Danmarks Statistik Sejrøgade København Ø. Tlf Kvinder & Mænd

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Danmarks Statistik Sejrøgade 11 2100 København Ø. Tlf. 39 17 39 17. www.dst.dk dst@dst.dk. Kvinder & Mænd"

Transkript

1 Tlf & 2011 Danmarks Statistik Sejrøgade København Ø & 2011 Danmarks Statistik og mænd_fodgænger_lilla.indd :06:46

2

3 1 TemaPubl 2011:7 & 2011

4 2 & 2011 TemaPubl 2011:7 Udgivet af Danmarks Statistik 19. december 2011 Oplag: 350 Printet af ParitasDigitalService Foto omslag: Mads Jensen / Scanpix Papir-udgave, Pris 100 kr. Kan købes på Tlf ISBN Pdf-udgave Kan hentes gratis på ISBN Adresse: Danmarks Statistik Sejrøgade København Ø Tlf E-post: Signaturforklaring 0 0,0 } Mindre end ½ af den anvendte enhed. Tal kan efter sagens natur ikke forekomme.. Oplysning for usikker til at angives... Oplysning foreligger ikke - Nul Danmarks Statistik 2011 Du er velkommen til at citere fra denne publikation. Angiv dog kilde i overensstemmelse med god skik. Det er tilladt at kopiere publikationen til privat brug. Enhver anden form for hel eller delvis gengivelse eller mangfoldiggørelse af denne publikation er forbudt uden skriftligt samtykke fra Danmarks Statistik. Kontakt os gerne, hvis du er i tvivl. Når en institution har indgået en kopieringsaftale med COPY-DAN, har den ret til inden for aftalens rammer at kopiere fra publikationen.

5 3 Forord & 2011 er en videreførelse af en publikation med samme titel, som udkom i Publikationens formål er at samle oplysninger fra forskellige dele af den eksisterende statistik for at belyse ligheder og uligheder mellem kønnene i Danmark. Oplysningerne er samlede i otte kapitler som belyser: Befolkning, familieliv og børn; Helbred; Uddannelse; Arbejdsmarkedet; Fravær fra arbejde; Indkomst og løn; Kriminalitet; Politisk deltagelse, ledelse og magt. Publikationen er udarbejdet af en redaktion under ledelse af afdelingsdirektør Niels Ploug og med deltagelse af medarbejdere fra alle kontorer i personstatistikafdelingen. Danmarks Statistik, december 2011 Jan Plovsing / Niels Ploug

6 4 Indholdsfortegnelse Milepæle Sammenfatning Befolkning, familieliv og børn Befolkningens sammensætning Fødsler Vielser og skilsmisser Familier Daginstitutioner Børnepasning Anbragte børn og unge Helbred Levetid Dødsårsager, rygning og BMI Sygehusbenyttelse Lægebesøg Selvvurderet helbred Hjemmehjælp Botilbud Uddannelse Uddannelsesniveau Fortsat uddannelse efter grundskolen Fortsat uddannelse efter gymnasiet Grundskolen Gymnasiale uddannelser Erhvervsfaglige uddannelser Korte og mellemlange videregående uddannelser Lange videregående uddannelser Ph.d.-studiet Kurser Arbejdsmarkedet Erhvervsfrekvens Arbejdstid Beskæftigelsesfrekvens Kønsopdeling af arbejdsmarkedet Arbejdsløshed Offentligt forsørgede årige

7 5 5. Fravær fra arbejde Fravær på grund af egen sygdom Fravær på grund af børns sygdom Fravær på grund af barsel Indkomst og løn Socioøkonomisk status Indkomst Pension Løn Kriminalitet Domme Ofre Politisk deltagelse, ledelse og magt Parlamentariske valgte Ministre og borgmestre Ledere i staten Aktieselskabers bestyrelser Partiernes hovedbestyrelser og partiformænd Temapublikationer fra Danmarks Statistik

8 6

9 7 Milepæle 1814: 1857: 1875: 1880: 1882: 1899: 1901: 1903: 1908: 1915: 1919: 1921: 1922: 1924: 1939: Den første folkeskolelov vedtages. Den pålægger begge køn undervisningspligt. Ugifte kvinder bliver fuldmyndige, når de er fyldt 25 år. De får lige arveret med mænd og ret til næringsbrev. Næringsloven vedtages. Det indebærer, at ugifte kvinder får ret til at få næringsbrev på samme vilkår som mænd. får adgang til universitetet undtagen det Teologiske Fakultet. Gifte kvinder får ret til at hæve og administrere deres egen løn. Første vuggestue åbnes i København. Gifte kvinder får samme myndighed som ugifte, og mandens rådighed over fælleseje indskrænkes ved lov., der arbejder i industrien, får ret til fire ugers barselshvile med mulighed for økonomisk støtte uden fattighjælps virkning, dvs. tab af valgret, pligt til tilbagebetaling m.m. opnår stemmeret og bliver valgbare til menighedsrådene. ne opnår kommunal valgret og valgbarhed ligesom mænd. Enker, fraskilte og nygifte får ret til forældremyndigheden over egne børn. får ret til at være vidner ved retshandlinger, og de kan fungere som forlovere. får stemmeret og er valgbare til Rigsdagen på samme betingelser som mænd. Princippet om lige løn for samme arbejde for statsembedsmænd indføres. Lov om kvinders lige adgang til alle offentlige tjenestestillinger og erhverv, med undtagelse af gejstlige og militære poster. Gifte kvinder får sideordnet forældremyndighed over egne børn i ægteskabet, samt ret til at komme i betragtning som indehavere af forældremyndighed ved skilsmisse. Enhver, der er fyldt 65 år, får ret til aldersrente. Beløbet er frem til 1947 lavere for enlige kvinder end for enlige mænd. Den første kvindelige minister udnævnes. Ret til barselshvile otte uger efter fødsel og pligt til fire ugers arbejdsophør med dagpenge efter fødsel.

10 8 1947: 1952: 1957: 1960: 1964: 1966: 1970: 1973: 1976: 1978: 1979: 1980: 1981: 1982: 1983: Det indføres ved lov at kvinder og mænd skal have samme beløb i aldersrente. Gifte kvinder får ret, men ikke pligt, til at underskrive selvangivelsen. ligestilles med mænd med hensyn til ordener. Forældre ligestilles som værger for deres børn. Folketinget vedtager konventionen fra den Internationale Arbejderkonference (ILO) af 1951 vedrørende ligeløn for kvinder og mænd. Der indføres 14 ugers barselshvile for dagpengeforsikrede og to uger for selvstændigt erhvervsdrivende, der er dagpengeforsikrede. Funktionærloven sikrer ligeløn for handels- og kontorfunktionærer samt barselshvile i op til fem måneder, dog kun på halv løn. P-pillen frigives. Kildeskatteloven træder i kraft med bl.a. særlig skatteansættelse for gifte kvinders arbejdsindtægt. Formuleringer om familieoverhovedet forsvinder. Dog fastholdes sambeskatningen som grundprincip. Retten til legal abort sikres ved lov. Princip om ligeløn bliver indført i det faglige system ved overenskomstforhandlinger. Lov om ligestilling af kvinder og mænd for arbejde af samme værdi vedtages. EF-direktiv om ligestilling vedtages. Lov om ligestilling af kvinder og mænd med hensyn til beskæftigelse vedtages. Ligestillingsrådet lovfæstes. Det første af 32 kvindekrisecentre oprettes i Danmark. Graviditetsorlov på fire uger før fødslen og barselsorlov 14 uger efter fødslen. Der bliver ansat 14 ligestillingskonsulenter i AF-systemet. Navneloven bliver kønsneutral. Begge ægtefæller kan vælge den andens efternavn. Efter kommunalvalget er der for første gang kvinder i alle kommunalbestyrelser. Skattelovgivning og navnelovgivning bliver kønsneutral. Barselsorlov forlænges fra 14 til 24 uger. får adgang til at holde fædreorlov i forbindelse med barsel, og der åbnes mulighed for delt forældreorlov.

11 9 1984: 1985: 1988: 1989: 1990: 1992: 1993: 1994: 1995: 1997: 1999: 2002: 2011: får adgang til at holde barselsorlov. Loven giver fædre ret til at holde to ugers fædreorlov umiddelbart efter fødslen samt ret til at tage orlov i op til ti uger fra barnets uge i stedet for moderen. Lov om ligestilling mellem kvinder og mænd ved udpegning af medlemmer til offentlige udvalg, kommissioner o.l. vedtages. Folketinget vedtager, at regeringen skal udarbejde handlingsplan for ligestilling. Lov om ligestilling mellem kvinder og mænd pålægger offentlige myndigheder at fremme ligestillingen. Første kvindelige partileder. Bestyrelsesloven vedtages. Lov om forældreorlovsydelse vedtages. Ligestillingslovgivningen giver Ligestillingsrådet udvidede beføjelser til at undersøge ligelønssager. Første kvindelige økonomiminister. Børnepasningsorlov indføres. Den første kvindelige politidirektør udnævnes. Den første kvindelige direktør for Nationalbanken udnævnes. Den første kvindelige biskop udnævnes. Den første kvindelige vismand indtræder i Det Økonomiske Råd. Fædre får ret til yderligere 14 dages orlov i uge efter fødslen. Danmarks første ligestillingsminister bliver udpeget. Barselsorloven bliver forlænget til i alt 52 uger. Faderen har ret til to ugers fravær fra arbejdet inden for de første 14 dage efter fødslen. Moderen har ret til fravær fra arbejdet fire uger før fødslen og 14 uger efter fødslen. De resterende 32 uger kan de dele mellem sig efter eget valg. Danmark får sin første kvindelige statsminister.

