NATIONAL TURISMESTRATEGI

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "NATIONAL TURISMESTRATEGI 2012-2015"

Transkript

1 NATIONAL TURISMESTRATEGI

2 2 Indholdsfortegnelse 1.0 Forord Sammendrag Indledning Udvikling, vækstpotentialer og indsatsområder Indsatser i den enkelte region Strategisk indsats markedsføring Strategisk indsats tilgængelighed Strategisk indsats lovgivning Strategisk indsats oplevelseserhvervene Strategisk indsats statistik/ dokumentation...20 NATIONAL TOURISMESTRATEGI Fotos copyright: Visit Greenland, Narsaq Foto, Kristian Mainz, Rita Sørensen, Kim M. Petersen, Blue Ice Explorer. Grafisk produktion: Info Design ApS Nuuk dec. 2013

3 3 1.0 Forord National Turisme Strategi Naalakkersuisut ser turisme og oplevelseserhverv som et betydeligt vækstområde i de kommende år. Grønland har gode muligheder for at skabe en reel vækst. Turismen når ud til en række afsides steder, hvor der lokalt opstår nye muligheder for indtjening og aktiviteter, der understøtter de små samfund økonomisk. Naalakkersuisut har i årevis prioriteret udviklingen af turisme- og oplevelseserhverv højt. Derfor er det glædeligt at kunne iagttage de mange nye tiltag, der er sket de sidste år. Og ikke mindst: at initiativerne sker med en stadig større lokal forankring. Lad mig nævne et par konkrete eksempler. I øjeblikket oplever vi ikke bare en stigende krydstogtsturisme, men også at skibene besøger nye områder, som derved får mulighed for at blive en del af turismeudviklingen. Det har betydet ny omsætning og nye lokale arbejdspladser på disse kanter. Og det samme billede oplever vi også i Sydgrønland, hvor fåreholderne med skønne overnatningsfaciliteter supplerer landbruget med en anden indtægt. I Østgrønland, udnytter de grønlandske fangere deres kernekompetencer og lærer turisterne at køre hundeslæde ved at erhverve sig et hundeslædekørekort. På den måde er der løbende udviklet nye unikke oplevelser til glæde for både udenlandske og indenlandske turister. Med andre ord er paletten af store og nye oplevelser for vores turister stigende, hvilket kan ses af, at turismen i dag bidrager til 10% af den samlede valutaindtjening. Det er positivt og det er en udvikling, som Naalakkersuisut gerne vil være med til at understøtte. Blandt andet ved at undersøge mulighederne for, at lokale virksomheder kan få koncessioner til bestemte naturområder, som de har mulighed for at udvikle i en kommerciel og bæredygtig retning. Disse tiltag skulle gerne resultere i nye arbejdspladser og investeringer. Behovet for nye oplevelser til turisterne er bestemt til stede. Antallet af flyruter til og fra Island er steget markant. Med København og Keflavik har Grønland således adgang til to stærke trafikale knudepunkter. Grønland står derfor overfor et helt nyt vækstpotentiale, der giver adgang til helt nye markeder. Der kommer nye grupper og typer af turister til vores land, for eksempel de udenlandske eksperter og forretningsfolk, som gerne bruger deres sparsomme fritid til at få en række unikke oplevelser, inden de rejser igen. Til sidst: Grønlands store styrke er landets mangfoldighed. Det er Visit Greenlands fremmeste opgave at tydeliggøre denne mangfoldighed, som vil styrke regionernes særegenhed og skabe et spændende og samlet billede af Grønland udadtil. Med en handlingsorienteret og målrettet strategi for de næste fire år, er det Naalakkersuisuts klare overbevisning, at Grønlands turisme og oplevelseserhverv står stærkt, når de mange muligheder skal omdannes til praktiske resultater til fordel for Grønland og de mange turister, der besøger vores land. Jens-Erik Kirkegaard Naalakkersuisoq for Erhverv og Råstoffer

4 4 2.0 Sammendrag Naalakkersuisuts målsætning er: at sikre en økonomisk, social og miljømæssig bæredygtig vækst i turisme og oplevelseserhverv således, at disse områder i 2020 udgør en væsentlig del af Grønlands eksportindtægter. Og derudover skal det bidrage til at skabe og understøtte et positivt omdømme for Grønland i udlandet. Grønlands placering i Arktis, den storslåede natur og geografisk spredte bosætning er på samme tid både en udfordring og en fordel, når det drejer sig om at sælge unikke oplevelser til landets turister. Nærværende strategi er en plan for, hvorledes landet på henholdsvis kort og langt sigt med konkrete indsatser skal fremme væksten i turisme og oplevelseserhvervene. Naalakkersuisut har i sin Regional Udviklings Strategi inddelt Grønland i 6 regioner se kort på side 10. Hver region har sine udfordringer og potentialer, og visionen er at fremme udviklingen med udgangspunkt i de regionale ressourcer og behov. Trods landets betydelige størrelse og regionernes forskellighed er der en lang række udfordringer, de er fælles om. Disse er: Behov for øget synlighed af landets turismeudbud Behov for tilpasning til nye tilgængelighedsscenarier, såsom forbedrede flyforbindelser til Island Behov for revidering af de lovmæssige rammer, herunder udformning af koncessionslovgivning Behov for udvikling og professionalisering af oplevelseserhvervene. Behov for en samlet national branding af Grønland Behov for statistik og dokumentation på turismeområdet Ovennævnte udfordringer udgør udgangspunktet for den fastlagte turismestrategi, og det er ligeledes de nævnte udfordringer, der danner grundlag for, hvilke strategiske indsatser der skal prioriteres for de kommende år. Indsatserne vil langt hen ad vejen finansieres indenfor de nuværende kendte økonomiske rammer for finanslov 2012 og overslagsår. De strategiske indsatser indikerer, hvor det regionalt og nationalt er vurderet, at en indsats vil have den største effekt. Med dette udgangspunkt har Naalakkersuisut fremsat følgende mål for turistområdet for de næste fire år: En vækst i antallet af turister i Grønland på 5 % på krydstogt og 10 % på landbaseret turisme En vækst i antallet af beskæftigede (årsværk) i turismen på 5 % En vækst i turismen svarende til en øget indtjening på 5 % Nærværende strategi handler om indsatser, som skal igangsættes og realiseres de kommende fire år. Men resultaterne af indsatserne kan variere betydeligt, alt efter om det drejer sig om en kortsigtet (op til fire år) eller langsigtet indsats (10 eller 20 år). Strategiens primære fokus er de mere kortsigtede indsatser, det vil sige de indsatser, der kan realiseres i indeværende strategiperiode (2015), men på samme tid vil de kortsigtede indsatser ligeledes være det første skridt i retningen af at nå de langsigtede mål. Nævnte prioritering er ikke et udtryk for, at strategien underkender nødvendigheden af, at en turismeudvikling ligeledes er afhængig af de langsigtede indsatser på eksempelvis uddannelses- og arbejdsmarkedsområdet.

5 5

6 6 3.0 Indledning På globalt plan er turisme og oplevelsesøkonomi en af de brancher, der vokser væsentligt hurtigere end andre kommercielle erhverv. Det samme er også tilfældet for Grønland. Både turisme og oplevelseserhverv er blandt væksterhvervene i Grønland - og begge erhverv har potentialet til at skabe endnu flere arbejdspladser både i turistcentrene og yderområder. Og dernæst: flere indtægter til landskassen i form af både afgifter, selskabsskatter og indkomstbeskatning. Med andre ord er det attraktivt og økonomisk fornuftigt at sikre og understøtte en videreudvikling af disse erhverv, hvilket også er formålet med den nationale strategi. På baggrund af de tal vi har, skønner vi at turismen repræsenterer ca. 10 % af landets samlede valutaindtjening og ca. 4 % af bruttonationalproduktet (se figur 1). Globalt set er turisme en af de hurtigst voksende erhvervssektorer med en gennemsnitlig årlig vækst på 4-5 %. Oplevelseserhvervene repræsenterede globalt set i perioden en årlig vækst på 8,7 % af alt handel. Den positive vækst sidste år indenfor turismen og oplevelseserhvervene har fortsat mere eller mindre usvækket trods den aktuelle finanskrise. De senere års forbedringer i flyforbindelserne giver gode muligheder for en vækst i antallet af besøgende turister. Med den aktuelle strategi for perioden defineres de største vækstpotentialer og udfordringer, og der fastsættes klare mål for indsatserne. Den bedste fremgangsmåde /for at indfri de ambitiøse mål er at fremme det private initiativ på området, så der kommer endnu flere turistaktører på banen Figur nr. 1: Vurdering af turismens nationaløkonomiske betydning, Kilde: Grønlands Statistik, nationalregnskabsstatistikken og udenrigshandelsstatistikken og/egne beregninger Indtægter fra turister Indtægterne til landskassen fra turismeerhvervet kommer fra selskabsskatter og beskatningen /af de mange beskæftigedes indkomster. Derudover er der indtægter fra afgifter som krydstogt-passagerafgiften, lufthavnsafgifter og afgifter forbundet med udstedelsen af licenser til fiskeri og jagt. I øjeblikket er der ikke et komplet billede af, hvad turismeaktiviteter betyder for landets økonomi. Det skyldes mangel på over nøjagtige tal til at beregne turismens nationaløkonomiske betydning. Dog kan der gives et fingerpeg ved at anvende offentliggjorte tal fra Grønlands Statistik. Statistikken giver umiddelbart mulighed for en vurdering af turismens betydning som valutaindtjenende erhverv. Turistbalancen Turistbalancen viser, hvor meget den grønlandske betalingsbalance netto bliver påvirket af turismen. Der er tale om både udlændinges (og danskeres) turistophold i Grønland og de herboendes turistophold i andre lande. I tallene er inkluderet ophold af personer, der er i Grønland i arbejdsmæssige sammenhænge. Som det fremgår af tabel 1 har Grønland i de senere år haft et stabilt udenrigsøkonomisk overskud på turisme i størrelsesordenen 100 mio. kr. om året. I Grønland er der et væsentligt urealiseret turismepotentiale. Det kan illustreres ved at sammenligne med situationen i Island. I 2008 var de turismemæssige valutaindtægter i Island på mio. dkk. (kilde: Statistics Iceland, International tourist receipts ). Med et indbyggertal i Island i 2008 på svarer det til dkk. pr. indbygger. Omregnet til grønlandske forhold ville det svare til turistmæssige valutaindtægter på 762 mio. kr. med et indbyggertal i 2008 på (kilde: grønlands statistik). Grønlands indtægter var på 368 mio. kr. / tabel 1. Islands turismeindtægter er, når hensyn tages til indbyggertallet i 2008, altså mere end dobbelt så store som i Grønland. Selv om Island på mange måder er lettere tilgængeligt for turister både fra Europa og ikke mindst Nordamerika, tyder sammenligningen på, at der i Grønland er et væsentligt urealiseret turistpotentiale

