ARBEJDSMARKED STATISTISKE EFTERRETNINGER. 2013:2 15. marts Arbejdstidsregnskabet 4. kvt Gennemsnitlig beskæftigelse

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "ARBEJDSMARKED STATISTISKE EFTERRETNINGER. 2013:2 15. marts Arbejdstidsregnskabet 4. kvt Gennemsnitlig beskæftigelse"

Transkript

1 STATISTISKE EFTERRETNINGER ARBEJDSMARKED 2013:2 15. marts 2013 Arbejdstidsregnskabet 4. kvt. Resumé: I fjerde kvartal faldt beskæftigelsen med personer eller 0,2 pct. i forhold til kvartalet før. I den markedsmæssige del af økonomien, der omfatter den private sektor de offentligt ejede selskaber, faldt beskæftigelsen med personer. Det svarer til et fald på 0,4 pct. Inden for offentlig steg beskæftigelsen en smule med 500 personer, svarende til en stigning på knap 0,1 pct. i forhold til kvartalet før. Alle tal i artiklen er korrigeret for normale sæsonudsving. Kort om statistikken: Arbejdstidsregnskabet er i december omlagt bygger i høj grad på statistikker, der har eindkomst som kilde. Arbejdstidsregnskabet (ATR) er en integreret statistik med konsistente tidsserier fra med 2008 for beskæftigelse, job, præsterede timer samt lønmodtagernes lønsum. Tidsserierne foreligger på både års- kvartalsbasis. Datagrundlaget er en række primærstatistikker, der tilpasses justeres således, at der er overensstemmelse mellem anvendte begreber definitioner. Gennemsnitlig beskæftigelse 0,8 Pct. Markedsmæssig 0,6 0,4 0,2 0-0,2-0,4 Beskæftigelse Job Præsterede timer Lønsum for lønmodtagere Fald i beskæftigelsen i det private Færre lønmodtagere Størst fald inden for industrien I fjerde kvartal faldt beskæftigelsen med personer eller 0,2 pct. i forhold til kvartalet før. I den markedsmæssige del af økonomien, der omfatter den private sektor de offentligt ejede selskaber, faldt beskæftigelsen med personer. Det svarer til et fald på 0,4 pct. Inden for offentlig steg beskæftigelsen en smule med 500 personer, svarende til en stigning på knap 0,1 pct. i forhold til kvartalet før. Alle tal i artiklen er korrigeret for normale sæsonudsving. Faldet i beskæftigelsen fra tredje til fjerde kvartal vedrører alene lønmodtagere. Lønmodtagerbeskæftigelsen faldt med i tredje kvartal, svarende til et fald på 0,4 pct., mens der var 200 flere beskæftigede som selvstændig eller medarbejdende ægtefælle. var den branchegruppe, der havde det største absolutte fald i beskæftigelsen, idet der var færre beskæftigede i fjerde kvartal i forhold til kvartalet før. Det er et fald på 1,4 pct. Set i forhold til branchens størrelse havde branchegruppen kultur, fritid anden

2 2 2013:2 et lidt større fald i beskæftigelsen med et fald på 1,7 pct., svarende til færre personer. Enkelte brancher havde en positiv beskæftigelsesudvikling. Den største relative stigning i beskæftigelsen skete i branchegruppen landbrug, fiskeri, hvor der i fjerde kvartal var knap 700 flere beskæftigede i forhold til det foregående kvartal. Det svarer til en stigning på 0,9 pct. Lidt færre præsterede arbejdstimer Stort set uændret lønsum Den sæsonkorrigerede udvikling i de samlede præsterede arbejdstimer faldt med 0,1 pct. fra tredje til fjerde kvartal. Mens antallet af præsterede timer faldt med 0,1 pct. i den markedsmæssige del af økonomien, var antallet af præsterede timer uændret inden for offentlig. Korrigeret for de normale sæsonudsving steg lønmodtagernes lønsum med knap 0,4 pct. Lønsummen steg med 0,2 pct. inden for den markedsmæssige del af økonomien steg med 0,6 pct. i offentlig. Indhold Tekstafsnit 1. Formål baggrund for arbejdstidsregnskab Begreber sammenhænge i arbejdstidsregnskabet Baggrundsoplysninger Kilder metoder Kilder anvendelsen af dem i arbejdstidsregnskabet Beskæftigelsesstatistikregisteret Lønstrukturstatistikken Arbejdskraftundersøgelsen Beskæftigelse for lønmodtagere Overgang mellem primærstatistikker arbejdstidsregnskabet Overgang fra job til beskæftigelse Overgang for betalte timer lønsum Foreløbige endelige tal gørelsesterminer Tabeloversigt O1. Oversigt over udvalgte arbejdsmarkedsstatistikker O2. Overgangstabel for job i beskæftigelsesstatistikregisteret ultimo november til ATR beskæftigelse Samlede præsterede timer fordelt efter erhverv Præsterede timer for lønmodtagere fordelt efter erhverv Samlet beskæftigelse fordelt efter erhverv Beskæftigede lønmodtagere fordelt efter erhverv Samlet antal job fordelt efter erhverv Job for lønmodtagere fordelt efter erhverv Lønsum for lønmodtagere fordelt efter erhverv

3 2013: Formål baggrund for arbejdstidsregnskabet Tidsserier for præsterede timer Statistisk integration Formålet med arbejdstidsregnskabet(atr) er at opstille tidsserier for præsterede arbejdstimer. Herudover er formålet at beregne løn- beskæftigelsesoplysninger til nationalregnskabet. Arbejdstidsregnskabets tidsserier er beregnet efter internationale retningslinjer. Det kvartalsvise ATR indeholder oplysninger fordelt på branche, offentlig/privat socioøkonomisk status (om man er lønmodtager, selvstændig eller medarbejdende ægtefælle). I det årlige ATR bliver der opdelt på mere detaljerede branchegrupper samt på køn. Enkelte tabeller er endvidere opdelt på arbejdsomfang (fuldtid/deltid). Ved dannelsen af arbejdstidsregnskabet anvendes der oplysninger fra flere forskellige kilder. Oplysningerne tilpasses integreres således, at oplysningerne er indbyrdes konsistente. Integration af data fra forskellige datakilder indeholder 4 hovedpunkter: 1. Harmonisering af begreber, 2. opregning til samme population, 3. korrektioner, der vedrører kildernes nøjagtighed 4. korrektioner for målefejl. En række andre statistikker beskriver de samme variable, der er centrale i arbejdstidsregnskabet. Oversigtstabel 1 viser de væsentligste statistikker til beskrivelse af beskæftigelse, job, aflønning arbejdstimer de variable, der indgår i arbejdstidsregnskabet. Oversigtstabel 1. Oversigt over udvalgte arbejdsmarkedsstatistikker Indeholder oplysninger om Beskæftigelse Job Aflønning Arbejdstime r Den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik År Erhvervsbeskæftigelsen År År År 1 Lønstatistikken År Kvartal Arbejdskraftundersøgelsen Kvartal Kvartal År 2 Beskæftigelse for lønmodtagere Kvartal Kvartal Kvartal 1 (Måned) (Måned) (Måned) 1 Nationalregnskabet År Kvartal År Kvartal År Kvartal Anm.: Såvel den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik, erhvervsbeskæftigelsen som beskæftigelse for lønmodtagere bygger på eindkomst oplysninger. 1 I eindkomst foreligger oplysninger for lønmodtagere om betalte arbejdstimer for lønmodtagere. Disse oplysninger offentliggøres d ikke direkte i de nævnte statistikker. Betalte arbejdstimer for lønmodtagere kan d udledes i erhvervsbeskæftigelsen beskæftigelse for lønmodtagere ud fra oplysninger om fuldtidsbeskæftigede. Oplysninger fra eindkomst om aflønning af lønmodtagere indgår i lønsummen i erhvervsbeskæftigelsen, men lønsummen i erhvervsbeskæftigelsen justeres, idet der fratrækkes oplysninger om refusioner til arbejdsgiverne af syge- barsels-dagpenge, der tillægges oplysninger om optjente bidrag til fondede pensionsordninger. Lønsummen i ATR er identisk med den, der offentliggøres i erhvervsbeskæftigelsen. D opererer erhvervsbeskæftigelsen med en aktivitetsgrænse, som ATR ikke benytter. 2 Oplysningerne indsamles anvendes ved beregninger i lønstatistikken ( i ATR), men publiceres ikke direkte. Flere statistikker beskriver samme emne Der er flere statistikker, der beskriver samme emne, men med forskelligt formål. Hvor kvartalsstatistikkerne især udarbejdes med henblik på at beskrive konjunktur-

4 4 2013:2 udviklingen, kan årsstatistikkerne give en mere detaljeret beskrivelse af strukturerne. De mange selvstændige statistikker stiller øgede krav til brugerne af statistikken, idet det gør det vanskeligere at holde rede på, hvorledes sammenhængen er - skal være - mellem de enkeltstående opgørelser. Der anvendes forskellige populationer, forskellige definitioner forskellige produktionsmetoder. For en mere detaljeret beskrivelse af begrebsforskelle mellem beskæftigelsesstatistikkerne, klik her. Hovedprincipper For at skabe bedre sammenhæng i arbejdsmarkedsstatistikken dermed give et bedre overblik over udviklingen på arbejdsmarkedet, udvikles derfor integrerede statistiksystemer, såsom arbejdstidsregnskabet, der: skaber en samlet ramme for beskrivelsen af de forskellige dele af arbejdsmarkedet, dokumenterer sammenhængen mellem de forskellige begreber skaber hurtigere statistikker med en bredere belysning ved at kombinere struktur-statistikkernes detaljerede fordelinger med konjunkturstatistikkernes hurtighed. Der er tale om udnyttelse af de allerede eksisterende datakilder, idet de forskellige oplysninger vælges fra den mest pålidelige datakilde. Der indsamles derimod ikke nye oplysninger, hvilket så medvirker til at holde respondentbyrde omkostninger nede. 2. Begreber sammenhænge i arbejdstidsregnskabet Lettere anvendelse 4 grundlæggende regnskabsrelationer Beskæftigelse I arbejdstidsregnskabet foretages den nødvendige justering afstemning mellem variablene, inden tallene publiceres. Dermed er gevinsten for statistikkens brugere, at udviklingen i en given variabel umiddelbart kan ses i et bredere perspektiv - uden at man først skal foretage justerende beregninger eller tage forbehold for opgørelsesmæssige forskelle. Både for lønmodtagere, selvstændige medarbejdende ægtefæller er der en række regnskabsmæssige, definitoriske relationer mellem præsterede timer, job, lønsum beskæftigelse. Det gælder således at: Den gennemsnitlige beskæftigelse består af det gennemsnitlige antal personer, der hver dag i løbet af året har haft indtjening som enten selvstændig, medarbejdende ægtefælle eller lønmodtager i deres primære ansættelsesforhold. Personer, der er midlertidigt fraværende som følge af orlov, men som har en tilknytning til et arbejdssted i form af et job at vende tilbage til, tæller med i beskæftigelsen. Arbejdsmarkedsorlov omfatter i dag alene børnepasningsorlov, men har tidligere så omfattet orlov til uddannelse sabbatorlov. æ = æ + å + å + å Job Det gennemsnitlige antal job omfatter både de beskæftigedes primære ansættelsesforhold eventuelle bijob, personen måtte have. Personer, der er midlertidigt fraværende fra arbejdet, tæller ikke med ved opgørelsen af job. Ansættelsesforhold under 1 times betalt arbejde om ugen tæller ikke med i afgrænsningen af job. Det samme krav gælder ved afgrænsningen af beskæftigede. D er der ikke et timetalskrav i forhold til midlertidigt fravær. Der findes således følgende relation imellem antallet af job beskæftigelsen:

