Indhold. Arktisk forurening: Tilstandsrapport om det arktiske miljø

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Indhold. Arktisk forurening: Tilstandsrapport om det arktiske miljø"

Transkript

1 Issittumi Avatangiisit pillugit Nalunaarutip killiffia Arktisk forurening: Tilstandsrapport om det arktiske miljø Indhold Indledning Arktis Forureningens fysiske transportveje Polarområdets økologi Befolkninger mod nord Persestente organiske forurenende stoffer Tungmetaller Radioaktivitet Forsuring og arktisk tåge Oliekulbrinter Klimaforandring, nedbrydning af ozonlaget og ultraviolet stråling Forurening og folkesundhed file:///f /CAM%20hjemmeside/Fra%20Gert/dansk/amap/indhold.htm [ :07:38]

2 Beskyttelse af det arktiske miljø Arktisk forurening: Tilstandsrapport om det arktiske miljø Indledning Beskyttelse af det arktiske miljø - historien kort Bekymringen om forurening i Arktis opstod for mindst 30 år siden og har siden 1970'erne i stigende grad optaget flere og flere. I foråret 1989 foreslog Finland, at man afholdt en konference om beskyttelse af det arktiske miljø. Ideen vandt tilslutning hos de andre cirkumpolare lande: Canada, Danmark/Grønland, Island, Norge, Sverige, Sovjetunionen og USA. De første forberedende møder blev holdt i Rovaniemi, Finland, i september 1989 og mundede ud i "Rovaniemi-processen". Man blev i en tidlig fase enige om at udarbejde en række rapporter om potentielle forurenende stoffer i forskellige dele af det arktiske miljø og de tilhørende økosystemer. Disse første "tilstandsrapporter om det arktiske miljø" blev forelagt på det Første Arktiske Ministermøde i Rovaniemi, Finland, i juni Ministermødet var et gennembrud i udviklingen af et internationalt samarbejde om beskyttelse af Arktis og mundede ud i vedtagelsen af Arctic Environmental Protection Strategy (AEPS). Formålene med AEPS som vedtaget i Rovaniemi-deklarationen er følgende: at beskytte de arktiske økosystemer, herunder mennesker, at sikre beskyttelse, forbedring og genopretning af den miljømæssige kvalitet samt bæredygtig udnyttelse af naturressourcer, herunder lokale befolkningers og de oprindelige folks brug af ressourcerne i Arktis, at anerkende og så vidt muligt tage højde for de oprindelige folks traditionelle og kulturelle behov, værdier og praksis, som de selv beskriver dem, og som er relevante for beskyttelsen af det arktiske miljø, jævnligt at undersøge det arktiske miljøs tilstand, at konstatere, begrænse og som slutmål helt eliminere forureningen. Med vedtagelsen af AEPS anerkendte de otte cirkumpolare regeringer desuden formelt betydningen af at inddrage repræsentanter for de oprindelige folk i nord som aktive deltagere i processen. Der blev med henblik på gennemførelsen af AEPS nedsat fem arbejdsgrupper: Arctic Monitoring and Assessment Programme (AMAP) med ansvar for overvågning af niveauer og vurdering af virkningen af menneskeskabte forurenende stoffer i alle dele af det arktiske miljø. file:///f /CAM%20hjemmeside/Fra%20Gert/dansk/amap/d1.htm (1 af 5) [ :07:40]

3 Beskyttelse af det arktiske miljø Conservation of Arctic Flora and Fauna (CAFF) med ansvar for at lette informationsudvekslingen og koordineringen af arts- og habitatforskning vedrørende den arktiske flora og fauna. Emergency Prevention, Preparedness and Response (EPPR) med ansvar for etablering af rammerne for en fremtidig fælles indsats i tilfælde af miljøkatastrofer i Arktis. Protection of the Arctic Marine Environment (PAME) med ansvar for at træffe forebyggende og andre foranstaltninger direkte eller gennem kompetente internationale organisationer vedrørende havforurening i Arktis, uanset oprindelsen. Sustainable Development and Utilization (SDU) med ansvar for at forsyne regeringer med forslag til foranstaltninger, der kan sikre en bæredygtig udvikling i Arktis, herunder de oprindelige folks bæredygtige anvendelse af vedvarende ressourcer. Der er siden det Første Arktiske Ministermøde i 1991 afholdt yderligere to ministermøder i Nuuk, Grønland, i 1993, og i Inuvik, Canada, i Denne rapport og anbefalingerne heri vil blive behandlet på et fjerde AEPS-ministermøde i Norge i Efter ministermødet vil AEPS og de dertil knyttede programmer henhøre under det nye Arktisk Råd. AMAP AMAP's hovedformål har været at indsamle oplysninger til en omfattende vurdering af forureningstruslerne mod arktiske økosystemer. Sigtet med vurderingen var at påpege mulige årsager til ændrede miljøforhold, at konstatere begyndende problemer og foreslå foranstaltninger til begrænsning af risiciene for arktiske økosystemer. AMAP var fra starten tænkt som en proces, der omfattede både overvågnings- og vurderingsaktiviteter. I sin første periode ( ) har AMAP udarbejdet og gennemført et koordineret program for overvågning af niveauerne af forurenende stoffer i alle dele af det arktiske miljø, dvs. i luft-, land-, ferskvands- og havmiljøet og i befolkningen med henblik på folkesundheden. AMAP har også indledt en vurderingsproces med henblik på at udarbejde vurderingsrapporter på grundlag af data, der allerede er offentliggjort i den videnskabelige litteratur, data fra AMAP's overvågningsprogram samt traditionel viden. I AMAP's indledende arbejde fokuseres der på tre prioriterede forurenende stofgrupper: persistente organiske forurenende stoffer, tungmetaller og radioaktivitet. AMAP har også fået til opgave at overvåge kulbrinteniveauet med henblik på bedre dokumentation af olieforureningen i Arktis. På ministermødet i Nuuk i 1993 blev forsuring defineret som prioritetsområde for Fennoskandinavien som delregion. Andre internationale programmer dækker emner som globale klimaændringer og nedbrydelsen af stratosfærens ozonlag, og i Nuuk blev AMAP bedt om at vurdere, hvorvidt disse programmer sikrede tilstrækkelig dækning af de arktiske områder. Struktur AMAP's arbejde udføres af AMAP-arbejdsgruppen, der har følgende medlemmer: file:///f /CAM%20hjemmeside/Fra%20Gert/dansk/amap/d1.htm (2 af 5) [ :07:40]

4 Beskyttelse af det arktiske miljø Repræsentanter fra de otte arktiske lande: Canada, Danmark/Grønland, Finland, Island, Norge, Rusland, Sverige og USA. Repræsentanter for de oprindelige folks organisationer: Samerådet, Inuit Circumpolar Conference (ICC) og Association of Indigenous Peoples of the North, Siberia and the Far East of the Russian Federation (AIPON). Med henblik på at lette og harmonisere AMAP's arbejde med andre parters aktiviteter i Arktis deltager nedenstående lande og organisationer som observatører i arbejdsgruppen: Observatørlande: Tyskland, Holland, Polen, Storbritannien. Internationale observatør- og samarbejdsorganisationer: Advisory Committee on Protection of the Sea (ACOPS), Det Europæiske Miljøagentur (EEA), International Arctic Science Committee (IASC), Det Internationale Atomenergiagentur (IAEA), Det Internationale Havundersøgelsesråd (ICES), International Union for Circumpolar Health (IUCH), Nordisk Råd, Northern Forum, OECD's Atomenergiagentur (OECD/NEA), Oslo- og Paris-kommissionerne (OSPARCOM), FN's Økonomiske Kommission for Europa (UN ECE), FN's Miljøprogram (UNEP), Den Meteorologiske Verdensorganisation (WMO), WWF Verdensnaturfonden. AEPS-organisationer: Conservation of Arctic Flora and Fauna (CAFF), Protection of the Arctic Marine Environment (PAME), Emergency Prevention, Preparedness and Response (EPPR), Indigenous Peoples Secretariat (IPS), Sustainable Development and Utilization (SDU). AMAP nedsatte endvidere en vurderingsstyregruppe, der skal koordinere alle aktiviteter, der indgår i vurderingen af forurenende stoffer i det arktiske miljø. Medlemmerne er eksperter, der er beskæftiget inden for forskellige forskningsområder, repræsentanter for de oprindelige folks organisationer og AMAP's bestyrelse (formand, næstformand og generalsekretær). AMAP har permanent sekretariat i Oslo. AMAP's vurderingsproces Vurderingen af forurening i arktiske egne har ikke form af en vurdering af miljøpåvirkningen og skal heller ikke gøre det ud for en formel vurdering af risici for menneskers og miljøets sundhed som udgangspunkt for udformning af strategier for risikostyring. Formålet med vurderingen er i højere grad at tilvejebringe et grundlag til belysning af forureningstilstanden i Arktis. Vurderingen giver de grundlæggende oplysninger, der kræves for at kunne strukturere og udføre formelle risikovurderinger i relation til folkesundheden og ødelæggelse af økosystemer i det fremtidige arbejde. Vurderingsrapporterne Vurderingen fremlægges i to rapporter. Den videnskabelige dokumentation, herunder data og referencer, er indeholdt i AMAP Assessment Report: Arctic Pollution Issues, der er udarbejdet af ekspertarbejdsgrupper under et eller flere landes ledelse. En lang række andre eksperter har bidraget til arbejdet. Repræsentanter for oprindelige folks organisationer har deltaget aktivt i file:///f /CAM%20hjemmeside/Fra%20Gert/dansk/amap/d1.htm (3 af 5) [ :07:40]

5 Beskyttelse af det arktiske miljø vurderingen, særlig i forbindelse med de kapitler, der vedrører befolkninger og folkesundhed. De enkelte forfattere er ansvarlige for indholdet og konklusionerne i deres respektive kapitler af AMAP Assessment Report: Arctic Pollution Issues. Den anden rapport, Arctic Pollution Issues: A State of the Arctic Environment Report, er et resumé af og en syntese over AMAP Assessment Report: Arctic Pollution Issues skrevet af en videnskabsjournalist for et bredt publikum, der er interesseret i forurenende stoffers påvirkning af det arktiske miljø. Mens vurderingsstyregruppen med bistand fra mange eksperter har bidraget med oplysninger og tilbagemelding på denne anden rapport, har AMAP-arbejdsgruppen ansvaret for rapportens endelige indhold, herunder Konklusioner og anbefalinger. De to rapporter har samme opbygning, og læsere, der er interesseret i yderligere oplysninger om specifikke emner, henvises til de tilsvarende kapitler i AMAP Assessment Report: Arctic Pollution Issues. Læservejledning AMAP-arbejdsgruppen har opsummeret AMAP's vurdering af forureningen i Arktis i Konklusioner og anbefalinger forrest i denne rapport. Deri beskrives også de foranstaltninger, der skal træffes for at følge op på vurderingen, herunder prioritering af videnskabelig forskning med henblik på fortsat vurdering og anbefalinger om politiske foranstaltninger til nedbringelse eller begrænsning af yderligere forurening af Arktis. Hvert emne er nærmere uddybet i de forskellige kapitler i selve rapporten. I Indledningen (dette kapitel) beskrives den politiske baggrund for rapporterne og vurderingsprocessen, og kapitel 2-5 udgør grundlaget for omtalen af de specifikke forurenende stoffer: Arktis omhandler geografien i det område, som AMAP-vurderingen dækker, samt visse aspekter af det arktiske miljø. Forureningens fysiske transportveje fokuserer på forurenende stoffers transport med luftmasser, havstrømme og farvande med særlig vægt på Arktis som recipient af forurenende stoffer fra andre områder. I Polarområdets økologi diskuteres arktiske planter og dyrs tilpasning til polarmiljøet, der gør dem særligt følsomme over for påvirkningen fra forurenende stoffer. Heri beskrives også de biologiske transportveje og fødenettene i terrestriske, ferskvands- og marine økosystemer. I Befolkninger mod nord gives en introduktion til arktisk levevis, særligt i relation til oprindelige folk. Især beskrives traditionelle fødevarers rolle i en kulturel sammenhæng. Følgende fire kapitler Persistente organiske forurenende stoffer, Tungmetaller, Radioaktivitet og Forsuring og arktisk tåge, indeholder synteser over den cirkumpolare vurdering af prioriterede forurenende stoffer med beskrivelse af disses giftvirkninger, niveauer, udviklingstendenser og påvirkning af arktiske planter og dyr. file:///f /CAM%20hjemmeside/Fra%20Gert/dansk/amap/d1.htm (4 af 5) [ :07:40]

