Philip Fisker og Emil Malthe Bæhr Christensen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Philip Fisker og Emil Malthe Bæhr Christensen"

Transkript

1 Projektopgave - Mad Delemne - Madspild Vi har valgt delemnet madspild. Ifølge os er madspild et område, der ikke er belyst nok, selvom det er meget aktuelt i disse dage, hvor man snakker om klimaændringer og forurening. Masser af forbrugere er ikke klar over hvordan deres madspild påvirker vores miljø og medvirker til at CO2-udslippet forøges. Det er derfor vigtigt at fortælle dem det, set i øjnene af, at 10% af verdens CO2 udledes som følge af producerede fødevarer, der ikke bliver spist. Selvfølgelig vil vi ikke gå ud og fortælle hele Danmarks befolkning om dette problem, men vi kan i hvert fald gøre en lille del af vores befolkning mere bevidste om hvad de smider ud. Problemformulering Hvorfor opstår madspild, hvilke problemer kommer som følge af det, og hvad er det for nogle problematikker, der gør det svært at formindske det? Hjælpespørgsmål Hvor stort et madspild er der tale om? Er mængden af madspild blevet større eller mindre på det seneste, og hvorfor? Hvem har indflydelse på hele verdens madspild? Hvorfor er det vigtigt at formindske madspild? Hvilke konsekvenser har madspild for miljøet og klimaet? Hvilke problematikker gør, at madspildet kan være svært at formindske? Hvad kan man gøre for at formindske det? Hvad gør man i øjeblikket for at formindske det? Hvordan kan medierne medvirke til, at vi smider mindre mad ud? Burde lovene ændres, så vi kan undgå madspild? 25/01/2011 Side: 1 af 7

2 Hvorfor opstår madspild? Madspild opstår af to årsager. Den første årsag er simpelthen at folk ikke ved nok om madspild, og hvor stort et problem det er for miljøet, så de derfor ikke tænker sig om, når de smider maden i skraldespanden. Den anden årsag er, at folk i den vestlige verden, har lommen fuld af guld, og derfor ikke prøver at spare, ved at spise restemad. De køber blot noget nyt og friskt mad, for de er ligeglade med at madspild belaster vores miljø og klima. Hvor stort et madspild er der tale om? Det skønnes at Danmark hvert år smider tons mad ud, hvilket svarer til mad for 16 milliarder kroner af disse tons, stammer fra private husholdninger og det svarer til 35% af Danmarks samlede madspild. Undersøgelser viser også, at hver dansker i gennemsnit smider 63 kilo mad ud om året. Oftest er det mad som frugt, brød og grøntsager der bliver smidt ud. Man har estimeret, at 10% af verdens udledning af drivhusgasser, kommer som følge af producerede fødevarer, der ikke bliver spist. Faktisk står madspild for 10% af verdens samlede udledning af CO2, hvilket er mere end hvad transportindustrien udleder. Og det er altså ikke bare gulerodsskræller eller æbleskrog, som ikke bliver spist. Det er gode fødevarer, nogen gange uåbnede endda. Hvorfor er det vigtigt at formindske madspild? Op imod en femtedel af den mad vi køber, ender som affald. Det betyder at alle de resurser der er brugt, og den miljøbelastning man har lavet, ved at producere maden, har været til for ingen verdens nytte. Mange mennesker er ligeglade med dette, men ser vi frem i tiden, giver det konsekvenser. Vores klima vil ændre sig, og Jordens resurser vil blive færre og færre. Derfor er det noget svineri, at spilde maden. Er mængden af madspild blevet større eller mindre på det seneste, og hvorfor? Den er blevet mindre i løbet af de sidste tre år. Det er blandt andet på grund af finanskrisen og fordi maden generelt bare er blevet dyrere. Det betyder nemlig, at folk tænker mere på hvad de smider ud, og om de kan spare penge. Problemet er jo netop, at folk ikke tænker nok over hvad de smider ud, hvis de bare kan købe noget mere. Danskerne køber cirka /01/2011 Side: 2 af 7

3 kilo mad mindre pr. person end for tre år siden. Det svarer til ton mindre, på landsplan. Hvad kan man gøre for at formindske det? Der findes rigtig, rigtig mange fornuftige ting vi kan gøre for at formindske vores madspild. Det er slet ikke svært, og koster ikke flere penge. Tværtimod kan man spare rigtigt mange penge. Blandt andet kan man bekæmpe madspild ved: At gøre den danske befolkning klar over hvor stort et problem madspild er, og derved ændre deres vaner, så madspildet kan formindskes. Det er meget vigtigt, da 35% af Danmarks madspild som sagt stammer fra private hjem. At påvirke danske dagligvarebutikker til at give stykrabatter, så folk ikke køber madvarer med mængderabat, for at spare, men så alligevel ender med at smide det ud, fordi de ikke kan nå at spise det. At påvirke fødevareemballage producenterne til at pakke deres varer i emballage, som vil medvirke til mindre madspild. Fx er det kun de færreste, der rent faktisk tømmer en yoghurt-karton eller en majonæse helt. Undersøgelser har vist, at der er 12% tilbage i yoghurt-kartoner, og 20% tilbage i majonæse-tuber, når de smides ud. Det ville kunne undgås, ved at pakke mad smartere. For at forbrugerne kan nedsætte deres madspild, er der nogle gode basale råd de kan tage med sig: Køb dét du har brug for, og brug det. Hvis man køber en masse ting man ikke har brug, for, ender det ofte op med at havne i skraldespanden. - Planlæg indkøb ved at lave en indkøbsliste. Tilbered kun den mængde mad du kan spise. Hvis du alligevel laver for meget mad, så køl det ned, til brug dagen efter. Tilpas mængden af mad du laver, alt efter hvor mange der spiser med og hvor meget hver enkelt spiser. Hvis du har købt for meget kød eller brød, kan du fryse det ned til brug en anden dag. 25/01/2011 Side: 3 af 7

