Sagaernes ø - Islands kulturelle fortid Foredrag af Ármann Jakobsson på Nesjavellir 29. juli 2006

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Sagaernes ø - Islands kulturelle fortid Foredrag af Ármann Jakobsson på Nesjavellir 29. juli 2006"

Transkript

1 Sagaernes ø - Islands kulturelle fortid Foredrag af Ármann Jakobsson på Nesjavellir 29. juli 2006 Sagaerne og Islands kulturelle fortid er ikke noget let tema. Det er en kendsgerning, at sagaerne og faktisk hele Islands produktion af litteratur i middelalderen er landets største - nærmest det eneste - bidrag til verdenskulturen. Men på den anden side er begrebet Sagaøen nok den største kliche, man finder om Island. Når islandsk litteratur blev en eksportvare igen i 1990'erne, så blev romaner af forfattere som Einar Már Guðmundsson, Einar Kárason, Steinunn Sigurðardóttir og Hallgrímur Helgason (alle fire født i 1950'erne) ofte anmeldt med henvisning til de islandske sagaer, selv om disse forfattere faktisk ikke har en større tilknytning til sagaerne end Svend Aage Madsen eller Klaus Rifbjerg har til 1600-tallets Thomas Kingo, eller Jan Kjærstad har til Holberg. Men det er faktisk ikke nogen ny tanke, at islændingene har et særligt forhold til fortiden og historien. Den idé eksisterede allerede i 1100-tallet, hvor nogle af datidens skrivere, f.eks. de norske og danske historikere Theodoricus og Saxo, henviste til islændingene som særdeles pålidelige kilder til den historiske fortid. Allerede dengang havde islændingene ry for at have en større viden om fortiden end andre nordiske folkeslag. Det kan ikke afgøres med sikkerhed, om Saxo og Theodoricus faktisk brugte islandske kilder i deres historieskrivning. Måske refererer de kun til det magiske navn Island for at give deres fortællinger større troværdighed. Men det synes i hvert fald at være klart, at islændingene havde stor anseelse som historikere allerede i og 1200-tallet. Det er måske også dette rygte, som blev grunden til, at Kong Sverre af Norge (som regerede mellem 1177 og 1202) fik en islandsk forfatter, abbed Karl Jónsson fra fiingeyrar, til at skrive sin biografi. Denne Karl Jónsson rejste til Norge omkr. 1185, kort efter at Kong Sverre havde triumferet over Kong Magnús Erlingsson, hans rival. Det er muligt, at Sverre ikke var særlig populær i de litterære kredse i Norge (hans konflikt med den norske kirke endte jo med, at kongen blev bandlyst af paven selv) og måske kunne kong Sverre kun stole på en islandsk munk, der jo stod uden for konflikten mellem den norske konge og den kirkelige myndighed. Men det er også muligt, at islændingene allerede i 1185 blev betragtet som specialister i historieskrivning i hele Skandinavien. Altså at Island allerede i 1185 var blevet til den sagaø, som landet stadigvæk betragtes som af den øvrige Norden. Selv om Island blev betragtet som en sagaø af lærde mænd som Saxo og Theodoricus (som vi desværre ikke ved meget mere om end deres latiniserede navne) og måske også af selveste Kong Sverre, så betød det ikke nødvendigvis, at islændingene nød den samme respekt uden for Island, når det drejede sig om samtidige forhold. I 1247 siger kardinal Vilhelm af Sabina (der var kommet til Norge for at give kong Håkon pavelig anerkendelse), at han finder det helt uhørt, at dette land ikke tilhører en konge som alle andre i verden. Det er indlysende, at kardinal Vilhelm ikke betragtede Island som moderne i dén henseende, men derimod som håbløst gammeldags og uciviliseret. Det ser altså ud til, at islændingene blev respekteret som sagnkyndige mennesker, men hvad angår samtidens store spørgsmål, var de ikke helt så meget værd. Det er jo et faktum, at islændingenes specialitet var at bevare gammel kultur, dog iblandet en hel del kreativitet. Islændingene har god grund til at påstå, at hele Norden,

2 ja, faktisk hele det germanske område inklusiv Tyskland, England og Holland, skylder den gamle og fjerne sagaø et varmt tak for at have bevaret de vigtigste eksemplarer af den digtning, som man mener har været hele det germanske områdes vigtigste litteratur i den førkristne og tidlig kristne tid, dvs. det, som vi nu kalder Eddadigtningen. Fra Tyskland og England har man kun bevaret enkelte brudstykker af gammel verdslig digtning, det kendteste eksempel er nok det engelske digt Beowulf. I Island, derimod, bevarede man den samme slags digtning helt op til tallet, og megen af denne digtning er stadig bevaret i dag. Det vigtigste håndsskrift med eddadigte er skrevet ned i 1280'erne. Det er kendt under navnet Codex regius - et håndskrift, som senere kom i den danske konges besiddelse, men som blev udleveret til Island i 1971 (på et krigsskib!). Den fortidsinteresse, som fik islændingene til at skrive de gamle digte ned i 1200-tallet, er grunden til, at man har meget bedre kendskab til den gamle germanske digtning, end man ellers ville have haft. Og det er næsten et tilfælde, at man stadigvæk har så mange eddadigte. Størstedelen er kun overleveret i dette eneste håndsskrift, Codex Regius af den ældre Edda, og hvis denne lille og ret beskedne bog var gået tabt i tidens løb, så ville vores viden om den gamle germanske digtning være ret ringe. Man kan betragte det som en gåde, at netop Island blev centrum for sagaskrivningen i og 1200-tallet, og det forekommer som en endnu større mysterium, hvorfor næsten hele historieskrivningen foregik på islandsk (eller oldnordisk) og ikke på latin som f.eks. i Danmark. Det første århundrede af sagaskrivningen kan man ganske vist og med gode grunde betragte som et norsk-islandsk anliggende. Og hvis man betragter Island i 1100-tallet som en norsk koloni (selv om landet ikke hørte under den norske konge, så var de fleste indbyggere alligevel af norsk afstamning), så kender man jo flere eksempler på, at kolonier er dygtigere til at bevare gammel kultur end moderlandet. Det er også bemærkelsesværdigt, at mange af de ældste sagaer, dvs. kongesagaerne, handler om norsk historie, selv om forfatterne var både islandske og norske. I Kong Sverres og Karl Jónssons samarbejde kan man se, hvordan det norsk-islandske samarbejde kunne fungere. Kongen synes at have fået idéen til at sagaen blev skrevet, men abbeden var hans håndværker. De fleste moderne forskere betragter dog også abbed Karl som noget mere: en kunstner, en forfatter. Det er ham, som besluttede, hvordan sagaen skulle se ud, det var ham, som formulerede fortællingen og strukturerede den, selv om stoffet måske blev hentet fra kongen og hans mænd, som jo vistnok også har været de vigtigste kilder til fortællingen. Men 1100-tallets sagaskrivning blev også påvirket (mere end mange tror) af den religiøse litteratur. Foruden kongesagaerne er de fleste sagaer fra 1100-tallet religiøse fortællinger, en slags sagaer (for det bliver de kaldt i håndskrifterne) om apostle, martyrer, jomfruer, hellige biskopper og helgener. I 1198 fik Islands sin første helgen, den da nyligt afdøde fiorlákr fiórhallsson, og kort derefter blev hans saga skrevet sammen med de første mirakler. Selvfølgelig må vi betragte fiorláks saga som en slags vita, men, som dens navn hentyder til, er den også en slags saga, som er blevet påvirket af den islandske tradition - og især de yngre versioner har en del genealogisk information, som ikke er så vigtig for en legende, men som derimod hører sagagenren til. I 1200-tallet fortsatte sagaskrivningen, og den blev her gradvist mere og mere islandsk. De første islændingesagaer, sagaer om de islændinge, der levede i sagatiden mellem 930 og 1030, menes at være blevet skrevet ned i den første

