Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler, 2013 Kapitel 9: Uddannelsessituationen i kommunerne - en sammenfatning

Transkript

1 Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler, 2013 Kapitel 9: Uddannelsessituationen i kommunerne - en sammenfatning Regional udvikling Strategi og Analyse

2 Indledning Uddannelse er et af de 4 regionale initiativområder i Regionsrådets Regionale Udviklingsplan. Dette skyldes, at et solidt grundlag for at sikre vækst i regionen er, at arbejdsstyrken har de efterspurgte kompetencer. Hovedformålet med rapporten er derfor at give en kvantitativ beskrivelse af uddannelsesniveauet i Region Syddanmark mhp. at kunne diskutere evt. indsatsmuligheder. Dette gøres ved bl.a. at præsentere - udviklingen i uddannelsesniveauet i Region Syddanmark sammenlignet med udviklingen i hele landet - udviklingen i de enkelte kommuner i uddannelsesniveau og søgning til uddannelserne - udviklingen i tilgang, bestand, frafald og afgang til/i/fra regionens uddannelsesinstitutioner Hovedindfaldsvinklen er således geografisk, dvs. hvordan har udviklingen været i kommunerne og i regionen? Men der tages også i et vist omfang udgangspunkt i regionens uddannelsesinstitutioner, hvor elever og studerende naturligvis ikke kun kommer fra Region Syddanmark. Rapporten bygger primært på tilgængelig statistik fra Ministeriet for Børn og Undervisning/UNI-C og Danmarks Statistik. Der er dog også indhentet oplysningerne direkte hos uddannelsesinstitutioner. Der bliver løbende inddraget mulige forklaringer på uddannelsesforskelle, f.eks. social baggrund, tilgængelighed til uddannelsesinstitutioner og erhvervsstruktur. I sidste ende er det netop handlingsmulighederne for interessenterne på uddannelsesområdet, der er afgørende for at påvirke udviklingen. Sidste samlede rapport udkom i marts I mellemtiden er der udsendt flere opdateringer af enkeltkapitler. I den foreliggende version er alle kapitler blevet opdateret, og der er suppleret med nye analyser. Men processen fortsætter kontinuert, og så snart der kommer nye data, vil der komme revisioner af de enkelte kapitler. Frem til sommeren 2013 vil f.eks. kapitel 4, 5 og 7 blive opdateret. Det er allerede nu muligt at få nyere data til opdatering af noget af kapitel 7, men det er her valgt at placere denne delopdatering i bilag 23. Maj 2013 Chefanalytiker Carsten Ulstrup Region Syddanmark Strategi & Analyse

3 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... I Tabelfortegnelse... IV Figurfortegnelse... VI Resume... XI 1. Hvorfor interessere sig for uddannelse? 1.1. Valg af uddannelse set fra den enkeltes side Virksomhedernes behov for uddannet arbejdskraft Det offentliges interesse for uddannelses- og kompetenceniveau Samfundsøkonomiske perspektiver Hvordan er udgangssituationen i Region Syddanmark, og hvad gøres der? Uddannelse i Danmark 2.1. Uddannelsessystemet i Danmark Uddannelsesinstitutioner i Region Syddanmark Uddannelsesniveauet 3.1. Sammenligning af regionerne, De årige i befolkningen Arbejdsstyrken (20-64 årige) Udenfor arbejdsstyrken (20-64 årige) Delkonklusion Sammenligning af kommunerne mht. uddannelsesniveauet i arbejdsstyrken (20-64 årige), Ungdomsuddannelse Videregående uddannelse Erhvervskompetencegivende uddannelse Delkonklusion Udviklingen i uddannelsesniveauet, Erhvervenes uddannelsesfordeling, Mangler der veluddannede personer i arbejdsstyrken i Region Syddanmark? Har de unge (tilgangen til arbejdsmarkedet) et højere uddannelsesniveau end de ældre (afgangen fra arbejdsmarkedet)? En direkte sammenligning af uddannelsesniveauet blandt de årige og de årige En antalsmæssig sammenligning Konklusion Hvad søger de unge fra 9. og 10. klasse - fordelt på kommuner? 4.1. Hvad har betydning for uddannelsesvalget? Overgangen fra 9. klasse i folkeskolen til 10. klasse I hvilket omfang fortsætter folkeskolens 9. klasseselever i 10. klasse? I hvilken grundskoletype fortsætter folkeskoleeleverne i en 10. klasse? Hvad vælger de unge ved afgangen fra folkeskolen? Uddannelsesønskerne i regionerne, Befolkningsfremskrivning for de årige, Uddannelsesønskerne sammenholdt med socioøkonomiske faktorer Branche og uddannelsesniveau i kommunerne sammenholdt med de unges uddannelsesønsker Unges højest fuldførte uddannelse sammenholdt med deres forældres højest fuldførte uddannelse Region Syddanmark I Statistik & Analyse

4 4.7. De frie og private grundskoler samt efterskolerne Konklusion Søgningen til uddannelsesinstitutionerne i Region Syddanmark 5.1 Søgningen til de gymnasiale uddannelser, Søgningen til de erhvervsfaglige uddannelser Søgningen til de videregående uddannelser pr. 30. juli Optagelsen pr. 30. juli på de videregående uddannelser, Elever og studerende på uddannelsesinstitutionerne i Region Syddanmark 6.1. Antal elever og studerende, Optagne elever Udviklingen i tilgangen Alder ved tilgangen og spildtid i det samlede forløb Gymnasiefrekvenser Geografisk baggrund Elever, der fuldfører en uddannelse, Udviklingen i antallet af elever, der fuldfører en uddannelse Alderen ved gennemførelsen Studietid Gennemførelsesprocenter og frafald Frafald. Dets betydning, måling og årsager Frafald på ungdomsuddannelserne Hvordan får vi flere i gang med samt til at gennemføre en ungdomsuddannelse? Frafald og fastholdelse på de videregående uddannelser Fremskrivning af antal ansøgere til og optagne på de almengymnasiale uddannelser på Fyn Befolkningsudviklingen samt gymnasie- og hf-frekvenserne Fremskrivninger af elev- og klassetal Fremskrivning af ansøger- og klassetal i Sydjylland Indledning Forudsætninger for fremskrivningen Trekantområdet Sydvestjylland Sønderjylland Konklusion Uddannelsesprofiler - Vil de overordnede uddannelsespolitiske målsætninger være opnået i kommunerne og regionen i 2015/2020? 7.1. Overgange og gennemførelse i et regionalt og et landsperspektiv Årgang 2011, 25 år efter afslutningen af 9. klasse En sammenligning af årgangene siden Overgange og gennemførelse i et og kommunalt perspektiv, 2011-årgangen Opnår unge med dansk og udenlandsk herkomst samme uddannelsesniveau? Konklusion Hvad er de unges flyttemønster efter grundskolen og en gymnasial uddannelse? 8.1. De unges flytninger efter afgangen fra grundskolen Omfanget af flytninger Uddannelsesniveauet i forskellige mobilitetsgrupper Flyttetidspunkt Flyttemønsteret set i relation til forældrenes uddannelsesbaggrund Mobilitetsgruppernes tilknytning til arbejdsmarkedet samt deres indkomst Delkonklusion Mobiliteten i kommunerne og i regionerne... 5 Region Syddanmark II Statistik & Analyse

