Pædagogisk Diplomuddannelse for it-vejledere

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Pædagogisk Diplomuddannelse for it-vejledere"

Transkript

1 Evaluering af Pædagogisk Diplomuddannelse for it-vejledere Grønland Af Bent B. Andresen Marts 2004

2 FORORD Denne rapport formidler resultaterne af evalueringen af et e- læringsforløb, den pædagogiske diplomuddannelse for itvejledere. I perioden har 11 deltagere bosiddende i Grønland gennemført uddannelsen. Dertil kommer to deltagere, som har påbegyndt uddannelsen i Grønland og færdiggjort den efter flytning til Danmark. E-læringskonceptet for uddannelsen har været anvendt i Danmark siden kickoff i Uddannelsen i Grønland er gennemført under samme bekendtgørelse som i Danmark, men rammerne er tilpasset i forhold til de meget større geografiske afstande. Evalueringen er særdeles positiv både med hensyn til indhold, mål og materialer. Det anbefales at overveje lignende udbudt fremover til gavn for omstillingsparate uddannelsesinstitutioner i Grønland. Formålet med denne rapport er at formidle resultaterne af evalueringen af uddannelsen. Målgruppen for evalueringen er skolens interessenter, herunder initiativtagere til efteruddannelsen, Hjemmestyret og udbydere af efteruddannelse i Grønland og Danmark samt naturligvis deltagerne og deres institutioner. Målgruppen omfatter desuden andre med interesse for pædagogisk udvikling i grundskoler, pædagogisk kompetenceløft og e-læring. Jeg værdsætter denne mulighed for at sammenfatte deltagernes evaluering. Det har været en spændende udfordring, at tilrettelægge, gennemføre og evaluere kompetencegivende e- læring i Grønland. Jeg modtager gerne kommentarer og besvarer eventuelle spørgsmål i relation til rapporten. Bent B. Andresen Marts

3 INDHOLD 1. Indledning... 5 Evalueringstemaer... 5 Uddannelsen formål... 5 Indhold og form... 6 Andre evalueringstemaer... 7 Evalueringsmetode Relevans i forhold til arbejdsopgaver... 8 Gennemførelse... 8 Deltagernes uddannelsesbaggrund... 8 Uddannelsens effekt... 9 Modul 1: It-redskaber og -undervisningsmidler... 9 Modul 2: It og læring...10 Modul 3: It-vejledning og skoleudvikling...11 Modul 4: Projekt Helhedsvurdering Uddannelsens indhold som helhed Undervisningen som helhed Vejledningen som helhed De enkelte modulers relevans Modul I: It-redskaber og -undervisningsmidler...15 Modul II: It og læring...15 Modul III: It-vejledning og skoleudvikling...16 Modul IV: Projekt Relevans af undervisning og vejledning Undervisning og vejledning Undervisning på seminarer...19 Vejledning på e-platform...20 Deltagernes fælles netdialog Sammenfatning Relevans af teamarbejdet Valg af arbejdsform Udbytte af teamsamarbejde Relevans af Eksamensformer Modul I og III Modul II og IV

4 8. Information og organisation Administrativ information Organisering af uddannelsen Sammenfatning Sammenfatning Appendiks: Skema til evaluering uddannelsen Uddannelsens indhold Modul I: It-redskaber og -undervisningsmidler...29 Modul II: It og læring...32 Modul III: It-vejledning og skoleudvikling...34 Modul IV: Projekt...36 Teamsamarbejdet Tilstedeværelsesseminarerne Eksamen Information og organisation Helhedsvurdering

5 1. INDLEDNING I dette kapitel redegøres der nærmere for evalueringskonceptet og den anvendte metode ved deltagernes selvevaluering. Læsere, der primært er interesseret i evalueringens resultater, kan gå videre til næste kapitel. Evalueringstemaer Det overordnede formål med den eksterne evaluering er at vurdere værdien af det gennemførte uddannelsesforløb. Uddannelsen formål Værdien vurderes for det første i forhold til diplomuddannelsens formål. Uddannelsen er gennemført: efter reglerne for Åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) i henhold til Bekendtgørelse om diplomuddannelse fra under Studieordning for pædagogisk diplomuddannelse for it-vejledere fra Uddannelsens overordnede formål er beskrevet på følgende måde: Formålet er at bidrage til at kvalificere studerende, der ønsker at løse vejlednings-, koordinerings- og udviklingsopgaver i tilknytning til undervisningspraksis og skoleudvikling på it-området. Baggrunden for uddannelsen er, at muligheden for at få pædagogisk it-vejledning på det enkelte uddannelsessted er en af de faktorer, der har størst betydning for en hensigtsmæssig it-anvendelse i undervisningen. En eller flere it-vejledere, der kan informere, rådgive og stimulere kollegaer lokalt, er erfaringsmæssigt en særdeles effektiv måde at give denne support og assistance på. 1 Denne bekendtgørelse er ophævet og erstattet af en anden bekendtgørelse i 2002, som giver igangværende studerende mulighed for at færdiggøre deres uddannelse under hidtidig bekendtgørelse. 5

6 Behovet for it-support er todelt. Det omfatter pædagogisk vejledning: til støtte for elever i deres it-anvendelse og udvikling af it-kompetencer til inspiration for lærere i deres udvikling af brugerkompetence og didaktisk kompetence på it-området til at medvirke ved udformning af it-strategi og koordinering af it-udvikling lokalt på den enkelte uddannelsesinstitution. Behovet for it-support omfatter endvidere teknisk it-tilsyn, der kan medvirke til at vedligeholde og udbygge computere og netkommunikation og sikre, at dette udstyr fungerer optimalt på den enkelte skole. Formålet med uddannelsen har været at kvalificere til førstnævnte pædagogiske indsats. Indhold og form Evalueringen omfatter videre værdien af de gennemgående aktiviteter i uddannelsen. Den var tilrettelagt som såkaldt fleksibel, netbaseret læring, også kaldet e-læring. Der veksledes mellem seminarer, hvor de studerende mødtes på tilstedeværelsesseminarer, og fokusperioder, hvor deltagerne havde mulighed for at fordybe sig i udvalgte delemner og problemstillinger, enten enkeltvis eller i team af 2-3 studerende. I fokusperioderne foregik dialogen ved brug af en e-platform. Kickoff på uddannelsen var i november 2000, og de studerende afleverede deres afsluttende projekt i maj Den indeholdt følgende fire studieenheder, hver af et omfang svarende til et kvart årsværk: 1. It-redskaber og -undervisningsmidler 2. It og læring 3. It-vejledning og skoleudvikling 4. Projekt. 6

7 Evalueringen omfatter værdien af indholdet i disse fire moduler tillige med det anvendte e-læringskoncept. Andre evalueringstemaer Andre centrale evalueringstemaer omfatter: værdien af kursets grundtekster og øvrige materiale værdien af samarbejdet i team værdien af dialogen med tutorerne vurdering af kurset i forhold til deltagernes arbejdsopgaver. Evalueringsmetode I tråd med gængs teori og praksis for evalueringer er evalueringen baseret på en konstruktivistisk tilgang 2. Ifølge denne tilgang vurderes projektets værdi fra de primære interessenters side. Det omfatter deltagerne og deres ansættelsessteder. Uddannelsens koordinator i Grønland, Ole Frederiksen, har bidraget med informationer om kurset. Evalueringen bygger på deltagernes selvevalueringer. I forbindelse hermed har de evalueret kursets værdi og vurderet, i hvilket omfang kursets mål er blevet opfyldt. Ved evalueringen er anvendt et skema, der er udfyldt af 3 kvindelige og 8 mandlige deltagere. Skemaet er gengivet i appendiks. 2 Guba, E. and Lincoln, Y Fourth Generation Evaluation. London: Sage. Andresen, B. B. Teoretiske udviklingsarbejder om teknologi og skole. I: Hermansen, M. og Tufte, B Videnskabsteori sådan relativt set. København: Danmarks Universitetsforlag. 7

8 2. RELEVANS I FORHOLD TIL ARBEJDSOPGAVER Gennemførelse Antallet af deltagere på uddannelsen kan gøres op på to måder. Brutto var der tilmeldt fem mere end de 13, der i skrivende stund har gennemført uddannelsen. Tre af disse gik dog aldrig i gang med uddannelsen. Én studerende ophørte undervejs, og en efternøler har meddelt, at han har til hensigt at færdiggøre uddannelsen i Deltagernes uddannelsesbaggrund Uddannelsen var henvendt til studerende med: uddannelse fra et lærerseminarium anden relevant, videregående uddannelse. Ansøgere, der ikke opfyldte disse forudsætninger, kunne optages, hvis de skønnedes at have de nødvendige forudsætninger. De studerendes beskrivelser af deres uddannelsesbaggrund er gengivet herunder: lærer læreruddannelse + speciallæreruddannelse cand. pæd. lærer maler - pædagog - folkeskolelærer læreruddannet lærereksamen cand. pæd. lærer læreruddannet. De studerendes beskrivelse af deres job efter afsluttet uddannelse er gengivet herunder: lærer 8

