D A G S O R D E N SUNDHEDSKOORDINATIONSUDVALGET. Tirsdag den 27. november Kl Regionsgården i Hillerød, mødelokale H2. Møde nr.

Transkript

1 D A G S O R D E N SUNDHEDSKOORDINATIONSUDVALGET Tirsdag den 27. november 2012 Kl Regionsgården i Hillerød, mødelokale H2 Møde nr. 5 Medlemmer: Charlotte Fischer, Region Hovedstaden Karsten Skawbo-Jensen, Region Hovedstaden Lise Müller, Region Hovedstaden Nina Berrig, Region Hovedstaden Per Seerup Knudsen, Region Hovedstaden Thomas Lykke Pedersen, Fredensborg Kommune Birgit Roswall, Gribskov Kommune Ib Terp, Brøndby Kommune Jørgen Glenthøj, Frederiksberg Kommune Ninna Thomsen, Københavns Kommune Praksisudvalgets formand Birgitte Alling Møller Praksisudvalgets næstformand Claus Perrild

2 Indholdsfortegnelse Side: 1. Godkendelse af dagsorden 3 2. Godkendelse af tids- og procesplan for implementering af forløbsprogram for rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft 4 3. Godkendelse af Midtvejsstatus for Sundhedsaftalerne Godkendelse af programforslag til perspektivkonference om sundhedsaftalerne Godkendelse af rammer og kriterier for Forebyggelsespuljen Orientering om praksis for udarbejdelse af kognitive vurderinger af patienter med erhvervet hjerneskade og status på videreformidling af testresultaterne til kommunerne Orientering om omlægning af kapaciteten i planlægningsområde Nord samt etablering af et sundhedshus i Helsingør Orientering om status på henvendelse fra Halsnæs Kommune vedr. lægedækning af beboerne i døgntilbuddet Midgården Orientering fra almen praksis Godkendelse af mødeplan for sundhedskoordinationsudvalget Eventuelt 27 2

3 Den 27. november 2012 SUNDHEDSKOORDINATIONSUDVALGET SAG NR. 1 GODKENDELSE AF DAGSORDEN SAGSFREMSTILLING Det foreslås, at den foreliggende dagsorden lægges til grund for mødets afvikling. KONKLUSION 3

4 Den 27. november 2012 SUNDHEDSKOORDINATIONSUDVALGET SAG NR. 2 GODKENDELSE AF TIDS- OG PROCESPLAN FOR IMPLEMENTERING AF FORLØBSPROGRAM FOR REHABILITERING OG PALLIATION I FORBINDELSE MED KRÆFT SAGSFREMSTILLING Sundhedskoordinationsudvalget godkendte den 11. juni 2012 en overordnet plan samt et kommissorium og en tidsplan for arbejdet med konkretisering og implementering af forløbsprogram for kræftpatienters rehabilitering og palliation i regionen og i kommunerne i Region Hovedstaden. Den nedsatte arbejdsgruppe skal som følge af kommissoriet fremlægge et udkast til en samlet tids- og procesplan for henholdsvis Den Administrative Styregruppe og Sundhedskoordinationsudvalget henholdsvis i oktober og november måned. Arbejdsgruppen har på sit konstituerende møde i august godkendt nedenstående tidsog procesplan. Planen er ligeledes godkendt af Udviklingsgruppen for patientrettet forebyggelse, der er styregruppe for arbejdsgruppen og af Den administrative Styregruppe. Et af de helt centrale elementer i forløbsprogrammet er kravet om, at alle patienter med en kræftsygdom skal have tilbudt en behovsvurdering. Kravet om behovsvurdering afleder en række andre udfordringer eksempelvis at sikre koordination mellem sektorer om behovsvurdering og patienten/borgeren, anvendelse af redskab til behovsvurdering, elektroniske løsninger, opgave- og ansvarsfordeling, ressourceudnyttelse, økonomi og monitorering. Arbejdsgruppen har fokus på alle disse områder. Det er på denne baggrund, at nedenstående tids- og procesplan er tilrettelagt. Sundhedskoordinationsudvalget vil på mødet 27. november 2012 få et mundtligt oplæg om udfordringerne i forløbsprogrammet af Jette Vibe-Petersen, der er kommunal formand for arbejdsgruppen vedr. forløbsprogrammet og centerchef på Center for Kræft og Sundhed i Københavns Kommune. TIDS- OG PROCESPLAN Arbejdsgruppen har tilrettelagt en møderække på i alt 10 møder inden for arbejdsgruppens virkeperiode, der ophører 31. maj Arbejdsgruppen er indstillet på: - at arbejdet skal gennemføres med et borger- og patientperspektiv i fokus 4

