Danmarks landdistrikts- og yderkommuner et erhvervsøkonomisk overblik. Jesper Fredborg Hurić Larsen

Transkript

1 Danmarks landdistrikts- og yderkommuner et erhvervsøkonomisk overblik Jesper Fredborg Hurić Larsen August 2013

2 Alle rettigheder forbeholdes centret (CLF) og Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter. Mekanisk eller fotografisk gengivelse af denne REPORT eller dele heraf er uden skriftligt samtykke forbudt ifølge gældende dansk lov om ophavsret. Undtaget herfra er uddrag til anmeldelser. Syddansk Universitet, Esbjerg og forfatteren, Center for Landdistriktsforskning CLF REPORT x/2013 ISBN Undersøgelsen er udført efter opdrag fra Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter. For undersøgelsens udformning er alene Center for Landdistriktsforskning ansvarlig. Jesper Fredborg Huric Larsen Center for Landdistriktsforskning Syddansk Universitet Niels Bohrs Vej 9-10 DK-6700 Esbjerg Tlf.: Fax:

3 Indholdsfortegnelse Resumé Indledning Overordnede udviklingstræk Branchernes betydning for land- og yderkommunerne De enkelte landkommuners placering ift. resten af landet i Beskæftigelse Arbejdsproduktivitet Omsætning Eksport Eksportintensitet Alle nøgletal De enkelte yderkommuners placering ift. resten af landet Beskæftigelse Arbejdsproduktivitet Omsætning Eksport Eksportintensitet Alle nøgletal Bilag 1: Oversigt over den samlede erhvervsudvikling for hele landet, land-, yder- og øvrige kommuner Bilag 2. Oversigt over den samlede erhvervsudvikling for hele landet og regionerne

4 Tabeller Tabel 1. Befolkningsudviklingen og fordeling mellem kommunetyperne... 8 Tabel 2. De udvalgte nøgletal, deres betydning og afgrænsning... 9 Tabel 3. Erhvervsudviklingstræk , hele landet Tabel 4. Erhvervsudviklingstræk , landkommuner Tabel 5. Erhvervsudviklingstræk , yderkommuner Tabel 6. Sammenligning af udvikling i eksportintensitetsgraden , antal Tabel 7. Eksportvirksomheder og deres udvikling , andel af alle virksomheder Tabel 8. Gennemsnitlig omsætning og eksport, 2010 og 2000, mio. DKK Tabel 9. Branchefordeling og udvikling 2000 til 2010, brancheomsætningens andel af den totale omsætning i pct Tabel 10. De enkelte landkommuners erhvervsudvikling 2000 til Tabel 11. De enkelte yderkommuners erhvervsudviklingen 2000 til Bokse Boks 1. Metal og metalprodukter: Novenco A/S i Vordingborg Kommune (landkommune) Boks 2. Metal og metalprodukter: Alfa Laval, Lolland Kommune (yderkommune) Boks 3. IT: MONTES, Hjørring Kommune (yderkommune) Boks 4. Træ og træprodukter: Rikki Tikki Company A/S, Mariagerfjord Kommune (landkommune)

5 Figurer Figur 1. Kommunetyper... 8 Figur 2. Landkommunernes gennemsnitlige antal beskæftigelse ift. landsgennemsnittet Figur 3. Landkommunernes gennemsnitlige arbejdsproduktivitet ift. landsgennemsnittet Figur 4. Landkommunernes gennemsnitlige omsætning ift. landsgennemsnittet Figur 5. Landkommunernes gennemsnitlige eksport ift. landsgennemsnittet Figur 6. Landkommunernes eksportintensitet ift. landsgennemsnittet Figur 7. Placering af landkommunerne ift. landsgennemsnittet 2010, gennemsnit af alle nøgletal Figur 8. Yderkommunernes gennemsnitlige antal beskæftigede ift. landsgennemsnittet Figur 9. Yderkommunernes gennemsnitlige arbejdsproduktivitet ift. landsgennemsnittet Figur 10. Yderkommunernes gennemsnitlige omsætning ift. landsgennemsnittet Figur 11. Yderkommunernes gennemsnitlige eksport ift. landsgennemsnittet Figur 12. Yderkommunernes eksportintensitet ift. landsgennemsnittet Figur 13. Placering af yderkommunerne ift. landsgennemsnittet, gennemsnit af alle nøgletal

6 6

7 Resumé Denne rapport beskriver den erhvervsøkonomiske udvikling i Danmarks tredive landkommuner og seksten yderkommuner i perioden I 2010 skabtes i land- og yderkommunerne lidt over 26 pct. af den samlede omsætning i hele landet. Det svarer til et fald på 0,64 procentpoint ift Landkommunernes bidrag til den samlede omsætning er 0,27 procentpoint større i 2010 end i Det skyldes primært fremgang for de vigtigste brancher - landbrug og produktion af metaller og metalprodukter. Yderkommunernes andel af den samlede omsætning er derimod faldet med 0,91 procentpoint. Det skyldes primært en tilbagegang for byggerierhvervene. De 30 landkommuner har samlet set haft større fremgang på omsætning, eksport og eksportintensitet end resten af landet, men samtidig er antal virksomheder og beskæftigelse faldet mere end for hele landet i samme periode. Virksomhederne i de 16 yderkommuner har forøget eksportintensiteten, men har lavere niveauer på alle andre nøgletal i 2010 ift I både land- og yderkommunerne er antallet af rene eksportvirksomheder steget mere end resten af landet. De fleste landkommuner har en erhvervsudvikling i 2010 som er lig den, de havde i I 2010 har 10 ud af 30 landkommuner forbedret deres placering, 3 har en lavere placering og resten placerer sig med samme afstand til landsgennemsnittet. De 16 yderkommuner er under landsgennemsnittet på alle variable i Tre yderkommuner har klaret sig bedre og én værre, mens resten har samme placering ift. landsgennemsnittet, som de havde i

8 1 Indledning I 2010 boede ca. 27,9 pct. af Danmarks befolkning i en landkommune og ca. 9 pct. i en yderkommune. I perioden fra 2000 til 2010 er befolkningen i hele landet vokset med ca. 3,8 pct. I landkommunerne er befolkningen i samme periode vokset med ca. 2,2 pct. og befolkningen i yderkommunerne er faldet med ca. 3,2 pct., se Tabel 1. Tabel 1. Befolkningsudviklingen og fordeling mellem kommunetyperne Hele landet Øvrige Land Yder Antal i Antal i Ændring i pct til ,8 5,7 2,2-3,2 Andel i pct. af hele landet i ,1 27,9 9,0 Andel i pct. af hele landet i ,0 28,3 9,7 Kilde: Den geografiske fordeling af land- og yderkommunerne kan ses af Figur 1. Figur 1. Kommunetyper Kilde: Forfatteren. 8

