STUDIEPLAN

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "STUDIEPLAN 2013-2014"

Transkript

1 STUDIEPLAN Pædagoguddannelsen studieår Gældende for årgang 13 SM - 12 S -11S og 10S August

2 Indhold STUDIEPLAN Studieplanens opbygning:... 7 Tillæg til studieplan: Undervisningsplaner - studieaktivitetsmodellen: Praktikhåndbog: International praktikhåndbog:... 7 Pædagoguddannelsen i Jelling:... 8 Undervisnings-studie- og læringsformer model: Studie - og læringsformer: Læringsrum: Den studerendes læring: Organisering i studiegrupper: Forelæsninger og holdundervisning: Faglig vejledning og workshops: Procesvejledning: Pædagogisk Værksted: Deklarationer: Hvordan arbejdes der med deklarationer? Forslag til indhold i deklarationen: Typer af viden: Studievejledning Study support center: Study Support Center/Studievejledning Det kan vi hjælpe med: Hvem er vejlederne i Study Support Centret? Vejledning på mail/fronter Studiekontoret: Individuelle studiesamtaler: Introduktion til studieteknik: Fronter: Indledning til 1. studieår - 1. og 2.- semester: Pædagogik: Individ, Institution og Samfund (IIS):

3 6.3 Pædagogik: Praktik: Studieuge + Pædagogik: Linjefag + praktik: Sundhed, Krop og Bevægelse (SKB): Udtryk, Musik og Drama (UMD): Værksted, Natur og Teknik (VNT): Studieaktivitetsmodel 1. semester: Dansk, Kultur og Kommunikation (DKK) + Praktik: Pædagogik: Praktikforberedelse til 2. praktik: Førsteårsprøven: Mål for læringsudbytte: Indledning til 2. studieår 3. og 4. semester Praktik: Studiedage i praktikperioden: Studiedagene har fokus på: Studieaktivitetsmodel 3. semester: Indledning til 4. semester: Pædagogik: Det tværprofessionelle element (TPM): Individ, Institution og Samfund (IIS): Linjefag: SKB: VNT: UMD: Kulturel Iværksætteri (KI): Dansk, Kultur og kommunikation (DKK): Mål for læringsudbytte: Indledning til studieår og 7. semester DKK Specialiseringsforløbet: Specialiseringsretningerne i pædagogik

4 9.2.2 Linjefagene SKB: VNT: UMD: Kulturel Iværksætteri Oversigt over kompetencemål og CKF- er i specialiseringsforløbet: Praktikforberedelse til 3. praktik: Studieaktivitetsmodel 5. semester: Indledning til 6. semester: Studiedage i praktikperioden: Studiedagene har fokus på: Mål for læringsudbytte: Indledning til 7. semester: Specialiseringsrapporten: Pædagogik: Linjefag: SKB: VNT: UMD Bachelorprojekt: Mål for læringsudbytte: Studieaktivitetsmodel 7. semester: Uddannelsens organisering: Portfolio: Den elektroniske portfoliostruktur: Den fysiske portfolio: Portfolien består af følgende rum: Personlig portfolio Gruppeportfolio Vejledningsportfolio Præsentationsportfolio Praktikdokument Praktik:

5 12.6 Kulturelle - og studiesociale aktiviteter: Møde - og deltagelsespligt: Sygemelding i praktikperioder: Internationalisering: IT i uddannelsen: Biblioteket: Evaluering: Forlagt undervisning: Fagenes signalement, faglige kompetencemål og CKF: Meritpædagoguddannelsen: Optagelsesbetingelser: Deltagerbetaling: Uddannelsens tilrettelæggelse: Studieordningen gælder for uddannelsen med følgende afvigelser: Praktik: Traineepædagoguddannelsen: Optagelsesbetingelser: Deltagerbetaling: Undervisningens tilrettelæggelse: Praktikkens tilrettelæggelse: Mentor og supervisor: Kulturelt Iværksætteri: Afbrydelse af traineeaftalen: Prøver Ordliste: Funktioner ( ) - og definitioner:

6 Indledning: Studieplanen ved Pædagoguddannelsen i Jelling er en beskrivelse af, hvordan pædagoguddannelsen tilrettelægger rammerne for undervisningen og er skrevet på baggrund af den fælles studieordning for pædagoguddannelserne i Univercity College Lillebælt. Den fælles studieordning er udarbejdet på grundlag af Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog, af 13. marts Denne studieplan er en plan for Pædagoguddannelsen, Traineepædagoguddannelsen og Merituddannelsens studieår. Uddannelsen lægger endvidere vægt på, at de studerende tidligt i studiet erhverver sig en række lærings- og studiekompetencer, der gør dem til kompetente studerende på en evt. videregående uddannelse. Pædagoguddannelsen i Jelling tilbyder et udfordrende læringsmiljø, der er baseret på forskellige og afvekslende studieformer. De studerende er primært organiseret i studiegrupper omkring en procesvejleder. Undervisningen foregår som forelæsninger, holdundervisning, institutionsbesøg, workshops og faglig vejledning, hvor der lægges op til løsning af studieøvelser og feltopgaver og lignende i en portfolio- og deklarationsstruktur. Der er desuden fokus på læring som inddrager krop, håndværk, natur og æstetiske læreprocesser. Alle uddannelsens studieaktiviteter indplaceres i Studieaktivitetsmodellen, der offentliggøres på UCL`s hjemmeside. Studieaktivitetsmodellen afspejler fordelingen af semestrets studieaktiviteter i modellens fire kvadranter. Læs mere på: Pædagoguddannelsen er organiseret således at: Den første praktik gennemføres med 5 ugers fuldtidspraktik efterfulgt med 1 uges studie på uddannelsesstedet. Derefter 2 dage i praktik pr. uge i 12 uger. Parallelt med den første praktik tilrettelægges der 3 studiedage pr. uge. Den studerende modtager undervisning, der understøtter læring i praktikken. De to sidste praktikker forløber som hidtil med 5 dage pr. uge i hver 6 måneder. Partnerskabsaftalen med Vejle kommune betyder at institutioner og sociale tilbud tilbyder at stille undervisere til rådighed i temaer og projekter hvor professionen har relevant og særlig viden. Relationen mellem praktikinstitution og uddannelsessted styrkes gennem praktikvejledernes tilstedeværelse som medbedømmere ved den interne 1. årsprøve. Kulturel Iværksætteri er for årgang 12SM og 11SM, på 4. og 5. semester, et projekt som skal ses i tæt sammenhæng med uddannelsens pædagogiske, kulturelle og linjefagsfaglige dimensioner. For årgang 13SM er Kulturel Iværksætteri i samspil med fagene Pædagogik og DKK. Med venlig hilsen Uddannelseschef ved Pædagoguddannelsen i Jelling Michael Laursen University College Lillebælt 6

7 1. Studieplanens opbygning: Studieplanen indledes med en oversigt over de undervisnings- studie- og læringsformer, der er ved pædagoguddannelsen i Jelling. Herefter følger et afsnit med en beskrivelse af uddannelsens 1. Studieår, med temaet: Den pædagogiske relation. Uddannelsens 2. Studieår, har temaet: Den pædagogiske institution og studieår, temaet: Den kompetente pædagog. Studieplanen afsluttes med et afsnit om uddannelsens organisering samt et prøveafsnit. Den semesteransvarlige gennemgår studieplanen og studieaktivitetsmodellen med det konkrete optags studerende senest 4 uger efter studiestart og planen drøftes igen med henblik på evt. justeringer ved afslutning af studieåret. Hvert år fremlægges og drøftes studieplanen i studieplansudvalget, med henblik på en justering i forhold til det efterfølgende års optag. 2. Tillæg til studieplan: 2.1 Undervisningsplaner - studieaktivitetsmodellen: Til det enkelte fagforløb eller projektforløb udarbejder underviserne et skema over fagforløbet som lægges på fronter i årgansrummet under Skema og lister. I årgangsrummet under faget lægges undervisningsplanen for fagforløbet. Undervisningsplanen indeholder en beskrivelse af: Mål, indhold, litteratur, national- og international forskning samt dokumentations- og studieopgaver. Fordeling af faglige kompetencemål, CKF og indhold. Tilrettelæggelse af forløbet herunder deltagelsespligt, undervisnings- og studieformer Evalueringsform og metode. Undervisningsplanen beskrives ud fra Studieaktivitesmodellen som er en måde at beskrive uddannelsesforløbet på. Den studerende har en 40 timers arbejdsuge og den studerende opnår viden, færdigheder og kompetencer gennem mange forskellige studieaktiviteter som er beskrevet i studieaktivitetsmodellen. Modellens fire felter er delt op efter, hvem der har initativ eller ansvar for at igangsætte undervisningen eller aktiviteten. Studieaktivitetsmodellen synliggør studiets mange læringsrum og det studiearbejde der ligger i de forskellige fag og moduler. Undervisningsplanen forefindes på Fronter, senest 10 dage før undervisningen begynder. 2.2 Praktikhåndbog: Praktikhåndbogen indeholder alle forhold vedrørende den studerendes praktik i uddannelsen. Praktikhåndbogen ligger på Fronter. 2.3 International praktikhåndbog: Den internationale praktikhåndbog indeholder alle forhold vedrørende den studerendes praktik i udlandet. Den internationale praktikhåndbog ligger på Fronter. 7

8 3. Pædagoguddannelsen i Jelling: Pædagoguddannelsen i Jelling har en særlig profil som er beskrevet og tilrettelagt i studieplanen, hvor der er fokus på: Traineepædagoguddannelsen, som er baseret på et formaliseret partnerskab mellem uddannelsesinstitutionen og den pædagogiske profession. På traineeuddannelsen er den studerende tæt knyttet til en pædagogisk arbejdsplads og har her en fast mentor, som følger den studerende gennem hele uddannelsesforløbet. Studiet er tilrettelagt og organiseret som den ordinære pædagoguddannelse. Der er dog udarbejdet en særskilt studieplan for traineestuderende, der endvidere rummer beskrivelser af det formaliserede partnerskab. Vekselvirkning mellem teori og praksis, hvor den første praktikperiode på 1. studieår, forløber parallelt med uddannelsesfaglige elementer. Således understøttes den studerende i, at anvende sine praksiserfaringer fra praktikken på uddannelsesinstitutionen, samt at anvende sin faglige viden og sine refleksioner fra uddannelsesinstitutionen i praktikken. Pædagoguddannelsen i Jelling har som mål at understøtte, motivere og engagere pædagogstuderende til at blive dygtige, innovative og kompetente pædagoger. Pædagoger der er optaget af et tæt samarbejde med institutioner om udvikling af tilbud, som kan bidrage til fremtidens velfærdsløft. De kompetencer, der arbejdes med i Pædagoguddannelsen i Jelling, tager udgangspunkt i de tre kompetenceniveauer: At kunne udføre pædagogisk arbejde i en given pædagogisk praksis. At kunne argumentere for -, at kunne undersøge -, at kunne planlægge-, at kunne dokumentere og reflektere over handlinger i pædagogisk praksis. At kunne evaluere og forholde sig kritisk udviklende til sig selv som pædagog og til det pædagogiske arbejde og dets vilkår. Udviklingen af kompetencerne foregår parallelt og løbende gennem hele uddannelsen og suppleres i praktikken af praktikperiodernes kompetencemål. 8

