Problem-Based Learning (PBL) - som undervisningsmetode i dansk og tysk teknisk oversættelse

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Problem-Based Learning (PBL) - som undervisningsmetode i dansk og tysk teknisk oversættelse"

Transkript

1 Problem-Based Learning (PBL) - som undervisningsmetode i dansk og tysk teknisk oversættelse På disse sider vil jeg beskæftige mig med fire aspekter af PBL. 1. Nogle karakteristiske træk ved 2. Underviser- og studenterroller i PBL 3. Integration af PBL i den daglige læring 4. Læringsudbytte For det første vil jeg beskæftige mig med nogle karakteristiske træk ved problembaseret læring (PBL). Disse træk vil jeg stille over for karakteristiske træk ved mere traditionel undervisning. Dernæst vil jeg komme ind på jeres og min rolle i PBL-undervisningen, fordi den på en række punkter er forskellig fra anden undervisning. Efter denne korte introduktion vil jeg give et kommenteret bud på, hvordan en PBL-tilgang kan appliceres i den daglige læring. Og her bruger jeg ordet læring helt bevidst, for det er jo sådan, at man som studerende kan blive undervist en hel masse uden at lære noget, men at man samtidig kan lære en masse uden at blive undervist. Sagt meget firkantet, så fokuserer PBL på læringen ikke på undervisningen. Afslutningsvist vil jeg komme ind på nyere amerikanske undersøgelser, der har beskæftiget sig med det udbytte, som kandidatstuderende undervist med PBL-metoder har fået ud af undervisningen modstillet det læringsudbytte, som studerende, der er blevet undervist med mere traditionelle metoder, har fået. Jeg skal gøre opmærksom på, at jeg med disse sider ikke vil plædere for en omlægning af al undervisning til PBL. Og jeg vil da heller ikke lægge al min undervisning i denne disciplin om. Jeg ønsker i ganske kort form at pege på, hvad du som studerende kan forvente dig i en undervisning, der er PBL-orienteret, hvad jeg forventer mig af dig som studerende, og hvad du som studerende kan vinde ved at tilegne dig PBL-metoder til egen læring. 1. Nogle karakteristiske træk ved PBL Den bærende idé bag PBL er på ingen måde ny, faktisk må den anses for at være ældre end idéen om formel uddannelse. Grundtanken er nemlig den enkle, at al læring begynder med, at det enkelte menneske er stillet over for et problem, som han eller hun er motiveret for at løse. Slår man op i Nudansk Ordbog under problem får man følgende forklaring: en sag [ ] el.lign., der giver vanskeligheder, og som det kræver omtanke el. handling at løse [ ]. Forstået på den måde er vi alle problemløsere fra naturens hånd, for sådanne sager møder og løser vi i en uafbrudt strøm livet igennem. Lige fra det (til tider) relativt simple problem med at finde en parkeringsplads, til det relativt komplekse problem med at træffe de rigtige karrierevalg. Det, PBL gør, er således at fokusere på en kompetence, der synes at være nærmest instinktiv til stede hos alle mennesker, nemlig en problemløsende kompetence, og at gøre bevidst brug af den på en reflekteret og systematisk måde i et læringsøjemed. Ud fra et læringsperspektiv leder dette hen til følgende PBL-grundtanke: Hvis det er rigtigt, at vi først og fremmest tilegner os viden, så vi kan bruge denne viden til at løse problemer, så kan der være ræson i også at gøre læringsprocessen problembaseret. Med udgangspunkt i de parter, der altid er direkte involveret i enhver traditionel undervisningssituation, nemlig underviser og studerende, kan man meget generaliserende

2 opstille to poler for den måde, hvorpå undervisningen afholdes. Som den ene pol finder vi den undervisercentrerede og som den anden pol den studentercentrerede undervisning. Formodentlig finder man hverken den ene eller anden pol i sin rene form i noget klasselokale i Danmark. De skal da også ses som et udtryk for endestationerne for et kontinuum, der måler, hvilken af de to parter der har mest at sige mht., hvad der skal læres, hvordan der skal læres, i hvilken rækkefølge der skal læres, i hvilket tempo og hvordan der skal evalueres. Hvis undervisningen er dominant undervisercentreret, er der som oftest en tendens til, at den bygges op omkring den klassiske pædagogiske treenighed, vise, øve, rette, der i sagens natur er resultatorienteret. Er undervisningen dominant studentercentreret, er der naturligt nok snarere en tendens til, at den bygges op omkring en sag el.lign., der (for den studerende!) giver vanskeligheder, og som det kræver omtanke el. handling at løse (jfr. definitionen ovenfor). Treenigheden for PBLs vedkommende lyder: problemkonfrontation, problemforståelse, problemløsning. Dermed sker der også et skift fra det resultatorienterede til det mere procesorienterede. PBL tager i pædagogisk henseende således netop ikke sit afsæt i det mere traditionelle sådan skal du gøre det!, men derimod i det aktivt involverende og problemløsende hvad gør du, når du i denne situation skal løse dette problem? Et karakteristisk træk er dermed, at PBLs udgangspunkt for læring er fundamentalt anderledes end hos den mere traditionelle undervisning. For PBLs omdrejningspunkt, nemlig PBL-problemet, gælder, at det skal være af en sådan beskaffenhed, at de studerende, der skal løse problemet ikke er i besiddelse af den forhåndsviden, der ville bevirke, at de kunne løse problemet umiddelbart. Hvis det var tilfældet, ville der være tale om en øvelse, ikke et problem. Den proces, det er at tilegne sig den ny viden, der skal til for at løse problemet, bliver på denne måde for det første klart formålsbestemt, og for det andet udløses og styres den af den studerendes reelle, konkrete behov snarere end af underviserens opfattelse af den studerendes behov. Der er med andre ord tale om, at man som studerende på denne måde får et stort medansvar for egen læring. For at gøde jorden for læring inden for rammerne af PBL skal problemet opvise endnu et karakteristisk træk. Det skal være et realistisk problem, hvilket her vil sige, at det skal være et diffust formuleret eller ikke afgrænset problem. For de arbejdsopgaver, som man vil komme til at løse uden for skolens mure, vil typisk heller ikke være klart definerede eller nydeligt afgrænsede, og de vil med stor sandsynlighed heller ikke holde sig inden for grænserne af et (undervisnings)fag. Den viden, som man som studerende skal indhente og anvende for at løse problemet, er per definition sat i relation til større sammenhænge, nemlig til virkelighedsnære situationer og kontekster. Denne indhentede viden er derfor netop ikke orienteret mod indlæring af fra hinanden afgrænsede, statiske vidensblokke (fx i form af fag) men tværtimod centreret omkring problemer, hvis løsning kræver viden fra mange forskellige (fag)områder. Den ny viden, som de studerende tilegner sig i problemløsningsprocessen, kommer dermed naturligt til at lagres som dynamiske, funktionelle helheder, fordi de studerende faktisk selv bygger den op på den måde (fx i form af de såkaldte scripts, chunks eller skemaer). PBL er dermed i tråd med den udvikling inden for den kognitive psykologi på læringsområdet, der definerer læring som aktiv konstruktion af viden. Man kunne her fristes til at indvende, at når PBL orienterer sig mod processen, snarere end resultatet, så sætter man metode over indhold. Men det er ikke helt retfærdigt, for PBL-metoden er jo netop rettet mod, at de studerende skal tilegne sig viden eller indhold i de situationer, hvor det er nødvendigt for at løse et givet problem. Sat lidt på spidsen, kan man sige, at (faktuel) viden kan

