NATIONAL TURISMESTRATEGI

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "NATIONAL TURISMESTRATEGI 2012-2015"

Transkript

1 NATIONAL TURISMESTRATEGI

2 2 Indholdsfortegnelse 1.0 Forord Sammendrag Indledning Udvikling, vækstpotentialer og indsatsområder Indsatser i den enkelte region Strategisk indsats markedsføring Strategisk indsats tilgængelighed Strategisk indsats lovgivning Strategisk indsats oplevelseserhvervene Strategisk indsats statistik/ dokumentation...20 NATIONAL TOURISMESTRATEGI Fotos copyright: Visit Greenland, Narsaq Foto, Kristian Mainz, Rita Sørensen, Kim M. Petersen, Blue Ice Explorer. Grafisk produktion: Info Design ApS Nuuk dec. 2013

3 3 1.0 Forord National Turisme Strategi Naalakkersuisut ser turisme og oplevelseserhverv som et betydeligt vækstområde i de kommende år. Grønland har gode muligheder for at skabe en reel vækst. Turismen når ud til en række afsides steder, hvor der lokalt opstår nye muligheder for indtjening og aktiviteter, der understøtter de små samfund økonomisk. Naalakkersuisut har i årevis prioriteret udviklingen af turisme- og oplevelseserhverv højt. Derfor er det glædeligt at kunne iagttage de mange nye tiltag, der er sket de sidste år. Og ikke mindst: at initiativerne sker med en stadig større lokal forankring. Lad mig nævne et par konkrete eksempler. I øjeblikket oplever vi ikke bare en stigende krydstogtsturisme, men også at skibene besøger nye områder, som derved får mulighed for at blive en del af turismeudviklingen. Det har betydet ny omsætning og nye lokale arbejdspladser på disse kanter. Og det samme billede oplever vi også i Sydgrønland, hvor fåreholderne med skønne overnatningsfaciliteter supplerer landbruget med en anden indtægt. I Østgrønland, udnytter de grønlandske fangere deres kernekompetencer og lærer turisterne at køre hundeslæde ved at erhverve sig et hundeslædekørekort. På den måde er der løbende udviklet nye unikke oplevelser til glæde for både udenlandske og indenlandske turister. Med andre ord er paletten af store og nye oplevelser for vores turister stigende, hvilket kan ses af, at turismen i dag bidrager til 10% af den samlede valutaindtjening. Det er positivt og det er en udvikling, som Naalakkersuisut gerne vil være med til at understøtte. Blandt andet ved at undersøge mulighederne for, at lokale virksomheder kan få koncessioner til bestemte naturområder, som de har mulighed for at udvikle i en kommerciel og bæredygtig retning. Disse tiltag skulle gerne resultere i nye arbejdspladser og investeringer. Behovet for nye oplevelser til turisterne er bestemt til stede. Antallet af flyruter til og fra Island er steget markant. Med København og Keflavik har Grønland således adgang til to stærke trafikale knudepunkter. Grønland står derfor overfor et helt nyt vækstpotentiale, der giver adgang til helt nye markeder. Der kommer nye grupper og typer af turister til vores land, for eksempel de udenlandske eksperter og forretningsfolk, som gerne bruger deres sparsomme fritid til at få en række unikke oplevelser, inden de rejser igen. Til sidst: Grønlands store styrke er landets mangfoldighed. Det er Visit Greenlands fremmeste opgave at tydeliggøre denne mangfoldighed, som vil styrke regionernes særegenhed og skabe et spændende og samlet billede af Grønland udadtil. Med en handlingsorienteret og målrettet strategi for de næste fire år, er det Naalakkersuisuts klare overbevisning, at Grønlands turisme og oplevelseserhverv står stærkt, når de mange muligheder skal omdannes til praktiske resultater til fordel for Grønland og de mange turister, der besøger vores land. Jens-Erik Kirkegaard Naalakkersuisoq for Erhverv og Råstoffer

4 4 2.0 Sammendrag Naalakkersuisuts målsætning er: at sikre en økonomisk, social og miljømæssig bæredygtig vækst i turisme og oplevelseserhverv således, at disse områder i 2020 udgør en væsentlig del af Grønlands eksportindtægter. Og derudover skal det bidrage til at skabe og understøtte et positivt omdømme for Grønland i udlandet. Grønlands placering i Arktis, den storslåede natur og geografisk spredte bosætning er på samme tid både en udfordring og en fordel, når det drejer sig om at sælge unikke oplevelser til landets turister. Nærværende strategi er en plan for, hvorledes landet på henholdsvis kort og langt sigt med konkrete indsatser skal fremme væksten i turisme og oplevelseserhvervene. Naalakkersuisut har i sin Regional Udviklings Strategi inddelt Grønland i 6 regioner se kort på side 10. Hver region har sine udfordringer og potentialer, og visionen er at fremme udviklingen med udgangspunkt i de regionale ressourcer og behov. Trods landets betydelige størrelse og regionernes forskellighed er der en lang række udfordringer, de er fælles om. Disse er: Behov for øget synlighed af landets turismeudbud Behov for tilpasning til nye tilgængelighedsscenarier, såsom forbedrede flyforbindelser til Island Behov for revidering af de lovmæssige rammer, herunder udformning af koncessionslovgivning Behov for udvikling og professionalisering af oplevelseserhvervene. Behov for en samlet national branding af Grønland Behov for statistik og dokumentation på turismeområdet Ovennævnte udfordringer udgør udgangspunktet for den fastlagte turismestrategi, og det er ligeledes de nævnte udfordringer, der danner grundlag for, hvilke strategiske indsatser der skal prioriteres for de kommende år. Indsatserne vil langt hen ad vejen finansieres indenfor de nuværende kendte økonomiske rammer for finanslov 2012 og overslagsår. De strategiske indsatser indikerer, hvor det regionalt og nationalt er vurderet, at en indsats vil have den største effekt. Med dette udgangspunkt har Naalakkersuisut fremsat følgende mål for turistområdet for de næste fire år: En vækst i antallet af turister i Grønland på 5 % på krydstogt og 10 % på landbaseret turisme En vækst i antallet af beskæftigede (årsværk) i turismen på 5 % En vækst i turismen svarende til en øget indtjening på 5 % Nærværende strategi handler om indsatser, som skal igangsættes og realiseres de kommende fire år. Men resultaterne af indsatserne kan variere betydeligt, alt efter om det drejer sig om en kortsigtet (op til fire år) eller langsigtet indsats (10 eller 20 år). Strategiens primære fokus er de mere kortsigtede indsatser, det vil sige de indsatser, der kan realiseres i indeværende strategiperiode (2015), men på samme tid vil de kortsigtede indsatser ligeledes være det første skridt i retningen af at nå de langsigtede mål. Nævnte prioritering er ikke et udtryk for, at strategien underkender nødvendigheden af, at en turismeudvikling ligeledes er afhængig af de langsigtede indsatser på eksempelvis uddannelses- og arbejdsmarkedsområdet.

5 5

6 6 3.0 Indledning På globalt plan er turisme og oplevelsesøkonomi en af de brancher, der vokser væsentligt hurtigere end andre kommercielle erhverv. Det samme er også tilfældet for Grønland. Både turisme og oplevelseserhverv er blandt væksterhvervene i Grønland - og begge erhverv har potentialet til at skabe endnu flere arbejdspladser både i turistcentrene og yderområder. Og dernæst: flere indtægter til landskassen i form af både afgifter, selskabsskatter og indkomstbeskatning. Med andre ord er det attraktivt og økonomisk fornuftigt at sikre og understøtte en videreudvikling af disse erhverv, hvilket også er formålet med den nationale strategi. På baggrund af de tal vi har, skønner vi at turismen repræsenterer ca. 10 % af landets samlede valutaindtjening og ca. 4 % af bruttonationalproduktet (se figur 1). Globalt set er turisme en af de hurtigst voksende erhvervssektorer med en gennemsnitlig årlig vækst på 4-5 %. Oplevelseserhvervene repræsenterede globalt set i perioden en årlig vækst på 8,7 % af alt handel. Den positive vækst sidste år indenfor turismen og oplevelseserhvervene har fortsat mere eller mindre usvækket trods den aktuelle finanskrise. De senere års forbedringer i flyforbindelserne giver gode muligheder for en vækst i antallet af besøgende turister. Med den aktuelle strategi for perioden defineres de største vækstpotentialer og udfordringer, og der fastsættes klare mål for indsatserne. Den bedste fremgangsmåde /for at indfri de ambitiøse mål er at fremme det private initiativ på området, så der kommer endnu flere turistaktører på banen Figur nr. 1: Vurdering af turismens nationaløkonomiske betydning, Kilde: Grønlands Statistik, nationalregnskabsstatistikken og udenrigshandelsstatistikken og/egne beregninger Indtægter fra turister Indtægterne til landskassen fra turismeerhvervet kommer fra selskabsskatter og beskatningen /af de mange beskæftigedes indkomster. Derudover er der indtægter fra afgifter som krydstogt-passagerafgiften, lufthavnsafgifter og afgifter forbundet med udstedelsen af licenser til fiskeri og jagt. I øjeblikket er der ikke et komplet billede af, hvad turismeaktiviteter betyder for landets økonomi. Det skyldes mangel på over nøjagtige tal til at beregne turismens nationaløkonomiske betydning. Dog kan der gives et fingerpeg ved at anvende offentliggjorte tal fra Grønlands Statistik. Statistikken giver umiddelbart mulighed for en vurdering af turismens betydning som valutaindtjenende erhverv. Turistbalancen Turistbalancen viser, hvor meget den grønlandske betalingsbalance netto bliver påvirket af turismen. Der er tale om både udlændinges (og danskeres) turistophold i Grønland og de herboendes turistophold i andre lande. I tallene er inkluderet ophold af personer, der er i Grønland i arbejdsmæssige sammenhænge. Som det fremgår af tabel 1 har Grønland i de senere år haft et stabilt udenrigsøkonomisk overskud på turisme i størrelsesordenen 100 mio. kr. om året. I Grønland er der et væsentligt urealiseret turismepotentiale. Det kan illustreres ved at sammenligne med situationen i Island. I 2008 var de turismemæssige valutaindtægter i Island på mio. dkk. (kilde: Statistics Iceland, International tourist receipts ). Med et indbyggertal i Island i 2008 på svarer det til dkk. pr. indbygger. Omregnet til grønlandske forhold ville det svare til turistmæssige valutaindtægter på 762 mio. kr. med et indbyggertal i 2008 på (kilde: grønlands statistik). Grønlands indtægter var på 368 mio. kr. / tabel 1. Islands turismeindtægter er, når hensyn tages til indbyggertallet i 2008, altså mere end dobbelt så store som i Grønland. Selv om Island på mange måder er lettere tilgængeligt for turister både fra Europa og ikke mindst Nordamerika, tyder sammenligningen på, at der i Grønland er et væsentligt urealiseret turistpotentiale