5 - at der i processen inddrages relevante brugerrepræsentanter for derigennem at sikre borger- og patientperspektivet på en kræftpatients forløb - at arbejde intensivt med henblik på at udføre opgaven, som den er forelagt i kommissoriet. Arbejdsgruppen har identificeret følgende overskrifter på opgaver, der vil blive drøftet i løbet af møderækken. Den angivne tidsplan er med forbehold for ændringer i rækkefølge. Opgave Beskrivelse Tidsplan Rehabilitering Temadrøftelse om rehabilitering og behovsvurdering. Oktober 2012 (er afholdt) Palliation Temadrøftelse om palliation. November 2012 (er afholdt) 1. Systematisk behovsvurdering af alle patienter Arbejdsgruppen skal konkretisere, hvordan en given behovsvurdering vil kunne tilrettelægges i Region Hovedstaden mhp. arbejdsgange og redskaber. Oktober 2012 (er igangsat) 2. Udvikle en præcis beskrivelse af opgavefordeling 3. Sikre anvendelse af fælles plan for patienter med behov 4. Fremme koordination og kommunikation mellem involverede parter generelt og om de enkelte patientforløb 5. Sikre hensigtsmæssig ressourceudnyttelse Der er nedsat en mindre gruppe, der skal uarbejde et oplæg til arbejdsgruppen om, hvordan behovsvurdering kan tilrettelægges i Region Hovedstaden. Arbejdsgruppen skal foreslå en ansvars- og opgavefordeling mellem kommuner, hospitaler og almen praksis i regionen tilpasset lokale forhold og med udgangspunkt i relevant lovgivning og aftaler, herunder aftaler om snitflader i sundhedsaftalerne samt den regionale kræftplan. Der er nedsat en mindre gruppe, der skal komme med et oplæg til arbejdsgruppen om opgave- og arbejdsfordeling. Arbejdsgruppen skal konkretisere anvendelse af fælles plan samt pege på udfordringer og løsningsmuligheder. Arbejdsgruppen skal med udgangspunkt i egne erfaringer og brugeroplevelser pege på udviklingsmuligheder for at forbedre kommunikation og koordination. Arbejdsgruppen skal sikre at forslag til implementering afstemmes med den bedst mulige udnyttelse af ressourcer under hensyn til kvalitet og patientsikkerhed. Oktober 2012 (er igangsat) Efterår 2012 Efterår 2012 Gennemgående tema 5

6 6. Udvikle konkrete tilbud til patienter og pårørende 7. Fremme anvendelse af evidensbaserede retningslinjer 8. Udvikle en sammenhængende plan for rehabiliterings- og palliationsindsatsen i Region Hovedstaden 9. Udvikle forslag til implementeringsaktiviteter 10. Udarbejde forslag til implementeringsplan Arbejdsgruppen skal på baggrund af en kortlægning af eksisterende tilbud i regionen pege på forslag til konkrete tilbud. Arbejdsgruppen skal på baggrund af en drøftelse af den praktiske anvendelse af evidensbaserede retningslinjer drøfte og komme med forslag til, hvordan dette kan fremmes. Arbejdsgruppen skal på baggrund af ovenstående delelementer beskrive den sammenhængende rehabiliteringsog palliationsindsats i Region Hovedstaden. På baggrund af ovenstående opgaver sammensætter arbejdsgruppen en række anbefalinger til implementeringsaktiviteter. Arbejdsgruppen fremlægger et forslag til en implementeringsplan. Vinter 2013 Vinter 2013 Forår 2013 Godkendes i DAS i juni 2013 og efterfølgende i SKU på 1. kommende møde efter godkendelse i DAS. Til godkendelse i DAS i juni 2013 og efterfølgende i SKU på 1. kommende møde efter godkendelse i DAS Godkendelse af arbejdsgruppens arbejde. Ifølge kommissoriet skal henholdsvis Den administrative Styregruppe og Sundhedskoordinationsudvalget godkende arbejdsgruppens arbejde af to omgange. Derudover skal udviklingsgruppen for patientrettet forebyggelse som styregruppe for arbejdsgruppen inddrages i processen. Formandskabet anbefaler nedenstående godkendelsesproces. Tids- og procesplan godkendes Statusorientering Samlet leverance godkendes August September Oktober November Januar Februar Marts Maj Juni August Arbejdsgruppe Udviklingsgruppe patientrettet forebyggelse Den Administrative Styregruppe Sundhedskoordinationsudvalget Udviklingsgruppe patientrettet forebyggelse Udviklingsgruppe patientrettet forebyggelse Den Administrative Styregruppe Sundhedskoordinationsudvalget 6

7 Det indstilles, at Sundhedskoordinationsudvalget godkender arbejdsgruppens samlede tids- og procesplan. KONKLUSION Bilagsfortegnelse: 1. Oversigt over arbejdsgruppens medlemmer 7