6 Beskyttelse af det arktiske miljø I Oliekulbrinter beskrives de faktiske og potentielle virkninger af olieudnyttelse i Arktis. Dette kapitel omfatter også en diskussion af niveauet og udviklingstendensen for polycykliske aromatiske hydrocarboner (PAH). I kapitlet Klimaforandring, nedbrydning af ozonlaget og ultraviolet stråling behandles to globale miljøforhold og deres indvirkning på det arktiske miljø. I Forurening og folkesundhed vurderes, hvorledes de forurenende stoffer, der er emne for de øvrige kapitler, påvirker menneskers velbefindende, og i kapitlet skitseres et kommunikationsgrundlag og den kulturelle sammenhæng, der bør danne udgangspunkt for fremtidige drøftelser af arktiske forureningsproblemer. Endvidere fremlægges de første resultater af AMAP's program for monitering af folkesundheden. Rapporten indeholder endvidere et kort over polarregionen (på indersiden af omslagets forside). file:///f /CAM%20hjemmeside/Fra%20Gert/dansk/amap/d1.htm (5 af 5) [ :07:40]

7 Arktis Arktisk forurening: Tilstandsrapport om det arktiske miljø Arktis (Skemaer og tabeller kan ses i den engelske version) Seqinersuup alakkaqqilerpai qaqqavut kusanartorsuit qamani neriuutit ikippai maqaasiuartakkavut* (Solen kigger igen frem Vore smukke fjelde tænder håb i os som vi så længe har set frem til) I midten af januar hvert år samles folk på Grønland for at hilse det tilbagevendende lys velkommen. I Ilulissat synger de denne hilsen, mens de venter på, at solen igen skal dukke frem over horisonten. De første stråler glimter kun kort, men det bud, de bringer om sommerens komme, er ventet med længsel: Seqinersuup qimaatilereerpaa ukiorsuup kaperlassua (Solen har sendt vinterens mørke på flugt) Mørke vintre efterfulgt af lange sommerdage er noget af det, der er allermest kendetegnende ved Arktis, og årsagen til, at der er sne og is alle vegne. Energien fra forårs- og sommersolen er tilstrækkelig til, at der kan opretholdes liv, men ikke til at smelte alt det frosne vand eller den frosne jord. Det er således is og sne, der former og altid har formet det nordlige landskab. Arktis er ikke et ensartet miljø. Forskellige geologiske forhistorier, varme og kolde havstrømme og skiftende vejrmønstre har skabt variation i området. Rejsende i den cirkumpolare region vil møde alt fra det permanente isdække i Højarktis til borealskoven i det subarktiske område og den mellemliggende vidtstrakte tundra. I dette kapitel beskrives landområdet, havene og klimaet i AMAP-regionen, og det er forholdene inden for disse rammer, der behandles i rapportens øvrige kapitler. file:///f /CAM%20hjemmeside/Fra%20Gert/dansk/amap/d2.htm (1 af 12) [ :07:46]

8 Arktis Hvad er Arktis? Arktos er græsk og betyder bjørn, og den arktiske region har navn efter stjernebilledet Ursa major, Store Bjørn. Geografisk defineres Arktis almindeligvis som området nord for polarcirklen (66 32'N), der udgør grænsen til området med midnatssol. Julitemperaturerne danner grundlag for en klimatisk definition Fra et miljømæssigt synspunkt giver det ikke megen mening at definere Arktis alene ud fra polarcirklen. Vegetationen afhænger mere af klimaet end af solindstrålingen. På grundlag af de klimatiske forhold defineres Arktis ofte som området nord for 10 C-isotermen for juli, dvs. nord for den grænse eller region, hvor middeltemperaturen for juli er 10 C. Klimaet er stærkt påvirket af regionale vejrmønstre og havstrømme. I Atlanterhavet vest for Norge skubber Den Nordatlantiske Strøm (en fortsættelse af Golfstrømmen) ved sin opvarmende virkning denne 10 C-isoterm op nord for polarcirklen, så efter denne definition indgår kun de nordligste dele af Skandinavien i Arktis. I Nordamerika og det nordøstlige Asien skubbes isotermen mod syd af koldt vand og kold luft, der kommer ned fra polarbassinet, så Arktis kommer til at omfatte dele af det nordøstlige Labrador, det nordlige Quebec, Hudson Bay, de centrale dele af Kamchatka og Beringhavet. Grønland og det meste af Island ligger også nord for denne isoterm. Med trægrænsen som skillelinie udvides Arktis mod syd Ved en tredje definition af Arktis tages udgangspunkt i trægrænsen. Meget forenklet er trægrænsen skillelinien mellem skovene sydpå og tundraen nordpå. Det er overgangsområdet, hvor tætte skove viger for tundra med sporadisk træbevoksning og til sidst for træløs tundra. I Nordamerika er tundra og skov adskilt af et smalt bånd, men i Eurasien er båndet op til 300 km bredt. Trægrænsen markerer en klimazone, hvor den kolde arktiske luft møder varmere luftmasser, der kommer længere sydfra. Trægrænsen falder nogle steder stort set sammen med 10 C-isotermen for juli, men på det eurasiske fastland og i Nordamerika ligger trægrænsen mange steder km syd for denne isoterm. Defineret ud fra trægrænsen omfatter Arktis også de vestlige dele af Alaska og Aleuterne. Subarktis har trægrænsen som nordlig skillelinie og afgrænses mod syd af regionen, hvor skoven bliver tæt nok til at danne et lukket kronetag. Subarktis kaldes også taigaen eller skovtundra. Der forekommer kun permafrost (permanent tilfrossen jord) visse steder, og om sommeren er et tykt lag normalt frostfrit. Subarktis defineres ofte på grundlag af den sporadiske permafrost i modsætning til Arktis, hvor permafrosten er sammenhængende. I havet er grænsen mødet mellem koldt og varmt vand Til havs afgrænses Arktis af mødet mellem det kolde vand fra Det Nordlige Ishav, der er fortyndet af smelteis, og det varmere, mere saltholdige vand fra sydligere have. I Canadas arktiske øhav ligger dette bælte ved ca. 63 N, og det svinger mod nord mellem Baffin Island og Vestgrønlands kyst. Ud for Grønlands østkyst ligger havgrænsen ved ca. 65 N. I den europæiske del af Arktis ligger havgrænsen langt nordligere, da den er skubbet til ca. 80 N vest for Svalbard file:///f /CAM%20hjemmeside/Fra%20Gert/dansk/amap/d2.htm (2 af 12) [ :07:46]

9 Arktis pga. Den Nordatlantiske Strøms opvarmende virkning. Ved det andet indløb til Arktis strømmer varmt Stillehavsvand gennem Beringstrædet, hvorefter det møder Det Nordlige Ishav ved ca. 72 N, så der dannes en grænse, der strækker sig fra Wrangel Island mod vest til Amundsen Gulf mod øst. AMAP's grænser Da det er vanskeligt at definere Arktis på en måde, der er relevant for alle videnskabelige fagområder, gives der inden for AMAP's rammer ikke en egentlig definition af Arktis, men derimod en angivelse af det kerneområde, som AMAP-vurderingen dækker. Grænsen skulle ligge mellem 60 N og polarcirklen med følgende modifikationer: I Nordatlanten følger den sydlige grænse 62 N, og Færøerne medregnes som beskrevet i det fælles vurderings- og overvågningsprogram under Konventionen om beskyttelse af havmiljøet i det nordøstlige Atlanterhav (OSPAR-Konventionen). Mod vest indgår Labradorhavet og Grønlandshavet i AMAP-området. I Beringhavet er den sydlige grænse den aleutiske øbue. Hudson Bay og Hvidehavet indgår i vurderingen som en del af Arktis. Den sydlige grænse for landområdet i hvert land bestemmes af de enkelte lande, men ligger mellem polarcirklen og 60 N. Kortet på den modstående side viser det område, som denne rapport vedrører. Otte lande har territorier inden for AMAP's ansvarsområde: Canada, Danmark (Grønland og Færøerne), Finland, Island, Norge, Rusland, Sverige og USA (Alaska). Landområdet Ca. 13,4 millioner km2 eller 40% af AMAP's område er land. Kortet nedenfor viser de vigtigste naturgeografiske regioner. Det meste af det østlige Canada, Grønland og Fennoskandinavien ligger på gamle krystallinske skjolde. Yngre sedimentære bjergarter, der ved erosion er omdannet til sletter, dækker store dele af Rusland og Mackenziefloddalen i Canada. I Uralbjergene, i det sibiriske Ruslands nordøstlige hjørne, i Alaska og i Canadas Yukon Territories er den sedimentære bjergart blevet omdannet til bjergkæder ved foldning. Bjergkæderne på de arktiske øer i Nordcanada er blevet dannet på samme måde. Island og Aleuterne er af vulkansk oprindelse. Isen har formet landskabet Isen har over en kortere tidshorisont sat sit præg på det meste af det terrestriske landskab. En del af landområdet er dækket af gletschere, som består af store sne- og ismasser, der bevæger sig ved deres egen vægt. Gletschere dannes, hvor middelsnefaldet om vinteren er så stort, at det ikke opvejes af middelafsmeltningen om sommeren. Afsmeltningen, genfrysningen og trykket omdanner gradvist sneen til is. I mange områder er terrænet blevet formet ved gentagen gletscherdannelse. I de arktiske områder i Nordamerika og det vestlige Eurasien har isdækket afslebet landskabet som kæmpemæssige file:///f /CAM%20hjemmeside/Fra%20Gert/dansk/amap/d2.htm (3 af 12) [ :07:46]