7 7 Tabel nr. 1: Turistbalancen Mio. kr Turistindtægter Turistudgifter Turistbalance Kilde: Grønlands Statistik statistikdatabasen, nationalregnskabet. Tabel nr. 2: Skøn over antal udenlandske turister baseret på passagerstatistik Antal krydstogtspassagerer Krydstogts-skat (pax-tax) i kr Krydstogs-skat pr. passager Udenrigsankomster med fly 2006/ / / / /2011 Udenrigspassagerer Kilde: Grønlands Statistik det er estimeret, at turister udgør 48,5% af de samlede udenrigspax (passagerer fra destinationer udenfor Grønland). Antallet af krydstogtspassagerer (antal pax) har været støt stigende i de seneste 5 år, på nær i kriseåret 2009 grundet den verdensomspændende økonomiske krise. Krydstogtsselskaberne betaler afgift (pax tax), der fastsættes efter antallet af passagerer, som er ombord på skibet. Der betales én afgift pr. passager, uanset hvor mange havne, der anløbes. - både herboende og turister. De anførte tal i tabellen er således det samlede antal rejsende til Grønland, hvoraf 48,5 procent af antallet er turister (ifølge Grønlands Statistik). Antallet af besøgende med fly har været relativt stabilt fra Stigningen fra 2009 til 2010 skyldes primært etableringen af nye ruter mellem Island og Grønland. Stigningen i indtægten på passagerafgiften fra 2008 til 2009 på trods af nedgangen i antallet af passagerer, skyldes den forhøjelse af afgiften på 16 %, der blev indført i Der betales en afgift per passager til lufthavnen (udenrigspax). Denne afgift betales af alle passagerer

8 8 4.0 Udvikling, vækstpotentialer og indsatsområder 4.1 Status om turismeudvikling i regionerne Der har været en pæn stigning i antallet af krydstogtsturister og omvendt med antallet af hotelovernatninger. Men anskuer man udviklingen med den enkelte regions øjne, træder forskellene tydeligere frem. Tabel 3 viser stigningen af antallet af krydstogtsturister i perioden fra 2006 til Som tabellen viser, er det særligt Diskobugten og Qeqqata, der har oplevet en stor vækst i denne type turisme. De øvrige regioner har ligeledes haft en pæn fremgang, dog ikke så markant. For så vidt angår hotelovernatninger, er det samlede antal faldet med ca. 4% fra 2006 til Denne udvikling dækker over store regionale forskelle med en betydelig stigning i Diskobugten og Qaasuitsup Nord til en svag vækst i Sermersooq, et fald i Kujalleq og en markant tilbagegang i Qeq qata. Qaasuitsup Nord Ummannaq til Qaanaaq Ekspeditionskrydstogter er den primære aktivitet i denne region. Gentagne gange i løbet af sommeren anløber flere skibe til bygderne i området omkring Uummannaq - samt flere gange til Qaanaaq-området. Over de seneste år er antallet af togter med de mindre skibe blevet begrænset, hvilket har medført et fald i antallet af passagerer til de enkelte destinationer. Da tilgængeligheden Tabel nr. 3: Antallet af krydstogspassagerer fordelt på regioner, Krydstogtspassager (talt pr. destination) Qaasuitsup nord Diskobugten m. Uummannaq Qeqqata Sermersooq vest Sermersooq øst Kujalleq for flyturister hæmmes af en lille kapacitet, lav frekvens og relativt store omkostninger, er krydstogtsturismen fortsat den altafgørende turismeindtjening for denne region. Qaasuitsup diskobugten Med Ilulissat som den store turisme-magnet har regionen de seneste år oplevet vækst på både den landbaserede turisme og krydstogtsturismen. Væksten har dog været ulige fordelt, da et fald i antallet af krydstogter med ekspeditionskrydstogtsskibe har betydet færre passagerer til de mindre destinationer i regionen. Samtidig vælger flere større skibe at overnatte i Ilulissat. Etableringen af en direkte flyrute mellem Ilulissat og Island har over de sidste to år forlænget sæsonen, øget passagerantallet og gjort regionen tilgængelig for nye markeder via Island. Sommerens rutesejlads som udføres i privat regi muliggør rundrejser i regionen til glæde for turisterne. Derudover skaber det grundlag for, at Ilulissats mange besøgende kan fordeles til regionens øvrige byer og bygder som dagsturister eller på egentlige rundrejser. Tabel nr. 4: Antallet af hotelovernatninger fordelt på regioner, Hotelovernatninger Qaasuitsup nord Diskobugten Qeqqata Sermersooq vest Sermersooq øst Kujalleq Total

9 9 Qeqqata Turismen i Qeqqata Kommune centrerer sig hovedsageligt ved hovedindfaldsporten Kangerlussuaq. Gennem de sidste to årtier har Kangerlussuaq udviklet et effektivt turismeapparat, der baserer sig på en unik tilgængelighed som flyturisternes første destination, når de ankommer til Grønland. Det er først og fremmest den gode adgang til indlandsisen, hundeslædekørsel, vandring og trofæjagt, der har gjort Kangerlussuaq til en attraktiv destination - også for de mindre krydstogtsskibe, der udskifter passagerer her. I den øvrige region er det nogenlunde de samme turistproduktioner, der udbydes dog med den forskel, at turisterne også har adgang til heliskiing og elvfiskeri. Og dertil kommer det årlige Arctic Circle Race, som tiltrækker skiløbere og medier fra hele verden. Samlet set har regionen de seneste år oplevet et fald i antallet af overnatninger - men en vækst i krydstogtsturismen. Sermersooq Vest Nuuk har som hovedstad en stor aktivitet på forretningsrejsende, konferencer og officielle besøg, primært udenfor sommersæsonen. Hotellerne har af den grund en del uudnyttet kapacitet i sommermånederne. Nuuk nyder også godt af det store antal familie- og vennebesøg, der primært kommer fra Danmark. Med den nye forbindelse til Island mærker Nuuk by fremgang i antallet af landbaserede turister om sommeren. Nuuk har i adskillige år været en af de mest populære krydstogtdestinationer, og Grønlands hovedstad har i løbet af de sidste fem år oplevet næsten en fordobling af denne type turisme. Turismen i regionen er meget centreret omkring Nuuk, mens Paamiut og Ivituut kun har få gæster. Sermersooq Øst Regionen har oplevet en moderat vækst på hotelovernatninger i løbet af de sidste 5 år - og har i dag en stabil krydstogtsturisme på mere end turister hvert år. Den landbaserede turisme i regionen sker primært i Tasiilaq-området i form af korttidsturisme fra Island og et voksende antal hotelgæster. I Ittoqqortoormiit og Nationalparken modtages størstedelen af regionens krydstogtsanløb, hovedsageligt mindre ekspeditionsskibe, og der er hvert år et antal sports- og videnskabelige ekspeditioner i Nationalparken. Kujalleq Regionen har oplevet et fald i antallet af udenlandske hotelovernatninger, hvis man ser tilbage på de sidste fem år. Det skyldes blandt andet, at byggeriet af Qorlortorsuaq vandkraftværket nu er afsluttet. En stor andel af arbejderne i værkets etableringsfase kom fra Island. Omvendt går det bedre med antallet af flyvninger til regionen, ikke mindst på grund af Islandsruten Narsarsuaq- Reykjavik, hvor der er meldinger om fornyet vækst. Derudover er der en større andel af de eksisterende kunder fra Europa, der kommer til regionen ved at flyve via Island. Et tættere samarbejde mellem regionens aktører og islandske operatører omkring udvikling af kombinationsprodukter er i gang. Sydgrønland har gennem mange år været en stor krydstogtsdestination og har fortsat vækst. Det er særligt de helt store skibe med op til 3000 passagerer, der anløber Sydgrønland. Skibe som især Qaqortoq og Nanortalik har stor erfaring i at servicere.

10 10 Vækstpotentialer Der er tre hovedkilder til vækst inden for turismeerhvervet. Det kommer flere turister enten via Island eller Kanger lussuaq (begge fly) og flere krydstogtsturister. Turister via Island Nye ruter mellem Island og Grønland har betydet en mærkbar vækst af gæster til Sydgrønland og Ilulissat. Antallet af turister til Grønland via Island forventes at være steget til ca i 2011 (se figur 3). Den kraftige vækst skyldes dels flere ruter og dels sæsonudvidelse på eksisterende ruter. Af samtlige internationale afgange fra Island udgør flyvninger til Grønland nu 5 %. De islandske lufthavnsmyndigheder forventer, at denne andel vil fortsætte i de kommende år, hvor turismen er i vækst på Island. De islandske turistmyndigheder estimerer, at Islands turistsektor inden for de næste 5 år udvikler sig til at modtage 1 million turister om året fra det nuværende niveau på om året. Det er vigtigt, at Grønland får en andel af disse turister, da det er et nyt og særdeles spændende vækstpotentiale. Figur nr. 3: Turister via Kangerlussuaq Der er i Danmark en række store rejsebureauer, som i adskillige år har solgt rejser til Grønland. Det drejer sig om grupperejser, krydstogter og individuelle rejser. Disse rejsebureauer har et godt og stabilt salg til Grønland. For at tilføre yderligere vækst fra det danske marked vil det være nødvendigt at aktivere andre adventure-bureauer, der ikke i dag markedsfører rejser til Grønland men til beslægtede destinationer som Svalbard, Alaska, og New Zealand. Derudover er det ligeledes relevant at fokusere på det skandinaviske og tyske marked. I dag sendes der relativt få turister til Grønland fra disse lande. Og ydermere oplever vi en begyndende interesse fra den sydlige del af Europa, som ligeledes bør stimuleres yderligere. Ifølge Air Greenland skønnes antallet af turister via Kangerlussuaq/Narsarsuaq at kunne stige med 0-1 % pr. år. Krydstogtturister Det største vækstpotentiale inden for krydstogtsområdet forventes at være produktet Nordatlantisk krydstogt, som typisk er store skibe, der kombinerer Grønland med andre destinationer i Nordatlanten. Tilgangen af nye skibe til de største cruiseregioner fra Caribien og Middelhavet betyder, at flere og flere skibe må indsættes på nye destinationer. Vi ser derfor nye rederier og flere skibe i Østersøen, langs Norges kyst og i krydssejlads over Atlanten. Det er denne tendens, der skaber et særligt potentiale for segmentet Nordatlantisk Krydstogt over de næste år. Det giver basis for at øge både antallet og størrelsen af skibe, samt at udvide sæsonen. Dog skal der også sikres en mindre vækst i ekspeditionskrydstogter for at sikre turisme i yderområderne, der ellers ikke har turismeindtægter. Udviklingen i antallet af passagerer fra Island, Kilde: ISAVIA 2011