3 forældes, mens metoder, med hvilke man kan tilegne sig ny (faktuel) viden er evigt aktuelle. Måske endda især nu, hvor livslang læring er et erklæret uddannelsespolitisk mål. En større amerikansk undersøgelse har i den forbindelse påvist, at har en studerende først tilegnet sig problemløsende metoder, kan han eller hun anvende dem analogt til løsning af andre problemer, end dem der er løst i undervisningen. Det hedder i undersøgelsens ganske tankevækkende konklusion, at problemoriented training promotes spontaneous analogical transfer, mens memory-oriented training promotes memory for training. 2. Underviser- og studenterroller i PBL Variationer over spørgsmålet, hvad jeg skal bruge det her til, når jeg er færdig på HHÅ?, har man som studerende sikkert selv stillet på et eller andet tidspunkt i løbet af sin studietid. Det gælder her som en klart motiverende faktor, at PBL-problemet, som skal løses, refererer til en konkret, realistisk situation eller en konkret, realistisk begivenhed. Motivationen ligger i, at kan man løse problemet i klasselokalet, kan man også løse lignende problemer udenfor. Dertil kommer, at den (faktuelle) viden, som man skal indhente, bliver indhentet med et klart formål for øje, nemlig at løse det konkrete problem, man står overfor. Men at man som studerende på denne måde tager (og skal tage!) et stort medansvar for egen læring betyder ikke, at man bare skal sejle sin egen sø. Når de studerende arbejder med et problem, er underviserens rolle i PBL-litteraturen blevet betegnet som facilitator, coach eller tutor. Jeg vil her gerne introducere en dansk metafor, nemlig underviseren som spillende træner. Den spillende træner dirigerer ikke kampen fra sidelinjen, han er en integreret del af holdet, han er med ude på græsset, hvor spillet spilles og trækker her sin del af læsset. Inden jeg slipper metaforen helt, så er det også den spillende træner, der i halvlegen kommenterer, hvad der har været godt eller skidt, hvilken spiller der har gjort hvad, og hvordan der skal spilles i næste halvleg. Som spillende træner er det underviserens opgave at have overblikket, at sætte de overordnede læringsmål for timen/faget/holdet/den enkelte studerende, at skabe et (lærings)miljø, der gør, at alle tør give deres mening til kende, at skabe grobund for problembevidsthed, at lede de studerende i den rigtige retning, løbende at kommentere de fremskridt, som de studerende gør, samt hvis det er nødvendigt at henvise studerende til eller simpelthen give dem den (faktuelle) viden, som de har arbejdet sig frem til, at de mangler på et eller andet område. Man kan nok ikke helt komme væk fra det forhold, at studerende, når de skriver en afleveringseller eksamensopgave, ikke blot besvarer opgaven så godt, som de kan; men at de bevidst eller ubevidst også lader sig lede af, at de skriver til en bestemt modtager, nemlig underviseren. (Og lad det være sagt i samme åndedrag: Det er et udtryk for ganske sund fornuft fra de studerendes side!). Men ved at bruge en PBL-tilgang i den daglige undervisning, er det intentionen, at man vænner de studerende til, at de selv kan træffe en lang række af de beslutninger, der er nødvendige for deres læring, og til at tro på og argumentere for, at disse selvstændigt trufne beslutninger har værdi. Sat på spidsen: Lever man den klassiske pædagogiske treenighed vise, øve, rette ud i sin yderste konsekvens, er selve idéen cirkulær (og måske derfor netop også reaktionær; men nu er jeg altså ude med riven). Det er den, fordi undervisningen er lykkedes / er tilendebragt, når det af rettelserne fremgår, at den studerende har øvet sig så tilstrækkeligt, at han eller hun har gjort det, som underviseren har vist.

4 For at sikre, at læringsmålene i PBL-undervisning er præsente for alle, at de nås samt for at give de studerende, der er mest trygge ved de mere faste rammer, som den traditionelle, undervisercentrerede undervisning giver, er det undervisernes opgave og ansvar med jævne mellemrum at samle trådene. Analogt til min metafor om den spillende træner ovenfor skal der med jævne mellem være tid til en halvleg, hvor visse ting kan sættes på plads. På spørgsmålet om, hvordan man i en PBL-sammenhæng kan måle, om den studerende har lært det, han eller hun skulle, er testen, om den studerende kan applicere den viden, han eller hun har indhentet, på at løse et problem. (Da netop denne cost-benefit-analyse er endog meget vigtigt for såvel underviser som studerende, vil jeg i sidste afsnit komme ind på det igen.) 3. Integration af PBL i den daglige læring Efter at jeg kort har gennemgået nogle af de karakteristiske træk ved PBL, vil jeg nu gå over til at vise, hvordan man kan applicere PBl på den daglige undervisning. Jeg vil her præsentere den metode inden for PBL, som jeg selv bruger, og som jeg vil opfordre studerende til at bruge. Denne metode er naturligvis bare én vej (jfr. græsk methodos = vej ), man kan går fra problemkonfrontation over problemforståelse til problemløsning. Denne PBL-metode har de følgende 7 skridt: 1. De studerende stilles over for et diffust problem 2. De studerende identificerer, hvad de skal vide, for at de kan løse problemet 3. De studerende identificerer de ressourcer, hvorfra de kan indhente den nødvendige viden 4. De studerende applicerer den viden, de opnår ved at konsultere ressourcerne, på problemet 5. De studerende opstiller mulige løsninger på problemet 6. De studerende evaluerer løsningerne 7. De studerende præsenterer den bedste løsning I nedenstående gennemgang forestiller jeg mig, at man løser problemet i mindre grupper; men der er absolut intet til hinder for, at man bruger PBL til individuel læring. 1. De studerende stilles over for et diffust problem Det er ved udvælgelsen af problemet eller en samling af problemer over et semester eller kursus, at underviseren præ-manipulerer den retning, de studerendes læring tager; alt efter hvilke problemer, der tages udgangspunkt i, og hvordan de fremstilles. I en PBL-tilgang er det her, underviseren har ansvaret for, at de studerende når det pensum, de har krav på. Problemets sværhedsgrad skal afspejle de studerendes niveau. På den ene side skal der være tale om en udfordring, på den anden side skal man som studerende også kunne tackle problemet. I løbet af en kursus vil man derfor kunne se, at problemerne gradvist bliver af en anden beskaffenhed, ikke nødvendigvis forstået sådan, at de bliver sværere, for man bliver jo også selv bedre til at tackle problemer. Problemerne vil snarere blive mere komplekse. Et eksempel på et ikke-veldefineret problem kunne fx være: Oversæt tekst X med temaet Y til den tyske målgruppe Z Man kunne fristes til at tro, at dette bare er en helt almindelig øvelse, der er blevet forklædt som

