OmKreds H. TEMA: Politiske sygeplejersker. Dansk Sygeplejeråd Kreds Hovedstaden NR SÅRBEHANDLING EN MINIGUIDE KREDSBESTYRELSEN I ARBEJDSTØJET

Transkript

1 NR OMKREDS H OmKreds H Dansk Sygeplejeråd Kreds Hovedstaden TEMA: Politiske sygeplejersker KREDSBESTYRELSEN I ARBEJDSTØJET SÅRBEHANDLING EN MINIGUIDE

2 OmKreds H NR. 1/ årgang ANSVARSHAVENDE REDAKTØR: Kredsformand Vibeke Westh JOURNALISTISK REDAKTION: Kommunikationskonsulent Anne G. Poulsen, annegpoulsen@dsr.dk, Kommunikationskonsulent Vibeke Hvas, vibekehvas@dsr.dk. Redaktionen står for tekst og fotos, hvor intet andet er angivet OPLAG: eksemplarer DESIGN OG PRODUKTION: vahle+nikolaisen, Aarhus ADRESSE DSR Kreds Hovedstaden Frederiksborggade 15, København K Tlf.: Fax: hovedstaden@dsr.dk web: ÅBNINGSTIDER Kontoret er åbent for telefonisk og personlig henvendelse. Man-tirs, tors-fre Onsdag Andre tidspunkter for personligt møde eller telefondrøftelse kan aftales. INDHOLD LEDER NYT FRA KREDSEN Fuldtalligt formandskab i arbejdstøjet 4 Husk: P-mappen skal opdateres 4 Kredsbestyrelsen på vej mod kongres 5 Medlemstilbud: I teatret med rabat 6 FTR fandt fejl til kr. 6 Jobskifte? Tjek også trivslen 7 DSR rækker ud mod unge og nyuddannede 8 (NÆSTEN) ALT OM SÅRBEHANDLING En guide til opslagstavlen 9 TILBAGEBLIK Kost og dysfagi års jubilar med til fest 11 3 KONTAKT TIL TEAMS Sekretariat og formandskab: hovedstaden@dsr.dk Team Hospital, Psykiatri og Stat: hovedstaden@dsr.dk Team Kommune og Privat: hovedstaden@dsr.dk Team Politik og Kommunikation: hovedstaden@dsr.dk Bogholderi: hov_oekonomi@dsr.dk Kontakt det team, der dækker dit ansættelsesområde, hvis du er ansat i basisstilling. Se oversigt over medarbejderne i de enkelte teams på KONTAKT TIL LEDELSESCENTRET Som ledende sygeplejerske skal du kontakte DSRs Ledelsescenter, tlf , lederforeningen@dsr.dk, hvis du ønsker at tale med en faglig konsulent inden for dit ansættelsesområde KREDSLEDELSE Kredschef Anne Tovborg Teamleder Iben Frödin (sekundærteamet) Teamleder Anne Laulund (primærteamet samt det administrative team) 1813 Vedvarende arbejdspres udfordrer på TEMA: POLITISKE SYGEPLEJERSKER Politisk indflydelse handler også om relationer og tilstedeværelse 14 Hvem skal ellers tage ansvar for vores fag? 16 Sygeplejersker i politik trækker på faglig indsigt 18 MELBOURNE Rapport fra et børnehospital i Melbourne 20 SIKKERHED Dilemma: Mellem selvbestemmelse og tryghed 22 KALENDER Arrangementer i DSR Kreds Hovedstaden 24 Styrk den faglige identitet 24 KREDSFORMANDSKAB Kredsformand Vibeke Westh 1. kredsnæstformand Vibeke Schaltz 2. kredsnæstformand Charlotte Engell Kredsnæstformand Kristina Robins Kredsnæstformand Signe Hagel Andersen Kredsnæstformand Mette Sofie Haulrich Se hjemmesiden for kontaktinformation til kredsformand samt kredsnæstformand SATELLITKONTOR BORNHOLM: Haslevej 50, 3900 Rønne Tlf.: Fax: Telefonåbningstider som i København, se ovenfor. Kontoret er åbent for personlig henvendelse man-tirs og tors kl Andre tidspunkter for personligt møde eller telefondrøftelse kan aftales. Forsidefoto: Kredsformand Vibeke Westh, der også er næstformand i RMU, regionens overordnede samarbejdsudvalg, holder tale ved regionsrådsformand Sophie Hæstorp Andersens velkomstreception i januar. Se tema s Dansk Sygeplejeråd Kreds Hovedstaden er DSR s største lokale kreds. Vi organiserer cirka sygeplejersker i København, Storkøbenhavn, Nordsjælland og på Bornholm. Vi arbejder med sagsbehandling, fag og politik lokalt for at sikre medlemmerne anstændig løn og ordentlige vilkår samt synlighed og indflydelse.

3 LEDER OMKREDS H ET AKTIVT ÅR LIGGER FORUDE 2014 er kun et par måneder gammelt, men det står allerede klart, at året bliver travlt og aktivt for sygeplejersker og for DSR kreds Hovedstaden. Arbejdsmiljøet er presset, der er fokus på effektivitet og optimering af ressourcer på alle områder. Konsekvenserne kan mærkes på sygeplejerskernes arbejdspladser og dermed også i kredsen. Der sker mange forandringer på arbejdspladserne i Region Hovedstaden og i vores kommuner. På akutområdet bliver indførelsen af et enstrenget visiteret system vigtigt at følge ikke mindst betydningen for hverdagen på regionens akutmodtagelser og -klinikker. Allerede har implementeringen af akuttelefonen 1813 givet kraftige dønninger blandt især en række praktiserende læger, og funktionen er for alvor slået igennem hos borgerne, der allerede primo februar havde foretaget næsten opkald til sygeplejerskerne. Kredsen ser frem til at være en del af evalueringsprocessen til august. Der er ikke tvivl om, at de kommunale sundhedstilbud kommer til at fylde mere og mere i det samlede sundhedsvæsen, og at kravene til kommunalt ansatte syge- og sundhedsplejerskers kompetencer øges, ligesom deres opgaver og funktioner udvides. Det skal vi fortsat adressere i kredsen. Forskning, udvikling og uddannelse inden for sygeplejen er også et område, der har stor bevågenhed i DSR kreds Hovedstaden og med rette. Sygeplejersker begynder så småt at blive en mangelvare igen, og den ledighed, vi var vidne til for få år siden, fortoner sig nu. Udviklingen stiller krav til arbejdspladserne om at ruste sig til kampen om medarbejderne, og det handler både om løn, vilkår, arbejdsmiljø, fagligt indhold, mulighed for kompetenceudvikling osv. Det vigtige arbejde for politisk indflydelse og for at sætte fingeraftryk på sundhedspolitiske beslutninger kommer ikke til at fylde mindre i Vi har fået en ny sundhedsminister, som skal lære sundhedsvæsenet at kende. Det vil vi gerne bidrage til. Vi har også udsigt til vigtige overenskomstforhandlinger i 2015, og det er ikke for tidligt at køre os selv i stilling til dem. Velkommen til et meget travlt og meget spændende 2014, hvor det er vigtigt at stå sammen som sygeplejersker, så vi kan løfte udfordringerne for faget, arbejdsmiljøet og vores vilkår med tyngde og gennemslag over for beslutningstagerne! Jeg glæder mig til at arbejde sammen med jer alle om opgaverne! Vibeke Westh Kredsformand