11 11

12 Indsatser i den enkelte region De enkelte kommuners aktører blev i 2011 inviteret til at identificere de primære udfordringer for turisme-udviklingen i deres hjemmekommune. På mødet fremkom aktørerne med, hvad de så som deres udfordringer i relation til at udvikle deres kommunes turismeindsats. Aktørernes input fra mødet har sammen med kommunernes udviklingsstrategier været udgangspunktet for, hvilke udfordringer regionerne skal løse, og hvilke udfordringer der bedst løses på et nationalt niveau eller i et tværregionalt samarbejde. Nedenfor listes de regionale udfordringer, der fokuseres på i denne strategi: 5.1 Indsatsområder og prioriteringer Naalakkersuisut har defineret nedenstående indsatsområder, der har til formål at understøtte en økonomisk, social og miljømæssig bæredygtig vækst i turisme og oplevelseserhverv, således at disse områder i 2020 udgør en væsentlig del af Grønlands eksportindtægter. De 5 strategiske indsatsområder er følgende: 1. Strategisk indsats - markedsføring 2. Strategisk indsats - tilgængelighed 3. Strategisk indsats lovgivning 4. Strategisk indsats - oplevelseserhvervene 5. Strategisk indsats - statistik/dokumentation Disse indsatser skal sikre, at følgende mål nås i strategiperioden: En vækst i antallet af turister i Grønland på 5 % på krydstogt og 10% på landbaseret turisme En vækst i antallet af beskæftigede (årsværk) i turismen på 5 % En vækst i turismen svarende til en øget indtjening pr. turist på 5 % Hvert Indsatsområde er nærmere beskrevet i nedenstående afsnit. Selv om turismen allerede nu er et betydeligt erhverv, er turistsæsonen de fleste steder meget korte, og det medfører en stor variation i beskæftigelsen. For at sikre en tilpas stor, kritisk størrelse i antallet af turister, der gør det muligt for erhvervet at foretage langsigtede investeringer, sikre øget beskæftigelse og indtjening, har Naa lakkersuisut fokus på vækst i turismen. Figur nr. 4. Input fra regionerne: Udfordring: Fokus i strategien: Region: Koncessionslovgivning på trofæjagt og turismeaktiviteter Lovgivning, afsnit 4 Qeqqata, Sermersooq Manglende statistik & dokumentation Statistik/dokumentation, afsnit 1 Qeqqata, Qaasuitsup, Sermersooq, Kujalleq Infrastruktur for turismen Tilgængelighed, afsnit 3 Qaasuitsup, Sermersooq Udvikling af netværk Synlighed, afsnit 2 Qeqqata Servicering af filmhold Synlighed, afsnit 2 Qaasuitsup Markedsføring via greenland.com Markedsføring af regionen Synlighed, afsnit 2 Qeqqata, Qaasuitsup, Kujalleq Fokus på arktiske råvarer Oplevelseserhvervene, afsnit 5 Qaasuitsup, Kujalleq

13 Strategisk indsats markedsføring Strategiske partnerskaber: I takt med at samarbejdet omkring kombinationsproduktet Island-Grønland udvikles, skal markedsføringen af Grønland (+ Island) styrkes på de markeder, som de islandske samarbejdspartnere har særlig god adgang til, f.eks. USA og Storbritannien. Der skal samtidig sikres fortsat fokus på de markeder, som er tilgængelige og relevante via København, særligt Skandinavien og Tyskland. På begge indsatser kan partnerskaber omkring markedsføring nå bredere ud - og drage nytte af de netværk, der allerede eksisterer. Øget online synlighed: Rejser købes i stigende grad online. Grønland råder over mange online platforme, hvilket resulterer i to væsentlige udfordringer. 1) de enkelte platforme har forholdsvist små besøgstal 2) de mange sites gør det vanskeligt for turisten at danne sig et overblik over Grønland som rejsemål. Selv om Grønland samlet set således anvender mange økonomiske og personalemæssige ressourcer på sine onlineplatforme, står indsatsen ikke mål med effekten. Der er behov for at sikre en mere synlig og fælles indfaldsvej til Grønland et mål, som skal nås gennem et tværregionalt samarbejde bl.a. på Greenland.com Branding Greenland: En forøgelse af Grønlands synlighed på den internationale scene, vil skabe et forbedret udgangspunkt for vækst i turismeerhvervet. Udgangspunktet for at nå denne synlighed er etableringen af det grønlandske brandsite, Pioneering Nation. Den er udformet på en sådan måde, at den skal give en samlet forståelsesmæssig baggrund for Grønland. Samtidig med at den understøtter de regionale forskelle og identiteter, der er i vores store vidtstrakte land. Brandet favner Grønland som nation - og kan anvendes i mange forhold. For turismen giver brandet en god fortælleramme med budskabet om, at Grønland er en adventure destination. De centrale begreber i Pioneering Nation er naturens kraftfuldhed, menneskenes pionerånd og sammenhængen mellem disse. Brandet består af en visuel identitet med skrifttype og billeder, som bruges på Greenland.com. Udover markedsføringsindsatsen af nationsbrandet Pioneering Nation er der indsatser, der er rettet mod Grønlands musikscene, madkultur, design eller regionale nicheprodukter inden for turismeerhvervet. Branding Greenland bistår med udvikling af konceptet og bestrider tovholderfunktionen for de enkelte projekter. Strategisk indsats i perioden fra 2012 til 2015: Synlighed/ Markedsføring: Da markedsføring er en særdeles omkostningstung indsats, er der i denne strategiperiode stort fokus på bedst mulig udnyttelse af de afsatte midler. I den forbindelse arbejder Visit Greenland med at øge synligheden på onlinemedierne. Dette arbejde sker i et tættere samarbejde med destinationerne. På de udenlandske markeder forventes en større vækst i de kommende år. Her er planen, at der skal indgås strategiske partnerskaber med udenlandske turistbureauer og agenter om samfinansiering af markedsføringskampagner. På denne måde skabes der mulighed for målrettede og større indsatser.

14 14

15 Strategisk indsats tilgængelighed Grønlands geografiske placering og enorme udstrækning er en permanent udfordring for landets turismeerhverv. På trods af muligheden for at tilbyde oplevelser af høj kvalitet er de enkelte destinationers tilgængelighed en begrænsning for deres udvikling. De høje rejseomkostninger, der er ved at besøge Grønland, er en stor udfordring. De er en del højere sammenlignet med andre destinationer, der har haft glæde af lavpris-selskabernes flyruter. Grønland har relativt høje priser på rejser - og derudover er mulighederne for fleksibilitet i forbindelse med kombination af billetter og destinationer forholdsvis beskedne. Med flyforbindelserne fra henholdsvis Kastrup, Keflavik og Reykjavik samt stadigt flere krydstogtsgæster er flere regioner blevet mere tilgængelige end tidligere men der er stadigvæk langt vej endnu, inden vi tilnærmelsesvis er ligeså tilgængelige som for eksempel Island. Men hvis vi skal have udnyttet de potentielle vækstmuligheder, som der er i Grønland, er det vigtigt at få forbedret turisternes tilgængelighed til de vigtigste turistdestinationer. I nedenstående afsnit er det beskrevet, hvilke muligheder der er for både at forbedre tilgængeligheden for turisterne og lette udgifterne for turistaktørerne. Landbaseret turisme: Afgifterne på beflyvning i Grønland udgør en relativ stor del af de samlede omkostninger, og dernæst er afgifterne forholdsvis ufleksible. Derfor er der et stort ønske fra turistoperatørernes side om at få afgifterne tilpasset på en sådan måde, at det vil fremme antallet af udenlandske turister til Grønland. Ligeledes er det væsentligt med den øgede beflyvning fra Island og chartertrafik at vurdere, hvorledes lufthavnenes åbningstider kan reflektere den øgede trafik. De forholdsvist høje omkostninger ved at få åbnet lufthavne om aftenen og på søndage begrænser denne mulighed for at udnytte den ledige kapacitet optimalt - både til rutetrafik og charterflyvninger. Ligeledes skal det vurderes, om priser og åbningstider på lufthavnene kan sæsonvarieres for herved ligeledes at fremme øget trafik. Krydstogtsturisme: Særligt den øgede krydstogtsturisme har synliggjort behovet for udbygning af anløbskapacite- ten mange steder i landet. Forbedrede forhold vil øge Grønlands konkurrenceevne i relation til at tiltrække flere krydstogtsskibe. Kun få steder kan skibene gå til kaj - og dermed få mulighed for at købe ekstra ydelser som vand, brændstof, forsyninger og el. Kangerlussuaq havn er i den sammenhæng en særlig udfordring. Mellem og passagerer udskiftes hvert år i løbet af sommeren her, hvilket er en god forretning i form af passagerafgifter på såvel fly som på krydstogtet. I de større byer som Qaqortoq, Nuuk og Sisimiut foregår landgangen ved små underdimensionerede pontonbroer. Dette skaber køer og forsinker dermed operationen, så der bliver mindre tid på land. Mindre byer og bygder, der aktivt udvikler modtageapparatet til krydstogtspassagererne, mangler i mange tilfælde helt basale anløbsfaciliteter. Det har den konsekvens at landgang må finde sted direkte på strand eller klippe. Strategisk indsats i perioden fra 2012 til 2015: Tilgængelighed: Forudsætningen for vækst i turismeerhvervet er, at Grønland og vore destinationer er tilgængelige. De strategiske indsatser på dette område er hovedsaligt departementale indsatser, der skal sikre en forbedring af rammebetingelserne for turismeerhvervet og de internationale partnere. Dette sikres ved forpligtende tværdepartementale indsatser, eksempelvis med en analyse af afgiftsstrukturen.