9 4. Undervisnings-studie- og læringsformer model: Undervisnings - studie- og læringsformer Læringsrum: Den studerendes eget arbejde organisering i studiegrupper forelæsninger - undervisning og studieøvelser faglig vejledning og workshop - procesvejledning 1. studieår 2. studieår 3. studieår 4. studieår Tema: Den pædagogiske relation Tema: Den pædagogiske institution Tema: Den pædagogiske profession Tema: Den kompetente pædagog Fag: Pædagogik Individ, institution og samfund Praktik Linjefag - Dansk kultur og kommunikation - Specialisering Pædagogik Fag: Praktik Tværprofessionel element Pædagogik - Individ, institution og samfund Linjefag Studietur Dansk Kultur og Kommunikation Fag: Dansk Kultur og Kommunikation Specialiserings retninger Linjefag Praktik Fag: Pædagogik - Linjefag Prøver: 1. Års prøve Prøver: Tværprofessionel element Individ, institution og samfund Prøver : Dansk kultur og kommunikation Kulturel Iværksætteri Prøver: Specialisering Pædagogik Linjefag - Bachelor Læringsindhold: Lære at lære Proces orienteret indhold Læringsindhold: Lære at formidle Produkt orienteret indhold Læringsindhold: Lære at formidle Produkt orienteret indhold Læringsindhold: Lære at formidle Formidling af proces Produkt orienteret indhold Pædagogisk Værksted Portfolio deklarationer individuelle studiesamtaler mentorsamtaler (trainee) studievejledning study supportcenter studieteknik studiekontor bibliotek - fronter 9

10 4.1 Studie - og læringsformer: Pædagoguddannelsen i Jelling tager højde for, at de studerende er forskellige og lærer på forskellige måder, og tilbyder derfor varierede studie- og læringsformer. Disse studie- og læringsformer understøtter på forskellig vis de studerendes læring. Studiets organisering har til formål at understøtte arbejdsformer, der anerkender de studerendes evne til i samspil med både hinanden, undervisere og praksisfeltet at kunne finde frem til og forholde sig til relevant viden. Undervisningens og arbejdsformernes tilrettelæggelse understøtter, at den studerende producerer viden i fællesskab med andre og, at der opøves en evne til at være reflekterende i forhold til egne læreprocesser (=lære at lære). Portfoliostrukturen anvendes som ramme for den studerendes læring. I port folien dokumenteres de læringsmæssige overvejelser, og hvordan den studerende ser viden og færdigheder i forhold til den pædagogiske profession/praksisfeltet. Port folien understøtter, at den studerende arbejder med forskellige videns ordener, herunder at den studerende både tilegner sig relevant viden, men også reflekterer over denne viden og sætter den i relation til pædagogisk praksis. Port folien fungerer således som den studerendes opsamlingsrum for akkumuleret viden og refleksion i studiet og anvendes som afsæt ved de afsluttende rapporter og prøver. 4.2 Læringsrum: Som en del af portfoliostrukturen tilbydes forskellige læringsaktiviteter og læringsrum. Nogle læringsrum er organiseret af de studerende selv (eget arbejde og studiegruppearbejde), andre er organiseret i samarbejde med underviserne (procesvejledning og faglige workshops) og nogle er organiseret af underviserne (holdundervisning og forelæsninger). Disse læringsrum indgår i studiet og bidrager dermed både til frihed og medbestemmelse samt tryghed og struktur. 4.3 Den studerendes læring: At være studerende betyder, at arbejde selvstændigt med at finde frem til, konstruere og skabe ny viden samt at være kritisk reflekterende i forhold til denne viden. I studiearbejdet skal den studerende fortløbende bringe faglige -, professions- og læringsperspektiver i spil med hinanden. Den studerendes forventes at tage medansvar for egen læring og at være aktiv og engageret på følgende områder: 1) Der ydes en personlig indsats i forhold til såvel det faglige indhold i undervisningen, som den studerendes egne læreprocesser. Det forventes, at den studerende forbereder sig til og deltager i den planlagte undervisning, herunder undervisning i tilknytning til praktik, temaarrangementer m.m. Den studerende fastholder og dokumenterer egen indsats i den personlige port folio. 2) Der ydes en samarbejdende indsats i forhold til studiegruppen og bidrages konstruktivt til de faglige opgaver, som gruppen skal løse. Gruppen fastholder og dokumenterer gruppens indsats i gruppens port folio. 3) Der ydes en deltagende indsats i forhold til de tre vejledningsformer: Procesvejledning, faglig vejledning og professionsvejledning ved supervisor. Her forventes det, at gruppen af studerende forud for vejledningen har forholdt sig til, hvad der ønskes vejledning i, samt at hver enkelt studerende aktivt deltager under vejledningen. 4) Der skabes gode rammer for eget arbejde. I biblioteket er der studiearbejdspladser f.eks. grupperum og læsesal. Derudover kan den studerende arbejde i musik-, værksteds- idræts- og naturlokaler. 10

11 4.4 Organisering i studiegrupper: De studerende organiseres fra studiestart i studiegrupper, hvortil der knyttes en proces- og professionsvejleder. Studiegrupperne mødes og arbejder sammen om bl.a. læste tekster, studieøvelser og projekter. Studiegrupperne udarbejder en kontrakt, som beskriver hvordan arbejdet skal foregå i studiegruppen. I kontrakten beskrives, hvilke forventninger, der er til samarbejdet, herunder til forberedelse forud for gruppens møde. Studiegruppen planlægger selv hvornår og hvor, arbejdet i gruppen finder sted. Hver studiegruppe mødes med sin procesvejleder ca. 1 gang ugentligt til vejledning. Studiegrupper med samme procesvejleder udgør et hold. Procesvejlederen samler jævnligt holdet for at dele viden og erfaringer om studiearbejdet på tværs af grupperne og ikke mindst for at skabe og opleve fællesskab gennem sociale aktiviteter. Uddannelsesstedet forventer at den studerende er til rådighed for aftalt arbejde i studiegruppen mellem 8.00 og 15.30, i det tidsrum, hvor der ikke er udmeldt undervisnings og vejledningsaktiviteter. 4.5 Forelæsninger og holdundervisning: Igennem studiet tilbydes den studerende forskellige strukturerede undervisningsforløb, der har til formål at præsentere et fagligt indhold udvalgt af underviseren. Disse undervisningsforløb kan enten basere sig på forelæsninger for hele optaget eller holdundervisning. Holdundervisningen lægger op til den studerendes aktive deltagelse i form af eksempelvis fremlæggelser, diskussioner, aktiviteter, ekskursioner og feltarbejde. I forelæsningen er det primært underviseren, der formidler stoffet, men også her kan den studerende forvente at blive udfordret til deltagelse i forskellige aktiviteter som f.eks. summeøvelser, fortællinger, brainstorms og dilemmaspørgsmål. Målet hermed er at igangsætte refleksioner i forhold til det faglige indhold. Forelæseren inddrager eksempler fra praksis i forelæsningen, ofte i relation til aktuelt forsknings-, forsøgs- og udviklingsarbejde. De studerendes erfaringer fra praksis kan desuden inddrages i forelæsningen som praksisfortællinger. Til undervisningen knyttes forskellige typer studieøvelser. Disse studieøvelser kan lægges både forud for og efter undervisningen. Den første type studieøvelse er en øvelse, som den studerende arbejder med individuelt; den er desuden forberedelse til studiegruppearbejdet. Den anden type studieøvelse er en øvelse, som gruppen arbejder med på baggrund af den individuelle studieøvelse. I studieøvelserne arbejdes med forskellige udtryks og erkendelsesformer. I forlængelse af arbejdet med studieøvelsen udarbejder gruppen en deklaration, som sendes til procesvejlederen som udgangspunkt for vejledning. Studieøvelser kan i perioder udformes som længerevarende projekter, der afsluttes med mindre rapporter og fremlæggelser. Studieøvelser, herunder projekter, vil jævnligt inddrage praksisfeltet. De studerende kan løbende forvente at blive inddraget/deltage i pædagoguddannelsens udviklingsarbejde og praksisforskning som en del af undervisningen. 11

12 4.6 Faglig vejledning og workshops: En anden form for undervisning er faglig vejledning og workshops, hvor formålet er at understøtte de studerende i tilegnelse og konstruktion af viden i forbindelse med de konkrete fag. Den faglige vejleder tilbyder holdet vejledning løbende i forbindelse med en forelæsningsrække/undervisning. De studerende er medbestemmende af indholdet i den faglige vejledning. Her får den studerende og studiegruppen sammen med holdet mulighed for at få afklaret forståelses-spørgsmål, der er opstået i forbindelse med forelæsningerne eller studiearbejdet. Til faglige vejledning fremlægger studiegrupperne eget studiearbejde og på baggrund heraf uddybes, diskuteres og perspektiveres centrale faglige emner, dilemmaer og/eller erfaringer fra praktikken. Flydende vejledning er vejledning, hvor underviserne går rundt til de forskellige studiegrupper, og støtter dem i det arbejde, som de er i gang med. Dette kan være arbejde med såvel studieøvelser, praktiske færdigheder og projekter. Workshops kan være forskellige faglige oplæg med efterfølgende drøftelser eller et forum hvor studiegrupperne medbringer en studieøvelse, et produkt mv. som fremlægges med efterfølgende vejledning og drøftelse. 4.7 Procesvejledning: Procesvejledningen er en undervisningsform, der har til formål at udfordre den studerendes viden. Fokus er her de iagttagelser, refleksioner og erfaringer den studerende og studiegruppen har erhvervet igennem undervisningen, arbejdet med studieøvelser og i praktikken. Procesvejlederens opgave er at stille relevante spørgsmål til både det faglige indhold samt til gruppens arbejds- og læreproces. De studerende får herved mulighed for yderligere refleksioner over både det faglige indhold, den måde gruppen har struktureret sit arbejde og samarbejdet i gruppen. Procesvejlederen retter fokus mod de muligheder og begrænsninger de studerende har skabt igennem deres studiearbejde, ved at stille spørgsmål, så den enkelte studerende får mulighed for at udfordre og udvikle sin viden. Udgangspunktet for procesvejledningen er en deklaration over studiegruppens arbejde (se afsnit om deklarationer nedenfor). Denne deklaration medbringes til procesvejledningen sammen med en dagsorden med tydelig angivelse af det indhold som der ønskes vejledning i. 5. Pædagogisk Værksted: Pædagoguddannelsen i Jelling har vi etableret et læringsrum, der har fokus på at lære at lære. Dette læringsrum kaldes pædagogisk værksted. Det pædagogiske værksted foregår løbende igennem hele studiet og værkstedet vil basere sig på forskellige oplæg om forskellige værktøjer, der på forskellig vis støtter den studerende i at lære at lære. Pædagogiske værksted er indskrevet i undervisningsplanen. 12