7 7 Tabel nr. 1: Turistbalancen Mio. kr Turistindtægter Turistudgifter Turistbalance Kilde: Grønlands Statistik statistikdatabasen, nationalregnskabet. Tabel nr. 2: Skøn over antal udenlandske turister baseret på passagerstatistik Antal krydstogtspassagerer Krydstogts-skat (pax-tax) i kr Krydstogs-skat pr. passager Udenrigsankomster med fly 2006/ / / / /2011 Udenrigspassagerer Kilde: Grønlands Statistik det er estimeret, at turister udgør 48,5% af de samlede udenrigspax (passagerer fra destinationer udenfor Grønland). Antallet af krydstogtspassagerer (antal pax) har været støt stigende i de seneste 5 år, på nær i kriseåret 2009 grundet den verdensomspændende økonomiske krise. Krydstogtsselskaberne betaler afgift (pax tax), der fastsættes efter antallet af passagerer, som er ombord på skibet. Der betales én afgift pr. passager, uanset hvor mange havne, der anløbes. - både herboende og turister. De anførte tal i tabellen er således det samlede antal rejsende til Grønland, hvoraf 48,5 procent af antallet er turister (ifølge Grønlands Statistik). Antallet af besøgende med fly har været relativt stabilt fra Stigningen fra 2009 til 2010 skyldes primært etableringen af nye ruter mellem Island og Grønland. Stigningen i indtægten på passagerafgiften fra 2008 til 2009 på trods af nedgangen i antallet af passagerer, skyldes den forhøjelse af afgiften på 16 %, der blev indført i Der betales en afgift per passager til lufthavnen (udenrigspax). Denne afgift betales af alle passagerer

8 8 4.0 Udvikling, vækstpotentialer og indsatsområder 4.1 Status om turismeudvikling i regionerne Der har været en pæn stigning i antallet af krydstogtsturister og omvendt med antallet af hotelovernatninger. Men anskuer man udviklingen med den enkelte regions øjne, træder forskellene tydeligere frem. Tabel 3 viser stigningen af antallet af krydstogtsturister i perioden fra 2006 til Som tabellen viser, er det særligt Diskobugten og Qeqqata, der har oplevet en stor vækst i denne type turisme. De øvrige regioner har ligeledes haft en pæn fremgang, dog ikke så markant. For så vidt angår hotelovernatninger, er det samlede antal faldet med ca. 4% fra 2006 til Denne udvikling dækker over store regionale forskelle med en betydelig stigning i Diskobugten og Qaasuitsup Nord til en svag vækst i Sermersooq, et fald i Kujalleq og en markant tilbagegang i Qeq qata. Qaasuitsup Nord Ummannaq til Qaanaaq Ekspeditionskrydstogter er den primære aktivitet i denne region. Gentagne gange i løbet af sommeren anløber flere skibe til bygderne i området omkring Uummannaq - samt flere gange til Qaanaaq-området. Over de seneste år er antallet af togter med de mindre skibe blevet begrænset, hvilket har medført et fald i antallet af passagerer til de enkelte destinationer. Da tilgængeligheden Tabel nr. 3: Antallet af krydstogspassagerer fordelt på regioner, Krydstogtspassager (talt pr. destination) Qaasuitsup nord Diskobugten m. Uummannaq Qeqqata Sermersooq vest Sermersooq øst Kujalleq for flyturister hæmmes af en lille kapacitet, lav frekvens og relativt store omkostninger, er krydstogtsturismen fortsat den altafgørende turismeindtjening for denne region. Qaasuitsup diskobugten Med Ilulissat som den store turisme-magnet har regionen de seneste år oplevet vækst på både den landbaserede turisme og krydstogtsturismen. Væksten har dog været ulige fordelt, da et fald i antallet af krydstogter med ekspeditionskrydstogtsskibe har betydet færre passagerer til de mindre destinationer i regionen. Samtidig vælger flere større skibe at overnatte i Ilulissat. Etableringen af en direkte flyrute mellem Ilulissat og Island har over de sidste to år forlænget sæsonen, øget passagerantallet og gjort regionen tilgængelig for nye markeder via Island. Sommerens rutesejlads som udføres i privat regi muliggør rundrejser i regionen til glæde for turisterne. Derudover skaber det grundlag for, at Ilulissats mange besøgende kan fordeles til regionens øvrige byer og bygder som dagsturister eller på egentlige rundrejser. Tabel nr. 4: Antallet af hotelovernatninger fordelt på regioner, Hotelovernatninger Qaasuitsup nord Diskobugten Qeqqata Sermersooq vest Sermersooq øst Kujalleq Total

9 9 Qeqqata Turismen i Qeqqata Kommune centrerer sig hovedsageligt ved hovedindfaldsporten Kangerlussuaq. Gennem de sidste to årtier har Kangerlussuaq udviklet et effektivt turismeapparat, der baserer sig på en unik tilgængelighed som flyturisternes første destination, når de ankommer til Grønland. Det er først og fremmest den gode adgang til indlandsisen, hundeslædekørsel, vandring og trofæjagt, der har gjort Kangerlussuaq til en attraktiv destination - også for de mindre krydstogtsskibe, der udskifter passagerer her. I den øvrige region er det nogenlunde de samme turistproduktioner, der udbydes dog med den forskel, at turisterne også har adgang til heliskiing og elvfiskeri. Og dertil kommer det årlige Arctic Circle Race, som tiltrækker skiløbere og medier fra hele verden. Samlet set har regionen de seneste år oplevet et fald i antallet af overnatninger - men en vækst i krydstogtsturismen. Sermersooq Vest Nuuk har som hovedstad en stor aktivitet på forretningsrejsende, konferencer og officielle besøg, primært udenfor sommersæsonen. Hotellerne har af den grund en del uudnyttet kapacitet i sommermånederne. Nuuk nyder også godt af det store antal familie- og vennebesøg, der primært kommer fra Danmark. Med den nye forbindelse til Island mærker Nuuk by fremgang i antallet af landbaserede turister om sommeren. Nuuk har i adskillige år været en af de mest populære krydstogtdestinationer, og Grønlands hovedstad har i løbet af de sidste fem år oplevet næsten en fordobling af denne type turisme. Turismen i regionen er meget centreret omkring Nuuk, mens Paamiut og Ivituut kun har få gæster. Sermersooq Øst Regionen har oplevet en moderat vækst på hotelovernatninger i løbet af de sidste 5 år - og har i dag en stabil krydstogtsturisme på mere end turister hvert år. Den landbaserede turisme i regionen sker primært i Tasiilaq-området i form af korttidsturisme fra Island og et voksende antal hotelgæster. I Ittoqqortoormiit og Nationalparken modtages størstedelen af regionens krydstogtsanløb, hovedsageligt mindre ekspeditionsskibe, og der er hvert år et antal sports- og videnskabelige ekspeditioner i Nationalparken. Kujalleq Regionen har oplevet et fald i antallet af udenlandske hotelovernatninger, hvis man ser tilbage på de sidste fem år. Det skyldes blandt andet, at byggeriet af Qorlortorsuaq vandkraftværket nu er afsluttet. En stor andel af arbejderne i værkets etableringsfase kom fra Island. Omvendt går det bedre med antallet af flyvninger til regionen, ikke mindst på grund af Islandsruten Narsarsuaq- Reykjavik, hvor der er meldinger om fornyet vækst. Derudover er der en større andel af de eksisterende kunder fra Europa, der kommer til regionen ved at flyve via Island. Et tættere samarbejde mellem regionens aktører og islandske operatører omkring udvikling af kombinationsprodukter er i gang. Sydgrønland har gennem mange år været en stor krydstogtsdestination og har fortsat vækst. Det er særligt de helt store skibe med op til 3000 passagerer, der anløber Sydgrønland. Skibe som især Qaqortoq og Nanortalik har stor erfaring i at servicere.

10 10 Vækstpotentialer Der er tre hovedkilder til vækst inden for turismeerhvervet. Det kommer flere turister enten via Island eller Kanger lussuaq (begge fly) og flere krydstogtsturister. Turister via Island Nye ruter mellem Island og Grønland har betydet en mærkbar vækst af gæster til Sydgrønland og Ilulissat. Antallet af turister til Grønland via Island forventes at være steget til ca i 2011 (se figur 3). Den kraftige vækst skyldes dels flere ruter og dels sæsonudvidelse på eksisterende ruter. Af samtlige internationale afgange fra Island udgør flyvninger til Grønland nu 5 %. De islandske lufthavnsmyndigheder forventer, at denne andel vil fortsætte i de kommende år, hvor turismen er i vækst på Island. De islandske turistmyndigheder estimerer, at Islands turistsektor inden for de næste 5 år udvikler sig til at modtage 1 million turister om året fra det nuværende niveau på om året. Det er vigtigt, at Grønland får en andel af disse turister, da det er et nyt og særdeles spændende vækstpotentiale. Figur nr. 3: Turister via Kangerlussuaq Der er i Danmark en række store rejsebureauer, som i adskillige år har solgt rejser til Grønland. Det drejer sig om grupperejser, krydstogter og individuelle rejser. Disse rejsebureauer har et godt og stabilt salg til Grønland. For at tilføre yderligere vækst fra det danske marked vil det være nødvendigt at aktivere andre adventure-bureauer, der ikke i dag markedsfører rejser til Grønland men til beslægtede destinationer som Svalbard, Alaska, og New Zealand. Derudover er det ligeledes relevant at fokusere på det skandinaviske og tyske marked. I dag sendes der relativt få turister til Grønland fra disse lande. Og ydermere oplever vi en begyndende interesse fra den sydlige del af Europa, som ligeledes bør stimuleres yderligere. Ifølge Air Greenland skønnes antallet af turister via Kangerlussuaq/Narsarsuaq at kunne stige med 0-1 % pr. år. Krydstogtturister Det største vækstpotentiale inden for krydstogtsområdet forventes at være produktet Nordatlantisk krydstogt, som typisk er store skibe, der kombinerer Grønland med andre destinationer i Nordatlanten. Tilgangen af nye skibe til de største cruiseregioner fra Caribien og Middelhavet betyder, at flere og flere skibe må indsættes på nye destinationer. Vi ser derfor nye rederier og flere skibe i Østersøen, langs Norges kyst og i krydssejlads over Atlanten. Det er denne tendens, der skaber et særligt potentiale for segmentet Nordatlantisk Krydstogt over de næste år. Det giver basis for at øge både antallet og størrelsen af skibe, samt at udvide sæsonen. Dog skal der også sikres en mindre vækst i ekspeditionskrydstogter for at sikre turisme i yderområderne, der ellers ikke har turismeindtægter. Udviklingen i antallet af passagerer fra Island, Kilde: ISAVIA 2011

