SÅDAN GØR VI. En tidlig indsats for indadvendte elever. Februar 2010 T E M A : S T I L L E B Ø R N O G U N G E. Arbejde med selvværdet Side 1-2

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "SÅDAN GØR VI. En tidlig indsats for indadvendte elever. Februar 2010 T E M A : S T I L L E B Ø R N O G U N G E. Arbejde med selvværdet Side 1-2"

Transkript

1 SÅDAN GØR VI Februar 2010 T E M A : S T I L L E B Ø R N O G U N G E Arbejde med selvværdet Side 1-2 Trivselsprojekt for ensomme elever på Filstedvejens Skole Side 3-4 It opprioriteres i alle fag Side 4 Workshops med KaosPiloter Side 5 Førstehjælpsfilm på mobilen Side 5 Sådan gør vi Udsendes elektronisk til lærere, pædagoger, skoleledelser og øvrige pædagogiske medarbejdere ved Aalborg Kommunale Skolevæsen Redaktion Pædagogisk chef Bent Bengtson (ansv.) Funktions- og område chef Hans Jørgen Nielsen-Kudsk Udviklingskonsulent Helle Truesen Porsdal Journalist Tinka Brøndum Layout Grafiker Lise Særker Foto Fotograf Marianne Andersen m.fl. Forslag mailes til Næste blad udkommer marts 2010 En tidlig indsats for indadvendte elever Flere års erfaring med angste, ensomme og selvdestruktive unge har fået Voksenskolen for Undervisning og Kommunikation til at udvikle et kursus, hvor folkeskolernes lærere og pædagoger uddannes til at arbejde med elever med lavt selv værd. En henvendelse fra Aalborg Handelsskole til Vok - senskolen for Undervisning og Kommunika tion, VUK, for fire år siden er indirekte årsagen til, at syv stille og indadvendte elever på Gug Skole nu er midtvejs i et forløb, der skal styrke deres selvværd og hjælpe dem til at ændre adfærd. Handelsskolen havde en elev, der var droppet ud på grund af ensomhed og depression. Pigen havde ingen faglige problemer, men hendes selvværd var så dårligt, at hun ikke kunne klare at gå på en uddannelse. Vi erfarede, at der var andre unge med samme problematik. Derfor besluttede vi at udvikle et tilbud til unge, som ikke kommer videre efter folkeskolen på grund af lavt selvværd. Siden har vi haft et hold hvert år. Der er desværre en række normaltbegavede unge, der mister deres ungdomsliv, fordi de bliver fastlåst i et mønster af social angst og negative tanker, fortæller lærerne Anni Andersson og Lone Kjær Jensen. Fortsættes side 2 Inge Kjær (tv), trivselsperson på Gug Skole, er blevet sidemandsoplært til selv at gennemføre det kursus, som Anni Andersson og Lone Kjær Jensen (th) fra VUK har udviklet til indadvendte elever i folkeskolen.

2 T E M A : S T I L L E B Ø R N O G U N G E Det er tankerne, der styrer adfærden. Tanken kommer altid først, og den kan ændres. Derfor taler eleverne meget om, hvad de tænker i forskellige situationer. Inge Kjær har lært meget ved at lytte til elevernes stadig mere åbne samtaler med lærerne og hinanden. Anni Andersson og Lone Kjær Jensen arbejder primært med samtale - træning, personlige samtaler, rollespil, videoanalyser og personlige udfordringer på de særlige hold for unge med dårligt selvværd. Udgangspunktet er, at de unge kun kan ændre adfærd, hvis de får ændret den måde, de tænker på omverdenen og sig selv på. Nogle af vores elever har siddet på deres værelser i flere år, fordi den sociale fobi har taget magten fra dem. De tør ikke køre med en bus, købe ind eller bruge en telefon. Andre er droppet ud af en eller flere uddannelser. Nogle har spiseforstyrrelser eller anden selvskadende adfærd. Det er typisk unge, der har været stille og indadvendte i skolen. Elever, som smilede pænt og aldrig lavede ballade, fortæller Anni Andersson. Udviklingsprojekt i folkeskolen De fleste unge går på Voksenskolen for Under visning og Kommunikation et års tid, inden de i samarbejde med UU-vejledere, sagsbehandlere m.v. sluses ud på f.eks. Tech College, SOSU, VUC eller til forskellige former for kompenserende undervisning eller beskæftigelse. Jo ældre og mere problemtyngede de unge er, jo sværere er det for dem at ændre adfærd. Derfor søgte de to lærere i foråret 2009 Fælles Skole udvikling om midler til at udvikle et kursus målrettet folkeskoleelever, der udviser tegn på lavt selvværd og begyndende social angst. Målet med kurset er at få taget hånd om eleverne, inden deres problemer vokser sig så store, at de kan spænde ben for elevernes videre færd efter folkeskolen. Midlerne blev bevilget, og med basis i efteruddannelser som henholdsvis cognitiv be hand ler og NLP Master Coach har Lone Kjær Jensen og Anni Andersson nu udviklet et undervisningskompendium, som skolernes lærere kan gøre brug af efter at være blevet sidemandsoplært af de to lærere fra voksenskolen. Gode erfaringer på Gug Skole Inge Kjær, trivselsperson på Gug Skole, var den første, der sprang til, da Voksenskolen for Under visning og Kommunikation udbød det nye kursus. I samarbejde med klasselærerne har hun udvalgt syv indadvendte elever fra årgang, som siden efterårsferien har fået to timers gruppeundervisning om ugen af Lone Kjær Jensen og Anni Andersson. Inge Kjær og pædagog Kirsten Shaia sidder med som observatører i forløbet, der fortsætter frem til påske. Dermed har de på nærmeste hold oplevet, hvordan eleverne har ændret og åbnet sig, som ugerne er gået. Inden kurset mente de typisk, at deres eneste problem var, at de var lidt for stille i timerne. De havde ingen erkendelse af deres kropssprog og attituder. På kurset konfronteres de med, at de selv har et ansvar for, hvordan andre opfatter dem, og hvordan de kommer med i et fællesskab. Det kommer som en stor overraskelse for dem. Deres fokus er så indadrettet, at de ikke er klar over, hvad de signalerer, fortæller Inge Kjær. På kurset tvinges eleverne til at gennemtænke egen adfærd og give præcise svar. Det er ikke nok at sige, at man nogle gange rækker hånden op og sjældent indleder en samtale. Er nogle gange en gang om dagen eller en gang om ugen? Og hvor sjældent er sjældent? Og hvorfor markerer de sig ikke oftere? Gennem rollespil, samtaleøvelser og videoanalyser af kropssproget arbejder de med deres egen adfærd og sætter personlige mål, som lærerne følger op på fra gang til gang. Det er utroligt at følge den ændring, der er sket med dem. Nu snakker de løs. De er blevet fortrolige med hinanden og fortæller hinanden mange ting. Deres klasselærere fortæller, at de er blevet bedre til at markere sig og mere frie i klassen. Forældrene er også glade, fordi de kan se, at det er godt for deres børn at gå i gruppen, siger Inge Kjær. Gruppe for mellemtrinnet Ved et seminar for skolevæsenets trivselspersoner i januar udvekslede Gug Skole bl.a. erfaringer med PPR og Filstedvejens Skole, der har sammensat et forløb for stille og ensomme elever på mellemtrinnet. Beretningerne fra Filstedvejens Skole har bestyrket Inge Kjær og Kirsten Shaia i troen på, at det vil være lettere at ændre elevernes adfærd, hvis der sættes endnu tidligere ind. Efter vinterferien indleder Gug Skole derfor også et kursus for en gruppe indadvendte elever fra mellemtrinnet. Eleverne på mellemtrinnet er ikke så fastlåste i deres meninger. Jeg tror, de kan have stort udbytte af en forebyggende indsats, hvor de får nogle redskaber til at forstå og udvikle deres adfærd. Det udelukker ikke, at vi også kan have behov for indimellem at etablere kurser for de ældste årgange. Der kan opstå problematikker, som man ikke har kunnet forudse og forebygge, siger Inge Kjær. Læs om projektet på Filstedvejens Skole på næste side. 2

