Lave karakterer øger risikoen for frafald

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Lave karakterer øger risikoen for frafald"

Transkript

1 D Indsigt Nummer november 2005 Lave karakterer øger risikoen for frafald A F F O R S K N I N G S C H E F C H A R L O T T E R Ø N H O F, c h d i. d k O G K O N S U L E N T R A S M U S N O R M A N N A N D E R S E N, r n d i. d k Humanister dominerer ledigheden for højtuddannede Danske højtuddannede matcher ikke arbejdsmarkedets behov. Især er det problematisk, at der uddannes for mange humanister uden udsigt til beskæftigelse. Forkort vejen til job for nyuddannede Nyuddannede med en kort eller lang videregående uddannelse har svært ved at få et job. Faktisk har disse unge højere ledighed det første år end personer uden uddannelse. Og når de nyuddannede endelig får job bliver 2 ud af 3 ansat i den offentlige sektor. KVU-reform er kun en halv sejr To år efter reformen af de korte videregående uddannelser viser det sig, at mange af de uddannede fortsat har svært ved at få job. Kun de uddannelser, der retter sig direkte mod specifikke arbejdsfunktioner, har høj beskæftigelse. I stedet går mange i gang med endnu en fuldtidsuddannelse eller får job under deres kvalifikationsniveau. Frafaldet på de videregående uddannelser i Danmark har nået et alarmerende niveau. På mange studier falder 4 ud af fra nogle studier har endda et frafald på halvdelen af de studerende. En ny DI-analyse viser, at studerende optaget med et karaktergennemsnit under 8 har betydelig større risiko for at falde fra. Og at matematiske studenter har den højeste gennemførelsesandel på de videregående uddannelser. Universitetsuddannelserne i Danmark er kendetegnet ved mange studieskift og studieafbrud. Situationen er i dag så alvorlig, at på de fleste bacheloruddannelser afbryder mellem en tredjedel og halvdelen af de studerende uddannelsen. frafald på universitetsuddannelserne opgjort i pct. RUC AAU KU AU SDU Kilde: Rektorkollegiet, 2005 Humaniora Naturvidenskab Samfundsvidenskab Bachelor Det høje frafald har store konsekvenser af både personlig karakter og samfundsøkonomisk betydning. Det er derfor vigtigt at afdække årsagerne til det store frafald Kandidat Lave karakterer har stor betydning for frafald Mellem en fjerdedel og en femtedel af de optagne på universitetsuddannelserne fra starten af 1980 erne og frem til nu havde under 8 i gennemsnit fra den adgangsgivende eksamen. indsigt.di.dk

2 Sammenhæng mellem frafald og karakterniveau pct DFU RUC DTU AAU KVL GNS. HHK KU AU SDU HHÅ Frafald under 8 Frafald over 8 Andel af optagne med under 8 i snit Note.: Figuren er baseret på optaget i 2001 Kilde: Specialkørsel Danmarks Statistik og DI-beregninger Et karaktergennemsnit under 8 øger risikoen for frafald Risikoen for frafald varierer betydeligt på tværs af universiteterne Behov for undersøgelse af forskelle i undervisningspædagogik og krav til de studerende Frafaldsstatistikken viser, at der er en tydelig sammenhæng mellem frafaldet og et karaktergennemsnit under 8 i den adgangsgivende eksamen. Optagne studerende, der har over 8 i deres adgangsgivende eksamen, har betydeligt højere fuldførelsesprocenter end optagne med under 8. I flere tilfælde er fuldførelsesgraden dobbelt så høj for dem med et karaktergennemsnit over 8 i forhold til de der blev optaget med et karaktergennemsnit under 8. Der er betydelig variation på tværs af universiteterne, både hvad angår andelen med karakterer under 8 samt denne gruppes risiko for frafald. Sammenligner man eksempelvis Roskilde Universitetscenter med Københavns og Århus Universitet som alle har omtrent samme karakterniveau i optaget så er frafaldet blandt de optagne studerende med under 8 i gennemsnit næsten dobbelt så højt i København og Århus som på Roskilde Universitetscenter. I forhold til at sikre, at flere unge gennemfører en universitetsuddannelse, vil det derfor være frugtbart at studere ligheder og forskelle mellem de enkelte universiteter. Der er behov for at analysere, om forskellene i frafald kan forklares ud fra undervisningspædagogik eller ud fra forskelle i krav til de studerende. Det vil bidrage til en kortlægning af, hvilke tiltag der fremover kan øge fuldførelsesprocenterne på universiteterne. Matematiske studenter klarer sig bedre Det er dog ikke kun karaktererne, der har en indflydelse på sandsynligheden for at fuldføre studierne. Det har mindst ligeså høj betydning, hvilken adgangsgivende uddannelse de studerende har. Optagne med en matematisk studentereksamen har således generelt bedre muligheder for at gennemføre en universitetsuddannelse end sproglige studenter og HF ere. 2

3 Fuldførelse i forhold til adgangsgivende eksamen og karakterniveau pct Optagelsesår Alm. gym. Mat. >8 Alm. gym. Sprog >8 Alm. gym. Mat. <8 Alm. gym. Sprog <8 Kilde: Specialkørsel Danmarks Statistik og DI-beregninger HF >8 HF <8 En matematisk studentereksamen øger sandsynligheden for gennemførsel Selv om optagne studerende med over 8 i karaktergennemsnit generelt klarer sig bedre end optagne med under 8 i gennemsnit, er det værd at bemærke, at matematiske studenter med under 8, i perioder ikke alene har ligget på niveau med de sproglige studenter, der har over 8, men også har klaret sig bedre end HF ere, som har over 8 i gennemsnit. Frafald fordelt på hovedområder og adgangsgivende eksamen pct Hum Merk Nat Samf Frafald mat Andelen af matematiske studenter med under 8 i snit Frafald sprog Andelen af sproglige studenter med under 8 i snit Note.:Figuren er baseret på optaget i 2001 Kilde: Specialkørsel Danmarks Statistik og DI-beregninger Matematiske studenter har generelt også større sandsynlighed for at gennemføre såvel humanistiske som naturvidenskabelige uddannelser. Og det til trods for, at andelen af matematiske studenter, der optages med under 8 i karaktergennemsnit, generelt er højere end for de sproglige studenter, der optages med under 8 i gennemsnit. Mulighed for forbedring af optagelsessystemet DI s analyse viser, at den nuværende udvælgelsesprocedure baseret alene på karakteren fra den adgangsgivende eksamen er utilstrækkelig. Især i forhold til de studerende, der har under 8 i karaktergennemsnit fra den adgangsgivende uddannelse. 3

4 Studerende med under 8 i gennemsnit skal screenes bedre Analysen viser, at der er behov for at øge indsatsen over for de studerende, der har under 8 i gennemsnit fra den adgangsgivende uddannelse, med henblik på at forøge deres muligheder for at gennemføre en universitetsuddannelse. Optagelsessystemet kunne ændres, så optagelse alene på baggrund af den adgangsgivende eksamen kun kan ske, hvis den studerende har minimum 8 i karaktergennemsnit. Studerende, der har under 8 i gennemsnit, bør derimod gennemgå en nærmere visitation, hvor man vurderer dem i forhold til relevansen af deres fagpakker og karaktererne i relevante fag. På udvalgte områder kunne man også anvende optagelsesprøver eller stille som krav, at den studerende skal gennemføre et adgangseller suppleringskursus, der øger deres faglige niveau og dermed sandsynligheden for, at de kan fuldføre uddannelsen. Sådan har vi gjort: For perioden 1981 til 2001 har vi set nærmere på de optagne universitetsstuderendes baggrund i forhold til adgangsgivende eksamen samt om deres karaktergennemsnit lå over eller under gennemsnitskarakteren 8. Da der ikke er karakteroplysninger til rådighed for studerende fra det tekniske gymnasium (HTX) eller handelsgymnasiet (HHX) er disse ikke medtaget i analysen. For studerende der er optaget i 2001 er deres status som studieaktive eller frafaldne opgjort efter to års studier i Der er således mulighed for, at der sker et yderligere frafald, men frafaldet sker hovedsageligt inden for de første 2 år.

5 Humanister dominerer ledigheden for højtuddannede A F F O R S K N I N G S C H E F C H A R L O T T E R Ø N H O F, c h d i. d k O G K O N S U L E N T R A S M U S N O R M A N N A N D E R S E N, r n d i. d k Ledigheden for højtuddannede er mærkbart højere i Danmark end eksempelvis Sverige og Finland. Det skyldes, at danske højtuddannede ikke matcher arbejdsmarkedets behov. Især er det problematisk, at der ganske enkelt uddannes alt for mange humanister uden udsigt til beskæftigelse, viser DI-analyse. Høj dansk ledighed for højtuddannede i forhold til andre lande I Danmark er ledigheden blandt højtuddannede betydeligt højere end i lande som Sverige, Irland og Østrig. Og I sammenligning med England er der næsten dobbelt så mange højtuddannede ledige herhjemme. Dertil kommer, at højtuddannede danskere, med en gennemsnitlig ledighed på 4,8 pct., har en højere arbejdsløshed end mellemuddannede, der har en gennemsnitlig ledighed på 4,4 pct. Og i Danmark er ledigheden for højtuddannede kun en anelse lavere end for arbejdsstyrken generelt, hvor den gennemsnitlige ledighed er 5,4 pct. Et resultat, der adskiller sig markant fra andre europæiske lande. højtuddannedes beskæftigelse Generel ledighed Mellemuddannede Højtuddannede Østrig 4,1 3,5 1,9 England 4,8 4,8 2,5 Irland 4,5 3,9 2,8 Sverige 5,6 5,3 3,5 Belgien 7,7 8,0 3,8 Finland,5,9 4,2 Danmark 5,4 4,4 4,8 EU25 9,0 9,6 5,0 Tyskland 9,8,0 5,0 Kilde: Destatis (Statistisches Bundesamt Deutschland), 2005 Ledigheden for humanister er markant højere end andre faggrupper Den relativt høje gennemsnitsledighed blandt højtuddannede i Danmark dækker over en stor spredning blandt de enkelte uddannelser og fagområder. Generelt trækkes de højtuddannedes gennemsnitlige ledighed op af, at ledigheden for humanister over en årrække har været markant højere end for andre faggrupper. 5

6 Akademiker-ledighed opdelt på forskellige faggrupper, pct. 12,0,0 8,0 6,0 4,0 2,0 0, Humaniora Naturvidenskab Samfundsvidenskab Tekniske videnskaber Sundhedsvidenskab Kilde: Akademikernes Centralorganisation og DI-beregninger, 2005 Den høje arbejdsløshed blandt humanister forklares ofte med, at virksomhederne i Danmark er for traditionsbundne i deres opfattelse af, hvad de kan bruge humanister til. Ved nærmere eftersyn holder den påstand ikke. Den private sektor har fordoblet antallet af ansatte humanister siden 1993 Beskæftigelsen af humanister i det private erhvervsliv er steget markant i de senere år, og stadig flere humanister finder beskæftigelse i såvel det offentlige som private erhvervsliv. I 2001 var der godt humanister ansat i det offentlige, mens var i privat beskæftigelse. I forhold til 1993 er det en fjerdedel flere i det offentlige, men intet mindre end en fordobling i det private erhvervsliv. Humanistisk overproduktion Det er en positiv udvikling, at vi i Danmark kan omsætte humanisters kompetencer til merværdi mange forskellige steder i samfundet. Men den positive udvikling i beskæftigelsen kan slet ikke følge med produktionen af humanister. Produktionen af humanister er tredoblet siden 1993 Siden 1993 er antallet af nyuddannede humanister næsten tredoblet. Fra 1.8 i 1993 til nye humanistiske kandidater i Ingen anden faggruppe har oplevet et boom i samme størrelsesorden, hvorfor andelen af nyuddannede kandidater med en humanistisk baggrund er steget fra 17 pct. i 1993 til knap 30 pct. i 2003.

7 Nyuddannede kandidater inden for forskellige faggrupper, Kandidater Humaniora Naturvidenskab Samfundsvidenskab Tekniske videnskaber Sundhedsvidenskab Kilde: Undervisningsministeriet, 2005 Danmark i nordisk enegang De seneste års danske opprioritering af humaniora har skilt os markant ud fra vores nordiske broderlande, når det gælder uddannelsesprofilen af de højst uddannede. Fordelingen af nyuddannede kandidater mellem fagområder pct Danmark Finland Sverige Norge Sundhedsvidenskab Samfundsvidenskab Tekniske videnskaber Humaniora Naturvidenskab Kilde: Dansk Industri, ud af kandidater i Danmark er humanister i Sverige og Norge er det 1 ud af Kandidatproduktionen i de nordiske lande viser, at andelen af humanister er klart størst i Danmark. Knap 32 pct. af alle nyuddannede danske kandidater er humanister, mens andelen i Finland er 23 pct. og blot 11 pct. i Sverige og Norge. Ser man på de tekniske videnskaber, udgør andelen i Danmark knap 16 pct., mens den i Finland er 25 pct., Norge 31 pct. og i Sverige hele 38 pct. af samtlige nyuddannede kandidater. Beskæftigelsestallene for de enkelte universitetsuddannelser viser, at mange universitetsuddannelser har en relativt lav beskæftigelse efter et halvt år. Det retter sig dog med tiden. Men det peger på, at kandidaterne har manglende kendskab til erhvervslivet, og at erhvervsvejledningen på universiteterne er mangelfuld. 7

8 Især humanister har svært ved at få job både på kort og mellemlang sigt Det er især humanistiske uddannelser som filosofi, idehistorie og litteraturvidenskab, der både på kort og mellemlang sigt har de største problemer med beskæftigelsen. Men også naturvidenskabelige uddannelser som geografi og biologi har en dårlig forankring på arbejdsmarkedet. Udvalgte uddannelsers beskæftigelse i 2003 Beskæftigelses pct. efter 2,5 år 0 Matematik Cand. polit. Jura, cand.jur Farmaceut Læge IT Cand.oecon. Dyrlæge Idræt Cand.scient.pol. 95 Civilingeniør Fysik Tandlæge Tysk Naturvidenskab Erhvervsøkonomi Cand.scient.adm. Lingvistik m.v. Datalogi Psykologi Engelsk Bioteknologi m.v. Kommunikation Fransk 90 Antropologi Øvrige sprog Film/medievidenskab Biologi Historie Kunsthistorie Geografi m.v. 85 Teologi & Religion Div. hum. Dansk 80 Litteraturvidenskab m.v. Filosofi & Idehistorie Teater/Drama Beskæftigelses pct. efter 0,5 år Kilde: Specialkørsel Danmarks Statistik og DI-beregninger Samtidig med store ledighedsproblemer på flere af de lange videregående uddannelser er der inden for enkelte områder mangel på kvalificeret arbejdskraft. Og der er udsigt til en voksende mangel på ingeniører, læger og visse samfundsvidenskabelige uddannelser. Udsigt til voldsom mangel på ingeniører De seneste fremskrivninger viser, at der frem mod 2020 kan opstå en mangelsituation på mellem og ingeniører. 1 Manglen bliver særlig udtalt efter 20, men allerede på mellemlang sigt kan der opstå en mangel på over ingeniører. Det betyder ikke, at der om 15 år vil være ubesatte stillingsopslag i avisen. Hvis virksomhederne ikke kan rekruttere ingeniører og andre med de nødvendige kompetencer, vil udviklingsafdelinger og andre videnintensive arbejdsopgaver flytte til lande, hvor de nødvendige kompetencer findes. Det understreger betydningen af, at målsætningen om, at flere skal have en videregående uddannelse, ikke må overskygge målet om, at de unge får en uddannelse som arbejdsmarkedet efterspørger. 1 Flere og bedre Ingeniører, maj 2005

9 Forkort vejen til job for nyuddannede A F C H E F K O N S U L E N T D A V I D J E N S E N, d a d i. d k De danske uddannelser er ikke tilstrækkeligt erhvervsrettede. Især nyuddannede med en kort eller lang videregående uddannelse har svært ved at få et job. Faktisk har disse unge højere ledighed det første år end personer uden uddannelse. Og når de nyuddannede endelig får job bliver 2 ud af 3 ansat i den offentlige sektor. Det tager mellem 2 og 6 1/2 år at fuldføre en videregående uddannelse. Den hurtigste vej til arbejdsmarkedet går gennem en kort videregående uddannelse som f.eks. laborant eller politimand. Den længste vej skal tilbagelægges, hvis man vil være læge. I alt bruger samfundet 26 mia. kr. årligt på videregående uddannelser. Nyuddannede med mellemlang uddannelse får job først Der er stor forskel på, hvor hurtigt og i hvilken grad nyuddannede kommer i beskæftigelse. Det afhænger af den konkrete uddannelse. Umiddelbart efter afslutning af en videregående uddannelse får betydeligt flere med en mellemlang uddannelse et job end nyuddannede med en kort eller lang videregående uddannelse. Lang vej til job for nogle Nyuddannede med en kort eller lang videregående uddannelse har en relativt høj ledighed. Blandt personer med ca. to års anciennitet er andelen i beskæftigelse dog 90 pct. pr. ult. november Andel i beskæftigelse, pct. af arbejdsstyrken Korte videregående uddannelser Lange videregående uddannelser Mellemlange videregående uddannelser Anm.: De relativt store udsving i beskæftigelsen for personer med en kort videregående uddannelse skyldes, at der blandt de få uddannelser, hvor uddannelsen afsluttes i ulige kvartaler er uddannelser med markant bedre beskæftigelse end de øvrige. Det drejer sig især om tandplejer, laborant, politifunktionær og fængselsfunktionær. Bemærk endvidere, at en uddannelsesreform fra 2000 indvirker på sammenligningen mellem personer der har hhv. over eller under 19 måneders anciennitet Kilde: Specialkørsel fra Danmarks Statistik og DI-beregninger Videregående uddannelser fører til høj beskæftigelse men der går lang tid Den store forskel i beskæftigelsesandelen blandt nyuddannede aftager efter 1,5 til 2 år. Blandt de, der afsluttede uddannelsen for to år siden, er 90 pct. i beskæftigelse uanset uddannelsesniveau. Til sammenligning kan det nævnes, at beskæftigelsesandelen blandt årige uden anden uddannelse end grundskolen er 85 pct.

10 En kort eller lang videregående uddannelse indebærer højere ledighed det første år efter uddannelsens afslutning end blandt personer, der ikke har en uddannelse. Perioden som sådan er ikke kendetegnet ved gunstige konjunkturer. Og det spiller givet en rolle, at de der har afsluttet en uddannelse i den betragtede periode, har gjort det på et tidspunkt, hvor konjunkturerne ikke har givet de bedste forudsætninger for at komme hurtigt i beskæftigelse. Men det er et forhold, der gælder alle på arbejdsmarkedet ikke kun nyuddannede med en videregående uddannelse. Mange uddannelser forbereder ikke de unge godt nok til arbejdsmarkedet Beskæftigelsen er relativ lav for de nyuddannede de første år på arbejdsmarkedet, fordi mange uddannelser ikke forbereder de studerende tilstrækkeligt godt til arbejdsmarkedet. Det gælder både det faglige indhold og de studerendes manglende kendskab til erhvervslivet. Dertil kommer, at fraværet af målrettet erhvervsvejledning både før, under og efter studiet medfører et betydeligt mismatch mellem uddannelsesvalg og behovene på arbejdsmarkedet. På alle tre niveauer er der såvel generalistuddannelser som professionsrettede uddannelser, der sigter mod ansættelse på det private eller det offentlige arbejdsmarked. Derfor dækker gennemsnittet også over store forskelle mellem de enkelte uddannelser. Den høje beskæftigelsesandel for nyuddannede fra mellemlange videregående uddannelser kan i høj grad forklares ved, at disse uddannelser er professionsrettede. Beskæftigelse på højt beskæftigelsesniveau Den stærkt stigende beskæftigelse i løbet af de første år på arbejdsmarkedet skyldes ikke, at nyuuddannede påtager sig job, som de er overkvalificerede til. Myten om højtuddannede, der kører taxa eller arbejder i børnehave, passer ikke. Langt de fleste, der har fuldført en lang videregående uddannelse, får beskæftigelse på højt kvalifikationsniveau, hvilket typisk forudsætter en akademisk uddannelse. Flere skal have uddannelser der efterspørges Det viser, at behovet for højtuddannede er til stede. Men startvanskelighederne på arbejdsmarkedet viser samtidig, at der er brug for en bedre tilpasning af uddannelserne til arbejdsmarkedet. Det er vigtigt, at flere får en videregående uddannelse, men det er mindst lige så vigtigt, at flere får en uddannelse, der efterspørges på arbejdsmarkedet.

11 Højtuddannede får job på højt niveau Ansættelsesniveau ult. nov. 2003, pct /02 02/03 00/01 02/03 00/01 02/03 KVU MVU LVU Uddannelsesniveau/afslutningsår Højt niveau Mellemhøjt niveau Andre lønmodtagere Ledige Anm.: Højt kvalifikationsniveau (her inkl. selvstændige og ledere) forudsætter typisk en mellemlang eller lang videregående uddannelse, mellemhøjt forudsætter typisk en kort eller mellemlang videregående uddannelse. Andre lønmodtagere omfatter her funktioner, der typisk varetages af faglærte eller personer uden særlige uddannelsesmæssige forudsætninger. Bemærk at kun de sidste to årgange fra KVU indgår pga. reform i Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik og DI-beregninger KVU ere får ikke job på forventet niveau Blandt de uddannede med en kort videregående uddannelse får halvdelen beskæftigelse på et niveau, der ikke umiddelbart modsvarer uddannelsen. Og andelen ændres ikke i takt med, at ledigheden falder. Det skyldes, at arbejdsmarkedet ikke efterspørger disse uddannelser i det omfang eller med det indhold, der udbydes. 2 ud af 3 uddannede ansættes i det offentlige Væksten i samfundet kommer primært gennem et konkurrencedygtigt erhvervsliv. Derfor er det vigtig, at den private sektor kan trække på en tilstrækkelig stor og højt kvalificeret arbejdsstyrke. Her er det afgørende, at vi satser på uddannelser med det rigtige faglige indhold, så erhvervslivets efterspørgsel efter højtuddannede kan tilgodeses. 65 pct. af de uddannede får beskæftigelse i den offentlige sektor Blandt de personer, der har afsluttet en videregående uddannelse i løbet af de sidste tre år, har 2 ud af 3 fået beskæftigelse i brancher, der hører under den offentlige sektor. Det gælder i særlig grad personer fra mellemlange uddannelser. Men også halvdelen af alle, der afslutter en lang videregående uddannelse, finder beskæftigelse i den offentlige sektor. Det skal ses i forhold til, at 2/3-dele af alle på det danske arbejdsmarked er beskæftiget i den private sektor. 11

12 Den offentlige sektor tiltrækker mange højtuddannede Andel uddannede i perioden , der er beskæfiget i offentlige brancher ult. nov Beskæftiget i offentlige brancher, pct Korte videregående uddannelser Mellemlange videregående uddannelser Lange videregående uddannelser Alle videregående uddannelser Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik og DI-beregninger Uddannelse skal understøtte vækst Der er derfor god grund til at overveje, om uddannelsesudbudet og det faglige indhold heri understøtter ønsket om stigende vækst. De danske investeringer i videregående uddannelser de samlede udgifter til undervisning er især rettet mod uddannelser, der henvender sig til den offentlige sektor. Den private sektor er ikke særlig højt prioriteret. vi investerer mest i offentligt rettet uddannelse Uddannelse til privat sektor, 42 pct. af undervisningsudgifter Uddannelse til offentlig sektor, 58 pct. af undervisningsudgifter Anm.: Udgifterne er vægtet på baggrund af de seneste tre årganges ansættelse i hhv. offentlig og private sektor samt bevillingstal for uddannelsesniveauer og områder fra 2003 fra Finansloven og amternes nøgletal. Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik og DI-beregninger Der skal sikres tilstrækkelig med højtuddannet arbejdskraft til den private sektor Den fremtidige prioritering af ressourcerne til uddannelse bliver i særlig grad aktuel i de kommende år, hvor en stor del af de ansatte i den offentlige sektor går på pension, samtidig med at globaliseringen vil øge behovet for højtuddannede. Hvis vi ikke uddanner tilstrækkeligt med højt kvalificerede medarbejdere til den private sektor, risikerer vi at sætte den fremtidige vækst over styr. Regeringens målsætning om, at 50 pct. af alle unge skal have en videregående uddannelser, bør ses i det lys. Fakta om analysen Denne analyse omfatter alle, der har afsluttet en erhvervsuddannelse eller en kort, mellemlang eller lang videregående uddannelse fra 4. kvartal 2000 til 3. kvartal 2003, der er den seneste uddannelsesårgang, som Danmarks Statistik har arbejdsmarkedsoplysninger for. Arbejdsmarkedsoplysningerne er udtrukket fra Danmarks Statistiks Registerbaserede arbejdsstyrkestatistik opgjort ult. november Personer, der på dette tidspunkt er i gang med en ny fuldtidsuddannelse, indgår ikke i analyserne. 12

13 KVU-reform er kun en halv sejr A F C H E F K O N S U L E N T D A V I D J E N S E N, d a d i. d k Reformen af de korte videregående uddannelser (KVU) fra 2000 skulle målrette disse uddannelser mod mere jobparathed. Her to år efter viser det sig, at mange af de uddannede efter reformen har svært ved at få job. Kun de uddannelser, der retter sig direkte mod specifikke arbejdsfunktioner, har høj beskæftigelse. I stedet går mange i gang med endnu en fuldtidsuddannelse eller får job under deres kvalifikationsniveau. I sommeren 2000 begyndte den første årgang studerende på de nye erhvervsakademiuddannelser. Reformen af de erhvervsrettede korte videregående uddannelser reducerede antallet fra ca. 75 til 15 uddannelser, blandt andet for at øge gennemsigtigheden og dermed optaget til uddannelserne. I de første år med succes. Optaget steg fra ca i årene op til reformen til mere end.000 i reformens første år. Siden er optaget faldet med elever. Svær overgang til arbejdsmarkedet for mange KVU ere Det er nu muligt at følge de første to årgange, der har afsluttet en af de nye erhvervsakademiuddannelser. Deres overgang til arbejdsmarkedet har ikke været nem. Mange af eleverne fra de første årgange svært ved at få fodfæste på arbejdsmarkedet. Stor forskel i beskæftigelsesmulighederne fra erhvervsakademierne Beskæftigelsesandelen for uddannede fra 1. og 2. årgang målt efter hhv. ½, 1 ½ og ½ år Installatør Finansøkonom Produktionsteknolog Procesteknolog Serviceøkonom Designteknolog Jordbrugsteknolog Markedsføringsøkonom Multimediedesigner IT- og elektronikteknolog 1. årgang efter ½ år 1. årgang efter 1½ år 2. årgang efter ½ år Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik og DI-beregninger Optagne studerende med fuldførte erhvervsuddannelser klarer sig godt Der er dog stor forskel mellem de enkelte uddannelser. Blandt de installatøruddannede er knap 90 pct. i beskæftigelse allerede efter et halvt år på arbejdsmarkedet og det gælder både for 1. og 2. årgang. Dertil kommer, at næsten alle fra 1. årgang er i beskæftigelse 1,5 år efter uddannelsen er afsluttet. De gode beskæftigelsesmuligheder hænger blandt andet sammen med, at der kun optages studerende, der har fuldført en erhvervsuddannelse. Det sikrer, at såvel de studerende som uddannelsens faglige sigte, har en umiddelbar kobling til efterspurgte funktioner på arbejdsmarkedet. 13

14 Det samme er ikke tilfældet på uddannelser med ringe beskæftigelsesmuligheder. Her er adgangsgrundlaget typisk en gymnasial uddannelse, og kendskabet til erhvervslivet er derfor begrænset. Især markedsføringsøkonomer, IT- og elektronikteknologer samt multimediedesignere har svært ved at få job De studerende mangler spidskompetencer Beskæftigelsesmulighederne er mindre gode for studerende, der har afsluttet en uddannelse til f.eks. markedsføringsøkonom, IT- og elektronikteknolog eller multimediedesigner. Det gælder såvel 1. som 2. årgang på kort sigt, men til dels også 1. årgang målt efter 1,5 år, hvor andelen i beskæftigelse ligger mellem 70 og 80 pct. på disse tre uddannelser. For IT- og elektronikteknologer og multimediedesignere ser det endog ud til, at beskæftigelsessituationen på kort sigt er forværret fra 1. til 2. årgang. Flere faktorer spiller en rolle. For mange nyuddannede, konjunkturnedgang og virksomhedernes manglende kendskab til uddannelserne kan være medvirkende årsager. Men den væsentligste årsag er, at uddannelserne ikke retter sig mod specifikke arbejdsfunktioner. Virksomhederne får ikke den kombination af brede kompetencer og spidskompetencer, som de efterspørger. Nyuddannede får ikke job på højt niveau Den manglende specialisering viser sig også i karakteristikken af de arbejdsfunktioner, som de nyuddannede varetager. En kort videregående uddannelse vil typisk skulle føre til beskæftigelse på højt eller mellemhøjt niveau. Men reelt er det kun på uddannelserne til produktionsteknolog, procesteknolog og designteknolog, hvor mindst halvdelen efter 1,5 år har fået beskæftigelse på dette niveau. Funktionsniveau efter 1 ½ år på arbejdsmarkedet Installatør Finansøkonom Produktionsteknolog Procesteknolog Serviceøkonom Designteknolog Jordbrugsteknolog Markedsføringsøkonom Multimediedesigner IT- og elektronikteknolog Højt eller mellemhøjt niveau Grundniveau Øvrige lønmodtagere Uoplyst Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik og DI-beregninger Uddannelserne giver ikke job på højt niveau Resten af de nyuddannede er beskæftiget på grundniveau, der typisk forudsætter en faglig uddannelse, eller på niveauer, der forudsætter begrænset eller ingen uddannelse. Eksempelvis er de uddannede multimediedesignere en af de største akademiuddannelser i høj grad beskæftiget under forventet niveau. Hele 30 pct. er beskæftiget med kontorarbejde, pct. med service og omsorgsarbejde og 3 pct. med rengøring eller renovation. 14

15 Op til 3 ud af går i gang med ny fuldtidsuddannelse Mange tager endnu en fuldtidsuddannelse Mange går i gang med en ny fuldtidsuddannelse kort tid efter afslutningen af en erhvervsakademiuddannelse. På de tre uddannelser, hvor beskæftigelsesandelen er lavest, har pct. valgt at fortsætte i en ny uddannelse. mange går i gang med en ny fuldtidsuddannelse Andel af de der afsluttede uddannelsen i 2. kvartal 2002, der ult. nov er gået i gang med en ny fuldtidsuddannelse Installatør Finansøkonom Produktionsteknolog Procesteknolog Serviceøkonom Designteknolog Jordbrugsteknolog Markedsføringsøkonom Multimediedesigner IT- og elektronikteknolog Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik og DI-beregninger KVU ernes mål er et job i stedet går mange i gang med endnu en fuldtidsuddannelse Det sker enten i erkendelse af, at den gennemførte uddannelse ikke giver mulighed for beskæftigelse, at uddannelsen ikke levede op til forventningerne eller fordi evnerne og ambitionerne rækker til at gå videre til uddannelse på højere niveauer. Uanset hvilken årsag der ligger bag, har akademiuddannelserne for disse personer ikke har ført til det forventelige mål, nemlig at få et job, hvor de erhvervede kvalifikationer kan anvendes. Fakta Analyserne viser beskæftigelsesstatus pr. ult. nov og 2003 for de der afsluttede uddannelsen i 2. kvartal samme år. Personer der på opgørelsestidspunktet enten er i gang med en ny fuldtidsuddannelse, eller af andre årsager ikke indgår i arbejdsstyrken, er udeladt af beregningerne. Uddannelser med færre end 30 uddannede indgår ikke. Datamatiker og laborant er hhv. af 2_ og 2 2_ års varighed. Derfor findes kun beskæftigelsesdata for 1. årgang. Beskæftigelsesandelen for datamatikere er 74 pct. og for laboranter

16 DI INDSIGT Erhvervspolitisk nyhedsbrev Ansvarshavende redaktør Poul Scheuer Redaktør DI Medier, Michael Carlsen, Redaktør Troels Krog, Redaktionen slut 7. november indsigt.di.dk Udgives af: Dansk Industri H.C. Andersens Boulevard København V Tlf Fax di@di.dk Tryk Kailow Graphic ISSN Eftertryk tilladt med kildeangivelse 16

Analyse af social uddannelsesmobilitet og frafald på lange videregående uddannelser

Analyse af social uddannelsesmobilitet og frafald på lange videregående uddannelser Bilag 6 Analyse af social uddannelsesmobilitet og frafald på lange videregående uddannelser I dette notat undersøges, om der er eventuelle sociale skævheder forbundet med frafaldet på de lange videregående

Læs mere

Udvalget for Videnskab og Teknologi UVT alm. del Svar på Spørgsmål 216 Offentligt

Udvalget for Videnskab og Teknologi UVT alm. del Svar på Spørgsmål 216 Offentligt Udvalget for Videnskab og Teknologi 2009-10 UVT alm. del Svar på Spørgsmål 216 Offentligt Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240 København K Redegørelse for ikke optagne ansøgere

Læs mere

Bilag om korte videregående uddannelser i tal 1

Bilag om korte videregående uddannelser i tal 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI BILAG 12 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 - Fax 33 11 16 65 Bilag om korte videregående uddannelser i tal 1 I dette

Læs mere

Analyse 10. oktober 2014

Analyse 10. oktober 2014 10. oktober 2014 Unge, der primært er dygtige til matematik, søger oftest mod de tekniske videregående uddannelser Af Kristian Thor Jakobsen og Christoffer Jessen Weissert Karakterer fra grundskolens afgangsprøver

Læs mere

Akademikere beskæftiget i den private sektor

Akademikere beskæftiget i den private sektor Uddannelses- og Forskningsudvalget 2016-17 UFU Alm.del Bilag 86 t TIL FOLKETINGETS UDVALG FOR FORSKNING OG UDDANNELSE 20. april 2017 MZ Akademikere beskæftiget i den private sektor Indledning Der er udsigt

Læs mere

Virksomhederne ser positivt på globaliseringen

Virksomhederne ser positivt på globaliseringen D Indsigt Nummer 2 26. januar 2005 Virksomhederne ser positivt på globaliseringen A F K O N S U L E N T S U N E K. J E N S E N, s k j @ d i. d k 4 7 11 Høje forventninger til den politiske vilje I en DI-rundspørge

Læs mere

Hver 10. nyuddannede akademiker er den første i virksomheden

Hver 10. nyuddannede akademiker er den første i virksomheden Hver. nyuddannede akademiker er den første i virksomheden Hver tiende nyuddannede akademiker er den eneste i virksomheden, når man ser på de nyuddannede, der går ud og finder job i små og mellemstore virksomheder.

Læs mere

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet VIDEREGÅENDE UDDANNELSER Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet Af Mette Fjord Sørensen I oktober 2013 nedsatte daværende uddannelsesminister Morten Østergaard et ekspertudvalg, hvis opgave

Læs mere

Etnicitet, uddannelse og beskæftigelse

Etnicitet, uddannelse og beskæftigelse Resumé Vejene gennem uddannelsessystemet kan være mange og forskelligartede. Forskellige befolkningsgrupper er karakteriseret ved at have forskellige veje. Dette notat belyser en række parametre på uddannelsesvejen,

Læs mere

AMK-Øst 16-11-2015. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland

AMK-Øst 16-11-2015. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland AMK-Øst 16-11-2015 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland November 2015 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-2. kvartal 2015

Læs mere

Analyse af social uddannelsesmobilitet med udgangspunkt i tilgangen til universiteternes bacheloruddannelser

Analyse af social uddannelsesmobilitet med udgangspunkt i tilgangen til universiteternes bacheloruddannelser Bilag 5 Analyse af social uddannelsesmobilitet med udgangspunkt i tilgangen til universiteternes bacheloruddannelser I dette notat undersøges forældrenes uddannelsesniveau for de, der påbegyndte en bacheloruddannelse

Læs mere

3. DATA OG METODE. arbejdsmarkedet er forløbet afhængig af den enkeltes uddannelsesbaggrund.

3. DATA OG METODE. arbejdsmarkedet er forløbet afhængig af den enkeltes uddannelsesbaggrund. 3. DATA OG METODE I dette afsnit beskrives, hvordan populationen er afgrænset og hvilket datagrundlag, der ligger til grund for de følgende analyser. Herudover præsenteres den statistiske metode, som er

Læs mere

Tusindvis af nyuddannede går direkte ud i længere ledighed

Tusindvis af nyuddannede går direkte ud i længere ledighed Tusindvis af nyuddannede går direkte ud i længere ledighed 13,3 procent af alle nyuddannede fra 15 gik direkte ud i mindst måneders ledighed. Det er lidt færre end tidligere. Faldet er dog svagt, og andelen

Læs mere

Hver anden ung går i fars eller mors fodspor

Hver anden ung går i fars eller mors fodspor Hver anden ung går i fars eller mors fodspor Knap hver anden 3-årige har en uddannelse, der er på samme niveau som mors eller fars uddannelse. Især de erhvervsfaglige uddannelser går i arv. Mere end 7

Læs mere

November 2004 Dansk Arbejdsgiverforening

November 2004 Dansk Arbejdsgiverforening ERHVERVSAKADEMIUDDANNELSER & ARBEJDSMARKEDET November 24 Dansk Arbejdsgiverforening ERHVERVSAKADEMIUDDANNELSER & ARBEJDSMARKEDET Indledning og sammenfatning... side 3 1 2 3 Tilknytning til arbejdsmarkedet...side

Læs mere

Nyuddannede, der søger bredt, har klaret sig bedst gennem krisen

Nyuddannede, der søger bredt, har klaret sig bedst gennem krisen Nyuddannede, der søger bredt, har klaret sig bedst gennem krisen I denne analyse er udviklingen i startlønnen for nyuddannede akademikere undersøgt i gennem krisen. Samlet set er startlønnen for nyuddannede

Læs mere

Kvinder og mænd i videregående uddannelse 1

Kvinder og mænd i videregående uddannelse 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI BILAG 21 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Kvinder og mænd i videregående uddannelse 1 Resumé

Læs mere

INTERNATIONALE STUDERENDE I DANMARK UDDANNES SKÆVT

INTERNATIONALE STUDERENDE I DANMARK UDDANNES SKÆVT Maj 2016 INTERNATIONALE STUDERENDE I DANMARK UDDANNES SKÆVT AF CHEFKONSULENT SARAH GADE HANSEN, SGA@DI.DK OG STUD.SCIENT.OECON RIKKE RHODE NISSEN, RIRN@DI.DK Antallet af internationale studerende i Danmark

Læs mere

AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland

AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland AMK-Øst 19-01- 2016 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland Januar 2016 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-3. kvartal 2015

Læs mere

Hvordan får 60pct. en videregående uddannelse? Af Martin Junge, DEA

Hvordan får 60pct. en videregående uddannelse? Af Martin Junge, DEA Hvordan får 60pct. en videregående uddannelse? Af Martin Junge, DEA Fremskrivning af uddannelsesniveau med før økonomisk krise antagelser 05.12.2012 Tænketanken DEA 3 scenarier: 1. 60 %-målsætningen opnås

Læs mere

Videregående uddannelser 6

Videregående uddannelser 6 En høj kvalitet i uddannelsessystemet og et højt uddannelsesniveau bidrager til at øge arbejdsstyrkens kvalifikationer og produktivitet. En veluddannet arbejdsstyrke er således en forudsætning for fremadrettet

Læs mere

notat nr. 20 22.08 2013

notat nr. 20 22.08 2013 Er der et arbejdsmarked for universitetsbachelorer? notat nr. 20 22.08 2013 I 15 år har den såkaldte Bologna-proces domineret dagsordenen for både uddannelses- og forskningspolitikken i Europa. En central

Læs mere

Af fagchef for lønstatistik Søren Johannessen, cand.polit og uddannelses- og forskningspolitisk chef Mette Fjord Sørensen, cand.scient.

Af fagchef for lønstatistik Søren Johannessen, cand.polit og uddannelses- og forskningspolitisk chef Mette Fjord Sørensen, cand.scient. Notat HHX og HTX tjener mere end STX og HF Af fagchef for lønstatistik Søren Johannessen, cand.polit og uddannelses- og forskningspolitisk chef Mette Fjord Sørensen, cand.scient.pol Gymnasialt uddannelsesvalg

Læs mere

Viborg Gymnasium og HF Stx

Viborg Gymnasium og HF Stx HF Stx giver et overblik over de elever, der kommer ind på ungdomsuddannelsesinstitutionen, hvor mange, der fuldfører og hvor de går hen, når de forlader uddannelsen. Regional Udvikling 2015 Læsevejledning

Læs mere

Færre faglærte udfordrer fødevarebranchen

Færre faglærte udfordrer fødevarebranchen Mette Louise Pedersen, chefkonsulent og Peter Bernt Jensen, konsulent melp@di.dk, 3377 4845; pebj@di.dk, 3377 3421 SEPTEMBER 2018 Færre faglærte udfordrer fødevarebranchen Fødevarebranchen er udfordret

Læs mere

Det fleksible arbejdsmarked og en god uddannelse hjælper i krisetider

Det fleksible arbejdsmarked og en god uddannelse hjælper i krisetider Organisation for erhvervslivet oktober 2009 AF ØKONOMISK KONSULENT JENS ERIK ZEBIS, JEZS@DI.DK De fleste er kun ledige ganske kortvarigt. Det fleksible danske arbejdsmarked og god uddannelse øger mulighederne

Læs mere

Stor forskel på dimittendledigheden blandt universiteterne

Stor forskel på dimittendledigheden blandt universiteterne Stor forskel på dimittendledigheden blandt universiteterne AE har undersøgt udviklingen i ledigheden blandt nyuddannede akademikere. Tallene viser, at hver femte nyuddannet akademiker, der færdiggjorde

Læs mere

UDDANNELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN

UDDANNELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN UDDANNELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN Analysegrundlaget er udarbejdet af Region Midtjylland April 2007 Uddannelse Uddannelsesniveauet i Region

Læs mere

Opgørelse af kønsfordelingen på optaget til de videregående uddannelser

Opgørelse af kønsfordelingen på optaget til de videregående uddannelser Opgørelse af kønsfordelingen på optaget til de videregående DI 1. Stor forskel på uddannelsesvalg Der er stor forskel på, hvilke mænd og kvinder vælger at søge og bliver optaget på. Der er en klar overrepræsentation

Læs mere

Hver 5. nyuddannet er ramt af ledighed i månedsvis

Hver 5. nyuddannet er ramt af ledighed i månedsvis Hver. nyuddannet er ramt af ledighed i månedsvis Helt nye tal viser, at det ikke er blevet lettere for nyuddannede at finde fodfæste på arbejdsmarkedet. Hver femte nyuddannet fra 12 er gået direkte ud

Læs mere

FOR FÅ VÆLGER UDDANNELSER DER GIVER VÆKST

FOR FÅ VÆLGER UDDANNELSER DER GIVER VÆKST Organisation for erhvervslivet Juni 2010 FOR FÅ VÆLGER UDDANNELSER DER GIVER VÆKST AF KONSULENT SARAH GADE HANSEN, DI, SGA@DI.DK Flere unge med en videregående uddannelse vil bidrage til at øge produktiviteten

Læs mere

Dagpenge til nyuddannede

Dagpenge til nyuddannede Dagpenge til nyuddannede Mange nyuddannede har allerede fundet et job, når de afslutter deres uddannelse. Måske har de haft kontakt til en eller flere arbejdspladser i løbet af deres uddannelse eller har

Læs mere

B2B-aktivitet bag vækst i beskæftigelsen i serviceindustrien

B2B-aktivitet bag vækst i beskæftigelsen i serviceindustrien D Indsigt Nummer 15 5. oktober 25 B2B-aktivitet bag vækst i beskæftigelsen A f b r a n c h e d i r e k t ø r F r a n k B i l l, f b i @ d i. d k O G Ø K O N O M I S K K O N S U L E N T H A N S U L D A

Læs mere

Et dansk elitemiljø et dansk MIT

Et dansk elitemiljø et dansk MIT Et dansk elitemiljø et dansk A f f o r s k n i n g s c h e f C h a r l o t t e R ø n h o f, c h r @ d i. d k o g k o n s u l e n t M o r t e n Ø r n s h o l t, m o q @ d i. d k Dansk forskning kan blive

Læs mere

TH. LANGS HF & VUC. Professionsbachelor. Adgangsgivende eksamen STX HTX HF HHX * GIF Alle

TH. LANGS HF & VUC. Professionsbachelor. Adgangsgivende eksamen STX HTX HF HHX * GIF Alle Tilbage til forside Tabel 1: Ansøgere (1. prioritet) TH. LANGS HF & VUC Adgangsgivende eksamen STX HTX HF 47 155 83 7 HHX * GIF Alle 47 155 83 7 TH. LANGS HF & VUC Tabel 2: Ansøgere (1. prioritet) D Adgangsgivende

Læs mere

Ufaglærte og unge har størst risiko for at blive arbejdsløse

Ufaglærte og unge har størst risiko for at blive arbejdsløse Ufaglærte og unge har størst risiko for at blive arbejdsløse Det er forholdsvis stor forskel på ledigheden mellem de forskellige uddannelsesgrupper i Danmark. Ledigheden er næsten pct. blandt ufaglærte,

Læs mere

Studenterne fra 2008 - hvem er de, og hvor langt var de kommet i 2012?

Studenterne fra 2008 - hvem er de, og hvor langt var de kommet i 2012? Studenterne fra 2008 - hvem er de, og hvor langt var de kommet i 2012? GL og Gymnasieskolernes Rektorforening følger de elever, der bestod en ungdomsuddannelse i 2008 på baggrund af dataudtræk fra Danmark

Læs mere

Optagne excl. Standby Afgangsskole: Svendborg Gymnasium og HF Uddannelse Institution Dimittendår 2005 2006 2007 2008 2009 2010 i alt Lange

Optagne excl. Standby Afgangsskole: Svendborg Gymnasium og HF Uddannelse Institution Dimittendår 2005 2006 2007 2008 2009 2010 i alt Lange Optagne excl. Standby Afgangsskole: Svendborg Gymnasium og HF Uddannelse Institution Dimittendår 2005 2006 2007 2008 2009 2010 i alt Lange videregående uddannelser Lægevidenskab Københavns Universitet

Læs mere

Analyse. Unge bliver hurtigere færdige med deres lange videregående uddannelser. 27. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Unge bliver hurtigere færdige med deres lange videregående uddannelser. 27. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 7. august 5 Unge bliver hurtigere færdige med deres lange videregående uddannelser Af Kristian Thor Jakobsen Med indførelsen af fremdriftsreformen på de lange videregående uddannelser er det tydeliggjort,

Læs mere

- hvor går de hen? Viborg Katedralskole Stx

- hvor går de hen? Viborg Katedralskole Stx Viborg Katedralskole Stx giver et overblik over de elever, der kommer ind på ungdomsuddannelsesinstitutionen, hvor mange, der fuldfører og hvor de går hen, når de forlader uddannelsen. Regional Udvikling

Læs mere

Viborg Gymnasium og HF Hf

Viborg Gymnasium og HF Hf HF Hf giver et overblik over de elever, der kommer ind på ungdomsuddannelsesinstitutionen, hvor mange, der fuldfører og hvor de går hen, når de forlader uddannelsen. Regional Udvikling 2015 Læsevejledning

Læs mere

Bilag om udenlandske studerende på hele uddannelser i Danmark 1

Bilag om udenlandske studerende på hele uddannelser i Danmark 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI 22.11.2005 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om udenlandske studerende på hele uddannelser

Læs mere

Arbejdsmarkedstilknytning blandt vestlige og ikke-vestlige indvandrere og efterkommere

Arbejdsmarkedstilknytning blandt vestlige og ikke-vestlige indvandrere og efterkommere Analysen er udarbejdet for IDA Arbejdsmarkedstilknytning blandt vestlige og ikke-vestlige indvandrere og efterkommere I 215 er der ca. 89. med en IDA-uddannelse i befolkningen. For at få et større datavolumen

Læs mere

2-ÅRIG HF. Gymnasial uddannelse lige midt i byen. Vælg mellem 7 fagpakker:

2-ÅRIG HF. Gymnasial uddannelse lige midt i byen. Vælg mellem 7 fagpakker: 2-ÅRIG HF Gymnasial uddannelse lige midt i byen Vælg mellem 7 fagpakker:» HF Global» HF Science» HF Sundhed» HF Business» HF Menneske-Samfund» HF Force» HF Media Aarhus HF din sikre vej Høj faglighed og

Læs mere

Udbud og efterspørgsel i Danmark og Norden. Tirsdag d. 29/11-16 Horsens V. Chefanalytiker Mie Dalskov Twitter)

Udbud og efterspørgsel i Danmark og Norden. Tirsdag d. 29/11-16 Horsens V. Chefanalytiker Mie Dalskov Twitter) Udbud og efterspørgsel i Danmark og Norden Tirsdag d. 29/11-16 Horsens V. Chefanalytiker Mie Dalskov Pihl @MiePihl(på Twitter) md@ae.dk Temperaturen på arbejdsmarkedet i Norden Unges uddannelsesniveau

Læs mere

Over hver femte ung uden uddannelse er ledig

Over hver femte ung uden uddannelse er ledig Over hver femte ung uden uddannelse er ledig I løbet af den økonomiske krise er ledigheden steget for alle aldersgrupper, men med en klar tendens til, at den er steget mest for de unge. De nyeste tal viser,

Læs mere

Fremtidens vejledning

Fremtidens vejledning Fremtidens vejledning Charlotte Rønhof Kort om DI Organisation for erhvervslivet DI beskæftiger sig med emner som arbejdskraft, skat, klima og uddannelse DI forhandler de største kollektive overenskomster

Læs mere

Problemer med natur- og sprogfag i den nye gymnasiereform

Problemer med natur- og sprogfag i den nye gymnasiereform DANSK INDUSTRI Den 3. oktober 2007 Problemer med natur- og sprogfag i den nye gymnasiereform 1. Status for gymnasiereformen efter 3 år I dette notat gives en status over DI's overvejelser om konsekvenserne

Læs mere

personer under 65 år har mindst 40 år bag sig på arbejdsmarkedet

personer under 65 år har mindst 40 år bag sig på arbejdsmarkedet Thomas Klintefelt, seniorchefkonsulent thok@di.dk, 3377 3367 FEBRUAR 219 4. personer under 65 år har mindst 4 år bag sig på arbejdsmarkedet Der er 4. personer mellem 55 og 64 år, som har været mindst 4

Læs mere

Bilag om studievalg - universitetsuddannelser 1

Bilag om studievalg - universitetsuddannelser 1 14. oktober 25 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI BILAG 3 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 - Fax 33 11 16 65 Bilag om studievalg - universitetsuddannelser

Læs mere

AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm

AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm AMK-Øst 26-08-2015 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm August 2015 Udviklingen i beskæftigelsen Fig 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere Beskæftigelsen på Bornholm målt som udviklingen

Læs mere

Ambitiøst løft i VEU-aktivitet øger beskæftigelsen

Ambitiøst løft i VEU-aktivitet øger beskæftigelsen Ambitiøst løft i VEU-aktivitet øger beskæftigelsen En af de helt store udfordringer, som dansk økonomi står overfor, er, at den teknologiske udvikling stiller stadig større krav til medarbejdernes kompetencer.

Læs mere

Hver 8. unge dansker er hverken i job eller uddannelse

Hver 8. unge dansker er hverken i job eller uddannelse Hver. unge dansker er hverken i job eller uddannelse Ser man på arbejdsstyrkens uddannelsesniveau, er der markante forskelle mellem Danmark og Tyskland. I den tyske arbejdsstyrke er det omkring hver 7.

Læs mere

De højtuddannede er kommet bedst igennem krisen

De højtuddannede er kommet bedst igennem krisen Kortlægning af beskæftigelsesudviklingen under krisen De højtuddannede er kommet bedst igennem krisen Der har tidligere i debatten været fokus på, at højtuddannede skulle være blevet særlig hårdt ramt

Læs mere

Nyuddannede akademikere pendler gerne

Nyuddannede akademikere pendler gerne Nyuddannede akademikere pendler gerne I 213 var den gennemsnitlige pendlingsafstand blandt nyuddannede akademikere på 24,6 kilometer. Sammenlignet med 28 har der været en stigning i den gennemsnitlige

Læs mere

B E H O V F O R K VA L I F I C E R E T A R B E J D S K R A F T I N O R D J Y L L A N D M A J

B E H O V F O R K VA L I F I C E R E T A R B E J D S K R A F T I N O R D J Y L L A N D M A J BEHOV FOR KVALIFICERET ARBEJDSKRAFT I NORDJYLLAND M AJ 2 0 1 8 STORE FORVENTNINGER I DE PRIVATE VIRKSOMHEDER 10.000 flere job på private arbejdspladser frem mod 2025. Offentlige arbejdspladser vil derimod

Læs mere

Efterlysning af drengene i uddannelsessystemet hvor blev de af?

Efterlysning af drengene i uddannelsessystemet hvor blev de af? Efterlysning af drengene i uddannelsessystemet hvor blev de af? Center for ungdomsforskning i samarbejde med Ligestillingsministeriet og Forum 100 % Statusnotat marts 2011 v. lektor Camilla Hutters & videnskabelig

Læs mere

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Denne publikation er en del af Region s årlige uddannelsesindblik. I denne publikation beskrives

Læs mere

Et dyrt loft Udbud og efterspørgsel efter ingeniører og konsekvenser af et loft over optaget af internationale studerende

Et dyrt loft Udbud og efterspørgsel efter ingeniører og konsekvenser af et loft over optaget af internationale studerende Et dyrt loft Udbud og efterspørgsel efter ingeniører og konsekvenser af et loft over optaget af internationale studerende Konklusioner Forskellen mellem den stigende efterspørgsel og det hidtidige optag

Læs mere

PROGNOSE 2020 ITEK-branchens behov for itog elektronikkandidater i 2020

PROGNOSE 2020 ITEK-branchens behov for itog elektronikkandidater i 2020 PROGNOSE 2020 ITEK-branchens behov for itog elektronikkandidater i 2020 DI ITEK 1787 København V. 3377 3377 itek.di.dk itek@di.dk DI ITEK et branchefællesskab i Dansk Industri for virksomheder inden for

Læs mere

Fakta om pædagoguddannelsen Indhold

Fakta om pædagoguddannelsen Indhold Fakta om pædagoguddannelsen Indhold 1. Kort om pædagoguddannelsen 2. Søgning og optag 3. Frafald på pædagoguddannelsen 4. Pædagoguddannelsen i og uden for de fire store byer 5. Optagne studerendes uddannelsesbaggrund

Læs mere

Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1. Baggrund om uddannelsessystemet

Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1. Baggrund om uddannelsessystemet Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1 Baggrund om uddannelsessystemet Forskning viser, at en bedre uddannet arbejdsstyrke har højere produktivitet, er mere innovativ og er

Læs mere

Faktaark: Ungdomsuddannelser

Faktaark: Ungdomsuddannelser Faktaark: Ungdomsuddannelser Disruptionrådets sekretariat Ungdomsuddannelserne i Danmark hviler på en stærk tradition med faglig stolthed. Langt størstedelen af alle unge fortsætter efter 9. eller 10.

Læs mere

AMK Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland

AMK Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland AMK Øst 06-09-2016 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland September 2016 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-1. kvartal

Læs mere

Markant flere offentligt ansatte med en lang videregående

Markant flere offentligt ansatte med en lang videregående 20. februar 2017 2017:3 Markant flere offentligt ansatte med en lang videregående uddannelse Af Lars Peter Smed Christensen, Michael Drescher og Mathilde Lund Holm Siden foråret 2010 er antallet af offentligt

Læs mere

HVAD BETYDER GRUNDSKOLEKARAKTEREN FOR VEJEN GENNEM UDDANNELSESSYSTEMET?

HVAD BETYDER GRUNDSKOLEKARAKTEREN FOR VEJEN GENNEM UDDANNELSESSYSTEMET? NOTAT 53 12.08.2016 HVAD BETYDER GRUNDSKOLEKARAKTEREN FOR VEJEN GENNEM UDDANNELSESSYSTEMET? Sammenfatning I denne uge starter landets grundskoler op efter sommerferien. For de ældste elever er det måske

Læs mere

Studenterhuen giver ingen jobgaranti

Studenterhuen giver ingen jobgaranti Studenterhuen giver ingen jobgaranti Uddannelse er et utroligt vigtigt parameter for, hvordan man klarer sig i livet. Analysen viser, at de unge der afslutter en gymnasial uddannelse, men som ikke kommer

Læs mere

Ledighed: De unge er hårdest ramt af krisen

Ledighed: De unge er hårdest ramt af krisen Ledighed: De unge er hårdest ramt af krisen Samlet er der i dag knap. arbejdsløse unge under 3 år. Samtidig er der næsten lige så mange unge såkaldt ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere, som

Læs mere

Faktaark: Akademikerbeskæftigelsen i den private sektor

Faktaark: Akademikerbeskæftigelsen i den private sektor April 2016 Faktaark: Akademikerbeskæftigelsen i den private sektor Indhold Faktaark: Akademikerbeskæftigelsen i den private sektor...1 Indledning og metode...2 Beskæftigelsen i den private sektor...2 Akademikerbeskæftigelsen

Læs mere

Udviklingen i beskæftigelsen i 2015 opdelt på uddannelsesniveau

Udviklingen i beskæftigelsen i 2015 opdelt på uddannelsesniveau Udviklingen i beskæftigelsen i 2015 opdelt på uddannelsesniveau Beskæftigelsen voksede med 29.000 i 2015 Akademikere står for over 1/3 af den samlede beskæftigelsesfremgang fra i 2015 (jf. figur 1) Akademikerne

Læs mere

AMK-Øst 19-01-2016. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm

AMK-Øst 19-01-2016. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm AMK-Øst 19-01-2016 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm Januar 2016 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-3. kvartal 2015

Læs mere

AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland

AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland AMK-Øst 20-06-2016 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland Juni 2016 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-4. kvartal 2015

Læs mere

Værdien af uddannelse opdelt på hovedområde og uddannelsesinstitution

Værdien af uddannelse opdelt på hovedområde og uddannelsesinstitution Værdien af uddannelse opdelt på hovedområde og uddannelsesinstitution Sammenligner man på tværs af hovedområder og institutioner er der betydelige forskelle det afkast en kandidat får af sin uddannelse.

Læs mere

Udvalget for Videnskab og Teknologi UVT alm. del - Bilag 62 Offentligt

Udvalget for Videnskab og Teknologi UVT alm. del - Bilag 62 Offentligt Udvalget for Videnskab og Teknologi UVT alm. del - Bilag 62 Offentligt Notat Modtager(e): Kopi: Dispensationer i forhold til opfyldelse af specifikke adgangskrav optagelsen 2008 Resumé Med hjemmel i adgangsbekendtgørelsens

Læs mere

Fakta om ingeniør- og cand. scient.-uddannelserne 2011. Optag på uddannelserne 2007-2011

Fakta om ingeniør- og cand. scient.-uddannelserne 2011. Optag på uddannelserne 2007-2011 Fakta om ingeniør- og cand. scient.-uddannelserne 2011 Optag på uddannelserne 2007-2011 September 2011 Fakta om ingeniør- og cand.scient.- uddannelserne Denne analyse dokumenterer de faktuelle forhold

Læs mere

Indsigt om gymnasiale uddannelser

Indsigt om gymnasiale uddannelser DI Den 27. oktober 2014 rada Indsigt om gymnasiale uddannelser 1. Indledning Regeringen har bebudet et udspil, der skal øge den faglige kvalitet i de gymnasiale uddannelser. Dette udspil skal også forholde

Læs mere

Procesindustrien Marts Beskæftigelse og rekruttering på det procesindustrielle område

Procesindustrien Marts Beskæftigelse og rekruttering på det procesindustrielle område Procesindustrien Marts 2008 Beskæftigelse og rekruttering på det procesindustrielle område Krisen har ændret billedet......nu handler det om at ruste sig til fremtiden I lyset af den aktuelle økonomiske

Læs mere

Faglærte læser også videre

Faglærte læser også videre Erhvervsuddannelserne giver direkte adgang til arbejdsmarkedet, hvorimod studenter fra gymnasiet skal læse videre for at få en erhvervskompetencegivende uddannelse. Men selvom en uddannelse til tømrer,

Læs mere

Karakterkrav rammer erhvervsgymnasier

Karakterkrav rammer erhvervsgymnasier Karakterkrav rammer erhvervsgymnasier og HF hårdest Adgangskrav til de gymnasiale uddannelser vil ramme erhvervsgymnasierne og HF langt hårdere end det almene gymnasium. Imens fire procent af studenterne

Læs mere

Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling

Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling Af Chefanalytiker Klaus Jørgensen og cheføkonom Martin Kyed Analyse 7. juni 2015 Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling Der ligger en udfordring i at tackle

Læs mere

Notat vedr. søgning til og optag på de videregående uddannelser i Nordjylland 2015

Notat vedr. søgning til og optag på de videregående uddannelser i Nordjylland 2015 Notat vedr. søgning til og optag på de videregående uddannelser i Nordjylland 215 Nordjylland har i de sidste 7 år oplevet en markant stigning i interessen for de videregående uddannelser i regionen. I

Læs mere

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA pct. 8. april 2013 Faktaark til Produktivitetskommissionens rapport Danmarks Produktivitet Hvor er problemerne? Servicesektoren halter bagefter Produktivitetsudviklingen har gennem de seneste mange år

Læs mere

Sekretariatsnotat om ph.d. satsningen

Sekretariatsnotat om ph.d. satsningen Sekretariatsnotat om ph.d. satsningen 8. december 2015 J.nr. 14/3354/181 MZ Uddannelses og Forskningsministeriet (UFM) har besluttet et analysearbejde, som skal undersøge ph.d. satsningens betydning for

Læs mere

Akademikernes arbejdsmarked

Akademikernes arbejdsmarked Akademikernes arbejdsmarked 2 3 Indhold Forord 1. Forord 3 2. Krisen kradser 4 3. Arbejdsmarkedets forandring 5 3.1 Stor stigning i udbuddet af akademikere på arbejdsmarkedet 6 4. I lavkonjunkturens skygge

Læs mere

Anvendelsen af højtuddannet arbejdskraft

Anvendelsen af højtuddannet arbejdskraft Anvendelsen af højtuddannet arbejdskraft er i nogle brancher fordoblet på blot otte år I perioden -18 er der sket et markant løft af uddannelsesniveauet blandt de beskæftigede. I finansierings- og forsikringsbranchen

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse Tabelsamling for bachelorer

Beskæftigelsesundersøgelse Tabelsamling for bachelorer Beskæftigelsesundersøgelse 2010 Tabelsamling for bachelorer Januar 2011 Beskæftigelsesundersøgelsen 2010 er udført af Dansk Center for Forskningsanalyse, Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet

Læs mere

Faktaark 2 - Tillykke med huen: Økonomi og beskæftigelse

Faktaark 2 - Tillykke med huen: Økonomi og beskæftigelse Juni 2015 Faktaark 2 - Tillykke med huen: Økonomi og beskæftigelse Med databaggrund i en registeranalyse og en survey beskrives typiske livsforløb med udgangspunkt i forskellige uddannelseslængder Hvilket

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse 2011

Beskæftigelsesundersøgelse 2011 Beskæftigelsesundersøgelse 2011 Rapport for bachelordimittender Januar 2012 For 2011 findes også rapporter for kandidatdimittender og ph.d.-dimittender samt et notat med en opsummering af årets resultater.

Læs mere

Videregående uddannelser til fremtiden

Videregående uddannelser til fremtiden Videregående uddannelser til fremtiden Nye målsætninger for de videregående uddannelser Danmarks unge skal have en uddannelse, der udfordrer og danner dem, så de er parate til mødet med fremtiden. Det

Læs mere

Fakta om ingeniør- og cand. scient.-uddannelserne 2012. Optag på uddannelserne 2007-2012

Fakta om ingeniør- og cand. scient.-uddannelserne 2012. Optag på uddannelserne 2007-2012 Fakta om ingeniør- og cand. scient.-uddannelserne 2012 Optag på uddannelserne 2007-2012 September 2012 Fakta om ingeniør- og cand.scient.- uddannelserne Denne analyse dokumenterer de faktuelle forhold

Læs mere

Forskel i levetid og tilbagetrækningsalder

Forskel i levetid og tilbagetrækningsalder Thomas Klintefelt, seniorchefkonsulent thok@di.dk, 3377 3367 MAJ 2019 Forskel i levetid og tilbagetrækningsalder Forskellen i levetid mellem ufaglærte og akademikere reduceres betydeligt, når man ser på

Læs mere

Studieadfærd: Studiestart, gennemførelsestider og frafald

Studieadfærd: Studiestart, gennemførelsestider og frafald Akademikernes Centralorganisation Sekretariatet Den 19. november 2005 Studieadfærd: Studiestart, gennemførelsestider og frafald Notatet gennemgår i summarisk form de studerendes studieadfærd på universitetsuddannelserne

Læs mere

Universitetsuddannelsernes kvalitet ifølge de studerende

Universitetsuddannelsernes kvalitet ifølge de studerende Universitetsuddannelsernes kvalitet ifølge de studerende Denne undersøgelse viser de danske universitetsstuderendes vurdering af deres uddannelse, dels hvor meget undervisning de får, dels kvaliteten af

Læs mere

Highlights for foder- og fødevareingredienssektoren:

Highlights for foder- og fødevareingredienssektoren: Økonomisk analyse 1. juni 2018 Axelborg, Axeltorv 3 19 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Den danske foder- og fødevareingredienssektor Den danske foder- og fødevareingredienssektor

Læs mere

Kun de bedste fra grundskolen starter på videregående uddannelse

Kun de bedste fra grundskolen starter på videregående uddannelse NOTAT 45 oktober 15 Kun de bedste fra grundskolen starter på videregående uddannelse Beregninger fra DEA viser, at ud af de elever, som begyndte på en gymnasial uddannelse i 9, gennemførte pct. af de elever,

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Faxe Kommune

Arbejdsmarkedet i Faxe Kommune Arbejdsmarkedet i Faxe Kommune Neden for er en beskrivelse af arbejdsmarkedet i Faxe Kommune. I forbindelse med beskrivelsen sammenlignes arbejdsmarkedet i kommunen med arbejdsmarkedet i hele landet og

Læs mere

Flere nydanske ingeniører og naturvidenskabelige kandidater. - Baggrundsnotat til IDAs integrationspolitik

Flere nydanske ingeniører og naturvidenskabelige kandidater. - Baggrundsnotat til IDAs integrationspolitik Flere nydanske ingeniører og naturvidenskabelige kandidater - Baggrundsnotat til IDAs integrationspolitik Marts 2018 2 Resumé Denne analyse har fokus på arbejdsmarkedstilknytningen for personer, der har

Læs mere

Bygge og anlægsbranchen på Bornholm

Bygge og anlægsbranchen på Bornholm Bygge og anlægsbranchen på Bornholm 26. maj 2014 Formål med undersøgelse: At fremskaffe faktuel viden om sektoren Kort og godt hvordan står det til med bygge- og anlægsområdet på Bornholm? Hvorledes er

Læs mere

Kriser får nyuddannede til at droppe deres fag det koster i lønposen

Kriser får nyuddannede til at droppe deres fag det koster i lønposen Kriser får nyuddannede til at droppe deres fag det koster i lønposen Analysen viser, at kriser på arbejdsmarkedet får nyuddannede til at acceptere jobs, som de i virkeligheden er overkvalificerede til.

Læs mere

Notat vedrørende undersøgelse af hf studenter årgang 2011 fra Frederiksberg hf kursus

Notat vedrørende undersøgelse af hf studenter årgang 2011 fra Frederiksberg hf kursus Notat vedrørende undersøgelse af hf studenter årgang fra kursus Lars Klewe Institut for uddannelse og pædagogik, Aarhus Universitet Maj Institut for uddannelse og pædagogik (DPU), Aarhus Universitet har

Læs mere