10 Arktis bulldozere og ført muldlaget og klippestykker med sig. I områder med hårdt krystallinsk granitgrundfjeld efterlod gletscherne spredte lavninger, der blev fyldt med vand og blev til søer. Gletschere, der eroderede grundfjeldet under havoverfladen ved kysten, skabte dybe, bugtede fjorde. I andre områder har gletscherne forårsaget en ophobning af store moræneaflejringer og sedimentære aflejringer oven på grundfjeldet. Visse områder er stadig ved at genvinde deres oprindelige form efter at have været trykket ned under isdækkets tyngde ved den sidste istid. Langs kysterne kommer der stadig landområder op af havet, f.eks. stiger området omkring Hudson Bay en meter i niveau på hundrede år. Permafrost skaber strukturjord og styrer vandets bevægelse Der er permafrost i en stor del af jorden, og kun et tyndt toplag, der kaldes det aktive lag, tør hver sommer. Permafrost defineres som jord, der forbliver frossen i mindst to somre i træk. Det frosne lag kan nå ned til en dybde på 1500 m i de koldeste områder af Arktis. Det aktive lag er et par centimeter tykt i de nordligste vådområder og når ned til et par meters dybde i varmere og tørrere områder med grovkornet jord. Jord, der er tilfrossen gennem flere år, forekommer overalt i Arktis og findes helt inde i de sydlige skovbevoksede regioner. Langs de nordlige kyster støder frosne jordområder op til havet, og permafrosten når visse steder ind under kontinentalsokkelområder. Den konstante tilfrysning og optøning i permafrostområder sætter jorden i bevægelse. I denne proces sorteres nedbrudt materiale, og sten tvinges op til overfladen. Ved denne sortering er der nogle steder skabt udstrakte områder med polygonjord; se figurerne øverst på modstående side. Et andet fænomen i terrænet er pingoen, der opstår ved, at en dynge jord presses op af en iskerne. Pingoer kan nå helt op i en højde af 40 m. Ændringer i det lokale klima eller fysiske forstyrrelser i jorden kan få permafrosten til at smelte. Jorden vil da i visse tilfælde synke, og sænkningen fyldes med vand, så der dannes såkaldte termokarstsøer, som kun findes i Arktis. Permafrosten har en afgørende indflydelse på vandet i det arktiske landskab, f.eks. dannes der meget langsommere grundvand i frossen jord end i frostfri jord. Grundvandet kan findes oven på, i revner i eller under permafrostlaget. Om foråret er permafrosten medvirkende til at skabe oversvømmelse. I de 2-3 uger om foråret, hvor sneafsmeltningen finder sted, tilføres 80-90% af ferskvandsforsyningen til landområdet. Frem for at sive ned i jorden strømmer smeltevandet over den frosne overflade og ned i vandløb, elve, floder, søer og forskellige vådområder, der dækker store arealer af de flade sletter. Iltmanglen i vådområdernes vandmættede jord forsinker nedbrydningen af plantemateriale og medfører opbygning af organiske materialer, f.eks. tørv og humusstoffer. I tørrere områder, hvor vandet kan slippe bort, f.eks. stejle skråninger og høje, smalle rygge, begrænser den øgede bakterielle aktivitet i jorden indholdet af organisk materiale. Disse områder har ofte en karakteristisk jordprofil som følge af omfordelingen af jordpartikler og kemiske stoffer. Permafrosten sætter også i vid udstrækning sit præg på de arktiske floder og elve. Pga. jordens begrænsede vandtilbageholdelsesevne kan forårsflommen være voldsom, underminere bredden og forårsage kraftig erosion på sin vej. Isstopning bidrager til en uensartet strøm og til erosion. file:///f /CAM%20hjemmeside/Fra%20Gert/dansk/amap/d2.htm (4 af 12) [ :07:46]

11 Arktis Floder og elve fører således meget store mængder sediment med sig, der aflejres langs deres forløb og i brede deltaer. Regionen er rig på naturressourcer I cirkumpolarregionen findes mange store forekomster af fossile brændstoffer og mineraler. Blandt eksemplerne kan nævnes nikkelressourcerne i nærheden af Norilsk i Rusland, de nyligt opdagede diamantforekomster i Northwest Territories i Canada, kul på Svalbard og olie- og gasfelter ved Prudhoe Bay i Alaska og i mange andre områder, der er beskrevet i kapitlet Oliekulbrinter. AMAP-regionen er også rig på vedvarende energikilder. Skovene leverer brændstof til energiproduktion og råvarer til papirmasse- og papirproduktion. Både salt- og ferskvandsøkosystemer er vigtige for erhvervsfiskeriet. De kraftige elve og floder udnyttes til vandkraftproduktion, mens geotermisk energi anvendes til opvarmning af visse områder. Havene Havområderne inden for AMAP's grænser dækker et areal på ca. 20 millioner km2 og omfatter Det Nordlige Ishav, de tilstødende randhave (Beaufort-, og Chukchihavet, Det Østsibiriske Hav, Laptevhavet, Karahavet og Barentshavet), Hvidehavet, de nordiske have (Grønlandshavet, Norskehavet og havet ved Island), Labradorhavet, Baffinbugten, Hudson Bay, Canadas arktiske øhav og Beringhavet. Det smalle Beringstræde forbinder Det Nordlige Ishav og Beringhavet (og Stillehavet), mens hovedforbindelsen mellem Det Nordlige Ishav og den nordøstlige del af Atlanterhavet (de nordiske have) går via det dybe Framstræde og Barentshavet. Der er to større bassiner i Det Nordlige Ishav, Det Canadiske Bassin og Det Eurasiske Bassin, der er adskilt af Lomonosovryggen, der går gennem Arktis. Det Nordlige Ishav har en enorm kontinentalsokkel, der strækker sig fra det nordlige Skandinavien østover til Alaska. Alle de eurasiske randhave ligger oven på denne sokkel, der har en bredde på op til 900 km ud for den sibiriske kyst. Ved Nordamerika strækker soklen sig kun km ud fra kysten. Det meste af vandet i Det Nordlige Ishav kommer fra Atlanterhavet via Framstrædet og Barentshavet med nogen tilstrømning fra Beringstrædet. Floder og elve bidrager med ca. 2% af tilførslen, en høj andel sammenlignet med andre have. Udstrømningen fra Det Nordlige Ishav sker primært via Den Østgrønlandske Strøm og i mindre grad via stræderne i det canadiske øhav. Vandstrømmen er beskrevet nærmere på kortet på s. 31. Et fremtrædende fænomen i overfladevandet er den marine polarfront, der adskiller det kolde, mindre saltholdige overfladevand i Det Nordlige Ishav fra det mere salte og varmere vand, der kommer fra sydligere verdenshave. Fronten er relativt stabil i de fleste områder, og den flytter sig ikke meget fra det ene år til det andet. Overfladevandets temperatur varierer både efter årstid og geografisk område. I Det Nordlige Ishav ligger overfladevandets temperatur pga. isen tæt på frysepunktet hele året. I randhave kan file:///f /CAM%20hjemmeside/Fra%20Gert/dansk/amap/d2.htm (5 af 12) [ :07:46]

12 Arktis solen opvarme vandet fra frysepunktet om vinteren til 4-5 C om sommeren. I områder, der påvirkes af vand fra Atlanterhavet og Stillehavet, kan der være større variation alt efter årstiden, og temperaturen er over 0 C hele året. Saltindholdet varierer efter vanddybden og -kilden. Arktisk overfladevand er mindre saltholdigt end dybhavsvand og overfladevandet i andre have pga. smeltevand fra is og den store ferskvandstilførsel fra elve og floder, der strømmer mod nord. Saltindholdet er størst i vand fra Atlanterhavet og Stillehavet. Det mindst salte vand flyder oven på det mere saltholdige vand, og vandmassen beskrives bedst som separate lag med hvert sit temperaturniveau og saltindhold. Disse forhold er beskrevet nærmere på s. 31. Den haloklin, der adskiller det mere og mindre saltholdige vand, danner et låg, der forhindrer det dybereliggende varme vand i at nå op til overfladen. Ved mange kyster findes delvist afsnørede vandområder I polarbassinet omfatter delvist afsnørede vandområder fjorde, bugter, stræder og kanaler mellem øer. Mange af disse miljøer danner vigtige forbindelser mellem det terrestriske miljø og havet, da de fungerer som sedimentopsamlingssteder. Alle disse delvist afsnørede vandområder er forskellige, og de enkelte miljøer styres af isdækket og tidevandet. I Frobisher Bay på Baffin Island er tidevandsforskellen ekstrem. I Lancaster Sound, Baffinbugten, dannes hvert år et område med åbent vand omgivet af havis, der kaldes North Water Polynya. Fjordene i visse regioner, f.eks. i Norge, er isfri hele året pga. Den Nordatlantiske Strøms opvarmende virkning. Hudson Bay i canadisk Arktis anses for at indgå i AMAP-området, selv om den strækker sig så langt mod syd som til 51 N. Bugten er dækket af is om vinteren, og meget af vandet i bugten tilføres fra floder, der afvander centrale og nordøstlige dele af Nordamerika. I den arktiske del af Eurasien findes et lignende delvist afsnøret vandområde, der også er stærkt påvirket af ferskvandsafstrømning, nemlig Hvidehavet. Havisen hersker i Det Nordlige Ishav Isen er Det Nordlige Ishavs mest markante kendetegn. Den mangeårige pakis dækker et areal på ca. 8 millioner km2. Havisens udstrækning varierer efter årstiden og dækker, når den er på sit højeste i marts til maj, et areal på ca. 15 millioner km2; se kortet nederst til venstre. Isen er i konstant bevægelse. Den følger de kraftigste strømme og tager til i tykkelse under sin fremfærd. Isens rejse fra den ene ende af polarbassinet til den anden tager op til seks år, og isen kan nå op på en tykkelse på mere end 3 m; se kortet på s. 32. Drivisen udsættes ved kraftpåvirkningen fra vinden, opstrømning af bundvand og havstrømme for spændinger og tryk, hvorved der opstår våger selv midt om vinteren. I disse områder dannes sådanne revner og polynier hvert år, og de fungerer som vigtige opholdssteder for havdyr og som jagtområder for inuitterne. Her sker også en kraftig energiudveksling mellem havet og atmosfæren. Om sommeren er ca. 10% af pakisarealet faktisk åbent vand. file:///f /CAM%20hjemmeside/Fra%20Gert/dansk/amap/d2.htm (6 af 12) [ :07:46]

13 Arktis Andre steder presses isen sammen til vældige isskruninger og skruevolde. Isskruningerne er typisk 4-5 m høje, men kan nå op i en højde på m. En undersøisk iskøl kan nå ned i en dybde på m under overfladen. I randhave forekommer der hovedsageligt førsteårsis, som dannes om vinteren ved kysten og iskanten. Fralandsvinde adskiller ofte pakisen fra landisen. Klimaet Vejret i Arktis kan med lave temperaturer og stærke vinde være mere ekstremt end i de fleste egne af verden. I regionen findes nogle af de koldeste steder på jorden, men temperaturerne og vejrmønstrene i AMAP-området varierer stærkt fra region til region. Et koldt reservoir i en global varmeovn Et af grundtrækkene ved det arktiske klima er, at solen aldrig når højt op på himlen, heller ikke om sommeren, så den samlede tilførsel af solenergi er begrænset. Endvidere reflekteres hele 90% af den tilførte solenergi tilbage til rummet af sneen og isen i snedækkede områder. Der sendes også varme fra området tilbage til rummet som infrarød stråling. Der kompenseres for dette tab ved varmeudveksling i atmosfæren, og når havstrømme fører forholdsvis varme luft- og vandmasser mod nord og kold luft og koldt vand mod syd. Den arktiske region får også tilført fugt fra de omgivende områder. For at kunne forstå vejrmønstrene må man forestille sig, at polarområdet fungerer som et køleskab ved energitransport mellem ækvator og pol. For eksempel er jetstrømmene på mellembreddegraderne og de tilhørende lav- og højtrykssystemer resultatet af den løbende varmeudveksling. Jo større temperaturforskelle, jo stærkere jetstrømme. Derfor opstår de stærkeste storme om vinteren. Varmeudvekslingen mellem Arktis og sydligere områder er en vigtig del af forklaringen på transporten af forurenende stoffer til Arktis og de globale klimaforandringer, der er beskrevet i senere kapitler. Der er koldt og tørt i Højarktis Temperaturen over Det Nordlige Ishav modereres af den varme, der frigives gennem isen fra det underliggende vand, men om vinteren falder lufttemperaturen over den permanente pakis stadig til under -30 C. Den kolde luft kan ikke indeholde megen fugt. I kombination med manglen på åbent vand bevirker dette forhold, at der er meget tørt i Højarktis, og der skabes et koldt ørkenmiljø. Det sner ofte, men nedbørsmængderne er altid små, så samlet sker der en forholdsvis ringe ophobning af sne om vinteren. Nordgrønland får f.eks. knap nok 100 mm nedbør om året. Kraftige højtrykssystemer i Arktis giver ofte klare, kolde dage sidst på vinteren og om foråret. Somrene i disse nordligste egne er normalt grå og tågede, da mild fugtig luft bevæger sig ind over det kolde vand. Skydækket om sommeren ligger på 70-90%. Nedbørsmængden er dog stadig ringe, og temperaturerne ligger konstant på mellem -10 C og +10 C og normalt omkring frysepunktet. file:///f /CAM%20hjemmeside/Fra%20Gert/dansk/amap/d2.htm (7 af 12) [ :07:46]

