N OTAT. Almene boliger beboersammensætning, sundhed og beskæftigelse

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "N OTAT. Almene boliger beboersammensætning, sundhed og beskæftigelse"

Transkript

1 N OTAT Almene boliger beboersammensætning, sundhed og beskæftigelse I dette notat belyses beboersammensætningen i de særligt udsatte boligområder, øvrige almene boligområder og den resterende boligmasse. Dernæst belyses de årige beskæftigelses- og forsørgelsesmæssige situation hhv. forbrug af sundhedsydelser. I notatet sættes der særligt fokus på borgere i de 33 særligt udsatte boligområder, jf. den aktuelle liste fra Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter. Analysen indgår som et element i en partnerskabsaftale mellem KL og BL omkring løsning af de boligsociale udfordringer. Der er indgået en aftale om at udpege et årligt fokustema. I 2014 er temaet beskæftigelse og sundhed. Analysens hovedresultater er gengivet i boksen på næste side.

2 Analysens hovedresultater: Under halvdelen af de årige i de særligt udsatte boligområder er selvforsørgende. For borgere i de øvrige almene boligområder er det lidt over halvdelen, mens det gælder tre ud af fire af de årige, som ikke bor i almene boliger. I særligt udsatte boligområder er det kun godt hver femte af ægteparrene, hvor begge er selvforsørgende. I den øvrige del af den almene sektor er det knap 2 ud af 5. Og for ægtepar, som ikke bor i almen bolig, knap 7 ud af 10. I 4 ud af 10 ægtepar i de særligt udsatte boligområder har begge ægtefæller offentlig forsørgelse som det dominerende indkomstgrundlag. Til sammenligning gælder det hver fjerde i øvrige almene boligområder og ca. 7 pct. af de ægtepar, som ikke bor i almene boliger. Selvforsørgende i særligt udsatte boligområder er i stor udstrækning beskæftiget i brancher, hvor kravene til formel uddannelse er begrænsede. F.eks. er over 1/3 af de selvforsørgende i særligt udsatte boligområder ansat i handels- og transportbranchen mod 23 pct. blandt de selvforsørgende årige, som ikke bor i almene boliger årige i almene boliger er oftere i kontakt med praksissektoren end årige, som ikke bor i almene boliger. F.eks. har årige beboere i almene boliger i gns. 8,6 årlige kontakter med den praktiserende læge årige, der ikke bor i almen bolig, havde derimod i gns. kun godt 6 kontakter årige beboere i almene boliger indlægges omkring 50 pct. oftere end årige, der ikke bor i almene boliger årige beboere i almene boliger indlægges omkring 2½-3 gange så hyppigt for diabetes og lungesygdomme, som årige, der ikke bor i almene boliger. Der er for alle boligtyper sammenhæng mellem antal besøg i praksissektoren og beskæftigelsesfrekvensen; jo flere besøg, jo lavere beskæftigelsesfrekvens. 2

3 1. Indhold, data og afgrænsning Analysen indeholder først en generel beskrivelse af antallet af almene boliger i Danmark og andelen af befolkningen, som bor i almene boliger, jf. afsnit 2. Afsnit 2 tegner et overordnet billede af den almene boligsektor. De efterfølgende analyser sammenligner de særligt udsatte boligområder med hhv. borgere i øvrige almene boliger og resten af befolkningen, som ikke bor i almene boliger. I afsnit 3 ses der på borgernes beskæftigelsessituation og i afsnit 4 ses der på borgernes forbrug af sundhedsydelser. Afslutningsvis belyses sammenhænge mellem beskæftigelsesstatus og forbrug af sundhedsydelser. Borgere i almene boligområder i afsnit 3 og 4 er opgjort på baggrund af adresseoplysninger fra Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter samt oplysninger fra Danmarks Statistiks forskerservice. Analyserne i afsnit 3 og 4 tager udgangspunkt i borgernes bopæl pr. 1. januar Oplysninger vedrørende den enkeltes alder og hustandsoplysninger er opgjort pr. 1. januar 2012, mens øvrige oplysninger, såsom arbejdsmarkedsstatus og sundhedsforbrug mv. er opgjort for Analyserne ser alene på borgere i den arbejdsdygtige alder her defineret som årige. Borgere, som er registreret som døde i den første uge af 2012 samt borgere, som ikke har haft bopæl i Danmark i hele 2011, er ikke inkluderet i analysen. Opgørelsen af borgernes arbejdsmarkedsstatus sker på baggrund af Arbejdsmarkedsstyrelsens DREAM data og angiver borgernes dominerende indkomstgrundlag i Borgere, som ikke fremgår af DREAM og har en bruttoindkomst eller disponibel familieindkomst på over hhv og betragtes som selvforsørgende. De resterende defineres som uoplyst. 3

4 Pct. 2. De almene boliger i fugleperspektiv Af den samlede boligmasse i Danmark udgør de almene boliger ca. 20 pct. eller ca boliger. Størstedelen af de almene boliger er etageboliger (ca. 70 pct.). I den øvrige del af boligmassen er parcel-/stuehuse den mest udbredte boligform med over 50 pct. af boligerne. Etageboliger udgør kun godt 30 pct. af boligerne, jf. figur 1. Figur 1: Andelen af boliger fordelt efter boligtype for hhv. almene boliger og øvrige boliger Parcel/Stuehuse Kilde: Statistikbanken tabel BOL201. Række-,kæde- og dobbelthuse Etageboliger Øvrige boliger Øvrige Almene boliger En ud af seks danskere bor i en almen bolig. Det svarer til knap en million borgere. De almene boliger består primært af familieboliger. Dog udgør ældreboliger 7 pct. og ungdomsboliger 5 pct. jf. BL (2013). Dette afspejles bl.a. i den aldersmæssige fordeling af borgerne, som bor i almene boliger. Der er store kommunale forskelle på hvor mange borgere, der bor i almene boliger. Den største koncentration af borgere i almene boliger findes i de københavnske vestegnskommuner og i de store byer, jf. figur 2. 4

5 Figur 2: Andelen af befolkningen, som bor i almene boliger (lyse farver afspejler en relativt stor andel). Kilde: Statistikbanken tabel BOL201. Brøndby Kommune er den kommune, hvor den største andel af boligerne udgøres af almene boliger. Hele 60 pct. af borgerne i Brøndby Kommune bor i en almen bolig. Samtidig findes der kun få almene boliger på Læsø, jf. tabel 1. Tabel 1: Kommuner med største og mindste andel beboere med bopæl i almene boliger, andel i pct. Kommuner med de største andele Andel Kommuner med de mindste andele Andel. Brøndby 60,2 Læsø 0,1 Albertslund 52,2 Vallensbæk 1,1 Ballerup 49,9 Gentofte 3,3 Herlev 49,0 Samsø 3,5 Ishøj 48,0 Stevns 3,8 Kilde: Statistikbanken tabel BOL201. 5

6 Karakteristik af beboerne Lidt flere end hver fjerde borger i de særligt udsatte boligområder er under 18 år, mens andelen af børn i de øvrige almene boliger og i resten af befolkningen er på hhv. 17 pct. og 19 pct., jf. figur 3. Til gengæld udgør gruppen af 65-årige og derover kun ca. 10 pct. i de særligt udsatte boligområder, men hhv. 23 pct. i almene boliger og 18 pct. i øvrigt. Figur 3: Andelen af børn og ældre fordelt efter boligområder Børn Ældre Udsatte boligområder Almene boligområder Ikke almene boligområder Note: Børn er i aldersgruppen 3-17 år og ældre er i aldersgruppen år. Det kan udledes af figur 3, at ca. tre ud af fem borgere befinder sig i den arbejdsdygtige alder her defineret som årige. I de almene boligområder er der i den voksne del af befolkningen relativt flere i den yngre aldersgruppe år, jf. tabel 2. Det gælder især for de særligt udsatte boligområder. Samtidig er der relativt færre i de ældste aldersgrupper år og år, hvilket også er mest udtalt for de særligt udsatte boligområder. Beboersammensætningen i de almene boliger adskiller sig fra de øvrige boligtyper med hensyn til beboernes etnicitet, jf. tabel 2. Især personer med ikke-vestlig baggrund udgør en relativt større andel i de almene boligområder. Det gælder særligt de udsatte boligområder. Det følger naturligt af, at andelen af ikke-vestlige beboere indgår som et element i kategoriseringen af de særligt udsatte boligområder. Ikke-vestlige borgere udgør kun 2 pct. i boligtyperne udenfor de almene boligområder. 6

