København for alle 2 Fælles ansvar at løfte opgaven 2 Tre indsatsområder 3 1. Fysiske tiltag 3 2. Kompetencer 3 3. Synergi 4

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "København for alle 2 Fælles ansvar at løfte opgaven 2 Tre indsatsområder 3 1. Fysiske tiltag 3 2. Kompetencer 3 3. Synergi 4"

Transkript

1

2 Indhold side København for alle 2 Fælles ansvar at løfte opgaven 2 Tre indsatsområder 3 1. Fysiske tiltag 3 2. Kompetencer 3 3. Synergi 4 Mennesker og mangfoldighed i centrum 5 Vi skal være konsekvente 5 Bøtten vender, når omverdenen fortæller de gode historier 6 Handicaporganisationernes ønsker 6 Hvordan er situationen i København? 7 Sammenligning med andre byer 7 Århus og Næstved 8 Stockholm 9 Kristiansand 9 Barcelona 9 Tre scenarier for en københavnermodel 11 Basis-modellen til + 0 kr. 11 Rutenet-modellen til + ca. 75 mio. kr. 11 Total-modellen til + ca. ½ mia. kr. 12 Basis-modellen initiativer og tiltag i handlingsplanen 13 Rutenet-modellen initiativer og tiltag i handlingsplanen 15 Litteratur & links 18 Bygge- og Teknikforvaltningens tilgængelighedsteam 19 BILAG 1: Skitseforslag til tilgængelige ruter i tre bydele

3 København for alle Vision: København er en tilgængelig by, hvor borgere med og uden midlertidige eller varige funktionsnedsættelser har reel bevægelsesfrihed og nemt kan færdes. Forholdene for handicappede i København skal forbedres på alle områder. Borgerrepræsentationen godkendte den 9. september 2004 en handicappolitisk strategi bestående af visioner og målsætninger (BR 399/04). Arbejdet med at formulere konkrete handlingsplaner og indsatsområder inden for de respektive ansvarsområder pågår i alle forvaltninger. Målet med Bygge- og Teknikforvaltningens handlingsplan for tilgængelighed i Københavns byrum er gennem aktiv indsats at forbedre den fysiske tilgængelighed i byens rum, så alle herunder handicappede mennesker får bedre vilkår, når de færdes på egen hånd. Det vi konkret skal gøre er at: Sikre at nye anlægsarbejder og byggerier bliver udført uden fysiske barrierer Sikre at der sideløbende foretages de forbedringer, som det er muligt at udføre via administrative handlinger i forvaltningens enheder Angive retningslinier for tilgængelighedsarbejdet i de kommende år med henblik på at nedbryde eksisterende barrierer og undgå, at vi skaber nye Sammenfatte og evaluere tidligere og nye tiltag Sikre at vi får en større kompetence på området, og at den viden, vi har og tilegner os, er tilgængelig for alle ansatte via Intranettet Informere offentligheden løbende via vores hjemmeside om nye indsatser på tilgængelighedsområdet Fælles ansvar at løfte opgaven Alle, der påtager sig at styrke indsatsen inden for eget ansvarsområde, er med til at løfte opgaven med at gøre København til en tilgængelig by for alle. Det vigtigste er, at vi samarbejder og koordinerer indsatsen på tværs af fagområder og interesser, og at vi lytter til og lærer af hinanden. Alle, der arbejder med Københavns byrum beslutningstagere, planlæggere, projektudviklere, tilsynsførende, bestillere og udbydere af anlægs- og driftsarbejder er direkte med til at bestemme, hvor hurtigt København skal forbedres tilgængelighedsmæssigt

4 Det er derfor afgørende, at vi hurtigst muligt får tilgængelighedsaspektet gjort til en ligeså naturlig del af vores arbejde som økonomi og miljøhensyn. Det koster nemlig normalt ikke ekstra at gøre et nyt anlæg tilgængeligt for alle. Når blot vi tænker tilgængeligheden ind fra begyndelsen og betragter det som en udfordring frem for et problem. Tre indsatsområder Bygge- og Teknikforvaltningens tværfaglige tilgængelighedsteam har peget på tre indsatsområder som de vigtigste at tage fat på: 1. Fysiske tiltag 2. Kompetencer 3. Synergi 1. Fysiske tiltag De fysiske tiltag vedrører kantstensovergange, jævne belægninger, lydsignaler ved lyskryds, handicapegnede toiletter, gangbaner friholdt for byinventar og niveaufri adgang til butikker, banker, spisesteder, kulturinstitutioner, virksomheder, tog og busser. Den overordnede strategi på indsatsområdet går ud på løbende at fjerne fysiske barrierer og sikre, at der ikke bygges nye, hvad enten der er tale om nyanlæg, omlægninger eller renovering af byrum. Fysiske tiltag ud over det, vi kan gøre indenfor det nuværende budget, kræver yderligere midler. 2. Kompetencer For at forbedre tilgængeligheden i Københavns byrum, må alle, der arbejder med byens rum have kendskab til og forståelse for de særlige behov, som mennesker med funktionsnedsættelser har. Metoden, der har vist sig mest effektiv, er at sende relevante personer på et kursus, hvor de på egen krop oplever, hvad det vil sige at være handicappet og færdes i byens rum. Kurset er en aha-oplevelse, som i kombination med oplæring i tilgængelighedsforhold inden for den enkeltes arbejdsområde sikrer størst mulig effekt. Ligeledes skal alle aktørerne have kendskab til, hvordan man designer, konstruerer, bygger og vedligeholder tilgængelige og anvendelige miljøer for alle. Et godt udgangspunkt er Vejdirektoratets Håndbog i tilgængelighed, færdselsarealer for alle,

5 som Vejregelrådet i 2003 har godkendt til brug blandt vejbestyrelser. Håndbogen beskriver principperne for udformning af tilgængelige færdselsarealer og principperne for tilgængelighedsrevision. Strategien for øget kompetence handler om, at vi forstår og kan agere i forhold til de behov, som personer med funktionsnedsættelser har, og i forhold til hvordan man skaber tilgængelige og anvendelige miljøer for alle. For fortsat at kunne løse tilgængelighedsopgaverne bedst muligt skal vi holde os ajour med, hvad andre byer og lande gør og dele vores erfaringer med dem. Det kan ske gennem besøg, ved at deltage i relevante konferencer som oplægsholdere eller som tilhørere og gennem netbaseret erfaringsudveksling, som allerede praktiseres. 3. Synergi Tilgængelighed skal indarbejdes som en naturlig del af alle arbejdsprocesser i politik- og strategiformulering, planlægning, projektudvikling, detailprojektering, udførelse, drift og vedligeholdelse. I forbindelse med implementering af handlingsplanen for tilgængelighed skal projektet levendegøres og synliggøres gennem omtale, formidling, pointering etc. Vi skal snakke og fortælle om det igen og igen. Vise hvad vi gør rent fysisk og sprede det gode rygte. Handlingsplanen samler en række vigtige initiativer og tiltag, som skal sikre en bedre tilgængelighed i København. Praktiske, fysiske indsatser skal kombineres med øget kompetence i kommunen. Åbenhed og samarbejde på tværs af fagkontorerne, inddragelse af borgerne og handicaporganisationerne og fokus på de gode resultater skal sikre synergi

6 Mennesker og mangfoldighed i centrum At en by er tilgængelig vil sige, at mennesker ligeværdigt og uafhængig af andre kan færdes overalt. Det være sig i gader og stræder, på torve og pladser, i parker og naturområder. Alle kan benytte de offentlige transportmidler, og alle har adgang til læreanstalter, arbejdspladser og butikker. Det er muligt at deltage i underholdnings- og fritidstilbud uden at være ekskluderet på grund af fysiske barrierer. En by, der er indrettet så omhyggeligt, at alt dette kan foregå uden postyr, er en god by at leve i. Den signalerer, at mennesket er i centrum, at mangfoldighed er et aktiv, og at hjertet er med i byplanlægningen. Noget af det væsentligste i tilværelsen er at kunne komme ind, være med og deltage på lige fod med andre. Ligeret og demokrati er nøglebegreber og en selvfølgelighed i et moderne storbysamfund, der har implementeret mangfoldighedsbegrebet. Forudsætningen for, at alle kan deltage og bidrage ligeværdigt i samfundslivet er, at de fysiske omgivelser er udformet ud fra en universel tankegang om tilgængelighed for alle og respekt for forskellighed. Vi skal være konsekvente Bygge- og Teknikforvaltningens tværfaglige tilgængelighedsteam blev dannet medio Gruppen består af medarbejdere fra Byrumskontoret, Anlægskontoret og Driftskontoret i Vej & Park, af en repræsentant fra hhv. Plan & Arkitektur og Byggeri & Bolig samt tre eksterne personer, som er udpeget af De Samvirkende Invalideorganisationer (DSI). Teamet har undersøgt de fem strategiske spørgsmål om tilgængelighed: 1. Hvad har vi hidtil gjort? 2. Hvad gør vi aktuelt? 3. Hvad er udfordringen? 4. Hvad agter vi at gøre? 5. Hvordan kan vi gøre det? Svarene er kort fortalt, at vi de sidste ti år har gjort og gør en del på tilgængelighedsområdet. Problemet er, at vi ikke gør det konsekvent. Derfor handler det bl.a. om, at vi husker at tænke på tilgængelighed og lader det indgå som parameter på lige fod med andre parametre som fx økonomi og miljø. Sammenlignet med andre storbyer har København desværre og til dels uberettiget et lidt negativt ry, hvad angår tilgængelighed for handicappede. Men vi er ikke specielt værre end så mange andre. Vi kan fremhæve Metroen, som er fuldt tilgængelig. Eller københavnerfortovet det klassiske fortov med to rækker betonfliser adskilt af en

