SÅDAN GØR VI. En tidlig indsats for indadvendte elever. Februar 2010 T E M A : S T I L L E B Ø R N O G U N G E. Arbejde med selvværdet Side 1-2

Transkript

1 SÅDAN GØR VI Februar 2010 T E M A : S T I L L E B Ø R N O G U N G E Arbejde med selvværdet Side 1-2 Trivselsprojekt for ensomme elever på Filstedvejens Skole Side 3-4 It opprioriteres i alle fag Side 4 Workshops med KaosPiloter Side 5 Førstehjælpsfilm på mobilen Side 5 Sådan gør vi Udsendes elektronisk til lærere, pædagoger, skoleledelser og øvrige pædagogiske medarbejdere ved Aalborg Kommunale Skolevæsen Redaktion Pædagogisk chef Bent Bengtson (ansv.) Funktions- og område chef Hans Jørgen Nielsen-Kudsk Udviklingskonsulent Helle Truesen Porsdal Journalist Tinka Brøndum Layout Grafiker Lise Særker Foto Fotograf Marianne Andersen m.fl. Forslag mailes til htp-kultur@aalborg.dk Næste blad udkommer marts 2010 En tidlig indsats for indadvendte elever Flere års erfaring med angste, ensomme og selvdestruktive unge har fået Voksenskolen for Undervisning og Kommunikation til at udvikle et kursus, hvor folkeskolernes lærere og pædagoger uddannes til at arbejde med elever med lavt selv værd. En henvendelse fra Aalborg Handelsskole til Vok - senskolen for Undervisning og Kommunika tion, VUK, for fire år siden er indirekte årsagen til, at syv stille og indadvendte elever på Gug Skole nu er midtvejs i et forløb, der skal styrke deres selvværd og hjælpe dem til at ændre adfærd. Handelsskolen havde en elev, der var droppet ud på grund af ensomhed og depression. Pigen havde ingen faglige problemer, men hendes selvværd var så dårligt, at hun ikke kunne klare at gå på en uddannelse. Vi erfarede, at der var andre unge med samme problematik. Derfor besluttede vi at udvikle et tilbud til unge, som ikke kommer videre efter folkeskolen på grund af lavt selvværd. Siden har vi haft et hold hvert år. Der er desværre en række normaltbegavede unge, der mister deres ungdomsliv, fordi de bliver fastlåst i et mønster af social angst og negative tanker, fortæller lærerne Anni Andersson og Lone Kjær Jensen. Fortsættes side 2 Inge Kjær (tv), trivselsperson på Gug Skole, er blevet sidemandsoplært til selv at gennemføre det kursus, som Anni Andersson og Lone Kjær Jensen (th) fra VUK har udviklet til indadvendte elever i folkeskolen.

2 T E M A : S T I L L E B Ø R N O G U N G E Det er tankerne, der styrer adfærden. Tanken kommer altid først, og den kan ændres. Derfor taler eleverne meget om, hvad de tænker i forskellige situationer. Inge Kjær har lært meget ved at lytte til elevernes stadig mere åbne samtaler med lærerne og hinanden. Anni Andersson og Lone Kjær Jensen arbejder primært med samtale - træning, personlige samtaler, rollespil, videoanalyser og personlige udfordringer på de særlige hold for unge med dårligt selvværd. Udgangspunktet er, at de unge kun kan ændre adfærd, hvis de får ændret den måde, de tænker på omverdenen og sig selv på. Nogle af vores elever har siddet på deres værelser i flere år, fordi den sociale fobi har taget magten fra dem. De tør ikke køre med en bus, købe ind eller bruge en telefon. Andre er droppet ud af en eller flere uddannelser. Nogle har spiseforstyrrelser eller anden selvskadende adfærd. Det er typisk unge, der har været stille og indadvendte i skolen. Elever, som smilede pænt og aldrig lavede ballade, fortæller Anni Andersson. Udviklingsprojekt i folkeskolen De fleste unge går på Voksenskolen for Under visning og Kommunikation et års tid, inden de i samarbejde med UU-vejledere, sagsbehandlere m.v. sluses ud på f.eks. Tech College, SOSU, VUC eller til forskellige former for kompenserende undervisning eller beskæftigelse. Jo ældre og mere problemtyngede de unge er, jo sværere er det for dem at ændre adfærd. Derfor søgte de to lærere i foråret 2009 Fælles Skole udvikling om midler til at udvikle et kursus målrettet folkeskoleelever, der udviser tegn på lavt selvværd og begyndende social angst. Målet med kurset er at få taget hånd om eleverne, inden deres problemer vokser sig så store, at de kan spænde ben for elevernes videre færd efter folkeskolen. Midlerne blev bevilget, og med basis i efteruddannelser som henholdsvis cognitiv be hand ler og NLP Master Coach har Lone Kjær Jensen og Anni Andersson nu udviklet et