KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR SKOLEBESKRIVELSE 4 OPFØLGNING PÅ SIDSTE KVALITETSRAPPORT OG -SAMTALE 5 FORÆLDRESAMARBEJDE 6

Transkript

1 Rosenvangskolen

2 INDHOLD KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR 3 SKOLEBESKRIVELSE 4 OPFØLGNING PÅ SIDSTE KVALITETSRAPPORT OG -SAMTALE 5 FORÆLDRESAMARBEJDE 6 FORÆLDRENES TILFREDSHED MED SAMARBEJDET 7 FORÆLDRENES TILFREDSHED GENERELT 8 LÆRING OG UDVIKLING 9 KARAKTERER VED FOLKESKOLENS AFGANGSPRØVER 10 RESULTATER AF KOMMUNALE TEST 12 PASSENDE FAGLIGE UDFORDRINGER 16 OVERGANG TIL UNGDOMSUDDANNELSE OG 95 % MÅLSÆTNINGEN 17 TRIVSEL OG SUNDHED 19 ELEVERNES TRIVSEL 20 ELEVERNES FRAVÆR OG BEKYMRENDE FRAVÆR 22 ELEVERNES FYSISKE SUNDHED OG VANER 24 RUMMELIGHED 27 FÆLLESSKABER OG SOCIALE RELATIONER I SKOLEN 28 LIGE MULIGHEDER OG MEDBESTEMMELSE 29 MOBNING 30 SKOLEBESTYRELSENS UDTALELSE 32 2 KVALITETSRAPPORT

3 KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR Denne rapport er en del af Børn og Unges kvalitetsrapportering for folkeskolerne i Aarhus Kommune. Aarhus Byråd har vedtaget, at kvalitetsrapporterne skal udgøre et systematisk og sammenhængende redskab til kvalitetsudvikling og kvalitetssikring på hele 0-18års området. Rapporterne skal bidrage til at sikre det bedst mulige grundlag for at kvalificere den faglige indsats og den politiske beslutningsproces. Kvalitetsrapporten er først og fremmest et lokalt redskab til udvikling og dialog. Rapporten følges op af en kvalitetssamtale på skolen med deltagelse af skolens parter, hvor rapportens oplysninger drøftes. Ved samtalen indkredses et eller flere særlige udviklingspunkter, hvor der iværksættes en ekstra indsats for at løfte kvaliteten. Udviklingspunkterne udfoldes i den lokale udviklingsplan. Samtidig er kvalitetsrapporten et centralt element i det tilsyn, der føres med enhederne i Børn og Unge, og de samlede resultater drøftes slutteligt i Byrådet. Kvalitetsrapporten er blevet til i et samarbejde mellem skolen og Børn og Unge-forvaltningen. Oplysningerne i rapporten kommer dels fra forvaltningens eksisterende databaser, dels fra skolens supplerende indberetning. Kvaliteten belyses fra flere perspektiver. Der er informationer fra børnene og de unge, fra forældrene samt fra ledere og medarbejdere. Alle er vigtige informanter, idet alle parter har et medansvar for og en interesse i, at skolen har en høj kvalitet. Udover denne lokalrapport består kvalitetsrapporten for skolen også af en baggrundsrapport. Desuden findes et teknisk bilag. Lokalrapporten belyser effekterne og resultaterne af det arbejde, der leveres i skolen. Fakta om Rosenvangskolen 651 Elever 73,5% Af distriktets elever 0 Elever i specialklasser 0 Elever i modtagelsesklasser 15,8% Af skolens elever har dansk som andetsprog Rosenvangskolen Rosenvangs Alle Viby J Tlf.: Skoleleder: Eva Vilsgaard evvi@aarhus.dk Baggrundsrapporten fokuserer på bagvedliggende oplysninger om skolens ydelser, organisation og ressourcer. Det tekniske bilag indeholder oplysninger om opgørelsesmetoder osv. 3 KVALITETSRAPPORT

4 SKOLEBESKRIVELSE Sådan er vi: Rosenvangskolen er en skole, der tror på: At alle har brug for at være en betydningsfuld del af et fællesskab At værdier, relationer, traditioner og tryghed holder sammen på fællesskaber At skolen er betydningsfuld i lokalsamfundet At teamet rundt om årgangen skal være den bærende enhed en enhed båret af ansvar, samarbejde og relationer At vi skal tage udgangspunkt i det nødvendige det der giver mening i en given situation At alle har det bedst, hvis de er deltagende At skolen skal være kulturbærer af mangfoldigheden At dannelse og uddannelse skal gå hånd i hånd Når vi tror på ovenstående kommer skolen til at bygge på flg. værdier: Alle har: retten til at være og at lære retten til at blive forstået retten til at blive tænkt med og regnet med i fællesskabet (inkluderet) Der er alene de demokratiske rettigheder som er absolutte dialog og refleksion vil være bærende i afsøgningen af de bedste løsninger, hvilket gør, at der vil være evig forandring Fællesskaber dannes af dem, der er fællesskabet i en given enhed. Relationer er bærende i skabelsen af fællesskabet Forandring er nødvendig, fordi opgaven forandrer sig hele tiden. Der tages udgangspunkt i den enkelte sag/elev/situation, når noget skal forandres. Bredt samarbejde giver de bedste muligheder for værdifulde løsninger og ændringer Et konstruktivt og ligeværdigt skolehjemsamarbejde skal være med til at skabe hele mennesker. 4 KVALITETSRAPPORT

