TEKNOLOGISK INSTITUT TEKNOLOGISK. Gennemgang af kompetencemål i erhvervsuddannelserne. Hovedrapport: Vurderinger og konklusioner

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "TEKNOLOGISK INSTITUT TEKNOLOGISK. Gennemgang af kompetencemål i erhvervsuddannelserne. Hovedrapport: Vurderinger og konklusioner"

Transkript

1 TEKNOLOGISK INSTITUT TEKNOLOGISK Gennemgang af kompetencemål i erhvervsuddannelserne Hovedrapport: Vurderinger og konklusioner Analyse og Erhvervsfremme Juli 2010

2 Indhold 0. INDLEDNING BIL, LY OG ANDRE TRANSPORTMIDLER CYKEL- OG MOTORCYKELMEKANIKER ENTREPRENØR- OG LANDBRUGSMASKINUDDANNELSEN LYMEKANIKER KARROSSERIUDDANNELSEN MEKANIKER VOGNMALER BÅDMEKANIKER BYGGE OG ANLÆG ANLÆGSSTRUKTØR, BYGNINGSSTRUKTØR OG BROLÆGGER BOLIGMONTERINGSUDDANNELSEN BYGGEMONTAGETEKNIKER BYGNINGSMALER GLARMESTER MASKINSNEDKER MURER SKORSTENSEJER SNEDKER STENHUGGER STUKKATØR TAGDÆKKER TEKNISK ISOLATØR TRÆAGENES BYGGEUDDANNELSE VVS-UDDANNELSEN BYGNINGS- OG BRUGERSERVICE EJENDOMSSERVICE SIKKERHEDSVAGT SERVICEASSISTENT DYR, PLANTER OG NATUR ANLÆGSGARTNER DYREPASSER GREENKEEPER LANDBRUGSUDDANNELSEN LANDBRUGETS LEDERUDDANNELSE PRODUKTIONSGARTNER SKOV- OG NATURTEKNIKER VETERINÆRSYGEPLEJERSKE VÆKSTHUSGARTNER KROP OG STIL ITNESSINSTRUKTØR RISØR KOSMETIKER MAD TIL MENNESKER BAGER OG KONDITOR DETAILSLAGTER ERNÆRINGSASSISTENT

3 6.4. GASTRONOM HOTEL- OG RITIDSASSISTENT INDUSTRISLAGTER MEJERIST RECEPTIONIST TARMRENSER TJENER MEDIEPRODUKTION DIGITAL MEDIA ILM- OG TV-PRODUKTIONSUDDANNELSEN OTOGRA GRAISK TEKNIKER MEDIEGRAIKER SKILTETEKNIKER WEB-INTEGRATOR MERKANTIL DETAILHANDELSUDDANNELSE MED SPECIALER UDDANNELSEN TIL EVENTKOORDINATOR INANSUDDANNELSEN GENEREL KONTORUDDANNELSE HANDELSUDDANNELSE MED SPECIALER KONTORUDDANNELSE MED SPECIALER SUNDHEDSSERVICESEKRETÆRUDDANNELSEN PRODUKTION OG UDVIKLING BEKLÆDNINGSHÅNDVÆRKER BESLAGSMEDEUDDANNELSEN CNC-TEKNIKUDDANNELSEN ELEKTRONIKOPERATØR INMEKANIKER ORSYNINGSOPERATØR INDUSTRIOPERATØR INDUSTRITEKNIKERUDDANNELSEN KØLETEKNIKER LABORATORIETANDTEKNIKER MARITIME HÅNDVÆRKSAG METALSMED MODELSNEDKER OLIEYRSTEKNIKER ORTOPÆDIST OVERLADEBEHANDLER PLASTMAGER PORCELÆNSMALER PROCESOPERATØR SKIBSTEKNIKER SKIBSMEKANIKER SKIBSMONTØR SKOMAGER SMEDEUDDANNELSEN STØBERITEKNIKER TEKNISK DESIGNER URMAGER VINDMØLLETEKNIKER

4 9.29. VÆRKTØJSUDDANNELSEN ÆDELSMED PRODUKTØR STRØM, STYRING OG IT AUTOMATIK- OG PROCESUDDANNELSEN DATA- OG KOMMUNIKATIONSUDDANNELSEN ELEKTRIKER ELEKTRONIK- OG SVAGSTRØMSUDDANNELSEN RONTLINE PC-SUPPORTER RONTLINE RADIO-TV-SUPPORTER TEATER-, UDSTILLINGS- OG EVENTTEKNIKER SUNDHED, OMSORG OG PÆDAGOGIK DEN PÆDAGOGISKE ASSISTENTUDDANNELSE SOCIAL- OG SUNDHEDSUDDANNELSEN HOSPITALSTEKNISK ASSISTENT TANDKLINIKASSISTENT TRANSPORT OG LOGISTIK LAGER- OG TERMINALUDDANNELSEN LUTHAVNSUDDANNELSEN PERSONBEORDRINGSUDDANNELSEN POSTUDDANNELSEN REDDERUDDANNELSEN TOGKLARGØRINGSUDDANNELSEN VEJGODSTRANSPORTUDDANNELSEN LITTERATURLISTE

5 0. Indledning På baggrund af Ungepakke II, initiativ D.1, Gennemgang af kompetencemål samt målsætningen om, at 95% af de unge skal gennemføre en kompetencegivende ungdomsuddannelse, har Undervisningsministeriet anmodet Teknologisk Institut om at foretage en gennemgang og analyse af erhvervsuddannelsernes grundfag og områdefag relateret til uddannelsernes kompetencemål. ormålet har været at vurdere, om der er uddannelser, som indeholder fag, der kan være en barriere for, at flere unge gennemfører en erhvervsuddannelse, og hvor udviklingen i erhvervsstrukturer og jobkarakteristika er af en sådan karakter, at der ikke er belæg for, at gennemførelsen af et givet grundfag eller områdefag er nødvendigt for alle for at finde fodfæste i arbejdsmarkedet. Analysen baserer sig på en gennemgang af: Kompetencemålene for den enkelte uddannelse med trin og specialer, som de fremgår af bilagene til bekendtgørelserne for de 12 indgange i erhvervsuddannelserne. Grundfag på hvert trin og speciale som beskrevet i bekendtgørelsen for grundfag samt uddannelsesordningerne for fagene. 1 Vurderingen af, hvorvidt et grundfag eller områdefag skal være obligatorisk for alle som gennemgår en bestemt erhvervsuddannelse, bygger på flere kilder: Branche- og sektoranalyser nationale, regionale og internationale Kvalifikationsanalyser nationale og internationale Statistiske kilder vedrørende udvikling i erhvervsstrukturer og udviklingen i kvalifikationsstrukturer. Intern viden om brancheudviklingstendenser byggende på de tekniske centres samspil med virksomheder og brancheorganisationer. Jobannoncer De faglige udvalgs udviklingsredegørelser Arbejdsmarkedsredegørelse 2010 fra efteruddannelsesudvalgene Vurderingerne tager endvidere hensyn til de formål, som er beskrevet i Lov om Erhvervsuddannelser. 2 Præmisserne for gennemførelse af analysen har været, at den skulle bygge på eksisterende datakilder, og derfor et det også væsentligt at bemærke, at der både inden for de enkelte indgange såvel som på tværs af indgange er store forskelle på, hvad der foreligger af data og analysegrundlag nationalt såvel som internationalt. Det gælder ikke mindst, når det kommer ned på specifikke fag som matematik eller naturfag. Derfor skal konklusionerne også læses med et vist forbehold. 1 Der er udelukkende foretaget vurdering af grundfag og områdefag, som har en "grundfagskarakter" f.eks. i kraft af et højt krav til matematiske færdigheder. 2 LBK nr 1244 af 23/10/2007 5

6 1. Bil, fly og andre transportmidler Uddannelser i indgangen Cykel- og motorcykelmekaniker Entreprenør- og landbrugsuddannelsen lymekaniker Karrosseriuddannelsen Mekaniker Vognmaler Bådmekaniker Generelle udviklingstendenser Brugen af transportmidler har medført øget fokus i debatterne om bæredygtighed. Det har ført til forskning og udvikling inden for energibesparende teknologier. Udviklingen i materialeteknologi, slår også igennem på tværs af uddannelserne, idet bl.a. nanoteknologi kan medvirke til, at materialer får helt nye egenskaber, der gør dem mere modstandsdygtige. Der er sket en øget segmentering af kundegrupper, hvor valg af transportmidler og køb af transportmidler skal det være en cykel eller en bil er tæt forbundet med den identitet, den enkelte ønsker at signalere. Derfor er kravene til innovation og forretningsudvikling øget. Opsummeret er der en række overordnede tendenser, der gør sig gældende på tværs af de relativt forskellige uddannelsesområder: Øget fokus på miljøvenlig transport Udvikling af materialer Udnyttelse af IKT i reparationsøjemed og for nogle af uddannelserne også som elementer i før og eftersalg Internationale sikkerhedskrav Elektronik og sensorer Specialmærker, hvor producenten sætter standarder for internationale certifikater Øget fokus på energibesparende løsninger Betydning af design kundetilpassede løsninger or at begynde på skoleundervisningen i et hovedforløb inden for fællesindgangen skal eleverne tillige opfylde målene for følgende grundfag: 1. ørstehjælp og elementær brandbekæmpelse, herunder færdselsrelateret førstehjælp for elever, der erhverver kørekort som led i uddannelsen (0,5 uge). 2. Arbejdsmiljø (1,0 uge). or at begynde på skoleundervisningen i et hovedforløb inden for fællesindgangen skal eleverne endvidere have erhvervet Arbejdstilsynets bevis for "Personlig sikkerhed ved arbejde med epoxy og isocyanater". 6

7 1.1. Cykel- og motorcykelmekaniker Uddannelsens struktur Uddannelsen består af følgende trin: Trin 1 Cykelmontør, i specialet cykelmekaniker Knallertmekaniker, i specialet motorcykelmekaniker Trin 2 Cykelmekaniker Motorcykelmekaniker Branchekarakteristik Brugerforventninger til specialtilpassede produkter kan forventes at blive øget med brug af internettet til at specificere behov. Det betyder, at man kan forvente en vis brancheglidning mellem reparation, service og salg. Den øgede bevidsthed om sammenhænge mellem klima og valg af transportformer kan få indflydelse på producenternes valg af materialer og forbrændingsteknologi. I et vist omfang er motorcykler og knallerter, men især cykler, ikke længere et transportmiddel men også et udtryk for valg af livsstil og værdier. Derfor øges kravene til service markant. Selvom arbejdsopgaver vedrørende scootere, knallerter, motorcykler og havemaskiner også er vigtige for virksomhederne i fremtiden, så er det ubetinget cykler, der skal bære udviklingen i cykelbranchens virksomheder. De øvrige områder vil næppe udvikle sig ret meget volumenmæssigt, og der er generelt en opfattelse af, at motorcykelbranchen ikke igen vil opnå det omfang, som man har set i de seneste år. 3 Udviklingen i kompetencekrav Virksomheder i branchen er fortsat karakteriseret ved, at der er mange små værksteder, men også mere specialiserede værksteder, hvor man ud over reparation og serviceeftersyn kan købe udstyr. I stigende omfang kan det forventes, at e-handelsløsninger vil indgå i værkstedernes forretningsmodeller i forbindelse med bestilling af reservedele, men også for at knytte brugerne tættere til det enkeltværksted med f.eks. s om det årlige serviceeftersyn eller med reklametilbud på diverse produkter. remadrettet vil man muligvis se en øget specialisering relateret til specifikke mærker med udvikling af internationale servicecertifikater knyttet til det enkelte mærke, ligesom man ser for en række bilmærker. 4.eks. udbydes der i USA en branchespecifik uddannelse for Harley Davidson. Som udgangspunkt er det vigtigt at se cykelbranchens uddannelsesbehov i lyset af forskellige former for teknisk service og kundefastholdelse. Der er forskellige dynamikker i spil afhængig af typen af de serviceydelser, der skal leveres til kunden. Opsummeret kan det forventes, at kravene øges, hvad angår: 3 or%20det%20cykelmekaniske%20omr%e5de.pdf 4 7

