København for alle 2 Fælles ansvar at løfte opgaven 2 Tre indsatsområder 3 1. Fysiske tiltag 3 2. Kompetencer 3 3. Synergi 4

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "København for alle 2 Fælles ansvar at løfte opgaven 2 Tre indsatsområder 3 1. Fysiske tiltag 3 2. Kompetencer 3 3. Synergi 4"

Transkript

1

2 Indhold side København for alle 2 Fælles ansvar at løfte opgaven 2 Tre indsatsområder 3 1. Fysiske tiltag 3 2. Kompetencer 3 3. Synergi 4 Mennesker og mangfoldighed i centrum 5 Vi skal være konsekvente 5 Bøtten vender, når omverdenen fortæller de gode historier 6 Handicaporganisationernes ønsker 6 Hvordan er situationen i København? 7 Sammenligning med andre byer 7 Århus og Næstved 8 Stockholm 9 Kristiansand 9 Barcelona 9 Tre scenarier for en københavnermodel 11 Basis-modellen til + 0 kr. 11 Rutenet-modellen til + ca. 75 mio. kr. 11 Total-modellen til + ca. ½ mia. kr. 12 Basis-modellen initiativer og tiltag i handlingsplanen 13 Rutenet-modellen initiativer og tiltag i handlingsplanen 15 Litteratur & links 18 Bygge- og Teknikforvaltningens tilgængelighedsteam 19 BILAG 1: Skitseforslag til tilgængelige ruter i tre bydele

3 København for alle Vision: København er en tilgængelig by, hvor borgere med og uden midlertidige eller varige funktionsnedsættelser har reel bevægelsesfrihed og nemt kan færdes. Forholdene for handicappede i København skal forbedres på alle områder. Borgerrepræsentationen godkendte den 9. september 2004 en handicappolitisk strategi bestående af visioner og målsætninger (BR 399/04). Arbejdet med at formulere konkrete handlingsplaner og indsatsområder inden for de respektive ansvarsområder pågår i alle forvaltninger. Målet med Bygge- og Teknikforvaltningens handlingsplan for tilgængelighed i Københavns byrum er gennem aktiv indsats at forbedre den fysiske tilgængelighed i byens rum, så alle herunder handicappede mennesker får bedre vilkår, når de færdes på egen hånd. Det vi konkret skal gøre er at: Sikre at nye anlægsarbejder og byggerier bliver udført uden fysiske barrierer Sikre at der sideløbende foretages de forbedringer, som det er muligt at udføre via administrative handlinger i forvaltningens enheder Angive retningslinier for tilgængelighedsarbejdet i de kommende år med henblik på at nedbryde eksisterende barrierer og undgå, at vi skaber nye Sammenfatte og evaluere tidligere og nye tiltag Sikre at vi får en større kompetence på området, og at den viden, vi har og tilegner os, er tilgængelig for alle ansatte via Intranettet Informere offentligheden løbende via vores hjemmeside om nye indsatser på tilgængelighedsområdet Fælles ansvar at løfte opgaven Alle, der påtager sig at styrke indsatsen inden for eget ansvarsområde, er med til at løfte opgaven med at gøre København til en tilgængelig by for alle. Det vigtigste er, at vi samarbejder og koordinerer indsatsen på tværs af fagområder og interesser, og at vi lytter til og lærer af hinanden. Alle, der arbejder med Københavns byrum beslutningstagere, planlæggere, projektudviklere, tilsynsførende, bestillere og udbydere af anlægs- og driftsarbejder er direkte med til at bestemme, hvor hurtigt København skal forbedres tilgængelighedsmæssigt

4 Det er derfor afgørende, at vi hurtigst muligt får tilgængelighedsaspektet gjort til en ligeså naturlig del af vores arbejde som økonomi og miljøhensyn. Det koster nemlig normalt ikke ekstra at gøre et nyt anlæg tilgængeligt for alle. Når blot vi tænker tilgængeligheden ind fra begyndelsen og betragter det som en udfordring frem for et problem. Tre indsatsområder Bygge- og Teknikforvaltningens tværfaglige tilgængelighedsteam har peget på tre indsatsområder som de vigtigste at tage fat på: 1. Fysiske tiltag 2. Kompetencer 3. Synergi 1. Fysiske tiltag De fysiske tiltag vedrører kantstensovergange, jævne belægninger, lydsignaler ved lyskryds, handicapegnede toiletter, gangbaner friholdt for byinventar og niveaufri adgang til butikker, banker, spisesteder, kulturinstitutioner, virksomheder, tog og busser. Den overordnede strategi på indsatsområdet går ud på løbende at fjerne fysiske barrierer og sikre, at der ikke bygges nye, hvad enten der er tale om nyanlæg, omlægninger eller renovering af byrum. Fysiske tiltag ud over det, vi kan gøre indenfor det nuværende budget, kræver yderligere midler. 2. Kompetencer For at forbedre tilgængeligheden i Københavns byrum, må alle, der arbejder med byens rum have kendskab til og forståelse for de særlige behov, som mennesker med funktionsnedsættelser har. Metoden, der har vist sig mest effektiv, er at sende relevante personer på et kursus, hvor de på egen krop oplever, hvad det vil sige at være handicappet og færdes i byens rum. Kurset er en aha-oplevelse, som i kombination med oplæring i tilgængelighedsforhold inden for den enkeltes arbejdsområde sikrer størst mulig effekt. Ligeledes skal alle aktørerne have kendskab til, hvordan man designer, konstruerer, bygger og vedligeholder tilgængelige og anvendelige miljøer for alle. Et godt udgangspunkt er Vejdirektoratets Håndbog i tilgængelighed, færdselsarealer for alle,

5 som Vejregelrådet i 2003 har godkendt til brug blandt vejbestyrelser. Håndbogen beskriver principperne for udformning af tilgængelige færdselsarealer og principperne for tilgængelighedsrevision. Strategien for øget kompetence handler om, at vi forstår og kan agere i forhold til de behov, som personer med funktionsnedsættelser har, og i forhold til hvordan man skaber tilgængelige og anvendelige miljøer for alle. For fortsat at kunne løse tilgængelighedsopgaverne bedst muligt skal vi holde os ajour med, hvad andre byer og lande gør og dele vores erfaringer med dem. Det kan ske gennem besøg, ved at deltage i relevante konferencer som oplægsholdere eller som tilhørere og gennem netbaseret erfaringsudveksling, som allerede praktiseres. 3. Synergi Tilgængelighed skal indarbejdes som en naturlig del af alle arbejdsprocesser i politik- og strategiformulering, planlægning, projektudvikling, detailprojektering, udførelse, drift og vedligeholdelse. I forbindelse med implementering af handlingsplanen for tilgængelighed skal projektet levendegøres og synliggøres gennem omtale, formidling, pointering etc. Vi skal snakke og fortælle om det igen og igen. Vise hvad vi gør rent fysisk og sprede det gode rygte. Handlingsplanen samler en række vigtige initiativer og tiltag, som skal sikre en bedre tilgængelighed i København. Praktiske, fysiske indsatser skal kombineres med øget kompetence i kommunen. Åbenhed og samarbejde på tværs af fagkontorerne, inddragelse af borgerne og handicaporganisationerne og fokus på de gode resultater skal sikre synergi

6 Mennesker og mangfoldighed i centrum At en by er tilgængelig vil sige, at mennesker ligeværdigt og uafhængig af andre kan færdes overalt. Det være sig i gader og stræder, på torve og pladser, i parker og naturområder. Alle kan benytte de offentlige transportmidler, og alle har adgang til læreanstalter, arbejdspladser og butikker. Det er muligt at deltage i underholdnings- og fritidstilbud uden at være ekskluderet på grund af fysiske barrierer. En by, der er indrettet så omhyggeligt, at alt dette kan foregå uden postyr, er en god by at leve i. Den signalerer, at mennesket er i centrum, at mangfoldighed er et aktiv, og at hjertet er med i byplanlægningen. Noget af det væsentligste i tilværelsen er at kunne komme ind, være med og deltage på lige fod med andre. Ligeret og demokrati er nøglebegreber og en selvfølgelighed i et moderne storbysamfund, der har implementeret mangfoldighedsbegrebet. Forudsætningen for, at alle kan deltage og bidrage ligeværdigt i samfundslivet er, at de fysiske omgivelser er udformet ud fra en universel tankegang om tilgængelighed for alle og respekt for forskellighed. Vi skal være konsekvente Bygge- og Teknikforvaltningens tværfaglige tilgængelighedsteam blev dannet medio Gruppen består af medarbejdere fra Byrumskontoret, Anlægskontoret og Driftskontoret i Vej & Park, af en repræsentant fra hhv. Plan & Arkitektur og Byggeri & Bolig samt tre eksterne personer, som er udpeget af De Samvirkende Invalideorganisationer (DSI). Teamet har undersøgt de fem strategiske spørgsmål om tilgængelighed: 1. Hvad har vi hidtil gjort? 2. Hvad gør vi aktuelt? 3. Hvad er udfordringen? 4. Hvad agter vi at gøre? 5. Hvordan kan vi gøre det? Svarene er kort fortalt, at vi de sidste ti år har gjort og gør en del på tilgængelighedsområdet. Problemet er, at vi ikke gør det konsekvent. Derfor handler det bl.a. om, at vi husker at tænke på tilgængelighed og lader det indgå som parameter på lige fod med andre parametre som fx økonomi og miljø. Sammenlignet med andre storbyer har København desværre og til dels uberettiget et lidt negativt ry, hvad angår tilgængelighed for handicappede. Men vi er ikke specielt værre end så mange andre. Vi kan fremhæve Metroen, som er fuldt tilgængelig. Eller københavnerfortovet det klassiske fortov med to rækker betonfliser adskilt af en

