Ledelse af frivillige

Transkript

1 Køb bøgerne i dag Ledelse af frivillige V/ Fredag d. 13. marts kl Sociolog og forfatter Foredragsholder og konsulent i Ledfrivillige.dk Grundlægger af RETRO mm. giver dig redskaber og inspiration til ledelsesopgaven baseret på undersøgelser blandt best practice-ledere og personlig erfaring med ledelse

2 Hvad vil du høre om? Hvad er dine største udfordringer? Hvad vil du gerne have ud af kurset? Ledelse - perspektiver Værdier Teamledelse i praksis fx - motivation - forventningsafstemning - hvervning

3 Udfordringer Uklare forventninger til frivillige Lederens travlhed. Administrative opgaver tager tiden (manager kontra leder) For få ressourcer og økonomiske midler sættes af til frivillighedsudvikling Få frivillige ledere er uddannet i ledelse Tordenskjolds soldater - de få laver det meste Afrapportering - frivillige opfattes som ansatte af fx offentlige myndigheder

4 Refleksioner om ledelse En leder skaber samling omkring beslutninger og angiver den fælles retning At lede andre - få taleret - kræver tillid til lederen Tillid er ofte noget, som man fortjener sig til. Fx ved at vise, at man er en god leder eller ved at andre fortælle det om en Man er ikke automatisk leder, fordi man har en lederposition (uformelle ledere)

5 Teamledelse - hvordan? Begrebet ledelse er ikke altid populært Udfører primært arbejdet - fx med kampagner, børnene, lejre osv. Arbejder primært med de frivillige og den interne kultur fx skabe gode teams, frivilligpleje osv.

6 Ledelse afhænger af... Forskellige opgaver og ansvarsområder afhængigt af hvor du er i organisationen (Max 10 frivillige pr. teamleder)

7 Hvordan involvere frivillige? Case 1. Frivillige opfattes som en ressource, der udfører opgaver fastlagt af fx ledere, bestyrelsen, ansatte. På den facon fremmes organisationens arbejde bedst. Værdier: Kvalitetssikring, kontrol Den instruerende (uddelegerende, top-down, lille mulighed for medejerskab) Case 2. Frivillige bydes velkommen. Der bruges ikke mange ressourcer (tid / penge) på frivillige. Frivillige og organisationens ansatte, bestyrelse ect. kører forskellige parallelle løb. Værdier: frihed, rummelighed Den passive/ servicerende (mulighed for medejerskab er til stede, stor frihed) Case 3. Frivilliges engagement opfattes som en værdi i sig selv. De er fortalere for organisationen. Frivilliges egne initiativer fremmes og støttes inden for organisationens rammer. Prioritering af frivilligpleje (økonomisk og ressourcemæssigt) Værdier: motivation og ejerskab Den faciliterende (igangsættende, rammesættende, medejerskab skabes)

8 Typer af frivillige De trofaste frivillige. (De, som er med længe og har ejerskab. Har ofte ledelsesansvar) De projektorienterede frivillige. (Lægger tid og energi i en kort intens periode, hvorefter man giver slip) Ad hoc frivillige. (Bruger tid i ny og næ og ikke på fast basis. Løser ofte konkrete praktiske opgaver)

9 Værdier og holdninger

10 Værdier på forskellige måder Organisationens formål er en værdi formålsværdi = Hvorfor er organisationen sat i verden? Hvad vil den? Værdigrundlag Værdier, som kendetegner de ydelser man giver. (Fx kvalitet, respekt, brugervenligt) Praksisværdier(Spejderloven): beskriver den kultur/stemning, som man ønsker skal præge frivillige / ansatte internt i organisationen