12 10

13 11 Sammenfatning Der er flere mænd end kvinder i alle aldersgrupper under 55 år, men i de højere aldersgrupper er kvinderne i overtal. Tre gange så mange kvinder som mænd var fyldt 90 år i starten af Blandt 49-årige har 20,5 pct. af mændene og 13,6 pct. af kvinderne ikke fået børn. Barnløshed er mere udbredt blandt mænd, som ikke har fået en erhvervskompetencegivende uddannelse. Denne sammenhæng mellem uddannelsesniveau og barnløshed ses ikke blandt kvinderne. Forskellen mellem mænds og kvinders forventede levetid er en del mindre end i begyndelsen af 1980 erne, hvor kvinders middellevetid var 6,1 år højere end mænds. Forskellen er kun 4,1 år i ne overhaler mændene på uddannelsesområdet I 1991 havde 52 pct. af mændene en erhvervskompetencegivende uddannelse, mens det kun gjaldt 40 pct. af kvinderne. I 2011 er kvinderne nået op på niveau med mændene, 58 pct. af både kvinder og mænd har en erhvervskompetencegivende uddannelse. De 35-åriges højeste fuldførte uddannelse giver et tydeligere billede af ændringerne i de unges uddannelsesvalg og de forskydninger, som sker mellem kønnene. En fjerdedel af kvinderne og lidt mere end en ottendedel af mændene i denne gruppe har en mellemlang videregående uddannelse. Samtidig har 13,5 pct. af de 35-årige kvinder en lang videregående uddannelse mod kun 12,9 pct. af mændene. Der er fortsat stor forskel på kvinders og mænds valg af uddannelsesretning. Det ses tydeligst på de erhvervsfaglige uddannelser, hvor der er 91 pct. kvinder på sundhedsområdet, mens mændene udgør 93 pct. inden for bygge og anlæg og 95 pct. inden for jern og metal. På de lange videregående uddannelser er der nu en overvægt af kvinder på medicin- og jurastudiet, som tidligere var mandedominerende, mens de tekniske og naturvidenskabelige studier stadig har en overvægt af mænd. Arbejdsmarkedet s og kvinders erhvervsfrekvens har nærmet sig hinanden de seneste ti år. I 2000 var mændenes erhvervsfrekvens 7,8 procentpoint højere end kvindernes. I 2010 er forskellen reduceret til 4,1 procentpoint, da mændenes erhvervsfrekvens er på 76,5, mens kvindernes er på 72,4 pct. Beskæftigelsesfrekvensen for årige kvinder såvel som mænd med børn er som regel højere end for kvinder og mænd uden børn. Dog har årige kvinder med børn en lavere beskæftigelsesfrekvens end kvinder uden børn. ne er fortrinsvis beskæftiget i den kommunale og den regionale sektor, hvor de udgør 75 pct. af alle beskæftigede. I staten udgør kvinderne omkring halvdelen af de beskæftigede. ene er derimod i

14 12 overtal i de offentlige selskaber og i den private sektor, hvor de udgør mere end 60 pct. af de beskæftigede. Blandt lønmodtagere er der flest mænd på det øverste og nederste færdighedsniveau. ene udgør over 70 pct. af toplederne og 57 pct. af andre lønmodtagere. Andre lønmodtagere beskæftiger sig typisk med ukomplicerede manuelle arbejdsopgaver. s nettoledighed var generelt højere end mændenes frem til 2008, hvor mændenes ledighed steg stærkere end kvindernes. Det betød, at mændenes nettoledighed i 2010 lå på 4,8 pct. af arbejdsstyrken, hvilket er 1,3 procentpoint højere end kvindernes på 3,5 pct. 55 pct. af de offentligt forsørgede årige er kvinder. De udgør ikke overraskende 92 pct. af barselspengemodtagerne, men også blandt modtagere af efterløn og førtidspension udgør de den største andel med henholdsvis 56 og 55 pct. ne har generelt mere fravær fra arbejde på grund af sygdom end mænd. ne har både flere og længere fraværsperioder, bortset fra i staten. Også når børn er syge, er det oftest kvinderne, som er fraværende fra arbejde. Både i den statslige og den private sektor ligger kvindernes fravær på grund af børns sygdom ca. dobbelt så højt som mændenes. I 2009 var alle kvindelige ansatte i gennemsnit fraværende mellem syv og otte dage på grund af barsel, men mændene holdt ca. en dags barsel i gennemsnit. tjener stadig mest Den samlede indkomst før skat i 2009 var kroner for mænd mellem 25 og 59 år, hvilket er kr. mere end for kvinderne. 82,2 pct. af mændenes indkomst kom fra erhvervsarbejde, og 7,6 pct. var overførselsindkomster. Til sammenligning var 76,6 pct. af kvindernes indkomster erhvervsindkomster, mens 14,8 pct. var overførselsindkomster. Generelt var kvinders løn i 2009 stadig lavere end mænds. tjente i gennemsnit 198 kr. i timen, mens mænds gennemsnitsløn var 235 kr. i timen. Det giver en forskel i løn, eller et løngab, på 15,6 pct. Løngabet er størst i den private sektor og mindst i den statslige sektor, og det vokser med stigende uddannelsesniveau. Flest mandlige domme for kriminalitet Fire ud af fem, som dømmes for en lovovertrædelse, er mænd. For begge køn falder de fleste domme i aldersgruppen år. Der har dog været en stor forskel i udviklingen af domme for de yngste. Mens de unge mænd fik 19 pct. færre domme i 2010 end i 2000, fik de unge kvinder 4 pct. flere i perioden.

15 13 Ofre for sædelighedsforbrydelser er i overvejende grad kvinder, især i aldersgruppen år. Ofre for ejendomsforbrydelser er ligeledes i de fleste tilfælde kvinder. Det gælder især aldersgruppen år samt personer over 70 år. Modsat er der blandt ofre for vold en overvægt af mænd. De fleste voldsofre af begge køn er under 40 år. Høj kvindeandel ved seneste valg Ved folketingsvalget i 2011 var 33 pct. af de 804 opstillede kandidater kvinder. Blandt de 175 valgte kandidater var 39 pct. kvinder. Det er den højeste andel af kvinder i Folketinget nogensinde. I 1981 var andelen kun 24 pct. Efter folketingsvalget 15. september 2011 var ni af regeringens 23 ministre kvinder. Det er en andel på 39 pct. Samtidig fik vi Danmarks første kvindelige statsminister. I samtlige aktieselskaber i Danmark er der bestyrelsesmedlemmer. Af dem, som kan opdeles på køn, er 21 pct. kvinder. Af de børsnoterede aktieselskabers bestyrelsesmedlemmer, som er valgt på generalforsamlingerne, er kun 13 pct. kvinder.

16 14

17 15 1. Befolkning, familieliv og børn Befolkningens sammensætning Der bliver født lidt flere drenge end piger. Blandt de levendefødte i perioden var 51,3 pct. drenge. Det højere antal fødte drenge medfører, at mænd er i overtal i de yngre aldersgrupper. har imidlertid en højere dødelighed end kvinder i alle aldersgrupper. Det betyder, at den overrepræsentation, som mændene til at begynde med har, gradvist svinder ind for til sidst at forsvinde helt. I 2011 skal man frem til aldersgruppen årige for at finde en aldersgruppe, hvor der er flere kvinder end mænd. Forskellen er herefter stigende med alderen. Blandt alle personer, der var fyldt 90 år, var der tre gange så mange kvinder som mænd i starten af Figur 1.1. Befolkningens aldersfordeling år år år år år år år år år år år år år år år år år år år 5-9 år 0-4 år De enkelte aldersgruppers andel af hele befolkningen for henholdsvis mænd og kvinder fremgår af befolkningspyramiden. Det ses tydeligt, at de ældste aldersgrupper udgør større andele bland kvinderne end mændene i Derimod er forskellen mindre tydelig for befolkningen i Det skyldes, at der var langt færre, som blev meget gamle både blandt mænd og kvinder. Kønsforskellen i dødelighed var dog i lige så høj grad til stede i 1960 som nu, og i 1960 var det allerede fra aldersgruppen årige, at kvinder udgjorde flertallet af befolkningen. Ser

18 16 man på hele befolkningen er det værd at bemærke, at der var 1,7 pct. flere kvinder end mænd både i 1960 og i Figur 1.2. Aldersfordeling før, nu og i fremtiden år år år år 0-19 år Tendensen i retning af flere ældre i befolkningen forventes at fortsætte. Ifølge den seneste befolkningsfremskrivning vil personer, der er fyldt 65 år, udgøre 22,6 pct. mændene og 25,0 pct. af kvinderne i år I 2011 var andelene 15,1 pct. og 18,4 pct., mens det tilbage i 1960 kun var 9,9 og 11,4 pct. Fødsler Fra slutningen af 1970 erne begyndte en lang periode med stigninger i gennemsnitsalderen for fødende kvinder. Fra 1977 og frem til 2007 steg gennemsnitsalderen for førstegangsfødende fra 24,1 år til 29,2 år. Herefter er der tilsyneladende sket en stagnation på et niveau omkring 29 år. Den tilsvarende udvikling har fundet sted, når man ser på samtlige fødende kvinder og ikke kun førstegangsfødende. Her er der dog ikke fundet en tilsvarende stagnation sted. Figur 1.3. Gennemsnitsalder for fødende kvinder og nybagte fædre Alder Fædre til nyfødte Samtlige fødende kvinder Førstegangsfødende kvinder

19 17 Da mænds fertilitet i langt mindre grad end kvinders er begrænset af aldring, er det ikke overraskende, at fædre til nyfødte i gennemsnit er ældre end mødre. Også blandt fædrene er der sket en stigning i gennemsnitsalderen siden Dengang var en far til en nyfødt i gennemsnit 30,0 år. I 2006 var dette tal steget til 33,0 år. Forskellen i gennemsnitsalderen for nyfødte fædre og mødre er fra 1980 til 2006 blevet indsnævret fra 3,2 år til 2,7 år, hvilket antyder, at mødre og fædre til nyfødte aldersmæssigt er blevet lidt mere jævnbyrdige siden Figur 1.4. Fødte pr mænd og kvinder - fordelt efter forældrenes alder Pr år 20 år 25 år 30 år 35 år 40 år 45 år 50 år Figur 1.5. Andel barnløse 49-årige Grundskole Almengymnasial udd. Erhvervsgymnasial udd. Erhvervsfaglig udd. Kort videregående udd. Mellemlang videregående udd. Lang videregående udd Blandt 49-årige er der 21,0 pct. af mændene og 13,1 pct. af kvinderne, som ikke har fået børn. Det er kun meget få af de 49-årige kvinder, som vil få børn senere i livet, mens der derimod vil være en del mænd, som også får børn efter de er fyldt 49 år, hvorfor kønsforskellen på 7,9 procentpoint kan forventes at falde lidt med alderen. For mændene tyder det på, at barnløshed er mere udbredt blandt dem, der ikke har fået en erhvervskompetencegivende uddannelse. Blandt 49-årige, som kun har afsluttet grundskolen var 28,4 pct. barnløse i For mænd med almengymnasiale og erhvervsgymnasiale uddan-