3 T E M A : S T I L L E B Ø R N O G U N G E Udvikling af de personlige og sociale kompetencer Stille og/eller ensomme elever på 4. årgang tilbydes trivselsforløb på Filstedvejens Skole. Når jeg møder udadreagerende eller indadvendte elever på klassetrin, viser det sig ofte, at de har en forhistorie som stille og ensomme elever. Jeg nævnte det for Hanne Wulff, AKT-lærer hos PPR. Hun oplever nogle gange det samme, fortæller Jane Strube, koordinator på kompetencecentret på Filsted - vejens Skole. Vi talte om, at det kunne være godt at arbejde forebyggende i forhold til yngre elever, som viser begyndende tegn på mistrivsel, så de ikke bliver fastlåst i svære problematikker, når de bliver ældre. Vi var også inspirerede af at have læst professor Thomas Nordahls bog Eleven som aktør, hvor han skriver, at der med stor sandsynlighed er stille og ensomme elever i alle klasser. Han skriver også, at risikoen for social isolation er større, jo ældre eleverne er. Jane Strubes og Hanne Wulffs drøftelser mundede ud i et udviklingsarbejde med titlen Bedre trivsel for elever, som er stille og/eller ensomme. Fælles Skoleudvikling har støttet projektet, der henvender sig til elever på 4. klasse - trin. Til og med 3. klasse går eleverne i DUS, hvor der er mange voksne til at tage hånd om dem. Når de kommer i Juniorklubben i 4. klasse, er der færre voksne omkring dem. Samtidig har eleverne nået en alder, hvor de begynder at blive mere bevidste om, hvor de befinder sig i klassens hierarki, forklarer Jane Strube. Scorer i trivselsundersøgelse Første projektforløb blev gennemført i foråret 2009, og skolen har netop igangsat et nyt forløb. Otte elever fra de tre 4. klasser er udvalgt på basis af en trivselsundersøgelse blandt alle elever på årgangen. Skolen har valgt at anvende materialet Sådan er jeg fra Dansk Psykologisk Forlag. Den meget grundige spørge - skemaundersøgelse har vist sig rigtig god, bl.a. fordi den omregner svarene i scorer. Det gør det muligt at tilbyde forløbet til de elever, der har de laveste scorer. Forældrene informeres om undersøgelsen og projektet ved forældremøderne i 4. klasse. Alle har været positive, for trivselsundersøgelsen er med til at sætte generel fokus på klassen og øge klasseteamets indsigt i elevernes trivsel. Vi har også oplevet stor opbakning fra forældrene til de elever, der er blevet udvalgt til at deltage i projektet. Evalueringen af første forløb viste, at seks af eleverne har haft stort udbytte af tilbuddet. De to sidste har vanskeligheder på flere fronter og har ikke kunnet profitere tilstrækkeligt af projektet. Det har lært os, at vi skal være meget opmærksomme ved udvælgelsen af eleverne til forløbet, siger skoleleder Hanne Rødbro. Stemningen er god og glad i 4. klasserne på Filstedvejens Skole. Undersøgelsen afdækkede dog, at enkelte elever viser tegn på begyndende mistrivsel. Fortsættes side 4 3

4 besluttede at gennemføre forløbet i klubben. Elever - ne hyggede sig og var meget glade for at komme. Vores frygt for, at vi havde udtænkt for få aktiviteter, viste sig også helt ubegrundet. Eleverne ville meget gerne sidde og snakke i rundkredsen, fortæller Jane Strube. Samtalerne kredsede om følelser og adfærd om det sociale spil i klassen og elevernes manglende lyst og evne til at række hånden op, få venner og deltage aktivt i det sociale liv. Årsagerne blev vendt og drejet, og eleverne fik besked på at øve sig i at komme på banen i timerne og i samværet med klassekammeraterne. Netop fordi de skulle øve sig, blev forløbet først evalueret med elever, lærere og forældre 8-10 uger efter, at undervisningsforløbet var afsluttet. Koordinator i kompetencecentret Jane Strube (tv) og skoleleder Hanne Rødbro er glade for, at såvel elever som forældre og lærere har udtrykt stor tilfredshed med projektet. Udgangspunkt i Dankufferten be skri ver den systemiske tilgang til og den praktiske Projektet på Filstedvejens Skole løber over otte udførelse af rundkredssamtalerne. De valgte at henlægge forløbet til Juniorklubben, der ligger lidt væk uger og omfatter fire lektioner om ugen. Ved udviklingen af forløbet, som blev videreudviklet og tilpasset undervejs, var Jane Strube og Hanne Wulff styrret, og at der var plads til at arbejde med prak - fra skolen. Det betød, at gruppen var samlet ufor- enige om, at rundkredssamtalen skulle være den tiske aktiviteter, herunder fremstilling af malerier, som bærende metode. udtrykte elevernes følelser og dannede afsæt for De bestemte sig for at tage udgangspunkt i Dan B. mange gode samtaler. Chris tensens og Per Kjeldsens Dankufferten, der Det viste sig at være en rigtig god ide, at vi Nu i regi af kompetencecentret Foruden Hanne Wulff og Jane Strube deltog pædagog Jette Henriksen fra Juniorklubben i det første forløb. I det aktuelle forløb, der gennemføres i regi af kompetencecentret, er trivselsperson Lars Larsen med i stedet for Hanne Wulff. Det har været en utrolig positiv oplevelse at deltage i udviklingen af forløbet og se, hvor meget det flyttede eleverne. Jeg synes, vi har fundet nogle rigtig gode materialer og fået skabt et forløb, som andre skoler kan have stor glæde af uden at skulle bruge en masse tid på forarbejde, siger Hanne Wulff, der er spændt på at følge eleverne de kommende år og få afdækket langtidseffekten af forløbene. Øget integration af it i fagene Fleksible kurser på skolerne er blandt PITT s tilbud til skolerne, der i stadig højere grad skal indtænke it i undervisningen. I Fælles Mål 2009 er it-aspekterne langt mere fremherskende i beskrivelserne af de enkelte fag end tidligere. Samtidig fastslår en ny rapport fra Danmarks Evalueringsinstitut, at det er væsentligt, at skolerne arbejder med en fagdidaktisk baseret integration af it i undervisningen. Hertil kommer, at Undervisningsministeriet er på trapperne med et nyt temahæfte, It- og mediekompetencer i folkeskolen, der beskriver de kompetencer, som eleverne bør besidde på it- og mediefronten efter folkeskolen. Erling Schmidt, teamleder i PITT, Pædagogisk IT-Team i Pædagogik og Udvikling, fortæller, at 6-bysamarbejdet p.t. er ved at forberede en konference, der holdes i april. På konferencen vil fem lærere fra hver by samles for at gøre målsætningerne i Fælles Mål 2009 og ministeriets temahæfte operationelle. I første omgang er det hensigten at producere materialer med konkrete eksempler og forslag til forløb i dansk, matematik, engelsk, billedkunst og natur/teknik. PITT har søsat flere nye tiltag, der skal støtte op om skolernes bestræbelser på at få it inddraget bedst muligt i undervisningen. PITT har bl.a. introduceret et nyt JITOL-projekt, Just in Time Open Learning, hvor en skole kan komme med egne ønsker til et uddannelsestema og få et kursus afviklet på skolen for en eller flere personalegrupper. Sideløbende er PITT ved at tilpasse et nyudviklet selvevalueringsværktøj fra Danmarks Evalueringsinstitut. Materialet gør det muligt for skolerne at afdække, hvor langt de er nået på it-fronten, hvordan de vil udvikle indsatsen, og hvordan arbejdet skal tilrettelægges. 4