7 række chaussésten, der virker som ledelinie for synshandicappede, og som andre storbyer misunder os! Bøtten vender, når omverdenen fortæller de gode historier Det handler en del om psykologi og rygtespredning! Så længe vi ikke arbejder konsekvent på at sikre tilgængelighed i alle projekter, vil handicaporganisationerne fortsat forvente at støde på ekskluderende barrierer. De bekræftes derved i, at København er en utilgængelig by, og at kommunen i øvrigt ikke gør noget særligt for at forbedre forholdene. Som en følge deraf opretholdes det negative omdømme. Den kvalitative udfordring er at få vendt bøtten og få skabt et positivt omdømme. Det kan vi, hvis vi arbejder konsekvent på at sikre, at nye byrum bliver tilgængelige for alle. Og samtidig gør, hvad vi kan for at rette op på de eksisterende, barrierefyldte forhold. Når omverden ser, at vi gør en målrettet og vedholdende indsats for at forbedre forholdene, vil den negative omtale skrumpe ind. I stedet vil de positive fortællinger om, at kommunen skaber bedre tilgængelighed i byens rum, blomstre. Når de gode historier bliver dominerende, opstår synergien: byen vil straks opleves mere og mere tilgængelig, og alle vil tale om, at udviklingen går den rigtige vej! Handicaporganisationernes ønsker For at få belyst, hvor det er vigtigst at sætte ind, er det naturligt at spørge de borgere, der mest savner bedre tilgængelighed. Handicaporganisationerne har mange erfaringer, og de ønsker, der går igen, når det handler om at kunne færdes let og ubesværet i København, er, at: Overgange ved vejkrydsningsmuligheder er forsynet med ramper, der ikke er for stejle for kørestolsbrugere og rollatorbrugere. Ramperne skal være kombineret med orienteringskanter for blinde. Torve og gader har jævne belægninger. Køre- og gangegnede belægninger er af stor betydning for gangbesværede, kørestolsbrugere og rollatorbrugere. Synshandicappede har brug for naturlige ledelinjer i form af kantsten eller facader, som de kan gå langs med, naturlige kanter mellem forskellige belægningsoverflader, eller at der er taktile bånd nedfældet i belægningsoverfladerne. Lydsignaler findes ved lyskryds, så synshandicappede kan krydse veje i sikkerhed. Offentlige handicaptoiletter er fordelt rundt i byen med korte afstande, så bl.a. kørestolsbrugere og gangbesværede kan opholde sig i byen i længere tid. Indretningen bør leve op til anerkendte standarder. Der er niveaufri adgang til butikker, virksomheder, skoler og kulturinstitutioner. Især kørestolsbrugere og gangbesværede, men også rollator- og barnevognsbrugere, vil være særdeles glade for en indsats her. Handicap-parkeringspladser findes tæt på målene for handicappedes ærinder i byen, alternativt tæt på en station med et tog, der kører ind til byen

8 Hvordan er situationen i København? Dansk Center for Tilgængelighed har suppleret Vej & Parks kvantitative GIS-registrering af tilgængeligheden for handicappede på de offentlige veje med en kvalitativ vurdering, som viser at: 31 % af kantstensovergangene ved gadehjørner har ramper med en passende hældning, der tillader kørestole at passere. 69 % er for stejle eller uden ramper. 26 % af kantstensovergangene har en kant, som blinde kan bruge til at orientere sig efter, og som kørestolsbrugere kan passere. 74 % af kantstensovergangene har enten for høje eller for lave kanter. Også her må der gøres en indsats. Det er populært og smukt med store belægningsflader af chaussésten og brosten i Københavns byrum. Men udbredelsen af denne belægningstype gør det vanskeligt for gangbesværede og kørestolsbrugere at benytte de samme ruter som andre mennesker. Flere steder er belægningerne kombineret med to smalle kørespor, men disse er af flere årsager langt fra ideelle for handicappede. Københavns Kommunes traditionelle fortove er velforsynede med ledelinjer, som blinde kan orientere sig efter. Den almindeligste type er en række chaussésten mellem to rækker fliser københavnerfortovet som det populært kaldes. Rådhuspladsen er forsynet med en taktil ledelinie af de såkaldte marcipanbrød, og ved Metrostationerne og flere andre steder ses taktile tiltag i form af betonfliser med knopper eller metalsøm. Lydsignaler findes ved udvalgte lyskryds. Af kommunens ca. 350 signalanlæg har vi i alt 51 anlæg med lydsignaler. Seks ud af syv lyskryds er uden lydsignaler. Der er registreret 42 handicaptoiletter i Københavns Kommune. Standarden varierer fra meget fine til meget ringe, og egnetheden for handicappede vil i nogle tilfælde kunne diskuteres. En stikprøve viser, at der er niveaufri adgang til % af butikkerne på fx Strøget og Købmagergade. Mange kørestolsbrugere kan godt komme rundt i byen, men de fleste indgangsdøre er i praksis lukkede for dem. Det samlede billede af den aktuelle tilgængelighed i Københavns byrum tegnes af både gode og dårlige forhold. Kommunen har imidlertid gode muligheder for at påvirke de fleste af dem i en positiv retning gennem handlingsplanen. Sammenligning med andre byer Det er vanskeligt at måle og sammenligne tilgængeligheden i København med andre storbyer. I København har vi fx niveaufri adgang til S-togs- og Metrostationer. I Barcelona, som ellers er kendt for at være forbilledlig på tilgængelighedsområdet, er der kun adgang til % af Metrostationerne. Her lyder det altså som om, at København

9 er førende. Der er dog lige det lille men, at kørestolsbrugere i København ikke alene ved egen hjælp kan komme ind i S-tog, Regionaltog og Intercitytog, men er afhængige af andres hjælp. I København er der principielt adgang til 80 % af bybusserne, idet de har manuelle ramper i form af stålplader i gulvet ved udstigningsdøren midt i bussen. Imidlertid er chaufføren ikke pligtig til at hjælpe, og når der i dårligt vejr samler sig jord og vand i stålrampens greb, er det sin sag for den handicappede at bede en passager om hjælp. Det er derfor sjældent at se en kørestolsbruger i en bus i København. I Barcelona har 70 % af bybusserne elektriske ramper, som chaufføren ved et tryk på en knap aktiverer, hvorefter den handicappede selv kan køre ombord på bussen. Der er derfor ofte kørestolsbrugere i busserne i Barcelona. Når man forsøger at måle og sammenligne situationen i København med andre storbyer, støder man hele tiden ind i historiske og kontekstuelle forskelle og forklaringer, som gør sammenligningerne meningsløse. Det er langt bedre at fokusere på, hvad vi har af velfungerende anlæg i dag og lære af, hvad andre byer gør og har gjort, og hvordan vi kan blive bedre til at implementere gode tilgængelighedsløsninger. Århus og Næstved Flere danske kommuner f.eks. Århus og Næstved har udarbejdet handlingsplaner og er godt i gang med at gennemføre, implementere og evaluere en lang række tiltag. Århus har udarbejdet en samlet plan for tilgængelighed for alle sine afdelinger. Der er investeret 5 mio. kr. ekstra til at forbedre tilgængeligheden i Midtbyen. Pengene er brugt til at etablere lydsignaler ved alle lysregulerede overgange, til nedsænkning af kantsten ved overgange og til ledelinier. Antallet af offentlige handicaptoiletter er øget fra to til tolv (AFA Decaux). I forbindelse med omlægning af Strøget i Århus, gik kommunen i intensiv dialog med butikkerne med henblik på at overbevise dem om nytten af, at de løste tilgængeligheden inden for egne arealer. Det betød, at nogle gik med samtidig med at kommunen gik i gang. Andre gjorde ikke. Men det samlede resultat er, at der er opnået en betydelig øget tilgængelighed til butikkerne i Århus midtby. København kan i forbindelse med renovering af større butiksstrøg aktuelt Købmagergade få en masse tilgængelighed forærende ved at tænke løsningerne ind fra starten og gå i clinch med butiksejerne. Næstved Kommune har i samarbejde med handicaporganisationerne og en række andre interessenter kortlagt ruter mellem vigtige mål i byen. På kommunens investeringsplan er ruterne sat på i prioriteret rækkefølge

10 I denne handlingsplan lægges op til en lignende metode som den Næstved og andre blandt andet Stockholm praktiserer. Stockholm I Stockholm er visionen at være verdens mest tilgængelige hovedstad i Fra 2000 og ti år frem er der på Gatu- och Fastighetsnämndens (Vej- og Ejendomskontoret) budget øremærket 100 mio. SEK om året til projekter, der øger tilgængeligheden. Idrætsforvaltningen skal oveni disponere 10 mio. SEK om året og Kulturforvaltningen 5 mio. SEK. Hidtil har det betydet punktvise indsatser om året fra nyanlæg og større ombygninger af fx legepladser og badepladser til mindre projekter som fodgængerovergange og kontrastmarkeringer af trapper. Nogle af indsatserne virker lidt som hovsa-løsninger, der ikke forholder sig til spørgsmål som æstetik og tilpasning til eksisterende byrum. Der er ansat ni personer, som er fuldtidsbeskæftiget med tilgængelighedsprojektet. Samtidig med de punktvise, fysiske tiltag udarbejdes der handlingsplaner for hver enkelt bydel i Stockholm. I Bygge- og Teknikforvaltningen i København er ingen ansatte pt. fuldtidsbeskæftiget med tilgængelighedsarbejdet. Arbejdet får derfor ikke altid den nødvendige opmærksomhed. Hvis tilgængeligheden i København skal forbedres markant, må der ansættes eller udpeges en projektleder til på fuld tid at lede indsatsen på området i en årrække. Kristiansand Kristiansand Kommune har hentet inspiration i Barcelona i form af gode tilgængelighedsløsninger, som er blevet tilpasset den sydnorske kontekst. I 2002 fik kommunen Nordisk Råds Tilgængelighedspris. Kommunen har blandt andet hævet belægningen i gågaden 20 cm med det resultat, at langt størstedelen af butikkerne har fået niveaufri adgang. København kan gøre lignende tiltag i forbindelse med renovering og omlægning af større vejstrækninger og byrum aktuelt Købmagergade. Barcelona Bygge- og Teknikforvaltningens tilgængelighedsteam har også besøgt Barcelona. Byen er førende, når det handler om nye og effektive måder at skabe forandringer på. Koncepter