3 halvdel af 1200-tallet. Der findes mellem 35 og 40 islændingesagaer, og de udgør uden tvivl den kendteste del af sagalitteraturen. Især Njáls saga, Egils saga, Laxdæla saga, Grettis saga og Gunnlaugs saga er kendte, og de er stadig den dag i dag en del af vores virkelighed. I Island finder vi gader som Njálsgata, Grettisgata og Egilsgata i Reykjavíks centrum, men også i København, hvor universitets humaniora-afdeling har addresse i Njalsgade, er de gamle fortællinger blevet en del af landskabet. Men samtidig med at islændingene interesserede sig for deres egen fortid, dvs. den såkaldte sagatid (fra ca. 930 til ca. 1030) som er i fokus i 1200-tallets islændingesagar, så vendte de også blikket mod omverdenen. Den norske konge Håkon Håkonsson ville gerne lade sig betragte som en af 1200-tallets lærde og litterære konger, ligesom den tysk-romerske kejser Frederik den 2. - han, som på grund af sin klogskab blev kaldt det ottende verdensunder (stupor mundi), eller Kastiliens Alfonso den 10., som havde tilnavnet den kloge (el sabio). En af Kong Håkons interesser og bedrifter (som selvfølgelig bidrog til hans rygte som en kulturel konge) var, at bringe den høviske litteratur til Norden. I første halvdel af 1200-tallet blev høviske digte af Chréstien de Troyes og andre kendte franske forfattere oversat til nordisk eller islandsk på kongens anmodning. Og når islændingene nu engang var begyndt at beskæftige sig med det univers, som udspiller sig i den høviske litteratur, så blev de ved med at skrive sine egne helt opdigtede riddersagaer helt frem til 1500, og måske endnu længere, fordi denne type af nye sagaer blev komponeret helt frem til 1800-tallet. Måske var den sagatype, der opstod i 1200-tallet, og som vi kender som fornaldarsagaerne (eller fortidssagaerne), dvs. fortællinger om gamle nordiske konger og deres bedrifter i den fjerne fortid før 800), påvirket af den høviske litteratur. I hvert fald så oplevede den islandske sagaskrivning en storhedstid fra ca og frem til ca. 1400, hvad angår mængden af den litteratur, der blev skrevet. I denne æra skrev islændingene altså personlige fortællinger om kærlighed og om konflikter, om venskab og om ægteskab. Hvis disse fortællinger foregik på Island, blev de udvidet med genealogisk og topografisk information. Næsten ingen person kan blive nævnt i en saga, uden at hele hans slægt bliver opregnet. Og næsten alt det, der sker, bliver betragtet som interessant - konflikter om hø, heste eller hvalfangst. I fornaldarsagaer og riddersagaer forholder det sig anderledes. Der har man helte, som kæmper mod troldmænd, giganter, flyvende drager og onde konger, og man er tydeligvis påvirket af eventyr og folkesagn. Omfanget af Islands bogproduktion i og 1300-tallet er næsten ikke til at begribe. Den litteratur, som er overleveret fra den tid, er mere end ti gange så stor som f.eks. den oldengelske litteratur, der er bevaret. Derfor findes der ganske få specialister i oldislandsk litteratur, som har læst alle de fortællinger, der er blevet overleveret under overskriften saga. Og det er netop derfor, er sagaerne stadig udgør et attraktivt forskningsfelt for unge forskere. I nærmest hvert eneste hjørne findes der nye opgaver, nye synsvinkler, noget, man endnu ikke har udforsket i navneværdig grad. Og ingen forlægger har endnu magtet at udgive hele sagatidens litteratur. I serien Íslenzk fornrit kan man snart bryste sig af at have udgivet de første 35 bind af sagalitteraturen, men endnu har man kun udgivet islændingesagaer, kongesagaerne og sagaer om biskopper. Tilbage står hele oversætningslitteraturen, alle fornaldar- og riddersagaer og eddadigtningen.

