Målbeskrivelse. Maj 2007

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Målbeskrivelse. Maj 2007"

Transkript

1 INTRODUKTIONSUDDANNELSEN I ANÆSTESIOLOGI Målbeskrivelse Maj

2 INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD 3 1. INDLEDNING Specialet anæstesiologi Introduktionsuddannelsen i anæstesiologi 4 2. MÅL Formål Mål for kompetence 5 3. LÆRINGSSTRATEGIER Læring og strategier Kurser 7 4. EVALUERINGSSTRATEGIER Vurdering af den uddannelsessøgende Evaluering af læringsrammen 8 5. MATRIX: MÅL-LÆRINGSSTRATEGIER-EVALUERINGSSTRATEGIER Om matrixen Mål for procedurer 17 SE OGSÅ ANDRE DOKUMENTER Portefølje for introduktionsuddannelsen Håndbog for uddannelsen i anæstesiologi 2

3 FORORD Denne målbeskrivelse omfatter introduktionsuddannelsen i anæstesiologi. Målbeskrivelsen kan hentes på hjemmesiden for Dansk Selskab for Anæstesiologi og Intensiv Medicin (DASAIM), Foruden målbeskrivelsen findes en portefølje samt en håndbog for uddannelsen i anæstesiologi med diverse oplysninger til såvel uddannelsessøgende som uddannelsesplanlæggere og vejledere. Forfatterne har tilstræbt at beskrive en uddannelse, som er mulig at implementere og håndtere i en travl hverdag, sådan at den uddannelsessøgende opnår den kompetence, som patienter og andre interessenter forventer. Det har været intentionen at skitsere nogle rammer, som kan bidrage til at strukturere uddannelsen for den enkelte, og give muligheder for individuelle initiativer. Dette er en svær balance. Uddannelsen stiller krav til de uddannelsessøgende, uddannelsesgiverne og til rammerne for uddannelsen. Det er hensigten med målbeskrivelsen, porteføljen og håndbogen, at de skal fungere som en hjælp for de uddannelsessøgende og uddannelsesgiverne i uddannelsesplanlægningen og -gennemførelsen i de enkelte afdelinger. Indhold Målbeskrivelsen indeholder en beskrivelse af specialet og en overordnet beskrivelse af introduktionsuddannelsen, dens formål og opbygning, mål for kompetence, læringsstrategier og evalueringen af såvel den uddannelsessøgende som uddannelsen. Derudover findes en oversigt i matrix-format, som indeholder mål, læringsstrategier og evaluering. Dokumenternes udvikling Målbeskrivelse og portefølje er udviklet af tre omgange. Den første udgave blev introduceret i Anden udgave er udarbejdet på baggrund af erfaringerne med den første udgave i praksis og en omfattende evaluering af denne i En bredt sammensat gruppe af anæstesiologer har deltaget i udarbejdelse af såvel første som anden udgave. Senest er målbeskrivelse og portefølje revideret i Som baggrundsmateriale er anvendt omfattende litteraturstudier generelt om uddannelse og pædagogik og specifikt om anæstesiologi. Arbejdet med beskrivelsen af uddannelsen har givet anledning til mange refleksioner ikke kun over uddannelsen, men også generelt over specialet og dets visioner. Specialet anæstesiologi vil kontinuerligt udvikle sig, og introduktionsuddannelsen skal derfor jævnligt opdateres og udvikles. Evalueringen af uddannelsen anvendes til dette formål. Alle, som læser bogen eller som har idéer eller meninger om uddannelsen i anæstesiologi, opfordres til at komme med deres kommentarer. Disse kan gives via DASAIM s hjemmeside, Indkomne kommentarer og forslag vil blive diskuteret og behandlet af DASAIM s videreuddannelsesudvalg. Revision af målbeskrivelse for introduktionsuddannelse i anæstesiologi april 2007 Målbeskrivelse for anæstesiologi er revideret i 2006 og revisionen er godkendt april 2007, hvorfor læger der påbegynder introduktionsuddannelse i anæstesiologi efter 1. maj 2007 skal følge den målbeskrivelse og portefølje der er godkendt af Sundhedsstyrelsen i april Læger der er påbegyndt introduktionsuddannelse i anæstesiologi inden 1. maj 2007 følger målbeskrivelsen godkendt i

4 1. INDLEDNING 1.1 Specialet anæstesiologi Anæstesiologi omfatter anæstesi, analgesi, sedation samt monitorering og understøttelse af livsvigtige funktioner, specielt respiration, kredsløbsfunktion, homeostase og ernæring. Anæstesiologi er et tværgående klinisk speciale, som indeholder følgende fire funktionsområder: 1. Anæstesi og perioperativ medicin 2. Intensiv medicin 3. Smertebehandling 4. Akut-, traume- og præhospitalsmedicin Der er ca læger i anæstesiologi i Danmark, heraf omkring 700 speciallæger. Den overvejende del af anæstesiologerne er ansat på hospitaler med funktion enten bredt inden for specialet eller knyttet til specifikke operative specialer eller et af anæstesiologiens funktionsområder. Et fåtal fungerer uden for hospitalssektoren som privat praktiserende speciallæger på fuld tid. 1.2 Introduktionsuddannelsen i anæstesiologi Formålet med introduktionsuddannelsen er at introducere den uddannelsessøgende i det anæstesiologiske speciales virksomhedsområde, således at der ved afslutningen af uddannelsen kan tages beslutning om, hvorvidt en speciallægeuddannelse i anæstesiologi er det rigtige valg. Nogle uddannelsessøgende vælger at tage en mindre del af introduktionsuddannelsen i anæstesiologi, f.eks. som supplement til uddannelse i andre specialer. I de tilfælde vil det fremgå af afdelingens uddannelsesprogram og deres individuelle uddannelsesplan, hvilke dele af denne målbeskrivelse, som er relevant for dem. Speciallægeuddannelsen i anæstesiologi Speciallægeuddannelsen i anæstesiologi består af en introduktionsuddannelse, som varer et år og en hoveduddannelse, som varer 4 år. Uddannelsen foregår ved ansættelse i klassificerede stillinger, som annonceres på Region Nords hjemmeside og, Der er i alt 90 introduktionsstillinger (2007), og der opslås hvert år 38 hoveduddannelsesforløb (2007) i anæstesiologi. Kvalifikationskravet til en introduktionsstilling er gennemført turnusuddannelse. Kvalifikationskravet til hoveduddannelsen er godkendt introduktionsuddannelse. Indhold i introduktionsuddannelsen Introduktionsuddannelsen fokuserer på oplæring i den basale anæstesiologi med varetagelse af ukomplicerede patienter, ASA gruppe 1 og 2, i det perioperative forløb. Opgaverne er som regel centreret om en enkelt patient ad gangen. Derudover vil den uddannelsessøgende få erfaring med opgaver i form af primær varetagelse af livsvigtige funktioner hos akutte patienter og patienter under transport samt i mindre omfang patienter i intensiv afdeling. I introduktionsuddannelsen vil den uddannelsessøgende uanset uddannelsessted få erfaring med anæstesi til ortopædkirurgi og til indgreb i abdomen, f.eks. inden for kirurgi, urologi og gynækologi samt intensiv medicin og akut smertebehandling. Den uddannelsessøgende vil have vagtfunktion og bl.a. her møde akutte medicinske problemstillinger Omfanget og allokering til hvert område vil være beskrevet i detaljer i afdelingernes uddannelsesprogrammer. 4

5 2. MÅL 2.1 Formål Formålet med uddannelsen er, at den uddannelsessøgende udvikler en holdning og evne til at tilegne sig den teoretiske, videnskabelige og færdighedsmæssige basis for udøvelsen af anæstesiologi sat i relation til de opgaver og situationer, som det forventes, at lægen kan håndtere. Den teoretiske og videnskabelige basis for anæstesiologi omfatter især patofysiologi, farmakologi, anatomi, biokemi, fysik, basalvidenskabelig og klinisk videnskabelig anæstesiologi samt klinisk medicin specielt vedrørende den kardiovaskulære, respiratoriske, renale, hepatiske endokrine, hæmatologiske og neurologiske funktion. De opgaver og situationer, som skal håndteres er i mange tilfælde uforudsigelige og har ikke altid nogen entydig eller rigtig løsning. Den professionelle håndtering handler derfor i mange tilfælde om at beslutte, hvad der er bedst i den pågældende situation. Disse beslutninger skal i nogle tilfælde foretages på trods af usikkerhed og på baggrund af begrænset information. Formålet med uddannelsen er derfor at opbygge en behørig bredde og dybde i klinisk erfaring, som kan danne baggrund for en professionel klinisk beslutning og håndtering af anæstesiologiske opgaver og situationer. For at uddrage læring af erfaringen er det nødvendigt, at lægen kan foretage en systematisk vurdering af kvaliteten i det, der er foregået og kan reflektere over dette i relation til en teoretisk og videnskabelig referenceramme. Formålet med uddannelsens læringsstrategier og evalueringer er at opøve den uddannelsessøgendes evne og holdning til at foretage en vurdering af kvaliteten af praksis for at kunne udvikle denne. 2.1 Mål for kompetence Efter endt uddannelse skal lægen på kompetent vis kunne varetage ukomplicerede patienter og basale problemstillinger, som er typiske i en funktionsbærende enhed samt kunne indgå som teammedlem i varetagelsen af mere komplicerede patienter. Mål for kompetence er beskrevet i en matrix, som også angiver eksempler på læringsstrategier og evaluering Generelle mål Generelle mål er beskrevet som en handle- og væremåde i relation til nedenstående aspekter af kompetence. Aspektet vedrørende forebyggelse er integreret i den anæstesiologiske ekspertise. Anæstesiologisk ekspertise Procedurer Erfaring Sundhedsfremme Kommunikation Samarbejde Organisation og ledelse Akademisk kompetence Professionalisme Specifikke mål Mål for kompetence er beskrevet i relation til de opgaver, som det forventes, at lægen kan varetage efter endt uddannelse i hht. god anæstesiologisk praksis. God anæstesiologisk praksis er inden for hvert hovedområde uddybet som en forventet handle- og væremåde For anæstesiologisk ekspertise er de specifikke mål grupperet i relation nedenstående områder: Anæstesi og perioperativ medicin Intensiv medicin 5

6 Smertebehandling Akut-, traume- og præhospitalsbehandling Konkretisering Inden for hvert område er der en yderligere konkretisering af nogle særlige aspekter, som uddannelsen vil fokusere på. Mål for procedurer Mål for det udvalg af procedurer, som en anæstesiolog skal kunne håndtere er listet for sig (se afsnit 5.2), idet de samme procedurer anvendes i flere situationer og opgaver, og derfor læres og evalueres i forbindelse med håndtering af forskellige patienter og situationer. 3. LÆRINGSSTRATEGIER 3.1 Læring og strategier Centralt i kompetenceudviklingen er den praktiske erfaring og arbejdet som yngre læge. Uddannelsen sigter derfor mod dels at oplære den uddannelsessøgende til varetagelse af arbejdsopgaverne, dels at hjælpe den uddannelsessøgende med at uddrage læring af erfaringen i praksis. Den uddannelsessøgendes vurdering af kvaliteten af arbejdet og en refleksion over dette i dialog med en vejleder eller andre kolleger er en forudsætning for, at der foregår læring fra erfaringen, og at teori bliver koblet til praksis. Afprøvning i nye situationer er nødvendig for udvikling af kompetence. Uddannelsen indeholder forskellige strategier til at sikre, at der foregår en kompetenceudvikling. Strategierne omfatter systematisering af erfaringen i en klinisk rotation for at sikre bredde og volumen i erfaringen. Dette er beskrevet i afdelingernes uddannelsesprogrammer. Vejledning undervejs, individuelle uddannelsesplaner, klinisk oplæring, og selvstudium tjener alle til at sikre, at der foregår en læring. 3.2 Kurser I introduktionsuddannelsen indgår to generelle kurser. Kurserne udbydes af regionerne og omfatter - to dages kursus i Vejledning og pædagogik, hvor der er fokus på vejledning og supervision i den kliniske hverdag - to dages kursus i Ledelse, Administration og Samarbejde (LAS-kursus). Kurset er det første af i alt tre kurser. Kurset i introduktionsuddannelsen har til formål at give kendskab til sundhedsvæsenets opbygning på regionalt plan. De generelle kurser har til formål at understøtte de uddannelsessøgendes muligheder for at erhverve sig den nødvendige minimumskompetence inden for pædagogik, ledelse, administration, samarbejde: Disse kurser er obligatoriske. De tilrettelægges i regionerne og tilmelding til disse vil fremgå af afdelingens uddannelsesprogram. 6

7 4. EVALUERINGSSTRATEGIER 4.1 Vurdering af den uddannelsessøgende Vurdering af den uddannelsessøgende tjener to hovedformål: Facilitering af læring og dokumentation af kompetence. Kompetencevurderingen foregår kontinuerligt i uddannelsen og giver information om den uddannelsessøgendes udvikling og er samtidig et væsentligt fundament for planlægning og justering af uddannelsesforløbet. Vurdering af den uddannelsessøgendes kompetence tjener det formål at kunne dokumentere kompetence over for omverdenen og den uddannelsessøgende selv. De forskellige vurderinger er tæt koblet til den uddannelsessøgendes praksis og kompetencevurderingsprogrammet er tidsmæssigt afstemt med den uddannelsessøgendes udvikling og det praktiske arbejde. I starten af uddannelsen fungerer vurderingerne som en slags kørekort, dvs. demonstration af, at en bestemt opgave kan håndteres, men ikke nødvendigvis i form af det, man normalt vil kalde kompetent praksis. Dette kommer først med erfaringen senere. Da man ikke kan vurdere alt, er de situationer, hvor der foretages sådanne specifikke kompetencevurderinger med struktureret observation nøje udvalgt ud fra vigtighed, kompleksitet og risiko for komplikationer. De forskellige vurderinger er tæt koblet til den uddannelsessøgendes praktiske arbejde. Kompetencevurderingen foregår ved brug af forskellige metoder, som på hver deres måde hjælper den uddannelsessøgende til at fokusere læringen i relation til praksis. De forskellige metoder vil samtidig give den uddannelsessøgende erfaring med, hvorledes man kan indhente information om kvalitet i praksis og reflektere over denne i relation til teorien og videnskabelig litteratur. Generel vurdering Mindst to gange i uddannelsesforløbet foretages en generel vurdering af den uddannelsessøgendes handlingsog væremåde, dvs. en vurdering af, hvad den uddannelsessøgende gør i praksis. Denne vurdering er relateret til de generelle mål for kompetence. Den generelle vurdering omfatter også kontinuerlig monitorering af kvantitet og kvalitet i arbejdet, f.eks. Cusum-skoring af procedurer og erfaringsregistrering. Cusumskoring Den uddannelsessøgende fører kontinuerligt Cusumskoring, som er en kvalitativ registrering af udførelsen af 4 procedurer: Spinalanæstesi, Epiduralanæstesi, CVK og A-kanyle. Formålet med denne registrering er dels at dokumentere volumen i erfaringen, dels at dokumentere kvaliteten i udførelsen af disse procedurer. Erfaringsregistrering Den uddannelsessøgende fører kontinuerligt erfaringsregistrering. Formålet med erfaringsregistreringen er at kunne dokumentere behørig bredde og volumen i erfaring med anæstesiologiske ydelser og patientkategorier. Ved vejledersamtalerne gennemgås erfaringsregistreringen enten som udskrift af databasen eller på PDA/computer for perioden. Vejlederen attesterer at erfaringsregistreringen er gennemgået og uddannelsessøgende opbevarer den attesterede udskrift i porteføljen. Disse udskrifter vil indgå i den samlede vurdering af uddannelsesforløbet. Specifikke vurderinger De specifikke vurderinger foretages i relation til konkrete opgaver og situationer. De specifikke vurderinger bruges til at give information om, hvorvidt den uddannelsessøgende kan udføre en opgave korrekt eller har udført en opgave korrekt og endelig refleksion og elaborering over praksis. Specifikke vurderinger kan være observation af den uddannelsessøgende under dennes udførelse af en arbejdsopgave, enten i klinikken, in vivo, eller i simulerede scenarier, in vitro, evt. på et kursus. Det kan være 7

8 en hjælp at strukturere observationen og på forhånd gøre sig klart, hvad det er man vil kigge efter. en kan med fordel kombineres med spørgsmål vedr. teoretiske aspekter, som relaterer sig til praksis. Specifikke vurderinger af kvaliteten af arbejde, som er udført, kan foretages på baggrund af gennemgang af journalmateriale eller andre former for dokumentation af kvalitet i praksis, f.eks. udtalelser eller tilbagemelding fra andre, journal-audit, m.m. Disse dokumentationer kan indsamles af den uddannelsessøgende i porteføljen og danne baggrund for kompetencevurdering. Specifikke vurderinger af den uddannelsessøgendes evne til refleksion og elaborering over praksis retter sig specielt mod situationer og hændelser, som er uforudsigelige eller som ikke har nogen entydig løsning. Fokus er på systematisk analyse af praksis og læring fra praksis i relation til teorien og den videnskabelige litteratur. Denne type vurdering er baseret på skriftlig redegørelse. Dokumentationen for kompetence fra de forskellige kompetencevurderinger og kilder samles i porteføljen, som i sidste ende danner grundlag for godkendelse af uddannelsen. På næste side findes en oversigt over de obligatoriske kompetencevurderinger, som DASAIM anbefaler. Diverse skemaer til de generelle og specifikke vurderinger findes i porteføljen. Vejlederens attestation af opnåelse af de specifikke mål Vejlederen attesterer opnåelse af de specifikke mål på baggrund af den uddannelsessøgendes fremvisning af godkendte kompetencevurderinger, som i mange tilfælde er blevet udført at forskellige supervisorer. Godkendelse af uddannelsesforløbet Godkendelse af introduktionsuddannelsen foretages af den uddannelsesansvarlige overlæge på baggrund af dokumentation for opnåelse af målene for kompetence. I porteføljen findes skemaer til denne attestation. Den uddannelsesansvarlige overlæge foretager en samlet vurdering af uddannelsen i slutningen af uddannelsesforløbet. Denne vurdering foretages sammen med den uddannelsessøgende og dennes vejleder. Introduktionsuddannelsen kan godkendes, hvis: 1. Opnåelse af alle de specifikke mål er attesteret 2. En samlet bedømmelse af de generelle vurderinger viser, at de generelle mål er opnået. Dersom introduktionsuddannelsen ikke kan godkendes følges Sundhedsstyrelsens vejledning Kompetencevurdering i den Lægelige Videreuddannelse. 4.3 Evaluering af læringsrammerne Evaluering af afdelingen og læringsrammen for uddannelsen, tjener det formål at indhente information om de uddannelsessøgendes opfattelse af kvaliteten af afdelingens uddannelsestiltag. På baggrund af denne information vil uddannelsen kontinuerligt blive revideret og forbedret. Denne evaluering foretages efter gældende retningslinier fra Sundhedsstyrelsen og regionerne. 8

9 5. MATRIX VEDR. MÅL-LÆRING-EVALUERING 5.1 Om matrixen Matrixen beskriver mål inden for de forskellige aspekter af kompetence: anæstesiologisk ekspertise, kommunikation, samarbejde, organisation/ledelse, akademisk kompetence og professionalisme. Mål for anæstesiologisk ekspertise er opdelt svarende til: Anæstesi og perioperativ medicin, intensiv medicin, smertebehandling og akut-, traume- og præhospitalsbehandling. For hver af de forskellige aspekter og områder er der beskrevet nogle generelle mål. Disse mål er beskrevet i generelle termer som en handle- og væremåde. Generelle mål evalueres mindst to gange under uddannelsesforløbet. Specifikke mål er beskrevet for konkrete opgaver. For de specifikke mål er angivet læringsstrategier. De specifikke mål skal hver især evalueres og matrixen angiver metoder til dette. Opgaverne beskrevet i de specifikke mål skal kunne varetages i hht. god anæstesiologisk praksis. For hvert specifikt mål findes en konkretisering af særlige forhold, som man skal være opmærksom på. Disse konkretiseringer skal ikke nødvendigvis evalueres selvstændigt. Mål for forskellige procedurer og teknikker er beskrevet i en liste for sig, som findes umiddelbart efter matrixen i afsnit 5.2. De samme procedurer anvendes i flere situationer og opgaver, og kan derfor læres og evalueres ved forskellige lejligheder på forskellige tidspunkter. Listen viser forventninger efter afslutning af henholdsvis introduktionsuddannelsen og hoveduddannelsen. I nogle tilfælde skelnes mellem om proceduren skal kunne udføres på voksne eller også på børn. Evaluering foretages jævnligt gennem hele uddannelsesforløbet ved vejlederens gennemgang af procedurelisten med den uddannelsessøgende. Monitorering af den uddannelsessøgendes progression i erfaring foretages jævnligt gennem uddannelsesforløbet ved vejlederens gennemgang af den uddannelsessøgendes udskrift af erfaringsregistrering. 9

10 ANÆSTESIOLOGISK EKSPERTISE Generelle mål Læring Evaluering Demonstrerer i varetagelsen af anæstesiologisk opgaver og problemstillinger, omkring patienter ASA gruppe 1 og 2, en basalteoretisk, klinisk og situationsbestemt viden og forståelse samt sufficiente kliniske Klinisk rotationsplan, uddannelsesprogram og individuel uddannelsesplan færdigheder. mdr. Har opnået behørig bredde, volumen og kvalitet i håndtering af procedurer i hht. procedurelisten (se denne) omkring patienter ASA gruppe 1 og 2. Har opnået behørig bredde og volumen i anæstesiologisk erfaring mht. tilstrækkeligt udsnit og antal af patienter, procedurer og anæstesiologiske problemstillinger i hht. erfaringslisten (se denne) omkring patienter ASA gruppe 1 og 2. Klinisk rotationsplan, uddannelsesprogram og individuel uddannelsesplan Generel vurdering som formativ evaluering efter 6 mdr, som summativ efter 11 Gennemgang af procedureliste samt Cusumskoring Attestation af erfaringsregistrering. Specifikke mål inden for anæstesi og perioperativ medicin er beskrevet i det følgende som kan varetage forskellige patientkategorier og situationer i hht. god anæstesiologisk praksis. Med god anæstesiologisk praksis menes følgende: Baserer varetagelsen på en teoretisk forståelse af anæstesimidler og -teknikker, farmakologi, virkningsmåde og patofysiologisk virkning, indikation og kontraindikation i relation til patientens konstitution og forestående indgreb, herunder anatomi, sensorisk/motorisk nerveinnervation v. regional anæstesi og blokader. Udarbejder rationel plan for anæstesi- og perioperativt forløb, herunder monitorering og anæstesimetode(r), samt beredskab, forebyggelse og håndtering af mulige komplikationer og hændelser undervejs. Baserer planen på en integreret fortolkning af klinisk og paraklinisk information samt patofysiologisk betydning af medicinsk sygdom og evt. andre komplicerende tilstande i relation til anæstesi og operation. Informerer patienten om det perioperative forløb og evt. risici og indhenter informeret samtykke til specifikke procedurer. Sikrer sig, at patienten har forstået informationen. Gennemfører det perioperative patientforløb i henhold til planen. Anvender behørige sikkerhedsforanstaltninger, er årvågen og forudseende og integrerer information fra monitoreringsdata, de kliniske tegn og det operative indgreb i en helhedsbedømmelse af patientens tilstand. Foretager effektiv overlevering af patienten til opvågningsfasen, herunder beskrivelse af plan for monitorering og behandling samt kriterier for udskrivelse fra opvågningsafdeling, postoperativt intensiv afsnit eller til hjemmet. Baserer planer på en afvejning af anæstesiologisk vurdering, respekt for patientens ønsker, dialog med kirurgen samt de organisatoriske, teknologiske og menneskelige ressourcer. Vurderer opgavens sværhedsgrad og kompleksitet i forhold til egne ressourcer og kvalifikationer samt den lokale organisations ressourcer og kvalifikationer. Bedømmer herudfra i samarbejde med relevante parter behov for evt. ekspertbistand. Bevarer ro og overblik ved uforudsete hændelser og iværksætter rationelle tiltag til stabilisering af patientens tilstand og systematisk afdækning af årsager eller fejl. Kommunikerer adækvat med teamet, udnytter de menneskelige og teknologiske ressourcer hensigtsmæssigt og tilkalder behørig assistance ved behov. 10

11 Anæstesi og perioperativ medicin Specifikke mål Konkretisering Kan varetage basal - maskeventilation, larynxmaske, endotrachealintubation håndtering af luftveje - anatomiske forhold af betydning for luftvejshåndtering - bedømmelse af risiko for vanskelig luftvej - valg af relaksantia i forbindelse med intubation - forebyggelse og håndtering af tandskader Kan teste anæstesiapparat - test af anæstesiapparat og anæstesiventilator - fejlfinding og systematisk handlingsalgoritme ved svigt af apparatur og ilttilførsel Kan varetage generel anæstesi- og perioperativt forløb til elektiv patient > 15 år, ASA-klasse 1-2, mindre og middelstor operation inden for kirurgi, urologi, gynækologi, ortopædkirurgi Kan varetage generel anæstesi og perioperativt forløb til akut patient > 15 år, ASA-klasse 1-2, mindre og middelstor operation inden for kirurgi, urologi, gynækologi,ortopædkirurgi Kan varetage spinal anæstesi - opbevarelse af gasser - forberedelse af anæstesirum og/eller operationsstue - plan for anæstesi, valg af og farmakologi vedr. anæstesimidler - væske-, elektrolyt- og blodtab og erstatning - DVT-profylakse, lejring, forebyggelse af varmetab - patientinformation, identifikation, informeret samtykke - anæstesijournalen - postoperativ behandling (væske, analgetika, observation, andet) - fastetidsregler, faktorer der påvirker ventrikeltømning - anatomiske/fysiologiske forhold vedr. esofago-gastrisk overgang samt forhold vedr. risiko for og forebyggelse af reflux og aspiration - akut indledning, herunder, præ-oxygenering, cricoideatryk, m.m. - plan for anæstesien, valg af analgetikum, dosering, krav til effekt og plan for håndtering af bivirkninger eller uønskede virkninger - test af virkning - indikation, kontraindikation, komplikationer, deres forebyggelse og behandling Læring Evaluering Mdtl./skr. redegørelse 11

12 Specifikke mål Konkretisering Læring Evaluering Kan varetage epidural anæstesi Kan anlægge centralvene kateter Kan redegøre for valg af perioperativ håndtering af patienter med komplicerende tilstande eller sygdomme Intensiv medicin Kan udarbejde væske/ernæringsplan for intensiv patient Kan instituere respiratorbehandling på ukompliceret intensiv patient - plan for anæstesien, valg af analgetikum, dosering, krav til effekt og plan for håndtering af bivirkninger eller uønskede virkninger - test af virkning - indikation, kontraindikation, komplikationer, deres forebyggelse og behandling - indikation, kontraindikation - anatomiske og funktionelle fordele og ulemper vedr. 3 hyppigt anvendte CVK-adgange. - test af kateterfunktion og placering - komplikationer, deres forebyggelse og behandling - forhold vedr. observation, anvendelse, og seponering af CVK - medicinsk og farmakologisk begrundelse for præoperativ forberedelse og medicinering, valg og dosering af anæstesimidler og teknik, valg af væske/elektrolyt indgift og postoperativ smertebehandling - redegøre for kliniske og parakliniske indikatorer, som anvendes til vurdering af patients hydreringsstatus, beregne væske og elektrolyt tab og erstatningsbehov samt principper for beregning af creatininclearance - beregne ernæringsbehov og indgift af glucose, protein, fedt - redegøre for erstatningsbehov vedr. blod, plasma, andre substitutionsprodukter - redegøre for principper vedr. respiratorbehandling,, indstilling af respirator, alarmgrænser, m.m. - redegøre for indikationer, kontraindikationer samt plan for respiratorbehandling, monitorering samt indikationer for ændringer i relation til kliniske og parakliniske data - redegøre for komplikationer til respiratorbehandling, deres forebyggelse og behandling - redegøre for etiske dilemmaer vedr. grundlag for afståelse fra respiratorbehandling Skr. opgave Vurdering af 3 patienters væske/ernæringsplan 12

13 Specifikke mål Konkretisering Læring Evaluering Kan varetage stuegang på ukompliceret intensiv patient Smertebehandling Kan varetage ukompliceret patient med akutte smerter (ex. justering af postoperative smerteregime) Akut-, traume- og præhospitalsmedicin Kan varetage genoplivning af voksne og påbegynde genoplivning af børn Kan påbegynde initialbehandling af traumepatienter og patienter med akutte livstruende tilstande - kan redegøre for organspecifik status ud fra kliniske og parakliniske data - kan formulere aktuel problemstilling og plan for undersøgelse og behandling - optræder etisk korrekt med respekt for patientens integritet og redegøre for overvejelser vedr. kommunikationsproblematik i forhold til patient og pårørende samt etiske dilemmaer i relation til lovgivningen vedr. information - kategorisering af smerter - farmakologi og ekvipotens af analgetika i relation til administrationsmåder og kombinationsbehandling - lokalanalgetiske teknikker - redegøre for algoritme for genoplivning og handlingssekvens, når man er alene og når man er et team - indikation for defibrillering og dosering til voksne og børn - indikation og anvendelse af standard medikamina - rutineprocedure vedr. hjertestop på operationsstue - hospitalets hjertestoporganisation og anæstesiafdelingens rolle og opgaver - teamledelse ved genoplivning - forhold vedr. hjerneskade ved hjertestop samt etiske dilemmaer og grundlag for beslutning om påbegyndelse og indstilling af genoplivning - indikation for efterfølgende respiratorbehandling - vurdering af sværhedsgrad, algoritmer for undersøgelse og behandling - vedligeholde behandling indtil kvalificeret assistance når frem 13

14 Specifikke mål Konkretisering Læring Evaluering Kan redegøre for forholdsregler vedr. transport af patienter - redegøre for vurdering af egnethed til transport internt og eksternt samt stabilisering af patienter før transport - redegøre for procedurer og monitoreringsteknikker i forbindelse med Kan redegøre for organisering af og forholdsregler vedr. beredskab transport - brand på operationsgang eller andet sted i hospitalet. - hospitalets og lokalområdets katastrofe- og beredskabsplan. - egen og afdelingens rolle mht. opgaver og ansvar i tilfælde af alarmering. SUNDHEDSFREMME Kan redegøre for livsstilsfaktorer, som påvirker morbiditet og mortalitet i forbindelse med anæstesi og operation. KOMMUNIKATION Generelt mål Varetager effektiv professionel kommunikation, som er karakteriseret ved forståelse og respekt for modtagerens ønsker og behov for information og dialog Praktisk oplæring Praktisk oplæring Generel vurdering Specifikke mål Konkretisering Læring Evaluering Kan varetage effektiv præoperativ patientkonsultation - relevant anamnese, objektiv undersøgelse, inkl. vurdering af luftveje og tandstatus - er lydhør, responderer adækvat på patientens bekymringer og problemer - opfordrer til dialog med patienter om deltagelse i beslutning om anæstesiologiske forløb i den udstrækning, patienten ønsker det, og det er fagligt muligt og forsvarligt - giver information til patient, som er forståelig og sikrer sig forståelse af informationen 14

15 SAMARBEJDE Generelt mål Arbejder effektivt sammen med andre med respekt og opmærksomhed på deres faglighed, situationsbestemte roller og funktion og bidrager med egen ekspertise. Indtager teamlederrollen, hvor dette er behørigt. Klinisk arbejde Generel vurdering Specifikke mål Konkretisering Læring Evaluering Kan fungere effektivt som medlem af teamet og påtager sig opgaver, hvad enten det er som teamleder eller -medlem - udviser forståelse for og respekterer andre teammedlemmers fagområder og situationsspecifikke roller og opgaver, - instruerer teammedlemmerne i deres opgaver, hvor dette er påkrævet - er lydhør og åben, respekterer andres mening og bidrager samtidig med egen ekspertise Klinisk arbejde ORGANISATION OG LEDELSE Generelt mål Organiserer og prioriterer arbejdet med respekt for krav om effektivitet og sikkerhed i patientvaretagelsen, in vivo el. in vitro Tilbagemelding fra andre Klinisk arbejde Generel vurdering og hensyntagen til egne og organisationens ressourcer Specifikke mål Konkretisering Læring Evaluering Kan organisere sit arbejde og varetage et effektivt arbejdsflow på operationsgang i dagtid Kan prioritere arbejdsopgaver i vagten - prioriterer og planlægger arbejdsopgaver med respekt for effektivitet og sikkerhed i patientbehandling. - demonstrerer eftertænksomhed, forsigtighed og forudseenhed over for opgaverne - arbejder med systematik og orden i en sådan grad, at der er overblik - prioritering i relation til patienternes tilstand, personaleressourcer, hensyn til effektivt arbejdsflow 15

16 AKADEMISK KOMPETENCE Generelt mål Udviser vilje og evne til kontinuerligt at opsøge ny viden, vurdere og udvikle egen ekspertise samt bidrage Vejledning Generel vurdering til udvikling af andre og faget generelt. Specifikke mål Konkretisering Læring Evaluering Kan tilrettelægge og gennemføre en kontinuerlig plan for egen læring Kan foretage kritisk analyse og refleksion over perioperativ håndtering af et konkret patientforløb. Kan afgrænse en klinisk problemstilling og analysere denne i forhold til litteraturen. - konkretisering af mål samt anvendelse af forskellige læringsmetoder til opnåelse af disse og til monitorering af læringseffekt. - prospektiv beskrivelse af patientforløb inkl. teoretiske overvejelser i relation til praktiske omstændigheder og forhold. - beskrivelse af det faktiske forløb og refleksion over dette i relation til teorien - omformulere problem til et spørgsmål, som kan besvares gennem en litteratursøgning - udføre fokuseret litteratursøgning, foretage vurdering og udvælgelse af relevant litteratur - udfærdige en klar og fyldestgørende skriftlig rapport. PROFESSIONALISME Generelt mål Udviser engagement, initiativ, interesse og ansvarlighed i udøvelsen af praksis i relation til patienter, organisationen, faget og omverdenen. Udviser indsigt i egen faglige begrænsning og konsulterer behørig ekspertise ved behov. Uddannelsesplan Vejledning Vejledning Mdtl./skr. redegørelse Skr. redegørelse Skr. redegørelse Generel vurdering Specifikke mål Konkretisering Læring Evaluering Viser ansvarlighed over for arbejdsopgaverne Vejledning/dialog med vejleder Generel vurdering - udviser punktlighed i fremmøde og giver information om, hvor han/hun er, og hvordan han/hun kan tilkaldes - evne til kritisk at vurdere kvaliteten i eget arbejde, anerkender fejl og kan håndtere dette - evne til at håndtere kritiske situationer 16

17 5.2 Mål for procedurer Procedurer Kan redegøre for den teoretiske baggrund vedr. proceduren eller teknologien samt indikationer, kontraindikationer og mulige bivirkninger, deres forebyggelse og behandling. Demonstrerer sufficiente færdigheder i anvendelsen og udviser omhu med sikkerhedsforanstaltninger og hygiejniske forskrifter. angiver i hvilken del af speciallægeuddannelsen færdigheden opnås. Luftveje Introduktionsuddannelsen Hoveduddannelsen Maskeventilation Larynxmaske voksne børn Oral intubation voksne børn Fiberbronkoskopi Tracheotomi fantom Aflastning af trykpneumothorax fantom Udstyr til pleuradrænage Genoplivning Defibrillator Temporær ekstern pacemaker Intravasale procedurer Perifer venøst kateter voksne børn Centralvenekateter en af procedurerne på v. jugularis externa voksne v. subclavia v. jugularis interna A. pulmonaliskateter A. radialis kateter A. femoralis kateter Regional analgesi procedurer Spinal, singleshot Spinalkateter Epiduralkateter Kombineret spinal/epidural Perifer nerveblokade Regional intravenøst blok Plexusblok Udvalg af perifere blokader alle tre procedurer på voksne 17

18 Introduktionsuddannelsen Hoveduddannelsen Apparatur Kan redegøre for funktionen og anvende dette apparatur samt håndtere uregelmæssigheder i funktionen. Demonstrerer sufficiente færdigheder i anvendelsen og udviser omhu med sikkerhedsforanstaltninger og hygiejniske forskrifter. Anæstesiapparat Cirkelsystem Genåndingssystem Gasforsyningssystemer Central gasforsyning Gasflasker Noninvasive O 2 dispenseringssystemer Nasal- og maskesystemer til O 2 Fugtersystemer Forstøvere til inhalationsfarmaka CPAP-system Respiratorer Anæstesirespirator Stationær respirator Transportrespirator Noninvasiv positiv trykventilation Intravenøse suppleringssystemer Blod/væske varmer Kontinuerlig infusionsudstyr Hurtig-infusions udstyr Cell-saver voksne voksne voksne voksne voksne voksne voksne voksne voksne CRRT, kontinuerlig renal substitutionsbeh. børn børn børn børn børn børn børn børn børn Monitoreringsudstyr Kan redegøre for funktionen og anvende dette monitoreringsudstyr samt fortolke monitoreringsdata. Demonstrerer sufficiente færdigheder i anvendelsen og udviser omhu med sikkerhedsforanstaltninger og hygiejniske forskrifter. Kontinuerlig EKG-monitor Automatisk non-invasiv blodtryksmåler Intravasal trykmåler Arteriel Centralvenøs a. pulmonalis Pulsoximeter Capnograf Anæstesigasmonitor Blodgasmåler Nervestimulator Kontinuerlig temperaturmåler 18

Introduktionsprogram for Anæstesiafdelingen Køge sygehus

Introduktionsprogram for Anæstesiafdelingen Køge sygehus Introduktionsprogram for Anæstesiafdelingen Køge sygehus Januar 2008 Indholdsfortegnelse: Indledning Præsentation af uddannelsesforløbet Beskrivelse af afdelingen Præsentation af kompetenceudvikling Læringsstrategi

Læs mere

Introduktionsprogram for Anæstesi- og intensivafdeling Holbæk Sygehus

Introduktionsprogram for Anæstesi- og intensivafdeling Holbæk Sygehus Introduktionsprogram for Anæstesi- og intensivafdeling Holbæk Sygehus Indholdsfortegnelse: Indledning 3 Præsentation af uddannelsesforløb 3 Beskrivelse af afdelingen 3 Præsentation af kompetenceudvikling

Læs mere

Uddannelsesprogram introduktionsuddannelsen i anæstesiologi ved. Anæstesiafdelingen. Sygehus Nord Roskilde. Region Sjælland

Uddannelsesprogram introduktionsuddannelsen i anæstesiologi ved. Anæstesiafdelingen. Sygehus Nord Roskilde. Region Sjælland Uddannelsesprogram introduktionsuddannelsen i anæstesiologi ved Anæstesiafdelingen Sygehus Nord Roskilde Region Sjælland Indledning Indholdsfortegnelse: Side Præsentation af uddannelsesforløbet Beskrivelse

Læs mere

D A S A I M. Dansk Selskab for Anæstesiologi og Intensiv Medicin

D A S A I M. Dansk Selskab for Anæstesiologi og Intensiv Medicin MÅLBESKRIVELSE FOR SPECIALLÆGEUDDANNELSEN I ANÆSTESIOLOGI INTRODUKTIONSUDDANNELSE D A S A I M Dansk Selskab for Anæstesiologi og Intensiv Medicin Målbeskrivelse for speciallægeuddannelsen i anæstesiologi

Læs mere

Introduktionsprogram for Anæstesiologisk afdeling Hillerød Hospital

Introduktionsprogram for Anæstesiologisk afdeling Hillerød Hospital Introduktionsprogram for Anæstesiologisk afdeling Hillerød Hospital Indholdsfortegnelse: Indledning 3 Præsentation af uddannelsesforløbet 3 Beskrivelse af afdelingen 3 Præsentation af kompetenceudvikling

Læs mere

Uddannelsesprogram for introduktionsuddannelsen i anæstesi og intensiv medicin Næstved Sygehus

Uddannelsesprogram for introduktionsuddannelsen i anæstesi og intensiv medicin Næstved Sygehus Uddannelsesprogram for introduktionsuddannelsen i anæstesi og intensiv medicin Næstved Sygehus 1 Indledning Anæstesiologi og Intensiv Medicin omfatter anæstesi, analgesi, sedation samt monitorering og

Læs mere

Portefølje. Juni 2010

Portefølje. Juni 2010 INTRODUKTIONSUDDANNELSEN I ANÆSTESIOLOGI Portefølje Juni 2010 INDHOLDSFORTEGNELSE Overgangsordning 3 Forord 4 Samlet oversigt over kompetencevurderinger 7 Uddannelsesplan 8 Generelle vurderinger 10 Cusumscore

Læs mere

Portefølje D A S A I M. November 2013. Dansk Selskab for Anæstesiologi og Intensiv Medicin

Portefølje D A S A I M. November 2013. Dansk Selskab for Anæstesiologi og Intensiv Medicin INTRODUKTIONSUDDANNELSEN I ANÆSTESIOLOGI Portefølje November 2013 D A S A I M Dansk Selskab for Anæstesiologi og Intensiv Medicin 1 INDHOLDSFORTEGNELSE Forord 3 Kompetencevurderingsredskaber 4 Samlet oversigt

Læs mere

Specialebeskrivelse og faglig profil for Anæstesiologi

Specialebeskrivelse og faglig profil for Anæstesiologi Specialebeskrivelse og faglig profil for Anæstesiologi Til brug ved ansøgning om hoveduddannelse i specialet DASAIM 2013 D A S A I M Specialebeskrivelse for anæstesiologi Anæstesiologi omfatter anæstesi,

Læs mere

Målbeskrivelse for Speciallægeuddannelsen. I Anæstesiologi

Målbeskrivelse for Speciallægeuddannelsen. I Anæstesiologi Målbeskrivelse for Speciallægeuddannelsen I Anæstesiologi Sundhedsstyrelsen Dansk Selskab for Anæstesiologi og Intensiv Medicin Januar 2004 INDHOLDSFORTEGNELSE Indholdsfortegnelse... 2 1. Indledning...

Læs mere

Uddannelsesprogram for Introduktionsuddannelsen i anæstesi. Anæstesiologisk afdeling Herlev sygehus

Uddannelsesprogram for Introduktionsuddannelsen i anæstesi. Anæstesiologisk afdeling Herlev sygehus Uddannelsesprogram for Introduktionsuddannelsen i anæstesi Anæstesiologisk afdeling Herlev sygehus Indledning Anæstesiologi omfatter anæstesi, analgesi, sedation samt monitorering og understøttelse af

Læs mere

Røntgen afdelingen, Næstved Sygehus

Røntgen afdelingen, Næstved Sygehus Uddannelsesprogram for Introduktionsstilling i Diagnostisk Radiologi Ved Røntgen afdelingen, Næstved Sygehus Sygehus Syd Region Sjælland 2012 Uddannelsesprogrammet er udfærdiget i samarbejde med Uddannelsesrådet

Læs mere

D A S A I M. Dansk Selskab for Anæstesiologi og Intensiv Medicin

D A S A I M. Dansk Selskab for Anæstesiologi og Intensiv Medicin MÅLBESKRIVELSE FOR SPECIALLÆGEUDDANNELSEN I ANÆSTESIOLOGI HOVEDUDDANNELSE D A S A I M Dansk Selskab for Anæstesiologi og Intensiv Medicin Målbeskrivelse for speciallægeuddannelsen i anæstesiologi Redaktion

Læs mere

Målbeskrivelse for speciallægeuddannelsen i Anæstesiologi - Hoveduddannelse

Målbeskrivelse for speciallægeuddannelsen i Anæstesiologi - Hoveduddannelse Målbeskrivelse for speciallægeuddannelsen i Anæstesiologi - Hoveduddannelse Sundhedsstyrelsen DASAIM Dansk Selskab for Anæstesiologi og Intensiv Medicin Februar 2013 Målbeskrivelse for speciallægeuddannelsen

Læs mere

Sundhedsstyrelsens vejledning om udarbejdelse og revision af målbeskrivelser i speciallægeuddannelsen

Sundhedsstyrelsens vejledning om udarbejdelse og revision af målbeskrivelser i speciallægeuddannelsen VEJ nr 9005 af 01/01/2012 (Gældende) Udskriftsdato: 19. februar 2015 Ministerium: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Journalnummer: Sundhedsstyrelsen, j.nr. Senere ændringer til forskriften Ingen

Læs mere

Introduktionsstilling i almen medicin. i praksis: i Region:

Introduktionsstilling i almen medicin. i praksis: i Region: Uddannelsesprogram for Introduktionsstilling i almen medicin i praksis: i Region: 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning side 3 2. Præsentation af uddannelsesforløbet og ansættelsesstedet side 4 3. Præsentation

Læs mere

Målbeskrivelse for. Introduktionsuddannelsen I de Intern Medicinske Specialer

Målbeskrivelse for. Introduktionsuddannelsen I de Intern Medicinske Specialer Målbeskrivelse for Introduktionsuddannelsen I de Intern Medicinske Specialer 1 Sundhedsstyrelsen Dansk Selskab for Intern Medicin Juli 2013Målbeskrivelse for speciallægeuddannelsen i Intern Medicin Redaktion

Læs mere

REKOMMANDATION FOR ANÆSTESI 2012 Dansk Selskab for Anæstesiologi og Intensiv Medicin (DASAIM)

REKOMMANDATION FOR ANÆSTESI 2012 Dansk Selskab for Anæstesiologi og Intensiv Medicin (DASAIM) REMMANDATIN FR ANÆSTESI 2012 Dansk Selskab for Anæstesiologi og Intensiv Medicin (DASAIM) De enkelte anæstesiologiske afdelinger skal beskrive, hvorledes de opfylder denne standard med hensyn til anæstesiologiske

Læs mere

Ny ansættelsesprocedure hvordan? Karen Skjelsager

Ny ansættelsesprocedure hvordan? Karen Skjelsager Ny ansættelsesprocedure hvordan? Karen Skjelsager Anæstesiologisk Faglig Profil 7 metakompetencer Niveau for introduktionsstilling Andre kvalifikationer og erfaringer Dokumenterede DASAIM Uddannelsesudvalg,

Læs mere

Funktions- og opgavebeskrivelse for uddannelsesansvarlige overlæger ved Aarhus Universitetshospital

Funktions- og opgavebeskrivelse for uddannelsesansvarlige overlæger ved Aarhus Universitetshospital Funktions- og opgavebeskrivelse for uddannelsesansvarlige overlæger ved Aarhus Universitetshospital FUNKTIONSBETEGNELSE Uddannelsesansvarlig overlæge FUNKTIONENS INDHOLD Organisatorisk placering og ledelsesmæssig

Læs mere

1. FORORD... 3 2. LOGBOG FOR HOVEDUDDANNELSEN I INTERN MEDICIN : NEFROLOGI... 4 3. BEVIS OVER GENNEMGÅEDE OG GODKENDTE KURSER...

1. FORORD... 3 2. LOGBOG FOR HOVEDUDDANNELSEN I INTERN MEDICIN : NEFROLOGI... 4 3. BEVIS OVER GENNEMGÅEDE OG GODKENDTE KURSER... Portefølje for hoveduddannelsen i Intern Medicin: Nefrologi Udarbejdet af Dansk Nefrologisk Selskab 2013 Indholdsfortegnelse 1. FORORD... 3 2. LOGBOG FOR HOVEDUDDANNELSEN I INTERN MEDICIN : NEFROLOGI...

Læs mere

Uddannelsesprogram for klinisk basisuddannelse i psykiatri i Region Sjælland

Uddannelsesprogram for klinisk basisuddannelse i psykiatri i Region Sjælland Uddannelsesprogram for klinisk basisuddannelse i psykiatri i Region Sjælland Rammer Uddannelsens varighed er 6 måneder. Psykiatrien sammenkobles med enten 6 måneders medicin eller 6 måneders kirurgi eller

Læs mere

Behov for forbedringer. Introduktionen har begrænset værdi. Har begrænset værdi for uddannelsessøgende. læger. Ikke alle har personlige. gange.

Behov for forbedringer. Introduktionen har begrænset værdi. Har begrænset værdi for uddannelsessøgende. læger. Ikke alle har personlige. gange. Inspektorrapport Inspektorernes vurdering af temaer Den skematiske rapport skal uddybes under konklusionen. Afkryds et felt i hver række Sygehus Afdeling Dato for besøg Kolding Anæstesiologisk afdeling

Læs mere

Faglige bedømmelseskriterier: Hoveduddannelsen ortopædkirurgi, version 22. oktober 2008

Faglige bedømmelseskriterier: Hoveduddannelsen ortopædkirurgi, version 22. oktober 2008 Faglige bedømmelseskriterier til hoveduddannelsesstillingen Ortopædkirurgi Godkendt af Danske Regioner Den 29. oktober 2008 1 Indledning På baggrund af et ønske om at forkorte uddannelsestiden før hoveduddannelsen

Læs mere

Søg hoveduddannelse i Anæstesiologi. 4. Februar 2009, 16.30 18(.30) Ole Nørregård Mona Tarpgaard Morten Gustav Poulsen

Søg hoveduddannelse i Anæstesiologi. 4. Februar 2009, 16.30 18(.30) Ole Nørregård Mona Tarpgaard Morten Gustav Poulsen Søg hoveduddannelse i Anæstesiologi 4. Februar 2009, 16.30 18(.30) Ole Nørregård Mona Tarpgaard Morten Gustav Poulsen Program: Profilen og de syv roller Skema, procedure og dokumentation Ansøgningen og

Læs mere

Uddannelsesprogram for turnuslæger i ortopædkirurgi Klinik Holstebro

Uddannelsesprogram for turnuslæger i ortopædkirurgi Klinik Holstebro Sygehusene i Ringkjøbing Amt Uddannelsesprogram for turnuslæger i ortopædkirurgi Klinik Holstebro Turnuslæge: Vejleder: Ansættelsesperiode: Maj 2004 Ringkjøbing Amt 1. Indledning. I henhold til målbeskrivelse

Læs mere

Forskningstræning Intern Medicin Geriatri

Forskningstræning Intern Medicin Geriatri Forskningstræning Intern Medicin Geriatri Nationale retningslinjer Overordnet skal forskningstræningsprojektet bestå af 20 dage, heraf 10 kursusdage. Projektet skal være påbegyndt senest inden for 2 års

Læs mere

Uddannelsesprogram for turnuslæger i ortopædkirurgi Klinik Herning

Uddannelsesprogram for turnuslæger i ortopædkirurgi Klinik Herning Sygehusene i Ringkjøbing Amt Uddannelsesprogram for turnuslæger i ortopædkirurgi Klinik Herning Turnuslæge: Vejleder: Ansættelsesperiode: Maj 2004 Ringkjøbing Amt 1. Indledning. I henhold til målbeskrivelse

Læs mere

FUNKTIONSBESKRIVELSE UDDANNELSESANSVARLIGE OVERLÆGER Regionshospitalet Viborg

FUNKTIONSBESKRIVELSE UDDANNELSESANSVARLIGE OVERLÆGER Regionshospitalet Viborg FUNKTIONSBESKRIVELSE UDDANNELSESANSVARLIGE OVERLÆGER Regionshospitalet Viborg Den uddannelsesansvarlige overlæge udpeges af afdelings- eller sygehusledelsen blandt afdelingens overlæger eller ansættes

Læs mere

Bekendtgørelse om specialuddannelse af psykologer i børne- og ungdomspsykiatri og psykiatri

Bekendtgørelse om specialuddannelse af psykologer i børne- og ungdomspsykiatri og psykiatri (Gældende) Udskriftsdato: 7. januar 2015 Ministerium: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Journalnummer: Indenrigs- og Sundhedsmin., Sundhedsstyrelsen, j.nr. 7-702-03-199/1 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Sundhedsstyrelsens administrative vejledning vedrørende ad hoc klassifikation af uddannelsesstillinger i turnus og speciallægeuddannelsen

Sundhedsstyrelsens administrative vejledning vedrørende ad hoc klassifikation af uddannelsesstillinger i turnus og speciallægeuddannelsen Sundhedsstyrelsens administrative vejledning vedrørende ad hoc klassifikation af uddannelsesstillinger i turnus og speciallægeuddannelsen ( Til de regionale videreuddannelsesråd for læger og videreuddannelsesråd

Læs mere

Den lægelige videreuddannelse og karrierevejledning

Den lægelige videreuddannelse og karrierevejledning Den lægelige videreuddannelse og karrierevejledning v/ Mads Skipper Formand for Lægeforeningens Udvalg for Uddannelse og Forskning (UUF) KU, 26. september 2012 Karriereafklaring - hvorfor Dagens program

Læs mere

Funktionsbeskrivelse

Funktionsbeskrivelse Hovedstadens Sygehusfællesskab Bispebjerg Hospital Marts 2001 Medicinsk Center, klinik Y, YREH Funktionsbeskrivelse Beskrivelse af stillingen som afsnittet/enheden er normeret med og som er nødvendig for

Læs mere

Kirurgisk uddannelsesprogram. for hoveduddannelse i almen medicin. kirurgisk afdeling Køge Roskilde

Kirurgisk uddannelsesprogram. for hoveduddannelse i almen medicin. kirurgisk afdeling Køge Roskilde Kirurgisk uddannelsesprogram for hoveduddannelse i almen medicin kirurgisk afdeling Køge Roskilde Forord. Den kirurgiske del af uddannelsen i Almen Medicin skal sikre opfyldelsen af den tilhørende del

Læs mere

!!" #"$ # '# %' ( '# %% ++,#- -$ +# -$ " "".' "# # '( #.. #/##/" 0!!'.

!! #$ # '# %' ( '# %% ++,#- -$ +# -$  .' # # '( #.. #/##/ 0!!'. 1 2 !!" #"$ # %#"&!' '# %' %' ##" &( ) *"#'' ( '# %% ++,#- -$ +# -$ " "".' "# # '( #.. #/##/" 0!!'. #('# " &-$."1.!"#!" 3 ! (..".'" #2.! "#$ % &# ' " ("(#% #$ " ("(#$ % #$ 4 %" " & " $#'## " #'" #.! "

Læs mere

SEKRETARIATET FOR LÆGELIG VIDEREUDDANNELSE REGION ØST

SEKRETARIATET FOR LÆGELIG VIDEREUDDANNELSE REGION ØST SEKRETARIATET FOR LÆGELIG VIDEREUDDANNELSE REGION ØST Notat vedr. håndtering af "skæve" uddannelsesforløb i Region Øst Bilag 6.1 BORNHOLMS AMT FREDERIKSBORG AMT HOVEDSTADENS SYGEHUSFÆLLESSKAB KØBENHAVNS

Læs mere

Bedømmelse af lægefaglige kompetencer for ansøger til stilling som speciallæge i Region Midtjylland

Bedømmelse af lægefaglige kompetencer for ansøger til stilling som speciallæge i Region Midtjylland Bedømmelse af lægefaglige kompetencer for ansøger til stilling som speciallæge i Region Midtjylland (ansøger bedes udfylde alle felter på nær rubrikker forbeholdt den lægefaglige bedømmelse) Stillingen

Læs mere

Navn CPR. for Speciallægeuddannelsen i Intern Medicin:Reumatologi

Navn CPR. for Speciallægeuddannelsen i Intern Medicin:Reumatologi PORTEFØLJE for Speciallægeuddannelsen i Intern Medicin:Reumatologi Sundhedsstyrelsen og Dansk Reumatologisk Selskab Januar 2005 Revideret august 2007 1 PORTEFØLJENS FORMÅL Porteføljen er et redskab til:

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 10. Akut og kritisk syge patienter/borgere. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 10. Akut og kritisk syge patienter/borgere. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 10 Akut og kritisk syge patienter/borgere Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 10 beskrivelsen... 3 Modul 10 Akut

Læs mere

Uddannelsesprogram for introduktionsstilling på parenkymkirurgisk afdeling Silkeborg Centralssygehus, Århus Amt.

Uddannelsesprogram for introduktionsstilling på parenkymkirurgisk afdeling Silkeborg Centralssygehus, Århus Amt. Uddannelsesprram for introduktionsstilling på parenkymkirurgisk afdeling Silkeborg Centralssygehus, Århus Amt. 1 Præsentation af Parenkymkirurgisk afdeling Silkeborg Centralsygehus Afdelingens organisation:

Læs mere

Introduktionen har begrænset værdi for YL. Har begrænset værdi for YL. Ikke alle har personlige uddannelses-planer. Enkelte yngre læger deltager

Introduktionen har begrænset værdi for YL. Har begrænset værdi for YL. Ikke alle har personlige uddannelses-planer. Enkelte yngre læger deltager Rapport Inspektorernes vurdering af temaer Den skematiske rapport skal uddybes under konklusionen. Afkryds et felt i hver række Sygehus Afdeling Dato for besøg Specificering af Rating scale Sønderborg

Læs mere

for Speciallægeuddannelsen i Intern Medicin:Reumatologi

for Speciallægeuddannelsen i Intern Medicin:Reumatologi PORTEFØLJE for Speciallægeuddannelsen i Intern Medicin:Reumatologi Sundhedsstyrelsen og Dansk Reumatologisk Selskab Januar 2005 Revideret marts 2010 1 PORTEFØLJENS FORMÅL Porteføljen er et redskab til:

Læs mere

rammer for ansættelse af læger i stillinger i speciallægeuddannelsens hoveduddannelsesforløb.

rammer for ansættelse af læger i stillinger i speciallægeuddannelsens hoveduddannelsesforløb. N O T A T 02-07-2008 Sag nr. 06/4341 Dokumentnr. 39599/08 Procedure for ansættelse af læger i speciallægeuddannelsens hoveduddannelsesforløb Thomas I. Jensen Tel. 35298198 E-mail: tij@regioner.dk Indledning

Læs mere

Sygehus Sønderjylland Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik 28.08.2008. Behov for forbedringer. Introduktionen har begrænset værdi

Sygehus Sønderjylland Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik 28.08.2008. Behov for forbedringer. Introduktionen har begrænset værdi Inspektorrapport Inspektorernes vurdering af temaer Den skematiske rapport skal uddybes under konklusionen. Afkryds et felt i hver række Sygehus Afdeling Dato for besøg Sygehus Sønderjylland Arbejds- og

Læs mere

Uddannelsesprogram for den fælles introduktionsuddannelse i kirurgi. Kirurgisk Klinik Holstebro Sygehus. Revideret 01.02.2004

Uddannelsesprogram for den fælles introduktionsuddannelse i kirurgi. Kirurgisk Klinik Holstebro Sygehus. Revideret 01.02.2004 Uddannelsesprram for den fælles introduktionsuddannelse i kirurgi Kirurgisk Klinik Holstebro Sygehus Revideret 01.02.2004 1 1. Indledning Specialet kirurgi omfatter undersøgelse, behandling kontrol af

Læs mere

1. Indledning 3. 3. Præsentation af kompetenceudvikling 6

1. Indledning 3. 3. Præsentation af kompetenceudvikling 6 Bente Malling, uddannelsesansvarlig overlæge, MHPE Januar 2004 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning 3 2. Præsentation af uddannelsesforløbet 3 2.1 Beskrivelse af afdelingen 3 2.1.1 Anæstesigivning 3 2.1.2

Læs mere

I patientens fodspor Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune. Manual

I patientens fodspor Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune. Manual Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune Manual Region hovedstanden Område Midt Uarbejdet af risikomanager Benedicte Schou, Herlev hospital og risikomanager Ea Petersen,

Læs mere

Bilag til studiehåndbog 2013. for jordemoderstuderende, klinisk undervisning. Gynækologisk-Obstetrisk afdeling D, Odense Universitetshospital

Bilag til studiehåndbog 2013. for jordemoderstuderende, klinisk undervisning. Gynækologisk-Obstetrisk afdeling D, Odense Universitetshospital Bilag til studiehåndbog 2013 for jordemoderstuderende, klinisk undervisning Gynækologisk-Obstetrisk afdeling D, Indholdsfortegnelse Forventningssamtaleark, H5, modul 7...3 Forventningssamtaleark, H6, modul

Læs mere

Uddannelsesprogram for den fælles introduktionsuddannelse i kirurgi

Uddannelsesprogram for den fælles introduktionsuddannelse i kirurgi Uddannelsesprram for den fælles introduktionsuddannelse i kirurgi Kirurgisk Afdeling Ringkjøbing Amt Kirurgisk Klinik Herning Sygehus Revideret 01.02.2004 1 1. Indledning Specialet kirurgi omfatter undersøgelse,

Læs mere

Besvarelsen af dette skema indgår som en del af planlægningsgrundlaget ifm. revision af HOPP 2020 og betragtes ikke som et internt dokument.

Besvarelsen af dette skema indgår som en del af planlægningsgrundlaget ifm. revision af HOPP 2020 og betragtes ikke som et internt dokument. Anæstesiologi Spørgeskema til specialespecifikke sundhedsfaglige råd samt hospitalsdirektioner Indgår som en del af plangrundlaget ifm. revision af HOPP 2020, efterår 2014 Besvarelsen af dette skema indgår

Læs mere

Holstebro 24/3 2009. Turnuslæger, Holstebro 23/9 2008

Holstebro 24/3 2009. Turnuslæger, Holstebro 23/9 2008 Holstebro 24/3 2009 Karriereplanlægning Turnuslæger, Holstebro 23/9 2008 Karrierevejledning 4 i bekendtgørelse nr. 1248 af 24. oktober 2007 om speciallæger Regionerne i henhold til Sundhedsstyrelsens vejledning

Læs mere

Målbeskrivelse for den Fælles Introduktionsuddannelse i de Intern Medicinske Specialer

Målbeskrivelse for den Fælles Introduktionsuddannelse i de Intern Medicinske Specialer Målbeskrivelse for den Fælles Introduktionsuddannelse i de Intern Medicinske Specialer Sundhedsstyrelsen Dansk Selskab for Intern Medicin Marts 2008 1 Målbeskrivelse for den fælles introduktionsuddannelse

Læs mere

Behov for forbedringer. Introduktionen har begrænset værdi. Har begrænset værdi for uddannelsessøgende. læger. Ikke alle har personlige. gange.

Behov for forbedringer. Introduktionen har begrænset værdi. Har begrænset værdi for uddannelsessøgende. læger. Ikke alle har personlige. gange. Inspektorrapport Inspektorernes vurdering af temaer Den skematiske rapport skal uddybes under konklusionen. Afkryds et felt i hver række Sygehus Afdeling Dato for besøg psykiatrisk afd. Kolding 1.12.11

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 12 beskrivelsen... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

Indstilling til Det Regionale Råd i Region Nord fra Det Landsdækkende Uddannelsesudvalg i specialet Karkirurgi

Indstilling til Det Regionale Råd i Region Nord fra Det Landsdækkende Uddannelsesudvalg i specialet Karkirurgi Marts 2004 Indstilling til Det Regionale Råd i Region Nord fra Det Landsdækkende Uddannelsesudvalg i specialet Karkirurgi 1. Indledning Formand for den landsdækkende karkirurgiske følgegruppe: Overlæge

Læs mere

Funktionsbeskrivelse

Funktionsbeskrivelse Hovedstadens Sygehusfællesskab Bispebjerg Hospital Marts 2001 Medicinsk Center, klinik Y, YREH Funktionsbeskrivelse Beskrivelse af stillingen som afsnittet/enheden er normeret med og som er nødvendig for

Læs mere

Visioner for en kiropraktisk specialist uddannelse.

Visioner for en kiropraktisk specialist uddannelse. Visioner for en kiropraktisk specialist uddannelse. Rygcenter Fyn, Ringe 11. januar 2008 Med nærværende dokument beskrives visioner for en dansk specialkiropraktor uddannelse. Visionerne for uddannelsens

Læs mere

Kvalifikationskort # 1 for hoveduddannelse i almen medicin

Kvalifikationskort # 1 for hoveduddannelse i almen medicin Akutområdet Kvalifikationskort # 1 for hoveduddannelse i almen medicin Feedback og kompetencevurdering. For at sikre, at lægen selvstændigt kan varetage udredning og behandling af diverse akutte patienter,

Læs mere

Funktionsbeskrivelse

Funktionsbeskrivelse Hovedstadens Sygehusfællesskab Bispebjerg Hospital Marts 2001 Medicinsk Center, klinik Y, YREH Funktionsbeskrivelse Beskrivelse af stillingen som afsnittet/enheden er normeret med og som er nødvendig for

Læs mere

Fag, der er placeret på Trin 2B, 6 ugers modul, undervisningen foregår på AMU-Fyn.

Fag, der er placeret på Trin 2B, 6 ugers modul, undervisningen foregår på AMU-Fyn. Fag, der er placeret på Trin 2B, 6 ugers modul, undervisningen foregår på AMU-Fyn. Forflytning og speciallejring 1,0 uge Niveau: Rutineret Hygiejnestandarden 1,0 uge Niveau: Avanceret Brancherelateret

Læs mere

PORTEFØLJE. for. den kliniske basisuddannelse. Videreuddannelsesregion Nord

PORTEFØLJE. for. den kliniske basisuddannelse. Videreuddannelsesregion Nord PORTEFØLJE for den kliniske basisuddannelse Videreuddannelsesregion Nord 2008 1 Porteføljens formål Porteføljen er et redskab, som kan anvendes til at: fungere som fundament for samtale og vejledning tydeliggøre

Læs mere

Kompetencevurderingsmetoder En oversigt Sundhedsstyrelsen 2013

Kompetencevurderingsmetoder En oversigt Sundhedsstyrelsen 2013 Kompetencevurderingsmetoder En oversigt Sundhedsstyrelsen 2013 Gitte Eriksen, Ph.d., MPM, PKL Roar Maagaard, PKL Tak for lån af slides til Doris Østergaard, dr. med, MHPE, PKL Bente Malling, Ph.d., MHPE,

Læs mere

Gentofte Hospital Billeddiagnostisk afdeling, Radiologisk Afsnit 30.09.2009. Behov for forbedringer. Introduktionen har begrænset værdi

Gentofte Hospital Billeddiagnostisk afdeling, Radiologisk Afsnit 30.09.2009. Behov for forbedringer. Introduktionen har begrænset værdi Inspektorrapport Inspektorernes vurdering af temaer Den skematiske rapport skal uddybes under konklusionen. Afkryds et felt i hver række Sygehus Afdeling Dato for besøg Gentofte Hospital Billeddiagnostisk

Læs mere

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt Sammenhængende patientforløb et udviklingsfelt F o r o r d Sammenhængende patientforløb er en afgørende forudsætning for kvalitet og effektivitet i sundhedsvæsenet. Det kræver, at den enkelte patient

Læs mere

Sundhedsstyrelsens tilsyn med private. Behandlingssted:

Sundhedsstyrelsens tilsyn med private. Behandlingssted: Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder hvor der udføres lægelig patientbehandling Endelig tilsynsrapport Overordnet ansvarlig/ virksomhedsansvarlig læge: Behandlingssted: Adresse: Charlotte

Læs mere

Sundhedsstyrelsens tilsyn med private. Behandlingssted:

Sundhedsstyrelsens tilsyn med private. Behandlingssted: Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder hvor der udføres lægelig patientbehandling Endelig tilsynsrapport Overordnet ansvarlig/ virksomhedsansvarlig læge: Jørgen Steen Agnholt Behandlingssted:

Læs mere

Velkommen. Dagens mål: Den nye uddannelse og nye metoder Brush-up på i forvejen kendt viden Erfaringsudveksling

Velkommen. Dagens mål: Den nye uddannelse og nye metoder Brush-up på i forvejen kendt viden Erfaringsudveksling Velkommen Dagens mål: Den nye uddannelse og nye metoder Brush-up på i forvejen kendt viden Erfaringsudveksling Hvad kan jeg - som tutorlæge - udsættes for? Klinisk basislæge ( KBU ) Intro læge Fase 1 Fase

Læs mere

Behov for forbedringer. Særdeles god Introduktion til afdelingen. Introduktionen har begrænset værdi. Har begrænset værdi for uddannelsessøgende

Behov for forbedringer. Særdeles god Introduktion til afdelingen. Introduktionen har begrænset værdi. Har begrænset værdi for uddannelsessøgende Inspektorrapport Inspektorernes vurdering af temaer Den skematiske rapport skal uddybes under konklusionen. Afkryds et felt i hver række Sygehus Århus Sygehus Afdeling Geriatrisk Afdeling Dato for besøg

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 11. Kompleks klinisk virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 11. Kompleks klinisk virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 11 beskrivelsen... 3 Modul 11 Kompleks klinisk

Læs mere

Sundhedsstyrelsens tilsyn med private. Behandlingssted:

Sundhedsstyrelsens tilsyn med private. Behandlingssted: Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder hvor der udføres lægelig patientbehandling Endelig tilsynsrapport Overordnet ansvarlig/ virksomhedsansvarlig læge: Pia Georg Jensen Behandlingssted:

Læs mere

Uddannelsesprogram. Hoveduddannelsesforløb i Almen Medicin. Amanuensislæge - Fase 1 (assisterende distriktslæge) Distriktssygehuset i:

Uddannelsesprogram. Hoveduddannelsesforløb i Almen Medicin. Amanuensislæge - Fase 1 (assisterende distriktslæge) Distriktssygehuset i: Uddannelsesprram Hoveduddannelsesforløb i Almen Medicin Amanuensislæge - Fase 1 (assisterende distriktslæge) Distriktssygehuset i: Peqqinnissaqarfik Peqqissaaveqarfinnik Aqutsivik Sundhedsvæsenet Kystledelsen

Læs mere

UDDANNELSESPROGRAM HOVEDUDDANNELSEN ANÆSTESIOLOGI BLOK 10

UDDANNELSESPROGRAM HOVEDUDDANNELSEN ANÆSTESIOLOGI BLOK 10 UDDANNELSESPROGRAM HOVEDUDDANNELSEN ANÆSTESIOLOGI BLOK 10 Blok 10: Omfatter ansættelse på Anæstesisektor Nordjylland, Aalborg universitetshospital Randers Centralsygehus Programmet er udarbejdet af: Afdelingslæge

Læs mere

Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland

Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland Introduktion Dette dokument beskriver aftalen mellem region og kommuner om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland.

Læs mere

HOTKOK. Herlev obstetrisk teamtræning og kompetencekursus

HOTKOK. Herlev obstetrisk teamtræning og kompetencekursus HOTKOK Herlev obstetrisk teamtræning og kompetencekursus Et tværfagligt kursus tilrettelagt af obstetrisk og anæstesiologisk afdeling samt Dansk Institut for Medicinsk Simulation ved jordemoder Henriette

Læs mere

Generel information om afdelingen finder du på http://www.nordsjaellandshospital.dk/menu/afdelinger/gynaekologisk_obstetriskafdeling/

Generel information om afdelingen finder du på http://www.nordsjaellandshospital.dk/menu/afdelinger/gynaekologisk_obstetriskafdeling/ Uddannelsesprogram Nordsjællands Hospital Hillerød 03.11.2014/ AS Introduktionsstilling i Gynækologi og Obstetrik ved Nordsjællands Hospital Hillerød afdeling G. Generel information om afdelingen finder

Læs mere

Vejledning - Inspektorrapport

Vejledning - Inspektorrapport Vejledning - Inspektorrapport Dette er en skabelon til en inspektorrapport. Rapporten indgår som et integreret element i Inspektorordningen. Formålet med rapporten er at indsamle og beskrive centrale elementer

Læs mere

Sundhedsstyrelsens tilsyn med private. Behandlingssted:

Sundhedsstyrelsens tilsyn med private. Behandlingssted: Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder hvor der udføres lægelig patientbehandling Endelig tilsynsrapport Overordnet ansvarlig/ virksomhedsansvarlig læge: Rolf Holving Nielsen Behandlingssted:

Læs mere

Funktionsbeskrivelse

Funktionsbeskrivelse Hovedstadens Sygehusfællesskab Bispebjerg Hospital Marts 2001 Medicinsk Center, klinik Y, YREH Funktionsbeskrivelse Beskrivelse af stillingen som afsnittet/enheden er normeret med og som er nødvendig for

Læs mere

PORTEFØLJE. for. Speciallægeuddannelsen. i intern medicin: endokrinologi. Dansk Endokrinologisk Selskab. Juli 2007. Portefølje for (navn): Cpr.nr.

PORTEFØLJE. for. Speciallægeuddannelsen. i intern medicin: endokrinologi. Dansk Endokrinologisk Selskab. Juli 2007. Portefølje for (navn): Cpr.nr. PORTEFØLJE for Speciallægeuddannelsen i intern medicin: endokrinologi Dansk Endokrinologisk Selskab Juli 2007 Portefølje for (navn): _ 1 Porteføljens formål Porteføljen er et redskab til: At fungere som

Læs mere

Uddannelsesprogram. Specialpsykolog i børne- og ungdomspsykiatri. Psykiatrien Region Sjælland Afdeling for Børne- og ungdomspsykiatri

Uddannelsesprogram. Specialpsykolog i børne- og ungdomspsykiatri. Psykiatrien Region Sjælland Afdeling for Børne- og ungdomspsykiatri Uddannelsesprogram Specialpsykolog i børne- og ungdomspsykiatri Psykiatrien Region Sjælland Afdeling for Børne- og ungdomspsykiatri Psykiatrien Region Sjælland Psykiatrihuset Nørregade 54 F 4100 Ringsted

Læs mere

Fakta om speciallægeuddannelsen

Fakta om speciallægeuddannelsen Fakta om speciallægeuddannelsen Dette hæfte er et forsøg på at hjælpe dig til at overskue din speciallægeuddannelse fra cand.med. til speciallæge. Lægefaget er om noget et fag, hvor der praktiseres livslang

Læs mere

Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende

Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende Delrapport Resumé Regionshuset Århus Center for Kvalitetsudvikling Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende

Læs mere

H:S Bispebjerg Hospital. Kerneårsagsanalyse. Glukoseinfusion tilsat 10 dobbelt insulindosis

H:S Bispebjerg Hospital. Kerneårsagsanalyse. Glukoseinfusion tilsat 10 dobbelt insulindosis H:S Bispebjerg Hospital Kerneårsagsanalyse Glukoseinfusion tilsat 10 dobbelt insulindosis maj 2005 1. Resume af hændelsen En patient med type 2 diabetes skal opereres. Efter anæstesiens start ordineres

Læs mere

KARRIEREVEJ TIL NEUROLOGI. Anne-Mette Hejl Postgraduat lektor i neurologi Overlæge på Rigshospitalet, phd. Anne-mette.hejl@regionh.

KARRIEREVEJ TIL NEUROLOGI. Anne-Mette Hejl Postgraduat lektor i neurologi Overlæge på Rigshospitalet, phd. Anne-mette.hejl@regionh. KARRIEREVEJ TIL NEUROLOGI Anne-Mette Hejl Postgraduat lektor i neurologi Overlæge på Rigshospitalet, phd. Anne-mette.hejl@regionh.dk Lidt om neurologi Ca. 300 neurologer i Danmark De fleste på sygehuse,

Læs mere

Sygeplejestuderendes uddannelse i administration af Medicin, Intravenøs Væske & Ernæring.

Sygeplejestuderendes uddannelse i administration af Medicin, Intravenøs Væske & Ernæring. Sygeplejestuderendes uddannelse i administration af Medicin, Intravenøs Væske & Ernæring. Sygeplejestuderendes uddannelse i administration af medicin og intravenøs væske og ernæring Indholdsfortegnelse

Læs mere

Kvalitetsmodel. for praktik i de. grundlæggende. social- og. sundhedsuddannelser

Kvalitetsmodel. for praktik i de. grundlæggende. social- og. sundhedsuddannelser Kvalitetsmodel for praktik i de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser Projektgruppe Uddannelse Faaborg Midtfyn Kommune 1 Indhold Kriterier for praktik i de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser

Læs mere

Uddannelsesprogram for Samfundsmedicinsk introduktionsstilling Videreuddannelsesregion Nord

Uddannelsesprogram for Samfundsmedicinsk introduktionsstilling Videreuddannelsesregion Nord Uddannelsesprogram for Samfundsmedicinsk introduktionsstilling Videreuddannelsesregion Nord Lægelig Uddannelse, Sundhedsplanlægning, Region Midtjylland Januar 2010 1. Indledning Uddannelsesprogrammet beskriver

Læs mere

- for praktikdelen af portørernes basisuddannelse

- for praktikdelen af portørernes basisuddannelse Uddannelsesbog - for praktikdelen af portørernes basisuddannelse Navn: CPR.nr.: Adresse: Ansættelsessted: Indholdsfortegnelse FORMÅLET MED PRAKTIKKEN... 2 GENERELT OM PRAKTIKTIDEN... 2 A. GRUNDLÆGGENDE

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed... 5 2.1 Varighed...

Læs mere

Modulopdelt. Akutlægeuddannelse

Modulopdelt. Akutlægeuddannelse Rammer for Modulopdelt Afslutningsmodul i Akutsygepleje Delvis tværfaglig Modul IV Kvalitetsledelse Delvis tværfaglig 6 kursusdage Modul III Operationel ledelse (Flowmaster) 6 kursusdage Akutsygeplejeuddannelse

Læs mere

Sundhedsstyrelsens tilsyn med private. Behandlingssted:

Sundhedsstyrelsens tilsyn med private. Behandlingssted: Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder hvor der udføres lægelig patientbehandling Endelig tilsynsrapport Overordnet ansvarlig/ virksomhedsansvarlig læge: Jørgen Nørby Behandlingssted:

Læs mere

2. PRÆSENTATION AF DE AFDELINGER DER INDGÅR I DIT UDDANNELSES

2. PRÆSENTATION AF DE AFDELINGER DER INDGÅR I DIT UDDANNELSES FORLØB 3 FREDERIKSBERG, GENTOFTE F (MED), HILLERØD, BISPEBJERG IDRÆT, FREDERIKSBERG UDDANNELSESPROGRAM INTERN MEDICIN: REUMATOLOGI Februar 2014 1 1. INTRODUKTION Kære uddannelsessøgende. Tillykke med din

Læs mere

Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter

Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter 17-12-2010 Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter Indenrigs- og Sundhedsministeriet og Danske Regioner har konstateret en markant stigning i antallet

Læs mere

Vejledning om medicinadministration og patienters selvadministration af medicin mv.

Vejledning om medicinadministration og patienters selvadministration af medicin mv. Sundhedsstyrelsen 6. februar 1998 Vejledning om medicinadministration og patienters selvadministration af medicin mv. (Til læger, sygehuse, plejehjem og lignende institutioner samt hjemmepleje) 1. INDLEDNING

Læs mere

Sundhedsstyrelsens tilsyn med private. Behandlingssted:

Sundhedsstyrelsens tilsyn med private. Behandlingssted: Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder hvor der udføres lægelig patientbehandling Endelig tilsynsrapport Overordnet ansvarlig/ virksomhedsansvarlig læge: Henrik Per Møller Behandlingssted:

Læs mere

Kompetencekort som uddannelsesredskab på operationsafdelinger

Kompetencekort som uddannelsesredskab på operationsafdelinger Kompetencekort som uddannelsesredskab på operationsafdelinger Status for implementering af Kompetencevurdering i praksis FS SASMO Vejle Center Hotel 29. oktober 2013 Sidsel Nikolaisen, Klinisk sygeplejespecialist,

Læs mere

I1. Generisk kompetencekort til medicinske ekspertkompetencer i introduktionsuddannelsen

I1. Generisk kompetencekort til medicinske ekspertkompetencer i introduktionsuddannelsen I1. Generisk kompetencekort til medicinske ekspertkompetencer i introduktionsuddannelsen I1. Generisk kompetencekort til introduktionsuddannelse Det strukturerede interview er en samtale mellem den uddannelsessøgende

Læs mere

Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Glostrup

Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Glostrup Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Glostrup Blok 1: Dag-/døgnafsnit for større børn Psykologisk ekspert 1.1.1 Kunne anvende viden om den normale og afvigende psykiske udvikling

Læs mere

Sundhedsstyrelsens tilsyn med private. Behandlingssted:

Sundhedsstyrelsens tilsyn med private. Behandlingssted: Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder hvor der udføres lægelig patientbehandling Endelig tilsynsrapport Overordnet ansvarlig/ virksomhedsansvarlig læge: Claus Hovgaard Behandlingssted:

Læs mere

Behov for forbedringer. Introduktionen har begrænset værdi. Har begrænset værdi for uddannelsessøgende. læger. Ikke alle har personlige. gange.

Behov for forbedringer. Introduktionen har begrænset værdi. Har begrænset værdi for uddannelsessøgende. læger. Ikke alle har personlige. gange. Inspektorrapport Inspektorernes vurdering af temaer Den skematiske rapport skal uddybes under konklusionen. Afkryds et felt i hver række Sygehus Afdeling Dato for besøg Viborg Neurologisk afdeling 19.01.2012

Læs mere