20 18 nelser var andelene 27,2 og 21,2 pct., mens mænd med erhvervsfaglige uddannelser kun havde en andel på 17,4 pct. Andelene ligger med niveauer omkring 16 pct. endnu lavere for mænd med korte, mellemlange og lange videregående uddannelser. Den samme sammenhæng mellem uddannelsesniveau og barnløshed findes ikke blandt de 49-årige kvinder. Det er kvinder med erhvervsfaglige og mellemlange videregående uddannelser, som har de laveste andele barnløse med omkring 10 pct. Andelen er derimod relativt høj blandt kvinder med lange videregående uddannelser med 16,9 pct. Det er højere end blandt kvinder, der kun har afsluttet en grundskoleuddannelse. I denne gruppe var 13,9 pct. barnløse. Andelen af barnløse er højest blandt kvinder med gymnasiale uddannelser, nemlig 22,7 pct. for kvinder med almengymnasiale uddannelser og 15,5 pct. for kvinder med erhvervsgymnasiale uddannelser. Figur 1.6. Gennemsnitligt antal børn for 49-årige, som har børn Grundskole Almengymnasial udd. Erhvervsgymnasial udd. Erhvervsfaglig udd. Kort videregående udd. Mellemlang videregående udd. Lang videregående udd. 0,0 0,5 1,0 1,5 2,0 2,5 Gnst. antal børn Der er en tendens til at mænd, som har børn, har lidt flere børn end kvinder. Blandt alle 49-årige med børn har mændene i gennemsnit 2,26 børn mod kvindernes 2,24. Den lille kønsforskel gør sig dog ikke gældende for de 49-årige med grundskole eller almengymnasiale uddannelser, men kan især ses for 49-årige med korte videregående uddannelser, hvor mænd i gennemsnit har 2,23 børn mod kvindernes 2,09. Forskellen mellem uddannelsesniveauerne ser ikke store ud på figuren, men der er dog visse forskelle mellem de enkelte uddannelsesniveauer. med lange videregående uddannelser har flest børn med 2,29 i gennemsnit, mens mænd med almengymnasiale uddannelser har færrest med 2,10. Blandt kvinderne er det personer med grundskoleuddannelser, som har flest børn med 2,29 børn, mens kvinder med erhvervsgymnasiale har færrest med 2,05. med grundskoleuddannelser har både en lav andel barnløse og er den samtidig den gruppe, som har flest børn.

21 19 Vielser og skilsmisser Der er mange forhold, der påvirker det samlede antal vielser i bestemte år. For det første kan det variere, hvor populært det er at gifte sig, men derudover kan befolkningens aldersfordeling og konjunkturelle forhold også spille en stor rolle. I hele perioden fra 1960 til 2010 fandt det største antal vielser sted i 1965 med Herefter startede et langvarigt fald i det årlige antal vielser, som kulminerede i 1982, hvor par blev gift. Herefter indledtes en ny periode med stigninger, der toppede i 2000 med Fra 2008 til 2010 er der sket et brat fald i det årlige antal vielser fra til , som er det laveste niveau siden Figur 1.7. Vielser og skilsmisser Antal Vielser Skilsmisser En tilsvarende voldsom udvikling har ikke fundet sted for skilsmissernes vedkommende. Bortset fra en kraftig stigning fra 1960 til 1971, hvor antallet af skilsmisser blev mere end fordoblet, har de årlige udsving været forholdsvis små. I perioden fra 1960 til 2010 havde 2004 det højeste antal skilsmisser med De fleste personer, der bliver gift, er førstegangsviede. Fra 1990 til 2004 var en lidt højere andel af kvinderne end mændene førstegangsviede. Forskellen var størst i 1999, hvor 77,8 pct. af viede kvinder var førstegangsviede, mens 76,2 pct. af de viede mænd var førstegangsviede. Fra 2006 har der været en lidt højere andel af de viede mænd, som var førstegangsviede. Både blandt mænd og kvinder er der sket et fald i andelen af viede, som bliver viet for første gang. Faldet har været størst for kvinderne, hvor andelen var 2 procentpoint lavere i 2010 end i Blandt mændene var faldet fra 1990 til 2010 kun på 0,9 procentpoint.

22 20 Figur 1.8. Førstegangsviede Ligesom det var tilfældet for gennemsnitsalderen for fødende og nybagte fædre, er der også blandt viede sket en kraftig stigning i gennemsnitsalderen. I perioden fra 1968 til 2008 steg gennemsnitsalderen stort set hvert eneste år for både mænd og kvinder. I 1968 var gennemsnitsalderen blandt de viede mænd og kvinder 26,5 og 23,8 år, mens niveauerne i 2008 var 38,3 og 35,7 år. Fra 2008 til 2010 har der været tale om et svagt fald i de viedes gennemsnitsalder. Figur 1.9. Gennemsnitsalderen for viede Alder Førstegangsviede Alder Samtlige viede Den samme udvikling i retning af højere gennemsnitsalder har naturligvis også fundet sted blandt de førstegangsviede, da de udgør det store flertal af de viede. Dog er forskellen mellem samtlige viede og førstegangsviede steget en smule, hvilket afspejler, at førstegangsviedes overrepræsentation blandt samtlige viede er blevet lidt mindre gennem de seneste 40 år. I gennem hele perioden fra 1968 til 2010 har kønsforskellen i de viedes gennemsnitsalder stort set været på samme niveau. I 1968 var gennemsnitsalderen for viede mænd 2,7 år højere end blandt viede kvinder, mens forskellen mellem de viede mænd og kvinder i 2010 var 2,8 år.

23 21 Familier Samlet set er der i løbet af de seneste 25 år sket en stigning i antallet af familier uden hjemmeboende børn. Andelen var 69 pct. i 1986 og 73 i Enlige udgør hovedparten af familierne uden børn, og det meste af stigningen i den samlede andel familier uden hjemmeboende børn fra 1986 til 2011 kan tilskrives, at enlige mænd uden hjemmeboende børn udgør 23 pct. af alle familier i 2011 mod kun 20 pct. i Figur Familier uden hjemmeboende børn Andre par Ægtepar Enlige kvinder Enlige mænd Figur Familier med hjemmeboende børn Andre par Ægtepar Enlige kvinder Enlige mænd Stigningen i andelen af familier uden hjemmeboende børn modsvares naturligvis af et fald i andelen af familier med hjemmeboende fra 31 pct. i 1986 til 27 pct. i 2011, hvor det største fald fandt sted i løbet af 10- års perioden fra 1986 til Det mest bemærkelsesværdige ved udviklingen i børnefamiliernes sammensætning på familietyper er, at der stort set ikke er sket nogen ændringer i løbet af de seneste 25 år. Der er en svag udvikling i retning af større andele børnefamilier, der består af andre par på bekostning af ægtepar, hvilket blot afspejler, at det er blevet mindre almindeligt at

24 22 gifte sig. Derimod er der ikke sket nogen forskydninger i kvindernes kraftige overrepræsentation blandt enlige børnefamilier. Samlet udgjorde de enlige børnefamilier 5,2 pct. af alle familier i 1986 og 5,7 pct. i De enlige mænds andel af de enlige børnefamilier var 16,7 pct. i 1986 og 16,2 pct. i Når der sker et familiebrud er det altså mest almindeligt, at børn får folkeregisteradresse hos deres mor, og det gælder i 2011 i lige så høj grad som i Figur Enlige med hjemmeboende børn Antal (tusinde) Enlige mænd Enlige kvinder 3 børn + 2 børn 1 barn Selv om enlige mænd med hjemmeboende børn fortsat fylder forholdsvis lidt blandt enlige børnefamilier, er antallet af enlige mænd med hjemmeboende børn på lidt under i 2011 det højeste, der er registreret. Antallet af enlige kvinder med hjemmeboende børn er med et niveau på næsten i 2011 også historisk højt. Ud over at enlige kvinder med børn er en langt mere almindelig børnefamilie end enlige mænd, så har enlige kvinder med børn også flere børn, og her er der sket en udvikling i retning af flere børn over de seneste 25 år. I 2011 har 45 pct. af de enlige kvinder med hjemmeboende børn mindst to børn, mens andelen kun var 37 pct. i Blandt de enlige mænd med hjemmeboende var de tilsvarende andele med mere end et barn henholdsvis 24 pct. i 2011 og 23 pct. i Langt de fleste af de hjemmeboende børn bor i en parfamilie. Andelen var 84,7 pct. i 2011 og 86,2 pct. i Den væsentligste forskel mellem 2011 og 1986 er, at en lidt mindre andel af forældrene er gift i Andelen af de hjemmeboende børn, der bor sammen med en enlig forælder er steget fra 13,8 pct. til 15,3 pct. fra 1986 til 2011, og næsten hele den tilvækst kan tilskrives, at der i 2011 er en større andel børn i en familie med en enlig mor.

25 23 Figur Hjemmeboende børns familietype Andre par Ægtepar Enlig mor Enlig far I 2010 var der i alt , børn i alderen 0 til 16 år, der skiftede familie. Tabellen opdeler børnene på familietype 1. januar 2010 og 1. januar Fx fremgår det, at der var børn, der boede med både deres far og mor 1. januar 2010, mens deres familietype var enlig mor 1. januar Der var til sammenligning kun børn, der skiftede familietype fra far og mor til enlig far. I alt skete der familieskift fra far og mor til en anden familietype. Ud over skift til enlige familier, var der 865 børn, der skiftede til mor og partner, mens 123 skiftede til far og partner. Der var desuden børn, der blev udeboende. Det fremgår, at der også var et enkelt barn, der skiftede familie fra far og mor til far og mor. Det kan se ud som en fejl, men der er her tale om, at barnet har fået en eller to nye forældre. Det kan fx forekomme i forbindelse med adoptioner efter en eller begge forældres død. Tabel årige, der har oplevet familieskift Familietype 1. januar 2011 Familietype 1. januar 2010 Udeboende Far og mor Enlig mor Mor og partner Enlig far Far og partner I alt I alt Udeboende Far og mor Enlig mor Mor og partner Enlig far Far og partner Anm. Indeholder kun oplysninger om 0-16-årige, der boede i Danmark både og Familieskiftene fra far og mor til en familietype med kun den ene af forældrene afspejler for de flestes vedkommende, at forældrene er gået fra hinanden. Der kan dog også være tale om dødsfald blandt en af forældrene eller en forælders midlertidige flytning relateret til arbejde i udlandet eller andre steder langt fra hjemmet. At der for mange er tale