4 4 NYT FRA KREDSEN Formandskabet i Dansk Sygeplejeråd Kreds Hovedstaden frem til november 2015 udgøres af fra venstre 1. kredsnæstformand Vibeke Schaltz, kredsnæstformændene Signe Hagel Andersen, Charlotte Engell, Mette Sofie Haulrich, kredsformand Vibeke Westh og kredsnæstformand Kristina Robins. Fuldtalligt formandskab i arbejdstøjet Efter valget til kredsbestyrelse og formandskab i november måned er det politiske arbejde i kreds Hovedstaden godt i gang igen. Der er allerede sket ændringer i formandskabets sammensætning. Før jul besluttede den netop genvalgte kredsnæstformand Ken Strøm Andersen at nedlægge sit mandat og trække sig fra sin post efter at have været involveret i en beklagelig sag om håndtering af Dansk Sygeplejeråds medlemsdata. Sagen er endeligt afsluttet, og ingen data er i fare. I overensstemmelse med DSRs vedtægter afholdt den nyvalgte kredsbestyrelse næstformandsvalg blandt kredsbestyrelsens valgte medlemmer. Resultatet betød, at Mette Sofie Haulrich indtrådte på den vakante kredsnæstformandspost. Mette Sofie er mangeårig fællestillidsrepræsentant på Nordsjællands Hospital i Hillerød og har stor erfaring med det organisatoriske arbejde i DSR. Signe Hagel Andersen blev for første gang valgt til kredsnæstformand ved valget i november og blev i den forbindelse præsenteret i OmKreds H De seks politisk valgte medlemmer af kredsens formandskab fordelte i januar en lang række udpegede ansvarsområder mellem sig. Læs mere om hvilke områder den enkelte varetager på Her kan du også finde kontaktinformation til formandskabets medlemmer. HUSK: P-mappen skal opdateres Efter at region Hovedstaden er overgået til at være et ansættelsesområde, kan en leder i forbindelse med jobskifte nu søge om at få adgang til den måske kommende medarbejders p-mappe i de sidste faser af et ansættelsesforløb. Hvis du som medarbejder har fået en advarsel eller en påtale i forbindelse med en samtale, hvor referatet stadig ligger i din mappe, er det vigtigt, du selv er opmærksom på, at din leder udarbejder et opfølgningsreferat, som bliver lagt i p-mappen. På den måde er det til hver en tid tydeligt, at sagen er afsluttet, og din situation er blevet normal igen. Hvis du er i tvivl eller har spørgsmål, opfordrer DSR dig til at kontakte din lokale tillidsrepræsentant eller kredskontoret, tlf i åbningstiden.

5 OMKREDS H KREDSBESTYRELSEN på vej mod kongres I november blev de i alt 43 medlemmer af kredsbestyrelsen i kreds Hovedstaden valgt for de kommende to år. Heraf udgør formandskabet seks personer. Omkring en tredjedel er nyvalgte medlemmer, mens de øvrige har siddet i en eller flere perioder tidligere. Mangfoldigheden i faget afspejler sig i kredsbestyrelsens sammensætning, hvor blandt andet undervisere, sundhedsplejen, kandidatstuderende og sygeplejersker i psykiatrien, i kommunerne og på hospitalerne er bredt repræsenteret. Siden valget i november har kredsbestyrelsen været samlet fire gange tre kredsbestyrelsesmøder og dernæst et kombineret seminar og kredsbestyrelsesmøde i januar for at beslutte en bruttoliste af emner og opgaver i den kommende valgperiode. Den første store opgave er forberedelserne op til Dansk Sygeplejeråds ordinære kongres i maj måned på Nyborg Strand på Fyn. Kredsbestyrelserne over hele landet udgør størsteparten af de delegerede på kongressen, som er Dansk Sygeplejeråds øverste myndighed. På kongressen besluttes indsatsområder i de kommende år, ligesom kongressen beslutter Dansk Sygeplejeråds holdninger og kurs på en række områder. Kredsene kan stille forslag til behandling på kongressen. Når kongressen er overstået, beslutter kredsbestyrelsen de fortsatte lokale arbejdsopgaver. Kredsbestyrelsen DSR Kreds Hovedstaden Kredsbestyrelsen på seminar i København januar

6 6 NYT FRA KREDSEN Medlemstilbud: I teatret med rabat Den prisvindende forestilling Kvinde Kend din Krop har tidligere med stor succes været sat op på teatret Mungo Park i Allerød, og i april bliver stykket genopsat på Aveny-T på Frederiksberg Alle i samarbejde med Mungo Park. Læs mere om stykkets indhold på Dansk Sygeplejeråd Kreds Hovedstaden har i samarbejde med arrangørerne lavet et fordelagtigt medlemstilbud. Til forestillingen på Aveny-T lørdag 26. april kl udbyder vi i alt 250 billetter til medlemmer af Dansk Sygeplejeråd. Prisen er 180 kr. pr. billet inkl. et glas boblende cremant. Normal billetpris uden servering er 280 kr. Tilbuddet er baseret på først-til-mølle-princippet og gælder kun forestillingen 26. april. Bestil og betal det ønskede antal billetter allerede nu via Der lægges et billetgebyr på 17 kr. oveni prisen. Du kan dog også reservere billetter via Aveny-T s billetkontor, tlf Reserverede billetter skal afhentes og betales inden for to dage ved personligt fremmøde i åbningstiden. Dansk Sygeplejeråd Kreds Hovedstaden ønsker publikum god fornøjelse. Vi gør opmærksom på, at DSR ikke er praktisk ansvarlig for bestilling, køb eller salg af billetter til forestillingen. Henvendelse skal ske til Aveny-T herom. FTR FANDT FEJL til kr. Fællestillidsrepræsentant Annette Bang fra Gentofte Hospital opdagede ved en gennemgang af et medlems lønseddel, at en bestemt fejl ved beregning af løn gik igen hos alle sygeplejerskerne på afdeling C. Fejlen skete, når sygeplejersker blev kaldt på arbejde i en lang frihedsperiode. Det skal give et mistet fridagstillæg og timebetaling for mistet fridag. Desuden skal man som minimum have seks timers overarbejde, hvis den resterende hviletid i det lange fridøgn er under 35 timer. Disse seks timer havde sygeplejerskerne ikke fået. De skal nemlig tastes manuelt i Silkeborglønsystemet, og det kræver, at den, der taster, har kendskab til denne regel. Ved redaktionens slutning i februar var det ved at blive undersøgt på Gentofte Hospital, om det er en generel fejl, der går igen på flere afdelinger, hvilket er fællestillidsrepræsentantens indtryk. Sygeplejerskerne på afdeling C har fået i alt ca kroner tilbage, efter at Annette fandt fejlen i deres lønberegning. Du kan se en række videoer om arbejdstidsreglerne på kredsens hjemmeside. Her kan du blandt andet blive klogere på beregning af løn ved mistet fridag og tilkald. Se mere på