11 11

12 Indsatser i den enkelte region De enkelte kommuners aktører blev i 2011 inviteret til at identificere de primære udfordringer for turisme-udviklingen i deres hjemmekommune. På mødet fremkom aktørerne med, hvad de så som deres udfordringer i relation til at udvikle deres kommunes turismeindsats. Aktørernes input fra mødet har sammen med kommunernes udviklingsstrategier været udgangspunktet for, hvilke udfordringer regionerne skal løse, og hvilke udfordringer der bedst løses på et nationalt niveau eller i et tværregionalt samarbejde. Nedenfor listes de regionale udfordringer, der fokuseres på i denne strategi: 5.1 Indsatsområder og prioriteringer Naalakkersuisut har defineret nedenstående indsatsområder, der har til formål at understøtte en økonomisk, social og miljømæssig bæredygtig vækst i turisme og oplevelseserhverv, således at disse områder i 2020 udgør en væsentlig del af Grønlands eksportindtægter. De 5 strategiske indsatsområder er følgende: 1. Strategisk indsats - markedsføring 2. Strategisk indsats - tilgængelighed 3. Strategisk indsats lovgivning 4. Strategisk indsats - oplevelseserhvervene 5. Strategisk indsats - statistik/dokumentation Disse indsatser skal sikre, at følgende mål nås i strategiperioden: En vækst i antallet af turister i Grønland på 5 % på krydstogt og 10% på landbaseret turisme En vækst i antallet af beskæftigede (årsværk) i turismen på 5 % En vækst i turismen svarende til en øget indtjening pr. turist på 5 % Hvert Indsatsområde er nærmere beskrevet i nedenstående afsnit. Selv om turismen allerede nu er et betydeligt erhverv, er turistsæsonen de fleste steder meget korte, og det medfører en stor variation i beskæftigelsen. For at sikre en tilpas stor, kritisk størrelse i antallet af turister, der gør det muligt for erhvervet at foretage langsigtede investeringer, sikre øget beskæftigelse og indtjening, har Naa lakkersuisut fokus på vækst i turismen. Figur nr. 4. Input fra regionerne: Udfordring: Fokus i strategien: Region: Koncessionslovgivning på trofæjagt og turismeaktiviteter Lovgivning, afsnit 4 Qeqqata, Sermersooq Manglende statistik & dokumentation Statistik/dokumentation, afsnit 1 Qeqqata, Qaasuitsup, Sermersooq, Kujalleq Infrastruktur for turismen Tilgængelighed, afsnit 3 Qaasuitsup, Sermersooq Udvikling af netværk Synlighed, afsnit 2 Qeqqata Servicering af filmhold Synlighed, afsnit 2 Qaasuitsup Markedsføring via greenland.com Markedsføring af regionen Synlighed, afsnit 2 Qeqqata, Qaasuitsup, Kujalleq Fokus på arktiske råvarer Oplevelseserhvervene, afsnit 5 Qaasuitsup, Kujalleq

13 Strategisk indsats markedsføring Strategiske partnerskaber: I takt med at samarbejdet omkring kombinationsproduktet Island-Grønland udvikles, skal markedsføringen af Grønland (+ Island) styrkes på de markeder, som de islandske samarbejdspartnere har særlig god adgang til, f.eks. USA og Storbritannien. Der skal samtidig sikres fortsat fokus på de markeder, som er tilgængelige og relevante via København, særligt Skandinavien og Tyskland. På begge indsatser kan partnerskaber omkring markedsføring nå bredere ud - og drage nytte af de netværk, der allerede eksisterer. Øget online synlighed: Rejser købes i stigende grad online. Grønland råder over mange online platforme, hvilket resulterer i to væsentlige udfordringer. 1) de enkelte platforme har forholdsvist små besøgstal 2) de mange sites gør det vanskeligt for turisten at danne sig et overblik over Grønland som rejsemål. Selv om Grønland samlet set således anvender mange økonomiske og personalemæssige ressourcer på sine onlineplatforme, står indsatsen ikke mål med effekten. Der er behov for at sikre en mere synlig og fælles indfaldsvej til Grønland et mål, som skal nås gennem et tværregionalt samarbejde bl.a. på Greenland.com Branding Greenland: En forøgelse af Grønlands synlighed på den internationale scene, vil skabe et forbedret udgangspunkt for vækst i turismeerhvervet. Udgangspunktet for at nå denne synlighed er etableringen af det grønlandske brandsite, Pioneering Nation. Den er udformet på en sådan måde, at den skal give en samlet forståelsesmæssig baggrund for Grønland. Samtidig med at den understøtter de regionale forskelle og identiteter, der er i vores store vidtstrakte land. Brandet favner Grønland som nation - og kan anvendes i mange forhold. For turismen giver brandet en god fortælleramme med budskabet om, at Grønland er en adventure destination. De centrale begreber i Pioneering Nation er naturens kraftfuldhed, menneskenes pionerånd og sammenhængen mellem disse. Brandet består af en visuel identitet med skrifttype og billeder, som bruges på Greenland.com. Udover markedsføringsindsatsen af nationsbrandet Pioneering Nation er der indsatser, der er rettet mod Grønlands musikscene, madkultur, design eller regionale nicheprodukter inden for turismeerhvervet. Branding Greenland bistår med udvikling af konceptet og bestrider tovholderfunktionen for de enkelte projekter. Strategisk indsats i perioden fra 2012 til 2015: Synlighed/ Markedsføring: Da markedsføring er en særdeles omkostningstung indsats, er der i denne strategiperiode stort fokus på bedst mulig udnyttelse af de afsatte midler. I den forbindelse arbejder Visit Greenland med at øge synligheden på onlinemedierne. Dette arbejde sker i et tættere samarbejde med destinationerne. På de udenlandske markeder forventes en større vækst i de kommende år. Her er planen, at der skal indgås strategiske partnerskaber med udenlandske turistbureauer og agenter om samfinansiering af markedsføringskampagner. På denne måde skabes der mulighed for målrettede og større indsatser.

14 14

15 Strategisk indsats tilgængelighed Grønlands geografiske placering og enorme udstrækning er en permanent udfordring for landets turismeerhverv. På trods af muligheden for at tilbyde oplevelser af høj kvalitet er de enkelte destinationers tilgængelighed en begrænsning for deres udvikling. De høje rejseomkostninger, der er ved at besøge Grønland, er en stor udfordring. De er en del højere sammenlignet med andre destinationer, der har haft glæde af lavpris-selskabernes flyruter. Grønland har relativt høje priser på rejser - og derudover er mulighederne for fleksibilitet i forbindelse med kombination af billetter og destinationer forholdsvis beskedne. Med flyforbindelserne fra henholdsvis Kastrup, Keflavik og Reykjavik samt stadigt flere krydstogtsgæster er flere regioner blevet mere tilgængelige end tidligere men der er stadigvæk langt vej endnu, inden vi tilnærmelsesvis er ligeså tilgængelige som for eksempel Island. Men hvis vi skal have udnyttet de potentielle vækstmuligheder, som der er i Grønland, er det vigtigt at få forbedret turisternes tilgængelighed til de vigtigste turistdestinationer. I nedenstående afsnit er det beskrevet, hvilke muligheder der er for både at forbedre tilgængeligheden for turisterne og lette udgifterne for turistaktørerne. Landbaseret turisme: Afgifterne på beflyvning i Grønland udgør en relativ stor del af de samlede omkostninger, og dernæst er afgifterne forholdsvis ufleksible. Derfor er der et stort ønske fra turistoperatørernes side om at få afgifterne tilpasset på en sådan måde, at det vil fremme antallet af udenlandske turister til Grønland. Ligeledes er det væsentligt med den øgede beflyvning fra Island og chartertrafik at vurdere, hvorledes lufthavnenes åbningstider kan reflektere den øgede trafik. De forholdsvist høje omkostninger ved at få åbnet lufthavne om aftenen og på søndage begrænser denne mulighed for at udnytte den ledige kapacitet optimalt - både til rutetrafik og charterflyvninger. Ligeledes skal det vurderes, om priser og åbningstider på lufthavnene kan sæsonvarieres for herved ligeledes at fremme øget trafik. Krydstogtsturisme: Særligt den øgede krydstogtsturisme har synliggjort behovet for udbygning af anløbskapacite- ten mange steder i landet. Forbedrede forhold vil øge Grønlands konkurrenceevne i relation til at tiltrække flere krydstogtsskibe. Kun få steder kan skibene gå til kaj - og dermed få mulighed for at købe ekstra ydelser som vand, brændstof, forsyninger og el. Kangerlussuaq havn er i den sammenhæng en særlig udfordring. Mellem og passagerer udskiftes hvert år i løbet af sommeren her, hvilket er en god forretning i form af passagerafgifter på såvel fly som på krydstogtet. I de større byer som Qaqortoq, Nuuk og Sisimiut foregår landgangen ved små underdimensionerede pontonbroer. Dette skaber køer og forsinker dermed operationen, så der bliver mindre tid på land. Mindre byer og bygder, der aktivt udvikler modtageapparatet til krydstogtspassagererne, mangler i mange tilfælde helt basale anløbsfaciliteter. Det har den konsekvens at landgang må finde sted direkte på strand eller klippe. Strategisk indsats i perioden fra 2012 til 2015: Tilgængelighed: Forudsætningen for vækst i turismeerhvervet er, at Grønland og vore destinationer er tilgængelige. De strategiske indsatser på dette område er hovedsaligt departementale indsatser, der skal sikre en forbedring af rammebetingelserne for turismeerhvervet og de internationale partnere. Dette sikres ved forpligtende tværdepartementale indsatser, eksempelvis med en analyse af afgiftsstrukturen.