5 2013:2 5 = æ + Præsterede timer De præsterede timer er defineret som arbejdsgiverbetalte præsterede arbejdstimer, inklusive betalte overarbejdstimer eksklusive betalte fraværstimer. Betalte spisepauser opfattes som rådighedstimer indgår i de præsterede timer. Overarbejdstimerne er defineret som det antal betalte timer, der er arbejdet ud over den normale betalte arbejdstid, omfatter så ekstratimer for deltidsansatte uden særskilt overarbejdstillæg. Præsterede timer omfatter arbejdsgiverbetalte præsterede arbejdstimer, inklusiv de timer der ligger i job, som ikke er personens hovedbeskæftigelse. Præsterede arbejdstimer for lønmodtagere i året er beregnet på baggrund af følgende relation: æ ø = å æ å å æ h å å h å å å å Timer for selvstændige medarb. ægtefæller Når præsterede timer for selvstændige (henholdsvis medarbejdende ægtefæller) beregnes i ATR, tages der udgangspunkt i følgende relationsligninger: æ h. å = h. å hh. æ. æ æ..h ø å æ h ø h. å æ. å = h. å hh. æ. æ æ..h ø å æ h ø h. å.å h Udgangspunktet for beregningen er naturligvis, for mange hhv. hoved bijob der er for hver af grupperne selvstændige medarbejdende ægtefæller, idet timerne knytter sig til de enkelte job. Når timer pr. job skal beregnes i hovedjobbet er udgangspunktet timeoplysninger pr. hovedjob for lønmodtagere. Disse oplysninger

6 6 2013:2 blev ved hjælp af data fra AKU korrigeret med, hvor meget mere selvstændige medarbejdende ægtefæller) siger de arbejder i forhold til lønmodtagere i AKU. På den måde forsøges der at korrigere for niveauforskelle som følge af forskellige typer indberetninger (virksomhedsindberetninger eller indberetninger baseret på de beskæftigedes egne oplysninger). Samtidig overføres implicit oplysninger om årlige job længder (dvs. oplysninger om jobbenes varighed) fra lønmodtagere. Oplysninger om job varighed foreligger ellers ikke for selvstændige medarbejdende ægtefæller. Når timer i bijob beregnes, tages udgangspunkt i antal bijob for henholdsvis selvstændige medarbejdende ægtefæller samt beregningen af timer pr. job i hovedjob, men der justeres på baggrund af beskæftigelse for lønmodtagere (BfL) for forholdet mellem betalte timer i bijob betalte timer i hovedjob. Denne sidste bijobs-justeringsfaktor ligger ifølge BfL på ca. 0,30 af timerne i hovedjobbet. Fordelen ved at tage udgangspunkt i BfL er, at bijob inkluderer samtlige bijob for lønmodtagere ikke blot timer i det sekundære job, som man får oplysninger om i AKU. Endvidere undgås stikprøveusikkerhed i oplysninger fra AKU vedrørende bijob. Det antages at forholdet mellem præsterede timer betalte timer er ens i hoved- bijob. Ekskl. ubetalt sort arbejde Lønsum Det er ikke muligt at få detaljerede oplysninger om præsteret ubetalt overarbejde samt sort arbejde. Ubetalte timer sort arbejde indgår derfor ikke i opgørelsen af præsterede timer i arbejdstidsregnskabet. Lønsummen i ATR inkluderer aflønning i penge naturalier, der af arbejdsgiveren udbetales til en ansat for arbejde udført i en regnskabsperiode. Begrebsmæssigt er lønsummen i ATR ændret i forhold til tidligere, idet den nu er identisk med den, der offentliggøres i erhvervsbeskæftigelsen. D er populationen forskellig, idet erhvervsbeskæftigelsen opererer med en aktivitetsgrænse, som ATR ikke benytter. Lønsummen i ATR består af A-indkomst, hvoraf der skal betales arbejdsmarkedsbidrag, dvs. løn, honorarer herunder feriepenge, løn under sygdom barsel, løntilskud af enhver art, vederlag til medlemmer af bestyrelser, udvalg samt pensionslignende ydelser til tidligere ansatte, alle beløb inklusiv arbejdsmarkedsbidrag. I lønsummen indgår så ATP-bidrag den skattemæssige værdi af frynsegoder. Desuden indgår de samlede faktiske bidrag til pensionsordninger fra SKAT's Centrale Pensions System (CPS). Refusion af barsels- sygedagpenge til arbejdsgiveren er ikke en del af lønsummen i ATR. Lønsummen i ATR indeholder kun den fondede pensionsoptjening, men indtil videre ikke optjening af tjenestemandspension. Grunden til dette er, at Danmarks Statistik endnu ikke entydigt kan afgrænse erhvervsaktive tjenestemænd ansatte på tjenestemandslignende vilkår heller ikke har et system til at beregne optjeningsbidrag på individniveau for disse grupper. Når dette system er udviklet, vil optjeningsbidrag til tjenestemandspension blive indarbejdet som en del af lønsummen i ATR. Generelt inkluderer ATR de lønkomponenter, der foreligger på jobniveau, mens nationalregnskabets lønsum så inkluderer justeringer til lønsummen på mere aggregeret niveau. For en beskrivelse af overgangen fra ATR's lønsum til nationalregnskabets lønsum henvises til nationalregnskabets publikationer. Det afgørende ved de i sig selv meget enkle relationer er, at de kan anvendes til at sammenkæde oplysninger fra forskellige kilder. Ud over at de regnskabsmæssige identiteter muliggør kvalitetscheck af primærkilderne ved at de bliver holdt op mod hinanden, gør ligningerne det så muligt at udfylde huller i det eksisterende statistikgrundlag, ved at nye variable kan beregnes.

7 2013: Baggrundsoplysninger Mere information Seneste offentliggørelse Næste offentliggørelse Henvendelse Arbejdstidsregnskabet 3. kvt. udkom 20. december i serien Arbejdsmarked :12 (Statistiske Efterretninger). Dette var den første offentliggørelse på det nye ATR system efter omlægningen til brug af eindkomst kilder. Arbejdstidsregnskabet 1. kvt udkommer 17. juni 2013 i serien Arbejdsmarked (Statistiske Efterretninger). Michèle Naur, tlf , 4. Kilder metoder Læs mere i kvalitetsdeklarationen Opdelingen mellem offentlig privat sektor På er der en mere omfattende beskrivelse af kilder metoder. Den offentlige/private opdeling er en funktionsopdeling afgrænset ved begrebet offentlig, dvs. oplysninger der knytter sig til job på arbejdssteder, hvor der overvejende sker en ikke-markedsmæssig produktion, dens private modsætning angivet ved oplysninger, der knytter sig til job på arbejdssteder, hvor der overvejende sker en markedsmæssig produktion. Inden statistikintegrationen sker en bearbejdning af oplysningerne i de enkelte kilder. De enkelte kilder anvendelsen af dem i ATR bliver gennemgået i afsnit 4.1. Overgangen mellem primærstatistikkerne ATR bliver beskrevet i afsnit Hovedkilder anvendelsen af dem i arbejdstidsregnskabet 4 hovedkilder De 3 hovedkilder til beregningerne i arbejdstidsregnskabet (ATR) er: eindkomst baserede statistikker: Strukturstatistik: Beskæftigelsesstatistikregistret, som danner grundlag for både den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik (RAS) for erhvervsbeskæftigelsen (EBS) Konjunkturstatistik: Beskæftigelse for lønmodtagere (BfL) Lønstrukturstatistikken, Arbejdskraftundersøgelsen (AKU). I arbejdstidsregnskabet anvendes beskæftigelsesstatistikregistrets oplysninger om job beskæftigelse ultimo november samt lønsum betalte timer i hele året. Lønstrukturstatistikken benyttes i ATR til at konvertere betalte timer til præsterede timer i året. Hvor strukturstatistikkerne lægger niveauet for opgørelserne i ATR, så benyttes konjunkturstatistikkerne til at beskrive udviklingen hen over året. Beskæftigelse for lønmodtagere indeholder månedlige oplysninger om job, betalte timer lønsum hen over året for lønmodtagere. Oplysningerne bruges i ATR til at fremskrive lønsum, timer, beskæftigelse, hoved- bijob for lønmodtagere hen over året. AKU benyttes til at beskrive udviklingen i præsterede timer hen over året. AKU benyttes så til at fremskrive beskæftigelse job for selvstændige medarbej-