9 Undersøgelsen af erhvervsudviklingen er foretaget med baggrund i data fra Danmarks Statistik. Følgende nøgletal er udvalgt, som indikatorer for erhvervsudviklingen: antal virksomheder, beskæftigelse, omsætning, produktivitet, eksport og eksportintensitet, se Tabel 2. Tabel 2. De udvalgte nøgletal, deres betydning og afgrænsning Beskrivelse Antal virksomheder Antal observationer i datasættet, arbejdssteder. Beskæftigelse Antal beskæftigede inkl. ejer ultimo november. Produktivitet Målt som omsætning pr. beskæftigede. Omsætning Alle virksomhedens samlede indtægter. Eksport Eksportintensitet Kilde. Danmarks statistik og forfatteren. Alle virksomhedens indtægter fra salg i udlandet. Eksportens andel af virksomhedens samlede omsætning. En høj andel indikerer, at virksomheden har et stort fokus på udlandet fremfor hjemmemarkedet. De overordnede udviklingstræk for hele landet samt land- og yderkommunerne beskrives i Kapitel 2. Derefter ses der nærmere på de enkelte branchers betydning for hele landet samt for land- og yderkommuner totalt set (Kapitel 3). For at kunne sammenligne den erhvervsmæssige udvikling i land- og yderkommunerne med hinanden samt ift. hele landet, placeres de enkelte kommuner efter, hvor langt de er over eller under landsgennemsnittet for de udvalgte nøgletal (Kapitel 4 og 5). 9

10 2 Overordnede udviklingstræk Perioden fra 2000 til 2010 er kendetegnet ved store skift i den økonomiske udvikling. Fra starten af perioden til medio 2008 var Danmark konjunkturmæssigt i en opgangsperiode med pæne vækstrater og stigende beskæftigelse for alle dele af landet. Denne udvikling stoppede brat medio 2008 med finanskrisens indtræden. Dansk økonomi har siden oplevet en periode med recession, faldende beskæftigelse og økonomisk sværere tider for mange virksomheder. De økonomiske vilkår der kendetegner perioden afspejles i tallene for erhvervsudviklingen specielt mht. antallet af virksomheder og beskæftigelsen. Samlet set har perioden betydet forholdsvis store positive ændringer i omsætning, eksport og eksportintensitet. Også antallet af virksomheder og produktiviteten er steget i perioden. Effekterne af finanskrisen har dog haft den betydning, at beskæftigelsen er på et lavere niveau i 2010 ift Erhvervsudviklingen over perioden synes i store træk at have været drevet af forbedringer i virksomhedernes eksport. Set ift er niveauet for eksporten ca. 26,5 pct. højere i Ligeledes er eksportintensiteten steget med ca. 0,5 procentpoint for perioden, se Tabel 3. Tabel 3. Erhvervsudviklingstræk , hele landet Ændring (pct.) Antal virksomheder ,8 Beskæftigelse ,1 Arbejdsproduktivitet ,9 Omsætning (mia.) 2.555, ,3 13,8 Eksport (mia.) 697,4 551,3 26,5 Eksportintensitet* (pct.) 3,8 3,3 0,5** Anm.: Tal for eksport og omsætning for 2010 er omregnet til 2000 værdier. * gennemsnit for alle virksomheder i hele landet. **forskel i procentpoint. Kilde: Særkørsel Danmarks Statistik. De generelle økonomiske vilkår vil normalt påvirke alle virksomheder i samme retning, der kan dog være geografiske forskelle, som kan være interessante at se nærmere på. Samlet set har de 30 landkommuner klaret sig bedre sammenlignet med landet som helhed. Omsætning, eksport og eksportintensitet er steget mere sammenlignet med hele landet. Udviklingen er sket på trods af, at antallet af virksomheder og beskæftigede er faldet og uden, at der har været en nævneværdig produktivitetsfremgang i 2010 sammenlignet med 2000, se Tabel 4. 10

11 Tabel 4. Erhvervsudviklingstræk , landkommuner Ændring (pct.) Antal virksomheder ,2 Beskæftigelse ,7 Arbejdsproduktivitet ,4 Omsætning (mia.) 526,7 460,4 14,4 Eksport (mia.) 158,0 122,4 29,1 Eksportintensitet* (pct.) 3,39 2,87 0,52** Anm.: Tal for eksport og omsætning for 2010 er omregnet til 2000 værdier. * gennemsnit for alle virksomheder i kommunen. **forskel i procentpoint. Kilde: Særkørsel Danmarks Statistik. Stigningen i eksportintensiteten i landkommunerne er et tegn på, at virksomhederne har opdyrket nye eksportandele og at flere er begyndt at se de muligheder, som globalisering og internationalisering har åbnet op for. En anden mulig forklaring på udviklingen kan være, at afsætningsmulighederne for virksomhederne lokalt er faldet. Ser man på den andel af omsætningen, som alene kommer fra det lokale, regionale eller nationale marked, så den faldet i perioden med ca. 8,3 pct. En virksomhed fastholder sin omsætning i krisetider ved at finde måder at udvide sit marked på. Det sker i konkurrence med andre virksomheder og ved at kapre markedsandele fra virksomheder andre steder i landet, dvs. på deres hjemmebane enten ved transportere sine varer dertil eller ved at flytte virksomheden derhen, hvor afsætningsmulighederne er. Alternativt kan virksomhederne vælge at sælge deres produkter som eksport. Et eksempel på en virksomhed der både har det danske og det internationale som sine markeder, er virksomheden Novenco A/S i Vordingborg, se Boks 1. Boks 1. Metal og metalprodukter: Novenco A/S i Vordingborg Kommune (landkommune) Novenco producerer bl.a. luftbehandlingsaggregater, fan produkter, marinesystemer- og løsninger, parkeringspladssystemer og kabineenheder. Virksomheden startede oprindelig som en producent af ventilationsløsninger til industrien og er nu specialiseret inden for energi og omkostningseffektiv behovstilpassede ventilationsløsninger. Virksomhedens målsætning er: at være den foretrukne globale leverandør af innovative komponenter og systemer for kunderne. I 2012 var ca. 550 personer ansat i gruppen Novenco og omsatte for 270 mio. DKK. Novenco har et globalt netværk af repræsentanter, der markedsfører og distribuerer Novencos produkter og systemer i mere end 40 lande. Novenco produkter og systemer er designet og fremstillet i Danmark og Kina. Novenco-gruppen er ejet af Dania Capital, en dansk kapitalfond etableret af Realdania. Kilde. Virksomhedens hjemmeside og virksomhedsdatabasen Amadeus. 11