16 16

17 Strategisk indsats lovgivning En optimering af de kommercielle muligheder indenfor turismeerhvervet forudsætter ændringer af lovgivningen, så mulighederne kan blive realiseret. Koncessioner: For at sikre de nødvendige private investeringer i turismeerhvervet er det nødvendigt, at der skabes gode rammevilkår for private aktører. Sikring af stabile rammevilkår for private investeringer vil være hensigtsmæssige ud fra en samfundsøkonomisk betragtning. Koncessionslovgivning er for flere turismeaktører en forudsætning for at kunne foretage langsigtede investeringer i turismeaktiviteter. Med en koncession gives mulighed for at opnå eneret i en afgrænset periode til udvalgte aktiviteter på nærmere bestemte geografiske områder. Disse aktiviteter vil betyde øget omsætning og beskæftigelse, som igen vil betyde bedre indtjening for erhvervet og bidrage med indtægtsmuligheder for landskassen. Koncessionsbehovet vedrører primært fire områder: 1. ørredfiskeri 2. trofæjagt 3. helikopterbaserede skiture ( heliskiing ) 4. vildmarkshoteller og lodges (adventurecamps) Mulighed for koncession til ørredfiskeri er allerede imødekommet ved Inatsisartut vedtagelse af Inatsisartutlov om koncession til sportsfiskeri på efterårssamlingen Det er en forudsætning for en succesfuld gennemførsel af tildeling af enerettigheder til turistoperatører, at det ikke medfører en indskrænkning af de øvrige grønlandske borgeres rettigheder. Færden i Grønlands natur er reguleret af allemandsretten, og det vil en fremtidig koncessionslovgivning ikke lave om på. Grønlands fastboende befolkning skal ligeledes stadig kunne tage på jagt efter bestemmelserne i den gældende grønlandske lovgivning herom. Naalakkersuisut vil påbegynde udarbejdelsen af forslag til Inatsisartutlov om tilladelser til visse former for turisme-aktiviteter, herunder trofæjagt. Lovforslaget vil tage udgangspunkt i de ovenfor nævnte målsætninger og principper. Lovforslaget vil blive fremlagt Inatsisartut til behandling på EM2012. Derudover foreligger et større administrativt arbejde med at udarbejde bekendtgørelser, et system for tildeling og opfølgning på koncessioner, samt implementering i NUNA-GIS systemet. Fremme af ekstremturisme: Ekspeditioner på indlandsisen og i øde områder af Grønland er i høj grad profilskabende for Grønland som destination, men de er ret ofte også meget omkostnings- og planlægningstunge. I mange tilfælde er der gode indtægter for de lokale aktører i forbindelse med logistiske opgaver eller kørsel over indlandsisen. Da ekspeditioner kræver lang tids planlægning, en betydelig investering fra arrangørerne og forberedelse af deltagerne, er det vigtigt, at der sikres stabile og troværdige rammer omkring de krævede tilladelser, der udstedes af Departementet for Indenrigsanliggender, Miljø og Natur. En udvikling af ekspeditionsturismen kan styrkes gennem en fokuseret indsats på følgende områder: 1) Smidig sagsbehandling Den nuværende sagsbehandlingstid er sat til otte uger for sportsekspeditioner og 12 uger for ekspeditionskrydstogter. Sagsbehandlingstiden inkluderer en tidskrævende høring hos bl.a. Politiet og Grønlands Kommando.

18 18 Turismebranchen efterspørger en smidigere og mere standardiseret sagsbehandling med fokus på: a) Fast track til gengangere uden historik for brud på påbud. b) Serietilladelse til operatører, der gennemfører gentagne lignende ekspeditioner i samme område og indenfor en given årrække. c) Ansøgere, der ikke lever op til ansøgningskravene, skal kunne afvises administrativt indenfor max 2 uger efter modtagelse. d) Tilpasning af brugerbetaling for tilladelser for at sikre de fornødne ressourcer til sagsbehandlingen 2) Tilgængelighed Information om krav, ansøgningsprocedure, ansøgningsskema skal være tilgængeligt på relevante turismeportaler i Grønland evt. med link til nanoq.gl. 3) Retningslinier for brug af naturen Det stigende antal turister øger behov for retningslinier for færdsel i naturen. Der skal igangsættes et systematisk arbejde med at få udarbejdet og samlet disse retningslinier, så de er tilgængelige for turisterne. Strategisk indsats i perioden fra 2012 til 2015: Lovgivning: Departement for Erhverv, Råstoffer og Arbejdsmarked udarbejder lovgivning, bekendtgørelse og bemærkninger til Lov om koncessioner på visse turistydelser. Dette gøres for at give erhvervet mulighed for at udvikle og investere i særlige turismeprodukter som f.eks. trofæjagt, heliskiing og vildmarkscamps. Der gennemføres i 2012 høringer blandt interessenter for at sikre den bedst mulig baggrund for implementering af loven.

19 Strategisk indsats oplevelseserhvervene Oplevelseserhvervene dækker over en række kreative brancher. Det er lige fra musik, teater, dans og litteratur til film, TV & radio, design, kunsthåndværk og sport. Oplevelseserhvervene er med til at skabe en stærk profil af Grønland i udlandet, og udgør samtidig en god mulighed for at skabe både omsætning og merværdi. Med en fokuseret indsats på branding sikres en platform til at udbrede kendskabet til de kreative erhverv i Grønland. Et øget salg af grønlandsk musik, film, design m.m. er ligeledes til gensidig fordel for turismebranchen, idet kendskabet til Grønland på den måde bredes ud. Omvendt er en øget tilstrømning af turister til Grønland med til at skabe et større marked i Grønland for afsætning af oplevelsesprodukter. Samtidig kan den nationale branding af Grønland bruges til at iscenesætte andre grønlandske produkter som f.eks fødevarer, design og pelsprodukter. Formålet er generelt at skabe en positiv synlighed omkring landet, som går på tværs af sektorer med den samme fortælling. De kreative branchers omsætning og gensidige nytte for turismeerhvervet er svær at sætte værdi på. Arbejde er igangsat med at få registreret oplevelseserhvervene i Grønland. På baggrund af registreringen kan Grønlands Statistik indhente tal på de kreative branchers omsætning og indtjening samt på antallet af beskæftigede på området. Strategisk indsats i perioden fra 2012 til 2015: Oplevelsesøkonomi: For at synliggøre oplevelseserhvervene vil Departement for Erhverv, Råstoffer og Arbejdsmarked i samarbejde med GER-registeret og Grønlands Statistik udarbejde en registrering af de enkelte brancher, der er en del af oplevelseserhvervene. Visit Greenland vil i markedsføringen i højere grad inddrage de kulturelle oplevelser, og med denne inddragelse sikre et bredere kendskab til grønlandsk kunst og kultur. Der er fra de kreative erhverv udtrykt stor interesse i kompetenceudvikling på området for at understøtte en udvikling af erhvervene og for at øge indtjeningen hos den enkelte. Denne professionalisering søges koblet op på tiltag under den regionale udviklings strategi (RUS), der understøtter kommunernes udviklingsønsker og potentiale. I de kommende tre år skal indsatsen fokusere på at udbrede det internationale kendskab til de kreative erhverv i Grønland, og derigennem søge at øge omsætningen i erhvervene. Derudover skal der skabes erhvervsklynger i Grønland, der kan understøtte en professionalisering af de kreative erhverv.

20 Strategisk indsats statistik/ dokumentation For at sikre et klart overblik over udviklingen i turismen og dermed en bedre vurdering af Naalakkersuisuts indsats på området, er der behov for valide og sikre data. Grønland råder i øjeblikket ikke over præcise tal over det samlede antal af turister, der besøger landet eller for turismens bidrag til nationalregnskabet. Statistik: Udfordringerne er bl.a., at statistikken over flypassagerer udelukkende baserer sig på passagerer, der kommer med Air Greenland. Og dernæst at registreringer udelukkende baserer sig på betalt lufthavnsafgift. På den måde bliver der ikke skelnet mellem afgifter betalt af turister eller af herboende rejsende. Herudover udgiver Grønlands Statistik overnatningsstatistikken, der baserer sig på indberetninger fra hoteller, vandrerhjem m.v. Her er udfordringen, at en del turister overnatter på steder, som ikke er inkluderet i statistikken. Af selv samme årsag kan man heller ikke komme med et nøjagtigt antal overnattende turister. Der er derfor behov for udvikling af en enkel og let gennemførlig dataindsamlingsmetode vedrørende flypassagerer på ruterne til Danmark og Island. For krydstogtsanløb indhentes tilsvarende samme tal på antal passagerer og passagernes nationalitet, når de betaler afgiften for alle deres passagerer på krydstogtsskibet. Det er ligeledes målet i strategiperioden at få udarbejdet et turismeregnskab (Tourism Satellite Account - TSA), som skal være en del af det samlede nationalregnskab, der vil tydeliggøre turismens bidrag til samfundsøkonomien - og som kan sammenlignes med andre lande. Med en total for antallet af turister og en TSA vil det også være muligt at følge, hvor stort et forbrug den enkelte turist anvender i Grønland. En større indsats er ligeledes nødvendig for at skabe et samfundsøkonomisk overblik over turismens indvirkning på BNP. Kendskab til turisternes købsadfærd, interesser og forventninger er forudsætningen for at kunne målrette markedsføring og produktudvikling. Strategisk indsats i perioden fra 2012 til 2015: Statistik/dokumentation: I samarbejde med Grønlands Statistik, Visit Greenland og turismeerhvervet skal der udarbejdes et turismeregnskab for at sikre en effektiv strukturovervågning af turismeerhvervet. Der udarbejdes i 2012 et baselinestudie og en plan for den fremtidige indsamling af statistik. For at sikre implementering af strategien vil der blive udarbejdet en årlig redegørelse, hvoraf det vil fremgå, hvordan det kommende års indsatser skal udføres. Resultaterne af den årlige evaluering gøres tilgængelige for offentligheden på og på Der laves efter strategiperiodens udløb en evaluering med fokus på: Stigning i antallet af turister Større omsætning og højere indtjening pr. turist Flere arbejdspladser (årsværk) Gennemførelse af planlagte handlinger

Turismeudvikling i Grønland Hvad skal der til? National Sektorplan for Turisme 2016-2020

Turismeudvikling i Grønland Hvad skal der til? National Sektorplan for Turisme 2016-2020 Turismeudvikling i Grønland Hvad skal der til? National Sektorplan for Turisme 2016-2020 Naalakkersuisoq for Erhverv, Arbejdsmarked, Handel og Udenrigsanliggender Vittus Qujaukitsoq 1 FLERE TURISTER TIL

Læs mere

Notat vedr. turismemæssig virkning ved udbygning, opgradering og flytning af lufthavnene i Kangerlussuaq, Ilulissat, Nuuk og Sydgrønland

Notat vedr. turismemæssig virkning ved udbygning, opgradering og flytning af lufthavnene i Kangerlussuaq, Ilulissat, Nuuk og Sydgrønland 1 2. marts 2012 Notat vedr. turismemæssig virkning ved udbygning, opgradering og flytning af lufthavnene i Kangerlussuaq, Ilulissat, Nuuk og Sydgrønland Visit Greenland skal indledningsvist takke for fremsendelse