4 Vi ved, at islændingene ikke kun lavede håndskrifter til dem selv i 1300-tallet, men også producerede dem til eksport. Desværre er der kun bevaret et fåtal af de håndskrifter, som blev eksporteret til udlandet. Håndskrifterne synes faktisk at have haft en større overlevelsesmulighed i Island. Måske var islændingene mere fortidsinteresserede end andre nordboere i og 1400-tallet. Og muligvis har dette også haft en naturlig grund. I 1262 ophørte den islandske fristat med at eksistere, og et nyt system blev indført, hvor den norske konge blev Islands overhoved. Og hvor de gamle aristokrater nu måtte regere i hans navn. Men det er nu alligevel lykkedes dem at beholde deres magt. Helt op til omkring 1600 var flertallet af de kongelige embedsmænd nedstammet fra de gamle aristokratiske familier i Island, som havde haft magten i landet helt fra landnamstiden i 800-tallet og frem til 1200-tallets konflikter. Disse aristokrater har haft en stor interesse i genealogi og historie, ikke kun i deres egen, men i hele Nordens, omend især i Norges. Måske har samtidens politiske konflikter påvirket sagaskrivningen. Der er i hvert fald nogle yngre forskere, som ser en forbindelse mellem Kalmarunionens indstiftelse i 1397 og tilblivelsen af det kæmpestore og smukke islandske håndskrift Flateyjarbók (Flatøbogen), der blev produceret i slutningen af 1300-tallet. I løbet af de senere år er der mange forskere, der har lanceret tanken om, at en del af de yngste fornaldarsagaer og islændingesagaerne først blev forfattet i 1400-tallet, dvs. at sagaskrivningen faktisk har strakt sig over tre århundreder, fra ca og frem til midten af 1400-tallet. Måske har sagaskrivningen ikke været død længe, før sagaerne blev genopdaget i slutningen af 1500-tallet af humanistiske forskere som Arngrímur Jónsson (som mange islændinge kender fra tikronesedlen der desværre ikke længere er i brug), som var en stor nationalist og skrev en række bøger på latin for at bevise, at Island ikke var en kulturelt tilbagestående nation. I 1600-tallet blev sagaerne i høj grad omformede til nationale klenodier - kulturgods, som havde en stor værdi i den kulturkamp, der fulgte i forbindelse med magtkampen mellem Sverige og Danmark. Både i Danmark og Sverige var der en stor interesse for sagaerne som kilder til den nationale fortid. Begge disse stormagter sendte folk til Island for at indsamle håndskrifter. Svenskerne blev de første, der begyndte at trykke sagaer i bøger (Gautreks saga i 1664), men det var den danske embedsmand Árni Magnússon (som ganske vist var islænding, men som samtidig fungerede som embedsmand under den danske konge), der på grund af sine rundrejser i hele Island fik held til at oprette den største håndskriftssamling, som kendes i dag, og som man nu har delt mellem Island og Danmark. Som bekendt blev en del af samlingen sendt tilbage til Island efter at det danske folketing i 1965 vedtog en lov, der gik ud på, at de håndskrifter i Den Arnamagnæanske Håndskriftsamling, der kunne defineres som islandsk kultureje, skulle udleveres til Islands Universitet. Og dem har vi nu. I Islands selvstændighedskamp i 1800-tallet blev Islands kulturelle fortid betragtet som meget vigtig for samtiden. Islands nationalhelt Jón Sigurðsson arbejdede dagligt som historiker og var ansvarlig for tilblivelsen af mange vigtige udgaver, f.eks. af biskopsagaerne og det første bind af den store udgave med gamle islandske breve. Jón Sigurðsson brugte også historiske argumenter for at bevise, at Island ikke skyldte Danmark noget, men derimod var blevet udplyndret af kolonimagten. Fortiden viste sig dengang at være lige så vigtig for Island som nutiden (om end ikke endnu vigtigere) når man kæmpede for selvstændighed. Man betonede, at Island faktisk havde været en selvstændig stat før 1262, og forsøgte også at argumentere for, at Island faktisk aldrig havde været en dansk koloni. Det gjorde man blandt andet ved at

5 hævde, at den traktat, man havde lavet, da Island kom under den danske kongemagt, kun havde været et personligt forhold til kongen. Efter at Island blev selvstændigt i 1944, begyndte interesse for sagatiden og hvad man gerne kalder Islands kulturarv gradvist at svinde ind. Islands selvstændighed bliver i dag betragtet som en selvfølge, og naturligvis gør den yngre generation oprør mod klichen om sagaøen og forlanger, at nutidens Island ikke bliver betragtet som et sagasted, men snarere som stedet, hvor Björk og andre nutidige kulturpersonligheder kommer fra. Men alligevel mener jeg, at sagaerne fortsat har en vigtig rolle i samfundet. Alle islandske studenter har læst en saga (nogle har læst en del), og det er faktisk muligt for en middelalderforsker som mig at undervise i gymnasiet, fordi middelalderlitteraturen fortsat har (i hvert fald foreløbigt) en stor placering i pensumet. Og det viser sig faktisk, at de yngste islændinge ikke har så svært ved at forholde sig til dét at læse sagaer. Måske ser de dem ikke som en del af deres kulturarv, og da slet ikke som et monument over Islands storhed, men snarere som personlige fortællinger om familieforhold, jalousi, magtkampe og overnaturlige begivenheder - dvs. næsten det samme stof, som de også ser behandlet i nutidens fjernsyn og film, men på en anden måde. I nutiden spiller den fjerne fortid måske ikke længere den samme rolle som fortid, som den har sandsynligvis gjort i og 1300-tallet, da sagaerne blev nedskrevet på pergament. Men sagaerne beholder deres værdi som verdensfortællinger, som litteratur på samme niveau og Homer, Tolstoj og Joyce. Og selvfølgelig er sagaerne især interessante for islændinge, fordi de foregår i deres eget rum, i et landskab, de kender, og som de kan genkende. Det er i hvert fald min mening at der ikke findes nogen islandske bedrifter i nutiden, der måler sig med sagaerne, måske finder islændingene aldrig igen på noget lignende. Men det synes jeg heller ikke man kan forlange. Et godt samfund er faktisk mere værd en kulturklenodier på verdensniveau - men det betyder ikke at vi ikke skal verdsætte den arv vi har, og det håber jeg vi bliver ved med at gøre.

Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han var prins. At han var konge. At han havde stor magt. At han var en dygtig kriger. At han var klog.

Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han var prins. At han var konge. At han havde stor magt. At han var en dygtig kriger. At han var klog. Eftertest Læringsmål 1 Du skal kunne fortælle om den store Jellingsten og monumentområdet Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han

Læs mere

Facitliste til før- og eftertest

Facitliste til før- og eftertest Facitliste til før- og eftertest Læringsmål 1 Du skal kunne fortælle om den store Jellingsten og monumentområdet Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Hvem fik den store

Læs mere

Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar

Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar Illustration: Ida Maria Schouw Andreasen og Benni Schouw Andreasen Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar A. At han havde god kontakt til

Læs mere

Velkommen til Nordisk Ministerråds og BIN-Nordens 3. konference i projektet Børn og kultur i det 21. århundrede hvad ved vi?

