Adopterede pigers pubertet: er et hyppigt problem. Pædiatri

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Adopterede pigers pubertet: er et hyppigt problem. Pædiatri"

Transkript

1 Pædiatri Adopterede pigers pubertet: Pubertas præcox er et hyppigt problem Af Grete Teilmann og Niels Erik Skakkebæk Biografi Grete Teilmann er speciallæge i pædiatri. Har lavet ph.d. om pubertetsudvikling hos adopterede piger. Afdelingslæge på Børne- og Ungeafdelingen på Nordsjællands Hospital, bl.a. med interesseområderne endokrinologi, ungdomsmedicin og socialpædiatri. Niels Erik Skakkebæk er professor ved Klinik for Vækst og Reproduktion, Rigshospitalet. Forfatters adresse Børne- og Ungeafdelingen Nordsjællands Hospital Dyrehavevej Hillerød regionh.dk 236 Børn med tegn på pubertas præcox det vil sige udvikling af sekundære kønskarakterer inden 8-års-alderen for piger, 9 år for drenge bør udredes nærmere, uanset deres etniske oprindelse. I praksis skal vi have et særligt fokus på adopterede børn, idet risikoen for at udvikle pubertas præcox er gange øget hos adopterede børn. Piger har en langt højere forekomst af pubertas præcox end drenge, men i klinisk praksis bør der være en særlig opmærksomhed på drenge med tidlig udvikling af sekundære kønskarakterer, idet der oftere findes en tilgrundliggende årsag, f.eks. forstyrrelser i hjerne eller binyrer. For tidlig pubertetsudvikling er hyppig blandt adopterede piger Hvert år adopteres børn til Danmark gennem international adoption. Danmark har en af de højeste adoptionsrater i verden, og adoptivbørn udgør ca. 1 % af den danske børnepopulation. Internationale undersøgelser og danske erfaringer viser, at langt de fleste adopterede er sunde og raske og trives godt. I de første år efter ankomsten til Danmark kan der være problemer med akutte og kroniske infektioner, ligesom medfødte medicinske og kirurgiske tilstande samt udviklings- og adfærdsforstyrrelser kan blive erkendt. For over 30 år siden blev man endvidere opmærksom på, at der var en overhyppighed af for tidlig pubertetsudvikling blandt adopterede piger (1). Efterfølgende har europæiske og amerikanske retrospektive studier vist, at adopterede piger har en lav alder ved menarche (10,5-12,0 år), og at pubertas præcox

2 forekommer hyppigt, men både ufuldstændige registerdata samt selektions- og recall bias kan have påvirket konklusionerne i disse tidlige studier (2). På baggrund af dette iværksatte vi både en klinisk undersøgelse og et registerbaseret studie for at beskrive pubertetsudviklingen hos adopterede piger i Danmark og estimere forekomsten af pubertas præcox. I denne artikel gennemgås de vigtigste resultater fra disse undersøgelser, og resultaterne sættes i relation til undersøgelser af pubertetsudvikling hos danske børn. Artiklen har fokus på daglig klinisk praksis Figur 1 / Skematisk oversigt over hypofyse-gonadeaksen Normal og for tidlig pubertetsudvikling Puberteten er en udviklingsmæssig milepæl, både biologisk, psykologisk og socialt. En kaskade af komplekse neuroendokrine begivenheder forudgår udviklingen af sekundære kønskarakterer og involverer aktivering af hypothalamus-hypofyse-gonadeaksen (HPG-aksen, figur 1). Både genetiske og miljømæssige faktorer er formentlig med til at aktivere hypothalamus udskillelse af gonadotropin-releasing hormon (GnRH), som efterfølgende stimulerer hypofysens udskillelse af gonadotropinerne: Follikelstimulerende Hormon (FSH) og Luteiniserende Hormon (LH). Gonadotropinerne stimulerer gonadernes udskillelse af kønshormoner og resulterer i brystudvikling hos piger og vækst af testiklerne hos drenge, som er de første synlige begivenheder i den normale pubertetsudvikling. De nyeste danske undersøgelser viser, at brystudviklingen i gennemsnit starter, når pigerne er 9,9 år gamle, og testikelvækst (testes>3 ml) når drengene er 11,7 år gamle (3, 4). Væksten af de lange rørknogler er accelereret under puberteten hos begge køn, og op til 20 % 237

3 Pædiatri Pubertas praecox for tidlig pubertet - medibox.dk/show. php?docid=3737 af sluthøjden opnås i løbet af pubertetsvækstspurten. Den første menstruation (menarche) er normalt en sen begivenhed i den kvindelige pubertet, og som hovedregel antager man, at piger vokser mellem 4 og 8 cm efter menarchen og derefter har opnået deres sluthøjde. Danske piger får i gennemsnit første menstruation, når de er 13,1 år gamle (3). Pubertas præcox er det latinske navn for tidlig pubertet og dækker over både centralt udløst pubertas præcox (med aktivering af HPG-aksen) og perifer pubertas præcox (uden aktivering af HPG-aksen som følge af endo- eller eksogen hormonpåvirkning). Den nedre aldersgrænse for normal pubertetsudvikling er 8 år for piger og 9 år for drenge. Langt de fleste tilfælde af pubertas præcox er centralt udløst, uden fund af nogen tegn på tilgrundliggende sygdom (idiopatisk pubertas præcox). I sjældne tilfælde findes dog en underliggende, behandlingskrævende tilstand, f.eks. hjernetumor, forstyrrelse i binyrernes funktion eller et genetisk betinget syndrom. Forekomsten af idiopatisk pubertas præcox er langt højere hos piger end hos drenge (20-23: piger; <5/ drenge) (5). For tidlig pubertet kan resultere i lav sluthøjde, og dertil kommer, at børn med pubertas præcox, som ofte udsættes for mobning og drillerier, trækker sig fra sociale sammenhænge (f.eks. sport) og tidligt udviser risikobetonet adfærd. De psykosociale problemer kan være de vigtigste for det enkelte barn. Månedsskrift for almen praksis marts 2014 Forekomsten af pubertas præcox hos adopterede børn belyst med registerdata Vi ønskede at undersøge, om forekomsten af pubertas præcox var højere blandt internationalt adopterede børn sammenlignet med danskfødte børn og børn, der var indvandret sammen med deres forældre eller var født af indvandrere. Studiet var baseret på data fra CPR-registeret og Landspatientregisteret og viste, at risikoen for at udvikle pubertas præcox var gange højere blandt adopterede piger (Incidence Rate Ratio (IRR) 10,55 [95 % CI 7,75-14,35]) og drenge (IRR 13,4 [5,78-31,06]) sammenlignet med børn af dansk oprindelse (referencegruppe, IRR=1). Børn, som var indvandret til Danmark med deres familie, og efterkommere af indvandrere havde kun en ganske let øget risiko for at udvikle pubertas præcox (IRR 1,6-2,1). Adopterede børn fra Sydkorea havde dog en lav risiko for pubertas præcox (IRR 0,57 [0,08-4,09]) sammenlignet med adopterede børn fra alle andre regioner. Blandt børn, der var adopteret før 2-års-alderen, var IRR 4,65 [2,91-7,45], mens den var signifikant højere for børn, der var adopteret efter 2-års-alderen (IRR 35,19 [24,71-50,11]). Da aldersfastsættelsen kan være usikker, navnlig hos adoptivbørn, der er adopteret efter 2-3-års-alderen, blev udregningen gentaget ved at øge alderen med et år for alle, men dette ændrede ikke resultatet. Forkert fastsat alder kunne derfor ikke forklare den høje forekomst af for tidlig pubertet (6). 238