8 Vejledning af kunder om det specifikke produkt (teknisk salg cykler) Konflikthåndtering Udstyr og vedligehold Events og kundepleje med henblik på at skabe tættere relationer til kunden e-handelsløsninger Vurdering og begrundelser for vurdering or at begynde på uddannelsens hovedforløb skal eleverne ud over at opfylde kompetencemålene bestå grundforløbsprøven samt have opnået bevis for kurset Arbejdsmiljø og sikkerhed, svejsning og termisk skæring. Grundfag Innovation og iværksætteri, trin 2 Niveau Der er næppe tvivl om, at servicekompetencer vil få en stadig større betydning for både cykelog motorcykelmekanikere som beskrevet ovenfor. Derfor er faget Innovation og Iværksætteri samt områdefagene, der relaterer sig til salg, service og forretningsforståelse alle relevante, ikke mindst fordi man inden for branchen ser flere virksomheder, som har udviklet deres forretningsmodel, så servicekoncept spiller en større rolle, også fordi det åbner for mulighed for eftersalg. (ERA 2009). Konklusion Det eneste grundfag i uddannelsen er Innovation og iværksætteri, trin 2. Innovations- og iværksætterkompetencer spiller en øget rolle i forhold til at knytte kunderne tættere til det enkelte værksted og øge salg af forskellige serviceydelser. På den baggrund foreslås der ikke ændringer. orslag til ændringer nu Ingen orslag til ændringer i fremtiden Ingen 1.2. Entreprenør- og landbrugsmaskinuddannelsen Uddannelsens struktur Uddannelsen består af følgende trin: Trin 1 Materielmekaniker Trin 2 Entreprenør- og landbrugsmaskinuddannelsen med følgende specialer: Entreprenørmaskinmekaniker Landbrugsmaskinmekaniker Personliftmekaniker Landbrugssmed Kranmekaniker (uden trin) 8

9 Branchekarakteristik Landbrugets større bedrifter stiller krav til maskinerne med større kapacitet, flere funktioner og en øget præcision i det daglige, og det driver maskinproducenterne til at indarbejde ny teknologi og udvikle nye og mere rationelle maskiner. or ti år siden var kun de mest avancerede bomme i marksprøjterne f.eks. elektrohydraulisk aktiverede. I dag er alle elektrisk styret, og inden for de seneste fem år er andelen af landbrug i Vesteuropa, der køber computerstyrede marksprøjter, steget til 80 procent. Udviklingen inden for landbruget har medført mere professionelle brugere, og det har sat øget fokus på produktudvikling og design. Hydraulikken spiller en central rolle i både mejetærskere, traktorer og markredskaber, og her er der sket en kolossal udvikling. or ti år siden var en traktors aksler ikke hydraulisk affjedrede. I dag er begge aksler, styrehus og endda førersæde hydraulisk affjedret. Udviklingstendensen er, at en række trivielle og koncentrationskrævende funktioner i landbrugsmaskinerne bliver overtaget af computere og hydrauliksystemer. Herved kan føreren koncentrere sig om den vanskeligste del af arbejdet, som kan være at overvåge en roeoptager, en halmpresser eller en såmaskine. Teknologien er på mange måder med til at øge effektiviteten i landbruget, som står overfor store krav til rationalisering for at kunne klare den internationale konkurrence fra såvel lavtlønslande i Østeuropa som de enorme og super effektive landbrug i USA og Australien. Den teknologiske udvikling har derfor medført, at de faglige krav til mekanikerne er øget tilsvarende, hvad enten det drejer sig om serviceeftersyn, fejlfinding eller reparationer. 5, 6 Udviklingen i kompetencekrav Digital teknologi og komplekse hydrauliske systemer har medført, at reparation og serviceeftersyn kræver en langt større teknologisk base. Mekanikeren skal kunne orientere sig i komplekse tekniske manualer. Endvidere påvirker udviklingen mht. sikkerhed og miljø, at den faglærte skal kunne orientere sig i gældende regelsæt og ligeledes kunne instruere andre i korrekte arbejdsprocedurer. Danmark er langt fremme i udviklingen af landbrugsmaskiner, men teknologi- og produktudviklingen er i høj grad præget af de store landbrug i USA og Australien. Derfor kan man også forvente, at en faglært skal kunne nok engelsk til at kunne orientere sig, hvad angår udviklingstendenser i maskinparken. Pt. indgår faget engelsk ikke i uddannelsen. Vurdering og begrundelser for vurdering Trin 1: Materielmekaniker Grundfag Materialeforståelse Miljø Niveau Trin 2: Entreprenørmaskiner, Landbrugsmaskiner, Personliftmekaniker, Landbrugssmed Grundfag skoledelen af hovedforløbet Niveau Iværksætteri og innovation 5 Occupational outlook handbook 2010, United States Department of Labor 6 Ingeniøren 15 marts

10 Kranmekaniker (uden trin) Grundfag Miljø Iværksætteri og innovation Materialeforståelse Niveau or at begynde på uddannelsens hovedforløb skal eleverne ud over at opfylde kompetencemålene bestå grundforløbsprøven samt have opnået bevis for kurset Arbejdsmiljø og sikkerhed, svejsning og termisk skæring, som begge er fag der er tæt forbundne til den praktiske udøvelse af jobbet. Inden for specialet kranmekaniker skal eleven før den afsluttende svendeprøve på trin 2 have erhvervet relevant kørekort i henhold til gældende kørekortsregler. De eksisterende grundfag relaterer sig direkte til branchen og skal også ses i lyset af, at den danske branche for landbrugsmaskiner årligt investerer 250 millioner kroner i produktudvikling. Derfor vil innovationskompetencer som relaterer sig til produktudvikling og stadig mere kompleks teknologi indbygget i maskinparken stige i betydning. Reparation af maskinparken vil i stigende omfang være funderet i komplekse hydrauliske og elektroniske systemer. Dette vil øge kravene til teknologi- og materialeforståelse, der indgår som grundfag på trin 1. remadrettet kan man forvente, at kravene til viden om hydraulik, sensor teknologi, IKT og så videre øges. Konklusion Kompetencemålene er relevante i forhold til udviklingen inden for branchen. 78 Produktudviklingen spiller en væsentlig rolle i branchens udvikling. Derfor et det vigtigt, at de faglærte har en basal forståelse af brancheinnovation. It og kommunikation indgår begge som fagtonede områdefag. På den baggrund foreslås der ikke ændringer i fagrækken. orslag til ændringer nu Ingen orslag til ændringer i fremtiden remadrettet kan man overveje, hvorvidt faget engelsk skal tilbydes som grundfag eller valgfag med henblik på, at eleverne udvikler forudsætninger for at orientere sig i engelsksprogede fagbøger, fagblade og manualer, da USA og Australien er de ledende markeder for udvikling og anvendelse af landbrugsmaskiner

11 1.3. lymekaniker Uddannelsens struktur Uddannelsen kan afsluttes med følgende specialer: lymekaniker B1 lymekaniker B2 Branchekarakteristik Branchen er karakteriseret ved at være global med meget detaljerede internationale standarder og kvalitetskrav forbundet med alle processer, der relaterer sig til servicekontrol, fejlfindingsog reparationsprocesser. Mange flymekanikere arbejder med forebyggende vedligehold, når de inspicerer fly og flyets enkeltdele. Det involverer komplekse inspektionsprocesser med brug af avanceret teknologi. Andre mekanikere specialiserer sig i reparation. Her bruger de f.eks. testudstyr til at checke, at der ikke er defekte elektriske eller elektroniske komponenter. Siden begivenhederne den 11. september 2001 er omfanget af flytransport i civilt øjemed faldet. Den finansielle krise har forstærket denne udvikling. Dette har også konsekvenser for behovet for serviceeftersyn og reparationer på civile fly. Antallet af værksteder er faldet på globalt plan, og den samme tendens kan ses i Danmark. Udviklingen i kompetencekrav Branchen stiller meget høje krav til de elever, den uddanner. Kravene er defineret ud fra internationale standarder f.eks. med matematik, fysik, kemi som forudsætning for, at flymekanikeren kan varetage sikkerhedseftersyn og reparationer på flyets enkeltdele. Vurdering og begrundelse for vurdering Grundfagene omfatter: Materialeforståelse Produktudvikling Produktion og service Matematik ysik remmedsprog, engelsk Kompetencemål og grundfag er defineret i henhold til internationale standarder og myndighedskrav, og dette afspejles i uddannelsesordningen. Manualer for serviceeftersyn og reparation foreligger på engelsk. Der er ikke belæg for at mindske disse krav, da der er tale om meget specifikke internationalt definerede forskrifter for korrekt serviceeftersyn og reparationer. 9 Det samme gælder de øvrige grundfag i uddannelsen i%20luftfartsuddannelserne.pdf 11

12 Konklusion De faglige krav til flymekaniker uddannelsen er høje, både hvad angår den grundlæggende faglige viden, matematik og fysik såvel som de mere fagrettede fag som f.eks. produktudvikling. De afspejler alle de internationale sikkerheds- og myndighedskrav, hvilket en søgning på en række internationale websites bekræfter. 10, 11 På den baggrund foreslås der ikke ændringer i fagrækken. orslag til ændringer nu Ingen orslag til ændringer i fremtiden Ingen 1.4. Karrosseriuddannelsen Uddannelsens struktur Uddannelsen består af følgende trin: Trin 1 Karrosserismed Trin 2 Karosseritekniker Trin 2 kan afsluttes med følgende specialer: Karrosseriopretter Karrosseribygger Branchekarakteristik Branchen er påvirket af den fagteknologiske udvikling dels på materialesiden dels i forhold til den øgede elektronikanvendelse i biler, som man ser det inden for tilstødende brancher. Regelsættet for skrotning af biler har også indflydelse på karosserimekanikerens arbejdsområde. remadrettet vil regulativer vedrørende sikkerhed og miljø få konsekvenser for karosserimekanikeren f.eks. i forbindelse med tilpasning af brændstofforsyning på ældre biler af hensyn til disses miljøbelastning. Som for mekanikeren vil udviklingen i elektronik stille øgede krav til karosserimekanikerens evne til at diagnosticere og finde fejl med brug af it. Karosseriværksteder spiller i stigende omfang en rolle i forsikringsskadesager, hvor de f.eks. indgår som en uvildig syns- og skønsinstans. Inden for nogle bilmærker vil der sandsynligvis i stigende omfang blive udviklet internationale certifikater for det specifikke mærke. 12 Udviklingen i kompetencekrav 10 USA Bureau of Labour Statistics. United States Department of Labour 11 Employment Development Department, California 12 Canadian Institute for uture Skills 12

