Bacheloruddannelsen i Elektronik og IT

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Bacheloruddannelsen i Elektronik og IT"

Transkript

1 Studieordning for Bacheloruddannelsen i Elektronik og IT semester Det Teknisk - Naturvidenskabelige Fakultet September 2011 Version 2 september

2 Forord: I medfør af lov 695 af 22. juni 2011 om universiteter (Universitetsloven) med senere ændringer fastsættes følgende studieordning for bacheloruddannelsen i elektronik og IT, som udbydes i Aalborg. Uddannelsen følger endvidere Rammestudieordningen og tilhørende Eksamensordning ved Det Teknisk Naturvidenskabelige Fakultet. AAU, september 2011 Uffe Kjærulff Studieleder 1

3 Indholdsfortegnelse... 0 Kapitel 1: Studieordningens hjemmel mv Bekendtgørelsesgrundlag Fakultetstilhørsforhold Studienævnstilhørsforhold... 4 Kapitel 2: Optagelse, betegnelse, varighed og kompetenceprofil Optagelse Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk Uddannelsens normering angivet i ECTS Eksamensbevisets kompetenceprofil Uddannelsens kompetenceprofil:... 5 Kapitel 3: Uddannelsens indhold og tilrettelæggelse Uddannelsesoversigt: Modulbeskrivelser... 8 Teknologisk projektarbejde... 8 Grundlæggende elektroniske systemer... 9 Imperativ programmering Problembaseret læring i videnskab, teknologi og samfund Lineær algebra Dynamiske elektroniske systemer Kredsløbsteori og dynamiske systemer Calculus Struktureret Systemudvikling Analoge elektriske kredsløb og systemer Analog kredsløbsdesign Beregningsteknik indenfor elektronikområdet Elektromagnetisme Design af digitale systemer Competences, that makes the student capable of: Digital design Design af indlejret software Beregningsteknik indenfor elektronikområdet Digitale og analoge systemer i samspil med omverdenen Signalbehandling Modellering og regulering Kommunikation i elektroniske systemer Bachelorprojekt (Reguleringsteknik) Bachelorprojekt (Kommunikationssystemer) Bachelorprojekt (Indlejret realtids signalbehandling) Bachelorprojekt (Informationsbehandlende systemer) Introduktion til sandsynlighedsregning og statistik Matriksberegninger og konveks optimering Kapitel 4: Ikrafttrædelse, overgangsregler og revision Kapitel 5: Andre regler Regler om skriftlige opgaver, herunder bachelorprojektet Regler om merit, herunder mulighed for valg af moduler, der indgår i en anden uddannelse ved et universitet i Danmark eller udlandet Regler omkring forløb og afslutning af bacheloruddannelsen Særligt projektforløb

4 5.5 Eksamensregler Dispensation Regler og krav om læsning af tekster på fremmedsprog og angivelse af hvilket kendskab til fremmedsproget(ene) dette forudsætter Uddybende information Studieordningsrevision

5 Kapitel 1: Studieordningens hjemmel mv. 1.1 Bekendtgørelsesgrundlag Bacheloruddannelsen i elektronik og IT er tilrettelagt i henhold til Videnskabsministeriets bekendtgørelse nr. 814 af 29. juni 2010 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (Uddannelsesbekendtgørelsen) og bekendtgørelse nr. 857 af 1. juli 2010 om eksamen ved universitetsuddannelser (Eksamensbekendtgørelsen) med senere ændringer. Der henvises yderligere til bekendtgørelse nr. 233 af 24. marts 2011 (Adgangsbekendtgørelsen) og bekendtgørelse nr. 250 af 15. marts 2007 (Karakterbekendtgørelsen) med senere ændringer. 1.2 Fakultetstilhørsforhold Bacheloruddannelsen hører under Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet, Aalborg Universitet. 1.3 Studienævnstilhørsforhold Bacheloruddannelsen hører under Studienævnet for Elektronik og IT, School of Information and Communication Technology (SICT). Kapitel 2: Optagelse, betegnelse, varighed og kompetenceprofil 2.1 Optagelse Optagelse på bacheloruddannelsen i elektronik og IT forudsætter en gymnasial uddannelse. Uddannelsens specifikke adgangskrav er dansk A, engelsk B, matematik A og fysik B jf. adgangsbekendtgørelsen. Alle fag skal være bestået. 2.2 Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk Bacheloruddannelsen giver ret til betegnelsen: Bachelor (BSc) i teknisk videnskab (elektronik og IT med specialisering i kommunikationssystemer) Bachelor (BSc) i teknisk videnskab (elektronik og IT med specialisering i signalbehandling) Bachelor (BSc) i teknisk videnskab (elektronik og IT med specialisering i informatik) Bachelor (BSc) i teknisk videnskab (elektronik og IT med specialisering i proceskontrol) Den engelske betegnelse: Bachelor of Science (BSc) in Engineering (Electronic Engineering and IT with specialisation in Communication Systems) Bachelor of Science (BSc) in Engineering (Electronic Engineering and IT with specialisation in Signal Processing) Bachelor of Science (BSc) in Engineering (Electronic Engineering and IT with specialisation in Informatics) Bachelor of Science (BSc) in Engineering (Electronic Engineering and IT with specialisation in Control Engineering) 2.3 Uddannelsens normering angivet i ECTS Bacheloruddannelsen er en 3-årig forskningsbaseret heltidsuddannelse. Uddannelsen er normeret til 180 ECTS. 4

6 2.4 Eksamensbevisets kompetenceprofil Nedenstående vil fremgå af eksamensbeviset: En bachelor har kompetencer erhvervet gennem et uddannelsesforløb, der er foregået i et forskningsmiljø. En bachelor har grundlæggende kendskab til og indsigt i sit fags metoder og videnskabelige grundlag. Disse egenskaber kvalificerer bacheloren til videreuddannelse på et relevant kandidatstudium samt til ansættelse på baggrund af uddannelsen. 2.5 Uddannelsens kompetenceprofil: Bacheloren: Viden Har viden om centrale teorier, metoder og praksis inden for elektronik og it fagområdet Kan forstå og reflektere over teorier, metoder og praksis inden for elektronik og it området Har viden om og indsigt i analog og digital elektronik Har forståelse af og viden om udvikling af software herunder samspil med hardware Har indsigt i fagområdets matematiske grundlag Har viden om og forståelse af udviklingsmodeller Har viden om metoder til planlægning og styring af teamorganiseret projektarbejde Derudover gælder for dimmitender, der har specialiseret sig i: Informationsbehandlende systemer: Har viden om og forståelse af teorier og metoder, der indgår i klassifikationssystemer Indlejret realtids signalbehandling: Har viden om og forståelse af teorier og metoder, der indgår i indlejrede realtids signalbehandlingssystemer Kommunikationssystemer: Har viden om og forståelse af teorier og metoder, der indgår i kommunikationssystemer Reguleringsteknik: Har viden om og forståelse af teorier og metoder, der indgår i reguleringssystemer Færdigheder Kan anvende tidssvarende metoder og redskaber til at beskrive, analysere, modellere, implementere, teste og dokumentere elektroniske systemer på et videnskabeligt grundlag Kan vurdere teoretiske og praktiske problemstillinger samt begrunde og vælge relevante løsninger med udgangspunkt i litteraturstudier, modeller, analyser, simuleringer og/eller test Kan på videnskabeligt grundlag gennemføre forsøg og drage valide konklusioner. Kan formidle faglige problemstillinger og løsningsmodeller til fagfæller og ikke-specialister eller samarbejdspartnere og brugere. Kompetencer Har en systematisk og metodisk arbejdsform Kan håndtere komplekse og udviklingsorienterede situationer i studie- eller arbejdssammenhænge. Kan selvstændigt indgå i fagligt og tværfagligt samarbejde med 5

7 en professionel tilgang Kan omsætte akademiske kundskaber og færdigheder til praktisk problemløsning Kan identificere egne læringsbehov og strukturere egen læring i forskellige læringsmiljøer Kapitel 3: Uddannelsens indhold og tilrettelæggelse Uddannelsen er modulopbygget og tilrettelagt som et problembaseret studium. Et modul er et fagelement eller en gruppe af fagelementer, der har som mål at give den studerende en helhed af faglige kvalifikationer inden for en nærmere fastsat tidsramme angivet i ECTS-point, og som afsluttes med en eller flere prøver inden for bestemte eksamensterminer. Prøven er angivet og afgrænset i studieordningen. Uddannelsen bygger på en kombination af faglige, problemorienterede og tværfaglige tilgange og tilrettelægges ud fra følgende arbejds- og evalueringsformer, der kombinerer færdigheder og faglig refleksion: forelæsninger klasseundervisning projektarbejde workshops opgaveløsning (individuelt og i grupper) lærerfeedback faglig refleksion porteføljearbejde studenteroplæg 6

8 3.1 Uddannelsesoversigt: Alle moduler bedømmes gennem individuel gradueret karakter efter 7-trinssskalaen eller bestået/ikke bestået (B/IB). Alle moduler bedømmes ved ekstern prøve (ekstern censur) eller intern prøve (intern censur eller ingen censur). Semester Modul ECTS P/K *) Bedømmelse Prøve 1. Teknologisk projektarbejde 5 P B/IB Intern Grundlæggende elektroniske 10 P 7-trinsskala Intern systemer Imperativ programmering 5 K B/IB Intern Problembaseret læring i videnskab, 5 K B/IB Intern teknologi og samfund Lineær algebra 5 K 7-trinsskala Intern 2. Dynamiske elektroniske systemer 15 P 7-trinsskala Ekstern Kredsløbsteori og dynamiske 5 K 7-trinsskala Ekstern systemer Calculus 5 K 7-trinsskala Intern Struktureret systemudvikling 5 K B/IB Intern 3. Analoge kredsløb og systemer 15 P 7-trinsskala Intern Analog kredsløbsdesign 5 K B/IB Intern Beregningsteknik indenfor 5 K 7-trinsskala Intern elektronikområdet 1 Elektromagnetisme 5 K 7-trinsskala Ekstern 4. Design af digitale systemer 15 P 7-trinsskala Intern Digital design 5 K B/IB Intern Design af indlejret software 5 K B/IB Intern Beregningsteknik indenfor 5 K 7-trinsskala Intern elektronikområdet 2 5. Digitale og analoge systemer i 15 P 7-trinsskala Ekstern samspil med omverdenen Signalbehandling 5 K 7-trinsskala Intern Modellering og regulering 5 K B/IB Intern Kommunikation i elektroniske 5 K B/IB Intern systemer 6. Bachelorprojekt (Reguleringsteknik) 20 P 7-trinsskala Ekstern Bachelorprojekt 20 P 7-trinsskala Ekstern (Kommunikationssystemer) Bachelorprojekt (Indlejret realtids 20 P 7-trinsskala Ekstern signalbehandling) Bachelorprojekt 20 P 7-trinsskala Ekstern (Informationsbehandlende systemer) Introduktion til 5 K 7-trinsskala Intern sandsynlighedsregning og statistik Matriksberegninger og konveks optimering 5 K B/IB Intern *) P = Projekt - K = Kursus 7

