Agenda 21- og Klimahandlingsplan Agenda 21- og klimahandlingsplan 2012 l 1

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Agenda 21- og Klimahandlingsplan Agenda 21- og klimahandlingsplan 2012 l 1"

Transkript

1 Agenda 21- og Klimahandlingsplan 2012 Agenda 21- og klimahandlingsplan 2012 l 1

2 Indhold Forord Indledning 3 Klima og energi 5 - Strategisk energiplan for København Syd 5 - Ny energi og varmeplan 6 - Etablering af fjernvarme i Køge by og omegn 7 - Vindmøller på Køge Havn 8 - Energispareprojektet 9 - Frit lejde for hårde hvide varer 10 - Grønt Flag - Grøn Skole 11 Viden og cleantech 12 - EnergiRenover din bolig 12 - Klimafestival Grøn Butik 14 Trafik og transport 15 - Mere bæredygtig transport i Køge Kommune 15 - Handleplan for fremtidig cykeltransport 16 - Transportpolitik for den enkelte skole 17 Byområder, bysamfund og landsbyer 18 - Et bæredygtighedsværktøj til brug i lokalplanprocessen 18 - Energilandsby 19 Det åbne land 20 - Kobling og opgradering af stisystemet i Køge Kommune 20 - Retningslinjer for anlæggelse af regnvandsbassiner 21 - Kommunal støtte til nyanlæggelse af vandhuller 21 - Udpegning af nye områder til skovrejsning 22 - Øget adgang til kulturhistoriske interessante områder 23 - Grønt Partnerskab Ejby Mose 24 I år er det 25 år siden, at Gro Harlem Brundtland satte den bæredygtige udvikling på dagsordenen globalt og fortalte hele verden, at det der virkelig batter i klimaarbejdet er, at vi tænker globalt og handler lokalt! At handle lokale er netop dét vi kommuner kan. Det er vores force vores opgave og vores ansvar. Når vi kigger på Køge i dag, er det også det der kendetegner vores kommune. Vi rykker lokalt - med det ene store projekt efter det andet fjernvarme, vindmøller, nye stationsnære byområder, nye videns-arbejdspladser - for bare at nævne nogle af de største projekter. Alle projekter, der vil bringe Køge Kommune i en mere bæredygtig retning. Marie Stærke (S) Borgmester Erling Larsen (S) Formand for Teknik- og Miljøudvalget og Køge Kommunes Agenda 21-udvalg Agenda 21- og Klimahandlingsplan 2012 er udarbejdet af Teknik- og Miljøforvaltningen efter input fra de øvrige forvaltninger. Men store projekter gør det ikke alene. Det handler også om det helt lokale om at få den enkelte borger, virksomhed og forretningsejer med. Om de små skridt, der gør en forskel om ikke andet så på den lange bane - energirenovering af en bolig, at et oliefyr skiftes til et pillefyr, at den enkelte tager cyklen bare nogle dage til arbejde alt tæller! Det er en kollektiv bevægelse af hele vores samfund der skal til. Køge Kommune handler og i talesætter udfordringerne, skubber på, inspirerer og innoverer. God læselyst til en handleplan, der rummer store vidtrækkende, langsigtede projekter så vel som lokale projekter, der favner det helt nære! Torben Nøhr Direktør for Teknik- og Miljøforvaltningen Handlingsplanen er godkendt af Køge Kommunes Byråd, Teknik- & Miljøudvalg og Agenda 21-udvalg. 2 l Agenda 21- og klimahandlingsplan 2012

3 Indledning Køge Kommunes mål: Køge Kommune vil vise vejen ved i sin interne drift, ved i planlægning og i den daglige praksis at tilgodese miljømæssig, social, kulturel og økonomisk bæredygtighed. Målet er, at kommunen skal være et godt eksempel for borgere og andre kommuner. Køge Kommune har en ambition om at øge procentdelen af den vedvarende energi i kommunen og være uafhængig af fossile brændsler i Denne Agenda 21- og Klimahandlingsplan er den første integrerede af slagsen i Køge Kommune. Formålet med handlingsplanen er at redegøre for de konkrete handlinger og indsatser, der skal følge op på dels Agenda 21-delen af Planstrategi 2011 og Agenda 21 strategi 2011, dels Køges Kommunes Klimakommuneaftale fra 2009 og dels den nyligt underskrevne Borgmesterpagt. Det vil sige de handlinger, der skal sikre at Køge Kommune lever op til de forpligtelser, kommunen har skrevet under på og som skal bringe Køge Kommune i retning af en mere bæredygtig udvikling. Handlingsplanen tager afsæt i de fem temaer, der er udstukket i den nyligt vedtagne Planstrategi 2011 og Agenda 21-Strategi 2011 for Køge Kommune. - Det åbne land - Byområder, bysamfund og landsbyer - Trafik og transport - Viden og cleantech - Klima og energi Arbejdet med handlingsplanen har vist, at det giver god mening at integrere Agenda 21- og klimahandlingsplanerne når det bare sikres, at bredden i Agenda 21-delen ikke glemmes. Agenda 21 er nemlig meget mere og andet end klima f.eks. helhedstænkning, kredsløbstankegang, borgerinddragelse og langsigtethed. Agenda 21 Agenda 21-delen er en konkretisering af den lovpligtige Agenda 21-del af den nyligt vedtagne Planstrategi 2011 og Agenda 21-strategi 2011, som Køge Byråd vedtog den 27. marts Køge er Klimakommune I 2009 underskrev Køge Kommune Danmarks Naturfredningsforenings Klimakommuneaftale. Herved forpligtigede Køge Kommune som virksomhed sig til at reducere den interne CO 2 -udledning med 2 % årligt frem til og med 2014 samt til at udarbejde en årlig plan for, hvordan dette skal ske inklusiv en årlig status for, hvordan det går et grønt regnskab. Nærværende handleplan har til formål at tilgodese handlingsdelen af denne forpligtelse. Grønt Regnskab for virksomheden Køge Kommune Køge Kommune udarbejder et årligt Grønt Regnskab for virksomheden Køge Kommune for at gøre status på sin interne klimaindsats. Regnskabet bruges til at eftervise, om der skabes de CO 2 -reduktioner, der er sat som mål. Agenda 21- og klimahandlingsplan 2012 l 3

4 Indledning Borgmesterpagten Køge Kommune har i år underskrevet Borgmesterpagten, og der er brug for en både bred, målrettet og strategisk indsats, for nå i hus med den lovede CO 2 -besparelse inden En indsats, der har karakter af en løbende proces, hvor der tilstadighed evalueres på effekten og igangsættes nye projekter. Borgmesterpagten Borgmesterpagten EU s Covenant of Mayors - er et internationalt netværk, hvor borgmestrene fra over 3800 byer repræsenterende over 160 mio. borgere fra i alt 46 lande har skrevet under på, at de vil reducere deres CO 2 -udslip med 20 % inden Borgmesterpagten sætter således konkrete mål for reduktionen og kræver, at deltagerne udarbejder årlige CO 2 -regnskaber for kommunen som geografisk område. I 2010 fik Køge Kommune udarbejdet en geografisk CO 2 -kortlægning, der viser, at Køge Kommunes borgere og erhvervsliv udgør de to langt største kilder til CO 2 - udledning. Af den grund er det ikke nok, at kommunen planlægger og handler inden for egen virksomhed. Hvis det virkelig skal batte noget, skal indsatsen nå ud til borgere og erhvervsliv. 4 l Agenda 21- og klimahandlingsplan 2012 Vi løfter i flok Det kræver i den grad samarbejde og netværk at løfte denne opgave. Det Køge kan som kommune er at skabe rammerne og så frøene, men herfra er det langt hen ad vejen op til de lokale aktører at skabe forandringen. Køge samarbejder bl.a. med sjællandske kommuner i Region Sjælland-regi om at nå pagtens målsætning. Samarbejdet med de andre kommuner gør det f.eks. lettere at søge midler til projekter, der kan bidrage til de lovede CO 2 -reduktioner. Det Grønne Hus er en uundværlig støtte og samarbejdspart for kommunen. Det Grønne Hus - blev etableret i 1997 som en selvejende institution. Det er i dag Sjællands største videnscenter indenfor miljø, energi, byggeri og sundhed. Huset giver vejledning til borgere, foreninger, virksomheder/handlende samt kommuner og kommunale institutioner indenfor disse områder. Det huser en række grønne foreninger som f.eks. Energitjenesten og Køge Delebil. Køge Kommune har et tæt og givtigt samarbejde med Energiklyngecenter Sjælland, så givtigt at Køge Kommune har tegnet medlemskab af centret foreløbig for en toårig periode. København Syd kommunerne Greve, Solrød og Stevns er også et vigtigt samarbejdsforum. Bl.a. katalyseret af Energiklyngecenter Sjælland er der kommet spændende projekter i gang i dette forum, der ellers ikke ville have kunnet lade sig gøre. Energiklyngecenter Sjælland blev etableret pba. en toårig EU-bevilling i 2009 med det formål at modne projekter inden for klimaog miljøområdet og samtidig skabe nye arbejdspladser i Region Sjælland. Centret er pr. 1. maj 2012 overgået til at være ejet af 14 sjællandske kommuner og Region Sjælland. Herudover udgør Energiforsyningen, energiselskaberne, vandværkerne, RUC, Køge Museum, de lokale grønne græsrodsorganisationer som f.eks. DN og Energitjenesten, de private lodsejere m.fl. væsentlige samarbejdspartnere, der alle på forskellig vis bidrager til at få klimabølgen til for alvor at rulle i Køge Kommune. Årets handlinger Køge Kommune udarbejder mange politikker og planer, der indenfor hvert deres område berører klimarelaterede problemstillinger f.eks. Energi- og Varmeplanen, Trafik og Miljøhandlingsplanen, Affaldsplanen og Spildevandsplanen. Nærværende handlingsplan dels samler og dels supplerer disse planer. Nærværende handlingsplan beskriver de Agenda 21- og/eller klimarelaterede projekter, Køge Kommune enten har i gang eller sætter i gang her i Projekterne i handlingsplanen er opdelt under temaerne fra Planstrategi 2011 og Agenda 21-strategi Under hvert tema er der 3-4 konkrete målsætninger. Disse vil være angivet i venstre spalte ud for de enkelte projekter efter relevans.