7 OMKREDS H JOBSKIFTE? Tjek også trivslen Hvis du er i færd med at søge nyt job, opfordrer Kreds Hovedstaden dig til at undersøge trivsel og arbejdsmiljø i forbindelse med jobsamtalen. Der er flere muligheder for at få et billede af arbejdspladsen. Du kan altid kontakte den lokale tillidsrepræsentant, som ofte kan hjælpe dig med den information, du efterspørger. En anden mulighed er at spørge ind til resultater og handlinger på baggrund af trivselsundersøgelser. Netop nu bliver en ny runde trivselsmålinger gennemført på region Hovedstadens arbejdspladser. TrivselOP er et fælles regionalt koncept til måling af trivsel og APV, som i 2011 afløste de lokalt forankrede APV er og trivselsundersøgelser. TrivselOP består af fire dele: Spørgeskema med regionalt og lokalt fokus, en rapport med resultaterne, derefter lokal dialog og prioritering af indsatser samt handleplan og opfølgning. Det overordnede formål med TrivselOP, som gentages hvert tredje år, er at fremme sunde og attraktive arbejdspladser i regionen. Konceptet er udløber af en aftale i overenskomsten. Der gennemføres også trivselsmålinger i kommunerne, men ikke på samme stringente facon.! DSR MENER v/ kredsnæstformand KRISTINA ROBINS Et godt psykisk arbejdsmiljø er en forudsætning for trivsel i arbejdslivet. Derfor er arbejdsmiljøet en vigtig faktor at være opmærksom på, hvis du påtænker eller allerede søger nyt arbejde. Ofte er fokus på løn, vilkår og stillingens indhold, men DSR opfordrer dig til også at undersøge og spørge ind til trivsel og arbejdsmiljø i forbindelse med jobsamtalen. På den måde er du i ansøgningssituationen med til at fremhæve, at arbejdsmiljøet er en del af din beslutning om at sige ja til et nyt job. Det sætter generelt mere fokus på betydningen af, at arbejdspladserne arbejder målrettet med det psykiske og fysiske arbejdsmiljø. Arbejdstilsynet har for nylig givet 10 ud af 53 hospitaler alvorlig påtale for arbejdsmiljøet, så det er vigtigt at være med til at sætte et fælles fokus på opgaven. DSR har for nylig fået udarbejdet rapporten Psykisk arbejdsmiljø blandt sygeplejersker. Perspektiver og anbefalinger fra rapporten, der kan forbedre det psykiske arbejdsmiljø, bliver inddraget i kredsens nye arbejdsmiljøstrategi, som er under udarbejdelse. DSR deltager meget gerne på personalemøder, dialogmøder, MED-møder mv., hvis I er interesserede i at høre mere om rapportens anbefalinger eller ønsker at drøfte netop jeres arbejdsmiljø. Kontaktinformation til kredsen finder du på eller spørg din tillidsrepræsentant.

8 8 KB-VALG Klip fra SLS og DSRs fælles Karrieredag i 2013 DSR rækker ud mod unge og nyuddannede Nyuddannede sygeplejersker vil i de kommende år få brug for, at DSR bevarer sin position som en stærk faglig organisation. Alt tyder nemlig på, at der fortsat vil være et stort behov for at kæmpe benhårdt for sygeplejerskers løn, ansættelsesvilkår og et fag med udviklingsmuligheder. Men en stærk organisation skabes af dens medlemmer og et medlemskab af en faglig organisation er ikke længere en selvfølge for danske unge. Vi skal derfor sikre, at de unge kender til de muligheder og tilbud, der er for sygeplejersker i vores faglige fællesskab. Det er en opgave, Kreds Hovedstaden arbejder med lige nu, blandt andet gennem tre særlige aktiviteter. KARRIEREDAG IGEN Allerede 5. marts afvikler kredsen sammen med de stude - rendes organisation SLS for andet år i træk en event med fokus på nogle af de utroligt mange karrieremuligheder i sygeplejefaget. Karrieredagen på professionshøjskolen Metropol løber af stabelen kl Den er et tilbud til sygeplejestuderende og nyuddannede sygeplejersker om at blive klogere på fagets alsidighed ved at besøge stande, hvor erfarne sygeplejersker repræsenterer deres speciale, funktion osv. Karrieredagen fandt sted første gang i 2013 og var en stor succes. Læs mere om arrangementet på MENTORORDNING FORTSÆTTER Sidste år lancerede DSR et mentorprojekt, hvor 15 erfarne sygeplejersker har taget 13 nyuddannede sygeplejersker under vingerne i et års tid. Formålet at give de nye sygeplejersker individuel sparring om udfordringer og muligheder i det nye arbejdsliv og trække på den viden og indsigt, mentorerne kan tilbyde. I slutningen af 2014 starter et nyt forløb, og derfor søger DSR allerede nu efter interesserede mentorer og mentees. Kredsen inviterer til et uforpligtende orienteringsmøde til oktober. Endelig dato meldes ud senere. Del gerne informationen med en kollega, som kunne have glæde af ordningen. Læs mere om indhold, ansøgning og informationsmøder på TELEFONPROJEKT PÅ VEJ Kreds Hovedstaden undersøger, om et telefonopkald fra DSR til nyuddannede er velegnet til at sikre, at de får kendskab til deres muligheder for at få støtte og rådgivning af DSR i deres nye arbejdsliv. Som et forsøg giver vi medlemstilbuddet til ca. halvdelen af de sygeplejersker, som netop er dimitteret i januar.! DSR MENER I DSR hører vi de nyuddannede fortælle, hvordan overgangen fra studerende til nyuddannet sygeplejerske kan være vanskelig. Når de nyuddannede skal omsætte uddannelsen til et nyt stort ansvar og samtidig håndtere de faglige udfordringer og muligheder, der er, opleves det på en gang spændende og krævende. Dertil kommer ændrede og ofte skiftende arbejdstider, som skal balanceres med et aktivt privatliv. Et medlemskab af DSR skal helst opleves som værdifuldt, vedkommende og tilgængeligt. I en presset hverdag er det særdeles vigtigt, at vi møder vores medlemmer, der hvor de er og har brug for det. Derfor arbejder vi målrettet for, at især de nyuddannede oplever, at opbakning og støtte og fællesskab har værdi nu og videre frem i arbejdslivet som sygeplejerske. v/ kredsnæstformand CHARLOTTE ENGELL

9 OMKREDS H KLIP UD OG GEM (Næsten) Alt om sårbehandling Fra december til og med februar har kredsen afholdt tre éndagskurser i sårbehandling med afdelingssygeplejerske Britta Østergaard Melby fra Videnscenter for Sårheling på Bispebjerg Hospital. De har været meget populære med lange ventelister til hvert kursus. Kredsen vil formentlig udbyde kurserne igen i efteråret I mellemtiden håber vi, at interesserede læsere vil have gavn af Brittas lille guide til (næsten) alt om sårbehandling. KEND ÅRSAGEN TIL SÅRET (DIAGNOSEN) FJERN ELLER REDUCER ÅRSAGEN VURDER SÅRSEKRETION Sparsom Middel Kraftig Farve Lugt ER DER NEKROSER? Hvis ja så skal de fjernes ER DER TEGN PÅ INFEKTION? Hvis ja overvej at få en ordination af antibiotika ER DER BEHOV FOR KOMPRESSION? (OBS: Det er en lægeordination) Tjek: Er der er puls i foden? Tjek: Er der ødemer? VALG AF SÅRPRODUKT Tør sårbehandling altid ved Transplantater Cikatriser efter operation Tørre nekroser (hvis minus puls) Fugtig sårbehandling alle kroniske sår Lær jeres produkt(er) at kende SE PATIENTEN BAG SÅRET Smerter, ernæring, almen tilstand, egenomsorgsevne osv.

