Arbejdsliv i nyhedsarbejde

Transkript

1 Arbejdsliv i nyhedsarbejde CASA & Syddansk Universitet 29. oktober 2008 Signe Pihl-Thingvad, ph.d. studerende Anne Rytter Hansen, CASA Jørgen Møller Christiansen, CASA FORELØBIGE RESULTATER, MÅ IKKE REFERERES

2 Projektets formål Hvilke konsekvenser har den igangværende teknologiske og organisatoriske udvikling indenfor nyhedsbranchen for arbejdsvilkår og psykisk arbejdsmiljø i nyhedsarbejde og dermed for nyhedsarbejdernes arbejdsliv? Nyhedsbranchen kan siges at være et pejlemærke for udviklingen af det nye arbejdsliv. Ved nyhedsarbejde forstås alle arbejdsfunktioner, som bidrager til nyhedsproduktion. Nyhedsbranchen er defineret som elektronisk og trykt nyhedsformidling via radio, TV, internet, dag- og ugepresse samt fagpresse. 2

3 Projektdesign FASE 1 FASE 2 FASE 3 Teoretisk og empirisk eksploration (Case I) Litteraturstudier Casestudier Empirisk kortlægning Etablering af population Spørgeskema: e-survey Data-analyse Case II Fortsat analyse og komparation Dybere casestudier på udvalgte arbejdspladser 3

4 FASE 1 Viden om området. Nyhedsarbejdernes arbejdsliv er kun sparsomt studeret Pilotprojekt Formål: Indsigt i området & kvalificering af survey Casestudie I: Forskellige typer nyhedsformidlinger/ arbejdsfelter - Mediebureau. - Landsdækkende TV. - Lokalradio. - Freelancere - Regional avis + afprøvning af survey. 4

5 Her er vi nu Fase 2 Survey -Totalundersøgelse af alle danske nyhedsarbejdere nyhedsarbejdere har besvaret e-survey Bredt rundt om arbejdet i nyhedsbranchen : Arbejdsforhold, forandringer og udvikling, ledelse, virksomhedens værdisæt, arbejdspladskulturen, social kapital, kvalifikations- og kompetenceudvikling, commitment og engagement, det gode arbejde, arbejde og fritid, trivsel, stress og helbred. Næste skridt: FASE 3 bag om tallene dyberegående casestudier på udvalgte arbejdspladser Projektet afsluttes sommeren

6 Forskning i det grænseløse arbejde Nyt forskningsfelt = begrebsforvirring Det grænseløse arbejde gammel vin på nye flasker? Det grænseløse arbejde som en arbejdsform blandt mange andre i dag 6

7 Det grænseløse arbejde Løbende forandringer i arbejdsprocessen Selvstændig tidsstyring Brede arbejdsopgaver selvledelse Flad struktur Styring via mål og værdier Fleksibel arbejdstid Det grænseløse arbejde Arbejdet opfattes som en identitet Fleksibelt arbejdssted Der arbejdes af lyst Fleksibel ansættelsesform Motivation grundes i selvrealisering 7

8 Arbejdstid De fleste har en aftalt arbejdstid, der svarer til en almindelig arbejdsuge på timer. Men over halvdelen arbejder reelt mere end den aftalte arbejdstid På trods af intentioner om faste rammer for arbejdsugen, er det altså sjældent, at arbejdet holdes inden for disse rammer. 8

9 Resultater - Arbejdstid Faktiske gennemsnitlige ugentlige arbejdstimer Fast aftalt ugentlig arbejdstid 0-34 timer timer timer timer 51+timer I alt 0-34 timer 87 % 9 % 5 % % timer 2% 42 % 37 % 18 % 2 % 100 % timer % 40 % 12 % 100 % 9

10 Arbejdstid Arbejde - belastning 0-34 timer timer timer 43 + timer Lange arbejdsdage bidrager i høj grad til at arbejdet opleves som belastende 10 % 10 % 20 % 33 % 10

11 Arbejdstid - helbred Arbejdstid velbefindende Dårligt velbefindende 0-34 timer 4 % Middel velbefindende 16 % Godt velbefindende 80 % timer 6 % 17 % 77 % timer 5 % 20 % 75 % 43+ timer 10 % 21 % 70% 11