5 Klima og energi MÅLSÆTNING PROJEKT 1 Reducere udledningen af drivhusgasser Arbejde for at fremme netværkssamarbejde og synergi mellem en række industrier, affaldsselskaber og forsyningsselskaber, hvor parterne drager nytte af hinandens rest- eller biprodukter Strategisk energiplan for København Syd At udarbejde en robust, helhedsorienteret, langsigtet og så vidt mulig bæredygtig energiplan, der baserer sig på vedvarende energikilder og går på tværs af særligt København Syd-kommunernes grænser og som gør kommunerne uafhængige af fossile brændsler i Den strategiske energiplanlægning er et nyt bidrag til at sikre en langsigtet og robust planlægning. I den strategiske energiplanlægning indgår der minimum tre elementer: For det første en langsigtet og helhedsorienteret udvikling hvordan skal den langsigtede omstilling til 100 % vedvarende energi tilrettelægges, så der opnås en robust udvikling uden blindgyder. For det andet er der behov for samarbejde på tværs af kommunerne. Da der ikke er rigelighed på bioressourcer, handler det om gennem samarbejde at sikre den mest optimale udnyttelse af de tilgængelige ressourcer. Det tredie tema i den strategiske energiplanlægning er privat-offentligt samarbejde. Ideen med den strategiske energiplanlægning er at udvikle dette samarbejde, således at der opnås den størst mulige erhvervspolitiske fordel ved gennemførelsen af den omfattende omstilling af energisystemet. København Syd-kommunerne ansætter i fællesskab en Ph.D. stipendiat, der skal udarbejde den fælles energiplan. Teknik- og Miljøforvaltningen i samarbejde med RUC, VEKS og de tre andre København Syd-kommuner. At arbejdet med den strategiske energiplan i gang sættes i år. Agenda 21- og klimahandlingsplan 2012 l 5

6 Klima og energi MÅLSÆTNING PROJEKT 2 Reducere udledningen af drivhusgasser Arbejde for at fremme netværkssamarbejde og synergi mellem en række industrier, affaldsselskaber og forsyningsselskaber, hvor parterne drager nytte af hinandens rest- eller biprodukter Ny energi og varmeplan At fremme den mest samfundsøkonomiske og miljøvenlige anvendelse af energi til bygningers opvarmning og forsyning af varmt vand. En samlet strategisk energi- og varmeplan er under udarbejdelse for Køge Kommune som geografisk område. Denne skal sikre en fremadrettet effektiv og mest mulig klimavenlig varme- og energiforsyning. I planen arbejdes der med alternative energikilder og konvertering af naturgasområder til mere bæredygtige energikilder. Planen skal være et styringsværktøj, der understøtter myndighedsgodkendelse samt udarbejdelsen af lokalplaner. Teknik- og Miljøforvaltningen i samarbejde med de lokale forsyningsselskaber og København Sydsamarbejdet. At Køge Kommune kan leve op til de kommende energipolitiske målsætninger - eksempelvis fastsat af Klimakommissionen samt at planen medvirker til opfyldelse af de CO 2 - aftaler, Køge Kommune har indgået. 6 l Agenda 21- og klimahandlingsplan 2012

7 MÅLSÆTNING PROJEKT 3 Reducere udledningen af drivhusgasser Arbejde for at fremme netværkssamarbejde og synergi mellem en række industrier, affaldsselskaber og forsyningsselskaber, hvor parterne drager nytte af hinandens rest- eller biprodukter FAKTA Fjernvarmen i Køge Kommune kommer fra det CO 2 -neutrale kraftvarmeværk ved Junckersparken på Køge Havn. Kraftværket fyres med biomasse fra produktionen af trægulve fra Junckers Industrier. Det er overskudsvarme, der i dag ledes ud i Køge Bugt, der fremover vil blive anvendt til varme, således at naturgasopvarmning erstattes. Når nettet er fuldt udbygget vil det reducere udslippet af CO 2 med ca tons om året. Etablering af fjernvarme i Køge by og omegn At etablere en mere bæredygtig varmeforsyning i Køge Kommune. Fra foråret 2012 udrulles den vedtagne fjernvarmeplan i Køge Kommune. Gravearbejdet startede i slutningen af maj Der er planlagt mulighed for tilslutning af næsten 2000 bygninger med et samlet etageareal på 1,81 mio m 2. De første kunder forventes klar til at aftage varme i starten af Når fjernvarmen er fuldt udbygget dvs. omkring år 2025 forventes det fjernvarmeopvarmede areal at være 2,46 mio. m 2 grundet den forventede byudvikling. Teknik- og Miljøforvaltningen i samarbejde med Vestegnens Kraftvarmeselskab I/S (VEKS) At de første fjernvarmekunder bliver tilsluttet i starten af Agenda 21- og klimahandlingsplan 2012 l 7

8 Klima og energi MÅLSÆTNING PROJEKT 4 Reducere udledningen af drivhusgasser Vindmøller på Køge Havn At give et væsentligt bidrag til nedbringelse af Køge Kommunes CO 2 -udledning. Køge Kommune har sammen med Energiforsyningen undersøgt mulighederne for at rejse fire 150 meter høje vindmøller på de planlagte ydre moleanlæg ud for Køge Jorddepot. Undersøgelserne viser, at det er teknisk, økonomisk og støjmæssigt muligt, men at der skal gennemføres en såkaldt VVM-redegørelse, som kortlægger virkningerne på miljøet. De fire store vindmøller kan producere 42 GWh pr år CO 2 -fri energi pr år, hvilket svarer til 10 procent af kommunens samlede elforbrug og dermed til størstedelen af Køge Bymidtes elforbrug. Køge Kommune i samarbejde med Energiforsyningen og Det Grønne Hus. Succeskriterie: At der træffes beslutning om rejsning af vindmøllerne i år, og at den videre proces igangsættes, det vil bl.a. sige, at VVM-redegørelsen påbegyndes og at der dannes et vindmøllelaug. 8 l Agenda 21- og klimahandlingsplan 2012

9 MÅLSÆTNING PROJEKT 5 Understøtte miljøvenlige initiativer i kommunale og private virksomheder FAKTA REEEZ - Renewable Energy and Energy Efficiency in Zealand - er et samarbejde, hvor Region Sjælland og 12 kommuner over 3 år vil energirenovere for tilsammen 465 mio. kr. REEEZ har modtaget EU-støtte til ekstern rådgivningsbistand. Energispareprojektet At bidrage til klimaindsatsen og samtidig opnå forbedringer i kommunens bygningers drift og indeklima. Planen er at energirenovere kommunens bygninger for 20 mio. kr. årligt. Det skal ske ved en kombination af lokale projekter og fælles udbud via REEEZ-samarbejdet. Et eksempel på et aktuelt energispareprojekt er Søndre Skole, der har fået monteret individuel temperaturstyring i alle klasseværelser. Nu er der 16 grader udenfor åbningstid, 19 grader i åbningstiden og 22 grader, når en bevægelsesmelder fortæller, at lokalet er i brug. Ventilationsaggregatet for fysik og naturfag er desuden udskiftet, ligesom 30 dårlige vinduer, og alle lofter er blevet efterisoleret. Endelig har skolen fået et CTSanlæg, så servicelederen fra sin PC kan energioptimere brugen af skolens varme- og ventilationsanlæg. Delprojekt: Renovering af Rådhuset At skabe et bedre arbejdsklima for de ansatte og samtidig nedsætte det høje forbrug af el og gas. Renoveringsprojektet sker i store dele af det gamle røde rådhus og inkluderer nye ventilationsanlæg med lavt elforbrug, hvor vekslerdelen genvinder op til 90 % af varmen i udsugningsluften. For at opnå god individuel regulering af temperaturen monteres radiatorer og kølebafler i alle rum. Desuden efterisoleres facadebrystninger og en del af vinduerne skiftes. Til sidst skal nævnes, at der bliver opsat nye lyse lofter med energiog lysmæssigt optimerede belysningsarmaturer. Teknik- og Miljøforvaltningen At de ansatte oplever et bedre indeklima og at der opnås en besparelse på energiforbruget på minimum 30 % på strømforbruget og 50 % på varmeforbruget. Køge Rådhus Agenda 21- og klimahandlingsplan 2012 l 9

10 Klima og energi MÅLSÆTNING PROJEKT 6 Reducere udledningen af drivhusgasser Fremme børnenes miljø- og ressourcebevidsthed i kommunens institutioner Delprojekt: Frit Lejde for hårde hvide varer At nedbringe energiforbruget i Køge Kommunes bygninger ved at udskifte de mest udtjente hvidevarer med nye energirigtige apparater. I 2012 afvikles kampagnen "Frit Lejde", der går ud på at udskifte de mest udtjente hvidevarer i Køge Kommunens skoler og institutioner. Baggrunden er, at varmeforbruget går den rigtige vej nedad. Derimod går det knap så godt med elforbruget. De nye apparater finansieres via Energispareprojektet, hvor den energibesparelse de nye apparater afstedkommer efterfølgende betaler investeringen. Forud for selve kampagnen foretages en registrering af hvidevarer i kommunens skoler og institutioner, så niveauet for hvilke apparater, der kan blive en del af kampagnen, fastlægges. Teknik- og Miljøforvaltningen i samarbejde med Det Grønne Hus og Produktionshøjskolens medielinie. At kampagnedelen bidrager til øget fokus på energiforbrug på skoler og i institutioner bl.a. ved at næsten tomme skabe udfases, og at køleskabe tømmes og slukkes i sommerferien. Produktionshøjskolen, der er med i projektet, står bl.a. for udformning af logo for kampagnen, og laver også en RAP og en video, som promoverer kampagnen overfor den unge del af målgruppen - skoleeleverne. 10 l Agenda 21- og klimahandlingsplan 2012

