Valg af sort 2009/2010, side 4. Princippet om levering til nærmeste fabrik - nu også gældende på Lolland, side 20

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Valg af sort 2009/2010, side 4. Princippet om levering til nærmeste fabrik - nu også gældende på Lolland, side 20"

Transkript

1 December Nr årgang Valg af sort 2009/2010, side 4 Princippet om levering til nærmeste fabrik - nu også gældende på Lolland, side 20 Dyrkeren skriver: Optagerfællesskabet den bedste arbejdsmæssige investering nogensinde, side 30

2 ÅRETS TOPSORT I 2008 maribo.com ANGUS Højeste sukkerudbytte i 2008 (NBR-forsøg) Dobbelttolerant sort Hurtig og kraftig rodsætning efter etablering Forsøg og praksis viser højt udbytte på arealer med lavt til moderat nematodetryk. NY MULTILAGS-PILLE MARIBO-frøpillen er en ny multilagspille, som spirer hurtigere og mere ensartet under såvel våde som mere tørre betingelser. Pillen sikrer, at frøet optager vand meget hurtigt, og at vandet bliver i frøpillen, samtidig med at hastigheden af vandets indtrængen til selve frøets kim foregår i det optimale tempo. Læs mere om Angus på under Danmark Danisco Seed Højbygårdvej 31 DK-4960 Holeby Tel: Fax: daniscoseed@danisco.com Frø af bedste kvalitet

3 December Nr årgang Valg af sort 2009/2010, side 4 Princippet om levering til nærmeste fabrik - nu også gældende på Lolland, side 20 Dyrkeren skriver: Optagerfællesskabet den bedste arbejdsmæssige investering nogensinde, side 30 SukkerroeNyt Udgivet af Danske Sukkerroedyrkere Axelborg, Axeltorv 3, København V Tlf.: Fax: ks@landbrug.dk Ansvarshavende redaktør: Klaus Sørensen Redaktionsudvalgsmedlemmer: Gdr. Knud Erik Clausen Holtegård Holtegårdvej Maribo Tlf Gdr. Flemming Høegh Nykøbingvej 55 Nr. Alslev Tlf Gdr. Hans Arne Nielsen Reerslevvej Ruds-Vedby Tlf Gdr. Jens Kibæk Kærbygård Kærbygårdevej Odense SØ Tlf NBR Nordic Beet Research Forsøgschef Jens Nyholm Thomsen Sofiehøj Højbygaardvej 14 DK-4960 Holeby Tlf: Annoncer: Ekström Annonce-Service ApS. Bagsværd Hovedgade Bagsværd Tlf Fax Mail: roenyt@annonce-service.dk DTP, repro & tryk: Glumsø Bogtrykkeri A/S Østergade 17B 4171 Glumsø Miljøcertificeret efter ISO Store prisudsving kræver langsigtet planlægning Jørn Dalby Vi har det seneste 1½ år været igennem store udsving i priserne på vore afgrøder. Kornet er efter et års tid med en fordobling i prisen nu på vej tilbage mod et lavt niveau. Sukkerroerne havde i samme periode retning mod et 40 pct. prisfald som følge af EU s sukkerreform, inden vi i sommer fik vendt pilen i den rigtige retning med vores aftale om en prisstigning på 17,3 pct. i 2009 og Der er ingen tvivl om, at vi fremover skal indstille os på langt større prisudsving, end vi tidligere har været vant til. Det er bl.a. en konsekvens af ændringerne i EU s landbrugspolitik, hvor landbrugsstøtten nu er afkoblet, og rammerne er langt mere markedsorienterede. Det er derfor i endnu højere grad nødvendigt at tænke langsigtet i planlægningen, hvor en kortsigtet gevinst ved f.eks. at udskifte sukkerroerne med en alternativ afgrøde ikke nødvendigvis er den bedste forretning set over et længere tidsrum. Vi ser nu, at sukkerroer på ny er på banen som en attraktiv afgrøde, efter at de for et år siden var under et hårdt pres fra bl.a. korn. Sukkerroerne udgør et godt og stabilt indtjeningsgrundlag på bedriften, hvilket bør indgå i planlægningen. Samtidig ser vi igen i år et bevis på, at udbyttet i sukkerroerne fortsætter sin stigning, hvilket bidrager til roernes konkurrencekraft også på længere sigt. Indtil nu tegner den nuværende kampagne særdeles godt, og der er udsigt til, at vi når op på et rekordudbytte over 11 tons sukker pr. ha. Det er utroligt flot og utænkeligt for blot få år siden. Vi har lov til at være stolte af et sådant resultat, som er udtryk for den store og professionelle indsats, der lægges for dagen af alle dyrkere. Afventer fortsat konkurrencemyndighedernes godkendelse Salget af Danisco Sugar til Nordzucker afventer fortsat konkurrencemyndighedernes godkendelse, hvilket tidligst forventes at ske i løbet af januar måned. Vi har dog allerede etableret en god kontakt til Nordzucker og den tyske dyrkerforening, hvilket bl.a. kom til udtryk gennem vores tur i november måned, hvor 105 dyrkere her fra Danmark deltog i turen til Uelzen. Tak for den flotte opbakning til turen, hvor tyskerne havde arrangeret et spændende program for os. Vi fik et godt indblik i roedyrkningen og sukkerfabrikkerne i Nordzuckers område, som på mange måder minder om forholdene og udbytterne i Danmark. Vi har også indledt samtalerne med Nordzucker om grundlaget for et medejerskab, men det er nødvendigt med en afgørelse fra konkurrencemyndighederne, inden vi kan komme videre i processen. Vi må derfor væbne os med tålmodighed! Bladet udkommer fire gange om året: februar, april, september og december måned. Det sendes til alle sukkerroedyrkere med kontrakt på levering af sukkerroer til Danisco Sugar og distribueres gennem post væsenet. Oplag: Eftertryk tilladt med kildeangivelse. Forsidebillede: 105 dyrkere deltog i november i en tur til Nordzucker - se side 35. INDHOLD Store prisudsving kræver langsigtet planlægning... 3 Valg af sort 2009/ Afjævning af efterårspløjet jord Princippet om levering til nærmeste fabrik nu også gældende på Lolland Kloden Rundt : Udsigt til sukkerunderskud på verdensmarkedet Omstruktureringsstøtte til maskinstationer CIBE-møde i Holland Håndtering af roeprøver i Nakskov og Nykøbing Dyrkeren skriver : Optagerfællesskabet den bedste arbejdsmæssige investering nogensinde Udenlandske tidsskrifter dyrkere på tur til Nordzucker i Tyskland

4 Nyt fra NYT mark og forsøg FRA MARK OG FORSØG Valg af sort 2009/2010 Nye sorter banker fortsat på! Der er en del nye sorter og sorter på observationslisten, som giver et højere økonomisk bidrag end de solgte og dyrkede sorter. Af de mange sortsegenskaber, der skal være med i vurderingen af en sorts egnethed på bedriften, er sortens udbytte af sukker den største enkeltfaktor og bidrager med godt tre fjerdedele af bruttoindtægten. Men stabilitet, sukkerprocent og renhed er dernæst også vigtige faktorer der bidrager til et højt økonomisk udbytte. En oversigt over disse egenskaber ses i tabel 2. Af forsøgschef Jens Nyholm Thomsen Ramularia angreb satte ikke dagsordenen Derimod har der været kraftige angreb af meldug og bederust i efteråret, først meldug og senere bederust. Ingen af disse bladsvampe har dog den samme ødelæggende effekt på toppen som Ramularia, men merudbyttet for den rette bekæmpelse af bladsvampe kan være stort ved rigtigt valg af middel. Angreb af Ramularia må dog fortsat ses som det mest tabsgivende, og derfor bør sortsvalget fortsat hovedsagligt falde på RT-sorter, der generelt er mere tolerante over for Ramularia. Se fi gur 3. Nematodresistente og -tolerante sorter De tørre forhold i maj, juni og juli har bevirket meget stort merudbytte for de nematodtolerante sorter. Normalsorter, som er angivet lidt mere tolerante mod nematoder, og som giver et betydeligt højere økonomisk bidrag fra roemarken uden angreb af nematoder, kan ikke i årets resultater matche de nematodtolerante sorter. Derfor bør valget fortsat falde på en nematodtolerant sort, når der er et angreb af nematoder. Se tabel 2 og 4. Strategi Et sikkert stort økonomisk udbytte opnås med sorter, der har et stort sukkerudbytte en høj udbyttestabilitet en høj sukkerprocent en høj renhedsprocent Forudsætningen er, at sorten spirer ensartet og sikkert på et højt niveau har lav stokløbningstendens har høj grad af tolerance over for Ramularia har tolerance over for Rizomania på arealer med sygdommen har tolerance over for nematoder på arealer med nematoder 4

5 Sorter til salg Sorternes karakterbog udregnet på baggrund af 2008 forsøgsresultater Naturlig smitte spec fs Sorter til salg 2009/ fs fs fs fs Stabilitet ** Tillid til højeste udbytte *** Økonomi (kr/ha) I alt Sukker t/ha Sukker % Rod t/ha Amino-N IV-tal Renhed % Højde cm sep Højde std sep Rodfure Høst Vaskbar Høst Grene Høst 1000 Planter/ha Tidlig 1000 planter/ha Max Bladdække Høst Topfriskhed Høst Stokløbning tidlig såtid Stokløbning alm såtid Meldug 3/9 Rust 3/9 Ramu-laria 3/9 Meldug 6/10 Rust 6/10 Ramularia 6/10 Merudbytte t/ha Gns dyrkede * Mars RT * Stine RT * Palace * Julietta RT/NT * Molly RT * Angus RT * Rasta RT * Jenny RT * Frieda KWS RT * Gunilla * Topper (*) Pondus o Nexus RT o Rosalinda KWS RT o Eleonora KWS RT o Sabrina KWS RT o Madicken RT o Plexus RT o Adrianna KWS RT/NT : meget høj score, 4: høj score, 3: middel score, 2: lav score, 1: meget lav score, mindre end 1 er ikke acceptabelt til uacceptabelt. Det betyder, at 5 altid er bedste score uanset hvilken egenskab, der ses på. - Værdierne er matematisk udregnede. * (*) o Sorten er på salgsliste uden begrænsning Sorten er på salgsliste med begrænsning - Pondus kun til supplerende bestilling i 2009 Sorten er til observation i begrænset mængde før sorten endelig vurderes inden den kommer på salgsliste ** Høj stabilitet betyder, at sorten har små udsving i udbyttet fra år til år *** Tillid til højeste udbytte er 2008 resultat i udbytte minus udsving, som må forventes at kunne trække udbyttet ned til kommende år i værste fald. Sorterne Eleonora, Julietta, Molly og Adriana har vist en højere stokløbningstendens end de øvrige valgte sorter. Meget tidlig såning kan indebære en risiko for stokløbere. Sortsforsøg 2008 Uddrag af resultater Der er gennemført fem forsøg med almindelige sorter på JB 7. Jorden er gennemgående i god gødningstilstand. Forfrugten er vinterhvede, vinterhvede med korsblomstret efterafgrøde eller vårbyg. Der er i gennemsnit tilført 104 kg kvælstof pr. ha. Rækkeafstanden har været 50 cm og frøafstanden 19,0 cm. Forsøgene er sået mellem 10. og 23. april. Roerne er taget op mellem 17. september og 8. oktober. Den gennemsnitlige vækstsæson er 159 døgn, hvilket er 26 døgn kortere end i Frøet er behandlet med en standardbejdse bestående af Gaucho (60 gram a.i.) og Thiram (6 gram a.i.). Ukrudt er bekæmpet efter behov i hvert forsøg. Forsøgene er behandlet med Opus eller Opera mod bladsvampe. Der er foretaget vurdering af bladsvampe i et specialforsøg, der ikke er behandlet mod bladsvampe. Resultaterne er vist i tabel 1 og 3. De sorter, der er i dyrkning og danner målegrundlag, har haft et tilstrækkeligt højt plantetal og en god fremspiring. Uanset det varme vejr i april, maj og juni har niveauet for stokløbning været lidt højere end i Classica, Gustav, Jullietta og Zanzibar har blandt sorter, som er dyrkede eller til observation, udvist for høj en stokløbningstendens i årets forsøg. Det er fortsat vigtigt at nedbringe stokløbningen til det mindst mulige, fordi aflugning af stokløbere er blandt de mest arbejdstunge opgaver. Det er samtidig en af de vigtigste, fordi frø fra stokløbere kan give meget store ukrudtsproblemer i efterfølgende roemarker. I fi gur 2 er vist sorternes tendens til stokløbning ved tidlig såning. Karakteren for rodfure er en bedømmelse af rodfurens dybde, hvor 1 angiver en ekstremt dyb rodfure, og 9 ingen rodfure. Rodfurens karakter er tæt knyttet til sorten, og der er i årets forsøg stor forskel imellem sorter med dyb og lille rodfure. Sorter som Topper, Jacob og Pondus har en lille rodfure. Blandt første års sorter er der flere, der matcher de bedste, men ingen der er bedre end de 5

