Inde i av sen. INTERNATIONALT Bonjour, Amandine! Ça va?...s. 3 Krig og teknologi - 2x s studietur...s. 6 Puerto Rico tur-retur...s.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Inde i av sen. INTERNATIONALT Bonjour, Amandine! Ça va?...s. 3 Krig og teknologi - 2x s studietur...s. 6 Puerto Rico tur-retur...s."

Transkript

1 Knudepunktet - årets gang 2002 på Sct. Knud Inde i av sen INTERNATIONALT Bonjour, Amandine! Ça va? s. 3 Krig og teknologi - 2x s studietur s. 6 Puerto Rico tur-retur s. 8-9 PÅ SKOLEN Dreamville s. 4 Filmfestival anno s. 8 Til lykke med huen s. 11 Det virtuelle gymnasium og Fronter s. 12 Lektieværkstedet s. 13 Fremtid, forskning og fantasi s. 14 Dramatisk fagdag s. 16 Sct. Knuds Elevråd s. 16 SAMFUNDSKRAV OG KRAV TIL SAMFUNDET Den ensomme unge og de magtesløse forældre s mm venlighed s. 5 Noget ved musikken s. 7 Individ versus fællesskab s. 10 Sirius-patruljen s. 15 TAK siger Sct. Knuds Gymnasium til ANNONCØRERNE som alle er faste leverandører til skolen Tak for husly gennem 63 år Gymnastholdet HOP Helle Scharling

2 Side 2 Nyt om navne... FRATRÆDELSER Studielektor Ole Munch Kofoed dansk og fransk Adjunkt Ane Ploug-Sørensen, kemi, matematik og naturfag Adjunkt Berit Waagner Nielsen idræt og spansk Adjunkt Birgitte Thye-Rønn, biologi og engelsk ÅRSVIKARER Annemarie Holten-Andersen, dansk Øjvind Breum Danielsen, historie og idræt Fernand Borrel, spansk Helma Roeleven, billedkunst Lisbeth Jepsen, tysk Kirsten Bøgh-Larsen, dansk Kristina Enghoff Kristoffersen, spansk Stig Lykke Laursen, dansk og engelsk Mogens Jeberg, biologi Janne Olrik, musik Stine Bekker-Hansen, spansk og religion LÆRERKANDIDATER Lisbeth Jepsen, dansk Solvej Ettrup, matematik Mikael Sørensen, fysik og matematik Marianne Karlsmose Nielsen, samfundsfag og historie Lise Rejnhold Sørensen, idræt og historie Tine Annette Jacobsen, idræt og film-tv NYANSÆTTELSER Ejvind Rasmussen Skolebetjent Adjunkt Birgit Lund Henriksen, kemi, matematik og naturfag Adjunkt Rikke Juel Enemærke, musik og matematik Erik Nielsen, Skolebetjent UDVEKSLINGS- STUDENTER Amanda Jan Thorpe, Canada Etna Berenice Berumen Espinosa, Mexico Mette Weiss Jorgensen, Michigan, USA Mischa Klein, Tyskland Nina Buchmann, Brasilien Maria Tina Pardo, Argentina UDDANNELSSTILLING Sophie Holm Strøm dansk og billedkunst Knudepunktet - Årets gang I løbet af det sidste år er der sket mange ændringer med Sct. Knuds kantine. Den tidligere kantinebestyrer Pia valgte at forlade Sct. Knud i foråret 2002, og jagten på en ny kantinebestyrer blev sat ind. Rektor Steen Hoffman og ledelsen indsatte derfor en annonce i avisen, hvori de søgte en ny til jobbet. Kravene var mange, ansøgerne skulle blandt andet kunne gå godt i spænd med eleverne, kunne skabe en kantine, der var mere end bare en slikbutik, og i det hele taget kunne tænke kreativt og ændre kantinens image. Alle de krav opfyldte Karin, og af de tolv, der var til samtale, var hun den absolutte favorit. Før Karin kom til Sct. Knud, havde hun arbejdet 23 år som økonoma på Vissenbjerg Plejehjem. At hun valgte at svare på stillingsannoncen fra vores skole, havde intet at gøre med Vissenbjerg Plejehjem. Det var et godt arbejde, som hun var meget glad for, men Karin følte, at hvis hun skulle prøve noget nyt, var tiden inde nu. Der var ikke nogen tvivl, da Karin havde været til samtale. Samtidig lokkede den kendsgerning, at Sct. Knuds kantine snart skulle gennemgå en større ombygning, og at Karin også ville være medbestemmende i denne proces. Karin har ikke på noget tidspunkt fortrudt, at hun forlod Vissenbjerg Plejehjem og startede her hos os i stedet. Arbejdet her er hårdt og løber tit op på 13 timer om dagen. Men heldigvis kan hun lide arbejdet med at fodre os sultne elever. Livet som kantinebestyrer kan dog til tider blive lidt hårdt, så derfor har hun et par hjælpere, som kan træde til i en presset situation. Blandt andet når eleverne har stort frikvarter, kan køen til Karins lækkerier ofte være længere end Den Kinesiske Mur, og i den situation kan det være godt at være mere end en. Nogle morgener er det hendes mand, Jørgen, der står i køk- Karins Kræs Af Mette Veje Vittrup og Henrik Junker, 2b kenet og hjælper med at smøre frokostbollerne. Så hvis nogen af eleverne har undret sig over den skumle mand, der nogle gange er i baggrunden bag ved Karin, så er det bare Jørgen, og han er slet ikke så skummel endda. Farvel Ejvind 2002 Ud over Jørgen er der Grethe, som vi kender fra dengang, Pia var bestyrer. Nye hjælpere kommer løbende til. I øjeblikket deltager Karin i et projekt, hvor mennesker uden arbejde bliver beskæftiget. Det gør hun først og fremmest, fordi Karin er et meget rart og omsorgsfuldt menneske, og fordi hun, hvis hun en dag selv kom i en uheldig situation erhvervsmæssigt, håber at blive tilbudt den samme hjælp. I fritiden er Karin også et meget aktivt menneske. Hun nyder alle Odenses kulturelle tilbud, især cafébesøg og biografture med veninderne, og når Jørgen skal luftes, tager hun ham med i teateret eller til koncerter, som de begge holder af. Hun dyrker også gymnastik og svømning og har været en glad folkedanserinde i mange år. Jørgen og Karin ser desværre ikke deres søn og datter så tit, da de begge er flyttet til Island. Men de bliver skam ikke glemt, og en lille del af skylden har børnenes mange venner, som stadig dumper forbi på besøg hos Jørgen og Karin. Det er nogle gange de samme venner, som giver ideer til mad i kantinen, men frem for alt er det os elever, som Karin henter inspiration fra. Bemærk Karins idé-boks, som ligger ved siden af kaffen, hvor alle elever er velkomne til at komme med ris, ros eller gode forslag. Allerede fra Karins start har eleverne fået en smule indflydelse på kantinen. Det var via en konkurrence blandt eleverne, at kantinen fik sit navn. Imellem mange gode forslag blev navnet Karins Kræs valgt. For Karin er der i hvert fald ingen tvivl om, at hun er glad for stillingen her hos os, og vi elever er i hvert fald glade for Karins hjemmelavede mad og altid gode humør. Vi håber selvfølgelig, at Karin vil være på skolen i mange år endnu, i hvert fald mens vi går her. Tak for mad! Knudepunktet - årets gang Årgang 2002 Udgives af: Sct. Knuds Gymnasium og HF-kursus Redaktion: Anders Teglbjærg, 3x Anne Grethe Mølgaard Jette Høj-Larsen Katrine Juel Vang, 2b Martha Haahr Mogens Jeberg Mads W. Stokholm Mortensen, 3x Signe Poulsen Dorthe Hollmann (Ansv.) Tryk og Repro: Trykcentralen Fyn A/S Ndr. Ringvej Kerteminde Tlf Oplag: 2800 Knudepunktet - årets gang udkommer én gang om året. Bladet er gratis, og det henvender sig til skolens elever, forældre, naboer, lærere og medarbejdere, andre gymnasier, hf- og VUC-kurser, afleverende folkeskoler samt samarbejdspartnere og annoncører. Redaktionens adresse: Sct. Knuds Gymnasium og HF-kursus Læssøegade Odense M Tlf: Fax: epost: hjemmeside: Der blev holdt taler, uddelt gaver, lavet bølger og trommet på bordene, da skolens elever og ansatte sagde farvel til Ejvind, Sct. Knuds skolebetjent igennem mange år. Vi ønsker dig alle held og lykke med dit otium.

3 2002 Knudepunktet - Årets gang Side 3 Bonjour, Amandine! Ça va? Af Lene Andersen Oftere og oftere høres denne veloplagte hilsen fra eleverne, når man går til eller fra timerne sammen med skolens franske sprogassistent. Og smilet bliver lidt bredere og ryggen en del rankere, når de ser, at hilsenen er blevet forstået og også bliver gengældt. Amandine Cittone er en ung, engelskstuderende franskmand fra Bordeaux i Sydvestfrankrig, der i skoleåret er tilknyttet franskundervisningen på Sct. Knud som sprogassistent via Comenius. Amandine har tidligere været 13 måneder i London pga sin interesse for det engelske og havde først søgt om ophold i Irland, da hun fik tilbudt stillingen her hos os. Efter at have studeret verdenskortet og fået bekræftet at Odense er en by i Danmark, var der ingen betænkeligheder, ikke mindst fordi hendes tante er Januar 7 JB til opg.kommissionsmøde 8 Kl.samarb.møde for 2a, 2u og 2b 9 Kl.samarb.møde for 2z og 2y Møde i udviklingsudvalget 10 1-års syn på byggeriet, SH, Bo Kl.samarb.møde for 2x SH til DI-afslutning om industristipendier 11 Morgensamling v/3y SH på Amtsgården, RUR-arb.grp. 2årsfest 14 3mKE laver kemieksp. for 1x og 1u Lektieværksted ke(fy) v/ml Kl.samarb.møde for 1c 15 3mKE laver kemieksp. for 1y og 1z SH til møde om kompetenceudvikling, Fyns Amt Kl.samarb.møde for 1a og 1b Lærerforsamling 3hf Forældreforeningen: Arr. med Anne Scott Sørensen 16 AH på kursus i dag og i morgen PB og 1x på fysik-ekskursion Fo og volleyholdet spiller finale i ISF-cup PD og 2g3gDl besøger Fynsnet Kl.samarb.møde for 1x og 1z 17 AH på kursus Ol, SN, 2p og 2q deltager i Uddannelse uden grænser Morgensamling v/1b Fællestime for MA+ holdene SH har møde med datavejlederne Lektieværksted fy v/bj Kl.samarb.møde for 1u og 1y Møde i undervisningsudvalget 18 KF og pigehåndboldholdet til finalestævne SH, SL til temamøde om ledelse Jo og 2u besøger STV i geografi Fredagscafé v/2p og 2q 21 HD deltager i filosofisk seminar på Testrup Højskole hele ugen SH, JR til konference om Det Virtuelle Gymnasium Lektieværksted ke(fy) v/pe dansk, dog bosiddende i Frankrig. Organisationen Comenius formidler kontakt mellem ansøgere, typisk nuværende eller kommende lærere, og forskellige undervisningsinstitutioner i EU. En sprogassistent skal, som navnet siger, assistere lærerne i den daglige undervisning og tjener ca. 800 euro i Danmark. Amandine har i de første 4 måneder været tilknyttet samtlige franskhold på alle niveauer i kortere eller længere tid, alt efter holdenes aktuelle behov. Det giver en helt speciel stemning i undervisningsrummet med besøg derude fra... lad os bare sige et internationalt pift, som det gælder om at udnytte bedst muligt. Gruppearbejde med hovedvægten på kommunikative sprogfærdigheder, samtale om en tekst eller bare det at perfektionere den franske udtale under ledelse af en rigtig franskmand, det er lige sagen. Det er tillige sjovt at prøve at forklare den danske grammatik i forhold til den franske og ikke mindst afprøve den velkendte sætning med rødgrøden osv. Herfra er der ikke langt til at turde spørge om dette eller hint, også på fransk. Amandine har i vid udstrækning deltaget i skolens øvrige liv f.eks. idrætsdag, temadage, flexdage, ekskursioner bl.a. til København, elevfester, lærerfester, og hun prioriterer sit sprogkursus i dansk meget højt. Men danskerne giver hende ikke mange chancer, mener hun, for de, der kan, vil tale fransk og alle andre vil gerne tale engelsk. Foreløbig oplever Amandine det danske undervisningssystem som meget fleksibelt, idet hun især bemærker det frie valg af tekster i læsepensum og i undervisningsmetode og ikke mindst det uformelle forhold mellem lærere og elever. Temadage og flexdage er hun ikke stødt på tidligere. Sne - masser af sne og hård frost i dagevis er en oplevelse, Amandine meget gerne vil have med i kufferten hjem, så mens vi venter hende tilbage fra juleferien i Bordeaux, håber vi på, at kulden fortsætter udenfor, så sneen bliver liggende et par dage endnu, mens det varme forhold i det fransk-danske samarbejde fortsætter indendørs. 22 BJ på virksomhedsbesøg med 1z LA og 3 FRB ser Tartuffe JH, KF med 1b, 3pq EN til Cuckoo s Nest 23 LA, Fo til volleystævne MF, AN og LH deltager i konference om tosprogede elever i gymnasiet SL på ledelseskursus bpe til GAS-konsulentmøde Morgensamling v/2y 24 Ba til CAS konference JB censor ved KU til 30. LT, LJ og DP på kursus i genteknologi på SDU SH til prisoverrækkelse i Birch & Krogboefonden SL på ledelseskursus Valgfagsorientering Lektieværksted fy v/bj 28 JL på vejleder-kursus til 30. Lektieværksted ke(fy) v/pe Forældremøde (valgfag samt valg til bestyrelse & Forældreforening) 29 Morgensamling v/1p AE og 3z til udstillingen Kristendom og Islam PR-møde Generalprøve på Skoleforestillingen 30 JB censor ved KU Ha og 3x til udstillingen Kristendom og Islam AE, Ha, 3u og 3p til udstillingen Kristendom og Islam Jo, Ol, LW til ERFA-møde Sidste frist for aflevering af opgavetitler til større skriftlig opgave Skoleforestilling 31 AE og 3b til udstillingen Kristendom og Islam i Rådhushallen AH og 1u på udstilling til Babeltårnet Lektieværksted fy (ma) v/ba Skoleforestilling 3a Forrest fv: Lene Skjold Jensen, Nan Sofie Brøgger Sørensen, Julie Pape Jepsen, Mette Katrine Jensen, Mikkel Wasiluk, Malene Sundberg Simonsen, Kamilla Luplau Kierstein. I midten fv: Stine Alsing Eriksen, Selma Custovic, Johanne Kjær Skou, Ann-Britt Jacobsen, Mette Jørgensen, Lisbeth Moseholm. Bagerst fv: Camilla Blindbæk Larsen, Signe Johanne Pedersen, Keyvan Bamdej, Kristian Nordfred Hansen, Asser Feldfoss Johansen, Trine Lyngvig Beck Larsen. Den ensomme unge og de magtesløse forældre Af Jørgen Lassen Den 15. jan havde Forældreforeningen indbudt Anne Scott Sørensen fra Center for Kulturstudier ved Syddansk Universitet til at holde foredrag om Unge, medier og modernitet. Sven Erik Larsen bød på Forældreforeningens vegne velkommen til et publikum bestående af lige dele forældre, elever og lærere. A. S. Sørensen lagde ud med at påpege den store forskel mellem ungdommen i 1950 erne og årgang Mens de unge i 1950 erne var karakteriseret ved en relativt entydig jeg-identitet, var årgang 2000 kendetegnet ved en flertydig identitet, jævnfør teoretikeren og ungdomsforskeren Thomas Ziehe, der kalder det et prisme-selv. Baggrunden herfor skal ifølge A. S. Sørensen søges i, at mens 50 er-ungdommen kun behøvede én enkelt hovedkvalifikation (uddannelse/kvalifikationsprofil) i forhold til arbejdsmarkedet, så skal årgang 2000 påregne at måtte kvalificere sig til stadig nye arbejdsopgaver og funktioner hele livet igennem. Ud af dette opstår der flere centrale Skole- og kantinemøbler R. Randers A/S tlf skismaer for de unge. A. S. Sørensen påpegede, at forholdet mellem forældre og den unge kendetegnes ved, at forældrene ikke kan rådgive og vejlede den unge, da forældregenerationens erfaringsgrundlag tilhører en verden af i går. Som konsekvens heraf må den unge danne sin egen identitet og sine egne leveregler. Et af tegnene på en flertydig og mangeartet identitetsdannelse ser A. S. Sørensen i det forhold, at de unge identificerer sig inden for kombinationer af identitets-referencer. Et eksempel var en ung pige, der definerede sig som stilflipper/skater. Andre eksempler hentede A. S. Sørensen fra forskellige trends inden for rollespilsgenren. Det medieskabte normalitetsbegreb Af vigtighed for den unges identitetsdannelse citerede A. S. Sørensen T. Ziehe for, at de unge i 1990 erne opfatter normalitet som dannelsesideal. De unge skejer ikke ud i forhold til samfundet eller forældregenerationen. Tværtimod kan man iagttage, hvordan de unge bliver boende længere tid hjemme, og at de unge ikke er bærere af store politiske eller kulturelle projekter. Tilbage er kun det lille ubehag mellem generationerne, når de unges og de ældres normer ikke harmonerer med hinanden. Man må dog paradoksalt nok ikke opfatte førnævnte normalitet som noget, der opfattes entydigt, ligesom normalitet ikke refererer til traditioner i samfundet. Begrebet normalitet dannes af de unge, og de bruger mediernes forskellige soaps til at reflektere over det acceptable contra det ikke-acceptable. Den rolle, som medierne indtager i de unges univers, kommer således til at være et kernepunkt i identitetsdannelsen. De krav og forbilleder, som medieverdenen stiller de unge over for, sætter dem under et enormt pres. Rammerne for, hvad der er tilladt og ikke tilladt (vægt, udseende, påklædning, livsstil, mv.), bliver opskruede og svært realiserbare. Angsten for at falde udenfor Modernitetens konsekvens for den enkelte unge er truslen om tab af virkelighedsfornemmelsen og andre psykiske og psyko-somatiske lidelser. Det at være ung ændrer i vores samfund karakter fra at være knyttet til en biologisk alder til at være en lokalitet. Man kan downloade ungdom via nettet, man kan opsøge den på bestemte steder. Man befinder sig i sammenhænge, hvor ungdom er kodeord og sætter dagsordenen. På den måde truer alderdommen konstant den unge. Man må værge sig mod kontrol og påvirkning fra de forældede ældre. At være gammel er nemlig også en lokalitet, som den unge for eksempel midlertidigt iklæder sig ved oldemors 80-års fødselsdag. Frygten er, at den bliver til en konstant tilstand. De elever, der deltog i arrangementet, kunne delvis nikke genkendende til dele af denne fremstilling, der i øvrigt foregik på et højt akademisk niveau. Det var ikke uden en vis lettelse for Deres udsendte, at en af de unge spontant udbrød, at hun ikke oplevede noget pres fra medierne eller noget modetyranni. Andre mente, at der er et vist moderæs på stedet her. Flere af forældrene kunne genkalde sig mange situationer, der passede på det lille ubehag mellem generationerne. Hen mod slutningen greb en lærer ordet og fremhævede nødvendigheden af, at vi som forældre vedkender os vores ansvar og fastholder de unge på nødvendigheden af kvalificering og uddannelse. Vi kan ikke løbe fra det ansvar. Der var stor spørgelyst og gratis øl og vand. Man fornemmede ved arrangementets afslutning, at det havde givet alle, incl. foredragsholderen, et stort udbytte.