11 MÅLSÆTNING PROJEKT 7 Fremme børnenes miljø- og ressourcebevidsthed i kommunens institutioner Grønt Flag Grøn Skole At skabe mere fokus på at lære eleverne i kommunens skoler om udfordringerne på miljøområdet og inspirere dem til hvordan de kan takles herunder forholdet mellem energiforbrug og klima. Faktaboks: Grønt Flag Grøn Skole er et tilbud til de danske grundskoler om at deltage i et samlet, fremadrettet miljøundervisningsprogram. Konceptet er udformet så det opmuntrer eleverne til aktivt at bidrage til at gøre deres skole mere miljøvenlig ved at kombinere teori og praksis i miljøundervisningen. Grønt Flag arbejder med fire grundlæggende temaer: vand, energi, affald og natur. Projektet har kørt de seneste år i samarbejde med Det Grønne Hus og fire skoler samt gymnasiet arbejder aktivt på at få det grønne flag. Køge Lille Skole fik det grønne flag sidste år. Det Grønne Hus i samarbejde med Teknik- og Miljøforvaltningen. At to nye skoler bliver tilmeldt Grønt Flag-kampagnen og at to skoler får hejst det grønne flag i skoleåret Køge Lille Skole Agenda 21- og klimahandlingsplan 2012 l 11

12 Viden og cleantech MÅLSÆTNING PROJEKT 8 Understøtte miljøvenlige initiativer i kommunale og private virksomheder Reducere udledningen af drivhusgasser EnergiRenover din bolig At give Køge Kommunes boligejere viden og handlemuligheder til at kunne træffe beslutninger omkring energirenovering af deres bolig. Energirenover din bolig er en kampagne i samarbejde med Energiklyngecenter Sjælland og København Sydkommunerne Greve, Solrød og Stevns, der har Kørt siden årsskiftet. Projektet udgøres af en vifte af tiltag og kampagner rettet mod hhv. håndværkere, borgere (boligejere) og kommunens byggesagsbehandlere. Kampagne rettet mod håndværkere: Gå-hjem-møder, Energivejlederkurser og tilbud om at deltage i en Erhvervsklynge mm. Kampagne rettet mod boligejere: Folder, Tilbud om klimatjek af ens bolig, For enden af vejen -projekt et tilbud til et ejerlaug, en grundejerforening, et landsbylaug eller lignende om at få konsulenter ud en dag til at gennemgå alle huse på en vej, Rådgivningscafeer åbent hus f.eks. i Det Grønne Hus eller mere lokalt. Kommunen som myndighed (Feje for egen dør): Dialog med kommunens byggesagsbehandlere og eventuelt også planlæggere. Teknik- og Miljøforvaltningen i samarbejde med Det Grønne Hus, Energitjenesten Sjælland, København Syd kommunerne og Energiklyngecenter Sjælland. Gennemførelse af mindst 25 energitjek, 1 pilotforsøg med forenden af vejen-konceptet, en rådgivningscafe, og at byggesagsbehandlere fra de fire København Syd kommuner oplever, at de tiltag, som de fire kommuner igangsætter som del af kampagnen giver mening. Køge Messen, marts 2012 Energivejlederkursus, marts l Agenda 21- og klimahandlingsplan 2012

13 MÅLSÆTNING PROJEKT 9 Understøtte miljøvenlige initiativer i kommunale og private virksomheder Reducere udledningen af drivhusgasser Klimafestival 2012 At formidle viden og handlemuligheder til borgerne i Køge Kommune omkring bæredygtig udvikling. Klimafestival Sjælland Sjælland, Møn og Lolland - Falster 17. september til 2. oktober At afholde en klimafestival er en af forpligtelserne i Borgmesterpagten. Festivallen foregår fra lørdag den 15. september til lørdag den 29. september og vil langt hen ad vejen fokusere på de aktiviteter København Syd-kampagnen har igangsat dvs. energirenovering af den privatejede boligmasse i Køge Kommune. Samtidig med den udadvendte klimafestival vil der blive sat fokus på klima på Rådhuset bl.a. via et tema omkring klimavenlig mad i kantinen i de to uger. Klimafestival Sjælland 2011 på Køge Torv Det Grønne Hus i samarbejde med Teknik- og Miljøforvaltningen At der kommer mere dialog og netværk mellem borgere, håndværkere og kommune. Agenda 21- og klimahandlingsplan 2012 l 13

14 Viden og cleantech MÅLSÆTNING PROJEKT 10 Understøtte miljøvenlige initiativer i kommunale og private virksomheder Grøn Butik At få dannet en ny handlekraftig styregruppe for Grøn Butik-kampagnen i Køge og få boostet projektet. Grøn Butik er en landsdækkende kampagne der omfatter 350 butikker på landsplan og 15 butikker i Køge. Butikkerne modtager som del af ordningen vejledning i energi- og miljøtiltag fra en konsulent fra Det Grønne Hus. På baggrund af et årligt kontrolbesøg modtager butikkerne et diplom, der viser, at butikken har drift med miljøhensyn. Udover diplomet arrangeres en årlig kampagne med fokus på et udvalgt område. Kampagnen i 2012 har fokus på affald, ressourcer og genanvendelse og løber af stabelen primo oktober. Det Grønne Hus i samarbejde med Teknik- og Miljøforvaltningen, Erhvervslivet og Turistforeningen. - At få etableret en ny styregruppe. - At fastholde de eksisterende Grønne Butikker og gerne få nye butikker med i Butik Sanz, Vestergade 14 l Agenda 21- og klimahandlingsplan 2012

15 Trafik og transport MÅLSÆTNING PROJEKT 11 Fremme kollektive transportvaner og forbedre den Øst-vestgående kollektive transport i kommunen Køge Station Mere bæredygtig transport i Køge Kommune At medvirke til at nedbringe CO 2 -udslippet fra trafikken i Køge Kommune. En vifte af tiltag, hvoraf her skal nævnes: Forsøg med nye krav om parkeringsnorm for cykler. For at fremme cykeltrafikken og give cyklisterne bedre cykelparkeringsforhold i Køge Kyst området bliver der fastsat en minimums parkeringsnorm for cyklister i kommuneplantillægget for området. Reetablering af pendler parkeringspladser. Køge Kommune vil sikre at flest muligt benytter sig af den kollektive trafik. Derfor erstattes alle de pendler- P-pladser, der nedlægges i forbindelse med udbygningen af Køge Kyst i forholdet 1:1. Etablering af færre parkeringspladser end normalt i Køge Kyst-området med henblik på at fremme brugen af tog frem for privat bilisme. Kampagne for at fremme brugen af delebiler til arbejdsrelateret transport blandt Køge Kommunes medarbejere. Trafik- og Miljøpartnerskabsaftale. Køge Kommune, DSB S-tog og Køge Kyst har underskrevet en partnerskabsaftale og nedsat en samarbejdsgruppe, der skal koordinere og samarbejde om tiltag, der fremmer bæredygtig trafik i Køge - i første omgang med udgangspunkt i området omkring Køge Station. Det Grønne Hus er tovholder og projektsekretariat. Fremme kollektive transportvaner og forbedre den Øst-vestgående kollektive transport i kommunen. Teknik- og Miljøforvaltningen i samarbejde med Køge Kyst, DSB S-tog m.fl. At borgerne oplever, at det det bliver lettere at transportere sig mere bæredygtigt. Underskrivning af Trafik- og Miljøpartnerskabsaftalen Agenda 21- og klimahandlingsplan 2012 l 15

16 Trafik og transport MÅLSÆTNING PROJEKT 12 Sikre gode forhold for de bløde trafikanter og fremme sunde transportvaner Handleplan for fremtidig cykeltransport At styrke fysisk aktivitet ved at sikre gode rammer for aktiv transport, øge muligheden for at være aktiv i naturen ved at sikre let adgang til denne samt sikre fokus på borgernes sundhed. Teknik- og Miljøforvaltningen i samarbejde med Socialog Sundhedsforvaltningen. Succeskriterie: At flere borgere benytter cyklen gennem målrettede indsatser og oplysning. Handleplanen skal fremme aktiv transport via en samlet strategi, der sætter fokus på, hvordan cyklisme udbredes i Køge Kommune. Effekten forventes at være flere gode leveår, fordi flere borgere tager cyklen som transportmiddel. Kunstprojekt med Billedskolen i Køge, maj l Agenda 21- og klimahandlingsplan 2012 Køge Station

17 MÅLSÆTNING PROJEKT 13 Sikre gode forhold for de bløde trafikanter og fremme sunde transportvaner Transportpolitik for den enkelte skole At inspirere skolerne i Køge Kommune til at udarbejde en transportpolitik for deres skole for at gøre elever, lærere og forældre mere bevidste om, hvordan de ønsker at udviklingen skal være med hensyn til elevernes transport til og fra skole. Ideen med at udarbejde en transportpolitik på den enkelte skole er en naturlig fortsættelse af Bilfri Skole, der er et projekt, der har været gennemført tre gange på i alt 11 forskellige skoler i Køge Kommune. Ideen er at videreudvikle projektet, således at den bilfri-kampagne munder ud i en transportpolitik for den enkelte skole. Baseret på erfaringer fra Bilfri Skole får skolerne sparring på at udforme en trafikpolitik med det formål at skabe en mere sikker skolevej. Det Grønne Hus i samarbejde med Teknik- og Miljøforvaltningen og Social- og Sundhedsforvaltningen. At der udarbejdes en transportpolitik på to skoler i år. Agenda 21- og klimahandlingsplan 2012 l 17