9 3.2 Modulbeskrivelser Teknologisk projektarbejde Technological Project Work Omfang: Placering: Forudsætninger: Formål: Mål: 5 ECTS 1. semester Optagelse på 1. semester. Den studerende skal gennem modulet opnå viden om den problemorienterede og projektorganiserede indlæringsform gennemført i grupper. Herudover skal studerende introduceres til problemstillinger og begreber inden for elektronik og IT. Efter kurset skal den studerende have: Viden der gør de studerende i stand til at: forstå og gøre rede for de i projektet anvendte teorier og metoder beskrive typiske faser i et problembaseret projekt redegøre for organisering af gruppesamarbejde og samarbejde med vejledere Færdigheder, der gør de studerende i stand til at: beskrive, analysere og afgrænse en faglig relevant problemstilling opstille en problemformulering beskrive problemstillingen i et helhedsorienteret perspektiv formidle og forsvare projektets overvejelser, arbejdsresultater og arbejdsprocesser skriftligt, grafisk og mundtligt beskrive opnåede erfaringer med gruppens projektarbejde. Kompetencer, der gør de studerende i stand til at: reflektere over gruppebaseret og individuel videnstilegnelse Indhold: Undervisningsform: Prøveform: Vurderingskriterier: Projektgruppen skal udarbejde en rapport og en procesanalyse, deltage i en P0-erfaringsopsamling samt deltage i et fremlæggelsesseminar, hvor projektgruppens dokumenter diskuteres. Gruppeorganiseret projektarbejde evt. støttet af andre undervisningsformer jf. starten af kapitel 3. Individuel mundtlig prøve på baggrund af projektdokumentationen. Der deltager intern censor. Er angivet i rammestudieordningen 8

10 Grundlæggende elektroniske systemer Basic Electronic Systems Omfang: Placering: Forudsætninger: Formål: Mål: 10 ECTS 1. semester Ingen Igennem P1-projektet skal de studerende tilegne sig viden indenfor det elektronik- og IT-relaterede ingeniørmæssige fagområde gennem teoretisk og praktisk arbejde med udgangspunkt i en samfunds- eller erhvervsrelevant problemstilling. Denne problemstilling analyseres gennem nedbrydning i delproblemer med henblik på at formulere en teknisk problemstilling, der kan løses ved hjælp af teorier og metoder for mikroprocessor-baserede systemer. Løsningen skal således omfatte et elektronisk system, hvori der indgår en computer, og systemet skal være i stand til at reagere på og/eller styre dele af sin omverden via valgte aktuatorer og sensorer. Studerende der gennemfører modulet skal: Viden have opnået forståelse af basale elektroniske systemer, hvori der indgår interaktion med omverden have tilegnet sig indsigt i grundlæggende teorier bag begreber som signaler, sensorer, aktuatorer og mikroprocessorer på anvendelsesplan have kendskab til teknologiske og samfundsmæssige problemstillinger i det omfang, så relevante kontekstuelle perspektiver kan udpeges. have viden om arbejdsprocesserne i et længerevarende problembaseret projektarbejde udvise kendskab til teori og metode i et omfang, så der kan redegøres for projektets teoretiske og metodiske grundlag. Færdigheder være i stand til, med udgangspunkt i en samfundsrelevant problemstilling, at identificere relevante krav til en teknisk løsning, produkt eller lignende være i stand til at anvende en relevant metode til struktureret projektarbejde, herunder at kunne analysere og formulere et problem, opstille en kravspecifikation samt opdele problemet i mindre dele være i stand til at udvælge og anvende sensorer og aktuatorer til henholdsvis opsamling af data, f.eks. i form af sampling af analoge signaler, og påvirkning af det elektroniske systems omgivelser kunne formulere og løse tekniske problemer ved hjælp af algoritmer og implementere disse på et mikroprocessor baseret system kunne vurdere egen anvendelse af ovennævnte teorier og metoder 9

11 Kompetencer kunne formidle ovenstående viden og færdigheder med korrekt brug af fagterminologi, mundtligt såvel som skriftligt igennem en projektrapport være i stand til at analysere egen læreproces under inddragelse af relevante analysemetoder. kunne planlægge et længerevarende gruppesamarbejde og samarbejde med vejleder have opnået forståelse af det generelle systembegreb, i særdeleshed hvad angår hvordan elektroniske systemer indgår i samspil med deres omverden kunne tage ansvar for egen læreproces under et længerevarende projektforløb, samt generalisere og perspektivere de erhvervede erfaringer have opnået evnen til, på egen hånd og i grupper, at planlægge, strukturere, gennemføre og reflektere over et projekt, som tager udgangspunkt i en samfunds- eller erhvervsmæssig relevant problemstilling, og hvori elektroniske systemer indgår som et centralt element Undervisningsform: Prøveform: Vurderingskriterier: Projektarbejde suppleret med studiekredse, forelæsninger, o.l. Individuel mundtlig prøve p baggrund af projektdokumentationen. Der deltager en intern censor. Er angivet i rammestudieordningen 10

12 Imperativ programmering Imperative Programming Omfang: Placering: Forudsætninger: Formål: Begrundelse: Mål: 5 ECTS 1. semester Ingen. I dette kursus opnår den studerende indblik i grundlæggende begreber som algoritmer, datastrukturer og computerarkitekturer. Computere er uanset fagområde et af de vigtigste værktøjer til problemløsning i dag. Den studerende skal derfor opnå et kendskab til datalogiske grundbegreber i så almen en form, at vedkommende bliver i stand til at løse problemer ved hjælp af imperative programmeringssprog. Viden Den studerende skal forstå grundbegreberne inden for følgende teorier og metoder: Udviklingsmiljø og kompilering Imperative principper Datatyper og variable Kontrolstrukturer Funktioner og procedurer Datastrukturer herunder arrays Input/output Sammensatte datastrukturer Simple algoritmer (f.eks. sortering og søgning) Basal test af programmer Færdigheder: Den studerende skal efter kurset være i stand til at: skrive, afvikle og teste programmer hvori de ovennævnte grundbegreber indgår i løsningen anvende korrekt fagterminologi Kompetencer: Den studerende kan efter kurset både selvstændigt og i samarbejde med andre implementere et imperativt program som løsning på en defineret opgave. Undervisningsform: Prøveform: Vurderings- Kriterier: Jf. beskrivelsen i starten af kapitel 3. Individuel mundtlige prøve. Der deltager intern censor. Er angivet i rammestudieordningen 11

13 Problembaseret læring i videnskab, teknologi og samfund Problem Based Learning in Science, Technology and Society Omfang: Placering: Forudsætninger: Formål: Mål: 5 ECTS 1. semester Ingen. Kursets formål er at støtte de ingeniørstuderende, teoretisk såvel som praktisk i at planlægge og udføre et videnskabeligt problembaseret projektarbejde med samfundsmæssig relevans. I problembaseret læring tages der udgangspunkt i et virkeligt problem; dvs. at både problemet og potentielle løsninger er indlejret i en teknologisk og samfundsmæssig kontekst. At arbejde problemorienteret inden for Ingeniørvidenskaberne indebærer således identificering af relevante kontekstuelle sammenhænge, herunder menneskelige og samfundsmæssige behov, og inddragelse af disse i udviklingen af en problemløsning. Problembaseret læring foregår som udgangspunkt i grupper, hvilket giver de bedste muligheder for at favne den kompleksitet, som arbejdet med virkelige problemer rummer både fagligt og kontekstuelt. Samtidig vil problemfeltet være afgrænset under hensyntagen til projektenhedens mål og de ressourcer, der er til rådighed. I et problembaseret projektarbejde er det derfor centralt at udnytte og udvikle projektgruppens samlede kapacitet inden for samarbejde, læring og projektstyring; samtidigt med at den enkelte får mulighed for at udfolde og udvikle viden, færdigheder og kompetencer. Efter kurset skal den studerende have: Viden der gør de studerende i stand til at: redegøre for grundlæggende læringsteori; redegøre for teknikker til planlægning og styring af projektarbejde; redegøre for forskellige tilgange til problembaseret læring (PBL); herunder Aalborg modellens udgangspunkt i problemer, der indgår i en samfundsmæssig og/eller humanistisk sammenhæng. redegøre for forskellige tilgange til identifikation, analyse og vurdering af ingeniørvidenskabelige problemstillinger og løsninger i et videnskabsteoretisk, etisk, og samfundsmæssigt perspektiv; redegøre for konkrete metoder til at udføre denne analyse og teknologivurdering. Færdigheder, der gør de studerende i stand til at: planlægge og styre et problembaseret studieprojekt; analysere projektgruppens organisering af gruppesamarbejdet, med henblik på at identificere stærke og svage sider, og på den baggrund komme med forslag til, hvordan samarbejdet i fremtidige grupper kan forbedres; reflektere over årsager til og anvise mulige løsninger på eventuelle gruppekonflikter; analysere og vurdere egen studieindsats og læring, med henblik 12

14 på at identificere stærke og svage sider, og der ud fra overveje videre studieforløb og studieindsats; reflektere over de anvendte metoder i et videnskabsteoretisk perspektiv reflektere over hvorledes ingeniørvidenskab er påvirket af og i sig selv påvirker menneskers og samfunds udvikling udpege relevante fokusområder, begreber og metoder til at vurdere og udvikle løsninger under hensynstagen til de samfundsmæssige og humanistiske sammenhænge i hvilke løsningen skal indgå herunder brugerinddragelse, interessentanalyse og miljøregulering. Kompetencer, som gør de studerende i stand til at: indgå i et teambaseret projektarbejde; formidle et projektarbejde; reflektere og udvikle egen læring bevidst; indgå i og optimere kollaborative læreprocesser; reflektere over sit professionelle virke i relation til det omgivende samfund; Forholde sig til de komplekse sociale og miljømæssige konsekvenser, der er forbundet med anvendelse af teknologiske løsninger Give et kvalificeret svar på, hvorvidt en løsning er menneskeligt eller samfundsmæssigt nyttig. Grupperne vil i relation til P1 projektet skulle anvende begreber og værktøjer til problembaseret projektledelse og skal i en skriftlig procesanalyse for hhv. P0 og P1 reflektere over den problembaserede læring for gruppen. Det kontekstuelle perspektiv i forhold til videnskab, teknologi og samfund betyder, at de studerende i deres P1 projekt arbejder med metoder til at forstå problemer og vurdere og udvikle løsninger under hensynstagen til de samfundsmæssige og humanistiske sammenhænge i hvilke disse indgår. Disse projektaktiviteter vil i forløbet blive vurderet og kommenteret af konsulenter fra PV-gruppen af undervisere med henblik på at sikre sammenhæng imellem kurset og projektarbejdet. Kurset skaber endvidere grundlaget for at de studerende i P2- projektenheden opdyrker kompetence i at inddrage relevante humanistiske og samfundsmæssige forhold i udvikling af ingeniørvidenskabelige løsninger. Dette vil blive understøttet af PVbivejledning med vægt på det kontekstuelle perspektiv. I P2 følges udviklingen inden for problembaseret læring op ved konsultation for at understøtte at de tillærte kompetencer bliver en forankret del af projektarbejdet. Indhold: Kursets indhold er helhedsorienteret, idet det både sigter på den helhed projektgruppen udgør og den helhed de samfundsmæssige forhold udgør for projektet. Studieintroduktion og -teknik; 13

