Problem-Based Learning (PBL) - som undervisningsmetode i dansk og tysk teknisk oversættelse

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Problem-Based Learning (PBL) - som undervisningsmetode i dansk og tysk teknisk oversættelse"

Transkript

1 Problem-Based Learning (PBL) - som undervisningsmetode i dansk og tysk teknisk oversættelse På disse sider vil jeg beskæftige mig med fire aspekter af PBL. 1. Nogle karakteristiske træk ved 2. Underviser- og studenterroller i PBL 3. Integration af PBL i den daglige læring 4. Læringsudbytte For det første vil jeg beskæftige mig med nogle karakteristiske træk ved problembaseret læring (PBL). Disse træk vil jeg stille over for karakteristiske træk ved mere traditionel undervisning. Dernæst vil jeg komme ind på jeres og min rolle i PBL-undervisningen, fordi den på en række punkter er forskellig fra anden undervisning. Efter denne korte introduktion vil jeg give et kommenteret bud på, hvordan en PBL-tilgang kan appliceres i den daglige læring. Og her bruger jeg ordet læring helt bevidst, for det er jo sådan, at man som studerende kan blive undervist en hel masse uden at lære noget, men at man samtidig kan lære en masse uden at blive undervist. Sagt meget firkantet, så fokuserer PBL på læringen ikke på undervisningen. Afslutningsvist vil jeg komme ind på nyere amerikanske undersøgelser, der har beskæftiget sig med det udbytte, som kandidatstuderende undervist med PBL-metoder har fået ud af undervisningen modstillet det læringsudbytte, som studerende, der er blevet undervist med mere traditionelle metoder, har fået. Jeg skal gøre opmærksom på, at jeg med disse sider ikke vil plædere for en omlægning af al undervisning til PBL. Og jeg vil da heller ikke lægge al min undervisning i denne disciplin om. Jeg ønsker i ganske kort form at pege på, hvad du som studerende kan forvente dig i en undervisning, der er PBL-orienteret, hvad jeg forventer mig af dig som studerende, og hvad du som studerende kan vinde ved at tilegne dig PBL-metoder til egen læring. 1. Nogle karakteristiske træk ved PBL Den bærende idé bag PBL er på ingen måde ny, faktisk må den anses for at være ældre end idéen om formel uddannelse. Grundtanken er nemlig den enkle, at al læring begynder med, at det enkelte menneske er stillet over for et problem, som han eller hun er motiveret for at løse. Slår man op i Nudansk Ordbog under problem får man følgende forklaring: en sag [ ] el.lign., der giver vanskeligheder, og som det kræver omtanke el. handling at løse [ ]. Forstået på den måde er vi alle problemløsere fra naturens hånd, for sådanne sager møder og løser vi i en uafbrudt strøm livet igennem. Lige fra det (til tider) relativt simple problem med at finde en parkeringsplads, til det relativt komplekse problem med at træffe de rigtige karrierevalg. Det, PBL gør, er således at fokusere på en kompetence, der synes at være nærmest instinktiv til stede hos alle mennesker, nemlig en problemløsende kompetence, og at gøre bevidst brug af den på en reflekteret og systematisk måde i et læringsøjemed. Ud fra et læringsperspektiv leder dette hen til følgende PBL-grundtanke: Hvis det er rigtigt, at vi først og fremmest tilegner os viden, så vi kan bruge denne viden til at løse problemer, så kan der være ræson i også at gøre læringsprocessen problembaseret. Med udgangspunkt i de parter, der altid er direkte involveret i enhver traditionel undervisningssituation, nemlig underviser og studerende, kan man meget generaliserende

2 opstille to poler for den måde, hvorpå undervisningen afholdes. Som den ene pol finder vi den undervisercentrerede og som den anden pol den studentercentrerede undervisning. Formodentlig finder man hverken den ene eller anden pol i sin rene form i noget klasselokale i Danmark. De skal da også ses som et udtryk for endestationerne for et kontinuum, der måler, hvilken af de to parter der har mest at sige mht., hvad der skal læres, hvordan der skal læres, i hvilken rækkefølge der skal læres, i hvilket tempo og hvordan der skal evalueres. Hvis undervisningen er dominant undervisercentreret, er der som oftest en tendens til, at den bygges op omkring den klassiske pædagogiske treenighed, vise, øve, rette, der i sagens natur er resultatorienteret. Er undervisningen dominant studentercentreret, er der naturligt nok snarere en tendens til, at den bygges op omkring en sag el.lign., der (for den studerende!) giver vanskeligheder, og som det kræver omtanke el. handling at løse (jfr. definitionen ovenfor). Treenigheden for PBLs vedkommende lyder: problemkonfrontation, problemforståelse, problemløsning. Dermed sker der også et skift fra det resultatorienterede til det mere procesorienterede. PBL tager i pædagogisk henseende således netop ikke sit afsæt i det mere traditionelle sådan skal du gøre det!, men derimod i det aktivt involverende og problemløsende hvad gør du, når du i denne situation skal løse dette problem? Et karakteristisk træk er dermed, at PBLs udgangspunkt for læring er fundamentalt anderledes end hos den mere traditionelle undervisning. For PBLs omdrejningspunkt, nemlig PBL-problemet, gælder, at det skal være af en sådan beskaffenhed, at de studerende, der skal løse problemet ikke er i besiddelse af den forhåndsviden, der ville bevirke, at de kunne løse problemet umiddelbart. Hvis det var tilfældet, ville der være tale om en øvelse, ikke et problem. Den proces, det er at tilegne sig den ny viden, der skal til for at løse problemet, bliver på denne måde for det første klart formålsbestemt, og for det andet udløses og styres den af den studerendes reelle, konkrete behov snarere end af underviserens opfattelse af den studerendes behov. Der er med andre ord tale om, at man som studerende på denne måde får et stort medansvar for egen læring. For at gøde jorden for læring inden for rammerne af PBL skal problemet opvise endnu et karakteristisk træk. Det skal være et realistisk problem, hvilket her vil sige, at det skal være et diffust formuleret eller ikke afgrænset problem. For de arbejdsopgaver, som man vil komme til at løse uden for skolens mure, vil typisk heller ikke være klart definerede eller nydeligt afgrænsede, og de vil med stor sandsynlighed heller ikke holde sig inden for grænserne af et (undervisnings)fag. Den viden, som man som studerende skal indhente og anvende for at løse problemet, er per definition sat i relation til større sammenhænge, nemlig til virkelighedsnære situationer og kontekster. Denne indhentede viden er derfor netop ikke orienteret mod indlæring af fra hinanden afgrænsede, statiske vidensblokke (fx i form af fag) men tværtimod centreret omkring problemer, hvis løsning kræver viden fra mange forskellige (fag)områder. Den ny viden, som de studerende tilegner sig i problemløsningsprocessen, kommer dermed naturligt til at lagres som dynamiske, funktionelle helheder, fordi de studerende faktisk selv bygger den op på den måde (fx i form af de såkaldte scripts, chunks eller skemaer). PBL er dermed i tråd med den udvikling inden for den kognitive psykologi på læringsområdet, der definerer læring som aktiv konstruktion af viden. Man kunne her fristes til at indvende, at når PBL orienterer sig mod processen, snarere end resultatet, så sætter man metode over indhold. Men det er ikke helt retfærdigt, for PBL-metoden er jo netop rettet mod, at de studerende skal tilegne sig viden eller indhold i de situationer, hvor det er nødvendigt for at løse et givet problem. Sat lidt på spidsen, kan man sige, at (faktuel) viden kan