9 lærer & it-vejleder seminarielærer lærer & it-vejleder it-vejleder ved folkeskole lærer & it-vejleder overlærer seminarielærer it fagvejleder og med i det kommunale it-udvalg for folkeskolerne (it-udvalget blev oprettet som vedtaget i it-handleplanen, der var en slags resultet af PD-IT) konsulent for skolebiblioteker og it i Grønland lærer på handelsskole grunduddannelse. Uddannelsens effekt Ved effekt forstås i denne sammenhæng den oplevede nytteværdi af kurset. Den kommer bl.a. til udtryk ved, at deltagerne efterfølgende anvender de kompetencer, de udviklede på uddannelsen. Uddannelsen blev som nævnt gennemført efter reglerne om Åben Uddannelse. Den omfatter erhvervsrettet voksenuddannelse, hvor deltagerne får mulighed for at reflektere over deres praksiserfaringer og kvalificere deres løsning af fremtidige arbejdsopgaver. Et succeskriterium er derfor, at uddannelsen er nyttig i forhold til deltagernes arbejdsopgaver. Det fremgår af det følgende, at det i høj grad er tilfældet. Ca. et halvt år efter afslutningen af uddannelsen er deltagerne blevet spurgt, om de har anvendt de kompetencer, de har udviklet på uddannelsens forskellige moduler. Det er i høj grad tilfældet. Modul 1: It-redskaber og -undervisningsmidler 73 % af deltagerne har anvendt de kompetencer, de har udviklet i forbindelse med modul 1 i deres arbejde efter afslutning af PD-uddannelsen. Af disse mener alle, at kompetencerne er til nytte i høj grad eller i nogen grad : 9

10 Har du anvendt det, du lærte på modul 1 om metoder til at udvikle og afprøve it-baserede redskaber og undervisningsmidler? I høj I nogen I mindre Slet grad grad grad ikke 38 % 63 % 0 0 På spørgsmålet om de ser nogen mangler i de udviklede kompetencer svarer deltagerne: Her har jeg manglet/savnet flere it-genrer, man kan fordybbe sig i, men på den anden side er det op til os selv at arbejde videre med forskellige it-genrer og lære programmerne at kende. Der kræves noget forhåndskendskab til Frontpage, Mediator etc. ved arbejdet med hjemmesider. Måske man kunne betone nødvendigheden af dette en smule mere. Det er ikke så nemt at starte i dette modul med en skærmpræsentation, hvis man er fuldstændig blank på området. Mere tid. Vi beskæftigede os kun med et redskabsprogram - flere redskaber kunne være ønskeligt, men ikke til at nå indenfor den korte tid- Desuden har vi færdiggjort vores præsentation om FirstClass og fået den udgivet gennem vort lokale forlag. Kursus i evt. et billedprogram/websideprogram kunne have været en gevinst. Modul 2: It og læring 36 % af deltagerne har anvendt de kompetencer, de har udviklet i forbindelse med modul 2 i deres arbejde efter afslutning af PD-uddannelsen. Herudover har en studerende anvendt disse kompetencer i mindre grad : Har du anvendt det, du lærte på modul 2 om metoder til at observere og analysere læreforløb med it? I høj grad Deltagerne har følgende kommentarer: I nogen grad I mindre grad 9 % 27 % 9 % 0 Slet ikke 10

11 Dette modul er også virkelig relevant, trods at selve indlæringsteorierne er kedelige at læse, men it-integration gør dem mere spændende. Manglende tid i den daglige undervisning. Januar 2004 bliver første gang. Modul 3: It-vejledning og skoleudvikling 91 % af deltagerne har anvendt de kompetencer, de har udviklet i forbindelse med modul 3 i deres arbejde efter afslutning af PD-uddannelsen: Har du anvendt det, du lærte på modul 3 om metoder til itskoleudvikling? Deltagerne har følgende kommentarer: I høj I nogen I mindre Slet grad grad grad ikke 36 % 55 % 0 0 Dette modul er meget relevant, den giver os redskaber til, hvordan vi kan komme videre. Skoleudvikling tager tid. Man kunne have lavet en vurdering af betingelser og forløb for det pædagogiske it-kørekort. Alle skolerne i Sisimiut kommune har haft glæde af det, vi lærte på mudulet. Der er kommet positive tilbagemeldinger fra den anden store byskole og skolen i Sdr. Strøm m.v. Har beskrevet brug af it samt lavet oplæg til opstart af udvikling af it-handleplan på skoler i forbindelse med Atuarfitsialaks opstart. Modul 4: Projekt 73 % af deltagerne har anvendt noget fra deres projekt på modul 4 på deres arbejde efter afslutning af PD-uddannelsen. Deltagerne har følgende kommentarer: Jeg synes, det hele udfylder de huller/mangler, vi havde til at kunne arbejde videre med it-udviklingen. Med i udviklingen på såvel skole som kommune, samt på landsplan. Min opgave om den virtuelle portfolio rammer lige i plet, da såvel it som portfoliometoden angives som centralt i Atuarfitsialak - den er udleveret til såvel skolelederen som andre nøglepersoner omkring 11

12 vores skole. Faktisk i forbindelse med planlægning af næste års lærerkurser, hvor netop Skole-It, som vi skrev om, igen er på listen; med en forbedret introduktion, forhåbenltig med mere tid og i hvert fald clearet med skoleinspektørerne, som jeg har haft med på råd for at forbedre resultatet. Men projektet har indflydelse på uv.-hverdagen, dvs. de tanker jeg har gjort mig, har forbedret min uv. 12

13 3. HELHEDSVURDERING Evalueringsskemaet indeholder en række spørgsmål om deltagernes vurdering af uddannelsen som helhed. I det følgende gengives deltagernes svar på disse spørgsmål. Uddannelsens indhold som helhed Deltagernes helhedsvurdering er generelt meget positiv. På spøgsmålet Hvordan vurderer du som helhed uddannelsesforløbet?, svarer deltagerne: 64 % meget tilfredsstillende 36 % tilfredsstillende 0 mindre tilfredsstillende 0 ikke tilfredsstillende Deltagerne har følgende kommentarer til deres svar på dette spørgsmål: Godt, at der blev relateret til grønlandske forhold, hvor det var relevant. Spændende - igangsættende (forhåbentlig) - en kursusform, som er velegnet her i landet, hvor der ikke er mulighed for at mødes fysisk alt for ofte. Området er jo selvvalgt og følgelig valgt ud fra interesse og arbejdsområde. Samtdig har de emner, der blev behandlet, været relevante hele vejen igennem. Undervisningen som helhed Deltagernes helhedsvurdering af undervisningen er også meget positiv: 36 % meget tilfredsstillende 64 % tilfredsstillende 0 mindre tilfredsstillende 0 ikke tilfredsstillende Der var to kommentarer til vurderingen af helhedsvurderingen af undervisningen. De er gengivet herunder: Fint med veksekvirkning mellem tungt teoretisk stof og mere tilgængeligt stof. Overordnet set tilfredsstillende men noget svingende. Fra det noget febrilske til det velovervejede og vedkommende. 13

14 Vejledningen som helhed Deltagernes helhedsvurdering af undervisningen er ligeledes positiv: 36 % meget tilfredsstillende 55 % tilfredsstillende 9 % mindre tilfredsstillende 0 ikke tilfredsstillende Der var følgende kommentarer: Vejlederne var meget engagerede og kompetente Der forekom vejledning, som jeg ikke kunne bruge til ret meget, med det resultat, at jeg blev usikker på det, jeg lavede. Der synes vi nok at vejlederne gennemgående har været for flinke - men det er jo nok mest et temperamentsspørgsmål. 14

15 4. DE ENKELTE MODULERS RELEVANS Deltagerne har vurderet relevansen af hvert af de fire moduler for dem. Modul I: It-redskaber og -undervisningsmidler Modulets relevans for deltagerne: 82 % meget relevant 18 % relevant 0 lidt relevant 0 ikke relevant Kompendium og litteraturlistens relevans for arbejdet med modulet: 36 % meget relevant 64 % relevant 0 lidt relevant 0 ikke relevant Netperiodernes 3 relevans for deltagerne; 55 % meget relevant 45 % relevant 0 lidt relevant 0 ikke relevant Rammerne for eksamensopgaven: 45 % meget relevant 55 % relevant 0 lidt relevant 0 ikke relevant Modul II: It og læring Modulets relevans for deltagerne: 3 I fokus i netarbejdet var: beskrivelse af pædagogiske scenarier, web-vurdering og fremstilling af skærmpræsentation. 15

16 55 % meget relevant 36 % relevant 0 lidt relevant 0 ikke relevant Kompendium og litteraturlistens relevans for arbejdet med modulet: 36 % meget relevant 64 % relevant 0 lidt relevant 0 ikke relevant Netperiodernes 4 relevans for deltagerne: 36 % meget relevant 64 % relevant 0 lidt relevant 0 ikke relevant Rammerne for eksamensopgaven: 18 % meget relevant 82 % relevant 0 lidt relevant 0 ikke relevant Modul III: It-vejledning og skoleudvikling Modulets relevans for deltagerne: 64 % meget relevant 36 % relevant 0 lidt relevant 0 ikke relevant Kompendium og litteraturlistens relevans for arbejdet med modulet: 45 % meget relevant 55 % relevant 0 lidt relevant 4 I fokus i netarbejdet var: planlægning, gennemførelse og evaluering af observation af læringsforløb med it. 16