Læs mere

Turisme. Turisme i perioden 1. okt. 2008-30. sep. 2013. Sammenfatning

Turisme. Turisme i perioden 1. okt. 2008-30. sep. 2013. Sammenfatning Turisme Turisme i perioden 1. okt. 2008-30. sep. 2013 Sammenfatning Færre flypassagerer Flere overnattende gæster Flere overnatninger Figur 1. Antallet af flypassagerer til Grønland er i sæsonen 1. oktober

Læs mere

Turisme. Turismen 2006-2009 2010:2. Sammenfatning

Turisme. Turismen 2006-2009 2010:2. Sammenfatning Turisme 21:2 Turismen 26-29 Sammenfatning Nye tal Færre flypassagerturister i 29 Figur 1. Hermed offentliggøres tallene for fly- og krydstogtpassagerstatistik. Publikationen indeholder et estimat over

Læs mere

Kommuneqarfik Sermersooqs turismestrategi og bidrag til Selvstyrets turismestrategi

Kommuneqarfik Sermersooqs turismestrategi og bidrag til Selvstyrets turismestrategi Kommuneqarfik Sermersooqs turismestrategi og bidrag til Selvstyrets turismestrategi Til beslutning J.nr.: 73.15-A00-2-18 Koncernservice Kommunaldirektør Lars Møller-Sørensen / LMS Sagsresumé Sermersooq

Læs mere

26. januar 2015 FM 2015/80. Bemærkninger til lovforslaget. Almindelige bemærkninger

26. januar 2015 FM 2015/80. Bemærkninger til lovforslaget. Almindelige bemærkninger 26. januar 2015 FM 2015/80 Bemærkninger til lovforslaget Almindelige bemærkninger 1. Lovforslagets baggrund Inatsisartut vedtog på forårssamlingen 2002 en omlægning af havneafgiften for krydstogtskibe

Læs mere

TURISMESTATISTIK RAPPORT 2016 QAASUITSOQ VISIT GREENLAND

TURISMESTATISTIK RAPPORT 2016 QAASUITSOQ VISIT GREENLAND TURISMESTATISTIK RAPPORT 2016 QAASUITSOQ VISIT GREENLAND INDLEDNING I Q1 2015 udfærdigede Visit Greenland den første regionale turismerapport, på baggrund af data for flypassagerer, overnatninger på overnatningssteder

Læs mere

Aningaasaqarnermut Ataatsitassaqarnermullu Naalakkersuisoq Naalakkersuisoq for Finanser og Råstoffer GOVERNMENT OF GREENLAND

Aningaasaqarnermut Ataatsitassaqarnermullu Naalakkersuisoq Naalakkersuisoq for Finanser og Råstoffer GOVERNMENT OF GREENLAND Aningaasaqarnermut Ataatsitassaqarnermullu Naalakkersuisoq Naalakkersuisoq for Finanser og Råstoffer GOVERNMENT OF GREENLAND Til: Inatsisartuts Finansudvalg Svar på spørgsmål vedrørende forslag til Inatsisartutlov

Læs mere

TURISMESTATISTIK RAPPORT 2016 QEQQATA VISIT GREENLAND

TURISMESTATISTIK RAPPORT 2016 QEQQATA VISIT GREENLAND TURISMESTATISTIK RAPPORT 2016 QEQQATA VISIT GREENLAND INDLEDNING I Q1 2015 udfærdigede Visit Greenland den første regionale turismerapport, på baggrund af data for flypassagerer, overnatninger på overnatningssteder

Læs mere

Turisme. Turisme, sæson 2014/15. Reviderede elementer fremgår i rød skrift.

Turisme. Turisme, sæson 2014/15. Reviderede elementer fremgår i rød skrift. Turisme Turisme, sæson 2014/15 Reviderede elementer fremgår i rød skrift. Nærværende udgivelse omfatter turistsæsonen som spænder fra 1. oktober til 30. september, der hermed henvises til som en turistsæson.

Læs mere

Besvarelse af 37 Spørgsmål om en række forskellige emner

Besvarelse af 37 Spørgsmål om en række forskellige emner Ineqarnermut Attaveqaqatigiinnermullu Naalakkersuisoq Naalakkersuisoq for Boliger og Infrastruktur NAALAKKERSUISUT GOVERNMENT OF GREENLAND Medlem af Inatsisartut Aqqaluaq B. Egede Inuit Ataqatigiit Besvarelse

Læs mere

Overnatningsstatistikken 2010. Udvalgte indikatorer Observationer Ændring

Overnatningsstatistikken 2010. Udvalgte indikatorer Observationer Ændring Turisme 2011:2 Overnatningsstatistikken 2010 Sammenfatning Antallet af registrerede overnatninger faldt med 3,9 pct. i 2010 Færre overnattende gæster i 2010 Antallet af registrerede overnatninger faldt

Læs mere

Turisme. Flypassagerstatistik 1. halvår 2006-2010 2010:3. Sammenfatning

Turisme. Flypassagerstatistik 1. halvår 2006-2010 2010:3. Sammenfatning Turisme 21:3 Flypassagerstatistik 1. halvår 26-21 Sammenfatning Nye tal Færre flypassagerturister i 1.halvår 21 Hermed offentliggøres tallene for flypassagertrafik. Publikationen indeholder et estimat

Læs mere

Hotelovernatningsstatistikken 1999

Hotelovernatningsstatistikken 1999 Turisme 2000:3 Endelige tal Figur 1 Denne publikation indeholder de endelige tal for hotelovernatningerne i Grønland 1999. Der skal gøres opmærksom på, at data ikke er direkte sammenlignelige med data

Læs mere

Turismestrategi frem mod 2021

Turismestrategi frem mod 2021 Turismestrategi frem mod 2021 Indholdsfortegnelse Forord... 3 1. Overordnet om turistpolitiske overvejelser... 4 1.1 Regionale samarbejder... 5 1.1.1. Destination Fyn... 5 1.1.2 Naturturisme I/S... 6 2.

Læs mere

Turisme. Turismestatistik i perioden 1. okt. 2006-30. sep. 2011 2011:3. Sammenfatning

Turisme. Turismestatistik i perioden 1. okt. 2006-30. sep. 2011 2011:3. Sammenfatning Turisme 2011:3 Turismestatistik i perioden 1. okt. 2006-30. sep. 2011 Sammenfatning Flere flypassagerer Færre overnattende gæster Antallet af flypassagerer til Grønland er i sæsonen 1. oktober 2010 30.

Læs mere

I medfør af 37 stk. 1 i forretningsorden for Inatsisartut fremsætter jeg følgende spørgsmål til Naalakkersuisut:

I medfør af 37 stk. 1 i forretningsorden for Inatsisartut fremsætter jeg følgende spørgsmål til Naalakkersuisut: 11. aug. 2015 I medfør af 37 stk. 1 i forretningsorden for Inatsisartut fremsætter jeg følgende spørgsmål til Naalakkersuisut: Spørgsmål: 1. Har Naalakkersuisut kendskab, analyse/analyser, som viser hvilke

Læs mere

Overnatningsstatistikken 2003

Overnatningsstatistikken 2003 Turisme 2004:2 Overnatningsstatistikken 2003 Sammenfatning Antallet af registrerede overnatninger steg med 3,8 pct. i 2003 Færre gæster trods flere registrerede overnatninger i 2003 Figur 1. Antallet af

Læs mere

Luftfart og turisme i Grønland

Luftfart og turisme i Grønland Luftfart og turisme i Grønland Polit Case Competition Copenhagen Economics 14. marts 2015 Introduktion I det følgende præsenteres tre cases. Alle handler om luftfart i Grønland, men adresserer forskellige

Læs mere

BEDRE Overblik. Turisme. BEDREOverblik retter denne gang spotlyset mod turisme i Aalborg. Se hovedpointerne her, og læs hele analysen fra næste side

BEDRE Overblik. Turisme. BEDREOverblik retter denne gang spotlyset mod turisme i Aalborg. Se hovedpointerne her, og læs hele analysen fra næste side BEDRE Overblik Turisme BEDREOverblik retter denne gang spotlyset mod turisme i Aalborg. Se hovedpointerne her, og læs hele analysen fra næste side Aalborg har det 3. største turismeforbrug Turismen har

Læs mere

VISITGREENLAND Mads-D. Skifte. kompetenceønsker

VISITGREENLAND Mads-D. Skifte. kompetenceønsker VISITGREENLAND Mads-D. Skifte kompetenceønsker Grønland. Kæmpe land, dog lille vi vil meget gerne Drømmeland for adventurefolk på forsk. niveau TOTAL ANTAL TURISTER 2016 IFT. 2015 I 2016 var der overordnet

Læs mere

Erhvervspolitik for Fanø Kommune

Erhvervspolitik for Fanø Kommune Erhvervspolitik for Fanø Kommune 2015-2020 Vedtaget i Fanø Byråd den 16.02.2015 Vision Fanø kommunes vision er at være mødested for et mangfoldigt, kvalitetsbevidst og bæredygtigt erhvervsliv. Udviklingen

Læs mere

Strategi og handlingsplan

Strategi og handlingsplan Strategi og handlingsplan Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling 2015-2016 Hvad er Business Region? Fælles om vækst og udvikling Lokale og regionale aktører har en stadig mere markant

Læs mere

Overnatningsstatistikken Udvalgte indikatorer Observationer Ændring

Overnatningsstatistikken Udvalgte indikatorer Observationer Ændring Turisme 2010:1 Overnatningsstatistikken 2009 Sammenfatning Antallet af registrerede overnatninger faldt med 5,1 pct. i 2009 Færre overnattende gæster i 2009 Antallet af registrerede overnatninger faldt

Læs mere

Bemærkninger til forslaget. Almindelige bemærkninger

Bemærkninger til forslaget. Almindelige bemærkninger Bemærkninger til forslaget Almindelige bemærkninger 1. Indledning 1.1 Indledende bemærkninger Forslaget har til formål at skabe rammerne for turistanlæg og besøgscentre, der etableres af Grønlands Selvstyre

Læs mere

Turisme. Flypassagerstatistikken 2004 2005:2. Sammenfatning

Turisme. Flypassagerstatistikken 2004 2005:2. Sammenfatning Turisme 2005:2 Flypassagerstatistikken 2004 Sammenfatning Antallet af turister steg med 6,1 pct. i 2004 Figur 1. Antallet af turister steg i 2004 med 1.812 personer. Det svarer til en stigning på 6,1 pct.

