Uddannelsesporten på Bornholm

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Uddannelsesporten på Bornholm"

Transkript

1 August 2013 LÆRINGSPAPIR Uddannelsesporten på Bornholm

2 INDHOLD Kort om projektet 3 Hvad er udviklet og afprøvet... 3 Opsamling på projektets læringsmål og resultatmål 3 Overblik: Hvad har virket? 4 Overblik over fastholdelsesindsats... 5 Lær af projektet 5 Uddannelsesforberedende kursusforløb for unge uden uddannelse... 5 Case: Bedre uddannelsesvalg... 9 Tættere samarbejde og bedre indsats...10 Case: Bedre uddannelsesvalg...11 Udfordringer i samarbejdet med uddannelsesinstitutionerne...12 Opskrift på udviklingsprocessen...13 Dette er et læringspapir for projektet Uddannelsesporten et projekt i puljen Fastholdelse af unge med uddannelsespålæg i uddannelse, der er igangsat af Beskæftigelsesregion Hovedstaden og Sjælland. Læringspapiret formidler erfaringer og resultater i projektet. Først præsenteres projektet kort med fokus på, hvad der er udviklet og afprøvet og hvad, der har vist sig at virke, og der gøres status over projektets lærings- og resultatmål. Herefter følger en detaljeret beskrivelse af de modeller, aftaler, metoder og koncepter, der er arbejdet med, og de erfaringer, der er gjort. Læringspapiret bygger på: Projektbeskrivelse (ansøgning) og projektskema (overblik over projektet) Projektets selvevalueringer af hhv. udviklings- og afprøvningsfaserne Fokusgruppeinterview efter projektets udviklingsfase med leder af Ungeporten (sagsbehandlere/jobcentrets ungeindsats), leder af kursusvejledere i jobcentret (jobcentrets aktive tilbud), samt sagsbehandler i Ungeporten og kursusansvarlige medarbejdere fra jobcenter og UU Fokusgruppeinterview efter projektets afprøvningsfase med leder af Ungeporten (sagsbehandlere/jobcentrets ungeindsats), leder af kursusvejledere i jobcentret (jobcentrets aktive tilbud), leder af virksomhedsservice samt sagsbehandler i Ungeporten og kursusansvarlige medarbejdere fra jobcenter og UU Produkter fra projektet (indsatsbeskrivelse for Uddannelsesporten) - 2 -

3 Kort om projektet Ungeporten i Jobcenter Bornholm og UU-Bornholm har gennemført et udviklingsprojekt, der skal medvirke til at fastholde unge med uddannelsespålæg i uddannelse. Projektet har været drevet af medarbejdere fra Ungeporten, ungeforløbet Nye veje samt vejledere i UU- Bornholm og har udviklet det tværgående samarbejde generelt samt et konkret kort og målrettet uddannelsesforberedende forløb. Hvad er udviklet og afprøvet Projektet har udviklet en samarbejdsmodel mellem jobcenter og UU med fælles mindset og beskrivelse af konkrete snitflader og har inddraget lokale uddannelsesinstitutioner i samarbejdet udviklet og afprøvet et konkret uddannelsesforberedende screenings- og afklaringsforløb for unge med uddannelsespålæg og for unge, hvor der er tvivl om uddannelsesparathed Opsamling på projektets læringsmål og resultatmål Læringsmål Projektet havde opsat to læringsmål: Udvikling af en samarbejdsmodel med fælles mindset og beskrivelse af konkrete snitflader og udvikling af et konkret screenings- og afklaringsforløb for indsats til målgruppen af unge med uddannelsespålæg. Det første læringsmål er nået, når det gælder samarbejdet mellem jobcenter og UU, og samarbejdet med uddannelsesinstitutionerne er i gang, om end det ikke er formaliseret endnu - i praksis er der fx et begyndende samarbejde om besøg og informationsudveksling om unge. Det sidste læringsmål er nået. Samarbejdet mellem jobcenter og UU fungerer godt. Der er blandt andet via projektsamarbejdet opnået god forståelse for hinandens roller, opgaver og fagligheder. Samarbejdet med uddannelsesinstitutionerne var til en start vanskeligt at få etableret på et formelt plan. På det praktiske plan er medarbejderne imidlertid alligevel gået i gang med at kontakte og aftale besøg på uddannelsesinstitutionerne og har gode erfaringer med dette. Jobcentret er også begyndt at informere om unge, der starter uddannelse med uddannelsespålæg. Ligesom der er arbejdet med at inddrage Campus Bornholm i projektets styregruppe. Campus er hen imod projektets afslutning indtrådt i styregruppen, der også efter projektperioden vil arbejde med udvikling og implementering af det tværgående samarbejde. Samarbejdet mellem jobcentrets ungeindsats og UU er konkret udmøntet i screenings- og afklaringsforløbet Uddannelsesporten, og dermed er projektets andet læringsmål opfyldt fuldt ud: Der er udviklet og afprøvet et koncept for screenings- og afklaringsforløb samt for, hvordan forløbet videreudvikles. Der er lavet en indsatsbeskrivelse for Uddannelsesporten. Resultatmål Projektet havde opsat fire resultatmål: At 50 unge skulle deltage i screenings- og afklaringsforløb i 1. halvår 2013, at 60% af deltagerne påbegynder en ungdomsuddannelse senest - 3 -

4 30. september 2013, at 30% af deltagerne påbegynder en videregående uddannelse senest 30. september 2013, samt at 80% af deltagerne fastholdes på den valgte uddannelse. Afprøvningen af Uddannelsesporten kom i gang senere end planlagt, da beslutningen om, hvilket ressourcer projektet skulle tildeles i afprøvningsfasen, trak ud. Derfor startede afprøvningen den 1. april i stedet for den 1. januar Resultatmålet om 50 unge gennem Uddannelsesporten' er derfor ikke nået i juni 2013, men ud fra det foreløbige deltagerantal forventes resultatmålet om 50 unge pr. halvår nået 1. oktober - et halvt år efter det første forløb startede. På tidspunktet for evalueringen var 35 unge visiteret til forløbet. Dermed passer målgruppens størrelse med det anslåede. De resterende resultatmål kan endnu ikke opgøres. Overblik: Hvad har virket? Projektets erfaringer med de udviklede og afprøvede elementer er positive, hvad angår samarbejdet mellem jobcenter og UU. Processen omkring udvikling af samarbejdet med uddannelsesinstitutionerne tog længere tid end man indledende havde forestillet sig. Der er så småt kommet et praktisk samarbejde om besøg på uddannelserne i gang. Men der er endnu ikke udviklet et egentligt formaliseret samarbejde med uddannelsesinstitutionerne om uddannelsesforberedende og fastholdende aktiviteter, herunder informationsudveksling om unge med uddannelsespåbud hvilket ønskes af jobcenter og UU. Samarbejdet er dog under udvikling, og processen fortsættes også efter projektperioden. Sammenfattende indikerer erfaringerne i projektet, at følgende virker i indsatsen for at fastholde unge med uddannelsespålæg i uddannelse: samarbejdsmodellen mellem jobcentrets ungeindsats og UU screenings- og afklaringsforløbet, der afholdes af UU og vejledere fra jobcentret i fællesskab og tilbydes både til unge med uddannelsespålæg og unge, hvor der er tvivl om uddannelsesparathed Modellen nedenfor viser, hvordan de udviklede og afprøvede indsatsmodeller, samarbejdsaftaler, metoder og/eller koncepter i projektet indgår i indsatsen for at fastholde unge i uddannelse fra de unge modtager uddannelsespålæg med frist til at komme med forslag til uddannelse, til de har gennemført uddannelsen. Dermed gives samtidig et billede af, hvordan de enkelte elementer bidrager til puljens overordnede formål om at fremme et holdbart valg af uddannelse og om at de unge påbegynder og gennemfører uddannelsen

5 Overblik over fastholdelsesindsats Lær af projektet Her beskrives indsatser o.a., der er udviklet og afprøvet mere grundigt til inspiration for andre, der gerne vil vide mere om erfaringer og læring i projektet. Du kan læse om: det uddannelsesforberedende screenings- og afklaringsforløb for unge uddannelsesparate og unge, hvor der er tvivl om uddannelsesparathed udvikling af samarbejdet mellem indsatsens parter (jobcenter, UU og uddannelsesinstitutioner) Uddannelsesforberedende kursusforløb for unge uden uddannelse På Bornholm har jobcentret og UU i fællesskab udviklet indsatsen over for unge uden uddannelse, så deres uddannelsesvalg kvalificeres. Man har også udviklet organisation og rammer, så jobcenter og UU er tæt på hinanden og uddannelsesinstitutionerne og de unge. På Bornholm foregår jobcentrets ungeindsats i Ungeporten, der er placeret på Campus Bornholm. Campus Bornholm omfatter de gymnasiale uddannelser på Bornholm (HHX, HTX, HF og STX), samt EUD-uddannelserne og VUC, AVU og FVU. UU er en del af Ungeporten og UU-vejledere sidder i Ungeporten sammen med jobcentrets sagsbehandlere. Screenings- og afklaringsforløb varetages af kursusvejledere fra jobcentret samt UU-vejledere og er også placeret på Campus