Velkommen til Nordisk Ministerråds og BIN-Nordens 3. konference i projektet Børn og kultur i det 21. århundrede hvad ved vi? Børn & kultur det æstetiskes betydning? 25.10.07 Velkomst Velkommen til Hotel ÖRK, Island velkommen til sagaernes ø! En mere dramatisk ramme omkring det æstetiskes betydning i liv, i kunst og i medier

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Indledning. Baggrund. Analyse. Sammenfatning. Henvisninger

Indholdsfortegnelse. Indledning. Baggrund. Analyse. Sammenfatning. Henvisninger En undersøgelse af Sturlunga sagas tekster med henblik på at vurdere teksternes historiske troværdighed og at give et bud på magtforholdene i det 13. århundredes Island Af Søren Jensen Årskort nr. 20041120

Læs mere

Christian den 4. Lærervejledning og aktiviteter

Christian den 4. Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning Historisk Bibliotek Serien Historisk Bibliotek tager læseren med til centrale historiske begivenheder i den danske og internationale historie. Her kan læseren

Læs mere

Emne: De gode gamle dage

Emne: De gode gamle dage Afsnit 1 Et uægte barn Emne: De gode gamle dage Folk siger tit, at alt var bedre i gamle dage. Men det kan jo ikke passe. Selvfølgelig er der nogen ting, der er bedre i dag. Men verden er ikke den samme

Læs mere

Fynske Årbøger. Nøddebo Præstegård. LitNet. Teater 95b. Historiefortæller Jens Peter Madsen. Jørgen de Myllius Bog om sit liv med musik

Fynske Årbøger. Nøddebo Præstegård. LitNet. Teater 95b. Historiefortæller Jens Peter Madsen. Jørgen de Myllius Bog om sit liv med musik December 2013 Odense Magasinet Nøddebo Præstegård Fynske Årbøger LitNet Teater 95b Jørgen de Myllius Bog om sit liv med musik Jul på gamle postkort 1 Historiefortæller Jens Peter Madsen Månedens Kunstner

Læs mere

EN KONGELIG AFFÆRE - ELEVARK

EN KONGELIG AFFÆRE - ELEVARK EN KONGELIG AFFÆRE - ELEVARK Foto: Jiri Hanzl Hvorfor skal vi se filmen? Formålet med at se filmen er, at I skal: Kunne beskrive genrekendetegn for historiske film og diskutere genrens udtryk Få kendskab

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER PÅ JAGT Igennem de seneste år er det blevet mere og mere åbenlyst, hvor vigtigt det er at arbejde med læseforståelse, når vi snakker om indholdet i vores læseundervisning.

Læs mere

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 3. juni 2010. Prøvenummer

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 3. juni 2010. Prøvenummer Indfødsretsprøven 3. juni 2010 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift SPØRGSMÅL TIL INDFØDSRETSPRØVE Indfødsretsprøven er en prøve,

Læs mere

Rollespil på biblioteket. et par ideer fra Rollespilsakademiet

Rollespil på biblioteket. et par ideer fra Rollespilsakademiet Rollespil på biblioteket et par ideer fra Rollespilsakademiet En flyer til jer Denne flyer handler om rollespil på biblioteket, så hvis du sidder og har brug for lidt inspiration til hvad der kunne foregå

Læs mere

Dato: 3. december 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer

Dato: 3. december 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer Dato: 3. december 2012, kl. 13.00 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift Spørgsmål til Indfødsretsprøven er en prøve, der skal bestås

Læs mere

I 1964 blev VENEDIG CHARTERET skabt som en erklæring, der indeholdt principperne for bevarelse og restaurering af historiske mindesmærker og områder.

I 1964 blev VENEDIG CHARTERET skabt som en erklæring, der indeholdt principperne for bevarelse og restaurering af historiske mindesmærker og områder. Barcelona Charteret I 1964 blev VENEDIG CHARTERET skabt som en erklæring, der indeholdt principperne for bevarelse og restaurering af historiske mindesmærker og områder. Erklæringen begynder således:»som

Læs mere

Roman - tragikomisk fortælling

Roman - tragikomisk fortælling ERLING JEPSEN Født 1956. Dramatiker og forfatter. Den sønderjyske farm er hans syvende roman; blandt de tidligere kan nævnes Kunsten at græde i kor og Frygtelig lykkelig, der begge er filmatiseret. Har

Læs mere

Prædiken til juleaften, Luk. 2,1-14.

Prædiken til juleaften, Luk. 2,1-14. 1 Grindsted Kirke. Tirsdag d. 24. december 2013 kl. 15.00. Egil Hvid-Olsen. Prædiken til juleaften, Luk. 2,1-14. Forløb Klokkeringning. Præludium. Indgangsbøn. 1. salme: DDS 94 Det kimer nu til julefest.

Læs mere

I TID OG RUM - THOMAS KLUGE 18. juni 28. august 2011

I TID OG RUM - THOMAS KLUGE 18. juni 28. august 2011 I TID OG RUM - THOMAS KLUGE 18. juni 28. august 2011 Om Thomas Kluges kunst For mange mennesker er Thomas Kluge (f. 1969) en befriende kontrast til det, man ellers kender som MODERNE KUNST. Man kan se,

Læs mere

Nordens bedste avistegneserier!

Nordens bedste avistegneserier! Nordens bedste avistegneserier! Rocky er de seneste års største seriesucces i Sverige og er blevet utroligt godt modtaget i nabolandet Norge. Gennem at forklæde sig selv og vennerne som dyrefigurer har

Læs mere

Rejseplan MC tur Det ukendte Spanien, Maj 2013.

Rejseplan MC tur Det ukendte Spanien, Maj 2013. Rejseplan MC tur Det ukendte Spanien, Maj 2013. Spaniens-kenderen Claus Berner gennemfører unik 7 dages MC tur i Midtspanien i maj 2013. MC Turen vil have et kulturelt og historisk islæt med besøg i en

Læs mere

Disse tips hjalp mig til at blive en haj til Fup eller Fakta, både i fjernsynet og i virkelighedens chokolademousse-version.

Disse tips hjalp mig til at blive en haj til Fup eller Fakta, både i fjernsynet og i virkelighedens chokolademousse-version. Studie 1 Guds ord 9 Åbningshistorie Da jeg var barn, var tv-programmet Fup eller Fakta i lige så høj anseelse hos mig som is, fodbold og fyrværkeri. Jeg var vild med det, fordi det var let for mig at udpege

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Kristendom Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Kristendom Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger Årsplan Skoleåret 204/205 Kristendom Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 4/5. Skolens del og slutmål følger folkeskolens fællesmål slut 2009. Årsplan for kristendom FAG: Kristendom

Læs mere

Kan billedet bruges som kilde?

Kan billedet bruges som kilde? I Kildekritikkens ABC har du læst om forskellige tilgange til skriftlige kilder. I dette afsnit kan du lære mere om kildekritik ift. plakater, fotos, malerier, og andet, der kan betegnes som billeder.

Læs mere

Jeg vil bruge min tale i dag til at tale om to ting:

Jeg vil bruge min tale i dag til at tale om to ting: Nyt skoleår 2015 Hvad er meningen med livet? Og med at blive designer? Tale v. Elsebeth Gerner Nielsen Velkommen til Designskolen Kolding. Velkommen til et nyt skoleår. Velkommen til nye og gamle studerende.

