Mennesker og Psykiatri

Transkript

1 NR. 11 FEBRUAR/MARTS 2009 FOR ANSATTE I PSYKIATRIEN REGION SJÆLLAND En ny vej ind i Psykiatrien Læs mere side 8-9 Nye kompetencecentre i Psykiatrien Vi skal have sundere vaner Lægesekretærens hverdag i Psykiatrien a Se side 2 og a Se side 4-5 a Se side 15

2 Indhold Side Nye lokaler til Retspsykiatrisk Kompetencecenter... 2 It er o.k Satspuljer til traumatiserede flygtninge... 3 Her tager vi trappen og et æble Ny forskningslektor i Psykiatrien. 6 Norsk inspirationstur til Region Sjællands psykiatri... 7 En ny vej ind i Psykiatrien Nyt kompetencecenter for unge med debuterende psykose Nye lokaler til Retspsykiatrisk Kompetencecenter Den 26. januar 2009 holdt Retspsykiatrisk Kompetencecenter indvielse og rundvisning i de nye lokaler på Kastanievej 10 B i Slagelse. Indvielsen var velbesøgt og fik blandt andre besøg af regionsrådsformand Kristian Ebbensgaard. Og vinderen blev Krydsede vejen og kom ind i Psykiatrien Anerkendelse til medarbejdere i Psykiatrien Dianalund Vocaloca kom forbi Psykiatrien Holbæk Har du læst? Videreuddannelse i Psykiatrien At vejlede og guide kolleger Bogomtaler Februar/marts 2009 Ansvarshavende redaktør: Michael Werchmeister Redaktør: Thomas Larsen Redaktionsudvalg: Ergoterapeut Connie Hybholt, Distrikt Slagelse Sygeplejerske Marlene Ballin, Distrikt Næstved Forskningsbibliotekar Kirsten Buch Rasmussen, Psykiatrien Roskilde Social- og sundhedsassistent Jesper Svanberg, repræsentant for MED-Psykiatri Ideer: Ideer til artikler modtages gerne på tla@regionsjaelland.dk Foto: Thomas Larsen, Gert Ellegaard, Lennart Dyekjær o.a. Illustrationer: SaxoArt Tryk: Glumsø Bogtryk A/S Oplag: Udkommer næste gang: 27. marts 2009 Region Sjællands Retspsykiatriske Kompetencecenter blev iværksat den 1. april 2008 og har haft til huse på Kastanievej 10 B siden september måned. Sidst i januar blev der så lejlighed til, at medarbejderne kunne byde indenfor og fortælle lidt om opstarten og den første tid i kompetencecentret. Projekt- og teamleder Bjarne Lehmann: - Retspsykiatrien er udnævnt som et fyrtårn i Region Sjælland. Og når man ankommer her fra morgenstunden og ser bygningens oplyste tagvinduer, bliver billedet af fyrtårnet næsten fysisk. - Og hvad er et fyrtårn så nærmere bestemt, fortsatte Bjarne Lehmann i sin tale til de fremmødte. Det er noget, der lyser op og leder skibene uden om forhindringerne. Det er måske også et vartegn og noget, der kan bruges som udsigtspost. Noget, der giver overblik over de steder, der skal sættes ind. Vores opgave i kompetencecentret er netop at sætte ind over for skibbrudne og forulykkede mennesker og hjælpe dem til ikke at forulykke igen via vejledning, behandling, undervisning og koordination. Regionsrådsformand Kristian Ebbensgaard havde afsat tid til at deltage i indvielsen på den dag, hvor Regeringen ved et pressemøde oplyste, at den agter at følge anbefalingerne fra Erik Juhl-udvalget, hvilket indebærer en markant opbakning til Region Sjællands psykiatriplan. Kristian Ebbensgaard: - Retspsykiatrien er og skal fortsat være et fyrtårn i Region Sjælland, og vi er tilmed nogle af de første i landet, der laver en sådan tværgående og intensiv indsats for vores behandlingsdømte patienter. Det er helt afgørende, at vi i det nuværende mediebillede kan være på forkant og sige, at vi allerede har gjort noget og at vi med dette kompetencecenter gør endnu mere fremadrettet. Så tillykke med de flotte fysiske rammer også selvom jeres arbejde primært foregår ude i marken, hjemme hos patienterne. Retspsykiatrisk Kompetencecenter er et projekt finansieret af 20 mio. kr. fra satspuljemidlerne. I perioden 2008 til 2011 skal projektet forebygge kriminalitets- og sygdomstilbagefald hos behandlingsdømte patienter og udvikle retspsykiatriske kompetencer. Det vil ske via et opsøgende team og en forsknings- og udviklingsenhed. I alt 12 personer læger, sygeplejersker og projektmedarbejdere er ansat i centret, som har cirka behandlingsdømte som målgruppe. Centret skal sikre en bedre behandling og koordination og vil løbende opsøge patienter, der måtte udeblive fra aftaler eller droppe medicinen. 2

3 It er o.k. men en håndskreven journal fra 1858 er noget særligt! Den 1. december 2008 fejrede assistent Anne-Marie Dyekjær 40 års jubilæum i Psykiatrien Vordingborg, og to uger efter var hun på Christiansborg for at takke Dronningen for sin fortjenstmedalje: - Det var en enorm oplevelse, fortæller Anne-Marie, at være blandt de 146 personer, som havde samme ærinde. Det blev en lang, men dejlig dag, som har fået en særlig plads i mindernes bog. Anne-Marie Dyekjær kan se tilbage på et langt arbejdsliv, både på patientkontoret, i bogholderiet og på indkøbskontoret i Psykiatrien Vordingborg. Siden 1992 har hun arbejdet i journalarkivet, hvor hun på første hånd har erfaret overgangen fra papirjournaler til elektronisk journalisering. Og som hun selv siger: - It er o.k., men en håndskreven journal fra 1858 er noget særligt! Vi på redaktionen vil gerne ønske Anne-Marie tillykke med jubilæet og fortsat god arbejdslyst! Anne-Marie Dyekjær modtager Dronningens Fortjenstmedalje af servicechef Johnny Sjøberg. «Satspuljer til traumatiserede flygtninge Kompetencecenter for Transkulturel Psykiatri i Region Sjælland har søgt og fået satspuljemidler til at etablere en satellit i Roskilde. Satellitten er ved at blive etableret i en bygning ved det øvrige Psykiatrien Roskilde. I ansøgningen blev der lagt vægt på ønsket om dels at sikre en hurtigere behandling med udgangspunkt i de gode erfaringer og behandlingsresultater fra det eksisterende tilbud i Vordingborg, dels at tilgodese et nærhedsprincip, således at transporttiden for patienterne ikke overstiger 1 time. Man har valgt placeringen i Roskilde, fordi det vil dække et stort optageområde, således at en del af de patienter, som i dag henvises til centrene i København - hvor der er meget lang ventetid - vil kunne få et tilbud om behandling tættere på deres bopæl, langt hurtigere. Klinik for Traumatiserede Flygtninge i Vordingborg, som er en del af Afdelingen for Regionsfunktioner, vil være hovedcentret for indsatsen og tage sig af de overordnede funktioner og behandling. Satellitten i Roskilde skal udelukkende tage sig af behandling. Der vil være plads til ca. 40 patienter i behandling, når den er fuldt etableret. Målgruppen er flygtninge, som i et andet land har været udsat for traumatiske hændelser, for eksempel rædselsoplevelser under krig, politisk forfølgelse, tortur, tab af familiemedlemmer, hus og hjemland. 3