8 Den 27. november 2012 SUNDHEDSKOORDINATIONSUDVALGET SAG NR. 3 GODKENDELSE AF MIDTVEJSSTATUS FOR SUNDHEDSAFTALERNE SAGSFREMSTILLING Det er i Sundhedsaftalerne for aftalt, at der skal udarbejdes en Midtvejsstatus for arbejdet med Sundhedsaftalerne, der skal danne grund for den politiske perspektivkonference om sundhedsaftalerne, som Sundhedskoordinationsudvalget afholder den 6. marts Der i denne Midtvejsstatus taget afsæt i de politiske målsætninger, der er aftalt for Sundhedsaftalerne Der er sat fokus på de målsætninger, som parterne har arbejdet med gennem de seneste to år, men også på de dele af sundhedsaftalerne, hvor der er behov for en fokuseret indsats for 2013 og frem. Endelig er der i sidste del af statusrapporten fokuseret på nogle af de områder, der skal håndteres i de kommende sundhedsaftaler. Status Der er gennem de seneste to år lagt meget energi i at sikre aftalernes implementering i praksis, og parterne er kommet langt med den faktiske implementering af Sundhedsaftalerne. På det overordnede plan er der etableret en robust struktur for samarbejdet mellem regionen, kommunerne og almen praksis. På det administrative niveau er blandt andet arbejdet med tiltag, der understøtter tættere og mere koordineret inddragelse af almen praksis. Herunder er der gennemført en ændring i sammensætningen af den administrative styregruppe, således at denne nu er sammensat af repræsentanter fra alle tre aktører i sundhedstrekanten, herunder også repræsentanter fra psykiatrien. Der er endvidere iværksat flere tiltag, der har betydet forbedret politiske og administrative styringsmuligheder. Eksempler herpå er beslutning om brug af standardskabeloner for udviklings- og arbejdsgruppernes kommissorier, arbejdsplaner og afrapporteringer. Der er i aftaleperioden nedsat nye udviklings- og arbejdsgrupper i relation til indsatsområderne: Indlæggelser og Udskrivninger, Patientsikkerhed, Psykiatri, Medicin og Svangreomsorg. 8

9 Herudover er der fra sidste aftaleperiode videreført udviklingsgrupper inden for indsatsområderne: Patientrettet Forebyggelse og Sundhedsfremme, Genoptræning, Hjælpemidler, IT og Information samt Data om Økonomi og Aktivitet. I forhold til de generelle målsætninger er fundamentet for en tættere koordination med almen praksis styrket gennem udarbejdelse af plan for Sundhedsaftalens fælles udviklingsopgaver mellem kommuner, hospitaler og almen praksis. Der er arbejdet målrettet på at udvikle den elektroniske kommunikation, og der har været særlig fokus på IT-understøttelse af kommunikation i forbindelse med patientrettet forebyggelse og i forhold til kommunikation omkring indlæggelser og udskrivninger. Fire nye MedCom-standarder understøtter indførelse af en ny kommunikationsaftale, der skal sikre en hurtigere og mere sikker kommunikation i forbindelse med indlæggelser og udskrivninger. Inden for de enkelte indsatsområder er der arbejdet målrettet med en lang række af temaer: I forhold til den patientrettede forebyggelse og sundhedsfremme er hospitalerne, kommunerne og almen praksis kommet meget langt med implementeringen af de godkendte forløbsprogrammer for mennesker med kronisk sygdom og flere nye programmer er under udvikling. I samarbejdet omkring indsatsområdet indlæggelser og udskrivninger har fokus været rettet mod implementering af den nye kommunikationsaftale, der erstatter de hidtidige varslingsaftaler. Herudover er der arbejdet med implementering af følgeordninger, og der er iværksat en lang række bilaterale projekter med henblik på at forebygge indlæggelser og genindlæggelser. På hjælpemiddelområdet er der udarbejdet et snitfladekatalog om behandlingsredskaber og hjælpemidler, der erstatter det Casekatalog, der blev udarbejdet i forbindelse med første generations sundhedsaftaler. Udviklingsgruppen vedr. genoptræning har arbejdet målrettet på at udarbejde tværsektorielle genoptræningsforløbsbeskrivelser. Den første genoptræningsforløbsbeskrivelse vedrørende skulderopererede er nu udarbejdet og skal implementeres og yderligere genoptræningsforløbsbeskrivelser er på vej. På psykiatriområdet er den tidligere struktur med ét koordinerende samordningsudvalg samt lokale samordningsudvalg ophørt og erstattet af fire psykiatriske samordningsudvalg for planområderne, der både dækker voksenområdet og børne- og ungeområdet. Der er som konsekvens af den nye struktur nedsat en udviklingsgruppe, der skal arbejde med udviklingstiltag på tværs af de fire planlægningsområder. 9

10 Der er gennem de seneste to år iværksat en række bilaterale udviklingsprojekter mellem Region Hovedstadens Psykiatri og kommunerne blandt andet i forhold til rehabilitering, beskæftigelsesområdet og i forhold til særlig udsatte grupper herunder borgere med dobbeltdiagnoser og hjemløse med sindslidelse. Erfaringerne fra disse projekter vil indgå i udviklingsgruppens arbejde om udvikling af samarbejdet på det regionale niveau. Patientsikkerhed er nyt indsatsområde i sundhedsaftalerne. Der er i aftaleperioden udarbejdet en ramme for samarbejdet om håndtering af utilsigtede hændelser ved sektorovergange mellem hospitaler og kommuner. Der arbejdes nu på en udvidelse af rammen, således at også almen praksis inkluderes. I forhold til monitorering af data har der i aftaleperioden været fokus på udvikling af ledelsesinformation for psykiatrien og på konsolidering af ledelsesinformationsdata for somatikken. Der er også udarbejdet flere specialeanalyser på det ambulante område og i forhold til børn. Herudover er der arbejdet på nye monitoreringsmodeller blandt andet for genoptræningsplaner og i forhold til kommunikationsaftalen. Udover de ovennævnte indsatsområder er der i aftaleperioden aftalt rammer for det tværsektorielle samarbejde omkring hygiejne og forskning. Der er ligeledes igangsat udviklingsarbejder omkring medicin og i forhold til svangreomsorgen. Halvvejs gennem aftaleperioden er der naturligt også dele af sundhedsaftalerne, der endnu ikke er arbejdet systematisk med på regionalt niveau. Det gælder blandt andet målsætninger om udarbejdelse af en ramme for opgaveoverdragelse og kommunernes adgang til specialistviden. I forhold til de enkelte indsatsområder er der ligeledes opgaver, der endnu ikke er taget systematisk hånd om. Herunder udestår blandt andet aftaler om, hvordan der på regionalt plan skal arbejdes med børn og komplekse udredninger. Disse områder kræver derfor et særligt fokus i den resterende del af aftaleperioden. Perspektivering I sidste del af statusrapporten er der sat fokus på nogle af de udfordringer, der skal håndteres i den næste generation af sundhedsaftaler, hvis vi skal sikre sammenhæng og kvalitet mellem de specialiserede og borgernære sundhedstilbud. Herunder er behovet for afprøvning af nye samarbejdsmodeller, IT-understøttelse og samarbejde med praksisområdet fremhævet. Der er desuden sat fokus på overgaveoverdragelse og ulighed i sundhed. Endelig er også patientperspektivet fremhævet. Denne Midtvejsstatus vil efter Sundhedskoordinationsudvalget godkendelse blive grafisk opsat og trykt, således at den kan udsendes til deltagerne på Sundhedskoordinationsudvalget perspektivkonference. 10