18 Byområder, bysamfund og landsbyer MÅLSÆTNING PROJEKT 14 Projektet går på tværs af stort set alle målsætninger i Agenda 21-strategi 2011 Et bæredygtighedsværktøj til brug i lokalplanprocessen Teknik- og Miljøforvaltningen. At sikre at bæredygtighed er et centralt tema i dialogen med projektudviklere og bygherrer fra start til slut i en given plan- og byggeproces. Succeskriterie: At der dannes en projektgruppe og at arbejdet igangsættes i år. Bæredygtige planer er i fokus rent politisk. Teknik- og Miljøforvaltningen har i 2011 udarbejdet et notat om, hvad der rent lovgivningsmæssigt er muligt at stille af bæredygtighedskrav i lokalplanlægningen. Der er dog stadig behov for et reelt værktøj, der sikrer fokus på det brede bæredygtighedsbegreb i kommunens lokalplaner. Lavenergiprojekt Ravnsborg Huse, Køge Boligselskab Værktøjet skal bruges som et bæredygtighedstjek af kommunens lokalplaner, så vi sikrer os, at al byudvikling tager udgangspunkt i kommunens overordnede bæredygtighedsmål. Derudover skal værktøjet være med til at sikre, at bæredygtighed bliver et centralt tema i dialogen med projektudviklere og bygherrer, så der allerede i den tidlige projektfase opstår en fælles forståelse af, hvad der gør et specifikt projekt bæredygtigt. Bæredygtighedsværktøjet skal koble sig på en allerede eksisterende opgave i lokalplanprocessen miljøscreening efter Lov om miljøvurdering af planer og programmer. 18 l Agenda 21- og klimahandlingsplan 2012

19 MÅLSÆTNING PROJEKT 15 Arbejde for at fremme netværkssamarbejde og synergi mellem en række industrier, affaldsselskaber og forsyningsselskaber, hvor parterne drager nytte af hinandens rest- eller biprodukter Energilandsby At der som pilotprojek igangsættes arbejdet med realisering af en energilandsby i 2012/2013 At igangsætte et samarbejde med en landsby, som er interesseret i at lave f.eks. et nærvarmeprojekt og dermed arbejde hen imod at blive en energilandsby. Det kan være en landsby, hvor de eksisterende oliefyr kan udskiftes med lokalproduceret fjernvarme, baseret på energi fra en form for biomasse. I samme projekt arbejdes der med energirenovering af bygningsmassen, f.eks. efterisolering og udskiftning af vinduer. Teknik- og Miljøforvaltningen f.eks. i samarbejde med Borup Varmeværk Succeskriterie: At der igangsættes et samarbejde med en landsby i Agenda 21- og klimahandlingsplan 2012 l 19

20 Det åbne land MÅLSÆTNING PROJEKT 16 Udbygge adgangen til at færdes i det åbne land og skabe rammer for rekreation og bevægelse Kobling og opgradering af stisystemet i Køge Kommune At øge mulighederne for at bevæge sig rundt i kommunen og på tværs af denne til bens og på cykel og dermed samtidig øge adgangen til det åbne land. Køge Å Stien, Rute 90, strækker sig fra Køge til Borup og forbindes videre til Rute 85 fra Borup til Roskilde. Det er en naturskøn rute gennem skov, land og langs med Køge Å. Ruten bruges af en stor gruppe af motionister, cyklende, gående og ridende og der er gode forbindelser fra nærliggende byer til stien. Over 3 år - fra er målet at opdatere skiltningen af ruten og udbedre de dele af stien, hvor der er behov for en renovering for at forbedre forholdene for borgerne. I 2011 blev den handicapvenlige sti og parkeringspladsen med handicapparkering ved Køge Ås samt stykket mellem Spanager og Regnemark renoveret. I 2012 renoveres stien langs banen i Borup, broerne repareres og opdateringen af skiltningen fortsættes. Køge Kommunes del af Rute 85 fra Borup mod Roskilde er ligeledes blevet opdateret med skiltning. Projektet er en del af realiseringen af den plan, der ligger for udbygning af stisystemet for dels at øge adgangen til det åbne land, dels for at øge mulighederne for at bevæge sig rundt i kommunen til bens og på cykel. Teknik- og Miljøforvaltningen Køge Å Stien At borgerne oplever at det bliver lettere at bruge kommunens stisystem. 20 l Agenda 21- og klimahandlingsplan 2012

21 MÅLSÆTNING PROJEKT 17 PROJEKT 18 Værne om den biologiske mangfoldighed samt sikre naturens vilde dyr og planter spredningsmuligheder Retningslinjer for anlæggelse af regnvandsbassiner At udarbejde retningslinjer, der sikrer, at alle muligheder for indarbejdelse af natur- og miljøhensyn overvejes ved anlæggelse af nye regnvandsbassiner. Baggrund: Vandhuller er vigtige leve og ynglesteder for mange planteog dyrearter. Regnvandsbassiner er tekniske anlæg til regnvandshåndtering, som Energiforsyningen anlægger en del af i disse år, f.eks. i forbindelse med separatkloakering. Målet med projektet er at udarbejde retningslinjer, så der i forbindelse med enhver anlæggelse af et nyt regnvandsbassin eller renovering/ændring af et eksisterende bassin gennemgås en række opmærksomhedspunkter såsom f.eks. hældning på brinkerne, form, dybde, gennemløb, indpasning af bassinet i landskabet således, at der opnås maksimal rekreativ værdi, rensningseffekt og naturindhold samtidig med at hensyn til økonomi og vedligehold varetages. Teknik- og Miljøforvaltningen i samarbejde med Energiforsyningen. Kommunal støtte til nyanlæggelse af vandhuller At forbedre forholdene for fredede padder, specielt Springfrø, ved at skabe egnede leve- og yngelsteder for arten i form af vandhuller. Der afsættes kommunale midler til at støtte anlægeæse af nye og oprensning af eksisterende vandhuller. Forvaltningen informerer om støttemuligheder gennem presse og internet. Skoler og institutioner opfordres til også at søge. Danmarks Naturfredningsforening indgår i projektet med råd og vejledning til ansøgere. Teknik- og Miljøforvaltningen i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening Køge At der i 2012 skabes minimum 6 gode - enten nye eller forbedrede paddevandhuller. Kilde: Henrik Bringsøe At retningslinjerne er udarbejdet i 2012 og afprøvet i forbindelse med anlæggelsen af mindst et bassin. Agenda 21- og klimahandlingsplan 2012 l 21

22 Det åbne land MÅLSÆTNING PROJEKT 19 Beskytte grundvandsressourcerne Udpegning af nye områder til skovrejsning At give mulighed for ny skovrejsning udvalgte steder med det sigte at beskytte grundvandet. a) Der skal foretages en kortlægning af Køge Kommune for at identificere de områder, hvor det vil give mest mening at rejse skov med henblik på beskyttelse af grundvandet mod nedsivende næringsstoffer og pesticider. Det kunne f.eks. særligt dreje som om nitratfølsomme områder. Skovrejsningen kan enten være privat eller offentlig eller i et samarbejde. Projektet gennemføres ved, at de allerede udpegede skovrejsningsområder fra den eksisterende kommuneplan revurderes samtidig med, at muligheder for udpegning af nye områder i forbindelse med den nye kommuneplan overvejes. b) Køges private jordejere skal gives målrettet information om muligheder for privat skovrejsning. Dette kan være via pressemeddelelser om aktuelle støttemuligheder, breve direkte til jordejere om selvsamme og løbende information via Køge.dk. Teknik- og Miljøforvaltningen i samarbejde med forskellige lokale aktører. - At der udpeges nye steder til skovrejsning. - At der rejses skov et nyt sted inden udgangen af Skovhusvænge Skoven 22 l Agenda 21- og klimahandlingsplan 2012

23 MÅLSÆTNING PROJEKT 20 Udbygge adgangen til at færdes i det åbne land og skabe rammer for rekreation og bevægelse Øget adgang til kulturhistoriske interessante områder At forbedre formidlingen af udvalgte kulturhistoriske værdier for at skabe større interesse omkring disse herunder viden og tilgængelighed. af Køge, blandt andet en gravhøjsklynge med 5 fredede høje ved Ølbyvej/Salbyvej. Målet er via skiltning at informere om gravhøjenes historie og adgangsmulighederne til højene. Teknik- og Miljøforvaltningen I 2012 planlægges gennemført et projekt med pleje af og information om et antal gravhøje i den nordlige del At skiltningen gennemføres i indeværende år. Den nordligste af højene ved Ølbyvej Privatejet høj ved Ølbyvej Agenda 21- og klimahandlingsplan 2012 l 23

24 Det åbne land MÅLSÆTNING PROJEKT 21 Værne om den biologiske mangfoldighed ved at beskytte den eksisterende natur samt sikre naturens vilde dyr og planters spredningsmuligheder Udbygge adgangen til at færdes i det åbne land og skabe rammer for rekreation og bevægelse Grønt Partnerskab - Ejby Mose At samle ejere og interessenter i et Grønt Partnerskab, der i fællesskab kan sikre både naturpleje og muligheder for offentlig adgang. At der er dannet et grønt partnerskab inden årets udgang. Agenda 21-udvalget gav i 2011 støtte til det indledende projekt i Ejby Mose for at skabe en dialog mellem de mange forskellige interessenter, der er i og omkring mosen. Der blev på den baggrund i 2011 indledt en dialog med mosens lodsejere om deres ønsker til mosens fremtid med hensyn til pleje mm. Dialogen mundede ud i, at der blev etableret en lokal arbejdsgruppe, der skal arbejde videre med henblik på at få etableret et lokalt Grønt Partnerskab. Tanken med partnerskabet er, at det skal arbejde på at fremme naturplejeprojekter samt at sikre offentlig adgang til mosen og videre til Køge Å stien. Derudover skal partnerskabet arbejde støtte formidling af mosens natur og landskabsværdier, samt sikre beskyttelse af grundvandsreserverne i området. Det Grønne Hus i samarbejde med Teknik- og Miljøforvaltningen samt interessenter i og omkring mosen. Ejby Mose - Henrik Lerdorf 24 l Agenda 21- og klimahandlingsplan 2012

25 Agenda 21- og klimahandlingsplan 2012 l 25

26 Køge Kommune Torvet Køge Tlf tmf@koege.dk

Agenda 21- og Klimahandlingsplan 2013. Agenda 21- og klimahandlingsplan 2013 l 1

Agenda 21- og Klimahandlingsplan 2013. Agenda 21- og klimahandlingsplan 2013 l 1 Agenda 21- og Klimahandlingsplan 2013 Agenda 21- og klimahandlingsplan 2013 l 1 Indhold Forord Indledning 3 Klima og energi 5 Projekt 1. Strategisk energiplan for København Syd 6 Projekt 2. Ny energi og