5 OPFØLGNING PÅ SIDSTE KVALITETSRAPPORT OG -SAMTALE UDVIKLING Ved vores sidste kvalitetssamtale aftalte vi følgende udviklingspunkter: SFOs pædagogiske mål Overgang fra dagtilbuddet til skole/sfo 95% målsætning:uu,frafald og hvor/hvad kan skolen bidrage med Distriktsskole fusion a. styrkelse af strategisk ledelsesniveau b. lærer- /pædagogsamarbejdet c. Integration, forældreinddragelse, bruger/forbruger OPFØLGNING Som opfølgning på vores aftaler har vi..: SFOs pædagogiske mål: Vi har i samarbejde med konsulent Jan Iburg fra MBU udarbejdet og gennemført en proces med alle SFO-pædagogerne. Her er udarbejdet handleplaner for de 4 områder, som vi har fokus på i år og handleplan for de kommende 4 områder. Handleplanerne følges. Arbejdet skal evalueres i efteråret 2014 Overgang til skole/sfo: Vi har et velbeskrevet overgangsprojekt, udarbejdet i samarbejde med dagtilbuddet. Vi har gennemført overgangsprojektet med dagtilbuddet i foråret og og er netop startet på projektet her i foråret Efter hver projekt har der været evalueret med deltagerne. Udover det egentlige overgangsprojekt, har skolen holdt oplæg på dagtilbuddets årsmøde og på forældremøder i dagtilbuddet. Vi har også startet et sprogsamarbejde i lokaldistriktet. 95% målsætning: Vi har i indeværende skoleår afviklet et pilotprojekt med Århus Tech og vi har udviklet konceptet Valgfag.nu, som skal starte i forbindelse med reformen. Endelig ønsker Marselisborg Gymnasium og Købmandskolen at deltage i vores sprogsamarbejde. Distriktskolens fusion: Det fokuspunkt er ikke længere aktuelt, da der politisk alligevel ikke var opbakning til at fusionere Rosenvangskolen med dele af Rundhøjskolen. Det har krævet et helt andet arbejde end forventet, at samle skolen op igen. RESULTAT Resultatet af vores opfølgende arbejde med udviklingspunkterne har i særlig grad vist sig ved...: SFOs pædagogiske mål: Vi ser en mere systematisk tilgang til den pædagogiske faglighed. Vi er tilbage på sporet og har en flot fremgang i forældretilfredshed. Vi har stadig høj indmeldelsesprocent og har i år set, at vores 4. klasses elever vælger at melde sig ind i SFO igen. Overgang til skole/sfo: Vores årlige evalueringer viser stor tilfredshed hos forældre, eget personale og samarbejdspartnere. Vores børn er trygge i skolestart og vi oplever tidligere god trivsel og tryghed i vores 0. klasser. 95% målsætning: Vores elever og forældre får kendskab til den del af ungdomsuddannelserne (Århus Tech), som de kender mindst til. Der er god forældretilfredshed med arbejdet med overgange. Arbejdet med Valgfag.nu har allerede før startet givet en bedre forståelse mellem ungdomsuddannelserne og skolerne på Skanderborgvej af den fælles opgaven 5 KVALITETSRAPPORT

6 FORÆLDRESAMARBEJDE Om forældresamarbejdet har Aarhus Byråd besluttet følgende effektmål: Forældre og institutioner indgår i et gensidigt forpligtende og vedkommende samarbejde, hvor hver part tager ansvar for børn og unges trivsel, læring og udvikling. Forældreansvaret og forældresamarbejdet er fundamentalt for at sikre børn og unges trivsel, læring og udvikling. I Børn og Unge har vi helt grundlæggende tillid til forældrene som de vigtigste personer i børn og unges opvækst. Forældre er forskellige, og derfor skal forældresamarbejdet have forskellige former. Når vi i skolen arbejder på at sikre et godt forældresamarbejde, gør vi det med særligt fokus på... Vi har særligt fokus på dialogen i forældresamarbejdet. Det giver sig udtryk i på mange planer. Fx på elevplan har vi tæt opfølgning på eleverne og indkalder ofte til møder om enkelt elever. Vi har aktivie klasseråd i alle klasser. Vi har holdt forældremøder i forbindelse med skolereformen - møder hvor vi gav mulighed for at komme med input til udformningen af elevernes hverdag fra næste skoleår. Derudover har vi en række sociale arrangementer med forældredeltagelse. Vi arbejder for at skolen skal være kendt og væsentlig i lokaldistriktet. I forbindelse med skolestart arbejder vi på at give ærlig og realistisk information om skolen og de værdier vi står for - også inklusionsdagsordenen. Det er vigtigt for os at brugerne kender forudsætningerne. Som resultat ser vi, at... Forældrene vil gerne i dialog med os - man tøver ikke med at henvende sig til skolen. Det kan være uformelt til en morgensang eller mere formelt via mail, telefon eller som klasseråd. Vi ser en generel tilfreds i forældretilfredshedsundersøgelsen og har stadig en rimelig høj fastholdelsesprocent. Vi har rigtigt mange deltagere i vores sociale arrangementer. 6 KVALITETSRAPPORT