3 forældes, mens metoder, med hvilke man kan tilegne sig ny (faktuel) viden er evigt aktuelle. Måske endda især nu, hvor livslang læring er et erklæret uddannelsespolitisk mål. En større amerikansk undersøgelse har i den forbindelse påvist, at har en studerende først tilegnet sig problemløsende metoder, kan han eller hun anvende dem analogt til løsning af andre problemer, end dem der er løst i undervisningen. Det hedder i undersøgelsens ganske tankevækkende konklusion, at problemoriented training promotes spontaneous analogical transfer, mens memory-oriented training promotes memory for training. 2. Underviser- og studenterroller i PBL Variationer over spørgsmålet, hvad jeg skal bruge det her til, når jeg er færdig på HHÅ?, har man som studerende sikkert selv stillet på et eller andet tidspunkt i løbet af sin studietid. Det gælder her som en klart motiverende faktor, at PBL-problemet, som skal løses, refererer til en konkret, realistisk situation eller en konkret, realistisk begivenhed. Motivationen ligger i, at kan man løse problemet i klasselokalet, kan man også løse lignende problemer udenfor. Dertil kommer, at den (faktuelle) viden, som man skal indhente, bliver indhentet med et klart formål for øje, nemlig at løse det konkrete problem, man står overfor. Men at man som studerende på denne måde tager (og skal tage!) et stort medansvar for egen læring betyder ikke, at man bare skal sejle sin egen sø. Når de studerende arbejder med et problem, er underviserens rolle i PBL-litteraturen blevet betegnet som facilitator, coach eller tutor. Jeg vil her gerne introducere en dansk metafor, nemlig underviseren som spillende træner. Den spillende træner dirigerer ikke kampen fra sidelinjen, han er en integreret del af holdet, han er med ude på græsset, hvor spillet spilles og trækker her sin del af læsset. Inden jeg slipper metaforen helt, så er det også den spillende træner, der i halvlegen kommenterer, hvad der har været godt eller skidt, hvilken spiller der har gjort hvad, og hvordan der skal spilles i næste halvleg. Som spillende træner er det underviserens opgave at have overblikket, at sætte de overordnede læringsmål for timen/faget/holdet/den enkelte studerende, at skabe et (lærings)miljø, der gør, at alle tør give deres mening til kende, at skabe grobund for problembevidsthed, at lede de studerende i den rigtige retning, løbende at kommentere de fremskridt, som de studerende gør, samt hvis det er nødvendigt at henvise studerende til eller simpelthen give dem den (faktuelle) viden, som de har arbejdet sig frem til, at de mangler på et eller andet område. Man kan nok ikke helt komme væk fra det forhold, at studerende, når de skriver en afleveringseller eksamensopgave, ikke blot besvarer opgaven så godt, som de kan; men at de bevidst eller ubevidst også lader sig lede af, at de skriver til en bestemt modtager, nemlig underviseren. (Og lad det være sagt i samme åndedrag: Det er et udtryk for ganske sund fornuft fra de studerendes side!). Men ved at bruge en PBL-tilgang i den daglige undervisning, er det intentionen, at man vænner de studerende til, at de selv kan træffe en lang række af de beslutninger, der er nødvendige for deres læring, og til at tro på og argumentere for, at disse selvstændigt trufne beslutninger har værdi. Sat på spidsen: Lever man den klassiske pædagogiske treenighed vise, øve, rette ud i sin yderste konsekvens, er selve idéen cirkulær (og måske derfor netop også reaktionær; men nu er jeg altså ude med riven). Det er den, fordi undervisningen er lykkedes / er tilendebragt, når det af rettelserne fremgår, at den studerende har øvet sig så tilstrækkeligt, at han eller hun har gjort det, som underviseren har vist.

4 For at sikre, at læringsmålene i PBL-undervisning er præsente for alle, at de nås samt for at give de studerende, der er mest trygge ved de mere faste rammer, som den traditionelle, undervisercentrerede undervisning giver, er det undervisernes opgave og ansvar med jævne mellemrum at samle trådene. Analogt til min metafor om den spillende træner ovenfor skal der med jævne mellem være tid til en halvleg, hvor visse ting kan sættes på plads. På spørgsmålet om, hvordan man i en PBL-sammenhæng kan måle, om den studerende har lært det, han eller hun skulle, er testen, om den studerende kan applicere den viden, han eller hun har indhentet, på at løse et problem. (Da netop denne cost-benefit-analyse er endog meget vigtigt for såvel underviser som studerende, vil jeg i sidste afsnit komme ind på det igen.) 3. Integration af PBL i den daglige læring Efter at jeg kort har gennemgået nogle af de karakteristiske træk ved PBL, vil jeg nu gå over til at vise, hvordan man kan applicere PBl på den daglige undervisning. Jeg vil her præsentere den metode inden for PBL, som jeg selv bruger, og som jeg vil opfordre studerende til at bruge. Denne metode er naturligvis bare én vej (jfr. græsk methodos = vej ), man kan går fra problemkonfrontation over problemforståelse til problemløsning. Denne PBL-metode har de følgende 7 skridt: 1. De studerende stilles over for et diffust problem 2. De studerende identificerer, hvad de skal vide, for at de kan løse problemet 3. De studerende identificerer de ressourcer, hvorfra de kan indhente den nødvendige viden 4. De studerende applicerer den viden, de opnår ved at konsultere ressourcerne, på problemet 5. De studerende opstiller mulige løsninger på problemet 6. De studerende evaluerer løsningerne 7. De studerende præsenterer den bedste løsning I nedenstående gennemgang forestiller jeg mig, at man løser problemet i mindre grupper; men der er absolut intet til hinder for, at man bruger PBL til individuel læring. 1. De studerende stilles over for et diffust problem Det er ved udvælgelsen af problemet eller en samling af problemer over et semester eller kursus, at underviseren præ-manipulerer den retning, de studerendes læring tager; alt efter hvilke problemer, der tages udgangspunkt i, og hvordan de fremstilles. I en PBL-tilgang er det her, underviseren har ansvaret for, at de studerende når det pensum, de har krav på. Problemets sværhedsgrad skal afspejle de studerendes niveau. På den ene side skal der være tale om en udfordring, på den anden side skal man som studerende også kunne tackle problemet. I løbet af en kursus vil man derfor kunne se, at problemerne gradvist bliver af en anden beskaffenhed, ikke nødvendigvis forstået sådan, at de bliver sværere, for man bliver jo også selv bedre til at tackle problemer. Problemerne vil snarere blive mere komplekse. Et eksempel på et ikke-veldefineret problem kunne fx være: Oversæt tekst X med temaet Y til den tyske målgruppe Z Man kunne fristes til at tro, at dette bare er en helt almindelig øvelse, der er blevet forklædt som