16 16

17 Strategisk indsats lovgivning En optimering af de kommercielle muligheder indenfor turismeerhvervet forudsætter ændringer af lovgivningen, så mulighederne kan blive realiseret. Koncessioner: For at sikre de nødvendige private investeringer i turismeerhvervet er det nødvendigt, at der skabes gode rammevilkår for private aktører. Sikring af stabile rammevilkår for private investeringer vil være hensigtsmæssige ud fra en samfundsøkonomisk betragtning. Koncessionslovgivning er for flere turismeaktører en forudsætning for at kunne foretage langsigtede investeringer i turismeaktiviteter. Med en koncession gives mulighed for at opnå eneret i en afgrænset periode til udvalgte aktiviteter på nærmere bestemte geografiske områder. Disse aktiviteter vil betyde øget omsætning og beskæftigelse, som igen vil betyde bedre indtjening for erhvervet og bidrage med indtægtsmuligheder for landskassen. Koncessionsbehovet vedrører primært fire områder: 1. ørredfiskeri 2. trofæjagt 3. helikopterbaserede skiture ( heliskiing ) 4. vildmarkshoteller og lodges (adventurecamps) Mulighed for koncession til ørredfiskeri er allerede imødekommet ved Inatsisartut vedtagelse af Inatsisartutlov om koncession til sportsfiskeri på efterårssamlingen Det er en forudsætning for en succesfuld gennemførsel af tildeling af enerettigheder til turistoperatører, at det ikke medfører en indskrænkning af de øvrige grønlandske borgeres rettigheder. Færden i Grønlands natur er reguleret af allemandsretten, og det vil en fremtidig koncessionslovgivning ikke lave om på. Grønlands fastboende befolkning skal ligeledes stadig kunne tage på jagt efter bestemmelserne i den gældende grønlandske lovgivning herom. Naalakkersuisut vil påbegynde udarbejdelsen af forslag til Inatsisartutlov om tilladelser til visse former for turisme-aktiviteter, herunder trofæjagt. Lovforslaget vil tage udgangspunkt i de ovenfor nævnte målsætninger og principper. Lovforslaget vil blive fremlagt Inatsisartut til behandling på EM2012. Derudover foreligger et større administrativt arbejde med at udarbejde bekendtgørelser, et system for tildeling og opfølgning på koncessioner, samt implementering i NUNA-GIS systemet. Fremme af ekstremturisme: Ekspeditioner på indlandsisen og i øde områder af Grønland er i høj grad profilskabende for Grønland som destination, men de er ret ofte også meget omkostnings- og planlægningstunge. I mange tilfælde er der gode indtægter for de lokale aktører i forbindelse med logistiske opgaver eller kørsel over indlandsisen. Da ekspeditioner kræver lang tids planlægning, en betydelig investering fra arrangørerne og forberedelse af deltagerne, er det vigtigt, at der sikres stabile og troværdige rammer omkring de krævede tilladelser, der udstedes af Departementet for Indenrigsanliggender, Miljø og Natur. En udvikling af ekspeditionsturismen kan styrkes gennem en fokuseret indsats på følgende områder: 1) Smidig sagsbehandling Den nuværende sagsbehandlingstid er sat til otte uger for sportsekspeditioner og 12 uger for ekspeditionskrydstogter. Sagsbehandlingstiden inkluderer en tidskrævende høring hos bl.a. Politiet og Grønlands Kommando.

18 18 Turismebranchen efterspørger en smidigere og mere standardiseret sagsbehandling med fokus på: a) Fast track til gengangere uden historik for brud på påbud. b) Serietilladelse til operatører, der gennemfører gentagne lignende ekspeditioner i samme område og indenfor en given årrække. c) Ansøgere, der ikke lever op til ansøgningskravene, skal kunne afvises administrativt indenfor max 2 uger efter modtagelse. d) Tilpasning af brugerbetaling for tilladelser for at sikre de fornødne ressourcer til sagsbehandlingen 2) Tilgængelighed Information om krav, ansøgningsprocedure, ansøgningsskema skal være tilgængeligt på relevante turismeportaler i Grønland evt. med link til nanoq.gl. 3) Retningslinier for brug af naturen Det stigende antal turister øger behov for retningslinier for færdsel i naturen. Der skal igangsættes et systematisk arbejde med at få udarbejdet og samlet disse retningslinier, så de er tilgængelige for turisterne. Strategisk indsats i perioden fra 2012 til 2015: Lovgivning: Departement for Erhverv, Råstoffer og Arbejdsmarked udarbejder lovgivning, bekendtgørelse og bemærkninger til Lov om koncessioner på visse turistydelser. Dette gøres for at give erhvervet mulighed for at udvikle og investere i særlige turismeprodukter som f.eks. trofæjagt, heliskiing og vildmarkscamps. Der gennemføres i 2012 høringer blandt interessenter for at sikre den bedst mulig baggrund for implementering af loven.

19 Strategisk indsats oplevelseserhvervene Oplevelseserhvervene dækker over en række kreative brancher. Det er lige fra musik, teater, dans og litteratur til film, TV & radio, design, kunsthåndværk og sport. Oplevelseserhvervene er med til at skabe en stærk profil af Grønland i udlandet, og udgør samtidig en god mulighed for at skabe både omsætning og merværdi. Med en fokuseret indsats på branding sikres en platform til at udbrede kendskabet til de kreative erhverv i Grønland. Et øget salg af grønlandsk musik, film, design m.m. er ligeledes til gensidig fordel for turismebranchen, idet kendskabet til Grønland på den måde bredes ud. Omvendt er en øget tilstrømning af turister til Grønland med til at skabe et større marked i Grønland for afsætning af oplevelsesprodukter. Samtidig kan den nationale branding af Grønland bruges til at iscenesætte andre grønlandske produkter som f.eks fødevarer, design og pelsprodukter. Formålet er generelt at skabe en positiv synlighed omkring landet, som går på tværs af sektorer med den samme fortælling. De kreative branchers omsætning og gensidige nytte for turismeerhvervet er svær at sætte værdi på. Arbejde er igangsat med at få registreret oplevelseserhvervene i Grønland. På baggrund af registreringen kan Grønlands Statistik indhente tal på de kreative branchers omsætning og indtjening samt på antallet af beskæftigede på området. Strategisk indsats i perioden fra 2012 til 2015: Oplevelsesøkonomi: For at synliggøre oplevelseserhvervene vil Departement for Erhverv, Råstoffer og Arbejdsmarked i samarbejde med GER-registeret og Grønlands Statistik udarbejde en registrering af de enkelte brancher, der er en del af oplevelseserhvervene. Visit Greenland vil i markedsføringen i højere grad inddrage de kulturelle oplevelser, og med denne inddragelse sikre et bredere kendskab til grønlandsk kunst og kultur. Der er fra de kreative erhverv udtrykt stor interesse i kompetenceudvikling på området for at understøtte en udvikling af erhvervene og for at øge indtjeningen hos den enkelte. Denne professionalisering søges koblet op på tiltag under den regionale udviklings strategi (RUS), der understøtter kommunernes udviklingsønsker og potentiale. I de kommende tre år skal indsatsen fokusere på at udbrede det internationale kendskab til de kreative erhverv i Grønland, og derigennem søge at øge omsætningen i erhvervene. Derudover skal der skabes erhvervsklynger i Grønland, der kan understøtte en professionalisering af de kreative erhverv.

20 Strategisk indsats statistik/ dokumentation For at sikre et klart overblik over udviklingen i turismen og dermed en bedre vurdering af Naalakkersuisuts indsats på området, er der behov for valide og sikre data. Grønland råder i øjeblikket ikke over præcise tal over det samlede antal af turister, der besøger landet eller for turismens bidrag til nationalregnskabet. Statistik: Udfordringerne er bl.a., at statistikken over flypassagerer udelukkende baserer sig på passagerer, der kommer med Air Greenland. Og dernæst at registreringer udelukkende baserer sig på betalt lufthavnsafgift. På den måde bliver der ikke skelnet mellem afgifter betalt af turister eller af herboende rejsende. Herudover udgiver Grønlands Statistik overnatningsstatistikken, der baserer sig på indberetninger fra hoteller, vandrerhjem m.v. Her er udfordringen, at en del turister overnatter på steder, som ikke er inkluderet i statistikken. Af selv samme årsag kan man heller ikke komme med et nøjagtigt antal overnattende turister. Der er derfor behov for udvikling af en enkel og let gennemførlig dataindsamlingsmetode vedrørende flypassagerer på ruterne til Danmark og Island. For krydstogtsanløb indhentes tilsvarende samme tal på antal passagerer og passagernes nationalitet, når de betaler afgiften for alle deres passagerer på krydstogtsskibet. Det er ligeledes målet i strategiperioden at få udarbejdet et turismeregnskab (Tourism Satellite Account - TSA), som skal være en del af det samlede nationalregnskab, der vil tydeliggøre turismens bidrag til samfundsøkonomien - og som kan sammenlignes med andre lande. Med en total for antallet af turister og en TSA vil det også være muligt at følge, hvor stort et forbrug den enkelte turist anvender i Grønland. En større indsats er ligeledes nødvendig for at skabe et samfundsøkonomisk overblik over turismens indvirkning på BNP. Kendskab til turisternes købsadfærd, interesser og forventninger er forudsætningen for at kunne målrette markedsføring og produktudvikling. Strategisk indsats i perioden fra 2012 til 2015: Statistik/dokumentation: I samarbejde med Grønlands Statistik, Visit Greenland og turismeerhvervet skal der udarbejdes et turismeregnskab for at sikre en effektiv strukturovervågning af turismeerhvervet. Der udarbejdes i 2012 et baselinestudie og en plan for den fremtidige indsamling af statistik. For at sikre implementering af strategien vil der blive udarbejdet en årlig redegørelse, hvoraf det vil fremgå, hvordan det kommende års indsatser skal udføres. Resultaterne af den årlige evaluering gøres tilgængelige for offentligheden på og på Der laves efter strategiperiodens udløb en evaluering med fokus på: Stigning i antallet af turister Større omsætning og højere indtjening pr. turist Flere arbejdspladser (årsværk) Gennemførelse af planlagte handlinger

Notat vedr. turismemæssig virkning ved udbygning, opgradering og flytning af lufthavnene i Kangerlussuaq, Ilulissat, Nuuk og Sydgrønland

Notat vedr. turismemæssig virkning ved udbygning, opgradering og flytning af lufthavnene i Kangerlussuaq, Ilulissat, Nuuk og Sydgrønland 1 2. marts 2012 Notat vedr. turismemæssig virkning ved udbygning, opgradering og flytning af lufthavnene i Kangerlussuaq, Ilulissat, Nuuk og Sydgrønland Visit Greenland skal indledningsvist takke for fremsendelse

