N OTAT. Almene boliger beboersammensætning, sundhed og beskæftigelse

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "N OTAT. Almene boliger beboersammensætning, sundhed og beskæftigelse"

Transkript

1 N OTAT Almene boliger beboersammensætning, sundhed og beskæftigelse I dette notat belyses beboersammensætningen i de særligt udsatte boligområder, øvrige almene boligområder og den resterende boligmasse. Dernæst belyses de årige beskæftigelses- og forsørgelsesmæssige situation hhv. forbrug af sundhedsydelser. I notatet sættes der særligt fokus på borgere i de 33 særligt udsatte boligområder, jf. den aktuelle liste fra Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter. Analysen indgår som et element i en partnerskabsaftale mellem KL og BL omkring løsning af de boligsociale udfordringer. Der er indgået en aftale om at udpege et årligt fokustema. I 2014 er temaet beskæftigelse og sundhed. Analysens hovedresultater er gengivet i boksen på næste side.

2 Analysens hovedresultater: Under halvdelen af de årige i de særligt udsatte boligområder er selvforsørgende. For borgere i de øvrige almene boligområder er det lidt over halvdelen, mens det gælder tre ud af fire af de årige, som ikke bor i almene boliger. I særligt udsatte boligområder er det kun godt hver femte af ægteparrene, hvor begge er selvforsørgende. I den øvrige del af den almene sektor er det knap 2 ud af 5. Og for ægtepar, som ikke bor i almen bolig, knap 7 ud af 10. I 4 ud af 10 ægtepar i de særligt udsatte boligområder har begge ægtefæller offentlig forsørgelse som det dominerende indkomstgrundlag. Til sammenligning gælder det hver fjerde i øvrige almene boligområder og ca. 7 pct. af de ægtepar, som ikke bor i almene boliger. Selvforsørgende i særligt udsatte boligområder er i stor udstrækning beskæftiget i brancher, hvor kravene til formel uddannelse er begrænsede. F.eks. er over 1/3 af de selvforsørgende i særligt udsatte boligområder ansat i handels- og transportbranchen mod 23 pct. blandt de selvforsørgende årige, som ikke bor i almene boliger årige i almene boliger er oftere i kontakt med praksissektoren end årige, som ikke bor i almene boliger. F.eks. har årige beboere i almene boliger i gns. 8,6 årlige kontakter med den praktiserende læge årige, der ikke bor i almen bolig, havde derimod i gns. kun godt 6 kontakter årige beboere i almene boliger indlægges omkring 50 pct. oftere end årige, der ikke bor i almene boliger årige beboere i almene boliger indlægges omkring 2½-3 gange så hyppigt for diabetes og lungesygdomme, som årige, der ikke bor i almene boliger. Der er for alle boligtyper sammenhæng mellem antal besøg i praksissektoren og beskæftigelsesfrekvensen; jo flere besøg, jo lavere beskæftigelsesfrekvens. 2

3 1. Indhold, data og afgrænsning Analysen indeholder først en generel beskrivelse af antallet af almene boliger i Danmark og andelen af befolkningen, som bor i almene boliger, jf. afsnit 2. Afsnit 2 tegner et overordnet billede af den almene boligsektor. De efterfølgende analyser sammenligner de særligt udsatte boligområder med hhv. borgere i øvrige almene boliger og resten af befolkningen, som ikke bor i almene boliger. I afsnit 3 ses der på borgernes beskæftigelsessituation og i afsnit 4 ses der på borgernes forbrug af sundhedsydelser. Afslutningsvis belyses sammenhænge mellem beskæftigelsesstatus og forbrug af sundhedsydelser. Borgere i almene boligområder i afsnit 3 og 4 er opgjort på baggrund af adresseoplysninger fra Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter samt oplysninger fra Danmarks Statistiks forskerservice. Analyserne i afsnit 3 og 4 tager udgangspunkt i borgernes bopæl pr. 1. januar Oplysninger vedrørende den enkeltes alder og hustandsoplysninger er opgjort pr. 1. januar 2012, mens øvrige oplysninger, såsom arbejdsmarkedsstatus og sundhedsforbrug mv. er opgjort for Analyserne ser alene på borgere i den arbejdsdygtige alder her defineret som årige. Borgere, som er registreret som døde i den første uge af 2012 samt borgere, som ikke har haft bopæl i Danmark i hele 2011, er ikke inkluderet i analysen. Opgørelsen af borgernes arbejdsmarkedsstatus sker på baggrund af Arbejdsmarkedsstyrelsens DREAM data og angiver borgernes dominerende indkomstgrundlag i Borgere, som ikke fremgår af DREAM og har en bruttoindkomst eller disponibel familieindkomst på over hhv og betragtes som selvforsørgende. De resterende defineres som uoplyst. 3

4 Pct. 2. De almene boliger i fugleperspektiv Af den samlede boligmasse i Danmark udgør de almene boliger ca. 20 pct. eller ca boliger. Størstedelen af de almene boliger er etageboliger (ca. 70 pct.). I den øvrige del af boligmassen er parcel-/stuehuse den mest udbredte boligform med over 50 pct. af boligerne. Etageboliger udgør kun godt 30 pct. af boligerne, jf. figur 1. Figur 1: Andelen af boliger fordelt efter boligtype for hhv. almene boliger og øvrige boliger Parcel/Stuehuse Kilde: Statistikbanken tabel BOL201. Række-,kæde- og dobbelthuse Etageboliger Øvrige boliger Øvrige Almene boliger En ud af seks danskere bor i en almen bolig. Det svarer til knap en million borgere. De almene boliger består primært af familieboliger. Dog udgør ældreboliger 7 pct. og ungdomsboliger 5 pct. jf. BL (2013). Dette afspejles bl.a. i den aldersmæssige fordeling af borgerne, som bor i almene boliger. Der er store kommunale forskelle på hvor mange borgere, der bor i almene boliger. Den største koncentration af borgere i almene boliger findes i de københavnske vestegnskommuner og i de store byer, jf. figur 2. 4

5 Figur 2: Andelen af befolkningen, som bor i almene boliger (lyse farver afspejler en relativt stor andel). Kilde: Statistikbanken tabel BOL201. Brøndby Kommune er den kommune, hvor den største andel af boligerne udgøres af almene boliger. Hele 60 pct. af borgerne i Brøndby Kommune bor i en almen bolig. Samtidig findes der kun få almene boliger på Læsø, jf. tabel 1. Tabel 1: Kommuner med største og mindste andel beboere med bopæl i almene boliger, andel i pct. Kommuner med de største andele Andel Kommuner med de mindste andele Andel. Brøndby 60,2 Læsø 0,1 Albertslund 52,2 Vallensbæk 1,1 Ballerup 49,9 Gentofte 3,3 Herlev 49,0 Samsø 3,5 Ishøj 48,0 Stevns 3,8 Kilde: Statistikbanken tabel BOL201. 5

6 Karakteristik af beboerne Lidt flere end hver fjerde borger i de særligt udsatte boligområder er under 18 år, mens andelen af børn i de øvrige almene boliger og i resten af befolkningen er på hhv. 17 pct. og 19 pct., jf. figur 3. Til gengæld udgør gruppen af 65-årige og derover kun ca. 10 pct. i de særligt udsatte boligområder, men hhv. 23 pct. i almene boliger og 18 pct. i øvrigt. Figur 3: Andelen af børn og ældre fordelt efter boligområder Børn Ældre Udsatte boligområder Almene boligområder Ikke almene boligområder Note: Børn er i aldersgruppen 3-17 år og ældre er i aldersgruppen år. Det kan udledes af figur 3, at ca. tre ud af fem borgere befinder sig i den arbejdsdygtige alder her defineret som årige. I de almene boligområder er der i den voksne del af befolkningen relativt flere i den yngre aldersgruppe år, jf. tabel 2. Det gælder især for de særligt udsatte boligområder. Samtidig er der relativt færre i de ældste aldersgrupper år og år, hvilket også er mest udtalt for de særligt udsatte boligområder. Beboersammensætningen i de almene boliger adskiller sig fra de øvrige boligtyper med hensyn til beboernes etnicitet, jf. tabel 2. Især personer med ikke-vestlig baggrund udgør en relativt større andel i de almene boligområder. Det gælder særligt de udsatte boligområder. Det følger naturligt af, at andelen af ikke-vestlige beboere indgår som et element i kategoriseringen af de særligt udsatte boligområder. Ikke-vestlige borgere udgør kun 2 pct. i boligtyperne udenfor de almene boligområder. 6

