Uddannelsesporten på Bornholm

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Uddannelsesporten på Bornholm"

Transkript

1 August 2013 LÆRINGSPAPIR Uddannelsesporten på Bornholm

2 INDHOLD Kort om projektet 3 Hvad er udviklet og afprøvet... 3 Opsamling på projektets læringsmål og resultatmål 3 Overblik: Hvad har virket? 4 Overblik over fastholdelsesindsats... 5 Lær af projektet 5 Uddannelsesforberedende kursusforløb for unge uden uddannelse... 5 Case: Bedre uddannelsesvalg... 9 Tættere samarbejde og bedre indsats...10 Case: Bedre uddannelsesvalg...11 Udfordringer i samarbejdet med uddannelsesinstitutionerne...12 Opskrift på udviklingsprocessen...13 Dette er et læringspapir for projektet Uddannelsesporten et projekt i puljen Fastholdelse af unge med uddannelsespålæg i uddannelse, der er igangsat af Beskæftigelsesregion Hovedstaden og Sjælland. Læringspapiret formidler erfaringer og resultater i projektet. Først præsenteres projektet kort med fokus på, hvad der er udviklet og afprøvet og hvad, der har vist sig at virke, og der gøres status over projektets lærings- og resultatmål. Herefter følger en detaljeret beskrivelse af de modeller, aftaler, metoder og koncepter, der er arbejdet med, og de erfaringer, der er gjort. Læringspapiret bygger på: Projektbeskrivelse (ansøgning) og projektskema (overblik over projektet) Projektets selvevalueringer af hhv. udviklings- og afprøvningsfaserne Fokusgruppeinterview efter projektets udviklingsfase med leder af Ungeporten (sagsbehandlere/jobcentrets ungeindsats), leder af kursusvejledere i jobcentret (jobcentrets aktive tilbud), samt sagsbehandler i Ungeporten og kursusansvarlige medarbejdere fra jobcenter og UU Fokusgruppeinterview efter projektets afprøvningsfase med leder af Ungeporten (sagsbehandlere/jobcentrets ungeindsats), leder af kursusvejledere i jobcentret (jobcentrets aktive tilbud), leder af virksomhedsservice samt sagsbehandler i Ungeporten og kursusansvarlige medarbejdere fra jobcenter og UU Produkter fra projektet (indsatsbeskrivelse for Uddannelsesporten) - 2 -

3 Kort om projektet Ungeporten i Jobcenter Bornholm og UU-Bornholm har gennemført et udviklingsprojekt, der skal medvirke til at fastholde unge med uddannelsespålæg i uddannelse. Projektet har været drevet af medarbejdere fra Ungeporten, ungeforløbet Nye veje samt vejledere i UU- Bornholm og har udviklet det tværgående samarbejde generelt samt et konkret kort og målrettet uddannelsesforberedende forløb. Hvad er udviklet og afprøvet Projektet har udviklet en samarbejdsmodel mellem jobcenter og UU med fælles mindset og beskrivelse af konkrete snitflader og har inddraget lokale uddannelsesinstitutioner i samarbejdet udviklet og afprøvet et konkret uddannelsesforberedende screenings- og afklaringsforløb for unge med uddannelsespålæg og for unge, hvor der er tvivl om uddannelsesparathed Opsamling på projektets læringsmål og resultatmål Læringsmål Projektet havde opsat to læringsmål: Udvikling af en samarbejdsmodel med fælles mindset og beskrivelse af konkrete snitflader og udvikling af et konkret screenings- og afklaringsforløb for indsats til målgruppen af unge med uddannelsespålæg. Det første læringsmål er nået, når det gælder samarbejdet mellem jobcenter og UU, og samarbejdet med uddannelsesinstitutionerne er i gang, om end det ikke er formaliseret endnu - i praksis er der fx et begyndende samarbejde om besøg og informationsudveksling om unge. Det sidste læringsmål er nået. Samarbejdet mellem jobcenter og UU fungerer godt. Der er blandt andet via projektsamarbejdet opnået god forståelse for hinandens roller, opgaver og fagligheder. Samarbejdet med uddannelsesinstitutionerne var til en start vanskeligt at få etableret på et formelt plan. På det praktiske plan er medarbejderne imidlertid alligevel gået i gang med at kontakte og aftale besøg på uddannelsesinstitutionerne og har gode erfaringer med dette. Jobcentret er også begyndt at informere om unge, der starter uddannelse med uddannelsespålæg. Ligesom der er arbejdet med at inddrage Campus Bornholm i projektets styregruppe. Campus er hen imod projektets afslutning indtrådt i styregruppen, der også efter projektperioden vil arbejde med udvikling og implementering af det tværgående samarbejde. Samarbejdet mellem jobcentrets ungeindsats og UU er konkret udmøntet i screenings- og afklaringsforløbet Uddannelsesporten, og dermed er projektets andet læringsmål opfyldt fuldt ud: Der er udviklet og afprøvet et koncept for screenings- og afklaringsforløb samt for, hvordan forløbet videreudvikles. Der er lavet en indsatsbeskrivelse for Uddannelsesporten. Resultatmål Projektet havde opsat fire resultatmål: At 50 unge skulle deltage i screenings- og afklaringsforløb i 1. halvår 2013, at 60% af deltagerne påbegynder en ungdomsuddannelse senest - 3 -

4 30. september 2013, at 30% af deltagerne påbegynder en videregående uddannelse senest 30. september 2013, samt at 80% af deltagerne fastholdes på den valgte uddannelse. Afprøvningen af Uddannelsesporten kom i gang senere end planlagt, da beslutningen om, hvilket ressourcer projektet skulle tildeles i afprøvningsfasen, trak ud. Derfor startede afprøvningen den 1. april i stedet for den 1. januar Resultatmålet om 50 unge gennem Uddannelsesporten' er derfor ikke nået i juni 2013, men ud fra det foreløbige deltagerantal forventes resultatmålet om 50 unge pr. halvår nået 1. oktober - et halvt år efter det første forløb startede. På tidspunktet for evalueringen var 35 unge visiteret til forløbet. Dermed passer målgruppens størrelse med det anslåede. De resterende resultatmål kan endnu ikke opgøres. Overblik: Hvad har virket? Projektets erfaringer med de udviklede og afprøvede elementer er positive, hvad angår samarbejdet mellem jobcenter og UU. Processen omkring udvikling af samarbejdet med uddannelsesinstitutionerne tog længere tid end man indledende havde forestillet sig. Der er så småt kommet et praktisk samarbejde om besøg på uddannelserne i gang. Men der er endnu ikke udviklet et egentligt formaliseret samarbejde med uddannelsesinstitutionerne om uddannelsesforberedende og fastholdende aktiviteter, herunder informationsudveksling om unge med uddannelsespåbud hvilket ønskes af jobcenter og UU. Samarbejdet er dog under udvikling, og processen fortsættes også efter projektperioden. Sammenfattende indikerer erfaringerne i projektet, at følgende virker i indsatsen for at fastholde unge med uddannelsespålæg i uddannelse: samarbejdsmodellen mellem jobcentrets ungeindsats og UU screenings- og afklaringsforløbet, der afholdes af UU og vejledere fra jobcentret i fællesskab og tilbydes både til unge med uddannelsespålæg og unge, hvor der er tvivl om uddannelsesparathed Modellen nedenfor viser, hvordan de udviklede og afprøvede indsatsmodeller, samarbejdsaftaler, metoder og/eller koncepter i projektet indgår i indsatsen for at fastholde unge i uddannelse fra de unge modtager uddannelsespålæg med frist til at komme med forslag til uddannelse, til de har gennemført uddannelsen. Dermed gives samtidig et billede af, hvordan de enkelte elementer bidrager til puljens overordnede formål om at fremme et holdbart valg af uddannelse og om at de unge påbegynder og gennemfører uddannelsen

5 Overblik over fastholdelsesindsats Lær af projektet Her beskrives indsatser o.a., der er udviklet og afprøvet mere grundigt til inspiration for andre, der gerne vil vide mere om erfaringer og læring i projektet. Du kan læse om: det uddannelsesforberedende screenings- og afklaringsforløb for unge uddannelsesparate og unge, hvor der er tvivl om uddannelsesparathed udvikling af samarbejdet mellem indsatsens parter (jobcenter, UU og uddannelsesinstitutioner) Uddannelsesforberedende kursusforløb for unge uden uddannelse På Bornholm har jobcentret og UU i fællesskab udviklet indsatsen over for unge uden uddannelse, så deres uddannelsesvalg kvalificeres. Man har også udviklet organisation og rammer, så jobcenter og UU er tæt på hinanden og uddannelsesinstitutionerne og de unge. På Bornholm foregår jobcentrets ungeindsats i Ungeporten, der er placeret på Campus Bornholm. Campus Bornholm omfatter de gymnasiale uddannelser på Bornholm (HHX, HTX, HF og STX), samt EUD-uddannelserne og VUC, AVU og FVU. UU er en del af Ungeporten og UU-vejledere sidder i Ungeporten sammen med jobcentrets sagsbehandlere. Screenings- og afklaringsforløb varetages af kursusvejledere fra jobcentret samt UU-vejledere og er også placeret på Campus