4 Kønstræk vurdering af stadie ad modum Tanner - medibox.dk/show. php?docid=16318 Hvordan forløber puberteten hos adopterede piger I et prospektivt, klinisk studie undersøgte vi pubertetsudviklingen blandt 276 adopterede piger fra 22 forskellige lande (7, 8). Pigerne var mellem 4 og 12 år gamle, da studiet startede, og efterfølgende blev pigerne undersøgt hvert halve år i to år. Ved hver undersøgelse blev pigerne målt og vejet, pubertetsudviklingen blev vurderet ad modum Tanner og der blev taget en blodprøve (gonadotropiner og kønshormoner). Den gennemsnitlige alder ved brystudvikling (Tannerstadie B2) var 9,54 år, og alder ved første menstruation var 12,13 år. Der var signifikante forskelle mellem piger fra forskellige regioner af verden, idet piger fra Sydkorea havde signifikant senere brystudvikling (B2: 10,41 år) end piger fra Indien (9,43 år), andre asiatiske lande (9,56 år) og Sydamerika (9,04 år). Blodprøver viste, at der var forhøjede niveauer af FSH blandt adopterede piger, allerede inden der var synlig brystudvikling, hvilket bekræftede, at hypofyse-gonadeaksen var aktiveret tidligt. Studiet viste, at 16 % af deltagerne havde brystudvikling før 8-års-alderen (Tannerstadie B2 eller derover) og dermed tegn på pubertas præcox. Højden var 6-8 cm lavere blandt adopterede piger i alle aldersgrupper sammenlignet med det danske referencemateriale. Vægt og BMI var lavere blandt 6-9-årige adopterede piger sammenlignet med danske piger, men adskilte sig ikke i de ældre aldersgrupper. Der var ikke sammenhæng mellem adopterede pigers præpubertale vægt eller BMI (justeret for køn og alder) og alder ved brystudvikling. Diskussion De omtalte danske undersøgelser har bekræftet, at risikoen for at gå for tidligt i puberteten er gange højere hos internationalt adopterede børn sammenlignet med børn af dansk oprindelse, og at en ud af seks adopterede piger har brystudvikling inden 8-års-alderen. Den høje forekomst af pubertas præcox er et problem for pigerne og deres forældre, og mange søger derfor læge. Forældrene udtrykker ofte bekymring for den psykosociale udvikling, når puberteten starter tidligere end hos kammeraterne, ligesom der er bekymring for, at sluthøjden bliver lav. Tidlig pubertet opleves ofte negativt af det enkelte barn, og undersøgelser har vist, at tidlig pubertetsudvikling oftere er ledsaget af problemer med social isolation og risikobetonet adfærd (9). Viden om den normale pubertetsudvikling i adoptivbørnenes oprindelseslande er en vigtig parameter i vurderingen af adopterede børns pubertetsudvikling. Imidlertid har de færreste lande, der afgiver børn til international adoption, opdaterede studier om pubertetsudviklingen, og resultaterne er meget afhængige af den socioøkonomiske status i den undersøgte population. Generelt starter puberteten tidligere hos velstillede børn, der lever i byområder, og senere hos dårligt stillede børn, der vokser op i landområder (2). Derudover er det vanskeligt at finde studier, der egner sig som referencemateriale på grund af de 239

5 Pædiatri Figur 2 / Foto: Colourbox Månedsskrift for almen praksis marts unikke forandringer i livsvilkår og miljø, der uvægerligt opstår, når et barn adopteres til Danmark. Man kan argumentere for, at man bedst kan sammenligne data for adopterede piger i Danmark med pubertetsundersøgelser af piger, der lever under gode sociale vilkår i oprindelseslandene. Indiske studier af velstillede piger har vist, at brystudviklingen starter, når pigerne er mellem 9,9 og 12,0 år, og menarchen kommer, når de er mellem 12,0 og 13,9 år. For adopterede piger, der var født i Indien, var både brystudvikling og menarche tidligere end i oprindelseslandet, idet den gennemsnitlige alder ved brystudvikling var 9,4 år og menarche-alderen 11,9 år. Også blandt piger, som var adopteret fra andre asiatiske lande og Sydamerika, var menarchen tidligere sammenlignet med tidligere publicerede studier, men som nævnt er sammenligningsgrundlaget sparsomt (10).

6 Overraskende viste både det registerbaserede studie og den longitudinelle undersøgelse af pubertetsudviklingen af piger, som var adopteret fra Sydkorea, at de havde signifikant mindre risiko for at udvikle for tidlig pubertet. Ingen af studierne kan forklare årsagerne til denne sammenhæng, men muligvis spiller præ- og postnatale miljøfaktorer i oprindelseslandet en rolle, idet der i det registerbaserede studie blev set en stærk sammenhæng mellem alder ved adoption og risiko for at udvikle pubertas præcox (6). Sydkorea adskiller sig markant fra de øvrige afgiverlande ved at være et højt udviklet industrialiseret land, og baggrunden for bortadoptioner er ofte kulturelle frem for materielle. De omtalte undersøgelser giver ikke forklaring på, hvorfor så mange adopterede piger går for tidligt i puberteten. Med vores nuværende viden har vi ikke grund til at antage, at genetiske årsager kan forklare forskellene, idet miljøet fortsat ser ud til at være den stærkeste faktor. En sammenhæng mellem øget forekomst af overvægt og fedme blandt børn har været sat i forbindelse med tidligere pubertetsudvikling, men data på området er ikke entydige (11). Det kliniske studie viste, at BMI blandt adopterede piger var lavere end den danske sammenligningsgruppe, og overvægt kunne ikke forklare den tidligere pubertetsudvikling i gruppen af adopterede. Også sammenhæng mellem eksponering for hormonforstyrrende stoffer i oprindelseslandet og senere udvikling af pubertas præcox har været foreslået (12). Det kliniske studie viste, at pubertetsudviklingen hos de adopterede piger skyldtes central aktivering af hypofyse-gonadeaksen, hvilket kunne være foreneligt med, at tidlig eksponering for hormonforstyrrende stoffer kunne have påvirket modningen af hypofysen. Tidlig pubertet er associeret med lav sluthøjde, og historiske data viser, at piger med ubehandlet pubertas præcox i gennemsnit bliver ca. 150 cm høje (13). For adopterede piger med lav genetisk højde kan tidligt startende pubertet derfor være særligt bekymrende og give behov for rådgivning, udredning og eventuelt behandling. Idiopatisk pubertas præcox kan behandles med subkutan injektion af GnRH-analog, men den positive effekt på sluthøjden er helt afhængig af, hvor gammelt barnet er, når behandlingen startes, idet yngre alder er associeret med større effekt på sluthøjden. Behandlingsforsøg med supplerende væksthormon til adopterede piger med lav prædikteret sluthøjde og normal væksthormonproduktion har ikke resulteret i markant øget sluthøjde (14, 15). I enkelte tilfælde kan det dog være indiceret, og det er da en specialistopgave. Psykosociale problemer i forbindelse med for tidlig pubertet observeres ofte af forældre og er også dokumenteret i videnskabelige undersøgelser, men vi mangler stadig viden på dette område ikke mindst om hvorvidt den psykosociale trivsel øges, hvis puberteten bremses medicinsk. De omtalte studier er primært fokuseret på piger, som har en langt højere forekomst af pubertas præcox end drenge. Det registerbasererede studie viste dog også en hyppigere forekomst blandt adopterede drenge, 241