26 24 om et midlertidigt skift fra far og mor, kan ses af tabellen, der bl.a. viser, at der i 2010 var børn, der skiftede familietype fra enlig mor til far og mor. Daginstitutioner En forudsætning for, at kvinderne kan være aktive på arbejdsmarkedet, er, at der er mulighed for at få passet børn. Andelen af børn, der bliver passet i offentlige ordninger, dvs. dagpleje, vuggestue, børnehave, aldersintegrerede institutioner, fritidshjem og skolefritidsordninger, har været stigende i mange år. For børn mellem 3 og 5 år i 2010 bliver 97,4 pct. passet i disse ordninger. Det må stort set betragtes som fuld dækning. Nogle børn vil således mere tilfældigt ikke indgå i opgørelsen, der er fra oktober måned, fordi familien måske netop flytter på tællingstidspunktet. Andre børn opholdt sig måske i en døgninstitution eller på hospitalet på tællingstidspunktet, og var derfor ikke indskrevet i en dagpasningsordning. For de 0-2-årige er dækningsgraden væsentligt lavere. Det skyldes primært, at mange 0-årige ikke er i dagpasning, fordi forældrene især moderen holder barselsorlov. For de 0-årige var dækningsgraden derfor kun på 18 pct., mens den for de 2-årige var på 93 pct. De større børn over 9 år, der ikke går i fritidshjem eller skolefritidsordning, kan i stedet være i fritidsklub eller fx en sportsklub efter skoletid, men da der i sådanne ordninger ikke er tale om egentlig børnepasning, indgår det ikke i denne opgørelse. Figur Dagpasning for børn og unge, dækningsgrad år 3-5 år 6-9 år

27 25 Børnepasning Børnepasning er et typisk kvindefag. I dagplejen, der passer de yngste børn, er hele 98 pct. af de ansatte kvinder. Kvindeandelen i vuggestuerne er også meget høj 92 pct. I de øvrige institutioner, hvor børnene er ældre, falder kvindeandelen, men stadig er der flest kvinder. Mest lige ser det ud i fritidshjemmene, hvor kvinderne udgør 62 pct. Det ser dog ud til, at kvindeandelen er svagt faldende. I 2007 var andelen for alle pasningstyper under ét på 88 pct., og den er nu faldet til 86 pct. Dette lille fald kan genfindes i alle pasningstyper. Til gengæld er der en tendens til, at personalet er lidt ældre, nemlig i gennemsnit 42 år mod 41 år i Figur Personale i daginstitutioner for børn og unge Kommunal dagpleje Vuggestue Børnehave Aldersintegreret institution Skolefritidsordning Fritidshjem Anbragte børn og unge I Danmark er det kommunernes opgave, at tilbyde hjælp efter Serviceloven, hvis et barn har særligt behov for støtte. Det kan eksempelvis ske på grund af barnets nedsatte fysiske eller psykiske funktionsevne, forældrenes manglende evne til at varetage barnets tarv eller problemer for barnet eller den unge fx adfærdsproblemer af den ene eller den anden karakter. Anbringelse uden for hjemmet er den mest indgribende hjælpeforanstaltning. Denne foranstaltning er udtryk for, at myndighederne finder det nødvendigt at sikre barnets trivsel og udvikling ved at placere det i et andet opvækstmiljø end sit eget hjem. Ca. 1 pct. af alle 0-18-årige er anbragt uden for eget hjem, hvilket svarer til ca børn. Det er karakteristisk at andelen der er anbragt stiger med alderen.

28 26 Flere drenge end piger er anbragt uden for hjemmet. Ultimo 2009 var der lidt mere end drenge, som var anbragt uden for eget hjem, hvilket svarer til at 55 pct. af de anbragte børn og unge er drenge. Figur Børn og unge anbragt uden for eget hjem. 31. december Antal Drenge Piger år 3-5 år 6-9 år år år

29 27 2. Helbred Levetid Den forventede levetid for en nyfødt er steget gennem de seneste 50 år for både mænd og kvinder. I de nyeste tal, der vedrører to-årsperioden er den forventede levetid 77,1 år for en nyfødt dreng og 81,2 år for en nyfødt pige. Den forventede levetid for nyfødte er i virkeligheden et mål for dødeligheden i samfundet. Det er kun under den forudsætning, at dødelighederne for perioden er konstante i al fremtid, at det gennemsnitlige antal leveår for nyfødte drenge og piger bliver 77,1 og 81,2 år. Igennem de seneste 50 år har dødeligheden været faldende, og fortsætter den udvikling, hvilket der er meget, som tyder på, vil nyfødte i 2010 i gennemsnit komme til at leve endnu længere. Figur 2.1. Forventet levetid ved fødsel 82 Alder har lavere aldersbetinget dødelighed end mænd og derfor har nyfødte piger en højere forventet levetid. Forskellen mellem mænd og kvinder er dog blevet reduceret en del siden begyndelsen af 1980 erne, hvor kvinders middellevetid var 6,1 år højere end mænd. Forskellen i er kun 4,1 år, hvilket er den laveste siden Tabel 2.1. Middellevetider for udvalgte aldre år... 72,02 74,34 77,05 77,68 78,98 81,22 50 år.. 25,37 27,00 28,99 30,00 30,69 32,55 60 år.. 17,49 18,75 20,70 21,71 22,03 23,71 70 år.. 11,08 11,81 13,30 14,31 14,58 15,65 80 år.. 6,41 6,70 7,39 8,14 8,47 9,04 90 år.. 3,39 3,40 3,63 3,94 4,15 4,43

30 28 Den forventede levetid for 0-årige er det mest anvendte tal, men der beregnes også middellevetider for alle øvrige aldre. I tabellen er vist 0- årige, 50-årige, 60-årige, 70-årige, 80-årige og 90-årige. Fx skal de 13,30 år for 70-årige mænd i tolkes som det antal år, som en mand, der har overlevet til sin 70-års fødselsdag, kan forventes at leve yderligere. Det tilsvarende tal for 70-årige kvinder er 15,65 år. Det svarer til, at en 70-årig kvinde kan forventes at have 18 pct. længere levetid tilbage end en 70-årig mand. Relativt er forskellen i forventet restlevetid mellem mænd og kvinder stigende med alderen. Ud fra middellevetiderne for svarer forskellen ved fødslen til, at kvinder lever 5 pct. længere. Blandt personer, der er blevet 50 år, er kvinders forventede restlevetid 12 pct. højere. Forskellen er 15 pct. blandt 60-årige, 18 pct. blandt 70-årige og 22 pct. både blandt 80-årige og 90-årige Figur 2.2. s procentvise overdødelighed i forhold til kvinders år 10 år 20 år 30 år 40 år 50 år 60 år 70 år 80 år 90 år 100 år Med undtagelse af helt unge personer, hvor der er meget få dødsfald, har mænd en tydelig overdødelighed for alle enkelte alderstrin. Overdødeligheden er højest blandt mænd i 20 erne, hvor dødshyppighederne blandt mænd er op til tre gange så høje som blandt kvinder. Både for mænd og kvinder er dødeligheden blandt personer i 20 erne naturligvis meget lav, men der er en klar kønsforskel, som skyldes, at flere unge mænd dør i forbindelse med ulykker og selvmord. s overdødelighed falder med alderen. Fx har de 60-årige mænd dødshyppigheder, som er 58 pct. højere end 60-årige kvinders, mens mændenes overdødelighed blandt 70-årige, 80-årige og 90-årige er henholdsvis 52 pct., 46 pct. og 33 pct.

31 29 Dødsårsager, rygning og BMI Fordelingen af døde på dødsårsager viser, at hjertesygdommes andel er blevet reduceret kraftigt for både mænd og kvinder fra 1989 til I 1989 kunne 33 pct. af mændenes og 28 pct. af kvindernes dødsfald tilskrives hjertesygdomme. Blandt de døde i 2009 var de tilsvarende andele 16 pct. for mændene og 15 pct. for kvinderne. Kræftsygdommes andel af alle dødsfald er derimod steget fra 1989 til 2009, fra hhv. 26 pct. for mænd og 24 pct. for kvinder i 1989 til hhv. 28 pct. og 26 pct. i Samlet set tyder det på, at opdelingen på dødsårsager er blevet mere sammensat de seneste 20 år. I 2009 findes 26 pct. af mændenes og 29 pct. af kvindernes samlede dødsfald i den store restgruppe øvrige dødsårsager. De tilsvarende andele var 14 og 24 pct. i Figur 2.3. Døde - fordelt efter dødsårsag Hjertesygdomme Kræftsygdomme Karsygdomme i hjernen Lungebetændelse og influenza Bronkitis og astma Sukkersyge Mentale lidelser Motorkøretøjsulykker Andre ulykker Selvmord Øvrige dødsårsager Uoplyst dødsårsag Da der er en sammenhæng mellem rygning og sygdom kan ændringerne i sygdomsmønsteret skyldes, at andelen af rygere i befolkningen har været faldende gennem mange år. I 1970 var 68 pct. af mændene og 47 pct. af kvinderne dagligrygere, mens de tilsvarende andele i 2010 kun var 22 og 21 pct. Faldet har altså været klart størst for mændene. Andelen af rygere, som ryger mindst 15 cigaretter om dagen, er ikke faldet i samme omfang som dagligrygere. I 2010 var 12 pct. af mændene og 9 pct. af kvinderne storrygere.

32 30 Figur 2.4. Rygere i pct. af den voksne del af befolkningen Dagligrygere Storrygere (mere end 15 cigaretter om dagen) BMI er det mest anvendte mål til klassificering af kropsvægt. Det beregnes som vægten i kg divideret med kvadratet på højden målt i meter. En person, der vejer 100 kg og måler 1,8 meter vil fx have et BMI på 100/ (1,8*1,8)=30,9. Figur 2.5. BMI-resultater for personer, der har været til session 25 BMI på (overvægt) BMI på 30+ (svær overvægt) Personer med BMI mellem 25 og 29 betragtes som overvægtige, mens personer med BMI på 30 eller derover klassificeres som svært overvægtige. Fra 2003 og frem er der oplysninger om BMI for mænd, der har været til session, og oplysningerne er derfor en god indikator for omfanget af overvægt blandt 18-årige mænd i befolkningen. I 2003 var 26 pct. af de 18-årige mænd overvægtige, og blandt dem var der omkring en fjerdedel, der også kunne betegnes som svært overvægtige. I var andelen af overvægtige 31 pct. Alene i løbet af de seneste otte år er andelen af overvægtige mænd altså steget med omkring 20 pct.