15 Videnskabelig redelighed; Skriftlig og mundtlig formidling af projektresultater. Erfaringsopsamling Projektplanlægning, inkl. projektstyring og ledelse; Kommunikationen i og udad gruppen Læringsstile, teamroller og gruppedynamik; Kreativitet i projektarbejdet Konflikthåndtering; Faser i et problemorienteret projektarbejde fra initierende problem over problemanalyse til problemformulering; Teori om læreprocesser; Metoder til analyse og dokumentation af gruppens læreprocesser; Videnskabsteori; Sociologisk metode: kvalitative og kvantitative undersøgelsesmetoder; Tilgange til identifikation, analyse og vurdering af teknologiske problemstillinger og løsninger i relation til brugeren og det omgivende samfund med vægt på: Miljø, ressourceforbrug og socialt ansvar; herunder vurdering af miljø- og sundhedsbelastninger i et livscyklusperspektiv. Samfundsøkonomi; herunder forståelse af branchens samfundsøkonomiske udvikling og påvirkning. Kulturforståelse og interkulturelle processer; herunder forståelse af branchens ageren i globale produktkæder. Politiske processer, magt og regulering; herunder forståelse af produktkrav påvirket af politiske initiativer og industriens motivation for at imødekomme og påvirke de politiske processer. Undervisningsform: Prøveform: Vurderingskriterier: Kurset er organiseret som et mix af forelæsninger, seminarer, workshops, gruppekonsultation og selvstudie. Kurset eksamineres individuelt på baggrund af en skriftlige opgave. Er angivet i rammestudieordningen 14

16 Lineær algebra Linear Algebra Omfang: Placering: Forudsætninger: Mål: 5 ECTS 1. semester Ingen Studerende der gennemfører modulet: Videndefinitioner, resultater og teknikker indenfor teorien for lineære ligningssystemer lineære transformationer og deres sammenhæng med matricer simple matrixoperationer invertibel matrix og invertibel lineær afbildning vektorrummet Rn og underrum deraf dimension af og basis for underrum determinant for matricer bestemme dimension af og basis for nulrum og søjlerum skal kunne beregne determinanter og kunne anvende resultatet af beregningen eksempler på anvendelse af linear algebra, f.eks. Kirchhoffs lov Færdigheder afgøre løsbarhed af lineære ligningssystemer bestemme fuldstændige løsninger og deres struktur repræsentation af lineære ligningssystemer som matrixligninger, og omvendt bestemme og anvende reduceret echelonform af en matrix anvende elementære matricer i forbindelse med Gausselimination og inversion af matricer lineær afhængighed af systemer og vektorer bestemme matrix for en givet lineær afbildning, og omvendt løse simple matrixligninger skal kunne afgøre, om en matrix er diagonaliserbar, og i bekræftende fald gennemføre en diagonalisering, for simple matricer Kompetencer skal udvikle og styrke sit kendskab til, forståelse af, og anvendelse af matematiske teorier og metoder indenfor andre fagområder Undervisningsform: Prøveform: Vurderingskriterier: Forelæsninger med tilhørende opgaveregning Individuel intern mundtlig eller skriftlig prøve Er angivet i rammestudieordningen 15

17 16

18 Dynamiske elektroniske systemer Dynamic Electronic Systems Omfang: Placering: Forudsætninger: Formål: 15 ECTS 2. semester Gennemført 1. semester De studerende skal gennem teoretisk og praktisk arbejde med en udvalgt problemstilling tilegne sig viden indenfor det elektronik- og ITrelaterede ingeniørmæssige fagområde. De studerende skal, ved brug af relevante metoder, dokumentere at den pågældende problemstilling indgår i relevante samfundsmæssige sammenhænge. Problemstillingen analyseres gennem nedbrydning i delproblemer med henblik på at formulere en teknisk problemstilling, der kan løses ved brug af elektroniske systemer, som vekselvirker med omgivelserne på den ene eller den anden måde. Den samlede løsning vurderes til sidst i den relevante samfundsmæssige kontekst. I forhold til 1. semester fokuseres der på dette semester i højere grad på de dynamiske og kontinuerte/analoge aspekter af de elektroniske systemer, ligesom systemernes omverden inddrages mere ekstensivt end før. Der er derfor faglig fokus på analog elektronik og dynamiske systemmodeller. Mål: Studerende der gennemfører modulet skal: Viden have opnået erfaring med teorier og metoder til beregning og simulering af lineære elektroniske kredsløb, lineære elektromekaniske systemer, og/eller andre lineære systemer have sat sig i besiddelse af metoder (bl.a. fra lineær algebra) til analyse af lineære dynamiske systemer, herunder elektroniske kredsløb, beskrevet ved hjælp af differentialligninger i tids- og frekvensdomæne have opnået indsigt i basal tilbagekoblingsteori og dennes anvendelse indenfor elektroniske og dynamiske systemer beherske beregninger med komplekse tal, som anvendt indenfor fagområdet Have viden om modeller for simple elektroniske komponenter såsom modstande, kondensatorer, spoler og operationsforstærkere udvise kendskab til teori og metode i et omfang, så der kan redegøres og argumentere for projektets teori og metode; herunder både valg og fravalg. beherske den relevante fagterminologi Færdigheder kunne anvende modeller for simple elektroniske komponenter såsom modstande, kondensatorer, spoler og operationsforstærkere til beregninger på kredsløb hvor disse indgår. 17

19 være i stand til at identificere, analysere og formulere problemstillinger inden for fagområdet ved brug af kontekstuelle og tekniske analysemetoder være i stand til, på baggrund af ovenstående, at kunne opstille en kravspecifikation og med udgangspunkt heri kunne teste det færdige system og afgøre om kravspecifikationen er overholdt kunne anvende matematiske teorier og metoder til at analysere problemstillinger, hvori lineære dynamiske elementer indgår være i stand til at simulere og designe simple analoge kredsløb, således at bestemte, ønskede egenskaber opnås, f.eks. specifikke overføringsfunktioner eller amplitude/fase-karakteristikker kunne designe og implementere basale analoge kredsløb og dokumentere at disse virker efter hensigten kunne formidle viden og færdigheder med korrekt brug af fagterminologi, mundtligt såvel som skriftligt igennem en projektrapport kunne analysere og modellere egen læreproces under inddragelse af relevante analysemetoder og erfaringer fra P0 og P1. være i stand til at analysere en teknisk-naturvidenskabelig problemstilling under hensynstagen til teknologiske og samfundsmæssige sammenhænge, og kunne vurdere de teknologiske og samfundsmæssige konsekvenser af foreslåede problemløsninger. Kompetencer have opnået evnen til, på egen hånd og i grupper, at planlægge, strukturere, gennemføre og reflektere over et projekt, som tager udgangspunkt i en samfunds- eller erhvervsmæssig relevant problemstilling, og hvori et dynamisk elektronisk system indgår som et centralt element have opnået evnen til, på egen hånd og i grupper, at indhente den fornødne viden af samfundsmæssig såvel som teknisk karakter, og være i stand til at formulere modeller af afgrænsede dele af virkeligheden på et sådant abstraktionsniveau, at modellerne kan anvendes i design, implementation og test af et samlet system der skal leve op til givne krav Være i stand til at vurdere naturvidenskabelige og tekniske løsninger i et samfundsmæssigt perspektiv. kunne generalisere og perspektivere erfaringerne med projektplanlægning og samarbejde med henblik på det videre studieforløb Undervisningsform: Prøveform: Vurderingskriterier: Projektarbejde suppleret med studiekredse, forelæsninger, o.l. Individuel mundtlig prøve på baggrund af projektdokumentationen. Der deltager en ekstern censor. Er angivet i rammestudieordningen 18

20 Kredsløbsteori og dynamiske systemer Circuit Theory and Dynamic Systems Omfang: Placering: Forudsætninger: Formål: Mål: 5 ECTS 2. semester Lineær algebra på 1. semester, fysik på gymnasieniveau B Færdighed i anvendelse af komplekse tal og Laplace-transformationen (fra kurste Calculus, som kan følges sideløbende) Forståelse af sammensætningen og virkemåden af grundlæggende elektriske kredsløb er en forudsætning for en stor del af en elektronikingeniørs arbejde. Dette kursus danner basis for forståelse af de frekvensrelaterede egenskaber ved såvel de enkelte komponenter som ved en sammensætning af disse, hvilket er en forudsætning for design og anvendelse af kredsløb. Viden De studerende skal tilegne sig viden om basale elektriske komponenter og relevante teorier, så som komponentligninger for spoler og kondensatorer, Ohms lov samt Kirchoffs love, således at de opnår forståelse af lineære elektriske kredsløb indeholdende: o afhængige kilder o resistive, kapacitive og induktive komponenter o ideelle operationsforstærkere o simple transducere De studerende skal tilegne sig viden om tidsafhængige kredsløb af 1. og 2. orden, samt 1. ordens differentialligninger De studerende skal have viden om hvordan metoder og begreber fra lineær algebra anvendes til analyse af lineære elektriske kredsløb samt lineære dynamiske systemer De studerende skal opnå forståelse af komplekse tal og deres anvendelse inden for elektriske kredsløb, i form af impedansbegrebet. De studerende skal tilegne sig viden om grundlæggende filtertyper og deres anvendelse De studerende skal tilegne sig viden om grundlæggende tilbagekoblingsprincipper, således at de opnår en forståelse af relevante begreber, teorier og metoder for tilbagekoblede systemer. De studerende skal opnå forståelse af simple lineære dynamiske systemer og deres karakteristika, herunder elektriske systemer og simple mekaniske systemer med lineær bevægelse Færdigheder De studerende skal kunne anvende relevante beregningsmetoder til analyse og design af elektriske kredsløb, herunder brugen af: o ækvivalente kredsløb (f.eks. Thevenin-akvivalent) o superpositionsprincippet De studerende skal kunne anvende Laplace-transformation på kredsløb og kunne beskrive kredsløb i såvel tids- som 19