11 Citat Nogle af os har været spejdere i en menneskealder, og vi kender de værdier og formålsparagraffer, som vores korps har. Vi har i vores gruppe valgt selv at arbejde videre med værdierne. Så vi har i vores spejdergruppe 5 værdier, som selvfølgelig har rod i de værdier korpset har. Vores 5 værdier har vi fundet på et udviklingsseminar, hvor vi med udgangspunkt i korpsets værdier, fandt ud af, hvad vi ville have fokus på, hvad der var det vigtigste for os i vores lokalgruppe. Dem prøver vi at arbejde videre med på vores spejdermøder og diskutere, hvordan de kommer til udtryk på vores møder og i vores spejderarrangementer. Vi prøver at gøre dem levende ved at diskutere dem med hinanden og prøver at snakke dem ind vores programmer. De bliver en tand mere konkrete, end dem vi har fra spejderbevægelsen. (Annett, Gruppeleder, KFUM-spejderne) Esther Skov Rygaard

12 Citat Vi har formuleret nogle værdier for nogle år siden. Vi burde snart tage dem op igen og lige se på dem. De er rimelig enkle, men hvor fællesskab, sammenhold og kendskab på tværs går meget igen. Vi har for eksempel heller ikke noget mål om at vokse helt vildt meget i antal medlemmer. Vi har sat nogle mål ud fra værdierne, men vi har faktisk også sat nogle ikke-mål. Jeg synes, at det er godt at holde fast i at: Vi vil ikke være 500 medlemmer eller Vi vil ikke nødvendigvis vinde danmarksmesterskabet i alle ungdomsrækker. Det er der andre klubber, der har de mål. Det er godt at holde fast i ikke-målene, fx når vi har nogle diskussioner omkring økonomien. Vi skal ikke tjene så og så mange penge, eller Vi skal ikke være så rige. Eller: Vi ikke skal skifte den spiller ud i løbet af kampen fordi, vi behøver ikke vinde. (Marie, Formand for Floorballklub, DIF) Esther Skov Rygaard

13 Spejderloven (tropspejder) En spejder lytter til Guds ord er hjælpsom respekterer andre Hvad siger Spejderloven ikke noget om? er til at stole på tager et medansvar finder sin egen mening

14 Værdier KFUM-Spejderne Spejder er ikke noget man "går til" - det er noget man er. Formål: Som spejdere har vi ikke en partipolitisk holdning, men vi har en holdning til livet. Vi er respektfulde overfor andre mennesker, og vi værner om naturen. En spejder er ærlig og ansvarlig og har sin egen mening. Religion og tro: KFUM-Spejderne er tilknyttet den danske folkekirke, og en del af vores formål er, at præsentere medlemmerne for det kristne budskab. Vi vil og kan på ingen måde tvinge dem til at tage det til sig. Det er vigtigt for os, at der er plads til både tro og tvivl. Natur: En vigtig del af spejderlivet foregår i naturen. Som KFUM-Spejder lærer man at respektere og værne om naturen ved at leve, lære og lege i det fri. Derfor er friluftslivet en central del af spejderarbejdet, både i hverdagen og når vi mødes på lejre.

15 Det kan værdier: Kan fremme kontinuitet og fornyelse fordi værdier er tidløse og fortolkningsduelige Kan motivere Kan gøre det lettere at tage en beslutning - fremmer frivilliges selvstændighed Fremmer både frihed og fælles kultur Kan gøre organisationen troværdig Kan gøre det lettere at komme ind i organisationen

16 Værdibaseret ledelse Det traditionelle perspektiv Værdibaseret ledelse Organisation handler ud fra: - traditioner (aktiviteter som gentages) - regler (budgetter) - særlige personers meninger Vi gør som vi plejer - også selvom formålet med en aktivitet går tabt fordi samfundet ændres Udfordring: Virker indforstået. Kan uddø hvis den ikke forandres Organisationen handler ud fra: Værdier og overordnede rammer Værdier bruges som baggrund for beslutninger og handlinger Fleksible og selvstændige frivillige Udfordring: Værdier kan tolkes meget forskelligt. Værdier skal holdes i live for at virke

17 (Team-)ledelse af frivillige i praksis - hvordan?