7 FORÆLDRENES TILFREDSHED MED SAMARBEJDET Delmål: Forældrene oplever et velfungerende og tillidsfuldt samarbejde. Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af forældrene, der oplever et velfungerende samarbejde, skal være over 80 %. Andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse med samarbejdet mellem skole og hjem alt i alt 74,6% 82,9% 79,1% 78,0% Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser Andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse med kontakten til personalet i skolen 62,5% 66,0% 81,4% 75,7% Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser Aarhus Kommunes målsætning er, at forældrene har en klar opfattelse af skolens forventninger til dem. Det konkrete succeskriterium fastlægges senere. Andelen af forældre, der i høj grad eller i meget høj grad har en klar opfattelse af skolens forventninger til dem Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser - 44,7% 55,3% 55,1% 7 KVALITETSRAPPORT

8 Kvalitetsrapport for skoler Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af forældrene, der oplever tilfredshed med deres eget bidrag til samarbejdet med skolen om børnenes og de unges hverdag skal være over 80 %. Andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse med deres eget bidrag til samarbejdet med skolen - 69,8% 82,8% 81,3% Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser FORÆLDRENES TILFREDSHED GENERELT Andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse med skolen samlet set 88,2% 81,3% 81,9% 79,7%...SFO samlet set 84,6% 65,7% 80,4% 81,6% Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser 8 KVALITETSRAPPORT

9 LÆRING OG UDVIKLING Om læring og udvikling har Aarhus Byråd besluttet følgende effektmål: Børn og unge har faglige, personlige, sociale og kulturelle kompetencer, der gør dem i stand til at gennemgå et uddannelses-/ dannelsesforløb. I Aarhus Kommune har vi høje ambitioner på alle børn og unges vegne. For at tilgodese dette, er vi meget opmærksomme på, at børn og unge skal behandles forskelligt og ud fra deres individuelle behov og forudsætninger. Derfor har vi i Børn og Unge fokus på at møde og understøtte børnene med en differentieret indsats, under hensyntagen til de talenter og potentialer, det enkelte barn måtte have. Læring og udvikling sker gennem en mangfoldighed af processer, og kan tilrettelægges på mange forskellige måder. Når vi i skolen arbejder med børnenes læring og udvikling, gør vi det med særligt fokus på... Vi har særligt fokus på at læring og trivsel hænger uløseligt sammen. Vi er derfor optagede af: retten til at være og lære, retten til at blive forstået og retten til at være inkluderet. Det betyder at vi er parate til at lave individuelle løsninger for alle elever, der måtte have behov for det. Vi reagerer hurtigt og arbejder på vores konsultative forum med refleksion som en afgørende faktor for, at vi kan imødekomme elevernes forskellige behov. Desuden har vi sikret, at vi har ressourcer - såvel timemæssigt som fagligt - der ikke er bundet fast og dermed kan rykkes rundt alt efter, hvor opgaven er. Som resultat ser vi, at... I elevernes årlige trivselsrapport ser vi en tilfredsstillende trivsel og vi ser tilfredsstillende faglige resultater i såvel afgangsprøver som nationale test og i de tests, vi selv vælger at afvikle. Vores medarbejdere har fokus på såvel trivsel som læring, hvilket bl.a. skyldes deltagelse i Fællesskaber For Alle, som har været med til at hjælpe medarbejderne til at kunne håndtere vores målsætninger. Medarbejderne reagerer hurtigt på tegn på mistrivsel og på elever, der ikke er i læring og de er vedholdende i deres indsatser. Medarbejderne ved, at homogenitet ikke kan være grundlaget for opfattelsen af en klasse og dermed heller ikke for planlægning af undervisningen. 9 KVALITETSRAPPORT

10 KARAKTERER VED FOLKESKOLENS AFGANGSPRØVER Delmål: Børn og unge udnytter egne evner og potentialer med henblik på at opnå et højt fagligt niveau. Målsætningen for de aarhusianske skoler er, at karaktergennemsnittet for eleverne i Aarhus Kommune skal ligge over landsgennemsnittet for alle fag ved folkeskolens afgangsprøver efter 9. klasse, og gabet til den lavest scorende fjerdedel skal indsnævres. Derudover skal gennemsnittet for den højest scorende fjerdedel være over landsgennemsnittet. Bundne prøvefag gennemsnit gennemsnit gennemsnit gennemsnit s socioøkonomiske reference 2009/10- /12 Dansk skriftlig læsning 7,1 6,8 7,1 6,7 Dansk skriftlig retskrivning 7,4 6,6 7,5 6,8 Dansk skriftlig skr. fremstilling 7,0 6,0 7,2 6,6 Dansk skriftlig orden 5,5 5,9 - Dansk mundtlig 7,9 8,2 8,1 7,9 Matematik færdigheder 8,5 7,1 9,0 7,4 Matematik problemløsning 7,7 6,8 7,8 6,5 Engelsk mundtlig 8,2 8,0 8,6 7,8 Fysik/kemi praktisk mundtlig 6,9 6,3 6,9 6,7 10 KVALITETSRAPPORT

