Ulla Klimt. projektleder. lektor, IT-koordinator. sygeplejerske, M.I. UCSJ Sygeplejerskeuddannelsen Nykøbing F. og Næstved

Transkript

1 Ulla Klimt projektleder lektor, IT-koordinator sygeplejerske, M.I. UCSJ Sygeplejerskeuddannelsen Nykøbing F. og Næstved Resumé En kortlægning af erfaringerne med anvendelse af videokonferencer i forskellige uddannelsesmæssige sammenhænge og evalueringer af undervisningen viser, at videokonference kan supplere og komplementere den traditionelle fremmødeundervisning og uddannelse. Forskningslitteraturen beskriver ligeledes at videokonferencer kan understøtte individuelle, fleksible læreprocesser, men de kan ikke erstatte den ordinære fremmødeundervisning. De beskrevne erfaringer viser endvidere, at videokonferencer er en af mulighederne, der med fordel kan anvendes til imødekommelse af de store geografiske afstande mellem undervisningssteder. De didaktiske, faglige og praktiske overvejelser i forbindelse med anvendelse af videokonference i et konkret undervisningsforløb på 5. semester af sygeplejerskeuddannelsen henholdsvis i Nykøbing F. og Næstved - er beskrevet. Dette udviklingsprojekt er en del af aktiviteterne under Netværk for IT og læring i University College Sjælland, og det er udarbejdet i samarbejde med læreruddannelsen i Holbæk, Haslev og Vordingborg. 1

2 Baggrund for udviklingsprojektet Netbaseret undervisning herunder anvendelse af e-læring og videokonferencer i professionsbacheloruddannelserne er aktualiseret af, at de studerende efterlyser tids- og stedfleksible undervisningsformer, at det er teknisk muligt samt forholdsvis enkelt at anvende videomediet i forbindelse med synkron og asynkron kommunikation og undervisning samt ikke mindst af at udbud af parallel undervisning understøttet af videokonferencer mellem forskellige udbudssteder for sygeplejerskeuddannelsen vil skabe gode muligheder for kvalificerede undervisningsforløb uanset vekslende holdstørrelser. I Sygeplejerskeuddannelsen Nykøbing F. og Næstved har vi gode og mangeårige erfaringer med "samundervisning" af holdene. Denne samundervisning foregår dels ved fælles undervisning enten i Nykøbing F. eller i Næstved, hvor en underviser underviser begge hold samtidigt. Sam-undervisningen foregår også, ved at en enkelt underviser i et bestemt tema/fag underviser holdene både i Nykøbing F. og i Næstved hver for sig. Denne organisationsform for undervisning har mange fordele, herunder udbud af kvalificeret undervisning, at de studerende på skift har mulighed for face to face kommunikation med underviseren og deltage i dialogbaserede kollaborative læreprocesser med andre studerende. Dialogen og kollaborationen er dog oftest meget påvirkelig af de vekslende holdstørrelser. En ulempe er ligeledes, at denne organiseringsform betyder megen rejseaktivitet for underviserne og for de studerende. Ved at supplere den ordinære fremmødeundervisning med anvendelse af videokonferencer vil det være muligt at tilrettelægge et undervisningsforløb, hvor eksempelvis en underviser fra Nykøbing F. underviser de sygeplejestuderende i Nykøbing F. samtidig med at de sygeplejestuderende i Næstved undervises via teknologimedieret kommunikation med underviseren og de medstuderende i Nykøbing F. Teknologimedieret kommunikation er eller vil blive en del af sygeplejerskens hverdag. Den kommende digitalisering i sundhedsvæsenet skal understøtte en fælles vision for borgernes og patienternes sundhedsvæsen, herunder at sundhedsydelserne skal kunne leveres over lange afstand. En del af løsningen ligger i at gøre specialiseret viden tilgængelig på tværs af afstande, og det er netop i denne sammenhæng, at telemedicin kan anvendes. Telemedicin giver muligheder for at kommunikere i form af billede, lyd og tekst over lange afstande. Et bærende princip for de telemedicinske løsninger er videokonferencer og sundhedsdatanettet. Nogle telemedicinske løsninger er allerede blevet en del af dagligdagen i form af ambulante kontroller af behandlingsforløb, indhentning af second opinion fra en sundhedsfaglig specialist, opfølgning efter indlæggelse alt sammen via brug af forskellige former for videokonferencer via sundhedsdatanettet. (Center for Sundheds-telematik, 2006) Gennem en screening af forskningslitteraturen er andres erfaringer med og evalueringer af videokonferencer indhentet. I litteraturgennemgangen har der været fokus på de didaktiske og faglige overvejelser i forbindelse med planlægning og gennemførsel af undervisning af to hold parallelt hvor det ene hold er til stede i undervisningslokalet og det andet hold befinder sig på en fjerndestination. Den undervisningsorganisering som betegnes "det parallelle klasseværelse" (Maribo, 2003, side 2) Formålet med denne kortlægning er at afklare og definere underviserens behov og ønsker, således at den mest hensigtsmæssige teknologi kan vælges. Andres erfaringer webbaserede videokonferencer i forskellige læringssituationer udnyttes i forbindelse med didaktiske, faglige og praktiske overvejelser inden og i selve undervisningsforløbet. 2