12 I 2010 har virksomhederne i de 16 yderkommuner en større eksportintensitet sammenlignet med 2000, men har lavere niveauer på alle andre nøgletal. Eksportintensiteten er steget mere end for hele landet i perioden, men er dog stadig ca. 1,18 procentpoint lavere. Antallet af virksomheder i 2010 er ca. 13,3 pct., beskæftigelsen ca. 16,7 pct. og produktiviteten ca. 7,4 pct. lavere end i På trods heraf, og en eksport der er ca. 13,2 pct. lavere, har virksomhederne i 2010 formået at fastholde stort set det samme omsætningsniveau i 2010 som i På trods af de dårlige tegn tegner der sig et billede af, at erhvervsudviklingen i yderkommunerne går i retning af flere større og mere robuste virksomheder med større fokus på og potentiale for at opdyrke markeder uden for deres eget lokalområde eller det nationale marked, se Tabel 5. Tabel 5. Erhvervsudviklingstræk , yderkommuner Ændring (pct.) Antal virksomheder ,3 Beskæftigelse ,7 Arbejdsproduktivitet ,4 Omsætning (mia.) 142,6 146,8-2,9 Eksport (mia.) 28,2 32,5-13,2 Eksportintensitet* (pct.) 2,62 2,22 0,40** Anm.: Tal for eksport og omsætning for 2010 er omregnet til 2000 værdier. * gennemsnit for alle virksomheder i yderkommunerne. **forskel i procentpoint. Kilde: Særkørsel Danmarks Statistik. Både i 2000 og 2010 er yderområderne kendetegnet ved, at virksomhederne i højere grad har det lokale, regionale eller nationale som deres primære marked sammenlignet med virksomheder andre steder i landet. der er dog tegn på, at erhvervsudviklingen i både land- og yderkommunerne går i retning af større fokus på eksport. Denne udvikling bliver tydeligere, når man dykker dybere ned i tallene for eksportintensiteten og ser nærmere på antallet og andelen af eksportvirksomheder fordelt mellem land- og yderkommunerne sammenlignet med hele landet. Antallet af eksportvirksomheder er steget siden 2000 både i hele landet samt i land- og yderkommunerne. Mest bemærkelsesværdigt er stigningen i antallet af rene eksportvirksomheder, dvs. virksomheder med en eksportintensitet på

13 Både i land- og yderområderne er antallet af rene eksportvirksomheder steget med hhv. 220 og 27 virksomheder, hvilket svarer til stigninger på hhv. ca. 63,0 og ca. 28,7 pct. fra 2000 til 2010, se Tabel 6. Tabel 6. Sammenligning af udvikling i eksportintensitetsgraden , antal Eksportintensitet 0 >=25 >= I alt Hele landet Landkommuner Yderkommuner Anm.: Kategorierne er: 0: Ren dansk omsætning, >=25: Eksport udgør mere end eller lig med 25 pct. af omsætningen, >=50: Eksport udgør mere end eller lig med 50 pct. af omsætningen og 100: Hele omsætningen kommer fra eksport. Kilde: Særkørsel Danmarks Statistik. Andelen af eksportvirksomheder er steget i hele landet samt i land- og yderkommunerne. I hele landet er andelen dog kun steget en lille smule med ca. 0,11 procentpoint. Det er ikke tilfældet med land- og yderkommunerne, hvor andelen af eksportvirksomheder er steget med hhv. ca. 0,63 og ca. 0,71 procentpoint. I 2010 er andelen af eksportvirksomheder i begge områder dog stadig mindre end landet som en helhed, men udviklingen tyder på, at eksportvirksomheder udvikles, oprettes og trives i begge områder, se Tabel 7. Tabel 7. Eksportvirksomheder og deres udvikling , andel af alle virksomheder Andel (pct.) Forskel 2000 til 2010 (procentpoint) Hele landet ,7 0, ,6 Landkommuner ,1 0, ,5 Yderkommuner ,4 0, ,7 Anm.: Kun virksomheder med rapporterede tal for omsætning og eksport er medtaget i opgørelsen. Kilde: Særkørsel Danmarks Statistik. 13

14 Udviklingen er betydningsfuld, da eksportvirksomheder i gennemsnit typisk har en større omsætning end ikke-eksportvirksomheder. I 2010 havde ikkeeksportvirksomheder en gennemsnitlig omsætning på ca. 7,8 mio. DKK mod ca. 7,3 mio. DKK i Eksportvirksomhederne havde derimod en gennemsnitlig eksport på ca. 22,1 mio. DKK i 2010 mod ca. 18,1 mio. DKK i Med andre ord, eksportvirksomheder har i gennemsnit mindst dobbelt så stor indtjening ift. ikke-eksportvirksomheder, se Tabel 8. Tabel 8. Gennemsnitlig omsætning og eksport, 2010 og 2000, mio. DKK Gennemsnitlig omsætning Gennemsnitlig eksport Hele landet ,8 22, ,3 18,1 Landkommuner ,4 18, ,7 14,6 Yderkommuner ,6 10, ,8 11,8 Anm.: Kun virksomheder med rapporterede tal er medtaget i opgørelsen. Gennemsnitlig omsætning er fundet som et gennemsnit af alle ikke-eksporterende virksomheder. Gennemsnitlig eksport indeholder kun tal for virksomhedernes udenlandske omsætning. Kilde: Særkørsel Danmarks Statistik. Et eksempel på en virksomhed som har et stort fokus på eksport, er den svenske virksomhed Alfa Laval. Virksomheden har valgt Danmark, som et udgangspunkt for salg og eksport og ikke mindst en yderkommune som et af sine primære produktionssteder, se Boks 2. Boks 2. Metal og metalprodukter: Alfa Laval, Lolland Kommune (yderkommune) Alfa Laval er en svensk virksomhed, der har etableret sig i flere dele af Danmark. Virksomheden havde i 2012 en samlet omsætning på ca. 4 mia. DKK, og ca ansatte. Alfa Laval i Danmark er en vigtig del af Alfa Laval koncernens aktiviteter. Flere globale kompetencecentre er placeret i Danmark, ligesom en stor del af den globale forretningsudvikling og -styring foregår fra Danmark. Alfa Laval i Danmark er lokaliseret i: Aalborg, København, Kolding, og Nakskov. Alfa Laval Nakskov A/S udvikler, producerer og sælger membraner af filtreringssystemer til filtrering af væsker fx sanitære membraner til den farmaceutiske og bioteknologiske industri samt til fødevare- og drikkevareproduktion. Alfa Laval har været i Nakskov siden 1960 erne. Virksomheden i Nakskov havde i 2012 ca. 84 ansatte og omsatte for ca. 104 mio. DKK. Kilde. Virksomhedens hjemmeside og virksomhedsdatabasen Amadeus. En del af forklaringen på erhvervsudviklingen i land- og yderkommunerne gemmer sig også i, at branchernes betydning for områderne har ændret sig siden Det næste kapitel ser nærmere på disse ændringer. 14

