De seneste års besparelser, samdrift af
|
|
- Hans Lorentzen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Fra brandslukker til leder Af Marie Juul Hansen, Louise Laustsen Pedersen og Carsten Hornstrup, MacMann Berg De seneste års besparelser, samdrift af lokalcentre og udviklingen af en teambaseret organisation, har været en stor udfordring for lederne på ældreområdet i Århus Kommune. Ingen tvivl om det. Til gengæld har gevinsten været mere engagerede medarbejdere, og ledere der har bedre tid til at gøre alt det, som gør lederjobbet sjovt og udviklende! Ingen medarbejder vil i dag leve med, at det og det skal du gøre, for det siger chefen. Nej, de vil selv have indfl y- delse og arbejdet skal give mening for dem!, konkluderer Karen Plesner, områdechef på plejehjemmet Caritas. Så hvad gør man, når man samtidig præsenteres for krav om besparelser og høj service til borgerne? I Århus Kommune er svaret teamorganisering og samdrift af lokalcentre. Og det har givet succes - både for borgerne, medarbejderne og lederne. Men det kræver en ny tilgang til arbejdet på lokalcentrene. Fra min borger til fælles ansvar Den nye tilgang til arbejdet består blandt andet i kollegial supervision, samdrift med andre lokalcentre og anvendelsen af systemiske og anerkendende metoder. Den forskel, der måske er allertydeligst for medarbejderne er, at de i dag arbejder i teams. Det betyder, at arbejdsopgaverne - målet med arbejdet - er et fælles ansvar i de enkelte teams, fortæller Bodil A. Pedersen, som er teamleder på Lokalcenter Gellerup: I en gruppe får hver medarbejder en defi neret opgave, som de skal løse. I et team er det teamet der får en opgave og så kan man i fællesskab lave opgaveløsning ud fra de kompetencer og ressourcer man har. Og Karen Plesner supplerer: Selvom man laver vidt forskellige opgaver, så kan man godt have et fælles mål. Synligheden af hvad den enkelte laver og hvad de andre laver og hvordan det bidrager til vores fælles mål - det gør en forskel. Ifølge Bodil A. Pedersen var det en god ahaoplevelse for både ledere og medarbejdere at få en forståelse for, hvad det betyder at gå fra gruppe til team. Mens medarbejderne før i tiden var vant til at gå til lederen, hvis et problem Projekt Sporskifte i Århus Kommune blev iværksat på baggrund af besparelser på ældreområdet og samdrift af 37 lokalcentre, så der i dag er 17. Projektet bestod i uddannelse af over 1000 ledere og medarbejdere i systemisk og anerkendende teori, teamforståelse og teamledelse. I dag er samtlige medarbejdere organiseret i teams. Eksterne konsulenter stod for uddannelse og udviklingsaktiviteter på de enkelte lokalcentre. opstod, lægger de det i dag på bordet og finder i fællesskab ud af, hvordan de kan hjælpes ad med at løse det: Der er kommet en større vi-forståelse for hinandens opgaver, end der var tidligere. Tidligere var man meget fokuseret på mine opgaver og mit dagsprogram. I dag taler man meget mere sammen om morgenen. Man er meget mere bevidst om at få den røde tråd gennem opgaveløsningen. Teamets fælles ansvar for opgaveløsningen betyder også, at de har langt større indflydelse og skal træffe mange flere afgørelser selv: De skal ikke spørge lederen hele tiden, og hvis de gør det, er det mere for at
2 ARBEJDSGLÆDE projekt sporskifte MAG3 samdrift udvikling LOKALCENTRE faglig STOLTHED teamorganisering få modspil, fortæller Bodil A. Pedersen. Noget tyder på, at den større medindflydelse og det fælles ansvar er faldet i god jord hos medarbejderne. Ja faktisk var de fleste hurtigt med på idéen om teamorganisering, fortsætter Bodil A. Pedersen: Allerede da jeg præsenterede det for dem, var der én der sagde Det er egentligt rart det her, det giver mig mere ro og mindre stress, for nu er vi pludselig fl ere om det. Det er ikke kun mig. Og dén har de alle taget til sig. Denne holdning er medarbejderne enige i. Fællestillidskvinde for ergo- og fysioterapeuterne Kirsten Møller Hansen har oplevet, at et større fælles ansvar og medindflydelse er nøgleord i teamarbejdet: I hverdagen er det jo os i teamene der ved, hvor skoen trykker, og derfor er det også os, der ved, hvordan vi kan gøre vores arbejde bedst muligt. Men selvom teamorganisering bygger på, at man skal løfte i flok og er fælles om at løse opgaverne, skal alle ikke kunne det samme. Både Karen Plesner og Bodil A. Pedersen mener, at en god sideeffekt af teamorganiseringen er, at teamet ser, at alle byder ind med hver deres kompetencer. Og ikke mindst ser, at kollegerne sætter pris på det. Karen Plesner, som har en mangeårig baggrund som leder indenfor ældreområdet, har været projektleder for forandringsprocessen. Da hun i sin tid skulle introducere teamtanken, gjorde hun meget ud af, at skabe forståelse via eksempler relateret til praksis. Ved et forløb med nogle brugerråd gav hun dem en øvelse, hvor deltagerne blev delt op i to hold. På det ene hold fik deltagerne hver især individuelle opgaver, f.eks. en kryds&tværs, en sudoku eller et puslespil. Det andet hold fik de samme opgaver, men måtte selv finde ud af at løse dem sammen. Du kan jo selv gætte hvilken gruppe, der løste opgaverne først, griner Karen Plesner, og hvilken gruppe der brokkede sig over de opgaver de hver især havde fået: Øv, hvorfor skal jeg løse sudoku? Det kan jeg ikke fi nde ud af! Jeg vil hellere lægge puslespil! - det var et værre cirkus! Og sådan er det også i hverdagen, supplerer Bodil A. Pedersen: Vi er ikke gode til de samme ting! Og det kan jo også være, at kemien mellem en medarbejder og en borger ikke lige er så god, eller at en medarbejder siger, nu har jeg passet den borger i tre år, nu vil jeg gerne prøve noget andet, Så går vi ind og organiserer os ud af det. Med dette nye fokus