Hjortholm borgen, der aldrig blev færdig

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hjortholm borgen, der aldrig blev færdig"

Transkript

1 Hjortholm borgen, der aldrig blev færdig gåden blandt Samsøs middelalderborge AF VIVIAN ETTING, NILS ENGBERG, JØRGEN FRANDSEN, LIS NYMARK OG HANS SKOV Fig.1 Luftbillede over Hjortholm, optaget under udgravningen i august. Aerial view of Hjortholm, shot during the excavation in August. Foto: Hans Skov 2011

2

3 Voldstedet på den lille ø Hjortholm, der ligger i Stavns Fjord på nordsiden af Samsø, har altid været lidt af en gåde. Nationalmuseet har siden 2008 ledet et 5-årigt forskningsprojekt om de middelalderlige borge på Samsø i samarbejde med Moesgård Museum, Kulturarvsstyrelsen og Økomuseum Samsø. Resultaterne af de tidligere undersøgelser på Gl. Brattingsborg, Vesborg og Bisgård er præsenteret i Nationalmuseets Arbejdsmark 2009, 2010 og 2011, og her skal berettes om de spændende udgravninger på Hjortholm i august Øen er ca. ½ km² stor og ligger i et enestående naturområde, der er fredet ifølge Naturbeskyttelsesloven og som særligt fuglebeskyttelsesområde. Desuden er selve borgbanken naturligvis et fredet fortidsminde. Som de øvrige voldsteder ejes Hjortholm af Brattingsborg Gods, og godsejer Anders Danneskiold-Lassen støtter projektet på alle måder. Udgravningen gennemførtes med støtte fra Civilingeniør Knud Nørgaard og Hustru Grethe Nørgaards Fond, som vi skylder en varm tak. I sommeren 2012 blev der gennemført en udgravning med ganske uventede resultater. Det viste sig nemlig, at middelalderborgen aldrig var blevet færdigbygget. Til gengæld blev der afdækket rester af et fornemt, hidtil ukendt renæssancehus neden for borgbanken. Stavns Fjord og Hjortholm i forhistorisk tid Stavns Fjord blev dannet ved havstigninger for omkring år siden. En tid stod havet op til 4,7 m højere end i dag, så dele af det nuværende Samsø bestod af små øer og holme. De høje banker på Hjortholm er morænebakker, der blev skabt, efterhånden som isen trak sig tilbage. Overalt i fjordområdet findes spor efter de folk, der i ældre stenalder opholdt sig her, særlig Ertebøllekulturen fra ca f.kr. Hjortholm har i en årrække haft status som særligt forskningsområde, for øens uberørte natur giver optimale betingelser for undersøgelser inden for botanik, zoologi, geologi og arkæologi. Allerede i 1930 erne påvistes en speciel gruppe oldsager, håndkiler, der var opsamlet ved Stavns Fjord. De tilhører Ertebøllekulturen, og i en årrække fra 1958 udgravede Nationalmuseet en boplads fra denne periode på Hjortholms vestside. Hovedmaterialet stammer fra en køkkenmødding, men diverse fund vidner om menneskelig aktivitet på Hjortholm gennem hele forhistorien. I 1976 blev der fundet flintaffald i det dengang tørlagte kær, Frejas øje, hvilket tyder på, at der gennem stenalderen har været tildannet flint her. Om øen har været opdyrket diskuteres stadig, da der er spor efter afbrænding af vegetation. I den tidlige vikingetid gennemførtes et imponerende ingeniørarbejde ved etableringen af den såkaldte Kanhave-kanal tværs over den smalle landtange mellem den nordlige og sydlige del af Samsø. Den 500 m lange og 11 m brede kanal forbandt Stavns Fjord med Kattegat, og den skal formentlig tolkes som et anlæg, der gjorde det muligt for en flåde inde i fjorden hurtigt at komme ud i Kattegat. Udgravninger i 1960, 1977 og 1979 afdækkede et kraftigt bolværk af planker, der flankerede kanalens sider (fig.2). Årringsdateringer af træværket viser, at kanalen er opført i årene , og enkelte reparationer er blevet foretaget omkring 750. Da har kanalen stadig været i brug, men næppe meget længere. 90 NATIONALMUSEETS ARBEJDSMARK 2012

4 Fig.2 Kanhavekanal, der blev anlagt i årene , er et imponerende ingeniørarbejde fra Vikingetiden. The Kanhave Canal, established in the years , is an impressive feat of engineering from the Viking Era. Photo from the excavation, Foto fra udgravningen Hans Stiesdal Hjortholm dukker frem i historisk tid Navnet er sandsynligvis en enkel kombination af ordene hjort og holm, for Stavns Fjord er kendt for sit dyreliv, og der er stadig mange hjorte i området. Hjortholm omtales første gang i Kong Valdemars Jordebog fra 1231, der er en opgørelse over Kronens ejendomme og skatteindtægter. Hertil blev siden tilføjet en såkaldt Ø-liste, hvor Hjortholm er nævnt blandt de mindre øer. Den betegnes på latin: Due Hiortholm, dvs. to Hjortholm, formentlig fordi øen ved højvande bliver delt i to. Ø-listen omfatter øer, der var ejet af Kronen, og til tider nævnes, hvorvidt der findes et hus. Her omtales dog intet på Hjortholm. Samsø var et populært jagtområde for kongen, f.eks. står der i Saxos Danmarkskrønike fra ca. 1200, at Valdemar den Store var på jagt her i Herefter går der tre hundrede år, før øen igen er nævnt i de bevarede skriftlige kilder. Den omtales i et brev fra 17. juni 1523, hvor Frederik 1. udnævnte en Jørgen Michelsen til at forvalte Søllemarksgård (forgængeren for det nuværende Ny Brattingsborg). Han skulle blandt andet tage sig af kongens heste på Hjortholm og holde Os og vort folk én nat med øl, mad og hestefoder, når vi HJORTHOLM BORGEN, DER ALDRIG BLEV FÆRDIG 91

5 personlig drager frem dér. Det fremgår altså klart, at øen blev brugt til hesteavl, og kravet om passende logi for kongen er særdeles interessant i lyset af udgravningens fund af et fornemt hus fra denne periode. I 1547 omtales hestene på Hjortholm igen i et brev fra Christian 3. til lensmanden på Kalundborg, der nu styrede administrationen af Samsø. Lensmanden bliver formanet om at skaffe gode frisiske heste til Vejrø og Hjortholm uanset prisen. Kongeligt hesteopdræt var nemlig en bekostelig affære, og der var meget prestige forbundet med de prægtige heste fra Frisland (Holland). Det ser ud til, at Hjortholm blev brugt til hesteavl op til begyndelsen af 1600-tallet, hvor man nedlagde de små hestehold rundt i landet og gik over til større stutterier på Sjælland. Sidste gang man hører om heste fra Hjortholm er i 1605, hvor den kongelige stutmester Heinrich Rothkirk sendte en opgørelse over diverse heste til Christian 4. Her nævnes to brune stodheste fra Samsø ved navn Falk og Langmantel, som uden tvivl stammer fra Hjortholm. Herefter blev øen brugt til almindelig græsning, og fra diverse opgørelser fremgår det, at græsningen på øen blev udlejet for en særlig afgift kaldet græspenge. I midten af 1700-tallet var der omkring 50 stude på græs, og i begyndelsen af 1800-tallet blev der opfedet 80 stude. I dag holdes får på øen, men der er planer om at genindføre kreaturholdet. Ingen middelalderlige kilder omtaler en borg på Hjortholm, men siden blev der knyttet en blomstrende sagntradition til stedet. Anders Sørensen Vedel skrev i 1591, at borgen på Hjortholm var opført af kæmper, der havde befæstet den med grave og volde. I 1675 udgav historikeren Peder Resen en beskrivelse af Samsø, der også indeholdt en fantasifuld omtale af Hjortholm. Han mente, at øen var opkaldt efter en vis Hjortvar, som var barnebarn af kong Frode, der levede på Kristi tid. Denne konge var efter Resens mening uden tvivl denne borgs grundlægger. Senere satte arkitekten Laurids de Thurah spørgsmålstegn ved teorien i en ny beskrivelse af Fig.3 Udsnit af Laurids de Thuras kort over Samsø fra På Hjortholm i Stavns Fjord er placeret et stort firfløjet borganlæg, kaldet Hjortholmhus, som dog er ren fantasi. Detail of Laurids de Thura s map of Samsø from A large four-winged castle complex, called Hjortholmhus, has been put on the map on Hjortholm in Stavns Fjord, but it is quite imaginary. Samsø fra Han var dog overbevist om eksistensen af en borg på stedet, og på et kort er ligefrem afsat et stort firfløjet slot kaldet Hjortholmhus (fig.3). De folkelige sagn knytter derimod kong Erik Glippings påståede drabsmand marsk Stig til borgen, og en af historierne fortæller om hans døtres opvækst på Hjortholm. 92 NATIONALMUSEETS ARBEJDSMARK 2012