8 8 2013:2 dende ægtefæller i perioden efter seneste november opgørelse af beskæftigelsesstatistikregisteret (i perioden efter ult. nov. ). Endelig benyttes AKU til at beskrive, hvor mange flere timer selvstændige medarbejdende ægtefæller præsterer at arbejde i forhold til lønmodtagere. For selvstændige medarbejdende ægtefæller er beskæftigelses- jobudviklingen beregnet som en jævn udvikling fra én strukturopgørelse til den næste (beskæftigede i RAS antal job i erhvervsbeskæftigelsen). D er rullende årsopgørelser fra AKU benyttet til fremskrivning i perioden efter seneste strukturopgørelse (dvs. efter ult. nov. ). Udgangspunktet for beregningen af præsterede timer for selvstændige medarbejdende ægtefæller er præsterede timer pr. job for lønmodtagere. Disse timer opregnes med antallet af henholdsvis hovedjob bijob for selvstændige medarbejdende ægtefæller justeres med, hvor meget mere selvstændige medarbejdende ægtefæller arbejder i forhold til lønmodtagere i deres hoved iflg. AKU. I beregningen af præsterede timer i bijob nedjusteres timer pr. job med andelen af betalte timer i bijob i forhold til betalte timer i hovedjob fra BfL. Den gennemsnitlige beskæftigelse ( gennemsnitlige antal job) i året er beregnet som et gennemsnit af årets 12 måneders (eller 4 kvartalers) beskæftigelse (henholdsvis antal job). Når årlige timer lønsum beregnes i perioden efter seneste strukturopgørelse, sker dette ved at summere henholdsvis timer lønsum i de 12 måneder (fire kvartaler) i kalenderåret. På baggrund af fremskrivningerne er det muligt at udarbejde en foreløbig årlig opgørelse for den periode der ligger efter de seneste strukturopgørelser Beskæftigelsesstatistikregistret Befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet Populationen af beskæftigede i ATR bliver dannet på baggrund af beskæftigelsesstatistikregistret. For lønmodtagere baserer oplysningerne sig primært på eindkomst. eindkomst inkluderer job for lønmodtagere, der har job i virksomheder i Danmark eller på danske skibe. Datagrundlaget for selvstændige medarbejdende ægtefæller i beskæftigelsesstatistikregisteret er erhvervsregistret, momsstatistikken, indkomststatistikken arbejdsklassifikationsmodulet. Jobdefinitionen i beskæftigelsesstatistikregisteret er en persons tilknytning til et arbejdssted i en given referenceperiode. Man kan således kun have ét job på det samme arbejdssted på et givent tidspunkt. D kan den samme person godt samtidigt arbejde på andre arbejdssteder (have flere job). I beskæftigelsesstatistikregisteret er befolkningen klassificeret efter dens primære tilknytning til arbejdsmarkedet samt eventuelle bijob, disse måtte have ultimo november året før. De beskæftigede er opdelt i henholdsvis lønmodtagere, selvstændige medarbejdende ægtefæller. Oplysninger om orlov fra beskæftigelse (som følge af sygdom, barsel eller børnepasning) stammer fra beskæftigelsesstatistikregisterets ultimo november opgørelser (RAS). Der er i indeværende offentliggørelse indarbejdet en kommende revision af RAS. Det indebærer en forøgelse af antal beskæftigede, idet nle personer på orlov, der tidligere blev klassificeret som uden for arbejdsstyrken, nu inddrages som midlertidigt fraværende fra beskæftigelse dermed klassificeres som beskæftigede. Det drejer sig om personer, der ikke får løn under orlov, men kommer fra en lønnet beskæftigelse. I forbindelse med arbejdet med arbejdsmarkedsregnskabet er der udviklet en procedure til at foretage denne forbedrede klassifikation af de midlertidigt fraværende fra beskæftigelse. Det har endnu ikke været muligt at anvende konjunkturkilder til belysning af orlov hen over året i ATR. I stedet benyttes en jævn udvikling fra én strukturopgørelse til

9 2013:2 9 den næste. I perioder uden strukturopgørelser holdes niveauet af orlov fra beskæftigelse konstant. Det er i arbejdstidsregnskabet antaget, at personer på orlov ikke har præsterede betalte timer. Denne antagelse er gjort, fordi vi ikke kan belyse de præsterede timer under orlov mere nøjagtigt, selv om det i princippet er muligt at være f.eks. på deltids-barselsorlov. Når beskæftigede opgøres i den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik ( job opgøres i erhvervsbeskæftigelsen), medtages alene beskæftigede ( job) for den del af befolkningen, der har bopæl i Danmark primo året. En lignende befolkningsafgrænsning foretages ikke i ATR. Det nye ATR inkluderer dermed så job for lønmodtagere, der ikke bor i Danmark, hvis de har job i virksomheder i Danmark eller på danske skibe. Aktivitetsgrænse indført i erhvervsbeskæftigelsen, men ikke i ATR. I erhvervsbeskæftigelsen er der indført et krav til arbejdsstederne om en vis aktivitet (aktivitetsgrænsen). Aktivitetsgrænsen anvendes ikke i RAS ATR, fordi job beskæftigelse på disse arbejdssteder bør indgå i arbejdsmarkedsstatistikken den økonomiske statistik ifølge de internationale retningslinjer Lønstrukturstatistikken Lønstrukturstatistikken er en samling af lønstatistik for den private sektor, lønstatistik for staten lønstatistik for kommune regioner. For den private sektors vedkommende bygger lønstatistikken på oplysninger i samtlige brancher, på nær landbrug fiskeri, der er ansat i virksomheder med en beskæftigelse på 10 eller flere, som arbejder mindst 8 timer om ugen i ansættelsesforhold af mindst en måneds varighed. Statistikkens tællingsenhed er ansættelsesforholdet, således at én person med flere ansættelsesforhold vil kunne indgå flere gange i statistikken. Flere ansættelsesforhold kan optræde ved skift af arbejdsgiver, men så ved væsentlige ændringer i arbejdsbetingelserne hos samme arbejdsgiver, fx skift af arbejdsfunktion eller arbejdssted. For den statslige, kommunale amtskommunale sektors vedkommende er statistikkens tællingsenhed, ansættelsesforholdet, defineret ved samme person, der varetager samme arbejdsbetingelser på samme arbejdssted. Anvendelsen af lønstrukturstatistikken I arbejdstidsregnskabet benyttes lønstrukturstatistikken til at konvertere betalte arbejdstimer fra beskæftigelsesstatistikregisteret til præsterede arbejdstimer. Dette gøres ved at benytte forholdet mellem præsterede timer betalte timer i lønstrukturstatistikken fordelt på nle overordnede grupper. For hvert reference år opdeles der på følgende grupper: køn, otte overordnede branchegrupper, fem sektorer (hhv. stat, regioner, kommuner, offentlige selskaber, privat ) samt en opdeling på, om man er leder eller ej. De otte branchegrupper er dannet ud fra standard 10-branchegrupperingen, men med enkelte branchegrupper slået sammen. Når lønstrukturstatistikken benyttes til at konvertere betalte timer til præsterede timer, er dette ikke som tidligere afhængig af antal job, hverken i lønstrukturstatistikken eller i beskæftigelsesstatistikregisteret. Beskæftigelsesstatistikregisteret benyttes, fordi dette register indeholder en totaltælling af alle lønmodtagerjob i populationen. Lønstrukturstatistikken er ikke en totaltælling. Derfor summeres betalte timer for lønmodtagere i beskæftigelsesstatistikregisteret multipliceres med forholdet mellem de samlede præsterede timer betalte timer i hver af grupperne fra lønstrukturstatistikken. På trods af det faktum, at lønstatistikken ikke dækker alle, kun få med små timetal, så antages det, at forholdet mellem præsterede betalte timer i små job ikke er væsentligt forskelligt fra det forhold, der er gældende i store job. Ved at summere timetallene vil små job kun vægte lidt i forhold til store job.

10 : Arbejdskraftundersøgelsen Niveauet for præsterede timer for lønmodtagere beregnes på baggrund af strukturstatistikkerne. Men konjunkturstatistikker benyttes til at fordele disse hen over året. Arbejdskraftundersøgelsen (AKU) benyttes i ATR til at beskrive udviklingen i præsterede timer hen over årets måneder, inkl. beregning af påskeeffekt. Dette er gjort ud fra analyser af oplyste antal præsterede timer i de enkelte referenceuger i måneden antal dage i måneden. Påskeeffekten er belyst ved sammenligning af indberetninger i AKU for marts april i de enkelte år (med uden påske). Påskeeffekten er herefter beregnet ved i de enkelte år at se, hvor mange dage i henholdsvis marts april påsken falder derved vurdere, hvor mange arbejdsdage der skal flyttes mellem marts april de enkelte år. I skudår er der taget hensyn til, at timerne i året skal fordeles med en ekstra dag i februar måned hvilke år der i fremskrivningsperioden har skudår. Udgangspunktet for beregningen af præsterede timer for selvstændige medarbejdende ægtefæller er præsterede timer pr. job for lønmodtagere (jf. beskrivelsen ovenfor). Disse timer opregnes med antallet af hovedjob bijob for selvstændige medarbejdende ægtefæller justeres med, hvor mange flere timer selvstændige medarbejdende ægtefæller arbejder i forhold til lønmodtagere i deres hovedjob ifølge AKU. AKU benyttes så til at fremskrive beskæftigelse job for selvstændige medarbejdende ægtefæller i perioden efter seneste november opgørelse af beskæftigelsesstatistikregisteret. For selvstændige medarbejdende ægtefæller er beskæftigelses- jobudviklingen beregnet som en jævn udvikling fra én strukturopgørelse til den næste (beskæftigede i RAS antal job i erhvervsbeskæftigelsen), men rullende årsopgørelser fra AKU er i ATR benyttet til fremskrivning i perioden efter seneste strukturopgørelse (dvs. efter ult. nov. ). Den gennemsnitlige beskæftigelse ( gennemsnitlige antal job) i året er beregnet som et gennemsnit af årets 4 kvartalers beskæftigelse (hhv. antal job). På baggrund af fremskrivningerne er det muligt at udarbejde en foreløbig årlig opgørelse for den periode, der ligger efter den seneste strukturopgørelse Beskæftigelse for lønmodtagere Beskæftigelse for lønmodtagere (BfL) indeholder månedlige oplysninger om job, betalte timer lønsum hen over året for lønmodtagere. Oplysningerne bruges i ATR til at fremskrive lønsum, timer, beskæftigelse, hoved- bijob for lønmodtagere hen over året. Beskæftigelse for lønmodtagere benyttes til at fordele de årlige betalte timer fra beskæftigelsesstatistikregisteret ud på årets måneder. Fremskrivningsfaktorer for betalte timer lønsum beregnes som den månedlige værdi divideret med værdien i samme måned året før. Når lønsummen fra erhvervsbeskæftigelsen fordeles hen over året i ATR, så benyttes det smalle lønbegreb fra BFL. Det smalle lønbegreb indeholder ikke arbejdsmarkedspensioner, personalegoder eller uregelmæssige betalinger. På den måde fordeles den samlede lønsum ud fra oplysninger med vægt på, hvornår lønsummen er optjent hen over året. Fremskrivningsfaktorer for primære jobs bijobs beregnes som den månedlige værdi divideret med værdien den seneste november (november fremskrives i forhold til et år tilbage).