Læs mere

Besvarelse på 37 spørgsmål nr omhandlende investeringer i Grønlands

Besvarelse på 37 spørgsmål nr omhandlende investeringer i Grønlands Ineqarnermut, Attaveqarnermut Angallannermullu Naalakkersuisoq Medlem af Naalakkersuisut for Boliger, Infrastruktur og Trafik Naalakkersuisut Siulittaasuata tullia Viceformand af Naalakkersuisut Medlem

Læs mere

21. august 2007 EM 2007/45. I henhold til 32 i Landstingets Forretningsorden fremsætter Landsstyret hermed følgende beslutningsforslag:

21. august 2007 EM 2007/45. I henhold til 32 i Landstingets Forretningsorden fremsætter Landsstyret hermed følgende beslutningsforslag: 21. august 2007 I henhold til 32 i Landstingets Forretningsorden fremsætter Landsstyret hermed følgende beslutningsforslag: Forslag til landstingsbeslutning om, at Landsstyret pålægges til Landstingets

Læs mere

Flere overnatninger er lig med flere jobs i turismebranchen

Flere overnatninger er lig med flere jobs i turismebranchen Mio. KOMMUNALT TURISMEPOTENTIALE DANSK ERHVERVS ANALYSENOTAT # 32 JULI 2017 ANALYSENOTAT Flere overnatninger er lig med flere jobs i turismebranchen AF ØKONOM JONAS MEYER OG STUDENT KIRSTINE MØLLER JENSEN

Læs mere

Jeg vil derfor også sige mange tak for opbakningen til denne konference med temaet Visioner for vandkanten.

Jeg vil derfor også sige mange tak for opbakningen til denne konference med temaet Visioner for vandkanten. Det talte ord gælder [Åbningstale: Visioner for vandkanten] Først og fremmest vil jeg gerne sige tak til KU og VisitDenmark for, at vi i samarbejde har fået stablet denne konference på benene. Det er en

Læs mere

Bemærkninger til forslaget. Almindelige bemærkninger

Bemærkninger til forslaget. Almindelige bemærkninger Bemærkninger til forslaget Almindelige bemærkninger 1. Indledning Inatsisartutlov nr. 20 af 3. december 2012 om erhvervsfremme til landbaserede erhverv har til formål at styrke udviklingen af det grønlandske

Læs mere

FREMTIDENS FLY OG SKIBSTRAFIK SKAL VÆRE OPTIMAL OG UNDERSTØTTE UDVIKLINGEN I GRØNLAND

FREMTIDENS FLY OG SKIBSTRAFIK SKAL VÆRE OPTIMAL OG UNDERSTØTTE UDVIKLINGEN I GRØNLAND FREMTIDENS FLY OG SKIBSTRAFIK SKAL VÆRE OPTIMAL OG UNDERSTØTTE UDVIKLINGEN I GRØNLAND Naalakkersuisoq for Bolig, Byggeri og Infrastruktur Knud Kristiansen Pressemøde 24. marts 2015 KOALITIONSAFTALEN Der

Læs mere

Turisme. Flypassagerstatistikken 4. kvartal :2. Færre turister til Grønland i 2002

Turisme. Flypassagerstatistikken 4. kvartal :2. Færre turister til Grønland i 2002 Turisme 23:2 Flypassagerstatistikken 4. kvartal 22 Færre turister til Grønland i 22 9,9 pct. færre turister end i 21 Der kom 9,9 pct. færre turister til Grønland i 22 i forhold til 21. Ifølge Grønlands

Læs mere

1. december 2014 FM 2015/XX. Bemærkninger til lovforslaget. Almindelige bemærkninger

1. december 2014 FM 2015/XX. Bemærkninger til lovforslaget. Almindelige bemærkninger 1. december 2014 FM 2015/XX Bemærkninger til lovforslaget Almindelige bemærkninger 1. Indledning Inatsisartutlov nr. 19 af 3. december 2012 om koncession til turistvirksomhed i udvalgte landområder trådte

Læs mere

Overnatningsstatistikken Januar Februar Marts April Maj Juni Juli August September Oktober November December

Overnatningsstatistikken Januar Februar Marts April Maj Juni Juli August September Oktober November December Turisme 2005:1 Overnatningsstatistikken 2004 Sammenfatning Antallet af registrerede overnatninger faldt med 1,0 pct. i 2004 Flere overnattende gæster i 2004 Antallet af registrerede overnatninger faldt

Læs mere

Nye flyruter fra USA og UK driver turismen i København

Nye flyruter fra USA og UK driver turismen i København MARKEDSANALYSE Nye flyruter fra USA og UK driver turismen i København Dansk Erhverv ser i denne analyse på turismeudviklingen i hovedstaden i perioden 2010 til 2017. Der zoomes specifikt ind på rejsende

Læs mere

Erhvervs- og Vækstpolitik Vi skaber rammer for udvikling Ballerup Kommune

Erhvervs- og Vækstpolitik Vi skaber rammer for udvikling Ballerup Kommune Erhvervs- og Vækstpolitik 2017-2021 Vi skaber rammer for udvikling Ballerup Kommune [Skriv tekst] Forord Ballerup er en førende erhvervskommune med et mangfoldigt og stærkt erhvervsliv. De private virksomheder

Læs mere

HVAD ER MIKROTURISME?

HVAD ER MIKROTURISME? HVAD ER MIKROTURISME? Mikroturisme er båret af mindre turismevirksomheder på mindre destinationer uden for de større byer. I projektet Benefit4Regions er der fokus på mikroturisme uden for de større byer

Læs mere

Erhvervs- og Vækstpolitik Vi skaber rammer for udvikling Ballerup Kommune

Erhvervs- og Vækstpolitik Vi skaber rammer for udvikling Ballerup Kommune Erhvervs- og Vækstpolitik 2017-2021 Vi skaber rammer for udvikling Ballerup Kommune [Skriv tekst] Vision 2029: Ballerup - en førende erhvervsby Vi forstår os selv som en integreret del af én af Europas

Læs mere

EM2016/28. Bemærkninger til lovforslaget. Almindelige bemærkninger

EM2016/28. Bemærkninger til lovforslaget. Almindelige bemærkninger 29-07-2016 EM2016/28 Bemærkninger til lovforslaget Almindelige bemærkninger 1. Indledning Landstingslov nr. 7 af 31. maj 2001 om udnyttelse af is og vand med henblik på eksport (isog vandeksportloven)

Læs mere

Turisme. Hotelovernatningsstatistikken 2002 2003:1. Færre overnattede på hoteller i 2002

Turisme. Hotelovernatningsstatistikken 2002 2003:1. Færre overnattede på hoteller i 2002 Turisme 2003:1 Hotelovernatningsstatistikken 2002 Færre overnattede på hoteller i 2002 Denne publikation indeholder statistik for overnatninger på landets hoteller, sømandshjem, højskoler og en levnedsmiddelskole

Læs mere

Udbygning af lufthavne Sammenfatning af den samfundsøkonomiske analyse

Udbygning af lufthavne Sammenfatning af den samfundsøkonomiske analyse Udbygning af lufthavne Sammenfatning af den samfundsøkonomiske analyse Departementet for Kommuner, Bygder, Yderdistrikter, Infrastruktur og Boliger, april 2018. Indhold 1. Baggrund...3 2. De tre scenarier...4

Læs mere

Air Greenland A/S - ejerkredsen

Air Greenland A/S - ejerkredsen Air Greenland A/S - ejerkredsen 25 % 37,5 % 37,5 % SAS Grønlands Selvstyre Den danske stat 2 2014 resultat før skat Air Greenland styrker lokalt En ansvarlig grønlandsk arbejdsplads, som er engageret i

Læs mere

Orientering til Landsstyret om Finansudvalgets beslutning onsdag 29. juni 2005 - Sag nr. 01.31.06/05-00119 (Landstyremøde den 24.06.2005, pkt.

Orientering til Landsstyret om Finansudvalgets beslutning onsdag 29. juni 2005 - Sag nr. 01.31.06/05-00119 (Landstyremøde den 24.06.2005, pkt. Inatsisartut Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliaq Landstinget Finansudvalget Landsstyremedlemmet for Finanser og Udenrigsanliggender Ulloq/Dato: J.nr.: 29. juni 2005 01.31.06/05-0119 Orientering til Landsstyret

Læs mere

Det danske hotelmarked

Det danske hotelmarked Det danske hotelmarked Normtal 2016/2017 COPYRIGHT HORESTA 11 Det danske hotelmarked Antallet af gæster, som besøger de danske hoteller, kroer og konferencecentre, fortsætter med at stige. Der kommer flere

Læs mere

Kalaallit Nunaanni Naatsorsueqqissaartarfik. Hotelovernatningsstatistikken 1998. Antal registrerede hotelovernatninger 1997 og 1998 18.411 15.

Kalaallit Nunaanni Naatsorsueqqissaartarfik. Hotelovernatningsstatistikken 1998. Antal registrerede hotelovernatninger 1997 og 1998 18.411 15. Kalaallit Nunaanni Naatsorsueqqissaartarfik Opgørelser fra Grønlands Statistik 1998:3 TURISME Endelige tal Figur 1 Denne publikation indeholder de endelige tal for hotelovernatningerne i Grønland 1998.

Læs mere

Turisme 29. december 2014

Turisme 29. december 2014 Turisme 29. december 2014 Turisme i perioden 1. okt. 2009-30. sep. 2014 Sammenfatning Færre flypassagerer Bopælslande Antallet af flypassagerer til Grønland er i sæsonen 1. oktober 2013-30. september 2014

Læs mere

Analyse af afgiftsstrukturen for turismeerhvervet

Analyse af afgiftsstrukturen for turismeerhvervet Analyse af afgiftsstrukturen for turismeerhvervet - Barrierer og potentialer for udvikling af turisme i Grønland Departementet for Erhverv, Råstoffer og Arbejdsmarked 2014 1 Indhold Executive summary...