6 På Bornholm er samarbejdet mellem jobcenter, UU og uddannelsesinstitutioner startet med projektet samt en organisationsændring i jobcentret, hvor ungeindsatsen flyttede ud på Campus Bornholm sammen med UU. Jobcentret og UU har i første omgang brugt kræfterne på det, de har opfattet som den største udfordring - at sikre bedre afklaring af uddannelsesvalg - ved i fællesskab at udvikle et screenings- og afklaringsforløb. Projektarbejdet har resulteret i Uddannelsesporten der er et 2-4 ugers screenings- og afklaringsforløb for unge under 30 år uden kompetencegivende uddannelse. Kursusvejledere med erfaring fra andre ungetilbud, og UU-vejledere har i fællesskab udviklet et særligt forløb til unge, der vurderes uddannelsesparate og unge, hvor der er tvivl om uddannelsesparatheden. Formålet er både at give de unge intensiv uddannelsesvejledning af UU og vejledning og (hvis der er behov for det) støtte til at kunne mestre livet som studerende, så der er styr på økonomi, bolig og eventuelle andre barrierer for uddannelse. På Bornholm har vejlederne konkluderet, at det er nødvendigt at få skabt samarbejde på tværs for at skabe sammenhængende forløb for de unge. Uddannelsesporten visitation, indhold og flow 1 Den første uge er fokuseret på intensiv vejledning om job og uddannelse og slutter med individuelle samtaler. I den anden uge arbejdes der med håndtering af hverdagslivet som studerende, og der vejledes omkring dét at flytte hjemmefra, bolig og økonomi og eventuelle personlige problemer og barrierer for uddannelse. Ved slutningen af uge 2 er det målet, at de unge har udarbejdet en plan og er klar til at følge den. Det kan fx være at påbegynde uddannelse eller være i praktik indtil opstart af uddannelse. Eller hvis en ung har brug for andre tilbud for at blive uddannelsesparat så igangsættes disse tilbud. De unge, der er klar og har en plan, afslutter forløbet efter de første to uger. 1 Overblikket findes sammen med en nærmere beskrivelse af screenings- og afklaringsforløbet i indsatsbeskrivelsen for Uddannelsesporten

7 Læringspapir for projektet Uddannelsesporten på Bornholm For unge, der ikke har en plan efter 2 uger, fortsætter afklaringsforløbet i uge 3 og 4. I uge 3 er indsatsen mere individuel og målrettet mod, hvordan man personligt bliver klar til at påbegynde uddannelse. I uge 4 arbejdes der med hvordan, den enkelte får lagt en plan for, hvad der videre skal ske. Aktiviteter og delmål i screenings- og afklaringsforløbet -7-

8 Om de første erfaringer siger UU-vejleder Morten Schwennesen: Resultaterne for det første hold er godt. Samarbejdet mellem jobcentrets kursusvejleder og UU-vejledere om kurset fungerede meget fint. Tidligere havde man ét tilbud til både uddannelsesparate unge, der modtog uddannelsespålæg og til andre unge. Forskellen i forhold til tidligere er, at unge med uddannelsespålæg og unge, hvor der er tvivl om uddannelsesparathed, nu får et målrettet og kvalificeret kursus, hvor omdrejningspunktet er valg og forberedelse af uddannelse, og alle unge er i samme situation. De første erfaringer i projektet indikerer, at det i sig selv er motiverende for de unge, at der kun fokuseres på uddannelse, og at de er sammen med andre unge, der også skal i uddannelse. Jobcentrets ungeindsats og UU har afstemt deres kommunikation til de unge, og vurderer, at informationen til de unge er blevet bedre og mere målrettet og man undgår nu, at de unge forvirres af forskellig information fra forskellige steder. Der er tilgængelige UU-vejledere og kursusvejledere fra jobcentret i hele forløbet, og der er opmærksomhed på tæt kontakt og god informationsudveksling mellem de kursusansvarlige fra jobcentret og UU og de unges sagsbehandlere i Ungeporten. UU-vejleder Morten Schwennesen fortæller om de unges udbytte: Der er ikke tvivl om, at de unge, der sidder der, har fået et meget større og meget mere nuanceret billede af job- og uddannelsesmuligheder, end de havde før. Vi lavede en øvelse den første uge, hvor de skulle nævne jobønsker, der kom på en flipover. Et par dage efter lavede vi samme øvelse, og der var mulighederne mangedoblet, så de havde fået øjnene op for, at der var langt flere muligheder, end de havde tænkt på. Introdagen køres i fællesskab af UU-vejleder og jobcentrets kursusvejleder, herefter tager UU sig af den første uges intensive uddannelsesvejledning, hvorefter kursusvejledere fra jobcentret tager over, når det gælder hverdagslivet som studerende. Til de individuelle samtaler hver fredag er både jobcentret og UU med. Det virker godt, er erfaringen, UU og jobcentret har et lidt forskelligt blik, og det supplerer hinanden godt. Og undervejs i ugen, har de unge et godt udbytte af at sidde sammen med andre unge, der også skal i gang med uddannelse: De er rimelig gode til at snakke sammen om deres overvejelser om uddannelse, siger UU-vejleder Morten Schwennesen, og uddyber: De får øjnene op for noget, de ikke selv havde tænkt på, ved at høre de andre fortælle og spørger hinanden, hvorfor de har tænkt på det, og hvorfor de har valgt det. Det er noget andet, når unge spørger unge i stedet for at spørgsmålene kommer fra en vejleder eller lærer eller sagsbehandler. De får vendt og reflekteret over tingene det virker superfint. De første erfaringer med målgruppen af unge, der visiteres til screenings- og afklaringsforløbet, er, at de unge kan ses i tre grupper: Den første gruppe er unge, der er klar til at uddanne sig, men ikke er klar over, hvad de skal gå i gang med. De har stort udbytte af kurset og ender med en færdig plan for uddannelse og ventetid indtil opstart. En anden gruppe er unge, der viser sig ikke at være klar. De ender med en plan for, hvad der videre skal ske, men ikke med en færdig plan for uddannelse

9 En tredje gruppe er unge, der - allerede inden de møder jobcentret - selv har en færdig plan for og er klar til at påbegynde uddannelse de har egentlig ikke brug for kurset, oplever de kursusansvarlige. For de to sidste grupper har de i projektet overvejet, at virksomhedspraktik givetvis er et bedre tilbud, så de enten får noget erfaring med det, de vil i gang med, eller får noget erfaring, der kan inspirere til uddannelse. Desuden har man gjort sig erfaringer med den generelle form og indhold på screenings- og afklaringsforløbet: Vores erfaring er, at det er rigtig vigtigt, det ikke er et skolebænkskursus - det er vigtigt, at både aktiviteter og personer skifter, fortæller kursusvejleder Per Okkels fra CAK under Jobcenter Bornholm Man skal passe på, det ikke bliver for teoritungt. Det er meget information, så det skal formidles varieret. Vi har haft succes med at bruge os selv, jobkonsulenter og oplægsholdere udefra til at fortælle om, hvordan de kom fra smed til jobkonsulent, fra rosinavler i Californien til vejleder det har - ifølge de unge - været rigtig godt. Der sidder nogle, der har fejlet i deres uddannelsesforløb, som tænker puha, godt, det kan måske alligevel lade sig gøre, jeg kan komme på banen igen. Det har virket godt. UU-vejleder Morten Schwennesen supplerer: De ugentlige samtaler er meget vigtige, de holder de unge på sporet, og der laves aftaler om, hvad de skal afklare og gøre til næste gang. Igennem ugen har vi oplevet, at nogle synes, at det er hyggeligere at blive hjemme Men de kommer og snakker med os som vejledere eller kursusledere til de individuelle samtaler. Stort set alle kommer hver gang. Case: Bedre udd annelsesvalg De kursusansvarlige giver et eksempel fra screenings- og afklaringsforløbet: En af de unge, der har været igennem det nye screenings- og afklaringsforløb, er en 26-årig mand uden uddannelse. Tidligere har han blandt andet været i udlandet og arbejdet som teamleder på frivillige projekter. Men på et tidspunkt knækkede filmen for ham. Han levede som hjemløs i en periode, men fik igen bedre styr på tingene og ville rigtig gerne deltage på screenings- og afklaringsforløbet, for han havde problemer med at finde ud af, hvilken uddannelse, han skulle gå i gang med. Han ville gerne være romanforfatter. Han er en af en gruppe unge, vejlederne på forløbet møder, der har en idé om, hvor de gerne vil hen, men intet billede af, hvordan de kan komme det og derfor er de ikke kommet i gang i uddannelsessystemet. Succesen i hans forløb er, at det er blevet klart, at han kan gå forskellige veje. Han kom frem til at sætte sig et overordnet mål om at blive tekstforfatter, og det første skridt blev at starte på HF og derefter læse dansk eller måske retorik, fortæller kursusvejleder Per?, og fortsætter: Han skal ikke længere sætte sig ned og skrive en bog, men har nogle delmål undervejs. Den plan, der er blevet lavet, åbner også for, at han ikke behøver at komme helt til endestationen og blive romanforfatter. Han kan dreje af undervejs og blive journalist eller på anden måde arbejde med tekster. Det vigtige er, at han nu kan se en vej, han kan bevæge sig ad, så han kan komme i gang og er motiveret for det

