Øjenvidneskildring Vedrørende B-52 styrtet Den 21. januar 1968

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Øjenvidneskildring Vedrørende B-52 styrtet Den 21. januar 1968"

Transkript

1 Øjenvidneskildring Vedrørende B-52 styrtet Den 21. januar 1968 Allerførst i tresserne søgte jeg og fik en stilling, som assistent ved den Kongelige Grønlandske Handel i Grønland. Mit første tjenestested var i Upernavik i det nordligste Vestgrønland. Byen Upernavik ligger på en ø og der findes ikke vand på denne ø. Derfor bestod hele byens vandforsyning af afhugget is fra isfjelde, som derefter blev transporteret rundt til husene, hvor isen blev båret ind i sække og styrtet ned i en istank, hvor det efter nogen tid smeltede til vand. Upernavik er et meget stort distrikt med 7 underlagte udsteder, der alle skulle forsynes og administreres fra Upernavik. Distriktet strakte sig fra Kuvdlorsuak (Djævelens Tommelfinger) i nord, til Søndre Upernavik i syd, og en rundrejse til alle distriktets steder dækkede ca km. Upernavik var et fantastisk godt lærested for en ung KGH-mand dels på grund af distriktets størrelse, og dels på grund af de mange inspektionsrejser, der skulle gennemføres. Om sommeren med motorkuttere af fiskekutterstørrelse og om vinteren på slæde. I Upernavik var det et must at en ung KGH-mand tilegnede sig kendskabet til slædekørsel, og blev så god til det, at han kunne sendes på lange inspektionsrejser rundt til udstederne med blot en grønlandsk forkører som selskab. Havisen i Upernavik distrikt er en endog meget lumsk sag. Hele kyststrækningen er en skærgårdskyst med lange fjorde, og dette bevirker at havisen er ganske usædvanlig usikker idet den bliver strømskåren, som det hedder med et fagligt udtryk. At havisen er strømskåren vil sige at den underliggende varme havstrøm simpelthen slider isen op nedefra også selvom vi taler om lufttemperaturer under minus 20 grader. Så i Upernavik distrikt kan man som hovedregel regne med, at denne tilsyneladende solide havis pludselig ændrer karakter til ganske tynd is, som man kører lige durk igennem. Derfor, er man blevet oplært i slædekørsel i Upernavik distrikt, bliver man en ganske habil slædekører, som meget forsigtigt vurderer havisens tilstand foran sig, hele tiden. Dette kommer ganske automatisk, som en slags sjette sans, når man har haft et par oplevelser med, at køre igennem og blive våd i ca. 20 graders frost. Efter jeg havde gjort tjeneste i Upernavik i et par år blev jeg forflyttet til en gammel amerikansk flybase i Sydgrønland nemlig Narssarssuak. Der var jeg 1 år, hvorefter jeg blev fungerende speditør ved kryolitbruddet i Ivigtut. Efter Ivigtut kom jeg til 1

2 Narssaq for at få noget kendskab til fiskeindustrien, som også var en del af KGH`s virksomhedsområde. Mens jeg var i Narssaq, blev stillingen som speditør ved Thule-basen og Dundas opslået ledig. Jeg søgte den og fik den og kom til Thule-basen i 1967 og blev der indtil 1977, hvor jeg blev trafikchef i Grønlandsfly A/S. Dette job havde jeg så indtil 1982, hvor jeg rejste hjem til Danmark for good. Så da jeg kom til Thule-basen i 1967 opfattede jeg mig selv, som fuldt uddannet KGH-mand, som der stort set ikke var noget nyt under solen for. Jeg kunne færdes på slæde på såvel havis, som på indlandsis under stort set alle vejrkonditioner. Når vejret bliver rigtig slemt, ligger man jo bare stille indtil det bliver bedre vejr. Jeg kunne navigere til søs med sekstant og pejlinger både optiske og elektroniske. I det hele taget var der dengang i mit ungdommelige overmod ikke noget, jeg ikke kunne klare. Så da jeg ankom til Thule-basen i 1967 var jeg altså fuld af selvtillid, men opdagede ret hurtigt at det ikke rigtigt kunne bruges til en pind!!!!. Det var nemlig sådan at INGEN på Thule-basen regnede grønlandserfaring fra andre steder, for noget som helst. Havde man ikke været på Thule-basen så var man en uerfaren nyankommen, som ikke blev regnet for noget før man havde bevist, at man var gjort at det rigtige stof, efter deres opfattelse. Dette forhold var ganske slående på alle niveauer både Kidde Hansen, E. Uldahl, Orlogskaptajn Svend Olesen (Forbindelsesofficeren) indtog beskyttende holdninger overfor mig forsøgte meget ikke at være nedlandende men helt undgå det kunne de jo ikke!!. Den speditør som jeg afløste Svend Clausen var absolut heller ikke til nogen hjælp!! Jeg forstod ikke en pind af det!!!! Fordi jeg nøgternt vurderet, var langt bedre stillet i forhold til generelle arktiske forhold, end de var!!. Nå men der var jo ikke andet at gøre ved det end at lade det passere hen over sig og så vente på bedre tider. Det er nemlig sådan i Grønland, at man ret hurtigt bliver gammel i gårde, fordi personellet bliver udskiftet jævnligt. Så hænger man på, og holder kæft på de rigtige tidspunkter, så kommer man til orde på et tidspunkt, og kan så derefter begynde at søge indflydelse. Speditørembedet bestod af en handelsvirksomhed, hvor man solgte patroner, rifler, haglbøsser, sukker, mel og gryn plus tusindvis af andre ting til den lokale befolkning det vil sige udsendte danskere og Thule-eskimoerne. Samtidig hermed købte man fangernes produkter, som hovedsagelig bestod af sælskind, hvalrostænder og narhvalstænder og en del udskåren husflid enten i fedtsten eller i tand. 2

3 Alt dette foregik i Dundas, som var en dansk radiostation, der lå ca. 13 km fra basen ad en grusvej, der førte over North Mountain. Jeg boede også der i en tjenestebolig, der var ret stor, fordi jeg havde pligt til at indkvartere lokale transitrejsende, der ankom eller afrejste med fly via basen. På selve Thule-basen havde vi vores kontor i en bygning, der var dansk, idet det var en gammel dansk vejrstation fra før basens tid. Her havde vi også postkontor, idet vi fordelte post til alle beboede steder i Thule distrikt, og også til Station Nord. Postvæsenet var den KGH funktion, som var den vigtigste for basens danske personel. Danskerne på Thule-basen gik utroligt meget op i post man havde nærmest et lidenskabeligt forhold til post. Post var det vigtigste i livet!!!!. Det var naturligvis på grund af, at der dengang ikke var andre muligheder for kommunikation mellem manden på Thule-basen og så hans familie i Danmark. Så post var livsvigtig!!!!! Og derfor prioriteret meget højt. Derfor når der ankom post eller skulle post af sted, så måtte speditøren og hans folk på arbejde, hvad enten det var nat, dag, søndag eller anden helligdag. Så søndag den 21. januar 1968 var jeg på arbejde på KGH`s kontor på Thule-basen, fordi der skulle afsendes post med et SAS-fragtfly mandag formiddag. Posten skulle sorteres efter normalt postsystem pakkes i sække sækkene skulle mærkes og plomberes og der skulle udfærdiges forsendelsespapirer. Der var ikke så meget post den dag, fordi der var lidt postmæssig afmatning efter det fuldstændigt vanvittige postræs ved juletid. Sidst på eftermiddagen var vi ved at være færdig med arbejdet, og jeg går udenfor for at starte min bil, så den kunne stå og køre lidt i tomgang og varme kabinen op inden jeg skulle køre hjem til Dundas og aftensmaden. KGH`s bygning var beliggende op en banke, således at man havde fri udsigt ud over hele bugt området og helt over til Saunders og Wolstenholme øerne. Mens jeg stod ude ved bilerne, og tilfældigt kaster blikket ud over dette fantastiske arktiske sceneri det arktiske vintermørke så rejser der sig lige pludselig et flammehav ude på havisen og en eksplosionsagtig kæmpebrand breder sig efter fulgt af et dommedagsagtigt brag, der er så kraftigt, at jeg kunne føle det i jorden under mine fødder. Branden og eksplosionen var lige i indflyvningsretningen til Thule-basens landingsbane så instinktivt er jeg klar over at det er et flystyrt. Jeg løber omgående til min na- 3