7 Tabel 2: Køn, alder, oprindelse og uddannelse blandt årige, i pct. Særligt udsatte Øvrige almene Ikke-almene boligområder boligområder boligområder Kvinder Mænd år år år år år Dansk Vestlig Ikke vestlig Uoplyst Ufaglært Faglært Videregående Borgernes uddannelsesmæssige baggrund varierer imellem de forskellige typer af boligområde, jf. tabel 2. Herunder udgør såvel faglærte som personer med en videregående uddannelse en større andel blandt befolkningen bosat udenfor de almene boligområder. De ufaglærte udgør en tilsvarende stor andel i de almene boligområder. Den uddannelsesmæssige skævhed er endnu mere udtalt for de udsatte boligområder. Det følger dog naturligt af, at beboernes uddannelsesmæssige baggrund indgår som et kriterie for kategoriseringen af de udsatte boligområder. 3. Tilknytning til arbejdsmarkedet Borgere i de store almene boligområder, som omfatter ca. 200 almene boligområder, hvor der er mere end 1000 beboere, har generelt lavere erhvervsfrekvens end resten af befolkningen, jf. Kraka (2013). Erhvervsfrekvensen udtrykker, hvor stor en andel af borgerne mellem 16 og 64 år, som deltager på arbejdsmarkedet. Dvs. beskæftigede og ledige som andel af befolkningen i den arbejdsdygtige alder. Erhvervsfrekvensen for borgere, som bor i de større almene boligområder er på ca. 57 pct., mens erhvervsfrekvensen for hele befolkningen er på ca. 74 pct., jf. Kraka (2013). Det samme billede gør sig gældende, når borgernes dominerende indkomstgrundlag opgøres. Borgernes dominerende indkomstgrundlag angiver det indkomstgrundlag, som har været det primære i Under halvdelen af borgerne, som bor i de særligt udsatte boligområder, er selvforsørgende. Borgeren er selvforsørgende, hvis borgeren i mere end halvdelen af tiden i 7

8 2011 har klaret sig selv og ikke har modtaget nogen form for offentlig forsørgelse. For borgere i de øvrige almene boligområder gælder det lidt over halvdelen, mens det gælder for tre ud af fire borgere, som bor i andre boligtyper end de almene boligområder, jf. figur 5. Figur 5: Dominerende indkomstgrundlag for borgere mellem 18 og 64 år i 2011 fordelt efter boligområder Udsatte boligområder Almene boligområder Ikke almene boligområder Borgerne, som bor i særligt udsatte boligområder og almene boliger, modtager i højere grad en form for offentlig forsørgelse sammenholdt med resten af befolkningen. Særligt kontanthjælp og førtidspension er dominere n- de for borgere i særligt udsatte boligområder. Én ud af tre borgere i de særligt udsatte boligområder modtager enten kontanthjælp eller førtidspension. Det gælder for én ud af fire borgere, som bor i almene boliger og kun 7 pct. af resten af befolkningen. Ser man alene på ægtefæller og borgere i registreret partnerskab fremstår forskellene endnu tydeligere. Par i de almene boliger, især i de særligt udsatte boligområder, er karakteriseret ved en relativt svag arbejdsmarkedstilknytning. Dermed er der også relativt flere som modtager offentlig forsørgelse sammenlignet med den øvrige del af befolkningen. I de særligt udsatte boligområder er det kun godt hver femte af ægteparrene, hvor begge er selvforsørgende, jf. figur 6. I de øvrige almene boligområder er det næsten 2 ud af 5, mens det i den restende del af befolkningen i den arbejdsdygtige alder gælder næsten 7 ud af 10. 8

9 Figur 6: Forsørgelsesgrundlag for ægtefæller fordelt efter boligområde Begge selvforsørgende Den ene på offentlig Begge på offentlig Udsatte boligområder forsørgelse Almene boligområder forsørgelse Ikke almene boligområder Forskellene i andele selvforsørgende modsvares især af, at der i de særligt udsatte boligområder er en høj andel af par, hvor begge ægtefæller modtager offentlig forsørgelse. I flere end 40 pct. af parrene i de særligt udsatte boligområder bliver begge ægtefæller forsørget af det offentlige. Til sammenligning gælder det kun hver fjerde par i øvrige almene boligområder og kun ca. 7 pct. af parrene, som ikke bor i almene boligområder. Andelen af par hvor den ene er på offentlig forsørgelse er ca. 10 procentpoint højere i de almene boligområder, sammenlignet med øvrige boligområder. Betydningen af moderens baggrund Personernes sociale baggrund kan have en vis betydning for deres arbejdsmarkedstilknytning. Herunder kan chancerne på arbejdsmarkedet være præget af forældrenes bopælsstatus og deres arbejdsmarkedstilknytning. Graden af offentlig forsørgelse har en vis sammenhæng med moderens bopælsstatus, samt status i forhold til forsørgelsesgrundlag, jf. figur 7. Der er forskel i selvforsørgelsesgrad afhængig af, hvilken type bolig moderen bor i. Hvis moderen bor i ikke-almen bolig, er det kun 10 pct. af de unge som er på offentlig forsørgelse. Hvis moderen bor i almen bolig er det 19 pct. henholdsvis 23 pct. (særligt udsatte boligområder) af de unge som er på offentlig forsørgelse. Hvis moderen er selvforsørgende, er der større andel af de unge årige som også er selvforsørgende. Andelen som er selvforsørgende er ca. 10 procentpoint højere, hvis moderen også er selvforsørgende, sammenlignet med hvis moderen er offentligt forsørget, jf. figur 7. Således er eksempelvis 9

10 Særligt udsatte Øvrige almene Ikke-almene Særligt udsatte Øvrige almene Ikke-almene Særligt udsatte Øvrige almene Ikke-almene 24 pct. af de unge offentligt forsørget, hvis moderen også er offentligt forsørget og bor i et af de øvrige (ikke særligt udsatte) almene boligområder, mens det kun er 14 pct., hvis moderen er selvforsørgende. Samme tendens gør sig gældende, hvis udgangspunktet er faderens arbejdsmarkedsstatus. Figur 7: Andel offentligt forsørgede årige fordelt efter moderens forsørgelsesstatus, i pct. 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% 23% 19% 10% 16% 14% 8% 25% 24% 18% I alt Mor selvforsørgende Mor offentligt forsørget Note: SU er ikke medtalt som offentlig forsørgelse betragtes her som selvforsørgende. Mens de tilfælde hvor moderen er på folkepension, efterløn eller ukendt ikke indgår i opgørelsen. Der ses samtidig en generel tendens til, at børn af mødre, som er på kontanthjælp, ofte selv er på kontanthjælp. Det gælder således for 17,1 pct. af de unge, hvis mødre er på kontanthjælp og fx kun for 3,2 pct. for de unge hvis mødre er selvforsørgende, jf. tabel 2. Generelt ses det, at unge, hvis mødre har en ringere tilknytning til arbejdsmarkedet, selv i højere grad har en begrænset tilknytning til arbejdsmarkedet. Tabel 2: Fordelingen af de unges arbejdsmarkedsstatus efter moderens arbejdsmarkedsstatus. Moderen Den unge Selvforsørgelse Sygedagpenge Dagpenge Kontanthjælp Førtidspension Selvforsørgelse 62,7 61,6 61,9 57,7 56,6 Sygedagpenge 2,0 3,3 2,8 2,6 3,6 Kontanthjælp 3,2 6,8 7,3 17,1 12,2 Førtidspension 0,9 1,2 1,6 1,8 3,3 SU 28,3 23,2 22,3 17,5 18,8 Øvrige 2,8 3,9 4,1 3,4 5,6 10