7 Tabel 2: Køn, alder, oprindelse og uddannelse blandt årige, i pct. Særligt udsatte Øvrige almene Ikke-almene boligområder boligområder boligområder Kvinder Mænd år år år år år Dansk Vestlig Ikke vestlig Uoplyst Ufaglært Faglært Videregående Borgernes uddannelsesmæssige baggrund varierer imellem de forskellige typer af boligområde, jf. tabel 2. Herunder udgør såvel faglærte som personer med en videregående uddannelse en større andel blandt befolkningen bosat udenfor de almene boligområder. De ufaglærte udgør en tilsvarende stor andel i de almene boligområder. Den uddannelsesmæssige skævhed er endnu mere udtalt for de udsatte boligområder. Det følger dog naturligt af, at beboernes uddannelsesmæssige baggrund indgår som et kriterie for kategoriseringen af de udsatte boligområder. 3. Tilknytning til arbejdsmarkedet Borgere i de store almene boligområder, som omfatter ca. 200 almene boligområder, hvor der er mere end 1000 beboere, har generelt lavere erhvervsfrekvens end resten af befolkningen, jf. Kraka (2013). Erhvervsfrekvensen udtrykker, hvor stor en andel af borgerne mellem 16 og 64 år, som deltager på arbejdsmarkedet. Dvs. beskæftigede og ledige som andel af befolkningen i den arbejdsdygtige alder. Erhvervsfrekvensen for borgere, som bor i de større almene boligområder er på ca. 57 pct., mens erhvervsfrekvensen for hele befolkningen er på ca. 74 pct., jf. Kraka (2013). Det samme billede gør sig gældende, når borgernes dominerende indkomstgrundlag opgøres. Borgernes dominerende indkomstgrundlag angiver det indkomstgrundlag, som har været det primære i Under halvdelen af borgerne, som bor i de særligt udsatte boligområder, er selvforsørgende. Borgeren er selvforsørgende, hvis borgeren i mere end halvdelen af tiden i 7

8 2011 har klaret sig selv og ikke har modtaget nogen form for offentlig forsørgelse. For borgere i de øvrige almene boligområder gælder det lidt over halvdelen, mens det gælder for tre ud af fire borgere, som bor i andre boligtyper end de almene boligområder, jf. figur 5. Figur 5: Dominerende indkomstgrundlag for borgere mellem 18 og 64 år i 2011 fordelt efter boligområder Udsatte boligområder Almene boligområder Ikke almene boligområder Borgerne, som bor i særligt udsatte boligområder og almene boliger, modtager i højere grad en form for offentlig forsørgelse sammenholdt med resten af befolkningen. Særligt kontanthjælp og førtidspension er dominere n- de for borgere i særligt udsatte boligområder. Én ud af tre borgere i de særligt udsatte boligområder modtager enten kontanthjælp eller førtidspension. Det gælder for én ud af fire borgere, som bor i almene boliger og kun 7 pct. af resten af befolkningen. Ser man alene på ægtefæller og borgere i registreret partnerskab fremstår forskellene endnu tydeligere. Par i de almene boliger, især i de særligt udsatte boligområder, er karakteriseret ved en relativt svag arbejdsmarkedstilknytning. Dermed er der også relativt flere som modtager offentlig forsørgelse sammenlignet med den øvrige del af befolkningen. I de særligt udsatte boligområder er det kun godt hver femte af ægteparrene, hvor begge er selvforsørgende, jf. figur 6. I de øvrige almene boligområder er det næsten 2 ud af 5, mens det i den restende del af befolkningen i den arbejdsdygtige alder gælder næsten 7 ud af 10. 8

9 Figur 6: Forsørgelsesgrundlag for ægtefæller fordelt efter boligområde Begge selvforsørgende Den ene på offentlig Begge på offentlig Udsatte boligområder forsørgelse Almene boligområder forsørgelse Ikke almene boligområder Forskellene i andele selvforsørgende modsvares især af, at der i de særligt udsatte boligområder er en høj andel af par, hvor begge ægtefæller modtager offentlig forsørgelse. I flere end 40 pct. af parrene i de særligt udsatte boligområder bliver begge ægtefæller forsørget af det offentlige. Til sammenligning gælder det kun hver fjerde par i øvrige almene boligområder og kun ca. 7 pct. af parrene, som ikke bor i almene boligområder. Andelen af par hvor den ene er på offentlig forsørgelse er ca. 10 procentpoint højere i de almene boligområder, sammenlignet med øvrige boligområder. Betydningen af moderens baggrund Personernes sociale baggrund kan have en vis betydning for deres arbejdsmarkedstilknytning. Herunder kan chancerne på arbejdsmarkedet være præget af forældrenes bopælsstatus og deres arbejdsmarkedstilknytning. Graden af offentlig forsørgelse har en vis sammenhæng med moderens bopælsstatus, samt status i forhold til forsørgelsesgrundlag, jf. figur 7. Der er forskel i selvforsørgelsesgrad afhængig af, hvilken type bolig moderen bor i. Hvis moderen bor i ikke-almen bolig, er det kun 10 pct. af de unge som er på offentlig forsørgelse. Hvis moderen bor i almen bolig er det 19 pct. henholdsvis 23 pct. (særligt udsatte boligområder) af de unge som er på offentlig forsørgelse. Hvis moderen er selvforsørgende, er der større andel af de unge årige som også er selvforsørgende. Andelen som er selvforsørgende er ca. 10 procentpoint højere, hvis moderen også er selvforsørgende, sammenlignet med hvis moderen er offentligt forsørget, jf. figur 7. Således er eksempelvis 9

10 Særligt udsatte Øvrige almene Ikke-almene Særligt udsatte Øvrige almene Ikke-almene Særligt udsatte Øvrige almene Ikke-almene 24 pct. af de unge offentligt forsørget, hvis moderen også er offentligt forsørget og bor i et af de øvrige (ikke særligt udsatte) almene boligområder, mens det kun er 14 pct., hvis moderen er selvforsørgende. Samme tendens gør sig gældende, hvis udgangspunktet er faderens arbejdsmarkedsstatus. Figur 7: Andel offentligt forsørgede årige fordelt efter moderens forsørgelsesstatus, i pct. 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% 23% 19% 10% 16% 14% 8% 25% 24% 18% I alt Mor selvforsørgende Mor offentligt forsørget Note: SU er ikke medtalt som offentlig forsørgelse betragtes her som selvforsørgende. Mens de tilfælde hvor moderen er på folkepension, efterløn eller ukendt ikke indgår i opgørelsen. Der ses samtidig en generel tendens til, at børn af mødre, som er på kontanthjælp, ofte selv er på kontanthjælp. Det gælder således for 17,1 pct. af de unge, hvis mødre er på kontanthjælp og fx kun for 3,2 pct. for de unge hvis mødre er selvforsørgende, jf. tabel 2. Generelt ses det, at unge, hvis mødre har en ringere tilknytning til arbejdsmarkedet, selv i højere grad har en begrænset tilknytning til arbejdsmarkedet. Tabel 2: Fordelingen af de unges arbejdsmarkedsstatus efter moderens arbejdsmarkedsstatus. Moderen Den unge Selvforsørgelse Sygedagpenge Dagpenge Kontanthjælp Førtidspension Selvforsørgelse 62,7 61,6 61,9 57,7 56,6 Sygedagpenge 2,0 3,3 2,8 2,6 3,6 Kontanthjælp 3,2 6,8 7,3 17,1 12,2 Førtidspension 0,9 1,2 1,6 1,8 3,3 SU 28,3 23,2 22,3 17,5 18,8 Øvrige 2,8 3,9 4,1 3,4 5,6 10