6 tidligere afprøvede sorter. Sorter, der har en lille rodfure, er oftest lettere at vaske rene. Det udtrykkes i vaskbarhed, hvor roer med rodfurerne fyldt med jord får karakteren 1, og helt renvaskede roer får karakteren 9. Renhedsprocenten i tabel 3 og fi gur 3 udtrykker kun den vedhængende jord på roen, der vanskeligt kan fjernes før levering af roerne. Der er normalt god sammenhæng mellem renhedsprocenten og rodfurens dybde samt roernes højde over jorden. Ligeledes er der god sammenhæng mellem rodfurens dybde og vaskbarheden samt renhedsprocenten og vaskbarheden. En roe med en lille eller næsten ingen rodfure, og som sidder tilstrækkeligt højt i jorden, kan give en høj renhedsprocent samtidig med, at den er let at rense og vaske. En høj renhedsprocent betyder reducerede fragtomkostninger og en højere betaling for roerne. Sorterne Topper, SD12703, Pondus, Mozart og Jakob har de højeste karakterer for rodfure. De laveste har 8R03 og 8 R89. Blandt de dyrkede sorter ligger Rasta lavt. Højeste vaskbarhed har blandt andre sorterne Jakob, SD12703 og Mozart mens 8R03, Sanetta og DS8041er blandt de, der har den laveste. Imellem højeste og laveste renhed er der 1,5 procentpoint. Den relativt lille forskel skyldes de gode optagningsbetingelser og forskel i renhedprocenten imellem sorterne bliver dermed et udtryk for forskel imellem sorternes egenskaber. Den bedste renhed er blandt andre opnået med Plexus, Topper og Winston, mens den laveste renhed er fundet hos DS8041, Sanetta og 8R03. Resultaterne svarer helt til forventningerne ud fra omtale af rodfure, vaskbarhed og renhed. Sukkerindholdet ligger i årets forsøg på et normalt niveau, der i sortsforsøgene er faldet fra 17,3 i 1984 til 17,1 i Et højt sukkerindhold medfører en højere Tabel 1. Udbytte i 4 år - tons polsukker/ha relativ. 2. år, 3. år og solgte sorter Karakter Antal forsøg Gns dyrkede absolut 12,84 10,03 14,00 13,40 Gns dyrkede relativ o Zanzibar RT * Mars RT * Stine RT * Palace o Classica * Julietta RT+NT o Molly RT * Angus RT * Rasta RT o Jenny RT o Gustav RT Jakob RT o Frieda KWS RT Winston RT Nexus RT Sophia RT * Gunilla Topper Emilia KWS RT * Pondus o Theresa KWS RT+NT Antoinetta KWS RT Rosalinda KWS RT HI0780 RT Eleonora KWS RT Benno RT Sabrina KWS RT Rikke RT Madicken RT o Plexus RT Fernanda KWS RT HI0681 RT Birdie RT Adrianna KWS RT+NT Cetus RT Harmonia RT LSD * Dyrket sort o Observationssort afprøves i praksis ** Høj stabilitet betyder små udsving fra år til år, karakter 1-5 *** Udbytte forventning er årets udbytteresultat minus udsving Stort udsving trækker forventningen ned. 5: meget høj score 4: høj score 3: middel score 2: lav score 1: meget lav score mindre end 1 er uacceptabelt betaling for roerne og en besparelse i fragtomkostningerne. Betaling for sukkerindhold udgør i den økonomiske kalkule for årets forsøg kun cirka 8 procent af bruttoindtægten. Det højeste sukkerindhold er opnået i sorten HS 301 Stabilitet ** Tillid til højeste udbytte *** og SR 318, der er nye sorter. Det laveste indhold af sukker er blandt andre opnået med Rikke, Jakob, Plexus og Jenny efterfulgt af blandt andre Angus og Stine, der er hovedsorterne af de dyrkede sorter på markedet i

7 ønsker de en fremtid uden forhindringer! Så vælg sorten STINE HØJESTE UDBYTTE OVER 4 ÅR Tolerant over for Ramularia Rhizomania resistent 7

8 Fig. 1. Økonomi, Udbytte, Pol, Spire pct. - 2., 3., års og solgte sorter. Gns dyrkede* sorter Antoinetta KWS RT Eleonora KWS RT Topper Winston RT Sabrina KWS RT Benno RT Rosalinda KWS RT o Molly RT Emilia KWS RT HI0780 RT o Zanzibar RT Madicken RT o Frieda KWS RT Fernanda KWS RT * Mars RT Sophia RT * Gunilla HI0681 RT o Gustav RT * Rasta RT Birdie RT * Palace * Pondus o Jenny RT * Angus RT Jakob RT Nexus RT Cetus RT Adrianna KWS RT+NT Harmonia RT o Plexus RT Rikke RT * Stine RT o Classica * Julietta RT+NT o Theresa KWS RT+NT Sanetta NR pol pct kr/ha "DBII" relativ sukker tons/ha relativ Spire pct. Pol pct. 18,5 18,0 Rel kr/ha, rel pol tons/ha, spire pct. 17,5 17,0 16,5 16,0 Figur 1. Sorter, der har deltaget 2 år eller mere er rangeret efter det økonomiske udbytte. Sukkerudbyttet bidrager med 79 pct af bruttoindtægten beregnet på gennemsnittet af de dyrkede sorter, og er derfor den mest afgørende enkeltfaktor for et godt økonomisk resultat. RT: rizomaniatolerant. NT: nematodtolerant. NR: nematodresistent. 8

9 1600 Fig 2. Stokløbere ved Saxfjed relativ. 3. år og solgte sorter Saxfjed 2008 relativ; abs gns dyrkede = 10,5 0/00 Saxfjed 2007 relativ; abs gns dyrkede = 0,3 0/00 Saxfjed 2006 relativ; gns dyrkede = 2,3 0/00 Saxfjed 2005 relativ; abs gns dyrkede = 1,3 0/00 Saxfjed 2004 relativ; abs gns dyrkede = 28,5 0/ Gns dyrkede * Sophia RT * Palace o Frieda KWS RT Emilia KWS RT * Gunilla o Zanzibar RT * Pondus * Mars RT * Stine RT Nexus RT o Classica * Rasta RT * Angus RT o Jenny RT Topper Winston RT Jakob RT o Molly RT o Gustav RT * Julietta RT+NT o Theresa KWS RT+NT Figur 2 og 2a. Tendens til stokløbere 200. Forsøget ved Saxfjed ligger ved Rødby i et koldt kystnært område. Området er særligt velegnet til undersøgelsen, og såningen kan normalt gennemføres tidligt ofte i begyndelsen af marts. I 2008 er niveauet for stokløbning højt. RT: rizomaniatolerant. NT: nematodtolerant. NR: nematodresistent Fig 2a. Stokløbere ved Saxfjed trials relativ. 2. års sorter Saxfjed 2008 relativ; abs gns dyrkede = 10,5 0/00 Saxfjed 2007 relativ; gns dyrkede = 0,3 0/00 Saxfjed 2006 relativ; abs gns dyrkede = 2,3 0/00 Saxfjed 2005 relativ; abs gns dyrkede = 1,3 0/ Gns dyrkede * Fernanda KWS RT Harmonia RT Cetus RT o Plexus RT Eleonora KWS RT SR-122 RT Benno RT HI0681 RT Sabrina KWS RT Rosalinda KWS RT Madicken RT HI0780 RT Adriana KWS RT+NT Entoinetta KWS RT Birdie RT 9

10 Aminotallet betyder mest for saftrenheden og dermed udbyttet af hvidt sukker på fabrikken. Et højt aminotal betyder en dårlig saftkvalitet. Blandt de dyrkede sorter har Julietta og Pondus haft det signifikant højeste aminotal. I højre side af tabel 3 ses det økonomiske resultat af sorterne. Forudsætningerne for beregningerne fremgår af tekstboksen. Det økonomiske resultat er det vigtigste kriterium for roedyrkeren, når der skal vælges sorter. I hele serien opnår sorterne SD 12827, Antoinetta KWS, Pedro og Eleonora KWS højeste økonomiske bidrag fra roemarken. Blandt de solgte sorter opnår Mars, Gunilla og Rasta det bedste økonomiske resultat og sorterne Julietta og Stine det dårligste resultat. Blandt observationssorterne opnås det bedste resultat med Molly, Zanzibar og Frieda KWS. Udbyttet af sukker bidrager med 79 pct til det økonomiske bidrag og er derfor den vigtigste af de målte agronomiske egenskaber hos sorterne. Forskellen imellem højeste og laveste ydende sort i årets forsøg er 2,76 tons sukker/ha svarende til 21 procent-point i forhold til gennemsnittet af dyrkede sorter. Der er en del nye sorter og sorter på observationslisten, som giver et højere økonomisk bidrag end de dyrkede sorter. En sikker sortsafprøvning og flere års målrettet udvælgelse af sorter er grundlaget for at hæve udbytteniveauet af de sorter, som bliver tilbudt til praksis. Desværre ligger også flere nye sorter under gennemsnittet af udbyttet for de dyrkede sorter. Udbytteniveauet for gennemsnittet af de dyrkede sorter er kun det 4. højeste målt i de sidste 12 år siden Men målt på den mængde sukker, roen producerer pr dag i hele vækstperioden, er 2008 det højeste i de sidste 12 år; det er 5 kg Forudsætninger for beregningen af det økonomiske udbytte Resultaterne fra årets forsøg. Brancheaftale 2006 til 2010 samt aftale om pristillæg Kontraktmængde = Udbytte i gns. af dyrkede sorter = 13,40 tons polsukker. Leveringsprocent = 100 Kontrakt roepris 2009 = 223,00 kr. pr. ton rene roer basis 16,0 pct sukker. Fragttilskud = 24,00 kr. pr. ton. (indtil 40 km fra fabrik 2006) Affald (40 procent, 12 procent tørstof) = 10 kr. pr. ton. Fragt (inklusive rensning) = 40 kr. pr. ton. Variable direkte omkostninger til roemark = kr. pr. ha. Alternativt dækningsbidrag på mere eller mindre areal = kr. pr. ha. (sorter) Renhedsprocenten er omregnet proportionalt, idet gennemsnittet af dyrkede sorter er sat til 89,0. Til beregning af det økonomiske afkast på bedriftsniveau anvendes de stedspecifi kke omkostninger, og det forventede udbytte. højere end det næsthøjeste målt i Fra 1997 til 2008 er produktiviteten målt i sortsforsøgene steget fra 61 kg sukker/ dag/ha til 80 kg, hvilket er en forøgelse med 1,7 kg/dag/år/ha. En oversigt over de seneste fire års afprøvning af sorter ses i tabel 1. Sorterne er først rangeret efter antal år i afprøvningen og dernæst efter deres udbytte i Specialundersøgelse af stokløbningstendens På trods af det varme vejr i marts, april maj og juni har niveauet for stokløbning Tabel 2. Udbytte i 4 år. Tons polsukker pr ha relativ Varity Resisten s Antal forsøg Gns modtagelige * sorter abs 13,69 7,64 13,88 10,50 Gns modtagelige * sorter rel * Rasta RT * Tunis RT Julietta RT+NT Theresa KWS RT+NT Adrianna KWS RT+NT Plexus RT K30 RT+NT 128 DS8043 RT+NR 122 Fernando RT+NT 119 DS8042 RT+NT 117 SN-221 RT+NT 116 8K37 RT+NT 115 DS8041 RT+NT 113 Nexus RT 111 Angus RT 102 LSD

11 Den søde Markedets højest ydende sort FRIEDA KWS +894 kr per ha 108 i relativt sukkerudbytte Rizomaniatolerant Kilde: Alstedgaardforsøg, gns. af , sammenlignet med dyrkede sorter. KWS SCANDINAVIA A/S, Rødkildevej 6, Tåning, 8660 Skanderborg, Tel.: , l.andersen@kws.com 11

12 Fig. 3: 3. års og solgte sorter - naturlig smitte 10 Meldug 3. sept 08 (0=intet angreb; 10=alle blade dækket Melldug 6. okt 08 (0=intet angreb; 10 alle blade døde) Rust 6. okt 08(0=intet angreb; 10 alle blade døde) Gns. dyrkede* sorter Sophia RT * Rasta RT * Gunilla Emilia KWS RT * Pondus o Gustav RT Winston RT o Jenny RT Nexus RT o Classica o Zanzibar RT * Angus RT o Molly RT * Mars RT * Palace Jakob RT * Stine RT Topper o Theresa KWS RT+NT o Frieda KWS RT * Julietta RT+NT Karakter Figur 3 og 3a. Sorternes sygdomsmodtagelighed ved naturlig smitte. Sorterne er rangeret efter deres modtagelighed overfor meldug. Der er i årets undersøgelse en tendens til at merudbyttet for svampebekæmpelse af sorterne stiger med deres modtagelighed overfor rust. RT: rizomaniatolerant. NT: nematodtolerant. Fig. 3a: 2. års sorter - naturlig smitte Meldug 3. sept 08 (0=intet angreb; 10=alle blade dækket Meldug 6. okt 08 (0=intet angreb; 10 alle blade døde) Rust 6. okt 08 (0=intet angreb; 10 alle blade døde) Gns. dyrkede* sorter Rosalinda KWS RT o Plexus RT Birdie RT Eleonora KWS RT Madicken RT Harmonia RT HI0780 RT Sabrina KWS RT Benno RT Fernanda KWS RT HI0681 RT Adrianna KWS RT+NT Antoinetta KWS RT Rikke RT Cetus RT Karakter 12