10 10 TILBAGEBLIK Der var en meget livlig faglig debat på videnscafé om kost og dysfagi den 21. januar i Kreds Hovedstaden. Kost og dysfagi Alle sygeplejersker møder patienter med en eller anden form for besvær med at spise. Der er utrolig mange forhold, der kan spille ind for patienterne, når der er problemer med at spise. Samtidig er det helt essentielt for at komme sig efter sygdom, at man kan spise og få energi til helingsprocessen. Sygeplejen spiller en stor rolle her. Det blev da også til en meget livlig, faglig diskussion på kredsens videnscafé 21. januar blandt de ca. 35 engagerede sygeplejersker, som deltog. Fokus var på dysfagi og den retningslinje, som oplægsholderen, sygeplejerske og forsker Ingrid Poulsen har været med til at udarbejde. Som så mange andre, der udarbejder kliniske retningslinjer, oplevede Ingrid og kollegerne, at der ikke er særlig meget evidens på området. Det, der kunne konkluderes, og som var nyt for deltagerne på videnscaféen, er, at det at sikre den rette siddestilling for patienten er vigtigere end konsistensen af maden. Og at tynde væsker i forbindelse med brug af den såkaldte Chin Down manøvre er første valg frem for modificeret væske, når det drejer sig om kronisk dysfagi. Måske er der brug for mere viden på din arbejdsplads om dette emne? Professionshøjskolen Metropol har et kursus i Facial Oral Tract Therapy (F.O.T.T. ). Få mere at vide på skolens hjemmeside søg på FOTT. Den kliniske retningslinje kan findes på Dysfagi konklusioner fra den kliniske retningslinje At sikre patienten en god position er afgørende for, at maden kan synkes og dermed komme til at virke Området er præget af manglende evidens At vi ikke har fundet evidens, betyder ikke, at det vi gør, ikke virker Mens vi venter på evidens: Brug erfaringer og sund fornuft Inddrag patienter og evt. pårørende! Det giver utroligt stor glæde og energi at være i selskab med sygeplejersker, der kaster sig ind i faglige drøftelser. Det konstaterede jeg endnu engang 21. januar, da kredsens videnscafé om kost og dysfagi var slut. Den nysgerrighed og iver, jeg oplever til videnscaféerne, gør mig både glad og stolt over at være en del af sygeplejerskernes fællesskab. I Kreds Hovedstaden prioriterer vi de faglige arrangementer højt, netop fordi vi som sygeplejerskernes fagforening gerne vil være med til at gøde jorden for flere faglige fællesskaber mellem sygeplejersker. Jeg mener, det er vigtigt for arbejdsglæden og fagets udvikling, at vi dyrker de fællesskaber, hvor vi kan komme til det. Fællesskaberne findes forhåbentlig på arbejdspladsen og findes i hvert fald i de Faglige Sammenslutninger under DSR. De findes altså også i Kreds Hovedstaden, hvor vi arbejder med at samle sygeplejerskerne omkring faget på flere måder: Videnscaféer med ny viden om generelle sygeplejefaglige temaer. Kurser, hvor dygtige specialister underviser andre sygeplejersker. Målgruppespecifikke arrangementer, hvor blandt andet sygeplejersker fra plejecentre, psykiatriske sygeplejersker, sygeplejersker, der forsker eller konsultationssygeplejersker mødes om deres særlige faglige vinkel. Vi vil hele tiden gerne udvikle fællesskaberne og har brug for dine ideer og synspunkter. Kom og vær med. Det giver god energi. DSR MENER v/ kredsnæstformand VIBEKE SCHALTZ

11 OMKREDS H årige Nanna Susanne Mørch er stadig medlem af DSR efter et langt liv i sygeplejen. 70-års jubilar med til fest Da Kreds Hovedstaden i november endnu en gang inviterede kredsens jubilarer til en festlig komsammen, var det en sjælden glæde at byde 95-årige Nanna Susanne Mørch velkommen. Hun kunne nemlig fejre sit 70-års jubilæum som sygeplejerske og bar med stolthed nålen synlig på blusen. Jubilaren blev født i året, hvor 1. verdenskrig sluttede og uddannet operationssygeplejerske i Thisted under 2. verdenskrig, nærmere bestemt Arbejdslivet førte hende vidt omkring, men hun arbejdede i mange år som operationssygeplejerske på Bispebjerg Hospital, som stadig har en særlig plads i hjertet. Indtil sin pensionering var Nanna Mørch gennem en årrække leder af Sterilcentralen på Glostrup Hospital. Nanna Mørch bor alene i egen lejlighed, laver selv mad og kunne godt bruge lidt mere tid i sin hverdag. - Jeg læser bøger og løser kryds og tværs. Og jeg læser altid med interesse tidsskriftet. Så tænker jeg ofte på, om jeg mon kunne klare at arbejde som sygeplejerske i dag. Det er jo ikke som i gamle dage mere. Jeg synes jo blandt andet, at patienterne er indlagt alt for kort tid på hospitalet nu om stunder, siger jubilaren eftertænksomt. Kreds Hovedstaden inviterer hvert kvartal sygeplejersker med 25, 40, 50, 60 og 70 års jubilæum fra autorisationsdatoen til en festlig markering i kredsens lokaler ved Nørre - port. Alle jubilarer modtager en trykt invitation direkte i postkassen. Interesseret i forskning? Ca. 30 sygeplejersker, der har en akademisk uddannelse som overbygning på sygeplejerskeuddannelsen, mødte 22. januar op i kredsen til en aften i forskningens tegn. Næstformand i Dansk Sygeplejeråd Dorte Steenberg diskuterede DSR s forskningsudspil med deltagerne. Et af temaerne i udspillet er, at DSR medvirker til at etablere netværk, hvilket aftenens møde var en start på. Blandt de øvrige temaer er det at få synlige karriereveje og højere løn for sygeplejersker, der forsker samt flere midler til den type af forskning, som sygeplejersker deltager i. Desuden var Region Hovedstadens Videnscenter for Innovation og Forskning (VIF) inviteret. Her fortalte Anne Dorthe Suderbo og Bette Anthonisen om VIFs muligheder for at yde økonomisk støtte og vejledning. Hermed videregiver kredsen deres opfordring til at kontakte VIF, som meget gerne vil bruges til at hjælpe sygeplejersker og andre, der forsker. Kredsen fik flere gode forslag til, hvordan vi kan gå videre i arbejdet med at samle og støtte sygeplejersker, som forsker eller gerne vil i gang med at forske. Forhandlingsteknik for konsultationssygeplejersker Sygeplejersker i lægepraksis arbejder ofte på små arbejdspladser og har en meget tæt relation i hverdagen til den, de skal forhandle løn med den praktiserende læge. Det giver nogle særlige udfordringer i forhandlingssituationen. Næsten fyrre konsultationssygeplejersker mødte op til kredsens arrangement 20. januar. Her gav faglige konsulenter fra Kreds Hovedstaden deltagerne inspiration til at håndtere denne særlige forhandlingssituation. Tilmeld dig kredsens nyhedsmail og få besked om det næste arrangement for konsultationssygeplejersker. Det gør du ved at klikke dig ind på vælge Min side og indstille dine præferencer til at modtage mails fra Kreds Hovedstaden.