11 Det indstilles, at Sundhedskoordinationsudvalget godkender Midtvejstatus for arbejdet med sundhedsaftalerne. KONKLUSION Bilagsfortegnelse: 1. Midtvejsstatus for Sundhedsaftalerne

12 Den 27. november 2012 SUNDHEDSKOORDINATIONSUDVALGET SAG NR. 4 GODKENDELSE AF PROGRAMFORSLAG TIL PERSPEKTIVKONFE- RENCE OM SUNDHEDSAFTALERNE SAGSFREMSTILLING Det fremgår af Sundhedsaftale , at der skal være en politisk drøftelse i Sundhedskoordinationsudvalget af midtvejsstatus for sundhedsaftalerne i efteråret 2012, jf. dagsordenens sag nr. 3. Det fremgår endvidere af Sundhedsaftalerne, at Sundhedskoordinationsudvalget afholder en politisk perspektivkonference på grundlag af ovennævnte midtvejsstatus med deltagelse af regionsråd, kommunalbestyrelser og praksissektor primo Der er nu fastlagt en dato for Perspektivkonferencen om sundhedsaftalerne. Konferencen afholdes 6. marts 2013 kl med efterfølgende bespisning. Sundhedskoordinationsudvalget drøftede den 20. marts og 21. september 2012 forslag til bærende temaer for konferencen. Sundhedskoordinationsudvalget besluttede, at der skal sættes fokus på det nære og det hele sundhedsvæsen med afsæt i debatoplæggene fra KL og Danske Regioner. Det blev herudover aftalt, at følgende områder kan indgå som emner på konferencen: Fødeområdet Psykiatri Patientsikkerhed og medicin Udsatte borgere IT og telemedicin Samarbejde mellem almen praksis og kommunerne Regionsadministrationen har på baggrund af ovenstående, og efter drøftelse i den administrative styregruppe udarbejdet et revideret forslag til program. I det reviderede programoplæg foreslås (uændret), at der med afsæt i DRs og KLs fælles Sundhedscamp indledes med oplæg i plenum om perspektiver for det hele og det nære sundhedsvæsen. Herudover foreslås, at der gennemføres yderligere to plenumoplæg om aktuelle politiske emner med betydning for det tværsektorielle samarbejde. Det kan f.eks. være oplæg om resultatet af arbejdet med evalueringen af strukturreformen og/eller 12

13 oplæg om eventuelle nye obligatoriske krav til arbejdet med sundhedsaftalerne. For at sikre at oplæggene kommer til at omhandle emner med højaktuelt politisk fokus, foreslås at valg af oplægsholder og konkrete emner endnu ikke fastlægges. I forhold til temadrøftelserne er der i programforslaget lagt op til, at også ulighed i sundhed bliver et særligt temaområde. Endvidere foreslås at understøttelse af det sammenhængende sundhedsvæsen gennem udvikling af samarbejdet med almen praksis ikke gøres til et særskilt tema, men i stedet indgår som et væsentligt fokusområde i alle temaerne. Forud for konferencen vil konferencedeltagerne få tilsendt midtvejsstatus for sundhedsaftalerne Det indstilles, at Sundhedskoordinationsudvalget godkender det foreliggende forslag til program for midtvejskonferencen som ramme for administrationens videre arbejde med forberedelse af perspektivkonferencen om Sundhedsaftalerne. KONKLUSION Bilagsfortegnelse: 1. Programforslag til Perspektivkonference om Sundhedsaftalerne 13

