SÅDAN GØR VI. En tidlig indsats for indadvendte elever. Februar 2010 T E M A : S T I L L E B Ø R N O G U N G E. Arbejde med selvværdet Side 1-2

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "SÅDAN GØR VI. En tidlig indsats for indadvendte elever. Februar 2010 T E M A : S T I L L E B Ø R N O G U N G E. Arbejde med selvværdet Side 1-2"

Transkript

1 SÅDAN GØR VI Februar 2010 T E M A : S T I L L E B Ø R N O G U N G E Arbejde med selvværdet Side 1-2 Trivselsprojekt for ensomme elever på Filstedvejens Skole Side 3-4 It opprioriteres i alle fag Side 4 Workshops med KaosPiloter Side 5 Førstehjælpsfilm på mobilen Side 5 Sådan gør vi Udsendes elektronisk til lærere, pædagoger, skoleledelser og øvrige pædagogiske medarbejdere ved Aalborg Kommunale Skolevæsen Redaktion Pædagogisk chef Bent Bengtson (ansv.) Funktions- og område chef Hans Jørgen Nielsen-Kudsk Udviklingskonsulent Helle Truesen Porsdal Journalist Tinka Brøndum Layout Grafiker Lise Særker Foto Fotograf Marianne Andersen m.fl. Forslag mailes til Næste blad udkommer marts 2010 En tidlig indsats for indadvendte elever Flere års erfaring med angste, ensomme og selvdestruktive unge har fået Voksenskolen for Undervisning og Kommunikation til at udvikle et kursus, hvor folkeskolernes lærere og pædagoger uddannes til at arbejde med elever med lavt selv værd. En henvendelse fra Aalborg Handelsskole til Vok - senskolen for Undervisning og Kommunika tion, VUK, for fire år siden er indirekte årsagen til, at syv stille og indadvendte elever på Gug Skole nu er midtvejs i et forløb, der skal styrke deres selvværd og hjælpe dem til at ændre adfærd. Handelsskolen havde en elev, der var droppet ud på grund af ensomhed og depression. Pigen havde ingen faglige problemer, men hendes selvværd var så dårligt, at hun ikke kunne klare at gå på en uddannelse. Vi erfarede, at der var andre unge med samme problematik. Derfor besluttede vi at udvikle et tilbud til unge, som ikke kommer videre efter folkeskolen på grund af lavt selvværd. Siden har vi haft et hold hvert år. Der er desværre en række normaltbegavede unge, der mister deres ungdomsliv, fordi de bliver fastlåst i et mønster af social angst og negative tanker, fortæller lærerne Anni Andersson og Lone Kjær Jensen. Fortsættes side 2 Inge Kjær (tv), trivselsperson på Gug Skole, er blevet sidemandsoplært til selv at gennemføre det kursus, som Anni Andersson og Lone Kjær Jensen (th) fra VUK har udviklet til indadvendte elever i folkeskolen.

2 T E M A : S T I L L E B Ø R N O G U N G E Det er tankerne, der styrer adfærden. Tanken kommer altid først, og den kan ændres. Derfor taler eleverne meget om, hvad de tænker i forskellige situationer. Inge Kjær har lært meget ved at lytte til elevernes stadig mere åbne samtaler med lærerne og hinanden. Anni Andersson og Lone Kjær Jensen arbejder primært med samtale - træning, personlige samtaler, rollespil, videoanalyser og personlige udfordringer på de særlige hold for unge med dårligt selvværd. Udgangspunktet er, at de unge kun kan ændre adfærd, hvis de får ændret den måde, de tænker på omverdenen og sig selv på. Nogle af vores elever har siddet på deres værelser i flere år, fordi den sociale fobi har taget magten fra dem. De tør ikke køre med en bus, købe ind eller bruge en telefon. Andre er droppet ud af en eller flere uddannelser. Nogle har spiseforstyrrelser eller anden selvskadende adfærd. Det er typisk unge, der har været stille og indadvendte i skolen. Elever, som smilede pænt og aldrig lavede ballade, fortæller Anni Andersson. Udviklingsprojekt i folkeskolen De fleste unge går på Voksenskolen for Under visning og Kommunikation et års tid, inden de i samarbejde med UU-vejledere, sagsbehandlere m.v. sluses ud på f.eks. Tech College, SOSU, VUC eller til forskellige former for kompenserende undervisning eller beskæftigelse. Jo ældre og mere problemtyngede de unge er, jo sværere er det for dem at ændre adfærd. Derfor søgte de to lærere i foråret 2009 Fælles Skole udvikling om midler til at udvikle et kursus målrettet folkeskoleelever, der udviser tegn på lavt selvværd og begyndende social angst. Målet med kurset er at få taget hånd om eleverne, inden deres problemer vokser sig så store, at de kan spænde ben for elevernes videre færd efter folkeskolen. Midlerne blev bevilget, og med basis i efteruddannelser som henholdsvis cognitiv be hand ler og NLP Master Coach har Lone Kjær Jensen og Anni Andersson nu udviklet et undervisningskompendium, som skolernes lærere kan gøre brug af efter at være blevet sidemandsoplært af de to lærere fra voksenskolen. Gode erfaringer på Gug Skole Inge Kjær, trivselsperson på Gug Skole, var den første, der sprang til, da Voksenskolen for Under visning og Kommunikation udbød det nye kursus. I samarbejde med klasselærerne har hun udvalgt syv indadvendte elever fra årgang, som siden efterårsferien har fået to timers gruppeundervisning om ugen af Lone Kjær Jensen og Anni Andersson. Inge Kjær og pædagog Kirsten Shaia sidder med som observatører i forløbet, der fortsætter frem til påske. Dermed har de på nærmeste hold oplevet, hvordan eleverne har ændret og åbnet sig, som ugerne er gået. Inden kurset mente de typisk, at deres eneste problem var, at de var lidt for stille i timerne. De havde ingen erkendelse af deres kropssprog og attituder. På kurset konfronteres de med, at de selv har et ansvar for, hvordan andre opfatter dem, og hvordan de kommer med i et fællesskab. Det kommer som en stor overraskelse for dem. Deres fokus er så indadrettet, at de ikke er klar over, hvad de signalerer, fortæller Inge Kjær. På kurset tvinges eleverne til at gennemtænke egen adfærd og give præcise svar. Det er ikke nok at sige, at man nogle gange rækker hånden op og sjældent indleder en samtale. Er nogle gange en gang om dagen eller en gang om ugen? Og hvor sjældent er sjældent? Og hvorfor markerer de sig ikke oftere? Gennem rollespil, samtaleøvelser og videoanalyser af kropssproget arbejder de med deres egen adfærd og sætter personlige mål, som lærerne følger op på fra gang til gang. Det er utroligt at følge den ændring, der er sket med dem. Nu snakker de løs. De er blevet fortrolige med hinanden og fortæller hinanden mange ting. Deres klasselærere fortæller, at de er blevet bedre til at markere sig og mere frie i klassen. Forældrene er også glade, fordi de kan se, at det er godt for deres børn at gå i gruppen, siger Inge Kjær. Gruppe for mellemtrinnet Ved et seminar for skolevæsenets trivselspersoner i januar udvekslede Gug Skole bl.a. erfaringer med PPR og Filstedvejens Skole, der har sammensat et forløb for stille og ensomme elever på mellemtrinnet. Beretningerne fra Filstedvejens Skole har bestyrket Inge Kjær og Kirsten Shaia i troen på, at det vil være lettere at ændre elevernes adfærd, hvis der sættes endnu tidligere ind. Efter vinterferien indleder Gug Skole derfor også et kursus for en gruppe indadvendte elever fra mellemtrinnet. Eleverne på mellemtrinnet er ikke så fastlåste i deres meninger. Jeg tror, de kan have stort udbytte af en forebyggende indsats, hvor de får nogle redskaber til at forstå og udvikle deres adfærd. Det udelukker ikke, at vi også kan have behov for indimellem at etablere kurser for de ældste årgange. Der kan opstå problematikker, som man ikke har kunnet forudse og forebygge, siger Inge Kjær. Læs om projektet på Filstedvejens Skole på næste side. 2