11 De selvforsørgende Analysen af de selvforsørgende ser alene på de borgere, som primært har været selvforsørgende i Det vil sige de borgere, som har haft selvforsørgelse som det dominerende indkomstgrundlag i Det er altså en delmængde af den samlede population. Der vil bl.a. blive set på, hvilken branche borgerne er ansat i, og hvor stabil borgernes tilknytning til arbejdsmarkedet er. Én ud af tre borgere, i befolkningen i alderen 18 til 64 år, arbejdede inden for offentlig administration, undervisning og sundhed, jf. figur 9. Det er den branche med flest beskæftigede. Den næstestørste branche er handel og transport, som udgør 23 pct. af de samlede beskæftigede. Herefter følger industrien, erhvervsservice og bygge og anlægsbranchen. Figur 9: Beskæftigede i alderen 18 til 64 år fordelt efter branche. 15% 6% 10% 12% 23% 34% Offentlig adm. Handel og transport Industri Erhvervsservice Bygge og anlæg Øvrige brancher Kilde: Statistikbanken tabel RASB11. Det er vigtigt at have in mente, at langt størstedelen af borgere, som ikke bor i almene boliger er selvforsørgende, mens det kun gælder for ca. halvdelen af borgerne i almene boliger. Der er relativt færre offentligt ansatte i de særligt udsatte boligområder, sammenlignet med de øvrige almene boligafdelinger, jf. figur 10. Det gælder for såvel kommuner, regioner som statslige arbejdspladser. Det følger deraf, at en relativt større del af de beskæftigede i de særligt udsatte boligområder er ansat i den private sektor eller er selvstændige. 11

12 Kommune Region Stat Privat ansat Selvstændig Øvrigt Figur 10: Sektorfordelingen blandt beskæftigede, nov pct Særligt udsatte Øvrige almene Ikke-almene 0 Der er forskelle i hvad man beskæftiger sig med som kommunalt ansat, afhængig af hvilken type boligområde man bor i. Beskæftigede indenfor den kommunale sektor er fortrinsvis beskæftiget med omsorgsarbejde. For kommunalt beskæftigede borgere i ikke-almene boliger drejer det sig om 32 pct., for de ikke-udsatte boligområder 45 pct., mens det for de udsatte boligområder er 53 pct., jf. tabel 10. Ligeledes udgør rengøring et relativt stort beskæftigelsesområde i de særligt udsatte boligområder, og delvist også i de øvrige almene boligområder, mens pædagogisk arbejde udgør en tilsvarende relativt lille andel. Tabel 10: De største arbejdsområder blandt beskæftigede kommunalt og privat ansatte, nov pct. Bolig \ Sektor Kommunalt ansatte Privat ansatte Omsorgsarbejde (53 pct.) rengøring (16 pct.) pædagogisk arbejde (8 pct.) Særligt udsatte boligområder Øvrige almene boligområder Ikke-almene boligområder Omsorgsarbejde (45 pct.) pædagogisk arbejde 16 pct. rengøring (8 pct.) Omsorgsarbejde (32 pct.) pædagogisk arbejde (17 pct.) undervisning (16 pct.) Note: Personer med uoplyst jobfunktion er ikke medtalt. Manuelt arbejde - byggeri, produktion, transport mv. (18 pct.) rengøring (17 pct.) butiksarbejde (16 pct.) håndværsarbejde - byggeri mv. (9 pct.) chaufførarbejde (8 pct.) Butiksarbejde (16 pct.) manuelt arbejde - byggeri, produktion, transport mv. (13 pct.) arbejde på mellemniveau - økonomi, adm. salg mv. (10 pct.) håndværksarbejde - byggeri mv. (12 pct.) rengøring (8 pct.) chaufførarbejde (6 pct.) Arbejde på højeste niveau - IT, jura, adm., salg mv. (16 pct.) arbejde på mellemniveau - økonomi, adm. salg mv. (16 pct.) håndværksarbejde - byggeri mv. (12 pct.) manuelt arbejde - byggeri, produktion, transport mv. (9 pct.) Ledelsesarbejde (6 pct.) 12

13 Blandt de privatansatte arbejder relativt flere med manuelt arbejde i de almene boligområder, især i de særligt udsatte boligområder, sammenlignet med ikke-almene boligområder, jf. tabel 10. Tilsvarende gælder for øvrige arbejdsområder, hvortil der ikke kræves længerevarende uddannelser, eksempelvis butiksarbejde og chaufførarbejde. Omvendt er der relativt flere blandt de privatansatte i ikke-almene boligområder som er beskæftiget med arbejde på højere niveau, hvor længere uddannelse typisk er en forudsætning. Ovenstående analyser har bl.a. vist, at borgere bosat i de særligt udsatte boligområder generelt har en lavere tilknytning til arbejdsmarkedet end den øvrige befolkning. Men hvordan er tilknytningen for de borgere som ser ud til at have en hvis tilknytning til arbejdsmarkedet? Dvs. de borgere, som er selvforsørgende i over halvdelen af Har borgere i de særligt udsatte boligområder en ligeså stabil tilknytning til arbejdsmarkedet som den øvrige del af befolkningen? Eller er det borgere, som er mere syge eller skifter meget mellem selvforsørgelse og offentlig forsørgelse? Ved at se på det gennemsnitlige antal uger på sygedagpenge fremgår det af figur 12, at borgere i almene boliger i gennemsnit har lidt over tre uger på sygedagpenge over en tre årige periode, mens borgere, som ikke bor i en almen bolig i gennemsnit har haft 2,5 uger på sygedagpenge i den samme periode. Denne forskel kan findes på tværs af aldersgrupper. Således har borgere i almene boliger i alle aldersgrupper det højeste gennemsnitlig antal uger på sygedagpenge. Når der alene ses på sygedagpenge er borgere i de særligt udsatte boligområder ikke mindre fraværende end borgere i de øvrige almene boliger, men de har stadig i gennemsnit flere uger på sygedagpenge end den øvrige del af befolkningen. Figur 12: Gennemsnitligt antal uger på sygedagpenge i perioden 2009 til 2011 fordelt efter boligområder 3,5 3,0 2,5 2,0 1,5 1,0 0,5 0,0 Udsatte boligområder Almene boligområder Ikke almene boligområder Note: Antal uger på sygedagpenge er opgjort for borgere, som i hele perioden er mellem år. 13

14 Én ud af fem personer har i løbet af perioden 2009 til 2011 på et eller andet tidspunkt modtaget sygedagpenge. De 10 pct. af borgerne med flest uger på sygedagpenge står for mellem 38 og 41pct. af alle sygedagpengeperioderne. Dvs. der er en lille gruppe, som har et markant forbrug. Over den tre årige periode har de 10 pct. med flest uger på sygedagpenge i gennemsnit mellem 45 og 51 uger på sygedagpenge, jf. tabel 3. Tabel 3: Gennemsnitlige antal uger på sygedagpenge samt andelen af samtlige uger på sygedagpenge for de 10 pct. med flest uger på sygedagpenge. Gennemsnitligt antal uger Andel af samtlige uger Særligt udsatte boligområder 51,3 40,7 Almene boligområder 46,7 37,8 Ikke almene boligområder 45,4 37,8 En anden måde at se på stabiliteten i borgernes arbejdsmarkedstilknytning kan være at se på antal skift mellem forsørgelsesgrundlaget. Altså hvor ofte skifter borgerne mellem selvforsørgelse og en eller anden form for offentlig forsørgelse. En sådan analyse viser, at der stor set ikke er nogen forskel mellem borgere i almene boliger og borgere i særligt udsatte boligområder. For disse borgere, har der i gennemsnit været 2,5 skift i løbet af perioden 2009 til 2011, mens for borgere i den øvrige del af befolkningen har der i gennemsnit været to skift, jf. figur 13. Antallet af skift må dog formodes også at afspejle de brancher, som borgerne er ansat i. Det må forventes, at borgere ansat i brancher, som i højere grad benytter sæsonarbejder har en tendens til at have flere skift end en borger i fx en funktionærstilling. Figur 13: Antal skift i forsørgelsesgrundlaget i perioden 2009 til 2011 fordelt efter boligområder 3,0 2,5 2,0 1,5 1,0 0,5 0,0 Udsatte boligområder Almene boligområder Ikke almene boligområder Note: Antal skift i forsørgelsesgrundlaget er opgjort for borgere, som i hele perioden er mellem år. 14