5 problem, men det er det ikke. Hvis vi et øjeblik vender tilbage til den klassiske vise, øve, rette fra førhen, så ville man i traditionel undervisning befinde sig i fasen øve. Dvs. at underviseren på dette tidspunkt allerede ville have vist de studerende, hvordan de skulle gøre. De skulle derfor nu øve, for at resultatet efterfølgende kunne rettes. Udgangspunktet for læring i PBL er et andet; her har underviseren ikke på forhånd givet de studerende tilstrækkelig baggrundsviden, han har altså ikke på forhånd vist dem, hvad han forventer af dem. De studerende står m.a.o. over for et ægte problem, ikke en øvelse. 2. De studerende identificerer, hvad de skal vide, for at de kan løse problemet Det spørgsmål, som den studerende skal stille sig selv er, hvad skal jeg vide, for at jeg kan løse dette problem? For har man først erkendt, at et problem ikke umiddelbart er til at løse, er det det første skridt på vejen til at indse og dermed blive bevidst om sin egen manglende viden. Denne bevidsthed om manglende viden når den studerende altså selv frem til via konfrontationen med problemet, det er ikke et fait accompli, der bliver ham eller hende dikteret. Motivationen for læring kommer så at sige indefra og ikke udefra. Som et første trin i en højnet problembevidsthed skal de studerende formulere de spørgsmål, som de skal besvare for at få den forståelse for problemet, der efterfølgende gør det muligt for dem også at løse det. Eksempelvis kunne følgende spørgsmål udgøre elementer i et problem, der havde med kommunikation at gøre: Hvad er kommunikations formål eller dets funktion? Hvilket medium skal man vælge til kommunikation med denne funktion? Mundtlig, skriftlig, elektronisk? Hvilken genre skal kommunikationen tilhøre, og hvorhenne er det i forretningsgangen? Er det en påmindelse, en tredje rykker eller et inkassobrev? Findes der i den forbindelse formalia, som man skal rette sig efter? Hvem er de kommunikerende parter, afsender og modtager, og hvordan er deres indbyrdes magtforhold? Er der særlige kulturelle forhold eller konventioner, der gør sig gældende? Hvilken stil eller fremstillingsmåde skal en kommunikation have i, der skal passe ind i en sådan kommunikationssituation? Hvad er kommunikationens tema, dens indhold? Ved jeg nok om det til at kunne kommunikere det videre på tysk? Og er der nogle informationer, der skal tilføjes eller fjernes, for at kommunikationen kan lykkes? De studerende opøver i PBL på denne måde deres analytiske problemforståelseskompetence. Det gør de af to grunde. For det første fordi disse spørgsmål netop ikke er blevet stillet dem på forhånd, og for det andet fordi underviseren heller ikke har besvaret disse spørgsmål for de studerende på forhånd i sin introduktion til problemet. I øvrigt vil jeg lige tilføje, at jeg her har fokuseret på nogle mere kommunikative problemområder, men man kan jo udmærket have problemer af mere jordnær karakter. Et konkret problem, som man måtte have, kunne meget vel tænkes befinde sig et eller flere af fx disse niveauer: det morfologiske det leksikalske

6 det syntaktiske det transfrastiske det tekstuelle det genremæssige det kulturelle / det interkulturelle Den her foreslåede PBL-metode kan i princippet bruges til alle sådanne problemer. Men lad os gå videre til næste skridt. 3. De studerende identificerer de ressourcer, hvorfra de kan indhente den nødvendige viden De kilder, som spørgsmålene peger i retning af kunne give den ønskede viden, identificeres. Der kunne i dette tilfælde være tale hånd-, lære- og ordbøger af forskellig art, opslagsværker og samlinger af mønstertekster, paralleltekstkorpora, databaser, Internettet og selvfølgelig opdraggiveren (her underviseren). I tråd med det problemløsende credo er de studerendes informationssøgning formålsbestemt. De studerende har m.a.o. selv formuleret målet for deres læring, og når de har det, kan de også selv udvikle eller aflede, om man vil den plan, der sætter dem i stand til at nå målet. Dermed er informationssøgningen principielt strategisk. 4. De studerende applicerer den viden, de opnår ved at konsultere ressourcerne, på problemet Der er her tale om en formålsbestemt dialektik eller slet og ret dialog mellem problemets elementer (jfr. pkt. 2) og de konsulterede kilder. Ny viden vil typisk føre til at, de studerende kan anlægge hidtil ikke erkendte perspektiver på problemet, og at de dermed kan stille yderligere spørgsmål til det og følgelig opdele det i yderligere elementer. Læringsprocessen er dermed ikke nødvendigvis lineær, men typisk rekursiv med den mulighed, det giver for at opnå en stadig større og stadig mere nuanceret indsigt i de undersøgte fag- og problemområder. 5. De studerende opstiller mulige løsninger på problemet Efter at have besvaret spørgsmålene ved hjælp at den tilegnede viden, vil der eftersom løsningen ikke er givet på forhånd fra underviserens side med stor sandsynlighed være tale om, at der er flere mulige løsninger på et og samme problem. Disse løsningsforslag registreres og oplistes. 6. De studerende evaluerer løsningerne De studerende diskuterer de forskellige løsningsforslag internt i gruppen. På baggrund af denne liste med gennemarbejdede løsningsforslag kan de nu foretage et kvalificeret valg. De skal m.a.o. argumentere sig frem til den bedste løsning i situationen på baggrund af selvstændige afvejninger for og imod. PBL er i den forstand altså ikke open end, som fx cases i princippet er. Hvor de studerende først (jfr. pkt. 2 ovenfor) opøvede deres analytiske problemforståelseskompetence, opøver de nu deres syntetiske problemløsningskompetence. 7. De studerende præsenterer den bedste løsning