13 5.1 Deklarationer: På pædagoguddannelsen i Jelling arbejdes der med refleksion som omdrejningspunkt for læring i uddannelsen. Deklarationen er et værktøj, der understøtter den studerendes refleksion. Den studerende lægger centrale refleksioner ud i deklarationer for at tydeliggøre den læring, der finder sted i løbet af uddannelsen. Deklarationen defineres som klargørelse, dvs. at gøre noget mere klart og tydeligt. Deklarationens formål er at understøtte, samle og synliggøre den studerendes refleksioner. I deklarationen begrunder den studerende sine valg/fravalg og synliggør pointer fra sin viden og læreproces for sig selv og andre Hvordan arbejdes der med deklarationer? I deklarationen giver den studerende eksempler på relevant faglig viden, herunder eksempler på, hvordan denne viden kan anvendes i pædagogisk arbejde. I deklarationen forholder den studerende sig endvidere til mulige sammenhænge med anden relevant viden i uddannelsen, herunder både teoretisk viden og praksisviden. Derudover redegøres der i deklarationen for, hvilke arbejdsprocesser, der har ført til tilegnelsen af denne viden og hvad denne viden kan bruges til i relation til den pædagogiske profession. Deklarationen er endvidere et redskab, der ligger op til, at den studerende forholder sig til sin viden i et helikopterperspektiv, hvor den studerende reflekterer over sin viden og forholder sig kritisk hertil. Spørgsmålene: Gennem hvilken optik iagttages dette eller hint forhold? og Hvordan kan denne optik kaste lys over xx problemstilling i praksis? og Kunne en anden optik føre til en anden virkelighed og andre handlemuligheder? bliver da tilbagevendende og centrale spørgsmål på uddannelsen Forslag til indhold i deklarationen: Deklarationen kan indeholde følgende elementer: 1) Indledning med redegørelse for kontekst hvilken sammenhæng deklarationen skal læses i. 2) Beskrivelse/redegørelse for faglig viden og centrale faglige begreber med kildehenvisninger. 3) Refleksioner over sammenhænge med anden faglig viden, herunder både teoretisk viden og praksisviden. 4) Beskrivelse af arbejdsprocessen, herunder hvordan, der er blevet arbejdet med emnet og hvordan den pågældende viden er fremkommet/tilegnet. 5) Refleksioner over brugbarheden af den viden, der er fremkommet. 6) Refleksioner over egen faglig og personlig udvikling, herunder overvejelser over, hvordan man nu tænker anderledes end man gjorde før. Deklarationen er altså et redskab til en bevidstgørelse om egne- og fælles læreprocesser. Læreprocesser kan deklareres med anvendelse af flere forskellige udtryksformer. Udover skriftlighed kan anvendes eksempelvis billedmateriale eller rollespil. Der arbejdes både med individuelle deklarationer og gruppedeklarationer. Gruppedeklarationen er, sammen med studiegruppens dagsorden, afsæt for procesvejledningen. Efter aftale med procesvejlederen kan 1. års -studerende på skift vedlægge individuelle deklarationer til procesvejledningen Typer af viden: Opbygningen af deklarationen og vejledningen i forhold hertil, tager udgangspunkt i, at der forefindes forskellige typer af viden. Igennem vejledningen sættes den studerende i stand til at skelne mellem forskellige videns ordener og bevidstgøres om, hvornår vedkommende beskæftiger sig med hvilke. 13

14 Der arbejdes med følgende fire typer af viden: Første ordens viden eller faktuel viden er den viden, der hører sammen med læringen kvalifikation. Første ordens viden er altså viden om noget, eksempelvis viden om at den hammer, der ligger ovre på høvlebænken, er en forhammer. Her besvares spørgsmål med: Hvem, Hvor, Hvornår? Anden ordens viden er refleksiv viden eller situativ viden, der hører sammen med læringsbegrebet kompetence. Denne viden er viden om videns situationen. Det kan være, at jeg ved, at jeg ved at den hammer hedder en forhammer, fordi at jeg som lille pige plejede at følges med min far, der var tømrer, på arbejde, og at grunden til at jeg synes så godt om den hammer er, at det netop var min fars. Det er altså muligt for mig at stille mig ved siden af mine egne iagttagelser og endvidere at gøre mine egne overvejelser derom. Her besvares spørgsmål med: Hvordan? Det er nødvendigt at vide, hvordan man i relation til en given situation tilegner sig den relevante faktuelle viden/færdighed. Tredje ordens viden er systemisk viden og kreativitet. Systemisk viden indebærer, at man har viden om den videnssytematik, som ens viden indgår i, de betingelser ens viden har. Det kan være, at jeg kender til den systemiske videnskab, der kortlægger den evolutionerende proces, mennesket har gennemgået, og hvilken betydning hammeren har haft i forhold til denne. Eller at jeg kender de æstetiske kriterier, der gør, at hammeren i mine øjne er et fuldendt redskab. Det kan være, at mine smagspræferencer bunder i mine kommunistiske ideologiske holdninger. Her besvares spørgsmål med: Hvorfor? Det er nødvendig at vide, at man handler, og er nødt til at handle forskelligt, i forhold til den kultur tradition, man er en del af på et givet handlingstidspunkt. Fjerde ordens viden er verdensviden og er den sidste videns betegnelse. Den hører sammen med kultur og betegner den form for viden, hvor verden er videns forudsætningen. Denne viden kan ikke rummes af det enkelte menneske, men den ligger som grundviden i det enkelte individs sociale fællesskaber. Her besvares spørgsmål med: For og med hvem? 14

15 5.2 Studievejledning Study support center: Study Support Center/Studievejledning Til støtte for den studerendes faglige, sociale og personlige udvikling i studiet, tilbydes der forskellig studievejledning. Studievejledningen i Jelling er organiseret i et Study Support Center, hvor du som studerende altid er velkommen til at henvende dig med spørgsmål, problemer etc. Study Support Centeret er fysisk placeret i kælderen ved siden af biblioteket. De/den studerende er altid velkommen til at komme forbi til en snak, hente materiale mm. Åbningstiderne er varierende. Hvis du vil være sikker på at træffe os, kan du sende en mail og lave en aftale Det kan vi hjælpe med: Vi hjælper dig med at få det optimale ud af dine ressourcer og anstrengelser, mens du studerer på Pædagoguddannelsen i Jelling. Det gør vi ved at hjælpe dig med at: Få overblik over dit uddannelsesforløb Se nye muligheder og træffe de helt rigtige valg Fastholde eller styrke din motivation og håndtere din studietvivl Optimere din studie- og eksamenshåndtering og strukturere din studiehverdag Få prioriteret og fundet en god balance i din tilværelse Håndterer det uforudsete; fx. sygdom, en dumpet eksamen, at du er kørt fast eller, at studiegruppen ikke fungerer. Orlov i forbindelse med for eksempel sygdom eller graviditet Studieskift Studiestruktur Stress, ensomhed, sygdom, økonomi, præstationsangst Optagelse SPS (speciel pædagogisk støtte). Fx støtte ved læse- og skrivevanskeligheder Karrierevejledning Praktikvejledning Traineevejledning SU Etc Hvem er vejlederne i Study Support Centret? I Study Support Centret møder du tre studievejledere. Vi brænder for at hjælpe og yde god service. Vores vigtigste opgave er at hjælpe dig til at blive en god studerende, at du trives og udvikler dig. Vi gør en dyd ud af at møde alle studerende lige. Vi har tavshedspligt og registrerer ikke dit navn eller cpr-nummer ved henvendelse. Lektor Annemette Rav n Elkjær Cand.pæd.psyk/ praktikkoordinator. Adjunkt Anja Vesterby Høy Cand.pæd.psyk/ /traineekoordinator. Adjunkt Lone Nielsen Proceskonsulent og coach/icdp certificeret Vejledning på mail/fronter Vi tilstræber at svare på mails indenfor 48 timer på hverdage. Vi kan godt finde på at stille en masse spørgsmål tilbage til dig, når vi besvarer din mail. At vi kender din situation, er en forudsætning for at kunne 15