10 Det er et generelt og godt eksempel på, hvordan motivation for uddannelse skabes på forløbet. De unge, der har et eller flere uddannelsesønsker, får typisk lagt en plan og har stort udbytte af, at der er så skarp fokus på uddannelse, mener UU-vejleder Morten Schwennesen: Når en ung har en idé om, hvor han eller hun gerne vil hen, spoler vi filmen tilbage og undersøger, hvordan vi kan komme herfra og derhen, hvor de gerne vil. Så bliver det klart, hvilke ting, der mangler, og hvor de kan starte. Så kan de unge se, at her er en mulig vej. Det kan motivere dem til at gå i gang. Det er ikke så vigtigt, om de ender et andet sted, men vigtigt, at de kommer i gang med at uddanne sig. Tættere samarbejde og bedre indsats Projektet har skabt klarhed over arbejdsgange og rollefordelinger mellem UU, Ungeporten og Uddannelsesporten. UU ser mange fordele i det nye samarbejde, hvor UU s kompetencer og viden om unge er trukket ind i jobcentrets indsats: Overordnet set har samarbejdet givet masser af inspiration til nye arbejdsmetoder. Pludselig har vi lært hinanden at kende og kender hinandens arbejdsområder. Man undgår at blive ensidig, men får i stedet en langt bredere horisont Morten Schwennesen fra UU. Det er supervigtigt og også helt nødvendigt, at man har en koordineret indsats at unge ikke sidder og snakker med først en UU-vejleder og så en sagsbehandler og så en kursusvejleder, uden der er en rød tråd, mener teamleder for Ungeporten Gitte Hagelskjær Svart. Sagsbehandler Julie Gravesen fra Ungeporten fortsætter: Signalværdien har også betydning at vi taler samme sprog om det samme mål for de unge. Det er et rigtig vigtigt signal at sende til dem, at det er uddannelse, der er i fokus De skal selv finde den rigtige sti at gå på, men vi står forskellige faggrupper sammen og kan hjælpe dem på vej. Det tror jeg er vigtigt. Også UU mener, det vil styrke indsatsen, at de forskellige faggrupper er klar til en samlet indsats. Men undervejs har det været en udfordring for medarbejderne at udvikle kurset i en tværgående arbejdsgruppe, hvor medlemmerne var forankret forskellige steder. Deres anbefaling er at få lavet aftaler og en kommunikationsstrategi parterne imellem fra start. Fra ledelsesside har man etableret et ledelsesforum for at håndtere udfordringerne, der kommer af forskellig forankring, men projektet og samarbejdet er meget medarbejderbåret og derfor gælder det også om at beholde beslutningskompetence hos medarbejderne, mener ledelsesrepræsentanterne i projektet. JC-sagsbehandler i ungeporten: Vi er i tæt kontakt - især i udviklingsarbejdet. Vi har lært, at det er virkelig vigtigt, at man får alle med på maillisten, hvis beskeder skal gives ud. Og vi har taget med os, at vi er nødt til at have et digitalt forum, hvor vi får lagt de her ting, så alle kan se, hvis der sker nogle ændringer eller tilpasninger af tilbuddet

11 Samarbejdet med uddannelsesinstitutionerne lader endnu en del tilbage at ønske, men det er under udvikling. Den fysiske placering af det uddannelsesforberedende forløb på Campus Bornholm, hvor også Ungeporten ligger, er en fordel, har man allerede nu erfaret. Det er nemt at lave en tilmelding til en erhvervsuddannelse eller sende en ung ned og tale med en sagsbehandler så det er en styrke, at det ligger så tæt sammen. Og samarbejdet kunne med fordel udvides til ungdomsuddannelserne, mener de på Bornholm: Vi kunne godt tænke os at udvide målgruppen til under 18 år til før de overhovedet når kontanthjælpen, siger Gitte Hagelskjær Svart på baggrund af erfaringerne fra projektet: Uafklaretheden kan opstå, lige fra man slutter sin folkeskole. Vi besøger ungdomsuddannelserne og informerer, men ville egentlig gerne tilbyde screeningsog afklaringsforløb tidligere. Case: Bedre udd annelsesvalg De kursusansvarlige giver et eksempel fra screenings- og afklaringsforløbet: En af de unge, der har gennemført det særlige screenings- og afklaringsforløb, har i en årrække skiftet mellem sæsonarbejde som anlægsgartner og løst arbejde som tjener også i sommersæsonen - og ledighed. Han har tidligere tilmeldt sig uddannelse, men er aldrig begyndt. Efter eget udsagn var han træt af at have arbejde om sommeren og blive fyret og være på kontanthjælp om vinteren. Han ville gerne have en uddannelse. Samtidig havde han selv fundet en praktik som tjener ud fra den motivation, at han gad ikke være med i det her forløb i jobcentret. Indtil praktikken kunne begynde, mente hans sagsbehandler, det var en god idé for ham at følge forløbet. Han startede og hans plan for uddannelse var umiddelbart, at han ville være anlægsgartner. Han havde jo arbejdet 4 sæsoner som anlægsgartner og havde mange kompetencer, men ikke papir på dem. Så vi gik i gang med at finde ud af, om han, med al hans erfaring, kunne få afkortet sit uddannelsesforløb, fortæller UU-vejleder Morten Schwennesen og fortsætter smilende: Og så blev han jo sat til at lave en plan B også og det viste sig, at det var plan B, der var hans drøm og det, han i virkeligheden var motiveret for. Han ville starte på HF og læse til pædagog og bruge det, han ved om natur, planter osv. ind i det. Uddannelsesplanerne blev målrettede via hurtig og intensiv uddannelsesvejledning og så blev der også taget hånd om dét, der tidligere havde ført til afbrydelse af uddannelse, før han rigtig kom i gang. Kursusvejleder Per Okkels fra jobcentret fortsætter i forlængelse af UU-vejlederen: Han er vellidt som tjener i sæsonen, så de ringer efter ham flere steder fra og det, siger han selv, er en barriere. Han har været tilmeldt uddannelse før, men pengene fra tjenerjobbene er gode indtil september, så han har flere gange misset uddannelsesstart. Så nu har vi noteret i kalenderen, at han skal kontaktes og huskes på, at han skal starte uddannelse. Og desuden arbejder han selv og en jobkonsulent nu på at finde en relevant praktik indtil uddannelsesstart i stedet for tjenerpraktikken. Uden det tværgående samarbejde ville man som sagsbehandler typisk have tænkt, at anlægsgartner var oplagt og den hurtigste vej og havde nok ikke fået undersøgt ordentligt, hvor motivationen egentlig var det, der skal få ham til at blive i uddannelsen og i arbejde bagefter. Så ud fra de første erfaringer, tror vi, den tværgående indsats medvirker til et mere kvalificeret uddannelsesvalg, supplerer teamleder for Ungeporten Gitte Hagelskjær Svart

12 Udfordringer i samarbejdet med uddannelsesin stitutionerne Når det gælder samarbejdet med uddannelsesinstitutionerne, er erfaringen, at det er afgørende at få uddannelsesinstitutionerne med især ønsker jobcenter og UU at kunne tilbyde de unge snusepraktikker som forberedelse (og meningsfyldt tilbud i ventetiden) indtil de skal starte i uddannelse. Og UU ser også et stort udviklingspotentiale, når det gælder information om fravær, der indikerer risiko for frafald: Vi oplever tit, at vi ikke får besked hverken sagsbehandlere eller UU - og vi ville gerne have besked allerede ved første brev, så der kunne sættes ind i stedet for at de kyler dem ud. Vi har et stort udviklingspotentiale dér rent lovgivningsmæssigt er uddannelsesinstitutionerne forpligtet til at informere os (UU), men de gør det ikke. Vi har slet ikke mulighed for at gøre noget forebyggende. Nogle unge er røget ud 6 uger før deres afsluttende eksamen, og noget af det kunne sagtens have været klaret og det gør det kun mere frustrerende! Lyder det fra projektmedarbejderne. Samarbejdet med uddannelsesinstitutionerne har ikke udviklet sig så hurtigt, som projektets parter indledende ønskede men det er på vej, konstaterer projektets aktører med tilfredshed. På ledelsesniveau inviterede man Campus Bornholm ind i projektets styregruppe fra start, men det tog et stykke tid inden Campus Bornholm indtrådte i styregruppen. Samarbejdet udvikler sig således langsomt og indtil nu først og fremmest på jobcentrets initiativ. Det er en proces, hvor en række spørgsmål melder sig undervejs, ligesom der skal skabes en fælles forståelse for opgave, roller og arbejdsfordeling. Sagsbehandler Julie Gravsen fra Ungeporten byder ind: Nogle af lærerne er begyndt at sige, at de egentlig gerne vil, men de føler sig simpelt hen ikke fagligt klædt på til den type af unge mennesker. De ved ikke, hvordan de skal håndtere unge, der farer rundt oppe under loftet for eksempel og det er selvfølgelig brandærgerligt, hvis det er sådan noget, der stopper det. Spørgsmålet er, hvem der har ansvar for at bringe de unge til det niveau, de skal have. Hvis erhvervsuddannelserne slår fra sig så er det svært for andre (os), der ikke kender kravene i de enkelte uddannelser, at bringe de unge til det nødvendige niveau.både når det gælder de faglige og de personlige og sociale kompetencer. I jobcentret kan vi lave nogle simuli-miljøer, men det bliver aldrig helt den virkelighed, der er på uddannelserne, som de unge skal ind i. Det er svært at forberede dem helt præcist på de krav, de bliver mødt med, siger Gitte Hagelskjær Svart og fortsætter: Overordnet ser jeg udfordringen i de forventninger, vi har til hinanden. Erhvervsuddannelserne tror nok, vi kan mere, end vi kan, når det gælder op at gøre de unge mennesker klar til uddannelse. På samme måde er der også store forventninger til folkeskolen Og den forventning til, at det hele burde være sket tidligere og at det ikke er det næste leds ansvar det er nok det, der halter allermest. Vi sidder selv og forventer, at uddannelsesinstitutionerne må bringe de unge til derhen, hvor erhvervslivet vil aftage dem. Og det kan godt være, det ikke er en berettiget forventning af have. Men vi får ikke talt sammen på tværs - organisationer, ministerier og lokalt hvor siloerne skabes så forventningerne bliver afstemt. Der er unge, der bliver taberne i det og det er dem, vi presser allermest