4 Husk at en mindst holdbarhedsdato ikke nødvendigvis betyder at maden skal smides ud. Hvis maden ser fin ud og ikke lugter dårligt, kan den godt spises. Det handler om at bruge sin fornuft. Vær kreativ med dine rester, og brug dem til nye retter dagen efter. Find eventuelt restemads opskrifter på nettet eller i bøger. GØR NOGET VED MADEN INDEN DEN BLIVER TIL AFFALD I CONTAINEREN (DETAILHANDEL) Hvad gør man i øjeblikket for at formindske det? Der er lavet en forbrugerbevægelse, der hedder Stop Spild af Mad, som kæmper for at verden skal spilde mindre mad. Stifteren af denne forbrugerbevægelse, Selina Juul, har sammen med Karen Ellemann sørget for at forebyggelse madspild er kommet på finansloven Derudover har Selina også været i Bruxelles, og snakke om madspild i EU Parlamentet, og det ser nu ud til at EU og FN bliver forpligtet til en global reduktion af madspild, inden år Det betyder dog ikke, at madspild bliver reduceret af sig selv. Det kræver stadigvæk at forbrugerne selv skal handle og være bedre til at tænke før de smider ud. Hvem har indflydelse på hele verdens madspild? Det har fødevareproducenterne i første omgang. De producerer ofte mere mad end der er behov for og når de så sælger det videre til grossisterne, kan grossisterne ikke nå at få solgt al maden til detailhandelen, så de derfor bliver nødt til at smide det ud. Der er tale om rigtig meget, men man er ikke helt sikre på tallene. Så er der supermarkederne, hvor alle de ting, de ikke får solgt inden sidste salgsdato, bliver smidt ud. Reglerne siger at detailhandlen skal smide alt mad ud dagen før den dato, hvor maden mindst er holdbar til. Derved mister detailhandelen også rigtig mange penge, når de smider mad ud de allerede har købt, og det er de selvfølgelig ikke interesserede i. I stedet prøver de at sælge de varer, der er ved at overskride sidste salgsdato, ved at putte mængderabatter på tingene, så forbrugerne ender med at købe mere mad end de egentligt kan spise. Hvilke problematikker gør, at madspildet kan være svært at formindske? En af de største problematikker ved at nedsætte madspild, er at politikerne kun sidder ved deres post i op til 4 år før de skal genvælges. Det betyder, at det er svært for dem at investere i langsigtede løsninger, der først giver afkast om lang tid. Det vil de ikke risikere, for så kan det medføre til at de ikke bliver ikke genvalgt. Ydermere er problemet, at 25/01/2011 Side: 4 af 7

5 fødevareindustrien er Danmarks største indtægtskilde. Derfor er det svært for politikerne at nedsætte den overproduktion af mad der er, uden at det vil gå ud over økonomien eller fødevarepriserne. Man ser at der er et meget stort madspild i detailhandlen, dvs. bagerier, supermarkeder, slagtere og fiskehandlere. Forbrugere forventer at udvalget i alle disse butikker altid er stort, og at der er mange forskellige slags brød, mange forskellige slags fisk, og helst i store mængder. Ellers går de bare videre til en anden butik, hvor udvalget er større. Der er konkurrence. Det betyder, at maden bliver overproduceret, og at det ender med at store dele bliver smidt ud, fordi der egentligt ikke var brug for det, til andet end at pynte på hylderne. Der findes bagerier og fiskehandlere, som får opsagt deres lejekontrakt i supermarkeder, hvis udvalget ikke har været stort nok og kunderne derfor klager. Generelt køber detailhandelen alt for meget mad ind. Meget mere end vi kan spise. Og når det så bliver smidt ud, bliver der automatisk sendt nye meldinger til grossisterne og fødevareproducenterne, om at der skal laves mere mad, så de igen kan fylde hylderne op med friske varer. Et helt andet problem er at folk mangler øvelse i at lave mad og genbruge mad for den sags skyld. Det er rigtig fint, at der findes restekogebøger og så videre, men så længe folk ikke kender de basale husmortricks, har de svært ved at tilberede mad efter disse opskrifter. Eller også mangler de modet til at gå i krig med noget ordentlig madlavning. Hvilke konsekvenser har madspild for miljøet klimaet? og Produktion af mad kræver en masse resurser, vand og energi. Når vi så smider maden ud, går disse resurser til spilde, og den CO2 der udledes ved at producere maden, er blevet udledt til ingen verdens nytte. 10% af verdens udledninger af drivhusgasser, kommer som følge af mad der ikke bliver spist, og det er med at til at forøge den globale opvarmning. Derfor belaster madspild både miljøet og klimaet rigtig meget. Hvordan kan medierne medvirke til, at vi smider mindre mad ud? Medierne, såsom aviser, tv blade og især internettet, kan virkelig hjælpe med at få nedsat madspildet. Ved at de gør danskerne opmærksomme på hvor meget mad vi smider ud, og hvad det gør ved vores miljø, kan det højst sandsynligt få mange til at tænke en ekstra gang over, hvad de smider i skraldespanden. Samtidig kan de oplyse om hvor mange penge man kan spare, ved at nedsætte madspildet. Det er også noget der vil hjælpe, for hvis der er noget folk gerne vil, så er det at spare så de kan forbruge noget mere. 25/01/2011 Side: 5 af 7

6 Når medierne så har oplyst danskerne om at skære ned på madspildet, skal de også lære danskerne hvordan de skal gøre det. Det kan de fx gøre ved at vise opskrifter og tips, til at lave god mad ud af restemad. Burde lovene ændres, så vi kan undgå madspild? Man ville sagtens kunne lave love, der påpeger, at butikker eller private husstande maksimum må have et madspild, der er et vist antal procent, men i stedet mener vi, at det ville være bedre at bruge gulerodsmetoden. Ved at man oplyser folk om hvor mange penge de rent faktisk dumper direkte i skraldespanden, vil de automatisk prøve på at nedsætte dette madspild. Derved vil de blive belønnet, på den måde, at de penge som de ikke bruger på at købe mad, kan de bruge på andre ting. Det skal være en vilje der får folk til at spare på deres udsmid af mad, snarere end en lov. Hvad der giver folk viljen til dette, har absolut ingen betydning, om det så er fordi de synes det er noget svineri, eller fordi de vil spare flere penge hver måned, som de kan bruge på andre ting. Så længe der undgås madspild, er det helt lige meget. Krumme agurker har i lang tid været forbudt at sælge i EU. Ikke fordi der var noget galt med dem, kun fordi de var krumme. Den lov er nu blevet ophævet, og det er et fremskridt for bekæmpelsen af madspild, men alligevel er det latterligt at der har været sådan en lov. For før i tiden blev alle de krumme agurker, som vi ikke ville have i EU, blot smidt ud. Vi ville heller ikke have skæve gulerødder eller små meloner. Det indgik også i loven. Men nu efter 44 år hvor man har betegnet dem som andenrangs frugt og grøntsager, kan de nu sælges i EU, ligesom alt andet frugt og grønt. Den gang var agurkereglen, at en agurk højst måtte krumme 10 mm pr. 10 cm. Selvom loven nu er ophævet, foregår der stadig lignende ting med andre fødevare. Lige nu har EU, 36 sæt specialregler for frugt og grønt. Reglerne omhandler alle mulige kriterier omkring fødevarernes udseende og størrelse. En af reglerne sige at der maksimalt må være 20 mm forskel på den største og den mindste rosenkål i samme pakke. At ophæve disse regler ville være en rigtig god idé, men lande som Italien og Spanien synes det er vigtigt, at der er styr på varerne i supermarkeder, så det ikke kommer til at ligne en blandet landhandel, som de udtrykker det. Konklusion Der er flere ting der får madspild til at opstå. Det første er fødevareproducenterne, der producerer mere mad end det er nødvendigt, hvorefter de sælger det videre til grossisterne, der bliver nødt til at smide det ud, fordi de ikke kan sælge det hele til detailhandlen. Alt det mad som grossisterne smider ud, betegnes som madspild, da varerne dér, altid er 100% friske, og klar til at blive solgt videre til supermarkederne. 25/01/2011 Side: 6 af 7