4 Her tager vi trappen og et æble Af Thomas Larsen, Afdeling S1 i Psykiatrien Vordingborg var indstillet til Region Sjællands sundhedspris på kr. Desværre vandt de ikke, men de vil komme stærkt igen næste år. De synes nemlig, de har en rigtig god historie om sundhed både for patienter og personale. 16 kilo frugt til patienterne og 16 kilo frugt til personalet. Om ugen. Så meget frugt spiser de i dag på den højtskærmede afdeling S1 i Vordingborg, efter de har udskiftet kager og desserter med økologisk frugt. Social- og sundhedsassistent Tine Gjerløv tog initiativ til frugtordning med slagordene Vi skal have sundere vaner. Hun fortæller: - Tidligere fik alle patienterne kage og dessert hver dag, men det er faktisk en rigtig dårlig idé til denne patientgruppe. De er ofte indlagt i meget lang tid, og medicinen og deres typiske aktivitetsniveau betyder, at mange tager hele 40 kilo på under indlæggelsen. Et højt indtag af usund mad kan gøre dette tal endnu større, og hvis indtaget har karakter af at være trøstespisning, står vi med et tillægsproblem. Afdeling S1 s gård giver mulighed for fysiske aktiviteter og frisk luft for patienterne. Patienterne tog godt imod frugten Derfor måtte der gøres noget, tænkte Tine Gjerløv. Og med en souschef Eva Frederiksen der hurtigt var med på ideen, begyndte frugtbestillingen. Personalet har nu i et halvt år dagligt anrettet frugtskåle, der siden er blevet suppleret af et udvalg af rosiner og nødder. Tine: - Patienterne har fra starten taget godt imod frugten, og der har endnu ikke været nogen, der har givet udtryk for, at de savner den daglige kage og dessert. Ofte må vi endda fylde fadene op igen i løbet af dagen, og det hænder også, at vi anretter et ekstra fad, hvis nogle patienter sidder sammen, eller hvis en af os samtaler med en patient i dagligstuen. Tidligere kunne vi sidde og få en smøg med patienten og ligesom være fælles om det. Det kan vi ikke længere heldigvis. Nu kan vi dele noget frugt og samtidig give nogle gode vaner videre. 4

5 Infoboks om Afdeling S1 Afdeling S1 ligger i Psykiatrien Vordingborg og er en del af Distrikt Maribo. Det er en højtskærmet afdeling med plads til 10 patienter, hvoraf flertallet er domsanbragte i surrogat. Patienterne kan være indlagt i op til flere år. På afdeling S1 gør de meget ud af, at frugten ser lækker og indbydende ud. Afdeling S1 måler ikke direkte på den effekt, omlægningen har på patienterne, men Tine Gjerløv oplyser, at hun og hendes kolleger tydeligt kan mærke en bedre stemning på afdelingen, og at patienterne har et større overskud til at være fysisk aktive i hverdagen. Om det ligefrem har en positiv effekt på behandlingen, vides dog ikke. At tage sin egen medicin Faktisk oplevede Tine størst modstand hos kollegerne: - Det plejer vi ikke -tankegangen var stærk. Men modstanden er nu vendt til optimisme og lyst til selv at gøre en forskel, fortæller Tine Gjerløv. Hun og en gruppe frugtspisende medarbejdere fra S1 har startet en motionsklub, de kalder delleklubben, som er for kolleger, der gerne vil kombinere gode kostvaner med mere motion og vægttab. De træner sammen, så ofte det kan lade sig gøre, og det er kollega Susanne Hansen, der leder klubben. Tine Gjerløv: - Det at være sammen om noget som kolleger har også den positive effekt, at vi lærer hinanden bedre at kende. Vi arbejder jo på en højtskærmet afdeling, og det er vigtigt at vide, hvor man har hinanden for det hele kan stadig vælte på et splitsekund hos os. Malin Røtting er ny, ung SSA-elev på afdelingen og, som Tine supplerer, blandt fremtidens medarbejdere i psykiatrien. Malin fortæller, at hun har fået et rigtig godt indtryk af afdelingen indtil videre: - Kollegerne her er utrolig gode til at tage initiativer og få hinanden med. Jeg startede for en uge siden, og jeg har aldrig spist så meget frugt! Jeg er også kommet med i motionsklubben, og selvom vi har elevator, så bruger vi trappen. Og tager et æble med på vejen. Hvis du vil høre mere om Afdeling S1 s sundhedsinitiativer, kan du kontakte Tine Gjerløv på e-postadressen twg@regionsjaelland.dk. Læs mere om Region Sjællands sundhedspris på webadressen På S1 er frugtordning ikke nok. En gruppe medarbejdere har startet en delleklub, som mødes i motionsrummet mindst en gang om ugen. I forgrunden ses Malin Røtting, i baggrunden Tine Gjerløv. 5