11 2013:2 11 Fremskrivningen foregår på et relativt detaljeret niveau: den mest detaljerede branche (6-cifrede db07), en opdeling på to sektorer (offentlig vs. resten), fem grupper af arbejdsomfang (mindst 32 løntimer, mellem 27 32, mellem 18 27, mellem 9 18, mindre end 9 løntimer om ugen ved ansættelse hele referenceugen) samt køn. Minimum 200 primære jobs skal bidrage i fremskrivningen af primære jobs, timer lønsum, ellers benyttes den nærmeste overordnede brancheaggregering (hhv. 127-gruppering, 36-gruppering, 19-gruppering, 10-gruppering eller uden brancheopdeling). Tilsvarende kræves minimum 100 bijob i fremskrivning af bijob, ellers benyttes nærmeste overordnede branchegruppering med mindst 100 bijob. Det, at Beskæftigelse for lønmodtagere foreligger på månedsbasis, har medført langt bedre præcision i beskrivelsen af udviklingen af primære job, bijob, timer lønsum hen over året. I beregningen af præsterede timer i bijob for selvstændige medarbejdende ægtefæller benyttes forholdet mellem betalte timer i bijob betalte timer i hovedjob fra BfL. Denne justeringsfaktor beregnes for hvert kalenderår. 4.2 Overgang mellem primærstatistikkerne arbejdstidsregnskabet Forklarlige forskelle Forskelle mellem andre publicerede tal tallene i arbejdstidsregnskabet skal som princip altid forklares, da øget gennemsigtighed er et af målene med den nye, integrerede statistik. I erhvervsbeskæftigelsen (EBS) offentliggøres der hvert år tal for job lønsum. I den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik (RAS) offentliggøres der tal for beskæftigelsen. Overgangen mellem RAS EBS er dokumenteret i bl.a. Registerbaseret arbejdsstyrkestatistik 1. januar, Arbejdsmarked :4 (Statistiske Efterretninger), afsnit 9.1. En nærmere beskrivelse af forskellene mellem begreber opgørelser i de enkelte beskæftigelsesstatistikker, internationale retningslinjer links til relaterede statistikker findes på Overgang fra job til beskæftigelse Job i beskæftigelsesstatistikregisteret Fra job i EBS til job i ATR Justering for længerevarende fravær Fra RAS til ATR beskæftigelse Udgangspunktet for antal job i arbejdstidsregnskabet er ultimo november opgørelsen af antal job i beskæftigelsesstatistikregisteret. Dette inkluderer job i erhvervsbeskæftigelsen, men så job under erhvervsstatistikkens aktivitetsgrænse samt job for personer i eindkomst uden bopæl i DK. I arbejdsmarkedsstatistikken er et job aktivt, hvis der blot er minimum 1 betalt time pr. uge. I ATR kan man godt have bijob som selvstændig. Det er d ikke muligt at have et bijob som medarbejdende ægtefælle i ATR. Beskæftigelsen inkluderer personer, der er midlertidigt fraværende som følge af orlov, men som har en tilknytning til et arbejdssted i form af et job at vende tilbage til. Derfor tillægges antal personer, der er på enten sygeorlov, barselsorlov eller på arbejdsmarkedsorlov fra beskæftigelse. Dermed har vi beregnet beskæftigelsen ultimo november i beskæftigelsesstatistikregisteret. Beskæftigelsen i beskæftigelsesstatistikregistret ultimo november inkluderer ud over RAS beskæftigelsen så beskæftigelsen for personer i Danmark uden bopæl i DK. I arbejdstids-regnskabet afgrænses beskæftigelsen for selvstændige medarbejdende ægtefæller på samme vis som i den registerbaserede arbejdsstyrkestati-

12 :2 stik. Selvstændige består således af følgende tre grupper: arbejdsgivere, momsbetalere øvrige selvstændige. Gnsntl. antal beskæftigede i året Ultimo november beskæftigelsen i beskæftigelsesstatistikregistret repræsenterer den gennemsnitlige beskæftigelse i ATR for november måned. For at få det gennemsnitlige antal beskæftigede i 4. kvartal i ATR tages et gennemsnit af beskæftigelsen i oktober, november december måned. Den gennemsnitlige beskæftigelse i året er beregnet som et gennemsnit af antal beskæftigede i de 12 måneder i året, eller et gennemsnit af beskæftigelsen i de fire kvartaler i kalenderåret. Gnsntl. antal job i året Tilsvarende beregnes antal job i året som et gennemsnit af antal job i hver af årets 12 måneder, hvor ultimo november opgørelsen af antal job i beskæftigelsesstatistikregisteret repræsenterer det gennemsnitlige antal job i november måned i ATR. Oversigtstabel 2. Overgangstabel for job i beskæftigelsesstatistikregisteret ultimo november til ATR beskæftigelse 2008 antal personer Job i beskæft.statistikregistret ult. nov antal bijob ult. nov = antal primære job ult. nov antal AM-orlov fra hovedjob ult. nov antal sygeorlov fra hovedjob ult. nov antal barselsorlov fra hovedjob ult. nov =Beskæftigede i beskæft.stat.reg. ult. nov Gns. antal beskæftigede i ATR oktober Gns. antal beskæftigede i ATR december Gns. antal beskæftigede i ATR 4. kvt Gns. antal beskæftigede i ATR 3. kvt Gns. antal beskæftigede i ATR 2. kvt Gns. antal beskæftigede i ATR 1. kvt Årlig gns. beskæftigelse i ATR Anm.: Arbejdsmarkedsorlov (AM-orlov) indeholder orlov til børnepasning Overgang for betalte timer lønsum I erhvervsbeskæftigelsen opgøres antal fuldtidsbeskæftigede, der er dannet på baggrund af antal betalte timer for lønmodtagere. Derfor indgår oplysninger om betalte timer i året indirekte i erhvervsbeskæftigelsen. I erhvervsbeskæftigelsens opgørelse af antal fuldtidsbeskæftigede lønsum indgår så arbejdstimer lønsum i de job, der ikke er aktive ultimo november, men som er aktive på et andet tidspunkt i løbet af kalenderåret. Lønsum arbejdstimer i erhvervsbeskæftigelsen inkluderer så lønsum for de, der arbejder på danske arbejdssteder eller skibe, men som ikke bor i Danmark. Endvidere indgår lønsum for de, der er på orlov fra beskæftigelse, men som har en tilknytning til et dansk arbejdssted, uanset om de er aktive ultimo november eller et andet tidspunkt i løbet af året, uanset om de beskæftigede har bopæl i Danmark eller ikke. I modsætning til i erhvervsbeskæftigelsen, så indgår i ATR så lønsum arbejdstimer for beskæftigede på arbejdssteder, der ligger under erhvervsstatistikkens aktivitetsgrænse.

13 2013:2 13 I ATR er det antaget, at præsterede timer er lig nul for personer på orlov (AM-orlov, sygeorlov barselsorlov). For selvstændige medarbejdende ægtefæller foreligger ikke oplysninger om betalte timer i beskæftigelsesstatistikregisteret. I stedet tages udgangspunkt i præsterede timer pr. job for lønmodtagere i deres primære job. Når timetallet beregnes for personer, der er selvstændige i deres bijob, tages udgangspunkt i forholdet mellem betalte timer i bijob betalte timer i hovedjob for lønmodtagere. For at justere for, at selvstændige medarbejdende ægtefæller arbejder mere end lønmodtagere, benyttes oplysninger fra AKU om, hvor meget mere selvstændige medarbejdende ægtefæller arbejder i deres hovedjob i forhold til lønmodtagere. På den måde korrigeres der så for, at timeoplysningerne i AKU er indhentet på baggrund af udsagn fra de beskæftigede selv, mens timetallet fra de registerbaserede opgørelser er indhentet på baggrund af indberetninger fra virksomhederne - hvis man antager, at omfanget af overrapportering af timetal i AKU er den samme for lønmodtagere for selvstændige. 5. Foreløbige endelige tal Kvartalstal på basis af foreløbigt endeligt kildemateriale Det kvartalsvise arbejdstidsregnskab vil løbende blive publiceret i overensstemmelse med Danmarks Statistiks retningsgivende mål, hvilket for kvartalsstatistikkernes vedkommende vil sige senest ved udgangen af det efterfølgende kvartal. Beskæftigelse for lønmodtagere foreligger både i en foreløbig version en endelig version, hvorfor de to seneste kvartaler vil blive revideret ved hver kvartalsopgørelse. Når der indarbejdes nye strukturdata (beskæftigelsesstatistikregisteret lønstrukturdata) i forbindelse med opgørelsen af det årlige ATR, vil niveauerne fra med dette år blive revideret, dvs. så i hele fremskrivningsperioden. Når strukturdata er indarbejdet, anses data i arbejdstidsregnskabet for at være endelige. D kan data i arbejdstidsregnskabet revideres som følge af opdaterede værdier i primærkilderne, metodeændringer eller anvendelse af nye oplysninger kilder. 6. gørelsesterminer Planlagte NYT offentliggørelsesterminer for arbejdstidsregnskabet Referenceperiode Forventet offentliggørelse Kvartalsopgørelse 1. kvt juni 2013 Kvartalsopgørelse 2. kvt september 2013 Årsopgørelse september 2013 Kvartalsopgørelse 3. kvt december 2013 Kvartalsopgørelse 4. kvt marts 2014

14 :2 Tabel 1. Samlede præsterede timer fordelt efter erhverv. Sæsonkorrigeret fiskeri Bygge forsikring Handel Information transport sundhed anden timer kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt

15 2013:2 15 Tabel 1. (fortsat) Samlede præsterede timer fordelt efter erhverv. Sæsonkorrigeret fiskeri Bygge forsikring Handel Information transport sundhed anden procentvis kvt. stigning -4,4-11,1-11,2-6,1-1,9-0,6-4,5-4,1 3,7 0,2 3,9-3,6-5,1-8,4-10,1-3,8-1,0-2,2 3,7-1,0 0,2-0,7-0,1-3,1-0,6-0,4 1,2 0,4 0,7-1,7 4,2 0,1-1,2-0,5-1,6-0,3 0,5-1,1-0,6-0,9-0,8-2,7-1,4 1,7-1,1-1,0-1,2-0,7 1. kvt. -2,3-3,3 0,6-1,5-0,1 0,2-3,0-1,7 0,9 0,0 1,1-0,8 2. kvt. -2,5-5,3-7,8-2,7-1,0-0,8-0,5-1,7 0,8-0,5 0,8-2,1 3. kvt. -0,9-2,1-1,0-1,9-1,7-1,1-0,8-1,5 0,6-0,1 0,6-0,9 4. kvt. -1,5-3,0-4,6-1,5-1,2-1,4-0,1-0,8 0,4 0,8 0,5-1,1 1. kvt. 0,5-1,9-4,0 0,6 2,0 1,7 2,1 1,9 0,8 0,2 0,5 0,2 2. kvt. -4,5-2,3 0,6-2,8-2,1-3,4 0,8-1,9-2,2-1,9-2,3-2,2 3. kvt. 0,1-0,5-0,9 0,6 1,2 1,1 2,7 0,7 0,9 0,6 0,8 0,4 4. kvt. -0,6 0,0-1,6 0,4 0,4-0,4 0,8 0,3-0,4-0,6-0,5-0,1 1. kvt. 1,2 0,5 1,9 0,5 0,0-0,5 1,1-1,0-0,4 0,0-0,5 0,2 2. kvt. 0,3 0,4 1,5 0,2 0,1-0,1 1,0 1,0-0,2 0,3-0,3 0,2 3. kvt. -1,2-0,8-1,8-0,3 0,7-0,7 0,0 0,5-0,3 0,0-0,3-0,4 4. kvt. 0,5 0,1 2,6-0,2 0,0-0,6 0,4 0,0-0,4-0,2-0,4 0,1 1. kvt. 0,5 1,3 0,0-0,3-0,5-1,5-1,1 0,8-0,4 0,3-0,4 0,0 2. kvt. -0,2-3,2-2,8-0,4-0,7-0,5-0,8 0,1-0,3-1,0-0,3-1,0 3. kvt. 1,1 0,9 0,5-0,3-0,2 0,0-0,5 0,4 0,1-0,5 0,0 0,1 4. kvt. -0,7-0,9-0,1-0,2-0,1-0,1 0,0 0,4 0,1-0,7 0,0-0,1