11 som City-for-all og Design-for-all udspringer fra Barcelona, hvor der arbejdes ud fra en universel tankegang. Målet er at forbedre livskvalitet, sundhed og sammenhæng for alle. Man bruger ikke ord som handicaptilgængelighed, da alene terminologien fastholder de handicappede i rollen som segregerede i forhold til det øvrige samfund. I stedet for at tale om et samfund af minoritetsgrupper betragtes borgerne som en mangfoldighed. Forskellighed opfattes som et aktiv, borgerdeltagelse er højt respekteret, og der tages højde for forbedring af både det fysiske og det sociale miljø. Arbejdet med at gøre Barcelona til en by for alle startede forud for olympiaden i Kravet voksede nedefra og blev imødekommet af bystyret. Synergien har ligget i hele redemokratiseringsprocessen efter Francos undertrykkende diktatur. Barcelonas borgmester indså tidligt, at tilgængelighed er et spørgsmål om at skabe bedre forhold og større livskvalitet for alle og ikke kun for de handicappede. En undersøgelse viste fx, at gennemsnitsturisten i Barcelona er 55 år, og ved at gøre gader, stræder, parker og strande mere tilgængelige, ville man samtidig imødekomme et behov hos turisterne. Hvis København skal hæve sig op på internationalt plan, skal tilgængelighedsarbejdet bygge på en universel tankegang, hvor borgernes mangfoldighed ses som et aktiv, og hvor målet er byen-for-alle

12 Tre scenarier for en københavnermodel Hvornår er København en tilgængelig by? Hvor lang tid vil det tage? Hvad koster det? Der er mange spørgsmål, men de kan godt besvares. Der er to veje at gå. Den ene koster stort set ingenting, mens den anden vurderes at koste ca. 75 mio. kr. En tredje vej skønnes at koste ca. ½ mia. kr. og er ikke realistisk. Basis-modellen til + 0 kr. Initiativer og indsatser uddybes i skemaet på side Basis-modellen er den model, vi praktiserer i øjeblikket. Vi kan vælge at fortsætte, som vi hidtil har gjort, med de spredte indsatser. Men kritikken fra handicaporganisationerne vil fortsat være rettet mod os. Fordi vi ikke gør nok. Turister, som har et handicap, vil stadig ikke blive tiltrukket af København, fordi rygterne fortsat siger, at det er en utilgængelig hovedstad, og at kommunen ikke gør nok for de handicappede. Rutenet-modellen til + ca. 75 mio. kr. Initiativer og indsatser uddybes i skemaet på side Vi kan oveni de initiativer og indsatser, som er indeholdt i Basis-modellen, beslutte os for mere radikalt at bygge byen om ved at lægge et net af tilgængelige ruter ud over hele byen. På den måde skaber vi hurtigt markant synlige resultater. Efter få år vil København bestå af et tilgængeligt rutenet, der forbinder hovedfærdselsårer, områder med butikker, spisesteder og virksomheder, stationer og busterminaler, skoler, fritids- og kulturinstitutioner, handicapcentre, plejeboliger, beskyttede boliger og ældreboliger. Ruterne giver alle mulighed for at bevæge sig rundt i byen uden at møde for store forhindringer: belægningerne er farbare for gangbesværede, kørestols-, rollator- og barnevognsbrugere, kanstensovergange kan benyttes af alle, der er akustiske signaler i alle lyskryds, og der er niveaufri adgang til butikker, caféer, banker mv. Ruterne skal fastlægges og prioriteres i samarbejde med lokale interessegrupper, prissættes og indarbejdes i en tids- og bugetstyret aktivitetsplan. Ideen med netstrukturen er på mange måder sammenfaldende med tankegangen i Byrumshandlingsplanen, hvor forbindelser indgår som et af fire grundprincipper. Byrumshandlingsplanen fremlægges for BTU i foråret 2005, og det vil være hensigtsmæssigt at koordinere de to strategier også på dette punkt. Arbejdet med implementeringen af Rutenet-modellen skal ledes af en fuldtidsbeskæftiget projektleder, som enten ansættes i Vej & Park eller hyres ude i byen

13 I skemaet herunder har Dansk Center for Tilgængelighed lavet et skøn, der viser, at der skal godt 100 km ruter til for at skabe et sammenhængende og velfungerende tilgængelighedsnet i København. Hvis det gennemføres, får de handicappede og alle andre mulighed for inden længe at kunne færdes frit de vigtigste steder i byen. Nettet af tilgængelige ruter koster 71,5 mio. kr. Den samlede model koster inkl. løn til ny projektleder og øvrige tiltag 76,34 mio. kr. og kan gennemføres i løbet af seks år. Overslag på udgifter, millioner 01 Indre By 02 Christianshavn 03 Indre Østerbro 04 Yder Østerbro 05 Indre Nørrebro 06 Ydre Nørrebro 07 Vesterbro 08 Kgs. Enghave 09 Valby 10 Vanløse 11 Brønshøj- Husum 12 Bispebjerg 13 Sundbyøster 14 Sundbyvester 15 Vestamager I alt Længde af 13 2,0 9,1 7,1 6,2 8,2 7,0 3,1 9,2 7,2 7,9 7,9 9,7 7,5 1,5 106,6 Ruter, km Pris mio. 8,7 1,3 6,1 4,7 4,1 5,5 4,7 2,1 6,2 4,8 5,3 5,3 6,7 5,0 1,0 71,5 Figur 1. Længden på tilgængelighedsruter i de enkelte bydele er fastsat på baggrund af indbyggertallet. Indre By får med sin særlige status som hovedstadens kulturelle og bymæssige centrum tildelt 2-3 gange så lange ruter som de øvrige bydele. Dansk Center for Tilgængelighed har kigget på mulige ruter i Indre By, på Christianshavn og i Valby (se bilag 1). På baggrund af en vurdering af de tiltag, der vil skulle til for at forbedre tilgængeligheden på ruterne i de tre bydele er gennemsnitsprisen på 100 m tilgængelighedsrute udregnet. Gennemsnitsprisen er herefter brugt som grundlag for beregning af tilgængelighedsruter i alle bydele. Projektudvikling og projektering er inkluderet i prisen. Der er endvidere taget hensyn til, at det generelt er en smule dyrere at bygge anlæg i København i forhold til øvrige byer i Danmark. Den endelige fastlæggelse af ruterne skal ske sammen med lokale interessenter. Grundlaget for den endelige beregning vil være hver bydels særlige geografi og øvrige forhold. Total-modellen til + ca. ½ mia. kr. Hvis København skal gøres 100 % tilgængelig vil det kræve, at kantsten ved alle overgange sænkes, at torve og gader har jævne, køre- og gangegnede belægninger udstyret med ledelinjer for synshandicappede, og at der findes akustiske signaler ved alle lyskryds, så synshandicappede kan krydse vejene i sikkerhed. Der skal bygges nye, offentlige handicaptoiletter rundt om i byen, så bl.a. kørestolsbrugere og gangbesværede kan opholde sig i byen i længere tid. Der skal sikres niveaufri adgang til alle butikker, virksomheder, skoler og kulturinstitutioner og etableres flere handicap-parkeringspladser i byen. En indsats svarende til denne model vil koste ca. ½ mia. kr. Det er ikke en realistisk vej at vælge

14 Basis-modellen initiativer og tiltag i handlingsplanen Basis-modellen" - fysiske tiltag, kompetencer og synergi Asfaltramper Vej & Park udlægger årligt ca. 17 km slidlag. Ved samme lejlighed etableres asfaltramper ved de mest påkrævede gadehjørner. Fokus på at skabe bedre og mere tilgængelighed i forbindelse med denne driftsopgave skærpes nu. Etablering af asfaltramper på opfordring fra byens brugere. Tilgængelighedsforanstaltningerne rekvireres og finansieres via den almindelige vejvedligeholdelse. Generelt Der nedsættes en styregruppe med repræsentanter for Bygge- og Teknikforvaltningen. Tilgængelighed indføres som fast punkt i BTF s indstillingsskabelon for at sikre, at alle, der skriver indstillinger, redegør for tilgængeligheden i et hvilket som helst projekt på samme niveau, som der redegøres for fx økonomi og miljø. Det indstilles til politisk beslutning i BR, at passusen Tilgængelighed indgår som fast punkt i indstillingsskabelon i alle forvaltninger. Følgende standardformulering anvendes i lokalplaner under paragraffen Ubebyggede arealer : Adgangs- og opholdsarealer skal udformes således, at de tilgodeser handicappedes muligheder for at færdes på arealerne. Samtidig henvises til Vejdirektoratets håndbog i tilgængelighed, Færdselsarealer for alle. Formulering indføres i lokalplaner om, at vej- og stikrydsninger: udføres med nedsænkning af overgang og/eller rampe mellem sti og vej. Maksimal hældning på nedsænkning og/eller rampe 1:10 (10 %). Lodret kant på 2,5-3 cm mellem sti og vej etableres som taktil orientering for synshandicappede Ekstra udgifter Ansvarlig Mio. kr. 1 Nej Vej & Park, Driftskontoret 0,1 Nej Vej & Park, Driftskontoret 0 Nej Direktionen, Byggeog Teknikforvaltningen 0 Nej Direktionen eller BTU 0 Nej BTF, BTU & BR 0 Nej Plan & Arkitektur, BTU 0 Nej Plan & Arkitektur

15 Basis-modellen" - fysiske tiltag, kompetencer og synergi I det omfang der er udpeget ruter fx Vesterbrogade, hvor vejforhold ændres for større tilgængelighed, informeres berørte ejendomsejere såvel som Byggeri & Bolig herom. I B&B vil man kunne sætte særligt fokus på de løbende byggesager med henblik på tilgængelighed i det aktuelle område. B&B vil i samme forbindelse sammen med V&P forsøge at få tilvejebragt aftale herom med bygherre. Øget fokus på løbende byggesager med henblik på tilgængelighed mellem bygning og det offentlige byrum. Lydsignaler ved lyskryds Der etableres nye lydsignaler i 2-3 lyskryds årligt efter prioritering i samråd med Dansk Blindesamfund. Revurdere procedure omkring etablering af lydsignaler med henblik på at kunne levere et bedre produkt. Undersøgelse iværksættes. Handicaptoiletter Indsats i henhold til Plan for den fremtidige forsyning med offentlige toiletter i Københavns Kommune Niveaufri adgang Det skal være nemmere for private grundejere at etablere barrierefri adgange til butikker og boliger. Forslag til ny praksis udarbejdes. Evaluering af indsats BTF s tilgængelighedsteam skal ved årets udgang opliste, hvilke tiltag, der er sket i årets løb og evaluere processen og resultaterne. Sker der en forbedring af tilgængeligheden i Københavns byrum? Kan det gøres bedre og mere effektivt fremover? 2005 Ekstra udgifter Ansvarlig 0 Nej Byggeri & Bolig, øvrige afd. i BTF 0 Nej Byggeri & Bolig, øvrige afd. i BTF 0,1 Nej Vej & Park, Trafikog Plankontoret 0 Nej Vej & Park, Trafikog Plankontoret - - Vej & Park, Driftskontoret 0 Nej Byggeri & Bolig 0 Nej BTF s tilgængelighedsteam Samlede udgifter: 1,