15 De unge Næsten én ud af fire unge mellem år, som bor i de særligt udsatte boligområder er hverken under uddannelse eller i beskæftigelse. Det gælder for 15 pct. af de unge, som ikke bor i almene boliger. Ses der alene på aldersgruppen årige er 15 pct. af de unge i de særlige udsatte boligområder inaktive og kun 7 pct. af de unge i den øvrige del af befolkningen. Til gengæld ses det, at knap to ud af fem unge, i aldersgruppen år, i de særlige udsatte boligområder er inaktive. Generelt er gruppen af unge mellem 25 og 29 år i højere grad inaktive sammenholdt med unge i aldersgruppen år. Denne forskel må bl.a. tilskrives uddannelsespålægget for unge under 25 år, som indførtes i Dette uddannelsespålæg skal gives til alle unge uden en kompetencegivende uddannelse eller forsørger forpligtelser, således at unge uden uddannelse tvinges i uddannelse. Fra 2014 udvides uddannelsespålægget til også at gælde unge mellem 25 og 29 år. Det må derfor forventes, at andelen af inaktive unge i aldersgruppen år vil falde. Andelen af unge under 25 år, der skifter kontanthjælpen ud med SU steg i forlængelse af indførelsen af uddannelsespålægget i 2006 (fra 15 pct. i 2006 til 34 pct. i 2011), jf. KL (2012). Figur 14: Inaktive unge fordelt efter boligområde Udsatte boligområder Almene boligområder Ikke almene boligområder 15

16 Særligt udsatte Øvrige almene Ikke-almene Særligt udsatte Øvrige almene Ikke-almene Særligt udsatte Øvrige almene Ikke-almene 4. Sundhedsforbrug I dette afsnit ses der på borgere i den arbejdsdygtige alders forbrug af forskellige sundhedsydelser. Kontakter i praksissektoren På landsplan gælder, at hver borger i alderen 18 til 64 år i løbet af 2011har været i kontakt med praksissektoren i gennemsnit 10,3 gange. I befolkningen er der forskel i hvor mange gange man kontakter lægen og andre sundhedsprofessionelle, afhængigt af hvilken type boligområde man bor i, jf. figur 15. Borgere i almene boligområder har i gennemsnit haft lidt flere kontakter til praksissektoren end borgere, der ikke bor i et alment boligområde. I de særligt udsatte og øvrige almene boligområder har voksne i gennemsnit 10,9 henholdsvis 12,1 besøg i den primære sundhedssektor. Tilsvarende er der i gennemsnit 9,8 besøg pr. borger blandt den del af befolkningen som ikke bor i almene boliger. Figur 15: Antal kontakter i den primære sundhedssektor pr årige i 2011 fordelt efter boligområde ,9 12,1 0,7 1,5 1,0 1,1 8,7 8,7 9,8 1,7 6,1 6,6 5,4 0,8 6,4 5,2 5,2 3,8 34,1 29,9 3,2 6,6 3,1 3,5 23,0 22,8 27,3 6,9 2,5 16,5 Rehabilitering mv. Psykolog Tandlæge/-pleje Speciallæge Praktiserende læge Alle 80 pct. med færrest kontakter 20 pct. med flest kontakter Note: Praktiserende læge inkluderer vagtlæge og præhospitale kontakter. Rehabilitering mv. er fysioterapi, kiropraktik, genoptræning og forskellige former for fod- og neglebehandling. Størstedelen af befolkningen har et relativt beskedent træk på sundhedsydelserne. For de 80 pct. af befolkningen som har det laveste træk på ydelserne, er forbruget kun godt halvdelen, nemlig mellem 5,4 og 6,6 besøg, sammenlignet med befolkningen generelt, jf. figur 15. De resterende 20 pct. af befolkningen som har det største træk på den primære sundhedssektor, er det gennemsnitlige antal besøg på mellem 27,3 og 34,1, altså knap 3 gange så stort som for befolkningen generelt. 16

17 Hovedparten af borgernes kontakter med praksissektoren udgøres af kontakter med praktiserende læger. I 2011 havde årige borgere i gennemsnit 6,8 kontakter med praktiserende læger. Det dækker dog over en væsentlig forskel mellem borgere bosiddende i almene boligområder og borgere, som ikke bor i en almen bolig. Både årige borgere i de særligt udsatte boligområder som i de øvrige almene boligområder havde i gennemsnit 8,6 kontakter med de praktiserende læger i løbet af årige borgere, der ikke bor i almen bolig, havde derimod i gennemsnit kun godt 6 kontakter med praktiserende læger i løbet af Tandlægebesøg Blandt borgere i ikke-almene boliger, går 60 pct. årligt til tandlægen, mens det kun er 25 pct. i de særligt udsatte almene boligområder, og 42 pct. i de øvrige almene boligområder, jf. figur 15. Figur 15: Andel med besøg hos tandlæge/tandpleje blandt årige i % 60% 60% 50% 40% 42% 30% 25% 20% 10% 0% Særligt udsatte Øvrige almene Ikke-almene Antal indlæggelser Hvert år er der over 1,1 mio. indlæggelser i det danske sundhedsvæsen (somatiske). Ca. 50 pct. af disse indlæggelser vedrører borgere i alderen 18 år til 64 år. På landsplan indlægges der i gennemsnit 163 borgere i alderen år pr indbyggere i aldersgruppen. 17

18 Der er dog stor forskel på boligområde og antallet af indlæggelser. Borgere, som bor i almene boliger indlægges i gennemsnit omkring 50 pct. så ofte som borgere, der ikke bor i almene boliger, jf. figur 16. Her er der ikke forskel på, hvorvidt borgeren bor i et særligt udsat boligområde eller øvrige almene boliger. Figur 16: Antal indlæggelser pr årige i 2011 fordelt efter boligområde. 250,0 200,0 150,0 100,0 50,0 0,0 Note: Er der flere indlæggelser med samme udskrivningsdato og diagnose, er det kun den ene indlæggelse som medtages i opgørelsen over antal sygehus indlæggelser. Ser man derimod på de indlæggelser, som vedrører diabetes og lungesygdomme, såsom bronchitis, udvidede lunger og astma, indlægges de årige borgere i særligt udsatte boligområder omkring 2½-3 gange så hyppigt som borgere, der ikke bor i almene boligområder, jf. figur 17. Figur 17: Antal indlæggelser pr årige i 2011 fordelt efter sygdom og boligområde. 5,0 4,5 4,0 3,5 3,0 2,5 2,0 1,5 1,0 0,5 0,0 Udsatte boligområder Almene boligområder Diabetes Ikke almene boligområder Lungesygdomme Udsatte boligområder Almene boligområder Ikke almene boligområder Note: Diabetes omfatter ICD-10 koderne: E10-E14, mens lungesygdomme omfatter ICD-10 koderne: J20-J22 og J40-J46. 18

19 < < < Borgere i de særligt udsatte boligområder indlægges lidt oftere med lungesygdomme end borgere i øvrige almene boligområder, mens borgere i almene boliger oftere indlægges med diabetes end borgere i særligt udsatte boligområder. Sammenhæng mellem forbrug af sundhedsydelser og beskæftigelse Forbruget af sundhedsydelser kan i nogen udstrækning ses som en afspejling af sundhedstilstanden. Der er en klar sammenhæng mellem antal kontakter med praksissektoren og beskæftigelsesfrekvensen. Hyppige lægebesøg hænger sammen med en lavere beskæftigelsesfrekvens, jf. figur 18. Blandt borgere i de ikke-almene boligområder som sjældnest går til lægen, 13 gange om året eller færre, er der en beskæftigelsesfrekvens på 79 pct., mens der er en beskæftigelsesfrekvens på 45 blandt dem der oftest går til lægen. Samme beskæftigelsesfrekvens ses blandt borgerne i de særligt udsatte boligområder som mest sjældent har kontakt med praksissektoren. Figur 18: Beskæftigelsesfrekvens blandt årige i november 2011 fordelt efter antallet kontakter med praksissektoren Særligt udsatte Øvrige almene Ikke-almene Forekomsten af specifikke sygdomme, som eksempelvis diabetes og lungesygdomme, hænger sammen med lavere beskæftigelsesfrekvens, jf. figur 19. I de særligt udsatte boligområder betyder det at der blandt personer som har været indlagt med en af de 2 sygdomme, at beskæftigelsesfrekvensen er ca. 15 procentpoint lavere hvis man bor i et af de særligt udsatte boligområder, mens forskellen for de øvrige boligtyper er ca. 30 procentpoint. 19