5 8.2.1 Hvor er regionens unge 15 år efter de har forladt grundskolen? Er der uddannelsesmæssig og geografisk mobilitet 15 til 20 år efter afgangen fra grundskolen? Hvor længe er tilbageflytterne borte fra regionen? De unges flytninger efter afslutningen af en gymnasial uddannelse i Region Syddanmark Uddannelsesniveau 9-12 år efter afslutningen af den gymnasiale uddannelse Uddannelsesforløbet Sammenhængen mellem gymnasial uddannelse, højest fuldførte uddannelse, beskæftigelse samt bopæl - årgang Delkonklusion Uddannelsessituationen i kommunerne - en sammenfatning 9.1. Assens Kommune Faaborg-Midtfyn Kommune Kerteminde Kommune Langeland Kommune Middelfart Kommune Nordfyns Kommune Nyborg Kommune Odense Kommune Svendborg Kommune Ærø Kommune Fredericia Kommune Kolding Kommune Vejle Kommune Billund Kommune Esbjerg Kommune Fanø Kommune Varde Kommune Vejen Kommune Haderslev Kommune Sønderborg Kommune Tønder Kommune Aabenraa Kommune Litteraturliste Bilag - findes særskilt sammen med Appendix: De benyttede data Region Syddanmark III Statistik & Analyse

6 Tabelfortegnelse Kapitel 1 Tabel 1.1 Udbud af og efterspørgsel efter uddannet arbejdskraft, (1000 personer) 4 Kapitel 3 Tabel 3.1 Uddannelsesniveauet i kommunerne i Region Syddanmark, årige i arbejdsstyrken. Pct. 6 Tabel 3.2 Erhvervenes uddannelsesfordeling, når der sammenvejes med den relative erhvervsstruktur i hele landet, Pct. 15 Tabel 3.3 Antal personer med en given højest fuldført uddannelse sammenlignet med det antal, der ville have været, hvis uddannelsesfordelingen i Region Syddanmark svarede til fordelingen i hele landet (inden for hver branche), Tabel 3.4 Højeste fuldførte uddannelse, Region Syddanmark, Kapitel 4 Tabel 4.1 Valg af uddannelse for folkeskolens afgangselever i regionerne, Pct. 14 Tabel 4.2 De beskæftigedes fordeling på hovedbrancher, Pct. 27 Tabel 4.3 Forældres og deres børns uddannelse. Pct. 28 Tabel 4.4 Uddannelsesønskerne fordelt på grundskole, køn og geografi, Pct. 30 Tabel 4.5 Uddannelsesønskerne for alle grundskolerne under ét fordelt på geografi og afgangsklasse, Pct. 31 Kapitel 5 Tabel 5.1 De unges søgning til en videregående uddannelse, fordelt på regioner, Pct. 5 Tabel 5.2 De videregående uddannelsesinstitutioners geografiske studentergrundlag, Pct. 5 Kapitel 6 Tabel 6.1 Forventet mertidsforbrug fra afsluttet 9. klasse til første erhvervskompetencegivende uddannelse fordelt på forventet opnået uddannelse, årgang Antal måneder 6 Tabel 6.2 De gymnasiale frekvenser (antal optagne i forhold til antal 16-årige), (excl. 1-årig hhx) 10 Tabel 6.3a Optagne på stx og pre-ib - fordelt på bopælskommune, Pct. 12 Tabel 6.3b Optagne på hf - fordelt på bopælskommune, Pct. 13 Tabel 6.4a De fynske handelsgymnasiers optagelsesområde, Pct. 14 Tabel 6.4b De fynske tekniske gymnasiers optagelsesområde, Pct. 14 Tabel 6.5 Tabel 6.6 Optagne på en videregående uddannelsesinstitution fordelt på den optagnes bopæl og institutionens beliggenhed, 1. oktober Den procentvise fordeling af de optagne fra de enkelte kommuner på skolerne på Fyn (gennemsnit af de seneste 5 år) 31 Kapitel 7 Tabel 7.1 Uddannelsesprofil for kommunerne i Region Syddanmark 25 år efter afgangen (2011) fra grundskolen. Pct. 7 Region Syddanmark IV Statistik & Analyse

7 Tabel 8.4 Kapitel 8 Tabel 8.1 Uddannelsesniveauet 7 og 14 år efter afgangen fra grundskolen for og 1998-årgangen. Pct. 2 Tabel 8.2 Uddannelsesniveauet 3-14 år efter afgangen fra grundskolen, alle årgange. Pct. 3 Tabel 8.3 Unges flytten fra og tilbage til deres hjemegn fordelt på uddannelsesniveau. Unge, der forlod 9. klasse i grundskolen i Pct. 6 De unges geografiske og uddannelsesmæssige mobilitet 15 og 20 år efter afgangen fra grundskolen. Årgang Pct. 11 Tabel 8.5a Uddannelsesmæssig status 12 år efter afslutningen af almengymnasium. Pct. 16 Tabel 8.5b Uddannelsesmæssig status 12 år efter afslutningen af erhvervsgymnasium. Pct. 16 Tabel 8.6 Andelen, der ikke bor i hjemamtet i 2003, alle årgange. Pct. 18 Tabel 8.7a Tabel 8.7b Tabel 8.7c Tabel 8.8a Tabel 8.8b Tabel 8.8c Andelen fra Sønderborg, årgang 1985, der forlader hjemamtet, fordelt på gymnasial uddannelse. Pct. 19 Andelen fra Esbjerg, årgang 1985, der forlader hjemamtet, fordelt på gymnasial uddannelse. Pct. 19 Andelen fra Odense, årgang 1985, der forlader hjemamtet, fordelt på gymnasial uddannelse. Pct. 19 Højest fuldførte uddannelse i 2003 fordelt på gymnasial uddannelse (Sønderborg). Pct. 20 Højest fuldførte uddannelse i 2003 fordelt på gymnasial uddannelse (Esbjerg). Pct. 20 Højest fuldførte uddannelse i 2003 fordelt på gymnasial uddannelse (Odense). Pct. 21 Tabel 8.9a Beskæftigelse i 2003, fordelt på gymnasial uddannelse (Sønderborg). Pct. 23 Tabel 8.9b Beskæftigelse i 2003, fordelt på gymnasial uddannelse (Esbjerg). Pct. 24 Tabel 8.9c Beskæftigelse i 2003, fordelt på gymnasial uddannelse (Odense). Pct. 24 Kapitel 9 Tabel 9.1 Uddannelsesnøgletal fordelt på kommuner 2 Region Syddanmark V Statistik & Analyse