16 :2 Tabel 2. Præsterede timer for lønmodtagere fordelt efter erhverv. Sæsonkorrigeret fiskeri Bygge forsikring Handel Information transport sundhed anden timer kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt

17 2013:2 17 Tabel 2. (fortsat) Præsterede timer for lønmodtagere fordelt efter erhverv. Sæsonkorrigeret fiskeri Bygge forsikring Handel Information transport sundhed anden procentvis kvt. stigning -3,8-11,4-12,0-6,4-2,3-0,6-6,1-4,6 3,7-0,3 3,9-3,8-4,5-8,5-10,6-3,7-1,7-2,2 2,3-1,2 0,1-1,0-0,1-3,1-0,2-0,4 1,5 0,4 0,3-1,7 2,6-0,3-1,2-0,7-1,6-0,4 2,5-1,1-0,3-0,9-0,7-2,7-1,4 2,2-1,0-0,8-1,2-0,6 1. kvt. -1,1-3,4 0,8-1,6-0,1 0,2-4,5-2,0 0,9-0,2 1,1-0,8 2. kvt. -1,9-5,4-8,4-2,8-1,2-0,8 0,1-1,9 0,8-0,6 0,8-2,1 3. kvt. -0,5-2,2-1,3-2,0-2,0-1,0-0,8-1,8 0,6-0,3 0,6-1,0 4. kvt. -2,1-3,1-4,7-1,5-1,5-1,4 0,1-1,1 0,3 0,8 0,5-1,2 1. kvt. -0,8-2,0-4,6 0,8 1,9 1,7 1,5 2,1 0,7 0,1 0,5 0,2 2. kvt. -2,9-2,4 1,1-2,8-2,2-3,4 0,2-2,0-2,3-2,1-2,3-2,2 3. kvt. 2,1-0,5-0,6 0,7 0,9 1,2 1,6 0,7 0,9 0,7 0,8 0,6 4. kvt. -1,0 0,1-1,7 0,4 0,2-0,4 0,2 0,4-0,4-0,7-0,5-0,1 1. kvt. 0,3 0,5 2,2 0,6-0,2-0,5 0,8-1,4-0,4-0,1-0,5 0,1 2. kvt. 0,5 0,3 1,2 0,1 0,1-0,1 0,7 1,1-0,3 0,3-0,3 0,2 3. kvt. -1,2-0,8-1,9-0,3 0,6-0,7 0,2 0,4-0,3-0,3-0,3-0,4 4. kvt. 0,7 0,1 2,7-0,1 0,1-0,7 0,4 0,1-0,4 0,0-0,4 0,0 1. kvt. 0,7 1,3 0,3-0,3-0,4-1,5-1,0 1,2-0,4 0,6-0,4 0,1 2. kvt. 1,2-3,2-2,9-0,3-0,7-0,4-0,8 0,3-0,3-1,2-0,3-0,9 3. kvt. 1,6 0,9 1,0-0,2-0,1 0,0-0,6 0,5 0,1-0,6 0,0 0,2 4. kvt. 0,2-1,0-0,7-0,3-0,2-0,1 0,2 0,3 0,1-0,7 0,0-0,2

18 :2 Tabel 3. Samlet beskæftigelse fordelt efter erhverv. Sæsonkorrigeret fiskeri Bygge forsikring Handel Information transport sundhed anden antal personer kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt

19 2013:2 19 Tabel 3. (fortsat) Samlet beskæftigelse fordelt efter erhverv. Sæsonkorrigeret fiskeri Bygge forsikring Handel Information transport sundhed anden procentvis kvt. stigning -3,2-11,0-10,9-5,2-1,8-2,1-2,4-3,9 2,7 0,7 2,6-3,3-5,7-8,4-9,3-2,1-1,6-2,1 4,6-1,9 1,2 0,4 1,0-2,2-2,2-0,7-0,2 0,6 0,4-1,5 3,1-0,6-1,4-0,2-1,8-0,5 1,0-0,6 1,4-0,1-0,5-3,0-0,7 1,7-1,0-0,6-1,2-0,3 1. kvt. -0,6-2,9-1,2-1,8-0,1-0,9-0,8-1,5 0,7 0,2 0,7-0,9 2. kvt. -1,2-5,2-5,5-2,1-1,1-0,6-0,7-1,7 0,8-0,3 0,8-1,6 3. kvt. -1,2-3,9-3,1-1,7-1,4-1,3-0,3-1,5 0,8 0,2 0,8-1,1 4. kvt. -1,8-2,3-3,4-1,1-1,5-1,3 0,4-0,7 0,4 0,4 0,5-0,8 1. kvt. -2,3-2,3-4,7 0,2 0,2-0,2 1,7-0,5 0,4-0,1 0,3-0,5 2. kvt. -1,0-1,0 2,0 0,0 0,3 0,3 2,7 0,0 0,1 0,2 0,0 0,0 3. kvt. -0,1-0,9-1,0-0,2 0,3-0,5 1,0 0,1-0,2 0,0-0,4-0,3 4. kvt. -1,5 0,0-0,9 0,0 0,0-0,5 1,3 0,6-0,4 0,0-0,5-0,2 1. kvt. -1,1 0,2-0,9 0,5 0,0-0,4 0,4-1,5-0,4-0,3-0,5-0,3 2. kvt. 0,5-0,2 1,1 0,3-0,1 0,1 0,6 0,4-0,4 0,2-0,6 0,0 3. kvt. -0,1-0,2 0,5 0,1 0,5-1,2 0,4 0,4-0,4 0,1-0,5-0,1 4. kvt. -0,2 0,1 1,1-0,1-0,1-0,3-0,3-0,1-0,3-0,4-0,4-0,1 1. kvt. 0,3-0,1 0,3-0,2-0,8-1,8-0,7 0,6-0,3-0,3-0,2-0,2 2. kvt. 0,6-0,6-2,0 0,0 0,2-0,3 0,1 0,5-0,2-0,5-0,3-0,2 3. kvt. 0,4 0,8 3,0 0,2 0,1-0,4-0,7 0,7 0,0 1,3-0,2 0,4 4. kvt. 0,9-1,4-0,8-0,2-0,3-0,2 0,3 0,6 0,1-1,7 0,1-0,2

Databrud i ATR ved overgang til AMR

Databrud i ATR ved overgang til AMR Databrud i ATR ved overgang til AMR Den 15. september 2016 blev et revideret arbejdstidsregnskab offentliggjort for data fra og med 2008 til og med 2. kvartal 2016. Nedenfor er beskrevet baggrunden og

Læs mere

Databrud i ATR ved overgang til eindkomst

Databrud i ATR ved overgang til eindkomst Databrud i ATR ved overgang til eindkomst Arbejdstidsregnskabet (ATR) off1entliggjorde et revideret kvartalsregnskab d. 13. december 2012 og et revideret årsregnskab d. 18.december 2012. Tidsserien for

Læs mere

Det årlige Arbejdstidsregnskab før 2012-revision

Det årlige Arbejdstidsregnskab før 2012-revision Side 1 af 7 Det årlige Arbejdstidsregnskab før 2012-revision 0 Administrative oplysninger om statistikproduktet Seneste opdatering 06. januar 2015 0.1 Navn Det årlige Arbejdstidsregnskab før 2012- revision

Læs mere

Arbejdsmarkedsstatistik

Arbejdsmarkedsstatistik Arbejdsmarkedsstatistik Arbejdsstyrke og tilknytning til arbejdsmarkedet Pernille Stender Disposition Arbejdsstyrke og beskæftigelse (ca. 40 min.) Pause (10 min.) Arbejdsmarkedsregnskab (ca. 40 min.) 2

Læs mere

Indhold. Tekstafsnit. Tabeloversigt

Indhold. Tekstafsnit. Tabeloversigt Indhold Tekstafsnit Bilag 1. Bilag 2. Bilag 3. Bilag 4. Bilag 5. Bilag 6. Bilag 7. 1.1. Særlige forhold ved offentliggørelsen september 2011..................... 2 2.1. Månedlig indberetning af A indkomst,

Læs mere

Indhold. Tekstafsnit. Tabeloversigt

Indhold. Tekstafsnit. Tabeloversigt Indhold Tekstafsnit Bilag 1. Bilag 2. Bilag 3. Bilag 4. Bilag 5. Bilag 6. Bilag 7. 1.1. Særlige forhold ved offentliggørelsen marts 2012.......................... 2 2.1. Månedlig indberetning af A indkomst,

Læs mere

Indhold. Tekstafsnit. Tabeloversigt

Indhold. Tekstafsnit. Tabeloversigt Indhold Tekstafsnit Bilag 1. Bilag 2. Bilag 3. Bilag 4. Bilag 5. Bilag 6. Bilag 7. 1.1. Særlige forhold ved offentliggørelsen marts 2011......................... 2 2.1. Månedlig indberetning af A indkomst,

Læs mere

Indhold. Tekstafsnit. Tabeloversigt

Indhold. Tekstafsnit. Tabeloversigt Indhold Tekstafsnit Bilag 1. Bilag 2. Bilag 3. Bilag 4. Bilag 5. Bilag 6. Bilag 7. 1.1. Særlige forhold ved offentliggørelsen ult. september 2009................. 2 2.1. Månedlig indberetning af A indkomst,

Læs mere

Indhold. Tekstafsnit. Tabeloversigt

Indhold. Tekstafsnit. Tabeloversigt Indhold Tekstafsnit Bilag 1. Bilag 2. Bilag 3. Bilag 4. Bilag 5. Bilag 6. Bilag 7. 1.1. Særlige forhold ved offentliggørelsen september 2010.................... 2 2.1. Månedlig indberetning af A indkomst,

Læs mere

Statistikdokumentation for Produktionsindeks for bygge- og anlægssektoren 2017 Måned 11

Statistikdokumentation for Produktionsindeks for bygge- og anlægssektoren 2017 Måned 11 Statistikdokumentation for Produktionsindeks for bygge- og anlægssektoren 2017 Måned 11 1 / 10 1 Indledning Formålet med Produktionsindeks for bygge- og anlægssektoren er at belyse konjunkturudviklingen

Læs mere

Data om beskæftigelse, arbejdsløshed og ledige stillinger

Data om beskæftigelse, arbejdsløshed og ledige stillinger 2. juni 2015 SEG Arbejdsmarked Data om beskæftigelse, arbejdsløshed og ledige stillinger Danmarks Statistik opgør beskæftigelse, arbejdsløshed og antal ledige stillinger i en række forskellige statistikker.