14 Arktis Der kan være store klimaforskelle mellem kyst og fastland Længere mod syd er de større atmosfæriske strømninger og afstanden til åbent vand afgørende for temperatur- og nedbørsniveauet. Om vinteren fører cirkulationsmønstrene f.eks. kold luft fra Det Nordlige Ishav mod syd over Nordamerika. Over det arktiske fastland ligger der typisk stabile kolde højtrykssystemer. Disse er særligt veludviklede over Sibirien og Nordvestcanada. Vinterens højtrykssystemer er ledsaget af svage vinde og termiske inversioner, hvilket betyder, at der kan samle sig kold luft i de nederste 1-2 km af atmosfæren. De laveste temperaturer registreres normalt i områder med typisk fastlandsklima, f.eks. i de indre dele af Alaska, Sibirien, de østlige dele af canadisk Arktis og Grønland. I de indre områder i Arktis ligger minimumstemperaturerne om vinteren på -20 til -60 C. Der er i fastlandsområderne store forskelle mellem vinter- og sommertemperaturerne. I visse dele af Sibirien og i det indre Alaska svinger temperaturerne fra under -50 C om vinteren til over +30 C om sommeren. Kystområderne har ofte et maritimt klima. Omkring Norskehavet og Barentshavet ligger de gennemsnitlige vintertemperaturer således kun lige under frysepunktet pga. den varme Nordatlantiske Strøm. Så langt mod nord som på Svalbard er middeltemperaturen om vinteren kun ca. -12 C, dvs. 20 C højere end temperaturniveauet på samme breddegrad ved Canadas arktiske øgruppe. Som i de fleste maritime klimaer er der omkring Norskehavet og Barentshavet ikke så stor forskel mellem sommer- og vintertemperaturer som i de indre områder. Typiske maritime klimaer findes også på Island og på Alaskas sydkyst. Semi-permanente lavtrykssystemer styrer vind- og nedbørsforholdene I det lavarktiske område styres vind- og nedbørsmønstrene af lavtrykssystemer, der dannes over Nordatlanten og Beringhavet, og som fører varm fugtig luft mod nord. Disse vejrsystemer, islands- og aleuterlavtryk, samler fugt over åbent vand og afgiver den som nedbør, når luften tvinges opad. På vindsiden af fjeld- og bjergrige områder falder der ofte dagligt regn eller sne. Sydisland og dele af den norske kyst kan derfor få ekstremt store nedbørsmængder, som på årsbasis kan overstige 3000 mm. På varme årstider aftager islands- og aleuterlavtrykkene betydeligt i styrke. Der er generelt tørt i de indre dele af det lavarktiske område, og nedbørsmængden falder, jo længere man kommer mod nord. Østsibirien, Nordcanada og Grønland får mindre end 140 mm nedbør om året. Vindene har stor indflydelse på polarmiljøet, fordi de forstærker de lave temperaturers afkølende virkning. I det åbne arktiske landskab begrænses vindenes hastighed ikke, og de har da også den vigtige funktion, at de flytter sneen, hvorved åbne områder ryddes, og der sker en ophobning, hvor der er læ. I havmiljøet påvirker vinden havoverfladens stabilitet og øger blandingen i vandsøjlen. Vinden skaber også havstrømme og påvirker isens bevægelse og dannelsen af polynier. file:///f /CAM%20hjemmeside/Fra%20Gert/dansk/amap/d2.htm (8 af 12) [ :07:46]

15 Arktis Om vinteren er den kolde luft ustabil over de åbne relativt varme have nord for polarfronten, og dette sætter ofte gang i udviklingen af polare lavtryk. De er meget mindre end de mere permanente lavtryk, men de skaber uvejr og stærke vinde længere mod syd. Temperaturinversioner over isdækker på land kan lokalt give ekstremt høje vindstyrker om vinteren, når kold luft strømmer nedad, normalt fra isen mod havet. Sådanne faldvinde forekommer hyppigt og vedvarende omkring Grønland. En rundrejse i Arktis De lande, som AMAP-vurderingen dækker, er i kraft af deres geologi, is- og klimaforhold meget forskelligartede. Rejser man to gange rundt om Arktis, først mellem øerne og derefter gennem fastlandsområderne, får man et indtryk af de forskellige regioners kendetegn. Forposter i det iskolde nord Øgrupperne i Nordcanada, Grønland og øerne nord for Skandinavien og Rusland udgør de allernordligste landområder. Canadas nordligste territorium er verdens største øgruppe, der består af 20 større og mange mindre øer, hvoraf nogle er dækket af store gletschere. Terrænet på Canadas arktiske øer starter som flade til kuperede sletter mod vest (øerne Banks, Melville, Victoria, Bathurst og Prince of Wales Island) og går mod nordøst over i forrevne snedækkede bjerge (Baffin, Devon, Axel Heiberg og Ellesmere Island) mod Grønland. Ellesmere Island er det nordligste punkt. Her dækker Agassizindlandsisen store dele af øens indre område. Fjordene og stræderne mellem øerne er ofte blokeret af pakis. Grønland, der rent geologisk er en del af Nordamerika, er en fjeldrig ø. Det meste af Grønland er dækket af indlandsis, der når op i en højde af 3000 m over havets overflade. Mange af gletscherne strækker sig helt ud til havet, og Vestgrønland producerer isbjerge i et omfang på 300 km3 om året. Jakobshavn Isbræ alene producerer mindst 25 km3 isbjerge årligt, og gletschertungen bevæger sig fremad med en gennemsnitlig hastighed på 20 m om dagen. Hvor isen ikke når ud til havet, strømmer smeltevandet ud i de mange søer og vandløb. Forholdene langs kysterne er præget af vandtemperaturen. Den sydgående Østgrønlandske Strøm fører koldt vand og is med sig ned fra Det Nordlige Ishav. Så meget som 6 millioner t is bevæger sig hvert år ned langs kysten og blokerer den næsten. Længere mod syd skaber den varme Irmingerstrøm et mere gunstigt klima. Strømmen blander sig med koldere vand, men har stadig en vis opvarmende virkning på kystområdet omkring Baffinbugten og Grønlands sydvestkyst. Kystfarvandene fra Qaqortoq til Sisimiut på Grønlands vestkyst kan være åbne hele året, og vinterhavis bliver først almindeligt forekommende fra og med Diskobugten længere mod nord. De fleste af de områder i Grønland, der ikke er dækket af gletschere, består af golde fjelde kun med sporadisk vegetation af lav kratbevoksning eller græs. De største isfri områder ligger i den file:///f /CAM%20hjemmeside/Fra%20Gert/dansk/amap/d2.htm (9 af 12) [ :07:46]

16 Arktis sydvestlige del, mod nord (Peary Land) og mod nordøst. På sydvestkysten er der i visse egne fåregræsningsarealer og vegetation med små træer. Øgrupperne Svalbard og Franz Josef, Novaja Zemljas nordø og Severnaja Zemlja er næsten fuldstændigt isdækkede og bjergrige øer med gletschere, der kælver isbjerge i havet. Det meste af det isfri landområde er goldt og klippefuldt, da der ikke har kunnet danne sig megen jord pga. kulden og manglen på vand. Novaja Zemljas sydø består primært af en isfri kystslette med sammenhængende permafrost. Alle de nordligste eurasiske øer er bjerge, der rejser sig op fra den brede kontinentalsokkel. Novaja Zemlja er en forlængelse af Uralbjergene. Det højproduktive hav omkring øerne udgør fødegrundlaget for enorme havfuglebestande. Nordatlantiske Øer: Havet bestemmer vejret Island blev skabt ved vulkansk aktivitet langs den midtatlantiske ryg for ca. 20 millioner år siden. Der dannes til stadighed ny vulkansk klippe, og vulkaner er jævnligt i udbrud. Ca. 1/10 af Island er dækket af lava, der er kommet til siden den sidste istid. Der er ingen vegetation på over halvdelen af overfladearealet. Ca. 1/10 af landet er dækket af gletschere. Klimaet på Island opvarmes af Irmingerstrømmen. Havisens udstrækning langs kysten varierer, men blokerer normalt ikke skibsfarten. En anden ø på den midtatlantiske ryg er Jan Mayen med det 2300 m høje vulkanbjerg Beerenberg. Vulkanen var senest i udbrud i Den nordatlantiske del af AMAP-området omfatter også Færøerne, der ligger 300 km nord for Skotland og ca. halvvejs mellem Island og Norge. Det færøske landskab består af lave nøgne fjelde og mange fåregræsningsarealer. Klimaet er maritimt: fugtigt, foranderligt og blæsende. Havtemperaturerne ligger et godt stykke over frysepunktet. Fennoskandinavien og Kola: Subarktisk klima, søer og skove Fennoskandinavien, der omfatter Finland, Norge og Sverige, hviler på gammelt grundfjeld, der er slidt ned til lave bakker og kystsletter. Dybe fjorde kendetegner Norges kyst. Langs den svensk-norske grænse rejser de yngre fjelde sig op til 2000 m over havets overflade, hvorimod landskabet de fleste steder flader ud i nordlig og østlig retning. Der er et væld af søer i området. Klimaet i denne region er stærkt påvirket af den varme Nordatlantiske Strøm. Kysterne er isfri i en lang periode, og sneen smelter om sommeren, undtagen på høje fjelde. Der dannes gletschere i områder med stor nedbør, hvor somrene er for korte til, at sneen kan smelte på trods af de forholdsvis høje temperaturer. De indre dele af regionen, Norges Finnmarksvidda og svensk og finsk Lapland har fastlandsklima, og somrene er varmere end langs kysten, men vintrene betydelig koldere. Vegetationen er en overgang mellem Arktis og borealskoven og omfatter mange subarktiske arter. Borealskoven når sit nordligste punkt ved Finnmarksvidda i Nordnorge lidt syd for 70 N. Jorden er kun stedvis permanent tilfrossen. file:///f /CAM%20hjemmeside/Fra%20Gert/dansk/amap/d2.htm (10 af 12) [ :07:46]

17 Arktis Russisk Arktis: Vidtstrakt tundra, vådområder og bjerge Den arktiske del af de russiske sletter (vest for Uralbjergene) er formet ved den gentagne gletscherdannelse og -tilbagetrækning, der har efterladt et sedimentrigt lavområde. Permafrosten har skabt et tundralandskab langs kysten og områder med skovtundra tættere på polarcirklen. Somrene er kølige, våde og korte, vintrene er lange, forholdsvis milde med stort snefald. I området længere mod øst ved Uralbjergene bliver klimaet strengere, og der falder meget sne om vinteren. Somrene er kølige. Det meste af det nordlige uralske landskab er tundra, og i bjergene er der mindre glet-schere. Lige øst for Uralbjergene bliver terrænet fladt, men længere østpå i Sibirien kommer der igen bjerge. Store områder af sibirisk Arktis har aldrig været dækket af gletschere, så den præglaciale jord har ligget uforstyrret og udgør således et dække på grundfjeldet, hvorpå der kan vokse skov. Sibirien har et af de strengeste klimaer i Arktis, og vintrene er ekstremt kolde. De fleste år er selv de største floder frosset til helt til bunden i flere måneder. Området er præget af permafrost, vidtstrakte vådområder og talrige lavvandede søer. Landskabet gennemskæres af mange store floder, der strømmer mod nord. Flere af disse skaber deltaer, hvor de munder ud i havet. Kysten er tilfrossen det meste af året. Det nordøstlige hjørne af Rusland er et bjergrigt område. I kraft af aktive lavtrykssystemer er klimaet mere tempereret end længere mod vest. I Chukotkabjergene når de højeste tinder op i en højde af 1500 m over havets overflade. Alaska: Forrevne bjerge, kystsletter og vulkanøer I Alaska er der stor variation i terræn- og klimaforholdene. Forrevne bjergkæder strækker sig på tværs af staten fra nord til syd. Det højeste bjerg er Mt. McKinley, som er 6194 m højt. Der er flere aktive vulkaner i bjergkæden Alaska Range og vidtstrakte gletschere i bjergene mod syd og sydøst. Langs nordkysten og i de sydvestlige egne dækker tundrakystsletter meget store arealer. De indre områder, der afvandes af Yukonfloden, er skovbevoksede og har fastlandsklima med ekstreme forskelle mellem sommer- og vintertemperaturer. Fra vestkysten strækker Aleuterne sig mod vest på tværs af Stillehavet. Klimaet på Aleuterne er mildere end i de centrale dele af Alaska, men der forekommer ofte stærke vinde, som kan give barske vejrforhold hele året. Der er udbredt permafrost i den nordlige tredjedel af Alaska og sporadisk permafrost i resten af staten. Der forekommer almindeligvis havis langs nordkysten (Chukchi- og Beauforthavet), også om sommeren. Canada: Skov og iskolde øer I Canada ligger det arktiske fastlands vestligste grænse ved Yukonplateauet, der består af kuperet højland med dale og isolerede bjerge. Klimaet er subarktisk, og der vokser skov i regionen. Sydvest for plateauet ligger Coast Mountains, der omfatter store gletschere. Nord- øst for file:///f /CAM%20hjemmeside/Fra%20Gert/dansk/amap/d2.htm (11 af 12) [ :07:46]