6 På Bornholm er samarbejdet mellem jobcenter, UU og uddannelsesinstitutioner startet med projektet samt en organisationsændring i jobcentret, hvor ungeindsatsen flyttede ud på Campus Bornholm sammen med UU. Jobcentret og UU har i første omgang brugt kræfterne på det, de har opfattet som den største udfordring - at sikre bedre afklaring af uddannelsesvalg - ved i fællesskab at udvikle et screenings- og afklaringsforløb. Projektarbejdet har resulteret i Uddannelsesporten der er et 2-4 ugers screenings- og afklaringsforløb for unge under 30 år uden kompetencegivende uddannelse. Kursusvejledere med erfaring fra andre ungetilbud, og UU-vejledere har i fællesskab udviklet et særligt forløb til unge, der vurderes uddannelsesparate og unge, hvor der er tvivl om uddannelsesparatheden. Formålet er både at give de unge intensiv uddannelsesvejledning af UU og vejledning og (hvis der er behov for det) støtte til at kunne mestre livet som studerende, så der er styr på økonomi, bolig og eventuelle andre barrierer for uddannelse. På Bornholm har vejlederne konkluderet, at det er nødvendigt at få skabt samarbejde på tværs for at skabe sammenhængende forløb for de unge. Uddannelsesporten visitation, indhold og flow 1 Den første uge er fokuseret på intensiv vejledning om job og uddannelse og slutter med individuelle samtaler. I den anden uge arbejdes der med håndtering af hverdagslivet som studerende, og der vejledes omkring dét at flytte hjemmefra, bolig og økonomi og eventuelle personlige problemer og barrierer for uddannelse. Ved slutningen af uge 2 er det målet, at de unge har udarbejdet en plan og er klar til at følge den. Det kan fx være at påbegynde uddannelse eller være i praktik indtil opstart af uddannelse. Eller hvis en ung har brug for andre tilbud for at blive uddannelsesparat så igangsættes disse tilbud. De unge, der er klar og har en plan, afslutter forløbet efter de første to uger. 1 Overblikket findes sammen med en nærmere beskrivelse af screenings- og afklaringsforløbet i indsatsbeskrivelsen for Uddannelsesporten

7 Læringspapir for projektet Uddannelsesporten på Bornholm For unge, der ikke har en plan efter 2 uger, fortsætter afklaringsforløbet i uge 3 og 4. I uge 3 er indsatsen mere individuel og målrettet mod, hvordan man personligt bliver klar til at påbegynde uddannelse. I uge 4 arbejdes der med hvordan, den enkelte får lagt en plan for, hvad der videre skal ske. Aktiviteter og delmål i screenings- og afklaringsforløbet -7-

8 Om de første erfaringer siger UU-vejleder Morten Schwennesen: Resultaterne for det første hold er godt. Samarbejdet mellem jobcentrets kursusvejleder og UU-vejledere om kurset fungerede meget fint. Tidligere havde man ét tilbud til både uddannelsesparate unge, der modtog uddannelsespålæg og til andre unge. Forskellen i forhold til tidligere er, at unge med uddannelsespålæg og unge, hvor der er tvivl om uddannelsesparathed, nu får et målrettet og kvalificeret kursus, hvor omdrejningspunktet er valg og forberedelse af uddannelse, og alle unge er i samme situation. De første erfaringer i projektet indikerer, at det i sig selv er motiverende for de unge, at der kun fokuseres på uddannelse, og at de er sammen med andre unge, der også skal i uddannelse. Jobcentrets ungeindsats og UU har afstemt deres kommunikation til de unge, og vurderer, at informationen til de unge er blevet bedre og mere målrettet og man undgår nu, at de unge forvirres af forskellig information fra forskellige steder. Der er tilgængelige UU-vejledere og kursusvejledere fra jobcentret i hele forløbet, og der er opmærksomhed på tæt kontakt og god informationsudveksling mellem de kursusansvarlige fra jobcentret og UU og de unges sagsbehandlere i Ungeporten. UU-vejleder Morten Schwennesen fortæller om de unges udbytte: Der er ikke tvivl om, at de unge, der sidder der, har fået et meget større og meget mere nuanceret billede af job- og uddannelsesmuligheder, end de havde før. Vi lavede en øvelse den første uge, hvor de skulle nævne jobønsker, der kom på en flipover. Et par dage efter lavede vi samme øvelse, og der var mulighederne mangedoblet, så de havde fået øjnene op for, at der var langt flere muligheder, end de havde tænkt på. Introdagen køres i fællesskab af UU-vejleder og jobcentrets kursusvejleder, herefter tager UU sig af den første uges intensive uddannelsesvejledning, hvorefter kursusvejledere fra jobcentret tager over, når det gælder hverdagslivet som studerende. Til de individuelle samtaler hver fredag er både jobcentret og UU med. Det virker godt, er erfaringen, UU og jobcentret har et lidt forskelligt blik, og det supplerer hinanden godt. Og undervejs i ugen, har de unge et godt udbytte af at sidde sammen med andre unge, der også skal i gang med uddannelse: De er rimelig gode til at snakke sammen om deres overvejelser om uddannelse, siger UU-vejleder Morten Schwennesen, og uddyber: De får øjnene op for noget, de ikke selv havde tænkt på, ved at høre de andre fortælle og spørger hinanden, hvorfor de har tænkt på det, og hvorfor de har valgt det. Det er noget andet, når unge spørger unge i stedet for at spørgsmålene kommer fra en vejleder eller lærer eller sagsbehandler. De får vendt og reflekteret over tingene det virker superfint. De første erfaringer med målgruppen af unge, der visiteres til screenings- og afklaringsforløbet, er, at de unge kan ses i tre grupper: Den første gruppe er unge, der er klar til at uddanne sig, men ikke er klar over, hvad de skal gå i gang med. De har stort udbytte af kurset og ender med en færdig plan for uddannelse og ventetid indtil opstart. En anden gruppe er unge, der viser sig ikke at være klar. De ender med en plan for, hvad der videre skal ske, men ikke med en færdig plan for uddannelse

9 En tredje gruppe er unge, der - allerede inden de møder jobcentret - selv har en færdig plan for og er klar til at påbegynde uddannelse de har egentlig ikke brug for kurset, oplever de kursusansvarlige. For de to sidste grupper har de i projektet overvejet, at virksomhedspraktik givetvis er et bedre tilbud, så de enten får noget erfaring med det, de vil i gang med, eller får noget erfaring, der kan inspirere til uddannelse. Desuden har man gjort sig erfaringer med den generelle form og indhold på screenings- og afklaringsforløbet: Vores erfaring er, at det er rigtig vigtigt, det ikke er et skolebænkskursus - det er vigtigt, at både aktiviteter og personer skifter, fortæller kursusvejleder Per Okkels fra CAK under Jobcenter Bornholm Man skal passe på, det ikke bliver for teoritungt. Det er meget information, så det skal formidles varieret. Vi har haft succes med at bruge os selv, jobkonsulenter og oplægsholdere udefra til at fortælle om, hvordan de kom fra smed til jobkonsulent, fra rosinavler i Californien til vejleder det har - ifølge de unge - været rigtig godt. Der sidder nogle, der har fejlet i deres uddannelsesforløb, som tænker puha, godt, det kan måske alligevel lade sig gøre, jeg kan komme på banen igen. Det har virket godt. UU-vejleder Morten Schwennesen supplerer: De ugentlige samtaler er meget vigtige, de holder de unge på sporet, og der laves aftaler om, hvad de skal afklare og gøre til næste gang. Igennem ugen har vi oplevet, at nogle synes, at det er hyggeligere at blive hjemme Men de kommer og snakker med os som vejledere eller kursusledere til de individuelle samtaler. Stort set alle kommer hver gang. Case: Bedre udd annelsesvalg De kursusansvarlige giver et eksempel fra screenings- og afklaringsforløbet: En af de unge, der har været igennem det nye screenings- og afklaringsforløb, er en 26-årig mand uden uddannelse. Tidligere har han blandt andet været i udlandet og arbejdet som teamleder på frivillige projekter. Men på et tidspunkt knækkede filmen for ham. Han levede som hjemløs i en periode, men fik igen bedre styr på tingene og ville rigtig gerne deltage på screenings- og afklaringsforløbet, for han havde problemer med at finde ud af, hvilken uddannelse, han skulle gå i gang med. Han ville gerne være romanforfatter. Han er en af en gruppe unge, vejlederne på forløbet møder, der har en idé om, hvor de gerne vil hen, men intet billede af, hvordan de kan komme det og derfor er de ikke kommet i gang i uddannelsessystemet. Succesen i hans forløb er, at det er blevet klart, at han kan gå forskellige veje. Han kom frem til at sætte sig et overordnet mål om at blive tekstforfatter, og det første skridt blev at starte på HF og derefter læse dansk eller måske retorik, fortæller kursusvejleder Per?, og fortsætter: Han skal ikke længere sætte sig ned og skrive en bog, men har nogle delmål undervejs. Den plan, der er blevet lavet, åbner også for, at han ikke behøver at komme helt til endestationen og blive romanforfatter. Han kan dreje af undervejs og blive journalist eller på anden måde arbejde med tekster. Det vigtige er, at han nu kan se en vej, han kan bevæge sig ad, så han kan komme i gang og er motiveret for det