Læs mere

Klimahandlingsplan. Vision. Mål. Indsatsområder. Handlingsplan

Klimahandlingsplan. Vision. Mål. Indsatsområder. Handlingsplan Klimahandlingsplan Vision Assens Kommune vil være en bæredygtig foregangskommune for klimaet gå foran med det gode eksempel og reducere kommunens egen klimapåvirkning inddrage borgere, foreninger og erhvervslivet

Læs mere

Klimahandlingsplan. Vision. Mål. Indsatsområder. Handlingsplan

Klimahandlingsplan. Vision. Mål. Indsatsområder. Handlingsplan Klimahandlingsplan Vision Assens Kommune vil være en bæredygtig foregangskommune for klimaet gå foran med det gode eksempel og reducere kommunens egen klimapåvirkning inddrage borgere, foreninger og erhvervslivet

Læs mere

KOMMISSORIUM FOR STRATEGISK ENERGIPLAN

KOMMISSORIUM FOR STRATEGISK ENERGIPLAN KOMMISSORIUM FOR STRATEGISK ENERGIPLAN August 2019 /sagsnr. 19/28991 Baggrund Den strategiske energiplanlægning, som blev defineret af KL og Energistyrelsen i 2010, er en målsætning om at udbrede omlægningen

Læs mere

Klimastrategi 2009. vindmøller, jordvarme og biogasanlæg) Vision og mål Stevns kommune sigter på at blive CO2 neutral kommune

Klimastrategi 2009. vindmøller, jordvarme og biogasanlæg) Vision og mål Stevns kommune sigter på at blive CO2 neutral kommune Klima & Energi 1 stevns kommune 2 stevns kommune 3 stevns kommune Klimastrategi 2009 Stevns Kommunes klimastrategi tager afsæt i et ønske om at forbruget af de fossile brændsler mindskes bl.a. ved at undersøge

Læs mere

ROSKILDE KOMMUNES KLIMAPOLITIK KONKRETE INDSATSER

ROSKILDE KOMMUNES KLIMAPOLITIK KONKRETE INDSATSER ROSKILDE KOMMUNES KLIMAPOLITIK KONKRETE INDSATSER Afdeling for Byudvikling 1 Byrådets vision for Roskilde Kommune på klimaområdet er: Roskilde Kommune vil sikre en bæredygtig kommuneudvikling, medvirke

Læs mere

PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS

PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS INDLEDNING Klimaforandringerne er en af de største udfordringer, som verdenssamfundet står overfor. Derfor har Danmark et nationalt mål om at være uafhængig

Læs mere

BÆREDYGTIGHEDS STRATEGI

BÆREDYGTIGHEDS STRATEGI BÆREDYGTIGHEDS STRATEGI 2016-2019 BÆREDYGTIGHEDSSTRATEGI i Fredericia Kommune Fredericia vil være en bæredygtig by og kommune. Derfor har Fredericia Byråd vedtaget en strategi med rammer og mål for, hvordan

Læs mere

Klimastrategi Politiske målsætninger

Klimastrategi Politiske målsætninger Klimastrategi 2019 Politiske målsætninger Indledning Klimaændringer har altid været en del af jordens naturlige udvikling, men nu er klimaændringer ikke længere udelukkende naturlige, men derimod i høj

Læs mere

- Lokal Agenda 21-strategi. Dit liv, din fremtid, dit job

- Lokal Agenda 21-strategi. Dit liv, din fremtid, dit job - Lokal Agenda 21-strategi Dit liv, din fremtid, dit job Den kommunale Agenda 21 opgave Ifølge planlovens kapitel 6a, 33 a skal byrådet forklare og udgive deres strategi for kommunens bidrag til en bæredygtig

Læs mere

CO 2 -regnskab 2009 og klimahandlingsplan 2010 for Ringsted Kommune

CO 2 -regnskab 2009 og klimahandlingsplan 2010 for Ringsted Kommune CO 2 -regnskab 2009 og klimahandlingsplan 2010 for Ringsted Kommune Indledning Ringsted Kommune underskrev aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at blive klimakommune den 16. marts 2009. Målet

Læs mere

Klimahandlingsplan 2011

Klimahandlingsplan 2011 Klimahandlingsplan 2011 2 KLIMAHANDLINGSPLAN 2011 Forord Klimaarbejdet fortsætter i Køge Kommune Klimahandlingsplanen er en oversigt over de initiativer, som Køge Kommune har igang i 2011, de er enten

Læs mere

HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014

HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014 HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014 13. AGENDA 21 OG KLIMA RETNINGSLINJER FOR PLANLÆGNINGEN BYRÅDETS MÅL Byrådet ønsker at tage lokalt ansvar

Læs mere

Energiklyngecenteret blev besluttet videreført frem til sommeren 2014 med økonomisk støtte fra 14 kommuner og Region Sjælland.

Energiklyngecenteret blev besluttet videreført frem til sommeren 2014 med økonomisk støtte fra 14 kommuner og Region Sjælland. Sag til K-17 19.april og KKR 11.juni 2013; Strategisk Energiplanlægning på tværs af kommunegrænser. Baggrund Energiklyngecenteret blev besluttet videreført frem til sommeren 2014 med økonomisk støtte fra

Læs mere

Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015

Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015 Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015 Vision Assens Kommune vil Mål Assens Kommune vil Indsatsområder være en bæredygtig foregangskommune for klimaet gå foran med det gode eksempel og reducere kommunens

Læs mere

Aktiviteter på klimaområdet i perioden efter 2010 til 1. marts 2011

Aktiviteter på klimaområdet i perioden efter 2010 til 1. marts 2011 Aktiviteter på klimaområdet i perioden efter 2010 til 1. marts 2011 Særlige indsatsområder jf. Klimapolitikken Indsats Mål Status el. Mål 3: Reduktion af borgeres og virksomheders CO 2 -udledning Mål 5:

Læs mere

Bæredygtighed er det nye sort, der rydder pladsen fra ord som klima og CO 2 - men vi har taget skridtet videre. Handlinger ligger klar.

Bæredygtighed er det nye sort, der rydder pladsen fra ord som klima og CO 2 - men vi har taget skridtet videre. Handlinger ligger klar. KLAR MED ENERGI PAKKE Om 5 år taler vi ikke længere om klima og CO2 Om 5 år taler vi i stedet om bæredygtighed Det spår, som er klar med en bæredygtig energipakke. Bæredygtighed er det nye sort, der rydder

Læs mere

PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS

PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS INDLEDNING Klimaforandringerne er en af de største udfordringer, som verden står over for i dag. Derfor har Danmark et nationalt mål om at være uafhængig

Læs mere

Bliv klimakommune. i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening

Bliv klimakommune. i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening Bliv klimakommune i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening Det nytter at gøre noget lokalt. Du og din kommune kan gøre en positiv forskel for vores klima. Danmarks Naturfredningsforening kan hjælpe

Læs mere

Miljørapport til Udkast til Varmeplan. Indhold. Varmeplanens indhold. Skanderborg Kommune 19. august 2016

Miljørapport til Udkast til Varmeplan. Indhold. Varmeplanens indhold. Skanderborg Kommune 19. august 2016 Miljørapport til Udkast til Varmeplan Indhold Miljørapport til Udkast til Varmeplan...1 Varmeplanens indhold...1 Formål:...1 Mål:...1 Indhold:...1 Nul-alternativ...2 Indvirkning på miljøet...2 Bilag 1.

Læs mere

Klima- og energipolitik

Klima- og energipolitik Klima- og energipolitik Godkendt i Byrådet den 26. september 2011 1 Forord Klima- og Energi i nyt perspektiv Politik og Strategi 2020 blev udarbejdet af Plan- og Klimaudvalget og godkendt den 1. juni 2011

Læs mere

Planlægning for arealer til energianlæg FORDEBAT. september 2018

Planlægning for arealer til energianlæg FORDEBAT. september 2018 Planlægning for arealer til energianlæg FORDEBAT september 2018 Ny plan Baggrund Aalborg Kommune har en langsigtet politisk målsætning om, at kommunen i 2050 skal være uafhængig af fossile brændsler. Aalborg

Læs mere

Forslag til målsætning for produktion af vedvarende energi i Hjørring Kommune i år 2025 og Energiplan 2.0

Forslag til målsætning for produktion af vedvarende energi i Hjørring Kommune i år 2025 og Energiplan 2.0 Forslag til målsætning for produktion af vedvarende energi i Hjørring Kommune i år 2025 og 2030 ÅR VIND SOL BIOGAS FJERNVARME 2010 (Baseline) 2010 360 TJ 0 TJ 230 TJ 45 % vedvarende energi Energiplan 2.0

Læs mere

Energikonference den 1. december 2015

Energikonference den 1. december 2015 Energikonference den 1. december 2015 Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi Kristian Tilsted Klima- Miljø- og Teknikudvalget Nedbringelsen af CO2-udledningen Vi gør allerede meget, men vi kan gøre

Læs mere

Bilag 3 til Dagsorden til møde i Klima- og Energipolitisk Udvalg torsdag den 4. juni 2009

Bilag 3 til Dagsorden til møde i Klima- og Energipolitisk Udvalg torsdag den 4. juni 2009 Bilag 3. Første udkast til handlingsplaner Handlingsplan 1.1 ESCO Indsatsområde 1 Energimæssige optimeringer i kommunale ejendomme Handlingsplan 1.1 ESCO I fastsættes en målsætning om, at Greve Kommune

Læs mere

Borgmesterpagten. Handleplan for 20 % reduktion af CO 2 udledningen inden 2020. Tjørnevej 6 7171 Uldum T: 79755000

Borgmesterpagten. Handleplan for 20 % reduktion af CO 2 udledningen inden 2020. Tjørnevej 6 7171 Uldum T: 79755000 Borgmesterpagten Handleplan for 20 % reduktion af CO 2 udledningen inden 2020 Tjørnevej 6 7171 Uldum T: 79755000 1 Forside: Døvehøjskolen Castberggaard har udskiftet oliefyret med solceller og varmepumper;

Læs mere

Klimastrategi Politiske målsætninger

Klimastrategi Politiske målsætninger Klimastrategi 2019 Politiske målsætninger Indledning Stor vækst og brugen af fossile brændsler som kul, olie og naturgas til energiproduktion og transport betyder, at mængden af CO 2 i atmosfæren er steget

Læs mere

Grøn omstilling af naturgasområderne

Grøn omstilling af naturgasområderne Grøn omstilling af naturgasområderne Ballerup Kommune som Cas e Direktør Søren Krøigaard www.baller up.dk Et bæredygtigt Ballerup KURVEKNÆKKERAFTALE PARTNERSKABSAFTALE El- forbruget i kommunens bygninger

Læs mere

TÆTTERE PÅ DET GODE LIV vordingborg.dk. Politik for NATUR OG MILJØ

TÆTTERE PÅ DET GODE LIV vordingborg.dk. Politik for NATUR OG MILJØ TÆTTERE PÅ DET GODE LIV vordingborg.dk Politik for NATUR OG MILJØ VISION Kommunens overordnede natur- og miljøvision: Vordingborg Kommune har et smukt kystlandskab og en mangfoldig natur, der får kommunen

Læs mere

GOD ENERGI I SVENDBORG for en fossilfri fremtid...