5 Kreativiteten i højsædet Workshops med KaosPiloter har givet lærerne på Gl. grupper blev deltagerne bl.a. bedt om at visualisere ideer til projektarbejde. De Hasseris Skole nye værktøjer til projektarbejdet. blev også præsenteret for en energizer i form af en opgave, hvor der blev konkurreret på tid, mens samarbejdsevner og lederskab blev sat på en prøve. Hvordan nytænker vi projektarbejdet, så arbejdsformerne bliver mere kreative og mindre forudsigelige for eleverne? I sidste skoleår fik disse spørgsmål lærerne på 9. årgang på Gl. Hasseris Skole til at søge Fælles Skoleudvikling om midler til et projekt, hvor KaosPiloter sparkede ny energi og gejst i lærernes og elevernes tilgang til projektarbejdet. Kurset med KaosPiloterne blev så stor en succes, at skolen i år har ønsket at give alle lærere og ledere mulighed for at hente ny inspiration til arbejdet med at udvikle de kreative arbejdsformer. Fordelt på tre hold for hhv. indskoling, mellemtrin og udskoling har lærerne her i januar-februar deltaget i to dages workshop i dynamisk projekttilgang. Workshopdagene blev afviklet i Aalborg Ungdomsskoles lokaler på Nordkraft med studerende fra KaosPilotuddannelsen som engagerede tovholdere. Opdelt i Sjov og ret så svær øvelse i nonverbalt samarbejde! Deltagerne her fra udskolingen lyttede opmærksomt til oplæggene fra KaosPiloterne. Victoria Kloppenborg (th), Inge Svendsen og Anders Groth visualiserer ideer med udvik- (Fotos: Flemming Møller) lingskonsulent Helle Truesen Porsdal, Skoleafdelingen. Førstehjælpsfilm på mobiltelefonen Hjerteforeningen har haft Center for Folke- introducere en lille instruktionsfilm, Mobil Hjerte- På Hjerteforeningen.dk. findes ligeledes en sundhed til at undersøge hjertestartindsatsen i start om genoplivning. Filmen henvender sig til række korte undervisningsfilm om livredning, Danmark. Undersøgelsen viser bl.a., at kun ca. børn og unge, og det særlige er, at den kan hjertets funktion, hjertesygdomme m.v., ligesom 30 procent af folkeskolerne underviser i livred- downlades til mobiltelefonen, så den er lige ved der findes forskellige materialer til undervisning i dende førstehjælp, mens kun ca. 25 procent hånden. sundhed og motion. Hjerteforeningen har bl.a. underviser i hjerte-lunge-redning på trods af, at Når man sms er hjertestart til 1231, modtager udviklet et sjovt undervisningsmateriale om førstehjælp er en obligatorisk del af undervisnin- man et link til filmen, som også kan findes på Rumlerikkerne til indskolingen. Rumlerikkerne gen i færdselslære. Undersøgelsen har fået Hjerteforeningen til at Facebook, You Tube og Hjerteforeningens hjem- kan også bestilles som teaterforestilling på sko- meside. lerne. Skole- og Kulturforvaltningen Skoleafdelingen Godthåbsgade 8 Tlf daks.dk 9400 Nørresundby Fax

Fælles Skoleudvikling

Fælles Skoleudvikling Fælles Skoleudvikling 2007 2 Fælles Skoleudvikling Aalborg Kommunale Skolevæsen 2007 Illustrationer: Henning Aardestrup Layout: Lise Særker Tryk: Prinfo, Aalborg Trykt på svanemærket papir Redaktion: Funktions-

Læs mere

Fælles Skoleudvikling. Pædagogisk udviklingsarbejde på Aalborg Kommunes skoler

Fælles Skoleudvikling. Pædagogisk udviklingsarbejde på Aalborg Kommunes skoler Fælles Skoleudvikling Pædagogisk udviklingsarbejde på Aalborg Kommunes skoler Forord Mange spændende udviklingsprojekter er blevet udtænkt, gennemført og om sat i praksis på skolerne, siden Aalborg Kommunale

Læs mere

Trivselspolitik. Kjellerup Skole

Trivselspolitik. Kjellerup Skole Trivselspolitik Kjellerup Skole Trivselspolitik på Kjellerup Skole Ved skoleårets start 2006 var der udarbejdet et hæfte, som var blevet til på baggrund af drøftelser i elevråd, pædagogisk råd og skolebestyrelse.

Læs mere

Mange veje. mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen

Mange veje. mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen Mange veje mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen NR. 3 OKTOBER 08 Katja Munch Thorsen Områdechef, Danmarks evalueringsinstitut (EVA). En systematisk og stærk evalueringskultur i folkeskolen er blevet

Læs mere

at minimere mobning i og udenfor skolemiljøet gennem oplysning, forebyggelse og aktiv handling.

at minimere mobning i og udenfor skolemiljøet gennem oplysning, forebyggelse og aktiv handling. - FORORD Skolebestyrelsen på Gjellerupskolen har taget initiativ til, at skolen udarbejder en mobbepolitik indeholdende mobbedefinition, målsætning og handleplaner for aktivt at modvirke mobning. Det er

Læs mere

En guide til arbejdet med. elevplaner

En guide til arbejdet med. elevplaner En guide til arbejdet med elevplaner 2 En guide til arbejdet med elevplaner Aalborg Kommunale Skolevæsen 2007 Arkivfotos: Marianne Andersen Layout: Lise Særker Tryk: Prinfo, Aalborg Redaktion: Pædagogisk

Læs mere

Trivselsarbejde i klasserne

Trivselsarbejde i klasserne Det forudsættes, at der til hver afdeling er tilknyttet en AKT-lærer, der kan hjælpe med problemløsning, igangsætning og forslag til forskellige materialer og metoder. Metoder og materialer er tænkt som

Læs mere

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

centrale og det lokale råderum? Dette spørgsmål en tredje version af Fælles Skolebeskrivelse kommende år.

centrale og det lokale råderum? Dette spørgsmål en tredje version af Fælles Skolebeskrivelse kommende år. SÅDAN GØR VI August 2010 L E D E R : A F S K O L E C H E F L O N E V E S T E R G A A R D Centrale temaer i skoleåret 2010/2011 Side 1-2 Skolestarten i tal Side 2 MUS-samtaler med afsæt i ledernes observationer

Læs mere

RESUMÉ... 3 INDLEDNING... 4 KORT BESKRIVELSE AF PALS-MODELLEN... 4 FORMÅL OG FOKUS... 4 DATAINDSAMLING... 5 RESULTATERNES REPRÆSENTATIVITET...