5 problem, men det er det ikke. Hvis vi et øjeblik vender tilbage til den klassiske vise, øve, rette fra førhen, så ville man i traditionel undervisning befinde sig i fasen øve. Dvs. at underviseren på dette tidspunkt allerede ville have vist de studerende, hvordan de skulle gøre. De skulle derfor nu øve, for at resultatet efterfølgende kunne rettes. Udgangspunktet for læring i PBL er et andet; her har underviseren ikke på forhånd givet de studerende tilstrækkelig baggrundsviden, han har altså ikke på forhånd vist dem, hvad han forventer af dem. De studerende står m.a.o. over for et ægte problem, ikke en øvelse. 2. De studerende identificerer, hvad de skal vide, for at de kan løse problemet Det spørgsmål, som den studerende skal stille sig selv er, hvad skal jeg vide, for at jeg kan løse dette problem? For har man først erkendt, at et problem ikke umiddelbart er til at løse, er det det første skridt på vejen til at indse og dermed blive bevidst om sin egen manglende viden. Denne bevidsthed om manglende viden når den studerende altså selv frem til via konfrontationen med problemet, det er ikke et fait accompli, der bliver ham eller hende dikteret. Motivationen for læring kommer så at sige indefra og ikke udefra. Som et første trin i en højnet problembevidsthed skal de studerende formulere de spørgsmål, som de skal besvare for at få den forståelse for problemet, der efterfølgende gør det muligt for dem også at løse det. Eksempelvis kunne følgende spørgsmål udgøre elementer i et problem, der havde med kommunikation at gøre: Hvad er kommunikations formål eller dets funktion? Hvilket medium skal man vælge til kommunikation med denne funktion? Mundtlig, skriftlig, elektronisk? Hvilken genre skal kommunikationen tilhøre, og hvorhenne er det i forretningsgangen? Er det en påmindelse, en tredje rykker eller et inkassobrev? Findes der i den forbindelse formalia, som man skal rette sig efter? Hvem er de kommunikerende parter, afsender og modtager, og hvordan er deres indbyrdes magtforhold? Er der særlige kulturelle forhold eller konventioner, der gør sig gældende? Hvilken stil eller fremstillingsmåde skal en kommunikation have i, der skal passe ind i en sådan kommunikationssituation? Hvad er kommunikationens tema, dens indhold? Ved jeg nok om det til at kunne kommunikere det videre på tysk? Og er der nogle informationer, der skal tilføjes eller fjernes, for at kommunikationen kan lykkes? De studerende opøver i PBL på denne måde deres analytiske problemforståelseskompetence. Det gør de af to grunde. For det første fordi disse spørgsmål netop ikke er blevet stillet dem på forhånd, og for det andet fordi underviseren heller ikke har besvaret disse spørgsmål for de studerende på forhånd i sin introduktion til problemet. I øvrigt vil jeg lige tilføje, at jeg her har fokuseret på nogle mere kommunikative problemområder, men man kan jo udmærket have problemer af mere jordnær karakter. Et konkret problem, som man måtte have, kunne meget vel tænkes befinde sig et eller flere af fx disse niveauer: det morfologiske det leksikalske

6 det syntaktiske det transfrastiske det tekstuelle det genremæssige det kulturelle / det interkulturelle Den her foreslåede PBL-metode kan i princippet bruges til alle sådanne problemer. Men lad os gå videre til næste skridt. 3. De studerende identificerer de ressourcer, hvorfra de kan indhente den nødvendige viden De kilder, som spørgsmålene peger i retning af kunne give den ønskede viden, identificeres. Der kunne i dette tilfælde være tale hånd-, lære- og ordbøger af forskellig art, opslagsværker og samlinger af mønstertekster, paralleltekstkorpora, databaser, Internettet og selvfølgelig opdraggiveren (her underviseren). I tråd med det problemløsende credo er de studerendes informationssøgning formålsbestemt. De studerende har m.a.o. selv formuleret målet for deres læring, og når de har det, kan de også selv udvikle eller aflede, om man vil den plan, der sætter dem i stand til at nå målet. Dermed er informationssøgningen principielt strategisk. 4. De studerende applicerer den viden, de opnår ved at konsultere ressourcerne, på problemet Der er her tale om en formålsbestemt dialektik eller slet og ret dialog mellem problemets elementer (jfr. pkt. 2) og de konsulterede kilder. Ny viden vil typisk føre til at, de studerende kan anlægge hidtil ikke erkendte perspektiver på problemet, og at de dermed kan stille yderligere spørgsmål til det og følgelig opdele det i yderligere elementer. Læringsprocessen er dermed ikke nødvendigvis lineær, men typisk rekursiv med den mulighed, det giver for at opnå en stadig større og stadig mere nuanceret indsigt i de undersøgte fag- og problemområder. 5. De studerende opstiller mulige løsninger på problemet Efter at have besvaret spørgsmålene ved hjælp at den tilegnede viden, vil der eftersom løsningen ikke er givet på forhånd fra underviserens side med stor sandsynlighed være tale om, at der er flere mulige løsninger på et og samme problem. Disse løsningsforslag registreres og oplistes. 6. De studerende evaluerer løsningerne De studerende diskuterer de forskellige løsningsforslag internt i gruppen. På baggrund af denne liste med gennemarbejdede løsningsforslag kan de nu foretage et kvalificeret valg. De skal m.a.o. argumentere sig frem til den bedste løsning i situationen på baggrund af selvstændige afvejninger for og imod. PBL er i den forstand altså ikke open end, som fx cases i princippet er. Hvor de studerende først (jfr. pkt. 2 ovenfor) opøvede deres analytiske problemforståelseskompetence, opøver de nu deres syntetiske problemløsningskompetence. 7. De studerende præsenterer den bedste løsning

7 Afslutningsvist kan man bede de studerende præsentere deres løsning mundtligt på klassen, suppleret med hand outs, overhead eller anden visualisering. Det giver underviseren mulighed for at se og høre, om de studerende har nået de læringsmål, de skulle; samtidig giver det de studerende mulighed for indbyrdes at diskutere de forskellige gruppers på nogle områder formodentlig forskellige løsningsforslag. Bortset fra at dette i sig selv giver mulighed for at træne også denne kommunikative færdighed, viser det også de studerende, at det at løse et problem ikke blot er et spørgsmål om sort eller hvidt, om rigtigt eller forkert, men at der er gråzoner og ting, der kan ses fra forskellige vinkler. Og at det er OK, at det er sådan. Man kan også bede om at få problemløsningen præsenteret som et skriftligt arbejde. I så tilfælde bør underviseren også for at kunne honorere de studerendes arbejde bede om kommentarer. Uanset præsentationsmåde er det under alle omstændigheder vigtigt, at underviseren sikrer sig, at der efter præsentationen bliver tid til en debriefing, eller en halvleg, hvis vi skal holde os til metaforen om den spillende træner. Så selvom det at have løst et problem, hhv. at der faktisk kunne findes en løsning på et problem, der ved første øjekast så både diffust og måske uoverskueligt ud, i sig selv er en succesoplevelse, skal der bruges tid på en efterfølgende videnskonsolidering. 4. Læringsudbytte Udover at man som studerende skal opgive de trygge rammer, som undervisercentreret undervisning giver, så ligger der et stykke arbejde for underviseren i at overbevise studerende om, at de med PBL ikke blot lærer lige så meget som de studerende, der modtager mere traditionel undervisning, men at de derudover faktisk i nogle vigtige situationer står bedre rustet efter at være blevet undervist med PBL. Nyere amerikanske undersøgelser viser, at læger uddannet med PBL er i besiddelse af samme (faktuelle) viden som mere traditionelt uddannede læger. Men de viser også, at læger uddannet med PBL er markant bedre til at omsætte denne viden til behandling af patienter. Og eftersom lægers primære jobfunktion er at behandle patienter, er der tale om, at PBL har vist sit værd for denne profession. Tilsvarende undersøgelser af andre erhverv foreligger mig bekendt desværre ikke, men hvis vi forestiller os, at vi kunne projicere disse resultater over på Cand.ling.merc eres færdigheder i den jobfunktion, der hedder oversættelse af fagtekster, ville der tegne sig et besnærende billede. Studerende undervist med PBL ville have samme (faktuelle) viden som traditionelt underviste, mens de ville være markant bedre til at omsætte denne viden. Og hvor ellers vil Cand.ling.merc. ere efter endt studium omsætte deres viden om oversættelse af fagtekster end i reelle oversættelsessituationer? De ville med andre ord være markant bedre til at oversætte!