7 Når supermarkederne, handler ind, køber de altid mere mad end der er brug for. Det gør de for at kunderne får en illusion om at der altid er friske varer på hylderne, hvilket giver kunderne lyst til at handle i butikken igen. Det betyder desværre også at der er alt for meget mad i supermarkederne, end der egentligt er brug for, hvilket resulterer at meget af dette mad blot ender i skraldecontainere. Fordi supermarkederne helst vil sælge maden, i stedet for at smide den ud, og derved miste avance, laver de mængderabatter som forbrugerne falder for. Det betyder at forbrugerne køber alt for meget mad, som ender i skraldespanden, selvom nogle af varerne endda stadigvæk kan holde sig. Det er fordi folk er uvidende og ligeglade med den belastning af miljøet og klimaet der sker, som følge af mad der smides ud. Vi synes det er rigtig vigtigt at reducere verdens madspild, fordi det belaster miljøet og klimaet. Vores knappe resurser bliver brugt til ingen verdens nytte, og man har forudset at verdensbefolkningen i 2050 vil ramme 9 milliarder personer. For at kunne brødføde alle disse folk, bliver vi nødt til at reducere vores madspild. Desværre er der nogle rigtig store problematikker i at nedsætte madspild. Politikerne sidder meget kort tid på deres stillinger, og det gør det svært at lave langsigtede planer for at kunne nedsætte madspild. Vi tror den letteste måde at nedsætte madspildet på, vil være at starte i folks hjem. At få folk til at nedsætte deres eget madspild ved at få mere kendskab til madlavning og blive mere bevidste om at der rent faktisk er penge at spare på det her. 25/01/2011 Side: 7 af 7

Vi mangler respekt for maden

Vi mangler respekt for maden Vi mangler respekt for maden Enorme mængder mad bliver årligt kasseret i Danmark. Det sker både i madvareproduktionen, i detailhandelen og hjemme hos forbrugerne. Er vi for sippede, og hænger vi os for

Læs mere

BioMaster affaldskværn 3.0. Din madlavning kan blive billigere, hvis du vælger biogas

BioMaster affaldskværn 3.0. Din madlavning kan blive billigere, hvis du vælger biogas BioMaster affaldskværn 3.0 BioMasteren er selve affaldskværnen, eller bio kværnen som den også kaldes, hvor madaffaldet fyldes i. Det er en både let og hygiejnisk måde at bortskaffe madaffald på set i

Læs mere

Kolde facts for friskere fødevarer.

Kolde facts for friskere fødevarer. 2012 BSH Hvidevarer A/S Ret til ændringer forbeholdes. Forbehold for trykfejl. R16 194 372 0 4/2012 BSH Hvidevarer A/S Telegrafvej 4 2750 Ballerup Telefon: 44 89 85 25 siemens-home.dk Kolde facts for friskere

Læs mere

Grøn inspiration - miljøfremme i Sorø?

Grøn inspiration - miljøfremme i Sorø? Grøn inspiration - miljøfremme i Sorø? Sorø Bibliotek 21. september 2011 Idemager: Anne Grete Rasmussen, www.frugrøn.dk Tidligere lektor og pæd. IT-koordinator på Ankerhus 1 Disposition Præsentation FruGrøn

Læs mere

Kilde: www.okologi.dk

Kilde: www.okologi.dk Side 1 Omkring en tredjedel af al verdens mad bliver produceret direkte til skraldespanden. Kilde: Rapporten The food we waste af WRAP (Waste & Resources Action programme) tal fra 2008 Du får mad uden

Læs mere

Tal om skrald 1. Opgavesæt om metal Hvor mange af dem her bliver det?

Tal om skrald 1. Opgavesæt om metal Hvor mange af dem her bliver det? 1. Opgavesæt om metal Peter) og deres to børn Caroline og Jonas. Familien Falk elsker dåsemad. I løbet af en uge spiser de 3 dåser flåede tomater, 1 dåse majs, 1 dåse søde ærter, 2 dåser med bønner, 1

Læs mere

Der smides stadig mad ud. Dagligt/næsten dagligt. Ca. 3-4 gange om ugen. Et par gange om måneden. Sjældnere. Jeg/husstanden smider aldrig fødevarer ud

Der smides stadig mad ud. Dagligt/næsten dagligt. Ca. 3-4 gange om ugen. Et par gange om måneden. Sjældnere. Jeg/husstanden smider aldrig fødevarer ud Markedsanalyse 3. december 2013 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danskernes madspild af forskellige fødevarer Highlights: Det er især middagsrester,

Læs mere

Hvorfor skal jeg bekymre mig om jorden, når jeg handler?

Hvorfor skal jeg bekymre mig om jorden, når jeg handler? POST 1 Køb økologisk. Økologisk landbrug er bedre for miljøet, og der gennemføres hele tiden forsøg for at se, om det også er sundere at spise. På noget kaffe, te, chokolade og bananer er der mærket fairtrade.

Læs mere

http://www.e-skilte.dk/forbud/piktogrammer-affald-fb.html Af Cecilie Brøchner og Josefine Meineche

http://www.e-skilte.dk/forbud/piktogrammer-affald-fb.html Af Cecilie Brøchner og Josefine Meineche http://www.e-skilte.dk/forbud/piktogrammer-affald-fb.html Af Cecilie Brøchner og Josefine Meineche Problemformulering Hvordan kan det være, vi smider så meget mad ud, og hvad kan vi gøre ved det? http://www.stopspildafmad.dk/hvadkandugoere.html

Læs mere

MADSPILD OG EMBALLAGE

MADSPILD OG EMBALLAGE FORLØB NR. 6 Hvad er din madpakke pakket ind i? Det er ikke helt lige meget, hvad du eller dine forældre pakker din madpakke ind i. Det betyder nemlig noget for madens holdbarhed, og der er brugt ressourcer

Læs mere

Tal om skrald. . Ved at genanvende metaldåser reducerer man altså mængden af affald og brugen af energi og ressourcer.

Tal om skrald. . Ved at genanvende metaldåser reducerer man altså mængden af affald og brugen af energi og ressourcer. 1. Opgavesæt om metal Familien Falk bor her på Frederiksberg og består af mor og far (Camilla og Peter) og deres to børn Caroline og Jonas. Familien Falk elsker dåsemad. I løbet af en uge spiser de 3 dåser

Læs mere

ssækken højst 25 kg affald i d

ssækken højst 25 kg affald i d ssækken affald højst 25 kg affald i r Læs he får u d n a, hvord ald f f a e r mind FÅ mindre affald KVIT OVERFLØDIG INDPAKNING UNDGÅ MADSPILD Vælg produkter, der ikke er pakket ind Køb kun det mad, som

Læs mere

Forbrugerpanelet om lukkelovens og forskellige tiltag i dagligvarebutikkers indflydelse på madspild

Forbrugerpanelet om lukkelovens og forskellige tiltag i dagligvarebutikkers indflydelse på madspild Forbrugerpanelet om lukkelovens og forskellige tiltag i dagligvarebutikkers indflydelse på madspild Madspild og lukkeloven Den 1. Oktober 2012 blev lukkeloven liberaliseret i Danmark. Dette har medført,

Læs mere

HYGIEJNE OG MADLAVNING

HYGIEJNE OG MADLAVNING HYGIEJNE OG MADLAVNING 2 Hygiejne og madlavning 02 // Hygiejne og madlavning 02 // Varm op 03 // Køl af 05 // Spred ikke bakterier 06 // Spred ikke virus 06 // Opbevaring af fødevarer 06 // Holdbarhed

Læs mere

Klimamad med økonomisk fordel. - et Carbon 20 innovationsprojekt

Klimamad med økonomisk fordel. - et Carbon 20 innovationsprojekt Klimamad med økonomisk fordel - et Carbon 20 innovationsprojekt Klimamad med økonomisk fordel Studie 10 Igennem projekt Klimamad er der blevet sat fokus på at inspirere til både at reducere madspild -

Læs mere

Hvordan kan du bruge oplysningerne på en varedeklaration, og hvad er de vigtigste oplysninger?