4 bos hus, som er den danske politiofficers kontor og bolig og braser ind der. I forummet møder jeg politikommissær Flemming Skov, og vi styrter ind på hans kontor og ringer til Basens Command Post. Vi får Colonel Copher (acting basecommander) i telefonen og han meddeler os, at det er en Broken Arrow situation. Jeg meddeler ham at såfremt han har brug for icegoing traffic så er jeg kapabel og melder mig frivilligt til, at foranstalte en eftersøgning på slæde. Jeg får omgående ordre til at stille på Base Command Post og, der møder jeg hele Basecommanders stab inklusive den danske forbindelsesofficer orlogskaptajn Svend Olesen. Vores første opgave er at indtale en advarsel på dansk, som skal udsendes over basens underholdningsradio radio Thule Air Base. Forbindelsesofficeren indtaler via telefon en advarsel på dansk, og jeg indtaler efterfølgende en advarsel på grønlandsk. Denne amerikanske underholdningsradio kunne nemlig aflyttes i hele distriktet, det vil sige også på de eskimoiske bopladser. Derefter får jeg besked på at tage af sted på slæde, og eftersøge besætningsmedlemmer på havisen. Jeg kører hurtigst muligt til Dundas, hvor jeg får radiostationens handy-mand Arrutak Kristiansen til at spænde hunde for og jeg klæder om til fuld slædebeklædning, som for os, var en ikke militær udrustning, bestående af bjørneskindsbukser, svære kamikker(støvler i sæl og hundeskind) og en meget svær renskindsanorak. Således udruste drager Arrutak og jeg af, alt hvad remme og skagler kan holde. Det var omkring 35 graders frost, en meget svag vind fra østlig retning og buldermørkt. Branden var nu gået ud. Jeg aftaler med Arrutak, at vi lægger et eftersøgningsmønster op gående fra nord til syd i ca. 8 kilometers længde, det vil sige ca. 4 kilometer nord og 4 km syd for nedstyrtningsområdet, som jeg havde fået en temmelig god terrestrisk pejling af, mens det brændte. Jeg kendte imidlertid ikke afstanden derud til, men vidste kun at det var et eller andet sten mellem Thule-basen og Saunders Island. Vi lægger eftersøgningspassagerne med ca. 500 til 1000 meters mellemrum. Vi kører i nogen tid måske 1 til 2 timer og lige pludselig ser vi lys foran os. Vi er for nordgående på andet slag af eftersøgningen. Vi var forsynet med en transportabel radio til Air Police på Thule-hasen, men den går død ret hurtigt, da batterierne ikke kan modstå kulden. Lyset viser sig at være lommelygter fra nogle Thule eskimoer fra en boplads der hedder Moriussak, de kommer for at hjælpe, da de fra bopladsen også har iagttaget flystyrtet og branden. Jeg hyrer dem på stedet til eftersøgningen og derved kunne vi lige pludselig dækket et ganske stort areal. Arrutak og jeg kører hele tiden på den vestlige fløj af eftersøgningsholdet, som nu bestod af 6 slæder alle be- 4

5 mandet med top-professionelle slædekuske, som var vant til at navigere i disse områder, som de stort set kendte som deres egen bukselomme. Så fra at være bare et lille hold var vi nu lige pludselig et velorganiseret professionelt hold, som stort set kunne det hele. På en af de sydgående passager, hvor jeg og Arrutak stadig ligger vestligst, øjner vi i dette totale arktiske mørke noget mørkt på den eller så mathvide havis, og vi kan pludselig lugte petroleum. Vi kører nu lige ind i selve nedstyrtningsområdet, hvor sneen og isen er dækket af et tykt sort brandlag, og der lå vragrester overalt omkring os. Vi stopper hundene og begiver os til fods ind i det indre af området gående mod syd. Efterhånden kommer vi ind i et område, hvor vragresterne bliver større vi ser hele motorer store dæk og en forfærdelig bunke seletøj og faldskærmsrester. Jeg kunne ikke forstå alt det faldskærms-seletøj m. v., og lider kort af den overbevisning at det er person faldskærme og ergo så må der også være besætningsmedlemmer her!!!. Vi laver en lidt grundigere og mere systematisk eftersøgning stadig til fods, men det kommer efter nogen tid til at stå klart, at med den brand og de varmegrader, som der havde været der, var det ikke muligt at finde overlevende på nedstyrtningsstedet. Vi vælger derfor af afbryde eftersøgningen der, og ved det næste mødested med de øvrige slæde hold afbryder jeg hele den isgående del af eftersøgningen. Jeg sender hele eftersøgningsholdet til Dundas med besked på, at de skal holde sig klar med kort varsel. Jeg selv og Arrutak kører til Thule-basens havneområde, hvor jeg står af og sender Arrutak hjem til Dundas. På dette Tidspunkt må klokken være blevet hen imod den 22. januar. Det var min agt at gå op over isfoden ved LCM terminalen og derefter søge at blaffe mig transport op til basens hovedkvarter. Jeg havde godt nok i de sidste timer lagt mærke til at en masse flyvemaskiner kom ind i indflyvningssektoren, og landede i en lind strøm på Thule-basen. Jeg var meget træt, efter først en almindelig arbejdsdag og så ca. 8 timer ude på isen og det var saftsusemig koldt. Jeg kunne mærke, at jeg havde fået begyndende forfrysninger på højre fods tæer, hvor mine kamikker klemte mig lidt. Når man får syet kamikker hos en eskimoisk kvinde er det fuldstændigt umuligt at overbevise hende om at ens fod har størrelse 46. De var altså lidt små og klemte lidt derved får man nemt forfrysninger fordi, der dannes en kuldebro. 5

6 Som sagt havde jeg regnet med, at kunne skaffe mig transport fra havneområdet op til hovedkvarteret, men Godaw Do der var overhovedet ingen trafik, så jeg måtte vandre hele vejen og til Base Headquarter og det har vel taget en halv times tid. Da jeg kom der op var jeg altså godt sur og træt. Jeg havde ikke fået noget at spise siden den 21. januar tidlig om morgenen. Jeg melder mig til Colonel Copher, som virkede noget stresset. Det var usædvanligt for han var ellers en mand med stort overblik, og med stor gennemslagskraft. Han hører på min beretning et øjeblik, og siger så at det hele nu styres af et Disaster Control Team, som er ankommet direkte fra Strategic Air Command fra Omaha, Nebraska, USA. Han ville have, at jeg omgående skulle rapportere til en to stjernet general der hed Richard Hunziker, som var chef for Disaster Control Team. Jeg gjorde nogle indvendinger, fordi efterhånden var klokken blevet hen imod og jeg skulle op næste dag og passe mit sædvanlige arbejde, og da der ikke var nogen levende besætningsmedlemmer ude på nedstyrtningsstedet kunne jeg ikke se hvorfor jeg skulle snakke med en eller anden, for mig ukendt general!!. Colonel Copher fortalte så, at de nu kun manglede 2 besætningsmedlemmer, de 5 var landet på selve baseområdet i faldskærm, idet de var sprunget ud inden flyet styrtede ned. Jeg sagde til colonel Copher: Det lyder sku mærkeligt for jeg har sørme set en hel del faldskærme ude på nedstyrtningsstedet!!!. Han kikkede lidt mærkeligt på mig og gennede mig ud af døren og ind i sin bil og vi kørte til den bygning, hvor BX`s cafeteria havde til huse, og i de tilstødende lokaler, der var en slags bibliotek og fritidsområde havde man foreløbigt lavet til operationsrum for Disaster Control Team. Jeg var stadigvæk iført fuld arktisk udrustning og hvor jeg før var gennemkold var jeg nu nærmest kogt, fordi der var meget varmt inden døre i de amerikanske bygninger. Jeg kommer ind i et rum med en del højtstående USAF officerer i ved et hurtigt blik rundt var den laveste grad colonel, og i midten stod en høj slank let gråhåret 2 stjernet general. Han havde et ansigt som en klassisk romersk statue og en udstråling så stærk, at han virkede utrolig ubehagelig. Han gloede stift på mig da Colonol Copher præsenterede mig og uden hverken at byde mig velkommen give mig hånd eller noget sagde generalen: OK stranger!!! Lets hear your story. Jeg fortalte kortfattet, hvad vi havde lavet og hvad jeg havde set og lagt mærke til hvorefter der indtrådte en pause!!!. Efter pausen gloede generalen stadig stift på mig og udbrød: I don`t belive a god dam word of that story!!!! drejede rundt på hælen og begyndte at tale til sine stabsofficerer. 6

7 På det tidspunkt var jeg altså bare blevet så pissesur!!!!! Af træthed af varme så hans uhøflighed var altså bare dråben, der fik bægeret til at flyde over. Jeg sagde for mig selv men ikke højt : Fuck you general!!!!! Og drejede også om på hælen for at forlade lokalet. Imidlertid fangede en yngre Air Force captain mig henne ved døren, og bad mig lige løfte fødderne således at han kunne måle på mine støvlesåler med et instrument han havde i hånden. Dette instrument gav en spruttende lyd fra sig og denne captain vendte sig mod generalens gruppe og råbte: Sir!!!!! It`s true!!!! He has been out there!! Så skal jeg ellers love for at stemningen skiftede!! Colonel Copher, som var lige ved siden af mig lyste op, som en opgående sol og udstødte et lettelsens suk. En masse mennesker ville lige pludselig hjælpe mig af med det svære pelstøj, og de bad mig i utroligt positive vendinger om at briefe dem med alle detaljer. Generalen ændrede øjeblikkeligt væsen og viste sig fra sin mest charmerende side, og sagde at lige nu var jeg han vigtigste mand!!. Jeg briefede det bedste jeg kunne og kraftigt støttet af chefen for basens helikoptere captain John Flournoy, som også havde været ude over nedstyrtningsstedet i helikopter men ikke turdet lande, da han i første omgang troede at det sorte område var åbent vand. Desuden var der opstået white out conditions fordi helikopternes rotorer hvirvlede store snemængder op. Man skal huske på at den arktiske sne, nærmest har konsistens som hvedemel den ligner slet ikke dansk tøsne. Det hele endte med at generalen spurgte om jeg kunne køre derud igen og hvornår? Jeg skulle have 5 officerer med og noget måleudstyr, da området var radioaktivt på grund af de våben (bomber), der havde været ombord. Jeg sagde at jeg først skulle til Dundas og samle mine folk, og at vi kunne nok tage af sted omkring kl nede fra havneområdet og at de kunne møde os der. Der blev selvfølgelig spurgt til, hvor tyk isen var og om dens bæreevne og om man kunne færdes på den med tungere køretøjer. Jeg svarede meget restriktivt, fordi mine erfaringer omkring havis var baseret på de vanskelige isforhold i Upernavik distrikt. Det ville altså kræve nærmere undersøgelser, førend jeg kunne svare afgørende på disse spørgsmål. Aftalen blev imidlertid at vi skulle tage af sted kl med nogle amerikanske officerer og undersøge nedstyrtningsområdet, samt undersøge mulighederne for at etablere en transportrute derud, som kunne benyttes af basens køretøjer. 7

8 Så jeg tog til Dundas, purrede mine slædehold og var så ved kystlinien på Thulebasen helt inde i det hjørne hvor dæmningen ud til selve pieren begynder. På dette tidspunkt må vi have været ca. 8 slædehold og vi får 5 amerikanske officerer ombord og en del udstyr i nogle metalkufferter med måleinstrumenter. Af sted går det ud over isen i et højt tempo, og efter ca. godt en times kørsel rammer vi igen det sortbrændte område. Vi stopper i nogen afstand, og jeg selv og de amerikanske officerer begiver os til fods ind i selve nedstyrtningsområdet ledsaget af nogle af Thule eskimoerne. De amerikanske officerer søger at måle radioaktiviteten forskellige steder og spreder sig derved ud over området som var ca. 800 meter langt og nogle hundrede meter bredt. Jeg bliver her noget nervøs for at miste nogen af dem, idet der ligger en del isfjelde og større isskodser og selvom disse var fastfrosset i isen så er det således at isfjelde bevæger sig op og ned igennem havisen i forbindelse med tidevandet. Tidevandet ved Thule-basen giver en forskel på omkring ca. 4 til 5 meter, og det bevirker at et isfjeld ved sin bevægelse op og ned knuser isen omkring sig, således at der selv i hård frost kan være tidevandsrevner omkring det. Lige inden vi tog af sted havde general Hunziker lidt barskt meddelt mig: I hold you responsible for men and material!!!!. Alle de amerikanske officerer var helt ukendt med arktiske forhold så jeg forsøgte at være mange steder på en gang, og lod så vidt mulig en Thule eskimo ledsage hver af dem. I løbet af kort tid viser det sig at måleinstrumenterne ikke virker idet nogle var gået itu på selve slæderejsen, da det bumper ret meget. Havisen er jo absolut ikke nogen jævn overflade. Andre instrumenter mistede hurtigt kraften i den hårde kulde idet deres batterier gik døde. Amerikanerne bjergede nogle få interessante vragrester, som vi pakkede på slæderne, og efter et par timers forløb gik det hjemad mod Thulebasen igen. Ved hjemkomsten til Disaster Control Teams hovedkvarter, blev der afholdt et stabsmøde mellem Generalen og de officerer jeg havde haft med ude på nedstyrtningsstedet. Jeg blev bedt om at vente udenfor og holde så mange slædehold, som muligt klar med kort varsel. Efter nogen tid bliver jeg kaldt ind i det lokale, hvor stabsmødet foregik og jeg får præsenteret den opgave, at undersøge muligheden for at lægge en vej for køretøjer ud til nedstyrtningsstedet at søge at skabe ly og læ for et bevogtningsmandskab fra Air Police samt at forsøge at finde et velegnet sted for en helikopterlandingsplads. Jeg sagde at jeg godt kunne påtage mig opgaven, men at jeg ville behøve mindst 12 slædehold og såfremt jeg stadig skulle have ansvar for mænd og materiel ville jeg have kommandomyndighed ude på isen. Den sidste betingelse 8

9 tyggede generalen lidt på hvorpå han erklærede: Okay. Mr. Zinglersen ranks everybody..except me!!!!!. For så lige at gøre det hele værre indløb der en vejrmelding, der forudsagde at en storm en fase var i anmarch indenfor ca. 24 timer. Det var en ganske alvorlig melding, fordi en storm kunne være ganske vanskelig at komme igennem inde på Basen så man kan hurtigt forestille sig, hvilke vanskeligheder man ville have ude på den store åbne isflade, hvis det ville give sig til at blæse over 50 knob!!!. Jeg gjorde det helt klart for staben, at såfremt vi ville blive fanget derude under sådanne vejrforhold, ville det være helt umuligt, at komme tilbage til Thule-basen, fordi man ikke kan tvinge slædehunde til at løbe mod vinden og snefygningen. Min plan ville i et sådant tilfælde være, at flygte MED vinden med hele styrken i retning mod Moriussak og så søge ly der og så i øvrigt krydse fingre og håbe på det bedste. Dette blev accepteret, og vi skulle så af sted igen med et vagtmandskab og andre eksperter. Jeg havde i mellemtiden fået skrabet 12 slædehold sammen og igen kørte vi derud vi er nu ved den 22. januar sidst på eftermiddagen, eller først på aftenen. På vejen derud lagde vi en rute for en vej, som stort set fulgte de slædespor vi allerede havde dannet og ved ankomsten til ca. 100 meter øst for nedstyrtningsstedet satte vi Thule eskimoerne til at bygge snehytter altså de velkendte kuppelformede iglooer. Vi byggede 4 sådanne i løbet af natten og vi fandt også et sted for en helikopterlandingsplads. På denne plads udlagde vi nogle store krydsfinerplader vi havde haft med på slæderne og da vi nu havde nogenlunde radiokontakt tilbage til Thule-basen meldte vi den klar og en helikopter blev sendt i luften og derud, for at forsøge at lande. Da den lagde an til landing, så fik den nedadgående rotorblast krydsfinerpladerne til at blæse op i luften og det har kun en hårsbred fra at helikopteren havarerede. Vi fik så den ide at sende to slædehold tilbage på basen, og hente så mange jerry cans fyldt med kogende vand som muligt. Da de kom tilbage med dem var vandet stadig flydende, og vi hældte så vandet ud over krydsfinerpladerne - da vandet så frøs i den hårde kulde blev pladerne så fastfrosset til underlaget og på den måde temmelig fast forankret. Så den 23. januar om morgenen, havde vi kortlagt en vej og etableret en primitiv helikopterlandingsplads, samtidig med at der var bygget 4 snehytter. Om eftermiddagen begyndte sneplove fra Thulebasen under eskorte af 3 hundeslæder at pløje en bred vej fra Basens kystlinie og ud til nedstyrtningsstedet. I mellemtiden rykkede den ventede storm nærmere og nærmere. Vagtmandskabet skulle for- 9

10 blive ude på isen sammen med halvdelen af eskimoerne, således at de kunne flygte med vinden til Moriussak i en nødsituation. Problemet var, at ingen af os, vidste om en igloo kunne holde til vindstyrken, derude på den åbne havis. Eskimoerne sagde nemlig når jeg spurgte om deres mening til det at kun skøre hvide mænd kunne finde på at bygge igloer sådan et sted. Enhver med respekt for sig selv ville naturligvis bygge iglooer på et sted med naturligt læ. Arbejdet med at pløje vejen ud til nedstyrtningsstedet måtte afbrydes på grund at temmelig voldsom snefygning, og vi måtte nu koncentrere os om at sikre det mandskab der skulle blive på stedet med gode kommunikationsforbindelser, faserationer og alt muligt andet og så ellers rydde stedet for så mange som muligt. Stormen kom og forvandlede hele området til et hvidt helvede, hvor der kun var et at gøre nemlig at ligge død og så lade det blæse!. Der var radiokontakt mellem Basen og vagtmandskabet hver hele time, og det viste sig at igloerne godt kunne holde til stormens pres, og vagtmandskabet blev altså på stedet i de mange timer som stormen varede. Da stormen var forbi efter ca. et halvt døgns forløb, så opstod der et andet akut problem. Slædeholdene havde jo måttet holde hårdt for nu i over 3 fulde døgn uden mad og søvn, så de trængte meget til hvile og noget ordentligt at spise. Vi havde stort set ikke fået andet end varm the med meget sukker i og lidt skibskiks. Det største problem var imidlertid vore hunde. De havde ikke fået noget foder nu på 4. døgn og de var ved at miste kræfterne. Jeg måtte derfor meddele General Hunziker, at jeg ville sende dem på jagt ovre på den anden side af Saunders Øen, for at vi i de store våger der, kunne se om vi ikke kunne fange et par hvalrosser til hundefoder. Han var meget imod dette, idet han under ingen omstændigheder kunne undvære hundeslæderne før end, at der var lavet en vej til køretøjer. Jeg måtte sige til ham at der ikke var noget valg for ham hundene havde nået grænsen, og de skulle have mindst et døgn hvile og temmelig meget kød at spise. På det tidspunkt havde vi et sted mellem 120 og 150 hunde på kost, og hver hund skulle i hvert fald have godt og vel 2 til 3 kilo kød at spise for at genvinde kræfterne. Det ville altså dreje sig op mod ca. 500 kg kød og for at bevare deres tilstand, skulle de fra nu af fodres mindst 1 gang i døgnet. Det viste sig så, at der på basens fødevarerlager Base Commissary befandt sig ca. 800 kg okselever, som man godt kunne undvære så det fik vi så som hundefoder, samtidig med at der i USA blev bestilt ca. 800 kg kød vistnok hestekød som blev fløjet op til os hver 3 dag. 10

11 I mellemtiden var der blevet etableret en Decontamination Station nede i en af de tomme barakker tæt på havneområdet, hvor vi fra den 3 dag blev undersøgt for radioaktivitet når vi kom ind fra isen. Alle slædekuskene var nu blevet indkvarteret i en tom beboelsesbarak på basen. Ved den allerførste kontrol for radioaktivitet, blev alt vores skindtøj inddraget sammen med støvler og vanter. Det var forurenet med radioaktivitet og skulle sendes til USA for at blive renset. Vi blev iklædt almindeligt militært arktisk udstyr fra inderst til yderst og dette udstyr blev så udskiftet, når der blev konstateret radioaktivitet. Vores personlige rensning foregik ved at vi passerede igennem et baderum med brusere, og vi blev også kontrolleret ved næseskrab. Senere er det jo i flere rapporter og tilhørende ekspertudsagn blevet konstateret at ingen har modtaget radioaktiv stråling hvorfor i alverdenen blev vores beklædning så inddraget? Og hvorfor i alverdenen blev almindelige Airmen så sat til, at skrubbe støvler de såkaldte muclucks som der lige pludselig ikke var nok af, fordi de blev inddraget efter hver tur derud? Det er nemlig tilfældet at der i Dekontamination barakken stod en række Airmen og skrubbede mucklucks under rindende varmt vand indtil, der ikke kunne måles radioaktivitet på dem hvorefter de blev tørret og genudleveret. I løbet af en halv snes dage blev vi så langsomt frigjort fra operationen, fordi USAF nu følte at de havde kontrol over situationen vejen derud var nu anlagt og der var rejst præfabrikerede bygninger derude en hel lejr var blevet opbygget. Den blev døbt Camp Hunziker. Alle Thule eskimoerne blev sendt hjem i den militære beklædning. Og jeg måtte rekvirere en del bjørneskind fra KGH i København til erstatning for de beklædningsdele, som var blevet inddraget de kom nemlig aldrig tilbage de kunne ikke renses. Jeg blev så tilknyttet den Site Commander der var chef ude i Camp Hunziker. I løbet af de 14 dage, der var gået følte amerikanerne, at de havde lært alt om at færdes og gebærde sig i det arktiske og jeg blev ikke spurgt så meget til råds mere. Samtidig ville man heller ikke have, at jeg kom ud på selve nedstyrtningsstedet. Der var nu ikke adgang for uautoriseret personel. Dagslyset var nu så småt ved at vende tilbage. På Thule-basen skinner solen første gang på P-mountain, den 17. februar. Site Commanderen på Camp Hunziker var altid en oberst, og det gik på skift. Somme tider meget på skift!!. Amerikanerne var jo nu temmelig sikre på at de havde kontrol over situationen og det meste skete på militær maner og efter de gode gamle militære principper. 11

12 Der var efterhånden samlet temmelig mange køretæger af forskellig art derude, og en del af den var ganske tunge køretøjer såsom Gradere, Traktorer til flatbed trailers, trackmasters lettere lastvogne og diverse læssemaskiner og meget andet. I henhold til militære retningslinier skal man selvfølgelig have et parking area og sådan et blev da også etableret under ledelse af Site Commanderen himself. Ved en tilfældighed opdagede jeg hvad der var ved at ske!!!!!. Den gode Oberst havde fået ryddet et område på ca. 100 x 200 meter for sne helt ned til den bare is og der linede han køretøjerne op med militær præcision!!!!! Vægten af alle disse køretøjer trykkede isen ned i en bule saltvandsis er temmelig elastisk og det hele var begyndt at ligne en dyb tallerken. Da jeg opdagede det, for jeg højt brølende få de køretøjer spredt!!!!!! Ind i midten af parkeringspladsen. På det tidspunkt var isen begyndt at slå revner og havvand stod op af revnerne på grund af trykket. Heldigvis fangede chaufførerne lynhurtigt budskabet og ræsede køretøjerne til alle sider således at der ikke gik nogle igennem!. Imens denne temmelig vilde forvirring stod på, landede, der en helikopter lige ved siden af med General Hunziker ombord. Han spurgte fnysende af raseri, hvad der var årsag til denne her vilde forvirring???. Jeg lod mig sakke bagud i folkemængden, idet jeg tænkte pyyyha!! Det var skisme godt der ikke skete mere!!! og lad nu dem selv klare dette her. Men inden jeg nåede at forsvinde helt bagud så kaldte Generalen på mig, og foran hele forsamlingen spurgte han mig, hvad der var sket. Jeg var naturligvis nødt til at forklare ham, hvad der havde været ved at ske, og påpeget at man ikke umiddelbart kunne overføre militære forskrifter for ditten og datten her ud på havisen. Han gloede stift på mig i en for mig uendelig tid drejede lige rundt til den oberst der var in charge og gøede God dam it You are fired. Obersten røg lige hen i helikopteren tilbage til Basen og ud derfra med første fly. I mellemtiden var der også ankommet en række danske embedsmænd fra Risø med formanden for den Danske Atomenergikommission H. Koch i spidsen. De øvrige embedsmænd var helsefysikere fra Risø og blandt dem var der Gjørup og Asger Aarkrog. Jeg var til møde med dem umiddelbart efter deres ankomst og de var naturligvis meget interesseret i, at høre om mine indtryk fra nedstyrtningsstedet. Til det samme møde var også nogle civile amerikanere nemlig Dr. Wright Langham og Carl Walske. 12

13 Jeg blev tilknyttet denne gruppe fra Risø, som i nogen tid indsamlede prøver af sne og is uden for nedstyrtningsstedet for at analysere disse for radioaktivitet. De havde indrettet et meget primitivt laboratorium i køkkenet på den gamle Dining Hall 6, som var lukket. De indkøbte i BX`en alt hvad der var af teflon pander, og på disse smeltede de sneprøver og filtrede det fremkomne vand igennem melitta kaffe filtre og målte så på resterne. Det er på baggrund af disse meget primitive analyser, at de senere i deres rapport konkluderede, at der ikke var nogen strålingsfare. I løbet af en ca. 4 eller 5 uger gled jeg ganske langsomt ud af hele operationen, som nu havde fået navnet Operation Crested Ice og vendte tilbage til mit normale job. Jeg havde i den forløbne periode været helt frigjort fra Den Kongelige Grønlandske Handel og ansat af USAF til en løn der løb op i 20 dollars om dagen. Foråret kom, og det blev hurtigt lyst døgnet rundt og tilstandene blev for min part helt normale. Jeg blev på Thule-basen i det samme job indtil september 1977, hvor jeg blev tilbudt et job som trafikchef i Grøndlandsfly A/S og flyttede derfor til Godthåb. Efter 5 år, som trafikchef i GrønlandsflyA/S, rejste jeg fra Grønland for good i 1982 og har siden aldrig været der. Jens Zinglersen 13

Moskusoksejagt på Grønland

Moskusoksejagt på Grønland Moskusoksejagt på Grønland Få steder i verden oplever man så uberørt natur, så enorme mennesketomme vidder og så kold og klar luft som på en vinterjagt helt inde ved indlandsisen. Og så kan det opleves

Læs mere

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far.

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far. Kapitel 1 Der var engang en dreng, der gemte sig. Bjergene rejste sig høje og tavse omkring ham. En lille busks lysegrønne blade glitrede i solen. To store stenblokke skjulte stien, der slyngede sig ned

Læs mere

Det første, Erik Jørgensen

Det første, Erik Jørgensen Det første, der møder os i 38-årige Erik Jørgensens lejlighed i Lyngby nord for København, er en riffel. Sammen med resten af hans udstyr ligger den og flyder i et organiseret kaos. Otte store ammunitionskasser

Læs mere

Prædiken til 22. s. e. trin. Kl i Engesvang

Prædiken til 22. s. e. trin. Kl i Engesvang Prædiken til 22. s. e. trin. Kl. 10.00 i Engesvang 478 Vi kommer til din kirke, Gud op al den ting 675 Gud vi er i gode hænder Willy Egemose 418 - Herre Jesus kom at røre 613 Herre, du vandrer forsoningens

Læs mere

Jan B. Steffensen vender tilbage til Grønland efter

Jan B. Steffensen vender tilbage til Grønland efter Jan B. Steffensen vender tilbage til Grønland efter Endnu større Efter fjeldørredturen til Grønland i 2009 en tur der havde været på ønskelisten i lang tid gik der ikke lang tid efter hjemkomsten, før

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 7.APRIL AASTRUP KIRKE KL SEP. Tekster: Sl. 8, Joh. 20,19-31 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 7.APRIL AASTRUP KIRKE KL SEP. Tekster: Sl. 8, Joh. 20,19-31 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 7.APRIL AASTRUP KIRKE KL. 10.00 1.SEP. Tekster: Sl. 8, Joh. 20,19-31 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 Thomas er væk! Peter var kommet styrtende ind i klassen og havde

Læs mere

Som sagt så gjort, vi kørte længere frem og lige inden broen på venstre side ser vi en gammel tolænget gård (den vender jeg tilbage til senere )

Som sagt så gjort, vi kørte længere frem og lige inden broen på venstre side ser vi en gammel tolænget gård (den vender jeg tilbage til senere ) Vi havde lejet et sommerhus på Gammelby Møllevej 57, men vi skulle først hente nøglerne i en Dagli' Brugsen i Børkop. Det kunne vi desværre først gøre fra kl.16.00. Herefter kunne vi endelig sætte GPSen

Læs mere

Nick, Ninja og Mongoaberne!

Nick, Ninja og Mongoaberne! Nick, Ninja og Mongoaberne! KAP. 1 Opgaven! Nu er de i Mombasa i Kenya. de skal på en skatte jagt, efter den elgamle skat fra de gamle mongoaber, det er mere end 3000 år siden de boede på Kenya. Men Nick

Læs mere

Tormod Trampeskjælver den danske viking i Afghanistan

Tormod Trampeskjælver den danske viking i Afghanistan Beretningen om Tormod Trampeskjælver den danske viking i Afghanistan 25. februar 2009-1. udgave Af Feltpræst Oral Shaw, ISAF 7 Tormod Trampeskjælver får en ny ven Det var tidlig morgen, og den danske viking

Læs mere

Skiekspedition på indlandsisen

Skiekspedition på indlandsisen Skiekspedition på indlandsisen Indhold... 3 Turens højdepunkter... 3 Sværhedsgrad... 3 Rejsedatoer og priser... 4 Rejseplan... 5 Dag 1. Narsarsuaq og bygden Qassiarsuk... 5 Dag 2. Qaleralik-fjorden...

Læs mere

Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står

Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står 1 Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står på en gade midt i bilosen. Han er meget lille slet

Læs mere

Stenalderen. Jægerstenalderen

Stenalderen. Jægerstenalderen Stenalderen Helt tilbage til år 12.000 f. kr. var der istid i Danmark. Hele landet var dækket af is med over en kilometer i tykkelse, så der var ikke meget liv. Langsomt begyndte isen at smelte, og istiden

Læs mere

På ski med Talent Team Dagbog fra vor skiferie i Østrig Af Josefine Bjørn Knudsen (BK)

På ski med Talent Team Dagbog fra vor skiferie i Østrig Af Josefine Bjørn Knudsen (BK) På ski med Talent Team Dagbog fra vor skiferie i Østrig Af Josefine Bjørn Knudsen (BK) Mandag d. 11 januar Endelig var den store dag kommet, hvor jeg skulle af sted til Østrig på skiferie med min klasse.

Læs mere

ISTID OG DYRS TILPASNING

ISTID OG DYRS TILPASNING ISTID OG DYRS TILPASNING - undervisningsmateriale For 12.000 år siden var der istid i Danmark. Den gang levede der dyr her, som var tilpasset klimaet. Mange af disse dyrearter lever ikke mere. På de følgende

Læs mere

Brian Bak, Lise Nielsen og jeg havde gennem flere år talt om at prøve at løbe 78 km i bjergene i Schweiz Swiss Alpine.

Brian Bak, Lise Nielsen og jeg havde gennem flere år talt om at prøve at løbe 78 km i bjergene i Schweiz Swiss Alpine. Swiss Alpine 2010. Brian Bak, Lise Nielsen og jeg havde gennem flere år talt om at prøve at løbe 78 km i bjergene i Schweiz Swiss Alpine. Brian er min kollega i IBM og Lise har jeg kendt gennem 20 år.

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Onsdag viste sig også at være meget blæsende, men denne gang var vinden lige på banen, så ikke de store problemer. Side 1

Onsdag viste sig også at være meget blæsende, men denne gang var vinden lige på banen, så ikke de store problemer. Side 1 Mandag som var første dag, var meget blæsende med over 40 50 kt i 1.500 m, så dagen flyvninger blev aflyst. I stedet for at flyve fik vi noget teori omkring bølgeflyvning. Dette var helt relevant, da der

Læs mere

Kærligheden kommer indtil hinanden Kapitel 1 Forvandlingen Forfattere: Børnene i Børnegården

Kærligheden kommer indtil hinanden Kapitel 1 Forvandlingen Forfattere: Børnene i Børnegården Kærligheden kommer indtil hinanden Kapitel 1 Forvandlingen Forfattere: Børnene i Børnegården Der var engang et stort slot, hvor der boede en prinsesse, en konge, en dronning og en sød tjenestepige. Lige

Læs mere

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Forlag1.dk Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid 2007 Maria Zeck-Hubers Tekst: Maria Zeck-Hubers Produktion: BIOS www.forlag1.dk

Læs mere

Ålborg tur-retur 1990

Ålborg tur-retur 1990 Ålborg tur-retur 1990 Af: Jens Lausten Hansen (SCK-Nyt 4/1990). Lille forhistorie: Fem ryttere som ikke kendte hinanden inden de 1000 km. Pause i Vildbjerg. Fra venstre Jens Lausten Hansen, Kurt, Helge

Læs mere

Et besøg i Kalbarri nationalpark den 18. december 2006 / af Stine.

Et besøg i Kalbarri nationalpark den 18. december 2006 / af Stine. Et besøg i Kalbarri nationalpark den 18. december 2006 / af Stine. I dag blev Marius og jeg vækket tidligt, klokken 7 kom Arne ind i teltet til Marius og jeg og sagde at vi skulle skynde os lidt for vi

Læs mere

Deltagernes egne beretninger. Sport as a Tool for Development

Deltagernes egne beretninger. Sport as a Tool for Development Sport as a Tool for Development Deltagernes egne beretninger Læs tre inspirerende historier fra nogle af de unge, der har været i Ghana som idrætsvolontører. 2 Det har givet mig uendeligt meget, at deltage

Læs mere

Rovfisken. Jack Jönsson. Galskaben er som tyngdekraften. Det eneste der kræves. Er et lille skub. - Jokeren i filmen: The Dark Knight.

Rovfisken. Jack Jönsson. Galskaben er som tyngdekraften. Det eneste der kræves. Er et lille skub. - Jokeren i filmen: The Dark Knight. . Rovfisken Jack Jönsson Galskaben er som tyngdekraften. Det eneste der kræves. Er et lille skub. - Jokeren i filmen: The Dark Knight. 1 Er du nu sikker på at du kan klare det, sagde hans mor med bekymret

Læs mere

Det var en søndag formiddag i august. Batman sad og kedede sig. Der var ingen skurke, han kunne ordne, for dem havde han ordnet om lørdagen.

Det var en søndag formiddag i august. Batman sad og kedede sig. Der var ingen skurke, han kunne ordne, for dem havde han ordnet om lørdagen. Det var en søndag formiddag i august. Batman sad og kedede sig. Der var ingen skurke, han kunne ordne, for dem havde han ordnet om lørdagen. Så altså, Batman kedede sig. Hmm, tænkte han, jeg ringer da

Læs mere

Mountain biking, hiking og kajak i den vilde natur

Mountain biking, hiking og kajak i den vilde natur Mountain biking, hiking og kajak i den vilde natur Indhold i den vilde natur... 3 Turens højdepunkter... 3 Sværhedsgrad... 3 Rejsedatoer og priser... 4 Rejseplan... 5 Dag 1. Med fly til Narsarsuaq og bådtransfer

Læs mere

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og Plads til Rosa Slåskampe, raserianfald og dårlig samvittighed. Luften var tung mellem Rosa og hendes mor, indtil Rosa fortalte, at hun tog hårde stoffer. Nu har både mor og datter fået hjælp og tung luft

Læs mere

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige 1 Prædiken i Engesvang 5. s. e. påske 402 Den signede dag 674 v. 1-3 Sov sødt barnlille 674 v. 4-7 Sov sødt barnlille 292 Kærligheds og sandheds Ånd 325 Jeg ved et lille Himmerig Nadververs 294 v. 3 Af

Læs mere

Et pædagogisk eventyr

Et pædagogisk eventyr Et pædagogisk eventyr af Ib Goldbach KISII 1. Udgave 2012 KISII & Ib Goldbach Et pædagogisk eventyr er fortællingen om Nerpik og Neqi Der var en gang en bygd. Den hed Eqaluit. Og en gang for mange, mange

Læs mere

Tøserunden 2014. Vi var cirka 14 Rimo-tilmeldte - men der var vist et par afbud. 3 toptunede Rimo er klar til afgang.

Tøserunden 2014. Vi var cirka 14 Rimo-tilmeldte - men der var vist et par afbud. 3 toptunede Rimo er klar til afgang. Tøserunden 2014. Mens nogle af ræserne er taget til Rügen Rund, andre til Italien ja, så er vi nogle stykker, der standhaftigt holder fast i at køre Tøserunden. Da jeg stod i startboksen spekulerede jeg

Læs mere

Stifter af MC Klub i Godthåb Bruno Thomsen I 2008 havde jeg en kammerat som spurgte, om ikke at jeg ville med til at tage kørekort til motorcykel.

Stifter af MC Klub i Godthåb Bruno Thomsen I 2008 havde jeg en kammerat som spurgte, om ikke at jeg ville med til at tage kørekort til motorcykel. Stifter af MC Klub i Godthåb Bruno Thomsen I 2008 havde jeg en kammerat som spurgte, om ikke at jeg ville med til at tage kørekort til motorcykel. Så kunne vi tage det sammen, men jeg tænkte lidt over

Læs mere

Mennesker på flugt. Ask Holmsgaard, Mennesker på flugt, 2002. Ask Holmsgaard og Clio Online.

Mennesker på flugt. Ask Holmsgaard, Mennesker på flugt, 2002. Ask Holmsgaard og Clio Online. Mennesker på flugt Skrevet af Ask Holmsgaard Så er vi fremme. Det er en iskold fredag efterårsaften. Vi stiger ud på den lille station og går ned på pladsen, hvor vi skal mødes. Det er ikke helt mørkt.

Læs mere

Morten Dürr SKADERNE. Skrevet af Morten Dürr Illustreret af Peter Bay Alexandersen

Morten Dürr SKADERNE. Skrevet af Morten Dürr Illustreret af Peter Bay Alexandersen Morten Dürr SKADERNE Skrevet af Morten Dürr Illustreret af Peter Bay Alexandersen Hvidt, sort og grønt Efter mor døde, ville far jage skaderne væk. Men sådan gik det ikke. Skaderne blev. Det var godt.

Læs mere

Harzen 2010. Mixholdet 6 personer Leo, John, Christen, Jette, Kirsten og Tove

Harzen 2010. Mixholdet 6 personer Leo, John, Christen, Jette, Kirsten og Tove Harzen 2010 Mixholdet 6 personer Leo, John, Christen, Jette, Kirsten og Tove Vi lagde ud fredag formiddag sol og 22 grader og havde besluttet os for at starte til venstre op af bakke, men B holdet stod

Læs mere

historien om Jonas og hvalen.

historien om Jonas og hvalen. Side 3 HVALEN historien om Jonas og hvalen Jonas, vågn op! 4 Gud talte 6 Skibet 8 Stormen 10 Min skyld 12 I havet 14 Hvalen 16 Byen vil brænde 18 Kongen 20 Gud og byen 22 Jonas var vred 24 Planten 26 Side

Læs mere

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26 Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26 Pigen, der havde blinket til mig, stod og ventede på mig ved døren. Jeg ved, at vi tilhører den samme tradition, sagde hun. Jeg hedder Brida. Jeg er ikke

Læs mere

Rollespil Projektsamarbejde Instruktioner til mødeleder

Rollespil Projektsamarbejde Instruktioner til mødeleder Instruktioner til mødeleder Introduktion Med dette rollespil træner I det lærte i lektionen Hjælp en kollega i konflikt. Der skal medvirke to personer, der skal spille henholdsvis Christian og Bente, hvor

Læs mere

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt SKYLD En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt H en ad vejen så man en lille fyr komme gående. Han var ikke særlig stor, nærmest lidt lille. Bare 45 cm høj. Han var bleg at se på. Hans øjne

Læs mere

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849.

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849. Taarup, 18. Maj 1849. Kære elskede Kone! Dit Brev fra den 11. modtog jeg den 16., og det glæder mig at se, at I er ved Helsen. Jeg er Gud ske Lov også ved en god Helsen, og har det for tiden meget godt,

Læs mere

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin Alex Og den hemmelige skat Ordklasser 3. klassetrin Navn: Klasse: 1. Skattekortet Her er Alex. Han er en meget glad dreng, for han har lige fået en ny Nintendo. Eller han har ikke fået den, faktisk er

Læs mere

Du er død! Du er død!

Du er død! Du er død! Du er død! Mandag morgen blev jeg vækket af en underlig lyd. Hvad var det? Sten mod glas! Lyden rev i mig. Rev mig ud af søvnen. Pludselig forstod jeg. Sten mod glas Der var nogen, som kastede sten på

Læs mere

Light Island! Skovtur!

Light Island! Skovtur! Light Island! Skovtur! En tidlig morgen står de 4 drenge op, og spiser morgen mad. Så snakker de om at tage ud i skoven og sove. Da de er i skoven leder de efter et sted til teltet. Zac går ind imellem

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Jørgen Hartung Nielsen. Og det blev forår. Sabotør-slottet, 5

Jørgen Hartung Nielsen. Og det blev forår. Sabotør-slottet, 5 Jørgen Hartung Nielsen Og det blev forår Sabotør-slottet, 5 Og det blev forår Sabotør-slottet, 8 Jørgen Hartung Nielsen Illustreret af: Preben Winther Tryk: BB Offset, Bjerringbro ISBN: 978-87-92563-89-7

Læs mere

Professionel vovsemor

Professionel vovsemor Professionel vovsemor Det gør ondt i mit bankende hundehjerte, at så mange hunde keder sig hjemme, siger Nini Karpatoff I flok. Jeg er hundenes vovsemor og deres flokfører, siger Nini Karpatoff, der lufter

Læs mere

Jeugdtour van Assen 1996

Jeugdtour van Assen 1996 Jeugdtour van Assen 1996 Af: Tonni Johannsen (SCK-Nyt 4/1996). Det er lørdag den 20. juli, taskerne og cyklen er pakket i bilen. Kl. 17.30 startede min far bilen. Jeg skulle til Kolding og derefter med

Læs mere

Jørgen Hartung Nielsen. Sabotage. Sabotør-slottet, 4

Jørgen Hartung Nielsen. Sabotage. Sabotør-slottet, 4 Jørgen Hartung Nielsen Sabotage Sabotør-slottet, 4 Sabotage Sabotør-slottet, 4 Jørgen Hartung Nielsen Forlaget Cadeau 1. udgave, 1. oplag 2010 Illustrationer: Preben Winther Tryk: BB Offset, Bjerringbro,

Læs mere

Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet,

Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet, Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet, der anviste vejen. Siden så vi dem aldrig mere. 8 9 Dagen

Læs mere

Vi vender. Tekst og fotos Mathias Kolringen LUKSUS 67. december 2009

Vi vender. Tekst og fotos Mathias Kolringen LUKSUS 67. december 2009 Vi vender om På ekspeditioner i det kolde nord er selv små fejl ofte fatale for udfaldet. Men hvornår vender man om og opgiver sin drøm? Det spørgsmål måtte to danske eventyrere besvare i Svalbards ødemark

Læs mere

MENNESKEJÆGERNE SVÆRDET & ØKSEN BIND 3

MENNESKEJÆGERNE SVÆRDET & ØKSEN BIND 3 MENNESKEJÆGERNE SVÆRDET & ØKSEN BIND 3 58 Mørket havde for længst sænket sig over Paravalis. Inde i byens mange huse var lysene pustet ud og de fleste af beboerne hvilede i halmsenge. De mange kroer og

Læs mere

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det.

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det. De 2 sten. Engang for længe siden helt ude, hvor jorden ender, ved havet lå 2 store sten. De var så smukke, helt glatte af bølgerne, vindens og sandets slid. Runde og lækre. Når de var våde skinnede de,

Læs mere

Hungerbarnet I. arbejde. derhen. selv. brænde. køerne. husbond. madmor. stalden. Ordene er stave-ord til næste gang.

Hungerbarnet I. arbejde. derhen. selv. brænde. køerne. husbond. madmor. stalden. Ordene er stave-ord til næste gang. Hungerbarnet I Da Larus var 11 år skulle han ud at arbejde. Hans far fik en plads til ham hos en bonde. Da de skulle gå derhen fik Larus en gave. Det var en kniv hans far havde lavet. Der var langt at

Læs mere

Kirke for Børn og UNGE Søndag 18. januar kl. 17.00. 787 du som har tændt millioner af stjerner

Kirke for Børn og UNGE Søndag 18. januar kl. 17.00. 787 du som har tændt millioner af stjerner 1 Kirke for Børn og UNGE Søndag 18. januar kl. 17.00 21 Du følger Herre, al min færd 420 Syng lovsang hele jorden 787 du som har tændt millioner af stjerner Da jeg kom i 6. klasse fik vi en ny dansklærer,

Læs mere

Sebastian og Skytsånden

Sebastian og Skytsånden 1 Sebastian og Skytsånden af Jan Erhardt Jensen Sebastian lå i sin seng - for han var ikke rask og havde slet ikke lyst til at lege. Mor var blevet hjemme fra arbejde, og hun havde siddet længe hos ham,

Læs mere

Verbernes former. Jeg lå i sengen uden at sove. (= Jeg var vågen) Jeg kørte på arbejde uden at have sovet. (= Jeg var træt)

Verbernes former. Jeg lå i sengen uden at sove. (= Jeg var vågen) Jeg kørte på arbejde uden at have sovet. (= Jeg var træt) Verbernes former Der er to slags verbeformer på dansk: de, der beskriver en situation, som den ser ud, mens den er der; og de der beskriver resultatet eller betydningen af situationen på et senere tidspunkt

Læs mere

Julemandens arv. Kapital 13

Julemandens arv. Kapital 13 Kapital 13 Klimaet var behageligt på Galapagos på denne tid af året. Der var 23 grader og en lille hvid sky strøg ind foran solen nu og da og gav lidt skygge. Johnny så op mod toppen af plateauet på midten

Læs mere

Lavinehunde kursus i Østrig 2012 (Winterlehrgang des SVÖ)

Lavinehunde kursus i Østrig 2012 (Winterlehrgang des SVÖ) Lavinehunde kursus i Østrig 2012 (Winterlehrgang des SVÖ) Skrevet af Helle Heidi Jensen Jeg har lige været på lavinehundekursus med min hund Vanilla på 8½ år. Jeg ville helst have deltaget min hund Ginger,

Læs mere

Ja, du gør alting nyt på jord, En sommer rig på nåde. Men klarest lyser dog dit Ord Af kærlighedens gåde.

Ja, du gør alting nyt på jord, En sommer rig på nåde. Men klarest lyser dog dit Ord Af kærlighedens gåde. PRÆDIKEN HØSTGUDSTJENESTE SØNDAG DEN 28.SEPTEMBER 2014 15.SETRIN AASTRUP KL. 10.15 VESTER AABY KL. 14.00 Tekster: Sl.73,23-28; Ap.G. 8,26-39; Luk. 10,38-42 Salmer: 729,728,730,Nat med mørke,11 Ja, du gør

Læs mere

dem fra hinanden. Henning kan godt li regning, men det er måske fordi, han ikke kan læse så godt endnu. Han siger også, at hans far siger, at det er

dem fra hinanden. Henning kan godt li regning, men det er måske fordi, han ikke kan læse så godt endnu. Han siger også, at hans far siger, at det er Jeg skal i skole - Kan du nu skynde dig, siger mor, da jeg med sne på min jakke stormer ind i køkkenet. - Du skulle ikke ha taget med Rasmus Mælkekusk, nu kommer du for sent i skole. Og se hvor du drypper

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

Jørgen Hartung Nielsen. Under jorden. Sabotør-slottet, 5

Jørgen Hartung Nielsen. Under jorden. Sabotør-slottet, 5 Under jorden Jørgen Hartung Nielsen Under jorden Sabotør-slottet, 5 Under Jorden Sabotør-slottet, 5 Jørgen Hartung Nielsen Forlaget Cadeau 1. udgave, 1. oplag 2011 Illustrationer: Preben Winther Tryk:

Læs mere

- HOLD 1 DANCON - UNIFIL. Indhold DETCOs Corner Fortroppen baner vejen Farvel og goddag Stort og småt Danskere overtager brandstationen Bagsiden

- HOLD 1 DANCON - UNIFIL. Indhold DETCOs Corner Fortroppen baner vejen Farvel og goddag Stort og småt Danskere overtager brandstationen Bagsiden NYHEDSBREV DANCON - UNIFIL NR. 1 UGE 47 2009 - HOLD 1 Første mønstring af hele UNIFIL Hold 1 umiddelbart efter ankomsten til lejren i Naqoura, Libanon. Ansvarshavende redaktør: Detachement Commander OL.

Læs mere

Nej, øhm. Jamen, hvad var baggrunden egentlig for jeres eller for dit initiativ til at starte gruppen?

Nej, øhm. Jamen, hvad var baggrunden egentlig for jeres eller for dit initiativ til at starte gruppen? Transskription af interview med Emil 14/04/2016 Så skal jeg lige høre først, hvor gammel du er? Jeg er 25. 25, øh, og det er så basket du spiller? Dyrker du andre sportsgrene, sådan? Øh, altså, jeg går

Læs mere

Man hører tit at dengang jeg var barn var der altid hvid jul og masser af is at løbe på skøjter på.

Man hører tit at dengang jeg var barn var der altid hvid jul og masser af is at løbe på skøjter på. Dengang der var isvintre til.. Man hører tit at dengang jeg var barn var der altid hvid jul og masser af is at løbe på skøjter på. I vinteren 1962/1963 var der rigtig isvinter endda en af de mere længerevarende.

Læs mere

I armene på russerne. Tidligt om morgenen den 7. april 1944 blev jeg vækket af geværskud.

I armene på russerne. Tidligt om morgenen den 7. april 1944 blev jeg vækket af geværskud. I armene på russerne Tidligt om morgenen den 7. april 1944 blev jeg vækket af geværskud. Havde det bare været kanonskud, ville det nærmest have virket beroligende, for så havde russerne stadig været et

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

Dag 1: Afgang. Rensdyr var der masser af

Dag 1: Afgang. Rensdyr var der masser af Dag 1: Afgang Så var dagen kommet, hvor vi skulle afsted til EM i klassisk bænkpres 2017 i Finland. Jeg skulle som eneste danske løfter repræsentere Danmark, heldigvis i godt selskab af coach Jacob Stegelmann.

Læs mere

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen.

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. 1. Søvnløs Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. Jeg havde en mærkelig uro i mig - lidt kvalme og lidt ondt i maven. Det havde jeg

Læs mere

KIRSTEN WANDAHL KIRSTEN WANDAHL

KIRSTEN WANDAHL KIRSTEN WANDAHL KIRSTEN WANDAHL KIRSTEN WANDAHL Kirsten Wandahl BLÅ ØJNE LÆSEPRØVE Forlaget Lixi Bestil trykt bog eller ebog på på www.lixi.dk 1. Kapitel TO BLÅ ØJNE Din mobil ringer. Anna hørte Felicias stemme. Den kom

Læs mere

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015 FAR- VEL! Roskilde den 3. marts, 2015 Kære dig. Når du læser dette, så forestiller jeg mig, at du enten har været eller er tæt på en døende eller på anden måde har tanker om, at livet ikke varer evigt.

Læs mere

Kære læser Dette er en tekstboks dem vil du kunne finde mange af. Forfatter: Nicklas Kristian Holm Brødsgaard.

Kære læser Dette er en tekstboks dem vil du kunne finde mange af. Forfatter: Nicklas Kristian Holm Brødsgaard. Kolofon Kære læser Dette er en tekstboks dem vil du kunne finde mange af. Forfatter: Nicklas Kristian Holm Brødsgaard. Billeder: også Nicklas Kristian Holm Brødsgaard. Denne bog er skrevet i 2014. Forlag

Læs mere

1. Ta mig tilbage. Du er gået din vej Jeg kan ik leve uden dig men du har sat mig fri igen

1. Ta mig tilbage. Du er gået din vej Jeg kan ik leve uden dig men du har sat mig fri igen Steffan Lykke 1. Ta mig tilbage Du er gået din vej Jeg kan ik leve uden dig men du har sat mig fri igen Her er masser af plads I mit lille ydmyg palads men Her er koldt og trist uden dig Men hvor er du

Læs mere

Jeg bygger kirken -1

Jeg bygger kirken -1 kirken - Helligånden & kraft Mål: Det er første pinsedag dagen, hvor kirken startede Vi skal høre, hvordan det gik til, og vi skal opdage, at det alt sammen skete ved Helligånden og Guds kraft. Dette var

Læs mere

Beredskabsstyrelsen kan sende et eftersøgnings- og redningshold et såkaldt. Madison Mærsk

Beredskabsstyrelsen kan sende et eftersøgnings- og redningshold et såkaldt. Madison Mærsk Madison Mærsk Skrevet af Helle Heidi Jensen Hvis et land rammes af et jordskælv eller af en anden naturkatastrofe, skal der hurtigt iværksættes en eftersøgnings- og redningsindsats for at finde overlevende.

Læs mere

Alaska september 2012

Alaska september 2012 Alaska september 2012 Indianer slik (tørret og røget laks i strimler med skind på bagsiden) serveret med æble både og appelsinstykker møjsommeligt pillet af Joe. Man gnaver laksen af skindet, mens man

Læs mere

På dansk ved Ida Farver

På dansk ved Ida Farver På dansk ved Ida Farver LØRDAG DEN 31. AUGUST Nogle gange tror jeg, min mor er hjernedød. Nogle gange ved jeg, hun er det. Som i dag. Dramaet startede her i morges, da jeg henkastet spurgte hende, om ikke

Læs mere

Grønland. Solopgang. Det var til mit store held, at jeg kom til Grønland. Jeg vidste, at jeg ville ud og have en

Grønland. Solopgang. Det var til mit store held, at jeg kom til Grønland. Jeg vidste, at jeg ville ud og have en Grønland Solopgang Det var til mit store held, at jeg kom til Grønland. Jeg vidste, at jeg ville ud og have en praktik i udlandet. Jeg kunne ikke helt finde ud af om det skulle være USA eller Grønland,

Læs mere

PIRLS 2011. Hæfte. PIRLS & TIMSS Danmark Tuborgvej 164, 2400 København NV IEA, 2011

PIRLS 2011. Hæfte. PIRLS & TIMSS Danmark Tuborgvej 164, 2400 København NV IEA, 2011 PIRLS 2011 Hæfte 10 PIRLS & TIMSS anmark Tuborgvej 164, 2400 København NV IEA, 2011 Vejledning I dette hæfte skal du læse nogle tekster og svare på spørgsmål om det, du læser. u vil måske synes, at noget

Læs mere

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn 1 De tre prinsesser i bjerget det blå Der var engang en konge og en dronning, som ikke kunne få børn. De havde alt, hvad de ellers ønskede sig, men

Læs mere

Vores sidste rejse startede den 8. sept. Vi havde trukket det så længe vi kunne, da vi ikke gerne ikke ville komme i den værste regntid.

Vores sidste rejse startede den 8. sept. Vi havde trukket det så længe vi kunne, da vi ikke gerne ikke ville komme i den værste regntid. Vores sidste rejse startede den 8. sept. Vi havde trukket det så længe vi kunne, da vi ikke gerne ikke ville komme i den værste regntid. Månederne juli/aug er der, hvor det regner allermest og selv om

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 4.s.e.hel3konger side 1. Prædiken til 4. s. e. Hellig 3 Konger Tekst: Matt. 8,

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 4.s.e.hel3konger side 1. Prædiken til 4. s. e. Hellig 3 Konger Tekst: Matt. 8, side 1 Prædiken til 4. s. e. Hellig 3 Konger 2017. Tekst: Matt. 8, 23-27. Hvorfor sover du? Jeg tænker ikke på den som får sig et blund under prædikenen, tryg og varm på kirkebænken. Eller på den lille

Læs mere

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES 20 PSYKOLOG NYT Nr. 20. 2004 HISTORIE Marianne er kronisk anorektiker. I snart 30 år har hun kæmpet forgæves for at slippe fri af sin sygdom. Fire gange har hun

Læs mere

Stykket mellem den første og den anden samtale

Stykket mellem den første og den anden samtale Stykket mellem den første og den anden samtale (Thomas har også forladt lokalet, nok for at gå på toilettet. Deres evaluering af ham starter først lidt inde, Thomas er ikke kommet tilbage endnu) [00:31:24.11]

Læs mere

Kapitel december Uurguula

Kapitel december Uurguula Kapitel 20. 14. december Uurguula Flere forskellige moser i Jylland Under sidste års mission, havde Freja som dragemenneskeunge været nede i et moseområde og hilse på Uurguula som var af mosefolket og

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

Med Pigegruppen i Sydafrika

Med Pigegruppen i Sydafrika Med Pigegruppen i Sydafrika Fire piger fortæller om turen Af Lene Byriel, journalist I efteråret 2006 rejste 8 unge piger og tre voksne medarbejdere på en 16 dages tur til Sydafrika. Danni, Michella, Tania

Læs mere

DUSØR FOR ORANGUTANG

DUSØR FOR ORANGUTANG Biffer Alle kaldte ham Biffer, men hans rigtige navn var Birger. Det er et vildt gammeldags navn. Der er stort set ingen drenge, der hedder Birger i dag. Men Biffers forældre var ret gamle, og de var også

Læs mere

Den lille dreng og den kloge minister.

Den lille dreng og den kloge minister. Den lille dreng og den kloge minister. Der var engang en minister som var så klog at han kunne undvære hovedet. Han beholdt det dog alligevel, men det havde gjort ingen forskel om han havde mistet det,

Læs mere

- Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere

- Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere - Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere Michael Svendsen har besluttet sig for at sige ja til respirator. Men den dag han ikke længere kan tale eller skrive, vil han have den slukket

Læs mere

Fire børn og en hund gik gennem en skov, der strakte sig milevidt over bakker og dale. Hvor er vi egentlig på vej hen? spurgte Ottar.

Fire børn og en hund gik gennem en skov, der strakte sig milevidt over bakker og dale. Hvor er vi egentlig på vej hen? spurgte Ottar. 1 Fire børn og en hund gik gennem en skov, der strakte sig milevidt over bakker og dale. Hvor er vi egentlig på vej hen? spurgte Ottar. Vi skal bare væk fra den gård, sagde Tue. Så langt som muligt, sagde

Læs mere

Grisejagt i Sverige. 19. 22. september 2012. Onsdag den 19. september

Grisejagt i Sverige. 19. 22. september 2012. Onsdag den 19. september Grisejagt i Sverige 19. 22. september 2012 Onsdag den 19. september For cirka en måned siden blev jeg af et par gode jagtkammerater, Anette og Kim, spurgt om jeg ville med dem til Sverige på jagt. Det

Læs mere

Mareridt er en gyserserie for dem, der ikke er bange for noget.

Mareridt er en gyserserie for dem, der ikke er bange for noget. Mareridt er en gyserserie for dem, der ikke er bange for noget. Benni Bødker Gespenst Tekst 2011 Benni Bødker og Forlaget Carlsen Illustrationer 2011 Peter Snejbjerg og Forlaget Carlsen Grafisk tilrettelægning:

Læs mere

Enøje, Toøje og Treøje

Enøje, Toøje og Treøje Enøje, Toøje og Treøje Fra Grimms Eventyr Der var engang en kone, som havde tre døtre. Den ældste hed Enøje, fordi hun kun havde et øje midt i panden, den anden havde to øjne som andre mennesker og hed

Læs mere

Sheik flytter ind, men...

Sheik flytter ind, men... Sheik flytter ind, men... - Heste burde ligge på en stegepande, driller far. - Det er da det dummeste, jeg nogensinde har hørt, fnyser Mia. - Du kan da selv ligge på en stegepande, og du skal slet ikke

Læs mere

Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra

Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra Artikel fra Muskelkraft nr. 5, 1997 Voksne drenges mødre Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra Af Jørgen Jeppesen Birthe Svendsen og Birthe

Læs mere

Information til unge om depression

Information til unge om depression Information til unge om depression Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Indhold 03 Hvad er depression? 03 Hvad er tegnene på depression? 05 Hvorfor får nogle unge depression?

Læs mere

Hver gang Johannes så en fugl, kiggede han efter, om det hele passede med den beskrivelse, der stod i hans fuglebog. Og når det passede, fik han

Hver gang Johannes så en fugl, kiggede han efter, om det hele passede med den beskrivelse, der stod i hans fuglebog. Og når det passede, fik han 1 Johannes elskede fugle. Han syntes, at det at kigge på fugle var noget af det dejligste, man kunne foretage sig i sit liv. Meget dejligere end at kigge på billeder, malerier eller at se fjernsyn. Hver

Læs mere

Alle. Vores hjerter på et guldfad. Vilkårene blev for ringe. Vil du med ud at gå en tur. Vil du med ned til stranden.

Alle. Vores hjerter på et guldfad. Vilkårene blev for ringe. Vil du med ud at gå en tur. Vil du med ned til stranden. Alle Vores hjerter på et guldfad Vilkårene blev for ringe Vil du med ud at gå en tur Vil du med ned til stranden Vi var kun os to Vi var kun os ti tilbage Vi var kun os tre til ceremonien Vi var en familie

Læs mere

Præsentation: Upernavik

Præsentation: Upernavik Præsentation: Upernavik Lavet af: 5 klasse Prinsesse Margrethe Skolen April 2012 Klasselæreren: Eunike Kr. Thorleifsen Oversat til dansk: Ane Marie Poulsen Upernavik Upernavik blev grundlagt i 1771. Der

Læs mere

UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC. For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje.

UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC. For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje. UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje. Det er tæt på Adriaterhavet nær Dubrovnik. Jeg har en kone og to drenge, som var

Læs mere

Undervisningsmateriale MYKA My Grönholdt og Katya R. D. Nielsen

Undervisningsmateriale MYKA My Grönholdt og Katya R. D. Nielsen Undervisningsmateriale MYKA My Grönholdt og Katya R. D. Nielsen Polar Bear Et undervisningmateriale til forestillingen Polar Bear for 0. 2. klasse Du skal bruge: Til læreren tuscher saks Isbjørnen er i

Læs mere