7 Afslutningsvist kan man bede de studerende præsentere deres løsning mundtligt på klassen, suppleret med hand outs, overhead eller anden visualisering. Det giver underviseren mulighed for at se og høre, om de studerende har nået de læringsmål, de skulle; samtidig giver det de studerende mulighed for indbyrdes at diskutere de forskellige gruppers på nogle områder formodentlig forskellige løsningsforslag. Bortset fra at dette i sig selv giver mulighed for at træne også denne kommunikative færdighed, viser det også de studerende, at det at løse et problem ikke blot er et spørgsmål om sort eller hvidt, om rigtigt eller forkert, men at der er gråzoner og ting, der kan ses fra forskellige vinkler. Og at det er OK, at det er sådan. Man kan også bede om at få problemløsningen præsenteret som et skriftligt arbejde. I så tilfælde bør underviseren også for at kunne honorere de studerendes arbejde bede om kommentarer. Uanset præsentationsmåde er det under alle omstændigheder vigtigt, at underviseren sikrer sig, at der efter præsentationen bliver tid til en debriefing, eller en halvleg, hvis vi skal holde os til metaforen om den spillende træner. Så selvom det at have løst et problem, hhv. at der faktisk kunne findes en løsning på et problem, der ved første øjekast så både diffust og måske uoverskueligt ud, i sig selv er en succesoplevelse, skal der bruges tid på en efterfølgende videnskonsolidering. 4. Læringsudbytte Udover at man som studerende skal opgive de trygge rammer, som undervisercentreret undervisning giver, så ligger der et stykke arbejde for underviseren i at overbevise studerende om, at de med PBL ikke blot lærer lige så meget som de studerende, der modtager mere traditionel undervisning, men at de derudover faktisk i nogle vigtige situationer står bedre rustet efter at være blevet undervist med PBL. Nyere amerikanske undersøgelser viser, at læger uddannet med PBL er i besiddelse af samme (faktuelle) viden som mere traditionelt uddannede læger. Men de viser også, at læger uddannet med PBL er markant bedre til at omsætte denne viden til behandling af patienter. Og eftersom lægers primære jobfunktion er at behandle patienter, er der tale om, at PBL har vist sit værd for denne profession. Tilsvarende undersøgelser af andre erhverv foreligger mig bekendt desværre ikke, men hvis vi forestiller os, at vi kunne projicere disse resultater over på Cand.ling.merc eres færdigheder i den jobfunktion, der hedder oversættelse af fagtekster, ville der tegne sig et besnærende billede. Studerende undervist med PBL ville have samme (faktuelle) viden som traditionelt underviste, mens de ville være markant bedre til at omsætte denne viden. Og hvor ellers vil Cand.ling.merc. ere efter endt studium omsætte deres viden om oversættelse af fagtekster end i reelle oversættelsessituationer? De ville med andre ord være markant bedre til at oversætte!

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014 Definition af pædagogiske begreber I tekster om reformen af erhvervsuddannelserne anvendes en række pædagogiske begreber. Undervisningsministeriet beskriver i dette notat, hvordan ministeriet forstår og

Læs mere

VIDEN K ARRIERE UDVIKLING. Coaching er at låse op for et menneskes potentiale til at maksimere

VIDEN K ARRIERE UDVIKLING. Coaching er at låse op for et menneskes potentiale til at maksimere K ARRIERE UDVIKLING VIDEN Coaching er at låse op for et menneskes potentiale til at maksimere sine egne præstationer. Det er at hjælpe mennesker til at lære, frem for at undervise dem (John Whitmore en

Læs mere

Kursusevaluering efteråret 2012 IT Kommunikation

Kursusevaluering efteråret 2012 IT Kommunikation Kursusevaluering efteråret 2012 IT Kommunikation Hvilken uddannelse går du på på dette semester? Hvilke kurser på 5. semester Interpersonel kommunikation: Kender du læringsmålene for kurset? Interpersonel

Læs mere

Italien spørgeskema til sproglærere dataanalyse

Italien spørgeskema til sproglærere dataanalyse Italien spørgeskema til sproglærere dataanalyse Dig selv 1. 32 sproglærere har besvaret spørgeskemaet, 15 underviser på mellemtrinnet, 17 på ældste trin. 2. 23 underviser i engelsk, 6 i fransk, 3 i tysk,

Læs mere

Organisation og ledelse Kursusevaluering efteråret 2014

Organisation og ledelse Kursusevaluering efteråret 2014 Organisation og ledelse Kursusevaluering efteråret 2014 55,8 % har besvaret skemaet om dette tilvalg. Hvilken uddannelse går du på på dette semester? Hvilken uddannelse går du på på dette semester? - Andet

Læs mere

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Læringscyklus Kolbs model tager udgangspunkt i, at vi lærer af de erfaringer, vi gør os. Erfaringen er altså udgangspunktet, for det

Læs mere

IT og Kommunikation Kursusevaluering efteråret 2014

IT og Kommunikation Kursusevaluering efteråret 2014 IT og Kommunikation Kursusevaluering efteråret 2014 54,5 % har besvaret skemaet til tilvalgslinjens fag. Hvilken uddannelse går du på på dette semester? Hvilken uddannelse går du på på dette semester?

Læs mere

Udvikl hver situation til fire øvelser ( formel, funktionel, anvendt spil, anvendt spil i højt tempo )

Udvikl hver situation til fire øvelser ( formel, funktionel, anvendt spil, anvendt spil i højt tempo ) BØRNEAKADEMIET Øvelsesgeneratoren: 1 2 3 4 5 6 Hvad vil du opnå med øvelsen? Hvad er målet? Opstil situationer i spillet, hvor færdigheden bruges Udvikl hver situation til fire øvelser ( formel, funktionel,

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Fag- og indholdsplan 9. kl.:

Fag- og indholdsplan 9. kl.: Fag- og indholdsplan 9. kl.: Indholdsområder: Tal og algebra: Tal - regneregler og formler Størrelser måling, beregning og sammenligning. Matematiske udtryk Algebra - teoretiske sammenhænge absolut og

Læs mere

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87.

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. Side 1 af 10 Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. At skrive At skrive er en væsentlig del af både din uddannelse og eksamen. Når du har bestået din eksamen,

Læs mere

Selam Friskole Fagplan for Matematik

Selam Friskole Fagplan for Matematik Selam Friskole Fagplan for Matematik Formål Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden og kunnen således, at de bliver i stand til at begå sig hensigtsmæssigt

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Guide til den gode lektionsplan Udarbejdet til brug på Voksenpædagogisk Grunduddannelse

Guide til den gode lektionsplan Udarbejdet til brug på Voksenpædagogisk Grunduddannelse Guide til den gode lektionsplan Udarbejdet til brug på Voksenpædagogisk Grunduddannelse 2 Denne guide er udarbejdet af: BRMST Eva-Marie Lillelund Nielsen, BRTS Til brug på: Voksenpædagogisk Grundkursus

Læs mere

Elevens egen vurdering /evaluering

Elevens egen vurdering /evaluering Elevens egen vurdering /evaluering Inerisaavik Vurdering ved hjælp af portfolio Vurdering af elevpræstationer Elevens egen vurdering /evaluering Møder med eleven i centrum Dette hæfte er et ud af en serie

Læs mere

Hvordan nu med it? styrkes, og hvor det enkelte fag samtidig bidrager til elevernes generelle itkompetencer.