16 Rutenet-modellen initiativer og tiltag i handlingsplanen Rutenet-modellen - fysiske tiltag, kompetencer og synergi Ansætte projektleder el. konsulent Lønudgift til intern projektleder el. ekstern konsulent, som skal lede og koordinere tilgængelighedsarbejdet og sikre fremdrift i henhold til den aktivitetsplan, der skal udarbejdes som projektets styringsværktøj. Ansætte en handicappet person på halv tid (evt. med løntilskud), som skal være sekretær for projektet det første år. Producere konstruktionstegninger af detailløsninger på tilgængelighed. Standardløsninger fra Vejdirektoratets håndbog i tilgængelighed Færdsels-arealer for alle skal tilpasses den københavnske kontekst. Der udarbejdes løsningsforslag til ramper, nedsænkede kantsten ved fodgængerovergange, anvendelse af taktile belægninger, placering af byinventar etc. Tilgængelighedsruter Udpegning af ruter i samarbejde med lokale interessenter, prissætning, prioritering, udarbejdelse af tids- og budgetstyret aktivitetsplan. Ruter etableres i Indre By + to andre bydele (prioriteres) Ruter etableres i Indre By + to andre bydele (prioriteres) Ruter etableres i tre bydele (prioriteres) Ruter etableres i tre bydele (prioriteres) Ruter etableres i fire bydele, projektet afsluttes Ansvarlig Mio. kr. Mio. kr. Mio. kr. Mio. kr. Mio. kr. Mio. kr. 0,5 0,5 0,5 0,5 0,5 0,5 Vej & Park, HR og Byrum 0,2 Vej & Park, HR og Byrum 0,05 Vej & Park, Anlæg Vej & Park, projektleder 13,3 Vej & Park, Anlæg 13,3 Vej & Park, Anlæg 13,5 Vej & Park, Anlæg 13,5 Vej & Park, Anlæg 18 Vej & Park, Anlæg

17 Rutenet-modellen - fysiske tiltag, kompetencer og synergi Niveaufri adgang En kampagne målrettes private grund-ejere og sættes i gang, hvor og når der planlægges omlægning af strøg- og gadeforløb herunder tilgængeligheds-ruterne. Kampagnen skal forsøge at påvirke til samarbejde om at skabe tilgængelige indgange til butikker og boliger. Gangbaner friholdt for inventar Udarbejdelse af publikation/folder, som udsendes i forbindelse med tilladelser, som gives til udeserveringer, vare- og skilteudstillinger. Publikation, der fortæller om Byen for alle og om arbejdet med tilgænglighedsprojektet, skal medsendes for at motivere ansøgeren til at gøre en indsats for at forbedre forholdene. Publikationen skal være tilgængelig på nettet. Gravetilladelser Udarbejdelse af publikation/folder, som udsendes i forbindelse med grave-tilladelser. Der henvises til standard-løsninger for reetablering efter endt arbejde. Såfremt retableringsudgiften fordyres på grund af tilgængelighedstiltag, må Vej & Park bidrage. Der afsættes en pulje Ansvarlig 0,03 0,01 0,01 0,01 0,01 0,01 Byggeri & Bolig 0,02 Vej & Park, Drift 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 Vej & Park, Drift Kompetenceløft Gennemføre målrettet halvdagskursus for 60 medarbejdere i BTF. I forb. m. kurset udleveres og introduceres Vejdirektoratets håndbog i tilgængelighed, samt et pædagogisk huskenotat af Dansk Center for Tilgængelighed. 0,15 Vej & Park, Byrum

18 Rutenet-modellen - fysiske tiltag, kompetencer og synergi Uddanne en medarbejder fra hhv. Byrums-, Anlægs- og Driftskontoret i Vejdirektoratets uddannelse til tilgængelighedsrevisor. Uddannelsen, som afsluttes med eksamen, er kompetencegivende og vil sikre os ekspertise til at vurdere egne og udefrakommende projekter tilgængelighedsmæssigt. Studierejse Styregruppen foretager en studierejse til et relevant mål, hvor best practice kan iagttages. Synergi På oprettes en side Byen for alle, der løbende informerer om tilgængelighedsprojektet, herunder nye tiltag, nyheden om ting, som er udført, kontaktpersoner m.v. Nyhedsbrev sendes elektronisk til handicaporganisationerne og københavneraviserne JP- København, MetroXpress, Urban, Politiken og Berlingske Tidende samt evt. lokalaviser og fagblade, som måtte være relevante at informere. Nyhedsbrevet kan downloades fra sitet. Kampagne med fokus på den tilgængelige by som et anliggende, der vedrører alle. Kampagnen kan have form af indsats via hjemmeside, plakatsøjler, busreklamer eller andet Ansvarlig 0,04 Vej & Park, Byrum, Anlæg og Drift 0,05 Vej & Park, Byrum 0,05 Vej & Park, Sekretariatet 0,5 Vej & Park, Sekretariatet og Byrum Samlede udgifter: 1,19 14,41 13,91 14,11 14,11 18,61 76,34 mio. kr Total

19 Litteratur & links Bygningsreglement 1995 Plus tillæg. Kan hentes på > Byggeri Færdselsarealer for alle håndbog i tilgængelighed Vejdirektoratet 2003 Kan hentes på Udearealer for alle Dansk Standard Håndbog 105 Dansk Standard 1996 Kan bestilles hos Dansk Standard, tlf.: Rekreative arealer for alle Dansk Standard Håndbog 105b Dansk Standard 1999 Kan bestilles hos Dansk Standard, tlf.: DS 3028 Tilgængelighed for alle Dansk Standard 2000 Kan bestilles hos Dansk Standard, tlf.: Vejledning til kommunerne By- og Boligministeriet 2000 Kan bestilles i kopi hos Dansk Center for Tilgængelighed, tlf.: Handlingsplan for tilgængelighed i Århus Århus Kommune 2000 Kan læses på: > Borger > Handicappede Tilgængelighed og arkitektur Eksempelsamling Dansk Center for Tilgængelighed, tlf.:

20 Sådan informerer du alle Pjece Center for Ligebehandling 1997 Kan hentes på > Publikationer Bygge- og Teknikforvaltningens tilgængelighedsteam (januar 2005): Vej & Park, Byrumskontoret: teamleder Helle Nebelong, Kiss Brandstrup og Henrik Preisler Mathiesen Vej & Park, Driftskontoret: Michael Høyer, Steen Køningsfeldt og Ole Suadicani Vej & Park, Trafik- og Plankontoret: Lisbeth Fribo Göttsche Vej & Park, Anlægskontoret: Poul Jepsen Byggeri & Bolig: Jens Fenger Clausen Plan & Arkitektur: Pernille Nørby De samvirkende Invalideorganisationer: René Stampe fra Dansk Handicap Forbund, Leif Løvquist og Bente Krogh fra Dansk Blindesamfund

21 Skitseforslag til tilgængelige ruter, Indre By og Christianshavn BILAG 1 Tilgængelig rute, eksempel, km Bydelsgrænse

22 Skitseforslag til tilgængelige ruter, Valby Tilgængelig rute, eksempel, 8 km Bydelsgrænse

SKAB GODE VILKÅR FOR HANDICAPPEDE OG ÆLDRE I TRAFIKKEN

SKAB GODE VILKÅR FOR HANDICAPPEDE OG ÆLDRE I TRAFIKKEN SKAB GODE VILKÅR FOR HANDICAPPEDE OG ÆLDRE I TRAFIKKEN 5 bud på hvad landets kommuner kan gøre ALLE HAR RET TIL AT FÆRDES SIKKERT OG TRYGT I TRAFIKKEN Det gælder ikke mindst for vores handicappede og ældre.

Læs mere

Bilag 5 Igangsættelse af tilgængelighedsprojekt Rute 1 i Indre by

Bilag 5 Igangsættelse af tilgængelighedsprojekt Rute 1 i Indre by Bilag 5 Igangsættelse af tilgængelighedsprojekt Rute 1 i Indre by Teknik- og Miljøudvalget DAGSORDEN for ordinært møde onsdag den 8. november 2006 SAGER TIL BESLUTNING 30. Tilgængelighedsprojekt - midler

Læs mere

BY FOR ALLE Aktivitetsplan 2009

BY FOR ALLE Aktivitetsplan 2009 Aktivitsplan 2009 beskriver, hvordan arbejder med tilgængeligheden i København i det kommende år, og hvad vi har lavet i 2008. Indhold Hvad er? Overordnet mål Fokus Sådan arbejder vi med tilgængelighed

Læs mere

E t s k r i d t f o r a n. nogle er kommet længere end andre

E t s k r i d t f o r a n. nogle er kommet længere end andre nogle er kommet længere end andre E t s k r i d t f o r a n Et skridt foran Kolding som foregangskommune Kolding kommune har siden 1996 arbejdet med implementeringen af FNs Standardregler ud fra princippet

Læs mere

SÅDAN GØR VI I AARHUS

SÅDAN GØR VI I AARHUS SÅDAN GØR VI I AARHUS Tilgængelighed i kommunale bygninger og i de offentlige rum Tilgængelighed i kommunale bygninger og i de offentlige rum 'Sådan gør vi i Aarhus' Forfatter og udgiver Aarhus Kommune

Læs mere

Nye tilgængelighedsløsninger

Nye tilgængelighedsløsninger VEJREGLER OG DERES ANVENDELSE Nye tilgængelighedsløsninger Tilgængelighedsprojekter kan gøres bedre for brugerne erfaringer og ny viden samles op i vejregelforberedende rapport, som grundlag for test i

Læs mere

Københavns første tilgængelighedsrute i Indre By

Københavns første tilgængelighedsrute i Indre By Københavns første tilgængelighedsrute i Indre By Af: Annie Højriis, Københavns Kommune Teknik- og Miljøforvaltningen Mogens Møller, Via Trafik Indledning Med vedtagelsen af Københavns Kommunes handicappolitiske

Læs mere

Handicappolitik. (udkast)

Handicappolitik. (udkast) Handicappolitik (udkast) Indholdsfortegnelse Indledning... 1 Handicappolitiske grundprincipper... 2 Kommunal opgaveløsning... 3 Boliger og tilgængelighed i fysiske omgivelser... 4 Børn og unge... 5 Uddannelse

Læs mere

HANDICAPPOLITIK 2015-2019

HANDICAPPOLITIK 2015-2019 HANDICAPPOLITIK 2015-2019 Foto: Krudtuglerne ved indvielse af boliger på Tycho Brahes Vej i Haslev, august 2013 - det handler om respekt, ligeværd og personlig frihed Indhold Forord... 3 Indledning...