33 31 Figur 2.6. BMI-resultater for prægravide kvinder 25 BMI på (overvægt) BMI på 30+ (svær overvægt) Blandt kvinderne findes der ikke en tilsvarende opgørelse for 18-årige. Den bedste kilde er BMI udregnet for alle fødende kvinder, hvor det vel at mærke er vægten før graviditeten, som er anvendt ved udregningerne. I 2010 har 36 pct. af de gravide kvinder et BMI, der klassificerer dem som overvægtige, og blandt dem kan lidt over en tredjedel også betegnes som svært overvægtige. Andelen af overvægtige har været stigende siden 2006, hvor 33 pct. af de gravide kvinder havde et BMI på 25 eller derover. Tidligere oplysninger om gravides BMI er desværre ikke tilgængelige. Sygehusbenyttelse Benyttelse af sygehuse kan belyse kvinders og mænds helbredsforhold. Der ses i det følgende alene på indlæggelser på offentlige somatiske sygehuse, mens forskelle i fx ambulante behandlinger og på psykiatriske sygehuse ikke er belyst. Figur 2.7. Andel af befolkningen, der har været indlagt på et sygehus - fordelt efter alder. Alle diagnoser , 1999, 1999, 2009, år år år år år år år år år år

34 32 I aldersgruppen år er en større del af kvinderne indlagt end af mændene. Dette gælder i særlig grad aldersgruppen år, hvor fire gange så mange kvinder som mænd er indlagt. Forklaringen på den store kønsforskel er indlæggelser i forbindelse med graviditet og fødsel. og mænd har nogenlunde lige mange hospitalsindlæggelser frem til 60-års alderen, dog ligger kvinders andel en anelse højere end mændenes. i 60-års alderen og opefter har en stigende tendens til at være hyppigere indlagt end kvinder. Andelen af indlagte mænd i aldersgruppen år er næsten 40 pct. i 2009, mens den tilsvarende andel for kvinder er 34 pct. Desuden er andelen af indlæggelser stigende med alderen. Stigningen i andelen af mænd, der er indlagt, sætter for alvor ind fra 50-års alderen, mens den for kvinder først stiger betydeligt fra 60-års alderen. Efter 95-års alderen sker der et fald i andelen af kvinder og mænd, der er indlagt, hvilket muligvis kan skyldes, at en større andel af de ældste bor på plejehjem eller i plejebolig. I 2009 er der for de 1-9-årige mindre forskel mellem kønnene end der var i 1999, hvor drenge var indlagt lidt hyppigere end piger. Mellem 1999 og 2009 er der sket en stigning i andelen af indlagte personer ældre end 85 år. Stigningen har været lidt større for mænd end for kvinder. Figur 2.8. Andel indlagte personer for udvalgte diagnoser Svulster Sygdomme i kredsløbsorganer Sygdomme i åndedrætsorganer Sygdomme i fordøjelsesorganer Sygdomme i urin- og kønsorganer Traumer, forgiftninger og anden voldelig legemsbeskadigelse Anm. Tilnærmet beregning. Der er set bort fra indlagte personer med sygdomme i svangerskab. Hvis der ses på andelen af indlagte personer med udvalgte diagnoser ses betragtelige kønsforskelle. Figur 2.8 viser andelen af indlagte personer inden for udvalgte diagnoser. 15,5 pct. af de indlagte mænd er indlagt med diagnosen sygdomme i kredsløbsorganer, hvilket er betragtelig mere end for kvinder, hvor 11,1 pct. er indlagt med samme diagnose. Det omvendte billede gør sig gældende ved sygdomme i urin- og kønsorganer, hvor 9,2 pct. af kvinderne er indlagt med denne diagnose mod blot 5,8 pct. af mændene.

35 33 Der er såvel køns- og aldersmæssig variation i risikoen er for hospitalsindlæggelser, og der er også social variation. Kontanthjælpsmodtagere har fx væsentligt højere aldersstandardiserede indlæggelseshyppigheder end fx lønmodtagere på højeste niveau. Befolkningen mellem år som helhed har indeks 100 for hhv. kvinder og mænd. En indlæggelseshyppighed på fx 150 betyder, at der er 50 pct. forøget risiko for indlæggelse i forhold til den samlede gruppe, mens en indlæggelseshyppighed på fx 75 betyder 25 pct. lavere risiko. Der er også social variation i kvinders og mænds indlæggelseshyppigheder. For mænd er der større forskel på indlæggelseshyppighederne end blandt kvinder. Mandlige lønmodtagere på højeste niveau har den laveste indlæggelseshyppighed på 76, mens mandlige kontanthjælpsmodtagere har den højeste indlæggelseshyppighed på 259. For kvinder er det uddannelsessøgende der har den laveste indlæggelseshyppighed på 80, og højst ligger kontanthjælpsmodtagere på 222. Figur 2.9. Indlæggelseshyppigheder - fordelt efter socioøkonomisk status (udvalgte grupper) Topledere Lønm. på højeste niveau Lønm. på mellemniveau Lønm. på grundniveau Arbejdsløse Uddannelsessøgende Kontanthjælpsmodtagere Topledere Lønm. på højeste niveau Lønm. på mellemniveau Lønm. på grundniveau Arbejdsløse Uddannelsessøgende Kontanthjælpsmodtagere Indeks, i alt = 100 Anm.: Aldersstandardiserede indlæggelseshyppigheder for årige Ud over alder og socioøkonomisk status, så er familietype også af betydning for indlæggelseshyppigheden. I nedenstående tabel ses, at personer, der lever alene, har en forhøjet risiko for at blive hospitalsindlagt i forhold til hhv. mænd og kvinder mellem år. Denne forhøjede risiko er særligt udbredt for enlige mænd, hvor indlæggelseshyppigheden er 24 pct. højere end for den mandlige årige befolkning som helhed, mens den for enlige kvinder er 17 pct. større end for kvindelige årige befolkning som helhed. Både mænd og kvinder, der er gift eller samlevende har en lavere indlæggelseshyppighed set i forhold til den samlede gruppe af hhv. mænd og kvinder. Mønsteret har ikke ændret sig væsentligt mellem 1999 og 2009.

36 34 Tabel 2.2. Indlæggelseshyppigheder - fordelt efter familietype Indeks, i alt = 100 I alt Enlige Ægtepar Samlevende par Samboende par Anm.: Aldersstandardiserede indlæggelseshyppigheder for årige. Lægebesøg Til at belyse helbredstilstanden for kvinder og mænd er det relevant udover sygehusbenyttelse at se på lægebesøg. Figur 2.10 viser antallet af kontakter (inkl. telefon og konsultationer) pr. modtager til såvel almen læge som speciallæge og tandlæge/tandplejer. Figur Kontakter til læge mv. pr. modtager Kontakter pr. modtager Almen læge Speciallæge Tandlæge mv. har i gennemsnit 9,5 kontakter til almen læge, hvilket er 33 pct. højere end mænd, som i gennemsnit har 7,2. At kvinder har flere kontakter end mænd skyldes fx graviditet og fødsel. Kønsforskellen er ikke så udbredt blandt de personer, som har kontakt med speciallæge og der er ingen kønsforskel hvad angår tandlæge.

37 35 Selvvurderet helbred Ud over statistikker om sygehusbenyttelse og lægebesøg kan det også være relevant at se på kvinder og mænds egne vurderinger af deres helbred. I den EU harmoniserede spørgeskemaundersøgelse SILC (Statistics on Income and Living Conditions), spørges der bl.a. om hvordan helbredet er i almindelighed, og hvorvidt man har langvarig sygdom. De næste tre figurer viser resultater fra SILC-undersøgelsen i pct. af alle mænd og 67 pct. af alle kvinder vurderer, at de har det virkelig godt eller godt. Vurderingen af godt helbred falder støt med alderen, jo ældre man er, jo mere dårlig føler man sig. I den yngste aldersgruppe vist i figur 2.11, er det kun cirka 5 pct. som vurderer deres helbred som dårligt eller meget dårligt, mens det i den ældste gruppe er omkring 15 pct. vurderer oftere at have det godt end kvinder, men forskellen mellem kønnene varierer med alderen. Fx i aldersgruppen har lige mange mænd og kvinder det virkelig godt eller godt, nemlig 71 pct. For den ældste aldersgruppe fra 76 år vurderer 54 pct. mænd, at de har det godt eller virkelig godt, mens kun 43 pct. af kvinderne vurderer dette. Figur Helbred i almindelighed, selvvurderet. 2010, i alt, i alt Virkelig godt Godt Nogenlunde Dårligt Meget dårligt, år, år, år, år, år, år, 76 år +, 76 år I figur 2.12 fremgår det, at flere kvinder end mænd svarer ja til at have en sygdom eller helbredsproblemer, der har varet eller forventes at vare mindst seks måneder. I alt svarer 33 pct. af kvinderne og 25 pct. af mændene ja til dette. Forskellen mellem mænd og kvinder på 8 procentpoint er på lignende niveau for de årige og lidt højere for personer ældre end 76 år. Der er mindre forskel mellem mænd og kvinder i den yngste aldersgruppe år og for de årige.

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel Unge som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse Nyt kapitel I forlængelse af den aktuelle debat om ungdomsledighed er det relevant at se på gruppen af unge, som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse.