13 Karosserimekanikeren skal være i stand til at anvende it på et avanceret niveau i forbindelse med diagnostik og fejlfinding på biler, hvor den nyere vognpark er karakteriseret ved avanceret integration af elektronik i en række af bilernes funktioner. 13 Det kræver såvel itkompetencer som sprogkompetencer. remadrettet vil materialeudviklingen ikke mindst udviklingen inden for nanoteknologi - kunne få betydning, idet de mekaniske arbejdsopgaver i et vist omfang forenkles samtidig med, at kompetencekrav i forbindelse med anvendelse af it til fejlfinding øger kravet til såvel it-kompetencer som problemløsningskompetencer. Kravene til it-kompetencer forøges også i forbindelse med bestilling og køb af reservedele, da indkøb af reservedele i stigende omfang sker gennem e-handelsløsninger. Udviklingen i bilindustrien med certifikater for specifikke bilmærker får sandsynligvis også betydning for kompetencekravene til karosserimekanikerens kompetencer, f.eks. hvad angår fremmedsprog for at kunne orientere sig i manualer. I forbindelse med syn og skønsforsikringssager skal karosserimekanikeren være i stand til at estimere skadeomfang i kroner og ører samt kunne beskrive dette skriftligt. Udviklingen i krav til sikkerhed og miljø øger også de fagteknologiske krav til karosserimekanikeren samtidig med, at denne skal være i stand til at orientere sig i internationale regulativer mv. En analyse fra 2009 fra Det Engelske Institut for Automobilindustrien peger på, at teknologikompleksiteten i biler fremadrettet vil øge de teknologiske kompetencekrav. Ligeledes vil udviklingen i miljøkrav til CO 2 -udledning sammen med udviklingen i materialer stille krav om, at faglærte, som arbejder i forskellige brancher inden for værdikæden, har solide forudsætninger for at lære nyt og er i stand til at orientere sig via elektroniske medier. 14 Vurdering og begrundelser for vurdering Grundfag (trin 1) Innovation og iværksætteri Materialeforståelse Miljø Niveau Som det fremgår af ovennævnte beskrivelse, er der en række trends, som vil øge kompetencekravene til karosserimekanikeren i fremtiden inden for it, som pt. ikke er krævet, ligeledes hvad angår skriftlig dokumentation i forbindelse med forsikringssager. Materialeforståelse og miljøindsigt er begge centrale fag i forhold til de teknologiske og samfundsmæssige udviklingstendenser. Mange karosserimekanikere vil arbejde i ejerledede virksomheder, derfor er en fundamental ballast inden for iværksætteri og innovation en nødvendig forudsætning. I bilindustrien investeres der enorme summer i materialeudvikling og innovation for at gøre bilerne mere sikre og øge mulighederne for, at de kan tilpasses til forskellige brugssituationer Skills priorities for the Automtive Retail Sector,

14 Konklusion De nuværende grundfag afspejler branchekrav, samt de muligheder branchen tilbyder med hensyn til at blive selvstændig. Sekundært satses der internationalt på innovation for at fremme sikkerhed og tilpasning af bilerne til forskellige brugskontekster. Derfor er både innovationskompetencer og materialeforståelse centrale for at karosserimekanikeren, for at denne til enhver tid kan tilbyde det optimale løsningsforslag orslag til ændringer nu Ingen orslag til ændringer i fremtiden På sigt bør det overvejes, hvorvidt udviklingen i bilernes elektronik samt udviklingen i internationale certifikater for specifikke bilmærker vil kræve, at fagene engelsk og it indgår som grundfag Mekaniker Uddannelsens struktur Uddannelsen består af følgende trin: Trin 1 Automontør Trin 2 Mekaniker Branchekarakteristik Branchen er præget af en øget specialisering på grund af udviklingen inden for materialeteknologi, miljørigtig energiforsyning samt øget brug af elektroniske komponenter. (Industriens Uddannelser 2010). Denne udviklingstendens forventes at fortsætte, især hvad angår anvendelse af elektronik for at øge sikkerheden i bilerne, som en nyere analyse fra det engelske Institute for Automotive Retail Sector påpeger. De elektroniske komponenter i bilerne, der samtidig overvåger bilernes funktioner, stiller øgede krav til mekanikerens fejlfindingskompetencer på et relativt abstrakt niveau. 15 Samtidig er der i Danmark behov for mekanikere, som kan varetage reparationer og eftersyn på den gamle vognpark. Mekanikeren skal i stigende omfang kunne gennemføre et serviceeftersyn med brug af engelsksprogede manualer. Udviklingen på værkstedsområdet går i to forskellige retninger. På den ene side ser man værksteder, der varetager serviceeftersyn og reparation på en række bilmærker. På den anden side ser man en øget specialisering inden for de enkelte bilmærker, hvor forhandlerne også står for serviceeftersyn, eftersalg og reparation (UK Automotive Retail Institute 2009). 16 Udviklingen i branchen vil også være påvirket af løbende ændringer i regulativer inden for sikkerhed og miljø, samt udviklingen inden for internationale certificeringer, som et krav til de specialiserede forhandlere der tilbyder totalløsninger til kunderne

15 Udviklingsredegørelsen fra Metalindustriens Uddannelsesudvalg fra 2009 peger da også på, at de forskellige bilmærker i højere grad kræver overholdelse af bilmærkernes individuelle kvalitetskrav for udførelse af mekanikerarbejde. Dette betyder, at branchen i høj grad organiserer sig omkring et eller få mærker, og specialiserer arbejdskraften inden for mærket/mærkerne. Udviklingen i kompetencekrav Den fagteknologiske udvikling inden for f.eks. materialer, brændstofforsyning og elektroniske komponenter i den nye vognpark stiller krav til, at mekanikeren hele tiden kan lære nyt, herunder også, at mekanikeren kan læse og anvende manualer i forbindelse med serviceeftersyn. (Industriens Uddannelser 2010). Udviklingen inden for alternativ forbrænding vil øge spektret i mekanikerens fagteknologiske viden. 17 Analysen peger endvidere på, at mekanikerens kvalifikationsprofil vil skifte fra vægt på det mekaniske til elektronisk diagnostik og udskiftning af enkeltelektroniske komponenter ved hjælp af download af software fra den givne mærkeproducent. Diagnostik og reparation af den nyere vognpark vil i stigende omfang kræve markant øgede it-kompetencer og viden om elektronik. Specialiseringen på værkstederne kan øge krav til fremmedsprog. Vurdering og begrundelser for vurdering Grundfag trin 2 Niveau Iværksætteri og innovation Uddannelsens kompetencemål og grund- og områdefag vurderes at afspejle de nuværende behov, men udviklingen i bilernes teknologibase vil ændre mekanikernes fagprofil markant. Som flere analyser peger på, drejer det sig såvel om den fagteknologiske viden som de fagligt tonede almene kompetencer af mere analytisk og sproglig karakter. Industriens uddannelser har i 2010 afsluttet en analyse, der peger på de markante skift, som man pt. ser i mekanikerfaget, og som fremadrettet vil ændre den fag-faglige profil markant. 18 Konklusion Udviklingen i materialer såvel som elektroniske komponenter betyder, at mekanikerjobbet bliver mere analytisk og videnintensivt med et skift fra den mekaniske fag-faglighed til elektronisk diagnostik og udskiftning af elektroniske komponenter defineret af de internationale bilproducenter. orslag til ændringer nu Ingen orslag til ændringer i fremtiden Udviklingstendenser inden for sikkerhed og miljøhensyn vil påvirke jobkravene i alle led af værdikæden, og selvom der fortsat vil være nicheværksteder for den ældre vognpark, vil den fagteknologiske udvikling og specialisering på bilmærker øge kvalifikationskravene. remadrettet bør det derfor overvejes, om fagteknisk sprog og it bør indgå som grundfag eller områdefag på trin P.t. er Det aglige Udvalg ved at gennemføre en analyse af udviklingsbehov i branchen. Analysen forventes afsluttet i foråret

16 1.6. Vognmaler Uddannelsens struktur Uddannelsen er ikke trindelt og afsluttes med specialet Vognmaler. Branchekarakteristik Udviklingen inden for branchen er i høj grad betinget af, at producenterne af billak udvikler miljørigtige materialer (vandfortyndet lak). Internationalt ses også en øget anvendelse af nanoteknologi for at give lakken specielle karakteregenskaber, som gør den modstandsdygtig under varierende klimaforhold. Branchen påvirkes også af farvetrends, hvor vognmaleren skal kunne vejlede kunder om muligheder. I branchen anvendes der i stigende omfang it i beregninger. Udviklingen inden for miljøhensyn og sikkerhed i arbejdsmiljøet kan også forventes at påvirke kompetencekravene. 20 Udviklingen i kompetencekrav Ud over udviklingen i de fagteknologiske kvalifikationer kan det forventes, at vognmaleren i stigende omfang kommer til at anvende it for at orientere sig om forskellige sprøjteteknikker og lakker, og at denne information vil foreligge på fremmedsprog. Dette kan øge kravene til at kunne anvende it ved bestilling af varer, samt til fremmedsprog for at kunne orientere sig i internationale trends og for at kunne bestille varer hjem fra internationale producenter. It anvendes også i øget omfang til beregning af arealer. Samlet set stiller det krav til, at vognmaleren har en anvendt viden om it-anvendelse relateret til professionen. Vognmaleren skal endvidere fremadrettet løbende være i stand til at orientere sig i nye miljø- og sikkerhedsregulativer Kreative og innovative kompetencer spiller også en stigende rolle i takt med, at forbrugeren har langt større valgmuligheder, hvad angår farver. Vurdering og begrundelser for vurdering Grundfag Dansk Arbejdsmiljø Produktudvikling, produktion og service, modul 2 Materialeforståelse Niveau Grundfagene er hovedsageligt direkte rettet mod jobbet som vognmaler. Selvom der løbende sker en udvikling i materialer for at forbedre miljø og sikkerhed, er det væsentligt, at den faglærte kender arbejdsmiljø forskrifter og kan instruere andre i disse. Materialeforståelse og produktudvikling spiller en væsentlig rolle i branchen. aget dansk ligger på et niveau, der svarer til folkeskolens. De faglærte skal kunne orientere sig i myndigheders sikkerhedskrav og skal også kunne læse produktinformation og omsætte det i korrekt anvendelse af materialer og produkter

17 Konklusion Den samlede fagrække indeholder ikke grundfag eller områdefag, som giver anledning til forslag om justering. Denne vurdering bygger alene på internationale kilder. orslag til ændringer nu orslag til ændringer i fremtiden remadrettet bør det overvejes, hvorvidt it skal indgå i fagrækken på grund af den øgede anvendelse af it. Endvidere kan behovet for fagtonet engelsk også stige, for at den faglærte kan orientere sig i den internationale produktudvikling Bådmekaniker Uddannelsens struktur Uddannelsen består af to trin: Trin 1 Bådassistent Trin 2 Bådmekaniker Branchekarakteristik Uddannelsen er ny og har været udbudt siden januar Uddannelsen retter sig mod konsummarkedet og det stigende antal af forbrugere, der har købt en båd. Serviceorientering og teknisk viden om både gamle og nyere bådmotorer er væsentlige fundamenter i uddannelsen. Udvikling i kompetencekrav Uddannelsen er ny, og det har ikke været muligt at finde undersøgelser, som peger på udviklingen i kompetencebehov inden for området. De to nuværende grundfag synes relevante i forhold til kompetencekrav om serviceudvikling og serviceinnovation. Vurdering og begrundelse for vurdering Grundfag Iværksætteri og innovation (trin 2) Salg og service (trin 1) Niveau Bådmekanikeren skal lige som andre mekanikere i stigende omfang også kunne håndtere service/salg, hvilket begrundes i faget salg-service. Som andre servicefag, spiller innovation en væsentlig rolle i udøvelsen af erhvervet. 17

18 Konklusion Uddannelsen er kun udbudt siden januar Det vil være væsentligt at få indblik i markedets vurdering, når de første elever påbegynder praktikophold i forhold til eventuelle justeringer. Derfor kan der ikke umiddelbart drages konklusioner om uddannelsen. orslag til ændringer nu Ingen orslag til ændringer i fremtiden remadrettet bør det vurderes, om der er behov for engelsk som grundfag eller områdefag på trin 2, så den faglærte kan betjene de mange udenlandske bådturister i sommerperioden. 18