6 Ny forskningslektor i Psykiatrien Ulrik Haahr er ny klinisk forskningslektor i Psykiatrien, formelt ansat for en 5-årig periode på Københavns Universitetshospital Sjælland. Han skal evaluere TIPS-projektet og forske videre i tidlig opsporing og behandling af psykoser. Mød ham her til en snak om, hvad hans forskerhjerte banker for inden for Psykiatrien. Af Thomas Larsen, tla@regionsjaelland.dk I Region Sjælland har der været opslået otte forskningslektorater, og Psykiatrien har fået ét. Det bliver Ulrik Haahrs opgave, fra sin stol i det nye Kompetencecenter for debuterende Psykose i Roskilde, at evaluere den hidtidige indsats i TIPS-projektet (tidlig opsporing og behandling af psykoser) og forske videre inden for området. Med stillingen følger også vejledning af ph.d.- studerende samt undervisning og vejledning af medicinstuderende, både i Psykiatrien Roskilde og på universitetet. Tips fra TIPS Halvdelen af Ulrik Haahrs tid er defineret som forskningslektorat, hvoraf 1 dag om ugen er helliget evalueringen af TIPSprojektet. Den anden halvdel tid bruger han til lægelig sparring og undervisning af kompetencecentrets øvrige medarbejdere: - Det er ikke defineret af forskningsprotokollerne, at min forskning skal tage afsæt i TIPS-projektet, men det vil være oplagt i forbindelse med 10 års opfølgningen af projektet at bruge forskningsideer fra TIPS. Forskningsinteressen Ulrik Haahr har igennem flere år forsket inden for psykiatri og psykisk sygdom: - Før jeg blev involveret i TIPS-projektet, deltog jeg i et forskningsprojekt på Stolpegården (et behandlingssted for ikke-psykotiske lidelser beliggende i Region Hovedstaden, red.), hvor vi fokuserede på den psykoterapeutiske behandling. Her fik jeg min interesse for personlighedsforstyrrelser og terapi, mens jeg i TIPS-projektet også fik en særlig interesse for tidlig opsporing af psykoser. Min forskningsinteresse i dag falder inden for disse områder. Om at få den rette hjælp tidligt Om sine foreløbige forskningsresultater fortæller Ulrik Haahr: - Jeg har med mine egne øjne set den store forskel, det kan gøre, når vi som behandlere får fat i mennesker med psykiske lidelser på et tidligt tidspunkt i deres sygdomsforløb. Det er i langt højere grad muligt at ændre disse menneskers liv i en positiv retning, hvis de får den rette hjælp tidligt. Det har både TIPS-projektet og projektet på Stolpegården vist mig. Det, der fortsat mangler at blive afdækket tilbundsgående, er, hvordan behandlingen skrues sammen mest hensigtsmæssigt og med mest langsigtet effekt. Det vil være noget af det, min forskning vil centrere sig omkring. Ulrik Haahr vil løbende skulle beskrive sine forskningsaktiviteter over for Københavns Universitetshospital. Derudover vil hans forskningsresultater blive offentliggjort ved foredrag og i videnskabelige artikler. For yderligere interesserede kan Ulrik Haahr kontaktes på tlf eller pr. e-post: uhh@regionsjaelland.dk. Ulrik Haahr er 60 år og har været læge siden Han blev overlæge i 1994 i Roskilde, men har i perioden maj 1998 august 2008 været privatpraktiserende psykiater med psykoterapi som hovedområde. Sideløbende med dette har han været projektkoordinator i TIPS-projektet. Den 1. august 2008 blev han ansat som overlæge i Kompetencecenter for debuterende psykose. TIPS-projektet er et internationalt forskningsprojekt, udgående fra Rogaland Fylke (Stavanger og Haugesund), Ullevål Universitetssygehus, Oslo, Oslo Universitet, det tidligere Distrikt Midt, Psykiatrien Roskilde, og Yale University, USA, hvor man har undersøgt, om det er muligt gennem massive oplysningskampagner til hele befolkningen, undervisning i skoler af elever og lærere, træning af praktiserende læger m.v. at reducere varigheden af ubehandlet psykose. Den danske del af projektet ledes af Psykiatriens forskningschef Erik Simonsen. 301 patienter indgår i projektet, der startede i Patienterne er fulgt i 5 år, og det har vist sig, at de patienter, der er kommet tidligt i behandling, klarer sig bedre på længere sigt. Lige nu pågår en 10 års-opfølgning. I den kliniske del af projektet har Psykiatrien Roskilde opnået stor erfaring i behandling af førstegangpsykotiske og deres familier. 6

7 Anne Helgeland og Gunnar Eide fra Sørlandet Sykehus i Kristianssand ser på det materiale, der anvendes i forbindelse med familiesamtaler i Distrikt Roskilde. Ved gruppestart skal børnene finde en smiley, der passer til deres humør den pågældende dag. Norsk inspirationstur til Region Sjællands psykiatri Den 19. december havde Distrikt Roskilde besøg af familieterapeuterne Anne Helgeland og Gunnar Eide fra Sørlandet Sykehus i Kristianssand, som var i Danmark for at hente inspiration til deres projekt»familiesamtaler i akutpsykiatrien«. Det var undertegnede, børnekonsulent Ingelise Nordenhof, og socialrådgiver Bente Dichmann, der var værter for besøget. Af Ingelise Nordenhof, ino@regionsjaelland.dk De norske familieterapeuter arbejder på Sørlandet sykehus akutafdeling, der svarer til psykiatrisk skadestue. Her inviterer de alle akut indlagte patienter med børn til familiesamtaler med børnene. Invitationen er ikke et åbent tilbud, patienten kan sige ja eller nej til, men starter med en samtale med patienten om børnene, hvor de anbefaler, at børnene inviteres med til en familiesamtale. Lighed med det danske projekt De fleste patienter er meget tilfredse med tilbuddet. Familieterapeuterne søger i den første samtale med patienten at hjælpe ham eller hende til at se tingene fra barnets perspektiv. I familiesamtalen lægges der vægt på at tale med børnene om, hvad de har set og oplevet, mere end på at forklare om den psykiatriske diagnose. Her er der store ligheder mellem det norske og det danske projekt. Er det nok? I det norske projekt får familien et standardtilbud på tre familiesamtaler ud over forældresamtalen og et afsluttende netværksmøde. I Roskilde er der ikke fastlagt, hvor mange samtaler familien skal tilbydes. Det kan i en travl hverdag betyde, at det kun bliver til en forældresamtale og en familiesamtale. Vi er begyndt at spørge os selv, om det er tilstrækkeligt til at dække behovet. I de første to år, hvor børnekonsulenten opsøgte patienter og udførte samtaler, valgte halvdelen af familierne to-fem familiesamtaler, mens den anden halvdel valgte en samtale. Også i denne periode blev der afholdt netværksmøder for at sikre den daglige støtte til børnene. Det er noget, vi stadig anbefaler, selv om det ikke er en fast praksis. Instrukser og retningslinjer I Roskilde har vi fået indført instruks og retningslinjer for indsatsen over for patienter med børn. Lignende instrukser er også på vej i hele Region Sjælland. Det har de ikke fået indført i det norske projekt. Derimod er der i forskellige afdelinger børneansvarlige, som skal sikre, at personalet har kendskab til børns behov, når forældre har psykiske lidelser. Inspiration til Norge De to familieterapeuter er i gang med at oplære medarbejdere i at afholde familiesamtaler og har dem med som føl, men de har endnu ikke iværksat et uddannelsesforløb i metoden. Det har vi gjort i Distrikt Roskilde, og fremover vil tilbuddet om uddannelse af nøglepersoner komme til at ligge i Psykiatrisk Uddannelsesenhed i Region Sjælland. De norske familieterapeuter fik vores instruks og uddannelsesplanlægning med hjem til inspiration for det videre arbejde. Måske vil vi holde en fælles dansk/norsk temadag i løbet af det kommende år for at brede erfaringsudvekslingen yderligere ud til både børns og forældres bedste. 7