3 T E M A : S T I L L E B Ø R N O G U N G E Udvikling af de personlige og sociale kompetencer Stille og/eller ensomme elever på 4. årgang tilbydes trivselsforløb på Filstedvejens Skole. Når jeg møder udadreagerende eller indadvendte elever på klassetrin, viser det sig ofte, at de har en forhistorie som stille og ensomme elever. Jeg nævnte det for Hanne Wulff, AKT-lærer hos PPR. Hun oplever nogle gange det samme, fortæller Jane Strube, koordinator på kompetencecentret på Filsted - vejens Skole. Vi talte om, at det kunne være godt at arbejde forebyggende i forhold til yngre elever, som viser begyndende tegn på mistrivsel, så de ikke bliver fastlåst i svære problematikker, når de bliver ældre. Vi var også inspirerede af at have læst professor Thomas Nordahls bog Eleven som aktør, hvor han skriver, at der med stor sandsynlighed er stille og ensomme elever i alle klasser. Han skriver også, at risikoen for social isolation er større, jo ældre eleverne er. Jane Strubes og Hanne Wulffs drøftelser mundede ud i et udviklingsarbejde med titlen Bedre trivsel for elever, som er stille og/eller ensomme. Fælles Skoleudvikling har støttet projektet, der henvender sig til elever på 4. klasse - trin. Til og med 3. klasse går eleverne i DUS, hvor der er mange voksne til at tage hånd om dem. Når de kommer i Juniorklubben i 4. klasse, er der færre voksne omkring dem. Samtidig har eleverne nået en alder, hvor de begynder at blive mere bevidste om, hvor de befinder sig i klassens hierarki, forklarer Jane Strube. Scorer i trivselsundersøgelse Første projektforløb blev gennemført i foråret 2009, og skolen har netop igangsat et nyt forløb. Otte elever fra de tre 4. klasser er udvalgt på basis af en trivselsundersøgelse blandt alle elever på årgangen. Skolen har valgt at anvende materialet Sådan er jeg fra Dansk Psykologisk Forlag. Den meget grundige spørge - skemaundersøgelse har vist sig rigtig god, bl.a. fordi den omregner svarene i scorer. Det gør det muligt at tilbyde forløbet til de elever, der har de laveste scorer. Forældrene informeres om undersøgelsen og projektet ved forældremøderne i 4. klasse. Alle har været positive, for trivselsundersøgelsen er med til at sætte generel fokus på klassen og øge klasseteamets indsigt i elevernes trivsel. Vi har også oplevet stor opbakning fra forældrene til de elever, der er blevet udvalgt til at deltage i projektet. Evalueringen af første forløb viste, at seks af eleverne har haft stort udbytte af tilbuddet. De to sidste har vanskeligheder på flere fronter og har ikke kunnet profitere tilstrækkeligt af projektet. Det har lært os, at vi skal være meget opmærksomme ved udvælgelsen af eleverne til forløbet, siger skoleleder Hanne Rødbro. Stemningen er god og glad i 4. klasserne på Filstedvejens Skole. Undersøgelsen afdækkede dog, at enkelte elever viser tegn på begyndende mistrivsel. Fortsættes side 4 3

4 besluttede at gennemføre forløbet i klubben. Elever - ne hyggede sig og var meget glade for at komme. Vores frygt for, at vi havde udtænkt for få aktiviteter, viste sig også helt ubegrundet. Eleverne ville meget gerne sidde og snakke i rundkredsen, fortæller Jane Strube. Samtalerne kredsede om følelser og adfærd om det sociale spil i klassen og elevernes manglende lyst og evne til at række hånden op, få venner og deltage aktivt i det sociale liv. Årsagerne blev vendt og drejet, og eleverne fik besked på at øve sig i at komme på banen i timerne og i samværet med klassekammeraterne. Netop fordi de skulle øve sig, blev forløbet først evalueret med elever, lærere og forældre 8-10 uger efter, at undervisningsforløbet var afsluttet. Koordinator i kompetencecentret Jane Strube (tv) og skoleleder Hanne Rødbro er glade for, at såvel elever som forældre og lærere har udtrykt stor tilfredshed med projektet. Udgangspunkt i Dankufferten be skri ver den systemiske tilgang til og den praktiske Projektet på Filstedvejens Skole løber over otte udførelse af rundkredssamtalerne. De valgte at henlægge forløbet til Juniorklubben, der ligger lidt væk uger og omfatter fire lektioner om ugen. Ved udviklingen af forløbet, som blev videreudviklet og tilpasset undervejs, var Jane Strube og Hanne Wulff styrret, og at der var plads til at arbejde med prak - fra skolen. Det betød, at gruppen var samlet ufor- enige om, at rundkredssamtalen skulle være den tiske aktiviteter, herunder fremstilling af malerier, som bærende metode. udtrykte elevernes følelser og dannede afsæt for De bestemte sig for at tage udgangspunkt i Dan B. mange gode samtaler. Chris tensens og Per Kjeldsens Dankufferten, der Det viste sig at være en rigtig god ide, at vi Nu i regi af kompetencecentret Foruden Hanne Wulff og Jane Strube deltog pædagog Jette Henriksen fra Juniorklubben i det første forløb. I det aktuelle forløb, der gennemføres i regi af kompetencecentret, er trivselsperson Lars Larsen med i stedet for Hanne Wulff. Det har været en utrolig positiv oplevelse at deltage i udviklingen af forløbet og se, hvor meget det flyttede eleverne. Jeg synes, vi har fundet nogle rigtig gode materialer og fået skabt et forløb, som andre skoler kan have stor glæde af uden at skulle bruge en masse tid på forarbejde, siger Hanne Wulff, der er spændt på at følge eleverne de kommende år og få afdækket langtidseffekten af forløbene. Øget integration af it i fagene Fleksible kurser på skolerne er blandt PITT s tilbud til skolerne, der i stadig højere grad skal indtænke it i undervisningen. I Fælles Mål 2009 er it-aspekterne langt mere fremherskende i beskrivelserne af de enkelte fag end tidligere. Samtidig fastslår en ny rapport fra Danmarks Evalueringsinstitut, at det er væsentligt, at skolerne arbejder med en fagdidaktisk baseret integration af it i undervisningen. Hertil kommer, at Undervisningsministeriet er på trapperne med et nyt temahæfte, It- og mediekompetencer i folkeskolen, der beskriver de kompetencer, som eleverne bør besidde på it- og mediefronten efter folkeskolen. Erling Schmidt, teamleder i PITT, Pædagogisk IT-Team i Pædagogik og Udvikling, fortæller, at 6-bysamarbejdet p.t. er ved at forberede en konference, der holdes i april. På konferencen vil fem lærere fra hver by samles for at gøre målsætningerne i Fælles Mål 2009 og ministeriets temahæfte operationelle. I første omgang er det hensigten at producere materialer med konkrete eksempler og forslag til forløb i dansk, matematik, engelsk, billedkunst og natur/teknik. PITT har søsat flere nye tiltag, der skal støtte op om skolernes bestræbelser på at få it inddraget bedst muligt i undervisningen. PITT har bl.a. introduceret et nyt JITOL-projekt, Just in Time Open Learning, hvor en skole kan komme med egne ønsker til et uddannelsestema og få et kursus afviklet på skolen for en eller flere personalegrupper. Sideløbende er PITT ved at tilpasse et nyudviklet selvevalueringsværktøj fra Danmarks Evalueringsinstitut. Materialet gør det muligt for skolerne at afdække, hvor langt de er nået på it-fronten, hvordan de vil udvikle indsatsen, og hvordan arbejdet skal tilrettelægges. 4