er medarbejderne ifølge Karen Plesner blevet bedre til at udnytte hinandens kompetencer: I dag går de direkte til hinanden og siger Hej, jeg har lagt mærke til, at du er rigtig god til at have med demente at gøre - kan du ikke give mig nogle redskaber, så jeg også kan blive god til at håndtere dem?. Så bliver man jo glad og stolt, og det giver en god stemning. I det hele taget er medarbejderne blevet mere bevidste om, hvad de kan, og hvad de måske ikke kan. Det er blevet lovligt at vise både sine stærke ressourcer og svage sider, fordi alle ved, at alle byder ind med det bedste de kan. Men vigtigst er det ifølge Bodil A. Pedersen, at medarbejderne er blevet bedre til at anerkende og værdsætte deres eget arbejde: De er jo begyndt selv at sige, at de da egentlig er blevet meget gode til dit og dat - nu mangler vi bare at afl ære dem at sige egentlig - for de ER bare gode!, smiler hun. Borgeren i centrum? Det lyder jo alt sammen meget godt - for medarbejderne og lederne! Men hvad får borgerne ud af de mange forandringer? Ja, vi er jo sat i verden, fordi nogle borgere har brug for vores hjælp, nikker Bodil A. Pedersen, Men jeg er også helt sikker på, at processen har givet en afsmitning ud til borgerne. Man kan lettere udvikle kvaliteten af ens kerneydelse, når man arbejder i et team. Det handler om, at opgaven ligger på midten af bordet og alle rækker ind med hver deres kompetence. På den måde får vi skabt den bedst mulige løsning for borgeren. Som eksempel nævner Bodil A. Pedersen medarbejdernes større fælles forståelse for de op-
3 gaver, de hver især løser. Her mener hun, at det giver et større engagement, når en medarbejder er ude hos en borger, som han eller hun ikke plejer at komme hos. Det betyder også, at borgeren får en god service, uanset om det er den sædvanlige hjælper eller en afløser, der kommer: For når alle er godt bekendt med hvad der skal ske, og hvordan opgaven skal løses, så er borgeren i centrum, fortæller hun. Selvfølgelig skal borgeren ikke møde et nyt ansigt hver uge. Men med teamorganiseringen er det blevet mere overskueligt for borgeren, hvem der kommer: Hver medarbejder har stadig sine faste borgere. Og så har vi lavet et foto-tek med billeder af alle fra teamet, som sidder i samarbejdsbøgerne ude hos borgerne. På den måde får borgeren et ansigt på, hvem der kommer ved sygdom eller ferie, fortæller Bodil A. Pedersen og tilføjer, Vil du vide mere? På kan du læse om systemisk og anerkendende teori og metode og om teamorganisering. Du kan fi nde information om Århus Kommunes Projekt Sporskifte på www. aarhuskommune.dk/portal/publikationer under Virksomhedsplan Sporskifte. at foto-teket også har en anden fordel: En af vores hjælpere var på vaskeriet for en borger. Da hjælperen kom tilbage, sagde borgeren, at der havde været én og spørge efter hjælperen. Dér tog hjælperen så fototeket frem, og sammen fandt hjælperen og borgeren ud af, hvem det var, der havde været der. Også social- og sundhedshjælper Anette Samuelsen oplever, at der er opstået en større gensidig fleksibilitet mellem ansat og borger: Vi er bedre i stand til at respektere borgernes ønsker og vaner. Nu er det en fælles forhandling med borgerne om at få dagen til at gå op. Måske kan borgeren slække lidt på døgnstrukturen, og så har vi omvendt tid til at gå med hende ud at handle eller eksperimentere med mærkelige livretter. Og borgerne er meget tilfredse med den form for fl eksibilitet, fortæller Annette Samuelsen og tilføjer: Faktisk synes jeg, at både borgerne og vi medarbejdere har det som blommen i et æg! Borgerne har en følelse af at blive taget alvorligt. Og vi medarbejdere går glade hjem hver dag med en god samvittighed og en følelse af at have gjort en forskel. Og personligt kan jeg glæde mig over, at jeg skal have 20 år mere i ældreplejen. Mindst!. Lederens nye rolle: Fra orakel til coach Også ledernes rolle og opgaver har ændret sig markant med indføringen af samdrift og teamorganisering. Både Karen Plesner og Bodil A. Pedersen kan skrive under på, at det ikke har været ubetinget nemt: Som leder har man været vant til rollen som den, der kendte det faglige svar. Og som den, der havde detailkontrol, fortæller Karen Plesner, Men så komplekst som området og opgaverne er blevet i dag, er det utopi, hvis vi som ledere tror på, at vi kan give et bedre bud på, hvordan en opgave skal løses, end en medarbejder kan. Med teamorganiseringen er lederens rolle at være coach for medarbejderne. Så når en medarbejder i dag kommer til en leder, er det ikke for at få det rigtige svar, men for at få et kvalificeret modspil - f.eks. i form af refleksioner og nysgerrige spørgsmål. Og det har da bestemt været en udfordring at give slip på den der nu skal jeg fortælle dig, hvordan... Det har krævet mod at slippe kontrollen!, fortæller Bodil A. Pedersen og tilføjer, at det også har været en sund proces. Både for hende selv, og for medarbejderne, der kan mærke, at hun stoler på dem. Det værste ved denne nye måde at være leder på er, ifølge Karen Plesner, at man som leder kan være bange for at miste styringen. Og for at blive anklaget for, ikke at lave nok og ikke at have nok styr på tingene: Og netop her er det vigtigt at pårørende og borgere ved, at lederen ikke skal have tjek på det hele, fortæller hun og understreger, at lederen selvfølgelig stadig har en form for kontrol: Men vi skal hellere kalde det evaluering. For det handler ikke længere om, hvorvidt tingene er gjort rigtigt og forkert. Det handler om, at vi stopper op og undersøger, om vi lever op til de mål og standarder vi har sat os selv. Vi bruger det til at blive klogere - sammen!. Den mere coachende leder-rolle lyder måske som mere arbejde til lederne, men det behøver det ikke at være, fortæller Bodil A. Pedersen: Før i tiden var det jo mig, der gik ud til medarbejderne med nogle instrukser om, at kommunen havde sagt, at vi skulle gøre sådan-og-sådan. Og så var det min opgave at få medarbejderne til at gøre det. I dag får vi nogle
4 overordnede rammer, og så kan teamet og jeg sammen beslutte os for, hvordan vi løser opgaven. Det gør det lettere for mig at motivere dem, fordi de er med på råd. De forstår mekanismerne, tager ejerskab og arbejder videre med det - både med min hjælp og ved egen kraft. Så egentlig er det en form for aflastning!. Men det allerbedste ved at arbejde på denne måde er, at du får tid til at lave det, som du altid synes, du forsømmer som leder, fortæller Karen Plesner: Man kan tage højde for tingene i stedet for at slukke brande. Man får luft til de spændende opgaver og drukner ikke i driftsopgaver. Teorien om praksis En del af processen med indførelsen af teamorganisering bestod også i kurser i teori og metoder. Men skulle det nu være nødvendigt, at sætte teoretiske begreber på en proces, som foregår i praksis? Jeg har altid været praktiker, og havde det sådan - ja-ja, lad de andre tage sig af alt det der fi ne teori, og lad mig passe praksis, fortæller Karen Plesner. Men da jeg så stiftede bekendtskab med den systemiske tænkning, havde jeg det sådan, at her var der en teori, der kunne forklare det, jeg synes jeg oplevede i praksis. Med teorien i rygsækken kunne jeg selv tænke videre - få nye idéer. Og Bodil A. Pedersen supplerer: Det giver en bedre forståelse, når man kender de grundtanker, der ligger bag det at lave teamorganisering. At man kender de mekanismer man sætter i gang, når man lægger fl ere kompetencer ud i et team. Bodil A. Pedersen bruger også den systemiske teori i teamet, for det giver en fælles forståelse af det, man er ved at bygge op. Og når det kommer til samdriften, er en fælles forståelse alfa og omega: Når medarbejderne møder hinanden på tværs af de samdrevne lokalcentre, kan de tale ud fra de samme forudsætninger. Måske griber de forskellige ledere processen forskelligt an, men det er de samme udmeldinger vi kommer med, og de samme mål vi udstikker. Medinddragelse = Succes Det oplagte spørgsmål må være, hvordan man gennemfører så omfattende en organisationsforandring - og gør det med succes! Hvilke gode råd, kan de to ledere give videre? Karen Plesner er ikke i tvivl om det vigtigste: Det starter i toppen! Har lederne ikke forstået idéen, og er lederne ikke selv gearet til teamorganisering, så kan det ikke gro ned i organisationen. Mindst lige så vigtigt er det ifølge Karen Plesner, at alle niveauer i organisationen har været inddraget i hele processen: Det var top-down bestemt, at vi skulle indføre samdrift og teamorganisering. Men inden for den ramme, har vi lagt vægt på, at der var så meget bottom-up medbestemmelse som muligt. Så vi har været meget bevidste om, at inddrage de forskellige interessenter til sparring. F.eks. havde vi møde med FOA, vore kolleger, områdechefer osv., så de fi k en chance for at give deres bidrag. På den måde blev projektet skabt af dem, der selv skulle udføre det. Det giver medejerskab. Det er også Bodil A. Pedersens erfaring, at medinddragelsen er vigtig: Det er nemmere at gå ud og fortælle medarbejderne, at der er en ændring på vej, som vi bliver en del af. I stedet for at vi bare får trukket noget ned over hovedet. Allerede længe før teamorganiseringen blev en realitet, begyndte hun at holde møder med medarbejderne, hvor de diskuterede team-tanken. Og så har hun sørget for, at ingen medarbejder var i tvivl om, at teamorganiseringen var på vej: Jeg har brugt meget at italesætte tingene. Hvis en medarbejder har gjort eller sagt noget, som lå op ad teamorganisering, har de straks hørt mig sige det er det, der ligger i teamtanken! Faktisk så meget, at de har drillet mig lidt med det. Men det er ok, for på den måde kommer de også på forkant med det. Som projektleder for forandringen har Karen Plesner savnet noget erfaring fra andre, som havde prøvet en lignende proces: Det ville have været godt at have haft nogle skitser og modeller til at blive inspireret ud fra. Hvad vil det for eksempel sige at være projektleder? Hvad er jeg garant for?. Modeller, idéer og ikke mindst erfaringer har Karen Plesner masser af i dag. Og hun deler gerne ud af dem, og mener det er meget vigtigt, at erfaringerne kommer andre projekter til gode. Også Bodil A. Pedersen mener, at det ville have været godt at få inspiration fra andre: Men nu er det os, der har de gode erfaringer. Faktisk er nogle af vores medarbejdere så begejstrede for teamorganiseringen, at de sagtens vil kunne gå ud fortælle om det på andre lokalcentre i landet. Så nu er det altså os, der kan inspirere andre, smiler hun.
5 Bliv inspireret Mød Karen Plesner og MacMann Berg på en række inspirationsmøder i Ålborg, Århus, Odense, Vejen, Næstved og København. På baggrund af de positive erfaringer i Århus Kommune afholder COK - Center for Offentlig Kompetenceudvikling i samarbejde med MacMann Ber en række inspirationsmøder. Møderne byder på oplæg og dialog om, hvordan man i landets kommuner kan drage nytte af de positive erfaringer fra Århus. Hvad er det. der har medvirket til, at spareplaner og visioner er gået op i en højere enhed, og har resulteret i trivsel både for medarbejdere og brugere? Hvordan er det lykkedes Århus Kommunes ældresektor at få vendt den negative spiral, der på mange måder har præget ældreområdet? Og hvad kræver disse forandringer af ledere og medarbejdere? For flere informationer og tilmelding
Hvornår har du sidst oplevet, at dine evner er kommet til deres fulde ret? Hvad synes du kendetegner en god kollega?
Hvad synes du kendetegner en god kollega? Hvornår har du sidst oplevet, at dine evner er kommet til deres fulde ret? Hvad gjorde den bedste læremester eller underviser, du har haft? Hvordan skiller du
Læs mereMarte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente.
Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. På et møde for pårørende blev der stillet følgende spørgsmål: Når vi besøger vores nære på plejehjemmet, er det for at glæde dem og se hvordan
Læs mereThomas Ernst - Skuespiller
Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas
Læs mereEffektundersøgelse organisation #2
Effektundersøgelse organisation #2 Denne effektundersøgelse er lavet på baggrund af interviews med etikambassadørerne, samt et gruppeinterview i aktivitets og samværstilbuddene. Denne undersøgelse er ikke
Læs mereForestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og
Plads til Rosa Slåskampe, raserianfald og dårlig samvittighed. Luften var tung mellem Rosa og hendes mor, indtil Rosa fortalte, at hun tog hårde stoffer. Nu har både mor og datter fået hjælp og tung luft
Læs mereDet er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT)
1 Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT) Medarbejdere og ledere i Borgerservice i Silkeborg, Marianne Kristiansen og Jørgen Bloch-Poulsen 22.10.09 HK Kommunalbladet
Læs merePolitik for den attraktive arbejdsplads. i Gentofte Kommune
Politik for den attraktive arbejdsplads i Gentofte Kommune Indhold personalepolitik 1. Indledning: Gentofte Kommune, landets mest attraktive kommunale arbejdsplads 4 1.1. Forankring i MED-systemet 5 1.2.
Læs mereOverblik giver øget trivsel. Nyhedsbrev juli 2012
Større trivsel, lavere sygefravær, mere tid til beboerne. Det er nogle af de ting, som Lean værktøjet PlusPlanneren har ført med sig. Den lyser op i hjørnet af kontoret med sin lysegrønne farve. Her giver
Læs mereMEDARBEJDERSKEMA. Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere
Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere 1 TEMPERATURMÅLINGEN Velkommen til spørgeskema om kvaliteten i dagtilbuddene. Der er fokus på følgende fire indsatsområder: Børns udvikling inden for temaerne
Læs mereVærdigrundlaget i Regnbuen Udarbejdet i fællesskab med bestyrelsen for Børn, Forældre og Personale
Værdigrundlaget i Regnbuen Udarbejdet i fællesskab med bestyrelsen for Børn, Forældre og Personale 1 BØRN FORÆLDRE PERSONALE TRIVSEL Tryghed: At kende de voksne og børnene imellem. Ligeværdighed børnene
Læs merePOLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008
Side 1 af 9 Personalepolitik POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Indhold 1. INDLEDNING: GENTOFTE KOMMUNE LANDETS MEST ATTRAKTIVE KOMMUNALE ARBEJDSPLADS...2 1.1. FORANKRING
Læs mereDen studerendes afsluttende evaluering af praktikken Praktikperiode: 1/2 2012-24/8 2012 Generelt:
Den studerendes afsluttende evaluering af praktikken Praktikperiode: 1/2 2012-24/8 2012 Generelt: 1. Hvordan har jeg oplevet mit første besøg i afdelingen før praktikstart? Inden besøget i Østerhåb har
Læs mereudvikling af menneskelige ressourcer
Coaching - og hvordan man anvender coaching i hverdagens ledelse. Konsulent, cand. mag. Dorte Cohr Lützen, Lützen Management. Coaching er et modeord inden for ledelse for tiden, mange ledere har lært at
Læs mereTRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted)
TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) Høj indflydelse, høj grad af mening, stor støtte, høj grad af anerkendelse, høj forudsigelighed og passende
Læs mereREFERAT AF KURSUSDAG DEN 27/9 2008
REFERAT AF KURSUSDAG DEN 27/9 2008 Kursus om: Professionelt forældresamarbejde med underviser Kurt Rasmussen Den 27. september 2008 på Vandrehjemmet i Slagelse fra kl. 8:30-16:00 Referat af dagen: Dette
Læs mereNye veje. Kort om Hornstrup
Kort om Hornstrup Hornstrup Kursuscenter ved Vejle ejes og drives af Frie skolers Lærerforening og arbejder målrettet med læringsmiljø. Kursuscenteret har satset på innovativ kompetenceudvikling og har
Læs mereS: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.
Læs merePå spørgsmålet; Hvordan har du oplevet dit personlige forhold til din gåmakker?
Bilag 6 I: Interviewer IPA: IPP: Interviewperson Interviewperson Den personlige relation Udskrift af Interviewsekvens I: Synes du, du kan tale om personlige ting med din gåmakker? IPA: Ikke så meget. Jo
Læs mereUndersøgelse om ros og anerkendelse
Undersøgelse om ros og anerkendelse Lønmodtagere savner ros af chefen Hver tredje lønmodtager får så godt som aldrig ros og anerkendelse af den nærmeste chef. Til gengæld er de fleste kolleger gode til
Læs mereBrokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle?
Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave 1.Indhold 2. Hensigtserklæring 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? (egne eksempler) 5. 10 gode råd til kollegerne
Læs mereDer blev endvidere nedfældet i kontrakten at vi arbejder med målene:
Værdier i Institution Hunderup, bearbejdet i Ådalen. Sammenhæng: Vi har siden september 2006 arbejdet med udgangspunkt i Den Gode Historie for at finde frem til et fælles værdigrundlag i institutionen.
Læs merePERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE
PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PRØ RØVEFO VEFOTO Indhold Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for pseronalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Kommunalbestyrelsen godkendte personalepolitikken
Læs mereCasefortællinger fra SkanKomp
Casefortællinger fra SkanKomp Case: Skanderborg Kommune - Hverdagsrehabilitering: Hjælp er godt - at kunne selv er bedre. SAMARBEJDET KORT FORTALT Social- og Sundhedsskolen i Silkeborg og Skanderborg Kommune
Læs mereVejledning til opfølgning
Vejledning til opfølgning Metoder til opfølgning: HVAD KAN VEJLEDNING TIL OPFØLGNING? 2 1. AFTALER OG PÅMINDELSER I MICROSOFT OUTLOOK 3 2. SAMTALE VED GENSIDIG FEEDBACK 4 3. FÆLLES UNDERSØGELSE GENNEM
Læs mereHun er blevet gammel. Ældre udviklingshæmmede. Af Lone Marie Pedersen, lmp@sl.dk Foto: Carsten Ingemann
Ældre udviklingshæmmede Vi prikker til hendes erindring Frida er blevet gammel og mister flere og flere færdigheder. Socialpædagog Monica Andersen er en af de medarbejdere, der skal hjælpe Frida med at
Læs meresamfundsengageret Jeg stemmer, når der er valg
Jeg ved, hvordan demokrati fungerer i praksis Jeg er samfundsengageret og følger med i det politiske liv Jeg diskuterer samfundets indretning med andre Jeg stemmer, når der er valg Jeg udvikler ideer til
Læs mereSundhedsprofessionelle klædt på til udvikling af sundhedsfremmende og forebyggende indsatser
Sundhedsprofessionelle klædt på til udvikling af sundhedsfremmende og forebyggende indsatser Det tværfaglige kursus Den motiverende samtale blev en øjenåbner for 20 medarbejdere i Sundhedsafdelingen i
Læs mereStyrkeprofil iflok. Din arbejdsplads som helhed. Udarbejdet for Din Arbejdsplads. af iflok marts 2013
Styrkeprofil iflok Din arbejdsplads som helhed Udarbejdet for Din Arbejdsplads af iflok marts 213 Målet er at vise og bringe fokus på det, I er rigtig gode til på Din Arbejdsplads En sådan feedback giver
Læs mereParadigmeskifte inden for arbejdet med social kapital i dagtilbudsområdet. Kerneopgaven. Samarbejdsevne. Dørkarmsparring. Quickie.
Samarbejdsevne Quickie Dørkarmsparring Krav i arbejdet Indflydelse på eget arbejde Gruppesparring 2&2- sparring Belønning Kerneopgaven Mening i arbejdet Harbohus Retfærdighed Tillid Social støtte Forudsigelighed
Læs mereEn kur mod sygefravær
En kur mod sygefravær - Er en kur mod usunde relationer på en arbejdsplads Pernille Steen Pedersen Institut for Ledelse, Politik og filosofi & PPclinic Lån & Spar & Alectia Det gode liv Indsatser: Sundhedstjek
Læs mereLedelse når det er bedst. Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune
Ledelse når det er bedst Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune INTRODUKTION hvad er et ledelsesgrundlag? Fælles principper for god ledelse Som ledere i Glostrup Kommune er vores fornemste opgave at bidrage
Læs mereTak for din tilmelding til mit Nyhedsbrev. Her har du 3 gode råd til at skabe balance for dig selv Og 3 gode råd til virksomheden
Tak for din tilmelding til mit Nyhedsbrev Her har du 3 gode råd til at skabe balance for dig selv Og 3 gode råd til virksomheden Rigtig god fornøjelse! Helle www.cbaf.dk Center for Balance mellem Arbejdsliv
Læs mereJob- og personprofil for områdechefer
Job- og personprofil for områdechefer Direktionsledelse Hvert af de 9 områder i Sundhed og Omsorg i Aarhus Kommune ledes af en direktion, som tilsammen besidder kompetencerne indenfor både faglig, økonomisk
Læs mereBilag 2: Interviewguide
Bilag 2: Interviewguide Tema Læsning og læsevanskeligheder Specialundervisning og itrygsæk Selvtillid/selvfølelse Praksisfællesskaber Spørgsmål 1. Hvordan har du det med at læse og skrive? 2. Hvad kan
Læs mereJo mere læreren varierer undervisningen jo mere lærer jeg ( elevcitat)
København den 2.4.2014. Jo mere læreren varierer undervisningen jo mere lærer jeg ( elevcitat) Af lektor Albert Astrup Christensen På Handelsskolen Learnmark i Horsens lykkedes det ikke altid at skabe
Læs mereAktivitetsskema: Se nedenstående aktivitetsskema for eksempler på aktiviteter.
Didaktikopgave 7. semester 2011 Vi har valgt at bruge Hiim og Hippes didaktiske relationsmodel 1 som baggrund for vores planlægning af et to- dages inspirationskursus for ledere og medarbejdere. Kursets
Læs mereTOVHOLDER GUIDE BEDRE TIL ORD, TAL OG IT
TOVHOLDER GUIDE BEDRE TIL ORD, TAL OG IT INTRODUKTION TIL GUIDEN Din kommune er blevet udvalgt til at være med i projektet Bedre til ord, tal og IT. Du får denne guide, fordi du har en bærende rolle i
Læs mereSOCIALPÆDAGOGERNE I FREMTIDEN
SOCIALPÆDAGOGERNE I FREMTIDEN PRÆSENTATION AF DE VIGTIGSTE POINTER FRA KONFERENCEN FOR LEDERE OG MELLEMLEDERE PÅ KOLDKÆRGÅRD TORSDAG DEN 15. MARTS 2016 2 Udgiver Socialpædagogerne Østjylland Oplag 300
Læs mereNyhedsbrev. Velkommen. De gode historier MG- U D V I K L I N G
MG- U D V I K L I N G - C e n t e r f o r s a m t a l e r, d e r v i r k e r E - m a i l : v r. m g u @ v i r k e r. d k w w w. v i r k e r. d k Nyhedsbrev N u m m e r 1 2 J u l i 2 0 1 4 Velkommen I d
Læs mereLivet er dit - Vi støtter, udfordrer og skaber værdi i fællesskab. Socialpolitik 2015-2019
Livet er dit - Vi støtter, udfordrer og skaber værdi i fællesskab Socialpolitik 2015-2019 ndhold Livet er dit -... 4 Værdigrundlag... 6 Socialpolitikkens 4 temaer...7 Mødet mellem borger og kommune.. 8
Læs mereFagligt temamøde Et sundt arbejdsmiljø giver arbejdsglæde. Katrinehaven Nord Onsdag d. 9. oktober 2013
Fagligt temamøde Et sundt arbejdsmiljø giver arbejdsglæde Katrinehaven Nord nsdag d. 9. oktober 2013 Intet er fuldkomment - selv en solsikke kaster skygge! Storm P. Årshjul faglige temamøder 2013 13. Marts
Læs mereProfessionel bisidning. Socialrådgiverdage 2013 Jette Larsen, Børns Vilkår
Professionel bisidning Socialrådgiverdage 2013 Jette Larsen, Børns Vilkår Program» Bisidderprojektets historie» Hvem, hvad og hvorfor Professionel bisidning Professionel bisidning Jette Larsen, Børns Vilkår
Læs mereFlere frivillige til kirkens aktiviteter? oplæg ved Charlotte Juul Thomsen Center for frivilligt socialt arbejde
Flere frivillige til kirkens aktiviteter? oplæg ved Charlotte Juul Thomsen Center for frivilligt socialt arbejde Hvad forventer du at få med hjem fra dette oplæg? Albanigade 54E, 1. sal 5000 Odense C
Læs mere- Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere
- Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere Michael Svendsen har besluttet sig for at sige ja til respirator. Men den dag han ikke længere kan tale eller skrive, vil han have den slukket
Læs mereVelkommen til Forandringer hvad gør de ved mig, og hvad gør jeg ved dem? Connie Relsted, Business Centret, Århus Købmandsskole
Velkommen til Forandringer hvad gør de ved mig, og hvad gør jeg ved dem? Connie Relsted, Business Centret, Århus Købmandsskole Hvornår er følgende udsagn fra? Hvilken type person udtaler sig sådan? Vi
Læs mereKommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):
Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til
Læs mereDet her er meget konkret: Hvad gør stofferne ved én, og hvordan skal man gribe det an. Ingen fordømmelse på nogen måde dét kan jeg godt lide.
Fordomme, nej tak Forældre til unge står af på fordomme og løftede pegefingre, når de søger information om rusmidler og teenageliv på nettet. I stedet ønsker de sig rigtige mennesker og nuanceret viden
Læs merePersonaleledelse. Skab det bedste hold. Husk ros og skulderklap
Skab det bedste hold Hos LADEGAARD A/S kan vi ikke understrege for mange gange, at samarbejde er nøglen til at frigøre energi og talent i virksomheden. Alt for meget talent går til spilde på grund af dårlig
Læs mereSTYRKEBASEREDE UDVIKLINGSSAMTALER
STYRKEBASEREDE UDVIKLINGSSAMTALER Vejledning til lederen INDHOLDS- FORTEGNELSE Strukturen for samtalen: Samtalehjulet 7 Sådan får du succes med samtalen 8 Før samtalen 8 Under samtalen 9 Efter samtalen
Læs mereSebastian og Skytsånden
1 Sebastian og Skytsånden af Jan Erhardt Jensen Sebastian lå i sin seng - for han var ikke rask og havde slet ikke lyst til at lege. Mor var blevet hjemme fra arbejde, og hun havde siddet længe hos ham,
Læs mereDu er klog som en bog, Sofie!
Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen
Læs mereDu er klog som en bog, Sofie!
Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen
Læs mereVærdier. Plejehjemmet Falkenberg. et godt sted at være! www.falkenberg.helsingor.dk 12. Center for Omsorg og Ældre. Plejehjemmet Falkenberg
Center for Omsorg og Ældre Plejehjemmet Falkenberg Værdier på Plejehjemmet Falkenberg Center for omsorg og ældre Plejehjemmet Falkenberg Falkenbergvej 30 A 3140 Ålsgårde tlf.: 4928 1501 - fax: 4928 1512
Læs mereTransskription af interview Jette
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte
Læs mereAlle taler om det, men hvor finder du overskuddet, når hverdagen ofte selv står i vejen?
Din e-guide til mere OVERSKUD Alle taler om det, men hvor finder du overskuddet, når hverdagen ofte selv står i vejen? For at hjælpe dig på vej med at finde dit overskud har jeg formuleret 7 vigtige spørgsmål.
Læs mereRodt, / gult, gront / sprog O M
Rodt, / gult, gront / sprog T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse, hvor eleverne skal gå rundt mellem hinanden og sige ord på forskellig måde. Formål At eleverne bliver bevidste om, hvordan de
Læs mereKvalitativ evaluering af pilotfasen for indsatserne - Forløb med koordinerende indsatsplan - RoSa s akutteam
Kvalitativ evaluering af pilotfasen for indsatserne - Forløb med koordinerende indsatsplan - RoSa s akutteam Præsentation anvendt til styregruppemødet den 28/2 2019 Evaluering af forløb med koordinerende
Læs mereInklusion og Eksklusion
Inklusion og Eksklusion Inklusion og Eksklusion via billeder! Vælg et billede der får dig til at tænke inklusion og et der får dig til at tænke eksklusion. Fortæl dit hold hvorfor! Giver god debat. Billederne
Læs mereLEAN PIT STOP MED KØBENHAVNS ENERGI ET FORLØB MED LEVENDE CASE I FAGET SUPPLY CHAIN FOR 1. SEMESTER
LEAN PIT STOP MED KØBENHAVNS ENERGI ET FORLØB MED LEVENDE CASE I FAGET SUPPLY CHAIN FOR 1. SEMESTER AF CAMILLA WITTENKAMP OG MARIE HELLES Lean Pit Stop med Københavns Energi et forløb med levende case
Læs mereTRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013
KØBENHAVNS KOMMUNE TRIVSELSUNDERSØGELSEN 0 SOCIALFORVALTNINGEN SVARPROCENT: 9% (8/99) 0 INDHOLD Introduktion Information om undersøgelsen 8 Indsatsområder Job og organisering, Indflydelse, Nærmeste leder,
Læs mereVerdensmestre i anerkendelse
Verdensmestre i anerkendelse Af Sidsel Boye, sib@kl.dk Københavns Kommune har sendt alle deres institutionsledere på kursus i anerkendende ledelse, fordi medarbejderne efterlyser feedback og opmærksomhed.
Læs mereEksempel på afkrydsning. Eksempel på talbesvarelse
De følgende spørgsmål handler om social kapital og indgår i projektet Social kapital i (navn på arbejdsplads eller område, hvor der foretages undersøgelse). Social kapital er de ressourcer, der findes
Læs merePERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE
Indhold Dialog, åbenhed og engagement - personalepolitik i Hvidovre Kommune Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for personalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Du sidder netop nu med
Læs mereGiv feedback. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation
3 Giv feedback Regionshuset Viborg Koncern Kommunikation Indhold Forord... 3 Lær at give fedback... 4 Konstruktiv feedback... 5 Konstruktiv feedback i praksis... 6 Selv iagttagelserne er komplicerede...
Læs mereGør din tid som seniormedarbejder i ældreplejen i Faxe Kommune til en god tid
Baggrund for og beskrivelse af projektet har en hel del medarbejdere, der allerede er fyldt 50 år. Vi har haft dette projekt i ældreplejen, da vi har et ønske om at blive en attraktiv arbejdsplads, også
Læs mereTo af samme køn. Theodor Rasmussen Luna Sleimann Nielsen Isabella Persson
To af samme køn By Theodor Rasmussen Luna Sleimann Nielsen Isabella Persson SCENE 1 EXT UDENFOR SKOLEN DAG Anna er i gang med at parkere sin cykel. Hun hører musik. Laura kommer trækkende med sin cykel,
Læs mereVærdier. Kommunikation. Motivation. Troværdighed. Markedsorientering. frem for alt hjem. Arbejdsmiljø
Arbejdsmiljø Markedsorientering Troværdighed Motivation Kommunikation Værdier frem for alt hjem Værdier Værdien af værdier Værdier er vigtige. Det er de, fordi de bestemmer, hvad der er rigtigt eller forkert,
Læs mereCoach dig selv til topresultater
Trin 3 Coach dig selv til topresultater Hvilken dag vælger du? Ville det ikke være skønt hvis du hver morgen sprang ud af sengen og tænkte: Yes, i dag bliver den fedeste dag. Nu sidder du måske og tænker,
Læs mereDialogisk ledelse og styring i Aarhus. Mette Buchholtz Pedersen, Ledetrådsagent Maj Morgenstjerne Bek, Sekretariatschef
Dialogisk ledelse og styring i Aarhus Mette Buchholtz Pedersen, Ledetrådsagent Maj Morgenstjerne Bek, Sekretariatschef Indhold Dialogisk ledelse og styring i Aarhus kommune via visionen og Kærlig kommune
Læs mereDe 5 positioner. Af Birgitte Nortvig, November
De 5 positioner Af Birgitte Nortvig, November 2015 1 Indholdsfortegnelse 1. EVNEN TIL AT POSITIONERE SIG HEN MOD DET VÆSENTLIGE... 3 2. EKSPERT-POSITIONEN... 4 3. POSITIONEN SOM FAGLIG FORMIDLER... 5 4.
Læs merePositiv psykologi og lederskab
Positiv psykologi og lederskab Trivsel, arbejdsglæde og bedre præstationer Positiv psykologi skyller i disse år ind over landet. Den lærende organisation, systemisk tænkning, Neuro Linqvistisk Programmering,
Læs mereFrivillige og et godt arbejdsmiljø
Køb bøgerne i dag Frivillige og et godt arbejdsmiljø V/ Sociolog og forfatter Foredragsholder og konsulent i Ledfrivillige.dk Grundlægger af RETRO og Yogafaith Danmark giver dig redskaber og inspiration
Læs mereSkabelon til MUS i Dansk Røde Kors asylafdeling
MUS Skabelon til MUS i Dansk Røde Kors asylafdeling Det daglige arbejde Siden sidst I skal sammen skabe et fælles billede af medarbejderens arbejdsindsats og opgaveløsning i det forgangne år. Hvordan oplever
Læs mereFormand, Majbrit Berlau
Formand, Majbrit Berlau Fokus på klubberne Stærke klubfællesskaber Nyt? Nej men vigtigt Kl. 11.00 11.35 Hvorfor skal vi styrke vores fællesskaber? Kl. 11.00 11.35 Fagbevægelsen er udfordret på styrken
Læs meremening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.
Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes
Læs mereIndretningen er salonens image
Indretningen er salonens image Stil og image er alfa og omega. Det mener Joan Faust, der har drevet Salon Faust igennem 22 år. Hver 4-5 år har hun derfor nyindrettet sin salon. For vil man bevare et eksklusivt
Læs mereKonflikthåndtering mødepakke. konflikthåndtering. Velkommen! B3_1_Dias side 1/14
konflikthåndtering Velkommen! _1_Dias side 1/14 Formålet med mødet At lære om konflikter At få nogle redskaber til at håndtere konflikter At prøve at bruge redskaberne til at håndtere nogle forskellige
Læs mereSpørgsmål og svar om inddragelse af pårørende
Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.
Læs mereInterview med K, medhjælper i Hotel Sidesporets restaurantkøkken
BILAG H Interview med K, medhjælper i Hotel Sidesporets restaurantkøkken Informanten var udvalgt af Sidesporets leder. Interviewet blev afholdt af afhandlingens forfattere. Interview gennemført d. 24.09.2015
Læs merePROBLEMORIENTEREDE tilgang (Fysiske systemer) Analyse af årsager Identificere faktorer, der skaber succes
Anerkendende kommunikation og Spørgsmålstyper Undervisning i DSR. den 6 oktober 2011 Udviklingskonsulent/ projektleder Anette Nielson Arbejdsmarkedsafdelingen I Region Hovedstaden nson@glo.regionh.dk Mobil
Læs mereCASE: Succes med salgsoptimering
CASE: Succes med salgsoptimering Denne case handler om salgsoptimering.casen kan give salgschefen og sælgerne viden om, hvordan de med enkle og ufarlige midler kan skabe et flow i salgsarbejdet, så tingene
Læs mereSpørgsmål i DI s ledelsesscoreboard
Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard Herunder kan du læse de spørgsmål, som stilles i forbindelse med undersøgelsen. Både medarbejdere og ledere bliver stillet 88 spørgsmål. Herudover vil ledergruppen blive
Læs merePsykisk arbejdsmiljø
Psykisk arbejdsmiljø TEMAER i psykisk arbejdsmiljø Arbejdstilrettelæggelse Arbejdets indhold Kvalifikationer Selvstyring og medindflydelse Kollegiale relationer Ledelsesrelationer De seks guldkorn Indflydelse
Læs mereVi er en familie -4. Stå sammen i sorg
Vi er en familie -4 Stå sammen i sorg Mål: Børn lærer, at det er godt at stå sammen, når tingene er svære. De opmuntres til at tage hensyn, vise omsorg for og til at trøste andre. De opmuntres også til
Læs mereFOLKESKOLE REFORMEN STRATEGISK LEDELSE OG ORGANISATORISK SAMMENHÆNGSKRAFT KONFERENCE ODENSE CONGRESS CENTER 08.10.2014 KURSER & KONFERENCER
FOLKESKOLE REFORMEN STRATEGISK LEDELSE OG ORGANISATORISK SAMMENHÆNGSKRAFT KONFERENCE ODENSE CONGRESS CENTER 08.10.2014 KURSER & KONFERENCER WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK FOLKESKOLEREFORMEN Med folkeskolereformen
Læs mereInterview med Thomas B
Interview med Thomas B 5 10 15 20 25 30 Thomas B: Det er Thomas. Cecilia: Hej, det er Cecilia. Thomas B: Hej. Cecilia: Tak fordi du lige havde tid til at snakke med mig. Thomas B: Haha, det var da så lidt.
Læs mereHvordan kommer du videre? 5 Hvordan kommer du videre?
5 Hvordan kommer du videre? 101 5 Hvordan kommer du videre? Nogle gange må man konfrontere det, man ikke ønsker at høre. Det er nødvendigt, hvis udfaldet skal blive anderledes næste gang, udtaler Rasmus
Læs mereUndersøgelse omkring udvikling og anvendelse af kompetencer
Undersøgelse omkring udvikling og anvendelse af kompetencer Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. Teglkamp & Co. har netop afsluttet en internetbaseret undersøgelse af i hvor høj grad vi oplever
Læs mereBørnehavens værdigrundlag og metoder
Børnehavens værdigrundlag og metoder Det grundlæggende for os og basis i vores daglige pædagogiske arbejde, er at give børnene tryghed, omsorg og at være nærværende voksne. Vi prøver at skabe et trygt
Læs mereGOD LEDELSE. TILLID, DIALOG OG ARBEJDSGLÆDE skal være de bærende elementer
GOD LEDELSE LEADERSHIP PIPELINE I SUNDHEDS-, ÆLDRE- OG HANDICAPFORVALTNINGEN SAMT BORGERSERVICE TILLID, DIALOG OG ARBEJDSGLÆDE skal være de bærende elementer for samarbejdet i Hjørring Kommune Dette er
Læs mereIndholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 BEGREBSDEFINITION... 5 PRAKSIS... 5 DISKUSSION...
Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 HVIS ER BARNET, HALBY, LIS BARNET MELLEM KAOS OG ORDEN... 3 DANIEL N. STERN SPÆDBARNETS INTERPERSONELLE
Læs mereSystemisk leder- og konsulentuddannelse
Hold 45, København, 2016-2017 I særklasse den bedste lederuddannelse i mit meget lange lederliv. Mine møder er blevet langt mere effektive, og jeg har fået skærpet mine strategiske kompetencer. (Anker
Læs merestatus Lever du livet eller lever livet dig?
Daisy Løvendahl Personlig rådgiver status Lever du livet eller lever livet dig? www.daisylovendahl.dk Vælg til og fra #1. tid til at tjekke ind Fælles for de mennesker, jeg arbejder med, er, at det, de
Læs mereRegion Sjælland Trivselsmåling 2015
30-04-2015 Region Sjælland Trivselsmåling 2015 Region Sjælland (Inkluder underafdelinger) Antal besvarelser Antal inviterede Antal besvarelser Besvarelseprocent Publiceret Region Sjælland Trivselsmåling
Læs mereDen gode dialog - det er slet ikke så svært - hvis du bare spørger og lytter til svaret. Lisa Duus duuslisa@gmail.com
Den gode dialog - det er slet ikke så svært - hvis du bare spørger og lytter til svaret Lisa Duus duuslisa@gmail.com Baggrund og erfaringer Mødet mellem sundhedsprofessionelle og etniske minoritetspatienter/borgere
Læs mereTEMA: #PRIVATLIV. Elevmateriale TEMA: #PRIVATLIV ELEVMATERIALE
TEMA: #PRIVATLIV Elevmateriale HVAD HAR DU SAGT OG HVAD HAR JEG HØRT? Når vi kommer i skænderi eller diskussion med vores kæreste, eller en hvilken som helst anden person, kommer vi ofte til at sige eller
Læs mereSocial kapital & Den attraktive organisation
Social kapital & Den attraktive organisation Dagens vigtigste budskaber Ledelsesmæssige udfordringer kan ikke løses med det der skabte dem - brug for nyt mindset for ledelse Ledelse handler om skabe resultater
Læs merePATIENTOPLEVET KVALITET 2013
Patientoplevet kvalitet Antal besvarelser: 60 PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Svarprocent: 46% TIDSBESTILLING OG KONTAKT MED 01 KLINIKKEN 13. Har du kommentarer til tidsbestilling og kontakt med klinikken?
Læs mere- en hjælpende hånd til at klare dig selv
- en hjælpende hånd til at klare dig selv Et friere liv FRI er en ny måde at visitere på i Brønderslev Kommune, hvor vi sammen med dig tager hånd om dine muligheder for, at du kan få et aktivt og selvstændigt
Læs mere