Læs mere

Nr. 100 - Persillekræmmeren 2014. Krigen 1848-50

Nr. 100 - Persillekræmmeren 2014. Krigen 1848-50 Nr. 100 - Persillekræmmeren 2014 Krigen 1848-50 Krigen blev udkæmpet fra 1848 til 1850 mellem Danmark og tyske stater om herredømmet over hertugdømmerne Slesvig og Holsten. Hertugdømmerne var delvis selvstændige

Læs mere

Baggrunden, krigen, resultatet

Baggrunden, krigen, resultatet Historisk Bibliotek 1864 Baggrunden, krigen, resultatet ISBN 978-87-992489-1-9 ISBN 978-87-992489-1-9 Thomas Meloni Rønn 9 9 788799 248919 788799 248919 1864 Baggrunden, krigen, resultatet Forlaget Meloni

Læs mere

REKLAMER REKLAMEANALYSE

REKLAMER REKLAMEANALYSE REKLAMEANALYSE Præsentation af reklamen Hvem er afsenderen? o stort el. lille firma o dansk el. udenlandsk o hvilke produkter o slogan, logo Hvilket reklamebureau? Hvad reklameres der for? Hvilket medie

Læs mere

PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch

PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch I dag er det med at holde tungen lige i munden og ørene stive. Teksten er en typisk Johannestekst, snørklet og svært forståeligt. I hvert fald sådan

Læs mere

Mellemøsten før 1400. Persere, arabere og tyrkere. Perserriget. Romerriget. Vidste du, at.. De arabiske storriger. Arabisk kultur og sprog.

Mellemøsten før 1400. Persere, arabere og tyrkere. Perserriget. Romerriget. Vidste du, at.. De arabiske storriger. Arabisk kultur og sprog. Historiefaget.dk: Mellemøsten før 1400 Mellemøsten før 1400 Mellemøstens historie før 1400 var præget af en række store rigers påvirkning. Perserriget, Romerriget, de arabiske storriger og det tyrkiske

Læs mere

I 1945 begyndte hun at oversætte børnebøger, siden voksenlitteratur og havde en meget produktiv karriere som oversætter, forfatter og digter.

I 1945 begyndte hun at oversætte børnebøger, siden voksenlitteratur og havde en meget produktiv karriere som oversætter, forfatter og digter. Måne og sol 1 Måne og sol, vand, luft og vind og blomster og børn skabte vor Gud. Himmel og jord, alting er hans, 2. Jesus, Guds søn levede her og døde for os, lever i dag, ja, han er her, ja, han er her,

Læs mere

Special-pædagogisk forlag OPGAVER TIL. H.C. Andersens liv

Special-pædagogisk forlag OPGAVER TIL. H.C. Andersens liv E T E R OPGAVER TIL H.C. Andersens liv NAVN: Før du læser bogen OPGAVE 1 Instruktion: Hvad ved du om H.C. Andersen? Skriv stikord til de fire overskrifter i cirklen. Se eksemplet. P E R S O N E R T I N

Læs mere

Jeppe Aakjær 1866-1930 Nanna Aakjær 1874-1962 Solvejg (datter) 1908-2001 Esben (søn) 1911-1958

Jeppe Aakjær 1866-1930 Nanna Aakjær 1874-1962 Solvejg (datter) 1908-2001 Esben (søn) 1911-1958 1 TEMA: REJSER Jeppe Aakjær 1866-1930 Nanna Aakjær 1874-1962 Solvejg (datter) 1908-2001 Esben (søn) 1911-1958 Familien Aakjær rejser meget. I dette hæfte vil du få et lille indblik i hvordan først Jeppe

Læs mere

Elevens egen vurdering /evaluering

Elevens egen vurdering /evaluering Elevens egen vurdering /evaluering Inerisaavik Vurdering ved hjælp af portfolio Vurdering af elevpræstationer Elevens egen vurdering /evaluering Møder med eleven i centrum Dette hæfte er et ud af en serie

Læs mere

Vikingernes billedfortællinger

Vikingernes billedfortællinger Vikingernes billedfortællinger RUNESTEN Signe og Bjørn hjælper hver dag deres far med arbejdet, så han kan nå at blive færdig med høvdingens store runesten inden solhvervsfesten. Billeder og runeindskrift

Læs mere

TO LANDE, ÉN HISTORIE

TO LANDE, ÉN HISTORIE TO LANDE, ÉN HISTORIE Danmark og Norge fejrer fællesskab og folkestyre Vigtigste fælles begivenheder og events i Begivenheder i Norge Dato Arrangør Begivenheder Kontakoplysninger 13. 15. januar Riksarkivet

Læs mere

30 årskrigen har været en overset periode i historieforskningen og historieformidlingen

30 årskrigen har været en overset periode i historieforskningen og historieformidlingen 30 årskrigen har været en overset periode i historieforskningen og historieformidlingen 30 årskrigen 1618-1648 Europa før krigen Religiøse spændinger i Europa siden reformationen i 1500 tallet Katolicismen

Læs mere

Historisk Bibliotek. Grundloven 1849. Thomas Meloni Rønn

Historisk Bibliotek. Grundloven 1849. Thomas Meloni Rønn Historisk Bibliotek Grundloven 1849 Thomas Meloni Rønn Forlaget Meloni 2009 Serie: Historisk Bibliotek Forfatter: Thomas Meloni Rønn Redaktør: Henning Brinckmann Serieredaktører: Henning Brinckmann & Lars

Læs mere

Rollespil pa Biblioteket? Et par tilbud fra. Rollespils akademiet. Foto: Anders Berner, Christian Frostholm, David Trood

Rollespil pa Biblioteket? Et par tilbud fra. Rollespils akademiet. Foto: Anders Berner, Christian Frostholm, David Trood Rollespil pa Biblioteket? Et par tilbud fra Rollespils akademiet Foto: Anders Berner, Christian Frostholm, David Trood Workshops for børn Lav dit eget rollespilssværd (med gaffa-tape) Workshop Dette er

Læs mere

Genreforløb Gentofte bibliotekerne

Genreforløb Gentofte bibliotekerne Genreforløb Gentofte bibliotekerne Eventyr: Vi læste Prinsessen på ærten og Pandekagen (remseeventyr) Eventyr kan opdeles i 2 grupper: Folke-eventyr og kunst-eventyr: Folkeeventyr har eksisteret i flere

Læs mere

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske

Læs mere

Pinsedag, Thurø. Salmer: 290 674 291 294-284

Pinsedag, Thurø. Salmer: 290 674 291 294-284 1 Pinsedag, Thurø Salmer: 290 674 291 294-284 Vi forstår kun sandheden i glimt. Også om vort eget liv. gaverne vi har fået rakt, truslen omkring os, livet og døden, dybden går kun kort op for os, som når

Læs mere

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011 : Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg

Læs mere

Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13.

Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13. 1 Konfirmation 2015. Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13. For mange år siden var der nogle unge fra en kirkelig forening, der havde lavet en plakat med teksten Jesus er

Læs mere

Erfaringsrapport om udlandsophold i Finland

Erfaringsrapport om udlandsophold i Finland Erfaringsrapport om udlandsophold i Finland Åbo Akademi, Turku (Åbo), Finland Kaja Hønsen Brandt, a07kabr@dbstud.db Tlf: 41598251 Efterårssemesteret 2009 5.semester 1. Forberedelsen Jeg havde bestemt mig

Læs mere

EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN

EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN VORES VISION DET VI DRØMMER OM AT OPNÅ VISION EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN > at være et førende ud- og dannelsessted for unge fra hele Norden > at fremme den interkulturelle

Læs mere

Klik på et emne i indhold: Hvad er et resumé? Artikel fra tema VÆRKTØJSKASSEN. Hvad er et resumé? Artikel fra tema

Klik på et emne i indhold: Hvad er et resumé? Artikel fra tema VÆRKTØJSKASSEN. Hvad er et resumé? Artikel fra tema VÆRKTØJSKASSEN Klik på et emne i indhold: Hvad er et resumé? Artikel fra tema Hvad er et resumé? Artikel fra nyheder Hvad er en kommentar? Hvad er en blog og hvordan skriver jeg på en blog? Hvad er en

Læs mere

Du og jeg, Gud. 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation.

Du og jeg, Gud. 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation. Du og jeg, Gud 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation. Den grund, du har i dåben lagt, dit stærke ja til svage, bekræfter du, skal stå ved magt i dag og alle dage. Evangelieteksten til 1.søndag efter

Læs mere

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus Prædiken 1. Pinsedag 2012 Apostlenes Gerninger kap 2 og Johs. 14-15-21 Pinse jul og påske og Pinse Hvad er det der gør den Pinse til en højhelligdag? Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Læs mere

Skabende kunstterapi. Hanne Stubbe teglbjærg. a arh u S u nivers itets forlag

Skabende kunstterapi. Hanne Stubbe teglbjærg. a arh u S u nivers itets forlag Skabende kunstterapi Hanne Stubbe teglbjærg a arh u S u nivers itets forlag SKABENDE KUNSTTERAPI Hanne Stubbe Teglbjærg SKABENDE KUNSTTERAPI Aarhus Universitetsforlag a Skabende kunstterapi Forfatteren

Læs mere

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning.

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning. Historiefaget.dk: Osmannerriget Osmannerriget Det Osmanniske Rige eksisterede i over 600 år. Det var engang frygtet i Europa, men fra 1600-tallet gik det tilbage. Efter 1. verdenskrig opstod republikken

Læs mere

Navneord. Spørgsmål Pigerne løb hen over vejen. Spørgsmål

Navneord. Spørgsmål Pigerne løb hen over vejen. Spørgsmål Navneord Pigerne løb hen over vejen. Hvilket ord er navneord, og hvilken tid står de i? Pigerne, bestemt flertal. Vejen, ubestemt ental. Der var engang en dreng, som godt kunne lide at spise æbler. Der

Læs mere

Kultur forbinder. på tværs. af landegrænser

Kultur forbinder. på tværs. af landegrænser Kultur forbinder på tværs af landegrænser Københavnsafdelingen, program oktober 2013 Kære medlem Vi vil gerne takke for et rigtig godt Hovedstadstræf i København 23-25. august, hvor vi mødte en masse medlemmer

Læs mere

højere end den østlige ende. De mindre sten på den østlige side står også i mindre afstande fra hinanden.

højere end den østlige ende. De mindre sten på den østlige side står også i mindre afstande fra hinanden. Stenene ved Carnac, Sjælens promenade - en helt klart ikke-astronomisk tolkning. Artiklen er snarere et eksempel på en tradition, som migranter fra det nære Østen bragte med sig til Europa og til det nordafrikanske

Læs mere

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske.

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske. Dansk Formålet med undervisningen i dansk er at oplive, udvikle og fremme elevernes forståelse for kulturelle, historiske og politisk/sociale fællesskaber. Sproget er en væsentlig udtryksform, når vi vil

Læs mere

PISA 2006 Nordisk konference på Grand Hotel, den 17. august 2009 kl. 9.00

PISA 2006 Nordisk konference på Grand Hotel, den 17. august 2009 kl. 9.00 PISA 2006 Nordisk konference på Grand Hotel, den 17. august 2009 kl. 9.00 Kære konferencedeltagere. Jeg vil byde jer hjertelig velkommen til konferencen PISA 2006 Northern Lights III. Det er mig en særdeles

Læs mere

Historiebevidsthed i undervisningen

Historiebevidsthed i undervisningen Historiebevidsthed Historiepraktik projekt Af Jimmie Winther 250192 Hold 25.B Vejl. Arne Mølgaard Historiebevidsthed i undervisningen I dette dokument vil jeg først angive den definition af historiebevidsthed

Læs mere

Metodeopgave. Overgangen over Storebælt 1658, aflevering ons. d. 30/10/02 Povl D. Rasmussen

Metodeopgave. Overgangen over Storebælt 1658, aflevering ons. d. 30/10/02 Povl D. Rasmussen Metodeopgave Denne opgave har jeg valgt at inddele i tre afsnit: Erik Dahlbergs rolle Karl X Gustavs rolle Corfitz Ulfelds rolle Jeg vil undersøge og diskutere hver af de tre personers roller i overgangen

Læs mere

Baggrund for dette indlæg

Baggrund for dette indlæg Baggrund for dette indlæg For nogle år siden skrev jeg op til et valg nogle læserbreve; mest om de ideologiske forskelle mellem Socialdemokraterne og Venstre. Jeg skrev en hel serie af læserbreve om dette

Læs mere

Skolemateriale om Broder Sol, Søster Måne

Skolemateriale om Broder Sol, Søster Måne Skolemateriale om Broder Sol, Søster Måne Teater Refleksions klassiker: dukkeforestillingen Broder Sol, Søster Måne er en af teatrets største successer. Forestillingen er de senere år med stor succes blevet

Læs mere

Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976)

Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976) Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976) Roman: kom 1943 Sat musik til (Anne Linnet) + filmatisering af romanen 1986 Strofer: 7 a 4 vers ialt 28 vers/verslinjer Krydsrim: Jeg er din barndoms

Læs mere

Kultur og samfund. Tro og Ritualer. Totemdyr

Kultur og samfund. Tro og Ritualer. Totemdyr Tro og Ritualer Totemdyr TRIN 1 Opgave: Lav dit eget totemdyr Lad eleverne lave deres eget totemdyr. De skal selv finde på, hvilke egenskaber dyret skal have. Tag udgangspunkt i følgende spørgsmål Hvad

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 6. september 2015 Kirkedag: 14.s.e.Trin/A Tekst: Luk 17,11-19 Salmer: SK: 3 * 330 * 508 * 582 * 468,4 * 12 LL: 3 * 508 * 582 * 468,4 * 12 I Benny Andersens

Læs mere

Den vandrette og den lodrette akse.