10 Det er et generelt og godt eksempel på, hvordan motivation for uddannelse skabes på forløbet. De unge, der har et eller flere uddannelsesønsker, får typisk lagt en plan og har stort udbytte af, at der er så skarp fokus på uddannelse, mener UU-vejleder Morten Schwennesen: Når en ung har en idé om, hvor han eller hun gerne vil hen, spoler vi filmen tilbage og undersøger, hvordan vi kan komme herfra og derhen, hvor de gerne vil. Så bliver det klart, hvilke ting, der mangler, og hvor de kan starte. Så kan de unge se, at her er en mulig vej. Det kan motivere dem til at gå i gang. Det er ikke så vigtigt, om de ender et andet sted, men vigtigt, at de kommer i gang med at uddanne sig. Tættere samarbejde og bedre indsats Projektet har skabt klarhed over arbejdsgange og rollefordelinger mellem UU, Ungeporten og Uddannelsesporten. UU ser mange fordele i det nye samarbejde, hvor UU s kompetencer og viden om unge er trukket ind i jobcentrets indsats: Overordnet set har samarbejdet givet masser af inspiration til nye arbejdsmetoder. Pludselig har vi lært hinanden at kende og kender hinandens arbejdsområder. Man undgår at blive ensidig, men får i stedet en langt bredere horisont Morten Schwennesen fra UU. Det er supervigtigt og også helt nødvendigt, at man har en koordineret indsats at unge ikke sidder og snakker med først en UU-vejleder og så en sagsbehandler og så en kursusvejleder, uden der er en rød tråd, mener teamleder for Ungeporten Gitte Hagelskjær Svart. Sagsbehandler Julie Gravesen fra Ungeporten fortsætter: Signalværdien har også betydning at vi taler samme sprog om det samme mål for de unge. Det er et rigtig vigtigt signal at sende til dem, at det er uddannelse, der er i fokus De skal selv finde den rigtige sti at gå på, men vi står forskellige faggrupper sammen og kan hjælpe dem på vej. Det tror jeg er vigtigt. Også UU mener, det vil styrke indsatsen, at de forskellige faggrupper er klar til en samlet indsats. Men undervejs har det været en udfordring for medarbejderne at udvikle kurset i en tværgående arbejdsgruppe, hvor medlemmerne var forankret forskellige steder. Deres anbefaling er at få lavet aftaler og en kommunikationsstrategi parterne imellem fra start. Fra ledelsesside har man etableret et ledelsesforum for at håndtere udfordringerne, der kommer af forskellig forankring, men projektet og samarbejdet er meget medarbejderbåret og derfor gælder det også om at beholde beslutningskompetence hos medarbejderne, mener ledelsesrepræsentanterne i projektet. JC-sagsbehandler i ungeporten: Vi er i tæt kontakt - især i udviklingsarbejdet. Vi har lært, at det er virkelig vigtigt, at man får alle med på maillisten, hvis beskeder skal gives ud. Og vi har taget med os, at vi er nødt til at have et digitalt forum, hvor vi får lagt de her ting, så alle kan se, hvis der sker nogle ændringer eller tilpasninger af tilbuddet

11 Samarbejdet med uddannelsesinstitutionerne lader endnu en del tilbage at ønske, men det er under udvikling. Den fysiske placering af det uddannelsesforberedende forløb på Campus Bornholm, hvor også Ungeporten ligger, er en fordel, har man allerede nu erfaret. Det er nemt at lave en tilmelding til en erhvervsuddannelse eller sende en ung ned og tale med en sagsbehandler så det er en styrke, at det ligger så tæt sammen. Og samarbejdet kunne med fordel udvides til ungdomsuddannelserne, mener de på Bornholm: Vi kunne godt tænke os at udvide målgruppen til under 18 år til før de overhovedet når kontanthjælpen, siger Gitte Hagelskjær Svart på baggrund af erfaringerne fra projektet: Uafklaretheden kan opstå, lige fra man slutter sin folkeskole. Vi besøger ungdomsuddannelserne og informerer, men ville egentlig gerne tilbyde screeningsog afklaringsforløb tidligere. Case: Bedre udd annelsesvalg De kursusansvarlige giver et eksempel fra screenings- og afklaringsforløbet: En af de unge, der har gennemført det særlige screenings- og afklaringsforløb, har i en årrække skiftet mellem sæsonarbejde som anlægsgartner og løst arbejde som tjener også i sommersæsonen - og ledighed. Han har tidligere tilmeldt sig uddannelse, men er aldrig begyndt. Efter eget udsagn var han træt af at have arbejde om sommeren og blive fyret og være på kontanthjælp om vinteren. Han ville gerne have en uddannelse. Samtidig havde han selv fundet en praktik som tjener ud fra den motivation, at han gad ikke være med i det her forløb i jobcentret. Indtil praktikken kunne begynde, mente hans sagsbehandler, det var en god idé for ham at følge forløbet. Han startede og hans plan for uddannelse var umiddelbart, at han ville være anlægsgartner. Han havde jo arbejdet 4 sæsoner som anlægsgartner og havde mange kompetencer, men ikke papir på dem. Så vi gik i gang med at finde ud af, om han, med al hans erfaring, kunne få afkortet sit uddannelsesforløb, fortæller UU-vejleder Morten Schwennesen og fortsætter smilende: Og så blev han jo sat til at lave en plan B også og det viste sig, at det var plan B, der var hans drøm og det, han i virkeligheden var motiveret for. Han ville starte på HF og læse til pædagog og bruge det, han ved om natur, planter osv. ind i det. Uddannelsesplanerne blev målrettede via hurtig og intensiv uddannelsesvejledning og så blev der også taget hånd om dét, der tidligere havde ført til afbrydelse af uddannelse, før han rigtig kom i gang. Kursusvejleder Per Okkels fra jobcentret fortsætter i forlængelse af UU-vejlederen: Han er vellidt som tjener i sæsonen, så de ringer efter ham flere steder fra og det, siger han selv, er en barriere. Han har været tilmeldt uddannelse før, men pengene fra tjenerjobbene er gode indtil september, så han har flere gange misset uddannelsesstart. Så nu har vi noteret i kalenderen, at han skal kontaktes og huskes på, at han skal starte uddannelse. Og desuden arbejder han selv og en jobkonsulent nu på at finde en relevant praktik indtil uddannelsesstart i stedet for tjenerpraktikken. Uden det tværgående samarbejde ville man som sagsbehandler typisk have tænkt, at anlægsgartner var oplagt og den hurtigste vej og havde nok ikke fået undersøgt ordentligt, hvor motivationen egentlig var det, der skal få ham til at blive i uddannelsen og i arbejde bagefter. Så ud fra de første erfaringer, tror vi, den tværgående indsats medvirker til et mere kvalificeret uddannelsesvalg, supplerer teamleder for Ungeporten Gitte Hagelskjær Svart

12 Udfordringer i samarbejdet med uddannelsesin stitutionerne Når det gælder samarbejdet med uddannelsesinstitutionerne, er erfaringen, at det er afgørende at få uddannelsesinstitutionerne med især ønsker jobcenter og UU at kunne tilbyde de unge snusepraktikker som forberedelse (og meningsfyldt tilbud i ventetiden) indtil de skal starte i uddannelse. Og UU ser også et stort udviklingspotentiale, når det gælder information om fravær, der indikerer risiko for frafald: Vi oplever tit, at vi ikke får besked hverken sagsbehandlere eller UU - og vi ville gerne have besked allerede ved første brev, så der kunne sættes ind i stedet for at de kyler dem ud. Vi har et stort udviklingspotentiale dér rent lovgivningsmæssigt er uddannelsesinstitutionerne forpligtet til at informere os (UU), men de gør det ikke. Vi har slet ikke mulighed for at gøre noget forebyggende. Nogle unge er røget ud 6 uger før deres afsluttende eksamen, og noget af det kunne sagtens have været klaret og det gør det kun mere frustrerende! Lyder det fra projektmedarbejderne. Samarbejdet med uddannelsesinstitutionerne har ikke udviklet sig så hurtigt, som projektets parter indledende ønskede men det er på vej, konstaterer projektets aktører med tilfredshed. På ledelsesniveau inviterede man Campus Bornholm ind i projektets styregruppe fra start, men det tog et stykke tid inden Campus Bornholm indtrådte i styregruppen. Samarbejdet udvikler sig således langsomt og indtil nu først og fremmest på jobcentrets initiativ. Det er en proces, hvor en række spørgsmål melder sig undervejs, ligesom der skal skabes en fælles forståelse for opgave, roller og arbejdsfordeling. Sagsbehandler Julie Gravsen fra Ungeporten byder ind: Nogle af lærerne er begyndt at sige, at de egentlig gerne vil, men de føler sig simpelt hen ikke fagligt klædt på til den type af unge mennesker. De ved ikke, hvordan de skal håndtere unge, der farer rundt oppe under loftet for eksempel og det er selvfølgelig brandærgerligt, hvis det er sådan noget, der stopper det. Spørgsmålet er, hvem der har ansvar for at bringe de unge til det niveau, de skal have. Hvis erhvervsuddannelserne slår fra sig så er det svært for andre (os), der ikke kender kravene i de enkelte uddannelser, at bringe de unge til det nødvendige niveau.både når det gælder de faglige og de personlige og sociale kompetencer. I jobcentret kan vi lave nogle simuli-miljøer, men det bliver aldrig helt den virkelighed, der er på uddannelserne, som de unge skal ind i. Det er svært at forberede dem helt præcist på de krav, de bliver mødt med, siger Gitte Hagelskjær Svart og fortsætter: Overordnet ser jeg udfordringen i de forventninger, vi har til hinanden. Erhvervsuddannelserne tror nok, vi kan mere, end vi kan, når det gælder op at gøre de unge mennesker klar til uddannelse. På samme måde er der også store forventninger til folkeskolen Og den forventning til, at det hele burde være sket tidligere og at det ikke er det næste leds ansvar det er nok det, der halter allermest. Vi sidder selv og forventer, at uddannelsesinstitutionerne må bringe de unge til derhen, hvor erhvervslivet vil aftage dem. Og det kan godt være, det ikke er en berettiget forventning af have. Men vi får ikke talt sammen på tværs - organisationer, ministerier og lokalt hvor siloerne skabes så forventningerne bliver afstemt. Der er unge, der bliver taberne i det og det er dem, vi presser allermest