14 Den 27. november 2012 SUNDHEDSKOORDINATIONSUDVALGET SAG NR. 5 GODKENDELSE AF RAMMER OG KRITERIER FOR FOREBYGGEL- SESPULJEN 2013 SAGSFREMSTILLING I Region Hovedstadens budget for 2013 er der afsat 6,1 mio.kr. til samarbejdsprojekter vedrørende forebyggelse og sundhedsfremme. Formålet med Forebyggelsespuljen er at understøtte det regionale samarbejde med kommunerne om sundhedsfremme og forebyggelse i gråzonen mellem den kommunale og den regionale opgavevaretagelse. Puljen har eksisteret siden Det foreslås, at de foregående års kriterier for udmøntning af Forebyggelsespuljen fastholdes i 2013 suppleret med de anbefalinger, som Sundhedskoordinationsudvalget fremkom med den 11. juni 2012 i forbindelse med udvalgets drøftelse om erfaringsopsamling vedr. Forebyggelsespuljen. Fokus på evaluering Sundhedskoordinationsudvalget anbefalede, at opsamling på samt formidling af projekternes resultater styrkes med henblik på at sikre den regionale videndeling samt for at understøtte, at værdifuld erfaring ikke tabes på gulvet. Der blev den 4. oktober 2012 afholdt en velbesøgt temadag om Forebyggelsespuljen, hvor der var sat fokus på videndeling om erfaringer fra tidligere/igangværende projekter samt rådgivning om den gode projektansøgning. Herunder var der lagt særligt vægt på informationer om udarbejdelse af gode evalueringer. Der er i forhold til Forebyggelsespuljen for 2013 udarbejdet udkast til en let justeret vejledning, hvori der bl.a. sættes fokus på indarbejdelse af evalueringsparametre som en integreret del af den samlede projektbeskrivelse. Udkastet er sendt til kommentering i vurderingsudvalget for Forebyggelsespuljen, således at den reviderede vejledning kan udsendes sammen med offentliggørelsen af puljen for Videreførelse og forlængelse af eksisterende projekter På Sundhedskoordinationsudvalgets møde den 11. juni 2012 blev det i forbindelse med udvalgets drøftelse om erfaringsopsamling vedr. forebyggelsespuljen besluttet, at det skulle undersøges, hvilke projekter i Forebyggelsespuljen der med fordel kan videreføres eller forlænges. 14

15 Regionsadministrationen har gennemgået projekternes afrapporteringer og været i dialog med projektansvarlige på regionens hospitaler. På den baggrund er der identificeret 9 projekter, der vurderes at være egnede til videreførelse eller forlængelse. Regionsadministrationen foreslår derfor, at puljen åbnes op for, at eksisterende projekter kan udvides eller forlænges. For at sikre det bredest mulige beslutningsgrundlag foreslås endvidere, at Forebyggelsespuljens Vurderingsudvalg samtidig med vurderingen af de nye projektansøgninger til Forebyggelsespuljen udpeger hvilke af ovenstående projekter, der med fordel kan videreføres eller forlænges, og laver en fælles indstilling af projekterne til Sundhedskoordinationsudvalget. Forebyggelsespuljen for 2013 Kriterier Projekterne skal bygge på eksisterende relevant viden og evidens, og skal være økonomisk selvbærende efter projektperioden, så videreførelse er sikret. Der kan ydes støtte til projekter, der genererer ny, anvendelig og systematiseret viden, der let kan deles mellem flere aktører i regionen, og til projekter, hvor kendt viden implementeres eller spredes. Af projektbeskrivelsen skal fremgå, hvordan man vil sikre projektets forankring, indgå i videndeling samt planer for videreførelse af projektet efter projektperiodens ophør. Der ønskes projekter med en vis volumen. Volumen kan blandt andet opnås gennem samarbejdsprojekter imellem flere kommuner. Projekter med et samlet budget på over kr. vil blive foretrukket. Projekterne skal have aktivitetsmæssig tyngde i 2013 og Projekter med afsæt i samordningsudvalgene ses gerne. Forslag til emner: Støtte til sikring af sammenhæng mellem sektorerne i forbindelse med særlige indsatser over for ældre medicinske patienter Forebyggende indsatser over for børn og unge i risikogrupper i snitfladen mellem den borgerrettede og patientrettede forebyggelse Tværsektorielle samarbejdsprojekter om forebyggelsesindsatser i gråzonen mellem den kommunale og den regionale opgavevaretagelse, fx forebyggende indsatser inden for bl.a. KRAM-faktorerne blandt patienterne Samarbejdsprojekter inden for det psykiatriske område, herunder projekter vedrørende børn af psykisk syge og børn med psykisk sygdom samt projekter vedrørende dobbeltdiagnoser Praksisområdet, fx vedrørende udvikling af praksisfællesskaber og organisationsudvikling Patientsikkerhed i forbindelse med sektorovergange, fx projekter vedrørende det tværsektorielle samarbejde samt organisering af arbejdet med utilsigtede hændelser, der opstår i tværsektorielle patientforløb 15