Læs mere

Beskæftigelsesbegreber i Arbejdskraftundersøgelsen, Nationalregnskabet og Arbejdstidsregnskabet

Beskæftigelsesbegreber i Arbejdskraftundersøgelsen, Nationalregnskabet og Arbejdstidsregnskabet Danmarks Statistik, Arbejdsmarked 22. marts 2012 Arbejdskraftundersøgelse (AKU) AKU/ Beskæftigelsesbegreber i Arbejdskraftundersøgelsen, Nationalregnskabet og Arbejdstidsregnskabet Dette notat sammenligner

Læs mere

Arbejdsmarkedsstatistik

Arbejdsmarkedsstatistik Arbejdsmarkedsstatistik Arbejdsmarkedsregnskab Pernille Stender Arbejdsmarkedsregnskab Uddrag fra business casen: De relevante kilder til belysning af befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet samles

Læs mere

Mange job med relativt få timer om ugen

Mange job med relativt få timer om ugen 11. oktober 2016 2016:17 Mange job med relativt få timer om ugen Af Thomas Thorsen, Jesper Grunnet-Lauridsen og Michael Drescher Fra 1. oktober 2016 betyder 225-timersreglen, at kontanthjælpsmodtagere

Læs mere

Danmarks Statistiks eindkomst Register (eir) Det Rådgivende Forskningsudvalg 21. juni 2010

Danmarks Statistiks eindkomst Register (eir) Det Rådgivende Forskningsudvalg 21. juni 2010 Danmarks Statistiks eindkomst Register (eir) Det Rådgivende Forskningsudvalg 21. juni 2010 Lov om et indkomstregister Lov nr. 1534 af 19.12.2007 Gældende fra 01.01.2008 Omfatter alle private og offentlige

Læs mere

Arbejdstidsnotatet. Indhold. Danmarks Statistik, Arbejdsmarked 10. september 2012

Arbejdstidsnotatet. Indhold. Danmarks Statistik, Arbejdsmarked 10. september 2012 Danmarks Statistik, Arbejdsmarked 10. september 2012 Arbejdskraftundersøgelse (AKU) AKU/ SWE & JKG Arbejdstidsnotatet Sammenfatning Dette notat sammenligner Danmarks Statistiks opgørelser af arbejdstiden,

Læs mere

Arbejdsmarkedsregnskab. Brugergruppemøde d. 25. september 2015

Arbejdsmarkedsregnskab. Brugergruppemøde d. 25. september 2015 Arbejdsmarkedsregnskab Brugergruppemøde d. 25. september 2015 1 Hvem er jeg? 1996: Ansat i forskningsservice med ansvar for IDA-databasen 1998: Ansat i arbejdsmarked med ansvar for RAS og projekt medarbejder

Læs mere

ARBEJDSTID PÅ HOVEDERHVERV

ARBEJDSTID PÅ HOVEDERHVERV 14. december 2006 af Signe Hansen direkte tlf. 33557714 ARBEJDSTID PÅ HOVEDERHVERV 1995-2006 Der har været stigninger i arbejdstiden for lønmodtagere i samtlige erhverv fra 1995-2006. Det er erhvervene

Læs mere

Statistikdokumentation for Erhvervsbeskæftigelsen 2012

Statistikdokumentation for Erhvervsbeskæftigelsen 2012 Statistikdokumentation for Erhvervsbeskæftigelsen 2012 1 / 12 1 Indledning Formålet med erhvervsbeskæftigelsen er at belyse antallet af arbejdssteder og antallet af job ultimo november fordelt på brancher

Læs mere

Arbejdsmarkedsstatistik Kursus i Danmarks Statistik. Arbejdsmarkedsregnskab v/pernille Stender

Arbejdsmarkedsstatistik Kursus i Danmarks Statistik. Arbejdsmarkedsregnskab v/pernille Stender Arbejdsmarkedsstatistik Kursus i Danmarks Statistik Arbejdsmarkedsregnskab v/pernille Stender Indhold 1. Nuværende statistik, der belyser befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet 2. Brugerbehov 3.

Læs mere

3. Arbejdsmarkedsstatistikken i Danmark

3. Arbejdsmarkedsstatistikken i Danmark 16 Arbejdsmarkedsstatistikken i Danmark 3. Arbejdsmarkedsstatistikken i Danmark Arbejdsmarkedsstatistikken i Danmark består i høj grad af statistik baseret på administrative registre, hvoraf en række er

Læs mere

Berørte nationalregnskabsserier i juniversionen, d. 28.06.2013

Berørte nationalregnskabsserier i juniversionen, d. 28.06.2013 Ekstraordinære revisioner af løn, beskæftigelse og timer i nationalregnskabets juniversion Brugerudvalg for økonomisk statistik, 6. juni 2013 Kathrine Lindeskov Johansen, Ulla Ryder Jørgensen, Timmi Graversen

Læs mere

Halvdelen af den danske jobfremgang

Halvdelen af den danske jobfremgang Halvdelen af den danske jobfremgang er deltidsjob Fra starten af 13 har der været fremgang på det danske arbejdsmarked. Målt i hoveder er lønmodtagerbeskæftigelsen steget markant mere end opgjort i fuldtidspersoner.

Læs mere

Databrud i RAS Danmarks Statistik

Databrud i RAS Danmarks Statistik Databrud i RAS Danmarks Statistik 2004 I 2004 ændres prioriteringsrækkefølgen mellem modtagere af tjenestemandspension og uddannelsessøgende, således at en tilstand som uddannelsessøgende priorieres højere

Læs mere

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Erhvervsstrukturen i Aarhus Kommune - 2014 Pr. 1. januar 2014 var der 180.550 arbejdspladser eller beskæftigede i Aarhus Kommune. I forhold til 1. januar

Læs mere

Meddelelser. 1. Nationalregnskabets november version. 2. Skybrud i juli 2011. Danmarks Statistik, Økonomisk Statistik 28. november 2011 PUD/- Akt.nr.

Meddelelser. 1. Nationalregnskabets november version. 2. Skybrud i juli 2011. Danmarks Statistik, Økonomisk Statistik 28. november 2011 PUD/- Akt.nr. Danmarks Statistik, Økonomisk Statistik 28. november 2011 PUD/- Akt.nr. Til mødet i Brugerudvalget for Økonomisk Statistik, pkt. 2 Meddelelser 1. Nationalregnskabets november version Den 15. september

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Pendlingen til/fra Aarhus Kommune, 2012 1. januar 2012 (ultimo 2011) pendlede 52.614 personer til Aarhus Kommune, mens 29.664 pendlede ud af kommunen.

Læs mere

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Indeks 2006=100 Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Erhvervsstrukturen i Aarhus Kommune, 2013 Pr. 1. januar 2013 var der 176.109 arbejdspladser eller beskæftigede i Aarhus Kommune. I forhold

Læs mere

Derfor har vi udviklet et arbejdsmarkedsregnskab

Derfor har vi udviklet et arbejdsmarkedsregnskab Arbejdsmarkedsregnskab Brugerseminar d. 23. juni 2015 1 Derfor har vi udviklet et arbejdsmarkedsregnskab Befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet i fuldtidspersoner mangler Flows og dynamik på arbejdsmarkedet

Læs mere

AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm

AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm AMK-Øst 26-08-2015 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm August 2015 Udviklingen i beskæftigelsen Fig 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere Beskæftigelsen på Bornholm målt som udviklingen

Læs mere

AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm

AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm AMK-Øst 12-09-2016 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm September 2016 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-1. kvartal

Læs mere

Metode og datagrundlag for statistikken Personaleomsætning

Metode og datagrundlag for statistikken Personaleomsætning Metode og datagrundlag for statistikken Personaleomsætning 4. august 2009 Formål og baggrund Dette notat dokumenterer indholdet af DA s PersonaleomsætningsStatistik. Formålet med statistikken er at belyse

Læs mere

i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000

i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000 i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000 RESUMÈ Af Steen Bocian ARBEJDSTIDSREGNSKABET Arbejdstiden er et begreb, som har betydning for alle på arbejdsmarkedet. Senest i forbindelse med dette forårs

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Pendlingen til/fra Aarhus Kommune, 2013 1. januar 2013 (ultimo 2012) pendlede 54.009 personer til Aarhus Kommune, mens 31.011 pendlede ud af kommunen.

Læs mere

AMK-Øst 16-11-2015. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland

AMK-Øst 16-11-2015. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland AMK-Øst 16-11-2015 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland November 2015 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-2. kvartal 2015

Læs mere

Overraskende stor nedgang på det danske arbejdsmarked

Overraskende stor nedgang på det danske arbejdsmarked Overraskende stor nedgang på det danske arbejdsmarked Nye tal viser, at beskæftigelsen faldt med 10.000 personer ind i 1. kvartal 2011. Samtidig faldt den gennemsnitlige arbejdstid markant. Samlet har

Læs mere

Revision af nationalregnskabet, november 2016

Revision af nationalregnskabet, november 2016 Jacob N. Rasmussen 25.01.2017 Revision af nationalregnskabet, november 2016 Nedrevisionen af arbejdstimer giver forøget timeproduktivitet Nationalregnskabsrevisionen har betydet at timeproduktiviteten

Læs mere

AMK-Øst. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm

AMK-Øst. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm Juni 2017 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-4. kvartal 2016 Siden 1. kvartal

Læs mere

Mange unge mænd mistede deres job under krisen

Mange unge mænd mistede deres job under krisen Tabte arbejdspladser:. unge har mistet deres job under krisen Mange unge mænd mistede deres job under krisen Siden sommeren, hvor arbejdsløsheden begyndte at stige, er beskæftigelsen blandt de unge 1--årige

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Indeks 2006=100 Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Erhvervsstrukturen i Aarhus Kommune, 2012 Pr. 1. januar 2012 var der 175.528 arbejdspladser eller beskæftigede i Aarhus Kommune. I forhold

Læs mere

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Indeks 2010=100 Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Erhvervsstrukturen i Aarhus Kommune - ultimo november 2014 Ultimo november 2014 var der 183.928 arbejdspladser eller beskæftigede i Aarhus

Læs mere

Forskelle mellem Dansk Arbejdsgiverforenings KonjunkturStatistik og Danmarks Statistiks Lønindeks for den private sektor

Forskelle mellem Dansk Arbejdsgiverforenings KonjunkturStatistik og Danmarks Statistiks Lønindeks for den private sektor 6. december 2013 UWP/MIE (DA) Løn og fravær Forskelle mellem Dansk Arbejdsgiverforenings KonjunkturStatistik og Danmarks Statistiks Lønindeks for den private sektor Til Kontaktudvalg for løn- og fraværsstatistik

Læs mere

AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland

AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland AMK-Øst 19-01- 2016 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland Januar 2016 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-3. kvartal 2015

Læs mere

AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm

AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm AMK-Øst 23-01-2017 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm Januar 2017 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-3. kvartal 2016

Læs mere

STIGNING I BÅDE BESKÆFTIGELSE OG ARBEJDSTID

STIGNING I BÅDE BESKÆFTIGELSE OG ARBEJDSTID 12. april 2007 af Signe Hansen dir. tlf. 33557714 og Frederik I. Pedersen dir. tlf. 33557712 Resumé: STIGNING I BÅDE BESKÆFTIGELSE OG ARBEJDSTID Den samlede præsterede arbejdstid steg med hele 2,6 pct.