11 De selvforsørgende Analysen af de selvforsørgende ser alene på de borgere, som primært har været selvforsørgende i Det vil sige de borgere, som har haft selvforsørgelse som det dominerende indkomstgrundlag i Det er altså en delmængde af den samlede population. Der vil bl.a. blive set på, hvilken branche borgerne er ansat i, og hvor stabil borgernes tilknytning til arbejdsmarkedet er. Én ud af tre borgere, i befolkningen i alderen 18 til 64 år, arbejdede inden for offentlig administration, undervisning og sundhed, jf. figur 9. Det er den branche med flest beskæftigede. Den næstestørste branche er handel og transport, som udgør 23 pct. af de samlede beskæftigede. Herefter følger industrien, erhvervsservice og bygge og anlægsbranchen. Figur 9: Beskæftigede i alderen 18 til 64 år fordelt efter branche. 15% 6% 10% 12% 23% 34% Offentlig adm. Handel og transport Industri Erhvervsservice Bygge og anlæg Øvrige brancher Kilde: Statistikbanken tabel RASB11. Det er vigtigt at have in mente, at langt størstedelen af borgere, som ikke bor i almene boliger er selvforsørgende, mens det kun gælder for ca. halvdelen af borgerne i almene boliger. Der er relativt færre offentligt ansatte i de særligt udsatte boligområder, sammenlignet med de øvrige almene boligafdelinger, jf. figur 10. Det gælder for såvel kommuner, regioner som statslige arbejdspladser. Det følger deraf, at en relativt større del af de beskæftigede i de særligt udsatte boligområder er ansat i den private sektor eller er selvstændige. 11

12 Kommune Region Stat Privat ansat Selvstændig Øvrigt Figur 10: Sektorfordelingen blandt beskæftigede, nov pct Særligt udsatte Øvrige almene Ikke-almene 0 Der er forskelle i hvad man beskæftiger sig med som kommunalt ansat, afhængig af hvilken type boligområde man bor i. Beskæftigede indenfor den kommunale sektor er fortrinsvis beskæftiget med omsorgsarbejde. For kommunalt beskæftigede borgere i ikke-almene boliger drejer det sig om 32 pct., for de ikke-udsatte boligområder 45 pct., mens det for de udsatte boligområder er 53 pct., jf. tabel 10. Ligeledes udgør rengøring et relativt stort beskæftigelsesområde i de særligt udsatte boligområder, og delvist også i de øvrige almene boligområder, mens pædagogisk arbejde udgør en tilsvarende relativt lille andel. Tabel 10: De største arbejdsområder blandt beskæftigede kommunalt og privat ansatte, nov pct. Bolig \ Sektor Kommunalt ansatte Privat ansatte Omsorgsarbejde (53 pct.) rengøring (16 pct.) pædagogisk arbejde (8 pct.) Særligt udsatte boligområder Øvrige almene boligområder Ikke-almene boligområder Omsorgsarbejde (45 pct.) pædagogisk arbejde 16 pct. rengøring (8 pct.) Omsorgsarbejde (32 pct.) pædagogisk arbejde (17 pct.) undervisning (16 pct.) Note: Personer med uoplyst jobfunktion er ikke medtalt. Manuelt arbejde - byggeri, produktion, transport mv. (18 pct.) rengøring (17 pct.) butiksarbejde (16 pct.) håndværsarbejde - byggeri mv. (9 pct.) chaufførarbejde (8 pct.) Butiksarbejde (16 pct.) manuelt arbejde - byggeri, produktion, transport mv. (13 pct.) arbejde på mellemniveau - økonomi, adm. salg mv. (10 pct.) håndværksarbejde - byggeri mv. (12 pct.) rengøring (8 pct.) chaufførarbejde (6 pct.) Arbejde på højeste niveau - IT, jura, adm., salg mv. (16 pct.) arbejde på mellemniveau - økonomi, adm. salg mv. (16 pct.) håndværksarbejde - byggeri mv. (12 pct.) manuelt arbejde - byggeri, produktion, transport mv. (9 pct.) Ledelsesarbejde (6 pct.) 12

13 Blandt de privatansatte arbejder relativt flere med manuelt arbejde i de almene boligområder, især i de særligt udsatte boligområder, sammenlignet med ikke-almene boligområder, jf. tabel 10. Tilsvarende gælder for øvrige arbejdsområder, hvortil der ikke kræves længerevarende uddannelser, eksempelvis butiksarbejde og chaufførarbejde. Omvendt er der relativt flere blandt de privatansatte i ikke-almene boligområder som er beskæftiget med arbejde på højere niveau, hvor længere uddannelse typisk er en forudsætning. Ovenstående analyser har bl.a. vist, at borgere bosat i de særligt udsatte boligområder generelt har en lavere tilknytning til arbejdsmarkedet end den øvrige befolkning. Men hvordan er tilknytningen for de borgere som ser ud til at have en hvis tilknytning til arbejdsmarkedet? Dvs. de borgere, som er selvforsørgende i over halvdelen af Har borgere i de særligt udsatte boligområder en ligeså stabil tilknytning til arbejdsmarkedet som den øvrige del af befolkningen? Eller er det borgere, som er mere syge eller skifter meget mellem selvforsørgelse og offentlig forsørgelse? Ved at se på det gennemsnitlige antal uger på sygedagpenge fremgår det af figur 12, at borgere i almene boliger i gennemsnit har lidt over tre uger på sygedagpenge over en tre årige periode, mens borgere, som ikke bor i en almen bolig i gennemsnit har haft 2,5 uger på sygedagpenge i den samme periode. Denne forskel kan findes på tværs af aldersgrupper. Således har borgere i almene boliger i alle aldersgrupper det højeste gennemsnitlig antal uger på sygedagpenge. Når der alene ses på sygedagpenge er borgere i de særligt udsatte boligområder ikke mindre fraværende end borgere i de øvrige almene boliger, men de har stadig i gennemsnit flere uger på sygedagpenge end den øvrige del af befolkningen. Figur 12: Gennemsnitligt antal uger på sygedagpenge i perioden 2009 til 2011 fordelt efter boligområder 3,5 3,0 2,5 2,0 1,5 1,0 0,5 0,0 Udsatte boligområder Almene boligområder Ikke almene boligområder Note: Antal uger på sygedagpenge er opgjort for borgere, som i hele perioden er mellem år. 13

14 Én ud af fem personer har i løbet af perioden 2009 til 2011 på et eller andet tidspunkt modtaget sygedagpenge. De 10 pct. af borgerne med flest uger på sygedagpenge står for mellem 38 og 41pct. af alle sygedagpengeperioderne. Dvs. der er en lille gruppe, som har et markant forbrug. Over den tre årige periode har de 10 pct. med flest uger på sygedagpenge i gennemsnit mellem 45 og 51 uger på sygedagpenge, jf. tabel 3. Tabel 3: Gennemsnitlige antal uger på sygedagpenge samt andelen af samtlige uger på sygedagpenge for de 10 pct. med flest uger på sygedagpenge. Gennemsnitligt antal uger Andel af samtlige uger Særligt udsatte boligområder 51,3 40,7 Almene boligområder 46,7 37,8 Ikke almene boligområder 45,4 37,8 En anden måde at se på stabiliteten i borgernes arbejdsmarkedstilknytning kan være at se på antal skift mellem forsørgelsesgrundlaget. Altså hvor ofte skifter borgerne mellem selvforsørgelse og en eller anden form for offentlig forsørgelse. En sådan analyse viser, at der stor set ikke er nogen forskel mellem borgere i almene boliger og borgere i særligt udsatte boligområder. For disse borgere, har der i gennemsnit været 2,5 skift i løbet af perioden 2009 til 2011, mens for borgere i den øvrige del af befolkningen har der i gennemsnit været to skift, jf. figur 13. Antallet af skift må dog formodes også at afspejle de brancher, som borgerne er ansat i. Det må forventes, at borgere ansat i brancher, som i højere grad benytter sæsonarbejder har en tendens til at have flere skift end en borger i fx en funktionærstilling. Figur 13: Antal skift i forsørgelsesgrundlaget i perioden 2009 til 2011 fordelt efter boligområder 3,0 2,5 2,0 1,5 1,0 0,5 0,0 Udsatte boligområder Almene boligområder Ikke almene boligområder Note: Antal skift i forsørgelsesgrundlaget er opgjort for borgere, som i hele perioden er mellem år. 14