8 Figurfortegnelse Kapitel 1 Fig. 1.1 Den årlige vækst (bruttoværditilvæksten i kædede 2005-priser) i perioden Fig. 1.2 Arbejdsproduktiviteten (bruttoværditilvæksten pr. beskæftiget) i Afvigelsen fra landsgennemsnittet 5 Fig. 1.3 Forsørgerbrøken (antal 0-24 og 65- årige i forhold til antal årige), Kapitel 2 Fig. 2.1 Det parallelle uddannelsessystem i Danmark 1 Fig. 2.2 Det ordinære uddannelsessystem i Danmark 3 Fig. 2.3 Erhvervsuddannelser (uddannelsessteder) i Region Syddanmark, Fig. 2.4 Gymnasiale uddannelser (uddannelsessteder) i Region Syddanmark, Fig. 2.5 Videregående uddannelsesinstitutioner (uddannelsessteder) i Region Syddanmark, Fig. 2.6 Produktionsskoler samt husholdnings- og håndarbejdsskoler i Region Syddanmark, Fig. 2.7 Voksenuddannelser i Region Syddanmark, Fig. 2.8a Adgangen til de gymnasiale uddannelser inden for hhv. ½, 1 og 1½ time med kollektiv transport 10 Fig. 2.8b Adgangen til en erhvervsskoleuddannelse inden for hhv. ½, 1 og 1½ time med kollektiv transport 10 Kapitel 3 Fig. 3.1 Uddannelsesniveauet i regionerne, Alle årige. Pct. 2 Fig. 3.2 Uddannelsesniveauet i regionerne, årige i arbejdsstyrken. Pct. 3 Fig. 3.3 Uddannelsesniveauet i regionerne, årige beskæftigede. Pct. 3 Fig. 3.4 Uddannelsesniveauet i regionerne, årige arbejdsløse. Pct. 4 Fig. 3.5 Uddannelsesniveauet i regionerne, årige udenfor arbejdsmarkedet, excl. de uddannelsessøgende. Pct. 4 Fig. 3.6 Andelen med mindst en ungdomsuddannelse årige i arbejdsstyrken, Fig. 3.7 Andelen med en videregående uddannelse årige i arbejdsstyrken, Fig. 3.8 Andelen med en erhvervskompetencegivende uddannelse årige i arbejdsstyrken, Fig. 3.9a Uddannelsesniveauet for årige mænd, Pct. 12 Fig. 3.9b Uddannelsesniveauet for årige kvinder, Pct. 12 Fig Erhvervenes uddannelsesfordeling i Syddanmark, Pct. 13 Fig Erhvervenes uddannelsesfordeling i hele landet, Pct. 13 Fig Andelen under uddannelse i Region Syddanmark, fordelt på køn og aldersgrupper. Pct. 16 Fig Højest gennemførte uddannelse i Region Syddanmark i 2012 fordelt på årige og årige. Pct. 17 Fig. 3.14a Højest gennemførte uddannelse i Region Syddanmark i 2012 fordelt på årige og årige mænd. Pct. 18 Fig. 3.14b Højest gennemførte uddannelse i Region Syddanmark i 2012 fordelt på årige og årige kvinder. Pct. 18 Region Syddanmark VI Statistik & Analyse

9 Kapitel 4 Fig. 4.1 Overgangsfrekvenser fra 9. klasse i folkeskolen til 10. klasse. Region Syddanmark og 4 delområder, Pct. 4 Fig. 4.2a Overgangsfrekvenser til 10. klasse. Kommunerne på Fyn, Pct. 5 Fig. 4.2b Overgangsfrekvenser til 10. klasse. Kommunerne i Trekantområdet, Pct. 5 Fig. 4.2c Overgangsfrekvenser til 10. klasse. Kommunerne i Sydvestjylland, Pct. 6 Fig. 4.2d Overgangsfrekvenser til 10. klasse. Kommunerne i Sønderjylland, Pct. 7 Fig. 4.3 Fig. 4.4a Fig. 4.4b Fig. 4.5 Fig. 4.6 Fig. 4.7 Fig. 4.8 Fig. 4.9a Fig. 4.9b Fig. 4.9c Fig. 4.10a Fig. 4.10b Fig. 4.10c Fig Fordelingen på grundskoletype for de folkeskoleelever, der fortsætter i 10. klasse, Andelen, der fortsætter fra folkeskolens 9. klasse i en 10. klasse på en folkeskole, Andelen, der fortsætter fra folkeskolens 9. klasse i en 10. klasse på en efterskole, Søgningen til en erhvervsuddannelse ved afgangen fra folkeskolen. Region Syddanmark og 4 delområder, Pct. 10 Søgningen til en gymnasial uddannelse ved afgangen fra folkeskolen. Region Syddanmark og 4 delområder, Pct. 10 Andelen, der ved afgangen fra folkeskolen ikke søger en ungdomsuddannelse. Region Syddanmark og 4 delområder, Pct. 13 Andelen af drenge og piger, der ved afgangen fra folkeskolen søger forskellige ungdomsuddannelser, Region Syddanmark. Pct. 13 Andelen af afgangseleverne, der søger en teknisk orienteret erhvervsuddannelse efter afslutningen af folkeskolen pr. 15. marts Piger 15 Andelen af afgangseleverne, der søger en ikke-teknisk orienteret erhvervsuddannelse efter afslutningen af folkeskolen pr. 15. marts Piger 16 Andelen af afgangseleverne, der søger en gymnasial uddannelse efter afslutningen af folkeskolen pr. 15. marts Piger 17 Andelen af afgangseleverne, der søger en teknisk orienteret erhvervsuddannelse efter afslutningen af folkeskolen pr. 15. marts Drenge 18 Andelen af afgangseleverne, der søger en ikke-teknisk orienteret erhvervsuddannelse efter afslutningen af folkeskolen pr. 15. marts Drenge 19 Andelen af afgangseleverne, der søger en gymnasial uddannelse efter afslutningen af folkeskolen pr. 15. marts Drenge 20 Antal 16 årige i Region Syddanmark og hele landet, Indeks 2012= Fig. 4.12a Antal 16 årige i kommunerne på Fyn, Indeks 2012= Fig. 4.12b Antal 16 årige i kommunerne i Trekantområdet, Indeks 2012= Fig. 4.12c Antal 16 årige i kommunerne i Sydvestjylland, Indeks 2012= Fig. 4.12d Antal 16 årige i kommunerne i Sønderjylland, Indeks 2012= Fig Antal årige i Region Syddanmark og hele landet, Indeks 2012= Region Syddanmark VII Statistik & Analyse

10 Kapitel 5 Fig. 5.1 Antal ansøgere til de gymnasiale uddannelser i Region Syddanmark, Fig. 5.2a Ansøgere (1. prioritet) til SDU (fakultetsniveau), Fig. 5.2b Ansøgere (1. prioritet) til SDU (4 geografiske lokationer) og AUC-Esbjerg, Fig. 5.2c Ansøgere (1. prioritet) til de mellemlange videregående uddannelser i Region Syddanmark, Fig. 5.2d Ansøgere (1. prioritet) til de korte videregående uddannelser i Region Syddanmark, Fig. 5.3a Antal optagne på SDU (fakultetsniveau), 30. juli Fig. 5.3b Antal optagne på SDU (4 geografiske lokationer) og AUC-Esbjerg, 30. juli Fig. 5.3c Antal optagne på de mellemlangenge videregående uddannelser i Region Syddanmark, 30. juli Fig. 5.3d Antal optagne på de korte videregående uddannelser i Region Syddanmark, 30. juli Kapitel 6 Fig. 6.1 Fig. 6.2 Fig. 6.3 Fig. 6.4 Fig. 6.5 Antal elever på ungdomsuddannelserne i Region Syddanmark og hele landet, Indeks 2002=100 2 Antal studerende på de videregående uddannelsesinstitutioner i Region Syddanmark og hele landet, Indeks 2002=100 3 Andelen i Region Syddanmark i forhold til hele landet, der starter på en ungdomsuddannelse, Pct. 4 Andelen i Region Syddanmark i forhold til hele landet, der starter på en videregående uddannelse, , fordelt på uddannelsestype. Pct. 5 Andelen af en eksamensårgang, der ikke har påbegyndt en videregående uddannelse i januar Pct. 7 Fig. 6.6 Den gennemsnitlige alder ved starten af en ungdomsuddannelse, Fig. 6.7 Den gennemsnitlige alder ved starten på en videregående uddannelse, Fig. 6.8 Fig. 6.9 Antal elever, der fuldfører en ungdomsuddannelse, Indeks 2002= Antal studerende, der fuldfører en videregående uddannelse, Indeks 2002= Fig Den gennemsnitlige alder ved fuldførelse en ungdomsuddannelse, Fig Den gennemsnitlige alder ved fuldførelse af en videregående uddannelse, Fig Den gennemsnitlige studietid (mdr.) på ungdomsuddannelserne, Fig Den gennemsnitlige studietid (mdr.) på de videregående uddannelser, Fig Basisårgange for gymnasiet og hf, , Fyn 29 Fig Stx- og hf-frekvenser fordelt på linie, , Fyn. Pct. 29 Fig Antal optagne elever, , Fyn 30 Fig Antal klasser, , Fyn 32 Fig. 6.18a Stx-frekvensen, fordelt på kommuner, Trekantområdet 34 Fig. 6.18b Hf-frekvensen, fordelt på kommuner, Trekantområdet 35 Fig. 6.19a Antal stx-ansøgere, samt det forventede antal ansøgere, fordelt på skoler, Trekantområdet 35 Fig. 6.19b Antal hf-ansøgere, samt det forventede antal ansøgere, fordelt på skoler, Trekantområdet 36 Fig Det beregnede samlede antal klasser, fordelt på skoler, Trekantom- Region Syddanmark VIII Statistik & Analyse