13 9,0 Fig 4. 3.års og solgte sorter Sorteret efter vedhængende jord før vask Vedhængende jord på roe før vask (%) - Højde over jord (cm) - Rodfure - Vaskbarhed - Grenethed (skala: 1=bund - 9=ideal) Jord på roe før vask (%) Højde over jord (cm) Rodfure (Skala 1-9) Vaskbarhed - restjord efter vask(skala 1-9) Grenethed (Skala 1-9) 8,0 7,0 6,0 5,0 4,0 3,0 2,0 1,0 0,0 Gns.dyrkede* sorter Topper Winston RT * Pondus Sophia RT * Gunilla * Palace Jakob RT Nexus RT * Julietta RT+NT o Frieda KWS RT * Mars RT * Angus RT o Jenny RT * Rasta RT o Molly RT o Gustav RT o Classica Emilia KWS RT * Stine RT o Theresa KWS RT+NT o Zanzibar RT Sanetta NR Figur 4 og 4a. Bedømmelse af rodform. Sorterne er rangeret efter stigende mængde af vedhængende jord på roen før vask. RT: rizomaniatolerant. NT: nematodtolerant. NR: nematodresistent. 9,0 Fig 4 a. 2. års sorter Sorteret efter vedhængende jord før vask Vedhængende jord på roe før vask (%) - Højde over jord (cm) - Rodfure - Vaskbarhed - Grenethed (skala: 1=bund - 9=ideal) Jord på roe før vask (%) Højde over jord (cm) Rodfure (Skala 1-9) Vaskbarhed - restjord efter vask(skala 1-9) Grenethed (Skala 1-9) 8,0 7,0 6,0 5,0 4,0 3,0 2,0 1,0 0,0 Gns.dyrkede* sorter o Plexus RT HI0681 RT Rikke RT Fernanda KWS RT Birdie RT Rosalinda KWS RT Eleonora KWS RT Sabrina KWS RT HI0780 RT Harmonia RT Benno RT Antoinetta KWS RT Cetus RT Madicken RT Adrianna KWS RT+NT 13

14 generelt været højere end i tidligere år i specialundersøgelsen, hvilket svarer til, hvad der er set i andre tidligt såede roer i andre forsøg både i Danmark og i det øvrige Europa. I specialforsøget på Saxfjed testes sorterne specielt for deres tendens til stokløbning. Såningen er her sket medio marts, hvilket er mere end 10 til 20 dage tidligere end i praksis i Specialforsøget har vist, at stokløbningstendensen blandt de dyrkede sorter og sorter, der er på observationslisten, har Theresa KWS og Jullietta et uacceptabelt højt stokløbningsniveau. Se fi gur 2. Nematodresistente og -tolerante sorter Der er i 2008 gennemført tre forsøg med sorter, der er resistente mod eller tolerante over for nematoder. I forsøgene indgår blandt andet syv nye sorter, alle med tolerance over for eller resistens mod nematoder samt de 3 normalsorter Angus, Plexus og Nexus, der angives at have en vis tolerance overfor angreb af nematoder. Alle tre forsøg er anlagt på jord med nematoder. To er anlagt på JB 7 og et på JB 5. Forfrugten er vårbyg, vinterhvede eller vinterhvede med korsblomstret efterafgrøde. Der er tildelt 105 kg kvælstof pr. ha. Rækkeafstanden har været 50 cm og frøafstanden 19,3 cm. Forsøgene er sået mellem 7. og 23. april, og roerne er taget op mellem 30. september og 10. oktober. Vækstsæsonen har i gennemsnit været 172 døgn. Resultatet af årets forsøg ses i tabel 2 og 4. Målesorterne har i gennemsnit af de to forsøg opformeret antallet af nematoder med en faktor 3,1. Den resistente sort DS8043 har opformeret antallet af nematoder med en faktor 1,1. De tolerante sorter har i gennemsnit opformeret nematoderne med en faktor 2,2. Den lidt højere opformering af de tolerante sorter end forventet kan skyldes de meget tørre forhold i maj, juni og juli. Flere sorter har vist stokløbertendens heriblandt DS8042 og Julietta. Det svarer til observationerne i specialforsøg med stokløbning. Kun den resistente sort DS8043 har dannet knuder på kronen, som vanskeliggør afpudsning. Der er ikke signifikant forskel på renheden imellem sorterne, men karakter for rodfure og vaskbarhed tyder på at Julietta, 8K30 og SN 221 har en rodform, der kan bidrage til en høj renhedsprocent. Bedste karakter for rodfure har SN 221 efterfulgt af Julietta og Fernando. Bedste karakter for vaskbarhed har Julietta og 8K30, mens DS 8041 og Adriana KWS har den laveste. Det laveste og bedste aminotal har målesorterne samt de øvrige normalsorter. Der er en klar tendens til, at de tolerante sorter har et højere og dårligere aminotal. 8K30 og Julietta viser et markant højere aminotal end de øvrige sorter. Julietta, 8 K30, Adriana KWS og DS 8043 har givet det højeste sukkerudbytte. Det er således fortsat Julietta, der er det bedste alternativ, når der er angreb af 9,0 Fig 5. Sorter af rene roer - clean beet forsøg Vedhængende jord før vask (%) Rodfure enkeltroer (Skala 1-9) Højde (cm) 8,0 7,0 6,0 5,0 4,0 3,0 2,0 1,0 0,0 SR-318 RT o Zanzibar RT SR-303 RT o Theresa KWS RT+NT * Stine RT * Rasta RT * Angus RT DS4149 RT * Mars RT * Palace o Jenny RT o Frieda KWS RT o Plexus RT * Gunilla o Gustav RT o Classica o Molly RT * Pondus * Julietta RT+NT HI 0856??? Figur 5. Clean Beet / Rene roer Solgte sorter, observationssorter og tilmeldte sorter har deltaget i undersøgelsen. Sorterne er rangeret efter mængden af vedhængende jord på roen før vask. RT: rizomaniatolerant. NT: nematodtolerant. 14

15 Tre topsorter fra Hilleshög! Meget højt sukkerudbytte Høj udnyttelsesgrad Jævn og glat rodform som er let at høste Største sort i Sverige 2008! s God tolerance overfor Aphanomyce Lav tendens til stokløbning Høj renhedsgrad Ny højtydende sort Højt sukkerindhold Lav stokløbningstendens God høst både på nematode inficerede felter og uinficerede felter Rasta er en sikker velafprøvet sort som bør udgøre grunden i din sukkerroeproduktion. Vælg sorter fra Hilleshög for en sikkerheds skyld! Nexus og Plexus er begge prøvesorter for Hvis du har lavt tryk fra nematoder eller bare pletvis angreb af nematoder, bør du prøve begge disse sorter. Plexus har to års gode forsøgsresultater på nematode inficeret jord med meget god høst, sammenlignet med målesorten. HH. Dec 08 For mere information kontakt Ingvar Christensson, Syngenta Seeds AB Sverige tel eller ingvar.christensson@syngenta.com Syngenta Seeds AB, Box 302, Landskrona, Sverige Leverandør til de danske sukkerroedyrkere! 15

16 Tabel 3. Sorter i afprøvning år, 3. år og solgte sorter ResistensPlanter Stokløbere 0/00 Bladdække Højde RodfureVaskbar Renhed Amino-N IV-tal Rod Sukker Kr/ha Sort 1000/ha tidlig normal Sc mm Variation Sc. 1-9 Sc. 1-9 % pr 100 g sukker t/ha % t/ha relativ Dif til gns* Antal forsøg Gns dyrkede 93 10,5 0, ,1 5,8 98,8 64 2,86 78,4 17,09 13, * Stine RT 94 3,4 0, ,5 5,5 98,4 58 2,70 79,9 16,84 13, * Gunilla 93 2,1 0, ,9 5,7 99,0 62 2,74 78,5 17,15 13, * Julietta RT+NT 94 54,9 0, ,8 6,1 98,8 90 3,32 73,8 17,07 12, Sanetta NR 86-0, ,3 4,5 97,8 60 2,84 67,9 17,25 11, * Mars RT 94 3,3 0, ,4 6,1 98,8 51 2,64 79,6 17,25 13, * Palace 94 1,1 0, ,9 6,0 98,9 65 2,91 76,4 17,29 13, o Classica 92 5,3 0, ,3 5,3 98,6 66 2,87 73,3 17,32 12, o Zanzibar RT 93 2,3 0, ,1 5,5 98,3 57 2,85 80,9 17,11 13, * Pondus 93 2,8 0, ,2 5,9 99,0 72 3,03 75,5 17,42 13, Topper 96 9,4 0, ,3 5,9 99,1 66 2,89 75,1 17,86 13, Winston RT 96 10,7 0, ,6 5,7 99,0 54 2,40 77,1 17,56 13, * Angus RT 94 8,6 0, ,4 5,4 98,8 62 2,86 81,8 16,83 13, * Rasta RT 91 7,8 0, ,3 5,6 98,7 54 2,68 81,2 16,88 13, Sophia RT 96 1,1 0, ,2 5,8 99,0 65 2,79 78,6 17,12 13, o Molly RT 94 25,1 0, ,4 5,7 98,6 59 2,90 82,4 17,01 14, o Jenny RT 93 8,7 0, ,4 5,4 98,8 61 2,87 81,6 16,76 13, o Gustav RT 94 27,2 0, ,8 5,6 98,6 60 2,84 80,5 17,00 13, Jakob RT 94 23,0 0, ,1 6,3 98,9 58 2,96 82,8 16,49 13, Nexus RT 96 5,1 0, ,6 5,4 98,8 69 3,07 79,1 17,03 13, o Theresa KWS RT+NT ,7 0, ,3 5,7 98,4 69 2,75 68,5 17,67 12, Emilia KWS RT 95 1,7 0, ,8 5,2 98,5 53 2,63 75,2 17,77 13, o Frieda KWS RT 96 1,4 0, ,5 5,7 98,8 51 2,80 79,5 17,17 13, Madicken RT 96 10,1 0, ,4 5,8 98,4 59 2,70 78,1 17,41 13, o Plexus RT 96 1,7 0, ,6 5,5 99,1 59 2,95 81,1 16,54 13, HI0681 RT 94 6,7 0, ,2 5,4 99,0 54 2,69 76,0 17,41 13, HI0780 RT 94 10,6 0, ,0 5,7 98,6 60 2,85 81,8 16,98 13, Harmonia RT 94 0,6 0, ,5 5,4 98,6 52 2,71 72,4 17,84 12, Rosalinda KWS RT 97 10,1 0, ,3 5,4 98,8 54 2,64 81,9 17,15 14, Fernanda KWS RT 94 0,3 0, ,2 5,4 98,8 59 2,87 76,2 17,58 13, Sabrina KWS RT 93 7,6 0, ,5 5,4 98,6 52 2,61 78,2 17,58 13, Eleonora KWS RT 95 5,3 0, ,5 5,1 98,7 55 2,55 77,8 17,83 13, Antoinetta KWS RT 96 49,3 0, ,5 5,1 98,4 62 2,71 81,2 17,35 14, Adrianna KWS RT+NT 97 43,4 0, ,4 5,1 98,3 54 2,52 74,0 17,60 13, Birdie RT 94 82,0 0, ,6 5,6 98,8 52 2,45 73,3 17,92 13, Benno RT 96 6,3 0, ,7 5,4 98,5 55 2,73 79,6 17,41 13, Cetus RT 91 0,8 0, ,1 5,8 98,4 48 2,81 72,9 17,84 13, Rikke RT 96 5,4 0, ,2 5,8 98,9 58 2,84 83,3 16,41 13, LSD , ,4 0,4 6 0,11 3,1 0,21 0, CV 2, ,2 6,7 9,8 7,0 6,4 7,5 3,1 3,1 0,9 3,0 - * Dyrket sort o Sort, der afprøves i praksis som observationssort Rodfure skala 1-9: 1 = meget dyb rodfure; 9 næsten ingen rodfure Vaksbar skala 1-9: 1 = alle rodfurer og ujævnheder fyldt med jord; 9 intet jord på roen efter vask Tabel 4. Sorter med nematodtolerance eller resistens Anlagt på areal med angreb Resistens Planter Stok Pi Pf/Pi Fl.toppe Bladdække Rodfure Vaskbar Renhed Amino-N IV-tal Rod / knuder eal/g Sort 1000/ha 0/00 % Sc Sc. 1-9 Sc. 1-9 % mg pr 100 g sukke t/ha % t/ha relativ Antal forsøg Gns målesort* 91 0,1 2,5 3,1 0 7,2 4,5 5,0 94,1 43 2,18 62,2 16,8 10, * Rasta RT 88 0,3 2,5 3,2 0 6,7 3,9 4,8 93,8 42 2,24 63,8 16,5 10, * Tunis RT 93 0,0 2,5 3,0 0 7,6 5,0 5,1 94,5 43 2,12 60,6 17,24 10, Julietta RT+NT 97 0,6 3,2 1,6 0 7,3 5,5 5,6 95,0 88 2,99 79,0 17,38 13, Theresa KWS RT+NT 98 0,0 2,8 1,7 0 6,8 4,2 4,7 93,2 70 2,60 70,7 17,52 12, Plexus RT 97 0,0 3,0 2,4 0 8,1 4,7 5,2 93,2 45 2,34 73,1 16,30 11, Angus RT 92 0,3 3,0 2,9 1 7,0 4,0 5,2 94,4 44 2,34 65,3 16,37 10, K37 RT+NT 98 0,5 2,1 2,0 0 7,2 4,2 4,7 94,0 57 2,44 68,4 17,67 12, K30 RT+NT 99 0,0 2,8 1,3 0 6,9 5,4 5,6 94,2 94 2,96 75,9 17,72 13, Fernando RT+NT 96 0,0 2,2 3,1 0 8,4 5,5 4,9 94,1 65 2,57 74,4 16,71 12, Nexus RT 100 0,0 2,6 3,7 0 7,3 3,9 5,0 93,4 49 2,45 69,1 16,82 11, Adrianna KWSRT+NT 99 0,0 2,5 2,1 0 7,7 4,1 4,5 94,0 53 2,38 76,3 17,43 13, SN-221 RT+NT 97 0,0 2,5 2,8 0 8,2 5,7 5,1 94,2 63 2,52 74,0 16,48 12, DS8041 RT+NT 96 0,3 2,2 2,4 0 7,9 4,1 4,2 92,6 74 2,90 69,9 16,98 11, DS8042 RT+NT 89 1,3 2,7 2,7 0 7,6 4,8 4,9 94,4 62 2,80 72,1 17,09 12, DS8043 RT+NR 95 0,0 1,9 1,1 23 6,7 4,6 4,6 93,8 67 3,01 75,3 17,05 12, LSD ,8 0,5 0,6-8 0,15 6,5 0,35 1,14 11 CV 1, ,7 11,2 6,8 7,6-8 3,47 5,4 1,24 5,61 * Modtagelige målesorter Sukker nematoder og uanset den i de almindelige sortsforsøg giver et lavt økonomisk bidrag. Sorten Theresa KWS er, set i forhold til Julietta, en mere interessant sort, da den har et højere sukkerindhold og en betydeligt bedre saftkvalitet end Julietta. Men den kan fortsat ikke matche Julietta i udbytte. Sorten Plexus som var topscorer i 2007, har ikke leve op til forventningerne, under forhold, hvor sortens evne til at forsvare sig mod nematoder skal komme til udtryk. Og kan kun anbefales, hvor der er små pletvise angreb af nematoder på et større areal, og hvor det endnu ikke skal anvendes en regulær tolerant sort. Sorten Nexus kan på sigt måske erstatte Plexus, da Nexus i de almindelige sortsforsøg vist et lidt højere økonomisk udbytte. Sorten DS 8043 kan blive en interessant sort, idet det er den første afprøvede resistente sort, der kan sammenlignes med Juliettas udbytte. En oversigt over de seneste fire års afprøvning af sorter ses i tabel 2. 16

17 Figur 6. Sen optagning Udbytte 20,00 19,00 18,00 17,00 t sukker/ha 16,00 15,00 14,00 13,00 12,00 11,00 10,00 Gns. dyrkede* sorter Mars Molly Zanzibar Angus Frieda KWS Tidlig optagning Jenny Gustav Rasta Sen optagning Plexus Gunilla Palace Pondus Stine Classica Julietta Theresa KWS Figur 6. På 2 lokaliteter med almindelige sortsforsøg er hvert sted anlagt et ekstra forsøg med dyrkede sorter og observationssorter, der i gennemsnit er taget op 34 dage senere, end de almindelige sortsforsøg er på samme sted. Den tidlige optagning er i gennemsnit sket 1. oktober og den sene 4. november. Sorter med det højeste udbytte ved den tidlige optagning har generelt også det højeste udbytte ved den sene optagning. Tilvæksten i perioden har været 3,04 tons sukker/ha eller 20 pct i gennemsnit af alle deltagende sorter. Forskellen i DBII har i 2008 været ca kr/ha mellem de to optagningstidspunkter i gennemsnit af alle sorterne. Tilvæksten svarer til ca. 135 kr/dag/ha. Sorter og bladsvampe I fi gur 3 er sorterne rangeret efter deres modtagelighed for meldug i De viste sorter er dyrkede sorter, sorter på observationslisten samt 3. års sorter i afprøvning. I det ubehandlede forsøg har der været kraftige angreb af meldug fra slutningen af juli og til slutningen af september. Angreb af Ramularia har været svagt. Angreb af bederust har udviklet sig igennem september til relativt kraftige angreb i begyndelsen af oktober. Der er ikke observeret angreb af Cercospora. I det behandlede forsøg er parcellerne holdt sygdomsfri med 0,25 liter Opera 2. august og 0,5 liter Opera 30. august. De fleste sorter viser et merudbytte for bekæmpelse af bladsvampe. Der er en tendens til at merudbyttet i 2008 er stigende med sortens modtagelighed overfor rust. Rene roer Siden 2000 er der gennemført en specialundersøgelse med rene roer med sigte på at fremskynde udviklingen og forædling af helt glatte sukkerroer, der er lette at vaske rene og som har mindre vedhængende jord på roen. I lighed med tidligere år er specialafprøvningen anlagt med to forsøg med fire gentagelser, hvoraf et forsøg er taget op. Roerne høstes og vejes med jord, efter løst materiale er fjernet på normal vis. De vaskes, bedømmes for vaskbarhed, rodfure, grenethed og glathed, hvorefter eventuelle rester af jord i rodfurerne fjernes, inden de rene roer vejes. 25 roer udtages til individuel måling af rodfuredybde og -bredde samt til bedømmelse for rodfure. Tillige måles skulderhøjde på enkeltroer. Inden optagning er højden af kronen over jorden målt med specialudstyr. Det høstede forsøg er anlagt på JB 7. Forfrugten er vårbyg med gul sennep som efterafgrøde. Forsøget er sået den 20. april og høstet den 10. oktober, hvilket har givet en relativt kort vækstperiode på 179 døgn. I fi gur 5 ses resultatet af årets undersøgelse sorteret efter stigende mængder af vedhængende jord på roen før vask. HI0856, Julietta og Pondus har haft den mindste mængde af vedhængende jord før vask. Forskellen mellem laveste og højeste jordprocent er 2,4 procentpoint. Der er god sammenhæng mellem vedhængende jord og karakter for rodfure på enkeltroer samt imellem vaskbarhed og rodfurebedømmelser. I de almindelige sortsforsøg er der tillige en god sammenhæng imellem roens højde over jorden og vedhængende jord på roen. Konklusionen er derfor, at der fortsat skal udvælges efter højt siddende glatte roer uden rodfure, der er lettere at rense og vaske. 17

18 Nyt fra mark og forsøg: Afjævning af efterårspløjet jord Af Projektkoordinator Otto Nielsen Ploven er et af de redskaber, der drastisk forandrer udseendet af marken. Man slipper af med afgrøderester, spildkorn og ukrudt og skaber et luftigt underlag for den næste afgrøde. På den anden side er det ikke altid helt forudsigeligt specielt ikke på de lidt stivere jorde - hvordan den nye overflade er, og mange overraskes over, hvor godt eller dårligt jorden falder, og i værste fald risikerer man at stå tilbage med en jord, der ikke er særlig nem at forvandle til et ensartet såbed det kommende år. Dette funderes der lidt på i denne artikel, og der præsenteres et nyt redskab til afjævning af efterårspløjet jord. Billed 1. Radrensertænder monteret på efterharve til plov. I en nyere version af harven anvendes fræsertænder i stedet for. Tørke er godt! Sommeren 2008 var som bekendt udsædvanlig tør og det er formodentligt grunden til at lerjorden de fleste steder falder så godt efter ploven i år. Udtørring får lerjorden til at skrumpe og gamle pakningsskader trækker sig endnu mere sammen. Når så jorden gennemfugtes på ny, sker der en kvældning af leraggregaterne, hvorved sammenklumpningerne brydes. Tilsvarende er skiftevis udtørring og opfugtning med til at få den øverste del af den pløjede jord til at bryde i mindre stykker, hvorved det bliver lettere at opnå en godt såbed med en stor andel af fin Billede 2. Udjævning af pløjejord med specialfremstillet efterharve. 18

19 jord. Frost har samme effekt som tørke og yderligere sker der sprængninger af knoldene, når vandet i jorden fryser til is og dermed udvider sig. Pløj tidligt eller sent? Antallet af gange jorden tørrer op i løbet af efteråret og vinteren øges, hvis der pløjes tidligt, idet den vendte jord er langt mere udsat for udtørring end jord, der ligger upløjet. Jo stivere ens jord er, jo tidligere på efteråret bør man derfor pløje, hvis man vil have vejrets hjælp til at lave et godt såbed. Tidlig pløjning øger derimod risikoen for nedvaskning af næringsstoffer til underjorden, men da denne risiko er størst på lettere jorde gælder det generelt, at pløjning bør ske tidligere på svære end på lette jorde. Hvis der dyrkes lovpligtige efterafgrøder, kan der dog tidligst pløjes efter den 20. oktober. Her gælder det så om at finde en tør periode at pløje i, da pløjning under eller lige efter regnvejr giver risiko for nye sammenklumpninger forårsaget af traktor og plov. Nyt redskab afprøves i forsøg Når pløjejorden ikke falder helt så godt som ønsket, er der ikke ret mange virkemidler at tage i brug udover en øget indsats i forbindelse med såbedstilberedningen. Det er dog begrænset, hvor meget der kan jævnes af i foråret, uden at såbedet bliver for uensartet eller for tørt. Der er derfor ofte behov for en ekstra indsats allerede i efteråret. Vinterharvning kan være en mulighed, men tit er jorden for våd og for blød til, at der kan laves en tilfredsstillende harvning. På Sofiehøj har vi derfor eksperimenteret med at udvikle en efterharve til ploven. Den første udgave var monteret med radrenserskær med henblik på at fragmentere de store jordknolde samt efterharvetænder til yderligere afjævning af overfladen (billede 1). Radrenserskærene er siden blevet skiftet ud med fræserknive, idet disse er langt mere slidstærke. Harven har en meget tydelig effekt på jord, der er sammenpakket og stiv (billede 2), men den kan sikkert også med fordel anvendes på alle andre sent pløjede jorde, hvor vejrligets bearbejdning af overjorden kun når at have begrænset effekt. I denne sæson afprøves harven hos en række forsøgsværter for at undersøge, hvor stor effekten er på såbedstilberedningen og roernes vækst. systemer Billede 3. Efterharven er monteret på Kverneland-plov i stedet for hjulpakker. Hylleberg leverer og servicerer Grimme Maxtron-roeoptagere til moderne roeavl. 6-rk. selvkørende Grimme MAXTRON 620 med 22 tons tank og Grimmes meget roste optagnings- og rensesystem. Unikt larvebåndstræk og 2 store baghjul fordeler jordtrykket over hele arbejdsarealet. Grimme MAXTRON 620 kan tage roer op under selv de sværeste forhold, uden at beskadige roerne og komprimere jorden. Grimmes nye dataindsamlingsprogram OPTIPLAN- PROFI, kan indsamle alle data under kørslen og overføre dem direkte til en computer. Med Grimme MAXTRON 620 er du altid flere roespidser foran de andre. - den direkte vej til specialisten Løvhegnet 9-11 DK-8840 Rødkærsbro Tlf Fax hylleberg@hylleberg.dk 19

20 Princippet om levering til nærmeste fabrik nu også gældende på Lolland - fi nansieres af dyrkere med under 40 km afstand til fabrikken Dyrkerne på Sjælland, Fyn og Jylland har siden kampagnen 2002 leveret roer ud fra princippet om levering til nærmeste fabrik. Dette princip er nu også indført med virkning fra og med 2008-kampagnen for resten af dyrkerne i Danmark. Ændringen har betydning for en stor gruppe af dyrkere på det østlige Lolland, som traditionelt har leveret deres roer i Nakskov, selvom de har kortere til fabrikken i Nykøbing. Disse får nu dækket meromkostningen (passageafgift) ved levering i Nakskov. For øvrige dyrkere indebærer ændringen en begrænset merudgift, som skal afholdes af dyrkerne, der har under 40 km til deres fabrik. I praksis sker det via en ændring af minimumsgrænsen for beregningen af transporttilskuddet fra 40 til 38 km. Af Klaus Sørensen Princippet levering til nærmeste fabrik Princippet om levering til nærmeste fabrik indebærer, at man som udgangspunkt altid kan påregne at levere sine roer til nærmeste fabrik, og såfremt man pålægges at levere til en fjernere beliggende fabrik, får man godtgjort hele merudgiften til den ekstra transport. Princippet blev indført som en del af den voldgiftskendelse, der i december 2001 blev afsagt i voldgiftssagen anlagt af dyrkerne til den tidligere Gørlev-fabrik. Den daværende ordning vedr. transporttilskud indebar, at alle dyrkere fortsat fik udbetalt det samme beløb pr. ton roer i transporttilskud, uanset deres afstand til fabrikken. Voldgiftsretten fastholdt dette princip i sin kendelse, men retten afgjorde samtidig, at de daværende Gørlevdyrkere skulle have godtgjort merudgiften, såfremt de blev pålagt at levere til en fabrik, der ikke er den nærmeste. Denne godtgørelse kaldes passageafgift. Princippet om levering til nærmeste fabrik har således været gældende siden 2002 for alle dyrkere i Danmark, bortset fra dyrkerne på Lolland. Princip nu også gældende for Lolland Fra og med 2008-kampagnen er princippet levering til nærmeste fabrik også gældende for Lolland, således at betingelserne nu er ens for alle dyrkere i landet. Ændringen har betydning for en stor gruppe af dyrkere på det østlige Lolland, som traditionelt har leveret deres roer i Nakskov, selvom de har kortere til fabrikken i Nykøbing. De pågældende dyrkere på det østlige Lolland vil dog fortsat blive pålagt at levere roerne i Nakskov, men de vil i få udbetalt en passageafgift, som dækker merudgiften ved transporten af roerne den ekstra afstand til Nakskov frem for Nykøbing. Ændringen indebærer naturligt nok også, at såfremt der på et tidspunkt ikke længere er behov for at transportere roer fra Sjælland, Fyn eller Østlolland til Nakskov, så vil de pågældende dyrkere på Østlolland - i lighed med alle andre - skulle levere deres roer til den nærmeste fabrik, som er Nykøbing. Passageafgiften fastsættes hvert år - 82 øre pr. ton-km i 2008 Passageafgiften fastsættes hvert år af Danske Sukkerroedyrkere, hvilket sker ud fra fragtraterne hos de aktuelle vognmænd, som transporterer roer fra det sjællandske/ fynske område til Nakskov. Fra var der tale om roer fra det sydsjællandske område, mens det i 2007 var roerne, som blev transporteret fra Fyn til Nakskov med pram samt færge fra Langeland. I 2008 er det på ny hovedsagligt roer fra det sydsjællandske område. Alle fynske og jyske dyrkere har ligeledes fået tilbud om levering i Nakskov, hvilket har resulteret i, at en begrænset mængde roer også i år fragtes med færge fra Langeland til Nakskov. Satsen for passageafgiften er i 2008 fastsat uændret til 82 øre pr. ton km, og udbetalingen sker pr. ton rene roer. Omregnet med den gennemsnitlige renhedsprocent svarer det til en sats på ca. 72 øre pr. ton snavsede roer. Beløbet dækker den ekstra transport på landevejen. Ved fastlæggelse af passageafgiften indgår således ikke den faste del af fragtraten, som går til læsning og aflæsning af roerne. Figur 1. En stor gruppe af dyrkere på Østlolland, som leverer roerne i Nakskov men har kortere til Nykøbing, får nu udbetalt kompensation (passageafgift) for meromkostningen ved den længere transport. 20

21 Merafstanden ved transport fra Sjælland til Nakskov frem for Nykøbing er 40 km, hvilket indebærer en betaling på 32,80 km pr. ton roer i passageafgift. Dyrkerne på Østlolland, som skal have udbetalt passageafgift fra 2008, får tilsvarende dækket meromkostningen for den reelle merafstand. Er der f.eks. tale om en dyrker i Øster Ulslev med en merafstand til Nakskov på 14 km, medfører det en passageafgift på 14 * 0,82 kr = 11,48 kr pr. ton roer, hvilket svarer til ca. 700 kr pr. ha. Passageafgiften finansieres normalt ved, at pengene hertil forlods udtages af den totale pulje til fragttilskud, hvorefter den resterende del benyttes til fordeling pr. ton roer. Iflg. Brancheaftalen er der et fast beløb svarende til ca. 166 kr pr. ton sukkerkvote. Puljen er aktuelt, med Danmarks nuværende kvote på tons sukker, på 62 mio. kr. Minimumgrænsen ændres fra 40 til 38 km Ændringen på Lolland indebærer, at den totale passageafgift øges med ca. 1,5 mio. kr, hvilket det er besluttet skal finansieres af dyrkerne, der har under 40 km til deres fabrik. I praksis sker det via en ændring af minimumsgrænsen for beregning af transporttilskuddet fra 40 til 38 km. Den historiske baggrund Hvorfor indføres levering til nærmeste fabrik først nu på Lolland, og hvorfor skal ændringen finansieres af dyrkerne med under 40 km til deres fabrik? Årsagen skal findes i den historiske baggrund. Som omtalt tidligere fastholdt voldgiftsretten tilbage i december 2001 det generelle princip om en fast sats i transporttilskud uanset afstand til fabrik. Ligeledes blev der ikke ændret på leveringsgrænsen på Lolland, hvor en flytning af grænsen længere mod øst kunne have reduceret mængden af roer, der skulle leveres fra Sjælland til Nakskov en sådan ændring var ikke formålstjenlig, da mange dyrkere på Østlolland har indrettet sig med transport af roerne med vogn og traktor til Nykøbing. Til gengæld besluttede voldgiftsretten som nævnt, at der skal betales passageafgift til roer, som leveres fra Sjælland til Nakskov for at kompensere for denne merafstand. I 2006 traf bestyrelsen i Danske Sukkerroedyrkere en beslutning om at ændre den daværende ordning vedr. transporttilskud. Forud havde været en længere drøftelse, idet dyrkere med kort afstand til fabrikken betragtede transporttilskuddet som en del af roeprisen, idet det var blevet administreret som et fast beløb uanset afstand lige siden Danmarks medlemskab af EF i Modsat fandt dyrkere med lang afstand til fabrikken, at transporttilskuddet skulle differentieres i forhold til afstand, idet lukningen af fabrikker havde medført en stor forskel i transportudgiften for dyrkerne i Danmark. Beslutning i 2006 afspejlede et kompromis mellem de to holdninger, idet man fastholdt et væsentligt minimumsbeløb i fragttilskud til alle dyrkere. I praksis blev modellen indrettet således, at alle dyrkere fra 0-40 km til fabrikken får udbetalt et transporttilskud, svarende til at de har 40 km til fabrikken (denne grænse er nu ændret til 38 km). Herefter er tilskuddet jævnt stigende op til 80 km, hvorefter det ikke stiger yderligere (fi gur 2). Som en del af kompromisset blev leveringsgrænsen på Lolland fastholdt uændret. Ganske vist skulle nogle dyrkere derved levere roer til Nakskov frem for Nykøbing, selvom de har kortere til Nykøbing, hvilket giver dem en forholdsmæssig større udgift til transport. Modsat så har alle dyrkere på Lolland under 40 km til deres fabrik, hvorved alle får udbetalt et transporttilskud som minimum svarer til deres faktiske omkostning Hvorfor kommer ændringen nu? Dyrkere i det berørte område på Østlolland har peget på, at det er uretfærdigt og konkurrenceforvridende, at de skal levere Kr pr. ton roer 23,10 kr , , km Transporttilskud km Figur 2. Indførsel af princippet om levering til nærmeste fabrik på Lolland indebærer en ekstra udgift i passageafgift på 1,5 mio. kr, som fi nansieres af dyrkere med under 40 km til fabrikken. Det sker via en ændring af minimumsgrænsen for beregning af transporttiskuddet fra 40 til 38 km. den lange vej til Nakskov, mens deres nabo på den anden side af vejen skal levere til Nykøbing. De modtager det samme transporttilskud men forskellen i transportudgiften er ca kr pr. ha Samtidig har det siden 2006 som en del af den frie omsætning af sukkerkontrakter været muligt for en dyrker med jord i både Nakskov- og Nykøbingområdet at flytte sin kontraktmængde fra Nakskovtil Nykøbingområdet, hvorved roerne skal leveres i Nykøbing. Nogle dyrkere har således haft mulighed for at skifte leveringsfabrik på denne måde, mens andre står tilbage med en meromkostning på kr pr. ha i transport i forhold til naboen på den anden side af vejen. Dette er ikke en holdbar og retfærdig ordning. Finansieres af dyrkere med under 40 km afstand til fabrikken Med indførsel af princippet om levering til nærmeste fabrik på Lolland øges den totale passageafgift med ca. 1,5 mio. kr. Da den nuværende leveringsgrænse indgik som en del af kompromisset om transportordningen mellem dyrkere med kort og lang afstand i aftalen i 2006, er bestyrelsen enig om, at de 1,5 mio. kr udelukkende skal finansieres af dyrkerne 42,00 kr 21

Nye sorter i spidsen. Forholdstal og spireprocent. Sukkerroer sorter

Nye sorter i spidsen. Forholdstal og spireprocent. Sukkerroer sorter sorter Nye sorter i spidsen Der er en del nye sorter og sorter på observationslisten, som giver et større økonomisk udbytte end de solgte og dyrkede sorter. Der vil komme nye sorter på salgslisten til

Læs mere

Sorter Varieties Annual Report. Desirée Borjesdotter Jens Nyholm Thomsen

Sorter Varieties Annual Report. Desirée Borjesdotter Jens Nyholm Thomsen 101 103 109 114-2015 Annual Report Sorter 2015 Varieties 2015 Jens Nyholm Thomsen jnt@nbrf.nu +45 21 26 61 67 Desirée Borjesdotter db@nbrf.nu +46 70 542 70 26 NBR Nordic Beet Research Foundation (Fond)

Læs mere

Highland og Hereford i spidsen

Highland og Hereford i spidsen sorter Highland og Hereford i spidsen Der er nye sorter og sorter på observationslisten, som giver et større økonomisk udbytte end de solgte og dyrkede sorter. Det er interessant, at gamle sorter pludselig

Læs mere

Faglig beretning 2008

Faglig beretning 2008 Faglig beretning 2008 Udgivet af: NBR Nordic Beet Research Foundation (Fond) Sofiehøj Højbygaardvej 14, DK-4960 Holeby Tlf +45 54 69 14 40 Fax +45 54 69 14 58 www.nordicbeet.nu CVR 30 81 52 97 Filial:

Læs mere

Sukkerroer. Konklusioner. Sortsvalg. Tabel 1. Forholdstal for udbytte af polsukker og for stabilitet

Sukkerroer. Konklusioner. Sortsvalg. Tabel 1. Forholdstal for udbytte af polsukker og for stabilitet Tabel 1. Forholdstal for udbytte af polsukker og for stabilitet Sort Sortsvalg En oversigt over de seneste fire års afprøvning af sorter ses i tabel 1. Sorterne er rangeret efter deres udbytte af polsukker

Læs mere

Sorter Desirée Börjesdotter NBR Nordic Beet Research Foundation (Fond) Højbygårdvej 14, DK-4960 Holeby

Sorter Desirée Börjesdotter NBR Nordic Beet Research Foundation (Fond) Højbygårdvej 14, DK-4960 Holeby 101 103 109 114-2016 Annual Report Sorter 2016 Varieties 2016 Desirée Börjesdotter db@nbrf.nu +46 70 542 70 26 NBR Nordic Beet Research Foundation (Fond) Højbygårdvej 14, DK-4960 Holeby Borgeby Slottsväg

Læs mere

Bestilling af roefrø til 2015

Bestilling af roefrø til 2015 Information fra Nordic Sugar - Januar 2015 Bestilling af roefrø til 2015 Der er åbent for bestilling fra onsdag den 21. januar 2015 fra kl. 6.30 og bestilling skal være afgivet, så vi har modtaget den

Læs mere

Tidlig bestilling. Sorter, der gør en forskel

Tidlig bestilling. Sorter, der gør en forskel Tidlig bestilling Sorter, der gør en forskel Kære sukkerroedyrker 2009 ser foreløbig ud til at blive et rigtigt godt år, når det gælder udbytte i sukkerroer. Igen i år har KWS leveret frø til mange sukkerroemarker

Læs mere

Valg af sort 2012, side 4. Ny insektbejdsning, Mundus Forte, side 18. Reduktion af ukrudtstrykket ved hjælp af integreret ukrudtsbekæmpelse, side 26

Valg af sort 2012, side 4. Ny insektbejdsning, Mundus Forte, side 18. Reduktion af ukrudtstrykket ved hjælp af integreret ukrudtsbekæmpelse, side 26 December 2011 - Nr. 4. 29. årgang Valg af sort 2012, side 4 Ny insektbejdsning, Mundus Forte, side 18 Reduktion af ukrudtstrykket ved hjælp af integreret ukrudtsbekæmpelse, side 26 EU-Kommissionen foreslår

Læs mere

SUKKERSTATISTIK. Udarbejdet af DANSKE SUKKERROEDYRKERE

SUKKERSTATISTIK. Udarbejdet af DANSKE SUKKERROEDYRKERE SUKKERSTATISTIK Udarbejdet af DANSKE SUKKERROEDYRKERE Februar 2013 Indholdsfortegnelse Side 1 Verdensmarkedsprisen og EU s pris på hvidtsukker siden 1980 Verdensmarkedsprisen og EU s priser på hvidtsukker

Læs mere

Sortsvalg til marker med nematoder

Sortsvalg til marker med nematoder Information fra Nordic Sugar - Januar 2014 Bestilling af roefrø til 2014 Der er åbent for bestilling fra onsdag den 8. januar 2014 fra kl. 6.00 og bestilling skal være afgivet, så vi har modtaget den senest

Læs mere

Sortsvalg til 2019 Spred risikoen Hvilken type sort? højt udbytte god dyrkningsøkonomi Nematode-tolerante rhizoctonia Hvad skal jeg lægge mærke til?

Sortsvalg til 2019 Spred risikoen Hvilken type sort? højt udbytte god dyrkningsøkonomi Nematode-tolerante rhizoctonia Hvad skal jeg lægge mærke til? Sortsvalg til 2019 Spred risikoen Når der bestilles roefrø, er det en god regel at vælge mindst to forskellige sorter. Har du et større areal så vælg gerne 3-4 sorter. Flere sorter (genetikker) spreder

Læs mere

Grøn Vækst truer også sukkerroerne, side 3 Valg af sort , side 4

Grøn Vækst truer også sukkerroerne, side 3 Valg af sort , side 4 December 2009 - Nr. 4. 27. årgang Grøn Vækst truer også sukkerroerne, side 3 Valg af sort 2010-2011, side 4 maribo.com MOLLY Sorten med det ubetinget største udbytte i 2008 SeedPlus-behandlet Perfekt dækkende

Læs mere

Vækstvilkår Growth conditions Additiver Dyser, Logaritme Annual Report. NBR Nordic Beet Research SIDE 2

Vækstvilkår Growth conditions Additiver Dyser, Logaritme Annual Report. NBR Nordic Beet Research SIDE 2 Annual Report Additiver Dyser, Logaritme 52214-217 Vækstvilkår 218 Growth conditions 218 Desirée Börjesdotter db@nbrf.nu +46 75 42726 Nordic Beet Research Foundation (Fond) DK: Højbygårdvej 14, DK-496

Læs mere

Sorter 2018 Varieties 2018

Sorter 2018 Varieties 2018 101 103 109 114-2018 Additiver Dyser, Logaritme 520 2014-2017 Sorter 2018 Varieties 2018 RAPPORT MED FORSØGSDATA OG RESULTATTABELLER REPORT WITH TRIAL DATA AND TABLES OF RESULTS Desirée Börjesdotter db@nbrf.nu

Læs mere

Nematoder noget vi taler om eller noget vi gør noget ved. Elo West Larsen

Nematoder noget vi taler om eller noget vi gør noget ved. Elo West Larsen Nematoder noget vi taler om eller noget vi gør noget ved Elo West Larsen Gæt hvilken sort til højre Noget vi kan se 2 26.11.2009 Elo West Larsen Vi ligger, som vi har redt Roedyrkning er blevet koncentreret

Læs mere

Vækstvilkår. Growth conditions Annual Report. Jens Nyholm Thomsen

Vækstvilkår. Growth conditions Annual Report. Jens Nyholm Thomsen Annual Report Vækstvilkår 2014 Growth conditions 2014 Jens Nyholm Thomsen jnt@nordicbeetresearch.nu NBR Nordic Beet Research Foundation (Fond) Højbygårdvej 14, DK-4960 Holeby Borgeby Slottsväg 11, SE-237

Læs mere

Vækstvilkår. Growth conditions Annual Report. Jens Nyholm Thomsen

Vækstvilkår. Growth conditions Annual Report. Jens Nyholm Thomsen Annual Report Vækstvilkår 215 Growth conditions 215 Jens Nyholm Thomsen jnt@nordicbeetresearch.nu NBR Nordic Beet Research Foundation (Fond) Højbygårdvej 14, DK-496 Holeby Borgeby Slottsväg 11, SE-237

Læs mere

December Nr årgang

December Nr årgang December 2007 - Nr. 4. 25. årgang Kontraktbørsen for handel med sukkerkontrakter, side 3 og 20 - Åben fra mandag den 17. december 2007 og frem til og med mandag den 7. januar 2008, kl. 24.00 Valg af sort

Læs mere

Sorter 2017 Varieties 2017

Sorter 2017 Varieties 2017 101 103 109 114-2017 Additiver Dyser, Logaritme 520 2014-2017 Sorter 2017 Varieties 2017 RAPPORT MED FORSØGSDATA OG RESULTATTABELLER REPORT WITH TRIAL DATA AND TABLES OF RESULTS Desirée Börjesdotter db@nbrf.nu

Læs mere

DYRKNINGSFORSØG OG UNDERSØGELSER I SUKKERROER 2006

DYRKNINGSFORSØG OG UNDERSØGELSER I SUKKERROER 2006 DYRKNINGSFORSØG OG UNDERSØGELSER I SUKKERROER 26 ALSTEDGAARD FONDET FOR FORSØG MED SUKKERROEDYRKNING Udgivet af: Alstedgaard Fondet for Forsøg med Sukkerroedyrkning Højbygaardvej 14, DK-496 Holeby Tlf

Læs mere

ROER Sorter, sukkerroer

ROER Sorter, sukkerroer ROER Sorter, roer > > KARSTEN A. NIELSEN, SEGES OG JENS NYHOLM THOMSEN, NORDIC BEET RESEARCH Blandt roe sorterne, der har været i afprøvning i mere end et år, er den største forskel i dækningsbidrag 1.141

Læs mere

Sortsvalg til 2018 Spred risikoen Hvilken type sort? højt udbytte god dyrkningsøkonomi Nematode-tolerante rhizoctonia Hvad skal jeg lægge mærke til?

Sortsvalg til 2018 Spred risikoen Hvilken type sort? højt udbytte god dyrkningsøkonomi Nematode-tolerante rhizoctonia Hvad skal jeg lægge mærke til? Sortsvalg til 2018 Spred risikoen Når der bestilles roefrø, er det en god regel at vælge mindst to forskellige sorter. Har du et større areal så vælg gerne 3-4 sorter. Flere sorter (genetikker) spreder

Læs mere

SUKKERSTATISTIK. Udarbejdet af DANSKE SUKKERROEDYRKERE

SUKKERSTATISTIK. Udarbejdet af DANSKE SUKKERROEDYRKERE SUKKERSTATISTIK Udarbejdet af DANSKE SUKKERROEDYRKERE Februar 2012 Indholdsfortegnelse Side 1 Verdensmarkedsprisen og EU s pris på hvidtsukker Verdensmarkedet for sukker, produktion, forbrug og lager 2

Læs mere

Valg af sort , mange nye sorter med højt udbytte, side 4

Valg af sort , mange nye sorter med højt udbytte, side 4 December 2010 - Nr. 4. 28. årgang Valg af sort 2011 2012, mange nye sorter med højt udbytte, side 4 Test af roeoptagere, Beet Europe 2010, side 18 Prøvefrekvens og prøvetagning, side 22 Roetur til Holland,

Læs mere

December Nr årgang

December Nr årgang December 2006 - Nr. 4. 24. årgang Tiden inde til ny foreningsstruktur! side 3 Valg af sort 2006 Side 4 Danisco tilbyder kontrakt på 30.000 tons industrisukker til 2007 Sejlads med pram fra Assens til Nakskov

Læs mere

Nye horisonter i roedyrkningen SEEDING THE FUTURE SINCE 1856

Nye horisonter i roedyrkningen SEEDING THE FUTURE SINCE 1856 Nye horisonter i roedyrkningen SEEDING THE FUTURE SINCE 1856 Kære sukkerroedyrker Aldrig så snart som den sidste roe er leveret begynder en ny sæson. Og de første beslutninger, som kommer til at påvirke

Læs mere

5T Projektet Together To Twenty Ton in RAPPORT MED FORSØGSDATA OG RESULTATTABELLER REPORT WITH TRIAL DATA AND TABLES OF RESULTS

5T Projektet Together To Twenty Ton in RAPPORT MED FORSØGSDATA OG RESULTATTABELLER REPORT WITH TRIAL DATA AND TABLES OF RESULTS 778-20 5T Projektet Together To Twenty Ton in 20-20 RAPPORT MED FORSØGSDATA OG RESULTATTABELLER REPORT WITH TRIAL DATA AND TABLES OF RESULTS Otto Nielsen on@nbrf.nu +45 61 76 23 34 Nordic Beet Reseach

Læs mere

Roecystenematoder Heterodera schachtii. Pletter i marken med sovende /gule roeplanter Små roer, mange siderødder med cyster

Roecystenematoder Heterodera schachtii. Pletter i marken med sovende /gule roeplanter Små roer, mange siderødder med cyster Roecystenematoder Heterodera schachtii Pletter i marken med sovende /gule roeplanter Små roer, mange siderødder med cyster Tyskland Nordzucker monitering 2008-2010 0: 14 pct Under 3000: 45 pct 3.000-10.000:

Læs mere

SUKKERSTATISTIK. Udarbejdet af DANSKE SUKKERROEDYRKERE

SUKKERSTATISTIK. Udarbejdet af DANSKE SUKKERROEDYRKERE SUKKERSTATISTIK Udarbejdet af DANSKE SUKKERROEDYRKERE Februar 211 Indholdsfortegnelse Side 1 Verdensmarkedsprisen og EU s pris på hvidtsukker Verdensmarkedet for sukker, produktion, forbrug og lager 2

Læs mere

Faglig beretning Verksamhetsberättelse 2010

Faglig beretning Verksamhetsberättelse 2010 Faglig beretning Verksamhetsberättelse 2010 Annual Report xxx-2010 1 Udgivet af: Foundation (Fond) Sofiehøj Højbygaardvej 14, DK-4960 Holeby Tlf +45 54 69 14 40 Fax +45 54 69 14 58 www.nordicbeet.nu CVR

Læs mere

Spild og renhed af sukkerroer i relation til optagningskvalitet og rensning efter lagring 2016

Spild og renhed af sukkerroer i relation til optagningskvalitet og rensning efter lagring 2016 623-2016 Annual Report Spild og renhed af sukkerroer i relation til optagningskvalitet og rensning efter lagring 2016 Harvest losses and soil tare of sugar beets in relation to harvest quality and cleaning

Læs mere

Oversigt over Landsforsøgene 2014

Oversigt over Landsforsøgene 2014 Oversigt over Landsforsøgene 2014 vfl.dk Oversigt over Landsforsøgene 2014 Forsøg og undersøgelser i Dansk Landbrugsrådgivning Samlet og udarbejdet af LANDBRUG & FØDEVARER, PLANTEPRODUKTION ved chefkonsulent

Læs mere

Ny roepris, side 3 og 28. Sorter til dyrkning i 2014, side 4. Lagring af sukkerroer med fiberdug, side 24

Ny roepris, side 3 og 28. Sorter til dyrkning i 2014, side 4. Lagring af sukkerroer med fiberdug, side 24 December 2013 - Nr. 4. 31. årgang Ny roepris, side 3 og 28 Regneark på hjemmesiden er nu opdateret Sorter til dyrkning i 2014, side 4 Lagring af sukkerroer med fiberdug, side 24 Bugseret eller selvkørende

Læs mere

Bladsvampe bekæmpelse og optagningstidspunkt

Bladsvampe bekæmpelse og optagningstidspunkt 46-29 GEP Annual Report Bladsvampe bekæmpelse og optagningstidspunkt Leaf diseases control and harvest time Anne Lisbet Hansen alalh@nordicsugar.com +45 21 68 95 88 NBR Nordic Beet Research Foundation

Læs mere

December Nr årgang

December Nr årgang December 2015 - Nr. 4. 33. årgang Sorter til dyrkning 2015, side 4 Desirée Börjesdotter, ny forsøgschef for NBR, side 20 5T Bedste tilvækst i efteråret nogensinde, side 22 Problemer med vejrabatter, side

Læs mere

En næsten perfekt 2012-høst, side 28 Roer som i gamle dage, side 30

En næsten perfekt 2012-høst, side 28 Roer som i gamle dage, side 30 December 2012 - Nr. 4. 30. årgang Sorter 2013, side 4 Nyt koncept for undersøgelse af roeoptagning, side 20 Maskinel kuledækning, side 26 En næsten perfekt 2012-høst, side 28 Roer som i gamle dage, side

Læs mere

KWS foder- og energiroer 2019 SEEDING THE FUTURE SINCE 1856

KWS foder- og energiroer 2019 SEEDING THE FUTURE SINCE 1856 KWS foder- og energiroer 2019 SEEDING THE FUTURE SINCE 1856 Kære grovfoderproducent I 2018 brochuren indledte jeg med ordene 2017 var et af de 10 mest nedbørsrige år siden DMI begyndte at måle i 1874.

Læs mere

ROER Sukkerroer, Sorter

ROER Sukkerroer, Sorter ROER Sukkerroer, sorter > > DESIRÉE BÖRJESDOTTER, NORDIC BEET RESEARCH OG TORBEN S. FRANDSEN, SEGES Når der skal vælges roesort, er et stabilt højt udbytte en af de vigtigste parametre. I tabel 1 vises

Læs mere

DYRKNINGSFORSØG OG UNDERSØGELSER I SUKKERROER 2005

DYRKNINGSFORSØG OG UNDERSØGELSER I SUKKERROER 2005 DYRKNINGSFORSØG OG UNDERSØGELSER I SUKKERROER 2005 ALSTEDGAARD FONDET FOR FORSØG MED SUKKERROEDYRKNING Udgivet af: Alstedgaard Fondet for Forsøg med Sukkerroedyrkning Højbygårdvej 14, DK-4960 Holeby Tlf

Læs mere

SUKKERSTATISTIK. Udarbejdet af DANSKE SUKKERROEDYRKERE

SUKKERSTATISTIK. Udarbejdet af DANSKE SUKKERROEDYRKERE SUKKERSTATISTIK Udarbejdet af DANSKE SUKKERROEDYRKERE Februar 2014 Indholdsfortegnelse 1 Verdensmarkedsprisen og EU s pris på hvidtsukker siden 1980 Verdensmarkedsprisen og EU s priser på hvidtsukker

Læs mere

Optimering er kodeordet SEEDING THE FUTURE SINCE 1856

Optimering er kodeordet SEEDING THE FUTURE SINCE 1856 Optimering er kodeordet SEEDING THE FUTURE SINCE 1856 Kære sukkerroedyrker Aldrig før har det været så vigtigt at optimere og trimme sin produktion som nu. Alt og alle presses på marginalerne i et frit

Læs mere

længere kampagner kræver lagerfaste roer

længere kampagner kræver lagerfaste roer Vinter 2017/18 3. årgang nr. 1 i Danmark Side 8 længere kampagner kræver lagerfaste roer Side 4 4 skarpe fra Sesvanderhave Side 6 Forsøg En nødvendighed med udfordringer Dorthe Kappel fra AgroCon analyserer

Læs mere

ROER Sorter, sukkerroer

ROER Sorter, sukkerroer ROER Sorter, roer > > DESIRÉE BÖRJESDOTTER, NORDIC BEET RESEARCH OG TORBEN S. FRANDSEN, SEGES Når der skal vælges roesort, er et stabilt højt udbytte en af de vigtigste parametre. En markedssort skal levere

Læs mere

KWS foder- og energiroer

KWS foder- og energiroer KWS foder- og energiroer 14 www.kws.dk Kære grovfoderproducent De senere år har udbytter og kvalitet i majs til helsæd været varierende. I den forgangne sæson blev kvaliteten heldigvis god de fleste steder.

Læs mere

Faglig beretning Verksamhetsberättelse 2015

Faglig beretning Verksamhetsberättelse 2015 Faglig beretning Verksamhetsberättelse 2015 Udgivet af: NBR Nordic Beet Research Foundation (Fond) Sofiehøj Højbygaardvej 14, DK-4960 Holeby Tlf +45 54 69 14 40 www.nordicbeet.nu CVR 30 81 52 97 Filial:

Læs mere

Partiel bearbejdning. Strip tillage. 731-2009 Annual Report. Otto Nielsen. otto.nielsen@nordicsugar.com +45 54 69 14 40

Partiel bearbejdning. Strip tillage. 731-2009 Annual Report. Otto Nielsen. otto.nielsen@nordicsugar.com +45 54 69 14 40 731-2009 Annual Report Partiel bearbejdning Strip tillage Otto Nielsen otto.nielsen@nordicsugar.com +45 54 69 14 40 NBR Nordic Beet Research Foundation (Fond) Højbygårdvej 14, DK-4960 Holeby Borgeby Slottsväg

Læs mere

Faglig beretning Verksamhetsberättelse 2011

Faglig beretning Verksamhetsberättelse 2011 Faglig beretning Verksamhetsberättelse 2011 Annual Report xxx-2011 1 Udgivet af: Foundation (Fond) Sofiehøj Højbygaardvej 14, DK-4960 Holeby Tlf +45 54 69 14 40 Fax +45 54 69 14 58 www.nordicbeet.nu CVR

Læs mere

IPMIROER. IPMIROER Delrapport om sorter og sortsvalg

IPMIROER. IPMIROER Delrapport om sorter og sortsvalg 969-2014-17 IPMIROER IPMIROER Delrapport om sorter og sortsvalg DELRAPPORT: SORTER OG SORTSVALG Jens Nyholm Thomsen, KONTAKT db@nbrf.nu ELLER alh@nbrf.nu Sammendrag Der er i projektet lovet en beslutningsstøttemodel

Læs mere

SUKKERSTATISTIK. Udarbejdet af DANSKE SUKKERROEDYRKERE

SUKKERSTATISTIK. Udarbejdet af DANSKE SUKKERROEDYRKERE SUKKERSTATISTIK Udarbejdet af DANSKE SUKKERROEDYRKERE Februar 2015 Indholdsfortegnelse Side 1 Verdensmarkedsprisen og EU s pris på hvidtsukker siden 1980 Verdensmarkedsprisen og EU s priser på hvidtsukker

Læs mere

Delt gødning. Split-application of fertilizer. 302-2009 Annual Report. Otto Nielsen. otto.nielsen@nordicsugar.com +45 54 69 14 40

Delt gødning. Split-application of fertilizer. 302-2009 Annual Report. Otto Nielsen. otto.nielsen@nordicsugar.com +45 54 69 14 40 2-09 Annual Report Delt gødning Split-application of fertilizer Otto Nielsen otto.nielsen@nordicsugar.com +45 54 69 NBR Nordic Beet Research Foundation (Fond) Højbygårdvej, DK-49 Holeby Borgeby Slottsväg

Læs mere

Faglig beretning Verksamhetsberättelse 2014

Faglig beretning Verksamhetsberättelse 2014 Faglig beretning Verksamhetsberättelse 2014 Udgivet af: NBR Nordic Beet Research Foundation (Fond) Sofiehøj Højbygaardvej 14, DK-4960 Holeby Tlf +45 54 69 14 40 www.nordicbeet.nu CVR 30 81 52 97 Filial:

Læs mere

Højeste verdensmarkedspris på sukker i 20 år - begrænset betydning for EU på kort sigt, side 22.

Højeste verdensmarkedspris på sukker i 20 år - begrænset betydning for EU på kort sigt, side 22. September 2009 - Nr. 3. 27. årgang Sæson for bladsvampe se side 12 Nye tiltag i prøvevask og ny jordmodel, side 3 og 19. Kvantificering af såbedskvalitet, side 6. Højeste verdensmarkedspris på sukker i

Læs mere

Indledning Formålet med forsøget er at afprøve nye og markedsførte sukkerroesorter. Sortsforsøgene er udført af NBR (Nordic Beet Research, Holeby).

Indledning Formålet med forsøget er at afprøve nye og markedsførte sukkerroesorter. Sortsforsøgene er udført af NBR (Nordic Beet Research, Holeby). Sukkerroer sorter Ved valg af roesort skal sukkerudbytte og udbyttestabilitet over flere år prioriteres højest, samtidig skal sorterne spire ensartet og hurtigt frem og have lav stokløbningstendens. Cantona

Læs mere

Faglig beretning Verksamhetsberättelse

Faglig beretning Verksamhetsberättelse Faglig beretning Verksamhetsberättelse 2016 Nordic Beet Reseach Foundation (Fond) DK: Højbygårdvej 14, DK-4960 Holeby SE: Borgeby Slottsväg 11, SE-237 91 Bjärred Phone: +45 54 69 14 40 www.nordicbeet.nu

Læs mere

Ukrudtets udvikling i de økologiske sædskifteforsøg.

Ukrudtets udvikling i de økologiske sædskifteforsøg. Ukrudtets udvikling i de økologiske sædskifteforsøg. Af Seniorforsker Ilse A. Rasmussen http://www.agrsci.dk/content/view/full/1554, Afd. for Plantebeskyttelse, og Seniorforsker Margrethe Askegaard http://www.agrsci.dk/content/view/full/298,

Læs mere

Ukrudt sen fremspiring

Ukrudt sen fremspiring 561-13-15 Report Weed late emergence Jens Nyholm Thomsen jnt@nbrf.nu +45 21 68 95 88 NBR Nordic Beet Research Foundation (Fond) Højbygårdvej 14, DK-496 Holeby Borgeby Slottsväg 11, SE-237 91 Bjärred Phone:

Læs mere

Så- og høstkvalitet Sowing and harvest quality

Så- og høstkvalitet Sowing and harvest quality 64-07 Så- og høstkvalitet Sowing and harvest quality RAPPORT MED FORSØGSDATA OG RESULTATTABELLER REPORT WITH TRIAL DATA AND TABLES OF RESULTS Otto Nielsen on@nbrf.nu +45 6 57 Nordic Beet Reseach Foundation

Læs mere

Faglig beretning Verksamhetsberättelse 2013

Faglig beretning Verksamhetsberättelse 2013 Faglig beretning Verksamhetsberättelse 2013 Udgivet af: Foundation (Fond) Sofiehøj Højbygaardvej 14, DK-4960 Holeby Tlf +45 54 69 14 40 Fax +45 54 69 14 58 www.nordicbeet.nu CVR 30 81 52 97 Filial: Borgeby

Læs mere

Effekt af bredspredte og nedharvede faste gødninger samt placerede flydende gødninger fra Yara på udbytte og kvalitet i sukkerroer

Effekt af bredspredte og nedharvede faste gødninger samt placerede flydende gødninger fra Yara på udbytte og kvalitet i sukkerroer 307-2015 Annual Report Effekt af bredspredte og nedharvede faste gødninger samt placerede flydende gødninger fra Yara på udbytte og kvalitet i sukkerroer The effect of broadcasted and incorporated solid

Læs mere

December Nr årgang. - Valg af sukkerroesort 2005, - Sukkerreform udskudt til 2006, - Verdens sukkerbalance 2004/05,

December Nr årgang. - Valg af sukkerroesort 2005, - Sukkerreform udskudt til 2006, - Verdens sukkerbalance 2004/05, December 2004 - Nr. 4. 22. årgang - Valg af sukkerroesort 2005, side 4 - Sukkerreform udskudt til 2006, side 18 - Verdens sukkerbalance 2004/05, side 26 - Bekæmpelse af ukrudtsroer, side 30 Sortsvalget

Læs mere

Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi. Dyrkning af korn til foder og konsum og frøgræs

Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi. Dyrkning af korn til foder og konsum og frøgræs Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Dyrkning af korn til foder og konsum og frøgræs Korn til foder og konsum Havre Vårbyg Vårhvede Vårtriticale Rug Vintertriticale Vinterhvede (Spelt, emmer,

Læs mere

DYRKNINGSFORSØG OG UNDERSØGELSER I SUKKERROER 2002

DYRKNINGSFORSØG OG UNDERSØGELSER I SUKKERROER 2002 DYRKNINGSFORSØG OG UNDERSØGELSER I SUKKERROER 2002 FONDET FOR FORSØG MED SUKKERROEDYRKNING Udgivet af: Fondet for Forsøg med Sukkerroedyrkning Alstedgaard Højbygaardvej 14 DK-4960 Holeby Tlf +45 54 69

Læs mere

Faglig beretning Verksamhetsberättelse

Faglig beretning Verksamhetsberättelse Faglig beretning Verksamhetsberättelse 2017 Nordic Beet Reseach Foundation (Fond) DK: Højbygårdvej 14, DK-4960 Holeby SE: Borgeby Slottsväg 11, SE-237 91 Bjärred Phone: +45 54 69 14 40 www.nordicbeet.nu

Læs mere

Sikker majsdyrkning. v/ Martin Ringsing, Agri Nord, planteavl

Sikker majsdyrkning. v/ Martin Ringsing, Agri Nord, planteavl Sikker majsdyrkning v/ Martin Ringsing, Agri Nord, planteavl Disposition Sorter og økonomi Etablering efter græs Undergrundsløsning Delt gødskning Bekæmpelse af svampe Pløjefri dyrkning, hvordan? Sorter

Læs mere

DYRKNINGSFORSØG OG UNDERSØGELSER I SUKKERROER 2004

DYRKNINGSFORSØG OG UNDERSØGELSER I SUKKERROER 2004 DYRKNINGSFORSØG OG UNDERSØGELSER I SUKKERROER 2004 ALSTEDGAARD FONDET FOR FORSØG MED SUKKERROEDYRKNING Udgivet af: Alstedgaard Fondet for Forsøg med Sukkerroedyrkning Højbygårdvej 14, DK-4960 Holeby Tlf

Læs mere

Faglig beretning Verksamhetsberättelse 2018

Faglig beretning Verksamhetsberättelse 2018 Faglig beretning Verksamhetsberättelse 2018 Nordic Beet Research Foundation (Fond) DK: Højbygaardvej 14, DK-4960 Holeby SE: Borgeby Slottsväg 11, SE-237 91 Bjärred Phone: +45 54 69 14 40 www.nordicbeet.nu

Læs mere

Canyon er højestydende i 2009

Canyon er højestydende i 2009 sorter Canyon er højestydende i 2009 Canyon er den højestydende havresort i årets landsforsøg. Sorten præsterer et merudbytte på 7 procent i forhold til målesorten Pergamon. I sidste års landsforsøg gav

Læs mere

December Nr årgang

December Nr årgang December 2017 - Nr. 4. 35. årgang Udfordrende efterår, side 3 Sorter til dyrkning i 2018, side 4 Sukkerroedyrkning i Litauen, side 18 Den europæiske sukkersektor efter reformerne, side 24 Når enden er

Læs mere

Danske forskere tester sædskifter

Danske forskere tester sædskifter Danske forskere tester sædskifter Jørgen E. Olesen, Ilse A. Rasmussen og Margrethe Askegaard, Danmarks Jordbrugsforskning Siden 1997 har fire forskellige sædskifter med forskellige andele af korn været