21 frekvensdomæne De studerende skal kunne opstille og anvende billedkredsløb til frekvensanalyse af elektriske kredsløb, herunder opstilling til overføringsfunktioner og forklare betydningen af poler og nulpunkter. Kompetencer De studerende skal kunne kombinere deres teoretiske og praktiske viden om elektriske kredsløb, således at de kan vurdere sammenhænge mellem beregninger, simuleringer og virkelige målinger foretaget på faktiske kredsløb. De studerende skal på baggrund af bodeplots for åbensløjfeforstærkningen for et tilbagekoblet system kunne bedømme, om det tilbagekoblede system er stabilt. Undervisnings- Form Prøveform: Vurderingskriterier: I udgangspunktet afvikles modulet som forelæsninger med tilhørende opgaver. Der henvises dog til beskrivelsen af uddannelsens undervisningsformer i indledningen af kapitel 3. Ekstern individuel skriftlig prøve. Som angivet i rammestudieordningen 20

22 Calculus Calculus Omfang: Placering: Forudsætninger: Mål: 5 ECTS 2. semester Lineær Algebra fra 1. semester Studerende der gennemfører modulet skal have: Viden reelle funktioner af to og flere variable Taylors formel samt Taylor rækker Komplekse tal og rødder i polynomier Den komplekse eksponentialfunktion hyperbolske funktioner samt deres relation til trigonometriske funktioner Laplace-transformationer og deres anvendelse i forbindelse med løsning af differentialligninger Færdigheder approksimere funktioner vha. Taylor rækker differentation af funktioner af flere variable (herunder sammensatte funktioner) samt have en geometrisk forståelse heraf løse inhomogene anden-ordens lineære differentialligninger Kompetencer lineære differentialligninger med konstante koefficienter koblede første ordens lineære differentialligninger inhomogene anden ordens lineære differentialligninger give en geometrisk beskrivelse af reelle funktion af 2 og 3 variable Undervisningsform: Prøveform: Vurderingskriterier: Forelæsninger med tilhørende opgaveregning Individuel intern mundtlig eller skriftlig prøve. Er angivet i rammestudieordningen 21

23 Struktureret Systemudvikling Structured System Development Omfang: Placering: Forudsætninger: Formål: Mål: 5 ECTS 2. semester Gennemført projekt på 1. semester. At give den studerende kendskab til gængse udviklingsmetodikker, der anvendes til at strukturere et udviklingsforløb, som omfatter elektroniske komponenter og/eller software. Her i indgår metoder til analyse af krav, system definition, nedbrydning af systemet i delsystemer, metoder til fastlæggelse af grænseflader samt test og verifikation af det etablerede system. Kurset afvikles i tæt tilknytning til semestrets projektmodul bl.a. ved at kursusøvelserne tager udgangspunkt i det valgte projekt. Efter kurset skal den studerende have: Viden der gør de studerende i stand til at: kunne redegøre for og skelne mellem forskellige udviklingsmodeller kunne redegøre for sammenhængen mellem en udviklingsproces og tidsplanlægning kunne redegøre for designmetoder til både hardware og softwareudvikling kunne forklare betydningen af en krav-analyse og specifikation for et udviklingsforløb kunne forklare interaktion mellem system og eksterne aktører kunne identificere og klassificere generelle grænseflader, f.eks. med henblik på genbrugelighed af grænseflader kunne skelne mellem prototype implementation, emulering og simulering kunne redegøre for black- og whitebox testmetoder Færdigheder, der gør de studerende i stand til at: kunne udforme og gennemføre et struktureret udviklingsforløb kunne beskrive og redegøre for en struktureret kravsanalyse og specifikation, f.eks. ved brug af UML use cases kunne udarbejde verificérbare krav til system og delsystem kunne opstille og argumentere for interne og eksterne grænseflader kunne planlægge og gennemføre test samt evaluering af delsystemer og det samlede system Kompetencer, der gør de studerende i stand til at: være i stand til at definere et system, nedbrydelse i delsystemer samt integration af delsystemer være i stand til at vurdere og perspektivere system verifikation i forhold til systemkrav 22

24 Undervisningsform: Prøveform: Vurderingskriterier: Kurset er baseret på forelæsninger med øvelser der tager udgangspunkt i de studerendes semesterprojekt. Derudover kan der arrangeres workshops med oplæg fra studerende, forskere og eksterne personer f.eks. fra industrien. Indivduel mundtlig eller skriftlig prøve. Der deltager en intern censor. Er angivet i rammestudieordningen 23

25 Analoge elektriske kredsløb og systemer Analogue Circuits and Systems Omfang: Placering: Forudsætninger: Formål: Mål: 15 ECTS 3. semester Knowledge of Circuit Theory and Dynamic Systems corresponding to P2-KDS In a world that is inherently analogue it is important that engineers are familiar with analogue circuits and systems - in particular their uses and limitations. Knowledge of analogue as well as digital, circuits and systems is essential in enabling students to design and implement complex electronic systems in an optimal way. The purpose of this project unit is therefore to support the students in their understanding of analogue circuits and systems; including analogue electronic components, their models, how to use the components and also the limitations of the components. The project will support the students in their understanding of fundamental methods of calculation for analogue circuits and systems on an application level and it will provide students with an understanding of the valid spheres of application for the methods. Any student completing the project unit should have gained: Knowledge that enables the student to: demonstrate an understanding of the most common analogue electronic components, their uses and their limitations demonstrate an understanding of model applied for analog circuit design and their limitations demonstrate an understanding of component tolerances and how these may affect circuit and system performance Skills that enable the student to: apply methods of calculation (among others from linear algebra) for analogue electronic circuits and systems to satisfy design criteria apply methods and concepts from linear algebra to the analysis of analogue electronic circuits and systems apply relevant and suitable models in the design of analogue electronic circuits and systems account for component tolerances and key non-ideal performance characteristics of components and explain what mitigation measures are used in the design of analog circuits apply relevant methods for measurement and characterization of electrical circuits and systems considering also measurement uncertainties and reproducibility of measurement results clearly document measured performance of implemented circuit and system blocks Competences that enable the student to: use relevant methods for specifying, designing, implementation, testing and documenting analogue electronic circuits and systems 24

26 conduct a judiciously system modularization based on given specifications, requirements and regulations based on derived specifications choose the most appropriate circuit topologies and to argue for the choices reflect on the models used and to evaluate the validity of the models for the specific usage reflect on the applied measurement methods and related measurement uncertainties evaluate results from measurements, simulations and calculations in relation to applied models and their limitations Undervisningsform: Prøveform: Vurderingskriterier: Projektarbejde suppleret med studiekredse, forelæsninger, o.l. Individuel mundtlig prøve på baggrund af projektdokumentationen. Er angivet i rammestudieordningen 25

27 Analog kredsløbsdesign Analogue Circuit Design Omfang: Placering: Forudsætninger: Formål: Mål: 5 ECTS 3. semester Circuit Theory and Dynamic Systems The world is inherently analogue, meaning that naturally occurring signals are in their essence analogue. However, with various digital techniques designers have almost limitless opportunities for implementing powerful and cost-efficient signal processing systems. Often people forget that the digital signal processing is embedded as part of a larger system design, and that the signal processing functionality is part of a system chain that starts with analogue signals and also ends with analogue signals. Examples of interfaces could here be loud speakers, microphones and other types of sensors, to mention just a few. High levels of functionality and quality in systems working with real world signals is ensured through a combination of analogue and digital techniques. It is therefore important that engineers are familiar with both analogue and digital circuits and systems. In addition, analogue techniques form the basis for many of the digital components used in modern system design today. Insight into analogue electronics ensures a better fundamental understanding of the digital components and their characteristics. The purpose of this is therefore to support the students in their understanding of analogue circuits and systems; including analogue electronic components, their models, how to use the components and in particular the limitations of the components. The course will support the students in their understanding of fundamental methods of calculation for analogue circuits and systems on an application level and it will provide students with an understanding of the valid spheres of application for the methods. Any student completing the course should have gained: knowledge that enables the student to: demonstrate a basic understanding of semiconductor physics demonstrate an understanding of analogue electronic components, their uses and their limitations, including: o diodes, transistors in small/large-signal operation demonstrate an understanding of applied models, their valid ranges of application and their limitations, including: o the diode equation/model, the hybrid-pi model and the T- model for transistors. In all cases an understanding of low-frequency and high-frequency models must be demonstrated account for key electrical characteristic of semiconductor components demonstrate an understanding of component tolerances demonstrate an understanding of basic functional circuit configurations, including: 26

28 o inverting and non-inverting OPAMP circuits, difference and summation amplifiers, instrumentation amplifiers, integrators and comparators demonstrate an understanding of key non-ideal performance characteristics of components demonstrate an understanding of linear versus non-linear operation and distortion effects such as harmonic distortion demonstrate an understanding of thermal effects in electrical components demonstrate an understanding of concepts, theories and methods for measurement and characterization of electrical circuits and systems, including: o measurement uncertainties and reproducibility of measurement results Skills that enable the student to: apply fundamental methods for calculations on analogue electronic circuits and systems apply relevant models in the design of analogue electronic circuits and systems apply relevant CAE tools during the design, simulation and implementation phases account for component imperfections, such as tolerances and thermal drift, and how these phenomena affect overall circuit and system performance apply compensating design techniques to mitigate effects of component imperfections apply suitable measurement techniques while accounting for relevant uncertainties Competences that enable the student to: use relevant methods for the analysis and design of analogue electronic circuits and systems reflect on modelling consideration and assumptions, such as small-signal versus large-signal conditions Undervisningsform: Prøveform: Vurderingskriterier: Forelæsninger, opgaveregning, workshops, selvstudie Individuel mundtlig eller skriftlig eksamen. Er angivet i rammestudieordningen 27