15 3 Branchernes betydning for land- og yderkommunerne I de tilsammen 46 land- og yderkommunerne skabes lidt over 26 pct. af den samlede omsætning i hele landet. I forhold til 2000 er områdernes samlede andel faldet med ca. 0,64 procentpoint. Landkommunernes bidrag er i perioden steget med ca. 0,27 procentpoint, mens yderkommunernes andel er faldet med ca. 0,91 procentpoint. Stigningen i landkommunernes andel af den samlede omsætning skyldes først og fremmest fremgang for landkommunernes vigtigste brancher - landbrug og produktion af metaller og metalprodukter. En anden vigtig branche for områderne er byggeri, som både i land- og yderkommunerne står for ca. en tredjedel af omsætningen. I både land- og yderkommuner er byggeri gået tilbage ift Tilbagegangen skyldes formodentlig, at byggeri er relativ konjunkturfølsom og derfor har reageret forholdsvis hurtigt og kraftigt på finanskrisens dønninger og afledte effekter på den danske økonomi. Landbrug og produktion af metaller og metalprodukter er også vigtige brancher for yderkommunerne. Samtidig er det også de brancher, der er gået mest frem siden De fleste andre brancher er gået tilbage i yderområderne herunder specielt produktion af føde- og drikkevarer samt byggeri. Et område, der generelt har oplevet stor vækst i omsætning og beskæftigelse over de sidste ti år, er IT og telekommunikation (i tabellen gemmer IT sig under Post og telekommunikation). Det fylder endnu ikke meget i det økonomiske landskab omsætningsmæssigt, men forventes at være et område, der også vokser fremover. Yderkommunerne har oplevet en lille fremgang på området sammenlignet med 2000 og ift. resten af landet og landkommunerne, se Tabel 9. 15

16 Tabel 9. Branchefordeling og udvikling 2000 til 2010, brancheomsætningens andel af den totale omsætning i pct. Branche (NACE IV) Økonomisk betydning Forskel til 2000 (andel af 2010-total) (procentpoint) Hele landet Land Yder Hele landet Land Yder Kommunernes andel - 20,8 5,6-0,27-0,91 Landbrug, gartneri og skovbrug 3,3 8,7 14,3 0,42 0,90 1,60 Fiskeri 1,6 0,3 0,2-0,12 0,04-0,06 Minedrift og stenbrud 6,5 11,9 7,0 0,24 0,28-0,01 Føde- og drikkevarer og tobak 0,8 1,5 2,4-0,15-0,23-1,25 Tekstiler og læder 1,5 1,0 2,4-0,15 0,02-0,11 Træprodukter, trykning og udgivelse 3,5 1,8 3,8 0,07-0,02-0,08 Kemikalier og plastik 3,0 5,3 4,6-0,11-0,01 0,00 Andre ikke metalliske produkter 1,4 1,7 3,2 0,05-0,24 0,06 Metaller og metalprodukter 6,3 13,0 13,8 0,44 0,25 1,03 Møbler 0,4 0,6 0,2 0,03 0,05 0,01 Energi og vand 6,8 7,6 7,7-0,21-0,58-0,18 Byggeri 43,6 36,1 32,7-0,83-0,69-1,24 Salg og rep. af køretøjer 4,4 0,9 0,4 0,09 0,24-0,01 Engrossalg 0,9 0,3 0,0 0,13 0,02 0,00 Alm. handel og reparation 2,5 1,7 1,3 0,00 0,08 0,19 Hotel og restauration 2,6 1,9 2,1-0,06-0,16-0,09 Transport 3,9 0,6 0,4 0,19-0,10 0,13 Post og telekommunikation 0,6 0,4 0,2-0,05-0,13 0,03 Finans of forsikring 2,8 2,6 2,2 0,05-0,04 0,01 Udleje og salg af ejendomme 2,1 1,4 0,6 0,04 0,33 0,02 Andre virksomhedsaktiviteter 1,4 0,6 0,5-0,06 0,00-0,05 Kilde: Særkørsel Danmarks Statistik. 16

17 It-service er i højere grad end andre erhverv uafhængig af den fysiske lokalisering af virksomheden. Det betyder, at it-services er på sin vis en oplagt branche at forsøge at tiltrække for land- og yderkommunerne. De største itvirksomheder er dog ofte placeret i de store byer, det skyldes formodentlig, at de har international baggrund og dermed et begrænset kendskab til de mange lokaliseringsmuligheder, der er i Danmark. De danske it-virksomheder findes derimod lige så ofte i de store som mindre byer. Et eksempel på en typisk it-virksomhed i en yderkommune kunne være Montes i Hjørring Kommune, se Boks 3. Boks 3. IT: MONTES, Hjørring Kommune (yderkommune) MONTES blev grundlagt i Første produkt var et lille egenudviklet økonomiprogram til mindre virksomheder. I dag er MONTES total IT leverandør, dvs. har opgaver inden for hosting, økonomistyring, IT løsninger af infrastruktur, netværk, IT sikkerhed, specialløsninger samt support. Virksomheden omsatte i 2011/12 for ca. 2,8 mio. DKK og havde ca. 24 ansatte. Virksomheden har været i konstant vækst siden oprettelsen. Kilde. Virksomhedens hjemmeside og virksomhedsdatabasen Amadeus. De næste to kapitler ser nærmere på erhvervsudviklingen i de enkelte land- og yderkommuner og sammenligner udviklingen ift., hvor meget kommunen er over eller under landsgennemsnittet. 17

18 4 De enkelte landkommuners placering ift. resten af landet i 2010 For at kunne sammenligne erhvervsudviklingen i de enkelte kommuner med hinanden og resten af landet placeres de ift. hvor langt kommunens gennemsnitlige beskæftigelse, arbejdsproduktivitet, gennemsnitlige omsætning, gennemsnitlige eksport og eksportintensitet er over eller under landsgennemsnittet. Placeringen foretages både for 2000 og Dermed bliver det muligt at sammenligne, hvor en kommune var i 2000 med dens placering i De enkelte landkommuners placering ift. landsgennemsnittet i 2010 fremgår dels af Tabel 10 side 20 og af kortene på side Hver placering gives et nummer fra 1 til 8, hvor 1 er bedst og 8 dårligst. Numrene angiver placering i forhold til landsgennemsnittet efter følgende kriterier: 1 betyder mere end 75 pct. større end landsgennemsnittet, 2 betyder mellem 50 og 75 pct. større, 3 betyder mellem 25 og 50 pct. større, 4 betyder mellem 0 og 25 pct. større, 5 betyder mellem 0 og 25 pct. lavere, 6 betyder mellem 25 til 50 pct. lavere, 7 betyder mellem 50 til 75 pct. lavere og endelig 8 betyder mere end 75 pct. lavere. I 2010 har 10 af de 30 landkommuner forbedret og 3 forværret deres placering sammenlignet med, hvor de var i I 2010 er 7 mod 5 kommuner i 2000 placeret bedre end landsgennemsnittet. Det er Kerteminde, Billund, Sønderborg, Esbjerg, Aabenraa, Randers og Ikast-Brande Kommune. De to nye kommuner i den sammenhæng er: Esbjerg og Billund Kommune. De resterende kommuner har en erhvervsudvikling i 2010, der er meget lig den, de havde i Forbedringer blandt landkommunernes virksomheder skyldes først og fremmest forbedringer i omsætning, beskæftigelse, eksport og eksportintensitet. De fleste kommuner har tilbagegang i antallet af virksomheder, der er dog også vindere. I 2010 er der 7 kommuner, der har flere virksomheder. De tre landkommuner med den største stigning i antal virksomheder er: Svendborg, Hedensted og Fanø Kommune med stigninger på hhv. ca. 8,8 pct., ca. 5,7 pct. og ca. 5,7 pct. ift De tre Landkommunerne der har oplevet det største fald i antallet af virksomheder er: Frederikshavn, Vejen og Aabenraa Kommune med fald på hhv. ca. 11,3 pct., ca. 10,6 pct. og ca. 10,2 pct. ift

19 Man bør dog ikke glemme, at mange af de landkommuner som på overfladen ser ud til at have klaret sig dårligt, ofte huser virksomheder, der har gennemslagskraft nationalt og potentielt også internationalt. Ofte er det virksomheder inden for almindelig fremstilling, der på hver deres måde har fundet deres succesområde, se Boks 4. Boks 4. Træ og træprodukter: Rikki Tikki Company A/S, Mariagerfjord Kommune (landkommune) Rikki Tikki Company A/S blev grundlagt år 2000 af direktør Ib Møller, som forinden havde solgt sin femte virksomhed, TRIP TRAP DENMARK A/S. Rikki Tikki A/S havde i 2012 ca. 30 ansatte. Virksomheden producerer og markedsfører brugsting og ting til udsmykning af hjemmet. Virksomhedens mission er at være markedsførende i Danmark indenfor produktion og salg af nips til hjemmet. Virksomheden er først fornyligt i 2013 begyndt arbejdet med at afsætte deres produkter i Norge, Tyskland og England. Kilde. Virksomhedens hjemmeside og virksomhedsdatabasen Amadeus. Specielt virksomhederne i Billund, Ikast-Brande og Randers Kommune skiller sig ud ved at have forbedret omsætningen. I 2010 er den mere end 75 pct. over landsgennemsnittet mod at have været hhv. under, lidt over samt mellem 25 til 50 pct. over landsgennemsnittet i Resultatet har smittet af på beskæftigelsen, som ligeledes er forbedret i kommunerne ift Der er også sket forbedringer i bunden. I 2010 er der 14 kommuner mod 18 i 2000, som har en placering, der i gennemsnit er 25 til mere end 75 pct. lavere end landsgennemsnittet. Hårdest ramt er virksomheder i Jammerbugt Kommune, hvor både den gennemsnitlige omsætning og eksport er forværret ift og er nu hhv. mellem 50 til 75 pct. og mere end 75 pct. lavere end landsgennemsnittet, se Tabel

