Forslag til Spildevandsplan

Transkript

1 Forslag til Spildevandsplan

2

3 Indholdsfortegnelse Side - Læsevejledning I - Indledning 1 - Lov- og planlægningsgrundlaget 3 - Miljø 6 - Recipienters målsætning og tilstand 9 - Spildevandsstruktur 13 - Kloakoplande eksisterende og nye 15 - Ejendomme med kontraktligt medlemskab 91 - Renseanlæg 92 - Private renseanlæg Slamhåndtering Ledningsanlæg Bygværker og bassiner Udløb til recipienter Udpegningsgrundlag for det åbne land Spildevandet i det åbne land handlingsplan Spildevandsrensning i det åbne land Administrative forhold Tids- og økonomiplan 148

4 Læsevejledning Denne spildevandsplan er opbygget af flere elementer, der hver for sig henvender sig specielt til enkelte målgrupper. I kapitel 2 er beskrevet hvad en spildevandsplan er, samt hvordan den passer sammen med anden planlægning (kommuneplaner, regionplan etc.). Da en spildevandsplan læses af flere forskellige målgrupper, har vi valgt at anskueliggøre hvilke kapitler der kan have interesse for de enkelte interessenter. Oversigten er ikke fyldestgørende, og man er velkommen til at læse alle kapitlerne, uanset målgruppe. Spildevandsplanens lov- og planlægningsgrundlag er beskrevet i kapitel 3, mens kapitel 5 beskriver de specifikke målsætninger for kloakforsyningens arbejde. Hvilke dele af planen er interessant for dig? Er du Borger bosat i områder, der er kloakeret Borger bosat i landområde, uden for spildevandsforsyningsselskabets kloakledning Mest relevante kapitler for dig Kapitel 6: Kloakoplande Kapitel 13: Administrative forhold Kapitel 14: Tids og økonomiplan Kapitel 12: Spildevandet i det åbne land Kapitel 13: Administrative forhold Kapitel 14: Tids og økonomiplan Miljømyndighed Kapitel 4: Recipienters målsætning og kvalitet Kapitel 5: Spildevandsstruktur Kapitel 7: Renseanlæg Kapitel 10: Bygværker Kapitel 11: Udløb til recipienter Kapitel 12: Spildevandet i det åbne land Kapitel 13: Administrative forhold Kapitel 14: Tids og økonomiplan Politiker Kapitel 5: Spildevandsstruktur Kapitel 12: Spildevandet i det åbne land Kapitel 13: Administrative forhold Kapitel 14: Tids og økonomiplan I

5 Indledning Spildevandsplan Spildevandsplanen har til formål at sammenfatte viden om spildevandsområdet fra de tre tidligere kommuner på Langeland: Tranekær, Rudkøbing og Sydlangeland Kommune samt at tilvejebringe et fælles grundlag for spildevandshåndteringen i de kommende 8 år. Planen giver et samlet overblik over den eksisterende og planlagte spildevandshåndtering i Langeland Kommune. Oversigt over spildevandsplanerne i de tre gamle kommuner Tranekær Kommunes spildevandsplan Rudkøbing Kommunes spildevandsplan Sydlangeland Kommunes spilde vandsplan Hvad er en spildevandsplan? Kommunen skal i henhold til miljøbeskyttelsesloven udarbejde en spildevandsplan, som skal indeholde oplysninger om de eksisterende og planlagte forhold inden for spildevandsområdet. En vedtaget spildevandsplan fastlægger rammerne for håndteringen af spildevandet i kommunen. Ifølge lovgivningen på området skal spildevandsplanen ajourføres, når der sker væsentlige ændringer i et spildevandsanlæg eller de forhold, der har indflydelse på spildevandsanlægget. Denne ajourføring sker via tillæg, som løbende udarbejdes. Der foretages en hovedrevision af planen hvert 8. år. Spildevandsplanen er juridisk grundlag for: Tilladelse til udledning af renset spildevand, overløbsvand og separat regnvand til vandløb, søer og kystvande. Udbygning og vedligeholdelse af offentlige spildevandsanlæg i henhold til lovkrav og planlægning. Tilslutning af spildevand til det offentlige kloaksystem samt betaling af tilslutnings- og vandafledningsbidrag. Meddelelse af påbud om forbedret spildevandsrensning på ejendomme i det åbne land. Meddelelse af ekspropriation til fordel for anlæg af spildevandsanlæg. For borgere og virksomheder er spildevandsplanen en forhåndsorientering om de kommende års tiltag og initiativer på kloakområdet. 1

6 Indledning Procedure og tidsplan for planens vedtagelse. Forslag til spildevandsplan forelægges kommunalbestyrelsen, inden det fremlægges offentligt i 8 uger. I offentlighedsfasen afholdes der et orienteringsmøde for interesserede borgere. Indtil offentlighedsfasens udløb vil der være adgang til at komme med indsigelser og kommentarer til forslaget. Vedtagelsen af spildevandsplan offentliggøres i lokale aviser. Selve planens indhold vil kunne læses via Langeland Kommunes hjemmeside. Spildevandsplanens indhold. I spildevandsplanen beskrives de eksisterende forhold samt de kommende års aktiviteter. Ud over nærværende tekstdel består spildevandsplanen af en kortdel med tilhørende skemaer. Kortdelen omfatter tre typer planer: En oversigtsplan samt detailplaner for henholdsvis de kloakerede byområder, og de udpegede områder i det åbne land. Oversigtsplanen viser kommunen i sin helhed med den rensestruktur, der forbinder hvert enkelt kloakeret byområde til et renseanlæg. Detailplanerne for de kloakerede byområder angiver, hvilke ejendomme der er kloakeret og med hvilket kloakeringsprincip. Endvidere fremgår alle kendte udledninger til recipienterne. Detailplanerne for det åbne land viser, hvor husspildevandet skal renses til et bestemt niveau, og hvilke ejendomme der forventes at være omfattet af de pågældende krav. Elementer i spildevandsplanen Målsætninger for håndteringen af spildevandet. Renseanlæg. Kloaksystem og kloakfornyelse. Kortdel m. eksist. og planlagte kloakoplande Slamhåndtering. Spildevandsrensning i det åbne land. Kortdel med udpegning af områder i det åbne land, hvor der skal ske forbedret spildevandsrensning Administrative forhold Budget- og tidsplan for anlægsprojekter. Forhold til spildevandsplanerne i de gamle kommuner. Med vedtagelsen af spildevandsplan ophæves de 3 gamle kommuners spildevandsplaner med tilhørende tillæg. Spildevandsplaner med tilhørende tillæg der ophæves. Tranekær Kommunes spildevands plan Rudkøbing Kommunes spilde vandsplan Sydlangeland Kommunes spilde vandsplan Forsyningens rolle Pr. 1. januar 2010 dannes Langeland Forsyning. Langeland Forsyning bliver et 100 % ejet kommunalt aktieselskab. Forsyningen skal gennemføre tiltagene i denne plan indenfor renseanlæg, kloak og slam. 2