7 række chaussésten, der virker som ledelinie for synshandicappede, og som andre storbyer misunder os! Bøtten vender, når omverdenen fortæller de gode historier Det handler en del om psykologi og rygtespredning! Så længe vi ikke arbejder konsekvent på at sikre tilgængelighed i alle projekter, vil handicaporganisationerne fortsat forvente at støde på ekskluderende barrierer. De bekræftes derved i, at København er en utilgængelig by, og at kommunen i øvrigt ikke gør noget særligt for at forbedre forholdene. Som en følge deraf opretholdes det negative omdømme. Den kvalitative udfordring er at få vendt bøtten og få skabt et positivt omdømme. Det kan vi, hvis vi arbejder konsekvent på at sikre, at nye byrum bliver tilgængelige for alle. Og samtidig gør, hvad vi kan for at rette op på de eksisterende, barrierefyldte forhold. Når omverden ser, at vi gør en målrettet og vedholdende indsats for at forbedre forholdene, vil den negative omtale skrumpe ind. I stedet vil de positive fortællinger om, at kommunen skaber bedre tilgængelighed i byens rum, blomstre. Når de gode historier bliver dominerende, opstår synergien: byen vil straks opleves mere og mere tilgængelig, og alle vil tale om, at udviklingen går den rigtige vej! Handicaporganisationernes ønsker For at få belyst, hvor det er vigtigst at sætte ind, er det naturligt at spørge de borgere, der mest savner bedre tilgængelighed. Handicaporganisationerne har mange erfaringer, og de ønsker, der går igen, når det handler om at kunne færdes let og ubesværet i København, er, at: Overgange ved vejkrydsningsmuligheder er forsynet med ramper, der ikke er for stejle for kørestolsbrugere og rollatorbrugere. Ramperne skal være kombineret med orienteringskanter for blinde. Torve og gader har jævne belægninger. Køre- og gangegnede belægninger er af stor betydning for gangbesværede, kørestolsbrugere og rollatorbrugere. Synshandicappede har brug for naturlige ledelinjer i form af kantsten eller facader, som de kan gå langs med, naturlige kanter mellem forskellige belægningsoverflader, eller at der er taktile bånd nedfældet i belægningsoverfladerne. Lydsignaler findes ved lyskryds, så synshandicappede kan krydse veje i sikkerhed. Offentlige handicaptoiletter er fordelt rundt i byen med korte afstande, så bl.a. kørestolsbrugere og gangbesværede kan opholde sig i byen i længere tid. Indretningen bør leve op til anerkendte standarder. Der er niveaufri adgang til butikker, virksomheder, skoler og kulturinstitutioner. Især kørestolsbrugere og gangbesværede, men også rollator- og barnevognsbrugere, vil være særdeles glade for en indsats her. Handicap-parkeringspladser findes tæt på målene for handicappedes ærinder i byen, alternativt tæt på en station med et tog, der kører ind til byen

8 Hvordan er situationen i København? Dansk Center for Tilgængelighed har suppleret Vej & Parks kvantitative GIS-registrering af tilgængeligheden for handicappede på de offentlige veje med en kvalitativ vurdering, som viser at: 31 % af kantstensovergangene ved gadehjørner har ramper med en passende hældning, der tillader kørestole at passere. 69 % er for stejle eller uden ramper. 26 % af kantstensovergangene har en kant, som blinde kan bruge til at orientere sig efter, og som kørestolsbrugere kan passere. 74 % af kantstensovergangene har enten for høje eller for lave kanter. Også her må der gøres en indsats. Det er populært og smukt med store belægningsflader af chaussésten og brosten i Københavns byrum. Men udbredelsen af denne belægningstype gør det vanskeligt for gangbesværede og kørestolsbrugere at benytte de samme ruter som andre mennesker. Flere steder er belægningerne kombineret med to smalle kørespor, men disse er af flere årsager langt fra ideelle for handicappede. Københavns Kommunes traditionelle fortove er velforsynede med ledelinjer, som blinde kan orientere sig efter. Den almindeligste type er en række chaussésten mellem to rækker fliser københavnerfortovet som det populært kaldes. Rådhuspladsen er forsynet med en taktil ledelinie af de såkaldte marcipanbrød, og ved Metrostationerne og flere andre steder ses taktile tiltag i form af betonfliser med knopper eller metalsøm. Lydsignaler findes ved udvalgte lyskryds. Af kommunens ca. 350 signalanlæg har vi i alt 51 anlæg med lydsignaler. Seks ud af syv lyskryds er uden lydsignaler. Der er registreret 42 handicaptoiletter i Københavns Kommune. Standarden varierer fra meget fine til meget ringe, og egnetheden for handicappede vil i nogle tilfælde kunne diskuteres. En stikprøve viser, at der er niveaufri adgang til % af butikkerne på fx Strøget og Købmagergade. Mange kørestolsbrugere kan godt komme rundt i byen, men de fleste indgangsdøre er i praksis lukkede for dem. Det samlede billede af den aktuelle tilgængelighed i Københavns byrum tegnes af både gode og dårlige forhold. Kommunen har imidlertid gode muligheder for at påvirke de fleste af dem i en positiv retning gennem handlingsplanen. Sammenligning med andre byer Det er vanskeligt at måle og sammenligne tilgængeligheden i København med andre storbyer. I København har vi fx niveaufri adgang til S-togs- og Metrostationer. I Barcelona, som ellers er kendt for at være forbilledlig på tilgængelighedsområdet, er der kun adgang til % af Metrostationerne. Her lyder det altså som om, at København

9 er førende. Der er dog lige det lille men, at kørestolsbrugere i København ikke alene ved egen hjælp kan komme ind i S-tog, Regionaltog og Intercitytog, men er afhængige af andres hjælp. I København er der principielt adgang til 80 % af bybusserne, idet de har manuelle ramper i form af stålplader i gulvet ved udstigningsdøren midt i bussen. Imidlertid er chaufføren ikke pligtig til at hjælpe, og når der i dårligt vejr samler sig jord og vand i stålrampens greb, er det sin sag for den handicappede at bede en passager om hjælp. Det er derfor sjældent at se en kørestolsbruger i en bus i København. I Barcelona har 70 % af bybusserne elektriske ramper, som chaufføren ved et tryk på en knap aktiverer, hvorefter den handicappede selv kan køre ombord på bussen. Der er derfor ofte kørestolsbrugere i busserne i Barcelona. Når man forsøger at måle og sammenligne situationen i København med andre storbyer, støder man hele tiden ind i historiske og kontekstuelle forskelle og forklaringer, som gør sammenligningerne meningsløse. Det er langt bedre at fokusere på, hvad vi har af velfungerende anlæg i dag og lære af, hvad andre byer gør og har gjort, og hvordan vi kan blive bedre til at implementere gode tilgængelighedsløsninger. Århus og Næstved Flere danske kommuner f.eks. Århus og Næstved har udarbejdet handlingsplaner og er godt i gang med at gennemføre, implementere og evaluere en lang række tiltag. Århus har udarbejdet en samlet plan for tilgængelighed for alle sine afdelinger. Der er investeret 5 mio. kr. ekstra til at forbedre tilgængeligheden i Midtbyen. Pengene er brugt til at etablere lydsignaler ved alle lysregulerede overgange, til nedsænkning af kantsten ved overgange og til ledelinier. Antallet af offentlige handicaptoiletter er øget fra to til tolv (AFA Decaux). I forbindelse med omlægning af Strøget i Århus, gik kommunen i intensiv dialog med butikkerne med henblik på at overbevise dem om nytten af, at de løste tilgængeligheden inden for egne arealer. Det betød, at nogle gik med samtidig med at kommunen gik i gang. Andre gjorde ikke. Men det samlede resultat er, at der er opnået en betydelig øget tilgængelighed til butikkerne i Århus midtby. København kan i forbindelse med renovering af større butiksstrøg aktuelt Købmagergade få en masse tilgængelighed forærende ved at tænke løsningerne ind fra starten og gå i clinch med butiksejerne. Næstved Kommune har i samarbejde med handicaporganisationerne og en række andre interessenter kortlagt ruter mellem vigtige mål i byen. På kommunens investeringsplan er ruterne sat på i prioriteret rækkefølge

10 I denne handlingsplan lægges op til en lignende metode som den Næstved og andre blandt andet Stockholm praktiserer. Stockholm I Stockholm er visionen at være verdens mest tilgængelige hovedstad i Fra 2000 og ti år frem er der på Gatu- och Fastighetsnämndens (Vej- og Ejendomskontoret) budget øremærket 100 mio. SEK om året til projekter, der øger tilgængeligheden. Idrætsforvaltningen skal oveni disponere 10 mio. SEK om året og Kulturforvaltningen 5 mio. SEK. Hidtil har det betydet punktvise indsatser om året fra nyanlæg og større ombygninger af fx legepladser og badepladser til mindre projekter som fodgængerovergange og kontrastmarkeringer af trapper. Nogle af indsatserne virker lidt som hovsa-løsninger, der ikke forholder sig til spørgsmål som æstetik og tilpasning til eksisterende byrum. Der er ansat ni personer, som er fuldtidsbeskæftiget med tilgængelighedsprojektet. Samtidig med de punktvise, fysiske tiltag udarbejdes der handlingsplaner for hver enkelt bydel i Stockholm. I Bygge- og Teknikforvaltningen i København er ingen ansatte pt. fuldtidsbeskæftiget med tilgængelighedsarbejdet. Arbejdet får derfor ikke altid den nødvendige opmærksomhed. Hvis tilgængeligheden i København skal forbedres markant, må der ansættes eller udpeges en projektleder til på fuld tid at lede indsatsen på området i en årrække. Kristiansand Kristiansand Kommune har hentet inspiration i Barcelona i form af gode tilgængelighedsløsninger, som er blevet tilpasset den sydnorske kontekst. I 2002 fik kommunen Nordisk Råds Tilgængelighedspris. Kommunen har blandt andet hævet belægningen i gågaden 20 cm med det resultat, at langt størstedelen af butikkerne har fået niveaufri adgang. København kan gøre lignende tiltag i forbindelse med renovering og omlægning af større vejstrækninger og byrum aktuelt Købmagergade. Barcelona Bygge- og Teknikforvaltningens tilgængelighedsteam har også besøgt Barcelona. Byen er førende, når det handler om nye og effektive måder at skabe forandringer på. Koncepter