18 Arktis Yukonplateauet ligger Mackenzie Mountains. Disse bjergkæder viger for de centrale lavområder, der er dækket af vidtstrakte vådområder, som gennemskæres af Mackenziefloden. Det arktiske klima bliver her endnu strengere pga. den kolde luft, der bevæger sig sydpå fra Det Nordlige Ishav. Jordbunden er de fleste steder permanent tilfrossen. De store søer Great Bear Lake og Great Slave Lake strækker sig fra det centrale lavland østover og går over i Det Canadiske Skjold. Skjoldet fortsætter ud til østkysten og omfatter talrige søer og hele Hudson Bay. Yderst mod nord ligger Canadas arktiske øgruppe. * Grønlandsk tekst: Samuel Knudsen, Kangersuatssaat file:///f /CAM%20hjemmeside/Fra%20Gert/dansk/amap/d2.htm (12 af 12) [ :07:46]

19 Forureningens fysiske transportveje Arktisk forurening: Tilstandsrapport om det arktiske miljø Forureningens fysiske transportveje (Skemaer og tabeller kan ses i den engelske version) I midten af 1950'erne opdagede piloter, der fløj over nordamerikansk Arktis, en mærkelig misfarvet tåge i horisonten. Den var så tæt, at den forringede sigtbarheden, og de havde aldrig før set noget lignende under deres flyvninger. I 1980'erne fandt man ud af, at tågen bestod af sod- og sulfataerosoler og en vis mængde jordpartikler, som vinden havde ført med sig fra industritætte områder i Europa. Denne arktiske tåge var det første tegn på, at der er en tæt forbindelse mellem polarmiljøet mod nord og aktiviteterne i andre egne af verden. Andre observationer har yderligere underbygget denne viden. Omkring Svalbard, i Norge og i Canada har man målt uventede høje koncentrationer af giftige organiske forbindelser hos isbjørne. Svalbard blev valgt som baggrundsstation for miljøovervågningen og blev betragtet som et eksempel på et rent og uspoleret miljø. Hvor kom forureningen fra? Lokale kilder kunne ikke forklare de høje koncentrationer. En tredje opdagelse satte yderligere fokus på transporten af forurenende stoffer til Arktis over store afstande. En undersøgelse af traditionelle fødevarer fra havet viste, at nogle medlemmer af oprindelige befolkningsgrupper i Canada gennem kosten indtog høje koncentrationer af det miljøskadelige stof, PCB. Kunne denne næringsrige føde med så stor betydning for sundheden og kulturen også være en trussel? Heller ikke her kunne lokale PCB-kilder forklare de høje koncentrationer. Stoffet måtte stamme fra regioner uden for Arktis. Konstateringen af en høj forureningskoncentration i de arktiske miljøer, som tidligere blev betragtet som uspolerede, gav anledning til øget forskning i forureningens transportveje til Arktis, nemlig den luft og det vand i regionen, der stammede fra industriområder i andre dele af verden. Det viser sig, at geografien og det kolde klima i Arktis gør området til et dræn for mange af de forurenende stoffer, der spredes over hele verden. I dette kapitel beskrives de transportveje, som overfører forurenende stoffer fra sted til sted, og de fysiske processer, der er afgørende for stoffernes skæbne i Arktis. Atmosfæren file:///f /CAM%20hjemmeside/Fra%20Gert/dansk/amap/d3.htm (1 af 13) [ :07:54]

20 Forureningens fysiske transportveje Atmosfæren indeholder forholdsvis små mængder forurenende stoffer sammenlignet med den samlede belastning i jord, sedimenter og vand i Arktis. Luften er dog også en vigtig transportvej for forurenende stoffer, da den bevæger sig med stor hastighed. Ethvert kemisk stabilt vindbåret materiale vil følge vindene og vejrmønstrene til og i det arktiske område. Atmosfæren er den hurtigste og mest direkte rute fra forureningskilden. Transporten fra kilden til Arktis tager kun få dage eller uger. Vinter- og forårsvinde medfører forurenet luft Mønstrene for lufttransporten er i vid udstrækning årstidsbestemte og styrede af større vejrsystemers position. Om vinteren og om foråret skubber et kraftigt højtrykssystem over Sibirien polarfronten langt mod syd. Det betyder, at store forurenede områder i Eurasien faktisk er inden for den arktiske luftmasse, hvis nedre 1-2 km kan flytte forurenende stoffer tværs over polen. De vinde, der kan transportere forurenende stoffer til Arktis, forekommer derfor oftere om vinteren og om foråret end om sommeren og efteråret. Transporten af forurenende stoffer er endnu mere effektiv om vinteren i Arktis, da skyer og nedbør er en mangelvare i de områder, der er domineret af højtrykssystemer. Pga. de lave vindhastigheder og temperaturinversioner, som er kendetegnende for det kolde vinterklima, kan forureningen hobe sig op i atmosfæren. Frem for at falde ned på jorden i nærheden af kilden følger forureningen de store luftcirkulationsmønstre. Disse forhold samt manglen på lys, der ellers ville bidrage til nedbrydningen af visse forurenende stoffer, forklarer, hvorfor sulfater og sod fra Eurasien om vinteren og foråret kan danne en tåge i den arktiske atmosfæres nederste lag. Om vinteren tager det forurenende stoffer i den nedre atmosfære dage at bevæge sig fra Europa til Alaska. Nordamerika og Østasien bidrager kun sjældent til den arktiske tåge, da luftmasserne herfra bevæger sig over enorme havområder, før de når Arktis. Her kan luften blive renset af regn og sne i lavtrykssystemer. Disse områder kan dog i visse tilfælde være væsentlige kilder til lejlighedsvise voldsomme stigninger i koncentrationen af forurenende stoffer, der ikke effektivt fjernes af regn og sne. Om sommeren går de kontinentale højtrykssystemer i opløsning, og lavtrykssystemerne over havene aftager i styrke. Derfor er transporten af luft og forurenende stoffer fra de mellemste breddegrader langt mere begrænset om sommeren end om vinteren. Om sommeren er det også varmere, hvilket giver mulighed for skydannelse og støvregn, der kan fjerne forureningen fra luften, før den spredes vidt omkring. Endvidere sker der i sommerens sollys en vis fotokemisk nedbrydning af forurenende stoffer. Partikler transporteres direkte fra kilde til depositionssted Forurenende stoffer i form af bittesmå partikler eller aerosoler er forholdsvis nemme at spore. Det samme gælder luftarter, der omdannes til partikler, f.eks. svovldioxid. Disse forurenende stoffer bæres fra kilden frem af nordlige vinde. Når de lander, bliver de normalt på jorden og transporteres således direkte. Eksempler herpå er syrer, der transporteres som sulfater, ikkefile:///f /CAM%20hjemmeside/Fra%20Gert/dansk/amap/d3.htm (2 af 13) [ :07:54]

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Geografi - facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Geografi - facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 1/23 G4 Indledning Norden De nordiske lande Sverige, Norge, Finland, Island og Danmark - er små lande sammenlignet med andre lande i verden. Sverige er det største land

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Geografi - facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Geografi - facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 1/23 G3 Indledning Norden De nordiske lande er Danmark, Norge, Sverige, Finland og Island. De nordiske lande er industrialiserede, og befolkningerne har høje indkomster

Læs mere

Polar Portalens sæsonrapport 2013

Polar Portalens sæsonrapport 2013 Polar Portalens sæsonrapport 2013 Samlet set har 2013 været et år med stor afsmeltning fra både Grønlands indlandsis og havisen i Arktis dog ikke nær så højt som i 2012, der stadig er rekordåret. De væsentlige

Læs mere

Jetstrømme og polarfronten giver våd sommer 2004

Jetstrømme og polarfronten giver våd sommer 2004 Jetstrømme og polarfronten giver våd sommer 2004 Af Ove Fuglsang Jensen Når man nu som brevduemand har haft adskillige weekender med mere eller mindre regn, kan man stille sig selv spørgsmålet: Hvorfor?

Læs mere

Grænser. Global opvarmning. lavet af: Kimmy Sander

Grænser. Global opvarmning. lavet af: Kimmy Sander Grænser Global opvarmning lavet af: Kimmy Sander Indholdsfortegnelse Problemformulering: side 2 Begrundelse for valg af emne: side 2 Arbejdsspørgsmål: side 2 Hvad vi ved med sikkerhed: side 4 Teorier om

Læs mere

5. Indlandsisen smelter

5. Indlandsisen smelter 5. Indlandsisen smelter Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Indlandsisen på Grønland Grønlands indlandsis er den næststørste ismasse i Verden kun overgået af Antarktis iskappe. Indlandsisen dækker

Læs mere

1.03. Vejret og klimaet AF BIRGER ULF HANSEN, BO ELBERLING, JØRGEN HOLLESEN & NIELS NIELSEN

1.03. Vejret og klimaet AF BIRGER ULF HANSEN, BO ELBERLING, JØRGEN HOLLESEN & NIELS NIELSEN 1.3 Vejret og klimaet AF BIRGER ULF HANSEN, BO ELBERLING, JØRGEN HOLLESEN & NIELS NIELSEN Et områdes vejr er betinget af det daglige samspil mellem en lang række forskellige elementer såsom lufttryk, temperatur,

Læs mere

Eksempel på naturfagsprøve Januar 2007 Geografi Facitliste

Eksempel på naturfagsprøve Januar 2007 Geografi Facitliste Eksempel på naturfagsprøve Januar 2007 Geografi Facitliste 1/27 Geo Kilder Opgave:1: Opgave 2: Opgave 3: Opgave 4: Opgave 5: Opgave 6: Opgave 7: Opgave 8: Opgave 14: Opgave 15: Opgave 17: Opgave 19: Opgave

Læs mere

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser?

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? 9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo I det højarktiske Nordøstgrønland ligger forsøgsstationen Zackenberg. Her undersøger danske forskere,

Læs mere

Danmark består af halvøen Jylland og 406 navngivne øer, småøer og holme.

Danmark består af halvøen Jylland og 406 navngivne øer, småøer og holme. Danmark Ordet Danmark stammer fra gammel tid, hvor det kaldtes "Danernes mark". Danmark er et land i Skandinavien og ligger i det nordlige Europa. Danmark kaldes sammen med Grønland og Færøerne for Kongeriget

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 Geografi Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 Geografi Facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 1/23 G3 Indledning På rejse fra Uganda til New Zealand Opgavesættet omhandler enkelte lande rundt om i verden. Rejsen begynder i Uganda i Afrika. Den fortsætter til Island

Læs mere

Citat med følgende kildeangivelse tilladt: Foreløbige resultater fra Den arktiske Levevilkårsundersøgelse, SLiCA - 2006.