11 Prøvefag til udtræk gennemsnit gennemsnit gennemsnit gennemsnit s socioøkonomiske reference* 2009/10- /12 Engelsk skriftlig - - 9,2 7,7 Tysk mundtlig ,2 Fransk mundtlig ,3 Historie mundtlig 7,5 8,0 7,7 7,5 Samfundsfag mundtlig 8,1 8,9-7,3 Kristendomskundskab mundtlig 7,6 6,8-7,8 Biologi skriftlig 8,4 7,6 8,3 7,2 Geografi skriftlig 9,0 7,2 8,0 7,5 Mundtlig matematik - 8,2 7,2 Tysk skriftlig 6,8 8,5 8,1 Fransk skriftlig 5,9-6,5 Samlet gennemsnit 7,5 7,0 7,9 7,1 Samlet gennemsnit for afgangselever med dansk som andetsprog 4,5 5,0 5,5 5,1 - Samlet gennemsnit for afgangselever, der har modtaget specialpædagogisk bistand i specialklasser u. 3 el. ingen data u. 3 el. ingen data u. 3 el. ingen data 3,9 - Samlet gennemsnit for den lavest scorende fjerdedel af eleverne i alle fag 4,0 3,5 4,6 3,3 - Samlet gennemsnit for den højest scorende fjerdedel af eleverne i alle fag 10,4 9,8 10,7 10,3 - *Den socioøkonomiske reference er et statistisk beregnet udtryk med afsæt i skolens elevgrundlag. Tallet tager højde for elevernes baggrundsforhold, og ved at sammenligne skolens faktiske karakterer hermed fås et billede af, hvorvidt skolens elever har klaret afgangsprøverne bedre eller dårligere eller på niveau med det, der ifølge beregningen kan forventes. Kun resultater der er statistisk signifikant under (negativ), eller signifikant over (positiv) den socioøkonomiske reference er medtaget. 11 KVALITETSRAPPORT

12 Nedenstående figur viser spredningen i karaktererne på skolen sammenstillet med kommuneniveauet. De enkelte andele angiver, hvor ofte en karakter er blevet givet i forhold til antallet af alle de karakterer, der er blevet uddelt ved afgangsprøverne. 30,0 22,5 I pct. 15,0 7,5 0, Aarhus kommune RESULTATER AF KOMMUNALE TEST De kommunale test gennemføres på folkeskolerne i Aarhus Kommune hvert andet år, således at: læsetesten i 3. klasse gennemføres i foråret i ulige år læsetesten i 8. klasse gennemføres i efteråret i lige år testen i talfærdighed i 3. klasse gennemføres i foråret i lige år 12 KVALITETSRAPPORT

13 TEST I TALFÆRDIGHED I 3. KLASSE For testen i talfærdighed i 3. klasse angives færdighedsniveauet på en skala fra 1-8, hvor 1 er højeste score, og 8 er lavest. Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af elever i 3. klasse, der har et færdighedsniveau fra 1-4 skal være over 90 %. I pct Gruppe 1 Gruppe 5 Gruppe 2 Gruppe 3 Gruppe 6 Gruppe Gruppe 4 Gruppe 8 LÆSETEST I 3. KLASSE Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af usikre læsere (E+F) skal være under 5 % A. Gode og hurtige læsere B. Gode læsere C. Langsomme læsere, der trods nogen usikkerhed opnår faglige resultater I pct D. Hurtige til langsomme noget usikre læsere E. Meget langsomme noget usikre læsere F. Meget usikre læsere uden brugbare angrebstekniker KVALITETSRAPPORT

14 Kvalitetsrapport for skoler Læsetest i 8. klasse består af tre delprøver: Førstehjælp (punktlæsning af pjece) Maries rejse (intensiv læsning af ældre tekst) Om Hobbitterne (indholdslæsning af skønlitterær tekst) Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af usikre læsere (gruppe 5) skal være under 5 %. LÆSETEST I 8. KLASSE Førstehjælp (punktlæsning af pjece). Gruppe 1. Godt læsetempo og sikre læseresultater Gruppe 2. Langsomt læsetempo og sikre læseresultater Gruppe 3. Godt læsetempo og noget svingende læseresultater I pct Gruppe 4. Langsomt læsetempo og noget svingende læseresultater Gruppe 5. Svingende læsetempo og meget usikre læseresultater KVALITETSRAPPORT