5 Kreativiteten i højsædet Workshops med KaosPiloter har givet lærerne på Gl. grupper blev deltagerne bl.a. bedt om at visualisere ideer til projektarbejde. De Hasseris Skole nye værktøjer til projektarbejdet. blev også præsenteret for en energizer i form af en opgave, hvor der blev konkurreret på tid, mens samarbejdsevner og lederskab blev sat på en prøve. Hvordan nytænker vi projektarbejdet, så arbejdsformerne bliver mere kreative og mindre forudsigelige for eleverne? I sidste skoleår fik disse spørgsmål lærerne på 9. årgang på Gl. Hasseris Skole til at søge Fælles Skoleudvikling om midler til et projekt, hvor KaosPiloter sparkede ny energi og gejst i lærernes og elevernes tilgang til projektarbejdet. Kurset med KaosPiloterne blev så stor en succes, at skolen i år har ønsket at give alle lærere og ledere mulighed for at hente ny inspiration til arbejdet med at udvikle de kreative arbejdsformer. Fordelt på tre hold for hhv. indskoling, mellemtrin og udskoling har lærerne her i januar-februar deltaget i to dages workshop i dynamisk projekttilgang. Workshopdagene blev afviklet i Aalborg Ungdomsskoles lokaler på Nordkraft med studerende fra KaosPilotuddannelsen som engagerede tovholdere. Opdelt i Sjov og ret så svær øvelse i nonverbalt samarbejde! Deltagerne her fra udskolingen lyttede opmærksomt til oplæggene fra KaosPiloterne. Victoria Kloppenborg (th), Inge Svendsen og Anders Groth visualiserer ideer med udvik- (Fotos: Flemming Møller) lingskonsulent Helle Truesen Porsdal, Skoleafdelingen. Førstehjælpsfilm på mobiltelefonen Hjerteforeningen har haft Center for Folke- introducere en lille instruktionsfilm, Mobil Hjerte- På Hjerteforeningen.dk. findes ligeledes en sundhed til at undersøge hjertestartindsatsen i start om genoplivning. Filmen henvender sig til række korte undervisningsfilm om livredning, Danmark. Undersøgelsen viser bl.a., at kun ca. børn og unge, og det særlige er, at den kan hjertets funktion, hjertesygdomme m.v., ligesom 30 procent af folkeskolerne underviser i livred- downlades til mobiltelefonen, så den er lige ved der findes forskellige materialer til undervisning i dende førstehjælp, mens kun ca. 25 procent hånden. sundhed og motion. Hjerteforeningen har bl.a. underviser i hjerte-lunge-redning på trods af, at Når man sms er hjertestart til 1231, modtager udviklet et sjovt undervisningsmateriale om førstehjælp er en obligatorisk del af undervisnin- man et link til filmen, som også kan findes på Rumlerikkerne til indskolingen. Rumlerikkerne gen i færdselslære. Undersøgelsen har fået Hjerteforeningen til at Facebook, You Tube og Hjerteforeningens hjem- kan også bestilles som teaterforestilling på sko- meside. lerne. Skole- og Kulturforvaltningen Skoleafdelingen Godthåbsgade 8 Tlf daks.dk 9400 Nørresundby Fax

centrale og det lokale råderum? Dette spørgsmål en tredje version af Fælles Skolebeskrivelse kommende år.

centrale og det lokale råderum? Dette spørgsmål en tredje version af Fælles Skolebeskrivelse kommende år. SÅDAN GØR VI August 2010 L E D E R : A F S K O L E C H E F L O N E V E S T E R G A A R D Centrale temaer i skoleåret 2010/2011 Side 1-2 Skolestarten i tal Side 2 MUS-samtaler med afsæt i ledernes observationer

Læs mere

SÅDAN GØR VI. Styrker samarbejdet om elevernes videre færd. September 2011. Tema: Elev- og uddannelsesplaner. MinUddannelse i brug Side 1-2

SÅDAN GØR VI. Styrker samarbejdet om elevernes videre færd. September 2011. Tema: Elev- og uddannelsesplaner. MinUddannelse i brug Side 1-2 SÅDAN GØR VI September 2011 MinUddannelse i brug Side 1-2 Enkel implementering på Kongerslev Skole Side 2-3 Forstærket samarbejde mellem lærere og UUvejledere på Nibe Skole Side 4-5 Sådan gør vi Udsendes

Læs mere

SÅDAN GØR VI. Ekstra fokus på læsningen. Februar 2011. Læsepolitiske retningslinjer skal styrke læse - undervisningen Side 1-2

SÅDAN GØR VI. Ekstra fokus på læsningen. Februar 2011. Læsepolitiske retningslinjer skal styrke læse - undervisningen Side 1-2 SÅDAN GØR VI Februar 2011 T E M A : L Æ S N I N G Læsepolitiske retningslinjer skal styrke læse - undervisningen Side 1-2 Praksisrettet materiale om elever i læsevanskeligheder Side 2-3 Frejlev Skole klar

Læs mere

Evaluering kort og godt

Evaluering kort og godt Evaluering kort og godt Om målsætning, dokumentation & elevplaner Dette hæfte er et supplement til filmen "Når evaluering er læring Kan bestilles til alle lærere i grundskolen Dette hæfte er et supplement

Læs mere

Trivselspolitik. Kjellerup Skole

Trivselspolitik. Kjellerup Skole Trivselspolitik Kjellerup Skole Trivselspolitik på Kjellerup Skole Ved skoleårets start 2006 var der udarbejdet et hæfte, som var blevet til på baggrund af drøftelser i elevråd, pædagogisk råd og skolebestyrelse.