12 Vedvarende arbejdspres udfordrer på 1813 Akuttelefonen 1813 har haft en vanskelig start. Godt 100 sygeplejersker er nu ansat til at besvare de mange opkald, der blot bliver flere og flere. Engagementet holder, men arbejdspresset slider på medarbejderne. Mange danskere har tilsyneladende taget budskabet om at ringe til 1813 til sig. I hvert fald kan man konstatere, at antallet af opkald, især i weekenden, kun går en vej: Opad. Med lange vente tider til følge. I uge 6 havde vi flere opkald end på en vanlig uge. Generelt er især lørdag og søndag ekstremt travle, siger Lone Lundberg, der er tillidsrepræsentant for sygeplejerskerne på 1813 og 112. SAVNER REFLEKSIONSTID Sygeplejerskerne tager mange ekstravagter og prøver at hænge på. Region Hovedstaden har stillet politikerne i udsigt, at de lovede servicemål skal være opfyldt primo april: 90 pct. af opkaldene besvares inden for tre minutter og samtlige opkald inden for 10 minutter. - Selvfølgelig føler medarbejderne sig pressede. Ikke i forhold til opgaven, men af det konstante fokus på at nå servicemålene, af at skulle lære kompliceret teknik godt at kende, og af at tage rigtig mange ekstravagter. Og så har den massive medieopmærksomhed også betydning. Vi har undret os over ikke mindst mange lægers reaktioner, og hvordan skytset er blevet rettet mod vores kompetencer. Heldigvis ser det ud til at aftage nu, siger Lone Lundberg. En stor udfordring ved de lange køer og det konstante

13 OMKREDS H Tillidsrepræsentant Lone Lundberg i de store lokaler i Ballerup, hvor medarbejderne på akuttelefonen 1813 og alarmnummeret 112 fysisk er placeret. På kredsens store temaside om 1813 kan du få mere at vide om baggrunden for akuttelefonen, om sygeplejerskernes opgaver og om visitering. Se arbejdspres på jobbet er, at sygeplejerskerne mangler tid til refleksion. - Refleksion er en vigtig del af læringen og erfaringen. De får mange oplevelser ind, og selvom sygeplejerskerne har mange års erfaring, kommer de ikke alle direkte fra akutte specialer. Travlheden gør, at det i hvert fald i weekenden er svært at nå at sparre med kollegerne. Heldigvis er der mere tid på hverdage, konstaterer Lone Lundberg. ARBEJDET KRÆVER PAUSER På et DSR-medlemsmøde på 1813 i januar var regionsdirektør Hjalte Aaberg til stede for at møde sygeplejerskerne, som var glade for at få lejlighed til at lufte frustrationen over især det daglige arbejdspres. - Det er svært at nå at holde de helt nødvendige pauser fra skærmen og hvile hoved og øjne. Arbejdet på 1813 er i praksis meget monotont. Selvom fagligheden kommer rigeligt i spil, sidder du fysisk ved skærmen med et headset i øret og er på hele tiden. Det duer ikke uden pauser, forklarer tillidsrepræsentanten. Kredsen følger opgaveløsningen og udviklingen på 1813 meget tæt og er i løbende dialog med tillidsvalgte og ledelse. - Vi er selvfølgelig meget opmærksomme på arbejdsmiljøet og arbejdspresset. Sygeplejerskerne på 1813 yder en enorm indsats, og regionen skal sikre, at de får ordentlige forhold at løse deres opgave under, understreger kredsformand Vibeke Westh. Det er svært at nå at holde de helt nødvendige pauser fra skærmen og hvile hoved og øjne VIDEN FØR ÆNDRINGER - På den længere bane afventer vi august, hvor 1813 skal evalueres. Så er der gået så lang tid, at det er muligt at vurdere noget som helst på en fornuftig baggrund. Her må man f.eks. overveje, om servicemålene reelt er realistiske. Noget tyder på, at regionen med 1813 også har fået fat i rigtig mange borgere, som ikke tidligere kontaktede sundhedsvæsenet eller i hvert fald lægevagten, påpeger kredsformand Vibeke Westh. - Der er sandsynligvis hverken flere eller færre syge eller tilskadekomne borgere, bare fordi strukturen er ændret. Derfor er der brug for at afvente evalueringen og se nærmere på, hvad borgerne henvender sig om, og om det giver anledning til ændringer i konceptet, siger Vibeke Westh og understreger, at DSR stadig bakker op om 1813 og indførelsen af et enstrenget, visiteret akutsystem i regionen. DSR er også med i evalueringsprocessen. - Vi ser også gerne, at regionen og de praktiserende læger snart får etableret et godt samarbejde i den nye struktur. Sygeplejersker og læger arbejder jo glimrende sammen i hverdagen, både på akutområdet og alle andre steder. Men nytænkning kræver, at alle vil det, slutter kredsformanden.