Læs mere

AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland

AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland AMK-Øst 19-04-2016 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland April 2016 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-4. kvartal 2015

Læs mere

AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland

AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland AMK-Øst 20-06-2016 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland Juni 2016 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-4. kvartal 2015

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Pendlingen til og fra Aarhus Kommune - status pr. 1. januar 2014 1. januar 2014 (ultimo 2013) pendlede 54.988 personer til Aarhus Kommune, mens 31.587

Læs mere

Opsamling på nationalregnskabets hovedrevision, november 2016

Opsamling på nationalregnskabets hovedrevision, november 2016 Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Jacob Nørregård Rasmussen 14. marts 2017 Opsamling på nationalregnskabets hovedrevision, november 2016 Resumé: Der samles op på ændringerne i nationalregnskabet

Læs mere

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE 6. juni 2006 ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE Dette notat forsøger at give et billede af de personer på arbejdsmarkedet, som ikke er forsikret i en A-kasse. Datagrundlaget er Lovmodelregistret, der udgør

Læs mere

FraværsStatistik dokumentation 12. september 2008

FraværsStatistik dokumentation 12. september 2008 FraværsStatistik dokumentation 12. september 2008 Formål Kun det uregelmæssige fravær belyses Formålet med FraværsStatistikken er at belyse mønstre i fraværets sammensætning og udvikling indenfor DA-området.

Læs mere

Personalegoder og bruttotrækordninger

Personalegoder og bruttotrækordninger Danmarks Statistik 26. maj 2010 Personalegoder og bruttotrækordninger 1 Personalegoder Udgangspunktet for denne beskrivelse af personalegoder er Skatteministeriets årlige rapport om personalegoder 1. Den

Læs mere

KRAFTIGT FALD I VIKAR-BESKÆFTIGELSEN

KRAFTIGT FALD I VIKAR-BESKÆFTIGELSEN 14. januar 2009 af Niels Storm Knigge tlf. 33557723 og Erik Bjørsted tlf. 33557715 Resumé: KRAFTIGT FALD I VIKAR-BESKÆFTIGELSEN Beskæftigelsen i vikarbranchen i 3. kvartal 2008 er faldet med 2300 fuldtidspersoner,

Læs mere

Integrationen af indvandrere på arbejdsmarkedet sat flere år tilbage

Integrationen af indvandrere på arbejdsmarkedet sat flere år tilbage Integrationen af indvandrere på arbejdsmarkedet sat flere år tilbage Nye beskæftigelsesoplysninger viser, at de seneste to års fald i beskæftigelsen har ramt indvandrere fra ikke-vestlige lande særlig

Læs mere

Erhvervsudviklingen i Østdanmark Udviklingen i erhverv frem til 2020. Bilag til analysen. Marts 2012

Erhvervsudviklingen i Østdanmark Udviklingen i erhverv frem til 2020. Bilag til analysen. Marts 2012 Erhvervsudviklingen i Østdanmark Udviklingen i erhverv frem til Bilag til analysen Marts Alleen 5 48 Sorø Tlf.: 75 5 E-mail: regionsjaelland@ regionsjaelland.dk Kongens Vænge 34 Hillerød Tlf.: 3866 5 E-mail:

Læs mere

AMK Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland

AMK Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland AMK Øst 06-09-2016 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland September 2016 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-1. kvartal

Læs mere

Databrud i Arbejdskraftundersøgelsen i 1. kvt. 2017

Databrud i Arbejdskraftundersøgelsen i 1. kvt. 2017 24. maj 2017 TCO, SWE Arbejdsmarked Databrud i Arbejdskraftundersøgelsen i 1. kvt. 2017 Resumé Der er brud i dataserien for Arbejdskraftundersøgelsen (AKU) mellem fjerde kvartal 2016 og første kvartal

Læs mere

6 Lønindeks for den offentlige sektor

6 Lønindeks for den offentlige sektor 65 6 Lønindeks for den offentlige sektor 6.1 Grundlæggende information om indekset 6.1.1 Navn Lønindeks for den offentlige sektor. Der offentliggøres et tilsvarende lønindeks for den private sektor, der

Læs mere

Danmarks Statistiks forskellige ledighedsbegreber

Danmarks Statistiks forskellige ledighedsbegreber Danmarks Statistik, Arbejdsmarked September 2014 Danmarks Statistiks forskellige ledighedsbegreber Sammenfatning Danmarks Statistik udgiver løbende to ledighedsstatistikker. Den månedlige registerbaserede

Læs mere

VIKARBESKÆFTIGELSEN FORTSÆTTER OPAD

VIKARBESKÆFTIGELSEN FORTSÆTTER OPAD 24. april 28 af Jakob Mølgaard tlf. 33557729 og Louise A. Hansen Resumé: VIKARBESKÆFTIGELSEN FORTSÆTTER OPAD Væksten i den sæsonkorrigerede ATP-beskæftigelse for vikarer er fortsat positiv med endnu en

Læs mere

Arbejdsmarkedsstatistik

Arbejdsmarkedsstatistik Arbejdsmarkedsstatistik Opgørelser af løn og arbejdsomkostninger Maria Boye LØN 0-264.99 kr. 265-274.99 kr. 275-284.99 kr. 285-294.99 kr. 295 - kr. Geodatastyrelsen Lønstatistikkerne Lønstruktur Årlig

Læs mere

AMK Øst Januar Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland

AMK Øst Januar Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland AMK Øst Januar 2017 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland Januar 2017 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-3. kvartal 2016

Læs mere

Statistikdokumentation for Offentlig beskæftigelsesstatistik kvartal

Statistikdokumentation for Offentlig beskæftigelsesstatistik kvartal Statistikdokumentation for Offentlig beskæftigelsesstatistik 2016 1. kvartal 1 / 12 1 Indledning Den offentlige beskæftigelsesstatistik er en kvartalsvis opgørelse som er afgrænset til sektoren offentlig

Læs mere

Meddelelser december 2012

Meddelelser december 2012 Danmarks Statistik, Økonomisk Statistik 28. november 2012 PUD/- Akt.nr. Til mødet i Brugerudvalget for Økonomisk Statistik, pkt. 2 Meddelelser december 2012 1 Revision2014 Hovedrevisionen af nationalregnskabet,

Læs mere

Noter til privatlønsværn for aftaleperioden 2016 og 2017

Noter til privatlønsværn for aftaleperioden 2016 og 2017 BILAG TIL FORLIG MELLEM FINANSMINISTEREN OG CFU 2015 1 Noter til privatlønsværn for aftaleperioden 2016 og 2017 Statistikgrundlaget for privatlønsværnet Danmarks Statistiks lønindeks for virksomheder og

Læs mere

Lønstatistik i IDA og andre organisationer. Sammenligning af lønbegreber og analyse af lønniveau for sammenlignelige grupper

Lønstatistik i IDA og andre organisationer. Sammenligning af lønbegreber og analyse af lønniveau for sammenlignelige grupper statistik i IDA og andre organisationer Sammenligning af lønbegreber og analyse af lønniveau for sammenlignelige grupper September 2016 statistik i IDA og andre organisationer Resumé I dette notat redegøres

Læs mere

Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Hovedstaden. AMK-Øst 10. september 2015

Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Hovedstaden. AMK-Øst 10. september 2015 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Hovedstaden AMK-Øst 10. september 2015 September 2015 Udviklingen i beskæftigelsen Fig 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere Beskæftigelsen i Hovedstaden målt

Læs mere

Stigninger i det påbegyndte byggeri. Påbegyndt byggeri, estimeret og sæsonkorrigeret. Antal boliger / Tusinde kvm. 8.

Stigninger i det påbegyndte byggeri. Påbegyndt byggeri, estimeret og sæsonkorrigeret. Antal boliger / Tusinde kvm. 8. NYT FRA DANMARKS STATISTIK Byggevirksomheden. kvt. 0 Byggeri og boligforhold Nr. 5 0. maj 0 Stigninger i det påbegyndte byggeri Det samlede påbegyndte etageareal steg fra fjerde kvartal 0 til første kvartal

Læs mere

AMK-Øst 19-01-2016. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm

AMK-Øst 19-01-2016. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm AMK-Øst 19-01-2016 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm Januar 2016 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-3. kvartal 2015

Læs mere

Stigning i Østeuropæisk arbejdskraft i Danmark

Stigning i Østeuropæisk arbejdskraft i Danmark Stigning i Østeuropæisk arbejdskraft i Danmark Mens udenlandsk arbejdskraft fra de nordiske lande og Vesteuropa er faldet de seneste fire år så stiger antallet af lønmodtagere i Danmark fra Østeuropa.

Læs mere

Statistikdokumentation for Arbejdsmarkedsregnskab 2013

Statistikdokumentation for Arbejdsmarkedsregnskab 2013 Statistikdokumentation for Arbejdsmarkedsregnskab 2013 1 / 14 1 Indledning har udviklet et nyt arbejdsmarkedsregnskab over befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet. Formålet med arbejdsmarkedsregnskabet

Læs mere

Skattenedslag til 64 årige i arbejde

Skattenedslag til 64 årige i arbejde Skattenedslag til 64 årige i arbejde Hvilke aldersgrupper kan få skattenedslag? Overordnede betingelser for skattenedslag Hvor meget må man tjene som 57, 58 og 59 årig? Fuldtidsbeskæftiget, hvor mange

Læs mere

30 pct. af jobbene på arbejdsmarkedet går til studerende

30 pct. af jobbene på arbejdsmarkedet går til studerende 3 pct. af jobbene på arbejdsmarkedet går til studerende Nye tal viser, at antallet af jobskifte på det danske arbejdsmarked er faldet fra 2. til 3. kvartal 212. I 3. kvartal var der korrigeret for sæsonudsving

Læs mere

EU-borgere i Køge Kommune. Kortlægning af antal, udvikling og karakteristika

EU-borgere i Køge Kommune. Kortlægning af antal, udvikling og karakteristika 2 EU-borgere i Køge Kommune Kortlægning af antal, udvikling og karakteristika 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Udvikling i antallet af EU-borgere... 4 3. Karakteristika... 6 4. Arbejdskarakteristika...