Læs mere

Gistrup Skoles medvirken i månedlige indslag i TV2 Nyhederne stimulerer processen med at nytænke undervisningens

Gistrup Skoles medvirken i månedlige indslag i TV2 Nyhederne stimulerer processen med at nytænke undervisningens SÅDAN GØR VI December 2013 Tema: Arbejdet med skolereformen Kongerslev Skole er stadig i det søgende felt Side 4 Aalborg Kommune følger de vejledende timetal Side 6 God fremdrift hos tv-skolen Gistrup

Læs mere

Hovedopgaven består i at vurdere, om undervisningen i friskolen står mål med undervisningen i folkeskolen.

Hovedopgaven består i at vurdere, om undervisningen i friskolen står mål med undervisningen i folkeskolen. Tilsynserklæring for: Margrethelyst Friskole Persievej 2 8300 Odder Telefon: 77348529 www.margrethelyst.dk Email:info@margrethelyst.dk Skolekode:280214 Tilsynsførende: Pædagogisk konsulent ML- Consult

Læs mere

Mål og handleplan Korsvejens Skole 2013-2014 Sammenhæng / Status Mål Tiltag/Handleplan Tegn Evaluering - opfølgning

Mål og handleplan Korsvejens Skole 2013-2014 Sammenhæng / Status Mål Tiltag/Handleplan Tegn Evaluering - opfølgning Med udgangspunkt i Folkeskoleloven, Målsætning for Tårnby Kommunale Skolevæsen og Korsvejens Skoles værdigrundlag vil vi: Skabe et skolemiljø hvor selvværdet styrkes, og hvor arbejdsglæden bygger på fleksibilitet,

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen

Talentudvikling i folkeskolen 1 Center for Skole 2015 Talentudvikling i folkeskolen - En strategi Center for Skole 05.05.2015 2 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen

Læs mere

Styrker skal frem i lyset

Styrker skal frem i lyset STYRKEVÆRKSTEDET 2013-2014 Styrker skal frem i lyset Kurser og redskaber til arbejdet med styrkebaseret pædagogik og ledelse Styrkebaserede teorier omsættes til praktisk anvendelige værktøjer Styrker er

Læs mere

Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen. Hvor sejler vi hen.?

Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen. Hvor sejler vi hen.? Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen Hvor sejler vi hen.? Program 1. Skolereformen generelt 2. Initiativer på Vittenbergskolen 3. Særligt for indskoling, mellemtrin og udskoling 1. Skolereformen

Læs mere

Nyt fra indskolingen

Nyt fra indskolingen Kære forældre Skolernes vinterferie står for døren, og vi vil gerne indledningsvis ønske alle vore elever og forældre en rigtig god uge 7. Igennem hele det sidste år har det været skolebestyrelsens og

Læs mere

Fagteamsamarbejde og matematikvejledning Arne Mogensen, Læreruddannelsen i Aarhus

Fagteamsamarbejde og matematikvejledning Arne Mogensen, Læreruddannelsen i Aarhus Fagteamsamarbejde og matematikvejledning Arne Mogensen, Læreruddannelsen i Aarhus UVM s ekspertarbejdsgruppe i matematik: Der mangler viden om, hvordan faglærerne har organiseret sig i fagteam i matematik

Læs mere

FAGLIG VURDERING VED SLUTNINGEN AF SKOLEÅRET 2010-2011

FAGLIG VURDERING VED SLUTNINGEN AF SKOLEÅRET 2010-2011 FAGLIG VURDERING VED SLUNINGEN AF SKOLEÅRE 2010-2011 Nedenstående skemaer indeholder den tilpassede udgave af SUMO analyse, hvor der er fokus på styrker og udviklingspotentialer. Analysen gennemføres primært

Læs mere

Information omkring næste skoleår

Information omkring næste skoleår Information omkring næste skoleår Kære forældre til elever på Skolecenter Jetsmark Sommerferien nærmer sig og vi skal sige farvel til en velkendt skoledag og goddag til en ny og anderledes skoledag. Ikke

Læs mere

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 HØRINGSVERSION Center for Skoletilbud D 4646 4860 E cs@lejre.dk Dato: 5. februar 2014 J.nr.: 13/13658 Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 I de

Læs mere

Styrker skal frem i lyset

Styrker skal frem i lyset STYRKEVÆRKSTEDET 2013-2014 Styrker skal frem i lyset Kurser og redskaber til arbejdet med styrkebaseret pædagogik og ledelse Styrkebaserede teorier omsættes til praktisk anvendelige værktøjer Styrker er

Læs mere

Stoppestedet. Trivsel en forudsætning for læring.

Stoppestedet. Trivsel en forudsætning for læring. Stoppestedet Trivsel en forudsætning for læring. Stoppestedet - Et undervisningstilbud på Broskolen afd. Bøgehøj. - Formål Hvis en elev i en periode har brug for særlig opmærksomhed og støtte, er der mulighed

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Center for Skole 14. november 2014 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen af børn og

Læs mere

Halvårsplan for 4.-5. klasse i dansk. Efteråret 2015. Livets Skole

Halvårsplan for 4.-5. klasse i dansk. Efteråret 2015. Livets Skole Halvårsplan for 4.-5. klasse i dansk Efteråret 2015 Livets Skole Dette er en samlet årsplan for 4.-5. klasse. Vi følger Undervisningsministeriets Fælles mål for faget dansk. Undervisningen vil være planlagt,

Læs mere

SÅDAN GØR VI. Linjer i udskolingen øger motivationen. April 2012. Tema: Ungeindsatsen. Nyt 10. Klassecenter med målrettede undervisningsforløb Side 3

SÅDAN GØR VI. Linjer i udskolingen øger motivationen. April 2012. Tema: Ungeindsatsen. Nyt 10. Klassecenter med målrettede undervisningsforløb Side 3 SÅDAN GØR VI April 2012 Tema: Ungeindsatsen Nyt 10. Klassecenter med målrettede undervisningsforløb Side 3 Efterværn til Kivaens sårbare elever Side 5 UngeCoach giver nyt syn på skolegangen Side 6 Styrket

Læs mere

Orienteringsmøde om skolereformen

Orienteringsmøde om skolereformen Orienteringsmøde om skolereformen John Larsen Gift og 2 børn Lia Sandfeld Gift og 2 børn Lærer 1993 Viceskoleleder 1999 Skoleleder 2002 Lærer 2002 Pædagogisk afdelingsleder 2013 Program Kort præsentation