14 14 TEMA: POLITISKE SYGEPLEJERSKER Politisk indflydelse handler også om relationer og tilstedeværelse Effekten af politisk arbejde kan være svær at synliggøre, fordi der ofte går lang tid fra ide til resultat. Og en række beslutninger, der påvirker DSRs medlemmer fagligt og personligt, træffes i fora, hvor DSR ikke sidder direkte med ved bordet, f.eks. regionsråd og kommunalbestyrelser. Derfor handler politisk indflydelse for kredsformand Vibeke Westh om at påvirke dem, der sidder der, til at tage beslutninger, som gavner sygeplejersker og sygeplejefaget. Det medlemsvalgte politiske formandskab i Dansk Sygeplejeråd Kreds Hovedstaden arbejder med interessevaretagelse. Det indebærer blandt andet masser af møder i de råd, nævn og udvalg, hvor DSR er repræsenteret. Den løbende eksterne dialog med folkevalgte politikere og ansatte embedsmænd på sygeplejerskers arbejdspladser, i region og kommuner kræver grundig forberedelse. Det er også nødvendigt at have tæt kontakt og sparring internt med DSRs tillidsvalgte, kredsbestyrelsen og den øvrige organisation for at sikre fælles fodslag. På det personlige plan kræver politisk og faglig interessevaretagelse, at den enkelte DSR-politiker har evnen til at netværke, stille spørgsmål, holde fast og tænke på tværs af fag og strukturer. 6 Reception for den nytiltrådte formand for Region Hovedstaden, Sophie Hæstorp Andersen. Vibeke Westh holdt tale i sin egenskab af næstformand i RMU, regionens overordnede MED-udvalg og dermed repræsentant for godt medarbejdere i Region Hovedstaden. 7 Medlemsmøde på kredskontoret på Bornholm, hvor DSR-formand Grete Christensen og Vibeke Westh havde en god dialog med de knapt 20 fremmødte bornholmske medlemmer. RELATIONER OG INDFLYDELSE For kredsformand Vibeke Westh er det i høj grad også et meget bredt netværk og det at være til stede på rette tid og sted, der skaber mulighed for politisk at påvirke sundhedspolitikken, sætte fingeraftryk på budgetter i region og kommuner og især brede kendskabet til sundhedsvæsenets organisering og sygeplejerskernes kompetencer og holdninger ud blandt beslutningstagerne. Hun benytter sig f.eks. målrettet og flittigt af de sociale medier til at dele viden og holdninger. OmKreds H bringer udvalgte klip fra kredsformandens travle kalender fra januar 2014 for at illustrere spændvidden i det politiske arbejde. 11 Tilbragte lørdag eftermiddag sammen med medar bejdere og ledelse på akuttelefonen 1813 i Ballerup for at forstå processer, overvære opkald og lære mere om arbejdsopgaverne i praksis.

15 OMKREDS H Formandskabsmøde i kreds Hovedstaden for at drøfte strategiske indsatsområder frem til Reception på Københavns Rådhus for den nytiltrådte børne- og ungeborgmester i Københavns kommune, Pia Allerslev fra Venstre. 20 Paneldeltager i konference om sikkerhed i socialpsykiatrien, arrangeret af FOA og Københavns kommune Medietravlhed med deltagelse i chikaneopkald til akuttelefonen blandt andet studiedebat i Radio 24/7 og interview i TV2 News omkring 21 sektorovergange mv. Møde med journalist fra det norske Sykepleierforbund om effekterne af kommunalreformen fra 2006 i forhold til sammenhæng, 15 Den årlige konference for regionsbestyrelserne i FTF i Middelfart i sin egenskab af næstformand for FTF Region Hovedstaden. 21 Overværelse af ekstraordinært regionsrådsmøde med blandt andet 1813 og styrelsesvedtægten for Region Hovedstaden på dagsordenen. 16 Nytårskur med den samlede Borgerrepræsentation, Københavns kommune. 22 RMU-møde med efterfølgende møde i Personale- Politisk Arbejdsgruppe. 17 Emblemoverrækkelse til de nyuddannede sygeplejersker på deres dimissionsdag fra Diakonissestiftelsen Kredsbestyrelsesseminar med nyvalgt kredsbestyrelse samt kongresforberedelse og kredsbestyrelsesmøde.

16 16 TEMA: POLITISKE SYGEPLEJERSKER Hvem skal ellers tage ansvar for vores fag hvis ikke sygeplejerskerne selv? Sådan tænker Sara Lindberg Borg, og derfor kan hun ikke lade være med at engagere sig i fagpolitik. Sara Lindberg Borg er 29 år og har været sygeplejerske siden Hun har fungeret som tillidsrepræsentant i Helsingør kommune i to år og brænder for at have indflydelse på den kommunale sygepleje. - Det duer ikke for mig at stå og brokke mig i et hjørne. Det er der ingen energi i, siger Sara Lindberg Borg, der har været tillidsrepræsentant for sygeplejerskerne i Helsingør kommune siden januar Det er os sygeplejersker, der kender faget og mærker konse kvenserne af samfundsudviklingen. Vi har ansvar for, at vores synsvinkel og oplevelser bliver hørt både hos ledere og politikere. Så hvis man ikke som sygeplejerske vil være med til at påvirke beslutningerne, så må man holde op med at brokke sig. Så kontant formulerer Sara sig, når det gælder om at tage ansvar for at have en god arbejdsplads med gode vilkår for at udøve faget. - Der sker så meget i omverdenen, som påvirker sygeplejen og sygeplejerskerne i kommunerne i øjeblikket, siger Sara. - Opgaverne flytter ud til os i kommunerne, fordi borgerne udskrives hurtigt og egentlig ikke er raske eller færdigbehandlede, når de kommer hjem. Jeg vil være med til at sætte præg på, hvordan vi skal geares til den udvikling og hvilken rolle, vi skal have som sygeplejerske, når det nu er sådan, det forholder sig. Det kræver, at man kommer tæt på beslutningstagerne. DER ER MULIGHED FOR INDFLYDELSE Sara har i rollen som tillidsrepræsentant været med i arbejdspladsens samarbejdsudvalg (A-MED) og oplever, at der rent faktisk er lydhørhed for de gode argumenter og dermed mulighed for at få indflydelse. - Jeg forsøger at argumentere både fagligt og sagligt, siger Sara. - Og det virker. Der er interesse og respekt, når jeg som sygeplejerske kan argumentere med udgangspunkt i borgerens behov for sygepleje og reelt se på, hvilke kompetencer, der er brug for for at opfylde behovene.