11 rådet 36 Fig. 6.21a Stx-frekvensen, fordelt på kommuner, Sydvestjylland 37 Fig. 6.21b Hf-frekvensen, fordelt på kommuner, Sydvestjylland 37 Fig. 6.22a Antal stx-ansøgere, samt det forventede antal ansøgere, fordelt på skoler, Sydvestjylland 38 Fig. 6.22b Antal hf-ansøgere, samt det forventede antal ansøgere, fordelt på skoler, Sydvestjylland 38 Fig Det beregnede samlede antal klasser, fordelt på skoler, Sydvestjylland 39 Fig. 6.24a Stx-frekvensen, fordelt på kommuner, Sønderjylland 40 Fig. 6.24b Hf-frekvensen, fordelt på kommuner, Sønderjylland 40 Fig. 6.25a Antal stx-ansøgere, samt det forventede antal ansøgere, fordelt på skoler, Sønderjylland 41 Fig. 6.25b Antal hf-ansøgere, samt det forventede antal ansøgere, fordelt på skoler, Sønderjylland 41 Fig Kapitel 7 Fig. 7.1 Det beregnede samlede antal klasser, fordelt på skoler, Sønderjylland 42 Uddannelsesudviklingen for 2011-årgangen i Region Syddanmark og i hele landet, 5-25 år efter afgangen fra grundskolen. Pct. 2 Fig. 7.2 Uddannelsesandelene på de erhvervskompetencegivende uddannelser for årgangen i Region Syddanmark og i hele landet, 25 år efter afgangen fra grundskolen. Pct. 3 Fig. 7.3 Uddannelsesandelene på ungdomsuddannelserne for 2011-årgangen i Region Syddanmark og i hele landet, 25 år efter afgangen fra grundskolen. Pct. 4 Fig. 7.4 Uddannelsesandelene for hhv. piger og drenge i Region Syddanmark, årgang 2011, 25 år efter afgangen fra grundskolen. Pct. 4 Fig. 7.5 Udviklingen i uddannelsesandelene i Region Syddanmark og i hele landet, , 25 år efter afgangen fra grundskolen. Pct. 5 Fig. 7.6 Uddannelsesandelene for piger og drenge i Region Syddanmark, årgangene, 25 år efter afgangen fra grundskolen. Pct. 6 Fig. 7.7a Andelen, der ventes at gennemføre mindst en ungdomsuddannelse (en ungdomsuddannelse eller en videregående uddannelse), Fig. 7.7b Andelen, der ventes at gennemføre en videregående uddannelse, Fig. 7.7c Andelen, der gennemfører en lang videregående uddannelse, Fig. 7.7d Andelen, der ventes ikke at gennemføre en erhvervs- eller studiekompetencegivende uddannelse, Fig. 7.8a Andelen af 2011-årgangen, der ventes at have taget mindst en ungdomsuddannelse 5-25 år efter afgangen fra 9. klasse. Pct. 13 Fig. 7.8b Andelen af 2011-årgangen, der ventes at have taget en videregående uddannelse 5-25 år efter afgangen fra 9. klasse. Pct. 13 Fig. 7.9 Uddannelsesandelene for piger og drenge af dansk og udenlandsk herkomst, 25 år efter afgangen fra 9. klasse, 2011-årgangen, hele landet. Pct. 14 Region Syddanmark IX Statistik & Analyse

12 Kapitel 8 Fig. 8.1 Uddannelsesniveauet 15 år efter afgangen fra grundskolen i de 5 regioner. Årgang Pct. 7 Fig. 8.2 Uddannelsesniveauet 15 år efter afgangen fra grundskolen. Årgang Pct. 8 Fig. 8.3a Uddannelsesniveauet 15 år efter afgangen fra grundskolen. Årgang Pct. Drenge i Region Syddanmark 9 Fig. 8.3b Uddannelsesniveauet 15 år efter afgangen fra grundskolen. Årgang Pct. Piger i Region Syddanmark 9 Fig. 8.4 Antal år de tilbageflyttede har tilbragt uden for regionen. Årgang Pct. 12 Fig. 8.5 Antal år de tilbageflyttede med en lang videregående uddannelse har tilbragt uden for regionen. Årgang Pct. 12 Fig. 8.6 Antal år de tilbageflyttede til Region Syddanmark med forskellige uddannelser har tilbragt uden for regionen. Årgang Pct. 13 Fig. 8.7 Uddannelsesforløbet for årgangene Syddanmark. Pct. 14 Fig. 8.8 Sandsynligheden for at opnå en lang videregående uddannelse som funktion af gymnasial uddannelse, bopæl 1985 samt bopæl Region Syddanmark X Statistik & Analyse

13 9. Uddannelsessituationen i kommunerne - en sammenfatning I dette kapitel vil uddannelsessituation i hver enkelt kommune blive opsummeret. Der er udvalgt en række parametre, hvor den enkelte kommune vil blive sammenlignet med situationen i - hele landet - Region Syddanmark - det omliggende delområde - Fyn - Trekantområdet - Sydvestjylland - Sønderjylland For parametrene er der samtidigt fastlagt om den - alt andet lige - bør være så høj eller lav som muligt. De udvalgte parametre i tabel 9.1 er - uddannelsesniveauet 2010 i arbejdsstyrken (20-64 år) - grundskole (andelen bør være så lille som mulig) - erhvervskompetencegivende uddannelse, dvs. erhvervsfaglig eller videregående uddannelse (andelen bør være så høj som mulig) - videregående uddannelse - VU (andelen bør være så høj som mulig) - lang videregående uddannelse - LVU (andelen bør være så høj som mulig) - søgningen fra 9./10. klasse i fra 9. til 10. klasse (andelen bør være så lille som mulig - men det er naturligvis en politisk vurdering) - afgangselevernes søgning til en gymnasial uddannelse (andelen bør være så høj som mulig - alt andet lige) - afgangselevernes søgning til en erhvervsfaglig uddannelse (andelen bør være så høj som mulig - alt andet lige) - afgangseleverne søger ikke en ungdomsuddannelse (andelen bør være så lav som mulig) - befolkningsfremskrivning årige, dvs. den gruppe, der er på vej ind i ungdomsuddannelsessystemet (afgangselevernes søgning til en gymnasial uddannelse (væksten bør være så høj som mulig) - forventet uddannelsesniveau for 2009-årgangen i 2034, dvs. 25 år efter afgangen fra 9. klasse - ungdomsuddannelse (andelen bør være så høj som mulig) - videregående uddannelse (andelen bør være så høj som mulig) - erhvervskompetencegivende uddannelse (andelen bør være så høj som mulig) - restgruppen, dvs. uden erhvervskompetencegivende uddannelse (andelen bør være så lav som mulig) - uddannelsesniveau (grundskole hhv. lang videregående uddannelse) 15 år efter afgangen i fra 9. klasse - bosat i kommunen i hele perioden - bosat i kommunen ved afgangen og 15 år senere, men bosat andetsteds undervejs i forløbet - tilflyttet kommunen (ikke bosat i kommunen ved afgangen, men bosat i kommunen 15 år efter) - fraflyttet kommunen (bosat i kommunen ved afgangen fra grundskolen, men ikke 15 år senere) - branchefordeling 2009 for de beskæftigede (16-66 år) - primær og sekundær sektor - servicesektoren Region Syddanmark 9.1 Strategi & Analyse

14 Tabel 9.1. Uddannelsesnøgletal fordelt på kommuner Uddannelsesniveau 2011 i arbejdsstyrken (20-64 år) DK Region Delområde Syddanmark Fyn Assens Trekantomr. Sydvestjylland Sønderjylland Faaborg- Midtfyn Kommune - Fyn Kerteminde Langeland Middelfart Nordfyn Nyborg Odense Grundskole 17,6 18,9 17,9 18,9 20,5 19,4 20,9 18,6 19,9 24,4 18,1 21,4 20,1 15,9 15,5 17,0 Erhv.komp.udd. 75,9 75,9 76,8 75,4 74,5 75,9 75,1 76,8 76,0 72,2 77,7 74,6 75,0 77,5 78,8 78,8 VU 35,0 30,7 33,1 32,5 27,1 27,3 27,4 28,5 27,6 19,5 31,9 24,6 28,4 39,6 35,2 27,7 LVU 10,4 6,0 7,1 6,7 4,1 4,7 4,9 4,7 4,9 2,5 6,7 3,9 5,1 10,7 5,3 4,2 Søgning fra 9./10. klasse, klasse fra 9. klasse 48,9 56,9 62,0 52,7 55,9 52,3 65,0 59,9 61,1 94,4 50,6 61,3 71,9 59,1 64,4 100,0 Gymn. udd. fra afgangseleverne 67,1 67,9 65,6 67,4 72,9 67,0 65,9 57,8 83,5 82,4 56,4 64,0 85,0 65,9 56,4 100,0 Erhv.fagl.udd. fra afgangseleverne 23,5 22,3 20,8 25,5 23,6 20,0 23,3 32,1 7,1 0,0 15,1 21,3 7,5 22,8 17,6 0,0 Ikke udd. 7,8 7,9 11,3 5,3 2,3 10,7 10,8 10,1 9,4 17,6 18,6 14,6 7,5 8,4 22,7 0,0 Befolkningsfremskrivning , pct. 16 år -3,4-6,8-5,3-2,7-10,2-10,8-14,8-14,6-12,3-32,3-1,9 0,8-7,2 2,5-2,0-31,9 Uddannelsesprofil: Forventet uddannelsesniveau 25 år efter 9. kl. (2010- årgangen) Mindst en ung.udd. 89,6 90,3 89,2 90,5 91,1 91,1 90,3 89,1 88,8 87,7 90,1 90,1 88,7 88,7 89,7 89,9 VU 53,6 53,4 53,5 54,0 54,0 52,1 53,1 50,6 49,8 41,4 53,3 51,1 50,0 56,5 55,4 52,2 LVU 23,9 22,4 23,0 24,2 20,9 20,8 24,0 21,3 22,3 13,6 21,8 18,9 20,9 25,5 23,4 18,8 Restgruppen 10,4 9,7 10,8 9,5 8,9 8,9 9,7 10,9 11,2 12,3 9,9 9,9 11,3 11,3 10,3 10,1 Flytninger efter 9. klasse (årgang ) Grundskole - stationær - tilbagevendt - fraflytter - tilflytter LVU - stationær - tilbagevendt - fraflytter - tilflytter Branchefordeling 2009, de beskæftigede (16-66 år) 17,2 22,4 21,3 17,2 20,9 16,5 22,4 21,2 19,2 17,6 11,1 11,1 19,2 14,3 12,3 15,3 10,9 18,1 12,6 17,0 19,4 13,9 7,6 9,6 9,5 9,4 10,8 11,7 10,3 13,0 12,9 11,7 12,7 14,4 16,2 15,9 14,4 31,6 15,9 15,8 17,2 8,8 13,6 10,0 5,0 0,0 0,4 2,0 0,0 2,2 0,0 2,2 9,2 1,2 0,0 16,8 7,8 3,8 4,9 8,5 7,2 5,4 7,2 16,9 5,6 2,8 36,4 23,9 23,8 18,4 19,6 23,5 18,0 21,5 26,2 27,3 14,6 20,2 6,0 7,9 8,8 5,3 15,1 6,2 6,0 25,8 6,7 16,7 Primær og sekundær 23,0 28,8 25,9 27,0 33,3 32,3 33,6 32,1 34,4 32,9 27,8 34,7 28,5 19,8 22,4 25,5 Service 77,0 71,2 74,1 73,0 66,7 67,7 66,4 67,9 65,6 67,1 72,2 65,3 71,5 80,2 77,6 74,5 Svendborg Ærø 5 "bedste" 5 "dårligste" Region Syddanmark 9.2 Strategi & Analyse

15 Tabel 9.1 fortsat Kommune - Trekantomr. Kommune - Sydvestjylland Kommune - Sønderjylland Fredericia Kolding Vejle Billund Esbjerg Fanø Varde Vejen Haderslev Sønderborg Tønder Aabenraa 20,9 18,6 18,2 23,5 19,0 12,0 21,1 22,5 19,5 17,2 22,2 20,2 Grundskole 73,7 75,8 75,8 70,7 75,9 82,6 74,3 73,2 75,6 77,8 73,5 75,4 Erhv.komp.udd. 28,6 32,6 34,2 21,3 31,3 46,0 23,5 22,6 28,2 31,9 21,3 24,7 VU Uddannelsesniveau 2011 i arbejdsstyrken (20-64 år) 5,2 7,1 7,1 2,9 4,8 7,5 3,3 3,5 4,7 6,1 3,0 4,2 LVU Søgning fra 9./10. klasse, ,3 50,0 55,1 63,3 51,1 100,0 67,5 50,8 55,6 43,8 59,9 57,2 10. klasse fra 9. klasse 63,2 72,6 65,7 88,8 70,1 100,0 79,2 65,2 71,2 67,7 66,7 63,1 Gymn. udd. fra afgangseleverne 23,7 24,5 27,9 11,2 26,6 0,0 18,0 28,3 13,7 20,8 21,5 23,4 Erhv.fagl.udd. fra afgangseleverne 8,6 2,9 5,0 0,0 1,2 0,0 2,8 6,5 10,8 11,5 11,9 9,4 Ikke udd. Befolkningsfremskrivning , pct. -4,2-0,2-4,1-10,6-9,4 0,0-10,8-11,9-5,0-12,8-19,0-8,1 16 år Uddannelsesprofil: Forventet uddannelsesniveau 25 år efter 9. kl. (2009- årgangen) 88,7 91,2 90,7 91,9 90,4 88,8 91,9 91,7 91,6 91,1 91,7 90,3 Mindst en ung.udd. 50,6 53,4 55,9 52,3 55,1 52,7 54,2 52,2 53,0 53,1 49,4 51,8 VU 21,5 25,5 24,3 20,7 21,3 18,7 20,9 20,4 21,4 22,3 19,1 19,7 LVU 11,3 8,8 9,3 8,1 9,6 11,2 8,1 8,3 8,4 8,9 8,3 9,7 Restgruppen 24,2 20,7 21,2 14,4 17,9 30,0 11,7 19,3 17,7 17,5 17,0 14,5 25,8 15,0 13,7 15,0 14,9 10,5 6,8 13,9 17,3 14,0 16,7 11,3 10,1 12,5 10,5 7,9 8,1 5,8 6,1 8,3 9,9 7,0 8,2 9,7 20,2 9,3 12,0 15,9 14,5 0,0 21,3 13,6 15,5 12,6 21,3 17,8 1,6 2,9 1,7 0,5 3,4 0,0 0,8 1,2 0,5 1,9 0,4 0,5 9,1 10,4 12,2 5,2 9,5 5,3 6,8 4,8 4,9 12,3 6,2 8,5 26,2 25,4 29,2 23,4 28,7 25,2 24,3 22,5 23,9 31,5 20,9 25,1 12,3 18,8 15,2 4,5 15,0 17,6 6,9 8,5 7,2 16,1 6,4 9,4 Flytninger efter 9. klasse (årgang ) Grundskole - stationær - tilbagevendt - tilflytter - fraflytter LVU - stationær - tilbagevendt - tilflytter - fraflytter Branchefordeling 2009, de beskæftigede (16-66 år) 26,5 27,0 27,2 39,2 28,9 18,8 37,6 36,9 29,5 37,3 35,8 26,6 Primær og sekundær 73,5 73,0 72,8 60,8 71,1 81,2 62,4 63,1 70,5 62,7 64,2 73,4 Service Kilde: Egen tilvirkning. 5 "bedste" 5 "dårligste" Region Syddanmark 9.3 Strategi & Analyse

16 9.1. Assens Kommune Assens Kommune har generelt et relativt lavt uddannelsesniveau i arbejdsstyrken (20-64 år) sammenlignet med Fyn, regionen og hele landet - især mht. videregående uddannelse, herunder lang videregående uddannelse. I Assens Kommune ligger der et gymnasium i Glamsbjerg, samt en handelsskole med HG og hhx i Glamsbjerg. Begge skoler er relativt små. De nærmeste tekniske skoler samt sosu-skoler ligger i Odense (40 km) og i Svendborg (65 km). Mulighederne for at få en ungdomsuddannelse i lokalområdet er således kun til dels gode. De nærmeste videregående uddannelser ligger i Odense og Svendborg. Antallet af 16 årige vil frem til 2025 falde og ventes i 2025 at ligge 15% under det nuværende niveau, hvor faldet på Fyn er på 5%, i regionen er på 7% og i hele landet på 3%. Generelt er der en højere andel (65%), der går fra 9. til 10. klasse end på Fyn (62%) og i hele landet (49%). knap 3 til 1. Det svarer til situationen i hele landet, mens der er relativt flere til en erhvervsfaglig uddannelse end på Fyn. I henhold til fremskrivningerne i profilmodellen ser det ud til, at Assens Kommune ender lidt over niveauet på Fyn og i hele landet. Der er dog fortsat 5 procentpoint op til de 95% (mindst en ungdomsuddannelse) og 7 procentpoint op til 60% (VU), men kun 1 procentpoint til de 25% (LVU). En hovedudfordring for Assens Kommune Søgningen fra grundskolen til ungdomsuddannelserne er overordnet set ikke tilfredsstillende på kort sigt, da 11% af afgangseleverne fra 9. klasse ikke går i gang med en ungdomsuddannelse umiddelbart efter 9. klasse. Endvidere falder for mange fra og får ikke en ungdomsuddannelse eller en videregående uddannelse. Desuden er der et uddannelsesdræn fra kommunen. Hertil kommer en meget ugunstig udvikling i antallet af unge. Region Syddanmark 9.4 Strategi & Analyse

17 9.2. Faaborg-Midtfyn Kommune Faaborg-Midtfyn Kommune har generelt et relativt lavt uddannelsesniveau i arbejdsstyrken (20-64 år) sammenlignet med Fyn, regionen og hele landet - især mht. videregående uddannelse, herunder lang videregående uddannelse. I Faaborg-Midtfyn Kommune ligger der to gymnasier, Faaborg Gymnasium i Faaborg og Midtfyns Gymnasium i Ringe, dvs. i hver sin ende af kommunen. Begge skoler er relativt små. Der er ingen erhvervsskoler i kommunen, men de findes i Odense (25 km fra Ringe og 30 km fra Faaborg) og Svendborg (25 km fra Ringe og 40 km fra Faaborg), hvortil der er rimelige transportforbindelser. Mulighederne for at få en ungdomsuddannelse i lokalområdet er således kun til dels gode. De nærmeste videregående uddannelser ligger i Odense og Svendborg. Antallet af 16 årige vil frem til 2025 falde og ventes i 2025 at ligge 15% under det nuværende niveau, hvor faldet på Fyn er på 5%, i regionen er på 7% og i hele landet på 3%. Generelt er der en lavere andel (60%), der går fra 9. til 10. klasse end på Fyn (62%), men markant højere end i hele landet (49%). knap 2 til 1. Det betyder, at der er relativt flere til en erhvervsfaglig uddannelse end på Fyn og i hele landet. I henhold til fremskrivningerne i profilmodellen ser det ud til, at Faaborg-Midtfyn Kommune ender lidt under niveauet på Fyn og i hele landet. Der er fortsat 6 procentpoint op til de 95% (mindst en ungdomsuddannelse), 9 procentpoint op til 60% (VU) og 4 procentpoint op til de 25% (LVU). En hovedudfordring for Faaborg Midtfyn Kommune Søgningen fra grundskolen til ungdomsuddannelserne er overordnet set ikke tilfredsstillende på kort sigt, da 11% af afgangseleverne fra 9. klasse ikke går i gang med en ungdomsuddannelse umiddelbart efter 9. klasse. Endvidere falder for mange fra og får ikke en ungdomsuddannelse eller en videregående uddannelse. Desuden er der et uddannelsesdræn fra kommunen. Hertil kommer en meget ugunstig udvikling i antallet af unge. Region Syddanmark 9.5 Strategi & Analyse

18 9.3. Kerteminde Kommune Kerteminde Kommune har generelt et relativt lavt uddannelsesniveau i arbejdsstyrken (20-64 år) sammenlignet med Fyn, regionen og hele landet - især mht. videregående uddannelse, herunder lang videregående uddannelse. I Kerteminde Kommune findes ingen ungdomsuddannelsesinstitutioner, men de findes i Odense (20 km), hvortil der er rimelige transportforbindelser. Mulighederne for at få en ungdomsuddannelse i lokalområdet er således til dels gode. De nærmeste videregående uddannelser ligger i Odense. Antallet af 16 årige vil frem til 2025 falde og ventes i 2025 at ligge 12% under det nuværende niveau, hvor faldet på Fyn er på 5%, i regionen er på 7% og i hele landet på 3%. Generelt er der den samme andel (61%), der går fra 9. til 10. klasse end på Fyn (62%), men markant højere end i hele landet (49%). knap 12 til 1. Det betyder, at der er en relativt meget høj søgning til en gymnasial uddannelse i forhold til en erhvervsfaglig uddannelse. I henhold til fremskrivningerne i profilmodellen ser det ud til, at Kerteminde Kommune ender lidt under niveauet på Fyn og i hele landet. Der er fortsat 6 procentpoint op til de 95% (mindst en ungdomsuddannelse), 10 procentpoint op til 60% (VU) og 3 procentpoint op til de 25% (LVU). En hovedudfordring for Kerteminde Kommune Søgningen fra grundskolen til ungdomsuddannelserne er overordnet set ikke tilfredsstillende på kort sigt, da 9% af afgangseleverne fra 9. klasse ikke går i gang med en ungdomsuddannelse umiddelbart efter 9. klasse. Endvidere falder for mange fra og får ikke en ungdomsuddannelse eller en videregående uddannelse. Desuden er der et uddannelsesdræn fra kommunen. Hertil kommer en meget ugunstig udvikling i antallet af unge. Region Syddanmark 9.6 Strategi & Analyse

19 9.4. Langeland Kommune Langeland Kommune har generelt et meget lavt uddannelsesniveau i arbejdsstyrken (20-64 år) sammenlignet med Fyn, regionen og hele landet mht. videregående uddannelse, herunder lang videregående uddannelse. Og der er mange uden erhvervskompetencegivende uddannelse. I Langeland Kommune findes ingen ungdomsuddannelsesinstitutioner, men de findes alle typer i Svendborg (25 km fra Rudkøbing, men betydeligt længere fra både Syd- og Nordlangeland). Mulighederne for at få en ungdomsuddannelse i lokalområdet er således knap så gode, hvis man ikke er bosat i nærheden af Rudkøbing. De nærmeste videregående uddannelser ligger i Svendborg (og Odense). Antallet af 16 årige vil frem til 2025 falde og ventes i 2025 at ligge ikke mindre end 32% under det nuværende niveau, hvor faldet på Fyn er på 5%, i regionen er på 7% og i hele landet på 3%. Generelt er der en meget højere andel (94%), der går fra 9. til 10. klasse end på Fyn (62%) og i hele landet (49%). Blandt afgangseleverne går alle eleverne i 2012 videre til en gymnasial uddannelse. I henhold til fremskrivningerne i profilmodellen ser det ud til, at Langeland Kommune ender langt under niveauet på Fyn og i hele landet. Der er således fortsat 7 procentpoint op til de 95% (mindst en ungdomsuddannelse), 19 procentpoint op til 60% (VU) og 11 procentpoint op til de 25% (LVU). En hovedudfordring for Langeland Kommune Søgningen fra grundskolen til ungdomsuddannelserne er ikke tilfredsstillende på kort sigt, da 18% af afgangseleverne fra 9. klasse ikke går i gang med en ungdomsuddannelse umiddelbart efter 9. klasse. Endvidere falder for mange fra og får ikke en ungdomsuddannelse eller en videregående uddannelse. Desuden er der et uddannelsesdræn. Hertil kommer en meget ugunstig udvikling i antallet af unge. Region Syddanmark 9.7 Strategi & Analyse

20 9.5. Middelfart Kommune Middelfart Kommune har generelt et godt uddannelsesniveau i arbejdsstyrken (20-64 år), men dog lidt under Fyn og hele landet mht. videregående uddannelse, herunder lang videregående uddannelse. I Middelfart Kommune findes et gymnasium af en pæn størrelse samt en lille sosu-skole. De nærmeste erhvervsskoler ligger i Trekantområdet: Fredericia (15 km), Kolding (30 km) og Vejle (35 km). Mulighederne for at få en ungdomsuddannelse i lokalområdet er således rimelige. De nærmeste videregående uddannelser ligger ligeledes i Trekantområdet (og Odense - 55 km). Antallet af 16 årige ventes frem til 2025 kun at falde 2%, hvor faldet på Fyn er på 5%, i regionen er på 7% og i hele landet på 3%. Generelt er der en noget lavere andel (51%), der går fra 9. til 10. klasse end på Fyn (62%), og dermed på niveau med hele landet (49%). knap 4 til 1. Det betyder, at der er relativt færre til en erhvervsfaglig uddannelse end på Fyn og i hele landet. I henhold til fremskrivningerne i profilmodellen ser det ud til, at Middelfart Kommune ender næsten på niveauet på Fyn og i hele landet. Der er dog fortsat 5 procentpoint op til de 95% (mindst en ungdomsuddannelse), 7 procentpoint op til 60% (VU) og 3 procentpoint op til de 25% (LVU). En hovedudfordring for Middelfart Kommune Søgningen fra grundskolen til ungdomsuddannelserne er ikke tilfredsstillende på kort sigt, da 19% af afgangseleverne fra 9. klasse ikke går i gang med en ungdomsuddannelse umiddelbart efter 9. klasse. Desuden er der et uddannelsesdræn. Men udviklingen i antallet af unge er gunstig for kommunen. Region Syddanmark 9.8 Strategi & Analyse

21 9.6. Nordfyns Kommune Nordfyns Kommune har generelt et relativt meget lavt uddannelsesniveau i arbejdsstyrken (20-64 år) sammenlignet med Fyn, regionen og hele landet - især mht. videregående uddannelse, herunder lang videregående uddannelse. Og der er mange uden erhvervskompetencegivende uddannelse. I Nordfyns Kommune findes et mindre gymnasium i Søndersø. Erhvervsuddannelsesinstitutioner findes i Odense (15 km), hvortil der er rimelige transportforbindelser. Mulighederne for at få en ungdomsuddannelse i lokalområdet er således rimeligt gode. De nærmeste videregående uddannelser ligger ligeledes i Odense. Antallet af 16 årige ventes frem til 2025 at stige med 1%, hvor faldet på Fyn er på 5%, i regionen er på 7% og i hele landet på 3%. Kun 2 kommuner på Fyn og i hele regionen kan forvente en stigning i antallet af 16-årige i den betragtede periode. Generelt er der den samme andel (61%), der går fra 9. til 10. klasse end på Fyn (62%), men markant højere end i hele landet (49%). 3 til 1. Det svarer mellem situationen i hele landet og på Fyn. I henhold til fremskrivningerne i profilmodellen ser det ud til, at Nordfyns Kommune ender under niveauet på Fyn og i hele landet. Der er fortsat 5 procentpoint op til de 95% (mindst en ungdomsuddannelse), 9 procentpoint op til 60% (VU) og 6 procentpoint op til de 25% (LVU). En hovedudfordring for Nordfyns Kommune Søgningen fra grundskolen til ungdomsuddannelserne er ikke tilfredsstillende på kort sigt, da 15% af afgangseleverne fra 9. klasse ikke går i gang med en ungdomsuddannelse umiddelbart efter 9. klasse. Endvidere falder for mange fra og får ikke en ungdomsuddannelse eller en videregående uddannelse. Desuden er der et uddannelsesdræn. Men udviklingen i antallet af unge er gunstig for kommunen. Region Syddanmark 9.9 Strategi & Analyse

22 9.7. Nyborg Kommune Nyborg Kommune har generelt et relativt lavt uddannelsesniveau i arbejdsstyrken (20-64 år) sammenlignet med Fyn, regionen og hele landet - især mht. videregående uddannelse, herunder lang videregående uddannelse. I Nyborg Kommune findes et stort gymnasium samt en lille handelsskoleafdeling. Den nærmeste tekniske og sosu-skole ligger i Odense (35 km). Mulighederne for at få en ungdomsuddannelse i lokalområdet er således nogenlunde. De nærmeste videregående uddannelser ligger ligeledes i Odense. Antallet af 16 årige vil frem til 2025 falde og ventes i 2025 at ligge 7% under det nuværende niveau, hvor faldet på Fyn er på 5%, i regionen er på 7% og i hele landet på 3%. Generelt er der en noget højere andel (72%), der går fra 9. til 10. klasse end på Fyn (62%) og i hele landet (49%). knap 11 til 1. Det betyder, at der er en relativt meget høj søgning til en gymnasial uddannelse i forhold til en erhvervsfaglig uddannelse. I henhold til fremskrivningerne i profilmodellen ser det ud til, at Nyborg Kommune ender lidt under niveauet på Fyn og i hele landet. Der er fortsat 6 procentpoint op til de 95% (mindst en ungdomsuddannelse), 10 procentpoint op til 60% (VU) og 4 procentpoint op til de 25% (LVU). En hovedudfordring for Nyborg Kommune Søgningen fra grundskolen til ungdomsuddannelserne er knap så tilfredsstillende på kort sigt, da 8% af afgangseleverne fra 9. klasse ikke går i gang med en ungdomsuddannelse umiddelbart efter 9. klasse. Endvidere falder for mange fra og får ikke en ungdomsuddannelse eller en videregående uddannelse. Desuden er der et uddannelsesdræn. Men udviklingen i antallet af unge er knap så ugunstig for kommunen i forhold til hele Fyn. Region Syddanmark 9.10 Strategi & Analyse

23 9.8. Odense Kommune Odense Kommune har generelt et relativt meget højt uddannelsesniveau i forhold til Fyn, regionen og hele landet. Mange har således en videregående uddannelse, herunder en lang videregående uddannelse, og få har ikke en uddannelse ud over grundskolen. I Odense Kommune findes en del store ungdomsuddannelsesinstitutioner. Mulighederne for at få en ungdomsuddannelse i lokalområdet er således meget gode. Der ligger endvidere mange videregående uddannelsesinstitutioner i Odense. Antallet af 16 årige ventes frem til 2025 at stige med 2,5%, hvor faldet på Fyn er på 5%, i regionen er på 7% og i hele landet på 3%. Odense Kommune er derved den kommune i hele regionen, der forventes at klare sig bedst. Generelt er der en lavere andel (59%), der går fra 9. til 10. klasse end på Fyn (62%), men markant højere end i hele landet (49%). knap 3 til 1. Det svarer til situationen i hele landet, mens der er relativt flere til en erhvervsfaglig uddannelse end på Fyn. I henhold til fremskrivningerne i profilmodellen ser det ud til, at Odense Kommune ender over niveauet på Fyn og i hele landet. Der er dog fortsat 6 procentpoint op til de 95% (mindst en ungdomsuddannelse), men kun 3 procentpoint op til 60% (VU), og målsætningen om 25% (LVU) er nået. denne ulighed, selvom Odense her adskiller sig fra de øvrige kommuner. Blandt tilflytterne er der således færre med både en grundskoleuddannelse og lang videregående uddannelse end blandt fraflytterne. Til gengæld er der relativt flere med en gymnasial uddannelse (de har ikke efterfølgende fået en videregående uddannelse), men også med en kort eller mellemlang videregående uddannelse. En hovedudfordring for Odense Kommune Søgningen fra grundskolen til ungdomsuddannelserne er knap så tilfredsstillende på kort sigt, da 8% af afgangseleverne fra 9. klasse ikke går i gang med en ungdomsuddannelse umiddelbart efter 9. klasse. Men udviklingen i antallet af unge er meget gunstig for kommunen. Region Syddanmark 9.11 Strategi & Analyse

24 9.9. Svendborg Kommune Svendborg Kommune har generelt et relativt højt uddannelsesniveau i forhold til Fyn og til dels også hele landet. Mange har således en videregående uddannelse, dog ikke en lang videregående uddannelse, og få har ikke en uddannelse ud over grundskolen. I Svendborg Kommune findes store ungdomsuddannelsesinstitutioner (gymnasium, erhvervsskole og sosu-skole). Mulighederne for at få en ungdomsuddannelse i lokalområdet er derfor meget gode. Der ligger videregående uddannelsesinstitutioner i Svendborg og ellers i Odense (45 km), hvortil der er rimelige transportforbindelser. Antallet af 16 årige ventes frem til 2025 kun at falde 2%, hvor faldet på Fyn er på 5%, i regionen er på 7% og i hele landet på 3%. Generelt er der en højere andel (64%), der går fra 9. til 10. klasse end på Fyn (62%) og i hele landet (49%). godt 3 til 1. Det svarer mellem situationen på Fyn, men med relativt færre til en erhvervsfaglig uddannelse end i hele landet. I henhold til fremskrivningerne i profilmodellen ser det ud til, at Svendborg Kommune ender på niveauet på Fyn og i hele landet. Der er dog fortsat 5 procentpoint op til de 95% (mindst en ungdomsuddannelse), men kun 5 procentpoint op til 60% (VU), og 2 procentpoint op til de 25% (LVU). En hovedudfordring for Svendborg Kommune Søgningen fra grundskolen til ungdomsuddannelserne er ikke tilfredsstillende på kort sigt, da 23% af afgangseleverne fra 9. klasse ikke går i gang med en ungdomsuddannelse umiddelbart efter 9. klasse. Desuden er der et uddannelsesdræn. Men udviklingen i antallet af unge gunstig for kommunen i forhold til hele Fyn. Region Syddanmark 9.12 Strategi & Analyse

25 9.10. Ærø Kommune Ærø Kommune har generelt et relativt lavt uddannelsesniveau i arbejdsstyrken (20-64 år) sammenlignet med Fyn, regionen og hele landet - især mht. videregående uddannelse, herunder lang videregående uddannelse, men har dog relativt få uden en uddannelse ud over grundskolen. I Ærø Kommune findes den 2-årige Hf samt 3-årige søfarts-hf i Marstal. Hertil kommer alle typer i Svendborg. Problemet er dog en lang transporttid med færge. Mulighederne for at få en ungdomsuddannelse i lokalområdet er således dårlige og betyder ofte en flytning. Der ligger nogle videregående uddannelsesinstitutioner i Svendborg og ellers i Odense, men igen er transporttiden lang, hvis man ikke flytter. Antallet af 16 årige vil frem til 2025 falde og ventes i 2025 at ligge ikke mindre end 32% under det nuværende niveau, hvor faldet på Fyn er på 5%, i regionen er på 7% og i hele landet på 3%. En stadig faldende andel frem til 2006 tager 10. klasse, men herefter stiger andelen, og i fortsatte alle i 10. klasse. Blandt afgangseleverne ønskede alle at fortsætte med en gymnasial uddannelse. I henhold til fremskrivningerne i profilmodellen ser det ud til, at Ærø Kommune ender under niveauet på Fyn og i hele landet. Der er fortsat 5 procentpoint op til de 95% (mindst en ungdomsuddannelse), 8 procentpoint op til 60% (VU) og 6 procentpoint op til de 25% (LVU). En hovedudfordring for Ærø Kommune Søgningen fra grundskolen til ungdomsuddannelserne er tilfredsstillende på kort sigt, da alle afgangseleverne fra 9. klasse går i gang med en ungdomsuddannelse umiddelbart efter 9. klasse. Desuden er der et uddannelsesdræn. Hertil kommer, at udviklingen i antallet af unge er meget ugunstig for kommunen i forhold til hele Fyn. Region Syddanmark 9.13 Strategi & Analyse