GOD ENERGI I SVENDBORG for en fossilfri fremtid... GOD ENERGI I SVENDBORG for en fossilfri fremtid... GO2GREEN Svendborg Kommune er partner i GO2Green. GO2Green er en nonprofitorganisation, som arbejder for den grønne omstilling. Organisationen finansieres

Læs mere

Status for klima- og energihandleplan i Faxe Kommune 2010-2013

Status for klima- og energihandleplan i Faxe Kommune 2010-2013 Center for Teknik & Miljø, oktober 2013 Status for klima- og energihandleplan i Faxe Kommune 2010-2013 Byrådet vedtog 23. august 2012 en klima- og energihandleplan for Faxe Kommune 2010-2020. Handleplanen

Læs mere

GRØNT REGNSKAB CO 2 OPGØRELSE FOR ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED

GRØNT REGNSKAB CO 2 OPGØRELSE FOR ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED 2018 GRØNT REGNSKAB OPGØRELSE FOR ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED 2 Roskilde Kommune, Grønt Regnskab 2018 Forord Roskilde Kommune underskrev i sommeren 2008 en aftale med Danmarks Naturfredningsforening

Læs mere

Økonomi og forventet effekt af projekter i klimahandlingsplan 2013

Økonomi og forventet effekt af projekter i klimahandlingsplan 2013 Økonomi og forventet effekt af projekter i klimahandlingsplan 2013 Indsats: Kommunal planlægning Emne Økonomi Forventet effekt Ny Blovstrød Udgifter til planlægning afholdes af Nyt byggeri vil alt andet

Læs mere

Varde Kommune. CO2 opgørelse Klimakommune

Varde Kommune. CO2 opgørelse Klimakommune Varde Kommune CO2 opgørelse 2015 Klimakommune CO2 opgørelse 2015 År 2015 CO2 Udledning [Ton] Besparelse Elforbrug 1.506 9 % Varmeforbrug 6.577 26 % Transport 1.832-1,2 % Andet* 708 2,9 % I alt 10.623 18,8

Læs mere

Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune. CO2-opgørelse 2010 og handlingsplan 2011. Indledning

Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune. CO2-opgørelse 2010 og handlingsplan 2011. Indledning Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune CO2-opgørelse og handlingsplan 2011 Indledning 1 Ringsted Kommune underskrev aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at blive klimakommune den 16. marts.

Læs mere

Der er modtaget svar fra to borgere og fra Lokal Agenda 21 Gladsaxe.

Der er modtaget svar fra to borgere og fra Lokal Agenda 21 Gladsaxe. Notat: Miljøudvalget 31.10.2013 Pkt. 81, bilag 1 Katja Mesterton 01-10-2013 Høringssvar til CO 2 og Miljøplanen Bilag til Miljøudvalgets dagsorden CO 2 - og Miljøplanen har været i høring i perioden 7.

Læs mere

Vedtaget af Byrådet den 22. december Klimastrategi

Vedtaget af Byrådet den 22. december Klimastrategi Vedtaget af Byrådet den 22. december 2009 Klimastrategi 2 Indledning Viborg Kommune ønsker at forstærke sin indsats for forbedring af klimaudviklingen. Klimaet er under forandring, blandt andet kendetegnet

Læs mere

Nyt stort fjernvarmesystem i Køge

Nyt stort fjernvarmesystem i Køge Nyt stort fjernvarmesystem i Køge TRANSFORM konference den 21. november 2012 Lars Gullev Direktør, VEKS Fjernvarme i Hovedstaden VEKS Interessentskab Interessentskab mellem mellem 12 12 kommuner kommuner

Læs mere

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt.

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt. 1 of 6 Bilag 4: Udvalg af virkemidler til opfyldelse målsætninger i Borgmesteraftalen Borgmesteraftalen omfatter kommunen som geografisk enhed og ved indgåelse af aftalen forpligtede kommunen sig til en

Læs mere

Notatark. Udkast. Handleplan for Borgmesterpagten

Notatark. Udkast. Handleplan for Borgmesterpagten Notatark Sagsnr. 01.05.12-G00-4-12 Sagsbehandler Niels Rauff Udkast 26.5.2015 Handleplan for Borgmesterpagten Det er Hedensted Kommunes overordnede mål, at blive tilnærmelsesvis CO 2 -neutral. På den baggrund

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Bilag til LA 21-strategi og handlingsplan sendes i høring Dato: 10. maj 2011 Brevid: 1372548 Forslag til Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Administrationen Alléen 15 4180 Sorø Tlf.: 70 15 50 00 linnyb@regionsjaelland.dk

Læs mere

Status for Handleplan for varme- og energiforsyning. Roskilde Kommune 2010-2015. 1. Udvide og optimere fjernvarmenettet.

Status for Handleplan for varme- og energiforsyning. Roskilde Kommune 2010-2015. 1. Udvide og optimere fjernvarmenettet. Status for Handleplan for varme- og energiforsyning Roskilde Kommune 2010-2015 Emne/opgave (Aktører og opgavestart) Status pr. 31.12.2011 1. Udvide og optimere fjernvarmenettet. Roskilde Kommune vil i

Læs mere

Strategisk Energi- og Klimaplan 2020 Høje-Taastrup Kommune

Strategisk Energi- og Klimaplan 2020 Høje-Taastrup Kommune Strategisk Energi- og Klimaplan 2020 Høje-Taastrup Kommune Mod en fossilfri fremtid Hvor er vi, hvor skal vi hen og hvordan når vi målet? Marie-Louise Lemgart, Klimakonsulent Teknik- og Miljøcenter, Høje-Taastrup

Læs mere

Klimaarbejdet i Albertslund Miljø- og Teknikdirektør Niels Carsten Bluhme Fjernvarme - Målsætninger og konkrete initiativer

Klimaarbejdet i Albertslund Miljø- og Teknikdirektør Niels Carsten Bluhme Fjernvarme - Målsætninger og konkrete initiativer Albertslund 26. januar 2009 Klimaarbejdet i Albertslund Miljø- og Teknikdirektør Niels Carsten Bluhme Fjernvarme - Målsætninger og konkrete initiativer Introduktion til Albertslund Klimaplanen Fjernvarme

Læs mere

Kommissorium for Temagruppe 2: Energiproduktion

Kommissorium for Temagruppe 2: Energiproduktion Kommissorium for Temagruppe 2: Energiproduktion 1. Motivation/baggrund for temagruppens arbejde Region Hovedstaden har som politisk målsætning at gøre den regionale energisektor fossilfri i 2035 og tilsvarende

Læs mere

Drøftelse af retning for strategisk energiplanlægning i Hvidovre Kommune

Drøftelse af retning for strategisk energiplanlægning i Hvidovre Kommune Drøftelse af retning for strategisk energiplanlægning i Hvidovre Kommune Agenda 1. 2. 3. 4. 5. 6. Hvorfor strategisk energiplanlægning og hvorfor nu? FN s verdensmål Roadmap for strategisk energiplanlægning

Læs mere

Klimakommunehandlingsplan. Plan til implementering af Klimakommune-aftalen med Danmarks Naturfredningsforening Udgave 2, maj 2011

Klimakommunehandlingsplan. Plan til implementering af Klimakommune-aftalen med Danmarks Naturfredningsforening Udgave 2, maj 2011 Klimakommunehandlingsplan 2009-2012 Indhold Indledning... 3 Projekter og tiltag til realisering af reduktionsmål... 4 EPC-projekter i kommunale institutioner... 4 Tiltag... 4 Reduktionspotentiale... 5

Læs mere

FORSLAG Klima- og energistrategi for Struer Kommune 2014-2017

FORSLAG Klima- og energistrategi for Struer Kommune 2014-2017 [25. september 2013] FORSLAG Klima- og energistrategi for Struer Kommune 2014-2017 BAGGRUND Struer Kommune har et godt udgangspunkt at arbejde videre med i forhold til klima- og energiindsatsen. Det gælder

Læs mere

Klimaarbejdet i Helsingør. 25. August 2011 Karen Marie Pagh Nielsen

Klimaarbejdet i Helsingør. 25. August 2011 Karen Marie Pagh Nielsen Klimaarbejdet i Helsingør 25. August 2011 Karen Marie Pagh Nielsen Agenda Klimaarbejdet i Helsingør: Organisation Klimaplan Tiltag og resultater kommunen som virksomhed Borgerne / Agenda 21 Virksomheder

Læs mere

Indstilling. Indkøb af bæredygtig energi og Aarhus som første WindMade kommune i verden. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø

Indstilling. Indkøb af bæredygtig energi og Aarhus som første WindMade kommune i verden. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø Den 28. maj 2013 Indkøb af bæredygtig energi og Aarhus som første WindMade kommune i verden Denne indstilling skal fremme anvendelsen af vedvarende

Læs mere

Redegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2011

Redegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2011 Redegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2011 1 CO 2 -udledning i Gentofte Kommune Gentofte Kommune indgik i maj 2009 aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at blive Klimakommune. Herved

Læs mere

Grøn omstilling katalog over indsatser

Grøn omstilling katalog over indsatser Grøn omstilling katalog over indsatser September 2019 Indhold Forord.................................................. 3 Indledning.............................................. 4 Status..................................................