3 Kortlægning af erfaringer med videokonferencer i undervisning og uddannelse I sin vejledning til videokonference i undervisningen anbefaler Signe Maribo, at underviseren indledningsvis gør sig klart, hvad anvendelsen videoen i undervisningen skal bruges til. (Maribo, 2003) Maribo skelner mellem videokonference og videoproduktion. Ved anvendelse af videokonference kommunikerer en gruppe personer kommunikerer via to eller flere videokameraer og skærme. Mens der ved videoproduktion er tale om optagelse film, som enten vises live via Internettet eller filmen redigeres og derefter uploades på Internettet. De studerende kan herefter afspille filmen, når de har lyst (on demand). Video i undervisningen Videokonference Videoproduktion Én til mange Live streaming Det parallelle klasseværelse On demand Møder/ vejledning (efter inspiration fra Maribo, 2003,side 2) Videokonferencer bruges typisk i undervisnings- og/eller vejledningssituationer, hvor underviseren befinder sig langt væk fra de studerende eller omvendt (én til mange relation). Hvis en underviser underviser to hold i det samme tema men det ene hold er til stede i klasseværelset sammen med underviseren og det andet hold befinder sig på en anden geografisk lokation er der tale om undervisning i parallelle klasseværelser. Indhentning af andres erfaringer med og evalueringer af anvendelse af videokonferencer gennem kritisk gennemgang af national og international litteratur samt ikke mindst udfra anbefalingerne fra den IT-tekniske support tilknyttet dette udviklingsprojekt har dannet baggrund for valg af et hardware-videokonferencesystem for denne videokonferenceundervisning. Hardware-videokonferencer er velegnet til denne lidt større opsætning i undervisningslokaler, hvor der skal være plads til henholdsvis 25 og 35 sygeplejestuderende. Den giver ligeledes den bedst mulige billed- og lydkvalitet. Ved dette setup er det således muligt at undervise sygeplejestuderende i Nykøbing F. og vise denne undervisning på en storskærm for sygeplejestuderende i Næstved samtidig med, at underviseren kan se og høre de sygeplejestuderende begge steder dels på en ekstra skærm dels i undervisningslokalet. Se illustrationen nedenfor. 3