13 Der arbejdes fortsat på ledelsesniveau med at udvikle samarbejdet, men i projektperioden valgte man at give medarbejderne frie tøjler til at kontakte uddannelsesinstitutionerne og søge et samarbejde i praksis uanset, at det på ledelsesplan ikke lod sig gøre at etablere et formelt samarbejde med det samme: Dels er der i sagsbehandlingen arbejdet med at informere uddannelsesinstitutionerne systematisk, når unge med uddannelsespålæg starter uddannelse det har før været meget svingende, om uddannelsesinstitutionerne blev informeret. Ad den vej håber man, skolerne vænner sig til at modtage informationen. Dels er man i screenings- og afklaringsforløbet gået i gang med et praktisk samarbejde med uddannelsesinstitutionerne og det er lykkedes godt. Der har været besøg med oplæg på flere uddannelsesinstitutioner, og flere besøg er planlagt. Kursusvejlederne har talt med lærerne på EUD/Campus, hvor man diskuterede mulighederne for snuseforløb. De har fået positive tilkendegivelser på at kunne komme med enkelte, der gerne vil snuse til uddannelsesindgange. De regner med at kunne gøre besøgene mere individuelle i efteråret 2013, så enkelte unge kan besøge en indgang, der særligt er interessant for dem. Opskrift på udviklingsprocessen I projektet har udviklingsprocessen været designet med 3 faser, og der har været lagt stor vægt på, at den skulle være medarbejderdrevet, så de, der havde kontakt med og kendskab til de unge i målgruppen, udviklede deres samarbejde og det nye konkrete tilbud. I projektets første fase fastlagde man på ledelsesniveau de overordnede rammer for screenings- og afklaringsforløbet. Via workshops blev rollefordelingen og de overordnede principper for forløbet beskrevet, og der blev arbejdet med fælles værdier og tilgang. I projektets anden fase udviklede en arbejdsgruppe bestående af sagsbehandlere fra Ungeporten, kursusvejledere fra jobcentrets tidligere forløb for både unge uddannelsesparate og andre unge samt UU-vejledere et komplet koncept for den nye indsats Uddannelsesporten. Aktiviteter og arbejdsgange blev samlet i en indsatsbeskrivelse. Fase 3 har fokus på spredning af samarbejdsmodel og arbejdsgange. Her arbejdes med kompetenceudvikling af de medarbejdere, der skal implementere indsatsen, særligt når det gælder arbejdet med uddannelsesplaner for de unge. Desuden arbejdes der fortsat på ledelsesniveau med at udvikle samarbejdet med uddannelsesinstitutionerne, især Campus Bornholm. Konkret har man inviteret uddannelsesinstitutionerne til en ledelsesworkshop. Workshops og læringsmøder har understøttet udviklingen af samarbejdet Undervejs er der afholdt fælles læringsmøder, hvor arbejdsgruppen har været samlet. Medarbejderne mener, de har været afgørende for udviklingen af samarbejdet: Der er ingen tvivl om, at vi kan anbefale læringsmøder til andre i opbygningen af et forløb som dette. Havde vi siddet samlet til daglig, havde behovet måske ikke været lige så stort, men vi kan se, at det er vigtigt at få talt sammen, koordineret arbejdet og løst de ting, der dukker op. Og det er vigtigt, at alle er der, så der kan træffes beslutninger, siger kursusleder Per på baggrund af projekterfaringerne. Teamleder for Ungeporten Gitte Hagelskjær Svart opsummerer projekterfaringerne fra Bornholm:

14 Vi kan klart anbefale hele konceptet til andre. Med den indbyggede udviklingsproces i det. Hvis jeg skal give tre konkrete råd, må det være at være tro mod valg af målgruppe og mål, for ellers er det svært at holde kursen, når udfordringerne melder sig. At være opmærksom på forskelle i kultur mellem forskellige aktører læringsmøderne er her rigtig gode. Og sidst at det individuelle batter for de unge dér sker der rigtig noget det individuelle og gruppedynamikken. Informationen er fin, men det er det andet, der flytter noget

Fastholdelse af unge i uddannelse i Faxe, Ringsted og Sorø

Fastholdelse af unge i uddannelse i Faxe, Ringsted og Sorø August 2013 LÆRINGSPAPIR Fastholdelse af unge i uddannelse i INDHOLD Kort om projektet 3 Hvad er udviklet og afprøvet... 3 Opsamling på projektets læringsmål og resultatmål 3 Overblik: Hvad har virket

Læs mere

Fastholdelsespakken i Køge, Greve, Stevns og Solrød

Fastholdelsespakken i Køge, Greve, Stevns og Solrød august 2013 LÆRINGSPAPIR Fastholdelsespakken i Køge, Greve, INDHOLD Kort om projektet 3 Hvad er udviklet og afprøvet... 3 Opsamling på projektets læringsmål og resultatmål 3 Overblik: Hvad har virket 4

Læs mere

Fastholdelse af unge i uddannelse i Faxe, Ringsted og Sorø

Fastholdelse af unge i uddannelse i Faxe, Ringsted og Sorø August 2013 LÆRINGSPAPIR Fastholdelse af unge i uddannelse i INDHOLD Kort om projektet 3 Hvad er udviklet og afprøvet... 3 Opsamling på projektets læringsmål og resultatmål 3 Overblik: Hvad har virket

Læs mere

Fælles udfordring fælles løsning i Gladsaxe, Gentofte, Herlev og Lyngby

Fælles udfordring fælles løsning i Gladsaxe, Gentofte, Herlev og Lyngby August 2013 LÆRINGSPAPIR Fælles udfordring fælles løsning i INDHOLD Kort om projektet 3 Hvad er udviklet og afprøvet?... 3 Opsamling på projektets læringsmål og resultatmål 3 Overblik: Hvad har virket?

Læs mere

Projekt Fastholdelse Indrestyring og motivation i Halsnæs og Hillerød

Projekt Fastholdelse Indrestyring og motivation i Halsnæs og Hillerød August 2013 LÆRINGSPAPIR Projekt Fastholdelse Indrestyring og motivation i Halsnæs og Hillerød INDHOLD Kort om projektet 3 Hvad er udviklet og afprøvet... 3 Opsamling på projektets læringsmål og resultatmål

Læs mere

"Fastholdelsespakken" Fastholdelse af unge, der har fået uddannelsespålæg

Fastholdelsespakken Fastholdelse af unge, der har fået uddannelsespålæg "Fastholdelsespakken" Fastholdelse af unge, der har fået uddannelsespålæg Køge, Greve, Solrød og Stevns Kommuner UUV Køge bugt Køge Handelsskole og EUC Sjælland (De øvrige medlemmer af Uddannelsesnetværket

Læs mere

Projektansøgning til udviklingsprojekt vedr.: Fastholdelse af unge, der har fået uddannelsespålæg

Projektansøgning til udviklingsprojekt vedr.: Fastholdelse af unge, der har fået uddannelsespålæg Projektansøgning til udviklingsprojekt vedr.: Fastholdelse af unge, der har fået uddannelsespålæg Ansøgningen sendes til: Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland brhs@ams.dk Mrk: Unge med uddannelsespålæg

Læs mere

Projekt fastholdelse i Kalundborg

Projekt fastholdelse i Kalundborg August 2013 LÆRINGSPAPIR Projekt fastholdelse i Kalundborg INDHOLD Kort om projektet 3 Hvad er udviklet og afprøvet... 3 Opsamling på projektets læringsmål og resultatmål 3 Overblik: Hvad har virket 4

Læs mere

Maj 2013 Debatoplæg 5 temaer om fastholdelse af unge med uddannelsespålæg i uddannelse

Maj 2013 Debatoplæg 5 temaer om fastholdelse af unge med uddannelsespålæg i uddannelse Maj 2013 Debatoplæg 5 temaer om fastholdelse af unge med uddannelsespålæg i uddannelse Læring fra 7 projekter i puljen Fastholdelse af unge med uddannelsespålæg i uddannelse igangsat af Beskæftigelsesregion

Læs mere

Uddannelsesporten Indsatsbeskrivelse

Uddannelsesporten Indsatsbeskrivelse DECEMBER 2012 Uddannelsesporten Indsatsbeskrivelse Bornholm Indsatsbeskrivelse for Uddannelsesporten* 2 Indsatsbeskrivelse for Uddannelsesporten* 3 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 5 1.1 Gennemgående

Læs mere

HVORDAN UNDERSTØTTES UDDANNELSESPÅLÆG

HVORDAN UNDERSTØTTES UDDANNELSESPÅLÆG HVORDAN UNDERSTØTTES UDDANNELSESPÅLÆG Læring fra udviklingsprojekter om BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN & SJÆLLAND BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN & SJÆLLAND Design og layout: Wanek & Myrner December

Læs mere

Ungdomsuddannelse til alle Samarbejdsaftale 2011-12

Ungdomsuddannelse til alle Samarbejdsaftale 2011-12 Ungdomsuddannelse til alle Samarbejdsaftale 2011-12 Samarbejde om fastholdelse og forebyggelse mod frafald Aftale mellem Skive Handelsskole, Skive Tekniske Skole, Skive Gymnasium/HF, Socialog sundhedsskolen,

Læs mere

Ungdommens Uddannelsesvejledning, Bornholms Regionskommune. Målsætninger for UU Bornholm 2014/2015

Ungdommens Uddannelsesvejledning, Bornholms Regionskommune. Målsætninger for UU Bornholm 2014/2015 Ungdommens Uddannelsesvejledning, Bornholms Regionskommune Målsætninger for UU Bornholm 2014/2015 Gitte Hagelskjær Svart, UngePorten 18-09-2014 UU Bornholm er en uafhængig vejledningsinstitution, som har