29 Beregningsteknik indenfor elektronikområdet 1 Engineering Mathematics for Electronic Engineers 1 Omfang: Placering: Forudsætninger: Formål: Mål: 5 ECTS 3. semester Calculus og kredsløbsteori svarende til 1. og 2. semester. The purpose of this course is to provide the students with knowledge of, and to support the students in their understanding of, mathematical theories and methods of general applicability within the analysis of linear systems on an application level. In addition the course supports the students in their understanding of complex function theory and vector analysis. Any student completing the course should have gained: Knowledge that enables the student to: demonstrate an understanding of concepts, theories and methods used within the area of complex function theory, including:analytical functions and their derivatives Cauchy-Riemann equations curve integrals o graphical representations of standard complex mappings; Möbius (and its special cases), trigonometric, polynomial, logarithm, and exponential. demonstrate an understanding of concepts, theories and methods used within the area of series theory and Fourier transformation, including: o sampling continuous time functionsdiscrete Fourier Transformation and Fast Fourier Transformation demonstrate an understanding of concepts, theories and methods used within the area of vector analysis, including: o skalarfelter og vektorfelter. o rumlige integraler, herunder kurveintegraler, fladeintegraler og volumenintegralerflux og cirkulation. o Greens sætning, Stokeses sætning, Gausses sætning og Helmholtzes sætning Skills that enable the student to: apply the presented concepts, theories and methods used within the area of complex function theory to: o determine function properties; continuity and analyticity complex functions o apply Cauchy-Riemann equation to functions to determine if a function is analytical o Möbius transform and its special cases, including dilation, translation, rotation, and inversion. o Cauchy s integral theorem and integral formula 28

30 o design of Möbius transform based on mapping points o curve integrals, closed curve integrals, finding critical points for functions o apply Cauchy s integral theorem og formula to analytical functions apply the presented concepts, theories and methods used within the areas of series theory and Fourier transformation to: o o Convergence tests Series and sequences o Series analysis with special focus at convergence test (e.g. by Comparison Test, by Ratio Test or by Root Test) o specification and analysis of Power Series with special focus at Convergence and calculation of the Radius of Convergence R by Cauchy-Hadamards formula o Power Series development by Taylor and Maclaurin approximation o development of Fourier Series for periodic functions o development of Fourier Series for even and odd functions and for arbitrary periods (2L) o development of Fourier Integrals o development of the Fourier Transformation for real and complex functions o calculate amplitude specters and phase specters for Fourier Series and for Fourier Transforms. o Power Series, coefficients and the center o Radius of Convergence R Cauchy-Hadamards formular o Taylor and Maclaurin power series o Fourier Series o Fourier Integrals o Amplitude and phase specters by the Fourier transform o Apply the presented concepts, theories and methods used within the area of vector analysis to: o Parametriske beskrivelser af kurser og flader o Konservative felter og solenoidale felter o Begrebet potentialefunktion o Anvendelse af Jacobianten i forbindelse med variabelsubstitutioner o Fremstille parametriske repræsentationer af kurver og flader ud fra verbale, formelle eller grafiske beskrivelser o Skitsere givne kurser og flader o Evaluere kurveintegraler, dobbeltintegraler, fladeintegraler og volumenintegraler o Foretage variabelskift under anvendelse af Jacobiant o Bestemme divergens, gradient og rotation for givne skalar- og vektorfelter o Evaluere rumlige integraler under anvendelse og Gausses sætning og Stokeses sætning o Bestemme en potentialfunktion for et givent konservativt felt samt kontrollere løsningen o Evaluere vejuafhængige kurveintegraler ved at finde stamfunktion o Parameterization of curve integrals and path-independent 29

31 curve integrals Competences that enable the student to: o o o o o The Fourier transform Amplitude and phase specters by the Fourier transform Fremstille parametriske repræsentationer af kurver og flader ud fra verbale, formelle eller grafiske beskrivelser Undervisningsform: Prøveform: Vurderingskriterier: Forelæsninger, opgaveregning, workshops, selvstudie Individuel mundtlig eller skriftlig eksamen Er angivet i rammestudieordningen 30

32 Elektromagnetisme Electromagnetism Omfang: 5 ECTS Placering: 3. semester Forudsætninger: Grundlæggende kredsløbsteori, AC-kredsløbsteori, vektoranalyse (svarende til kurserne BIE1, Kredsløbsteori og dynamiske systemer Formål: At lære de studerende teorien om elektriske og magnetiske og relaterede felter samt anvendelsen af disse teorier indenfor elektroteknikken. At lære de studerende teorien om transmissionsledninger samt om grundlæggende dynamisk feltteori, herunder udbredelse af plan elektromagnetiske bølge i forskellige medier. Desuden inddrages også anvendelsen af teorierne At lære de studerende EMC-begrebet samt praksis i forbindelse med dette fagområde. Mål: Studerende der gennemfører modulet skal: Viden De studerende skal tilegne sig viden om: elektriske og magnetiske størrelser og tilhørende enheder definitioner af elektriske og magnetiske felter Coulombs lov, Biot-Savarts lov, AmpŠres lov, Faradays lov, Gausses sætning for elektriske ladninger energi i elektriske og magnetiske felter kapacitet, selvinduktion, gensidig induktion ferromagnetiske materialer magnetiske kredsløb det elektrodynamiske princip momenter på strømførende sløjfer i magnetfelter Lorentz-kreaften, Laplaces lov, Ohms lov telegrafligningerne for et kabel bølgeligningen refleksioner opg terminering løsning af bølgeligningen i tidsdomænet løsning for sinusoidale signaler anvendelse af kompleks symbolsk notation forskellige kabelmodeller: tabsfri, kabler med tab, forvrængningsfri oa. beregning af kabeltab effektudbredelse på kabler refleksionstilpasning Smithkortet enkeltstubtilpasning kvartbølgetransformeren Maxwells ligninger løsning til Maxwells ligninger udbredelse af plan elektromagnetisk bølge 31

33 transmissionledningsanalogi udbredelse i medier med tab afskærmming indtrængningsdybde, strømfortrængning modeller for medier tabsvinkel regning over grænser effektudbredelse skråt indfaldende bølge EMC-begrebet EMC-regulativer kablers koblingsimpedans skærmkablers knækfrekvens skærmede kablers egenskaber afkobling afskærmningsprincipper udstråling af felter fra forskellige kilder felttyper, nærfelt, fjernfelt, elektrisk og magnetisk EMC-filtre, ferritperler lysnetfiltre stelningsstrategier Strømforsyningsstrategier EMC i forbindelse digitale kredsløb sprektre for firkantsignaler Færdigheder Målet er at sætte de studerende i stand til: at beregne elektriske feltmønstre ud fra en ladningsfordeling at beregne det magnetiske felt omkring strømførende ledere at beregne kræfter i elektriske og magnetiske felter at beregne den oplagrede energi i spoler og kondensatorer at opstille et magnetisk kredsløbsdiagram og beregne størrelserne at foretage beregninger på den generiske elektrodynamiske model at beregne momenter på strømførende sløjfer i magnetfelter at omregne mellem primære og sekundære konstanter for et kabel at beregne refleksioner i tidsdomænet på en transmissionsledningsopstilling at beregne generaliseret impedans og refleksionskoefficient på et kabel at foretage en enkeltstubtilpasning at foretage tilpasning med en kvartbølgetransformator at beregne spændinger og strømme hen over en grænse mellem forskellige kabler at beregne elektriske og magnetiske felter over en grænseflade mellem medier at foretage et modelvalg for medier ud fra tabsvinkel at beregne elektriske og magnetiske felter for en skråt indfaldende bølge at beregne knækfrekvensen for et skærmkabel 32

Bacheloruddannelsen i Internetteknologier og computersystemer

Bacheloruddannelsen i Internetteknologier og computersystemer Studieordning for Bacheloruddannelsen i Internetteknologier og computersystemer Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Januar 2013 Version 2 september 2014 0 Forord: I medfør af lov 695 af 22. juni 2011

Læs mere

Studieordning for bacheloruddannelsen i elektronik og it

Studieordning for bacheloruddannelsen i elektronik og it Det Tekniske Fakultet for IT og Design Studienævn for Elektronik og IT Studieordning for bacheloruddannelsen i elektronik og it Aalborg Universitet September 2017 Campus Aalborg Forord: I medfør af lov

Læs mere

Studieordning for Kandidatuddannelse i Sygepleje (1)

Studieordning for Kandidatuddannelse i Sygepleje (1) Studieordning for Kandidatuddannelse i Sygepleje (1) UDKAST Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Aalborg Universitet Forord: I medfør af lov 367 af 25. maj 2013 om universiteter (Universitetsloven) med

Læs mere

KOMMENTARER OG KRAV TIL OPBYGNING AF BACHELORSTUDIEORDNINGER

KOMMENTARER OG KRAV TIL OPBYGNING AF BACHELORSTUDIEORDNINGER KOMMENTARER OG KRAV TIL OPBYGNING AF BACHELORSTUDIEORDNINGER Studieordningen udarbejdes ved brug af: Nærværende skabelon til opbygning Rammestudieordningen som helhed og særligt i forhold til afsnittene

Læs mere

Problembaseret læring i videnskab, teknologi og samfund P0 1

Problembaseret læring i videnskab, teknologi og samfund P0 1 Problembaseret læring i videnskab, teknologi og samfund P0 1 Humaniora Sundhedsvidenskab Naturvidenskab Ingeniørvidenskab Samfundsvidenskab Humaniora Sundhedsvidenskab Naturvidenskab medialogi Samfundsvidenskab

Læs mere

Studieordning for uddannelsen. Master i Problem Baseret Læring og Ingeniørvidenskab (MPBL)

Studieordning for uddannelsen. Master i Problem Baseret Læring og Ingeniørvidenskab (MPBL) Studieordning for uddannelsen Master i Problem Baseret Læring og Ingeniørvidenskab (MPBL) Kapitel 1 Indledende bestemmelser 1 Bekendtgørelsesgrundlag Studieordningen for uddannelsen er fastlagt i henhold

Læs mere

Studieordning for Diplomingeniøruddannelsen i Elektronik og datateknik

Studieordning for Diplomingeniøruddannelsen i Elektronik og datateknik Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Studienævn for Elektronik og IT Studieordning for Diplomingeniøruddannelsen i Elektronik og datateknik Aalborg Universitet 2014 Campus Aalborg Forord: Uddannelsen

Læs mere

Studieordning for Master i teknologiledelse. Curriculum for Master in Management of Technology (MMT)

Studieordning for Master i teknologiledelse. Curriculum for Master in Management of Technology (MMT) Studieordning for Master i teknologiledelse Curriculum for Master in Management of Technology (MMT) Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Aalborg Universitet 2010 Forord: I medfør af lov 985 af 21.

Læs mere

Studieordning for bacheloruddannelsen i softwareudvikling ved IT-Universitetet i København

Studieordning for bacheloruddannelsen i softwareudvikling ved IT-Universitetet i København Studieordning for bacheloruddannelsen i softwareudvikling ved IT-Universitetet i København Studieordning a 1. september 2012 Revideret 16. juni 2014 Revideret 19. august 2015 Indhold Indledning Kapitel

Læs mere

Kandidatuddannelsen i Matematik-økonomi

Kandidatuddannelsen i Matematik-økonomi Udkast til foreløbig studieordning for Kandidatuddannelsen i Matematik-økonomi 1. 4. semester De Ingeniør-, Natur- og Sundhedsvidenskabelige Fakulteter Aalborg Universitet August 2008 Forord I medfør af

Læs mere

STUDIEORDNING FOR KANDIDATUDDANNELSEN I DANSK DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET

STUDIEORDNING FOR KANDIDATUDDANNELSEN I DANSK DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET STUDIEORDNING FOR KANDIDATUDDANNELSEN I DANSK DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET SEPTEMBER 2015 1 INDHOLDSFORTEGNELSE Kapitel 1 Indledende bestemmelser 1 Bekendtgørelsesgrundlag 2 Fakultetstilhørsforhold

Læs mere

Studieordning for. Faglig supplering i Samfundsfag. ved. Aalborg Universitet

Studieordning for. Faglig supplering i Samfundsfag. ved. Aalborg Universitet Studieordning for Faglig supplering i Samfundsfag ved Aalborg Universitet Gældende fra den 1. november 2006 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning...3 2. Studienævn...3 3. Optagelse...3 4. Uddannelsens betegnelse

Læs mere

Studieordning for bacheloruddannelsen i Idræt

Studieordning for bacheloruddannelsen i Idræt Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Studienævnet for Sundhed, Teknologi og Idræt Studieordning for bacheloruddannelsen i Idræt Aalborg Universitet 2013 Dispensation januar 2015 Uddannelsen udbydes i Aalborg

Læs mere

Studieordning for Bacheloruddannelsen i digitale medier og design ved IT-Universitetet i København

Studieordning for Bacheloruddannelsen i digitale medier og design ved IT-Universitetet i København Studieordning for Bacheloruddannelsen i digitale medier og design ved IT-Universitetet i København Studieordning af 1. august 2009 Revideret pr. 17. marts 2011 Revideret pr. 20. december 2012 Revideret

Læs mere

Dagens læringsmål. Introduktion til kurset. Introduktion til kurset. Introduktion til kurset - det I forventes at kunne efter kurset

Dagens læringsmål. Introduktion til kurset. Introduktion til kurset. Introduktion til kurset - det I forventes at kunne efter kurset PV Problembaseret læring i videnskab, teknologi og samfund Introduktion til PBL og kurset 9 september 2011 Lars Peter Jensen og Christina Grann Myrdal lpj@es.aau.dk grann@plan.aau.dk Dagens læringsmål

Læs mere

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo).

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo). STUDIEORDNING Revideret 14. maj 2009 STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2008 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Side 1 af 8

Indholdsfortegnelse. Side 1 af 8 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for bacheloruddannelsen i matematik-økonomi ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet 2011 (Rev. 2015) Indholdsfortegnelse 1

Læs mere

Studieordning del 3,

Studieordning del 3, Studieordning del 3, 2014-2016 Autoteknolog, Valgfri Uddannelseselementer Academy Profession Degree in Automotive Technology Version 0.1 Revideret 19. august 2015 Side 0 af 6 Indhold Studieordningens del

Læs mere

ROSKILDE UNIVERSITET. Fagmodul i Historie. 1. september

ROSKILDE UNIVERSITET. Fagmodul i Historie. 1. september ROSKILDE UNIVERSITET Fagmodul i Historie DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2015 2012-904 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse udstedes i henhold til studieordningerne for Den Samfundsvidenskabelige

Læs mere

Studieordning for bacheloruddannelsen i byggeri og anlæg; bygge- og anlægskonstruktion

Studieordning for bacheloruddannelsen i byggeri og anlæg; bygge- og anlægskonstruktion Studieordning for bacheloruddannelsen i byggeri og anlæg; bygge- og anlægskonstruktion Aalborg Universitet September 2015 Forord: I medfør af lov 367 af 25. marts 2013 om universiteter (Universitetsloven)

Læs mere

3. semester, bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet

3. semester, bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet , bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Skolen for Statskundskab Studienævn: Studienævnet for Politik & Administration

Læs mere

Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i. It og sprog, 2013-ordningen

Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i. It og sprog, 2013-ordningen Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i It og sprog, 2013-ordningen Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel 1. Hjemmel,

Læs mere

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Filosofi og Videnskabsteori Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2013 2012-906 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse

Læs mere

CIVILINGENIØR I VELFÆRDSTEKNOLOGI - bachelordel

CIVILINGENIØR I VELFÆRDSTEKNOLOGI - bachelordel Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen CIVILINGENIØR I VELFÆRDSTEKNOLOGI - bachelordel Bachelor of Science in Engineering, Welfare Technology Version 1.0, Studieordningen

Læs mere

Studieordning. Master of Business Administration (Commercial Banking) Aalborg Universitet 2012

Studieordning. Master of Business Administration (Commercial Banking) Aalborg Universitet 2012 Studieordning Master of Business Administration (Commercial Banking) Aalborg Universitet 2012 1. Bekendtgørelsesgrundlag Master of Business Administration (MBA), er tilrettelagt med udgangspunkt i Ministeriet

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i informatik

Studieordning for kandidatuddannelsen i informatik Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Studienævnet for Datalogi Studieordning for kandidatuddannelsen i informatik Aalborg Universitet September 2015 Campus Aalborg Forord: I medfør af bekendtgørelse

Læs mere

Bilag 2 BScE studieordning 2004

Bilag 2 BScE studieordning 2004 2004/2005 DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET Bilag 2 BScE studieordning 2004 Studieordningen for BScE studiet er DTU's overordnede beskrivelse af, hvordan bachelordelen af civilingeniøruddannelsen er sammensat.

Læs mere

Fagmodul i Matematik med ændringer 1. februar 2016

Fagmodul i Matematik med ændringer 1. februar 2016 ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Matematik Fagmodul i Matematik med ændringer 1. februar 2016 DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. februar 2016 2012-1216 Denne fagmodulbeskrivelse erstatter fagmodulbeskrivelsen

Læs mere

Studieordning for diplomuddannelsen i Informationsteknologi ved IT-Universitetet i København

Studieordning for diplomuddannelsen i Informationsteknologi ved IT-Universitetet i København Studieordning for diplomuddannelsen i Informationsteknologi ved IT-Universitetet i København Studieordning af 1. september 2000 Revideret per 1. februar 2014 Indhold Indledning Kapitel 1. Uddannelsens

Læs mere

Danskfagligt projektorienteret

Danskfagligt projektorienteret Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i Danskfagligt projektorienteret forløb 2014-ordningen Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold

Læs mere

Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for diplomingeniøruddannelsen DATATEKNIK (ED)

Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for diplomingeniøruddannelsen DATATEKNIK (ED) Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for diplomingeniøruddannelsen inden for DATATEKNIK (ED) BACHELOR OF COMPUTER ENGINEERING Studiestart september 2008 1 Jobprofiler Dataingeniører

Læs mere

Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Studienævnet for Planlægning og Geografi. Studieordning Masteruddannelsen bæredygtig omstilling

Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Studienævnet for Planlægning og Geografi. Studieordning Masteruddannelsen bæredygtig omstilling Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Studienævnet for Planlægning og Geografi Studieordning Masteruddannelsen bæredygtig omstilling Aalborg Universitet 2014 Forord I medfør af lov 367 af 25. marts

Læs mere

Studieordning for Masteruddannelsen i Idræt og Velfærd (September 2005) (Revideret med virkning 1. sep. 2015)

Studieordning for Masteruddannelsen i Idræt og Velfærd (September 2005) (Revideret med virkning 1. sep. 2015) Studieordning for Masteruddannelsen i Idræt og Velfærd (September 2005) (Revideret med virkning 1. sep. 2015) Indholdsfortegnelse 1 Titel... 2 2 Uddannelsens varighed... 2 3 Faglig profil... 2 4 Adgangskrav...

Læs mere

Semesterbeskrivelse OID 3. semester.

Semesterbeskrivelse OID 3. semester. Semesterbeskrivelse OID 3. semester. Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Statskundskab Studienævn: Studienævn for Digitalisering Studieordning: Studieordning for Bacheloruddannelsen i

Læs mere

Valgfag for PBA11 - efterår 2015

Valgfag for PBA11 - efterår 2015 Valgfag for PBA11 - efterår 2015 Professionsbachelor i Erhvervssprog og It-baseret markedskommunikation 68200101, 5 ECTS Language and Globalization Sprog og globalisering Hold: IVK31/IVK32, onsdag, kl.

Læs mere

Studieordning for tilvalg på bachelorniveau i. Dansk. 2014-ordningen. Rettet 2015

Studieordning for tilvalg på bachelorniveau i. Dansk. 2014-ordningen. Rettet 2015 Studieordning for tilvalg på bachelorniveau i Dansk 2014-ordningen Rettet 2015 Institut for Nordiske Sprog og Sprogvidenskab Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel 1. Hjemmel,

Læs mere

<> STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IT. Specialiseringen i <<...>> VED <> i IT-VEST SAMARBEJDET

<<Institutionens logo>> STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IT. Specialiseringen i <<...>> VED <<INSTITUTIONENS NAVN>> i IT-VEST SAMARBEJDET STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IT Specialiseringen i VED i IT-VEST SAMARBEJDET FÆLLES SKABELON 10. marts 2008 1 Generel del af studieordning

Læs mere

Bacheloruddannelsen i Historie ved Aalborg Universitet. Tillæg til. Studieordning for bacheloruddannelsen i almen Historie og

Bacheloruddannelsen i Historie ved Aalborg Universitet. Tillæg til. Studieordning for bacheloruddannelsen i almen Historie og Bacheloruddannelsen i Historie ved Aalborg Universitet Tillæg til Studieordning for bacheloruddannelsen i almen Historie og Studieordning for bacheloruddannelsen med Historie som centralfag samt tilvalgsfag

Læs mere

Fagmodul i Fysik med ændringer 1. februar 2016

Fagmodul i Fysik med ændringer 1. februar 2016 ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Fysik Fagmodul i Fysik med ændringer 1. februar 2016 DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. februar 2016 2012-1235 Denne fagmodulbeskrivelse erstatter fagmodulbeskrivelsen

Læs mere

Studieordning for tilvalg på bachelorniveau i Idræt

Studieordning for tilvalg på bachelorniveau i Idræt Studieordning for tilvalg på bachelorniveau i Idræt Universitet 2011 1 Forord I medfør af lov nr. 695 af 22. juni 2011 om universiteter (universitetsloven) med senere ændringer fastsættes følgende studieordning

Læs mere

Studieordning for uddannelsen til bibliotekar DB, 2008-ordningen. Justeret 2015

Studieordning for uddannelsen til bibliotekar DB, 2008-ordningen. Justeret 2015 Studieordning for uddannelsen til bibliotekar DB, 2008-ordningen Justeret 2015 Det Informationsvidenskabelige Akademi Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel 1. Hjemmel, tilhørsforhold,

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i samfundsøkonomi. (innovation og videnøkonomi). ved Aalborg Universitet

Studieordning for kandidatuddannelsen i samfundsøkonomi. (innovation og videnøkonomi). ved Aalborg Universitet Studieordning for kandidatuddannelsen i samfundsøkonomi (innovation og videnøkonomi) ved Aalborg Universitet September 2012 med ændringer 2014 I medfør af lovbekendtgørelse nr. 367 af 25. marts 2013 om

Læs mere

Semesterbeskrivelse cand. it uddannelsen i it-ledelse 3. semester.

Semesterbeskrivelse cand. it uddannelsen i it-ledelse 3. semester. Semesterbeskrivelse cand. it uddannelsen i it-ledelse 3. semester. Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Statskundskab Studienævn: Studienævn for Digitalisering Studieordning: Studieordning

Læs mere

Global Refugee Studies

Global Refugee Studies Appendiks 2, ændret 01.01.12 Tillæg til studieordning for Kandidatuddannelsen i Internationale Forhold, Udviklingsstudier ved Aalborg Universitet af september 2006 (med ændringer 2008 og 2010) Global Refugee

Læs mere

1. Formål og fagområder 9/5 2012

1. Formål og fagområder 9/5 2012 9/5 2012 Den fagspecifikke del af STUDIEORDNINGEN for BACHELORUDDANNELSEN i FORSIKRINGSMATEMATIK ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet September 2011 Revideret med virkning

Læs mere

Studieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 Med ændring pr. 1. februar 2014

Studieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 Med ændring pr. 1. februar 2014 Studieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 Med ændring pr. 1. februar 2014 1. Bekendtgørelsesgrundlag Master of Business Administration (MBA), er tilrettelagt med udgangspunkt

Læs mere

Studieordning Den juridiske bacheloruddannelse JURA Aalborg Universitet

Studieordning Den juridiske bacheloruddannelse JURA Aalborg Universitet Studieordning Den juridiske bacheloruddannelse JURA Aalborg Universitet 2.- 6. semester Gældende fra september 2009 Redigeret december 2010 Redigeret august 2011 (eksamensform alment modul) Redigeret juni

Læs mere

5. semester, bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet

5. semester, bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet , bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Skolen for Statskundskab Studienævn: Studienævnet for Politik & Administration

Læs mere

Studieordning for bacheloruddannelsen i energi

Studieordning for bacheloruddannelsen i energi Det Teknisk Naturvidenskabelige Fakultet Studienævn for energi Uddannelsen udbydes i: Aalborg Studieordning for bacheloruddannelsen i energi Studieordning for bacheloruddannelsen i energi Aalborg Universitet

Læs mere

Bachelor i Mekatronik Bachelor of Science in Engineering - Mechatronics. Studiestart september 2007. Indhold: Jobprofiler. Kompetencer.

Bachelor i Mekatronik Bachelor of Science in Engineering - Mechatronics. Studiestart september 2007. Indhold: Jobprofiler. Kompetencer. Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for Bachelor i Mekatronik Bachelor of Science in Engineering - Mechatronics Studiestart september 2007 Indhold: Jobprofiler Kompetencer Faglige

Læs mere

Studieordning for Bacheloruddannelsen i digitale medier og design ved IT-Universitetet i København

Studieordning for Bacheloruddannelsen i digitale medier og design ved IT-Universitetet i København Studieordning for Bacheloruddannelsen i digitale medier og design ved IT-Universitetet i København Studieordning af 1. august 2009 Revideret pr. 17. marts 2011 Revideret pr. 20. december 2012 Indhold Indledning

Læs mere

Bacheloruddannelsen i musik (BMus)

Bacheloruddannelsen i musik (BMus) Bacheloruddannelsen i musik Studieordning/SDMK Odense og Esbjerg Bind I Studieordning (bind 1) for Bacheloruddannelsen i musik (BMus) Prækvalificeret den 17/9 2013 i studienævnet Prækvalificeret den 19/9

Læs mere

Fagmodul i Psykologi

Fagmodul i Psykologi ROSKILDE UNIVERSITET Fagmodul i Psykologi DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 4. november 2015 2012-900 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse udstedes i henhold til studieordningerne for Den Samfundsvidenskabelige

Læs mere

<> STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IT. Linjen i <<...>> VED <> i IT-VEST SAMARBEJDET

<<Institutionens logo>> STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IT. Linjen i <<...>> VED <<INSTITUTIONENS NAVN>> i IT-VEST SAMARBEJDET STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IT Linjen i VED i IT-VEST SAMARBEJDET FÆLLES SKABELON 1. april 2014 1 Generel del af studieordning for masteruddannelsen

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i Forsikringsmatematik (September 2010) (Revideret med virkning 1. sep. 2012)

Studieordning for kandidatuddannelsen i Forsikringsmatematik (September 2010) (Revideret med virkning 1. sep. 2012) DET NATUR- OG BIOVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET Studieordning for kandidatuddannelsen i Forsikringsmatematik (September 2010) (Revideret med virkning 1. sep. 2012) De overordnede bestemmelser,

Læs mere

Fagmodul i Kommunikation

Fagmodul i Kommunikation ROSKILDE UNIVERSITET Fagmodul i Kommunikation DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2015 2012-68 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse udstedes i henhold til studieordningerne for Den Samfundsvidenskabelige

Læs mere

HVORDAN BEDØMMES OG KVALITETSSIKRES ET PROBLEMBASERET PROJEKTARBEJDE et eksempel fra Aalborg Universitet

HVORDAN BEDØMMES OG KVALITETSSIKRES ET PROBLEMBASERET PROJEKTARBEJDE et eksempel fra Aalborg Universitet HVORDAN BEDØMMES OG KVALITETSSIKRES ET PROBLEMBASERET PROJEKTARBEJDE et eksempel fra Aalborg Universitet Jette Egelund Holgaard Aalborg Universitet, Danmark Hvad nu? Aalborg modellen Anvendelsen af læringsmål

Læs mere

Kapitel 1... 3 FORMÅL... 3. Kapitel 2... 6. Kapitel 3... 9 INDHOLD... 9. Kapitel 4... 13 UNDERVISNINGSFORMER... 13. Kapitel 5... 14 EKSAMEN...

Kapitel 1... 3 FORMÅL... 3. Kapitel 2... 6. Kapitel 3... 9 INDHOLD... 9. Kapitel 4... 13 UNDERVISNINGSFORMER... 13. Kapitel 5... 14 EKSAMEN... STUDIEORDNING STUDIEORDNING PR. 1. SEPTEMBER 2009 FOR BACHELORUDDANNELSEN I MARKETING AND MANAGEMENT COMMUNICATION (BAMMC) VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET Denne studieordning er udarbejdet i henhold

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og kommunikation

Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og kommunikation Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og kommunikation Studieordning af 19. august 2015 Indhold Indledning Kapitel 1. Uddannelsens

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Side 1 af 8

Indholdsfortegnelse. Side 1 af 8 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for bacheloruddannelsen i forsikringsmatematik ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet 2009 (Rev. 2015) Indholdsfortegnelse

Læs mere

Studieordning for BSSc i. Socialvidenskab og samfundsplanlægning. Gestur Hovgaard

Studieordning for BSSc i. Socialvidenskab og samfundsplanlægning. Gestur Hovgaard Studieordning for BSSc i Socialvidenskab og samfundsplanlægning Gestur Hovgaard Slutversion 01. September 2012 1. Indledning Stk. 1. Denne studieordning beskriver de overordnede rammer og indhold for bachelorstudiet

Læs mere

CIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I ROBOTTEKNOLOGI Master of Science in Robot System Engineering

CIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I ROBOTTEKNOLOGI Master of Science in Robot System Engineering Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til: CIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I ROBOTTEKNOLOGI Master of Science in Robot System Engineering Studiestart september 2009, Version

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i Informatik. 2011 Version 2 juli 2012

Studieordning for kandidatuddannelsen i Informatik. 2011 Version 2 juli 2012 Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Studienævnet for Datalogi Studieordning for kandidatuddannelsen i Informatik 2011 Version 2 juli 2012 Aalborg Universitet Uddannelsen udbydes i Aalborg Forord:

Læs mere

CIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I ROBOTTEKNOLOGI Master of Science in Robot Systems Engineering

CIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I ROBOTTEKNOLOGI Master of Science in Robot Systems Engineering Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til: CIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I ROBOTTEKNOLOGI Master of Science in Robot Systems Engineering Studieordningen er delt op i

Læs mere

BEK nr 1524 af 16/12/2013 (Historisk) Udskriftsdato: 24. juni 2016

BEK nr 1524 af 16/12/2013 (Historisk) Udskriftsdato: 24. juni 2016 BEK nr 1524 af 16/12/2013 (Historisk) Udskriftsdato: 24. juni 2016 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser Styrelsen

Læs mere

MASTERUDDANNELSE I GEO INFORMATIK MASTER OF TECHNOLOGY MANAGEMENT (MTM)

MASTERUDDANNELSE I GEO INFORMATIK MASTER OF TECHNOLOGY MANAGEMENT (MTM) MASTERUDDANNELSE I GEO INFORMATIK MASTER OF TECHNOLOGY MANAGEMENT (MTM) (GEOINFORMATION MANAGEMENT) STUDIEORDNING DET TEKNISK NATURVIDENSKABELIGE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET 2011 1. september 2011 1 Master

Læs mere

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner Særfag 18. Agenter, handlinger og normer (Agents, actions and norms) a. Undervisningens omfang: 4 ugentlige timer i 2. semester. Efter gennemførelsen

Læs mere

Studieordning for Kandidatuddannelsen til musiker (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium

Studieordning for Kandidatuddannelsen til musiker (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium Studieordning for Kandidatuddannelsen til musiker (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium Kandidatuddannelsen cand.musicae (musiker) 1. Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk Kandidatuddannelsen

Læs mere

Semesterbeskrivelse cand. it uddannelsen i it-ledelse 1. semester.

Semesterbeskrivelse cand. it uddannelsen i it-ledelse 1. semester. Semesterbeskrivelse cand. it uddannelsen i it-ledelse 1. semester. Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Statskundskab Studienævn: Studienævn for Digitalisering Studieordning: Studieordning

Læs mere

3. semester kandidatuddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet

3. semester kandidatuddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet kandidatuddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet Oplysninger om semesteret Skole: Skolen for Statskundskab Studienævn: Studienævnet for Politik & Administration og Samfundsfag

Læs mere

Studieordning for Kandidatuddannelsen i Erhvervsøkonomi (Organisation og strategi) ved Aalborg Universitet September 2008

Studieordning for Kandidatuddannelsen i Erhvervsøkonomi (Organisation og strategi) ved Aalborg Universitet September 2008 Studieordning for Kandidatuddannelsen i Erhvervsøkonomi (Organisation og strategi) ved Aalborg Universitet September 2008 1 Indledning Efter bekendtgørelse nr. 338 af 6. maj 2004 om bachelor- og kandidatuddannelser

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i Idræt. Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Aalborg Universitet 2015

Studieordning for kandidatuddannelsen i Idræt. Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Aalborg Universitet 2015 Studieordning for kandidatuddannelsen i Idræt Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Aalborg Universitet 2015 version 22. okt 2014 Forord I medfør af lov 367 af 25. maj 2013 om universiteter (Universitetsloven)

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i Matematik-Økonomi (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012)

Studieordning for kandidatuddannelsen i Matematik-Økonomi (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012) DET NATUR- OG BIOVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET Studieordning for kandidatuddannelsen i Matematik-Økonomi (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012) De overordnede bestemmelser,

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Side 1 af 8

Indholdsfortegnelse. Side 1 af 8 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for bacheloruddannelsen i nanoscience ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet 2013 (Rev. 2015) Indholdsfortegnelse 1 Titel,

Læs mere

STUDIEORDNING CAND.PHIL. OG CAND.MAG.

STUDIEORDNING CAND.PHIL. OG CAND.MAG. STUDIEORDNING FOR CAND.PHIL. OG CAND.MAG. I SAMFUNDSFAG VED AALBORG UNIVERSITET Gældende fra 1. september 1999 INDHOLDSFORTEGNELSE: Indledning... 3 1. Studienævns- og fakultetstilhørsforhold... 3 2. Adgangskrav

Læs mere

Bacheloruddannelsen i musik (BMus)

Bacheloruddannelsen i musik (BMus) Bacheloruddannelsen i musik (BMus) 1. Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk Bachelor i musik (BMus). På engelsk: Bachelor of Music (BMus). I tilknytning hertil angives uddannelseslinje, for eksempel

Læs mere

Studieordning. Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012

Studieordning. Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 Studieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 1. Bekendtgørelsesgrundlag Master of Business Administration (MBA), er tilrettelagt med udgangspunkt i Ministeriet for Videnskab,

Læs mere

Studieordning for kandidattilvalg i Music/Arts Management, 2008-ordningen

Studieordning for kandidattilvalg i Music/Arts Management, 2008-ordningen Skabelon for Studieordning for kandidattilvalg i Music/Arts Management, 2008-ordningen Curriculum for Elective Studies within a Master s Programme in Music/Arts Management The 2008 Curriculum Det Humanistiske

Læs mere

MASTER I UNIVERSELT DESIGN OG TILGÆNGELIGHED

MASTER I UNIVERSELT DESIGN OG TILGÆNGELIGHED MASTER I UNIVERSELT DESIGN OG TILGÆNGELIGHED Studieordning for masteruddannelsen i universelt design og tilgængelighed 1-4. semester Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Aalborg Universitet 2013 Forord

Læs mere

Studieordning for bacheloruddannelsen i datalogi (eng. Computer Science)

Studieordning for bacheloruddannelsen i datalogi (eng. Computer Science) Studieordning for bacheloruddannelsen i datalogi (eng. Computer Science) Vedtaget af Datalogisk Studienævn 2004-09-21 De overordnede bestemmelser, der danner ramme for denne studieordning, er fastlagt

Læs mere

Skabelon for. Det Humanistiske Fakultets Uddannelser Studieordning for det enkeltstående tilvalgsstudium på BA-niveau

Skabelon for. Det Humanistiske Fakultets Uddannelser Studieordning for det enkeltstående tilvalgsstudium på BA-niveau Skabelon for Det Humanistiske Fakultets Uddannelser Studieordning for det enkeltstående tilvalgsstudium på BA-niveau Mellemøstens litteraturer i oversættelse 2007-ordningen Under Uddannelsesbekendtgørelsen

Læs mere

Tilvalg på kandidatniveau udbudt som sommerkurser på INSS,

Tilvalg på kandidatniveau udbudt som sommerkurser på INSS, D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Studieordning for Tilvalg på kandidatniveau udbudt som sommerkurser på INSS, 2015-ordningen Institut for Nordiske

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Side 1 af 10

Indholdsfortegnelse. Side 1 af 10 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for bacheloruddannelsen i jordbrugsøkonomi ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet 2005 (Rev. 2015) Indholdsfortegnelse 1 Titel,

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i Idræt

Studieordning for kandidatuddannelsen i Idræt Studieordning for kandidatuddannelsen i Idræt Aalborg Universitet 2015 Campus Aalborg Forord I medfør af lov 960 af 14. august 2014 om universiteter (Universitetsloven) med senere ændringer fastsættes

Læs mere

- Identificere og afgrænse en fysioterapifaglig problemstilling og kritisk forholde sig til problemstillingens

- Identificere og afgrænse en fysioterapifaglig problemstilling og kritisk forholde sig til problemstillingens Modul 14 FN2010v-A+B svarprocent 24% Hvor tilfreds er du samlet set med modul 14? Målet er, at du efter modulet kan: - Identificere og afgrænse en fysioterapifaglig problemstilling og kritisk forholde

Læs mere

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge.

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge. Markedskommunikation C 1. Fagets rolle Markedskommunikation omfatter viden inden for sociologi, forbrugeradfærd, målgruppevalg, kommunikation samt markedsføringsstrategi og -planlægning. Faget beskæftiger

Læs mere

Projektarbejde. AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik

Projektarbejde. AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik Projektarbejde AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik Ønske for dagen Jeg håber, at i får et indblik i: Hvad studieprojekter er for noget Hvordan projektarbejdet

Læs mere

Studieordning for Kandidatuddannelsen i erhvervsøkonomi (innovation og entrepreneurship) ved Aalborg Universitet. September 2012.

Studieordning for Kandidatuddannelsen i erhvervsøkonomi (innovation og entrepreneurship) ved Aalborg Universitet. September 2012. Studieordning for Kandidatuddannelsen i erhvervsøkonomi (innovation og entrepreneurship) ved Aalborg Universitet September 2012 Med ændring 2015 I medfør af lovbekendtgørelse nr. 960 af 14. august 2014

Læs mere

Arktisk teknologi C. 1. Fagets rolle

Arktisk teknologi C. 1. Fagets rolle Arktisk teknologi C 1. Fagets rolle Arktisk teknologi C omfatter sammenhængen mellem teknologiske løsninger og samfundsmæssige problemstillinger. Faget belyser samspillet mellem teknologiudviklingen og

Læs mere

Studieordning for Kandidatuddannelsen i Internationale Forhold, Udviklingsstudier, ved Aalborg Universitet Gældende fra september 2008

Studieordning for Kandidatuddannelsen i Internationale Forhold, Udviklingsstudier, ved Aalborg Universitet Gældende fra september 2008 Studieordning for Kandidatuddannelsen i Internationale Forhold, Udviklingsstudier, ved Aalborg Universitet Gældende fra september 2008 1 Indledning Efter bekendtgørelse nr. 338 af 6. maj 2004 om bachelor-

Læs mere

Studieordning for bacheloruddannelsen i fysik

Studieordning for bacheloruddannelsen i fysik Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Studienævnet for Matematik, Fysik og Nanoteknologi Studieordning for bacheloruddannelsen i fysik Aalborg Universitet September 2015 Campus Aalborg Forord: I medfør

Læs mere

STUDIEORDNING FOR KANDIDATUDDANNELSEN I LÆRING OG FORANDRINGSPROCESSER DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET

STUDIEORDNING FOR KANDIDATUDDANNELSEN I LÆRING OG FORANDRINGSPROCESSER DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET STUDIEORDNING FOR KANDIDATUDDANNELSEN I LÆRING OG FORANDRINGSPROCESSER DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET SEPTEMBER 2012 1 INDHOLDSFORTEGNELSE Kapitel 1: Indledende bestemmelser 1 Bekendtgørelsesgrundlag

Læs mere

Bilag 4: Professionsbachelorprojektet

Bilag 4: Professionsbachelorprojektet Bilag 4: Professionsbachelorprojektet (Lokal modulbeskrivelse for BA-modulet på 8. semester er under udarbejdelse) BA1: At undersøge lærerfaglige problemstillinger i grundskolen... 2 BA1: At undersøge

Læs mere

Stk. 2. Uddannelsens centrale fag er geografi og geoinformatik. Stk. 3. Kompetencebeskrivelse for bacheloruddannelsen i geografi & geoinformatik

Stk. 2. Uddannelsens centrale fag er geografi og geoinformatik. Stk. 3. Kompetencebeskrivelse for bacheloruddannelsen i geografi & geoinformatik 25/11 2008 Den fagspecifikke del af STUDIEORDNINGEN for BACHELORUDDANNELSEN i GEOGRAFI & GEOINFORMATIK ved det Naturvidenskabelige fakultet Københavns Universitet (version 25/8 2008) 1. Mål, fag og kompetencer

Læs mere

Studieordning for Masteruddannelse i Arbejdsmarked og Personaleforhold (MAP) Master of Labour Market Regulation and Human Resource Management

Studieordning for Masteruddannelse i Arbejdsmarked og Personaleforhold (MAP) Master of Labour Market Regulation and Human Resource Management Studieordning for Masteruddannelse i Arbejdsmarked og Personaleforhold (MAP) Master of Labour Market Regulation and Human Resource Management ved Aalborg Universitet Gældende fra den 1.9.2006 med korrektioner

Læs mere

Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af kandidatuddannelse i bæredygtig energi ved Danmarks Tekniske Universitet.

Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af kandidatuddannelse i bæredygtig energi ved Danmarks Tekniske Universitet. Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af kandidatuddannelse i bæredygtig energi ved Danmarks Tekniske Universitet. Akkrediteringsrådet har truffet afgørelsen på baggrund af universitetets

Læs mere

Studieordning for Kandidatuddannelsen i Internationale Forhold, Udviklingsstudier ved Aalborg Universitet September 2006

Studieordning for Kandidatuddannelsen i Internationale Forhold, Udviklingsstudier ved Aalborg Universitet September 2006 Studieordning for Kandidatuddannelsen i Internationale Forhold, Udviklingsstudier ved Aalborg Universitet September 2006 1 Indledning Efter bekendtgørelse nr. 338 af 6. maj 2004 om bachelor- og kandidatuddannelser

Læs mere

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelserne i anvendt IKT ved Danmarks Tekniske

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelserne i anvendt IKT ved Danmarks Tekniske Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelserne i anvendt IKT ved Danmarks Tekniske Universitet. Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets-

Læs mere

STUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) 2001. med korrektioner 2007

STUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) 2001. med korrektioner 2007 STUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) 2001 med korrektioner 2007 Indhold 1. Bekendtgørelsesgrundlag...2 2. Studienævns- og fakultetstilhørsforhold...2 3. Adgangskrav og forudsætninger...2

Læs mere