17 0 ikke relevant Netperiodernes 5 relevans for deltagerne: 27 % meget relevant 64 % relevant 9 % lidt relevant 0 ikke relevant Rammerne for eksamensopgaven: 45 % meget relevant 55 % relevant 0 lidt relevant 0 ikke relevant Modul IV: Projekt Modulets relevans for deltagerne: 64 % meget relevant 36 % relevant 0 lidt relevant 0 ikke relevant Kompendium og litteraturlistens relevans for arbejdet med modulet: 36 % meget relevant 64 % relevant 0 lidt relevant 0 ikke relevant Netperiodernes 6 relevans deltagerne: 45 % meget relevant 45 % relevant 9 % lidt relevant 0 ikke relevant Rammerne for hovedopgaven: 5 I fokus i netarbejdet var: Transaktionsanalyse, statusbeskrivelse, beskrivelse af visionsarbejde og formulering af forslag til it-handleplan. 6 Netarbejdet omfattede bl.a. problemformulering og arbejdet med selve hovedopgaven. 17

18 55 % meget relevant 45 % relevant 0 lidt relevant 0 ikke relevant 18

19 5. RELEVANS AF UNDERVISNING OG VEJLEDNING På uddannelsen er der undervist på internatseminarer. Der har typisk været to seminarer pr. modul. Alle seminarer på nær ét foregik i Grønland. Et seminar blev gennemført i København og omfattede besøg i to kommuner med orientering om deres arbejde med planer for it-skoleudvikling. Undervisning og vejledning I det følgende beskrives deltagernes evaluering af undervisningen på seminarerne og dialog og vejledning i de mellemliggende perioder. Undervisning på seminarer Deltagerne har som helhed haft stort udbytte af seminarerne: 45 % meget stort 55 % stort 0 ikke så stort 0 ingen betydning Deltagerne har følgende kommentarer: Generel "indføring" af viden og bedre forståelse af modullernes indhold. Den synes jeg er god. Her har jeg forstået meget, som jeg ville have svært ved at forstå, hvis jeg bare har siddet alene og læst. Der synes jeg det hele bliver forklaret på en meget forståelig måde, og hvordan det hænger sammen. Det ville jeg ikke have undværet; der får man indsprøjtning til at kunne arbejde videre og får motivation. I er gode til at give motivation. Fik erfaringer fra andre dele af Grønland og andre skolesystemer Godt at mødes med ligesindende fra andre skoler - godt med undervisning - især godt at få sat et skelet op til problemformulering samt de første skridt i opgaven. Det var godt at få afprøvet forskellige undervisningsformer og læringsprincipper. 19

20 Vejledning på e-platform På spørgsmålet: Hvordan vurderer du dit eget udbytte af vejledningen/responsen på nettet? svarer deltagerne: 9 % meget stort 64 % stort 27 % ikke så stort 0 ingen betydning Deltagerne har følgende kommentarer til deres svar: Der plejer jeg at få det manglende/oversete, jeg ikke var kommet til at tænke på, og hvor man kan arbejde videre i en bedre retning. Jeg har fået et stort udbytte at vejledningen. Det er det bedste jeg har oplevet. Var ikke god nok til at benytte den. Jeg har selv, dels som følge af uforudseelige forsinkelser og andre stressfaktorer, dels af min medfødte trang til at arbejde på egen hånd benyttet vejledningen så lidt som muligt derfor skal mit kryds ikke opfattes som en kritik af vejledningen/responsen. Visse vejledninger var ikke tilstrækkeligt dybtgående. Det var som om vejlederen ikke havde sat sig nok ind i problemerne. Forskelligt hvor meget respons og hvor åben den var- På modul 4 gik det ikke så godt, hvilket var ærgeligt. Det var som om, vejleder og jeg skrev forbi hinanden. På spørgsmålet Hvorledes vurderer du betydningen af vejledning og respons på nettet? svarer deltagerne: 36 % meget stor 45 % stor 18 % ikke så stor 0 ingen betydning Kommentarerne til svaret på dette spørgsmål er gengivet herunder: Med de dygtigste vejledere jeg har mødt, synes jeg vejledningen betyder meget for det, man har opnået. Uden dygtige vejledere havde jeg aldrig opnået det, jeg har opnået. Jeg opfatter det lidt som en slags kontrol med, at den studerende er "studieaktiv".. men vil ikke afvise at vejledning og respons kan være særdeles nyttig under de optimale forhold. 20

21 Har betydning idet man nok føler sig mere ansvarlig, når der skal sendes lidt en gang i mellem det holder en fast hvis teamet skulle glemme det ;0) Deltagernes fælles netdialog Holdets konference på en e-platform (SkoleKom) tillægger deltagerne kun begrænset betydning. På spørgsmålet Hvorledes vurderer du betydningen af konferencerne for SkoleKom for dit arbejde med PD-IT?, er svarerne: 9 % meget stor 18 % stor 55 % ikke så stor 9 % ingen betydning Deltagerne uddyber deres svar på denne måde: Kun til at snuse til, hvad de andre grupper var i gang med. Jeg selv har ikke brugt konferencen udover til at få information og planer for internatkurser. Brugte Attat. Vigtigt at kunne følge med i, hvad de andre lavede og evt. havde af problemer at slås med under de "særlige forhold" i Grønland ;o) Vi blev aldrig gode til at give hinanden respons grupperne imellem nok heller ikke til at læse hinandens udkast. Konferencerne blev aldrig brugt som de kunne. Måske var aftalerne om brugen af konfrencerne for vage. Sammenfatning Sammenfattende er deltagernes evaluering af e-læringskonceptets blanding af seminarer med undervisning ansigt-tilansigt og netbaseret dialog og vejledning positiv. På nær ved en enkelt lejlighed, hvor det var aftalt at chatte om arbejde, har der ikke været lagt op til intensive, fælles drøftelser på e-platformen. I netperioderne har fokus i højere grad været rettet mod de studerendes indbyrdes teamsamarbejde og sparring samt vejledning. 21

22 6. RELEVANS AF TEAMARBEJDET Deltagerne har vurderet relevansen af arbejdet i team. Denne form har nogle studerende valgt i hele eller dele af uddannelsen, mens andre har arbejdet individuelt. Valg af arbejdsform Valget af arbejdsform er gengivet herunder: 27 % team med 2 deltagere 64 % team med 3 deltagere 27 % alene Deltagere, der har arbejdet i team, har beskrevet, hvordan teamdannelsen foregik for deres vedkommende: 55 % hvor teamet blev dannet på modul I og fortsatte resten af studieforløbet 36 % som skiftede fra modul til modul. 0 hvor teamet blev dannet på modul II og fortsatte resten af studieforløbet 0 hvor teamet blev dannet på modul III og fortsatte resten af studieforløbet Deltagerne har følgende kommentarer til teamdannelsen: Sammensætningen var fra to forkellige skoler og fra det overordnede niveau, hvilket gav erfaringer/input fra forskellige dele af skoleverdenen Kan være problematisk ;o) Teamarbejdet fortsatte i de tre første moduler, hvorefter der opstod et ønske fra den ene deltager om at prøve at arbejde alene. Det var bare et godt team - lange diskussioner, forskellige meninger med al respekt for hinandens opfattelser. Selve dannelsen af teamet var lidt tilfældigt Teamene blev dannet alt efter hvilken by, man kom fra. Det var vel mest af praktiske årsager. 22

23 Udbytte af teamsamarbejde Deltagerne har haft stort udbytte af teamarbejdet: 27 % meget stort 64 % stort 0 ikke så stort 0 ingen betydning Der er følgende kommentarer om udbyttet af teamarbejdet: Man kan selvfølgelig arbejde alene, men jeg tror teamsamarbejde er løsningen. Jeg plejer at savne diskussioner, hvor jeg tænker, at jeg måske ikke har set bedre "løsninger", som den anden kan se, men team medlemmerne skal virkelig også være åbne for egne mangler og ikke være en bremseklods. Forskelligheden gav mulighed for at få nogle gode diskussioner. I modul 1 var det af stor betydning at have en teknisk meget rutineret bruger med til at trække os andre to med. Der opstod visse problemer i teamarbejdet på det andet modul det var lærerigt. Det hænger sammen med kontinuiteten, enighed om arbejdsdisciplin, ærlighed, respekt for hinandens situation og meninger. Selvom teamet blev ophævet, var der stadigvæk sparring at hente. Sammenfattende har deltagerne haft stort udbytte af teamlæring på uddannelsen. Deltagere, der har arbejdet individuelt har i nogle tilfælde haft udbytte af sparring med andre deltagere. 23

