Philip Fisker og Emil Malthe Bæhr Christensen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Philip Fisker og Emil Malthe Bæhr Christensen"

Transkript

1 Projektopgave - Mad Delemne - Madspild Vi har valgt delemnet madspild. Ifølge os er madspild et område, der ikke er belyst nok, selvom det er meget aktuelt i disse dage, hvor man snakker om klimaændringer og forurening. Masser af forbrugere er ikke klar over hvordan deres madspild påvirker vores miljø og medvirker til at CO2-udslippet forøges. Det er derfor vigtigt at fortælle dem det, set i øjnene af, at 10% af verdens CO2 udledes som følge af producerede fødevarer, der ikke bliver spist. Selvfølgelig vil vi ikke gå ud og fortælle hele Danmarks befolkning om dette problem, men vi kan i hvert fald gøre en lille del af vores befolkning mere bevidste om hvad de smider ud. Problemformulering Hvorfor opstår madspild, hvilke problemer kommer som følge af det, og hvad er det for nogle problematikker, der gør det svært at formindske det? Hjælpespørgsmål Hvor stort et madspild er der tale om? Er mængden af madspild blevet større eller mindre på det seneste, og hvorfor? Hvem har indflydelse på hele verdens madspild? Hvorfor er det vigtigt at formindske madspild? Hvilke konsekvenser har madspild for miljøet og klimaet? Hvilke problematikker gør, at madspildet kan være svært at formindske? Hvad kan man gøre for at formindske det? Hvad gør man i øjeblikket for at formindske det? Hvordan kan medierne medvirke til, at vi smider mindre mad ud? Burde lovene ændres, så vi kan undgå madspild? 25/01/2011 Side: 1 af 7

2 Hvorfor opstår madspild? Madspild opstår af to årsager. Den første årsag er simpelthen at folk ikke ved nok om madspild, og hvor stort et problem det er for miljøet, så de derfor ikke tænker sig om, når de smider maden i skraldespanden. Den anden årsag er, at folk i den vestlige verden, har lommen fuld af guld, og derfor ikke prøver at spare, ved at spise restemad. De køber blot noget nyt og friskt mad, for de er ligeglade med at madspild belaster vores miljø og klima. Hvor stort et madspild er der tale om? Det skønnes at Danmark hvert år smider tons mad ud, hvilket svarer til mad for 16 milliarder kroner af disse tons, stammer fra private husholdninger og det svarer til 35% af Danmarks samlede madspild. Undersøgelser viser også, at hver dansker i gennemsnit smider 63 kilo mad ud om året. Oftest er det mad som frugt, brød og grøntsager der bliver smidt ud. Man har estimeret, at 10% af verdens udledning af drivhusgasser, kommer som følge af producerede fødevarer, der ikke bliver spist. Faktisk står madspild for 10% af verdens samlede udledning af CO2, hvilket er mere end hvad transportindustrien udleder. Og det er altså ikke bare gulerodsskræller eller æbleskrog, som ikke bliver spist. Det er gode fødevarer, nogen gange uåbnede endda. Hvorfor er det vigtigt at formindske madspild? Op imod en femtedel af den mad vi køber, ender som affald. Det betyder at alle de resurser der er brugt, og den miljøbelastning man har lavet, ved at producere maden, har været til for ingen verdens nytte. Mange mennesker er ligeglade med dette, men ser vi frem i tiden, giver det konsekvenser. Vores klima vil ændre sig, og Jordens resurser vil blive færre og færre. Derfor er det noget svineri, at spilde maden. Er mængden af madspild blevet større eller mindre på det seneste, og hvorfor? Den er blevet mindre i løbet af de sidste tre år. Det er blandt andet på grund af finanskrisen og fordi maden generelt bare er blevet dyrere. Det betyder nemlig, at folk tænker mere på hvad de smider ud, og om de kan spare penge. Problemet er jo netop, at folk ikke tænker nok over hvad de smider ud, hvis de bare kan købe noget mere. Danskerne køber cirka /01/2011 Side: 2 af 7

3 kilo mad mindre pr. person end for tre år siden. Det svarer til ton mindre, på landsplan. Hvad kan man gøre for at formindske det? Der findes rigtig, rigtig mange fornuftige ting vi kan gøre for at formindske vores madspild. Det er slet ikke svært, og koster ikke flere penge. Tværtimod kan man spare rigtigt mange penge. Blandt andet kan man bekæmpe madspild ved: At gøre den danske befolkning klar over hvor stort et problem madspild er, og derved ændre deres vaner, så madspildet kan formindskes. Det er meget vigtigt, da 35% af Danmarks madspild som sagt stammer fra private hjem. At påvirke danske dagligvarebutikker til at give stykrabatter, så folk ikke køber madvarer med mængderabat, for at spare, men så alligevel ender med at smide det ud, fordi de ikke kan nå at spise det. At påvirke fødevareemballage producenterne til at pakke deres varer i emballage, som vil medvirke til mindre madspild. Fx er det kun de færreste, der rent faktisk tømmer en yoghurt-karton eller en majonæse helt. Undersøgelser har vist, at der er 12% tilbage i yoghurt-kartoner, og 20% tilbage i majonæse-tuber, når de smides ud. Det ville kunne undgås, ved at pakke mad smartere. For at forbrugerne kan nedsætte deres madspild, er der nogle gode basale råd de kan tage med sig: Køb dét du har brug for, og brug det. Hvis man køber en masse ting man ikke har brug, for, ender det ofte op med at havne i skraldespanden. - Planlæg indkøb ved at lave en indkøbsliste. Tilbered kun den mængde mad du kan spise. Hvis du alligevel laver for meget mad, så køl det ned, til brug dagen efter. Tilpas mængden af mad du laver, alt efter hvor mange der spiser med og hvor meget hver enkelt spiser. Hvis du har købt for meget kød eller brød, kan du fryse det ned til brug en anden dag. 25/01/2011 Side: 3 af 7

4 Husk at en mindst holdbarhedsdato ikke nødvendigvis betyder at maden skal smides ud. Hvis maden ser fin ud og ikke lugter dårligt, kan den godt spises. Det handler om at bruge sin fornuft. Vær kreativ med dine rester, og brug dem til nye retter dagen efter. Find eventuelt restemads opskrifter på nettet eller i bøger. GØR NOGET VED MADEN INDEN DEN BLIVER TIL AFFALD I CONTAINEREN (DETAILHANDEL) Hvad gør man i øjeblikket for at formindske det? Der er lavet en forbrugerbevægelse, der hedder Stop Spild af Mad, som kæmper for at verden skal spilde mindre mad. Stifteren af denne forbrugerbevægelse, Selina Juul, har sammen med Karen Ellemann sørget for at forebyggelse madspild er kommet på finansloven Derudover har Selina også været i Bruxelles, og snakke om madspild i EU Parlamentet, og det ser nu ud til at EU og FN bliver forpligtet til en global reduktion af madspild, inden år Det betyder dog ikke, at madspild bliver reduceret af sig selv. Det kræver stadigvæk at forbrugerne selv skal handle og være bedre til at tænke før de smider ud. Hvem har indflydelse på hele verdens madspild? Det har fødevareproducenterne i første omgang. De producerer ofte mere mad end der er behov for og når de så sælger det videre til grossisterne, kan grossisterne ikke nå at få solgt al maden til detailhandelen, så de derfor bliver nødt til at smide det ud. Der er tale om rigtig meget, men man er ikke helt sikre på tallene. Så er der supermarkederne, hvor alle de ting, de ikke får solgt inden sidste salgsdato, bliver smidt ud. Reglerne siger at detailhandlen skal smide alt mad ud dagen før den dato, hvor maden mindst er holdbar til. Derved mister detailhandelen også rigtig mange penge, når de smider mad ud de allerede har købt, og det er de selvfølgelig ikke interesserede i. I stedet prøver de at sælge de varer, der er ved at overskride sidste salgsdato, ved at putte mængderabatter på tingene, så forbrugerne ender med at købe mere mad end de egentligt kan spise. Hvilke problematikker gør, at madspildet kan være svært at formindske? En af de største problematikker ved at nedsætte madspild, er at politikerne kun sidder ved deres post i op til 4 år før de skal genvælges. Det betyder, at det er svært for dem at investere i langsigtede løsninger, der først giver afkast om lang tid. Det vil de ikke risikere, for så kan det medføre til at de ikke bliver ikke genvalgt. Ydermere er problemet, at 25/01/2011 Side: 4 af 7

5 fødevareindustrien er Danmarks største indtægtskilde. Derfor er det svært for politikerne at nedsætte den overproduktion af mad der er, uden at det vil gå ud over økonomien eller fødevarepriserne. Man ser at der er et meget stort madspild i detailhandlen, dvs. bagerier, supermarkeder, slagtere og fiskehandlere. Forbrugere forventer at udvalget i alle disse butikker altid er stort, og at der er mange forskellige slags brød, mange forskellige slags fisk, og helst i store mængder. Ellers går de bare videre til en anden butik, hvor udvalget er større. Der er konkurrence. Det betyder, at maden bliver overproduceret, og at det ender med at store dele bliver smidt ud, fordi der egentligt ikke var brug for det, til andet end at pynte på hylderne. Der findes bagerier og fiskehandlere, som får opsagt deres lejekontrakt i supermarkeder, hvis udvalget ikke har været stort nok og kunderne derfor klager. Generelt køber detailhandelen alt for meget mad ind. Meget mere end vi kan spise. Og når det så bliver smidt ud, bliver der automatisk sendt nye meldinger til grossisterne og fødevareproducenterne, om at der skal laves mere mad, så de igen kan fylde hylderne op med friske varer. Et helt andet problem er at folk mangler øvelse i at lave mad og genbruge mad for den sags skyld. Det er rigtig fint, at der findes restekogebøger og så videre, men så længe folk ikke kender de basale husmortricks, har de svært ved at tilberede mad efter disse opskrifter. Eller også mangler de modet til at gå i krig med noget ordentlig madlavning. Hvilke konsekvenser har madspild for miljøet klimaet? og Produktion af mad kræver en masse resurser, vand og energi. Når vi så smider maden ud, går disse resurser til spilde, og den CO2 der udledes ved at producere maden, er blevet udledt til ingen verdens nytte. 10% af verdens udledninger af drivhusgasser, kommer som følge af mad der ikke bliver spist, og det er med at til at forøge den globale opvarmning. Derfor belaster madspild både miljøet og klimaet rigtig meget. Hvordan kan medierne medvirke til, at vi smider mindre mad ud? Medierne, såsom aviser, tv blade og især internettet, kan virkelig hjælpe med at få nedsat madspildet. Ved at de gør danskerne opmærksomme på hvor meget mad vi smider ud, og hvad det gør ved vores miljø, kan det højst sandsynligt få mange til at tænke en ekstra gang over, hvad de smider i skraldespanden. Samtidig kan de oplyse om hvor mange penge man kan spare, ved at nedsætte madspildet. Det er også noget der vil hjælpe, for hvis der er noget folk gerne vil, så er det at spare så de kan forbruge noget mere. 25/01/2011 Side: 5 af 7

6 Når medierne så har oplyst danskerne om at skære ned på madspildet, skal de også lære danskerne hvordan de skal gøre det. Det kan de fx gøre ved at vise opskrifter og tips, til at lave god mad ud af restemad. Burde lovene ændres, så vi kan undgå madspild? Man ville sagtens kunne lave love, der påpeger, at butikker eller private husstande maksimum må have et madspild, der er et vist antal procent, men i stedet mener vi, at det ville være bedre at bruge gulerodsmetoden. Ved at man oplyser folk om hvor mange penge de rent faktisk dumper direkte i skraldespanden, vil de automatisk prøve på at nedsætte dette madspild. Derved vil de blive belønnet, på den måde, at de penge som de ikke bruger på at købe mad, kan de bruge på andre ting. Det skal være en vilje der får folk til at spare på deres udsmid af mad, snarere end en lov. Hvad der giver folk viljen til dette, har absolut ingen betydning, om det så er fordi de synes det er noget svineri, eller fordi de vil spare flere penge hver måned, som de kan bruge på andre ting. Så længe der undgås madspild, er det helt lige meget. Krumme agurker har i lang tid været forbudt at sælge i EU. Ikke fordi der var noget galt med dem, kun fordi de var krumme. Den lov er nu blevet ophævet, og det er et fremskridt for bekæmpelsen af madspild, men alligevel er det latterligt at der har været sådan en lov. For før i tiden blev alle de krumme agurker, som vi ikke ville have i EU, blot smidt ud. Vi ville heller ikke have skæve gulerødder eller små meloner. Det indgik også i loven. Men nu efter 44 år hvor man har betegnet dem som andenrangs frugt og grøntsager, kan de nu sælges i EU, ligesom alt andet frugt og grønt. Den gang var agurkereglen, at en agurk højst måtte krumme 10 mm pr. 10 cm. Selvom loven nu er ophævet, foregår der stadig lignende ting med andre fødevare. Lige nu har EU, 36 sæt specialregler for frugt og grønt. Reglerne omhandler alle mulige kriterier omkring fødevarernes udseende og størrelse. En af reglerne sige at der maksimalt må være 20 mm forskel på den største og den mindste rosenkål i samme pakke. At ophæve disse regler ville være en rigtig god idé, men lande som Italien og Spanien synes det er vigtigt, at der er styr på varerne i supermarkeder, så det ikke kommer til at ligne en blandet landhandel, som de udtrykker det. Konklusion Der er flere ting der får madspild til at opstå. Det første er fødevareproducenterne, der producerer mere mad end det er nødvendigt, hvorefter de sælger det videre til grossisterne, der bliver nødt til at smide det ud, fordi de ikke kan sælge det hele til detailhandlen. Alt det mad som grossisterne smider ud, betegnes som madspild, da varerne dér, altid er 100% friske, og klar til at blive solgt videre til supermarkederne. 25/01/2011 Side: 6 af 7

7 Når supermarkederne, handler ind, køber de altid mere mad end der er brug for. Det gør de for at kunderne får en illusion om at der altid er friske varer på hylderne, hvilket giver kunderne lyst til at handle i butikken igen. Det betyder desværre også at der er alt for meget mad i supermarkederne, end der egentligt er brug for, hvilket resulterer at meget af dette mad blot ender i skraldecontainere. Fordi supermarkederne helst vil sælge maden, i stedet for at smide den ud, og derved miste avance, laver de mængderabatter som forbrugerne falder for. Det betyder at forbrugerne køber alt for meget mad, som ender i skraldespanden, selvom nogle af varerne endda stadigvæk kan holde sig. Det er fordi folk er uvidende og ligeglade med den belastning af miljøet og klimaet der sker, som følge af mad der smides ud. Vi synes det er rigtig vigtigt at reducere verdens madspild, fordi det belaster miljøet og klimaet. Vores knappe resurser bliver brugt til ingen verdens nytte, og man har forudset at verdensbefolkningen i 2050 vil ramme 9 milliarder personer. For at kunne brødføde alle disse folk, bliver vi nødt til at reducere vores madspild. Desværre er der nogle rigtig store problematikker i at nedsætte madspild. Politikerne sidder meget kort tid på deres stillinger, og det gør det svært at lave langsigtede planer for at kunne nedsætte madspild. Vi tror den letteste måde at nedsætte madspildet på, vil være at starte i folks hjem. At få folk til at nedsætte deres eget madspild ved at få mere kendskab til madlavning og blive mere bevidste om at der rent faktisk er penge at spare på det her. 25/01/2011 Side: 7 af 7

BILAG 1: Interview med Karina Nielsen, 24/4-15

BILAG 1: Interview med Karina Nielsen, 24/4-15 Antal i husholdningen: 2 Alder: Karina 41, Kaj 46 Aalborg, Nordjylland BILAG 1: Interview med Karina Nielsen, 24/4-15 Har I et madbudget? Nej Har du et skøn på hvor meget I bruger om måneden? Jeg tror

Læs mere

STOP SPILD AF S T O P SPILD AF

STOP SPILD AF S T O P SPILD AF STOP Madspild Ifølge Landbrug & Fødevarer, smider hver dansker hvert år i gennemsnit 63 kilo mad i skraldespanden i stedet for at spise det. Hvert år dør på verdensplan ca. 6 millioner børn af sult. Vi

Læs mere

y PORTRÆT y AF JESPER ANDERSEN : FOTO: RICKY JOHN MOLLOY y

y PORTRÆT y AF JESPER ANDERSEN : FOTO: RICKY JOHN MOLLOY y y PORTRÆT y AF JESPER ANDERSEN : FOTO: RICKY JOHN MOLLOY y 20 M iljø Dan mark nr. 4 A U G U S T 2 0 1 0 30-årige Selina Juul har travlt. På under to år har hun skabt folkebevægelsen Stop spild af mad.

Læs mere

tlf. 39 62 16 16 www.dsk.dk Hvorfor beskæftige sig med madspild? Der er to hovedårsager til, hvorfor det er vigtigt at beskæftige sig med madspild:

tlf. 39 62 16 16 www.dsk.dk Hvorfor beskæftige sig med madspild? Der er to hovedårsager til, hvorfor det er vigtigt at beskæftige sig med madspild: Viden om madspild Hvorfor beskæftige sig med madspild? Der er to hovedårsager til, hvorfor det er vigtigt at beskæftige sig med madspild: 1) Mad er essentielt for alle mennesker der er ikke nok mad til

Læs mere

madspild kræver en fælles indsats

madspild kræver en fælles indsats madspild kræver en fælles indsats Eksemplet med singlebananen står ikke alene. Madspild er et stort problem, som vi kun kan løse i fællesskab. Som del af dagligvarehandlen i Danmark har vi i Coop et særligt

Læs mere

Vi mangler respekt for maden

Vi mangler respekt for maden Vi mangler respekt for maden Enorme mængder mad bliver årligt kasseret i Danmark. Det sker både i madvareproduktionen, i detailhandelen og hjemme hos forbrugerne. Er vi for sippede, og hænger vi os for

Læs mere

BioMaster affaldskværn 3.0. Din madlavning kan blive billigere, hvis du vælger biogas

BioMaster affaldskværn 3.0. Din madlavning kan blive billigere, hvis du vælger biogas BioMaster affaldskværn 3.0 BioMasteren er selve affaldskværnen, eller bio kværnen som den også kaldes, hvor madaffaldet fyldes i. Det er en både let og hygiejnisk måde at bortskaffe madaffald på set i

Læs mere

BILAG 2: Interview med Lotte Kamp, 24/4-15

BILAG 2: Interview med Lotte Kamp, 24/4-15 BILAG 2: Interview med Lotte Kamp, 24/4-15 Antal i husholdningen: 5 Alder: Lotte 46, Jesper 40, Christopher 18, Sofie 12, Malthe 8 Hals, Nordjylland Madbudget, hver måned Hvor meget tror du ca. I bruger?

Læs mere

Danskerne har reduceret deres madspild

Danskerne har reduceret deres madspild Markedsanalyse 19. marts 2013 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Udviklingen i danskernes madspild Highlights: Danskerne har reduceret deres

Læs mere

21/08/08 Torsdag. Edgar & David Zakarian HTX Euc Syd Teknologi

21/08/08 Torsdag. Edgar & David Zakarian HTX Euc Syd Teknologi Edgar & David Zakarian For meget mad smides ud Indholdsfortegnelse For meget mad smides ud......2 Forord...... 3 Indledning...... 4 Baggrundsviden...... 6 Udgangspunk & Afgrænsning af madvarer:...... 7

Læs mere

BILAG 3 Monica Christiansen

BILAG 3 Monica Christiansen BILAG 3 Monica Christiansen Hvad er dit navn? Monica Hvor kommer du fra - landsdel? København Hvor gammel er du? 51 Hvor mange bor der i din husstand, og hvor gamle er de? 3 personer 51, 25, 22 Hvis I

Læs mere

ZA6647. Flash Eurobarometer 425 (Food Waste and Date Marking) Country Questionnaire Denmark

ZA6647. Flash Eurobarometer 425 (Food Waste and Date Marking) Country Questionnaire Denmark ZA667 Flash Eurobarometer (Food Waste and Date Marking) Country Questionnaire Denmark FL - Attitudes towards food waste DK D Hvad er din alder? (SKRIV NED - HVIS "ØNSKER IKKE AT SVARE" KODE '99') D Respondentens

Læs mere

Der smides stadig mad ud. Dagligt/næsten dagligt. Ca. 3-4 gange om ugen. Et par gange om måneden. Sjældnere. Jeg/husstanden smider aldrig fødevarer ud

Der smides stadig mad ud. Dagligt/næsten dagligt. Ca. 3-4 gange om ugen. Et par gange om måneden. Sjældnere. Jeg/husstanden smider aldrig fødevarer ud Markedsanalyse 3. december 2013 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danskernes madspild af forskellige fødevarer Highlights: Det er især middagsrester,

Læs mere

På en skala fra 1-5, hvor motiverede har I været til at arbejde med Nulskrald den sidste uge?

På en skala fra 1-5, hvor motiverede har I været til at arbejde med Nulskrald den sidste uge? Tidsstempel På en skala fra 1-5, hvor meget tid føler I, at I har brugt på Nulskrald den sidste uge? På en skala fra 1-5, hvor motiverede har I været til at arbejde med Nulskrald den sidste uge? Hvor mange

Læs mere

Tal om skrald 1. Opgavesæt om metal Hvor mange af dem her bliver det?

Tal om skrald 1. Opgavesæt om metal Hvor mange af dem her bliver det? 1. Opgavesæt om metal Peter) og deres to børn Caroline og Jonas. Familien Falk elsker dåsemad. I løbet af en uge spiser de 3 dåser flåede tomater, 1 dåse majs, 1 dåse søde ærter, 2 dåser med bønner, 1

Læs mere

MADSPILD OG EMBALLAGE

MADSPILD OG EMBALLAGE FORLØB NR. 6 Hvad er din madpakke pakket ind i? Det er ikke helt lige meget, hvad du eller dine forældre pakker din madpakke ind i. Det betyder nemlig noget for madens holdbarhed, og der er brugt ressourcer

Læs mere

Kolde facts for friskere fødevarer.

Kolde facts for friskere fødevarer. 2012 BSH Hvidevarer A/S Ret til ændringer forbeholdes. Forbehold for trykfejl. R16 194 372 0 4/2012 BSH Hvidevarer A/S Telegrafvej 4 2750 Ballerup Telefon: 44 89 85 25 siemens-home.dk Kolde facts for friskere

Læs mere

Grøn inspiration - miljøfremme i Sorø?

Grøn inspiration - miljøfremme i Sorø? Grøn inspiration - miljøfremme i Sorø? Sorø Bibliotek 21. september 2011 Idemager: Anne Grete Rasmussen, www.frugrøn.dk Tidligere lektor og pæd. IT-koordinator på Ankerhus 1 Disposition Præsentation FruGrøn

Læs mere

Kilde: www.okologi.dk

Kilde: www.okologi.dk Side 1 Omkring en tredjedel af al verdens mad bliver produceret direkte til skraldespanden. Kilde: Rapporten The food we waste af WRAP (Waste & Resources Action programme) tal fra 2008 Du får mad uden

Læs mere

Økonomisk analyse. Danskerne og fødevareudfordringen

Økonomisk analyse. Danskerne og fødevareudfordringen Økonomisk analyse 11. juni 2013 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danskerne og fødevareudfordringen Om 30 år er der 9 mia. mennesker på jorden.

Læs mere

MADSPILD I STORKØKKENER. Miljømæssigt perspektiv Økonomisk perspektiv Etisk perspektiv

MADSPILD I STORKØKKENER. Miljømæssigt perspektiv Økonomisk perspektiv Etisk perspektiv EKOLOGIKA MADSPILD I STORKØKKENER Miljømæssigt perspektiv Økonomisk perspektiv Etisk perspektiv Hvorfor er madspild et vigtigt emne? Det giver mening at arbejde med at reducere madspild, fordi man: Opfører

Læs mere

Hvorfor skal jeg bekymre mig om jorden, når jeg handler?

Hvorfor skal jeg bekymre mig om jorden, når jeg handler? POST 1 Køb økologisk. Økologisk landbrug er bedre for miljøet, og der gennemføres hele tiden forsøg for at se, om det også er sundere at spise. På noget kaffe, te, chokolade og bananer er der mærket fairtrade.

Læs mere

Helle Hoffmeyer Master i Journalistik, årgang 2009 Masterprojekt - journalistiske produkter om madspild tilrettet udgave marts 2011

Helle Hoffmeyer Master i Journalistik, årgang 2009 Masterprojekt - journalistiske produkter om madspild tilrettet udgave marts 2011 Artikler mm. om madspild A. Hovedartikel: Udnyt råvarerne bedre og undgå madspild Af Helle Hoffmeyer Hver dansker smider i gennemsnit 89 kilo mad i skraldespanden om året. Mange gode kræfter arbejder på

Læs mere

14-2-2013 ROSKILDE TEKNISKE GYMNASIUM KLIMAFORANDRINGER. Roskilde Tekniske Gymnasium Teknologi Christian, Sarah og Emma

14-2-2013 ROSKILDE TEKNISKE GYMNASIUM KLIMAFORANDRINGER. Roskilde Tekniske Gymnasium Teknologi Christian, Sarah og Emma 14-2-2013 ROSKILDE TEKNISKE GYMNASIUM KLIMAFORANDRINGER Roskilde Tekniske Gymnasium Teknologi Christian, Sarah og Emma Indhold: Indledning Problemformulering Projekt beskrivelse Produktbeskrivelse Produktvurdering

Læs mere

Mad til i morgen. Madspild. Hvad gør vi ved det? 2. oktober 2012

Mad til i morgen. Madspild. Hvad gør vi ved det? 2. oktober 2012 Mad til i morgen Madspild. Hvad gør vi ved det? Hvorfor interessen for madspild? Europa 2006-2020 fra 86 mio. til 126 mio. tons 1/3 del af EU s klimaudledning kommer fra fødevare-produktion Globale efterspørgsel

Læs mere

http://www.e-skilte.dk/forbud/piktogrammer-affald-fb.html Af Cecilie Brøchner og Josefine Meineche

http://www.e-skilte.dk/forbud/piktogrammer-affald-fb.html Af Cecilie Brøchner og Josefine Meineche http://www.e-skilte.dk/forbud/piktogrammer-affald-fb.html Af Cecilie Brøchner og Josefine Meineche Problemformulering Hvordan kan det være, vi smider så meget mad ud, og hvad kan vi gøre ved det? http://www.stopspildafmad.dk/hvadkandugoere.html

Læs mere

1. Sammenhæng. I kan snakke om emnet Kan du leve uden kød? også i forhold til jeres eget liv.

1. Sammenhæng. I kan snakke om emnet Kan du leve uden kød? også i forhold til jeres eget liv. LEKTION 2C OLIVER SPISER SKRALD LÆRINGSMÅL 1. Sammenhæng. I kan snakke om emnet Kan du leve uden kød? også i forhold til jeres eget liv. 2. Sammenhæng. I kan stille spørgsmål til personers måde at handle

Læs mere

BORGERNE OG AFFALDET I KAVO. Resultat af spørgeskemaundersøgelse til affaldsplanen

BORGERNE OG AFFALDET I KAVO. Resultat af spørgeskemaundersøgelse til affaldsplanen BORGERNE OG AFFALDET I KAVO Resultat af spørgeskemaundersøgelse til affaldsplanen MAJ 2009 HOVEDKONKLUSIONER 580 borgere fra Slagelse og Sorø Kommune har svaret på spørgsmålene 98 % mener, at henkastet

Læs mere

- Et indblik i de studerendes madspild! Bilag

- Et indblik i de studerendes madspild! Bilag - Et indblik i de studerendes madspild!! Bilag Bilagsoversigt!! Bilag 1! Bilag 2! Bilag 3! Bilag 4! Bilag 5! Bilag 6! Bilag 7! Bilag 8! Bilag 9 Bilag 1 Interviewguide Først og fremmest skal du have tusind

Læs mere

Forbrugernes viden om fødevarer, klima og etik - optakt til Det Etiske Råd og Forbrugerrådets debatdag om samme emne

Forbrugernes viden om fødevarer, klima og etik - optakt til Det Etiske Råd og Forbrugerrådets debatdag om samme emne Forbrugernes viden om fødevarer, klima og etik - optakt til Det Etiske Råd og Forbrugerrådets debatdag om samme emne Det Etiske Råd og Forbrugerrådet har stillet Forbrugerrådets Forbrugerpanel en række

Læs mere

Hvordan kan du bruge oplysningerne på en varedeklaration, og hvad er de vigtigste oplysninger?

Hvordan kan du bruge oplysningerne på en varedeklaration, og hvad er de vigtigste oplysninger? Hvordan kan du bruge oplysningerne på en varedeklaration, og hvad er de vigtigste oplysninger? Lav din egen varedeklaration. # 1 Sådan kan du bruge maddetektivens værktøjskasse til side 6-7 Sammenlign

Læs mere

Hvad gør vi ved affaldet? Lavet af Julie, Maria og Alberte 8.b

Hvad gør vi ved affaldet? Lavet af Julie, Maria og Alberte 8.b Hvad gør vi ved affaldet? Lavet af Julie, Maria og Alberte 8.b Hvad gør vi ved affaldet? Hvert år stiger mængden af affaldet vi bruger. Både i Danmark og i resten af verden. Det skyldes primært vores overforbrug

Læs mere

ssækken højst 25 kg affald i d

ssækken højst 25 kg affald i d ssækken affald højst 25 kg affald i r Læs he får u d n a, hvord ald f f a e r mind FÅ mindre affald KVIT OVERFLØDIG INDPAKNING UNDGÅ MADSPILD Vælg produkter, der ikke er pakket ind Køb kun det mad, som

Læs mere

Tal om skrald. . Ved at genanvende metaldåser reducerer man altså mængden af affald og brugen af energi og ressourcer.

Tal om skrald. . Ved at genanvende metaldåser reducerer man altså mængden af affald og brugen af energi og ressourcer. 1. Opgavesæt om metal Familien Falk bor her på Frederiksberg og består af mor og far (Camilla og Peter) og deres to børn Caroline og Jonas. Familien Falk elsker dåsemad. I løbet af en uge spiser de 3 dåser

Læs mere

BORGERNE OG AFFALDET I SLAGELSE KOMMUNE. Resultat af spørgeskemaundersøgelse til affaldsplanen

BORGERNE OG AFFALDET I SLAGELSE KOMMUNE. Resultat af spørgeskemaundersøgelse til affaldsplanen BORGERNE OG AFFALDET I SLAGELSE KOMMUNE Resultat af spørgeskemaundersøgelse til affaldsplanen MAJ 2009 HOVEDKONKLUSIONER 391 borgere i Slagelse Kommune har svaret på spørgsmålene 97 % mener, at henkastet

Læs mere

Vi handler Det forpligter!

Vi handler Det forpligter! Vi handler Det forpligter! Rundt om madspild en strategisk tilgang 29. Januar 2015 Helene Regnell CSR Direktør Dansk Supermarked Dansk Supermarked kort fortalt 1380 butikker 9 mio. indkøbsture om ugen

Læs mere

N O R D I C W O R K I N G P A P E R S

N O R D I C W O R K I N G P A P E R S Ved Stranden 18 DK-1061 København K www.norden.org NORDISKE ARBEJDSPAPIRER N O R D I C W O R K I N G P A P E R S Brug tøjet Brug hovedet Skån miljøet Changing consumer behaviour towards increased prevention

Læs mere

kampen mod barattan Kampen Kampen gegn vastaan DEN STORE NORDISKE KLIMADUEL KAMPEN MOD MADSPILD EN HÅNDBOG TIL MINDRE MADSPILD

kampen mod barattan Kampen Kampen gegn vastaan DEN STORE NORDISKE KLIMADUEL KAMPEN MOD MADSPILD EN HÅNDBOG TIL MINDRE MADSPILD kampen mod barattan gegn madspild matarsoun Kampen Kampen matkamsotting matsmovtinn ruoktaaihsatveilku kia vastaan DEN STORE NORDISKE KLIMADUEL KAMPEN MOD MADSPILD EN HÅNDBOG TIL MINDRE MADSPILD KOLOFON

Læs mere

De andre skal gøre det

De andre skal gøre det Tema: Madspild De andre skal gøre det Næsten to tredjedele af danskerne synes, der skal gøres noget for at mindske madspildet, men halvdelen mener ikke, de selv smider for meget ud. Det er de andre, der

Læs mere

På disse sider har vi samlet de idéer til madspilds-aktiviteter, som blev udviklet under madspilds-eventen for medlemsvalgte en lørdag på Severin.

På disse sider har vi samlet de idéer til madspilds-aktiviteter, som blev udviklet under madspilds-eventen for medlemsvalgte en lørdag på Severin. Madspilds-event Lørdag, den 9. juni 2012 Severin kursuscenter På disse sider har vi samlet de idéer til madspilds-aktiviteter, som blev udviklet under madspilds-eventen for medlemsvalgte en lørdag på Severin.

Læs mere

Forbrugerpanelet om lukkelovens og forskellige tiltag i dagligvarebutikkers indflydelse på madspild

Forbrugerpanelet om lukkelovens og forskellige tiltag i dagligvarebutikkers indflydelse på madspild Forbrugerpanelet om lukkelovens og forskellige tiltag i dagligvarebutikkers indflydelse på madspild Madspild og lukkeloven Den 1. Oktober 2012 blev lukkeloven liberaliseret i Danmark. Dette har medført,

Læs mere

AFFALDSPLAN. Fra affald til ressource. Kom med dine idéer til den nye affaldsplan

AFFALDSPLAN. Fra affald til ressource. Kom med dine idéer til den nye affaldsplan 2014 AFFALDSPLAN 2024 Fra affald til ressource Kom med dine idéer til den nye affaldsplan Affaldet luner i stuen Frem til den 9. februar 2015 er Vejen Kommunes nye affaldsplan i høring, og du er velkommen

Læs mere

Forbrugerpanelet om lukkelovens og forskellige tiltag i dagligvarebutikkers indflydelse på madspild.

Forbrugerpanelet om lukkelovens og forskellige tiltag i dagligvarebutikkers indflydelse på madspild. AUGUST 2013 FORBRUGERPANELET Forbrugerpanelet om lukkelovens og forskellige tiltag i dagligvarebutikkers indflydelse på madspild. Madspild og lukkeloven Den 1. Oktober 2012 blev lukkeloven liberaliseret

Læs mere

spild af og få 1000 kroner i lommepenge Aviaja, Martin, Peter og Sofie

spild af og få 1000 kroner i lommepenge Aviaja, Martin, Peter og Sofie Stop mad spild af og få 1000 kroner i lommepenge Design og kreativitet, Maj 2012 Aviaja, Martin, Peter og Sofie OVERORDNEDE TANKER: Ingen løftede pegefingre Brugervenligt og simpelt De unge er ikke nødvendigvis

Læs mere

Hvad gør vi ved affald?

Hvad gør vi ved affald? Hvad gør vi ved affald? Affald I Danmark og i resten af verden stiger affaldet år for år. Det gør den fordi, at vi vil leve i vores moderne livsstil. Hvis vi bliver ved med det, bliver vi nødt til at bruge

Læs mere

Klimamad med økonomisk fordel. - et Carbon 20 innovationsprojekt

Klimamad med økonomisk fordel. - et Carbon 20 innovationsprojekt Klimamad med økonomisk fordel - et Carbon 20 innovationsprojekt Klimamad med økonomisk fordel Studie 10 Igennem projekt Klimamad er der blevet sat fokus på at inspirere til både at reducere madspild -

Læs mere

Identificerede barrierer 6. maj 2015

Identificerede barrierer 6. maj 2015 Identificerede barrierer 6. maj 2015 Aktører i fødevarekæden Interne barrierer for begrænsning af madspild Eksterne barrierer for begrænsning af madspild Primærproduktion Viden og fokus: - Manglende fokus

Læs mere

Vand. Hvor mange m 3 vand bruger skolen pr. måned? Pr. år? Bedøm om skolen bruger mere eller mindre vand end sidste år?

Vand. Hvor mange m 3 vand bruger skolen pr. måned? Pr. år? Bedøm om skolen bruger mere eller mindre vand end sidste år? Eksempler på spørgsmål til Miljørevision Svarene på spørgsmålene kan findes i et samarbejde med det tekniske personale, ved at spørge elever og lærere og ved selv at undersøge forholdene. Vand Hvor mange

Læs mere

ER FRISKE GRØNTSAGER SUNDERE END FROSNE?

ER FRISKE GRØNTSAGER SUNDERE END FROSNE? Indeholder de nyopgravede gulerødder flere vitaminer end dem, du graver frem i frysedisken? Er almindeligt sukker mindre usundt end kunstige sødestof- fer? Bør man undlade at drikke mælk, når man er ude

Læs mere

Omnibus uge 16. Gennemført af YouGov for Dansk Kommunikationsforening

Omnibus uge 16. Gennemført af YouGov for Dansk Kommunikationsforening Omnibus uge 16 Gennemført af YouGov for Dansk Kommunikationsforening Om undersøgelsen Om undersøgelse Undersøgelsen er gennemført af YouGov på vegne af Dansk Kommunikationsforening. Undersøgelsen er baseret

Læs mere

Inviter klimaet med på middag

Inviter klimaet med på middag Inviter klimaet med på middag TEKNIK OG MILJØ Inviter klimaet med på middag Tænk på klimaet, når du planlægger og køber ind til aftensmaden Spis mindre kød Tag en dag om ugen uden kød og spar miljøet for

Læs mere

Besvarede I spørgeskemaet, der blev udsendt i januar? Besvarede I spørgeskemaet, der blev udsendt i januar?

Besvarede I spørgeskemaet, der blev udsendt i januar? Besvarede I spørgeskemaet, der blev udsendt i januar? Besvarede I spørgeskemaet, der blev udsendt i januar? 8% % Besvarede I spørgeskemaet, der blev udsendt i januar? 8% % Hvor mange gange om ugen tømmer I skraldespanden i køkkenet? - % -4 8% -7 9% 4 Mere

Læs mere

Europe Direct er en service, der har til formål at hjælpe med at besvare Deres spørgsmål om Den Europæiske Union. Frikaldsnummer (*):

Europe Direct er en service, der har til formål at hjælpe med at besvare Deres spørgsmål om Den Europæiske Union. Frikaldsnummer (*): Europe Direct er en service, der har til formål at hjælpe med at besvare Deres spørgsmål om Den Europæiske Union Frikaldsnummer (*): 00 800 6 7 8 9 10 11 (*) Nogle mobiloperatører tillader ikke opkald

Læs mere

Idékatalog om design af fødevareemballage som kan mindske madspild. Søren Rahbek Østergaard Teknologisk Institut

Idékatalog om design af fødevareemballage som kan mindske madspild. Søren Rahbek Østergaard Teknologisk Institut Idékatalog om design af fødevareemballage som kan mindske madspild Søren Rahbek Østergaard Teknologisk Institut Formål Projektet skal med afsæt i forbrugeradfærd iht. madspild udvikle et idekatalog over

Læs mere

HYGIEJNE OG MADLAVNING

HYGIEJNE OG MADLAVNING HYGIEJNE OG MADLAVNING 2 Hygiejne og madlavning 02 // Hygiejne og madlavning 02 // Varm op 03 // Køl af 05 // Spred ikke bakterier 06 // Spred ikke virus 06 // Opbevaring af fødevarer 06 // Holdbarhed

Læs mere

Marius (M): Til at starte med, vil jeg bare lige høre, Vi sidder sammen med... og..., og, hvor gamle er i?

Marius (M): Til at starte med, vil jeg bare lige høre, Vi sidder sammen med... og..., og, hvor gamle er i? 9.1 Bilag 1: Transkription af interview d. 19.04.2012 kl. Ca. 1200-1225 + kodning i margin Interviewer: Marius Supplerende spørgsmål: Maja & Mathias Adspurgte: Informant A og Informant B Marius (M): Til

Læs mere

Særtryk Elevhæfte ALINEA. Anders Artmann Per Buskov Jørgen Løye Christiansen Peter Jepsen Lisbeth Vive. alinea.dk Telefon 3369 4666

Særtryk Elevhæfte ALINEA. Anders Artmann Per Buskov Jørgen Løye Christiansen Peter Jepsen Lisbeth Vive. alinea.dk Telefon 3369 4666 Særtryk Elevhæfte Anders Artmann Per Buskov Jørgen Løye Christiansen Peter Jepsen Lisbeth Vive ALINEA alinea.dk Telefon 3369 4666 Alle de ting, du kan købe i butikkerne, har en historie eller en rygsæk.

Læs mere

Økonomisk analyse. Mere end en tredjedel af danskerne køber fødevarer på internettet

Økonomisk analyse. Mere end en tredjedel af danskerne køber fødevarer på internettet Økonomisk analyse 14. november 213 Axelborg, Axeltorv 3 169 København V T +4 3339 4 F +4 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Mere end en tredjedel af danskerne køber fødevarer på internettet En spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Nu skal kunderne have styr på. Fup & Fakta om miljø og brændeovne

Nu skal kunderne have styr på. Fup & Fakta om miljø og brændeovne Nu skal kunderne have styr på Fup & Fakta om miljø og brændeovne Næstbilligste opvarmning lige efter kropsvarme Markedsføringspakke der skaber opmærksomhed Fup & Fakta-kampagnen omfatter en række markedsføringselementer,

Læs mere

Rema 1000, Muslingevej 10, 8250 Egå. Kvickly, Øster Allé 16, 8400 Ebeltoft

Rema 1000, Muslingevej 10, 8250 Egå. Kvickly, Øster Allé 16, 8400 Ebeltoft Midtjylland - Øst Begrundelser Rema 1000, Muslingevej 10, 8250 Egå Generelt mange økologiske varer. Lavt fedtindhold i kød & pålæg. Lokker ikke med usunde varer man skal nærmest lede efter slik & chokolade.

Læs mere

Katalog over idéer til initiativer til begrænsning af madspild

Katalog over idéer til initiativer til begrænsning af madspild Notat Jord & Affald J.nr. MST-774-00001 Ref. LLN Den 9. juni 2011 Katalog over idéer til initiativer til begrænsning af madspild Baggrund Dette katalog indeholder idéer til initiativer, der kan medvirke

Læs mere

Idékatalog for design af fødevareemballage som kan mindske madspildet. Helle Antvorskov, Teknologisk Institut

Idékatalog for design af fødevareemballage som kan mindske madspildet. Helle Antvorskov, Teknologisk Institut Idékatalog for design af fødevareemballage som kan mindske madspildet Helle Antvorskov, Teknologisk Institut Baggrund for projekt Forbrugerne har madspild på 100 kg om året pr. husstand (estimeret i 2012)

Læs mere

Vores forslag giver mulighed for at arbejde med flere elementer hentet fra bekendtgørelsen (her skrevet med kursiv):

Vores forslag giver mulighed for at arbejde med flere elementer hentet fra bekendtgørelsen (her skrevet med kursiv): Side 1 Madspild Til læreren Didaktisk model Temaet madspild berører områderne miljø og fødevarer. Madspild har direkte betydning for arbejdspladsens økonomi og for klimaet. Temaet madspild hænger sammen

Læs mere

ØKOLOGISK. OG BÆREDYGTIG Den direkte vej til det økologiske køkken L I. Frugt Karl øko folder NY.indd 1

ØKOLOGISK. OG BÆREDYGTIG Den direkte vej til det økologiske køkken L I. Frugt Karl øko folder NY.indd 1 ØKOLOGISK OG BÆREDYGTIG Den direkte vej til det økologiske køkken Frugt Karl øko folder NY.indd 1 T AR FRU G L I OLOG K Ø K 17/02/15 10.33 ØKOLOGI fra sværmeri til sund fornuft De første mange årtier var

Læs mere

FORBRUGERE: VI SMIDER IKKE MAD UD! En antropologisk undersøgelse af, hvordan madspild opstår og opleves af forbrugerne

FORBRUGERE: VI SMIDER IKKE MAD UD! En antropologisk undersøgelse af, hvordan madspild opstår og opleves af forbrugerne FORBRUGERE: VI SMIDER IKKE MAD UD! En antropologisk undersøgelse af, hvordan madspild opstår og opleves af forbrugerne Indhold 03 Forord 04 Læsevejledning 05 Resumé 07 Indledning 09 Måltidets mange meninger

Læs mere

Spar 10.000-50.000 kr ved at omlægge dit realkreditlån

Spar 10.000-50.000 kr ved at omlægge dit realkreditlån Spar 10.000-50.000 kr ved at omlægge dit realkreditlån At tage et realkreditlån, er formentligt den største økonomiske beslutning, du kommer til at træffe i dit liv. De fleste af os erkender, at vi ikke

Læs mere

Fra affald til ressourcer

Fra affald til ressourcer Fra affald til ressourcer Oplæg til et nyt affaldssystem bedre sortering Mindre CO2 Ren energi bæredygtig Omlægning Affald er en del af løsningen i omstillingen til et bæredygtigt samfund. Kommunerne i

Læs mere

er i dag ressourcer 81 kg bioaffald pr. husstand i Slagelse Kommune bliver hvert år brændt af. Det er meget bedre for miljøet at genbruge det.

er i dag ressourcer 81 kg bioaffald pr. husstand i Slagelse Kommune bliver hvert år brændt af. Det er meget bedre for miljøet at genbruge det. Alt affald er i dag ressourcer 81 kg bioaffald pr. husstand i Slagelse Kommune bliver hvert år brændt af. Det er meget bedre for miljøet at genbruge det. 2 ENDNU MERE GENBRUG I dag afleverer vi i Slagelse

Læs mere

Dokumentation af bæredygtighed på Frilands bedrifter

Dokumentation af bæredygtighed på Frilands bedrifter Dokumentation af bæredygtighed på Frilands bedrifter Anke Stubsgaard 6. oktober 2014 Kompetenceudvikling til Økologisk Bæredygtighed 66% reduktion af klimaaftryk Aug 2014: Aug 2014: Fyens Stiftstidene

Læs mere

3. Myter om Danmarks og danskernes grønne profil

3. Myter om Danmarks og danskernes grønne profil Indhold 1. Hvem er CONCITO? 2. Klimaudfordringen 3. Myter om Danmarks og danskernes grønne profil 4. Hvad siger FN, at vi kan og bør gøre? 5. Hvad kan vi selv gøre? Hvem er CONCITO? Danmarks grønne tænketank

Læs mere

Forbrugerpanelet om oprindelsesmærkning på fødevarer

Forbrugerpanelet om oprindelsesmærkning på fødevarer Forbrugerpanelet om oprindelsesmærkning på fødevarer Den Europæiske forbrugerorganisation BEUC gennemførte i juli 2012 en undersøgelse af forbrugernes holdning mm. til oprindelsesmærkning i Østrig, Sverige,

Læs mere

Høringssvar vedr. udkast til bekendtgørelse om anvendelse af Nøglehulsmærket, Journalnummer 2013-27-2301-001399/MAOLA

Høringssvar vedr. udkast til bekendtgørelse om anvendelse af Nøglehulsmærket, Journalnummer 2013-27-2301-001399/MAOLA Fødevarestyrelsen hoering@fvst.dk og maola@fvst.dk Hellerup, den 28. marts 2014 AMJK e-mail: amjk@dsk.dk Høringssvar vedr. udkast til bekendtgørelse om anvendelse af Nøglehulsmærket, Journalnummer 2013-27-2301-001399/MAOLA

Læs mere

Markedsanalyse. Forbrugernes adfærd og holdning til udvalgte sæsonfødevarer. Highlights

Markedsanalyse. Forbrugernes adfærd og holdning til udvalgte sæsonfødevarer. Highlights Markedsanalyse 27. juni 2013 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Forbrugernes adfærd og holdning til udvalgte sæsonfødevarer Highlights De fleste

Læs mere

MADKUNDSKAB. Opgaveforslag til madkundskab

MADKUNDSKAB. Opgaveforslag til madkundskab Opgaveforslag til madkundskab Under temaet Mad, musik og motion har mad og madopskrifter et selvstændigt menupunkt. (http://heleverdeniskole.dk/mad-i-guatemala/. Her har eleverne mulighed for at læse om

Læs mere

Bilag 1 Første survey Bilag 2 Resultater af første survey Bilag 3 Anden survey Bilag 4 Resultater af anden survey Bilag 5 Tredje survey Bilag 6

Bilag 1 Første survey Bilag 2 Resultater af første survey Bilag 3 Anden survey Bilag 4 Resultater af anden survey Bilag 5 Tredje survey Bilag 6 Bilag 1 Første survey Bilag 2 Resultater af første survey Bilag 3 Anden survey Bilag 4 Resultater af anden survey Bilag 5 Tredje survey Bilag 6 Resultater af tredje survey Bilag 7 Første plakat til Kampsax

Læs mere

Ministerens tale til brug ved samråd den 11. april 2007

Ministerens tale til brug ved samråd den 11. april 2007 Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri FLF alm. del - Svar på Spørgsmål 236 Offentligt Ministerens tale til brug ved samråd den 11. april 2007 Jeg blev i januar bedt om at kommentere en artikel i

Læs mere

madbudget guide Sådan halverer du dit sider Spar 1.000 kr. om ugen - uden at gå på komprmis med smag og kvalitet

madbudget guide Sådan halverer du dit sider Spar 1.000 kr. om ugen - uden at gå på komprmis med smag og kvalitet Foto: Scanpix guide August 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Spar 1.000 kr. om ugen 16 sider Sådan halverer du dit madbudget - uden at gå på komprmis med smag og kvalitet Fødevareguide

Læs mere

SUND OG LÆKKER MAD PÅ SU

SUND OG LÆKKER MAD PÅ SU SUND OG LÆKKER MAD PÅ SU Skal du i gang med din egen husholdning for første gang i forbindelse med enten studie, uddannelse eller arbejde? Så har du her den korte lyn guide til, hvordan du let kommer i

Læs mere

Fra affald til ressourcer

Fra affald til ressourcer Fra affald til ressourcer Oplæg til et nyt affaldssystem Mere energi Mindre CO2 Sund økonomi Affald som ressource bæredygtig Omlægning Affald er en del af løsningen i omstillingen til et bæredygtigt samfund.

Læs mere

Undersøgelse for Teknologisk Institut. Kendskab og holdning til vedvarende energi i HUR området. April 2005

Undersøgelse for Teknologisk Institut. Kendskab og holdning til vedvarende energi i HUR området. April 2005 Undersøgelse for Teknologisk Institut Kendskab og holdning til vedvarende energi i HUR området April 2005 Indledning og metode I forbindelse med et EU projekt, ønsker Teknologisk Institut at afdække kendskabet

Læs mere

KAN EN BAMSE FÅ ET NYT LIV?

KAN EN BAMSE FÅ ET NYT LIV? ? Eleverne skal undersøge, hvilke alternative muligheder der er til at smide sit brugte legetøj ud i skraldespanden. De skal lære om, hvad det betyder for miljø og ressourceforbruget, hvis man i stedet

Læs mere

AKTIVITET 2: KØB FRISKE FØDEVARER

AKTIVITET 2: KØB FRISKE FØDEVARER AKTIVITET 2: KØB FRISKE FØDEVARER Læringsmål Du kan forklare, hvad mærkningerne sidste anvendelsesdato og mindst holdbar til / bedst før betyder. Du kan vurdere en tilbudsvares kvalitet og pris i lyset

Læs mere

Find de nemme klimaråd, der hvor du handler.

Find de nemme klimaråd, der hvor du handler. værktøjskasse Find de nemme klimaråd, der hvor du handler. Kære virksomheder Forbrugerstyrelsen lancerer nu en række klimaråd i samarbejde med detailhandlen, producenter og organisationer. Klimarådene

Læs mere

Maj 2010. Danske personbilers energiforbrug

Maj 2010. Danske personbilers energiforbrug Maj 2010 Danske personbilers energiforbrug Danske personbilers energiforbrug Fossile brændstoffer, CO 2 -udledning hvordan hænger det sammen? Benzin og diesel er fossile brændstoffer. Brændstofferne er

Læs mere

Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt?

Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt? Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt? Fødevarer og den måde, vores mad producereres på, optager mange, og projekter, der beskæftiger sig med disse problemstillinger, udgør over en tredjedel af de initiativer,

Læs mere

EAT på skemaet Opgaver/Indskoling. Frugt og grønsager

EAT på skemaet Opgaver/Indskoling. Frugt og grønsager Frugt og grønsager tema Frugt og grønsager Indhold Intro Frugt- og grøntbrikker Tænk og tegn dit kvarter Frugtsalat Hør om og smag på asparges Kongegrøntbold Quiz Over eller under jorden Intro Der findes

Læs mere

Stop Spild Af Mad. Epinion

Stop Spild Af Mad. Epinion t Stop Spild Af Mad Epinion 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Kort om Epinion... 3 2. Baggrund... 4 3. Frekvenser... 5 4. Kryds med køn... 12 5. Kryds med alder... 17 6. Kryds med region... 22 2 1. KORT OM EPINION

Læs mere

Madspild koster danskerne. 16 milliarder. kroner om året. www.stopspildafmad.dk

Madspild koster danskerne. 16 milliarder. kroner om året. www.stopspildafmad.dk Madspild koster danskerne 16 milliarder kroner om året Stop Spild Af Mad er en forbrugerbevægelse, som har siden 2008 sat fokus på madspild og er grunden til at emnet er blevet så stort i Danmark. Udvalg

Læs mere

Denne bog tilhører: Hej! Navn: Skole: Dette er din personlige bog, som vi håber vil være en hjælp til dig på vejen mod en sjov og sund hverdag.

Denne bog tilhører: Hej! Navn: Skole: Dette er din personlige bog, som vi håber vil være en hjælp til dig på vejen mod en sjov og sund hverdag. MIN AFTALE BOG Denne bog tilhører: Hej! Dette er din personlige bog, som vi håber vil være en hjælp til dig på vejen mod en sjov og sund hverdag. I bogen kan du finde de kost- og motions råd, som vi alle

Læs mere

Notat. Udgangspunktet for ordningen er at hver elev dagligt skal have mulighed for at spise ét stk. økologisk frugt af forskellig slags.

Notat. Udgangspunktet for ordningen er at hver elev dagligt skal have mulighed for at spise ét stk. økologisk frugt af forskellig slags. BALLERUP KOMMUNE Dato: 18. februar 2016 Sagsid: Notat Evaluering af økologisk frugtordning i skolerne Indledning Der er i budgettet for 2015 afsat 1,5 mio. kr. til levering af økologisk frugt til folkeskolerne

Læs mere

Grænsehandel: Spar 40 % på dine dagligvarer

Grænsehandel: Spar 40 % på dine dagligvarer Grænsehandel: Spar 40 % på dine dagligvarer Familien Lyhne fra Aabenraa tager over grænsen og handler hver anden uge. Det er ret standard der, hvor de kommer fra Af Christian Steffens Nielsen, Kaare Kronberg

Læs mere

Smal talk om det at være lokal

Smal talk om det at være lokal Appendix 7 Topic: Interview with an external food provider (Paradisbakkeskolen) Interview respondent: Mikkel Skot Hansen Place: Nexø Hallen, 3730 Nexø Time and date: 30-04-2014 11 am Interviewer: Christiane

Læs mere

FRA AFFALD TIL RESSOURCER OPLÆG TIL ET NYT AFFALDSSYSTEM

FRA AFFALD TIL RESSOURCER OPLÆG TIL ET NYT AFFALDSSYSTEM FRA AFFALD TIL RESSOURCER OPLÆG TIL ET NYT AFFALDSSYSTEM MERE ENERGI MINDRE CO2 SUND ØKONOMI BÆREDYGTIG OMLÆGNING Affald er en del af løsningen i omstillingen til et bæredygtigt samfund. Kommunerne i Syd-

Læs mere

Klimabarometeret. Februar 2010

Klimabarometeret. Februar 2010 Klimabarometeret Februar 2010 1 Indledning Fra februar 2010 vil CONCITO hver tredje måned måle den danske befolknings holdning til klimaet. Selve målingen vil blive foretaget blandt cirka 1200 repræsentativt

Læs mere

Ingen plads til hellige køer i klimapolitikken Sørensen, Peter Birch; Rosholm, Michael; Whitta-Jacobsen, Hans Jørgen; Amundsen, Eirik S

Ingen plads til hellige køer i klimapolitikken Sørensen, Peter Birch; Rosholm, Michael; Whitta-Jacobsen, Hans Jørgen; Amundsen, Eirik S university of copenhagen University of Copenhagen Ingen plads til hellige køer i klimapolitikken Sørensen, Peter Birch; Rosholm, Michael; Whitta-Jacobsen, Hans Jørgen; Amundsen, Eirik S Published in: Jord

Læs mere

fdb.dk Manus til FDB-værten V. kursus i Ny Nordisk Hverdagsmad, efterår 2011

fdb.dk Manus til FDB-værten V. kursus i Ny Nordisk Hverdagsmad, efterår 2011 Manus til FDB-værten V. kursus i Ny Nordisk Hverdagsmad, efterår 2011 Kære FDB vært, Du har modtaget 2 plakater, som du bruger, når du præsentere tema Ny Nordisk Hverdagsmad for kursisterne! Plakat nr.

Læs mere

Hygiejne 4. Program. Opsamling Mandag d. 3/11. Kan i huske hvad i havde om sidste gang? Opsamling. KP og KKP

Hygiejne 4. Program. Opsamling Mandag d. 3/11. Kan i huske hvad i havde om sidste gang? Opsamling. KP og KKP Hygiejne 4 Mandag d. 3/11 Program Opsamling KP og KKP Opgave Kritiske punkter og kritiske kontrolpunkter Oplæg om egenkontrol Opgave Temperaturer og levnedsmidler Opsamling Kan i huske hvad i havde om

Læs mere

Hvad var husstandens samlede indkomst før skat sidste år? Er der nogen i huset, der er medlem af en miljøorganisation?

Hvad var husstandens samlede indkomst før skat sidste år? Er der nogen i huset, der er medlem af en miljøorganisation? Vi bor i Hvor mange voksne, unge og børn bor i husstanden Hvad var husstandens samlede indkomst før skat sidste år Hus 1 0 0 200,000 400,000 kr Er der nogen i huset, der er medlem af en miljøorganisation

Læs mere

MAD OG MADSPILD ELEVMATERIALE

MAD OG MADSPILD ELEVMATERIALE MAD OG MADSPILD ELEVMATERIALE MAD OG MADSPILD Madsnild mindre madspild Hvert år smider du omkring 50 kg mad i skraldespanden. - Det gør jeg da ikke, vil du måske sige. Men statistik fra 2011-12 over madspild

Læs mere