20 Tabel 10. De enkelte landkommuners erhvervsudvikling 2000 til 2010 Ændring i antal virksomheder (pct.) Beskæftigelse Produktivitet Omsætning Samlet score Eksport Eksportintensitet Svendborg 8,8 6(-) 4(5) 6(-) 6(-) 2(3) 5(-) Hedensted 5,7 6(-) 4(-) 6(-) 6(-) 5(-) 5(-) Fanø 5,7 7(-) 5(6) 7(-) 8(-) 7(6) 7(-) Randers 5,3 4(5) 4(5) 1(3) 1(-) 5(-) 3(4) Syddjurs 3,8 6(-) 5(6) 7(-) 8(7) 5(-) 6(-) Herning 0,4 5(-) 4(-) 5(-) 6(-) 5(-) 5(-) Odsherred 0,2 6(-) 6(-) 7(-) 8(-) 7(6) 7(-) Assens -0,5 6(-) 5(-) 6(-) 6(-) 5(6) 6(-) Nyborg -1,3 5(6) 5(-) 6(-) 7(-) 5(6) 6(-) Rebild -1,3 6(-) 5(-) 6(7) 7(-) 6(5) 6(-) Kerteminde -1,6 5(4) 4(5) 5(4) 1(-) 5(-) 4(-) Viborg -2,1 3(5) 4(5) 6(-) 6(-) 6(-) 5(6) Ikast-Brande -3,4 4(5) 4(5) 1(4) 1(2) 4(-) 3(4) Esbjerg -3,4 4(-) 4(5) 5(-) 5(-) 4(-) 4(5) Mariagerfjord -3,6 6(-) 5(-) 6(-) 7(6) 5(-) 6(-) Kalundborg -3,7 6(-) 5(-) 4(7) 7(8) 7(-) 6(7) Faaborg- -3,9 6(-) 5(-) 6(-) 7(-) 5(-) 6(-) Midtfyn Billund -4,0 4(5) 4(5) 2(5) 3(4) 5(6) 4(5) Holstebro -4,0 5(-) 5(-) 5(6) 6(-) 6(-) 5(6) Vordingborg -4,5 6(-) 5(6) 7(-) 8(-) 6(-) 6(7) Guldborgsund -4,5 6(5) 5(-) 7(-) 8(-) 7(-) 7(6) Nordfyns -5,6 6(-) 5(-) 7(-) 7(8) 5(6) 6(-) Haderslev -6,4 6(-) 4(5) 6(-) 6(-) 4(5) 5(6) Brønderslev -7,1 6(-) 5(4) 6(-) 7(-) 6(7) 6(-) Hjørring -7,4 6(-) 4(5) 6(-) 7(6) 5(-) 6(5) Sønderborg -7,4 4(-) 4(-) 4(-) 1(-) 5(-) 4(-) Jammerbugt -7,7 6(-) 5(-) 7(6) 8(5) 6(-) 6(-) Frederikshavn -10,2 6(-) 4(5) 6(-) 5(-) 4(-) 5(-) Vejen -10,6 6(-) 4(-) 5(-) 6(7) 6(-) 5(6) Aabenraa -11,3 5(-) 3(-) 5(4) 4(3) 2(1) 4(3) Anm.: Numrene angiver placering i forhold til landsgennemsnittet i 2000 og Tal uden for parentes angiver placering i 2010 og tal i parentes angiver placering i (-) angiver uændret placering i 2010 ift. placeringen i Med undtagelse af første søjle betyder tallene: 1 = mere end 75 pct. større, 2 = mellem 50 og 75 pct. større, 3 = mellem 25 og 50 pct. større, 4 = mellem 0 og 25 pct. større, 5 = mellem 0 og 25 pct. lavere, 6 = mellem 25 til 50 pct. lavere, 7 = mellem 50 til 75 pct. lavere samt 8 = mere end 75 pct. lavere Kilde: Forfatteren. 20

21 4.1 Beskæftigelse Beskæftigelsen er for alle landkommuner samlet set faldet med ca. 7,7 pct. i 2010 ift. niveauet i Faldet er ca. 0,6 procentpoint større end faldet i beskæftigelsen på landsplan for perioden. For de fleste landkommuner er den gennemsnitlige beskæftigelse en smule over eller lige under landsgennemsnittet. Den eneste undtagelse er Fanøkommune, hvor den gennemsnitlige beskæftigelse pr. virksomhed er mellem 50 og 75 pct. lavere end landsgennemsnittet, se Figur 2. Figur 2. Landkommunernes gennemsnitlige antal beskæftigelse ift. landsgennemsnittet 2010 Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik. 21

22 4.2 Arbejdsproduktivitet Niveauet for arbejdsproduktiviteten i landkommunerne i 2010 er steget med ca. 0,4 pct. ift niveauet. Stigningen er dog ca. 1,5 procentpoint mindre end landsgennemsnittet. Der synes ikke at være stor forskel på de enkelte landkommuners gennemsnitlige arbejdsproduktivitet set ift. landsgennemsnittet. To kommuner skiller sig dog ud. Aabenraa Kommune har en arbejdsproduktivitet, der er 25 til 50 pct. højere end landsgennemsnittet. Odsherred Kommune har derimod en arbejdsproduktivitet, der er lavere 25 til 50 pct. end landsgennemsnittet, se Figur 3. Figur 3. Landkommunernes gennemsnitlige arbejdsproduktivitet ift. landsgennemsnittet 2010 Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik. 22

23 4.3 Omsætning De 30 landkommuner har samlet set klaret sig godt ift. landsgennemsnittet. Den samlede omsætning for landkommunerne er steget med ca. 14,4 pct. ift niveauet og ca. 0,6 procentpoint mere end landet som helhed. Generelt ser det ud til, at der næsten i hver region er én kommune, der ligger over den gennemsnitlige omsætning for hele landet. Specielt Ikast-Brande, Randers og Billund Kommune skiller sig ud med en omsætning pr. virksomhed over 50 pct. til mere end 75 pct. over landsgennemsnittet. Kommunerne i bunden ligger spredt ud over hele landet, med kommuner i bund i Nordjylland, Fyn og Sydsjælland og øerne syd for Sjælland, se Figur 4. Figur 4. Landkommunernes gennemsnitlige omsætning ift. landsgennemsnittet 2010 Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik. 23

24 4.4 Eksport Samlet set er eksporten i landkommunerne steget med ca. 29,1 pct. i 2010 sammenlignet med 2000 og ca. 2,6 procentpoint mere end hele landet, men tallet dækker over store forskelle mellem landkommunerne. Der er 6 landkommuner, der ligger over landsgennemsnittet Randers, Ikast- Brande, Billund, Aabenraa, Sønderborg og Kerteminde Kommune -, to ligger lige under Esbjerg og Frederikshavn Kommune- og resten ligger et stykke der fra og med Jammerbugt, Syddjurs, Odsherred, Vordingborg og Guldborgsund Kommune i bunden med en gennemsnitlig eksport, der er mere end 75 pct. fra landsgennemsnittet. Stigningen i landkommunernes samlede eksporten skyldes derfor relativt få af de 30 landkommuner, men til gengæld er deres eksport blandt de højeste i landet. Generelt synes der at være mindst én landkommune, der kan fremvise en relativ høj gennemsnitlig eksport i alle dele af landet. Undtagelsen er Vest- og Sydsjælland samt øerne syd for Sjælland, se Figur 5. Figur 5. Landkommunernes gennemsnitlige eksport ift. landsgennemsnittet 2010 Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik. 24

