Til: Sundhedsudvalget. Fra: Primær Sundhed. Praksisområdet - en del af sundhedsvæsenet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Til: Sundhedsudvalget. Fra: Primær Sundhed. Praksisområdet - en del af sundhedsvæsenet"

Transkript

1 Til: Sundhedsudvalget Fra: Primær Sundhed Dato: 20. februar 2012 Brevid: Praksisområdet - en del af sundhedsvæsenet Forord Mange indsatser fra det offentlige påvirker sundheden. Faktisk har hele samfundets indretning betydning for vores sundhed. Men når vi i daglig tale nævner sundhedsvæsenet, tænker vi på den målrettede indsats fra stat, regioner og kommuner, der har til hensigt at forebygge, udrede eller behandle sygdom. Man skelner traditionelt mellem den primære og den sekundære sundhedssektor. Groft sagt består den sekundære sundhedssektor af sygehusvæsenet i bred forstand, og den primære sundhedssektor udgøres af resten, dvs. både de ydelser, der ligger før og efter sygehusophold. Mange områder falder ikke entydigt i enten primær eller sekundær sektor. Det gælder f.eks. hele akutområdet med den præhospitale indsats, lægevagten osv. Primær Sundhed Alléen Sorø Tlf.: Dir.tlf.: De to store områder i den primære sundhedssektor udgøres af den kommunale forebyggelse, omsorg og pleje i forhold til borgerne og af praksissektorens patientrettede indsats, som styres af regionerne. Nærværende notat har som formål at belyse praksissektoren. 1 Praksissektorens struktur og organisation Medens det regionale sygehusvæsen og den kommunale del af sundhedsvæsenet via ledelsessystemet er undergivet en direkte politisk styring og prioritering, er praksissektoren opbygget af mange selvstændige erhvervsdrivende, der selv er ansvarlige for egen virksomhed. Praksissektoren består af selvstændige erhvervsdrivende med ansvar for egen organisation og økonomi. Regionen har ingen ret til at beslutte over den enkelte virksomheds organisatoriske og økonomiske dispositioner og har heller ikke arbejdsgiveransvar over for praksissektorens sundhedspersonale. Virksomhederne drives på grundlag af landsdækkende overenskomster med det offentlige. Traditionelt benævnes aftalerne mellem organisationerne og Side 1

2 det offentlige overenskomster. Overenskomsterne er fuldstændig at ligne med almindelige kontrakter og binder parterne på samme måde. Den politiske styring af praksisområdet kommer hovedsagelig til udtryk ved selve indgåelsen af kontrakterne. Den politiske prioritering ytrer sig i de krav, som regionerne samt stat og kommuner stiller til indholdet af kontrakterne med yderne. Når kontrakterne først er indgået, skal de forvaltes administrativt-juridisk, medens en egentlig politisk prioritering ud over kontrakterne er vanskelig, idet politiske beslutninger for at få virkning skal indgås som aftaler. Forhandling Praksisområdet styres via landsoverenskomsterne, som er resultat af forhandlinger mellem det offentlige og fagorganisationerne. Af praktiske grunde anvendes betegnelsen yder som en fælles betegnelse for alle de praktiserende sundhedspersoner, som driver virksomhederne og har overenskomst med regionerne om udførelse af behandling mv. af regionens borgere. Tilsvarende anvendes betegnelsen yderorganisationer eller fagorganisationer som fællesbetegnelse for de forhandlingsberettigede organisationer i forhold til Regionernes Lønnings- og Takstnævn (RLTN), som omtales nærmere i afsnit 8 om lovgrundlaget. I det følgende vil de aftaler eller kontrakter, der er indgået mellem yderorganisationerne og RLTN blive benævnt overenskomster. Når en overenskomst er underskrevet, skal den føres ud i livet, og overenskomsten vil ofte efterlade åbne spørgsmål til senere afgørelse, ligesom der i dagligdagen kan opstå uenigheder om fortolkninger m.v. Til brug for at løse dette behov har de fleste overenskomster bestemmelser om nedsættelse af et regionalt samarbejdsudvalg bestående af lige dele repræsentanter for parterne dvs. Regionsrådet og kommunerne på den ene side og fagorganisationen (yderorganisationen) på den anden. Samarbejdsudvalgene kan kun træffe beslutninger i enighed. Kan enighed ikke opnås, vil sagen typisk gå til det pågældende landssamarbejdsudvalg, som også er paritetisk sammensat blot med repræsentanter udpeget af de centrale parter. Politisk indflydelse Den lokale politiske styring er begrænset af overenskomsternes indhold og sker inden for rammerne af et samarbejdsudvalg. Hvis enighed stadig ikke kan opnås, indeholder overenskomsterne konfliktløsningsorganer (f.eks. udpegning af opmand) til løsning af sagen. I sidste instans kan sagen ende for de almindelige domstole. Enighed Samarbejdsudvalget kan kun træffe afgørelser i enighed. De repræsentanter i samarbejdsudvalgene, der er valgt af Regionsrådet og kommunerne kan naturligvis lægge deres politiske prioriteringer til grund for arbejdet i samarbejdsudvalget, men kun inden for overenskomstens rammer. Hvis man derfor opdager uønskede effekter af en overenskomst, er de lokale/regionale parter henvist til at forsøge at lave en lokal særaftale i daglig tale ofte benævnt som 2-aftaler efter paragraffen i overenskomsten om almen praksis. De centrale parter (RLTN og yderorganisationerne) kan også vælge at forhandle ændringer i overenskomstperioden eller helt at opsige overenskomsten, hvis fejlen anses tilstrækkelig Side 2

3 alvorlig. Alle overenskomster løber indtil de opsiges, typisk med et varsel på 3 måneder. Samtidig indeholder overenskomsterne aftale om, hvornår parterne vil forhandle overenskomsten på ny (f.eks. 2 eller 4 år fra ikrafttræden). Men der er tradition for, at forhandlinger af overenskomsterne foregår på grundlag af uopsagt overenskomst. Det er som anført muligt at lave særaftaler i regionerne mellem Regionsrådet og den enkelte yderorganisation, men det fordrer enighed mellem de lokale parter. Erfaringen viser, at det kan være vanskeligt at opnå enighed om aftaler, der forpligter alle ydere på et bestemt område ud over det, der allerede følger af den pågældende overenskomst. Den senest indgåede overenskomst for almen praksis indeholder dog regler, som har til hensigt at gøre det nemmere at forpligte alle praktiserende læger i en region på en aftale f.eks. om udmøntning af generelle aftaler om arbejdsdeling og samarbejde i sundhedsvæsenet i regionen. 2 Ret til at praktisere i Region Sjælland Praksissektorens opbygning med mange små selvstændige erhvervsdrivende bygger på en antagelse om, at yderne som selvstændigt økonomisk ansvarlige for deres egen praksis har et kraftigt incitament til at gøre driften af praksis økonomisk effektiv. Alle overenskomster bygger på styringsmodeller, hvor økonomiske incitamenter skal få yderne til agere, som regionerne ønsker. Overenskomstmodellen bygger ligeledes på, at praksis konkurrerer på tilgængeligheden, servicen i øvrigt og den faglige kvalitet om patienternes gunst og på at praksis frit kan sælges til højestbydende autoriserede køber. Ved valget af konkret sundhedsyder stemmer patienterne populært sagt med fødderne. Ret til at praktisere kan erhverves på flere måder afhængig af hvilket praksisområde, der er tale om. For alle ydere gælder det, at man skal have den nødvendige uddannelse og autorisation fra Sundhedsstyrelsen. Den pågældende fagorganisation påser dette og garanterer over for regionen, at disse forhold er i orden. Dernæst skal man have ret til at nedsætte sig i regionen. Enkelte praksisområder har fri nedsættelsesret. Det gælder f.eks. tandlægerne. Lokale aftaler Særlige aftaler ud over overenskomsten indgås i samarbejdsudvalget og fordrer enighed mellem regionen/ kommunerne og den regionale fagorganisation. Overenskomstmodellen Selvstændigt økonomisk og juridisk ansvarlige ydere Yderne konkurrerer om patienterne Økonomiske incitamenter sikrer ønsket aktivitet i praksis Praksis kan frit omsættes til autoriseret køber En tandlæge med fornøden autorisation kan slå sig ned, hvor han/hun ønsker. Patienterne kan få tilskud fra regionen. Der hersker således en udpræget grad af konkurrence på området. Denne konkurrence begrænses dog af kollegiale regler og bestemmelser i tandlægernes egne kontrakter med hinanden. Hertil kommer den tiltagende mangel på tandlæger, som også virker hæmmende på konkurrencen. Øvrige praksisområder rummer i landoverenskomsterne planbestemmelser mv., som begrænser retten til at nedsætte sig i regionen, fordi det i praksisplanerne bestemmes hvor mange ydere, der er plads til, og hvor de kan nedsættes. Fælles for alle er, at når man først har erhvervet en ret til at praktisere, kan praksisretten overdrages fra den aktuelle indehaver til en person med de fornødne kvalifikationer, uden at regionen kan blande sig i det. Yderne omtaler det ofte som good-willsalg og salg af fysiske faciliteter, men essensen er, at det (på Side 3

4 områderne uden fri nedsættelsesret) er selve retten til at levere sundhedsydelser med betaling/tilskud fra regionen, der overdrages. Under normale omstændigheder uden lægemangel og mangel på andre sundhedsaktører vil det være særdeles attraktivt at købe en praksisret, men i dagens situation med mangel på praktiserende læger og speciallæger og ledigblevne/ubesættelige ydernumre, vil selve praksisretten i nogen tilfælde ikke være noget værd, fordi den kan erhverves gratis fra regionen. Det forhindrer dog ikke, at der stadig sker salg af praksisretter. Størrelsen af den hidtige aktivitet, muligheden for merproduktion, patientskaren, organisationen med fysiske faciliteter og områdets attraktivitet lægges til grund for prisen ved et salg. Salg af praksis Retten til at levere ydelser til patienter med tilskud fra Region Sjælland Goodwill måles på antal patienter i praksis og økonomisk aktivitet, herunder udviklingspotentialer dvs. er der langt til indtjeningsloft Organisation Fysiske faciliteter i form af lokaler, udstyr og apparatur Geografisk beliggenhed Regionen kan ikke modsætte sig et konkret salg til en autoriseret person. Tilsvarende gælder, at regionen ikke kan opsige en praktiserende yder, som antages ikke at varetage sine opgaver, som regionen ønsker. Hverken påtaler fra Patientombuddet, dårlig service over for patienterne eller manglende samarbejde med det øvrige sundhedsvæsen (sygehuse og kommuner) kan berettige til en lokal opsigelse af kontrakten/overenskomsten. I tilfælde af egentlig misligholdelse af overenskomsten eller strafbart forhold er der mulighed for, at det regionale samarbejdsudvalg indstiller til landssamarbejdsudvalget, at vedkommende fratages retten til at praktisere efter overenskomsten. Landssamarbejdsudvalget har herefter mulighed for at fratage yderen retten til at praktisere på det offentliges regning. Det er i den forbindelse vigtigt at erindre sig, at overenskomsterne i hovedsagen indeholder rammer for arbejdet og meget lidt om indholdet i arbejdet. Derfor handler misligholdelse af overenskomsterne om fravigelse af rammerne for praksis og ikke om dårligt fagligt arbejde. Hvis der er tale om faglige mangler, er det kun Sundhedsstyrelsen, der kan fratage en praktiserende yder autorisationen, hvorved retten til at praktisere selvsagt også forsvinder. Erfaringen viser, at landssamarbejdsudvalgene og Sundhedsstyrelsen er meget tilbageholdende både med at fratage retten til at praktisere og med at fratage autorisationen. Fratagelse af ret til at praktisere Afgøres af Landssamarbejdsudvalget Fratagelse af autorisation Afgøres af Sundhedsstyrelsen Faktisk skal man over i egentlige straffelovsovertrædelser, før disse redskaber tages i brug. Overtrædelserne skal endda helst først være pådømt af en domstol af hensyn til ikke senere at blive mødt af søgsmål om erstatning fra den pågældende yder, hvis han/hun skulle blive frifundet. En del praktiserende ydere har dog i tidens løb frivilligt opgivet autorisationen f.eks. på grund af misbrug og lignende. Side 4

5 3 Honorering af yderne Betingelsen for at kunne afregne med Region Sjælland er, at yderen er tildelt et ydernummer af regionen. Et ydernummer er en afregningsteknisk enhed, der kan rumme én eller flere fuldtidskapaciteter. Antallet af ydernumre i regionen er således ikke identisk med antallet af fuldtidskapaciteter i regionen. I alt afregner Region Sjælland ca. 1 mio. regningsbilag hver måned fra ca ydernumre svarende til ca. 250 mio. kr. pr. måned. Yderne honoreres for deres arbejde efter de regler, som fremgår af den enkelte overenskomst. I hovedsagen bygger overenskomsterne på akkordaflønning, dvs. aflønning pr. ydelse. De enkelte ydelser kan være mere eller mindre detaljeret beskrevet, men fælles for alle overenskomster er, at en stor del af ydelserne kun er beskrevet summarisk som f.eks. konsultation eller behandling uden nærmere specifikation. For de praktiserende lægers vedkommende honoreres de på grund af det såkaldte listesystem eller tilmeldingssystem med både et basishonorar pr. tilmeldt patient og med honorarer pr. ydelse. Basishonoraret udgør i grundhonorar for tiden 373 kr. pr. år pr. patient svarende til knap kr. årligt for en praksis med 1600 tilmeldte. Hertil kommer ydelseshonorarerne. Efter de senest foretagne omkostningsundersøgelser vedrørende almen praksis udgør basishonoraret et sted mellem 25 og 30% af den samlede omsætning i praksis. De senere års organisatoriske og faglige udvikling i hele sundhedsvæsenet har medført behov for kvalitetsudvikling og dokumentation af praksissektorens arbejde herunder at målrette praksissektorens ydelser mod konkret specialiserede ydelser, samarbejde med det øvrige sundhedsvæsen samt dokumentation af arbejde og resultater. Dette behov er forsøgt imødekommet gennem en række økonomiske incitamenter i overenskomsterne i form af særligt beskrevne ydelser med særligt honorar. Den nuværende model hvor en økonomisk incitamentsstyring står alene som styringsmodel for aktiviteten i praksissektoren vurderes i hvert fald fra den offentlige side af forhandlingsbordet at have overlevet sig selv. De økonomiske incitamenter virker, men ikke nødvendigvis udelukkende som de var tænkt. Derfor pågår der navnlig inden for området for almen praksis overvejelser om nye modeller, der kan sikre, at almen praksis bliver den centrale spiller i fremtidens sundhedsvæsen, som er forudsætningen for den stadig højere grad af specialisering i sygehusvæsenet, der lægges op til. Nye modeller i almen praksis, der både sikrer det rette indhold i den praktiserende læges arbejde og sikrer den geografiske fordeling af de praktiserende læger (regionens forsyningsforpligtelse), vil betyde omvæltninger for praksis og kan medføre budgetusikkerheder for såvel den enkelte læge som for det offentlige. Der pågår for tiden overvejelser i regi af Danske Regioner om omlægning af honorarstrukturen for almen praksis, hvor det overvejes at indarbejde nye incitamenter i kontrakten, der navnlig skal få de praktiserende læger til at tage flere patienter. Samtidig er der behov for at sikre sammenhængen med det øvrige sundhedsvæsen både set fra den enkelte patients side og set fra systemets side. Omlægning af honorarstrukturen skal grundlæggende også sikre, at praksis kvalitet og service løbende dokumenteres og synliggøres, så det bliver muligt at vurdere om en given ændring giver mere sundhed for pengene. Side 5

6 Overenskomsternes økonomiske incitamentsstruktur udfordres af nye behov i sundhedsvæsenet Produktion Faglig kvalitet implementering af nyeste viden Patientservice/tilgængelighed Brugerinddragelse Sammenhæng forløbsprogrammer Informationsudveksling Dokumentation Læring Effektivitet Budgetsikkerhed 4 Samspil mellem praksissektor og det øvrige sundhedsvæsen Én af de største udfordringer i sundhedsvæsenet er at sikre, at væsenet hænger sammen. En stadig større del af praksissektorens patienter lider af kroniske sygdomme og har mange samtidige lidelser. De er kunder/brugere også hos kommunerne, i sygehusvæsenet og hos flere forskellige praktiserende ydere. Koordinationsbehovet vil derfor stadig stige. En almindelig måde at anskue situationen for en patient med én eller flere længevarende og komplekse lidelser er den såkaldte trekant, hvor patienten ses i midten mellem kommunen, sygehuset/speciallægen og den praktiserende læge. Kommunen Borgeren Den praktiserende læge Sygehuset Praksissektorens organisation som mange små selvstændige erhvervsdrivende stillet over for nye store kommuner og de voksende og stadig mere specialiserede sygehuse udgør naturligvis en udfordring. Idéen bag organiseringen af praksissektoren som selvstændige erhvervsdrivende er en vurdering af, at yderen ved sit selvstændige organisatoriske og økonomiske ansvar samt de faste ydelsespriser er motiveret til at optimere sin virksomhed, så den bliver økonomisk effektiv. Dette har været vurderet at være til gavn for patienten i forhold til tilgængelighed m.v. Men ulempen for patienten kan blive manglende sammenhæng i relation til det øvrige sundhedsvæsen. Samspil med øvrige aktører skal sikres på mange fronter. Der skal være enighed om, hvad der er den rette undersøgelse og behandling i forhold til et givet problem. Det kan f.eks. ske ved, at aktørerne udarbejder og følger kliniske retningslinjer, forløbsprogrammer, kræft- og hjertepakker m.v. Side 6

7 Samtidig skal der udveksles oplysninger, og praksissektorens ydelser skal indpasses i et kontinuerligt forløb sammen med resten af sundhedsvæsenet. Med andre ord skal praksissektoren være fagligt opdateret, på forkant (proaktiv), tilgængelig og gennemsigtig. I den daglige drift af en praksis skal indbygges tid til at foretage refleksioner over, hvordan procedurer og faglige tilgange i praksis faktisk virker i forhold til den enkelte patients samlede udbytte af sundhedsvæsenets tilbud. Praksis organisation og procedurer skal også indrettes, så der kan ske en relevant brugerinddragelse. Mange patienter med langvarige lidelser har i dag stor viden om egen sygdom og deltager i patientuddannelse mm. Sundhedsvæsenets tilbud skal støtte op om og stimulere borgerne til at tage ansvar for egen sundhed. Alt dette fordrer udover opmærksomhed på de mellemmenneskelige relationer at der er relevant udstyr i praksis. Der skal være telefonsystemer og IT-systemer, der kan facilitere booking, diagnosekodning, datafangst osv. osv. Praksis fysiske indretning bør sikre, at bevægelseshandicappede kan håndteres af praksis. Sikring af disse ting sker via overenskomsterne, hvor indførelse af ny teknologi og nye arbejdsgange ofte indfases over en årrække for til sidst at blive obligatorisk for yderen. Samtidig skal der sikres en samarbejdsstruktur, der kan håndtere koordinationen i forhold til de mange snitflader og også sikre, at praksis bliver en del af den faglige og strukturelle udvikling i fremtidens sundhedsvæsen. Der er nedsat en lang række udvalg, grupper og råd på forskellige niveauer til varetagelse af sammenhængen i sundhedsvæsenet. I flæng kan nævnes Sundhedskoordinationsudvalget, Den Administrative Styregruppe, samarbejdsudvalgene på praksisområdet, Lægemiddelskomiteen, kronikerteam osv. Praktiske problemer kan undertiden hæmme arbejdet i ovennævnte grupper. Det gælder i særlig grad den forskellige honorering af repræsentanter fra praksissektoren og øvrige aktører, hvor praksissektorens repræsentanter ikke kan pålægges at deltage i samarbejds- og udviklingsgrupper. I praksis betyder det, at regionen og kommunerne skal betale særskilt for sådan deltagelse, hvilket igen kræver budgetmæssig dækning for udgiften. 5 Udfordringerne Udfordringerne for praksissektoren tegner sig på flere områder, og de forskellige udfordringer hænger nøje sammen, således at det ikke altid er muligt at skille problemerne ad. Fælles for alle mere specielle udfordringer er, at de knytter an til den generelle demografiske udfordring i Region Sjælland. Den demografiske udfordring i Region Sjælland Befolkningstallet vokser Den ældre aldersgruppe vokser mest Lavere gennemsnitsindkomst Lavere uddannelsesniveau Randområderne oplever en stigende affolkning Øget antal borgere med længerevarende sygdom Øget antal borgere med flere samtidige længerevarende sygdomme Øget forekomst af usund livsstil Side 7

8 Manglen på personale Der er aktuel mangel på praktiserende læger og speciallæger samt på tandlæger. Dette forhold er først og fremmest et problem for patienterne/borgerne, men dernæst er det også et problem for hele sundhedsvæsenets funktion. Den manglende konkurrence om patienterne, som var en forudsætning for overenskomsternes opbygning med diverse økonomiske incitamenter til at give god patientservice og kvalitet, river i nogen grad tæppet væk under overenskomsterne og fordrer, at nye modeller opstilles i de kommende overenskomster. Sammenhæng Herudover udgør sikring af sammenhængen i hele sundhedsvæsenet en udfordring. Som tidligere anført, udgør de forskellige styreformer og vilkår i sundhedsvæsenets sektorer en barriere for samarbejdet hen over sektorgrænserne. Kvalitet Den faglige og teknologiske udvikling i hele sundhedsvæsenet går hurtigt, og det er vigtigt, at praksissektoren følger med både fagligt og på apparatur- og teknologisiden. Praksis investeringslyst kan være begrænset, hvis man ikke har udsigt til at kunne afhænde praksis ved pensioneringen. Hertil kommer, at overenskomsterne kun kan regulere rammer. Det betyder, at der ikke er anden faglig kontrol med den enkelte yders faglige produkt end den, der følger af Sundhedsstyrelsens og Patientombuddets muligheder for at reagere på kritik. Til sammenligning er sygehusvæsenets sundhedsaktører undergivet en ledelse, der kan sætte faglige standarder og tilse, at de føres ud i livet. For praksis vedkommende søges dette behov imødekommet via kliniske vejledninger, forløbsprogrammer, krav om datafangst, tilbud om projektdeltagelse i forhold til kvalitetsudvikling osv. Tilgængelighed Praksis må være tilgængelige for patienterne, hvis hele systemet skal fungere i kontinuerlige forløb uden unødige stop i behandlingen. Det kræver ud over en relevant geografisk fordeling af yderne også udvikling i praksis organisation med mere praksispersonale og opgaveflytninger, hvilket igen kræver investeringer i lokaler og udstyr. Opgavefordeling mellem speciallægepraksis og sygehusvæsen Der skal sikres koordinering og samordning af den ambulante speciallægebetjening inden for sygehusvæsenet og i speciallægepraksis og behandlingerne skal udføres omkostningsmæssigt effektivt i den rette kvalitet. Der har kontinuerligt over tid været en udvikling i retning af, at flere og flere behandlinger kan udføres ambulant, og at de derved i princippet kan udlægges til speciallægepraksis.. Region Sjælland havde ultimo aftaler med de praktiserende speciallæger inden for 8 specialer. De store aftaler er: Grå stær operationer, behandling for efterstær, høreapparatstilpasning, fotodynamisk terapi af hudkræft, m. v. Som følge af lovgivning har der været en 9 måneders periode, hvor sterilisationer ikke var vederlagsfrie, men efter dette genindført er der primo 2012 indgået aftale herom igen. Patientsikkerhed Hensynet til patientens sikkerhed skal indgå i tilrettelæggelsen af alle sundhedstilbud. Patientsikkerheden hænger nøje sammen med både kvaliteten af praksis arbejde og praksis serviceniveau, idet tilgængeligheden for eksempel er vigtig for, at der kan udvises rettidig omhu i forhold til udredning og behandling i praksis. Alle utilsigtede hændelser (UTH) skal rapporteres til en central database, og der er etableret en organisation, der skal sikre læringen i forhold til de rapporterede hændelser. I relation til overenskomsterne er det en udfordring at tilsikre, at de involverede praksisaktører faktisk tager del i udredning og læring i forhold til en konkret utilsigtet hændelse. Side 8

9 6 Praksissektoren i Region Sjælland. Der er indgået en række overenskomster mellem RLTN og yderorganisationerne. De vigtigste overenskomster er indgået med Praktiserende Lægers Organisation, Foreningen af Speciallæger, Danske Fysioterapeuter, Dansk Kiropraktorforening, Dansk Tandlægeforening, Dansk Psykolog Forening og Landsforeningen af Statsautoriserede Fodterapeuter. På hvert af disse overenskomstområder er der nedsat samarbejdsudvalg mellem de lokale parter dvs. yderorganisationen og regionen. Kapacitet ultimo 2011 i hoveder 511 praktiserende læger 154 speciallæger 282 fysioterapeuter m.fl. 66 kiropraktorer 340 tandlæger 2 tandplejere 129 psykologer 172 fodterapeuter Almen praksis Almen praksis arbejder på grundlag af et såkaldt listesystem. Alle borgere er tilmeldt en praktiserende læge kaldet egen læge eller familielægen. Borgerne kan vælge en praktiserende læge uden for regionen, ligesom andre regioners borgere kan vælge Region Sjællands læger blot skal det ske inden for en radius af 15 km. Almen praksis omtales traditionelt som grundstenen i sundhedsvæsenet. Det er borgernes primære indgang til sundhedsvæsenet, og de praktiserende læger varetager alle almindelige sygdomme og lidelser hos befolkningen. For at blive praktiserende læge, skal man være uddannet speciallæge i almen medicin. Almen praksis overordnede roller. Frontlinje der varetager den første behandling af patienterne Gatekeeper i forhold til det øvrige sundhedsvæsen Patientens tovholder gennem sundhedssystemet. Det er en forudsætning for et velfungerende og økonomisk effektivt sundhedsvæsen, at almen praksis varetager opgaven som generalist og gatekeeper. Almen praksis skal kunne udrede og behandle de fleste almindelige lidelser uden at henvise patienten videre til et mere specialiseret tilbud. Man taler om LEON-princippet, som betyder, at patienten skal behandles på det Laveste Effektive Omsorgs Niveau. Den praktiserende læges adfærd er afgørende for det samlede sundhedsvæsen, fordi han/hun skal sørge for, at ingen unødigt sluses ind i det specialiserede og omkostningstunge sygehusvæsen. Hvis praktiserende læge fungerer effektivt i denne rolle, vil det specialiserede sundhedsvæsen blive forbeholdt de patienter, der har behov for den specialiserede behandling og kan profitere af den. Som det fremgår, er princippet i opbygningen af sundhedsvæsenet, at alle borgere er tilmeldt en praktiserende læge, som sørger for, at der bliver taget hånd om helbredsproblemer på det relevante niveau. Derfor er det vigtigt, at der er et tilstrækkeligt antal praktiserende læger fordelt hen over hele regionen. I Region Sjælland er der 28o lægepraksis. 168 er praksis med kun én læge (solopraksis), medens resten har to eller flere læger. Lægernes gennemsnitsalder er 54 år. Gruppen af Side 9

10 årige er størst med 198 læger, medens 165 af lægerne er mere end 60 år gamle. Andelen af over 60 årige læger er størst i Kalundborg og Lolland kommuner, medens den er mindst i Roskilde og Køge kommuner. Der er i gennemsnit 1546 patienter tilmeldt pr. fuldtidslæge. Flest pr. læge i Odsherred Kommune (1817) og færrest i Sorø Kommune (1387). Manglen på speciallæger i almen medicin har betydet, at der i perioder har optrådt områder i regionen med lægeløse borgere. Samtidig betyder det forhold, at mange praktiserende læger har lukket for tilgang af nye patienter, at borgerne har vanskeligt ved at udnytte det frie valg af egen læge. Siden overenskomsten om almen praksis blev ændret pr. 1. april 2011 har det været muligt for regionen uden at komme i modstrid med overenskomsten at etablere de såkaldte regionsklinikker. Dvs. klinikker ejet af regionen med ansatte læger. Regionen har for tiden klinikker i Kalundborg og Nykøbing Falster. Det har betydet, at der ikke længere forekommer lægeløse patienter. Speciallægepraksis Den praktiserende speciallæge er uddannet speciallæge i et af de af Sundhedsstyrelsen anerkendte lægelige specialer (på nær specialet almen medicin). Speciallægen arbejder som anført på grundlag af et henvisningssystem fra almen praksis. Henvisningssystemet udgør en barriere, som er med til at begrænse patienternes forbrug af speciallægeydelser. Øjen- og ørelæger er undtaget fra kravet om henvisning fra egen læge. Patienterne har frit valg blandt praktiserende speciallæger med ydernummer i hele Danmark. Speciallægen selv kan viderehenvise direkte til sygehuset, til sygehusenes røntgenafdelinger samt patologiske institutter og laboratorier. Der er i 2011 undersøgt og behandlet ca borgere i regionen af praktiserende speciallæger. Heraf er de behandlet af egne speciallæger. Speciallægepraksis i Region Sjælland Anæstesiologi 6 praksis Dermato-venerologi 12 praksis Reumatologi 6 praksis Gynækologi/obstetrik 11 praksis Intern medicin 1 praksis Kirurgi 9 praksis Neuromedicin 5 praksis Øjenlægehjælp 24 praksis Ortopædisk kirurgi 6 praksis Ørelægehjælp 24 praksis Psykiatri 22 praksis Pædiatri 5 praksis Børnepsykiatri 3 praksis Side 10

11 I daglig tale sondres af og til mellem praksisrelevante speciallægepraksis og øvrige praksis. De praksisrelevante er de praksis, hvor hovedparten af den samlede aktivitet (praksis- og sygehusaktivitet i alt) ligger i praksis. Netop fordi langt de fleste ydelser i disse praksis leveres af praktiserende speciallæger, er det særligt vigtigt at sikre det borgernære tilbud ved en relevant geografisk fordeling af speciallægerne. Det drejer sig om øjen-, øre- og hudlæger samt praktiserende psykiatere. Tandlæger Der er d.d. 276 tandlæger, der har ydernummer i Region Sjælland. Iberegnet ansatte tandlæger i klinikkerne skønnes der i alt at være ca. 450 tandlæger i regionen. Hovedparten af tandlægernes indtjening er patientegenbetaling, mens kun 15-20% af tandlægernes indtjening kommer fra sygesikringen. Ca. 80 % af alle borgere i regionen over 18 år skønnes at gå regelmæssigt til tandlæge, dvs. til undersøgelse mindst én gang årligt. Tandlægens priser er inddelt i faste priser og frie priser. De frie ydelser skal sikre borgernes frie valg, idet alle tandlæger i henhold til overenskomsten skal offentliggøre deres frie priser i venteværelset og på sundhed.dk. Generelt har mange kommuner svært ved at rekruttere tilstrækkeligt med tandlæger til den kommunale tandpleje, mens privat praksis ikke har mærket manglen direkte. Dog er der i visse områder mange tandlæger, der har lukket for tilgang af nye patienter. Noget tyder på, at der for øjeblikket reelt er nogle få ledige tandlæger på landsplan, hvilket kan skyldes samfundskrisen, der betyder lidt mindre efterspørgsel på tandlægeydelserne. Tandplejere Tandplejerne fik i 2007 deres egen overenskomst, hvilket betyder at tandplejerne kan arbejde selvstændigt med eget ydernummer. Tandplejeres ydelsesområde er begrænset til typisk tandrensninger mv. I Region Sjælland er der ind til videre kun to tandplejere med selvstændigt ydernummer. Hovedparten af tandplejerne er således fortsat ansat hos en tandlæge med ydernummer. Det vides ikke med sikkerhed, hvor mange tandplejere der er ansat i privat praksis i Region Sjælland. Overenskomstforhandlingerne om nye Landsoverenskomster for tandlæger og tandplejere er udskudt til foråret Fysioterapeuter Danske Regioner (ved Regionernes Lønnings- og Takstnævn, RTLN) og Danske Fysioterapeuter har indgået overenskomst på 3 områder: Vederlagsfri fysioterapi, Fysioterapi og Ridefysioterapi. Vederlagsfri fysioterapi er den fysioterapi, som tilbydes personer med et svært fysisk handicap eller funktionsnedsættelse som følge af progressiv sygdom, der er omfattet af Sundhedsstyrelsens diagnoseliste. Ridefysioterapi ydes til samme patientkategori. Den almindelige fysioterapi er den fysioterapi, som den praktiserende læge generelt kan henvise til, og hvortil patienten afholder en egenbetaling på ca. 60 % af honoraret. Pr. august 2008 er myndighedsansvaret vedrørende vederlagsfri fysioterapi overgået til kommunerne, men man har bibeholdt Samarbejdsudvalget for Fysioterapi som fælles udvalg for både den regionale del (den almindelige fysioterapi) og den kommunale del (vederlagsfri fysioterapi) samt for ridefysioterapi. Regionen og kommunerne stiller et fællessekretariat til rådighed for udvalget. Side 11

12 Efter aftale mellem Kommunernes Landsforening og Danske Regioner varetager regionerne på vegne af kommunerne i regionen opgaverne: Yderadministration, afregning og statistik vedrørende den vederlagsfri fysioterapi. Denne opgavefordeling gælder indtil 1. januar Aftalen forventes forlænget yderligere til Det er regionen og kommunerne, der afgør, hvor og hvor mange fysioterapeuter der kan praktisere i regionen. Antal og placering fastlægges i praksisplanen. Der kræves henvisning fra praktiserende læge for at få tilskud til behandling hos fysioterapeut. Der findes 282 fysioterapeuter med yderrnummer fordelt på ca. 89 klinikker. Heraf har 122 en kapacitet over 30 t/uge og resten en kapacitet under 30 t/uge. Samlet fysioterapeutkapacit i ydernumre 89 klinikker 11 ridefysioterapeuter I 2011 blev der behandlet 9272 patienter På området for vederlagsfri fysioterapi og vederlagsfri ridefysioterapi til en udgift på ca. 110 mio. kr. Inden for almen fysioterapi og almen ridefysioterapi blev der i 2011 behandlet patienter til en udgift på ca. 55 mio. kr. Den, betaling patienten selv skal udrede, udgør gennemsnitligt 60% af behandlingsprisen. En klinik kan have flere ydernumre/kapaciteter knyttet til klinikken. Fysioterapeuterne lejer sig ind på klinikken mod at betale en del af honoraret til ejeren af klinikken. Klinikken kan også ansætte en fysioterapeut på en ledig kapacitet. Denne arbejder på ejerens ydernummer i en funktionærlignende stilling. Kiropraktorer Kiropraktorer har selvstændig ret til at diagnosticere inden for deres felt, og der kræves ikke lægehenvisning som betingelse for behandling med tilskud fra det offentlige. Egenbetalingen for patienterne udgør cirka 82 % af honoraret for behandlingerne. Der er i alt 66 kiropraktorer, fordelt på 32 ydernumre i Region Sjælland. Bortset fra to, er der kiropraktorklinikker i alle kommuner, men forbruget af kiropraktiske ydelser er meget uens hen over regionen. I 2011 modtog ca borgere i regionen tilskud til kiropraktisk behandling i alt ca. 17 mio kr. Psykologer Størstedelen af de 129 psykologer, der har overenskomst med regionen, sidder i en solopraksis, men der arbejdes til stadighed på at forsøge at integrere psykologområdet med andre behandlere i primærsektoren, for eksempel i forhold til etablering af sundhedscentre eller andre behandlerfællesskaber. Overenskomsten rummer en regel om minimumsafregning på kr. pr. år for psykologer. Det skal ses i sammenhæng med, at regionen ønsker, at de psykologer, der har et ydernummer også producerer et vist antal ydelser for at sikre tilgængeligheden og kvaliteten i forhold til patienterne. I 2011 blev der brugt 30,7 mio. kr. på psykologområdet i Region Sjælland. Fordelt på personer svarer det til, at personer fik tilskud til psykologbehandling. Side 12

13 Behandling hos en psykolog sker efter henvisning fra den alment praktiserende læge, og reglerne for, hvornår man kan få tilskud til psykologbehandling, er defineret i overenskomsten på området. Henvisningsmuligheder Røveri-, volds- og voldtægtsofre Trafik- og ulykkesofre Pårørende til alvorligt psykisk syge personer Personer ramt af en alvorligt invaliderende sygdom Pårørende til personer, der er ramt af en alvorligt invaliderende sygdom Pårørende ved dødsfald Personer, der har forsøgt selvmord Kvinder, der får foretaget provokeret abort efter 12. graviditetsuge. Psykologhjælp kan ydes forud for abortindgrebet, når anmodning om tilladelse til indgrebet er fremsendt til abortsamrådet Personer, der inden de fyldte 18 år, har været ofre for incest eller andre seksuelle overgreb Personer med let til moderat depression mellem 18 og 37 år. Personer med let til moderat OCD* mellem 18 og 28 år *Obsessive Compulsive Disorder er en psykiatrisk lidelse med tilbagevendende tvangstanker og / eller tvangshandlinger. Fodterapeuter Regionen giver efter henvisning fra praktiserende læge tilskud til sukkersygepatienter, gigtpatienter, neglebøjlebehandling og arvæv efter strålebehandling. Efter en mangeårig periode uden overenskomst (siden 2006) er der pr. 1. juni 2011 indgået ny overenskomst. Der fungerer i Region Sjælland 172 fodterapeuter. I de 7 måneder af 2011, som overenskomsten har virket har i alt borgere fået tilskud til fodbehandling til en pris af 10,7 mio kr. 7 Økonomi Udgifterne til praksissektoren og medicin (primær sektor) beløb sig i 2011 til 3,3 mia. kr. Heraf tegner medicinen sig for ca. 1/3 et forhold der gør, at der er særlig fokus på området. Der er således iværksat et medicinprojekt kaldet BOB (Bedst og Billigst), som har til formål at hjælpe lægerne til at ordinere den billigste lægemiddelbehandling blandt ligeværdige behandlinger. Ser man på udgiftsfordelingen i forhold Foreløbigt regnskab 2011 Til de forskellige praksisområder, ses at Sygesikring ekskl. medicin kr. Almen praksis tegner sig for langt den Medicin kr. største del med 1,3 mia. kr., medens den Diverse kr. næststørste post speciallægehjælp I alt kr. udgør mindre end halvdelen med 468 mio. kr. Fysioterapeutbehandling optræder med ca. 54,7 mio. kr. Dette tal omfatter kun regionens udgift, som vedrører almindelig fysioterapi. Kommunerne afholder udgiften til vederlagsfri fysioterapi. Side 13

14 Foreløbigt regnskab 2011 Almen lægehjælp kr. Speciallægehjælp kr. Tandlægebehandling kr. Øvrige sygesikringsudgifter kr. Fysiurgisk behandling kr. Kiropraktor kr. Fodterapeuter kr. Psykologbehandling kr. 8 Lovgrundlag Regionerne har den såkaldte forsyningsforpligtelse dvs. regionen har ansvaret for tilvejebringelsen af tilbud om behandling hos praktiserende sundhedspersoner 1. Regionernes forsyningsforpligtelse skal forstås på baggrund af, at Sundhedsloven også bestemmer, at regionerne v/rltn 2 skal løse forsyningsforpligtelsen ved at afslutte overenskomster med organisationerne på praksisområdet 3. Det giver organisationerne eneret eller monopol på at forhandle overenskomster med regionerne. I situationer, hvor regionerne og en yderorganisation ikke kan blive enige om f.eks. betalingsvilkårene for løsning af et givet problem, giver Sundhedsloven ingen anvisning på løsningen. Hvis det givne problem derfor har en vis grad af alvorlighed for borgerne (for eksempel lægeløse borgere) er regionen stillet over for et dilemma, der består i valget mellem at løse forsyningsforpligtelsen ved at acceptere yderorganisationens betingelser og at overholde budgettet. Dette dilemma er dog som tidligere anført mildnet i den senest indgåede overenskomst på almenområdet, idet regionen har fået mulighed for selv at etablere klinikker, som kan tage sig af de lægeløse borgere og altså ikke er tvunget til at betale ydelseshonorarer ud over de i overenskomsten fastsatte. Sundhedsloven indeholder en mulighed for at lave forsøg, som fraviger Sundhedslovens regler i et nærmere bestemt omfang 4. Et sådant forsøg skal have til formål at fremme omstilling i sundhedsvæsenet, og hensynet til borgerens retssikkerhed og velfærd skal veje tungt ved godkendelsen. Det betyder, at der kan etableres forsøg, som ikke er opnået i enighed med yderorganisationerne, men det kræver ministeriets godkendelse. Yderorganisationernes monopol er ikke ensbetydende med, at den enkelte yder har pligt til at være medlem af de pågældende organisationer blot skal yderen overholde de af organisationerne indgåede aftaler/overenskomster. Det er værd at nævne, at sundhedsministeren i tilfælde af manglende overenskomst på et område kan fastsætte nærmere regler om vilkårene for regionernes tilskud til området 5. Denne mulighed har senest været anvendt på området for fodterapi, hvor der dog nu er overenskomst. 1 Sundhedslovens 57 2 Lov om regioner og om nedlæggelse af amtskommunerne, Hovedstadens Udviklingsråd og Hovedstadens Sygehusfællesskab 37. Regionernes Lønnings- og Takstnævn består af 9 medlemmer, som beskikkes af finansministeren. Fem af nævnets medlemmer beskikkes efter indstilling af regionsrådene, idet hvert regionsråd indstiller et medlem, to medlemmer beskikkes efter indstilling af KL (Kommunernes Landsforening),et medlem beskikkes efter indstilling af indenrigs- og socialministeren og et medlem udpeges af finansministeren. 3 Sundhedslovens Sundhedslovens Sundhedslovens 229 Side 14

15 Sundhedsloven beskæftiger sig i øvrigt med basale regler om praksissektoren i form af regler om valg af sikringsgruppe (gruppe 1 og gruppe 2 m.fl.), lægevalg, vederlagsfri lægehjælp i almen praksis (herunder forebyggende svangre- og børneundersøgelser) og hos praktiserende speciallæge samt tilskud til behandling hos tandlæge og tandplejer, kiropraktor, fysioterapeut, fodterapeut m.fl. Sundhedsloven sætter som betingelse for gruppe 1-sikredes tilskud fra regionen, at der foreligger henvisning fra praktiserende læge, når der er tale om speciallæger (dog undtagelser), fysioterapeut, fodterapeut og psykolog. Henvisningerne er et led i praktiserende læges rolle som gatekeeper. Der er fri adgang til øvrige dvs. tandlæger, tandplejere og kiropraktorer samt øjen- og ørelæger. 6 Gruppe 2-sikrede kan frit gå til praksisydere med tilskud fra regionen f.eks. uden at være tilmeldt en praktiserende læge. Til gengæld fastsætter yderen selv egenbetalingen, uden at regionen har indflydelse på størrelsen. Det gælder også, når en gruppe 2-sikret anvender lægevagten. 6 Sundhedslovens kapitel V Side 15

Vederlagsfri fysioterapi

Vederlagsfri fysioterapi Indenrigs- og Sundhedsminister Bertel Haarder im@im.dk Vederlagsfri fysioterapi Kære Bertel Haarder Danske Fysioterapeuter deltog den 8. februar i en konstruktiv drøftelse om vederlagsfri fysioterapi med

Læs mere

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen.

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen. Jeg vil sige noget om Strukturreformen - Neurorehabilitering Konference Kurhus 13.-14 Marts 2008 Tóra H. Dahl, ergoterapeut, MPH Sundhedsstyrelsen Sundhedsplanlægning 1. Den nye struktur på sundhedsområdet

Læs mere

Vederlagsfri fysioterapi notat maj 2015

Vederlagsfri fysioterapi notat maj 2015 Vederlagsfri fysioterapi notat maj 2015 NOTAT 16. maj 2015 Journal nr. Indhold Indledning... 2 Styring af området... 3 Udviklingen i Frederikssund Kommune... 5 Status i forhold til øvrige kommuner... 6

Læs mere

Bekendtgørelse om tilskud til sundhedsydelser uden for sygehusvæsenet købt i eller leveret fra andre EU/EØS-lande 1)

Bekendtgørelse om tilskud til sundhedsydelser uden for sygehusvæsenet købt i eller leveret fra andre EU/EØS-lande 1) BEK nr 1660 af 27/12/2013 (Gældende) Udskriftsdato: 7. maj 2015 Ministerium: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Journalnummer: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, j.nr. 1300570 Senere ændringer

Læs mere

BILAG 8 PLAN FOR DEN PRIMÆRE SUNDHEDSTJENESTES BEREDSKAB

BILAG 8 PLAN FOR DEN PRIMÆRE SUNDHEDSTJENESTES BEREDSKAB BILAG 8 PLAN FOR DEN PRIMÆRE SUNDHEDSTJENESTES BEREDSKAB Høringsversion Juli 2015 Indhold 1. Opgaver...3 1.2 Lovgivning...3 1.2 Opgaver...3 1.3 Den kørende lægevagt...4 2. Ledelse...4 3. Organisation...4

Læs mere

Statsrevisorerne 2011-12 Beretning nr. 17 Beretning om aktiviteter og udgifter i praksissektoren Offentligt 17/2011

Statsrevisorerne 2011-12 Beretning nr. 17 Beretning om aktiviteter og udgifter i praksissektoren Offentligt 17/2011 Statsrevisorerne 2011-12 Beretning nr. 17 Beretning om aktiviteter og udgifter i praksissektoren Offentligt 17/2011 Beretning om aktiviteter og udgifter i praksissektoren 17/2011 Beretning om aktiviteter

Læs mere

SOCIALE FORHOLD, SUNDHED OG RETSVÆSEN

SOCIALE FORHOLD, SUNDHED OG RETSVÆSEN STATISTISKE EFTERRETNINGER SOCIALE FORHOLD, SUNDHED OG RETSVÆSEN 2010:6 9. juli 2010 Lægebesøg mv. 2009 Resumé: I 2009 modtog 5,2 mio. personer ydelser fra den praktiserende læger, tandlæger mv. Det svarer

Læs mere

SOCIALE FORHOLD, SUND- HED OG RETSVÆSEN

SOCIALE FORHOLD, SUND- HED OG RETSVÆSEN STATISTISKE EFTERRETNINGER SOCIALE FORHOLD, SUND- HED OG RETSVÆSEN 2009:12 24. juli 2009 Lægebesøg mv. 2008 Se på www.dst.dk/se100 Resumé: I 2008 modtog 5,1 mio. personer ydelser fra den praktiserende

Læs mere

Udviklingsplan for Psykologer i Region Sjælland

Udviklingsplan for Psykologer i Region Sjælland Udviklingsplan for Psykologer i Region Sjælland Side 1 Indholdsfortegnelse 1. REGION SJÆLLAND I TAL OG FAKTA 4 1.1 Geografi og befolkning 4 1.2 Demografisk udvikling 4 2. PSYKOLOGOMRÅDET GENERELT 4 2.1

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af sundhedsloven og lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet. Lovforslag nr. L 227 Folketinget 2012-13

Forslag. Lov om ændring af sundhedsloven og lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet. Lovforslag nr. L 227 Folketinget 2012-13 Lovforslag nr. L 227 Folketinget 2012-13 Fremsat den 28. maj 2013 af ministeren for sundhed og forebyggelse (Astrid Krag) Forslag til Lov om ændring af sundhedsloven og lov om klage- og erstatningsadgang

Læs mere

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder:

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder: N O T A T Debatoplæg: Fremtidens akutberedskab - fra vision til handling 20-04-2006 Sag nr. 06/398 Dokumentnr. 24261/06 Resume: Regionernes ambition er at skabe et sundhedsvæsen, som er internationalt

Læs mere

Information om. det nye patientklagesystem. - til sundhedspersonale

Information om. det nye patientklagesystem. - til sundhedspersonale Information om det nye patientklagesystem - til sundhedspersonale Forord Pr. 1. januar 2011 trådte et nyt patientklagesystem i kraft. Med det nye patientklagesystem får patienter og pårørende en lettere

Læs mere

I en lille båd der gynger

I en lille båd der gynger Praksisudvikling I en lille båd der gynger Et regionalt perspektiv på udfordringer i samarbejdet med almen praksis Af Jakob Hansen og Pia Kürstein Kjellberg Biografi Jakob Hansen er cand. scient.pol.,

Læs mere

Uddybning af problemfelter i forhold til at få tildelt psykolog/ psykoterapeuthjælp, hvis man har været udsat for seksuelt misbrug

Uddybning af problemfelter i forhold til at få tildelt psykolog/ psykoterapeuthjælp, hvis man har været udsat for seksuelt misbrug Pdf-fil til underskriftindsamling Garanti for hjælp til ofre for seksuelt misbrug fra hjemmesiden www.barndombyttes.dk Uddybning af problemfelter i forhold til at få tildelt psykolog/ psykoterapeuthjælp,

Læs mere

Analyse af henvisningsmønstret i almen praksis

Analyse af henvisningsmønstret i almen praksis Ny publikation fra Dansk Sundhedsinstitut: Analyse af henvisningsmønstret i almen praksis Delanalyse 2. En registerundersøgelse Sammenfatning Kim Rose Olsen Torben Højmark Sørensen Peter Vedsted Dorte

Læs mere

01.04.2015. A. Generelle forhold for flere specialer.

01.04.2015. A. Generelle forhold for flere specialer. N O T A T 01.04.2015 Specialeaftale og tro & loveerklæring vedr. operation for fedme inkl. de akutte komplikationer dertil på regionsfunktion under specialet: kirurgi under det udvidede frie sygehusvalg

Læs mere

Fælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager

Fælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Læring af patientklager handler om at lytte, agere og forbedre. Formålet

Læs mere

Udkast. Forslag. Lov om ændring af sundhedsloven og lov om klage- og erstatningsadgang. til. Fredag den 3. maj 2013

Udkast. Forslag. Lov om ændring af sundhedsloven og lov om klage- og erstatningsadgang. til. Fredag den 3. maj 2013 Fredag den 3. maj 2013 Udkast Forslag til Lov om ændring af sundhedsloven og lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet (Ændring af rammerne for almen medicinske ydelser i praksissektoren,

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om sammenhængende patientforløb. August 2012

Notat til Statsrevisorerne om beretning om sammenhængende patientforløb. August 2012 Notat til Statsrevisorerne om beretning om sammenhængende patientforløb August 2012 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om sammenhængende patientforløb (beretning nr.

Læs mere

KIROPRAKTOR. Samarbejdsaftale. mellem. [CopenFysio ApS ] [ ] CopenFysio Aps. Dampfærgevej 3, 5 sal. 2100 København Ø, Tlf. 70209499 www.copenfysio.

KIROPRAKTOR. Samarbejdsaftale. mellem. [CopenFysio ApS ] [ ] CopenFysio Aps. Dampfærgevej 3, 5 sal. 2100 København Ø, Tlf. 70209499 www.copenfysio. KIROPRAKTOR Samarbejdsaftale mellem [CopenFysio ApS ] & [ ] 1. PARTERNE Mellem CopenFysio ApS Dampfærgevej 3, 5 sal. 2100 København Ø CVR nr. 29 30 69 15 (i det følgende benævnt Virksomheden) og Navn CPR-nr.

Læs mere

Kontrakt vedr. genoptræning i praksissektoren

Kontrakt vedr. genoptræning i praksissektoren 1. Kontraktens parter Denne kontrakts parter er Kontrakt vedr. genoptræning i praksissektoren Nordfyns Kommune (i det følgende benævnt kommunen) og Søndersø fysioterapi I/S Bogense Fysioterapi Otterup

Læs mere

Specialeaftale og tro & loveerklæring for specialet plastikkirurgi under det udvidede frie sygehusvalg og reglerne om ret til hurtig udredning

Specialeaftale og tro & loveerklæring for specialet plastikkirurgi under det udvidede frie sygehusvalg og reglerne om ret til hurtig udredning N O T A T 01.05.2015 Specialeaftale og tro & loveerklæring for specialet plastikkirurgi under det udvidede frie sygehusvalg og reglerne om ret til hurtig udredning A. Generelle forhold for flere specialer.

Læs mere

Administrative udfordringer i specialtandplejen

Administrative udfordringer i specialtandplejen Administrative udfordringer i specialtandplejen Visitation og omkostninger Børge Hede 16. januar 2014 Visitation 3.2 Visitation Visitation til specialtandpleje sker på grundlag af en faglig bedømmelse

Læs mere

Markederne for private kiropraktorer og fysioterapeuter Appendiks 2: Spørgeskemaer og svarfordeling

Markederne for private kiropraktorer og fysioterapeuter Appendiks 2: Spørgeskemaer og svarfordeling Markederne for private kiropraktorer og fysioterapeuter Appendiks 2: Spørgeskemaer og svarfordeling 2013 Markederne for private kiropraktorer og fysioterapeuter Appendiks 2: Spørgeskemaer og svarfordeling

Læs mere

KVALITET FØRST Patientsikkerhed og patientinddragelse Effektivitet og lighed i behandlingen - en kvalitetspolitik

KVALITET FØRST Patientsikkerhed og patientinddragelse Effektivitet og lighed i behandlingen - en kvalitetspolitik Region Hovedstaden KVALITET FØRST Patientsikkerhed og patientinddragelse Effektivitet og lighed i behandlingen - en kvalitetspolitik Region Hovedstaden kvalitetspolitik - 1 Hvorfor en kvalitetspolitik?

Læs mere

BILAG 2. Lovgivning om Tandpleje til børn og unge

BILAG 2. Lovgivning om Tandpleje til børn og unge BILAG 2 Lovgivning om Tandpleje til børn og unge BILAG 2: LOVGIVNING OM TANDPLEJE TIL BØRN OG UNGE I bilag 3 findes uddrag af Sundhedsloven (målrettet tandplejen) Kommunal tandpleje Lov om tandpleje, har

Læs mere

Udkast til Praksisplan for fysioterapi 20152019

Udkast til Praksisplan for fysioterapi 20152019 Praksisplan for fysioterapi 2015-2019 Udkast til Praksisplan for fysioterapi 20152019 KKR HOVEDSTADEN Indholdsfortegnelse RESUMÉ 4 BEGREBER 6 1. INDLEDNING 8 1.1 Afgrænsning 9 1.2 Hvad er fysioterapi?

Læs mere

Fokus. Aktivitet. Anbefaling. Rapport fra Udvalg om Fremtidens Speciallægepraksis 2. 1. Indledning 3. 2. Sammenfatning af udvalgets anbefalinger 4

Fokus. Aktivitet. Anbefaling. Rapport fra Udvalg om Fremtidens Speciallægepraksis 2. 1. Indledning 3. 2. Sammenfatning af udvalgets anbefalinger 4 Dialog Dialog Fok ialog Opgave Anbefa Opgave Dialog Dialog Anbefalinger ciallægepraksis allægepraksis ciallægepraksis ciallægepraksis ciallægepraksis ciallægepraksis ciallægepraksis speciallægepraksis

Læs mere

Markederne for private kiropraktorer og fysioterapeuter Konkurrence- og Forbrugeranalyse 04

Markederne for private kiropraktorer og fysioterapeuter Konkurrence- og Forbrugeranalyse 04 Markederne for private kiropraktorer og fysioterapeuter Konkurrence- og Forbrugeranalyse 04 2013 Markederne for private kiropraktorer og fysioterapeuter Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen Carl Jacobsens

Læs mere

Nyhedsbrev Nr. 3 september 2010 Nyt for PRAKSIS. InDholdsfortegnelse. 2 Bliv bedre rustet til at etablere og drive egne lægepraksis

Nyhedsbrev Nr. 3 september 2010 Nyt for PRAKSIS. InDholdsfortegnelse. 2 Bliv bedre rustet til at etablere og drive egne lægepraksis Nyhedsbrev Nr. 3 september 2010 Nyt for PRAKSIS InDholdsfortegnelse 2 Bliv bedre rustet til at etablere og drive egne lægepraksis 3-4 Patientsikkerhed og rapportering af utilsigtede hændelser 5 tilgang/afgang

Læs mere

Et sundhedsvæsen i verdensklasse

Et sundhedsvæsen i verdensklasse 09-1020 - liba - 25.03.10 Kontakt: lisbeth baastrup - liba@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Et sundhedsvæsen i verdensklasse Det danske sundhedsvæsen står overfor store udfordringer. Behov og muligheder for behandling

Læs mere

De administrative opgaver forbundet med den vederlagsfri fysioterapi

De administrative opgaver forbundet med den vederlagsfri fysioterapi Arbejdsgruppe vedr. De administrative opgaver forbundet med den vederlagsfri fysioterapi Gruppens sekretærer: Hanne Jeppesen, Region Syddanmark (Hanne.Jeppesen@regionsyddanmark.dk) Gitte Duelund Jensen,

Læs mere

Notat om myndighedskontrol pa vederlagsfri fysioterapi i Lemvig Kommune

Notat om myndighedskontrol pa vederlagsfri fysioterapi i Lemvig Kommune Notat om myndighedskontrol pa vederlagsfri fysioterapi i Lemvig Kommune Analyse af vederlagsfri fysioterapi ved konsulentfirmaet Incitare 2012 Lemvig kommune købte i 2012 en analyse af kommunens udgifter

Læs mere

Nordjysk Praksisplan for. Fysioterapi 2010

Nordjysk Praksisplan for. Fysioterapi 2010 Nordjysk Praksisplan for Fysioterapi Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... Indledning...3 Baggrund for praksisplanen...4 Fysioterapi i Nordjylland...8 Fysioterapi i Praksissektoren... Fysioterapi

Læs mere

Mental sundhed er et relativt nyt fokusområde indenfor forebyggelse og sundhedsfremme og i KL-notatet fra 2009, fremgår det at:

Mental sundhed er et relativt nyt fokusområde indenfor forebyggelse og sundhedsfremme og i KL-notatet fra 2009, fremgår det at: Mulige emnefelter inden for Sundhedsudvalgets ressort På Sundhedsudvalgets område foreslår administrationen, at prioriteringsdrøftelserne frem mod de maksimalt tre konkrete mål tager i følgende temaer:

Læs mere

Udbredelse af telemedicin incitamenter på tværs? Et debatoplæg fra Det Digitale Råd, juni 2015

Udbredelse af telemedicin incitamenter på tværs? Et debatoplæg fra Det Digitale Råd, juni 2015 Udbredelse af telemedicin incitamenter på tværs Et debatoplæg fra Det Digitale Råd, juni 2015 FORORD I Det Digitale Råd undrer vi os over, at telemedicin endnu ikke er bredt ud i sundhedssektoren herhjemme.

Læs mere

4 KONTERINGSREGLER. Hovedkonto 1 Sundhed SYGEHUSVÆSEN

4 KONTERINGSREGLER. Hovedkonto 1 Sundhed SYGEHUSVÆSEN 4.1 side 1 Dato: Oktober 2011 Ikrafttrædelsesår: Regnskab 2011 4 KONTERINGSREGLER Hovedkonto 1 Sundhed Hovedkontoen omfatter udgifter og indtægter vedrørende regionernes sygehuse og dertil knyttede institutioner

Læs mere

Hovedkonto 4 Sygehusvæsen og sygesikring

Hovedkonto 4 Sygehusvæsen og sygesikring Budget- og regnskabssystem 4.4 - side 1 Dato: 1. september 1999 Ikrafttrædelsesår: Budget 2000 Hovedkonto 4 Sygehusvæsen og sygesikring Denne hovedkonto omfatter udgifter og indtægter vedrørende amtskommunernes

Læs mere

Det Regionale Samarbejdsudvalg vedrørende Psykologområdet

Det Regionale Samarbejdsudvalg vedrørende Psykologområdet BESLUTNINGER Det Regionale Samarbejdsudvalg vedrørende Psykologområdet DET REGIONALE SAMARBEJDSUDVALG vedrørende Psykologområdet * Der afholdes formøde for politikere kl. 09.30-10.00 i mødelokale H5 *

Læs mere

Driftsoverenskomst. mellem. XX (driftsoverenskomstpart) VUC Aarhus. vedrørende. ordblindeundervisning

Driftsoverenskomst. mellem. XX (driftsoverenskomstpart) VUC Aarhus. vedrørende. ordblindeundervisning mellem XX (driftsoverenskomstpart) og VUC Aarhus vedrørende ordblindeundervisning Overenskomsten består af nærværende overenskomst med tilhørende bilag og danner rammen om parternes rettigheder og forpligtelser.

Læs mere

Kvalitetsstandard. for Ambulant Genoptræning Syddjurs. Servicelovens 86, stk. 1 samt Sundhedslovens 140. Godkendt på byrådet d. 16.12.2010.

Kvalitetsstandard. for Ambulant Genoptræning Syddjurs. Servicelovens 86, stk. 1 samt Sundhedslovens 140. Godkendt på byrådet d. 16.12.2010. Kvalitetsstandard for Ambulant Genoptræning Syddjurs Servicelovens 86, stk. 1 samt Sundhedslovens 140 Godkendt på byrådet d. 16.12.2010. Træning- og aktivitetsområdet i Syddjurs Kommune 1 Lovgrundlag Kommunal

Læs mere

Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland

Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland Introduktion Dette dokument beskriver aftalen mellem region og kommuner om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland.

Læs mere

1999-08-03: Sygeforsikringen "danmark"ctr. Konkurrencerådet

1999-08-03: Sygeforsikringen danmarkctr. Konkurrencerådet 1999-08-03: Sygeforsikringen "danmark"ctr. Konkurrencerådet»År 1999, den 3. august afsagde Konkurrenceankenævnet i sagen j.nr. 98-194.423, Sygeforsikringen "danmark" ctr. Konkurrencerådet, sålydende: 1.

Læs mere

Kommunal medfinansiering af sygehussektoren. Annette Søberg Roed, Sundhedsøkonomi, DRG asr@sst.dk

Kommunal medfinansiering af sygehussektoren. Annette Søberg Roed, Sundhedsøkonomi, DRG asr@sst.dk Kommunal medfinansiering af sygehussektoren Annette Søberg Roed, Sundhedsøkonomi, DRG asr@sst.dk Gennemgangsplan 1. Den danske finansieringsmodel 2. Kommunal medfinansiering Indhold, udfordringer og effekter

Læs mere

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget 5. september 2014 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af sundhedsloven

Forslag. Lov om ændring af sundhedsloven Lovforslag nr. L 51 Folketinget 2011-12 Fremsat den 14. december 2011 af Ministeren for sundhed og forebyggelse (Astrid Krag) Forslag til Lov om ændring af sundhedsloven (Tilskud til tandbehandling til

Læs mere

Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler revision 2013

Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler revision 2013 Dato 9. december 2013 Slettet: 4. november 2013 Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler revision 2013 Udkast til referencegruppen med indarbejdede kommentarer fra høringen 1 Indledning

Læs mere

Grundbeskrivelse Fysioterapipraksis i Region Hovedstaden. Praksisplan 2015-19 (version 8.1.2015)

Grundbeskrivelse Fysioterapipraksis i Region Hovedstaden. Praksisplan 2015-19 (version 8.1.2015) Grundbeskrivelse Fysioterapipraksis i Region Hovedstaden Praksisplan 2015-19 (version 8.1.2015) 1 Ordforklaringsliste I grundbeskrivelsen anvendes forskellige fagtermer og udtryk, som uddybes nærmere nedenfor:

Læs mere

Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter

Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter 17-12-2010 Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter Indenrigs- og Sundhedsministeriet og Danske Regioner har konstateret en markant stigning i antallet

Læs mere

Mødereferat. Referat af møde for Kontaktpersoner den 20-04-2010. For referat: Stefan Kragh. Dato for udarbejdelse: 1-05-2010

Mødereferat. Referat af møde for Kontaktpersoner den 20-04-2010. For referat: Stefan Kragh. Dato for udarbejdelse: 1-05-2010 Mødereferat Referat af møde for Kontaktpersoner den 20-04-2010 Dato for udarbejdelse: 1-05-2010 l For referat: Stefan Kragh Deltagere: Jørn Mortensen, Anne Marie Jensen, Jane Kiss, Stefan Kragh. Afbud:

Læs mere

Driftsoverenskomst om udbud af ordblindeundervisning 2009-2011

Driftsoverenskomst om udbud af ordblindeundervisning 2009-2011 Driftsoverenskomst om udbud af ordblindeundervisning 2009-2011 Overenskomsten indgås mellem [DRIFTSOVERENSKOMSTPART] og VUC Storstrøm om ordblindeundervisning for voksne. I denne overenskomst forstås ved:

Læs mere

Kommissorium for den tværsektorielle patientsikkerhedsgruppe i Region Sjælland.

Kommissorium for den tværsektorielle patientsikkerhedsgruppe i Region Sjælland. Kommissorium for den tværsektorielle patientsikkerhedsgruppe i Region Sjælland. Baggrund Den 17. marts 2009 vedtog Folketinget en udvidelse af Sundhedsloven, herunder en udvidelse af patientsikkerhedsordningen,

Læs mere

Opsummering af resultater fra benchmark-rapport om. kommunal medfinansiering

Opsummering af resultater fra benchmark-rapport om. kommunal medfinansiering Opsummering af resultater fra benchmark-rapport om kommunal medfinansiering 1. Indledning og sammenfatning Hvidovre Kommune har i regi af ERFA-gruppe om kommunal medfinansiering på sundhedsområdet udarbejdet

Læs mere

Brønderslev Kommune. Sundhedsudvalget. Beslutningsprotokol

Brønderslev Kommune. Sundhedsudvalget. Beslutningsprotokol Brønderslev Kommune Sundhedsudvalget Beslutningsprotokol Dato: 14. januar 2008 Lokale: Mødelokale 219, Brønderslev Rådhus Tidspunkt: 13.15-14.45 Indholdsfortegnelse Sag nr. Side Åbne sager: 01/66 Institutionsbesøg...

Læs mere

Brugen af privatpraktiserende speciallæger

Brugen af privatpraktiserende speciallæger Brugen af privatpraktiserende speciallæger En deskriptiv kortlægning af brugen af privatpraktiserende speciallæger i 2008 Notat til Danske Regioner Eskild Klausen Fredslund Jannie Kilsmark Claus Rebien

Læs mere

Forespørgsel om vurdering af risici ved manipulationsbehandling

Forespørgsel om vurdering af risici ved manipulationsbehandling Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København S Frederiksberg, den 24. april 2015 Forespørgsel om vurdering af risici ved manipulationsbehandling Sundhedsstyrelsen har den 25. marts 2015 anmodet

Læs mere

Bekendtgørelse om specialuddannelse af psykologer i børne- og ungdomspsykiatri og psykiatri

Bekendtgørelse om specialuddannelse af psykologer i børne- og ungdomspsykiatri og psykiatri (Gældende) Udskriftsdato: 7. januar 2015 Ministerium: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Journalnummer: Indenrigs- og Sundhedsmin., Sundhedsstyrelsen, j.nr. 7-702-03-199/1 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Sundhedsforsikring vilkår - private

Sundhedsforsikring vilkår - private 1. Udbyder 1.1 Doctorservice Sundhedsforsikring udbydes af. 1.2 har fysisk adresse på Flæsketorvet 68,1., 1711 København V, CVR-nummer: 29525129. 1.3 Den erhvervsmæssige hovedaktivitet hos er lægefaglig

Læs mere

Torben Andersen Tandlægekonsulent, Rødekro. Hvad må klinikassistenterne lave?

Torben Andersen Tandlægekonsulent, Rødekro. Hvad må klinikassistenterne lave? Hvad må klinikassistenterne lave? Autorisationsloven fornyet 1. januar 2007 (gælder nu ALLE) Hvorfor en ny autorisationslov? Tidligere love påp tandplejeområdet: det: Lov om tandlæger Lov om tandplejere

Læs mere

Aftalen omfatter alene patienter med kroniske sår, der bliver behandlet i et samarbejde mellem den kommunale hjemmepleje og almen praksis.

Aftalen omfatter alene patienter med kroniske sår, der bliver behandlet i et samarbejde mellem den kommunale hjemmepleje og almen praksis. Oversigt over generelle 2-aftaler i Region Sjælland juli 2015 Aftalens titel, gyldighedsperiode mv. Regional aftale om telemedicinsk sårvurdering PLO-Sjælland og omfatter alle alment praktiserende læger

Læs mere

Regional og kommunal praksisplan for fysioterapi i Region Sjælland

Regional og kommunal praksisplan for fysioterapi i Region Sjælland Regional og kommunal praksisplan for fysioterapi i Region Sjælland 2009 Forord Formålet med Regional og kommunal praksisplan for fysioterapi i Region Sjælland er at skabe en ramme og et grundlag for tilrettelæggelse

Læs mere

21-12-2010. Forhandlingsaftale 2010. RLTN og PLO INDHOLDSFORTEGNELSE

21-12-2010. Forhandlingsaftale 2010. RLTN og PLO INDHOLDSFORTEGNELSE Indholdsfortegnelse 21-12-2010 Forhandlingsaftale 2010 RLTN og PLO INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE A: KONTRAKT FOR ALMEN PRAKSIS... 2 B: ROLLER, OPGAVER, SAMSPIL OG LÆGEVAGT... 3 C: LÆGEDÆKNING, ORGANISERING

Læs mere

01.05.2015. A. Generelle forhold for flere specialer.

01.05.2015. A. Generelle forhold for flere specialer. N O T A T 01.05.2015 Specialeaftale og tro & loveerklæring for initieret insulinpumpebehandling under specialet intern medicin: endokrinologi under det udvidede frie sygehusvalg og reglerne om ret til

Læs mere

Overenskomstforhandlingerne 2014 - status. PLO s medlemsmøder, november 2013

Overenskomstforhandlingerne 2014 - status. PLO s medlemsmøder, november 2013 Overenskomstforhandlingerne 2014 - status PLO s medlemsmøder, november 2013 1 Disposition for oplægget Køreplanen Aftale om økonomirammen i overgangsåret Fælles hensigtserklæring om forhandling Opgaver

Læs mere

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Patientoplevet kvalitet Antal besvarelser: 22.799 PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Svarprocent: 51% FORORD 01 I denne rapport modtager regionen afrapportering på undersøgelse af den patientoplevede kvalitet

Læs mere

Nøgletalsrapport for vederlagsfri fysioterapi Februar 2015

Nøgletalsrapport for vederlagsfri fysioterapi Februar 2015 Nøgletalsrapport for vederlagsfri fysioterapi Februar 2015 Centerstaben for Sundhed & Pleje Vederlagsfri fysioterapi og ridefysioterapi Vederlagsfri fysioterapi og ridefysioterapi kan efter lægehenvisning

Læs mere

"Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov

Klik her og indsæt billede eller slet teksten Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov "Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov En ny Sundhedspolitik I forbindelse med at Egedal Kommune er i gang med at udarbejde en

Læs mere

Tværsektoriel vejledning om anbefalede arbejdsgange i forbindelse med implementering af Fælles Medicinkort (FMK) på sygehuse og i praksissektoren

Tværsektoriel vejledning om anbefalede arbejdsgange i forbindelse med implementering af Fælles Medicinkort (FMK) på sygehuse og i praksissektoren Region Syddanmark Sagsnr. 13/31059 Tværsektoriel vejledning om anbefalede arbejdsgange i forbindelse med implementering af Fælles Medicinkort (FMK) på sygehuse og i praksissektoren Indholdsfortegnelse.....Side

Læs mere

Politikområdet Sundhed

Politikområdet Sundhed Politikområdet Sundhed Driftsbevilling 1.000 kr. Regnskab 2009 Regnskab 2010 Regnskab 2011 Oprindeligt Budget 2012 Budgetoverslag 2013 Budgetoverslag 2014 Budgetoverslag 2015 Budgetoverslag 2016 Udgifter

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Generel del. Forord og udviklingskontrakt Præambel Den udviklingsorienterede del af kontrakten om speciallægehjælp

Indholdsfortegnelse. Generel del. Forord og udviklingskontrakt Præambel Den udviklingsorienterede del af kontrakten om speciallægehjælp Indholdsfortegnelse Generel del Forord og udviklingskontrakt Præambel Den udviklingsorienterede del af kontrakten om speciallægehjælp Kapitel I. Indledende bestemmelser 1. Overenskomstens parter 2. Overenskomstens

Læs mere

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Patientoplevet kvalitet Antal besvarelser: 8.637 PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Svarprocent: 53% FORORD 01 I denne rapport modtager regionen afrapportering på undersøgelse af den patientoplevede kvalitet

Læs mere

Dato Maj 2013 Dok.nr. 42638/13 Sagsnr. 13/4867. Finansiering og medfinansiering på sundhedsområdet Varde Kommune 2012

Dato Maj 2013 Dok.nr. 42638/13 Sagsnr. 13/4867. Finansiering og medfinansiering på sundhedsområdet Varde Kommune 2012 Dato Maj 2013 Dok.nr. 42638/13 Sagsnr. 13/4867 Ref. Maix Finansiering og medfinansiering på sundhedsområdet Varde Kommune 2012 Indholdsfortegnelse INDLEDNING 3 KOMMUNAL MEDFINANSIERING OG FINANSIERING

Læs mere

Kiropraktorsagen - Højesterets dom af 23. januar 2015. Partner, advokat Peter Stig Jakobsen

Kiropraktorsagen - Højesterets dom af 23. januar 2015. Partner, advokat Peter Stig Jakobsen Kiropraktorsagen - Højesterets dom af 23. januar 2015 Partner, advokat Peter Stig Jakobsen 2 Forhistorien Konkurrencesituationen på kiropraktorbehandlingsmarkedet er tung som følge af bl.a. uddannelseskravet,

Læs mere

55.90.1 Side 1 DANSK PSYKOLOG FORENING

55.90.1 Side 1 DANSK PSYKOLOG FORENING REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN 55.90.1 Side 1 DANSK PSYKOLOG FORENING OVERENSKOMST om psykologhjælp **NYT** = Nyt efter overenskomstens ikrafttræden Af 28-04-1995 Senest ændret ved aftaler af 11. marts

Læs mere

Et sammenhængende akutsystem

Et sammenhængende akutsystem N O T A T 17-12-2009 Et sammenhængende akutsystem 1. Indledning Nærværende notat beskriver regionernes forslag til et fremtidigt sammenhængende akutsystem. Forslaget koncentrerer sig om den regionale del

Læs mere

Region Hovedstaden. Strategi for kronisk sygdom

Region Hovedstaden. Strategi for kronisk sygdom Region Hovedstaden Strategi for kronisk sygdom Udkast til strategi for kronisk sygdom Baggrund Den behandling, der er brug for, skal kunne gives i tide og i et tæt samarbejde med praksislæger, det præhospitale

Læs mere

Praksisfællesskaber 2012

Praksisfællesskaber 2012 Koncern Praksis Praksisfællesskaber 2012 Koncern Praksis Indholdsfortegnelse 1. PRAKSISFÆLLESSKABER I REGION HOVEDSTADEN... 3 2. ETABLERING AF PRAKSISFÆLLESSKABER - EN FÆLLES OPGAVE... 5 3. ETABLERING

Læs mere

Notat om kommunal medfinansiering i Roskilde Kommune

Notat om kommunal medfinansiering i Roskilde Kommune Velfærd Velfærdssekretariatet Sagsnr. 249635 Brevid. 1893334 Ref. FLHA Notat om kommunal medfinansiering i Roskilde Kommune 23. april 2014 Baggrund Roskilde Kommunes udgifter til Kommunal MedFinansiering

Læs mere

Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland

Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland NOTAT Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland Baggrund Målet med opfølgningsprocessen på sundhedsområdet er at nå frem til en fælles forpligtelse mellem kommunerne om,

Læs mere

rammer for ansættelse af læger i stillinger i speciallægeuddannelsens hoveduddannelsesforløb.

rammer for ansættelse af læger i stillinger i speciallægeuddannelsens hoveduddannelsesforløb. N O T A T 02-07-2008 Sag nr. 06/4341 Dokumentnr. 39599/08 Procedure for ansættelse af læger i speciallægeuddannelsens hoveduddannelsesforløb Thomas I. Jensen Tel. 35298198 E-mail: tij@regioner.dk Indledning

Læs mere

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Udarbejdet af: AC FOA FTF KTO Sundhedskartellet Danske Regioner Dansk Sygeplejeråd Foreningen af Speciallæger HK/Kommunal LO Yngre Læger Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Juni 2010 Vi har et godt offentligt

Læs mere

B &U-psykiatrisk klinik, Næstved

B &U-psykiatrisk klinik, Næstved B &U-psykiatrisk klinik, Næstved Velkommen til Psykiatrien Region Sjælland Psykiatrien Region Sjælland arbejder ud fra visionen»mennesker og muligheder psykiatri med relationer«. Vi lægger vægt på, at

Læs mere

Tværgående koordination og samordning - en kompliceret størrelse! DKDK ÅRSMØDE NYBORG 2015

Tværgående koordination og samordning - en kompliceret størrelse! DKDK ÅRSMØDE NYBORG 2015 Tværgående koordination og samordning - en kompliceret størrelse! DKDK ÅRSMØDE NYBORG 2015 Tværgående koordination og samordning - en kompliceret størrelse! Hvilke forskelligartede udfordringer giver tværgående

Læs mere

Årsberetning 2012. Region Hovedstadens Patientkontor. Patientkontor Region Hovedstaden. Koncern Organisation og Personale

Årsberetning 2012. Region Hovedstadens Patientkontor. Patientkontor Region Hovedstaden. Koncern Organisation og Personale Årsberetning 2012 Patientkontor Region Hovedstaden Koncern Organisation og Personale Region Hovedstadens Patientkontor Årsberetning 2012 Februar 2013 Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Om patientkontoret...

Læs mere

Praksisplan for Fysioterapi. Region Nordjylland 2015-2018

Praksisplan for Fysioterapi. Region Nordjylland 2015-2018 Praksisplan for Fysioterapi Region Nordjylland 2015-2018 Praksisplan for Fysioterapi 2015-2018 Indledning... 3 Resumé... 5 Anbefalinger... 8 Begreber... 10 1 Fysioterapi med offentligt tilskud... 12 Fysioterapeutisk

Læs mere

Klinik for spiseforstyrrelser

Klinik for spiseforstyrrelser Klinik for spiseforstyrrelser Velkommen til Psykiatrien Region Sjælland Psykiatrien Region Sjælland arbejder ud fra visionen»mennesker og muligheder psykiatri med relationer«. Vi lægger vægt på, at undersøgelse,

Læs mere

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi 10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi Kliniske retningslinjer Danske Fysioterapeuter anbefaler, at fysioterapeuten anvender kliniske retningslinjer i alle behandlingsforløb. Behandlingsplan

Læs mere

Bedre Helbred Eksklusiv Abonnementsbetingelser

Bedre Helbred Eksklusiv Abonnementsbetingelser Finlandgade 1 5100 Odense C Tlf.: 65 20 21 20 Fax: 65 20 21 21 Mølholm Sundhed Arbejdstid: Bedre Helbred Eksklusiv Abonnementsbetingelser Forsikringsbetingelser 1. januar 2013 1 Hvem er omfattet: Alle

Læs mere

Nyhedsbrev - april 2014 Nyt for PRAKSIS. 2 Varebestilling fra depotet og fejlregninger (Almen læger og special læger)

Nyhedsbrev - april 2014 Nyt for PRAKSIS. 2 Varebestilling fra depotet og fejlregninger (Almen læger og special læger) Nyhedsbrev - april 2014 Nyt for PRAKSIS InDholdsfortegnelse SIDE 2 Varebestilling fra depotet og fejlregninger (Almen læger og special læger) 3 Nyhedsbrev fra Primær Sundheds UTH team 4 Ændring i HPV vaccinationsprogrammet

Læs mere

Konferencens officielle hashtag: #patient15. Følg os på Twitter: @patientsikker. Læs mere: konference.patientsikkerhed.dk

Konferencens officielle hashtag: #patient15. Følg os på Twitter: @patientsikker. Læs mere: konference.patientsikkerhed.dk Konferencens officielle hashtag: #patient15 Følg os på Twitter: @patientsikker Læs mere: konference.patientsikkerhed.dk Ret og Vrang dilemmaer i pa1entsikkerhedsarbejdet Session A Patientsikkerhedskonferencen

Læs mere

Kvalitetsstandard for Omsorgstandpleje

Kvalitetsstandard for Omsorgstandpleje Bornholms Regionskommune Kvalitetsstandard for Omsorgstandpleje Godkendt i Socialudvalget, den 6. juni 2013 Lovgrundlag Indenrigs- og Sundhedsministeriet har med bekendtgørelse nr. 727 af 15. juni 2007

Læs mere

ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS

ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS DSR S ANBEFALINGER TIL DE FÆLLES AKUTMODTAGELSER DSR S ANBEFALINGER TIL DE FÆLLES AKUTMODTAGELSER De fælles akutmodtagelser (FAM erne) er etableret for at højne kvaliteten

Læs mere

Syv punkter til en styrket indsats omkring medicinhåndtering på sociale døgntilbud

Syv punkter til en styrket indsats omkring medicinhåndtering på sociale døgntilbud Åbent brev til Folketingets Sundhedsudvalg Folketingets Socialudvalg Sundhedsminister Astrid Krag Social-, børne- og integrationsminister Annette Vilhelmsen Syv punkter til en styrket indsats omkring medicinhåndtering

Læs mere

Kvalitetsstandard for omsorgstandpleje

Kvalitetsstandard for omsorgstandpleje Fredensborg Kommune Ældre og Handicap Kvalitetsstandard for omsorgstandpleje Sundhedsloven 2015 Indledning Fredensborg kommune tilbyder forebyggende og behandlende tandpleje til borgere, der på grund af

Læs mere

Medlemsmøde Dansk Sygeplejeråd. Sundhedsjura hvor langt kan vi gå?

Medlemsmøde Dansk Sygeplejeråd. Sundhedsjura hvor langt kan vi gå? Medlemsmøde Dansk Sygeplejeråd Sundhedsjura hvor langt kan vi gå? 02.10.2013 Oplæg Kort præsentation Sundhedsstyrelsen Embedslægeinstitutionen Nord Autorisationsloven vedrørende forbeholdt virksomhedsområde,

Læs mere

Samarbejdsaftale med praktiserende tandlæger i den del af Silkeborg Kommune, der udgjorde Kjellerup kommune.

Samarbejdsaftale med praktiserende tandlæger i den del af Silkeborg Kommune, der udgjorde Kjellerup kommune. Samarbejdsaftale med praktiserende tandlæger i den del af Silkeborg Kommune, der udgjorde Kjellerup kommune. Denne aftale indgås alene med tandlæger, der opfylder nærhedsprincippet, som besluttet af sammenlægningsudvalget

Læs mere

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge 25. marts 2015 Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge Danske Regioner, Kræftens Bekæmpelse, Danske Patienter, Overlægeforeningen og Yngre Læger vil sammen i dette oplæg og via efterfølgende

Læs mere

FRA FRAVÆR TIL NÆRVÆR

FRA FRAVÆR TIL NÆRVÆR REGION SJÆLLANDS PERSONALEPOLITISKE PRINCIPPER FOR AT NEDBRINGE SYGEFRAVÆR FRA FRAVÆR TIL NÆRVÆR PROFESSIONELLE ARBEJDSMILJØER VI TAGER ANSVAR Odsherred Kalundborg Holbæk Lejre Roskilde Greve GENSIDIG

Læs mere

Sundhedsstatistik : en guide

Sundhedsstatistik : en guide Sundhedsstatistik : en guide Officiel statistik danske hjemmesider og netpublikationer: Danmarks Statistik Danmarks Statistik er den centrale myndighed for dansk statistik, der indsamler, bearbejder og

Læs mere