16 Anvendelse af eksisterende telemedicinske løsninger, fx om samarbejdet på tværs af sektorer om udbredelse af anvendelse af telemedicinske løsninger Projekter der fokuserer på at forebygge ulighed i sundhed gerne med udgangspunkt i Sundhedsprofilen for Region Hovedstaden. Der kan både søges om støtte til etablering af nye projekter og om støtte til videreførelse eller udvidelse af eksisterende projekter, således at flere kommuner inddrages. Herudover kan der søges om støtte til modning af tværsektorielle samarbejdsprojekter om forebyggelsesindsatser i gråzonen mellem den kommunale og den regionale opgavevaretagelse med henblik på ansøgning af projektstøtte i en senere ansøgningsrunde. Faglig kvalitetssikring Et fælles regionalt/kommunalt vurderingsudvalg vil vurdere projektansøgningerne inden endelig godkendelse i Sundhedskoordinationsudvalget. Projektansøgningerne vil blive bedømt i forhold til det tværsektorielle samarbejde, projekternes design, beskrivelsen af projekternes formål og mål, beskrivelsen af metoden og evaluerings- og implementeringsovervejelser. Der lægges vægt på grundige overvejelser omkring projektgennemførelse og evaluering, for at sikre projekternes realiserbarhed. Det anbefales, at Vurderingsudvalget fra Forebyggelsespuljen for 2012 også vurderer projekter i Forebyggelsespuljen for Ansøgerkreds Kommuner, hospitaler og almen praksis. Da puljen skal understøtte samarbejdet mellem den kommunale og den regionale opgaveløsning, skal der som minimum indgå to af parterne som ansøgere. Ansøgninger fra hospitaler skal være formuleret i fællesskab med en eller flere kommuner. Almen praksis kan også indgå i ansøgerkredsen. Ansøgninger fra en eller flere kommuner skal være formuleret i fællesskab med et hospital. Almen praksis kan også indgå i ansøgerkredsen. Ansøgninger fra almen praksis skal være formuleret i samarbejde med en eller flere kommuner og/eller hospital. En forudsætning for bevilling af puljemidler er en kommunal medfinansiering svarende til mindst 50 % af projektets budget. Tids- og procesplan Efter kriterier og emner er behandlet i Sundhedskoordinationsudvalget den 27. november 2012 sendes offentliggørelsen af Forebyggelsespuljen 2013 ud til samordningsudvalgene, kommunerne, hospitaler, psykiatriske centre og til praksisområdet. Ansøgningsfristen sættes til 14. januar Projekterne vil herefter blive vurderet i Vurderingsudvalget, således at Sundhedskoordinationsudvalget kan behandle og så vidt muligt tage stilling til ansøgningerne på udvalgets møde den 8. februar

17 Det indstilles, at Sundhedskoordinationsudvalget godkender overstående forslag vedrørende kriterier samt tids- og procesplan for Forebyggelsespuljen KONKLUSION Bilagsfortegnelse: 1. Oversigt over til eksisterende projekter i Forebyggelsespuljen, der kan være egnede til videreførelse eller forlængelse 17

18 Den 27. november 2012 SUNDHEDSKOORDINATIONSUDVALGET SAG NR. 6 ORIENTERING OM PRAKSIS FOR UDARBEJDELSE AF KOGNITIVE VURDERINGER AF PATIENTER MED ERHVERVET HJERNESKADE OG STATUS PÅ VIDEREFORMIDLING AF TESTRESULTATERNE TIL KOMMUNERNE SAGSFREMSTILLING Sundhedskoordinationsudvalget drøftede den 11. juni 2012 proces for forløbsprogrammer for børn og unge samt voksne med erhvervet hjerneskade. I forbindelse hermed anmodede Sundhedskoordinationsudvalget om at få en status for hospitalernes nuværende praksis omkring kognitiv vurdering af mennesker med erhvervet hjerneskade samt formidlingen af testresultaterne til kommunerne. Status på brug af kognitive vurderinger og formidling af test resultater Rehabilitering af mennesker med erhvervet hjerneskade er ofte en meget kompleks og langvarig proces, idet skaderne efter en hjerneskade kan være af både bevægelsesmæssig, mental, sansemæssig og sproglig karakter. For borgere med erhvervet hjerneskade er det derfor helt afgørende, at der umiddelbart efter hjerneskadens opståen foretages udredning med henblik på en afklaring af skader inden for alle de nævnte områder. Formålet med udredningen er at sikre tilrettelæggelse af rehabiliteringsforløb, der kan understøtte den ramte borger i at opnå et liv med mest mulig uafhængighed og selvbestemmelse. Det er afgørende, at resultatet af vurderinger kommunikeres ud til kommunerne, idet kommunerne har hovedansvaret for rehabilitering efter udskrivelse fra hospitalet. Regionsadministrationen har på baggrund af Sundhedskoordinationsudvalget anmodning forespurgt hospitalerne om deres nuværende praksis omkring kognitive vurderinger af mennesker med erhvervet hjerneskade samt praksis for formidlingen af testresultaterne til kommunerne. Hospitalernes praksis er beskrevet i det vedlagte notat. Overordnet set viser hospitalernes tilbagemeldinger, at patienter med erhvervet hjerneskade udredes i forløb, hvor mange faggrupper er involveret med henblik på at sikre en bred afdækning af fysiske, kognitive og emotionelle problemstillinger. Der er imidlertid ikke udarbejdet egentlige fælles og detaljerede regionale retningslinjer for udredningerne. Der kan derfor være forskellig praksis bl.a. i forhold til kognitive vurderinger. I det videre arbejde med forløbsprogrammerne for børn, unge samt voksne med erhver- 18