RESUMÉ... 3 INDLEDNING... 4 KORT BESKRIVELSE AF PALS-MODELLEN... 4 FORMÅL OG FOKUS... 4 DATAINDSAMLING... 5 RESULTATERNES REPRÆSENTATIVITET... Midtvejsstatus pa implementering af PALS pa Vadga rd, Buddinge og Søborg Skole Indhold RESUMÉ... 3 INDLEDNING... 4 KORT BESKRIVELSE AF PALS-MODELLEN... 4 FORMÅL OG FOKUS... 4 DATAINDSAMLING... 5 RESULTATERNES

Læs mere

Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen. Hvor sejler vi hen.?

Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen. Hvor sejler vi hen.? Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen Hvor sejler vi hen.? Program 1. Skolereformen generelt 2. Initiativer på Vittenbergskolen 3. Særligt for indskoling, mellemtrin og udskoling 1. Skolereformen

Læs mere

Specialklasserne på Beder Skole

Specialklasserne på Beder Skole Specialklasserne på Beder Skole Det vigtige er ikke det vi er men det vi godt kunne være kan være ikke kan være endnu men kan og skal blive engang være engang Inger Christensen. Det Beder skoles værdigrundlag

Læs mere

SÅDAN GØR VI. Styrker samarbejdet om elevernes videre færd. September 2011. Tema: Elev- og uddannelsesplaner. MinUddannelse i brug Side 1-2

SÅDAN GØR VI. Styrker samarbejdet om elevernes videre færd. September 2011. Tema: Elev- og uddannelsesplaner. MinUddannelse i brug Side 1-2 SÅDAN GØR VI September 2011 MinUddannelse i brug Side 1-2 Enkel implementering på Kongerslev Skole Side 2-3 Forstærket samarbejde mellem lærere og UUvejledere på Nibe Skole Side 4-5 Sådan gør vi Udsendes

Læs mere

SÅDAN GØR VI. Ekstra fokus på læsningen. Februar 2011. Læsepolitiske retningslinjer skal styrke læse - undervisningen Side 1-2

SÅDAN GØR VI. Ekstra fokus på læsningen. Februar 2011. Læsepolitiske retningslinjer skal styrke læse - undervisningen Side 1-2 SÅDAN GØR VI Februar 2011 T E M A : L Æ S N I N G Læsepolitiske retningslinjer skal styrke læse - undervisningen Side 1-2 Praksisrettet materiale om elever i læsevanskeligheder Side 2-3 Frejlev Skole klar

Læs mere

En genvej til bedre specialundervisning. Inspirationshæfte til skoler og kommuner

En genvej til bedre specialundervisning. Inspirationshæfte til skoler og kommuner En genvej til bedre specialundervisning Inspirationshæfte til skoler og kommuner En introduktion De sidste 5-10 år er kravene til den danske folkeskoles rummelighed vokset, og det har skabt nye udfordringer

Læs mere

NOTAT. Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre. Kommunikation. Rammefortælling:

NOTAT. Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre. Kommunikation. Rammefortælling: NOTAT Fælles- og Kulturforvaltningen Dato Sagsnummer Dokumentnummer Rammefortælling: Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre Skolerne i Køge Kommune vil se anderledes ud fra 1. august

Læs mere

Børn lærer bedst, når de fungerer socialt

Børn lærer bedst, når de fungerer socialt Børn lærer bedst, når de fungerer socialt 1 Indhold 1. Indledning... p. 3 2. Trivsel, konflikt, mobning... p. 4 3. Hvad gør vi for at forebygge mobning... p. 4 4. Hvad gør vi konkret, når mobning konstateres...

Læs mere

Sociale færdigheder på skoleskemaet

Sociale færdigheder på skoleskemaet Sociale færdigheder på skoleskemaet Skal vi nu ha pasbest igen? en elev forvekslede tydeligvis skolens omfattende problemer med asbest med skolens store indsats for at udvikle børnenes personlige kompetencer

Læs mere

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling Et udviklingsprojekt på Gentofte Skole ser på, hvordan man på forskellige måder kan fremme elevers alsidige udvikling, blandt andet gennem styrkelse af elevers samarbejde i projektarbejde og gennem undervisning,

Læs mere

Information omkring næste skoleår

Information omkring næste skoleår Information omkring næste skoleår Kære forældre til elever på Skolecenter Jetsmark Sommerferien nærmer sig og vi skal sige farvel til en velkendt skoledag og goddag til en ny og anderledes skoledag. Ikke

Læs mere

Børn skal favnes i fællesskab

Børn skal favnes i fællesskab Center for Dagtilbud og Skole Børn skal favnes i fællesskab - om inklusion i Furesø Kommune BØRN SKAL FAVNES I FÆLLESSKAB 2 FORORD Alle børn og unge har brug for at indgå i et fællesskab med forældre,

Læs mere

Case: Ledelsesmøde på. Kornager Skole

Case: Ledelsesmøde på. Kornager Skole Case: Ledelsesmøde på Kornager Skole Jørgen Søndergaard, Forskningsleder, SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd Herluf Trolles Gade 11, 1052 København K, E-mail: js@sfi.dk September 2016 Casen

Læs mere

Trivsel definerer vi som en følelse af fysisk, mental og social velvære og tilfredshed.

Trivsel definerer vi som en følelse af fysisk, mental og social velvære og tilfredshed. Antimobbestrategi for Boesagerskolen Gældende fra den 1. oktober 2010 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Med udarbejdelsen af denne antimobbestrategi ønsker vi at fremme trivsel og modvirke

Læs mere

Projektarbejde med børn i daginstitutionen

Projektarbejde med børn i daginstitutionen Projektarbejde med børn i daginstitutionen Fra fascination til fordybelse Af Alice Kjær Indhold Forord................................................................... 5 Indledning..............................................................

Læs mere

Evalueringsplan for Landsbyskolen Samlet beskrivelse af skolens evalueringsplan:

Evalueringsplan for Landsbyskolen Samlet beskrivelse af skolens evalueringsplan: 1 Evalueringsplan for Landsbyskolen 1/6 Samlet beskrivelse af skolens evalueringsplan: 1. Med denne evalueringsplan redegøres for en samlet plan over, hvordan vi arbejder med evaluering. Planen skal dels

Læs mere

Forældreguide til Zippys Venner

Forældreguide til Zippys Venner Forældreguide til Indledning Selvom undervisningsmaterialet bruges i skolerne af særligt uddannede lærere, er forældrestøtte og -opbakning yderst vigtig. Denne forældreguide til forklarer principperne

Læs mere

Glostrup Kommune. Mødeaktivitet for 48 lærere (6 møder á 1 time) (team med opstart i år 1): 288 timer á 256 kr.