Læs mere

Gelsted Skoles Kvalitetsrapport

Gelsted Skoles Kvalitetsrapport AKT Støtteundervisning Forebyggelse Vejledere Trivsel Gelsted Skoles Kvalitetsrapport Gelsted Skoles samlede inklusionsindsats skoleåret 2011-2012 Klasselærerens generelle indsats Klasselærerens arbejde

Læs mere

SÅDAN GØR VI. En ny form for information. Januar 2010. PALS sætter sig positive spor på Seminarieskolen Side 2-4

SÅDAN GØR VI. En ny form for information. Januar 2010. PALS sætter sig positive spor på Seminarieskolen Side 2-4 SÅDAN GØR VI Januar 2010 En ny form for information PALS sætter sig positive spor på Seminarieskolen Side 2-4 På høje tid at søge om en Comenius-assistent Side 4 Handleplan for læsning på Sofiendalskolen

Læs mere

Indholdsbeskrivelse. 1. Projektkoordinator/medarbejder...2. 2. Baggrunden for pilotprojektet...2. 3. Formål...2. 4. Målgruppe...2

Indholdsbeskrivelse. 1. Projektkoordinator/medarbejder...2. 2. Baggrunden for pilotprojektet...2. 3. Formål...2. 4. Målgruppe...2 Indholdsbeskrivelse Indholdsbeskrivelse...1 1. Projektkoordinator/medarbejder...2 2. Baggrunden for pilotprojektet...2 3. Formål...2 4. Målgruppe...2 5. Metode og arbejdsbeskrivelse...3 5.1. Empowerment

Læs mere

2. klasserne på Tornhøjskolen er meget glade for de netbooks, de fik udleveret sidste efterår. De små computere stimulerer

2. klasserne på Tornhøjskolen er meget glade for de netbooks, de fik udleveret sidste efterår. De små computere stimulerer SÅDAN GØR VI November 2010 Spændende forsøg med netbooks i indskolingen på Tornhøjskolen Side 1-3 Små elever skriver sig til læsning der snakker eller løber rundt. Alle elever sidder pænt på deres stole

Læs mere

Motion i skoler - et breddeidrætsprojekt

Motion i skoler - et breddeidrætsprojekt Motion i skoler - et breddeidrætsprojekt Udviklingskonsulent Trine Rose Center for Skole Slagelse Kommune Knap 80.000 indbyggere Sundhedstilstand og adfærd generelt dårligere end landsgennemsnittet. Dog

Læs mere

SKOLEBESTYRELSENS ÅRSBERETNING 2014

SKOLEBESTYRELSENS ÅRSBERETNING 2014 SKOLEBESTYRELSENS ÅRSBERETNING 2014 Kære forældre til elever på Høje Kolstrup Skole! Skolebestyrelsen afgiver hvert forår en årsberetning om året der gik i skolebestyrelsen, hvor forældrene informeres

Læs mere

Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen

Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen 1 Tre overordnede nationale mål! Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold

Læs mere

Ledelse: Skoleleder / aftaleholder Afdelingsleder med ansvar for administrativ og pædagogisk ledelse af specialklasserne Viceskoleleder

Ledelse: Skoleleder / aftaleholder Afdelingsleder med ansvar for administrativ og pædagogisk ledelse af specialklasserne Viceskoleleder Specialklasserække på Ådalsskolen Ådalsskolen er en kommunal folkeskole med ca. 350 elever beliggende i den vestlige del af Syddjurs kommune. På Ådalsskolen er der desuden en specialklasserække, der er

Læs mere

På Bislev Skole har alle elever og medarbejdere. også blevet faste elementer i det pædagogiske arbejde.

På Bislev Skole har alle elever og medarbejdere. også blevet faste elementer i det pædagogiske arbejde. SÅDAN GØR VI November 2013 Tema: It i undervisningen Investering i udstyr og uddannelse sætter skub i brugen af pædagogisk it Side 4 Mediepatrulje på Gug Skole videreudvikles i forskningsprojekt Side 5

Læs mere

Young Skills Klædt på til en erhvervsuddannelse

Young Skills Klædt på til en erhvervsuddannelse Young Skills Klædt på til en erhvervsuddannelse Aktivitet 1: Styrkelse af de unges afklaring om uddannelsesvalg Projektskitse for projekter under aktivitet 1 1. Fælles referenceramme for vejledere, lærere

Læs mere

Evaluering af undervisningen på Halsnæs lilleskole

Evaluering af undervisningen på Halsnæs lilleskole Evaluering af undervisningen på Halsnæs lilleskole Bekendtgørelse af lov om friskoler og private grundskoler m.v.: 1 b. Skolen skal regelmæssigt underrette eleverne og forældrene, jf. 38, om sit syn på

Læs mere

Folkeskolerne i Lolland Kommune

Folkeskolerne i Lolland Kommune Lolland Kommune Skolesektoren Jernbanegade 7 4930 Maribo Telefon: 54676767 lolland@lolland.dk www.lolland.dk Folkeskolerne i Lolland Kommune - en pjece specielt henvendt til forældre til børn med et andet

Læs mere

FOLKESKOLEREFORM KL-INSPIRATION OM PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN AUGUST 2015 KL INSPIRATION PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN

FOLKESKOLEREFORM KL-INSPIRATION OM PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN AUGUST 2015 KL INSPIRATION PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN FOLKESKOLEREFORM KL-INSPIRATION OM PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN AUGUST 2015 KL INSPIRATION PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN 2 Forord FORORD Folkeskolen er midt i en stor omstilling. Et af reformens centrale elementer

Læs mere

Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform

Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform 1. Gennemgang af forslag om ny skolestruktur i Køge Kommune 2. Gennemgang af hovedoverskrifterne i folkeskolereformen 3. Kommunal proces 4. Proces på

Læs mere

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen På Hindholm Privatskole er evaluering en naturlig del af undervisningen. Den foregår dels løbende og i forskellig form - dels på fastlagte tidspunkter

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen FOLKESKOLEREFORMEN Stensagerskolen Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Folkeskolereformen på Engbjergskolen. Tirsdag den 8. april 2014

Folkeskolereformen på Engbjergskolen. Tirsdag den 8. april 2014 Folkeskolereformen på Engbjergskolen Tirsdag den 8. april 2014 Første spadestik Engbjergskolen -Version 2014 Intentionen med folkeskolereformen Intentionen er, at det faglige niveau i folkeskolen skal

Læs mere

Ans Skole. Kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09

Ans Skole. Kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09 Kvalitetsrapport for Ans Skole, skoleåret 2008/09 : Ans Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09 Dette er Ans Skoles kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09. Her præsenteres skolens vurdering af, hvad

Læs mere

29-01-2014. Dokumentnr. 2014-0013853-85. Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse. Sagsnr. 2014-0013853

29-01-2014. Dokumentnr. 2014-0013853-85. Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse. Sagsnr. 2014-0013853 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT 29-01-2014 Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse Kort oprids af den nye lovgivning Det fremgår af folkeskoleloven,

Læs mere

Projektarbejde med børn i daginstitutionen

Projektarbejde med børn i daginstitutionen Projektarbejde med børn i daginstitutionen Fra fascination til fordybelse Af Alice Kjær Indhold Forord................................................................... 5 Indledning..............................................................