16 give dig en god vejledning. Du vil ligeledes altid kunne finde generel information i fronter rummet Study Support. Du har også mulighed for at søge vejledning hos studenterrådgivningen i Esbjerg. Her kan du får social og psykologisk rådgivning. Studenterrådgivningen er for alle studerende ved videregående uddannelser se mere på: 5.3 Studiekontoret: Vejledning om SU og studielån sker ved henvendelse på studiekontoret. Ansøgning om orlov sker ved henvendelse på studiekontoret. 5.4 Individuelle studiesamtaler: Den studerende har på 1. studieår to obligatoriske, individuelle samtale med procesvejlederen om sin uddannelse, herunder sin trivsel og udvikling. Til samtalen medbringer den studerende sin uddannelsesaftale i udfyldt form og en deklaration fra den studerendes personlige port folio. Formålet med samtalen er bl.a., at den studerende ved dokumentation af studiearbejdet og refleksioner over sit uddannelsesmæssige udbytte, oplever sammenhæng i uddannelsen. Til den traineestuderendes 1. samtale vil deres mentor deltage. På uddannelsens øvrige semestre kan den studerende få en individuel samtale med den semesteransvarlige. 5.5 Introduktion til studieteknik: Studieteknik er mange ting, men helt generelt handler det om at lære at blive studerende. Formålet med studieteknik er, at den studerende lærer at: Anvende forskellige læsestrategier i forbindelse med studierelevant læsning. Læse og forstå videnskabelige tekster og forholde sig kritisk hertil Anvende og beherske forskellige skriveteknikker i forbindelse med de meget forskellige skrivearbejder på studiet. Forløbet omfatter en introduktion til studieteknik med særlig vægt på læsestrategier og læseteknik, herunder begrebsliggørelse, refleksiv læsning og analyse, kildekritik læsning og skrivning i samspil mm.. Som led i kvalificeringen af læsning arbejdes der med udvalgte tekster fra faget pædagogik. Endvidere omfatter forløbet en forberedelse til forskellige former for skrivning. Der vil blive fokuseret på udforskende skrivning, præsentationsskrivning, responsskrivning, notatteknik, processkrivning samt på de øvrige skriftlige genrer der er repræsenteret på studiet (deklaration, resume), sammenfatning, og problemformulering). 5.6 Fronter: Fronter er pædagoguddannelsens elektroniske platform. Det er her informationer mellem undervisere, administration og studerende formidles. Det kan eksempelvis dreje sig om undervisningsplaner, tider for vejledning og eksamensoversigter. Via Fronter er det også muligt at kommunikere med undervisere og medstuderende. Alle studerende på pædagoguddannelsen er tilmeldt et hold og er oprettet som brugere i Fronter og kan logge sig på Fronter via uddannelsesstedets computere eller hjemmefra via en computer med internetadgang. Det forventes at alle studerende har en (bærbar) computer. 16

17 Introduktion til 1. studieår: 1. semester: Tema: Den pædagogiske relation Pædagogisk Værkstedter Studieog læringsformer: Portfolio, Fronter Studie - og læringsformer: Bibliotek, Deklarationer, Praktikdokument, International praktik, Praktikforberedelse Internationale elementer, Individuelle samtaler, mentorsamtaler (trainee),studieteknik, Konflikthåndtering Forbesøg til 1. praktik. Vejledning i lærings mål Aflevering af underskrevet mål - formulering Fag Intro 3 dage Pædagogik Projekt Spotlight 5 uger Individ, Institution og Samfund 4 uger. 1. hjælp Pædagogik 2 uger 1. hjælp Praktik 5 uger Studie dage/ Pæd. 1 uge Linjefag + Praktik 4 uger Studieprojekt Studieprojekt Projekter Introforløb Projekt Spotlight Studieprojekt Praktik læringsmål 17

18 6. Indledning til 1. studiea r - 1. og 2.- semester: Temaet for 1. studieår: Den pædagogiske relation er det gennemgående tema som den studerende møder i alle fagene. Målet for 1. studieår er, at den studerende gennem forskellige fag - og projektforløb samt praktikforløbet tilegner sig viden om pædagogers forskellige opgaver og arbejdsområder. Desuden skal den studerende tilegne sig viden om undervisningsfagenes hovedelementer og deres mulighed for hver for sig og sammen at bidrage til belysning og løsning af pædagogiske opgaver. 1. studieår afsluttes med en prøve (1. årsprøven). Studiet er organiseret således, at den studerendes studie veksler mellem at arbejde med de teoretiske oplæg, der modtages i undervisning og forelæsninger samt studieøvelser og projekter. Formålet med denne vekselvirkning er, at den studerende deltager-, iagttager- og afprøver i praksis. Efterfølgende reflekteres der over oplevelser og forundringsspørgsmål, og disse indgår i en faglig diskussion. Første semester begynder med et introforløb, som er tilrettelagt af tutorer og procesvejledere. De studerende bliver vist rundt på uddannelsesstedet og præsenteres for hinanden gennem forskellige aktiviteter. Der introduceres til de studie- og læringsformer og faciliteter der benyttes på pædagoguddannelsen i Jelling - herunder bibliotek og Fronter, samt praktiske forhold. Fredag den 30. august afholdes en introfest i samarbejde med læreruddannelsen, denne er tilrettelagt af tutorerne. 6.1 Pædagogik: Introduktion til faget pædagogik er et fem ugers forløb med fokus på begreber som pædagogik, børns udvikling, kulturelle udtryksformer, innovation, idegenerering og leg. Pædagogik, har desuden fokus på relationer i pædagogisk arbejde herunder livskvalitet, omsorg og den professionelle pædagog som kulturel iværksætter. I forløbet arbejdes der med børne- og unge kulturfestivallen Spotlight. Her skal de studerende lave aktiviteter for og med børn med udgangspunkt i egne kompetencer. I forløbet arbejdes der med læring gennem oplevelse, foretagsomhed, samt udvikling af en innovativ, entreprenant, pædagogisk kultur. Der er løbende fokus på refleksioner over temaet Den pædagogiske relation. Faglige kompetencemål jf. bekendtgørelsen: b) Begrunde pædagogiske handlinger ud fra centrale teorier og metoder, c) Reflektere kritisk over pædagogiske tænkemåder og handlemuligheder ud fra teori, forskning og praksisforståelse, d) Opbygge faglige og personlige relationer mellem deltagerne i den pædagogiske proces, f) Analysere, dokumentere og evaluere forhold vedrørende brugernes trivsel og udvikling, d. Inspirere og motivere til udvikling af entreprenante og intreprenante kulturer e. Begrunde og udfolde fagets pædagogiske, oplevelsesmæssige, æstetiske og kulturelle????? Faglige kompetencemål i Projektet: a. Udvikle, planlægge og gennemføre entreprenante og intreprenante processer og projekter. c. Understøtte udviklingen af deltageres forudsætninger for kreativitet og innovation. e. Begrunde og udfolde kulturelt iværksætteris pædagogiske, og kulturelle potentialer Centrale Kundskabs- og Færdighedsområder jf. bekendtgørelsen: a) Opdragelse, dannelse, læring, omsorg, socialisering og udvikling. h) Undersøgelses- og analysemetoder til brug i pædagogisk arbejde a) Innovationsprocesser: Idégenerering, idéudvælgelse og idéudvikling b) Iværksætteri og foretagsomhed f) Kompetenceafklaring, teamsamarbejde, teamstruktur Centrale Kundskabs- og Færdighedsområder i Projektet: 18

19 a) Forskellige former for innovation i såvel processer som produktudvikling. b) Projektledelse og styring: projektorganisering, projektøkonomi, dokumentation og afrapportering samt vidensdeling. e)kreativitet og kreative processer: herunder arbejde med forudsætninger for kreative miljøer. 6.2 Individ, Institution og Samfund (IIS): Individ, Institution og Samfund er et 4 ugers forløb på 1 semester med en introduktion til de forskellige målgrupper, som den studerende kan møde i den pædagogiske praksis. Formålet er, at den studerende får et overordnet indblik i det pædagogiske arbejde i samfundet og et indblik i menneskers vilkår herunder betingelserne for socialisering. Der er fokus på de lovgivningsmæssige rammer for pædagogisk arbejde herunder inddragelse af borgerperspektivet. Der arbejdes med dilemmaer og brudlinjer i det pædagogiske arbejde, forskellige menneske- og samfundssyn samt arbejdet med forældre/pårørende. I forløbet indgår et projekt om sociologiske tænkere. Gennem arbejde med cases belyses forholdet mellem teori og praksis. Der er fokus på den pædagogiske praksis i form af studieøvelser hvor temaerne er samfundsmæssige udfordringer i forhold til forskellige målgrupper. Der arbejdes videre med ovenstående 1 uge på 2 semester i forbindelse med pædagogik. Faglige kompetencemål jf. bekendtgørelsen: Målet er, at den færdiguddannede kan: a) Anvende centrale teorier, begreber og metoder vedrørende samspillet mellem individ, institution og samfund, d) Samarbejde professionelt med personer inden for og uden for professionen, herunder pårørende e) Arbejde professionelt på grundlag af gældende bestemmelser. Centrale Kundskabs- og Færdighedsområder jf. bekendtgørelsen: a) Samspil mellem individ, gruppe og samfund og dets betydning for opvækst- og livsvilkår. d) Den samfundsmæssige og socialpolitiske udvikling og betydning for pædagogens ansvarsområder i velfærdsstaten. e) Internationale konventioner og lovgivning, herunder regler om tavshedspligt, underretningspligt og videregivelse af oplysninger. 6.3 Pædagogik: I forlængelse af faget Individ, Institution og Samfund, er der et forløb på to uger i pædagogik hvor fokus er på pædagogiske tænkere samt et iagttagelsesprojekt. I uge 44 er der fokus på de pædagogiske tænkere, hvor der gives en introduktion til de forskellige tænkere, videnskabsteoretiske overvejelser mm. De studerende udarbejder herefter i studiegrupper et skriv, samt en fremlæggelse, hvor de går i dybden med en pædagogisk tænker. I uge 45 arbejder de studerende med emnet iagttagelse, herunder forskellige iagttagelsesmetoder samt videnskabsteoretiske overvejelser, der knytter sig hertil. Der arbejdes videre med emnet i uge 51 i forbindelse med studieugen. 6.4 Praktik: Praktikken er organiseret i en 5 ugers fuldtidspraktik efterfulgt af en studieuge med pædagogik. Iagttagelsesprojektet fra pædagogik fortsætter ind i praktikken, hvor den studerende laver iagttagelser og reflekterer over disse iagttagelser i sit praktikdokument. 19