Læs mere

Figur 3.1 Samlede arbejdsudbud, erhvervsfrekvens og arbejdstid pr. beskæftiget, 2014 Figur 3.2. = Erhvervsfrekvens, pct. x ISL CHE SWE NLD NZL NOR DNK

Figur 3.1 Samlede arbejdsudbud, erhvervsfrekvens og arbejdstid pr. beskæftiget, 2014 Figur 3.2. = Erhvervsfrekvens, pct. x ISL CHE SWE NLD NZL NOR DNK 3. 3. Arbejdsudbud Arbejdsudbud Arbejdskraft er virksomhedernes primære produktionsfaktor. Derfor er adgang til kvalificeret arbejdskraft afgørende for vækst og konkurrenceevne. Danmark har et relativt

Læs mere

Chefkonsulent i Djøf Kirstine Nærvig Petersen Tlf Mobil

Chefkonsulent i Djøf Kirstine Nærvig Petersen Tlf Mobil I denne analyse foretages en beregning af potentialet for større i de forskellige dele af landet idet der tages højde for de kommunale forskelle i erhvervsstrukturen. af Forskningschef Mikkel Baadsgaard

Læs mere

Lønudvikling i Erhverv i alt og branchen Finansiering og forsikring, indeks 2008=100 2013K1 2011K3 2012K1 2011K4 2012K2 2013K2 2012K3 2013K3 2012K4

Lønudvikling i Erhverv i alt og branchen Finansiering og forsikring, indeks 2008=100 2013K1 2011K3 2012K1 2011K4 2012K2 2013K2 2012K3 2013K3 2012K4 28K1 28K2 28K3 28K4 29K1 29K2 29K3 29K4 21K1 21K2 21K3 21K4 211K1 211K2 211K3 211K4 212K1 212K2 212K3 212K4 213K1 213K2 213K3 213K4 214K1 214K2 214K3 Notat Løn, indkomst og beskæftigelse i finanssektoren

Læs mere

Pct = Erhvervsfrekvens, pct.

Pct = Erhvervsfrekvens, pct. Danmarks velstand afhænger blandt andet af den samlede arbejdsindsats. Velstanden øges, hvis flere personer deltager på arbejdsmarkedet, eller arbejdstiden øges. I Danmark er erhvervsfrekvensen høj, men

Læs mere

2. Den danske jobkrise

2. Den danske jobkrise 2. Den danske jobkrise 2.1 Sammenfatning 65 2.2 Den private sektor i jobkrise 66 2.3 Krisen har ramt brancherne forskelligt 72 2.4 Krisen har ramt Danmark skævt 75 Bilag 2.1 Regional beskæftigelse 80 2.2

Læs mere

REGISTERBASERET ARBEJDSSTYRKESTATISTIK (RAS).

REGISTERBASERET ARBEJDSSTYRKESTATISTIK (RAS). 1 of 6 01-08-2012 14:17 REGISTERBASERET ARBEJDSSTYRKESTATISTIK (RAS). 0 ADMINISTRATIVE OPLYSNINGER OM STATISTIKPRODUKTET 0.1 Navn Registerbaseret arbejdsstyrkestatistik (RAS). 0.2 Emnegruppe Arbejdsmarked

Læs mere

Status på København januar

Status på København januar 1 Status på København Status på København er en opdatering af relevante nøgletal, som fortæller en samlet historie om Københavns styrker og udfordringer. Status på København opdateres to gange årligt.

Læs mere

IT-BESKÆFTIGELSEN STEG I 1. KVARTAL AF 2006

IT-BESKÆFTIGELSEN STEG I 1. KVARTAL AF 2006 20. juli 2006 af Martin Windelin tlf. 3355 7720 og Bjarne T. Hansen tlf. 3355 7729 IT-BESKÆFTIGELSEN STEG I 1. KVARTAL AF 2006 Den sæsonkorrigerede IT-beskæftigelse steg i 1. kvartal af 2006 med ca. 1.400

Læs mere

De højtuddannede er kommet bedst igennem krisen

De højtuddannede er kommet bedst igennem krisen Kortlægning af beskæftigelsesudviklingen under krisen De højtuddannede er kommet bedst igennem krisen Der har tidligere i debatten været fokus på, at højtuddannede skulle være blevet særlig hårdt ramt

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Procent af befolkningen Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Arbejdsstyrke og erhvervsfrekvenser i Aarhus Kommune, 2013 Andelen af personer i arbejdsstyrken af hele befolkningen er i Aarhus

Læs mere

Statens omkostninger til sygedagpenge og skattetab som følge af arbejdsulykker med hændelsesdag i 2011 og over 30 dages fravær for den tilskadekomne

Statens omkostninger til sygedagpenge og skattetab som følge af arbejdsulykker med hændelsesdag i 2011 og over 30 dages fravær for den tilskadekomne NOTAT 28. marts 2017 Statens omkostninger til sygedagpenge og skattetab som følge af arbejdsulykker med hændelsesdag i 2011 og over 30 dages fravær for den tilskadekomne J.nr. 20165200110 Analyse og Data

Læs mere

Offentligt ansatte har langt mere betalt fravær og frihed end privatansatte

Offentligt ansatte har langt mere betalt fravær og frihed end privatansatte 3. oktober 2014 ANALYSE Af Lotte Katrine Ravn Offentligt ansatte har langt mere betalt fravær og frihed end privatansatte I Danmark er arbejdstiden 37 timer for en fuldtidsansat. Det gælder, uanset om

Læs mere

De fleste topskatteydere arbejder på fuld tid. Kun 13 pct. af FTF-topskatteyderne arbejder under 37 timer om ugen.

De fleste topskatteydere arbejder på fuld tid. Kun 13 pct. af FTF-topskatteyderne arbejder under 37 timer om ugen. Arbejdstid blandt topskatteydere 09-0016 - MELA - 23.01.2009 Kontakt: Mette Langager - mela@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 De fleste topskatteydere arbejder på fuld tid. Kun 13 pct. af FTF-topskatteyderne arbejder

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik maj 2008 Pendlingen til/fra Århus Kommune 2007 1. januar 2007 pendlede 50.438 personer til Århus Kommune, mens 26.899 pendlede ud af kommunen. Der var

Læs mere

Notat. Danskeres normale og faktiske arbejdstider

Notat. Danskeres normale og faktiske arbejdstider R o c k w o o l F o n d e n s F o r s k n i n g s e n h e d Notat Danskeres normale og faktiske arbejdstider hvor store er forskellene mellem forskellige grupper? Af Jens Bonke Oktober 2012 1 1. Formål

Læs mere

Danmarks Statistiks forskellige ledighedsbegreber

Danmarks Statistiks forskellige ledighedsbegreber Danmarks Statistik, Arbejdsmarked Maj 2012 Danmarks Statistiks forskellige ledighedsbegreber Sammenfatning Danmarks Statistik udgiver løbende to ledighedsstatistikker. Den månedlige registerbaserede ledighedsstatistik,

Læs mere

af Forskningschef Mikkel Baadsgaard 12. december 2011

af Forskningschef Mikkel Baadsgaard 12. december 2011 Socialudvalget 211-12 L 22 Bilag 13 Offentligt Analyse udarbejdet i samarbejde med FOA Arbejdsmarkedsanciennitet blandt FOA-medlemmer I lovforslaget L 22 af 21. november 211 fremgår det, at et af kravene

Læs mere

Den Sociale Kapitalfond Analyse Portræt af de særligt sociale virksomheder i Danmark

Den Sociale Kapitalfond Analyse Portræt af de særligt sociale virksomheder i Danmark Den Sociale Kapitalfond Analyse Portræt af de særligt sociale virksomheder i Danmark November 216 Kontakt: Analysechef Kristian Thor Jakobsen Tlf.: 322 6792 Den Sociale Kapitalfond Management ApS HOVEDKONKLUSIONER

Læs mere

Den Sociale Kapitalfond Analyse Portræt af de særligt sociale virksomheder i Danmark

Den Sociale Kapitalfond Analyse Portræt af de særligt sociale virksomheder i Danmark Den Sociale Kapitalfond Analyse Portræt af de særligt sociale virksomheder i Danmark November 2016 Kontakt: Analysechef Kristian Thor Jakobsen Tlf.: 3022 6792 Den Sociale Kapitalfond Management ApS HOVEDKONKLUSIONER

Læs mere

Hver 8. pædagogisk ansat sygemeldes i længere tid

Hver 8. pædagogisk ansat sygemeldes i længere tid Hver. pædagogisk ansat 1 procent af det pædagogiske personale i offentlige dagtilbud såsom børnehaver og vuggestuer overgik til længerevarende sygdom sidste år. Det er en stigning på procent i forhold

Læs mere

Nationalregnskabet. Peter Jayaswal. Undervisningsnoter på Polit-studiet Efterårssemesteret 2009

Nationalregnskabet. Peter Jayaswal. Undervisningsnoter på Polit-studiet Efterårssemesteret 2009 Nationalregnskabet Peter Jayaswal Undervisningsnoter på Polit-studiet Efterårssemesteret 2009 Bogens opbygning Kap. 1: Motivation. Hvad er NR? Kap. 2: Hovedposterne Kap. 3: Afgrænsning Kap. 4: Begreber

Læs mere

Stort beskæftigelsesfald i ghettoområder under krisen

Stort beskæftigelsesfald i ghettoområder under krisen Stort beskæftigelsesfald i ghettoområder under krisen Nye beskæftigelsesoplysninger fra Arbejdsmarkedsstyrelsen vedrørende lønmodtagere viser, at beskæftigelsen i de seneste to år er faldet væsentligt

Læs mere

Notat om den månedlige arbejdskraftundersøgelse

Notat om den månedlige arbejdskraftundersøgelse Danmarks Statistik, Arbejdsmarked februar 2014 Arbejdskraftundersøgelse (AKU) SWE & JKG Notat om den månedlige arbejdskraftundersøgelse Indhold 1. Produktionen af månedlige AKU-tal... 3 2. Den valgte metode:

Læs mere

5.1 Organisationerne på arbejdsmarkedet

5.1 Organisationerne på arbejdsmarkedet 5.1 Organisationerne på arbejdsmarkedet Det danske arbejdsmarked er præget af en høj organisationsgrad. På arbejdsgiversiden er den enkelte virksomhed som hovedregel organiseret i en brancheorganisation,

Læs mere

Seks ud af ti i stabil beskæftigelse

Seks ud af ti i stabil beskæftigelse 14. juni 2017 2017:9 Seks ud af ti i stabil beskæftigelse Af Pernille Stender Beskæftigelsesfrekvensen er en central indikator, når temperaturen på arbejdsmarkedet skal tages. Beskæftigelsesfrekvensen

Læs mere

OVERENSKOMSTSTATISTIK I PRÆSTERET TID

OVERENSKOMSTSTATISTIK I PRÆSTERET TID OVERENSKOMSTSTATISTIK I PRÆSTERET TID Kommuner og regioner Formålet med overenskomststatistikken i præsteret tid Formålet med overenskomststatistikken i præsteret tid er, at belyse kommunernes og regionernes

Læs mere