7 Pædiatri og i klinisk praksis bør man være særligt opmærksom på drenge med tidlig udvikling af sekundære kønskarakterer, idet der oftere findes en tilgrundliggende årsag, f.eks. forstyrrelser i hjerne eller binyrerne. Boks 1 / Risikoen for at udvikle pubertas præcox er øget gange hos adopterede børn Blandt adopterede piger havde 16 % brystudvikling før 8-års-alderen Den gennemsnitlige alder ved brystudvikling hos adopterede piger var 9,5 år Den gennemsnitlige alder ved menarche var hos adopterede piger 12,1 år Danskfødte piger har i gennemsnit brystudvikling 9,9 år gamle og menarche 13 år gamle Aldersgrænser for pubertas præcox: piger 8 år, drenge 9 år, uanset etnisk oprindelse Konklusion Der foreligger nu undersøgelser, der viser, at risikoen for at udvikle pubertas præcox er stærkt forøget blandt internationalt adopterede børn. Tidlig diagnostik er vigtig for resultatet af en eventuel behandling. Den hviler på regelmæssig højdemåling samt klinisk undersøgelse af pubertetsudviklingen. Børn med tegn på pubertas præcox det vil sige udvikling af sekundære kønskarakterer inden 8-års-alderen for piger, 9 år for drenge bør udredes nærmere, uanset deres etniske oprindelse. Efterfølgende kan familien i samråd med lægen foretage individuelle overvejelser, blandt andet om psykosociale aspekter og sluthøjdeprognose, og opveje fordele og ulemper ved eventuelt at udskyde puberteten med medicinsk behandling. Økonomiske interessekonflikter: ingen angivet Månedsskrift for almen praksis marts 2014 Litteratur 1. Proos LA, Hofvander Y, Tuvemo T et al.: Menarcheal age and growth pattern of Indian girls adopted in Sweden. I. Menarcheal age. Acta Paediatr Scand. 1991, Aug-Sep;80(8-9): Parent AS, Teilmann G, Juul A et al.: The timing of normal puberty and the age limits of sexual precocity: variations around the world, secular trends, and changes after migration. Endocr Rev Oct;24(5): Review. 3. Aksglaede L, Sørensen K, Petersen JH et al.: Recent decline in age at breast development: the Copenhagen Puberty Study. Pediatrics May;123(5):e Sørensen K, Aksglaede L, Petersen JH et al.: Recent changes in pubertal timing in healthy Danish boys: associations with body mass index. J Clin Endocrinol Metab Jan;95(1): Teilmann G, Pedersen CB, Jensen TK et al.: Prevalence and incidence of precocious pubertal development in Denmark: an epidemiologic study based on national registries. Pediatrics Dec;116(6): Teilmann G, Pedersen CB, Skakkebaek NE et al.: Increased risk of precocious puberty in internationally adopted children in Denmark. Pediatrics Aug;118(2):e Teilmann G, Petersen JH, Gormsen M et al.: Early puberty in internationally adopted girls: hormonal and clinical markers of puberty in 276 girls examined biannually over two years. Horm Res. 2009;72(4): Teilmann G, Boas M, Petersen JH et al.: Early pituitary-gonadal activation before clinical signs of puberty in 5- to 8-year- 242

8 old adopted girls: a study of 99 foreign adopted girls and 93 controls. J Clin Endocrinol Metab Jul;92(7): Copeland W, Shanahan L, Miller S et al.: Outcomes of early pubertal timing in young women: a prospective populationbased study. Am J Psychiatry Oct;167(10): Teilmann, G. Pubertal development in internationally adopted girls: Epidemiological, clinical and biochemical indications of increased risk of precocious puberty due to early central activation of the pituitary-gonadal axis. Ph.D. Thesis, Copenhagen University, Juul A, Teilmann G, Scheike T et al.: Pubertal development in Danish children: comparison of recent European and US data. Int J Androl Feb;29(1): Krstevska-Konstantinova M, Charlier C, Craen M et al.: Sexual precocity after immigration from developing countries to Belgium: evidence of previous exposure to organochlorine pesticides. Hum Reprod May;16(5): Thamdrup, E. Precocious sexual development: a clinical study of 100 children. Munksgaard, Tuvemo T, Jonsson B, Gustafsson J et al.: Final height after combined growth hormone and GnRH analogue treatment in adopted girls with early puberty. Acta Paediatr Nov;93(11): Mul D, Oostdijk W, Waelkens JJ et al.: Final height after treatment of early puberty in short adopted girls with gonadotrophin releasing hormone agonist with or without growth hormone. Clin Endocrinol (Oxf) Aug;63(2):

Pubertetsudvikling. Hvornår, hvordan, hvorfor og hvorfor ikke. SEX OG SAMFUND 24. august 2015

Pubertetsudvikling. Hvornår, hvordan, hvorfor og hvorfor ikke. SEX OG SAMFUND 24. august 2015 Pubertetsudvikling Hvornår, hvordan, hvorfor og hvorfor ikke SEX OG SAMFUND 24. august 2015 Grete Teilmann, læge, ph.d Børne- og ungeafdelingen Nordsjællands Hospital Farvel, kære barndom SEX&SAMFUND AUGUST

Læs mere

Pubertet. FSO Forårskursus 19/3 2015. Afd.læge, PhD Line Cleemann

Pubertet. FSO Forårskursus 19/3 2015. Afd.læge, PhD Line Cleemann Pubertet FSO Forårskursus 19/3 2015 Afd.læge, PhD Line Cleemann 1 Pubertet Hvad er normal pubertet? Hvad er tidligt (pubertas præcox)? Hvad er sent (pubertas tarda)? Starter den tidligere (secular trend)?

Læs mere

Phthalater og pigers pubertetsudvikling ~ Hanne Frederiksen, Seniorforsker, PhD Hanne.frederiksen@regionh.dk

Phthalater og pigers pubertetsudvikling ~ Hanne Frederiksen, Seniorforsker, PhD Hanne.frederiksen@regionh.dk 1 Phthalater og pigers pubertetsudvikling Hanne Frederiksen, Seniorforsker, PhD Hanne.frederiksen@regionh.dk Klinik for Vækst og Reproduktion, Rigshospitalet PIGER og tidlig pubertet PUBERTETSSTART Piger

Læs mere

Klinik for Vækst og Reproduktion, Rigshospitalet, Det sundhedsvidenskabelige fakultet, Københavns Universitet

Klinik for Vækst og Reproduktion, Rigshospitalet, Det sundhedsvidenskabelige fakultet, Københavns Universitet Udskillelse af phthalater i urinen hos 555 raske danske drenge med og uden brystudvikling ~ Mikkel Grunnet Mieritz, læge, PhD studerende mikkel.grunnet.mieritz@regionh.dk Klinik for Vækst og Reproduktion,

Læs mere

Patientinformation. Undersøgelse af børn. med for tidlig pubertetsudvikling. Børneambulatoriet 643

Patientinformation. Undersøgelse af børn. med for tidlig pubertetsudvikling. Børneambulatoriet 643 Patientinformation Undersøgelse af børn med for tidlig pubertetsudvikling Børneambulatoriet 643 Hvad er pubertet? Puberteten er den periode, hvor piger udvikler sig til kvinder og drenge til mænd. Den

Læs mere

Vækstforstyrrelser Anders Juul, professor, dr.med. Afdeling for Vækst og Reproduktion, Rigshospitalet.