19 2. Bygge og anlæg Uddannelser i indgangen Anlægsstruktør, bygningsstruktør og brolægger Boligmonteringsuddannelsen Byggemontagetekniker Bygningsmaler Glarmester Maskinsnedker Murer Skorstensfejer Snedker Stenhugger Stukkatør Tagdækker Teknisk isolatør Træfagenes byggeuddannelse VVS-uddannelsen Generelle udviklingstræk i byggesektoren Byggeriet er en sektor, som historisk er præget af en virksomhedsstruktur med mange små virksomheder. Næsten 1/3 af de beskæftigede arbejder i virksomheder med under 10 ansatte (Ward & Coughtrie 2009), som betjener et lokalområde og håndværksmæssige traditioner, som for flere af byggefagenes vedkommende går tilbage til middelalderen. aglærte arbejdere udgør 60% af arbejdsstyrken i sektoren i Europa. Der sker i disse år en række generelle ændringer i sektorens vilkår, som har betydning for kompetencekravene (Teknologisk Institut 2009, Vogelius 2008, Haugbølle m.fl. 2007, Giehm-Reese 2007): Globaliseringen har indflydelse på sektoren på flere måder: Dels oplever man i stigende grad konkurrence på større projekter, dels er der igennem de sidste år sket en indstrømning af udenlandsk arbejdskraft. Stigende krav om energieffektivitet og bæredygtighed i byggeriet. Industrialisering med voksende fokus på procesintegration og proceseffektivisering, f.eks. ved indførelse af Lean Construction og CE mærkning. Værdikædeopsplitning med stigende brug af halvfabrikata og komponenter. Hastig udvikling og ibrugtagning af nye materialer og teknikker i byggeriet. Specielt stigende vægt på it-understøttelse på mange forskellige niveauer. Dels gennem indførelse af "det digitale byggeri" 21, dels ved stigende it-understøttelse af processer i små og mellemstore virksomheder. Stigende anvendelse af teamarbejdsformer, hvor arbejdet på byggepladsen udføres af mindre selvstyrende sjak. 21 Det Digitale Byggeri er et regeringsinitiativ, der betyder, at statslige bygherrer skal stille en række krav til rådgivere og udførende om brug af Informations- og Kommunikationsteknologi (IKT). Se mere på hjemmesiden 19

20 Ændringer i myndighedskrav inden for arbejdsmiljø- og byggelovgivningen med hensyn til reglementer, anvisninger og normer præger branchen. Dertil kommer, at krav til bæredygtighed og forbedrede miljøforhold påvirker arbejdet i branchen. Arbejdsulykkefrekvensen og ændringer i arbejdstilsynets tilsyn og bygherrekrav vil medføre forstærket indsats i form af øgede krav om uddannelse for at minimere ulykker på byggepladserne Voksende fokus på sikkerhed og arbejdsmiljø i byggeriet. Ifølge rapporten Perspektivanalyse af bygge- og anlægsbranchens rekrutterings- og kvalifikationsbehov udført af New Insight A/S for Beskæftigelsesregionerne og Byggefagenes Arbejdsgiverorganisation, Dansk Byggeri, Tekniq og Malermestrenes Arbejdsgiverforening i 2008, er der fem tendenser som præger teknologiudviklingen i byggeriet i dag: Det digitale byggeri, dvs. anvendelse af it i forbindelse med projektplanlægning og - styring Intelligente materialer, sensorer, nanoteknologi mm. Nye redskaber til at skære, bore og montere Integration af materialer og funktionaliteter: Kits og moduler Ingegration af materialer og styring med henblik på at optimere logistikken i processen Den øgede bevidsthed om, at det høje og tiltagende energiforbrug og heraf følgende øget CO 2 -udslip kan ændre klimaforholdene, har medført, at der er øget interesse for at bremse udslippet. I den forbindelse må det forventes, at der både frivilligt og lovgivningsmæssigt vil opstå tiltag, som yderligere begrænser energiforbrug og CO 2 -udslip. Dette vil nu og fremover medføre, at CO 2 begrænsende foranstaltninger på nye og eksisterende bygninger vil være i fokus. ølgen er, at de udførende i større udstrækning end tidligere må have viden om, hvordan energiforbruget og dermed CO 2 -udslippet kan begrænses i praksis. Dette øger behovet for viden om energioptimering såvel i den eksisterende bygningsmasse som ved nybyggeri og specielt den praktiske udførelse heraf. Herudover forventes det, at de ændrede klimaforhold bl.a. vil medføre kraftigere storme og øgede nedbørsmængder. Disse forhold vil ændre normer og krav til f.eks. bygningers opbygning og afløbsanlæg, hvilket vil få betydning for de udførende bygningsarbejdere, som må tilegne sig ny viden herom (Arbejdsmarkedsredegørelse 2010). Ved gennemgangen af uddannelserne i indgangen har det vist sig, at grundfaget Samfundsfag indgår i en del, men ikke i alle uddannelser. I lyset af bygge- og anlægsbranchernes samfundsmæssige og økonomiske betydning og fordi byggeriet som helhed i stigende omfang påvirkes af øgede myndighedskrav og regulativer, kan der være gode argumenter for, at faget indgår i uddannelserne i indgangen. Derimod findes der ikke i vores analyser af delarbejdsmarkederne gode argumenter for, hvorfor det indgår i præcis de uddannelser, hvor det findes. orslag Det foreslås, at de faglige udvalg på tværs af uddannelserne samlet får vurderet, hvorvidt grundfaget Samfundsfag skal indgå i alle uddannelser, eller om der er branchemæssige forhold, der taler imod dette. 20

21 2.1. Anlægsstruktør, bygningsstruktør og brolægger Uddannelsens struktur Uddannelsen har to trin. Trin 1 Trin 1 afsluttes med specialet kloakrørlægger. Trin 2 Trin 2 kan afsluttes med følgende specialer: Anlægsstruktør Bygningsstruktør Brolægger Udviklingen i kompetencekrav Struktører arbejder hovedsageligt i entreprenørbranchen. Branchen er præget af alle de udviklingstræk for sektoren, som er nævnt ovenfor. Selvom faglært arbejde i entreprenørbranchen måske umiddelbart forekommer at være centreret omkring fysisk arbejde og betjening af tungt materiel, spiller it også en voksende rolle i denne branche. Et typisk eksempel stammer fra et case studie af en mindre nordjysk entreprenørvirksomhed (Giehm-Reese 2007). Her planlægger man at udstyre alle biler med en pda 22, som f.eks. skal anvendes til dokumentation af det værktøj, der ligger i bilerne. I dag ligger der mapper i alle firmaets biler, hvilket betyder, at der jævnligt skal skiftes sider ud. Vurdering og begrundelser for vurdering Grundfag, kloakrørlægger: ag Niveau Matematik, trin 1 23 Informationsteknologi, trin 2 24 Arbejdsmiljø, trin 2 Produktudvikling, produktion og service, trin 2 Det vurderes, at alle kompetencemål på trin 1, kloakrørlægger er umiddelbart relevante for det praktiske arbejde som kloakrørlægger. De fleste kompetencemål er umiddelbart færdighedsorienterede (f.eks. kompetencemål som "Vurdere og udføre bundopbygning af vej, afretning, sætning af kant- og belægningssten i beton og granit" og områdefag som "Vej, anlæg og belægning, rutineret"). Hvor der stilles krav om fagteoretisk viden, viser bl.a. en international analyse om byggeriets konkurrenceevne og fremtidige kvalifikationskrav (Teknologisk Institut 2009a ), at der er tale 22 Personal digital assistant. Teknologiudviklingens hastighed i øjeblikket fremgår af at man i 2010 nok snarere ville foreslå en enhed med mobilt internet, f.eks. en mobiltelefon eller en netbook. 23 "Matematik,Niveau, E, D, C, Vejledning. 24 Uddannelsesordningen anfører Informationsteknologi,Niveau, som grundfag, mens dette fag ikke findes i fagoversigten på elevplan.dk https://www.elevplan.dk/offentlig/default.aspx?sideid=speciale&speciale=995&detail=j&openindex=1 21

22 om kvalifikationskrav, som en nyuddannet faglært skal kunne honorere, f.eks. at kunne forstå og omsætte arbejdstegninger eller nivellere, beregne materialeforbrug mv. Dette kræver matematisk viden på et niveau, som vurderes at svare godt til grundfaget Matematik. Vejledningen til Matematik angiver: "På niveau er forventningen således, at eleven kan løse problemer/opgaver, som er enkle - med en eller få mellemregninger, og at eleven kan genkende og løse kendte opgavetyper i andre sammenhænge." Som eksempel på problemer, som eleven skal kunne løse nævnes: "Hvor mange m 2 fliser skal der til at dække en terrasse på 8 x 3 m?" 25 Matematik introducerer ikke nye begreber i forhold til 9. klasses afgangsprøve, så i realiteten er der tale om en opfriskning af viden fra olkeskolen. or specialerne på trin 2 gælder ligeledes, at det teoretiske indhold vurderes at være nødvendigt. På specialerne på trin 2 indgår foruden Matematik grundfagene Informationsteknologi, Arbejdsmiljø og Produktudvikling, produktion og service. Korrekt håndtering af sikkerhedsforskrifter såvel som øget brug af it i hele bygge- og anlægssektoren er karakteristiske udviklingstendenser, som også har indflydelse på struktørernes arbejde. Der er altså her tale om, at grundfagene vurderes at være velbegrundede i de krav, som arbejdet som struktør stiller. Hertil kommer, at Det aglige Udvalg anbefaler, at grundfagene indgår i en helhedsorienteret tilrettelægning af undervisningen på skolerne. 26 Væsentlige anvendelser af it er indhentning, læsning og udarbejdelse af arbejdstegninger, læsning af it-baserede produktionsplaner samt indhentning af produktspecifikationer. Vejledningen til Informationsteknologi angiver: "Det væsentligste i undervisningen er elevens praktiske arbejde med de informationsteknologiske værktøjer. Udgangspunktet for opnåelse af kompetencemålene er derfor anvendelsesorienteret, så eleven i videst muligt omfang lærer om it gennem overskuelige praktiske øvelser og opgaver. Herved opnås kendskab til systemers strukturer og virkemåde, f.eks. kendskab til begreber som mappe og filer ved at lagre en tekst." 27 Konklusion or så vidt angår områdefagene på specialerne vurderes de uden undtagelse at være direkte orienteret mod arbejdssituationen for personer med det pågældende speciale. Det vurderes, at kompetencemål, grund- og områdefag er i god overensstemmelse med jobkravene på arbejdsmarkedet. orslag til ændringer nu orslag til ændringer i fremtiden 25 "Matematik, Niveau, E, D, C, Vejledning". 26 agbeskrivelse på Elevplan, _type=1&where_clause={eudk_uddordning_lrapport_v.reg_id} = And {EUDK_UDDORDNING_LRAPPORT_V.UDD_ID} = " Vejledning til grundfaget informationsteknologi", om Niveau, s. 5. vores kursivering. 22

23 2.2. Boligmonteringsuddannelsen Uddannelsens struktur Uddannelsen er ikke trindelt. Der findes fire specialer: Gardindekoratør Gardinmontør Møbelpolstrer Autosadelmager Branchekarakteristik Personer med boligmonteringsuddannelsen kan finde arbejde i en række forskellige brancher som detailhandel med gardiner og møbler, reparation af møbler, designvirksomheder og tegnestuer, bilfabrikker og -værksteder og reparationsværksteder for fly og tog. Et sektorstudie af fremtidige kompetencebehov i møbelbranchen peger på, at der også fremover forventes at ske en hurtig udvikling i brug af automatisering og avanceret værktøj, specielt integreret CAD/CAM til design, fremstilling af måltegninger og udskæring af materialer. Dette kræver løbende tilpasning af tekniske færdigheder. Der forventes også fortsat en høj takt i ibrugtagning af nye materialer (TNO, SEOR & ZSI 2009). Vurdering og begrundelser for vurdering Det vurderes, at alle kompetencemål for boligmonteringsuddannelsen er umiddelbart relevante i lyset af bredden i beskæftigelsesmuligheder for de faglærte. To af kompetencemålene for alle specialer vedrører globalisering, nemlig kompetencemål 13: "Kommunikere og udføre arbejdsopgaver med internationale partnere, herunder også ved brug af internettet" og kompetencemål 15: "Anvende deres kendskab til internationale råvarer og materialestrømme og international arbejdsdeling." Disse kompetencemål er imidlertid ikke understøttet af obligatoriske grund-, område- eller specialefag, så det må antages, at kompetencemålene skal opfyldes gennem praktisk arbejde enten i praktikken eller i andre fag. Der er altså ikke tale om en teoretisk tilgang til internationale forhold. Alle øvrige kompetencemål forholder sig direkte til håndværksmæssige eller øvrige jobrelaterede problemstillinger, som den faglærte kan møde i de nævnte brancher. Grundfag Informationsteknologi Matematik Design Materialeforståelse Produktudvikling, produktion og service Salg og service Iværksætter og innovation Niveau E Med hensyn til Iværksætter og innovation gælder det, at boligmontører ofte bliver selvstændige, og at kernen i deres arbejde er at udvikle kreative og innovative løsninger i samspil med kunderne. Endvidere udvikles der i disse år nye materialer, der kan give tekstiler helt nye egenskaber, som den faglærte skal kunne vejlede kunderne om. 23

24 Salg og service er som udgangspunkt et mere videnorienteret fag, men i betragtning af, at de fleste efter uddannelsen vil få direkte kundekontakt og/eller blive ansvarlige for salg og markedsføring, skønnes det at være et væsentligt element i fag-fagligheden. Konklusion Det vurderes, at alle kompetencemål for boligmonteringsuddannelsen er umiddelbart relevante i lyset af bredden i beskæftigelsesmuligheder for de faglærte. Det fremgår dog ikke umiddelbart, at kompetencemål 13 og 15 for alle specialer (som begge sigter imod globaliseringskompetencer) er understøttet af obligatoriske grund-, område eller specialefag, hvilket stiller krav til praktikvirksomhederne om at kunne tilføre eleverne disse kompetencer. orslag til ændringer nu orslag til ændringer i fremtiden Ingen 2.3. Byggemontagetekniker Uddannelsens struktur Uddannelsen er ikke trindelt. Branchekarakteristik Byggemontageteknikeren arbejder med lettere, fortrinsvis indendørs montageopgaver i større eller mindre byggefirmaer og specialiserede virksomheder som køkkenfirmaer. Branchen er således underlagt de samme udviklingstræk, som gælder for hele sektoren. Udviklingen i kompetencekrav Som nævnt er omfanget af montageopgaver i byggeriet voksende, og byggemontageteknikere kan derfor forventes i stigende omfang at indgå i team på byggepladser. Det stiller krav til sociale færdigheder og evnen til samarbejde. Herudover vil introduktion af nye materialer samt voksende krav til både miljømæssige og æstetiske egenskaber ved et byggeri eller en indretning stille krav om, at byggemontageteknikeren hurtigt kan tilegne sig den nødvendige viden og formidle den til kolleger på byggepladsen. Vurdering og begrundelser for vurdering De kompetencemål, som gælder for uddannelsen, vurderes som relevante i forhold til arbejdssituationen for faglærte med denne uddannelse. Grundfag Niveau Matematik Arbejdsmiljø Materialeforståelse Ergonomi Samfundsfag Produktudvikling, produktion og service, modul 1 og 2-24

25 Alle grundfagene vurderes at være umiddelbart relevante i forhold til kompetencemålene. Hvad angår Samfundsfag henvises til indledningen til indgangen. Konklusion Det vurderes, at kompetencemål, grund- og områdefag for uddannelsen til byggemontagetekniker er i god overensstemmelse med jobkravene på arbejdsmarkedet. orslag til ændringer nu orslag til ændringer i fremtiden 2.4. Bygningsmaler Uddannelsens struktur Uddannelsen er ikke trindelt. Branchekarakteristik Malerbranchen er underlagt de samme udviklingstræk, som gælder for hele sektoren. Malere er i mindre omfang end andre faglærte inden for sektoren ansat i entreprenør- og byggevirksomheder, men de arbejder oftest i egentlige malervirksomheder. 80% af de faglærte malere arbejder hovedsageligt med renovations- og vedligeholdelsesopgaver (New Insight 2007). or malerne er viden og færdigheder relateret til miljø og arbejdsmiljø samt evnen til kreativt samspil med kunder særligt vigtige. Udviklingen i kompetencekrav Malerarbejdet ligger typisk i slutningen af byggeprocessen. De væsentligste ændringer i arbejdet hænger sammen med udvikling i materialer, dels de materialer der males på og dels malingstyperne (med stigende anvendelse af nanomaterialer og stigende miljøkrav). Vurdering og begrundelser for vurdering Det vurderes, at samtlige kompetencemål i uddannelsen er relevante set i forhold til kompetencekravene. Grundfag Arbejdsmiljø Stil, form og farve Matematik fortsat fra grundforløbet Produktudvikling, produktion og service, Modul 1 og 2 Materialeforståelse Niveau Uddannelsen indeholder grundfagene Arbejdsmiljø, Matematik, Materialeforståelse 1, Produktudvikling, produktion og service, modul 1 og 2, Stil, form og farve. Disse fag vurderes ligeledes som relevante set i lyset af kompetencemålene og branchens udvikling. 25

Produktion og udvikling www.cphwest.dk Vejledning: CPH WEST Ishøj 33 88 07 42 Københavns. www.kts.dk Vejledning:

Produktion og udvikling www.cphwest.dk Vejledning: CPH WEST Ishøj 33 88 07 42 Københavns. www.kts.dk Vejledning: Produktion og udvikling Tekniske 35 86 34 00 TEC Frederiksberg 25 45 30 41 25 45 30 41 Beklædningshåndværker a Beslagsmed tekniske skole Cnc-teknikuddannelse tekniske skole Elektronikoperatør AMU Nordjylland

Læs mere

Erhvervsuddannelser (EUD)

Erhvervsuddannelser (EUD) Erhvervsuddannelser (EUD) Tre måder at gennemføre en EUD på 1 Skoleadgangsvejen Grundskole 10. klasse Grundforløb (Skole) Hovedforløb (Praktik og skole) Efterskole Egu Produktionsskole Ungdomsskole Forpraktik/trainee

Læs mere

Erhvervsuddannelser, hvortil virksomheder i Vestjylland kan søge om tilskud til ansættelse af voksenlærlinge

Erhvervsuddannelser, hvortil virksomheder i Vestjylland kan søge om tilskud til ansættelse af voksenlærlinge Bil, fly og andre transportmidler Bådmekaniker Bådmekaniker 1. juli 2014 31. december 2015 Bådassistent 1. juli 2014 31. december 2015 Cykel- og motorcykelmekanikeruddannelsen Cykelmekaniker 1. juli 2014

Læs mere

Side 1 af 5. Bil, fly og andre transportmidler. Hovedforløb Trin/speciale Gældende til Cykel- og motorcykeluddannelsen

Side 1 af 5. Bil, fly og andre transportmidler. Hovedforløb Trin/speciale Gældende til Cykel- og motorcykeluddannelsen Side 1 af 5 Tilskud til voksenlærling Erhvervsuddannelser, hvor der i Nordjylland kan gives tilskud til arbejdsgivere, som indgår uddannelsesaftale med voksne Gældende fra 1. januar 2008. Senest revideret

Læs mere

Reform 2015 Grundforløb 1. Overgangskrav

Reform 2015 Grundforløb 1. Overgangskrav Reform 2015 Grundforløb 1 Overgangskrav Dansk Matematik Engelsk Fysik Naturfag Teknologi Informationsteknologi Psykologi Biologi Afsætning Erhvervsøkonomi Design Kemi Samfundsfag Fremmedsprog Organisation

Læs mere

FAGRETNINGER GRUNDFORLØB

FAGRETNINGER GRUNDFORLØB FAGRETNINGER GRUNDFORLØB I GANG MED EN ERHVERVSUDDANNELSE! Skal du måske starte på en erhvervsuddannelse? Eller en EUX? Begge uddannelser giver dig mulighed for at søge faglært arbejde, starte egen virksomhed

Læs mere

FAGRETNINGER GRUNDFORLØB

FAGRETNINGER GRUNDFORLØB FAGRETNINGER GRUNDFORLØB I GANG MED EN ERHVERVSUDDANNELSE! Skal du måske starte på en erhvervsuddannelse? Eller en EUX? Begge uddannelser giver dig mulighed for at søge faglært arbejde, starte egen virksomhed

Læs mere

Side 1 265416 Roskilde Tekniske Skole 1890 Teknisk designer GODK J jan-01-2008 265416 Roskilde Tekniske Skole 1390 Træfagenes byggeuddannelse GODK J jan-01-2008 265416 Roskilde Tekniske Skole 1410 Snedkeruddannelsen

Læs mere

27. august 2013 Sags nr.: 055.65N.391. Information om praktikuddannelse i praktikcentre mv.

27. august 2013 Sags nr.: 055.65N.391. Information om praktikuddannelse i praktikcentre mv. Til skoler, der udbyder erhvervsuddannelser Kopi til Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser, Danske Erhvervsskoler - Lederne, Danske Erhvervsskoler - Bestyrelserne og Danske SOSU-skoler

Læs mere

Portræt. Center for erhvervsrettede uddannelser Lolland Falster

Portræt. Center for erhvervsrettede uddannelser Lolland Falster Portræt Center for erhvervsrettede uddannelser Lolland Falster CELF Center for Erhvervsrettede uddannelser Lolland Falster er en stor og bredspektret uddannelsesinstitution, der spænder over ungdomsuddannelser,

Læs mere

Overgangskrav 2. Detailhandelsuddannelse. Handelsuddannelse. Kontoruddannelse. Eventkoordinator

Overgangskrav 2. Detailhandelsuddannelse. Handelsuddannelse. Kontoruddannelse. Eventkoordinator Overgangskrav 2 I den enkelte elevuddannelse, skal elev og lærling opfylde en række specifikke overgangskrav, for at kunne påbegynde sin uddannelsesaftale. Eleven skal altid have gennemført grundforløbet

Læs mere

Uddannelsesorientering

Uddannelsesorientering Uddannelsesorientering Kirsten Thyregod, UU-vejleder (Ungdommens Uddannelsesvejledning) Mobil: 30 76 36 79 E-mail: kt@uu-herning.dk Aftenens program 1. Oplæg vedrørende: Generelle overvejelser Ungdomsuddannelser

Læs mere

DET FLEKSIBLE GRUNDFORLØB. - en start med flere muligheder

DET FLEKSIBLE GRUNDFORLØB. - en start med flere muligheder DET FLEKSIBLE GRUNDFORLØB - en start med flere muligheder » DER ER ALTID MANGE VEJE TIL DET, DU GERNE VIL « Det fleksible grundforløb giver dig muligheder for unge 16-25 år Du får tid og mulighed for at

Læs mere

Opbygning og indhold Uddannelsen veksler mellem skole og praktik.

Opbygning og indhold Uddannelsen veksler mellem skole og praktik. 1 Indledning Uddannelsen er en erhvervsuddannelse. Du bliver uddannet som motormekaniker I forløbet vil du blive uddannet i at servicere og reparere de maskiner der typisk udlejes fra diverse maskinudlejere.

Læs mere

Efter 9. klasse hva så? Ungdommens Uddannelsesvejledning Skolegade 12 Tlf. 96 28 75 30. Hjemmeside: www.uu-herning.dk

Efter 9. klasse hva så? Ungdommens Uddannelsesvejledning Skolegade 12 Tlf. 96 28 75 30. Hjemmeside: www.uu-herning.dk Efter 9. klasse hva så? Ungdommens Uddannelsesvejledning Skolegade 12 Tlf. 96 28 75 30. Hjemmeside: www.uu-herning.dk At vælge valgkompetence At vælge forkert kan føles som nederlag At skulle vælge kan

Læs mere

30.9.2014. Erhvervsskole Reform 2015. Mere attraktive erhvervsuddannelser. Højere krav Bedre uddannelser Flere muligheder

30.9.2014. Erhvervsskole Reform 2015. Mere attraktive erhvervsuddannelser. Højere krav Bedre uddannelser Flere muligheder Erhvervsskole Reform 2015 30.9.2014 Mere attraktive erhvervsuddannelser Højere krav Bedre uddannelser Flere muligheder Adgangskrav: 2,0 i dansk og matematik Tilmeldingsbegrænsning: 1 forsøg på GRF1 3 forsøg

Læs mere

LÆR NOGET NYT: 5 INDGANGE TIL GRUNDFORLØB

LÆR NOGET NYT: 5 INDGANGE TIL GRUNDFORLØB LÆR NOGET NYT: 5 INDGANGE TIL GRUNDFORLØB BYGGE OG ANLÆG PRODUKTION OG UDVIKLING STRØM, STYRING OG IT BIL, FLY OG ANDRE TRANSPORTMIDLER TRANSPORT OG LOGISTIK ERHVERVSUDDANNELSER GRUNDFORLØB ER DIN VEJ

Læs mere

Uddannelsesordning for Cykel- og motorcykeluddannelsen

Uddannelsesordning for Cykel- og motorcykeluddannelsen Uddannelsesordning for Cykel- og motorcykeluddannelsen Udstedelsesdato: 28. marts 2008 Udstedt af Metalindustriens uddannelsesudvalg for cykel- og motorcykeluddannelsen i henhold til bekendtgørelse nr.

Læs mere

Serviceassistentuddannelsen. Regionshospital Viborg Skive Kjellerup

Serviceassistentuddannelsen. Regionshospital Viborg Skive Kjellerup Regionshospital Viborg Skive Kjellerup indgår i et beskrivelsessystem, der består af flg. hierarkisk ordnede elementer: Lov om erhvervsuddannelser - LBK nr. 1244 af 23.10.2007 (bilag 1) www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=105174

Læs mere

Entreprenør og landbrugsmaskinmekaniker. Er du til store maskiner og udfordringer? Uddannelses og jobbeskrivelse Kranmekaniker

Entreprenør og landbrugsmaskinmekaniker. Er du til store maskiner og udfordringer? Uddannelses og jobbeskrivelse Kranmekaniker Entreprenør og landbrugsmaskinmekaniker Er du til store maskiner og udfordringer? Uddannelses og jobbeskrivelse Kranmekaniker Indholdsfortegnelse Indledning... side 2 Uddannelsesforløb... side 3 Optagelse...

Læs mere

Udviklingsredegørelse for 2013 for erhvervsuddannelsen til Skov- og naturtekniker

Udviklingsredegørelse for 2013 for erhvervsuddannelsen til Skov- og naturtekniker Det faglige Uddannelsesudvalg for Jordbrug 20. september 2012 Udviklingsredegørelse for 2013 for erhvervsuddannelsen til Skov- og naturtekniker Nøgletal 2009 2010 2011 Igangværende uddannelsesaftaler 97

Læs mere

Fælles orientering BUM 2014. Ansøgning og optagelse på ungdomsuddannelserne

Fælles orientering BUM 2014. Ansøgning og optagelse på ungdomsuddannelserne Fælles orientering BUM 2014 Ansøgning og optagelse på ungdomsuddannelserne VURDERING AF UDDANNELSESPARATHED I 8. KLASSE (SKOLEN VURDERER SENEST DEN 1. DECEMBER) 1. De faglige forudsætninger Elever med

Læs mere

Genvej. Få overblik over ungdomsuddannelserne i Region Hovedstaden 2011

Genvej. Få overblik over ungdomsuddannelserne i Region Hovedstaden 2011 t i d l i t Genvej g l a v s e s l e n n a udd Få overblik over ungdomsuddannelserne i Region Hovedstaden 2011 Udgivet af: i samarbejde med UU-centrene og ungdomsinstitutionerne Redaktion: Tekst: Mahtab

Læs mere

Få succes i de lokale uddannelsesudvalg

Få succes i de lokale uddannelsesudvalg Få succes i de lokale uddannelsesudvalg forord De lokale uddannelsesudvalg (LUU) har med reformen i 2007 fået en større rolle, fordi reformen indebar en højere grad af decentralisering af uddannelserne.

Læs mere

1. Intro til erhvervsuddannelserne

1. Intro til erhvervsuddannelserne 1. Intro til erhvervsuddannelserne 1.1 Sammenfatning 31 1.2 Erhvervsuddannelserne 32 1.3 Partsstyring af erhvervsuddannelserne 43 1.4 Erhvervsuddannelser i Sverige, Tyskland og Danmark 45 Appendiks 1.1

Læs mere

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til køletekniker

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til køletekniker BEK nr 328 af 27/03/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 24. juli 2015 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 007.65T.541 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

Orientering om ungdomsuddannelserne 2009-2010

Orientering om ungdomsuddannelserne 2009-2010 Orientering om ungdomsuddannelserne 2009-2010 2010 Overgang fra 9.-10. klasse 10. Klasse Folkeskole Efterskole Privatskole Gymnasial STX HHX HTX HF (efter 10.) 9. klasse 10. klasse Andet Produktionsskole

Læs mere

I denne lille folder kan du se, hvilke uddannelser du kan tage på collegerne under Tech College Aalborg. Du kan læse mere på hjemmesiderne, eller du

I denne lille folder kan du se, hvilke uddannelser du kan tage på collegerne under Tech College Aalborg. Du kan læse mere på hjemmesiderne, eller du Uddannelsesoversigt I denne lille folder kan du se, hvilke uddannelser du kan tage på collegerne under Tech College Aalborg. Du kan læse mere på hjemmesiderne, eller du kan ringe og få en snak med en

Læs mere

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til mediegrafiker

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til mediegrafiker BEK nr 462 af 14/04/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 21. april 2015 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 007.55T.541 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

GVU-PLAN FOR INDUSTRIOPERATØRER

GVU-PLAN FOR INDUSTRIOPERATØRER GVU-PLAN FOR INDUSTRIOPERATØRER GVU-UDDANNELSE SPECIALE NAVN CPR-NUMMER ADRESSE TELEFON EMAIL GVU-VEJLEDER GODKENDTE KOMPETENCER PÅ BAGGRUND AF DOKUMENTATION, UDTALELSER FRA NUVÆRENDE OG TIDLIGERE ARBEJDSGIVERE

Læs mere

FÆRDIG MED FOLKESKOLEN... HVAD SKAL JEG SÅ?

FÆRDIG MED FOLKESKOLEN... HVAD SKAL JEG SÅ? FÆRDIG MED FOLKESKOLEN... HVAD SKAL JEG SÅ? Erhvervsuddannelserne anno 2015, hvad er det og hvad betyder det for din uddannelse? En erhvervsuddannelse er en ungdomsuddannelse, der giver dig direkte adgang

Læs mere

Elever på erhvervsuddannelserne

Elever på erhvervsuddannelserne 6 ARBEJDS MARKEDS RAPPORT Elever på erhvervsuddannelserne 1.1 Indledning og sammenfatning... side 33 1.2 Erhvervsuddannelserne - et overblik... side 34 1.3 Nye elevers almene kvalifikationer... side 4

Læs mere

Oversigt over godkendelser til udbud af skolepraktik i et praktikcenter fordelt på skoler

Oversigt over godkendelser til udbud af skolepraktik i et praktikcenter fordelt på skoler Oversigt over godkendelser til udbud af skolepraktik i et praktikcenter fordelt på skoler Af nedenstående oversigt fremgår hvilke uddannelser, den enkelte skole er blevet godkendt til at udbyde med skolepraktik

Læs mere

inspiration til uddannelse i Region Hovedstaden

inspiration til uddannelse i Region Hovedstaden Genvej 09 G inspiration til uddannelse i Region Hovedstaden www.genvej.nu Få check på de ungdomsuddannelser, som du kan vælge efter 9. og 10. klasse eller senere Uddannelse for alle Uddannelse for alle

Læs mere

Uddannelse i Hadsund og Hobro

Uddannelse i Hadsund og Hobro Uddannelse i Hadsund og Hobro Velkommen til Tech College Mariagerfjord Tech College Mariagerfjord er en hyggelig erhvervsskole med to afdelinger den ene skønt beliggende i Hadsund, tæt ved naturområder

Læs mere

Lokal undervisningsplan for struktør uddannelsen på AMU-Nordjylland

Lokal undervisningsplan for struktør uddannelsen på AMU-Nordjylland Lokal undervisningsplan for struktør uddannelsen på AMU-Nordjylland Grundforløb AMU-Nordjylland d. 2011-03-18 1 Kompetencemål for grundforløbet 4. De fælles kompetencemål,eleverne skal opfylde for at begynde

Læs mere

Ny bekendtgørelse d. 15 juli. 2013

Ny bekendtgørelse d. 15 juli. 2013 Ny bekendtgørelse d. 15 juli. 2013 Ny uddannelsesordning d. 1. juli 2013 Vigtige ændringer Trin 1 Flisemontøren nedlagt hvad betyder det? Nye Fagområder, hvad betyder det? Projekt k svendeprøve, hvad betyder

Læs mere

Fremtidens kompetencebehov 21. september 2011 Helsinki

Fremtidens kompetencebehov 21. september 2011 Helsinki Fremtidens kompetencebehov 21. september 2011 Helsinki Fokus på fag på højniveau og EUX Præsentation af LES og Industriens uddannelser Politisk kontekst Fokus på Image/attraktive uddannelser IU initiativer:

Læs mere

Sværest at finde praktikpladser inden for de store fag

Sværest at finde praktikpladser inden for de store fag Sværest at finde praktikpladser inden for de store fag Manglen på praktikpladser er massiv på de store fag. Næsten en tredjedel af antallet af elever, der mangler en praktikplads i en virksomhed, er inden

Læs mere

Uddannelsesordning for Social- og sundhedsuddannelsen

Uddannelsesordning for Social- og sundhedsuddannelsen Uddannelsesordning for sundhedsuddannelsen Udstedelsesdato: 15. marts 2010 Udstedt af det faglige udvalg for den pædagogiske assistentuddannelse og social- og sundhedsuddannelsen i henhold til følgende

Læs mere

En stærk start på din ungdomsuddannelse

En stærk start på din ungdomsuddannelse En stærk start på din ungdomsuddannelse. Klassecenter. Klassecenter giver dig en stærk start på din videre uddannelse. På Seminarieskolen og Løvvangskolen tilbyder vi dig et målrettet undervisningsforløb,

Læs mere

Energiteknologuddannelsen

Energiteknologuddannelsen Erhvervsakademiuddannelser til Lindø-medarbejdere Udlagt til Syddansk Erhvervsskole af Erhvervsakademiet Lillebælt 8. juni 2011 NB! Alle priser er bergnet ud fra Undervisningsministeriets takstkatalog

Læs mere

FOR DIG DER ER GÅET UD AF SKOLEN. Erhvervsuddannelser og EUV

FOR DIG DER ER GÅET UD AF SKOLEN. Erhvervsuddannelser og EUV FOR DIG DER ER GÅET UD AF SKOLEN Erhvervsuddannelser og EUV e - kontakt os, og hør mere. Lene Kristensen Tlf. +45 7224 6088 Mail lk@eucnord.dk Lone B. Haugaard Tlf. +45 7224 6699 Mail lbh@eucnord.dk Morten

Læs mere

Udviklingsredegørelse for 2014 for erhvervsuddannelsen til Dyrepasser

Udviklingsredegørelse for 2014 for erhvervsuddannelsen til Dyrepasser Fællesudvalget for Landbrugsuddannelser Den 19. september 2013 Udviklingsredegørelse for 2014 for erhvervsuddannelsen til Dyrepasser Nøgletal 2010 2011 2012 Igangværende uddannelsesaftaler 311 342 339

Læs mere

Grundforløb til en erhvervsuddannelse. Undervisning på 10. klasses niveau. - kombinationen gør det smartere!