4 Nykøbing F. Næstved (Maribo, 2003,side 3) Hardware-videokonferencer forudsætter installation af særligt udstyr, herunder kameraer, mikrofoner, højttalere, skærme, videokonferencesystem. Datakommunikationen mellem de to lokationer kræver velfungerende datakommunikationsforbindelser med en stor båndbrede eksempelvis i form af et fibernetværk. Alle uddannelsessteder i UCSJ er netop blevet koblet sammen med en redundant 1 GB fiberløsning. Dette skulle være fuldt tilstrækkeligt til at håndtere videokonferencer med god kvalitet. I forbindelse med denne undervisning lejes og supporteres udstyret af et av-firma, som har erfaringer med etablering og drift af videokonferenceudstyr. Det nødvendige udstyr kan med fordel anskaffes og installeres i et antal undervisningslokaler. Det vil koste ca kr. per undervisningslokale. Anvendelse af videokonference i et konkret undervisningsforløb Mulighederne for at udnytte de beskrevne fordele ved anvendelsen af videokonferencer i undervisningen herunder især muligheden for at modtage og afvikle undervisning uden at underviser eller studerende skulle rejse langt kan vi drage nytte af i sygeplejerskeuddannelsen. Hertil kommer at videokonferencen giver mulighed for at inddrage flere studerende aktivt i undervisningsseancen i dette tilfælde både studerende fra Nykøbing F. og fra Næstved. Det konkrete undervisningsforløb blev udvalgt i samarbejde med projektdeltagerne. Et undervisningsforløb i sygeplejerskeuddannelsens 5. semester var umiddelbart velegnet til formidling via videokonference, således at denne organiseringsform kunne blive afprøvet i praksis. Undervisningen i 5. semester af sygeplejerskeuddannelsen har som overordnet tema sygeplejerskens virksomhed med fokus på forebyggelse, sundhedsfremme, sundhedsbevarelse, habilitering og rehabilitering. Undervisningen er tilrettelagt som PBL-forløb med udgangspunkt i de udleverede cases. Undervisningen planlægges og afvikles sædvanligvis i et samarbejde mellem underviserne tilknyttet holdet af sygeplejestuderende i Nykøbing F. og Næstved, således at underviserne underviser i både Nykøbing og Næstved indenfor samme tema men dog forskudt, eksempelvis undervises der tirsdag for Nykøbing-holdet og dagen efter for Næstved-holdet. Undervisningens tema er "Perspektiver og teorier i relation til det senmoderne samfund" og omfatter et underviseroplæg på 3 undervisningslektioner og efterfølgende drøftelser i grupper og i plenum. Drøftelserne i grupper og i plenum tager afsæt i at afdække relationerne mellem de beskrevne teorier og de i casene beskrevne problemstillinger. Omdrejningspunkterne er velfærdssamfundet og sundhedsvæsenet i Danmark med fokus på familien og familiens ældre. 4