15 De unge Næsten én ud af fire unge mellem år, som bor i de særligt udsatte boligområder er hverken under uddannelse eller i beskæftigelse. Det gælder for 15 pct. af de unge, som ikke bor i almene boliger. Ses der alene på aldersgruppen årige er 15 pct. af de unge i de særlige udsatte boligområder inaktive og kun 7 pct. af de unge i den øvrige del af befolkningen. Til gengæld ses det, at knap to ud af fem unge, i aldersgruppen år, i de særlige udsatte boligområder er inaktive. Generelt er gruppen af unge mellem 25 og 29 år i højere grad inaktive sammenholdt med unge i aldersgruppen år. Denne forskel må bl.a. tilskrives uddannelsespålægget for unge under 25 år, som indførtes i Dette uddannelsespålæg skal gives til alle unge uden en kompetencegivende uddannelse eller forsørger forpligtelser, således at unge uden uddannelse tvinges i uddannelse. Fra 2014 udvides uddannelsespålægget til også at gælde unge mellem 25 og 29 år. Det må derfor forventes, at andelen af inaktive unge i aldersgruppen år vil falde. Andelen af unge under 25 år, der skifter kontanthjælpen ud med SU steg i forlængelse af indførelsen af uddannelsespålægget i 2006 (fra 15 pct. i 2006 til 34 pct. i 2011), jf. KL (2012). Figur 14: Inaktive unge fordelt efter boligområde Udsatte boligområder Almene boligområder Ikke almene boligområder 15

16 Særligt udsatte Øvrige almene Ikke-almene Særligt udsatte Øvrige almene Ikke-almene Særligt udsatte Øvrige almene Ikke-almene 4. Sundhedsforbrug I dette afsnit ses der på borgere i den arbejdsdygtige alders forbrug af forskellige sundhedsydelser. Kontakter i praksissektoren På landsplan gælder, at hver borger i alderen 18 til 64 år i løbet af 2011har været i kontakt med praksissektoren i gennemsnit 10,3 gange. I befolkningen er der forskel i hvor mange gange man kontakter lægen og andre sundhedsprofessionelle, afhængigt af hvilken type boligområde man bor i, jf. figur 15. Borgere i almene boligområder har i gennemsnit haft lidt flere kontakter til praksissektoren end borgere, der ikke bor i et alment boligområde. I de særligt udsatte og øvrige almene boligområder har voksne i gennemsnit 10,9 henholdsvis 12,1 besøg i den primære sundhedssektor. Tilsvarende er der i gennemsnit 9,8 besøg pr. borger blandt den del af befolkningen som ikke bor i almene boliger. Figur 15: Antal kontakter i den primære sundhedssektor pr årige i 2011 fordelt efter boligområde ,9 12,1 0,7 1,5 1,0 1,1 8,7 8,7 9,8 1,7 6,1 6,6 5,4 0,8 6,4 5,2 5,2 3,8 34,1 29,9 3,2 6,6 3,1 3,5 23,0 22,8 27,3 6,9 2,5 16,5 Rehabilitering mv. Psykolog Tandlæge/-pleje Speciallæge Praktiserende læge Alle 80 pct. med færrest kontakter 20 pct. med flest kontakter Note: Praktiserende læge inkluderer vagtlæge og præhospitale kontakter. Rehabilitering mv. er fysioterapi, kiropraktik, genoptræning og forskellige former for fod- og neglebehandling. Størstedelen af befolkningen har et relativt beskedent træk på sundhedsydelserne. For de 80 pct. af befolkningen som har det laveste træk på ydelserne, er forbruget kun godt halvdelen, nemlig mellem 5,4 og 6,6 besøg, sammenlignet med befolkningen generelt, jf. figur 15. De resterende 20 pct. af befolkningen som har det største træk på den primære sundhedssektor, er det gennemsnitlige antal besøg på mellem 27,3 og 34,1, altså knap 3 gange så stort som for befolkningen generelt. 16

17 Hovedparten af borgernes kontakter med praksissektoren udgøres af kontakter med praktiserende læger. I 2011 havde årige borgere i gennemsnit 6,8 kontakter med praktiserende læger. Det dækker dog over en væsentlig forskel mellem borgere bosiddende i almene boligområder og borgere, som ikke bor i en almen bolig. Både årige borgere i de særligt udsatte boligområder som i de øvrige almene boligområder havde i gennemsnit 8,6 kontakter med de praktiserende læger i løbet af årige borgere, der ikke bor i almen bolig, havde derimod i gennemsnit kun godt 6 kontakter med praktiserende læger i løbet af Tandlægebesøg Blandt borgere i ikke-almene boliger, går 60 pct. årligt til tandlægen, mens det kun er 25 pct. i de særligt udsatte almene boligområder, og 42 pct. i de øvrige almene boligområder, jf. figur 15. Figur 15: Andel med besøg hos tandlæge/tandpleje blandt årige i % 60% 60% 50% 40% 42% 30% 25% 20% 10% 0% Særligt udsatte Øvrige almene Ikke-almene Antal indlæggelser Hvert år er der over 1,1 mio. indlæggelser i det danske sundhedsvæsen (somatiske). Ca. 50 pct. af disse indlæggelser vedrører borgere i alderen 18 år til 64 år. På landsplan indlægges der i gennemsnit 163 borgere i alderen år pr indbyggere i aldersgruppen. 17

18 Der er dog stor forskel på boligområde og antallet af indlæggelser. Borgere, som bor i almene boliger indlægges i gennemsnit omkring 50 pct. så ofte som borgere, der ikke bor i almene boliger, jf. figur 16. Her er der ikke forskel på, hvorvidt borgeren bor i et særligt udsat boligområde eller øvrige almene boliger. Figur 16: Antal indlæggelser pr årige i 2011 fordelt efter boligområde. 250,0 200,0 150,0 100,0 50,0 0,0 Note: Er der flere indlæggelser med samme udskrivningsdato og diagnose, er det kun den ene indlæggelse som medtages i opgørelsen over antal sygehus indlæggelser. Ser man derimod på de indlæggelser, som vedrører diabetes og lungesygdomme, såsom bronchitis, udvidede lunger og astma, indlægges de årige borgere i særligt udsatte boligområder omkring 2½-3 gange så hyppigt som borgere, der ikke bor i almene boligområder, jf. figur 17. Figur 17: Antal indlæggelser pr årige i 2011 fordelt efter sygdom og boligområde. 5,0 4,5 4,0 3,5 3,0 2,5 2,0 1,5 1,0 0,5 0,0 Udsatte boligområder Almene boligområder Diabetes Ikke almene boligområder Lungesygdomme Udsatte boligområder Almene boligområder Ikke almene boligområder Note: Diabetes omfatter ICD-10 koderne: E10-E14, mens lungesygdomme omfatter ICD-10 koderne: J20-J22 og J40-J46. 18

19 < < < Borgere i de særligt udsatte boligområder indlægges lidt oftere med lungesygdomme end borgere i øvrige almene boligområder, mens borgere i almene boliger oftere indlægges med diabetes end borgere i særligt udsatte boligområder. Sammenhæng mellem forbrug af sundhedsydelser og beskæftigelse Forbruget af sundhedsydelser kan i nogen udstrækning ses som en afspejling af sundhedstilstanden. Der er en klar sammenhæng mellem antal kontakter med praksissektoren og beskæftigelsesfrekvensen. Hyppige lægebesøg hænger sammen med en lavere beskæftigelsesfrekvens, jf. figur 18. Blandt borgere i de ikke-almene boligområder som sjældnest går til lægen, 13 gange om året eller færre, er der en beskæftigelsesfrekvens på 79 pct., mens der er en beskæftigelsesfrekvens på 45 blandt dem der oftest går til lægen. Samme beskæftigelsesfrekvens ses blandt borgerne i de særligt udsatte boligområder som mest sjældent har kontakt med praksissektoren. Figur 18: Beskæftigelsesfrekvens blandt årige i november 2011 fordelt efter antallet kontakter med praksissektoren Særligt udsatte Øvrige almene Ikke-almene Forekomsten af specifikke sygdomme, som eksempelvis diabetes og lungesygdomme, hænger sammen med lavere beskæftigelsesfrekvens, jf. figur 19. I de særligt udsatte boligområder betyder det at der blandt personer som har været indlagt med en af de 2 sygdomme, at beskæftigelsesfrekvensen er ca. 15 procentpoint lavere hvis man bor i et af de særligt udsatte boligområder, mens forskellen for de øvrige boligtyper er ca. 30 procentpoint. 19

20 Diabetes Lungesygdom Gns. alle Diabetes Lungesygdom Gns. alle Diabetes Lungesygdom Gns. alle Figur 19: Beskæftigelsesfrekvens blandt årige i november 2011 fordelt efter om der har været indlæggelse vedrørende diabetes eller lungesygdomme Særligt udsatte Øvrige almene Ikke-almene Referencer BL (2013): Medlemsstatistik for 2013, BL Danmarks Almene Boliger. KL(2012): Analyse af unge arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagers overgang til uddannelse i 2006 og 2011, april 2012, Kraka (2013): Beboere i de større almene boligområder, april

Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold

Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold ANALYSE Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold Af Bodil Helbech Hansen Formålet med denne analyse er at undersøge forskelle i hvor mange borgere, der går

Læs mere

Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn.

Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn. Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn. Delnotaterne kan læses isoleret og danner til sammen en afdækkende

Læs mere

Udviklingen i forsørgelsesgrundlaget

Udviklingen i forsørgelsesgrundlaget Udviklingen i forsørgelsesgrundlaget i ghettoerne I analysen belyses udviklingen i andelen af offentligt forsørgede og lønmodtagerandelen blandt 1-- beboere i ghettoer (boligområder på ghettolisten). Udviklingen

Læs mere

Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel

Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel De fleste mellem 18 og 29 år er enten under uddannelse eller i arbejde, men 14 pct. er offentligt forsørgede. Der er særlige udfordringer knyttet til det

Læs mere

Opsummering af resultater fra benchmark-rapport om. kommunal medfinansiering

Opsummering af resultater fra benchmark-rapport om. kommunal medfinansiering Opsummering af resultater fra benchmark-rapport om kommunal medfinansiering 1. Indledning og sammenfatning Hvidovre Kommune har i regi af ERFA-gruppe om kommunal medfinansiering på sundhedsområdet udarbejdet

Læs mere

Mange indvandrere har opbrugt dagpengeretten

Mange indvandrere har opbrugt dagpengeretten Mange indvandrere har opbrugt dagpengeretten I denne analyse ser vi nærmere på, hvilke grupper, der har opbrugt deres dagpengeret i de første to måneder af 2013. Ifølge tal fra Job-indsats.dk, var der

Læs mere

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Gennemgang af danskernes deltagelse i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltog i i et voksen- eller efteruddannelsesforløb. Den største

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016. Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016. Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016 Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg Juni 2014 Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016 Vordingborg Kommune havde ved starten af

Læs mere

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Ny kortlægningen af de 15-29-årige i Danmark Knap. unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Denne nye kortlægning af de unge i Danmark viser, at ud af de næsten 1. mio. unge imellem 15

Læs mere

ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK

ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN & SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK Arbejdsmarkedet i tal 2. halvår 2013 Marts 2014 Beskæftigelsesrådet Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland INDHOLDSFORTEGNELSE LEDIGHED

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014. Bilag til Beskæftigelsesplan 2014 Jobcenter Vordingborg

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014. Bilag til Beskæftigelsesplan 2014 Jobcenter Vordingborg Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014 Bilag til Beskæftigelsesplan 2014 Jobcenter Vordingborg Juni 2013 Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014 Vordingborg Kommune har aktuelt 45.500

Læs mere

Ny måling viser arbejdsmarkedsstatus før og efter ydelsesforløb

Ny måling viser arbejdsmarkedsstatus før og efter ydelsesforløb Nr. 16, 9. august 2012 Arbejdsmarkedsstyrelsens nyhedsbrev om Jobindsats.dk Ny måling viser arbejdsmarkedsstatus før og efter ydelsesforløb, side 1 Få viden om, hvem der modtager overførselsindkomst, side

Læs mere

Nøgletal. Ligestilling

Nøgletal. Ligestilling Nøgletal Ligestilling Nøgletal Ligestilling 2010 2011 2012 2013 2014 Orientering 1. Basale rettigheder Ofre for menneskehandel Selvbestemmelse blandt 18 29årige indvandrere og efterkommere med ikkevestlig

Læs mere

BEBOERE I DE STØRRE ALMENE BOLIGOMRÅDER

BEBOERE I DE STØRRE ALMENE BOLIGOMRÅDER BEBOERE I DE STØRRE ALMENE BOLIGOMRÅDER Indvandrere, arbejdsmarked og uddannelse April 13 1 Kraka - Danmarks uafhængige tænketank Kompagnistræde A, 3. sal 18 København K kontakt@kraka.org www.kraka.org

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2015-2016. Bilag til Beskæftigelsesplan 2016 Jobcenter Vordingborg

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2015-2016. Bilag til Beskæftigelsesplan 2016 Jobcenter Vordingborg Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2015-2016 Bilag til Beskæftigelsesplan 2016 Jobcenter Vordingborg August 2015 Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2015-2016 Vordingborg Kommune havde ved starten

Læs mere

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING OPBYGNING Ankestyrelsens notat Integration: Status og udvikling indeholder en række hovedtal om indvandrere og efterkommere i Danmark. 1 Notatet omfatter tre afsnit, der

Læs mere

Analyse 8. september 2014

Analyse 8. september 2014 8. september 2014 Børn med ikke-vestlig baggrund har klaret sig markant dårligere i den danske grundskole gennem de seneste ti år Af Kristian Thor Jakobsen og Katrine Marie Tofthøj Personer med ikke-vestlig

Læs mere

N G EN I KOMMUNERNE PÅ

N G EN I KOMMUNERNE PÅ S TATISTIK FOR M EDARBEJDERSAMMENSÆT NI N G EN I KOMMUNERNE PÅ K ØN, ALDER OG ETNICI TET Den 10. juni 2009 Ref AKA aka@kl.dk Kønsfordeling blandt kommunalt ansatte Som det ses i tabel 1, er fordeling af

Læs mere

Arbejdsmarked. Tabel 3.1. Beskæftigede personer med henholdsvis bopæl og arbejdssted i kommunen pr. 1. januar. PERSONER MED BOPÆL I KOMMUNEN pct. pct.

Arbejdsmarked. Tabel 3.1. Beskæftigede personer med henholdsvis bopæl og arbejdssted i kommunen pr. 1. januar. PERSONER MED BOPÆL I KOMMUNEN pct. pct. Arbejdsmarked Tabel 3.1. Beskæftigede personer med henholdsvis bopæl og arbejdssted i kommunen pr. 1. januar. Tabel 3.2. Ind- og udpendlere fordelt på erhverv pr. 1. januar. Tabel 3.3. Gennemsnitlig arbejdsløshed

Læs mere

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Krise: 3. flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Siden den økonomiske krise er antallet af unge, der hverken er i arbejde eller under uddannelse vokset med 3.. I slutningen af 213 var 18. unge

Læs mere

Analyse segregering i de fire største danske byområder

Analyse segregering i de fire største danske byområder 17-3-2014 Analyse segregering i de fire største danske byområder 1 Indledning Segregering betegner en overrepræsentation eller koncentration af forskellige persongrupper i bestemte områder eksempelvis

Læs mere

ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK

ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN & SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK Arbejdsmarkedet i tal 2. halvår 2014 Juli 2014 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland INDHOLDSFORTEGNELSE LEDIGHED OG ARBEJDSSTYRKE

Læs mere

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Når unge tager en uddannelse giver det gode kort på hånden. Nye beregninger foretaget af AE viser således, at unge der får en ungdomsuddannelse har en

Læs mere

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel De fleste unge er enten i uddannelse eller beskæftigelse. Men der er også et stort antal unge, som ikke er. Næsten 1 pct. i alderen 16-29 år har hverken været i

Læs mere

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel Unge som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse Nyt kapitel I forlængelse af den aktuelle debat om ungdomsledighed er det relevant at se på gruppen af unge, som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse.