8 En ny vej ind i Psy Distrikterne Næstved og Maribo tilbyder nyuddannede sygeplejersker en god start i Psykiatrien. Også sygeplejersker, der har været væk fra faget i nogle år, eller ikke tidligere har erfaring med psykiatri, inviteres indenfor. Projektet er allerede en stor succes, og otte nye sygeplejersker starter i introduktionsforløb i februar måned. Alle er garanteret job bagefter. Af Thomas Larsen, tla@regionsjaelland.dk Introduktionssygeplejerske i Psykiatrien - er det noget for dig? Med de ord lokker Distrikt Næstved og Maribo sygeplejersker til et introduktionsforløb, der giver en god genopfriskning eller en grundig oplæring i psykiatrisk sygepleje. Udviklingssygeplejerske Belinda Hansen fortæller: At finde de faglige ben i Psykiatrien - Ideen til det nye introduktionsforløb fik vi, da vi skulle udtænke nye måder, hvorpå vi kunne rekruttere og fastholde sygeplejersker. Vi havde erfaret, at det kan være svært for nyuddannede at komme ind i Psykiatrien, ligesom det kan være svært for dem, der ikke kender Psy- Et par af introduktionssygeplejerskerne til undervisningsdag i Vordingborg. I forgrunden ses Gitte Madsen, dernæst Christina Dybdahl, Belinda Hansen, Anja Danielsen og Bente Gormsen. Sidstnævnte og Belinda Hansen står for introduktionsuddannelsen. På forsidebilledet medvirker også Tove Kjærbo, ledende oversygeplejerske i Distrikt Næstved. Hun og ledende oversygeplejerske i Distrikt Maribo, Karen Andersen, medvirker også i uddannelsesplanlægningen og -afviklingen. kiatrien i forvejen, at finde deres faglige ben hos os for hvad ligger der i at være psykiatrisk sygeplejerske? Derfor fik vi ideen til et forløb, hvor den nye sygeplejerske får en teoretisk og praktisk uddannelse samt personlig udvikling og derved opnår kompetence i og tryghed ved at udføre psykiatrisk sygepleje. På lige fod med de andre kolleger Det første hold introduktionssygeplejerske startede den 1. august 2008, efter at stillingerne havde været i opslag, og jobsamtaler var blevet afholdt. Hver sygeplejerske er blevet ansat på et afsnit i Vordingborg for en 1-årig periode. Introduktionssygeplejerskerne deltager i seks teorimoduler og et praktikforløb i et andet afsnit/team, og i forløbet indgår også opgaveskrivning. De indgår i det pågældende afsnits normering og tjenestetidsplanlægning på lige fod med øvrige medarbejdere. Belinda Hansen: - Det har været vigtigt for os at slå fast over for afdelingerne, at det er uddannede sygeplejersker, de får ud, og at de kan bruges som sådanne fra dag 1. De indgår blot i et parallelt uddannelsesforløb, som skal gøre dem endnu bedre som psykiatriske sygeplejersker. En støtte for de nye I den teoretiske del stifter sygeplejerskerne bekendtskab med så forskellige emner som Den Danske KvalitetsModel, børn som pårørende, behandlingsplaner, PsykInfo, 8