Glostrup Kommune. Mødeaktivitet for 48 lærere (6 møder á 1 time) (team med opstart i år 1): 288 timer á 256 kr. Glostrup Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Rådhusparken 1 2600 Glostrup Tlf.: 43 23 64 93 Fax: 43 23 65 39 Ansøgningsskema vedr. udviklings- og forsøgsarbejder på skoleområdet (hovedansøgningsfrist

Læs mere

Fokus på læring. Gennem undervisningsdifferentiering og løbende evaluering

Fokus på læring. Gennem undervisningsdifferentiering og løbende evaluering Fokus på læring Gennem undervisningsdifferentiering og løbende evaluering Undervisningsdifferentiering og løbende evaluering i folkeskolen Undervisningsdifferentiering og løbende evaluering er centrale

Læs mere

Læring, motivation og trivsel på SFO Lindebjerg

Læring, motivation og trivsel på SFO Lindebjerg Læring, motivation og trivsel på SFO Lindebjerg Folkeskolereformudvalget i Roskilde kommune har lavet følgende anbefalinger til målsætninger, som SFO en forholder sig til: Alle elever skal udfordres i

Læs mere

Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge

Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge Uddannelsen Ressourcedetektiv Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge Under den overskrift har P-Huset nu fornøjelsen af at

Læs mere

Folkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge 2011-2014

Folkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge 2011-2014 Folkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge 2011-2014 Indholdsfortegnelse Mål:.. 4 Fælles aktiviteter på alle skoler 5 Dansk som andetsprog som dimension i undervisningen. 5 Udvikling af tosprogede

Læs mere

Formål for faget engelsk

Formål for faget engelsk Tilsynsførende Tilsyn ved Lise Kranz i juni 2009 og marts 2010. På mine besøg har jeg se følgende fag: Matematik i indskoling og på mellemtrin, engelsk på mellemtrin samt idræt fælles for hele skolen.

Læs mere

Raketten - indskoling på Vestre Skole

Raketten - indskoling på Vestre Skole Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU Alm.del Bilag 210 Offentligt Sådan hjælper du dit barn på vej I faget matematik Hjælp barnet til at blive opmærksom på alle de tal, der er omkring det i hverdagen

Læs mere

Strukturen for den specialpædagogiske indsats på Humble skole skoleåret 2010/11.

Strukturen for den specialpædagogiske indsats på Humble skole skoleåret 2010/11. Strukturen for den specialpædagogiske indsats på Humble skole skoleåret 2010/11. Specialcentret. Specialcentrets opgave er at yde hjælp til de elever, der har særlig behov for støtte. Gennem en fleksibel

Læs mere

Trivselspolitik på Vallensbæk Skole

Trivselspolitik på Vallensbæk Skole Trivselspolitik på Vallensbæk Skole Formålet med at tale og skrive om trivsel på skolen er fortsat at minimere mobning på skolen. Vallensbæk Skole har gennem lang tid gjort en aktiv indsats for at minimere

Læs mere

Hovedopgaven består i at vurdere, om undervisningen i friskolen står mål med undervisningen i folkeskolen.

Hovedopgaven består i at vurdere, om undervisningen i friskolen står mål med undervisningen i folkeskolen. Tilsynserklæring for: Margrethelyst Friskole Persievej 2 8300 Odder Telefon: 77348529 www.margrethelyst.dk Email:info@margrethelyst.dk Skolekode:280214 Tilsynsførende: Pædagogisk konsulent ML- Consult

Læs mere

Innovation i UEA-forløbet på Klostermarksskolen

Innovation i UEA-forløbet på Klostermarksskolen Innovation i UEA-forløbet på Klostermarksskolen Det ønskes undersøgt, om vi kan skabe et forløb med en aktiv UEA-undervisning og vejledning, hvor der i målgruppen drenge (specifikt socialt udsatte og uddannelsessvage

Læs mere

Orientering om Undervisningsministeriets "Aktionsplan til forebyggelse og bekæmpelse af mobning"

Orientering om Undervisningsministeriets Aktionsplan til forebyggelse og bekæmpelse af mobning Punkt 6. Orientering om Undervisningsministeriets "Aktionsplan til forebyggelse og bekæmpelse af mobning" 2016-004962 Skoleforvaltningen fremsender til Skoleudvalgets orientering, Undervisningsministeriets"Aktionsplan

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplanen skal sætte et strategisk fokus og bruges som et dialogværktøj, der danner rammen for en fælles retning for Frederikssund Syd. Der er udmeldt

Læs mere

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 18. november fra kl

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 18. november fra kl Forældremøde for alle forældre tirsdag den 18. november fra kl. 18.30 20.00 Programmet for aftenen: 1. Næstformand i skolebestyrelsen Susanne Grunkin byder velkommen 2. Skoleleder Kirsten Kryger giver

Læs mere

Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse

Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse Ramme for skolernes arbejde med trivselsfremmende læringsprocesser Børn og Unge 2015 Fredericia Kommune Forord Kære ledere og pædagogisk

Læs mere

Vi tror på en tidlig og målrettet indsats, og derfor bruges der flere ressourcer i indskolingen end i udskolingen.

Vi tror på en tidlig og målrettet indsats, og derfor bruges der flere ressourcer i indskolingen end i udskolingen. Specialundervisning På Stenløse Privatskole har vi et veludbygget og meget varieret tilbud om specialundervisning. Vi arbejder på to fronter, dels forebyggende, dels med specialundervisning, hvor udgangspunktet

Læs mere

Tårnborg Skole. Antimobbestrategi for. Gældende fra den Side 1 af 6

Tårnborg Skole. Antimobbestrategi for. Gældende fra den Side 1 af 6 Antimobbestrategi for Tårnborg Skole Gældende fra den 01.01.10 Side 1 af 6 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Skabe gode betingelser for læring, leg og udvikling. Skabe tryghed i dagligdagen

Læs mere

Fagteamsamarbejde og matematikvejledning Arne Mogensen, Læreruddannelsen i Aarhus

Fagteamsamarbejde og matematikvejledning Arne Mogensen, Læreruddannelsen i Aarhus Fagteamsamarbejde og matematikvejledning Arne Mogensen, Læreruddannelsen i Aarhus UVM s ekspertarbejdsgruppe i matematik: Der mangler viden om, hvordan faglærerne har organiseret sig i fagteam i matematik

Læs mere

Ordblindhed & andre skriftsproglige vanskeligheder

Ordblindhed & andre skriftsproglige vanskeligheder Ordblindhed & andre skriftsproglige vanskeligheder Definition Hvad er ordblindhed Markante vanskeligheder med udnyttelse af skriftens lydprincip, dvs. langsom og upræcis omsætning af bogstaver og bogstavfølger

Læs mere

Trivselsevaluering 2010/11

Trivselsevaluering 2010/11 Trivselsevaluering 2010/11 Formål Vi har ønsket at sætte fokus på, i hvilken grad de værdier, skolen fremhæver som bærende, også opleves konkret i elevernes dagligdag. Ved at sætte fokus på elevernes trivsel

Læs mere

Stoppestedet. Trivsel en forudsætning for læring.

Stoppestedet. Trivsel en forudsætning for læring. Stoppestedet Trivsel en forudsætning for læring. Stoppestedet - Et undervisningstilbud på Broskolen afd. Bøgehøj. - Formål Hvis en elev i en periode har brug for særlig opmærksomhed og støtte, er der mulighed

Læs mere

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen På Hindholm Privatskole er evaluering en naturlig del af undervisningen. Den foregår dels løbende og i forskellig form - dels på fastlagte tidspunkter

Læs mere

Erik Krogh Pedersen Lilli Hornum Inge Trinkjær

Erik Krogh Pedersen Lilli Hornum Inge Trinkjær I juni 2013 indgik regeringen aftale med Venstre, Dansk Folkeparti og Konservative om et fagligt løft af folkeskolen. Den nye folkeskole slår dørene op fra skolestart 2014. Intentionen med reformen af

Læs mere

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl. 19.00 21.00 Programmet for aftenen: 1. Skolebestyrelsen byder velkommen 2. Skoleledelsen om skolereformen på Nærum Skole 3. Skolebestyrelsens

Læs mere

PEER-EDUCATION. n INTRODUKTION

PEER-EDUCATION. n INTRODUKTION PEER-EDUCATION DCUM anbefaler peereducation, fordi det kan løfte både de ældste og de yngste elever fagligt, socialt og personligt. Peer-education giver de ældre elever et mindre medansvar for de yngre

Læs mere

Nordbyskolens evalueringsplan

Nordbyskolens evalueringsplan Nordbyskolens evalueringsplan Evalueringsform Beskrivelse Ansvarlig Hvornår Årsplaner Årsplanen tager udgangspunkt i fagenes fælles mål (http://ffm.emu.dk/) Lærere Årsplanen er tilgængelig i personale-

Læs mere

Ferslev Skole. Inklusion begynder i hovedet.

Ferslev Skole. Inklusion begynder i hovedet. Ferslev Skole Inklusion begynder i hovedet. Handleplan for inklusion Forældreinformation Januar 2013 1 Indledning Inklusion betyder, at alle børn har lov til at gå på distriktsskolen og flere børn kan

Læs mere

Beskrivelse af indsatsen Investering i børns fremtid

Beskrivelse af indsatsen Investering i børns fremtid Beskrivelse af indsatsen Investering i børns fremtid Baggrund for indsatsen Et solidt sprogligt fundament i en tidlig alder er det bedste udgangspunkt børn kan få. Sproget er en afgørende faktor for både

Læs mere

Selvevaluering på Helsinge Realskole: Kapitel 1: Skolens profil

Selvevaluering på Helsinge Realskole: Kapitel 1: Skolens profil Evaluering af kapitel 1: Skolens profil Formålet med kapitlet er at få indblik i den kontekst skolens selvevaluering indgår i samt at kvalitetsevaluere skolens profil. Kapitlet falder i tre dele: 1. Præsentation

Læs mere

Folkeskolerne i Lolland Kommune

Folkeskolerne i Lolland Kommune Lolland Kommune Skolesektoren Jernbanegade 7 4930 Maribo Telefon: 54676767 lolland@lolland.dk www.lolland.dk Folkeskolerne i Lolland Kommune - en pjece specielt henvendt til forældre til børn med et andet

Læs mere

Skolecenter Jetsmark. Information omkring næste skoleår. 20. juni 2014. Kære forældre til elever på Skolecenter Jetsmark

Skolecenter Jetsmark. Information omkring næste skoleår. 20. juni 2014. Kære forældre til elever på Skolecenter Jetsmark Skolecenter Jetsmark 20. juni 2014 Information omkring næste skoleår Kære forældre til elever på Skolecenter Jetsmark Sommerferien nærmer sig og vi skal sige farvel til en velkendt skoledag og goddag til

Læs mere

FAGLIG VURDERING VED SLUTNINGEN AF SKOLEÅRET 2010-2011

FAGLIG VURDERING VED SLUTNINGEN AF SKOLEÅRET 2010-2011 FAGLIG VURDERING VED SLUNINGEN AF SKOLEÅRE 2010-2011 Nedenstående skemaer indeholder den tilpassede udgave af SUMO analyse, hvor der er fokus på styrker og udviklingspotentialer. Analysen gennemføres primært

Læs mere

Samordnet indskoling på Sønderlandsskolen. Undervisning, leg og læring. - lige dér, hvor barnet er

Samordnet indskoling på Sønderlandsskolen. Undervisning, leg og læring. - lige dér, hvor barnet er Samordnet indskoling på Sønderlandsskolen Derfor samordnet indskoling På Sønderlandsskolen i Holstebro har vi samordnet indskoling. Det betyder, at børnene, i det der svarer til 0., 1. og 2. klasse, arbejder

Læs mere

Skovbyskolen Visible Learning

Skovbyskolen Visible Learning Skovbyskolen Visible Learning 2014-2016 SKOLEN: Vi er en attraktiv kommunal, moderne og veldreven folkeskole beliggende i Skovby. Skolen er grundlagt i 1974 og er henholdsvis to - og tresporet til og med

Læs mere

Pædagogisk udviklingsarbejde - Fælles Skoleudvikling og DUS-puljen.

Pædagogisk udviklingsarbejde - Fælles Skoleudvikling og DUS-puljen. Punkt 9. Pædagogisk udviklingsarbejde - Fælles Skoleudvikling og DUS-puljen. 2014-12345. Skoleforvaltningen fremsender til Skoleudvalget, orientering om de centrale udviklingspuljer Fælles Skoleudvikling

Læs mere

SOLRØD KOMMUNE BØRN OG UNGE RÅDGIVNINGEN

SOLRØD KOMMUNE BØRN OG UNGE RÅDGIVNINGEN SOLRØD KOMMUNE BØRN OG UNGE RÅDGIVNINGEN Væksthuset Væksthuset - et levende, dynamisk hus med en palet af forskellige tilbud og aktiviteter med mange brugere. Væksthuset var i Solrød Avis med en artikel

Læs mere

Indholdsbeskrivelse. 1. Projektkoordinator/medarbejder...2. 2. Baggrunden for pilotprojektet...2. 3. Formål...2. 4. Målgruppe...2

Indholdsbeskrivelse. 1. Projektkoordinator/medarbejder...2. 2. Baggrunden for pilotprojektet...2. 3. Formål...2. 4. Målgruppe...2 Indholdsbeskrivelse Indholdsbeskrivelse...1 1. Projektkoordinator/medarbejder...2 2. Baggrunden for pilotprojektet...2 3. Formål...2 4. Målgruppe...2 5. Metode og arbejdsbeskrivelse...3 5.1. Empowerment

Læs mere

Kære forældre. Indhold (tryk på overskriften og kom direkte til det skrevne)

Kære forældre. Indhold (tryk på overskriften og kom direkte til det skrevne) Kære forældre Er det ikke bare en herlig tid med lyse morgener, fuglefløjt og varme i vejret? selv om vinteren måske ikke har været så hård og lang; så er foråret vel altid ventet med længsel. På skolen

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 DIALOG FORPLIGTENDE FÆLLESSKAB ØJE FOR DEN ENKELTE... 3 FORUDSÆTNINGER OG MÅL... 3 DEFINITION AF MOBNING...

INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 DIALOG FORPLIGTENDE FÆLLESSKAB ØJE FOR DEN ENKELTE... 3 FORUDSÆTNINGER OG MÅL... 3 DEFINITION AF MOBNING... Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 DIALOG FORPLIGTENDE FÆLLESSKAB ØJE FOR DEN ENKELTE... 3 FORUDSÆTNINGER OG MÅL... 3 DEFINITION AF MOBNING... 3 HVAD GØR VI FOR AT FOREBYGGE MOBNING... 3 LÆRERNES

Læs mere

Trivselsplan Nordbyskolen 2015-2016. Trivselsplan 2015-2016

Trivselsplan Nordbyskolen 2015-2016. Trivselsplan 2015-2016 Trivselsplan 2015-2016 1 Nordbyskolens trivselspolitik Vores trivselspolitik tager udgangspunkt i vores visioner: En tryg skole i et nærværende, anerkendende og autentisk miljø Et fagligt udfordrende læringsmiljø

Læs mere

Antimobbestrategi for Nærum Skole. Vi ønsker at tydeliggøre, hvordan vi på Nærum Skole arbejder for trivsel og mod mobning.

Antimobbestrategi for Nærum Skole. Vi ønsker at tydeliggøre, hvordan vi på Nærum Skole arbejder for trivsel og mod mobning. Antimobbestrategi for Nærum Skole Gældende fra den 01-10-2010 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi ønsker at tydeliggøre, hvordan vi på Nærum Skole arbejder for trivsel og mod mobning. BEGREBER

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen FOLKESKOLEREFORMEN Stensagerskolen Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Projektbeskrivelse. Baggrund og formål

Projektbeskrivelse. Baggrund og formål Projektbeskrivelse Baggrund og formål Alle elever skal blive så dygtige som de kan. Dét er et af de nationale mål for folkeskolereformen. For at imødekomme det mål har vi i Norddjurs og Skanderborg kommuner

Læs mere

Hurup Skoles. Trivselsplan

Hurup Skoles. Trivselsplan Hurup Skoles Trivselsplan Dato 12-03-2014 Trivselsplan for Hurup Skole og SFO: Alle både forældre, ansatte og elever har et medansvar for trivslen på skolen. Vi arbejder for, at eleverne lærer at respektere

Læs mere

Forslag til Vestermarkskolens trivselspolitik

Forslag til Vestermarkskolens trivselspolitik d. 14.02 2012 Forslag til Vestermarkskolens trivselspolitik Bestyrelsens Trivselsudvalg bestående af Emil fra elevrådet, Bente fra medarbejdergruppen og Svend fra forældregruppen har arbejdet med elementer

Læs mere

OM ENSOMHED. Mangelfulde sociale relationer

OM ENSOMHED. Mangelfulde sociale relationer OM ENSOMHED Mellem 5 og 10 procent af danske unge mellem 13 og 25 år føler sig ensomme hver dag - og det kan have alvorlige konsekvenser for dem. Deres ensomhed har mange ansigter og kan være svær at genkende,

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen

Talentudvikling i folkeskolen 1 Center for Skole 2015 Talentudvikling i folkeskolen - En strategi Center for Skole 05.05.2015 2 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen

Læs mere

Brædstrup Skole GRUNDSKOLER. Antimobbestrategi for: Udarbejdet (dato): September 2009. Hvad forstår vi ved trivsel? Hvad forstår vi ved mobning?

Brædstrup Skole GRUNDSKOLER. Antimobbestrategi for: Udarbejdet (dato): September 2009. Hvad forstår vi ved trivsel? Hvad forstår vi ved mobning? GRUNDSKOLER Antimobbestrategi for: Brædstrup Skole Udarbejdet (dato): September 2009 Hvad forstår vi ved trivsel? I skolens værdigrundlag står: Trivsel og tryghed er vigtige faktorer i forhold til elevernes

Læs mere

NYT August 2015. Velkommen tilbage fra sommerferie.

NYT August 2015. Velkommen tilbage fra sommerferie. NYT August 2015 Velkommen tilbage fra sommerferie. Hækken er klippet, vinduerne pudset og solen skinner. Det er dejligt at komme tilbage fra ferien og se så mange glade, friske og veloplagte elever. Flere

Læs mere

Halvårsplan for 4.-5. klasse i dansk. Efteråret 2015. Livets Skole

Halvårsplan for 4.-5. klasse i dansk. Efteråret 2015. Livets Skole Halvårsplan for 4.-5. klasse i dansk Efteråret 2015 Livets Skole Dette er en samlet årsplan for 4.-5. klasse. Vi følger Undervisningsministeriets Fælles mål for faget dansk. Undervisningen vil være planlagt,

Læs mere

Gelsted Skoles Kvalitetsrapport

Gelsted Skoles Kvalitetsrapport AKT Støtteundervisning Forebyggelse Vejledere Trivsel Gelsted Skoles Kvalitetsrapport Gelsted Skoles samlede inklusionsindsats skoleåret 2011-2012 Klasselærerens generelle indsats Klasselærerens arbejde

Læs mere

Evaluering på Klippen, Den Kristne Friskole

Evaluering på Klippen, Den Kristne Friskole Evaluering på Klippen, Den Kristne Friskole Følgende elementer indgår i skolens evalueringspraksis, idet der til stadighed arbejdes på at udvikle evalueringsmetoder på skolen, der ikke bare bliver evaluering

Læs mere

TOVHOLDER GUIDE BEDRE TIL ORD, TAL OG IT

TOVHOLDER GUIDE BEDRE TIL ORD, TAL OG IT TOVHOLDER GUIDE BEDRE TIL ORD, TAL OG IT INTRODUKTION TIL GUIDEN Din kommune er blevet udvalgt til at være med i projektet Bedre til ord, tal og IT. Du får denne guide, fordi du har en bærende rolle i

Læs mere

Kære forældre. Om skolefusionen

Kære forældre. Om skolefusionen Kære forældre Tusind tak for den flotte opbakning vi har fået her i opstarten af det nye skolerår til alle de nye tiltag, der er sat i værk, og der har været rigtig meget at skulle forholde sig til både

Læs mere

Evaluering af ungdomsskolens heltidsundervisning. Ved Kristine Zacho Pedersen og Vicki Facius Danmarks Evalueringsinstitut, Odense 31.

Evaluering af ungdomsskolens heltidsundervisning. Ved Kristine Zacho Pedersen og Vicki Facius Danmarks Evalueringsinstitut, Odense 31. Evaluering af ungdomsskolens heltidsundervisning Ved Kristine Zacho Pedersen og Vicki Facius Danmarks Evalueringsinstitut, Odense 31. maj Jeg er selv meget stresset lige nu... Mine forældre er ret gamle,

Læs mere

Information om den nye struktur i indskolingen 2012-13

Information om den nye struktur i indskolingen 2012-13 Information om den nye struktur i indskolingen 2012-13 På Grønvangskolen har vi fra skoleåret 2011-12 indført en ny organisering med 3 aldersblandede stamspor med elever fra 0.-2. årgang. Formålet med

Læs mere

UNDERVISNINGSMATERIALE & KURSUSTILBUD HOLDNING& HANDLING

UNDERVISNINGSMATERIALE & KURSUSTILBUD HOLDNING& HANDLING UNDERVISNINGSMATERIALE & KURSUSTILBUD HOLDNING& HANDLING Børn og unges udvikling af sociale kompetencer og etiske værdier hviler efterhånden mere og mere på skolerne Sociale og etiske værdier er én af

Læs mere

Nyt fra indskolingen

Nyt fra indskolingen Kære forældre Skolernes vinterferie står for døren, og vi vil gerne indledningsvis ønske alle vore elever og forældre en rigtig god uge 7. Igennem hele det sidste år har det været skolebestyrelsens og

Læs mere

FRA INTERNATIONAL VISION TIL INTERNATIONALE HANDLINGER

FRA INTERNATIONAL VISION TIL INTERNATIONALE HANDLINGER FRA INTERNATIONAL VISION TIL INTERNATIONALE HVORFOR ARBEJDE MED DEN INTERNATIONALE DIMENSION? Kunne kommunikere på fremmedsprog Anvende teknologi interaktivt i kommunikationen Kunne sætte sig i andres

Læs mere

Læseplan for sprog og læsning

Læseplan for sprog og læsning Læseplan for sprog og læsning OPSUMMERING AF SAMLET LÆSEPLAN i Ishøj Kommune DEL 1 Ishøj Kommune 1 1. INDLEDNING Ishøj Kommune sætter med Succes for alle også et særligt fokus på børns sproglige udvikling

Læs mere

Vurdering af SommerUndervisning - I hvor høj grad har dit barns udbytte af SommerUndervisning levet op til dine forventninger?

Vurdering af SommerUndervisning - I hvor høj grad har dit barns udbytte af SommerUndervisning levet op til dine forventninger? Evaluering, forældre Hvilket hold har dit barn deltaget på? Vurdering af SommerUndervisning - I hvor høj grad har dit barns udbytte af SommerUndervisning levet op til dine forventninger? Har dit barn deltaget

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

Antimobbestrategi for Hjallerup Skole

Antimobbestrategi for Hjallerup Skole Antimobbestrategi for Hjallerup Skole Gældende fra den September 2012 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi vil skabe og vedligeholde et miljø, hvor eleverne kan udvikle sig, og som er præget

Læs mere

Bilag 4 Børn og unge i trivsel

Bilag 4 Børn og unge i trivsel Bilag 4 Børn og unge i trivsel Det tætte samarbejde vil give både elever, forældre, lærere og pædagoger en oplevelse af, at indskolingen fungerer som en helhed. Det vil signalere et fælles værdigrundlag,

Læs mere

Kære forældre. Indhold (tryk på overskriften og kom direkte til det skrevne)

Kære forældre. Indhold (tryk på overskriften og kom direkte til det skrevne) Kære forældre Hermed følger det første forældrebrev i 2014. Selv om vores ambition er, at forældre-brevet udsendes en gang månedligt, kan indholdet være så begrænset, at en enkelt måned udgår Dette var

Læs mere

Mål og handleplan Korsvejens Skole 2013-2014 Sammenhæng / Status Mål Tiltag/Handleplan Tegn Evaluering - opfølgning

Mål og handleplan Korsvejens Skole 2013-2014 Sammenhæng / Status Mål Tiltag/Handleplan Tegn Evaluering - opfølgning Med udgangspunkt i Folkeskoleloven, Målsætning for Tårnby Kommunale Skolevæsen og Korsvejens Skoles værdigrundlag vil vi: Skabe et skolemiljø hvor selvværdet styrkes, og hvor arbejdsglæden bygger på fleksibilitet,

Læs mere

Evaluering af Styr Livet Kursus

Evaluering af Styr Livet Kursus Evaluering af Styr Livet Kursus 1. Skriv på et blad, hvad du har fået ud af kurset sæt det på plakaten! Jeg synes kurset indeholder mange gode redskaber til at lære sig selv at kende Jeg er blevet mere

Læs mere

Folkeskolereformen på Engbjergskolen. Tirsdag den 8. april 2014

Folkeskolereformen på Engbjergskolen. Tirsdag den 8. april 2014 Folkeskolereformen på Engbjergskolen Tirsdag den 8. april 2014 Første spadestik Engbjergskolen -Version 2014 Intentionen med folkeskolereformen Intentionen er, at det faglige niveau i folkeskolen skal

Læs mere

Resultataftale 2012-2013 for

Resultataftale 2012-2013 for Resultataftale 2012-2013 for Evaluering af resultataftalen og effektmålene for sidste år: Vi ønskede at øge bevidstheden om personlig udvikling, social trivsel og dialog mellem skole og hjem. Målet var

Læs mere

Velkommen til forældremøde på Avedøre Skole

Velkommen til forældremøde på Avedøre Skole Velkommen til forældremøde på Avedøre Skole Hvorfor er vi her? Vi har en fælles interesse: Jeres børns dannelse og uddannelse. Grundlaget er folkeskoleloven 1. Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene

Læs mere

&Trivsel. Team- samarbejde. Kære forældre. NYHEDSBREV # 4 FRA BØRNE- OG KULTURFORVALTNINGEN, juni 2016

&Trivsel. Team- samarbejde. Kære forældre. NYHEDSBREV # 4 FRA BØRNE- OG KULTURFORVALTNINGEN, juni 2016 Team- samarbejde &Trivsel Kære forældre I Børne- og Kulturforvaltningen sætter vi i denne udgave af nyhedsbrevet fokus på teamsamarbejde blandt skolens pædagogiske personale og elevtrivsel og gør status

Læs mere

Motion i skoler - et breddeidrætsprojekt

Motion i skoler - et breddeidrætsprojekt Motion i skoler - et breddeidrætsprojekt Udviklingskonsulent Trine Rose Center for Skole Slagelse Kommune Knap 80.000 indbyggere Sundhedstilstand og adfærd generelt dårligere end landsgennemsnittet. Dog

Læs mere

Tænd din ildsjæl. Generator foredrag, kurser og konferencer. www.foredragogkonferencer.dk

Tænd din ildsjæl. Generator foredrag, kurser og konferencer. www.foredragogkonferencer.dk Tænd din ildsjæl Et kursus om teenagecoaching og relationskompetence for fagfolk, der arbejder med unge Generator foredrag, kurser og konferencer www.foredragogkonferencer.dk Tænd din ildsjæl På kurset

Læs mere

Gældende fra den 8. august 2016

Gældende fra den 8. august 2016 Bilag 2 Antimobbestrategi for Eltang Skole og Børnehave Gældende fra den 8. august 2016 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? I Eltang Skole og Børnehave har vi tradition for meget få tilfælde

Læs mere