Læs mere

Videre i uddannelsessystemet

Videre i uddannelsessystemet Videre i uddannelsessystemet - fra de gymnasiale uddannelser Mette Skak-Nielsen Nuri Peker Videre i uddannelsessystemet - fra de gymnasiale uddannelser Udgivet af Danmarks Statistik Juni 25 Oplag: 5 Danmarks

Læs mere

Vielser og skilsmisser

Vielser og skilsmisser Vielser og skilsmisser - børn i skilsmisser Annemette Lindhardt Olsen Dorthe Larsen Anita Lange Vielser og skilsmisser - børn i skilsmisser Udgivet af Danmarks Statistik November 25 Oplag: 5 Danmarks Statistiks

Læs mere

Privatøkonomi og. uddannelse. Martin Jeppesen. analyser på baggrund af forbrugsundersøgelsen 2001-2003

Privatøkonomi og. uddannelse. Martin Jeppesen. analyser på baggrund af forbrugsundersøgelsen 2001-2003 Privatøkonomi og uddannelse analyser på baggrund af forbrugsundersøgelsen 2001-2003 Martin Jeppesen Privatøkonomi og uddannelse Udgivet af Danmarks Statistik Oktober 2005 Oplag: 400 Danmarks Statistiks

Læs mere

Graviditetsbetinget fravær på arbejdsmarkedet

Graviditetsbetinget fravær på arbejdsmarkedet 15.12.2005 Notat 11824 JEHO/MELA Graviditetsbetinget fravær på arbejdsmarkedet Det forlyder ofte, at der i de sidste mange år er sket en stigning i sygefraværet blandt gravide. Til trods herfor er der

Læs mere

TemaPubl 2008:2 Børns familier

TemaPubl 2008:2 Børns familier 1 TemaPubl 2008:2 Børns familier Anne Nærvig Petersen Thomas Michael Nielsen Børns familier TemaPubl 2008:2 Udgivet af Danmarks Statistik September 2008 Oplag: 800 Trykt hos Fihl Jensen Trykt udgave: Pris:

Læs mere

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel De fleste unge er enten i uddannelse eller beskæftigelse. Men der er også et stort antal unge, som ikke er. Næsten 1 pct. i alderen 16-29 år har hverken været i

Læs mere

Nøgletal. Ligestilling

Nøgletal. Ligestilling Nøgletal Ligestilling Nøgletal Ligestilling 2010 2011 2012 2013 2014 Orientering 1. Basale rettigheder Ofre for menneskehandel Selvbestemmelse blandt 18 29årige indvandrere og efterkommere med ikkevestlig

Læs mere

Flere indvandrere og efterkommere i uddannelse og arbejde

Flere indvandrere og efterkommere i uddannelse og arbejde December 2013 Flere indvandrere og efterkommere i uddannelse og arbejde Efter et markant fald i beskæftigelsen blandt indvandrere og efterkommere er den negative udvikling standset. Siden 2008 har der

Læs mere

Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold

Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold ANALYSE Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold Af Bodil Helbech Hansen Formålet med denne analyse er at undersøge forskelle i hvor mange borgere, der går

Læs mere

Øremærkning af barselsorlov til mænd

Øremærkning af barselsorlov til mænd Øremærkning af barselsorlov til mænd 07-0988 - SIKO - 02.07.2010 Kontakt: Signe Kofoed - siko@ftf.dk - Tlf: 3336 8844 Langt det meste af barselsorloven holdes af moderen. Selvom forældrene frit kan fordele

Læs mere

Demografi og boligbehov frem mod 2040

Demografi og boligbehov frem mod 2040 Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Demografi og boligbehov frem mod 24 Teknisk baggrundsrapport 214-2 1 1.1 Sammenfatning Boligpolitikken står overfor store udfordringer i form af udpræget

Læs mere

Aldersfordeling Restlevetid Pensionsal der Merledighed Folkepensionist Arbejd. Ældrecheck Nettoformue Pensionstillæ

Aldersfordeling Restlevetid Pensionsal der Merledighed Folkepensionist Arbejd. Ældrecheck Nettoformue Pensionstillæ Aldersfordeling Restlevetid Pensionsal der Merledighed Folkepensionist Arbejd ældre løshed Ældrecheck Nettoformue Pensionstillæg Grundbeløb Indkomstinterval Helbredstillæg Boligydelse i tal indvandrer

Læs mere

Sundhedsstatistik : en guide

Sundhedsstatistik : en guide Sundhedsstatistik : en guide Officiel statistik danske hjemmesider og netpublikationer: Danmarks Statistik Danmarks Statistik er den centrale myndighed for dansk statistik, der indsamler, bearbejder og

Læs mere

KVINDER OG MÆND PÅ ARBEJDSMARKEDET 2009

KVINDER OG MÆND PÅ ARBEJDSMARKEDET 2009 KVINDER OG MÆND PÅ ARBEJDSMARKEDET 29 December 29 1. INTRODUKTION OG SAMMENFATNING...4 1.1. Indledning...4 1.2. Sammenfatning af analyserapportens resultater...4 1.3. Rapportens struktur...7 2. BEFOLKNING...8

Læs mere

Kvinders valg- og stemmeret var startskuddet til velfærdsstaten

Kvinders valg- og stemmeret var startskuddet til velfærdsstaten Notat s valg- og stemmeret var startskuddet til velfærdsstaten Den 5. juni 1915 blev det danske riges Grundlov ændret således, at det nu var majoriteten af den voksne befolkning, der fik politisk medborgerskab.

Læs mere

Belysning af grønlændere bosiddende i Danmark

Belysning af grønlændere bosiddende i Danmark Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Belysning af grønlændere bosiddende i Danmark Teknisk baggrundsnotat 2013-02 En statistisk belysning af grønlandskfødte personer bosiddende i Danmark

Læs mere

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING OPBYGNING Ankestyrelsens notat Integration: Status og udvikling indeholder en række hovedtal om indvandrere og efterkommere i Danmark. 1 Notatet omfatter tre afsnit, der

Læs mere

En mandlig 3F er på efterløn dør 5 år før en akademiker i arbejde

En mandlig 3F er på efterløn dør 5 år før en akademiker i arbejde safskaffelse: Ulighed i levetid mellem forskellige faggrupper En mandlig 3F er på efterløn dør 5 år før en akademiker i arbejde Nye beregninger viser, at der fortsat er stor forskel i levetiden blandt

Læs mere

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Gennemgang af danskernes deltagelse i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltog i i et voksen- eller efteruddannelsesforløb. Den største

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Svag stigning i indvandreres beskæftigelse fra 211 til 212 Flere mænd holder barsel, men i lidt kortere tid Ugens tendens 16. nye jobannoncer

Læs mere

Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn.

Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn. Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn. Delnotaterne kan læses isoleret og danner til sammen en afdækkende

Læs mere

5.6 Overvægt og undervægt

5.6 Overvægt og undervægt Kapitel 5.6 Overvægt og undervægt 5.6 Overvægt og undervægt Svær overvægt udgør et alvorligt folkesundhedsproblem i hele den vestlige verden. Risikoen for udvikling af alvorlige komplikationer, bl.a. type

Læs mere

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Pigerne er generelt bedre end drengene til at bryde den sociale arv. Og mens pigerne er blevet bedre til at bryde den sociale arv i løbet af de seneste

Læs mere

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK 7. februar 2008 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 FORDELIG OG LEVEVILKÅR Resumé: STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK Der er stor forskel på toppen og bunden i Danmark. Mens toppen, den gyldne

Læs mere

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 26. august 21 Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne Af Kristian Thor Jakobsen Ligestillingen i forhold til køn og uddannelse har gennemgået markant udvikling de seneste

Læs mere

Karrierekvinder og -mænd

Karrierekvinder og -mænd Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 35 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Jens Bonke København 2015 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Arbejdspapir

Læs mere

Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel

Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel De fleste mellem 18 og 29 år er enten under uddannelse eller i arbejde, men 14 pct. er offentligt forsørgede. Der er særlige udfordringer knyttet til det

Læs mere

Mette Bjerrum Koch Nina Føns Johnsen Michael Davidsen Knud Juel. Statens Institut for Folkesundhed. Hjertekarsygdomme. i 2011

Mette Bjerrum Koch Nina Føns Johnsen Michael Davidsen Knud Juel. Statens Institut for Folkesundhed. Hjertekarsygdomme. i 2011 Mette Bjerrum Koch Nina Føns Johnsen Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Hjertekarsygdomme i 211 Incidens, prævalens og dødelighed samt udviklingen siden 22 Hjertekarsygdomme i

Læs mere

Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole

Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole 28. unge mangler skompetencerne til at begå sig på arbejdsmarkedet Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole 28. eller hvad der svarer til 3 pct. af de 16-29-årige er ikke i gang med eller har

Læs mere

Bygningsarbejdernes rettigheder og pligter ved graviditet og barsel

Bygningsarbejdernes rettigheder og pligter ved graviditet og barsel Bygningsarbejdernes rettigheder og pligter ved graviditet og barsel 3F BYGGEGRUPPEN Januar 2013 Indhold Når der er familieforøgelse... side 4 Indviklet puslespil... side 6 Barselsorlov til begge forældre...

Læs mere

Beskæftigelsen i fødevareindustrien

Beskæftigelsen i fødevareindustrien DI Den 3. januar 214 Beskæftigelsen i fødevareindustrien 1. Sammenfatning I dette notat beskrives udviklingen i beskæftigelsen i fødevareindustrien. Notatets hovedkonklusioner er følgende: Faldet under

Læs mere

Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse

Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse AE har undersøgt, hvordan unge med etnisk minoritetsbaggrund klarer sig når det gælder uddannelse, ledighed og indkomst set i forhold til unge med etnisk

Læs mere

KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED

KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED 48 KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED SUNDHED En befolknings sundhedstilstand afspejler såvel borgernes levevis som sundhedssystemets evne til at forebygge og helbrede sygdomme. Hvad angår sundhed og velfærd,

Læs mere

En lille bog om forældremyndighed, orlov, løn, pension og økonomi

En lille bog om forældremyndighed, orlov, løn, pension og økonomi En lille bog om forældremyndighed, orlov, løn, pension og økonomi Tillykke! Tænk bare. Et nyt lille barn, dreng eller pige. Jeres barn. Noget I har sammen, og som ingen andre har så meget del i, som far

Læs mere

Sundhed og trivsel blandt ældre. Udtræk fra undersøgelsen hvordan har du det blandt 65+ årige - med supplerende analyse for 45+ årige

Sundhed og trivsel blandt ældre. Udtræk fra undersøgelsen hvordan har du det blandt 65+ årige - med supplerende analyse for 45+ årige Sundhed og trivsel blandt ældre Udtræk fra undersøgelsen hvordan har du det blandt ige - med supplerende analyse for 45+ ige Sundhedssekretariatet Januar 2009 1 Sundhed og trivsel blandt ældre borgere

Læs mere

Analyse segregering i de fire største danske byområder

Analyse segregering i de fire største danske byområder 17-3-2014 Analyse segregering i de fire største danske byområder 1 Indledning Segregering betegner en overrepræsentation eller koncentration af forskellige persongrupper i bestemte områder eksempelvis

Læs mere

TILLYKKE MED DEN LILLE

TILLYKKE MED DEN LILLE TILLYKKE MED DEN LILLE Få styr på regler om orlov, når du får børn. Dine fordele med Industriens overenskomster BARSEL DANSK METAL 1 Indhold 5 Dine rettigheder og fordele 6 52 s orlov 7 Ekstra orlov eller

Læs mere

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE 6. juni 2006 ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE Dette notat forsøger at give et billede af de personer på arbejdsmarkedet, som ikke er forsikret i en A-kasse. Datagrundlaget er Lovmodelregistret, der udgør

Læs mere

Fædre, barselsorlov og børnepasning

Fædre, barselsorlov og børnepasning Fædre, barselsorlov og børnepasning - en undersøgelse af ingeniørers adfærd og holdninger Ingeniørhuset Kalvebod Brygge 31-33 Fax 33 18 48 88 DK-1780 København V E-mail ida@ida.dk Telefon 33 18 48 48 Website

Læs mere

Befolkning. Befolkningsudvikling i procent. Herunder præsenteres to diagrammer og en tabel, der viser befolkningens relative størrelse frem til 2024:

Befolkning. Befolkningsudvikling i procent. Herunder præsenteres to diagrammer og en tabel, der viser befolkningens relative størrelse frem til 2024: Befolkning Udviklingen i både antallet af borgere og borgerens aldersfordeling den demografiske udvikling har stor betydning for hvordan kommunen skal udvikle og drive de kommunale servicetilbud, samt

Læs mere

Social arv i de sociale klasser

Social arv i de sociale klasser Det danske klassesamfund Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse undersøges det, om der er en sammenhæng mellem den

Læs mere

Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen

Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen Ufaglærte har oftest det hårdeste fysiske arbejdsmiljø. Det er således den gruppe, der oftest er udsat for belastende arbejdsstillinger, tunge løft og hudpåvirkninger.