Hvordan kan du bruge oplysningerne på en varedeklaration, og hvad er de vigtigste oplysninger? Hvordan kan du bruge oplysningerne på en varedeklaration, og hvad er de vigtigste oplysninger? Lav din egen varedeklaration. # 1 Sådan kan du bruge maddetektivens værktøjskasse til side 6-7 Sammenlign

Læs mere

Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt?

Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt? Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt? Fødevarer og den måde, vores mad producereres på, optager mange, og projekter, der beskæftiger sig med disse problemstillinger, udgør over en tredjedel af de initiativer,

Læs mere

Forbrugerpanelet om lukkelovens og forskellige tiltag i dagligvarebutikkers indflydelse på madspild.

Forbrugerpanelet om lukkelovens og forskellige tiltag i dagligvarebutikkers indflydelse på madspild. AUGUST 2013 FORBRUGERPANELET Forbrugerpanelet om lukkelovens og forskellige tiltag i dagligvarebutikkers indflydelse på madspild. Madspild og lukkeloven Den 1. Oktober 2012 blev lukkeloven liberaliseret

Læs mere

BORGERNE OG AFFALDET I SLAGELSE KOMMUNE. Resultat af spørgeskemaundersøgelse til affaldsplanen

BORGERNE OG AFFALDET I SLAGELSE KOMMUNE. Resultat af spørgeskemaundersøgelse til affaldsplanen BORGERNE OG AFFALDET I SLAGELSE KOMMUNE Resultat af spørgeskemaundersøgelse til affaldsplanen MAJ 2009 HOVEDKONKLUSIONER 391 borgere i Slagelse Kommune har svaret på spørgsmålene 97 % mener, at henkastet

Læs mere

Madspild koster danskerne. 16 milliarder. kroner om året. www.stopspildafmad.dk

Madspild koster danskerne. 16 milliarder. kroner om året. www.stopspildafmad.dk Madspild koster danskerne 16 milliarder kroner om året Stop Spild Af Mad er en forbrugerbevægelse, som har siden 2008 sat fokus på madspild og er grunden til at emnet er blevet så stort i Danmark. Udvalg

Læs mere

Vi handler Det forpligter!

Vi handler Det forpligter! Vi handler Det forpligter! Rundt om madspild en strategisk tilgang 29. Januar 2015 Helene Regnell CSR Direktør Dansk Supermarked Dansk Supermarked kort fortalt 1380 butikker 9 mio. indkøbsture om ugen

Læs mere

Identificerede barrierer 6. maj 2015

Identificerede barrierer 6. maj 2015 Identificerede barrierer 6. maj 2015 Aktører i fødevarekæden Interne barrierer for begrænsning af madspild Eksterne barrierer for begrænsning af madspild Primærproduktion Viden og fokus: - Manglende fokus

Læs mere

Besvarede I spørgeskemaet, der blev udsendt i januar? Besvarede I spørgeskemaet, der blev udsendt i januar?

Besvarede I spørgeskemaet, der blev udsendt i januar? Besvarede I spørgeskemaet, der blev udsendt i januar? Besvarede I spørgeskemaet, der blev udsendt i januar? 8% % Besvarede I spørgeskemaet, der blev udsendt i januar? 8% % Hvor mange gange om ugen tømmer I skraldespanden i køkkenet? - % -4 8% -7 9% 4 Mere

Læs mere

MADKUNDSKAB. Opgaveforslag til madkundskab

MADKUNDSKAB. Opgaveforslag til madkundskab Opgaveforslag til madkundskab Under temaet Mad, musik og motion har mad og madopskrifter et selvstændigt menupunkt. (http://heleverdeniskole.dk/mad-i-guatemala/. Her har eleverne mulighed for at læse om

Læs mere

Rema 1000, Muslingevej 10, 8250 Egå. Kvickly, Øster Allé 16, 8400 Ebeltoft

Rema 1000, Muslingevej 10, 8250 Egå. Kvickly, Øster Allé 16, 8400 Ebeltoft Midtjylland - Øst Begrundelser Rema 1000, Muslingevej 10, 8250 Egå Generelt mange økologiske varer. Lavt fedtindhold i kød & pålæg. Lokker ikke med usunde varer man skal nærmest lede efter slik & chokolade.

Læs mere

FORBRUGERE: VI SMIDER IKKE MAD UD! En antropologisk undersøgelse af, hvordan madspild opstår og opleves af forbrugerne

FORBRUGERE: VI SMIDER IKKE MAD UD! En antropologisk undersøgelse af, hvordan madspild opstår og opleves af forbrugerne FORBRUGERE: VI SMIDER IKKE MAD UD! En antropologisk undersøgelse af, hvordan madspild opstår og opleves af forbrugerne Indhold 03 Forord 04 Læsevejledning 05 Resumé 07 Indledning 09 Måltidets mange meninger

Læs mere

N O R D I C W O R K I N G P A P E R S

N O R D I C W O R K I N G P A P E R S Ved Stranden 18 DK-1061 København K www.norden.org NORDISKE ARBEJDSPAPIRER N O R D I C W O R K I N G P A P E R S Brug tøjet Brug hovedet Skån miljøet Changing consumer behaviour towards increased prevention

Læs mere

Undgå madspild. Guide til miljøvenlig og rentabel køkkendrift. foto: gettyimages

Undgå madspild. Guide til miljøvenlig og rentabel køkkendrift. foto: gettyimages Undgå madspild Guide til miljøvenlig og rentabel køkkendrift foto: gettyimages Undgå madspild Guide til miljøvenlig og rentabel køkkendrift ISBN 978-92-893-2391-8 DOI http://dx.doi.org/10.6027/anp2012-740

Læs mere

SUND OG LÆKKER MAD PÅ SU

SUND OG LÆKKER MAD PÅ SU SUND OG LÆKKER MAD PÅ SU Skal du i gang med din egen husholdning for første gang i forbindelse med enten studie, uddannelse eller arbejde? Så har du her den korte lyn guide til, hvordan du let kommer i

Læs mere

ER FRISKE GRØNTSAGER SUNDERE END FROSNE?

ER FRISKE GRØNTSAGER SUNDERE END FROSNE? Indeholder de nyopgravede gulerødder flere vitaminer end dem, du graver frem i frysedisken? Er almindeligt sukker mindre usundt end kunstige sødestof- fer? Bør man undlade at drikke mælk, når man er ude

Læs mere

Omnibus uge 16. Gennemført af YouGov for Dansk Kommunikationsforening

Omnibus uge 16. Gennemført af YouGov for Dansk Kommunikationsforening Omnibus uge 16 Gennemført af YouGov for Dansk Kommunikationsforening Om undersøgelsen Om undersøgelse Undersøgelsen er gennemført af YouGov på vegne af Dansk Kommunikationsforening. Undersøgelsen er baseret

Læs mere

Madpakker til unge unge

Madpakker til unge unge Hvorfor Madpakker til unge unge Ca. 1/3 af den daglige energi skal indtages mens man er i skole eller på arbejde. Når man spiser sundt gavner det helbredet, man får mere energi og en bedre koncentrationsevne

Læs mere

Tips om insekter i hjemmet

Tips om insekter i hjemmet Tips om insekter i hjemmet Har du fået ubudne gæster i form af insekter i dit hjem, er rengøring på insekternes yndlingssteder ofte nok, og du kan gøre meget for at forebygge insektangreb. Mange af de

Læs mere

Bilag 1 Første survey Bilag 2 Resultater af første survey Bilag 3 Anden survey Bilag 4 Resultater af anden survey Bilag 5 Tredje survey Bilag 6

Bilag 1 Første survey Bilag 2 Resultater af første survey Bilag 3 Anden survey Bilag 4 Resultater af anden survey Bilag 5 Tredje survey Bilag 6 Bilag 1 Første survey Bilag 2 Resultater af første survey Bilag 3 Anden survey Bilag 4 Resultater af anden survey Bilag 5 Tredje survey Bilag 6 Resultater af tredje survey Bilag 7 Første plakat til Kampsax

Læs mere

60% 50% 40% 30% 20% 10%

60% 50% 40% 30% 20% 10% Køn 6 5 4 51% 4 Mand 524 4 Kvinde 550 51% Total 1074 10 3 2 1 Mand Kvinde Alder: 3 2 25% 2 25% 2 15-25 105 1 26-34 120 11% 35-49 280 2 50-64 269 25% 65+ 300 2 Total 1074 10 1 1 11% 5% 15-25 26-34 35-49

Læs mere

Smag på juice - Brug din fantasi og undgå spild

Smag på juice - Brug din fantasi og undgå spild Smag på juice - Brug din fantasi og undgå spild Udarbejdet af: Denise Gjørtz Krog og Maj Knirke Rasmussen Professionsbachelorstuderende på Ernæring- og Sundhedsuddannelsen Studieretning: Ledelse, Fødevarer

Læs mere

Rema 1000, Seestvej, 6000 Kolding. Rema1000, Skolegade 28, 7100 Vejle

Rema 1000, Seestvej, 6000 Kolding. Rema1000, Skolegade 28, 7100 Vejle Sønderjylland Rema 1000, Seestvej, 6000 Kolding Super venlige og smilende personale. god oversigt over forretningen; orden og ren butik; billige gode varer også økologiske Det er en rar forretning at komme

Læs mere

Green Ci(es - Klima og adfærd

Green Ci(es - Klima og adfærd Workshoprapport Green Ci(es - Klima og adfærd Idéudvikling om nye ini7a7ver, 31. oktober 2012 Idéudviklings workshop D. 31. oktober 2012 a/oldt Green Ci6es i Osramhuset i København en heldagsworkshop om

Læs mere

ØKOLOGI TRIN FOR TRIN I EN ENKELT INSTITUTION

ØKOLOGI TRIN FOR TRIN I EN ENKELT INSTITUTION ØKOLOGI TRIN FOR TRIN I EN ENKELT INSTITUTION Tidsperspektiv: Ca. 1 år Læs mere om: Fase 1: Beslutningen træffes Fase 2: Hvad er status? Fase 3: Hvor vil vi hen? Fase 4: Hvad skal ændres? Fase 5: Indkøringsfasen

Læs mere

Faktaboks. Antal respondenter: 991. Dataindsamlingsperiode: 21.11.2014 til 03.12.2014

Faktaboks. Antal respondenter: 991. Dataindsamlingsperiode: 21.11.2014 til 03.12.2014 Faktaboks Stikprøve: Udtrukket blandt medlemmer af DK-Panelet i alderen 18 år+ Stikprøven er udtrukket tilfældig stratificeret på køn, alder og geografi (region), så den afspejler befolkningssammensætningen

Læs mere

Madpakker til børn. Huskelistens 5 punkter til madpakke-indkøb:

Madpakker til børn. Huskelistens 5 punkter til madpakke-indkøb: Hvorfor Madpakker til børn Ca. 1/3 af den daglige energi skal indtages mens man er i skole eller på arbejde. Derfor er en god og mættende madpakke og mellemmåltider vigtige. Når det man spiser er sundt

Læs mere

Forbrugerpanelet om oprindelsesmærkning på fødevarer

Forbrugerpanelet om oprindelsesmærkning på fødevarer Forbrugerpanelet om oprindelsesmærkning på fødevarer Den Europæiske forbrugerorganisation BEUC gennemførte i juli 2012 en undersøgelse af forbrugernes holdning mm. til oprindelsesmærkning i Østrig, Sverige,

Læs mere

Guide: Få flad mave på 0,5

Guide: Få flad mave på 0,5 Guide: Få flad mave på 0,5 Er maven lidt for bulet for din smag, så er der masser at gøre ved det og det kan sagtens gøres hurtigt, lover eksperterne. Af Julie Bach, 9. oktober 2012 03 Få den flade mave

Læs mere

Genbrug v. Hans Bjerre, RTS

Genbrug v. Hans Bjerre, RTS Genbrug v. Hans Bjerre, RTS Genbrug.. Et oplæg til holdningsbearbejdning og affaldshåndtering For ca. 85 grundforløbselever på RTS Hans Bjerre.. Velkommen.. Præsentation, sådan blev uge 9 brugt. Første

Læs mere

Konference om Sporbarhed, den 30. oktober 2008 Emne: Sporbarhed som dokumentation for fødevarekvalitet

Konference om Sporbarhed, den 30. oktober 2008 Emne: Sporbarhed som dokumentation for fødevarekvalitet Tale til Øresund Food Network Konference om Sporbarhed, den 30. oktober 2008 Emne: Sporbarhed som dokumentation for fødevarekvalitet Først og fremmest tak for invitationen. Ministeren er desværre blevet

Læs mere

SPILDET NED INDTJENINGEN OP. FÅ OPSKRIFTEN * 09.04.15 Johanne Sønderlund Birn & Karin Tønner Hansen

SPILDET NED INDTJENINGEN OP. FÅ OPSKRIFTEN * 09.04.15 Johanne Sønderlund Birn & Karin Tønner Hansen SPILDET NED INDTJENINGEN OP. FÅ OPSKRIFTEN * 09.04.15 Johanne Sønderlund Birn & Karin Tønner Hansen PROGRAM 15.00 Velkommen og præsentation af dagens program. Bordet rundt. 15.30 Inspirationsoplæg om madspild

Læs mere

Om egenkontrol i butikker og restauranter

Om egenkontrol i butikker og restauranter Om egenkontrol i butikker og restauranter En hjælp til butikker og restauranter med at indføre egenkontrol både den skriftlige egenkontrol og de gode arbejdsgange Program for egenkontrol side 2 >> Risikovurdering

Læs mere

Kik på børnene - råd fra diætisten

Kik på børnene - råd fra diætisten Kik på børnene - råd fra diætisten Tynde børn må godt få en kakaomælk, men drenge, der tonser rundt, kan ikke klare sig med en halv kiwi til mellemmåltid Af Kim Haagen Andersen Hun har hjulpet 10 overvægtige

Læs mere

Mad med mening. Lise Lykke Steffensen. Cand. Agro., HD

Mad med mening. Lise Lykke Steffensen. Cand. Agro., HD Mad med mening Lise Lykke Steffensen Cand. Agro., HD Ny Nordisk Mad -En succeshistorie om innovation og mad med mening En innovativ satsning baseret på værdier og sammenhængskraft Et innovationskryds mellem

Læs mere

Næs café, Næshøjskolen EGENKONTROL

Næs café, Næshøjskolen EGENKONTROL EGENKONTROL For kantinen på Næshøjskolen 2008 Side 1 2. september 2013 FORORD... 4 REVISION & UNDERSKRIFTER... 5 DAGLIG ARBEJDSGANG I KANTINEN.... 6 PRODUKTION... 7 VARM PRODUKTION... 7 KOLD PRODUKTION...

Læs mere

Frederik Adamsen Roskilde Tekniske Gymnasium Efteråret/Vinteren 2011. Kommunikation IT Projekt Kampagne

Frederik Adamsen Roskilde Tekniske Gymnasium Efteråret/Vinteren 2011. Kommunikation IT Projekt Kampagne Frederik Adamsen Roskilde Tekniske Gymnasium Efteråret/Vinteren 2011 Kommunikation IT Projekt Kampagne Indhold Indledning... 3 Tidsplan... 3 Valg af Case... 3 Målgruppe, afsender og indhold... 4 Udformning

Læs mere

SPØRGEKORT ENIG / UENIG

SPØRGEKORT ENIG / UENIG I min familie afleverer vi tomme flasker og dåser i returautomaten i supermarkedet. Hvorfor er det en god idé? Så kan de blive brugt igen og igen, og det er godt for miljøet. Man kalder det closed loop

Læs mere

Københavns Madhus Økologi, Mad og Måltider i Københavns Kommune

Københavns Madhus Økologi, Mad og Måltider i Københavns Kommune Københavns Madhus Økologi, Mad og Måltider i Københavns Kommune Københavns Madhus Januar 2013 Copenhagen House of Food www.kbhmadhus.dk Around 40 people staff yearly budget app. 4,5 mill EURO Indhold:

Læs mere

KAN EN BAMSE FÅ ET NYT LIV?

KAN EN BAMSE FÅ ET NYT LIV? ? Eleverne skal undersøge, hvilke alternative muligheder der er til at smide sit brugte legetøj ud i skraldespanden. De skal lære om, hvad det betyder for miljø og ressourceforbruget, hvis man i stedet

Læs mere

Lær mig om fuldkorn. Et undervisnings-materiale til kantine- og køkkenpersonale

Lær mig om fuldkorn. Et undervisnings-materiale til kantine- og køkkenpersonale Lær mig om fuldkorn Et undervisnings-materiale til kantine- og køkkenpersonale 1 Indhold Fuldkornslogoet side 3 Regler for brug af fuldkornslogoet side 6 Få mere fuldkorn på menuen side 11 Hvad er fuldkorn

Læs mere

Lean gav flere ressourcer og mere tid

Lean gav flere ressourcer og mere tid - Jeg vil gerne være med til udvikle mine medarbejdere, og jeg har nogle medarbejdere, der vil give deres højre arm for at være med. Plustids Lean Koncept - Ældre, har øget arbejdsglæden, og i forvejen

Læs mere

Vejledende notat om holdbarhedsmærkning af fødevarer

Vejledende notat om holdbarhedsmærkning af fødevarer Vejledende notat om holdbarhedsmærkning af fødevarer Holdbarhedsmærkning generelt Færdigpakkede fødevarer skal som udgangspunkt mærkes med en holdbarhedsdato. Der eksisterer to former for holdbarhedsmærkning

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE OG GASRESSOURCER mb/d 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non conventional oil Crude

Læs mere

Forbrugertrends. Hvordan mon de vil ha mig? 03.02.2015: Elena Sørensen Skytte

Forbrugertrends. Hvordan mon de vil ha mig? 03.02.2015: Elena Sørensen Skytte Forbrugertrends Hvordan mon de vil ha mig? 03.02.2015: Elena Sørensen Skytte Trends? en måde at skabe overblik Kilde: http://pejgruppen.com/hvad-er-trend/ Trends påvirker de værdier, der præger menneskets

Læs mere

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark!

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob har vi råd til at lade være? Omkring 170.000 mennesker går nu reelt arbejdsløse her i landet, heriblandt mange, som er sendt ud i meningsløs»aktivering«.

Læs mere

Status på L&F, Kvægs politiske arbejde

Status på L&F, Kvægs politiske arbejde Status på L&F, Kvægs politiske arbejde Kristian Gade Marts 2015 Prioriteter i 2014/2015 EU s landbrugsreform Lov om hold af kvæg Miljøteknologi og moderniseringsstøtte Ammoniak og metan Veterinærområdet

Læs mere

Returlogistik i Dansk Retursystem A/S. Den Danske Logistikkonference - 28 oktober 2014

Returlogistik i Dansk Retursystem A/S. Den Danske Logistikkonference - 28 oktober 2014 Returlogistik i Dansk Retursystem A/S Den Danske Logistikkonference - 28 oktober 2014 Dansk Retursystem A/S en miljøvirksomhed Dansk Retursystem A/S skaber råstoffer og en renere natur Vi gør brugte flasker

Læs mere

UNDERSØGELSE AF DANSKERNES MADSPILDSADFÆRD, FORANDRINGSPOTENTIALER OG ANBEFALING TIL TILTAG

UNDERSØGELSE AF DANSKERNES MADSPILDSADFÆRD, FORANDRINGSPOTENTIALER OG ANBEFALING TIL TILTAG UNDERSØGELSE AF DANSKERNES MADSPILDSADFÆRD, FORANDRINGSPOTENTIALER OG ANBEFALING TIL TILTAG AUGUST 2012 Udarbejdet med støtte fra Promilleafgiftsfonden for landbrug 1 Resumé Denne undersøgelse beskæftiger

Læs mere

BLIV GRØN KIRKE TJEKLISTE TIL AT BLIVE EN MERE KLIMA- OG MILJØVENLIG KIRKE GODE GRUNDE TIL AT BLIVE EN GRØN KIRKE:

BLIV GRØN KIRKE TJEKLISTE TIL AT BLIVE EN MERE KLIMA- OG MILJØVENLIG KIRKE GODE GRUNDE TIL AT BLIVE EN GRØN KIRKE: BLIV GRØN KIRKE TJEKLISTE TIL AT BLIVE EN MERE KLIMA- OG MILJØVENLIG KIRKE GODE GRUNDE TIL AT BLIVE EN GRØN KIRKE: - GLÆDE OG RESPEKT FOR HELE GUDS SKABERVÆRK - KLIMA-, MILJØ- OG NATURHENSYN - GLOBAL RETFÆRDIGHED

Læs mere

Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer

Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer Dato: 26-11-2009 Videnblad nr. 08.01-22 Emne: Træer Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer Træer og grønne områder kan være med til at hjælpe os gennem en hverdag med et ændret klima.

Læs mere

Kostfibre hvorfor. De tager plads for andre fødevarer. De hjælper med stabilt blodsukker De stjæler kalorier på deres vej

Kostfibre hvorfor. De tager plads for andre fødevarer. De hjælper med stabilt blodsukker De stjæler kalorier på deres vej Kostfibre hvorfor. De mætter De hjælper med stabilt blodsukker De stjæler kalorier på deres vej Maden flyttes hurtigere gennem kroppen De tager plads for andre fødevarer Tager lang tid at spise giver hurtigere

Læs mere

KOMMUNIKATION. JYSKs kommunikationskanaler 2. Hjemmeside 3. Reklamer 4. Pressemeddelelser 5. Facebook og YouTube 6. Karriere- og elevavis 7 GO JYSK 8

KOMMUNIKATION. JYSKs kommunikationskanaler 2. Hjemmeside 3. Reklamer 4. Pressemeddelelser 5. Facebook og YouTube 6. Karriere- og elevavis 7 GO JYSK 8 KOMMUNIKATION JYSKs kommunikationskanaler 2 Hjemmeside 3 Oms 3,9b Reklamer 4 Pressemeddelelser 5 Facebook og YouTube 6 Karriere- og elevavis 7 GO JYSK 8 Lars Larsens bog 9 Events 10 1 JYSKS KOMMUNIKATIONSKANALER

Læs mere

Kostpolitik i Dagmargården

Kostpolitik i Dagmargården Kostpolitik i Dagmargården Dagmargårdens kostpolitik er baseret på de 8 kostråd. De 8 kostråd De 8 kostråd er hverdagens huskeråd til en sund balance mellem mad og fysisk aktivitet. Lever du efter kostrådene,

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2013. Geografi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 G2

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2013. Geografi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 G2 Folkeskolens afgangsprøve Maj 2013 G2 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/22 G2 Indledning Sukkerrør transporteres fra mark til sukkerfabrik, Fiji. Kaare

Læs mere

Planter er også mad. Grøntsager, frugt og korn. Gulerødder. Planter er også mad Tema om rodfrugter INDSKOLINGen: 1.-3. klasse 1

Planter er også mad. Grøntsager, frugt og korn. Gulerødder. Planter er også mad Tema om rodfrugter INDSKOLINGen: 1.-3. klasse 1 Planter er også mad Grøntsager, frugt og korn Tema om rodfrugter Gulerødder Indskolingen: 1.-3. klasse Planter er også mad Tema om rodfrugter INDSKOLINGen: 1.-3. klasse 1 Delemne 1: Plantekendskab Planter

Læs mere

Mediebrug for fremtidens fødevareforbrugere - Antal timer, unge anvender på medier en gennemsnitlig hverdag

Mediebrug for fremtidens fødevareforbrugere - Antal timer, unge anvender på medier en gennemsnitlig hverdag Fremtidens fødevareforbrugere vil have nemme løsninger via mobil og Internet Af chefkonsulent Lise Walbom, licw@di.dk den 14. juli 2010 Fremtidens fødevareforbruger er i dag mellem 13 og 18 år gammel.

Læs mere

pp posens mange Fordele

pp posens mange Fordele pp posens mange Fordele PP posens fordele overfor Plasticposen (PE pose) PE posen er mere energikrævende at producere (både pga. brugen af olie samt udledningen af CO 2 ved fremstillingen). PE posen er

Læs mere

FIF til hvordan. du styrer din trang. til sukker

FIF til hvordan. du styrer din trang. til sukker FIF til hvordan du styrer din trang til sukker af. Hanne Svendsen, klinisk diætist og forfatter 1 Håber du får inspiration og glæde af denne lille sag. Jeg ønsker for dig, at du når det, du vil. Valget

Læs mere

Tilsætningsstoffer hvad gør de godt for, og hvor kommer de fra?

Tilsætningsstoffer hvad gør de godt for, og hvor kommer de fra? Tilsætningsstoffer hvad gør de godt for, og hvor kommer de fra? # 1 Nogle tilsætningsstoffer er nyttige, og andre kaldes af nogle for madsminke. Det er især farvestoffer og aromastoffer, der kommer i den

Læs mere

Hvad skal vi gøre først?

Hvad skal vi gøre først? Hvad skal vi gøre først? Tidl. direktør for Institut for Miljøvurdering, lektor ved Aarhus Universitet Hver dag foretages der globale politiske prioriteringer. Vi vælger at støtte nogle gode forslag, mens

Læs mere

Hvor meget energi har jeg brug for?

Hvor meget energi har jeg brug for? Hvor meget energi har jeg brug for? Du bruger energi hele tiden. Når du går, når du tænker, og selv når du sover. Energien får du først og fremmest fra den mad, du spiser. Den kommer fra proteiner, og

Læs mere

Håndtering af madaffald muligheder og udfordringer

Håndtering af madaffald muligheder og udfordringer Håndtering af madaffald muligheder og udfordringer Konference Fossil frie Thy d. 29. november 2012 Inge Werther, DAKOFA Dagens program Affald som ressource Organisk dagrenovation i Danmark Fremtidens energisystem

Læs mere

Global Opvarmning. Af: Jacob, Lucas & Peter. Vejleder: Thanja

Global Opvarmning. Af: Jacob, Lucas & Peter. Vejleder: Thanja Af: Jacob, Lucas & Peter Vejleder: Thanja Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Problemformulering... 2 Vores problemformulering... 2 Hvorfor har vi valgt dette emne?... 3 Afgrænsning... 3 Definition...

Læs mere

Hurtig. Diabetesmad. Velsmagende retter på højst 30 minutter. Louise Blair & Norma McGough. Atelier

Hurtig. Diabetesmad. Velsmagende retter på højst 30 minutter. Louise Blair & Norma McGough. Atelier Hurtig Diabetesmad Hurtig Diabetesmad Velsmagende retter på højst 30 minutter Louise Blair & Norma McGough Atelier First published in Great Britain in 2002 by Hamlyn a division of Octopus Publishing Group

Læs mere

SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE

SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE FYSISK SUNDHED AUGUST 2013 SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE Spis sund mad, se mindre TV, bevæg dig, sov godt, lav en klar aftale om alkohol med dine forældre og hold dig fra rygning. Spis

Læs mere

Tilbudsaviser forbrugere og klima

Tilbudsaviser forbrugere og klima Tilbudsaviser forbrugere og klima RESUME Tilbudsaviser modtages af størstedelen af de danske husstande, og de bruges af modtagerne til at orientere sig om aktuelle tilbud. Tilbudsaviserne bliver for tiden

Læs mere

Skrald og genbrug af Rikke Bech Poulsen 9D

Skrald og genbrug af Rikke Bech Poulsen 9D Skrald og genbrug af Rikke Bech Poulsen 9D 1 Indledning Før jeg lavede opgaven, vidste jeg godt at det var forkert at smide med affald, og at det er godt at genbruge. Men emnet har fået mig til at åbne

Læs mere

Velkommen til Tom Dåses Returskole

Velkommen til Tom Dåses Returskole Velkommen til Tom Dåses Returskole Hej, jeg hedder Glas-Mads. Velkommen til vores opgavebog. Mit navn er Petra Plast. Vi skal både regne og tegne og gætte. Jeg hedder Tom Dåse. Har du lyst til at blive

Læs mere

Spar 10.000-50.000 kr ved at omlægge dit realkreditlån

Spar 10.000-50.000 kr ved at omlægge dit realkreditlån Spar 10.000-50.000 kr ved at omlægge dit realkreditlån At tage et realkreditlån, er formentligt den største økonomiske beslutning, du kommer til at træffe i dit liv. De fleste af os erkender, at vi ikke

Læs mere

VEJEN FRA TOBAKS- PLANTE TIL FÆRDIGE CIGARETTER

VEJEN FRA TOBAKS- PLANTE TIL FÆRDIGE CIGARETTER KAPITEL 1: VEJEN FRA TOBAKS- PLANTE TIL FÆRDIGE CIGARETTER 16 www.op-i-røg.dk GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse www.op-i-røg.dk 17 Kapitel 1: Indhold I kapitlet følger vi tobakken fra plante til færdige

Læs mere

Ta med ud og fisk. 4 møder (2 dagsmøder og 2 alm. seniormøder) Seniorspejdere. Husk passende påklædning og madpakke.

Ta med ud og fisk. 4 møder (2 dagsmøder og 2 alm. seniormøder) Seniorspejdere. Husk passende påklædning og madpakke. X X Ta med ud og fisk Nr. 1 af 4 møder ét skema til hvert møde Oplev en dag på havnen, hvor I ser, når kutterne kommer ind med fisk, og hvor I besøger en fiskehandler. Måske kan I få lejlighed til at overvære

Læs mere

SKOVBØRNEHUSETS MAD & MÅLTIDSPOLITIK

SKOVBØRNEHUSETS MAD & MÅLTIDSPOLITIK SKOVBØRNEHUSETS MAD & MÅLTIDSPOLITIK FORORD Uden mad og drikke duer helten ikke, siger et gammelt ordsprog. Det skal faktisk tages helt bogstaveligt. Selv den dyreste bil kan ikke køre uden benzin og smøring

Læs mere

1. Hvor mange penge bruger jeres husstand på dagligvareindkøb pr. måned?

1. Hvor mange penge bruger jeres husstand på dagligvareindkøb pr. måned? Vi har brug for din hjælp. Hvad synes du at der skal være på hylderne hos Torvekøbmanden i Bonderup? Er der eksempelvis interesse for at få mad fra Skovsgård Hotel? Hvad synes du om ideen om fællesspisning?

Læs mere

Grænser. Global opvarmning. lavet af: Kimmy Sander

Grænser. Global opvarmning. lavet af: Kimmy Sander Grænser Global opvarmning lavet af: Kimmy Sander Indholdsfortegnelse Problemformulering: side 2 Begrundelse for valg af emne: side 2 Arbejdsspørgsmål: side 2 Hvad vi ved med sikkerhed: side 4 Teorier om

Læs mere

517millioner. tons CO2 kunne spares hvert år,

517millioner. tons CO2 kunne spares hvert år, MAKING MODERN LIVING POSSIBLE Spar energi og CO2 i dag Løsningerne er klar! 517millioner tons CO2 kunne spares hvert år, hvis Europa fordoblede brugen af fjernvarme til 18-20 % og samtidig øgede andelen

Læs mere

fremtid vækst balance Next step af erhvervets store kampagne

fremtid vækst balance Next step af erhvervets store kampagne fremtid vækst balance Next step af erhvervets store kampagne Next step af erhvervets store kampagne Fremtiden er ikke så sort, som den har været LANDBRUG & FØDEVARER MEDLEMMER: Budskabet fra første del

Læs mere

291005_Brochure.indd 1 08/01/10 10:24:07

291005_Brochure.indd 1 08/01/10 10:24:07 291005_Brochure.indd 1 08/01/10 10:24:07 291005_Brochure.indd 2 08/01/10 10:24:08 VI SKABER RAMMERNE 291005_Brochure.indd 3 08/01/10 10:24:09 DEN FLOTTESTE RÅVARE Fisk som råvare i et køkken giver et kick,

Læs mere

Vejledning til ansøgning om projekttilskud under Grøn Omstillingsfond

Vejledning til ansøgning om projekttilskud under Grøn Omstillingsfond Vejledning til ansøgning om projekttilskud under Grøn Omstillingsfond Det anbefales, at du læser denne vejledning omhyggeligt, inden du udfylder ansøgningsskemaet. 1. Fondens formål Formålet med Grøn Omstillingsfond

Læs mere

Fjernvarmeguide. til dig, der bor i lejlighed. Du kan gøre meget for at holde på varmen. Det kommer samtidig både din økonomi og miljøet til gode.

Fjernvarmeguide. til dig, der bor i lejlighed. Du kan gøre meget for at holde på varmen. Det kommer samtidig både din økonomi og miljøet til gode. Hvis du har spørgsmål til brochuren eller din fjernvarme, er du velkommen til at kontakte dit boligselskab eller dit varmeværk. Fjernvarmeguide til dig, der bor i lejlighed Gl. Kærvej 15. 6800 Varde Tlf.:

Læs mere

SE... UDFORDRINGEN SE

SE... UDFORDRINGEN SE SE... UDFORDRINGEN SE SE-fasen er den undersøgende fase, hvor eleverne tilegner sig viden, er ude i virkeligheden og taler med forskellige aktører. Eleverne finder frem til problemstillinger eller udfordringer,

Læs mere

Ventilation giver et godt indeklima & den bedste livskvalitet i dit hjem

Ventilation giver et godt indeklima & den bedste livskvalitet i dit hjem Ventilation giver et godt indeklima & den bedste livskvalitet i dit hjem Ventilation giver et godt indeklima & den bedste livskvalitet i dit hjem Et ud af hver 10 ende hus har problemer med fugt og i de

Læs mere

S T O P S P I LD. Begræns madspild i detailhandlen

S T O P S P I LD. Begræns madspild i detailhandlen UNDGÅ AFFALD S T O P S P I LD Begræns madspild i detailhandlen Undgå affald, stop spild nr. 06, 2014 Titel: Begræns madspild i detailhandlen Redaktion: Anne Louise Nielsen, Karsten Kramer Vig og Lone Søvad

Læs mere

Coach dig selv til topresultater

Coach dig selv til topresultater Trin 3 Coach dig selv til topresultater Hvilken dag vælger du? Ville det ikke være skønt hvis du hver morgen sprang ud af sengen og tænkte: Yes, i dag bliver den fedeste dag. Nu sidder du måske og tænker,

Læs mere