Læs mere

Flypassagerstatistikken 2001

Flypassagerstatistikken 2001 Turisme 22:2 Flypassagerstatistikken 21 Indholdsfortegnelse Indledning...1 Datagrundlag...1 Definition af turisme...2 Hvor mange turister kom i 21?...2 Turisternes fordeling på regioner...3 Turisternes

Læs mere

Erhvervs- og vækstpolitik Vi skaber rammer for udvikling Ballerup Kommune

Erhvervs- og vækstpolitik Vi skaber rammer for udvikling Ballerup Kommune Erhvervs- og vækstpolitik 2017-2021 Vi skaber rammer for udvikling Ballerup Kommune Vision 2029: Ballerup - en førende erhvervsby Ballerup er en førende erhvervsby. Ballerup Kommune er en integreret del

Læs mere

Anders U. la Cour Vahl, Greenland Tourism & Busines Council

Anders U. la Cour Vahl, Greenland Tourism & Busines Council NOTAT Forbedring af havnefaciliteter i forbindelse med krydstogtturisme og passagersejlads i Grønland Udarbejdet af: Gorm Diernisse, Royal Arctic Liner Agency Anders U. la Cour Vahl, Greenland Tourism

Læs mere

Strategi og handlingsplan

Strategi og handlingsplan Strategi og handlingsplan Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling 2015-2016 Hvad er Business Region? Fælles om vækst og udvikling Lokale og regionale aktører har en stadig mere markant

Læs mere

TURISME I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN

TURISME I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN TURISME I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN Analysegrundlaget er udarbejdet af Region Midtjylland April 2007 Turisme i Region Midtjylland I Region Midtjylland

Læs mere

Turisme. Turisme i perioden 1. okt. 2009-30. sep. 2014. Sammenfatning

Turisme. Turisme i perioden 1. okt. 2009-30. sep. 2014. Sammenfatning Turisme Turisme i perioden 1. okt. 2009-30. sep. 2014 Sammenfatning Færre flypassagerer Bopælslande Antallet af flypassagerer til Grønland er i sæsonen 1. oktober 2013-30. september 2014 faldet til 69.362

Læs mere

Overnatningsstatistikken 2007

Overnatningsstatistikken 2007 Turisme 2008:1 Overnatningsstatistikken 2007 Sammenfatning Antallet af registrerede overnatninger steg med 4,0 pct. i 2007 Antallet af registrerede overnatninger steg med 8.937 overnatninger i 2007 i forhold

Læs mere

Markedsanalyse af turismen 2006-2007. - Turisterne i gennemsnit brugte ca. 2.500 kr. under deres ophold. Det svarer til et døgnforbrug på ca. 250 kr.

Markedsanalyse af turismen 2006-2007. - Turisterne i gennemsnit brugte ca. 2.500 kr. under deres ophold. Det svarer til et døgnforbrug på ca. 250 kr. Turisme 2008:2 Markedsanalyse af turismen 2006-2007 1. Sammenfatning Ny metode besvarelsesprocent Ny viden Hermed offentliggøres resultaterne for en ny markedsanalyse af turismen med tal for årene 2006

Læs mere

En vækstkommune i balance Odder Kommunes udviklingsplan

En vækstkommune i balance Odder Kommunes udviklingsplan En vækstkommune i balance Odder Kommunes udviklingsplan 2018-2022 Forord Odder Kommunes udviklingsplan En vækstkommune i balance skal medvirke til at indfri Byrådets vision om at skabe: rammerne for det

Læs mere

Naturen+ Handlingsplan For udvikling af helårsturisme i Toppen af Danmark. I Lysets Land. PIXI UDGAVE revideret juni 2010

Naturen+ Handlingsplan For udvikling af helårsturisme i Toppen af Danmark. I Lysets Land. PIXI UDGAVE revideret juni 2010 Naturen+ I Lysets Land Handlingsplan For udvikling af helårsturisme i Toppen af Danmark 2009 2012 PIXI UDGAVE revideret juni 2010 Indholdsfortegnelse Indledning 3 Toppen af Danmark i dag 4 Vision og mål

Læs mere

Mulighedernes Danmark

Mulighedernes Danmark Mulighedernes Danmark Stine Lea Jacobi Programchef Realdania 12. oktober 2017 Agenda Hvem er Realdania? Udfordringer og muligheder Tre tilgange til udvikling To nye indsatser Opsamling Realdanias mission

Læs mere

Temaer. Hvorfor er investeringer interessante? Mulighed for at fremme private investeringer. Mulige kloge offentlige investeringer

Temaer. Hvorfor er investeringer interessante? Mulighed for at fremme private investeringer. Mulige kloge offentlige investeringer Temaer Hvorfor er investeringer interessante? Mulighed for at fremme private investeringer Mulige kloge offentlige investeringer Politisk vedtagne rammer for offentlige investeringer Relevante supplerende

Læs mere

Problemet i dansk turisme Konsekvenser for Danmark. Claus Frelle-Petersen København 29. oktober 2010

Problemet i dansk turisme Konsekvenser for Danmark. Claus Frelle-Petersen København 29. oktober 2010 Problemet i dansk turisme Konsekvenser for Danmark Agenda 1. Situationen i dansk turisme 2. Hvad er forklaringerne? 3. Hvad kan vi gøre og skal vi gøre noget? Hvordan går det med dansk turisme? Turisterhvervet

Læs mere

Turismeanalyse Udvikling fra Stevns Kommune

Turismeanalyse Udvikling fra Stevns Kommune INFORMATION FRA STEVNS KOMMUNE 218 Turismeanalyse Udvikling fra 212-216 Stevns Kommune Analyse af nøgletal for Analyse af udviklingen af Turismen i Stevns Kommune fra år 212 til år 216 Turismen i Stevns

Læs mere

NOTAT. Synspunkter FULD MOMSAFLØFTNING VED KØB AF HOTELYDELSER. Skatteudvalget 2011-12 B 88 Bilag 3 Offentligt

NOTAT. Synspunkter FULD MOMSAFLØFTNING VED KØB AF HOTELYDELSER. Skatteudvalget 2011-12 B 88 Bilag 3 Offentligt Skatteudvalget 2011-12 B 88 Bilag 3 Offentligt NOTAT FULD MOMSAFLØFTNING VED KØB AF HOTELYDELSER 4. juni 2012 Synspunkter Til brug for udvalgsbehandlingen af B88 i folketingssamlingen 2010-2011 vil HORESTA

Læs mere

Rettet juli 2013 Turisme

Rettet juli 2013 Turisme Rettet juli 2013 Turisme 2013:1 Turismestatistik i perioden 1. okt. 2007-30. sep. 2012 Sammenfatning Færre flypassagerer Flere overnattende gæster Færre overnatninger Figur 1. Antallet af flypassagerer

Læs mere

NAALAKKERSUISUT. Til medlem af Inatsisartut, Aqqaluaq B. Egede, Inuit Ataqatigiit. Svar på 37 spørgsmål nr. 239 fra Aqqaluaq B. Egede. Spørgsmål 1.

NAALAKKERSUISUT. Til medlem af Inatsisartut, Aqqaluaq B. Egede, Inuit Ataqatigiit. Svar på 37 spørgsmål nr. 239 fra Aqqaluaq B. Egede. Spørgsmål 1. Inuussutissarsiornermut, Suliffeqarnermut, Niuernermut Nunanuliu Allanut Naalakkersuisoq Naalakkersulsoq for Erhverv, Arbejdsmarked, Handel og Udenrigsanliggender NAALAKKERSUISUT GOVERNMENT OF GREEN l

Læs mere

Samlet rapport. Incoming North Denmark

Samlet rapport. Incoming North Denmark Samlet rapport Incoming North Denmark INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Forord 2 Besøgstal 3 Målgrupper 4 Rejsemotiver 5 Øvrige relevante forhold 6 Mulige pakkerejser 7 Konklusioner og fremadrettede perspektiver Fakta-

Læs mere

Fysisk udviklingsplan for Ilulissat

Fysisk udviklingsplan for Ilulissat Fysisk udviklingsplan for Ilulissat Inatsisartut forventes på efterårssamlingen 2015 at træffe beslutning om, udvidelse af den eksisterende lufthavn i Ilulissat For at afdække de udfordringer og muligheder

Læs mere

Svar på 37 spørgsmål nr. 59 vedrørende statistiske og demografiske nøgletal om kommunernes udvikling både før og efter kommunesammenlægningen.

Svar på 37 spørgsmål nr. 59 vedrørende statistiske og demografiske nøgletal om kommunernes udvikling både før og efter kommunesammenlægningen. Aningaasaqarnermut Aatsitassanut Naalakkersuisoq Naalakkersuisoq for Finanser og Råstoffer Medlem af Inatsisartut Suka Frederiksen Siumut -/Her Svar på 37 spørgsmål nr. 59 vedrørende statistiske og demografiske

Læs mere

TURISMEN I DANMARK. - skaber vækst og arbejdspladser i hele Danmark

TURISMEN I DANMARK. - skaber vækst og arbejdspladser i hele Danmark TURISMEN I DANMARK - skaber vækst og arbejdspladser i hele Danmark Det er ikke kun os danskere, der er glade for at holde ferie herhjemme. Danmark er det mest populære rejsemål i Norden blandt udenlandske

Læs mere

Du har den 21. september 2018 stillet Naalakkersuisut spørgsmål vedr. lufthavns investeringer.

Du har den 21. september 2018 stillet Naalakkersuisut spørgsmål vedr. lufthavns investeringer. Nunanut Allanut Nunalerinermullu Naalakkersuisoq Medlem af Naalakkersuisut for Udenrigsanliggender NAALAKKERSU ISUT GOVERNMENT OF GREENLAND Medlem af Inatsisartut Aqqaluaq B. Egede Inuit Ataqatigiit!Her

Læs mere

Fiskeriets samfundsøkonomiske

Fiskeriets samfundsøkonomiske 2 April 2014 FISKERIKONFERENCE 2. og 3. april 2014 Dagsorden Fiskeriets for økonomien Hvordan øges fiskeriets for økonomien? Fiskeriets for økonomien Fiskeriets for økonomien Fiskeriet bidrager med 13%

Læs mere

Ny, ambitiøs erhvervsturismesatsning: Fra turismeøkonomi til erhvervs- og vidensturismeøkonomi

Ny, ambitiøs erhvervsturismesatsning: Fra turismeøkonomi til erhvervs- og vidensturismeøkonomi Ny, ambitiøs erhvervsturismesatsning: Fra turismeøkonomi til erhvervs- og vidensturismeøkonomi Baggrund Kongres- og mødeindustrien er et væsentligt forretningsområde for dansk turisme, og markedet er i

Læs mere

Mastercase 2011. Problemet i dansk turisme. Samfundsudvikling, organisation og økonomi. Kunde: Turismenetværket c/o Københavns Lufthavne

Mastercase 2011. Problemet i dansk turisme. Samfundsudvikling, organisation og økonomi. Kunde: Turismenetværket c/o Københavns Lufthavne Mastercase 2011 Kunde: Turismenetværket c/o Københavns Lufthavne Samarbejdet har fungeret godt. De [Copenhagen Economics] var meget behagelige, meget direkte, og de var også med til at udfordre os. Så

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om momsafløftning på 100 pct. for hotelovernatninger

Forslag til folketingsbeslutning om momsafløftning på 100 pct. for hotelovernatninger Beslutningsforslag nr. B 88 Folketinget 2011-12 Fremsat den 15. maj 2012 af Hans Kristian Skibby (DF), Karina Adsbøl (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Mikkel Dencker (DF), Dennis Flydtkjær (DF), Pia Kjærsgaard

Læs mere

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Vækst, samspil og service Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Indhold Indledning Tiltrække, fastholde og udvikle Morgendagens vækstideer Rekruttering, uddannelse og kompetenceudvikling Kommunal erhvervsservice

Læs mere

GRØNLAND på vej til vækst

GRØNLAND på vej til vækst GRØNLAND på vej til vækst Modernisering af erhvervsrammer og arbejdsmarked i Grønland Opdateret lovgivning Beskyttelse af forbrugerne Hjælp til iværksættere Ny turismestrategi Trygt arbejdsmarked Mere

Læs mere

25. februar 2016 FM 2016/25. Bemærkninger til forslaget. Almindelige bemærkninger

25. februar 2016 FM 2016/25. Bemærkninger til forslaget. Almindelige bemærkninger 25. februar 2016 FM 2016/25 Bemærkninger til forslaget Almindelige bemærkninger 1. Indledning Dette forslag skal ses i sammenhæng med 18, stk. 3, nr. 4, i forslaget til Inatsisartutlov om kommunernes og

Læs mere

overskrift Destinationsudvikling med hjertet Christa Brønd Den 30. oktober 2013 Christa Brønd Manto A/S

overskrift Destinationsudvikling med hjertet Christa Brønd Den 30. oktober 2013 Christa Brønd Manto A/S overskrift Destinationsudvikling med hjertet Christa Brønd Christa Brønd Den 30. oktober 2013 Manto A/S Agenda Manto & jeg. Vækstteamets anbefalinger: Et (blandt flere) svar på dansk turismes udfordringer.