Tysk begyndersprog B. 1. Fagets rolle

Tysk begyndersprog B. 1. Fagets rolle Tysk begyndersprog B 1. Fagets rolle Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige og betinger gensidigt hinanden. Tyskfaget beskæftiger sig med kulturelle,

Læs mere

a) forstå talt tysk om kendte emner og ukendte emner, når der tales standardsprog,

a) forstå talt tysk om kendte emner og ukendte emner, når der tales standardsprog, Tysk fortsættersprog B 1. Fagets rolle Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige og betinger gensidigt hinanden. Tyskfaget beskæftiger sig med kulturelle,

Læs mere

Italien spørgeskema til seminarielærere / sprog - dataanalyse

Italien spørgeskema til seminarielærere / sprog - dataanalyse Italien spørgeskema til seminarielærere / sprog - dataanalyse Om dig 1. 7 seminarielærere, der under viser i sprog, har besvaret spørgeskemaet 2. 6 undervisere taler engelsk, 6 fransk, 3 spansk, 2 tysk

Læs mere

Organisation og ledelse Kursusevaluering efteråret 2014

Organisation og ledelse Kursusevaluering efteråret 2014 Organisation og ledelse Kursusevaluering efteråret 2014 55,8 % har besvaret skemaet om dette tilvalg. Hvilken uddannelse går du på på dette semester? Hvilken uddannelse går du på på dette semester? - Andet

Læs mere

Kursusevaluering efteråret 2012 IT Kommunikation

Kursusevaluering efteråret 2012 IT Kommunikation Kursusevaluering efteråret 2012 IT Kommunikation Hvilken uddannelse går du på på dette semester? Hvilke kurser på 5. semester Interpersonel kommunikation: Kender du læringsmålene for kurset? Interpersonel

Læs mere

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014 Definition af pædagogiske begreber I tekster om reformen af erhvervsuddannelserne anvendes en række pædagogiske begreber. Undervisningsministeriet beskriver i dette notat, hvordan ministeriet forstår og

Læs mere

Hvilken uddannelse går du på dette semester? - Andet (anfør fx specialisering, tomplads el.lign.) BA i Tysk SIV

Hvilken uddannelse går du på dette semester? - Andet (anfør fx specialisering, tomplads el.lign.) BA i Tysk SIV SIV Engelsk kursusanalyse foråret 2013 Hvilken uddannelse går du på dette semester? Hvilken uddannelse går du på dette semester? - Andet (anfør fx specialisering, tomplads el.lign.) BA i Tysk SIV På hvilket

Læs mere

Sådan får du anvendt dit kursus i praksis. - Guide til at maksimere dit udbytte så du får størst værdi ud af dit kursus

Sådan får du anvendt dit kursus i praksis. - Guide til at maksimere dit udbytte så du får størst værdi ud af dit kursus Sådan får du anvendt dit kursus i praksis - Guide til at maksimere dit udbytte så du får størst værdi ud af dit kursus Introduktion Ifølge Robert Brinkerhoffs, studier om effekten af læring på kurser,

Læs mere

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Læringscyklus Kolbs model tager udgangspunkt i, at vi lærer af de erfaringer, vi gør os. Erfaringen er altså udgangspunktet, for det

Læs mere

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda Skriftlige eksamener: I teori og praksis Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi Agenda 1. Hvad fortæller kursusbeskrivelsen os? Øvelse i at læse kursusbeskrivelse 2. Hvordan

Læs mere

Metoder til refleksion:

Metoder til refleksion: Metoder til refleksion: 1. Dagbogsskrivning En metode til at opøve fortrolighed med at skrive om sygepleje, hvor den kliniske vejleder ikke giver skriftlig feedback Dagbogsskrivning er en metode, hvor

Læs mere

Trivsel og Bevægelse i Skolen. Idrætsundervisning Skills

Trivsel og Bevægelse i Skolen. Idrætsundervisning Skills Trivsel og Bevægelse i Skolen Idrætsundervisning Skills Læringsmål Skills Begrebsboks Eleverne kan selv udforme og beskrive eget træningsforløb. Eleverne kan være medbestemmende på opøvelse af en specifik

Læs mere

VIDEN K ARRIERE UDVIKLING. Coaching er at låse op for et menneskes potentiale til at maksimere

VIDEN K ARRIERE UDVIKLING. Coaching er at låse op for et menneskes potentiale til at maksimere K ARRIERE UDVIKLING VIDEN Coaching er at låse op for et menneskes potentiale til at maksimere sine egne præstationer. Det er at hjælpe mennesker til at lære, frem for at undervise dem (John Whitmore en

Læs mere

SIV Spansk Kursusevaluering foråret 2014

SIV Spansk Kursusevaluering foråret 2014 SIV Spansk Kursusevaluering foråret 2014 Hvilken uddannelse går du på på dette semester? På hvilket semester har du fulgt undervisningen? Hvilke kurser på 2. semester Spansk - Virksomhedsforståelse A:

Læs mere

Tysk fortsættersprog A stx, juni 2010

Tysk fortsættersprog A stx, juni 2010 Tysk fortsættersprog A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige og betinger gensidigt hinanden. Tyskfaget

Læs mere

SIV Tysk Kursusevaluering efteråret 2014

SIV Tysk Kursusevaluering efteråret 2014 SIV Tysk Kursusevaluering efteråret 2014 Hvilken uddannelse går du på på dette semester? Hvilken uddannelse går du på på dette semester? - Andet (anfør fx specialisering, tomplads el.lign.) På hvilket

Læs mere

Projektarbejde. AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik

Projektarbejde. AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik Projektarbejde AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik Ønske for dagen Jeg håber, at i får et indblik i: Hvad studieprojekter er for noget Hvordan projektarbejdet

Læs mere

Kursusevaluering SIV Organisation og ledelse forår 2015

Kursusevaluering SIV Organisation og ledelse forår 2015 Kursusevaluering SIV Organisation og ledelse forår 2015 Hvilken uddannelse går du på på dette semester? Hvilken uddannelse går du på på dette semester? - Andet (anfør fx specialisering, tomplads el.lign.)