Læs mere

HF & VUC FYN: Innovation og fleksibel organisering af undervisningen i teams på HF&VUC Fyn Svendborg med særligt fokus på HF-SØFART og KREATIV HF

HF & VUC FYN: Innovation og fleksibel organisering af undervisningen i teams på HF&VUC Fyn Svendborg med særligt fokus på HF-SØFART og KREATIV HF HF & VUC FYN: Innovation og fleksibel organisering af undervisningen i teams på HF&VUC Fyn Svendborg med særligt fokus på HF-SØFART og KREATIV HF (Tekst sat med rødt, er tilføjelser i forhold til den oprindelige

Læs mere

ANSØGNING OM GODKENDELSE AF UDVIKLINGSARBEJDE

ANSØGNING OM GODKENDELSE AF UDVIKLINGSARBEJDE ANSØGNING OM GODKENDELSE AF UDVIKLINGSARBEJDE Skole: Filstedvejens Skole, Nøvling Skole Udviklingsarbejdets titel: Google Apps i undervisningen Nr.: Tidsramme: I hvilken periode skal udviklingsarbejdet

Læs mere

Principper: Forældresamarbejdet

Principper: Forældresamarbejdet Principper: Forældresamarbejdet Principper - Skolebestyrelsen Besluttet af: Skolebestyrelsen Oktober 2007 Skole-hjem-samarbejdet er et bærende princip på Asgård Skole. Der lægges vægt på dialog mellem

Læs mere

Pædagogiske principper SFO

Pædagogiske principper SFO Pædagogiske principper SFO Spørgsmål mellem barn og pædagog: Lærer man noget i SFO?... Lang pause:. Hele tiden, men man opdager det ikke. Den frie leg I Nordbyskolens SFO skal barnet gennem den "frie leg"først

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Den følgende beskrivelse er et supplement til informationsmødet afholdt på skolen d. 16. juni 2014. >Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder

Læs mere

Ferslev Skole. Inklusion begynder i hovedet.

Ferslev Skole. Inklusion begynder i hovedet. Ferslev Skole Inklusion begynder i hovedet. Handleplan for inklusion Forældreinformation Januar 2013 1 Indledning Inklusion betyder, at alle børn har lov til at gå på distriktsskolen og flere børn kan

Læs mere

HVAD GIVER DIG LYST TIL AT LÆRE? Undersøgelse af danske skolebørns lyst til læring

HVAD GIVER DIG LYST TIL AT LÆRE? Undersøgelse af danske skolebørns lyst til læring HVAD GIVER DIG LYST TIL AT LÆRE? Undersøgelse af danske skolebørns lyst til læring Hvad giver dig lyst til at lære? Analyse af danske skolebørns lyst til læring 1. BAGGRUND Vi giver ordet til skolebørnene

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret

Læs mere

Når forældre aktivt tager medansvar for trivslen på skolen. Forældremøde, Ganløse Skole 2/3-09

Når forældre aktivt tager medansvar for trivslen på skolen. Forældremøde, Ganløse Skole 2/3-09 Trivselsambassadører Når forældre aktivt tager medansvar for trivslen på skolen Forældremøde, Ganløse Skole 2/3-09 Sammen mod mobning Forløb Den 10. marts 2004 underskrev 26 parter Trivselserklæringen.

Læs mere

Aalborg Kommunes 10. Klassecenter er kommet godt fra start med de nye undervisningstilbud, der er afstemt efter elevernes valg af ungdomsuddannelse.

Aalborg Kommunes 10. Klassecenter er kommet godt fra start med de nye undervisningstilbud, der er afstemt efter elevernes valg af ungdomsuddannelse. SÅDAN GØR VI Januar 2013 Tema: Eleverne i udskolingen Unge-strategi optimerer indsatsen for at sikre de unge en god overgang fra skole til uddannelse Side 4 Med sigte mod den fortsatte uddannelse Aalborg-lærer

Læs mere

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform Egebækskolen Den nye folkeskolereform 1 Kære Alle I juni 2013 blev der som bekendt indgået aftale om en ny skolereform. Reformen træder i kraft 1. august 2014. Formålet med reformen er blandt andet, at

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret

Læs mere

17 STK. 4 UDVALG 4. SEPTEMBER 2014

17 STK. 4 UDVALG 4. SEPTEMBER 2014 17 STK. 4 UDVALG 4. SEPTEMBER 2014 Folkeskolens udskoling v/ Skoleleder Lene Hasling Peder Syv Skolen PEDER SYV SKOLEN UDSKOLINGENS ORGANISERING Hvad er meningen? Lars Goldschmidt, DI Vi lever af at skabe

Læs mere

Raketten - indskoling på Vestre Skole

Raketten - indskoling på Vestre Skole Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU Alm.del Bilag 210 Offentligt Sådan hjælper du dit barn på vej I faget matematik Hjælp barnet til at blive opmærksom på alle de tal, der er omkring det i hverdagen

Læs mere

Trivselsevaluering 2010/11

Trivselsevaluering 2010/11 Trivselsevaluering 2010/11 Formål Vi har ønsket at sætte fokus på, i hvilken grad de værdier, skolen fremhæver som bærende, også opleves konkret i elevernes dagligdag. Ved at sætte fokus på elevernes trivsel

Læs mere

Assentoftskolen skoleåret 2014-2015.

Assentoftskolen skoleåret 2014-2015. Assentoftskolen skoleåret 2014-2015. Det betyder folkeskolereformen! Kære elever og forældre. Når et nyt skoleår begynder 11. august 2014, møder børnene en skoledag som på nogle punkter er anderledes end

Læs mere

Gældende fra den 1. august 2010 (tilrettet februar 2012) Hvad vil vi med vores trivselserklæring?

Gældende fra den 1. august 2010 (tilrettet februar 2012) Hvad vil vi med vores trivselserklæring? Trivselserklæring for Mariager Skole Gældende fra den 1. august 2010 (tilrettet februar 2012) FORMÅL Hvad vil vi med vores trivselserklæring? Med vores trivselserklæring ønsker vi at skabe god trivsel

Læs mere

NYT August 2015. Velkommen tilbage fra sommerferie.