Læs mere

Varde Kommune. CO2 opgørelse Klimakommune

Varde Kommune. CO2 opgørelse Klimakommune Varde Kommune CO2 opgørelse 2014 Klimakommune CO2 opgørelse 2014 År 2014 CO 2 Udledning [Ton] Besparelse Elforbrug 1.655 16 % Varmeforbrug 8.895 9 % Transport - Andet* 729 20 % I alt 11.279,00 11 % *Vejbelysning

Læs mere

Energi og miljø CO2 og Miljøplan Borgere Mål Handlinger grøntidécenter CO2-reduktion fra etageboliger Dialog ved byggetilladelser Trafik Links

Energi og miljø CO2 og Miljøplan Borgere Mål Handlinger grøntidécenter CO2-reduktion fra etageboliger Dialog ved byggetilladelser Trafik Links Energi og miljø CO2 og Miljøplan Borgere Mål Handlinger grøntidécenter CO2-reduktion fra etageboliger Dialog ved byggetilladelser Trafik Links Erhverv Mål Handlinger KlimaKlar Virksomheder Dialog ved miljøtilsyn

Læs mere

Bæredygtighedsstrategi og revision af klima og energipolitikken

Bæredygtighedsstrategi og revision af klima og energipolitikken Bæredygtighedsstrategi og revision af klima og energipolitikken Charlotte Vesterlund, Svendborg Kommune, klima og energikoordinator, charlotte.vesterlund@svendborg.dk Bæredygtighedsstrategi Skal udarbejdes

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 1. Klimaudfordringen...3 1.1. Klimatilpasning 1.2. CO2-reduktion

Indholdsfortegnelse. 1. Klimaudfordringen...3 1.1. Klimatilpasning 1.2. CO2-reduktion Klimaindsats Status primo 2014 Indholdsfortegnelse 1. Klimaudfordringen...3 1.1. Klimatilpasning 1.2. CO2-reduktion 2. Strategier & Planer...3 2.1. 2.2. 2.3. 2.4. 2.5. Strategi for klimatilpasning Handleplan

Læs mere

Nordjyllandsværkets rolle i fremtidens bæredygtige Aalborg

Nordjyllandsværkets rolle i fremtidens bæredygtige Aalborg Nordjyllandsværkets rolle i fremtidens bæredygtige Aalborg Rådmand Lasse P. N. Olsen, Miljø- og Energiforvaltningen, E-mail: lo-byraad@aalborg.dk Energiteknisk Gruppe - IDA Nord - 16. september 2015 Hvem

Læs mere

KOMMUNEPLANTILLÆG 3 TIL KOMMUNEPLAN FOR HOLBÆK KOMMUNE RAMMEBESTEMMELSER FOR ET AFFALDSHÅNDTERINGS- ANLÆG VED AUDEBO

KOMMUNEPLANTILLÆG 3 TIL KOMMUNEPLAN FOR HOLBÆK KOMMUNE RAMMEBESTEMMELSER FOR ET AFFALDSHÅNDTERINGS- ANLÆG VED AUDEBO KOMMUNEPLANTILLÆG 3 TIL KOMMUNEPLAN 2013-25 FOR HOLBÆK KOMMUNE RAMMEBESTEMMELSER FOR ET AFFALDSHÅNDTERINGS- ANLÆG VED AUDEBO VÆKST OG BÆREDYGTIGHED PLAN OG STRATEGISK FORSYNING Grundkortet findes her:

Læs mere

Temadag i Albertslund Kommune 30. august Klimastrategi og energirigtig bygningsrenovering. Miljø- og teknikforvaltningen

Temadag i Albertslund Kommune 30. august Klimastrategi og energirigtig bygningsrenovering. Miljø- og teknikforvaltningen Temadag i Albertslund Kommune 30. august 2007 -Klimastrategi og energirigtig bygningsrenovering Miljø- og teknikforvaltningen Temadag 30. august 2007 i Albertslund Klimastrategi og energirigtig renovering

Læs mere

Klima- og Energipolitisk Udvalg

Klima- og Energipolitisk Udvalg Greve Kommune Klima- og Energipolitisk Udvalg Referat Torsdag den 13.12.12 kl. 16:30 i mødelokale 1 Medlemmer: Hans Barlach (C) Battal Kücükavci (F) Gert Poul Christensen (O) Lars Kilhof (V) Ikke til stede:

Læs mere

Anbefalinger og afrapportering til byrådet.

Anbefalinger og afrapportering til byrådet. 17, stk. 4 udvalg Energirigtigt byggeri Haderslev Kommune CS Udviklingsafdelingen Gåskærgade 26-28 6100 Haderslev Tlf. 74 34 34 34 Fax 74 34 00 34 post@haderslev.dk www.haderslev.dk 11. december 2012 Sagsident:

Læs mere

Status på Solrød Kommunes klimaindsats 2010

Status på Solrød Kommunes klimaindsats 2010 SOLRØD KOMMUNE TEKNISK ADMINISTRATION på Solrød Kommunes klimaindsats 2010 på Solrød Kommunes klimaindsats 2010 Klimaproblemerne hænger sammen med, at der allerede er sket og forventes at ske en yderligere

Læs mere

Foreningen af Bæredygtige byer og bygninger 16. juni 2009. CO2 Beregneren

Foreningen af Bæredygtige byer og bygninger 16. juni 2009. CO2 Beregneren Anne Mette R. von Benzon Forretningschef, klima Vand og Miljø COWI A/S Jens Chr. Skous Vej 9 8000 Århus C Telefon 8739 6600 Direkte 8739 6693 Mobil 2469 6693 E-mail anb@cowi.dk http://www.cowi.dk Foreningen

Læs mere

KLIMAPOLITIK FOR KERTEMINDE KOMMUNE

KLIMAPOLITIK FOR KERTEMINDE KOMMUNE Side1/5 KLIMAPOLITIK FOR KERTEMINDE KOMMUNE Miljø- og Kulturforvaltning Hans Schacksvej 4 5300 Kerteminde Tlf.: 65 15 15 15 Fax: 65 15 14 99 www.kerteminde.dk miljo-og-kultur@kerteminde.dk 28-05-2009 Forord

Læs mere

Redegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2015

Redegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2015 Redegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2015 CO 2 -udledning i Gentofte Kommune Gentofte Kommune indgik i maj 2009 aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at blive Klimakommune. Herved forpligtede

Læs mere

Aalborg Kommunes Bæredygtighedsstrategi 2016 2020

Aalborg Kommunes Bæredygtighedsstrategi 2016 2020 Forsyning Vision: Aalborg Kommunes Bæredygtighedsstrategi 2016 2020 Bilag 6 Visionen er at al energiforsyning skal være baseret på vedvarende energikilder og at håndtering af spildevand og affald skal

Læs mere

01-01-2015 31-12-2018 Politisk udvalg: Teknik- og miljøudvalg Målsætningtype: Fagområde Fagområde:

01-01-2015 31-12-2018 Politisk udvalg: Teknik- og miljøudvalg Målsætningtype: Fagområde Fagområde: Klimaindsats 01-01-2015 31-12-2018 Politisk udvalg: Teknik- og miljøudvalg Klima og energiarbejdet er drevet af et lokalt politisk ønske om, at arbejde for en bedre forsyningssikkerhed og at mindske sårbarheden

Læs mere

Grøn omstilling Hvordan i en kommune? -det kræver tonsvis af klimaindsatser

Grøn omstilling Hvordan i en kommune? -det kræver tonsvis af klimaindsatser Grøn omstilling Hvordan i en kommune? -det kræver tonsvis af klimaindsatser Energi på Tværs Case: Helsingør 25. november 2014 Johannes Hecht-Nielsen Program: Kommunernes rolle Helsingørs klimamål Tonsvis

Læs mere

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune Teknik og Miljø Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune o o Indledning Resultater o Hvad skal der ske i 2013 Hvad fortæller tallene Metodebeskrivelse Forbruget måles o o o o o o o Elforbrug

Læs mere

Klimaplan. Gentofte Kommunes

Klimaplan. Gentofte Kommunes Klimaplan Gentofte Kommunes 2010-2020 Titel: Gentofte Kommunes Klimaplan 2010-2020 Udarbejdelse: Gentofte Kommune, 2010 Layout: Operate A/S Tryk: Bording A/S Oplag: 100 GENTOFTE KOMMUNES KLIMAPLAN 2010-2020

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med LA21 strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng i

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med Lokal Agenda 21-strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng

Læs mere

Borgermøde om Viborg Bioenergi

Borgermøde om Viborg Bioenergi Borgermøde om Viborg Bioenergi Onsdag den 28. februar 2018 Program 1. Velkommen v/ Stine Damborg Hust, formand, Klima- og Miljøudvalget 2. Regler, planer og proces v/ Anna Dorte Nørgaard, 3. Præsentation

Læs mere

Udgangspunkt og proces for Strategisk Klima- og Energiplan

Udgangspunkt og proces for Strategisk Klima- og Energiplan By, Kultur og Miljø Sekretariatet Sagsnr. 300200 Brevid. 2705424 Ref. TKS Dir. tlf. 46 31 36 18 trineks@roskilde.dk Udgangspunkt og proces for Strategisk Klima- og Energiplan 2019-22 23. januar 2018 Roskilde

Læs mere

Strategi for bæredygtig udvikling

Strategi for bæredygtig udvikling Strategi for bæredygtig udvikling Strategi for Lokal Agenda 21 arbejde Forord Agenda 21-strategien er en væsentlig del af Middelfartplanen. Middelfartplanen er kommuneplanen, der integrerer og samler politikker