7 Lov og planlægningsgrundlaget Lovgivning Spildevandsplanen er udarbejdet i henhold til miljøbeskyttelseslovens 32 samt bekendtgørelse om spildevandstilladelser m.v. efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 3 og 4. Bekendtgørelse af lov om miljøbeskyttelse, nr af 22. december Kommunalbestyrelsen udarbejder en plan for bortskaffelse af spildevand. Planen skal indeholde oplysninger om 1) eksisterende og planlagte kloakeringsområder og renseforanstaltninger, 2) områder, hvor kommunalbstyrelsen er indstillet på at ophæve tilslutningsretten og -pligten helt eller delvist, 3)områder, hvor kommunalbestyrelsen er indstillet på at give en ejendom tilladelse til direkte tilslutning til spildevandsrenseforsyningsselskabet. 4) den eksisterende tilstand af kloakanlæg samt planlagte fornyelser af disse, 5) eksisterende områder uden for kloakeringsområder, hvor der sker nedsivning og planlagte områder uden for kloakeringsområder, hvor der skal ske afledning til nedsivningsanlæg, 6) eksisterende områder uden for kloakeringsområder, hvor der sker rensning svarende til et bestemt renseniveau, og planlagte områder uden for kloakeringsområder, hvor der skal ske rensning svarende til et bestemt renseniveau, 7) hvorvidt der er tale om et spildevandsforsyningsselskab omfattet af 2, stk. 1, i lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold. 8)afgrænsningen mellem de enkelte vandselskabers kloakeringsområder, og 9) efter hvilken tidsfølge projekterne forudsættes at være udarbejdet og anlæggene udført. Stk. 2 Den, der er ansvarlig for driften af et spildevandsforsyningsselskab, der er omfattet af 2 stk. 1 i lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold, skal efter anmodning fra kommunalbestyrelsen give alle oplysninger, herunder om økonomiske og regnskabsmæssige forhold, som har betydning for kommunalbestyrelsens planlægning efter stk. 1. Stk. 4. Kommunalbestyrelsens vedtagelse af en spildevandsplan kan ikke påklages til anden administrativ myndighed. Stk.. 5 Miljø og energiministeren kan fastsætte nærmere regler om planlægningen efter stk. 1, herunder om offentlighedens medvirken, tidsfrister og procedure herfor. Ministeren kan endvidere bestemme og fastsætte regler om, at nærmere angivne forudsætninger skal lægges til grund for planlægningen og administrationen af loven Plangrundlag Spildevandsplanen indgår i det lovbestemte planhierarki, der sikrer, at statslige, regionale og kommunale planer ikke er modstridende. Det er derfor sikret, at spildevandsplanen ikke er i modstrid med de gældende planer, der udstikker retningslinier, der er af betydning for planlægningen på spildevandsområdet. Forhold til Regionplan Regionplanen var Amtsrådets overordnede plan for udviklingen i amtet og for beskyttelse af natur og miljø. Regionplan 2005 er vedtaget af Fyns Amtsråd den 12. december 2005 og er gældende frem til 2009, hvor den afløses af kommuneplanen for Langeland Kommune. Regionplanen indeholder retningslinjer, som er bindende for kommunens planlægning. Derudover er der i regionplanen angivet en række opfordringer til kommunen om blandt andet spildevandshåndtering. På baggrund af amtets regionplan skal kommunen planlægge den fremtidige spildevandsafledning i de områder, hvor spildevandsrensningen skal forbedres. Stk. 3 Spildevandsplanen må ikke stride imod regionplanen og forudsætninger fastsat efter stk. 5. 3

8 Lov og planlægningsgrundlaget Kommunen skal således i spildevandsplanerne vælge en kombination af kloakering, nedsivning og lokal rensning, således at regionplanens renseklasser opfyldes. Spildevandsplanerne skal være vedtaget 1½ år efter der er vedtaget en regionplan for det åbne land..i henhold til lovgivningen må spildevandsplanen ikke stride mod regionplanen. Regionplanen indeholder en recipientkvalitetsplan, der angiver kvalitetsmålsætninger for vandløb, søer og kystnære områder. Baseret på recipientmålsætningerne og recipienternes tilstande er der i regionplanen udarbejdet et følsomhedskort, der udlægger målsætninger for forbedret spildevandsrensning i det åbne land. De i denne spildevandsplan udpegede områder med forbedret spildevandsrensning er baseret på regionplanens følsomhedskort. Det skal bemærkes at den forbedrede spildevandsrensning i det åbne land er forsinket i forhold til regionplanens retningsliner. Forhold til kommuneplan Kommuneplanen er en langsigtet plan, som angiver visioner og mål for de kommende år. Under udarbejdelsen af denne spildevandsplan forelå der ikke en samlet kommuneplan. Der er således taget udgangspunkt i de 3 kommuneplaner fra før kommunesammenlægningen. En ny kommuneplan vil foreligge i slutningen af 2009, og når den nye kommuneplan træder i kraft kan det forventes at der sker justeringer, der kræver tilpasning af spildevandsplanen i form af tillæg. Lokalplaner En lokalplan indeholder bestemmelser om bebyggelsens udstrækning og karakter og har dermed betydning for mængden af regnog spildevand, der afledes fra de konkrete områder. Vedtagelsen af nye lokalplaner kan derfor medføre behov for mindre tilpasninger af spildevandsplanen. Disse tilpasninger tilvejebringes ved vedtagelse af tillæg til spildevandsplanen. Forhold til vand- og naturplaner Kvaliteten af Danmarks vand og natur skal forbedres. Det er et led i EU's indsats for at sikre og forbedre natur- og miljøtilstanden i hele Europa. Miljøministeriet skal derfor udarbejde: Vandplaner som skal sikre en god økologisk tilstand for grundvand, vandløb, søer og fjorde atura 2000-planer som skal bevare og genoprette vores internationale naturområder Målene for spildevand vil fremover blive fastsat i de statslige vandplaner efter miljømålsloven. Planerne skal desuden indeholde indsatsprogrammer til opfyldelse af miljømålene inden Planerne skal være vedtaget af Folketinget med udgangen af Kommunerne skal i forlængelse heraf udarbejde handleplaner for de tiltag, som kommunen vil iværksætte for at målene kan opnås i De kommunale handleplaner vil komme i offentlig høring, inden de skal være vedtaget i slutningen af Miljøvurdering Der foretages en miljøvurdering af planer og programmer jf. Lov om miljøvurdering af planer og programmer nr. 316 af 5. maj Denne lov omfatter også sektorplaner, herunder spildevandsplaner. Hvis planen omfatter en fysisk ændring (f.eks. nye kloakoplande) skal det vurderes, om planen skal igennem en egentlig miljøvurdering. Se bilag 3. 4

9 Lov og planlægningsgrundlaget Forhold til vandforsyningsplaner Vandforsyningsplanen beskriver den nuværende og planlagte forsyningsstruktur med drikkevand. Bortskaffelsen af spildevand i kommunen skal fastlægges under hensyntagen til relevante beskyttelseszoner omkring vandforsyningsanlæggene. Der foreligger på nuværende tidspunkt ikke en samlet vandforsyningsplan for Langeland Kommune, men en ny er under udarbejdelse og forventes godkendt i starten af Vandforsyningen i Langeland Kommune varetages af 5 offentlige og 5 private vandværker. Offentlige Vandværker: Hou Plantage Tranekær Vandværk Rudkøbing Vandværk Tryggelev Vandværk Hesselbjerg Vandværk Private Vandværker: Snøde Stoense Vandværk Tullebølle Vandværk Lohals Vandværk Houborglund Vandværk Humble Andels Vandværk Det er den lokale vandforsyning, der har ansvaret for, at drikkevandets kvalitet er i orden. Det gælder både den kommunale vandforsyning og de private vandforsyninger. Kommunen skal føre tilsyn med vandets kvalitet. Kvaliteten sikres blandt andet ved, at der løbende udtages prøver til analyse for nitrat, pesticider, colibakterier m.v. Afstandskrav Placering af spildevandsledninger skal ske i sikker afstand til vandindvindingsboringer. I Langeland Kommune vil man bestræbe sig på at holde en sikkerhedsafstand mellem spildevandsledninger og indvindingsboringer på 300 m. edsivningsanlæg må ikke opføres inden for 300 m fra indvindingsboringer, der skal have drikkevandskvalitet og inden for 150 m fra vandindvindingsanlæg i øvrigt. Afstandskravene kan nedsættes til 75 m, når de hydrologiske forhold sandsynliggør, at nedsivningen vil kunne ske uden risiko for forurening af vandindvindingsanlæg. Se evt. kortbilag 3. Udsnit af love og bekendtgørelser inden for spildevandsplanlægning o Lov om miljøbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr af 22. december o Bekendtgørelse nr af 11. december 2007 om spildevandstilladelser m.v. efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 3 og 4. o Lov om betalingsregler for spildevandsanlæg m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 281 af 22. marts o Lov om miljømål, jf. lovbekendtgørelse nr af 22. december 2006 ( miljømålsloven ). o Lov om miljøvurdering af planer og programmer nr af 22. oktober o Bekendtgørelse nr. 636 af 21. august 1998 om afgift af spildevand. o Vandrammedirektivet (implementeret i dansk lovgivning via Miljømålsloven ). o Vandmiljøplanerne (VMP I, VMP II og VMP III). 5

