MONITORERING AF KRÆFTOMRÅDET 1. HALVÅR HALVÅR 2010

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "MONITORERING AF KRÆFTOMRÅDET 1. HALVÅR HALVÅR 2010"

Transkript

1 MONTORERNG AF KRÆFTOMRÅDET 1. HALVÅR - 2. HALVÅR UDVKLNG ANTAL BEHANDLEDE KRÆFTPATENTER OG TD FRA HENVSNNG MODTAGET PÅ SYGEHUS TL BEHANDLNG BEGYNDER 2011

2 Monitorering af kræftområdet 1. halvår 2. halvår - udvikling i antal behandlede kræftpatienter og tid fra henvisning modtaget på sygehus til behandling begynder Sundhedsstyrelsen og Danske Regioner URL: og Emneord: kræft, cancer, patient, forløb, monitorering, behandling Sprog: Dansk Kategori: Faglig rådgivning Version: 1,0 Versionsdato: 6. september 2011 Format: pdf Udgivet af: Sundhedsstyrelsen og Danske Regioner, september 2011 Opsætning af rapport: Sundhedsstyrelsen og 1508 A/S Layout af forside: Wright Graphics Elektronisk SBN: Denne rapport citeres således: Sundhedsstyrelsen & Danske Regioner Monitorering af kræftområdet 1. halvår 2. halvår ; Udvikling i antal behandlede kræftpatienter og tid fra henvisning modtaget på sygehus til behandling begynder For yderligere oplysninger rettes henvendelse til: Sundhedsstyrelsen Dokumentation af Specialiseret Sundhedsvæsen slands Brygge København S Tlf Hjemmeside: Danske Regioner Sundheds- og Socialpolitisk Kontor Dampfærgevej København Ø Tlf Hjemmeside: Statusopgørelsen kan downloades fra og under udgivelser Monitorering af kræftområdet 1. halvår 2. halvår 1

3 ndhold 1 ntroduktion Baggrund Formål De 11 kræftområder 5 2 Opsummering af resultater 6 3 Regionale perspektiver 8 4 Metode Datakilder Tidsperiode og patientgruppe Monitoreringsmodel Datakomplethed Median og kvartiler Tolkning af data Videreudvikling af publikation og monitoreringsmodel 12 5 Brystkræft Udvikling i antal behandlede patienter Udvikling i tid 15 6 Hæmatologiske kræftformer Udvikling i antal behandlede patienter Udvikling i tid 18 7 Kræft i blæren og nyre Udvikling i antal behandlede patienter Udvikling i tid 21 8 Kræft i hjernen Udvikling i antal behandlede patienter Udvikling i tid 24 9 Kræft i hoved og hals Udvikling i antal behandlede patienter Udvikling i tid Kræft i kvindelige kønsorganer Udvikling i antal behandlede patienter Udvikling i tid Kræft i mandlige kønsorganer 32 Monitorering af kræftområdet 1. halvår 2. halvår 2

4 11.1 Udvikling i antal behandlede patienter Udvikling i tid Kræft i tyk- og endetarm Udvikling i antal behandlede patienter Udvikling i tid Kræft i øvre mave tarm Udvikling i antal behandlede patienter Udvikling i tid Lungekræft Udvikling i antal behandlede patienter Udvikling i tid Modermærkekræft i hud Udvikling i antal behandlede patienter Udvikling i tid 45 Bilag 1 Links 47 Bilag 2 Datakomplethed 48 Monitorering af kræftområdet 1. halvår 2. halvår 3

5 1 ntroduktion 1.1 Baggrund En tredjedel af alle danskere vil i løbet af deres liv få en kræftdiagnose. Udviklingen i antallet af kræfttilfælde har været stigende i alle de år, hvor forekomsten er blevet systematisk registreret. Stigningen kan ikke alene forklares af, at vi er blevet flere ældre og har fået bedre metoder til diagnostik. Livsstils- og miljøfaktorer menes at udgøre en væsentlig del af baggrunden for den øgede forekomst. Der har derfor i de senere år været stort fokus på at forbedre kræftindsatsen med de tre kræftplaner: Kræftplan (2000), Kræftplan (2005) og Aftale om kræftplan (). Ved symptomer, der giver mistanke om en kræftsygdom, er det vigtigt, at udredning udføres hurtigst muligt. Ligeledes er det vigtigt, at den rette behandling igangsættes hurtigst muligt, når en kræftdiagnose er stillet. Som følge af stor bevågenhed om kræftbehandling og forløbstider i efteråret begyndte regionerne at arbejde med organiseringen af udrednings- og behandlingsforløb for kræft. indgik Regeringen og Danske Regioner en aftale om akut handling og klar besked til kræftpatienter (for præcise link se bilag 1). Her aftalte man blandt andet, at der skulle etableres pakkeforløb for kræftpatienter med implementering i løbet af samt en løbende monitorering af alle kræftpatienters forløb. Det er Sundhedsstyrelsen, der står for denne nationale monitorering. Resultaterne af monitoreringen publiceres halvårligt i samarbejde mellem Sundhedsstyrelsen og Danske Regioner. Den første publikation i denne serie blev udgivet i august. Denne publikation er således den tredje i serien. Derudover har tidligere været udgivet to publikationer på baggrund af en anden monitoreringsmodel. Målgruppen for publikationerne er især regionale og nationale beslutningstagere. Som supplement til den nationale monitorering har regionerne taget initiativ til at udvikle deres egne monitoreringer af pakkeforløbene for at følge de konkrete forløbstider. Herudover foretages der monitorering i regi af de kliniske kvalitetsdatabaser, hvor fokus især er på den kliniske kvalitet af kræftbehandlingen. De forskellige monitoreringer har forskellige formål og er rettet mod forskellige målgrupper. Med hver deres perspektiv giver de således et billede af udviklingen på kræftområdet. Du kan læse mere om kræftbehandling på Sundhedsstyrelsens hjemmeside. Her finder du fx information om de tre kræftplaner, pakkeforløb på kræftområdet og Cancerregistret (for præcise link se bilag 1). 1.2 Formål Formålet med monitoreringen er at følge de overordnede udviklingstendenser for kræftpatienters forløb. Dette på nationalt og regionalt niveau over tid. Publikationen her præsenterer data fra Sundhedsstyrelsens monitorering af kræftpatienters forløb. Monitoreringen fokuserer på: Udviklingen i antal behandlede kræftpatienter Udviklingen i hvor lang tid der går fra sygehuset modtager en henvisning til behandlingen af patienten begynder Det er relevant at se udviklingen i hvor lang tid der går fra sygehuset modtager en henvisning til behandlingen af patienten begynder i forhold til udviklingen i antal behandlede patienter. Jo flere patienter der behandles, jo større aktivitet skal sygehusene håndtere. Monitorering af kræftområdet 1. halvår 2. halvår 4

6 Data i denne publikation kan ikke sammenlignes med de forløbstider, der er fastsat i pakkeforløbene for kræft (se kapitel 4 om metode). 1.3 De 11 kræftområder Data i denne publikation omfatter de store kræftområder, dvs. de hyppigste kræftsygdomme. Hvert kræftområde omfatter en eller flere relaterede kræftsygdomme (præsenteres i alfabetisk rækkefølge): Brystkræft Hæmatologiske kræftformer (blod og lymfekirtel) o omfatter kronisk myeloid sygdom, akut leukæmi, myelomatose og lymfekræft Kræft i blæren og nyre Kræft i hjernen Kræft i hoved og hals o omfatter kræft i mundhule, kræft i næse og bihule, kræft i strube og svælg, kræft i spytkirtel, kræft i skjoldbruskkirtlen og lymfeknudemetastaser på hals uden kendt primær tumor Kræft i kvindelige kønsorganer o omfatter livmoderkræft, livmoderhalskræft, kræft i æggestokken og kræft i ydre kvindelige kønsorganer Kræft i mandlige kønsorganer o omfatter kræft i penis, kræft i testikel og kræft i prostata Kræft i tyk- og endetarm Kræft i øvre mave og tarm o omfatter kræft i spiserøret, mavemunden og mavesækken, kræft i bugspytkirtlen, primær leverkræft og kræft i galdegangene Lungekræft Modermærkekræft i hud De kræftområder, som ikke fremgår, har en lavere forekomst end de inkluderede, og bygger dermed på et mindre datamateriale. Et lille datamateriale bliver nemt påvirket af udsving i data, fx af at enkelte patienter har særligt tidskrævende forløb. Data for disse kræftområder er derfor ikke medtaget i publikationen, da de ikke er robuste nok til at vise pålidelige resultater. Monitorering af kræftområdet 1. halvår 2. halvår 5

7 2 Opsummering af resultater Publikationen viser overordnet set positive udviklingstendenser på kræftområdet henover perioden 1. halvår til 2. halvår. For kræftområderne hæmatologiske kræftformer, kræft i blæren og nyre, kræft i hoved og hals, kræft i mandlige kønsorganer, kræft i tyk- og endetarm, kræft i øvre mave og tarm, lungekræft og modermærkekræft i hud er der henover perioden sket et fald i det mediane antal dage, der går fra henvisningen er modtaget på sygehuset til behandlingen begynder. For brystkræft, kræft i hjernen og kræft i kvindelige kønsorganer er det mediane antal dage uændret henover perioden. For de kræftområder, hvor der er sket et fald i det mediane antal dage, gælder generelt, at forskellen mellem de patienter, hvor der går kortest tid fra henvisning til behandling (nedre kvartil), og de patienter, hvor der går længst tid (øvre kvartil), er blevet mindre henover perioden. Dette kan tages som udtryk for en positiv udvikling hen mod mere ensartede patientforløb. For størstedelen af kræftområderne er der sket en stigning i antallet af behandlede kræftpatienter henover perioden. Stigningen ses for brystkræft, kræft i blæren og nyre, kræft i hjernen, kræft i hoved og hals, kræft i mandlige kønsorganer, kræft i øvre mave og tarm, lungekræft og modermærkekræft i hud. For hæmatologiske kræftformer, kræft i kvindelige kønsorganer og kræft i tyk- og endetarm er antallet af behandlede patienter uændret henover perioden. Det er relevant at se udviklingen i tid fra henvisning til behandling i forhold til udviklingen i antal behandlede patienter. Jo flere patienter der behandles, jo større aktivitet skal sygehusene håndtere. Sygehusene skal herudover også håndtere udredningen af de patienter, hvor mistanken om kræft afkræftes, og som derfor ikke skal modtage behandling. For brystkræft og kræft i hjernen er det mediane antal dage uændret henover perioden, som beskrevet ovenfor. Dette bør ses i lyset af, at der samtidig har været en væsentlig stigning i antallet af behandlede patienter henover perioden. Generelt tages der forbehold for, at data for 2. halvår kan være ufuldstændigt (se afsnit 4.6 om tolkning af data). Tabel 1 viser en opsummering af udviklingen på landsplan i forhold til: Antal behandlede kræftpatienter Hvor lang tid der går fra sygehuset modtager en henvisning til behandlingen af patienten begynder MEDAN Medianen markerer skillelinjen mellem de 50 pct. af patienterne, hvor der går længst tid fra henvisning til behandling, og de 50 pct. af patienterne, hvor der går kortest tid. NEDRE KVARTL Nedre kvartil angiver skillelinjen mellem de 25 pct. af patienterne, hvor der går kortest tid og de 75 pct. af patienterne, hvor der går længst tid. ØVRE KVARTL Omvendt angiver øvre kvartil skillelinjen mellem de 25 pct. af patienter, hvor der går længst tid, og de 75 pct. af patienterne, hvor der går kortest tid. Monitorering af kræftområdet 1. halvår 2. halvår 6

8 Tabel 1. Opsummering af udviklingen på landsplan i antal behandlede kræftpatienter og i tid fra henvisning modtaget på sygehus til behandling begynder. 1. halvår 2. halvår. Brystkræft Behandlede patienter (antal) Tid i dage (median) Hæmatologiske kræftformer Behandlede patienter (antal) Tid i dage (median) Kræft i blæren og nyre Behandlede patienter (antal) Tid i dage (median) Kræft i hjernen Behandlede patienter (antal) Tid i dage (median) Kræft i hoved og hals Behandlede patienter (antal) Tid i dage (median) Kræft i kvindelige kønsorganer Behandlede patienter (antal) Tid i dage (median) Kræft i mandlige kønsorganer Behandlede patienter (antal) Tid i dage (median) Kræft i tyk og endetarm Behandlede patienter (antal) Tid i dage (median) Kræft i øvre mave og tarm Behandlede patienter (antal) Tid i dage (median) Lungekræft Behandlede patienter (antal) Tid i dage (median) Modermærkekræft i hud Behandlede patienter (antal) Tid i dage (median) Bemærkning til tabellen: For hvert årstal er 1. halvår angivet med og 2. halvår med. Monitorering af kræftområdet 1. halvår 2. halvår 7

9 3 Regionale perspektiver Sundhedsstyrelsen og Danske Regioner samarbejder om udgivelsen af publikationen. Nedenfor beskrives regionernes altså sygehusejernes perspektiv på monitorering af kræftområdet herunder hvilken kontekst kræftområdet skal ses samt om regionale initiativer på området. Data strækker sig i denne rapport fra 1. halvår til 2. halvår, og tallene viser dermed udviklingen i aktivitet og tid fra henvisning til behandling begynder for en periode på 5 år. nddragelsen af data fra og frem illustrerer, hvordan udviklingstendensen har været, nemlig en stigning i antallet af kræftpatienter samtidig med stadig kortere tid fra henvisning til behandling. Overordnet ser regionerne derfor publikationen som udtryk for en positiv udvikling både hvad angår aktivitet på kræftområdet og median for tiden fra henvisning til behandling begynder. Rapporten dokumenterer, at der er sket et fald i den mediane tid fra henvisning til behandling i perioden for de fleste kræftformer. For en række kræftformer er der tale om et markant fald i den mediane tid f.eks. for patienter med hæmatologiske kræftformer, patienter med kræft i hoved hals, patienter med kræft i de mandlige kønsorganer, kræft i tyk og endetarm, patienter med lungekræft og patienter med modermærkekræft. Vedrørende de opgjorte tider er det væsentligt at medtænke, at de tidsforløb, der angives per kræftform indeholder aktiv tid. Med aktiv tid menes, at tiden anvendes aktivt til undersøgelser, blodprøver, multidisciplinære lægefaglige konferencer om den enkelte patient m.m. Udviklingen viser også fald i tid fra henvisning til behandling begynder for de patienter, der venter længst (øvre kvartil). Det ses som en tydelig indikator på, at initiativerne på kræftområdet de sidste år og i særdeleshed implementering af pakkeforløbene har haft en gunstig effekt. Det skal ses i relation til andre positive resultater som samling af kirurgi på kræftområdet til færre sygehuse, flere scannere, fald i dødelighed m.m. Generelt er der en række initiativer i gang, som skal medvirke til at bedre forløb, for de patienter som kan have vanskelige forløb. Således er der ved at blive udarbejdet et pakkeforløb til de patienter, der er vanskelige at diagnosticere som følge af uklare symptomer. Endvidere er der i regionerne særlig bevågenhed på at etablere diagnostiske indgange til disse patienter, hvor der er fokus på hurtigt at afklare, om der er tale om kræft eller anden alvorlig sygdom. Aktiviteten har været stigende for 9 ud af 11 kræftformer. Der har været en markant aktivitetsstigning for så vidt angår brystkræft formodentligt som en naturlig konsekvens af tilbud om mammografiscreening. Der har ligeledes været en væsentlig aktivitetsstigning for så vidt angår kræft i hjernen, lungekræft og modermærkekræft. Generelt er antallet af kræfttilfælde svagt stigende, men behandlingsaktiviteten stiger mere. Det skyldes at langt flere altså overlever og/eller lever med deres kræftsygdom, og der behandles flere og flere. Det betyder også, at kapaciteten er presset på sygehusene på kræftområdet, dog varierende fra region til region og inden for de forskellige kræftområder. Med pakkeforløbenes indførelse er der på nogle områder henvist mange patienter til udredning, der senere viste sig ikke at have kræft. Disse patienter trækker på samme udredningskapacitet, som patienter, der viser sig at have kræft. At der er sket et fald i tid fra henvisning til behandling på mange områder trods dette, er meget positivt. Monitoreringen af kræftområdet er baseret på eksisterende data i Landspatientregisteret (som nævnt i metodekapitlet). Det betyder, at monitoreringen ikke specifikt tager udgangspunkt i pakkeforløb på kræftområdet, og der er derfor ingen direkte sammenhæng til pakkeforløbene. Det betyder, at datamaterialet i rapporten ikke direkte kan anvendes til en vurdering af, om regionerne lever op til målsætningerne om forløbstider i pakkeforløbene. Datamaterialet er derfor primært egnet til at følge udviklingen over tid. regionerne er der imidlertid som del af den daglige ledelse og drift af afdelinger, der udreder og behandler for kræft, nøje overvågning af status for kræftforløbene. Denne viden anvendes løbende til at sætte ind med løsninger i forhold til, hvor der er kapacitetsudfordringer eksempelvis i form af ad hoc merarbejde, udvidede ambulatoriefaciliteter m.m. Regionerne er i øvrigt Monitorering af kræftområdet 1. halvår 2. halvår 8

10 ved at udvikle egne monitoreringer af pakkeforløbene for lokalt at kunne følge forløbstiderne i pakkeforløbene herunder sammenligne på tværs af regionerne. Monitorering af kræftområdet 1. halvår 2. halvår 9

11 4 Metode 4.1 Datakilder Data er baseret på de indberetninger, som sygehusene ifølge loven skal sende til Landspatientregisteret og Cancerregisteret. Data stammer fra opdateringen af de to registre i juli Tidsperiode og patientgruppe Data omfatter perioden 1. halvår til og med 2. halvår og præsenteres i halvårsperioder. Kræftpatientens forløb medtages for det halvår, hvor kræftdiagnosen er stillet ifølge Cancerregisteret. Monitoreringen inkluderer alle patienter, der har fået en kræftdiagnose inden for de førnævnte 11 kræftområder. Monitoreringen inkluderer derfor også patienter, som indgår i et pakkeforløb for kræft. Der ses på førstegangstilfælde af kræft. Dvs., at patienterne indgår i monitoreringen, hvis de ikke tidligere har haft samme kræftsygdom. Patienter indgår, uanset om de er blevet henvist fra den praktiserende læge eller speciallæge med en mistanke om at have kræft, eller mistanken er opstået på et sygehus. Patienter, som får afkræftet en mistanke om kræft i udredningsforløbet, er ikke omfattet af monitoreringen. Data er præsenteret på landsplan og for hver af de fem regioner. Data er fordelt på regionerne efter hvilken region, som patienten har bopæl i ved tidspunktet for henvisning modtaget. Det gælder også selvom behandlingen af patienten har fundet sted på et sygehus uden for patientens bopælsregion. Patienterne indgår uanset om de er behandlet på et offentligt eller et privat sygehus. 4.3 Monitoreringsmodel Et forløb for en kræftpatient fra udredning til behandling begynder ser typisk sådan ud: Figur 1. llustration af typisk udrednings og behandlingsforløb for en kræftpatient Henvisning modtaget Kontaktstart Diagnose Behandling begynder Udredningsforløb hos praktiserende læge/speciallæge Udredningsforløb på sygehus Behandlingsforløb på sygehus Tid fra henvisning modtaget på sygehus til behandling begynder For at finde ud af, hvor længe der går, fra en henvisning er modtaget på et sygehus til behandlingen begynder, benytter man sig af forskellige registre. Gennem Cancerregisteret finder man ud af, hvilke patienter, der har kræft for første gang og er blevet diagnosticeret inden for en bestemt periode. Herefter finder man via Landspatientregisteret tidspunktet for hvornår, der første gang er modtaget en henvisning i sygehusvæsenet for patienterne i forbindelse med deres sygdomsforløb op til kræftdiagnosen stilles. Monitorering af kræftområdet 1. halvår 2. halvår 10

12 En udfordring i forhold til at finde disse data er dog, at der ikke findes en præcis registrering i registrene af, hvilken henvisning der er den første i patientens sygdomsforløb. Tidspunktet for henvisningen findes derfor ved, at man i Landspatientregisteret finder de ambulante forløb og indlæggelser, der har fundet sted forud for diagnosetidspunktet. Man antager, at en bestemt kombination af kontakter gør det ud for udredningen forud for patientens kræftdiagnose. Hvis der ikke er registreret et tidspunkt for henvisningen, anvendes startdatoen for det ambulante forløb eller indlæggelsen som startpunkt for monitoreringen. Tidspunktet for start af behandling fastlægges ved at søge efter første relevante operation, kemoterapi eller strålebehandling for patienten i Landspatientregisteret. Det varierer for de forskellige kræftområder, hvilke behandlinger, der er relevante. På baggrund af de identificerede tidspunkter beregnes tiden fra, at henvisningen er modtaget, til behandlingen begynder. Tiden beregnes i kalenderdage. Det betyder, at alle dage tælles med, inklusiv weekender og helligdage. Det antal patienter, som indgår i beregning af tid fra henvisning modtaget til behandlingen begynder, betegnes i denne publikation som antal behandlede kræftpatienter. Der kan læses mere om monitoreringsmodellen på Sundhedsstyrelsens hjemmeside (for præcis link se bilag 1). Her fremgår også lister med de diagnose- og behandlingskoder, der er brugt i monitoreringen. 4.4 Datakomplethed Datakompletheden vurderes generelt at være høj, da størstedelen af de patienter, som får konstateret kræft ifølge Cancerregisteret, indgår i monitoreringen (jf. bilag 2). Datakompletheden varierer fra kræftområde til kræftområde, hvilket primært skyldes, at der er forskellige sygdomsforhold, der gør sig gældende. 4.5 Median og kvartiler Udviklingen i tid fra henvisningen er modtaget på sygehuset til behandlingen begynder præsenteres som median og kvartiler. Der er foretaget en afrunding af tallene. Medianen er det midterste tal i et datasæt. Dvs. at medianen markerer skillelinjen mellem de 50 pct. af patienterne, hvor der går længst tid fra henvisning til behandling, og de 50 pct. af patienterne, hvor der går kortest tid. Nedre kvartil angiver skillelinjen mellem de 25 pct. af patienterne, hvor der går kortest tid og de 75 pct. af patienterne, hvor der går længst tid. Omvendt angiver øvre kvartil skillelinjen mellem de 25 pct. af patienter, hvor der går længst tid, og de 75 pct. af patienterne, hvor der går kortest tid. Det er relevant at følge udviklingen i afstanden mellem den øvre og den nedre kvartil, dvs. forskellen mellem de patienter, hvor der går kortest tid fra henvisning til behandling (nedre kvartil), og de patienter, hvor der går længst tid (øvre kvartil). Når forskellen bliver mindre henover perioden, kan det tages som udtryk for en positiv udvikling hen mod mere ensartede patientforløb. Data præsenteres som median og kvartiler, fordi det er robuste mål, som egner sig til opgørelse af data, hvor der kan forekomme store udsving. Median og kvartiler bliver ikke påvirket af, at der for nogle få patienter registreres meget korte eller meget lange forløb. Der er af samme grund ikke præsenteret data for minimums- og maksimumsværdier. Monitorering af kræftområdet 1. halvår 2. halvår 11

13 4.6 Tolkning af data Data i denne publikation kan ikke sammenlignes med de forløbstider, der er fastsat i pakkeforløbene for kræft. Et pakkeforløb begynder, når der opstår begrundet mistanke om kræft. På nuværende tidspunkt findes der ikke en registrering i Landspatientregisteret eller Cancerregisteret af, hvornår begrundet mistanke om kræft opstår. Monitoreringen har til formål at finde det tidspunkt, hvor patienten første gang er henvist til sygehusvæsenet i forbindelse med deres sygdomsforløb op til kræftdiagnosen stilles. På det tidspunkt vil den begrundede mistanke om kræft ikke nødvendigvis være opstået. Det tidsforløb, der indgår i monitoreringen, vil derfor i mange tilfælde være længere end det, der er beskrevet i pakkeforløbene (se figur 2 for illustration af pakkeforløb og monitoreringsmodel). Figur 2. Eksempel på illustration af pakkeforløb og monitoreringsmodel Henvisning modtaget på sygehus Begrundet mistanke om kræft Start af behandling Pakkeforløb Tid fra henvisning modtaget på sygehus til behandling begynder Publikationen viser udviklingen på befolkningsniveau. Den kan ikke vise udviklingen for den enkelte patients forløb, da data ikke er robuste nok til at foretage analyser på individniveau. Det skyldes, at de antagelser, som opgørelsen af data bygger på (jf. afsnit 4.3), er generelle for hele patientgrupper. Der tages ikke hensyn til, at der kan være særlige forhold, der gør sig gældende for den enkelte patient. Den antagelsesbaserede monitoreringsmodel betyder samtidig, at resultaterne bør tolkes som tendenser i udviklingen over tid. Når man tolker på data, giver det ikke mening at sammenligne tiden fra henvisning til behandlingsstart mellem kræftområderne. Det skyldes, at der gælder forskellige sygdomsmæssige og sundhedsfaglige forhold for de enkelte sygdomsområder. Eksempelvis varierer udredningsforløbet og dermed også udredningstiden fra kræftsygdom til kræftsygdom. Ved sammenligning af data mellem regionerne bør man være opmærksom på, at data kan være påvirket af regionale forskelle i patientsammensætning, i organisation og i indberetning til registrene. Herudover er der større sikkerhed for data opgjort på landsplan end for de regionsfordelte data, fordi opgørelser på landsplan baserer sig på flere patienter. Data er opgjort i juli Det kan derfor ikke udelukkes, at der efterfølgende kommer indberetninger til registrene, som giver anledning til ændringer i data, særligt for seneste halvår. Opgørelsernes validitet er bl.a. afhængig af tidstro og korrekt indberetning til registrene. 4.7 Videreudvikling af publikation og monitoreringsmodel Sundhedsstyrelsen og Danske Regioner udgav i august den første publikation i en ny serie om national monitorering af kræftpatienters forløb. Der er i mellemtiden arbejdet videre med formidlingen af data, bl.a. er der indarbejdet data om antallet af behandlede kræftpatienter i publikationen for at illustrere udviklingen i aktivitet på kræftområdet. Monitorering af kræftområdet 1. halvår 2. halvår 12

14 Den seneste publikation er fra februar Her blev præsenteret data for perioden 1. halvår til 1. halvår. denne publikation af dataperioden udvidet til 1. halvår til 2. halvår. Ved at gå tilbage til 1. halvår gives et mere komplet billede at udviklingen på kræftområdet, idet der har været øget fokus på organiseringen af udrednings- og behandlingsforløb for kræft siden efteråret (jf. afsnit 1.1). forhold til den seneste publikation er der en række afvigelser i data, primært af mindre karakter. Afvigelserne skyldes: At registrene i mellemtiden er opdateret At der på baggrund af en klinisk validering er foretaget nogle mindre korrektioner i hvilke behandlinger, der anvendes til at identificere at behandlingen starter At data tilskrives patientens bopælsregion og ikke som tidligere den region (det sygehus), der har modtaget henvisningen Der er herudover foretaget en ændring, som alene har betydning for kræft i mandlige kønsorganer. Ved prostatakræft er der forholdsvis mange patienter, der udredes og behandles ambulant. Ambulante forløb er typisk af længere varighed, og der kan derfor gå lang tid inden forløbet er færdigregistreret. Hermed optræder de nye kræfttilfælde forsinket i Cancerregisteret. Der er derfor indført en ny løsning, hvor Cancerregisteret løbende bliver suppleret med nye tilfælde af prostatakræft baseret på oplysninger fra Patologiregisteret. Dette er medvirkende til, at antallet af patienter behandlet for kræft i mandlige kønsorganer er højere i denne publikation end i publikationen fra februar Monitorering af kræftområdet 1. halvår 2. halvår 13

15 5 Brystkræft 5.1 Udvikling i antal behandlede patienter Figur 3. Antal behandlede patienter med brystkræft fordelt efter halvår. 1. halvår 2. halvår Antal behandlede patienter _ Bemærkninger til figuren: Tallet over søjlen angiver antal behandlede patienter. Bemærk at Y aksen begynder ved 1000 behandlede patienter. For hvert årstal er 1. halvår angivet med og 2. halvår med. Figur 3 ovenover viser udviklingen på landsplan i antal behandlede patienter med brystkræft i perioden 1. halvår til 2. halvår. Der er sket en stigning i antallet af behandlede kræftpatienter henover perioden. Stigningen topper i. Der tages dog forbehold for, at data for 2. halvår kan være ufuldstændigt (se afsnit 4.6 om tolkning af data). Tabel 2 viser den regionale udvikling i antal behandlede patienter med brystkræft. Ved sammenligning af data mellem regionerne i de følgende tabeller og figur bør man være opmærksom på, at data kan være påvirket af regionale forskelle i patientsammensætning, i organisation og i indberetning til registrene. Herudover er der større sikkerhed for data opgjort på landsplan end for de regionsfordelte data, fordi opgørelser på landsplan baserer sig på flere patienter. Tabel 2. Antal behandlede patienter med brystkræft fordelt efter bopælsregion og halvår. 1. halvår 2. halvår. Region Hovedstaden Region Sjælland Region Syddanmark Region Midtjylland Region Nordjylland Bemærkning til tabellen: For hvert årstal er 1. halvår angivet med og 2. halvår med. Monitorering af kræftområdet 1. halvår 2. halvår 14

16 5.2 Udvikling i tid Figur 4. Tid fra henvisning modtaget på sygehus til behandling begynder for patienter med brystkræft fordelt efter halvår. 1. halvår 2. halvår Antal dage Øvre kvartil Median Nedre kvartil 10 0 _ Bemærkninger til figuren: Minimum og maksimumsdage er ikke angivet på figuren jf. metodeafsnit 4.5. For hvert årstal er 1. halvår angivet med og 2. halvår med. Figur 4 herover viser det antal dage der går fra henvisningen er modtaget på sygehuset til behandlingen begynder for patienter med brystkræft. Det mediane antal dage er uændret henover perioden. er det mediane antal dage dog lavere end i resten af perioden. Forskellen mellem de patienter, hvor der går kortest tid fra henvisning til behandling (nedre kvartil), og de patienter, hvor der går længst tid (øvre kvartil), er ligeledes uændret henover perioden. MEDAN Antallet af dage er angivet som median. Medianen markerer skillelinjen mellem de 50 pct. af patienterne, hvor der går længst tid fra henvisning til behandling, og de 50 pct. af patienterne, hvor der går kortest tid. Monitorering af kræftområdet 1. halvår 2. halvår 15

17 Tabel 3 herunder viser den regionale udvikling i tid fra henvisningen er modtaget på sygehuset til behandlingen påbegyndes for perioden 1. halvår til 2. halvår. Tabel 3. Tid fra henvisning modtaget på sygehus til behandling begynder for patienter med brystkræft fordelt efter bopælsregion og halvår. 1. halvår 2. halvår. Region Hovedstaden Øvre kvartil Median Nedre kvartil Region Sjælland Øvre kvartil Median Nedre kvartil Region Syddanmark Øvre kvartil Median Nedre kvartil Region Midtjylland Øvre kvartil Median Nedre kvartil Region Nordjylland Øvre kvartil Median Nedre kvartil Bemærkninger til tabellen: Data er angivet i dage. For hvert årstal er 1. halvår angivet med og 2. halvår med. Monitorering af kræftområdet 1. halvår 2. halvår 16

18 6 Hæmatologiske kræftformer 6.1 Udvikling i antal behandlede patienter Figur 5. Antal behandlede patienter med hæmatologiske kræftformer fordelt efter halvår. 1. halvår 2. halvår Antal behandlede patienter _ Bemærkninger til figuren: Tallet over søjlen angiver antal behandlede patienter. For hvert årstal er 1. halvår angivet med og 2. halvår med. Figur 5 ovenover viser udviklingen på landsplan i antal behandlede patienter med hæmatologiske kræftformer i perioden 1. halvår til 2. halvår. Der er nogle mindre udsving i antallet af behandlede kræftpatienter, men samlet set er antallet af behandlede patienter uændret henover perioden. Der tages dog forbehold for, at data for 2. halvår kan være ufuldstændigt (se afsnit 4.6 om tolkning af data). Tabel 4 herunder viser den regionale udvikling i antal behandlede patienter med hæmatologiske kræftformer. Ved sammenligning af data mellem regionerne i de følgende tabeller og figur bør man være opmærksom på, at data kan være påvirket af regionale forskelle i patientsammensætning, i organisation og i indberetning til registrene. Herudover er der større sikkerhed for data opgjort på landsplan end for de regionsfordelte data, fordi opgørelser på landsplan baserer sig på flere patienter. Tabel 4. Antal behandlede patienter med hæmatologiske kræftformer fordelt efter regioner og halvår. 1. halvår 2. halvår. Region Hovedstaden Region Sjælland Region Syddanmark Region Midtjylland Region Nordjylland Bemærkning til tabellen: For hvert årstal er 1. halvår angivet med og 2. halvår med. Monitorering af kræftområdet 1. halvår 2. halvår 17

19 6.2 Udvikling i tid Figur 6. Tid fra henvisning modtaget på sygehus til behandling begynder for patienter med hæmatologiske kræftformer fordelt efter halvår. 1. halvår 2. halvår Antal dage Øvre kvartil Median Nedre kvartil 10 0 _ Bemærkninger til figuren: Minimum og maksimumsdage er ikke angivet på figuren jf. metodeafsnit 4.5. For hvert årstal er 1. halvår angivet med og 2. halvår med. Figur 6 herover viser det antal dage der går fra henvisningen er modtaget på sygehuset til behandlingen begynder for patienter med hæmatologiske kræftformer. figuren vises udviklingen på landsplan for perioden 1. halvår til 2. halvår. Det mediane antal dage er faldet henover perioden. Faldet er særlig sket fra og frem. Forskellen mellem de patienter, hvor der går kortest tid fra henvisning til behandling (nedre kvartil), og de patienter, hvor der går længst tid (øvre kvartil), er blevet mindre henover perioden. MEDAN Antallet af dage er angivet som median. Medianen markerer skillelinjen mellem de 50 pct. af patienterne, hvor der går længst tid fra henvisning til behandling, og de 50 pct. af patienterne, hvor der går kortest tid. Monitorering af kræftområdet 1. halvår 2. halvår 18

20 Tabel 5 herunder viser den regionale udvikling i tid fra henvisningen er modtaget på sygehuset til behandlingen påbegyndes for perioden 1. halvår til 2. halvår. Tabel 5. Tid fra henvisning modtaget på sygehus til behandling begynder for patienter med hæmatologiske kræftformer fordelt efter regioner og halvår. 1. halvår 2. halvår. Region Hovedstaden Øvre kvartil Median Nedre kvartil Region Sjælland Øvre kvartil Median Nedre kvartil Region Syddanmark Øvre kvartil Median Nedre kvartil Region Midtjylland Øvre kvartil Median Nedre kvartil Region Nordjylland Øvre kvartil Median Nedre kvartil Bemærkninger til tabellen: Data er angivet i dage. For hvert årstal er 1. halvår angivet med og 2. halvår med. Monitorering af kræftområdet 1. halvår 2. halvår 19

21 7 Kræft i blæren og nyre 7.1 Udvikling i antal behandlede patienter Figur 7. Antal behandlede patienter med kræft i blæren og nyre fordelt efter halvår. 1. halvår 2. halvår Antal behandlede patienter _ Bemærkninger til figuren: Tallet over søjlen angiver antal behandlede patienter. For hvert årstal er 1. halvår angivet med og 2. halvår med. Figur 7 ovenover viser udviklingen på landsplan i antal behandlede patienter med kræft i blæren og nyre i perioden 1. halvår til 2. halvår. Der er sket en mindre stigning i antallet af behandlede kræftpatienter henover perioden. Der tages dog forbehold for, at data for 2. halvår kan være ufuldstændigt (se afsnit 4.6 om tolkning af data). Tabel 6 herunder viser den regionale udvikling i antal behandlede patienter med kræft i blæren og nyre. Ved sammenligning af data mellem regionerne i de følgende tabeller og figur bør man være opmærksom på, at data kan være påvirket af regionale forskelle i patientsammensætning, i organisation og i indberetning til registrene. Herudover er der større sikkerhed for data opgjort på landsplan end for de regionsfordelte data, fordi opgørelser på landsplan baserer sig på flere patienter. Tabel 6. Antal behandlede patienter med kræft i blæren og nyre fordelt efter regioner og halvår. 1. halvår 2. halvår. Region Hovedstaden Region Sjælland Region Syddanmark Region Midtjylland Region Nordjylland Bemærkning til tabellen: For hvert årstal er 1. halvår angivet med og 2. halvår med. Monitorering af kræftområdet 1. halvår 2. halvår 20

22 7.2 Udvikling i tid Figur 8. Tid fra henvisning modtaget på sygehus til behandling begynder for patienter med kræft i blæren og nyre fordelt efter halvår. 1. halvår 2. halvår Antal dage Øvre kvartil Median Nedre kvartil _ Bemærkninger til figuren: Minimum og maksimumsdage er ikke angivet på figuren jf. metodeafsnit 4.5. For hvert årstal er 1. halvår angivet med og 2. halvår med. Figur 8 herover viser det antal dage der går fra henvisningen er modtaget på sygehuset til behandlingen begynder for patienter med kræft i blæren og nyre. figuren vises udviklingen på landsplan for perioden 1. halvår til 2. halvår. Det mediane antal dage er faldet henover perioden. Faldet er sket fra til. Forskellen mellem de patienter, hvor der går kortest tid fra henvisning til behandling (nedre kvartil), og de patienter, hvor der går længst tid (øvre kvartil), er blevet mindre henover perioden. MEDAN Antallet af dage er angivet som median. Medianen markerer skillelinjen mellem de 50 pct. af patienterne, hvor der går længst tid fra henvisning til behandling, og de 50 pct. af patienterne, hvor der går kortest tid. Monitorering af kræftområdet 1. halvår 2. halvår 21

23 Tabel 7 herunder viser den regionale udvikling i tid fra henvisningen er modtaget på sygehuset til behandlingen påbegyndes for perioden 1. halvår til 2. halvår. Tabel 7. Tid fra henvisning modtaget på sygehus til behandling begynder for patienter med kræft i blæren og nyre fordelt efter regioner og halvår. 1. halvår 2. halvår. Region Hovedstaden Øvre kvartil Median Nedre kvartil Region Sjælland Øvre kvartil Median Nedre kvartil Region Syddanmark Øvre kvartil Median Nedre kvartil Region Midtjylland Øvre kvartil Median Nedre kvartil Region Nordjylland Øvre kvartil Median Nedre kvartil Bemærkninger til tabellen: Data er angivet i dage. For hvert årstal er 1. halvår angivet med og 2. halvår med. Monitorering af kræftområdet 1. halvår 2. halvår 22

24 8 Kræft i hjernen 8.1 Udvikling i antal behandlede patienter Figur 9. Antal behandlede patienter med kræft i hjernen fordelt efter halvår. 1. halvår 2. halvår Antal behandlede patienter _ Bemærkninger til figuren: Tallet over søjlen angiver antal behandlede patienter. For hvert årstal er 1. halvår angivet med og 2. halvår med. Figur 9 ovenover viser udviklingen på landsplan i antal behandlede patienter med kræft i hjernen i perioden 1. halvår til 2. halvår. Der er sket en stigning i antallet af behandlede kræftpatienter henover perioden. Stigningen er særlig sket fra og frem. Der tages dog forbehold for, at data for 2. halvår kan være ufuldstændigt (se afsnit 4.6 om tolkning af data). Tabel 8 herunder viser den regionale udvikling i antal behandlede patienter med kræft i hjernen. Ved sammenligning af data mellem regionerne i de følgende tabeller og figur bør man være opmærksom på, at data kan være påvirket af regionale forskelle i patientsammensætning, i organisation og i indberetning til registrene. Herudover er der større sikkerhed for data opgjort på landsplan end for de regionsfordelte data, fordi opgørelser på landsplan baserer sig på flere patienter. Tabel 8. Antal behandlede patienter med kræft i hjernen fordelt efter regioner og halvår. 1. halvår 2. halvår. Region Hovedstaden Region Sjælland Region Syddanmark Region Midtjylland Region Nordjylland Bemærkning til tabellen: For hvert årstal er 1. halvår angivet med og 2. halvår med. Monitorering af kræftområdet 1. halvår 2. halvår 23

25 8.2 Udvikling i tid Figur 10. Tid fra henvisning modtaget på sygehus til behandling begynder for patienter med kræft i hjernen fordelt efter halvår. 1. halvår 2. halvår. 70 Antal dage Øvre kvartil Median Nedre kvartil 0 _ Bemærkninger til figuren: Minimum og maksimumsdage er ikke angivet på figuren jf. metodeafsnit 4.5. For hvert årstal er 1. halvår angivet med og 2. halvår med. Figur 10 herover viser det antal dage der går fra henvisningen er modtaget på sygehuset til behandlingen begynder for patienter med kræft i hjernen. figuren vises udviklingen på landsplan for perioden 1. halvår til 2. halvår. Der er nogle udsving i det mediane antal dage, men samlet set er det mediane antal dage uændret henover perioden. Forskellen mellem de patienter, hvor der går kortest tid fra henvisning til behandling (nedre kvartil), og de patienter, hvor der går længst tid (øvre kvartil), er ligeledes uændret henover perioden. MEDAN Antallet af dage er angivet som median. Medianen markerer skillelinjen mellem de 50 pct. af patienterne, hvor der går længst tid fra henvisning til behandling, og de 50 pct. af patienterne, hvor der går kortest tid. Monitorering af kræftområdet 1. halvår 2. halvår 24

26 Tabel 9 herunder viser den regionale udvikling i tid fra henvisningen er modtaget på sygehuset til behandlingen påbegyndes for perioden 1. halvår til 2. halvår. Tabel 9. Tid fra henvisning modtaget på sygehus til behandling begynder for patienter med kræft i hjernen fordelt efter regioner og halvår. 1. halvår 2. halvår. Region Hovedstaden Øvre kvartil Median Nedre kvartil Region Sjælland Øvre kvartil Median Nedre kvartil Region Syddanmark Øvre kvartil Median Nedre kvartil Region Midtjylland Øvre kvartil Median Nedre kvartil Region Nordjylland Øvre kvartil Median Nedre kvartil Bemærkninger til figuren: Data er angivet i dage. For hvert årstal er 1. halvår angivet med og 2. halvår med Monitorering af kræftområdet 1. halvår 2. halvår 25

27 9 Kræft i hoved og hals 9.1 Udvikling i antal behandlede patienter Figur 11. Antal behandlede patienter med kræft i hoved og hals fordelt efter halvår. 1. halvår 2. halvår Antal behandlede patienter _ Bemærkninger til figuren: Tallet over søjlen angiver antal behandlede patienter. For hvert årstal er 1. halvår angivet med og 2. halvår med. Figur 11 ovenover viser udviklingen på landsplan i antal behandlede patienter med kræft i hoved og hals i perioden 1. halvår til 2. halvår. Der er sket en stigning i antallet af behandlede kræftpatienter herover perioden. Der tages dog forbehold for, at data for 2. halvår kan være ufuldstændigt (se afsnit 4.6 om tolkning af data). Tabel 10 herunder viser den regionale udvikling i antal behandlede patienter med kræft i hoved og hals. Ved sammenligning af data mellem regionerne i de følgende tabeller og figur bør man være opmærksom på, at data kan være påvirket af regionale forskelle i patientsammensætning, i organisation og i indberetning til registrene. Herudover er der større sikkerhed for data opgjort på landsplan end for de regionsfordelte data, fordi opgørelser på landsplan baserer sig på flere patienter. Tabel 10. Antal behandlede patienter med kræft i hoved og hals fordelt efter regioner og halvår. 1. halvår 2. halvår. Region Hovedstaden Region Sjælland Region Syddanmark Region Midtjylland Region Nordjylland Bemærkning til tabellen: For hvert årstal er 1. halvår angivet med og 2. halvår med. Monitorering af kræftområdet 1. halvår 2. halvår 26

28 9.2 Udvikling i tid Figur 12. Tid fra henvisning modtaget på sygehus til behandling begynder for patienter med kræft i hoved og hals fordelt efter halvår. 1. halvår 2. halvår Antal dage Øvre kvartil Median Nedre kvartil 10 0 _ Bemærkninger til figuren: Minimum og maksimumsdage er ikke angivet på figuren jf. metodeafsnit 4.5. For hvert årstal er 1. halvår angivet med og 2. halvår med. Figur 12 herover viser det antal dage der går fra henvisningen er modtaget på sygehuset til behandlingen begynder for patienter med kræft i hoved og hals. figuren vises udviklingen på landsplan for perioden 1. halvår til 2. halvår. Det mediane antal dage er faldet henover perioden. Fald er sket fra til. Forskellen mellem de patienter, hvor der går kortest tid fra henvisning til behandling (nedre kvartil), og de patienter, hvor der går længst tid (øvre kvartil), er blevet mindre henover perioden. MEDAN Antallet af dage er angivet som median. Medianen markerer skillelinjen mellem de 50 pct. af patienterne, hvor der går længst tid fra henvisning til behandling, og de 50 pct. af patienterne, hvor der går kortest tid. Monitorering af kræftområdet 1. halvår 2. halvår 27

29 Tabel 11 herunder viser den regionale udvikling i tid fra henvisningen er modtaget på sygehuset til behandlingen påbegyndes for perioden 1. halvår til 2. halvår. Tabel 11. Tid fra henvisning modtaget på sygehus til behandling begynder for patienter med kræft i hoved og hals fordelt efter regioner og halvår. 1. halvår 2. halvår. Region Hovedstaden Øvre kvartil Median Nedre kvartil Region Sjælland Øvre kvartil Median Nedre kvartil Region Syddanmark Øvre kvartil Median Nedre kvartil Region Midtjylland Øvre kvartil Median Nedre kvartil Region Nordjylland Øvre kvartil Median Nedre kvartil Bemærkninger til tabellen: Data er angivet i dage. For hvert årstal er 1. halvår angivet med og 2. halvår med. Monitorering af kræftområdet 1. halvår 2. halvår 28

30 10 Kræft i kvindelige kønsorganer 10.1 Udvikling i antal behandlede patienter Figur 13. Antal behandlede patienter med kræft i kvindelige kønsorganer fordelt efter halvår. 1. halvår 2. halvår Antal behandlede patienter _ Bemærkninger til figuren: Tallet over søjlen angiver antal behandlede patienter. For hvert årstal er 1. halvår angivet med og 2. halvår med. Figur 13 ovenover viser udviklingen på landsplan i antal behandlede patienter med kræft i kvindelige kønsorganer i perioden 1. halvår til 2. halvår. Der er nogle mindre udsving i antallet af behandlede kræftpatienter, men samlet set er antallet af behandlede patienter uændret henover perioden. Der tages dog forbehold for, at data for 2. halvår kan være ufuldstændigt (se afsnit 4.6 om tolkning af data). Tabel 12 herunder viser den regionale udvikling i antal behandlede patienter med kræft i kvindelige kønsorganer. Ved sammenligning af data mellem regionerne i de følgende tabeller og figur bør man være opmærksom på, at data kan være påvirket af regionale forskelle i patientsammensætning, i organisation og i indberetning til registrene. Herudover er der større sikkerhed for data opgjort på landsplan end for de regionsfordelte data, fordi opgørelser på landsplan baserer sig på flere patienter. Tabel 12. Antal behandlede patienter med kræft i kvindelige kønsorganer fordelt efter regioner og halvår. 1. halvår 2. halvår. Region Hovedstaden Region Sjælland Region Syddanmark Region Midtjylland Region Nordjylland Bemærkning til tabellen: For hvert årstal er 1. halvår angivet med og 2. halvår med. Monitorering af kræftområdet 1. halvår 2. halvår 29

MONITORERING AF KRÆFTOMRÅDET 1. HALVÅR HALVÅR 2010

MONITORERING AF KRÆFTOMRÅDET 1. HALVÅR HALVÅR 2010 878964649 8946 49841 64 684 645 6 4964 946 49 64 64 94 649 654 66546 649494 996 12 9502 67 23 4987 987 87896 6 496 6494 878964649 8946 49841 64 684 6 4964 946 49 64 64 94 649 654 649494 996 12 9502 67

Læs mere

Kræftens Bekæmpelse, Dokumentation & Kvalitet 31. august 2017

Kræftens Bekæmpelse, Dokumentation & Kvalitet 31. august 2017 MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT 2. KVARTAL 2017 1. Baggrund Hvert kvartal offentliggør Sundhedsdatastyrelsen forløbstider for alle pakkeforløb via esundhed.dk. Monitorering af pakkeforløb for kræft

Læs mere

Monitorering af kræftområdet - udvikling i antal behandlede kræftpatienter og tid fra henvisning modtaget på sygehus til behandling begynder

Monitorering af kræftområdet - udvikling i antal behandlede kræftpatienter og tid fra henvisning modtaget på sygehus til behandling begynder 1. juli 2012 Metodebeskrivelse Monitorering af kræftområdet - udvikling i antal behandlede kræftpatienter og tid fra henvisning modtaget på sygehus til behandling begynder Baggrund I 2007 indgik Regeringen

Læs mere

Årsopgørelse. Monitorering af kræftområdet

Årsopgørelse. Monitorering af kræftområdet Sektor for National Sundhedsdokumentation og Forskning Sundhedsanalyser Sagsnr. 14/15284 15. maj 2014 Årsopgørelse 2013 Monitorering af kræftområdet Offentliggørelse 15. maj 2014 Datagrundlag: Data fra

Læs mere

MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT 1. KVARTAL 2015

MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT 1. KVARTAL 2015 MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT 1. KVARTAL 2015 1. Baggrund Hvert kvartal offentliggør Statens Serum Institut forløbstider for alle pakkeforløb via esundhed.dk. Monitorering af pakkeforløb for kræft

Læs mere

ÅRSOPGØRELSE. Monitorering af kræftområdet

ÅRSOPGØRELSE. Monitorering af kræftområdet Sektor for National Sundhedsdokumentation og Forskning Sundhedsanalyser Sagsnr. 14/15284 5. maj 2015 ÅRSOPGØRELSE 2014 Monitorering af kræftområdet Offentliggørelse 13. maj 2015 Datagrundlag: Data fra

Læs mere

Monitorering af forløbstider på kræftområdet

Monitorering af forløbstider på kræftområdet Monitorering af forløbstider på kræftområdet OPGØRELSE FOR 1. KVARTAL 2016 2016 Monitorering af forløbstider på kræftområdet Opgørelse for 1. kvartal 2016 Sundhedsstyrelsen, 2016. Publikationen kan frit

Læs mere

Sundhedsstyrelsens kommentarer til den nationale monitorering af forløbstider på kræftområdet 4. kvartal 2014

Sundhedsstyrelsens kommentarer til den nationale monitorering af forløbstider på kræftområdet 4. kvartal 2014 Dato 24-02-2015 Sagsnr. 4-1612-62/2 MLKM mlkm@sst.dk Sundhedsstyrelsens kommentarer til den nationale monitorering af forløbstider på kræftområdet 4. kvartal 2014 Resumé Nærværende notat indeholder Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Monitorering af forløbstider på kræftområdet

Monitorering af forløbstider på kræftområdet Monitorering af forløbstider på kræftområdet OPGØRELSE FOR 3. KVARTAL 2016 2016 2 Monitorering af forløbstider på kræftområdet Opgørelse for 3. kvartal 2016 Sundhedsstyrelsen, 2016. Publikationen kan frit

Læs mere

MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT 4. KVARTAL 2015

MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT 4. KVARTAL 2015 MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT Baggrund Hvert kvartal offentliggør Statens Serum Institut forløbstider for alle pakkeforløb via esundhed.dk. Monitorering af pakkeforløb for kræft er indtil videre

Læs mere

Kvartalsopgørelse. 4. kvartal 2012. Monitorering af kræftområdet. Offentliggørelse 31. maj 2013

Kvartalsopgørelse. 4. kvartal 2012. Monitorering af kræftområdet. Offentliggørelse 31. maj 2013 Sektor for National Sundhedsdokumentation og Forskning Sundhedsanalyser Sagsnr. 14/15285 5. maj 2014 Kvartalsopgørelse 4. kvartal 2012 Monitorering af kræftområdet Offentliggørelse 31. maj 2013 Datagrundlag:

Læs mere

MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT 2. KVARTAL 2015

MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT 2. KVARTAL 2015 Kræftens Bekæmpelse, Dokumentation & Kvalitet 3 august MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT Baggrund Hvert kva offentliggør Statens Serum Institut forløbstider for alle pakkeforløb via esundhed.dk. Monitorering

Læs mere

Hvilke aktører henviser til pakkeforløb for kræftområdet

Hvilke aktører henviser til pakkeforløb for kræftområdet Afdelingen for Sundhedsanalyser og Lægemiddelstatistik 26. august 2016 Hvilke aktører henviser til pakkeforløb for kræftområdet og i hvilken grad bliver forløbene gennemført inden for anbefalede forløbstider

Læs mere

MONITORERING AF FORLØBSTIDER PÅ KRÆFTOMRÅDET

MONITORERING AF FORLØBSTIDER PÅ KRÆFTOMRÅDET AUGUST, 2015 MONITORERING AF FORLØBSTIDER PÅ KRÆFTOMRÅDET Opgørelse for 2. kvartal 2015 MONITORERING AF FORLØBSTIDER PÅ KRÆFTOMRÅDET Opgørelse for 2. kvartal 2015 Sundhedsstyrelsen, 2014 Du kan frit referere

Læs mere

MONITORERING AF KRÆFTOMRÅDET 1. HALVÅR 2006-1. HALVÅR 2011

MONITORERING AF KRÆFTOMRÅDET 1. HALVÅR 2006-1. HALVÅR 2011 878964649 8946 49841 64 684 645 6 4964 946 49 64 64 94 649 654 66546 649494 996 12 9502 67 23 4987 987 87896464 6 4964 94 649494 9 878964649 8946 49841 64 684 6 4964 946 49 64 64 94 649 654 649494 996

Læs mere

Kvartalsopgørelse. 2. kvartal Monitorering af kræftområdet. Offentliggørelse 2. september 2013

Kvartalsopgørelse. 2. kvartal Monitorering af kræftområdet. Offentliggørelse 2. september 2013 Sektor for National Sundhedsdokumentation og Forskning Sundhedsanalyser Sagsnr. 14/15285 5. maj 2014 Kvartalsopgørelse 2. kvartal 2013 Monitorering af kræftområdet Offentliggørelse 2. september 2013 Datagrundlag:

Læs mere

Monitorering af forløbstider på kræftområdet

Monitorering af forløbstider på kræftområdet Monitorering af forløbstider på kræftområdet ÅRSOPGØRELSEN FOR 2015 2016 SIDE 1/36 Monitorering af forløbstider på kræftområdet Sundhedsstyrelsen, 2016. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse.

Læs mere

Sundhedsstyrelsens kommentarer til den nationale monitorering af forløbstider på kræftområdet 2. kvartal 2014

Sundhedsstyrelsens kommentarer til den nationale monitorering af forløbstider på kræftområdet 2. kvartal 2014 Dato 28-08-2014 Sagsnr. 4-1612-13/1/ DABP dabp@sst.dk Sundhedsstyrelsens kommentarer til den nationale monitorering af forløbstider på kræftområdet 2. kvartal 2014 Resumé Nærværende notat indeholder Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Sundhedsstyrelsens kommentarer til den nationale monitorering af forløbstider på kræftområdet Årsopgørelse for 2013

Sundhedsstyrelsens kommentarer til den nationale monitorering af forløbstider på kræftområdet Årsopgørelse for 2013 Dato 15. maj 2014 Sagsnr. 4-1612-13/1/ MLKM mlkm@sst.dk Sundhedsstyrelsens kommentarer til den nationale monitorering af forløbstider på kræftområdet Årsopgørelse for 2013 Resumé Nærværende notat indeholder

Læs mere

MONITORERING AF HJERTEOMRÅDET: ANTAL PATIENTFORLØB OG TID I FORLØB halvår halvår 2011

MONITORERING AF HJERTEOMRÅDET: ANTAL PATIENTFORLØB OG TID I FORLØB halvår halvår 2011 878964649 8946 49841 64 684 645 6 4964 946 49 64 64 94 649 654 66546 649494 996 12 952 67 23 4987 987 87896 6 496 6494 878964649 8946 49841 64 684 6 4964 946 49 64 64 94 649 654 649494 996 12 952 67 23

Læs mere

Kvartalsopgørelse. 4. kvartal Monitorering af kræftområdet. Offentliggørelse 28. februar 2014

Kvartalsopgørelse. 4. kvartal Monitorering af kræftområdet. Offentliggørelse 28. februar 2014 Sektor for National Sundhedsdokumentation og Forskning Sundhedsanalyser Sagsnr. 14/15285 5. maj 2014 Kvartalsopgørelse 4. Monitorering af kræftområdet Offentliggørelse 28. februar 2014 Datagrundlag: Data

Læs mere

MONITORERING AF FORLØBSTIDER PÅ KRÆFTOMRÅDET

MONITORERING AF FORLØBSTIDER PÅ KRÆFTOMRÅDET Maj 2015 MONITORERING AF FORLØBSTIDER PÅ KRÆFTOMRÅDET Årsopgørelse for 2014 MONITORERING AF FORLØBSTIDER PÅ KRÆFTOMRÅDET Årsopgørelse for 2014 Sundhedsstyrelsen, 2014 Du kan frit referere teksten i publikationen,

Læs mere

Udvikling og prognose for antallet af kræftpatienter og den tilhørende sygehusaktivitet i Region Sjælland

Udvikling og prognose for antallet af kræftpatienter og den tilhørende sygehusaktivitet i Region Sjælland Dato: 29.9.2016 Udvikling og prognose for antallet af kræftpatienter og den tilhørende sygehusaktivitet i Region Sjælland I forlængelse af regeringens udspil med Kræftplan IV gives der i dette notat en

Læs mere

Afdelingen for Sundhedsanalyser og Lægemiddelstatistik Juli 2016 FAKTAANALYSE

Afdelingen for Sundhedsanalyser og Lægemiddelstatistik Juli 2016 FAKTAANALYSE Afdelingen for Sundhedsanalyser og Lægemiddelstatistik Juli 2016 FAKTAANALYSE Kræftområdet 2007-2014 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 1.1 Baggrund... 3 1.2 Formål... 3 1.3 Hovedresultater... 3 1.4

Læs mere

ÅRSOPGØRELSE. Monitorering af kræftområdet

ÅRSOPGØRELSE. Monitorering af kræftområdet Afdelingen for Sundhedsanalyser og Lægemiddelstatistik 3. maj 2016 ÅRSOPGØRELSE 2015 Monitorering af kræftområdet Offentliggørelse 13. maj 2016 Datagrundlag: Data fra Landspatientregisteret 1. januar 2015

Læs mere

Sundhedsudvalget 23. september 2014

Sundhedsudvalget 23. september 2014 23. september 214 Sundhedsplanmål 4: Første kontakt inden 14 dage, tærskelværdi 8 Første kontakt inden 14 dage for 8 % af ikke-akutte patienter. 1 8 6 4 2 3. kvt. 12 2. kvt. 14 2 4 6 8 1 47% 4 33% Seneste

Læs mere

Monitorering af pakkeforløb for kræft 2.-4. kvartal 2008

Monitorering af pakkeforløb for kræft 2.-4. kvartal 2008 Sundhedsudvalget 28-9 SUU alm. del Bilag 421 Offentligt Monitorering af pakkeforløb for kræft 2.-4. kvartal 28 Monitorering af pakkeforløb for kræft, 2.-4. kvartal 28 Uddrag og citater er kun tilladt med

Læs mere

MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT

MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT ÅRSRAPPORT 2015 1. Baggrund Hvert kvartal offentliggør Statens Serum Institut forløbstider for alle pakkeforløb via esundhed.dk. Foruden de kvartalsvise rapporter

Læs mere

Rapporten citeres således: Sygehuspatienters overlevelse efter diagnose for otte kræftsygdomme i perioden 1997-2008, Sundhedsstyrelsen 2010.

Rapporten citeres således: Sygehuspatienters overlevelse efter diagnose for otte kræftsygdomme i perioden 1997-2008, Sundhedsstyrelsen 2010. SYGEHUSPATIENTERS OVERLEVELSE EFTER DIAGNOSE FOR OTTE KRÆFTSYGDOMME I PERIODEN 1997-2008 2010 Sygehuspatienters overlevelse efter diagnose for otte kræftsygdomme i perioden 1997-2008 Sundhedsstyrelsen,

Læs mere

Heidi Amalie Rosendahl Jensen Anne Vinggaard Christensen Knud Juel STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED. Kræftplan IV

Heidi Amalie Rosendahl Jensen Anne Vinggaard Christensen Knud Juel STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED. Kræftplan IV Heidi Amalie Rosendahl Jensen Anne Vinggaard Christensen Knud Juel STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED Kræftplan IV Notat vedrørende analyse til beskrivelse af sundhedsvæsenets aktivitet og resultater på

Læs mere

SYGEHUSBASERET OVERLEVELSE FOR UDVALGTE KRÆFTSYGDOMME 1995-2006

SYGEHUSBASERET OVERLEVELSE FOR UDVALGTE KRÆFTSYGDOMME 1995-2006 SYGEHUSBASERET OVERLEVELSE FOR UDVALGTE KRÆFTSYGDOMME 1995-2006 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2008 : 6 Redaktion Sundhedsstyrelsen Sundhedsdokumentation Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222

Læs mere

TASK FORCE FOR PATIENTFORLØB PÅ KRÆFT- OG HJERTEOMRÅDET

TASK FORCE FOR PATIENTFORLØB PÅ KRÆFT- OG HJERTEOMRÅDET TASK FORCE FOR PATIENTFORLØB PÅ KRÆFT- OG HJERTEOMRÅDET Sammenfatning af 30. møde i Task Force for Patientforløb på Kræft- og 18. december 2013 kl. 13.00 16.00 i Sundhedsstyrelsen j.nr. 4-1612-13/1/SFK

Læs mere

Indberetningsskema Region Syddanmark, april 2010

Indberetningsskema Region Syddanmark, april 2010 Indberetningsskema Region Syddanmark, april 2010 Tabel 1: Forløbstider (anvend kategorierne:, opfylder forløbstid og opfylder ikke forløbstid ) Forløbstider ifølge Henvisningsperiode Udredningsperiode

Læs mere

KORONARARTERIOGRAFI OG CT-SCANNING AF HJERTET 2008. 1. halvår 2011. Tal og analyse

KORONARARTERIOGRAFI OG CT-SCANNING AF HJERTET 2008. 1. halvår 2011. Tal og analyse KORONARARTERIOGRAFI OG CT-SCANNING AF HJERTET 2008 1. halvår 2011 2012 Tal og analyse Koronararteriografi og CT-scanning af hjertet 2008-1. halvår 2011 Statens Serum Institut og Sundhedsstyrelsen, 2012.

Læs mere

Nøgletal for kræft august 2008

Nøgletal for kræft august 2008 Kontor for Sundhedsstatistik Nøgletal for kræft august 2008 1. Fortsat stigende aktivitet på kræftområdet Der har siden 2001 været en kraftig vækst i aktiviteten på kræftområdet - og væksten forsætter

Læs mere

Data fra monitorering af udredningsretten for fysiske sygdomme, 4. kvartal 2014

Data fra monitorering af udredningsretten for fysiske sygdomme, 4. kvartal 2014 Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Dato: 13. marts 2015 Faktaark: Hurtig udredning og behandling til tiden, 4. kvartal 2014 Data fra monitorering af udredningsretten for fysiske sygdomme, 4. kvartal

Læs mere

Notat til FU om den månedlige overholdelse af standardforløbstider, Januar 2015

Notat til FU om den månedlige overholdelse af standardforløbstider, Januar 2015 Dato: 18. maj 2015 Brevid: Notat til FU om den månedlige overholdelse af standardforløbstider, Som opfølgning på de nationale krav til maksimale forløbstider for kræft- og hjertepatienter samt patienternes

Læs mere

Notat vedrørende Sundhedsdatastyrelsens dataleverance til Sundhedsstyrelsen for monitorering af kræftområdet.

Notat vedrørende Sundhedsdatastyrelsens dataleverance til Sundhedsstyrelsen for monitorering af kræftområdet. Afdelingen for Sundhedsanalyser og Lægemiddelstatistik 21. april 2016 Notat vedrørende Sundhedsdatastyrelsens dataleverance til Sundhedsstyrelsen for monitorering af kræftområdet. Nærværende dokument indeholder

Læs mere

Data fra monitorering af udrednings- og behandlingsretten for psykiatriske patienter, 3. kvartal 2015

Data fra monitorering af udrednings- og behandlingsretten for psykiatriske patienter, 3. kvartal 2015 Sundheds- og Ældreministeriet Dato: 3. december 15 Faktaark: Hurtig udredning og behandling til tiden, 3. kvartal 15 Data fra monitorering af udrednings- og behandlingsretten for psykiatriske patienter,

Læs mere

Kræftdiagnostik i almen praksis også din indsats er vigtig! Rikke Pilegaard Hansen, Praktiserende læge, ph.d.

Kræftdiagnostik i almen praksis også din indsats er vigtig! Rikke Pilegaard Hansen, Praktiserende læge, ph.d. Kræftdiagnostik i almen praksis også din indsats er vigtig! Rikke Pilegaard Hansen, Praktiserende læge, ph.d. Denne seance Hvem? Hvad? Hvorfor? Hvem? Hvad skal vi nå? Fakta om kræft Ventetider Symptomer

Læs mere

Kræftpakker i Danmark Hans B. Rahr, ledende overlæge, MD DMSc, Vejle Sygehus

Kræftpakker i Danmark Hans B. Rahr, ledende overlæge, MD DMSc, Vejle Sygehus Stockholm, 22. oktober 2015 Kræftpakker i Danmark Hans B. Rahr, ledende overlæge, MD DMSc, Vejle Sygehus Historik Ca. 1997 Thomas Skjødt spiller fodbold i Vejle 3 Historik Ca. 1997 Thomas Skjødt spiller

Læs mere

Faktaark: Hurtig udredning og behandling til tiden, 4. kvartal 2015. Data fra monitorering af udredningsretten for fysiske sygdomme, 4.

Faktaark: Hurtig udredning og behandling til tiden, 4. kvartal 2015. Data fra monitorering af udredningsretten for fysiske sygdomme, 4. Sundheds- og Ældreministeriet Dato: 11. marts 16 Faktaark: Hurtig udredning og behandling til tiden, 4. kvartal 15 Data fra monitorering af udredningsretten for fysiske sygdomme, 4. kvartal 15 Nedenfor

Læs mere

SYGEHUSBASERET OVERLEVELSE EFTER DIAGNOSE FOR OTTE KRÆFTSYGDOMME I PERIODEN

SYGEHUSBASERET OVERLEVELSE EFTER DIAGNOSE FOR OTTE KRÆFTSYGDOMME I PERIODEN SYGEHUSBASERET OVERLEVELSE EFTER DIAGNOSE FOR OTTE KRÆFTSYGDOMME I PERIODEN 1998-2009 2011 Sygehuspatienters overlevelse efter diagnose for otte kræftsygdomme i perioden 1998-2009 Sundhedsstyrelsen, Dokumentation

Læs mere

Nedenfor er nøgletallene fra 2. kvartal af 2014 for monitorering af ret til hurtig udredning og differentieret udvidet frit sygehusvalg.

Nedenfor er nøgletallene fra 2. kvartal af 2014 for monitorering af ret til hurtig udredning og differentieret udvidet frit sygehusvalg. Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Dato: 12. september 2014 Faktaark: Hurtig udredning og behandling til tiden Data fra monitorering af udredningsretten for fysiske sygdomme Nedenfor er nøgletallene

Læs mere

Sundhedsstyrelsens kommentarer til monitorering af hjertepakker 2. kvartal 2014

Sundhedsstyrelsens kommentarer til monitorering af hjertepakker 2. kvartal 2014 N o t a t Sundhedsstyrelsens kommentarer til monitorering af hjertepakker 2. kvartal Dette notat indeholder Sundhedsstyrelsens kommentarer til data for den nationale moni. kvartal. Monitoreringen gør det

Læs mere

Data fra monitorering af udrednings- og behandlingsretten for patienter med psykiske lidelser, 4. kvartal 2015

Data fra monitorering af udrednings- og behandlingsretten for patienter med psykiske lidelser, 4. kvartal 2015 Sundheds- og Ældreministeriet Dato: 11. marts 16 Faktaark: Hurtig udredning og behandling til tiden, 4. kvartal 15 Data fra monitorering af udrednings- og behandlingsretten for patienter med psykiske lidelser,

Læs mere

Kræftepidemiologi. Figur 1

Kræftepidemiologi. Figur 1 Kræftepidemiologi På foranledning af Kræftstyregruppen har en arbejdsgruppe nedsat af Sundhedsstyrelsen udarbejdet rapporten Kræft i Danmark. Et opdateret billede af forekomst, dødelighed og overlevelse,

Læs mere

1. Region Midtjyllands monitorering af kræftpakker

1. Region Midtjyllands monitorering af kræftpakker OrOrientering om arbejdet med kræftpakker Regionshuset Viborg Kvalitet og Sundhedsdata Skottenborg 26 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0007 www.regionmidtjylland.dk 1. Region Midtjyllands monitorering af kræftpakker

Læs mere

Udvalget vedr. kvalitet, prioritering og sundhedsplan 28. maj 2013

Udvalget vedr. kvalitet, prioritering og sundhedsplan 28. maj 2013 28. maj 13 Kvalitetsmål 4b: Tildelt kontaktperson, Tærskelværdi 95% Patienter skal have tilbudt en kontaktperson, hvis behandlingsforløbet strækker sig over mere end to dage. Tildeling af kontaktperson

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om mål, resultater og opfølgning på kræftbehandlingen. Oktober 2013

Notat til Statsrevisorerne om beretning om mål, resultater og opfølgning på kræftbehandlingen. Oktober 2013 Notat til Statsrevisorerne om beretning om mål, resultater og opfølgning på kræftbehandlingen Oktober 2013 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om mål, resultater og opfølgning på kræftbehandlingen

Læs mere

Offentliggørelse af kræftpakker 4. kvartal 2015

Offentliggørelse af kræftpakker 4. kvartal 2015 Regionshuset Viborg Sundhedsplanlægning Koncern Kvalitet Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Til regionsrådet Tlf. +45 7841 0000 www.regionmidtjylland.dk Offentliggørelse af kræftpakker 4. kvartal

Læs mere

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i bugspytkirtlen

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i bugspytkirtlen Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i bugspytkirtlen PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,

Læs mere

Cancerregisteret 1996

Cancerregisteret 1996 Cancerregisteret 1996 Kontaktperson: Cand. scient. Jesper Pihl, lokal 3110 Afdelingslæge Kirsten Møller Hansen, lokal 6204 13.348 nye kræfttilfælde blandt mænd og 14.874 blandt kvinder I 1996 var der 28.222

Læs mere

Indberetningsskema Region Sjælland, april 2010

Indberetningsskema Region Sjælland, april 2010 Indberetningsskema Region Sjælland, april 2010 Tabel 1: Forløbstider (anvend kategorierne: Opfylder, forløbstid (med få dages og ikke forløbstid ) Forløbstider ifølge Henvisningsperiode Udredningsperiode

Læs mere

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om modermærkekræft

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om modermærkekræft Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om modermærkekræft PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,

Læs mere

BESKRIVELSE AF MONITORERINGSMODEL

BESKRIVELSE AF MONITORERINGSMODEL Afdelingen for Sundhedsanalyser Sagsnr. 14/15287 26. november 2015 BESKRIVELSE AF MONITORERINGSMODEL Monitorering af diagnostisk pakkeforløb for alvorlig sygdom Nærværende dokumentet beskriver monitoreringsmodellen

Læs mere

MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT

MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT 1. Baggrund Hvert kvartal offentliggør Statens Serum Institut forløbstider for alle pakkeforløb via esundhed.dk. Monitorering af pakkeforløb for kræft er indtil videre

Læs mere

KRÆFTPROFIL 9 TyKTaRmsKRÆFT 2000-2007 200

KRÆFTPROFIL 9 TyKTaRmsKRÆFT 2000-2007 200 2009 KRÆFTPROFIL Tyktarmskræft 2000-2007 Kræftprofil: Tyktarmskræft 2000-2007 Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S Postboks 1881 2300 København S URL: http://www.sst.dk Emneord: Kræft;

Læs mere

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i blære og nyre

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i blære og nyre Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i blære og nyre PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,

Læs mere

Kræftoverlevelse i Danmark

Kræftoverlevelse i Danmark RAPPORT Juni 2017 Kræftoverlevelse i Danmark Cancerregisteret 2001-2015 Udgiver Sundhedsdatastyrelsen Copyright Sundhedsdatastyrelsen Version 1.0 Versionsdato 7. juni 2017 Web-adresse www.sundhedsdata.dk

Læs mere

MONITORERINGSVEJLEDNING

MONITORERINGSVEJLEDNING Afdelingen for Sundhedsanalyser Sagsnr. 14/15287 26. november 2015 MONITORERINGSVEJLEDNING Pakkeforløb for kræftområdet Organspecifik kræfttype Nærværende dokument beskriver monitoreringsmodellen for pakkeforløb

Læs mere

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i spiserøret, mavemunden og mavesækken

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i spiserøret, mavemunden og mavesækken Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i spiserøret, mavemunden og mavesækken PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft

Læs mere

TASK FORCE FOR PATIENTFORLØB PÅ KRÆFT- OG HJERTEOMRÅDET

TASK FORCE FOR PATIENTFORLØB PÅ KRÆFT- OG HJERTEOMRÅDET TASK FORCE FOR PATIENTFORLØB PÅ KRÆFT- OG HJERTEOMRÅDET Sammenfatning af 29. møde i Task Force for Patientforløb på Kræft- og 11. oktober 2013 kl. 13.00 15.15 i Sundhedsstyrelsen. 1. Orientering Opfølgning

Læs mere

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i hjernen

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i hjernen Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i hjernen PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,

Læs mere

Beslutningsreferat af 6. møde i Task Force for. Kræftområdet. 29. maj 2008 kl i Regionernes Hus. 1. Meddelelser og orientering

Beslutningsreferat af 6. møde i Task Force for. Kræftområdet. 29. maj 2008 kl i Regionernes Hus. 1. Meddelelser og orientering TASK FORCE FOR KRÆFTOMRÅDET Beslutningsreferat af 6. møde i Task Force for Kræftområdet 29. maj 2008 kl. 17.30 20.00 i Regionernes Hus 1. Meddelelser og orientering 1) Sundhedsstyrelsens initiativer vedr.:

Læs mere

Registreringsvejledning Pakkeforløb for metastaser uden organspecifik kræfttype

Registreringsvejledning Pakkeforløb for metastaser uden organspecifik kræfttype Sektor for National Sundhedsdokumentation og Forskning Sundhedsanalyser Sagsnr: 1211027 26. september 2012 Registreringsvejledning Pakkeforløb for metastaser uden organspecifik kræfttype 1. Indledning

Læs mere

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i æggestokkene

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i æggestokkene Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i æggestokkene PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,

Læs mere

Kræftoverlevelse i Danmark 1999-2013. Cancerregisteret Tal og analyse

Kræftoverlevelse i Danmark 1999-2013. Cancerregisteret Tal og analyse Kræftoverlevelse i Danmark 1999-2013 Cancerregisteret Tal og analyse Redaktion: Statens Serum Institut Sektor for National Sundhedsdokumentation & Forskning Artillerivej 5 DK-2300 Hjemmeside: www.ssi.dk

Læs mere

28. møde Task Force for Patientforløb på Kræft- og Hjerteområdet

28. møde Task Force for Patientforløb på Kræft- og Hjerteområdet TASK FORCE FOR PATIENTFORLØB PÅ KRÆFT- OG HJERTEOMRÅDET S A M M E N F A T N I N G Emne 28. møde Task Force for Patientforløb på Kræft- og Hjerteområdet Mødedato 28.juni 2013 kl.13.00 16.00 Sted Sundhedsstyrelsen,

Læs mere

BESKRIVELSE af MONITORERINGSMODEL

BESKRIVELSE af MONITORERINGSMODEL Afdelingen for Sundhedsanalyser Sagsnr. 14/15300 30. november 2015 BESKRIVELSE af MONITORERINGSMODEL Monitorering af pakkeforløb for stabil angina pectoris Nærværende dokument beskriver monitoreringsmodellen

Læs mere

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om brystkræft

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om brystkræft Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om brystkræft PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,

Læs mere

OFTE STILLEDE SPØRGSMÅL (FAQ)

OFTE STILLEDE SPØRGSMÅL (FAQ) OFTE STILLEDE SPØRGSMÅL (FAQ) Pakkeforløb for kræftområdet (organspecifik kræfttype) Dokumentet indeholder svar på ofte stillede spørgsmål vedrørende registrerings- og monitoreringsmodellen for pakkeforløb

Læs mere

Kræftoverlevelse i Danmark Cancerregisteret, Tal og analyse

Kræftoverlevelse i Danmark Cancerregisteret, Tal og analyse Kræftoverlevelse i Danmark 1998-2012 Cancerregisteret, Tal og analyse Redaktion: Statens Serum Institut Sektor for National Sundhedsdokumentation & Forskning Artillerivej 5 DK-2300 Hjemmeside: www.ssi.dk

Læs mere

Registreringsvejledning Pakkeforløb for kræftområdet

Registreringsvejledning Pakkeforløb for kræftområdet Registreringsvejledning Pakkeforløb for kræftområdet Organspecifik kræfttype Denne vejledning indeholder, efter en indledning med blandt andet beskrivelse af baggrunden for etableringen af registrerings-

Læs mere

De danske pakkeforløb for kræft set fra nationalt niveau Lund 19.03.14

De danske pakkeforløb for kræft set fra nationalt niveau Lund 19.03.14 De danske pakkeforløb for kræft set fra nationalt niveau Lund 19.03.14 Ole Andersen, overlæge Disposition Baggrund og tanker for indførsel af pakkeforløb i 2007 Organisering af arbejdet med at udvikle

Læs mere

REGISTRERINGSVEJLEDNING

REGISTRERINGSVEJLEDNING Afdelingen for Sundhedsanalyser Sagsnr. 14/15287 26. november 2015 REGISTRERINGSVEJLEDNING Diagnostisk pakkeforløb for alvorlig sygdom Denne vejledning indeholder en indledning med blandt andet beskrivelse

Læs mere

Sagsbeh: SMSH Dato: 13. september Ventetid i psykiatrien på tværs af regioner, 2015

Sagsbeh: SMSH Dato: 13. september Ventetid i psykiatrien på tværs af regioner, 2015 Sagsbeh: SMSH Dato: 13. september 216 Ventetid i psykiatrien på tværs af regioner, 215 Denne opgørelse er baseret på sygehusenes indberetninger til Landspatientregisteret og omhandler patienters erfarede

Læs mere

Monitorering af pakkeforløb for kræftpatienter

Monitorering af pakkeforløb for kræftpatienter Monitorering af pakkeforløb for kræftpatienter EPJ-Observatoriets årskonference 2008 Morten Hjulsager, Sundhedsstyrelsen Baggrund Oktober 2007 indgik Regeringen g og regionerne aftale om akut handling

Læs mere

Notat vedrørende Sundhedsdatastyrelsen dataleverance til Sundhedsstyrelsen for monitorering af hjerteområdet.

Notat vedrørende Sundhedsdatastyrelsen dataleverance til Sundhedsstyrelsen for monitorering af hjerteområdet. Afdelingen for Sundhedsanalyser Sagsnr. 14/15300 30. november 2015 Notat vedrørende Sundhedsdatastyrelsen dataleverance til Sundhedsstyrelsen for monitorering af hjerteområdet. Nærværende dokument indeholder

Læs mere

19. møde i Task Force for Patientforløb på Kræftog Hjerteområdet

19. møde i Task Force for Patientforløb på Kræftog Hjerteområdet TASK FORCE FOR PATIENTFORLØB PÅ KRÆFT- OG HJERTE- OMRÅDET R E F E R A T Emne 19. møde i Task Force for Patientforløb på Kræftog Hjerteområdet Mødedato 13. maj 2011 Sted Regionernes Hus j.nr. 7-203-02-260/1/SJE

Læs mere

Massiv kvalitetsforbedring i dansk kræftbehandling

Massiv kvalitetsforbedring i dansk kræftbehandling Massiv kvalitetsforbedring i dansk kræftbehandling Der var for nogle år tilbage behov for et væsentligt kvalitetsløft i dansk kræftbehandling, i det behandlingen desværre var præget af meget lange patientforløb

Læs mere

Ved Forløbskoordinator Charlotte Ibsen Brystkirurgisk klinik, Rigshospitalet

Ved Forløbskoordinator Charlotte Ibsen Brystkirurgisk klinik, Rigshospitalet Ved Forløbskoordinator Charlotte Ibsen Brystkirurgisk klinik, Rigshospitalet Fra kliniske retningslinier til pakkeforløb Landsdækkende kliniske retningslinjer Indgang til pakkeforlø b Udredning Behandling

Læs mere

BESKRIVELSE AF MONITORERINGSMODEL

BESKRIVELSE AF MONITORERINGSMODEL Sektor for National Sundhedsdokumentation og Forskning Sundhedsanalyser Sagsnr: 1211027 28. september 2012 BESKRIVELSE AF MONITORERINGSMODEL Monitorering af pakkeforløb for metastaser uden organspecifik

Læs mere

Registreringsvejledning Diagnostisk pakkeforløb

Registreringsvejledning Diagnostisk pakkeforløb Sektor for National Sundhedsdokumentation og Forskning Sundhedsanalyser Sagsnr: 1211027 26. september 2012 1 Indledning Registreringsvejledning Diagnostisk pakkeforløb for alvorlig sygdom Ministeriet for

Læs mere

23. møde i Task Force for Patientforløb på Kræftog. Orientering fra Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse og Sundhedsstyrelsen

23. møde i Task Force for Patientforløb på Kræftog. Orientering fra Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse og Sundhedsstyrelsen TASK FORCE FOR PATIENTFORLØB PÅ KRÆFT- OG HJERTEOMRÅDET SAMMENFATNING Emne 23. møde i Task Force for Patientforløb på Kræftog Hjerteområdet Mødedato 9. marts 2012 Sted Vejle 20. april 2012 j.nr. 4-1612-13/1/CIU

Læs mere

Cancerregisteret 1995

Cancerregisteret 1995 Cancerregisteret 1995 Kontaktperson: Cand. scient. Jesper Pihl, lokal 3110 13.394 nye krættilfælde blandt mænd og 14.901 blandt kvinder kræft den hyppigste kræftform hos mænd kræft den hyppigst kræftform

Læs mere

Cancer i Praksis Årsrapport for 2010

Cancer i Praksis Årsrapport for 2010 Cancer i Praksis Årsrapport for 2010 Baggrund og formål Cancer i Praksis (CiP) blev etableret med det formål at udvikle kvaliteten inden for kræftområdet med udgangspunkt i almen praksis og dens samarbejde

Læs mere

REGISTRERINGSVEJLEDNING

REGISTRERINGSVEJLEDNING Afdelingen for Sundhedsanalyser Sagsnr. 14/15300 30. november 2015 REGISTRERINGSVEJLEDNING Pakkeforløb for hjerteklapsygdom og hjertesvigt Denne vejledning indeholder, efter en indledning med blandt andet

Læs mere

MONITORERINGSVEJLEDNING

MONITORERINGSVEJLEDNING Afdelingen for Sundhedsanalyser Sagsnr. 16/01463 14. september 2016 MONITORERINGSVEJLEDNING Udredningsretten i psykiatrien Nærværende dokument beskriver monitoreringsmodellen for udredningsretten i psykiatrien.

Læs mere

KRÆFTPROFIL 9 EndETaRmsKRÆFT

KRÆFTPROFIL 9 EndETaRmsKRÆFT 2009 KRÆFTPROFIL Endetarmskræft 2000-2007 Kræftprofil: Endetarmskræft 2000-2007 Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S Postboks 1881 2300 København S URL: http://www.sst.dk Emneord: Kræft;

Læs mere

Der udarbejdes for hvert pakkeforløb detaljerede forløbstider. Dette notat oplister standardforløbstider for de enkelte elementer.

Der udarbejdes for hvert pakkeforløb detaljerede forløbstider. Dette notat oplister standardforløbstider for de enkelte elementer. NOTAT Forløbstid i pakkeforløb Baggrund I oktober 2007 indgik Danske Regioner og Regeringen en aftale om udarbejdelse af pakkeforløb for alle kræftformer. I aftalen står blandt andet, at: Forløbene skal

Læs mere

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om livmoderhalskræft

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om livmoderhalskræft Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om livmoderhalskræft PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,

Læs mere

Bilag: Kræftpakker 1.halvår 2012, data trukket 27. august fra InfoRM

Bilag: Kræftpakker 1.halvår 2012, data trukket 27. august fra InfoRM Bilag: Kræftpakker 1.halvår 2012, data trukket 27. august fra InfoRM Indholdsfortegnelse: Side 1: Forklaring til tabellerne Side 3: Region Midtjylland samlet Side 7: Regionshospitalet Horsens Side 9: Hospitalsenhed

Læs mere

MONITORERINGSVEJLEDNING

MONITORERINGSVEJLEDNING Afdelingen for Sundhedsanalyser Sagsnr. 16/01463 8. februar 2017 MONITORERINGSVEJLEDNING Udredningsretten i psykiatrien Nærværende dokument beskriver monitoreringsmodellen for udredningsretten i psykiatrien.

Læs mere

Social ulighed i kræftbehandling

Social ulighed i kræftbehandling Social ulighed i kræftbehandling 1 Hvad ved vi om social positions betydning for overlevelse efter en kræftsygdom i Danmark Resultater baseret på data fra kliniske kræftdatabaser Susanne Oksbjerg Dalton

Læs mere

Analyse af ventetid til sygehusbehandling for gigtpatienter

Analyse af ventetid til sygehusbehandling for gigtpatienter Analyse af ventetid til sygehusbehandling for gigtpatienter aaj Oktober 2008 Resume og konklusion: Formål: analysens formål er at belyse de faktiske ventetider til behandling i sygehusvæsenet for ti udvalgte

Læs mere

Betydning af Kræftplan III for Region Syddanmark kommende regionale opgaver.

Betydning af Kræftplan III for Region Syddanmark kommende regionale opgaver. Område: Sundhedsområdet Afdeling: Planlægning og Udvikling Journal nr.: 07/783 Dato: 4. januar 2011 Udarbejdet af: Sanne Jeppesen E mail: Sanne.Jeppesen@regionsyddanmark.dk Telefon: 76631252 Notat Betydning

Læs mere

Kræftprofil: Brystkræft 2000-2007. Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S. URL: http://www.sst.dk

Kræftprofil: Brystkræft 2000-2007. Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S. URL: http://www.sst.dk KRÆFTPROFIL BRYSTKRÆFT 2000-2007 2009 Kræftprofil: Brystkræft 2000-2007 Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S URL: http://www.sst.dk Emneord: Kræft; Cancer; Bryst; Mamma; Cancerregisteret;

Læs mere

Kapitel 8. KRÆFT/CANCER

Kapitel 8. KRÆFT/CANCER Kapitel 8. KRÆFT/CANCER Datamaterialet, som ligger til grund for denne årsberetning, består af data for årene 1999-2002 fra Cancerregisteret i Sundhedsstyrelsen i Danmark. Tallene for 1999 og 2000 er validerede;

Læs mere