19 vet hjerneskade skal det derfor afdækkes, om der på tværs af hospitalerne er behov for at få beskrevet retningslinjer, der sikrer en ensartet procedure for udredning af mennesker med erhvervet hjerneskade. Det er med sundhedsaftalerne aftalt, at kommunikationen mellem hospitaler og kommuner omkring patienternes rehabiliteringsbehov skal via genoptræningsplanen. Herudover er det aftalt, at udskrivning af patienter med komplekse pleje og rehabiliteringsbehov koordineres på en udskrivningskonference. Flere hospitaler tilkendegiver, at kommunikationen med kommunerne er blevet forbedret, efter at mange kommuner har ansat hjerneskadekoordinatorer. Herunder er der mellem flere hospitaler og kommuner etableret netværk mellem de kommunale hjerneskadekoordinatorer og repræsentanter fra de neurologiske afdelinger. Der er ligeledes mange kommuner, der deltager i de udskrivningskonferencer, der afholdes forud for udskrivning af patienter med erhvervet hjerneskade. Der er imidlertid fortsat betydelige udfordringer i forhold til kommunikation mellem hospitalerne og kommunerne omkring formidling af testresultater. I kortlægning fra KKR Hovedstaden september 2012 vedrørende borgere i den erhvervsaktive alder med erhvervet hjerneskade oplyser cirka halvdelen af kommunerne således, at genoptræningsplanerne ikke er tilstrækkeligt dækkende særligt i forhold til kognitive, emotionelle og sociale problemstillinger. Forklaringerne på problemerne omkring videreformidling af kognitivetestresultater er flere. For det første er de nuværende genoptræningsplaner ikke velegnede til at beskrive kognitive funktionstab, idet genoptræningsplanen er målrettet til beskrivelse af fysiske funktionsnedsættelser. Samtidig er det ikke muligt at vedhæfte testresultater til den elektroniske genoptræningsplan. De nuværende ITløsninger virker derfor ikke understøttende på automatisk videreformidling af testresultater. Herudover kan også fremhæves, at der på hospitalerne har været og fortsat er en vis usikkerhed omkring, hvilke testresultater kommunerne efterspørger samt en usikkerhed om, hvordan og i hvilket omfang kommunerne anvender testresultaterne i forbindelse med visitation til rehabiliteringstilbud. Uanset årsag betyder mangelfulde oplysninger, at kommunernes mulighed for hurtigt at iværksætte relevante rehabiliteringstilbud formindskes. Det er derfor helt afgørende, at der gennem det videre arbejde med forløbsprogrammerne både sættes fokus på hospitalernes og kommunernes opgaver og tilbud til mennesker med erhvervet hjerneskade samt på beskrivelser af parternes samarbejde og kommunikation i det samlede forløb. 19

20 Det videre arbejde med forløbsprogrammerne for børn og unge samt voksne med erhvervet hjerneskade er forankret i to arbejdsgrupper. Sundhedskoordinationsudvalget vil i foråret 2013 få forelagt tids- og handleplaner fra de to arbejdsgrupper. Det indstilles, at Sundhedskoordinationsudvalget drøfter orienteringen om status for udarbejdelse af kognitive vurderinger og formidling af testresultater til kommunerne. KONKLUSION Bilagsfortegnelse: 1. Notat vedr. praksis om kognitive vurderinger og formidling af testresultater 20

21 Den 27. november 2012 SUNDHEDSKOORDINATIONSUDVALGET SAG NR. 7 ORIENTERING OM OMLÆGNING AF KAPACITETEN I PLANLÆG- NINGSOMRÅDE NORD SAMT ETABLERING AF ET SUNDHEDSHUS I HELSINGØR SAGSFREMSTILLING Regionsrådet godkendte den 23. oktober 2012 en lejeaftale om lokaler til sundhedshuset i Helsingør på adressen Murergade 5. Det betyder, at sundhedshuset kan være færdigetableret og klar til ibrugtagning den 15. januar 2013, og det forventes, at Helsingør Hospital kan lukke den 1. februar Nordsjællands Hospital Lukningen af Helsingør Hospital medfører som ved enhver lukning og større omorganisering en del vakante stillinger i perioden op til ændringen gennemføres. Hospitalet har indtil videre anvendt vikarer og merarbejde til dækning af vakancerne. Af hensyn til patientsikkerhed og personalets arbejdsvilkår er der behov for løbende at justere sengekapaciteten på Helsingør Hospital. Konkret har det således været nødvendigt ved indgangen af november måned 2012 at flytte i alt 8 senge til Frederikssund Hospital. Det er forventningen, at det i den resterende periode frem mod lukningen af Helsingør Hospital 1. februar 2013 vil være muligt at opretholde tre fulde medicinske sengeafsnit, herunder den medicinske modtagefunktion, men udviklingen følges nøje med henblik på at sikre såvel patientsikkerhed som personalets arbejdsvilkår. Sundhedshus med akutklinik i Helsingør I sundhedshuset vil regionen som bekendt etablere en akutklinik og en række ambulatoriefunktioner (kardiologi, lungemedicin og endokrinologi), der hører under Nordsjællands Hospital. Ønsket er at få videreudviklet en model med lægevagt, fast tilknyttet praktiserende læger og ambulatorielæger, som kan medvirke til vurdering og behandling af de patienter, der henvender sig i akutklinikken, når det skønnes nødvendigt. Regionens nære akutte sundhedstilbud skal således omfatte en akutklinik, hvor patienter kan få behandlet mindre akutte skader og sygdom af behandlersygeplejersker samt røntgen, blodprøvetagning, jordemoderkonsultationer, ambulatorium for patienter som fx diabetikere, alment praktiserende læger og vagtlægeklinik. Lokalerne, som skal rumme sundhedshuset, er fordelt på to etager, og placeringen af de forskellige funktioner i sundhedshuset er fastlagt. I lokalerne i stueetagen 21