10 Miljø Udledningen af næringsstofferne kvælstof og fosfor fra spildevand frembyder en mulig forureningsfare for vore omgivelser, idet forhøjede næringsstofniveauer giver anledning til en uønsket udvikling i omgivelsernes dyre- og planteliv samt forringelse af kvaliteten af vort drikkevand. Miljøbeskyttelseslovens 27 indeholder et generelt forbud mod at tilføre vandmiljøet forurenende stoffer, herunder spildevand - hertil kræves tilladelse for udledning. Spildevand fra husholdninger kan indeholde en lang række stoffer, som kan forurene vandmiljøet. Til disse stoffer hører bl.a. organisk stof, næringsstoffer, tungmetaller og miljøfremmede stoffer. Organisk stof omsættes af mikroorganismer under forbrug af ilt. Herved kan der opstå dårlige iltforhold - og i nogle tilfælde helt iltfrie forhold - i vandmiljøet. Dette kan have negativ effekt på fisk og bunddyr. Indholdet af organisk stof udtrykkes derfor normalt som den mængde ilt der forbruges ved nedbrydningen. Denne iltmængde måles normalt som BI 5 (biokemisk iltforbrug) og COD (kemisk iltforbrug) og angives i mg iltforbrug pr. l spildevand. æringsstofferne kvælstof () og fosfor (P) er skadelige for vandmiljøet i store mængder, da de virker som gødningsstoffer for bl.a. alger. Kraftig algevækst giver bl.a. dårlige lysforhold for planter. Herved påvirkes fotosyntesen, og iltforholdene forringes så bunddyr og fisk kan få svært ved at overleve. Indholdet af disse stoffer angives normalt som Tot- (total-kvælstof) og Tot-P (totalfosfor). ogle tungmetaller er nødvendige for forskellige levende organismer i små mængder, men i for høje koncentrationer bliver de skadelige. En del tungmetaller kan ophobes i levende organismer og bliver derved koncentreret op gennem fødekæden. Miljøfremmede stoffer er betegnelsen for en lang række kemikalier som ikke normalt findes i vandmiljøet som kan være giftige og som ofte er ikke-nedbrydelige. Miljøfremmede stoffer kan også ophobes i levende organismer og derved opkoncentreres op gennem fødekæden. 6

11 Miljø Vandløb De vigtigste miljøproblemer i de langelandske vandløb er, at levestederne for planter og dyr er forringede som en følge af vandløbsreguleringer, spærringer og vandløbsvedligeholdelse, og at vandløb forurenes af nedbrydeligt, organisk stof, der udledes med f.eks. spildevand. I modsætning til det naturlige organiske stof (f.eks. blade), der nedbrydes langsomt, så nedbrydes det organiske stof i spildevand let. Det afspejler sig i højt BI 5, som er den mængde ilt som mikroorganismerne forbruger ved nedbrydning af det organiske stof (i 5 døgn ved 20 grader celcius) Ved tilførsel af spildevand stiger det biologiske iltforbrug i vandløbet. Det organiske stof bundfælder i sedimentet og iltforbruget øges derved her. Samtidig med det øgede iltforbrug, overlejrer de udfældede partikler mikroalgerne og makrofytterne. Mikroalgernes og makrofytternes biomasse falder og dermed deres produktion af ilt. Sedimentets samlede iltforbrug aftager med afstanden fra udledningen, efterhånden som mængden af organisk stof falder. aturlige vandløb har i en vis udstrækning en selvrensende effekt, hvorimod vandløb med svag eller stillestående vandføring, som hovedparten af de langelandske vandløb, ikke har denne evne og er derfor meget påvirkelige ved tilførsel af organisk stof. Forurening med organisk stof er i vidt omfang afhjulpet ved biologisk rensning af spildevand, og virkningen af denne indsats viser sig hurtigt i vandløbene. Derimod vil et reguleret og kanaliseret vandløb ikke, eller kun meget langsomt, af sig selv kunne genskabe sit naturlige fysiske forløb og dermed levestederne for dyr og planter. 7

12 Miljø Søer En stor næringsstoftilførsel fører til en række ændringer i søernes biologiske samfund. Som en konsekvens af et forhøjet næringsstofindhold i søerne, sker der en stor opvækst af planteplankton, hvilket har forskellige negative effekter. Store opblomstringer af planteplankton betyder, at vandet bliver uklart og lysnedtrængningen mindskes. Herved udkonkurreres eller fortrænges undervandsplanterne fra større dybder. Planterne har bl.a. betydning for tilbageholdelse af næringsstoffer i søbunden, og næringsstofindholdet i vandet øges, hvis de forsvinder. Undervandsplanterne er desuden vigtige som føde eller skjulested for mange arter af fisk, fugle og vandinsekter. år planteplanktonet dør og nedbrydes, bruges desuden megen ilt. Det giver dårlige iltforhold, specielt ved bunden, og dermed forringede livsvilkår for de fleste dyr og planter i vandet. Høje næringsstofkoncentrationer kan give giftige alger og dermed døde fisk, dyr og fugle. Kysten Plante- og dyrelivet i de danske farvande er truet af tilførsel af for store mængder af næringsstofferne kvælstof og fosfor. Udledning af urenset spildevand er med til at øge mængden af planteplankton. Den øgede mængde planteplankton gør vandet uklart og skygger for lysets nedtrængning i vandet. Det hindrer ålegræs og tang i at vokse på dybere vand. år planteplanktonet dør, synker det til bunden og omsættes - og denne proces bruger ilten i bundvandet. Den øgede mængde planteplankton vil derfor medføre, at de indre farvande med få års mellemrum rammes af omfattende iltsvind. Herved dør en betydelig del af bunddyrene. Ved gentagne iltsvind er kun få, meget robuste og kortlivede arter i stand til at overleve. Det medfører dårlige muligheder for de fisk, der søger føde ved bunden, og bestandene af bundfisk vil da mindskes i lavvandede områder. Påvirkningerne forstærkes af, at vandet i de lavvandede danske farvande ofte er lagdelt (springlag). Det øger risikoen for dårlige iltforhold ved bunden, da iltudvekslingen gennem springlaget sker meget langsomt. Dvs. iltforbruget bliver større end produktionen af ilt fra makrofytter. 8