9 kiatrien dobbeltdiagnoser, psykoser, kommunikation og relationen til den psykiatriske patient, patientsikkerhed og konflikt- og voldsforebyggelse samt psykofysisk træning. Alle undervisere kommer fra egne rækker. Ansvarlig klinisk underviser Bente Gormsen fortæller: - Belinda, jeg og de ledende oversygeplejersker for de to distrikter satte os ned og brainstormede over, hvilke emner der er relevante og praksisnære for nye i Psykiatrien. Og nu, hvor det første hold er vel undervejs, vil deres tilbagemelding også give anledning til justeringer. Vi håber også, at dette første hold kan være ressourcepersoner og en støtte for det nye hold, der starter her i februar. Vi er meget opsatte på at gøre det bedre hele tiden, så vi lykkes med at tiltrække og fastholde de helt rigtige medarbejdere i Psykiatrien til gavn for det gode patientforløb og kollegaerne. Der afholdes reception og overrækkelse af kursusbeviser til det første hold introduktionssygeplejersker den 19. juni Vil du høre mere om introduktionsstillingerne, kan du enten kontakte udviklingssygeplejerske Belinda Hansen, Distrikt Maribo, på e-postadressen bahs@regionsjaelland.dk eller tlf , eller ansvarlig klinisk underviser Bente Gormsen, Distrikt Næstved, e-post: brgo@regionsjaelland.dk, tlf Introduktionssygeplejerske Gitte Madsen, Langtidsteam Guldborgsund, Nykøbing Falster, Distrikt Maribo: Det var en perfekt mulighed for mig. Jeg har arbejdet i knap 9 år på en somatisk afdeling og har faktisk altid gerne villet arbejde i Psykiatrien. Jeg er rigtig glad for intro- duktionsforløbet og ikke mindst for at arbejde i distriktspsykiatrien, hvor jeg trives med den rette portion af frihed under ansvar. Praktikforløbet på en anden afdeling tilbragte jeg på skadestuen i Vordingborg, og det var utrolig lærerigt at se hele spektret af patienter i den akutte fase i forhold til at forstå hele patientforløbet, når patienterne er i et behandlingsforløb i distriktspsykiatrien. Anja (Danielsen, red.) skal nu følge mig i distriktspsykiatrien, så hun lærer den del af patientforløbet bedre at kende. Introduktionssygeplejerske Christina Dybdahl, Afdeling N2, Vordingborg, Distrikt Næstved: Jeg blev færdig som sygeplejerske for snart 4 år siden og har siden arbejdet i en tøjforretning og med autister og skizofrene i Bo og Naboskab i Rønnede og Næstved. Jeg så en stilling på N2 i avisen, som jeg søgte men jeg fik den ikke. I stedet fik jeg tilbudt denne introduktionsstilling, som jeg er blevet rigtig glad for. Teorimodulerne er en lejlighed til at udveksle erfaringer med de andre introduktionssygeplejersker, og så har modulerne givet mig viden om de psykiatriske sygdomme og om kommunikation så jeg forstår, hvad det er, jeg står og laver! Jeg oplever også, at det er nemmere at stille de dumme spørgsmål ude på afdelingen, når man ligesom har denne legitime rolle som lærende. Og det er heldigvis gået så godt, at jeg nu har fået tilbudt ansættelse på afdelingen efter introduktionsforløbet. Introduktionssygeplejerske Anja Danielsen, Afdeling M1, Vordingborg, Distrikt Næstved: Jeg er nyuddannet sygeplejerske fra Sygeplejeskolen i Slagelse, og jeg stiftede bekendtskab med introduktionsuddannelsen på skolen, da Belinda Hansen kom forbi og fortalte os 7. semesters stu- derende om uddannelsen. Jeg vidste i forvejen, at jeg gerne ville arbejde i psykiatrien, og det her var en perfekt indgang for mig. Her var det o.k. at være ny, og der er blevet taget rigtig godt imod mig på afdelingen. Kollegerne har vist en omsorg over for mig, og det har betydet, at jeg har følt mig ekstra tryg og i gode hænder i en afdeling, hvor patienterne oftest er meget dårlige. Og så har det også betydet, at det har været nemmere at være nyuddannet og spørge om alle de ting store som små man er i tvivl om i starten. 9

10 Kompetencecentret for debuterende psykose består af følgende medarbejdere: Overlæge, forskningslektor Ulrik Haahr Psykolog Marlene Buch Pedersen Nyt kompetencecen for unge med Isolation, hyppige humørændringer og tankeforstyrrelser kan være de første symptomer på en begyndende psykose, som møder familien, skolen eller egen læge. Videnskabelige undersøgelser viser, at en tidlig opsporing og behandling bremser psykosens udvikling og forbedrer chancerne for at blive rask. Af Thomas Larsen, Kompetencecenter for Debuterende Psykose er navnet på et nyt center, der ligger i Smedegade 10, 1. sal, i Roskilde. Det dækker hele Region Sjællands psykiatri og har tilknyttet 12 OPUS-medarbejdere, der i regionens mange lokale distriktspsykiatrier til dagligt arbejder med at behandle patienter med en debuterende psykose. 7 af de 12 OPUS-medarbejdere er sygeplejersker, og derudover er der 1 socialrådgiver, 1 social- og sundhedsassistent, 1 ergoterapeut, 1 pædagog og 1 psykolog. Målgruppen er unge mennesker mellem 18 og 35 år, som er henvist til psykiatrien af deres egen læge eller speciallæge, fordi der er mistanke om en psykose, der ikke skyldes misbrug af for eksempel medicin, stoffer eller alkohol. Tidlig intervention Kompetencecentret arbejder med tidlig intervention ved debuterende psykose i samarbejde med de kliniske afdelinger, med fokus på distriktspsykiatrierne. OPUS-medarbejderne er ansat i distrikterne, hvor behandlingsansvaret også ligger, og kompetencecentret står for den løbende supervision og uddannelse af OPUS-behandlerne i de enkelte distrikter. Derudover samarbejder kompetencecentret med Psykiatrisk Stemmer fra en reception Den 12. januar holdt Kompetencecenter for Debuterende Psykose reception i Roskilde. Samarbejdspartnere, kolleger, politikere og pårørende var mødt op for at fejre etableringen af centret og give medarbejderne nogle ord med på vejen. I dag er ikke kun en reception for os medarbejdere i Smedegade. Det er en reception for alle vores OPUS-medarbejdere i distrikterne. Det er dem, der tager det tunge læs i hverdagen. Og de har allerede nu gjort et kæmpe stykke arbejde, som jeg kan sige dem tak for. Jeg vil også gerne takke for det flotte fremmøde det viser, at man vil det her og tror på det her, når gæstelisten rummer både kommuner, distrikter, børne- og ungdomspsykiatri, politikere, PsykInfo-medarbejdere og nye som gamle kolleger. Overlæge Ulrik Haahr, Kompetencecenter for Debuterende Psykose Vi er særligt stolte af det her, fordi vi var med til at tage det første spadestik for 10 år siden, da TIPS-projektet blev født. Vi sprang straks til, da vi i 2007 så midler i Psykiatripuljen til denne type patienter, og med knap 10 års erfaringer fra TIPS-projektet og en rapport fra Danske Regioner i ryggen har vi fra starten haft en tro på, at det kan lykkes. Vi har med et lille, centralt kompetencecenter og et lokalt behandlingsansvar og -indsats lagt vægt på faglighed og specialisering kombineret med nærhed og tilgængelighed. Ledende overlæge Ulf Søgaard, Distrikt Roskilde 10