22 placeres modtagelse og reception, akutklinikken, vagtlægen, blodprøvetagning og røntgenfunktionen. Sidstnævnte placeres i lokalerne mod Trækbanen. På 1. sal placeres ambulatoriefunktionerne, således at der på en naturlig måde kan lukkes af for de dele af sundhedshuset, som ikke skal være i brug om aftenen og i weekenderne. På 1. sal er der endvidere to mødelokaler/flexrum, som kommunerne vil kunne inviteres til at benytte med henblik på udvikling af et tværsektorielt samarbejde. Den skriftlige orientering suppleres på mødet med en mundtlig orientering om den planlagte kommunikationsindsats. Det indstilles, at Sundhedskoordinationsudvalget tager indstillingen til efterretning. KONKLUSION 22

23 Den 27. november 2012 SUNDHEDSKOORDINATIONSUDVALGET SAG NR. 8 ORIENTERING OM STATUS PÅ HENVENDELSE FRA HALSNÆS KOMMUNE VEDR. LÆGEDÆKNING AF BEBOERNE I DØGNTILBUD- DET MIDGÅRDEN SAGSFREMSTILLING Der har mellem PLO-Hovedstaden og regionsadministrationen været en dialog om, hvorledes de praktiserende læger i Halsnæs Kommune kan håndtere voksne på en konkret døgninstitution i Halsnæs Kommune. På baggrund heraf er der forhandlet en aftale, som er godkendt af samarbejdsudvalget vedr. almen praksis. Baggrund Midgården er en døgninstitution for voksne med betydelige fysiske og psykiske handicap. Der er 28 beboere i alderen 18 til 63 år. De fleste af beboerne har et stort behov for observation, pleje og behandling. Omkring 2/3 af beboerne har epilepsi af forskellig sværhedsgrad og mange har følger af tidlig hjerneskade. Der er flere af beboerne, som har synkeproblemer og derfor mavesonde. Ca. 1/3 af beboerne har psykiatriske lidelser og er i psykofarmakologisk behandling. Beboerne er gruppe 1-sikrede, og de praktiserende læger, som beboerne er tilmeldt, finder, at det er en meget stor opgave at være deres læger. I øjeblikket er beboerne tilmeldt 1 lægepraksis med 4 kapaciteter. Aftalen lægger op til, at to lægepraksis tilknyttes Midgården. Aftalens indhold PLO-Hovedstaden og regionsadministrationen har forhandlet en aftale, som giver den praktiserende læge en ekstra besøgstakst pr. besøg hos den enkelte beboer. Grunden hertil er, at lægerne bruger længere tid pr. patient på grund af beboernes komplekse sygdomsbillede. Aftalen giver også de praktiserende læger mulighed for en årlig helbredsundersøgelse inklusive medicingennemgang i samarbejde med personalet på Midgården. Mange af beboerne tilses også af specialister inden for neurologi og psykiatri. Aftalen giver mulighed for, at den praktiserende læge kan mødes med beboernes neurolog eller psykiater i forbindelse med lægens besøg. Det er desuden aftalt, at Midgården sørger for kompetenceudvikling af de (få) medarbejdere, der står for kontakten til lægerne, samt at kommunen indgår en aftale med PLO-Hovedstaden om honorering for ydelser i relation til personalet på Midgården, som f.eks. supervision og efteruddannelse. 23

24 Det indstilles, at Sundhedskoordinationsudvalget tager orienteringen til efterretning. KONKLUSION Bilagsfortegnelse: 1. Aftale mellem Region Hovedstaden og PLO-Hovedstaden 24

25 Den 27. november 2012 SUNDHEDSKOORDINATIONSUDVALGET SAG NR. 9 ORIENTERING FRA ALMEN PRAKSIS SAGSFREMSTILLING Almen praksis har oplyst at ville orientere om: Sammenbrud i overenskomstforhandlingerne Desværre er overenskomstforhandlingerne mellem RLTN og PLO brudt sammen 8. november KONKLUSION 25

26 Den 27. november 2012 SUNDHEDSKOORDINATIONSUDVALGET SAG NR. 10 GODKENDELSE AF MØDEPLAN FOR SUNDHEDSKOORDINATIONS- UDVALGET 2013 SAGSFREMSTILLING Sundhedskoordinationsudvalget fastlægger selv sin mødeplan, samt tid og sted for mødernes afholdelse. Sundhedskoordinationsudvalget holder møde 5 gange årligt typisk i månederne januar, marts, juni, september og november. Møderne afholdes på vekslende ugedage med mødestart kl og afsluttes senest Mødestedet er regionsgården i Hillerød. Det foreslås, at der i 2013 holdes møder mandag den 8. februar kl tirsdag den 19. marts kl tirsdag den 7. juni kl fredag den 6. september kl tirsdag den 26. november kl Mødested foreslås opretholdt uændret. KONKLUSION 26

27 Den 27. november 2012 SUNDHEDSKOORDINATIONSUDVALGET SAG NR. 11 EVENTUELT 27