13 Recipienternes målsætning og tilstand Målsætning Fyns Amts Regionplan recipientkvalitetsplan indeholder målsætninger for anvendelsen af vandområderne, de såkaldte recipientkvalitetsmålsætninger. Derudover indeholder planen krav til områdernes vandkvalitet og fysiske kvalitet Fyns Amts Regionplan 2005 valgte at benytte andre målsætningsbetegnelser for vandområderne end dem, som er angivet i Miljøstyrelsens vejledning. Betegnelsen recipient omfatter: o Vandløb (åer, bække og grøfter) o Søer o Fjorde o Kystvande Sammenligning af Fyns Amts Regionplans recipientkvalitetsplan og Miljøstyrelsens vejledning Recipientkvalitetsplanlægningens målsætningskategorier Miljøstyrelsens målsætning Vandløb A Særligt naturvidenskabeligt interesseområde Regionplanens målsætning Referenceområde for naturvidenskabelige studier B1 B2 Gyde- og yngelopvækstområde for laksefisk Laksefiskevand Gyde- og/eller opvækstområde for laksefisk B3 Karpefiskevand Fiskevand til lyst- og/eller erhvervsfiskeri C-F Vandløb med lempet målsætning Æstetisk tilfredsstillende samt om muligt fiskevand. Eller Æstetisk tilfredsstillende Søer A1 B Kystvande Særligt naturvidenskabeligt interesseområde aturligt og alsidigt dyre- og planteliv Referenceområde for naturvidenskabelige studier Fiskevand til lyst- og/eller erhvervsfiskeri aturvidenskabeligt interesseområde Generel målsætning Referenceområde for naturvidenskabelige studier Fiskevand til lyst- og/eller erhvervsfiskeri, hvor de naturlige betingelser er tilstede. Gyde- og/eller opvækstområde for fisk 9

14 Recipienternes målsætning og tilstand Recipienterne på Langeland Der er i Langeland Kommune 57 vandløb og 14 søer, der er målsat i forhold til recipientkvalitetsplanen. Udover de målsatte søer skal alle vandhuller med et overfladeareal større end 100 m2 som udgangspunkt have en målsætning som fiskevand til lysteller erhvervsfiskeri. Alle de vandløb, som ikke er udpeget på kortbilag 1, har som udgangspunkt enten en lempet målsætning eller en basismålsætning. For kystvande, nor og fjorde gælder, at de, såfremt de ikke er særligt udpegede på kortbilag 1, skal have en målsætning svarende til egnet som fiskevand til lyst- eller erhvervsfiskeri. Faktorer der indvirker på vandområder: Spildevandsudledning (reguleres via spildevandsplanen). Påvirkning fra næringsstoffer (reguleres delvist via spildevandsplanen). Dyrkning / landbrug. Faunaspærringer. Dårlig fysisk tilstand / hårdhændet vedligeholdelse. Opstemning. Miljøfremmede / miljøfarlige stoffer. 10

15 Recipienternes målsætning og tilstand Status for recipienternes tilstand Vandløb Fyns Amt udarbejdede i 2004 en basis-/ risikoanalyse for vandistrikt Fyn (område 42). Det overordnede formål med analysen var at skabe grundlag for den videre vandplanlægning gennem identifikation af vandområder/- forekomster, hvor der er risiko for at vandrammedirektivets / miljømålslovens mål om mindst god tilstand ikke vil blive opfyldt senest ved udgangen af 2015 med de i dag vedtagne miljøforanstaltninger. Ifølge Fyns Amts risikoanalyser skønnes det, at 4 vandløb ud af 57 vil opnå målsætningen i Amtet peger selv på at de primære årsager er dårlige fysiske forhold, tilførsel af spildevand fra spredt bebyggelse og regnvandsudløb samt afstrømning fra dyrkede marker. Regionplanen foreskrev herved, at bedre rensning fra spredt bebyggelse, samt forbedrede fysiske forhold, bl.a. via mere miljøvenlig vandløbsvedligeholdelse og vandløbsrestaureringer, kunne forbedre forholdene. Amtsrådets holdninger 11

16 Recipienternes målsætning og tilstand Søer Risikoanalysen for de langelandske søer skønner, at 1 ud af 14 søer vil opnå deres målsætning inden Se bilag Regionplanen peger på spildevand fra spredt bebyggelse, mindre bysamfund samt udvaskning fra dyrkede marker som årsag til søernes ringe tilstand. Desuden påpeges det at tidligere tiders tilførsel af fosfor er ophobet på søbunden og herfra afgives til vandet. En reduktion af tilførslen af næringsstoffer skønnes at have en gavnlig effekt. Kystvande Kystvandene omkring Langeland skønnes ikke at opnå målsætningen inden I amtets basisanalyse beror skønnet bl.a. på at flora og fauna påvirkes af fiskeri, muslingeskrab, klapning, sejlrendeuddybning, råstofindvinding mv. Desuden skønnes det at miljøfarlige stoffer samt eutrofiering af næringsstoffer er en væsentlig faktor ved den manglende opnåelse af målsætningen. Regionplanen udtrykte derfor at der er yderligere behov for at nedbringe næringsstofudledningerne, særligt fra landbruget, samt en yderligere reduktion af tilførte miljøskadelige stoffer. Spildevandsplanen skal forholde sig til recipienternes aktuelle forhold og redegøre for planlagte tiltag inden for kloakforsyningen, som kan sikre et fremtidigt godt vandmiljø i kommunen. Langeland Kommune og Langeland Forsyning A/S vil i planperioden bl.a. gennemføre følgende tiltag: Optimere renseanlæggene. Gennemgå og optimere forsyningens bygværker. Renovere kloaksystemet, så ind- og udsivning reduceres. Anlægge separatkloakeringsystem ved ny kloakering. Kloakere en række ejendomme i det åbne land. Påbyde udvalgte ejendomme i det åbne land forbedret spildevandsrensning. 12

17 Spildevandsstruktur Status Gennem de seneste år er der gennemført en fortsat centralisering af spildevandsrensningen, hvor renseanlæggene i Bukkemose, Fredmose, Helletofte og Botofte er blevet nedlagt og spildevandet er afskåret til større og nyere anlæg. Der er i dag 7 renseanlæg i kommunen tilhørende Langeland Forsyning. Renseanlæggene samt oplandsgrænser er vist på nedenstående kort. 13

18 Spildevandsstruktur Det største renseanlæg er Rudkøbing Centralrenseanlæg, der kan håndtere spildevandet fra personer. De mindste renseanlæg er Snøde og Lejbølle renseanlæg der kan håndtere spildevandet fra 1200 personer. Oversigt over anlæg se også afsnit 7 om renseanlæg for nærmere beskrivelse af anlæg Anlæg Etableret år Udbygget år Type Godkendt kapacitet Skønnet belastning Recipient Lohals MBDK 1770 PE 683 PE Langelandsundet Snøde MBDK 1200/1600 PE Lejbølle MBDK 1200/1300 PE 445 PE Langelandsbælt 247 PE Langelandsbælt Roløkke MBK 4300 PE 1888 PE Langelandsbælt Rudkøbing MBDK PE 4788 PE Rudkøbing Løb Brandsby MBK 6000 PE 2660 PE Langelandsbælt Harsbjerg MBK 2600 PE 1224 PE Marstal bugt Belastningen på renseanlæggene forventes at stige i planperioden grundet udbygning af boligområder i de større byer samt kloakering af landsbyer og en lang række ejendomme i det åbne land. Etablering af slammineraliseringsanlæg Plan I den kommende planperiode vil forsyningen udarbejde en strukturanalyse med vurdering af om det vil være hensigtsmæssigt at nedlægge nogle af anlæggene og afskære spildevandet til eksisterende anlæg eller evt. et større anlæg midt på øen. Det primære grundlag for udarbejdelse af en strukturanalyse for renseanlæggene er den tekniske og økonomiske restlevetid på de eksisterende renseanlæg, set i sammenhæng med de omkostninger der er forbundet med driften af renseanlæggene, og de omkostninger der er forbundet med at pumpe spildevandet til andre og større anlæg. De miljømæssige konsekvenser ved at flytte spildevand til en anden recipient indgår som en væsentlig parameter i vurderingerne, idet der tages hensyn til de kommende vandplaner. 14