NYT August 2015. Velkommen tilbage fra sommerferie. NYT August 2015 Velkommen tilbage fra sommerferie. Hækken er klippet, vinduerne pudset og solen skinner. Det er dejligt at komme tilbage fra ferien og se så mange glade, friske og veloplagte elever. Flere

Læs mere

Fraværende: Gro Kjær og Lone Pedersen, Trine Mette Petersen, Tobias Karlsen7D, Camilla Kansberg,

Fraværende: Gro Kjær og Lone Pedersen, Trine Mette Petersen, Tobias Karlsen7D, Camilla Kansberg, Skolebestyrelsesmøde mandag den 9.03.2015 kl. 19.00 21.30 Mødested: Ørstedskolen lokale 4.0.34 Referat: Deltagere: Solveig Stürup, Heidi Kaae Meyer, Jan Steendorph Petersen, John Petersen, Søren Sørensen,

Læs mere

Sprogscreening. Procedure i skolerne i Hvidovre Kommune

Sprogscreening. Procedure i skolerne i Hvidovre Kommune Sprogscreening Procedure i skolerne i Hvidovre Kommune 1 Redaktion: Liselotte Larsen Logo: Jørgen Lund Grafisk Tilrettelæggelse: E. S. Bøtcher Skrift: Times New Roman Tryk: Pædagogisk Center 2009 2 Baggrund

Læs mere

NYHEDSBREV TILTAG. Flere end forventet får en ungdomsuddannelse. Maj 2013

NYHEDSBREV TILTAG. Flere end forventet får en ungdomsuddannelse. Maj 2013 Ungdommens Uddannelsesvejledning Nordvestsjælland NYHEDSBREV Maj Velkommen til det første nyhedsbrev, du får fra Ungdommens Uddannelsesvejledning Nordvestsjælland, og som du fremover vil modtage en gang

Læs mere

Efteruddannelse i inklusion

Efteruddannelse i inklusion Efteruddannelse i inklusion Af: Helle Skjerk, Nordisk NLP Akademi Foto: Personale ved Løgstrup Skole Inklusion er velkommen på Løgstrup Skole At en skole skal inkludere de børn, der er i skoledistriktet,

Læs mere

Målsætning for Filstedvejens Skoles 10. center

Målsætning for Filstedvejens Skoles 10. center Studiehåndbog 2010-2011 1 Målsætning for Filstedvejens Skoles 10. center På Filstedvejens Skoles 10. center skal eleverne lære: - at værdsætte livet - at interessere sig for livets mange aspekter - at

Læs mere

Børn skal favnes i fællesskab

Børn skal favnes i fællesskab Center for Dagtilbud og Skole Børn skal favnes i fællesskab - om inklusion i Furesø Kommune BØRN SKAL FAVNES I FÆLLESSKAB 2 FORORD Alle børn og unge har brug for at indgå i et fællesskab med forældre,

Læs mere

Den inkluderende skole

Den inkluderende skole Den inkluderende skole Esbjerg Kommune December 2009 Der er ikke noget alternativ til inklusion. For et par år siden, udgav Esbjerg kommune og Esbjerg Lærerforening hæftet Historier fra skolens hverdag

Læs mere

Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse

Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse Ramme for skolernes arbejde med trivselsfremmende læringsprocesser Børn og Unge 2015 Fredericia Kommune Forord Kære ledere og pædagogisk

Læs mere

Tilbud til elever i læsevanskeligheder

Tilbud til elever i læsevanskeligheder Tilbud til elever i læsevanskeligheder Tilbud til elever i læsevanskeligheder i Faaborg-Midtfyn Kommune - en beskrivelse Faaborg-Midtfyn Kommune opretter pr. 1. august 2014 et tilbud til elever i vanskeligheder

Læs mere

Sådan bliver dit barns skoledag. En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning. gladsaxe.dk

Sådan bliver dit barns skoledag. En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning. gladsaxe.dk Sådan bliver dit barns skoledag En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning gladsaxe.dk Efter sommerferien møder eleverne ind til en ny og anderledes skoledag med flere stimer, mere

Læs mere

evaluering af 16 åben skole-piloter

evaluering af 16 åben skole-piloter evaluering 16 åben skole-piloter April 2015 indhold Resumé og evalueringens vigtigste konklusioner... 3 Om evalueringen... 4 Forløbene har indfriet forventningerne skolerne er mest tilfredse... 4 Foreningerne

Læs mere

5-16 år 18 uger PERSPEKT. Undervisningsmateriale til træning af elevers emotionelle, personlige og sociale færdigheder

5-16 år 18 uger PERSPEKT. Undervisningsmateriale til træning af elevers emotionelle, personlige og sociale færdigheder 5-16 år 18 uger PERSPEKT Undervisningsmateriale til træning af elevers emotionelle, personlige og sociale færdigheder Perspekt øger elevernes forståelse for forskellighed og deres evne til konfliktløsning.

Læs mere

PARTNERSKABSAFTALER UNGDOMSSKOLEN:

PARTNERSKABSAFTALER UNGDOMSSKOLEN: NOTAT Uddrag Analyse af ungdomsskolen 2.0 I forbindelse med fritidsaktiviteter, heldagsskole og diverse projekter har Ungdomsskolen en del samarbejdspartnere. Nedenstående tabel lister de foreninger, klubber

Læs mere

Beskrivelse af trivselsværktøjet Klassetrivsel.dk

Beskrivelse af trivselsværktøjet Klassetrivsel.dk Beskrivelse af trivselsværktøjet Klassetrivsel.dk Baggrunden for Klassetrivsel.dk skal findes i det arbejde, som de to folkeskolelærere Jakob Skjødt og Lars du Jardin Nielsen lavede på Mølleskolen i Ry.

Læs mere

Velkommen til kontaktforældremøde 19.8.14

Velkommen til kontaktforældremøde 19.8.14 Skolereform på Hummeltofteskolen 14-1515 Velkommen til kontaktforældremøde 19.8.14 Program 1. Præsentation af den nye bestyrelse, bestyrelsens årsplan 14-1515 samt principper for kontaktforældrearbejdet.

Læs mere

- et informationsbrev fra ledelsen.

- et informationsbrev fra ledelsen. MÆLKEVEJEN SOMMER 2014. - et informationsbrev fra ledelsen. Efter et dejligt og solrigt forår er det nu sommerferietid. Foråret har været en travl tid for både børn og voksne på skolen, så noget af det

Læs mere

1. marts 2015. Kompetenceudviklingsplan. for Læring i skolen. Hedensted kommune 2014-2020. Tofteskovvej 4 7130 Juelsminde T: 79755000

1. marts 2015. Kompetenceudviklingsplan. for Læring i skolen. Hedensted kommune 2014-2020. Tofteskovvej 4 7130 Juelsminde T: 79755000 1. marts 2015 Kompetenceudviklingsplan for Læring i skolen Hedensted kommune 2014-2020 Tofteskovvej 4 7130 Juelsminde T: 79755000 Kompetenceudviklingsplan for Hedensted Kommune 2014 2020 Kompetenceudviklingsplanen

Læs mere

Inklusion i Folkeskolen

Inklusion i Folkeskolen Inklusion i Folkeskolen Tekst: Helle Skjerk, Nordisk NLP Akademi Foto: Majbrith Annesen og Inge Grethe Henriksen TV og Personale ved Løgstrup Skole TH I disse år står mange skoler med udfordringer om at