5 Som del af forberedelserne til undervisningen redegøres der i det efterfølgende for de didaktiske og faglige overvejelser samt overvejelserne i forbindelse med valg af teknologi og ikke mindst de praktiske overvejelser inden undervisningen. Inspiration til disse overvejelser er blandt andet hentet i litteraturen omhandlende remediering og redidaktiering. (Andreasen, 2008; Maribo, 2003) Didaktiske overvejelser Indledningsvis er det væsentligt at overveje, hvilket formål er der med undervisningen og hvordan skal den teknologimedierede kommunikation bruges? Det der er i denne sammenhæng brug for er at bringe underviseren og undervisningens indhold ud til mange studerende på én gang én til mange relation. I denne undervisningssammenhæng anvendes videokonferencen for at bringe én underviser til mange studerende men også mange til mange. Det ene hold er til stede i undervisningslokalet og det andet hold befinder sig et andet geografisk sted i Næstved. Undervisningssituationen bliver afviklet i "det parallelle klasseværelse". Mulighederne for at skabe mange til mange relationen undersøges, når de studerende og underviserne efterfølgende på tværs af geografien drøfter og reflekterer over velfærdssamfundets og sundhedsvæsenets tilbud til familien og familiens ældre. Anvendelse af videokonferencer stiller nye og anderledes krav til planlægningen af undervisningen. Den største udfordring er umiddelbart at give de tilstedeværende studerende og de studerende på den anden lokation lige gode vilkår for læring. Det kan være vanskeligt at aflæse kropssprog, fange de studerendes opmærksomhed. Sædvanligvis planlægges strukturen for undervisningen, således at der er mulighed for variation og interaktion, dette er vanskeligt at imødekomme for de studerende blandt andet på grund af distancen mellem dem og underviseren. Hvordan der kan tages højde for denne konsekvens af videokonferenceundervisning beskrives nedenfor. Hvis flere undervisningsforløb gennemføres som videokonferencer indenfor samme semester, vil det være hensigtsmæssigt, at undervisningen skifter adresse - foregår i Næstved. På denne måde får de studerende mulighed for at anvende flere måder at kommunikere på både den teknologimedierede og face to face kommunikation. De to projektdeltagere som samtidig er vejledere i forbindelse med PBL-forløbene deltager i undervisningen i henholdsvis Nykøbing F. og Næstved blandt andet for at imødekomme nogle af ulemperne. De fungerer som mødeleder/tovholder ved de efterfølgende drøftelser i grupper og i plenum. Faglige overvejelser De faglige overvejelser i forbindelse med det konkrete undervisningsforløb drejer sig hovedsageligt om hvilke undervisningstemaer, der er velegnede for denne forelæsningsprægede undervisningsmetode. Erfaringerne og evalueringerne viser at videokonferencer en mere anstrengende undervisningsform, som kræver stor koncentration såvel fra underviseren som fra de studerende. Der er derfor behov for sekventiering af undervisningen og afholdelse af flere pauser. Det anbefales, at opdele undervisningen i mindre dele for eksempel kan undervisningen opdeles i 5-10 minutters forelæsning, 5 minutters gruppearbejde/summen og 10 minutters drøftelse i "plenum". Undervisningen blev opbygget udfra følgende overordnende disposition: præsentation af undervisningens tema gennemgang af hovedpointer summe om relationen til den aktuelle case drøftelse i "plenum" 5

6 gennemgang af hovedpointe 1 gruppearbejde/summe om relationen til den aktuelle case spørgsmål og drøftelse i "plenum" gennemgang af hovedpointe 2 gruppearbejde/summe om relationen til den aktuelle case spørgsmål og drøftelse i "plenum" gennemgang af hovedpointe 3 gruppearbejde/summe om relationen til den aktuelle case spørgsmål og drøftelse i "plenum" opsummering Den underviser, som er tilknyttet PBL-forløbet for henholdsvis Nykøbing-holdet og Næstved-holdet deltager i videokonferenceundervisningen som mødeledere/tovholdere for drøftelserne i "plenum". Videokonferenceundervisning stiller krav udover de didaktiske og faglige overvejelser også krav til den praktiske forberedelse af undervisningen. Praktiske overvejelser Videokonferenceundervisning kræver to undervisningslokaler med et hardware-videokonference-system installeret, således at de studerende kan se underviseren, de studerende selv både nærstuderende og fjernstuderende samt endelig underviserens slidesshow på et lærred/skærm. (Maribo, 2003, side 3) Udover reservation af de specialindrettede undervisningslokaler, det relevante udstyr og ikke mindst teknisk ITsupport er der en række andre praktiske forberedelser inden videokonferenceundervisningen kan begynde. Både de deltagende undervisere og de studerende skal gøres fortrolige med det tekniske udstyr og de udfordringer videokonferencen giver for optræden og disciplin. Datakommunikationsforbindelsen giver en forsinkelse af lyd og billede, hvilket stiller krav til alle, om at lade modparten tale ud og vente med at tale/svare, indtil man er sikker på, at modparten er færdig med sin kommentar eller sit spørgsmål. 6