Citat med følgende kildeangivelse tilladt: Foreløbige resultater fra Den arktiske Levevilkårsundersøgelse, SLiCA - 2006. PPP-kopier vedrørende Den Arktiske Levevilkårsundersøgelse, SLiCA er omdelt i forbindelse med forelæsning på Midtgrønlands GU, Nuuk - 5. december 2006. Citat med følgende kildeangivelse tilladt: Foreløbige

Læs mere

Tale af Formanden for INATSISARTUT Hr. Josef Motzfeldt Ved 11. OCT-EU forum. 26. september 2012, Arctic Hotel, Ilulissat

Tale af Formanden for INATSISARTUT Hr. Josef Motzfeldt Ved 11. OCT-EU forum. 26. september 2012, Arctic Hotel, Ilulissat Tale af Formanden for INATSISARTUT Hr. Josef Motzfeldt Ved 11. OCT-EU forum 26. september 2012, Arctic Hotel, Ilulissat 1 Tale af Formanden for INATSISARTUT Hr. Josef Motzfeldt 26. september 2012, Ilulissat

Læs mere

Natur/teknik Lidt om vejret Side 1. Lidt om vejret

Natur/teknik Lidt om vejret Side 1. Lidt om vejret Natur/teknik Lidt om vejret Side 1 Lidt om vejret Baggrund Alle mennesker interesserer sig for vejret. Meteorologer gør det professionelt. Fiskere gør det for deres sikkerheds skyld. Landmænd for udbyttes

Læs mere

Det meste af havet er fisketomt

Det meste af havet er fisketomt OVERBLIK januar 2014 Det meste af havet er fisketomt Der har i den offentlige debat været rejst en række spørgsmål vedr. fiskeriressourcerne i Grønland. Hvorfor er Grønlands fiskeriudbytte lavt i sammenligning

Læs mere

Hvad er drivhusgasser

Hvad er drivhusgasser Hvad er drivhusgasser Vanddamp: Den primære drivhusgas er vanddamp (H 2 O), som står for omkring to tredjedele af den naturlige drivhuseffekt. I atmosfæren opfanger vandmolekylerne den varme, som jorden

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve December 2010 Geografi Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve December 2010 Geografi Facitliste Folkeskolens afgangsprøve December 2010 1/23 G4 Indledning På rejse fra Laos til Chile Opgavesættet omhandler enkelte lande rundt om i verden. Rejsen begynder i Laos i Sydøstasien. Den fortsætter til England

Læs mere

Island ligger i et område med aktive vulkaner og jordskælv. Der er varme kilder og store områder dækket af lava

Island ligger i et område med aktive vulkaner og jordskælv. Der er varme kilder og store områder dækket af lava Geografi Island Island er et lille ørige, der ligger i den nordlige del af Atlanterhavet. Skal du rejse fra Danmark til Island er det hurtigst at flyve. Men skibstransport er vigtig, når der skal transporteres

Læs mere

10. Lemminger frygter sommer

10. Lemminger frygter sommer 10. Lemminger frygter sommer Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Den grønlandske halsbåndlemming, Dicrostonyx groenlandicus, er den eneste gnaver i Grønland. Den er udbredt i Nordøstgrønland og

Læs mere

Trækfuglespillet. Introduktion

Trækfuglespillet. Introduktion Trækfuglespillet Introduktion 1. Spille felter fordeles under åben himmel fx i v- eller s-formation. Ca. 1-2 meter mellem hver felt. 2. Hvert hold har en terning. Terningens øjne bestemmer hvor hurtigt

Læs mere

the sea kayak climate expedition

the sea kayak climate expedition the sea kayak climate expedition I sommeren 2011 stævner en havkajakekspedition ud i Nordøstgrønland med det formål at dokumentere konsekvensen af den globale opvarmning. I samarbejde med forskningsgruppen

Læs mere

Europæiske Lande. Theo og Cécile Sankt Petri Skole 13-11-2012

Europæiske Lande. Theo og Cécile Sankt Petri Skole 13-11-2012 Europæiske Lande 2012 Theo og Cécile Sankt Petri Skole 13-11-2012 Indholdsfortegnelse Danmark... 3 Sverige... 5 Norge... 6 Holland... 7 Tyskland... 8 Polen... 9 2 Danmark Ordet Danmark stammer fra gammel

Læs mere

Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer

Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer Dato: 26-11-2009 Videnblad nr. 08.01-22 Emne: Træer Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer Træer og grønne områder kan være med til at hjælpe os gennem en hverdag med et ændret klima.

Læs mere

FP9 GEOGRAFI. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 G1. 9.-klasseprøven. Maj-juni 2015

FP9 GEOGRAFI. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 G1. 9.-klasseprøven. Maj-juni 2015 FP9 9.-klasseprøven GEOGRAFI Maj-juni 2015 G1 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/22 G1 Indledning Klimaet ændrer sig Vi taler meget om klimaændringer i

Læs mere

Bølgestejlhed (H/L) Bølgehøjde (H) Amplitude (a) Afstand. Bølgelængden (L)

Bølgestejlhed (H/L) Bølgehøjde (H) Amplitude (a) Afstand. Bølgelængden (L) Havets fysiske forhold hænger sammen med havets bevægelser. Havets bevægelser kan sørge for at bundvandet tilføres frisk ilt i takt med forbruget. De samme vandbevægelser kan desuden sikre, at næringssaltene

Læs mere

Grundvandsforekomsterne er inddelt i 3 typer:

Grundvandsforekomsterne er inddelt i 3 typer: Geologiske forhold I forbindelse med Basisanalysen (vanddistrikt 65 og 70), er der foretaget en opdeling af grundvandsforekomsterne i forhold til den overordnede geologiske opbygning. Dette bilag er baseret

Læs mere

Kampen om Arktis De strategiske interesser i Arktis

Kampen om Arktis De strategiske interesser i Arktis Kampen om Arktis De strategiske interesser i Arktis Jacob Petersen Atlantsammenslutningen, Svanemøllens Kaserne, den 15. november 2012 Hvem er jeg? Jacob Petersen Cand. scient. pol. Speciale om Kongeriget

Læs mere

Istiden sluttede ekstremt hurtigt

Istiden sluttede ekstremt hurtigt Istiden sluttede ekstremt hurtigt Af Dorthe Dahl-Jensen, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet Istiden sluttede brat for 11.704 år siden, hvor den atmosfæriske cirkulation på hele den nordlige

Læs mere

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. 1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten

Læs mere

Status for afstrømningsdata fra 2005 som benyttes i det Marine Modelkompleks.

Status for afstrømningsdata fra 2005 som benyttes i det Marine Modelkompleks. Status for afstrømningsdata fra 5 som benyttes i det Marine Modelkompleks. Lars Storm Jørgen Bendtsen Danmarks Miljøundersøgelser Status for afstrømningsdata fra 5 som benyttes i det Marine Modelkompleks.

Læs mere

1. Hvad er forskellen på oceanbunds plader og kontinent plader? 4. Hvor i verden kan man opleve sidelæns bevægelses zoner?

1. Hvad er forskellen på oceanbunds plader og kontinent plader? 4. Hvor i verden kan man opleve sidelæns bevægelses zoner? Opgave 1a.01 Geologiske kredsløb Spørgsmålene her kan besvares ved at læse teksterne omkring Vulkaner & jordskælv fra Geologisk Museum 1. Hvad er forskellen på oceanbunds plader og kontinent plader? Oceanbundspladerne

Læs mere

Matematik D. Almen forberedelseseksamen. Skriftlig prøve. (4 timer)

Matematik D. Almen forberedelseseksamen. Skriftlig prøve. (4 timer) Matematik D Almen forberedelseseksamen Skriftlig prøve (4 timer) AVU111-MAT/D Mandag den 12. december 2011 kl. 9.00-13.00 Sne og is Matematik niveau D Skriftlig matematik Opgavesættet består af: Opgavehæfte

Læs mere

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12 3. De 5 lande Hæfte 3 De 5 lande Danmark... 3 Grønland... 5 USA... 7 Maldiverne... 9 Kina... 11 Side 2 af 12 Danmark Klimaet bliver som i Nordfrankrig. Det betyder, at der kan dyrkes vin m.m. Men voldsommere

Læs mere

Forord. Klimaets udvikling Obligatoriske projektopgave 15/02 2012

Forord. Klimaets udvikling Obligatoriske projektopgave 15/02 2012 Forord Vores rapport om klimaets udvikling er udarbejdet i sammenhæng med 9. klasses obligatoriske projektforløb. Forløbet har strækket sig over 5 hele skoledage, hvor man med eget ansvar har, skulle tilpasse

Læs mere

Solindstråling på vandret flade Beregningsmodel

Solindstråling på vandret flade Beregningsmodel Solindstråling på vandret flade Beregningsmodel Formål Når solens stråler rammer en vandret flade på en klar dag, består indstrålingen af diffus stråling fra himlen og skyer såvel som solens direkte stråler.

Læs mere

Test din viden. Ekspeditionen Danmark og Grønland i det nye Arktis. 06 Skibsruterne i det nye Arktis. 01 Ekspeditionen fløj til Grønland

Test din viden. Ekspeditionen Danmark og Grønland i det nye Arktis. 06 Skibsruterne i det nye Arktis. 01 Ekspeditionen fløj til Grønland Velkommen til ekspeditionen Test din viden Ekspeditionen Danmark og Grønland i det nye Arktis 01 Ekspeditionen fløj til Grønland 06 Skibsruterne i det nye Arktis 02 06 02 Råstofferne i Grønland 07 Holder

Læs mere

200 m. 40 m 5.1 FISKEBANKER I NORDSØEN. Viking Banke. Fladen Grund 100 m

200 m. 40 m 5.1 FISKEBANKER I NORDSØEN. Viking Banke. Fladen Grund 100 m 29 Fiskerens arbejdsfelt er havet. I Nordsøen opblandes vandet hvert år mens Østersøen er mere eller mindre lagdelt hele året. De uens forhold skyldes varierende dybde- og bundforhold, der sammen med hydrografien

Læs mere

Den socioøkonomiske og sociokulturelle brug af Last Ice Area/ Den Sidste Is et studie af det nordligste Grønland.

Den socioøkonomiske og sociokulturelle brug af Last Ice Area/ Den Sidste Is et studie af det nordligste Grønland. Den socioøkonomiske og sociokulturelle brug af Last Ice Area/ Den Sidste Is et studie af det nordligste Grønland. Sammenfatning Nyere fremskrivninger viser, at havisen i Arktis vil blive stadigt mindre

Læs mere

Notat. Holbæk Kommune HOLBÆK ARENA Hydraulisk analyse 1 BAGGRUNDEN FOR NOTATET 2 TYPER AF UDFORDRINGER. 2.1 Risiko for oversvømmelser

Notat. Holbæk Kommune HOLBÆK ARENA Hydraulisk analyse 1 BAGGRUNDEN FOR NOTATET 2 TYPER AF UDFORDRINGER. 2.1 Risiko for oversvømmelser Notat Holbæk Kommune HOLBÆK ARENA Hydraulisk analyse 8. november 2012 REV.25-11-2012 Projekt nr. 211553 Dokument nr. 125590549 Version 3 Udarbejdet af MSt Kontrolleret af ERI Godkendt af MSt 1 BAGGRUNDEN

Læs mere

Klimaændringer og deres betydning for afgrødevalg

Klimaændringer og deres betydning for afgrødevalg Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Klimaændringer og deres betydning for afgrødevalg Professor Jørgen E. Olesen AARHUS Temperatur over de sidste 2000 år CRU, UEA McCarthy

Læs mere

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET Vedrørende notat om Klimaændringers betydning for udviklingen i arealet til vinproduktion i Danmark Susanne Elmholt Koordinator for myndighedsrådgivning Dato: 21. februar 212 Direkte tlf.: 8715 7685 E-mail:

Læs mere

Klima-aktivist. i Danmark og i Caribien. 9-måneders kursus på. Den Rejsende Højskole på Lindersvold. Bliv PIONÉR - start 1.

Klima-aktivist. i Danmark og i Caribien. 9-måneders kursus på. Den Rejsende Højskole på Lindersvold. Bliv PIONÉR - start 1. Klima-aktivist i Danmark og i Caribien 9-måneders kursus på Den Rejsende Højskole på Lindersvold Bliv PIONÉR - start 1. november 2015 info@lindersvold.dk 23674906 www.oneworldcenter.dk Det er nu, der skal

Læs mere

Global Opvarmning. Af: Jacob, Lucas & Peter. Vejleder: Thanja

Global Opvarmning. Af: Jacob, Lucas & Peter. Vejleder: Thanja Af: Jacob, Lucas & Peter Vejleder: Thanja Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Problemformulering... 2 Vores problemformulering... 2 Hvorfor har vi valgt dette emne?... 3 Afgrænsning... 3 Definition...

Læs mere

Science på Gærum Skole Baggrund for fællesfaglig naturfagsprøve Eksempel på forløb Gruppearbejde om inddragelse af alle tre fag Eksempler på oplæg

Science på Gærum Skole Baggrund for fællesfaglig naturfagsprøve Eksempel på forløb Gruppearbejde om inddragelse af alle tre fag Eksempler på oplæg Science på Gærum Skole Baggrund for fællesfaglig naturfagsprøve Eksempel på forløb Gruppearbejde om inddragelse af alle tre fag Eksempler på oplæg Erfaringer Projektet Projektet 3. årigt forløb med start

Læs mere

Indlandsisen, den smeltende kæmpe

Indlandsisen, den smeltende kæmpe AF SEBASTIAN H. MERNILD OG BJARNE HOLM JAKOBSEN Indlandsisen, den smeltende kæmpe et billede af årsagerne i for-, nu- og fremtid Sebastian H. Mernild Climate, Ice Sheet, Ocean, and Sea Ice Modeling Group,

Læs mere

Råd om fremgangsmåde ved miljøkonsekvensvurdering af lovforslag og andre regeringsforslag

Råd om fremgangsmåde ved miljøkonsekvensvurdering af lovforslag og andre regeringsforslag - jfr. Statsministeriets cirkulære nr. 31 af 26. februar 1993 Råd om fremgangsmåde ved miljøkonsekvensvurdering af lovforslag og andre regeringsforslag 1. Indledning Den 26. februar 1993 udsendte Statsministeriet

Læs mere

Sæsonlagret solvarme tabsfri, til opvarmning 100 % i stedet for olie, gas og kul.

Sæsonlagret solvarme tabsfri, til opvarmning 100 % i stedet for olie, gas og kul. N.K. Knudsen M. IDA RÅDGIVENDE MASKININGENIØRFIRMA Rolighedsvej 13, 8722 Hedensted SE-nr. 95 38 15 53 Giro 9 43 39 53 Tlf. 75 89 14 17 Mobil 21 66 07 55 E-mail: n.k.knudsen@profibermail.dk Eller: n.k.knudsen@mail.dk

Læs mere

Ansvarlig sagsbehandler

Ansvarlig sagsbehandler Beskrivelse af planforslag Klimatilpasningsplanen består af en baggrundsrapport og en decideret tillæg til Kommuneplan 2013. Begge dele skal miljøvurderes i forhold til lovgivningen omkring miljøvurdering

Læs mere

Vejret - hvad er det?

Vejret - hvad er det? Dette lille vejrkompendium er tænkt som baggrund til lærerne og vil dels prøve at afklare forskellige begreber omkring vejret, dels komme med forslag til, hvordan man kan arbejde med emnet. At arbejde

Læs mere

Figur 1. Skyerne - en vigtig men mindre godt forstået spiller i det globale klimasystem 2.

Figur 1. Skyerne - en vigtig men mindre godt forstået spiller i det globale klimasystem 2. KØBENH AV NS UNIVERSITET Hvad er klima? skrevet af Philipp von Hessberg (v 1.2,. 10. 2009) Klima er gennemsnitset for en lokalitet eller en region. Man bruger normalt 30 års gennemsnitsværdier til at beskrive

Læs mere

Zackenberg i Nordøstgrønland

Zackenberg i Nordøstgrønland Forskningsstation Zackenberg i Nordøstgrønland ti års undersøgelser af klimaet, plante- og dyrelivet Udgiver: Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet, i samarbejde med Dansk Polarcenter, Forskningsog

Læs mere

Bliv klimakommune. i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening

Bliv klimakommune. i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening Bliv klimakommune i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening Det nytter at gøre noget lokalt. Du og din kommune kan gøre en positiv forskel for vores klima. Danmarks Naturfredningsforening kan hjælpe

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2015 Kolding

Læs mere

ERFA-møder om LAR og ekstremregn

ERFA-møder om LAR og ekstremregn ERFA-møder om LAR og ekstremregn 1 1 Agenda Velkommen til dagens ERFA møde v/ BL s Jens B. Hansen, kredskonsulent Lokal afledning af regnvand Kom godt i gang v/ udviklingschef, Pia Lyngdrup Nedergaard

Læs mere

Roskilde tekniske gymnasium Klasse 1.4. CO2- Biler. Lavet af: Anders, Mads H, Mads P og Kasper. Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 1

Roskilde tekniske gymnasium Klasse 1.4. CO2- Biler. Lavet af: Anders, Mads H, Mads P og Kasper. Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 1 CO2- Biler, Lavet af: Anders, Mads H, Mads P og Kasper Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 1 Indholdsfortegnelse Forside side 1 Indholdsfortegnelse side 2 Indledning Side 3 Problemanalysen Side 4-6 Klimaproblematikken

Læs mere

HYDROGRAFI Havets fysiske og kemiske forhold kaldes hydrografi. Hydrografien spiller en stor rolle for den biologiske produktion i havet.

HYDROGRAFI Havets fysiske og kemiske forhold kaldes hydrografi. Hydrografien spiller en stor rolle for den biologiske produktion i havet. 5 Når to havområder er forskellige, er det fordi de fysiske forhold er forskellige. Forholdene i omgivelserne er meget vigtige for, de planter og dyr, der lever her. Det kan være temperatur-, ilt- eller

Læs mere

Arbejde med EKSTREMT VEJR i 8.x

Arbejde med EKSTREMT VEJR i 8.x Arbejde med EKSTREMT VEJR i 8.x 8.x har arbejdet med VEJRET i både fysik/kemi og geografi. Eleverne har lavet vejrmålinger og læst vejrudsigter fra DMI. Desuden har klasset lært om drivhuseffekten og klimaændringer.

Læs mere

Geologisk baggrund for skifergas i Danmark

Geologisk baggrund for skifergas i Danmark Geologisk baggrund for skifergas i Danmark Niels H. Schovsbo Reservoir geolog De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima-,Energi- og Bygningsministeriet Opdateret december 2013

Læs mere

Dansk Sportsdykker Forbund

Dansk Sportsdykker Forbund Dansk Sportsdykker Forbund Teknisk Udvalg Sid Dykketabellen Copyright Dansk Sportsdykker Forbund Indholdsfortegnelse: 1 FORORD... 2 2 INDLEDNING... 3 3 DEFINITION AF GRUNDBEGREBER... 4 4 FORUDSÆTNINGER...

Læs mere

Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold:

Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Folkeskolens afgangsprøve Maj 2009 - facitliste Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/23 G3 Indledning Århus Århus er den største by i Jylland. Byen har 228.000

Læs mere

Mountain biking, hiking og kajak i den vilde natur

Mountain biking, hiking og kajak i den vilde natur Mountain biking, hiking og kajak i den vilde natur Indhold i den vilde natur... 3 Turens højdepunkter... 3 Sværhedsgrad... 3 Rejsedatoer og priser... 4 Rejseplan... 5 Dag 1. Med fly til Narsarsuaq og bådtransfer

Læs mere

Norge. Grænser Norge op til Tyskland? Svar: Nej. Ryk 4 felter frem. Ryk 2 felter tilbage. Norge. Grænser Norge op til Rusland?

Norge. Grænser Norge op til Tyskland? Svar: Nej. Ryk 4 felter frem. Ryk 2 felter tilbage. Norge. Grænser Norge op til Rusland? Hvad hedder det nordligste punkt i (og Europa)? Grænser op til Tyskland? Grænser op til Italien? Svar: Nordkap Grænser op til Finland? Grænser op til Rusland? Har en konge eller en præsident? Svar: En

Læs mere

Natur og Teknik QUIZ.

Natur og Teknik QUIZ. Natur og Teknik QUIZ. Hvorfor er saltvand tungere end almindeligt vand? Saltvand er tungere end vand, da saltvand har større massefylde end vand. I vand er der jo kun vand. I saltvand er der både salt

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2012. Geografi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 G3

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2012. Geografi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 G3 Folkeskolens afgangsprøve Maj 2012 G3 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/22 G3 Indledning Transport Du skal nu arbejde med transport på mange forskellige

Læs mere

... 5 Jordens klima i tid... 6 Da Grønland var grønt... 7 Neandertalere i Danmark.... 9 Istidens afslutning... 11 Isen var Danmarks landskabsarkitekt

... 5 Jordens klima i tid... 6 Da Grønland var grønt... 7 Neandertalere i Danmark.... 9 Istidens afslutning... 11 Isen var Danmarks landskabsarkitekt 2. Klima Hæfte 2 - Klima Temperaturvariationer gennem 20.000 år... 3 Temperaturvariationer fra1850 til i dag... 5 Jordens klima i tid... 6 Da Grønland var grønt... 7 Neandertalere i Danmark... 9 Istidens

Læs mere

europas-lande.dk PRÆSENTATION OG WORKSHOP

europas-lande.dk PRÆSENTATION OG WORKSHOP europas-lande.dk PRÆSENTATION OG WORKSHOP På europas-lande.dk kan du gå på opdagelse i hele Europa. Du kan læse om alt fra natur og miljø til historie og politik. På sitet kan du også møde børn fra andre

Læs mere

Undervisningsmateriale MYKA My Grönholdt og Katya R. D. Nielsen

Undervisningsmateriale MYKA My Grönholdt og Katya R. D. Nielsen Undervisningsmateriale MYKA My Grönholdt og Katya R. D. Nielsen Polar Bear Et undervisningmateriale til forestillingen Polar Bear for 0. 2. klasse Du skal bruge: Til læreren tuscher saks Isbjørnen er i

Læs mere

Kilde. Molotov-Ribbentrop-pagten. Artikel 1. Artikel 2. Artikel 3. Artikel 4. Artikel 5. Artikel 6. Artikel 7. Artikel 1. Historiefaget.

Kilde. Molotov-Ribbentrop-pagten. Artikel 1. Artikel 2. Artikel 3. Artikel 4. Artikel 5. Artikel 6. Artikel 7. Artikel 1. Historiefaget. Kilde Denne traktat mellem Nazityskland og Sovjetunionen var grundlaget for den tyske invasion af Polen en uge senere, som indvarslede den 2. Verdenskrig i Europa. Den anden del af traktaten forblev hemmelig

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve December 2012. Geografi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 G4

Folkeskolens afgangsprøve December 2012. Geografi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 G4 Folkeskolens afgangsprøve December 2012 G4 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/22 G4 Indledning Transport Du skal nu arbejde med transport på mange forskellige

Læs mere

Klima og Klode og folkeskolens Fælles Mål

Klima og Klode og folkeskolens Fælles Mål Side 1 af 6 Klima og Klode og folkeskolens Fælles Mål Det tværfaglige undervisningsforløb Klima og Klode bidrager i særlig grad til opfyldelse af trinmålene for fagene natur/teknik, biologi, geografi,

Læs mere

Tilpasning til fremtidens klima i Danmark

Tilpasning til fremtidens klima i Danmark Tilpasning til fremtidens klima i Danmark Tilpasning til fremtidens klima i Danmark om regeringens strategi for klimatilpasning Oktober 2008 Henvendelse om publikationen kan i øvrigt ske til: Energistyrelsen

Læs mere

Hovedstadsområdets Vandsamarbejde VAND. Vand er liv brug det med omtanke

Hovedstadsområdets Vandsamarbejde VAND. Vand er liv brug det med omtanke Hovedstadsområdets Vandsamarbejde VAND Vand er liv brug det med omtanke Renhed Vand er liv Energi Fællesskab Velvære Leg Lyst Ansvar Omtanke Behov For millioner af år siden var hele kloden dækket af vand.