Læs mere

Handicappolitik i Kerteminde Kommune 2010-2011

Handicappolitik i Kerteminde Kommune 2010-2011 Handicappolitik i Kerteminde Kommune 2010-2011 Kerteminde Kommunes handicappolitik tager udgangspunkt i FN s standardregler fra 1993 om ligestilling af handicappede med andre borgere. Endvidere har Regeringens

Læs mere

HANDICAPPOLITIK

HANDICAPPOLITIK HANDICAPPOLITIK 2015-2017 Her indsættes foto af Krudtuglerne der optræder - hvis personerne på billedet kan godkende, at vi bruger det. Foto: Krudtuglerne ved indvielse af boliger på Tycho Brahes Vej i

Læs mere

Bilag 04 Baggrundsviden om tilgængelighed

Bilag 04 Baggrundsviden om tilgængelighed Bilag 04 Baggrundsviden om tilgængelighed Definition af tilgængelighed Tilgængelighed er et nøglebegreb i arbejdet med at skabe bedre forhold og øget ligebehandling for personer med funktionsnedsættelser.

Læs mere

Handleplaner. 1. etape af udmøntningen af Handicap- og Psykiatripolitikken

Handleplaner. 1. etape af udmøntningen af Handicap- og Psykiatripolitikken Social- og Sundhedssekretariatet Dok. nr. 306-2009-1889039 Handleplaner 1. etape af udmøntningen af Handicap- og Psykiatripolitikken Funktionsnedsættelsen i sig selv gør ikke den enkelte handicappet. Handicappet

Læs mere

BILAG 3 Tilgængelighedsanalyse og byrumsanalyse

BILAG 3 Tilgængelighedsanalyse og byrumsanalyse Tilgængelighedsanalyse Strækningen er analyseret for særlige problemstillinger mht. indpasning af tilgængelighed - særligt følsomme byrum udpeges som vist herunder. For disse byrum er der udarbejdet alternative

Læs mere

GUIDEN / TILGÆNGELIGHED TIL NYBYGGERI OG OMBYGNING

GUIDEN / TILGÆNGELIGHED TIL NYBYGGERI OG OMBYGNING GUIDEN / TILGÆNGELIGHED TIL NYBYGGERI OG OMBYGNING VÆRKTØJET TIL FYSISK TILGÆNGELIGHED CENTER FOR LIGEBEHANDLING AF HANDICAPPEDE INDHOLD / MAINSTREAMING AF HANDICAPOMRÅDET INTRODUKTION Betydningen af tilgængelighed

Læs mere

Albertslund Kommune. Albertslund Station, tilgængelighedsprojekt på eksisterende forplads Projektbeskrivelse. NOTAT 9. juli 2014 TV/CHS/DA

Albertslund Kommune. Albertslund Station, tilgængelighedsprojekt på eksisterende forplads Projektbeskrivelse. NOTAT 9. juli 2014 TV/CHS/DA Albertslund Kommune Albertslund Station, tilgængelighedsprojekt på eksisterende forplads NOTAT 9. juli 2014 TV/CHS/DA Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 2 Generelt omkring problemstillinger og overordnede

Læs mere

Handlingsplan 2009-2012. Job og uddannelse for borgere med varige funktionsnedsættelser

Handlingsplan 2009-2012. Job og uddannelse for borgere med varige funktionsnedsættelser Handlingsplan 2009-2012 Job og uddannelse for borgere med varige funktionsnedsættelser 1. december 2008 1 1. FORMÅL Handicapstrategien på beskæftigelsesområdet supplerer Københavns Kommunes overordnede

Læs mere

Handicappolitik i Langeland Kommune. Handicappolitikken er vedtaget af kommunalbestyrelsen i Langland Kommune april 2009

Handicappolitik i Langeland Kommune. Handicappolitikken er vedtaget af kommunalbestyrelsen i Langland Kommune april 2009 Handicappolitik i Langeland Kommune Handicappolitikken er vedtaget af kommunalbestyrelsen i Langland Kommune april 2009 Indledning Langeland Kommunes handicappolitik skal dække alle forvaltningsområder,

Læs mere

AUC Trafikdage 2004 Evaluering af tilgængelige løsninger

AUC Trafikdage 2004 Evaluering af tilgængelige løsninger AUC Trafikdage 2004 Evaluering af tilgængelige løsninger Forfattere: Arkitekt MAA, eksamineret tilgængelighedsrevisor Jacob Deichmann og tilgængelighedskonsulent Annette Bredmose, Rambøll Nyvig A/S Baggrund

Læs mere

At sikre at personer med handicap har adgang til idrætsfaciliteter, rekreative områder og turiststeder. FN-konventionen, artikel 30, 5 c

At sikre at personer med handicap har adgang til idrætsfaciliteter, rekreative områder og turiststeder. FN-konventionen, artikel 30, 5 c At sikre at personer med handicap har adgang til idrætsfaciliteter, rekreative områder og turiststeder. FN-konventionen, artikel 30, 5 c ligeværd og lige muligheder - ud fra egne præmisser HANDICAPPOLITIK

Læs mere

Handlingsplan for Faxe Kommunes

Handlingsplan for Faxe Kommunes Handlingsplan for Faxe Kommunes HANDICAPPOLITIK 2015-2019 Foto: Krudtuglerne ved indvielse af boliger på Tycho Brahes Vej i Haslev, august 2013 - det handler om respekt, ligeværd og personlig frihed 1

Læs mere

Handicappolitik i Allerød Kommune

Handicappolitik i Allerød Kommune Handicappolitik i Allerød Kommune 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...5 2. Visioner og værdier...7 3. Allerød Kommunes målsætninger med afsæt i FNs Standardregler:...8 Udviklingsforslag...10 Udviklingsforslag...12

Læs mere

Handicapegnede veje. Indledning

Handicapegnede veje. Indledning Handicapegnede veje Handicapegnede veje Af : Mogens Møller, Via Trafik Jacob Deichmann, Anders Nyvig Jens Pedersen, Vejdirektoratet Indledning Gode trafik- og adgangsforhold i det offentlige rum er af

Læs mere

BEVÆGELSESHÆMMEDE OG LETBANER. Den danske banekonference 5. maj 2015

BEVÆGELSESHÆMMEDE OG LETBANER. Den danske banekonference 5. maj 2015 BEVÆGELSESHÆMMEDE OG LETBANER Den danske banekonference 5. maj 2015 DET CENTRALE HANDICAPRÅD Formål Skal rådgive regeringen, Folketinget og andre om handicapspørgsmål og er forum for dialog mellem centrale

Læs mere

Bilag 4: Politiske beslutninger om områdefornyelserne i Nordvest samt oversigt over projekter i Kvarterplanen

Bilag 4: Politiske beslutninger om områdefornyelserne i Nordvest samt oversigt over projekter i Kvarterplanen KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Fysik NOTAT Bilag 4: Politiske beslutninger om områdefornyelserne i samt oversigt over projekter i Kvarterplanen Tidligere politiske beslutninger

Læs mere

Det er et faktum, at vejen til bedre tilgængelighed og mere rummelighed i høj grad handler om at nedbryde barrierer i det omgivende samfund.

Det er et faktum, at vejen til bedre tilgængelighed og mere rummelighed i høj grad handler om at nedbryde barrierer i det omgivende samfund. Forord Mennesker med handicap skal betragtes som ligeværdige borgere med samme ret som alle andre til at deltage aktivt i alle dele af samfundslivet. Sådan lyder det i FN konventionen om rettigheder for

Læs mere

VORDINGBORG KOMMUNE VOLDGADE OG KIRKETORVET TILGÆNGELIGHEDSREVISION TRIN 3

VORDINGBORG KOMMUNE VOLDGADE OG KIRKETORVET TILGÆNGELIGHEDSREVISION TRIN 3 VORDINGBORG KOMMUNE VOLDGADE OG KIRKETORVET TILGÆNGELIGHEDSREVISION TRIN 3 Udkast 2012-09-27 1 Indledning Tilgængelighedsrevision er en projektgranskning baseret på "Færdselsarealer for Alle" samt best

Læs mere

Odense Kommunes. Mennesket før handicappet - et liv på egne præmisser

Odense Kommunes. Mennesket før handicappet - et liv på egne præmisser Odense Kommunes Handicappolitik Mennesket før handicappet - et liv på egne præmisser Odense Kommunes Handicappolitik Odense Kommunes Handicappolitik Mennesket før handicappet et liv på egne præmisser Udgivet

Læs mere

BY FOR ALLE. -Tilgængelighed i byen. Tjekliste til strande

BY FOR ALLE. -Tilgængelighed i byen. Tjekliste til strande BY FOR ALLE -Tilgængelighed i byen Tjekliste til strande - Tjekliste Tilgængelighed handler grundlæggende om tre ting - Adgang, Deltagelse og Mangfoldighed. Disse tre udtryk betyder kort sagt, at ingen

Læs mere

Tidligere politiske beslutninger Denne indstilling bygger på følgende tidligere politiske beslutninger i Københavns Kommune:

Tidligere politiske beslutninger Denne indstilling bygger på følgende tidligere politiske beslutninger i Københavns Kommune: KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Fysik NOTAT Bilag 6: Politiske beslutninger om områdefornyelse i Kulbanekvarteret samt oversigt over projekter i Kvarterplanen Tidligere politiske