20 Efter studieugen er den studerende 2 dage i praktik og 3 dage på uddannelsesstedet. Praktikuddannelsen og undervisningen på uddannelsen udgør to forskellige, gensidigt supplerende læringsrum, der tilsammen har fokus på den pædagogiske relation. Faglige kompetencemål jf. bekendtgørelsen: Målet for 1. praktikperiode er, at den studerende kan a) Indgå i praktikstedets daglige pædagogiske praksis, b) Indgå i og udvikle betydende relationer og støtte andres evne til etablering af relationer, c) Deltage i planlægning, gennemførelse og evaluering af pædagogiske processer, d) Opsamle og reflektere over erfaringer fra praksis, e) Begrunde og forholde sig etisk og kritisk reflekterende til egen praksis og f) Demonstrere personlig indsigt om egne relationsmæssige forudsætninger og sociale færdigheder. Centrale Kundskabs- og Færdighedsområder jf. bekendtgørelsen: 1. praktikperiode: Den pædagogiske relation a) Samspil og relationer mellem deltagerne i den pædagogiske proces. b) Samspilsprocessers betydning for den enkeltes livskvalitet og udvikling, herunder egen indflydelse på og betydning for relationen. c) Kommunikation, samspil og konflikter i relationer. d) Magt og etik i relationer. 6.5 Studieuge + Pædagogik: I studieugen afslutter de studerende deres arbejde med iagttagelsesprojektet. Ved hjælp af oplæg om centrale problemstillinger i praksis samt oplæg om iagttagelser relateret til videnskabsteori, understøttes de studerende i refleksioner over at iagttage i det pædagogiske arbejde. Hver studiegruppe udarbejder en iagttagelse fra praktikken og reflekterer herover. Iagttagelsen fremlægges på en workshop for de andre studerende og undervisere. Ugen afsluttes med oplæg om anerkendende pædagogik og studiegruppe arbejder hermed. 6.6 Linjefag + praktik: I linjefaget arbejdes der i et 4 ugers forløb med at opnå kompetencer til at kunne gennemføre pædagogisk begrundede processer, der er udviklende, lærende og stimulerende for brugernes liv og velfærd. Den uddannede pædagog skal ved beherskelse af et linjefag kunne arbejde med brugernes motivation, engagement og kreativitet gennem innovativ udnyttelse af de muligheder og virkemidler, som står til rådighed for pædagogen og brugeren. Fagets muligheder i pædagogisk praksis og den teoretiske sammenhæng med andre fag diskuteres løbende Sundhed, Krop og Bevægelse (SKB): Linjefaget med legen, bevægelsen, dansen, idrætten og sundheden i centrum. Der arbejdes i denne periode med centrale teorier og begreber og ikke mindst med sved, leg, grin, kamp, dans, læsning og diskussioner. Disse oplevelser og refleksioner danner udgangspunkt for den studerendes egen kropsbevidsthed, aktivitetsglæde, udfoldelseslyst og sundhed, - et solidt grundlag for at kunne motivere og inspirere andre til deltagelse i kropslige og andre sundhedsfremmende aktiviteter. Faglige kompetencemål jf. bekendtgørelsen: Målet er at den færdiguddannede kan: a. Anvende og udvikle bevægelses- og sundhedspædagogiske aktiviteter. c. Inspirere og motivere til deltagelse i kropslige aktiviteter. f. Forstå fysiske og skabende processers betydning for menneskets udvikling og livsmuligheder. Centrale Kundskabs- og Færdighedsområder jf. bekendtgørelsen: a. Leg, bevægelse, sundhed og idræt. b. Livskvalitet, sundhed og sygdom i pædagogisk perspektiv. 20

21 6.6.2 Udtryk, Musik og Drama (UMD): Linjefaget UMD er funderet i leg og improvisation. Den studerende leger med forskellige udtryksformer med kroppen og stemmen, som det primære instrument. Eksempelvis gennem improteater, dans, rap og stomp. Der er fokus på at turde være på, at kunne sætte i gang, at improvisere på et plan hvor alle kan være med men hvor der er plads til at udfordre den enkelte. Gennem det praktiske arbejde får den studerende en introduktion til drama og musikfaglige grundelementer som kan indgå i forskelligartede pædagogiske sammenhænge. Der perspektiveres til og inddrages metodisk teori som studerende kan inspirere studerende til at planlægge og udføre egne forløb. Der diskuteres og reflekteres løbende over hvilken betydning musik, drama og teater, har for menneskets udvikling og livsmuligheder både individuelt og i relationen til andre. Faglige kompetencemål jf. bekendtgørelsen: Målet er at den færdiguddannede kan: c) Inspirere og motivere til brug af musikalske, dramatiske og andre udtryksformer e) Begrunde og udfolde fagets pædagogiske, oplevelsesmæssige og kulturelle potentialer Centrale Kundskabs- og Færdighedsområder jf. bekendtgørelsen: På 2. semester berøres alle CKF dog med særlig vægt på a) Leg, kultur, æstetik og kunst med særlig vægt på leg og kultur b) Musik, drama og teater i pædagogisk perspektiv f) Forstå skabende processers betydning for menneskets udvikling og livsmuligheder Værksted, Natur og Teknik (VNT): Linjefaget VNT arbejder med kultur og natur, viden, leg, oplevelser, indtryk, udtryk og aftryk. Faget har udgangspunkt i det praktiske og eksperimenterende arbejde med forskellige materialer og oplevelser og undersøgelser ved hjælp af bøger, værktøj og redskaber. I oplæg, diskussioner og studieøvelser kobles arbejdet til centrale teorier og begreber i VNT. Der kan arrangeres ekskursioner til relevante kulturinstitutioner og naturbiotoper med henblik på at få udbytterige kultur- og naturoplevelser såvel som refleksioner over kultur- og naturformidling i forskellige sammenhænge. Tilpasning af aktiviteter til forskellige målgrupper i pædagogisk arbejdet er en diskussion, der foregår løbende, i alt hvad vi foretager os. Faglige kompetencemål jf. bekendtgørelsen: Målet er at den færdiguddannede kan: c) Inspirere og motivere til at inddrage den kulturskabte fysiske omverden og naturen som rum for oplevelse og udfoldelse, d) Forholde sig nysgerrig og eksperimenterende til undersøgelse af naturlige og kulturskabte omgivelser og deres tekniske processer, e) Begrunde og udfolde fagets pædagogiske, oplevelsesmæssige og kulturelle potentialer og Centrale Kundskabs- og Færdighedsområder jf. bekendtgørelsen: a) Håndværk, kunst, natur og teknik. c) Oplevelser og læreprocesser med natur og friluftsliv samt billed- og formskabende arbejde. d) Materialer og teknikker i kunstneriske og håndværksmæssige arbejdsprocesser og udtryksformer. e) Naturfaglig viden om dyr og planter, evolution og økologi samt naturvidenskabelige f) Relevante kulturteknikker, herunder ny teknologi. 21

22 6.7 Studieaktivitetsmodel 1. semester: Alle typer af undervisning, hvor der er en underviser tilstede (F2F, parallel, på nettet, forelæsninger etc.) Vejledning, øvelser, feedback, introduktioner mv. Praktik/klinisk undervisning, vejledning i praktikken Eksamen, prøver Projekt og gruppearbejde Forberedelse til undervisning, praktik og eksamen initieret af underviser Arbejde med e-læringsopbjekter Praktik (som ikke har karakter af organiseret undervisning) Netbaseret introduktion til studieaktiviteter Studiebesøg, feltstudier Evaluering af studie-og undervisning Kategori 1 Deltagelse af undervisere og studerende initieret af underviser 30 % Kategori 2 Deltagelse af studerende Initieret af underviser 17 % Debatarrangementer Egen opsamling på gruppearbejde Studievejledning Fælles timer Kategori 4 Deltagelse af undervisere og studerende initieret af studerende 8 % Kategori 3 Deltagelse af studerende Initieret af studerende 45 % Egen forberedelse til undervisning, praktik, og eksamen Selvstændige studieaktiviteter Studiegrupper Litteratursøgning Studiecafé 22

23 Introduktion til 1. studieår: 2. semester: Tema: Den pædagogiske relation Pædagogisk Værksted Studieog læringsform er: Individuelle samtaler, DPR Studieog læringsformer: Praktik: 2/3 møde Studieog læringsformer: Individuelle samtaler. Uddannelsesaftaler sendes ud for 2. praktikperiode Fag Dansk kultur og kommunikation - Projekt Historie fortælling 7 uger Praktik Pædagogik Projekt Den Ideelle Institution/ Organisation Praktikforberedelse 2. praktik 11 uger Første års prøve Projekter Studieprojekt Studieprojekt 23

24 6.8 Dansk, Kultur og Kommunikation (DKK) + Praktik: Faget Dansk, Kultur og Kommunikation på 1. modul handler om kultur, sprog, fortælling og kulturelle udtryksformer. Centralt i modulerne er temaerne legekultur, erobring af sprog, narrativitet og kulturelle udtryksformer. Desuden er der fokus på den studerendes egne eksperimenter med bl.a. mundtlige og skriftlige udtryksformer, herunder med inddragelse af digitale og teknologiske hjælpeog virkemidler. Modulet begynder med et fortælleprojekt med fokus på borgerinddragelse og kulturel iværksætteri. Fortælleprojektet beskæftiger sig praktisk og teoretisk med læring og udvikling gennem oplevelse, herunder oplevelsesdramaturgi, oplevelsesøkonomi, oplevelsesbaseret kommunikation, iscenesættelse og historiefortælling. De studerende arbejder i grupper og udvælger praktiksteder, hvor de med afsæt i et teoretisk og praktisk undervisningsforløb samt egne læringsmål skaber en oplevelse for en målgruppe i den valgte institution. Den studerende arbejder med studieøvelser i tilknytning til undervisningens temaer. Nogle af disse gennemføres ved at iagttage og indsamle data på praktikstedet med henblik på et borgerinddragelsesperspektiv, mens andre studieøvelser har til hensigt, at den studerende videreudvikler og eksperimenterer med egne og fælles udtryksformer. Der arbejdes med forskellige genrer og deres muligheder for at bidrage til skabelse af fællesskab og identitet. De studerende dokumenterer gennemgående deres arbejde med fagets temaer i en fysisk port folio og fremlægger relevante dele heraf i ugentlige workshops, hvor arbejdet med studieøvelserne godkendes. I workshoppen arbejdes desuden med didaktisk refleksion, perspektivering og faglig samtale. DKK på 1. modul afsluttes med fremførelser af raptekster, spoken word, poetry slam, nonsensdigtning eller lignende, hvor studiegrupperne bidrager til udvikling af fælles kultur i uddannelsen. Faglige kompetencemål jf. bekendtgørelsen: Målet er, at den færdiguddannede kan: a) Planlægge, udføre, dokumentere og evaluere pædagogiske og æstetiske processer, som fremmer mundtlig og skriftlig sprogtilegnelse og andre kommunikative færdigheder samt støtte sprogudvikling, herunder hos børn, unge og voksne med særlige behov, c) Analysere og vurdere, hvordan kultur, litteratur og sprog anvendes i og har betydning for brugeres liv og udtryksformer Faglige kompetencemål for Projektet: a. Udvikle, planlægge og gennemføre entreprenante og intreprenante processer og projekter. b. Planlægge og fascilitere entreprenante processer og projekter med borgerinddragelse, under hensyntagen til forskellige deltageres forudsætninger. e. Begrunde og udfolde kulturelt iværksætteris pædagogiske, og kulturelle potentialer Centrale Kundskabs- og Færdighedsområder jf. bekendtgørelsen: a) Sproglig udvikling, herunder sprogets funktion, indhold og form samt tosprogethed, andetsprogstilegnelse og børn, unge og voksne med særlige behov. c) Fortællinger, fiktions- og faktalitteratur, billedsprog, rim og remser. d) Kulturbegreber, herunder æstetiske og antropologiske samt kulturelle processer, kulturmøder og kulturel mangfoldighed. e) Kulturelle fællesskaber udtrykt gennem lege, ritualer og traditioner. Centrale Kundskabs- og Færdighedsområder for Projektet: a) Forskellige former for innovation i såvel processer som produktudvikling. g) Læring og udvikling gennem oplevelse 24

Pædagoguddannelsen i Jelling

Pædagoguddannelsen i Jelling STUDIEPLAN 2011-2012 Gældende for hold 09S Traineepædagoguddannelsen 3. og 4. studieår Pædagoguddannelsen i Jelling Juli 2011 1 Indhold STUDIEPLAN 2011-2012... 1 1. Studieplanens opbygning på 1. studieår:...