24 7. RELEVANS AF EKSAMENSFORMER På uddannelsen var der forskellige eksamensformer. På to moduler afleverede de studerende en skriftlig opgave, som de derefter fremlagde ved en mundtlig prøve. På to andre moduler afleverede de studerende en skriftlig opgave, som derpå blev bedømt. I det følgende beskrives deltagernes evaluering af de to eksamensformer. Modul I og III Herunder gengives deltagernes vurdering af eksamensformen på modul I og III, som var en skriftlig opgave plus mundtlig fremlæggelse/eksamination): God eksamensform (i grupper). Alle eksaminer skulle ellers være som her/ skrift + fremlæggelse; der kan man bedre forsvare og forklare sine tanker. Her føler man også, at man kommer ud med det, man har. Forholdene til skærmpræsentationen på modul I var ikke tilfredsstillende. Udfordrende at være til eksamen som et team. En god kombination. En mere helstøbt form for eksamen end den rene skriftlige form. Som en god evalueringsform. Uheldigt at møde den samme censor to gange. Forholdene til skærmpræsentationen på modul I var ikke tilfredstillende. Dette var den bedste form. En god form for mig - for teamet som helhed - synes jeg. Muligheden for at uddybe en opgave virker godt. 24

25 Modul II og IV Herunder gengives deltagernes vurdering af eksamensformen på modul II og IV, som var afleveringsopgave med efterfølgende bedømmelse: Godt nok. Den synes jeg mindre godt om det er ligesom man ikke bliver færdig; det føles som om det er småligegyldigt. Det er bare nogle følelser, man får/oplever, hvis det kun bliver afleveret og hvor man ikke snakker om det. Her vil jeg nok altid snakke med mine elever mere grundigt, istedet for at give dem en skriftlig bedømmelse. Svært at afslutte opgaven, bliver nemt for omfattende Også her kunne der være afsluttet med mundtlig fremlæggelsesform. Kedeligt, gaab. Ok. Mindre godt, men det er alligevel godt, at dette indgår. Det gik jo godt nok - men er mere knald eller fald end kombinationen. Det er også vigtigt at kunne formulere sig. Det fremgår, at mange deltagere foretrækker kombinationen af skriftlig opgave og mundtlig fremlæggelse. Det skyldes bl.a., at en eksamensform, hvor bedømmelsesgrundlaget udelukkende er en skriftlig præstation, stiller større krav til den skriftlige formuleringsevne end kombinationen. 25

26 8. INFORMATION OG ORGANISATION I det følgende beskrives evalueringen af informationer om uddannelsen og organiseringen af denne. Administrativ information Deltagernes vurdering af den administrative information før studiestart og før de enkelte moduler er positiv: 18 % meget tilfredsstillende 73 % tilfredsstillende 9 % mindre tilfredsstillende 0 Ikke tilfredsstillende Deltagerne uddyber med følgende kommentarer: En grundigere information om hele forløbet i første internat meldte sig efterhånden, som vi kom videre, især om de enkelte modulers indhold og krav om slutprodukter. Andet savner jeg ikke end dem, vi har fået; jeg har fået det, jeg har brug for. Der var lidt kuk i tilmelding/ikke-tilmelding til prøver osv.; det samme med hensyn til kursusgebyr - men ellers fungerede det OK. Der tegner sig næsten samme billede med hensyn til informationen under arbejdet med de enkelte moduler: 18 % meget tilfredsstillende 55 % tilfredsstillende 18 % mindre tilfredsstillende 0 ikke tilfredsstillende Deltagernes kommentarer er gengivet herunder: Det hele er fint. Jeg fik mærkelige breve fra administrationen uden relevans. Organisering af uddannelsen Helhedsvurderingen af uddannelsens organisation og information er positiv: 26

27 9 % meget tilfredsstillende 91 % tilfredsstillende 0 mindre tilfredsstillende 0 ikke tilfredsstillende Sammenfatning Det fremgår at evalueringen af informationer om uddannelsen som helhed er positiv. Deltagerne vidste dog ikke i alle tilfælde, hvad de gik ind til, da de meldte sig til uddannelsen. Det fremgår også, at helhedsvurderingen af organiseringen af den pædagogiske diplomuddannelse er positiv. Samtlige deltagere mener, at den var tilfredsstillende eller meget tilfredsstillende. 27

28 9. SAMMENFATNING Det fremgår af deltagernes selvevalueringer, at uddannelsen har nået sine hovedmål. Den har været relevant for deltagerne i forhold til deres arbejdssituation. Den har haft en positiv effekt og medvirket til at kvalificere deltagernes nuværende praksis. Vekselvirkningen mellem undervisning på seminarer og selvstændigt arbejde med vejledning på en e-platform var velvalgt. Også på dette punkt er deltagernes evalueringer positive. Det samme gælder deltagernes vurdering af uddannelsens organisering som helhed. Også med hensyn til informationer før og under uddannelsen, er evalueringen positiv. Nogle deltagere vidste dog ikke, hvad de gik ind til, da de meldte sig. Efter at det blev klart, var der 15 aktive studerende. 13 af disse gennemførte uddannelsen inden for den normerede studietid, som var tre år. En holdt op og en har tilkendegivet, at han vil færdiggøre uddannelsen i år. Fra mange sider peges der på et behov for at kvalificere itintegration i undervisningen og e-læring, og det vurderes, at den evaluerede uddannelse kan medvirke til at dække dette behov. I skrivende stund er der dog ikke planer om at udbyde den igen i Grønland. 28

29 Sæt kryds i Mand APPENDIKS: SKEMA TIL EVALUERING UDDANNELSEN og skriv kommentarerne efter - Kvinde Uddannelse Jobbeskrivelse ved uddannelsens start: Nuværende jobbeskrivelse: Uddannelsens indhold Modul I: It-redskaber og -undervisningsmidler Modulets relevans for dig: Meget relevant Relevant Lidt relevant Ikke relevant Kompendium og litteraturlistens relevans for arbejdet med modulet: Meget relevant Relevant Lidt relevant Ikke relevant 29

30 Netarbejdets relevans: (Pædagogiske scenarier, webvurdering, skærmpræsentation) Meget relevant Relevant Lidt relevant Ikke relevant Rammerne for eksamensopgaven (mulighed for indhold og emne): Meget relevant Relevant Lidt relevant Ikke relevant Har du medvirket til at frembringe it-redskaber eller - undervisningsmidler efter afslutning af PD-uddannelsen? Ja Nej Hvis ja: Har du anvendt det, du lærte på modul 1 om metoder til at udvikle og afprøve itbaserede redskaber og undervisningsmidler? Ser du nogen mangler i det, du lærte på modul 1 om metoder til at udvikle og afprøve itbaserede redskaber og undervisningsmidler? I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke 30

31 Kommentar 31

32 Modul II: It og læring Modulets relevans for dig: Meget relevant Relevant Lidt relevant Ikke relevant Kompendium og litteraturlistens relevans for arbejdet med modulet: Meget relevant Relevant Lidt relevant Ikke relevant Netarbejdets relevans: (Planlægning, gennemførelse og evaluering af observation) Meget relevant Relevant Lidt relevant Ikke relevant Rammerne for eksamensopgaven (mulighed for indhold og emne): Meget relevant Relevant Lidt relevant Ikke relevant Har du medvirket til at gennemføre og iagttage læreforløb med brug af it efter afslutning af PD-uddannelsen? Ja Nej 32

33 Hvis ja: Har du anvendt det, du lærte på modul 2 om metoder til at observere og analysere læreforløb med it? Ser du nogen mangler i det, du lærte på modul 2 om at observere og analysere læreforløb med it? I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Kommentar 33

34 Modul III: It-vejledning og skoleudvikling Modulets relevans for dig: Meget relevant Relevant Lidt relevant Ikke relevant Kompendium og litteraturlistens relevans for arbejdet med modulet: Meget relevant Relevant Lidt relevant Ikke relevant Netarbejdets relevans: (Transaktionsanalyse, statusbeskrivelse, visionsfase, forslag til handleplan) Meget relevant Relevant Lidt relevant Ikke relevant Rammerne for eksamensopgaven (mulighed for indhold og emne): Meget relevant Relevant Lidt relevant Ikke relevant Har du medvirket til at udarbejde en it-handleplan eller tilrettelægge rammer for pædagogisk it-vejledning efter afslutning af PDuddannelsen? Ja Nej 34

35 Hvis ja: Har du anvendt det, du lærte på modul 3 om metoder til itskoleudvikling? Ser du nogen mangler i det, du lærte på modul 3 om at itskoleudvikling? I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Kommentar 35

36 Modul IV: Projekt Modulets relevans for dig: Meget relevant Relevant Lidt relevant Ikke relevant Kompendium og litteraturlistens relevans for arbejdet med modulet: Meget relevant Relevant Lidt relevant Ikke relevant Netarbejdets relevans: (Problemformulering, arbejde med hovedopgaven) Meget relevant Relevant Lidt relevant Ikke relevant Rammerne for eksamensopgaven (mulighed for indhold og emne): Meget relevant Relevant Lidt relevant Ikke relevant Har du anvendt noget fra din/jeres opgave fra modul 4 på dit arbejde efter afslutning af PD-uddannelsen? Ja Nej Kommentar 36