Vækstforstyrrelser Anders Juul, professor, dr.med. Afdeling for Vækst og Reproduktion, Rigshospitalet. Vækstforstyrrelser Anders Juul, professor, dr.med. Afdeling for Vækst og Reproduktion, Rigshospitalet. anders.juul@regionh.dk Væksten er en meget følsom parameter som bliver påvirket hvis barnet ikke trives

Læs mere

DANSKE MÆNDS SÆDKVALITET - SER DET GODT ELLER SKIDT UD?

DANSKE MÆNDS SÆDKVALITET - SER DET GODT ELLER SKIDT UD? DANSKE MÆNDS SÆDKVALITET - SER DET GODT ELLER SKIDT UD? Niels Jørgensen, Ulla Joensen, Tina K. Jensen, Martin Jensen, Inge Olesen, Elisabeth Carlsen, Jørgen Holm Petersen, Niels E. Skakkebæk Afdeling for

Læs mere

BØRN MED. for tidlig pubertet. Regionshuset Viborg. Koncern Kvalitet

BØRN MED. for tidlig pubertet. Regionshuset Viborg. Koncern Kvalitet BØRN MED for tidlig pubertet Regionshuset Viborg Koncern Kvalitet Børn med for tidlig pubertet Puberteten Puberteten er den periode, hvor piger udvikler sig til kvinder og drenge til mænd. Den normale

Læs mere

ORDINÆR EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT & Sundhed, 2. semester

ORDINÆR EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT & Sundhed, 2. semester D E T S U N D H E D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T B l e g d a m s v e j 3 B 2 2 0 0 K ø b e n h a v n N ORDINÆR EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER

Læs mere

Kursus i Epidemiologi og Biostatistik. Epidemiologiske mål. Studiedesign. Svend Juul

Kursus i Epidemiologi og Biostatistik. Epidemiologiske mål. Studiedesign. Svend Juul Kursus i Epidemiologi og Biostatistik Epidemiologiske mål Studiedesign Svend Juul 1 Pludselig uventet spædbarnsdød (vuggedød, Sudden Infant Death Syndrome, SIDS) Uventet dødsfald hos et rask spædbarn (8

Læs mere

Sammenhæng mellem pesticideksponering i graviditet og børns vækst og udvikling

Sammenhæng mellem pesticideksponering i graviditet og børns vækst og udvikling Sammenhæng mellem pesticideksponering i graviditet og børns vækst og udvikling I projektet Langtidseffekter af prænatal pesticideksponering har vi undersøgt, om kvinders erhvervsmæssige udsættelse for

Læs mere

Epidemiologiske mål Studiedesign

Epidemiologiske mål Studiedesign Epidemiologiske mål Studiedesign Svend Juul Pludselig uventet spædbarnsdød Sudden Infant Death Syndrome, SIDS Uventet dødsfald hos et rask spædbarn. Obduktion o.a. giver ingen forklaring. Hyppigheden -doblet

Læs mere

Curriculum. Publications

Curriculum. Publications Kirubakaran Balasubramaniam PhD Student Research Unit of General Practice J.B. Winsløws Vej 9, indgang B, 1. Sal 5000 Odense C Denmark E-mail: kiruba@health.sdu.dk Direct phone: 65503739 Curriculum Født

Læs mere

Aldersrelateret træning. Lektion B - 14.jan 2009 Aldersrelateret træning s.30-64

Aldersrelateret træning. Lektion B - 14.jan 2009 Aldersrelateret træning s.30-64 Aldersrelateret træning Lektion B - 14.jan 2009 Aldersrelateret træning s.30-64 Dagens program Børns vækst og udvikling konsekvens Puberteten og køn konsekvens Træningens indflydelse konsekvens Motorisk

Læs mere

8 årige piger med bryster

8 årige piger med bryster Nr. 200 marts 2005 8 årige piger med bryster Forskere sætter fokus på fedme, men også hormonforstyrrende stoffer som årsager Tidlig pubertet dårligt tegn > Fedme kan være forklaring > Tegn på at danske

Læs mere

9. Chi-i-anden test, case-control data, logistisk regression.

9. Chi-i-anden test, case-control data, logistisk regression. Biostatistik - Cand.Scient.San. 2. semester Karl Bang Christensen Biostatististisk afdeling, KU kach@biostat.ku.dk, 35327491 9. Chi-i-anden test, case-control data, logistisk regression. http://biostat.ku.dk/~kach/css2014/

Læs mere

Store Praksisdag 2014

Store Praksisdag 2014 Store Praksisdag 2014 Anne Heurlin Ovl. Børne- og ungdomspsykiatri, Klinik 2 Roskilde Bernadette Buhl-Nielsen Ovl. Børne- og ungdomspsykiatri, klinik for psykoterapi, Roskilde Kontroverser Er det vigtigt

Læs mere

Præcision og effektivitet (efficiency)?

Præcision og effektivitet (efficiency)? Case-kontrol studier PhD kursus i Epidemiologi Københavns Universitet 18 Sep 2012 Søren Friis Center for Kræftforskning, Kræftens Bekæmpelse Valg af design Problemstilling? Validitet? Præcision og effektivitet

Læs mere

Forekomst af demens hos ældre i Danmark

Forekomst af demens hos ældre i Danmark Nationalt Videnscenter for Demens Forekomst af demens hos ældre i Danmark Region Nordjylland og 11 kommuner, 213-24 Indhold Forekomsten af demens hos ældre i Danmark... 3 Region Nordjylland... 6 Aalborg

Læs mere

Effekter af phthalater på børns stofskiftehormon og vækst

Effekter af phthalater på børns stofskiftehormon og vækst Effekter af phthalater på børns stofskiftehormon og vækst Informationsmøde 8. december 2010 Katharina M.Main & Malene Boas Afd. for Vækst og Reproduktion, Rigshospitalet katharina.main@rh.regionh.dk Dias

Læs mere

Forekomst af demens hos ældre i Danmark

Forekomst af demens hos ældre i Danmark Nationalt Videnscenter for Demens Forekomst af demens hos ældre i Danmark Hele landet og de fem regioner, 213-24 Indhold Forekomsten af demens hos ældre i Danmark... 3 Hele landet... 6 Region Hovedstaden...

Læs mere

Perspektiver på fysisk aktivitet

Perspektiver på fysisk aktivitet Perspektiver på fysisk aktivitet V/Tue Kristensen, Projektleder Sundhedsstyrelsen, Center for Forebyggelse Kontakt: tuk@sst.dk Disposition Hvor meget? - Tal på fysisk aktivitet/inaktivitet - Reviderede

Læs mere

Publikationer. Født 1983. Uddannelse: 2009 Cand. med. Syddansk Universitet

Publikationer. Født 1983. Uddannelse: 2009 Cand. med. Syddansk Universitet Kirubakaran Balasubramaniam Ph.d.-studerende, læge Forskningsenheden for Almen Praksis J.B. Winsløws Vej 9, indgang B, 1. Sal 5000 Odense C Danmark E-mail: kiruba@health.sdu.dk Direkte telefon: 65503739

Læs mere

University of Copenhagen

University of Copenhagen University of Copenhagen Krop og spiseforstyrrelser- Kroppen som altings centrum Tandlægernes årsmøde, 31. marts 2011 Susanne Lunn Krop og spiseforstyrrelser Hvad er det i ungdomslivet, der gør, at mange,

Læs mere

Selective Estrogen Receptor Modulatorer er farmaka, der kan binde sig til østrogen

Selective Estrogen Receptor Modulatorer er farmaka, der kan binde sig til østrogen SERMs v/bente L Langdahl Selective Estrogen Receptor Modulatorer er farmaka, der kan binde sig til østrogen receptor og/eller. Det er forskellen i affinitet for de to typer østrogen receptorer, der giver

Læs mere

Projektplan. Projektets navn: Sundhedsfremmende livsstilsbesøg hos familier med børn i 3-4 års alderen med fokus på vægt og trivsel.

Projektplan. Projektets navn: Sundhedsfremmende livsstilsbesøg hos familier med børn i 3-4 års alderen med fokus på vægt og trivsel. Projektplan Projektets navn: Sundhedsfremmende livsstilsbesøg hos familier med børn i 3-4 års alderen med fokus på vægt og trivsel. Baggrund for indsatsen: Sundhedsstyrelsen udgav i 2013 Forebyggelsespakken

Læs mere

Metode i klinisk retningslinje

Metode i klinisk retningslinje Metode i klinisk retningslinje National klinisk retningslinje for fysioterapi og ergoterapi til voksne med funktionsevnenedsættelse som følge af erhvervet hjerneskade Karin Spangsberg Kristensen, fysioterapeut.

Læs mere

Vækstspurt. Væksthormon (begge køn) Østrogen (pige (dreng)) Binyre androgen (pige) Testosteron (dreng) Proteinsyntese. Ce ledeling.

Vækstspurt. Væksthormon (begge køn) Østrogen (pige (dreng)) Binyre androgen (pige) Testosteron (dreng) Proteinsyntese. Ce ledeling. Vækstspurt Væksthormon (begge køn) Østrogen (pige (dreng)) Binyre androgen (pige) Testosteron (dreng) Lav konc. Høj konc. Proteinsyntese Hjæ lpehormon (Somatomedin) Ce ledeling - Forbening VÆKST VÆKSTSTANDSNING

Læs mere

Hvorfor dør de mindst syge?

Hvorfor dør de mindst syge? Hvorfor dør de mindst syge? Torsten Lauritzen Professor, dr.med., Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet Faglig chefrådgiver, Diabetesforeningen Diabetes-udviklingen En ssucces: Faldende risiko

Læs mere

Farmakoepidemiologi Den grimme ælling

Farmakoepidemiologi Den grimme ælling Farmakoepidemiologi Den grimme ælling Jesper Hallas Professor i klinisk farmakologi Syddansk Universitet DSKFs jubilæumsmøde April 2016 Outline Datakilder i Danmark Anvendelser DKs position Hvilke ændringer

Læs mere

Fejlkilder. Kim Overvad Afdeling for Epidemiologi Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Marts 2011

Fejlkilder. Kim Overvad Afdeling for Epidemiologi Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Marts 2011 Fejlkilder Kim Overvad Afdeling for Epidemiologi Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Marts 2011 Læringsmål Tilfældig variation Selektionsproblemer Informationsproblemer Confounding Effekt modifikation

Læs mere

5.6 Overvægt og undervægt

5.6 Overvægt og undervægt Kapitel 5.6 Overvægt og undervægt 5.6 Overvægt og undervægt Svær overvægt udgør et alvorligt folkesundhedsproblem i hele den vestlige verden. Risikoen for udvikling af alvorlige komplikationer, bl.a. type

Læs mere

Overvægt og dårlig ernæring medfører. Problemerne. Hvor store er problemerne?

Overvægt og dårlig ernæring medfører. Problemerne. Hvor store er problemerne? Hvor store er problemerne? Kim Fleischer Michaelsen Institut for Human Ernæring Leder af OPUS skole interventionen Problemerne Overvægt og Fedme Risiko for sygdomme senere i livet Social ulighed Dårlig

Læs mere

Epidemiologi og Biostatistik Opgaver i Biostatistik Uge 4: 2. marts

Epidemiologi og Biostatistik Opgaver i Biostatistik Uge 4: 2. marts Århus 27. februar 2011 Morten Frydenberg Epidemiologi og Biostatistik Opgaver i Biostatistik Uge 4: 2. marts Epibasic er nu opdateret til version 2.02 (obs. der er ikke ændret ved arket C-risk) Start med

Læs mere

SKRIFTLIG EKSAMEN I BIOSTATISTIK OG EPIDEMIOLOGI Cand.Scient.San, 2. semester 20. februar 2015 (3 timer)

SKRIFTLIG EKSAMEN I BIOSTATISTIK OG EPIDEMIOLOGI Cand.Scient.San, 2. semester 20. februar 2015 (3 timer) D E T S U N D H E D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T B l e g d a m s v e j 3 B 2 2 0 0 K ø b e n h a v n N SKRIFTLIG EKSAMEN I BIOSTATISTIK OG EPIDEMIOLOGI

Læs mere

Adrenogenitalt syndrom AGS

Adrenogenitalt syndrom AGS Adrenogenitalt syndrom AGS Information til børn/voksne med adrenogenitalt syndrom og deres pårørende August 2014 Vækst og Reproduktion Afsnit 5064 Opgang 5, 6. sal Rigshospitalet Juliane Marie Centret

Læs mere

Forekomst af demens hos ældre i Danmark

Forekomst af demens hos ældre i Danmark Nationalt Videnscenter for Demens Forekomst af demens hos ældre i Danmark Region Sjælland og 17 kommuner, 213-24 Indhold Forekomsten af demens hos ældre i Danmark... 3 Region Sjælland... 6 Faxe kommune...

Læs mere

Pædodontisk forskning og spidskompetence - giver det bedre oral helse for børn og unge? Sven Poulsen

Pædodontisk forskning og spidskompetence - giver det bedre oral helse for børn og unge? Sven Poulsen Pædodontisk forskning og spidskompetence - giver det bedre oral helse for børn og unge? Sven Poulsen To tilgange til fremme af oral helse hos børn og unge Population Generelle forebyggende foranstaltninger

Læs mere

Ny vejledning fra Sundhedsstyrelsen

Ny vejledning fra Sundhedsstyrelsen Ny vejledning fra Sundhedsstyrelsen Ernæring til Spædbørn og Småbørn; en vejledning til sundhedspersonale SKOT III kohorten Ph.d. projekt omkring spædbørn med høj vægt ved/ Melanie Wange Larsson Department

Læs mere

Forekomst af demens hos ældre i Danmark

Forekomst af demens hos ældre i Danmark Nationalt Videnscenter for Demens Forekomst af demens hos ældre i Danmark Region Syddanmark og 22 kommuner, 213-24 Indhold Forekomsten af demens hos ældre i Danmark... 3 Region Syddanmark... 6 Aabenraa

Læs mere

Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København

Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Mediebomber om depression Læger overdiagnosticerer og overbehandler depression!

Læs mere

Dødelighed i ét tal giver det mening?

Dødelighed i ét tal giver det mening? Dødelighed i ét tal giver det mening? Jacob Anhøj Diagnostisk Center, Rigshospitalet 2014 Hospitalsstandardiseret mortalitetsrate, HSMR Definition HSMR = antal d/odsfald forventet antal d/odsfald 100 Antal

Læs mere

Information om Testosteronbrist

Information om Testosteronbrist Information om Testosteronbrist Information om testosteronmangel Indledning Hvis du er over 40 år, har du måske oplevet forandringer i din krop og i din almene sundhedstilstand, som for eksempel vægtforøgelse,

Læs mere

FVST Odense 30. november Børn Mad og Sundhed

FVST Odense 30. november Børn Mad og Sundhed FVST Odense 30. november Børn Mad og Sundhed Kim Fleischer Michaelsen Institut for Human Ernæring Københavns Universitet Sund mad er ikke svært Vigtigt at undgå det ekstreme, det underlige og det farlige

Læs mere

Exarticulerede primære tænder

Exarticulerede primære tænder Exarticulerede primære tænder skader i de permanente tænder. Det er som regel en voldsom oplevelse for forældrene, når deres barn exartikulerer en primær incisiv. Forældrenes bekymring drejer sig især

Læs mere

Workshop AM 2007: Skæve og uregelmæssige arbejdstider betydningen af indflydelse på placeringen af egen arbejdstid. Seniorforsker Karen Albertsen

Workshop AM 2007: Skæve og uregelmæssige arbejdstider betydningen af indflydelse på placeringen af egen arbejdstid. Seniorforsker Karen Albertsen Workshop AM 2007: Skæve og uregelmæssige arbejdstider betydningen af indflydelse på placeringen af egen arbejdstid Seniorforsker Karen Albertsen Indflydelse på arbejdstiden Indflydelse, kontrol, fleksibilitet

Læs mere

Forekomst af demens hos ældre i Danmark

Forekomst af demens hos ældre i Danmark Nationalt Videnscenter for Demens Forekomst af demens hos ældre i Danmark Hele landet og fem Regioner, 215-24 Indhold Forekomst af demens i Danmark... 3 Hele landet... 6 Region Hovedstaden... 7 Region

Læs mere

Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis

Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis Mads Lind Ingeman & Peter Vedsted Mads Lind Ingeman Speciallæge i Almen Medicin, Ph.D.-studerende Center for Cancerdiagnostik i Praksis CaP

Læs mere

Model for risikovurdering modul 4 og 6

Model for risikovurdering modul 4 og 6 Modul 4 Aktuelt sygeplejeproblem Teoretisk begrundelse for risici Aktuelt sygeplejeproblem Teoretiske begrundelser for risici Epidemiologiske belæg for risici og forhold, der forstærker risici Eksempelvis:

Læs mere

Børneortopædi CP-hoften på 20 minutter

Børneortopædi CP-hoften på 20 minutter Børneortopædi CP-hoften på 20 minutter Christian Wong Overlæge Børnesektionen Ortopædkirurgisk afdeling 333 Hvidovre Hospital cwon0002@regionk.dk Soeren.boedtker@regionh.dk Disposition ved CP hofte fordrag

Læs mere

Seksualitet og smerter Kvinders dysfunktioner Manglende lyst Astrid Højgaard Ledende overlæge Sexologisk Center Aalborg Universitetshospital

Seksualitet og smerter Kvinders dysfunktioner Manglende lyst Astrid Højgaard Ledende overlæge Sexologisk Center Aalborg Universitetshospital Seksualitet og smerter Kvinders dysfunktioner Manglende lyst 2016 Astrid Højgaard Ledende overlæge Sexologisk Center Aalborg Universitetshospital Seksualitet og smerter - disposition Samleje som årsag

Læs mere

SAFARI. Studie Af Førskole-ADHD Risiko Indikatorer Delstudie under Odense Børnekohorte

SAFARI. Studie Af Førskole-ADHD Risiko Indikatorer Delstudie under Odense Børnekohorte SAFARI Studie Af Førskole-ADHD Risiko Indikatorer Delstudie under Odense Børnekohorte Professor Niels Bilenberg Børne- og ungdomspsykiatri, Odense, Psykiatrien i Region Syddanmark & Odense Universitets

Læs mere

Interaktion mellem befolkning, forskning og beslutningstagere i udvikling af tidlig kræftdiagnostik

Interaktion mellem befolkning, forskning og beslutningstagere i udvikling af tidlig kræftdiagnostik Interaktion mellem befolkning, forskning og beslutningstagere i udvikling af tidlig kræftdiagnostik Professor Forskningsenheden for Almen Praksis Center for Forskning i Cancerdiagnostik & Innovative Patientforløb

Læs mere

Kan analyser af surveydata sige noget om årsagssammenhænge? Eksempler fra arbejdsmiljøforskningen

Kan analyser af surveydata sige noget om årsagssammenhænge? Eksempler fra arbejdsmiljøforskningen Kan analyser af surveydata sige noget om årsagssammenhænge? Eksempler fra arbejdsmiljøforskningen Hermann Burr * BAuA, Fagområde 3, Arbejde og Sundhed burr.hermann@baua.bund.de Sandsynliggørelse af årsagssammenhænge

Læs mere

Minoritetsbørn+tager+mere+ smertestillende*medicin*end* danske

Minoritetsbørn+tager+mere+ smertestillende*medicin*end* danske Minoritetsbørn+tager+mere+ smertestillende*medicin*end* danske Børn%og%unge%af%anden%etnisk%herkomst%topper%listen%over%unge% pilleslugere.%pilleindtaget%skyldes%ofte%andet%end%smerter.%%% %! En ny lov

Læs mere

Hvor mange har egentlig kræft?

Hvor mange har egentlig kræft? Hvor mange har egentlig kræft? John Brodersen Professor, speciallæge i almen medicin, ph.d. Center for Forskning & Uddannelse i Almen Medicin, IFSV, KU Forskningsenheden for Almen Praksis, Region Sjælland

Læs mere

Danske børn og voksnes eksponering for phthalater. Hanne Frederiksen Afdeling for Vækst og Reproduktion Rigshospitalet

Danske børn og voksnes eksponering for phthalater. Hanne Frederiksen Afdeling for Vækst og Reproduktion Rigshospitalet Danske børn og voksnes eksponering for phthalater Hanne Frederiksen Afdeling for Vækst og Reproduktion Rigshospitalet Phthalater Phthalater, syntetisk fremstillede kemikalier (1920erne) DEHP, syntetiseret

Læs mere

ORDINÆR EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT & Sundhed, 2. semester

ORDINÆR EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT & Sundhed, 2. semester D E T S U N D H E D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T B l e g d a m s v e j 3 B 2 2 0 0 K ø b e n h a v n N ORDINÆR EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER

Læs mere

Eksperimenter. Kim Overvad Afdeling for Epidemiologi Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Marts 2011

Eksperimenter. Kim Overvad Afdeling for Epidemiologi Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Marts 2011 Eksperimenter Kim Overvad Afdeling for Epidemiologi Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Marts 2011 Epidemiologiske studier Observerende studier beskrivende (populationer) regional variation migrations

Læs mere

ADHD-RS anvendt rutinemæssigt i den nationale database i Børne- og ungdomspsykiatri (BupBase)

ADHD-RS anvendt rutinemæssigt i den nationale database i Børne- og ungdomspsykiatri (BupBase) ADHD-RS anvendt rutinemæssigt i den nationale database i Børne- og ungdomspsykiatri (BupBase) ADHD-konference Ålborg 19.5.2010 Niels Bilenberg, Professor, Ph.D. Børne- og ungdomspsykiatrisk afd. Psykiatrien

Læs mere

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Den 20. januar 2010 Indhold Globalt... 3 Danmark... 7 Forekomsten af overvægt... 7 Hver femte dansker er for fed... 13 Samfundsøkonomiske konsekvenser af svær

Læs mere

Salget af ADHD-medicin fra 2002-2011

Salget af ADHD-medicin fra 2002-2011 Salget af ADHD-medicin fra 2002-2011 Indhold RESUMÉ... 1 INDLEDNING... 1 LÆGEMIDLER PÅ MARKEDET... 2 RESULTATER... 3 FORTSAT MARKANT STIGNING I ANTAL BRUGERE... 3 ANTALLET AF 6-12 ÅRIGE I BEHANDLING STAGNERER...