Læs mere

Indvandrere i Danmark

Indvandrere i Danmark Indvandrere i Danmark 2013 Indvandrere i Danmark 2013 Indvandrere i Danmark 2013 Udgivet af Danmarks Statistik November 2013 Oplag: 135 Printet hos PRinfoParitas Foto: Colourbox Papirudgave Pris 150 kr.

Læs mere

Evaluering af barseludligningsloven

Evaluering af barseludligningsloven Evaluering af barseludligningsloven Evaluering af barseludligningsloven er udarbejdet af Vibeke Stockholm Weigelt (ed.) og Marie Jakobsen COWI A/S for Beskæftigelsesministeriet ISBN: 978-87-91044-10-6

Læs mere

Reglerne for barsels- og forældreorlov kan være komplicerede denne pjece hjælper dig med at få overblik

Reglerne for barsels- og forældreorlov kan være komplicerede denne pjece hjælper dig med at få overblik Gode råd om Barsel Reglerne for barsels- og forældreorlov kan være komplicerede denne pjece hjælper dig med at få overblik Udgivet af Dansk Handel & Service i samarbejde med Den Danske Boghandlerforening

Læs mere

I hvilket omfang bruger unge ikke-vestlige indvandrer- og efterkommerkvinder deres uddannelse?

I hvilket omfang bruger unge ikke-vestlige indvandrer- og efterkommerkvinder deres uddannelse? Teknisk note nr. 10 20-39-årige kvinder i Danmark fordelt efter herkomst, højeste fuldførte danske og beskæftigelsesfrekvens 1. januar 2003 Noten er udarbejdet af Claus Larsen Rockwool Fondens Forskningsenhed

Læs mere

Befolkning i Slagelse Kommune

Befolkning i Slagelse Kommune Befolkning i Slagelse Kommune Befolkningsudviklingen har stor betydning for, hvordan kommunen skal udvikle og drive de kommunale servicetilbud, samt hvordan udgifterne må forventes at udvikle sig i de

Læs mere

BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING. Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen

BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING. Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen Med udgangspunkt i SFI s survey fra 2006, som er indsamlet i forbindelse med rapporten Handicap

Læs mere

Tema 2. Den sociale arv er stadig stærk i Danmark

Tema 2. Den sociale arv er stadig stærk i Danmark Tema 1 Det danske klassesamfund i dag Tema 2 Den sociale arv er stadig stærk i Danmark Før i tiden var det selvskrevet, at når far var landmand, så skulle sønnike overtage gården en dag. Mange danske børn

Læs mere

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Højeste fuldførte uddannelse Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Befolkningens uddannelsesmæssige baggrund i Aarhus, 2013 Befolkningen i Aarhus og København har pr. 1. januar 2013 generelt

Læs mere

Jan Christensen og Eskild Klausen Fredslund. Fælles ældre. Opgørelse af 65+ borgere i hjemmeplejen og i hospitalssektoren

Jan Christensen og Eskild Klausen Fredslund. Fælles ældre. Opgørelse af 65+ borgere i hjemmeplejen og i hospitalssektoren Jan Christensen og Eskild Klausen Fredslund Fælles ældre Opgørelse af 65+ borgere i hjemmeplejen og i hospitalssektoren Publikationen Fælles ældre kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk KORA og forfatterne

Læs mere

Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere

Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Omkring hver tredje dansker over 16 år har ikke en uddannelse, der giver adgang til arbejdsmarkedet. Særligt blandt indvandrere står det skidt til. Op mod halvdelen

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

Beskæftigelse i de sociale klasser i 2012

Beskæftigelse i de sociale klasser i 2012 Beskæftigelse i de sociale klasser i Denne analyse er den del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Analysen beskriver arbejdsmarkedets sammensætning på brancher fordelt på de fem sociale

Læs mere

Køn, uddannelse og karriere

Køn, uddannelse og karriere Køn, og karriere Lederne Oktober 14 Indledning Undersøgelsen belyser lederkarrieren, herunder hvordan lederne fik deres første lederjob, hvad der var deres væsentligste motiver til at blive leder, og hvilke

Læs mere

Kvinder og mænd på arbejdsmarkedet

Kvinder og mænd på arbejdsmarkedet KVI NDEROGMÆND PÅARBEJ DSMARKEDET 2013 Kvinder og mænd på arbejdsmarkedet 2013 Indhold 1 Sammenfatning... 5 2 Deltagelse på arbejdsmarkedet... 7 2.1 Befolkningsudvikling... 7 2.2 Arbejdsstyrkens sammensætning...

Læs mere

Etnisk ligestilling i amterne Bilag

Etnisk ligestilling i amterne Bilag Etnisk ligestilling i amterne Bilag En undersøgelse af muligheder og barrierer for etnisk ligestilling på de amtslige arbejdspladser December 2001 Arbejdsliv Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 4 2 Hele

Læs mere

FOREBYGGELSESPAKKE ALKOHOL

FOREBYGGELSESPAKKE ALKOHOL FOREBGGELSESPAKKE ALKOHOL FAKTA Ansvaret for forebyggelse og behandling på alkoholområdet er samlet i kommunerne. Mange danskere har et storforbrug, skadeligt eller afhængigt forbrug af alkohol. Tal på

Læs mere

Indledning... 2. 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3. 2. Befolkningstilvækst... 6. 3. Flyttemønstre... 7

Indledning... 2. 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3. 2. Befolkningstilvækst... 6. 3. Flyttemønstre... 7 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3 2. Befolkningstilvækst... 6 3. Flyttemønstre... 7 4. Befolkningsfremskrivning fordelt på aldersgrupper... 10 5. Forskellige

Læs mere

Analyse af sociale baggrundsfaktorer for elever, der opnår bonus A

Analyse af sociale baggrundsfaktorer for elever, der opnår bonus A Analyse af sociale baggrundsfaktorer for elever, der opnår bonus A Analyse af sociale baggrundsfaktorer for elever, der opnår Bonus A Forfattere: Jeppe Christiansen og Lone Juul Hune UNI C UNI C, juni

Læs mere

Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse

Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse Ungdomsuddannelse i Danmark Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse AE fremlægger i denne analyse resultaterne af en stor kortlægning af unges chancer for at få en ungdomsuddannelse.

Læs mere

Revalidering. 4.1 Indledning og sammenfatning... side. 4.2 Antallet af revalidender er faldet... side. 4.3 Mange kvinder bliver revalideret...

Revalidering. 4.1 Indledning og sammenfatning... side. 4.2 Antallet af revalidender er faldet... side. 4.3 Mange kvinder bliver revalideret... 2 5 ARBEJDS MARKEDS RAPPORT Revalidering 4.1 Indledning og sammenfatning... side 93 4.2 Antallet af revalidender er faldet... side 95 4.3 Mange kvinder bliver revalideret... side 98 4.4 Hvad gik forud

Læs mere

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Ny kortlægningen af de 15-29-årige i Danmark Knap. unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Denne nye kortlægning af de unge i Danmark viser, at ud af de næsten 1. mio. unge imellem 15

Læs mere

Dagpenge ved graviditet, barsel og adoption

Dagpenge ved graviditet, barsel og adoption Dagpenge ved graviditet, barsel og adoption For nuværende modtagere af barselsdagpenge Udbetalingen af barselsdagpenge sker fra Borgerservice, Faaborg-Midtfyn Kommune beliggende i Ringe. Hvis du eller

Læs mere

TIL RAPPORTEN DANSKE LØNMODTAGERES ARBEJDSTID EN REGISTERBASERET ANALYSE, SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD 09:03.

TIL RAPPORTEN DANSKE LØNMODTAGERES ARBEJDSTID EN REGISTERBASERET ANALYSE, SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD 09:03. 05:2009 ARBEJDSPAPIR Mette Deding Trine Filges APPENDIKS TIL RAPPORTEN DANSKE LØNMODTAGERES ARBEJDSTID EN REGISTERBASERET ANALYSE, SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD 09:03. FORSKNINGSAFDELINGEN

Læs mere

ERFARINGER MED FRIT SYGEHUSVALG I DANMARK

ERFARINGER MED FRIT SYGEHUSVALG I DANMARK 9. januar 2002 Af Martin Windelin - Direkte telefon: 33 55 77 20 Resumé: ERFARINGER MED FRIT SYGEHUSVALG I DANMARK Selvom der fra og med 1993 har været frit valg mellem offentlige sygehuse, viser opgørelser

Læs mere

Barselsregler. For ledere, lærere og børnehaveklasseledere samt pædagogisk og teknisk personale under henholdsvis BUPL og 3F overenskomster

Barselsregler. For ledere, lærere og børnehaveklasseledere samt pædagogisk og teknisk personale under henholdsvis BUPL og 3F overenskomster Barselsregler For ledere, lærere og børnehaveklasseledere samt pædagogisk og teknisk personale under henholdsvis BUPL og 3F overenskomster 25-05-2009 Indhold 1. Lovgrundlag... 3 2. Orlovsperioder - en

Læs mere

Velfærdsministeriet, Ligestillingsafdelingen 3. juni 2008. Samråd om pension og ligestilling med Det Politisk-Økonomiske Udvalg DET TALTE ORD GÆLDER

Velfærdsministeriet, Ligestillingsafdelingen 3. juni 2008. Samråd om pension og ligestilling med Det Politisk-Økonomiske Udvalg DET TALTE ORD GÆLDER Velfærdsministeriet, Ligestillingsafdelingen 3. juni 2008 Samråd om pension og ligestilling med Det Politisk-Økonomiske Udvalg DET TALTE ORD GÆLDER 1) Indledning: Præcisering af problemet En stadig større