6 Flydepram, både og gravemaskine Der var store praktiske problemer, der skulle løses, inden udgravningen kunne gå i gang. Først skulle der naturligvis ansøges om dispensationer for de mange fredninger, og derefter stod vi over for problemet, hvordan man får en tung gravemaskine fragtet ud til øen. I samarbejde med havnevæsnet i Langør blev bygget en flydepram, og det lykkedes at få den lille gravemaskine sikkert i land. Den daglige transport ud til øen foregik i små fladbundede joller (fig.4), og Fig.4 Overfarten til Hjortholm foregik i en lille fladbundet jolle. Øens to borgbanker ses tydeligt i baggrunden. The passage to Hjortholm was made in a small flat-bottomed dinghy. The island s two castle mounds can be seen clearly in the background. Foto: Vivian Etting 2011 det krævede mange ture at fragte udstyr, telte og forsyninger. Øens pleje varetages af Samsø Kommune, og vi fik stor hjælp fra Peter Boll til rydning af tjørnekrat forud for udgravningen. Udgravningerne af de to borgbanker Hjortholms to høje kratbevoksede toppe (fig.5) er altid blevet betragtet som borgbanker adskilt af en slugt, der kaldes Kavalergangen. Tidligere var øen stort set blottet for bevoksning, men den nedsatte græsning har givet krat og buske frit spil, og det slører konturerne af de to borgbanker. Heldigvis er det i dag muligt med Lidarscanninger at se gennem vegetationen (fig.6), og dermed studere øens overflade i detaljer. Det fremgår tydeligt, at den nordre borgbanke er omgivet af en ringgrav og en ringvold. Man aner også adgangsvejen, der fra nord går rundt om borgbanken og kommer op på dens topflade fra syd. Omkring en del af den søndre borgbanke er et smalt plateau, der må opfattes som begyndelsen til en ringgrav. De to befæstede banker har næsten samme højde. Den søndre banke er med sine 26 m en anelse højere, og dens topflade måler 31 x 36 m (1.116 m²). Den nordre har en topflade på 23 x 49 m (1.127 m²). HJORTHOLM BORGEN, DER ALDRIG BLEV FÆRDIG 93

7 Fig.5 I 1874 udførte Magnus-Petersen fra Nationalmuseet denne farvelagte tegning af Hjortholm, set fra den sydlige del af øen. På det tidspunkt græssede stadig køer, der holdt vegetationen nede. Plan over voldstedet på Hjortholm, tegnet i sommeren 1874 af Magnus- Petersen under hans rundrejse på Samsø. In 1874 Magnus-Petersen of the National Museum did this coloured drawing of Hjortholm seen from the southern part of the island. At that time cows still grazed and kept the vegetation down. Plan of the mounds on Hjortholm, drawn in the summer of 1874 by Magnus-Petersen during his tour of Samsø. Antikvarisk-Topografisk Arkiv, Nationalmuseet 94 NATIONALMUSEETS ARBEJDSMARK 2012

8 Der har været mange teorier om voldstedets alder. Fagfolk har placeret voldstedet i middelalderen på grund af den typiske konstruktion med to befæstede banker, en forborg og en hovedborg. Lokalt er borganlægget derimod blevet set i sammenhæng med Kanhavekanalen, der ligger blot 3 km væk. Fra den nordre banke er der fuldt overblik over området, og det synes derfor et naturligt sted at placere en udkigspost. Der er imidlertid aldrig fundet genstande eller spor af byggematerialer på bankerne, og heller ikke en opmåling med magnetometer kunne afsløre fundamenter og lignende i jorden. Vi gik derfor til udgravningen med små forventninger. De blev heldigvis gjort til skamme, og da vi forlod øen igen, var det med en god fornemmelse af, at det var lykkedes at fravriste så mange nye oplysninger om øen i historisk tid som muligt. En sikker datering af borgbankerne fik vi ikke, men et bud på en sandsynlig tolkning præsenteres her. Ved bankerne blev udgravet i alt seks søgegrøfter samt en enkelt i den formodede adgangsvej. På den nordre banke blev søgegrøfter lagt på langs og på tværs af topfladen (fig.7), efter at græstørven var blevet gennemgået minutiøst med metaldetektor. Gravemaskinen afrømmede herefter jordlagene i tynde lag, så ingen metalfund eller andre genstande ville blive overset. Resultatet var dog meget magert. Alt hvad der fremkom, var en klinknagle, en jernbarre, samt tand og knogle fra en hest. Ikke så meget som et eneste stykke keramik blev fundet! Fig.6 En såkaldt Lidarscanning af Hjortholm giver et godt indtryk af øens topografi. Denne scanningsteknik med ultraviolet lys gør det muligt at registrere højdeforskelle og dermed lave digitale højdemodeller af arkæologiske lokaliteter, der ellers er skjult af vegetation. A so-called LIDAR scan of Hjortholm gives a good impression of the topography of the island. This scanning technique with ultraviolet light makes it possible to record height differences and thus make digital height models of archaeological sites otherwise hidden by vegetation. Kulturstyrelsen På nordbanken var to tydeligt afgrænsede aktivitetslag, dels fra det befæstede anlægs tid og dels fra et ældre. Ældst var en trindøkse fra yngre Ertebølletid, der fremkom i en grube i den nordøstlige ende af borgbanken. En kogestensgrube i den vestlige del af borgbanken kan være fra enten bronzealder, jernalder eller vikingetid. Borgbankerne i middelalderen Der var ikke kulturlag eller stolpehuller fra det befæstede anlægs tid. I søgegrøfterne både på nord- og sydbanken var det tydeligt, at man har flyttet meget store mængder morænesand for at opbygge de to bankers topflader. For at få en større plan topflade har man på nordbankens top fjernet materiale fra den centrale del og skubbet det ud mod kanterne af banken, som derudover har fået tilført yderligere materiale. Mod øst og nordøst medførte omlægningen af jordlagene, at det oprindelige vækstlag lå begravet omkring 1,6 m under den nuværende overflade. På sydbanken var det endnu mere udtalt. Her var der mod øst lagt et jordlag på op til 4 meters tykkelse oven på bakkens oprindelige overflade, men topfladen er stadig kraftigt skrånende, og man er tilsyneladende stoppet midt i det omfattende entreprenørarbejde. HJORTHOLM BORGEN, DER ALDRIG BLEV FÆRDIG 95

9 Fig.7 Søgegrøfterne på nordbanken anlagdes som et stort kryds over toppen af banken. Her er Vivian Etting i gang med at skovle. The sondage trenches on the north hill are laid out as a large cross over the top of the hill. Here Vivian Etting is busy shovelling. Foto: Hans Skov 2011 Det samme indtryk af et byggestop får man ved at betragte voldgraven omkring nordbanken. Der er ingen tvivl om, at graven er menneskeskabt. Den er gravet igennem de oprindelige lag, og volden på gravens yderside er kunstigt opbygget. Voldgraven er imidlertid ikke blevet ført hele vejen rundt om banken. Den stopper underligt uhensigtsmæssigt, før den når hen i nærheden af adgangsvejen. Heller ikke i Kavalergangen mellem de to banker er arbejdet gjort færdigt (fig.8). En aflang jordbunke, måske en form for arbejdsrampe, er øjensynlig blevet efterladt. Anlæggelsen af borgen er tydeligvis aldrig ført til ende. Det forklarer også, hvorfor der kun er antydning af begyndelsen til en voldgrav ved den søndre banke, og hvorfor der ikke er kulturlag, stolpehuller eller andre bygningsspor på de to borgbanker. Konklusionen er, at et stort befæstningsprojekt er sat i gang, men opgivet igen. Uden en sikker datering kan vi kun gisne om baggrunden, og hvorfor arbejdet i det hele taget blev sat i værk. Vi er overbevist om, at forsvarsværkerne blev skabt i middelalderen men borgen skal næppe betragtes som et værn mod de slaviske vendere, der hærgede Danmark i og 1100-tallet. Ved udgravningen på Gl. Brattingsborg i 2008 kunne vi konstatere, at den netop blev opført i denne periode, og det er usandsynligt, at der var to kongelige borganlæg på øen på samme tid. En anden mulighed kunne være, at borgen skulle være opført som et støttepunkt i kampene mellem dronning Margretes sørøvere og hanseaterne i slutningen af 1300-tallet. Det forekommer dog heller ikke sandsynligt, da disse kampe fortrinsvis fandt sted i Østersøen. Efter vores opfattelse skal Hjortholm ses som en modborg til de borganlæg, som marsk Stig og de fredløse opførte på øen Hjelm i Når man står på nordbanken på Hjortholm, har man udsyn over hele Århusbugten, og Hjelm 96 NATIONALMUSEETS ARBEJDSMARK 2012

10 ses tydeligt mod nordøst. I begyndelsen af 1290 erne, indtil der blev sluttet forlig i 1295 ved forhandlinger på Hindsgavl ved Middelfart, var den danske kongemagt stærkt truet af alliancen mellem den norske konge og de fredløse. I det lys bliver opførelsen af det store borganlæg på Hjortholm logisk. Gl. Brattingsborg var blevet erobret og ødelagt i 1289, og en ny kongelig borg til beskyttelse af Samsø har været nødvendig. Med Hindsgavlforliget blev Hjortholmborgen overflødig, og byggearbejderne standset. Nu var der mere behov for et borganlæg, hvorfra man kunne forvalte kongens interesser på øen, og man gik i gang med anlæggelsen af den borg, som senere fik navnet Bisgård. Udgravningen i 2011 viste tydeligt, at denne borg netop må være anlagt engang i 1290 erne. Fig.8 Søgegrøften på tværs af Kavalergangen mellem de to banker viste tydeligt de store jordarbejder i forbindelse med etableringen af voldgraven. Man er dog tydeligvis standset, før anlæggelsen var færdig. The sondage trench across the Cleavage between the two banks clearly showed the large earthworks in connection with the establishment of the moat. Howe ver, the work evidently stopped before the complex was finished. Foto: Hans Skov HJORTHOLM BORGEN, DER ALDRIG BLEV FÆRDIG 97

11 10 m Fig.9 Plan over udgravningen ved renæssancehuset. Den kraftigt punkterede linje er vores bud på, hvordan grundplanen over huset kan have set ud. Midt i huset lå køkkenet med udvendig rund bageovn og ildsted ind mod beboelsesafdelingen. Her blev fundet kakler fra en kakkelovn og rudeglas. Husets vestlige del blev anvendt som bryggers og værksted. Plan of the excavation at the Renaissance house. The bold dotted line indicates how the plan of the house might have been. The kitchen was in the middle of the house with an outer circular oven and a fireplace inside towards the living room. Tiles from a stove and glass from a window were found here. The western end of the house was used as a scullery and workshop. Tegning: Ib Radoor og Nils Engberg Merete Rude 2012 Renæssancehuset I et forsøg på at få en datering af borgen på Hjortholm blev det besluttet at undersøge den lokalitet nordvest for borgbankerne, der går under betegnelsen marsk Stigs brønd. Der var ikke spor af nogen brønd i den synlige sænkning, men mod vest var græsoverfladen noget ujævn, og der blev lagt to søgegrøfter hen over området. Til vores store overraskelse dukkede en velbevaret hustomt frem lige under græstørven. Husets fundament i form af en række syldsten var for størstedelen bevaret. Desværre var stenene i østenden borte, så husets præcise længde er usikker. Det måler i grundplan ca. 17 m i længden og har en indvendig bredde på 4,8 m i husets østlige del og ca. 6 m i den vestlige del (fig.9). Mod vest har været en udbygning, et udskud, som det kendes fra middelalderens og renæssancens bondehuse, men det kan dog ikke udelukkes, at der i stedet er tale om et vinkelbygget hus, hvor de to dele har været forskelligt konstrueret. Den bedst velbevarede del af huset var køkkenet. Det lå stort set i midten af bygningen med en kraftig stensat bageovn, der ragede ud fra husets nordside, men sådan, at 98 NATIONALMUSEETS ARBEJDSMARK 2012

12 den kunne opvarmes og betjenes inde fra køkkenet. Ovnens rødbrændte lerbund lå oven på en opbygning af store kampesten og så ud, som var den sidste bagning netop blevet færdig. I grundplan målte ovnen 2 m ud fra huset og havde en bredde på 2,5 m. Selve ovnbunden havde en diameter på ca. 1 m. Man bagte ikke brød så tit i gamle dage, men til gengæld store mængder ved hver bagning. Fra køkkenet ud mod østdelen af huset var en opbygning omkranset af mindre sten. Det er rester af ildstedet, hvor man kogte og stegte maden. I hustomten blev fundet en del keramik fra husholdningen, som entydigt peger på en datering til tallet, og i østenden af huset lå store mængder rudeglas og enkelte brudstykker fra ovnkakler (fig.10). Indtrykket af en bygning med en vis social status blev forstærket, da der også dukkede stumper af tagsten op. Bygningen har været opført i bindingsværk, hvor fodremmen var funderet på en stensyld. Det var opdelt med en beboelsesafdeling i den ene ende, mens bryggers og andre arbejdsrum lå placeret i den anden. I beboelsen har der været vinduer med klart, lidt grønligt rudeglas og en kakkelovn af grønglaserede kakler. Bygningen har været afdækket med et rødt tegltag. Hvem der har beboet huset, kan vi kun gætte på. Der er ingen efterretninger heller ikke lokalt om et hus på øen efter middelalderen. Forklaringen skal uden tvivl findes i Kronens hesteavl på øen, og her giver det førnævnte brev fra 1523 en vigtig oplysning. I kongens instruks til den ny forvalter på Søllemarksgård får han ordre til at vogte og vare på Kronens øg, som går på Hjortholm og Vejrø, og tage til sig de føl, som fødes på nævnte øer, holde dem på sit foder til de er to år gamle, og aflægge beretning og regnskab derfor. Desuden skulle han sørge for passende husly, mad og øl, når kongen besøgte stedet. Kongens heste havde høj værdi, og i 1500-tallet fremavledes heste både til krig, turneringer og som trækdyr til fornemme kareter. I de godt hundrede år, hvor Hjortholm blev brugt til kongelig hesteavl, har der åbenbart været bolig for en familie på øen, hvor manden tog sig af avlen på vegne af forvalteren på Søllemarksgård. Det har været en mand med en vis social position i samfundet, så ud over kongens spredte jagtbesøg må det være baggrunden for husets ret høje standard. Fig.10 Fund fra udgravningen af renæssancehuset. Skårene stammer fra en fint ornamenteret og grønglaseret skål fra renæssancen. Den tykke stump af en grønglaseret kakkel vidner om, at der har stået en fornem kakkelovn i huset. Find from the excavation of the Renaissance building. The shards come from a finely ornamented, greenglazed bowl from the Renaissance. The thick fragment of a green-glazed tile is evidence that a fine tiled stove had stood in the house. Foto: Nationalmuseet 2012 HJORTHOLM BORGEN, DER ALDRIG BLEV FÆRDIG 99

13 Udgravningen på Hjortholm gav helt uventede resultater. Det ambitiøse borganlæg med dets to høje banker blev aldrig færdigbygget, og man har brat forladt stedet midt under etableringen af volde og grave. Formodentlig skal forklaringen findes i de urolige år efter mordet på Erik Glipping i Opførelsen af borgen på Hjortholm kan være kongemagtens svar på truslen fra de fredløse og den norske konge, men efter forliget i 1295 var der ikke behov for et borganlæg på dette sted og med en så ubekvem adgang. Man opførte borgen ved Bisgård i stedet. Den store overraskelse var fundet af det fine renæssancehus, der må have tilknytning til Kronens hesteavl på Hjortholm i tallet. Med udgravningen på Hjortholm i 2011 blev endnu en brik føjet til det komplicerede puslespil om kongemagten og dens borge på Samsø. LITTERATUR Engberg, Nils, Vivian Etting, Lis Nymark og Hans Skov: Kongeborg, kirke og borgerkrig på Gl. Brattingsborg i Nationalmuseets Arbejdsmark 2009, s Etting, Vivian, Nils Engberg, Jørgen Frandsen, Lis Nymark og Hans Skov: Vesborg kongeborgen med den korte historie i Nationalmuseets Arbejdsmark 2010, s Etting, Vivian, Nils Engberg, Jørgen Frandsen, Lis Nymark og Hans Skov: Fra bispeborg til kongeborg udgravningen ved Bisgård på Samsø i Nationalmuseets Arbejdsmark 2011, s Nymark, Lis: Samsøs voldsteder i hikuin nr.14, 1988, s Resen, Peder Hansen: Descriptio et illustratio Samsoe insulæ maris baltici, Hafnia Roth Andersen, John: Der ligger en ø Samsø, Tranebjerg Thurah, Laurids de: Omstændelig og tilforladelig Beskrivelse af øen Samsøe, Kiøbenhavn Vedel, Anders Sørensen: It Hundrede Udvaalde Danske Viser, Hansen, Hanne H. og Bent Aaby (red.): Stavns Fjord et natur- og kulturhistorisk forskningsområde på Samsø, København NATIONALMUSEETS ARBEJDSMARK 2012

14 FORFATTEROPLYSNINGER VIVIAN ETTING Museumsinspektør, cand.mag., Danmarks Middelalder og Renæssance, Nationalmuseet NILS ENGBERG Museumsinspektør, cand.mag., Danmarks Middelalder og Renæssance, Nationalmuseet JØRGEN FRANDSEN Arkitekt MAA, Kulturarv og Arkitektur Kulturstyrelsen LIS NYMARK Museumsinspektør, cand.mag., Økomuseum Samsø HANS SKOV Museumsinspektør, cand.mag., Moesgård Museum ENGLISH SUMMARY Hjortholm the castle that was never finished The enigma among the medieval castles of Samsø Since 2008 the National Museum has worked on a research project about the medieval castles on the island of Samsø. There are five castle mounds, and the excavations have produced particularly surprising results. In 2011 it was the turn of the Hjortholm castle mound, which is on a small islet in Stavns Fjord on the north side of Samsø (fig.1). It consists of two castle hills, the northernmost of which is surrounded by a moat with an outer rampart. Excavations have uncovered a Stone Age settlement on the island, but no objects have ever been found from the Middle Ages. Nor do the written sources provide much information. Hjortholm is mentioned in the middle of the 13th century as an island belonging to the King, but after that is not mentioned until a letter from In this the royal administrator on Samsø is enjoined to take care of the King s horses on Hjortholm and to ensure suitable accommodation when the King comes visiting. The excavation was difficult, for the passage over had to be made in flatbottomed dinghies, and a barge had to be built for the excavating machine. Sondage trenches were laid out on the two castle hills and across the moat (figs.7-8). There it quickly became clear that the castle complex had never been finished, and no traces whatsoever of the construction were found. This must be interpreted to mean that the completion of the castle was abandoned for political reasons. Presumably the castle was meant as a response to the threat from the rebellious Marsk Stig and the outlaws after the murder of King Erik Glipping in However, a peace agreement in 1295 ren dered the castle superfluous, and this may be the explanation of the abrupt end to construction. The great surprise was the find of a building from the Renaissance north west of the castle (fig.9). It had been built in half-timbering with a tiled roof, and in the middle there was a kitchen where there were remains of a large baking oven. The finds confirm that the house had certain standards, with glass windows and a fine green-glazed tiled stove (fig.10). This must be where the man who tended the King s valuable horses on Hjortholm lived. HJORTHOLM BORGEN, DER ALDRIG BLEV FÆRDIG 101

15 Nationalmuseets Arbejdsmark 2012 Redaktion: Per Kristian Madsen og Ingrid Wass Nationalmuseet og forfatterne Alle manuskripter underkastes anonym fagfællebedømmelse. Arbejdsmarkens redaktionelle retningslinje: forskning/nationalmuseets-udgivelser/ All papers are subject to anonymous peer refereeing. Editorial guidelines: nationalmuseets-udgivelser/ ISBN: ISSN: Printed in Denmark 2012 Grafisk tilrettelæggelse og sats: Stine Raun Nissen Billedbehandling og tryk: Rosendahls Schultz Grafisk a/s Engelsk oversættelse af billedtekster og resumeer: James Manley Korrektur: Jørgen Lethan Udgivet af: Nationalmuseet Frederiksholms Kanal København K Salg til boghandlere: Nationalmuseets butik Omslag: Der er boret ned gennem den 3 meter tykke, frosne mødding for at få prøver til analyse og installere overvågningsudstyr i forskellige dybder Foto: Henning Matthiesen 2009 Cover: Drillings were made down through the 3 metre thick frozen midden to get specimens for analysis and install monitoring equipment at various depths

Borg og dysse. uventede fund ved Brattingsborg på Samsø

Borg og dysse. uventede fund ved Brattingsborg på Samsø Borg og dysse uventede fund ved Brattingsborg på Samsø AF VIVIAN ETTING, NILS ENGBERG, JØRGEN FRANDSEN, LIS NYMARK OG HANS SKOV Det lille voldsted Blafferholm ved Brattingsborg på Samsø har en mærkelig

Læs mere

Fra bispeborg til kongeborg

Fra bispeborg til kongeborg Fra bispeborg til kongeborg udgravningen ved Bisgård på Samsø Af Vivian Etting, Nils Engberg, Jørgen Frandsen, Lis Nymark og Hans Skov Fig.1 Det ældste detaljerede kort over Samsø bringes i Peder Hansen

Læs mere

SBM983 Kildebjerg Etape II Bygherrerapport

SBM983 Kildebjerg Etape II Bygherrerapport SBM983 Kildebjerg Etape II Bygherrerapport Dover sogn, Hjemslev Herred, tidl. Skanderborg Amt. Stednummer: 16.02.03. sb. nr. 263 Ved en arkæologisk undersøgelse af et ca. 400 meter langt vejtracé og en

Læs mere

Vesthimmerlands Museum

Vesthimmerlands Museum Vesthimmerlands Museum Bygherrerapport for VMÅ 2549 Kornum Østergård To hustomter fra jernalderen Bygherrerapport for VMÅ 2549 Kornum Østergård Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Landskabet...3 3.

Læs mere

Ettrupvej - to aktivitetsområder fra bronzealder eller jernalder

Ettrupvej - to aktivitetsområder fra bronzealder eller jernalder 1 Ettrupvej - to aktivitetsområder fra bronzealder eller jernalder Kamilla Fiedler Terkildsen Viborg Stiftsmuseum 2006 Bygherrerapport nr. 12 Bygherre: Jens og Niels Møller Gram ISBN 978-87-87272-60-5

Læs mere

Bygherrerapport for arkæologisk udgravning af bålgruberækker fra yngre bronzealder og ældre jernalder ved Bispegårdsvej i Allerslev

Bygherrerapport for arkæologisk udgravning af bålgruberækker fra yngre bronzealder og ældre jernalder ved Bispegårdsvej i Allerslev Bygherrerapport for arkæologisk udgravning af bålgruberækker fra yngre bronzealder og ældre jernalder ved Bispegårdsvej i Allerslev Forud for etablering af nyt ældrecenter og ældreboliger på arealet mellem

Læs mere

Vesthimmerlands Museum Bygherrerapport for VMÅ 2603 Svenstrup 8

Vesthimmerlands Museum Bygherrerapport for VMÅ 2603 Svenstrup 8 Vesthimmerlands Museum Bygherrerapport for VMÅ 2603 Svenstrup 8 Aars sogn, Aars Herred, Aalborg Amt Stednr. 12.08.14, Sb. nr. Bygherrerapport for VMÅ 2603 Svenstrup 8 Indholdsfortegnelse 1. Indledning

Læs mere

Læderstræde 4, VUC, Roskilde sogn. Beretning for arkæologisk forundersøgelse af ROSKILDE MUSEUM

Læderstræde 4, VUC, Roskilde sogn. Beretning for arkæologisk forundersøgelse af ROSKILDE MUSEUM Beretning for arkæologisk forundersøgelse af Læderstræde 4, VUC, Roskilde sogn ROM 2982 Stednr. 020410-233 Kulturstyrelsen j.nr. 2015-7.24.02/ROM-0004 LÆDERSTRÆDET 4, VUC Kulturlag, gulvlag, brønd, 1000-1600

Læs mere

Blovstrød Præstegård gennem 800 år

Blovstrød Præstegård gennem 800 år Blovstrød Præstegård gennem 800 år Af Flemming Beyer I forbindelse med istandsættelse af graverkontoret har Nordsjællandsk Folkemuseum i december gennemført en meget givtig arkæologisk undersøgelse ved

Læs mere

Bygherrerapport SOM 407 --- Skovsbovej N I

Bygherrerapport SOM 407 --- Skovsbovej N I Bygherrerapport SOM 407 --- Skovsbovej N I Svendborg sogn, Sunds herred, tidligere Svendborg amt sted.nr. 090513-124. KUAS jr.nr. 2010-7.24.02/SOM-0006 Forfatter: Anne Garhøj Rosenberg, museumsinspektør

Læs mere

Lindum Syd Langhus fra middelalderen

Lindum Syd Langhus fra middelalderen Lindum Syd Langhus fra middelalderen Jesper Hjermind De fremgravede spor efter et middelalderhus i Lindum diskuteres på kanten af udgravningen Viborg Stiftsmuseum 2006 Bygherrerapport nr. 16 Bygherre:

Læs mere

Kulturhistorisk rapport

Kulturhistorisk rapport Kulturhistorisk rapport SOM 468 Bregnegårdshaven Svendborg sogn, Sunds herred, tidl. Svendborg amt sted.nr. 09.05.13. KUS jr.nr. 2012-7.24.02/SOM-0002, Svendborg matr.nr. 44i Forfatter: Søren Jensen Søgegrøft

Læs mere

SBM1232 Johannelund. Kulturhistorisk rapport. Den sydlige del af området ligger med smuk udsigt til Skanderborg Sø

SBM1232 Johannelund. Kulturhistorisk rapport. Den sydlige del af området ligger med smuk udsigt til Skanderborg Sø SBM1232 Johannelund Kulturhistorisk rapport Den sydlige del af området ligger med smuk udsigt til Skanderborg Sø SBM 1232 Johannelund, Skanderup sogn, Hjelmslev herred, tidl. Skanderborg amt. Sted nr.

Læs mere

Oversigtskort. Oversigtskort over lokalområdet. Området for undersøgelsen er markeret med gult, mens de blå prikker viser overpløjede gravhøje

Oversigtskort. Oversigtskort over lokalområdet. Området for undersøgelsen er markeret med gult, mens de blå prikker viser overpløjede gravhøje Bygherrerapport Udgravning af gruber fra yngre bronzealder, en hustomt fra tidlig førromersk jernalder samt en udateret højtomt. Sagsinfo SMS 1054 Spøttrup Mark Stednr. 13.10.07 Rødding sogn Rødding herred

Læs mere

Haderslev Museum J. nr Stednavn: Arrild svømmehal Frauke Witte Arrild sogn Anlægskompleks: Prøvegravning Beretning Side:1

Haderslev Museum J. nr Stednavn: Arrild svømmehal Frauke Witte Arrild sogn Anlægskompleks: Prøvegravning Beretning Side:1 Anlægskompleks: Prøvegravning Beretning Side:1 Prøvegravning af område til etablering af sommerhuse ved Arrild svømmehal, Arrild Sogn, sb 30-32, 139, Nr. Rangstrup kommune. Indholdsfortegnelse: Resumé

Læs mere

Kulturhistorisk Museum Randers BERETNING. KHM 2473 Basager. Harridslev by, Harridslev, matr. nr. 10k. Harridslev Sogn.

Kulturhistorisk Museum Randers BERETNING. KHM 2473 Basager. Harridslev by, Harridslev, matr. nr. 10k. Harridslev Sogn. Kulturhistorisk Museum Randers Stemannsgade 2 - DK - 8900 Randers - Telefon 86 42 86 55 - Fax 86 41 86 49 - Hjemmeside: www.khm.dk - Email: khm@khm.dk BERETNING KHM 2473 Basager Harridslev by, Harridslev,

Læs mere

Spor i byrummet efter det ældste Aarhus

Spor i byrummet efter det ældste Aarhus Spor i byrummet efter det ældste Aarhus Af Connie Jantzen Både Aarhus Domkirke og Vor Frue Kirke og -Kloster er mid delalderlige bygninger; men derudover findes der vidnesbyrd om både vikingetidens Aros

Læs mere

FHM 4860 Søbyvej Nord, Lp 6006. Gylling sogn, Hads herred Odder kommune Stednr.: 15.02.05 KUAS J.nr.: 2003-2122-1751. Bygherrerapport.

FHM 4860 Søbyvej Nord, Lp 6006. Gylling sogn, Hads herred Odder kommune Stednr.: 15.02.05 KUAS J.nr.: 2003-2122-1751. Bygherrerapport. FHM 4860 Søbyvej Nord, Lp 6006 Gylling sogn, Hads herred Odder kommune Stednr.: 15.02.05 KUAS J.nr.: 2003-2122-1751 Bygherrerapport Gylling Prøvegravningsområde Kirke og kirkegård Malskær bæk Resumé: I

Læs mere

Bygherrerapport for arkæologisk udgravning af boplads fra yngre germansk jernalder og vikingetid

Bygherrerapport for arkæologisk udgravning af boplads fra yngre germansk jernalder og vikingetid Bygherrerapport for arkæologisk udgravning af boplads fra yngre germansk jernalder og vikingetid ROM 2265 Foldager Glim sogn Sømme herred Københavns amt Stednr. 020402 I forbindelse med at firmaet Kongstrup

Læs mere

Kulturhistorisk Rapport

Kulturhistorisk Rapport Kulturhistorisk Rapport Heraklesvej bopladsspor og grav fra yngre bronzealder og ældre jernalder Af museumsinspektør mag.art. Benita Clemmensen Museum Østjylland Stemannsgade 2 DK-8900 Randers C Tlf. 8712

Læs mere

ASR 1755 Sprækvej 8, Vester Vedsted

ASR 1755 Sprækvej 8, Vester Vedsted Den ASR 1755 Sprækvej 8, Vester Vedsted - en lille del af en bebyggelse fra omkring Kristi fødsel, samt et hus fra 1000-1100-årene. Af Claus Feveile Den antikvariske Samling Bygherrerapport Indledning

Læs mere

Dendrokronologisk Laboratorium

Dendrokronologisk Laboratorium Dendrokronologisk Laboratorium NNU rapport 14, 2001 ROAGER KIRKE, TØNDER AMT Nationalmuseet og Den Antikvariske Samling i Ribe. Undersøgt af Orla Hylleberg Eriksen. NNU j.nr. A5712 Foto: P. Kristiansen,

Læs mere

Fig. 1 Foto: Odense Bys Museer. Fig. 2 Toppen af lerkar. et affaldshul. Foto: Odense Bys Museer.

Fig. 1 Foto: Odense Bys Museer. Fig. 2 Toppen af lerkar. et affaldshul. Foto: Odense Bys Museer. Hvor der i den østlige del af Skrillinge nu bygges boliger, har der også tidligere i lange perioder boet mennesker. Ved omfattende udgravninger fra 2000 til 2006 har arkæologer fra Odense Bys Museer fundet

Læs mere

OBM 9782 Nonnebakken - Arkæologisk udgravning af vikingetidig ringborg Maj 2005

OBM 9782 Nonnebakken - Arkæologisk udgravning af vikingetidig ringborg Maj 2005 OBM 9782 Nonnebakken - Arkæologisk udgravning af vikingetidig ringborg Maj 2005 Af Museumsinspektør Karl Brix Zinglersen Opgravningen foregik bag Allégade 73 i det smalle stykke af matriklen op til nabobygningen.

Læs mere

Sjelborg i ældre jernalder

Sjelborg i ældre jernalder 1 Sjelborg i ældre jernalder Kulturhistorisk rapport for udgravning ved Kløvholm, 2011 Anders Olesen Abstract I det efterfølgende vil de væsentligste resultater af udgravningen ved Kløvholm, Sjelborg blive

Læs mere

OBM 2578 Horsebækgyden

OBM 2578 Horsebækgyden OBM 2578 Horsebækgyden - Arkæologisk forundersøgelse af spredte bebyggelsesspor, primært i form af gruber samt enkelte stolpehuller, dateret til bronze- eller jernalder (1.700 f.kr.-750 e.kr.), jernalder

Læs mere

OBM 2558 III, Søndermarken, Nr Åby sogn

OBM 2558 III, Søndermarken, Nr Åby sogn OBM 2558 III, Søndermarken, Nr Åby sogn - Forundersøgelse af mulige forhistoriske anlæg i form af stolpehuller og gruber. Anlæggene gav ikke anledning til yderligere undersøgelser. Af mag art Jakob Bonde

Læs mere

SBM 786 Præstehaven, Hylke Bygherrerapport

SBM 786 Præstehaven, Hylke Bygherrerapport SBM 786 Præstehaven, Hylke Bygherrerapport Hylke sogn, Voer Herred, Skanderborg amt. Stednr. 16.05.03, sb.nr. 81 Ved udgravningen af Præstehaven blev der i alt registreret 192 anlæg, dvs stolpehuller,

Læs mere

KROPPEDAL Museum for Astronomi. Nyere tid. Arkæologi

KROPPEDAL Museum for Astronomi. Nyere tid. Arkæologi KROPPEDAL Museum for Astronomi. Nyere tid. Arkæologi Afdeling for Arkæologi Bygherrerapport om den arkæologiske udgravning forud for byggemodning af område vest for Københavns lufthavn ved Tømmerupvej

Læs mere

OBM 5331, Toftekær, Søndersø sogn, Skovby herred, tidl. Odense amt

OBM 5331, Toftekær, Søndersø sogn, Skovby herred, tidl. Odense amt OBM 5331, Toftekær, Søndersø sogn, Skovby herred, tidl. Odense amt - Forundersøgelse forud for opførelse af dagligvarebutik og byggemodning Af Arkæolog Kristine Stub Precht Arkæologisk Rapport nr.385,

Læs mere

Beretning om overvågning af gravearbejdet i forbindelse med Aarhus Amts etablering af en kano- og faunapassage ved Rye Mølle oktober 1999.

Beretning om overvågning af gravearbejdet i forbindelse med Aarhus Amts etablering af en kano- og faunapassage ved Rye Mølle oktober 1999. Beretning om overvågning af gravearbejdet i forbindelse med Aarhus Amts etablering af en kano- og faunapassage ved Rye Mølle oktober 1999. Journalnummer: SIM j. nr. 413/1999 Sted: Rye Mølle Stednummer:

Læs mere

OBM 2409, Hindsgavl Mark, Middelfart sogn

OBM 2409, Hindsgavl Mark, Middelfart sogn OBM 2409, Hindsgavl Mark, Middelfart sogn - Arkæologisk forundersøgelse forud for opførelse af Aktivitets- og Naturcenter Hindsgavl, Middelfart kommune Af arkæolog Jesper Langkilde Arkæologisk rapport

Læs mere

Rapport fra bygningsarkæologisk undersøgelse d. 27. juni og d. 4. juli 2013 i Faxe kirke i forbindelse med åbning af to af kirkens tre østvinduer.

Rapport fra bygningsarkæologisk undersøgelse d. 27. juni og d. 4. juli 2013 i Faxe kirke i forbindelse med åbning af to af kirkens tre østvinduer. Rapport fra bygningsarkæologisk undersøgelse d. 27. juni og d. 4. juli 2013 i Faxe kirke i forbindelse med åbning af to af kirkens tre østvinduer. J.nr. Faxe sogn, Fakse hrd., Præstø amt., Stednr. SBnr.

Læs mere

Vesthimmerlands Museum

Vesthimmerlands Museum Vesthimmerlands Museum Bygherrerapport for VMÅ 2466 Øster Ørbæk Hustomt fra ældre bronzealder Bygherrerapport for VMÅ 2466 Øster Ørbæk Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Landskabet og kulturhistorien...3

Læs mere

-Udarbejdet på vegne af Museet på Koldinghus-

-Udarbejdet på vegne af Museet på Koldinghus- -Udarbejdet på vegne af Museet på Koldinghus- MKH 1588 Viuf Vesterby, Viuf sogn, Brusk herred, Vejle amt. St. nr. 170210-50 Arkæologisk prøvegravning af et område på 8 ha. Herved fremkom hegnsforløb, bebyggelsesspor

Læs mere

Finérvej, Gadstrup sogn

Finérvej, Gadstrup sogn Arkæologisk undersøgelse af bebyggelse fra bronzealder og yngre førromersk jernalder Finérvej, Gadstrup sogn Bygherrerapport ROM 2394 Stednr. 020110 FINÉRVEJ Bebyggelse Matr.nr. 10a Brordrup By, Gadstrup

Læs mere

Kulturhistorisk rapport

Kulturhistorisk rapport NORDJYLLANDS HISTORISKE MUSEUM Kulturhistorisk rapport Skalhøje II Kogegrubefelt samt bebyggelse fra sen stenalder og yngre bronzealder J.nr. ÅHM 5684 Januar 2016 Ved Arkæolog Karen Povlsen Telefon: 99

Læs mere

Forundersøgelsesrapport

Forundersøgelsesrapport Forundersøgelsesrapport Udgravning af: Gretbjergvej Øst, Hedensted, Matr. nr.: 19 e og 4 b Ejerlav: Torup Journalnr.: HOM 2407 KUAS 20087.24.02/HOM-0017 År: 2008 Sogn: Hedensted Herred: Hatting Gl. Amt:

Læs mere

HAM5251 Lerdal II, Bevtoft sogn, Nørre Rangstrup herred, tidl. Sønderjyllands amt. Sted nr. 20.04.02. Sb.nr. 264

HAM5251 Lerdal II, Bevtoft sogn, Nørre Rangstrup herred, tidl. Sønderjyllands amt. Sted nr. 20.04.02. Sb.nr. 264 HAM5251 Lerdal II, Bevtoft sogn, Nørre Rangstrup herred, tidl. Sønderjyllands amt. Sted nr. 20.04.02. Sb.nr. 264 Arkæologisk undersøgelse i forbindelse med afgravningskontrol af kabeltracé fra Nustrup

Læs mere

Udgravningen af kirkegård og fundamentsrester fra Johanitterklostret i Horsens

Udgravningen af kirkegård og fundamentsrester fra Johanitterklostret i Horsens Udgravningen af kirkegård og fundamentsrester fra Johanitterklostret i Horsens Horsens museum har nu gravet i Ole Worms Gade i Horsens i snart et år, og udgravningen fortsætter et stykke ind i det nye

Læs mere

SBM1131 Kalbygård grusgrav

SBM1131 Kalbygård grusgrav SBM1131 Kalbygård grusgrav Kulturhistorisk rapport Figur 1; Vue over udgravningsfeltet og grusgraven. Set fra Ø. Foto: MSB Låsby sogn, Gjern herred, tidl. Skanderborg amt. Sted nr. 16.01.06. Sb.nr. 21.

Læs mere

DJM 2734 Langholm NØ

DJM 2734 Langholm NØ DJM 2734 Langholm NØ Rapport til bygherre Med rødt lokalplansområdet syd for den eksisterende sommerhusbebyggelse Resumé. Prøvegravning af 1,2 ha ved Gjerrild Nordstrand med levn fra bondestenalder (Tragtbægerkultur

Læs mere

Bygherrerapport. KNV100 Ågård, Bjæverskov sogn, Bjæverskov herred, tidl. Præstø amt. Sted nr. 05.01.01.

Bygherrerapport. KNV100 Ågård, Bjæverskov sogn, Bjæverskov herred, tidl. Præstø amt. Sted nr. 05.01.01. Bygherrerapport KNV100 Ågård, Bjæverskov sogn, Bjæverskov herred, tidl. Præstø amt. Sted nr. 05.01.01. Figur 1. Dronefoto af udgravningsfeltet med husene markeret med barberskum. Nede ved træerne bag elmasten

Læs mere

Arkæologisk Forundersøgelse

Arkæologisk Forundersøgelse Arkæologisk Forundersøgelse KNV00163, Gørslev Voldsted Sogn: Gørslev Herred: Bjæverskov herred Amt: Roskilde Amt, (Tidligere Præstø Amt) Stednr.: 050103 Sb.nr.: 1 Indholdsfortegnelse Abstract Undersøgelsens

Læs mere

SVM1418 Møllebanken, Vemmelev sogn, Slagelse herred, tidl. Sorø amt. Sted nr Sb.nr. 76.

SVM1418 Møllebanken, Vemmelev sogn, Slagelse herred, tidl. Sorø amt. Sted nr Sb.nr. 76. SVM1418 Møllebanken, Vemmelev sogn, Slagelse herred, tidl. Sorø amt. Sted nr. 04.03.20. Sb.nr. 76. Registrering af formodet voldstedsbanke "Møllebanken" i Tude ådal ved enden af Pine-Mølle-dæmningen. Voldstedsbanken

Læs mere

Skive Museum. Bygherrerapport SMS 972 A Sæbyvej Harre herred, Viborg amt Sted nr. 13.02.05

Skive Museum. Bygherrerapport SMS 972 A Sæbyvej Harre herred, Viborg amt Sted nr. 13.02.05 Skive Museum Bygherrerapport SMS 972 A Sæbyvej Harre herred, Viborg amt Sted nr. 13.02.05 Peter Birkedahl * 2007 1. Indledning Skive Museum har i januar 2007 foretaget udgravning af et bopladsområde fra

Læs mere

KBM 4002 Torvegade. Christianshavns Kvarter, Vor Frelser Sogn, Sokkelund Herred, Københavns Amt. Sagsnr.: 2012-7.23.02-0095

KBM 4002 Torvegade. Christianshavns Kvarter, Vor Frelser Sogn, Sokkelund Herred, Københavns Amt. Sagsnr.: 2012-7.23.02-0095 KØBENHAVNS MUSEUM MUSEUM OF COPENHAGEN / ARCHAEOLOGICAL REPORT KBM 4002 Torvegade Christianshavns Kvarter, Vor Frelser Sogn, Sokkelund Herred, Københavns Amt. Sagsnr.: 2012-7.23.02-0095 C.W. Eckersberg.

Læs mere

Esrum P-plads Arkæologisk prøvegravning, bygherrerapport

Esrum P-plads Arkæologisk prøvegravning, bygherrerapport Esrum P-plads Arkæologisk prøvegravning, bygherrerapport J. nr.: MNS50228 Esrum P-plads Matr. nr.: 4a, Esrumkloster, Esbønderup SLKS j. nr.: 16/00661 Af: mus. insp. Tim Grønnegaard Indholdsfortegnelse

Læs mere

Der er registreret en del oldtidslevn i området, bl.a. jernalderlandsbyer og gravhøje fra bronzealderen i området (se fig. 1).

Der er registreret en del oldtidslevn i området, bl.a. jernalderlandsbyer og gravhøje fra bronzealderen i området (se fig. 1). Beretning FHM 4330 Højspændingsmaster Trige Nord, Hæst by matr. nr. 9e og 9c, Trige sogn, stednr. 15.06.07 og Spørring by matr. nr. 20a, 19i, 19h, 11a og 52, Spørring sogn, stednr. 15.06.05 begge i Vester

Læs mere

Vesthimmerlands Museum

Vesthimmerlands Museum Vesthimmerlands Museum Bygherrerapport for VMÅ 2623 Markvænget Stednr. 12.08.14 Års sogn, Års herred, Ålborg amt Bygherrerapport VMÅ 2623 Markvænget Indholdsfortegnelse 1. Undersøgelsens forhistorie...

Læs mere

Kongeborg, kirke og borgerkrig på Gl. Brattingsborg

Kongeborg, kirke og borgerkrig på Gl. Brattingsborg Kongeborg, kirke og borgerkrig på Gl. Brattingsborg en forrygende start på et nyt forskningsprojekt på Samsø af nils engberg, vivian etting, lis nymark og hans skov I sommeren 2008 startede et stort forskningsprojekt

Læs mere

VSM 10021, Mønsted sogn, Fjends herred, Viborg amt

VSM 10021, Mønsted sogn, Fjends herred, Viborg amt VSM 002, Mønsted sogn, Fjends herred, Viborg amt Kulturstyrelsens j.nr.: 203-7.24.02/VSM-0003 300-43(areal) 54 (lok) Rapport for prøvegravning forud for byggemodning Udført af Astrid Skou Hansen og Kamilla

Læs mere

ARV 14 Kjelstvej, cykelsti

ARV 14 Kjelstvej, cykelsti ARV 14 Kjelstvej, cykelsti Kjelst By, Billum, matr. 18 g mfl. Vester Horne herred, Varde Kommune, tidligere Ribe Amt. Stednr. 190701, lokalitets nr. 84 Beretning for overvågning i forbindelse med etablering

Læs mere

Kulturhistorisk rapport for udgravning af Kirkebjerggård II, Funder

Kulturhistorisk rapport for udgravning af Kirkebjerggård II, Funder Kulturhistorisk rapport for udgravning af Kirkebjerggård II, Funder Journalnummer: SIM 7/2011 Sted: Kirkebjerggård II SB Stednummer: 13.03.03-217 KUAS j.nr.: 2009-7.24.02/SIM-0009 Matr. nr.: 3am og 7a

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Kongens Tisted Kirke, Gislum Herred, Aalborg Amt, d. 21. juli og 5. august 2009.

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Kongens Tisted Kirke, Gislum Herred, Aalborg Amt, d. 21. juli og 5. august 2009. Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Kongens Tisted Kirke, Gislum Herred, Aalborg Amt, d. 21. juli og 5. august 2009. J. 549/2009 Stednr. 12.02.08 Rapport ved museumsinspektør Hans Mikkelsen d. 25. november

Læs mere

ARKÆOLOGISK METODE À LA FEMERN

ARKÆOLOGISK METODE À LA FEMERN ARKÆOLOGISK METODE À LA FEMERN - Digital arkæologi Af: Nadja M. K. Mortensen, Forhistorisk arkæolog, GIS-ansvarlig Oversigt over undersøgelsesarealet Digital opmåling og registrering er en vigtig del af

Læs mere

FHM 4988 Bavnehøjvej, Hadbjerg

FHM 4988 Bavnehøjvej, Hadbjerg FHM 4988 Bavnehøjvej, Hadbjerg Hadbjerg sogn, Galten Herred Stednr. 14.03.02. Bygherrerapport Indhold Indledende tekst... 2 IAbstract... 2 Administration... 2 TTU... 3 Målestystem... 3 Øvrigt... 3 Metode...

Læs mere

Nordentoften, Skals - en boplads fra sen yngre stenalder, bronzealder og tidlig jernalder

Nordentoften, Skals - en boplads fra sen yngre stenalder, bronzealder og tidlig jernalder 1 Nordentoften, Skals - en boplads fra sen yngre stenalder, bronzealder og tidlig jernalder Martin Mikkelsen og Mikael H. Nielsen Viborg Stiftsmuseum Bygherrerapport nr. 2 Bygherre: Møldrup Kommune 2 Indledning.

Læs mere

Brokbakken - en samlingsplads? fra bronzealder og - en gravplads fra ældre jernalder

Brokbakken - en samlingsplads? fra bronzealder og - en gravplads fra ældre jernalder 1 Brokbakken - en samlingsplads? fra bronzealder og - en gravplads fra ældre jernalder Martin Mikkelsen og Mikael H. Nielsen Viborg Stiftsmuseum Bygherrerapport nr. 3 Bygherre: Bjerringbro Kommune ISBN

Læs mere

Staderapport for prøvegravning ved Nyløkkevej, 8. etape på motorvejen Hårup Låsby

Staderapport for prøvegravning ved Nyløkkevej, 8. etape på motorvejen Hårup Låsby SIM 5/2010 motorvejen Hårup-Låsby Staderapport for prøvegravning ved Nyløkkevej, 8. etape på motorvejen Hårup Låsby Journalnummer: SIM 5/2010 Etape 8 Sted: Motorvejen Hårup-Låsby Deletape:Nyløkkevej SB

Læs mere

SIM 22-2011 Silkeborg Langsø, Kulturhistorisk rapport. K.G. Overgaard

SIM 22-2011 Silkeborg Langsø, Kulturhistorisk rapport. K.G. Overgaard Langsø Journalnummer: SIM 22/2011 Sted: Silkeborg Langsø Sted og SB nr. 16.01.08-11 KUAS j.nr.: 2011-7.24.02/SIM-0006 Kulturhistorisk rapport for udgravning ved Silkeborg Matr. nr.:171a, 173, 175a og 177

Læs mere

ROM j.nr Børnehøj Matr. nr. 11a Himmelev By, Himmelev Himmelev sogn, Sømme herred, Københavns amt. Stednr Roskilde Museum

ROM j.nr Børnehøj Matr. nr. 11a Himmelev By, Himmelev Himmelev sogn, Sømme herred, Københavns amt. Stednr Roskilde Museum ROM j.nr. 2377 Børnehøj Matr. nr. 11a Himmelev By, Himmelev Himmelev sogn, Sømme herred, Københavns amt. Stednr. 020405- Roskilde Museum Undersøgelsens data Udgravningen af ROM 2377 Børnehøjen blev gennemført

Læs mere

Forundersøgelsesrapport

Forundersøgelsesrapport Forundersøgelsesrapport Udarbejdet af cand. Mag. Julie Lolk, Moesgaard Museum. FHM5610 Lisbjerg Parkvej, matrikel 20A, Lisbjerg, Lisbjerg sogn, Vester Lisbjerg herred, tidl. Århus Amt. KUAS j.nr.: 150604

Læs mere

Bygherrerapport. Moesgård Museum

Bygherrerapport. Moesgård Museum FHM4953 Rosbjerg Vest, Årslev Lyngby sogn, Hasle herred, Århus Kommune, Region Midt. Stednr. 15.03.04 Matrikelnr. 5b Lyngby By KUAS journalnr. 008-7.4.0/FHM-001 Bygherrerapport Resume: På et sydvendt,

Læs mere

OBM4914 Skrillinge SØ II. Kavslunde sogn, Vends herred, tidl. Odense amt

OBM4914 Skrillinge SØ II. Kavslunde sogn, Vends herred, tidl. Odense amt OBM4914 Skrillinge SØ II. Kavslunde sogn, Vends herred, tidl. Odense amt - Forundersøgelse af et 350 meter langt vejtracé. Af Arkæolog Maria Lauridsen Arkæologisk Rapport nr. 521, 2016 Indledning.s.3 Udgravningens

Læs mere

Forundersøgelsesrapport MOE Regionshospitalet Randers, etape 2

Forundersøgelsesrapport MOE Regionshospitalet Randers, etape 2 Forundersøgelsesrapport MOE 00388 Regionshospitalet Randers, etape 2 Af museumsinspektør cand. mag Thomas Guntzelnick Poulsen Museum Østjylland Stemannsgade 2 DK-8900 Randers C Tlf. 8712 2600 www.museumoj.dk

Læs mere

HBV 1212 Mannehøjgård

HBV 1212 Mannehøjgård HBV 1212 Mannehøjgård Bygherrerapport for den arkæologiske undersøgelse HBV 1212 Mannehøjgård, matr.nr. 9m, Askov By, Malt sogn, Malt herred, Ribe amt Udarbejdet af Steffen Terp Laursen for Museet på Sønderskov

Læs mere

Rapport for selvbetalt prøvegravning af dyrkningstruet gravhøj ved Mosegården, Rands

Rapport for selvbetalt prøvegravning af dyrkningstruet gravhøj ved Mosegården, Rands Rapport for selvbetalt prøvegravning af dyrkningstruet gravhøj ved, Rands VKH 2799 Gårslev sogn, Holmans herred, Vejle Amt. Stednr.: 17.05.02 sb.nr 29 Resumé Sb. 29 ses som en forhøjning i forgrunden af

Læs mere

Nye arkæologiske udgravninger med flere fund fra jernalderens Egebjerg.

Nye arkæologiske udgravninger med flere fund fra jernalderens Egebjerg. Nye arkæologiske udgravninger med flere fund fra jernalderens Egebjerg. Der har som bekendt været stor byggeaktivitet i den østlige del af Egebjerg gennem de sidste år, med udstykning af nye områder gennem

Læs mere

Museum Sydøstdanmark

Museum Sydøstdanmark Museum Sydøstdanmark KNV00156 Bjerggade, Ølby og Hastrup KUAS journalnummer 2014-7.24.02/KNV-0011 Matrikelnummer 10a Ølby By, Højelse Højelse Sogn, Ramsø Herred, Roskilde Amt. Stednummer 020105-105 og

Læs mere

Mølgård, Resen - boplads fra førromersk jernalder

Mølgård, Resen - boplads fra førromersk jernalder 1 Mølgård, Resen - boplads fra førromersk jernalder Martin Mikkelsen, Mikkel Kieldsen, Kamilla F. Terkildsen Viborg Stiftsmuseum 2009 Bygherrerapport nr. 38 Bygherre: Kristian Kjær ISBN 978-87-87272-80-3

Læs mere

Kulturudvalget KUU alm. del Bilag 59 Offentligt. Nationalmuseets ,M: ' *.#" »" *? '-ffjrn -"V«P

Kulturudvalget KUU alm. del Bilag 59 Offentligt. Nationalmuseets ,M: ' *.# » *? '-ffjrn -V«P Kulturudvalget 2009-10 KUU alm. del Bilag 59 Offentligt Nationalmuseets & & y.,m: ' *.#"»" *? -"V«P '-ffjrn Nationalmuseets Arbejdsmark 2009 Redaktion: Per Kristian Madsen, Heidi Lykke Petersen og Knud

Læs mere

Kulturhistorisk rapport

Kulturhistorisk rapport Kulturhistorisk rapport HOM2867, Viborgvej 11 Tidl. Skanderborg Amt, Vrads Herred, Tørring Sogn, matrikelnr.: 12i Sted-SBnr.: 160607-103 KUAS: 2011-7.24.02/HOM-0025 På den i alt 947 m2 afdækkede flade

Læs mere

Kong Valdemars Jagtslot

Kong Valdemars Jagtslot Kong Valdemars Jagtslot Det lille middelaldervoldsted Kong Valdemars Jagtslot ligger i engen langs den tidligere mere vandrige Stensby Møllebæk, som gennem Malling Kløft udmunder i Storstrømmen. Det smukke

Læs mere

Rapport for arkæologisk forundersøgelse MOE 0025 Jordbærvangen

Rapport for arkæologisk forundersøgelse MOE 0025 Jordbærvangen Rapport for arkæologisk forundersøgelse MOE 0025 Jordbærvangen Af arkæolog Museum Østjylland Stemannsgade 2 DK-8900 Randers C Tlf. 8712 2600 www.museumoj.dk Matr. 527de, Randers Markjorde Randers Sogn,

Læs mere

Vi blev da lidt overrasket over at lokalplanen kom så hurtigt i høring, men fint nok.

Vi blev da lidt overrasket over at lokalplanen kom så hurtigt i høring, men fint nok. Torsten Wagner Sand Christensen (16055) Emne: VS: Gødvad Bygade 24 B, Lokalplan 13-008 Hej Torsten. Ang. Lokalplan 13-008 Vi blev da lidt overrasket over at lokalplanen kom så hurtigt i høring, men fint

Læs mere

GIM 3543 Højbro Å. Beretning fra overvågning. Søren Skriver Tillisch, mag.art. Jeppe Boel Jepsen, cand. phil.

GIM 3543 Højbro Å. Beretning fra overvågning. Søren Skriver Tillisch, mag.art. Jeppe Boel Jepsen, cand. phil. GIM 3543 Højbro Å Beretning fra overvågning Søren Skriver Tillisch, mag.art. Jeppe Boel Jepsen, cand. phil. Holbo Herreds Kulturhistoriske Centre 2006 Resume: Anlægsarbejdet omkring udvidelse af Højbro

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse på Asferg kirkegård d. 5. september 2012.

Rapport fra arkæologisk undersøgelse på Asferg kirkegård d. 5. september 2012. Rapport fra arkæologisk undersøgelse på Asferg kirkegård d. 5. september 2012. Asferg Kirke, Nørhald hrd., Randers amt. Stednr. 14.06.01 Rapport ved museumsinspektør Stine A. Højbjerg november 2012. J.nr.

Læs mere

Arkæologisk udgravning Kulturhistorisk rapport. HOM2628, Kildeparken Syd, Etape 2

Arkæologisk udgravning Kulturhistorisk rapport. HOM2628, Kildeparken Syd, Etape 2 Arkæologisk udgravning Kulturhistorisk rapport HOM2628, Kildeparken Syd, Etape 2 Tidl. Vejle Amt, Hatting Herred, Øster Snede Sogn, Gammelsole By Ejerlav, matrikelnr.: 5i Sted-SBnr.: 170819-45 KUAS: 2010-7.24.02/HOM-0004

Læs mere

HAM 5265 Sdr. Sejerslev, Emmerlev sogn

HAM 5265 Sdr. Sejerslev, Emmerlev sogn HAM 5265 Sdr. Sejerslev, Emmerlev sogn Arkæologisk forundersøgelse forud for etablering af syv byggegrunde ved præstevænget i Sdr. Sejerslev. Der fremkom arkæologiske anlæg i form af to kogestensgruber.

Læs mere

Bronzealderbopladsen ved Nivåvej i Fredensborg Kommune

Bronzealderbopladsen ved Nivåvej i Fredensborg Kommune J.nr. HØM 295 KUAS j.nr. FOR 2003-2123-0105 Sb.nr. 010411-83 Bronzealderbopladsen ved Nivåvej i Fredensborg Kommune Den arkæologiske udgravning 2006 Ole Lass Jensen Hørsholm Egns Museum Maj 2007 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Nyborg Slot 1200-1600

Nyborg Slot 1200-1600 Nyborg Slot 1200-1600 Rapport om de arkæologiske undersøgelser 2009-2014 14.01.2015 Claus Frederik Sørensen I forbindelse med projekt Kongen kommer og kommende byggeplaner på Slotsholmen er hermed udarbejdet

Læs mere

KBM 2366 Vestergade 29-31

KBM 2366 Vestergade 29-31 KBM 2366 Vestergade 29-31 Udgravningsrapport Lene Høst-Madsen 26-09-2013 Arkæologisk undersøgelse af område ved Sankt Clemens Kirkegård, fund af middelalder kirkegårdsafgrænsning, skeletter, affaldsgruber

Læs mere

OBM7125 Munken, Middelfart sogn, Vends herred, tidl. Odense amt. Sted nr. 08.07.13. Sb.nr. 40. Indhold

OBM7125 Munken, Middelfart sogn, Vends herred, tidl. Odense amt. Sted nr. 08.07.13. Sb.nr. 40. Indhold OBM7125 Munken, Middelfart sogn, Vends herred, tidl. Odense amt. Sted nr. 08.07.13. Sb.nr. 40. Indhold Abstract... 2 Undersøgelsens forhistorie... 2 Administrative data... 2 Topografi, terræn og undergrund...

Læs mere

OLDTIDSMINDER. i Korsør Kommune

OLDTIDSMINDER. i Korsør Kommune OLDTIDSMINDER i Korsør Kommune 2 Kommer man til Korsør østfra kan man mellem banen og motorvejen efter Svenstrup på marken se en markant langdysse og en runddysse, som desværre ikke er tilgængelig. Men

Læs mere

En landsby fra sen førromersk og ældre romersk jernalder syd for Lisbjerg

En landsby fra sen førromersk og ældre romersk jernalder syd for Lisbjerg Fig. 229. Bunden af en urne med de brændte ben fra en ung person. Få centimeter skilte resterne af denne urne ved Kankbølle fra helt at blive taget af ploven se fig. 228. Ved de mange undersøgelser af

Læs mere

Christian d. 3. kanal ved Randers.

Christian d. 3. kanal ved Randers. Christian d. 3. kanal ved Randers. Christian d. 3 kanal blev - som navnet siger - anlagt i 1552-53 på foranledning af Kong Christian d. 3 (født1503) som regerede Danmark fra 1534 og til sin død 1559 (2+3).

Læs mere

Staderapport for forundersøgelse ved Grusgrav i Hvinningdal 8. etape på motorvejen Funder Hårup

Staderapport for forundersøgelse ved Grusgrav i Hvinningdal 8. etape på motorvejen Funder Hårup Staderapport for forundersøgelse ved Grusgrav i Hvinningdal 8. etape på motorvejen Funder Hårup Journalnummer: SIM 41/2009 Sted: Grusgrav Hvinningdal SB Stednummer: 130307-12 KUAS j.nr.: 2009-7.24.02/SIM-0009

Læs mere

Udgravningsberetning Gellerupholmsvej 73, Varde

Udgravningsberetning Gellerupholmsvej 73, Varde Udgravningsberetning Gellerupholmsvej 73, Varde J. nr. ARV 163 Sagsbetegnelse: Forundersøgelse Kulturarvsstyrelsens journalnummer: Lokalitetsnummer: 190713-287 Matrikel nummer: 6li Ejerlav: Gellerup, Varde

Læs mere

Oversigtskort. Lokalitetens placering. Kilde: Kulturarvstyrelsen, DKConline. Plantegning. Plantegning over samtlige grave

Oversigtskort. Lokalitetens placering. Kilde: Kulturarvstyrelsen, DKConline. Plantegning. Plantegning over samtlige grave Bygherrerapport Viumgård I Udgravning af bopladsspor fra yngre stenalder og yngre bronzealder samt gravplads fra yngre germansk jernalder ved Viumgård I. Sagsinfo SMS 1016A Viumgård 1 Stednr. 13.02.05-65.

Læs mere

HAM 4740 Sejsbjerg III, Ensted sogn, Sb 81

HAM 4740 Sejsbjerg III, Ensted sogn, Sb 81 HAM 4740 Sejsbjerg III, Ensted sogn, Sb 81 Arkæologisk undersøgelse med negativ resultat Af Frauke Witte Sejsbjergvej III Ensted sogn, sb 81 HAM 4740 Museum Sønderjylland 2007 Frauke Witte Rapport 2012

Læs mere

Staderapport for forundersøgelse ved Sejling Hedevej - 7. etape på motorvejen Funder Hårup

Staderapport for forundersøgelse ved Sejling Hedevej - 7. etape på motorvejen Funder Hårup Staderapport for forundersøgelse ved Sejling Hedevej - 7. etape på motorvejen Funder Hårup Journalnummer: SIM 41/2009 7. etape Sted: Motorvejen Funder-Hårup Deletape: Sejling Hedevej SB Stednummer: 13.03.07-12

Læs mere

Rapport RSM j.nr Spjald Sundhedshus

Rapport RSM j.nr Spjald Sundhedshus Rapport Udarbejdet af Poul Krogh Jørgensen, Ringkøbing-Skjern Museum 2013 Rapport RESUME: Ringkøbing-Skjern Museum foretog den 22. juli 2013 den aftalte forundersøgelse forud for det kommende sundhedshus

Læs mere

HAM 4665 Elholm 3, Ulkebøl sogn, Als Sønder herred, Sønderborg amt. St. nr. 230210-477

HAM 4665 Elholm 3, Ulkebøl sogn, Als Sønder herred, Sønderborg amt. St. nr. 230210-477 HAM 4665 Elholm 3, Ulkebøl sogn, Als Sønder herred, Sønderborg amt. St. nr. 230210-477 1 Indholdsfortegnelse Resumé... 3 Undersøgelsens resultat... 3 Perspektivering... 4 Oversigtstegning Tidstavle med

Læs mere

1 s01 - Jeg har generelt været tilfreds med praktikopholdet

1 s01 - Jeg har generelt været tilfreds med praktikopholdet Praktikevaluering Studerende (Internship evaluation Student) Husk at trykke "Send (Submit)" nederst (Remember to click "Send (Submit)" below - The questions are translated into English below each of the

Læs mere

OBM 9872, kampagne 2 og 3, Lumby - Arkæologiske forundersøgelser

OBM 9872, kampagne 2 og 3, Lumby - Arkæologiske forundersøgelser OBM 9872, kampagne 2 og 3, Lumby - Arkæologiske forundersøgelser Af stud. mag Jesper Jensen og museumsinspektør Mads Runge Arkæologisk rapport nr. 196, 2008 WWW.MUSEUM.ODENSE.DK Indhold: Indledning...

Læs mere

FJERNVARME FIOLGADE 7-9 GIM 3944. RAPPORT FOR ARKÆOLOGISK UDGRAVNING, STANDSNING 27 v. cand. phil. Tim Grønnegaard

FJERNVARME FIOLGADE 7-9 GIM 3944. RAPPORT FOR ARKÆOLOGISK UDGRAVNING, STANDSNING 27 v. cand. phil. Tim Grønnegaard RAPPORT FOR ARKÆOLOGISK UDGRAVNING, STANDSNING 27 v. cand. phil. Tim Grønnegaard RAPPORT FOR ARKÆOLOGISK UDGRAVNING, STANDSNING 27 v. cand. phil. Tim Grønnegaard Undersøgelsens forhistorie Gilleleje Museums

Læs mere

OBM 7746, Grandvej, etape 2.

OBM 7746, Grandvej, etape 2. OBM 7746, Grandvej, etape 2. - Arkæologisk forundersøgelse forud for Nr. Aaby Kraftvarmeværks byggeri. Af Arkæolog Katrine Moberg Riis Arkæologisk Rapport nr.431, 2013 Indledning... 3 Udgravningens forhistorie...

Læs mere

Beretning. Cykelsti Røgind-Ringkøbing, Forundersøgelse. RSM 10.128. Arbejdsfoto fra vinteren 2011.

Beretning. Cykelsti Røgind-Ringkøbing, Forundersøgelse. RSM 10.128. Arbejdsfoto fra vinteren 2011. Beretning Cykelsti Røgind-Ringkøbing, Forundersøgelse RSM j.nr. 10.128 KUA: 2010-7.24.02/RSM-0022 RSM 10.128. Arbejdsfoto fra vinteren 2011. Udgravningsberetning, udarbejdet af Poul Krogh Jørgensen, Ringkøbing-Skjern

Læs mere

Dendrokronologisk Laboratorium

Dendrokronologisk Laboratorium Dendrokronologisk Laboratorium NNU rapport 56, 1999 BORINGHOLM, SKANDERBORG AMT Forhistorisk Museum Moesgård og Vejle Museum. Indsendt af Jan Koch. Undersøgt af Orla Hylleberg Eriksen. NNU j.nr. A5885

Læs mere