Strategi Revideret efteråret for Randers HF & VUC. Den bedste måde at forudsige fremtiden på er ved at skabe den.

Transkript

1 Strategi for Randers HF & VUC - Revideret efteråret Den bedste måde at forudsige fremtiden på er ved at skabe den. Peter Drucker 1

2 Indhold 1. Indledning Strategiprocessen Skolens organisation Mission, vision og holdninger Mission Vision Værdier Pædagogisk udgangspunkt Vilkår og udfordringer Skolens udgangspunkt i Status for strategiarbejdet Udviklingsarbejdet i kursusåret 2011/ Uddannelsestilbuddet Kursister Personale Studiemiljø Strategiske mål Særlige indsatsområder Udvikling af studiemiljøet Udvikling af arbejdspladskulturen IT-udvikling Øvrig udvikling Arbejdsplan for strategiudvikling

3 1. Indledning Den 1. januar 2007 blev Randers HF & VUC en selvejende institution under staten. Det øgede behovet for at tænke strategisk. Det var dog ikke en fremmed tankegang på skolen. Allerede i 1990 erne skete der i Århus Amt den tidligere driftsherre en ret høj grad af decentralisering, og med den fulgte et øget behov for og krav om, at institutionerne tænkte i mål og handleplaner. I Uddannelses- og Arbejdsmarkedsafdelingen, som Randers HF & VUC hørte under i amtet, indførtes begrebet institutionsprofil, hvor vi for perioder af to år skulle opstille mål og handleplaner. Da selvejet var besluttet, og en overgangsbestyrelse nedsat, gik vi i 2006 i gang med at udforme strategien for de kommende år. Det skete i form af en status, et analysearbejde og endelig en beskrivelse af et fremtidsbillede: Randers HF & VUC mulighedernes hus. Fremtidsbillede år Fremtidsbilledet var institutionens rettesnor i Da der allerede i foråret 2010 var fastlagt et ret omfattende udviklingsprogram rækkende frem til sommeren 2011, blev det aftalt med bestyrelsen, at kursusåret 2010/11 skulle bruges til at udarbejde strategien for perioden I august 2011 blev strategien for vedtaget i bestyrelsen. Det var oprindeligt tænkt, at hele personalet i efteråret skulle inddrages i en justering af strategien, men i samråd med tillidsrepræsentanterne blev der valgt en mindre ressourcekrævende proces, hvor skolens Fælles Pædagogiske Udvalg fik en central rolle. Dermed er også understreget, at justeringen har haft særligt fokus på strategien i forhold til det pædagogiske arbejde. Strategidrøftelserne har ført til, at de særlige indsatsområder er reduceret til tre, og beskrivelserne af dem er strammet op, således at delmål og handleplaner, der er gennemført eller i hvert fald er blevet en del af skolens praksis, ikke er medtaget. For at man ikke skal sidde og blade frem og tilbage mellem flere udgaver af strategien, er denne justerede udgave af strategien udformet således, at den kan stå alene. Den udtrykker status i 2012 og planerne for de kommende tre år. Ledelsen har i 2011/12 gjort status over arbejdet kvartalsvis, lavet en årsstatus i juli 2012 og et foreløbigt udkast til justering af strategien. I september afholdtes et daglangt strategiseminar med ledelse, skolens Fælles Pædagogisk Udvalg og bestyrelsens to kursistrepræsentanter. Med baggrund i drøftelserne på strategiseminaret er denne justerede strategi udformet af ledergruppen og drøftet og godkendt i bestyrelsen i begyndelsen af november

4 2. Strategiprocessen Dette strategipapir er resultatet af følgende proces: Bestyrelsen vedtog i august 2011 Strategi Ledelsen har gennem 2011/12 kvartalsvis gjort status over arbejdet med handleplanerne. I juni-juli 2012 udarbejdede ledergruppen Strategi Status og perspektiv, hvor der blev gjort status for arbejdet med de særlige indsatsområder 2011/12, og hvor der var lavet foreløbige reviderede handleplaner for de særlige indsatsområder fra august Papiret var på dagsordenen i Samarbejdsudvalget og Bestyrelsen i begyndelsen af september. Den 20. september afholdtes eksternt et heldagsseminar med deltagelse af Fælles Pædagogisk Udvalg, bestyrelsens to kursistrepræsentanter og ledergruppen, i alt 18 deltagere. Med udgangspunkt i drøftelserne på strategiseminaret har ledergruppen i oktober justeret det samlede strategipapir, herunder de særlige indsatsområder. Den justerede strategi er drøftet og godkendt på bestyrelsesmøde 6. november

5 3. Skolens organisation Skolens organisation kan beskrives på traditionel vis med over-/underordningsforhold og linje- og stabsfunktioner som vist nedenfor. Skolens tværgående udvalgsstruktur er angivet nederst. Samarbejdsudvalg og sikkerhedsudvalg (nu arbejdsmiljøudvalg) er nedsat efter gældende regler. Øvrige udvalg er nedsat på baggrund af regler aftalt i samarbejdsudvalget og rummer alle én ledelsesrepræsentant, medarbejderrepræsentanter på tværs af afdelingerne og mulighed for kursistrepræsentation. Der er sket en mindre revision af de tværgående udvalgs sammensætning og kommissorier i august Udover de anførte udvalg har skolen i tilknytning til afdelingerne to pædagogiske udvalg, et profiludvalg, et planudvalg, et HF-undervisningsmiddeludvalg, et festudvalg samt nogle ad hoc-udvalg. Desuden har skolen et kursistråd. Der er i september 2012 sket en revision af de pædagogiske udvalgs arbejde, der giver dem en central placering i skolens arbejde med strategi, udviklingsprojekter og kompetenceudvikling. 5

6 4. Mission, vision og holdninger 4.1 Mission Randers HF & VUC er mulighedernes hus. Randers HF & VUC er en fleksibel institution inden for almen og studieforberedende undervisning. Skolen er i stand til at tilrettelægge samlede eller individuelle uddannelsesforløb for unge og voksne med udgangspunkt i den enkelte kursists forudsætninger og fremtidsmål. Kursisternes mål er videreuddannelse, forbedring af skolekundskaber, styrkelse af arbejdsmarkedskvalifikationer eller personlig udvikling. Vores ydelser dækker fra laveste til højeste faglige niveau inden for vores lovgivningsområder, og vores pædagogik favner mangfoldigheden. Målgruppen rækker lige fra den kursist, der hurtigt og målrettet skal have en gymnasial uddannelse på to år for at komme videre med en universitetsuddannelse til den voksne eller unge, som har brug for fag på grundlæggende niveau. Vi er bevidste om, at vi har en forpligtelse i forhold til uddannelsespolitiske mål om livslang læring og om, at 95% af alle unge skal gennemføre en ungdomsuddannelse 4.2 Vision Vi vil i byen være kendt som Mulighedernes hus. Kendt for vores store professionalisme og for vores evner til at lave individuelle undervisningsforløb med udgangspunkt i den enkeltes personlige behov. Vi skal lave målrettede uddannelsesforløb mod en hvilken som helst uddannelse og yde særlig støtte for de kursister, som har sådanne behov. Vi skal være det sted, som både giver en spændende og kvalificerende uddannelse til dem, der går den lige vej i deres uddannelsesforløb, og til dem, der har været ad omveje. Vi vil være en rummelig skole med en tydelig faglig, social og kulturel profil. 6