Læs mere

BibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser

BibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser BibDok En til at dokumentere effekt af bibliotekets er Guide til BibDok BibDok understøtter en systematisk refleksiv praksis. Det er derfor væsentligt, at I følger guiden trin for trin. 1. Sammenhæng mellem

Læs mere

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere

IT og Kommunikation Kursusevaluering efteråret 2014

IT og Kommunikation Kursusevaluering efteråret 2014 IT og Kommunikation Kursusevaluering efteråret 2014 54,5 % har besvaret skemaet til tilvalgslinjens fag. Hvilken uddannelse går du på på dette semester? Hvilken uddannelse går du på på dette semester?

Læs mere

Studerende (navn + studienr.): Praktiksted (praktikvirksomhed): Praktikvejleder:

Studerende (navn + studienr.): Praktiksted (praktikvirksomhed): Praktikvejleder: Studerende (navn + studienr.): Praktiksted (praktikvirksomhed): Praktikvejleder: Evalueringsskema vedrørende 3. semesters pædagogiske praktik på modul 6 Den studerendes praktikforløb skal afsluttes med

Læs mere

Studieordning for Adjunktuddannelsen

Studieordning for Adjunktuddannelsen Studieordning for Adjunktuddannelsen Adjunktuddannelsen udbydes af Dansk Center for Ingeniøruddannelse 1.0 Formål 1.1 Formål Formålene med Adjunktuddannelsen er, at adjunkten bliver bevidst om sit pædagogiske

Læs mere

a. forstå varierede former for autentisk engelsk både skriftligt og mundtligt,

a. forstå varierede former for autentisk engelsk både skriftligt og mundtligt, Engelsk B 1. Fagets rolle Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der beskæftiger sig med sprog, kultur og samfundsforhold i engelsksprogede områder og i globale sammenhænge. Faget omfatter

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

Temadag for praktikvejledere

Temadag for praktikvejledere Temadag for praktikvejledere 11. Feb. 2013. V/Gina Søndergaard Lydersen Hvad er vejledning? Ingen fast definition Få forventningsafstemt med praktikanten Socialrådgiverfaglig vejleding (novice/ekspert)

Læs mere

Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014

Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014 Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014 Afrapportering af to fokusgrupper med studerende der har deltaget i UDDX eksperiment 2.1.2 i sundhedsklinikken Professionshøjskolen

Læs mere

Gør vi det rigtige med praksisnær undervisning? Vibe Aarkrog Danmars Pædagogiske Universitetsskole 22.8.07

Gør vi det rigtige med praksisnær undervisning? Vibe Aarkrog Danmars Pædagogiske Universitetsskole 22.8.07 Gør vi det rigtige med praksisnær undervisning? Vibe Aarkrog Danmars Pædagogiske Universitetsskole 22.8.07 Formål og indhold Formålet er, at I finder inspiration til at diskutere og især videreudvikle

Læs mere

Information til virksomhederne om praktik på Professionsbachelor uddannelsen i International Handel og Markedsføring (PBA ISMM)

Information til virksomhederne om praktik på Professionsbachelor uddannelsen i International Handel og Markedsføring (PBA ISMM) Information til virksomhederne om praktik på Professionsbachelor uddannelsen i International Handel og Markedsføring (PBA ISMM) 1 Det er uddannelsens formål at uddanne professionsbachelorer inden for International

Læs mere

Til underviseren. I slutningen af hver skrivelse er der plads til, at du selv kan udfylde med konkrete eksempler fra undervisningen.

Til underviseren. I slutningen af hver skrivelse er der plads til, at du selv kan udfylde med konkrete eksempler fra undervisningen. Til underviseren Her er nogle små skrivelser med information til forældrene om Perspekt. Du kan bruge dem til løbende at lægge på Forældreintra eller lignende efterhånden som undervisningen skrider frem.

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Kursusevaluering SIV tysk forår 2015

Kursusevaluering SIV tysk forår 2015 Hvilken uddannelse går du på på dette semester? Kursusevaluering SIV tysk forår 2015 Hvilken uddannelse går du på på dette semester? - Andet (anfør fx specialisering, tomplads el.lign.) På hvilket semester

Læs mere

Vejledning til opfølgning

Vejledning til opfølgning Vejledning til opfølgning Metoder til opfølgning: HVAD KAN VEJLEDNING TIL OPFØLGNING? 2 1. AFTALER OG PÅMINDELSER I MICROSOFT OUTLOOK 3 2. SAMTALE VED GENSIDIG FEEDBACK 4 3. FÆLLES UNDERSØGELSE GENNEM

Læs mere

Hvilken uddannelse går du på dette semester? - Andet (anfør fx specialisering, tomplads el.lign.)

Hvilken uddannelse går du på dette semester? - Andet (anfør fx specialisering, tomplads el.lign.) Opsummering IT/kommunikation kursusevaluering foråret 2013 Hvilken uddannelse går du på dette semester? Hvilken uddannelse går du på dette semester? - Andet (anfør fx specialisering, tomplads el.lign.)

Læs mere

NB: Tilmeldingen til valgfaget gælder for 5. og 6. semester

NB: Tilmeldingen til valgfaget gælder for 5. og 6. semester Sprog og jura Semester: Efteråret 2003 og foråret 2004 NB: Studerende, der har været på udlandsophold i 5. semester, tilbydes et opsamlingsforløb i sprog og jura i foråret 2004. De som ønsker at benytte

Læs mere

Retorik og mundtlig formidling Hold A: Kender du læringsmålene for kurset?

Retorik og mundtlig formidling Hold A: Kender du læringsmålene for kurset? Opsummering: Organisation/ledelse kursusevaluering foråret 2013 Hvilken uddannelse går du på dette semester? Hvilken uddannelse går du på dette semester? - Andet (anfør fx specialisering, tomplads el.lign.)

Læs mere

Italien spørgeskema til sproglærere dataanalyse

Italien spørgeskema til sproglærere dataanalyse Italien spørgeskema til sproglærere dataanalyse Dig selv 1. 32 sproglærere har besvaret spørgeskemaet, 15 underviser på mellemtrinnet, 17 på ældste trin. 2. 23 underviser i engelsk, 6 i fransk, 3 i tysk,

Læs mere

Hvilken uddannelse går du på på dette semester? - Andet (anfør fx specialisering, tomplads el.lign.) Hvilke kurser på 6. semester

Hvilken uddannelse går du på på dette semester? - Andet (anfør fx specialisering, tomplads el.lign.) Hvilke kurser på 6. semester EvalOrgLedF-12 Navn: Organisation/ledelse kursus F2012 Dato: 2012-05-07 11:29:16 Hvilken uddannelse går du på på dette semester? Hvilken uddannelse går du på på dette semester? - Andet (anfør fx specialisering,

Læs mere

Spansk A stx, juni 2010

Spansk A stx, juni 2010 Spansk A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Spansk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der baserer sig på tilegnelse af kommunikativ kompetence. Fagets centrale arbejdsområde

Læs mere

Undervisningsevaluering på Aalborg Studenterkursus

Undervisningsevaluering på Aalborg Studenterkursus Undervisningsevaluering på Aalborg Studenterkursus Revideret udgave, oktober 2015 Indhold Formål... 2 Kriterier... 2 Proces... 3 Tidsplan... 4 Bilag... 5 Bilag 1: Spørgsmål... 5 Bilag 2: Samtalen med holdet...

Læs mere

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer Forandringsprocesser i demokratiske organisationer 4 nøgleudfordringer Af Tor Nonnegaard-Pedersen, Implement Consulting Group 16. juni 2014 1 Bagtæppet: Demokratiet som forandringsmaskine I udgangspunktet

Læs mere

På kant med EU. Østarbejderne kommer - lærervejledning

På kant med EU. Østarbejderne kommer - lærervejledning På kant med EU Østarbejderne kommer - lærervejledning Forløbet Forløbet På kant med EU er delt op i 6 mindre delemner. Delemnerne har det samme overordnede mål; at udvikle elevernes kompetencer i kritisk

Læs mere

Refleksion: Refleksionen i de sygeplejestuderendes kliniske undervisning. Refleksion i praksis:

Refleksion: Refleksionen i de sygeplejestuderendes kliniske undervisning. Refleksion i praksis: Refleksion: Refleksionen i de sygeplejestuderendes kliniske undervisning. Refleksion i praksis Skriftlig refleksion Planlagt refleksion Refleksion i praksis: Klinisk vejleder stimulerer til refleksion

Læs mere

Studieplan. Forårssemesteret 2014. For hh1a IBC Handelsgymnasiet Aabenraa

Studieplan. Forårssemesteret 2014. For hh1a IBC Handelsgymnasiet Aabenraa Studieplan Forårssemesteret 2014 For hh1a IBC Handelsgymnasiet Aabenraa Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Undervisningsforløb... 4 3. Pædagogiske fokuspunkter... 5 4. Tilrettelæggelse af undervisningen...

Læs mere

På kant med EU. Fred, forsoning og terror - lærervejledning

På kant med EU. Fred, forsoning og terror - lærervejledning På kant med EU Fred, forsoning og terror - lærervejledning Forløbet Forløbet På kant med EU er delt op i 6 mindre delemner. Delemnerne har det samme overordnede mål; at udvikle elevernes kompetencer i

Læs mere

DmM Den moderne Metode

DmM Den moderne Metode DmM Den moderne Metode På Småskolen Søgårdhus undervises vore elever efter DmM Den moderne Metode. En metode, hvor eleven sættes i fokus og trænes til at styres af sin egen drivkraft og nysgerrighed hen

Læs mere

Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet

Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet I en ny pædagogisk model fra Aalborg universitet tilrettelægges den faglige undervisning som

Læs mere

Guide til succes med målinger i kommuner

Guide til succes med målinger i kommuner Guide til succes med målinger i kommuner Af Kresten Bjerg, kommunikationsrådgiver, Bjerg K Kommunikation måles af forskellige grunde. Derfor skal kommunikation også måles på forskellige måder. Dit første

Læs mere

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9 Indholdsfortegnelse INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING............... 9 1 KOMMUNIKATIONSKULTUR.................... 13 Kommunikative kompetencer............................13 Udvælgelse af information................................14

Læs mere

Gode spørgsmål forskellige typer Indledende spørgsmål: Lineære spørgsmål

Gode spørgsmål forskellige typer Indledende spørgsmål: Lineære spørgsmål Gode spørgsmål forskellige typer Alle de nedenstående spørgsmål bør du øve dig så meget i at du bliver i stand til at stille dem uden at tænke over dem. Verdens bedste sælgere stiller verdens bedste spørgsmål,

Læs mere

Eleverne skal kunne forholde sig reflekterende til den samfundsøkonomiske udvikling.

Eleverne skal kunne forholde sig reflekterende til den samfundsøkonomiske udvikling. International økonomi A 1. Fagets rolle International økonomi omhandler den samfundsøkonomiske udvikling set i et nationalt, et europæisk og et globalt perspektiv. Faget giver således viden om og forståelse

Læs mere

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Kapitel 5 At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Robin Millar Praktisk arbejde er en væsentlig del af undervisningen i naturfag. I naturfag forsøger vi at udvikle elevernes kendskab til naturen

Læs mere

Grønlandsk som begynder- og andetsprog A. 1. Fagets rolle

Grønlandsk som begynder- og andetsprog A. 1. Fagets rolle Grønlandsk som begynder- og andetsprog A 1. Fagets rolle Grønlandsk som begynder- og andetsprog A er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der beskæftiger sig med grønlandsk sprog og kultur.

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Det betyder at du skal formidle den viden som du er kommet i besiddelse

Læs mere

Hvorfor gør man det man gør?

Hvorfor gør man det man gør? Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at

Læs mere

Semesterbeskrivelse Socialrådgiveruddannelsen

Semesterbeskrivelse Socialrådgiveruddannelsen Semesterbeskrivelse Socialrådgiveruddannelsen 1. semester Oplysninger om semesteret Skole for Sociologi og Socialt Arbejde Studienævn for Socialrådgiveruddannelsen Studieordning Professionsbacheloruddannelsen

Læs mere

Evaluering af 1. semester cand.it. i itledelse,

Evaluering af 1. semester cand.it. i itledelse, Evaluering af 1. semester cand.it. i itledelse, eftera r 2016 Indhold Indledning... 3 FU-møder... 4 Modulevaluering gjort tilgængelig på modulets sidste kursusgang... 4 Modul 1: Informationsteknologi,

Læs mere

Pædagogisk Strategi. Mercantec Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag

Pædagogisk Strategi. Mercantec Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag Pædagogisk Strategi Mercantec 2016 Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag Vores pædagogiske mål er at udvikle unge og voksne mennesker fagligt, personligt og socialt,

Læs mere

Det Samfundsvidenskabelig Fakultet. Evalueringsskema MPA10, 3. semester, F11. Antal respondenter: 8 stk.

Det Samfundsvidenskabelig Fakultet. Evalueringsskema MPA10, 3. semester, F11. Antal respondenter: 8 stk. Det Samfundsvidenskabelig Fakultet Evalueringsskema MPA10, 3. semester, F11 Antal respondenter: 8 stk. Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af modulet i forhold til de opstillede formål? Jeg har været

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Lærervejledning til OPFINDELSER

Lærervejledning til OPFINDELSER Lærervejledning til OPFINDELSER Af Mette Meltinis og Anette Vestergaard Nielsen Experimentarium 2013 Indholdsfortegnelse OPFINDELSER+...+1+ OPFINDELSER+...+3+ MÅLGRUPPE+...+3+ FAGLIGHED+...+3+ FAGLIGE+BEGREBER:+...+3+

Læs mere

Modulbeskrivelse Pædagogisk viden og forskning

Modulbeskrivelse Pædagogisk viden og forskning Modulbeskrivelse Pædagogisk viden og forskning Den pædagogiske diplomuddannelse PD16-17 Ob1 Gennemgående underviser: Jens Skou Olsen (modulansvarlig) Studievejledning: Anders Holst Internater 9.-10. november

Læs mere

Kursusevaluering SIV kinesiske områdestudier forår 2015

Kursusevaluering SIV kinesiske områdestudier forår 2015 Kursusevaluering SIV kinesiske områdestudier forår 2015 Hvilken uddannelse går du på på dette semester? Hvilken uddannelse går du på på dette semester? - Andet (anfør fx specialisering, tomplads el.lign.)