Læs mere

Fakta om spiseforstyrrelser

Fakta om spiseforstyrrelser SUNDHEDSSTYRELSEN [Næste side] Indholdsfortegnelse: Kolofon Nervøs spisevægring - anorexia nervosa Nervøs overspisning - bulimia nervosa Andre spiseforstyrrelser Udbredelse og årsag Mange faktorer spiller

Læs mere

Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING

Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING 2012 Årsrapport 2011: Second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København

Læs mere

UNDERSØGELSE AF ADOPTIVFORÆLDRES VURDERING AF BARNETS ALDER OG HEL- BREDBREDSMÆSSIGE FORHOLD. For internationale adoptioner foretaget i 2008 og 2012

UNDERSØGELSE AF ADOPTIVFORÆLDRES VURDERING AF BARNETS ALDER OG HEL- BREDBREDSMÆSSIGE FORHOLD. For internationale adoptioner foretaget i 2008 og 2012 UNDERSØGELSE AF ADOPTIVFORÆLDRES VURDERING AF BARNETS ALDER OG HEL- BREDBREDSMÆSSIGE FORHOLD For internationale adoptioner foretaget i 2008 og 2012 Adoptionsnævnets kontaktoplysninger: Amaliegade 25 1022

Læs mere

Dansk Hjertestopregister Hjertestop uden for Hospital i Danmark. Sammenfatning af resultater fra Dansk Hjertestopregister 2001-2012

Dansk Hjertestopregister Hjertestop uden for Hospital i Danmark. Sammenfatning af resultater fra Dansk Hjertestopregister 2001-2012 Dansk Hjertestopregister Hjertestop uden for Hospital i Danmark Sammenfatning af resultater fra Dansk Hjertestopregister 2001-2012 1 Sammenfatningens forfattere Steen Møller Hansen, læge, Region Nordjylland

Læs mere

Patientinformation. Behandling af børn. der er gået for tidligt i pubertet. Børneambulatoriet 643

Patientinformation. Behandling af børn. der er gået for tidligt i pubertet. Børneambulatoriet 643 Patientinformation Behandling af børn der er gået for tidligt i pubertet Børneambulatoriet 643 Tidlig pubertet kan behandles Puberteten kan stoppes ved, at barnet hver 3. - 4. uge får en indsprøjtning,

Læs mere

8.3 Overvægt og fedme

8.3 Overvægt og fedme 8.3 Overvægt og fedme Anni Brit Sternhagen Nielsen og Nina Krogh Larsen Omfanget af overvægt og fedme (svær overvægt) i befolkningen er undersøgt ud fra målinger af højde, vægt og taljeomkreds. Endvidere

Læs mere

Stress og søvn i projekt Sund start Nanna J. Olsen

Stress og søvn i projekt Sund start Nanna J. Olsen Stress og søvn i projekt Sund start Nanna J. Olsen Søvn 2 Baggrund søvn og fedme Prævalensen af overvægt og fedme blandt børn er stigende Stigningen kan ikke udelukkende forklares ved ændringer i traditionelle

Læs mere

2. Hvilke(t) epidemiologisk(e) design(s) anvender forfatterne til at belyse problemstillingen? (7 point)

2. Hvilke(t) epidemiologisk(e) design(s) anvender forfatterne til at belyse problemstillingen? (7 point) Eksamensopgave i Epidemiologiske metoder, IT & Sundhed forår 2011 Læs artiklen grundigt og svar derefter på alle spørgsmål. Under hver opgave står hvor mange point der maksimalt kan opnås for opgaven.

Læs mere

Internationalt adopterede børn og sprogtilegnelse. Hvordan hjælper vi bedst vores børn sprogligt tilrette i deres nye hjemland?

Internationalt adopterede børn og sprogtilegnelse. Hvordan hjælper vi bedst vores børn sprogligt tilrette i deres nye hjemland? Internationalt adopterede børn og sprogtilegnelse Hvordan hjælper vi bedst vores børn sprogligt tilrette i deres nye hjemland? Sprogets betydning Sprogets store betydning i vores samfund: Socialt Udtrykke

Læs mere

Ændringer til produktresuméet og indlægssedlen fremlagt af Det Europæiske Lægemiddelagentur

Ændringer til produktresuméet og indlægssedlen fremlagt af Det Europæiske Lægemiddelagentur Bilag II Ændringer til produktresuméet og indlægssedlen fremlagt af Det Europæiske Lægemiddelagentur Dette produktresumé og denne indlægssedel er resultatet af referralproceduren. Produktinformationen

Læs mere

Forekomst af demens hos ældre i Danmark

Forekomst af demens hos ældre i Danmark Nationalt Videnscenter for Demens Forekomst af demens hos ældre i Danmark Region Nordjylland og 11 kommuner 215-24 Indhold Forekomst af demens i Danmark... 3 Region Nordjylland... 6 Aalborg Kommune...

Læs mere

Activity restriction and hospitalisation in threatened preterm delivery

Activity restriction and hospitalisation in threatened preterm delivery FACULTY OF HEALTH AND MEDICAL SCIENCES UNIVERSITY OF COPENHAGEN PhD Thesis Jane Bendix Activity restriction and hospitalisation in threatened preterm delivery This thesis has been submitted to the Graduate

Læs mere

HYMEN IMPERFORATUS EN DEL AF EN UDVIKLINGSANOMALI. Reservelæge Francis Barrios Rivero Overlæge Anette Koch Holst Radiologisk afdeling, OUH

HYMEN IMPERFORATUS EN DEL AF EN UDVIKLINGSANOMALI. Reservelæge Francis Barrios Rivero Overlæge Anette Koch Holst Radiologisk afdeling, OUH HYMEN IMPERFORATUS EN DEL AF EN UDVIKLINGSANOMALI Reservelæge Francis Barrios Rivero Overlæge Anette Koch Holst Radiologisk afdeling, OUH Sygehistorie 1 Anamnese 14 årig pige Abdominale smerter Udfyldning

Læs mere

Besvarelse af opgavesættet ved Reeksamen forår 2008

Besvarelse af opgavesættet ved Reeksamen forår 2008 Besvarelse af opgavesættet ved Reeksamen forår 2008 10. marts 2008 1. Angiv formål med undersøgelsen. Beskriv kort hvordan cases og kontroller er udvalgt. Vurder om kontrolgruppen i det aktuelle studie

Læs mere

Ensomhed blandt unge og betydningen af etnisk baggrund. Katrine Rich Madsen, ph.d.-studerende Cand.scient.san.publ., BSc idræt

Ensomhed blandt unge og betydningen af etnisk baggrund. Katrine Rich Madsen, ph.d.-studerende Cand.scient.san.publ., BSc idræt Ensomhed blandt unge og betydningen af etnisk baggrund Katrine Rich Madsen, ph.d.-studerende Cand.scient.san.publ., BSc idræt Disposition Hvad er ensomhed? Baggrund for mit studie Population Anvendte variable

Læs mere

Ret til hurtig udredning også for demenspatienter

Ret til hurtig udredning også for demenspatienter Januar 2014 Ret til hurtig udredning også for demenspatienter Antallet af danskere med en demenssygdom 170.000 155.000 150.000 130.000 130.000 100.000 110.000 85.000 90.000 70.000 50.000 2011 2020 2030

Læs mere

International Research and Research Training Centre in Endocrine Disruption of Male Reproduction and Child Health

International Research and Research Training Centre in Endocrine Disruption of Male Reproduction and Child Health Sundheds- og Ældreudvalget 2014-15 (2. samling) SUU Alm.del Bilag 65 Offentligt International Research and Research Training Centre in Endocrine Disruption of Male Reproduction and Child Health Introduktion

Læs mere

Årsrapport 2012: second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling

Årsrapport 2012: second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling Årsrapport 2012: second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling 2013 Årsrapport 2012: Second Opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København

Læs mere

Bilag II. Videnskabelige konklusioner og begrundelse for afslaget fremlagt af EMA

Bilag II. Videnskabelige konklusioner og begrundelse for afslaget fremlagt af EMA Bilag II Videnskabelige konklusioner og begrundelse for afslaget fremlagt af EMA 29 Videnskabelige konklusioner Samlet resumé af den videnskabelige vurdering af Norditropin SimpleXx, Norditropin NordiFlex,

Læs mere

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en

Læs mere

Det Danske Bloddonorstudie. Kristoffer Burgdorf og Christian Erikstrup

Det Danske Bloddonorstudie. Kristoffer Burgdorf og Christian Erikstrup Det Danske Bloddonorstudie Kristoffer Burgdorf og Christian Erikstrup 1 Fordele ved bloddonorer som studiepopulation Mange! Motiverede for at hjælpe andre. Vant til at udfylde skemaer om helbredsoplysninger.