7 4. 3 Værdier Skolen er et godt sted at lære og et godt sted at være. Skolen er et godt sted at lære og et godt sted at være. Skolen har et alsidigt fagligt og kulturelt miljø. Åbne studiemiljøer, velindrettede lokaler og bibliotek giver plads til, at kursisterne kan udfolde sig og få et godt udgangspunkt for videreuddannelse. Kursister og personale bidrager i fællesskab til en venlig og imødekommende stemning. Skolen er præget af faglighed, gensidig respekt og åbenhed. Faglighed Skolen er præget af professionalisme på alle niveauer. Undervisningen varetages af veluddannede lærere, som målretter niveau og metode i forhold til de forskellige kursister, der går på skolen. Undervejs tilegner kursisterne sig viden og evne til at samarbejde, strukturere, indlære nyt fagligt stof, argumentere og formidle. Samtidig lægger skolen vægt på udvikling af selvstændighed og af den selvrespekt, det giver at dygtiggøre sig. Undervisningen forbedrer i det hele taget kursisternes forudsætninger for aktiv deltagelse i et demokratisk samfund. Skolen lægger vægt på, at kursisterne afslutter med eksamen. Det styrker kompetencen og giver adgang til videreuddannelse. Gensidig respekt På skolen færdes mange mennesker i forskellige aldre med forskellig baggrund og med forskellige uddannelsesformål. Der er plads til forskellighed med respekt for hinanden. Skolen lægger vægt på, at kursisterne og lærerne er både engagerede og aktivt deltagende i undervisningen. Alle møder velforberedte og til tiden. Åbenhed Skolens miljø er kendetegnet ved, at alle lytter til hinanden i en positiv og fordomsfri ånd. Alle skal kunne have tillid til at blive hørt og taget alvorligt. Der er åbenhed over for udvikling af idéer. Dette er med til at gøre Randers HF & VUC til en levende og engageret skole. 7

8 4.4 Pædagogisk udgangspunkt Hvem er vi, og hvad vil vi? Pædagogisk udgangspunkt Randers HF & VUC 2012 Randers HF & VUC er et VUC, der også rummer 2-årigt HF. Vi har kursister i alderen år eller mere, men flertallet er i aldersgruppen år. Næsten alle kursisterne på 2-årigt HF falder inden for denne aldersgruppe og har de fleste timer for sig selv. På VUC blandes alle aldersgrupper på holdene. En række tilbudsfag er fælles for VUC og 2-årigt HF. Dermed har vi mulighed for at tilbyde en bredere fagrække, og vi har gode erfaringer med disse blandede hold. Kursistgruppen på Randers HF & VUC er meget sammensat - både aldersmæssigt, socialt og med hensyn til mål med uddannelsen. På tværs af uddannelsesområderne er det karakteristisk, at skolen i høj grad tiltrækker kursister, der ikke nødvendigvis kommer fra et bogligt miljø. Vi har undervisning på mange forskellige niveauer fra FVU (Forberedende Voksenundervisning) til HFfag på højeste niveau, og på alle niveauer sætter vi en ære i også at gøre en indsats for dem, der ikke er født med en bog i hånden. Vores undervisning skal være til gavn for kursisterne gennem hele livet. Det gælder i forhold til videreuddannelse, erhvervslivet, samfundslivet som helhed og livet i det hele taget. Alt, hvad vi laver, er også kompetencegivende. De fleste af vores fag afsluttes med prøve, der giver kompetence til at komme videre inden for uddannelsessystemet, hvis det er det, man vil. Det er en meget vigtig forudsætning for et godt udbytte af undervisningen, at kursisterne er motiverede. Vi vil udvikle kursisterne så meget som muligt. De kan have forskellige forudsætninger, evner for faget og mål med studiet. Derfor arbejder vi for succes på mange niveauer. Et 2-tal kan for den ene være en lige så stor sejr som et 10-tal for den anden, og vi er som skole stolte af dem begge. Sådan arbejder vi Vores uddannelser er boglige. Der skal læses, og i en del fag skal der også løses skriftlige opgaver. Kravene er forskellige på de forskellige uddannelsesniveauer og i de forskellige fag. Uanset niveau eller fag kræver vi en solid indsats af kursisterne. Skal man være dygtig, er man nødt til at øve sig, og i fagene er forberedelse en forudsætning for et tilfredsstillende udbytte. Vi betragter læring som et fælles ansvar for kursister og lærere, og i den gode læringssituation får både den enkelte kursist, holdet som helhed og læreren et godt udbytte. Der anvendes mange forskellige undervisningsformer. De fleste er koncentreret om klassen eller holdet. Undervisning af hele klassen på én gang suppleres med pararbejde, gruppearbejde, 8

9 elevoplæg, skriftlige opgaver osv., og mange kursister vil også komme til at deltage i projektarbejde. Nogle kursister vælger særlige forløb, der lægger øget vægt på individuelt arbejde, og alle har mulighed for at benytte vores studieværksted. På tværs af fagene arbejdes der med kursisternes læringskompetencer, så de bliver gode studerende og i det hele taget forbedrer deres muligheder for læring livet igennem. Udvikling Vi arbejder konstant med at udvikle skolen som helhed og undervisningen i særdeleshed. Vi lægger ikke én bestemt læringsteori til grund for vores undervisning, men vi arbejder løbende med faglig og pædagogisk udvikling. Vi laver ikke vores undervisning om fra den ene dag til den anden. Vi laver et løbende udviklingsarbejde, hvor vi fastholder det bedste i den kendte undervisningstradition og supplerer og forbedrer med nye undervisningsformer, der har vist sig effektive. Indflydelse Vi lægger vægt på at støtte vores kursister i at være ligeværdige borgere i et demokratisk samfund. Den største indflydelse på skolens arbejde har kursisterne i den daglige undervisning. Det er her, man er i dialog med sin lærer om valg af emner og arbejdsformer, og med jævne mellemrum evalueres arbejdet sammen med læreren, så man i fællesskab kan fastholde og udvikle det bedst mulige undervisningsmiljø. Skolen har også et kursistråd, og kursisterne har to af de ni pladser i skolens bestyrelse. Endelig har kursisterne tilbud om at blive repræsenteret i skolens øvrige udvalg. Særlige aktiviteter Med jævne mellemrum arrangeres fælles aktiviteter som foredrag, musik, teater, idræt mv. Alle 2-årige HF-kursister får tilbud om deltagelse i en studierejse. En gang imellem arrangeres der studierejse for enkeltfagskursister. I en del fag gennemføres ekskursioner. Hver måned arrangerer en af skolens klasser fredagscafé for alle på skolen, der har lyst til at deltage, og nogle gange i løbet af året arrangeres fest med musik og dans. Høje forventninger Vi har høje forventninger til vores kursister, og vi ved, at et godt udbytte kræver en solid indsats. Derfor møder vi vores kursister med en forventning om engagement og en energisk indsats. Der er mødepligt til undervisningen, og de skriftlige opgaver skal afleveres. Vi forventer også, at man som kursist indgår på en positiv måde i skolens store fællesskab. Vores mange forskellige kursister omgås hinanden på en særdeles positiv måde, og i fællesskab passer vi på de gode bygninger, vi har til vores rådighed. 9