Læs mere

Jesper Nordskilde, Seniorfagleder Stine Bendsen, Seniorprojektleder Præsenteret af:

Jesper Nordskilde, Seniorfagleder Stine Bendsen, Seniorprojektleder Præsenteret af: Transportkommission i Grønland Præsenteret af: Jesper Nordskilde, Seniorfagleder [jno@cowi.dk] Stine Bendsen, Seniorprojektleder [sbd@cowi.dk] Indhold Kommissionens formål og sammensætning Organisering

Læs mere

Boligsituationen udenfor Nuuk eksemplificeret ved Qeqqata Kommunia

Boligsituationen udenfor Nuuk eksemplificeret ved Qeqqata Kommunia Boligseminar Boligsituationen udenfor Nuuk eksemplificeret ved Qeqqata Kommunia Laust Løgstrup Direktør for Økonomi, Teknik og Miljø Qeqqata Kommunia Dagsorden 1. Huslejeniveau 2. Ventelister 3. Byggepriser,

Læs mere

9. december 2016 FM2017/xx. Bemærkninger til lovforslaget. Almindelige bemærkninger

9. december 2016 FM2017/xx. Bemærkninger til lovforslaget. Almindelige bemærkninger 9. december 2016 FM2017/xx Bemærkninger til lovforslaget Almindelige bemærkninger 1. Indledning Landstingsforordning om revalidering er fra 2001 og senest ændret i 2006. Der pågår i øjeblikket en række

Læs mere

2013 statistisk årbog

2013 statistisk årbog 2013 statistisk årbog Transport, turisme og kommunikation Traditionel transport Traditionel transport Hundeslæde er sammen med kajak og konebåd traditionelle transportmidler. Både kajak og konebåd blev

Læs mere

Airbnb i Danmark. Analyse af Airbnb s data for 2018

Airbnb i Danmark. Analyse af Airbnb s data for 2018 Airbnb i Danmark Analyse af Airbnb s data for 2018 Baggrund De seneste årtiers digitale udvikling har medført, at en række nye produkter har spredt sig med stor hast. Deleøkonomi dækker over forretningsmodeller

Læs mere

Imageanalyse Billund Kommune. Oktober 2018

Imageanalyse Billund Kommune. Oktober 2018 Imageanalyse Billund Kommune Oktober 2018 Sammendrag Undersøgelsen viser, at Billund Kommune har en tydelig og overvejende positiv identitet blandt de adspurgte danskere. Kommunen forbindes hovedsageligt

Læs mere

2014 statistisk årbog

2014 statistisk årbog 2014 statistisk årbog Turisme, transport og kommunikation 1. Traditionel transport Traditionel transport Hundeslæde er sammen med kajak og konebåd traditionelle transportmidler. Både kajak og konebåd blev

Læs mere

09. maj 2016 EM2016/xxx. Bemærkninger til lovforslaget. Almindelige bemærkninger

09. maj 2016 EM2016/xxx. Bemærkninger til lovforslaget. Almindelige bemærkninger 09. maj 2016 EM2016/xxx Bemærkninger til lovforslaget Almindelige bemærkninger 1. Indledning Landstingslov nr. 7 af 31. maj 2001 om udnyttelse af is og vand med henblik på eksport (isog vandeksportloven)

Læs mere

Megaprojekter i Grønland, 1. marts 2019 Vittus Qujaukitsoq. Naalakkersuisoq for Finanser og Nordisk Samarbejde

Megaprojekter i Grønland, 1. marts 2019 Vittus Qujaukitsoq. Naalakkersuisoq for Finanser og Nordisk Samarbejde Megaprojekter i Grønland, 1. marts 2019 Vittus Qujaukitsoq Naalakkersuisoq for Finanser og Nordisk Samarbejde Temaer En stærk offentlig økonomi Konjunktursituationen er god Arbejdsmarkedet, behov for øget

Læs mere

Nye veje til vækst i kystturismen. v/ Katia K. Østergaard adm. direktør, HORESTA

Nye veje til vækst i kystturismen. v/ Katia K. Østergaard adm. direktør, HORESTA Nye veje til vækst i kystturismen v/ Katia K. Østergaard adm. direktør, HORESTA DANSK KYSTTURISME tak for invitationen.. Dansk turisme i tal Turisterhvervet omsætter for 82,4 mia. kr. årligt Turisterhvervet

Læs mere

Det Nationale Turismeforums bidrag til Danmarks Erhvervsfremmebestyrelses strategi for decentral erhvervsfremme.

Det Nationale Turismeforums bidrag til Danmarks Erhvervsfremmebestyrelses strategi for decentral erhvervsfremme. Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse deb@erst.dk 19. august 2019 19/01035-5 theang-dep Det Nationale Turismeforums bidrag til Danmarks Erhvervsfremmebestyrelses strategi for decentral erhvervsfremme. Turisme

Læs mere

Destinationsmonitor Januar juli 2014

Destinationsmonitor Januar juli 2014 Destinationsmonitor Januar juli 2014 VisitDenmark, september 2014 Viden & Analyse Udgivet af: VisitDenmark Sidst opdateret: september 2014 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker t.o.m.

Læs mere

11. august 2016 EM 2016/23. Bemærkninger til lovforslaget. Almindelige bemærkninger

11. august 2016 EM 2016/23. Bemærkninger til lovforslaget. Almindelige bemærkninger 11. august 2016 EM 2016/23 Bemærkninger til lovforslaget Almindelige bemærkninger 1. Indledning Forslaget er udarbejdet som følge af det forslag til Inatsisartutbeslutning, der blev 1. behandlet af Inatsisartut

Læs mere

Overnatningsstatistik 6. februar 2017

Overnatningsstatistik 6. februar 2017 Overnatningsstatistik 6. februar 2017 Overnatninger i 2016 Overnattende gæster i 2016 Der har i 2016 været det højeste antal overnatninger siden registreringen begyndte i år 1994. Der blev foretaget i

Læs mere

,0 1960 1965 1970 1975 1980 1985 1990 1995 2000 2005 2010

,0 1960 1965 1970 1975 1980 1985 1990 1995 2000 2005 2010 Notat Potentiale i dansk turisme Til: SNO Fra: MOP / GLC Situationen i dag Turismen får større og større betydning for den globale økonomi. Siden 1950 erne og 1960 erne har den globale turisme således

Læs mere

VisitIkast-Brande. Turismefremme i Ikast-Brande Kommune. Møde med udvalget Erhverv, turisme og bosætning tirsdag den 10.

VisitIkast-Brande. Turismefremme i Ikast-Brande Kommune. Møde med udvalget Erhverv, turisme og bosætning tirsdag den 10. VisitIkast-Brande Turismefremme i Ikast-Brande Kommune Møde med udvalget Erhverv, turisme og bosætning tirsdag den 10. april 2018 26-03-2017 Jette Nielsen, Visit Ikast-Brande 1 Indsatsområder 2018-2022

Læs mere

LAG Midt-Nordvestsjælland

LAG Midt-Nordvestsjælland LAG Midt-Nordvestsjælland Tilskud til udvikling af liv og erhverv i landdistrikterne Lokale aktionsgrupper (LAG er) er lokalt forankrede foreninger, som skaber udvikling og innovation i lokalsamfundene

Læs mere

Turismen i Region Syddanmark

Turismen i Region Syddanmark Turismen i Region Syddanmark Turismen i Danmark 2 Status 2013: De første syv måneder i plus + 1,9 pct. + 1,2 pct. Danske overnatninger 2012 2013 Udenlandske overnatninger 2012 2013 6.000.000 5.000.000

Læs mere

Strategi for udvikling af turisme og oplevelser i Greve

Strategi for udvikling af turisme og oplevelser i Greve Strategi for udvikling af turisme og oplevelser i Greve 2013-2015 Indledning Med denne strategi for udvikling af turisme og oplevelser formulerer Greve Kommune nu for første gang en vision og et mål for

Læs mere

Vilkår for projektstøtte i Nyborg kommune

Vilkår for projektstøtte i Nyborg kommune LAG Nyborg Vilkår for projektstøtte i Nyborg kommune LAG Nyborg - kort fortalt Denne folder informerer om LAG Nyborg og vilkårene for at søge projektstøtte herfra. (LAG står iøvrigt for: Lokal AktionsGruppe).

Læs mere

Naalakkersuisoq for Bolig, Byggeri og Infrastruktur Knud Kristiansen Tilbageblik og overvejelser for selskaberne og de næste fire år.

Naalakkersuisoq for Bolig, Byggeri og Infrastruktur Knud Kristiansen Tilbageblik og overvejelser for selskaberne og de næste fire år. Naalakkersuisoq for Bolig, Byggeri og Infrastruktur Knud Kristiansen Tilbageblik og overvejelser for selskaberne og de næste fire år. Hvilke investeringer ligger der og venter; lufthavne, havne, kommunikation

Læs mere

Destinationsmonitor Januar september 2014

Destinationsmonitor Januar september 2014 Destinationsmonitor Januar september 2014 VisitDenmark, november 2014 Viden & Analyse Udgivet af: VisitDenmark Sidst opdateret: november 2014 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker t.o.m.

Læs mere