13 Der arbejdes fortsat på ledelsesniveau med at udvikle samarbejdet, men i projektperioden valgte man at give medarbejderne frie tøjler til at kontakte uddannelsesinstitutionerne og søge et samarbejde i praksis uanset, at det på ledelsesplan ikke lod sig gøre at etablere et formelt samarbejde med det samme: Dels er der i sagsbehandlingen arbejdet med at informere uddannelsesinstitutionerne systematisk, når unge med uddannelsespålæg starter uddannelse det har før været meget svingende, om uddannelsesinstitutionerne blev informeret. Ad den vej håber man, skolerne vænner sig til at modtage informationen. Dels er man i screenings- og afklaringsforløbet gået i gang med et praktisk samarbejde med uddannelsesinstitutionerne og det er lykkedes godt. Der har været besøg med oplæg på flere uddannelsesinstitutioner, og flere besøg er planlagt. Kursusvejlederne har talt med lærerne på EUD/Campus, hvor man diskuterede mulighederne for snuseforløb. De har fået positive tilkendegivelser på at kunne komme med enkelte, der gerne vil snuse til uddannelsesindgange. De regner med at kunne gøre besøgene mere individuelle i efteråret 2013, så enkelte unge kan besøge en indgang, der særligt er interessant for dem. Opskrift på udviklingsprocessen I projektet har udviklingsprocessen været designet med 3 faser, og der har været lagt stor vægt på, at den skulle være medarbejderdrevet, så de, der havde kontakt med og kendskab til de unge i målgruppen, udviklede deres samarbejde og det nye konkrete tilbud. I projektets første fase fastlagde man på ledelsesniveau de overordnede rammer for screenings- og afklaringsforløbet. Via workshops blev rollefordelingen og de overordnede principper for forløbet beskrevet, og der blev arbejdet med fælles værdier og tilgang. I projektets anden fase udviklede en arbejdsgruppe bestående af sagsbehandlere fra Ungeporten, kursusvejledere fra jobcentrets tidligere forløb for både unge uddannelsesparate og andre unge samt UU-vejledere et komplet koncept for den nye indsats Uddannelsesporten. Aktiviteter og arbejdsgange blev samlet i en indsatsbeskrivelse. Fase 3 har fokus på spredning af samarbejdsmodel og arbejdsgange. Her arbejdes med kompetenceudvikling af de medarbejdere, der skal implementere indsatsen, særligt når det gælder arbejdet med uddannelsesplaner for de unge. Desuden arbejdes der fortsat på ledelsesniveau med at udvikle samarbejdet med uddannelsesinstitutionerne, især Campus Bornholm. Konkret har man inviteret uddannelsesinstitutionerne til en ledelsesworkshop. Workshops og læringsmøder har understøttet udviklingen af samarbejdet Undervejs er der afholdt fælles læringsmøder, hvor arbejdsgruppen har været samlet. Medarbejderne mener, de har været afgørende for udviklingen af samarbejdet: Der er ingen tvivl om, at vi kan anbefale læringsmøder til andre i opbygningen af et forløb som dette. Havde vi siddet samlet til daglig, havde behovet måske ikke været lige så stort, men vi kan se, at det er vigtigt at få talt sammen, koordineret arbejdet og løst de ting, der dukker op. Og det er vigtigt, at alle er der, så der kan træffes beslutninger, siger kursusleder Per på baggrund af projekterfaringerne. Teamleder for Ungeporten Gitte Hagelskjær Svart opsummerer projekterfaringerne fra Bornholm:

14 Vi kan klart anbefale hele konceptet til andre. Med den indbyggede udviklingsproces i det. Hvis jeg skal give tre konkrete råd, må det være at være tro mod valg af målgruppe og mål, for ellers er det svært at holde kursen, når udfordringerne melder sig. At være opmærksom på forskelle i kultur mellem forskellige aktører læringsmøderne er her rigtig gode. Og sidst at det individuelle batter for de unge dér sker der rigtig noget det individuelle og gruppedynamikken. Informationen er fin, men det er det andet, der flytter noget

Fastholdelsespakken i Køge, Greve, Stevns og Solrød

Fastholdelsespakken i Køge, Greve, Stevns og Solrød august 2013 LÆRINGSPAPIR Fastholdelsespakken i Køge, Greve, INDHOLD Kort om projektet 3 Hvad er udviklet og afprøvet... 3 Opsamling på projektets læringsmål og resultatmål 3 Overblik: Hvad har virket 4

Læs mere

Projekt fastholdelse i Kalundborg

Projekt fastholdelse i Kalundborg August 2013 LÆRINGSPAPIR Projekt fastholdelse i Kalundborg INDHOLD Kort om projektet 3 Hvad er udviklet og afprøvet... 3 Opsamling på projektets læringsmål og resultatmål 3 Overblik: Hvad har virket 4

Læs mere

HVORDAN UNDERSTØTTES UDDANNELSESPÅLÆG

HVORDAN UNDERSTØTTES UDDANNELSESPÅLÆG HVORDAN UNDERSTØTTES UDDANNELSESPÅLÆG Læring fra udviklingsprojekter om BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN & SJÆLLAND BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN & SJÆLLAND Design og layout: Wanek & Myrner December

Læs mere

LÆRINGSKATALOG. Hvordan understøttes uddannelsespålæg. Læring fra udviklingsprojekter om Fastholdelse af unge med uddannelsespålæg i uddannelse

LÆRINGSKATALOG. Hvordan understøttes uddannelsespålæg. Læring fra udviklingsprojekter om Fastholdelse af unge med uddannelsespålæg i uddannelse Oktober 2013 LÆRINGSKATALOG Hvordan understøttes uddannelsespålæg Læring fra udviklingsprojekter om Fastholdelse af unge med uddannelsespålæg i uddannelse PROJEKTRESULTATERNE - KORT FORTALT Vejen til at

Læs mere

Ungdomsuddannelse til alle Samarbejdsaftale 2011-12

Ungdomsuddannelse til alle Samarbejdsaftale 2011-12 Ungdomsuddannelse til alle Samarbejdsaftale 2011-12 Samarbejde om fastholdelse og forebyggelse mod frafald Aftale mellem Skive Handelsskole, Skive Tekniske Skole, Skive Gymnasium/HF, Socialog sundhedsskolen,

Læs mere

Screeningsværktøj til visitation af unge under 30år. - Guide til visitationssamtale og model for afgivelse af uddannelsespålæg i Struer Kommune

Screeningsværktøj til visitation af unge under 30år. - Guide til visitationssamtale og model for afgivelse af uddannelsespålæg i Struer Kommune Screeningsværktøj til visitation af unge under 30år - Guide til visitationssamtale og model for afgivelse af uddannelsespålæg i Struer Kommune September 2014 1. Indledning Denne guide skal understøtte

Læs mere

Til elever og forældre. Information til elever og forældre om vurdering af uddannelsesparathed

Til elever og forældre. Information til elever og forældre om vurdering af uddannelsesparathed Til elever og forældre Information til elever og forældre om vurdering af uddannelsesparathed Ungdommens Uddannelsesvejledning UU Aarhus-Samsø Januar 2011 Vurdering af uddannelsesparathed Når du forlader

Læs mere

Break Projektbeskrivelse af Ungeindsats Himmerland herunder Basen Resuméet beskriver kort projektets formål, hovedaktiviteter og forventede effekter.

Break Projektbeskrivelse af Ungeindsats Himmerland herunder Basen Resuméet beskriver kort projektets formål, hovedaktiviteter og forventede effekter. Break Projektbeskrivelse af Ungeindsats Himmerland herunder Basen Resuméet beskriver kort projektets formål, hovedaktiviteter og forventede effekter. Kort resumé af projektet: Formålet med projektet er

Læs mere

Indhold. Vesthimmerlands Kommune Himmerlandsgade 27 9600 Aars. UU Vesthimmerland Østre Boulevard 10 9600 Aars. 6. november 2014

Indhold. Vesthimmerlands Kommune Himmerlandsgade 27 9600 Aars. UU Vesthimmerland Østre Boulevard 10 9600 Aars. 6. november 2014 1 Indhold 1. Om Ungdommens Uddannelsesvejledning 2. Kollektive vejledningsaktiviteter 3. Uddannelsesparathed 4. Særlig vejledningsindsats 5. Forældreopgaver og optagelsesproceduren 6. Uddannelsesoverblik

Læs mere

Fælles ungeindsats for Østdanmark Oversigt over nuværende og kommende initiativer

Fælles ungeindsats for Østdanmark Oversigt over nuværende og kommende initiativer Fælles ungeindsats for Østdanmark Oversigt over nuværende og kommende initiativer Maj 2015 Dette notat er en oversigt over aktuelle indsatser og initiativer, som parterne bag netværket En fælles ungeindsats

Læs mere

2020-plan for UU (Ungdommens uddannelsesvejledning)

2020-plan for UU (Ungdommens uddannelsesvejledning) 2020-plan for UU (Ungdommens uddannelsesvejledning) Dette notat beskriver visionen for UU sjælland syd (UUSS, som består af Næstved, Faxe samt Vordingborg) 2020. Notatet inddrager de officielle lovkrav,

Læs mere

Oplæg til udvikling og etablering af særlige forløb for 15 17 årige unge i Egedal og Frederikssund kommuner Efteråret 2010