Læs mere

Eksperimentelle knæledssmerter under muskelstyrketræning øger muskelstyrketilvæksten hos raske individer: et randomiseret kontrolleret forsøg

Eksperimentelle knæledssmerter under muskelstyrketræning øger muskelstyrketilvæksten hos raske individer: et randomiseret kontrolleret forsøg Eksperimentelle knæledssmerter under muskelstyrketræning øger muskelstyrketilvæksten hos raske individer: et randomiseret kontrolleret forsøg Tina Juul Sørensen Fysioterapeut, cand. scient. san., stud.

Læs mere

Hvorfor og hvordan inddrages søvn og stress i interventionen? Projekt Sund start

Hvorfor og hvordan inddrages søvn og stress i interventionen? Projekt Sund start Hvorfor og hvordan inddrages søvn og stress i interventionen? Projekt Sund start Program Baggrund for at intervenere på søvn Hvordan intervenerer vi på søvn? Baggrund for at intervenere på stress Hvordan

Læs mere

Underviser cand.scient Karen Hulgaard

Underviser cand.scient Karen Hulgaard Velkommen til en præsentation i anatomi og fysiologi i forplantningssystemet, med vægt på mandens forplantningssystem. Præsentationen bruges i forbindelse med undervisningen på femte semester. 1 Start

Læs mere

Ved undervisningen i epidemiologi/statistik den 8. og 10. november 2011 vil vi lægge hovedvægten på en fælles diskussion af følgende fire artikler:

Ved undervisningen i epidemiologi/statistik den 8. og 10. november 2011 vil vi lægge hovedvægten på en fælles diskussion af følgende fire artikler: Kære MPH-studerende Ved undervisningen i epidemiologi/statistik den 8. og 10. november 2011 vil vi lægge hovedvægten på en fælles diskussion af følgende fire artikler: 1. E.A. Mitchell et al. Ethnic differences

Læs mere

Folketinget. Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2014-15. november 2014. Professor, overlæge, dr.med.

Folketinget. Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2014-15. november 2014. Professor, overlæge, dr.med. Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2014-15 SUU Alm.del Bilag 134 Offentligt Folketinget Per Per Hove Hove Thomsen Sundheds-og forebyggelsesudvalget, november 2014 Børne-og Ungdomspsykiatri anno 2014 Følgende

Læs mere

Forældres betydning som rollemodeller, når det gælder trafik

Forældres betydning som rollemodeller, når det gælder trafik Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer?

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? Kapitel 15 Hvilken betydning har over v æ g t for helbred, t r i v s e l o g s o c i a l e relationer? Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? 153 Forekomsten

Læs mere

Social ulighed i kræftoverlevelse

Social ulighed i kræftoverlevelse Social ulighed i kræftoverlevelse 1 Hvad ved vi om social positions betydning for overlevelse efter en kræftsygdom i Danmark Resultater baseret på data fra kliniske kræftdatabaser Marianne Steding-Jessen

Læs mere

50 pct. flere ikke-vestlige efterkommere dømmes for kriminalitet sammenlignet med personer med dansk baggrund

50 pct. flere ikke-vestlige efterkommere dømmes for kriminalitet sammenlignet med personer med dansk baggrund Nyt fra April 5 5 pct. flere ikke-vestlige efterkommere dømmes for kriminalitet sammenlignet med personer med dansk baggrund Efterkommere af ikke-vestlige indvandrere er mere kriminelle end danskere. Når

Læs mere

Ammekursus 2012/13, modul 1 Mette Aaskov

Ammekursus 2012/13, modul 1 Mette Aaskov Hyppighed og varighed af amningen Ammekursus 2012/13, modul 1 Mette Aaskov www.kompetencecenterforamning.dk Historisk og kulturelt Kung San folket (Kalahari ørkenen, Botzwana) ammer 4 gange i timen. I

Læs mere

Figur 2.2.1 Andel med højt stressniveau i forhold til selvvurderet helbred, langvarig sygdom og sundhedsadfærd. Køns- og aldersjusteret procent

Figur 2.2.1 Andel med højt stressniveau i forhold til selvvurderet helbred, langvarig sygdom og sundhedsadfærd. Køns- og aldersjusteret procent Kapitel 2.2 Stress 2.2 Stress Stress kan defineres som en tilstand karakteriseret ved ulyst og anspændthed. Stress kan udløse forskellige sygdomme, men er ikke en sygdom i sig selv. Det er vigtigt at skelne

Læs mere

Ultralydsscanning af avanceret endometriose - anvendelse af ultralydsscanning af rectovaginale infiltrater med indvækst i tarmen

Ultralydsscanning af avanceret endometriose - anvendelse af ultralydsscanning af rectovaginale infiltrater med indvækst i tarmen Ultralydsscanning af avanceret endometriose - anvendelse af ultralydsscanning af rectovaginale infiltrater med indvækst i tarmen Medicinsk Forskningsårsstuderende Anne Gisselmann Egekvist Lektor, Overlæge,

Læs mere

Center of Excellence Silkeborg

Center of Excellence Silkeborg Center of Excellence Silkeborg Fremtidens Diagnostik Diagnostisk Center i Silkeborg Ulrich Fredberg Lancet Neurol. 2009 Mar;8(3):235-43. Effect of urgent treatment of transient ischaemic attack and minor

Læs mere

Logistisk regression

Logistisk regression Logistisk regression http://biostat.ku.dk/ kach/css2 Thomas A Gerds & Karl B Christensen 1 / 18 Logistisk regression I dag 1 Binær outcome variable død : i live syg : rask gravid : ikke gravid etc 1 prædiktor

Læs mere

Livshistorien kan læses i hjertet.

Livshistorien kan læses i hjertet. Livshistorien kan læses i hjertet. Ny forskning viser, at indvandrere rammes markant oftere af hjertesygdomme end etniske danskere. Af Anne Bo og Line Zinckernagel Biostatistisk Afdeling Disposition Lidt

Læs mere

Model for risikovurdering modul 4, 6 og 8

Model for risikovurdering modul 4, 6 og 8 Modul 4 Aktuelt sygeplejeproblem Teoretisk begrundelse for risici Aktuelt sygeplejeproblem Teoretiske begrundelser for risici Epidemiologiske belæg for risici og forhold, der forstærker risici Eksempelvis:

Læs mere

RE-EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT & Sundhed, 2. semester

RE-EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT & Sundhed, 2. semester D E T S U N D H E D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T B l e g d a m s v e j 3 B 2 2 0 0 K ø b e n h a v n N RE-EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT

Læs mere