Hvordan nu med it? styrkes, og hvor det enkelte fag samtidig bidrager til elevernes generelle itkompetencer. Hvordan nu med it? Hanne Wacher Kjærgaard, lektor i engelsk ved Læreruddannelsen i Århus og programkoordinator i CELM VIAs videncenter for e-læring og medier I forbindelse med de ventede Fælles Mål for

Læs mere

Projektarbejde. AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik

Projektarbejde. AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik Projektarbejde AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik Ønske for dagen Jeg håber, at i får et indblik i: Hvad studieprojekter er for noget Hvordan projektarbejdet

Læs mere

Gør vi det rigtige med praksisnær undervisning? Vibe Aarkrog Danmars Pædagogiske Universitetsskole 22.8.07

Gør vi det rigtige med praksisnær undervisning? Vibe Aarkrog Danmars Pædagogiske Universitetsskole 22.8.07 Gør vi det rigtige med praksisnær undervisning? Vibe Aarkrog Danmars Pædagogiske Universitetsskole 22.8.07 Formål og indhold Formålet er, at I finder inspiration til at diskutere og især videreudvikle

Læs mere

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Af Jytte Vinther Andersen, konsulent, og Helle Plauborg, ph.d.-stipendiat 20 Denne artikel handler om aktionslæring. Aktionslæring er

Læs mere

Argumentation der overbeviser

Argumentation der overbeviser Argumentation der overbeviser Argumentation der overbeviser Vær skarpere i din argumentation Overbevisende og målrettet argumentation Mange virksomhedspræsentationer har en uklar argumentation. Det kan

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte på uddannelsen... 2 Den Kreative Platform... 3 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 4 Seminarer...

Læs mere

Hvilken uddannelse går du på på dette semester? - Andet (anfør fx specialisering, tomplads el.lign.) Hvilke kurser på 6. semester

Hvilken uddannelse går du på på dette semester? - Andet (anfør fx specialisering, tomplads el.lign.) Hvilke kurser på 6. semester EvalOrgLedF-12 Navn: Organisation/ledelse kursus F2012 Dato: 2012-05-07 11:29:16 Hvilken uddannelse går du på på dette semester? Hvilken uddannelse går du på på dette semester? - Andet (anfør fx specialisering,

Læs mere

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Gældende fra 1. Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser 1. Indledning... 1 2. Formål... 1 3. Undervisningen...

Læs mere

Kvalifikationsprofil for Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation

Kvalifikationsprofil for Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation Side 1 af 6 KVALIFIKATIONSPROFIL Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation med et fremmedsprog som hovedfag og international marketing som bifag Indholdsfortegnelse: 1.

Læs mere

INSPIRATIONSAFTEN: Med læring som fortegn Læringsledelse Pædagogisk udvikling på Søndersøskolen. Lisbet Nørgaard

INSPIRATIONSAFTEN: Med læring som fortegn Læringsledelse Pædagogisk udvikling på Søndersøskolen. Lisbet Nørgaard INSPIRATIONSAFTEN: Med læring som fortegn Læringsledelse Pædagogisk udvikling på Søndersøskolen Lisbet Nørgaard Goddag og velkommen! LISBET NØRGAARD: Erfaring: 2 år som deltidskonsulent 1 år som selvstændig

Læs mere

Ledelse i praksis - MBK A/S

Ledelse i praksis - MBK A/S Vil du være en endnu bedre leder? Vil du være stærkere i den daglige kommunikation? Vil du vide mere om, hvordan du leder forskellige medarbejdertyper? Vil du være bedre til at skifte ledelsesstil, så

Læs mere

Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014

Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014 Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014 Afrapportering af to fokusgrupper med studerende der har deltaget i UDDX eksperiment 2.1.2 i sundhedsklinikken Professionshøjskolen

Læs mere

Kurset henvender sig til dig, som er ledig, eller som er på vej ud i ledighed og søger nye veje på arbejdsmarkedet.

Kurset henvender sig til dig, som er ledig, eller som er på vej ud i ledighed og søger nye veje på arbejdsmarkedet. Idéer til brug af JobSpor på kurser for ledige JobSpor er meget velegnet til arbejdsmarkedsorienterede afklaringskurser for ledige. Nedenfor har vi taget udgangspunkt i kurset Motivation Afklaring - Planlægning

Læs mere

CL i Sygeplejerskeuddannelsen Det samarbejdende læringsrum

CL i Sygeplejerskeuddannelsen Det samarbejdende læringsrum Side 1 CL i Sygeplejerskeuddannelsen Det samarbejdende læringsrum Lektor, Mph & sygeplejerske Det Sundhedsfaglige og Teknologiske Fakultet Navn Navnesen Titel Afdelning 10 august 2009 Cooperative Learning

Læs mere

Grønlandsk som begynder- og andetsprog A. 1. Fagets rolle

Grønlandsk som begynder- og andetsprog A. 1. Fagets rolle Grønlandsk som begynder- og andetsprog A 1. Fagets rolle Grønlandsk som begynder- og andetsprog A er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der beskæftiger sig med grønlandsk sprog og kultur.

Læs mere

Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet

Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet I en ny pædagogisk model fra Aalborg universitet tilrettelægges den faglige undervisning som

Læs mere

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Kapitel 5 At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Robin Millar Praktisk arbejde er en væsentlig del af undervisningen i naturfag. I naturfag forsøger vi at udvikle elevernes kendskab til naturen

Læs mere

Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål

Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål 1 Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål Dette skal hjælpe til at udstationeringer kan blive så målrettede som muligt. Vi definerer først begreberne kompetence og kompetenceudvikling. Derefter præsenterer

Læs mere

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner Særfag 18. Agenter, handlinger og normer (Agents, actions and norms) a. Undervisningens omfang: 4 ugentlige timer i 2. semester. Efter gennemførelsen

Læs mere

CCSQ. Lederrapport - Kundeorienterede roller. Navn Sample Candidate. Dato 23. september 2013. www.ceb.shl.com

CCSQ. Lederrapport - Kundeorienterede roller. Navn Sample Candidate. Dato 23. september 2013. www.ceb.shl.com CCSQ Lederrapport - Kundeorienterede roller Navn Sample Candidate Dato 23. september 2013 www.ceb.shl.com INTRODUKTION Denne SHL lederrapport vil hjælpe dig med at fastlægge Sample Candidates sandsynlige

Læs mere

it-undervisning Se mere på hjemmesiden www.it-formidler.dk

it-undervisning Se mere på hjemmesiden www.it-formidler.dk Vejledning i planlægning af it-undervisning Se mere på hjemmesiden www.it-formidler.dk Om vejledningen Vejledningen beskriver kort, hvordan man som underviser, trin for trin, kan planlægge it-kurser efter

Læs mere

moving business forward UNIK PERFORM NCE Fremtidens uddannelse, kurser og kompetenceudvikling

moving business forward UNIK PERFORM NCE Fremtidens uddannelse, kurser og kompetenceudvikling moving business forward NYE STANDARDER FOR LEARNING & DEVELOPMENT UNIK PERFORM NCE Fremtidens uddannelse, kurser og kompetenceudvikling UNIK PERFORMANCE Unik Performance ønsker at sætte nye standarder

Læs mere

NB: Tilmeldingen til valgfaget gælder for 5. og 6. semester

NB: Tilmeldingen til valgfaget gælder for 5. og 6. semester Sprog og jura Semester: Efteråret 2003 og foråret 2004 NB: Studerende, der har været på udlandsophold i 5. semester, tilbydes et opsamlingsforløb i sprog og jura i foråret 2004. De som ønsker at benytte

Læs mere

Forsøgslæreplan for græsk A - stx, marts 2014

Forsøgslæreplan for græsk A - stx, marts 2014 Bilag 26 Forsøgslæreplan for græsk A - stx, marts 2014 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Græsk er et sprog- og kulturfag, der omhandler antikken som grundlag for europæisk kultur. Faget beskæftiger

Læs mere

Til underviseren. I slutningen af hver skrivelse er der plads til, at du selv kan udfylde med konkrete eksempler fra undervisningen.

Til underviseren. I slutningen af hver skrivelse er der plads til, at du selv kan udfylde med konkrete eksempler fra undervisningen. Til underviseren Her er nogle små skrivelser med information til forældrene om Perspekt. Du kan bruge dem til løbende at lægge på Forældreintra eller lignende efterhånden som undervisningen skrider frem.

Læs mere

Billedkunst B stx, juni 2010

Billedkunst B stx, juni 2010 Billedkunst B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fagets primære genstandsfelt er billedkunst og arkitektur. Faget inddrager fænomener fra hele det visuelle felt. Kunst og arkitektur tjener

Læs mere

Kursusevaluering SIV engelsk forår 2015

Kursusevaluering SIV engelsk forår 2015 Kursusevaluering SIV engelsk forår 2015 Hvilken uddannelse går du på på dette semester? Hvilken uddannelse går du på på dette semester? - Andet (anfør fx specialisering, tomplads el.lign.) På hvilket semester

Læs mere

Nye Fælles Mål og årsplanen. Thomas Kaas, Lektor og Kirsten Søs Spahn, pæd. konsulent

Nye Fælles Mål og årsplanen. Thomas Kaas, Lektor og Kirsten Søs Spahn, pæd. konsulent Nye Fælles Mål og årsplanen Thomas Kaas, Lektor og Kirsten Søs Spahn, pæd. konsulent Interview Find en makker, som du ikke kender i forvejen Stil spørgsmål, så du kan fortælle os andre om vedkommende ift.:

Læs mere

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut Positiv psykologi skaber trivsel, vækst og læring Af Helle Fisker, psykoterapeut 22 Børn er forskellige og som udgangspunkt nysgerrige, frie og med stor lyst til at udforske og lære. Lysten og positive

Læs mere

Guide til succes med målinger i kommuner

Guide til succes med målinger i kommuner Guide til succes med målinger i kommuner Af Kresten Bjerg, kommunikationsrådgiver, Bjerg K Kommunikation måles af forskellige grunde. Derfor skal kommunikation også måles på forskellige måder. Dit første

Læs mere

Lytte/forstå Du kan forstå essensen i enkel kommunikation med tydelig udtale om konkrete og velkendte emner inden for fx arbejde, fritid og skole.

Lytte/forstå Du kan forstå essensen i enkel kommunikation med tydelig udtale om konkrete og velkendte emner inden for fx arbejde, fritid og skole. Danskuddannelse 3 på VUF - modulbeskrivelse 1 Modul 1 Du lærer at beskrive, fortælle og kommunikere om hverdagssituationer i et meget enkelt sprog både skriftligt og mundtligt, og du kan til sidst forstå

Læs mere

Gode spørgsmål forskellige typer Indledende spørgsmål: Lineære spørgsmål

Gode spørgsmål forskellige typer Indledende spørgsmål: Lineære spørgsmål Gode spørgsmål forskellige typer Alle de nedenstående spørgsmål bør du øve dig så meget i at du bliver i stand til at stille dem uden at tænke over dem. Verdens bedste sælgere stiller verdens bedste spørgsmål,

Læs mere

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9 Indholdsfortegnelse INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING............... 9 1 KOMMUNIKATIONSKULTUR.................... 13 Kommunikative kompetencer............................13 Udvælgelse af information................................14

Læs mere

Lederens retorik - troværdig og overbevisende kommunikation

Lederens retorik - troværdig og overbevisende kommunikation Lederens retorik - troværdig og overbevisende kommunikation Efter- og Videreuddannelse 2012/2013 Lederens retorik troværdig og overbevisende kommunikation Mange mennesker opfatter kommunikation som en

Læs mere

Informationsmanagement - for den tekniske oversætter

Informationsmanagement - for den tekniske oversætter Informationsmanagement - for den tekniske oversætter Siderne her skal forstås som et noteapparat, der i ganske kort form indeholder nogle for det meste alment accepterede holdninger til de temaer, som

Læs mere

Mundtlig matematik. - et udviklingsarbejde Startet på Skovshoved Skole fortsætter her. Ikke bare en proces, men i proces..

Mundtlig matematik. - et udviklingsarbejde Startet på Skovshoved Skole fortsætter her. Ikke bare en proces, men i proces.. Mundtlig matematik - et udviklingsarbejde Startet på Skovshoved Skole fortsætter her. Ikke bare en proces, men i proces.. Hjørring 7. sep. 2012 Line Engsig matematikvejleder på Skovshoved Skole og Mikael

Læs mere

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 1 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Orientering om evaluering af undervisning består af: 1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 2. Mål for

Læs mere

Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010

Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010 Bilag 26 Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, og de forskellige sider af faget betinger hinanden gensidigt.

Læs mere

Modul 5. Tværprofessionel virksomhed. August 2015. Udarbejdet af Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro VIA University College

Modul 5. Tværprofessionel virksomhed. August 2015. Udarbejdet af Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro VIA University College Modul 5 Tværprofessionel virksomhed August 2015 Udarbejdet af Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro VIA University College Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro Side 1 af 6 Modulets tema Den monofaglige

Læs mere

A - y - y. Berlin und Kopenhagen für junge Leute. Ørestad Gymnasium. Medvirkende skoler/institutioner 765 (129735) Projektnummer.

A - y - y. Berlin und Kopenhagen für junge Leute. Ørestad Gymnasium. Medvirkende skoler/institutioner 765 (129735) Projektnummer. A - y - y - Projekttitel Medvirkende skoler/institutioner Projektnummer Projektperiode Kontaktperson Berlin und Kopenhagen für junge Leute Ørestad Gymnasium 765 (129735) Feb.2013 maj 2013 Susanne Vestergaard

Læs mere

Elevens mål Elevens mål vil afhænge af det eleven udfordres med og målene kan deles i følgende tre kategorier:

Elevens mål Elevens mål vil afhænge af det eleven udfordres med og målene kan deles i følgende tre kategorier: Den 19. januar 2015 Elevcoaching Elevcoaching er 1 af de 6 indsatser, som projektet Læring for alle afprøver i forbindelse med at bygge en konstruktiv bro mellem et intensivt læringsforløb og skolens almene

Læs mere

Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem uddannelser og erhvervs- og jobmuligheder

Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem uddannelser og erhvervs- og jobmuligheder Før, under og efter erhvervspraktik Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 8. - 9. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem uddannelser

Læs mere

Kvalitetsinitiativer (FL 2013)

Kvalitetsinitiativer (FL 2013) Kvalitetsinitiativer (FL 2013) Til inspiration Regeringen indgik den 8. november 2012 en finanslovsaftale med Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti om: Bedre erhvervsuddannelser

Læs mere

Kreativitet. løfter elevernes faglighed. Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet

Kreativitet. løfter elevernes faglighed. Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet Kreativitet løfter elevernes faglighed Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet I en ny pædagogisk model fra Aalborg universitet tilrettelægges den faglige undervisning som kreative processer.

Læs mere

Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen

Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen Dette første modul har fokus på tovholderens rolle og opgaver i arbejdet med LPmodellen. Tovholderens vigtigste opgave er at sikre, at samarbejdet i

Læs mere

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge.

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge. Markedskommunikation C 1. Fagets rolle Markedskommunikation omfatter viden inden for sociologi, forbrugeradfærd, målgruppevalg, kommunikation samt markedsføringsstrategi og -planlægning. Faget beskæftiger

Læs mere

Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel

Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Strategiens tre kerneområder Læring Udvikling Trivsel Børn og unges alsidige og personlige udvikling Strategi for alle børn og unges læring,

Læs mere

Engelsk A stx, juni 2010

Engelsk A stx, juni 2010 Engelsk A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Faget beskæftiger sig med engelsk sprog, engelsksprogede kulturer og globale forhold.

Læs mere

Eksempel på interviewguide sociale tilbud

Eksempel på interviewguide sociale tilbud Eksempel på interviewguide sociale tilbud Læsevejledning Nedenstående interviewguide er et eksempel på, hvordan interview kan konstrueres til at belyse kriterium 10 i kvalitetsmodellen vedrørende sociale

Læs mere

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse Skriftligt dansk Taksonomiske niveauer og begreber Redegørelse En redegørelse er en fokuseret og forklarende gengivelse af noget, fx synspunkter i en tekst, fakta om en litteraturhistorisk periode eller

Læs mere

Studerende: Hold: Periode: Ansvarlig klinisk underviser: Initialer: 5 Refleksion. Klinisk vejleder: Initialer: 9 Refleksion. Revideres ultimo 2014

Studerende: Hold: Periode: Ansvarlig klinisk underviser: Initialer: 5 Refleksion. Klinisk vejleder: Initialer: 9 Refleksion. Revideres ultimo 2014 Kompetencekort for sygeplejestuderende i modul 12 Et lærings- og evalueringsredskab i klinisk undervisning Studerende: Hold: Periode: 1 Uge Aftalte samtaler: 1 Studieplan 2 Komp.kort Sygehus: Afsnit: 3

Læs mere

Diplomuddannelse er ikke en privat sag

Diplomuddannelse er ikke en privat sag Transfer fra diplomuddannelse - en pædagogisk ledelsesopgave Anne-Birgitte Rohwedder. Pædagogisk leder på Randers Social - og Sundhedsskole. Master I pædagogisk udviklingsarbejde fra DPU, Aarhus Universitet,

Læs mere

Teglgårdshuset www.teglgaardshuset.dk

Teglgårdshuset www.teglgaardshuset.dk Dokumenttype Retningsgivende dokument vedr. kompetenceudvikling. Anvendelsesområde Medarbejdere og ledelse i organisationen Teglgårdshuset. Målgruppe Alle tværprofessionelle medarbejdere i Botilbuddet

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

Kursusevaluering SIV It/kommunikation forår 2015. Hvilken uddannelse går du på på dette semester? - Andet (anfør fx specialisering, tomplads el.lign.

Kursusevaluering SIV It/kommunikation forår 2015. Hvilken uddannelse går du på på dette semester? - Andet (anfør fx specialisering, tomplads el.lign. Kursusevaluering SIV It/kommunikation forår 2015 Hvilken uddannelse går du på på dette semester? Hvilken uddannelse går du på på dette semester? - Andet (anfør fx specialisering, tomplads el.lign.) Hvilke

Læs mere

PowerPoints i verdensklasse

PowerPoints i verdensklasse PowerPoints i verdensklasse PowerPoints i verdensklasse Lær at lave effektive og inspirerende præsentationer Effektiv formidling gennem PowerPointpræsentationer De fleste kan genkende, hvordan det føles

Læs mere

Vejledning til opfølgning

Vejledning til opfølgning Vejledning til opfølgning Metoder til opfølgning: HVAD KAN VEJLEDNING TIL OPFØLGNING? 2 1. AFTALER OG PÅMINDELSER I MICROSOFT OUTLOOK 3 2. SAMTALE VED GENSIDIG FEEDBACK 4 3. FÆLLES UNDERSØGELSE GENNEM

Læs mere

www.munkholm.cc PAS Kommunikation i praksis med PAS som redskab Uddannelsen lanceres i samarbejde mellem Munkholm og KEA

www.munkholm.cc PAS Kommunikation i praksis med PAS som redskab Uddannelsen lanceres i samarbejde mellem Munkholm og KEA www.munkholm.cc PAS Kommunikation i praksis med PAS som redskab Uddannelsen lanceres i samarbejde mellem Munkholm og KEA Analyse handleplan formidling Kommunikation i praksis med PAS som redskab er en

Læs mere

GRUPPEPSYKOEDUKATION. Introduktion til facilitator. Medicinpædagogik og psykoedukation 1 6

GRUPPEPSYKOEDUKATION. Introduktion til facilitator. Medicinpædagogik og psykoedukation 1 6 Medicinpædagogik og psykoedukation 1 6 Her kan du læse om: Gruppepsykoedukation hvad er det? Program for gruppeforløbet Gode råd til planlægning af forløbet Facilitatorens rolle i forløbet Gruppepsykoedukation

Læs mere

Tysk fra 5.-9. klasse

Tysk fra 5.-9. klasse Tysk fra 5.-9. klasse Petra Daryai-Hansen Docent i fremmedsprogsdidaktik, UCC Lektor i fremmedsprogsdidaktik, Københavns Universitet I går: Kl. 13-15: Workshop med faglige indspark - tidligere sprogstart

Læs mere

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo).

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo). STUDIEORDNING Revideret 14. maj 2009 STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2008 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE

Læs mere

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

Dansk natur-teknikundervisning. på engelsk

Dansk natur-teknikundervisning. på engelsk VIA University College 45 Dansk natur-teknikundervisning på engelsk Tekst og fotos: Lise Knattrup og Rikke Vestergaard, lærere Det er på mange måder en helt almindelig onsdag. Rikke, 2.b s natur- og tekniklærer,

Læs mere

Studiebeskrivelse Kognitiv Coachinguddannelse

Studiebeskrivelse Kognitiv Coachinguddannelse Studiebeskrivelse Kognitiv Coachinguddannelse Wattar Gruppen, Kognitivt Psykologcenter 2014 Side 1 af 7 WATTAR GRUPPEN... 1 KOGNITIVT PSYKOLOGCENTER... 1 1. NAVN... 3 2. INTRODUKTION... 3 2.1 UDDANNELSENS

