Til: Sundhedsudvalget. Fra: Primær Sundhed. Praksisområdet - en del af sundhedsvæsenet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Til: Sundhedsudvalget. Fra: Primær Sundhed. Praksisområdet - en del af sundhedsvæsenet"

Transkript

1 Til: Sundhedsudvalget Fra: Primær Sundhed Dato: 20. februar 2012 Brevid: Praksisområdet - en del af sundhedsvæsenet Forord Mange indsatser fra det offentlige påvirker sundheden. Faktisk har hele samfundets indretning betydning for vores sundhed. Men når vi i daglig tale nævner sundhedsvæsenet, tænker vi på den målrettede indsats fra stat, regioner og kommuner, der har til hensigt at forebygge, udrede eller behandle sygdom. Man skelner traditionelt mellem den primære og den sekundære sundhedssektor. Groft sagt består den sekundære sundhedssektor af sygehusvæsenet i bred forstand, og den primære sundhedssektor udgøres af resten, dvs. både de ydelser, der ligger før og efter sygehusophold. Mange områder falder ikke entydigt i enten primær eller sekundær sektor. Det gælder f.eks. hele akutområdet med den præhospitale indsats, lægevagten osv. Primær Sundhed Alléen Sorø Tlf.: Dir.tlf.: De to store områder i den primære sundhedssektor udgøres af den kommunale forebyggelse, omsorg og pleje i forhold til borgerne og af praksissektorens patientrettede indsats, som styres af regionerne. Nærværende notat har som formål at belyse praksissektoren. 1 Praksissektorens struktur og organisation Medens det regionale sygehusvæsen og den kommunale del af sundhedsvæsenet via ledelsessystemet er undergivet en direkte politisk styring og prioritering, er praksissektoren opbygget af mange selvstændige erhvervsdrivende, der selv er ansvarlige for egen virksomhed. Praksissektoren består af selvstændige erhvervsdrivende med ansvar for egen organisation og økonomi. Regionen har ingen ret til at beslutte over den enkelte virksomheds organisatoriske og økonomiske dispositioner og har heller ikke arbejdsgiveransvar over for praksissektorens sundhedspersonale. Virksomhederne drives på grundlag af landsdækkende overenskomster med det offentlige. Traditionelt benævnes aftalerne mellem organisationerne og Side 1

2 det offentlige overenskomster. Overenskomsterne er fuldstændig at ligne med almindelige kontrakter og binder parterne på samme måde. Den politiske styring af praksisområdet kommer hovedsagelig til udtryk ved selve indgåelsen af kontrakterne. Den politiske prioritering ytrer sig i de krav, som regionerne samt stat og kommuner stiller til indholdet af kontrakterne med yderne. Når kontrakterne først er indgået, skal de forvaltes administrativt-juridisk, medens en egentlig politisk prioritering ud over kontrakterne er vanskelig, idet politiske beslutninger for at få virkning skal indgås som aftaler. Forhandling Praksisområdet styres via landsoverenskomsterne, som er resultat af forhandlinger mellem det offentlige og fagorganisationerne. Af praktiske grunde anvendes betegnelsen yder som en fælles betegnelse for alle de praktiserende sundhedspersoner, som driver virksomhederne og har overenskomst med regionerne om udførelse af behandling mv. af regionens borgere. Tilsvarende anvendes betegnelsen yderorganisationer eller fagorganisationer som fællesbetegnelse for de forhandlingsberettigede organisationer i forhold til Regionernes Lønnings- og Takstnævn (RLTN), som omtales nærmere i afsnit 8 om lovgrundlaget. I det følgende vil de aftaler eller kontrakter, der er indgået mellem yderorganisationerne og RLTN blive benævnt overenskomster. Når en overenskomst er underskrevet, skal den føres ud i livet, og overenskomsten vil ofte efterlade åbne spørgsmål til senere afgørelse, ligesom der i dagligdagen kan opstå uenigheder om fortolkninger m.v. Til brug for at løse dette behov har de fleste overenskomster bestemmelser om nedsættelse af et regionalt samarbejdsudvalg bestående af lige dele repræsentanter for parterne dvs. Regionsrådet og kommunerne på den ene side og fagorganisationen (yderorganisationen) på den anden. Samarbejdsudvalgene kan kun træffe beslutninger i enighed. Kan enighed ikke opnås, vil sagen typisk gå til det pågældende landssamarbejdsudvalg, som også er paritetisk sammensat blot med repræsentanter udpeget af de centrale parter. Politisk indflydelse Den lokale politiske styring er begrænset af overenskomsternes indhold og sker inden for rammerne af et samarbejdsudvalg. Hvis enighed stadig ikke kan opnås, indeholder overenskomsterne konfliktløsningsorganer (f.eks. udpegning af opmand) til løsning af sagen. I sidste instans kan sagen ende for de almindelige domstole. Enighed Samarbejdsudvalget kan kun træffe afgørelser i enighed. De repræsentanter i samarbejdsudvalgene, der er valgt af Regionsrådet og kommunerne kan naturligvis lægge deres politiske prioriteringer til grund for arbejdet i samarbejdsudvalget, men kun inden for overenskomstens rammer. Hvis man derfor opdager uønskede effekter af en overenskomst, er de lokale/regionale parter henvist til at forsøge at lave en lokal særaftale i daglig tale ofte benævnt som 2-aftaler efter paragraffen i overenskomsten om almen praksis. De centrale parter (RLTN og yderorganisationerne) kan også vælge at forhandle ændringer i overenskomstperioden eller helt at opsige overenskomsten, hvis fejlen anses tilstrækkelig Side 2

3 alvorlig. Alle overenskomster løber indtil de opsiges, typisk med et varsel på 3 måneder. Samtidig indeholder overenskomsterne aftale om, hvornår parterne vil forhandle overenskomsten på ny (f.eks. 2 eller 4 år fra ikrafttræden). Men der er tradition for, at forhandlinger af overenskomsterne foregår på grundlag af uopsagt overenskomst. Det er som anført muligt at lave særaftaler i regionerne mellem Regionsrådet og den enkelte yderorganisation, men det fordrer enighed mellem de lokale parter. Erfaringen viser, at det kan være vanskeligt at opnå enighed om aftaler, der forpligter alle ydere på et bestemt område ud over det, der allerede følger af den pågældende overenskomst. Den senest indgåede overenskomst for almen praksis indeholder dog regler, som har til hensigt at gøre det nemmere at forpligte alle praktiserende læger i en region på en aftale f.eks. om udmøntning af generelle aftaler om arbejdsdeling og samarbejde i sundhedsvæsenet i regionen. 2 Ret til at praktisere i Region Sjælland Praksissektorens opbygning med mange små selvstændige erhvervsdrivende bygger på en antagelse om, at yderne som selvstændigt økonomisk ansvarlige for deres egen praksis har et kraftigt incitament til at gøre driften af praksis økonomisk effektiv. Alle overenskomster bygger på styringsmodeller, hvor økonomiske incitamenter skal få yderne til agere, som regionerne ønsker. Overenskomstmodellen bygger ligeledes på, at praksis konkurrerer på tilgængeligheden, servicen i øvrigt og den faglige kvalitet om patienternes gunst og på at praksis frit kan sælges til højestbydende autoriserede køber. Ved valget af konkret sundhedsyder stemmer patienterne populært sagt med fødderne. Ret til at praktisere kan erhverves på flere måder afhængig af hvilket praksisområde, der er tale om. For alle ydere gælder det, at man skal have den nødvendige uddannelse og autorisation fra Sundhedsstyrelsen. Den pågældende fagorganisation påser dette og garanterer over for regionen, at disse forhold er i orden. Dernæst skal man have ret til at nedsætte sig i regionen. Enkelte praksisområder har fri nedsættelsesret. Det gælder f.eks. tandlægerne. Lokale aftaler Særlige aftaler ud over overenskomsten indgås i samarbejdsudvalget og fordrer enighed mellem regionen/ kommunerne og den regionale fagorganisation. Overenskomstmodellen Selvstændigt økonomisk og juridisk ansvarlige ydere Yderne konkurrerer om patienterne Økonomiske incitamenter sikrer ønsket aktivitet i praksis Praksis kan frit omsættes til autoriseret køber En tandlæge med fornøden autorisation kan slå sig ned, hvor han/hun ønsker. Patienterne kan få tilskud fra regionen. Der hersker således en udpræget grad af konkurrence på området. Denne konkurrence begrænses dog af kollegiale regler og bestemmelser i tandlægernes egne kontrakter med hinanden. Hertil kommer den tiltagende mangel på tandlæger, som også virker hæmmende på konkurrencen. Øvrige praksisområder rummer i landoverenskomsterne planbestemmelser mv., som begrænser retten til at nedsætte sig i regionen, fordi det i praksisplanerne bestemmes hvor mange ydere, der er plads til, og hvor de kan nedsættes. Fælles for alle er, at når man først har erhvervet en ret til at praktisere, kan praksisretten overdrages fra den aktuelle indehaver til en person med de fornødne kvalifikationer, uden at regionen kan blande sig i det. Yderne omtaler det ofte som good-willsalg og salg af fysiske faciliteter, men essensen er, at det (på Side 3

4 områderne uden fri nedsættelsesret) er selve retten til at levere sundhedsydelser med betaling/tilskud fra regionen, der overdrages. Under normale omstændigheder uden lægemangel og mangel på andre sundhedsaktører vil det være særdeles attraktivt at købe en praksisret, men i dagens situation med mangel på praktiserende læger og speciallæger og ledigblevne/ubesættelige ydernumre, vil selve praksisretten i nogen tilfælde ikke være noget værd, fordi den kan erhverves gratis fra regionen. Det forhindrer dog ikke, at der stadig sker salg af praksisretter. Størrelsen af den hidtige aktivitet, muligheden for merproduktion, patientskaren, organisationen med fysiske faciliteter og områdets attraktivitet lægges til grund for prisen ved et salg. Salg af praksis Retten til at levere ydelser til patienter med tilskud fra Region Sjælland Goodwill måles på antal patienter i praksis og økonomisk aktivitet, herunder udviklingspotentialer dvs. er der langt til indtjeningsloft Organisation Fysiske faciliteter i form af lokaler, udstyr og apparatur Geografisk beliggenhed Regionen kan ikke modsætte sig et konkret salg til en autoriseret person. Tilsvarende gælder, at regionen ikke kan opsige en praktiserende yder, som antages ikke at varetage sine opgaver, som regionen ønsker. Hverken påtaler fra Patientombuddet, dårlig service over for patienterne eller manglende samarbejde med det øvrige sundhedsvæsen (sygehuse og kommuner) kan berettige til en lokal opsigelse af kontrakten/overenskomsten. I tilfælde af egentlig misligholdelse af overenskomsten eller strafbart forhold er der mulighed for, at det regionale samarbejdsudvalg indstiller til landssamarbejdsudvalget, at vedkommende fratages retten til at praktisere efter overenskomsten. Landssamarbejdsudvalget har herefter mulighed for at fratage yderen retten til at praktisere på det offentliges regning. Det er i den forbindelse vigtigt at erindre sig, at overenskomsterne i hovedsagen indeholder rammer for arbejdet og meget lidt om indholdet i arbejdet. Derfor handler misligholdelse af overenskomsterne om fravigelse af rammerne for praksis og ikke om dårligt fagligt arbejde. Hvis der er tale om faglige mangler, er det kun Sundhedsstyrelsen, der kan fratage en praktiserende yder autorisationen, hvorved retten til at praktisere selvsagt også forsvinder. Erfaringen viser, at landssamarbejdsudvalgene og Sundhedsstyrelsen er meget tilbageholdende både med at fratage retten til at praktisere og med at fratage autorisationen. Fratagelse af ret til at praktisere Afgøres af Landssamarbejdsudvalget Fratagelse af autorisation Afgøres af Sundhedsstyrelsen Faktisk skal man over i egentlige straffelovsovertrædelser, før disse redskaber tages i brug. Overtrædelserne skal endda helst først være pådømt af en domstol af hensyn til ikke senere at blive mødt af søgsmål om erstatning fra den pågældende yder, hvis han/hun skulle blive frifundet. En del praktiserende ydere har dog i tidens løb frivilligt opgivet autorisationen f.eks. på grund af misbrug og lignende. Side 4

5 3 Honorering af yderne Betingelsen for at kunne afregne med Region Sjælland er, at yderen er tildelt et ydernummer af regionen. Et ydernummer er en afregningsteknisk enhed, der kan rumme én eller flere fuldtidskapaciteter. Antallet af ydernumre i regionen er således ikke identisk med antallet af fuldtidskapaciteter i regionen. I alt afregner Region Sjælland ca. 1 mio. regningsbilag hver måned fra ca ydernumre svarende til ca. 250 mio. kr. pr. måned. Yderne honoreres for deres arbejde efter de regler, som fremgår af den enkelte overenskomst. I hovedsagen bygger overenskomsterne på akkordaflønning, dvs. aflønning pr. ydelse. De enkelte ydelser kan være mere eller mindre detaljeret beskrevet, men fælles for alle overenskomster er, at en stor del af ydelserne kun er beskrevet summarisk som f.eks. konsultation eller behandling uden nærmere specifikation. For de praktiserende lægers vedkommende honoreres de på grund af det såkaldte listesystem eller tilmeldingssystem med både et basishonorar pr. tilmeldt patient og med honorarer pr. ydelse. Basishonoraret udgør i grundhonorar for tiden 373 kr. pr. år pr. patient svarende til knap kr. årligt for en praksis med 1600 tilmeldte. Hertil kommer ydelseshonorarerne. Efter de senest foretagne omkostningsundersøgelser vedrørende almen praksis udgør basishonoraret et sted mellem 25 og 30% af den samlede omsætning i praksis. De senere års organisatoriske og faglige udvikling i hele sundhedsvæsenet har medført behov for kvalitetsudvikling og dokumentation af praksissektorens arbejde herunder at målrette praksissektorens ydelser mod konkret specialiserede ydelser, samarbejde med det øvrige sundhedsvæsen samt dokumentation af arbejde og resultater. Dette behov er forsøgt imødekommet gennem en række økonomiske incitamenter i overenskomsterne i form af særligt beskrevne ydelser med særligt honorar. Den nuværende model hvor en økonomisk incitamentsstyring står alene som styringsmodel for aktiviteten i praksissektoren vurderes i hvert fald fra den offentlige side af forhandlingsbordet at have overlevet sig selv. De økonomiske incitamenter virker, men ikke nødvendigvis udelukkende som de var tænkt. Derfor pågår der navnlig inden for området for almen praksis overvejelser om nye modeller, der kan sikre, at almen praksis bliver den centrale spiller i fremtidens sundhedsvæsen, som er forudsætningen for den stadig højere grad af specialisering i sygehusvæsenet, der lægges op til. Nye modeller i almen praksis, der både sikrer det rette indhold i den praktiserende læges arbejde og sikrer den geografiske fordeling af de praktiserende læger (regionens forsyningsforpligtelse), vil betyde omvæltninger for praksis og kan medføre budgetusikkerheder for såvel den enkelte læge som for det offentlige. Der pågår for tiden overvejelser i regi af Danske Regioner om omlægning af honorarstrukturen for almen praksis, hvor det overvejes at indarbejde nye incitamenter i kontrakten, der navnlig skal få de praktiserende læger til at tage flere patienter. Samtidig er der behov for at sikre sammenhængen med det øvrige sundhedsvæsen både set fra den enkelte patients side og set fra systemets side. Omlægning af honorarstrukturen skal grundlæggende også sikre, at praksis kvalitet og service løbende dokumenteres og synliggøres, så det bliver muligt at vurdere om en given ændring giver mere sundhed for pengene. Side 5

6 Overenskomsternes økonomiske incitamentsstruktur udfordres af nye behov i sundhedsvæsenet Produktion Faglig kvalitet implementering af nyeste viden Patientservice/tilgængelighed Brugerinddragelse Sammenhæng forløbsprogrammer Informationsudveksling Dokumentation Læring Effektivitet Budgetsikkerhed 4 Samspil mellem praksissektor og det øvrige sundhedsvæsen Én af de største udfordringer i sundhedsvæsenet er at sikre, at væsenet hænger sammen. En stadig større del af praksissektorens patienter lider af kroniske sygdomme og har mange samtidige lidelser. De er kunder/brugere også hos kommunerne, i sygehusvæsenet og hos flere forskellige praktiserende ydere. Koordinationsbehovet vil derfor stadig stige. En almindelig måde at anskue situationen for en patient med én eller flere længevarende og komplekse lidelser er den såkaldte trekant, hvor patienten ses i midten mellem kommunen, sygehuset/speciallægen og den praktiserende læge. Kommunen Borgeren Den praktiserende læge Sygehuset Praksissektorens organisation som mange små selvstændige erhvervsdrivende stillet over for nye store kommuner og de voksende og stadig mere specialiserede sygehuse udgør naturligvis en udfordring. Idéen bag organiseringen af praksissektoren som selvstændige erhvervsdrivende er en vurdering af, at yderen ved sit selvstændige organisatoriske og økonomiske ansvar samt de faste ydelsespriser er motiveret til at optimere sin virksomhed, så den bliver økonomisk effektiv. Dette har været vurderet at være til gavn for patienten i forhold til tilgængelighed m.v. Men ulempen for patienten kan blive manglende sammenhæng i relation til det øvrige sundhedsvæsen. Samspil med øvrige aktører skal sikres på mange fronter. Der skal være enighed om, hvad der er den rette undersøgelse og behandling i forhold til et givet problem. Det kan f.eks. ske ved, at aktørerne udarbejder og følger kliniske retningslinjer, forløbsprogrammer, kræft- og hjertepakker m.v. Side 6

7 Samtidig skal der udveksles oplysninger, og praksissektorens ydelser skal indpasses i et kontinuerligt forløb sammen med resten af sundhedsvæsenet. Med andre ord skal praksissektoren være fagligt opdateret, på forkant (proaktiv), tilgængelig og gennemsigtig. I den daglige drift af en praksis skal indbygges tid til at foretage refleksioner over, hvordan procedurer og faglige tilgange i praksis faktisk virker i forhold til den enkelte patients samlede udbytte af sundhedsvæsenets tilbud. Praksis organisation og procedurer skal også indrettes, så der kan ske en relevant brugerinddragelse. Mange patienter med langvarige lidelser har i dag stor viden om egen sygdom og deltager i patientuddannelse mm. Sundhedsvæsenets tilbud skal støtte op om og stimulere borgerne til at tage ansvar for egen sundhed. Alt dette fordrer udover opmærksomhed på de mellemmenneskelige relationer at der er relevant udstyr i praksis. Der skal være telefonsystemer og IT-systemer, der kan facilitere booking, diagnosekodning, datafangst osv. osv. Praksis fysiske indretning bør sikre, at bevægelseshandicappede kan håndteres af praksis. Sikring af disse ting sker via overenskomsterne, hvor indførelse af ny teknologi og nye arbejdsgange ofte indfases over en årrække for til sidst at blive obligatorisk for yderen. Samtidig skal der sikres en samarbejdsstruktur, der kan håndtere koordinationen i forhold til de mange snitflader og også sikre, at praksis bliver en del af den faglige og strukturelle udvikling i fremtidens sundhedsvæsen. Der er nedsat en lang række udvalg, grupper og råd på forskellige niveauer til varetagelse af sammenhængen i sundhedsvæsenet. I flæng kan nævnes Sundhedskoordinationsudvalget, Den Administrative Styregruppe, samarbejdsudvalgene på praksisområdet, Lægemiddelskomiteen, kronikerteam osv. Praktiske problemer kan undertiden hæmme arbejdet i ovennævnte grupper. Det gælder i særlig grad den forskellige honorering af repræsentanter fra praksissektoren og øvrige aktører, hvor praksissektorens repræsentanter ikke kan pålægges at deltage i samarbejds- og udviklingsgrupper. I praksis betyder det, at regionen og kommunerne skal betale særskilt for sådan deltagelse, hvilket igen kræver budgetmæssig dækning for udgiften. 5 Udfordringerne Udfordringerne for praksissektoren tegner sig på flere områder, og de forskellige udfordringer hænger nøje sammen, således at det ikke altid er muligt at skille problemerne ad. Fælles for alle mere specielle udfordringer er, at de knytter an til den generelle demografiske udfordring i Region Sjælland. Den demografiske udfordring i Region Sjælland Befolkningstallet vokser Den ældre aldersgruppe vokser mest Lavere gennemsnitsindkomst Lavere uddannelsesniveau Randområderne oplever en stigende affolkning Øget antal borgere med længerevarende sygdom Øget antal borgere med flere samtidige længerevarende sygdomme Øget forekomst af usund livsstil Side 7

8 Manglen på personale Der er aktuel mangel på praktiserende læger og speciallæger samt på tandlæger. Dette forhold er først og fremmest et problem for patienterne/borgerne, men dernæst er det også et problem for hele sundhedsvæsenets funktion. Den manglende konkurrence om patienterne, som var en forudsætning for overenskomsternes opbygning med diverse økonomiske incitamenter til at give god patientservice og kvalitet, river i nogen grad tæppet væk under overenskomsterne og fordrer, at nye modeller opstilles i de kommende overenskomster. Sammenhæng Herudover udgør sikring af sammenhængen i hele sundhedsvæsenet en udfordring. Som tidligere anført, udgør de forskellige styreformer og vilkår i sundhedsvæsenets sektorer en barriere for samarbejdet hen over sektorgrænserne. Kvalitet Den faglige og teknologiske udvikling i hele sundhedsvæsenet går hurtigt, og det er vigtigt, at praksissektoren følger med både fagligt og på apparatur- og teknologisiden. Praksis investeringslyst kan være begrænset, hvis man ikke har udsigt til at kunne afhænde praksis ved pensioneringen. Hertil kommer, at overenskomsterne kun kan regulere rammer. Det betyder, at der ikke er anden faglig kontrol med den enkelte yders faglige produkt end den, der følger af Sundhedsstyrelsens og Patientombuddets muligheder for at reagere på kritik. Til sammenligning er sygehusvæsenets sundhedsaktører undergivet en ledelse, der kan sætte faglige standarder og tilse, at de føres ud i livet. For praksis vedkommende søges dette behov imødekommet via kliniske vejledninger, forløbsprogrammer, krav om datafangst, tilbud om projektdeltagelse i forhold til kvalitetsudvikling osv. Tilgængelighed Praksis må være tilgængelige for patienterne, hvis hele systemet skal fungere i kontinuerlige forløb uden unødige stop i behandlingen. Det kræver ud over en relevant geografisk fordeling af yderne også udvikling i praksis organisation med mere praksispersonale og opgaveflytninger, hvilket igen kræver investeringer i lokaler og udstyr. Opgavefordeling mellem speciallægepraksis og sygehusvæsen Der skal sikres koordinering og samordning af den ambulante speciallægebetjening inden for sygehusvæsenet og i speciallægepraksis og behandlingerne skal udføres omkostningsmæssigt effektivt i den rette kvalitet. Der har kontinuerligt over tid været en udvikling i retning af, at flere og flere behandlinger kan udføres ambulant, og at de derved i princippet kan udlægges til speciallægepraksis.. Region Sjælland havde ultimo aftaler med de praktiserende speciallæger inden for 8 specialer. De store aftaler er: Grå stær operationer, behandling for efterstær, høreapparatstilpasning, fotodynamisk terapi af hudkræft, m. v. Som følge af lovgivning har der været en 9 måneders periode, hvor sterilisationer ikke var vederlagsfrie, men efter dette genindført er der primo 2012 indgået aftale herom igen. Patientsikkerhed Hensynet til patientens sikkerhed skal indgå i tilrettelæggelsen af alle sundhedstilbud. Patientsikkerheden hænger nøje sammen med både kvaliteten af praksis arbejde og praksis serviceniveau, idet tilgængeligheden for eksempel er vigtig for, at der kan udvises rettidig omhu i forhold til udredning og behandling i praksis. Alle utilsigtede hændelser (UTH) skal rapporteres til en central database, og der er etableret en organisation, der skal sikre læringen i forhold til de rapporterede hændelser. I relation til overenskomsterne er det en udfordring at tilsikre, at de involverede praksisaktører faktisk tager del i udredning og læring i forhold til en konkret utilsigtet hændelse. Side 8

9 6 Praksissektoren i Region Sjælland. Der er indgået en række overenskomster mellem RLTN og yderorganisationerne. De vigtigste overenskomster er indgået med Praktiserende Lægers Organisation, Foreningen af Speciallæger, Danske Fysioterapeuter, Dansk Kiropraktorforening, Dansk Tandlægeforening, Dansk Psykolog Forening og Landsforeningen af Statsautoriserede Fodterapeuter. På hvert af disse overenskomstområder er der nedsat samarbejdsudvalg mellem de lokale parter dvs. yderorganisationen og regionen. Kapacitet ultimo 2011 i hoveder 511 praktiserende læger 154 speciallæger 282 fysioterapeuter m.fl. 66 kiropraktorer 340 tandlæger 2 tandplejere 129 psykologer 172 fodterapeuter Almen praksis Almen praksis arbejder på grundlag af et såkaldt listesystem. Alle borgere er tilmeldt en praktiserende læge kaldet egen læge eller familielægen. Borgerne kan vælge en praktiserende læge uden for regionen, ligesom andre regioners borgere kan vælge Region Sjællands læger blot skal det ske inden for en radius af 15 km. Almen praksis omtales traditionelt som grundstenen i sundhedsvæsenet. Det er borgernes primære indgang til sundhedsvæsenet, og de praktiserende læger varetager alle almindelige sygdomme og lidelser hos befolkningen. For at blive praktiserende læge, skal man være uddannet speciallæge i almen medicin. Almen praksis overordnede roller. Frontlinje der varetager den første behandling af patienterne Gatekeeper i forhold til det øvrige sundhedsvæsen Patientens tovholder gennem sundhedssystemet. Det er en forudsætning for et velfungerende og økonomisk effektivt sundhedsvæsen, at almen praksis varetager opgaven som generalist og gatekeeper. Almen praksis skal kunne udrede og behandle de fleste almindelige lidelser uden at henvise patienten videre til et mere specialiseret tilbud. Man taler om LEON-princippet, som betyder, at patienten skal behandles på det Laveste Effektive Omsorgs Niveau. Den praktiserende læges adfærd er afgørende for det samlede sundhedsvæsen, fordi han/hun skal sørge for, at ingen unødigt sluses ind i det specialiserede og omkostningstunge sygehusvæsen. Hvis praktiserende læge fungerer effektivt i denne rolle, vil det specialiserede sundhedsvæsen blive forbeholdt de patienter, der har behov for den specialiserede behandling og kan profitere af den. Som det fremgår, er princippet i opbygningen af sundhedsvæsenet, at alle borgere er tilmeldt en praktiserende læge, som sørger for, at der bliver taget hånd om helbredsproblemer på det relevante niveau. Derfor er det vigtigt, at der er et tilstrækkeligt antal praktiserende læger fordelt hen over hele regionen. I Region Sjælland er der 28o lægepraksis. 168 er praksis med kun én læge (solopraksis), medens resten har to eller flere læger. Lægernes gennemsnitsalder er 54 år. Gruppen af Side 9

10 årige er størst med 198 læger, medens 165 af lægerne er mere end 60 år gamle. Andelen af over 60 årige læger er størst i Kalundborg og Lolland kommuner, medens den er mindst i Roskilde og Køge kommuner. Der er i gennemsnit 1546 patienter tilmeldt pr. fuldtidslæge. Flest pr. læge i Odsherred Kommune (1817) og færrest i Sorø Kommune (1387). Manglen på speciallæger i almen medicin har betydet, at der i perioder har optrådt områder i regionen med lægeløse borgere. Samtidig betyder det forhold, at mange praktiserende læger har lukket for tilgang af nye patienter, at borgerne har vanskeligt ved at udnytte det frie valg af egen læge. Siden overenskomsten om almen praksis blev ændret pr. 1. april 2011 har det været muligt for regionen uden at komme i modstrid med overenskomsten at etablere de såkaldte regionsklinikker. Dvs. klinikker ejet af regionen med ansatte læger. Regionen har for tiden klinikker i Kalundborg og Nykøbing Falster. Det har betydet, at der ikke længere forekommer lægeløse patienter. Speciallægepraksis Den praktiserende speciallæge er uddannet speciallæge i et af de af Sundhedsstyrelsen anerkendte lægelige specialer (på nær specialet almen medicin). Speciallægen arbejder som anført på grundlag af et henvisningssystem fra almen praksis. Henvisningssystemet udgør en barriere, som er med til at begrænse patienternes forbrug af speciallægeydelser. Øjen- og ørelæger er undtaget fra kravet om henvisning fra egen læge. Patienterne har frit valg blandt praktiserende speciallæger med ydernummer i hele Danmark. Speciallægen selv kan viderehenvise direkte til sygehuset, til sygehusenes røntgenafdelinger samt patologiske institutter og laboratorier. Der er i 2011 undersøgt og behandlet ca borgere i regionen af praktiserende speciallæger. Heraf er de behandlet af egne speciallæger. Speciallægepraksis i Region Sjælland Anæstesiologi 6 praksis Dermato-venerologi 12 praksis Reumatologi 6 praksis Gynækologi/obstetrik 11 praksis Intern medicin 1 praksis Kirurgi 9 praksis Neuromedicin 5 praksis Øjenlægehjælp 24 praksis Ortopædisk kirurgi 6 praksis Ørelægehjælp 24 praksis Psykiatri 22 praksis Pædiatri 5 praksis Børnepsykiatri 3 praksis Side 10

11 I daglig tale sondres af og til mellem praksisrelevante speciallægepraksis og øvrige praksis. De praksisrelevante er de praksis, hvor hovedparten af den samlede aktivitet (praksis- og sygehusaktivitet i alt) ligger i praksis. Netop fordi langt de fleste ydelser i disse praksis leveres af praktiserende speciallæger, er det særligt vigtigt at sikre det borgernære tilbud ved en relevant geografisk fordeling af speciallægerne. Det drejer sig om øjen-, øre- og hudlæger samt praktiserende psykiatere. Tandlæger Der er d.d. 276 tandlæger, der har ydernummer i Region Sjælland. Iberegnet ansatte tandlæger i klinikkerne skønnes der i alt at være ca. 450 tandlæger i regionen. Hovedparten af tandlægernes indtjening er patientegenbetaling, mens kun 15-20% af tandlægernes indtjening kommer fra sygesikringen. Ca. 80 % af alle borgere i regionen over 18 år skønnes at gå regelmæssigt til tandlæge, dvs. til undersøgelse mindst én gang årligt. Tandlægens priser er inddelt i faste priser og frie priser. De frie ydelser skal sikre borgernes frie valg, idet alle tandlæger i henhold til overenskomsten skal offentliggøre deres frie priser i venteværelset og på sundhed.dk. Generelt har mange kommuner svært ved at rekruttere tilstrækkeligt med tandlæger til den kommunale tandpleje, mens privat praksis ikke har mærket manglen direkte. Dog er der i visse områder mange tandlæger, der har lukket for tilgang af nye patienter. Noget tyder på, at der for øjeblikket reelt er nogle få ledige tandlæger på landsplan, hvilket kan skyldes samfundskrisen, der betyder lidt mindre efterspørgsel på tandlægeydelserne. Tandplejere Tandplejerne fik i 2007 deres egen overenskomst, hvilket betyder at tandplejerne kan arbejde selvstændigt med eget ydernummer. Tandplejeres ydelsesområde er begrænset til typisk tandrensninger mv. I Region Sjælland er der ind til videre kun to tandplejere med selvstændigt ydernummer. Hovedparten af tandplejerne er således fortsat ansat hos en tandlæge med ydernummer. Det vides ikke med sikkerhed, hvor mange tandplejere der er ansat i privat praksis i Region Sjælland. Overenskomstforhandlingerne om nye Landsoverenskomster for tandlæger og tandplejere er udskudt til foråret Fysioterapeuter Danske Regioner (ved Regionernes Lønnings- og Takstnævn, RTLN) og Danske Fysioterapeuter har indgået overenskomst på 3 områder: Vederlagsfri fysioterapi, Fysioterapi og Ridefysioterapi. Vederlagsfri fysioterapi er den fysioterapi, som tilbydes personer med et svært fysisk handicap eller funktionsnedsættelse som følge af progressiv sygdom, der er omfattet af Sundhedsstyrelsens diagnoseliste. Ridefysioterapi ydes til samme patientkategori. Den almindelige fysioterapi er den fysioterapi, som den praktiserende læge generelt kan henvise til, og hvortil patienten afholder en egenbetaling på ca. 60 % af honoraret. Pr. august 2008 er myndighedsansvaret vedrørende vederlagsfri fysioterapi overgået til kommunerne, men man har bibeholdt Samarbejdsudvalget for Fysioterapi som fælles udvalg for både den regionale del (den almindelige fysioterapi) og den kommunale del (vederlagsfri fysioterapi) samt for ridefysioterapi. Regionen og kommunerne stiller et fællessekretariat til rådighed for udvalget. Side 11

12 Efter aftale mellem Kommunernes Landsforening og Danske Regioner varetager regionerne på vegne af kommunerne i regionen opgaverne: Yderadministration, afregning og statistik vedrørende den vederlagsfri fysioterapi. Denne opgavefordeling gælder indtil 1. januar Aftalen forventes forlænget yderligere til Det er regionen og kommunerne, der afgør, hvor og hvor mange fysioterapeuter der kan praktisere i regionen. Antal og placering fastlægges i praksisplanen. Der kræves henvisning fra praktiserende læge for at få tilskud til behandling hos fysioterapeut. Der findes 282 fysioterapeuter med yderrnummer fordelt på ca. 89 klinikker. Heraf har 122 en kapacitet over 30 t/uge og resten en kapacitet under 30 t/uge. Samlet fysioterapeutkapacit i ydernumre 89 klinikker 11 ridefysioterapeuter I 2011 blev der behandlet 9272 patienter På området for vederlagsfri fysioterapi og vederlagsfri ridefysioterapi til en udgift på ca. 110 mio. kr. Inden for almen fysioterapi og almen ridefysioterapi blev der i 2011 behandlet patienter til en udgift på ca. 55 mio. kr. Den, betaling patienten selv skal udrede, udgør gennemsnitligt 60% af behandlingsprisen. En klinik kan have flere ydernumre/kapaciteter knyttet til klinikken. Fysioterapeuterne lejer sig ind på klinikken mod at betale en del af honoraret til ejeren af klinikken. Klinikken kan også ansætte en fysioterapeut på en ledig kapacitet. Denne arbejder på ejerens ydernummer i en funktionærlignende stilling. Kiropraktorer Kiropraktorer har selvstændig ret til at diagnosticere inden for deres felt, og der kræves ikke lægehenvisning som betingelse for behandling med tilskud fra det offentlige. Egenbetalingen for patienterne udgør cirka 82 % af honoraret for behandlingerne. Der er i alt 66 kiropraktorer, fordelt på 32 ydernumre i Region Sjælland. Bortset fra to, er der kiropraktorklinikker i alle kommuner, men forbruget af kiropraktiske ydelser er meget uens hen over regionen. I 2011 modtog ca borgere i regionen tilskud til kiropraktisk behandling i alt ca. 17 mio kr. Psykologer Størstedelen af de 129 psykologer, der har overenskomst med regionen, sidder i en solopraksis, men der arbejdes til stadighed på at forsøge at integrere psykologområdet med andre behandlere i primærsektoren, for eksempel i forhold til etablering af sundhedscentre eller andre behandlerfællesskaber. Overenskomsten rummer en regel om minimumsafregning på kr. pr. år for psykologer. Det skal ses i sammenhæng med, at regionen ønsker, at de psykologer, der har et ydernummer også producerer et vist antal ydelser for at sikre tilgængeligheden og kvaliteten i forhold til patienterne. I 2011 blev der brugt 30,7 mio. kr. på psykologområdet i Region Sjælland. Fordelt på personer svarer det til, at personer fik tilskud til psykologbehandling. Side 12

13 Behandling hos en psykolog sker efter henvisning fra den alment praktiserende læge, og reglerne for, hvornår man kan få tilskud til psykologbehandling, er defineret i overenskomsten på området. Henvisningsmuligheder Røveri-, volds- og voldtægtsofre Trafik- og ulykkesofre Pårørende til alvorligt psykisk syge personer Personer ramt af en alvorligt invaliderende sygdom Pårørende til personer, der er ramt af en alvorligt invaliderende sygdom Pårørende ved dødsfald Personer, der har forsøgt selvmord Kvinder, der får foretaget provokeret abort efter 12. graviditetsuge. Psykologhjælp kan ydes forud for abortindgrebet, når anmodning om tilladelse til indgrebet er fremsendt til abortsamrådet Personer, der inden de fyldte 18 år, har været ofre for incest eller andre seksuelle overgreb Personer med let til moderat depression mellem 18 og 37 år. Personer med let til moderat OCD* mellem 18 og 28 år *Obsessive Compulsive Disorder er en psykiatrisk lidelse med tilbagevendende tvangstanker og / eller tvangshandlinger. Fodterapeuter Regionen giver efter henvisning fra praktiserende læge tilskud til sukkersygepatienter, gigtpatienter, neglebøjlebehandling og arvæv efter strålebehandling. Efter en mangeårig periode uden overenskomst (siden 2006) er der pr. 1. juni 2011 indgået ny overenskomst. Der fungerer i Region Sjælland 172 fodterapeuter. I de 7 måneder af 2011, som overenskomsten har virket har i alt borgere fået tilskud til fodbehandling til en pris af 10,7 mio kr. 7 Økonomi Udgifterne til praksissektoren og medicin (primær sektor) beløb sig i 2011 til 3,3 mia. kr. Heraf tegner medicinen sig for ca. 1/3 et forhold der gør, at der er særlig fokus på området. Der er således iværksat et medicinprojekt kaldet BOB (Bedst og Billigst), som har til formål at hjælpe lægerne til at ordinere den billigste lægemiddelbehandling blandt ligeværdige behandlinger. Ser man på udgiftsfordelingen i forhold Foreløbigt regnskab 2011 Til de forskellige praksisområder, ses at Sygesikring ekskl. medicin kr. Almen praksis tegner sig for langt den Medicin kr. største del med 1,3 mia. kr., medens den Diverse kr. næststørste post speciallægehjælp I alt kr. udgør mindre end halvdelen med 468 mio. kr. Fysioterapeutbehandling optræder med ca. 54,7 mio. kr. Dette tal omfatter kun regionens udgift, som vedrører almindelig fysioterapi. Kommunerne afholder udgiften til vederlagsfri fysioterapi. Side 13

14 Foreløbigt regnskab 2011 Almen lægehjælp kr. Speciallægehjælp kr. Tandlægebehandling kr. Øvrige sygesikringsudgifter kr. Fysiurgisk behandling kr. Kiropraktor kr. Fodterapeuter kr. Psykologbehandling kr. 8 Lovgrundlag Regionerne har den såkaldte forsyningsforpligtelse dvs. regionen har ansvaret for tilvejebringelsen af tilbud om behandling hos praktiserende sundhedspersoner 1. Regionernes forsyningsforpligtelse skal forstås på baggrund af, at Sundhedsloven også bestemmer, at regionerne v/rltn 2 skal løse forsyningsforpligtelsen ved at afslutte overenskomster med organisationerne på praksisområdet 3. Det giver organisationerne eneret eller monopol på at forhandle overenskomster med regionerne. I situationer, hvor regionerne og en yderorganisation ikke kan blive enige om f.eks. betalingsvilkårene for løsning af et givet problem, giver Sundhedsloven ingen anvisning på løsningen. Hvis det givne problem derfor har en vis grad af alvorlighed for borgerne (for eksempel lægeløse borgere) er regionen stillet over for et dilemma, der består i valget mellem at løse forsyningsforpligtelsen ved at acceptere yderorganisationens betingelser og at overholde budgettet. Dette dilemma er dog som tidligere anført mildnet i den senest indgåede overenskomst på almenområdet, idet regionen har fået mulighed for selv at etablere klinikker, som kan tage sig af de lægeløse borgere og altså ikke er tvunget til at betale ydelseshonorarer ud over de i overenskomsten fastsatte. Sundhedsloven indeholder en mulighed for at lave forsøg, som fraviger Sundhedslovens regler i et nærmere bestemt omfang 4. Et sådant forsøg skal have til formål at fremme omstilling i sundhedsvæsenet, og hensynet til borgerens retssikkerhed og velfærd skal veje tungt ved godkendelsen. Det betyder, at der kan etableres forsøg, som ikke er opnået i enighed med yderorganisationerne, men det kræver ministeriets godkendelse. Yderorganisationernes monopol er ikke ensbetydende med, at den enkelte yder har pligt til at være medlem af de pågældende organisationer blot skal yderen overholde de af organisationerne indgåede aftaler/overenskomster. Det er værd at nævne, at sundhedsministeren i tilfælde af manglende overenskomst på et område kan fastsætte nærmere regler om vilkårene for regionernes tilskud til området 5. Denne mulighed har senest været anvendt på området for fodterapi, hvor der dog nu er overenskomst. 1 Sundhedslovens 57 2 Lov om regioner og om nedlæggelse af amtskommunerne, Hovedstadens Udviklingsråd og Hovedstadens Sygehusfællesskab 37. Regionernes Lønnings- og Takstnævn består af 9 medlemmer, som beskikkes af finansministeren. Fem af nævnets medlemmer beskikkes efter indstilling af regionsrådene, idet hvert regionsråd indstiller et medlem, to medlemmer beskikkes efter indstilling af KL (Kommunernes Landsforening),et medlem beskikkes efter indstilling af indenrigs- og socialministeren og et medlem udpeges af finansministeren. 3 Sundhedslovens Sundhedslovens Sundhedslovens 229 Side 14

15 Sundhedsloven beskæftiger sig i øvrigt med basale regler om praksissektoren i form af regler om valg af sikringsgruppe (gruppe 1 og gruppe 2 m.fl.), lægevalg, vederlagsfri lægehjælp i almen praksis (herunder forebyggende svangre- og børneundersøgelser) og hos praktiserende speciallæge samt tilskud til behandling hos tandlæge og tandplejer, kiropraktor, fysioterapeut, fodterapeut m.fl. Sundhedsloven sætter som betingelse for gruppe 1-sikredes tilskud fra regionen, at der foreligger henvisning fra praktiserende læge, når der er tale om speciallæger (dog undtagelser), fysioterapeut, fodterapeut og psykolog. Henvisningerne er et led i praktiserende læges rolle som gatekeeper. Der er fri adgang til øvrige dvs. tandlæger, tandplejere og kiropraktorer samt øjen- og ørelæger. 6 Gruppe 2-sikrede kan frit gå til praksisydere med tilskud fra regionen f.eks. uden at være tilmeldt en praktiserende læge. Til gengæld fastsætter yderen selv egenbetalingen, uden at regionen har indflydelse på størrelsen. Det gælder også, når en gruppe 2-sikret anvender lægevagten. 6 Sundhedslovens kapitel V Side 15

Økonomi og styring i praksissektoren

Økonomi og styring i praksissektoren Kapitel 10 102 Økonomi og styring i praksissektoren Praksissektoren omfatter alment praktiserende læger, speciallæger (blandt andet øjenlæger og ørelæger), tandlæger, fysioterapeuter, kiropraktorer, psykologer

Læs mere

Fakta om nye rammer for almen praksis. Svar på misforståelser og påstande fra PLO og de praktiserende læger.

Fakta om nye rammer for almen praksis. Svar på misforståelser og påstande fra PLO og de praktiserende læger. N O T A T 10-05-2013 Fakta om nye rammer for almen praksis. Svar på misforståelser og påstande fra PLO og de praktiserende læger. Regionernes Lønnings- og Takstnævn har den 3. maj 2013 opsagt aftalen med

Læs mere

Ny overenskomst for almen praksis

Ny overenskomst for almen praksis Ny overenskomst for almen praksis - Det væsentligstei et kommunalt perspektiv Center for Sundhed og Omsorg Ådalsparkvej 2 2970 Hørsholm horsholm.dk Ny overenskomst for almen praksis. Regioner og praktiserende

Læs mere

Vederlagsfri fysioterapi

Vederlagsfri fysioterapi Indenrigs- og Sundhedsminister Bertel Haarder im@im.dk Vederlagsfri fysioterapi Kære Bertel Haarder Danske Fysioterapeuter deltog den 8. februar i en konstruktiv drøftelse om vederlagsfri fysioterapi med

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om aktiviteter og udgifter i praksissektoren. Februar 2016

Notat til Statsrevisorerne om beretning om aktiviteter og udgifter i praksissektoren. Februar 2016 Notat til Statsrevisorerne om beretning om aktiviteter og udgifter i praksissektoren Februar 2016 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om aktiviteter og udgifter i praksissektoren (beretning

Læs mere

Opsummering af praksisplanen (pixi-udgave)

Opsummering af praksisplanen (pixi-udgave) Center Sundhed 27.02.14 Opsummering af praksisplanen (pixi-udgave) Baggrund Ifølge lov nr. 904 af 4. juli 2013 om ændring af sundhedsloven og lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet,

Læs mere

Det er et kendt princip, at ejerskab er afgørende for en succesfuld implementering af ændringer/reformer.

Det er et kendt princip, at ejerskab er afgørende for en succesfuld implementering af ændringer/reformer. Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Holbergsgade 6 1057 København K København, den 24. maj 2013 Om baggrunden for lovforslaget er det oplyst, at regeringen ønsker en fornyelse af det samlede sundhedsvæsen,

Læs mere

Udviklingsplan på psykologområdet.

Udviklingsplan på psykologområdet. Område: Sundhedsområdet Afdeling: Praksisafdelingen Journal nr.: 10/3062 Dato: 8. februar 2010 Udarbejdet af: Jørgen Marinus Madsen E-mail: Joergen.Marinus.Madsen@regionsyddanmark.dk Telefon: 76631393

Læs mere

Vederlagsfri fysioterapi notat maj 2015

Vederlagsfri fysioterapi notat maj 2015 Vederlagsfri fysioterapi notat maj 2015 NOTAT 16. maj 2015 Journal nr. Indhold Indledning... 2 Styring af området... 3 Udviklingen i Frederikssund Kommune... 5 Status i forhold til øvrige kommuner... 6

Læs mere

Sundhedsloven. Kortfattet redegørelse for. Relevante web-adresser. Sundhedsloven: https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?

Sundhedsloven. Kortfattet redegørelse for. Relevante web-adresser. Sundhedsloven: https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx? Relevante web-adresser Sundhedsloven: https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?i d=130455#k1 Sundhedsstyrelsen: http://www.sst.dk/ Embedslægerne: http://sundhedsstyrelsen.dk/da/uddannelseautorisation/autorisation/autorisation-ogpligter/journalfoering-ogopbevaring/journalopbevaring/rekvirering-afjournaler/embedslaegerne-nordjylland

Læs mere

Samarbejde om Patientsikkerhed i Region Sjælland

Samarbejde om Patientsikkerhed i Region Sjælland Samarbejde om Patientsikkerhed i Region Sjælland Definition: Utilsigtet hændelse (UTH) skyldes ikke patientens sygdom er skadevoldende, eller kunne have været det forekommer i forbindelse med behandling/sundhedsfaglig

Læs mere

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen.

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen. Jeg vil sige noget om Strukturreformen - Neurorehabilitering Konference Kurhus 13.-14 Marts 2008 Tóra H. Dahl, ergoterapeut, MPH Sundhedsstyrelsen Sundhedsplanlægning 1. Den nye struktur på sundhedsområdet

Læs mere

Forslag. lov om ændring af sundhedsloven

Forslag. lov om ændring af sundhedsloven 2008/1 LSF 179 (Gældende) Udskriftsdato: 27. februar 2017 Ministerium: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Journalnummer: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, j.nr. 0900247 Fremsat den 26. marts

Læs mere

Overenskomstforhandlingerne med Praktiserende Lægers organisation og fakta om almen praksis

Overenskomstforhandlingerne med Praktiserende Lægers organisation og fakta om almen praksis 07-11-2012 Overenskomstforhandlingerne med Praktiserende Lægers organisation og fakta om almen praksis I sommerferien 2012 blev der udvekslet ønsker til de kommende overenskomstforhandlinger mellem Praktiserende

Læs mere

NOTAT STYRING AF VEDERLAGSFRI FYSIOTERAPI EFTER DEN 1. AUGUST 2008.

NOTAT STYRING AF VEDERLAGSFRI FYSIOTERAPI EFTER DEN 1. AUGUST 2008. NOTAT STYRING AF VEDERLAGSFRI FYSIOTERAPI EFTER DEN 1. AUGUST 2008. Dato 12.11.2008 Med ændring i Sundhedsloven er der behov for et overblik over den nye opgave, som kommunerne har fået. Der har ikke været

Læs mere

Notat om lovgivningsmæssige rammer for kommunal myndighedsudøvelse mht. vederlagsfri fysioterapi

Notat om lovgivningsmæssige rammer for kommunal myndighedsudøvelse mht. vederlagsfri fysioterapi Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Enhed: Primær Sundhed Sagsbeh.: SUMBWI/DEPTR Sags nr.: 1205091 Dok. Nr.: 1160795 Dato: 11. marts 2013 Notat om lovgivningsmæssige rammer for kommunal myndighedsudøvelse

Læs mere

Oplæg til strategi for sikring af bæredygtige praksis på almenlægeområdet i Region Syddanmark.

Oplæg til strategi for sikring af bæredygtige praksis på almenlægeområdet i Region Syddanmark. Oplæg til strategi for sikring af bæredygtige praksis på almenlægeområdet i Region Syddanmark. Praksisplanlægning og bæredygtige lægepraksis I Landsoverenskomsten mellem Sygesikringens Forhandlingsudvalg

Læs mere

64-aftale om udførelse af grå stær operationer hos praktiserende øjenlæger i Region Midtjylland

64-aftale om udførelse af grå stær operationer hos praktiserende øjenlæger i Region Midtjylland Regionshuset Viborg Primær Sundhed Skottenborg 26 8800 Viborg Tel. +45 8728 5000 www.regionmidtjylland.dk 64-aftale om udførelse af grå stær operationer hos praktiserende øjenlæger i Region Midtjylland

Læs mere

Henvisning til psykolog

Henvisning til psykolog Henvisning til psykolog V. Patricia Hammershøj Binggeli, aut. psykolog og praksiskonsulent for psykologi i Region Hovedstaden Patricia.Binggeli@regionh.dk Samarbejdet læge - psykolog Kontaktflader: Henvisning

Læs mere

Høringssvar praksisplan for fysioterapi

Høringssvar praksisplan for fysioterapi 10.11.2010 Region Syddanmark Att.: morten.gunnersen@regionsyddanmark.dk Høringssvar praksisplan for fysioterapi Region Syddanmark har den 30-09-2010 sendt et udkast til Praksisplan for fysioterapi til

Læs mere

PLAN FOR DEN PRIMÆRE SUNDHEDSTJENESTES BEREDSKAB

PLAN FOR DEN PRIMÆRE SUNDHEDSTJENESTES BEREDSKAB BILAG 8 PLAN FOR DEN PRIMÆRE SUNDHEDSTJENESTES BEREDSKAB December 2015 Indhold SIDE 1. OPGAVER 3 1.1 Lovgivning 3 1.2 Opgaver 3 1.3 Den kørende lægevagt 4 2. LEDELSE 4 3. ORGANISATION 4 3.1 Snitflader

Læs mere

Myter og fakta om Faaborg-Midtfyn Kommunes angreb på den vederlagsfri fysioterapi

Myter og fakta om Faaborg-Midtfyn Kommunes angreb på den vederlagsfri fysioterapi Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2012-13 SUU Alm.del Bilag 180 Offentligt Til: Folketingets sundhedsudvalg Blekinge Boulevard 2 2630 Taastrup Tlf.: 3675 1777 Fax: 3675 1403 dh@handicap.dk www.handicap.dk

Læs mere

Notat vedr. Ny Overenskomst for Fysioterapien

Notat vedr. Ny Overenskomst for Fysioterapien Område: Overenskomst Fysioterapi Afdeling: Praksisafdelingen Journal nr.: 14/28031 Dato: 2. september 2014 Udarbejdet af: Susanne Krysiak E mail: susanne.krysiak@rsyd.dk Telefon: Notat vedr. Ny Overenskomst

Læs mere

BILAG 8 PLAN FOR DEN PRIMÆRE SUNDHEDSTJENESTES BEREDSKAB

BILAG 8 PLAN FOR DEN PRIMÆRE SUNDHEDSTJENESTES BEREDSKAB BILAG 8 PLAN FOR DEN PRIMÆRE SUNDHEDSTJENESTES BEREDSKAB Høringsversion Juli 2015 Indhold 1. Opgaver...3 1.2 Lovgivning...3 1.2 Opgaver...3 1.3 Den kørende lægevagt...4 2. Ledelse...4 3. Organisation...4

Læs mere

Specialevejledning for klinisk farmakologi

Specialevejledning for klinisk farmakologi U j.nr. 7-203-01-90/19 Sundhedsplanlægning Islands Brygge 67 2300 København S Tlf. 72 22 74 00 Fax 72 22 74 19 E-post info@sst.dk Specialevejledning for klinisk farmakologi Specialebeskrivelse Klinisk

Læs mere

Praksisplan på fysioterapiområdet

Praksisplan på fysioterapiområdet Område: Sundhedsområdet Udarbejdet af: Tine Canvin Afdeling: Praksisafdelingen E-mail: Tine.Canvin@regionsyddanmark.dk Journal nr.: 07/17608 Telefon: 76631409 Dato: 11. august 2009 Notat Praksisplan på

Læs mere

Spørgsmål: Jeg vil gerne have en beskrivelse af aktiviteten i praksissektoren. Til brug herfor ønskes oplyst de seneste tal for nedenstående:

Spørgsmål: Jeg vil gerne have en beskrivelse af aktiviteten i praksissektoren. Til brug herfor ønskes oplyst de seneste tal for nedenstående: Center for Økonomi Region Hovedstaden Kongens Vænge 2 3400 Hillerød SPØRGSMÅL TIL FORSLAG TIL BUDGET 2017-2020 Spørgsmål nr.: 013 Dato: 10. august Stillet af: Per Seerup Knudsen (A) Besvarelse udsendt

Læs mere

Budget 2016-19 Budgetområde 621 Sundhed

Budget 2016-19 Budgetområde 621 Sundhed Indledning Kommunalreformen har betydet, at kommunen er blevet en del af det samlede sundhedsvæsen med ansvar for aktiviteter inden for vederlagsfri fysioterapi, aktivitetsbestemt medfinansiering af det

Læs mere

Udgifterne i den midtjyske region til vederlagsfri fysioterapi ved praktiserende fysioterapeut har gennem en årrække været stigende.

Udgifterne i den midtjyske region til vederlagsfri fysioterapi ved praktiserende fysioterapeut har gennem en årrække været stigende. Styrings- og handlemuligheder i forhold til vederlagsfri fysioterapi 1. Baggrund Udgifterne i den midtjyske region til vederlagsfri fysioterapi ved praktiserende fysioterapeut har gennem en årrække været

Læs mere

Specialevejledning for klinisk farmakologi

Specialevejledning for klinisk farmakologi U j.nr. 7-203-01-90/9 Specialevejledning for klinisk farmakologi Specialevejledningen indeholder en kort beskrivelse af hovedopgaverne i specialet samt den faglige og organisatoriske tilrettelæggelse af

Læs mere

Udvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 4 Sundheds IT og digitale arbejdsgange

Udvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 4 Sundheds IT og digitale arbejdsgange Udvikling af Sundhedsaftalen 2015 2018 Kommissorium for Indsatsområde 4 Sundheds IT og digitale arbejdsgange 1 Kommissorium for arbejdet med indsatsområde 4 Sundheds-IT og digitale arbejdsgange 070314

Læs mere

Aktivitetsbeskrivelse, budget

Aktivitetsbeskrivelse, budget Titel Vederlagsfri fysioterapi Nr.: 621-01 Kommunen overtog den 1. august 2008 myndighedsansvaret for vederlagsfri fysioterapi til personer med svært fysisk handikap. Den vederlagsfri fysioterapi tilbydes

Læs mere

Forhandlingsnotat/Oplæg fra RLTN: Præmisser for genoptagelse af forhandlinger om at forny Aftalen om Almen Praksis

Forhandlingsnotat/Oplæg fra RLTN: Præmisser for genoptagelse af forhandlinger om at forny Aftalen om Almen Praksis c/o Danske Regioner Dampfærgevej 22, Postbox 2593, 2100 København Ø 30-04-2013 Sag.nr. RLTN5510-12/40 Dokumentnr. 19996/13 UDKAST Forhandlingsnotat/Oplæg fra RLTN: Præmisser for genoptagelse af forhandlinger

Læs mere

Sygehusbehandling og genoptræning side 1

Sygehusbehandling og genoptræning side 1 Sygehusbehandling og genoptræning side 1 Indhold 4.81 Aktivitetsbestemt medfinansiering af sundhedsvæsenet... 2 4.82 Kommunal genoptræning og vedligeholdelsestræning... 4 4.84 Vederlagsfri behandling hos

Læs mere

Forslag. Lov om forlængelse af økonomiprotokollatet for almen praksis

Forslag. Lov om forlængelse af økonomiprotokollatet for almen praksis Lovforslag nr. L 209 Folketinget 2016-17 Fremsat den 3. maj 2017 af sundhedsministeren (Karen Ellemann, fg.) Forslag til Lov om forlængelse af økonomiprotokollatet for almen praksis 1. Økonomiprotokollat

Læs mere

Notat om udvidelse af patientsikkerhedsordningen til primærsektoren samt til patienter og pårørende

Notat om udvidelse af patientsikkerhedsordningen til primærsektoren samt til patienter og pårørende Indenrigs- Dato: 10. og maj Sundhedsministeriet 2007 Kontor: Sundhedspolitisk kt. J.nr.: 2006-1537-73 Sagsbeh.: cbs/hbr Fil-navn: Notat til KL om udvidelse Notat om udvidelse af patientsikkerhedsordningen

Læs mere

Udvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 3 Genoptræning og rehabilitering

Udvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 3 Genoptræning og rehabilitering Udvikling af Sundhedsaftalen 2015 2018 Kommissorium for Indsatsområde 3 Genoptræning og rehabilitering 1 Kommissorium for arbejdet med indsatsområde 3 Genoptræning og rehabilitering 070314 Generel indledning.

Læs mere

Nøgletalsrapport Vederlagsfri fysioterapi 2012 Faxe Kommune

Nøgletalsrapport Vederlagsfri fysioterapi 2012 Faxe Kommune Nøgletalsrapport Vederlagsfri fysioterapi 2 Faxe Kommune Centersekretariatet for Sundhed og Pleje Sammenfatning Indeværende notat giver en gennemgang af området vederlagsfri fysioterapi, som varetages

Læs mere

Stifinder. Samarbejde om TRÆNING OG GENOPTRÆNING I DE 17 KOMMUNER I REGION SJÆLLAND OG REGIONEN

Stifinder. Samarbejde om TRÆNING OG GENOPTRÆNING I DE 17 KOMMUNER I REGION SJÆLLAND OG REGIONEN Stifinder Samarbejde om TRÆNING OG GENOPTRÆNING I DE 17 KOMMUNER I REGION SJÆLLAND OG REGIONEN August 2015 Stifinderen beskriver samarbejdet om genoptræningsforløb med udgangspunkt i de muligheder, lovgivningen

Læs mere

REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN

REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN c/o Danske Regioner Dampfærgevej 22, Postbox 2593, 2100 København Ø Tlf. 35 29 81 00 RLTN OK-Nyt Praksis nr. 019-10 OK-nyt om overenskomstresultat for forhandlingerne

Læs mere

Udkast til kommissorium for arbejdet med indsatsområde 2 Behandling og pleje

Udkast til kommissorium for arbejdet med indsatsområde 2 Behandling og pleje Udkast til kommissorium for arbejdet med indsatsområde 2 Behandling og pleje Generel indledning. I 2014 skal kommuner og regioner jfr. Sundhedslovens 205 indgå nye sundhedsaftaler, som skal fremsendes

Læs mere

RLTN. OK-Nyt Praksis nr REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN. Principper og skabelon for 66-aftaler i speciallægepraksis

RLTN. OK-Nyt Praksis nr REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN. Principper og skabelon for 66-aftaler i speciallægepraksis REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN c/o Danske Regioner Dampfærgevej 22, Postbox 2593, 2100 København Ø Tlf. 35 29 81 00 RLTN OK-Nyt Praksis nr. 002-14 Principper og skabelon for 66-aftaler i speciallægepraksis

Læs mere

Sygehusbehandling og genoptræning side 1

Sygehusbehandling og genoptræning side 1 Sygehusbehandling og genoptræning side 1 Indhold 4.81 Aktivitetsbestemt medfinansiering af sundhedsvæsenet... 2 4.82 Kommunal genoptræning og vedligeholdelsestræning... 4 4.84 Vederlagsfri behandling hos

Læs mere

Bekendtgørelse om tilskud til sundhedsydelser uden for sygehusvæsenet købt i eller leveret fra andre EU/EØS-lande 1)

Bekendtgørelse om tilskud til sundhedsydelser uden for sygehusvæsenet købt i eller leveret fra andre EU/EØS-lande 1) BEK nr 1660 af 27/12/2013 (Gældende) Udskriftsdato: 7. maj 2015 Ministerium: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Journalnummer: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, j.nr. 1300570 Senere ændringer

Læs mere

Skema til høringssvar Praksisplan for Fysioterapi 2011-2014

Skema til høringssvar Praksisplan for Fysioterapi 2011-2014 Skema til høringssvar Praksisplan for Fysioterapi 2011-2014 Skemaet er inddelt i forhold til hvert afsnit med plads til bemærkninger til indholdet i hvert enkelt afsnit, dvs. de forskrevne tekster med

Læs mere

Kvalitetsstandard Vederlagsfri Fysioterapi Fysioterapeutisk behandling 140a tilbud fra Lunden og Træning & Rehabilitering i Varde Kommune

Kvalitetsstandard Vederlagsfri Fysioterapi Fysioterapeutisk behandling 140a tilbud fra Lunden og Træning & Rehabilitering i Varde Kommune Kvalitetsstandard Vederlagsfri Fysioterapi Fysioterapeutisk behandling 140a tilbud fra Lunden og Træning & Rehabilitering i Varde Kommune Revision af kvalitetsstandarden Standardens indhold Ved ændring

Læs mere

Et sammenhængende sundhedsvæsen med borgeren i centrum

Et sammenhængende sundhedsvæsen med borgeren i centrum Sundhed en fælles opgave Sundhedsaftalen 2010-2014 Indledning Kommunalbestyrelserne i de 17 kommuner og Region Sjælland ønsker med denne aftale at sætte sundhed som en fælles opgave på dagsordenen i såvel

Læs mere

Velkommen til Plenum 1. Fremtidens muskuloskeletale dagsorden den nye virkelighed

Velkommen til Plenum 1. Fremtidens muskuloskeletale dagsorden den nye virkelighed Velkommen til Plenum 1 Fremtidens muskuloskeletale dagsorden den nye virkelighed De sundhedsfaglige og økonomiske perspektiver, som tegner sig i fremtiden i forhold til det muskuloskeletale Kjeld Møller

Læs mere

PLO faktaark 2017 Region Hovedstaden

PLO faktaark 2017 Region Hovedstaden PLO faktaark 2017 Region Hovedstaden Indholdsfortegnelse 1. Karakteristika for praktiserende læger... 1 1.1 Antal... 1 1.2 Køn... 2 1.3 Alder... 3 1.4 Praksisform... 5 2. Lægemangel... 6 2.1 Patienter

Læs mere

REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN

REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN c/o Danske Regioner Dampfærgevej 22, Postbox 2593, 2100 København Ø Tlf. 35 29 81 00 RLTN OK-Nyt Praksis nr. 013-08 Fornyelse af Overenskomst om psykologhjælp pr. 1.

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af sundhedsloven og lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet 1)

Forslag. Lov om ændring af sundhedsloven og lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet 1) 2013/1 LSV 33 (Gældende) Udskriftsdato: 25. januar 2017 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, j.nr. 1107823 Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 20.

Læs mere

Vision for Fælles Sundhedshuse

Vision for Fælles Sundhedshuse 21. februar 2014 Vision for Fælles Sundhedshuse Indledning Hovedstadsregionen skal være på forkant med at udvikle fremtidens sundhedsvæsen med borgeren og patienten i centrum og med fokus på kvalitet og

Læs mere

Foreningen af Kliniske Diætisters høringssvar vedrørende Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler revision 2013.

Foreningen af Kliniske Diætisters høringssvar vedrørende Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler revision 2013. København, den 25. november 2013 Foreningen af Kliniske Diætisters høringssvar vedrørende Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler revision 2013. Foreningen af Kliniske Diætister (FaKD)

Læs mere

NOTAT. Om forslag til praksisplan for fysioterapi. 1. Baggrund. 2. Fokus på den styringsmæssige dagsorden

NOTAT. Om forslag til praksisplan for fysioterapi. 1. Baggrund. 2. Fokus på den styringsmæssige dagsorden Om forslag til praksisplan for fysioterapi 1. Baggrund Regionen og kommunerne i regionen skal ifølge overenskomsterne for praktiserende fysioterapeuter udarbejde en fælles praksisplan for tilrettelæggelsen

Læs mere

d. Ældre... 41 e. Mennesker med kronisk sygdom...43 f. Styrket indsats på kræftområdet...43 Videndeling og kommunikation...45

d. Ældre... 41 e. Mennesker med kronisk sygdom...43 f. Styrket indsats på kræftområdet...43 Videndeling og kommunikation...45 Indholdsfortegnelse Samspil og sammenhæng... 5 Sundhed en fælles opgave... 6 Læsevejledning... 11 Det generelle... 12 Målgruppe... 12 Synliggørelse... 12 Borger-/patientrettet information og rådgivning...

Læs mere

Vejledninger / Instrukser

Vejledninger / Instrukser Vejledninger / Instrukser Dagens Mål At få viden om sundhedsstyrelsens vejledninger på medicinhåndteringsområdet for derigennem forstå egen rolle i medicinhåndtering i Kommunen. At kende og anvende Kommunes

Læs mere

Beretning til Statsrevisorerne om aktiviteter og udgifter i praksissektoren. August 2012

Beretning til Statsrevisorerne om aktiviteter og udgifter i praksissektoren. August 2012 Beretning til Statsrevisorerne om aktiviteter og udgifter i praksissektoren August 2012 BERETNING OM AKTIVITETER OG UDGIFTER I PRAKSISSEKTOREN Indholdsfortegnelse I. Introduktion og konklusion... 1 II.

Læs mere

Høringsnotat - L48 vedr. Øfeldt Centret

Høringsnotat - L48 vedr. Øfeldt Centret Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2011-12 L 48 Bilag 1 Offentligt Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Enhed: Primær Sundhed Sagsbeh.: SUMBWI Sags nr.: 1113573 Dok. Nr.: 743286 Dato: 6. december 2011

Læs mere

Vejledning til tillægsaftale til praksisoverenskomsten om udvidelse af alderskategorierne for let til moderat angst og depression

Vejledning til tillægsaftale til praksisoverenskomsten om udvidelse af alderskategorierne for let til moderat angst og depression Vejledning til tillægsaftale til praksisoverenskomsten om udvidelse af alderskategorierne for let til moderat angst og depression Fra 1. juli bliver det muligt for langt flere at få en henvisning til psykologbehandling

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af sundhedsloven og lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet. Til lovforslag nr. L 227 Folketinget

Forslag. Lov om ændring af sundhedsloven og lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet. Til lovforslag nr. L 227 Folketinget Til lovforslag nr. L 227 Folketinget 2012-13 Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 27. juni 2013 Forslag til Lov om ændring af sundhedsloven og lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet

Læs mere

Dato: 11. august 2014. Forord

Dato: 11. august 2014. Forord Dato: 11. august 2014 Forord Sundhedsvæsenet udvikler sig hastigt og vil være forandret i 2018, når aftaleperioden udløber. Vi kan forudse et stigende behov for sundhedsydelser med blandt andet flere ældre

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om aktiviteter og udgifter i praksissektoren. Februar 2013

Notat til Statsrevisorerne om beretning om aktiviteter og udgifter i praksissektoren. Februar 2013 Notat til Statsrevisorerne om beretning om aktiviteter og udgifter i praksissektoren Februar 2013 RIGSREVISORS NOTAT TIL STATSREVISORERNE I HENHOLD TIL RIGSREVISORLOVENS 18, STK. 4 1 Vedrører: Statsrevisorernes

Læs mere

PLO Analyse Stort fald i andelen af gruppe 2-patienter

PLO Analyse Stort fald i andelen af gruppe 2-patienter PRAKTISERENDE LÆGERS ORGANISATION Dato 14. november 2017 PLO Analyse Stort fald i andelen af gruppe 2-patienter Hovedbudskaber Der er ca. 16.000 gruppe 2-sikrede patienter i Danmark. Det er 75. pct. færre

Læs mere

Bilag til Underudvalget vedr. generelle sagers møde den 8. juni 2006 Punkt nr. 4

Bilag til Underudvalget vedr. generelle sagers møde den 8. juni 2006 Punkt nr. 4 Region Midtjylland Bilag til Underudvalget vedr. generelle sagers møde den 8. juni 2006 Punkt nr. 4 Dokumentnr. 5432/06 SYGESIKRINGENS FORHANDLINGSUDVALG DANSKE FYSIOTERAPEUTER AFTALE MELLEM SYGESIKRINGENS

Læs mere

BEDRE RESULTATER FOR PATIENTEN. En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet

BEDRE RESULTATER FOR PATIENTEN. En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet BEDRE RESULTATER FOR PATIENTEN En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet 1 2 En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet I dag er der primært fokus på aktivitet og budgetter

Læs mere

3. generation sundhedsaftaler kommuner 5 regioner 1 sundhedsaftale per region

3. generation sundhedsaftaler kommuner 5 regioner 1 sundhedsaftale per region 3. generation sundhedsaftaler 2015-2018 98 kommuner 5 regioner 1 sundhedsaftale per region Repræsentanter udpeget af regionsrådet, kommunekontaktråd (KKR), PLO i regionen Region Hovedstaden, sundhedsaftaler

Læs mere

Ny vision for sundhedsvæsenet i Region Syddanmark

Ny vision for sundhedsvæsenet i Region Syddanmark Diskussionsoplæg 5. oktober 2010 Ny vision for sundhedsvæsenet i Region Syddanmark Der skal udarbejdes en ny vision for Region Syddanmarks sundhedsvæsen, der kan afløse den foreløbige vision, der blev

Læs mere

Praktiserende Fysioterapeuter i Danmark. Byder velkommen til sekretærkursus maj 2010...Velkommen..

Praktiserende Fysioterapeuter i Danmark. Byder velkommen til sekretærkursus maj 2010...Velkommen.. Praktiserende Fysioterapeuter i Danmark Byder velkommen til sekretærkursus maj 2010..Velkommen.. Alle power-points kan efter i dag hentes på: www.praktiserendefysioterapeuter.dk Sundhedssektorens strukturering.

Læs mere

Aalborg Kommunes høringssvar til Praksisplan

Aalborg Kommunes høringssvar til Praksisplan Punkt 6. Aalborg Kommunes høringssvar til Praksisplan 2014-2017. 2014-876. Sundheds- og Kulturforvaltningen indstiller, at Sundheds- og Kulturforvaltningen godkender høringssvar for Høring af de nordjyske

Læs mere

Offentligt. Offentligt TALEPAPIR. Det talte ord gælder. Tale samråd psykologhjælp til vidner

Offentligt. Offentligt TALEPAPIR. Det talte ord gælder. Tale samråd psykologhjælp til vidner Retsudvalget REU alm. del - Svar på Spørgsmål 438 Offentligt Sundhedsudvalget SUU alm. del - Bilag 591 Offentligt TALEPAPIR Det talte ord gælder Tilhørerkreds: Folketingets Retsudvalg Anledning: Samrådsspørgsmål

Læs mere

Vejledning om virksomhedsansvarlige læger og tandlæger

Vejledning om virksomhedsansvarlige læger og tandlæger Vejledning om virksomhedsansvarlige læger og tandlæger Vejledningen knytter sig til lov nr. 219 af 14. april 1999 om virksomhedsansvarlige læger med de senere ændringer, der er foretaget ved lov nr. 362

Læs mere

Udgangspunktet for anbefalingerne er de grundlæggende principper for ordningen om vederlagsfri

Udgangspunktet for anbefalingerne er de grundlæggende principper for ordningen om vederlagsfri Notat Danske Fysioterapeuter Kvalitet i vederlagsfri fysioterapi Grundlæggende skal kvalitet i ordningen om vederlagsfri fysioterapi sikre, at patienten får rette fysioterapeutiske indsats givet på rette

Læs mere

Oplæg til forhandling af ny overenskomst om almen praksis

Oplæg til forhandling af ny overenskomst om almen praksis REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN c/o Danske Regioner Dampfærgevej 22, Postbox 2593, 2100 København Ø Tlf. 35 29 81 00 RLTN 14-11-2016 Oplæg til forhandling af ny overenskomst om almen praksis 2016-2017

Læs mere

Regionernes nære sundhedstilbud/ Det hele sundhedsvæsen

Regionernes nære sundhedstilbud/ Det hele sundhedsvæsen Regionernes nære sundhedstilbud/ Det hele sundhedsvæsen Regionernes vision for et helt og sammenhængende sundhedsvæsen Regionerne er meget mere end sygehuse Regionerne er også en række nære sundhedstilbud:

Læs mere

Analyse af henvisningsmønstret i almen praksis

Analyse af henvisningsmønstret i almen praksis Ny publikation fra Dansk Sundhedsinstitut: Analyse af henvisningsmønstret i almen praksis Delanalyse 2. En registerundersøgelse Sammenfatning Kim Rose Olsen Torben Højmark Sørensen Peter Vedsted Dorte

Læs mere

Fælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager

Fælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Læring af patientklager handler om at lytte, agere og forbedre. Formålet

Læs mere

Statsrevisorerne 2011-12 Beretning nr. 17 Beretning om aktiviteter og udgifter i praksissektoren Offentligt 17/2011

Statsrevisorerne 2011-12 Beretning nr. 17 Beretning om aktiviteter og udgifter i praksissektoren Offentligt 17/2011 Statsrevisorerne 2011-12 Beretning nr. 17 Beretning om aktiviteter og udgifter i praksissektoren Offentligt 17/2011 Beretning om aktiviteter og udgifter i praksissektoren 17/2011 Beretning om aktiviteter

Læs mere

SOCIALE FORHOLD, SUNDHED OG RETSVÆSEN

SOCIALE FORHOLD, SUNDHED OG RETSVÆSEN STATISTISKE EFTERRETNINGER SOCIALE FORHOLD, SUNDHED OG RETSVÆSEN 2010:6 9. juli 2010 Lægebesøg mv. 2009 Resumé: I 2009 modtog 5,2 mio. personer ydelser fra den praktiserende læger, tandlæger mv. Det svarer

Læs mere

Målrettet og integreret sundhed på tværs

Målrettet og integreret sundhed på tværs Vision Målrettet og integreret sundhed på tværs Med Sundhedsaftalen tager vi endnu et stort og ambitiøst skridt mod et mere sammenhængende og smidigt sundhedsvæsen. skabe et velkoordineret samarbejde om

Læs mere

Sundheds- og Forebyggelsesudvalget

Sundheds- og Forebyggelsesudvalget Sundheds- og Forebyggelsesudvalget Beslutningsprotokol 12-01-2016 08:30 D116 (M0022) Afbud fra: Silkeborg Kommune Søvej 1, 8600 Silkeborg Tif: 8970 1000 wwwsilkeborgkommunedk Indholdsfortegnelse 1 (Offentlig)

Læs mere

Lov om ændring af lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet m.v. UDDRAG. Kapitel 1

Lov om ændring af lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet m.v. UDDRAG. Kapitel 1 Lov om ændring af lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet m.v. UDDRAG 1 I lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet, jf. lovbekendtgørelse nr. 24 af 21. januar 2009,

Læs mere

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder:

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder: N O T A T Debatoplæg: Fremtidens akutberedskab - fra vision til handling 20-04-2006 Sag nr. 06/398 Dokumentnr. 24261/06 Resume: Regionernes ambition er at skabe et sundhedsvæsen, som er internationalt

Læs mere

Kvalitet. Kapitel til sundhedsplan kvalitet

Kvalitet. Kapitel til sundhedsplan kvalitet Dato: 4. september 2015 Brevid: 2596265 Kapitel til sundhedsplan kvalitet Læsevejledning Den følgende tekst skal efterfølgende bygges op på regionens hjemme-side, hvor faktabokse og links til andre hjemmesider

Læs mere

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse sum@sum.dk Att.: ani@sum.dk

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse sum@sum.dk Att.: ani@sum.dk Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse sum@sum.dk Att.: ani@sum.dk s høringssvar vedr. udkast til lov om ændring af sundhedsloven og lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet takker

Læs mere

Uddrag af serviceloven:

Uddrag af serviceloven: NOTAT Dato 13.11.2007 Uddrag af serviceloven: Kapitel 16 Personlig hjælp, omsorg og pleje samt plejetestamenter 83. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde 1) personlig hjælp og pleje og 2) hjælp eller støtte

Læs mere

Information om vederlagsfri fysioterapi

Information om vederlagsfri fysioterapi NOTAT Information om vederlagsfri fysioterapi Folketinget vedtog torsdag den 12. juni en ændring af sundhedsloven, som betyder, at myndigheds- og finansieringsansvaret for vederlagsfri fysioterapi overgår

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af sundhedsloven og lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet. Lovforslag nr. L 227 Folketinget 2012-13

Forslag. Lov om ændring af sundhedsloven og lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet. Lovforslag nr. L 227 Folketinget 2012-13 Lovforslag nr. L 227 Folketinget 2012-13 Fremsat den 28. maj 2013 af ministeren for sundhed og forebyggelse (Astrid Krag) Forslag til Lov om ændring af sundhedsloven og lov om klage- og erstatningsadgang

Læs mere

Nøgletalsrapport for Vederlagsfri Fysioterapi Oktober 2014

Nøgletalsrapport for Vederlagsfri Fysioterapi Oktober 2014 Nøgletalsrapport for Vederlagsfri Fysioterapi Oktober 2014 Centerstaben for Sundhed & Pleje Vederlagsfri Fysioterapi og Ridefysioterapi Vederlagsfri fysioterapi og ridefysioterapi kan efter lægehenvisning

Læs mere

Du anfører, at Sundhedsstyrelsen skulle have tilsidesat sin forvaltningsmæssige kompetence, ved

Du anfører, at Sundhedsstyrelsen skulle have tilsidesat sin forvaltningsmæssige kompetence, ved ADVOKATERNE NEMETH & SIGETTY A/S Frederiksgade 21 Pr mail 10. februar 2015 Klagen Sundhedsstyrelsen har ved brev af den 14. maj 2014 fra Folketingets Ombudsmand modtaget brev fra dig som advokat for boet

Læs mere

Samarbejdsaftale mellem ejerydernummerindehaver og klinikejer

Samarbejdsaftale mellem ejerydernummerindehaver og klinikejer Samarbejdsaftale mellem ejerydernummerindehaver og klinikejer Mellem undertegnede indehaver(e) af KLINIK FOR FYSIOTERAPI (i det følgende betegnet klinikken): Navn(e) Klinikadresse CVR.nr. og ejerydernummerindehaver

Læs mere

Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler revision 2013

Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler revision 2013 Dato 9. december 2013 Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler revision 2013 Udkast til referencegruppen med indarbejdede kommentarer fra høringen 1 Indledning Rammerne for sundhedskoordinationsudvalg

Læs mere

Organisering af sundhedssamarbejdet i Region Midtjylland og Vestklyngen 2012

Organisering af sundhedssamarbejdet i Region Midtjylland og Vestklyngen 2012 Samarbejdsgrupper i Regionalt Regi Sundhedskoordinationsudvalget: Sundhedskoordinationsudvalget har til formål at understøtte sammenhængende behandlingsforløb på tværs af det regionale og det kommunale

Læs mere

Delegation i en kommunal kontekst. KL s konference om delegation og kommunal praksis på området 10. November 2014 Overlæge Bente Møller

Delegation i en kommunal kontekst. KL s konference om delegation og kommunal praksis på området 10. November 2014 Overlæge Bente Møller Delegation i en kommunal kontekst KL s konference om delegation og kommunal praksis på området 10. November 2014 Overlæge Bente Møller Hvorfor er delegation relevant? Og hvad betyder det i en kommunal

Læs mere

2-aftale om honorering af ydelser vedr. alvorligt syge og døende patienter

2-aftale om honorering af ydelser vedr. alvorligt syge og døende patienter 2-aftale om honorering af ydelser vedr. alvorligt syge og døende patienter 1 Aftalens parter Denne aftale er indgået mellem Praksisudvalget i Region Syddanmark og Region Syddanmark i henhold til reglerne

Læs mere

RLTN REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN. Krav til genforhandling af aftalen for Almen Praksis

RLTN REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN. Krav til genforhandling af aftalen for Almen Praksis REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN c/o Danske Regioner Dampfærgevej 22, Postbox 2593, 2100 København Ø Tlf. 35 29 81 00 RLTN Til Praktiserende Lægers Organisation Att.: Formand Henrik Dibbern 29-06-2012

Læs mere

Kommunal medfinansiering af sundhedsydelser

Kommunal medfinansiering af sundhedsydelser Ny rapport fra Dansk Sundhedsinstitut: Kommunal medfinansiering af sundhedsydelser Sammenfatning Anni Ankjær-Jensen Jannie Kilsmark Dansk Sundhedsinstitut August 2007 Yderligere information: Senior projektleder

Læs mere

Fakta om almen praksis

Fakta om almen praksis PRAKTISERENDE LÆGERS ORGANISATION 5.december 2012 Fakta om almen praksis Sagsnr. / Dok.nr. 2010-2461 / 1. Antal praktiserende læger i 2012. Der var ifølge Lægeforeningens medlemsregister 3.578 praktiserende

Læs mere

REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN. Vejledning om administration af fodterapiområdet efter højesteretsdom

REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN. Vejledning om administration af fodterapiområdet efter højesteretsdom REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN c/o Danske Regioner Dampfærgevej 22, Postbox 2593, 2100 København Ø Tlf. 35 29 81 00 RLTN OK-Nyt Praksis nr. 013-10 Vejledning om administration af fodterapiområdet efter

Læs mere

Beskrivelse af opgave, Budget 2015-2018

Beskrivelse af opgave, Budget 2015-2018 Beskrivelse af opgave, Budget 2015 2018 1 Det lovpligtige og nødvendige 6 Socialudvalget Budgetområde Sundhed Aktivitetsbestemt medfinansiering Vederlagsfri fysioterapi 01 Vederlagsfri fysioterapi Kommunen

Læs mere

Vejviser for nynedsatte alment praktiserende læger i Region Hovedstaden

Vejviser for nynedsatte alment praktiserende læger i Region Hovedstaden PLO-HOVEDSTADEN Stockholmsgade 55 2100 København Ø Telefon 35 26 67 00 Fax 35 43 10 99 post.hpl@dadl.dk Vejviser for nynedsatte alment praktiserende læger i Region Hovedstaden Januar 2016 Læs vejledningen

Læs mere