7 Kameraføringen og underviserens eller de studerendes bevægelser skal koordineres, således at der skabes de bedste muligheder for at følge med og interaktionerne. De studerendes opmærksomhed skal vækkes fra starten blandt andet ved hurtigt at gøre dem aktive. Det er vigtigt, at underviseren provokerer til interaktion, da det kan være en overvindelse for nogle af de studerende at skulle tale via et kamera til en delvis ukendt gruppe. Underviseren er kendt af alle de studerende, idet hun indgår i andre undervisningsforløb. Der er således ikke umiddelbart brug for en "prøvetilstedeværelsesundervisning" Inden den egentlige undervisning går i gang, skal alt testes af underviserne blandt andet for at sikre en form for fortrolighed med udstyret. Praktiske afprøvning af videokonferenceudstyret samt af datakommunikationsforbindelserne skal sikre en vis form for driftsikkerhed. Alle slides, materialer m.m. til undervisningen samt litteraturhenvisningerne er publiceret på intranettet inden undervisningen. Det er væsentligt at der inden undervisningen er truffet konkrete aftaler om hurtig teknisk support ved eventuelle tekniske problemer. Evaluering af og refleksioner over anvendelsesmulighederne Projektet startede primo september og sluttede medio december Undervisningen og dermed den praktiske afprøvning var planlagt til afholdelse mandag den 1. december Desværre viste det sig hurtigt, at datakommunikationsforbindelserne mellem uddannelsesstederne var meget ustabile. I hele november og i starten af december så var de så ustabile og langsomme, at den konkrete afprøvning af undervisningen med anvendelse af videokonference ikke blev gennemført. Den tekniske IT-supporter frarådede bruge tid og ressourcer, når der ikke var en rimelig mulighed for at datakommunikationen kunne komme til at fungere mere overbevisende. Anvendelse af videokonferencer i et konkret afgrænset undervisningsforløb blev derfor ikke afprøvet i praksis. Qua den manglende mulighed for at evaluere anvendelsen af videokonferencer i et konkret afgrænset undervisningsforløb i sygeplejerskeuddannelsen - set dels udfra et studerende perspektiv og dels udfra et underviserperspektiv - er det ikke muligt at beskrive konkrete fordele og ulemper ved denne undervisningsorganisering i sygeplejerskeuddannelsen. Fordelene ved videokonference er i andre undervisningssammenhænge er beskrevet som stedsfleksibilitet, nye samarbejdsformer, besparelse af ressourcer (tid og penge), nye didaktiske muligheder og anvendelighed i andre sammenhænge kunne ikke efterprøves i praksis, men på baggrund af arbejdet med forberedelserne inden, ses der bestemt gode muligheder for anvendelse af videokonferencer som supplement til den ordinære tilstedeværelsesundervisning og som en oplagt mulighed for udvikling af attraktive undervisnings- og uddannelsestilbud. Videokonferenceundervisning giver i følge evalueringerne ikke umiddelbart de bedste betingelser for den intuitive diskussion eller brainstorm, blandt andet fordi interaktionerne mellem de studerende kræver en betydelig disciplin for at give et fornuftigt resultat. Nogle af erfaringerne fra andre undervisningsforløb viser dog også at videokonferencerne giver det positive, at det er nemmere for den enkelte måske lidt mere stille studerende at beholde taleretten i forhold til fysiske møder. En stor ulempe ved anvendelse af videokonferencer må dog siges at være afhængigheden af funktionaliteten af datakommunikationsforbindelserne mellem de to lokaliteter. Dette enkelte udviklingsprojekt giver ikke belæg for at generalisere men det har dog anskueliggjort endnu engang at sårbarheden er ganske væsentlig. 7

8 Erfaringerne fra andre videokonferenceundervisningsforløb viser, at de tekniske hindringer ikke er væsentlige i forbindelse med udnyttelse af videokonferencer. Videndeling Udviklingsprojektets erfaringer og anbefalingerne fra andre lignende projekter vil blive præsenteret for deltagerne i konference i Netværk for IT og Læring den 8. december Præsentation af udviklingsprojektet og erfaringerne med anvendelse af videokonferencer vil ske ved et fælles møde for alle undervisere ved Sygeplejerskeuddannelsen Nykøbing F. og Næstved den 7. marts 2009 og der danne baggrund for fælles refleksioner over anvendeligheden af videokonferencer i sygeplejerskeuddannelsen. Den udarbejdede artikel vil være tilgængelig til på sygeplejerskeuddannelsens intranet og hjemmeside samt i konferencen for Netværket for IT og læring. På trods af den manglende afprøvning i praksis i denne omgang - har det givet inspiration til at komme i gang med videokonferencer!! 8