18 Ledelse - definition: At fremme motivation til at arbejde for organisationens formål og værdier gennem 4 opgave-områder en selvledende opgave en social opgave en kommunikativ opgave en organisatorisk opgave

19 En social opgave Vær opmærksom på de frivilliges trivsel - brug tid på det uformelle samvær Frem en god stemning, vær fx entusiastisk, det smitter Skab mulighed for dannelse af fællesskab Tag hånd om konflikter Motiver de frivillige En kommunikativ opgave Hold gode, effektive og hyggelige møder Luk diskussioner og sammenfat beslutninger Formidel viden og beslutninger ud til de frivillige Formidl formålet/værdierne og vision positivt og jævnligt Sørg for at frivillige får tilstrækkeligt overblik/ viden om gruppen (fx god introduktion) Klargør forventningerne til indsatsen (forventningsafstemning) En organisatorisk opgave Udvikle en struktur, der gavner arbejde (teams, kontaktpersoner, økonomi) Uddeleger og samle op på opgaver Hold overblikket - undgå at blive fanget af enkeltsager Frem udvikling af nye initiativer Sørg for at frivillige er klædt på til opgaverne Hverv potentielle frivillige og ledere

20 Definition af motivation Motivation er de faktorer, der aktiverer, retningsbestemmer og opretholder adfærd i forhold til at nå et bestemt mål Faktorer kan både være biologiske, psykologiske og socialt betingede Motivation må aldrig blot blive en smart metode Motivation er ikke manipulation. (Man får andre til at gøre noget de egentlig ikke vil eller har lyst til.)

21 Motivation. Oppe på bjerget øjeblikke - kan skabes momentalt Basismotivation

22 Ros og anerkendelse Typisk fokus på ros som redskabet... Ros er at sige noget positivt om en særlig adfærd, opgave udførelse o.lig. ( godt gjort, du er dygtig, godt projekt) Ros kan opfattes som falsk Anerkendelse er, at se og bekræfte den andens eksistens / tilstedeværelse ( dejligt at se dig, knus, øjenkontakt)

23 Motivationstyper Arbejdshesten: Yde en præstation - at gøre noget særlig, nå et ambitiøst mål Idealisten: kæmpe for en sag, gøre en forskel for andre. Lave noget som giver mening i en større sammenhæng Forhandleren: Status, indflydelse, netværk, CV Relationisten: Fællesskabet og den dynamik der opstår i relationer Udviklingsøgeren: Udvikle mig personligt, udvikle eller bruge kompetencer og evner

24 Om forventninger Forventninger er forestillingen om en postiv belønning på baggrund af en indsats Muligheden for at deltage i et godt fællesskab Anerkendelse, ros, at blive værdsat Opbakning til engagementet og mulighed for indflydelse Se et resultat af indsatsen En god følelse af at lave noget man brænder for At jeg kan udvikle mig som person

25 Forventningsafstemning Samtalen / kontrakten kan handle om: Forklar: hvilket ansvarsområde eller opgave varetager du? Spørg: hvad forventer? Hvorfor synes du opgaven er spændende? Hvad motiverer dig? Fortæl: hvad får du ud af at være med? (kurser, CV, fællesskab) Fortæl: organisationens, dine eller teamets forventninger fx: forventet tidsforbrug forventet forpligtelsesperiode/ hvordan stopper man og overdrager opgaver? Hvornår er det ok, at afmelde fremmøde? praktiske ting fx. hvor hurtigt skal man svare på , hvilke ting forventes det, at man deltager i fx kurser? Hvordan fungerer vi som team? Kultur og stemning Spørg: Lyder det rimeligt? Er vi enige?

26 Hvervning af aktive frivillige

27 Bred og specifik hvervning Bred hvervning - alle, som står inde for organisationens værdier, er velkommen Specifik hvervning - udvælgelse fx efter kompetencer/ personlighed

28 Hvervning Indirekte Aktiv (og direkte) Intern hvervning blandt frivillige og medlemmer Attraktiv intern kultur / miljø. Hvervning foregår naturligt Prik på skulderen Headhunting Jobopslag Intranet Frivillige finder egne afløsere Ekstern hvervning uden for organisationen Positiv branding Events, der fortæller om organisationen Frivillige som ambassadører Prik på skulderen Headhunting Jobopslag Organisationens website Samarbejde med foreninger Hverveevents PR (artikler) Sociale medier Plakater, foldere

29 Afrunding Hvad tager du med herfra og hvad skal du gøre ved det? Opdag Handling Refleksion Planlægning