Den vandrette og den lodrette akse. Den vandrette og den lodrette akse. En tilgang til tilværelsen, som måske kan gøre det lettere at blive bevidst om forskellige aspekter af livet, er ved at se på den vandrette og den lodrette akse. Det

Læs mere

180 : Jeg er ikke vred mere

180 : Jeg er ikke vred mere 180 : Jeg er ikke vred mere I 180 grader møder vi mennesker, hvis liv har taget en voldsom drejning, men som er kommet styrket videre. Tabita Brøner er vokset op som Jehovas Vidne. Men som teenager mødte

Læs mere

Gode kilder til informationssøgning til Dansk/Historieopgave i 1.G + 1. HF

Gode kilder til informationssøgning til Dansk/Historieopgave i 1.G + 1. HF Gode kilder til informationssøgning til Dansk/Historieopgave i 1.G + 1. HF www.kalundborgbib.dk Her kan du søge i Kalundborg Bibliotekers materialer. Du skal logge på med lånernummer (cpr.- eller lånerkortnummer)

Læs mere

I LYSETS TJENESTE. nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN

I LYSETS TJENESTE. nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN I LYSETS TJENESTE nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN I N D H O L D Forord.............................................................5 1. At definere det nye...........................................11

Læs mere

Gerlev en verden i bevægelse Projekt HandiLeg. www.gerlevlegepark.dk

Gerlev en verden i bevægelse Projekt HandiLeg. www.gerlevlegepark.dk Gerlev en verden i bevægelse Projekt HandiLeg Gerlev Idrætshøjskole og Legeparkligger ved Slagelse på Vestsjælland, 100 Km fra København, Danmark. Gerlev Idrætshøjskole & Gerlev Legepark www.gerlev.dk

Læs mere

Islands formandskabsprogram í nordisk samarbejde 2004

Islands formandskabsprogram í nordisk samarbejde 2004 Islands formandskabsprogram í nordisk samarbejde 2004 Indholdsfortegnelse Indledning................................. 3 Prioriteringer i Islands formandskabsprogram..... 4 Fly og anden transport i Vestnorden............

Læs mere

Årsplan for 4.b i historie 2013/2014

Årsplan for 4.b i historie 2013/2014 Årsplan for 4.b i historie 2013/2014 Formålet for faget: Formålet med undervisningen i historie er at styrke elevernes historiebevidsthed og identitet og øge deres lyst til og motivation for aktiv deltagelse

Læs mere

Dit Liv, Dine Rødder, Din Vej. af Jim HD

Dit Liv, Dine Rødder, Din Vej. af Jim HD Dit Liv, Dine Rødder, Din Vej af Jim HD Indholdsfortegnelse Kære dagbog...3 22-03-2230...3 23-03-2230...3 29-03-2230...3 01-04-2230...3 02-04-2230...4 04-04-2230...4 2230/05/04...4 28-06-2230...4 07-10-2230...4

Læs mere

- 3 JUNI 2015. Ansøgning om støtte til kulturelle formål og fra Lokalpuljen. www.dansk-svenskfond.dk

- 3 JUNI 2015. Ansøgning om støtte til kulturelle formål og fra Lokalpuljen. www.dansk-svenskfond.dk Bornholms Regionskommune Ullasvej 17, 2. sal 3700 Rønne skf@brk.dk Sendes til kommunen Skole, Kultur og Fritid Ullasvej 17, 2. sal 3700 Rønne Forbeholdt kommunen Modtaget dato Bornholm* Regionskommune

Læs mere

Bonusspørgsmål: Hvad hed den discipel der blev nummer 12 da Judas Iskariot havde forrådt Jesus og hængt sig selv?

Bonusspørgsmål: Hvad hed den discipel der blev nummer 12 da Judas Iskariot havde forrådt Jesus og hængt sig selv? Opgave 1 Jesus udvalgte sig 12 disciple som fulgte ham mens han vandrede på jorden og senere rejste de ud i verden for at fortælle evangeliet videre. Find navnene Jesu 12 disciple: Bonusspørgsmål: Hvad

Læs mere

Partnerskaber: Formål og problemer

Partnerskaber: Formål og problemer Partnerskaber: Formål og problemer -belyst gennem Det Kongelige Biblioteks erfaringer Erland Kolding Nielsen Det Kongelige Bibliotek De nye partnerskaber - hvor går grænsen? Den 24. november 2011 Det Kongelige

Læs mere

STUDIEORDNING FOR TYSK

STUDIEORDNING FOR TYSK Vejledende gennemgang af STUDIEORDNING FOR TYSK BA-centralfag 1 Indledning Denne folder er en vejledende gennemgang af studieordningen for Tysk BA-centralfag. Folderen er ikke en erstatning for den rigtige

Læs mere

Vadehavet, handlen og Vikingetidens Ribe

Vadehavet, handlen og Vikingetidens Ribe Danmarks ældste by Ved at se på de ting, som arkæologer har fundet, ved man at Ribe er Danmarks ældste by. Den markedsplads som byen er bygget op om, er fra omkring år 710. Frem til slutningen af 700-tallet

Læs mere

Nidstangen. Undervisningsmateriale til PAX-serien. Første bog: Nidstangen.