undervisningskompendium, som skolernes lærere kan gøre brug af efter at være blevet sidemandsoplært af de to lærere fra voksenskolen. Gode erfaringer på Gug Skole Inge Kjær, trivselsperson på Gug Skole, var den første, der sprang til, da Voksenskolen for Under visning og Kommunikation udbød det nye kursus. I samarbejde med klasselærerne har hun udvalgt syv indadvendte elever fra årgang, som siden efterårsferien har fået to timers gruppeundervisning om ugen af Lone Kjær Jensen og Anni Andersson. Inge Kjær og pædagog Kirsten Shaia sidder med som observatører i forløbet, der fortsætter frem til påske. Dermed har de på nærmeste hold oplevet, hvordan eleverne har ændret og åbnet sig, som ugerne er gået. Inden kurset mente de typisk, at deres eneste problem var, at de var lidt for stille i timerne. De havde ingen erkendelse af deres kropssprog og attituder. På kurset konfronteres de med, at de selv har et ansvar for, hvordan andre opfatter dem, og hvordan de kommer med i et fællesskab. Det kommer som en stor overraskelse for dem. Deres fokus er så indadrettet, at de ikke er klar over, hvad de signalerer, fortæller Inge Kjær. På kurset tvinges eleverne til at gennemtænke egen adfærd og give præcise svar. Det er ikke nok at sige, at man nogle gange rækker hånden op og sjældent indleder en samtale. Er nogle gange en gang om dagen eller en gang om ugen? Og hvor sjældent er sjældent? Og hvorfor markerer de sig ikke oftere? Gennem rollespil, samtaleøvelser og videoanalyser af kropssproget arbejder de med deres egen adfærd og sætter personlige mål, som lærerne følger op på fra gang til gang. Det er utroligt at følge den ændring, der er sket med dem. Nu snakker de løs. De er blevet fortrolige med hinanden og fortæller hinanden mange ting. Deres klasselærere fortæller, at de er blevet bedre til at markere sig og mere frie i klassen. Forældrene er også glade, fordi de kan se, at det er godt for deres børn at gå i gruppen, siger Inge Kjær. Gruppe for mellemtrinnet Ved et seminar for skolevæsenets trivselspersoner i januar udvekslede Gug Skole bl.a. erfaringer med PPR og Filstedvejens Skole, der har sammensat et forløb for stille og ensomme elever på mellemtrinnet. Beretningerne fra Filstedvejens Skole har bestyrket Inge Kjær og Kirsten Shaia i troen på, at det vil være lettere at ændre elevernes adfærd, hvis der sættes endnu tidligere ind. Efter vinterferien indleder Gug Skole derfor også et kursus for en gruppe indadvendte elever fra mellemtrinnet. Eleverne på mellemtrinnet er ikke så fastlåste i deres meninger. Jeg tror, de kan have stort udbytte af en forebyggende indsats, hvor de får nogle redskaber til at forstå og udvikle deres adfærd. Det udelukker ikke, at vi også kan have behov for indimellem at etablere kurser for de ældste årgange. Der kan opstå problematikker, som man ikke har kunnet forudse og forebygge, siger Inge Kjær. Læs om projektet på Filstedvejens Skole på næste side. 2

3 T E M A : S T I L L E B Ø R N O G U N G E Udvikling af de personlige og sociale kompetencer Stille og/eller ensomme elever på 4. årgang tilbydes trivselsforløb på Filstedvejens Skole. Når jeg møder udadreagerende eller indadvendte elever på klassetrin, viser det sig ofte, at de har en forhistorie som stille og ensomme elever. Jeg nævnte det for Hanne Wulff, AKT-lærer hos PPR. Hun oplever nogle gange det samme, fortæller Jane Strube, koordinator på kompetencecentret på Filsted - vejens Skole. Vi talte om, at det kunne være godt at arbejde forebyggende i forhold til yngre elever, som viser begyndende tegn på mistrivsel, så de ikke bliver fastlåst i svære problematikker, når de bliver ældre. Vi var også inspirerede af at have læst professor Thomas Nordahls bog Eleven som aktør, hvor han skriver, at der med stor sandsynlighed er stille og ensomme elever i alle klasser. Han skriver også, at risikoen for social isolation er større, jo ældre eleverne er. Jane Strubes og Hanne Wulffs drøftelser mundede ud i et udviklingsarbejde med titlen Bedre trivsel for elever, som er stille og/eller ensomme. Fælles Skoleudvikling har støttet projektet, der henvender sig til elever på 4. klasse - trin. Til og med 3. klasse går eleverne i DUS, hvor der er mange voksne til at tage hånd om dem. Når de kommer i Juniorklubben