25 4.5 Eksportintensitet Ser man på landkommunerne under et, er eksportintensiteten steget med ca. 18,1 pct. eller ca. 2,9 procentpoint mere end landsgennemsnittet fra 2000 til Med få undtagelser blandt landkommunerne har de fleste virksomheder et godt fokus på eksporten sammenlignet med virksomheder andre steder i landet. Der er 19 kommuner, hvor eksportintensiteten er langt over eller lige omkring landsgennemsnittet. Undtagelserne i denne sammenhæng er Odsherred, Kalundborg og Guldborgsund Kommune, hvor eksportintensiteten er mellem 50 til 75 pct. lavere end landsgennemsnittet, se Figur 6. Figur 6. Landkommunernes eksportintensitet ift. landsgennemsnittet 2010 Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik. 25

26 4.6 Alle nøgletal Langt de fleste landkommuners erhvervsudvikling er lig den, man kan forvente at finde i enhver anden gennemsnitlig kommune, fx er næsten alle landkommuner i Midt- og Sønderjylland lidt over, på niveau eller lidt under landsgennemsnittet for alle nøgletal. Der er dog også dele af landet med landkommuner, der stikker mere ud end andre, fx er Nordjylland, Fyn, Vest- og Sydsjælland og øerne syd for Sjælland, forholdsvis langt fra landsgennemsnittet, se Figur 7. Figur 7. Placering af landkommunerne ift. landsgennemsnittet 2010, gennemsnit af alle nøgletal Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik. 26

27 5 De enkelte yderkommuners placering ift. resten af landet 2010 Placeringen af yderkommunerne er ligeledes sket med udgangspunkt i samme metode som for landkommunerne, dvs. at yderkommunerne gives point ud fra, hvor meget kommunen er over eller under landsgennemsnittet i de 5 kategorier: omsætning, beskæftigelse, eksport, eksportintensitet samt arbejdsproduktivitet. I 2010 er de 16 yderkommuner ikke kommet meget nærmere landsgennemsnittet sammenlignet med, hvor de var i Tre kommuner har klaret sig bedre, en værre og resten har samme placering i 2010, som de havde i De tre kommuner, der klarer sig bedre i 2010 end i 2000 er: Tønder, Skive og Thisted Kommune. Alle yderkommuner har mistet virksomheder, men nogle mere end andre. De tre kommuner som har tabt mindst terræn er: Læsø, Samsø og Norddjurs Kommune, som har et antal virksomheder, der er hhv. ca. 3,1 pct., ca. 6,0 pct., og ca. 6,9 pct. lavere i 2010 ift De tre kommuner som har tabt mest er: Ærø, Lemvig og Langeland Kommune, som har et antal virksomheder i 2010, der er hhv. ca. 19,1 pct., ca. 19,2 pct. og ca. 19,6 pct. lavere end i Langt de fleste kommuner har forbedret deres arbejdsproduktivitet. Enkelte kommuner har forbedret beskæftigelsen Lemvig og Langeland Kommune andre har forbedret eksportintensiteten Thisted og Læsø Kommune. En del kommuner har en dårligere placering mht. eksport pr. virksomhed, se Tabel

28 Tabel 11. De enkelte yderkommuners erhvervsudviklingen 2000 til 2010 Ændring i antal virksomheder (pct.) Beskæftigelse Produktivitet Omsætning Samlet score Eksport Eksportintensitet Læsø -3,1 7(-) 5(6) 7(-) 7(-) 6(5) 6(-) Samsø -6,0 7(-) 4(5) 7(-) 8(-) 8(-) 7(-) Norddjurs -6,9 6(-) 5(-) 7(6) 8(7) 6(-) 6(-) Varde -11,5 6(-) 4(5) 6(-) 7(-) 6(-) 6(-) Skive -11,6 5(-) 4(5) 5(6) 7(6) 6(-) 5(6) Ringkøbing- -12,5 6(5) 4(5) 6(5) 7(6) 6(-) 6(-) Skjern Struer -13,1 5(-) 5(-) 5(-) 5(4) 6(-) 5(-) Morsø -13,2 6(-) 5(-) 6(-) 7(-) 7(6) 6(-) Vesthimmerland -13,5 6(-) 5(-) 6(-) 7(-) 5(-) 6(-) Thisted -13,8 6(-) 4(5) 6(-) 6(-) 5(6) 5(6) Bornholm -14,2 6(-) 5(-) 6(-) 7(-) 6(-) 6(-) Lolland -14,3 6(-) 5(-) 7(-) 8(-) 7(-) 7(-) Tønder -16,0 6(-) 4(5) 6(-) 6(-) 5(-) 5(6) Ærø -19,1 6(-) 5(6) 7(-) 8(-) 5(2) 6(-) Lemvig -19,2 5(6) 4(5) 6(-) 5(4) 5(-) 5(-) Langeland -19,6 6(7) 5(6) 7(-) 8(-) 7(6) 7(-) Anm.: Numrene angiver placering i forhold til landsgennemsnittet i 2000 og Tal uden for parentes angiver placering i 2010 og tal i parentes angiver placering i (-) angiver uændret placering i 2010 ift. placeringen i Med undtagelse af første søjle betyder tallene: 1 = mere end 75 pct. større, 2 = mellem 50 og 75 pct. større, 3 = mellem 25 og 50 pct. større, 4 = mellem 0 og 25 pct. større, 5 = mellem 0 og 25 pct. lavere, 6 = mellem 25 til 50 pct. lavere, 7 = mellem 50 til 75 pct. lavere samt 8 = mere end 75 pct. lavere Kilde: Forfatteren. 28

29 5.1 Beskæftigelse Samlet set har alle yderkommunerne oplevet et fald i beskæftigelsen på ca. 16,7 pct. fra 2000 til Fordelt på virksomhederne i de enkelte yderkommuner betyder det, at virksomhederne i gennemsnit har færre ansatte ift. landsgennemsnittet. Niveauforskellen betyder også, at virksomhederne i gennemsnit har 25 til mere end 75 pct. færre ansatte end landsgennemsnittet, se Figur 8. Figur 8. Yderkommunernes gennemsnitlige antal beskæftigede ift. landsgennemsnittet 2010 Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik. 29

30 5.2 Arbejdsproduktivitet Yderkommunernes arbejdsproduktivitet er samlet set faldet med ca. 7,4 pct. fra 2000 til For seks af yderkommunerne er arbejdsproduktiviteten på samme niveau eller lidt højere end landsgennemsnittet. Resten af yderkommunerne ligger lidt under landsgennemsnittet. Med andre ord, der er ikke umiddelbart noget, der tyder på, at yderkommunernes arbejdsproduktivitet er meget forskellig fra den, man kan forvente at finde i andre kommuner i andre dele af landet, se Figur 9. Figur 9. Yderkommunernes gennemsnitlige arbejdsproduktivitet ift. landsgennemsnittet 2010 Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik. 30