Læs mere

Praktikpjece. Pædagoguddannelsen JYDSK. Pædagoguddannelsen Grenå. Light udgave - Praktikpjecen er p.t. under revision (ABD - maj 2013) Indhold

Praktikpjece. Pædagoguddannelsen JYDSK. Pædagoguddannelsen Grenå. Light udgave - Praktikpjecen er p.t. under revision (ABD - maj 2013) Indhold Kapitel: Forord Praktikpjece Pædagoguddannelsen JYDSK. Pædagoguddannelsen Grenå. Light udgave - Praktikpjecen er p.t. under revision (ABD - maj 2013) Indhold Forord... 2 Praktikportalen... 2 Praktikadministration...

Læs mere

Det er et fuldtidsjob at være studerende

Det er et fuldtidsjob at være studerende Studieaktivitetsmodellen Det er et fuldtidsjob at være studerende Din arbejdsuge er på 40 timer og rummer mange forskellige studieaktiviteter Din vej til viden, færdigheder og kompetencer Mange forskellige

Læs mere

Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. 1. Praktik.

Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. 1. Praktik. Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. Forventninger til 1. praktik: 1. Praktik. Det forventes, at du agerer respektfuldt og ordentligt over for værkstedets

Læs mere

Linjefag på pædagoguddannelsen

Linjefag på pædagoguddannelsen Linjefag på pædagoguddannelsen Som pædagogstuderende skal du vælge ét af følgende linjefag: Sundhed, krop og bevægelse Udtryk, musik og drama Værksted, natur og teknik Du kan læse mere om indholdet i linjefagene

Læs mere

Praktikstedsbeskrivelse

Praktikstedsbeskrivelse Praktikstedsbeskrivelse Ifølge Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog skal praktikstedet udarbejde en praktikstedsbeskrivelse med virkning fra 1. august 2007. Skabelon til praktikstedsbeskrivelse

Læs mere

Praktikpjece for 3. praktik

Praktikpjece for 3. praktik Professionshøjskolen UCC Pædagoguddannelsen Nordsjælland Carlsbergvej 14 3400 Hillerød Pædagoguddannelsen Nordsjælland Praktikpjece for 3. praktik December 2010 Side 1 af 6 Forord Formålet med denne pjece

Læs mere

Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE. Paletten H. C. Ørstedsvej 4 7800 Skive Børnehaven: 97 52 46 36 Vuggestuen: 97 52 49 09 lsko@skivekommune.

Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE. Paletten H. C. Ørstedsvej 4 7800 Skive Børnehaven: 97 52 46 36 Vuggestuen: 97 52 49 09 lsko@skivekommune. Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE jf. NY Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Med virkning fra 1. august 2007 Beskrivelse af praktikstedet: Institutionens navn: Adresse: Postnr.

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE Dagtilbudspædagogik anden og tredje praktikperiode 2. udgave - Pædagoguddannelsen 2014

PRAKTIKBESKRIVELSE Dagtilbudspædagogik anden og tredje praktikperiode 2. udgave - Pædagoguddannelsen 2014 PRAKTIKBESKRIVELSE Dagtilbudspædagogik anden og tredje praktikperiode 2. udgave - Pædagoguddannelsen 2014 Praktikbeskrivelsen består af 2 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE

Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE Beskrivelse af praktikstedet: Institutionens navn: Adresse: Postnr. og By: Tlf.nr.: Institutionens E-mail: Hjemmeside adr.: Institutionsleder: Kommunal: Privat: Regional:

Læs mere

PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE & UDDANNELSESPLAN Region Hovedstaden

PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE & UDDANNELSESPLAN Region Hovedstaden København, april 2009 PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE & UDDANNELSESPLAN Region Hovedstaden Vejledning til skabelonen Skabelonen er opdelt i tre hovedafsnit: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan Særlige

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Praktikstedsbeskrivelse og uddannelsesplan for pædagogstuderende i Troldehuset, Kongerslev Dus.

Praktikstedsbeskrivelse og uddannelsesplan for pædagogstuderende i Troldehuset, Kongerslev Dus. Praktikstedsbeskrivelse og uddannelsesplan for pædagogstuderende i Troldehuset, Kongerslev Dus. Praktikstedsbeskrivelse: Troldehuset, Kongerslev Dus Kongensgade 4 9293 Kongerslev Tlf. 98.332145 Mail adresse:

Læs mere

Notat om studiedage på Pædagoguddannelsen Århus

Notat om studiedage på Pædagoguddannelsen Århus Notat om e på Pædagoguddannelsen Århus VIA University College Gældende fra maj 2015 STUDIEDAGE enes formål er at understøtte den studerendes tilegnelse af praktikkens kompetencemål. Professionshøjskolen

Læs mere

Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog

Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog BEK nr 220 af 13/03/2007 Gældende (Pædagogbekendtgørelsen) Offentliggørelsesdato: 23-03-2007 Undervisningsministeriet Senere ændringer til forskriften Lovgivning forskriften vedrører LOV nr 481 af 31/05/2000

Læs mere

10 PLS vejleder om: NY PÅ STUDIET

10 PLS vejleder om: NY PÅ STUDIET 10 PLS vejleder om: NY PÅ STUDIET PLS PLS Pædagogstuderendes Pædagogstuderendes Landssammenslutning Landssammenslutning Bredgade Bredgade 25 25 X 1260 1260 København København K Tlf Tlf 3546 3546 5880

Læs mere

Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger

Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger Åløkkeskolen marts 2015 Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger Kong Georgs Vej 31 5000 Odense Tlf:63 75 36 00 Daglig leder: Hans Christian Petersen Praktikansvarlige:

Læs mere

07 PLS vejleder om: PÆDAGOG- UDDANNELSERNE

07 PLS vejleder om: PÆDAGOG- UDDANNELSERNE 07 PLS vejleder om: PÆDAGOG- UDDANNELSERNE PLS PLS Pædagogstuderendes Pædagogstuderendes Landssammenslutning Landssammenslutning Bredgade Bredgade 25 25 X 1260 1260 København København K Tlf Tlf 3546 3546

Læs mere

STUDIEORDNING. for uddannelsen til professionsbachelor som pædagog (Bachelor in Social Education) University College Lillebælt

STUDIEORDNING. for uddannelsen til professionsbachelor som pædagog (Bachelor in Social Education) University College Lillebælt STUDIEORDNING for uddannelsen til professionsbachelor som pædagog (Bachelor in Social Education) University College Lillebælt INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning... 3 2. Uddannelsens mål, struktur, varighed

Læs mere

Modul 1. Gældende pr. 1. februar 2009. Radiografuddannelsen University College Lillebælt. Modul 1

Modul 1. Gældende pr. 1. februar 2009. Radiografuddannelsen University College Lillebælt. Modul 1 Gældende pr. 1. februar 2009 1 1. Introduktion til modulet Der afholdes introduktion til hele uddannelsen samt modul 1 i løbet af modulets første uger. 2. Modulets fokusområde Undervisning i alle modulets

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

01 PLS vejleder om: 1. PRAKTIKPERIODE. - den pædagogiske relation

01 PLS vejleder om: 1. PRAKTIKPERIODE. - den pædagogiske relation 01 PLS vejleder om: 1. PRAKTIKPERIODE - den pædagogiske relation PLS PLS Pædagogstuderendes Pædagogstuderendes Landssammenslutning Landssammenslutning Bredgade Bredgade 25 25 X 1260 1260 København København

Læs mere

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 1 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Orientering om evaluering af undervisning består af: 1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 2. Mål for

Læs mere

Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE

Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE jf. NY Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Med virkning fra 1. august 2007 Beskrivelse af praktikstedet: Institutionens navn: Adresse: Postnr.

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. udgave - Pædagoguddannelsen 2014

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. udgave - Pædagoguddannelsen 2014 1 PRAKTIKBESKRIVELSE 2. udgave - Pædagoguddannelsen 2014 Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode, herunder studerendes læringsmål

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. Se hjemmeside. Se hjemmeside. Se hjemmeside

PRAKTIKBESKRIVELSE. Se hjemmeside. Se hjemmeside. Se hjemmeside PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK.

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK. PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK. jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1. august 2014 Beskrivelse af praktikstedet:

Læs mere

BESKRIVELSE AF PRAKTIKSTEDET

BESKRIVELSE AF PRAKTIKSTEDET BESKRIVELSE AF PRAKTIKSTEDET PRAKTIKSTEDETS NAVN Dussen Gl. Hasseris Skole ADRESSE POSTNR. OG BY TLF. NR. MAIL ADRESSE HJEMMESIDE Mester Eriks vej 57 9000 Aalborg 99824000 glhasserisskole@aalborg.dk www.gammelhasserisskole.dk

Læs mere

Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE

Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE jf. NY Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Med virkning fra 1. august 2007 Beskrivelse af praktikstedet: Institutionens navn: Adresse: Postnr.