11 som City-for-all og Design-for-all udspringer fra Barcelona, hvor der arbejdes ud fra en universel tankegang. Målet er at forbedre livskvalitet, sundhed og sammenhæng for alle. Man bruger ikke ord som handicaptilgængelighed, da alene terminologien fastholder de handicappede i rollen som segregerede i forhold til det øvrige samfund. I stedet for at tale om et samfund af minoritetsgrupper betragtes borgerne som en mangfoldighed. Forskellighed opfattes som et aktiv, borgerdeltagelse er højt respekteret, og der tages højde for forbedring af både det fysiske og det sociale miljø. Arbejdet med at gøre Barcelona til en by for alle startede forud for olympiaden i Kravet voksede nedefra og blev imødekommet af bystyret. Synergien har ligget i hele redemokratiseringsprocessen efter Francos undertrykkende diktatur. Barcelonas borgmester indså tidligt, at tilgængelighed er et spørgsmål om at skabe bedre forhold og større livskvalitet for alle og ikke kun for de handicappede. En undersøgelse viste fx, at gennemsnitsturisten i Barcelona er 55 år, og ved at gøre gader, stræder, parker og strande mere tilgængelige, ville man samtidig imødekomme et behov hos turisterne. Hvis København skal hæve sig op på internationalt plan, skal tilgængelighedsarbejdet bygge på en universel tankegang, hvor borgernes mangfoldighed ses som et aktiv, og hvor målet er byen-for-alle

12 Tre scenarier for en københavnermodel Hvornår er København en tilgængelig by? Hvor lang tid vil det tage? Hvad koster det? Der er mange spørgsmål, men de kan godt besvares. Der er to veje at gå. Den ene koster stort set ingenting, mens den anden vurderes at koste ca. 75 mio. kr. En tredje vej skønnes at koste ca. ½ mia. kr. og er ikke realistisk. Basis-modellen til + 0 kr. Initiativer og indsatser uddybes i skemaet på side Basis-modellen er den model, vi praktiserer i øjeblikket. Vi kan vælge at fortsætte, som vi hidtil har gjort, med de spredte indsatser. Men kritikken fra handicaporganisationerne vil fortsat være rettet mod os. Fordi vi ikke gør nok. Turister, som har et handicap, vil stadig ikke blive tiltrukket af København, fordi rygterne fortsat siger, at det er en utilgængelig hovedstad, og at kommunen ikke gør nok for de handicappede. Rutenet-modellen til + ca. 75 mio. kr. Initiativer og indsatser uddybes i skemaet på side Vi kan oveni de initiativer og indsatser, som er indeholdt i Basis-modellen, beslutte os for mere radikalt at bygge byen om ved at lægge et net af tilgængelige ruter ud over hele byen. På den måde skaber vi hurtigt markant synlige resultater. Efter få år vil København bestå af et tilgængeligt rutenet, der forbinder hovedfærdselsårer, områder med butikker, spisesteder og virksomheder, stationer og busterminaler, skoler, fritids- og kulturinstitutioner, handicapcentre, plejeboliger, beskyttede boliger og ældreboliger. Ruterne giver alle mulighed for at bevæge sig rundt i byen uden at møde for store forhindringer: belægningerne er farbare for gangbesværede, kørestols-, rollator- og barnevognsbrugere, kanstensovergange kan benyttes af alle, der er akustiske signaler i alle lyskryds, og der er niveaufri adgang til butikker, caféer, banker mv. Ruterne skal fastlægges og prioriteres i samarbejde med lokale interessegrupper, prissættes og indarbejdes i en tids- og bugetstyret aktivitetsplan. Ideen med netstrukturen er på mange måder sammenfaldende med tankegangen i Byrumshandlingsplanen, hvor forbindelser indgår som et af fire grundprincipper. Byrumshandlingsplanen fremlægges for BTU i foråret 2005, og det vil være hensigtsmæssigt at koordinere de to strategier også på dette punkt. Arbejdet med implementeringen af Rutenet-modellen skal ledes af en fuldtidsbeskæftiget projektleder, som enten ansættes i Vej & Park eller hyres ude i byen

13 I skemaet herunder har Dansk Center for Tilgængelighed lavet et skøn, der viser, at der skal godt 100 km ruter til for at skabe et sammenhængende og velfungerende tilgængelighedsnet i København. Hvis det gennemføres, får de handicappede og alle andre mulighed for inden længe at kunne færdes frit de vigtigste steder i byen. Nettet af tilgængelige ruter koster 71,5 mio. kr. Den samlede model koster inkl. løn til ny projektleder og øvrige tiltag 76,34 mio. kr. og kan gennemføres i løbet af seks år. Overslag på udgifter, millioner 01 Indre By 02 Christianshavn 03 Indre Østerbro 04 Yder Østerbro 05 Indre Nørrebro 06 Ydre Nørrebro 07 Vesterbro 08 Kgs. Enghave 09 Valby 10 Vanløse 11 Brønshøj- Husum 12 Bispebjerg 13 Sundbyøster 14 Sundbyvester 15 Vestamager I alt Længde af 13 2,0 9,1 7,1 6,2 8,2 7,0 3,1 9,2 7,2 7,9 7,9 9,7 7,5 1,5 106,6 Ruter, km Pris mio. 8,7 1,3 6,1 4,7 4,1 5,5 4,7 2,1 6,2 4,8 5,3 5,3 6,7 5,0 1,0 71,5 Figur 1. Længden på tilgængelighedsruter i de enkelte bydele er fastsat på baggrund af indbyggertallet. Indre By får med sin særlige status som hovedstadens kulturelle og bymæssige centrum tildelt 2-3 gange så lange ruter som de øvrige bydele. Dansk Center for Tilgængelighed har kigget på mulige ruter i Indre By, på Christianshavn og i Valby (se bilag 1). På baggrund af en vurdering af de tiltag, der vil skulle til for at forbedre tilgængeligheden på ruterne i de tre bydele er gennemsnitsprisen på 100 m tilgængelighedsrute udregnet. Gennemsnitsprisen er herefter brugt som grundlag for beregning af tilgængelighedsruter i alle bydele. Projektudvikling og projektering er inkluderet i prisen. Der er endvidere taget hensyn til, at det generelt er en smule dyrere at bygge anlæg i København i forhold til øvrige byer i Danmark. Den endelige fastlæggelse af ruterne skal ske sammen med lokale interessenter. Grundlaget for den endelige beregning vil være hver bydels særlige geografi og øvrige forhold. Total-modellen til + ca. ½ mia. kr. Hvis København skal gøres 100 % tilgængelig vil det kræve, at kantsten ved alle overgange sænkes, at torve og gader har jævne, køre- og gangegnede belægninger udstyret med ledelinjer for synshandicappede, og at der findes akustiske signaler ved alle lyskryds, så synshandicappede kan krydse vejene i sikkerhed. Der skal bygges nye, offentlige handicaptoiletter rundt om i byen, så bl.a. kørestolsbrugere og gangbesværede kan opholde sig i byen i længere tid. Der skal sikres niveaufri adgang til alle butikker, virksomheder, skoler og kulturinstitutioner og etableres flere handicap-parkeringspladser i byen. En indsats svarende til denne model vil koste ca. ½ mia. kr. Det er ikke en realistisk vej at vælge

14 Basis-modellen initiativer og tiltag i handlingsplanen Basis-modellen" - fysiske tiltag, kompetencer og synergi Asfaltramper Vej & Park udlægger årligt ca. 17 km slidlag. Ved samme lejlighed etableres asfaltramper ved de mest påkrævede gadehjørner. Fokus på at skabe bedre og mere tilgængelighed i forbindelse med denne driftsopgave skærpes nu. Etablering af asfaltramper på opfordring fra byens brugere. Tilgængelighedsforanstaltningerne rekvireres og finansieres via den almindelige vejvedligeholdelse. Generelt Der nedsættes en styregruppe med repræsentanter for Bygge- og Teknikforvaltningen. Tilgængelighed indføres som fast punkt i BTF s indstillingsskabelon for at sikre, at alle, der skriver indstillinger, redegør for tilgængeligheden i et hvilket som helst projekt på samme niveau, som der redegøres for fx økonomi og miljø. Det indstilles til politisk beslutning i BR, at passusen Tilgængelighed indgår som fast punkt i indstillingsskabelon i alle forvaltninger. Følgende standardformulering anvendes i lokalplaner under paragraffen Ubebyggede arealer : Adgangs- og opholdsarealer skal udformes således, at de tilgodeser handicappedes muligheder for at færdes på arealerne. Samtidig henvises til Vejdirektoratets håndbog i tilgængelighed, Færdselsarealer for alle. Formulering indføres i lokalplaner om, at vej- og stikrydsninger: udføres med nedsænkning af overgang og/eller rampe mellem sti og vej. Maksimal hældning på nedsænkning og/eller rampe 1:10 (10 %). Lodret kant på 2,5-3 cm mellem sti og vej etableres som taktil orientering for synshandicappede Ekstra udgifter Ansvarlig Mio. kr. 1 Nej Vej & Park, Driftskontoret 0,1 Nej Vej & Park, Driftskontoret 0 Nej Direktionen, Byggeog Teknikforvaltningen 0 Nej Direktionen eller BTU 0 Nej BTF, BTU & BR 0 Nej Plan & Arkitektur, BTU 0 Nej Plan & Arkitektur

15 Basis-modellen" - fysiske tiltag, kompetencer og synergi I det omfang der er udpeget ruter fx Vesterbrogade, hvor vejforhold ændres for større tilgængelighed, informeres berørte ejendomsejere såvel som Byggeri & Bolig herom. I B&B vil man kunne sætte særligt fokus på de løbende byggesager med henblik på tilgængelighed i det aktuelle område. B&B vil i samme forbindelse sammen med V&P forsøge at få tilvejebragt aftale herom med bygherre. Øget fokus på løbende byggesager med henblik på tilgængelighed mellem bygning og det offentlige byrum. Lydsignaler ved lyskryds Der etableres nye lydsignaler i 2-3 lyskryds årligt efter prioritering i samråd med Dansk Blindesamfund. Revurdere procedure omkring etablering af lydsignaler med henblik på at kunne levere et bedre produkt. Undersøgelse iværksættes. Handicaptoiletter Indsats i henhold til Plan for den fremtidige forsyning med offentlige toiletter i Københavns Kommune Niveaufri adgang Det skal være nemmere for private grundejere at etablere barrierefri adgange til butikker og boliger. Forslag til ny praksis udarbejdes. Evaluering af indsats BTF s tilgængelighedsteam skal ved årets udgang opliste, hvilke tiltag, der er sket i årets løb og evaluere processen og resultaterne. Sker der en forbedring af tilgængeligheden i Københavns byrum? Kan det gøres bedre og mere effektivt fremover? 2005 Ekstra udgifter Ansvarlig 0 Nej Byggeri & Bolig, øvrige afd. i BTF 0 Nej Byggeri & Bolig, øvrige afd. i BTF 0,1 Nej Vej & Park, Trafikog Plankontoret 0 Nej Vej & Park, Trafikog Plankontoret - - Vej & Park, Driftskontoret 0 Nej Byggeri & Bolig 0 Nej BTF s tilgængelighedsteam Samlede udgifter: 1,

16 Rutenet-modellen initiativer og tiltag i handlingsplanen Rutenet-modellen - fysiske tiltag, kompetencer og synergi Ansætte projektleder el. konsulent Lønudgift til intern projektleder el. ekstern konsulent, som skal lede og koordinere tilgængelighedsarbejdet og sikre fremdrift i henhold til den aktivitetsplan, der skal udarbejdes som projektets styringsværktøj. Ansætte en handicappet person på halv tid (evt. med løntilskud), som skal være sekretær for projektet det første år. Producere konstruktionstegninger af detailløsninger på tilgængelighed. Standardløsninger fra Vejdirektoratets håndbog i tilgængelighed Færdsels-arealer for alle skal tilpasses den københavnske kontekst. Der udarbejdes løsningsforslag til ramper, nedsænkede kantsten ved fodgængerovergange, anvendelse af taktile belægninger, placering af byinventar etc. Tilgængelighedsruter Udpegning af ruter i samarbejde med lokale interessenter, prissætning, prioritering, udarbejdelse af tids- og budgetstyret aktivitetsplan. Ruter etableres i Indre By + to andre bydele (prioriteres) Ruter etableres i Indre By + to andre bydele (prioriteres) Ruter etableres i tre bydele (prioriteres) Ruter etableres i tre bydele (prioriteres) Ruter etableres i fire bydele, projektet afsluttes Ansvarlig Mio. kr. Mio. kr. Mio. kr. Mio. kr. Mio. kr. Mio. kr. 0,5 0,5 0,5 0,5 0,5 0,5 Vej & Park, HR og Byrum 0,2 Vej & Park, HR og Byrum 0,05 Vej & Park, Anlæg Vej & Park, projektleder 13,3 Vej & Park, Anlæg 13,3 Vej & Park, Anlæg 13,5 Vej & Park, Anlæg 13,5 Vej & Park, Anlæg 18 Vej & Park, Anlæg

17 Rutenet-modellen - fysiske tiltag, kompetencer og synergi Niveaufri adgang En kampagne målrettes private grund-ejere og sættes i gang, hvor og når der planlægges omlægning af strøg- og gadeforløb herunder tilgængeligheds-ruterne. Kampagnen skal forsøge at påvirke til samarbejde om at skabe tilgængelige indgange til butikker og boliger. Gangbaner friholdt for inventar Udarbejdelse af publikation/folder, som udsendes i forbindelse med tilladelser, som gives til udeserveringer, vare- og skilteudstillinger. Publikation, der fortæller om Byen for alle og om arbejdet med tilgænglighedsprojektet, skal medsendes for at motivere ansøgeren til at gøre en indsats for at forbedre forholdene. Publikationen skal være tilgængelig på nettet. Gravetilladelser Udarbejdelse af publikation/folder, som udsendes i forbindelse med grave-tilladelser. Der henvises til standard-løsninger for reetablering efter endt arbejde. Såfremt retableringsudgiften fordyres på grund af tilgængelighedstiltag, må Vej & Park bidrage. Der afsættes en pulje Ansvarlig 0,03 0,01 0,01 0,01 0,01 0,01 Byggeri & Bolig 0,02 Vej & Park, Drift 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 Vej & Park, Drift Kompetenceløft Gennemføre målrettet halvdagskursus for 60 medarbejdere i BTF. I forb. m. kurset udleveres og introduceres Vejdirektoratets håndbog i tilgængelighed, samt et pædagogisk huskenotat af Dansk Center for Tilgængelighed. 0,15 Vej & Park, Byrum

18 Rutenet-modellen - fysiske tiltag, kompetencer og synergi Uddanne en medarbejder fra hhv. Byrums-, Anlægs- og Driftskontoret i Vejdirektoratets uddannelse til tilgængelighedsrevisor. Uddannelsen, som afsluttes med eksamen, er kompetencegivende og vil sikre os ekspertise til at vurdere egne og udefrakommende projekter tilgængelighedsmæssigt. Studierejse Styregruppen foretager en studierejse til et relevant mål, hvor best practice kan iagttages. Synergi På oprettes en side Byen for alle, der løbende informerer om tilgængelighedsprojektet, herunder nye tiltag, nyheden om ting, som er udført, kontaktpersoner m.v. Nyhedsbrev sendes elektronisk til handicaporganisationerne og københavneraviserne JP- København, MetroXpress, Urban, Politiken og Berlingske Tidende samt evt. lokalaviser og fagblade, som måtte være relevante at informere. Nyhedsbrevet kan downloades fra sitet. Kampagne med fokus på den tilgængelige by som et anliggende, der vedrører alle. Kampagnen kan have form af indsats via hjemmeside, plakatsøjler, busreklamer eller andet Ansvarlig 0,04 Vej & Park, Byrum, Anlæg og Drift 0,05 Vej & Park, Byrum 0,05 Vej & Park, Sekretariatet 0,5 Vej & Park, Sekretariatet og Byrum Samlede udgifter: 1,19 14,41 13,91 14,11 14,11 18,61 76,34 mio. kr Total

19 Litteratur & links Bygningsreglement 1995 Plus tillæg. Kan hentes på > Byggeri Færdselsarealer for alle håndbog i tilgængelighed Vejdirektoratet 2003 Kan hentes på Udearealer for alle Dansk Standard Håndbog 105 Dansk Standard 1996 Kan bestilles hos Dansk Standard, tlf.: Rekreative arealer for alle Dansk Standard Håndbog 105b Dansk Standard 1999 Kan bestilles hos Dansk Standard, tlf.: DS 3028 Tilgængelighed for alle Dansk Standard 2000 Kan bestilles hos Dansk Standard, tlf.: Vejledning til kommunerne By- og Boligministeriet 2000 Kan bestilles i kopi hos Dansk Center for Tilgængelighed, tlf.: Handlingsplan for tilgængelighed i Århus Århus Kommune 2000 Kan læses på: > Borger > Handicappede Tilgængelighed og arkitektur Eksempelsamling Dansk Center for Tilgængelighed, tlf.:

20 Sådan informerer du alle Pjece Center for Ligebehandling 1997 Kan hentes på > Publikationer Bygge- og Teknikforvaltningens tilgængelighedsteam (januar 2005): Vej & Park, Byrumskontoret: teamleder Helle Nebelong, Kiss Brandstrup og Henrik Preisler Mathiesen Vej & Park, Driftskontoret: Michael Høyer, Steen Køningsfeldt og Ole Suadicani Vej & Park, Trafik- og Plankontoret: Lisbeth Fribo Göttsche Vej & Park, Anlægskontoret: Poul Jepsen Byggeri & Bolig: Jens Fenger Clausen Plan & Arkitektur: Pernille Nørby De samvirkende Invalideorganisationer: René Stampe fra Dansk Handicap Forbund, Leif Løvquist og Bente Krogh fra Dansk Blindesamfund

21 Skitseforslag til tilgængelige ruter, Indre By og Christianshavn BILAG 1 Tilgængelig rute, eksempel, km Bydelsgrænse

22 Skitseforslag til tilgængelige ruter, Valby Tilgængelig rute, eksempel, 8 km Bydelsgrænse

SÅDAN GØR VI I AARHUS

SÅDAN GØR VI I AARHUS SÅDAN GØR VI I AARHUS Tilgængelighed i kommunale bygninger og i de offentlige rum Tilgængelighed i kommunale bygninger og i de offentlige rum 'Sådan gør vi i Aarhus' Forfatter og udgiver Aarhus Kommune

Læs mere

SKAB GODE VILKÅR FOR HANDICAPPEDE OG ÆLDRE I TRAFIKKEN

SKAB GODE VILKÅR FOR HANDICAPPEDE OG ÆLDRE I TRAFIKKEN SKAB GODE VILKÅR FOR HANDICAPPEDE OG ÆLDRE I TRAFIKKEN 5 bud på hvad landets kommuner kan gøre ALLE HAR RET TIL AT FÆRDES SIKKERT OG TRYGT I TRAFIKKEN Det gælder ikke mindst for vores handicappede og ældre.

Læs mere

GUIDEN / TILGÆNGELIGHED TIL NYBYGGERI OG OMBYGNING

GUIDEN / TILGÆNGELIGHED TIL NYBYGGERI OG OMBYGNING GUIDEN / TILGÆNGELIGHED TIL NYBYGGERI OG OMBYGNING VÆRKTØJET TIL FYSISK TILGÆNGELIGHED CENTER FOR LIGEBEHANDLING AF HANDICAPPEDE INDHOLD / MAINSTREAMING AF HANDICAPOMRÅDET INTRODUKTION Betydningen af tilgængelighed

Læs mere

Handicapegnede veje. Indledning

Handicapegnede veje. Indledning Handicapegnede veje Handicapegnede veje Af : Mogens Møller, Via Trafik Jacob Deichmann, Anders Nyvig Jens Pedersen, Vejdirektoratet Indledning Gode trafik- og adgangsforhold i det offentlige rum er af

Læs mere

Handleplaner. 1. etape af udmøntningen af Handicap- og Psykiatripolitikken

Handleplaner. 1. etape af udmøntningen af Handicap- og Psykiatripolitikken Social- og Sundhedssekretariatet Dok. nr. 306-2009-1889039 Handleplaner 1. etape af udmøntningen af Handicap- og Psykiatripolitikken Funktionsnedsættelsen i sig selv gør ikke den enkelte handicappet. Handicappet

Læs mere

Frihed i arkitekturen

Frihed i arkitekturen Etik og æstetik Løsninger i arkitekturen der kan bruges af alle Handiplan Plus Arkitektfirma Råd om handicaptilgængelighed Danske Arkitektvirksomheder Midvintervej 9 dk-8200 Århus N telf [+45] 61 30 46

Læs mere

Til Teknik- og Miljøudvalget. Orientering om projekter med ufinansierede etaper

Til Teknik- og Miljøudvalget. Orientering om projekter med ufinansierede etaper KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Fysik NOTAT Til Teknik- og Miljøudvalget Orientering om projekter med ufinansierede etaper Notatet omhandler de af Teknik- og Miljøudvalgets anlægsprojekter,

Læs mere

Forslag. Handicappolitik

Forslag. Handicappolitik Forslag Handicappolitik Handicappolitikken angiver Svendborg Kommunes overordnede vision og mål for indsatsen for børn, unge og voksne med funktionsnedsættelse. Politikken er en revision af den vedtagne

Læs mere

TJEKLISTE / PLANLÆGNING AF ARRANGEMENTER FOR DELTAGERE MED SÆRLIGE BEHOV

TJEKLISTE / PLANLÆGNING AF ARRANGEMENTER FOR DELTAGERE MED SÆRLIGE BEHOV TJEKLISTE / PLANLÆGNING AF ARRANGEMENTER FOR DELTAGERE MED SÆRLIGE BEHOV VÆRKTØJET TIL PLANLÆGNING AF ARRANGEMENTER FOR ALLE CENTER FOR LIGEBEHANDLING AF HANDICAPPEDE INTRODUKTION Tjeklisten er en kort

Læs mere

Rebild Kommune Tilgængelighedsplan

Rebild Kommune Tilgængelighedsplan TILGÆNGELIGHEDSPLAN Rebild Kommune Tilgængelighedsplan Temaplan til Rebild Kommunes trafikhandlingsplan Udarbejdet af Rebild Kommune i samarbejde med Grontmij Carl Bro as Kontaktoplysninger: Peter Foged

Læs mere

Aarhus Kommunes Handicappolitik. Aarhus for alle. - en politik for alle aarhusianere

Aarhus Kommunes Handicappolitik. Aarhus for alle. - en politik for alle aarhusianere Aarhus for alle - en politik for alle aarhusianere Indholdsfortegnelse Indledning side 3 Vision side 4 Det overordnede mål for Aarhus Kommunes Handicappolitik side 5 Kommunens serviceydelser bygger på

Læs mere

GUIDEN / REGISTRERING OG SYNLIGGØRELSE AF TILGÆNGELIGHEDEN TIL EKSISTERENDE BYGGERI

GUIDEN / REGISTRERING OG SYNLIGGØRELSE AF TILGÆNGELIGHEDEN TIL EKSISTERENDE BYGGERI GUIDEN / REGISTRERING OG SYNLIGGØRELSE AF TILGÆNGELIGHEDEN TIL EKSISTERENDE BYGGERI VÆRKTØJET TIL FYSISK TILGÆNGELIGHED CENTER FOR LIGEBEHANDLING AF HANDICAPPEDE INDHOLD / MAINSTREAMING AF HANDICAPOMRÅDET

Læs mere

Kan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010

Kan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010 Kan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010 Ulrik Winge, Københavns Kommune 1. Om effekter, ydelser og helheder - metode og tankegang g 2. Om helhedsorienteret drift i TMF Københavns

Læs mere

Den 19. november 2010. Aftale om dispositionsplan

Den 19. november 2010. Aftale om dispositionsplan Den 19. november 2010 Aftale om dispositionsplan Formålet med nærværende aftale er at bekræfte enigheden mellem Brabrand Boligforening og Århus Kommune om den endelige dispositionsplan for Gellerup og

Læs mere

Forslag til nogle mål og delmål til arbejdet i Handicaprådet 2014-18. Tilgængelighed. Målsætning:

Forslag til nogle mål og delmål til arbejdet i Handicaprådet 2014-18. Tilgængelighed. Målsætning: 1 Forslag til nogle mål og delmål til arbejdet i Handicaprådet 2014-18 Tilgængelighed Tilgængelighed skal sikres for alle Der skal være fysisk tilgængelighed så alle borgere med handicap kan bruge boliger

Læs mere

Vejledning til kommunerne om byggesagsbehandling af tilgængelighedsbestemmelser

Vejledning til kommunerne om byggesagsbehandling af tilgængelighedsbestemmelser Vejledning til kommunerne om byggesagsbehandling af tilgængelighedsbestemmelser December 2004 Indholdsfortegnelse: I. Byggesagsbehandling af tilgængelighedskrav 1. Materiale til ansøgning om byggetilladelse

Læs mere

BYUDVIKLINGSPULJEN ANSØGNINGSSKEMA. Gennemlæs vejledning før skemaet udfyldes PROJEKTETS TITEL. Fornyelse af Peter Fabers Gade

BYUDVIKLINGSPULJEN ANSØGNINGSSKEMA. Gennemlæs vejledning før skemaet udfyldes PROJEKTETS TITEL. Fornyelse af Peter Fabers Gade Bygge- og Teknikforvaltningen Vej & Park, Byrumskontoret Tlf.: 33 66 34 09, Fax: 33 66 71 91, E-mail: bypulje@btf.kk.dk Hjemmeside: www.vejpark.kk.dk/byudviklingspuljen BYUDVIKLINGSPULJEN ANSØGNINGSSKEMA

Læs mere

Vi har fulgt trængselskommissionens arbejde på sidelinjen og vi har et enkelt spørgsmål, som vi håber du også vil være bevidst om:

Vi har fulgt trængselskommissionens arbejde på sidelinjen og vi har et enkelt spørgsmål, som vi håber du også vil være bevidst om: Vi har fulgt trængselskommissionens arbejde på sidelinjen og vi har et enkelt spørgsmål, som vi håber du også vil være bevidst om: Glemte I københavnernes mest anvendte transportform, som er næsten 50%

Læs mere

Dagsorden. Chaufførkontaktudvalgsmøde hos Nordjyllands Trafikselskab. 29. september 2015 Kl. 9:30 i Mødelokale 1 & 2 John F. Kennedys Plads 1R, 3.

Dagsorden. Chaufførkontaktudvalgsmøde hos Nordjyllands Trafikselskab. 29. september 2015 Kl. 9:30 i Mødelokale 1 & 2 John F. Kennedys Plads 1R, 3. Dagsorden Chaufførkontaktudvalgsmøde hos Nordjyllands Trafikselskab 29. september 2015 Kl. 9:30 i Mødelokale 1 & 2 John F. Kennedys Plads 1R, 3. sal Side 1 af 6 16. september 2015 Til medlemmerne af Chaufførkontaktudvalget

Læs mere

Nyhedsbrev. Fast Ejendom. Den 17. april 2015, revideret 20. april 2015

Nyhedsbrev. Fast Ejendom. Den 17. april 2015, revideret 20. april 2015 Den 17. april 2015, revideret 20. april 2015 Nyhedsbrev Ændring af planloven op til 25 % almene boliger i nye lokalplanområder Folketinget vedtog den 26. februar 2015 ændringer i planloven, der giver kommunerne

Læs mere

Vi vil medvirke til at skabe attraktive arbejdspladser, der fremmer et sikkert, sundt og meningsfuldt arbejdsliv.

Vi vil medvirke til at skabe attraktive arbejdspladser, der fremmer et sikkert, sundt og meningsfuldt arbejdsliv. BAR SoSu s vision: Vi vil medvirke til at skabe attraktive arbejdspladser, der fremmer et sikkert, sundt og meningsfuldt arbejdsliv. BAR SoSus mission BAR SoSu mission er, at: Kvalificere arbejdspladserne

Læs mere

FREMGANG I FÆLLESSKAB

FREMGANG I FÆLLESSKAB FREMGANG I FÆLLESSKAB INVESTERINGSPAKKE 13 FREMGANG I FÆLLESSKAB Med aftalen Fremgang i fællesskab fortsætter vi med at renovere skoler, bygge almene boligere og forbedre forholdene for de mest udsatte

Læs mere

Job- og personprofil for viceområdechefer

Job- og personprofil for viceområdechefer Job- og personprofil for viceområdechefer Direktionsledelse Hvert af de 9 områder i Sundhed og Omsorg i Aarhus Kommune ledes af en direktion, som tilsammen besidder kompetencerne indenfor både faglig,

Læs mere

B i l a g 1 : P r o j e k t b e s k r i v e l s e. Virksomhedscentre og ressourceforløb

B i l a g 1 : P r o j e k t b e s k r i v e l s e. Virksomhedscentre og ressourceforløb B i l a g 1 : P r o j e k t b e s k r i v e l s e 14. december 2012 Virksomhedscentre og ressourceforløb J.nr. 2012-0020057 2. kontor Baggrund Førtidspensionsreformen betyder, at borgere, der er i risiko

Læs mere

HuskMitNavn 2010. Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. "... vi er hinandens verden og hinandens skæbne." K.E. Løgstrup

HuskMitNavn 2010. Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. ... vi er hinandens verden og hinandens skæbne. K.E. Løgstrup HuskMitNavn 2010 Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole "... vi er hinandens verden og hinandens skæbne." K.E. Løgstrup! Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. Tag dit barn i hånden

Læs mere

Eksempel på en handleplan

Eksempel på en handleplan Eksempel på en handleplan Eksempel på en handleplan Handleplan til handicappolitikken for Danmarks Universitet I dette eksempel på en handleplan kan I hente inspiration til hvordan en handleplan kan være

Læs mere

MR s casesamling 2011

MR s casesamling 2011 MR s casesamling 2011 Ny strategi for politi og anklagemyndighed Core-team A/S Kunde: Politi og anklagemyndighed v/rigspolitiet 29 Core-team A/S Anker Nielsen, Managing Partner Indstillende kunde Politi

Læs mere

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik Medborgerskab i Næstved Kommune Medborgerskabspolitik 1 MOD PÅ MEDBORGERSKAB Næstved Kommune har mod på medborgerskab, og det er jeg som Borgmester stolt af Vi har i Næstved Kommune brug for, at alle er

Læs mere

Notat. Mainstreaming i rekruttering af direktører og forvaltningschefer. Ansættelsesudvalget. Den 8. august 2008. i Århus Kommune

Notat. Mainstreaming i rekruttering af direktører og forvaltningschefer. Ansættelsesudvalget. Den 8. august 2008. i Århus Kommune Notat Til: Ansættelsesudvalget Den 8. august 2008 Århus Kommune Mainstreaming i rekruttering af direktører og forvaltningschefer i Århus Kommune Borgmesterens Afdeling I forbindelse med af ansættelse af

Læs mere

UDKAST. Kommissorium for Lokaludvalg

UDKAST. Kommissorium for Lokaludvalg Bilag 2: Forslag til revideret Kommissorium for Lokaludvalg Kommissorium for Lokaludvalg På baggrund af Borgerrepræsentationens beslutning af 13. oktober 2005 blev der i perioden 2006-2009 nedsat i alt

Læs mere

LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE

LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE Udviklings- og Strategiudvalget den 11-06-2013, s. 1 LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE Udviklings- og Strategiudvalget Dagsorden Under punkt 1 deltager vidensbydirektør Caroline Arends Tirsdag den 11. juni 2013 kl.

Læs mere

ET FÆLLES UDGANGSPUNKT FOR KOMMUNIKATION

ET FÆLLES UDGANGSPUNKT FOR KOMMUNIKATION GOD KOMMUNIKATION KØBENHAVNS KOMMUNE 3 GOD KOMMUNIKATION ET FÆLLES UDGANGSPUNKT FOR KOMMUNIKATION Kommunikation er en nødvendig del af arbejdet for alle, der arbejder i Københavns Kommune uanset om du

Læs mere

Samarbejdsaftale om en letbane i Ring 3

Samarbejdsaftale om en letbane i Ring 3 [Transportministeriet] [Ringbysamarbejdet] Samarbejdsaftale om en letbane i Ring 3 Indledning I dag er strækningen langs Ring 3 tæt trafikeret. På de overbelastede veje opstår der kødannelser, fremkommeligheden

Læs mere

Statens Byggeforskningsinstitut, SBiAalborg Universitet. Afd. for By, Bolig og Ejendom. Dr. Neergaardsvej 152970. Hørsholm+45 4586 5533. www.sbi.

Statens Byggeforskningsinstitut, SBiAalborg Universitet. Afd. for By, Bolig og Ejendom. Dr. Neergaardsvej 152970. Hørsholm+45 4586 5533. www.sbi. Statens Byggeforskningsinstitut, SBiAalborg Universitet Afd. for By, Bolig og Ejendom Dr. Neergaardsvej 152970 Hørsholm+45 4586 5533 www.sbi.dk Hvad er tilgængelighed? Begrebet er tæt forbundet med Design

Læs mere

FORNY DIN FORSTAD ROLLEBESKRIVELSER HØJE-TAASTRUP

FORNY DIN FORSTAD ROLLEBESKRIVELSER HØJE-TAASTRUP 1947 2007 2017 FORNY DIN FORSTAD R HØJE-TAASTRUP ADVISORY BOARD Er et uvildigt ekspertpanel bestående af forskere, der forsker og formidler byplanlægning og dens historie. Forskerne er interesseret i,

Læs mere

Budgetnotat vedrørende overførelse af Miljøpunkterne til Lokaludvalgene, sammenlægning af Ældrerådene og sammenlægning af frivillighedscentrene.

Budgetnotat vedrørende overførelse af Miljøpunkterne til Lokaludvalgene, sammenlægning af Ældrerådene og sammenlægning af frivillighedscentrene. Økonomiforvaltningen Center for Økonomi og HR NOTAT Budgetnotat vedrørende overførelse af Miljøpunkterne til Lokaludvalgene, sammenlægning af Ældrerådene og sammenlægning af frivillighedscentrene. Baggrund

Læs mere

1. Hvad skal Naturvejlederforeningen kommunikere? (hvilke budskaber) 25. marts 2014

1. Hvad skal Naturvejlederforeningen kommunikere? (hvilke budskaber) 25. marts 2014 25. marts 2014 Kommunikationsplan for Naturvejlederforeningen - udkast Forslag til konkrete tiltag, der kan sættes i værk for at føre kommunikationsstrategien ud i livet. Nedenstående tiltag skal løbende

Læs mere

CENTER FOR BYENS ANVENDELSE KOMMUNIKATIONSMANUAL FOR ANLÆGSPROJEKTER MED SMÅ GENER

CENTER FOR BYENS ANVENDELSE KOMMUNIKATIONSMANUAL FOR ANLÆGSPROJEKTER MED SMÅ GENER CENTER FOR BYENS ANVENDELSE KOMMUNIKATIONSMANUAL FOR ANLÆGSPROJEKTER MED SMÅ GENER Denne kommunikationsmanual er en vejledning til anlægsprojekter med små gener, som Center for Byens Anvendelse anbefaler

Læs mere

CENTER FOR BYENS ANVENDELSE

CENTER FOR BYENS ANVENDELSE CENTER FOR BYENS ANVENDELSE KOMMUNIKATIONSMANUAL FOR ANLÆGSPROJEKTER MED MEGET SMÅ GENER Denne kommunikationsmanual er en vejledning til anlægsprojekter med meget små gener, som Center for Byens Anvendelse

Læs mere

Turistbusser i København Handlingsplan med forvaltningens forslag til indsats

Turistbusser i København Handlingsplan med forvaltningens forslag til indsats KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Anvendelse BILAG 1 Turistbusser i København Handlingsplan med forvaltningens forslag til indsats Arbejdet med at skabe rum til betjening af turister,

Læs mere

Vedtaget i Byrådet den 25. marts 2009. Handicappolitik

Vedtaget i Byrådet den 25. marts 2009. Handicappolitik Vedtaget i Byrådet den 25. marts 2009 Handicappolitik Indhold Forord..................................................................................... 3 Indledning................................................................................

Læs mere

Nyt terminalprojekt på Banegårdspladsen i Herning. Prækvalifikation. 1. Bygherre. 2. Bygherrerådgiver. 3. Udbudsform. 4.

Nyt terminalprojekt på Banegårdspladsen i Herning. Prækvalifikation. 1. Bygherre. 2. Bygherrerådgiver. 3. Udbudsform. 4. Herning Kommune opfordrer herved investorer, totalentreprenører og konsortier til at søge prækvalifikation i forbindelse med et projekt for en ny busterminal samt helhedsplan for Banegårdspladsen i Herning.

Læs mere

LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT. - strategi for et grønnere København

LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT. - strategi for et grønnere København LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT - strategi for et grønnere København Mål og visioner for et grønnere København I visionen for København som Miljømetropol har vi under overskriften En grøn og blå hovedstad

Læs mere

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel Indhold Introduktion... 3 DIEH i dag... 3 DIEH i morgen... 3 DIEHs vision og mission... 4 Strategiske fokusområder... 4 Strategisk

Læs mere

Tilgængelighed i historiske bykerner nye veje til Viborgs kulturarv

Tilgængelighed i historiske bykerner nye veje til Viborgs kulturarv Tilgængelighed i historiske bykerner nye veje til Viborgs kulturarv 10. februar 2014/rev. 17. februar 2014/ rev. 4. marts 2014 Formidlingsopgave Baggrundsnotat Indhold 1. Indledning 4 2. Baggrund 5 3.

Læs mere

Madservice. Drifts- og udviklingsaftale 2015. Gyldigheden af aftalen bekræftes herved:

Madservice. Drifts- og udviklingsaftale 2015. Gyldigheden af aftalen bekræftes herved: Madservice Drifts- og Kirsten Dyrholm Hansen Afdelingschef Gitte Larsen Institutionsleder Gyldigheden af aftalen bekræftes herved: Egon Fræhr Borgmester Sonja Miltersen Direktør 1. Drifts- og udviklingsaftaler

Læs mere

ARoS - Aarhus Kunstmuseum. Markante elevatorer gør museet tilgængeligt og er samtidig brugt som et arkitektonisk virkemiddel for ARoS.

ARoS - Aarhus Kunstmuseum. Markante elevatorer gør museet tilgængeligt og er samtidig brugt som et arkitektonisk virkemiddel for ARoS. 25.08.2008 Case: ARoS - Aarhus Kunstmuseum Tilgængelighed tag udfordringen op! Et projekt under regeringens arkitekturpolitik 2007 1/5 Illustration: shl ARoS - Aarhus Kunstmuseum Markante elevatorer gør

Læs mere

Søg støtte til projekter

Søg støtte til projekter Søg støtte til projekter hvor tværfaglighed eller inddragelse af brugerne er grundstenen. Vær med til at fremme tværfagligheden og inddragelse af brugerne indenfor kultur & fritid og teknik & miljø -områderne.

Læs mere

Udbygning af den kollektive trafik i København

Udbygning af den kollektive trafik i København Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Det gode liv for alle. Sønderborg Kommunes handicappolitik

Det gode liv for alle. Sønderborg Kommunes handicappolitik Det gode liv for alle Sønderborg Kommunes handicappolitik Et godt liv for alle Det er en stor glæde at præsentere Sønderborg Kommunes handicappolitik. Den handler om at fremme det gode liv for alle. Bag

Læs mere

Nyt projekt for. Sagsnr. om, at der gives 295 Nørre. Kvarter, danne baggrund 30. august. Københavns. med glas og stål bilag. Mod dagslys i gården.

Nyt projekt for. Sagsnr. om, at der gives 295 Nørre. Kvarter, danne baggrund 30. august. Københavns. med glas og stål bilag. Mod dagslys i gården. KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Center for Bydesign NOTAT Nyt projekt for Frederiksberggade 38 Teknik- og Miljøforvaltningen orienterer Tekniken bygningg med butik og og Miljøudvalget

Læs mere

Kommunikationsværktøj

Kommunikationsværktøj Hjælp til selvhjælp Kommunikationsværktøj Gode overvejelser til projektlederen om interessenter og kommunikation o o Tænk over projektets interessenter og over kommunikationen af jeres projekt fra start

Læs mere

Vi er alle lige - -oplæg til arbejdet med en handicappolitik for Stevns kommune STEVNS KOMMUNES HANDICAPPOLITIK

Vi er alle lige - -oplæg til arbejdet med en handicappolitik for Stevns kommune STEVNS KOMMUNES HANDICAPPOLITIK Vi er alle lige - -oplæg til arbejdet med en handicappolitik for Stevns kommune STEVNS KOMMUNES HANDICAPPOLITIK Godkendt af Kommunalbestyrelsen d. 28. maj 2009 HVAD ER HANDICAP? Et handicap indebærer,

Læs mere

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603 9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Opsamling fra informationsmøde afholdt d. 13. maj 2014

Opsamling fra informationsmøde afholdt d. 13. maj 2014 Til Informationsmøde om Kvæsthusprojektet og Sankt Annæ Projektet 13. maj 2014 Fra Kvæsthusselskabet og Sankt Annæ Selskabet ddd Opsamling fra informationsmøde afholdt d. 13. maj 2014 Kvæsthusselskabet

Læs mere

Arbejdsplan for IOGT i 2011 og 2012

Arbejdsplan for IOGT i 2011 og 2012 Arbejdsplan for IOGT i 2011 og 2012 At tænke er let at handle er vanskeligt efter sin tanke er det vanskeligste af alt. Helge Kolstad, IOGT Norge Vision Vores vision er, at alle mennesker har ret til et

Læs mere

BILAG 3: Skema over erfaringer med brugerundersøgelser i Teknik- og Miljøforvaltningens enheder. Hvornår er det brugt? (fra dato til dato)

BILAG 3: Skema over erfaringer med brugerundersøgelser i Teknik- og Miljøforvaltningens enheder. Hvornår er det brugt? (fra dato til dato) BILAG 3: Skema over erfaringer brugerundersøgelser i Teknik- og Miljøforvaltningens enheder Enhed Er de evalueret? Hvor meget er de brugt (antal) og til hvad? Analysen anvendes ved revisionen Agendaplanen

Læs mere

SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING

SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING ER VIRKSOMHEDENS MEDARBEJDERE KLÆDT PÅ TIL FREMTIDEN? SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING KOMPETENCEUDVIKLING = NY

Læs mere

Handicappolitik 2013-16. Politik om lige rettigheder, fællesskab og medborgerskab

Handicappolitik 2013-16. Politik om lige rettigheder, fællesskab og medborgerskab Handicappolitik 2013-16 Politik om lige rettigheder, fællesskab og medborgerskab 1 Indhold Forord... 3 Vision... 4 Indledning... 5 Værdier og principper... 6 FN s handicapkonvention... 8 Mål for handicappolitikken...

Læs mere

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...

Læs mere

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi Social-, Børne- og Integrationsministeriet Kommunikationsstrategi 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGI Social-, Børne- og Integrationsministeriet arbejder for at skabe reelle fremskridt for den enkelte borger. Det

Læs mere

Når Københavns Kommune renoverer skoler. - roller og ansvar i helhedsrenoveringerne

Når Københavns Kommune renoverer skoler. - roller og ansvar i helhedsrenoveringerne Når Københavns Kommune renoverer skoler - roller og ansvar i helhedsrenoveringerne 2 Indhold Hvorfor skal du læse denne pjece? 4 Beslutning - hvorfor skal der renoveres? 5 Ansvar og roller for helhedsrenovering

Læs mere

Handicaprådet. Årsberetning 2013

Handicaprådet. Årsberetning 2013 Handicaprådet Årsberetning 2013 Indledning I forbindelse med kommunalreformen og i henhold til Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område 37a nedsatte sammenlægningsudvalget for den 22.

Læs mere

NOTAT: Borgerrådgiver i Roskilde Kommune. Frederiksberg kommuner har etableret en borgerrådgiverfunktion. Byrådssekretariat

NOTAT: Borgerrådgiver i Roskilde Kommune. Frederiksberg kommuner har etableret en borgerrådgiverfunktion. Byrådssekretariat Byrådssekretariat Sagsnr. 87088 Brevid. 836141 Ref. HSTR/NIR Dir. tlf. 46 31 80 12 henningstr@roskilde.dk NOTAT: Borgerrådgiver i Roskilde Kommune 9. november 2009 En række kommuner 1, har inden for de

Læs mere

Tilgængelige boliger indretning. Lone Sigbrand Philip Henrik Jensen

Tilgængelige boliger indretning. Lone Sigbrand Philip Henrik Jensen Tilgængelige boliger indretning Lone Sigbrand Philip Henrik Jensen SBi-anvisning 249 Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet 2015 Titel Tilgængelige boliger indretning Serietitel SBi-anvisning

Læs mere

Interviewguide strategisk kommunikation i danske kunstmuseer. Kommunikationsarbejde: Vision og mission:

Interviewguide strategisk kommunikation i danske kunstmuseer. Kommunikationsarbejde: Vision og mission: Interviewguide strategisk kommunikation i danske kunstmuseer Kommunikationsarbejde: Vision og mission: 1) Hvordan bruger du museets vision og mission/strategi i dit daglige arbejde? 2) Hvem er det relevant

Læs mere

Efterfølgende er der foretaget en evaluering af pilotprojekterne med fokus på følgende forhold:

Efterfølgende er der foretaget en evaluering af pilotprojekterne med fokus på følgende forhold: Tilgængelighedsrevision et nyttigt værktøj for vejsektoren VIA TRAFIK Forfatter: Medforfatter: Mogens Møller, Via Trafik Janne Tinghuus, Via Trafik 1 Baggrund og formål I forbindelse med det europæiske

Læs mere

Movias arbejde med udmøntning af statens trafikinvesteringsplan intensiveres med udgangspunkt i sagsdokumentets anbefalinger.

Movias arbejde med udmøntning af statens trafikinvesteringsplan intensiveres med udgangspunkt i sagsdokumentets anbefalinger. Politisk dokument uden resume Sagsnummer Bestyrelsen 12. marts 2009 PEG/MLL 10 Initiativer vedrørende udmøntning af statens trafikinvesteringsplan Indstilling: Direktionen indstiller, at Movias arbejde

Læs mere

SAMMENHÆNGENDE REHABILITERINGSFORLØB SET FRA ET FOREBYGGELSESCENTER

SAMMENHÆNGENDE REHABILITERINGSFORLØB SET FRA ET FOREBYGGELSESCENTER SAMMENHÆNGENDE REHABILITERINGSFORLØB SET FRA ET FOREBYGGELSESCENTER (Gill Sans pt) Birgitte Gade Koefoed Forebyggelsescenterchef Speciallæge i samfundsmedicin, ph.d. MPA Forebyggelsescenter Nørrebro Friday,

Læs mere

Velkommen til workshoppen Tingbjerg Partnerskab en helhedsorienteret og effektiv tryghedsindsats

Velkommen til workshoppen Tingbjerg Partnerskab en helhedsorienteret og effektiv tryghedsindsats Velkommen til workshoppen Tingbjerg Partnerskab en helhedsorienteret og effektiv tryghedsindsats Fordél jer med max 6 ved hvert bord. Sæt dig gerne sammen med dem du kender fra dit lokalområde eller, Sæt

Læs mere

Skabelon til projektbeskrivelse

Skabelon til projektbeskrivelse Skabelon til projektbeskrivelse 1. Projektets titel: Livsstilsintervention med Løsninger for Livet 2. Baggrund: Beskriv baggrunden for at der er taget initiativ til projektet, samt hvilken viden projektet

Læs mere

UDKAST. Samarbejdsaftale mellem Tønder Kommune og Tønder Erhvervsråd 2013-2016 (2014-2017)

UDKAST. Samarbejdsaftale mellem Tønder Kommune og Tønder Erhvervsråd 2013-2016 (2014-2017) UDKAST Samarbejdsaftale mellem Tønder Kommune og Tønder Erhvervsråd 2013-2016 (2014-2017) 1 Mellem Tønder Kommune Kongevej 57 6270 Tønder og Tønder Erhvervsråd Vestergade 9 6270 Tønder indgås nærværende

Læs mere

Dette skulle ske ved at fokusere på et samlet, sammenhængende kommunalt beredskab som skulle nå helt ud til borgerne i lokalområderne.

Dette skulle ske ved at fokusere på et samlet, sammenhængende kommunalt beredskab som skulle nå helt ud til borgerne i lokalområderne. Projektleder Niels Johan Juhl-Nielsen, PRIMO Danmark Den 23. december 2013 Status for netværkssamarbejdet Den robuste kommune PRIMO Danmark besluttede i 2012 - i samarbejde med Foreningen af Kommunale

Læs mere

IF/MI HANDLINGSPLAN FOR LOKALE UDDANNELSESUDVALG. Mere samarbejde

IF/MI HANDLINGSPLAN FOR LOKALE UDDANNELSESUDVALG. Mere samarbejde IF/MI HANDLINGSPLAN FOR LOKALE UDDANNELSESUDVALG Mere samarbejde 2011-2013 IF/MI handlingsplan for lokale uddannelsesudvalg 2011-2013 Handlingsplanens formål og målsætninger Den fælles IF/MI LUU-handlingsplan

Læs mere

MUS. Vejledning til dig som leder

MUS. Vejledning til dig som leder MUS Vejledning til dig som leder Den årlige MUS i Dansk Røde Kors asylafdeling bruges kort sagt til at skabe tid og rum for din medarbejder til at være "enebarn". Et stykke tid, hvor man i modsætning til

Læs mere

Projekt Ny organisationsstruktur

Projekt Ny organisationsstruktur 1. Vision Kommuneqarfik Sermersooq er en kommune i fremdrift, der prioriterer udvikling, vækst og nytænkning. Med borgeren i centrum skal kommune til stadighed udvikles, således at borgerne opnår den bedst

Læs mere

Sætter hovedstaden i bevægelse TAGENSVEJ / JAGTVEJ

Sætter hovedstaden i bevægelse TAGENSVEJ / JAGTVEJ Sætter hovedstaden i bevægelse TAGENSVEJ / JAGTVEJ 1. NY IDÈ OM HØJKLASSET TRAFIK = 2. BASERET PÅ BORGERDRØMME 3. SAMMENTÆNKER TRAFIK + BY NY IDÈ OM HØJKLASSET TRAFIK Idé om højklasset trafik: Gem det

Læs mere

ANEWS. Spørgeskema til undersøgelse af nærområders gangvenlighed Abbreviated Neighbourhood Environment Walkability Scale

ANEWS. Spørgeskema til undersøgelse af nærområders gangvenlighed Abbreviated Neighbourhood Environment Walkability Scale ANEWS Spørgeskema til undersøgelse af nærområders gangvenlighed Abbreviated Neighbourhood Environment Walkability Scale Vi behøver din hjælp, hvis vores undersøgelse skal lykkes. Det er meget vigtigt for

Læs mere

En ny Cykelpolitik. Thomas Lykke Pedersen Borgmester i Fredensborg Kommune. Lars Simonsen Formand for Plan-, Miljø og Klimaudvalget

En ny Cykelpolitik. Thomas Lykke Pedersen Borgmester i Fredensborg Kommune. Lars Simonsen Formand for Plan-, Miljø og Klimaudvalget Cykelpolitik En ny Cykelpolitik Det er med glæde at vi på Byrådets vegne kan præsentere Fredensborg Kommunes nye Cykelpolitik. En Cykelpolitik som fortæller, hvad vi mener om cykling i Fredensborg Kommune,

Læs mere

Forretningsorden for Danske Landbrugsskoler

Forretningsorden for Danske Landbrugsskoler Forretningsorden for Danske Landbrugsskoler 1. Sekretariatschef Foreningens sekretariatschef er sekretær for formandsskabet og foreningens bestyrelse. Ved økonomiske dispositioner kan sekretariatschefen

Læs mere

Vigtige valg - Guide til unge med handicap

Vigtige valg - Guide til unge med handicap Vigtige valg - Guide til unge med handicap Bolig Uddannelse Arbejde Fritidsaktiviteter Kolofon Vigtige valg Udgiver: Servicestyrelsen 2009 Tekst og redaktion: Janina Gaarde Rasmussen og Stine Grønbæk Jensen,

Læs mere

Kvinder og mænd skal have lige muligheder for ansættelse, uddannelse, udvikling, avancement og lige løn for lige arbejde.

Kvinder og mænd skal have lige muligheder for ansættelse, uddannelse, udvikling, avancement og lige løn for lige arbejde. Til Rikke Lauritzen (MB) Svar på forespørgsel vedr. køn, ligestilling, barsel osv. fra 2000 til i dag Kære Rikke Lauritzen 08-09-2008 Sagsnr. 2008-109245 Dokumentnr. 2008-481961 Tak for din henvendelse

Læs mere

Et fælles kvalitetssystem er under implementering i VIA - VIAs kvalitetsmodel. Formålet med den fælles kvalitetsmodel er:

Et fælles kvalitetssystem er under implementering i VIA - VIAs kvalitetsmodel. Formålet med den fælles kvalitetsmodel er: 1. Kvalitetsmodellens formål Et fælles kvalitetssystem er under implementering i VIA - VIAs kvalitetsmodel. Formålet med den fælles kvalitetsmodel er: at sikre implementering af et kvalitetssystem i alle

Læs mere

Generelle lederkompetencer mellemledere

Generelle lederkompetencer mellemledere Generelle lederkompetencer mellemledere Personale- og teamledelse: min. niveau 3 Skaber et godt arbejdsklima gennem information, dialog og involvering Har øje for den enkeltes talenter og ressourcer Sikrer

Læs mere

Kør godt. Spørgeskema til manuel kørestol

Kør godt. Spørgeskema til manuel kørestol Kør godt Spørgeskema til manuel kørestol Spørgsmål Navn (manuel kørestolsbruger) Dato (dag, måned, år) Udfyldte du selv spørgeskemaet? Hvis du fik hjælp til at udfylde skemaet, hvad er navnet på hjælperen?

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport

Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport 14. marts 2014 TVO/IH INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING... 3 PILOTPROJEKTET... 4 POTENTIALER OG UDFORDRINGER... 5 OVERFLYTNING TIL CYKEL... 6 OVERFLYTNING

Læs mere

Den Hvide Kødby. - udvikling som kreativ bydel. www.kk.dk. KØBENHAVNS KOMMUNE Kultur- & Fritidsforvaltningen Københavns Ejendomme

Den Hvide Kødby. - udvikling som kreativ bydel. www.kk.dk. KØBENHAVNS KOMMUNE Kultur- & Fritidsforvaltningen Københavns Ejendomme Den Hvide Kødby - udvikling som kreativ bydel www.kk.dk KØBENHAVNS KOMMUNE Kultur- & Fritidsforvaltningen Københavns Ejendomme 04.09.2007 Arkitekturen Den Hvide Kødby blev tegnet i 1930 af stadsarkitekt

Læs mere

Kommunikationsstrategi for Varde Kommune

Kommunikationsstrategi for Varde Kommune TIL UDVALGET FOR ØKONOMI OG ERHVERV Kommunikationsstrategi for Varde Kommune God kommunikation formulerer og kanaliserer budskaber og sikrer, at disse når rettidigt frem til relevante målgrupper. Økonomiudvalget

Læs mere

Jomfrustien, Haderslev, som byfornyelsesområde med klimatilpasningsinitiativer Willy Feddersen / 14/34171

Jomfrustien, Haderslev, som byfornyelsesområde med klimatilpasningsinitiativer Willy Feddersen / 14/34171 Haderslev Byråd, 25-11-2014 Side 1 Jomfrustien, Haderslev, som byfornyelsesområde med klimatilpasningsinitiativer Willy Feddersen / 14/34171 Åben sag Sagsindhold Denne sag vedrører klimatilpasningsprojekt

Læs mere

Mangfoldighedspolitik

Mangfoldighedspolitik Mangfoldighedspolitik Indledning Beredskabsstyrelsens personalepolitiske værdigrundlag bygger på et grundlæggende menneskesyn, som handler om mangfoldighed. Et menneskesyn, som er væsentlig for, at Beredskabsstyrelsen

Læs mere

Introduktion til byen Vinge. Levende by. Nærværende natur. 1

Introduktion til byen Vinge. Levende by. Nærværende natur. 1 Introduktion til byen Vinge Levende by. Nærværende natur. 1 2 Vinge Levende by. Nærværende natur. 3 4 Vinge Introduktion til byen Vinge Udgivelsen er baseret på helhedsplanen for Vinge udviklet af et tværfagligt

Læs mere

Referat af borgermødet om handicappolitikken i Gentofte kommune 18.9.2012

Referat af borgermødet om handicappolitikken i Gentofte kommune 18.9.2012 Referat af borgermødet om handicappolitikken i Gentofte kommune 18.9.2012 Den 18. september inviterede borgmester Hans Toft og Handicaprådet til borgermøde på Gentofte Rådhus, hvor temaet var evalueringen

Læs mere

Fremtidig lokal og regional tværfaglig struktur vedtaget på LO s ekstraordinære kongres 11. juni 2005

Fremtidig lokal og regional tværfaglig struktur vedtaget på LO s ekstraordinære kongres 11. juni 2005 Fremtidig lokal og regional tværfaglig struktur vedtaget på LO s ekstraordinære kongres 11. juni 2005 Indledning Regeringens strukturreform ændrer danmarkskortet og opgavefordelingen mellem stat, amt og

Læs mere

Lejeopstilling for lejemålet Læderstræde 11, 1201 København K

Lejeopstilling for lejemålet Læderstræde 11, 1201 København K Lejeopstilling for lejemålet Læderstræde 11, 1201 København K Lejemålet Læderstræde 11, 1 + 2 sal 1201 København K Sagsnr. 7-21.526 Attraktivt beliggende på gågaden i indre København. Lyst lejemål med

Læs mere

Et kunstprojekt i praksis

Et kunstprojekt i praksis 1 Et kunstprojekt i praksis Organisation, proces og ansvarsfordeling Om roller og ansvar Statens Kunstfond Statens Kunstfond er tilskudsyder og indgår i styregruppen for kunstprojektet. Statens Kunstfond

Læs mere

KOMMUNIKATION 2013-2016 SUBSTRATEGI

KOMMUNIKATION 2013-2016 SUBSTRATEGI KOMMUNIKATION 2013-2016 SUBSTRATEGI P R Æ CIS O G VEDKO MMEND E INTRO PRÆCIS OG VEDKOMMENDE MISSION ˮ Institut for Menneskerettigheders kommunikation skal målrettet understøtte instituttets arbejde med

Læs mere

Beskæftigelsesindsatsen koster kassen! - det kræver styring!

Beskæftigelsesindsatsen koster kassen! - det kræver styring! Beskæftigelsesindsatsen koster kassen! - det kræver styring! Oplæg til fælles indsats for en bedre styring af beskæftigelsesindsatsen Indhold 3 4 5 Indsatsen er hævet med 8,5 mia. kr. Store forskelle =

Læs mere

Kommunikationspolitik. Godkendt i Viborg Byråd den 24.03.2010

Kommunikationspolitik. Godkendt i Viborg Byråd den 24.03.2010 Kommunikationspolitik Godkendt i Viborg Byråd den 24.03.2010 Åben og offensiv kommunikation i 10 punkter Kommunikationspolitikken skal understøtte Viborg Kommunes vision. Den skal samtidig hjælpe med at

Læs mere

FLERE I JOB OG UDDANNELSE

FLERE I JOB OG UDDANNELSE FLERE I JOB OG UDDANNELSE Hjørring Kommune gør en historisk stor indsats for at bringe flere ledige og sygemeldte ind på arbejdsmarkedet Oktober 2014 Afdeling: Arbejdsmarkedsforvaltningen Initialer:TB

Læs mere