Læs mere

Skole med vilje En højtpræsterende og skabende skole

Skole med vilje En højtpræsterende og skabende skole Skole med vilje En højtpræsterende og skabende skole SMTTE-Modellen SMTTE - modellen har sit udgangspunkt i Pædagogisk Center i Kristiansand i Norge, og er i Danmark bl.a. beskrevet af Frode Boye Andersen

Læs mere

Antal studerende på e-læring

Antal studerende på e-læring Antal studerende på e-læring Opgørelse over antal e-læringsstuderende oktober 2012 - oktober 2013 på otte professionsbacheloruddannelser på UCSJ Fakta om e-læringsuddannelser UCSJ har i de senere år udbredt

Læs mere

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1 Indledning Alle projekter har et mål. Hvad enten det drejer sig om et personligt projekt om at holde op med at ryge, projektet med at bygge en bro eller projektet med at arrangere en havefest for hele

Læs mere

Samtaleskema (anklager)

Samtaleskema (anklager) Samtaleskema 1/4 Samtaleskema (anklager) Medarbejder: Leder: Dato for samtale: Samtalelederen skal som grundlag for samtalen overvære 1-2 retsmøder årligt inden for medarbejderens første fem ansættelsesår

Læs mere

www.meretebrudholm.dk VI LÆSER FOR LIVET MERETE BRUDHOLM Hvad er faglig læsning, og hvorfor er det vigtigt at arbejde med læsning i alle fag?

www.meretebrudholm.dk VI LÆSER FOR LIVET MERETE BRUDHOLM Hvad er faglig læsning, og hvorfor er det vigtigt at arbejde med læsning i alle fag? 1 VI LÆSER FOR LIVET MERETE BRUDHOLM Hvad er faglig læsning, og hvorfor er det vigtigt at arbejde med læsning i alle fag? Skolens læsepædagogiske udfordring? 2 Det mest bekymrende problem som mellemtrinnets/overbygningens

Læs mere

KAN 95 DRENGE RYKKE SIG 2-3 SKOLEÅR PÅ 20 DAGE? LøkkeFondens projekter

KAN 95 DRENGE RYKKE SIG 2-3 SKOLEÅR PÅ 20 DAGE? LøkkeFondens projekter KAN 95 DRENGE RYKKE SIG 2-3 SKOLEÅR PÅ 20 DAGE? LøkkeFondens projekter JA, DET KAN DE. OG DET GJORDE DE. LØKKEFONDENS PROJEKTER LøkkeFonden udvikler konkrete projekter, der kan virke til gavn for drenge

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING

UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte som deltager... 2 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 3 Seminarer... 3 Læringsform...

Læs mere

Selv-evalueringsrapport for Afdelingen for Social- og Sundhedsuddannelsen, forår 2014 Heldagsskolen juni 2014

Selv-evalueringsrapport for Afdelingen for Social- og Sundhedsuddannelsen, forår 2014 Heldagsskolen juni 2014 Selv-evalueringsrapport for Afdelingen for Social- og Sundhedsuddannelsen, forår 2014 Heldagsskolen juni 2014 1. Indledning Gennemførelsesprocenten på heldagsskoleholdene ligger i de fleste tilfælde højere

Læs mere

LEDELSESBASERET COACHING & SAMTALETEKNIK

LEDELSESBASERET COACHING & SAMTALETEKNIK ARKMANN RAINING EDELSESBASERET OACHING & AMTALETEKNIK DIT KONKRETE UDBYTTE EFTER AT HAVE DELTAGET ER BL.A.» Du har lært at anvende de vigtigste og mest resultatskabende værktøjer indenfor ledelsesbaseret

Læs mere

Guide til tovholderne og deres AMUledere

Guide til tovholderne og deres AMUledere Guide til tovholderne og deres AMUledere TUP-projektet: Underviserens nye muligheder med innovative læringsarenaer November 2012 ILVEU: Guide til tovholderne og deres AMU-ledere Side 2 af 10 [Indholdsfortegnelse]

Læs mere

Mit liv Min læring. Understøttende undervisning. Birkerød Skole

Mit liv Min læring. Understøttende undervisning. Birkerød Skole Mit liv Min læring Understøttende undervisning Birkerød Skole 2 Mit liv min læring Mit Liv - Min Læring er en helt ny måde at tænke undervisning på. ML-ML er understøttende undervisning for vores elever

Læs mere

NLP Master Coach Practitioner 2012-13 Uddannelsesbeskrivelse

NLP Master Coach Practitioner 2012-13 Uddannelsesbeskrivelse NLP Master Coach Practitioner 2012-13 Uddannelsesbeskrivelse NLP Master Coach Practitioner Uddannelsesbeskrivelse Denne NLP Master Coach Practitioner uddannelse er en overbygning til Asiscos NLP Coach

Læs mere

Derfor er praksisnær lederuddannelse vigtig

Derfor er praksisnær lederuddannelse vigtig Derfor er praksisnær lederuddannelse vigtig I forbindelse med et dialogmøde afholdt den 8. april af Aarhus Kommune sammen med Bedst praksis Ledelse, blev der rejst en række spørgsmål fra kommunerne til

Læs mere

Kompetencemålstyring

Kompetencemålstyring Kompetencemålstyring Pædagogisk fællesdag i Sønderborg Jens Rasmussen Nationale mål, resultatmål og Fælles Tre nationale mål: 1. folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2.

Læs mere

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer Forandringsprocesser i demokratiske organisationer 4 nøgleudfordringer Af Tor Nonnegaard-Pedersen, Implement Consulting Group 16. juni 2014 1 Bagtæppet: Demokratiet som forandringsmaskine I udgangspunktet

Læs mere

Introduktion til sprogprofilerne: sprog- og kulturkompetencer fra grundskolen til arbejdspladsen. v. adjunkt Petra Daryai-Hansen

Introduktion til sprogprofilerne: sprog- og kulturkompetencer fra grundskolen til arbejdspladsen. v. adjunkt Petra Daryai-Hansen Introduktion til sprogprofilerne: sprog- og kulturkompetencer fra grundskolen til arbejdspladsen v. adjunkt Petra Daryai-Hansen REPT/FREPA Flersprogede og interkulturelle kompetencer: deskriptorer og undervisningsmateriale

Læs mere

Globale HF ere - Innovation og demokratisk deltagelse

Globale HF ere - Innovation og demokratisk deltagelse Globale HF ere - Innovation og demokratisk deltagelse Projektbeskrivelse, 08.05.2013 Evalueringen af HF projektet Verdensborgerens Rettigheder viste, at projektet har bidraget med nye tilgange til undervisningen

Læs mere

Den Forløsende Konflikthåndtering

Den Forløsende Konflikthåndtering Den Forløsende Konflikthåndtering Af advokat & mediator Jacob Løbner Det ubehagelige ved konflikter De fleste af os kender kun alt for godt til konflikter, og kun de færreste bryder sig om at befinde sig

Læs mere

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse Pædagogisk diplomuddannelse 19.7 ALMEN PÆDAGOGIK Mål for læringsudbytte skal opnå kompetencer inden for pædagogisk virksomhed i offentlige og private institutioner, hvor uddannelse, undervisning og læring

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere