Lave karakterer øger risikoen for frafald

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Lave karakterer øger risikoen for frafald"

Transkript

1 D Indsigt Nummer november 2005 Lave karakterer øger risikoen for frafald A F F O R S K N I N G S C H E F C H A R L O T T E R Ø N H O F, c h d i. d k O G K O N S U L E N T R A S M U S N O R M A N N A N D E R S E N, r n d i. d k Humanister dominerer ledigheden for højtuddannede Danske højtuddannede matcher ikke arbejdsmarkedets behov. Især er det problematisk, at der uddannes for mange humanister uden udsigt til beskæftigelse. Forkort vejen til job for nyuddannede Nyuddannede med en kort eller lang videregående uddannelse har svært ved at få et job. Faktisk har disse unge højere ledighed det første år end personer uden uddannelse. Og når de nyuddannede endelig får job bliver 2 ud af 3 ansat i den offentlige sektor. KVU-reform er kun en halv sejr To år efter reformen af de korte videregående uddannelser viser det sig, at mange af de uddannede fortsat har svært ved at få job. Kun de uddannelser, der retter sig direkte mod specifikke arbejdsfunktioner, har høj beskæftigelse. I stedet går mange i gang med endnu en fuldtidsuddannelse eller får job under deres kvalifikationsniveau. Frafaldet på de videregående uddannelser i Danmark har nået et alarmerende niveau. På mange studier falder 4 ud af fra nogle studier har endda et frafald på halvdelen af de studerende. En ny DI-analyse viser, at studerende optaget med et karaktergennemsnit under 8 har betydelig større risiko for at falde fra. Og at matematiske studenter har den højeste gennemførelsesandel på de videregående uddannelser. Universitetsuddannelserne i Danmark er kendetegnet ved mange studieskift og studieafbrud. Situationen er i dag så alvorlig, at på de fleste bacheloruddannelser afbryder mellem en tredjedel og halvdelen af de studerende uddannelsen. frafald på universitetsuddannelserne opgjort i pct. RUC AAU KU AU SDU Kilde: Rektorkollegiet, 2005 Humaniora Naturvidenskab Samfundsvidenskab Bachelor Det høje frafald har store konsekvenser af både personlig karakter og samfundsøkonomisk betydning. Det er derfor vigtigt at afdække årsagerne til det store frafald Kandidat Lave karakterer har stor betydning for frafald Mellem en fjerdedel og en femtedel af de optagne på universitetsuddannelserne fra starten af 1980 erne og frem til nu havde under 8 i gennemsnit fra den adgangsgivende eksamen. indsigt.di.dk

2 Sammenhæng mellem frafald og karakterniveau pct DFU RUC DTU AAU KVL GNS. HHK KU AU SDU HHÅ Frafald under 8 Frafald over 8 Andel af optagne med under 8 i snit Note.: Figuren er baseret på optaget i 2001 Kilde: Specialkørsel Danmarks Statistik og DI-beregninger Et karaktergennemsnit under 8 øger risikoen for frafald Risikoen for frafald varierer betydeligt på tværs af universiteterne Behov for undersøgelse af forskelle i undervisningspædagogik og krav til de studerende Frafaldsstatistikken viser, at der er en tydelig sammenhæng mellem frafaldet og et karaktergennemsnit under 8 i den adgangsgivende eksamen. Optagne studerende, der har over 8 i deres adgangsgivende eksamen, har betydeligt højere fuldførelsesprocenter end optagne med under 8. I flere tilfælde er fuldførelsesgraden dobbelt så høj for dem med et karaktergennemsnit over 8 i forhold til de der blev optaget med et karaktergennemsnit under 8. Der er betydelig variation på tværs af universiteterne, både hvad angår andelen med karakterer under 8 samt denne gruppes risiko for frafald. Sammenligner man eksempelvis Roskilde Universitetscenter med Københavns og Århus Universitet som alle har omtrent samme karakterniveau i optaget så er frafaldet blandt de optagne studerende med under 8 i gennemsnit næsten dobbelt så højt i København og Århus som på Roskilde Universitetscenter. I forhold til at sikre, at flere unge gennemfører en universitetsuddannelse, vil det derfor være frugtbart at studere ligheder og forskelle mellem de enkelte universiteter. Der er behov for at analysere, om forskellene i frafald kan forklares ud fra undervisningspædagogik eller ud fra forskelle i krav til de studerende. Det vil bidrage til en kortlægning af, hvilke tiltag der fremover kan øge fuldførelsesprocenterne på universiteterne. Matematiske studenter klarer sig bedre Det er dog ikke kun karaktererne, der har en indflydelse på sandsynligheden for at fuldføre studierne. Det har mindst ligeså høj betydning, hvilken adgangsgivende uddannelse de studerende har. Optagne med en matematisk studentereksamen har således generelt bedre muligheder for at gennemføre en universitetsuddannelse end sproglige studenter og HF ere. 2

3 Fuldførelse i forhold til adgangsgivende eksamen og karakterniveau pct Optagelsesår Alm. gym. Mat. >8 Alm. gym. Sprog >8 Alm. gym. Mat. <8 Alm. gym. Sprog <8 Kilde: Specialkørsel Danmarks Statistik og DI-beregninger HF >8 HF <8 En matematisk studentereksamen øger sandsynligheden for gennemførsel Selv om optagne studerende med over 8 i karaktergennemsnit generelt klarer sig bedre end optagne med under 8 i gennemsnit, er det værd at bemærke, at matematiske studenter med under 8, i perioder ikke alene har ligget på niveau med de sproglige studenter, der har over 8, men også har klaret sig bedre end HF ere, som har over 8 i gennemsnit. Frafald fordelt på hovedområder og adgangsgivende eksamen pct Hum Merk Nat Samf Frafald mat Andelen af matematiske studenter med under 8 i snit Frafald sprog Andelen af sproglige studenter med under 8 i snit Note.:Figuren er baseret på optaget i 2001 Kilde: Specialkørsel Danmarks Statistik og DI-beregninger Matematiske studenter har generelt også større sandsynlighed for at gennemføre såvel humanistiske som naturvidenskabelige uddannelser. Og det til trods for, at andelen af matematiske studenter, der optages med under 8 i karaktergennemsnit, generelt er højere end for de sproglige studenter, der optages med under 8 i gennemsnit. Mulighed for forbedring af optagelsessystemet DI s analyse viser, at den nuværende udvælgelsesprocedure baseret alene på karakteren fra den adgangsgivende eksamen er utilstrækkelig. Især i forhold til de studerende, der har under 8 i karaktergennemsnit fra den adgangsgivende uddannelse. 3

4 Studerende med under 8 i gennemsnit skal screenes bedre Analysen viser, at der er behov for at øge indsatsen over for de studerende, der har under 8 i gennemsnit fra den adgangsgivende uddannelse, med henblik på at forøge deres muligheder for at gennemføre en universitetsuddannelse. Optagelsessystemet kunne ændres, så optagelse alene på baggrund af den adgangsgivende eksamen kun kan ske, hvis den studerende har minimum 8 i karaktergennemsnit. Studerende, der har under 8 i gennemsnit, bør derimod gennemgå en nærmere visitation, hvor man vurderer dem i forhold til relevansen af deres fagpakker og karaktererne i relevante fag. På udvalgte områder kunne man også anvende optagelsesprøver eller stille som krav, at den studerende skal gennemføre et adgangseller suppleringskursus, der øger deres faglige niveau og dermed sandsynligheden for, at de kan fuldføre uddannelsen. Sådan har vi gjort: For perioden 1981 til 2001 har vi set nærmere på de optagne universitetsstuderendes baggrund i forhold til adgangsgivende eksamen samt om deres karaktergennemsnit lå over eller under gennemsnitskarakteren 8. Da der ikke er karakteroplysninger til rådighed for studerende fra det tekniske gymnasium (HTX) eller handelsgymnasiet (HHX) er disse ikke medtaget i analysen. For studerende der er optaget i 2001 er deres status som studieaktive eller frafaldne opgjort efter to års studier i Der er således mulighed for, at der sker et yderligere frafald, men frafaldet sker hovedsageligt inden for de første 2 år.

5 Humanister dominerer ledigheden for højtuddannede A F F O R S K N I N G S C H E F C H A R L O T T E R Ø N H O F, c h d i. d k O G K O N S U L E N T R A S M U S N O R M A N N A N D E R S E N, r n d i. d k Ledigheden for højtuddannede er mærkbart højere i Danmark end eksempelvis Sverige og Finland. Det skyldes, at danske højtuddannede ikke matcher arbejdsmarkedets behov. Især er det problematisk, at der ganske enkelt uddannes alt for mange humanister uden udsigt til beskæftigelse, viser DI-analyse. Høj dansk ledighed for højtuddannede i forhold til andre lande I Danmark er ledigheden blandt højtuddannede betydeligt højere end i lande som Sverige, Irland og Østrig. Og I sammenligning med England er der næsten dobbelt så mange højtuddannede ledige herhjemme. Dertil kommer, at højtuddannede danskere, med en gennemsnitlig ledighed på 4,8 pct., har en højere arbejdsløshed end mellemuddannede, der har en gennemsnitlig ledighed på 4,4 pct. Og i Danmark er ledigheden for højtuddannede kun en anelse lavere end for arbejdsstyrken generelt, hvor den gennemsnitlige ledighed er 5,4 pct. Et resultat, der adskiller sig markant fra andre europæiske lande. højtuddannedes beskæftigelse Generel ledighed Mellemuddannede Højtuddannede Østrig 4,1 3,5 1,9 England 4,8 4,8 2,5 Irland 4,5 3,9 2,8 Sverige 5,6 5,3 3,5 Belgien 7,7 8,0 3,8 Finland,5,9 4,2 Danmark 5,4 4,4 4,8 EU25 9,0 9,6 5,0 Tyskland 9,8,0 5,0 Kilde: Destatis (Statistisches Bundesamt Deutschland), 2005 Ledigheden for humanister er markant højere end andre faggrupper Den relativt høje gennemsnitsledighed blandt højtuddannede i Danmark dækker over en stor spredning blandt de enkelte uddannelser og fagområder. Generelt trækkes de højtuddannedes gennemsnitlige ledighed op af, at ledigheden for humanister over en årrække har været markant højere end for andre faggrupper. 5

6 Akademiker-ledighed opdelt på forskellige faggrupper, pct. 12,0,0 8,0 6,0 4,0 2,0 0, Humaniora Naturvidenskab Samfundsvidenskab Tekniske videnskaber Sundhedsvidenskab Kilde: Akademikernes Centralorganisation og DI-beregninger, 2005 Den høje arbejdsløshed blandt humanister forklares ofte med, at virksomhederne i Danmark er for traditionsbundne i deres opfattelse af, hvad de kan bruge humanister til. Ved nærmere eftersyn holder den påstand ikke. Den private sektor har fordoblet antallet af ansatte humanister siden 1993 Beskæftigelsen af humanister i det private erhvervsliv er steget markant i de senere år, og stadig flere humanister finder beskæftigelse i såvel det offentlige som private erhvervsliv. I 2001 var der godt humanister ansat i det offentlige, mens var i privat beskæftigelse. I forhold til 1993 er det en fjerdedel flere i det offentlige, men intet mindre end en fordobling i det private erhvervsliv. Humanistisk overproduktion Det er en positiv udvikling, at vi i Danmark kan omsætte humanisters kompetencer til merværdi mange forskellige steder i samfundet. Men den positive udvikling i beskæftigelsen kan slet ikke følge med produktionen af humanister. Produktionen af humanister er tredoblet siden 1993 Siden 1993 er antallet af nyuddannede humanister næsten tredoblet. Fra 1.8 i 1993 til nye humanistiske kandidater i Ingen anden faggruppe har oplevet et boom i samme størrelsesorden, hvorfor andelen af nyuddannede kandidater med en humanistisk baggrund er steget fra 17 pct. i 1993 til knap 30 pct. i 2003.

7 Nyuddannede kandidater inden for forskellige faggrupper, Kandidater Humaniora Naturvidenskab Samfundsvidenskab Tekniske videnskaber Sundhedsvidenskab Kilde: Undervisningsministeriet, 2005 Danmark i nordisk enegang De seneste års danske opprioritering af humaniora har skilt os markant ud fra vores nordiske broderlande, når det gælder uddannelsesprofilen af de højst uddannede. Fordelingen af nyuddannede kandidater mellem fagområder pct Danmark Finland Sverige Norge Sundhedsvidenskab Samfundsvidenskab Tekniske videnskaber Humaniora Naturvidenskab Kilde: Dansk Industri, ud af kandidater i Danmark er humanister i Sverige og Norge er det 1 ud af Kandidatproduktionen i de nordiske lande viser, at andelen af humanister er klart størst i Danmark. Knap 32 pct. af alle nyuddannede danske kandidater er humanister, mens andelen i Finland er 23 pct. og blot 11 pct. i Sverige og Norge. Ser man på de tekniske videnskaber, udgør andelen i Danmark knap 16 pct., mens den i Finland er 25 pct., Norge 31 pct. og i Sverige hele 38 pct. af samtlige nyuddannede kandidater. Beskæftigelsestallene for de enkelte universitetsuddannelser viser, at mange universitetsuddannelser har en relativt lav beskæftigelse efter et halvt år. Det retter sig dog med tiden. Men det peger på, at kandidaterne har manglende kendskab til erhvervslivet, og at erhvervsvejledningen på universiteterne er mangelfuld. 7

8 Især humanister har svært ved at få job både på kort og mellemlang sigt Det er især humanistiske uddannelser som filosofi, idehistorie og litteraturvidenskab, der både på kort og mellemlang sigt har de største problemer med beskæftigelsen. Men også naturvidenskabelige uddannelser som geografi og biologi har en dårlig forankring på arbejdsmarkedet. Udvalgte uddannelsers beskæftigelse i 2003 Beskæftigelses pct. efter 2,5 år 0 Matematik Cand. polit. Jura, cand.jur Farmaceut Læge IT Cand.oecon. Dyrlæge Idræt Cand.scient.pol. 95 Civilingeniør Fysik Tandlæge Tysk Naturvidenskab Erhvervsøkonomi Cand.scient.adm. Lingvistik m.v. Datalogi Psykologi Engelsk Bioteknologi m.v. Kommunikation Fransk 90 Antropologi Øvrige sprog Film/medievidenskab Biologi Historie Kunsthistorie Geografi m.v. 85 Teologi & Religion Div. hum. Dansk 80 Litteraturvidenskab m.v. Filosofi & Idehistorie Teater/Drama Beskæftigelses pct. efter 0,5 år Kilde: Specialkørsel Danmarks Statistik og DI-beregninger Samtidig med store ledighedsproblemer på flere af de lange videregående uddannelser er der inden for enkelte områder mangel på kvalificeret arbejdskraft. Og der er udsigt til en voksende mangel på ingeniører, læger og visse samfundsvidenskabelige uddannelser. Udsigt til voldsom mangel på ingeniører De seneste fremskrivninger viser, at der frem mod 2020 kan opstå en mangelsituation på mellem og ingeniører. 1 Manglen bliver særlig udtalt efter 20, men allerede på mellemlang sigt kan der opstå en mangel på over ingeniører. Det betyder ikke, at der om 15 år vil være ubesatte stillingsopslag i avisen. Hvis virksomhederne ikke kan rekruttere ingeniører og andre med de nødvendige kompetencer, vil udviklingsafdelinger og andre videnintensive arbejdsopgaver flytte til lande, hvor de nødvendige kompetencer findes. Det understreger betydningen af, at målsætningen om, at flere skal have en videregående uddannelse, ikke må overskygge målet om, at de unge får en uddannelse som arbejdsmarkedet efterspørger. 1 Flere og bedre Ingeniører, maj 2005

9 Forkort vejen til job for nyuddannede A F C H E F K O N S U L E N T D A V I D J E N S E N, d a d i. d k De danske uddannelser er ikke tilstrækkeligt erhvervsrettede. Især nyuddannede med en kort eller lang videregående uddannelse har svært ved at få et job. Faktisk har disse unge højere ledighed det første år end personer uden uddannelse. Og når de nyuddannede endelig får job bliver 2 ud af 3 ansat i den offentlige sektor. Det tager mellem 2 og 6 1/2 år at fuldføre en videregående uddannelse. Den hurtigste vej til arbejdsmarkedet går gennem en kort videregående uddannelse som f.eks. laborant eller politimand. Den længste vej skal tilbagelægges, hvis man vil være læge. I alt bruger samfundet 26 mia. kr. årligt på videregående uddannelser. Nyuddannede med mellemlang uddannelse får job først Der er stor forskel på, hvor hurtigt og i hvilken grad nyuddannede kommer i beskæftigelse. Det afhænger af den konkrete uddannelse. Umiddelbart efter afslutning af en videregående uddannelse får betydeligt flere med en mellemlang uddannelse et job end nyuddannede med en kort eller lang videregående uddannelse. Lang vej til job for nogle Nyuddannede med en kort eller lang videregående uddannelse har en relativt høj ledighed. Blandt personer med ca. to års anciennitet er andelen i beskæftigelse dog 90 pct. pr. ult. november Andel i beskæftigelse, pct. af arbejdsstyrken Korte videregående uddannelser Lange videregående uddannelser Mellemlange videregående uddannelser Anm.: De relativt store udsving i beskæftigelsen for personer med en kort videregående uddannelse skyldes, at der blandt de få uddannelser, hvor uddannelsen afsluttes i ulige kvartaler er uddannelser med markant bedre beskæftigelse end de øvrige. Det drejer sig især om tandplejer, laborant, politifunktionær og fængselsfunktionær. Bemærk endvidere, at en uddannelsesreform fra 2000 indvirker på sammenligningen mellem personer der har hhv. over eller under 19 måneders anciennitet Kilde: Specialkørsel fra Danmarks Statistik og DI-beregninger Videregående uddannelser fører til høj beskæftigelse men der går lang tid Den store forskel i beskæftigelsesandelen blandt nyuddannede aftager efter 1,5 til 2 år. Blandt de, der afsluttede uddannelsen for to år siden, er 90 pct. i beskæftigelse uanset uddannelsesniveau. Til sammenligning kan det nævnes, at beskæftigelsesandelen blandt årige uden anden uddannelse end grundskolen er 85 pct.

10 En kort eller lang videregående uddannelse indebærer højere ledighed det første år efter uddannelsens afslutning end blandt personer, der ikke har en uddannelse. Perioden som sådan er ikke kendetegnet ved gunstige konjunkturer. Og det spiller givet en rolle, at de der har afsluttet en uddannelse i den betragtede periode, har gjort det på et tidspunkt, hvor konjunkturerne ikke har givet de bedste forudsætninger for at komme hurtigt i beskæftigelse. Men det er et forhold, der gælder alle på arbejdsmarkedet ikke kun nyuddannede med en videregående uddannelse. Mange uddannelser forbereder ikke de unge godt nok til arbejdsmarkedet Beskæftigelsen er relativ lav for de nyuddannede de første år på arbejdsmarkedet, fordi mange uddannelser ikke forbereder de studerende tilstrækkeligt godt til arbejdsmarkedet. Det gælder både det faglige indhold og de studerendes manglende kendskab til erhvervslivet. Dertil kommer, at fraværet af målrettet erhvervsvejledning både før, under og efter studiet medfører et betydeligt mismatch mellem uddannelsesvalg og behovene på arbejdsmarkedet. På alle tre niveauer er der såvel generalistuddannelser som professionsrettede uddannelser, der sigter mod ansættelse på det private eller det offentlige arbejdsmarked. Derfor dækker gennemsnittet også over store forskelle mellem de enkelte uddannelser. Den høje beskæftigelsesandel for nyuddannede fra mellemlange videregående uddannelser kan i høj grad forklares ved, at disse uddannelser er professionsrettede. Beskæftigelse på højt beskæftigelsesniveau Den stærkt stigende beskæftigelse i løbet af de første år på arbejdsmarkedet skyldes ikke, at nyuuddannede påtager sig job, som de er overkvalificerede til. Myten om højtuddannede, der kører taxa eller arbejder i børnehave, passer ikke. Langt de fleste, der har fuldført en lang videregående uddannelse, får beskæftigelse på højt kvalifikationsniveau, hvilket typisk forudsætter en akademisk uddannelse. Flere skal have uddannelser der efterspørges Det viser, at behovet for højtuddannede er til stede. Men startvanskelighederne på arbejdsmarkedet viser samtidig, at der er brug for en bedre tilpasning af uddannelserne til arbejdsmarkedet. Det er vigtigt, at flere får en videregående uddannelse, men det er mindst lige så vigtigt, at flere får en uddannelse, der efterspørges på arbejdsmarkedet.

11 Højtuddannede får job på højt niveau Ansættelsesniveau ult. nov. 2003, pct /02 02/03 00/01 02/03 00/01 02/03 KVU MVU LVU Uddannelsesniveau/afslutningsår Højt niveau Mellemhøjt niveau Andre lønmodtagere Ledige Anm.: Højt kvalifikationsniveau (her inkl. selvstændige og ledere) forudsætter typisk en mellemlang eller lang videregående uddannelse, mellemhøjt forudsætter typisk en kort eller mellemlang videregående uddannelse. Andre lønmodtagere omfatter her funktioner, der typisk varetages af faglærte eller personer uden særlige uddannelsesmæssige forudsætninger. Bemærk at kun de sidste to årgange fra KVU indgår pga. reform i Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik og DI-beregninger KVU ere får ikke job på forventet niveau Blandt de uddannede med en kort videregående uddannelse får halvdelen beskæftigelse på et niveau, der ikke umiddelbart modsvarer uddannelsen. Og andelen ændres ikke i takt med, at ledigheden falder. Det skyldes, at arbejdsmarkedet ikke efterspørger disse uddannelser i det omfang eller med det indhold, der udbydes. 2 ud af 3 uddannede ansættes i det offentlige Væksten i samfundet kommer primært gennem et konkurrencedygtigt erhvervsliv. Derfor er det vigtig, at den private sektor kan trække på en tilstrækkelig stor og højt kvalificeret arbejdsstyrke. Her er det afgørende, at vi satser på uddannelser med det rigtige faglige indhold, så erhvervslivets efterspørgsel efter højtuddannede kan tilgodeses. 65 pct. af de uddannede får beskæftigelse i den offentlige sektor Blandt de personer, der har afsluttet en videregående uddannelse i løbet af de sidste tre år, har 2 ud af 3 fået beskæftigelse i brancher, der hører under den offentlige sektor. Det gælder i særlig grad personer fra mellemlange uddannelser. Men også halvdelen af alle, der afslutter en lang videregående uddannelse, finder beskæftigelse i den offentlige sektor. Det skal ses i forhold til, at 2/3-dele af alle på det danske arbejdsmarked er beskæftiget i den private sektor. 11

12 Den offentlige sektor tiltrækker mange højtuddannede Andel uddannede i perioden , der er beskæfiget i offentlige brancher ult. nov Beskæftiget i offentlige brancher, pct Korte videregående uddannelser Mellemlange videregående uddannelser Lange videregående uddannelser Alle videregående uddannelser Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik og DI-beregninger Uddannelse skal understøtte vækst Der er derfor god grund til at overveje, om uddannelsesudbudet og det faglige indhold heri understøtter ønsket om stigende vækst. De danske investeringer i videregående uddannelser de samlede udgifter til undervisning er især rettet mod uddannelser, der henvender sig til den offentlige sektor. Den private sektor er ikke særlig højt prioriteret. vi investerer mest i offentligt rettet uddannelse Uddannelse til privat sektor, 42 pct. af undervisningsudgifter Uddannelse til offentlig sektor, 58 pct. af undervisningsudgifter Anm.: Udgifterne er vægtet på baggrund af de seneste tre årganges ansættelse i hhv. offentlig og private sektor samt bevillingstal for uddannelsesniveauer og områder fra 2003 fra Finansloven og amternes nøgletal. Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik og DI-beregninger Der skal sikres tilstrækkelig med højtuddannet arbejdskraft til den private sektor Den fremtidige prioritering af ressourcerne til uddannelse bliver i særlig grad aktuel i de kommende år, hvor en stor del af de ansatte i den offentlige sektor går på pension, samtidig med at globaliseringen vil øge behovet for højtuddannede. Hvis vi ikke uddanner tilstrækkeligt med højt kvalificerede medarbejdere til den private sektor, risikerer vi at sætte den fremtidige vækst over styr. Regeringens målsætning om, at 50 pct. af alle unge skal have en videregående uddannelser, bør ses i det lys. Fakta om analysen Denne analyse omfatter alle, der har afsluttet en erhvervsuddannelse eller en kort, mellemlang eller lang videregående uddannelse fra 4. kvartal 2000 til 3. kvartal 2003, der er den seneste uddannelsesårgang, som Danmarks Statistik har arbejdsmarkedsoplysninger for. Arbejdsmarkedsoplysningerne er udtrukket fra Danmarks Statistiks Registerbaserede arbejdsstyrkestatistik opgjort ult. november Personer, der på dette tidspunkt er i gang med en ny fuldtidsuddannelse, indgår ikke i analyserne. 12

13 KVU-reform er kun en halv sejr A F C H E F K O N S U L E N T D A V I D J E N S E N, d a d i. d k Reformen af de korte videregående uddannelser (KVU) fra 2000 skulle målrette disse uddannelser mod mere jobparathed. Her to år efter viser det sig, at mange af de uddannede efter reformen har svært ved at få job. Kun de uddannelser, der retter sig direkte mod specifikke arbejdsfunktioner, har høj beskæftigelse. I stedet går mange i gang med endnu en fuldtidsuddannelse eller får job under deres kvalifikationsniveau. I sommeren 2000 begyndte den første årgang studerende på de nye erhvervsakademiuddannelser. Reformen af de erhvervsrettede korte videregående uddannelser reducerede antallet fra ca. 75 til 15 uddannelser, blandt andet for at øge gennemsigtigheden og dermed optaget til uddannelserne. I de første år med succes. Optaget steg fra ca i årene op til reformen til mere end.000 i reformens første år. Siden er optaget faldet med elever. Svær overgang til arbejdsmarkedet for mange KVU ere Det er nu muligt at følge de første to årgange, der har afsluttet en af de nye erhvervsakademiuddannelser. Deres overgang til arbejdsmarkedet har ikke været nem. Mange af eleverne fra de første årgange svært ved at få fodfæste på arbejdsmarkedet. Stor forskel i beskæftigelsesmulighederne fra erhvervsakademierne Beskæftigelsesandelen for uddannede fra 1. og 2. årgang målt efter hhv. ½, 1 ½ og ½ år Installatør Finansøkonom Produktionsteknolog Procesteknolog Serviceøkonom Designteknolog Jordbrugsteknolog Markedsføringsøkonom Multimediedesigner IT- og elektronikteknolog 1. årgang efter ½ år 1. årgang efter 1½ år 2. årgang efter ½ år Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik og DI-beregninger Optagne studerende med fuldførte erhvervsuddannelser klarer sig godt Der er dog stor forskel mellem de enkelte uddannelser. Blandt de installatøruddannede er knap 90 pct. i beskæftigelse allerede efter et halvt år på arbejdsmarkedet og det gælder både for 1. og 2. årgang. Dertil kommer, at næsten alle fra 1. årgang er i beskæftigelse 1,5 år efter uddannelsen er afsluttet. De gode beskæftigelsesmuligheder hænger blandt andet sammen med, at der kun optages studerende, der har fuldført en erhvervsuddannelse. Det sikrer, at såvel de studerende som uddannelsens faglige sigte, har en umiddelbar kobling til efterspurgte funktioner på arbejdsmarkedet. 13

14 Det samme er ikke tilfældet på uddannelser med ringe beskæftigelsesmuligheder. Her er adgangsgrundlaget typisk en gymnasial uddannelse, og kendskabet til erhvervslivet er derfor begrænset. Især markedsføringsøkonomer, IT- og elektronikteknologer samt multimediedesignere har svært ved at få job De studerende mangler spidskompetencer Beskæftigelsesmulighederne er mindre gode for studerende, der har afsluttet en uddannelse til f.eks. markedsføringsøkonom, IT- og elektronikteknolog eller multimediedesigner. Det gælder såvel 1. som 2. årgang på kort sigt, men til dels også 1. årgang målt efter 1,5 år, hvor andelen i beskæftigelse ligger mellem 70 og 80 pct. på disse tre uddannelser. For IT- og elektronikteknologer og multimediedesignere ser det endog ud til, at beskæftigelsessituationen på kort sigt er forværret fra 1. til 2. årgang. Flere faktorer spiller en rolle. For mange nyuddannede, konjunkturnedgang og virksomhedernes manglende kendskab til uddannelserne kan være medvirkende årsager. Men den væsentligste årsag er, at uddannelserne ikke retter sig mod specifikke arbejdsfunktioner. Virksomhederne får ikke den kombination af brede kompetencer og spidskompetencer, som de efterspørger. Nyuddannede får ikke job på højt niveau Den manglende specialisering viser sig også i karakteristikken af de arbejdsfunktioner, som de nyuddannede varetager. En kort videregående uddannelse vil typisk skulle føre til beskæftigelse på højt eller mellemhøjt niveau. Men reelt er det kun på uddannelserne til produktionsteknolog, procesteknolog og designteknolog, hvor mindst halvdelen efter 1,5 år har fået beskæftigelse på dette niveau. Funktionsniveau efter 1 ½ år på arbejdsmarkedet Installatør Finansøkonom Produktionsteknolog Procesteknolog Serviceøkonom Designteknolog Jordbrugsteknolog Markedsføringsøkonom Multimediedesigner IT- og elektronikteknolog Højt eller mellemhøjt niveau Grundniveau Øvrige lønmodtagere Uoplyst Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik og DI-beregninger Uddannelserne giver ikke job på højt niveau Resten af de nyuddannede er beskæftiget på grundniveau, der typisk forudsætter en faglig uddannelse, eller på niveauer, der forudsætter begrænset eller ingen uddannelse. Eksempelvis er de uddannede multimediedesignere en af de største akademiuddannelser i høj grad beskæftiget under forventet niveau. Hele 30 pct. er beskæftiget med kontorarbejde, pct. med service og omsorgsarbejde og 3 pct. med rengøring eller renovation. 14

15 Op til 3 ud af går i gang med ny fuldtidsuddannelse Mange tager endnu en fuldtidsuddannelse Mange går i gang med en ny fuldtidsuddannelse kort tid efter afslutningen af en erhvervsakademiuddannelse. På de tre uddannelser, hvor beskæftigelsesandelen er lavest, har pct. valgt at fortsætte i en ny uddannelse. mange går i gang med en ny fuldtidsuddannelse Andel af de der afsluttede uddannelsen i 2. kvartal 2002, der ult. nov er gået i gang med en ny fuldtidsuddannelse Installatør Finansøkonom Produktionsteknolog Procesteknolog Serviceøkonom Designteknolog Jordbrugsteknolog Markedsføringsøkonom Multimediedesigner IT- og elektronikteknolog Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik og DI-beregninger KVU ernes mål er et job i stedet går mange i gang med endnu en fuldtidsuddannelse Det sker enten i erkendelse af, at den gennemførte uddannelse ikke giver mulighed for beskæftigelse, at uddannelsen ikke levede op til forventningerne eller fordi evnerne og ambitionerne rækker til at gå videre til uddannelse på højere niveauer. Uanset hvilken årsag der ligger bag, har akademiuddannelserne for disse personer ikke har ført til det forventelige mål, nemlig at få et job, hvor de erhvervede kvalifikationer kan anvendes. Fakta Analyserne viser beskæftigelsesstatus pr. ult. nov og 2003 for de der afsluttede uddannelsen i 2. kvartal samme år. Personer der på opgørelsestidspunktet enten er i gang med en ny fuldtidsuddannelse, eller af andre årsager ikke indgår i arbejdsstyrken, er udeladt af beregningerne. Uddannelser med færre end 30 uddannede indgår ikke. Datamatiker og laborant er hhv. af 2_ og 2 2_ års varighed. Derfor findes kun beskæftigelsesdata for 1. årgang. Beskæftigelsesandelen for datamatikere er 74 pct. og for laboranter

16 DI INDSIGT Erhvervspolitisk nyhedsbrev Ansvarshavende redaktør Poul Scheuer Redaktør DI Medier, Michael Carlsen, Redaktør Troels Krog, Redaktionen slut 7. november indsigt.di.dk Udgives af: Dansk Industri H.C. Andersens Boulevard København V Tlf Fax Tryk Kailow Graphic ISSN Eftertryk tilladt med kildeangivelse 16

Hver 10. nyuddannede akademiker er den første i virksomheden

Hver 10. nyuddannede akademiker er den første i virksomheden Hver. nyuddannede akademiker er den første i virksomheden Hver tiende nyuddannede akademiker er den eneste i virksomheden, når man ser på de nyuddannede, der går ud og finder job i små og mellemstore virksomheder.

Læs mere

Bilag om korte videregående uddannelser i tal 1

Bilag om korte videregående uddannelser i tal 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI BILAG 12 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 - Fax 33 11 16 65 Bilag om korte videregående uddannelser i tal 1 I dette

Læs mere

Nyuddannede, der søger bredt, har klaret sig bedst gennem krisen

Nyuddannede, der søger bredt, har klaret sig bedst gennem krisen Nyuddannede, der søger bredt, har klaret sig bedst gennem krisen I denne analyse er udviklingen i startlønnen for nyuddannede akademikere undersøgt i gennem krisen. Samlet set er startlønnen for nyuddannede

Læs mere

Hver 5. nyuddannet er ramt af ledighed i månedsvis

Hver 5. nyuddannet er ramt af ledighed i månedsvis Hver. nyuddannet er ramt af ledighed i månedsvis Helt nye tal viser, at det ikke er blevet lettere for nyuddannede at finde fodfæste på arbejdsmarkedet. Hver femte nyuddannet fra 12 er gået direkte ud

Læs mere

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet VIDEREGÅENDE UDDANNELSER Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet Af Mette Fjord Sørensen I oktober 2013 nedsatte daværende uddannelsesminister Morten Østergaard et ekspertudvalg, hvis opgave

Læs mere

Fremtidens vejledning

Fremtidens vejledning Fremtidens vejledning Charlotte Rønhof Kort om DI Organisation for erhvervslivet DI beskæftiger sig med emner som arbejdskraft, skat, klima og uddannelse DI forhandler de største kollektive overenskomster

Læs mere

FOR FÅ VÆLGER UDDANNELSER DER GIVER VÆKST

FOR FÅ VÆLGER UDDANNELSER DER GIVER VÆKST Organisation for erhvervslivet Juni 2010 FOR FÅ VÆLGER UDDANNELSER DER GIVER VÆKST AF KONSULENT SARAH GADE HANSEN, DI, SGA@DI.DK Flere unge med en videregående uddannelse vil bidrage til at øge produktiviteten

Læs mere

notat nr. 20 22.08 2013

notat nr. 20 22.08 2013 Er der et arbejdsmarked for universitetsbachelorer? notat nr. 20 22.08 2013 I 15 år har den såkaldte Bologna-proces domineret dagsordenen for både uddannelses- og forskningspolitikken i Europa. En central

Læs mere

Studenterne fra 2008 - hvem er de, og hvor langt var de kommet i 2012?

Studenterne fra 2008 - hvem er de, og hvor langt var de kommet i 2012? Studenterne fra 2008 - hvem er de, og hvor langt var de kommet i 2012? GL og Gymnasieskolernes Rektorforening følger de elever, der bestod en ungdomsuddannelse i 2008 på baggrund af dataudtræk fra Danmark

Læs mere

Optagne excl. Standby Afgangsskole: Svendborg Gymnasium og HF Uddannelse Institution Dimittendår 2005 2006 2007 2008 2009 2010 i alt Lange

Optagne excl. Standby Afgangsskole: Svendborg Gymnasium og HF Uddannelse Institution Dimittendår 2005 2006 2007 2008 2009 2010 i alt Lange Optagne excl. Standby Afgangsskole: Svendborg Gymnasium og HF Uddannelse Institution Dimittendår 2005 2006 2007 2008 2009 2010 i alt Lange videregående uddannelser Lægevidenskab Københavns Universitet

Læs mere

Det fleksible arbejdsmarked og en god uddannelse hjælper i krisetider

Det fleksible arbejdsmarked og en god uddannelse hjælper i krisetider Organisation for erhvervslivet oktober 2009 AF ØKONOMISK KONSULENT JENS ERIK ZEBIS, JEZS@DI.DK De fleste er kun ledige ganske kortvarigt. Det fleksible danske arbejdsmarked og god uddannelse øger mulighederne

Læs mere

Stor risiko for mangel på uddannet arbejdskraft

Stor risiko for mangel på uddannet arbejdskraft 3 KAPITEL Stor risiko for mangel på uddannet arbejdskraft På baggrund af de historiske tendenser og de nyeste uddannelsesmønstre er der stor risiko for mangel på uddannet arbejdskraft i 22. Fremskrivninger

Læs mere

Praktikermøde 9. oktober 2014

Praktikermøde 9. oktober 2014 9. oktober 2014 Aftale om bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser Erhvervsuddannelser med en normeret varighed på mindst tre år fremover skal være adgangsgivende til samtlige erhvervsakademiuddannelser.

Læs mere

Analyse. Unge bliver hurtigere færdige med deres lange videregående uddannelser. 27. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Unge bliver hurtigere færdige med deres lange videregående uddannelser. 27. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 7. august 5 Unge bliver hurtigere færdige med deres lange videregående uddannelser Af Kristian Thor Jakobsen Med indførelsen af fremdriftsreformen på de lange videregående uddannelser er det tydeliggjort,

Læs mere

Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1. Baggrund om uddannelsessystemet

Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1. Baggrund om uddannelsessystemet Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1 Baggrund om uddannelsessystemet Forskning viser, at en bedre uddannet arbejdsstyrke har højere produktivitet, er mere innovativ og er

Læs mere

Aalborg Universitet It-institut Uddannelse Adgangskrav 2012 Institut for Elektroniske

Aalborg Universitet It-institut Uddannelse Adgangskrav 2012 Institut for Elektroniske Oversigt over adgangskrav til it-uddannelser på de danske universiteter Senest opdateret 23. april 2012 af it-vest samarbejdende universiteter. Se også www.futurepeople.dk Aalborg Universitet Datalogi

Læs mere

Overskrift. Kortlægning af entreprenørskabsundervisning - Danske dfgdffghfg universiteter, Efterårssemestret 2013

Overskrift. Kortlægning af entreprenørskabsundervisning - Danske dfgdffghfg universiteter, Efterårssemestret 2013 Kortlægning af entreprenørskabsundervisning - Danske universiteter, Efterårssemestret 2013 Forskning og Analyse Kortlægning - efteråret 2013 Maj 2014 Executive Summary Følgende kortlægningsanalyse fra

Læs mere

Fakta om ingeniør- og cand. scient.-uddannelserne 2012. Optag på uddannelserne 2007-2012

Fakta om ingeniør- og cand. scient.-uddannelserne 2012. Optag på uddannelserne 2007-2012 Fakta om ingeniør- og cand. scient.-uddannelserne 2012 Optag på uddannelserne 2007-2012 September 2012 Fakta om ingeniør- og cand.scient.- uddannelserne Denne analyse dokumenterer de faktuelle forhold

Læs mere

ARBEJDSSTYRKE & UDDANNELSE UDVIKLING

ARBEJDSSTYRKE & UDDANNELSE UDVIKLING ARBEJDSSTYRKE & UDDANNELSE UDVIKLING Oktober 2003 ARBEJDSSTYRKE & UDDANNELSE 1 2 3 4 Sammenfatning... side 2 Faldende arbejdsstyrke... side 8 Forsinkelse før studiestart... side 19 Indvandreres uddannelse

Læs mere

SAMMENLIGNING AF UNIVERSITETSINSTITUTIONER OPDELT PÅ HOVEDOMRÅDE

SAMMENLIGNING AF UNIVERSITETSINSTITUTIONER OPDELT PÅ HOVEDOMRÅDE SAMMENLIGNING AF UNIVERSITETSINSTITUTIONER OPDELT PÅ HOVEDOMRÅDE Uddannelse er vigtig for Danmark. Det er der bred enighed om politisk og i samfundet generelt. Der er således bred enighed om målsætningen,

Læs mere

Notat. Virksomhedernes erfaringer nyuddannede akademikere. Til: Dansk Erhverv Fra: MMM. Halvdelen har ansat akademikere

Notat. Virksomhedernes erfaringer nyuddannede akademikere. Til: Dansk Erhverv Fra: MMM. Halvdelen har ansat akademikere Notat Virksomhedernes erfaringer nyuddannede akademikere Til: Dansk Erhverv Fra: MMM Danske virksomheder efterspørger i stadig højere grad dygtig og veluddannet arbejdskraft. Derfor er det afgørende for

Læs mere

Analyse 21. marts 2014

Analyse 21. marts 2014 21. marts 2014 Adgangskrav på 7 til gymnasier vil få stor betydning for uddannelsessystemet Af Kristian Thor Jakobsen Reformen af landets erhvervsuddannelser indfører karakterkrav til ungdomsuddannelserne.

Læs mere

De afviste ansøgere til videregående uddannelser

De afviste ansøgere til videregående uddannelser De afviste ansøgere til videregående uddannelser Indhold Sammenfatning... 3 Problemstillingen... 4 Data... 5 Mobilitet i uddannelserne... 8 Arbejdsmarkedsstatus for afviste og optagne... 11 Konklusion...

Læs mere

BAGGRUNDSNOTAT PROGNOSE 2020 ITEK-branchens behov for itog elektronikkandidater

BAGGRUNDSNOTAT PROGNOSE 2020 ITEK-branchens behov for itog elektronikkandidater BAGGRUNDSNOTAT PROGNOSE 2020 ITEK-branchens behov for itog elektronikkandidater DI ITEK 1787 København V. 3377 3377 itek.di.dk itek@di.dk DI ITEK et branchefællesskab i Dansk Industri for virksomheder

Læs mere

Studievalg og videregående uddannelse

Studievalg og videregående uddannelse Studievalg og videregående uddannelse VUC v. Vejledernavn Vejleder, Studievalg Nordjylland Hvem er jeg? Charlotte Høygaard Hansen Vejleder, Studievalg Nordjylland Uddannelse: Student Hjørring Gymnasium

Læs mere

PROGNOSE 2020 ITEK-branchens behov for itog elektronikkandidater i 2020

PROGNOSE 2020 ITEK-branchens behov for itog elektronikkandidater i 2020 PROGNOSE 2020 ITEK-branchens behov for itog elektronikkandidater i 2020 DI ITEK 1787 København V. 3377 3377 itek.di.dk itek@di.dk DI ITEK et branchefællesskab i Dansk Industri for virksomheder inden for

Læs mere

Karakterkrav rammer erhvervsgymnasier

Karakterkrav rammer erhvervsgymnasier Karakterkrav rammer erhvervsgymnasier og HF hårdest Adgangskrav til de gymnasiale uddannelser vil ramme erhvervsgymnasierne og HF langt hårdere end det almene gymnasium. Imens fire procent af studenterne

Læs mere

Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ledelsessekretariatet

Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ledelsessekretariatet Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ledelsessekretariatet OKJ Den 28. maj 2015 Humanisternes beskæftigelse. Kandidater/bachelorer uddannet fra Det Humanistiske Fakultet, KU fra og Indledning

Læs mere

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA pct. 8. april 2013 Faktaark til Produktivitetskommissionens rapport Danmarks Produktivitet Hvor er problemerne? Servicesektoren halter bagefter Produktivitetsudviklingen har gennem de seneste mange år

Læs mere

Studievalg og videregående uddannelse. Skole v. NN Vejleder Studievalg Nordjylland

Studievalg og videregående uddannelse. Skole v. NN Vejleder Studievalg Nordjylland Studievalg og videregående uddannelse Skole v. NN Vejleder Studievalg Nordjylland Hvem er jeg? Charlotte Høygaard Hansen Vejleder, Studievalg Nordjylland Uddannelse: Student Hjørring Gymnasium og HF Cand.mag.

Læs mere

Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole

Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole 28. unge mangler skompetencerne til at begå sig på arbejdsmarkedet Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole 28. eller hvad der svarer til 3 pct. af de 16-29-årige er ikke i gang med eller har

Læs mere

Udgift pr. Elev/STÅ/Årselev 10) Udgift normeret forløb Udgift til udd. omr. 2004 (mio. kr.) Taxameter. Samlet offentlig udd.

Udgift pr. Elev/STÅ/Årselev 10) Udgift normeret forløb Udgift til udd. omr. 2004 (mio. kr.) Taxameter. Samlet offentlig udd. DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag 1 - Uddannelseser fordelt på uddannelseskategorier Tabel

Læs mere

fremtiden kalder Uddanner vi nok?

fremtiden kalder Uddanner vi nok? fremtiden kalder Uddanner vi nok? Indhold 3 Forord 5 Resume 9 Fremtidens arbejdsmarked flere ældre, færre unge 19 Manglen på højtuddannede koster dyrt 23 Den globale udfordring 30 Litteraturliste og kilder

Læs mere

Betydning af elevernes sociale baggrund. Undervisningsministeriet

Betydning af elevernes sociale baggrund. Undervisningsministeriet Betydning af elevernes sociale baggrund Undervisningsministeriet Betydning af elevernes sociale baggrund Pointe 1: Der er flest fagligt svage elever på hf...... 4 Pointe 2: Et fagligt svagt elevgrundlag

Læs mere

Analyse af fremtidens kompetencebehov i krydsfeltet mellem finans og it. Bilag til fremskrivninger

Analyse af fremtidens kompetencebehov i krydsfeltet mellem finans og it. Bilag til fremskrivninger Analyse af fremtidens kompetencebehov i krydsfeltet mellem finans og it Bilag til fremskrivninger Udarbejdet for Copenhagen Finance-IT Region (CFIR) af Teknologisk Institut Juni 2010 Fremskrivning af udbud

Læs mere

fremtidens kompetencebehov

fremtidens kompetencebehov Regional Udviklingsplan fremtidens kompetencebehov Mellemlang og lang videregående uddannelse Forventet beskæftigelse Ubesatte stillinger Regionalt initiativ: uddannelse 02_11_2012 Behov for arbejdskraft

Læs mere

Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen

Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen De mindst uddannede har betalt en stor del af kriseregningen. De ufaglærte med grundskolen som højest fuldførte uddannelse har den højeste ledighed

Læs mere

Realkompetence og arbejdsmarkedet

Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence som en del af den brede VEU- VEU-dagsorden Hvad kendetegner det danske arbejdsmarked Perspektiver ved øget anerkendelse af realkompetence Udfordringer Grundlæggende

Læs mere

Nyt om uddannelsessystemet.1. runde

Nyt om uddannelsessystemet.1. runde Nyt om uddannelsessystemet.1. runde Aalborghus Gymnasium & HF Onsdag den 8. april 2015 Vita Schou, Vejleder Studievalg Nordjylland vas@studievalg.dk Emner Adgangskrav til videregående uddannelser Adgangsbegrænsning

Læs mere

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Denne publikation er en del af Region s årlige uddannelsesindblik. I denne publikation beskrives

Læs mere

Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark?

Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark? Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark? v/ Stina Vrang Elias, Adm direktør i Tænketanken DEA 18.09.2013 Tænketanken DEA

Læs mere

Analyse 1. april 2014

Analyse 1. april 2014 1. april 2014 Mange udenlandske akademikere er overkvalificeret til deres job Af Kristian Thor Jakobsen Analysen ser nærmere på, hvor mange akademikere med forskellig oprindelse der formelt set er overkvalificeret

Læs mere

MERKANTILE, ØKONOMISKE OG JURIDISKE UDDANNELSER UDDANNELSE ARBEJDSMARKED FREMSKRIVNINGER SAMMENFATNING OG FORSLAG TIL INITIATIVER

MERKANTILE, ØKONOMISKE OG JURIDISKE UDDANNELSER UDDANNELSE ARBEJDSMARKED FREMSKRIVNINGER SAMMENFATNING OG FORSLAG TIL INITIATIVER MERKANTILE, ØKONOMISKE OG JURIDISKE UDDANNELSER UDDANNELSE ARBEJDSMARKED FREMSKRIVNINGER SAMMENFATNING OG FORSLAG TIL INITIATIVER INDHOLD Baggrund og konklusion... 5 1. Efterspørgsel efter arbejdskraft...

Læs mere

Bilag om uddannelse i entrepreneurship i det danske uddannelsessystem 1

Bilag om uddannelse i entrepreneurship i det danske uddannelsessystem 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård, 8 København K Telefon 9 - Fax 6 65 Dato:. januar 6 Bilag om uddannelse i entrepreneurship i det danske uddannelsessystem.

Læs mere

Revalidering. 4.1 Indledning og sammenfatning... side. 4.2 Antallet af revalidender er faldet... side. 4.3 Mange kvinder bliver revalideret...

Revalidering. 4.1 Indledning og sammenfatning... side. 4.2 Antallet af revalidender er faldet... side. 4.3 Mange kvinder bliver revalideret... 2 5 ARBEJDS MARKEDS RAPPORT Revalidering 4.1 Indledning og sammenfatning... side 93 4.2 Antallet af revalidender er faldet... side 95 4.3 Mange kvinder bliver revalideret... side 98 4.4 Hvad gik forud

Læs mere

NYKØBING KATEDRALSKOLE. Katedralskolen i Tal. Lars Erik Petersen 01-07-2015

NYKØBING KATEDRALSKOLE. Katedralskolen i Tal. Lars Erik Petersen 01-07-2015 NYKØBING KATEDRALSKOLE Katedralskolen i Tal 2015 Lars Erik Petersen 01-07-2015 0 Indhold Antal elever der er startet på Katedralskolen... 2 Rekrutteringsgrundlag for STX... 3 Folkeskolens afgangselever

Læs mere

FOKUS. Beskæftigelsesundersøgelse DEC 2014. NR. 1. I S S N 224 6-773 4

FOKUS. Beskæftigelsesundersøgelse DEC 2014. NR. 1. I S S N 224 6-773 4 FOKUS DEC 2014. NR. 1. I S S N 224 6-773 4 Beskæftigelsesundersøgelse 2014 Kolofon Titel: FA FOKUS Forfatter: Seniorkonsulent Kirsten Lemming-Christensen Layout og opsætning: Grafisk designer Maja Pode

Læs mere

Overuddannelse blandt akademikere

Overuddannelse blandt akademikere A NALYSE Overuddannelse blandt akademikere - Fagområder og geografiske områder set i sammenhæng Af Jan Christensen Akademikeres match med jobmarkedet belyses ved at sammenligne det kompetenceniveau, som

Læs mere

VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 2006 MEN DE BESÆTTES AF UNGE

VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 2006 MEN DE BESÆTTES AF UNGE 8. oktober 27 af Kristine Juul Pedersen VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 26 MEN DE BESÆTTES AF UNGE Resumé: UNDER UDDANNELSE Umiddelbart ser det ud som om, den gunstige udvikling har gavnet bredt på arbejdsmarkedet,

Læs mere

Videre i uddannelsessystemet

Videre i uddannelsessystemet Videre i uddannelsessystemet - fra de gymnasiale uddannelser Mette Skak-Nielsen Nuri Peker Videre i uddannelsessystemet - fra de gymnasiale uddannelser Udgivet af Danmarks Statistik Juni 25 Oplag: 5 Danmarks

Læs mere

Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ledelsessekretariatet

Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ledelsessekretariatet Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ledelsessekretariatet OKJ Den 21. april 2015 Humanisternes beskæftigelse. Kandidater/bachelorer uddannet fra Det Humanistiske Fakultet, KU fra og Indledning

Læs mere

Etnisk ligestilling i amterne Bilag

Etnisk ligestilling i amterne Bilag Etnisk ligestilling i amterne Bilag En undersøgelse af muligheder og barrierer for etnisk ligestilling på de amtslige arbejdspladser December 2001 Arbejdsliv Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 4 2 Hele

Læs mere

Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling

Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling Af Chefanalytiker Klaus Jørgensen og cheføkonom Martin Kyed Analyse 7. juni 2015 Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling Der ligger en udfordring i at tackle

Læs mere

Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede

Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede AE s arbejdsmarkedsfremskrivning til 22 viser, at efterspørgslen efter personer med en videregående uddannelse stiger med hele 28. personer i de næste

Læs mere

Hver 8. unge dansker er hverken i job eller uddannelse

Hver 8. unge dansker er hverken i job eller uddannelse Hver. unge dansker er hverken i job eller uddannelse Ser man på arbejdsstyrkens uddannelsesniveau, er der markante forskelle mellem Danmark og Tyskland. I den tyske arbejdsstyrke er det omkring hver 7.

Læs mere

Ansøgninger, pladser, tilbud om optagelse, ledige pladser og grænsekvotienter ved Aarhus Universitet

Ansøgninger, pladser, tilbud om optagelse, ledige pladser og grænsekvotienter ved Aarhus Universitet Humaniora 22335 Nordisk sprog og litteratur 274 115 103 12 0 115 5 nej 5,8 5,3 22220 Engelsk 352 105 94 11 0 105 5 nej 6,5 6,0 22245 Fransk sprog, litteratur og kultur 46 25 17 0 0 17 0 ja 22275 Italiensk

Læs mere

Faglig og økonomisk mobilitet blandt nyuddannede akademikere

Faglig og økonomisk mobilitet blandt nyuddannede akademikere Faglig og økonomisk mobilitet blandt nyuddannede akademikere AE har undersøgt den faglige og økonomiske mobilitet for nyuddannede akademikere. Alle nyuddannede akademikere, der færdiggjorde deres uddannelse

Læs mere

Prognose for mangel på ingeniører og scient.er. Fremskrivning af udbud og efterspørgsel efter ingeniører og scient.

Prognose for mangel på ingeniører og scient.er. Fremskrivning af udbud og efterspørgsel efter ingeniører og scient. Prognose for mangel på ingeniører og scient.er Fremskrivning af udbud og efterspørgsel efter ingeniører og scient.er frem mod 2020 August 2011 2 Prognose for mangel på ingeniører og scient.er Resume Ingeniørforeningen

Læs mere

HVEM ER I MARGINALGRUPPEN?

HVEM ER I MARGINALGRUPPEN? 2. juni 2006 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 HVEM ER I MARGINALGRUPPEN? Antallet af marginaliserede personer er omtrent blevet halveret i perioden 1997-2003 og var i 2003 på omkring 38.400 personer.

Læs mere

Høj ledighed blandt nyuddannede it-folk trods meldinger om mangel

Høj ledighed blandt nyuddannede it-folk trods meldinger om mangel Høj ledighed blandt nyuddannede it-folk trods meldinger om mangel AE har undersøgt ledigheden blandt nyuddannede, der færdiggjorde deres uddannelse frem til august 2014. Tallene viser, at knap hver 5.

Læs mere

Manglen på IKT-specialister er et sejlivet paradoks

Manglen på IKT-specialister er et sejlivet paradoks Den 19. juni 2013 HJN Manglen på IKT-specialister er et sejlivet paradoks 1. Vi uddanner for lidt og forkert Vi har et vedvarende paradoks på IKT-arbejdsmarkedet. Der har aldrig været flere IKT-uddannede,

Læs mere

Bilag De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013

Bilag De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013 ilag De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013 ilagsfigur 1 Fordelingen af eksamensresultater inkl. bonus blandt studenterne fra hf* 2013 ndel studenter i pct. Note *: Hf er her inkl. hf ere,

Læs mere

Overvågningsnotat 2011

Overvågningsnotat 2011 Overvågningsnotat 211 BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK I henhold til Lov om erhvervsfremme har de regionale vækstfora til opgave at overvåge de regionale og lokale vækstvilkår. Med dette overvågningsnotat

Læs mere

Baggrundsmateriale om videregående uddannelsesudbud i Nordvestsjælland

Baggrundsmateriale om videregående uddannelsesudbud i Nordvestsjælland Baggrundsmateriale om videregående uddannelsesudbud i Nordvestsjælland Baggrundsmaterialet er bygget op om 4 kapitler: 1) Demografi og mobilitet 2) Offentlig transport fra bopæl til studiested 3) Udbud

Læs mere

Det Humanistiske Fakultet Ledelsessekretariatet

Det Humanistiske Fakultet Ledelsessekretariatet Det Humanistiske Fakultet Ledelsessekretariatet OKJ Den 12. september 2012 Humanisternes beskæftigelse. Kandidater/bachelorer uddannet fra Det Humanistiske Fakultet, KU fra og 2006-2010 Indledning Kort

Læs mere

Bilag om mellemlange videregående uddannelser i tal 1

Bilag om mellemlange videregående uddannelser i tal 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI BILAG 13 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om mellemlange videregående uddannelser i tal

Læs mere

Bilag om international udvekslingsmobilitet på videregående uddannelser - Hvem tager ud, og hvem kommer ind 1

Bilag om international udvekslingsmobilitet på videregående uddannelser - Hvem tager ud, og hvem kommer ind 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI 22.11.2005 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om international udvekslingsmobilitet på

Læs mere

Dansk A, Engelsk B og Matematik B. Bachelor: Bestået adgangsgivende eksamen (stx, eux, hf, hhx, htx, adgangskursus eller

Dansk A, Engelsk B og Matematik B. Bachelor: Bestået adgangsgivende eksamen (stx, eux, hf, hhx, htx, adgangskursus eller Aalborg Universitet Datalogi Datalogi (bachelor og kandidat) Bachelor: Bestået adgangsgivende eksamen (stx, eux, hf, hhx, htx, adgangskursus eller tilsvarende) samt Dansk A, Engelsk B og Matematik A. Datalogi

Læs mere

MANGEL PÅ UDDANNET ARBEJDSKRAFT I FREMTIDEN

MANGEL PÅ UDDANNET ARBEJDSKRAFT I FREMTIDEN af Frederik I. Pedersen direkte tlf. 33557712 1. september 2008 Resumé: MANGEL PÅ UDDANNET ARBEJDSKRAFT I FREMTIDEN Med en fortsættelse af de historiske tendenser i virksomhedernes efterspørgsel efter

Læs mere

BESKÆFTIGELSES- UNDERSØGELSE 2013

BESKÆFTIGELSES- UNDERSØGELSE 2013 BESKÆFTIGELSES- UNDERSØGELSE 213 1 Indholdsfortegnelse Resumé 3 Beskæftigelsen i finanssektoren 4 Penge- og realkreditinstitutter 4 Pension og forsikring 5 It-virksomheder tilknyttet finanssektoren 5 personaleomsætning

Læs mere

Videnservice erhvervslivets vækstdriver

Videnservice erhvervslivets vækstdriver erhvervslivets vækstdriver RESUME er en branche, der er svær at definere. Den består af en række erhverv, der alle har det til fælles, at de ikke sælger en fysisk vare, men derimod immaterielle ydelser.

Læs mere

Den danske arbejdsmarkedsmodel er blandt. Europas mest fleksible

Den danske arbejdsmarkedsmodel er blandt. Europas mest fleksible Organisation for erhvervslivet 2. april 29 Den danske arbejdsmarkedsmodel er blandt Europas mest fleksible AF KONSULENT JENS ERIK ZEBIS SØRENSEN, JEZS@DI.DK Danmark er ramt af en økonomisk krise, der ikke

Læs mere

Tid til samtale på danske universiteter

Tid til samtale på danske universiteter D Indsigt Nummer 15 15. oktober 2007 Tid til samtale på danske universiteter af konsulent Nikolaj Burmeister, nbu@di.dk 5 8 Grøn men alligevel med sorteper EU s tildeling af CO2-kvoter frem til 2012 indeholder

Læs mere

Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel

Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel De fleste mellem 18 og 29 år er enten under uddannelse eller i arbejde, men 14 pct. er offentligt forsørgede. Der er særlige udfordringer knyttet til det

Læs mere

Sådan vil Dansk Folkeparti styrke erhvervs- og ungdomsuddannelserne. 3. september 2013

Sådan vil Dansk Folkeparti styrke erhvervs- og ungdomsuddannelserne. 3. september 2013 Sådan vil Dansk Folkeparti styrke erhvervs- og ungdomsuddannelserne 3. september 2013 3. september 2013 Sådan vil Dansk Folkeparti styrke erhvervs- og ungdomsuddannelserne Dansk Folkeparti vil styrke de

Læs mere

Uddannelse og innovation

Uddannelse og innovation Uddannelse og innovation Om denne folder // Hvordan indretter vi skoler og uddannelser, så unge opnår kompetencer, der gør dem produktive på arbejdsmarkedet? Og hvordan sørger vi for, at virksomheder har

Læs mere

Bilag B. Universitetsuddannelser i Sverige og Danmark

Bilag B. Universitetsuddannelser i Sverige og Danmark Bilag B Universitetsuddannelser i Sverige og Danmark Uddannelsesprogrammer og fri kombination af kurser i Sverige I 1993 afskaffedes det såkaldte linjesystem i Sverige. Universiteter og högskoler fik herefter

Læs mere

Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005

Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005 Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005 Del I: Registerbaseret statistik MARTS 2008 1 Baggrund De seneste 10-15 år har uddannelsestiltag været højt

Læs mere

4. Erhvervsuddannede på arbejdsmarkedet

4. Erhvervsuddannede på arbejdsmarkedet 4. Erhvervsuddannede på arbejdsmarkedet 4.1 Sammenfatning 153 4.2 En kerneressource på arbejdsmarkedet 154 4.3 Lønnen for erhvervsuddannede 159 4.4 Arbejdslivet for erhvervsuddannede 163 4.5 Gode karrieremuligheder

Læs mere

Profilmodel 2013 - Ungdomsuddannelser

Profilmodel 2013 - Ungdomsuddannelser Profilmodel 213 - Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 213 er en fremskrivning af, hvordan en

Læs mere

Kvartalsstatistik nr.2 2012

Kvartalsstatistik nr.2 2012 nr.2 212 Velkommen til Danske Advokaters kvartalsstatistik Kvartalsstatistikken indeholder de seneste tal for advokatvirksomhedernes omsætning. Ud over omsætningstallene vil kvartalsstatistikken indeholde

Læs mere

Nyt fokus på erhvervsrettede videregående uddannelser

Nyt fokus på erhvervsrettede videregående uddannelser Sagsnr. 10.01-04-1440 Ref. TAH/mbø Revideret 10. november 2005 Nyt fokus på erhvervsrettede videregående uddannelser Handlingsplan for en sammenhængende og styrket ramme for de erhvervsrettede videregående

Læs mere

Ungdomsuddannelsesniveau 1990 1995 2000 2001 2002 2003. Med ungdomsuddannelse 77,0 81,5 82,8 80,6 79,5 80,3

Ungdomsuddannelsesniveau 1990 1995 2000 2001 2002 2003. Med ungdomsuddannelse 77,0 81,5 82,8 80,6 79,5 80,3 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om de gymnasiale uddannelser i tal 1 1. Baggrund De

Læs mere

Medierne overser ikke-akademiske uddannelser

Medierne overser ikke-akademiske uddannelser Medierne overser ikke-akademiske uddannelser Erhvervsuddannelser, som eksempelvis murer, fotograf eller sosu-assistent, får hverken den opmærksomhed eller de midler de fortjener. Næsten halvdelen af en

Læs mere

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2014

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2014 De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2014 I 2014 dimitterede i alt 48.100 studenter fra de gymnasiale uddannelser fordelt på hf 2-årig, hf enkeltfag, hhx, htx, studenterkursus og stx. Studenterne

Læs mere

Analyse 8. marts 2015

Analyse 8. marts 2015 8. marts 2015 Modellen for tilpasning af optaget på de videregående uddannelser er kun delvis robust Af Kristian Thor Jakobsen I september lancerede Uddannelses- og Forskningsministeriet en såkaldt dimensioneringsmodel,

Læs mere

Intelligent taxameter vil øge produktivitet og vækst

Intelligent taxameter vil øge produktivitet og vækst Milliarder Intelligent taxameter vil øge produktivitet og vækst AF ERHVERVSPOLITISK KONSULENT EMILIE WEDELL-WEDELLSBORG, CAND. SCIENT. POL., CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON OG ANALYSECHEF GEERT

Læs mere

SU-støttemodtagere i udlandet

SU-støttemodtagere i udlandet ANALYSE SU-støttemodtagere i udlandet Hvor mange støttemodtagere læser på hele videregående uddannelser i udlandet? Hvad læser de, og hvor læser de? Hvor mange fuldfører uddannelsen, og hvor mange afbryder?

Læs mere

Midlertidigt ansatte i Danmark

Midlertidigt ansatte i Danmark Midlertidigt ansatte i Danmark Midlertidige kontrakter kan indbefatte øget usikkerhed for medarbejderne. Herudover finder analysen indikationer på, at midlertidigt ansatte i 2010 fik 19 pct. mindre i løn

Læs mere

Kvartalsstatistik nr. 1 2014

Kvartalsstatistik nr. 1 2014 nr. 1 2014 Velkommen til Danske Advokaters kvartalsstatistik Kvartalsstatistikken indeholder de seneste tal for advokatvirksomhedernes omsætning. Ud over omsætningstallene vil kvartalsstatistikken indeholde

Læs mere

Videregående uddannelse giver milliarder i afkast

Videregående uddannelse giver milliarder i afkast Videregående uddannelse giver milliarder i afkast En lang videregående uddannelse er en sikker og guldrandet investering både for samfundet og for den enkelte. Samfundet har en direkte nettoeffekt på de

Læs mere

Lidt færre rekrutteringsproblemer

Lidt færre rekrutteringsproblemer Lidt færre rekrutteringsproblemer i dansk økonomi Der har den senere tid været fokus på tiltagende flaskehalsproblemer i dansk økonomi. Rekrutteringsundersøgelsen fra 1. halvår 2014 fra Styrelsen for Arbejdsmarked

Læs mere

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Højeste fuldførte uddannelse Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Befolkningens uddannelsesmæssige baggrund i Aarhus, 2013 Befolkningen i Aarhus og København har pr. 1. januar 2013 generelt

Læs mere

Udviklingen på det ufaglærte arbejdsmarked

Udviklingen på det ufaglærte arbejdsmarked Maj 2011 BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN & SJÆLLAND Udviklingen på det ufaglærte arbejdsmarked UDBUD AF OG EFTERSPØRGSEL PÅ UFAGLÆRT ARBEJDSKRAFT FREM TIL 2020 1 INDLEDNING I denne pjece præsenteres de

Læs mere

Baggrundsnotat: Undervisningstimer på universitetet

Baggrundsnotat: Undervisningstimer på universitetet 17. december 2013 Baggrundsnotat: Undervisningstimer på universitetet Dette notat redegør for den økonometriske analyse af sammenhængen mellem undervisningstid og indkomst i afsnit 5.3 i Analyserapport

Læs mere

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk

Læs mere

Frafald på de gymnasiale uddannelser. Del 1

Frafald på de gymnasiale uddannelser. Del 1 Frafald på de gymnasiale uddannelser Del 1 Frafald på de gymnasiale uddannelser - en undersøgelse af frafald på de gymnasiale institutioner foretaget i foråret 2009. Version 1 Af Hanne Bech (projektleder),

Læs mere

Erhvervsakademierne i Danmark Status og resultater

Erhvervsakademierne i Danmark Status og resultater Erhvervsakademierne i Danmark Status og resultater Indledning Erhvervsakademierne blev etableret den 1.1. 2009. I lovgrundlaget og de politiske forlig bag etableringen af erhvervsakademierne som selvstændige

Læs mere

Kortlægning af veje og omveje i uddannelsessystemet

Kortlægning af veje og omveje i uddannelsessystemet Kortlægning af veje og omveje i uddannelsessystemet Dansk Industri Claus Rosenkrands Olsen Tlf. 33 77 38 03 Mobil 29 49 46 96 clo@di.dk AE Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Mie Dalskov Pihl Tlf. 33 55 77

Læs mere

60% 397 mia. kr 50% 40% 66% 30% 42% 20% 10%

60% 397 mia. kr 50% 40% 66% 30% 42% 20% 10% Svensk niveau for udenlandske investeringer i Danmark vil give milliardgevinst AF CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON, ØKONOM ANDREAS KILDE- GAARD PEDERSEN, CAND. POLIT OG ANALYSECHEF GEERT LAIER

Læs mere