17 OMKREDS H Sara oplever, at mange sygeplejersker ikke har lyst og overskud til at påtage sig rollen og ansvaret for arbejdspladsens ve og vel. Der er for de fleste rigeligt i den helt almindelige hverdag og udfordringerne i den. Mange giver ifølge Sara udtryk for, at det alligevel ikke nytter. - Men min oplevelse er altså, at det nytter. Og jeg synes, det kommer lidt med faget og vores rolle i samfundet, at vi er nødt til at påtage os ansvaret. Den tillid, vi nyder godt af hos borgerne og hos politikerne, skal der holdes fast i. Og det kan vi kun, hvis vi følger med rent fagligt og byder ind med vores faglige indsigt og med vores ideer til løsninger, forklarer Sara. Hun er sikker på, at hun nyder opbakning fra kollegerne, som er glade for, at hun vil påtage sig opgaven, og de kan blive fri. Man skal helt sikkert have hård hud som tillidsrepræsentant HVIS ER TILLIDSREPRÆSENTANTEN? Sara oplever, at hun som tillidsrepræsentant kommer til at have en rolle midt mellem ledelsen og kollegerne, og at nogle få kolleger stiller spørgsmålstegn ved, hvilken side hun egentlig er på. - Jeg får som tillidsrepræsentant indsigt i de økonomiske og de politiske rammer for arbejdspladsen, forklarer Sara. - Jeg oplever, at de fleste ledere i høj grad er med på sygeplejerskernes opfattelse af tingene, men det er jo ikke alt, der kan lade sig gøre. Når jeg skal formidle overvejelser og beslutninger til kollegerne, kan det for nogle kolleger se ud som om, jeg er lederens mand m/k. Men jeg er selvfølgelig repræsentant for sygeplejerskerne og for deres synspunkter, siger Sara og tilføjer: - Men man skal helt sikkert have lidt hård hud som tillidsrepræsentant, for der er altid mange meninger om det, man gør og ikke gør, smiler Sara. Hun mener selv, at hun har en god evne til at sortere i kritikken og lade det passere, som det ikke er konstruktivt at forholde sig til. Tillidsrepræsentanten repræsenterer også Dansk Sygeplejeråd på arbejdspladsen, og det er DSR, som gennem uddannelse, sparring og netværk med andre tillidsrepræsentanter støtter tillidsrepræsentanterne til at kunne udføre deres hverv på arbejdspladsen. - Jeg tror mine kolleger først og fremmest ser mig som en kollega og repræsentant for dem og ikke rigtig skænker DSR en tanke i forbindelse med mit hverv, siger Sara. - Og det har selvfølgelig også noget at gøre med, hvordan jeg selv bringer DSR på banen på min arbejdsplads. Men der er helt klart mest lydhørhed hos kollegerne over for de meget arbejdspladsnære forhold som tjenestetidsplaner, kompetenceudvikling, arbejdsdeling osv. De større sundhedspolitiske dagsordener.. ja, det er nok mest mig, der ser en sammenhæng mellem dem og vores egen lille arbejdsplads. SARA PÅ VEJ VIDERE Sara har netop som interviewet finder sted fået nyt job i en anden kommune, og selvom hun blev valgt som fællestillidsrepræsentant i Helsingør i foråret 2013, så er hun ikke nået at komme i gang med det hverv i Helsingør. - Jeg vil helt sikkert gerne være tillidsrepræsentant på min nye arbejdsplads, når det kan lade sige gøre, og hvis kollegerne ellers vil have mig, fortæller Sara, som slet ikke er færdig med fagpolitik. - Jeg kan da heller ikke afvise, at jeg en dag engagerer mig i andre politiske sammenhænge, siger Sara. - Men jeg tror nok, at jeg på sigt vil komme til at savne kontakten med borgerne, så lige nu kan jeg ikke forestille mig et arbejdsliv som politiker.! DSR MENER I DSR anser vi tillidsrepræsentanter (TR) og fællestillidsrepræsentanter (FTR) som helt centrale aktører, også i forhold til faglig udvikling. v/ kredsnæstformand METTE SOFIE HAULRICH Kommunerne oplever i øjeblikket en rivende udvikling med flere og mere komplekse sygeplejeopgaver, som kalder på kompetenceudvikling og nye organiseringsformer. Ledelsen har gennem et tæt samarbejde med TR/FTR mulighed for at få faglige input og viden fra det konkrete arbejde med borgere/patienter. Den fælles sparring kan være med til at udvikle og løfte kvaliteten på den enkelte arbejdsplads. Organisatorisk uddannelse ruster også TR/FTR tl at gå konstruktivt ind i drøftelser omkring organisatoriske ændringer, som kan være med til at kvalificere ledernes beslutninger i udviklingen af fremtidens sundhedsvæsen. Vi vil gerne have flere TR og FTR, så sidder du med ønsket om indflydelse i forhold til sygeplejens fremtid på din arbejdsplads, er du altid velkommen til at kontakte kredsen.

18 18 TEMA: POLITISKE SYGEPLEJERSKER Sygeplejersker i politik trækker på faglig indsigt 17 sygeplejersker blev i november ny- eller genvalgt til regionsråd og kommunalbestyrelser i kredsens område. OmKreds H har spurgt tre af dem om, hvilken betydning deres faglige baggrund har for deres politiske arbejde og engagement. Ved kommunal- og regionsvalget i november 2013 blev i alt 14 sygeplejersker valgt ind i kommunalbestyrelser i Region Hovedstaden, og fire sygeplejersker blev valgt ind i regionsrådet. En af sygeplejerskerne sidder dog både i en kommunalbestyrelse og i regionsrådet, og i kommunalbestyrelsen i Glostrup blev hele tre sygeplejersker valgt ind. De mange politisk aktive sygeplejersker repræsenterer i alt seks partier i både rød og blå blok, men der er en meget klar overvægt af sygeplejersker, som er valgt ind for især Socialdemokraterne og partier til venstre derfor. Kredsen tager forbehold for, at der kan være yderligere kommunal politikere med sygeplejefaglig baggrund, som vi ikke er bekendt med. LEILA LINDÉN Leila Lindén har siddet i regionsrådet i Region Hovedstaden uafbrudt siden regionernes etablering i Desuden var hun i perioden medlem af kommunalbestyrelsen og formand for socialudvalget i Bornholms regionskommune. Hun sidder i forretningsudvalget og i sundhedsudvalget. Leila Lindén har tidligere været sygeplejedirektør på Rigs hospi talet og sundhedsdirektør på Bornholm. SUSANNE B. JØRGENSEN Susanne B. Jørgensen blev i november 2013 valgt til byrådet i Frederikssund kommune for første gang. Hun er næstformand for Velfærdsudvalget og medlem af Uddannelsesudvalget og arbejder til daglig som plejecenterleder. LISE MÜLLER Lise Müller har siddet i regionsrådet i Region Hovedstaden siden 2009 og var i sidste periode næstformand for rådet. Hun sidder i dag i forretningsudvalget og i IT- og afbureaukratiseringsudvalget. Lise Müller er sygeplejerske på Rigshospitalet. Udvalg under Regionsrådet KKR Hovedstaden Kommunekontaktrådet Hovedstaden er et af de fem regionale led i KL s struktur. Rådet koordinerer samarbejdet og den fælles regionalpolitiske indsats i de 29 kommuner i Region Hovedstaden. Albertslunds borgmester Steen Christiansen er formand for KKR Hoved staden. Glostrups borgmester John Engelhardt er næstformand. Forretningsudvalget Sundhedsudvalget Psykiatriudvalget Tværsektorielt udvalg Erhvervs- og vækstudvalget Miljø- og trafikudvalget IT- og afbureaukratiseringsudvalget Kræftudvalget