Oplæg til udvikling og etablering af særlige forløb for 15 17 årige unge i Egedal og Frederikssund kommuner Efteråret 2010 Oplæg til udvikling og etablering af særlige forløb for 15 17 årige unge i Egedal og Frederikssund kommuner Efteråret 2010 Med baggrund i den ny lovgivning om Vurdering af uddannelsesparathed samt Pligt

Læs mere

Fra Jobcenter til uddannelse

Fra Jobcenter til uddannelse Projekttitel Fra Jobcenter til uddannelse Ansøgningen sendes til: Jobcenter Skive Att. LBR Skive v. Stine Mark Mail: scma@skivekommune.dk Tlf.: 9915 7254 Mobil: 2498 4988 Ansøgningen skal sendes i underskrevet

Læs mere

Silkeborg Kommune - UTA 2 projekt deltager. (Garantiskolen etableres officielt januar 2009 ved en underskriftsceremoni)

Silkeborg Kommune - UTA 2 projekt deltager. (Garantiskolen etableres officielt januar 2009 ved en underskriftsceremoni) Historien Regionalt FOU-projekt omkring samarbejde med produktionsskoler ( SOSU, HS,TS,SPH - Harzen-gruppen 2008) Lokalt FOU-projekt omkring grundforløbspakke- ProErhverv (SOSU, HS, TS, SPH, UU, VUC) Silkeborg

Læs mere

NOTAT Rådhuset Hold-an Vej 7 2750 Ballerup Tlf: 4477 2000 www.ballerup.dk

NOTAT Rådhuset Hold-an Vej 7 2750 Ballerup Tlf: 4477 2000 www.ballerup.dk SKOLER OG INSTITUTIONER NOTAT Rådhuset Hold-an Vej 7 2750 Ballerup Tlf: 4477 2000 www.ballerup.dk Dato: 9. februar 2015 Tlf. dir.: 4477 3339 E-mail: jsw@balk.dk Kontakt: Janne Schwaner ÆNDRING I SØGEMØNSTERET

Læs mere

JUMP aktivt tilbud til unge uddannelsesparate

JUMP aktivt tilbud til unge uddannelsesparate JUMP aktivt tilbud til unge uddannelsesparate JUMP er et kommunalt beskæftigelsesprojekt, som sammen med UngeGuiden skal skabe det bedst kvalificerede tilbud til de unge uddannelsesparate, således at de

Læs mere

UU-Frederiksberg. Ungdommens Uddannelsesvejledning Frederiksberg. Finsensvej 86, 2 sal. 2000 Frederiksberg

UU-Frederiksberg. Ungdommens Uddannelsesvejledning Frederiksberg. Finsensvej 86, 2 sal. 2000 Frederiksberg UU-Frederiksberg Ungdommens Uddannelsesvejledning Frederiksberg Finsensvej 86, 2 sal 2000 Frederiksberg www.uu-frederiksberg.dk Vejledning i 8.klasse Kollektiv orientering om uddannelsessystemet Uddannelsesmesse

Læs mere

Nyt tilbud i Jobcenter Viborg: Unge i fokus et vejledningstilbud til unge

Nyt tilbud i Jobcenter Viborg: Unge i fokus et vejledningstilbud til unge Nyt tilbud i Jobcenter Viborg: Unge i fokus et vejledningstilbud til unge Baggrund I foråret 2013 nedsatte Viborg Byråd en særlig Task Force, som skulle identificere områder med mulighed for forbedring

Læs mere

OM MENTORFUNKTIONEN I VIRKSOMHEDSCENTRE

OM MENTORFUNKTIONEN I VIRKSOMHEDSCENTRE OM MENTORFUNKTIONEN I VIRKSOMHEDSCENTRE Dette notat beskriver mentorfunktionen i virksomhedscentrene. Denne funktion omfatter mange andre elementer end mentorfunktionen i individuelle virksomhedsforløb

Læs mere

Kvalitetsstandard for visitation af unge under 30 år til uddannelseshjælp / kontanthjælp

Kvalitetsstandard for visitation af unge under 30 år til uddannelseshjælp / kontanthjælp Kvalitetsstandard for visitation af unge under 30 år til uddannelseshjælp / kontanthjælp Norddjurs Kommune Godkendt af Kommunalbestyrelsen XXX 2014 Norddjurs Kommune Godkendt i kommunalbestyrelsen den

Læs mere

Ansøgning om støtte. til projekt:

Ansøgning om støtte. til projekt: Ansøgning om støtte til projekt: FREMTIDENS MEDARBEJDER Ansøgningen sendes til: Silkeborg Kommune Att. LBR Silkeborg v/lauge Clemmensen Drewsensvej 58-60 8600 Silkeborg E-post: lc@silkeborg.dk Tlf. 8970

Læs mere

Motivationsarbejde i forhold til unge med uddannelsespålæg

Motivationsarbejde i forhold til unge med uddannelsespålæg Vejledning som kollektivt arrangement Motivationsarbejde i forhold til unge med uddannelsespålæg Roskilde Kongres & Idrætscenter Torsdag d. 7. maj 2015 Rådgiver, Mette Frans Thorsted, meth03@frederiksberg.dk

Læs mere

Status på projekt En offensiv uddannelsesindsats

Status på projekt En offensiv uddannelsesindsats Status på projekt En offensiv uddannelsesindsats Jobcenter Vordingborg har benyttet årets første kvartal til at tilrettelægge de første elementer som skal indgå i projekt den særlige uddannelsesindsats.

Læs mere

Oversigt over aktiviteter og initiativer knyttet til strategien for beskæftigelsesindsatsen

Oversigt over aktiviteter og initiativer knyttet til strategien for beskæftigelsesindsatsen Oversigt over aktiviteter initiativer knyttet til strategien for beskæftigelsesindsatsen Nedenfor oplistes de udviklingsaktiviteter initiativer, som igangsættes som led i den udarbejdede strategi for beskæftigelsesindsatsen

Læs mere

UTA-projektet, baggrund, forløb og resultater

UTA-projektet, baggrund, forløb og resultater UTA-projektet, baggrund, forløb og resultater WS 7 på konferencen Jagten på 95 pct. hvad virker? 22. november 2010 v/ Jan Bauditz, Chefkonsulent, KL, Kontoret for Arbejdsmarked og Uddannelse Dagsorden

Læs mere

Unge, uddannelsesvalg, motivation og læringsmiljø i udskolingen. Mette Pless, Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet, København

Unge, uddannelsesvalg, motivation og læringsmiljø i udskolingen. Mette Pless, Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet, København Unge, uddannelsesvalg, motivation og læringsmiljø i udskolingen Mette Pless, Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet, København 1 Dagens oplæg Unges uddannelsesvalg og veje. Hvilke tanker gør

Læs mere

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne Undervisningsministeriet 27. maj 2014 Udkast Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne I medfør af 10 g i lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv samt pligt

Læs mere

Erfaringer med Jobcentrets garanti for kompetenceudvikling

Erfaringer med Jobcentrets garanti for kompetenceudvikling oktober Erfaringer med Jobcentrets for kompetenceudvikling Notatet beskriver erfaringer med Jobcentrets kompetence, som blev indført ved udgangen af for at kunne tilbyde borgerne lettere adgang til netop

Læs mere

Young Skills Klædt på til en erhvervsuddannelse

Young Skills Klædt på til en erhvervsuddannelse Young Skills Klædt på til en erhvervsuddannelse Aktivitet 1: Styrkelse af de unges afklaring om uddannelsesvalg Projektskitse for projekter under aktivitet 1 1. Fælles referenceramme for vejledere, lærere

Læs mere

Samarbejdsaftale. mellem Jobcentret og Produktionsskolen i Haderslev Kommune

Samarbejdsaftale. mellem Jobcentret og Produktionsskolen i Haderslev Kommune Samarbejdsaftale mellem Jobcentret og Produktionsskolen i Haderslev Kommune 2 Tidligere samarbejdsaftale samt kontrakt af 31.3.2014 indgået mellem Jobcentret og Produktionsskolen i Haderslev Kommune, er

Læs mere

Kali Konsulenter APS. Axel Heidesvej 73. 2970 Hørsholm. Tlf. 70 26 43 40. info@kalikonsulenter.com. www.kalikonsulenter.com

Kali Konsulenter APS. Axel Heidesvej 73. 2970 Hørsholm. Tlf. 70 26 43 40. info@kalikonsulenter.com. www.kalikonsulenter.com KK KK KK KALIKONSULENTER APS ER EN STÆRK PRIVAT VIRKSOMHED MED MASSIVE FAGLIGE KOMPETENCER OG ERHVERVSERFARING Vore konsulenter har alle solid erhvervserfaring fra både private og offentlige virksomheder.

Læs mere

Ansøgning om Ny Nordisk Campus

Ansøgning om Ny Nordisk Campus Ansøgning om Ny Nordisk Campus 2. Motivation og tilgang til forandringsprocessen Hvorfor vil I være Ny Nordisk Skole-institution, og hvordan vil I skabe forandringen? Vi vil ikke alene være en Ny Nordisk

Læs mere

10 spørgsmål og svar om Uddannelsesparathedsvurdering

10 spørgsmål og svar om Uddannelsesparathedsvurdering 10 spørgsmål og svar om Uddannelsesparathedsvurdering - Information til forældre og elever 10 spørgsmål og svar om vurdering af uddannelsesparathed: Hvem skal vurdere min uddannelsesparathed? Det er dine

Læs mere

FREMTIDENS VALG OG VEJLEDNING I GRUNDSKOLEN

FREMTIDENS VALG OG VEJLEDNING I GRUNDSKOLEN Region Hovedstaden // Marts 2013 FREMTIDENS VALG OG VEJLEDNING I GRUNDSKOLEN DREAM TEAMETS FORSLAG TIL TILTAG, DER KAN STYRKE VEJLEDNINGEN I GRUNDSKOLEN REGION HOVEDSTADENS DREAM TEAM Region Hovedstadens

Læs mere

SAMARBEJDSAFTALE UUH OG GRUNDSKOLER I HALSNÆS OG HILLERØD SKOLEÅRET 2014/2015

SAMARBEJDSAFTALE UUH OG GRUNDSKOLER I HALSNÆS OG HILLERØD SKOLEÅRET 2014/2015 SAMARBEJDSAFTALE UUH OG GRUNDSKOLER I HALSNÆS OG HILLERØD SKOLEÅRET 2014/2015 1 Indhold 7. KLASSE... 3 KOLLEKTIV VEJLEDNINGSAKTIVITETER 2 lektioner pr klasse... 3 8. KLASSE... 4 PARATHEDSVURDERING... 4

Læs mere

Partnerska bsafta le

Partnerska bsafta le Partnerska bsafta le mellem Vejen K dansk b vooerl..,.., HANSENBERG ~ fl J _ C ~EKNSK SKOLE ESBJERG ,. HANSEN DERi"~ 1r ~~~~~,.

Læs mere

Procesbeskrivelse af EGU-afklaringsforløb Guldborgsund.

Procesbeskrivelse af EGU-afklaringsforløb Guldborgsund. Procesbeskrivelse af EGU-afklaringsforløb Guldborgsund. Alle unge 1 der påbegynder et forløb på MultiCenter Syd, har forinden opstart været omkring Ungdommens Uddannelsesvejledning, således alle unge på

Læs mere

PARTNERSKABSAFTALE mellem Dansk Byggeri, Københavns Tekniske Skole (Tæbyvej), UU:center Syd og Brøndby Kommune

PARTNERSKABSAFTALE mellem Dansk Byggeri, Københavns Tekniske Skole (Tæbyvej), UU:center Syd og Brøndby Kommune PARTNERSKABSAFTALE mellem Dansk Byggeri, Københavns Tekniske Skole (Tæbyvej), UU:center Syd og Brøndby Kommune Indledning Parterne bag denne aftale ønsker at etablere et samarbejde, der skal bidrage til

Læs mere

NYHEDSBREV. Seminar skal være med til at nedsætte antal selvmordsforsøg. August 2013

NYHEDSBREV. Seminar skal være med til at nedsætte antal selvmordsforsøg. August 2013 Ungdommens Uddannelsesvejledning Nordvestsjælland NYHEDSBREV August 2013 Velkommen tilbage efter sommeren. Jeg håber, I alle har nydt ferien. Nu er det så blevet tid til endnu et nyhedsbrev fra Ungdommens

Læs mere

Civilsamfundet - Metoder til samarbejder og brugerinvolvering

Civilsamfundet - Metoder til samarbejder og brugerinvolvering Civilsamfundet - Metoder til samarbejder og brugerinvolvering Fagligt udviklingsforløb 2. møde den 18. april 2013 Program for dagen 08.45-09.00 Kaffe og morgenbrød 09.00-10.00 Opsamling fra sidst 10.00-10-15

Læs mere

Uddannelsesvalg. Statistisk oversigt pr. 15. marts 2011. Ungdomsuddannelsesønske efter 9. og 10. klasse

Uddannelsesvalg. Statistisk oversigt pr. 15. marts 2011. Ungdomsuddannelsesønske efter 9. og 10. klasse Uddannelsesvalg Statistisk oversigt pr. 15. marts 2011 Ungdomsuddannelsesønske efter 9. og 10. klasse Indholdsfortegnelse Forod 3 Tilmelding efter 9. klasse 4 Tilmelding efter 10. klasse 5 Fra 9. klasse

Læs mere

Hvorfor uddannelse? Bedre muligheder for job Højere løn Personlig udvikling Selvtillid og selvværd. Uddannelse er vejen til en god fremtid

Hvorfor uddannelse? Bedre muligheder for job Højere løn Personlig udvikling Selvtillid og selvværd. Uddannelse er vejen til en god fremtid Hvorfor uddannelse? Bedre muligheder for job Højere løn Personlig udvikling Selvtillid og selvværd Uddannelse er vejen til en god fremtid Uddannelsessystemet Krav til unge i uddannelse Den unge skal: Ønske

Læs mere

Udkast til Partnerskabsaftale. mellem

Udkast til Partnerskabsaftale. mellem Udkast til Partnerskabsaftale mellem Indhold Partnerskabet... 3 Aftaleparterne... 3 Baggrund... 3 Formål... 4 Indsatsområder... 4 Koordination af indsats og udveksling af information om praktikpladssøgende...

Læs mere

TILBAGE TIL FREMTIDEN. - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland. Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af

TILBAGE TIL FREMTIDEN. - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland. Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af TILBAGE TIL FREMTIDEN - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af HVAD ER TILBAGE TIL FREMTIDEN? Tilbage til Fremtiden

Læs mere

Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse

Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse Projektleder: Pia Christensen 06-06-2014 Indholdsfortegnelse FORORD... 2

Læs mere

Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland

Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland Introduktion Dette dokument beskriver aftalen mellem region og kommuner om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland.

Læs mere

BRUG FOR ALLE UNGE FREM MOD 2015

BRUG FOR ALLE UNGE FREM MOD 2015 BRUG FOR ALLE UNGE FREM MOD 2015 Sætter nydanske drenges ressourcer i spil Fortsætter sin støtte til alternative lektiecaféer og ung-til-ung metoder Intensiverer oplysning om uddannelse til nydanske forældre

Læs mere

Strategi uddannelses- & kontanthjælp - Job & Uddannelse - Faaborg-Midtfyn Jobcenter

Strategi uddannelses- & kontanthjælp - Job & Uddannelse - Faaborg-Midtfyn Jobcenter Strategi: At unge under 30 år hurtigst muligt bliver optaget på og gennemfører en kompetencegivende uddannelse og at voksne over 30 år hurtigst muligt opnår varig beskæftigelse på ordinære vilkår. Der

Læs mere

Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet

Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet Forskningsnotat 5 Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet Marianne Lyngmose Nielsen Peter Koudahl DPU juni 2011 Indhold Forskningsnotat... 3 Metode... 5 Elevernes nuværende uddannelses-,

Læs mere

PROJEKT FRIKOMMUNE UNGEINDSATS - UDDANNELSE TIL UDVIKLING

PROJEKT FRIKOMMUNE UNGEINDSATS - UDDANNELSE TIL UDVIKLING PROJEKT FRIKOMMUNE UNGEINDSATS - UDDANNELSE TIL UDVIKLING Vision Med frikommuneforsøget ønsker vi at sikre alle unge i Odsherred kommune uddannelse. En uddannelse er den eneste måde at øge sine beskæftigelsesmuligheder

Læs mere

Figur 1: Sammensætningen af unge dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere i Middelfart ultimo 2011. Udd. egnet under 25 år 38 13% Unge med.

Figur 1: Sammensætningen af unge dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere i Middelfart ultimo 2011. Udd. egnet under 25 år 38 13% Unge med. Målgruppebeskrivelse I Beskæftigelsesregion Syddanmarks ungeanalyse nævnes fem målgrupper (figur 1) som kort beskrives nedenfor. Med udgangspunkt i disse, har vi udvalgt de målgrupper, som vi synes det

Læs mere

SAMARBEJDSAFTALE. mellem. Silkeborg Kommune/Jobcenter Silkeborg

SAMARBEJDSAFTALE. mellem. Silkeborg Kommune/Jobcenter Silkeborg SAMARBEJDSAFTALE mellem Silkeborg Kommune/Jobcenter Silkeborg og Dansk Metal Silkeborg-Favrskov FOA Silkeborg-Skanderborg FTF-A HK Østjylland 3F Silkeborg om én indgang for ledige a-kasse medlemmer i første

Læs mere

Uddannelsesparathed. Faglige kompetencer Sociale kompetencer Personlige kompetencer Motivation

Uddannelsesparathed. Faglige kompetencer Sociale kompetencer Personlige kompetencer Motivation Uddannelser efter 9. og 10. klasse Job eller uddannelse Erhvervsuddannelser 1½ - 5 år Fx murer, smed, bager, elektriker, salgsassistent, social- og sundhedsassistent EUX Gymnasiale uddannelser 3 år STX

Læs mere

Uddannelse Til Alle i Høje-Taastrup Kommune

Uddannelse Til Alle i Høje-Taastrup Kommune Uddannelse Til Alle i Høje-Taastrup Kommune Oplæg ved KL netværk om UU, folkeskolen og ungdomsuddannelserne Fredericia 16. juni 2015 Sonja Krüger Walter SonjaWa@htk.dk Uddannelse Til Alle i Høje-Taastrup

Læs mere

Hvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse?

Hvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse? Hvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse? Reformen af erhvervsuddannelserne er et paradigmeskift, som lægger op til en ny kvalitetsdagsorden med fokus på folkeskolens uddannelsesparate elever,

Læs mere

Uddannelsestal 2012. Odder Kommune. fra grundskole til ungdomsuddannelse. Udarbejdet af Ungdommens Uddannelsesvejledning Odder Skanderborg

Uddannelsestal 2012. Odder Kommune. fra grundskole til ungdomsuddannelse. Udarbejdet af Ungdommens Uddannelsesvejledning Odder Skanderborg Uddannelsestal 2012 fra grundskole til ungdomsuddannelse Odder Kommune Udarbejdet af Ungdommens Uddannelsesvejledning Odder Skanderborg Indholdsfortegnelse Forord... - 3 - Hvordan ser det ud lige nu?...

Læs mere

K^Si H Nørtoft Trivsel

K^Si H Nørtoft Trivsel K^Si H Nørtoft Trivsel,^'S en personlig relation W Ansøgning til Det Lokale Beskæftigelsesråd i Faaborg-Midtfyn: "Proaktive Unge" Rette valg af uddannelse Ansøgeroplysninger: Nørtoft Trivsel Sdr. Højrupvejen

Læs mere

Statusliste over projekter og samarbejdsaftaler i Skive

Statusliste over projekter og samarbejdsaftaler i Skive URIS Uddannelsesrådet i Skive Kommune Statusliste over projekter og samarbejdsaftaler i Skive Aftaler og organisation Skive-modellen Modellen er et udtryk for, at vi alle tager et fælles ansvar for, at

Læs mere

Forældremøde Rønde Efterskole November 2014

Forældremøde Rønde Efterskole November 2014 Forældremøde Rønde Efterskole November 2014 Uddannelsesvalg Hvad vil du være? Hvem vil du være? Hvad kan du styre efter, når du skal vælge uddannelse? God, grundig og rigelig uddannelse? Hvad du er god

Læs mere

Partnerskabsaftale 10. juni 2010

Partnerskabsaftale 10. juni 2010 Partnerskabsaftale 10. juni 2010 Partnerskabsaftale Herlev til Herlev mellem Dansk Byggeri, Københavns tekniske skole (Herlev afdeling), UU-Nord og Herlev kommune i perioden 1.8.2010 til 31.12.2012 Baggrund

Læs mere

projekt FRA BEHANDLING TIL BESKÆFTIGELSE psykiatrifonden.dk

projekt FRA BEHANDLING TIL BESKÆFTIGELSE psykiatrifonden.dk projekt FRA BEHANDLING TIL BESKÆFTIGELSE psykiatrifonden.dk Projekt fra behandling til beskæftigelse 2 Psykiatrifonden 2013 indhold 1. RESUME Målgruppe 2. METODE Parallelindsats Overlappet: De tre samtaler

Læs mere

ANSØGNINGSSKEMA Det Lokale Beskæftigelsesråd Jobcenter Administration. Ansøgningsfrist 28. oktober 2011

ANSØGNINGSSKEMA Det Lokale Beskæftigelsesråd Jobcenter Administration. Ansøgningsfrist 28. oktober 2011 ANSØGNINGSSKEMA Det Lokale Beskæftigelsesråd Jobcenter Administration Ansøgningsfrist 28. oktober 2011 1. GENERELLE OPLYSNINGER a) Projektets navn Ung i Uddannelse b) Ansøgers navn, adresse, tlf., e-mail,

Læs mere

Ungeindsatsen i Jobcenter Varde

Ungeindsatsen i Jobcenter Varde Ungeindsatsen i Jobcenter Varde Nærværende notat skitserer indsatsen for unge under 30 år i Jobcenter Varde gennem en beskrivelse af den organisatoriske opbygning bag indsatsen samt skildring af tilbud,

Læs mere

Tilbudsvifte til unge kontanthjælpsmodtagere

Tilbudsvifte til unge kontanthjælpsmodtagere Tilbudsvifte til unge kontanthjælpsmodtagere Beskrivelse af målgruppen Unge kontanthjælpsmodtagere ; For de unge i alderen 18-29 år, der kommer i kontakt med kontanthjælpssystemet afhænger indsatsen om

Læs mere

Pilotprojekt unge ledige. Analyse af jobklare kontanthjælpsmodtagere under 25 år, der har været ledige i 5 uger eller mere

Pilotprojekt unge ledige. Analyse af jobklare kontanthjælpsmodtagere under 25 år, der har været ledige i 5 uger eller mere Pilotprojekt unge ledige Analyse af jobklare kontanthjælpsmodtagere under 25 år, der har været ledige i 5 uger eller mere Beskrivelse af nuværende indsats og forslag til forandringer af indsatsen Herning

Læs mere

Velkommen til projekt UNGE I VÆKST

Velkommen til projekt UNGE I VÆKST Velkommen til projekt UNGE I VÆKST Brønderslev, Frederikshavn og Hjørring Kommune gennemfører i samarbejde med EUC Nord (tovholder) m.fl. projekt samarbejde i Vendsyssel Unge i Vækst. Projektet er et partnerskabssamarbejde

Læs mere

Statusnotat: Akutpakkerne, særlig uddannelsesydelse, midlertidig arbejdsmarkedsydelse og seniorjob

Statusnotat: Akutpakkerne, særlig uddannelsesydelse, midlertidig arbejdsmarkedsydelse og seniorjob Statusnotat: Akutpakkerne, særlig uddannelsesydelse, midlertidig arbejdsmarkedsydelse og seniorjob Lejre 2. august 2013 1. Akutpakkerne 1.1 Akutpakken 31. august 2012 blev der indgået en politisk aftale

Læs mere

Projekt Intensive Vejledningsforløb

Projekt Intensive Vejledningsforløb Projekt Intensive Vejledningsforløb Gennemført for Fastholdelseskaravanen af Schultz og CPH WEST 2010-2012 Afsluttende projektrapport Indhold 1 Baggrund... 3 2 Vidensopsamling... 5 3 Koncept: Inspirationshæfte/Manual...

Læs mere

Ungdomsuddannelsernes uddannelsesparathedsvurdering (optagelsesprøve)

Ungdomsuddannelsernes uddannelsesparathedsvurdering (optagelsesprøve) VEJLEDNING VIRKER Ungdomsuddannelsernes uddannelsesparathedsvurdering (optagelsesprøve) Baggrund I informationen om uddannelsesparathed er beskrevet, at lovgivningen om uddannelsesparathed indebærer: At

Læs mere

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger Uddrag af rapporten Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet - Værdier, interesser og holdninger Hvem vælger hvad? Unge, der vælger EUD, ser uddannelsen som middel til at komme ud på arbejdsmarkedet

Læs mere

Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle

Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle Alt for få unge søger i dag ind på erhvervsuddannelserne. Det betyder, at vi kommer til at mangle industriteknikere, mekanikere, kokke, kontorassistenter

Læs mere

B i l a g 1 : P r o j e k t b e s k r i v e l s e. Virksomhedscentre og ressourceforløb

B i l a g 1 : P r o j e k t b e s k r i v e l s e. Virksomhedscentre og ressourceforløb B i l a g 1 : P r o j e k t b e s k r i v e l s e 14. december 2012 Virksomhedscentre og ressourceforløb J.nr. 2012-0020057 2. kontor Baggrund Førtidspensionsreformen betyder, at borgere, der er i risiko

Læs mere

NYHEDSBREV TILTAG. Flere end forventet får en ungdomsuddannelse. Maj 2013

NYHEDSBREV TILTAG. Flere end forventet får en ungdomsuddannelse. Maj 2013 Ungdommens Uddannelsesvejledning Nordvestsjælland NYHEDSBREV Maj Velkommen til det første nyhedsbrev, du får fra Ungdommens Uddannelsesvejledning Nordvestsjælland, og som du fremover vil modtage en gang

Læs mere

Borger- og Socialservice

Borger- og Socialservice Projektbeskrivelse November 2013 Projektejer Helle Pernille Madsen, centerchef Borger- og Socialservice Projekttitel Ung På Vej Baggrund Regeringen vedtog i foråret 2013 en kontanthjælpsreform. Kontanthjælpsreformen

Læs mere

UURS Ungdommens Uddannelsesvejledning Region Sjælland Lærerhæfte

UURS Ungdommens Uddannelsesvejledning Region Sjælland Lærerhæfte Kørekort til ungdomsuddannelserne UURS Ungdommens Uddannelsesvejledning Region Sjælland Lærerhæfte 1 Forord Kære klasselærer. UURS ( UU Region Sjælland) har udarbejdet et materiale til dig og din klasse.

Læs mere

Partnerskabsaftale mellem: Dansk Byggeri, Fredericia Håndværkerforening EUC Lillebælt - Fredericia kommune

Partnerskabsaftale mellem: Dansk Byggeri, Fredericia Håndværkerforening EUC Lillebælt - Fredericia kommune Partnerskabsaftale mellem: Dansk Byggeri, Fredericia Håndværkerforening EUC Lillebælt - Fredericia kommune Aftaleperiode: Partnerskabsaftalen løber i perioden 1.1.2014 1.1.2016. Aftale om forlængelse af

Læs mere

Webudgave CHANCEULIGHED NEJ TAK. FLERE MULIGHEDER FOR UDDANNELSE HOS BØRN OG UNGE I HOR SENS. Pædagogisk udviklingsprojekt

Webudgave CHANCEULIGHED NEJ TAK. FLERE MULIGHEDER FOR UDDANNELSE HOS BØRN OG UNGE I HOR SENS. Pædagogisk udviklingsprojekt Kulturel indvielse af forældrene Pædagogisk udviklingsprojekt Følgeforskningsprojekt CHANCEULIGHED NEJ TAK. FLERE MULIGHEDER FOR UDDANNELSE HOS BØRN OG UNGE I HOR SENS 1 Kontaktpersoner: Karin Løvenskjold

Læs mere

UU vejleder på besøg

UU vejleder på besøg UU vejleder på besøg Tidsforbrug 2 lektioner - forslag Check in ca. 10 minutter (Computere, netværk, intro) Oplæg fra UU vejleder 1. del ca 20 minutter Hands on på ug.dk søgefunktion / uddannelsesvælgeren

Læs mere

Tværfaglighed i et ungeperspektiv. Uddannelsesparathed og frafald i Middelfart Kommune

Tværfaglighed i et ungeperspektiv. Uddannelsesparathed og frafald i Middelfart Kommune Tværfaglighed i et ungeperspektiv Uddannelsesparathed og frafald i Middelfart Kommune UU-Lillebælt, sept. 2012 Indledning På de følgende par sider kan du læse om uddannelsesparathedsvurderingerne i 2012,

Læs mere

Indsatsbeskrivelse for unge 18-24 årige uden kompetencegivende uddannelse Åbenlyst uddannelsesparate

Indsatsbeskrivelse for unge 18-24 årige uden kompetencegivende uddannelse Åbenlyst uddannelsesparate Indsatsbeskrivelse for unge 18-24 årige uden kompetencegivende uddannelse Åbenlyst uddannelsesparate Ungeenheden Marts 2014 Målgruppe Unge 18-24 årige uden kompetencegivende uddannelse, der ansøger om

Læs mere

Aftalepapir vedr. uddannelsesparathedsvurdering og tilmelding til uddannelse i 8. og 9. klasse. Skoleåret 2015/16

Aftalepapir vedr. uddannelsesparathedsvurdering og tilmelding til uddannelse i 8. og 9. klasse. Skoleåret 2015/16 Aftalepapir vedr. uddannelsesparathedsvurdering og tilmelding til uddannelse i 8. og 9. klasse Skoleåret 2015/16 Folkeskoleloven: 7 a. I 8. klasse skal eleverne deltage i introduktionskurser til ungdomsuddannelse,

Læs mere

Strategiplan 2013 for Job og Voksencenter

Strategiplan 2013 for Job og Voksencenter Strategiplan 2013 for Job og Voksencenter Evaluering af strategiplanen og effektmålene for sidste år: Job- og Voksencentret strategiplan for 2012 havde 4 indsatsområder; Forebyggelse o er gået igen i langt

Læs mere

Borger- og Socialservice

Borger- og Socialservice d. 21.11.2013 Tilbudsvifte Ung På Vej: Følgende aktivitetspakker er en beskrivelse af, hvilke tilbud, der er i projektet, som skal bringe målgruppen tættere på uddannelse. Tilbuddene kan kombineres i pakkeforløb.

Læs mere

Uddannelsesplan for elever i 10. klasse 2009-10 til ungdomsuddannelse eller anden aktivitet

Uddannelsesplan for elever i 10. klasse 2009-10 til ungdomsuddannelse eller anden aktivitet Uddannelsesplan for elever i 10. klasse 2009-10 til ungdomsuddannelse eller anden aktivitet Navn: CPR. nr.: E-mail: Mobil nr.: Skole: Klasse: UU-vejleder: Til eleven I 10. klasse skal du arbejde videre

Læs mere

Skema til brug ved ansøgning om projektdeltagelse

Skema til brug ved ansøgning om projektdeltagelse Skema til brug ved ansøgning om projektdeltagelse Kommune (adresse, e-mail, tlf.) Formål med projektet Iflg. regionens retningslinjer er det overordnede formål med projektet at få i arbejde eller ordinær

Læs mere

Evaluering Comfortness Oplæg netværksmøde den 10 december2014

Evaluering Comfortness Oplæg netværksmøde den 10 december2014 Evaluering Comfortness Oplæg netværksmøde den 10 december2014 Anders Hedetoft (hedetoft@crt.dk) og Tage Petersen (tp@crt.dk), Center for Regional og Turismeforskning Hvad vil jeg tale om Erfaringer fra

Læs mere

Evaluering - Studiepraktik 2012

Evaluering - Studiepraktik 2012 Evaluering - Studiepraktik 2012 Hjælp os og de videregående uddannelser med at gøre Studiepraktik bedre. Vi beder dig besvare følgende spørgsmål. Det tager 2-10 min. at svare på spørgsmålene, og din besvarelse

Læs mere

Studievalg København: Evaluering af den kollektive obligatoriske vejledning på gymnasiale skoler, skoleåret 2013-14

Studievalg København: Evaluering af den kollektive obligatoriske vejledning på gymnasiale skoler, skoleåret 2013-14 Studievalg København: Evaluering af den kollektive obligatoriske vejledning på gymnasiale skoler, skoleåret 2013-14 Studievalg København har i skoleåret 2013-14 gennemført en række brugerundersøgelser

Læs mere

- Jobcenterets rolle i uddannelsespolitikken

- Jobcenterets rolle i uddannelsespolitikken - Jobcenterets rolle i uddannelsespolitikken 1. Uddannelsesrådet 2. En indgang til erhvervslivet 3. Virksomhedsservice 4. Partnerskabsnetværk 5. Local Social Responsibility 6. SUK Festivalen 7. Kortere

Læs mere

MÅLRETTEDE FORLØB PÅ PRODUKTIONSSKOLEN

MÅLRETTEDE FORLØB PÅ PRODUKTIONSSKOLEN MÅLRETTEDE FORLØB PÅ PRODUKTIONSSKOLEN Kravene stiger, vi kan ikke sætte barren ned, men må finde andre måder at komme over. Dick gjorde. PRODUKTIONS- SKOLENS MÅLRETTEDE FORLØB Noget af det, vi skal

Læs mere

SØGÅRDSSKOLEN MANDAG D.6.MAJ

SØGÅRDSSKOLEN MANDAG D.6.MAJ SØGÅRDSSKOLEN MANDAG D.6.MAJ UU-Nord 48 centre: Ungdommens Uddannelsesvejledning Professionel uvildig vejledning UU Nord s Struktur ( Herlev Gladsaxe Lyngby Gentofte ) HVEM ER JEG? HVAD KAN JEG? HVOR SKAL

Læs mere

Indsatsgrupper for langtidsledige i Struer

Indsatsgrupper for langtidsledige i Struer Indsatsgrupper for langtidsledige i Struer 1 Indsatsgrupper med risiko for eller med langtidsledighed Indsatsgruppe Mål og delmål for indsatsgruppen Indsatser og tilbud Forventede effekter 1) Ved ikke

Læs mere

1. års evaluering af funktionen uddannelsesguide i Vejen Kommune

1. års evaluering af funktionen uddannelsesguide i Vejen Kommune 1. års evaluering af funktionen uddannelsesguide i Vejen Kommune Oversigt: 1. Baggrund for stillingen 2. Uddannelsesguide i praksis 3. Placeringen dels i Jobcenter og dels i UU Vejen 4. Resultater 5. Cases

Læs mere

Konference om Det store TTA-projekt

Konference om Det store TTA-projekt Konference om Det store TTA-projekt Resultater fra procesevalueringen Birgit Aust Seniorforsker NFA Formålet med procesevaluering HVORDAN GIK DET MED AT IMPLEMENTERE TTA-PROJEKTET I KOMMUNERNE? Hvordan

Læs mere

Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem uddannelser og erhvervs- og jobmuligheder

Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem uddannelser og erhvervs- og jobmuligheder Før, under og efter erhvervspraktik Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 8. - 9. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem uddannelser

Læs mere

Målgruppe Målgruppen i forsøget er 18-29-årige kontanthjælpsmodtagere uden erhvervskompetencegivende uddannelse, match 2 uanset ledighedslængde.

Målgruppe Målgruppen i forsøget er 18-29-årige kontanthjælpsmodtagere uden erhvervskompetencegivende uddannelse, match 2 uanset ledighedslængde. NOTAT Projektbeskrivelse for det kontrollerede forsøg: Mentor til udsatte unge uden udannelse og job 09. februar 2012 J.nr. 2012-0000214 2.kt. /sil,lj Baggrund Flere undersøgelser 1 indikerer, at mentorstøtte

Læs mere

BILAG 3. Metode og Datagrundlag. De kvalitative data. Forsøgsprojekt med sociale mentorer

BILAG 3. Metode og Datagrundlag. De kvalitative data. Forsøgsprojekt med sociale mentorer BILAG 3 Metode og Datagrundlag I dette afsnit belyses de data, der bl.a. danner baggrund for evalueringen. Datamaterialet er både kvalitativt og kvantitativt. De kvalitative data stammer primært fra interviews

Læs mere

Ansøgning om puljemidler fra Det Lokale Beskæftigelsesråd for Svendborg, Langeland og Ærø

Ansøgning om puljemidler fra Det Lokale Beskæftigelsesråd for Svendborg, Langeland og Ærø Ansøgning om puljemidler fra Det Lokale Beskæftigelsesråd for Svendborg, Langeland og Ærø Overordnede informationer Projektets titel: Projekt Restart. Projektperiode: 16. maj 2011-1. juli 2012 Målgruppe:

Læs mere

Evaluering. Kvalitative interviews med teams undersøger kvaliteten og effekten af samarbejdet om udvikling af vejledningen

Evaluering. Kvalitative interviews med teams undersøger kvaliteten og effekten af samarbejdet om udvikling af vejledningen Temadag for studivejledere på VUC er, professionshøjskoler, erhvervsakademier og Studievalg. Temadag for faglærere fra VUC er, professionshøj skoeler og erhvervsakade mier. Etablering af netværk mellem

Læs mere

FTU-statistik tilmelding til ungdomsuddannelser m.m. pr. 4. marts 2014 en foreløbig opgørelse

FTU-statistik tilmelding til ungdomsuddannelser m.m. pr. 4. marts 2014 en foreløbig opgørelse FTU-statistik tilmelding til ungdomsuddannelser m.m. pr. 4. marts 2014 en foreløbig opgørelse Primo marts 2014 afleverede eleverne fra Horsens og Hedensted kommuners 9. og 10. klasser deres ansøgning til

Læs mere