Læs mere

Organisation/ledelse Kursusevaluering foråret 2014

Organisation/ledelse Kursusevaluering foråret 2014 Organisation/ledelse Kursusevaluering foråret 2014 Hvilken uddannelse går du på på dette semester? Hvilke kurser på 6. semester Retorik og mundtlig formidling Hold A: Kender du læringsmålene for kurset?

Læs mere

Guide til elevnøgler

Guide til elevnøgler 21SKILLS.DK Guide til elevnøgler Forslag til konkret arbejde Arbejd sammen! Den bedste måde at få de 21. århundredes kompetencer ind under huden er gennem erfaring og diskussion. Lærerens arbejde med de

Læs mere

Engelsk, basis. a) forstå hovedindhold og specifik information af talt engelsk om centrale emner fra dagligdagen

Engelsk, basis. a) forstå hovedindhold og specifik information af talt engelsk om centrale emner fra dagligdagen avu-bekendtgørelsen, august 2009 Engelsk Basis, G-FED Engelsk, basis 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Faget beskæftiger sig med engelsk sprog,

Læs mere

Guide til den gode lektionsplan Udarbejdet til brug på Voksenpædagogisk Grunduddannelse

Guide til den gode lektionsplan Udarbejdet til brug på Voksenpædagogisk Grunduddannelse Guide til den gode lektionsplan Udarbejdet til brug på Voksenpædagogisk Grunduddannelse 2 Denne guide er udarbejdet af: BRMST Eva-Marie Lillelund Nielsen, BRTS Til brug på: Voksenpædagogisk Grundkursus

Læs mere

Tryg base- scoringskort for ledere

Tryg base- scoringskort for ledere INSTITUTIONENS NAVN OG ADRESSE: INSTITUTIONENS LEDER: INSTRUKTØRENS NAVN: STARTDATO Tryg base- scoringskort for ledere Et værktøj til at evaluere din organisation før og efter jeres udviklingsarbejde med

Læs mere

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling Et udviklingsprojekt på Gentofte Skole ser på, hvordan man på forskellige måder kan fremme elevers alsidige udvikling, blandt andet gennem styrkelse af elevers samarbejde i projektarbejde og gennem undervisning,

Læs mere

[REDSKABER i evalueringsarbejdet]

[REDSKABER i evalueringsarbejdet] [REDSKABER i evalueringsarbejdet] 1 [REDSKABER i evalueringsarbejdet] På de næste sider har vi indsat redskaber skabeloner, vejledninger og forklaringer som kan støtte dit arbejde med evaluering af elevers

Læs mere

Modul 5. Tværprofessionel virksomhed. August 2015. Udarbejdet af Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro VIA University College

Modul 5. Tværprofessionel virksomhed. August 2015. Udarbejdet af Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro VIA University College Modul 5 Tværprofessionel virksomhed August 2015 Udarbejdet af Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro VIA University College Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro Side 1 af 6 Modulets tema Den monofaglige

Læs mere

Forenklede Fælles Mål. Aalborg 30. april 2014

Forenklede Fælles Mål. Aalborg 30. april 2014 Forenklede Fælles Mål Aalborg 30. april 2014 Hvorfor nye Fælles Mål? Formål med nye mål Målene bruges ikke tilstrækkeligt i dag Fælles Mål skal understøtte fokus på elevernes læringsudbytte ikke aktiviteter

Læs mere

Omfang af beføjelser til at træffe beslutninger (for eksempel anbefaling eller implementering)

Omfang af beføjelser til at træffe beslutninger (for eksempel anbefaling eller implementering) Skema til brug ved oprettelse af et team Formålet med teamet Forventede aktiviteter Tilsigtede resultater Tilgængelige ressourcer Begrænsninger Nødvendige færdigheder og kvaliteter Forventede teammedlemmer

Læs mere

Den mundtlige prøve i matematik og forenklede Fælles Mål Odense 20. April 2015

Den mundtlige prøve i matematik og forenklede Fælles Mål Odense 20. April 2015 Den mundtlige prøve i matematik og forenklede Fælles Mål Odense 20. April 2015 153 = 1 + 2 + 3 + 4 + 5 + 6 + 7 + 8 + 9 + 10 + 11 + 12 + 13 + 14+ 15 + 16 + 17 153 = 1! + 2! + 3! + 4! + 5! 153 = 1 3 + 5

Læs mere

SIV Spansk - Hvilken uddannelse går du på på dette semester?

SIV Spansk - Hvilken uddannelse går du på på dette semester? Navn: SIV Spansk kursus F2012 Dato: 2012-05-30 09:50:34 SIV Spansk - Hvilken uddannelse går du på på dette semester? SIV Spansk - Hvilken uddannelse går du på på dette semester? - Andet (anfør fx specialisering,

Læs mere

Antal studerende på e-læring

Antal studerende på e-læring Antal studerende på e-læring Opgørelse over antal e-læringsstuderende oktober 2012 - oktober 2013 på otte professionsbacheloruddannelser på UCSJ Fakta om e-læringsuddannelser UCSJ har i de senere år udbredt

Læs mere

Rettelser til 2007 (rev. 2008) studieordningen for BA-Negot. i arabisk, engelsk, fransk, spansk eller tysk

Rettelser til 2007 (rev. 2008) studieordningen for BA-Negot. i arabisk, engelsk, fransk, spansk eller tysk Rettelser til 2007 (rev. 2008) studieordningen for BA-Negot. i arabisk, engelsk, fransk, spansk eller tysk Godkendt i Cand.negot.-studienævnet den 8. oktober 2009 og den 21. januar 2010 og den 4. marts

Læs mere

University College Lillebælt Ergoterapeutuddannelsen

University College Lillebælt Ergoterapeutuddannelsen Marts 2015 University College Lillebælt Ergoterapeutuddannelsen Spørgeskema til studerende modul 6 og 9 Evaluering af undervisningsforløb i klinisk undervisning Klinisk uddannelsessted: Evaluering af modul:

Læs mere

Kom godt i gang. Guide til at arbejde med det 21. århundredes kompetencer

Kom godt i gang. Guide til at arbejde med det 21. århundredes kompetencer 21SKILLS.DK CFU, DK Kom godt i gang Guide til at arbejde med det 21. århundredes kompetencer Arbejde med det 21. århundredes kompetencer Arbejd sammen! Den bedste måde at få det 21. århundredes kompetencer

Læs mere

Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010

Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010 Bilag 26 Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, og de forskellige sider af faget betinger hinanden gensidigt.

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte på uddannelsen... 2 Den Kreative Platform... 3 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 4 Seminarer...