Grundforløb til en erhvervsuddannelse. Undervisning på 10. klasses niveau. - kombinationen gør det smartere! Grundforløb til en erhvervsuddannelse på 10. klasses niveau - kombinationen gør det smartere! Sådan kan et ugeskema se ud: på 10. klasses niveau De obligatoriske fag kombineres med valgfagene: Hvorfor

Læs mere

Teknisk Gymnasium Produktion og udvikling Strøm, styring og IT

Teknisk Gymnasium Produktion og udvikling Strøm, styring og IT Medieproduktion Krop og stil Mad til mennesker Bygge og anlæg bil, fly og andre transportmidler kurser Bygnings- og brugerservice Hvis du vil bruge mere end hovedet Teknisk Gymnasium Produktion og udvikling

Læs mere

Følgende ungdomsuddannelser er godkendt af en statslig myndighed. Uddannelsesinstitutioner som udbyder uddannelsen

Følgende ungdomsuddannelser er godkendt af en statslig myndighed. Uddannelsesinstitutioner som udbyder uddannelsen Følgende ungdomsuddannelser er godkendt af en statslig myndighed Uddannelsen Anlægsstruktør Boligmontering Uddannelsesinstitutioner som udbyder uddannelsen AMU Nordjylland Uddannelsescenter Herning Skive

Læs mere

Social- og Sundhedsskolen Esbjerg

Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Den lokale undervisningsplan for Grundforløbet Afsnit 2 og 3 Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Gældende fra den 1. januar 2013 Indhold 2.0 Indgangen Sundhed, omsorg og pædagogik... 1 2.1 Praktiske oplysninger...

Læs mere

UNDERSØGELSE AF UBESATTE LÆRE- OG ELEVPLADSER

UNDERSØGELSE AF UBESATTE LÆRE- OG ELEVPLADSER UNDERSØGELSE AF UBESATTE LÆRE- OG ELEVPLADSER INDLEDNING Den politiske målsætning om, at 95 % af en ungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse i 2015, udfordres af manglen på lære- og elevpladser

Læs mere

Byggeriet uddanner også til andre brancher

Byggeriet uddanner også til andre brancher Byggeriet uddanner også til andre brancher En fjerdedel af alle lærlinge på erhvervsuddannelserne uddannes inden for bygge og anlægsområdet det svarer til, at 17. lærlinge i øjeblikket er i gang med at

Læs mere

Hvad gør man? EUD 1 EUD 2 AMU. Individuel Erhvervs Uddannelse (IEUD)

Hvad gør man? EUD 1 EUD 2 AMU. Individuel Erhvervs Uddannelse (IEUD) Individuel EUD Mulighederne Tilgodeser behov for arbejdskraft og uddannelse (brancheglidning, teknologisk udvikling, udækkede områder m.v.) Rekruttere elever fra ny målgruppe Følge ændringer i kompetencebehov

Læs mere

Hvad er skolepraktik? en folder til dig, der overvejer en erhvervsuddannelse

Hvad er skolepraktik? en folder til dig, der overvejer en erhvervsuddannelse Hvad er skolepraktik? en folder til dig, der overvejer en erhvervsuddannelse Jeg synes, det er interessant at være i skolepraktik. Det er anderledes. Det giver ikke 100 % faglig kompetence, men det giver

Læs mere

Gennemgang af kompetencemål i erhvervsuddannelserne. Bilagsrapport: Kompetencemål, grundfag og områdefag pr. indgang og uddannelse

Gennemgang af kompetencemål i erhvervsuddannelserne. Bilagsrapport: Kompetencemål, grundfag og områdefag pr. indgang og uddannelse Gennemgang af kompetencemål i erhvervsuddannelserne Bilagsrapport: Kompetencemål, grundfag og områdefag pr. indgang og uddannelse Analyse og Erhvervsfremme Juli 2010 Indhold 0. INDLEDNING...5 1. BIL, FLY

Læs mere

95% af en ungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse inden år 2015.

95% af en ungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse inden år 2015. P R O G R A M Hvorfor uddannelse? Optagelse og muligheder på EUD Optagelse og muligheder på gymnasiet Optagelse på 10. klasse Forældrestøtte under uddannelse Økonomi under uddannelse Vejledning på ungdomsuddannelserne

Læs mere

ARBEJDSMARKEDSRAPPORT 2009. Erhvervsuddannelser optag, frafald og beskæftigelse

ARBEJDSMARKEDSRAPPORT 2009. Erhvervsuddannelser optag, frafald og beskæftigelse ARBEJDSMARKEDSRAPPORT 29 Erhvervsuddannelser optag, frafald og beskæftigelse Arbejdsmarkedsrapport 29 Dansk Arbejdsgiverforening Dansk Arbejdsgiverforening (DA) består af 13 arbejdsgiverorganisationer

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til skorstensfejer

Uddannelsesordning for uddannelsen til skorstensfejer Uddannelsesordning for uddannelsen til skorstensfejer Udstedelsesdato: 19. juni 2008 Udstedt af det faglige udvalg for skorstensfejer-uddannelsen i henhold til bekendtgørelse nr. 144 af 29. februar 2008

Læs mere

En stærk start på din ungdomsuddannelse

En stærk start på din ungdomsuddannelse En stærk start på din ungdomsuddannelse giver dig en stærk start på din videre uddannelse. På Seminarieskolen og Løvvangskolen tilbyder vi dig et målrettet undervisningsforløb, der er afstemt efter de

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til Køletekniker

Uddannelsesordning for uddannelsen til Køletekniker Uddannelsesordning for uddannelsen til Køletekniker 1. Ikrafttrædelsesdato: 15.07.2015 Udstedt af det faglige udvalg for [uddannelse] i henhold til bekendtgørelse nr. [x] af [dato] om uddannelsen til [uddannelsens

Læs mere

Oplæg 1: 13.00 14.15. Education on demand. Erfaringer med Individuelt tilrettelagte Erhvervsuddannelser (IEUD)

Oplæg 1: 13.00 14.15. Education on demand. Erfaringer med Individuelt tilrettelagte Erhvervsuddannelser (IEUD) Oplæg 1: 13.00 14.15 Education on demand Erfaringer med Individuelt tilrettelagte Erhvervsuddannelser (IEUD) Per Buron Udviklingschef TEC pb@tec.dk Michael Jensen Uddannelseschef, souschef EUD CPH WEST

Læs mere

Analyse af behovet for ny erhvervsuddannelsesindgang i Høng

Analyse af behovet for ny erhvervsuddannelsesindgang i Høng Dato: 9. november 2012 Brevid: 1907970 Analyse af behovet for ny erhvervsuddannelsesindgang i Høng Læsevejledning Denne analyse afdækker uddannelsesniveau og uddannelsesmønster i Kalundborg Kommune. Der

Læs mere

Uddannelsesparathed. Faglige kompetencer Sociale kompetencer Personlige kompetencer Motivation

Uddannelsesparathed. Faglige kompetencer Sociale kompetencer Personlige kompetencer Motivation Uddannelser efter 9. og 10. klasse Job eller uddannelse Erhvervsuddannelser 1½ - 5 år Fx murer, smed, bager, elektriker, salgsassistent, social- og sundhedsassistent EUX Gymnasiale uddannelser 3 år STX

Læs mere

Temamøde for formandskaberne af de lokale uddannelsesudvalg. Temamøde LUU formandskaber 18. februar 2015

Temamøde for formandskaberne af de lokale uddannelsesudvalg. Temamøde LUU formandskaber 18. februar 2015 Temamøde for formandskaberne af de lokale uddannelsesudvalg Temamøde LUU formandskaber 18. februar 2015 Program 13.00 13.10 Velkomst og status på reformen v/ Nanna Højlund, formand PASS 13.10 14.15 Form

Læs mere

Uddannelsesordning for lager- og terminaluddannelsen

Uddannelsesordning for lager- og terminaluddannelsen 1 Uddannelsesordning for lager- og terminaluddannelsen Udstedelsesdato: 1. juli 2011. Udstedt af Transporterhvervets Uddannelser og det faglige udvalg for Lager- og terminaluddannelserne i henhold til

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til Gastronom

Uddannelsesordning for uddannelsen til Gastronom Uddannelsesordning for uddannelsen til Gastronom Udstedelsesdato: Juni 2013 Udstedt af Det faglige Udvalg for Gastronomuddannelsen i henhold til bekendtgørelse nr. 312 af 21. marts 2013 om uddannelserne

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til. pædagogisk assistent

Uddannelsesordning for uddannelsen til. pædagogisk assistent Uddannelsesordning for uddannelsen til Udstedelsesdato: 15. marts 2010 pædagogisk assistent Uddannelsesordningen er udstedt af det faglige udvalg for den pædagogiske assistent og social- og sundhedsuddannelsen

Læs mere

De nye grundforløb. - Intention, indhold & struktur. Sandra Hansen Karner Pædagogisk konsulent Undervisningsministeriet. Side 1.

De nye grundforløb. - Intention, indhold & struktur. Sandra Hansen Karner Pædagogisk konsulent Undervisningsministeriet. Side 1. De nye grundforløb - Intention, indhold & struktur Sandra Hansen Karner Pædagogisk konsulent Undervisningsministeriet Side 1 Side 2 Grundforløbets 1. del 20 uger Skal udvikle elevens almene og brede erhvervsfaglige

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til web-integrator

Uddannelsesordning for uddannelsen til web-integrator Uddannelsesordning for uddannelsen til web-integrator 1. Ikrafttrædelsesdato: 1. august 2015 Udstedt af det faglige udvalg for digital media i henhold til bekendtgørelse nr. 557 af 28. april 2015 om uddannelsen

Læs mere

Beskrivelse af jobområdet

Beskrivelse af jobområdet Side 1 af 5 Nummer: 2707 Titel: Køleteknisk område Kort titel: Køl Status: GOD Godkendelsesperiode: 01-01-2004 og fremefter Beskrivelse af jobområdet Definition af jobområdet Jobområdet omfatter alle de

Læs mere

Uddannelsesordning for Data- og kommunikationsuddannelsen

Uddannelsesordning for Data- og kommunikationsuddannelsen Uddannelsesordning for Data- og kommunikationsuddannelsen Udstedelsesdato: 23. maj 2008 Udstedt af Metalindustriens Uddannelsesudvalg i henhold til bekendtgørelse nr. 1244 af 23. oktober 2007 om uddannelserne

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til flymekaniker

Uddannelsesordning for uddannelsen til flymekaniker Uddannelsesordning for uddannelsen til flymekaniker Udstedelsesdato: 15. juli 2014 Udstedt af Metalindustriens uddannelsesudvalg i henhold til bekendtgørelse nr. 567 af 02/06/2014 om uddannelserne i den

Læs mere

Betegnelse Niv. UVM-fag betegnelse Kar.type Form Kar.skala Gns. Beståelses%

Betegnelse Niv. UVM-fag betegnelse Kar.type Form Kar.skala Gns. Beståelses% Karakteroplysninger - EUD 200 - til november Betegnelse Niv. UVM-fag betegnelse Kar.type Form Kar.skala Gns. Beståelses% Teknologi og kommunikation - Gr.kursus i 1.hjælp og elementær brandbekæmp. Standpunkt

Læs mere

Beskrivelse af jobområdet

Beskrivelse af jobområdet Side 1 af 5 Nummer: 2751 Titel: Produktion af køle- og klimaanlæg Kort titel: Køleteknik Status: GOD Godkendelsesperiode: 01-01-2006 og fremefter Beskrivelse af jobområdet Definition af jobområdet Jobområdet

Læs mere

5.0 LÆSEPLAN FOR GRUNDFORLØBET

5.0 LÆSEPLAN FOR GRUNDFORLØBET Side: Side 1 af 10 5.0 LÆSEPLAN FOR GRUNDFORLØBET MODUL I (3 uger): INTRODUKTION TIL GRUNDFORLØBET Velkomst og introduktion - Skolen - Rundvisning - Grundforløbet Introduktion til uddannelsen og arbejdsområdet

Læs mere

Voksenlærling. Virksomhed Jan. 2012. Jobcenter Aalborg Job - og virksomhedscentret Vestre Havnepromenade 15 9000 Aalborg

Voksenlærling. Virksomhed Jan. 2012. Jobcenter Aalborg Job - og virksomhedscentret Vestre Havnepromenade 15 9000 Aalborg Jobcenter Aalborg Job - og virksomhedscentret Vestre Havnepromenade 15 9000 Aalborg Tlf.: 99 31 90 00 E-mail: jobcenter@aalborg.dk Åbningstider: Mandag-onsdag: 9.00-15.00 Torsdag: 9.00-17.00 Fredag: 9.00-15.00

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Skibsmekaniker

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Skibsmekaniker Uddannelsesordning for uddannelsen til Udstedelsesdato:28.03.2008 Skibsmekaniker Udstedt af det faglige udvalg for Maritime Metaluddannelser for skibsmekanikeruddannelsen i henhold til bekendtgørelse nr.

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Sundhedsservicesekretær

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Sundhedsservicesekretær Uddannelsesordning for uddannelsen til Udstedelsesdato: Den 1. januar 2011 Sundhedsservicesekretær Udstedt af det Det faglige Udvalg for Kontoruddannelser i henhold til bekendtgørelse nr. 1435 af 15. december

Læs mere

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til receptionist

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til receptionist BEK nr 432 af 13/04/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 3. juli 2015 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 007.37T.541 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

En stærk start på din ungdomsuddannelse

En stærk start på din ungdomsuddannelse En stærk start på din ungdomsuddannelse giver dig en stærk start på din videre uddannelse. På Seminarieskolen og Løvvangskolen tilbyder vi dig et målrettet undervisningsforløb, der er afstemt efter de

Læs mere

UNDERSØGELSE AF UBESATTE LÆRE- OG ELEVPLADSER METODENOTAT

UNDERSØGELSE AF UBESATTE LÆRE- OG ELEVPLADSER METODENOTAT UNDERSØGELSE AF UBESATTE LÆRE- OG ELEVPLADSER METODENOTAT INDLEDNING OG OPERATIONALISERING Undersøgelsen er gennemført som en telefonisk spørgeskemaundersøgelse af Epinion i december 2013. Undersøgelsen

Læs mere

Frisør 4: Frisuredesign: 5 uger

Frisør 4: Frisuredesign: 5 uger Frisør 4: Frisuredesign: 5 uger Formål: Eleven skal opnå rutine i individuel frisuredesign. Eleven videre udvikler sine kreative evner og sin forståelse for klædelighed og kvalitet. Miljø og ergonomi indgår

Læs mere

Direkte fra 9. eller 10.

Direkte fra 9. eller 10. Flere karrieremuligheder Har du spørgsmål? Ring og få en snak med en af vores studievejledere Tlf. 7412 4242 Direkte fra 9. eller 10. Du skal tage en eud fordi Der er store fremtidsmuligheder Det er den

Læs mere

Temaeftermiddag for praktikken

Temaeftermiddag for praktikken Temaeftermiddag for praktikken Social og sundhedsuddannelsen under erhvervsuddannelse lov og bekendtgørelse Oktober 2008 EUD lov og bek. v. Gitte B Jensen Side 1 Temaeftermiddag for praktikken Lov og indgangene

Læs mere

Fra egen indgang til 9 selvstændige bekendtgørelser

Fra egen indgang til 9 selvstændige bekendtgørelser TUR Baggrund Det faglige udvalgs overvejelser omkring oprettelse af selvstændige uddannelser Fakta om de nye uddannelser Konsekvenser af EUD reformen Grafiske oversigter, et vejledningsmateriale 1 TUR

Læs mere

Genvej 10 få overblik over ungdomsuddannelserne i Region Hovedstaden

Genvej 10 få overblik over ungdomsuddannelserne i Region Hovedstaden 2010 Genvej 10 få overblik over ungdomsuddannelserne i Region Hovedstaden Intro S. 5 Erhvervsuddannelser S. 6 21 Mere end 110 uddannelser med fokus på praktisk arbejde, konkrete metoder og faglig teori

Læs mere

Forældreinformation om erhvervsuddannelser i Danmark

Forældreinformation om erhvervsuddannelser i Danmark Forældreinformation om erhvervsuddannelser i Danmark en god fremtid En erhvervsuddannelse er et godt valg Alle forældre ønsker, at deres børn får et godt arbejde. Men hvilken uddannelse skal de unge vælge?

Læs mere

Denne publikation beskriver kort de gældende regler for ordningen samt de ovennævnte uddannelser, hvortil der kan brobygges fra efterskolerne.

Denne publikation beskriver kort de gældende regler for ordningen samt de ovennævnte uddannelser, hvortil der kan brobygges fra efterskolerne. Institutionsstyrelsen Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf 3392 5000 Fax 3392 5567 www.uvm.dk Meritgivende brobygningsforløb for efterskoleelever I henhold til finanslovsaftalen om Bedre uddannelser

Læs mere

Den nye Terminalarbejder og affaldsuddannelse i Grønland Oversigt over undervisningsplaner.

Den nye Terminalarbejder og affaldsuddannelse i Grønland Oversigt over undervisningsplaner. 1 Den nye Terminalarbejder og affaldsuddannelse i Grønland Oversigt over undervisningsplaner. Miniguide 2015.v 5 2 Terminalarbejder & Affaldsuddannelse 2015 Havneterminalarbejder 2 H2-7 uger H3-7 uger

Læs mere

Virksomhedernes behov for kompetence

Virksomhedernes behov for kompetence FEBRUAR 2013 Virksomhedernes behov for kompetence Jobcenter Bornholm Bornholm Virksomhedernes behov for kompetence - Jobcenter Bornholm 2 Virksomhedernes behov for kompetence - Jobcenter Bornholm 3 Indholdsfortegnelse

Læs mere

MULIGHEDER I VIRKELIGHEDEN

MULIGHEDER I VIRKELIGHEDEN MULIGHEDER I VIRKELIGHEDEN Studievejledere - kontakt os, og hør mere. Lene Kristensen Studievejleder Tlf. +45 7224 6088 Mail lk@eucnord.dk Lone B. Haugaard Studievejleder Tlf. +45 7224 6699 Mail lbh@eucnord.dk

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til Ejendomsservicetekniker

Uddannelsesordning for uddannelsen til Ejendomsservicetekniker Uddannelsesordning for uddannelsen til Ejendomsservicetekniker Udstedelsesdato: 15/07/2012 Udstedt af Det Faglige Udvalg for Ejendomsservice i henhold til bekendtgørelse nr. 384 af 26/04/2012 om uddannelserne

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til Glarmester

Uddannelsesordning for uddannelsen til Glarmester Uddannelsesordning for uddannelsen til Glarmester Udstedt af Glarmesterfagets faglige udvalg den 22. august 2011 i henhold til bekendtgørelse nr. 858 af 11. juli 2011 om uddannelserne i den erhvervsfaglige

Læs mere

Hvor vil du hen? Orientering om vejledningsforløbet i 8. klasse

Hvor vil du hen? Orientering om vejledningsforløbet i 8. klasse Hvor vil du hen? Orientering om vejledningsforløbet i 8. klasse Hareskov Skole 24. Oktober 2013 Marianne Bostrøm Ungdommens Uddannelsesvejledning i Allerød, Furesø, Hørsholm og Rudersdal Aftenens program

Læs mere

Indledning Optagelse Opbygning og indhold Skole Praktik Eksamen

Indledning Optagelse Opbygning og indhold Skole Praktik Eksamen 1 Indledning Uddannelsen er en erhvervsuddannelse. Du bliver uddannet som entreprenørmaskinmekaniker I entreprenørmaskinmekaniker specialet bliver du uddannet til specialist i reparation af personlifte

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til mediegrafiker

Uddannelsesordning for uddannelsen til mediegrafiker 1. Ikrafttrædelsesdato: 1. august 2015 Uddannelsesordning for uddannelsen til mediegrafiker Udstedt af det faglige udvalg for mediegrafikeruddannelsen i henhold til bekendtgørelse nr. 462 af 14. april

Læs mere

De lokale uddannelsesudvalg for erhvervsuddannelserne EUD. En introduktion for nye medlemmer. Juni 2007 Varenr. 6110

De lokale uddannelsesudvalg for erhvervsuddannelserne EUD. En introduktion for nye medlemmer. Juni 2007 Varenr. 6110 De lokale uddannelsesudvalg for erhvervsuddannelserne EUD En introduktion for nye medlemmer Juni 2007 Varenr. 6110 Praktisk vejledning til nye medlemmer af de lokale uddannelsesudvalg for erhvervsuddannelserne

Læs mere

Orientering om mål, indhold og struktur i uddannelsen til gastronom med speciale cater

Orientering om mål, indhold og struktur i uddannelsen til gastronom med speciale cater Orientering om mål, indhold og struktur i uddannelsen til gastronom med speciale cater Uddannelsen til gastronom med speciale cater er tilrettelagt som en vekseluddannelse, sådan at der efter grundforløbet

Læs mere

8. klasse - UEA Uddannelsesveje

8. klasse - UEA Uddannelsesveje 8. klasse - UEA Uddannelsesveje Efterskoler Husholdningsskoler EGU EUD Andre Produktionsskoler STU www.ug.dk Efterskoler Der findes over 240 efterskoler, hvor du kan gå i 8., 9.., 10., 11.og 12. klasse.

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Trin 2 Serviceassistent

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Trin 2 Serviceassistent Uddannelsesordning for uddannelsen til Udstedelsesdato: 30. juni 2008 Serviceassistent Udstedt af Det Faglige Udvalg for Serviceassistentuddannelsen i henhold til bekendtgørelse nr. 145 af 29/02/2008 om

Læs mere

EUD-reformen konsekvenser for undervisning og vejledning Temadag den 29. april 2015. Side 1

EUD-reformen konsekvenser for undervisning og vejledning Temadag den 29. april 2015. Side 1 EUD-reformen konsekvenser for undervisning og vejledning Temadag den 29. april 2015 Side 1 Dagens indhold Reformens overordnede mål Reformens pædagogiske intentioner Målgrupper adgangskrav og optagelse

Læs mere

Uddannelsesordning for digital media uddannelsen

Uddannelsesordning for digital media uddannelsen Uddannelsesordning for digital media uddannelsen 1. Ikrafttrædelsesdato: 1. august 2015 Udstedt af det faglige udvalg for digital media i henhold til bekendtgørelse nr. 470 af 16. april 2015 om digital

Læs mere