Læs mere

Turisme. Turisme i perioden 1. okt. 2008-30. sep. 2013. Sammenfatning

Turisme. Turisme i perioden 1. okt. 2008-30. sep. 2013. Sammenfatning Turisme Turisme i perioden 1. okt. 2008-30. sep. 2013 Sammenfatning Færre flypassagerer Flere overnattende gæster Flere overnatninger Figur 1. Antallet af flypassagerer til Grønland er i sæsonen 1. oktober

Læs mere

Luftfart og turisme i Grønland

Luftfart og turisme i Grønland Luftfart og turisme i Grønland Polit Case Competition Copenhagen Economics 14. marts 2015 Introduktion I det følgende præsenteres tre cases. Alle handler om luftfart i Grønland, men adresserer forskellige

Læs mere

BEDRE Overblik. Turisme. BEDREOverblik retter denne gang spotlyset mod turisme i Aalborg. Se hovedpointerne her, og læs hele analysen fra næste side

BEDRE Overblik. Turisme. BEDREOverblik retter denne gang spotlyset mod turisme i Aalborg. Se hovedpointerne her, og læs hele analysen fra næste side BEDRE Overblik Turisme BEDREOverblik retter denne gang spotlyset mod turisme i Aalborg. Se hovedpointerne her, og læs hele analysen fra næste side Aalborg har det 3. største turismeforbrug Turismen har

Læs mere

Turisme. Turismestatistik i perioden 1. okt. 2006-30. sep. 2011 2011:3. Sammenfatning

Turisme. Turismestatistik i perioden 1. okt. 2006-30. sep. 2011 2011:3. Sammenfatning Turisme 2011:3 Turismestatistik i perioden 1. okt. 2006-30. sep. 2011 Sammenfatning Flere flypassagerer Færre overnattende gæster Antallet af flypassagerer til Grønland er i sæsonen 1. oktober 2010 30.

Læs mere

Turisme 29. december 2014

Turisme 29. december 2014 Turisme 29. december 2014 Turisme i perioden 1. okt. 2009-30. sep. 2014 Sammenfatning Færre flypassagerer Bopælslande Antallet af flypassagerer til Grønland er i sæsonen 1. oktober 2013-30. september 2014

Læs mere

Turisme. Turisme i perioden 1. okt. 2009-30. sep. 2014. Sammenfatning

Turisme. Turisme i perioden 1. okt. 2009-30. sep. 2014. Sammenfatning Turisme Turisme i perioden 1. okt. 2009-30. sep. 2014 Sammenfatning Færre flypassagerer Bopælslande Antallet af flypassagerer til Grønland er i sæsonen 1. oktober 2013-30. september 2014 faldet til 69.362

Læs mere

Analyse af afgiftsstrukturen for turismeerhvervet

Analyse af afgiftsstrukturen for turismeerhvervet Analyse af afgiftsstrukturen for turismeerhvervet - Barrierer og potentialer for udvikling af turisme i Grønland Departementet for Erhverv, Råstoffer og Arbejdsmarked 2014 1 Indhold Executive summary...

Læs mere

TURISME I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN

TURISME I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN TURISME I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN Analysegrundlaget er udarbejdet af Region Midtjylland April 2007 Turisme i Region Midtjylland I Region Midtjylland

Læs mere

Turisme. Hotelovernatningsstatistikken 2002 2003:1. Færre overnattede på hoteller i 2002

Turisme. Hotelovernatningsstatistikken 2002 2003:1. Færre overnattede på hoteller i 2002 Turisme 2003:1 Hotelovernatningsstatistikken 2002 Færre overnattede på hoteller i 2002 Denne publikation indeholder statistik for overnatninger på landets hoteller, sømandshjem, højskoler og en levnedsmiddelskole

Læs mere

Jeg vil derfor også sige mange tak for opbakningen til denne konference med temaet Visioner for vandkanten.

Jeg vil derfor også sige mange tak for opbakningen til denne konference med temaet Visioner for vandkanten. Det talte ord gælder [Åbningstale: Visioner for vandkanten] Først og fremmest vil jeg gerne sige tak til KU og VisitDenmark for, at vi i samarbejde har fået stablet denne konference på benene. Det er en

Læs mere

2014 statistisk årbog

2014 statistisk årbog 2014 statistisk årbog Turisme, transport og kommunikation 1. Traditionel transport Traditionel transport Hundeslæde er sammen med kajak og konebåd traditionelle transportmidler. Både kajak og konebåd blev

Læs mere

Naalakkersuisoq for Bolig, Byggeri og Infrastruktur Knud Kristiansen Tilbageblik og overvejelser for selskaberne og de næste fire år.

Naalakkersuisoq for Bolig, Byggeri og Infrastruktur Knud Kristiansen Tilbageblik og overvejelser for selskaberne og de næste fire år. Naalakkersuisoq for Bolig, Byggeri og Infrastruktur Knud Kristiansen Tilbageblik og overvejelser for selskaberne og de næste fire år. Hvilke investeringer ligger der og venter; lufthavne, havne, kommunikation

Læs mere

Boligsituationen udenfor Nuuk eksemplificeret ved Qeqqata Kommunia

Boligsituationen udenfor Nuuk eksemplificeret ved Qeqqata Kommunia Boligseminar Boligsituationen udenfor Nuuk eksemplificeret ved Qeqqata Kommunia Laust Løgstrup Direktør for Økonomi, Teknik og Miljø Qeqqata Kommunia Dagsorden 1. Huslejeniveau 2. Ventelister 3. Byggepriser,

Læs mere

Status for bygderne og deres visioner. Oplæg V/ Bygderepræsentanterne - Charlotte Filemonsen Sarfannguit/Itilleq - Tønnes Kreutzmann - Kangaamiut

Status for bygderne og deres visioner. Oplæg V/ Bygderepræsentanterne - Charlotte Filemonsen Sarfannguit/Itilleq - Tønnes Kreutzmann - Kangaamiut Status for bygderne og deres visioner Oplæg V/ Bygderepræsentanterne - Charlotte Filemonsen Sarfannguit/Itilleq - Tønnes Kreutzmann - Kangaamiut Fiskeri/Fangst Før og nu. FØR: - Kombineret fangst og fiskeri

Læs mere

Under sidste års valgkamp var der stor interesse for udviklingen i Fanø s turisme.

Under sidste års valgkamp var der stor interesse for udviklingen i Fanø s turisme. 1 Nytårskur FET 2014 den 22. januar kl. 17-19.00 Kære Alle. Velkommen til nytårskuren, velkommen til et nyt år. På øen kan vi ligeledes byde velkommen til et nyt byråd. Nye udvalgsformænd og ikke mindst

Læs mere

TURISMEN I DANMARK. - skaber vækst og arbejdspladser i hele Danmark

TURISMEN I DANMARK. - skaber vækst og arbejdspladser i hele Danmark TURISMEN I DANMARK - skaber vækst og arbejdspladser i hele Danmark Det er ikke kun os danskere, der er glade for at holde ferie herhjemme. Danmark er det mest populære rejsemål i Norden blandt udenlandske

Læs mere

Forord. Kritik af Transportkommissionens betænkning side 1

Forord. Kritik af Transportkommissionens betænkning side 1 Kritik af Transportkommissionens betænkning side 1 Forord Naalakkersuisut nedsatte i 2009 en Transportkommission, der skulle give forslag til billige, effektive og samfundsmæssigt ansvarlige transportmuligheder

Læs mere

Nye veje til vækst i kystturismen. v/ Katia K. Østergaard adm. direktør, HORESTA

Nye veje til vækst i kystturismen. v/ Katia K. Østergaard adm. direktør, HORESTA Nye veje til vækst i kystturismen v/ Katia K. Østergaard adm. direktør, HORESTA DANSK KYSTTURISME tak for invitationen.. Dansk turisme i tal Turisterhvervet omsætter for 82,4 mia. kr. årligt Turisterhvervet

Læs mere

Turismen i tal. Den samfundsmæssige betydning af turismen i Danmark. Turismens betydning 1

Turismen i tal. Den samfundsmæssige betydning af turismen i Danmark. Turismens betydning 1 Turismen i tal Den samfundsmæssige betydning af turismen i Danmark Turismens betydning 1 Indholdsfortegnelse 3 Forord 4 Turismens betydning for det danske samfund 10 Udvikling i dansk turisme 20 Forventet

Læs mere

Kæmpe potentiale i dansk turisme

Kæmpe potentiale i dansk turisme 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022 2023 2024 2025 2026 2027 2028 2029 2030 Kæmpe potentiale i dansk turisme AF CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON OG MAKROØKONOMISK MEDARBEJDER

Læs mere

Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt

Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt Fokuseret Vækstdagsorden er et interessefællesskab mellem de 46 kommuner og de to regioner i Østdanmark [og Region Skåne inkl. kommuner], der under

Læs mere

Vejledning om skatteforhold for sæsonansatte i turismevirksomheder mv.

Vejledning om skatteforhold for sæsonansatte i turismevirksomheder mv. I2 Vejledning om skatteforhold for sæsonansatte i turismevirksomheder mv. SKATTESTYRELSEN Marts 2011 Vejledning om skatteforhold for sæsonansatte i turismevirksomheder mv. 1. Baggrund for vejledningen

Læs mere

Problemet i dansk turisme Konsekvenser for Danmark. Claus Frelle-Petersen København 29. oktober 2010

Problemet i dansk turisme Konsekvenser for Danmark. Claus Frelle-Petersen København 29. oktober 2010 Problemet i dansk turisme Konsekvenser for Danmark Agenda 1. Situationen i dansk turisme 2. Hvad er forklaringerne? 3. Hvad kan vi gøre og skal vi gøre noget? Hvordan går det med dansk turisme? Turisterhvervet

Læs mere

TILGÆNGELIGHED OG MOBILITET KØBENHAVNS LUFTHAVN

TILGÆNGELIGHED OG MOBILITET KØBENHAVNS LUFTHAVN 94 TILGÆNGELIGHED OG MOBILITET KØBENHAVNS LUFTHAVN KØBENHAVNS LUFTHAVN Tilgængelighed Tilgængelighed er nøgleordet, når en region skal sikre konkurrenceevnen i den globaliserede verden. Tilgængelighed

Læs mere

Udviklingsstrategi for LAG Fanø-Varde under landdistriktsprogrammet for perioden 2014 2020. februar 2015

Udviklingsstrategi for LAG Fanø-Varde under landdistriktsprogrammet for perioden 2014 2020. februar 2015 Udviklingsstrategi for LAG Fanø-Varde under landdistriktsprogrammet for perioden 2014 2020 februar 2015 1 Indhold Kort resumé af strategien... 2 Formalia... 2 Strategiens vision og handlingsplan, mål,

Læs mere

Vilkår for projektstøtte i Nyborg kommune

Vilkår for projektstøtte i Nyborg kommune LAG Nyborg Vilkår for projektstøtte i Nyborg kommune LAG Nyborg - kort fortalt Denne folder informerer om LAG Nyborg og vilkårene for at søge projektstøtte herfra. (LAG står iøvrigt for: Lokal AktionsGruppe).