10 Kursisterne kan også have høje forventninger til os. De kan forvente at møde veluddannede, velforberedte og engagerede lærere, der vil gøre deres bedste for at gøre skolegangen vellykket. Selvom holdene kan være store, vil lærerne gøre sig umage for at nå hver enkelt kursist, der altid skal opleve sig taget alvorligt som en selvstændig person og aldrig kun som et nummer i rækken. Vi lover ikke, at undervisningstimer aldrig aflyses, men vi søger at sikre, at det ikke sker for ofte, og vi gør os umage for at sikre, at man sjældent eller aldrig skal møde op forgæves. Vi sætter faglighed højt, uden at vi af den grund glemmer, at undervisning også er en social proces. På holdene sidder kursister, der ofte har meget forskellig baggrund. Det lærer alle meget af. Vi værdsætter den mangfoldighed, der er på skolen, og vi søger aktivt at udnytte den. Vi optager kun kursister, som vi tror kan gennemføre. Undervejs i forløbet vil vi gå meget langt for at sikre, at det også sker. Vi vil støtte både fagligt og menneskeligt, og udover hos lærerne er der støtte og hjælp at hente hos lederne, på kontoret, i studievejledningen, hos læsevejlederne, i studieværksstedet og hos tutorer og mentorer. Alt sammen er det hjælp til selvhjælp. Skal man gennemføre, skal man selv yde sit nødvendige bidrag herunder møde forberedt, deltage aktivt i timerne og aflevere sine skriftlige opgaver. Man skal selv ville gennemføre, ellers går det ikke. 5. Vilkår og udfordringer Givne vilkår: Randers HF & VUC er selvejende under staten siden 1. januar Selvejet er fra 1. januar 2010 udvidet til, at skolen har købt sin grund og sine bygninger af staten. Skolen har godkendelse til at drive AVU-, FVU- og ordblindeundervisning, samt HFundervisning både som 2-årigt forløb og enkeltfag. Skolen har Randers og Favrskov Kommuner som dækningsområde. Skolens drift finansieres primært ved statslige taxametre. Skolen har primo 2012 opbygget en formue på 11,5 mio. kr. og har en god likviditet. Antallet af årskursister er vokset med godt 50% siden Det øgede antal årskursister har effektiviseret driften, da kapacitetsomkostningerne ikke er øget tilsvarende. De bygningsmæssige rammer er generelt gode og med en høj udnyttelsesgrad. Omkring 40% af de 125 personer i personalet er ansat inden for de sidste 3-4 år. Personalet har en bred alderssammensætning. 10

11 Fra centralt politisk hold er Randers HF & VUC underlagt følgende politiske beslutninger eller tendenser: Regeringens økonomiske genopretningspolitik. Skolen skal i perioden frem til 2016 effektivisere med mindst 7-8 %, sandsynligvis mere. Der arbejdes på at styrke folkeskolen. Ungdomsuddannelserne har som mål at omfatte 95% af en årgang. Mindskelse af fravær og forøget gennemførelse for kursisterne er højt politisk prioriteret, mens idéen om, at VUC kan bidrage til personlig udvikling uden et umiddelbart videreuddannelses- eller jobformål, er nedtonet. Der er et politisk ønske om, at en større del af lærernes arbejdstid foregår sammen med kursister. Den politiske trend går i retning af større institutioner på campus. Alternativt ønskes indgåelse af administrative fællesskaber. FVU har stor politisk bevågenhed. Der er politisk ønske om, at VEU-centrene spiller en central rolle i erhvervsskolers og VUC ers samarbejde med erhvervslivet. Erhvervsskolerne har fået mulighed for at lave 10. klasse. Erhvervsskolerne kan tilbyde EUX en uddannelse, der kombinerer faglig uddannelse med fag på HF-niveau. I Randers Kommune foregår aktuelt en kvalitetsdebat om folkeskolen, der i løbet af året skal munde ud i politiske beslutninger omkring fremtidig struktur, herunder placering af 10. klasse. Implementering kan ske fra 1. august I Favrskovområdet er det trods en ihærdig indsats indtil nu ikke lykkedes at etablere en VUCaktivitet af betydning. På strategidagen 20. september 2012 blev opstillet følgende oversigt og ændrede forudsætninger/nye udfordringer: Flere kursister, herunder flere kursister med en mere differentierede forudsætninger og mål, baggrund, hvilket kunne give anledning til at overveje øget differentiering og toninger.flere 2. sprogede, herunder flere der ikke er godt nok forberedte fra folkeskolen. En mulig vej frem kunne være øget screening. HF-kursisterne er generelt blevet lidt bedre forberedte fra folkeskolen. Nogle erklæres egnede fra folkeskolen, uden reelt at være det. Opleves også internt fra AVU til HF. Der er problemer med motivation og mentalt fravær. Man kunne overveje andre organisationsformer end klassen. FAG-projektet er færdigt, men vi skal fastholde indsatsen omkring lektier, fremmøde og fastholdelse. Bygningsindretningen er en øget udfordring med større aktivitet, nye arbejdsformer og ændrede arbejdsvaner for lærerne. Organisationen er vokset, og der er mange nye ansatte hel tiden, hvilket inspirerer, men også udfordrer såvel de rutinerede som de nye. Der er store forskelle i erfaring/kompetencer. Videndeling er et vigtigt værktøj. Rekruttering af lærere, ikke mindst færdiguddannede er blevet en udfordring. Arbejdslivet er blevet mere krævende. 11

12 Følgende tabeller kan have interesse, når fremtidens behov for Randers HF & VUC s ydelser skal bedømmes: Antal ledige år i Randers Kommune år Randers kommune og år

13 6. Skolens udgangspunkt i 2012 En sammenligning mellem fremtidsbilledet fra 2006 og status fra 2010 viser, at det i høj grad lykkedes at realisere fremtidsbilledet. Det skyldes til dels, at det var muligt at tegne nogle realistiske udviklingslinjer for samfundsudviklingen, men det skyldes også, at skolen har arbejdet målrettet for at realisere fremtidsbilledet. 6.1 Status for strategiarbejdet Mission Uændret i perioden Uændret Vision Revideret i 2009, men ikke substantielt ændret. Uændret Værdier Uændrede i perioden Uændret Pædagogisk udgangspunkt Revideret i 2011, min ikke substantielt ændret. Uændret Økonomi Der blev sikret en god drift med en tilfredsstillende konsolidering, samtidig med at der skete en effektivisering på mindst 7% i forbindelse med aftrapning af en overgangsordning. Bygningskøbet blev sikret sket på vilkår, der styrkede skolens økonomi. Fortsat god drift. Antallet af kursister på enkeltfag faldt lidt, men samlet var der en lille vækst i antallet af årskursister. Kvalitetssikring Der blev arbejdet i henhold til skolens kvalitetsplan, og der blev årligt evalueret nøgleområder, men der var fortsat mulighed for at styrke.kvalitetsarbejdet.. Skolens kvalitetsplan er blevet fulgt. Organisation Organisationen var i det væsentlige uforandret indtil foråret 2010, hvor ledergruppen blev indskrænket og sekretariat og inspektorer fik foretaget en væsentlig omlægning af arbejdsopgaver. Skolen gjorde i perioden et ihærdigt arbejde for at indgå i administrativt fællesskab Organisationen er i det væsentlige uændret. Dog er sammensætning af og kommissorier for tværgående udvalg justret, og de pædagogiske udvalg har fra begyndelsen af kursusåret 2012/13 fået en mere central placering. 13

14 vedrørende økonomi- og personaleadministration og bygningsdrift, men det lykkedes ikke. Personalepolitik Personaleudvikling Personalepolitik er udarbejdet og suppleret af en række underliggende politikker. Personaleudviklingen var præget af fortsat glidende generationsskifte, som dog har taget fart siden 2009, hvor væksten i kursistantallet øgede medarbejderantallet betragteligt. Det lykkedes løbende at rekruttere det nødvendige antal dygtige medarbejdere, og skolen stod ved udgangen af perioden med et godt kvalificeret og udviklingsorienteret personale. Der var på HF en begyndende tendens til, at det var nødvendigt at ansætte flere uden pædagogikum og måske med manglende sidefag. Til- og afgang opvejede nogenlunde hinanden i kursusåret 2011/12. IT-struktur/-systemer Ekstern information Udgangspunktet var deltagelse i ITsupportcenteret, og der skete en væsentlig forbedring af funktionaliteten. Skolen blev forsynet med trådløst net, og der var økonomi til løbende at forny hardwaren i passende omfang. Den eksterne information blev styrket gennem en særlig ressourceindsats siden 2008, der medførte en modernisering af den grafiske linje og skolens hjemmeside, og nye medier blev taget i brug. BIT-projektet har medført: Forbedret net, - opsætning af elektroniske tavler i alle undervisningslokaler, køb af bærbare pc-er til alle pædagogiske medarbejdere og to AVU-klasser, OCR-scanning på alle kopimaskiner, væsentlig udvidelse af supporten og ansættelse af pædagogiske superbrugere. Problemer med Ludus/LudusWeb Den styrkede indsats på området er blevet fortsat, og Randers HF & VUC har været tydelig i det lokale mediebillede. Intern information Den interne kommunikation blev øget og blev i større grad elektronisk gennem udnyttelse af orienteringsskærme, FirstClass og LudusWeb. LudusWeb blev det primære elektroniske kommunikationsmiddel i forhold til kursisterne. Den interne kommunikation er forsat øget, og det er de samme medier, der står centralt. Støttefaciliteter Støttefaciliteter i form af studievejledning og studieværksted har i det væsentlige været uforandrede i perioden. Studieværkstedet er blevet suppleret med kursister som støttelærere. Læsevejledningen er blevet udvidet. Vi har ansat egen terapeut og udvidet denne psykologordning til at omfatte alle kursistgrupper. 14

15 Ydelser og målgrupper AVU: Kursistgruppen består fortsat både af uddannelsesorienterede, joborienterede og rent interesseorienterede kursister. Især de unge kursister, men også de ældre kursisters andel har været voksende. Der har løbende været arbejdet med implementering af AVU- reformen fra Der er indført billigt morgenmadstilbud. Alle klasser er blevet tilbudt en klassens dag. Der har været afsat en rektorpulje på kr. årligt til særlige initiativer til støtte og fastholdelse for kursisterne. AVU: Kursistgruppen består nu mest af uddannelses- og joborienterede, idet gruppen af interessekursister (og ældre kursis ter faldt, da deltagergebyrerne steg. FVU: OBU: HFE: Kursistgruppen har løbende bestået af kursister, der af egen drift har opsøgt skolens tilbud, og af kursister, der har deltaget i kurser på virksomheder. Området har ikke realiseret sit forventede potentiale. Rekrutteringen var været bred, og noget af aktiviteten foregik på skolen og noget på virksom heder. Aktiviteten udgjorde kun en lille del af skolens aktivitet,men resultaterne for deltagerne var store, og de var meget tilfredse. Aktiviteten var i vækst. Der var løbende tilbud både til enkeltfagskursister og fagpakkekursister, og begge områder voksede. Særligt gruppen af uddannelsesorienterede kursister voksede, bl.a. gennem behovet for faglig supplering. Der var gang i en mindre udviklingsaktivitet af fagflex i nogle fag. Gruppen af unge kursister var voksende. Samlet voksede afdelingen vokset med 59% siden FVU: Nogenlunde uændret. Har stadig ikke indfriet sit forventede potentiale, og skolens egen aktivitet er også i et landsperspektiv lav. OBU: Aktiviteten i fortsat vækst, og målgruppen er bred. HFE: Ydelsen nogenlunde uændret, men aktiviteten faldt lidt (ikke mindst for 3. fremmedsprog), da deltagerbetalingen blev forøget for bestemte målgrupper. Af samme grund er der ingen deltagere med en videregående uddannelse og færre pensionister. 15

16 HF2: Som på HF-enkeltfag blev der gennem hele perioden arbejdet efter HF- reformen fra Omkring halvdelen kom direkte fra folkeskolen. Der var de første år været en ubalance mellem piger og drenge, så drengene kun udgjorde 25-33%, men fra 2010 øgedes drengenes andel til 40%. Aktiviteten voksede med 37% siden HF2: Ydelsen og målgruppen stort set uforandret Ydelserne på begge HF- afdelinger er påvirket af to store udviklingsprojekter: - FAG-projektet ( ) - BIT-projektet (siden 2011) Endvidere påvirkes ydelserne af skolens intensiverede arbejde med fravær mv. siden 2011 Fysiske faciliteter De fysiske faciliteter i form af bygninger og inventar har løbende været godt vedligeholdt, til dels forbedret. I efteråret 2010 øgede skolen sin lokalekapacitet med godt 300 m², da Center for Beskæftigelse og Revalidering fraflyttede sit lejemål, og der blev foretaget en stor renovering af facaderne mod atriumgården i De fleste undervisningslokaler er på ca. 52 m² til de max. 30 kursister, der siden 2007 skulle findes plads til i hvert lokale. Langtidsplanen for vedligeholdelse af de fysiske faciliteter er fulgt. Der er gennemført følgende særlige aktiviteter: - Belysningsprojekt (2011) - Renovering af pedelbolig - Ombygning af lærerværelse (2012) - Ombygning af auditorium til naturfagslokale Eksternt samarbejde Selvstændighed Det eksterne samarbejde udviklede sig som forudset i 2006: Samarbejdet med institutionerne fra det tidligere Århus Amt blev reduceret, og samarbejdet lokalt og regionalt voksede. Samarbejdet med erhvervsskolerne voksede. Samarbejdet mellem store HF-udbydere på landsplan voksede ligeledes, og vi blev mere afhængige af samarbejdet på landsplan mellem gymnasieskoler og mellem VUC er, således som det udfoldes gennem Rektorforeningen og VUClederforeningen, og samarbejdet udviklede sig med deres sekretariater Selvstændighed men ikke for enhver pris var et strategisk mål, som kunne fastholdes, mens skolen var aktiv for at søge forpligtende samarbejder. Det eksterne samarbejde har i det væsentlige været som i den foregående periode. Dog har vi øget samarbejdet med byens 10. klasses skoler, mens VEU-samarbejdet endnu ikke har haft den store reelle betydning for skolen. Uændret 16

17 6.2 Udviklingsarbejdet i kursusåret 2011/12 FAG-light (FAG-projektet afluttet) Skriftlighed og faglig læsning BIT-projekt Aspergerhold (afsluttet) Fagflex Supervision Information/videndeling (Projektet Viden der virker afsluttet.) Udvikling af fysiske rammer Økonomistyring WebBoss (bogadministration) SbSys (elektronisk dokumenthåndtering) Lederspirer Innovation 6. 3 Uddannelsestilbuddet Skolens uddannelsestilbud er i høj grad rettet mod videreuddannelse, og kursisten har typisk et fuldtidsskema og er på SU. På AVU er der vækst i fagpakker rettet mod HF og andre ungdomsuddannelser samt fagpakker for tosprogede på flere niveauer. Det er med AVU-reformen muligt at afslutte med en Almen Forberedelseseksamen, og omfanget er vokset fra at være ganske beskedent til 25 eksamener Efter indførelsen af en øget deltagerbetaling for pensionister er aktiviteten for seniorer næsten faldet væk. Det har især påvirket aktiviteten i fagene it og engelsk. På HFE og HF2 vedrører størstedelen af aktiviteten kursister, der afslutter med en hel HF-eksamen over 2 år, 2½ år eller 3 år. Fagpakker over 1 eller 1½ år udgør en anden betydelig del af aktiviteten. På aftenfladen er der forholdsvis stor aktivitet blandt kursister, der supplerer med HF-fag, ofte i en speciel tilrettelæggelsesform som studiecirkler og fagflex. Alle nævnte HF-aktiviteter er rettet mod videregående uddannelse, mest mellemlang videregående uddannelse, men også i mindre omfang kort videregående uddannelse og lang videregående uddannelse. I mere begrænset omfang frekventeres AVU-fag og HF-fag af enkeltfagskursister med ét eller meget få fag. Det er for det meste interessekursister og i et lille omfang kursister i job, som skal bruge faget arbejdsmæssigt. Med seneste begrænsning via genopretningspakken (øget deltagerbetaling for pensionister og fuld deltagerbetaling, hvis man har en videregående uddannelse) er antallet af interessekursister faldet, hvilket især har påvirket HF-fagene italiensk, spansk og fransk. OBU og FVU løser en vigtig uddannelsespolitisk opgave, om end den fylder en begrænset andel af skolens årskursister. 17

18 6.4 Kursister Årskursistantallet har udviklet sig således 450 Årskursister HF2 HF2 første år Hfe* AVU* Det skal særligt bemærkes, at antallet af 1. års kursister på 2-årigt HF voksede med 3 klasser, dog nu med 28 i hver klasse mod tidligere 30. Det svarer til en vækst i antallet af 1. års HF-ere på 33%. 18

19 Den følgende figur viser, hvilke skoler HF-kursisterne gik på inden for 15 måneder før optagelsen på Randers HF & VUC. (Vi kan desværre ikke lave en tilsvarende statistik for AVU-kursisterne.) Hvor kom HF-kursisterne fra ? Assentoftskolen Forberedelsesskolen Grønhøjskolen Hobrovejens Skole Korshøjskolen Langå Skole Munkholmskolen Nyvangsskolen Nørrevangsskolen Randers Kristne Friskole Randers Produktionshøjskole Randers Realskole Rytterskolen Tirsdalens Skole Tradium hhx og hg Tradium tekniske erhvervsuddannelser htx 19

20 Kursisternes aldersfordeling okt OBU FVU AVU HFe HF Det store flertal af kursisterne er under 25 år gamle, og det betyder givetvis, at mange kursister har videreuddannelse som mål. Der er stort set ikke længere kursister i alderen fra 55 år på HF-enkeltfag, mens der stadig er den del kursister i den aldersgruppe på AVU. Kursisternes kønsfordeling okt % 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% OBU FVU AVU HFe HF2 mand kvinde 20

21 Den følgende tabel og figur viser noget om, hvor kursisterne går hen, når de har færdiggjort, deres HF-eksamen på Randers HF & VUC. Statistikken omfatter kursister, der afsluttede deres HFeksamen i perioden , og hvor de er henne inden for 27 måneder efter eksamen. Hvor videreuddanner kursisterne sig? Uoplyst/ukendt 22,10% Eud hovedforløb, merkantil 4,30% Eud hovedforløb, øvrige 3,20% Eud, øvrige 6,80% Økonomiske/merkantil, KVU 8,20% Øvrige, KVU 3,60% Sundhed, prof. bach. 11,80% Pædagogik, prof. bach. 22,10% Samfund, prof. bach. 3,20% Øvrige, prof. bach. 3,30% Samfund, bach. 4,60% Humaniora, bach. 3,90% Øvrige, bach. 2,60% Øvrige, mellemlange 0,30% Uoplyst/ukendt Eud hovedforløb, merkantil Eud hovedforløb, øvrige Eud, øvrige Økonomiske/merkantil, KVU Øvrige, KVU Sundhed, prof. bach. Pædagogik, prof. bach. Samfund, prof. bach. Øvrige, prof. bach. Samfund, bach. Humaniora, bach. Øvrige, bach. Øvrige, mellemlange 21

22 6.5 Personale Randers HF & VUC har i efteråret 2012 følgende personalesammensætning: Alder Under og over TOTAL Ledere AVU-lærere HF-lærere Sekretærer* Rengøring Pedeller TOTAL * Incl. bibliotekar og IT-support Nogle medarbejdere er ansat på deltid. Personalet udgør samlet ca. 100 årsværk. Lederne og lærerne er enten universitets- eller seminarieuddannede. Sekretærerne har alle en faglig uddannelse, nogle suppleret med kort eller mellemlang videregående uddannelse. Skolen ønsker principielt at have en bred aldersfordeling blandt personalet. Siden 1995 har der været et glidende generationsskifte, men vækst i aktiviteten i har medført et væsentligt antal nyansatte, der har bidraget til mere lige aldersfordeling. Personalet er fordelt på 66% kvinder og 34% mænd. Hvis der alene ses på det pædagogiske personale, er fordelingen 65% kvinder og 35% mænd. Skolen har således et veluddannet personale, der alders- og kønsmæssigt har en fornuftig sammensætning. Hertil kommer, at personalet er godt motiveret til skolens mission, vision og værdier. Det er dog en udfordring, at vi nu har relativt mange ansat på HF, der mangler pædagogikum og/eller mangler at færdiggøre et fag. 22

23 6.6 Studiemiljø Vi har mange støttefunktioner i forhold til kursisterne. Vejleder Leder Team værksted Administration Lærere vejlederr Studie- Kursist Tutor inspektor Læse- Tutor/ mentor Fraværs- Terapeut På begge HF-afdelinger er der tutorordning, der primært har fokus på kursisternes faglige udvikling og udviklingen af deres studiekompetencer, og der er afsat studietimer, som blandt andet bruges til udviklingen af klassens/holdets studiemiljø, der primært er bemandet med lærere, hvor kursister kan få støtte til fag, hvor de har særlige vanskeligheder, eller hvor de fx er kommet bagud på grund af sygdom. På AVU arbejder teamkoordinator/team delvist med samme funktioner. Der er et delvist lærerbemandet studieværksted, hvor der også er tilknyttet dygtige kursister, der kan støtte øvrige kursister. Indretningen af studieværkstedet, så det får en tydeligere appel til de unge kursister, er under overvejelse i Interiørudvalget. I skoleåret 2012/13 er der et lektiebånd på tre af ugens dage lagt uden for normal undervisning, hvor kursister, der mangler at lave afleveringer, henvises til. Vejledningerne arbejder på alle tre afdelinger med støtte til kursister med særlige vanskeligheder, der kan være hindrende for kursistens skolegang. Vi har derudover på HF en mentorfunktion, hvor vi kan tildele ekstratimer til støtte til konkrete kursister. I skoleåret 2012/2013 fortsætter fraværsinspektorarbejdet. Derudover har vi ansat en af vores vejledere, som har særlige forudsætninger for at udføre psykologarbejde i forhold til kursister med ganske særlige akutte vanskeligheder på alle afdelinger. Derudover har vi en læsevejledning, hvor kursister med særlige læse-/stavevanskeligheder kan få hjælp. 23

24 Skolen har siden foråret 2011 gennemført en særlig indsats for at få kursisterne til at komme og til at aflevere deres skriftlige opgaver. Indsatsen forsættes med uformindsket styrke i 2012/13. Vi har 4-5 fester for kursisterne, der i skoleåret 2011/2012har haft en meget fin opbakning fra kursister fra alle tre afdelinger, dog er det stadig HF2-kursister, der deltager mest. Det fysiske studiemiljø er rimeligt velfungerende. Der er god plads rundt omkring på skolen, men klasselokalerne er overvejende på 52 m2, hvilket ikke er optimalt, men det har dog hjulpet, at den maksimale klassestørrelse på 2-årigt HF er reduceret fra 30 til 28 kursister. Der er nedsat en særlig projektgruppe, Rum 2016, der i løbet af 2012/13 skal give bud på, hvordan det pædagogiske rum og lærerværelsessektoren skal være indrettet i Skolen er velforsynet med it-udstyr. Som led i BIT-projektet er supporten øget, alle lokaler udstyret med elektroniske tavler, alle lærere udstyret med en bærbar pc. Alle nye kursister på 2-årigt HF og HFE-fagpakker skal nu medbringe en bærbar pc, ligesom en sådan af skolen er stillet til rådighed for to AVU-klasser. Studiemiljøet påvirkes negativt (medarbejdernes arbejdsmiljø)af fravær, manglende forberedelse og manglende afleveringer af skriftlige opgaver. Derfor er den oven for nævnte indsats i relation hertil særdeles vigtig. Erfaringerne fra FAG-projektet har til gengæld styrket det pædagogiske arbejde og dermed studiemiljøet. Det må antages, at BIT-projektet trækker i samme retning. 24

25 7. Strategiske mål Inden for følgende syv områder er der formuleret pejlemærker for, hvor vi ønsker at være i Uddannelseskultur Skolen har en uddannelseskultur, der understøtter den enkelte kursists afklaring af sine mål, kompetenceudvikling, lyst til læring og mulighed for at nå sine mål. Skolen har også en dannelseskultur, idet uddannelsen sker i et udviklende og forpligtende fællesskab, hvor kursisterne har indflydelse i hverdagen og tager deres del af ansvaret. Arbejdspladskultur Skolen skaber gode rammer for et meningsfuldt arbejdsliv i balance med privatlivet. Den er kendetegnet ved dygtige og engagerede medarbejdere, der samarbejder om at nå fælles mål og udvikle skolens ydelser. Udviklingsorientering Skolen tilskynder til og understøtter faglig og pædagogisk udvikling, og planlægningen foregår i et bredt samarbejde mellem medarbejdere og ledelse. Rammer Skolen er kendt for at have gode og tidsvarende rammer, der understøtter det pædagogiske og sociale studiemiljø og de ansattes arbejdsmiljø. Derfor er skolens organisation og infrastruktur under løbende udvikling. Tilrettelæggelsesformer Skolen evaluerer og udvikler løbende tilrettelæggelsesformer, der passer til kursisternes behov. Gennemførelse Skolen arbejder for, at kursisterne gennemfører deres uddannelse. De støttes fagligt, pædagogisk og socialt, og der er fokus på, at kursisterne udvikler deres potentiale uanset 25

26 niveau. Arbejdet støttes af en velfungerende fraværspolitik, der sikrer, at kursistfravær ikke er et tema i hverdagen. Økonomi og selvstændighed Skolen er som udgangspunkt selvstændig i 2015, men der sker en løbende vurdering af, om den med de givne ressourcer fortsat sikrer kerneydelsen bedst som selvstændig institution. Skolen har en velfungerende økonomistyring, der sikrer en robust økonomi i balance. Det betyder, at der løbende hensættes midler til nødvendige investeringer og vedligeholdelse, men at der derudover normalt ikke genereres overskud. 26

27 8. Særlige indsatsområder Forbindelse med strategivedtagelsen i 2011 blev der udtaget fire områder til en særlig indsats i perioden : 1 Udvikling af studiemiljøet 2 Videndeling og kompetenceudvikling Randers HF & VUC s særlige indsatsområder It-udvikling 3 Fastholdelse Med udgangspunkt i strategiseminaret 2012 er det valgt at beskære og revidere indsatsområderne, så de nu bliver til tre, idet fastholdelsesindsatsen inkluderes i de øvrige indsatsområder. Udvikling af studiemiljøet Randers HF & VUC's særlige indsatsområder Udvikling af arbejdspladskulturen IT-udvikling 27

28 8.1 Udvikling af studiemiljøet Mål Delmål og handleplaner Ansvar Deltagere Status Indsatsområde: Udvikling af studiemiljøet. Det faglige og pædagogiske studiemiljø Øget og kvalitativt bedre Fag-projektet udnyttes og udvikles FAG er fremadrettet en del af det almindelige pædagogiske arbejde. gennemførelse gennem udviklingen af lærernes pædagogiske og faglige ressourcer Hvert team vælger i 12/13 et pædagogisk indsatsområde. På baggrund af valgene afklares om der skal laves efteruddannelse/kompetenceudvi kling EJ/AB Team/ZJ De pædagogiske indsatsområder er valgt Klasseledelse gives særligt fokus, og det drøftes i fællespu, om der skal gennemføres kursus i klasseledelse i 12/13 eller i 13/14 Der er særligt fokus på mentalt fravær. Rammerne for arbejdet drøftes i PU i efteråret 12 og der sættes fokus på det på afdelingsmøder Team udarbejder god ramme for kursisternes arbejde Team gennemgår årsplan for kursisterne Faglærerne gennemgår fagets årsplan i starten af kursusåret Fælles PU PU er EJ/AB Team/ZJ Involvering af kursisterne er drøftet på teamkoordinaormøde(hf) i september. Der mangler fortsat en solid implementering af god praksis. 28

29 Mål Delmål og handleplaner Ansvar Deltagere Status Fælles strategi for evaluering af Smileyordningen bruges af alle i skoleåret 2012/13 kursisterne(hf) I foråret 2013 skal anvendelsen af Smiley-ordningen evalueres af den nedsatte arbejdsgruppe. Resultatet drøftes på sidste afdelingsmøde inden sommerferien. Arbejdsgruppen tager derefter stilling til formen til fremtidig evaluering. Fælles strategi for evaluering af kursisterne(avu) EJ arbejdsgruppe På baggrund af evalueringen af den model for faglig evaluering, der er vedtaget på HF, tages på afdelingsmødet i april 2013 endelig stilling til om en lignende model kan anvendes på AVU-hold (f.eks. FHF-klasserne) Det pædagogiske personale inddrages årligt i planlægningen af det næste års pædagogiske udviklingsarbejde AB Nyt kommisorium for PU er vedtaget. Sept/okt: den enkelte leder laver opsamling inden for eget område. Ledelsen laver opsamling på foregående års pædagogiske udviklingsarbejde og kompetenceudvikling(sept-okt) BP Ledere PU Team Faggr Udvalg Enkeltpers. 29

30 Mål Delmål og handleplaner Ansvar Deltagere Status Ideer til pædagogisk udvikling indsamles(pu, team, faggrupper, afdelingsmøder, MUS mv) (septokt) Ledelsen laver plan for det kommende skoleår, der høres i PU inden beslutning i dec.(nov) Indsatsområderne skriftlighed og faglig læsning skal fremstå som samlet støttedisciplin for lærerne. Der afholdes 3 skriveløft for interesserede lærer Progressionsplanen og arbejdet med skriftlighed skal evalueres i foråret 13. Der skal laves handleplaner for det videre arbejde med skriftlighed og faglig læsning EJ Skrivegruppen 1.skriveløft er afholdt Der har været første møde mellem de to koordinatorer fra de to indsatsområder Der har været afholdt et første møde mellem de 2 koordinatorer og EJ Skrivegruppen bidrager med input til evalueringen Der arbejdes med forsøg på omlægning af rettereduktion til skriftligt arbejde på klasserne EJ/FS Der mangles endelig aftale om plan og muligheder. Der laves forsøg og kompetenceudvikling om faglig læsning 30

31 Mål Delmål og handleplaner Ansvar Deltagere Status Der samarbejdes mellem AVU og HF om området. Repræsentanter fra begge afdelinger deltager i en arbejdsgruppe. EJ Læsegruppen, forsøgsklasser Der er etableret en arbejdsgruppe, og der er etableret to forsøgsklasser Der laves kompetenceudvikling for alle lærere. I foråret 13 afholdes ½ pædagogisk dag for alle lærere. Studieværkstedet fungerer som en del af fastholdelsesarbejdet Der skal videreudvikles på målrettede kurser for kursister, der kan afholdes så tidligt som muligt i kursusåret. EJ Værkstedsudv. Der er afholdt kursus i matematik og i engelsk. Matematikkurset er afsluttet og afrapporteret i oktober. Engelskkurset har medført en større afdækning af kursisternes behov, dette er i gang. Der skal forberedes et arbejde på at få studieværkstedet som indsatsområde i skoleåret 13/14 Der etableres mulighed for, at kursisterne kan danne Workshop/studiecirkler inden for særlige fagområder Øget og kvalitativ bedre gennemførelse gennem arbejde med skolens sociale studiemiljø Der er fokus på kursisternes motivation og deltagelse i undervisningen I PU skal der drøftes, hvordan vi bedre tydeliggør kursisternes faglige niveau, som f.eks. at alle arbejder med 31

32 Mål Delmål og handleplaner Ansvar Deltagere Status flere små evalueringer undervejs. Der arbejdes fortsat med at afprøve anderledes/varierede undervisningsaktiviteter og ekskursioner Der sættes et arbejde i gang med at afdække muligheder for fagligt samarbejde og erfaringsudveksling på tværs af klasserne.) Nedsættelse af arbejdsgruppe, aftale om kommissorium og tidsplan. Kommisorium skal drøftes i fælles PU Der afprøves kursistarrangementer uden alkohol, hvor omdrejningspunktet er f.eks. stand up, musik, film etc. Konceptet udvikles og drøftes med kursistrådet Det afklares med festudvalget og arrangementsudvalget om det ligger inden for deres arbejdsområde Rammerne drøftes i ledergruppen. 32

33 Mål Delmål og handleplaner Ansvar Deltagere Status Det undersøges, om det kan/skal gøres mere enkelt for klasser og hold at arrangere fredagscafeer EJ JJ, PJ Økonomi, oprydning og aflevering af flasker mv Tilbuddet om studierejser søges udvidet Placering og retningslinjer evalueres efterår 2013 EJ Arbejdsgrup- Pe for studierejser Rejsegruppen er nedsat, første del af arbejdet er afsluttet v efterårsferien 2012 Mulighed for studierejser på HFE og AVU undersøges i efterår 12, der udarbejdes model og retningslinjer i forår 13, således at der evt kan gennemføres rejser i 13/14 EJ/AB Muligheder for udvekslingsrejser afsøges, model afprøves i forår 13/ virtuel udveksling afprøves 13/14 BP NI. Forårskoncert, dramaopførelse og udstillinger gennemføres Repræsentanter for de musisk/kreative fag indkaldes til planlægningsmøde november 2012 EJ 33

34 Mål Delmål og handleplaner Ansvar Deltagere Status Samarbejde med afleverende institutioner. Eksternt og internt Der etableres samarbejde med Randers Real og med 10.klassesCentret EJ NI og delt. Lærere Der er etableret lærer- og vejledningssamarbejde med 10.klassesCentret. Der undersøges mulighederne for finansiering af samarbejdet med Randers real. Styrkelse af det interne samarbejde mellem FHF og HF, lærersamarbejde og brobygning AB/EJ arbejdsgruppe Der er nedsat en gruppe på 2 AVU og 2 HF-lærere i engelsk og dansk. Brobygningsforløbet skal planlægges. Øget og kvalitativt bedre gennemførelse ved at de fysiske rammer er tidsvarende, funktionelle og indbydende Kursisterne skal have gode funktionelle rammer for studieaktiviteten Der nedsættes en visionsgruppe Rum 2016, der i 12/13 beskriver, hvorledes skolens undervisningsområder og lærerværelsessektor bør se ud i 2016 BP BV og arbejds- Gruppe Gruppen er nedsat, kommissorium og tidsplan er fastlagt Skolen skal være præget af miljøbevidsthed 34

35 Mål Delmål og handleplaner Ansvar Deltagere Status I forår 2013 skaffes der overblik over muligheder for solcelleanlæg. Der laves beregninger. Der gives mulighed for, at en eller flere klasser kan arbejde med ovenstående BV MM Der er indhentet forskellige tilbud og beregningsarbejdet er i gang. 35

36 8.2 Udvikling af arbejdspladskulturen Mål Delmål og handleplaner Ansvar Deltagere Status/bemærkninger Indsatsområde: Arbejdspladskultur Kompetenceudvikling en skal løbende tilgodese medarbejdernes behov og skolens behov Det pædagogiske personale inddrages årligt i planlægningen af det næste års kompetenceudvikling Ledelsen laver opsamling på foregående års pædagogiske udviklingsarbejde og kompetenceudvikling(sept-okt) Nyt kommissorium for PU er vedtaget. BP Sept/okt: den enkelte leder laver opsamling inden for eget område. I forbindelse med indsamling af ideer til pædagogisk udvikling, hvor PU skal have en koordinerende rolle, vurderes behovet for kompetenceudvikling. (okt-nov) BP ledergruppe Ved MUS samles ønsker til efteruddannelse AB/EJ/ BV/BP Ledelsen laver plan for det kommende skoleår, der høres i PU inden beslutning i dec.(nov) BP Ledergruppe Der laves særlig kompetenceudviklingsplan for ny-ansatte uden den formelle kompetence 36

37 Mål Delmål og handleplaner Ansvar Deltagere Status/bemærkninger Det drøftes i forbindelse med ansættelse, hvilke formelle kompetencer, der mangler og hvordan der kompenceres. EJ/BV/ AB Videndeling i og på tværs af faggrupper (inden for alle grupper af ansatte) Der planlægges pædagogosk kursus til ansatte uden pædagogikum. Drøftes med ZJ i forbindelse med introduktion. Det planlægges hvordan nyansatte opnår de nødvendige itkompetencer Der skal ske en fortsat styrkelse af faggruppearbejdet. Beskrivelser af indholdet/årshjul for faggruppearbejdet implementeres Struktur for skriftlig videndeling udbredes til alle fag. BEN kontakter i alle faggrupper for at hjælpe med oprettelse af videndelingsstruktur ZJ AB/EJ EJ/AB AVU: Årshjul og standarddagsorden godkendt på afdelingsmøde i foråret 12 HF: Beskrivelse af faggruppearbejdet findes i lokalaftalen. BEN MUS for lærerne erstattes i med GRUS EJ/AB 37

38 Mål Delmål og handleplaner Ansvar Deltagere Status/bemærkninger I fordelingen af efteruddannelsesmidlerne prioriteres faggruppebaseret efteruddannelse. EJ/AB Ideen er at støtte samarbejde, videndeling og fælles forberedelse Styrkelse af team I efteråret 13 drøftes i ledergruppe og PU, hvordan teamarbejdet kvalificeres Supervision er en naturlig del af skolens hverdag Supervision afvikles for alle nyansatte BP ZJ ledergruppen I forbindelse med timefagfordeling kan lærerne ønske tid til kollegial supervision AB/EJ Supervisionkursus afholdes i december Følges op hvert andet år, hvis der er behov AB/EJ ZJ Videndeling på tværs af faggrupper 38

39 Mål Delmål og handleplaner Ansvar Deltagere Status/bemærkninger Brobygning for lærere. Styrkelse af det interne lærersamarbejde mellem FHF og HF EJ/AB Der er nedsat en gruppe på 2 AVU og 2 HF-lærere i engelsk og dansk. I udvalgte faggrupper afholdes i et faggruppemøde på tværs af afdelingerne. Focus på mundtlig videndeling ved planlægning af årets pædagogiske møder EJ/AB EJ/AB PU Videndeling faciliteres generelt Der arbejdes løbende på at skabe bedre mulighed for virtuel videndeling på FirstClass og andre it-platforme. LH/BEN FirstClass strukturen revideret i foråret 2012 Den nedsatte visionsgruppe Rum 2016 medtager i sine overvejelser, hvordan videndeling faciliteres af den bygningsmæssige indretning BP BV og arbejds- Gruppe Gruppen er nedsat, kommissorium og tidsplan er fastlagt Gode sociale og fysiske rammer for medarbejderne Der afholdes sociale arrangementer i personalegruppen 39

40 Mål Delmål og handleplaner Ansvar Deltagere Status/bemærkninger Det drøftes i PU og med TR i efteråret 2012, hvordan sociale arrangementer i personalegruppen fremmes. De fysiske rammer i lærerværelsessektoren optimeres Rum 2016 lægger plan for lærerværelsessektoren mhp. at optimere mulighederne for - Rekreation og uformel videndeling - Mødeaktivitet - Individuelt arbejde - Produktion af undervisningsmateriale 40