37 Teamsamarbejdet Hvordan arbejdede du med netopgaver og eksamensopgaverne: Team med 2 deltagere Team med 3 deltagere Alene Hvis du har arbejde i team: Hvordan foregik teamdannelsen for dit vedkommende: Teamet blev dannet på modul I og fortsatte resten af studieforløbet Teamet blev dannet på modul II og fortsatte resten af studieforløbet Teamet blev dannet på modul III og fortsatte resten af studieforløbet Det skiftede fra modul til modul. Kommentar til teamdannelsen Forslag til, hvordan teamdannelsen kan tilrettelægges Hvordan vurderer du dit eget udbytte af teamarbejdet: Meget stort Stort Ikke så stort Ingen betydning Kommentar Hvorledes vurderer du betydningen af at arbejde i team: 37

38 Meget stor Stor Ikke så stor Ingen betydning Kommentar Hvordan vurderer du dit eget udbytte af vejledningen/responsen på nettet: Meget stort Stort Ikke så stort Ingen betydning Kommentar Hvorledes vurderer du betydningen af vejledning og respons på nettet: Meget stor Stor Ikke så stor Ingen betydning Kommentar Hvorledes vurderer du betydningen af konferencerne for SkoleKom for dit arbejde med PDIT: Meget stor Stor 38

39 Ikke så stor Ingen betydning Kommentar Tilstedeværelsesseminarerne Hvorledes vurderer du som helhed dit udbytte af seminarerne: Meget stort Stort Ikke så stort Ingen betydning Kommentar Eksamen Hvordan oplevede du eksamensformen på Modul I og III: (Skriftlig opgave + fremlæggelse/eksamination) Kommentar Hvorledes oplevede du eksamensformen på modul II og IV: Afleveringsopgave med efterfølgende bedømmelse: Kommentar Information og organisation Hvordan vurderer du den administrative information før studiestart og før de enkelte moduler: Meget tilfredsstillende Tilfredsstillende 39

40 Mindre tilfredsstillende Ikke tilfredsstillende Kommentar Hvordan vurderer du den administrative information under studieforløbet Meget tilfredsstillende Tilfredsstillende Mindre tilfredsstillende Ikke tilfredsstillende Kommentar Hvordan vurderer du som helhed dit udbytte af uddannelsesforløbet Meget tilfredsstillende Tilfredsstillende Mindre tilfredsstillende Ikke tilfredsstillende Kommentar 40

41 Helhedsvurdering Hvordan vurderer du som helhed uddannelsesforløbet Indhold: Meget tilfredsstillende Tilfredsstillende Mindre tilfredsstillende Ikke tilfredsstillende Kommentar Undervisning: Meget tilfredsstillende Tilfredsstillende Mindre tilfredsstillende Ikke tilfredsstillende Kommentar Vejledning: Meget tilfredsstillende Tilfredsstillende Mindre tilfredsstillende Ikke tilfredsstillende Kommentar Organisation og information: Meget tilfredsstillende 41

42 Tilfredsstillende Mindre tilfredsstillende Ikke tilfredsstillende Kommentar Forslag til ændringer eller forbedringer Kommentar 42

Teamkoordinator-uddannelsen

Teamkoordinator-uddannelsen Teamkoordinator-uddannelsen De mange krav, den store kompleksitet og den accelererende udvikling, som opleves overalt i samfundet i dag, er også blevet en naturlig del af skolens virkelighed. For at navigere

Læs mere

Uddannelsesplan. Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse

Uddannelsesplan. Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse Uddannelsesplan Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse Undervisere: Jens Andersen, psykolog, Ledelses- og organisationskonsulent, act2learn, mail: jna@ucnact2learn.dk, mobil: 72690408 Ane Davidsen,

Læs mere

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 1 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Orientering om evaluering af undervisning består af: 1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 2. Mål for

Læs mere

Af lektor Katrine Schumann og lektor Anni S. Pedersen, pædagoguddannelsen, UCN

Af lektor Katrine Schumann og lektor Anni S. Pedersen, pædagoguddannelsen, UCN Portfoliomodellen: - Læring mellem praksis og teori i diplomuddannelserne Af lektor Katrine Schumann og lektor Anni S. Pedersen, pædagoguddannelsen, UCN - Jeg forventer at få noget teori koblet på det,

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet

Læs mere

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder:

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder: Selvevaluering 2013 Introduktion til selvevalueringen Vi forstår evaluering som en systematisk, fremadskuende proces, der har til hensigt at indsamle de oplysninger, der kan forbedre vores pædagogiske

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet

Læs mere

Diplomuddannelse i Erhvervspædagogik Modulvejledning Afgangsprojektet. Afgangsprojektet

Diplomuddannelse i Erhvervspædagogik Modulvejledning Afgangsprojektet. Afgangsprojektet Vejledning for modulet Afsluttende obligatorisk modul i Diplomuddannelse i Erhvervspædagogik Februar 2015-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet på Diplomuddannelse i Erhvervspædagogik, bygger på følgende

Læs mere

Modulet Personligt lederskab og Coaching, F12

Modulet Personligt lederskab og Coaching, F12 Modulet Personligt lederskab og Coaching, F12 Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af seminarerne i forhold til de opstillede mål? Sammenhæng mellem specielt første modul (første dag) og de to øvrige

Læs mere

Rammer for synopsis og mundtlig eksamen i almen studieforberedelse (AT) Kalender for offentliggørelse, vejledning og udarbejdelse af synopsis

Rammer for synopsis og mundtlig eksamen i almen studieforberedelse (AT) Kalender for offentliggørelse, vejledning og udarbejdelse af synopsis Rammer for synopsis og mundtlig eksamen i almen studieforberedelse (AT) Det sidste AT-forløb i 3.g indebærer, at du skal udarbejde en synopsis, der skal være oplæg til den mundtlige eksamen i AT. Der er

Læs mere

Ledelsesfagligt Grundforløb, E13

Ledelsesfagligt Grundforløb, E13 Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af modulet: - Hvordan vurderer du planlægningen af modulet? Hvordan vurderer du modulets relevans for dig? 1 Hvordan vurderer du modulets faglige indhold? Hvordan

Læs mere

Løbende evaluering i kommuner

Løbende evaluering i kommuner Angående Resultater af en spørgeskemaundersøgelse EVA har gennemført en spørgeskemaundersøgelse om løbende evaluering i større danske kommuner. Dette notat præsenterer hovedresultaterne af undersøgelsen.

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse

Diplomuddannelsen i ledelse AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES AARHUS UNIVERSITET Fagmodulets navn Økonomisk Ledelse Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet uddannelse

Læs mere

Lederuddannelse. inden for de frie grund- og efterskoler

Lederuddannelse. inden for de frie grund- og efterskoler Lederuddannelse inden for de frie grund- og efterskoler Lederuddannelsen er et særligt tilrettelagt forløb for ledere inden for de frie grund- og efterskoler. Forløbet er organiseret i internater og netværk,

Læs mere

Studieordning 2015-2016 Læreruddannelsen UCC Blaagaard/KDAS, Bornholm og Zahle 23-08-2015. Bilag 3: Praktik

Studieordning 2015-2016 Læreruddannelsen UCC Blaagaard/KDAS, Bornholm og Zahle 23-08-2015. Bilag 3: Praktik Bilag 3: Praktik Modulbeskrivelser PRAKTIK... 2 MODUL: PRAKTIK NIVEAU I... 2 MODUL: PRAKTIK NIVEAU II... 4 MODUL: PRAKTIK NIVEAU III... 6 Tilrettelæggelse af prøver i praktik på niveau I, II og III...

Læs mere

Faglig vejledning i skolen

Faglig vejledning i skolen PD studieordning, 1.8. 2014 Vejledning for modulet Pædagogisk Diplomuddannelse (PD) Faglig vejledning i skolen Et modul fra PD-retningerne Danskvejleder, Engelskvejleder, Matematikvejleder og Naturfagsvejleder

Læs mere

Strategi for it i skolen Fredericia Kommune 2012-16

Strategi for it i skolen Fredericia Kommune 2012-16 Strategi for it i skolen Fredericia Kommune 2012-16 1 Digitaliseringsstrategien for Fredericia Kommunes skoler 2008-12 hvilede på en række visioner, hvoraf langt de fleste allerede er realiseret i skolehverdagen.

Læs mere

Lederuddannelse. inden for de frie grund- og efterskoler

Lederuddannelse. inden for de frie grund- og efterskoler Lederuddannelse inden for de frie grund- og efterskoler Lederuddannelsen er et særligt tilrettelagt forløb for ledere inden for de frie grund- og efterskoler. Forløbet er organiseret i internater og netværk,

Læs mere

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 2 af 9. januar 2009 om evaluering og dokumentation i folkeskolen

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 2 af 9. januar 2009 om evaluering og dokumentation i folkeskolen Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 2 af 9. januar 2009 om evaluering og dokumentation i folkeskolen I henhold til 17, stk. 4, og 18, stk. 1-3, i landstingsforordning nr. 8 af 21. maj 2002 om folkeskolen,

Læs mere

Pædagogisk viden og forskning

Pædagogisk viden og forskning PD studieordning, 1.8. 2014 Vejledning for modulet Pædagogisk viden og forskning Et obligatorisk modul i den Pædagogiske Diplomuddannelse (PD) Februar 2015-1 - 1. Indledning Vejledning for det obligatoriske

Læs mere

INFORMATION OM den merkantile fagprøve på International Business College

INFORMATION OM den merkantile fagprøve på International Business College INFORMATION OM den merkantile fagprøve på International Business College Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 3 2. BEKENDTGØRELSE, FAGPRØVEN TRIN FOR TRIN M.M.... 4 2.1. Bekendtgørelsens krav til fagprøven...

Læs mere

Tilbud om undervisning i 10. Klasse

Tilbud om undervisning i 10. Klasse Selvevaluering - kapitel 6 Friskolernes Kontor Prices Havevej 11 5600 Faaborg Telefon 62 61 30 13 Telefax 62 61 39 11 df@friskoler.dk www.friskoler.dk Tilbud om undervisning i 10. Klasse Ifølge friskolelovens

Læs mere

STUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) 2001. med korrektioner 2007

STUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) 2001. med korrektioner 2007 STUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) 2001 med korrektioner 2007 Indhold 1. Bekendtgørelsesgrundlag...2 2. Studienævns- og fakultetstilhørsforhold...2 3. Adgangskrav og forudsætninger...2

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 12 beskrivelsen... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

Vejledning og Samfund

Vejledning og Samfund Vejledning for modulet Vejledning og Samfund Obligatorisk modul 10 ECTS Diplomuddannelse i Uddannelses-, Erhvervs- og Karrierevejledning Efterår 2014-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet bygger på

Læs mere

Kort udgave af rapport om evaluering af it-kompetenceudviklingsprojekt på Sygeplejerskeuddannelsen i Aarhus

Kort udgave af rapport om evaluering af it-kompetenceudviklingsprojekt på Sygeplejerskeuddannelsen i Aarhus Kort udgave af rapport om evaluering af it-kompetenceudviklingsprojekt på Sygeplejerskeuddannelsen i Aarhus For imødekomme behov for it-kompetenceudvikling og for at organisationen på SIA desuden kunne

Læs mere

Lederens retorik - troværdig og overbevisende kommunikation

Lederens retorik - troværdig og overbevisende kommunikation Lederens retorik - troværdig og overbevisende kommunikation Efter- og Videreuddannelse 2012/2013 Lederens retorik troværdig og overbevisende kommunikation Mange mennesker opfatter kommunikation som en

Læs mere

Studieordning for diplomuddannelse i informationssøgning og vidensorganiserende systemer indenfor ABM-området og offentlig forvaltning

Studieordning for diplomuddannelse i informationssøgning og vidensorganiserende systemer indenfor ABM-området og offentlig forvaltning Studieordning for diplomuddannelse i informationssøgning og vidensorganiserende systemer indenfor ABM-området og offentlig forvaltning København, december 2007 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Formål...

Læs mere

Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point)

Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point) Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point) Studievejledning - studiestart uge 46 2010 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Hvordan vurderer du kursets relevans for dig?

Hvordan vurderer du kursets relevans for dig? Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Evalueringsskema - Kommunikation og ledelse, MPG-uddannelsen, E10 Hvordan vurderer du kursets relevans for dig? Modulet rettede sig i for høj grad imod ledere, der kommunikerede

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 - Bachelorprojekt... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

Vejledning og Vejleder

Vejledning og Vejleder Vejledning for modulet Vejledning og Vejleder Obligatorisk modul 10 ECTS Diplomuddannelse i Uddannelses-, Erhvervs- og Karrierevejledning Efterår 2014-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet, bygger på

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 13. Ergoterapeutiske professionsfærdigheder og professionsudøvelse. Marts 2015 HHOL / TRHJ og LIFP

Modulbeskrivelse. Modul 13. Ergoterapeutiske professionsfærdigheder og professionsudøvelse. Marts 2015 HHOL / TRHJ og LIFP Modulbeskrivelse Modul 13 Ergoterapeutiske professionsfærdigheder og professionsudøvelse Marts 2015 HHOL / TRHJ og LIFP 1 1.0. Indledning Modulbeskrivelsen for modul 13 består af en beskrivelse af modulets

Læs mere

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point)

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Studievejledning studiestart uge 5 2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Modul 1. Gældende pr. 1. februar 2009. Radiografuddannelsen University College Lillebælt. Modul 1

Modul 1. Gældende pr. 1. februar 2009. Radiografuddannelsen University College Lillebælt. Modul 1 Gældende pr. 1. februar 2009 1 1. Introduktion til modulet Der afholdes introduktion til hele uddannelsen samt modul 1 i løbet af modulets første uger. 2. Modulets fokusområde Undervisning i alle modulets

Læs mere

Prøvebestemmelser gældende for elever, der er påbegyndt uddannelsen efter 1.8.2015 Grundforløb 1 - Udarbejdet juni 2015

Prøvebestemmelser gældende for elever, der er påbegyndt uddannelsen efter 1.8.2015 Grundforløb 1 - Udarbejdet juni 2015 Prøvebestemmelser Grundforløb 1 Gældende for elever, der er påbegyndt uddannelse efter 1. august 2015 0 Indhold Generelt... 2 Prøver for elever på grundforløb 1... 2 Standpunktsbedømmelse... 2 Dansk, standpunktsbedømmelse...

Læs mere

Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger

Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger Åløkkeskolen marts 2015 Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger Kong Georgs Vej 31 5000 Odense Tlf:63 75 36 00 Daglig leder: Hans Christian Petersen Praktikansvarlige:

Læs mere

STUDIEBESKRIVELSE DESIGN TO IMPROVE LIFE EDUCATION FORÅR 2013

STUDIEBESKRIVELSE DESIGN TO IMPROVE LIFE EDUCATION FORÅR 2013 STUDIEBESKRIVELSE 1 Bredgade 66, stuen DK 1260 København K designtoimprovelifeeducation.dk The project is co-financed by: The European Regional Development Fund (ERDF) through the EU project Interreg IV

Læs mere

En projektleders oplevelse af IPMA Certificeringen

En projektleders oplevelse af IPMA Certificeringen En projektleders oplevelse af IPMA Certificeringen Margit Kusk, projektleder i KMD, IPMA Certificeret projektleder. At gå igennem en certificering i projektledelse er ikke en uddannelse eller et kursus.

Læs mere

Retningslinier for uddannelse, certificering og vedligeholdelse af førstehjælpsinstruktører

Retningslinier for uddannelse, certificering og vedligeholdelse af førstehjælpsinstruktører Retningslinier for uddannelse, certificering og vedligeholdelse af førstehjælpsinstruktører 1. Uddannelsens formål m.v. Uddannelsen gennemføres af en af Dansk Førstehjælpsråds medlemsorganisationer i overensstemmelse

Læs mere

Uddannelse af inklusionsformidlere en uddannelse på PD-niveau

Uddannelse af inklusionsformidlere en uddannelse på PD-niveau Uddannelse af inklusionsformidlere en uddannelse på PD-niveau I forbindelse med udviklingsprogrammet Et godt børneliv et fælles ansvar etablerede Ballerup Kommune i 2006 et uddannelsesforløb for medarbejdere

Læs mere

Specialemodul 15 ECTS. - Den offentlige lederuddannelse. Østjysk Ledelsesakademi Efteråret 2012

Specialemodul 15 ECTS. - Den offentlige lederuddannelse. Østjysk Ledelsesakademi Efteråret 2012 Specialemodul - Den offentlige lederuddannelse Østjysk Ledelsesakademi Efteråret 2012 15 ECTS 1 Indhold Specialemodulet (15 ECTS point)... 3 Indhold og læringsmål modulet... 3 Synopsis... 4 Vejledning...

Læs mere

Studieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 Med ændring pr. 1. februar 2014

Studieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 Med ændring pr. 1. februar 2014 Studieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 Med ændring pr. 1. februar 2014 1. Bekendtgørelsesgrundlag Master of Business Administration (MBA), er tilrettelagt med udgangspunkt

Læs mere

Inkluderende praksis - et uddannelsesforløb for medarbejdere og ledere i Greve Kommune

Inkluderende praksis - et uddannelsesforløb for medarbejdere og ledere i Greve Kommune Sorø, den 7. januar 2011 Inkluderende praksis - et uddannelsesforløb for medarbejdere og ledere i Greve Kommune Formål og baggrund Greve kommune ønsker i de kommende år at sætte fokus på inklusion. Dette

Læs mere

1. en skoleevalueringsplan, der er en beskrivelse af, hvordan den overordnede evaluering af kvalitet og resultater på institutionen foregår.

1. en skoleevalueringsplan, der er en beskrivelse af, hvordan den overordnede evaluering af kvalitet og resultater på institutionen foregår. Kvalitetssikringssystem for Fredericia Gymnasium Kvalitetssikringssystemet Kvalitetssikringssystemet på Fredericia Gymnasium skal sikre gode resultater og fortsat skoleudvikling. Det indebærer, at mange

Læs mere

ALLERØD - HØRSHOLM LÆRERFORENING TEAMSAMARBEJDE

ALLERØD - HØRSHOLM LÆRERFORENING TEAMSAMARBEJDE ALLERØD - HØRSHOLM LÆRERFORENING TEAMSAMARBEJDE August 2014 For at give inspiration og support til teamene på skolerne har Kreds 29 samlet en række oplysninger og gode ideer til det fortsatte teamsamarbejde.

Læs mere

Vejledning til studieretningsprojektet SRP i 3.g 2014

Vejledning til studieretningsprojektet SRP i 3.g 2014 Vejledning til studieretningsprojektet SRP i 3.g 2014 Køreplan: Fredag d. 12. september: Valg af fag og ønske til vejledere udfyld spørgeskema i Lectio Vejledning tider (15 minutter) tildeles og lægges

Læs mere

Skolens uddannelsesplan som læreruddannelsessted

Skolens uddannelsesplan som læreruddannelsessted Skolens uddannelsesplan som læreruddannelsessted Krogårdskolen Adresse Skoleager 1, 2670 Greve Webadresse: www.krogaaardskolen.dk Telefon: 43 97 31 35 Kontaktoplysning generelt: krogaardskolen@greve.dk

Læs mere

Modulbeskrivelse for modul 12 Tværfaglighed og Psykomotorik Psykomotorikuddannelsen

Modulbeskrivelse for modul 12 Tværfaglighed og Psykomotorik Psykomotorikuddannelsen Modulbeskrivelse for modul 12 Tværfaglighed og Psykomotorik Psykomotorikuddannelsen Modulets titel: Tværfaglighed og psykomotorik Tema: Modulet retter sig mod selvstændig og kritisk professionsudøvelse

Læs mere

Velfærdsteknologi i praksis

Velfærdsteknologi i praksis AKADEMIUDDANNELSE Velfærdsteknologi i praksis En videregående voksenuddannelse inden for pleje, omsorg og pædagogik Uddannelsen henvender sig især til ansatte inden for social-og sundhedområdet og det

Læs mere

Vejledning og Individ

Vejledning og Individ Vejledning for modulet Vejledning og Individ Obligatorisk modul 10 ECTS Diplomuddannelse i Uddannelses-, Erhvervs- og Karrierevejledning Efterår 2014-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet Vejledning

Læs mere

Modul 13 Valgmodul Sygepleje- Praksis- Udviklings- forskningsviden

Modul 13 Valgmodul Sygepleje- Praksis- Udviklings- forskningsviden Sygeplejerskeuddannelsen Nordsjælland MODULBESKRIVELSE Modul 13 Valgmodul Sygepleje- Praksis- Udviklings- forskningsviden Hold: sept. 12 Efteråret 2015 Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 11. Kompleks klinisk virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 11. Kompleks klinisk virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 11 beskrivelsen... 3 Modul 11 Kompleks klinisk

Læs mere

Kompetenceudvikling EUD reform workshop

Kompetenceudvikling EUD reform workshop Kompetenceudvikling EUD reform workshop Susanne Gottlieb Aftale om bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser 9.2.2. Markant løft af lærernes pædagogiske kompetencer alle lærere [skal] inden 2020 have

Læs mere

Hvordan kan man differentiere i vejledningen af kollegaer?

Hvordan kan man differentiere i vejledningen af kollegaer? Denne artikel gengives med venlig tilladelse fra Kroghs Forlag og forfatteren. Hvordan kan man differentiere i vejledningen af kollegaer? Af Leif Gredsted Det er en af forudsætningerne for et vellykket

Læs mere

Social- og sundhedsuddannelsen. Retningslinjer for. praktikuddannelsen ... ...

Social- og sundhedsuddannelsen. Retningslinjer for. praktikuddannelsen ... ... Retningslinjer for praktikuddannelsen Social- og sundhedsuddannelsen Forord Social- og sundhedsuddannelsen er en vekseluddannelse, hvor skoleperiodernes teoretiske og praktiske undervisning sammen med

Læs mere

Konkret aktivitet Beskriv den konkrete aktivitet Beskriv hvem der skal involveres

Konkret aktivitet Beskriv den konkrete aktivitet Beskriv hvem der skal involveres Handleplan for opfølgning på Studentertilfredshedsundersøgelse og Undervisningsmiljøvurdering Handleplan vedrørende: Uddannelse: Mål hvad skal I opnå? Beskriv hvad I gerne vil opnå Indikator Beskriv hvordan

Læs mere

Semesterevaluering for Politik & Administration og Samfundsfag 4. semester, fora ret 2014

Semesterevaluering for Politik & Administration og Samfundsfag 4. semester, fora ret 2014 Semesterevaluering for Politik & Administration og Samfundsfag 4. semester, fora ret 2014 Indhold Indledning... 3 Forretningsudvalget (FU)... 3 FU-møde den 25. marts 2014... 3 Elektronisk semesterevaluering...

Læs mere

Diplomuddannelse er ikke en privat sag

Diplomuddannelse er ikke en privat sag Transfer fra diplomuddannelse - en pædagogisk ledelsesopgave Anne-Birgitte Rohwedder. Pædagogisk leder på Randers Social - og Sundhedsskole. Master I pædagogisk udviklingsarbejde fra DPU, Aarhus Universitet,

Læs mere

prøven i almen studieforberedelse

prøven i almen studieforberedelse 2015 prøven i almen studieforberedelse Der er god mulighed for at få vejledning. Du skal blot selv være aktiv for at lave aftale med din vejleder. AT-eksamen 2015 Prøven i almen studieforberedelse er som

Læs mere

Kvalitetssikringssystem. Kvalitetssikringssystem. Sønderborg Statsskole. Aug. 2013

Kvalitetssikringssystem. Kvalitetssikringssystem. Sønderborg Statsskole. Aug. 2013 Kvalitetssikringssystem Sønderborg Statsskole Aug. 2013 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sønderborg Statsskole - profil... 3 2.1 Organisering af skolen...4 3. Skoleevaluering...5 3.1. Gennemgående

Læs mere

UNDERVISNING OG LÆRING

UNDERVISNING OG LÆRING PRÆSENTERER I SAMARBEJDE MED UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT: UNDERVISNING OG LÆRING - SKRÆDDERSYET TIL EUD-REFORMEN - Bestående af kompetenceudviklingsforløbet Motivationspædagogik og Progressiv læring i

Læs mere

Evalueringsrapport MLP 1. semester

Evalueringsrapport MLP 1. semester Evalueringsrapport MLP 1. semester Master i Læreprocesser Studienævn for Uddannelse, Læring og Forandring, AAU. Forår 2013 Evalueringsrapport, MLP 1. semester, forår 2013 Evalueringsundersøgelsen blev

Læs mere

Evaluering af indsats: Mentorkurser og netværk med lokal forankring Udarbejdet af lbr konsulent Lise Kragh Møller, oktober 2011

Evaluering af indsats: Mentorkurser og netværk med lokal forankring Udarbejdet af lbr konsulent Lise Kragh Møller, oktober 2011 Evaluering af indsats: Mentorkurser og netværk med lokal forankring Udarbejdet af lbr konsulent Lise Kragh Møller, oktober 2011 1.0 Baggrund Struer Lokale Beskæftigelsesråd har i perioden januar 2011 til

Læs mere

Uddannelsesordning for digital media uddannelsen

Uddannelsesordning for digital media uddannelsen Uddannelsesordning for digital media uddannelsen 1. Ikrafttrædelsesdato: 1. august 2015 Udstedt af det faglige udvalg for digital media i henhold til bekendtgørelse nr. 470 af 16. april 2015 om digital

Læs mere

Praktikkens mål og indhold. De involverede parters roller. Praktik i læreruddannelsen

Praktikkens mål og indhold. De involverede parters roller. Praktik i læreruddannelsen Praktikkens mål og indhold Det er din uddannelsesinstitution, der skal tilrettelægge praktikken sådan, at der gennem alle praktikperioder sker en uddannelsesmæssig progression i forhold til praktikkens

Læs mere

Guide til den gode lektionsplan Udarbejdet til brug på Voksenpædagogisk Grunduddannelse

Guide til den gode lektionsplan Udarbejdet til brug på Voksenpædagogisk Grunduddannelse Guide til den gode lektionsplan Udarbejdet til brug på Voksenpædagogisk Grunduddannelse 2 Denne guide er udarbejdet af: BRMST Eva-Marie Lillelund Nielsen, BRTS Til brug på: Voksenpædagogisk Grundkursus

Læs mere

Almen studieforberedelse stx, juni 2013

Almen studieforberedelse stx, juni 2013 Bilag 9 Almen studieforberedelse stx, juni 2013 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Almen studieforberedelse er et samarbejde mellem fag inden for og på tværs af det almene gymnasiums tre faglige hovedområder:

Læs mere

Håndbog for net-studerende ved IT-Universitetet i København

Håndbog for net-studerende ved IT-Universitetet i København Håndbog for net-studerende ved IT-Universitetet i København Jane Andersen IT-Universitetet i København, Rued Langgaards Vej 7, 2300 København S, jane@itu.dk 31. januar 2005 1. Indledning IT-Universitetets

Læs mere

STUDIEORDNING FOR MERITUDDANNELSEN. Almen del

STUDIEORDNING FOR MERITUDDANNELSEN. Almen del Studieordningen er udarbejdet i henhold til Bekendtgørelse om uddannelsen til meritlærer nr. 651 af 290609 Almen del Uddannelsens formål At give den studerende de faglige, pædagogiske og praktiske forudsætninger,

Læs mere

Uddannelsesveje i Specialpædagogikken

Uddannelsesveje i Specialpædagogikken Uddannelsesveje i Specialpædagogikken AKT Vejleder Specialpædagogisk vejleder ( det almene område ) Specialpædagogisk vejleder ( det specialiserede område ) Inklusionsvejleder Pædagogisk diplomuddannelse

Læs mere

Projektarbejde. AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik

Projektarbejde. AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik Projektarbejde AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik Ønske for dagen Jeg håber, at i får et indblik i: Hvad studieprojekter er for noget Hvordan projektarbejdet

Læs mere

Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring

Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring Vore samtaler i foråret satte fokus på din beskrivelse og vurdering af funktionen af teamarbejdet på skolen med henblik på - i spil med

Læs mere

Notat. Opfølgning på evaluering af projekt Lige muligheder for alle

Notat. Opfølgning på evaluering af projekt Lige muligheder for alle Notat Til Styregruppen bag projekt Lige muligheder for alle Fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Opfølgning på evaluering af projekt Lige muligheder for alle Baggrunden for notatet Dette notat er en

Læs mere

Det Humanistiske Fakultetssekretariat Ledelsessekretariatet

Det Humanistiske Fakultetssekretariat Ledelsessekretariatet Det Humanistiske Fakultetssekretariat Ledelsessekretariatet OKJ J.nr. Dok. Ore\kult\fleksmasterkult Den 27. februar 2006 2. udkast skal vi undlade at kalde det stud.ordning FLEKSIBEL MASTER FRA DET HUMANISTISKE

Læs mere

Prøveallonge For Diplomuddannelsen i ledelse

Prøveallonge For Diplomuddannelsen i ledelse Prøveallonge For Diplomuddannelsen i ledelse Gældende fra 01.01.2013 for studieordningen for Diplomuddannelsen i Ledelse vedrørende prøveformer, bedømmelsesformer og bedømmelsesgrundlag. I henhold til

Læs mere

Evaluering MPA12, 3. sem., F13, Strategi og ledelse Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af modulet i forhold til de opstillede formål?

Evaluering MPA12, 3. sem., F13, Strategi og ledelse Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af modulet i forhold til de opstillede formål? Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af modulet i forhold til de opstillede formål? Jeg er lidt atypisk da jeg er kommet springende ind på 3. semester, og jeg syntes der gik lang tid inden jeg "fattede"

Læs mere

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point)

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Studievejledning for holdstart uge 35-2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Organisation og ledelse Kursusevaluering efteråret 2014

Organisation og ledelse Kursusevaluering efteråret 2014 Organisation og ledelse Kursusevaluering efteråret 2014 55,8 % har besvaret skemaet om dette tilvalg. Hvilken uddannelse går du på på dette semester? Hvilken uddannelse går du på på dette semester? - Andet

Læs mere

IBC International Business College Hovedforløb Kolding Aabenraa. Den merkantile fagprøve

IBC International Business College Hovedforløb Kolding Aabenraa. Den merkantile fagprøve IBC International Business College Kolding Aabenraa Som afslutning på din elevuddannelse skal du op til en fagprøve. Fagprøven skal løses som en opgave, beskrives i et projekt/rapport og færdiggøres inden

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i Jura (Cand.jur.)

Studieordning for kandidatuddannelsen i Jura (Cand.jur.) Årgang: 2005 Siden er sidst opdateret: 8. maj 2007 Side 1 af 9 sider Studieordning for kandidatuddannelsen i Jura (Cand.jur.) Årgang: 2005 Siden er sidst opdateret: 8. maj 2007 Side 2 af 9 sider Denne

Læs mere

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge.

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge. Markedskommunikation C 1. Fagets rolle Markedskommunikation omfatter viden inden for sociologi, forbrugeradfærd, målgruppevalg, kommunikation samt markedsføringsstrategi og -planlægning. Faget beskæftiger

Læs mere

Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse

Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse Projektleder: Pia Christensen 06-06-2014 Indholdsfortegnelse FORORD... 2

Læs mere

Hovedforløb 2003-2005 Samlet oversigt

Hovedforløb 2003-2005 Samlet oversigt Hvilken hovedforløb er du på? Transport & logistik 478 34,51 % Håndværk & teknik 189 13,65 % Jord til bord 100 7,22 % Teknologi & kommunikation 288 20,79 % Bygge & anlæg 330 23,83 % Hvor gammel er du?

Læs mere

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen På Hindholm Privatskole er evaluering en naturlig del af undervisningen. Den foregår dels løbende og i forskellig form - dels på fastlagte tidspunkter

Læs mere

Eleverne skal kunne arbejde i team med at udvikle viden om innovative processer på virkelighedsnære problemstillinger.

Eleverne skal kunne arbejde i team med at udvikle viden om innovative processer på virkelighedsnære problemstillinger. Innovation C 1. Fagets rolle Innovation C omfatter viden inden for invention, innovation og diffusion. Innovation beskæftiger sig med innovative processer, projektstyring, projektforløb og forretningsplaner.

Læs mere

Uddannelsen i voksenundervisning, faglig formidling og didaktik

Uddannelsen i voksenundervisning, faglig formidling og didaktik Uddannelsen i voksenundervisning, faglig formidling og didaktik Efterår 2014 Forår 2015 VPC-ERHVERV 2 formål Uddannelsen i voksenundervisning, faglig formidling og didaktik AKADEMIUDDANNELSEN MODUL 1 120

Læs mere

INSTITUT FOR DYNAMISK LEDERSKAB. Optagelse på uddannelsen. Ansøgning Optagelse Personlig samtale. Grundforløb over et år. Eksamen efter grundforløbet

INSTITUT FOR DYNAMISK LEDERSKAB. Optagelse på uddannelsen. Ansøgning Optagelse Personlig samtale. Grundforløb over et år. Eksamen efter grundforløbet Struktur Optagelse på uddannelsen Ansøgning Optagelse Personlig samtale Vise egnethed Grundforløb over et år Evaluering Skriftlig opgave Eksamen efter grundforløbet Praktisk prøve Eksistentiel Dynamisk

Læs mere

Pædagogisk Ledelse p.t.

Pædagogisk Ledelse p.t. Pædagogisk Ledelse p.t. Side 1-11 skoler arbejder med UVM FoU-projekter indenfor Pædagogisk Ledelse under koordinering af NCE - 22 skoler arbejder med UVM FoU-projekter indenfor Fælles didaktisk, pædagogisk

Læs mere

Formidling af kunst og kultur for børn og unge

Formidling af kunst og kultur for børn og unge STUDIEORDNING Diplomuddannelse i Formidling af kunst og kultur for børn og unge Revideret 01.07.11 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Uddannelsens formål 3. Uddannelsens varighed 4. Uddannelsens titel

Læs mere

Præsentation af projekt Udvikling af udeskole. 22. april 2014

Præsentation af projekt Udvikling af udeskole. 22. april 2014 Afdeling for Folkeskole og Internationale opgaver Frederiksholms Kanal 26 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Præsentation af projekt Udvikling af

Læs mere

Virksomhedspraktik (praktikophold) Professionsbachelor i Engelsk og IT-baseret markedskommunikation

Virksomhedspraktik (praktikophold) Professionsbachelor i Engelsk og IT-baseret markedskommunikation Virksomhedspraktik (praktikophold) Professionsbachelor i Engelsk og IT-baseret markedskommunikation marts 2011 S Y D D A N S K U N I V E R S I T E T INDLEDNING Professionsbacheloruddannelsen i Engelsk

Læs mere

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne Undervisningsministeriet 27. maj 2014 Udkast Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne I medfør af 10 g i lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv samt pligt

Læs mere

Billedkunst B stx, juni 2010

Billedkunst B stx, juni 2010 Billedkunst B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fagets primære genstandsfelt er billedkunst og arkitektur. Faget inddrager fænomener fra hele det visuelle felt. Kunst og arkitektur tjener

Læs mere

Velkommen til Vejlederkursus 2014 IKV, SDU

Velkommen til Vejlederkursus 2014 IKV, SDU Velkommen til Vejlederkursus 2014 IKV, SDU Vejlederfunktionen hvad tænker du? Hvad er den største udfordring/det svære ved at være vejleder? Hvad er det sjove/spændende ved at være vejleder? Skriv det

Læs mere

Eksamensvejledning for Diplomuddannelsen i erhvervspædagogik efterår 2014

Eksamensvejledning for Diplomuddannelsen i erhvervspædagogik efterår 2014 Eksamensvejledning for Diplomuddannelsen i erhvervspædagogik efterår 2014 INDHOLD Indhold...1 Indledning...2 Generelle eksamensbestemmelser...2 Framelding til eksamen... 2 Sygeeksamen... 3 Overblik over

Læs mere