i 4. klasse, er der færre voksne omkring dem. Samtidig har eleverne nået en alder, hvor de begynder at blive mere bevidste om, hvor de befinder sig i klassens hierarki, forklarer Jane Strube. Scorer i trivselsundersøgelse Første projektforløb blev gennemført i foråret 2009, og skolen har netop igangsat et nyt forløb. Otte elever fra de tre 4. klasser er udvalgt på basis af en trivselsundersøgelse blandt alle elever på årgangen. Skolen har valgt at anvende materialet Sådan er jeg fra Dansk Psykologisk Forlag. Den meget grundige spørge - skemaundersøgelse har vist sig rigtig god, bl.a. fordi den omregner svarene i scorer. Det gør det muligt at tilbyde forløbet til de elever, der har de laveste scorer. Forældrene informeres om undersøgelsen og projektet ved forældremøderne i 4. klasse. Alle har været positive, for trivselsundersøgelsen er med til at sætte generel fokus på klassen og øge klasseteamets indsigt i elevernes trivsel. Vi har også oplevet stor opbakning fra forældrene til de elever, der er blevet udvalgt til at deltage i projektet. Evalueringen af første forløb viste, at seks af eleverne har haft stort udbytte af tilbuddet. De to sidste har vanskeligheder på flere fronter og har ikke kunnet profitere tilstrækkeligt af projektet. Det har lært os, at vi skal være meget opmærksomme ved udvælgelsen af eleverne til forløbet, siger skoleleder Hanne Rødbro. Stemningen er god og glad i 4. klasserne på Filstedvejens Skole. Undersøgelsen afdækkede dog, at enkelte elever viser tegn på begyndende mistrivsel. Fortsættes side 4 3

4 besluttede at gennemføre forløbet i klubben. Elever - ne hyggede sig og var meget glade for at komme. Vores frygt for, at vi havde udtænkt for få aktiviteter, viste sig også helt ubegrundet. Eleverne ville meget gerne sidde og snakke i rundkredsen, fortæller Jane Strube. Samtalerne kredsede om følelser og adfærd om det sociale spil i klassen og elevernes manglende lyst og evne til at række hånden op, få venner og deltage aktivt i det sociale liv. Årsagerne blev vendt og drejet, og eleverne fik besked på at øve sig i at komme på banen i timerne og i samværet med klassekammeraterne. Netop fordi de skulle øve sig, blev forløbet først evalueret med elever, lærere og forældre 8-10 uger efter, at undervisningsforløbet var afsluttet. Koordinator i kompetencecentret Jane Strube (tv) og skoleleder Hanne Rødbro er glade for, at såvel elever som forældre og lærere har udtrykt stor tilfredshed med projektet. Udgangspunkt i Dankufferten be skri ver den systemiske tilgang til og den praktiske Projektet på Filstedvejens Skole løber over otte udførelse af rundkredssamtalerne. De valgte at henlægge forløbet til Juniorklubben, der ligger lidt væk uger og omfatter fire lektioner om ugen. Ved udviklingen af forløbet, som blev videreudviklet og tilpasset undervejs, var Jane Strube og Hanne Wulff styrret, og at der var plads til at arbejde med prak - fra skolen. Det betød, at gruppen var samlet ufor- enige om, at rundkredssamtalen skulle være den tiske aktiviteter, herunder fremstilling af malerier, som bærende metode. udtrykte elevernes følelser og dannede afsæt for De bestemte sig for at tage udgangspunkt i Dan B. mange gode samtaler. Chris tensens og Per Kjeldsens Dankufferten, der Det viste sig at være en rigtig god ide, at vi Nu i regi af kompetencecentret Foruden Hanne Wulff og Jane Strube deltog pædagog Jette Henriksen fra Juniorklubben i det første forløb. I det aktuelle forløb, der gennemføres i regi af kompetencecentret, er trivselsperson Lars Larsen med i stedet for Hanne Wulff. Det har været en utrolig positiv oplevelse at deltage i udviklingen af forløbet og se, hvor meget det flyttede eleverne. Jeg synes, vi har fundet nogle rigtig gode materialer og fået skabt et forløb, som andre skoler kan have stor glæde af uden at skulle bruge en masse tid på forarbejde, siger Hanne Wulff, der er spændt på at følge eleverne de kommende år og få afdækket langtidseffekten af forløbene. Øget integration af it i fagene Fleksible kurser på skolerne er blandt PITT s tilbud til skolerne, der i stadig højere grad skal indtænke it i undervisningen. I Fælles Mål 2009 er it-aspekterne langt mere fremherskende i beskrivelserne af de enkelte fag end tidligere. Samtidig fastslår en ny rapport fra Danmarks Evalueringsinstitut, at det er væsentligt, at skolerne arbejder med en fagdidaktisk baseret integration af it i undervisningen. Hertil kommer, at Undervisningsministeriet er på trapperne med et nyt temahæfte, It- og mediekompetencer i folkeskolen, der beskriver de kompetencer, som eleverne bør besidde på it- og mediefronten efter folkeskolen. Erling Schmidt, teamleder i PITT, Pædagogisk IT-Team i Pædagogik og Udvikling, fortæller, at 6-bysamarbejdet p.t. er ved at forberede en konference, der holdes i april. På konferencen vil fem lærere fra hver by samles for at gøre målsætningerne i Fælles Mål 2009 og ministeriets temahæfte operationelle. I første omgang er det hensigten at producere materialer med konkrete eksempler og forslag til forløb i dansk, matematik, engelsk, billedkunst og natur/teknik. PITT har søsat flere nye tiltag, der skal støtte op om skolernes bestræbelser på at få it inddraget bedst muligt i undervisningen. PITT har bl.a. introduceret et nyt JITOL-projekt, Just in Time Open Learning, hvor en skole kan komme med egne ønsker til et uddannelsestema og få et kursus afviklet på skolen for en eller flere personalegrupper. Sideløbende er PITT ved at tilpasse et nyudviklet selvevalueringsværktøj fra Danmarks Evalueringsinstitut. Materialet gør det muligt for skolerne at afdække, hvor langt de er nået på it-fronten, hvordan de vil udvikle indsatsen, og hvordan arbejdet skal tilrettelægges. 4

5 Kreativiteten i højsædet Workshops med KaosPiloter har givet lærerne på Gl. grupper blev deltagerne bl.a. bedt om at visualisere ideer til projektarbejde. De Hasseris Skole nye værktøjer til projektarbejdet. blev også præsenteret for en energizer i form af en opgave, hvor der blev konkurreret på tid, mens samarbejdsevner og lederskab blev sat på en prøve. Hvordan nytænker vi projektarbejdet, så arbejdsformerne bliver mere kreative og mindre forudsigelige for eleverne? I sidste skoleår fik disse spørgsmål lærerne på 9. årgang på Gl. Hasseris Skole til at søge Fælles Skoleudvikling om midler til et projekt, hvor KaosPiloter sparkede ny energi og gejst i lærernes og elevernes tilgang til projektarbejdet. Kurset med KaosPiloterne blev så stor en succes, at skolen i år har ønsket at give alle lærere og ledere mulighed for at hente ny inspiration til arbejdet med at udvikle de kreative arbejdsformer. Fordelt på tre hold for hhv. indskoling, mellemtrin og udskoling har lærerne her i januar-februar deltaget i to dages workshop i dynamisk projekttilgang. Workshopdagene blev afviklet i Aalborg Ungdomsskoles lokaler på Nordkraft med studerende fra KaosPilotuddannelsen som engagerede tovholdere. Opdelt i Sjov og ret så svær øvelse i nonverbalt samarbejde! Deltagerne her fra udskolingen lyttede opmærksomt til oplæggene fra KaosPiloterne. Victoria Kloppenborg (th), Inge Svendsen og Anders Groth visualiserer ideer med udvik- (Fotos: Flemming Møller) lingskonsulent Helle Truesen Porsdal, Skoleafdelingen. Førstehjælpsfilm på mobiltelefonen Hjerteforeningen har haft Center for Folke- introducere en lille instruktionsfilm, Mobil Hjerte- På Hjerteforeningen.dk. findes ligeledes en sundhed til at undersøge hjertestartindsatsen i start om genoplivning. Filmen henvender sig til række korte undervisningsfilm om livredning, Danmark. Undersøgelsen viser bl.a., at kun ca. børn og unge, og det særlige er, at den kan hjertets funktion, hjertesygdomme m.v., ligesom 30 procent af folkeskolerne underviser i livred- downlades til mobiltelefonen, så den er lige ved der findes forskellige materialer til undervisning i dende førstehjælp, mens kun ca. 25 procent hånden. sundhed og motion. Hjerteforeningen har bl.a. underviser i hjerte-lunge-redning på trods af, at Når man sms er hjertestart til 1231, modtager udviklet et sjovt undervisningsmateriale om førstehjælp er en obligatorisk del af undervisnin- man et link til filmen, som også kan findes på Rumlerikkerne til indskolingen. Rumlerikkerne gen i færdselslære. Undersøgelsen har fået Hjerteforeningen til at Facebook, You Tube og Hjerteforeningens hjem- kan også bestilles som teaterforestilling på sko- meside. lerne. Skole- og Kulturforvaltningen Skoleafdelingen Godthåbsgade 8 Tlf daks.dk 9400 Nørresundby Fax skole-kultur@aalborg.dk 5