Læs mere

Turismen i Region Syddanmark

Turismen i Region Syddanmark Turismen i Region Syddanmark Turismen i Danmark 2 Status 2013: De første syv måneder i plus + 1,9 pct. + 1,2 pct. Danske overnatninger 2012 2013 Udenlandske overnatninger 2012 2013 6.000.000 5.000.000

Læs mere

Aktuel udvikling i dansk turisme 2014 foreløbig opgørelse. VisitDenmark, 2015 Viden & Analyse

Aktuel udvikling i dansk turisme 2014 foreløbig opgørelse. VisitDenmark, 2015 Viden & Analyse Aktuel udvikling i dansk turisme 2014 foreløbig opgørelse VisitDenmark, 2015 Viden & Analyse Udgivet af: VisitDenmark Sidst opdateret: februar 2015 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker

Læs mere

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Vækst, samspil og service Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Indhold Indledning Tiltrække, fastholde og udvikle Morgendagens vækstideer Rekruttering, uddannelse og kompetenceudvikling Kommunal erhvervsservice

Læs mere

Ferðavinnufelagið og Visit Faroe Islands, april 2013 FÆRØSK TURISME 2012 ÅRSREDEGØRELSE

Ferðavinnufelagið og Visit Faroe Islands, april 2013 FÆRØSK TURISME 2012 ÅRSREDEGØRELSE Ferðavinnufelagið og Visit Faroe Islands, april 2013 FÆRØSK TURISME 2012 ÅRSREDEGØRELSE Indhold Introduktion Færøsk turisme 2012 Appendiks: Færøsk turisme i tal Ferðavinnufelagið er Færøernes brancheforening

Læs mere

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion.

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion. Sendes pr. e-mail: vusmidt@ru.rm.dk Region Midtjylland Regional Udvikling Skottenborg 26 8800 Viborg Side 1 af 5 Vækst- og udviklingsstrategi Aarhus Kommunes høringssvar Aarhus Kommune har modtaget forslag

Læs mere

Siumut har ingen planer om at stemme imod denne finanslov. Vi står ved vores samarbejde med den nuværende danske regering og handler derefter.

Siumut har ingen planer om at stemme imod denne finanslov. Vi står ved vores samarbejde med den nuværende danske regering og handler derefter. SIUMUT Folketinget Finanslov 1. behandling d. 10/9-2013 Doris Jakobsen Siumut har ingen planer om at stemme imod denne finanslov. Vi står ved vores samarbejde med den nuværende danske regering og handler

Læs mere

Ekstraordinær igangsættelse renoverings- og anlægsprojekter med henblik på nedbringelse af arbejdsløsheden

Ekstraordinær igangsættelse renoverings- og anlægsprojekter med henblik på nedbringelse af arbejdsløsheden Inuussutissarsiornermut, Aatsitassaqarnermut Suliffeqarnermullu Naalakkersuisoqarfik Departementet for Erhverv, Råstoffer og Arbejdsmarked Ekstraordinær igangsættelse renoverings- og anlægsprojekter med

Læs mere

Hvordan sælger man naturoplevelser? Turismens værdikæde. Anna Porse Nielsen, Manto A/S

Hvordan sælger man naturoplevelser? Turismens værdikæde. Anna Porse Nielsen, Manto A/S Hvordan sælger man naturoplevelser? Turismens værdikæde Anna Porse Nielsen, Manto A/S Indhold Kort om Manto & jeg & oplevelsesøkonomi Udfordringerne Den turismemæssige værdikæde Formål, baggrund og eksempler

Læs mere

Politisk-økonomisk beretning 2007

Politisk-økonomisk beretning 2007 10. april 2007 FM 2007/36 Politisk-økonomisk beretning 2007 (Landsstyremedlemmet for Finanser og Udenrigsanliggender) Forelæggelsesnotat 1. Behandling Verdensøkonomien er inde i en rivende udvikling med

Læs mere

Branding toolkit vol 1

Branding toolkit vol 1 Branding toolkit vol 1 _ t h e P i o n e e r i n g N a t i o n 2 3 NATION BRANDING - hvad er det? Indhold Nation Branding Hvad er det?... side 3 Nation Branding Hvorfor?... side 5 Branding Værktøjskasse...

Læs mere

Destinationsmonitor Januar september 2014

Destinationsmonitor Januar september 2014 Destinationsmonitor Januar september 2014 VisitDenmark, november 2014 Viden & Analyse Udgivet af: VisitDenmark Sidst opdateret: november 2014 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker t.o.m.

Læs mere

Medlem af Inatsisartut Aqqaluaq B. Egede, Inuit Ataqatigiit /her. Besvarelse af 37 spørgsmål nr. 2012-069. Kære Aqqaluaq B. Egede!

Medlem af Inatsisartut Aqqaluaq B. Egede, Inuit Ataqatigiit /her. Besvarelse af 37 spørgsmål nr. 2012-069. Kære Aqqaluaq B. Egede! Ineqarnermut, Attaveqarnermut Angallannermullu Naalakkersuisoq Medlem af Naalakkersuisut for Boliger, Infrastruktur og Trafik Naalakkersuisut Siulittaasuata tullia Viceformand af Naalakkersuisut Medlem

Læs mere

Mastercase 2011 Samfundsudvikling, økonomi og organisation Problemet i dansk turisme. Mastercase 2011. Samfundsudvikling, økonomi og organisation

Mastercase 2011 Samfundsudvikling, økonomi og organisation Problemet i dansk turisme. Mastercase 2011. Samfundsudvikling, økonomi og organisation Mastercase 2011 Copenhagen Economics Kunde: Turismenetværket c/o Københavns Lufthavne Samarbejdet har fungeret godt. De [Copenhagen Economics] var meget behagelige, meget direkte, og de var også med til

Læs mere

FAKTA OM MØDEMARKEDET I DANMARK. Mødemarkedets betydning for dansk økonomi, viden, vækst og beskæftigelse

FAKTA OM MØDEMARKEDET I DANMARK. Mødemarkedets betydning for dansk økonomi, viden, vækst og beskæftigelse FAKTA OM MØDEMARKEDET I DANMARK Mødemarkedets betydning for dansk økonomi, viden, vækst og beskæftigelse FORORD Møder er noget vi alle går til. På vores arbejdsplads, i den lokale idrætsforening og på

Læs mere

Destinationsmonitor Januar august 2014

Destinationsmonitor Januar august 2014 Destinationsmonitor Januar august 2014 VisitDenmark, oktober 2014 Viden & Analyse Udgivet af: VisitDenmark Sidst opdateret: oktober 2014 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker t.o.m. :

Læs mere

Samrådstale om S+SF s forslag om en afgift pr. flybillet. Samrådsspørgsmål AO

Samrådstale om S+SF s forslag om en afgift pr. flybillet. Samrådsspørgsmål AO Trafikudvalget 2010-11 TRU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 1654 Offentligt Det talte ord gælder Samrådstale om S+SF s forslag om en afgift pr. flybillet Samrådsspørgsmål AO Ministeren bedes redegøre

Læs mere

Veje til vækst og nye jobs Infrastrukturtiltag for at understøtte en dynamisk erhvervsudvikling

Veje til vækst og nye jobs Infrastrukturtiltag for at understøtte en dynamisk erhvervsudvikling Veje til vækst og nye jobs Infrastrukturtiltag for at understøtte en dynamisk erhvervsudvikling Naalakkersuisoq for Erhverv, Arbejdsmarked, Handel og Udenrigsanliggender Vittus Qujaukitsoq Konference om

Læs mere

De samfundsøkonomiske konsekvenser af Folkemødet på Bornholm - 2015

De samfundsøkonomiske konsekvenser af Folkemødet på Bornholm - 2015 De samfundsøkonomiske konsekvenser af Folkemødet på Bornholm - 2015 Jie Zhang og Lene Feldthus Andersen Center for Regional- og Turismeforskning Titel: De samfundsøkonomiske konsekvenser af Folkemødet

Læs mere

UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK

UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK INDLEDNING Vordingborg Kommunes erhvervspolitik danner den overordnede ramme for kommunens arbejde med erhvervsudvikling og skal medvirke til at virkeliggøre Kommunalbestyrelsens

Læs mere

Overordnede udfordringer og sigtelinjer

Overordnede udfordringer og sigtelinjer Overordnede udfordringer og sigtelinjer Anda Uldum, Naalakkersuisoq for Finanser og Råstoffer Konference om udvikling af den offentlige sektor 4. juni 2015 Temaer De økonomiske rammer Bag om de økonomiske

Læs mere

Destinationsmonitor 2014 foreløbig opgørelse

Destinationsmonitor 2014 foreløbig opgørelse Destinationsmonitor 2014 foreløbig opgørelse VisitDenmark, februar 2015 Viden & Analyse Udgivet af: VisitDenmark Sidst opdateret: februar 2015 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker t.o.m.