Læs mere

Bladsvampe midler og doseringer

Bladsvampe midler og doseringer 402-2016 Annual Report Leaf diseases products and doses Anne Lisbet Hansen alh@nbrf.nu +45 21 68 95 88 NBR Nordic Beet Research Foundation (Fond) Højbygårdvej 14, DK-4960 Holeby Borgeby Slottsväg 11, SE-237

Læs mere

Jordbearbejdning og efterafgrøder i sukkerroedyrkningen

Jordbearbejdning og efterafgrøder i sukkerroedyrkningen 73 211 Rapport Jordbearbejdning og efterafgrøder i sukkerroedyrkningen Otto Nielsen on@nordicbeetresearch.nu Tel: +45 23 61 7 57 NBR Nordic Beet Research Foundation (Fond) DK: Højbygårdvej 14, DK-496 Holeby

Læs mere

Varsling mod bladsvampe

Varsling mod bladsvampe 407-2013 Annual Report Leaf disease warning in sugar beet Anne Lisbet Hansen alh@nordicbeetresearch.nu +45 21 68 95 88 NBR Nordic Beet Research Foundation (Fond) Højbygårdvej 14, DK-4960 Holeby Borgeby

Læs mere

DANSKE SUKKERROEDYRKERE

DANSKE SUKKERROEDYRKERE DANSKE SUKKERROEDYRKERE Skatteministeriet Att. Peter Bak Skat Erhverv E-mail: pb@skm.dk E-mail: pskerh@skm.dk 4. september 2006 Høringssvar til Forslag til Lov om ændring af afskrivningsloven og andre

Læs mere

Ændring af dyrkningspraksis kan reducere behovet for ukrudtsbekæmpelse i korn

Ændring af dyrkningspraksis kan reducere behovet for ukrudtsbekæmpelse i korn Ændring af dyrkningspraksis kan reducere behovet for ukrudtsbekæmpelse i korn Fordelingen og antal af planter i marken kan have betydning for planternes vækst. Nye forsøg har vist, at en høj afgrødetæthed

Læs mere

SUKKERSTATISTIK. Udarbejdet af DANSKE SUKKERROEDYRKERE

SUKKERSTATISTIK. Udarbejdet af DANSKE SUKKERROEDYRKERE SUKKERSTATISTIK Udarbejdet af DANSKE SUKKERROEDYRKERE Februar 216 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 3 4 5 6 7 8 9 1 11 12 13 14 15 16 17 18 19 2 21 VERDENSMARKEDSPRISEN OG EU S PRIS PÅ HVIDTSUKKER SIDEN 198 VERDENSMARKEDSPRISEN

Læs mere

Aktuelt nyt om majs. Martin Mikkelsen. Dansk Landbrugsrådgivning. Landscentret Planteavl. Dansk Landbrugsrådgivning

Aktuelt nyt om majs. Martin Mikkelsen. Dansk Landbrugsrådgivning. Landscentret Planteavl. Dansk Landbrugsrådgivning Aktuelt nyt om majs Martin Mikkelsen Landscentret Planteavl Aktuelt nyt om majs Plantetal Status på plastdækning Hvordan dyrker man Fusarium Høsttid og Pioneer-metoden Plantetal i majs Optimale plantetal

Læs mere

SUKKERSTATISTIK. Udarbejdet af DANSKE SUKKERROEDYRKERE

SUKKERSTATISTIK. Udarbejdet af DANSKE SUKKERROEDYRKERE SUKKERSTATISTIK Udarbejdet af DANSKE SUKKERROEDYRKERE Februar 2017 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 VERDENSMARKEDSPRISEN OG EU S PRIS PÅ HVIDTSUKKER SIDEN 1980 VERDENSMARKEDSPRISEN

Læs mere

Udvikling af teknik til bekæmpelse af ukrudt i rækken i forbindelse med radrensning

Udvikling af teknik til bekæmpelse af ukrudt i rækken i forbindelse med radrensning 553-215 Annual Report Udvikling af teknik til bekæmpelse af ukrudt i rækken i forbindelse med radrensning - forsøg 213-215 Row cleaning 215 Otto Nielsen on@nordicbeetresearch.nu +45 23 61 7 57 NBR Nordic

Læs mere

Effekt af radrensning på udbytte og kvalitet af sukkerroer

Effekt af radrensning på udbytte og kvalitet af sukkerroer 999 553-2013 Annual Report Effekt af radrensning på udbytte og kvalitet af sukkerroer The effect of row-cleaning on yield and quality of sugar beets Otto Nielsen on@nordicbeetresearch.nu +45 23 61 70 57

Læs mere

Oversigt over Landsforsøgene 2014

Oversigt over Landsforsøgene 2014 Oversigt over Landsforsøgene 2014 vfl.dk Oversigt over Landsforsøgene 2014 Forsøg og undersøgelser i Dansk Landbrugsrådgivning Samlet og udarbejdet af LANDBRUG & FØDEVARER, PLANTEPRODUKTION ved chefkonsulent

Læs mere

Roekampagnen 2014. Første leveringsdag 2014. Nykøbing Sukkerfabrik tirsdag den 16. september 2014. Agricenter Danmark ønsker alle en god kampagne!

Roekampagnen 2014. Første leveringsdag 2014. Nykøbing Sukkerfabrik tirsdag den 16. september 2014. Agricenter Danmark ønsker alle en god kampagne! Information fra Nordic Sugar September 2014 Roekampagnen 2014 Første leveringsdag 2014 Nykøbing Sukkerfabrik tirsdag den 16. september 2014 Nakskov Agricenter Sukkerfabrik Danmark tirsdag ønsker den 16.

Læs mere

Organiske startgødninger Organic fertilizers

Organiske startgødninger Organic fertilizers 946 2018 Annual Report Organiske startgødninger Organic fertilizers RAPPORT MED FORSØGSDATA OG RESULTATTABELLER REPORT WITH TRIAL DATA AND TABLES OF RESULT Otto Nielsen on@nbrf.nu +45 23 61 70 57 Nordic

Læs mere

Bejdsning af hvede og raps samt nyt om resistensudvikling mod skadegørere. Ghita Cordsen Nielsen, Videncentret for Landbrug, Skejby

Bejdsning af hvede og raps samt nyt om resistensudvikling mod skadegørere. Ghita Cordsen Nielsen, Videncentret for Landbrug, Skejby Bejdsning af hvede og raps samt nyt om resistensudvikling mod skadegørere Ghita Cordsen Nielsen, Videncentret for Landbrug, Skejby Fusarium angrebne hhv. uangrebne planter 2... 20. november 2014 Forsøg

Læs mere

Kl. Emne Titel Indlægsholder Intro Velkommen, program for dagen Otto Nielsen, NBR

Kl. Emne Titel Indlægsholder Intro Velkommen, program for dagen Otto Nielsen, NBR Kl. Emne Titel Indlægsholder 09.30 Intro Velkommen, program for dagen Otto Nielsen, NBR 09.40 Dyrkning 2018 Hvordan gik dyrkningsåret 2018 Jørgen Jakobsen, Nordic Sugar 09.50 Roesorter Er nogle roesorter

Læs mere

Udvikling af såbedsteknik baseret på strip tillage

Udvikling af såbedsteknik baseret på strip tillage 740-2012 Annual Report Udvikling af såbedsteknik baseret på strip tillage The development of strip tillage based seed bed preparation Otto Nielsen otto.nielsen@nordicbeetresearch.nu +45 23 61 70 57 NBR

Læs mere

GrovfoderNyt. Bedriften lige nu. Aktuelt i marken INDHOLD. Bedriften lige nu Svampebekæmpelse i majs Muligt alligevel at udnytte MFO-græsefterafgrøder

GrovfoderNyt. Bedriften lige nu. Aktuelt i marken INDHOLD. Bedriften lige nu Svampebekæmpelse i majs Muligt alligevel at udnytte MFO-græsefterafgrøder GrovfoderNyt Nr. 5-19.juni 2017 INDHOLD Aktuelt i marken Bedriften lige nu Svampebekæmpelse i majs Muligt alligevel at udnytte MFO-græsefterafgrøder Bedriften lige nu 2. slæt græs har været sat i stå under

Læs mere

Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug Den 18. august 2005 og Fiskeri

Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug Den 18. august 2005 og Fiskeri Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri (2. samling) FLF alm. del - Bilag 303 Offentligt Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug Den 18. august 2005 og Fiskeri./. Vedlagt fremsendes til udvalgets

Læs mere

Dyrkningsvejledning økologiske sukkerroer (UDKAST)

Dyrkningsvejledning økologiske sukkerroer (UDKAST) Dyrkningsvejledning økologiske sukkerroer (UDKAST) Formålet med "Økologiske Dyrkningsråd" (Organic Grower's Guidelines) er at optimere økonomien i økologisk sukkerroedyrkning ved grundlæggende at forbedre

Læs mere

Ukrudt sen fremspiring

Ukrudt sen fremspiring 561-2014 Annual Report Ukrudt sen fremspiring Weed late emergence Jens Nyholm Thomsen jnt@nordicbeetresearch.nu +45 21 26 61 67 NBR Nordic Beet Research Foundation (Fond) Højbygårdvej 14, DK-4960 Holeby

Læs mere

- Oplæg til reform af sukker, - Transporttilskuddet til debat,

- Oplæg til reform af sukker, - Transporttilskuddet til debat, December 2003 - Nr. 4. 21. årgang - Valg af sort 2004, side 4 - Uddrag af sortsforsøg 2003, side 6 - Oplæg til reform af sukker, side 20 - Transporttilskuddet til debat, side 22 - Støtte til sukker i hele

Læs mere

Ghita Cordsen Nielsen. Nye midler nye strategier. Jeg vil starte med svampebekæmpelse i hvede.

Ghita Cordsen Nielsen. Nye midler nye strategier. Jeg vil starte med svampebekæmpelse i hvede. Ghita Cordsen Nielsen Nye midler nye strategier Jeg vil starte med svampebekæmpelse i hvede. Smittetrykket var stort, som vi ser her. I gennemsnit af godt 400 forsøg er der i 2002 opnået et bruttomerudbytte

Læs mere

Falsk såbed og blindbearbejdning False seed bed

Falsk såbed og blindbearbejdning False seed bed 942 2018 Annual Report Falsk såbed og blindbearbejdning False seed bed RAPPORT MED FORSØGSDATA OG RESULTATTABELLER REPORT WITH TRIAL DATA AND TABLES OF RESULT Otto Nielsen on@nbrf.nu +45 23 61 70 57 Nordic

Læs mere

Roerne en fantastisk miljøafgrøde? Kristoffer Piil, SEGES

Roerne en fantastisk miljøafgrøde? Kristoffer Piil, SEGES Roerne en fantastisk miljøafgrøde? Kristoffer Piil, SEGES Roer kvælstofudvaskning og klimaaftryk Forsøg med måling af udvaskning sådan virker sugeceller Udvaskning fra roer i forhold til andre afgrøder

Læs mere

Radrensning og lugning (del af Optimek-projektet)

Radrensning og lugning (del af Optimek-projektet) 968-216 Annual Report Radrensning og lugning (del af Optimek-projektet) Otto Nielsen on@nh.nu +45 23 61 7 57 NBR Nordic Beet Research Foundation (Fond) Højbygårdvej 14, DK-496 Holeby / Borgeby Slottsväg

Læs mere

December Nr årgang

December Nr årgang December 2018 - Nr. 4. 36. årgang Ny mulighed for kontrahering til 2019, side 3 og 26 Sorter til dyrkning i 2019, side 4 Reduktion af ukrudtstryk gennem jordbearbejdning, side 18 Jordbårne rodbrandsvampe

Læs mere

Efterafgrøder. Lovgivning. Hvor og hvornår. Arter af efterafgrøder

Efterafgrøder. Lovgivning. Hvor og hvornår. Arter af efterafgrøder Side 1 af 6 Efterafgrøder Ved efterafgrøder forstås her afgrøder, der dyrkes med henblik på nedmuldning i jorden. Efterafgrøderne dyrkes primært for at reducere tab af specielt kvælstof, svovl og på sandjord

Læs mere

Fakta om regler for 1,7- og 2,3 DE/ha

Fakta om regler for 1,7- og 2,3 DE/ha Fakta om regler for 1,7- og 2,3 DE/ha Pligtige Efterafgrøder: 14% af korn, majs og raps-arealet Overskud af efterafgrøder kan gemmes Overskud kan konverteres til kvælstof Manglende efterafgrøder koster

Læs mere

Jørn Dalby valgt til præsident for den europæiske organisation af roedyrkere, CIBE, side 21

Jørn Dalby valgt til præsident for den europæiske organisation af roedyrkere, CIBE, side 21 August 2011 - Nr. 3. 29. årgang Dårlig vedligeholdelse af vandløb er en katastrofe, side 3 Fokus på intelligent ukrudtsbekæmpelse, side 8 Prisen på sukkerroer hæves med 1.400 kr pr. ha i 2012, side 16

Læs mere

Kamdyrkning (drill) et økologisk alternativ

Kamdyrkning (drill) et økologisk alternativ Kamdyrkning (drill) et økologisk alternativ Christian Bugge Henriksen (PhD-studerende), e-post: cbh@kvl.dk tlf 35 28 35 29 og Jesper Rasmussen (Lektor), e-post Jesper.Rasmussen@agsci.kvl.dk tlf: 35 28

Læs mere