11 Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Nielsen Sekretær Jenny Knoth ter debuterende psykose Uddannelsesenhed om en Familieskole, som finder sted en gang om året. Formålet med skolen er at undervise i at inddrage pårørende som vigtige samarbejdspartnere i behandlingen, herunder at lede flerfamiliegrupper. Centret bidrager endvidere med viden og til samarbejde og koordination inden for området i forhold til børne- og ungdomspsykiatrien, praktiserende læger og speciallæger. Behandlingstilbuddet Unge, der, visiteres til OPUS-behandlingen, får et tilbud om behandling, der typisk strækker sig over 2 år. Behandlingen er individuelt tilrettelagt og omfatter blandt andet samtale, medicin, social færdighedstræning, undervisning i egen sygdom og inddragelse af familie i behandlingen. OPUS-medarbejderen følger patienten i de 2 år og har ugentlig kontakt, ofte i patientens eget hjem. OPUS-medarbejderen koordinerer både de behandlingsmæssige og sociale tiltag, således at patienten sikres et sammenhængende forløb. Efter 2 års behandling forberedes henvisning og overgang til andre behandlingstilbud, hvis patienten har behov for det. OPUS-medarbejderne skal typisk have 1o patienter hver i behandlingsforløb, og indtil videre har medarbejderne i gennemsnit 5 patienter. Et forsigtigt skøn er, at der for de første OPUS-medarbejderes vedkommende vil være fyldt op inden for et halvt år. Hvad er OPUS? Ordet OPUS betegner indsatsen for tidlig opsporing og behandling af psykoser. OPUS er ikke en forkortelse, men et ord hentet fra musikkens verden, idet OPUS betegner en flerstrenget indsats, hvor forskellige elementer spiller sammen omkring patientbehandlingen. Efter TIPS startede, blev det meget sjovere at være psykiater! Jeg var i sin tid skeptisk, om det kunne lade sig gøre, hvortil Erik Simonsen svarede, at det blot var et spørgsmål om prioritering!. Det viste sig hurtigt, at det faktisk var en lettelse, at der blev taget fagligt hånd om, at behandlingen kom i faste rammer. Det gav en ro både for behandlerne og for patienterne. Især for denne patientgruppe, hvor alt andet i tilværelsen kan synes kaotisk, er det værdifuldt. Og vi tager det som et tegn på, at vi har gjort noget rigtigt, når vi kan konstatere, at vi ingen selvmord har haft siden Overlæge Sten Muus, Distriktspsykiatrien Greve Med etableringen af dette kompetencecenter viser vi endnu engang, at psykiatrien i Region Sjælland har blik for at bruge viden flere steder end der, hvor den fremkommer. Det ligger i hele ideen om kompetencecentre, at vi vil være gode til at vidensdele, ligesom det også er et grundelement i vores psykiatriplan, at vi vil forene faglighed og specialisering med nærhed og tilgængelighed. Med Kompetencecenter for Debuterende Psykose lykkes dette, og i Psykiatriledelsen glæder vi os til at følge arbejdet. Vicedirektør Nete Maltha Psykiatrien Region Sjælland Det luner i et forskerhjerte at se, når noget starter som en forskningsidé og ender med at blive praksis. Jeg ved, dette har gjort en positiv forskel i nogle menneskers liv, og jeg ser også nogle kendte ansigter her i dag. Nu er det ikke kun for de heldige, der deltager i forskningsprojektet, men for alle, der visiteres til behandlingen. Og arbejdet kommer tilbage til os i form af en stadig kvalitetsudvikling. Forskningschef Erik Simonsen Psykiatriens forskningsenhed 11

12 Og vinderen blev I december/januar-udgaven af udskrev vi en konkurrence, hvor der skulle svares rigtigt på fem spørgsmål, som alle havde noget med artiklerne i bladet at gøre. De rigtige svar var: 1. Distriktspsykiatrisk team Vordingborg og Ballerup timer november 5. PsykInfo Knap 20 deltog i konkurrencen om en flot gavekurv med lidt forskelligt til ganen og vinterhyggen, og hvis redaktionen havde været hård, var der faktisk ikke nogen, der svarede helt rigtigt. Alle deltagere svarede korrekt på spørgsmål 2-5, men spørgsmål 1 svarede alle til gengæld forkert på: Team Vordingborg vandt nemlig ikke prisen alene som det fremgår af artiklen, måtte de dele den med Distriktspsykiatrisk team Ballerup. Redaktionen valgte dog at se igennem fingre med denne lille detalje og trak lod mellem konkurrencedeltagerne. Og op af hatten kom: Distriktssygeplejerske Gitte Madsen Tillykke! Redaktøren overrakte præmien på Gitte Madsens arbejdsplads i Nykøbing Falster og fik samtidig en snak om Gittes egen vej ind i Psykiatrien. Læs mere nedenfor. Krydsede vejen og kom ind i Psykiatrien Efter knap 9 år som sygeplejerske i dialyseafsnittet på Nykøbing Sygehus krydsede Gitte Madsen den 1. september 2008 vejen over for sygehuset og sagde goddag til sine nye kolleger på Fjordvej 22 i Psykiatrien Nykøbing Falster. Den 1. september sidste år var Gitte Madsen helt ny i Psykiatrien. Og som hun fortæller, føles det hele stadig nyt for hende: - Arbejdsgangene, feltet og patienterne er anderledes. Den eneste lighed med et dialyseafsnit er, at jeg har med kronikere at gøre. Dér var det somatiske, her er det psykiatriske. Gitte Madsen arbejder i Langtidsteam Guldborgsund, som er en del af Distrikt Maribo. På Fjordvej 22 er de otte medarbejdere plus en sekretær, og patienter er i behandlingsforløb i langtidsteamet. Patienterne lider af svære sindssygdomme, og behandlingsforløbene varer alt fra et par måneder til flere år, ligesom det også varierer, hvor ofte patienterne er i kontakt med teamet. Gitte Madsen: - Det er et utroligt stort ansvar og privilegium at være distriktssygeplejerske. For tiden har jeg ansvaret for kontakten til omkring 25 patienter. Der går alt mellem 1 uge og 3 måneder mellem, at jeg ser den enkelte patient, og for nogles vedkommende er jeg måske det eneste menneske, de ser og taler med regelmæssigt. Gitte Madsen er blevet ansat i Psykiatrien via et introduktionsstillingsprogram for sygeplejersker, der er blevet til i samarbejde mellem Distrikt Maribo og Distrikt Næstved. Programmet retter sig mod enten nyuddannede sygeplejersker med interesse for psykiatri, eller mod sygeplejersker, der har været væk fra faget i nogle år eller ikke tidligere har erfaring med psykiatri. Du kan læse en artikel om programmet andetsteds i bladet. Anerkendelse til medarbejdere i Psykiatrien Dianalund Psykiatrien Dianalund er af avisen Dagens Medicin blevet kåret som landets 4. bedste voksenpsykiatriske afdeling. Der skal lyde et tillykke fra redaktionen til medarbejderne i Dianalund! 12