Læs mere

1.0. Indledning. 2.0. Rammer for modulbeskrivelsen

1.0. Indledning. 2.0. Rammer for modulbeskrivelsen Modulbeskrivelse Modul 12 Ledelse, dokumentation og kvalitetsudvikling af ergoterapi. Klinisk undervisning VI April 2015 MHOL og PIAJ / TRHJ og LIFP 1 1.0. Indledning Modulbeskrivelsen for modul 12 består

Læs mere

11ABCDEF 3. Praktikperiode Forår 2014 01.02.14 31.07.14 Vigtige datoer

11ABCDEF 3. Praktikperiode Forår 2014 01.02.14 31.07.14 Vigtige datoer 11ABCDEF 3. Praktikperiode Forår 2014 01.02.14 31.07.14 Vigtige datoer Datoer for målmøder 13.2 til 21.2 Studiedage 1: d. 5.3-7.3 Studiedage 2: d. 31.3-2.4 Studiedage 3: d. 11.6-13.6 2/3 besøg i ugerne

Læs mere

SKEMA TIL Arbejdssteds beskrivelse (for partnerskabsinstitutioner erstatter denne beskrivelse praktikstedsbeskrivelsen) www.bucvf.

SKEMA TIL Arbejdssteds beskrivelse (for partnerskabsinstitutioner erstatter denne beskrivelse praktikstedsbeskrivelsen) www.bucvf. SKEMA TIL Arbejdssteds beskrivelse (for partnerskabsinstitutioner erstatter denne beskrivelse praktikstedsbeskrivelsen) jf. ny Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Med virkning

Læs mere

Praktikstedsbeskrivelse

Praktikstedsbeskrivelse Praktikstedsbeskrivelse Ifølge Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog, 14, skal praktikstedet udarbejde en praktikstedsbeskrivelse med virkning fra 1. august 2007. Skabelon til

Læs mere

11 PLS vejleder om: LÆRINGSMÅL

11 PLS vejleder om: LÆRINGSMÅL 11 PLS vejleder om: LÆRINGSMÅL PLS Pædagogstuderendes PLS Pædagogstuderendes Landssammenslutning Landssammenslutning Bredgade 25 X Bredgade 1260 København 25 X 1260 K København Tlf 3546 5880 K Tlf pls@pls.dk

Læs mere

Praktik i pædagoguddannelsen. - uddannelse, opgaver og ansvar

Praktik i pædagoguddannelsen. - uddannelse, opgaver og ansvar Praktik i pædagoguddannelsen - uddannelse, opgaver og ansvar Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 1 2009 Praktik i pædagoguddannelsen - uddannelse, opgaver og ansvar Undervisningsministeriets håndbogsserie

Læs mere

Studieaktiviteter for modul 2. Aktivitet og deltagelse i hverdagslivet: Aktivitetsudøvelse og aktivitetsanalyse

Studieaktiviteter for modul 2. Aktivitet og deltagelse i hverdagslivet: Aktivitetsudøvelse og aktivitetsanalyse Studieaktiviteter for modul 2 Aktivitet og deltagelse i hverdagslivet: Aktivitetsudøvelse og aktivitetsanalyse August 2013 Indholdsfortegnelse Studieaktiviteter for modul 2... 1 Studieaktiviteter for modul

Læs mere

A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter:

A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: PRAKTIKBESKRIVELSE A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: Institutionens navn: Ahornparken Adresse: Skovgårdsvej 32, 3200 Helsinge Tlf.: 72499001 E-mailadresse ahornparken/gribskov@gribskov.dk

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 12 beskrivelsen... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode a) Specialiseringsmuligheder

Læs mere

Praktikha ndbog. Klaus Mortensen & LeneTorp November 2011

Praktikha ndbog. Klaus Mortensen & LeneTorp November 2011 Praktikha ndbog Klaus Mortensen & LeneTorp November 2011 Indholdsfortegnelse Forord... 2 Rammer for praktik... 3 Uddannelsens formål:... 3 Bekendtgørelsens bestemmelser vedr. praktik... 3 Bekendtgørelsens

Læs mere

Opsamling på handlingsplan vedrørende: Opfølgning på Undervisningsevalueringer 2014 med en årlig opsummering af resultater

Opsamling på handlingsplan vedrørende: Opfølgning på Undervisningsevalueringer 2014 med en årlig opsummering af resultater Opsamling på handlingsplan vedrørende: Opfølgning på Undervisningsevalueringer 2014 med en årlig opsummering af resultater Med relation til Processtandard for god undervisning i VIA pædagoguddannelse.

Læs mere

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse Pædagogisk diplomuddannelse 19.7 ALMEN PÆDAGOGIK Mål for læringsudbytte skal opnå kompetencer inden for pædagogisk virksomhed i offentlige og private institutioner, hvor uddannelse, undervisning og læring

Læs mere

Velkommen til SFO Del 2

Velkommen til SFO Del 2 Institutionstype/foranstaltning: Krummeluren SFO er tilknyttet Ringkøbing Skole. Du vil som studerende have mulighed for at udvikle dine kompetencer både praktisk og teoretisk. Krummeluren har ude-arealer

Læs mere

kravet om fuld kompetencedækning glig og didaktisk udvikling på skolerne gennem udvikling af stærke fagteam og skolens faglige

kravet om fuld kompetencedækning glig og didaktisk udvikling på skolerne gennem udvikling af stærke fagteam og skolens faglige Middelfart Kommune kompetenceudvikling i forbindelse med folkeskolereform På baggrund af møde mellem Middelfart Kommunes reformgruppe og UCL d. 3. april 2014 fremsendes hermed udkast til kompetenceudviklingsforløb

Læs mere

Praktikstedsbeskrivelse

Praktikstedsbeskrivelse Praktikstedsbeskrivelse Ifølge Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog skal praktikstedet udarbejde en praktikstedsbeskrivelse med virkning fra 1. august 2007. Skabelon til praktikstedsbeskrivelse

Læs mere

Studieplan for Pædagoguddannelsen, UCC Fællesdelen (2014-2015)

Studieplan for Pædagoguddannelsen, UCC Fællesdelen (2014-2015) Studieplan for Pædagoguddannelsen, UCC Fællesdelen (2014-2015) Indhold 1. Indledning... 4 2. Uddannelsestænkningen... 4 3. Uddannelsens opbygning... 5 4. Fællesdelens moduler... 6 Modul A: Omsorg, læring

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

1. PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE: Beskrivelse af praktiksted

1. PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE: Beskrivelse af praktiksted 1. PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE: Beskrivelse af praktiksted Bekendtgørelsens tekst 14: Praktikstedet udarbejder en praktikstedsbeskrivelse, der skal indeholde følgende: 1)Beskrivelse af praktikstedet, herunder

Læs mere

Studieordning for uddannelsen til professionsbachelor i tekstildesign, - håndværk og formidling

Studieordning for uddannelsen til professionsbachelor i tekstildesign, - håndværk og formidling Studieordning for uddannelsen til professionsbachelor i tekstildesign, - håndværk og formidling August 2011 Studieordning for uddannelsen til professionsbachelor i tekstildesign, - håndværk og formidling.

Læs mere

Gør ventetiden aktiv. 6 ugers selvvalgt kursus for ledige uge 17-26 2012 et samarbejde mellem BUPL A kassen, SL og University College Sjælland

Gør ventetiden aktiv. 6 ugers selvvalgt kursus for ledige uge 17-26 2012 et samarbejde mellem BUPL A kassen, SL og University College Sjælland Gør ventetiden aktiv 6 ugers selvvalgt kursus for ledige uge 17-26 2012 et samarbejde mellem BUPL A kassen, SL og University College Sjælland 1 6 ugers selvvalgt kompetenceudvikling der virker UCSJ udbyder

Læs mere

8. I hvilken grad vurderer du dit læringsudbytte af Campdagen med linjefagene passende?

8. I hvilken grad vurderer du dit læringsudbytte af Campdagen med linjefagene passende? Opsummering for de enkelte spørgsmål: 2. I hvilken grad vurderer du modtagelsen på uddannelsen passende? 54 % vurderes i meget høj grad og i høj grad og passende af 36 % 3. I hvilken grad vurderer du dit

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

5.0 LÆSEPLAN FOR GRUNDFORLØBET

5.0 LÆSEPLAN FOR GRUNDFORLØBET Side: Side 1 af 10 5.0 LÆSEPLAN FOR GRUNDFORLØBET MODUL I (3 uger): INTRODUKTION TIL GRUNDFORLØBET Velkomst og introduktion - Skolen - Rundvisning - Grundforløbet Introduktion til uddannelsen og arbejdsområdet

Læs mere

Almen studieforberedelse stx, juni 2013

Almen studieforberedelse stx, juni 2013 Bilag 9 Almen studieforberedelse stx, juni 2013 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Almen studieforberedelse er et samarbejde mellem fag inden for og på tværs af det almene gymnasiums tre faglige hovedområder:

Læs mere

Merituddannelsen til pædagog - for dig som arbejder i Københavns Kommune

Merituddannelsen til pædagog - for dig som arbejder i Københavns Kommune Merituddannelsen til pædagog - for dig som arbejder i Københavns Kommune Infomøde: 16. august 2010 kl. 17-1830 sydhavns plads 4 PÆDAGOGUDDANNELSEN NORDSJÆLLAND i samarbejde med Københavns Kommunes Børne-

Læs mere

Social- og sundhedsuddannelsen. Retningslinjer for. praktikuddannelsen ... ...