Læs mere

Belysning af grønlændere bosiddende i Danmark

Belysning af grønlændere bosiddende i Danmark Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Belysning af grønlændere bosiddende i Danmark Teknisk baggrundsnotat 2013-02 En statistisk belysning af grønlandskfødte personer bosiddende i Danmark

Læs mere

ANALYSE AF: 15-17-ÅRIGE UDEN UDDANNELSE

ANALYSE AF: 15-17-ÅRIGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF: 15-17-ÅRIGE UDEN UDDANNELSE OM ANALYSEN Fokus på de unge mellem 15-17 år, som ikke er i gang med en uddannelse baseret på kvantitativ data Hvad er sandsynligheden for at de ender i jobcentret

Læs mere

Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden

Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden Hovedkonklusioner 143.000 borgere i Region Hovedstaden er læsesvage, 134.000 er regnesvage og 265.000 har meget ringe

Læs mere

Mange i Danmark går ikke regelmæssigt til tandlægen

Mange i Danmark går ikke regelmæssigt til tandlægen Mange i Danmark går ikke regelmæssigt til tandlægen Mere end hver femte har ikke været til tandlægen i over 3 år. Undersøger man, hvem der særligt er tale om, er det navnlig lavindkomstgrupper, ufaglærte,

Læs mere

Afdækning af jobparate kontanthjælpsmodtagere i København, Høje-Taastrup og Lolland. Karakteristika, barrierer, indsatser og behov

Afdækning af jobparate kontanthjælpsmodtagere i København, Høje-Taastrup og Lolland. Karakteristika, barrierer, indsatser og behov 15 Afdækning af jobparate kontanthjælpsmodtagere i København, Høje-Taastrup og Lolland Karakteristika, barrierer, indsatser og behov 1 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 3 2. SAMMENFATNING... 4 2.1.

Læs mere

3.4 INTEGRATION. Randers Kommune - Visionsproces 2020

3.4 INTEGRATION. Randers Kommune - Visionsproces 2020 3.4 INTEGRATION Randers Kommune - Visionsproces 2020 Integration af borgere med anden etnisk baggrund end dansk Målet for integrationsindsatsen i Randers Kommune er, at alle borgere med anden etnisk herkomst

Læs mere

BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING. Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen

BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING. Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen Med udgangspunkt i SFI s survey fra 2006, som er indsamlet i forbindelse med rapporten Handicap

Læs mere

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ÆRØ KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ÆRØ KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ÆRØ KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK Opfølgning juni 11 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune Denne rapport indeholder

Læs mere

Arbejdsstyrkestatistik i Aalborg Kommune pr. 1. januar 2012

Arbejdsstyrkestatistik i Aalborg Kommune pr. 1. januar 2012 Arbejdsstyrkestatistik i Aalborg Kommune pr. 1. januar 2012 Resumé Dato 18.03.2013 Arbejdsstyrken for 16-64 årige i Aalborg Kommune var pr. 1. januar 2012 på 96.194 personer. I løbet af 2011 har det været

Læs mere

KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED

KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED 48 KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED SUNDHED En befolknings sundhedstilstand afspejler såvel borgernes levevis som sundhedssystemets evne til at forebygge og helbrede sygdomme. Hvad angår sundhed og velfærd,

Læs mere

Kommunal boliganvisning i almene familieboliger

Kommunal boliganvisning i almene familieboliger Kommunal boliganvisning i almene familieboliger Notat baseret på resultater fra en undersøgelse af fleksibel boliganvisning i almene boliger Hans Skifter Andersen og Torben Fridberg Statens Byggeforskningsinstitut

Læs mere

Kvinders valg- og stemmeret var startskuddet til velfærdsstaten

Kvinders valg- og stemmeret var startskuddet til velfærdsstaten Notat s valg- og stemmeret var startskuddet til velfærdsstaten Den 5. juni 1915 blev det danske riges Grundlov ændret således, at det nu var majoriteten af den voksne befolkning, der fik politisk medborgerskab.

Læs mere

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE 6. juni 2006 ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE Dette notat forsøger at give et billede af de personer på arbejdsmarkedet, som ikke er forsikret i en A-kasse. Datagrundlaget er Lovmodelregistret, der udgør

Læs mere

Nydanskere i Jobcenter Ringsted. Oktober 2008

Nydanskere i Jobcenter Ringsted. Oktober 2008 Nydanskere i Jobcenter Ringsted Oktober 8 Indholdsfortegnelse. Indledning.... Befolkningens sammensætning ud fra herkomst...3 3. Uddannelsesniveau...5 4. Tilknytning til arbejdsmarkedet...6 5. Ledighed...9

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE Til Beskæftigelsesudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvt. 214 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Vejen Kommune I denne kvartalsrapport beskrives den

Læs mere

Indledning... 2. 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3. 2. Befolkningstilvækst... 6. 3. Flyttemønstre... 7

Indledning... 2. 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3. 2. Befolkningstilvækst... 6. 3. Flyttemønstre... 7 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3 2. Befolkningstilvækst... 6 3. Flyttemønstre... 7 4. Befolkningsfremskrivning fordelt på aldersgrupper... 10 5. Forskellige

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Svag stigning i indvandreres beskæftigelse fra 211 til 212 Flere mænd holder barsel, men i lidt kortere tid Ugens tendens 16. nye jobannoncer

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 13 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal fokus

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 3. kvt. 214 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Middelfart Kommune I denne

Læs mere

Graviditetsbetinget fravær på arbejdsmarkedet

Graviditetsbetinget fravær på arbejdsmarkedet 15.12.2005 Notat 11824 JEHO/MELA Graviditetsbetinget fravær på arbejdsmarkedet Det forlyder ofte, at der i de sidste mange år er sket en stigning i sygefraværet blandt gravide. Til trods herfor er der

Læs mere

Hver ottende dansker kan ikke få en krone, hvis de mister arbejdet

Hver ottende dansker kan ikke få en krone, hvis de mister arbejdet 29. danskere uden socialt sikkerhedsnet Hver ottende dansker kan ikke få en krone, hvis de mister arbejdet Knap 4. beskæftigede er i dag ikke medlem af en a-kasse. Hvis de mister deres arbejde, er det

Læs mere

I hvilket omfang bruger unge ikke-vestlige indvandrer- og efterkommerkvinder deres uddannelse?

I hvilket omfang bruger unge ikke-vestlige indvandrer- og efterkommerkvinder deres uddannelse? Teknisk note nr. 10 20-39-årige kvinder i Danmark fordelt efter herkomst, højeste fuldførte danske og beskæftigelsesfrekvens 1. januar 2003 Noten er udarbejdet af Claus Larsen Rockwool Fondens Forskningsenhed

Læs mere

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel Indkomstfordelingen og virkningerne af ændringer i skatte- og overførselssystemet beskrives ofte med udgangspunkt i indkomstoplysninger

Læs mere

Hvorfor almene boliger? Introduktion til nye medarbejdere

Hvorfor almene boliger? Introduktion til nye medarbejdere Hvorfor almene boliger? Introduktion til nye medarbejdere Almene boliger Almene boliger omfatter: Familieboliger Ældreboliger Ungdomsboliger Den historiske baggrund Købehavn vokser 1902: ca. 500.000 indbyggere

Læs mere

Analysepapir 3 Overførselsindkomstmodtagere, langtidsledighed og marginalisering. Serviceeftersyn Flere i Arbejde. Beskæftigelsesministeriet

Analysepapir 3 Overførselsindkomstmodtagere, langtidsledighed og marginalisering. Serviceeftersyn Flere i Arbejde. Beskæftigelsesministeriet Serviceeftersyn Flere i Arbejde Analysepapir 3 Overførselsindkomstmodtagere, langtidsledighed og marginalisering Beskæftigelsesministeriet KUC, overvågningsenheden Indholdsfortegnelse 1. Sammenfatning...4

Læs mere

Opfølgning på fælles LBR-konference: Arbejdsmarkedet i København Syd - fælles udfordringer og fælles mål

Opfølgning på fælles LBR-konference: Arbejdsmarkedet i København Syd - fælles udfordringer og fælles mål Opfølgning på fælles LBR-konference: Arbejdsmarkedet i København Syd - fælles udfordringer og fælles mål Indledning Medlemmer fra de lokale beskæftigelsesråd i Køge, Greve, Solrød og Stevns var den 25.

Læs mere

Revalidering. 4.1 Indledning og sammenfatning... side. 4.2 Antallet af revalidender er faldet... side. 4.3 Mange kvinder bliver revalideret...

Revalidering. 4.1 Indledning og sammenfatning... side. 4.2 Antallet af revalidender er faldet... side. 4.3 Mange kvinder bliver revalideret... 2 5 ARBEJDS MARKEDS RAPPORT Revalidering 4.1 Indledning og sammenfatning... side 93 4.2 Antallet af revalidender er faldet... side 95 4.3 Mange kvinder bliver revalideret... side 98 4.4 Hvad gik forud

Læs mere

Yngre mænd og indvandrere er de nye ufaglærte

Yngre mænd og indvandrere er de nye ufaglærte Yngre mænd og indvandrere er de nye ufaglærte Ufaglærte har typisk været karakteriseret ved en almindelig dansk lønmodtager med ansættelse i den offentlige sektor eller i en. Sådan er det ikke længere.

Læs mere

VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE

VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE 1. kvartal 2015 VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE 1. kvartal 2015 87 23 VI udvikler I denne vækst- og beskæftigelsesredegørelse sammenfattes oplysninger om de

Læs mere

VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 2006 MEN DE BESÆTTES AF UNGE

VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 2006 MEN DE BESÆTTES AF UNGE 8. oktober 27 af Kristine Juul Pedersen VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 26 MEN DE BESÆTTES AF UNGE Resumé: UNDER UDDANNELSE Umiddelbart ser det ud som om, den gunstige udvikling har gavnet bredt på arbejdsmarkedet,

Læs mere

Status på ledighedslængde personer der befinder sig i slutningen

Status på ledighedslængde personer der befinder sig i slutningen Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Den 29. juni 2012 J.nr.: 2011-0007792 Status på ledighedslængde personer der befinder sig i slutningen af dagpengeperioden Baggrund Beskæftigelsesministeren

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Færre langtidsledige end for et år siden Virksomhedsrettede tiltag hjælper svage ledige i beskæftigelse Ugens tendens Ingen nettotilgang

Læs mere

26 % af afgangseleverne står uden for arbejdsstyrken, og cirka en tredjedel af disse elever er i gang med en uddannelse

26 % af afgangseleverne står uden for arbejdsstyrken, og cirka en tredjedel af disse elever er i gang med en uddannelse NOTAT Projekt Undersøgelse af virkninger af kostskoleophold Kunde Privatskoleforeningen Notat nr. 1 Dato 2010-01-15 Fra Rambøll Management Consulting 1. Undersøgelse af virkninger af ophold på kostskole

Læs mere

Integrationen af indvandrere på arbejdsmarkedet sat flere år tilbage

Integrationen af indvandrere på arbejdsmarkedet sat flere år tilbage Integrationen af indvandrere på arbejdsmarkedet sat flere år tilbage Nye beskæftigelsesoplysninger viser, at de seneste to års fald i beskæftigelsen har ramt indvandrere fra ikke-vestlige lande særlig

Læs mere

Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland. Nøgletal om resultater i 4. kvartal 2007 for Jobcentergruppe 6

Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland. Nøgletal om resultater i 4. kvartal 2007 for Jobcentergruppe 6 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Nøgletal om resultater i 4. kvartal 2007 for gruppe 6 Bornholm Guldborgsund Kalundborg Lolland Odsherred Slagelse Østdanmark Vordingborg Vordingborg Østdanmark

Læs mere

Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse

Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse AE har undersøgt, hvordan unge med etnisk minoritetsbaggrund klarer sig når det gælder uddannelse, ledighed og indkomst set i forhold til unge med etnisk

Læs mere

Arbejdsmarkeds uddannelsesudfordringer i Region Sjælland v/ Regionsdirektør Jan Hendeliowitz. Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland

Arbejdsmarkeds uddannelsesudfordringer i Region Sjælland v/ Regionsdirektør Jan Hendeliowitz. Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Arbejdsmarkeds uddannelsesudfordringer i Region Sjælland v/ Regionsdirektør Jan Hendeliowitz Ledighedsprocent Ledighedsudvikling (sæsonkorrigeret) i Region Sjælland

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Middelfart Kommune I denne

Læs mere

Personer med ikke-vestlig baggrund bor i højere grad end tidligere i ejerboliger

Personer med ikke-vestlig baggrund bor i højere grad end tidligere i ejerboliger . maj 214 Personer med ikke-vestlig baggrund bor i højere grad end tidligere i ejerboliger Af Kristian Thor Jakobsen Personer fra ikke-vestlige lande har i de seneste 2 år udgjort en større og større del

Læs mere

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Erhvervsstrukturen i Aarhus Kommune - 2014 Pr. 1. januar 2014 var der 180.550 arbejdspladser eller beskæftigede i Aarhus Kommune. I forhold til 1. januar

Læs mere

Ledige bruger samme vej til et nyt job som beskæftigede

Ledige bruger samme vej til et nyt job som beskæftigede 7. juni 2013 ANALYSE Af Jonas Zielke Schaarup Ledige bruger samme vej til et nyt job som beskæftigede Ledige benytter i vid udstrækning de samme kanaler til at få arbejde som beskæftigede, der skifter

Læs mere

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK 7. februar 2008 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 FORDELIG OG LEVEVILKÅR Resumé: STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK Der er stor forskel på toppen og bunden i Danmark. Mens toppen, den gyldne

Læs mere

1. Ledigheden i Storkøbenhavn. Skema 1 Gennemsnitlig antal ledige og aktiverede - faktisk og sæsonkorrigeret; Storkøbenhavn, november 2001 november

1. Ledigheden i Storkøbenhavn. Skema 1 Gennemsnitlig antal ledige og aktiverede - faktisk og sæsonkorrigeret; Storkøbenhavn, november 2001 november November 2005 1. Ledigheden i Ledighed i I november 2005 bestod det gennemsnitlige antal ledige og aktiverede i af 38.235 personer. Sammenlignet med november 2004 er det et fald på 13,6%. I den samme periode

Læs mere

Sammenligning på revalideringsområdet

Sammenligning på revalideringsområdet Økonomidirektøren Juni 2014 Sammenligning på revalideringsområdet Spørgsmål fra Mads Nikolaisen: 6/6 2014 modtog Kommunalbestyrelsen en statistik, der sammenligner arbejdsmarkedsindsats i Norddjurs og

Læs mere

Analyse 29. januar 2014

Analyse 29. januar 2014 29. januar 2014 Ledighedsunderstøttelse af indvandrere fra nye EU-lande Af Neil Gallagher og Andreas Højbjerre Der har været en diskussion af, hvorvidt indvandrere fra de nye østeuropæiske EU-lande oftere

Læs mere

Kvinder og mænd på arbejdsmarkedet

Kvinder og mænd på arbejdsmarkedet KVI NDEROGMÆND PÅARBEJ DSMARKEDET 2013 Kvinder og mænd på arbejdsmarkedet 2013 Indhold 1 Sammenfatning... 5 2 Deltagelse på arbejdsmarkedet... 7 2.1 Befolkningsudvikling... 7 2.2 Arbejdsstyrkens sammensætning...