Nidstangen. Undervisningsmateriale til PAX-serien. Første bog: Nidstangen. Undervisningsmateriale til PAX-serien. Første bog: Nidstangen. Nidstangen Skrevet af Åsa Larsson og Ingela Korsell, illustreret af Henrik Jonsson. Resume De to brødre Alrik og Viggo kommer i pleje hos

Læs mere

Karen Blixen 17. april 1885-7. sept. 1962

Karen Blixen 17. april 1885-7. sept. 1962 Karen Blixen 17. april 1885-7. sept. 1962 Karen Blixen kom til verden på familiens gård Rungstedlund i Nordsjælland som Karen Christenze Dinesen, et barn af en aristokratisk+ borgerlig familie. 1 Wilhelm

Læs mere

Sprog og identitet Københavnsafdelingen, program oktober 2012

Sprog og identitet Københavnsafdelingen, program oktober 2012 Sprog og identitet Københavnsafdelingen, program oktober 2012 Kære medlem Hvem er vi egentlig? Er det kun det grå guld, der tror på en nordisk identitet? Ser ungdommen et fællesskab? Hvad med vores nye

Læs mere

KNUD ERIK ANDERSEN INGER RØGILD PAULUS. og de første kristne HAASE & SØNS FORLAG

KNUD ERIK ANDERSEN INGER RØGILD PAULUS. og de første kristne HAASE & SØNS FORLAG KNUD ERIK ANDERSEN INGER RØGILD PAULUS og de første kristne HAASE & SØNS FORLAG Knud Erik Andersen og Inger Røgild: Paulus og de første kristne Illustreret af Frank Madsen Haase & Søns Forlag 2011 Redaktion:

Læs mere

Marts 2005 8 A A S E O G P E R

Marts 2005 8 A A S E O G P E R Marts 2005 Netop i disse uger har vi travlt med at arrangere Ordet og Israels sommerstævne, som skal finde sted på Djurslands Efterskole, og tilmeldingerne løber ind i en lind strøm. Sidste år var der

Læs mere

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat Undervisningsmateriale til Dansker hvad nu? Formål Vi danskere er glade for vores velfærdssamfund uanset politisk orientering. Men hvordan bevarer og udvikler vi det? Hvilke værdier vil vi gerne bygge

Læs mere

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA - stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA Hvid stamme MOTTO: Det er Solgudens vilje, at du skal gøre hvad jeg siger STIKORD: Præster, bestemmer, rige Da Solguden straffede menneskerne, troede

Læs mere

Konsonantproblemerne er i høj grad bundet til modersmålet. Men de store problemer er:

Konsonantproblemerne er i høj grad bundet til modersmålet. Men de store problemer er: Konsonanter Konsonantproblemerne er i høj grad bundet til modersmålet. Men de store problemer er: blødt d alle undtagen islændinge r alle minus hollændere, franskmænd, tyskere, arabere r alle l slavisk

Læs mere

kære forældre, søskende og bedsteforældre, kære medarbejdere og sidst men ikke mindst kære dimittender. Tillykke med overstået - eller tør jeg sige

kære forældre, søskende og bedsteforældre, kære medarbejdere og sidst men ikke mindst kære dimittender. Tillykke med overstået - eller tør jeg sige kære forældre, søskende og bedsteforældre, kære medarbejdere og sidst men ikke mindst kære dimittender. Tillykke med overstået - eller tør jeg sige VELoverstået - eksamen. Vi skaber succeser. Det er vores

Læs mere

Da vi flyttede til USA, oplevede jeg konflikter på alle de 3 niveauer som Mette Weber nævner i blogindlægget Flytning skaber konflikter

Da vi flyttede til USA, oplevede jeg konflikter på alle de 3 niveauer som Mette Weber nævner i blogindlægget Flytning skaber konflikter Portræt af en verdensborger Elise Hahn, Californien Mette Weber Om Konflikter i udlandet Da vi flyttede til USA, oplevede jeg konflikter på alle de 3 niveauer som Mette Weber nævner i blogindlægget Flytning

Læs mere

Opgaver til Den dag tyskerne kom

Opgaver til Den dag tyskerne kom Opgaver til Den dag tyskerne kom 1 Når de voksne frygter krig Knuds mor og far talte tit om, at der var krig i Europa, og at krigen kunne komme til Danmark. Hvad taler dine forældre om? Hvad er de bange

Læs mere

Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN. om mentorskab og en-til-en-relationer

Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN. om mentorskab og en-til-en-relationer Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN om mentorskab og en-til-en-relationer 12 MENTORSKAB AFSNIT 1 Definitioner Nutidens mentorprogrammer er, næsten naturligvis, først blevet populære i USA. Her har man i

Læs mere

3u s udveksling med Island 2012

3u s udveksling med Island 2012 3u s udveksling med Island 2012 3u var så heldig i 2012, at få Nordplus støtte (dvs. støtte fra Nordisk Råd) til en udveksling september oktober 2012 med Reykjavik gymnasiet Menntaskólinn við Sund. Islændingenes

Læs mere

Lidt om skolens historie

Lidt om skolens historie Lidt om skolens historie Uddrag af Niels Kjærs artikel i Lyøboen, 1979 Øens første lærer I tiden før den store skolereform i 1814 var det sognedegne, der stod for den nødtørftige undervisning i landsognene.

Læs mere

Danmark på Ansgars tid Danmark i Vikingetiden ca.750 1050

Danmark på Ansgars tid Danmark i Vikingetiden ca.750 1050 Danmark på Ansgars tid Danmark i Vikingetiden ca.750 1050 1. Den europæiske sammenhæng 2. Begyndende rigsdannelse 3. De første byer 4. Den vældige ekspansion 5. Den gamle tro og den nye Europa ca. 800

Læs mere

Et hestemenneske - af Per Høst-Madsen Første gang offentliggjort i januar 2006 i Dansk Varmblods medlemsblad Ridehesten

Et hestemenneske - af Per Høst-Madsen Første gang offentliggjort i januar 2006 i Dansk Varmblods medlemsblad Ridehesten Et hestemenneske - af Per Høst-Madsen Første gang offentliggjort i januar 2006 i Dansk Varmblods medlemsblad Ridehesten Problemheste efterlyses til Klaus Hempfling-aften i Herning. Klaus Hempfling, som

Læs mere

Weekend højskole 2015

Weekend højskole 2015 Weekend højskole 2015 Biografier - og det der ligner Kan vi lære af andre menneskers erfaringer? Tre dages weekend-højskole om og med biografier. Fem spændende foredrag med meget forskellige tilgange til

Læs mere

I landet med den store ordfabrik

I landet med den store ordfabrik I landet med den store ordfabrik Af Agnés de Lestrade og Valeria Docampo På dansk v/dal Michaelsen En meget poetisk billedbog, der sætter fokus på sprog og ord. Den får os til at tænke over alt det, der

Læs mere

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet. DANSK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),

Læs mere

Prædiken til 3. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang

Prædiken til 3. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang Prædiken til 3. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang 413: Vi kommer, Herre, til dig ind på Spænd over os dit himmelsejl 448 - Fyldt af glæde 36 - Befal du dine veje 675 Gud vi er i gode hænder på Egemoses

Læs mere