Læs mere

Vækstbarometer. Marts 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus

Vækstbarometer. Marts 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Vækstbarometer Befolkning, erhverv og arbejdsmarked Marts 2011 Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Direktionssekretariatet 1 Sammenfatning for marts 2011 De 5 østjyske Kommuner

Læs mere

Destinationsmonitor Januar juni 2014

Destinationsmonitor Januar juni 2014 Destinationsmonitor Januar juni 2014 VisitDenmark, august 2014 Viden & Analyse Udgivet af: VisitDenmark Sidst opdateret: august 2014 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker t.o.m. : juni

Læs mere

Turismens økonomiske betydning i kystbydestination Marielyst

Turismens økonomiske betydning i kystbydestination Marielyst Turismens økonomiske betydning i kystbydestination Marielyst September 2014 Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 1 Om rapporten... 1 Turismens økonomiske betydning i Marielyst... 2 Turismeforbrug... 2

Læs mere

Vækstbarometer. Juni 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus

Vækstbarometer. Juni 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Vækstbarometer Befolkning, erhverv og arbejdsmarked Juni 2011 Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Direktionssekretariatet 1 Sammenfatning for juni 2011 De 5 østjyske Kommuner

Læs mere

RABAT LÆS MERE. Budgetloft sikrer, at du overholder dit budget. About Greenland. Destinations. Things to Do. Plan your Trip. Travel Search IN D

RABAT LÆS MERE. Budgetloft sikrer, at du overholder dit budget. About Greenland. Destinations. Things to Do. Plan your Trip. Travel Search IN D About Greenland 3 RABAT T I L 1. O K TO 14 20 RAB Bliv synlig for 650.000 unikke besøgende årligt Du betaler kun for klik, der giver trafik og forretning til dig Gratis annoncevisninger - Ingen faste omkostninger

Læs mere

Grønlands økonomi i et bosætningsperspektiv (kronik)

Grønlands økonomi i et bosætningsperspektiv (kronik) Grønlands økonomi i et bosætningsperspektiv (kronik) Der foregår en gradvis og positiv udvikling i den ellers så fastlåste debat om bygderne. Dels en begyndende forståelse for, at der er en række byer,

Læs mere

Kompetenceudvikling. Turismens aktører i Region Midtjylland

Kompetenceudvikling. Turismens aktører i Region Midtjylland Kompetenceudvikling Turismens aktører i Region Midtjylland Bodil Marloth Meldgaard Udviklingskonsulent Cand. Mag i Sprog og Internationale forhold, Turisme fra Aalborg Universitet 12 års erfaring med turisme

Læs mere

Bygdernes betydning for Grønland. Kåre Hendriksen

Bygdernes betydning for Grønland. Kåre Hendriksen Bygdernes betydning for Grønland Kåre Hendriksen Forskning om bygderne Fortalte på Bygdeseminaret i Nuuk: Om bygderne i Nanortalik, Kangaatsiaq, Upernavik, Ammassalik (samt Qaqortoq og Narsaq) distrikter

Læs mere

Destination Fyn Overnatningstal 2014. Kilde: Danmarks Statistik og VisitDenmark

Destination Fyn Overnatningstal 2014. Kilde: Danmarks Statistik og VisitDenmark Destination Fyn Overnatningstal 214 Kilde: Danmarks Statistik og VisitDenmark 214 - rekordår for dansk turisme 214 blev et rekord år for dansk turisme. De 23,2 mio. udenlandske overnatninger i Danmark

Læs mere

Fremtidig organisations- og samarbejdsstrategi

Fremtidig organisations- og samarbejdsstrategi 9. april 2014 NOTAT Fremtidig organisations- og samarbejdsstrategi Notatet indeholder Rømø-Tønder Turistforenings bestyrelses overvejelser omkring den fremtidige organisations- og samarbejdsstrategi for

Læs mere

Svar til 36, stk. 1, spørgsmål nr. 2008-098

Svar til 36, stk. 1, spørgsmål nr. 2008-098 NAMMINERSORNERULLUTIK OQARTUSSAT GRØNLANDS HJEMMESTYRE Naalakkersuisut siulittaasuat Landsstyreformanden Hr. landstingsmedlem Esmar Bergstrøm c/o Landstingets Bureau Her Svar til 36, stk. 1, spørgsmål

Læs mere

KULTUR OG OPLEVELSER. Kultur og kreativitet er vigtige faktorer for den enkeltes udvikling, for samfundets sammenhængskraft og for økonomisk

KULTUR OG OPLEVELSER. Kultur og kreativitet er vigtige faktorer for den enkeltes udvikling, for samfundets sammenhængskraft og for økonomisk 40 KULTUR OG OPLEVELSER KULTUR Kultur og kreativitet er vigtige faktorer for den enkeltes udvikling, for samfundets sammenhængskraft og for økonomisk vækst. José Manuel Barroso, formand for Europakommissionen

Læs mere

Sermersooq Erhvervsråd. Erhvervsplan 2013. December 2012 Marie Fleischer

Sermersooq Erhvervsråd. Erhvervsplan 2013. December 2012 Marie Fleischer Aqqusinersuaq 48A, Postboks 1051 Nuuk, 3900, Grønland Telefon: 341080 Fax: 311554 E-mail: info@business.gl Web: www.business.gl Sermersooq Erhvervsråd Erhvervsplan 2013 December 2012 Marie Fleischer Side

Læs mere

Vækstudvalget. Referat fra møde Tirsdag den 4. februar 2014 kl. 08.30 i Byrådssalen, Frederikssund. Mødet slut kl. 11.

Vækstudvalget. Referat fra møde Tirsdag den 4. februar 2014 kl. 08.30 i Byrådssalen, Frederikssund. Mødet slut kl. 11. Vækstudvalget Referat fra møde Tirsdag den 4. februar 2014 kl. 08.30 i Byrådssalen, Frederikssund Mødet slut kl. 11.30 MØDEDELTAGERE Ole Søbæk (C) Hans Andersen (V) Jørgen Bech (V) Kirsten Weiland (A)

Læs mere

Bornholms bidrag til udvikling af Danmarks krydstogtsturisme

Bornholms bidrag til udvikling af Danmarks krydstogtsturisme November 2012 Bornholms bidrag til udvikling af Danmarks krydstogtsturisme Bornholms Regionskommune Statslig infrastrukturinvestering 2013-2015 Kolofon Projektets kontaktadresse Hardy.pedersen@brk.dk Tlf.

Læs mere

På vej mod et mere samlet og helt Grønland

På vej mod et mere samlet og helt Grønland På vej mod et mere samlet og helt Grønland Forslag til Finanslov 2014 Naalakkersuisoq for Finanser og Indenrigsanliggender Vittus Qujaukitsoq 8. August 2013 Forslag til Finanslov 2014 Behov for handling

Læs mere

18. oktober 2011 EM2011/45

18. oktober 2011 EM2011/45 R E T T E L S E S B L A D Erstatter den danske version af udvalgets betænkning dateret 17. oktober 2011 (Rettelsesbladet korrigerer forslagsstillers titel) BETÆNKNING Afgivet af Kultur-, Uddannelse-, Forskning

Læs mere

Evaluering af Geopark Konferencen d.3. marts 2014

Evaluering af Geopark Konferencen d.3. marts 2014 Evaluering af Geopark Konferencen d.3. marts 2014 Udarbejdet af Signe Sejbjerg Jensen, Lemvig Kommune. Evalueringsskemaerne blev udleveret i forbindelse med velkomstmaterialet på Geopark konferencen d.3.

Læs mere

Socialstatistik. Modtagere af offentlige Pensioner 2014

Socialstatistik. Modtagere af offentlige Pensioner 2014 Socialstatistik Modtagere af offentlige Pensioner 2014 Grundbeløb i december måned 2011-2014 Indhold 1. Indledning... 3 2. Modtagere af pensioner i december i årene 2011-2014... 4 3. Tilgang- og afgang

Læs mere

Destinationsmonitor Status 2014. VisitDenmark, maj 2015 Viden & Analyse

Destinationsmonitor Status 2014. VisitDenmark, maj 2015 Viden & Analyse Destinationsmonitor VisitDenmark, maj 2015 Viden & Analyse Udgivet af VisitDenmark Maj 2015 Adresse Islands Brygge, 43, 3 2300 København S Tlf. +45 32 88 99 00 Kontakt: Viden & Analyse analyse@visitdenmark.com

Læs mere

TAL NO.21 SYDDANMARK I. Den afgørende rapport BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK

TAL NO.21 SYDDANMARK I. Den afgørende rapport BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK SYDDANMARK I TAL BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK NO.21 Den afgørende rapport I en ny rapport bliver det endnu en gang slået fast, at Vestdanmark er den vigtigste handelspartner for det nordlige

Læs mere

Erhverv. Iværksættere 2001 2003. Resultater fra et pilotprojekt. Rekvireret opgave August 2004. 1. Data om iværksætterkandidater

Erhverv. Iværksættere 2001 2003. Resultater fra et pilotprojekt. Rekvireret opgave August 2004. 1. Data om iværksætterkandidater Erhverv Rekvireret opgave August 2004 Iværksættere 2001 2003. Resultater fra et pilotprojekt Hermed bringes resultaterne fra et pilotprojekt om iværksættere, som oprindeligt blev aftalt mellem Sulisa A/S,

Læs mere

GREENLAND.COM ANNONCERINGSMUL IGHEDER

GREENLAND.COM ANNONCERINGSMUL IGHEDER GREENLAND.COM ANNONCERINGSMUL IGHEDER 1 2 INDEX 6 10 12 14 16 24 26 Nye Muligheder Priser Responsiv Design Rækkevidde Placering Lead Generering Kontakt 3 4 NYE MUL IGHEDER OMKRING SYNL IGHEDEN AF DIT SEL

Læs mere

Det nye VisitDenmark. Strategi mod 2017. www.visitdenmark.com

Det nye VisitDenmark. Strategi mod 2017. www.visitdenmark.com Det nye VisitDenmark Strategi mod 2017 www.visitdenmark.com Indhold 1. Forord 2. Resumé 3. Baggrund - Hvorfor et nyt VisitDenmark? - Fra bred turismefremme til målrettet markedsføring - Det nye VisitDenmark

Læs mere

Borgermøde i Sarfannguit

Borgermøde i Sarfannguit Borgermøde i Sarfannguit den 10. maj 2015 kl. 11.00 14.00 Ca. 18 mødte op Spørgsmål fra salen Bjarne Hauthøner: Når man ser globalt på minedrift, og råstoffer, ligger mange af dem i Afrika. Disse anvendes

Læs mere

Cultiva-stiftelsen i Kristiansand en stor satsning på kultur og kreativitet

Cultiva-stiftelsen i Kristiansand en stor satsning på kultur og kreativitet Cultiva-stiftelsen i Kristiansand en stor satsning på kultur og kreativitet af Trine Bille Kristiansand Kommune i Norge har en stiftelse Cultiva Kristiansand Kommunes Energiværksstiftelse. Stiftelsen har

Læs mere

Danmark tjener penge på det nordiske samarbejde Af minister for nordisk samarbejde Carsten Hansen (S)