13 Vocaloca kom forbi Psykiatrien Holbæk Af social- og sundhedsassistent Winni Henriksen, PRESSEMEDDELELSER Har du læst? I denne klumme får du i hvert nummer et kort overblik over de pressemeddelelser, som Psykiatrien Region Sjælland har udsendt. Læs dem i deres fulde længde på under»presse og Nyt«. 12. januar 2009: Et forår med fokus på angstlidelser Angstlidelser er en af de mest almindelige psykiske lidelser i Danmark. Alligevel er angst ofte en skjult og ubehandlet sygdom. Mange ved ikke, at det er angst, de lider af. Andre skammer sig over, at angst styrer deres hverdag, og går derfor i flere år uden at søge hjælp. Region Sjælland fortsætter Landsindsatsen mod Angst i 2009 med en række PsykInfo-arrangementer, der sætter fokus på behandling og angstens mange ansigter. For nylig deltog jeg i en konkurrence i en avis og jeg vandt. Jeg troede, jeg havde vundet et par billetter eller en cd med Vocaloca fra X Factor. Men jeg blev snart kontaktet med et spørgsmål om, hvor jeg ville have dem hen. Stor var min forundring - hvad havde jeg nu rodet mig ud i? Hvor jeg ville have dem hen? Var det de rigtige Vocaloca i kød og blod, jeg havde vundet? Jeg er jo så heldig, at jeg arbejder på en af Region Sjællands helt fantastiske psykiatriske afdelinger, nemlig Psykiatrisk afdeling O i Holbæk. En stor og rummelig arbejdsplads, med en masse dejlige kollager og en kanon ledelse. Så jeg foreslog, at Vocaloca kunne komme og give en lille koncert på afdelingen, og det fik jeg lov til. Jeg måtte skynde mig at invitere dem, der havde lyst til at se og høre Vocaloca, for varslen var kort. Jeg fik beskeden torsdag eftermiddag, og præmien skulle bruges lørdag. Så jeg fik skrabet over 30 kolleger, pårørende og patienter fra afdeling O og U sammen. Og jeg må sige, at Vocaloca ikke skuffede os. Det var en rigtig stor nydelse for alle, der deltog i arrangementet. 12. januar 2009: Nyt center i Region Sjælland hjælper unge med psykose Isolation, hyppige humørændringer og tankeforstyrrelser kan være de første symptomer på en begyndende psykose, som møder familien, skolen eller egen læge. Videnskabelige undersøgelser viser, at en tidlig opsporing og behandling bremser psykosens udvikling og forbedrer chancerne for at blive rask. Kompetencecenter for debuterende Psykose er navnet på et nyt center, der ligger i Roskilde, men dækker hele Region Sjællands psykiatri. Centret har tilknyttet 12 OPUS-medarbejdere, der i regionens mange lokale distriktspsykiatrier til dagligt arbejder med at behandle patienter med en debuterende psykose. 4. december 2008: Ny uddannelseschef i Psykiatrien Camilla Bruun er ansat som ny uddannelseschef i Psykiatrisk Uddannelsesenhed pr. 1. januar Camilla kommer fra en stilling som leder af Handicap og Psykiatri i Tårnby kommune, og hun har i de sidste 14 år arbejdet i social- og sundhedssektoren som enten afdelingsleder, projektleder eller konsulent. 1. december 2008: Ny forskningschef i Psykiatrien Region Sjælland har ansat Erik Simonsen, 59 år, i en nyoprettet stilling som forskningschef inden for Psykiatrien. Erik Simonsen har altid haft en særlig passion for den forskning, der kan gøre en forskel for psykiatriske patienter nu og i fremtiden. Han ser frem til at skulle lede den psykiatriske forskningsindsats i Region Sjælland. 13

14 Videreuddannelse i Psykiatrien Uddannelse: Afholdes: Tilmeldingsfrist: Pris: Målgruppe: PSYKOFYSISK GRUNDKURSUS I SLAGELSE Faglig og personlig kompetence i forhold til konflikthåndtering og voldsforebyggelse marts februar 2009 Intern: 0 kr. Ekstern: kr Tværfagligt personale UDDANNELSE NØGLEPERSON FOR BØRN AF PSYKISK SYGE 6 moduler a 2 dage Maj nov april 2009 Intern: 0 kr. Fortrinsvis for ansatte i Psykiatrien Region Sjælland Tværfagligt personale UDDANNELSE AF PSYKOFYSISKE TRÆNINGS-INSTRUKTØRER 2 x 4 undervisningsdage maj 2009 Intern: kr. Kun for interne Personale, der er udpeget som afsnitsinstruktører FAMILIESKOLEN Uddannelse af ledelse i psykoedukative familiegrupper 5 moduler Begynder den 14. april 2009 (Læs alle datoer på ) 5. marts 2009 Intern: 0 kr. Ekstern: kr. Fortrinsvis for ansatte i Psykiatrien Region Sjælland OPUS-medarbejdere og andre tværfaglige BASISKURSUS BØRN AF PSYKISK SYGE FORÆDRE OBS! Kurset er kun for ansatte i Psykiatrien i Region Sjælland 26. marts februar 2009 Intern: 0 kr. Kun for interne Alle medarb. med patientkontakt i almenpsykiarien SLIP ARBEJDSGLÆDEN LØS DET SMITTER Kursus i, hvordan du tager pulsen på arbejdsglæden maj april 2009 Intern: Ekstern: Alle medarbejdere og ledere på tværs af faggrupper PSYKOFYSISK SPECIALKURSUS I VORDINGBORG Fokus på magtanvendelse, fastholdelse og samarbejde i konfliktsituationer maj april 2009 Intern: 0 kr. Ekstern: kr. Alle ansatte på psykiatriske sengeafsnit med direkte patient-kontakt PSYKOFYSISK SPECIALKURSUS I SLAGELSE Fokus på magtanvendelse, fastholdelse og samarbejde i konfliktsituationer juni maj 2009 Intern: 0 kr. Ekstern: kr. Alle ansatte på psykiatriske sengeafsnit med direkte patient-kontakt Tilmelding foretages via den elektroniske tilmelding på hvor du også kan læse mere om ovenstående udbud af kurser og uddannelser, samt downloade brochurer. * Ansatte i Psykiatrien Region Sjælland. 14