Læs mere

Strategi for fysisk tilgængelighed

Strategi for fysisk tilgængelighed Strategi for fysisk tilgængelighed Handicap-, psykiatriog udsatteområdet 1 Foto: Karen Dahlin Vi i Naturen Varde Kommunes vision Vi i Naturen skal naturligvis gælde for alle borgere også borgere med forskellige

Læs mere

H a n d i c a p p o l i t i k

H a n d i c a p p o l i t i k H a n d i c a p p o l i t i k LY N G B Y - T A A R B Æ K K O M M U N E F o r o r d a f B o r g m e s t e r R o l f A a g a a r d - S v e n d s e n Der er sket store ændringer på handicapområdet de seneste

Læs mere

TILGÆNGELIGE BOLIGER INDRETNING

TILGÆNGELIGE BOLIGER INDRETNING STATENS BYGGEFORSKNINGSINSTITUT AALBORG UNIVERSITET KØBENHAVN TILGÆNGELIGE BOLIGER INDRETNING SBI-ANVISNING 249 1. UDGAVE 2015 Tilgængelige boliger indretning Lone Sigbrand Philip Henrik Jensen SBi-anvisning

Læs mere

Bilag 2. Evaluering af handicappolitikken i Københavns Kommune

Bilag 2. Evaluering af handicappolitikken i Københavns Kommune Bilag 2. Evaluering af handicappolitikken i Københavns Kommune Tabel 1. Evaluering af aktiviteter under Kultur- og Fritidsforvaltningen Indsatsområde Aktivitet Evaluering Registrering af ejendomme. Der

Læs mere

Servicepolitik for Miljø og Teknik Randers Kommune

Servicepolitik for Miljø og Teknik Randers Kommune Servicepolitik for Miljø og Teknik Randers Kommune Vi vil yde en imødekommende og helhedsorienteret service til borgere og erhvervsliv baseret på et fagligt kvalificeret grundlag. Vi er nemme at komme

Læs mere

Bilag 2: Strategi for placering af modtagelsesklasser

Bilag 2: Strategi for placering af modtagelsesklasser KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen BUF/Kapacitetsstyring NOTAT Bilag 2: Strategi for placering af modtagelsesklasser Dette bilag præsenterer forvaltningens strategi og principgrundlag for

Læs mere

Vision Visionen er formuleret med udgangspunkt i, at borgere i Herning Kommune skal sikres ligestilling og ligebehandling.

Vision Visionen er formuleret med udgangspunkt i, at borgere i Herning Kommune skal sikres ligestilling og ligebehandling. Handicappolitik for Herning Kommune December 2007 Indledning Med opgave- og strukturreformens ikrafttræden 1. januar 2007 overtog Herning Kommune en lang række nye opgaver på handicapområdet fra Ringkjøbing

Læs mere

Shared space erfaringer og anbefalinger

Shared space erfaringer og anbefalinger Shared space erfaringer og anbefalinger Forfatter: Sekretær for Vejregelgruppen om Byernes trafikarealer Helle Huse, Rambøll (hhu@ramboll.dk) Shared space principper er grundlaget for udformning af mange

Læs mere

De fysiske muligheder for flere parkeringspladser i gaderne på Indre Østerbro

De fysiske muligheder for flere parkeringspladser i gaderne på Indre Østerbro De fysiske muligheder for flere parkeringspladser i gaderne på Indre Marts 26 Indhold 1 Indledning...1 2 Strategier til at forøge antallet af parkeringspladser...2 3 Strategi 1... 3 4... 5 5 Strategi 3...

Læs mere

Møde i arbejdsgruppen Tilgængelighedens By

Møde i arbejdsgruppen Tilgængelighedens By Referat Mødedato: Tirsdag 19. juni 2012 Mødetidspunkt: Kl. 14:00 15:45 Teknik & Miljø Dato: 03-07-2012 Sagsnr.: 12/19650 Sagsbehandler: vpjho Mødested: Mødeleder: Referent: M1.8 på Viborg Rådhus Jesper

Læs mere

VALG TIL LOKALUDVALG I KØBENHAVNS KOMMUNE

VALG TIL LOKALUDVALG I KØBENHAVNS KOMMUNE FAQ VALG TIL LOKALUDVALG I KØBENHAVNS KOMMUNE Regler om valg til lokaludvalg findes primært i Retningslinjer for lokaludvalgenes opstillingsmøde, godkendt af Københavns Borgerrepræsentation den 15. juni

Læs mere

Arbejdsgruppen, især visitationsmyndighed og handicaprepræsentanter, foretog en måludpegning af de steder, hvor der kommer mange handicappede.

Arbejdsgruppen, især visitationsmyndighed og handicaprepræsentanter, foretog en måludpegning af de steder, hvor der kommer mange handicappede. Vejforum 2005 Tilgængelighedsplan for Haslev Af Tove Pedersen, ingeniør, Haslev Kommune, tope@haslev.dk Jacob Deichmann, arkitekt MAA og tilgængelighedsrevisor, Rambøll Nyvig, jpd@nyvig.dk og Annette Bredmose,

Læs mere

Forslag. Handicappolitik

Forslag. Handicappolitik Forslag Handicappolitik Handicappolitikken angiver Svendborg Kommunes overordnede vision og mål for indsatsen for børn, unge og voksne med funktionsnedsættelse. Politikken er en revision af den vedtagne

Læs mere

2008-2012. Det hele menneske. Handicappolitik. Gentofte Kommune

2008-2012. Det hele menneske. Handicappolitik. Gentofte Kommune 2008-2012 Det hele menneske Handicappolitik Gentofte Kommune Vision Gentofte Kommune ønsker at være en god kommune at bo og leve i for alle borgere, og handicappolitikken skal være det fælles grundlag,

Læs mere

Bygge- og Teknikudvalget. DAGSORDEN for ordinært møde onsdag den 10. august 2005 SAGER TIL BESLUTNING. 16. Cykelparkering - Vesterbro

Bygge- og Teknikudvalget. DAGSORDEN for ordinært møde onsdag den 10. august 2005 SAGER TIL BESLUTNING. 16. Cykelparkering - Vesterbro Side 1 af 5 Bygge- og Teknikudvalget DAGSORDEN for ordinært møde onsdag den 10. august 2005 SAGER TIL BESLUTNING 16. Cykelparkering - Vesterbro BTU 392/2005 J.nr. 21153.0005/05 INDSTILLING Bygge- og Teknikforvaltningen

Læs mere

Til Teknik- og Miljøudvalget. Orientering om projekter med ufinansierede etaper

Til Teknik- og Miljøudvalget. Orientering om projekter med ufinansierede etaper KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Fysik NOTAT Til Teknik- og Miljøudvalget Orientering om projekter med ufinansierede etaper Notatet omhandler de af Teknik- og Miljøudvalgets anlægsprojekter,

Læs mere

Handicappolitik. Rudersdal Kommune 2012

Handicappolitik. Rudersdal Kommune 2012 Handicappolitik Rudersdal Kommune 2012 2 Indledning Forord Den foreliggende handicappolitik er udarbejdet i foråret 2012 og afløser Rudersdal Kommunes psykiatri- og handicappolitik fra 2008. I den nye

Læs mere

Handicappolitik HVIDOVRE KOMMUNES. - et sammendrag

Handicappolitik HVIDOVRE KOMMUNES. - et sammendrag Handicappolitik S - et sammendrag Indhold Tilgængelighed 4 Information/kommunikation 6 Uddannelse og læring 8 Beskæftigelse 10 Kultur og fritid 12 Rehabilitering 14 Bolig 16 Hvordan bliver det til virkelighed?

Læs mere

Statens Byggeforskningsinstitut, SBi. Afd. for By, bolig og ejendom Dr. Neergaardsvej 15 2970 Hørsholm +45 4586 5533 www.sbi.dk

Statens Byggeforskningsinstitut, SBi. Afd. for By, bolig og ejendom Dr. Neergaardsvej 15 2970 Hørsholm +45 4586 5533 www.sbi.dk Statens Byggeforskningsinstitut, SBi Afd. for By, bolig og ejendom Dr. Neergaardsvej 15 2970 Hørsholm +45 4586 5533 www.sbi.dk Når byggeri skal gøres tilgængeligt Introduktion til tilgængelighed Nogle

Læs mere

Furesø Kommunes Handicappolitik Udkast

Furesø Kommunes Handicappolitik Udkast Handicappolitik 270208 Furesø Kommunes Handicappolitik Udkast - 1 - Forord Handicappolitikken er forankret politisk i Økonomiudvalget, godkendt af Byrådet, og politikken er dækkende for hele Furesø Kommune.

Læs mere

Forslag til nogle mål og delmål til arbejdet i Handicaprådet 2014-18. Tilgængelighed. Målsætning:

Forslag til nogle mål og delmål til arbejdet i Handicaprådet 2014-18. Tilgængelighed. Målsætning: 1 Forslag til nogle mål og delmål til arbejdet i Handicaprådet 2014-18 Tilgængelighed Tilgængelighed skal sikres for alle Der skal være fysisk tilgængelighed så alle borgere med handicap kan bruge boliger

Læs mere

Handicappolitik 2014-2018 Ishøj Kommune

Handicappolitik 2014-2018 Ishøj Kommune Handicappolitik 2014-2018 Ishøj Kommune 1 Når jeg tager af sted til rådhuset om morgenen, stopper jeg nogle gange op og tænker på, hvor meget i vores daglige liv, vi egentlig tager for givet. Ishøj Kommune

Læs mere

Aktiv deltagelse og medansvar. Handicappolitik. for Ishøj Kommune. Ishøj Kommune. Aktiv deltagelse og medansvar

Aktiv deltagelse og medansvar. Handicappolitik. for Ishøj Kommune. Ishøj Kommune. Aktiv deltagelse og medansvar Handicappolitik for Ishøj Kommune Mennesket før handicappet Aktiv deltagelse og medansvar Ishøj Kommune 1 2 Aktiv deltagelse og medansvar Når jeg tager af sted til rådhuset om morgenen, stopper jeg nogle

Læs mere

23-01-2015. Til BUU. Afrapportering af status på ungdomsklubområdet

23-01-2015. Til BUU. Afrapportering af status på ungdomsklubområdet KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Ungdom NOTAT Til BUU 23-01-2015 Afrapportering af status på ungdomsklubområdet Baggrund Forvaltningen fremlægger i dette notat status for udviklingen på

Læs mere

Derfor henstillede jeg i den endelige rapport til at kommunen gør sin handicappolitik mere tilgængelig på hjemmesiden.