Danmark tjener penge på det nordiske samarbejde Af minister for nordisk samarbejde Carsten Hansen (S) Danmark tjener penge på det nordiske samarbejde Af minister for nordisk samarbejde Carsten Hansen (S) Fem lande. Tre selvstyrende områder. 26 millioner indbyggere og verdens 12. største økonomi. Det er

Læs mere

Destination Fyn Overnatninger på FYN Januar juli 2015. Kilde: Danmarks Statistik

Destination Fyn Overnatninger på FYN Januar juli 2015. Kilde: Danmarks Statistik Destination Fyn Overnatninger på FYN Januar juli 2015 Kilde: Danmarks Statistik FYN vinder frem på udenlandske overnatninger Destination Fyn i top af danske destinationer tilstrømning af udenlandske turister

Læs mere

Bilag til pkt. 5. Strategi- og handlingsplan for work-live-stay 2013 2015. Baggrund. Strategiske mål 2013 2015. Marts 2014 1. Forslag fra bestyrelsen

Bilag til pkt. 5. Strategi- og handlingsplan for work-live-stay 2013 2015. Baggrund. Strategiske mål 2013 2015. Marts 2014 1. Forslag fra bestyrelsen Bilag til pkt. 5 Forslag fra bestyrelsen Strategi- og handlingsplan for work-live-stay 2013 2015 Baggrund Mangel på højtuddannede hæmmer vækst og beskæftigelse på såvel kort som langt sigt og kan medføre

Læs mere

TURISMEN I ÅRHUS KOMMUNE OG ÅRHUS AMT, 2001

TURISMEN I ÅRHUS KOMMUNE OG ÅRHUS AMT, 2001 Information fra Århus Kommunes Statistiske Kontor Nr. 7.01 December 2002 TURISMEN I ÅRHUS KOMMUNE OG ÅRHUS AMT, 2001 x Ultimo juli 2001 var der i Århus Amt 51 hoteller o.l. med mindst 40 faste senge. x

Læs mere

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen Søvej 1 8600 Silkeborg Sendt via hjemmesiden under Din mening og pr. e-mail til teknikogmiljoe@silkeborg.dk Kirsten Kruckow Sorringvej 77, Voel 8600 Silkeborg

Læs mere

BEDRE Overblik. Temperaturmåling på:

BEDRE Overblik. Temperaturmåling på: BEDRE Overblik Temperaturmåling på: Iværksætteri og nye virksomheder Fuldtidsbeskæftigede Ledighed Aktivitet i Aalborg Havn Passagertal i Aalborg Lufthavn Erhvervsturisme Befolkning Nye virksomheder og

Læs mere

Sociale medier b2b. nye veje til salg

Sociale medier b2b. nye veje til salg Sociale medier b2b nye veje til salg 1 FORORD VELKOMMEN TIL ANALYSEN De sociale medier får stigende betydning for vores kommunikation og deling af viden. Det smitter af på erhvervslivet og skaber nye forretningsmuligheder.

Læs mere

Aftale mellem KL og Erhvervs- og Vækstministeriet om Væksthusene i 2015

Aftale mellem KL og Erhvervs- og Vækstministeriet om Væksthusene i 2015 6. juni 2014 Aftale mellem KL og Erhvervs- og Vækstministeriet om Væksthusene i 2015 Baggrund/Indledning Indsatsen i Væksthusene giver et positivt samfundsøkonomisk afkast, viser en ekstern evaluering

Læs mere

TURISMEN I ÅRHUS KOMMUNE OG ÅRHUS AMT, 2003

TURISMEN I ÅRHUS KOMMUNE OG ÅRHUS AMT, 2003 Information fra Århus Kommunes Statistiske Kontor August 2004 TURISMEN I ÅRHUS KOMMUNE OG ÅRHUS AMT, 2003 x Ultimo juli 2003 var der i Århus Amt 48 hoteller o.l. med mindst 40 faste senge. x Sengekapaciteten

Læs mere

Vestnordisk kvindekonference Kvinders position i Inatsisartut, det grønlandske parlament

Vestnordisk kvindekonference Kvinders position i Inatsisartut, det grønlandske parlament Vestnordisk kvindekonference Kvinders position i Inatsisartut, det grønlandske parlament MarieKathrine Poppel Ilisimatusarfik, Grønlands Universitet mkp@ii.uni.gl Grønland i verden - kort Introduktion

Læs mere

Vækst i den midtjyske turisme og forretningsbaseret oplevelsesudvikling. Jens Hausted Midtjysk Turisme 15. maj 2014

Vækst i den midtjyske turisme og forretningsbaseret oplevelsesudvikling. Jens Hausted Midtjysk Turisme 15. maj 2014 Vækst i den midtjyske turisme og forretningsbaseret oplevelsesudvikling Jens Hausted Midtjysk Turisme 15. maj 2014 Ny vækst i turismen. - platform Fokus på FORRETNINGEN TURISME Omsætning Beskæftigelse

Læs mere

Inspirationsaften 2013 Erhverv og vækst i Lejre Kommune. Onsdag den 2. oktober 2013

Inspirationsaften 2013 Erhverv og vækst i Lejre Kommune. Onsdag den 2. oktober 2013 Inspirationsaften 2013 Erhverv og vækst i Lejre Kommune Onsdag den 2. oktober 2013 Program 17.00-17.15 Vision for vækst og erhverv i Lejre her er strategien hvor skal vi hen v. borgmester Mette Touborg

Læs mere

Welcome to Denmark. Liberal Alliances forslag til en ny turismepolitik

Welcome to Denmark. Liberal Alliances forslag til en ny turismepolitik Welcome to Denmark Liberal Alliances forslag til en ny turismepolitik Den danske turistbranche rummer et stort potentiale, når det kommer til at skabe vækst og arbejdspladser i Danmark. Alene i 2010 omsatte

Læs mere

Visit Greenland A/S Reg.nr. 203.075. Årsrapport 2011

Visit Greenland A/S Reg.nr. 203.075. Årsrapport 2011 Deloitte Statsautoriseret Revisionspartnerselskab CVR-nr. 33 96 35 56 Imaneq 33, 6.-7. etage Postboks 20 3900 Nuuk Telefon +299 321511 Telefax +299 322711 www.deloitte.dk Visit Greenland A/S Reg.nr. 203.075

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Skatteudvalget SAU alm. del - O Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.64-67 af den 21. marts 2005. (Alm. del) Kristian

Læs mere

fakta om dansk kystturisme Dansk kystturisme og dens betydning for dansk økonomi, vækst og beskæftigelse

fakta om dansk kystturisme Dansk kystturisme og dens betydning for dansk økonomi, vækst og beskæftigelse fakta om dansk kystturisme Dansk kystturisme og dens betydning for dansk økonomi, vækst og beskæftigelse 2 2 Kystturisme findes i hele Danmark Forord 3 Kære Læser De fleste danskere har holdt ferie ved

Læs mere

Namminersorlutik Oqartussat Grønlands Selvstyre

Namminersorlutik Oqartussat Grønlands Selvstyre Namminersorlutik Oqartussat Grønlands Selvstyre Akileraartarnermut Aqutsisoqarfik Skattestyrelsen Cirkulære nr. 1 af 17. september 2012 Cirkulære om den skattemæssige behandling af fri bil. Indledende

Læs mere

En branches bidrag måles i BNP og beskæftigelse

En branches bidrag måles i BNP og beskæftigelse En branches bidrag måles i BNP og beskæftigelse Den danske eksport bidrager med ca. 25 pct. af Danmarks BNP og beskæftigelse. De resterende 75 procent skabes gennem hjemlig dansk efterspørgsel. Virksomheder

Læs mere

Viden om ruter Værdien af en rute Case om ruten Cph-Dubai med Emirates

Viden om ruter Værdien af en rute Case om ruten Cph-Dubai med Emirates Viden om ruter Værdien af en rute Case om ruten Cph-Dubai med Emirates SANKT ANNÆ PLADS 13, 2. 1250 KØBENHAVN K TELEFON: 2333 1810 FAX: 7027 0741 WWW.COPENHAGENECONOMICS.COM Ny Emirates rute til Dubai

Læs mere

Storbyoplevelser. - Målgruppeprofil 2012

Storbyoplevelser. - Målgruppeprofil 2012 Moderne Storbyoplevelser - Målgruppeprofil 2012 Indhold Baggrund Kort fortalt Side 2 Motivation Side 4-5 Planlægning af ferien Side 7 Ferieaktiviteter Side 9 Døgnforbrug og rejsegruppe Side 11 Overnatninger

Læs mere

MONITORERING UDVIKLING FYN 2011. Nøgletal for strategiske mål i Udvikling Fyn

MONITORERING UDVIKLING FYN 2011. Nøgletal for strategiske mål i Udvikling Fyn MONITORERING UDVIKLING FYN 2011 Nøgletal for strategiske mål i Udvikling Fyn Rapporten Udvikling Fyns strategiske fokus i de første leveår udgøres af fem væksttemaer. De fem væksttemaer, vi tror på, er

Læs mere

Handlingsplan for turismestrategien. Kulturelle og historiske seværdigheder Erhvervsturisme

Handlingsplan for turismestrategien. Kulturelle og historiske seværdigheder Erhvervsturisme Handlingsplan for turismestrategien Kulturelle og historiske seværdigheder Erhvervsturisme Forord Byrådet vedtog d. 18. dec. 2013 en ny turismestrategi for Frederikssund Kommune. Turismestrategien efterfølges

Læs mere

Europæisk charter for bæredygtig turisme i naturbeskyttelsesområder. Hvad er det europæiske charter?

Europæisk charter for bæredygtig turisme i naturbeskyttelsesområder. Hvad er det europæiske charter? Europæisk charter for bæredygtig turisme i naturbeskyttelsesområder Hvad er det europæiske charter? Det europæiske charter for bæredygtig turisme i naturbeskyttelsesområder er et praktisk ledelsesværktøj,

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik april 2005 Turismen i Århus Kommune og Århus Amt, 2004 Ultimo juli 2004 var der i Århus Amt 50 hoteller o.l. med mindst 40 faste senge. Sengekapaciteten

Læs mere

TURISMEN I ÅRHUS KOMMUNE OG ÅRHUS AMT, 2002

TURISMEN I ÅRHUS KOMMUNE OG ÅRHUS AMT, 2002 Information fra Århus Kommunes Statistiske Kontor Nr. 7.01 Oktober 2003 TURISMEN I ÅRHUS KOMMUNE OG ÅRHUS AMT, 2002 x Ultimo juli 2002 var der i Århus Amt 49 hoteller o.l. med mindst 40 faste senge. x

Læs mere