19 OMKREDS H Har din sygeplejefaglige baggrund og dit kendskab til sundhedsvæsenet betydning for dit politiske engagement? Leila Lindén: Ja, naturligvis. Som sygeplejerske oplever man jo alle sider af vores samfund. Ser ulighed i sundhed og hvordan mennesker med god uddannelse og gode livsvilkår er langt sundere og lever længere end folk med ingen uddannelse. Jeg er optaget af, at der skal være fri og lige adgang til alle til sundhedsvæsenets ydelser for os alle, uanset hvem og hvad vi er eller hvor vi bor. Som sygeplejerske lærer man at omgås alle mennesker, at samarbejde, at tage ansvar og at engagere sig, alt sammen noget, der er væsentligt i politik. Jeg vil nu også sige, at min barndom, skolegang og opvækst også i høj grad har påvirket mit politiske engagement. Susanne B. Jørgensen: Det er uden tvivl en medvirkende faktor. Lighed i sundhed er en af mine mærkesager. Mit kendskab til hvordan sundhedsvæsenet fungerer, sammenholdt med kendskabet til hvordan mennesker lever og har forskellige vilkår og muligheder, gør, at det er et område, hvor jeg synes, jeg kan gøre en forskel. Jeg har taget en Master i Health Management, som også har stor betydning for mit engagement både arbejdsmæssigt og politisk. Lise Müller: Ja. Jeg bruger i høj grad min sygeplejefaglige baggrund og mit kendskab til sundhedsvæsnet i mit politiske arbejde. Det handler om sundhedsvæsnets organisation, travlheden, problemer med IT, overbelægning og de konkrete udfordringer, der kan være ift. samarbejde på tværs og til forandringer internt i sundhedsvæsnet. Mit parti har f.eks. taget initiativ til at få nedsat et IT- og afbureaukratiseringsudvalg. Det har vi gjort netop fordi, jeg med baggrund i min viden fra mit arbejde som sygeplejerske ved, hvor stor betydning IT har i dagligdagen, samt hvor stor en omvæltning den kommende Sundhedsplatform bliver. Udvalget skal også beskæftige sig med den store mængde dokumentation, dobbelt-registrering og bureaukrati, som tager meget tid fra personalet. Trækker du på din sygeplejefaglige viden og indsigt i dit politiske arbejde, f.eks. i dialogen med partifæller i andre udvalg etc.? Leila Lindén: Ja bestemt. Den viden og erfaring, jeg har fra mit livslange arbejde i syge-sundhedsvæsenet, bruger jeg naturligvis i mit politiske arbejde. Bidrager med det, jeg virkelig ved noget om, og som jeg kender indefra. Men man skal også passe på, at man ikke tror, at man har svaret på alt og ved alt. Man skal altid lytte til andres oplevelser og erfaringer. Men jeg opfatter min uddannelse, mit arbejde og mine erfaringer som en fantastisk ballast, når det gælder det politiske arbejde i regionen og i kommunalbestyrelsen. Susanne B. Jørgensen: Det gør jeg. Trivsel, sundhed og forebyggelse er alle eksempler på vigtige faktorer, der efter min mening bør indtænkes i de allerfleste beslutninger. Både når vi taler trafik, skoler, daginstitutioner, kultur, fritid, erhvervsliv osv. Lise Müller: Det er klart, at jeg kender flere begreber fra sundhedsvæsnet og ved mere om, hvordan det fungerer i praksis end mange af mine kolleger gør. Jeg kan sagtens bruge konkrete ting fra min hverdag. Men hospitaler er også forskellige, og derfor er det vigtigt for mig at huske på, at min oplevelse kun er een af mange. Jeg prøver faktisk også ikke kun at tale sygeplejerskernes sag, jeg synes det vil være utroværdigt, hvis jeg bare altid fremfører sygeplejerskerne. Jeg prøver at bevare udgangspunktet hvad er godt for patienterne - og i det lys, hvad skal så være bedre for personalet?. Det er f.eks. helt klart for mig, at afbureaukratisering og bedre fysiske rammer er nødvendigt for at skabe bedre arbejdsmiljø og derigennem bedre kvalitet. Tilstræber du politisk at beskæftige dig med områder, hvor du kan bruge din viden og dit kendskab til sundhedsvæsen, patient og borger eller måske lige omvendt? Leila Lindén: Naturligvis betyder det noget, og det vil da være dumt ikke at bruge den viden, man har, og som man kan bidrage med. Jeg har arbejdet mange år som leder, og også det bruger jeg også i rigt mål i politik. For også der er der brug for mennesker med lederuddannelse og ledererfaring. At have lært noget gennem sit liv og sit arbejde, det er erfaringer, som jeg mener, enhver politiker bør have med sig i det politiske arbejde. Susanne B. Jørgensen: Jeg er kommet i Uddannelsesudvalget, som omhandler børn og unge, og ligeledes i Velfærdsudvalget, som handler om ældre og socialområdet. Kendskabet til sundhedsvæsnet kan bruges i begge udvalg, men særligt i Velfærdsudvalget er det meget relevant at arbejde med forebyggelse af indlæggelser og en lang række forebyggende tiltag i det hele taget. Vi har også et Sundhedsudvalg, hvor jeg på gruppemøder og i byrådssalen vil kunne bidrage. Lise Müller: Jeg stillede op, fordi jeg ønskede at skabe bedre kvalitet, bedre arbejdsgange og mindre ulighed i sundhed. Derfor beskæftiger jeg mig mest med sundhedsvæsnet.

20 20 SUNDHEDSPLEJERSKER I AUSTRALIEN Rapport fra et børnehospital i Melbourne Af sundhedsplejerskerne Suzanne Agerholm (Albertslund kommune), Liselotte Windsløv (Ishøj kommune) og Annette Poulsen (Sundhedsstyrelsen) I forbindelse med den internationale sygeplejekongres ICN 2013 i Melbourne, Australien var vi tre sundhedsplejersker, der var så heldige at komme på studiebesøg på Royal Childrens Hospital et helt nyt og anderledes børnehospital bygget i Det var exceptionelt flot og var overalt indrettet med udgangspunkt i de børn, som er hospitalets patienter. Hospitalet er indrettet med en fløj til ambulatorier og en anden fløj til sengeafdelinger, hvor hver afdeling har egen etage. En del af behandlingen foregår via telemedicin. Der er store geografiske afstande i Australien, og derfor er telemedicin meget anvendt. Sygeplejerskerne på Royal Childrens Hospital er glade for de telemedicinske muligheder, fordi alternativet før telemedicinen ofte var ingen behandling. Her er vi os tre sundhedsplejersker fra venstre Liselotte Windsløv, Suzanne Agerholm og Annette Poulsen. Den dag, vi var på besøg på hospitalet, var en patient blevet fløjet med Royal Flying Doctors til hospitalet. De flyvende læger var vist lige så imponeret af os, som vi var af dem.

21 OMKREDS H I forhallen var der børnevenlig kunst, som børnene måtte pille ved. Der var et stort akvarium med fisk og hajer. Hospitalet havde et lækkert cafeteria med stort hjemmelavet udvalg udi mad og kager og en stor kiosk. Når familierne skulle indlægges, ventede deres kontaktsygeplejerske på dem i forhallen, så de sammen kunne gå til afdelingen. Her er elevatoren, som også var udsmykket. Når familierne går videre derfra, møder de indgangen til afdelingerne med flotte tegninger, som tog udgangspunkt i den australske flora og fauna. Der var kun enestuer med eget badeværelse, pårørendeseng, køleskab og værdiboks rigtig gode muligheder for overnatning. Desuden var der rummelige og lyse legerum her ses det for de mindre børn. Sekretæren sidder ved indgangen til sengeafsnittet, som er let at finde og helt i niveau med forældre og børn. Også personalerummet er trukket ind i afdelingen og fungerer som omdrejningspunkt. Ideologien er, at det skal være let at komme til personalet. Det skaber tryghed for forældrene. I venterummet i ambulatorierne var der blandt andet et stort bur med en lemur.