Social- og sundhedsuddannelsen. Retningslinjer for. praktikuddannelsen ... ... Retningslinjer for praktikuddannelsen Social- og sundhedsuddannelsen Forord Social- og sundhedsuddannelsen er en vekseluddannelse, hvor skoleperiodernes teoretiske og praktiske undervisning sammen med

Læs mere

Pædagogisk assistentuddannelse. Kompetencemål Mål for områdefag Mål for valgfrit specialefag

Pædagogisk assistentuddannelse. Kompetencemål Mål for områdefag Mål for valgfrit specialefag Pædagogisk assistentuddannelse Kompetencemål Mål for områdefag Mål for valgfrit specialefag Gældende for hold startet efter 1. januar 2014 1. KOMPETENCEMÅL FOR PÆDAGOGISK ASSISTENTUDDANNELSE... 3 2. MÅL

Læs mere

PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE Praktikstedsbeskrivelsen består af 4 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

2) at kvalificere den studerende til at kunne formidle samfundsmæssige mål og værdier til alle uanset sproglig og kulturel baggrund,

2) at kvalificere den studerende til at kunne formidle samfundsmæssige mål og værdier til alle uanset sproglig og kulturel baggrund, 0 Indhold 1 Uddannelsens formål 2 Peter Sabroes idégrundlag, didaktik og pædagogik 5 Studievejledning og faglig vejledning 5 Praktik 8 Uddannelsens elementer fordelt på 7 semestre: Mål og rammer 12 Uddannelsens

Læs mere

Vejledning og Vejleder

Vejledning og Vejleder Vejledning for modulet Vejledning og Vejleder Obligatorisk modul 10 ECTS Diplomuddannelse i Uddannelses-, Erhvervs- og Karrierevejledning Efterår 2014-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet, bygger på

Læs mere

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram Principprogram Målet for Lærerstuderendes Landskreds er at være medskaber af den bedste uddannelse af lærere til folkeskolen. Vi ønsker gennem læreruddannelsen at skabe professionelle folkeskolelærere

Læs mere

Praktikstedsbeskrivelse

Praktikstedsbeskrivelse Praktikstedsbeskrivelse Ifølge Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog skal praktikstedet udarbejde en praktikstedsbeskrivelse med virkning fra 1. august 2007. Skabelon til praktikstedsbeskrivelse

Læs mere

PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE Praktikstedsbeskrivelsen består af 4 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Vejledning og Samfund

Vejledning og Samfund Vejledning for modulet Vejledning og Samfund Obligatorisk modul 10 ECTS Diplomuddannelse i Uddannelses-, Erhvervs- og Karrierevejledning Efterår 2014-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet bygger på

Læs mere

PRAKTIKPJECE VIA UNIVERSITY COLLEGE PÆDAGOGUDDANNELSEN JYDSK PÆDAGOGUDDANNELSEN RANDERS PÆDAGOGUDDANNELSEN GRENÅ.

PRAKTIKPJECE VIA UNIVERSITY COLLEGE PÆDAGOGUDDANNELSEN JYDSK PÆDAGOGUDDANNELSEN RANDERS PÆDAGOGUDDANNELSEN GRENÅ. 1 PRAKTIKPJECE VIA UNIVERSITY COLLEGE PÆDAGOGUDDANNELSEN JYDSK PÆDAGOGUDDANNELSEN RANDERS PÆDAGOGUDDANNELSEN GRENÅ. Udarbejdet juni 2008 Revideret februar 2012 IND INDHOLDSFORTEGNELSE 2 INDLEDNING 2 PRAKTIK

Læs mere

Uddannelse af inklusionsformidlere en uddannelse på PD-niveau

Uddannelse af inklusionsformidlere en uddannelse på PD-niveau Uddannelse af inklusionsformidlere en uddannelse på PD-niveau I forbindelse med udviklingsprogrammet Et godt børneliv et fælles ansvar etablerede Ballerup Kommune i 2006 et uddannelsesforløb for medarbejdere

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Bilag 33 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt

Læs mere

Social- og Sundhedsskolen Esbjerg

Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Den lokale undervisningsplan for Grundforløbet Afsnit 2 og 3 Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Gældende fra den 1. januar 2013 Indhold 2.0 Indgangen Sundhed, omsorg og pædagogik... 1 2.1 Praktiske oplysninger...

Læs mere

pædagoguddannelsen Udfordring Udvikling kreativitet

pædagoguddannelsen Udfordring Udvikling kreativitet pædagoguddannelsen VIA UNIVERSITY COLLEGE Udfordring Udvikling kreativitet om uddannelsen Pædagoguddannelsen er en professionsbacheloruddannelse, Du kan komme til at arbejde i vuggestue, børnehave eller

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte på uddannelsen... 2 Den Kreative Platform... 3 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 4 Seminarer...

Læs mere

Modul 5. Tværprofessionel virksomhed. August 2015. Udarbejdet af Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro VIA University College

Modul 5. Tværprofessionel virksomhed. August 2015. Udarbejdet af Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro VIA University College Modul 5 Tværprofessionel virksomhed August 2015 Udarbejdet af Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro VIA University College Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro Side 1 af 6 Modulets tema Den monofaglige

Læs mere

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point)

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Studievejledning studiestart uge 5 2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Praktikstedsbeskrivelse

Praktikstedsbeskrivelse Praktikstedsbeskrivelse Ifølge Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog, 14, skal praktikstedet udarbejde en praktikstedsbeskrivelse med virkning fra 1. august 2007. Skabelon til

Læs mere

Modulbeskrivelse for modul 12 Tværfaglighed og Psykomotorik Psykomotorikuddannelsen

Modulbeskrivelse for modul 12 Tværfaglighed og Psykomotorik Psykomotorikuddannelsen Modulbeskrivelse for modul 12 Tværfaglighed og Psykomotorik Psykomotorikuddannelsen Modulets titel: Tværfaglighed og psykomotorik Tema: Modulet retter sig mod selvstændig og kritisk professionsudøvelse

Læs mere

Af lektor Katrine Schumann og lektor Anni S. Pedersen, pædagoguddannelsen, UCN

Af lektor Katrine Schumann og lektor Anni S. Pedersen, pædagoguddannelsen, UCN Portfoliomodellen: - Læring mellem praksis og teori i diplomuddannelserne Af lektor Katrine Schumann og lektor Anni S. Pedersen, pædagoguddannelsen, UCN - Jeg forventer at få noget teori koblet på det,

Læs mere

Modulbeskrivelse for TPM 2015

Modulbeskrivelse for TPM 2015 Modulbeskrivelse for TPM 2015 Titel Fælles tværprofessionelt modul (TPM 2015) ECTS Modulet udgør 4.5 ECTS fordelt over 3 uger. Formål Formålet med TPM er, at den studerende udvikler kompetencer til at

Læs mere

Studieordning for VIA University College. Pædagoguddannelsen i Randers

Studieordning for VIA University College. Pædagoguddannelsen i Randers for VIA University College Pædagoguddannelsen i Randers Uddannelse til professionsbachelor som pædagog Pædagoguddannelsen i Randers Indholdsfortegnelse 1. ens lovgrundlag og ikrafttrædelse... 4 1.1 Overgangsbestemmelser...

Læs mere

Reform af pædagoguddannelsen

Reform af pædagoguddannelsen Den 21. juni 2013 Reform af pædagoguddannelsen Trygge og udviklende dagtilbud til børn og unge er en af grundpillerne i det danske velfærdssystem. Reformen af pædagoguddannelsen skal understøtte målet

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE Praktikstedsbeskrivelsen består af 4 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Pædagogisk viden og forskning

Pædagogisk viden og forskning PD studieordning, 1.8. 2014 Vejledning for modulet Pædagogisk viden og forskning Et obligatorisk modul i den Pædagogiske Diplomuddannelse (PD) Februar 2015-1 - 1. Indledning Vejledning for det obligatoriske

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK.

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK. PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK. jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1. august 2014 Beskrivelse af praktikstedet:

Læs mere

Vejledning og Individ

Vejledning og Individ Vejledning for modulet Vejledning og Individ Obligatorisk modul 10 ECTS Diplomuddannelse i Uddannelses-, Erhvervs- og Karrierevejledning Efterår 2014-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet Vejledning

Læs mere

Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE jf. NY Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Med virkning fra 1.

Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE jf. NY Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Med virkning fra 1. Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE jf. NY Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Med virkning fra 1. august 2007 Beskrivelse af praktikstedet: Institutionens navn: Adresse: Postnr.

Læs mere

Studieordning for UCC s uddannelse til professionsbachelor som pædagog

Studieordning for UCC s uddannelse til professionsbachelor som pædagog Studieordning for UCC s uddannelse til professionsbachelor som pædagog Pædagoguddannelsen på UCC er tilrettelagt i overensstemmelse med gældende bekendtgørelse. Studieordningen er udarbejdet med det formål

Læs mere

PRAKTIKHÅNDBOG PRAKTIKHÅNDBOG. Pædagoguddannelsen i Hjørring. Professionshøjskolen University College Nordjylland

PRAKTIKHÅNDBOG PRAKTIKHÅNDBOG. Pædagoguddannelsen i Hjørring. Professionshøjskolen University College Nordjylland PRAKTIKHÅNDBOG PRAKTIKHÅNDBOG Professionshøjskolen University College Nordjylland Pædagoguddannelsen i Hjørring 2010 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. INDLEDNING 2 A. Forholdet mellem praksis og teori 3 B. Forholdet

Læs mere

Lovtidende A. Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog. (Førstehjælp)

Lovtidende A. Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog. (Førstehjælp) Lovtidende A Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog (Førstehjælp) 1 I bekendtgørelse nr. 211 af 6. marts 2014 om uddannelsen til professionsbachelor

Læs mere

Studieordning 2015-2016 Læreruddannelsen UCC Blaagaard/KDAS, Bornholm og Zahle 23-08-2015. Bilag 3: Praktik

Studieordning 2015-2016 Læreruddannelsen UCC Blaagaard/KDAS, Bornholm og Zahle 23-08-2015. Bilag 3: Praktik Bilag 3: Praktik Modulbeskrivelser PRAKTIK... 2 MODUL: PRAKTIK NIVEAU I... 2 MODUL: PRAKTIK NIVEAU II... 4 MODUL: PRAKTIK NIVEAU III... 6 Tilrettelæggelse af prøver i praktik på niveau I, II og III...

Læs mere

PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE Praktikstedsbeskrivelsen består af 4 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode C. Uddannelsesplan for anden praktikperiode D. Uddannelsesplan

Læs mere

Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag

Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag Definition: De praktisk-musiske musiske fag omfatter fagene sløjd, billedkunst, håndarbejde, hjemkundskab og musik. Formålet med undervisningen er, at eleverne

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til. pædagogisk assistent

Uddannelsesordning for uddannelsen til. pædagogisk assistent Uddannelsesordning for uddannelsen til Udstedelsesdato: 15. marts 2010 pædagogisk assistent Uddannelsesordningen er udstedt af det faglige udvalg for den pædagogiske assistent og social- og sundhedsuddannelsen

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 - Bachelorprojekt... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE jf. NY Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Med virkning fra 1.

Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE jf. NY Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Med virkning fra 1. Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE jf. NY Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Med virkning fra 1. august 2007 Beskrivelse af praktikstedet: Institutionens navn: Adresse: Postnr.

Læs mere

Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point)

Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point) Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point) Studievejledning - studiestart uge 46 2010 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere