S^I^E^ I GRØNLANDSFARTEN Efter materiale fra Skibsinspektionens arkiv.

Transkript

1 S^I^E^ I GRØNLANDSFARTEN * * * * * * * * 4 Efter materiale fra Skibsinspektionens arkiv. ff.l.

2 - I - Indholdsfortegnelse Aar Anna Christina, Galiot Amalia, Brigantine Amalia Christina, Snau Andreas Christian, Snau Anna Beate, Galease Anna og Margrethe, Brig Aurora, Skonnert Activ, Skonnert Anna Møller, Jagt Ane Margrethe Kirstine, Skonnert Alpha, Brig Alexei, Skonnertbrig Ansgar, Skonnertbrig Antartic, Dampbark G.C. Amdrup, Motorskib Agdleq, Motorskib Avoq, Motorskib Blaa Heyeren, Fregat Baron E.v. Schimmelmann, Hvalfanger Baron Krag Juul Wind, Hvalfanger Baldur, Brig Bjørnen, Motorskonnert Bele, Dampskib Charitas, Coffardieskib ;.' Caritas, Cathrine, Brig Cornelia, Slup Cecilia, Constance, Brig Christian, Fregat Christian Vinkel, Skonnert Ceres, Bark Castor, Dampbark Constantin, Dampskib De jonge Marie, Hukkert Disco, Fregat Den nye Prøve, Jagt Det gode Haab, Galease De to Søstre, Brig Dorothea, Hukkert Der Fruling, Brig De j onge Lars, Galease De tre Brødre, Galiot Discof jorden, Bark., De jonge Wilhelm, Galiot Den hvide Bjørn, Brig Den unge August, Brig Diana, Erig De tvende Brødre, Slup Disco, Bark De tre Søstre, Jagt Side

3 - II - Aar Side Danmark, Dampbark * Danefærd, Dampskib Dronning Dagmar, Motorskonnert Danelag, Dampskib Di sko, Motor skib Disko, Motorskib....; Egte Sophie, Hukkert.,.., Eyland Schilling, Galiot Emanuel, Snau-brig Elisabeth Christine, Snau Erfarenheden, Snau Egedesminde, Brig Emma, Galease Erik Røde, Motorgalease, Expedit, Dampskib Eclipse, Dampbark, Erik Røde, Motorgaloase Erika Dan, Motorskib Fridericus Qvartus Fortuna, Coffardieskib Frue Kerstine, Galiot Friderichshaab, Hvalfanger Fortuna, Brigantine Fortuna, Galease Friheden, Brig Freden, Brig Frederikke og Maria, Skonnert Fox, Dampskonnert Frederik den Syvende, Bark Fox II (se "Gustav Holm") Fulton, Dampskib Geheime Raad Schach, Fregat, Hvalfanger " Grev Bernstorff, Hvalfanger Geheime Raad Gregers Juul, Fregat, Hvalfanger Geheime Raad Stampe, Fregat, Hvalfanger Grev Moltke, Hvalfanger Geheime Raad Krag Juul Vind, Hvalfanger General Eikstedt, Hvalfanger Grev Ernst Schimmelmann, paa Ekspedition Godthaab, Snau, Hvalfanger Godhavn, Brigantine (ombygget til Snau) Giertrud Cathrine, Brigantine Giertrud Cathrine, Brig I796 22

4 - III - Aar Side Godthaab, Bark Godthaab, Dampbarkentine (senere Dampskonnert) Gustav Holm, Dampbarkentine(senere Dampskonnert) Gertrud Rask, 4-mastet Dampskonnert Gautatyr, Dampskib Grønland, Motorskib Haabet, Hukkert Holstensborg, Fregat Helleflynderen, Hukkert Hvalfisken, Brig Henrik Gerner, Jagt Hvidfisken, Brig Hector, Skonnert Hvidbjørnen, Dampbark Hekla, Dampbark Hertha, Dampbark Hans Egede, Dampskonnert Hvalen, Motorgalease Hvalrossen, Motorgalease Hvidfisken, Motorskonnert, Hugo, Dampskib Hans Tavsen, Dampskib Hans Hedtoft, Motorskib Island, Hukkert Ivigtut, Dampbark Islands Falk, Inspektionsskib Jomfrue Cornelia, Pink Jomfrue Giertrud, Brig Jupiter, Brig Jacobshavn Jomfrue Cathrine, Brig Jomfrue Giertrud Cathrine, Brig Julianehaab, Bark Julius Skrike, Bark Julius Thomsen, Dampskib Kronprins Christian (Cron Printz Christian) Pink Kongens Haab, Hvalfanger Kronprinsens Haab, Hvalfanger Knut Skaaluren, Dampskib Klapmydsen, Motorskonnert Kaskelot, Motorskib Kununguak, Motorskib

5 - IV Aar Side Lovisenborg, Hukkert Lovise, Bark Lucinde, Brig Louise, Motorgalease Morianen, Coffardie Skib Mariæ Kierke, Galease Mercurius, Brig Mercurius, Slup Maria Lovisa, Fregat Martinette Schultz, Jagt Mariane, Brig Mathilde, Jagt Miki, Motorkutter Miki, Motorkutter Misigssut, Røntgenskib Ejnar Mikkelsen, Fangst- og Togtefartøj Nye Sukker toppen, Hvalfanger Nepisene, Hvalfanger ' Nepisene, Snau Neptunus, Galease Narhvalen, Hukkert Neptunus, Jagt Neptunus, Skonnertbrig Norges Haab, Skonnert Navigationen, Brig Nordlyset, Bark Narhvalen, Motorgalease Nanok S, Motorskib Nuk, Hæktrawler Omenak, Printz Friderich, Snau Pack-an, Hukkert Prøven, Fregat Prinds Christian Frederik, Brig Peru, Brig Polarstjernen, Dampbark Rigernes Ønske, Rittenbenk, Pink Resolutionen, Brig Straat Davis, St. Peder, Hukkert Skatmester Schimmelmann, Hvalfanger St, Johannes, Fregat, Hvalfanger

6 .- V - Aar Side Staden Rønne, Brig Sælhunden, Galease Sophia, Fregat Stærkodder, Jagt Sønderjylland, Skonnert Signe, Storbaad Sonja, Hvalfanger * Sonja Kaligtoq, Hvalfanger Sælen, Motorskonnert Sværdfisken, Motorskonnert '. * Søkongen, Motorskonnert Taasinge Slot, Titus, Brig Tordenskjold, Brig Tre Venner, Brig Titania, Brig Tjalfe, Brig Triton, Bark Thorvaldsen, Bark Tikerak, Motorskib Taterak, Motorskib Tugdlik, Motorskib Umanak, Motorskib West Vlieland, Galiot «..., Fragtede skibe, Skibe med mere end 10 Aar i Grønlandsfarten Nybygninger m-.m., Kystskibe, fiskeskibe,

7 - VI - Commerc elæster. Commercelæster også benævnt "Læster" er en gammel betegnelse for skibenes størrelse* Ifølge en forordning af 12. januar 1632 med senere tillæg var en ekibslæst eller varelæst lig med 22 tønder rug eller 13 tønder sild. Commercelæsterne varierede i størrelse efter tid og sted, i hertugdømmerne Slesvig og Holsten var en commercelæst sat til 5200 danske pund, lig med 2600 kg eller 2,6 tons, Norge og Sverige havde deres eget mål for commercelæster. I bogen "Træk af Grønlandsfartens Historie" regnes en commercelæst til knapt 3 tons angivet med V/m. Scoresby som kilde, I Danmarks Skibsliste af 1873 er mange skibes størrelse (lasteevne) opgivet omtrentlig. Det skete af og til, at nogle af de gamle skibe blev målt om, i reglen opefter, det var før den tid der fandtes faste regler for "skibes lasteevne og sødygtighed, skipperne traf bestemmelse om hvor meget gods det var forsvarligt at sejle med, (med skyldig hensyn til rederiet.) Som det fremgår af ovenstående, er det ikke muligt at angive en nøjagtig lasteevne for de gamle skibe, det var dog begrænset hvor store afvigelser der kunne forekomme indenfor skibe af samme rigningstype og bygning og skibenes længde, bredde og dybde kunne let kontrolleres.

8 - 1 - Anna Christina. Galiot, fragtet 1721, fulgtes med " Haabet " paa Oprejsen "Anna Christina" skulle rekognoscere Landet, og bringe Bud tilbage om Hans Egedes Landing. Hjemkom til Bergen den 18. September Besætning: Skipper Jen3 Andersen Falch, Styrmand Peder Joensen, Matroserne Ole Andersen, Christian Pedersen og Rasmus Rasmussen, Skibsdreng Christian Clausen. Amalia. Brigantine, 98,5 Kommercelæster, var 1777 paa Grønland. Amalia Christina. Snau, 91 Kommercelæster, var 1777 paa Grønland. Andreas Christian. Snau, 57,5 Kommercelæster, var paa Grønland. Anna Beate. Galease, 35 Kommercelæster. Bygget i Wolgast, købt derfra 1779«Reder: Agent Hviid. Skibet var paa Grønland 1785» det forliste paa Hjemrejsen samme Aar. Anna og Margrethe. Brig, 94,5 Kommercelæste. Reder: Jacob Holm & Sønner. Skibet var paa Grønland Aurora. Skonnert, 58,5 Kommercelæster. I Fart paa Grønland 1817 til 1825 og i Overvintrede i Norge 1825 og kom hjem den 6. Marts i "Aurora" tilhørte "Den islandske Handel", da Skibet i 1837 blev fragtet til Sukkertoppen, afsejlede fre København den 20. April 1837 og returnerede den 14. August, en rundrejse paa 117 Dage. Førere: 1817 Frud Faltings, J. Schwennesen og i 1823, J,F. Gram, Jes Jansen Hans Jensen.

9 - 2 ~ Activ. Skonnert, 22 Kommercelæster. Købt fra Skibsbygmester Jørgen Poulsen, Aabenraa. Skøde dateret 26. Januar Skibet afsejlede til Julianehaab den 30. April 1844, ankom den 29. August, Activ blev stationeret i Julianehaab.. Fører, F. Ocken, Styrmand, Elberg, der blev i Landet som Fartøjsfører. I 1885 førte H. Kjøller Skibet til Egedesminde, hvor det da blev stationeret. Galeasen "Emma" løste "Activ" af ved Julianehaab. "Activ" blev hugget op ved Egedesminde _.- - Anna Møller. Jagt, 28 Kommercelæster. Købt fra Skibsbygmester Jens Hansen Møller ifølge Skøde dateret Falsted ved Faaborg den 25. Marts Afsejlede til Holstensborg den 19. April 1848, ankom den 7. Juni efter 48 Dages Rejse, Fører, N. Dam, Styrmænd: J.P. Wibe og P.C. Christensen. Jagten blev stationeret i Holstensborg. "Anna Møller" forliste i Grønland den 6. Oktober (Se Forlisprotokol for Grønland 27. November 1857.) Ane Margrethe Kirstine. Skonnert, hjemmehørende i Assens, Besætning 6 Mand. Fragtet 1861 for at gaa i Ballast til Grønland og hjembringe Kryolit. Fører: Nicolai Schmidt af Assens, Afsejlede fra Antwerpen den 24. April Den 22. Maj stødte skibet paa et Isfjeld ud for Nunarssuit og forliste, den 24. Maj blev Besætningen taget ombord i Briggen "Anne" af Hull og sat i Land i Grønland den 2. Juni (Forhørsprotokol for Grønland d, 8. Juli 1861.) Alpha. Brig, 71 Kommercelæster, hjemmehørende i Nexø. Fragtet 1866 til: Frederikshaab, Fiskenæsset og Godthaab. Afsejlede fra København den 10. Maj 1866, hjemkom den 19. September. Fører: 0, Sonne. Alexei. Skonnertbrig, 184 Tons. Fragtet til Umanak Afsejlede fra København den 29, Maj 1878, hjemkom den 31. August. Fører, A. Hansen, 1. Styrmand og Kendtmand, C.B. Sartor, Ansgar. 3- mastet Skonnertbrig. Netto Reg. 276,5 Tons. Tilhører Maren Christensen, Enke efter H.C. Christensen, Marstal, Fragtet 1898 for en Rejse København til Julianehaab og retur, Rejsen varede 84 Dage, Fører: J. Lauritsen, Styrmand: 7/, Kjøller,

10 - 3 An-t ar tic. Dampbark, købt fra Sverige Ishavsfartøj meget stærkt fortømret med Ishud. Anvendt til Carlbergfondets Ekspedition til Østgrønland 1900 under Ledelse af G.C. Amdrup. (Medd. om Grønland XXVII.) Bygget i Drammen Compound Maskine 176 IHK, Fart 6 Knob, tobladet fast Skrue af Staal. Længde 128,5 Fod, Bredde 28,4 Fod, Dybgang lastet 16 Fod. Brutto Reg. 353 Tons, Netto Reg. 189 Tons. Skibet havde i Somrene været paa 2 arktiske Ekspeditioner under den svenske Professor Nathorst. Skibets Kulbeholdning var 195 Tons, Kulforbruget paa Ekspeditionen*Aar 1900 var 185 Tons. "Antartic" afsejlede fra København den 14. Juni 1900, til ankers ved Jan Mayen fra den 25. Juni til den 28, Juni. Den 11. Juli til ankers paa Greiper Road. Kap Dalton den 18. Juli og i Dyrefjord paa Island fra den 5, Sept. til den 7. Sept. I Angmagssalik den: 11. Sept., Afgang den 17. Sept. Ankom til København den 4. Oktober 1900, derefter blev Skibet solgt. G.C. Amdrup. Motorskib, last og passagerer. Bygget af eg med isforstærkning på Frederikssund Skibsværft Maskinen leveret fra Helsingør Skibsværft. Bilbrev: Helsingør Skibsværft og Maskinbyggeri A/S. Byggepris kr., den endelige pris dog godt Længde o.a. 53,70 m, på sommerlastelinien 47,10 m Bredde 12,02 m, dybde 5,37 m Tons dødvægt 560 dybgang lastet 4,87 m Brutto Reg. 980 Netto Reg. 472 Tons Passagerer: I atlantfart 20. i kystfsrt 28, besætning 21. Sejl: 1 sæt stormsejl bestående af 4 spidssej]. Maskine: Diesel/elektrisk, 2 hovedmotorer, IHK total 950, enkeltskruet. Fart 10 Knob. Den 17, juli 1951 om eftermiddagen, da skibet befandt sig i Skagerrak på hjemrejse fra Angmagssalik, skete en eksplosion i maskinrummet, ilden bredte sig meget hurtigt til hele Skibet, alle passagerer og besætningen kom-i bådene, motorskonnert "Sværdfisken", som befandt sig i nærheden, tog de skibbrudne op og bragte dem ind til Skagen, M/S "G.C.Amdrup" brændte ned til vandlinien og sank i den dybe rende i Skagerrak,. Agdleq. Lastmotorskib bygget i Marstal 1960 til kystfart på Grønland, BRT 157, NRT 71, længde 90,4 fod, dødvægt 130 tons. HK 210, fart 7,5-8 knob. Byggemateriale stål. Passagerer: 4 kahyts- og 6 dækspassagerer. Skibet forlænget 1965, de nye dimensioner: BRT 180,5 NRT 86,3, længde 106,2 fod, dødvægt 172 tons.

11 - 4 - Avoq, Lastmotorskib, bygget i Aarhus 1960 til kystfart på Grønland. BRT 250,08 NRT 111,83 dødvægt incl. bunkers 228,5 tons. Længde o.a, 118,80 fod, længde p.p. 112,85 fod bredde 24,65 fod. Byggemateriale: Stål, Maskintype Alpha, HK 350, fart 9 knob. Passagerer: 4 kahyts- og 6 dækspassagerer.

12 5 - Blaa Heyeren Fregat, bygget paa Gammelholm og sat i Vandet den 29. Juli Konstrueret af Overfabriksmester Benstrup. Længde over Stævne 86 fod, Bred paa Tømmeret 22 fod og 2 tommer Dybgaaende Agter 11 fod og 2i tomme, Dybgaaende tor 9 fod og 1^ Forsynet med 18 Stk. 4- pundige Kanoner. Besætning 81 Mand. 1734; Ved Uenighed med Hamborg blev-fregatten sendt til Nordsøen for sammen med 2 Orlogsskibe at opbringe alle hamborgske Skibe. Chef, Premierløjtnant P. Richardt Vagtskib paa Reden, Kaptajn A, Kjærulff Sendt til Grønland far at beskytte Kolonien og hævde Kongens Ret til dette Land. Kaptajn B. de Fontenay Atter i Grønland.. Kaptajnløjtnant H. Vrodroff, Bestemt til Tjeneste ved Island for at overholde Bestemmelserne om Fremmedes Handel og Fiskeri. I en Storm under Shetlandsøerne, blev Skibet så svært beskadiget, at det maatte søge ind til Norge for at reparere, det hjemkom sidst i Sepsember og oplagdes Den 25.Juni sendt til Østersøen for at rekognoscere den russiske og svenske Flaades Stilling og Styrke Paa Besejling i Nordsøen. Kaptajn Torbjørnsen Sendt til Marokko for at underhandle. Chef Kaptajnløjtnant C,de Fontenay og 1755, Vagtskib paa Reden Fregatten, som i 1756 var solgt til Rentekammeret, blev under Løjtnant Lilienskjolds Kommando sendt til Vestindien med Fornødenheder. ni J,,,. En Model af Blaa Heyreren findes paa Orlogsværftets Modelsamling. (Oplysninger fra Otto Dørge til Skibsinspektør N.V. Thorsen Baron E.v. Schimmelmann. Hvalfanger, Snau, 89,5 Kommercelæster. I Fart fra 1777 til ca. 1780, Fører Christian Johansen. Baron Krag. Juuljjfinj.«Hvalfanger, 119 Kommercelæster. I Fart Baldur. Brig, 119,5 Kommercelæster. Bygget paa Falster. Maalebrev dateret 29, Juni 1850, Skøde dateret Nykøbing F. 5. Juli I Fart fra 1851 til or ^ Forliste 1856 paa Udrejsen. Skibet gik fra København den 26. Marts og menes at være sprunget i Luften.JBaldur havde lastet Krudt paa Københavns Red og en Fustage var gaaet i Stykker saa Krudtet var løbet ned mellem Tønderne i Lasten, Hele Besætningen og alle Passagererne omkom. Fører: F, Ockeh, 1. Styrmand W. Hendrichs, 2. Styrmand CH. Ketels. Passagerer: Inspektør Hollbøl med Familie, Pastor Mossin og Kolonibestyrer Elberg, ialt 10 Passagerer. Baldur var bestemt for Holstensborg.

13 - 6 - Bjørnen. Motorskonnert, bygget i Nykøbing F Byggemateriale, træ. Længde 73,8* Bredde 20,2' Dybde 7,2' BRT 68 NRT 52. Lasteevne 125 tons. Motor 40 HK Alpha. Afsejlede fra København den 27. August 1920 til Julianehaab, hvor Skibet blev stationeret. Bele, Svensk Dampskib. Fragtet 1921 til Egedesminde, Umanak, Prøven, Upernavik m.fl. Fører: C.G.W. Sahlstrøm, kendtmand N,C. Hansen (Westmar) Rederi A/B Svenska Loyd, Hjemsted Gøteborg. BRT 1341 NRT 836 "Bele" forliste ved Dark Head den 1. Juli 1921.

14 _ 7 - Charitas. Koffardieskib var Skibet paa Grønland ført af Lieutenant Andreas Gerner, Ankom til Nepisene d. 10, Junii 1731 og til Godthaab d. 9. Julii. Afseilede fra Godthaab d. 31. Julii Hannem fulgte Hr. Hendrich Miltzoug og begge Kiøbmændene af Godthaab og Nepisene samt tvende Grønlænder Børn, foruden 4 som vare Guverneuren og Capitainen følgagtige. Cafitas Udklarerer Roluf Kierulf fra Kiøbenhavn med Skibet Caritas dr. 44 Læster til Island, kom fra Riga. (Skipperlaugets Dagbøger,) 1733 Udklarerer Hillebrand Pedersen med Caritas dr. 44 Læster fra Kiøbenhavn til Grønland d. 31. Martii. Skibet kom fra Island, (Skipperlaugets Dagbøger.) Skibet afsejlede fra København den 10. April, de tre første Brødre< missionærer medfulgte. Den 6. Maj kom med tæt Taage ind i Drivisen, Den 13. Maj saa Grønland. Ankom til Godthaab den 20. Maj, afsejlede fra Godthaab den 15. Juni, (D. Cranz) Den 16. Juni afsejlede Skibet fra Godthaab, med det hjemgik Matthias Jochumsen, som Aaret i forvejen tillige med sin Broder og Søn var udsendt til Godthaab for at eftersøge Østerbygden. (HE) NB. Charitas og Caritas er rimeligvis 2 forskellige skibe, selv om navnene og tidspunkterne for besejlingen på Grønland kan forveksles. Det var ikke ualmindeligt, at to skibe havde samme navn. (Se Skipperlaugets Dagbøger.) Cathrine. Brig, 44 Læster. Bygget i København Fragtet, afsejlede fra København til Arveprinsens Ejland den 6. Juni 1800, Overvintrede paa Grønland, hjemkom den 5, August 1801 Solgt til Norge Cornelia. Slup, 28,5 Kommercelæster. Afsejlede fra København den 24. April bestemt for: Frederikshaab, Fiskenæsset, Godthaab og Sukkertoppen. Ankom den 25. Juni 1839 til Frederikshaab, Fører P. Lorentsen, Styrmand J.C Thomsen. Cornelia blev stationeret ved Godthaab, senere ved Egedesminde, og til sidst ved Umanak,

15 - 8 - Cecilia. 85,5 Kommercelæster, blev som strandet engesk Skib købt til Rønne Rekonstrueret i Rønne. Fragtet 1848 til Godthaab og Sukkertoppen, Afsejlede fra København den 28, April, hjemkom den 15, September. Fører 0. Munck, Styrmand J,G, Jensen-Surballe, Constance. Brig, bygning paabegyndt i Vejle, afsluttet i Flensborg 1856, Bilbrev dateret Flensborg d. 21. August Skøde til Grønlands Handel 2, December Marts Afsejlede paa sin første Rejse til Grønland den 10. Maj 1857, Fører: Faltings, Overstyrmand J.E. Ketels. Constance var i Fart fra 1857 til 1903, Skibet gjorde 48 Rejser paa Grønland og har aldrig overvintret. Constance har ført mange Videnskabsmænd og Ekspeditioner til og fra Grønland, bl.a. hjembragte det i 1885 Holm og Garde efter Konebaadsekspeditionen til Østgrønland. I 1903 blev Constance udrangeret ved hjemkomsten fra Grønland, sid> ste Fører var Johs. Stoklund. Skibet laa hen nogle Aar uden nogen Vedligeholdelse, blev derefter.omdannet til Skoleskib for Kokke. Kapacitet, Dimensioner: Længde 96,5 Fod Bredde 22,7 Fod Dybde 14,0 Fod. Brutto Tonnage 229,90 Tons = 650,62 kub. meter. Ne.tto Tonnage 216,46 Tons = 612,58 kub, meter. Christian. Fregat, 150 Kommercelæster. Bygget i Svendborg Paa videnskabelig Ekspedition Fører: H. Bødker, 1, Styrmand Lorents P. Iversen, 2. Styrmand Peter J, Petersen. Skibet tilhørte Moses G. Melchior & Søn, det blev solgt til Gøteborg Christian Vinkel. Skonnert, afsejlede den 11. Maj 1863 til Frederikshaab, ankom den 11. September, blev lukket inde af Isen og maatte overvintre. Hjemkom den 2. August 1864.

16 - 9 Ceres. Bygget i Troense af Th.P.. Petersen. Bilbrev dat. Troense' 9-.. September Længde. 122,8. Fou Bredde 26,0 Fod; Dybde. 13v7' Fbd:<. Brutto. TOnnage 3.0.0,28 Tons = 849,79 kub. meter- Netto. Tonnage: 266,31 Tons = 753,6'5 kub. meter, las.teevne 350 Tbnsv Købt: fra. A.C Thurø, til Den kgl. grønlandske' Handel den, 15. April 1878., I Kart fr.a den> 28.. Maj 1878, Førerr Frederiksen, Overstyrmand ; M,0\ Bonde,, 2... Styrmand E. Johansen:. Ceres, gjorde 78, Rejser paa Grønland, Skibet overvintrede 1884"- 85. ved Godthaab: kæntrede Ceres, i Julianehaab,. dét var: gaaei:, paa et Skær,, og undex' faldende vande fik Skibet svær Slagside, Lasten, forskubbede si ; g:, :. og da Vandet steg og samtidig trængte Ind; i Skibet, lagde' dette sig* om paa Siden og kæntrede:.. Paa Grund af dette'havari maatte Skibet, overvihtre i Julianehaab,. Ceres afsluttede sin sidste Rejse for Den kgl ;. grønlandske. Handel, ved Skibets ankomst til Københavir den 3. Oktober'1926., Castor. Dampbark, bygget i Arendal,. indført fra Såndef.jord den 1'. Februar 1896 under, samme. Navn-. Længde 137,5 Pod Bredde 29,6 Fod Dybde 17,1 Fod. Brutto Tonnage 5,05,22 Tons = -; 1429,77 kub. meter. Netto- Tonnage 299,67 Tons = 848,06 kub. meter;. Et Dæk, 3 Master.. Compound ; Maskine,.75; nom. Hk,., 306-indiceret Hk., Castor blev ikke gammel i. Grønlandsfarten,- Skibet afsejlede fra. København den 20. Marts til Julianehaab, hjemkom den 19. Juni:, Castor afsej,lede igen til' Grønland den 21. August samme: Aar, bestemt:, for Angmagssalik og Julianehaab, Skibet, forsvandt, sporløst paa. Hjemrejsen 1 fra Julianehaab. Førere C.B. Sartor, Overstyrmand. J. Bærentz, 2. Styrmand. J.. Thomsen. Constantiru Dampskib, Rederi:, Det' Forenede Dampskibsselskabv Bygget i. Malmø. 1880, Dødvægt 873 Tons;- Fragtet,for 3' Rejser, paa Grønland 1919 v Fører/,. V.F. Kam Kéndtmand paa 1. og 2. Rejpe: N. Bregnhof., Kendtmand. paa, 3. Rejsen N,C, Hansen.

17 10 De jonge Maric^ Hukkert. Den 12. Februar 1722;, akkorderede Bergens Compagniet med Ebbe. Mitzel om Fragt.af'hans.dukkert De jonge..marie for' '900.Rigsdaler. Opkom omkring.den.q.. Juni og hjemgik den 18,'Juli, I Midten,af A,pri ,.sejlede Ebbe Mit.zel igen.til Grønland med De : jonge Marie : og ankom den.26..maj,til Kolonien efter een me^t 'god og.snar Over Reise\pååe*, 4-5 -Uger. Med Skibet kom Christopher Jés,s.en Pettersøn for'at undersøge om Handelen med nq^en Fordel kunde,.drives,, videre,,. Me'åens Skibet laa véd Haabet.s Havn,,var Hans Ege4e og Ebbe Mitzel inde i F.jorderi ved 'det nye 'Sted,,der var udset til Koloni i Stedet ^for det' nuværende.- Disco. Jpregat,.12JL, 5.Kommercelæster. Skibets egentlige Fbrmaal var at drive Hvalfangst, men da Udbyttet ofte.var ringe, medtog Skibet ogsaa Gods til og fra Kolonierne. Disco afsejlede fra København den 9, September 1780 bestemt for Grønland, overvintrede og hjemkom den 20. Juli 'Skibet^afsejlede igen til Grønland i.poraaret 1782 og kom tilbage,til København den 3. August samme Aar, Fører var Hvalfangerkomraandør Boy Bonn fra Føhr. I var Disco paa Hvalfangst øst. for Grønland ført af Hvalfangerkommandør Drewes Jansen, Udbyttet varmindre godt. Den nye Prøve. Jagt, 30 Kommercelæster, bygget i Sønderborg, Reder Etatsraad de Conick. Afsejlede fra København den 25. Juni 1782, var ca. 3 Aar i Grønland, hjemkom Fører Henrich Boysen, Afsejlede igen til Grønland den 14, April 1786 for under Kaptajn Løvenørns Ledelse at søge efter Østerbygden. Fører H. Boysen, "Den nye Prøve", som ogsaa drev Robbefangst under Island, hjemkom Maj : -..Skibet blev solgt den 16. December 1788 for 2350 Rigsdaler. Det gode Haab.. Galease, 36,5 Kommercelæster (W.S.) Bygget i København, købt Reder, Agent Bodenhof. De to.søstre. ^,, 1 " r Brig, 81,5 Kommercelæster, bygget i Danzi'g 1784, Reder Agent Bodenhofs Arving. I Grønlandsfarten , besejlede Holsteinsborg, Sukkertoppen, Godthaab og Frederikshaab, Fører Lorentz Mathiesen. Skibet blev solgt til Island 1796.

18 - 11 Dorothea. Hukkert, 56,5 Kommercelæster, muligvis i Fart fra 1792, Forliste den 2. November 1794 ved at strande paa et blindt Skær i Spækhusbugten ved Godthaab. Fører: Rivert Boysen, Styrmand Jan Rolufs, (Forhørsprotokol for Nordgrønland 16, December 1794,) Der Fruling. Brip, 78 Kommercelæster. Bygget i Pommern 1784, købt til Danmark Den kgl. grønlandske Handel købte "Der Fruling" den 17. Bec af Andreas Bodenhofs Enke for 7000 Rigsdaler, ^ Skibet besejlede hovedsagelig Upernavik og Godhavn, det overvintrede i Grønland "Der Fruling" blev taget af Englænderne under Norge den 5. Sept Førere: N.J. Elberg Riewert Boysen 1802 og Jacob Ketels De jonge Lars. Galease, 50 Kommercelæster. Bygget i Pommern. Det vides ikke bestemt hvornår Skibet indgik i Grønlandsfarten, det overvintrede ved Holstensborg 1792 og hjemkom den 2, August 1793 hvorefter det ikke kom i Fart før Den kgl. grønlandske Handel købte "De jonge Lars" den 17. Dec af Andreas Bodenhofs Enke for 2800 Rigsdaler. Skibet besejlede hovedsagelig Ritenbenk og Godhavn. Den 5. September 1807, paa Hjemvejen fra Godthaab blev Skibet taget af Englænderne. "De jonge Lars" førtes af: N. Gudmandsen i 1792, af Jørgen H. Lindberg fra 1798 til 1806 og af Johan A, Jæger i De tre Brødre. 119 Kommercelæster. Bygget i Holland, købt til Danmark Den kgl. grønlandske Handel købte Skibet den 17. December 1796 af Andreas Bodenhofs Enke for 7500 Ridsdaler. "De tre Brødre" forliste den 29. Juli 1799 ud for Frederikshaab, Skibet havde for tidligt søgt mod Land, det kom i besæt i Isen og blev skruet ned. Besætningen blev reddet. Diseofjorden. Bark, 123 Kommercelæster. I Grønlandsfarten "Discofjorden" afsejlede fra Kerrortussok den 29. Oktober 1801 bestemt for København, Skibet forsvandt paa Rejsen med hele Besætningen. Fører var Hans Heimbyget. De jonge Wilhelm. Galiot, 76,5 Kommercelæster. Forsvandt paa Hjemrejsen fra Grønland 1799 Fører: N. Brand.

19 Den hvide Bjørn, Brig med to Dæk, 63,5 Kommercelæster. Købt den 3. Juni 1800, afsejlede til Grønland den 20. Juni samme Aar, Overvintrede "Den hvide Bjørn" var i Grønlandsfarten til 1807, da Skibet den 11. Oktober paa Hjemrejsen fra Umanak blev taget af Englænderne ud for Skagen, Den unge August, Brig, 74 Kommercelæster, bygget i Sverige Fragtet, Reder Kiøbmand Chr. Thomsen. I Fart paa Grønland 1802 og Besejlede: Julianehaab, Egedesminde, Godhavn, Ritenbænk, Fører: Thomas Jensen Holte. Diana. Brig, 70 Kommercelæster. Købt ifølge Skøde dat. 2, Februar Solgt den 20.. April I Fart paa Grønland fra , ialt 8 Rejser. Førere: Frttd Faltings R.J. Schwennesen og Jes Jansen De tvende Brødre, Slup, 15 Kommercelæster. Bygget i København, Skøde dateret den 18, Januar Købt af Den kgl, grønlandske Handel" ifølge Skøde dateret den 21, November Skibet blev stationeret i Grønland, hvor det blev ophugget i 1847, Disoo, Bark, 121,5 Kommercelæster. I Grønlandsfarten fra 1826 til 1841, besejlede hovedsagelig Bugtkolonierne, gjorde ialt 16 Rejser paa Grønland, Førere: R.J. Schwennesen fra 1826 til Lorentsen De tre Søstre. Jagt, 21 Kommercelæster, bygget i Svendborg, Maalebrev dateret Svendborg d, 26. Marts 1841, købt af Den kgl. grønlandske Handel den 10, Januar Afsejlede fra København den 25. April 1850 til Umanak hvortil Skibet ankom den 26, Juli og blev stationeret der. Danmark. Dampbark, ex Magdalene, købt til Danmarks-Ekspeditionen 1906 for Kr. Bygget i Peterhead, Skotland 1853 til Hval- og Sælfangst. Fragtet 1915 for en Rejse til Julianehaab og Ivigtut.

20 Danefærd. Dampskib, bygget af Jern i København 1884, Rederi D/S " Oo'eana " Dødvægt total 1860 Tons. Fragtet 1920 til: Godthaab, Frederikshaab, Julianehaab og Kryolit fra Ivigtut. Fører: H, Grøndal. Kendtmand: H.L. Rosfeldt, Dronning Dagmar. Motorskonnert, bygget i Faxe Ladeplads af Eg og Bøg 1920, Rederi Danevirke. Bruttoregistertons 416, Nettoregistertons 334, Dødvægt 600 Tons, Motor 145 IHK. Fragtet 1921 til: Frederikshaab, Godthaab, Sukkertoppen og Holsteinsborg. Afsejlede fra København den 31. August, returnerede den 3. December. Fører: R. Raahauge. Kendtmand: H,D. Nordhoek. Danelag. Dampskib, bygget af Staal i Danzig 1903, Rederi D/S " Dana " Bruttoregistertons 924, Nettoregistertons 575, Dødvægt ialt Fragtet 1922 for to Rejser paa Grønland, Fører paa 1. Rejse E, Simonsen og paa 2. Rejse A. Jørgensen, Kendtmand Johs. Balle. Fragtet 1924 for to Rejser paa Grønland, Fører: Stage, Kendtmand N. Bregnhof, Fragtet 1925 for to Rejser paa Grønland, Fører: Stage, Kendtmand paa 1. Rejse H.J. Hansen, paa 2. Rejse N, Chr. Vestmar. Disko. Motorskib, last- og passagerskib, bygget til Den kgl. grønlandske Handel på Københavns Flydedok og Skibsværft Længde 221,9* bredde 36,2» dybde 24,7* BRT 1496 NRT 891. Lasteevne 1400 tons. passagerantal 40, senere udvidet til 55. "Disko" var udstyret med en B & W enkeltvirkende dieselmotor på 1050 HK. Fart 10 knob, senere gik farten ned til ca. 9,5 knob. Skibet gik ud på sin første rejse den 2. april 1927, Fører: H.F.V, Hansen, maskinchef J, Kruse. I tidsrummet 1927 til 1940, da krigen stoppede skibsfarten mellem Danmark og Grønland udførte "Disko" 4 rejser årligt, ialt 52 rundrejser, og udsejlede på disse over en kvart million sømil, og havde ca. 550 havneanløb, befordrede 3546 passagerer over Atlanten og ca tons gods - på det nærmeste 3 gange så meget som Briggen "Hvalfisken" transporterede i hele sin 99- årige tid som Grønlandsfarer. M/S Disko var sat til afsejling fra København den 11. april Ved tyskernes besættelse af Danmark den 9, april fik skibet ikke tilladelse til at sejle, og lasten måtte udlosses. "Diskos" Førere var: H.F.V. Hansen R, Tving Maskinchef: J. Kruse Skibets to første førere: H.F.V, Hansen og R, Tving endte begge som skibsinspektører, H.F.V. Hansen fra den 1. januar 1935 til den 31. januar 1942 og R. Tving fra den 1. februar 1942 til den 30. juni Skibsinspektør R. Tving har gjort et stort arbejde for fremskaffelse af oplysninger om Grønlandsfartens historie,... 14

21 Da krigen sluttede 1945 afsejlede "Disko" igen til Grønland med afgang fra København den 28. juni, fører: H. Nordhoek, maskinchef Richard E, Nielsen. "Disko" sejlede derefter i 17 år mellem København og Grønland og fuldførte i dette tidsrum, ialt 107 rundrejser, i samme periode har "Disko" 5 gange været oppe på 8 rundrejser pr. år, det vil sige det dobbelte antal rejser pr. ar som skibet gjorde før krigen, hertil må dog bemærkes, at de moderne lastnings- og losningsmidler i København og efterhånden også i Grønland, har afkortet havneopholdene betydeligt. I 1962 var "Disko" i kystfart og kun to gange hjemme, det samme var tilfældet i Den 13. september 1963 blev "Disko" oplagt i Egedesminde og hermed afsluttede skibet sin sejlads i grønlandsfarten. Skibet sidste fører var J.B, Junker. "Disko" blev nu anvendt som oliedepot i Egedesminde i 3 år, hvorefter skibet den 26. september 1966 blev solgt til Norge for kr, , overtaget i Grønland og bugseret til Norge. Disko. Det fjerde skib i grønlandsfarten med navnet "Disko" blev bygget 1968 på A/S Svendborg Skibsværft til rederiet "Northsea" l/s, i København. Skibet blev langtidschartret af Den kgl. grønlandske Handel og overtaget umiddelbart efter prøveturen. Bygget til grønlandsfart, Ice Class I R.M.C. og under tilsyn.af "Handelens" repræsentanter. "Disko" administreres fuldstændig som Handelens egne skibe og fører Handelens flag og skorstensmærke.. Andre oplysninger. Passagermotorskib, hovedsagelig til kystfart på Grønland. Klasse Lloyd 100 A.I. Registertons brutto 2162,38, Registertons netto 1939,92. Dødvægt incl. bunkers ca. 610 tons. Dimensioner: Længde o.a. 70,55 meter, længde p.p. 63,00 meter, bredde 13,53 meter. Antal dæk 3. Maskintype: M.A.N. Diesel, HK 2610, fart 13 knob. Bovpropeller med faste blade. Passagerer: I atlantfart 55, i fart langs Grønlands kyster 200, køje- og liggepladser for 160 passagerer. Navigationsmidler ra.m. Gyrokorapas, selvstyrer,? stk, radar, ekkolod, loran, radiopejler, sal-log, VHF-anlæg, kommando-anlæg og faksimileraodtager. Skruens stigning kan reguleres fra broen, herfra manøvreres ogbovpropellerne. "Disko" afsejlede fra København den 18.maj 1968 på sin første rejse til Grønland og indgik i kystfarten. Fører: N. Ilsøe, maskinchef Erland Hansen.