Læs mere

Kære forældre. Om skolefusionen

Kære forældre. Om skolefusionen Kære forældre Tusind tak for den flotte opbakning vi har fået her i opstarten af det nye skolerår til alle de nye tiltag, der er sat i værk, og der har været rigtig meget at skulle forholde sig til både

Læs mere

BESKRIVELSE AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011

BESKRIVELSE AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011 BESKRIVELSE AF AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Daginstitutionsområdet side 3 1.1. Intensivt udviklingsforløb - 12 uger side 3 1.2. Længerevarende støtteforløb side

Læs mere

FOLKESKOLEREFORM. Orienteringsaften 9. april 2014

FOLKESKOLEREFORM. Orienteringsaften 9. april 2014 FOLKESKOLEREFORM Orienteringsaften 9. april 2014 3 overordnede mål 1. Udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Mindske betydningen af social baggrund. 3. Tillid og trivsel skal styrkes

Læs mere

Kompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen

Kompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen Børn & Kultur Skoleadministration Kompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen Kompetenceudviklingsplanen er baseret på publikationen fra ministeriet: Pejlemærker for kompetenceudvikling

Læs mere

Drama som pædagogisk metode til trivsel

Drama som pædagogisk metode til trivsel Drama som pædagogisk metode til trivsel 9 dramaworkshops á 2 dage på 9 skoler fordelt på: Region Hovedstaden Sønderbro Skole Risbjergskolen Hedelyskolen Region Syddanmark 4kløverskolen Issøskolen Rinkenæs

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. Risskov Skole

FOLKESKOLEREFORMEN. Risskov Skole FOLKESKOLEREFORMEN Risskov Skole Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Sådan gør vi, når vi arbejder med trivsel på Nymarken

Sådan gør vi, når vi arbejder med trivsel på Nymarken Sådan gør vi, når vi arbejder med trivsel på Nymarken Nymarksskolen baserer sit pædagogiske arbejde på overbevisningen om, at barnet eller den unge er et unikt menneske. Dette Menneske skal føle sig set

Læs mere

Mellemtrin. Verdens bedste skole

Mellemtrin. Verdens bedste skole Verdens bedste skole Verdens bedste skole Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Dagens tema Hvad er en opfindelse/ innovation? Verdens bedste skole - idéfasen Verdens bedste skole - udvikling Verdens bedste

Læs mere

Tilsynserklæring for Ådalens Privatskole 2014 skolekode 183008

Tilsynserklæring for Ådalens Privatskole 2014 skolekode 183008 1. Indledning Denne tilsynserklæring er udarbejdet af tilsynsførende Lisbet Lentz, der er certificeret til at føre tilsyn med frie grundskoler. Vurderingerne i erklæringen bygger på data fra interview

Læs mere

Resultataftale 2012-2013 for

Resultataftale 2012-2013 for Resultataftale 2012-2013 for Evaluering af resultataftalen og effektmålene for sidste år: Vi ønskede at øge bevidstheden om personlig udvikling, social trivsel og dialog mellem skole og hjem. Målet var

Læs mere

Første del: indsatsen

Første del: indsatsen Første del: indsatsen Beskriv den indsats I vil sætte i gang Hvilke konkrete aktiviteter består jeres indsats af, og hvem skal gøre hvad? Elever i 5.a skal arbejde med emnet design Et tværfagligt forløb

Læs mere

Ødis Skole. Værdigrundlag

Ødis Skole. Værdigrundlag Ødis Skole Værdigrundlag Indhold Indledning... 4 Fremtidige mål... Værdiformulering... 5 6 Sådan arbejder vi med vores værdier... 8 - Trivsel... 8 - Læsning... 9 - Naturen... 10 - Fællesskab... 12 - Kreativitet...

Læs mere

Ungdomsuddannelse til alle Samarbejdsaftale 2011-12

Ungdomsuddannelse til alle Samarbejdsaftale 2011-12 Ungdomsuddannelse til alle Samarbejdsaftale 2011-12 Samarbejde om fastholdelse og forebyggelse mod frafald Aftale mellem Skive Handelsskole, Skive Tekniske Skole, Skive Gymnasium/HF, Socialog sundhedsskolen,

Læs mere

Udover skolens generelle målsætning, er den specifikke målsætning for A-afdelingen:

Udover skolens generelle målsætning, er den specifikke målsætning for A-afdelingen: Udover skolens generelle målsætning, er den specifikke målsætning for A-afdelingen: at give eleverne oplevelser og muligheder for at udvikle deres mange intelligenser at der arbejdes for at forældre og

Læs mere

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Tema Organisering Grundoplysninger I skoleåret 2012-13 har vi på Viby Skole fem specialklasser. 3 klasser for elever med specifikke vanskeligheder

Læs mere

Evalueringsplan for Landsbyskolen Samlet beskrivelse af skolens evalueringsplan:

Evalueringsplan for Landsbyskolen Samlet beskrivelse af skolens evalueringsplan: 1 Evalueringsplan for Landsbyskolen 1/6 Samlet beskrivelse af skolens evalueringsplan: 1. Med denne evalueringsplan redegøres for en samlet plan over, hvordan vi arbejder med evaluering. Planen skal dels

Læs mere

Kvalitetsrapport 2012

Kvalitetsrapport 2012 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2012 Skoleåret 2011-12 Delrapport fra Specialcenter Bramdrup ved Steen Rasmussen/Calle Jakobsen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Vi har

Læs mere

NYHEDSBREV. Status i Ungdomsskolen? Tema. Nr. 2, juni 2015. Status hvordan står det til? Ungeråd og demokratisering. Personalemotivation

NYHEDSBREV. Status i Ungdomsskolen? Tema. Nr. 2, juni 2015. Status hvordan står det til? Ungeråd og demokratisering. Personalemotivation NYHEDSBREV Status i Ungdomsskolen? Nr. 2, juni 2015 Tema Status hvordan står det til? Ungeråd og demokratisering Personalemotivation Kø til velkomstfest for 6. årgang. 265 elever deltog i festen. Internationalisering

Læs mere

Rammer for specialundervisning 2010/2011 på Nærum Skole

Rammer for specialundervisning 2010/2011 på Nærum Skole Rammer for specialundervisning 2010/2011 på Nærum Skole Indholdsfortegnelse Side 1: Side 2: Side 2: Side 2: Side 3: Side 3: Side 4: Side 5: Side 5+6: Side 6: Indledning Prioritering og fordeling af specialundervisningsresurserne

Læs mere

Forebyggelse af vold og trusler om vold på Torstedskolen

Forebyggelse af vold og trusler om vold på Torstedskolen Torstedskolen Forebyggelse af vold og trusler om vold på Torstedskolen Politik Juni 2007 SIDE 2 Politik for forebyggelse af vold og trusler om vold. Samarbejdet på Torstedskolen er præget af en række fælles

Læs mere