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

Vurdering af det pædagogiske personales kompetencer

Vurdering af det pædagogiske personales kompetencer Vurdering af det pædagogiske personales kompetencer - Introduktion til samtale mellem skoleledelsen og medarbejderne Baggrund og formål med kompetencesamtalen mellem skoleledelsen og medarbejderen Med

Læs mere

Evaluering af klinisk undervisning på Rygcenter Syddanmark

Evaluering af klinisk undervisning på Rygcenter Syddanmark Evaluering af klinisk undervisning på Rygcenter Syddanmark Periode: September 2011-juli 2012 Der har i alt været 16 studerende i perioden. De studerende har været fordelt med 8 studerende på modul 9 og

Læs mere

Ledelse i praksis - MBK A/S

Ledelse i praksis - MBK A/S Vil du være en endnu bedre leder? Vil du være stærkere i den daglige kommunikation? Vil du vide mere om, hvordan du leder forskellige medarbejdertyper? Vil du være bedre til at skifte ledelsesstil, så

Læs mere

Cooperative Learning og Læringsstile

Cooperative Learning og Læringsstile Cooperative Learning og Læringsstile Forskningen inden for Cooperative Learning og Læringsstile, beskæftiger sig primært med at optimere elevernes muligheder for indlæring. Inden for læringsstils undervisningen,

Læs mere

Lær med stil. Af Ulla Gammelgaard, lærer

Lær med stil. Af Ulla Gammelgaard, lærer Lær med stil Af Ulla Gammelgaard, lærer Jeg sidder aldrig ved skrivebordet mere. Hvis jeg gør andre ting samtidig, føler jeg mig mere tilpas og har mere lyst til at lave lektier. Jeg har det også bedst

Læs mere

Evaluering af suppleringsuddannelsen i Pædagogisk Psykologi

Evaluering af suppleringsuddannelsen i Pædagogisk Psykologi Evaluering af suppleringsuddannelsen i Pædagogisk Psykologi På suppleringsuddannelsen i Pædagogisk Psykologi blev der i foråret 2009 udbudt undervisning i modulet. Der var 61 studerende tilmeldt dette

Læs mere

Genrepædagogik i fremmedsprog Charlotte Tuxen, Irene Haugaard og Rikke Undall

Genrepædagogik i fremmedsprog Charlotte Tuxen, Irene Haugaard og Rikke Undall Genrepædagogik i fremmedsprog Charlotte Tuxen, Irene Haugaard og Rikke Undall Genrepædagogik i fremmedsprog - hvad er det? Genrepædagogik - The Teaching Learning Cycle Stilladsering og læring CL- strukturer

Læs mere

MITrack Dokumentation og transfer af den unges læring

MITrack Dokumentation og transfer af den unges læring MITrack Dokumentation og transfer af den unges læring Et væsentligt parameter i MITrack er at kunne dokumentere den unges læring i særdeleshed overfor den unge selv for at bidrage til transfer, men ligeledes

Læs mere

Kinesisk A valgfag, juni 2010

Kinesisk A valgfag, juni 2010 Bilag 23 Kinesisk A valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Kinesisk er et færdigheds-, videns- og kulturfag. Dets genstandsområde er det kinesiske standardsprog (putonghua), som det tales

Læs mere

Til underviseren. I slutningen af hver skrivelse er der plads til, at du selv kan udfylde med konkrete eksempler fra undervisningen.

Til underviseren. I slutningen af hver skrivelse er der plads til, at du selv kan udfylde med konkrete eksempler fra undervisningen. Til underviseren Her er nogle små skrivelser med information til forældrene om Perspekt. Du kan bruge dem til løbende at lægge på Forældreintra eller lignende efterhånden som undervisningen skrider frem.

Læs mere

Trojka. Multiple choice opgaver Kapitel Ledelse i praksis, 3. udgave, 2013

Trojka. Multiple choice opgaver Kapitel Ledelse i praksis, 3. udgave, 2013 Opgave nr. 1 Lederens konfliktfokus Lederen bør i sin konflikthåndtering have fokus på: a Hvem af konfliktens parter der fagligt har ret b Om det er en konflikt, der skader produktiviteten c Uoverensstemmelser

Læs mere

Evaluering MPA13, 1. sem. E13, Organisation og ledelse. Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af faget i forhold til de opstillede mål?

Evaluering MPA13, 1. sem. E13, Organisation og ledelse. Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af faget i forhold til de opstillede mål? Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af faget i forhold til de opstillede mål? Meget dygtige forelæsere - en enkelt undtagelse som kom med 75 slides og nåede en tredjedel Var undervisningen faglig interessant?

Læs mere

Eksempel på interviewguide sociale tilbud

Eksempel på interviewguide sociale tilbud Eksempel på interviewguide sociale tilbud Læsevejledning Nedenstående interviewguide er et eksempel på, hvordan interview kan konstrueres til at belyse kriterium 10 i kvalitetsmodellen vedrørende sociale

Læs mere

Strategi for læring Daginstitution Torsted

Strategi for læring Daginstitution Torsted 2016-2017 SMTTE Pædagogisk læreplan via 2016-17 i Torsted Børns lyst og motivation til at lære Læring: Fokus: Samling af børnegrupper Børn i dagtilbud opnår almen dannelse Inklusion: Fokus: Hjælpsomhed

Læs mere

SEMESTEREVALUERING MODUL 1 OG 2 EFTERÅRET Køn

SEMESTEREVALUERING MODUL 1 OG 2 EFTERÅRET Køn SEMESTEREVALUERING MODUL 1 OG 2 EFTERÅRET 2014 Køn Jeg oplevede, at der var sammenhæng mellem semesterets forskellige undervisningsmoduler (fagområder, projekter m.m.) Bemærkninger/kommentarer til Studiemiljøet

Læs mere

Til underviseren. I slutningen af hver skrivelse er der plads til, at du selv kan udfylde med konkrete eksempler fra undervisningen.

Til underviseren. I slutningen af hver skrivelse er der plads til, at du selv kan udfylde med konkrete eksempler fra undervisningen. Til underviseren Her er nogle små skrivelser med information til forældrene om Perspekt 4. Du kan bruge dem til løbende at lægge på Forældreintra eller lignende efterhånden som undervisningen skrider frem.

Læs mere

Inspirationsmateriale til vejledningssamtaler i kontaktforløb for ledige

Inspirationsmateriale til vejledningssamtaler i kontaktforløb for ledige Selvevaluering Inspirationsmateriale til vejledningssamtaler i kontaktforløb for ledige Lisbeth Højdal Danmarks Erhvervspædagogiske Læreruddannelse. DEL Selvevaluering Inspirationsmateriale til vejledningssamtaler

Læs mere

Udvikl hver situation til fire øvelser ( formel, funktionel, anvendt spil, anvendt spil i højt tempo )

Udvikl hver situation til fire øvelser ( formel, funktionel, anvendt spil, anvendt spil i højt tempo ) BØRNEAKADEMIET Øvelsesgeneratoren: 1 2 3 4 5 6 Hvad vil du opnå med øvelsen? Hvad er målet? Opstil situationer i spillet, hvor færdigheden bruges Udvikl hver situation til fire øvelser ( formel, funktionel,

Læs mere