Læs mere

HVIDOVRE KOMMUNE STRATEGISK ENERGIPLAN 2019

HVIDOVRE KOMMUNE STRATEGISK ENERGIPLAN 2019 . 0 HVIDOVRE KOMMUNE STRATEGISK ENERGIPLAN 2019 Hvidovre Kommune Center for Plan og Miljø Høvedstensvej 45 2650 Hvidovre www.hvidovre.dk pom@hvidovre.dk 3639 3580 1 HVIDOVRE KOMMUNES STRATEGISKE ENERGIPLAN

Læs mere

Greve Kommune. Klima- og Energipolitik for Greve Kommune

Greve Kommune. Klima- og Energipolitik for Greve Kommune Greve Kommune Klima- og Energipolitik for Greve Kommune Klima- og Energipolitik for Greve Kommune er udgivet af: Greve Kommune Center for Teknik & Miljø Vedtaget af Greve Byråd 2009 For henvendelse vedrørende

Læs mere

Bæredygtighed i Billund Kommune

Bæredygtighed i Billund Kommune Bæredygtighed i Billund Kommune Indsatsprogram for 2013 2020 Bæredygtighed for fremtiden Vækst og udvikling er nøgleord i Billund Kommune - og kommunens udviklingsstrategi "5 veje til vækst sætter kursen

Læs mere

Hørsholm Kommune Klimapolitik November 2009

Hørsholm Kommune Klimapolitik November 2009 Hørsholm Kommune Klimapolitik November 2009 Indholdsfortegnelse De vigtigste mål for Hørsholm Kommune... 3 Hørsholm Kommune som geografisk enhed... 3 Hørsholm Kommune som virksomhed... 3 Detaljerede mål

Læs mere

Miljø- og Planudvalget Plan for opfølgning på forandringer i Budget (version )

Miljø- og Planudvalget Plan for opfølgning på forandringer i Budget (version ) Miljø- og Planudvalget Plan for opfølgning på forandringer i Budget 2014-2017 (version 24042014) Politikområde 1: DEMOKRATI Politikområde 2: PERSONALE Politikområde 3: OVERORDNET ØKONOMI Politikområde

Læs mere

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN Energivisionen Energivisionen skal Være i tydeligt samspil med ReVUS, så investeringer i energi- og transportsystemet

Læs mere

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes opgaver

Læs mere

CO2 og VE mål for Danmark og EU.

CO2 og VE mål for Danmark og EU. Dato: 4. januar 2017 qweqwe Klima Klimaarbejdet i Halsnæs Kommune fokuserer dels på at sænke energiforbruget og derved udlede mindre CO2 samt på at sikre, at klimaforårsagede ændringer ikke medfører oversvømmelser

Læs mere

26. november Miljø- og Planudvalgets arbejdsprogram På vej mod en bæredygtig og cirkulær Skanderborg Kommune

26. november Miljø- og Planudvalgets arbejdsprogram På vej mod en bæredygtig og cirkulær Skanderborg Kommune Miljø- og Planudvalgets arbejdsprogram 2019 På vej mod en bæredygtig og cirkulær Skanderborg Kommune 1 Forord Dette er Miljø- og Planudvalgets dynamiske arbejdsprogram for proces, ideer og konkrete handlinger

Læs mere

CO 2 regnskab for Egedal Kommune Egen anlægs- og bygningsdrift

CO 2 regnskab for Egedal Kommune Egen anlægs- og bygningsdrift CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2011 Egen anlægs- og bygningsdrift CO2 regnskab for Egedal Kommune 2011 Egedal Kommune indgik i efteråret 2008 en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening

Læs mere

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor VARMEPLAN DANMARK2010 vejen til en CO 2 -neutral varmesektor CO 2 -udslippet fra opvarmningssektoren kan halveres inden 2020, og opvarmningssektoren kan blive stort set CO 2 -neutral allerede omkring 2030

Læs mere

Det politiske arbejde med strategiske energiprojekter. Niels Hörup Borgmester i Solrød Kommune

Det politiske arbejde med strategiske energiprojekter. Niels Hörup Borgmester i Solrød Kommune SOLRØD Comwell KOMMUNE Køge Strand Borgmester / den 25. Niels november Hörup 2014 Det politiske arbejde med strategiske energiprojekter Niels Hörup Borgmester i Solrød Kommune 1 SOLRØD Comwell KOMMUNE

Læs mere

Notat: Strategisk Energiplan Høringsbehandling

Notat: Strategisk Energiplan Høringsbehandling Notat: Strategisk Energiplan Høringsbehandling Plan og Udvikling Sagsnr. 266462 Brevid. 2130434 Ref. SMAG Dir. tlf. 4633 3179 sorenmag@roskilde.dk 26 august 2015 I dette notat sammenfattes bemærkninger

Læs mere

Strategisk Energiplanlægning - hvad sker der i Nordjylland?

Strategisk Energiplanlægning - hvad sker der i Nordjylland? Strategisk Energiplanlægning - hvad sker der i Nordjylland? Dansk Fjernvarmes regional møde i Sæby den 12. marts 2015, oplæg ved Thomas Jensen, energiplanlægger Hjørring Kommune, projektleder for Et Energisk

Læs mere

CO 2. -opgørelse for for Morsø Kommune som virksomhed.

CO 2. -opgørelse for for Morsø Kommune som virksomhed. -opgørelse for 2009-2010 for Morsø Kommune som virksomhed. Opgørelse af udledning for Morsø Kommune som virksomhed 2 Formålet med Klimakommuneaftalen med Danmarks Naturfredningsforening er at sætte et

Læs mere

DET LANGE, SEJE TRÆK

DET LANGE, SEJE TRÆK DET LANGE, SEJE TRÆK Energiby hvad er det? Det gode eksempel Skal tjene som inspirationskilde En udnævnelse, der forpligter Kolding vil fortsætte de gennemtænkte, fremtidssikrede og ambitiøse indsatser

Læs mere

Hvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem. Ole Damm SE Big Blue. 4. juli Ole Damm SE Big Blue

Hvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem. Ole Damm SE Big Blue. 4. juli Ole Damm SE Big Blue Hvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem 1 Centrale målsætninger i Energiaftalen 22-3-2012 2020: 50% vindenergi i elforbruget 2020: 40% reduktion af drivhusgasser set i forhold til 1990

Læs mere

Men jeg må hellere lige starte forfra fra begyndelsen. Og med et fokus der gælder alle kommunerne i Region Sjælland.

Men jeg må hellere lige starte forfra fra begyndelsen. Og med et fokus der gælder alle kommunerne i Region Sjælland. Kortet viser et overblik over varmeforbrug og varmekilder på Sydhavsøerne. Kendetegnet ved fjernvarme i stort set alle byer, olie (og andet der kan brænde) i landsbyer og enkeltstående huse. Elopvarmning

Læs mere

Orientering om forslag til Mobilitet 2040

Orientering om forslag til Mobilitet 2040 Punkt 7. Orientering om forslag til Mobilitet 2040 2019-007658 Miljø- og Energiforvaltningen fremsender til s orientering, forslag til Mobilitetsplan 2040, fremsendt til byrådet af By- og Landskabsforvaltningen.

Læs mere

Miljø- og Planudvalget årsplanlægning 2018 og et blik ind i resten af valgperioden

Miljø- og Planudvalget årsplanlægning 2018 og et blik ind i resten af valgperioden Miljø- og Planudvalget årsplanlægning 2018 og et blik ind i resten af valgperioden Politikområde 4: KLIMA OG ENERGI Forsyning (myndighed/planlægning) Renovation herunder bortskaffelse af olie og kemikalieaffald

Læs mere

Klimaplan for reduktion af CO2-udledning i Ballerup

Klimaplan for reduktion af CO2-udledning i Ballerup Ballerup Kommunes Klimaplan Gennemgang af klimaplanen Kommentarer Forslag til tiltag Klimaplan for reduktion af CO2-udledning i Ballerup Indhold Visionen Klimafakta om Ballerup Kommune El- og varmeforsyning

Læs mere

Klima- og Energipolitisk Udvalg

Klima- og Energipolitisk Udvalg Klima- og Energipolitisk Udvalg Torsdag den 20.06.13 kl. 16:30 i mødelokale 1 Medlemmer: Hans Barlach (C) Brian Hemmingsen (A) Battal Kücükavci (F) Gert Poul Christensen (O) Ikke til stede: Lars Kilhof

Læs mere

Klimaet sætter dagsordenen. Hvorfor? Randers Kommune

Klimaet sætter dagsordenen. Hvorfor? Randers Kommune Klimaet sætter dagsordenen Hvorfor? Randers Kommune Randers Kommune Strategisk energiplanlægning overvejelser Hvem skal vi lave strategisk energiplanlægning for? For klimaet, økonomien, sikkerheden, Danmark,

Læs mere

Klimaindsatsen i Roskilde Kommune

Klimaindsatsen i Roskilde Kommune By, Kultur og Miljø Sekretariatet Sagsnr. 258452 Brevid. 2623919 Ref. JEMAD/ANNEBJ Dir. tlf. 46 31 36 19 jespermadvig@roskilde.dk Klimaindsatsen i Roskilde Kommune 9. august 2017 Indledning Roskilde Kommunes

Læs mere

AFDELING FOR PLAN OG BY INDKALDELSE AF IDÉER OG FORSLAG TIL STORE SOLCELLEANLÆG. vordingborg.dk. Høringfrist 28. september 2018

AFDELING FOR PLAN OG BY INDKALDELSE AF IDÉER OG FORSLAG TIL STORE SOLCELLEANLÆG. vordingborg.dk. Høringfrist 28. september 2018 AFDELING FOR PLAN OG BY Høringfrist 28. september 2018 vordingborg.dk INDKALDELSE AF IDÉER OG FORSLAG TIL STORE SOLCELLEANLÆG Solcelleanlæg som klimaindsats Indledning Produktion af vedvarende energi er

Læs mere