15 Hvordan er lægesekretærens hverdag i Psykiatrien? Og hvor kan man starte, hvis man som lægesekretær vil videreuddanne sig? Mød her Annette Benoni Dam, der valgte at tage basisdelen i Kommunom-uddannelsen for at lære mere om sundheds-it. Og for at blive (endnu) bedre til At vejlede og guide kolleger Af lægesekretær Annette Benoni Dam, abda@regionsjaelland.dk Jeg har været ansat i de seneste seks år i Distrikt Køge, afsnit 1+3, ambulant del, hvor jeg også fungerer som it-nøgleperson. Jeg begyndte tidligt at interessere mig for at vide, hvordan vores sundhedsvæsen hænger sammen it-mæssigt, og da jeg for et par år siden læste en folder omkring Kommunom-uddannelsen for sundhedspersonale og så, at basisuddannelsen indeholdt faget Sundheds-it, sprang jeg straks på. Og jeg fik snart meget gavn af faget Sundheds-it, som har givet mig mere viden omkring, hvordan fremtidens it forventes at skulle se ud. Sundheds-it var ét blandt fire fag, jeg skulle følge. Lægesekretærens hverdag Lægesekretærens hverdag i psykiatrien er i meget stor grad afhængig af, at it-systemerne virker optimalt, og at folk kan bruge systemerne korrekt. Det stiller krav til mig som it-nøgleperson; jeg skal kunne vejlede og guide kolleger, så de kan komme videre med deres arbejde. Annette Benoni Dam har dygtiggjort sig i sundheds-it og fungerer i dag som it-nøgleperson i Distrikt Køge. Det store fokus på korrekt registrering i psykiatrien er også en stor udfordring for både mig som it-nøgleperson og for alle lægesekretærer i psykiatrien. Og mit basisforløb på Kommunomuddannelsen har givet mig en større ballast og givet indsigt på mange områder. Det har kort sagt hjulpet mig i min udfordrende hverdag. Opbakning fra ledere og kolleger Ledelsesopbakning samt kollegial opbakning er af afgørende værdi for gennemførelse af uddannelse, da det jo for det første slet ikke kan lade sig gøre, uden at ledelsen bevilger uddannelsen, og for det andet fungerer det ikke, hvis ens kollegaer ikke bakker op om, at man er væk en dag om ugen. Jeg har været så heldig at have begge dele, og stor ros skal lyde til min afsnitsledelse, distriktsledelse og kollegaer for deres fine opbakning. Opfordring Hvis du som lægesekretær har lyst til at lære mere, er Sundheds-it en oplagt chance for udvikling - det er også meget givende at komme ud og høre, hvordan ens medkursister, som for mit vedkommende var både folk fra kommunen, en fra et kørselskontor og lægesekretærer, har det på deres arbejdspladser. Det giver gode diskussioner i klassen og er fagligt inspirerende, og der er mange input, man tager med sig tilbage på sin egen arbejdsplads. En stor udfordring og mod på hverdagen For mig har det været en stor udfordring at skrive projekter og gå til eksamen i fagene grænseoverskridende, men rigtig godt og fedt, når man har bestået og klaret opgaven. Det udvikler og giver mod til også i hverdagen at tage fat på opgaver, som måske ser lidt uoverskuelige ud. 15

16 Her kan du læse bogomtaler af et par af de nye bøger, du kan låne på Psykiatriens fagbiblioteker. De skrives af forskningsbibliotekarerne Marianne Espenhain Nielsen og Kirsten Buch Rasmussen. Bogomtaler ADHD: opmærksomhedssygdommen hos børn og voksne / skrevet af en tværfaglig gruppe bestående af børne- og voksenpsykiatere, psykologer og pædagoger; redaktør: Jes Gerlach. København: Psykiatrifondens Forlag, s. ISBN Bogen er skrevet af en tværfaglig gruppe af psykiatere, børnepsykiatere, pædagoger og psykologer med stor personlig erfaring på området. Bogen giver en grundig indføring i alle relevante sider af ADHD-sygdommen, ikke kun det psykiatriske og medicinske, men også de miljømæssige, pædagogiske, sociale og psykologiske sider. Den er velegnet som indføring i det tværfaglige felt, som ADHD-behandlingen repræsenterer. Del 1 handler primært om børn, mens del 2 handler om voksne. Om samme emne, men med større vægt på ny forskning er for nylig udkommet: Hansen, Glennie Marie og Marie Mandel Sneum: ADHD fra barndom til voksenalder. København : Frydenlund, s. ISBN Internationalt set findes der meget interessant og relevant forskning om ADHD generelt og ADHD i voksenalderen, mens der i Danmark ikke er udgivet meget om ADHD hos voksne. Denne bog gennemgår den nyeste forskningslitteratur med henblik på at besvare, hvordan ADHD i voksenalderen adskiller sig fra ADHD i barndommen. Den samler trådene og gør på overskuelig vis status over, hvad vi ved om ADHD hos voksne og kan ses som en seriøs state of the art på området. Carr, Alan: What Works with Children, Adolescents, and Adults? : A Review of Research on the Effectiveness of Psychotherapy. London : Routledge, s. ISBN Alan Carr har tidligere skrevet bøger og artikler om evidens og psykoterapi i forhold til bl.a. børn og unge samt psykisk udviklingshæmmede i denne nye bog inkluderes også unge, voksne samt ældre. På baggrund af bl.a. metaanalyser, systematiske reviews og anden kerneforskning inden for psykoterapi, giver bogen et overblik over effekten af psykoterapi og psykologisk intervention som behandlingsmetode i forhold til de enkelte patientgrupper. Ligeledes præsenteres evidens for effekten af behandlingen set i forhold til de økonomiske omkostninger. Bogen henvender sig især til psykoterapeuter, klinikere og forskere i klinisk psykologi og psykiatri. Psykiatriens fagbiblioteker er åbne for personlig henvendelse: I Vordingborg: Mandag, tirsdag, torsdag kl onsdag fredag lukket Kontakt: Fagbibliotekar Marianne Espenhain Nielsen E-post: meni@regionsjaelland.dk Tlf.: I Roskilde: Tirsdag-fredag kl Kontakt: Fagbibliotekar Kirsten Buch Rasmussen E-post: ker@regionsjaelland.dk Tlf.: Bibliotekerne kan også findes på Psykiatriens intranet under Fagligt. 16