Læs mere

Geologi. Med skoletjenesten på NaturBornholm. Skoletjenesten

Geologi. Med skoletjenesten på NaturBornholm. Skoletjenesten Geologi Med skoletjenesten på NaturBornholm 2015 Skoletjenesten Skoletjenesten 0 Forord og lærervejledning Bornholms natur er så mangfoldig at den kan være svær at beskrive. Den skal opleves. NaturBornholm

Læs mere

FORSLAG TIL BESKYTTEDE OMRÅDER I KATTEGAT HØRINGSUDGAVE

FORSLAG TIL BESKYTTEDE OMRÅDER I KATTEGAT HØRINGSUDGAVE FORSLAG TIL BESKYTTEDE OMRÅDER I KATTEGAT HØRINGSUDGAVE Titel: Forslag til beskyttede områder i Kattegat Udgiver: Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø www.nst.dk År: 2015 Må citeres med kildeangivelse.

Læs mere

Undervisningsplan for faget natur/teknik

Undervisningsplan for faget natur/teknik RINGSTED NY FRISKOLE - BRINGSTRUPVEJ 31-4100 RINGSTED Skolen 57 61 73 86 SFO 57 61 73 81 Lærerværelse 57 61 73 61 www.ringstednyfriskole.skoleintra.dk RNF@ringstednyfriskole.dk Undervisningsplan for faget

Læs mere

grundvandskort i Kolding

grundvandskort i Kolding Regional Udviklingsplan grundvandskort i Kolding et værktøj til aktiv klimatilpasning Klimaforandringer Planlægning Risiko-områder By- og erhvervsudvikling regionalt Klimainitiativ Grundvandskort: projektområde

Læs mere

Årsplan, Natur/teknik 4. klasse 2013-14

Årsplan, Natur/teknik 4. klasse 2013-14 Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker, sprog og begreber om natur og teknik, som har værdi i det daglige liv.

Læs mere

Strålingsbalance og drivhuseffekt - en afleveringsopgave

Strålingsbalance og drivhuseffekt - en afleveringsopgave LW 014 Strålingsbalance og drivhuseffekt - en afleveringsopgave FORMÅL: At undersøge den aktuelle strålingsbalance for jordoverfladen og relatere den til drivhuseffekten. MÅLING AF KORTBØLGET STRÅLING

Læs mere

Naturkatastrofer. CFU Aalborg 15/11-12. Ove Pedersen

Naturkatastrofer. CFU Aalborg 15/11-12. Ove Pedersen . CFU Aalborg 15/11-12 Ove Pedersen Dagens program: Præsentation Formål. GEOS adgang og præsentation. Naturkatastrofer generelt Kaffe Jordskælv Vulkaner Diverse opgaver Evaluering På kurset vil der, men

Læs mere

Råstofaktiviteter i Grønland

Råstofaktiviteter i Grønland Råstofaktiviteter i Grønland En historisk introduktion til efterforskning, udnyttelse og følger i en sårbar natur og et samfund i forvandling Ved Mads Fægteborg Juni 2013 Delrapport # 1 Råstofaktiviteter

Læs mere

Herunder ser du et forslag til materiale, der kan udgøre dit eksaminationsgrundlag.

Herunder ser du et forslag til materiale, der kan udgøre dit eksaminationsgrundlag. Kære selvstuderende i naturgeografi B Herunder ser du et forslag til materiale, der kan udgøre dit eksaminationsgrundlag. Jeg træffes på mailadressen: line@kvuc.dk Med venlig hilsen Line Andersen Eksaminationsgrundlag

Læs mere

NERI Seminar Series, Roskilde. Autumn 2002

NERI Seminar Series, Roskilde. Autumn 2002 1 October Climate reconstruction during the MWP in the Baltic Sea from biogeochemical proxies in a sediment record Joachim Dippner Baltic Sea Research Institute Warnemuende (IOW), Germany Host: Christoph

Læs mere

AEU-2 QALLUNAATUT / DANSK FÆRDIGHEDSPRØVE JANUAR 2015. Piffissami nal. Ak/Tidspunkt.: 13.00 14.00. Ulloq misilitsiffik/dato: 13.

AEU-2 QALLUNAATUT / DANSK FÆRDIGHEDSPRØVE JANUAR 2015. Piffissami nal. Ak/Tidspunkt.: 13.00 14.00. Ulloq misilitsiffik/dato: 13. AEU-2 QALLUNAATUT / DANSK FÆRDIGHEDSPRØVE JANUAR 2015 Piffissami nal. Ak/Tidspunkt.: 13.00 14.00 Ulloq misilitsiffik/dato: 13. januar 2015 Ikiuutitut atorneqarsinnaasut / Hjælpemidler: Oqaatsit / Ordbøger:

Læs mere

Danskernes holdninger til klimaforandringerne

Danskernes holdninger til klimaforandringerne Danskernes holdninger til klimaforandringerne Januar 2013 Analyse foretaget af InsightGroup, analyseenheden i OmnicomMediaGroup, på vegne af WWF Verdensnaturfonden og Codan side 1 Danskernes holdninger

Læs mere

KONGERIGET DANMARK FOR SÅ VIDT ANGÅR GRØNLAND

KONGERIGET DANMARK FOR SÅ VIDT ANGÅR GRØNLAND KONGERIGET DANMARK FOR SÅ VIDT ANGÅR GRØNLAND Indlæg til Ad-Hoc Arbejdsgruppen om yderligere forpligtelser for parter opført i bilag I til Kyoto-protokollen (AWG-KP) Synspunkter og forslag vedrørende forhold

Læs mere

MARKEDSRAPPORT TIL PRODUCENTER

MARKEDSRAPPORT TIL PRODUCENTER MARKEDSRAPPORT TIL PRODUCENTER December 2014 DK1 DK2 Gas CO2 Fortsat høje temperaturer og faldende råvarer giver basis for yderligere prisfald denne måned. Fortsat høje temperaturer og faldende råvarer

Læs mere

Klima i tal og grafik

Klima i tal og grafik Klima i tal og grafik Atomkraftværker - Radioaktivt affald S. 1/13 Indholdsfortegnelse Indledning... S.3 Klimaproblematikken...... S.3 Konsekvenser... S.5 Forsøg til at løse problemerne... S.6 Udvikling

Læs mere

Gennemgang af Sol, vind, Hydro og A-kraft

Gennemgang af Sol, vind, Hydro og A-kraft Gennemgang af Sol, vind, Hydro og A-kraft Vind Geografiske begrænsninger Kræver områder med regelmæssige vinde. Som regel er det flade områder uden store forhindringer, der kan bremse vinden, som er ideelle.

Læs mere

DEN VESTNORDISKE DIMENSION I DET GLOBALE ARKTIS

DEN VESTNORDISKE DIMENSION I DET GLOBALE ARKTIS DEN VESTNORDISKE DIMENSION I DET GLOBALE ARKTIS Islands Præsident Ólafur Ragnar Grimssons tale på 30 års jubilæumsmøde i Det vestnordiske Råd Thorshavn, Færøerne 11. august 2015 Færøernes Lagmand Grønlands

Læs mere

Grundbegreber om bæredygtig udvikling

Grundbegreber om bæredygtig udvikling Grundbegreber om bæredygtig udvikling Begreber til forståelse af bæredygtig udvikling Bæredygtig udvikling handler om, hvordan vi gerne ser verden udvikle sig, og hvordan det skal være at leve for os nu

Læs mere

Ikke Teknisk resumé. Projekt forslag

Ikke Teknisk resumé. Projekt forslag Ikke Teknisk resumé Projekt forslag TGS-NOPEC Geophysical Company ASA (TGS) foreslår at foretage en todimensionel (2D) seismisk undersøgelse og havbunds prøveudtagning ud for den Sydvestlige Grønland mellem

Læs mere

Tobias Ø. station. I andre tilfælde skyldes rapporterne om nyt land optiske spejlingsfænomer, som er velkendte fra polområderne.

Tobias Ø. station. I andre tilfælde skyldes rapporterne om nyt land optiske spejlingsfænomer, som er velkendte fra polområderne. AF ole bennike, naja mikkelsen og rene forsberg Tobias Ø RESUMÉ I vore dage, hvor satellitter kredser omkring Jorden, kunne man tro at hver en afkrog er kortlagt i detalje. Derfor var det højst overraskende,

Læs mere

Missjø skærgården 2008 et eldorado for havkajakroeren.

Missjø skærgården 2008 et eldorado for havkajakroeren. Missjø skærgården 2008 et eldorado for havkajakroeren. I sommerferien 2008 tog Inger Marie og jeg færgen fra Frederikshavn til Gøteborg. Krydsede (med bil ) østover og ramte den sydsvenske skærgård med

Læs mere

Da havet kom, lå Vestkysten meget længere mod vest end i dag; men gennem tiden har havet ædt sig ind på kysten.

Da havet kom, lå Vestkysten meget længere mod vest end i dag; men gennem tiden har havet ædt sig ind på kysten. Vestkysten mellm Thorsminde og Nymindegab. Selv og vi inderst inde godt ved, at det omkringliggende landskab ændrer sig med tiden, så er det alligevel de færreste af os der af og til tænker over hvilke

Læs mere

Årsplan for natur/teknik Klasse 34 i skoleåret 2014-2015

Årsplan for natur/teknik Klasse 34 i skoleåret 2014-2015 Årsplan for natur/teknik Klasse 34 i skoleåret 2014-2015 Mål: Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker, sprog og

Læs mere

9. Øvelse: Demonstration af osmose over en cellemembran

9. Øvelse: Demonstration af osmose over en cellemembran 1. Drikkevand 9. Øvelse: Demonstration af osmose over en cellemembran Teori I spildevandsrensning er det især mikroorganismer og encellede dyr der fjerner næringssaltene. For at sådanne mikroorganismer

Læs mere

Rejseprogram Hurtigruten fra Bergen til Kirkenes tur/retur 9.-20. november 2015

Rejseprogram Hurtigruten fra Bergen til Kirkenes tur/retur 9.-20. november 2015 Rejseprogram Hurtigruten fra Bergen til Kirkenes tur/retur 9.-20. november 2015 Mandag den 9. november 2015 Dag 1: Ombordstigning i Bergen Vores rejse starter i Bergen. Når vi bevæger os mod nord, har

Læs mere

Risikovurdering uden brug af Miljøstyrelsens screeningsværktøj

Risikovurdering uden brug af Miljøstyrelsens screeningsværktøj Risikovurdering uden brug af Miljøstyrelsens screeningsværktøj Vintermøde den 11. marts 2015, Fagsession 4 Sandra Roost, Orbicon A/S Risiko for overfladevand. Efter ændring af jordforureningsloven pr.

Læs mere

1. Indledning. Figur 1. Alternative placeringer af Havvindmølleparken HR 2.

1. Indledning. Figur 1. Alternative placeringer af Havvindmølleparken HR 2. 1. Indledning. Nærværende rapport er udarbejdet for Energi E2, som bidrag til en vurdering af placering af Vindmølleparken ved HR2. Som baggrund for rapporten er der foretaget en gennemgang og vurdering

Læs mere