19 Kloakoplande - beskrivelse og oversigt

20 Planlagte kloakeringer I denne spildevandsplan udlægges der 145 ejendomme i nye kloakoplande. De fleste af disse ejendomme er beliggende i det åbne land og er udpeget til at skulle have foretaget forbedret spildevandsrensning. Langeland Forsyning har vurderet, at det vil være hensigtsmæssigt at kloakere ejendommene, idet de ligger forholdsvis tæt og nær ved eksisterende kloakoplande eller afskærende ledninger. Disse nye områder spildevandskloakeres, dvs. der anlægges kun ledning til spildevand, ejerne må selv sørge for at skille regn og spildevand af på de enkelte ejendomme, samt selv sørge for afledning af regnvand til nedsivning eller via eksisterende grøfter, vandløb og dræn i henhold til vandløbsloven. Se oversigt og tidsplan for kloakering af ejendommene på bilag 1 og kortbilag 2. Samt kort med afgrænsninger på de følgende sider. Kommende kloakoplande. I planen er der inddraget nye kloakoplande ved de områder der i kommuneplanen er udlagt til nye boligområder. Langeland Forsyning kloakerer områderne i takt med byudviklingen. Områderne kan ses på de følgende sider. I spildevandsplanen er der desuden lavet nye tidsplaner for kloakering af ejendomme, som er beliggende i tidligere planlagte kloakoplande i de tre gamle kommuners spildevandsplaner. Se områder på de følgende sider samt oversigt over ejendomme i bilag 1 og på kortbilag 2. I planen har man desuden valgt at kloakere det eksisterende kloakopland Stenbæk ved traditionel kloakering. Området er i dag kloakeret som vacuumsystem for toiletspildevand. Resten af spildevandet fra ejendommene nedsives privat på grundene. Det er planen at etablere et nyt spildevandssystem og afskære spildevandet til eksisterende kloakledning. 16

21 Kloakoplande I det følgende er angivet en kort beskrivelse af kloakoplandene i kommunen opdelt på byniveau. For hvert hovedkloakopland angives renseanlæg (der afledes til), kloaksystem, oplandsareal samt hvilken recipient, der afledes direkte til fra oplandet. Ligeledes er oplandsafgrænsningen vist. Definitioner på forskellige typer kloaksystem Separatsystem: 2 strenget kloaksystem med regn- og spildevandsledning for separat afledning. Spildevandssystem: 1 strenget kloaksystem for spildevand. Regnvand afledes lokalt. Fællessystem: 1 strenget kloaksystem, hvor regn- og spildevand afledes i samme ledning. Læsevejledning På de følgende sider vil du, foruden nogle farvekoder for kloakeringsprincippet, se nogle labels på billederne. Disse labels viser en kode for enten spildevandsstrukturen eller et bygværk. Koden består af de første bogstaver for det pågældende område samt en forkortelse af anlægget. Labels markeret med hvid boks viser en kode for et kloaksystem. F.eks. TUPLSE1 betyder: TUllebølle PLanlagt SEparatkloakeret nr. 1. Labels markeret med en turkis boks viser en tilsvarende kode for bygværker. F.eks. TUOV6 betyder: TUllebølle OVerløbsbygværk nr. 6 17

22 1. Rudkøbing Område Rudkøbing By Kloaksystem Rudkøbing by er delvis separatkloakeret og delvis fælleskloakeret. Spildevandet fra begge områder ledes til de to afskærende ledninger Vejleledningen og Havneledningen. Spildevandsmængde Boliger: ca PE Industri: ca PE Plan Fremtidige boligområder skal separatkloakeres. Regnvand skal afledes ved nedsivning eller ved aflastning i regnvandsbassiner Rensningsanlæg Rudkøbing Overløb RUOV1 Overløb til Rudkøbing Løb RUOV12 Overløb til Vejlen RUOV16 Overløb til Vejlen RUOV17 Overløb til Vejlen RUSE5 Udløb af regnvand til Vejlen RUOV2 Overløb til Rudkøbing Løb RUOV3 Overløb til Rudkøbing Løb RUOV4 Overløb til Rudkøbing Løb RUOV5 Overløb til Rudkøbing Løb RUOV6 Overløb til Rudkøbing Løb RUOV7 Overløb til Vejlen RUOV8 Overløb til Vejlen RUOV9 Overløb til Vejlen RUOV10 Overløb til Vejlen RUSE1 Udløb af regnvand til Vejlen RUOV11 Overløb til Vejlen RUSE2 Udløb af regnvand til Vejlen RUOV15 Overløb til Vejlen ROUV14 Overløb til Vejlen RUSE3 Udløb af regnvand til Vejlen RUSE4 Udløb af regnvand til Vejlen RUSE6 Udløb af regnvand til Rudkøbing Løb RUOV13 Overløb til Vejlen RUSF1 Udløb af regnvand via forsinkelsesbassin til Vejlen 18

23 1. Rudkøbing Fælleskloakeret Rudkøbing Havn RUOV1 Spildevandskloakeret RUOV3 RUOV2 RUOV4 RUFÆ1 Separatkloakeret RUOV6 RUOV5 RUFÆ2 RUFÆ3 Planlagt separatkloakeret RUFÆ4 SISE2 RUOV13 RUPLSP1 D Overløbsbygværk RUSP1 RUSE2 RUSF1 MØSP1 RUFÆ2 RUFÆ3 RUSE1 RUOV14 Rudkøbing Industriområde RUFÆ4 RUFÆ6 RUFÆ7 RUFÆ8 RUSE3 RUSE7 RUFÆ9 RUSE5 RUSE4 RUSE4 RUSE2 RUSE6 RUPLSE2 RUOV4 SKRØSP3 RUOV6 RUOV5 RUFÆ10 RUFÆ5 RUFÆ7 RUFÆ6 RUFÆ11 RUFÆ8 RUSE8 RUOV8 RUSE7 RUOV9 RUOV10 RUOV7 RUSE3 RUSE4 RUSE5 Rudkøbing v. Rue Mark 19

24 1. Rudkøbing Område Kragholmvej Kloaksystem Området er spildevandskloakeret i 1-strengssystem, regnvand afledes i private systemer. Spildevandsmængde 85 PE Plan Forholdene vil være uforandrede i planperioden Rensningsanlæg Rudkøbing Overløb Ingen registrerede 20

25 1. Rudkøbing RUSE4 RUOV17 RUOV16 RUOV15 RUPLSE1 Spildevandskloakeret RUPLSE3 KRSP2 KRSP1 Plan separatkloakeret SØSP2 21

26 1. Rudkøbing Område Peløkke Kloaksystem Området er fælleskloakeret. yt boligområde ved Strandengen er separatkloakeret i 2-strengssystem. Spildevandsmængde 258 PE Plan Rensningsanlæg ye boligområder separatkloakeres. Rudkøbing Renseanlæg Overløb RUSE6 Udløb af regnvand til Rudkøbing Løb PEOV1 Overløb fra pumpestation til Rudkøbing Løb Område Kloaksystem Kulepile Området er fælleskloakeret. Spildevandsmængde 300 PE Plan 8 ejendomme ved ordre Landevej spildevandskloakeres. Renseanlæg Rudkøbing Renseanlæg Overløb RUOV13 ødoverløb fra pumpestation Område Strandhuse/Rifbjerg Kloaksystem Spildevandsmængde Renseanlæg Strandhuse er spildevandskloakeret, regnvand tilledes private drænsystemer. Rifbjerg by er ikke kloakeret, spildevand afledes i private systemer til bundfældningstanke med privat udledning Strandhuse: 32,5 PE Rifbjerg: 40 PE Rudkøbing Renseanlæg Overløb PESE1 regnvandsudløb Plan Rifbjerg by spildevandskloakeres. Regnvand afledes i private systemer 22

27 23 1. Rudkøbing STR1 RUSP1 RUFÆ12 PEFÆ1 RI1 RUPLSP1 PESE1 PEPLSE1 PEPLSP2 RUOV1 RUOV13 PEOV1 RUSE6 SKRØSP1 SKRØSP3 SØSP2 SKRØSP2 RUFÆ8 RUFÆ6 RUFÆ9 RUFÆ7 RUSE4 RUSE5 RUSE3 RUSE7 RUSE6 KRSP2 RUPLSE1 RUPLSE2 RUPLSE3 RUSE2 RUSE4 SKRØSE1 SKRØSE3 RUOV15 Rudkøbing Øst Peløkke/Kulepile Fælleskloakeret Spildevandskloakeret Separatkloakeret STR1 RI1 PESE1 PEOV1 PESE1 RUSE6 Rifbjerg/strandhusene Planlagt spildevandskloakeret D Overløbsbygværk Planlagt separatkloakeret

28 1. Rudkøbing Område Kloaksystem Spildevandsmængde Plan Renseanlæg Overløb Simmerbølle/Kassebølle Området er spildevandskloakeret, regnvand afledes i private systemer. Boligområder123 PE Industri Ø-pølser 1500 PE Forholdene vil være uforandrede i planperioden Rudkøbing Renseanlæg SISE1 ødoverløb fra pumpestation ved fyldpladsen SISE2 Ud til Bregnemoseløbet Område Kloaksystem Spildevandsmængde Plan Møllemose Området er spildevandskloakeret, regnvand afledes i private systemer 30 PE Forholdene vil være uforandrede i planperioden Renseanlæg Overløb Område Kloaksystem Spildevandsmængde Plan Rudkøbing Renseanlæg Ingen registrerede overløb Gl. Skrøbelev Området er spildevandskloakeret. Regnvand afledes privat via ældre ledninger og grøfter til systemer med tilslutning til Henninge-Løbet 125 PE Forholdene vil være uforandrede i planperioden Renseanlæg Rudkøbing Renseanlæg Overløb SKRØSE2 ødoverløb fra pumpestation Område Kloaksystem Spildevandsmængde Plan Overløb y Skrøbelev Området er spildevandskloakeret. Regnvand afledes privat via ældre ledninger og grøfter til systemer med tilslutning til Lindelse or 200 PE Forholdene vil være uforandrede i planperioden SKRØSE3 Regnvand 24

29 1. Rudkøbing Spildevandskloakeret Simmerbølle/Kassebølle SISP2 SISE1 SISE2 SISP1 MØSP1 Gammel Skrøbelev D Overløbsbygværk SKRØSP3 SKRØSE2 ØRSP1 SKRØSE3 SKRØSP2 RUPLSE1 SKRØSP1 y Skrøbelev SKRØSE2 SKRØSE3 SKRØSP2 SKRØSP1 SØSP2 SKRØSE1 25

30 1. Rudkøbing Område Torpe Kloaksystem Området er spildevandskloakeret. Regnvand afledes i private systemer gennem åbne grøfter og dræn til Fuglsbølle Vestre Hovedløb Spildevandsmængde 58 PE Plan Forholdene vil være uforandrede i planperioden Rensningsanlæg Rudkøbing Renseanlæg Overløb Ingen registrerede Område Søndre Landevej Kloaksystem Området er spildevandskloakeret. Regnvand afledes i private systemer gennem åbne grøfter og dræn Spildevandsmængde Plan 95 PE Forholdene vil være uforandrede i planperioden Rensningsanlæg Rudkøbing Renseanlæg Overløb Ingen registrerede Område Fuglsbøllevejen Kloaksystem Området er spildevandskloakeret. Regnvand afledes i private systemer gennem åbne grøfter og dræn Spildevandsmængde 63 PE Rensningsanlæg Rudkøbing Renseanlæg Overløb Ingen registrerede 26

31 1. Rudkøbing Spildevandskloakeret Torpe TOSP1 Søndre landevej SØSP2 SØSP1 Fuglsbøllevejen FUSP5 VESP2 VESP1 27

32 2. Lohals Område Lohals Kloaksystem Lohals by er delvis fælleskloakeret og delvis separatkloakeret i 2-strengssystem Spildevandsmængde Fælleskloakeret: 655 PE Separatkloakeret: 673 PE Plan Der er udlagt en del områder hvor der skal etableres separatkloakering i 2-strengsystem Rensningsanlæg Lohals Renseanlæg Overløb LOOV1 Overløb til Mejerigrøften LOOV2 Overløb til Langelandssundet LOOV3 Overløb til Langelandssundet LOSE1 Udløb af regnvand til Troldebjerggrøften LOSE2 Udløb af regnvand til Langelandssundet LOSE3 Udløb af regnvand til Mejerigrøften 28

33 2. Lohals Fælleskloakeret LOOV1 Lohals Havn LOSE7 Separatkloakeret LOSE1 LOOV3 LOFÆ1 LOSE2 Planlagt separatkloakeret opland LOSE3 LOPLSE1 LOFÆ2 LOPLSE3 LOPLSE2 Lohals Øst D Overløbsbygværk LOFÆ2 LOSE6 LOSE5 LOPLSE2 LOFÆ4 LO1.4 LOFÆ3 LOSE4 Lohals Syd LOSE1 29

34 2. Lohals Område Hov Plantage/ Hoborglund Kloaksystem Spildevandsmængde Område med private bundfældningsanlæg og spredt nedsivning. 493 PE Plan y bebyggelse skal udføres med tidssvarende godkendte nedsivningsanlæg eller anden form for lokal spildevandsrensning, alt afhængig af grundvandsspejlet. 30

35 2. Lohals Område med tæt nedsivning ordstrand HOVPL1 HOVPL1.1 31

36 3. Snøde Stoense Område Stoense sommerhusområde Kloaksystem Området er spildevandskloakeret, regnvand afledes i private systemer Spildevandsmængde 908 PE Plan y bebyggelse spildevandskloakeres, regnvand skal afledes privat Rensningsanlæg Overløb Ingen registrerede Område Stoense Kloaksystem Området er delvis separatkloakeret i 2-strengssystem samt spildevandskloakeret hvor regnvand afledes i private systemer Spildevandsmængde 175 PE Plan Forholdene vil være uforandrede i planperioden Rensningsanlæg Snøde Overløb Stoense STOSE1 Udløb af regnvand til evresmose 32

37 3. Snøde Stoense Spildevandskloakeret Stoense sommerhusområde nord LOSP1 Separatkloakeret Plan spildevandskloakeret STOSP1 Stoense sommerhusområde syd D Overløbsbygværk STOSP1 STOSE1 HOSP1 STOPLSP1 Stoense STOSE1 STOSE1 33

38 3. Snøde Stoense Område Snøde Kloaksystem Størstedelen af Snøde er separatkloakeret i 2- strengssystem. En del er spildevandskloakeret og enkelte ejendomme er fælleskloakeret. Spildevandsmængde Separatkloakeret: 365 PE Spildevandskloakeret: 98 PE Fælleskloakeret: 25 PE Plan Forholdene vil være uforandrede i planperioden. Evt. ny bebyggelse separatkloakeres. Rensningsanlæg Snøde Overløb SØSE1 Udløb af regnvand til Bjerregårdsrenden SØSE2 Udløb af regnvand til Bjerregårdsrenden Område Snøde Hesselbjerg Kloaksystem Område med private bundfældningsanlæg og spredt nedsivning. Spildevandsmængde 138 Plan Det er planlagt at spildevandskloakere området, for at sikre miljørt, herunder kystvand og bregnemoseafløbet. 34

39 3. Snøde Stoense Fælleskloakeret Snøde ord SSE2 Spildevandskloakeret SSP2 SSE1 SPLSE1 Separatkloakeret SFÆ1 SSP1 SPLSE2 Planlagt separatkloakeret opland SPLSE3 SPLSE3 Planlagt spildevandskloakeret SSE4 SSE3 D Overløbsbygværk SSP3 Snøde Syd SØSE2 SØSE1 SØSE1 HESPPL1 Snøde Hesselbjerg 35

40 4. Lejbølle Område Dageløkke Kloaksystem Området er delvis separatkloakeret og spildevandskloakeret. Spildevandsmængde Plan Separatkloakeret: 513 PE Spildevandskloakeret: 60 PE Forholdene vil være uforandrede i planperioden Rensningsanlæg Snøde Overløb Ingen registrerede Område Tressebølle Kloaksystem Spildevandsmængde Plan Området er spildevandskloakeret i 1-strengssystem, regnvand afledes i private systemer 80 PE Forholdene vil være uforandrede i planperioden Rensningsanlæg Overløb Snøde TRESP1 Udløb af regnvand til Mose øst for Tressebølle Område Fæbæk Kloaksystem Området er spildevandskloakeret i 1-strengssystem, regnvand afledes i private systemer Spildevandsmængde Plan 95 PE Forholdene vil være uforandrede i planperioden Rensningsanlæg Snøde Overløb Ingen registrerede 36

41 4. Lejbølle Spildevandskloakeret Dageløkke DASE1 Separatkloakeret DASP2 DASP1 FÆSP1 Fæbæk/Tressebølle TERSE1 D Overløbsbygværk TRESP1 TRESP2 FÆSP1 DASP1 FÆSP1 Fæbæk 37

42 4. Lejbølle Område Svalebølle det åbne land Kloaksystem Området er i dag ikke offentlig kloakeret, spildevand afledes i private systemer primært igennem bundfældningstanke med afledning til dræn m.m. Spildevandsmængde 53 PE Plan Området spildevandskloakeres i 1 strengssystem, regnvand afledes i private systemer Rensningsanlæg Overløb Område Plan Lejbølle Ingen planlagte Bøstrup Kloaksystem Området er delvis fælleskloakeret og spildevandskloakeret Spildevandsmængde Fælleskloakeret: 100 PE Spildevandskloakeret: 40 PE Plan Rensningsanlæg Overløb ye områder spildevandskloakeres Snøde BØOV1 Overløb til Egeløkke Lung Område Lejbølle Kloaksystem Området er fælleskloakeret i 1-strengssystem Spildevandsmængde 218 PE Plan ye områder spildevandskloakeres Rensningsanlæg Snøde Overløb LEJOV1 Overløb fra bassin 38

43 39 4. Lejbølle BØSP1 BØFÆ1 BØPLSP2 BØOV1 Bøstrup LEFÆ1 BØPLSP3 LEJOV1 Lejbølle Fælleskloakeret Spildevandskloakeret D Overløbsbygværk Planlagt spildevandskloakeret BØPLSP1 Svalebølle

44 4. Lejbølle Område Emmerbølle Strand Camping Kloaksystem Privat nedsivningsanlæg > 30 PE Spildevandsmængde > 30 PE Plan Forholdene vil være uforandrede i planperioden Rensningsanlæg Privat nedsivning Overløb Ingen registrerede Område Emmerbølle/ Helletoftevej Kloaksystem Området er i dag ikke offentlig kloakeret, spildevand afledes i private systemer primært igennem bundfældningstanke med afledning til dræn m.m. Spildevandsmængde 40 PE Plan Rensningsanlæg Området spildevandskloakeres, regnvand afledes i private systemer Plan Lejbølle Overløb Der er ingen planer om overløb Område Helletofte Strand Kloaksystem Området er spildevandskloakeret, regnvand afledes privat Spildevandsmængde 128 PE Plan Forholdene vil være uforandrede i planperioden Rensningsanlæg Lejbølle Overløb Ingen registrerede 40

45 4. Lejbølle Område med tæt nedsivning Emmerbølle Camping Spildevandskloakeret EM1 Plan Spildevandskloakeret LEPLSP1 LEFÆ1 Emmerbølle-/ Helletoftevej LEPLSP2 Helletofte Strand HEL1 HEL1.2 HEL1.3 41

46 5. Tranekær Område Tranekær Kloaksystem Tranekær by er separatkloakeret i 2-strengssystem Spildevandsmængde Tranekær Plan 275 PE Forholdene vil være uforandrede i planperioden Rensningsanlæg Overløb Lejbølle TRASE1 Udløb af regnvand til Tuemose Område Tranekær/ Rødby Kloaksystem Rødby er spildevandskloakeret, regnvand afledes i private systemer Spildevandsmængde Plan 30 PE Forholdene vil være uforandrede i planperioden Rensningsanlæg Lejbølle Overløb Ingen registrerede Område Botofte Kloaksystem Spildevandsmængde Botofte er spildevandskloakeret, regnvand afledes i private systemer 195 PE Plan Forholdene vil være uforandrede i planperioden Rensningsanlæg Lejbølle Overløb Ingen registrerede 42

47 43 5. Tranekær TRSE1 Tranekær TRSP1 TRSE1 Tranekær / Rødby BOSP1 Botofte Spildevandskloakeret Separatkloakeret D Overløbsbygværk

48 6 Tullebølle Område Tullebølle Kloaksystem Området er dels fælleskloakeret, dels separatkloakeret.et par ejendomme er spildevandskloakeret Spildevandsmængde Plan Fælleskloakeret: 583 PE Separatkloakeret: 253 PE Spildevandskloakeret: 5 PE ye boligområder separatkloakeres. Boliger i det åbne land spildevandskloakeres. Rensningsanlæg Roløkke Overløb TUSE1 Udløb af regnvand til Akkermoserenden TUSE2 Udløb af regnvand til Akkermoserenden TUOV1 Overløb til Akkermoserenden TUOV2 Overløb til Akkermoserenden TUSE3 Udløb af regnvand til Akkermoserenden TUOV3 Overløb til Akkermoserenden TUOV4 Overløb til Akkermoserenden TUOV5 Overløb til Akkermoserenden 44