15 LÆSETEST I 8. KLASSE Maries rejse (intensiv læsning af ældre tekst) Gruppe 1. Godt læsetempo og sikre læseresultater Gruppe 2. Langsomt læsetempo og sikre læseresultater Gruppe 3. Godt læsetempo og noget svingende læseresultater I pct Gruppe 4. Langsomt læsetempo og noget svingende læseresultater Gruppe 5. Svingende læsetempo og meget usikre læseresultater LÆSETEST I 8. KLASSE "Om Hobbitterne" (indholdslæsning af skønlitterær tekst) Gruppe 1. Godt læsetempo og sikre læseresultater Gruppe 2. Langsomt læsetempo og sikre læseresultater Gruppe 3. Godt læsetempo og noget svingende læseresultater I pct Gruppe 4. Langsomt læsetempo og noget svingende læseresultater Gruppe 5. Svingende læsetempo og meget usikre læseresultater KVALITETSRAPPORT

16 PASSENDE FAGLIGE UDFORDRINGER Aarhus Kommunes målsætning er, at forældrenes tilfredshed med skolernes indsats for at skabe tilstrækkelige faglige udfordringer for det enkelte barn skal være over 75 %. Andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse med skolens indsats for at udfordre det enkelte barn Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser 63,9% 55,0% 51,6% 56,4% Det er normalt og sundt at kede sig indimellem også i skolen. Men skolen har et problem, hvis eleverne altid keder sig, og dermed ikke får de udfordringer og den motivation, der gør at man får mulighed for at udnytte egne potentialer. Målsætningen er, at andelen af børn der oplever at få tilstrækkelige faglige udfordringer, skal være over 90 % belyst ved nedenstående indikator. Andelen af elever, der ikke eller kun sommetider keder sig i skolen 0. klassetrin 92,2% 88,0% 83,7% 92,5% 1. klassetrin 92,4% 95,8% 88,0% 91,1% 2. klassetrin 91,0% 93,9% 0,0% 93,0% 3. klassetrin 95,4% 100,0% 93,9% 94,5% 4. klassetrin 98,5% 90,3% 97,0% 92,7% 5. klassetrin 89,5% 94,0% 95,1% 91,9% 6. klassetrin 87,5% 91,7% 92,1% 90,8% 7. klassetrin 85,5% 90,9% 83,5% 88,4% 8. klassetrin 87,5% 91,3% 89,3% 87,5% 9. klassetrin 75,4% 90,5% 81,4% 87,2% 10. klassetrin ,2% Kilde: Store Trivselsdag 16 KVALITETSRAPPORT

17 OVERGANG TIL UNGDOMSUDDANNELSE OG 95 % MÅLSÆTNINGEN Delmål: Børn og unge er rustede til at gennemgå et kompetencegivende uddannelsesforløb Den overordnede målsætning i Aarhus Kommune er, at andelen af elever, der påbegynder og gennemfører en ungdomsuddannelse, skal stige, så 95 % målsætningen kan være opfyldt i. Den endelige afrapportering på 95 % målsætningen vedrører årgang, dvs. de elever, som har forladt skolen i sommeren. Såvel 15 mdrs. tallet som profilmodellen for denne årgang foreligger først i foråret/sommeren Andelen af skolens 9. kl. afgangselever, der er......i gang med ungdomsuddannelse 3 måneder efter -årgang -årgang -årgang -årgang 37,8% 37,2% 34,4% 39,6%...i gang med 10. klasse 3 måneder efter 60,0% 58,1% 62,3% 53,8% Andelen af skolens 9. kl. afgangselever, der er......i gang med ungdomsuddannelse 15 måneder efter 2010-årgang -årgang -årgang -årgang 90,7% 93,3% 90,6% 85,5% 17 KVALITETSRAPPORT

18 Kvalitetsrapport for skoler Nedenstående tabeller afspejler overgangen til ungdomsuddannelse for 10. klasseeleverne for de skoler, der udbyder 10. klasse. Andelen af skolens 10. kl. afgangselever, der er... -årgang -årgang -årgang -årgang...i gang med ungdomsuddannelse 3 måneder efter ,1% Andelen af skolens 10. kl. afgangselever, der er årgang -årgang -årgang -årgang...i gang med ungdomsuddannelse 15 måneder efter ,4% Aarhus Kommunes målsætning er, at forældrenes tilfredshed med skolens indsats for at forberede eleverne til at påbegynde en ungdomsuddannelse skal være over 75 %. Andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse med skolens indsats for at forberede eleverne til at påbegynde en ungdomsuddannelse Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser 58,1% 63,2% 66,0% 63,8% 18 KVALITETSRAPPORT

19 TRIVSEL OG SUNDHED Om trivsel og sundhed har Aarhus Byråd besluttet følgende effektmål: Børn og unge trives, er glade, sunde og har selvværd. De har en god opvækst og udnytter egne potentialer. Sunde vaner grundlægges tidligt i livet. Derfor skal sund livsstil være en integreret del af børn og unges hverdag i Aarhus Kommune. For at fremme lige muligheder for børn og unges sundhed og trivsel er det vigtigt at fokusere på en differentieret indsats med udgangspunkt i det enkelte barns specifikke behov. Når vi i skolen arbejder med børnenes trivsel og sundhed, gør vi det med særligt fokus på... Som tidligere beskrevet arbejder vi med trivsel i sammenhæng med læringen, da vi mener de er afhængige af hinanden. Vi har en omfattende kostpolitik, som har stor betydning for hvad vi sælger i vores minikantine og for, hvad der spises i klasserne og til møder. Vi er en del af MBUs projekt om at lave økologiske kantiner. I forhold til sundhed har vi en række initiativer i forbindelse med reformen, som vil understøtte sundheden og dermed også den generelle trivsel. Bla. inddrager vi udgangstilladelsen for vores store elever og udvikler nye pausemiljøer til overbygningens elever. Vi definerer elevpauser som andet og mere en hullet mellem 2 undervisningsaktiviteter, så der vil komme flere tilbud om medarbejderstyrede aktiviteter i pauserne. Vi har allerede udvidet pauseområderne, så også skolens gymnastiksale er en del af pauserummet. Som resultat ser vi, at... Vi ser, at vores kostpolitik har effekt i forhold til hvad vi sælger i kantinen. Vi sælger væsentligt mere grønt og groft 19 KVALITETSRAPPORT

20 ELEVERNES TRIVSEL Delmål: "Børn og unge trives, er robuste og har selvværd" Aarhus Kommunes målsætning er, at forældrenes tilfredshed med deres barns trivsel i skolen skal være over 85 %. Andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse med Barnets trivsel i skolen - 88,1% 87,4% 84,4% Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser Målsætningen er, at andelen af børn og unge, der udtrykker trivsel, skal være over 90 %. Andelen af elever, der for det meste er glad eller meget glad 0. klassetrin 94,1% 98,1% 95,3% 97,1% 1. klassetrin 95,5% 97,9% 96,0% 96,6% 2. klassetrin 98,5% 98,5% 0,0% 97,5% 3. klassetrin 98,5% 100,0% 98,5% 97,9% 20 KVALITETSRAPPORT

21 Andelen af elever, der har det nogenlunde, godt eller meget godt for tiden 4. klassetrin 100,0% 100,0% 98,5% 98,1% 5. klassetrin 95,3% 98,5% 100,0% 98,3% 6. klassetrin 100,0% 98,8% 98,4% 99,0% 7. klassetrin 98,6% 98,5% 100,0% 98,2% 8. klassetrin 100,0% 98,6% 98,2% 98,3% 9. klassetrin 95,1% 98,4% 91,5% 98,0% 10. klassetrin ,8% Kilde: Store Trivselsdag Andelen af elever, der synes nogenlunde eller virkelig godt om skolen 4. klassetrin 100,0% 95,2% 92,5% 94,0% 5. klassetrin 94,2% 98,5% 96,8% 92,9% 6. klassetrin 95,4% 98,8% 96,9% 93,8% 7. klassetrin 89,7% 93,9% 98,7% 93,1% 8. klassetrin 100,0% 94,2% 98,2% 91,4% 9. klassetrin 83,6% 95,2% 91,5% 91,6% 10. klassetrin ,4% Kilde: Store Trivselsdag 21 KVALITETSRAPPORT

22 Målsætningen for de aarhusianske skoler er, at andelen af børn og unge der oplever at blive anerkendt i skolen, skal være over 90 %. Andelen af elever, der af og til eller tit får ros af deres lærere 4. klassetrin 92,5% 96,8% 95,5% 93,6% 5. klassetrin 91,9% 95,5% 93,5% 93,3% 6. klassetrin 95,4% 98,8% 95,3% 94,2% 7. klassetrin 95,7% 93,9% 93,6% 92,8% 8. klassetrin 100,0% 97,1% 91,1% 93,9% 9. klassetrin 88,5% 93,7% 94,8% 92,8% 10. klassetrin ,7% Kilde: Store Trivselsdag ELEVERNES FRAVÆR OG BEKYMRENDE FRAVÆR Nedenstående tabel giver en faktuel opgørelse af elevernes fravær fordelt på sygdom, ekstraordinær frihed samt ulovligt fravær osv. 2010/11 /12 /13 /13 Gennemsnitligt antal ekstraordinære fraværsdage med tilladelse Gennemsnitligt antal fraværsdage uden tilladelse (ulovligt fravær) 2,5 2,6 2,4 3,3 0,5 0,4 0,8 1,8 Gennemsnitligt antal sygefraværsdage pr. elev 6,7 5,3 6,3 6,2 Gennemsnitligt antal fraværsdage i alt pr. elev 9,7 8,3 9,5 11,3 22 KVALITETSRAPPORT

23 Aarhus Kommunes målsætning er, at elevernes samlede gennemsnitlige fravær skal være under 6 % om året. 2010/11 /12 /13 /13 Elevernes samlede gennemsnitlige fravær 4,9% 4,2% 4,7% 5,6% Andelen af elever med over 6 % samlet fravær 31% 20% 28% 35,7% Der skal løbende foretages en vurdering af, om en elevs fravær er opmærksomhedskrævende, så skolen tidligt kan forebygge, at fraværet får konksekvenser for den enkelte elevs trivsel, læring og udvikling. Andelen af elever med 11 eller flere fraværstilfælde det seneste skoleår og/eller med mere end 10 % samlet fravær det seneste skoleår er et udtryk for et fraværsmønster af en sådan karakter, at der fra skolens side skal være opmærksomhed omkring det. Aarhus Kommunes målsætning er, at det opmærksomhedskrævende fraværsmønster skal falde med 1,5 % om året. Elever med bekymrende fravær (handleplan) 2010/11 /12 /13 /13 Andelen af elever med opmærksomhedskrævende fraværsmønster, dvs. med 11 eller flere fraværstilfælde det seneste skoleår og/eller med mere end 10 % samlet fravær det seneste skoleår 13,8% 11,2% 11,3% 18,1% 23 KVALITETSRAPPORT

24 ELEVERNES FYSISKE SUNDHED OG VANER Delmål: "Børn og unge udvikler sunde vaner" Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af børn og unge der mindst fire timer om ugen dyrker motion eller sport skal være over 60 %. Andelen af elever, der synes det er sjovt at løbe 0. klassetrin 74,5% 64,7% 81,4% 82,2% 1. klassetrin 87,9% 70,8% 69,4% 80,8% 2. klassetrin 87,9% 92,2% 0,0% 85,7% 3. klassetrin 86,2% 90,5% 87,9% 85,9% Andelen af elever, der uden for skolen i 4 timer om ugen eller derover dyrker så meget sport/motion, at de bliver forpustede eller sveder 4. klassetrin 95,5% 29,0% 52,2% 40,2% 5. klassetrin 90,7% 43,3% 32,3% 46,6% 6. klassetrin 95,5% 59,8% 61,9% 57,4% 7. klassetrin 98,5% 69,2% 55,7% 54,7% 8. klassetrin 92,7% 50,7% 64,3% 53,9% 9. klassetrin 93,1% 52,4% 56,9% 54,3% 10. klassetrin ,2% Kilde: Store Trivselsdag 24 KVALITETSRAPPORT

25 Kvalitetsrapport for skoler Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af overvægtige børn og unge i 0., 6. og 9. klasse skal være under 15 %. Andelen af børn og unge i 0., 6. og 9. klasse, der er overvægtige 0. klassetrin 14,7 9,3 18,5 11,7 6. klassetrin 17,9 11,6 16,5 17,2 9. klassetrin 10,3 18,9 14,7 15,5 Målsætningen for de aarhusianske skoler er, at andelen af unge i 9. klasse, der ryger dagligt, skal være under 10 % Andelen af elever, der ryger dagligt 7. klassetrin 0,0% 0,0% 0,0% 0,7% 8. klassetrin 0,0% 0,0% 0,0% 1,9% 9. klassetrin 11,9% 4,8% 1,8% 3,6% 10. klassetrin ,9% Kilde: Store Trivselsdag 25 KVALITETSRAPPORT

26 Målsætningen i Aarhus er, at andelen af unge i 9. klasse, der har været fuld mere end 10 gange, skal være under 20 %. Andelen af elever, der har prøvet at være rigtig fuld mere end 10 gange 7. klassetrin 0,0% 0,0% 0,0% 0,4% 8. klassetrin 1,8% 1,4% 0,0% 1,6% 9. klassetrin 18,6% 8,1% 8,6% 10,2% 10. klassetrin ,4% Kilde: Store Trivselsdag Målsætningen for de aarhusianske skoler er, at andelen af 15årige uden fyldninger i tænderne skal være over 50 % og andelen af 15årige med mange huller skal være under 10 %. Andelen af 15 årige......uden fyldninger i tænderne 56,3% 63,2% 66,1% 62,5%...med mange huller (mere end 6 huller) 4,5% 1,5% 3,2% 6,1% 26 KVALITETSRAPPORT

27 RUMMELIGHED Om rummelighed har Aarhus Byråd besluttet følgende effektmål: Børn og unge respekterer deres medmennesker og tager personligt ansvar. De indgår i forpligtende fællesskaber, begår sig i forskellighed og mangfoldighed samt deltager aktivt i samfundet som demokratiske medborgere. Med udgangspunkt i Aarhus Kommunes Børn og Unge-politik arbejder vi i Børn og Unge for, at alle børn og unge føler sig inkluderede, værdsat og anerkendt. Vi skal sikre, at alle børn og unge har mulighed for at deltage i fællesskaber og udvikler sig til aktive medborgere i samfundet. Når vi i skolen arbejder med rummelighed, gør vi det med særligt fokus på... Rummeligheden kan også læses i: retten til at lære og være, retten til at blive forstået og retten til at være inkluderet. Det er det samme fokus, som kan læses under læring og trivsel. Som resultat ser vi, at... Vi rummer flere elever end for år tilbage. Vi er nu altid i dialog med dagtilbud, når vi modtager børn, der kan være udfordrede. 27 KVALITETSRAPPORT

28 FÆLLESSKABER OG SOCIALE RELATIONER I SKOLEN Delmål: "Børn og unge er en del af et ligeværdigt fællesskab" Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af børn og unge, der har en god ven skal være over 95 %. Andelen af elever, der har eller sommetider har en god ven 0. klassetrin 100,0% 98,0% 95,3% 97,7% 1. klassetrin 93,9% 95,8% 96,0% 97,7% 2. klassetrin 98,5% 98,5% 0,0% 98,4% 3. klassetrin 98,5% 100,0% 97,0% 98,8% 4. klassetrin 100,0% 100,0% 100,0% 98,3% 5. klassetrin 97,7% 100,0% 100,0% 98,5% 6. klassetrin 98,5% 100,0% 100,0% 99,2% 7. klassetrin 100,0% 98,5% 100,0% 98,8% 8. klassetrin 100,0% 100,0% 100,0% 99,1% 9. klassetrin 100,0% 96,8% 96,6% 98,0% 10. klassetrin ,6% Kilde: Store Trivselsdag 28 KVALITETSRAPPORT

29 Målsætningen for de aarhusianske skoler er, at andelen af forældre der oplever at deres barn/ung er en del af et fællesskab skal være over 85 %. Andelen af forældre, der i høj grad eller i meget høj grad oplever, at deres barn indgår i et fællesskab med de andre børn i skolen Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelsr - 75,0% 76,8% 73,6% LIGE MULIGHEDER OG MEDBESTEMMELSE Delmål: "Børn og unge har forståelse for og respekterer andres demokratiske værdier, holdninger og livsformer, og skal opleve og bruge demokratisk medborgerskab" Målsætningen for de aarhusianske skoler er, at andelen af forældre der finder, at skolen har en hverdag, hvor lige muligheder fremmes, skal være over 70 %. Andelen af forældre, der i høj grad eller i meget høj grad oplever, at skolen fremmer lige muligheder for alle - 52,1% 47,4% 49,8% Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser 29 KVALITETSRAPPORT

30 Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af børn og unge der oplever, at de har medbestemmelse i skolen skal være over 80%. Andelen af elever, der oplever, at de sommetider eller for det meste er med til at bestemme, hvad de skal arbejde med i klassen 4. klassetrin 83,6% 74,2% 76,1% 73,1% 5. klassetrin 74,4% 74,6% 64,5% 70,9% 6. klassetrin 70,8% 73,8% 76,6% 71,2% 7. klassetrin 78,3% 69,7% 83,5% 69,3% 8. klassetrin 64,3% 79,7% 71,9% 71,9% 9. klassetrin 52,5% 73,0% 66,1% 72,0% 10. klassetrin ,5% Kilde: Store Trivselsdag MOBNING Målsætningen for de aarhusianske skoler er, at andelen af børn og unge der ikke bliver mobbet, skal være over 95%. Andelen af elever, der er glad eller meget glad for klassen 0. klassetrin 94,1% 98,1% 97,7% 96,5% 1. klassetrin 96,9% 100,0% 92,0% 95,0% 2. klassetrin 95,5% 96,9% 0,0% 96,4% 3. klassetrin 95,4% 98,4% 98,5% 95,6% 30 KVALITETSRAPPORT

31 Andelen af elever, der ikke eller kun en til to gange er blevet mobbet 4. klassetrin 85,1% 96,8% 83,6% 88,1% 5. klassetrin 89,5% 97,0% 93,5% 91,2% 6. klassetrin 93,8% 94,0% 98,4% 94,8% 7. klassetrin 97,1% 93,9% 97,5% 95,7% 8. klassetrin 98,2% 100,0% 100,0% 96,6% 9. klassetrin 95,1% 92,1% 98,3% 97,0% 10. klassetrin ,6% Kilde: Store Trivselsdag Aarhus Kommunes målsætning er, at forældrenes tilfredshed med skolernes indsats for at begrænse mobning skal være over 85 %. Andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse med skolens indsats for at begrænse mobning 66,4% 67,6% 69,1% 68,4% Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser Andelen af forældre, der i høj grad eller i meget høj grad vurderer, at der foregår mobning i barnets klasse - 7,9% 9,1% 9,6% Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser 31 KVALITETSRAPPORT

32 SKOLEBESTYRELSENS UDTALELSE Der er endnu en gang ingen større overraskelser i kvalitetsrapporten vedr. Rosenvangsskolen og skolebestyrelsen vil ikke foretage sig yderligere i anledning af rapporten. I en tid hvor der kræves overordentligt mange resurser til at indføre den ny skolereform, anbefaler vi at der holdes tilbage med ressourceforbrug til udarbejdelse af og opfølgning på kvalitetsrapporter. Skolebestyrelsen ved Rosenvangsskolen er fortsat af den opfattelse, at kvalitetsrapporten kun bør opfylde absolutte minimumskrav til dokumentation af kvaliteten. 32 KVALITETSRAPPORT