Derfor henstillede jeg i den endelige rapport til at kommunen gør sin handicappolitik mere tilgængelig på hjemmesiden. 1/1 Den 24. oktober 2007 afgav jeg opfølgningsrapport (nr. 1) om min inspektion den 26. oktober 2006 af handicaptilgængeligheden på Københavns Rådhus. I rapporten bad jeg kommunen om udtalelser og om underretning

Læs mere

Handicappolitik. Et liv som alle andre

Handicappolitik. Et liv som alle andre Handicappolitik Et liv som alle andre Forord Mennesker med handicap skal betragtes som ligeværdige borgere med samme ret som alle andre til at deltage aktivt i alle dele af samfundslivet. Sådan lyder det

Læs mere

Indstilling. Videreudvikling af ligestillingsudvalgets kommissorium samt en styrket forankring i organisationen af udvalgets indsats. 1.

Indstilling. Videreudvikling af ligestillingsudvalgets kommissorium samt en styrket forankring i organisationen af udvalgets indsats. 1. Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Den 1. oktober 2009 Videreudvikling af ligestillingsudvalgets kommissorium samt en styrket forankring i organisationen af udvalgets indsats Århus Kommune Borgmesterens

Læs mere

Inspektion af handicaptilgængeligheden i forbindelse med en togrejse fra Vordingborg til Kalundborg via Roskilde den 17. maj 2011

Inspektion af handicaptilgængeligheden i forbindelse med en togrejse fra Vordingborg til Kalundborg via Roskilde den 17. maj 2011 Inspektion af handicaptilgængeligheden i forbindelse med en togrejse fra Vordingborg til Kalundborg via Roskilde den 17. maj 2011 OPFØLGNING Dok.nr. 12/00237-7/LF 2/9 Den 1. december 2011 afgav Folketingets

Læs mere

Handicappolitik Høje Taastrup Kommunes Handicappolitik 2009

Handicappolitik Høje Taastrup Kommunes Handicappolitik 2009 Handicappolitik Høje Taastrup Kommunes Handicappolitik 2009 2 Forord Ligeværd, respekt og at nedbryde barrierer er nøgleordene i Høje-Taastrup Kommunes nye handicappolitik, ligesom de er helt centrale,

Læs mere

Forslag. Handicappolitik

Forslag. Handicappolitik Forslag Handicappolitik 1 Handicappolitikken angiver Svendborg Kommunes overordnede vision og mål for indsatsen for børn, unge og voksne med funktionsnedsættelse. Politikken er en revision af den vedtagne

Læs mere

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi Social-, Børne- og Integrationsministeriet Kommunikationsstrategi 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGI Social-, Børne- og Integrationsministeriet arbejder for at skabe reelle fremskridt for den enkelte borger. Det

Læs mere

Frihed i arkitekturen

Frihed i arkitekturen Etik og æstetik Løsninger i arkitekturen der kan bruges af alle Handiplan Plus Arkitektfirma Råd om handicaptilgængelighed Danske Arkitektvirksomheder Midvintervej 9 dk-8200 Århus N telf [+45] 61 30 46

Læs mere

SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING

SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING ER VIRKSOMHEDENS MEDARBEJDERE KLÆDT PÅ TIL FREMTIDEN? SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING KOMPETENCEUDVIKLING = NY

Læs mere

Vi har fulgt trængselskommissionens arbejde på sidelinjen og vi har et enkelt spørgsmål, som vi håber du også vil være bevidst om:

Vi har fulgt trængselskommissionens arbejde på sidelinjen og vi har et enkelt spørgsmål, som vi håber du også vil være bevidst om: Vi har fulgt trængselskommissionens arbejde på sidelinjen og vi har et enkelt spørgsmål, som vi håber du også vil være bevidst om: Glemte I københavnernes mest anvendte transportform, som er næsten 50%

Læs mere

Gribskov Kommunes Handicappolitik

Gribskov Kommunes Handicappolitik Gribskov Kommunes Handicappolitik Hverdag med handicap og psykisk sårbarhed UDKAST Marts 2016 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 Forord...3 Indledning til politikken...4 Grundlag...5 Kompensationsprincippet...5

Læs mere

Generelle lederkompetencer mellemledere

Generelle lederkompetencer mellemledere Generelle lederkompetencer mellemledere Personale- og teamledelse: min. niveau 3 Skaber et godt arbejdsklima gennem information, dialog og involvering Har øje for den enkeltes talenter og ressourcer Sikrer

Læs mere

Handicappolitik

Handicappolitik Handicappolitik 2016-2020 1 Indhold Forord... 3 Baggrund for politikken... 4 Grundlag... 5 Målgruppe... 6 Visionen... 7 Temaer i politikken... 8 Handicappolitikken - fra politik til handling... 10 Hvor

Læs mere

Det ønskes at konceptet for +way udbredes til andre byer og det ønskes at starte nye samarbejder om +way i løbet af 2012.

Det ønskes at konceptet for +way udbredes til andre byer og det ønskes at starte nye samarbejder om +way i løbet af 2012. Projektbeskrivelse Til: Rådgivning Storkøbenhavn, Rådgivning Sjælland og Rådgivning Nordsjælland Kopi til: Direktionen Sagsnummer Sagsbehandler CBO Direkte 36 13 16 86 Fax - CBO@moviatrafik.dk CVR nr:

Læs mere

Børne- og Ungdomsforvaltningens udmøntningsforslag

Børne- og Ungdomsforvaltningens udmøntningsforslag Børne- og Ungdomsforvaltningens udmøntningsforslag Børne- og Ungdomsforvaltningen foreslår, at der bør afsættes 575.000 kr. (2005-priser) til at udarbejde informationsmateriale om handicaptilgængelighed

Læs mere

Handicaprådets Handleplan

Handicaprådets Handleplan SOLRØD KOMMUNE HANDICAPRÅDET Handicaprådets Handleplan Valgperiode 2005-2009 Valgperiode 2005-2009 Indholdsfortegnelse. INDHOLDSFORTEGNELSE.... 1 INDLEDNING OG BAGGRUND.... 2 FORMÅL OG MÅLSÆTNING... 2

Læs mere

FORNY DIN FORSTAD ROLLEBESKRIVELSER HØJE-TAASTRUP

FORNY DIN FORSTAD ROLLEBESKRIVELSER HØJE-TAASTRUP 1947 2007 2017 FORNY DIN FORSTAD R HØJE-TAASTRUP ADVISORY BOARD Er et uvildigt ekspertpanel bestående af forskere, der forsker og formidler byplanlægning og dens historie. Forskerne er interesseret i,

Læs mere

Cykelstiplan 2015. Indledning

Cykelstiplan 2015. Indledning Cykelstiplan 2015 En del af trafikplan 2015 Indledning Kommunale mål På landsplan er der i følge Transportvaneundersøgelsen 1992-2013 tendens til et generelt fald i cykelandelen af alle ture. I modsætning

Læs mere

Service og kvalitet. Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune

Service og kvalitet. Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune Service og kvalitet Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune Indledning Service og kvalitet er nøgleordene i Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune.

Læs mere

ET FÆLLES UDGANGSPUNKT FOR KOMMUNIKATION

ET FÆLLES UDGANGSPUNKT FOR KOMMUNIKATION GOD KOMMUNIKATION KØBENHAVNS KOMMUNE 3 GOD KOMMUNIKATION ET FÆLLES UDGANGSPUNKT FOR KOMMUNIKATION Kommunikation er en nødvendig del af arbejdet for alle, der arbejder i Københavns Kommune uanset om du

Læs mere

Unge med psykiske vanskeligheder overgang fra barn til voksen Til beslutningstagere i kommuner

Unge med psykiske vanskeligheder overgang fra barn til voksen Til beslutningstagere i kommuner 1 Unge med psykiske vanskeligheder overgang fra barn til voksen Til beslutningstagere i kommuner SOCIALSTYRELSEN VIDEN TIL GAVN SAMARBEJDSMODELLEN 4. Samarbejdsmodellen som metode 2 INDHOLD Vejen til uddannelse

Læs mere

Vejledning For kommuner. 1. udgave, november 2012 TOPPE STEDER. midttrafik.dk

Vejledning For kommuner. 1. udgave, november 2012 TOPPE STEDER. midttrafik.dk Vejledning For kommuner 1. udgave, november 2012 TOPPE STEDER 1 midttrafik.dk STOPPESTEDER I MIDTTRAFIK Stoppesteder i Midttrafik Vejledning for kommuner 1. udgave, november 2012 2 indhold Indledning 4

Læs mere

Skanderborg Kommunes Handicappolitik

Skanderborg Kommunes Handicappolitik Skanderborg Kommunes Handicappolitik Lige muligheder og rettigheder for mennesker med handicap Vision Formål Udviklingsmål Opfølgning 1 Indledning Vision Byrådet besluttede i februar 2007 at pålægge Sundheds-

Læs mere

Dagsorden. Chaufførkontaktudvalgsmøde hos Nordjyllands Trafikselskab. 29. september 2015 Kl. 9:30 i Mødelokale 1 & 2 John F. Kennedys Plads 1R, 3.