Læs mere

Beskæftigelsen i fødevareindustrien

Beskæftigelsen i fødevareindustrien DI Den 3. januar 214 Beskæftigelsen i fødevareindustrien 1. Sammenfatning I dette notat beskrives udviklingen i beskæftigelsen i fødevareindustrien. Notatets hovedkonklusioner er følgende: Faldet under

Læs mere

Overuddannelse blandt akademikere

Overuddannelse blandt akademikere A NALYSE Overuddannelse blandt akademikere - Fagområder og geografiske områder set i sammenhæng Af Jan Christensen Akademikeres match med jobmarkedet belyses ved at sammenligne det kompetenceniveau, som

Læs mere

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER HØRSHOLM

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER HØRSHOLM BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER HØRSHOLM 7 spørgsmål og svar til kommunalvalg 2013 12 pct. uden for arbejdsmarkedet BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER Dansk Arbejdsgiverforening 2013 Layout: DA Forlag

Læs mere

Etnisk ligestilling i amterne Bilag

Etnisk ligestilling i amterne Bilag Etnisk ligestilling i amterne Bilag En undersøgelse af muligheder og barrierer for etnisk ligestilling på de amtslige arbejdspladser December 2001 Arbejdsliv Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 4 2 Hele

Læs mere

Befolkningsbevægelser indenfor Grønland

Befolkningsbevægelser indenfor Grønland Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Befolkningsbevægelser indenfor Grønland Teknisk baggrundsnotat 2013-01 Befolkningsbevægelser inden for Grønland 1 Indledning og konklusioner Nærværende

Læs mere

DE SVAGE GRUPPER ER IKKE MED I DE PRIVATE

DE SVAGE GRUPPER ER IKKE MED I DE PRIVATE 28. april 2008 Af Niels Glavind DE SVAGE GRUPPER ER IKKE MED I DE PRIVATE Resumé: SUNDHEDSFORSIKRINGER Behandling på privat sygehus af en sundheds omfatter sjældent de svage grupper. Også når det gælder

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Ugens analyse Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: 4 ud af 1 kvinder på arbejdsmarkedet er på deltid Mere deltid i Danmark end

Læs mere

Tilbageflytninger. Hovedkonklusioner:

Tilbageflytninger. Hovedkonklusioner: U nges f lyttemønstre Tilbageflytninger Motivationen til at flytte kan være mangeartet, herunder afsøgning af nye jobmuligheder, uddannelse, etablering af familie eller en form for tilknytning til det

Læs mere

A N A LYSE. Det inkluderende arbejdsmarked omfang, tendenser og sektorer

A N A LYSE. Det inkluderende arbejdsmarked omfang, tendenser og sektorer A N A LYSE Det inkluderende arbejdsmarked omfang, tendenser og sektorer I dette analysenotat beskrives udviklingen og omfanget af personer i særlige ordninger fleksjob, skånejob, seniorjob, jobrotation,

Læs mere

Beskæftigelsesindsatsen i Randers Kommune

Beskæftigelsesindsatsen i Randers Kommune Beskæftigelsesregion Midtjylland Beskæftigelsesindsatsen i Kommune Oversigter med status for arbejdet med ministerens 3 mål for beskæftigelsesindsatsen i 7 og 8 samt indsatsen på sygedagpengeområdet Ministerens

Læs mere

Jan Christensen og Eskild Klausen Fredslund. Fælles ældre. Opgørelse af 65+ borgere i hjemmeplejen og i hospitalssektoren

Jan Christensen og Eskild Klausen Fredslund. Fælles ældre. Opgørelse af 65+ borgere i hjemmeplejen og i hospitalssektoren Jan Christensen og Eskild Klausen Fredslund Fælles ældre Opgørelse af 65+ borgere i hjemmeplejen og i hospitalssektoren Publikationen Fælles ældre kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk KORA og forfatterne

Læs mere

Modeller for styrket samarbejde mellem sundheds-, social- og beskæftigelsesområdet

Modeller for styrket samarbejde mellem sundheds-, social- og beskæftigelsesområdet N OTAT Modeller for styrket samarbejde mellem sundheds-, social- og beskæftigelsesområdet Indhold 1. Baggrund for projektet 2. Resumé 3. Dataanalyse af registerdata 4. Kvalitative casestudier i udvalgte

Læs mere

Globaliseringsindsatsen i Kolding, Vejen og Haderslev. - Halvårsstatus

Globaliseringsindsatsen i Kolding, Vejen og Haderslev. - Halvårsstatus 11 Globaliseringsindsatsen i Kolding, Vejen og Haderslev - Halvårsstatus 1kv kv kv kv 1kv9 kv9 kv9 kv9 1kv1 kv1 kv1 kv1 kv11 kv11 1kv kv kv kv 1kv9 kv9 kv9 kv9 1kv1 kv1 kv1 kv1 kv11 kv11 Halvårsstatus

Læs mere

LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 6

LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 6 Indhold: Ledighedstal Udviklingen i langtidsledigheden Beskæftigelsen Efterspørgselen på arbejdskraft Arbejdsfordelinger Opfølgning på ministermål Opfølgning jobcentrets mål Opfølgning på jobcentrets indsats

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE Til Erhvervs-, beskæftigelses- og kulturudvalg og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Svendborg Kommune I denne

Læs mere

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER ISHØJ

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER ISHØJ BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER ISHØJ 7 spørgsmål og svar til kommunalvalg 2013 26 pct. uden for arbejdsmarkedet BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER Dansk Arbejdsgiverforening 2013 Layout: DA Forlag

Læs mere

Afkortning af dagpengeperioden mulige konsekvenser for bestanden af dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere

Afkortning af dagpengeperioden mulige konsekvenser for bestanden af dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Den 13. maj 2011 J.nr. : Afkortning af dagpengeperioden mulige konsekvenser for bestanden af dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere Afkortningen af dagpengepengeperioden

Læs mere

Almene boligområder i Odense 2013. - en analyse af 17 udvalgte boligområde

Almene boligområder i Odense 2013. - en analyse af 17 udvalgte boligområde Almene boligområder i Odense 2013 - en analyse af 17 udvalgte boligområde Almene boligområder i Odense 2013 Rapporten er udarbejdet af Bystrategisk Stab, i samarbejde med Boligorganisatorisk Fællessekretariat

Læs mere

Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole

Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole 28. unge mangler skompetencerne til at begå sig på arbejdsmarkedet Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole 28. eller hvad der svarer til 3 pct. af de 16-29-årige er ikke i gang med eller har

Læs mere

Hjemmehjælp til ældre 2012

Hjemmehjælp til ældre 2012 Ældre Sagen august 2013 Hjemmehjælp til ældre 2012 Færre hjemmehjælpsmodtagere og færre minutter pr. modtager I 2012 var der godt 130.000 over 65 år, der var visiteret til at modtage hjemmehjælp, mens

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 213 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal

Læs mere

Flere indvandrere og efterkommere i uddannelse og arbejde

Flere indvandrere og efterkommere i uddannelse og arbejde December 2013 Flere indvandrere og efterkommere i uddannelse og arbejde Efter et markant fald i beskæftigelsen blandt indvandrere og efterkommere er den negative udvikling standset. Siden 2008 har der

Læs mere

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 26. august 21 Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne Af Kristian Thor Jakobsen Ligestillingen i forhold til køn og uddannelse har gennemgået markant udvikling de seneste

Læs mere

En del unge førtidspensionister

En del unge førtidspensionister En del unge førtidspensionister For at kunne få førtidspension skal man i dag have en så permanent nedsat arbejdsevne, at man ikke kan forsørge sig selv. Der er imidlertid 16 pct. af førtidspensionisterne,

Læs mere

CHAUFFØR OG LAGERARBEJDERES LEDIGHED

CHAUFFØR OG LAGERARBEJDERES LEDIGHED CHAUFFØR OG LAGERARBEJDERES LEDIGHED OG BRANCHESKIFT Resume Det primære formål i denne analyse er at undersøge de chauffører og lagerarbejderes ledighed og beskæftigelse i forhold til de u. I analysen

Læs mere

Social slagside i brug af dagtilbud 1-5-årige uden dagtilbud

Social slagside i brug af dagtilbud 1-5-årige uden dagtilbud 1-5-årige uden dagtilbud I gennemsnit er 9 ud af 10 børn i alderen 1-5 år indskrevet i enten dagpleje eller institution. Blandt de 1-2-årige er dækningsgraden på 84 procent, mens dækningsgraden for de

Læs mere

Analyse 29. august 2012

Analyse 29. august 2012 29. august 2012. Hvad sker der med indkomsten, når man kommer på kontanthjælp? Af Jonas Zielke Schaarup Der har været en heftig debat om dagpengeperioden og de mulige konsekvenser af at komme på kontanthjælp.

Læs mere

Indlæg d. 28.1.09. Rapporterne 1-4

Indlæg d. 28.1.09. Rapporterne 1-4 Indlæg d. 28.1.09 Tænketankens rapporter og forslag. Erik Bonnerup Rapporterne 1-4 Udlændinges integration i det danske samfund (august 2001) Den mulige befolkningsudvikling i perioden 2001-2021 (januar

Læs mere