49 45 6. Tullebølle TUFÆ1 TUFÆ2 TUSE1 TUSE5 TUSE7 TUSE2 TUSE3 TUPLSE2 TUPLSE3 TUSE1 TUOV2 Tullebølle midt TUSP1 TUFÆ1 TUSE1 TUSE5 TUSE4 TUSE3 TUPLSE2 TUPLSE3 Tullebølle ord TUFÆ1 TUSE5 TUSE7 TUSE2 TUSE3 TUPLSE2 TUPLSE3 TUSE1 Løkkebyvej Fælleskloakeret Spildevandskloakeret Separatkloakeret D Overløbsbygværk Planlagt separatkloakeret Planlagt spildevandskloakeret

50 6 Tullebølle Område Løkkeby sommerhusområde Kloaksystem Fælles og spildevandskloakeret Spildevandsmængde Fælleskloakeret: 50 PE Spildevandskloakeret: 188 PE Plan Forholdene vil være uforandrede i planperioden Rensningsanlæg Roløkke Overløb Ingen registrerede Område Stengade Kloaksystem Området er i dag ikke offentlig kloakeret, spildevand afledes i private systemer primært igennem bundfældningstanke med afledning til dræn m.m. Spildevandsmængde 43 PE Plan Området er planlagt spildevandskloakeret i 1 strengssystem, regnvand skal afledes i private systemer Rensningsanlæg Roløkke Overløb Ingen planlagte 46

51 6. Tullebølle TUSE6 TUFÆ3 Skebjerg Fælleskloakeret TUPLSE1 TU/LØSP1.1 Spildevandskloakeret TUPLSP1 TU/LØSP1.2 LØOV1 Separatkloakeret TU/LØSP1.4 TU/LØSP1.5 Planlagt separatkloakeret Planlagt spildevandskloakeret Løkkeby D Overløbsbygværk LØSSP1 LØSFÆ1 Stengade TUPLSP2 47

52 7. Spodsbjerg Område Spodsbjerg By Kloaksystem Området er fælleskloakeret Spildevandsmængde 348 PE Plan y bebyggelse spildevandskloakeres Rensningsanlæg Roløkke Overløb Spodsbjerg SPOV1Overløb til Langelandsbæltet SPOV2 Overløb til Langelandsbæltet Område Spodsbjerg sommerhusområde Kloaksystem Sommerhusområdet er spildevandskloakeret, regnvand afledes i private systemer eller via nedsivning Spildevandsmængde 690 PE Plan Forholdene vil være uforandrede i planperioden. Rensningsanlæg Roløkke 48

53 49 7. Spodsbjerg SPOFÆ1 SPOPLSP1 SPOPLSP2 SPOV1 SPOV2 Spodsbjerg ord SPOSP1 SPOSP2 SPOSP3 SPSE1 SPOV3 Spodsbjerg Midt SPOSP1 SPSE1 Spodsbjerg Syd Fælleskloakeret Spildevandskloakeret D Overløbsbygværk

54 7. Spodsbjerg Område Longelse/Longelse Sand/Sdr. Longelse Kloaksystem Området er spildevandskloakeret i 1 strengssystem, regnvand afledes via private systemer Spildevandsmængde 353 PE Plan Evt. nye boligområder spildevandskloakeres Rensningsanlæg Roløkke Overløb LOSE2 Udløb af regnvand til Fladmose-Hellevad Afløbet LOSE3 Udløb af regnvand til Fladmose-Hellevad Afløbet 50

55 7. Spodsbjerg Spildevandskloakeret LOSASP1 LOSE1 Plan Spildevandskloakeret Longelse ØLOSP1 LOSE3 LOSE2 Longelse D Overløbsbygværk LOSP5 LOPLSP1 FUSP2 LOSP1 LOSP3 LOSP3 Sdr. Longelse LOSP2 LOSE4 LOSP4 51

56 7. Spodsbjerg Område Fuglsbølle Kloaksystem Området er spildevandskloakeret i 1-strengssystem, regnvand afledes i private systemer Spildevandsmængde Plan 173 PE Forholdene vil være uforandrede i planperioden Rensningsanlæg Overløb Roløkke FUSE1 Udløb af regnvand til Skovsboafløbet Område Kloaksystem Skrøbelev Området er spildevandskloakeret i 1-strengssystem, regnvand afledes i private systemer Spildevandsmængde Plan 220 PE Forholdene vil være uforandrede i planperioden Rensningsanlæg Rudkøbing renseanlæg Overløb SKRØSE1 Regnvandsudledning via Henningeløbet SKRØSE2 ødoverløb fra pumpestation SKRÆSE3 Regnvandsudledning via Henningeløbet Område Torpe Kloaksystem Området er spildevandskloakeret i 1-strengssystem, regnvand afledes i private systemer Spildevandsmængde 58 PE Plan Forholdene vil være uforandrede i planperioden Rensninganlæg Rudkøbing renseanlæg Overløb Ingen registrerede 52

57 7. Spodsbjerg Spildevandskloakeret Fuglsbølle FUSP2 FUSP1 FUSE1 FUSP3 D Overløbsbygværk SKRØSP3 SKRØSE2 Skrøbelev ØRSP1 SKRØSE3 SKRØSP1 SKRØSE1 Torpe TOSP1 53

58 8. Lindelse Område Vesterby Mark Kloaksystem Området er separatkloakeret i 1-strengssystem, regnvand afledes i private systemer Spildevandsmængde PE Plan 63 PE Forholdene vil være uforandrede i planperioden. Rensningsanlæg Rudkøbing Renseanlæg Overløb Ingen registrerede Område Klæsøvej Kloaksystem Området er separatkloakeret i 1-strengssystem, regnvand afledes i private systemer Spildevandsmængde 17,5 PE Plan Forholdene vil være uforandrede i planperioden Rensningsanlæg Brandsby renseanlæg Overløb Ingen registrerede Område Statene Kloaksystem Området er separatkloakeret i 1-strengssystem, regnvand afledes i private systemer Spildevandsmængde 75 PE Plan Forholdene vil være uforandrede i planperioden Rensningsanlæg Brandsby renseanlæg Overløb Ingen registrerede 54

59 55 8. Lindelse HESP3.1 HESP3.2 HESP3 VESP3 AUSP1 KL1 HESP3.2 VESP2 VESP1 VESP4 VESP3 Vesterby Mark Klæsøvej HESP1 HESP2 HESP3 STASP1 AUSP1 Statenevej spildevandskloakeret D Overløbsbygværk

60 8. Lindelse Område Snaremose Kloaksystem Området er separatkloakeret i 1-strengssystem, regnvand afledes i private systemer Spildevandsmængde 30 PE Plan Forholdene vil være uforandrede i planperioden Rensningsanlæg Roløkke Overløb Ingen registrerede Område Herslevvej/Smediestræde/Augløkkevej/Bjergvej Kloaksystem Området er separatkloakeret i 1-strengssystem, regnvand afledes i private systemer Spildevandsmængde 70 PE Rensningsanlæg Forholdene vil være uforandrede i planperioden Overløb Ingen registrerede 56

61 8. Lindelse Fælleskloakeret Snaremosevej FUSP4 SASP1 Herslevvej HESP3 D Overløbsbygværk AUSP1 HESP2 HESP1 Bjergvej HESP2 ILSP2 ILSP1 57

62 8. Lindelse Område Illebølle Kloaksystem Området er separatkloakeret i 1-strengssystem, regnvand afledes i private systemer Spildevandsmængde 168 PE Plan Forholdene vil være uforandrede i planperioden Rensningsanlæg Brandsby Overløb Ingen registrerede Område Vindeby Kloaksystem Området er separatkloakeret i 1-strengssystem, regnvand afledes i private systemer Spildevandsmængde 70 PE Plan Forholdene vil være uforandrede i planperioden Rensningsanlæg Brandsby Overløb Ingen registrerede 58