12 Arbejdstid - helbred Stress og ugentlig arbejdstid i hovedjob. Andel med stress i pct procent Stress-gennemsnit for alle Kvinder Mænd Ugentlig arbejdstid 12

13 Arbejdstider over ugen Arbejdstider fordelt over ugen 13

14 Arbejdstid Arbejdstid balance mellem arbejde og fritid Balance Nogle gange Ubalance Fast dagarbejde 59 % 32 % 9 % Fast aftenarbejde 40 % 48 % 12 % Skiftende arbejdstider uden natarbejde 54 % 35 % 11% Skiftende arbejdstider med natarbejde 45 % 34 % 21 % Andre arbejdstider 52 % 38 % 10 % 14

15 Organisatorisk fleksibilitet - forandringer Der sker overvældende mange forandringer i nyhedsbranchen og mange oplever flere forskellige slags forandringer Det har betydning for sygefraværet: Ingen forandringer: 42% har haft 0 sygedage. Forandringer/planer om forandringer: Ca. 25 % har haft 0 sygedage. 15

16 Organisatorisk fleksibilitet - flermedialitet At producere materiale til mere end én medieplatform Opgavemæssig og kompetencemæssig fleksibilitet typisk for det grænseløse arbejde. Lidt over halvdelen af nyhedsarbejderne arbejder nogle gange eller oftere flermedielt. Ikke bare andre opgaver for mange opgaver på samme tid, større utilfredshed med arbejdsbetingelser. MEN ikke større grad af stress. -?? 16

17 Holdninger Arbejdet som identitet? Idealer i nyhedsarbejdet Skellet mellem ideal og virkelighed Konsekvenser af nye holdninger? Engagement og motivation Tilfredshed Præstationspres 17

18 Arbejdet som identitet? Er man journalist 24 timer i døgnet? Både opfattelse af journalistik som lønarbejde og som identitet Generelt mere loyalitet overfor arbejdet end overfor eget helbred 18

19 Holdninger Arbejdet som identitet? Idealer i nyhedsarbejdet Skellet mellem ideal og virkelighed Konsekvenser af nye holdninger? Engagement og motivation Tilfredshed Præstationspres 19

20 Nyhedsmedarbejdernes prioritering mellem deres arbejde og deres helbred 30 Er du i dit daglige arbejde mest loyal og ansvarlig over for dit arbejde, og helbredet kommer mere i anden række eller er det snarere omvendt? % : helbred 7: arbejde 20

21 Arbejdsidentitet konsekvenser? Arbejdet opfattes overordnet som meget vigtigt i nyhedsmedarbejdernes liv Der arbejdes også i fritiden Mellemleder: Jeg synes meget, jeg tænker på mit arbejde i min fritid altså jeg kan ikke se fjernsyn eller læse en bog eller snakke med nogen uden at tænke Gud det var måske en meget god ide til et eller andet. Avismedarbejder: Jeg får lige så mange ideer derhjemme som jeg får her. Jeg har bedre tid til at tænke over det derhjemme end jeg har her. 21

22 Arbejdsidentitet konsekvenser? Stort præstationspres: medarbejder på nyhedsproduktionsselskab: som selvstændig redaktør følger man et produkt hele vejen og er selv aktiv i hele processen, hvilket er en stor tilfredsstillelse. Der ligger en stor frihed i at være sin egen redaktør og selv skulle vurdere sig selv, men det er også et pres, fordi man har tendens til at dømme sig selv hårdt. 22

23 Ideal og virkelighed hvilke idealer er vigtige i det ideelle arbejde? Og i hvor høj grad er idealerne opfyldt i det nuværende arbejde? ideal virkelighed at fungere som demokratiets vagthund at sætte dagsordenen at formidle den almindelige danskers historie at bidrage til et konkurrencedygtigt produkt At givebjektiv information At kunne udfordre eksisterende viden at komme først med en nyhed At levere et produkt af høj kvalitet at blive set 23

24 Ideal og virkelighed konsekvenser? Idealerne har betydning for medarbejdernes tilfredshed med arbejdet Forskellen på ideal og virkelighed demotiverer medarbejderne jo større forskel på ideal og virkelighed, jo mindre tilfredshed med arbejdet. 24