Danish Centre for Design Research

Transkript

1 Danish Centre for Design Research Designforskning veje til innovation og værdi Danish Centre for Design Research I 2020 agerer dansk designforskning løftestang for de danske designuddannelser samt bidrager væsentligt til innovation i den offentlige og den private sektor. Visionudvalget Design2020

2 Designforskning veje til innovation og værdi dcdr Årspublikation 2011

3 3 dcdr Nye veje til innovation og værdi I 2020 agerer dansk designforskning løftestang for de danske designuddannelser, samt bidrager væsentligt til innovation i den offentlige og private sektor. Det er Visionsudvalget Design2020 s idé om den omfattende indvirkning på det danske samfund, som designforskningen har i At forskningen er løftestang for uddannelserne, er en naturlig følge af uddannelsernes forskningsunderbygning, der er foregået over de seneste knap 10 år, og som kulminerede med den positive forskningsevaluering i Designforskningen bidrager også væsentligt til innovation i både den offentlige og den private sektor, fordi forskningen ofte er tæt på organisationer og virksomheder. Designforskningen er i sit udgangspunkt optaget af at løse problemer. Designforskningen støtter innovationen Design er en målrettet aktivitet, der på tværs af fagligheder skaber udvikling og innovation for mennesker og samfund. Og designforskningen producerer ny viden om, hvordan denne udvikling bliver stadigt bedre. I Center for Designforsknings årspublikation 2011 fortæller vi, hvordan designforskningen viser veje til innovation og værdi. Vi fortæller f.eks., hvordan forskningen konkret bidrager til, at danskerne bliver mere åbne over for elbiler. Artiklen

4 dcdr 4 Designforskningen i Danmark har stort potentiale som katalysator for innovation, slår centerchef Dorthe Mejlhede fast. Med national koordinering af designforskningen kan dette potentiale udnyttes bedre, hvilket også forskningsevalueringen og Visionudvalget Design 2020 peger på. viser, hvordan designforskningen understøtter innovationen i retning af et mere bæredygtigt samfund. Det er et felt, hvor markedskræfterne ikke kan drive udviklingen alene. Men den tværdisciplinære designforskning kan understøtte udviklingen, så brug og køb af elbiler på sigt kan komme til at foregå på markedsvilkår. Forskningen forandrer praksis En anden artikel handler om, hvordan designforskningen underbygger design i praksis via centrets masteruddannelse. Her fortæller en designer, der blev master i design i 2009, hvordan uddannelsen har givet ham overblik, viden og inspiration til at udvikle sin forretning. Han skaber nu arbejde i industrien ved at udvikle moderne byrumsmøbler, som industriens arbejdspladser producerer. En tredje artikel handler om designforskningens fokus på organisationsudvikling ved hjælp af design. Forskningen skaber viden om, hvad placeringen af designkompetencer betyder, og giver dermed en større forståelse for værdien af at integrere designtænkning i organisationer. Forskningen viser virksomheder, at fokus på og brug af design skaber innovation. Designforskningen kan således både løse konkrete problemer samt i et bredere perspektiv vise innovationspotentialet i organisationer og virksomheder. Behov for national koordinering Center for Designforskning og designuddannelsernes institutioner blev ved ressortomlægningen placeret i Uddannelsesministeriet sammen med de øvrige videregående uddannelser og professionsbacheloruddannelser. Det giver en mulighed for større synergi, bedre og tættere samarbejde og ikke mindst et højt forskningsniveau, fordi koordinering og videndeling mellem institutionerne bliver lettere. Både forskningsevalueringen i 2010 og visionsudvalget Design2020 peger på behovet for national koordinering af designforskningen. Designforskningen i Danmark har et stort potentiale som bidragyder til innovation. Og forskningsmiljøets volumen og synlighed, som bl.a. i kraft af centret har været stigende over de senere år, bidrager til den internationale branding af Danmark, der er nødvendig for at tiltrække udenlandske talenter og investeringer. Dorthe Mejlhede Centerchef

5 5 dcdr s. 10 s. 30 s. 18 s. 22

6 Indhold dcdr 6 Designforskning veje til innovation og værdi 6 Hul igennem for designforskningen Designforskningen i Danmark har nået en vis modenhed og begynder at høste frugterne af sin hidtidige indsats, lyder det fra Center for Designforsknings fire forskningsledere. 12 Interaktionsdrevet design skal få danskerne til at køre elbil Forsknings- og udviklingsprojektet etrans skaber grundlaget for, at elbilen kan blive en succes i Danmark. Projektet har lanceret begrebet interaktionsdrevet design en metode, som er særligt god til at håndtere komplekse processer med mange interessenter. 16 Master i Design får gode karakterer Master i Design er godt sammensat, effektiv og tidssvarende, konkluderer en ny undersøgelse. Kandidaterne får brugbare værktøjer og øget selvtillid i forhold til deres fag. Selvstændig designer Hans Christian Asmussen satte sin virksomhed på vågeblus i to år for at kunne fordybe sig i masteruddannelsen. 20 Forskning har formet Danmarks Designforskning har været med til at forme Danmarks nye officielle stol, Stuk, og for lektor Nicolai de Gier er det netop, hvad forskning skal: Den skal komme faget til gode ude i virkeligheden. 24 Karriere i erhvervslivet med en ph.d. i design En ph.d.-uddannelse er et naturligt skridt til en karriere som forsker. Men hvad med de ph.d.er, som fortsætter deres karriere i erhvervslivet? Her fortæller tre af dem om, hvordan de bruger deres forskningsviden og -metoder i private virksomheder. 32 Opråb til modebranchen: Engagér jer i forskningen Når modeforskerne præsenterer ny viden, er modevirksomhederne lutter øren. Men både forskere og modebranche kunne vinde ved at arbejde tættere sammen, end de gør i dag, mener både en lektor og en firmaejer. 36 Bevidst brug af design skaber innovation Designdreven innovation i virksomheder kan både resultere i konkret produktudvikling og i udvikling af arbejdsprocesser og forretningsstrategi. Og placeringen af design i forhold til den enkelte virksomhed har stor betydning. Center for Designforskning Center for Designforskning 44 Publikationer 49 Forskningsprojekter 53 Konferencer, seminarer og andre netværksaktiviteter 59 Medarbejdere 62 Styregruppe 62 Det Rådgivende Forskningsudvalg 63 Koordinationsudvalg 28 Co-design hjælper SKAT Udviklingsmetoden co-design har potentiale inden for velfærdsområdet. Det har vist sig i flere projekter, blandt andet et, som designforskere og -studerende har gennemført i samarbejde med SKAT og MindLab.

7 7 dcdr

8 dcdr 8 Hul igennem for designforskningen Designforskningen i Danmark har nået en vis modenhed og begynder at høste nogle af frugterne af sin hidtidige indsats. Forskningen er blevet mere udadvendt, og erhvervsliv og samfund er i stigende grad opmærksomme på, at designforskning kan spille en vigtig rolle. Forskningen skal stadig understøtte designfaget, men samtidig åbner nye døre sig for designforskningen, der fremover også skal turde tage mere vovede spørgs- forskningsledere udtrykker det. Den danske designforskning har ikke længere dun på overlæben. Den har fået bredere skuldre og er blevet en spiller, man regner med på holdet i både virksomhederne og samfundet. Der er en fornemmelse af, at nu er der hul igennem. Stille og roligt har der indfundet sig en modenhed i designforskningen, og der er en klart stigende opmærksomhed fra virksomhedernes side. I dag mener alle for eksempel, at erhvervs-ph.d.er er en god idé, siger Peter Gall Krogh, professor i design ved Arkitektskolen Aarhus. Også institutleder Mette Harrestrup fra Designskolen Kolding mener, at designforskningen er skudt i vejret på det seneste. Vi begynder at kunne høste frugterne af vores indsats for designforskningen. Vi kan se, at forskningen løfter design som fag blandt andet ved at italesætte fagets tavse viden. At vi i 2011 kunne sende 60 studerende til Ghana i et fire ugers undervisningsprojekt er et direkte resultat af forskningsindsatsen, for forskningen var fundament for projektet, siger Mette Harrestrup og forklarer, at de studerende i Ghana arbejdede med at finde løsninger på landets affaldsproblemer, blandt andet ved at bruge såkaldte metodekort, som lektorerne Silje Kamille Friis og Anne Katrine Gelting har udviklet. På Kunstakademiets Designskole i København har man i et par år arbejdet med udviklingsarbejde i Marokko. Her har danske designstuderende udvekslet designmetoder med kvindelige marokkanske kunsthåndværkere for at styrke deres position og muligheder i samfundet. Forskningsleder Troels Degn Johansson glæder sig over, at myndigheder i såvel Marokko som Danmark nu har set lyset, og han ser muligheder for en mere omfattende indsats gennem styrkelse af designforskningen.

9 9 dcdr Ny opfattelse af service På de hjemlige breddegrader er et af de konkrete resultater af designforskningen på Designskolen Kolding et erhvervs-ph.d.- projekt, hvor Kirsten Bonde Sørensen i samarbejde med Middelfart Sparekasse har arbejdet med at give bankens kunder mere ansvar for deres bankforretninger frem for blot at overlade dem til deres bankrådgivere. Projektet i Middelfart har forandret opfattelsen af servicedesign i den finansielle sektor, og det har været så stor en succes, at sparekassen nu arbejder på en implementering og ansætter Kirsten Bonde Sørensen for at arbejde videre med de nye tanker, efter at ph.d.-projektet er afsluttet, siger Mette Harrestrup. Også andre steder har designforskningen i 2011 sat sit fingeraftryk på virkeligheden. I Aarhus har forskningsprojektet Mobile Home Centre ifølge Peter Gall Krogh bidraget til væsentlige ændringer i udviklingsprocedurer hos B&O. Formålet med projektet var at give B&O s meget rejsende kunder mulighed for at føle sig hjemme, selv når de er på farten. Ud over at projektet bidrog med konkrete produkter, påvirkede det også B&O til at inddrage nye aspekter til inspiration for produktudviklingen. Forskningsleder Troels Degn Johansson fra Kunstakademiets Designskole oplever, at der generelt er en større lyd- Troels Degn Johansson er lektor og forskningsleder ved Kunstakademiets Designskole. Han ser en langt større lydhørhed og interesse for designforskningens potentialer institutioner, også internationalt.

10 dcdr 10 Forskningsstøttet fag kalder professor på Kunstakademiets Arkitektskole Anders Brix det, når designforskningens viden bliver omsat til resultater og produkter i virksomheder og samfund. hørhed over for designforskningen også fra de internationale virksomheder. For eksempel tog det amerikanske medicinalfirma Johnson & Johnson initiativ til et projekt, hvor vores co-designforskerklynge sammen med vores designstuderende arbejdede med de menneskelige relationer, som rystes, når et familiemedlem udvikler Alzheimers sygdom. Projektet udarbejdede dialogværktøjer, som kan hjælpe patienter og pårørende med at tackle hverdagen og de store spørgsmål, sygdommen rejser, fortæller Troels Degn Johansson. Masser af opgaver i hospitalsvæsenet Også i en anden stor samfundsopgave udbygningen af det danske hospitalsvæsen sidder designforskerne med ved arbejdsbordet til de indledende øvelser, forklarer professor Anders Brix, Kunstakademiets Arkitektskole. Han nævner lektor Merete Ahnfeldt-Mollerups samarbejde med bl.a. regionerne og Henning Larsens Tegnestue i et stort projekt om udbygningen af de danske hospitaler. Et hospital er et komplekst maskineri, og der er meget for designforskningen at gøre i forhold til alle de praktiske, dagligdags problemstillinger. Projektet handler blandt andet om at undersøge samspillet mellem patienter og hospital. Ved at undersøge, hvad der egentlig foregår på hospitalet, finder man ud af, hvordan man bedst udformer dets rum og genstande, siger han og tilføjer, at man ofte bruger antropologer, psykologer og ingeniører til at undersøge folks adfærd, og så får arkitekterne en rapport som grundlag at formgive ud fra. Vores erfaring er, at man får et langt bedre resultat, hvis man lader arkitekterne selv undersøge menneskers samspil med rum og genstande, for de ved præcis, hvilke oplysninger de har brug for som formgivere. Antropologer har ikke samme fornemmelse for form. Derfor er det vigtigt, at designforskere og arkitekter er med fra starten, siger Anders Brix. Det er ren synergi Det er ikke kun enkeltstående forskningsprojekter, der gør en forskel. Mette Harrestrup begynder at kunne se en synergieffekt af de forskellige projekter for eksempel kan et ph.d.-projekt skabe interesse for det næste: Et eksempel er Eva Knutz, som i sit ph.d.-projekt har udviklet et computerspil, der skal gøre hospitalsindlagte børn mere trygge ved den medicinske behandling. Ud af det projekt er opstået en idé til også at undersøge, hvordan spil kan forbedre forholdene mellem indsatte, pårørende og fængselsansatte. Designskolen Kolding har derfor senest samarbejdet med Kriminalforsorgen og det Tekniske Universitet i Delft for at udvikle spil til indsatte og deres børn, fortæller Mette Harrestrup og tilføjer: Det er ren synergi. Ny struktur giver resultater At designforskningen begynder at se nogle resultater, kan tilskrives en vis modenhed, men også strukturelle forandringer i måden at arbejde på. På Kunstakademiets Designskole er forskerne for eksempel begyndt at gruppere sig i klynger, og ifølge Troels Degn Johansson er det på flere måder hensigtsmæssigt.

11 11 dcdr Designforskningen tør tage stadig mere vovede emner op, mener professor Peter Gall Krogh fra Arkitektskolen Aarhus. Emner, der handler mere om fænomener i samfundet og i kulturen end om kroner og ører. Forskerklyngerne er en uformel måde at organisere arbejdet på. Man åbner dørene for deltagere med andre baggrunde, og ved at udvikle et fælles sprog og fælles metoder lærer vi hinanden bedre at kende og får en dybere forståelse af hinandens problemstillinger. På den måde opnår vi større sammenhængskraft i forskningen og skaber større gennemslagskraft over for både uddannelsen og erhvervslivet, siger Troels Degn Johansson. Filosofien bag klyngesamarbejdet er, at vi kan bidrage med mere, når vi trækker i flok, end når vi sidder hver for sig og producerer afhandlinger, tilføjer han. Dynamik i forskningen På Designskolen Kolding er forskningen blevet mere udadvendt efter en strukturændring, hvor forskningen blev tilknyttet institutterne i stedet for at være samlet i en forskningsafdeling. Mette Harrestrup siger: Vi har fået en anden dynamik i forskningen, fordi forskerne nu er ude i blodbanen med resten af den faglige udvikling. Der er blevet kortere fra forskningslaboratoriet til virkeligheden. Nogle synes, at forskningen støder på grund på den måde, fordi man i samarbejdet med erhvervslivet bliver nødt til at tænke fra forskning til faktura. Men jeg synes tværtimod, at samarbejdet kvalificerer forskningen som mere relevant og med mere gennemslagskraft. Balancen mellem forskning og fag På Kunstakademiets Arkitektskole har designforskningen fundet en god balance mellem forskning og fag, mener Anders Brix. Vi har fundet en form, som man kan kalde forskningsstøttet fag, og vi har nået resultater på et højt niveau. Et eksempel er Nicolai de Gier og Christoffer Harlangs stol, Stuk, som vandt en konkurrence om en ny stol til det officielle Danmark. Stolen er blevet til på baggrund af både Nicolais og Christoffers forskning gennem mange år. Den er et konkret produkt, som nu sættes i produktion, men den er også et eksempel på, hvordan designforskningen kan føde faget og gøre os til mere følsomme og begavede formgivere. Steen Ejlers mange bøger om dansk grafisk design, som står på de fleste grafiske tegnestuer, og som en hel generation af grafiske formgivere refererer til, er et andet eksempel, siger Anders Brix. Design for menneskerettigheder Designforskningen har fået selvtillid, og ifølge Peter Gall Krogh begynder den så småt at bevæge sig ad nye stier. Der dukker en ny type ph.d.-projekter op, som ikke ligner den klassiske opfattelse af, hvad design er. Det skyldes fagets modenhed, mener Peter Gall Krogh og fortæller, at han netop har været i Eindhoven i Holland for at bedømme en ret eksperimenterende afhandling. Den handlede om, hvordan man kan promovere menneskerettighederne og håndhævelsen af dem gennem design. Hvordan kan design understøtte et større samfundsmæssigt fænomen? Det er et voldsomt spørgsmål at tage på sig, og projektet Rights Through Makingˇ bryder med den klassiske designforskning, hvor man undersøger et veldefineret problem. Men designforskningen er ved at være moden til at turde tage mere vovede emner på sig, og jeg håber, at vi vil se mere af den slags, siger han.

12 dcdr 12 Fra smuk svane til grim ælling Mette Harrestrup mener også, at designforskningen udvikler sig i en mindre autoritetstro retning: Hvis man vender historien om den grimme ælling om, passer den på designforskningen: Hvor den før prøvede at ligne en smuk svane, har den nu accepteret sin rolle som en grim ælling, for den bliver stadigt mere eksperimenterende, rebelsk og risikovillig, og det er godt, siger hun. De nye tendenser kan måske betyde, at design bliver en stærkere spiller i forhold til at formulere et kulturelt felt, mener Peter Gall Krogh. Designforskningen har hidtil i høj grad handlet om at undersøge design som praksis. Og design er traditionelt blevet bedømt ud fra et parameter om, hvorvidt det var relevant for markedet. Fremover vil man måske mere se på, hvad design formår i forhold til at drive kulturen fremad, i stedet for udelukkende at se på dens værdi som kroner og øre, siger han. Institutleder Mette Harrestrup oplever, at det ene designforskningsprojekt fører det næste med sig. Synergien er udtryk for, at forskningen er ved

13 13 dcdr Interaktionsdrevet design skal få danskerne til at køre elbil Forsknings- og udviklingsprojektet etrans på Design- en succes i Danmark. Projektet har lanceret begrebet interaktionsdrevet design en metode, som er særligt god til at håndtere komplekse processer med mange interessenter. I samarbejdet indgår også virksomheden ChoosEV, der opsamler viden fra familiers test af elbiler. En elbil er i sin konstruktion meget enklere end benzin- og dieseldrevne biler. Til gengæld er projektet med at gøre elbilen til en succes i Danmark ret komplekst. Rigtig mange aktører med forskellige interesser har lod og del i elbilsagen, fortæller etrans projektleder Mette Mikkelsen. Opgaven er at få dem til at spille sammen, f.eks. i udviklingen af infrastruktur til elbilerne og af de serviceydelser, der skal gøre den lille bil til en både kommerciel og miljømæssig succes. Derfor har gruppen af forskere og designere i etrans-projektet lanceret begrebet interaktionsdrevet design som en videreudvikling af de gængse designmetoder den brugerdrevne og den designdrevne. Mette Mikkelsen forklarer: Ved at fokusere på dynamikken i selve interaktionen giver vi med den interaktionsdrevne metode alle interessenter mulighed for at gøre sig gældende. Metoden gør det nemmere at håndtere komplekse processer og undervejs bringe værdifuldt input fra mange interessenter i spil.

14 dcdr 14 Gennem interaktionsdrevet design udvikler etrans-projektet nye måder at tænke transport på i en række komplekse systemer. På en workshop udviklede designstuderende denne prototype af en ny måde at tænke delebiler på. Prototypen visualiserer det komplekse system og konceptets relevans for bl.a. bilister, teknikere, politikere, forskere og forretningsfolk.

15 15 dcdr I november 2011 rundede TestEnElbil en million kilometer i elbil i det landsdækkende projekt. Transportminister Henrik Dam Kristensen og klima-, energi- og bygningsminister Martin Lidegaard kørte to elbiler de sidste kilometer op til en million. Her ses de sammen med adm. direktør i ChoosEV, Lars Bording. Innovationen sker i mødet Som eksempel på kompleksiteten nævner Mette Mikkelsen udfordringen med at placere ladestandere i byrummet og få dem til at fungere for brugere, interessenter og andre, der færdes i det offentlige rum. Elselskaberne og vindmøllesektoren ønsker opladning af elbilernes batterier om natten, hvor den vedvarende energis andel af el-mikset er størst. Entreprenørerne har brug for viden om elkablernes tykkelse og placering i jorden. Kommunernes byplanlæggere skal bl.a. sørge for, at standerne ikke er farlige for hverken cyklister, der kommer susende forbi, eller nysgerrige børn med pilfingre. Her viser interaktionsdrevet design ifølge Mette Mikkelsen sin værdi. Alle interessenter skal inddrages i udviklingsarbejdet, selv om de har krav og behov, der peger i forskellige retninger. Innovationen opstår som resultat af den interaktion, forhandling og inspiration, der sker i mødet mellem interessenter med forskellige perspektiver, forklarer hun. Blog som redskab til viden Gennem et antropologisk feltstudium har designforskerne i etrans fået indsigt i forskellige brugergruppers transportbehov, værdier og miljøprofiler. Studiet giver et indblik i, hvilket billede de forskellige segmenter har af sig selv som bilbrugere, og hvad deres bil betyder for dem. Den viden danner en fælles platform for alle de aktører, der gennem den interaktionsdrevne proces skal skabe løsninger for at få elbilen til at slå igennem på det danske marked.

16 dcdr 16 Alle interessenter skal inddrages i udviklingsarbejdet, selvom de har krav og behov, der peger i forskellige retninger Mette Mikkelsen En af aktørerne er virksomheden ChoosEV, der tester og afsætter elbiler på det danske marked. I samarbejde med foreløbig 20 kommuner kører ChoosEV i en periode på 3-4 år elbiler ud til test hos i alt familier i projektet TestEnElbil. Testpiloterne får stillet en elbil til rådighed i tre måneder og forpligter sig til imens at blogge om deres erfaringer. Testfamiliernes erfaringer er værdifuld viden, og etrans spiller her en vigtig rolle ved bl.a. at træne ChoosEV s projektkoordinatorer i, hvordan de kan stimulere dialogen på bloggen. Bil nummer ét Testfamilierne har på bloggen allerede bidraget med ny viden til projektet, fortæller kommunikationsmedarbejder ved ChoosEV, Vibeke Agerdal Kristiansen: Det har bl.a. vist sig, at elbilens rækkevidde - den kan højst køre 150 km, inden den skal lades op ikke er så stort et problem, som vi troede. Det er i høj grad et spørgsmål om tilvænning. Når folk har lært elbilen at kende, er de ikke længere bange for at køre længere ture. Det er et rigtig godt tegn, for rækkevidden er noget af det, elbilen kæmper med. Projekt TestEnElbil har også overraskende afsløret, at elbilen i de fleste testfamilier bliver bil nummer ét i de tre måneder, familien har den til rådighed. Alle testfamilier har bil i forvejen, og vi regnede med, at elbilen ville blive en bil nummer to. Men det er blevet lige omvendt, og bloggen afslører, at det skyldes stor køreglæde ved elbilen. Testpiloterne fremhæver især, at elbilen ikke larmer, så det er lettere at tale sammen, når man kører, siger Vibeke Agerdal Kristiansen. Et ældre ægtepar, skrev f.eks. på bloggen: Vi behøver slet ikke skrue op for høreapparatet for at kunne tale sammen, som vi plejer, når vi kører i bil. Design skal fremskynde markedsudviklingen Bloggen er et eksempel på, hvordan ChoosEV gennem samarbejdet med etrans får styrket evnen til at håndtere mange interessenter og en stor mængde empiriske data. Testbilernes computere leverer tekniske oplysninger om bl.a. kørevaner og rutiner med opladning. De data kombineres med viden fra etrans antropologiske undersøgelse og fra en spørgeskemaundersøgelse, som DTU Transport & ChoosEV har gennemført, og den samlede datamængde gøres tilgængelig for projektets interessenter. På Designskolen Kolding forventer Mette Mikkelsen, at den interaktive designproces vil resultere i kommercielt bæredygtige forretningskoncepter og serviceløsninger for elbilsektoren. Vores mål er ved hjælp af interaktionsdrevet design at fremskynde markedsudviklingen for elbiler og i sidste ende at overbevise danskerne om, at elbilen har en plads i deres hverdagsliv, siger hun. ETRANS er et forsknings- og udviklingsprojekt på Designskolen Kolding. Målet er at få danskerne til at skifte til elbil. Projekt TestEnElbil skal gøre det nemt at bruge elbilen både arbejdsmæssigt og privat. Bag projekt står virksomheden ChoosEV. og

17 17 dcdr Master i Design får gode karakterer svarende, konkluderer en ny undersøgelse. Kandidaterne får brugbare værktøjer og øget selvtillid i forhold til deres fag. Ulla Østergaard har brugt sin masteruddannelse som et springbræt i sin karriere. Før var hun primært beskæftiget med industriel design, men under Master i Design-uddannelsen begyndte hun også at arbejde med strategisk design. I dag er hun Design Manager i Grundfos og beskæftiger sig med strategisk design og designledelse. Masteruddannelsen ved Center for Designforskning gav hende værktøjerne til bedre at kommunikere design til ledelsen. Hans Christian Asmussen arbejdede som selvstændig grafisk designer. Efter at have taget masteruddannelsen sælger han nu også ydelser som industriel designer og kan tage en højere timepris for sit arbejde. Ulla Østergaard og Hans Christian Asmussen er to af de kandidater, som karrieremæssigt har flyttet sig som direkte resultat af deres Master i Design ved Center for Designforskning. Den første årgang begyndte på den toårige masteruddannelse i Uddannelsen udbydes hvert andet år, og den fjerde årgang med 31 studerende er startet i efteråret Center for Designforskning har gennemført en undersøgelse blandt de færdige kandidater for at finde ud af, hvordan de konkret bruger værktøjerne fra masteruddannelsen i virksomhederne, og resultaterne er meget positive. Designerens tavse sprog Undersøgelsen bygger på åbne, dybdeborende interviews med fem færdige kandidater. De blev ikke bedt om at be- eller af-

18 mas ter i D E S I G N

19 19 dcdr kræfte bestemte formodninger. I stedet skulle den retning, samtalerne tog, vise, hvilke emner der var væsentligst for dem. Og det var helt overvejende de positive emner, kandidaterne bragte på banen. Først og fremmest fremhævede de, at uddannelsen havde styrket dem netop i forhold til det udvidede designbegreb, altså dét at kunne gøre sig gældende på mange niveauer i virksomhederne. En af kandidaterne forklarer i undersøgelsen, hvorfor det er svært for designere at trænge igennem: En designer tænker i form og kurver og vægte, fornemmelser, taktilitet alle mulige meget bløde begreber, men de er der. De er en del af det metodemæssige makeup, man har. Det er i meget høj grad instinktivt, tavst. En anden beskriver, hvordan uddannelsen lige præcis har lært ham at oversætte de løse begreber for omverdenen: Jeg fik titlen og bragt al min viden i spil, men der gik et års tid, inden jeg forstod det. Altså, at alt det, jeg vidste i forvejen, det var fint nok jeg skulle bare have det på akademiske formler. Op i helikopteren Kandidaterne udtrykte også stor tilfredshed med, at de havde fået et helikopterperspektiv på designfaget. De fortalte, hvordan de nu kunne hæve sig op over deres fag og tale om det med klare begreber og samtidig overskue fagets indhold og historie. En af kandidaterne sagde i undersøgelsen: Uddannelsen har givet en teoretisk ramme som giver overblik og mening. En struktur og et overblik som kan italesættes, argumenteres for og dokumenteres. Der var også ros til sammensætningen af uddannelsen, for eksempel: de har valgt at holde det rent akademisk. Det tror jeg er rigtigt, fordi de redskabsbaserede ting har de på designskolerne. Og andre positive udtalelser lød: enhver uddannet designer burde tage den uddannelse, for så hæver vi hele vidensniveauet i designverdenen, og det ville være fantastisk! eller: [Center for Designforskning] har fået lavet et tilbud til designere, som er fuldstændig uden sidestykke. Plads til forbedringer, trods alt Trods de mange positive vurderinger var der også forslag til forbedringer. Nogle kandidater mente, at uddannelsen godt kunne blive bedre til at udveksle viden med andre uddannelsesinstitutioner, for eksempel universiteterne. Andre savnede en publikation, en blog eller et netværk, så udenforstående kunne drage nytte af den viden, der genereres på uddannelsen. Forskningslektor og leder af masteruddannelsen Ida Engholm har noteret sig forslagene og vil arbejde for at optimere uddannelsen yderligere. Men først og fremmest glæder hun sig over, at kandidaterne så entydigt mener, at masteruddannelsen styrker dem og deres fag, særligt i en tid med store globale udfordringer for dansk erhvervsliv. Effektmålingen for Master i Design kan læses på Center for Designforsknings hjemmeside: Den professionelle designer er nødt til at re-designe sig selv og her kan masteruddannelsen være redningsplanken. Hans Christian Asmussen

20 dcdr 20 Hans Christian Asmussen er selvstændig designer og blev Master i Design i Efter masteruddannelsen har han udvidet sit designfelt og kan sælge sine ydelser til en højere pris. Jeg fik genopfundet mig selv Selvstændig designer Hans Christian Asmussen satte sin virksomhed på vågeblus i to år for at kunne fordybe sig i masteruddannelsen. Jeg har ikke fortrudt ét sekund. Halvandet år efter, at jeg stod med mit masterdiplom i hånden, havde uddannelsen tjent sig hjem, siger Hans Christian Asmussen og forklarer: Før greb jeg min designkarriere an på ad hoc-basis, men masteruddannelsen lærte mig at kigge analytisk på mit eget kompetencegrundlag. Det gav mig et fantastisk overblik. Jeg fik indekseret mit bibliotek af viden og evner og blev derfor i stand til at kombinere dem på nye måder jeg vil faktisk sige, at jeg fik genopfundet mig selv. Hans Christian Asmussen er uddannet grafisk designer, men arbejder efter masteruddannelsen også med produktdesign. På under et år har han fået et produkt til salg, to nye produkter er klar i prototype, og to andre er på vej. Jeg har altid haft en vision om at designe byrumsinventar, og nu lod det sig pludselig gøre, fordi jeg fandt ud af at kombinere min viden om konceptuel tænkning og formgivning på en ny måde. Med en god portion held og ret meget hårdt arbejde lykkedes det, fortæller han. Om designfagets udvikling siger Hans Christian Asmussen: Akademiseringen af faget er livsvigtig for dansk design. Designbranchen er udfordret fra især BRIK-landene. Og selve designbegrebet er udfordret af, at alle andre brancher tilegner sig en eller anden designkompetence. Den professionelle designer er blevet marginaliseret, fordi alle i dag mener, at de kan designe. Bare en studerende har en mac og en softwarepakke, føler han, at han er grafisk designer. Derfor er den professionelle designer nødt til at redesigne sig selv og her kan masteruddannelsen være redningsplanken, siger Hans Christian Asmussen.

21 21 dcdr forskning har formet Danmarks nye officielle stol

22 dcdr 22 Sådan kommer Riddersalen på Christiansborg til at se ud, når færdig til at modtage gæster ved de festdækkede borde. Designforskning har været med til at forme Danmarks Stuk, og for lektor Nicolai de Gier er det netop, hvad forskning skal: Den skal komme faget til gode ude i virkeligheden. Sammen med professor 2010 en idékonkurrence om at designe en ny stol til det De to arkitekter er nu i gang med forbedringer af prototypen, så stolen kan blive sat i produktion. Den nye stol, som det officielle Danmark i fremtiden vil trække ud for sine gæster, gør umiddelbart ikke meget væsen af sig og det er netop heller ikke meningen. Men for arkitekt Nicolai de Gier, der sammen med sin kollega Christoffer Harlang har designet stolen, er Stuk meget mere end en ny stol. Den er et eksempel på, at forskning kan flytte noget i den virkelige verden og på, at man kommer længere ved at kende og bygge videre på gode traditioner og håndværk end ved at opfinde den dybe tallerken forfra. Den stol var ikke havnet dér, hvis jeg ikke havde gennemført mit forskningsprojekt i tektonik læren om sammenføjninger. For mig er det mest interessante netop, når forskningen på den måde kommer faget til gode i virkeligheden. Generelt er det et problem, at forskningsresultater ofte forbliver i et lukket kredsløb forskere imellem, fordi mange forskere ikke selv designer, og fordi de, der sidder ude på tegnestuerne, ikke læser de papers, hvor forskerne offentliggør deres resultater, siger Nicolai de Gier, der er lektor i møbelkunst ved Kunstakademiets Arkitektskole.

23 23 dcdr Stuk er en enkel stol. Den skal kunne varieres med farve, vævning på sæde og indfræsede monogrammer. Her ses stolen i sort ask med sølvsko. For mig er det mest interessante netop, når forskningen på den måde kommer faget til gode i virkeligheden. Nicolai de Gier Den tavse viden Nicolai de Gier forsker blandt andet i dansk møbelkunsts modernistiske guldalder i midten af forrige århundrede. Stolene fra den modernistiske møbelguldalder har en særlig tæthed i udtrykket; der er lagt utrolig stor omhu i dem både i design og i valg af materialer. Der er en lang møbeltradition, der har fået lov til at udvikle sig siden midten af 1700-tallet, hvor møbelindustrien blev etableret i Danmark. Men fordi viden om såvel håndværk som design generation efter generation blot er overleveret fra mester til lærling, er størstedelen af den viden, der er om, hvordan møblerne blev skabt, en tavs viden, siger Nicolai de Gier og tilføjer, at der siden er skrevet en del om, hvad datidens arkitekter gjorde, men ikke ret meget om, hvordan de gjorde. Nicolai de Gier sætter ord på den tavse møbelviden, så nutidens møbeldesignere kan bruge den og bygge videre på den. Han ser i sin forskning på både møblernes form og æstetik og har blandt andet arbejdet med typologi og inddelt stole i typer, alt efter, hvilken sammenføjningsteknik der er brugt i designet. Møbelkunstens danske dna Formålet med hans forskning har desuden været at forsøge at finde frem til selve dna et i dansk møbeldesign og -håndværk. Da idékonkurrencen til en ny stol til det officielle Danmark blev udskrevet, var det netop et af kernepunkterne: Den nye stol skulle repræsentere det bedste i dansk design. Det handler ifølge Nicolai de Gier om blandt andet nærvær, respekt for håndværket, enkelhed, venlig imødekommenhed og global rækkevidde. Men først og fremmest handler det om tradition, mener han. I stedet for at se traditionen som en klods om benet skal man skal se den som et aktiv. Man står på skuldrene af andre, men samtidig skal man kigge fremad og bygge videre på traditionen, siger Nicolai de Gier og fortæller, at han og Christoffer Harlang også har fundet inspiration til Stuk hos danske mestre som Hans J. Wegner, Finn Juhl og Poul Kjærholm samt i østrigeren Michael Thonets berømte wienerstol.

24 dcdr 24 Helt ny teknologi Håndværksmæssigt er Stuk opkaldt efter processen stukning, der er en ca. 25 år gammel dansk udviklet teknik. Ved stukning forbereder man træet til bukning ved at sammenpresse det i dets længderetning. En af fordelene er, at stukket træ er mere elastisk, og stolen vil derfor fjedre, når man sætter sig i den. Desuden kan man med stukningsteknikken opnå meget snævre bukkeradier, hvilket giver interessante formgivningsmuligheder. Næste skridt bliver at få sat stolen i produktion. Nicolai de Gier og Christoffer Harlang har fået møbelfabrikken PP Møbler til at lave den første prototype. De to forskere arbejder nu selv videre frem mod den endelige prototype under et arbejdsophold på Statens Værksteder for Kunst. De har videreudviklet stolens oprindelige vævede sæde til at være en skal af 3D-finér. Det giver den spinkle stol mere styrke, for 3D-fineren giver mulighed for at lave dobbeltkrumme flader med stor styrke. Nicolai de Gier og Christoffer Harlang arbejder sammen med guldsmed Kim Buck om forsøg med at indfræse monogrammer eller logoer i stolens rygstykke. Teknologisk Institut er interesseret i at bruge stolen til at teste en række forhold omkring anvendelsen af stukket træ, og også Novozymes er interesseret i den nye stol. Novozymes forsker i enzymer til lim, og vi arbejder blandt andet med en lim, der går helt ind og arbejder sammen med træet i stedet for, at det bare er noget, man smører uden på træet. Hvis det lykkes, kan vi opnå en stærkere limning, forklarer Nicolai de Gier og understreger, at de ældgamle håndværkstraditioner ved hjælp af den allernyeste teknologi løftes op på et nyt niveau. Og det er netop dét, vi skal leve af i fremtiden vi skal kombinere vores gode håndværkstraditioner med nytænkning, for det kan ikke sådan lige kopieres, tilføjer Nicolai de Gier. Når stolen engang står helt færdig, vil den forhåbentlig med sin enkelhed, ynde og komfort vise Danmarks officielle gæster, hvordan danske møbeltraditioner og den nyeste teknologi kan gå op i en højere enhed. FORSKNINGEN BAG VINDERSTOLEN Nicolai de Gier er lektor ved Institut for Design og Kommunikation på Kunstakademiets Arkitektskole. Han er uddannet møbelsnedker og arkitekt. Resultaterne af hans forskning er bl.a. beskrevet i bøgerne Stolens Tektonik og Chair s Tectonics. Kunstakademiets+Arkitektskole/Nicolai+de+Gier Nicolai de Giers forskning i, hvordan danske møbeldesignere tidligere har skabt deres klassikere, har dannet grundlag for designet af Danmarks et aktiv, som man bør bygge videre på og nytænke, mener han.

25 25 dcdr Når nyuddannede ph.d.er i design bliver ansat i det private erhvervsliv, har de viden, metoder og erfaringer fra ph.d.-projektet med i bagagen. Og det kan være meget værdifuldt for virksomhederne.

26 dcdr 26 Karriere i erhvervslivet med en ph.d. i design En ph.d.-uddannelse er et naturligt skridt til en karriere som forsker. Men hvad med de ph.d.er, som fortsætter deres karriere i erhvervslivet? Her fortæller tre af dem om, hvordan de bruger deres forskningsviden og -metoder i private virksomheder.

27 27 dcdr Man bliver enormt bevidst om, hvad man kan, og hvorfor noget virker på en bestemt måde. Maiken Hillerup Fogtmann Bredt indblik også Andreas Lykke-Olesen har fået værdifuld indsigt gennem sin forskning. Han opnåede ph.d.-graden i 2007 med et projekt om interaktive systemer og relationer mellem mennesker, teknologi og rum. Jeg har udviklet mig meget som designer gennem mit ph.d.-projekt. Jeg har fået et bredt indblik i interaktionsverdenen gennem både datalogi og humaniora, med viden om teknologi, adfærd, psykologi og etnologi. Jeg kan skrue programmer sammen, som jeg ikke kunne før. Jeg tænker tingene anderledes både den fysiske, æstetiske fremtoning, den logiske brug, og hvordan man producerer det, siger han. Fælles for Maiken Hillerup Fogtmann, Tobias Løssing og Andreas Lykke-Olesen er, at de har taget en ph.d. i design på Arkitektskolen Aarhus. I dag arbejder de alle tre i private virksomheder. Og de mener helt klart, at deres forskeruddannelse gør dem bedre til deres arbejde i det private erhvervsliv, selvom de ikke er ansat til at forske. Partnere med større indsigt Tobias Løssing og Andreas Lykke-Olesen er partnere i arkitektfirmaet Kollision. Der er meget drift i sådan en virksomhed, som på ingen måde er relateret til forskningen. Men de metoder, jeg har lært og udviklet som ph.d.-studerende, kommer mig ofte til gode og også kunderne, siger Tobias Løssing, der i 2006 forsvarede sin ph.d.-afhandling Urbane Spil om, hvordan spil kan anvendes i byudviklingsprojekter og planlægningsprocesser generelt. Jeg arbejder i dag ud fra en række modeller, som jeg udviklede i ph.d.-projektet, f.eks. om, hvordan man kan orkestrere et projekt med brugerdeltagelse og de forskellige delkomponenter og processer, det består af. Det er der også andre virksomheder, der kan, men vores arbejde er kvalificeret gennem forskning, og vi bygger oven på viden fra forskningen, forklarer han. Færdig med at øve sig Da Maiken Hillerup Fogtmann forsvarede sin ph.d.- afhandling i januar 2012, var hun allerede godt i gang med en karriere i det private erhvervsliv. Hun begyndte nemlig i sit nye job som digital produktdesigner i LEGO Gruppen en uge efter, at hun havde afleveret afhandlingen i efteråret Det er som om, jeg har øvet mig i mange år på en sportsgren, jeg aldrig rigtig har fået praktiseret. Som forsker bliver du f.eks. målt på, hvor mange artikler du har publiceret. Der er det ikke tingen, som er i fokus, men den viden, du producerer. Som designer er det vigtige, hvad tingen kan, og hvilken oplevelse den giver, siger hun. Maiken Hillerup Fogtmann blev ikke ansat, fordi hun har en ph.d.-grad. Men hun er ikke i tvivl om, at hun vil kunne trække på sin viden fra ph.d.-projektet, der handlede om kinæstetisk interaktion og kroppen som interaktionsredskab. I LEGO Concept Lab skal jeg konceptudvikle fremtidige digitale legeoplevelser. I forhold til børn ved de erfarne LEGO designere helt klart mere. Men jeg har en fordel med de metoder, jeg har lært som forsker til at styre projekter, at dele ind i kategorier, researche og finde viden. Det har jeg jo gjort hele tiden gennem mit ph.d.-projekt, forklarer hun. Jeg har lært at gå i dybden. Som forsker udvikler du viden omkring dine koncepter på et overordnet plan, f.eks. i form af artikler. Det gør, at man bliver enormt bevidst om, hvad man kan, og hvorfor noget virker på en bestemt måde, tilføjer hun.

28 dcdr 28 Værdifuld selvkritik Daniel W. Mathiasen er Senior Manager i LEGO Concept Lab. Han ansatte Maiken Hillerup Fogtmann og er enig i, at hun vil kunne gøre brug af sin værktøjskasse som forsker, men han understreger, at det ikke var afgørende for, at han valgte hende til jobbet. Maiken har en interessant baggrund som arkitekt, og det er den, hun er ansat på. Derudover har hun erhvervserfaring ikke fra det private, men fra universitetet. Hun er vant til at møde op, have kolleger og levere et stykke arbejde, siger han. I forhold til andre nyuddannede har ph.d.er en klar fordel, mener Daniel W. Mathiasen: Forskere arbejder selvkritisk med materialet. Maiken kan sit håndværk som forsker og er god til at være selvkritisk og forholde sig til næste skridt. Det er ellers typisk noget, man først skal lære sig i en ny virksomhed, forklarer han. For meget uddannelse? s om chef har Daniel W. Mathiasen ingen tvivl om, at uddannelse er vigtig og har stor betydning for rekrutteringen. Men han advarer samtidig mod automatisk at tro, at jo længere uddannelse, des bedre. Du kan tilegne dig forfærdeligt meget viden ved at arbejde med erfarne kolleger, mener han. Andreas Lykke-Olesen fra Kollision er enig med Daniel W. Mathiasen. Jeg kunne være gået mange andre veje, og jeg mener ikke, man skal blive forsker for at blive uundværlig på arbejdsmarkedet, siger han. Så skyder man simpelthen ved siden af målet. Forskningen er et interessant rum til at udforske muligheder og få nye indsigter, men det er ikke business, understreger han. Når man kommer ud i en virksomhed, kan man ikke leve af at lave prototyper, som skal sparkes før de starter, siger han med et glimt i øjet. Mulighedernes arena forskning gennem design er en god måde at udvikle ny viden på, som både kan bruges i private virksomheder og i videre forskning, mener Andreas Lykke-Olesen. Det er en forskningsform, hvor designforskerne eksperimenterer og afprøver deres viden med prototyper. Designforskningen er en god arbejds- og udviklingsform. Men den er også tidskrævende, og når man går i gang, ved man ikke, hvor man ender. Man sætter billeder og ord på og bliver klogere undervejs. Man tænker det, gør det og reflekterer over det, siger han. For partnerne i Kollision bød forskningen på den mulighed for at specialisere sig, som skulle til for at finde en niche på markedet. Arkitektfirmaet Kollision tegner ikke mange huse, men har deres opgaver i periferien af arkitekturen. Vi er en vidensvirksomhed med konsulentydelser til arkitektbranchen. Vi har et højt dokumentationsniveau. Vi skriver og formidler mere end en traditionel tegnestue, både i forsknings-, faglige og populærtidsskrifter, siger Tobias Løssing. Designforskningen kan altså mere end at udvikle ny viden og metoder. Den kan også klæde ph.d.er på med redskaber og indsigter, som også er værdifulde for deres videre arbejde i virksomheder, hvis de ikke længere skal forske. Vi er en vidensvirksomhed med konsulentydelser til arkitektbranchen. Vi har et højt dokumentationsniveau. Tobias Løssing PH.D.ER INDEN FOR DESIGN Fra har 21 personer opnået en ph.d.-grad inden for design på Arkitektskolen Aarhus, Designskolen Kolding, Kunstakademiets Arkitektskole og Kunstakademiets Designskole. Ved udgangen af 2011 er 14 af disse fortsat ansat som forskere, private virksomheder.

29 29 dcdr Co-design hjælper SKAT Udviklingsmetoden co-design har potentiale inden ter, blandt andet et, som forskere og studerende ved Kunstakademiets Designskole har gennemført i samarbejde med SKAT og MindLab. Med dialogværktøjer som spil og billeder har de udviklet nye måder at kommunikere på for at skabe dialog og forståelse. Hvert år starter ca nye små og mellemstore virksomheder i Danmark. Selv om undersøgelser viser, at de fleste gerne vil betale deres skat og moms korrekt, indberetter cirka 40 procent af dem det første år ikke moms eller skat korrekt. Det er et problem for såvel SKAT som hele vores velfærdssystem. Det var udgangspunkt for det forskningsbaserede kursus Design Research: Co-design om SKAT. Kurset blev afholdt sidst i 2011 af lektor Eva Brandt, underviser Morten Noer Andersen og ph.d.-studerende Maria Foverskov fra Kunstakademiets Designskole i samarbejde med Skatteministeriet og den offentlige innovationsenhed MindLab. På kurset udviklede designstuderende nye måder at undersøge og arbejde med kommunikationen på i SKAT. De undersøgte for eksempel, hvilke fordomme, følelser og forventninger der lå bag problemet med de små og mellemstore virksomheder. De designede en række konkrete dialogværktøjer, som kan hjælpe SKAT til at få en bedre kommunikation med disse virksomheder. Co-design handler om samarbejde mellem mennesker, som ofte har forskellig baggrund, fagsprog og interesser. Dialog og gensidig læring er centralt. Igennem co-design-projekter skaber og udvikler brugere og andre interessenter visioner og koncepter til forandring i samspil med designere. Alle deltageres viden og erfaringer bringes i spil i processen, forklarer Eva Brandt.

30 dcdr 30 Skat er for mange ejere af små virksomheder et tungt og ømt emne. På billedet ses dialogværktøjet Hvis SKAT var en person, som de designstuderende benyttede under deres feltbesøg. Skattepersonen på billedet blev karakteriseret som en overmagt, der aldrig giver op og altid kommer efter dig med Rambos hoved og på listefødder.

31 31 dcdr En legende atmosfære I projektet involverede de studerende såvel virksomhederne som medarbejdere hos SKAT i undersøgelserne. Deltagerne skulle forholde sig både til udfordringerne i forhold til indberetning af moms og skat og mere generelt til indhold og udfordringer i deres arbejdsliv. Vil man have folk til at deltage aktivt i en udforskende og kreativ proces, hjælper det at skabe en legende atmosfære. Et af de studerendes dialogværktøjer er inspireret af den gamle børneleg, hvor man folder et papir og skiftes til at tegne en persons hoved, krop og ben uden at kunne se den foregående tegning. De studerende bad deltagerne om ved hjælp af en række fotografier af hoveder, kroppe og ben at sammensætte en person ud fra deres opfattelse af SKAT. Øvelsen åbnede virkelig øjnene for nogle ting, ikke mindst hos SKATs medarbejdere, som var overraskede over, hvordan de små og mellemstore virksomheder opfattede SKAT, fortæller Eva Brandt. SKAT blev blandt andet karakteriseret som en overmagt, der aldrig giver op og altid kommer efter dig. Som én man ikke tør spørge til råds: De kan komme og trække gulvtæppet væk under dig, man er så bange for at gøre noget forkert og du kan ligeså godt lade være, for de bliver ved, lyder nogle citater fra øvelsen. Visuelle virkemidler Fysiske objekter og visuelle virkemidler fungerer godt, fordi de fleste af os primært oplever verden gennem visuelle indtryk, forklarer Eva Brandt. Vi arbejder meget med, at billederne skal være righoldige de skal kunne tolkes på mange måder. For når man arbejder Vi kalder fremgangsmåden at øve sig på fremtiden. Eva Brandt med materialer, der er righoldige og åbne for fortolkning, letter det dialogen mellem mennesker med forskellig baggrund og interesser. SKAT er optaget af, hvordan de kan få en anderledes dialog med de små og mellemstore virksomheder, som ofte ikke er så bogligt orienterede. Her er det vigtigt at bruge visuelle virkemidler, siger Eva Brandt, som er medforfatter til bogen Rehearsing the Future, der beskriver en design-antropologisk innovationsmodel. Det særlige ved co-design er, at vi tidligt i processen udvikler og afprøver prototyper og gennemspiller forskellige scenarier sammen med de mennesker, vi designer til vi kalder fremgangsmåden at øve sig på fremtiden. Vi bruger prototyper

32 dcdr 32 Designstuderende tilbyder fastfood fra en McSKAT-bod: Informationer om skat i spiselige størrelser. Dette er et bud på en anden måde at pakke informationer på end i SKAT s traditionelle iværksættermappe. McSKAT-boden var del af en dialogudstilling hos SKAT i januar 2012, og konceptet skal hjælpe SKATs medarbejdere til en ny forståelse af kommunikationen med de mindre virksomheder. til sammen med brugerne at udvikle viden om, hvordan fremtiden kunne være anderledes. Og vi videreudvikler prototyperne gennem hele designprocessen, siger Eva Brandt. Kendte metaforer letter dialogen Med udgangspunkt i SKATs traditionelle iværksættermappe, som er tætpakket med informationer, udviklede de studerende i projektet også et andet dialogværktøj for at finde ud af, hvilke informationer små og mellemstore virksomheder har brug for på hvilket tidspunkt. På en interaktiv opstilling med tre tallerkener skal deltagerne lægge forskellige informationskort som henholdsvis forret, hovedret eller dessert for på den måde at strukturere informationsmængden. Det er en meget konkret måde at skabe en dialog på ved at bygge den op omkring metaforen med måltidet, og det gav nogle nye måder at opfatte de her informationer på. Samtidig fungerer de visuelle dialogværktøjer og prototyper på den måde, at de inviterer deltagerne til at være med i udviklingen af nye ideer, fortæller Eva Brandt og tilføjer, at det at bruge fysiske objekter og metaforer, vi alle kender fra hverdagen, er med til at skabe tryghed og åbne dialogen. Søren Eikers fra afdelingen Innovation og Videndeling i Skatteministeriet har deltaget i projektet. Han siger om tallerkenøvelsen: Dialogværktøjet med de tre middagstallerkener bidrager til at give os et klarere billede af, hvad virksomhederne har brug for hvornår i forløbet. Den store udfordring for os er netop at give virksomhederne overblik over, hvad de skal foretage sig i forhold til SKAT, og dernæst at sikre, at de ved, hvordan de skal gøre det. Han forklarer, at formålet med co-design-projektet, ud over at få flere virksomheder til at indberette korrekt, også er at rykke SKAT-medarbejdernes tankegang i forhold til, hvordan de kommunikerer. Vores kommunikation er generelt alt for teksttung, og designerne kommer med en ny faglighed og inspirerer os til, hvordan vi kan gøre det anderledes, siger Søren Eikers fra Skatteministeriet. Projektet med SKAT er kun ét eksempel på co-designs potentiale til at udvikle velfærdsområdet. Med samme metode udviklede designstuderende i 2010 for eksempel dialogværktøjer til Alzheimerpatienter og deres pårørende. Et af værktøjerne er et brætspil med dilemmakort formuleret af pårørende. En kvinde følte f.eks., at hun havde snydt og stjålet sig til et nyt liv, da hun fik sin demente mand til at flytte på plejehjem. Ved at bruge historier fra de pårørendes hverdag åbner dilemmakortene en dialog, f.eks. mellem den dementes ægtefælle og børnene. Derved kan de forberede sig på situationer, de måske vil møde i fremtiden. CO-DESIGN Designforskere ved Kunstakademiets Designskole har brugt co-design I Center for Designforsknings netmagasin Mind Design beskrives projektet, hvor forskere og studerende har brugt co-design til at udvikle dialogværktøjer til Alzheimerpatienter og deres pårørende. Det er i artiklen Alzheimerpatienter får hjælp af design co-design viser sit velfærdspotentiale, Mind Design #42, oktober I artiklen Hvad er co-design?, Mind Design #46, februar 2012, forklares begrebet co-design yderligere, og der er eksempler fra et ph.d.-projekt om co-design, hvor metoden blandt andet er brugt til at skabe motionsaktiviteter for ældre.