Læs mere

Stort beskæftigelsespotentiale i bedre arbejdsmiljø og sundhed

Stort beskæftigelsespotentiale i bedre arbejdsmiljø og sundhed 19. april 2009 af senioranalytiker Jes Vilhelmsen Direkte tlf.: 33 55 77 21 / 30 68 70 95 Direktør Lars Andersen Direkte tlf.: 33 55 77 17 / 40 25 18 34 Stort beskæftigelsespotentiale i bedre arbejdsmiljø

Læs mere

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3):

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3): Liter Kapitel 5.3 Alkoholforbrug 5.3 Alkoholforbrug Alkohol er en af de kendte forebyggelige enkeltfaktorer, der har størst indflydelse på folkesundheden i Danmark. Hvert år er der mindst 3.000 dødsfald

Læs mere

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Krise: 3. flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Siden den økonomiske krise er antallet af unge, der hverken er i arbejde eller under uddannelse vokset med 3.. I slutningen af 213 var 18. unge

Læs mere

Fakta om ensomhed. Undervisningsmaterialet om ensomhed er produceret af DR Skole med støtte fra TrygFonden

Fakta om ensomhed. Undervisningsmaterialet om ensomhed er produceret af DR Skole med støtte fra TrygFonden Fakta om ensomhed Undervisningsmaterialet om ensomhed er produceret af DR Skole med støtte fra TrygFonden 1 ensomhed Fakta om ensomhed Ensomhed er en subjektiv følelse, der udspringer af savnet af meningsfulde

Læs mere

Studenterne fra 2008 - hvem er de, og hvor langt var de kommet i 2012?

Studenterne fra 2008 - hvem er de, og hvor langt var de kommet i 2012? Studenterne fra 2008 - hvem er de, og hvor langt var de kommet i 2012? GL og Gymnasieskolernes Rektorforening følger de elever, der bestod en ungdomsuddannelse i 2008 på baggrund af dataudtræk fra Danmark

Læs mere

Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler. Regional udvikling Strategi og Analyse

Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler. Regional udvikling Strategi og Analyse Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler Regional udvikling Strategi og Analyse Indledning Hovedformålet med rapporten er at give en kvantitativ beskrivelse af uddannelsesniveauet

Læs mere

Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde

Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde Enlige forsørgere har ofte en mindre økonomisk gevinst ved at arbejde end andre grupper har, fordi en række målrettede ydelser som fx boligstøtte

Læs mere

Familiedirektoratet s Barselsorlov

Familiedirektoratet s Barselsorlov Familiedirektoratet s Barselsorlov namminersornerullutik oqartussat grønlands hjemmestyre Ilaqutariinnermut Pisortaqarfik Familiedirektoratet Indholdsfortegnelse Orlov ved graviditet og fødsel 5 Hvem har

Læs mere

Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen

Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen De mindst uddannede har betalt en stor del af kriseregningen. De ufaglærte med grundskolen som højest fuldførte uddannelse har den højeste ledighed

Læs mere

ARBEJDSMARKED STATISTISKE EFTERRETNINGER. 2012:8 21. november 2012. Dagpenge ved graviditet, fødsel og adoption 2011. Orlov i 2011

ARBEJDSMARKED STATISTISKE EFTERRETNINGER. 2012:8 21. november 2012. Dagpenge ved graviditet, fødsel og adoption 2011. Orlov i 2011 STATISTISKE EFTERRETNINGER ARBEJDSMARKED 2012:8 21. november 2012 Dagpenge ved graviditet, fødsel og adoption 2011 Resumé: I 2011 holdt 106.000 kvinder barselsorlov med dagpenge før eller efter fødslen

Læs mere

ARBEJDSSTYRKE & UDDANNELSE UDVIKLING

ARBEJDSSTYRKE & UDDANNELSE UDVIKLING ARBEJDSSTYRKE & UDDANNELSE UDVIKLING Oktober 2003 ARBEJDSSTYRKE & UDDANNELSE 1 2 3 4 Sammenfatning... side 2 Faldende arbejdsstyrke... side 8 Forsinkelse før studiestart... side 19 Indvandreres uddannelse

Læs mere

Analyse 29. august 2012

Analyse 29. august 2012 29. august 2012. Hvad sker der med indkomsten, når man kommer på kontanthjælp? Af Jonas Zielke Schaarup Der har været en heftig debat om dagpengeperioden og de mulige konsekvenser af at komme på kontanthjælp.

Læs mere

N OTAT. Almene boliger beboersammensætning, sundhed og beskæftigelse

N OTAT. Almene boliger beboersammensætning, sundhed og beskæftigelse N OTAT Almene boliger beboersammensætning, sundhed og beskæftigelse I dette notat belyses beboersammensætningen i de særligt udsatte boligområder, øvrige almene boligområder og den resterende boligmasse.

Læs mere

Det skal I vide, når I planlægger jeres barsel

Det skal I vide, når I planlægger jeres barsel 1 Det skal I vide, når I planlægger jeres barsel Indhold Når I får barn...2 Betingelser for orlov...3 Løn under orloven...4 Hvor meget kan jeg få?...4 Sammensæt jeres forældreorlov...5 Del forældreorloven

Læs mere

Kapitel 6. Børns sygelighed

Kapitel 6. Børns sygelighed Kapitel 6 Børns sygelighed 6. Børns sygelighed Sundhed er defineret af WHO som en tilstand af fysisk, psykisk og socialt velbefindende og ikke alene fravær af sygdom og svækkelse. Men selv om sundhed er

Læs mere

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Denne publikation er en del af Region s årlige uddannelsesindblik. I denne publikation beskrives

Læs mere

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel Indkomstfordelingen og virkningerne af ændringer i skatte- og overførselssystemet beskrives ofte med udgangspunkt i indkomstoplysninger

Læs mere

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Den 20. januar 2010 Indhold Globalt... 3 Danmark... 7 Forekomsten af overvægt... 7 Hver femte dansker er for fed... 13 Samfundsøkonomiske konsekvenser af svær

Læs mere

FAKTAARK. Oversigt over faktaark

FAKTAARK. Oversigt over faktaark Oversigt over faktaark Udfordringer Et nyt kontanthjælpsloft 225 timers regel: Skærpet rådighed for alle kontanthjælpsmodtagere Samme ydelse til unge uafhængig af uddannelse Ingen ret til ferie for kontanthjælpsmodtagere

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Færre langtidsledige end for et år siden Virksomhedsrettede tiltag hjælper svage ledige i beskæftigelse Ugens tendens Ingen nettotilgang

Læs mere

%"& ' (#)! *!+ #$$! - " "$! $!!#".! / ", "#& # # & & %" # (

%& ' (#)! *!+ #$$! -  $! $!!#.! / , #& # # & & % # ( !! "#$! %"& ' (#)! *!+ #$$!,# - " "$! $!!#".! / " -##% # "#, "#& # # & & %" # (!"#$%&'& ( ' () Procent 0 5 10 15 20 25 30 35 Højeste fuldførte uddannelse Grundskole Almengymnasial udd. Erhvervsgymnasial

Læs mere

N G EN I KOMMUNERNE PÅ

N G EN I KOMMUNERNE PÅ S TATISTIK FOR M EDARBEJDERSAMMENSÆT NI N G EN I KOMMUNERNE PÅ K ØN, ALDER OG ETNICI TET Den 10. juni 2009 Ref AKA aka@kl.dk Kønsfordeling blandt kommunalt ansatte Som det ses i tabel 1, er fordeling af

Læs mere

Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011

Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011 Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011 DANSK METAL Formandssekretariatet Nyropsgade 38 1780 København V Postboks 308 Tlf.: 3363 2000 Fax: 3363 2150 e-mail: metal@danskmetal.dk Fakta om efterlønnen

Læs mere

Indlæg d. 28.1.09. Rapporterne 1-4

Indlæg d. 28.1.09. Rapporterne 1-4 Indlæg d. 28.1.09 Tænketankens rapporter og forslag. Erik Bonnerup Rapporterne 1-4 Udlændinges integration i det danske samfund (august 2001) Den mulige befolkningsudvikling i perioden 2001-2021 (januar

Læs mere

CHAUFFØR OG LAGERARBEJDERES LEDIGHED

CHAUFFØR OG LAGERARBEJDERES LEDIGHED CHAUFFØR OG LAGERARBEJDERES LEDIGHED OG BRANCHESKIFT Resume Det primære formål i denne analyse er at undersøge de chauffører og lagerarbejderes ledighed og beskæftigelse i forhold til de u. I analysen

Læs mere

BOOM I SUNDHEDSFORSIKRINGER FOR DE VELSTILLEDE

BOOM I SUNDHEDSFORSIKRINGER FOR DE VELSTILLEDE 1. december 28 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 BOOM I SUNDHEDSFORSIKRINGER FOR DE VELSTILLEDE Der har været en voldsom stigning i sundhedsforsikringer, og op i mod 1 mio. personer har nu en

Læs mere

Ledige kommer i arbejde, når der er job at få

Ledige kommer i arbejde, når der er job at få Ledige kommer i arbejde, når der er job at få Langtidsledige har markant nemmere ved at finde arbejde, når beskæftigelsen er høj. I 08, da beskæftigelse lå på sit højeste, kom hver anden langtidsledig

Læs mere

4.4 Alternativ behandling

4.4 Alternativ behandling Kapitel 4.4 4.4 Afgrænsningen af, hvad der er alternativ behandling, og hvad der ikke er, ændrer sig over tid, og grænsen mellem alternativ og konventionel behandling er ikke altid let at drage. Eksempelvis

Læs mere

Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden

Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden Hovedkonklusioner 143.000 borgere i Region Hovedstaden er læsesvage, 134.000 er regnesvage og 265.000 har meget ringe

Læs mere

Advokatvirksomhederne i tal

Advokatvirksomhederne i tal Retsudvalget L 168 - Bilag 9 Offentligt Advokatvirksomhederne i tal Brancheanalyse maj 2005 ADVOKAT SAMFUNDET BRANCHEANALYSE 2005 Indholdsfortegnelse Advokatbranchens struktur...2 Advokatbranchens sammensætning...3

Læs mere

OPLYSNINGER OG STATISTIK

OPLYSNINGER OG STATISTIK OPLYSNINGER OG STATISTIK Efterløn og statistiske oplysninger Efterlønsordningen er et af de politiske temaer, som hyppigst debatteres. Debatten er ofte præget af mangelfulde oplysninger om efterlønsordningen

Læs mere