22 Egte Sophie Hukkert. Anno 1724 udsendte Compagniets Directeurer udi Bergen efter kongelig allernaadigste Villie et Skib, Egte Sophie, ført af Hans Fæster til at recognoscere Øster Bygd og søge den gamle Seilatz lige tvert over fra Island, for at komme over til Grønland. Men dend skrekkelige Mængde af Driv-lis som laae der langs Landet, giorde det Forsætt til intet, saa man da, ligesom i de forrige Tiider med u-forrettet Sag efter lang udstanden Møye og Farlighed for lis og Storm-Vinde maatte vende igien fra Landet. I begyndelsen af april 1725 afsejlede "Egte Sophie" fra Bergen til Grønland, første anløb var Haabets Havn (i nærheden af den lidt senere anlagte koloni Godthaab) hertil ankom skibet den" 29. maj. Fører: Hans Fæster, styrmand, Erich Larsen. I Hans Fæsters instruks blev det ham pålagt at opbringe alle de skibe han måtte træffe indenfor den i Oktrojen fastsatte grænse. Egte Sophie skulle efter anløbet af Haabets Havn gå til Nepisene, (Det nuværende Holsteinsborg) og der træffe skibet "Cron Printz Christian", ført af Jens Falch, og sammen skulle de gå nordefter på handelstogt. I 1726 afsejlede Egte Sophie igen fra Bergen i april til Haabets Havn, fører var Jens Falch, hans instruks lød på, at han i Haabets Havn skulle tage folk op til Diskobugten, hvor en ny koloni skulle anlægges. Egte Sophie forliste på oprejsen, der var dette år meget is i Davisstrædet, så det formodes, at skibet er forlist i isen. Eyland Schilling, Galiot, 19 Kommercelæster. Skibet var i fart på Finmarken og Nordlandene I 1733 kom skibet fra Danzig og udklarerede fra København den 9. marts til Davisstrædet, fører, Jacob Bendtsen. Den 23. juli 1733 ankom Jacob Severins skipper og købmand til Godthaab den 23. juli fra Disko Bugt, hvor de havde haft en god handel, hjemgijc fra Godthaab den 28. juli, (HE). Emanuel. Snau-brig, 47 Kommercelæster. Bygget i Søndeborg 174'5. Besejlet Grønland Elisabeth Christine. (også kaldet "De tvende Fruer") Snauskib, 64 Kommercelæster, bygget i Kallehave 1784 * Besejlet Grønland Erfarenheden. Snauskib, 61,5 Kommercelæster. Besejlet Grønland ,

23 Egedesminde. Brig, 110 Kommercelæster, købt fra Finland, skøde dateret København den 29. december Sejlede i grønlandsfarten fra 1831 til 1852 og gjorde i dette tidsrum 22 rejser, "Egedesminde" har aldrig overvintret og ikke haft noget havari af betydning, skibet besejlede hele Grønland fra Julianehaab til Upernavik og skibets gennemsnitsrejser har været på ca. 156 dage. "Egedesminde blev solgt til Th.J. Lødrup den 15. april Førere var: Frtid Faltings fra 1831 til 1839, Magnus J, Bang fra 1840 til 1846, H.P. Moberg fra 1847 til Emma. Galease, bygget af eg i Faaborg 1885, Bilbrev dateret 13. april Brutto Tons 44 Netto Tons 41, dybde 7,4 Fod. Længde i Fod: 53'8 Bredde 14'5. Købt den 29. april 1885 og afsejlede fra København den 10. maj 1885 til Julianehaab hvortil den kom den 9. juni. "Emma" afløste skonnerten "Activ" i Julianehaab, blev-senere stationeret I Godthaab og derefter igen i Julianehaab. Erik Røde. Motor/Galease, bygget af eg og fyr i Brevik Længde 58,5 f. bredde 18,5 f. dybde 7,7, brutto tons 38, netto tons 14. Motor 20 HK Alpha. Togtefartøj på Kysten, Erik Røde, Togtefartøj, sejlskib med hjælpemotor, bygget af eg og bøg 1936 i Hbu. Længde 49,2 feet, bredde 16,1 feet, dybde 5,9 feet. BRT 27, NRT 8, motor 80 HK. Erik Røde er endnu (1968) i fart på kysten, men vil snart gå til ophugning. Eclipse. Dampbark, norsk, bygget 1867 i Aberdeen. BRT 441, NRT 294. Længde 149,8 feet, bredde 29,4 feet, dybde 16,0 feet. 2 Cyl. maskine 69 nom. HK. Fragtet 1913, gjorde 2 rejser til Grønland, fører: 0. Kapstad, kendtmand, J. Stoklund. Ejer 1921: Den russiske Regering. (Sverdrups Polar-ekspedition,) Expedit;, Dampskib, hjemmehørende i Stavanger, bygget i Bergen Norsk Veritas Klasse A.I. isforhudet. Dødvægt incl. bunkers 925 tons. Gjorde følgende rejser på Grønland fragtet af KGH: rejse, rejser, rejser, rejser, rejse og i rejser.

24 Erika Dan. Motorskib, last og passagerer. Bygget i Rendsborg 1958, Lloyd's Reg. 100 AI, isforstærkning: Finnish Ice Class I A. Rederi Ocean A/S, J. Lauritzen København, Længde: 283,9* bredde 46.0' dybde 22,5' BRT NRT 1333 dødvægt: Ladning + bunkers 3045 tons. Stålluger. Redningsmidler for 85 personer. Maskintype: Diesel, HK 3220, fart 14 knob, Passageraptering: 4 stk. 4-mandskahytter, 4 stk. 5-mandskahytter og hospital med plads til 4 personer.* Navigeringsmidler: Gyrokompas,.radiopejler, 2 ekkolod, 2 radar, decca, loran A og C, el-log og selvstyring. Navigationstønde i formasten. "Erika Dan" var først chartret for enkelte rejser, skibet afsejlede til Grønland på sin første rejse den 27. april 1959, ført af G, Bertelsen. Fra den 27. april 1959 til den 17/ gjorde skibet ialt 13 rejser på almindelige charterbetingelser. Fra den 1. maj 1962 blev "Erika Dan" langtidschartret af Den kgl. grønlandske Handel, skibet kom til at føre "Handelens" flag og skorstensmærke og hele administrationen overgik til "Handelen". Den 10.. maj afsejlede "Erika Dan" fra København bestemt for Holsteinsborg, Egedesminde og Christianshaab, Fører: M. Froulund, maskinchef, Rich.J.M. Hansen. I året 1967 fuldførte "Erika Dan" 13 rejser på Grønland, dertil skal bemærkes, at skibet kun anløb pladser i Sydgrønland og ikke medtog kryolit, men alligevel er det en bemærkelsesværdig præstation.

25 Fridericus Qvartus..1 Aaret 1723 den 30. Juli kom Skibet "Fridericus Qvartus" til Godthaab, Fører var Berent Hansen Wegner, Skibet overvintrede. Den 24. April 1724 gik Skibet Nord paa med Hendrich Wilslausen som Styrer og Skibsmand. Den 21, Juni kom Commandeur Berents Hansen igen tilbage Norden fra Hvalfangsten, hafde disverre giort slet Fiskerie, thi hånd hafde ickun faaet 1 Hval paae 50 Cordeeler Spech, (1 "Cordel" er et tranfad rummende ca. 420 potter,) som ganske lidet vil forslaae mod dend derpaae anvendte store Bekostning. De forliste dog tvende Hvaler, som de och hafde fast. Dend største Deel af Hvalfanger Skibene har och i dette Aar giort et slet Fiskerie, och somme slet intet fanget. Fridericus Qvartus hjemgik den 30. Juni Fortuna. Coffardieskib, var 1728 paa Grønland, afsejlede sammen med de to Skibe "Morianen" og West Vlieland" fra København den 21. Maj 1728, ankom til Godthaab den 23. Juni, Fører C. Reinecke, Skibet havde blandt andet Heste om Bord til Eftersøgning af Øster Bygden. "Fortuna" afsejlede igen til Grønland med afgang fra Bergen den- 16. Marts 1729 og ankom til Godthaab ca. 15, Maj, med Skibet fulgte dem til Commandeur for Hvalfiskefangsten udi Grønland beskikkede Jonas Andersen sammen med 8 Harpunerer og Spechsnidere, samt en Muurmester. Frue Kerstine. Galiot, 35 Kommercelæster, købt af J. Severin 1750, I Grønlandsfarten ca, 1750 til 1756, var ogsaa i anden Fart, Fører Jacob Bendsen. Besætning: Skipper, 1 Styrmand, 1 Baadsmand, 5 Matroser, 1 Dreng. Friderlchshaab. Hvalfanger 1781, Commandeur Boh Ketels, F ortuna. Brigantine, 58,5 Kommercelæster. Paa Grønland 1785, Fører Peter Rasmussen Brandt, 9 Mands Besætning, Fortuna. Galease, 37,5 Kommercelæster, Fører Chr. Mathias Mørch. Den 1, Oktober 1802 kom Skibet til Godthaab efter en meget lang Rejse. Skibet var fuldt af Rotter, der havde ædt over 300 Pund Bindegarn. Da Besætningen gik 1 Land for at overvintre, fulgte Rotterne med, men de døde af Kulde før de kom til Kolonien.

26 Friheden. Brig, 56,5 Kommercelæster. I Fart paa Grønland Freden, Brig, 93 Kommercelæster, ommaalt til 99 og 1840 til 103 Kommercelæster, I 1817 er Den kongelige grønlandske Handel nævnt som ejer af Skibet, men Freden var allerede i Fart paa Grønland i 1809, Fører var Bo Ercken, paa denne rejse, den 4. September 1809 blev Freden opbragt af Englænderne, men kort efter atter frigivet, I 1810 afsejlede Freden fra København til Holstensborg..pg Egedesminde, Skibet kom først tilbage til København i 1812, men" bortset for denne Overvintring, har Freden gjort mange gode Rejser, Den 25. September 1843 hjemkom-freden efter sin sidste Rejse fra Grønland, Skibet blev derefter solgt til Udlandet. "Fredens Førere var: Bo Ercken , Lauritz Mathiesen , Jes Jansen 1821, Jeppe Schwennesen , Lorentz 0. Bohn 1838, Amon Amondsen og A. Frtidden Frederikke og Maria.. Skonnert, fragtet. Afsejlede fra København den 1. Maj den 31. Maj stødte Skibet paa en Isskodse og sank ved Nunarssuit, ankom med Redningsbaaden til Fiskenæsset den 4. Juni, Besætningen 8 Mand, (Forhørsbog for Sydgrønland 14 Juni 1838.) Fox. Dampbark (Skonnertbark.) Bygget i Aberdeen 1855, 70 Kommercelæster. Ifølge Lloyd's Skibsregister 1886: Brutto 186 Tons, Netto 120 Tons, længde 120*5 bredde 24'3 dybde 11*5, 1 Dæk. Maskinen: 2 Cyl. 30 HK. Efter en enkelt Rejse til Norge blev Skibet overtaget af Lady Franklin for en Sum af 2000, derefter blev Skibet i Aberdeen forstærket til Ishavsfart, Lady Franklin havde bestemt, at Skibet skulde bruges til Eftersøgnings Ekspedition efter Sir John Franklin. Fører var Mac Clintock, Besætningen var paa ialt 25 Mand, yderligere blev 2 Grønlændere medtaget i Grønland. Skibet sejlede den 30. Juni Her skal ikke omtales Ekspeditionens Forløb, men da Skibet kom hjem, overlod Lady Franklin det til dets Fører, Mac Clintock, som var villig til at sælge det ti Den kongelige grønlandske Handel for 2000, men Direktionen betænkte sig. Efter en kortere Tid efter at have haft forskellige Ejere, blev "Fox" overtaget af "Kryolit-Mine- og Handelsselskabet. Skibet blev ført af Capt. Sødring og blev i mange Aar anvendt til Besejling af Ivigtut, Da "Fox" blev afløst af "Fox II", blev det anvendt som Bugserbaad ved Ivigtut. Den 8. April 1905 blev "Fox" overtaget af Den kgl. grønlandske Handel, Den 19. Juni 1912 paa Rejse fra Egedesminde til Agto, gik "Fox" med fuld Kraft mod et Skær, Skibet kom dog ved egen Hjælp ind til Godhavn, her blev det undersøgt af Capt. V. Thorsen og Maskinmester L. Olsen fra "Hans Egede", og det blev da bestemt, at det 57- aarige Skib skulde kondemneres. "Fox" blev liggende i Godhavn i mange Aar før det til sidst var udslettet.

27 Fox II. Dampskonnert, fragtet. Rederi Kryolit- Mine og Handelsselskabet, København. Fox II fik senere navnet "Grønland" og da Grønlands Styrelse købte skibet i 1924 fik det navnet "Gustav Holm", under dette navn findes oplysninger om skibet. Frederik den Syvende. Bark, hjemmehørende i Rønne. Fører: Jacob Holm af Rønne. Skibet forliste den 25. Maj 1871 paa Position 59 00* N ' paa Hjemrejsen med Kryolit. Føreren og skibsdrengen blev slaaet over Bord og druloiede, den 1 øvrige Besætning blev taget om Bord i et engelsk Skib og sat i Land i Godthaab. (Se Forhørsprotokol for Nordgrønland 5. Juli 1871.) V Fulton. Dampskib, bygget i Newcastle 1877, dødvægt 780 Tons. Fragtet af Den kgl. grønlandske Handel 1928.

28 Geheime Raad Schach Rathlau. Fregat, Hvalfanger, 113 Kommercelæster. Com, Bov Cornelius. Hvalfangst og Bogført 1786 til Rigsdaler. Grev Bernstorff. Hvalfanger 1777, Geheime Raad Gregers Juul. Fregat, Hvalfanger, 127,5 Kommercelæster. Bygget i Ekernførde 1776 Hvalfangst Com. Henrich Feddersen. Geheimeraad Stampe^ Fregat, Hvalfanger, 122 Kommercelæster. Hvalfangst Com Cornelius Villems. Grev Moltke, Hvalfanger, Com. Drevis Jansen. Geheimeraad Krag Juul Vjj^, Hvalfanger Com. Peter Jansen Groth. ireneral Eikatedt^ fti 1 iq n f^^]' 17 /? mmercelæster ' tf >alfcngst Bogført 1786 til 19.^60 Rigsdaler, Grev Ernst Schimmelmann. 123 Kommercelæster, blev i 1786 armeret med 12 sekspundige Metalkanoner paa Poul Løvenørns Ekspedition til Østgrønland. Godthaab - Snau, Hvalfanger, 73 Kommercelæster, paa Hvalfangst 1781, Com Adrian Dircks fra Rømø. Hjemmehørende i Bergen 1790, Fører, Ingelbrecht. Godhavn. Brigantine, 60 Kommercelæster kiøbt til Kiøbenhavn fra Corsøer. 1777, dette Skib er i Aar ombygget til en Snau, og er det Fahrtøej, som er kiøbt i Corsøer. i??o ha Sf lt V 1 cs rt J aa Grønland fter 1Y87!^76 til 1787, Skibet overvintrede: ^IWn'^iÆi?T-? ubrugeligt til Grømandsfart, bogxørt til Rigsdaler. ^rf7m C^a% RiCkter^o^76 ;J 8 Jens Koefod sen 1781, B. Brorsen og ' J.R. Scholborre 17? 9-178*1 >». 87. Gudmand

29 Giertrud Cathrine. Brigantine, 69 Kommercelæster. Afsejlede fra København den 21, April 1790, ankom til Godthaab den 10. Juni, Fører: Tønnes Henrichs, Styrmand Hans Espesen Brandt. "Giertrud Cathrine" forliste Natten mellem den 13. og 14 Juni 1790 aa Rejse fra Godthaab til Claushavn ved at støde paa et Isbjerg. Se Udskrift af Forhørsprotokol for Nordgrønland af 27/ ) f Giertrud Cathrine. Brig, 92 Kommercelæster, Købt til Ben kgl. grønlandske Handel i 1796 af Giertrud Birgitte Thosted,. Enke efter Andreas Bodenhoff, for 5500 Rigsdaler. Købekontrakt af 17. December Den 25. August 1804 forliste Skibet ved Nunarssuit paa Hjemrejse fra Julianehaab, det blev under en haard Storm skruet ned af Isen, alle blev reddet med Undtagelse af een Mand. Fører: Jørgen Burchard. (Se: R. Tving, Træk af Grønlandsfartens Historie.) Godthaab. Bark, 152,5 Kommercelæster. "Godthaab" sejlede paa Grønland i Tidsrummet , og gjorde ialt 10 Rejser, Skibet har aldrig overvintret. "Godthaab" førtes af: Lorentzen , P. Schwennesen , Magnus Bang Godthaab. Barkentine, senere skonnertrigget, dampskonnert, bygget 1898 i Sandefjord af Eg og Fyr. BRT 287,45, NRT 162,0 Dødvægt 210 ts. heraf 60 ts kul under Dæk og 20 ts. som Dækslast, d.v.s, at skibet som almindelig Last kun medtog 130 ts. Længde 115,5 ft. Br. 25,1 Maskine 2 Cyl. H & Lavtryk paa 240 IHK, Kulforbrug pr. Døgn ca 3 ts. Fart i stille Vand 7 knob, den omtrentlige Gennemsnitsfart 5,1 knob. Besætning: Fører, 2 Styrmænd, 2 Mestre, Telegrafist, Tømrer, 3 Matroser, 2 Letmatroser, 1 Ungmand, 1 Dreng, 2 Fyrbødere, 1 Kok og 1 Hovmester, ialt 18 Mand, Passagerer: 17. "Godthaab" afsejlede fra København paa den 1. Rejse til Grønland den 16. August 1898, ankom til Angmagssalik den 31. August. Fører var H,V S Bang, 1. Mester S. Hoffmeyer. Skibet laa oplagt i København under Krigen. I 1945 var "Godthaab" udlaant til Marinen paa Togt til Nordøstgrønland, Kendtmand og Islods var E.T. Mørch. Efter Krigen besejlede "Godthaab" næsten udelukkende Østgrønland med forskellige Ekspeditioner. "Godthaab" afsejlede paa sin sidste Rejse til Grønland den 23, Juni 1951, Formaalet var Undersøgelser og Opmaalinger i Scoresbysundf jorden, Fører var S.Th. Sørensen.' "Godthaab" hjemkom den 13 September 1951, blev derefter oplagt. Solgt 1953.

30 Gustav Holm. Ex "Grønland", ex "Fox II". Skibet blev bygget i København 1893 af Eg og Bøg, rigget som Barkentine(senere skonnertrigget) med Dampmaskine. Ifølge Bilbrev dateret 17. August 1893 bygget til Kryolitselskabet "Øresund". Skibet sejlede for Kryolitselskabet i 30 Aar paa Ruten Ivigtut - København under Navnet "Fox II". BRT 409,48 NRT 217,0 Dødvægt 420 Tons, heraf Bunkers 120 Tons. Længde 144,7 ft. Bredde 28,0 ft.- Dybde 15,1 ft. Maskine: 2 Cyl. Høj- og Lavtryk 230 IHK. Kulforbrug pr. Døgn 4 Tons, Fart i roligt Vand 6 Knob, udregnet gennemsnitsfart 5,8 knob. Besætning 19 Mand. Passagerer 25 plus 15 paa Mellemdækket. Under navnet "Grønland" og med Kaptajn Ejnar Mikkelsen som Ekspeditionschef, gik Skibet i Juli 1924 til Østgrønland for Anlæggelse af Kolonien Scoresbysund. I December 1924 blev Skibet købt af Grønlands Styrelse og Navnet forandret til " Gustav Holm ". Den første Fører af "Gustav Holm" efter Skibets Overtagelse, var P, Winther Jensen, 1. Mester S.A.P. Nielsen. Afsejling fra København den 28. Marts 1925 til Julianehaab, returnerede til København den 23. Maj. Indtil 1940 besejlede "Gustav Holm" hovedsagelig Vestkysten, var dog i 1938 Ekspeditionsskib til Nordøstgrønland med Anløb af Spitsbergen, og i 1939 var "Gustav Holm" 1 : Danmarkshavn, Sandodden, Hvalrosodde, Ella 0 og Scoresbysund. "Gustav Holm" var oplagt i København under Krigen. I 1945 var skibet 3 Gange i Angmagssalik og 1 Gang i Scoresbysund. (Detaljer om Skibets Rejser, se Skibsinspektionens Besejlingsjournaler.) "Gustav Holm" foretog sin sidste Rejse til Grønland i 1950, besejlede Kong Oscar Fjord og Kejser Frantz Joseph Fjord som led i Lauge Koch's Ekspedition, Fører: P. Hansen. Efter Hjemkomsten til København den 12. September, blev Skibet oplagt og udbudt til Salg "Gustav Holm" var et stærkt Skib, det har taget mange haarde Ture i Isen gennem 52 Aars Besejling af Grønland. Den 6. Januar 1951, blev Skibet solgt til Åbo, Finland for Kr , Gertrud Rask, Dampskonnert, 4- mastet, bygget af Eg og Fyr paa Nakskov Skibsværft i 1923, købt af Grønlands Styrelse straks efter Skibet var spanterejst. BRT 662 NRT 378 Dødvægt 425 Tons plus 183 Tons Kul, total 608 Tons. Længde 155,5 ft. Bredde 34,5 ft. Dybde 14,5 ft. Maskine: Triple Ekspansion Dampmaskine, 380 HK. Passagerer 20. "Gertrud Rask" gik i Fart den 30. Juli 1923, og besejlede paa denne sin første Tur alle Kolonierne med Rigsdagsdelegationen, Fører var H.F.V. Hansen, 1. Mester CM, Jelstrup. Heldet fulgte ikke "Gertrud Rask", i 1927 mistede Skibet Skruen i Isen, det samme gentog sig i 1928, i begge tilfælde klarede Skibet sig hjem for Sejl alene, "Gertrud Rask" havde ogsaa en Del Grundstødninger i grønlandske Farvande. Den 20. Marts 1940 afsejlede "Gertrud Rask" fra København, Fører: N.C. Vestmar, den 9, April blev Danmark besat af Tyskerne og Skibet kom da til at sejle fra Amerika til Grønland med Forsyninger. 24

31 "Gertrud Rask" afsejlede fra New York den 31. Januar 1942 bestemt for Holsteinsborg. Den: 7. Februar Kl grundstødte Skibet i daarligt vejr paa Baccaro Rock, Nova Scotia, Besætm gen, som bestod af 24 Mand, blev alle reddet. "Gertrud Rask" blev kondemneret den 9. Februar. in- Gautatyr. Dampskib, bygget i Sunderland 1906, Rederi D/S Myren. BRT 1127 NRT 674 DW 1793 Tons Tons Bunkers. Fragtet for 2 Rejser paa Grønland Fragtet 1930 for 2 Rejser med Salt fra Santa Pola i Spanien til grønlandske Havne. Grønland, Motorskib, bygget 1961 i Rendsborg. Rederi A/S Det Dansk-Franske Dampskibsselskab.. BRT 2018 NRT 875, ladning og brændsel 3100 tons. HK ^yuu, xarx Frågt^t fra april 1965, fuldførte i dette år 9 rejser København- Godlhtab! 1966, 10 rejser København - Godthaab, 1967, H rejser København - Godthaab og rejser København - Godthaab. Intet skib i grønlandsfarten har hidtil kunnet fuldføre 14 rejser på et år, det skal dog bemærkes, at m/s "Grønland løb en fart på 14,5 knob, og udelukkende besejlede Godthaab.