20 Diabetes Lungesygdom Gns. alle Diabetes Lungesygdom Gns. alle Diabetes Lungesygdom Gns. alle Figur 19: Beskæftigelsesfrekvens blandt årige i november 2011 fordelt efter om der har været indlæggelse vedrørende diabetes eller lungesygdomme Særligt udsatte Øvrige almene Ikke-almene Referencer BL (2013): Medlemsstatistik for 2013, BL Danmarks Almene Boliger. KL(2012): Analyse af unge arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagers overgang til uddannelse i 2006 og 2011, april 2012, Kraka (2013): Beboere i de større almene boligområder, april

N OTAT. Almene boliger beboersammensætning, sundhed og beskæftigelse

N OTAT. Almene boliger beboersammensætning, sundhed og beskæftigelse N OTAT Almene boliger beboersammensætning, sundhed og beskæftigelse I dette notat belyses beboersammensætningen i de særligt udsatte boligområder, øvrige almene boligområder og den resterende boligmasse.

Læs mere

Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold

Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold ANALYSE Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold Af Bodil Helbech Hansen Formålet med denne analyse er at undersøge forskelle i hvor mange borgere, der går

Læs mere

A N A LYSE. Analyse af storforbrug af sundhedsydelser i primærsektoren blandt borgere på og uden for arbejdsmarkedet

A N A LYSE. Analyse af storforbrug af sundhedsydelser i primærsektoren blandt borgere på og uden for arbejdsmarkedet A N A LYSE Analyse af storforbrug af sundhedsydelser i primærsektoren blandt borgere på og uden for arbejdsmarkedet Af Bodil Helbech Hansen Formålet med denne analyse er at belyse storforbrug af sundhedsydelser

Læs mere

Singler i København KØBENHAVNS KOMMUNE

Singler i København KØBENHAVNS KOMMUNE KØBENHAVNS KOMMUNE Singler i København Indholdsfortegnelse 1. Singlernes by 2. Singlers boligforhold 3. Singlers indkomst og brug af kommunale ydelser 4. Singlers socioøkonomiske status 5. Singlers uddannelse

Læs mere

Dataanalyse. Af Joanna Phermchai-Nielsen. Workshop d. 18. marts 2013

Dataanalyse. Af Joanna Phermchai-Nielsen. Workshop d. 18. marts 2013 Dataanalyse Af Joanna Phermchai-Nielsen Workshop d. 18. marts 2013 Kroniske og psykiske syge borgere (1) Sygdomsgrupper: - Kroniske sygdomme: Diabetes Hjertekarsygdomme Kroniske lungesygdomme Knogleskørhed

Læs mere

Seks ud af ti i stabil beskæftigelse

Seks ud af ti i stabil beskæftigelse 14. juni 2017 2017:9 Seks ud af ti i stabil beskæftigelse Af Pernille Stender Beskæftigelsesfrekvensen er en central indikator, når temperaturen på arbejdsmarkedet skal tages. Beskæftigelsesfrekvensen

Læs mere

Få borgere med multisygdom på arbejdsmarkedet. Afdeling for Sundhedsanalyser 21. oktober 2015

Få borgere med multisygdom på arbejdsmarkedet. Afdeling for Sundhedsanalyser 21. oktober 2015 Få borgere med multisygdom på arbejdsmarkedet Afdeling for Sundhedsanalyser 21. oktober 215 I denne analyse ses på danskere med udvalgte kroniske sygdomme, som lever med flere af disse kroniske sygdomme

Læs mere

Ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres tilknytning til arbejdsmarkedet

Ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres tilknytning til arbejdsmarkedet NOTAT 2. september 29 Ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres tilknytning til arbejdsmarkedet J.nr. 28-2796 2/dbh/lj Indledning Selvom konjunkturerne i øjeblikket strammer til, og ledigheden stiger

Læs mere

Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København

Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København Hvem er københavnerne? I denne analyse er der udarbejdet en karakteristik af københavnerne, hvor der bl.a. er set på befolkningsudvikling, familietyper,

Læs mere

Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn.

Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn. Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn. Delnotaterne kan læses isoleret og danner til sammen en afdækkende

Læs mere

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Ny kortlægningen af de 15-29-årige i Danmark Knap. unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Denne nye kortlægning af de unge i Danmark viser, at ud af de næsten 1. mio. unge imellem 15

Læs mere

Bilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre. Region Sjælland. april 2013

Bilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre. Region Sjælland. april 2013 Bilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre Region Sjælland april 2013 Introduktion Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, april 2013.

Læs mere

Analyse af forbrug af sundhedsydelser i primærsektoren blandt borgere på og uden for arbejdsmarkedet

Analyse af forbrug af sundhedsydelser i primærsektoren blandt borgere på og uden for arbejdsmarkedet A N A LYSE Analyse af forbrug af sundhedsydelser i primærsektoren blandt borgere på og uden for arbejdsmarkedet Af Bodil Helbech Hansen Formålet med denne analyse er at belyse forbrug af sundhedsydelser

Læs mere

Udviklingen i forsørgelsesgrundlaget

Udviklingen i forsørgelsesgrundlaget Udviklingen i forsørgelsesgrundlaget i ghettoerne I analysen belyses udviklingen i andelen af offentligt forsørgede og lønmodtagerandelen blandt 1-- beboere i ghettoer (boligområder på ghettolisten). Udviklingen

Læs mere

Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel

Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel De fleste mellem 18 og 29 år er enten under uddannelse eller i arbejde, men 14 pct. er offentligt forsørgede. Der er særlige udfordringer knyttet til det

Læs mere

EU-borgere i Køge Kommune. Kortlægning af antal, udvikling og karakteristika

EU-borgere i Køge Kommune. Kortlægning af antal, udvikling og karakteristika 2 EU-borgere i Køge Kommune Kortlægning af antal, udvikling og karakteristika 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Udvikling i antallet af EU-borgere... 4 3. Karakteristika... 6 4. Arbejdskarakteristika...

Læs mere

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Gennemgang af danskernes deltagelse i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltog i i et voksen- eller efteruddannelsesforløb. Den største

Læs mere

Opsummering af resultater fra benchmark-rapport om. kommunal medfinansiering

Opsummering af resultater fra benchmark-rapport om. kommunal medfinansiering Opsummering af resultater fra benchmark-rapport om kommunal medfinansiering 1. Indledning og sammenfatning Hvidovre Kommune har i regi af ERFA-gruppe om kommunal medfinansiering på sundhedsområdet udarbejdet

Læs mere

BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE BALLERUP KOMMUNE OKTOBER 2014

BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE BALLERUP KOMMUNE OKTOBER 2014 BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE BALLERUP KOMMUNE OKTOBER 2014 INTRODUKTION Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, oktober

Læs mere

N OTAT. De kommunale indsatser

N OTAT. De kommunale indsatser N OTAT De kommunale indsatser Formålet med analysen er at bidrage med viden om mulighederne for at skabe synergi mellem social-, sundheds- og beskæftigelsesindsatsen for de borgere, der er i kontakt med

Læs mere

Mange indvandrere har opbrugt dagpengeretten

Mange indvandrere har opbrugt dagpengeretten Mange indvandrere har opbrugt dagpengeretten I denne analyse ser vi nærmere på, hvilke grupper, der har opbrugt deres dagpengeret i de første to måneder af 2013. Ifølge tal fra Job-indsats.dk, var der

Læs mere

De sociale klasser i Danmark 2012

De sociale klasser i Danmark 2012 De sociale klasser i Danmark 2012 Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Her opdeles befolkningen i fem sociale klasser: Overklassen, den højere middelklasse, middelklassen,