9 Litteratur Andersen, Bent (2000) Andersen, Bent (2001) E-læring en designhåndbog Center for Teknologistøttet Uddannelse Kvalitet i e-læring Christian Ejlers Forlag Andreasen, Lars B. m.fl. (2008) Digitale medier og didaktisk design : brug, erfaringer og forskning Danmarks Pædagogiske Universitetsforlag Center for Sundheds-telematik (2006) Telemedicin i praktisk anvendelse hentet den på: DSMI (2001) EPJ-observatoriet 2001 Konferencemateriale hentet den på: Gynther, Karsten (2008) Maribo, Signe H. (2003) Kaaberbøl, Kristian (2003) Grønkjær, Poul; Nielsen, Michael C. (2004) Dalsgaard, Christian (2004) E-læring i læreruddannelsen i University College Sjælland (ej publiceret) Videokonference i undervisningen hentet på den på: Desktop videokonferencer som læringsrum hentet den på: VILL-afrapportering over forsøg med videokonferencesystemet PolyCom ViewStation FX Flexnet pædagogiske vurderingskriterier hentet den på: Videnskabsministeriet National strategi for IKT-støttet læring. (2007) Indsats for at fremme anvendelsen af IKT-støttet læring København. Danske Regioner (2008) National strategi for digitalisering af sundhedsvæsenet til fremme af befolkningens sundhed samt forebyggelse og behandling. 9

10 Projektbeskrivelse for udviklingsprojekter 1. Titel Anvendelse af videokonferencer i sygeplejerskeuddannelsen 2. Projektleder Ulla Klimt 3. Resumé af projektbeskrivelsen Kortlægning af erfaringerne med anvendelse af videokonferencer i professionsuddannelser samt afprøvning af videokonferencer i konkrete undervisningsforløb i sygeplejerskeuddannelsen. 4. Projektdeltagere Hélene Kelly sygeplejelærer og international vejleder i Sygeplejerskeuddannelsen Nykøbing F. Bettan Bagger lektor Sygeplejerskeuddannelsen Næstved Ulla Klimt sygeplejelærer og IT-koordinator, Sygeplejerskeuddannelsen Nykøbing F. og Næstved 5. Mål at kunne supplere og komplementere den traditionelle undervisning og uddannelse at understøtte individuelle, fleksible læreprocesser at imødekomme de geografiske afstande mellem undervisningsstederne at få erfaringer med anvendelse af videokonferencer, herunder undersøges hvordan videokonferencer anvendes i praksis og evalueres i forskningslitteraturen at få erfaringer med og evaluere mulighederne for anvendelse af videokonferencer og udnytte disse i andre dele af sygeplejerskeuddannelsen. 6. Aktiviteter Indhentning af andres erfaringer med og evalueringer af anvendelse af videokonferencer gennem screening af forskningslitteraturen. Samarbejde med projektet om videokonferencer i læreruddannelsen. Anvendelse af videokonferencer i afgrænsede undervisningsforløb og afprøvning i praksis i sygeplejerskeuddannelsen Refleksion og evaluering af dette. 7. Formidling/produkt Præsentation af projektet på konference i Netværk for IT og læring Præsentation af erfaringerne i de formelle fora, såsom lærermøder, pædagogiske dage. Udarbejdelse af projektrapport og artikelskrivning. 8. Tidsplan Efterårssemesteret Budget Timetal til projektdeltagere: Kontaktperson i UK-afdelingen Karsten Gynther hertil kommer udgifter til leje og opsætning af videokonferenceudstyr til brug i Næstved estimeret til kr. 10

11 11. Indsatsområde i relation til UCSJs udviklingsplan, udviklingskontrakt og strategiplan Evt. forskningssamarbejde 11