31 5.3 Omsætning Samlet set er yderkommunernes omsætning ca. 2,9 pct. mindre i 2010 end den var i Da omsætningen for hele landet i 2010 er ca. 13,8 pct. højere end i 2000, er der tale om yderligere afstand mellem yderkommunerne og resten af landet i 2010 ift Ser man på yderkommunerne hver for sig, er der to kommuner, der skiller sig ud. Både Skive og Struer Kommune har en gennemsnitlig omsætning pr. virksomhed, som er mellem 0 og 25 pct. lavere end landsgennemsnittet. Resten af yderkommunerne har en gennemsnitlig omsætning et pænt stykke fra landsgennemsnittet, dvs. fra 25 til 75 pct. lavere, se Figur 10. Figur 10. Yderkommunernes gennemsnitlige omsætning ift. landsgennemsnittet 2010 Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik. 31

32 5.4 Eksport Niveauet for den totale eksport i 2010 for alle yderkommuner er ca. 13,2 pct. lavere end niveauet i 2000, da eksportniveauet for hele landet er steget i samme periode med ca. 26,5 pct., er der isoleret set tale om en relativ stor forværring i yderkommunerne. Ser man på den gennemsnitlige eksport pr. virksomhed i yderkommunerne, er der to yderkommuner, der skiller sig ud ift. resten. Lemvig og Struer Kommune har begge en gennemsnitlig eksport, der er lige under landsgennemsnittet, mens resten af yderkommunerne har en gennemsnitlig eksport pr. virksomhed, der er 25 til 75 pct. lavere end landsgennemsnittet. Danmarkskortet nærmest deles midtover fra nord til syd af yderkommuner, der har en gennemsnitlig eksport, der er mere end 75 pct. lavere end landsgennemsnittet, se Figur 11. Figur 11. Yderkommunernes gennemsnitlige eksport ift. landsgennemsnittet 2010 Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik. 32

33 5.5 Eksportintensitet Den gennemsnitlige eksportintensitet i yderkommunerne er samlet set i 2010 på et højere niveau end i Eksportintensiteten er steget med ca. 18,1 pct. Stigningen er ca. 2,9 procentpoint større sammenlignet med resten af landet. I forhold til 2000 har flere virksomheder fået mere fokus på eksporten. Yderkommunernes eksportintensitet er dog stadig under landsgennemsnittet i alle kommuner. Fem kommuner har en eksportintensitet, der er lidt lavere, mens resten er et stykke der fra. Thisted, Lemvig, Vesthimmerland, Tønder og Ærø Kommune klarer sig bedst og Samsø Kommune værst med en gennemsnitlig eksportintensitet mere end 75 pct. lavere end landsgennemsnittet, se Figur 12. Figur 12. Yderkommunernes eksportintensitet ift. landsgennemsnittet 2010 Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik. 33

34 5.6 Alle nøgletal Placeringen i 2010 viser, at yderkommunerne kan deles i to grupper. En gruppe som udgør ca. 1/3 af alle yderkommuner, som er tæt på landsgennemsnittet, dvs. mellem 0 og 25 pct. lavere, og en gruppe med resten af kommunerne, som placerer sig mellem 25 til 50 pct. under landsgennemsnittet for alle nøgletallene, se Figur 13. Figur 13. Placering af yderkommunerne ift. landsgennemsnittet, gennemsnit af alle nøgletal Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik. 34

35 Bilag 1: Oversigt over den samlede erhvervsudvikling for hele landet, land-, yder- og øvrige kommuner Antal virksomheder Beskæftigelse Produktivitet Omsætning (mia.) Eksport (mia.) Eksportintensitet (pct.) Hele landet Landkommuner Yderkommuner Øvrige kommuner Ændring 4,8-3,2-13,3 12,9 (pct.) Ændring -7,1-7,7-16,7-5,8 (pct.) Ændring 1,9 0,4-7,4 22,2 (pct.) ,7 526,7 142, , ,3 460,4 146, ,1 Ændring 13,8 14,4-2,9 15,1 (pct.) ,4 158,0 28,2 511, ,3 122,4 32,5 396,4 Ændring 26,5 29,1-13,2 29,0 (pct.) ,8 3,39 2,62 4, ,3 2,87 2,22 3,67 Forskel 0,5 0,52 0,40 0,44 (procentpoint) Anm.: Omsætning og eksport er deflateret til 2000 værdier. Produktiviteten er den gennemsnitlige produktivitet for området målt som virksomhedens omsætning pr. beskæftiget. Eksportintensiteten er den gennemsnitlige eksportintensitet målt som virksomhedens eksports andel af omsætningen i pct. Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik. 35

36 Antal virksomheder Beskæftigelse Produktivitet Omsætning (mia.) Eksport (mia.) Eksportintensitet (pct.) Bilag 2. Oversigt over den samlede erhvervsudvikling for hele landet og regionerne Hele landet Region Hovedstaden Region Sjælland Region Syddanmark Region Midtjylland Region Nordjylland Ændring 4,8 14,7-1,4-0,9 3,7-4,4 (pct.) Ændring -7,1-9,7-8,3-6,7-3,5-7,0 (pct.) Ændring 1,9 18,6 30,6 38,2 36,9 30,3 (pct.) , ,7 181,8 512,2 545,7 183, , ,1 165,7 391,5 480,2 177,8 Ændring 13,8 8,8 9,8 30,8 13,7 2,9 (pct.) ,4 349,1 25,6 138,5 139,8 49, ,3 287,0 23,7 95,1 111,8 41,7 Ændring 26,5 21,7 7,6 45,7 25,0 17,7 (pct.) ,8 4,47 2,39 3,60 3,09 3, ,3 4,35 2,08 3,15 2,57 2,71 Forskel (procentpoint) 0,5 0,11 0,31 0,45 0,51 0,34 Anm.: Omsætning og eksport er deflateret til 2000 værdier. Produktiviteten er den gennemsnitlige produktivitet for området målt som virksomhedens omsætning pr. beskæftiget. Eksportintensiteten er den gennemsnitlige eksportintensitet målt som virksomhedens eksports andel af omsætningen i pct. Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik. 36