Læs mere

STATISTIK. Beboere i den almene boligsektor 2015

STATISTIK. Beboere i den almene boligsektor 2015 STATISTIK Beboere i den almene bolig 2015 Forord Beboere i den almene bolig 2015 indeholder oplysninger om beboere, husstande og flytninger i den almene bolig pr. 1. januar 2015 fordelt på husstandstyper

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Fuldtidspersoner Fuldtidspersoner Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 27 Indhold: Ugens tema Fald i ledigheden i maj 213 Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked 3 ud af

Læs mere

BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE GENTOFTE KOMMUNE OKTOBER 2014

BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE GENTOFTE KOMMUNE OKTOBER 2014 BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE GENTOFTE KOMMUNE OKTOBER 2014 INTRODUKTION Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, oktober

Læs mere

Ny måling viser arbejdsmarkedsstatus før og efter ydelsesforløb

Ny måling viser arbejdsmarkedsstatus før og efter ydelsesforløb Nr. 16, 9. august 2012 Arbejdsmarkedsstyrelsens nyhedsbrev om Jobindsats.dk Ny måling viser arbejdsmarkedsstatus før og efter ydelsesforløb, side 1 Få viden om, hvem der modtager overførselsindkomst, side

Læs mere

Bilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre. Hillerød Kommune. april 2013

Bilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre. Hillerød Kommune. april 2013 Bilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre Hillerød Kommune april 2013 Introduktion Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, april 2013.

Læs mere

2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden

2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden 2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden Antallet af borgere med kronisk sygdom er steget med 5,6 % i Region Hovedstaden fra til 2010 Antallet af borgere med mere end én kronisk sygdom er

Læs mere

BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE LEJRE KOMMUNE OKTOBER 2014

BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE LEJRE KOMMUNE OKTOBER 2014 BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE LEJRE KOMMUNE OKTOBER 2014 INTRODUKTION Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, oktober 2014.

Læs mere

BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE KØGE KOMMUNE OKTOBER 2014

BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE KØGE KOMMUNE OKTOBER 2014 BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE KØGE KOMMUNE OKTOBER 2014 INTRODUKTION Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, oktober 2014.

Læs mere

BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE RINGSTED KOMMUNE OKTOBER 2014

BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE RINGSTED KOMMUNE OKTOBER 2014 BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE RINGSTED KOMMUNE OKTOBER 2014 INTRODUKTION Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, oktober

Læs mere

BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE RUDERSDAL KOMMUNE OKTOBER 2014

BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE RUDERSDAL KOMMUNE OKTOBER 2014 BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE RUDERSDAL KOMMUNE OKTOBER 2014 INTRODUKTION Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, oktober

Læs mere

Tabel 1. Arbejdskraftbalancen Gribskov Kommune, status og udvikling

Tabel 1. Arbejdskraftbalancen Gribskov Kommune, status og udvikling Arbejdsmarkedet i Gribskov Kommune Nedenfor er en beskrivelse af arbejdsmarkedet i Gribskov Kommune, der er en sammenlægning af Græsted-Gilleleje og Helsinge kommuner. I forbindelse med beskrivelsen sammenlignes

Læs mere

Bilag til: Unge uden uddannelse - analyse af afgangsmønstre. Næstved Kommune. april 2013

Bilag til: Unge uden uddannelse - analyse af afgangsmønstre. Næstved Kommune. april 2013 Bilag til: Unge uden uddannelse - analyse af afgangsmønstre Næstved Kommune april 2013 Introduktion Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, april 2013.

Læs mere

Tabeller fra Kulturstatistik 2015

Tabeller fra Kulturstatistik 2015 26. august 2015 KUR/kn Tabeller fra Kulturstatistik 2015 Indhold Erhvervsfrekvens side 2 Ledighedsprocent side 2 Beskæftigelse efter arbejdsstedsregion side 4 Arbejdsmarkedsstatus - Beskæftigelse efter

Læs mere

BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE NÆSTVED KOMMUNE OKTOBER 2014

BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE NÆSTVED KOMMUNE OKTOBER 2014 BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE NÆSTVED KOMMUNE OKTOBER 2014 INTRODUKTION Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, oktober

Læs mere

Bilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre. Ishøj Kommune. april 2013

Bilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre. Ishøj Kommune. april 2013 Bilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre Ishøj Kommune april 013 Introduktion Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, april 013. Notatet

Læs mere

Bilag til: Unge uden uddannelse - analyse af afgangsmønstre. Tårnby Kommune. april 2013

Bilag til: Unge uden uddannelse - analyse af afgangsmønstre. Tårnby Kommune. april 2013 Bilag til: Unge uden uddannelse - analyse af afgangsmønstre Tårnby Kommune april 2013 Introduktion Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, april 2013.

Læs mere

Lyngby-Taarbæk Kommune

Lyngby-Taarbæk Kommune Bilag til: Unge uden uddannelse - analyse af afgangsmønstre Lyngby-Taarbæk Kommune april 203 Introduktion Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, april

Læs mere

Bilag til: Unge uden uddannelse - analyse af afgangsmønstre. Lejre Kommune. april 2013

Bilag til: Unge uden uddannelse - analyse af afgangsmønstre. Lejre Kommune. april 2013 Bilag til: Unge uden uddannelse - analyse af afgangsmønstre Lejre Kommune april 203 Introduktion Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, april 203.

Læs mere

Fædres brug af orlov

Fædres brug af orlov Fædres brug af orlov Forord I Danmark er der fleksible regler for, hvordan far og mor kan fordele forældreorloven imellem sig. Regeringen ønsker ikke ny eller ændret lovgivning på området det skal fortsat

Læs mere

BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE ALLERØD KOMMUNE OKTOBER 2014

BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE ALLERØD KOMMUNE OKTOBER 2014 BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE ALLERØD KOMMUNE OKTOBER 2014 INTRODUKTION Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, oktober

Læs mere

Kapitel 2: Befolkning.

Kapitel 2: Befolkning. 7 Kapitel 2: Befolkning. 2.1 Indledning. De danske kommuner har forskellige grundvilkår at arbejde ud fra. Ud fra befolkningens demografiske og socioøkonomiske sammensætning har kommunerne i forskellig

Læs mere

Del 3: Statistisk bosætningsanalyse

Del 3: Statistisk bosætningsanalyse BOSÆTNING 2012 Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Kommune Del 3: Statistisk bosætningsanalyse -Typificeringer Indholdsfortegnelse 1. Befolkningen generelt... 2 2. 18-29 årige... 2 3. 30-49

Læs mere

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel De fleste unge er enten i uddannelse eller beskæftigelse. Men der er også et stort antal unge, som ikke er. Næsten 1 pct. i alderen 16-29 år har hverken været i

Læs mere

Bilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre. Region Østdanmark. april 2013

Bilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre. Region Østdanmark. april 2013 Bilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre Region Østdanmark april 2013 Introduktion Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, april 2013.

Læs mere

BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE LOLLAND KOMMUNE OKTOBER 2014

BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE LOLLAND KOMMUNE OKTOBER 2014 BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE LOLLAND KOMMUNE OKTOBER 2014 INTRODUKTION Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, oktober

Læs mere

STATISTIK BEBOERE I DEN ALMENE BOLIGSEKTOR 2012

STATISTIK BEBOERE I DEN ALMENE BOLIGSEKTOR 2012 STATISTIK BEBOERE I DEN ALMENE BOLIGSEKTOR 2012 FORORD Beboere i den almene boligsektor 2012 indeholder oplysninger om beboere og husstande i den almene boligsektor fordelt på husstandstyper og størrelser,

Læs mere

BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE HØJE TÅSTRUP KOMMUNE OKTOBER 2014

BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE HØJE TÅSTRUP KOMMUNE OKTOBER 2014 BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE HØJE TÅSTRUP KOMMUNE OKTOBER 2014 INTRODUKTION Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, oktober

Læs mere

Bilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre. Holbæk Kommune. april 2013

Bilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre. Holbæk Kommune. april 2013 Bilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre Holbæk Kommune april 013 Introduktion Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, april 013.

Læs mere

Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Forbruget af sundhedsydelser København

Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Forbruget af sundhedsydelser København Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor Forbruget af sundhedsydelser København 1998-2000 Nr. 17. 30. juli 2003 Forbruget af sundhedsydelser i København Martha Kristiansen Tlf.: 33 66 28 93

Læs mere

De ældres boligforhold 2015

De ældres boligforhold 2015 ÆLDRE I TAL 2015 De ældres boligforhold 2015 Ældre Sagen Januar 2016 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten

Læs mere

STATISTIK. Beboere i den almene boligsektor 2016

STATISTIK. Beboere i den almene boligsektor 2016 STATISTIK Beboere i den almene boligsektor 2016 Forord Beboere i den almene boligsektor 2016 indeholder oplysninger om beboere, husstande, til- og fraflytninger, offentligt forsørgede, uddannelse og beskæftigelse

Læs mere

Dimittendbeskæftigelse - tabeller fra Kulturstatistik 2016

Dimittendbeskæftigelse - tabeller fra Kulturstatistik 2016 September 2016 Dimittendbeskæftigelse - tabeller fra Kulturstatistik 2016 Indhold Uddannelsesstatistik side 2 Erhvervsfrekvens side 2 Ledighed side 3 Beskæftigelse efter arbejdsstedsregion side 6 Arbejdsmarkedsstatus

Læs mere

Frederiksberg Kommune

Frederiksberg Kommune Bilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre Frederiksberg Kommune april 203 Introduktion Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, april

Læs mere

- Målgruppeanalyse af HAKL s målgrupper

- Målgruppeanalyse af HAKL s målgrupper 1 Sammenfatning AMU-systemet spiller en væsentlig rolle gennem udbud af efteruddannelse, for at udvikle og udbygge arbejdsmarkedsrelaterede kompetencer hos primært ufaglærte og faglærte på arbejdsmarkedet

Læs mere

Bilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre. Bornholm Kommune. april 2013

Bilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre. Bornholm Kommune. april 2013 Bilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre Bornholm Kommune april 2013 Introduktion Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, april 2013.

Læs mere

Bilag til: Unge uden uddannelse - analyse af afgangsmønstre. Vordingborg Kommune. april 2013

Bilag til: Unge uden uddannelse - analyse af afgangsmønstre. Vordingborg Kommune. april 2013 Bilag til: Unge uden uddannelse - analyse af afgangsmønstre Vordingborg Kommune april 2013 Introduktion Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, april

Læs mere

S T AT I S T I K FO R M E D AR B E J D E R S AM M E N S ÆT - N I N G E N I K OM M U N E R N E P Å K Ø N, AL D E R O G E T N I C I T ET

S T AT I S T I K FO R M E D AR B E J D E R S AM M E N S ÆT - N I N G E N I K OM M U N E R N E P Å K Ø N, AL D E R O G E T N I C I T ET S T AT I S T I K FO R M E D AR B E J D E R S AM M E N S ÆT - N I N G E N I K OM M U N E R N E P Å K Ø N, AL D E R O G E T N I C I T ET Den 23. september 2010 Ref NKS nks@kl.dk Kønsfordeling blandt kommunalt

Læs mere

Ifølge SFI-rapporten Kommuners rammevilkår for beskæftigelsesindsatsen 1 fra 2013 kan man ud fra Aabenraa kommunes rammebetingelser forvente, at borgere i kommunen i gennemsnit er på arbejdsløshedsdagpenge

Læs mere

Fakta ark: Jammerbugt Kommune Udviklingen på arbejdsmarkedet og i centrale målgrupper og indsatser

Fakta ark: Jammerbugt Kommune Udviklingen på arbejdsmarkedet og i centrale målgrupper og indsatser 212 Fakta ark: Jammerbugt Kommune Udviklingen på arbejdsmarkedet og i centrale målgrupper og indsatser Udviklingen i beskæftigelse og arbejdsstyrke 1. Udviklingen i antallet af beskæftigede lønmodtagere

Læs mere

Nøgletal. Ligestilling

Nøgletal. Ligestilling Nøgletal Ligestilling Nøgletal Ligestilling 2010 2011 2012 2013 2014 Orientering 1. Basale rettigheder Ofre for menneskehandel Selvbestemmelse blandt 18 29årige indvandrere og efterkommere med ikkevestlig

Læs mere

Tabeller fra Kulturstatistik 2013

Tabeller fra Kulturstatistik 2013 8. august 2013 KUR/kn krn@kum.dk Tabeller fra Kulturstatistik 2013 Indhold: Erhvervsfrekvens side 2 Ledighedsprocent side 3 Beskæftigelse efter arbejdsstedsregion side 5 Arbejdsmarkedsstatus - Beskæftigelse

Læs mere

Hver tredje nyledig er på dagpenge et år efter

Hver tredje nyledig er på dagpenge et år efter Hver tredje nyledig er på dagpenge et år efter Ud af 152.000 nyledige dagpengemodtagere, der trådte ind i ledighedskøen fra oktober 2009 til september 2010, var 50 procent i lønmodtagerbeskæftigelse ét

Læs mere

Mange unge mænd mistede deres job under krisen

Mange unge mænd mistede deres job under krisen Tabte arbejdspladser:. unge har mistet deres job under krisen Mange unge mænd mistede deres job under krisen Siden sommeren, hvor arbejdsløsheden begyndte at stige, er beskæftigelsen blandt de unge 1--årige

Læs mere

Den Sociale Kapitalfond Analyse Virksomheder, der tager et særligt socialt ansvar, ligger fortrinsvis i Nord- og Midtjylland.

Den Sociale Kapitalfond Analyse Virksomheder, der tager et særligt socialt ansvar, ligger fortrinsvis i Nord- og Midtjylland. Den Sociale Kapitalfond Analyse Virksomheder, der tager et særligt socialt ansvar, ligger fortrinsvis i Nord- og Midtjylland Januar 2017 Den Sociale Kapitalfond Management ApS Baggrund Den gennemsnitlige

Læs mere

Flere ældre i den danske arbejdsstyrke, men færre unge. Dansk inflation er betydeligt lavere end EU-gennemsnittet

Flere ældre i den danske arbejdsstyrke, men færre unge. Dansk inflation er betydeligt lavere end EU-gennemsnittet Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 35 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Flere på lange videregående uddannelser, men færre på erhvervsuddannelser

Læs mere

P S Y K ISK SYGE BORGERES

P S Y K ISK SYGE BORGERES A N A LYSE AF KRONISK OG P S Y K ISK SYGE BORGERES T I LKNYTNING TIL A R B EJDSMARKEDET Den 29. april 2013 Ref THP/JPN Indhold Indhold... 1 1. Baggrund... 2 2. Resumé... 4 3. Formål, afgrænsning og læsevejledning...

Læs mere

FLERE INDVANDRERE KOMMER I BESKÆFTIGELSE

FLERE INDVANDRERE KOMMER I BESKÆFTIGELSE 1. november 2008 af Sigrid Dahl og specialkonsulent Mie Dalskov tlf. 33 55 77 20 FLERE INDVANDRERE KOMMER I BESKÆFTIGELSE Højkonjunkturen fra 2004 og frem har fået flere indvandrere og ind på arbejdsmarkedet.

Læs mere

Opfølgningsnotat på Fynsanalyse

Opfølgningsnotat på Fynsanalyse Opfølgningsnotat på sanalyse Indledning Rådet og Beskæftigelsesregion Syddanmark fik i november 2012 udarbejdet en strukturanalyse af arbejdsmarkedet på. Dette notat er en opdatering på nogle af de udviklingstendenser,

Læs mere

Rebild. Faktaark om langtidsledige

Rebild. Faktaark om langtidsledige Faktaark om langtidsledige Faktaark om langtidsledige i Kommune kommune har bedt mploy udarbejde et faktaark om langtidsledigheden i kommunen. Nedenfor præsenteres analysens hovedresultater. Herefter præsenteres

Læs mere

ELITEN I DANMARK. 5. marts 2007. Resumé:

ELITEN I DANMARK. 5. marts 2007. Resumé: 5. marts 2007 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 og Jakob Mølgaard Resumé: ELITEN I DANMARK Knap 300.000 personer er i eliten i Danmark og de tjener omkring 60.000 kr. pr. måned. Langt hovedparten

Læs mere

Statistisk oversigt over Vollsmose

Statistisk oversigt over Vollsmose Statistisk oversigt over Vollsmose Statistisk oversigt over Vollsmose 2012 2012 Udgives af: Odense Kommune Økonomi og Organisationsudvikling Tlf. 65 51 11 13 www.odense.dk Indholdsfortegnelse Tabel IE001.

Læs mere

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Når unge tager en uddannelse giver det gode kort på hånden. Nye beregninger foretaget af AE viser således, at unge der får en ungdomsuddannelse har en

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvt. 1 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert

Læs mere

Bilag til Beskæftigelsespolitiske udfordringer i jobcenternetværk 1-6

Bilag til Beskæftigelsespolitiske udfordringer i jobcenternetværk 1-6 Bilag til Beskæftigelsespolitiske udfordringer i jobcenternetværk 1-6 April 2014 De 6 jobcenternetværk Bilagsoversigt 1. STRUKTURELLE KENDETEGN FOR RAMMERNE FOR INDSATSEN I JOBCENTRENE... 3 2. UDVIKLING

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Svagt fald i ledigheden i december 1 Ugens analyse Ugens tendens Tal om konjunktur og arbejdsmarked Knap hver fjerde offentligt ansat er over år Industrien

Læs mere

Risikoen for kontanthjælp tidobles uden ungdomsuddannelse

Risikoen for kontanthjælp tidobles uden ungdomsuddannelse Unge uden uddannelse ender uden for arbejdsmarkedet Risikoen for kontanthjælp tidobles uden ungdomsuddannelse De unge, som forlader folkeskolen uden at få en ungdomsuddannelse, har markant større risiko

Læs mere

De ældres boligforhold 2016

De ældres boligforhold 2016 ÆLDRE I TAL 2016 De ældres boligforhold 2016 Ældre Sagen Februar 2017 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten

Læs mere

3.6 Planlægningsområde Syd

3.6 Planlægningsområde Syd 3.6 Planlægningsområde Syd I planlægningsområde Syd indgår kommunerne Albertslund, Brøndby, Dragør, Glostrup, Hvidovre, Høje-Taastrup, Ishøj, Tårnby og Vallensbæk, de københavnske bydele Amager Vest, Amager

Læs mere

Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere

Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere Gennem de sidste år har der været en stor stigning i andelen af mønsterbrydere blandt efterkommere med ikke-vestlig baggrund. Blandt etniske

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014. Bilag til Beskæftigelsesplan 2014 Jobcenter Vordingborg

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014. Bilag til Beskæftigelsesplan 2014 Jobcenter Vordingborg Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014 Bilag til Beskæftigelsesplan 2014 Jobcenter Vordingborg Juni 2013 Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014 Vordingborg Kommune har aktuelt 45.500

Læs mere

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Krise: 3. flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Siden den økonomiske krise er antallet af unge, der hverken er i arbejde eller under uddannelse vokset med 3.. I slutningen af 213 var 18. unge

Læs mere

Analyse 3. februar 2014

Analyse 3. februar 2014 3. februar 2014 Hvor bor de økonomisk fattige? Af Kristian Thor Jakobsen I 2013 fremlagde et ekspertudvalg deres bud på en officiel fattigdomsgrænse i Danmark. I dette notat ses på, hvordan fattige personer

Læs mere

Analyse segregering i de fire største danske byområder

Analyse segregering i de fire største danske byområder 17-3-2014 Analyse segregering i de fire største danske byområder 1 Indledning Segregering betegner en overrepræsentation eller koncentration af forskellige persongrupper i bestemte områder eksempelvis

Læs mere

unge har været uden job og uddannelse i mindst 2 år

unge har været uden job og uddannelse i mindst 2 år 3. unge har været uden job og uddannelse i mindst år Næsten 3. unge i alderen -9 år er hverken i job eller under uddannelse. Gruppen kan karakteriseres som udsatte unge, da de har været uden for i mindst

Læs mere

Flere får en uddannelse men der er forskel på, hvor hurtigt det går

Flere får en uddannelse men der er forskel på, hvor hurtigt det går 1 Flere får en uddannelse men der er forskel på, hvor hurtigt det går Andelen af 25-54 årige der højst har gennemført en grundskoleuddannelse er faldet markant siden 2008. På landsplan er andelen af 25-54

Læs mere

Analyse 17. marts 2015

Analyse 17. marts 2015 17. marts 2015 Indvandrerpiger fra ghettoer klarer sig særligt dårligt i grundskolen Af Kristian Thor Jakobsen Børn med ikke-vestlig baggrund klarer sig dårligst ved grundskolens afgangsprøver i dansk

Læs mere

I 2012 havde de 68-årige (årgang 1944) samme beskæftigelsesfrekvens som de 67-årige (årgang 1941) havde i 2008.

I 2012 havde de 68-årige (årgang 1944) samme beskæftigelsesfrekvens som de 67-årige (årgang 1941) havde i 2008. A nalys e Udviklingen i beskæftigelsesfrekvensen for personer i pensionsalderen Af Nadja Christine Andersen En række politiske tiltag har de sidste ti år haft til hensigt at få flere ældre i pensionsalderen

Læs mere

Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden

Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden Hovedkonklusioner 143.000 borgere i Region Hovedstaden er læsesvage, 134.000 er regnesvage og 265.000 har meget ringe

Læs mere

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel Unge som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse Nyt kapitel I forlængelse af den aktuelle debat om ungdomsledighed er det relevant at se på gruppen af unge, som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse.

Læs mere

unge er hverken i job eller i uddannelse

unge er hverken i job eller i uddannelse 186. unge er hverken i job eller i uddannelse 186. unge under 3 år er hverken i job eller under uddannelse. Det svarer til hver sjette i unge dansker, når man ser på de seneste tal fra efteråret 15. Mere

Læs mere

Nøgletalspakken Maj 2014

Nøgletalspakken Maj 2014 BilagARU_11_pkt.9.1 Nøgletalspakken Maj 1 Oversigt over udviklingen i de største ydelsesgrupper i Hvidovre Kommune Antal personer - Ledighed og aktivering (bruttoledighed) A-dagpenge Kontanthjælp Uddannelseshjælp

Læs mere

En akademiker tjener det dobbelte af en ufaglært gennem livet

En akademiker tjener det dobbelte af en ufaglært gennem livet En akademiker tjener det dobbelte af en ufaglært gennem livet Der er meget at vinde ved at tage en uddannelse. Med uddannelse følger højere indkomst og bedre arbejdstilknytning, end hvis man forbliver

Læs mere

Mange i Danmark går ikke regelmæssigt til tandlægen

Mange i Danmark går ikke regelmæssigt til tandlægen Mange i Danmark går ikke regelmæssigt til tandlægen Mere end hver femte har ikke været til tandlægen i over 3 år. Undersøger man, hvem der særligt er tale om, er det navnlig lavindkomstgrupper, ufaglærte,

Læs mere

VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE

VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE 1. kvartal 2016 VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE 1. kvartal 2016 87 23 VI udvikler Redegørelsen sammenfatter oplysninger om de erhvervs- og beskæftigelsesmæssige

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016. Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016. Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016 Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg Juni 2014 Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016 Vordingborg Kommune havde ved starten af

Læs mere

Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner

Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner 1. Indledning

Læs mere

KAPITEL 1. INDLEDNING OG SAMMENFATNING... 1 1.1. INDLEDNING... 1 1.2. RAPPORTENS STRUKTUR... 3 KAPITEL 2. BEFOLKNING OG ARBEJDSMARKEDSDELTAGELSE...

KAPITEL 1. INDLEDNING OG SAMMENFATNING... 1 1.1. INDLEDNING... 1 1.2. RAPPORTENS STRUKTUR... 3 KAPITEL 2. BEFOLKNING OG ARBEJDSMARKEDSDELTAGELSE... KAPITEL 1. INDLEDNING OG SAMMENFATNING... 1 1.1. INDLEDNING... 1 1.2. RAPPORTENS STRUKTUR... 3 KAPITEL 2. BEFOLKNING OG ARBEJDSMARKEDSDELTAGELSE... 4 2.1. DEN SENESTE BEFOLKNINGSUDVIKLING... 4 2.2. ARBEJDSMARKEDSDELTAGELSE...

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I KOLDING KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I KOLDING KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I KOLDING KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvartal 1 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal fokus

Læs mere