Læs mere

LÆRINGSKATALOG. Hvordan understøttes uddannelsespålæg. Læring fra udviklingsprojekter om Fastholdelse af unge med uddannelsespålæg i uddannelse

LÆRINGSKATALOG. Hvordan understøttes uddannelsespålæg. Læring fra udviklingsprojekter om Fastholdelse af unge med uddannelsespålæg i uddannelse Oktober 2013 LÆRINGSKATALOG Hvordan understøttes uddannelsespålæg Læring fra udviklingsprojekter om Fastholdelse af unge med uddannelsespålæg i uddannelse PROJEKTRESULTATERNE - KORT FORTALT Vejen til at

Læs mere

Kom godt i gang. Uddannelses- og vejledningsforløb for unge i Lemvig Kommune. Evaluering november 2013

Kom godt i gang. Uddannelses- og vejledningsforløb for unge i Lemvig Kommune. Evaluering november 2013 Kom godt i gang Uddannelses- og vejledningsforløb for unge i Lemvig Kommune Evaluering november 2013 1 Baggrund Det Lokale Beskæftigelsesråd bevilgede den 21/02 2012 111.500 kr. til projekt Kom godt i

Læs mere

Ansøgningsskema vedr. pulje til etablering af unge-/uddannelsescentre

Ansøgningsskema vedr. pulje til etablering af unge-/uddannelsescentre Ansøgningsskema vedr. pulje til etablering af unge-/uddannelsescentre 1) Placering på en uddannelsesinstitution a) Adresse for den nye enhed Ungecenter (arbejdstitel), Campus Haslev, Skolegade 21, 4690

Læs mere

Strategi. flere unge skal have en uddannelse 2015-2016

Strategi. flere unge skal have en uddannelse 2015-2016 Strategi flere unge skal have en uddannelse 2015-2016 Flere unge skal have en uddannelse Indledning Virksomhedernes krav til medarbejdernes kvalifikationer stiger, og antallet af stillinger, som kan udføres

Læs mere

Ungdommens Uddannelsesvejledning, Bornholms Regionskommune. Målsætninger for UU Bornholm 2016/2017

Ungdommens Uddannelsesvejledning, Bornholms Regionskommune. Målsætninger for UU Bornholm 2016/2017 Ungdommens Uddannelsesvejledning, Bornholms Regionskommune Målsætninger for UU Bornholm 2016/2017 Gitte Hagelskjær Svart, UngePorten 05-10-2016 UU Bornholm er en uafhængig vejledningsinstitution, som har

Læs mere

Projekt Unge - godt i gang - formål og indsats

Projekt Unge - godt i gang - formål og indsats NOTAT 2. juli 2009 Projekt Unge - godt i gang - formål og indsats J.nr. 2009-0000906 Metodeudvikling og international rekruttering/sil/ala/mni/aos Baggrund Beskæftigelsesministeren introducerede i 2007

Læs mere

Ungdommens Uddannelsesvejledning, Bornholms Regionskommune. Målsætninger for UU Bornholm 2013/2014

Ungdommens Uddannelsesvejledning, Bornholms Regionskommune. Målsætninger for UU Bornholm 2013/2014 Ungdommens Uddannelsesvejledning, Bornholms Regionskommune Målsætninger for UU Bornholm 2013/2014 Gitte Hagelskjær Svart, UngePorten 01-08-2013 UU Bornholm er en uafhængig vejledningsinstitution, som har

Læs mere

Evaluering af Ungeindsats Himmerland Konklusioner og anbefalinger til Mariagerfjord,

Evaluering af Ungeindsats Himmerland Konklusioner og anbefalinger til Mariagerfjord, Evaluering af Ungeindsats Himmerland Konklusioner og anbefalinger til Mariagerfjord, december 2014 Cabi har evalueret Ungeindsats Himmerland. Dette notat opsummerer og målretter konklusioner og anbefalinger

Læs mere

Indhold. Vesthimmerlands Kommune Himmerlandsgade 27 9600 Aars. UU Vesthimmerland Østre Boulevard 10 9600 Aars. 6. november 2014

Indhold. Vesthimmerlands Kommune Himmerlandsgade 27 9600 Aars. UU Vesthimmerland Østre Boulevard 10 9600 Aars. 6. november 2014 1 Indhold 1. Om Ungdommens Uddannelsesvejledning 2. Kollektive vejledningsaktiviteter 3. Uddannelsesparathed 4. Særlig vejledningsindsats 5. Forældreopgaver og optagelsesproceduren 6. Uddannelsesoverblik

Læs mere

Opsamling fra gruppearbejde på omstillingsgruppens 3. møde

Opsamling fra gruppearbejde på omstillingsgruppens 3. møde Opsamling fra gruppearbejde på omstillingsgruppens 3. møde 13. maj 2014 Vi arbejdede i de samme 3 grupper som sidst, ud fra så vidt muligt at diskutere alle de 5 temaer som nævnt nedenfor: 1. En indgang

Læs mere

Aalborg Kommunes Unge-strategi

Aalborg Kommunes Unge-strategi Aalborg Kommunes Unge-strategi Fælles konference d.13. april 2012 på Tech College Aalborg Formålet med dagen Kort opsamling på Unge-strategien, hvor vi trækker nogle særlige områder frem Tema Frafald i

Læs mere

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE INITIATIVETS TITEL: Kommunalt fastholdelsesberedskab 1. ANSØGERE OG SAMARBEJDSPARTNERE Ansøger (projektansvarlig): Ungdommens Uddannelsesvejledning Aarhus-Samsø (forkortet

Læs mere

Principper for. den gode indsats. i ressourceforløb

Principper for. den gode indsats. i ressourceforløb Principper for den gode indsats i ressourceforløb Vejle jobcenter Juni 2013 - 2 - Forord Vejle jobcenter ønsker en fælles retning i arbejdet med ressourceforløb og rehabiliteringsplaner. Denne pjece skal

Læs mere

2. Øvrige uddannelsesparate, hvor vurderingen er, at pågældende kan påbegynde uddannelse inden et år

2. Øvrige uddannelsesparate, hvor vurderingen er, at pågældende kan påbegynde uddannelse inden et år Notat Til Beskæftigelsesudvalget Side 1 af 6 Implementering af kontanthjælpsreformen I forbindelse med byrådsbehandling af indstilling om implementering af kontanthjælpsreformen i Aarhus Kommune, blev

Læs mere

TØNDER 10. Helt nye 10. klasses-retninger Helt ny undervisningsstruktur Vi gør dig klar til uddannelse 2017/18

TØNDER 10. Helt nye 10. klasses-retninger Helt ny undervisningsstruktur Vi gør dig klar til uddannelse 2017/18 TØNDER 10 Helt nye 10. klasses-retninger Helt ny undervisningsstruktur Vi gør dig klar til uddannelse 2017/18 På Campus Tønder skabes et spændende uddannelsesmiljø for unge. Her er et levende og inspirerende

Læs mere

Screeningsværktøj til visitation af unge under 30år. - Guide til visitationssamtale og model for afgivelse af uddannelsespålæg i Struer Kommune

Screeningsværktøj til visitation af unge under 30år. - Guide til visitationssamtale og model for afgivelse af uddannelsespålæg i Struer Kommune Screeningsværktøj til visitation af unge under 30år - Guide til visitationssamtale og model for afgivelse af uddannelsespålæg i Struer Kommune September 2014 1. Indledning Denne guide skal understøtte

Læs mere

Tema: Unge i Rudersdal et blik på unges uddannelse og arbejde. - Møde i Erhvervs-, Vækst-, og Beskæftigelsesudvalget

Tema: Unge i Rudersdal et blik på unges uddannelse og arbejde. - Møde i Erhvervs-, Vækst-, og Beskæftigelsesudvalget Tema: Unge i Rudersdal et blik på unges uddannelse og arbejde - Møde i Erhvervs-, Vækst-, og Beskæftigelsesudvalget 09.04.2014 Indhold Ungepolitik Unge i Jobcentret Uddannelse Kriminalitet Kontanthjælpsreformen

Læs mere

Projektansøgning til Udviklingsprojekt: Flere unge årige i uddannelse

Projektansøgning til Udviklingsprojekt: Flere unge årige i uddannelse Projektansøgning til Udviklingsprojekt: Flere unge 16-25-årige i uddannelse Ansøgningen sendes til: Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland brhs@ams.dk Mrk: Flere unge 16 25-årige i uddannelse. Bilag

Læs mere

Projektets udviklingsfase løb fra september til december 2011.

Projektets udviklingsfase løb fra september til december 2011. 2. marts 2012 Læring fra udviklingsfasen i udviklingsprojektet På vej med en plan i Greve Kommune projekt medfinansieret af Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Målet for projektet er at udvikle

Læs mere

Indsatsbeskrivelse for unge 18-24 årige uden kompetencegivende uddannelse Øvrige uddannelsesparate

Indsatsbeskrivelse for unge 18-24 årige uden kompetencegivende uddannelse Øvrige uddannelsesparate Indsatsbeskrivelse for unge 18-24 årige uden kompetencegivende uddannelse Øvrige uddannelsesparate Ungeenheden Marts 2014 Målgruppe Unge 18-24 årige uden kompetencegivende uddannelse, der ansøger om uddannelseshjælp,

Læs mere

Køge Bugt-samarbejdet. Fastholdelse af unge med uddannelsespålæg. Fastholdelsespakken

Køge Bugt-samarbejdet. Fastholdelse af unge med uddannelsespålæg. Fastholdelsespakken Køge Bugt-samarbejdet 2012 Fastholdelse af unge med uddannelsespålæg Fastholdelsespakken 1 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 3 2. MÅLGRUPPEN... 3 3. MODEL FOR SAMARBEJDET OM DE FRAFALDSTRUEDE... 3 3.1.