Dagsorden. Chaufførkontaktudvalgsmøde hos Nordjyllands Trafikselskab. 29. september 2015 Kl. 9:30 i Mødelokale 1 & 2 John F. Kennedys Plads 1R, 3. Dagsorden Chaufførkontaktudvalgsmøde hos Nordjyllands Trafikselskab 29. september 2015 Kl. 9:30 i Mødelokale 1 & 2 John F. Kennedys Plads 1R, 3. sal Side 1 af 6 16. september 2015 Til medlemmerne af Chaufførkontaktudvalget

Læs mere

Esbjerg Kommune Sundhed og Omsorg Projekt Krebsestien Fremtidens ældreboliger Ideoplæg. Indledning

Esbjerg Kommune Sundhed og Omsorg Projekt Krebsestien Fremtidens ældreboliger Ideoplæg. Indledning Esbjerg Kommune Sundhed og Omsorg Projekt Krebsestien Fremtidens ældreboliger Ideoplæg Indledning Esbjerg Kommune ønsker at tilbyde ældre medborgere pleje i velfungerende plejefaciliteter, der yder respekt

Læs mere

GUIDEN / REGISTRERING OG SYNLIGGØRELSE AF TILGÆNGELIGHEDEN TIL EKSISTERENDE BYGGERI

GUIDEN / REGISTRERING OG SYNLIGGØRELSE AF TILGÆNGELIGHEDEN TIL EKSISTERENDE BYGGERI GUIDEN / REGISTRERING OG SYNLIGGØRELSE AF TILGÆNGELIGHEDEN TIL EKSISTERENDE BYGGERI VÆRKTØJET TIL FYSISK TILGÆNGELIGHED CENTER FOR LIGEBEHANDLING AF HANDICAPPEDE INDHOLD / MAINSTREAMING AF HANDICAPOMRÅDET

Læs mere

Ny Driftsstrategi for offentlige veje og parker - udgangspunkt 2007 Bilag 2. Nøgletal - samlet og fordelt på bydele og ydelsesområder.

Ny Driftsstrategi for offentlige veje og parker - udgangspunkt 2007 Bilag 2. Nøgletal - samlet og fordelt på bydele og ydelsesområder. Ny Driftsstrategi for offentlige veje og parker - udgangspunkt Bilag 2. - samlet og fordelt på bydele og ydelsesområder. Indhold Tabel 1. Samlet oversigt... 2 Tabel 2. Vedligeholdelse, Park og Natur...

Læs mere

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik Medborgerskab i Næstved Kommune Medborgerskabspolitik 1 MOD PÅ MEDBORGERSKAB Næstved Kommune har mod på medborgerskab, og det er jeg som Borgmester stolt af Vi har i Næstved Kommune brug for, at alle er

Læs mere

Oversigt over høringssvar samt forvaltningens kommentarer Forvaltningens kommentarer omhandler udelukkende Busplan Flintholm.

Oversigt over høringssvar samt forvaltningens kommentarer Forvaltningens kommentarer omhandler udelukkende Busplan Flintholm. KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Byudvikling Oversigt over høringssvar samt forvaltningens kommentarer Forvaltningens kommentarer omhandler udelukkende Busplan Flintholm. NOTAT 12-08-2011

Læs mere

FÆLLES OM ODENSE. Civilsamfundsstrategi

FÆLLES OM ODENSE. Civilsamfundsstrategi FÆLLES OM ODENSE Civilsamfundsstrategi 1 FORENINGSFRIVILLIG Corperate Volunteer ADD-ON MODEL MEDLEM SERIEL ENKELTSTÅENDE DEN STRATEGISK INTEGREREDE MODEL UORGANISEREDE ELLER VIRTUEL FRIVILLIG OFFENTLIG

Læs mere

Vedtægter for handicapråd i Hjørring Kommune

Vedtægter for handicapråd i Hjørring Kommune Vedtægter for handicapråd i Hjørring Kommune Hjørring Kommunes handicapråd 1 Handicaprådet i Hjørring Kommune er nedsat efter reglerne i Lov om Retssikkerhed og Administration på det Sociale Område 37

Læs mere

Midlertidige rekreative byrum Sagen kort fortalt

Midlertidige rekreative byrum Sagen kort fortalt Midlertidige rekreative byrum Byens Netværk arrangement 2009.06.10 Tekst: Charlotte Seidenberg, Teddy Olsen og Henriette Sofie Larsen Foto: Teddy Olsen Daglig leder af Byens Netværk Henriette Sofie Larsen

Læs mere

CENTER FOR BYENS ANVENDELSE KOMMUNIKATIONSMANUAL FOR ANLÆGSPROJEKTER MED SMÅ GENER

CENTER FOR BYENS ANVENDELSE KOMMUNIKATIONSMANUAL FOR ANLÆGSPROJEKTER MED SMÅ GENER CENTER FOR BYENS ANVENDELSE KOMMUNIKATIONSMANUAL FOR ANLÆGSPROJEKTER MED SMÅ GENER Denne kommunikationsmanual er en vejledning til anlægsprojekter med små gener, som Center for Byens Anvendelse anbefaler

Læs mere

Side 1 Maj 2009 Center for Kommunikation og Hjælpemidler i Region Syddanmark

Side 1 Maj 2009 Center for Kommunikation og Hjælpemidler i Region Syddanmark Center for Kommunikation og Hjælpemidler (CKHM) er et regionalt videnscenter for handicappede borgere og personale i kommunerne og på regionens institutioner. Centrets indsatsområder omfatter kompenserende

Læs mere

KÆRE BYGHERRE/RÅDGIVER

KÆRE BYGHERRE/RÅDGIVER KÆRE BYGHERRE/RÅDGIVER Tilgængeligt byggeri - hvordan? Handicaprådets Tilgængelighedsudvalg ved Hjørring Kommune VEJLEDNING I TILGÆNGELIGHED Kære ejer/bygherre/rådgiver Du har søgt byggetilladelse eller

Læs mere

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted...

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted... POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE Vi sætter os i borgerens sted... Målsætninger for administration og service i Randers Kommune Helhed og Sammenhæng Mødet med borgeren

Læs mere

Turistbusser i København Handlingsplan med forvaltningens forslag til indsats

Turistbusser i København Handlingsplan med forvaltningens forslag til indsats KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Anvendelse BILAG 1 Turistbusser i København Handlingsplan med forvaltningens forslag til indsats Arbejdet med at skabe rum til betjening af turister,

Læs mere

Jeg modtog med brev af 6. marts 2006 kommunens udtalelser.

Jeg modtog med brev af 6. marts 2006 kommunens udtalelser. FOLKETINGETS OMBUDSMAND 1 Den 9. november 2005 afgav jeg endelig rapport om min inspektion den 15. september 2005 af handicaptilgængeligheden på Esbjerg Rådhus. I rapporten bad jeg kommunen om udtalelser

Læs mere

Areal og inddelinger - A.1

Areal og inddelinger - A.1 Areal og inddelinger - A.1 14 Areal og inddelinger Area and divisions Nr. (No.) Side (Page) Areal og inddelinger (tekst) Area and divisions (text) 15 Inddelinger Divisions A 1.1 Statistikdistrikter i København,

Læs mere

LEDELSESGRUNDLAG UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR PÅ 4 LEDELSESNIVEAUER OG 6 TEMAER - DEL 2

LEDELSESGRUNDLAG UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR PÅ 4 LEDELSESNIVEAUER OG 6 TEMAER - DEL 2 LEDELSESGRUNDLAG UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR PÅ 4 LEDELSESNIVEAUER OG 6 TEMAER - DEL 2 Ledelsesgrundlaget er lavet med udgangspunkt i Leadership-Pipeline modellen. 2 Politisk betjening - Lede opad

Læs mere

BYUDVIKLINGSPULJEN ANSØGNINGSSKEMA. Gennemlæs vejledning før skemaet udfyldes PROJEKTETS TITEL. Fornyelse af Peter Fabers Gade

BYUDVIKLINGSPULJEN ANSØGNINGSSKEMA. Gennemlæs vejledning før skemaet udfyldes PROJEKTETS TITEL. Fornyelse af Peter Fabers Gade Bygge- og Teknikforvaltningen Vej & Park, Byrumskontoret Tlf.: 33 66 34 09, Fax: 33 66 71 91, E-mail: bypulje@btf.kk.dk Hjemmeside: www.vejpark.kk.dk/byudviklingspuljen BYUDVIKLINGSPULJEN ANSØGNINGSSKEMA

Læs mere

16. januar 2008. Gælder fra. Håndbog for rejsende mod en endnu bedre arbejdsplads. Bedste arbejdsplads. Rummelighed Fleksibilitet Læring.

16. januar 2008. Gælder fra. Håndbog for rejsende mod en endnu bedre arbejdsplads. Bedste arbejdsplads. Rummelighed Fleksibilitet Læring. P Proceslinien Start Ledere Medarbejdere Rummelighed Fleksibilitet Læring Udvikling Sundhed Trivsel Bedste arbejdsplads Gælder fra 16. januar 2008 Den nye personalepolitik 2008 Håndbog for rejsende mod

Læs mere

BILAG 1. Bygge- og Teknikudvalget BESLUTNINGSPROTOKOL fra ordinært møde onsdag den 14. maj 2003

BILAG 1. Bygge- og Teknikudvalget BESLUTNINGSPROTOKOL fra ordinært møde onsdag den 14. maj 2003 BILAG 1 Bygge- og Teknikudvalget BESLUTNINGSPROTOKOL fra ordinært møde onsdag den 14. maj 2003 Sager til beslutning 25. Strandgade vest for Torvegade - belægningsrenovering BTU 243/2003 J.nr. 631-0010/03

Læs mere

KOMPETENCE- UDVIKLING 2013-2014 SUBSTRATEGI

KOMPETENCE- UDVIKLING 2013-2014 SUBSTRATEGI KOMPETENCE- UDVIKLING 2013-2014 SUBSTRATEGI INTRO KOMPETENCEUDVIKLING TIL GAVN FOR BÅDE MEDARBEJDERE OG INSTITUT MISSION ˮ Institut for Menneskerettigheders kompetenceudvikling skal målrettet understøtte

Læs mere

KØBENHAVN CYKLERNES BY KØBENHAVN CYKLERNES BY CYKELREGNSKAB 2004

KØBENHAVN CYKLERNES BY KØBENHAVN CYKLERNES BY CYKELREGNSKAB 2004 KØBENHAVN CYKLERNES BY KØBENHAVN CYKLERNES BY Foto: Foto: Tine Tine Harden Harden CYKELREGNSKAB 2004 CYKELREGNSKAB 2004 København - cyklernes by! Cyklisterne synes godt om København som cykelby! Hele 8%

Læs mere

Udfordringer for arbejdet med bæredygtighed i planlægningen FBBB 24. marts 2014

Udfordringer for arbejdet med bæredygtighed i planlægningen FBBB 24. marts 2014 Udfordringer for arbejdet med bæredygtighed i planlægningen FBBB 24. marts 2014 HVAD GÅR GODT? HVAD GÅR SKIDT? Udfordringer for arbejdet med bæredygtighed i planlægningen. Intentioner vs Rammer/begrænsninger

Læs mere