Læs mere

Oplæg til udvikling og etablering af særlige forløb for 15 17 årige unge i Egedal og Frederikssund kommuner Efteråret 2010

Oplæg til udvikling og etablering af særlige forløb for 15 17 årige unge i Egedal og Frederikssund kommuner Efteråret 2010 Oplæg til udvikling og etablering af særlige forløb for 15 17 årige unge i Egedal og Frederikssund kommuner Efteråret 2010 Med baggrund i den ny lovgivning om Vurdering af uddannelsesparathed samt Pligt

Læs mere

Status oktober 2015 på det. Motiverende, Kompetenceafklarende og Kompetenceudviklende forløb for langtidsledige

Status oktober 2015 på det. Motiverende, Kompetenceafklarende og Kompetenceudviklende forløb for langtidsledige Status oktober 2015 på det Motiverende, Kompetenceafklarende og Kompetenceudviklende forløb for langtidsledige Formålet med forløbet er at få ikke umiddelbart uddannelsesmotiverede ledige, med behov for

Læs mere

Unge under 30 år uden uddannelse, der er åbenlyst uddannelsesparate

Unge under 30 år uden uddannelse, der er åbenlyst uddannelsesparate Unge under 30 år uden, der er åbenlyst sparate Ved ikke unge der har behov for afklaring, motivation og forberedelse før svalg og start (åbenlyst sparate). 1) Unge, som har viden om skolelivet, men som

Læs mere

Samarbejdsmodel om støtte og vejledning til unge mænd i forhold til at sikre gennemførelse af uddannelse.

Samarbejdsmodel om støtte og vejledning til unge mænd i forhold til at sikre gennemførelse af uddannelse. TEC, Hvidovre 18. januar 2012 Samarbejdsmodel om støtte og vejledning til unge mænd i forhold til at sikre gennemførelse af uddannelse. Samarbejdsmodellen involverer TEC Hvidovre og jobcentrene i Vallensbæk/Ishøj,

Læs mere

Status på projekt En offensiv uddannelsesindsats

Status på projekt En offensiv uddannelsesindsats Status på projekt En offensiv uddannelsesindsats Jobcenter Vordingborg har benyttet årets første kvartal til at tilrettelægge de første elementer som skal indgå i projekt den særlige uddannelsesindsats.

Læs mere

Jobcenter Brøndby 2010 Koordinering og udvikling af ungeindsatsen i Brøndby kommune

Jobcenter Brøndby 2010 Koordinering og udvikling af ungeindsatsen i Brøndby kommune Jobcenter Brøndby 2010 Aktører Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU) Relevante uddannelsesinstitutioner Jobcentret Børneforvaltningen Mål/succeskriterier Formål 1. Der mangler gennemsigtighed ift. de forskellige

Læs mere

Hvad karakteriserer de gode skoler?

Hvad karakteriserer de gode skoler? Hvad karakteriserer de gode skoler? Oplæg på Børnerådet og Dansk Erhvervs konference Unge på tværs i uddannelsesuniverset 25. november 2010 v. Torben Pilegaard Jensen, AKF Hvad karakteriserer den gode

Læs mere

KVIK. v/ Anne Louise Hertz, AMK ØST

KVIK. v/ Anne Louise Hertz, AMK ØST KVIK v/ Anne Louise Hertz, AMK ØST Kort om KVIK KVIK: Koordineret Virksomhedsrettet Indsats for Kontanthjælpsmodtagere Målgruppe: Kontanthjælpsmodtagere matchgruppe 2 (med max 1 ½ år på ydelsen) og matchgruppe

Læs mere

JUMP aktivt tilbud til unge uddannelsesparate

JUMP aktivt tilbud til unge uddannelsesparate JUMP aktivt tilbud til unge uddannelsesparate JUMP er et kommunalt beskæftigelsesprojekt, som sammen med UngeGuiden skal skabe det bedst kvalificerede tilbud til de unge uddannelsesparate, således at de

Læs mere

Aalborg s Unge-strategi

Aalborg s Unge-strategi Aalborg s Unge-strategi Beskæftigelseskonference 12. april 2012 Ved Thomas Krarup Næstformand i Beskæftigelsesudvalget i Aalborg Vinkler på mit oplæg Hvorfor skal vi have en Unge-strategi? Hvad indeholder

Læs mere

Evalueringerne er udarbejdet af interne aktører (projektmedarbejdere/ungekoordinatorer), afdelingsledere og projektleder.

Evalueringerne er udarbejdet af interne aktører (projektmedarbejdere/ungekoordinatorer), afdelingsledere og projektleder. Evaluering af Ungeindsats Himmerland 2015 hovedrapport Evalueringen består af en kort overordnet rapport samt delrapporter fra de tre deltagende kommuner. Den overordnede rapport er udarbejdet i marts/april

Læs mere

Tema: Unge i Rudersdal et blik på unges uddannelse og arbejde. - Møde i Erhvervs-, Vækst-, og Beskæftigelsesudvalget 09.04.2014

Tema: Unge i Rudersdal et blik på unges uddannelse og arbejde. - Møde i Erhvervs-, Vækst-, og Beskæftigelsesudvalget 09.04.2014 Tema: Unge i Rudersdal et blik på unges uddannelse og arbejde Møde i Erhvervs, Vækst, og Beskæftigelsesudvalget 09.04.2014 Indhold Ungepolitik Unge i Jobcentret Uddannelse Kriminalitet Kontanthjælpsreformen

Læs mere

Fra Jobcenter til uddannelse

Fra Jobcenter til uddannelse Projekttitel Fra Jobcenter til uddannelse Ansøgningen sendes til: Jobcenter Skive Att. LBR Skive v. Stine Mark Mail: scma@skivekommune.dk Tlf.: 9915 7254 Mobil: 2498 4988 Ansøgningen skal sendes i underskrevet

Læs mere

Opfølgningsplan. hhx. Frafald Overgang til videregående uddannelse

Opfølgningsplan. hhx. Frafald Overgang til videregående uddannelse Opfølgningsplan hhx Frafald Overgang til videregående uddannelse 2015 Opfølgningsplan Analyse Frafald Skolen har konstateret, at der har været et stort frafald for de seneste 3 årgange af HHX-elever. Der

Læs mere

Tværgående indsats for ledige unge

Tværgående indsats for ledige unge Tværgående indsats for ledige unge 27. august 2015 Jakob Jensen, COK og Lone Englund Stjer, KL 27-08-2015 1 Hvad snakker vi om Udfordringen hvad siger analysen Det økonomiske potentiale i en effektiv forebyggende

Læs mere

Break Projektbeskrivelse af Ungeindsats Himmerland herunder Basen Resuméet beskriver kort projektets formål, hovedaktiviteter og forventede effekter.

Break Projektbeskrivelse af Ungeindsats Himmerland herunder Basen Resuméet beskriver kort projektets formål, hovedaktiviteter og forventede effekter. Break Projektbeskrivelse af Ungeindsats Himmerland herunder Basen Resuméet beskriver kort projektets formål, hovedaktiviteter og forventede effekter. Kort resumé af projektet: Formålet med projektet er

Læs mere

Til elever og forældre. Information til elever og forældre om vurdering af uddannelsesparathed

Til elever og forældre. Information til elever og forældre om vurdering af uddannelsesparathed Til elever og forældre Information til elever og forældre om vurdering af uddannelsesparathed Ungdommens Uddannelsesvejledning UU Aarhus-Samsø Januar 2011 Vurdering af uddannelsesparathed Når du forlader

Læs mere

Virksomhedsplan for UU-Center Sydfyn 2015

Virksomhedsplan for UU-Center Sydfyn 2015 Virksomhedsplan for UU-Center Sydfyn 2015 Juni 2015 Overordnet mål/ Vejledning især målrettet de ikke uddannelsesparate Med vedtagelsen af reform om Erhvervsuddannelserne skal vejledningen målrettes til

Læs mere

Jobcenteret søger LBR om midler til projekt UNG I JOB - en virksomhedsrettet indsats på ungeområdet.

Jobcenteret søger LBR om midler til projekt UNG I JOB - en virksomhedsrettet indsats på ungeområdet. Projektansøgning til LBR Projekt UNG I JOB, juni 2010 Jobcenteret søger LBR om midler til projekt UNG I JOB - en virksomhedsrettet indsats på ungeområdet. Jobcenteret søger LBR om midler til ansættelse

Læs mere

Partnerska bsafta le

Partnerska bsafta le Partnerska bsafta le mellem Vejen K dansk b vooerl..,.., HANSENBERG ~ fl J _ C ~EKNSK SKOLE ESBJERG ,. HANSEN DERi"~ 1r ~~~~~,.

Læs mere

Et uddannelsesforberedende tilbud til unge

Et uddannelsesforberedende tilbud til unge Et uddannelsesforberedende tilbud til unge 1 Indhold 1. Baggrund 2. Målgruppe 3. Målsætning 4. Forløb og optagelse 5. Indhold 6. Dokumentation for indsatsen 7. Visitation 8. Organisering. Tilbuddet. Samarbejde

Læs mere

Ungdommens Uddannelsesvejledning

Ungdommens Uddannelsesvejledning 1 Ungdommens Uddannelsesvejledning Vejledning af elever og unge i - Ændringer med EUD-reformen Side 1 2 Om 1 leder 1 administrativ medarbejder 7 vejledere dækkende: vejledningen i grundskolernes 7.-10.-

Læs mere

2020-plan for UU (Ungdommens uddannelsesvejledning)

2020-plan for UU (Ungdommens uddannelsesvejledning) 2020-plan for UU (Ungdommens uddannelsesvejledning) Dette notat beskriver visionen for UU sjælland syd (UUSS, som består af Næstved, Faxe samt Vordingborg) 2020. Notatet inddrager de officielle lovkrav,

Læs mere

Udvikling af samarbejdet mellem kommuner, gymnasier og erhvervsskoler med de unge i centrum

Udvikling af samarbejdet mellem kommuner, gymnasier og erhvervsskoler med de unge i centrum P R O J EKTBESKRIVELSE Udvikling af samarbejdet mellem kommuner, gymnasier og erhvervsskoler med de unge i centrum 1. Baggrund Mange unge udfordres på deres vej fra grundskolen til ungdomsuddannelserne.

Læs mere

Den Nationale Ungeenhed, Vestre Havnepromenade 7, 9000 Aalborg.

Den Nationale Ungeenhed, Vestre Havnepromenade 7, 9000 Aalborg. Strategi 2010-2012 Den Nationale Ungeenhed, Vestre Havnepromenade 7, 9000 Aalborg. ungeenhed@ams.dk 1 Indledning Det er et stort samfundsproblem, at alt for mange unge hverken er i uddannelse eller i job.

Læs mere

Udkast til Partnerskabsaftale. mellem

Udkast til Partnerskabsaftale. mellem Udkast til Partnerskabsaftale mellem Indhold Partnerskabet... 3 Aftaleparterne... 3 Baggrund... 3 Formål... 4 Indsatsområder... 4 Koordination af indsats og udveksling af information om praktikpladssøgende...

Læs mere

Hvordan skabes der gode resultater og gevinster i samarbejdet om de udsatte unge?

Hvordan skabes der gode resultater og gevinster i samarbejdet om de udsatte unge? Hvordan skabes der gode resultater og gevinster i samarbejdet om de udsatte unge? Temadag for KKR og RBR 24. juni 2013 Oplæg ved adm. dir. Niels Kristoffersen, mploy Hvad vil jeg komme ind på? Hvad kendetegner

Læs mere

Fælles ungeindsats for Østdanmark Oversigt over nuværende og kommende initiativer

Fælles ungeindsats for Østdanmark Oversigt over nuværende og kommende initiativer Fælles ungeindsats for Østdanmark Oversigt over nuværende og kommende initiativer Maj 2015 Dette notat er en oversigt over aktuelle indsatser og initiativer, som parterne bag netværket En fælles ungeindsats

Læs mere

Silkeborg Kommune - UTA 2 projekt deltager. (Garantiskolen etableres officielt januar 2009 ved en underskriftsceremoni)

Silkeborg Kommune - UTA 2 projekt deltager. (Garantiskolen etableres officielt januar 2009 ved en underskriftsceremoni) Historien Regionalt FOU-projekt omkring samarbejde med produktionsskoler ( SOSU, HS,TS,SPH - Harzen-gruppen 2008) Lokalt FOU-projekt omkring grundforløbspakke- ProErhverv (SOSU, HS, TS, SPH, UU, VUC) Silkeborg

Læs mere

Opsamling fra UTA projektgruppemødet d. 8. december 2008

Opsamling fra UTA projektgruppemødet d. 8. december 2008 Opsamling fra UTA projektgruppemødet d. 8. december 2008 Tidspunkt: 8. dec. 13.00-15.30 Sted: mødelokale 240 i Rådmandshaven Deltagere: Berit, Bjørn, Charlotte, Ditte, Hannah, Inger, Jette, Lis, Morten,

Læs mere

Nyt tilbud i Jobcenter Viborg: Unge i fokus et vejledningstilbud til unge

Nyt tilbud i Jobcenter Viborg: Unge i fokus et vejledningstilbud til unge Nyt tilbud i Jobcenter Viborg: Unge i fokus et vejledningstilbud til unge Baggrund I foråret 2013 nedsatte Viborg Byråd en særlig Task Force, som skulle identificere områder med mulighed for forbedring

Læs mere

Målsætning og kvalitetssikring for UU Vestsjælland filial Ringsted 2011

Målsætning og kvalitetssikring for UU Vestsjælland filial Ringsted 2011 Målsætning og kvalitetssikring for UU Vestsjælland filial Ringsted 2011 1. Mål for grundskoleindsatsen i 2011: 97 % af eleverne fra grundskolen eller 10 klasse bliver tilmeldt og påbegynder en ungdomsuddannelse

Læs mere

Evaluering af projektet Uddannelsesklar-parat

Evaluering af projektet Uddannelsesklar-parat Evaluering af projektet Uddannelsesklar-parat Projektets målgruppe, metode og formål Formålet med projektet har været at afklare og motivere ikke uddannelsesparate ledige i alderen 18 til 40 år, herunder

Læs mere

Hvordan får flere unge en ungdomsuddannelse?

Hvordan får flere unge en ungdomsuddannelse? Hvordan får flere unge en ungdomsuddannelse? Oplæg på konferencen JAGTEN PÅ 95 PCT. - HVAD VIRKER! Odense Congress Center 22. november 2010 v. Torben Pilegaard Jensen, AKF Hvordan får flere unge en ungdomsuddannelse?

Læs mere

Fælles indsatser i UU-Vestegnens regi

Fælles indsatser i UU-Vestegnens regi Statuspapir: Fælles indsatser i UU-Vestegnens regi Tema 1: Flere unge i erhvervsuddannelse 1.09.15 - Status: Planlagte, iværksatte og gennemførte aktiviteter UU har internt gennemført en kompetence- og

Læs mere

PARTNERSKABSAFTALE mellem Dansk Byggeri, Københavns Tekniske Skole (Tæbyvej), UU:center Syd og Brøndby Kommune

PARTNERSKABSAFTALE mellem Dansk Byggeri, Københavns Tekniske Skole (Tæbyvej), UU:center Syd og Brøndby Kommune PARTNERSKABSAFTALE mellem Dansk Byggeri, Københavns Tekniske Skole (Tæbyvej), UU:center Syd og Brøndby Kommune Indledning Parterne bag denne aftale ønsker at etablere et samarbejde, der skal bidrage til

Læs mere

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne Undervisningsministeriet 27. maj 2014 Udkast Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne I medfør af 10 g i lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv samt pligt

Læs mere

Forpligtende partnerskabsaftale mellem Dansk Byggeri, EUC Nord og Hjørring Kommune

Forpligtende partnerskabsaftale mellem Dansk Byggeri, EUC Nord og Hjørring Kommune Forpligtende partnerskabsaftale mellem Dansk Byggeri, EUC Nord og Hjørring Kommune Gyldighedsperiode: 2. maj 2014 til 31. august 2015 Aftalens parter Denne forpligtende samarbejdsaftale indgås mellem:

Læs mere

Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task Force forløb. Ansøgningsfrist d. 23. oktober 2015 kl. 12

Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task Force forløb. Ansøgningsfrist d. 23. oktober 2015 kl. 12 Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Socialstyrelsen Den Permanente Task Force på området udsatte børn og unge Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task

Læs mere

Derudover bør der findes en løsning så kvaliteten i uddannelsen kan fastholdes trods evt. frafald.

Derudover bør der findes en løsning så kvaliteten i uddannelsen kan fastholdes trods evt. frafald. ÅRSRAPPORT 2015 Årsrapport! Kombineret UngdomsUddannelse Vestsjælland etablerede sig, implementerede og pågyndte drift med første hold elever på Kombineret UngdomsUddannelse med uddannelsesstart 3. august

Læs mere

Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task Force forløb. Ansøgningsfrist d. 18. maj 2015 kl. 12

Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task Force forløb. Ansøgningsfrist d. 18. maj 2015 kl. 12 Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Socialstyrelsen Den Permanente Task Force på området udsatte børn og unge Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task

Læs mere

Masterplan Horisont 2018

Masterplan Horisont 2018 Service Kvalitet Styring Trivsel Masterplan Horisont 2018 Vores fælles grundlag på Arbejdsmarkedsområdet i Haderslev Kommune Arbejdsmarked betjener borgerne, så de får mulighed for et aktivt liv på arbejdsmarkedet

Læs mere

MUFU. Denne information er målrettet professionelle aktører omkring unge mellem 15 og 17 år

MUFU. Denne information er målrettet professionelle aktører omkring unge mellem 15 og 17 år MUFU Middelfart Ungdomsskoles Forberedende Uddannelses- og beskæftigelsesforløb Denne information er målrettet professionelle aktører omkring unge mellem 15 og 17 år MUFU Middelfart Ungdomsskoles Forberedende

Læs mere

Lærerkursus tirsdag. 27. oktober 2015. 9.15 Velkommen 9.30 Ungdomsuddannelsessystemet 10.00 Uddannelsesparathedsvurdering (skema +

Lærerkursus tirsdag. 27. oktober 2015. 9.15 Velkommen 9.30 Ungdomsuddannelsessystemet 10.00 Uddannelsesparathedsvurdering (skema + Program: Lærerkursus tirsdag 27. oktober 2015 9.15 Velkommen 9.30 Ungdomsuddannelsessystemet 10.00 Uddannelsesparathedsvurdering (skema + 10.30-10.45 Pause hæftet +Tidslinje vedr. UP/IUP) 10.45 11.45 IUP/UP

Læs mere

Projektplan Erhvervsskolereform Varde Kommune

Projektplan Erhvervsskolereform Varde Kommune Dato 07.05.14 Dok.nr. 46908-14 v2 Sagsnr. 14-3053 Ref. lcor Projektplan Erhvervsskolereform Varde Kommune Titel Baggrund Faglært til fremtiden Varde Kommune (der kan findes et nyt navn) I marts måned 2014

Læs mere

Indsatser ift. unge ledige i Assens Kommune - januar 2013

Indsatser ift. unge ledige i Assens Kommune - januar 2013 Indsatser ift. unge ledige i Assens Kommune - januar 2013 Indsats Formål Indhold Målgruppe Jobrotation og servicejob Arbejdserfaring og Ordinært arbejde i private og Unge ledige i match 1. kompetenceudvikling.

Læs mere

UU-Frederiksberg. Ungdommens Uddannelsesvejledning Frederiksberg. Finsensvej 86, 2 sal. 2000 Frederiksberg

UU-Frederiksberg. Ungdommens Uddannelsesvejledning Frederiksberg. Finsensvej 86, 2 sal. 2000 Frederiksberg UU-Frederiksberg Ungdommens Uddannelsesvejledning Frederiksberg Finsensvej 86, 2 sal 2000 Frederiksberg www.uu-frederiksberg.dk Vejledning i 8.klasse Kollektiv orientering om uddannelsessystemet Uddannelsesmesse

Læs mere

Ungdomsuddannelse til alle: Velfærdsforliget blev vedtaget i 2006. En del af dette Velfærdsforlig er ungdomsuddannelse

Ungdomsuddannelse til alle: Velfærdsforliget blev vedtaget i 2006. En del af dette Velfærdsforlig er ungdomsuddannelse Ungdomsuddannelse til alle: Velfærdsforliget blev vedtaget i 2006. En del af dette Velfærdsforlig er ungdomsuddannelse til alle. Alle unge skal have mulighed for at påbegynde og gennemføre en kompetencegivende

Læs mere

erhvervsuddannelse ung engagement efterskole lyst til at lære arbejde praktik gymnasieuddannelse uddannelsesplan 1. KVARTAL 2014

erhvervsuddannelse ung engagement efterskole lyst til at lære arbejde praktik gymnasieuddannelse uddannelsesplan 1. KVARTAL 2014 efterskole engagement erhvervsuddannelse arbejde ung lyst til at lære praktik uddannelsesplan gymnasieuddannelse 1. KVARTAL 2014 Kvartalsrapport 1. kvartal 2014 Kvartalsrapport 1. kvartal 2014. Kvartalsrapporten

Læs mere

Projektperiode: august 2012 til juni 2014 400 deltagere: langtidsledige, ufaglærte, 30-59 år 4 projektenheder med tilknyttet koordinator(er)

Projektperiode: august 2012 til juni 2014 400 deltagere: langtidsledige, ufaglærte, 30-59 år 4 projektenheder med tilknyttet koordinator(er) ½ Et samarbejde mellem alle regionens jobcentre og alle erhvervsrettede uddannelsesinstitutioner + VUC EU socialfonds støtte og medfinansiering fra jobcentrene (500,-/uge) Projektperiode: august 2012 til

Læs mere

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger Uddrag af rapporten Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet - Værdier, interesser og holdninger Hvem vælger hvad? Unge, der vælger EUD, ser uddannelsen som middel til at komme ud på arbejdsmarkedet

Læs mere

Den regionale praktikpladsenhed Projektbeskrivelse

Den regionale praktikpladsenhed Projektbeskrivelse Marts 2013 Den regionale praktikpladsenhed Projektbeskrivelse Den regionale praktikpladsenhed Carl Jacobsens vej 25 2500 Valby www.regionh.dk/taenelev Potentiale for flere praktikpladser i hovedstadsregionen

Læs mere

TILBAGE TIL FREMTIDEN. - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland. Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af

TILBAGE TIL FREMTIDEN. - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland. Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af TILBAGE TIL FREMTIDEN - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af HVAD ER TILBAGE TIL FREMTIDEN? Tilbage til Fremtiden

Læs mere

UTA-projektet, baggrund, forløb og resultater

UTA-projektet, baggrund, forløb og resultater UTA-projektet, baggrund, forløb og resultater WS 7 på konferencen Jagten på 95 pct. hvad virker? 22. november 2010 v/ Jan Bauditz, Chefkonsulent, KL, Kontoret for Arbejdsmarked og Uddannelse Dagsorden

Læs mere

NOTAT Rådhuset Hold-an Vej 7 2750 Ballerup Tlf: 4477 2000 www.ballerup.dk

NOTAT Rådhuset Hold-an Vej 7 2750 Ballerup Tlf: 4477 2000 www.ballerup.dk SKOLER OG INSTITUTIONER NOTAT Rådhuset Hold-an Vej 7 2750 Ballerup Tlf: 4477 2000 www.ballerup.dk Dato: 9. februar 2015 Tlf. dir.: 4477 3339 E-mail: jsw@balk.dk Kontakt: Janne Schwaner ÆNDRING I SØGEMØNSTERET

Læs mere

Pligt til uddannelse?

Pligt til uddannelse? Pligt til uddannelse? - en analyse af unge kontanthjælpsmodtageres uddannelsesmønstre Rapporten er udarbejdet af DAMVAD A/S for DEA af seniorkonsulent Maria Lindhos, Konsulent Magnus Balslev Jensen og

Læs mere

Unge med psykiske vanskeligheder overgang fra barn til voksen Til beslutningstagere i kommuner

Unge med psykiske vanskeligheder overgang fra barn til voksen Til beslutningstagere i kommuner 1 Unge med psykiske vanskeligheder overgang fra barn til voksen Til beslutningstagere i kommuner SOCIALSTYRELSEN VIDEN TIL GAVN SAMARBEJDSMODELLEN 4. Samarbejdsmodellen som metode 2 INDHOLD Vejen til uddannelse

Læs mere

Motivationsarbejde i forhold til unge med uddannelsespålæg

Motivationsarbejde i forhold til unge med uddannelsespålæg Vejledning som kollektivt arrangement Motivationsarbejde i forhold til unge med uddannelsespålæg Roskilde Kongres & Idrætscenter Torsdag d. 7. maj 2015 Rådgiver, Mette Frans Thorsted, meth03@frederiksberg.dk

Læs mere

Ansøgning om støtte. til projekt:

Ansøgning om støtte. til projekt: Ansøgning om støtte til projekt: FREMTIDENS MEDARBEJDER Ansøgningen sendes til: Silkeborg Kommune Att. LBR Silkeborg v/lauge Clemmensen Drewsensvej 58-60 8600 Silkeborg E-post: lc@silkeborg.dk Tlf. 8970

Læs mere

Fra øvelse til mester

Fra øvelse til mester Fra øvelse til mester Fritidsjob og virksomhedspraktik med et uddannelsesperspektiv Information til ungeaktørerne på Frederiksberg Kort om projektet Jobcenter Frederiksberg har igangsat et nyt ungeprojekt,

Læs mere

UddannelsesHusets Erhvervsmentornetværk

UddannelsesHusets Erhvervsmentornetværk Esbjerg JobAktiv Motorvej UddannelsesHusets Erhvervsmentornetværk Giv Esbjergs unge mod på fremtiden UddannelsesHuset Spangsbjerg Møllevej 70-6700 Esbjerg www.uddannelseshuset.esbjergkommune.dk uddannelseshuset@esbjergkommune.dk

Læs mere

Lovtidende A. 2014 Udgivet den 2. juli 2014. Bekendtgørelse om uddannelsesparathedsvurdering, uddannelsesplaner og

Lovtidende A. 2014 Udgivet den 2. juli 2014. Bekendtgørelse om uddannelsesparathedsvurdering, uddannelsesplaner og Lovtidende A 2014 Udgivet den 2. juli 2014 30. juni 2014. Nr. 839. Bekendtgørelse om uddannelsesparathedsvurdering, uddannelsesplaner og procedurer ved valg af ungdomsuddannelse I medfør af 2 c, stk. 8,

Læs mere

UTA-strategi Ungdomsuddannelse ttil aalle

UTA-strategi Ungdomsuddannelse ttil aalle UTA-strategi Ungdomsuddannelse til alle Indholdsfortegnelse Indledning 3 Formål 3 Målgruppe 4 Aktører omkring unge og uddannelse 4 UTA-strategiens fire temaer 6 1. Fokus på den unges faglige og sociale

Læs mere

En helhedsorienteret ungeindsats. - ungestrategi for Silkeborg Kommune

En helhedsorienteret ungeindsats. - ungestrategi for Silkeborg Kommune 8. september 2011 En helhedsorienteret ungeindsats - ungestrategi for Silkeborg Kommune Indledning...2 Vision...3 Mission...4 Målgruppen...4 Mål og indsatser...5 Organisering...5 Implementering...7 Niels

Læs mere

Uddannelse Til Alle i Høje-Taastrup Kommune

Uddannelse Til Alle i Høje-Taastrup Kommune Uddannelse Til Alle i Høje-Taastrup Kommune Oplæg ved KL netværk om UU, folkeskolen og ungdomsuddannelserne Fredericia 16. juni 2015 Sonja Krüger Walter SonjaWa@htk.dk Uddannelse Til Alle i Høje-Taastrup

Læs mere

Fra udfordring til forankring. - Inspiration til proces og metode

Fra udfordring til forankring. - Inspiration til proces og metode Fra udfordring til forankring - Inspiration til proces og metode p Indledning Udfordring Analyse Handlingsplan Indsats Evaluering Forankring Fra udfordring til forankring - Inspiration til proces og metode

Læs mere