4 Side 4 Knudepunktet - Årets gang 2002 Dreamville Af Mogens Vestergaard Rosenlund, forælder nisere, skabe og gennemføre det store projekt, en musical-forestilling er. Efter det meget fine resultat at dømme har hele forløbet og samarbejdet mellem de mange deltagere været forbilledligt. Opgaverne var mangfoldige. Der skulle udarbejdes manuskript og vælges sange. Der skulle sys kostumer til alle optrædende, hvad enten der var tale om en tilknappet indianer, en værdig borgmester eller en Stedet er The Wild West. Dengang da America [sic!] stadig var mulighedernes og drømmenes land. Vi befinder os i den lille, idylliske by, Dreamville! Byen, som oser af tryghed og glæde, men gang på gang er pengediligencen blevet røvet Hvem mon står bag!? Sådan præsenteredes årets forestilling 2002 på Sct. Knud i programmet. Denne korte introduktion giver plottet i western-historien, men omfatter langt fra alle sidemotiver, parodier, klicheer, kommentarer, kopier og alt det andet, der også indgik. Hele processen fra start til slut blev gennemført af eleverne selv uden indblanding fra lærerside. Over 100 unge fra alle klassetrin i både gymnasiet og hf var involveret i at orgaletlevende showgirl. Der skulle fabrikeres kulisser og skaffes rekvisitter, og det skulle sikres, at hver del kom på sin rette plads ved hvert af de 14 sceneskift. Der var en saloon med ægte svingdøre. Der var klædehandlerens butik med stof i metermål. Der var præstehjemmet med spisebord, malerier og krucifiks. Og der var sheriffens kontor og borgmesterens kontor, og der var indianerlejr med tipi, totempæl og bålplads. Hver scene stillede krav til lyssætningen, så detaljer fremhæves sammen med skuespillernes ageren, og på lydsiden skulle balancen mellem solist(er), kor og orkester hele tiden tilpasses. Koret og det store orkester med en besætning på 3 violiner, cello, klarinet, trompet, tværfløjte, saxofon, klaver foruden guitarer, trommer og elbas skulle synges og spilles sammen til en enhed i et repertoire, der spændte fra blues over jazz til rock og rap. Kor og orkester var skjult på øverste balkon en løsning, der akustisk set fungerede fint. Det gav samtidig bedre plads på og ved siden af scenen, hvad sceneskiftene nød godt af. Projektørlyset var naturligvis især på skuespillerne og danserne, og begge grupper leverede generelt meget fornemme præstationer. De meget varierede dansenumre var yderst krævende, og replikkerne stillede krav til både diktion og ageren, men alle nåede ud over rampen. Samtidig kunne man også opleve præstationer, der viste talent langt ud over det normale. I stykkets prolog ses to skikkelser, der i ly af det tågede mørke er i færd med at foretage sig et eller andet, der ser skummelt ud, hvad også musikken understreger. Scenen skifter, og i det efterfølgende nummer lægger danserne ud, hvor hver enkelt rolleindehaver præsenterer sig selv med en strofe fra Stevie Wonder-nummeret I wish. Herefter starter selve handlingen i byens saloon, der ejes af barmutter. Byens sherif bekendtgør, at indianerne endnu engang har røvet en pengetransport. Sheriffens gode ven, borgmesteren (der bringer mindelser frem om Bill Clinton), dukker op fra et baglokale, hvor han det er ganske tydeligt har været på visit hos en af saloonens glædespiger. De to venner og vogtere af både moral og lov og orden får sig en whisky og hilser på den kendte tegneseriehelt Lucky Luke, som her i bedste antihelte-stil dog holder sig til sin limonade. Et helt andet sted i byen, nærmere bestemt i byens stofbutik, mødes byens bedre borgerskab. Stofhandleren leverer både til saloonens letlevende damer og til præstefruen. Uheldigvis får han forbyttet de nysankomne pakker, men situationen klares og præstedatteren kan få nyt stof til sin søndagskjole. På sheriffens kontor mødes sheriffen og borgmesteren, og vicesheriffen, der med sheriffens ord ikke er den skarpeste kniv i skuffen, sendes ud for at uddele parkeringsbøder, mens de to kumpaner lægger skumle planer. Hos præsten samles far, mor og datter omkring aftensmåltidet. Der udspinder sig en samtale, hvis problemstillinger mange sikkert genkender: hvordan går det i skolen hvad vil du fremover vi synes at du skal Her har præstefar oven i købet arrangeret et giftermål med borgmesterens søn, Charlie! Datterens svar er en insisteren på, at det er hendes liv, ikke deres. Scenebilledet fryses, medens datteren synger om sin længsel efter frihed: One day lidt tid, da hverken Lucky Luke eller vicesheriffen er hurtigttænkende. Sheriffen er i mellemtiden ilet op på borgmesterens kontor. De to er klar over, at jorden er ved at brænde under dem, og de planlægger at lade vicesheriffen og Lucky Luke rydde af vejen. Dette hører de to, der sammen med Victoria har luret ved døren. I panik styrter Lucky Luke ud til indianerlejren, hvor medicinmanden forsøger at berolige Lucky Luke på forskellig vis. Indianerne beslutter sig for at drage til byen for at blive renset for de falske beskyldninger. I saloonen er sheriffen og borgmeren og helsekostforskrifter. En undtagelse er medicinmanden, hvis livsindstilling og hang til alternative rusmidler bringer mindelser frem om svundne tiders hippier. Lucky Luke forvilder sig på sin kæphest ind i indianerlejren og er skræmt fra vid og sans, da han tror, at indianerne er de grusomme røvere af postdiligencerne. Indianerne kan ikke løse dette problem med magt, men kalder gennem en rituel, rytmisk stompdans guderne til hjælp. Bag scenen i saloonen hanker barmutter op i de problemer, Victoria har som følge af sit dobbeltliv. Gennem en jazzinspireret sang (i øvrigt et nummer, skrevet af en af de medvirkende) beretter hun om sine egne drømme om livet og giver Victoria opskriften: Du kommer ingen vegne, medmindre du selv gør noget ved det. Nede i saloonen er Lucky Luke kommet tilbage, og han tilstår over for sheriffen, at han ikke kan finde ud af, hvordan det hele hænger sammen, for: indianerne siger ét, sheriffen noget andet. Da sheriffen er gået ud af saloonen, får vicesheriffen fat i Lucky Luke, og sammen vil de tænke sagen igennem. Victoria overhører deres samtale og følger efter dem over til sherifkontoret. Her falder nogle af brikkerne i puslespillet på plads, endskønt det tager I ll fly away. Tilbage til saloonen, hvor der lægges op til at pigerne skal på scenen. Ind kommer noget forsinket Victoria. Det viser sig, at hun lever et dobbeltliv, for det er ingen ringere end præstedatteren. Hun står nu i spidsen for 1. akts store finale: en indledende can-can, der går over i et stort anlagt sang- og dansenummer bygget op over Diamonds are a girl s best friends. I 2. akt skrues der op for løjerne. Der startes i indianerlejren. Her lever høvdingen og hans folk og navnlig høvdingens datter i pagt med natu- steren ved at overtale et par revolvermænd til at skaffe Lucky Luke og vicesheriffen af vejen, da indianerne kommer ind. Sheriffen afviser deres anklager om røverierne, men umiddelbart efter kommer vicesheriffen og Lucky Luke med de fældende beviser. I den efterfølgende skudduel dør vicesheriffen, men inden han udånder overtaler han Victoria til at følge sine drømme. Charlie borgmesterens søn mener stadigvæk, at han skal giftes med Victoria, men fejes til side, for hun vil nu drage ud i den store verden. Forestillingen spillede kun få gange, desværre. Til gengæld skal der lyde en opfordring til både kommende og nuværende elever på Sct. Knud om at medvirke i næste års teaterprojekt. Tlf.: Fax: Biltlf.: , b Forrest fv: Aurea Paz Müllener Cifuentes, Mette Jensen, Nikoline Frost, (AMINA) Khatereh Monshizadeh, Signe Aarestrup Rasmussen, Mette Tranberg Werchmeister, Helle Kjær Kruse-Andersen. I midten fv: Trine Bøgholm Larsen, Malene Mygind Petersen, Marie Sindberg Nielsen, Anne-Marie Lindholm Pedersen, Sisse Maria Vestby Frederiksen, Sven Nicolai Verholt, Julie Nørrelund Hansen, Kristina Knudsen, Amalie Hansen. Bagerst fv: Tanja Milic, Mirza Cirkinagic, Frederik Hesselhøj, Brian Hansen, Jess Holmberg, Mads Larsen Lindegaard, Henrik Jensen. Februar 1 CC fraværende i forbindelse med FK-opgaver SH til FAR-møde i Svendborg Årsfest 4 3g SA/1 er til brobygningsprojekt på SDU hele ugen LL på pædagogikumbesøg i Åbenrå LW til konference for studievejledere Valgfagsskemaer afleveres 2g, 2hf SN orienterer om gym. og hf på Hørlücks skole Lektieværksted ke (ma) v/ch 5 3g SA/1 er til brobygningsprojekt på SDU hele ugen DP, LJ, LT og MJ er på kursus i Århus LW til konference for studievejledere OK på pædagogikumbesøg i Lemvig PB på astronomi-kursus på Tenerife til 12. SH til møde i AKF-gruppen SH til møde i DI 6 3g SA/1 er til brobygningsprojekt på SDU hele ugen Ba og 1y på virksomhedsbesøg Valgfagsskemaer afleveres 1g Gymnasial uddannelsesdag GAS-kursus i eksamensplanlægning SH, Bo til kantinemøde Møde i udviklingsudvalget 7 CC til fagkonsulentmøde HP på pædagogikumsbesøg JG og 1u projekt på Wittenborg SH, SL til seminar Lektieværksted fy (ke) v/sn 8 CC til fagkonsulentmøde SH, SL til seminar Gymnasial uddannelsesdag Morgensamling v/3a 3.årsopgaven udleveres 11 Ro på kursus i Burkina Faso til 22. SH har møde med idrætsgruppen SH har møde vedr naturvidenskabspuljen Lektieværksted ke (fy) v/jg

5 2002 Knudepunktet - Årets gang Side 5 10 mm venlighed Provokatøren og humoristen Mads Brenøe Af Jannie Søgaard Jensen Morten Dam, 3u Det første snit blev lagt under venstre fodsål. Det syntes at være et glimrende sted at begynde. Med en skarp barberkniv skar jeg fra bunden af storetåen og ned til, hvor hælen begynder. Huden åbnede sig villigt; ja næsten vellystigt, sådan så det ud. Citatet er fra Mands Brenøes novelle Eva, der, som så mange andre af hans noveller, indeholder rædselsvækkende scener. Efter at have læst nogle af Mads Brenøes kvalmende tekster havde de fleste elever en 12 Karakterer 2g,3g Formanden for amtets U&K-udvalg, Carsten Abild besøger skolen Orienteringsmøde for nye gym.elever 13 SH har møde vedr. skolepuljen 14 Morgensamling v/1y Studieorienterende møde for 2g 15 SH til reception, Nordfyns gymn. Større skriftlig opgave afleveres 25 3x, PB,JG,CC på Lindø til 1.marts LH på kursus SL på ledelseskursus Lektieværksted ke (fy) v/pe Forældremøde med 2z, EB 26 SL på ledelseskursus MR og badmintonholdet til finalestævne bpe, jha, afr til møde på Fyns Amt vedr. optagelse af nye elever SH til industriens uddannelsesdag LA, MR, pige- og drengevolleyholdet til i finalestævne i dag og i morgen Lærerforsamling 2g &3g stant under oplæsningen, hvilket Brenøe kommenterer med: Det er jo tankevækkende, hvornår I griner. Eleverne ser pludselig Brenøe fra en hidtil ukendt vinkel. Det går op for os, at der er mere i hans forfatterskab end mord og perversitet. Alle Brenøes tekster er skrevet med en vis portion abnormaliteter, og de fortælles samtidig meget intenst. Som læser får man det indtryk, at han selv har gennemlevet de beskrevne situationer. Hvor får han dog ideerne fra? Han siger, at forfattere generelt er i besiddelse af en bedre fantasi end normale mennesker, og at det også bliver nemmere med årene. Udgangspunktet er som regel en situation, hvorfra han lader inspirationen brede sig som ringe i vandet. Man prøver at sætte nogle ting sammen, som man ikke har set sat sammen før, forklarer Brenøe. Han mener, at der er mange måder at få ideer på, og han giver et konkret eksempel fra dagens togtur til Odense, hvor det lykkedes ham at få en medpassagerer til at fortælle om sit liv. Måske vil han bruge denne beretning som fundament for en af sine kommende tekster. Mange af tilhørerne savner dog fortsat et mere konkret svar på, hvordan han kan beskrive situationerne så udførligt. Næste spørgsmål er, hvilke motiver han har, og her svarer Brenøe igen lidt undvigende. Han fortæller, at han i starten ikke troede, at han havde motiver, men det har han ændret mening om. Et af hans hovedmotiver er således at gøre læserne opmærksomme på, hvor specielle og unikke vi er, samt at vi fylder en verden hver især. Det virker, som om han forsøger at forstå menneskene ved at skrive om alt, hvad livet indebærer på godt og ondt. Yderligere er det også meget tydeligt, at han inspireres utroligt meget af menneskets kønsdrifter. Mads Brenøe forsøger at skrive tekster om det, der virkelig betyder noget i tilværelsen, derfor går de eksistentielle livsanliggender - som liv, Møde i undervisningsudvalget 27 1a har besøg af 2 elevpraktikanter Projektfremlæggelse i 1x fysik, vedr. besøg på virksomheden EXHAUSTO SH til møde på amtsgården om energipuljen Morgensamling v/1q Fællestime med Mads Brenø 1 besøg hos Lise Rejnhold Sørensen 28 AM, Ba, JB, JR, LL og SH til møde om fremtidens IT-miljø SL til inspektorårsmøde AN og SP til årsmøde for Fynske Læsevejledere Lektieværksted fy (ma) v/pb Generalforsamling i SKL Orienteringsmøde for nye hfkursister 3c Forrest fv: Luise Gandrup, Sarah Hein Sindrup Rix, Bodil Christiane Just, Sine Ingrid Højvang Jeppesen, Ane Glad, Tina Elisabeth Hansen, Anders Weien. I midten fv: Maria Maj Jørgensen, Stine Kildehus Nielsen, Anders Hansen, Sara Stage Voetmann, Caroline Holten-Andersen, Signe Vadgaard, Lisa Thorlind Sabroe, Iben Eslykke, Christoffer Vincent R. Holte. Bagerst fv: Jimmi Per Mørk, Camilla Nowak Rasmussen, Matias Lillesø Truelsegaard, Benjamin Larrabee Sønderlund, Jamal Mahmoud Hammoud, Tina Bremholm Lund, Charlotte Engel-Andreasen. skeptisk tilgangsvinkel forud for mødet med ham. Begivenheden kom imidlertid til at udspille sig noget anderledes, end de fleste havde forventet. Han sidder på stolen i skrædderstilling og uden sko. På bordet står en øl, og allerede inden han begynder at tale, tænder han sin første smøg alt i alt passer hans specielle udseende og hans ejendommelige facon meget godt til hans tekster. Med sin provokerende fremtræden og humoristiske kommentarer fanger han publikum fra start til slut. Han indleder med en kort bemærkning om, at han ikke selv var glad for at gå i gymnasiet og læser dernæst novellen En sjov sommer op. Det er en humoristisk fortælling om at miste sin uskyld bag om ryggen på sig selv. Publikum griner kondød og kærlighed - igen i hans tekster. Hans udgangspunkt er følelser som magtesløshed, frustration og ensomhed. Flertallet af Brenøes personer er mennesker, for hvem tilværelsen ikke lykkes, og han trækker en parallel til, at han selv er anderledes. Han vil derfor ikke have, at hans tekster skal kunne tolkes ud fra et bestemt analyseskema. Fx optræder der en rotte i mange af hans tekster, men han bedyrer, at den ikke har nogen bestemt betydning - det er en måde at drille læserne på, der absolut vil tillægge den en. Det kan dog diskuteres, om det virkelig er hele sandheden, han fortæller her... Brenøe bryder sig ikke om tekster, hvor alt går op. Denne modvilje stammer fra hans tid som elev på forfatterskolen, hvor undervisningen efter hans mening var for kedelig og pæn. Han vil ikke have, at hans tekster bliver alt for strukturerede. Det er også let at få øje på denne modvilje i hans foredrag, der i sig selv virker meget løst og ustruktureret. Brenøe svarer ikke konkret på de stillede spørgsmål, og han afbryder det, han siger, når han kommer i tanke om en historie eller en person, han kender. Der er ikke nogen direkte samfundskritik i Mads Brenøes tekster, for han belyser ikke årsagerne til de abnorme personers tilstande. Teksterne kan dog tolkes som indirekte samfundskritiske, og et par af eleverne forsøger at få Brenøe til at uddybe dette. Mads Brenøe bliver blandt andet bedt om at forklare, hvorfor hans personer er, som de er. Her svarer han, at det er samfundets skyld. Og flere gange i løbet af foredraget sniger der sig yderligere kommentarer om samfundet ind: Det er jo altid samfundets skyld nu har vi lige fået en ny regering, som jeg ikke er tilfreds med. I det hele taget får man indtryk af, at Brenøe ønsker et bedre samfund, hvilket han også giver udtryk for i sine tekster. Selv siger Mads Brenøe, at han ikke provokerer, hvilket er en provokation i sig selv. Såvel hans tekster som udsagn og udseende er provokationer. Han siger, at provokation kun skubber læserne væk, hvilket han naturligvis ikke ønsker. I uoverensstemmelse hermed siger han lidt efter, at historierne ikke må være for kedelige. Spørgsmålet er, om Brenøe netop ikke fastholder læseren i sine historier ved at gøre dem provokerende. Han siger da også selv om opbygningen af Eva, at man ikke kan lade være med at læse videre, selv om man nærer en vis modvilje. Han afslutter med en bøn om mere venlighed: Hvis alle mennesker var 10 millimeter mere venlige ved hinanden, så tror jeg, at vores samfund ville blive 10 kilometer bedre. Ironisk nok er venlighed ikke, hvad han selv formår at vise sine omgivelser. Eksempelvis kritiserer han hårdt og unuanceret sine forfatterkolleger. Øllen er drukket, adskillige smøger er blevet røget, og der bliver klappet højlydt. En lille flok elever omringer straks Mads Brenøe for at stille de sidste spørgsmål, medens resten af tilhørerne går derfra med blandede følelser. Mads Brenøe: 1968: Født i København den 24/ : Elev på forfatterskolen 1993: Udgav novellesamlingen Så megen vrede 1994: Det mørke (fortællinger) 1995: Udgav romanen Victors Victor 1996: Udgav romanen Folk 1997: Udgav romanen David Feldts efterladte papirer 1998: Udgav novellesamlingen Det har ikke spor med sex at gøre

6 Side 6 Krig og teknologi Af Mads Mortensen og Anders Teglbjærg, 3x fysiske principper, der lå bag flyene, og Henning supplerede med den tilsvarende historie. Vi så også et kæmpemæssigt molekyle konstrueret i stål, som er et af Bruxelles vartegn. Molekylet var indvendigt indrettet som et museum, der afspejlede forskellige tidsperioder i Bruxelles historie. En hel dag var sat af til besøg i Waterloo, hvor vi så slagmarken, hvor kejser Napoleon endelig var blevet slået af den kombinerede styrke af preussere og englændere. Vi så begge lejres hovedkvarter og et museum med efterlagenmad begav vi os på sightseeing med Bjarne Jeppesen rundt i byen. Det var i og for sig meget hyggeligt, men Bjarne havde sit eget tempo og entusiasme, som mange elever havde svært ved at følge hele tiden. Dog fik vi set mange af byens seværdigheder, bl.a. det berømte rådhus. Efter at Bjarne havde understreget, at præcision var det vigtigste på en studietur, fik vi 1 1 /2 times pause og yderligere en 1 /2 time, da vi skulle vente på Bjarne og Henning, som var faret vild i byens gader. I øvrigt så vi et stort våbenmuseum, Inden studieturen havde vi et tværfagligt samarbejde mellem fagene historie og fysik, som omhandlede krig og teknologi. Projektet blev afsluttet med vores studietur til Bruxelles og Normandiet. Busturen derned forløb uden problemer, og vi ankom næste morgen til et ungdomsvandrehjem midt i Bruxelles. Efter en hurtig indlogering og morhvor der var fly, tanks og skibe. Dette faldt bestemt i Bjarnes smag, og han var nærmest ellevild. Han gav os en grundig forklaring på de denskaber fra krigen. Endelig så vi den imponerende løve placeret på en stor høj, der markerede de allieredes sejr. Den står vendt mod Frankrig som fremtidig advarsel. På 3. dagen i Bruxelles kørte vi nu mod Normandiet, hvor 2. del af vores studietur skulle finde sted. Efter indlogering på hotellet drog vi til Arromanches og så invasionskysten og resterne af de tyske bunkere. Det styrtregnede, så det var godt, at der var et krigsmuseum i nærheden. Dette indeholdt ting fra krigen såsom uniformer, våben, Knudepunktet - Årets gang granater osv. Tillige var der en massiv 3d illustration over hele slaget set ovenfra, hvilket var meget imponerende. Næste dag var vi i Bayeux, hvor vi så det berømte tapet, der som bekendt indeholder en skildring af slaget ved Hastings i 1066 og de efterfølgende begivenheder. Der var endda forklaring på dansk, hvilket vi var meget overraskede over. Den sidste aften i Normandiet blev afsluttet med den traditionelle middag på en restaurant, som efter planen forløb meget hyggeligt. Dagen efter fulgte et besøg på et stort, moderne fredsmuseum fyldt med store vinduer og futuristisk design, der illustrerede krigens rædsler med stor succes. Der var også en afdeling om den kolde krig, og museet i sig selv var en stor oplevelse. Samme dag kørte vi tilbage mod Odense. På vejen til Danmark kom vi om morgenen til den nedlagte koncentrationslejr Neuengamme, hvor vi havde en fremragende dansktalende guide til at føre os rundt. Hans bedstefar havde selv været fange i lejren, og da staten senere lukkede lejren og lod som om, den aldrig havde eksisteret, så han det nu som sit hverv at informere omverdenen om alle de forfærdelige ting, der var sket i Neuengamme. Det var en stor oplevelse af have en guide, som var så kompetent og entusiastisk. Både Bjarne og Henning kunne garantere for hans faglige niveau. Efter morgenens besøg i koncentrationslejren kørte vi hurtigt hjem, kun afbrudt af et kort besøg ved grænsen, og var tilbage på skolen til sidst på eftermiddagen. Derefter sagde vi farvel og tak og tog trætte hjem efter en velafholdt studietur. Turen gav os et stort udbytte i begge fagene, bl.a. fordi Bjarne gav sine medlevende beskrivelser af, hvordan al krigsmekanikken fungerede, og det giver historien en ekstra dimension, når man ser tingene i virkeligheden, eller som Bjarne sagde, når man får fingrene ned i suppen. Naturvidenskaben i hverdagen Fysiklærer Bjarne Jeppesen fik NKT s uddannelsespris for i samarbejde med virksomheden Electrolux at vise sin gymnasieklasse, hvor stor en rolle naturvidenskaben spiller i dagligdagen. Fysikprojektet var også hårdt, men instruktivt arbejde for eleverne p Marts SL til inspektorårsmøde SH til FAR-møde 1. besøg hos Lisbeth Jepsen 4 AN, Fo og 2p på studietur til Rom til 9. flexdag LL på pædagogikumbesøg SH til foredrag om elevers valg af bløde og hårde fag SH til møde i naturvidenskabelig pulje Lektieværksted ke (ma) v/mb 5 flexdag Karakterer 1g Bestyrelsesmøde 6 Besøg af folkeskoleelever DP, LJ, LT og MJ er på biologikursus Fysikevalueringsbesøg af Carl Angell fra Norge og Erik Von Essen Diskussion af årsplan for 1 og 2g Møde i udviklingsudvalget 7 Kursus for alle dansklærere om den skriftlige dimension Morgensamling v/3a SH og studievejleder har møde om DIpraktik Lektieværksted fy v/bj Møde i økonomiudvalget 8 Besøg af folkeskoleelever Aflevering af pensumskemaer 1. besøg hos Marianne Karlsmose Nielsen Fredagscafé v/3x besøg hos Lise Rejnhold Sørensen Elevrådskursus (KR, EB) Lektieværksted ke (ma) v/ch 12 CC på pædagogikumbesøg JP til pædagogisk samarbejdsudvalg 2g MU og LW indspiller i Backstagestudiet PR-møde Ro, FB, MF, FC, LD, LA til dansk/fransk workshop Lærerforsamling 1g 2p og 2g3g3hf film og tv besøger TV2 3p, 3u og Ha til Egils saga 13 Sz til GL-hovedbestyrelsesmøde 2q og LW indspiller i Backstage-studiet LL, AS, KF, Da, JH, EB til kursus om lærersamarbejde 1. besøg hos Mikael Sørensen Lektieværksted med sprog v/jp SH til møde på SDU om matematikkompetence 2z og 3a besøger TV2 14 bpe til GAS-konsulentmøde til og med fredag CC på pædagogikumbesøg og derefter opgavekommissionsmøde LL på pædagogikumsbesøg Morgensamling v/2p SH, JR til edb-ref.møde OK til Ny Dansk Dramatik på Odense Teater Lektieværksted fy (ke) v/ml 15 bpe til GAS-konsulentmøde CC til opgavekommissionsmøde Ol fraværende hele dagen Terminsprøver: 2s en, 2m ma, 3MA 3mFY og SN på ekskursion til Vejle Sygehus 18 Jo på studievejlederkursus hele ugen LL på pædagogikumbesøg i Slagelse MF og MN med 2a i Rom hele ugen JP og JR med 2b i Rom hele ugen DH og MK med 2u i Firenze hele ugen Ra og BJ med 2x til Nordfrankrig hele ugen Ro og FB med 2y til Catalonien EB og MR med 2z til Crema OK på lærerkandidatbesøg i Lemvig PD og DP med 1z til Berlin hele ugen Terminsprøve: 2hf ma, 3hf EN, 3s EN, 3m MA+, 3mMA, 3g SP, 3gFRB JG og SH til Biotek-møde i Helsingør 19 CC til midtvejskursus til 22. OK på lærerkandidatbesøg Terminsprøve: 2hf en, 3hf MA, 3g BI, 3m FY, 3m KE, 3g MU, 3g TY, 3g SP, 3g FRB SH til møde om el-puljen 20 JL, HH, BR, Bo på samf.kursus Terminsprøve: 3hf da,, 3g da, dansk 1y og LW indspiller i Backstage-studiet AS, JH til engelsk workshop 21 Terminsprøve: 2hf da, 3m EN, 3s MA, 3g SA, 3g FRF, 3x FY 22 SH til FAR-møde Terminsprøver 3g P 3p Forrest fv: Anja Bruun Hansen, Lars Jønsson, Nana Krage, Tonie Westergaard, Stine Majbom Hansen, Lena Vindt Holm. Bagerst fv: Mette Lundstad Nielsen, Rea Aksglæde Karlsen, Casper Madsen, Bolette Sørensen. Linoleum Hansen A/S, Tagtækkervej 1, 5230 Odense M Tlf Fax

7 2002 Knudepunktet - Årets gang Side 7 Noget ved musikken Af Martha Haar og Anne Grethe Mølgaard Siden august 1989 har elever på Sct. Knud med evne for en karriere inden for sportsverdenen haft mulighed for at forlænge deres studietid og få godskrevet fravær under den såkaldte TeamDanmark-ordning. Indtil nu har 120 elever læst under denne ordning. Flere af Sct. Knuds TeamDKelever er senere nået til tops inden for deres sport, bl.a. Thomas Sørensen (fodbold), Torsten Laen (håndbold), Peter Stokkebroe (dans) og Louise Ørnstedt (svømning). Elever med et særligt talent for musik har i de seneste år kunnet nyde godt af lignende fordele under den såkaldte MGK-ordning. Interview med Team Danmark (TDK)-eleverne Mie Kjær Thomsen, 3u , og Mie Schjøtt- Kristensen, 2y : Mie Kjær Thomsen Hvad er jeres sportsgrene? Mie T.: Jeg spiller fodbold og startede, da jeg var syv år i Ejby. Derefter spillede jeg i Lunde. Først her i 3g er jeg flyttet til OB og har fået lejlighed i Odense. Jeg spiller på ungdomslandsholdet. Nu, hvor jeg er flyttet til Odense, har jeg fået meget mere tid. Tidligere levede jeg i min skoletaske og i min sportstaske og kom meget sent hjem om aftenen. Mie S.-K.: Jeg har spillet badminton, siden jeg var 6 år. Nu hører jeg til ungdomsgruppen. Jeg har i sinde at flytte til Greve og tage 3g og 4g der. Der er ikke så mange ungdomsspillere her på Fyn, så jeg får flere modspillere på min egen alder derovre. Hvilken praktisk betydning har det at være TDK-elev? Mie T.: For mig, der ikke er på ned- ROM - påske og efterår Med bus, tog eller fly... fra kr ,- ATHEN - påske og efterår Med fly... fra kr ,- SYDITALIEN - påske Med fly... fra kr ,- FIRENZE efterår Med fly... fra kr ,- VESTTYRKIET efterår Rundrejse... fra kr ,- SICILIEN efterår Rundrejse... fra kr ,- Stort GRATIS udflugtsprogram ledet af kyndige fagfolk Rekvirer detaljeret program hos Lektor Niels Kjeldsen på telefon eller Klassikernes Rejseforening Teknisk arrangør: Alfa Travel - Holstebro sat tid, altså som tager gymnasiet på 3 år, betyder det først og fremmest, at jeg får godskrevet mit fravær, når jeg er ude til landsholdssamlinger, og så kan jeg få ekstra timer. Sct. Knud er meget fleksibel mht. den enkeltes sportskarriere. Selv i 1g kan der laves individuelle løsninger. Klub og forbund betaler udgifter i forbindelse med rejser, der er ikke økonomisk støtte fra TDK. Hvorfor valgte I henholdsvist 3- årigt og 4-årigt forløb? Mie T.: Man vælger efter 1g. Jeg havde ikke lyst til at bruge 4 år på det, men ville gerne være færdig sammen med de andre. Så må man tage lektierne med på sportsturene og sige nej til familiefester, klassefester mv., når tiden ikke er til det. Mie S.-K.: Jeg har valgt at bruge fire år på studentereksamen. Jeg er fra Tommerup og spiller i Nr. Broby. Hver anden uge er jeg i Århus. Pga. den megen transporttid ville jeg slet ikke kunne nå det på 3 år. Det første år har jeg taget normalt. Her i 2g har jeg udskudt geografi, idræt og valgfag. Jeg har ca. 20 timer om ugen, og det kan mærkes. Heldigvis har jeg kun en mellemtime. Hvis jeg havde flere, måtte jeg også finde ud af at udnytte dem effektivt. Det er nødvendigt at have megen selvdisciplin. Når man har været væk på ture, bliver man nødt til at læse timerne op selv. Hvad er jeres planer efter gymnasiet? Mie T.: Jeg vil ikke lige i gang med det samme, men bagefter har jeg lyst til kiropraktoruddannelsen, hvis jeg kan komme ind. I forbindelse med sport stifter man jo bekendtskab med bl.a. dette job. Mie S.-K.: Jeg vil bare gerne kunne hellige mig badminton et par år. Mie Schjøtt-Kristensen Er der penge i at være professionel i jeres sportsgrene? Mie T.: Nej, ikke her i Danmark. I England, USA og til dels i Italien kan man godt blive kontraktspiller og leve af det. Men det er ikke ligesom for mændene. Hvilke krav skal man opfylde for at kunne blive TDK-elev? Mie T.: Man kan fx spille på niveauet lige under ungdomslandsholdet fx på de strukturerede talentcentre i Kløvervej 61 Sdr. Nærå 5792 Årslev Tlf q Forrest fv: Maria Viborg Jensen, Maria Hvid Jørgensen, Luise Askholm Albirk, Irene Vidkær Rodrigues, Cindie Camilla Stolborg, Anne Schaldemose Johs, Annika Dolmer Hansen. I midten fv: Therese Kathrine Marie Skov, Claus Hartmann, Louise Kristine Pedersen, Danni Koch, Stine Roulund Poulsen, Karno Rie Lennert, Line Andrup Meier. Bagerst fv: Tina Methmann Jensen, Louise Vibeke Kæmpe, Kristian Møller Svendsen, Mads Kløvgaard Rasmussen, Casper Munch, Stine Fabricius. Vejle, Ålborg og København. Klubfodbold berettiger ikke til det. Mie S.K.: TDK er en meget god ordning for os, der virkelig har brug for det, så vi er mægtig glade for den. Interview med MGK-eleverne Trine Beck Larsen, 3a , og Camilla Sibani, 3u: Trine Beck Larsen Camilla Sibani Trine, hvornår er du kommet ind på Musikalsk Grundkursus? Jeg var til optagelsesprøve i påsken i 1g og startede på det i 2g, så nu har jeg gået der i snart to år. Hvordan får du tid til to slags skolegange samtidig? Undervisningen på musikskolen ligger fra 16 til 18. I 2g er det lidt slemt. Men det handler om at prioritere sin tid. Det er ikke altid, man lige når at læse historie til næste dag, men bare man har det godt med sig selv, så går det. I og med at jeg så gerne vil musikken, så har det aldrig været et problem. Kunne du have strakt skolegangen over 4 år? Ja, jeg havde en ordning med studievejlederen for at se, hvordan det gik, men jeg bestemte, at jeg ikke ville udskyde noget fag til 4g. Men jeg har benyttet muligheden for at få godskrevet fravær. Camilla, hvornår søgte du ind på MGK? Camilla: I påsken i 1g. Jeg begyndte at spille klaver som ni-årig, men øvede først for alvor som tolv-tretten-årig. Giver det mere koncentration generelt, når man har et instrument eller noget musisk, man dyrker? Camilla: Jeg spiller skalaer en time om dagen uden lærer. Så kommer alt det sjove bagefter. Det kræver megen selvdisciplin. Trine: Ja, det er noget helt andet end at træne noget sport. Så kommer du bare, klæder dig om og gør det, som du skal. For os gælder det, at vi egentlig helst skal øve os 3-4 timer om dagen, og da vi begyndte i gymnasiet, fik vi at vide af vores studievejledere, at vi nok skulle bruge 2-3 timer på vores lektier dagligt. Men det er jo ikke praktisk muligt. Så derfor er det, jeg mener, at man selv må prioritere sin tid. Camilla: Uffe Most (leder af Odense Musikskole) er af den mening, at det ikke er muligt at få både et ideelt musisk- og ideelt gymnasieforløb samtidigt. Jeg er måske lidt en perfektionist, for jeg vil gerne have et gennemsnit over 8, ja helst på 10, hvis det er muligt. Derfor er jeg stoppet på MGK nu. Trine: Tjah, mit gennemsnit er lige nu på 9,4, så det kan sagtens lade sig gøre, og jeg synes, jeg har fået meget ud af både mit gymnasieforløb og mit MGK-forløb. Camilla: Men for mig blev det for stressende. Jeg kunne ikke holde ud først at komme hjem kl. syv-halvotte, og jeg synes også, jeg har forpligtelser over for min familie i forhold til at bo hjemme. Fx kan det være hårdt for dem at høre på, at jeg øver klaver mange timer dagligt. Trine, dit instrument er din stemme, hvad gør du for ikke at sætte hele huset i svingninger! Jeg bor ude sammen med en anden sangerinde, og naboerne har ikke klaget endnu. Men for det meste øver jeg mig på skolen, går ind i et lokale og fordyber mig der. Fortæl lige kortfattet om din linie! Jeg går på rytmisk linie, der mest handler om jazz. Alle, der har et andet hovedinstrument end klaver, skal have klaver som bifagsinstrument. Så har vi fag som musikkundskab, sammenspil og bevægelse, hørelære, osv. Hvert år går vi til standpunktsprøver, og der skal man bestå, for ellers bliver man smidt ud. Der er ikke midler til at have folk gående, som ikke gider øve sig. Hvor mange er I på din årgang, Trine? 7-8 stykker. Og vi er på samme niveau. Camilla, er du tilfreds med din beslutning om at holde på MGK? Ja, jeg har fået meget mere tid til mine ting. Men det er selvfølgelig hårdt, at jeg nu selv skal sørge for at få øvet nok på klaveret. Vil du noget med musikken bagefter? Jeg vil meget gerne på konservatoriet. Måske rejser jeg med mine forældre til England efter 3g, i London er der gode muligheder. Hvad vil du efter gymnasiet, Trine? Jeg har taget et års orlov fra MGK efter gymnasiet. Jeg skal til Brasilien og muligvis gå på nogle sambaskoler og deltage i nogle workshops. Bagefter vil jeg gerne på konservatoriet i København, eller i London måske. Er det jeres forældre, der betaler jeres udgifter? Trine: Nej, men de bakker mig op i det, jeg vælger. Staten, kommunen og musikskolen financierer vore pladser, som koster ca kr. om året. Camilla: Mine forældre betaler det, der er af udgifter ved siden af. Men de vil gerne have, at jeg tager min studentereksamen. Jeg synes, det giver en dybde at vide noget. Og hvis der sker noget med ens hænder, eller man ikke er god nok eller lignende, så kan man gå i gang med noget andet. Trine: Gymnasiet har givet mig utroligt meget. Det burde være en selvfølge, at ethvert ungt menneske får den mængde viden, så man kan fungere i sin hverdag, indgå i enhver diskussion. Men det, der har været svært, er at få de to vidt forskellige steder til at gå op i en højere enhed, når man ikke socialt kan være forankret begge steder.

8 Side 8 Knudepunktet - Årets gang 2002 Puerto Rico tur-retur Af Sct. Knuds VM-trup 2002 Dansk Skoleidræt afholder hvert år konkurrencer i forskellige idrætsgrene. Skoleelever mødes og dyster, og der kåres danmarksmestre, der får mulighed for at deltage i VM. I skoleåret deltog Sct Knuds Gymnasium med et volleyhold. Holdet gik hele vejen - modstanden herhjemme var overskuelig. Pludselig havde vi et hold danmarksmestre. VM skulle afholdes i Puerto Rico - vi havde en plads, men var det mon alligevel muligt at deltage - ville skolen stille sig velvillig og kunne pengene rejses? Det hele lykkedes; Steen Hoffmann lavede en ihærdig fund raising - vi fik penge fra Fyns Amt, Frimurerlogen, Simop (et tysk brillefirma), Dansk Tipstjeneste og Gymnastholdet Hop. Mesterskabet blev afholdt i april Her følger vores dagbog: Lørdag den 13/4-02 Lørdag middag mødtes spillerne Andreas Helmer-Hansen, Andreas Marxen, Simon Glud Kristensen, Daniel Thomsen, Morten Wibroe, Niels Dall- Hansen, Søren Søndergård, coach Klaus Foldager og assistent Mette Foldager på Odense Banegård - en lang rejse lå foran os. I første omgang skulle vi over Kastrup til Madrid. Efter en lang tur i bus gennem Madrids gader endte vi på vores hotel. Det var nu aften, og vi fandt en god spansk restaurant, hvor vi for vores vaccinepenge (en gave fra Helmers far, der vaccinerede os) fik en 3-retters menu. En lang rejse ventede endnu, så vi måtte herefter se dyner. På rejsens næste etape var vi en større gruppe, da vi nu også fulgtes med Falkonergårdens pigehold, deres lærere, to dommere og vores delegationsleder. Søndag den 14/4-02 Flyveturen fra Madrid til San Juan, Puerto Rico tog 8 timer; det italienske og det græske hold stod op hele vejen - meget udisciplinerede, men fint med os, de må blive trætte i benene, tænkte vi - og de så temmelig frygtindgydende ud - høje og i ens, tjekkede spilledragter. Puerto Rico, here we are! Caribiens varme slog os lige i ansigtet. Efter en grundig toldregistrering (Puerto Rico hører under USA) blev vi eskorteret af flere politimotorcykelbetjente til vores hotel, vi følte os meget betydningsfulde - men endnu vidste vi ikke, hvor vi skulle bo. Vi endte ude ved kysten. Et luksushotel dukkede op over trafikken - det bar samme navn, som vi i sidste øjeblik havde fået besked på at skrive på vores officielle pa- pirer - kunne det være sandt? - Yes, yes, det var vores base. Vi boede nu på 4. sal med fantastisk udsigt over Atlanterhavet - ca. 20 meter til vandet, klipper og palmer foran. Hotelområdet talte to pools, beachvolleybane, spa, casino, en overetage, hvor kun de exceptionelt rige kunne komme, osv. Pga. Irlands afbud og fejl i tidligere spilleplan kom vi i en ny gruppe - med Portugal og Puerto Rico - vi glæder os til at skulle spille. Mette og Klaus Mandag den 15/4-02 De varme bobler tryllebandt vore trætte kroppe, da vi tidligt denne morgen sad i spabadet og evaluerede den lange rejse. Efter det himmelske bad blev morgenmaden serveret i det natursmukke område, men morgenmaden kunne på ingen måde leve op til de smukke omgivelser. Endelig skulle vi opfylde rejsens mål, nemlig spille volleyball. Puerto Rico var første hold, der stod for skud. I et inferno af hurtige rytmer, slagsange og et meget glat gulv bredte nervøsiteten sig i den danske lejr. Det blev en meget nervøs start for begge holds vedkommende, men midt i første sæt trak vi fra dem. Desværre regnede det så kraftigt udenfor, at der blev dannet så meget kondens, at det også kom til at regne indenfor - så kampen blev udsat. Efter en god times pause mente dommeren igen, at banen var spilbar. Første sæt blev afgivet på trods af to sæt-bolde. Nu var gassen gået af ballonen, men Klaus, vores coach, gav en sprudlende peptalk, og så var vi klar igen. Endnu engang gav vi Puerto Rico baghjul og tog føringen i 2. sæt, og denne gang kiksede det ikke. I afgørende sæt var banen så glat, at ingen kunne stå fast, og mange spillere fik en uønsket glidetur på det sindssyge underlag. Vi fulgtes ad, indtil de blege nordboer gav den gas og vandt en vigtig sejr for vores videre færd i turneringen. Portugal var næste hold, der stod for skud overfor de danske blegansigter. 3u Forrest fv: Mie Kjer Thomsen, Miriam Cordula Baurichter, Sara Petrycer Hansen, Marie Edith Sandstød Rasmussen, Iben Toftgård Vinsteen, Camilla Nygaard Melchiorsen, Stine Maria Groule Thorborg, Ha Bich Truong. I midten fv: Signe Vestergaard Rosenlund, Lars Bach Rolaj, Berit Kaja Børgesen, Henriette Bruun Pedersen, Stine Ørnstedt, Morten Weber, Mie Nielsen, Karen Leth Nielsen, Line Grothkær Nielsen, Tine Buch Nielsen, JL. Bagerst fv: Daniel Ringgaard, Thomas Hjære Nielsen, Anders Due Schwartz, Marcel Trier, Thomas Torp Madsen, Naji Iskandar, Morten Orebo Dam, Esben Grunnet Hansen, Jannie Søgaard Jensen. Kampen blev vundet, og bagefter var der ikke grænser for, hvad vi kunne nå i turneringen. Efter at vi havde givet de to hold vikinge-bank, var der indmarch, hvor alle hold blev præsenteret. Her blev der også danset for alle bananerne, og det var en oplevelse for os kartoffelbønder. Efter en lang dag nåede vi endelig tilbage til hotellet, hvor det gyldne kar endnu engang ventede de danske outsiders. Helmer Tirsdag den 16/4-02 Efter to vigtige sejre på førstedagen var det danske hold fuld af selvtillid før anden runde. Første kamp stod mod de gæve grækere. Vi fik en god Filmfestival anno 2002 Af Caroline Holten- Andersen, 3c Endnu et år var gået, og de ivrige filmentusiaster på Sct. Knud samledes på ny i aulaen for at overvære og deltage i uddelingen af De Gyldne Sten. Fremmødet var talrigt, og stemningen var munter. Det skulle blive spændende at se, hvem dette års vindere ville være. 15 film blev vist, og disse blev præsenteret af de to veloplagte konferencierer, Anne-Katrine Dideriksen, 2a og Frederik Hyllested, 3y. De første 7 film var sidste års eksamensfilm, og her blev vist Agnorisis, Børn kommer fra Uranus, Karumi, Servi Paradisi, Bossen og bumsen, Den faldne engel og Falling Down. De store succeser i denne afdeling var Agnorisis, hvor en politimand opdager, at han selv har begået det mord, han efterforsker, men har fortrængt det, samt Karumi, som havde hentet lidt inspiration fra Konen med æggene. start og fulgte dem til Derefter gik det lidt ned ad bakke. De slog gennem vores blokeringer, og vi tabte sættet. Desværre var tendensen den samme i næste sæt. Vi fulgtes ad til omkring 11-11, men igen måtte vi give slip, og vi tabte kampen 2-0. Ved siden af hallen, vi spillede i, lå et svømmebassin. Så mens nogle af os tog sol på tilskuerpladserne, tog andre et dyp i poolen, hvilket i nogle tilfælde resulterede i nogle voldsomme solskoldninger. Dagens anden kamp blev spillet mod Frankrig. Det blev en lidt kedelig affære. Dels fordi de måske var et lidt bedre hold, end vi var, men også fordi vi var meget trætte og udasede af den voldsomme hede. Vi tabte i hvert fald 2-0 i en knap så mindeværdig match. Efter dagens kampe blev vi transporteret ud til et universitet, hvor den stod på salsa og alt, hvad der kunne bydes på fra de puerto ricanske kødgryder. Derefter var det dette års pilotfilm, der stod for skud. Her blev blandt andet vist Liv - en dramatisk historie om en lykkelig familie, hvor moderen dør af brystkræft - samt Knuds engle - en film inspireret af Charlie s Angels og med masser af girlfights til det interesserede publikum. Endvidere blev vi præsenteret for gyseren Dolly the Beast, som handler om en uhyggelig lille dukke med skumle mordplaner. Derudover blev filmene Coincidence, Mellon, Overload, Fly og Naked vist. Uddelingen af de eftertragtede filmpriser finder sted på baggrund af publikums stemmer. Mens stemmerne blev talt op, kunne publikum nyde en god halv time af en af årets store filmsucceser, Baz Luhrmann s Moulin Rouge, og herefter blev priserne uddelt. Efter de ømme takketaler var aftenen nået til ende, og folk kunne igen gå hjem efter en vellykket filmaften på Sct. Knud. Vinderne af de Gyldne Sten 2002: Bedste mandlige rolle: Jens Beckmann Laurberg (Agnorisis) Bedste kvindelige rolle: Marie Rasmussen (Karumi) Bedste klipning: Agnorisis Bedste kamera: Mellon Bedste musik/lyd: Karumi Bedste idé/historie/dramaturgi: Agnorisis Bedste locations: Dolly the Beast Bedste film: Karumi

9 2002 Knudepunktet - Årets gang Side 9 Det var ikke alt, der smagte lige godt, men coca-colaen var særdeles udsøgt. Efter at have overværet nogle fantastiske danseopvisninger, tog vi tilbage til hotellet for at blive udhvilede til næste dags strabadser. Simon Onsdag den 17/4-02 Efter gårsdagens nedtur var det i dag tid til moralsk oprejsning. Men først skulle sulten stilles med wienerbrød med ost, mælk med kakao- og jordbærsmag og andet godt til morgenmad. Vi valgte dog igen i dag hovedsageligt bananer, vandmelon og juice. Dagens modstander var det sidste hold fra puljen, de 3. seedede fra Slovakiet. Vi havde indstillet os på ikke at kunne blive blandt de to bedste hold i puljen, så derfor satsede vi alt på blot måske at drille de arrogante slovakker lidt. Der var en fantastisk gejst og vilje at spore på de danske lægter, og før vi vidste af det, førte vi med næsten 10 point. Nu øjnede Frankrigs hold en chance for at gå videre, hvis vi vandt, og fik hurtigt hele hallen til at heppe på de i gennemsnit 15 cm lavere danskere. Første sæt endte til vores fordel. Lige modsat gik andet sæt. Her var det os, der fik gummiarme, og selv om vi kæmpede bravt, kunne vi ikke nå dem. Nu var slovakkerne sikre på at vinde, troede de, men det kom til at gå helt anderledes. Med hjælp fra hele hallen blev vi båret fra det ene point til det andet. Lynhurtigt stod der 5-0 i vores favør. Da der stod til the underdogs fra lille Danmark, lettede taget næsten af bare stemning. Og vi vandt!!! Efter sidste bold fremkom der jubelscener, der bedst kan beskrives som når nogle vinder OL eller lignende. Ved samme lejlighed fik vi også skrevet vores første autografer. Resultatet betød, at vi igen skulle møde det puerto ricanske hold, vi allerede havde slået tidligere på ugen. Med hjælp fra et top-tunet heppekor bestående af pigeholdet fra København kørte vi en sikker sejr i hus. Vi havde nu allerede nået et af vores mål, nemlig at blive bedre placeret end vi var seedet til. Resten af dagen skulle gå med at optræde med folkedans for de andre hold, hvilket i øvrigt endte i et mindre kaos på scenen. Men den danske trup er stadig ved godt mod og ser frem til en velfortjent hviledag. Marxen Torsdag den 18/4-02 Status efter onsdag var, at de danske underdogs havde vundet 4 ud af 6 kampe, så det var ingen tilfældighed, at humøret allerede fra tidlig morgen var helt i top. I dag var der ikke sportslige toppræstationer, der skulle hives frem af ærmet. Vi skulle derimod ud at udforske San Juan. Først blev vi kørt op til et af byens gamle slotte, hvor vi blev budt velkommen. Her fik vi mulighed for at se en del af Puerto Ricos historie og opbygning. Det var virkelig et spændende visit...hmmm Herefter gik vi en tur i den gamle bydel, som spanierne har bygget. Her hjalp guiderne os med at fare godt og grundigt vild, men i hvert fald nåede vi op til en lille handelsgade, hvor nogle benyttede chancen til at handle lidt. Efter torvebesøget var vores maver sultne og vores ganer tørstige. Som afslutning på dagen besøgte vi en fantastisk strand, der ikke lå langt fra hotellet. Her kunne vi få lidt kulør på vores blege kroppe, og der var ligeledes mulighed for et smut i det varme Atlanterhav. Resten af aftenen brugte vi på hotellet, hvor spabadet hyppigt blev besøgt, nogle spillede kort, andre gik tidligt i seng. En virkelig dejlig dag, og en perfekt forberedelse til fredagens placeringskampe. Daniel Fredag den 19/4-02 Ahh, findes der noget bedre end at blive vækket af blide kvindestemmer? 3x Forrest fv: Pernille Schannie Hejmann, Kirstin Hagelskjær Petersen, Marie Brændstrup Lauritzen, Nina Pagh Koch, Sarah Frellesen Young, Mia Gramkow Johansen. I midten fv: Mads Lindgaard Hansen, Pia Margrethe Johannessen, Rune Dalborg Wessely Mariboe, Lena Samuelsen, Mette Holmgren Kraaer, Ann Sofie Jensen. Bagerst fv: Benjamin Kunddal, Rasmus Just Nielsen, Christian Mulvad, Martin Parnov Reichhardt, Anders Kirkegaard Wibroe, Thomine Stolberg-Rohr Hansen. Sikkert ikke - problemet opstår først, når de omtalte kvindestemmer begynder at kommandere med en og forlange, at man skal skynde sig op, så man kan komme ud og heppe på dem... Skæbnen ville dog, at det var helt umuligt for os at komme ud til pigernes hal pga. manglende chauffører og skæve afgangstider, så i stedet lagde vi os til at sove igen...hmm - okay, måske med en snert dårlig samvittighed. Dagens kamp skulle først spilles kl , så vi havde god tid til at varme op og gøre os klar. Nå, men modstanderne kaldte sig denne gang Spanien, hvilket betød en gennemsnitshøjde på omkring alt for mange meter og store mænd, der så ud til at kunne begynde at spise os, hvad øjeblik det skulle være - argg. 1. sæt bar vist også præg af vores store respekt for modstanderne, og det resulterede i relativt hårde lammetæsk til Danmark. 2. sæt var der dog lidt mere spænding ved. Her formåede vi at komme på 25-25, og vi havde sågar to sætbolde - det eneste vi manglede var et heppekor. Men som man sår, så høster man, så vi tabte Resten af dagen skulle gå med at handle i et kæmpestort indkøbscenter, hvor alle stævnets volleyspillere var blevet kørt hen - det var enormt sjovt. Endelig kunne vi lege ordentlige, hjernetomme, danske turister og bare strø om os med penge på ting som T- shirts, skjorter, souvenirs osv. Da vi kom tilbage til hotellet, fik vi pigerne med ned til poolen, og vi havde, sammen med en masse volleyspillere fra andre lande, en særdeles skøn og dejlig aften. Morten Lørdag den 20/4-02 Gårsdagens udskejelser i poolen kunne godt mærkes 6 1 /2 time efter, da vi stod op for at spille turneringens sidste kamp mod tyrkerne. Efter en våd og umotiverende morgenmad var vi klar til at lave kebab. Efter en ret jævnbyrdig kamp kom tyrkerne uopretteligt foran mod slutningen af 3. sæt, og så mistede vi troen og lysten til at spille. Det var ligegyldigt, om vi blev nr. 11 eller 12, vi havde spillet en god turnering og var alle udbrændte. Efter nederlaget stod den på frokost, hvor vi fik ros af den østrigske træner; vi var et lüstigere Mannshaft, og det var flot at se et rigtigt skolehold gøre det så godt blandt de semi-professionelle hold. Efter at have fået et bad og en våd tur i byen, blev vi fragtet til den store hal for at se afslutningen på turneringen: finalerne. Efter kampene stod den på breakdance og andet lir på dansegulvet. Dog var musikken komponeret af en gul spansktalende hamster på craek, som for os urytmiske stavnsbønder var lidt uvant. Niels April 3 1. besøg hos Solvej Ettrup SH har møde med team-lederne Møde i udviklingsudvalget 4 CC til møde på AU HP på pædagogikumbesøg Lektieværksted fy (ke) v/sn Møde i økonomiudvalget Karakterer for 3-års opg. udlev. Møde i undervisningsudvalget 5 Bo på pædagogikumbesøg SH til FAR-møde Morgensamling v/1x Fredagscafé v/3x 8 AH fraværende hele ugen SL har besøg af nye ledere fra Fyns Amt SH til møde vedr naturvidpuljen Lektieværksted ke (fy) v/jg 9 HH til GL-repræsentantskabsmøde MH deltager i BOSS-årsmøde på Munkendams Gymnasium PR-møde 10 Kantinemøde SH, Jo, SN, LL til foredrag med Lilli Zeuner JG til møde om bioteknologi Forårskoncert ved 1g og musikvalgholdene 11 Morgensamling v/1c Lektieværksted fy (ma) v/ba 12 SH til gymnasieadm.møde CC og PB til styrelsesmøde i Fysiklærerforeningen Fredagscafé v/3a 13 CC og PB til Styrelsesmøde MF, Fo og 1g-VM-holdet Puerto Rico - San Juan til og med mandag d besøg hos Lisbeth Jepsen Lektieværksted ke (fya) v/pe Faggruppeledermøde 16 IT-sandkasse v/am Kursus mod eksamensangst v/ol & SN 17 GR på kursus i Grækenland/Tyrkiet til 25. Ha til formøde ang fagligt pædagogisk kursus i filosofi JP til Euroclassica i Portugal til og med fredag Morgensamling v/udvalget Søndag den 21/4-02 Vi vågnede ved en masse banken på døren. Det var franskmændene, der ville bytte trøjer. Efter et længe ventet byt begyndte vi at pakke til turen hjem. Det er jo aldrig dejligt at forlade et sådant luksus-sted som Puerto Rico, med der ventede os nok noget god mad derhjemme, hvilket vi desværre ikke havde fået noget af i Puerto Rico. Flyveturen til Madrid blev et sandt mareridt, vi kom nemlig ind i et slemt uvejr, som varede en god times tid. Imens uvejret stod på, gik det galt for en del personer; en enkelt besvimede, mens andre kunne vise, hvad de havde fået til morgenmad og middagsmad. Altså nærmere sagt var der en god dunst af bræk. På det tidspunkt, hvor uvejret var på sit højeste, var alle i flyet temmelig skræmte, men igen var italienerne lidt sære, de sad og grinede og lavede sjov med, at vi styrtede ned. Resten af flyveturen gik udmærket, det meste af tiden sov vi, så vi kunne forsøge at udligne den store tidsforskel på 6 timer. Da vi kom til Kastrup, tog vi direkte med et tog til Odense, hvor vores forældre stod med danske flag og tog imod os. I det hele taget var denne tur en kanonoplevelse for os alle sammen, og jeg tror aldrig nogen af os vil glemme den. Søren Kursus mod eksamensangst Møde i IKT-udvalget 18 2besøg hos Marianne Karlsmose Nielsen JB til datavejledermøde Ekstraordinært PR-møde SL og bpe har besøg fra Færøerne vedr. GAS Lektieværksted fy (ma) v/pb 19 JB er på Himmelev gymnasium SKL afholder Forårsfest 22 SL til kontaktinspektormøde SH til møde i Rektorforeningen SH til konference i naturvidenskab Aktivitetsudvalgsmøde Lektieværksted ke (ma) v/mb 23 CC på pædagogikumbesøg Morgensamling v/udvalget SH, HH til møde om Fyns Amts personalepolitik Kursus mod eksamensangst 24 Flexdag LW til ERFA-møde SH til møde i focusgruppe om rekruttering, Fyns Amt Lektieværksted Sprog v/jp LW til møde på Odense Teater 25 Flexdag JR, SH til møde i UVM om forsøg SH til møde i censorformandskorpset 29 2z, EB, MR har italiensk besøg til og med fredag HH til GL-repræsentantskabsmøde Ekstra morgensamling med velkomst til gæsterne JG til møde om bioteknologi SH til IKT-møde på Fyns Amt Lektieværksted ke (ma) v/ch SH til fakultetsrådsmøde, SDU 30 1z, PD, DP har tyske gæster til og med torsdag LW på kursus på Odense Teater SH, LL til konference om brobygning på SDU Kursus mod eksamensangst Filmfestival 2002

10 Side 10 Knudepunktet - Årets gang 2002 Individ versus fællesskab Danskfaget er en historisk foranderlig størrelse, hvilket man tydeligt ser på opgavehæfterne til studenter- og hf-eksamen i skriftlig dansk. I et typisk eksamensstilsæt fra de seneste år kan eleverne vælge mellem fem opgaver, hvoraf én til to er analyse og fortolkning af en skønlitterær tekst. Resten er af typen: karakteriser, redegør, sammenlign, med udgangspunkt i og herefter tag stilling til, vurder og diskuter. Eller skriv et essay med udgangspunkt i Der lægges stor vægt på elevernes evne til at læse tekster og forholde sig selvstændigt til forskellige problemstillinger. Eleverne skal behandle stilehæftets tekster danskfagligt og må endvidere belyse, vurdere og diskutere dem ud fra deres viden fra andre gymnasiefag. I de fleste stilehæfter har teksterne et fælles overordnet livsfilosofisk eller samfundsmæssigt tema. I 1970 erne var det f.eks. Oprør og opgør (75), Forbrug (77) og Den danske provins (78). I 1980 erne Ungdomskultur (80), Informationssamfundet (84) og Kvindeidentitet (87). Stilehæfterne fra de senere år har bl.a. haft Penge (90), Menneskers møde med det ukendte (94), Livsanskuelse og livsstil (95) og Tid, hastighed og forandring (01) som temaer. Studentereksamensstilsættet fra 2002 handlede om Den enkelte og fællesskabet, mens hf erne skulle skrive om Længsel. Tekstgenrerne i stilehæfterne er meget blandede: interviews, avisartikler, novelleuddrag, essays, et enkelt digt, men overvejende prosastykker. Endvidere er der oftest nogle billeder, som kan inddrages. Ofte trækkes der også på danskfagets historiske bevidsthed, idet én eller to af teksterne er over 100 år gamle. Som regel trækker eleverne ved perspektiveringen på en psykoanalytisk, en eksistentialistisk eller en marxistisk vinkling, alt efter tekstens potentiale. Nu i det nye årtusinde træder den sociologiske refleksion frem på banen, hvilket man bl.a. kan se i dette års udvalgte elevstil, skrevet af Jannie Søgaard Jensen fra 3u. Stilen bringes her i uddrag: Af Jannie Søgaard Jensen Individ versus fællesskab. Har mennesket forandret sig i takt med samfundets markante forandring? Er det moderne menneske meget forskelligt fra det menneske, der levede i det, der så smukt kaldes de gode gamle dage? Jeg kan kun svare med et klart og rungende ja. Men hvordan er det så at være menneske i det samfund, vi er en del af i dag? Hvordan har forholdet mellem individet og fællesskabet udviklet sig fra landbrugssamfundet til industrisamfundet og videre til det moderne samfund? - Det er netop det, som denne stil kommer til at handle om. Jeg tager udgangspunkt i tekst 3 Danskeren og værdierne af journalisten Anna Libak. Ydermere vil jeg løbende inddrage en masse sociologiske teorier, da sociologien på mange måder forklarer udviklingen af individets rolle i takt med samfundets forandring. Vi er mennesker, som ændrer sig fra situation til situation og ikke er forpligtiget til konsistens i værdier og handlemåde, konkluderer journalisten Anna Libak i et bidrag til antologien Samfundets bærende værdier. Hvordan er det gået til, at mennesket er blevet et omskifteligt væsen med flere identiteter? Jeg mener i høj grad, at nutidens menneske er et produkt af samfundets udvikling, og det er netop, hvad de sociologiske teorier søger at kortlægge og forklare. Den sydslesvigske sociolog Ferdinand Tönnies, der levede fra 1855 til 1936, beskrev overgangen fra det traditionelle til det moderne samfund som en overgang fra et fællesskab til et samfund. Hans teori bekræfter Anna Libaks udsagn om, at det moderne menneske ikke længere er menneske i kraft af faste, fælles værdier. Ifølge Tönnies betød industrialiseringen, som i de nordeuropæiske lande for alvor tog fart i løbet af 1800-tallet, at mennesket blev rykket op med rode fra de traditionelle livssammenhænge. Konsekvensen var, at de gamle fællesskaber i stigende grad gik i opløsning, og det nye - moderne - samfund begyndte at tage form. Med fællesskabet mente F. Tönnies familien, slægten, kirken og lokalsamfundet. Fælles for disse sociale sammenhænge var nærheden, kollektiviteten og samhørigheden. Denne kollektivitet aftog dog mærkbart i takt med industrialiseringsprocessen, og mennesket blev nu et individ frem for en lille del af en kollektiv masse; et individ med egne værdier. I sin tekst giver Anna Libak klart udtryk for, at bondesamfundets faste værdier er fortid: Den moderne danskers livsbane er ikke på forhånd givet i kraft af køn, klasse, religion, nationalitet, seksualitet, politisk tilhørsforhold, ja, alder og udseende. Vi er selv blevet vores eget livs arkitekt. Overgangen fra landbrugssamfundet til industrisamfundet og det moderne samfund afspejler sig på mange måder, men er det godt eller skidt? Den tyske sociolog og filosof Jürgen Habermas, der er født i 1929, ser ret pessimistisk på samfundets modernisering. Han betegner det traditionelle samfund som en samlet harmonisk helhed, hvorimod det moderne samfund er splittet i to verdener - henholdsvis systemverdenen og livsverdenen. I systemverdenen er det fornuften, der råder. Der handles effektivt og resultatorienteret, da denne verden er styret af penge- og magtinteresser. Som kontrast til systemet findes livsverdenen, der er et udtryk for de nære sammenhænge i vores hverdag, og det er her, at fællesskabet med menneskets nære relationer finder sted. Set med Habermas øjne er moderniseringens trussel systemverdenens kolonisering af livsverdenen. Systemet griber altså ødelæggende ind i livsverdenen, så vi bliver resultatorienterede i stedet for kommunikative. Dette kommer på mange måder til udtryk i dagens Danmark. Systemet har et kraftigt overtag i vores hverdag, og som følge heraf skrumper vores livsverden mærkbart ind. Ak ja, der er sket så meget i forbindelse med det at være menneske i det samfund, man lever i. (...) At vi selv designer og former vores eget liv fører mange muligheder med sig, som før var utænkelige. Vi kan fra situation til situation skifte kostume, som det passer os: Der er fiskeren fra Thyborøn, der læser på Åbent Universitet på Internettet om aftenen. Der er H.A.-rockeren, der er besøgsven for Røde Kors, skriver A. Libak, da hun forklarer, at danskerne har flere forskellige identiteter. Hendes beskrivelser taler deres eget tydelige sprog, samfundet er langt fra så forudsigeligt, som det engang var. I bondesamfundet var livets gang fastlagt, og den fulgte man. Børnene gik i forældrenes fodspor, alle mødte op i kirken til søndagens gudstjeneste, man stemte på ét bestemt parti, børnene giftede sig med en fra nabolaget, der tilhørte den samme stand, og deres ægteskab holdt hele livet. Denne forudsigelighed er borte, og det har skabt store udfoldelsesmuligheder for den enkelte. Man behøver ikke længere at blive landmand, fordi man er søn af en landmand, man kan nu gå sine egne veje og vælge fag ud fra egen interesse. Man stemmer ikke længere på ét bestemt parti. Nogle stemmer på et helt andet parti end forældrene og omgangskredsen, og mange skifter parti fra valg til valg. Denne udvikling skyldes, at det enkelte menneske er begyndt at forholde sig til den konkrete situation. De politiske partier kan derfor ikke længere regne med faste kernevælgere, hvilket også har sat sine tydelige spor i den politiske zone, hvor ideologierne ikke længere er urokkelige fundamenter. Partierne må forme sig efter de givne situationer i samfundet. For at appellere til så mange vælgere som muligt må de tage de sager op, der interesser - og måske endda bekymrer - befolkningen. Det er ikke kun på det arbejdsmæssige felt og det politiske område, at den enkelte dansker selv fastlægger sine værdier, det gælder også på kærlighedens veje. Et bankende hjerte kan nu ikke længere kun bevæge sig inden for et afgrænset område. Nu stifter danskerne forhold - og indgår ægteskaber - på tværs af social stand, landegrænser og endda på tværs af køn. Det er ikke længere umuligt, at en rig mand gifter sig med en arbejdsløs, og det er heller ikke umuligt, at en dansker gifter sig med en kineser eller en amerikaner. Det er endda muligt for bøsser og lesbiske at indgå registreret partnerskab. Men er der kun fordele ved at designe sit eget liv? Følger der ikke en masse ansvar og bekymringer med de mange valg? Jeg mener, at der er mange fordele ved, at det enkelte individ er så frit stillet, som det er i dag, men der er samtidig også adskillige ulemper. Den velkendte frase om Romeo og Julie, der elsker hinanden - men ikke kan få hinanden, er ikke en moderne problemstilling, der hører dagens Danmark til. Jeg mener, at det er ufatteligt positivt, at man selv kan vælge, hvem man vil giftes med. Et forhold skal baseres på kærlighed og ikke på social rang og geografiske tilhørsforhold. Men at kærligheden nu frit kan vælge sine veje, har desværre ført problemer med sig, hvilket især kommer til udtryk i det stigende antal skilsmisser. Tidligere blev man bare sammen, fordi traditionerne og normerne bestemte, at det skulle man. På den ene side mener jeg, at det er godt, at det er muligt at komme ud af et ægteskab, der slet ikke fungerer, men på den anden side tror jeg nu også, at de mange skilsmisser i høj grad er et udtryk for, at danskerne er blevet mere krævende. I og med, at vi har så uendeligt mange muligheder, er vi blevet lidt for hurtige i vendingen. Vi arbejder ikke længere i så høj grad med at løse de opståede problemer, for vi kan jo bare vende om og vælge en anden vej. Tidligere var der kun én vej, og så måtte man kæmpe sig igennem de forhindringer, man mødte. Var der knas i ægteskabet for en stund, så skiltes man ikke bare for at finde nye og nemmere veje, nej så arbejdede man på at få det til at fungere så godt som muligt. I dag er der relativt mange mennesker, der når at indgå mere end ét ægteskab i løbet af livet. Vi har adskillige veje, vi kan gå, og mange vælger at stifte bekendtskab med flere af vejene. Er det er problem? Hmm, det er svært at svare på, om det er et direkte problem. Men jeg tror i hvert fald, at man skal passe på, for det kan meget nemt blive et stort problem. I det hele taget synes jeg, at der tegner sig et billede af, at de mange valg medfører en stor forvirring og også en form for rodløshed, fordi intet er fastlagt. (...) Den tyske sociolog Ulrich Beck, der blev født i 1945, har en teori, der bygger på forskellene mellem de datidige og de nutidige fællesskaber. Beck hævder, at vi i dag lever i et risikosamfund. Risikosamfundet er det senmoderne samfund, som industrisamfundet har udviklet sig til. Hvor industrisamfundet fordelte goder, fordeler risikosamfundet onder. Industrisamfundet var præget af en håndgribelig materiel nød og elendighed, der var klassebetinget. Folk sluttede sig derfor sammen for at opnå noget, eksempelvis i form af social tryghed, materielle goder og bedre boliger. Industrisamfundets solidaritet var derfor en klassesolidaritet. Men i risikosamfundet er det anderledes, for risici rammer ikke kun de rige eller andre klasser. Risici rammer alle; eksempelvis skelner pesticiderne i drikkevandet ikke mellem høj og lav, ung og gammel eller kvinde og mand. Risici er altså klasseuspecifikke, og det fører til, at folk i risikosamfundet slutter sig sammen for at undgå noget. Industrisamfundets utopi om lighed erstattes i risikosamfundet af en utopi om sikkerhed. De solidariske fællesskaber kan ikke genfindes i nutidens senmoderne samfund, men der er dog en anden form for fællesskab, som Beck kalder for risikofællesskabet. En miljøorganisation er et eksempel på et risikofællesskab. Risici i risikosamfundet er nemlig i høj grad civilisationsskabte - ikke naturskabte. Flere og flere behov tilfredsstilles via teknik og videnskab, men mennesket har ikke kontrol over udviklingen, der hastigt bruser frem. Netop udviklingens hastighed anses af mange for at være et stort problem i dag. Hovedargumentet mod hastigheden er, at mennesket ikke kan nå at gøre sig erfaringer og blive klogere. Vi kan ikke overskue udviklingen og de risici, der følger med, derfor må vi slutte os sammen for at prøve at undgå problemerne. Bortset fra risikofællesskaberne er der dog ikke meget, som det moderne menneske er fælles med andre om. Men upersonligheden i samfundet bliver dog en lille smule nedtonet af risikofællesskaberne. Skal der eksempelvis anlægges en motorvej lige midt igennem det villakvarter, man bor i, så vågner man pludselig op og får fat i de andre beboere i kvarteret. At man ikke kender dem og ikke snakker med dem til hverdag er med ét ikke af afgørende betydning. Nu har man jo noget at være fælles om - nemlig det at undgå motorvejen. Selv om man ikke har de samme værdier, ikke stemmer på det samme politiske parti, ikke har den samme indkomst og ikke mødes i kirken om søndagen, så kan man dog godt være fælles om en given situation, hvor det drejer sig om at undgå noget af fælles interesse. (...) Summa summarum er der altså en overordnet definition af det at være dansker i det moderne massemedieog informationssamfund, men man definerer i høj grad selv sit liv ud fra de af samfundet givne rammer. Man er arkitekt på bygningsværket ens eget liv. Det drejer sig om at vælge - både på godt og ondt. Og her kommer Sartres eksistentialisme i høj grad i fokus. Der er ofte angst forbundet med at skulle vælge og træffe beslutninger, der gælder noget så vigtigt som udformningen af ens liv. Men man må vælge, og det kan gøres på mange måder. Hvad enten man vælger blot at være som de andre eller at være sin egen, så er det et valg. For man kan vælge ikke at vælge - men man kan også vælge sig selv. Vigtigst af alt: Friheden til at vælge er til stede, og det er herefter op til den enkelte!

11 2002 Knudepunktet - Årets gang Side 11 Til lykke med huen Rektor Steen Hoffmanns tale til dimittenderne Kære hf ere og studenter årgang 2 i det nye årtusinde - til lykke med huen og resultatet. Når der udenfor er sat flag til tops, er det, fordi det i dag er jeres allersidste skoledag på Sct. Knud. Tre års slid med stile, rapporter, gloser, udstillinger, reagensglas og foredrag er uigenkaldeligt forbi. I har trykket huerne godt fast på hovedet og er parate til sige farvel, og det har I det vist helt godt med. Nu kan I så nyde frugterne af al møjen, vennernes, forældrenes, onklernes og tanternes hyldest, og de mange spørgsmål: hvad har du egentlig tænkt dig at fortsætte med? Så nyd det, mens det står på. Selv om I har været gennem en ret så komprimeret eksamenstid, ser I alligevel forbavsende friske ud. Jeg bliver mere og mere overbevist om, at eksamenslæsning har en stimulerende virkning. Der finder man den røde tråd. Og der har ikke været meget fravær eller sygdom, siden eksamen begyndte - sjovt nok! Det er værd at fejre, at I nu afslutter en væsentlig periode af jeres liv og jeres uddannelse. Uddannelse er i dag vigtigere end nogen sinde, og jeg synes, at I med jeres eksamen har fået en uddannelse af meget høj kvalitet. Nogle af jer har slidt hårdt, andre er kommet lettere til det. Nogle har scoret topkarakterer, så de kan få frit valg på alle hylder i uddannelsernes supermarked, andre er lige krøbet over stregen. Men jeg kan garantere, at ingen er kommet sovende til resultatet. Dertil er fagene for mange og kravene for store. Man får ikke en studentereksamen, man tager den selv, og I har god grund til at være stolte af jeres præstation. Også i dette jeres sidste skoleår har det danske uddannelsessystem været til stor debat i aviser og blandt vore politikere. Folkeskolen står altid for skud, for der har alle gået engang, så der ved man sandelig nok, hvordan det hele hænger sammen. Heller ikke gymnasiet er gået ram forbi, men som noget nyt er det de unge selv, der er kommet stærkt i søgelyset. Selv jeres egne organisationer, GLO og LAK, siger, at der godt kunne bestilles noget mere. I bogen Skolen på frihjul rettes en kraftig kritik mod både elever og lærere for at have tilladt, at vi måske ikke stiller store nok krav til hinanden. Bogen hævder, at mange unge i gymnasiet og hf lader sig dominere af det, der benævnes F-rollen, som er et liv, hvor det er fritid, frirum, fællesskab og forbrug, der bestemmer. Kort sagt en prioritering, der si r først fællesskabet, kammeraterne, kæresten, arbejdet i NETTO... og derpå kommer så dannelsesprojektet: skolen. Allerhelst vil man have lov til at sidde i fred, og så få den der eksamen intravenøst. Men sådan vil vi, jeres lærere, ikke huske jer. Jeres årgang vil blive husket for stor omgængelighed og god vilje til at få tingene til at glide og glide godt, men også for at skabe resultater - jeg synes faktisk, I til eksamen har klaret jer ganske flot. Sct. Knud vil ikke være det samme uden jer. Men tilbage til spørgsmålet: Hvad har du egentlig tænkt dig at fortsætte med? Her er et punkt, hvor jeg kan udtale mig med sikkerhed: Det ved mange af jer ikke klart endnu. I vil formodentlig lige skulle ud at se, om jorden nu også er så rund, som vi Af Steen Hoffmanns har lært jer, lige opleve fornemmelsen af at tjene nogle penge, så man har lidt på lommen, og lige falde lidt til ro i en tilværelse, hvor man ikke hver dag konfronteres med 600 menneskers mening om hvad som helst - inklusive én selv. Det er nu, I skal stå på egne ben, det er nu, I står med ansvaret for egen fremtid. Men jeres sidste skoleår har jeg oplevet som det, dronning Elisabeth i England - uden sammenligning i øvrigt - for nogle år siden kaldte Annus Horribilis - et rædselsfuldt år. For hvor var vi optimistiske, da vi skulle gå ind i det nye årtusind - vi fejrede år 2000 med stor entusiasme. Men hvad skete der så: 11. sept... det mest utænkelige af alt utænkeligt. Så fulgte krigen i Afghanistan, og der er fortsat krig i Mellemøsten. Ingen kan vist forestille sig, at det holder op. Modsætningerne i vort eget land øges, fremmedhadet stortrives... og så får vi en ny regering, der si r tid til forandring... ja, mon ikke. Men måske det altid har været sådan - vor netop afdøde nationaldigter Halfdan Rasmussen skrev i 1985: Fremtiden er forbi. Igen en krise. Skrigende påny de fede overskrifter som begraver din lille tryghed i et skred af ord. Angola. Vietnam. Rhodesia. Biafra. Vietnam. Czekoslavokaiet. Hver morgen hyler ulvene. Sådan er det hver morgen - kun navnene ændrer sig. Den eksamen, I får i dag, er ganske vist kun et skridt på jeres vej i livet, men det er et stort og vigtigt skridt. For uddannelse er vigtigere end nogen sinde - for den enkelte og for samfundet. Selv om I tilhører de små årgange, hvor der tilsyneladende er arbejde nok, hvor man tilsyneladende selv frit kan vælge sin fremtid, og hvor mange vil bejle til jer om jeres arbejdskraft, så skal vi som nation kunne klare os i en international konkurrence, hvis vi skal opretholde den levestandard i Danmark, vi har i dag. Så husk, at jeres valg ikke bare er et valg af bekvemmelighed for jer selv, I skal også vælge, så samfundets evne til at holde sig økonomisk intakt bevares. Vi kan stadig komme blandt de seksten bedste i verden, når det gælder fodbold, men skal vi også økonomisk være blandt de bedste, så kræver det ofre - også af jer. Viden får en større og større betydning. Det er bl.a. derfor, vi siger, at vi befinder os i videnssamfundet. Der skal hele tiden produceres ny viden. Gør vi det ikke, så gør andre det - et andet sted på kloden... Det er en konsekvens af globaliseringen, som vi er nødt til at forholde os til. Det er i forhold til den virkelighed, I nu skal til at træffe et valg om jeres fremtid. Hvordan finder man det, man allerbedst kan lide, og beskæftiger sig med det? Det er et spørgsmål om ærlighed over for sig selv og andre. At man tør stå frem og argumentere for et valg i livet, ikke altid vælger at følge ydre pres - forventningspres, politiske modestrømme eller kortsigtet vinding. Det er et spørgsmål om ærlighed - netop det, musikeren Sebastian beskæftiger sig med i sangen Vejrhaner : Det er ikke nemt at vide, hvor det foregår i disse tider Det er ikke nemt at vide, hvad man skal tro på - indtil videre Jeg kender en, der bare står og kigger rundt til alle sider a-ha vinden gir dig nok et svar a-ha i hvert fald om hvilken retning, du ta r Vendekåber vender sig endnu engang og synger med på sidste skrig fra vind & vejrhaner Hør hvor højt de galer Tror du nogensinde på du får forandret noget Tror du nogensinde på du får vendt om på noget Før vindene de vender - sender dig en anden vej. For jer handler det simpelt hen om at skabe jeres egen identitet på baggrund af de uendeligt mange muligheder, tilværelsen byder på. Er I rustede til det? Mit svar er, at vi allerede har udstyret jer med en god del af bagagen her på Sct. Knud. Gymnasiet og hf i dag er det krydsfelt, der sammenbinder gam- le lærdomstraditioner og moderne fællesskabs- og samværsformer. Tradition, fornyelse, individ og fællesskab er forenet i denne skole, som vi og I kender den. Det er stadig den uddannelse, der bedst rummer traditioner, men også evner at udvikle og tilpasse sig selv, så vi sammen har kunnet udfylde de mange krav og udfordringer, der har været stillet gennem de tre år. Vi har forberedt jer på, at verden er ved at blive en global landsby. I kan bære rundt på nok så mange ægte og uægte brøker, vigtige årstal og uregelmæssige verber, men I kommer til kort, hvis ikke vort forsøg på at indgive jer dømmekraft og selvstændighed, respekt for andre mennesker, selverkendelse og selvforståelse, omsorg for de svage, respekt for folkestyret og demokratiet, ansvar for egne handlinger og evnen til at arbejde selvstændigt og samarbejde med andre er lykkedes. Fortroppen i kampen for en bedre verden består af unge med en uddannelse. Det er reglen og ikke undtagelsen, at veluddannede unge er drivkraften bag ændringer. I tilhører den meget, meget lille del af verdens årige, som har fået en årig almen uddannelse på et meget højt niveau. Det er et privilegium. Jeres forudsætninger for at forstå den verden, vi lever i, er bedre end de flestes. Og jeres forpligtelse til at gøre verden til et bedre sted at leve er dermed også større. Jeg ved, at I er godt rustet til opgaven. Og frem for alt håber og tror jeg, at I har viljen til at påtage jer opgaven. Tag ansvaret på jer og vær med til at skabe vor fælles fremtid. Med disse ord dimitterer jeg hf ere og studenter fra Sct. Knuds Gymnasium, årgang Maj 1 Årskarakterer 2 besøg hos Lise Rejnhold Sørensen i Lektieværksted Sprog v/jp 2 2. besøg hos Lise Rejnhold Sørensen SH, JR til møde med edb-refgruppen SL på Amtsgården til orienteringsmøde om jobrotation Lektieværksted fy (ke) v/ml Kursus mod eksamensangst 3 Morgensamling v/udvalget Lærerforsamling om 3g årskarakt. Fredagscafé v/3c 6 Flexdag 3hf, 3g Skr. eks. hf: ma ff Naturvidenskabelig inspirationsmøde, SH, LT, PB, PE 7 flexdag 3g, 3hf Skr. eks. 2hf: Dansk Møde i økonomiudvalget SH, BJ og elever til møde med Electrolux, El-møde, SH, PB 8 Eksamensplan for 3g, 2hf og 3hf Skr. eks. 3g, 3hf: Dansk 2. besøg hos Mikael Sørensen Lektieværksted Sprog v/jp Idrætslærermøde 10 CC har eksamensvagt i UVM Ol på pædagogikumsbesøg Skr eks. gym: Fy Skr eks. hf: Ma tv 13 AE på studievejlederkursus hele ugen CC til evalueringsmøde Studievejledergruppen på kursus Skr. eks. gym: Tyf Skr. eks. hf: Ty tv Reception i anledning af SL s 50 års dag 14 CC til evalueringsmøde Studievejledergruppen på kursus Skr. eks. gym: MA, MA+ SH til møde i nat.vid. arb.grp JB og JG i København PR-møde 15 EC på da-psyk-kursus på RUC LL på pædagogikumbesøg Skr. eks. i gym: Mam, MAs, MA+ Møde i aktivitetsudvalget Italiensk aften med 2u og forældre Møde i udviklingsudvalget 16 Skr. eks. hf : En tv, Bi tv gym: MU, Ens, BI, KE, SA, LA Møde i økonomiudvalget 17 HP på pædagogikumsbesøg LL på pædagogikumbesøg Sidste skoledag for 1g SH til FAR-møde Skr. eks. i gym: EN 21 Danskopgave 1g Første mundtlige eksamensdag 3hf Resterende årskarakterer Skr. eks. i gym: FR Møde i samarbejdsudvalget 22 Skr. eks. i gym: SP Informationsdag om LMS-systemet Fronter SH, JR til møde i edb-ref.grp. Møde om Erfaringer fra arbejdet i lærerteam, JG til møde på Odense Teknikum 24 SH, JG til møde om bioteknologi 27 Danskopgave 1g afleveres Første mundtlige eksamensdag 1hf, 2hf, 3g Bestyrelsesmøde Kursusaften om dataopsamling med sdu Odense Universitet, Campusvej 55, 5230 Odense M grafisk lommeregner v/jg 28 Sidste skoledag 2g Eksamensplan for 1g & 2g SH til møde med Helge Sander 29 Skr. årspr. 2g da Skr. årspr. 1hf ma Skr. årspr. 1s na SH til møde om gymnasiereform 30 Skr. årspr. 2g BI, SA, KE, MU Skr. årspr. 1hf da 31 Skr. årspr. 1s en Skr. årspr. 1m ma Skr. årspr. 1hf en Søren Købmand, Sadolinsgade 131

12 Side 12 Knudepunktet - Årets gang 2002 Det virtuelle gymnasium og Fronter Undervisningsministeriet indbød i foråret skolerne til at lave forsøg med anvendelse af IT i undervisningen under overskriften Det virtuelle Gymnasium. De 12 gymnasier og hf-kurser på Fyn valgte at gå sammen om et stort projekt for alle skoler, som afvikles i efteråret Det fælles ved de fynske forsøg er, at de alle bruger det nye program Fronter i undervisningen. Fronter er en internetbaseret kommunikationsplatform, altså et sted hvor elever og lærere kan kommunikere om undervisningen. Man kan fx forestille sig, at eleverne i noget af tiden ikke mødes alle sammen på skolen, men vælger at udarbejde deres opgave hjemme og derefter sender den via internettet til læreren. På Fronter er der så en lang række redskaber (værktøjer), som eleverne kan bruge. Systemet rummer mulighed for at oprette elektroniske klasserum og projektrum, hvori undervisningen kan foregå en del af tiden. Dermed skal Fronter være med til at afprøve en række muligheder i forbindelse med ikke- tilstedeværelsesbaseret undervisning. De endelige resultater af forsøget vil foreligge medio januar På Sct. Knuds Gymnasium har 1c, 1y og 1z deltaget i forsøget. Elever fra 1y og 1z fortæller her om deres erfaringer med Fronter: Rasmus Stenmann Gøttsch, 1y: Da jeg startede på Sct. Knuds Gymnasium, blev min klasse som noget af det første introduceret til Fronter. Vi skal lave et projekt, hvor vi skal basere undervisningen på Fronter og derved teste, hvordan virtuel undervisning fungerer i praksis. For mig virker Fronter som en stor informationscentral, og hvis en sådan central kan fungere, står vi med et rigtigt godt værktøj til brug i projektet og i det hele taget fremover. Det eneste, jeg synes kan være et problem, er, at det skal have fuld opbakning fra såvel elever som lærere, før det hele kan virke efter hensigten. Det nytter ikke noget, at det kun er få, der går ind og tjekker, om der er nyheder, eller det kun er nogle lærere, der benytter Fronter i undervisningen. Længe varer det forhåbentlig ikke, før disse ting falder på plads, og når de gør det, er jeg sikker på, at vi står med et af de tiltag, der vil blive en del af fremtidens skole. Alt i alt har jeg som elev fået et godt og positivt indtryk af Fronter, netop fordi det spytter mange informationer ud på mange forskellige måder, fx via forum, chatten, kalender, nyheder osv. Sofie Smed Pedersen, 1y: Da jeg første gang blev præsenteret for Fronter, var jeg ret skeptisk, da jeg ikke er alt for skrap til computere og i øvrigt slet ikke er vant til at bruge det hver dag, som det efterhånden er blevet nødvendigt. Men jeg må sige, at efter at have set og prøvet det lidt mere kan jeg godt se, at det er meget smart. Jeg blev forvirret i starten, når jeg gik ind på Fronter, for jeg troede, at man skulle tjekke sine lektier i hver enkelt mappe, men det er gået op for mig, at alle nyheder kommer til at stå på forsiden - og det er jo ret simpelt! For mig kræver det stadigvæk megen tilvænning at gå på internettet og tjekke informationer hver dag, og derfor er det rart, hvis lærerne i starten også giver lektierne mundtligt. Det ville også være rart, hvis flere lærere brugte Fronter, for der er ikke ret tit noget nyt, og det er bl.a. en årsag til, at jeg ikke får tjekket så tit. Fronter er godt, når man har prøvet det en del gange, men det er forvirrende med alle de mapper, som ligger inde i nogle mapper, som ligger inde i nogle mapper igen! Dog er der en række fordele, bl.a. synes jeg, det er en smart måde at kunne aflevere skriftligt arbejde på, at man kan aflevere fx hjemmefra. Man skal have en del styr på computere for at udnytte Fronter fuldt ud, men man lærer det heldigvis hurtigt. Mie Nørfelt-Hjarbæk, 1z: Vi startede med et projekt, hvor vi arbejdede sammen med Medietimen (kursusudbyder). Vi skulle skrive en artikel om et emne inden for naturvidenskaben - min gruppe valgte at skrive om sygdommen AIDS. Vores lærer og folkene fra Medietimen rettede vores opgaver og sendte dem tilbage til os via Fronter, det var en stor hjælp og en god måde at spare tid på. Vi er også så småt begyndt at få lektier for over Fronter, og beskederne fra vores lærere bliver lagt ud på det, det er selvfølgelig meget praktisk, men til tider også forvirrende. Jeg kan godt forestille mig, at Fronter kan være til stor nytte, men man skal have en god del viden for at kunne bruge det på den helt rigtige måde. Jeg savner at få lidt mere undervisning i programmet, da mange af vores opgaver og rapporter bliver afleveret igennem Fronter. Jeg vil med glæde bruge det i fremtiden, for det er en god måde at arbejde på, da man har mulighed for at komme ind i programmet, bare der er en computer, hvor man er. På den måde kan man også arbejde hjemme, eller hvornår det nu passer bedst. Christian Morris Hey, 1z: Mit første møde med Fronter gik godt. Her skal det nævnes, at jeg havde en del erfaring med computer og internet i forvejen. Efter er stykke tid opstod der dog problemer. Jeg har en glimrende ISDNopkobling til internettet, men alligevel tog det en hverdagsaften utrolig lang tid at logge ind på Fronter. Jeg fandt ud af, at det var, fordi der var for mange brugere derinde, så der ikke var plads til mig. Hvis man skal være sikker på, at en aflevering når frem i tide, skal man altså være sikker på, at der på det givne tidspunkt er plads til én på Fronter. Min årgang er en del af joystickgenerationen. Computer og internet er en del af vores hverdag, hvad enten vi vil det eller ej. Ligeså er Fronter blevet et element i undervisningen, og det bliver man som elev tvunget til at arbejde med. Man skal betragte det som en lektie, som er med til at kvalificere én selv til fremtiden. Computere udgør allerede meget af vores hverdag, og deres udvikling er endnu ikke nået til vejs ende. Computerteknologien vil vokse sig vej op igennem samfundet og have en langt større indflydelse på vores verden, end den har på nuværende tidspunkt. Derfor er det også vigtigt at forberede sig på disse tider. Juni 3 Ba, JG til møde på Odense Teknikum 4 SH til møde på Amtsgården 5 JG til møde om bioteknologi 6 SH til møde i Nat.vid. Udd.råd JG til møde på Odense Teknikum 7 SH til møde i IKT s strategigruppen 10 Censormøde hf SH til møde i UVM 11 Censormøde gym 12 Første mundtlige eksamensdag 1g Inspektormøde Udlevering af skr. kar. for hf og 2s 13 Udlevering af skr. kar. for 2m og 3g 14 SH til afskedsreception for amtsdirektør Max Rasmussen 19 Sidste mundtlige eksamensdag Gallafest 20 PR-møde, Læ.forsaml.møde m.m. Ba, JG til møde på Odense Teknikum 21 Dimission 25 bpe til GAS-konsulentmøde på G-it BRUG KFUM S GENBRUGSBUTIK STØT CAFÉ»PARAPLYEN«ÅBENT: MAN.-FRE LØRDAG y Forrest fv: Trine Mølgaard Christiansen, Kristine Anja Thomsen, Anja Refsgaard Lorentsen, Katrine Melgaard Kiel, Janne Hansen, Eva Maria Larsen, Christina Korch Hansen. I midten fv: Rasmus Wagner Svendsen, Casper Gorm Petersen, Magnus Tjelle Fabrin, Julie Broe Jensen, Christian Bang Marxen, Maja Kristine Jensen Bryderup, Anna Bülow, Astrid Lindholm Bertelsen, Jari Mark Jessen. Bagerst fv: Lise Hausted Knudsen, Troels Mathias Larsen-Helms, Søren Toft-Clausen, Jesper Emkjær Frendesen, Frederik Hyllested, Marcus Hjerrild, Morten Jonassen, Anne Møllegaard. VI SÆLGER OG TAGER MOD TØJ, TING OG SAGER STORE GRÅBRØDRESTRÆDE 5 TLF

13 2002 Knudepunktet - Årets gang Side 13 Lektieværkstedet Af Iben Toftgård Vinsteen, 3u Kommer du til lektieværksted i eftermiddag? lyder det en ganske almindelig onsdag i kantinen kl Ja, men jeg har først fri kl. 16, hvortil der svares: Okay, så kan vi mødes i aulaen kl. 16, for jeg skal have billedkunst til kl. 16. I lektieværkstedet har man muligheden for at få arbejdet sig igennem selv de sværeste opgaver. Der er ro og plads til koncentration. Nogle udvalgte dage om ugen er der lektielæsning i aulaen, hvor der er en lærer til rådighed. Efter kl. 15 begynder de runde borde så småt at fyldes op, og så går lektielæsningen i gang, krydret med varm kakao og klassekammeraternes mere eller mindre relevante kommentarer og vittigheder. Oftest er det skriftlige afleveringer af forskellig art. Det første par timer lægger der sig et tæppe af koncentration ned over de runde borde, men lidt efter lidt som folk går, slipper koncentrationen op, og frustrationen træder ind. På dette tidspunkt kan man se, hvordan de få tilbageblevne elever sidder og flagrer med deres pegefinger med et opgivende udtryk i ansigtet, men lys for enden af tunnelen er der. En efter en får man hjælp af læreren, små ahaudbrud bryder stilheden, og til sidst ligger opgaven færdig. Det er nogle lange skoledage, man af og til får, specielt hvis man først har fri klokken 16. Det betyder selvfølgelig, at nogle vælger at tage hjem i stedet, hvor man kan få noget at spise eller noget lignende. Desværre er der en fælde ved dette, nemlig at man ganske enkelt ikke kommer i gang med lektierne. Sidder man på skolen, hvor der ikke er noget fjernsyn, men kun en lærer, er den generelle holdning, at så kan man alligevel godt lave noget. Og skulle man gå i stå, er der altid en lærer, som er klar til at tvinge en til at tænke sig om. Imidlertid får man tit hjælp af klassekammeraterne inden da, hvilket dog ikke må forveksles med afskrift. Både for den, der spørger, og den, der forklarer, er der helt sikkert gevinst, når man er i lektieværksted. Lektieværkstedet er ikke et sted, som alene tiltrækker fagligt svage elever. Mange sidder der på grund af stemningen eller bare for en sikkerheds skyld, hvis der var en opgave, der skulle gå i hårdknude. Der er også forskel på, hvordan eleverne anvender lektieværkstedet. Nogle kommer en sjælden gang med ét specifikt spørgsmål, andre gennemarbejder deres opgave hjemmefra, så den blot skal finpudses i lektieværkstedet. Endelig er der dem, der laver lidt eller intet hjemmefra, men som slavisk løser opgaverne en efter en i lektieværkstedet. Jeg selv hører til den sidste kategori og er der derfor tit helt hen på aftenen. Selvfølgelig bliver man træt og sulten af at sidde på skolen helt til ved 19-tiden, ikke desto mindre tilbringer jeg de fleste onsdage således. Ved at bruge hele onsdag eftermiddag til lektieværksted ved jeg, at jeg kun skal tænke på min matematikaflevering en gang om ugen. Lektieværkstedet er et rigtig godt tilbud uanset niveau, og hvordan man bruger det. Det, at der er en mulighed for at få hjælp af en anden lærer end den, man har til det respektive fag, gør, at man kvit og frit kan stille dumme spørgsmål, så man er sikker på, at man forstår opgaven fuldstændigt. Hvis man spørger sin lærer eller en klassekammerat i frikvarteret, er man ofte tilbøjelig til bare at nikke og sige tak. Det er også rart, at man har mulighed for at kunne lave sin opgave uafhængigt af ens klassekammerater. Lektieværkstedet ser desuden ud til at være noget, lærerne værdsætter, for de dage, hvor lektieværkstedet bliver flyttet, flyttes afleveringsdagen også ofte, så det er mest hensigtsmæssigt. Måløv Værkstedsby 84, 2760 Måløv Tlf fax z Forrest fv: Malene Agerled, Mette Charlotte Køie, Nina Angeline Nielo, Mette Foged, Janni Jæger Rasmussen, Cecilie Dyhre Thomsen, Bahareh Rezai. I midten fv: Linda Maria Møller, Wendie Hagedorn Jørgensen, Jesper Beck Christensen, Julie Witting, Mette Kjær Andersen, Peter Burkal Jørgensen, Katja Elisabeth Frederiksen, Mia Sofie Ard Dideriksen. Bagerst fv: Kathrine Møllebæk Andersen, Mads Ravn Pedersen, Jesper Albrecht Madsen, Anders Lund Hoyer, Mads Bilde Svendsen, Kim Michael Sørensen, Sune Brink Delfs. August 1 Skolens kontor åbner 5 Skolestart for lærerne Onkler/tanter mødes med klasseteam Onkler/tanter mødes med introudvalg 6 2hf, 3hf, 2g og 3g møder 1hf og 1g møder BJ og Haa på kursus resten af dagen 7 Onkler/tanter mødes med introudvalg 8 ON censor på VUC Østfyn 9 Introfest for alle 1-klasser 12 Fotografering af nye elever Kl.samarb.møde 2a, 2b Ba, JG til møde på Odense Teknikum 13 Fotografering af gamle elever Ha, BJ og 1z på kursus i København hos Medietimen Kl.samarb.møde 2c, 2u SH, JR til møde i edb-refgruppen Morgensamling v/udvalget 14 Kl.samarb.møde 2x, 2y Bo, HP og LL på kursus om det nye pædagogikum SH til møde med Birch & Krogboefonden 15 BH og CC til møde om HOT fy-ma Kl.samarb.møde 2z MN og JR er på introtur med 1y SH deltager i arb.grp. om gym.reform 16 BH og CC til møde om HOT fy-ma DP og Fo er på introtur med 1c SH deltager i arb.grp. om gym.reform Skriftlige sygeårsprøver SL til FAR-møde 19 JG til møde om bioteknologi 20 Idrætslærermøde JG til møde om bioteknologi JP er på introtur med 1a MN på GYM-IT SH, Bo, HP, LL og DH på kursus om nyt pædagogikum LJ deltager i skolevejlederuddannelse Sygeårsprøve mdt. dansk 21 BH til møde med GL om Gym.reform CH på biostrukturkemi-kursus på AU resten af ugen Morgensamling v/udvalget SH til DI-konference om fremtidens folkeskole Møde i aktivitetsudvalget 22 BK og Ra er på introtur med 1b AN, EB og St er på introtur med 1x SL og SJ er på introtur med 1v JR til Gym-IT opstartsdag Lektieværksted fy/ma v/pb 26 BJ og RE er på introtur med 1z CH og BH på naturfagskursus resten af ugen AE på studievejlederkursus hele ugen JR til møde i edb-koord. grp. LH på film&tv kursus Bestyrelsesmøde 27 CC til konference om fysik højniveau MN på idrætskursusresten af ugen PE censor PR-møde 28 St til teoretisk pædagogikum, JP til møde i GL om gym.reform JG til møde på Odense Teknikum KF til engelskmøde 29 AN på læsevejlederkursus Morgensamling v/3b AP, Ba, BN, BT, Da, DP, EH, GR, JB, Je, JG, KB, KF, LA, LD, LH, ML, MR, Ol, ON, Ro, SB til Gym-IT Besøg af journalist Henrik Winther, Medietimen, i 1z Lektieværksted fy v/bj AN, Ha, SP, St og HP til møde om nyt pædagogikum 30 Idrætsdag for alle elever SH til møde med OHS om Biotek Idrætsfest September 2 3 CC, BJ til konference på AU om FY 2q, DP og Fo er på idrætsekskursion JB er til møde i mat-opg.komm. LW, SL, SH har møde om hf-forsøg SH til møde om hf på Amtsgården Forældremøde 1g 4 AP på kemi-kursus resten af ugen 2q, DP og Fo er på idrætsekskursion Ha, BJ, JL på Gympæd-kursus MD på kursus på SDU resten af ugen Ro, SN og 1u på introtur SH, CC til møde i opgaveredaktionen LW til møde på Odense Teater 5 Ha, BJ, JL på Gympæd-kursus JP til møde i klassikerforeningen KF og MN til regionalkursus i engelsk LW til årskursus for studievejledere St til teoretisk pædagogikum Lektieværksted fy (ke) 6 AP på kemi-kursus på Hindsgavl Slot JP til møde i klassikerforeningen LW til årskursus for studievejledere Morgensamling v/2a SH til arb.grp.møde om el-puljen 9 Ha deltager i faglig-pædagogisk kursus i filosofi resten af ugen JH på engelsk-kursus hele ugen Jo på studievejlederkursus hele ugen AN, Ha, SP, LL, HP, Bo på kursus om nyt pædagogikum SH til FAR-møde Møde i udviklingsudvalget 10 LL på pædagogíkumsbesøg jha til erfa-møde på Fyns amt Fællestime med TRIO CHROK 11 afr og bpe er på G-it kursus resten af ugen Inspektormøde Lektieværksted ke(ma) v/ap Møde i IKT-udvalget 12 Lektieværksted fy(ma) v/pb Forældreforeningen: besøg på TV2 13 1q og LW på kano-introtur BJ oplægsholder på tværfagligt kursus (fy-bi-id) SH til gymnasieadm. møde 16 Brobygningsklasser uge flex-dag SL på Evalueringsinstituttet JG til biotek-inspirationsdag på SDU SH til opstart på biotekdag SH til møde i rektorforeningen Ba og JG til møde på Teknikum 17 flex-dag Bo på pædagogikumsbesøg SH til møde i edb-ref.gruppen 18 flex-dag JG til seminar på Danmarks Farmaceutiske Højskole til 19. SB på kursus i religion Inspektormøde AE på religionskursus 19 Morgensamling v/3u SH til møde i det regionale uddannelsesråd SH, JB til møde om edb i adm. Lektieværksted fy(ke)v/pe Faggruppemøde i historie 23 CC og BH til HOT-projekt RE, BK og alle musikvalghold til kordag SH, SL har møde med nyansatte PR-møde 24 MN og pigeholdet i fodbold til stævne St på midtvejskursus i billedkunst resten af ugen Spanskgruppen har møde med SDU om indhold af sidefagssupplering SU-møde Fællestime, planl. af temadagene SH til møde om el-indkøb 25 Da og fodbolddrengeholdet til stævne JB er til møde i mat-opg.komm. Jo på geografikursus Ra, Fo til regionalmøde i historie Morgensamling v/2p JG til møde om bioteknologi Lektieværksted ke(ma) v/ch SH til hf-møde med OHS og SAGA Møde i aktivitetsudvalget 2p, LH og DH ser Mulholland Drive 26 Jo på geografikursus Fællestime: Science fiction litteratur v/ide Hejlskov Larsen Bygningssyn med amtet era, SH, Bo Lektieværksted fy v/bj 27 BH til arbejdsmøde i naturfag JL på historiekursus SB på kursus i spansk (VISL) 1. besøg hos Tine Annette Jacobsen BN, SB, MH til spansk regionalkursus Bo på pædagogikumsbesøg 30 AE på studievejlederkursus hele ugen Fællestime: Bioteknologi i fremtiden v Kristian Borch, Risø SH til hf-møde med Odense rektorer 3pq og LL til y tu mamá también Møde i udviklingsudvalget ADVOKATFIRMAET KIELBERG A/S Arne Kielberg Karsten Thygesen Jens Peter Henriksen Kaj Møller Nielsen Grethe Laursen Holger Svanberg Jan Hollmén Olesen Jørn Frøhlich Lars Rasmussen Nis Stemann Knudsen Rita Skovgaard Simonsen Lone Nielsen Mazanti Claus Tolstrup Lars Høj Andersson Hunderupvej 71 - Box DK-5100 Odense C Telefon Fax

14 Side 14 Knudepunktet - Årets gang 2002 Fremtid, forskning, og fantasi Temadagens nyhedsredaktion ved Morten Wibroe, 2z Morten Wibroe, 2z Under dette tema afholdtes i det tidlige efterår 2002 for tredje gang Dansk Naturvidenskabsfestival. Arrangementet dækkede alle de af landets museer, biblioteker, universiteter, gymnasier osv., der ønskede at deltage, derfor naturligvis også Sct. Knuds Gymnasium. Bidraget herfra var 2 temadage, hvor eleverne på tværs af hold og klasser havde mulighed for at vælge sig ind på 32 forskellige hold med 32 forskellige emner - emner der gav rig mulighed for at tilfredsstille enhvers behov, såvel kreative som videnskabelige. Emnerne dækkede over alt fra astronomi og kemi over madlavning og dans til tysk og palæontologi, nogle mere attraktive end andre. Blandt de mest besøgte var faktisk palæontologi-holdet med godt 70 deltagere, der efter sigende havde fået lovning på en tur til København, men i stedet endte på en lille ø ved navn Fur i det mørke Nordjylland. Temadagene var præget af stor variation. For udenforstående kunne arrangementet uden tvivl frembringe associationer til noget, der mest af alt mindede om et arabisk gedemarked, idet der, uanset hvor man vendte øjet hen, stod mindst én elev klar med et helt unikt tilbud til dig. Udvalget var overvældende: der var mulighed for at få målt konditallet, få en prøve på det nyeste inden for hjemmelavet fugtighedscreme (i forskellige farver sågar) eller få foretaget et interview. Dette kombineret med en konstant spillende baggrundsmusik - i øvrigt en herlig cocktail af både klassisk kammermusik og moderne pigtrådslarm - som gjorde, at hele skolen for en stund var omdannet til en stor levende organisme, der i den grad summede af liv. Undervisningen blev i løbet af temadagene kørt på et utal af forskellige måder med lige så mange forskellige arbejdsformer. Elever, der havde valgt at beskæftige sig med En opdagelsesrejse til Utopia, var måske nok dem, der havde den mest alternative skoledag. De fik til opgave at ligge med lukkede øjne i et klasselokale, mens de skulle fantasere og forestille sig forskellige ting - bl.a. hvordan det ville være at leve som træstamme! Noget anderledes var det for elever på astronomi-holdene. Her foregik undervisningen på en noget mere vanlig facon med dels klasseundervisning og dels gruppearbejde. Men som kompensation for denne måske lidt ordinære undervisning var der arrangeret både et 2-timer langt foredrag ved Martin Götz fra Teoretisk Astrofysik Center om universet og en fællesaften, hvor eleverne kunne komme og kigge på stjerner - dette blev dog aflyst, da vejrguderne ikke var særligt samarbejdsvillige. Endnu en arbejdsform blev demonstreret på det kreative hold: Forestillinger om fremtiden, der gav eleverne mulighed for at udfolde deres kunstneriske ideer om, hvordan fremtiden vil udforme sig. Dette blev gjort i et sandt mekka af malerier, skulpturer og endog et enkelt bud på, hvordan fremtidens stol vil se ud - et miljø der ikke kunne undgå at vække inspirationen hos enhver, der kiggede indenfor i billedkunstlokalet. Set ud fra et matematisk synspunkt var det mest bemærkelsesværdige i løbet af de to dage måske nok det hold, der mente, at Tysk er fremtiden! På dette hold blev eleverne tilbudt hele to dage i selskab med det tyske sprog og tre af skolens tysklærere - så fås det vel næsten ikke meget bedre?! Det skal dog siges, at selv om det umiddelbart kunne lyde som det ultimative skrækscenario, var det efter sigende tre meget veloplagte og kompetente lærere, der stod for undervisningen. Dette afspejlede sig bl.a. i den musik, der fyldte rummet, da vi aflagde holdet en lille visit - danske schlager-hits på tysk. Som en skøn afslutning på temadagene var der et hold, der havde påtaget sig den opgave at arrangere en fredagscafé, som afslutning på dagen. Det er jo som bekendt nødvendigt for en café at promovere sig på den ene eller anden måde, hvis den skal løbe rundt. Dette var åbenbart også gået op for arrangørerne af denne cafe, hvilket betød, at vi andre måtte døjes med - skal vi kalde det nogle meget støjende - reklameindslag - sendt ud over hele skolen via højtaleranlægget - en gang i timen. Men ellers ikke et ondt ord om caféen. Det var gevaldig hyggeligt, hvilket ikke mindst skyldtes, at der var en række forskellige hold, der viste, hvad de havde beskæftiget sig med, og hvilke produkter der var kommet ud af det. Der blev således fremført både danseshows, musikkoncerter, forskellige små engelske skuespil og et såkaldt performanceshow, hvor lys, lyd, billeder og bevægelse smeltede sammen i et storslået virvar. Afsluttende må vi konkludere, at temadagene var en overvejende succes. De gav mulighed for at få et lille afbræk i en måske til tider lidt ensformig hverdag, på en sådan måde, at hvad enten man trængte til at udfolde sig kreativt, sportsligt eller bare gerne ville forbedre sine faglige kundskaber i et enkelt fag, havde man her en enestående lejlighed til det. Derfor føler vi på temadagenes nyhedsredaktion os ret overbeviste om, at et lignende arrangement en anden gang vil blive modtaget med kyshånd og stor begejstring - så vi ser frem til næste år. Five-a-side anno 2002 Oktober 1 SB på midtvejskursus i religion resten af ugen Morgensamling v/2z SH til hf-møde på Fyns amt 2 Fællestimer: Kemiske fremskridt giver bedre lægemidler v/ Mikael Begtrup, Danmarks Farmaceutiske Højskole og Differentialregningens historie v/ Jesper Lützen, KU Lektieværksted ke(fy) v/sn SH til el-møde 3g SP og MH til Y tu mamá también Ekstraordinært bestyrelsesmøde 3 Temadag 4 Temadag SH til FAR-møde på Mulerne 5 SL på studietur med inspektorforeningen hele næste uge 7 JB er til mat-opg.kom.møde hele ugen SH til møde om gymnasiereformen AN, DP, LA, MF, MN, BJ, Da, MR, KF til idrætsregionalmøde på SDU 8 Møde i samarbejdsudvalget SH til AKF-møde SH til årsdag DI Fyn 9 SH, JR, BJ, AS til konference om virtuelt gymn. 1. besøg hos Tine Annette Jacobsen i idræt Lektieværksted ke(ma) v/ap 10 HH til møde i GL s hf-udvalg MF, Sz til orientering om evaluering af større skr. opgave SH til møde i biotekref.gruppen Lektieværksted fy(ke) v/ml 11 Morgensamling v/3y SH til møde i IT-strategigruppen 21 Brobygningsklasse mat/spr begynder LL, CC på kursus for tilsynsførende 22 BH og JP til møde i pæd. samarb.udv. LL, CC på kursus for tilsynsførende MR til møde i Nyborgskolens Udd.udv. 23 Karakterer 2g, 3g Lektieværksted ke(fy) v/jg Møde i økonomiudvalget BN, DP og KF på idræts-kursus resten af ugen 24 JP og BH til konf. vedr. gym.refrom LL på pædagogikumbesøg Ol til musikkonference resten af ugen SH til møde i nat.vid. udd.råd Morgensamling v/1a Lektieværksted fy(ma) v/jb 25 Ba, JG, ML, PB, PE, SN til fysik-årsmøde BN, DP og KF på idræts-kursus LL på pædagogikumbesøg SH til FAR-møde Musikvalgholdene har besøg af medlemmer af The Orchestra Alle valghold samt lærere i musik til koncert m. The Orchestra 26 Ba, JG, ML, PB, PE, SN til fysik-årsmøde 28 Je på tyskkursus Tysklærermøde 29 afr og jha på Word-opdateringskursus SH til møde på SDU LH, EC, AN, SP, MF, Je og Ro til regionalmøde i dansk Lærerforsamling 2g, 3g Møde i undervisningsudvalget 30 afr og jha på Word-opdateringskursus AS, JH, MN og Ra på regionalkursus i engelsk HP og Bo på kursus for tilsynsførende Morgensamling v/2u Lektieværksted ke(ma) v/ch 31 FC på engelsk-kursus HP, BJ, Bo på kursus for tilsynsførende SH til møde vedr el-entreprise Lektieværksted fy v/bj Five-a-side anno 2002 forløb eksemplarisk og med det bedste resultat, man kunne ønske sig. Fuldstændigt fortjent vandt team "Fuld & Bold" efter en meget flot spillet finale. Som noget nyt havde man valgt at bruge nogle af de penge, som var kommet ind fra de tyve tilmeldte hold, på en sådan måde, at der kunne uddeles præmier til personer, som på den ene eller den anden måde gjorde sig bemærket på plænen. Bl.a. var der præmie til den dårligste taber og til den bedste redning. Vejrguderne var også på arrangørernes side, for så vidt huskes havde vi ikke nogen nedbør under dette års turnering. Karen Rasmussens Rengøring A/S Østre Stationsvej Odense C Tlf

15 2002 Knudepunktet - Årets gang Side 15 Sirius-patruljen Af Mads Mortensen og Anders Teglbjærg, 3x I 1950 oprettede den danske stat slædepatruljen Sirius, som har til opgave at markere dansk territorium i Grønland samt at overvåge den ubeboede kyst på Nordøstgrønland en strækning på ca km i fugleflugtslinie. Patruljeringen foregår med slædehold med to mand og et spand hunde på hvert hold - og på en slæderejse tilbagelægges strækninger som fra Skagen til Tunis. Den 4. november 2002 havde hele skolen fællestime i elevkantinen i 2. modul, hvor der var besøg af Jesper Melin Petersen, der fra 1999 og 26 måneder frem var en del af den militære danske Sirius-enhed på Grønland. Jesper tog os med på en rejse på hundeslæde gennem verdens mest øde egne. I 1 1 /2 time fortalte Jesper om sine oplevelser, drømmene, hundene og kammeratskabet. Dette blev fremlagt ved en kombination af dias/musik og traditionelt foredrag med spørgsmål til sidst. Foredraget startede med en masse billeder af slædehundene og den grønlandske natur, mens der var stille, spiritualistisk musik i baggrunden. Han kombinerede informative facts med små, sjove historier fra verdens nordligste punkt. Optagelse i patruljen Jesper valgte gymnasiet, men han vidste ikke, hvad han ville bagefter. Han nægtede først session, men meldte sig derefter frivilligt til Sirius. Han var ikke specielt stærk, men dog så hurtig til at løbe, at han formåede at imponere deres chef. For at komme ind i Sirius skal man først have en lang og hård uddannelse, hvor man lærer at skyde og klare sig selv, hvorefter man bliver sat på en række svære fysiske prøver. Det er kun de bedste, som kommer ind, de andre må bare tage deres tøj og gå. Jesper var desværre en af de uheldige, som blev kasseret til forprøven, så hans drøm var bristet. Han kastede sig derefter over lægestudiet, men Grønland lurede i hans baghoved, og han søgte derfor om at komme ind igen 3 år efter. Han kom ind i 1999, hvorefter han tilbragte de næste 2 år af sit liv i Grønlands iskolde fjelde, hvor det ikke er ualmindeligt, at temperaturerne er - 40 grader Celsius. Livet på Grønland Da Jesper kom til Daneborg sidst på sommeren 1999, fik han tjansen med at være kok for resten af holdet. De forskellige opgaver går på omgang, og man lærer de nødvendige færdigheder for at kunne klare sig og ikke mindst for at opøve tålmodighed. I månederne inden nytår er der træningsture med hundeslæderne. Der benyttes GPS-satellit for at kortlægge positionen, men pga. den høje sne kan man kun bevæge sig 5 km om dagen. I januar gøres der status over proviant og udstyr, der bestilles forsyninger for det næste år, og ellers sidder Siriusfolkene og ser dvd-film. Herefter følger 3 ugers træningstur. Ved det nordligste punkt af Grønland fulgte de traditionen og nøgenbadede i vandet - det var jo heller ikke særlig koldt. Først på foråret følger så årets store tur. Slædepatruljerne flyves til Station Nord, og så går det sydpå i 3 1 /2 måned med kurs mod Daneborg Jesper fortalte også en del om det fly, patruljen benytter. Det er i stand til at lande på 70 meter, hvilket er meget lidt for et fly. Det er specialbygget og meget trangt, når både slæden, hundene og slædeførerne skal opholde sig i det samme rum. Dette gav da også problemer, da der opstod uoverensstemmelser mellem hundene inde i flyet. Det resulterede i et halvt tons hundeslagsmål. På ekspeditionerne rejste de i par, og for at de ikke skulle blive trætte af hinanden, havde de deres rutiner, som de hver især tog sig af, og den ene blandede sig ikke i, hvordan den anden udførte sine pligter. De havde desuden hver sin skarpt afgrænsede del af teltet. fly, heriblandt fødevarer, tøj og blade. Det sidste vakte klart mest jubel. Under ekspeditionen fik en af tæverne et kuld hvalpe, og alligevel løb den foran slæden både før og efter - lidt fedt. Jesper tog en hundehvalp ind under sin trøje og nød at have en hundehvalp til at urinere på ham under udflugten. Hjemme igen Da Jesper og hans kammerater vendte tilbage til Kastrup Lufthavn, stod de over for den største udfordring: at skulle tilpasse sig livet i Danmark. Materialismen slog dem i ansigtet og virkede umådeligt ligegyldig efter 26 måneder i Grønland. Tankevækkende! Vi må sige, at det var en stor oplevelse at have Jesper på besøg på vores skole. Med fantastisk flotte billeder og stemningsfuld musik formåede han at sætte hele skolen i den rette stemning, som var vi selv med på Grønland. Man sidder bagefter og spekulerer på, hvad man egentlig selv ender med at være, for Jespers historie er et godt eksempel på, at man kan blive lige nøjagtigt, hvad man har lyst til, hvis man vil kæmpe for det og ikke lader sig slå ud af, at det ikke lykkes i første omgang - og for Jesper indebar det oven i købet nøgenbadning i verdens koldeste vand. Billederne i artiklen her har Jesper velvilligt stillet rådighed, og han kan iøvrigt kontaktes på tlf , hvis andre skulle få lyst til at bestille et foredrag om Sirius-patruljen. Små pudsigheder Under deres længste ekspedition får de efter fast aftale fløjet ting ud med November 1 BJ på kursus for tilsynsførende FC på engelsk-kursus LL på pædagogikumbesøg SH til gymnasieadm. møde 4 Fællestime med Siriuspatruljen 5 BJ til multimediekursus i fysik 1. besøg hos Sophie Holm Strøm i da og bk SH, JR til møde i edb-ref.gruppen, EH, ON, RE, AM, Ba, CH og JB til regionalkursus i matematik Morgensamling v/3p SH til møde vedr. el-puljen PR-møde 6 Operation Dagsværk BJ til multimediekursus i fysik IT-sandkasse v/am RE på salsa-kursus bpe til gas-konsulentmøde 7 AN på læsevejledningskursus bpe til gas-konsulentmøde BJ til multimediekursus i fysik SP på billedkunstkursus 2a sp, SB og MH til Habla con ella SH til møde vedr. Biotek JB, SH har besøg fra Frederiksberg Kommune vedr. intranet Lektieværksted fy (ke) v/ml 8 AN på læsevejledningskursus BH til konference bpe til gas-konsulentmøde SP på billedkunstkursus 2. besøg hos Tine Jacobsen i ft 11 AM og Ba på matematik-kursus til og med onsdag Lektieværksted MAT v/ch Møde i aktivitetsudvalget Forældreforeningen: De danske dogmefilm v/lh 12 Karakterer 1g PE, JG til regionalmøde i kemi Ra til konference om kernefaglighed Uddannelsesdag for 3hf og 3g SH til møde i UVM om hf-forsøg SP, HR, BD og St til regionalmøde i billedkunst Møde i økonomiudvalget 13 AE på kursus JB er til møde i mat-opg.kom. resten af ugen MR til regionalstævne i badminton 2. besøg hos Tine Jacobsen i id. Lektieværksted ke(fy) v/pe Franskelever og -lærere til Le petit Prince 14 Forældrekonsultation for 2g og 3g HP, LL og Bo på kursus for kursusledere til 15. SH til møde om evaluering af Fronter Lektieværksted fy(ma) v/pb SH til møde på SDU LH på kursus på CVU, Reality-TV 15 SH til FAR-møde på Fyns HF Morgensamling v/1z 18 BJ til debatmøde på Akademiet for de Tekniske Videnskaber vedr. Fremtidens gymnasium 19 LL på pædagogikumbesøg JB, JG, SJ til datavejledermøde Lærerforsamling 1g 20 BH på kursus hot - mat/fys HP på pædagogikumbesøg ML på datalogikursus til 23. SH til rektormøde Lektieværksted ke(fy) v/sn 21 flex-dag SH til rektormøde LL på pædagogikumbesøg AP, BH, EH, ON, SN til regionalmøde i naturfag 22 AN på idræts-kursus hele næste uge Flexdag SH til rektormøde SP, HR på billedkunstkursus JP til oldtidskundskabsmøde 25 JP, HH og Sz til GL-rep.møde Bestyrelsesmøde 26 BJ og JL på kursus Ha, BT på biologi/filosofi kursus resten af ugen SH til møde om udstyr til naturvidenskab, Fyns Amt Møde i Undervisningsudvalget 27 Ol på pædagogikumsbesøg LL til møde i Samarbejdsprojektet med folkeskolen Lektieværksted ke(fy) v/jg 28 BH til projektseminar i naturfag Forældrekonsultation 1a, 1x, 1z SN på projektseminar i naturfag AM, AS, SJ til Fronter-møde Morgensamling v/2b SP, Bo, LL på vejlederkursus JG, Ba, PB, JB, PE, BJ til regionalmøde i fysik Lektieværksted fy(ma) v/jb SH til møde med DI om reformudspil 29 BH og SN til projektseminar i naturfag R. Randers A/S Rådhusgade Odder Tlf GARANTI - vi er klar til alle former for maleropgaver... Stenløse Malerforretning ApS v/ Louise Svendsen Rugårdsvej Odense C Tlf Fax Mobil

16 Side 16 Knudepunktet - Årets gang 2002 Dramatisk fagdag Af Michael Nørrelund, 1c Der var lagt i kakkelovnen til 1g- og 2g-eleverne på sproglig linje, da de holdt engelsk fagdag mandag den 9. december med en udfordrende omgang drama. Det var med blandede følelser, eleverne mødte op til fagdagen. Det var for nogle et spørgsmål om så snildt som muligt at besætte opgaver uden for skuespillet, mens det for andre var en oplevelse, der blev set frem til med julelys i øjnene. De fleste kan spille teater på deres modersmål, men kan de også spille på engelsk? Svaret er ja. Det var i hvert fald den befalede opgave. På mit hold startede dagen med en navneleg, hvor vi skulle klappe rytmen fra det velkendte nummer med Queen, Rock you, og på det rigtige tidspunkt nå at sige navnet på en af de andre på holdet, som så skulle fortsætte. En koncentrations- og fokuseringsleg som umiddelbart lyder simpel og mere velegnet til en flok grønne folkeskoleelever. Faktum er dog, at eleverne mange gange kagede i det, hvilket da også gav en god stemning fra starten, som viste sig at være meget vigtig, da vi skulle arbejde sammen med personer, som vi aldrig før havde set eller snakket med. Efter endnu et par lege fra lærerens sortiment kunne vi koncentrere os om de forskellige dramaer. I alt var der tale om seks forskellige teaterstykker, hvor der var to grupper afsat til hver. Lidt hurtig hovedregning afslører, at det samlede antal af grupper var 12, og i den gruppe, undertegnede deltog, hed stykket The Dissolution of Dominic Boot. Kort fortalt handler stykket om den londonske mand Dominic Boot, som skylder en del penge væk rundt omkring i byen. Han kører i en taxi og forsøger at hente penge i forskellige banker og hos forskellige mennesker, som skylder ham. Efterhånden bliver det beløb, taxameteret viser, større og større, og han er nødsaget til at afgive det meste af, hvad han ejer, til taxachaufføren, så han til sidst står og tuder på sin arbejdsplads kun iført pyjamas. Tilmed bliver han fyret, og det sidste, der sker, er ironisk nok, at han bliver sat ind i en taxa af en medfølende sekretær. Eleverne i gruppen vidste selvfølgelig godt, at stykket skulle fremvises senere for et uvist antal elever, så de valgte ikke at lave modellen, hvor man kun laver et useriøst stykke arbejde og kun leverer den halve vare. Tværtimod var der trods en smule startvanskeligheder hurtigt tryk på kedlen, og der blev lagt mange kræfter i det. Først blev manuskriptet gennemgået fra ende til anden. Eventuelle overflødige scener blev kynisk fjernet, og rollerne blev fordelt. Sidstnævnte var ingen nem proces, da ingen i Trine Lyngvig Beck Larsen fik tildelt Sct. Knuds Gymnasiums Musiklegat på 1500 kr. Legatet er oprettet af lektor Carsten Mollerup, der var musiklærer på skolen fra Legatet tildeles en elev, som har udviklet sin viden og sine færdigheder ved aktivt engagement i musikundervisningen og har vist talent for at synge eller spille i timerne og i skolens frivillige musikliv. starten ville påtage sig hovedrollen og det medfølgende store ansvar. Tanken om at optræde foran et publikum var tydeligvis en skræmmende faktor. Men alle roller blev besat, og den frygtede hovedrolle sågar af to personer, Mette V. og Julie T. fra 2b, hvilket var lidt vovet, da det nemt kunne forvirre publikum. De leverede dog to rigtigt gode skuespillerpræstationer med masser af følelser ilagt, som sent vil blive glemt. Der var ikke store muligheder for at lave kreative sceneopsætninger, og skolens lille udvalg af udklædningstøj var hurtigt taget af andre grupper. Så det var op til tilskuerne selv at forestille sig Big Ben og de andre seværdigheder, som London er prydet med, og hvis hjemmelavede tilstedeværelse godt kunne have pyntet på forestillingen. Hvis man som publikum ikke havde læst stykket virkelig godt i forvejen, kunne man godt komme i vanskeligheder med hensyn til de svære engelske ord, som udtaltes i flæng. Derfor havde gruppen trukket en lille kanin op af hatten til at højne underholdningen i form af taxachaufføren, som var blevet lavet til en indisk mand. Rollen blev spillet af Simon fra 1c. Med god humor og indisk dialekt gik han syngende igennem stykket med en utrolig flot præstation, som fik både elever og lærere til at grine højlydt adskillige gange. Der var kun positive miner at finde blandt eleverne efter stykket, hvilket før fremførelsen vist nok havde givet lidt sved på panden og rystende hænder til et flertal af de urutinerede skuespillere. En vellykket dag var overstået, i hvert fald set fra elevernes side, og en flok elever kunne stolte forlade skolen efter at have afprøvet grænser til den helt store guldmedalje. December 2 Folkeskoleelever på besøg Forældrekonsultation 1b, 1v, 1y SH til NUR-møde, Fyns Amt SH til samråd med forvaltningschefer, ARF, Kbhvn Møde i økonomiudvalget 3 Bo på pædagogikumsbesøg Folkeskoleelever på besøg SH til konference om fremtidens læremidler 4 Forældrekonsultation 1c, 1u Gymnasieskolernes volleyball-stævne Morgensamling v/1q Lektieværksted ke(ma) v/ch 5 SH til prisoverrækkelse, forskerspirer Lektieværksted fy (ke) v/sn 6 Folkeskoleelever på besøg SH til FAR-møde 9 Fagdag:1-2gs: eng, 1-2gm + 3pqFY: mafy-ke, 3g: old + 3pq Ol SH til samråd med GL og Rektorforeningen 10 MD på kursus på SDU Morgensamling v/2x SH, AS, Fo og DP til Fronter-evaluering, SDU Inventarmøde: SH, Bo, PB, PE, LT 11 EB på internationaliseringsseminar Lektieværksted ke(fy) v/pe Adventskoncert i Thomas Kingos Kirke 12 Bo censor i Kolding JR til møde i edb.koord.grp. DP, LT på biologikursus PR-møde BD og 1v i Odense Koncerthus JG, 2gKe/2, ML og 2mKE på SDU 13 DP og LT på biologikursus MD på kursus på SDU SH til gymnasieadministrationsmøde 16 SH til arb.grp.møde i Rektorforeningen SH til fakultetrådsmøde, SDU 17 SH til møde i ARF om gym.reform 18 SH til DI-møde Lektieværksted ke(fy) v/jg 19 Morgensamling v/3a Julefest for alle elever 20 Juleafslutning for alle Knuds Køkken Blinis Oprindeligt små russiske boghvedepandekager. Blinis laves med en dej bestående af 2 dl mælk, 10 gram gær, 100 g boghvedemel, 50 gram hvedemel, 1 æg, 1/2 tsk salt, og dertil kommer smør til stegning. Lun mælken lidt og opløs gæren deri. Æggeblommen, salt og de to portioner mel piskes sammen og hviler lunt en times tid. Æggehviden piskes stiv og blandes i dejen lige før stegningen. Lidt smør brunes let på en pande (gerne teflon) og dejen sættes i små klatter, 7-8 cm i diameter, steges et par minutter på hver side så de er lysebrune og holdes varme i fx en ovn. Man kan få særlige Blinispander. Tilbehøret er mangfoldigt, men en god forårsbebuder i Danmark er at bruge den friske stenbiderrogn, som man enten køber renset hos fiskehandleren eller selv renser for hinder (rognen hældes i et fad med kold vand, og med et piskeris eller en elpisker samles i flere omgange og flere hold vand de mange hinder). Rognen saltes lidt og trækker i køleskabet en times tid. Anret de varme pandekager på en forvarmet tallerken, og læg rognen på og pynt med hakket rødløg og creme fraiche. Mange steder spises blinis også med små skiver røget laks. Sct. Knuds Elevråd Af Katrine Juel Vang, 2b Elevrådet her på Sct. Knud er en instans, der arbejder med alt, du ønsker, de skal arbejde med. Elevindflydelse er selvsagt det ultimative hovedpunkt på dagsordenen ved hvert møde. Hvad kan forbedres, hvorledes kan det forbedres? Altid er elevrådet beredt, ment som en hjælp til at forbed- re din hverdag på Knud. Kort sagt: du ved, hvor du kan søge hen, hvis ting ikke lige er, som du ønsker, de skal være. Alt, der kan gøres for at forbedre skolegangen, tages op på et ugentligt møde, hvor det samlede elevråd sidder og sveder over de aktuelle problemstillinger. Og disse løses gang på gang. Elevrådet består af en formand, en næstformand og to elevrepræsentanter fra hvert af de fire skoleudvalg. Yderligere afholdes jævnligt de såkaldte stormøder, hvor hver klasse via deres klasserepræsentanter kan opnå indflydelse på de forskellige emner. Herigennem er der selvfølgelig en oplagt mulighed for, at netop din mening kan blive hørt. Her på Sct. Knud er vi også repræsenteret både regionalt og nationalt i DGS-Fyn, LAK-Fyn og DGS (Danske Gymnasieelevers Sammenslutning.). Her er oplagt mulighed for at få slået i bordet, og der lægges mange kræfter heri fra elevrådets side. Et par af de utallige emner, årets elevråd har arbejdet med, er følgende: På opfordring fra adskillige elever er der blevet gjort store anstrengelser for at få forbedret forholdene i pigernes omklædningsrum. Der ventes pt. stadig på svar fra højere sted, sagen er nemlig sendt til amtet. Der er også arbejdet med en større spørgeskemaundersøgelse omhandlende elevernes forhold her på skolen. Denne vil løbe af stabelen her til foråret 03. Den vigtigste opgave for elevrådet i øjeblikket er at få opbygget en større tillid blandt eleverne. Dette er vigtigt, for at arbejdet kan gøres så kvalificeret og effektivt som muligt - bl.a. derfor foretages spørgeskemaundersøgelsen. Vil den enkelte elev ikke komme til elevrådet, kommer elevrådet til den enkelte! Et andet hjælpemiddel til større indflydelse er nu i hus i form af en rigtig flot hjemmeside! Her kan den enkelte elev henvende sig med spørgsmål, forslag til debat eller Ris/Ros. Du er velkommen på Altid! Er der andet du vil vide, kan du bare komme og spørge, her er næsten ingen der bider. Og som kun Mathias, 2a kan udtrykke det; Vi er hk i seje, og vi har lavet en hel masse!

Faglighed, Fællesskab, Fremtid. Midtfyns. Sammen bliver vi klogere

Faglighed, Fællesskab, Fremtid. Midtfyns. Sammen bliver vi klogere Faglighed, Fællesskab, Fremtid Midtfyns Gymnasium Sammen bliver vi klogere liv en del af os En helt ny verden åbner sig, når du træder ind ad døren hos os. Med masser af venner, faglige udfordringer og

Læs mere

HF i Aars. ... på den almindelige måde. eller med sport og film. Vesthimmerlands Gymnasium & HF. ... mange års erfaring gør en forskel!

HF i Aars. ... på den almindelige måde. eller med sport og film. Vesthimmerlands Gymnasium & HF. ... mange års erfaring gør en forskel! HF i Aars... på den almindelige måde eller med sport og film Vesthimmerlands Gymnasium & HF... mange års erfaring gør en forskel! 1 Hvad kan en HF-eksamen bruges til? En HF-eksamen kan bruges til alle

Læs mere

Eliteidræt og uddannelse. For Team Danmark og øvrige eliteidrætselever. Virum Gymnasium. Vi rummer mere... VG - Elite Idræt

Eliteidræt og uddannelse. For Team Danmark og øvrige eliteidrætselever. Virum Gymnasium. Vi rummer mere... VG - Elite Idræt Malene Degn på vej mod VM sølv på MT B Eliteidræt og uddannelse For Team Danmark og øvrige eliteidrætselever Virum Gymnasium Vi rummer mere... 1 Forord til Elite og udannelse Team Danmark ordningen for

Læs mere

Dansk Skytte Union 50m Hjemmebaneturnering 2014 - Senior

Dansk Skytte Union 50m Hjemmebaneturnering 2014 - Senior 60 liggende 5. omgang total 1. division 1 Ballerup 1 1872,6 10 9378,1 50 2 Kolding 1 1865,0 7 9277,0 31 3 DSB/ASF 1 1865,2 7 7431,0 29 4 Viborg 1 1852,7 4 9247,6 22 5 Bredstrup-Pjedsted 1 1843,9 0 9195,7

Læs mere

gang om måneden ca. og indberetter til Told og Skat og sender noget til revisoren, når det er tid til det og sådan noget. Det er sådan set dagen.

gang om måneden ca. og indberetter til Told og Skat og sender noget til revisoren, når det er tid til det og sådan noget. Det er sådan set dagen. Bilag E - Lisbeth 0000 Benjamin: Yes, men det første jeg godt kunne tænke mig at høre dig fortælle mig lidt om, det er en almindelig hverdag hvor arbejde indgår. Så hvad laver du i løbet af en almindelig

Læs mere

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år)

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) De pædagogiske processer skal lede henimod, at barnet ved slutningen af vuggestuen med lyst har tilegnet sig færdigheder og viden, som sætter

Læs mere

Sådan blev jeg: Ida Auken

Sådan blev jeg: Ida Auken Sådan blev jeg: Ida Auken Sorgløs - privilegeret - og med Auken i bagagen. Her fortæller Ida Auken om livet privat og den politiske tilværelse. Af Peter Brüchmann, 14. oktober 2012 03 Stort personligt

Læs mere

Selvevaluering foretaget i juni 2014 af skoleåret 2013/14.

Selvevaluering foretaget i juni 2014 af skoleåret 2013/14. Selvevaluering foretaget i juni 2014 af skoleåret 2013/14. Her på skolen er vi meget interesserede i at tilbyde den bedst mulige undervisning, trivsel og service til vores elever og jer som forældre. Derfor

Læs mere

Ikke alle elever vil kunne få deres første prioritet og det er ikke givet, at alle fag oprettes.

Ikke alle elever vil kunne få deres første prioritet og det er ikke givet, at alle fag oprettes. Valgfag på SIM Nu er det tid at vælge, hvilket valgfag du ønsker næste skoleår. Læs de næste par sider godt igennem og vælg så mindst 3 fag, som du skriver på tilmeldingen på sidste side i prioriteret

Læs mere

DAMUSA Sammenfatningsrapport 1. Vælg en af nedenstående muligheder: "Jeg er..." Svarprocent: 100% (N=1448)

DAMUSA Sammenfatningsrapport 1. Vælg en af nedenstående muligheder: Jeg er... Svarprocent: 100% (N=1448) 1. Vælg en af nedenstående muligheder: "Jeg er..." Svarprocent: 100% (N=1448) Spørgsmålstype: Vælg en Nuværende elev 244 17% Tidligere elev 69 5% Kommende elev (står på venteliste) 43 3% Underviser 67

Læs mere

Velkommen til Paderup Gymnasium. Værdigrundlag og profil. Paderup Gymnasium er et alment gymnasium, som er både studieforberedende og alment dannende.

Velkommen til Paderup Gymnasium. Værdigrundlag og profil. Paderup Gymnasium er et alment gymnasium, som er både studieforberedende og alment dannende. 2009 Velkommen til Paderup Gymnasium Værdigrundlag og profil Paderup Gymnasium er et alment gymnasium, som er både studieforberedende og alment dannende. Udover det faglige, der selvsagt skal være i top,

Læs mere

Gymnasiet Sprog & Kultur Natur & Videnskab Musik & Kreativitet Krop & Sundhed Sprog & Samfund

Gymnasiet Sprog & Kultur Natur & Videnskab Musik & Kreativitet Krop & Sundhed Sprog & Samfund Gymnasiet Sprog & Kultur Natur & Videnskab Musik & Kreativitet Krop & Sundhed Sprog & Samfund... mange års erfaring gør en forskel! 1 Hvad vælger du? På VHG kan du vælge mellem 7 forskellige studieretninger.

Læs mere

TIL FRIVILLIGE PÅ HOSPICE SJÆLLAND NYHEDSBREV MAJ 2015

TIL FRIVILLIGE PÅ HOSPICE SJÆLLAND NYHEDSBREV MAJ 2015 TIL FRIVILLIGE PÅ HOSPICE SJÆLLAND NYHEDSBREV MAJ 2015 Kære alle, Med disse smukke blomstrende grene plukket af Lena Løbner - vil jeg ønske jer en god maj måned. Så kan jeg fortælle jer, at jeg er blevet

Læs mere

HF i Aars. ... på den almindelige måde. eller med sport og film. ... mange års erfaring gør en forskel!

HF i Aars. ... på den almindelige måde. eller med sport og film. ... mange års erfaring gør en forskel! HF i Aars... på den almindelige måde eller med sport og film... mange års erfaring gør en forskel! 1 Hvad kan en HF-eksamen bruges til? En HF-eksamen kan bruges til alle videregående uddannelser, såfremt

Læs mere

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.«

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.« FEST Maja skal til fest. Det er på skolen. Hun ser sig i spejlet. Er hun ikke lidt for tyk? Maja drejer sig. Skal hun tage en skjorte på? Den skjuler maven. Maja tager en skjorte på. Så ser hun i spejlet

Læs mere

Musik Musik Musik s k o l e t j e n e s t e n

Musik Musik Musik s k o l e t j e n e s t e n Musik s k o l Musik Musik e t j e n e s t e n Kan du høre kirkeklokken, der hvor du bor? Hvordan synes du, den lyder? I gamle dage ringede kirkeklokkerne, når der var krig eller ildebrand. De kunne advare

Læs mere

28 unge mener noget om narkotika

28 unge mener noget om narkotika Tættere på os helt ærligt! 28 unge mener noget om narkotika Tættere på os helt ærligt! Den 19. og 20. september 2006 var 28 unge mennesker sammen i ungdomscafeen Sted1 i Viborg for at snakke narkotika

Læs mere

"Ikke bare en ny start. Men netop DEN start, som giver dig DET boost, der sikrer dig, at du ikke stopper ved starten, men bliver ved!

Ikke bare en ny start. Men netop DEN start, som giver dig DET boost, der sikrer dig, at du ikke stopper ved starten, men bliver ved! FÆLLESSKAB FAGLIGHED FORSKELLIGHED "Ikke bare en ny start. Men netop DEN start, som giver dig DET boost, der sikrer dig, at du ikke stopper ved starten, men bliver ved!" --- Anton Wrisberg --- -- Forskellighed

Læs mere

SKOLERNE I ODSHERRED NÅR DU SKAL VÆLGE LINJE INTRODUKTION TIL LINJER FOR ELEVER I KOMMENDE 7. KLASSER

SKOLERNE I ODSHERRED NÅR DU SKAL VÆLGE LINJE INTRODUKTION TIL LINJER FOR ELEVER I KOMMENDE 7. KLASSER SKOLERNE I ODSHERRED NÅR DU SKAL VÆLGE LINJE INTRODUKTION TIL LINJER FOR ELEVER I KOMMENDE 7. KLASSER 1 NÅR DU SKAL VÆLGE LINJE Denne folder er en oversigt over, hvilke linjer, du som elev kan vælge imellem,

Læs mere

Astrid Krog Alberte Klessner Martin Hansen Grenaa Gymnasium Folkemødet 2014 28-06-14

Astrid Krog Alberte Klessner Martin Hansen Grenaa Gymnasium Folkemødet 2014 28-06-14 Folkemødet 2014 Folkemødet er en årlig politik festival, som finder sted på solrige Bornholm. Folkemødet er fyldt med spændende, indholdsrige debatter og events. Ved Folkemødet 2014 var vi 5 elever så

Læs mere

Velkommen til Paderup Gymnasium. Værdigrundlag og profil

Velkommen til Paderup Gymnasium. Værdigrundlag og profil 2010 Velkommen til Paderup Gymnasium Værdigrundlag og profil Paderup Gymnasium er et alment gymnasium, som er både studieforberedende og alment dannende. Udover det faglige, der selvsagt skal være i top,

Læs mere

DODO & THE DODOS UPGRADE

DODO & THE DODOS UPGRADE DODO & THE DODOS UPGRADE Dodo Gad: Vokal, kor Jens Rud: Vokal, kor, percussion Steen Christiansen; Keyboard, bas, kor Lars Thorup: Trommer, percussion Anders Valbro: Guitar DODO & THE DODOS UPGRADE Produceret

Læs mere

Udskolingen på Holme Skole. - selvstændighed & faglighed

Udskolingen på Holme Skole. - selvstændighed & faglighed Udskolingen på Holme Skole - selvstændighed & faglighed Profil for udskolingen på Holme Skole 2 KÆRE FORÆLDRE I denne pixiudgave kan I læse om, hvordan vi organiserer og vægter undervisningen i udskolingen

Læs mere

Alice Ilona Jensen Jobkonsulent Sygedagpengeafd. E-mail: aij@silkeborg.dk Mobil: Tlf: 89 70 47 23

Alice Ilona Jensen Jobkonsulent Sygedagpengeafd. E-mail: aij@silkeborg.dk Mobil: Tlf: 89 70 47 23 Alice Ilona Jensen Jobkonsulent E-mail: aij@silkeborg.dk 89 70 47 23 Anders Pedersen Socialrådgiver/Jobkonsulent E-mail: ape@silkeborg.dk 89 70 47 49 Anette Riis Anette Ulrik Psykolog E-mail: arn@silkeborg.dk

Læs mere

Stylet orden. Hun indretter med indføling: Side X NYT FRITIDSHUS. energivinduer. www.lilje-huset.dk

Stylet orden. Hun indretter med indføling: Side X NYT FRITIDSHUS. energivinduer. www.lilje-huset.dk Fyens Stiftstidende og Fyns Amts Avis fredag 13. juli 2012 Hun indretter med indføling: Stylet orden Side X 70 23 15 23 jna.dk energivinduer Spar op til 35% nu kontakt os for mere info udstilling: Kratholmvej

Læs mere

men det var ikke helt så imponerende, som vi havde regnet med. Tegning og hygge i toget Et forvirrende billede, der ændrer sig, når man flytter

men det var ikke helt så imponerende, som vi havde regnet med. Tegning og hygge i toget Et forvirrende billede, der ændrer sig, når man flytter Mandag d. 1/10 Vi tog fra Løgstør med bussen kl. 9.00 mod Aalborg, hvor vi steg på toget. Vi skulle skifte i både Fredericia og Padborg, men det gik fint, og det lykkedes os at få alle tingene med hele

Læs mere

Teknisk Gymnasium - din uddannelse til fremtiden

Teknisk Gymnasium - din uddannelse til fremtiden Teknisk Gymnasium - din uddannelse til fremtiden US r H T EN janua ÅB ag den 24.i Hillerød tirsd 00-19.00. kl. 16 Tænk langt tænk selv Brænder du for naturvidenskab, og tænder du på at prøve dine idéer

Læs mere

Sennels Skoles Nyhedsbrev nr. 74 December 2011 I dette nr. kan du læse om:

Sennels Skoles Nyhedsbrev nr. 74 December 2011 I dette nr. kan du læse om: Sennels Skoles Nyhedsbrev nr. 74 December 2011 I dette nr. kan du læse om: Nyt fra skolelederen Hilsen fra Bodil Nyt fra forældrebestyrelsen Skolekomedie Hold krudtet tørt Lucia 2011 Fyrværkeri råd Bagsiden

Læs mere

KNAS. Special El Prebsi udgave

KNAS. Special El Prebsi udgave KNAS Special El Prebsi udgave Preben 2000-2011 INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 1 FORSIDE SIDE 2 INDHOLDSFOTEGNELSE, OPSTILLING AF INDLÆG & RINGETIDER SIDE 3 FARVEL TIL PREBEN FRA 5.B SIDE 4 FARVEL TIL PREBEN

Læs mere

Velkommen. Det er nemt at vælge Katedralskolen, når du først har oplevet den...

Velkommen. Det er nemt at vælge Katedralskolen, når du først har oplevet den... Velkommen Det er nemt at vælge Katedralskolen, når du først har oplevet den... Hej Elevrådsformanden siger... Hjerteligt velkommen til Nykøbing Katedralskole! At gå fra folkeskolen til stx eller HF er

Læs mere

Undervisningsmiljøvurdering maj 2010

Undervisningsmiljøvurdering maj 2010 Undervisningsmiljøvurdering maj 2010 Ejer Anna Højgaard Andersen (AA) Udløbsdato 20-05-10 16:00 1 Undervisningsmiljø på Helsingør Gymnasium Dette spørgeskema handler om det fysiske og det psykiske undervisningsmiljø.

Læs mere

KNUDSØSKOLEN, EN LYS OG RUMMELIG SKOLE

KNUDSØSKOLEN, EN LYS OG RUMMELIG SKOLE KNUDSØSKOLEN, EN LYS OG RUMMELIG SKOLE Knudsøskolen er den ene af Ry s to folkeskoler, beliggende ved kanten af Knudsø og omgivet af store grønne arealer. Skolen har 140 elever og er 1-sporet til og med

Læs mere

Højere Forberedelseseksamen 2014

Højere Forberedelseseksamen 2014 HF Højere Forberedelseseksamen 2014 2 Svendborg Gymnasium & HF Hvorfor vælge HF på Svendborg Gymnasium? HF åbner mange døre for dig især hvis du overvejer en mellemlang videregående uddannelse. Undervejs

Læs mere

VK Det bedste fundament for uddannelse

VK Det bedste fundament for uddannelse 2014 VK Det bedste fundament for uddannelse 1 Stephanie, 2.g og rytter Dét at være Team Danmark elev på VK, gør at jeg ikke er nødsaget til at gå på kompromis med min sport pga. min uddannelse, eller omvendt.

Læs mere

side 9 manden Portræt af en 25-års jubilar

side 9 manden Portræt af en 25-års jubilar Stilladsinformation nr. 64 - december 2001 side 9 manden Portræt af en 25-års jubilar Navn: Ib Hansen Bopæl: albertslund Alder: 55 Start i branchen: 1975 Firma: Tillidspost: Herlev Stilladser Fanebærersuppleant

Læs mere

HHX. Esnord.dk. Handelsgymnasium Helsingør - din uddannelse til fremtiden EUD EUX HG HHX HTX 10 KURSUS

HHX. Esnord.dk. Handelsgymnasium Helsingør - din uddannelse til fremtiden EUD EUX HG HHX HTX 10 KURSUS Handelsgymnasium Helsingør - din uddannelse til fremtiden På HHX giver projektarbejde indsigt i, hvordan man driver virksomhed i det virkelige liv. Mathias Fredsby, HHX3 Esnord.dk EUD EUX HG HHX HTX 10

Læs mere

Rangliste 25 m Standardpistol

Rangliste 25 m Standardpistol Rangliste 25 m Standardpistol Forening max max2 max3 Snit. % Dame Pia Villemoes Søværnets IF, København 546 545 544 545,0 95, 2 Anja Christensen Skytteklubben DSB/ASF Århus 55 54 3 Dorte Thorsen IF Flyvestation

Læs mere

Et liv med Turners Syndrom

Et liv med Turners Syndrom Et liv med Turners Syndrom Hvordan er det at leve med Turner Syndrom, og hvordan det var at få det at vide dengang diagnosen blev stillet. Måske kan andre nikke genkendende til flere af tingene, og andre

Læs mere

Frørup Marts 2013. Påskeferie. Påskeferie. Påskeferie

Frørup Marts 2013. Påskeferie. Påskeferie. Påskeferie Smørhullet Skolen Fredag 1 Forældrekaffe Lørdag 2 Søndag 3 Mandag 4 Der arbejdes med perler i værkstedet DH omsorgsdag Tirsdag 5 Der arbejdes med perler i værkstedet 3.F: skole-hjem-samtaler Onsdag 6 Der

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

HTX. Esnord.dk TEKNISK GYMNASIUM CAMPUS HELSINGØR EUD EUX HG HHX HTX 10 KURSUS

HTX. Esnord.dk TEKNISK GYMNASIUM CAMPUS HELSINGØR EUD EUX HG HHX HTX 10 KURSUS HTX TEKNISK GYMNASIUM CAMPUS HELSINGØR HTX handler ikke bare om at læse en masse teori, det handler også om at bruge teorien til at skabe et produkt. Signe Blomsterberg, HTX 3B Esnord.dk EUD EUX HG HHX

Læs mere

Sommerkurser 2015. Vil du være med?

Sommerkurser 2015. Vil du være med? 5 forrygende kursusuger på sommerhøjskole - Musik og kunsthåndværk (1 uge) - Cirkus, teater og musik (1 uge) - Friluftsliv og bevægelse (2 uger) - Livsstilskursus (1 uge) Vil du være med? Musik og kunsthåndværk

Læs mere

Center Nyt. Info-møde om den nye skolereform tirsdag d. 3. juni kl. 19.00. Centerklasserne Mølholm Skole og SFO Yggdrassil, Vejle April 2014

Center Nyt. Info-møde om den nye skolereform tirsdag d. 3. juni kl. 19.00. Centerklasserne Mølholm Skole og SFO Yggdrassil, Vejle April 2014 Center Nyt Centerklasserne Mølholm Skole og SFO Yggdrassil, Vejle April 2014 Info-møde om den nye skolereform tirsdag d. 3. juni kl. 19.00 Læs, lyt og se klip om: Den nye skole-reform På besøg i Den gamle

Læs mere

INFO TVÆRSUGE 21 2011

INFO TVÆRSUGE 21 2011 TVÆRSUGE 21 2011 2010-2011 1 Generel information om Tværsugerne I løbet af et skoleår er der mange forskellige aktiviteter for de enkelte klasser, der kræver ændringer af skemaerne. Det kan f.eks. være:

Læs mere

Indholdsplan. Bernstorffsminde Efterskole 13/14. Anderledes dage og uger

Indholdsplan. Bernstorffsminde Efterskole 13/14. Anderledes dage og uger Indholdsplan Bernstorffsminde Efterskole 13/14 Anderledes dage og uger Indhold ANDERLEDES DAGE OG UGER... 3 Introdage... 3 DOSO... 3 Efterårs- og vintermøde... 4 Gallafest... 4 Musicaluge... 5 Skitur...

Læs mere

Vi gør din studietid. lidt federe

Vi gør din studietid. lidt federe Vi gør din studietid lidt federe Vi taler din sag SLS Sygeplejestuderendes Landssammenslutning er de sygeplejestuderendes faglige organisation og en del af Dansk Sygeplejeråd. Vores mål er at forbedre

Læs mere

Sommerkurser 2016. 5 forrygende kursusuger på sommerhøjskole

Sommerkurser 2016. 5 forrygende kursusuger på sommerhøjskole Sommerkurser 2016 5 forrygende kursusuger på sommerhøjskole - Friluftsliv og bevægelse (2 uger) - Cirkus, teater og musik (1 uge) - Musik og kunsthåndværk (1 uge) - Det gode liv (1 uge) Vil du være med?

Læs mere

S K O L E N Y T. Det er bedre at tænde et stearinlys end at bande over mørket. Kinesisk ordsprog

S K O L E N Y T. Det er bedre at tænde et stearinlys end at bande over mørket. Kinesisk ordsprog S K O L E N Y T Det er bedre at tænde et stearinlys end at bande over mørket Kinesisk ordsprog Vildbjerg Skole Januar 2012 Januar 2012 1. 2. 3. 17. Skolebestyrelsesmøde 18. Pædagogisk råds møde 19. 4.

Læs mere

Skumsprøjten Nyhedsbrev Tambourkorpset på Humble Efterskole Indholdsfortegnelse:

Skumsprøjten Nyhedsbrev Tambourkorpset på Humble Efterskole Indholdsfortegnelse: Skumsprøjten Nyhedsbrev Tambourkorpset på Humble Efterskole Indholdsfortegnelse: Formanden har ordet Præsentation af Rasmus Clemens Præsentation af Bjarne Jørgensen Formanden har ordet Nu er det jul igen!

Læs mere

Information omkring næste skoleår

Information omkring næste skoleår Information omkring næste skoleår Kære forældre til elever på Skolecenter Jetsmark Sommerferien nærmer sig og vi skal sige farvel til en velkendt skoledag og goddag til en ny og anderledes skoledag. Ikke

Læs mere

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011 : Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg

Læs mere

Uddannelsesparathed og forældresamarbejde

Uddannelsesparathed og forældresamarbejde Uddannelsesparathed og forældresamarbejde I 2010 besluttede ministeriet, at alle elever, der forlader grundskolen, skal vurderes m.h.t., om de er uddannelsesparate eller om de ikke er uddannelsesparate

Læs mere

Frederikshavn Ishockey klub

Frederikshavn Ishockey klub Navn Jeff Mølholt Lucas G. Davidsen Camilla Rasmussen Nicklas Stenbakken Patrick Guldberg Lucas Hansen Oscar Kølbæk Rosenberg Jørgen Lie Simon Asbjørn Mørk Puk Lyng Thomsen Mathias From Anders Præstegaard

Læs mere

Resultater i antal og procent

Resultater i antal og procent Undersøgelse: Hold: Køn: Undervisningsmiljø for 'Øvrige klassetrin' 2009 5 klasse, 6 klasse M, K Resultater i antal og procent Generel tilfredshed Side 1 af 25 Er du glad for din skole? Ja, altid Ja, for

Læs mere

Stil ind på et foto af en afdød

Stil ind på et foto af en afdød Kapitel Stil ind på et foto af en afdød Du er på besøg hjemme hos en af dine venner, og går forbi et billede, der hænger i entréen. På billedet ses en nydelig dame og lige da du passerer billedet, tænker

Læs mere

NYHEDSBREV SEPTEMBER 2004

NYHEDSBREV SEPTEMBER 2004 NYHEDSBREV SEPTEMBER 2004 Kære læser! Som leder har man de medarbejdere, man fortjener. For nogle vil det virke provokerende for andre vil det være en selvfølge. Den første artikel i dette nyhedsbrev uddyber

Læs mere

Opgave 1. Modul 2 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvilken parkering er billigst? Standard Budget Direct. 1. Hvor mange penge har Simon med?

Opgave 1. Modul 2 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvilken parkering er billigst? Standard Budget Direct. 1. Hvor mange penge har Simon med? Modul 2 Lytte, Opgave 1 Opgave 1 Eksempel: Hvilken parkering er billigst? Standard Budget Direct X 1. Hvor mange penge har Simon med? 387 kr. 300 kr. 298 kr. 2. Hvor meget vandt Fredericia? 31-26 29-28

Læs mere

Trivselsevaluering 2010/11

Trivselsevaluering 2010/11 Trivselsevaluering 2010/11 Formål Vi har ønsket at sætte fokus på, i hvilken grad de værdier, skolen fremhæver som bærende, også opleves konkret i elevernes dagligdag. Ved at sætte fokus på elevernes trivsel

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

UGEBREV nr. 58 uge 02

UGEBREV nr. 58 uge 02 UGEBREV nr. 58 uge 02 Årgang 5 Kære alle børn og forældre! Det var rigtig rart at se alle børn og voksne igen efter en god lang juleferie. Alle er mødt op med godt humør, så vi har haft en fin første uge

Læs mere

Proces med DR Radiosymfoniorkestret 2008

Proces med DR Radiosymfoniorkestret 2008 Proces med DR Radiosymfoniorkestret 2008 DR Radiosymfoniorkestret Du skal til koncert med DR Radiosymfoniorkestret. Det er et stort symfoniorkester, som består af ca. 70 musikere. I et symfoniorkester

Læs mere

Julie, Klemens faster

Julie, Klemens faster Julie, Klemens faster Julie er Klemens faster og er mellemleder i socialforvaltningen i Stormstrøms amt. Hun har meget lidt til overs for hendes familie, især Klemens forældrene og sørgede da også for

Læs mere

Den farefulde færd. Skrevet af Emil og Frederik

Den farefulde færd. Skrevet af Emil og Frederik Den farefulde færd Den 24. april 2014 øvede Rønnebæk skoles musicalhold på deres stykke den farefulde færd, som Therese Flensbak har skrevet, både manuskript og sange. Skuespillet handlede om tre dovne

Læs mere

gen i radioen til middag. De lover mere frost og sne de næste par dage, så jeg tror, vi skal hente det store juletræ i dag. Det store juletræ er det

gen i radioen til middag. De lover mere frost og sne de næste par dage, så jeg tror, vi skal hente det store juletræ i dag. Det store juletræ er det Det store juletræ Det er begyndt at blive koldt for fingrene, og selv om vi trækker huen godt ned om ørerne, er de godt røde. Vi beslutter os for at gå hjem til Per, han mener også, at det er ved at være

Læs mere

VALGFAG Sct. Ibs Skole 2015-2016

VALGFAG Sct. Ibs Skole 2015-2016 VALGFAG Sct. Ibs Skole 2015-2016 Valgfag på Sct. Ibs Skole Kære elever og forældre Igen i år udbyder vi en del forskellige frivillige valgfag, som supplement til de obligatoriske fag. Der er valgfag som

Læs mere

SKOLEMATERIALE til teaterforestillingen Et Mærkeligt Skib

SKOLEMATERIALE til teaterforestillingen Et Mærkeligt Skib SKOLEMATERIALE til teaterforestillingen Et Mærkeligt Skib Dette skolemateriale er tænkt som et oplæg til at arbejde videre med forestillingen i fagene dansk, drama og billedkunst. Det består af nogle korte

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

Velkommen til årets studenter, forældre, familie og skolens medarbejdere

Velkommen til årets studenter, forældre, familie og skolens medarbejdere Velkommen til årets studenter, forældre, familie og skolens medarbejdere Kære studenter årgang 2015 I dag er en festdag! I den sidste uges tid har skolen summet af liv: spænding, nervøsitet inden sidste

Læs mere

afslører alt derfor træner jeg ungdomsholdet

afslører alt derfor træner jeg ungdomsholdet lland: FrivilligCenter Lo r dig! Der er brug fo Bliv Frivillig Make A Wish ønskefonden får drømmene til at gå i opfyldelse! Thomas fra VELO Poul fortæller: Jeg gør det for min egen skyld Sådan hjælper

Læs mere

Referat fra møde i Midtfyns Gymnasiums bestyrelse mandag den 19. marts 2012

Referat fra møde i Midtfyns Gymnasiums bestyrelse mandag den 19. marts 2012 Referat fra møde i Midtfyns Gymnasiums bestyrelse mandag den 19. marts 2012 Medlemmer af bestyrelsen: Svend Aage Koch-Christensen Fhv. adm. direktør Formand. Udpeget af DI Fyn Herdis Hanghøi Socialudvalgsformand

Læs mere

Tilskuerundersøgelse Varde Sommerspil 2014

Tilskuerundersøgelse Varde Sommerspil 2014 Tilskuerundersøgelse Varde Sommerspil 2014 Side 1 af 9 Varde Sommerspil 2014 Årets forestilling: Byens Bedste Horehus Siddepladserne Side 2 af 9 Varde Sommerspil 2014 Sommerspillets parkeringsforhold Adgang

Læs mere

Min Historie. Denne bog tilhører. Ungdommens Uddannelsesvejledning Rådhusstrædet 6 7430 Ikast tlf.: 9960 4200 www.uuib.dk

Min Historie. Denne bog tilhører. Ungdommens Uddannelsesvejledning Rådhusstrædet 6 7430 Ikast tlf.: 9960 4200 www.uuib.dk Min Historie Denne bog tilhører Hvem er jeg? Din identitet har at gøre med den måde, du opfatter dig selv på hvem du selv synes, du er. Den er de kendetegn, der afgrænser netop dig fra alle andre. Du kan

Læs mere

Januar. Vi har i dette nr. af skolebladet beskrevet i billeder hvordan en uge på 1. årgang ser ud

Januar. Vi har i dette nr. af skolebladet beskrevet i billeder hvordan en uge på 1. årgang ser ud N t y d t å o r G Januar Vi har i dette nr. af skolebladet beskrevet i billeder hvordan en uge på 1. årgang ser ud Sidste måneds vinder af konkurrencen blev Tugba og Rikke 9.a tillykke! 2 Løsning: 1. Den

Læs mere

December 2010 7. årgang, nr. 11

December 2010 7. årgang, nr. 11 Der er kommet nye billeder i nogle af vores fotomapper på reolen. Indtil videre kan man nu nyde og evt. genopleve de gode minder fra: December 2010 7. årgang, nr. 11 Fristedet Valby Søndergade 2 2630 Taastrup.

Læs mere

rdig r u Ågård Efterskole Kirkebakken 13 Ågård 6040 Egtved Tlf : 75 55 31 33 Fax : 75 55 35 37 post@aagaardefterskole.dk www.aagaardefterskole.

rdig r u Ågård Efterskole Kirkebakken 13 Ågård 6040 Egtved Tlf : 75 55 31 33 Fax : 75 55 35 37 post@aagaardefterskole.dk www.aagaardefterskole. væ rdig Ågård Efterskole Kirkebakken 13 Ågård 6040 Egtved Tlf : 75 55 31 33 Fax : 75 55 35 37 r u post@aagaardefterskole.dk www.aagaardefterskole.dk fæ ll es sværdigrundlag s Ågård Efterskoles værdigrundlag

Læs mere

Den Internationale lærernes dag

Den Internationale lærernes dag Den Internationale lærernes dag I dag er det en særlig dag. For den 5. oktober har flere foreninger rundt om i verden valgt at markere som Den internationale lærernes dag. Man ønsker på denne måde at markere

Læs mere

Man lærer for livet ikke for skolen. SFH en på Birkelundskolen

Man lærer for livet ikke for skolen. SFH en på Birkelundskolen Man lærer for livet ikke for skolen Skolebestyrelsesnyt september 2009 SFH en på Birkelundskolen Efter overflytningen fra klub Trekanten er nu både SFH 1 og SFH 2 samlet under samme tag på Birkelundskolen.

Læs mere

Fynsk Sprint Cup - 1 etape 26-05-2012, Faaborg By, Fa Allerød OK. H-55 14:57 86801 L Gert Nielsen

Fynsk Sprint Cup - 1 etape 26-05-2012, Faaborg By, Fa Allerød OK. H-55 14:57 86801 L Gert Nielsen Allerød OK H-55 14:57 86801 L Gert Nielsen Ballerup OK H-21 14:16 443885 Lars Bukkehave D-50 14:29 151495 Annette Bonde D-55 14:33 139370 Johanne Lind D-35 14:37 86804 L Mette Rich H-45 14:47 86799 L Jakob

Læs mere

Studietur til Bruxelles 2010 2c

Studietur til Bruxelles 2010 2c Studietur til Bruxelles 2010 2c Mandag den 8. marts Kl. 05.51 stod hele 2.c på Banegården i Ringkøbing, spændte på hvad denne uge ville bringe. I toget mod Esbjerg fejrede vi Rune som blev 19 år denne

Læs mere

Hvad er det, du siger -4

Hvad er det, du siger -4 Hvad er det, du siger -4 Dine ord skaber Mål: Børn indser, at det, vi siger, gør noget i os selv, andre og den verden, vi lever i. Ord bliver ofte til handling. At sige gode og positive ord skaber noget

Læs mere

Vejlefjordskolens nyhedsbrev for februar 2012

Vejlefjordskolens nyhedsbrev for februar 2012 Adventist Heritage From: Erik Marcussen Sent: Monday, February 06, 2012 1:22 PM To: Adventist Heritage Subject: Vejlefjordposten februar 2012 Vejlefjordskolens nyhedsbrev for februar

Læs mere

Resultatliste - Randers åben 09 / 12-11-2011

Resultatliste - Randers åben 09 / 12-11-2011 Page 1 of 7 12-11-2011 16:32:06 - DDS SP v.3.11.11.3 RESULTATLISTE Randers åben 09 / 12-11-2011 Gevær, 15m. - Mesterskab BK1 1 25303Kirstine Bissø Svoboda 05-940 Samsø Skytteforening 200/11 200/11 400/22G

Læs mere

Nyhedsbrev SFO Fritterhøjen uge 3+4 2015

Nyhedsbrev SFO Fritterhøjen uge 3+4 2015 Indsamlingsuge. I uge 3 havde vi vores årlige indsamlingsuge, hvor vi samler penge ind til de vores 2 fadderskaber gennem SOS Børnebyerne. Aktiviteten i år var gode gerninger og med jer forældre som sponsorer

Læs mere

Vi fokuserer på grundlæggende gymnastik og øver spring alt efter børnenes niveau. Holdnavn: Unge Rytmepiger (8. Klasse - 25 år.

Vi fokuserer på grundlæggende gymnastik og øver spring alt efter børnenes niveau. Holdnavn: Unge Rytmepiger (8. Klasse - 25 år. Holdnavn: Minispring Træner: Anja C., Mette, Mathilde og Mathias Træningstid og sted: Onsdag kl. 16.15 17.15 i gymnastiksalen Målgruppe: børn, som er på deres 3. og afsluttende år i børnehaven + børn,

Læs mere

Så er vi endelig klar med evalueringen af vores sundhedspolitik!

Så er vi endelig klar med evalueringen af vores sundhedspolitik! Så er vi endelig klar med evalueringen af vores sundhedspolitik! Vi har arbejdet med følgende fire grupper: 1. Elev (18 besvarelser) 2. Elev/forældre (12 besvarelser) 3. Forældre (2 besvarelser) 4. Medarbejdere

Læs mere

Danmarks Jægerforbund Resultat hold 31-05-2015

Danmarks Jægerforbund Resultat hold 31-05-2015 Placering Nr Navn Foreningsnr Foreningsby Skydning Junior Hold Træf Skud Træf Skud 1 23 Vamdrup Junior 87 128 94 Kasper Hjorth 4308 Vamdrup og Omegns Jagtforening 35 42 100 Mikkel Dall 4308 28 43 96 Frederik

Læs mere

BØRNEINDBLIK 1/14 ANALYSE: VOKSNE TALER FOR LIDT MED BØRN OM SVÆRE EMNER KYS, KÆRLIGHED OG KØNSHÅR 13-ÅRIGE VIL TALE OM DET

BØRNEINDBLIK 1/14 ANALYSE: VOKSNE TALER FOR LIDT MED BØRN OM SVÆRE EMNER KYS, KÆRLIGHED OG KØNSHÅR 13-ÅRIGE VIL TALE OM DET BØRNEINDBLIK 1/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 1/2014 1. ÅRGANG 28. JANUAR 2014 ANALYSE: VOKSNE TALER FOR LIDT MED BØRN OM SVÆRE EMNER KYS, KÆRLIGHED OG KØNSHÅR 13-ÅRIGE VIL TALE OM DET En ny undersøgelse

Læs mere

Sukkertoppen og Vibenhus 2013/14

Sukkertoppen og Vibenhus 2013/14 Sukkertoppen og Vibenhus 2013/14 Htx kort og kontant Htx er en af de tre muligheder, du har for at tage en studentereksamen. De to andre hedder hhx og stx. Htx giver adgang til alle videregående uddannelser

Læs mere

Brugerundersøgelse på Århus Musikskole

Brugerundersøgelse på Århus Musikskole Brugerundersøgelse på Århus Musikskole Kulturforvaltningen Sommeren 2007 Indholdsfortegnelse Metode side 3 Overordnede resultater side 4 Sammenfatning: Århus Musikskole gennemførte i foråret 2007 en brugerundersøgelse

Læs mere

Historiebevidsthed i undervisningen

Historiebevidsthed i undervisningen Historiebevidsthed Historiepraktik projekt Af Jimmie Winther 250192 Hold 25.B Vejl. Arne Mølgaard Historiebevidsthed i undervisningen I dette dokument vil jeg først angive den definition af historiebevidsthed

Læs mere

Den er et fremragende eksempel på, at 1+1+1 giver langt mere end 3. N. Kochs Skole, Skt. Johannes Allé 4, 8000 Århus C

Den er et fremragende eksempel på, at 1+1+1 giver langt mere end 3. N. Kochs Skole, Skt. Johannes Allé 4, 8000 Århus C Trøjborg 29. juni 2009 Kære 9. årgang. En tøjklemme. Ja, sådan ser den ud den er blevet lidt gammel og grå lidt angrebet af vejr og vind den er blevet brugt meget. I kender alle sammen tøjklemmer, nogle

Læs mere

Hvordan høre Gud tale?

Hvordan høre Gud tale? Hvordan høre Gud tale? Forord til læreren For flere år siden sad jeg sammen med en gruppe børn i 10-11 års alderen. Vi havde lige hørt en bibeltime, der handlede om at have et personligt forhold til Jesus.

Læs mere

Midtvejsberetning fra Tornbjerg: A bientôt Marseille!

Midtvejsberetning fra Tornbjerg: A bientôt Marseille! Midtvejsberetning fra Tornbjerg: A bientôt Marseille! Dramatikstudieretningerne 1.fDr og 2.fDr på Tornbjerg Gymnasium deltager i et 2-årrigt Commeniussamarbejde, som indebærer bidrag til to teaterfestivaler

Læs mere

Velkommen til kommende elever og forældre i 1a

Velkommen til kommende elever og forældre i 1a Velkommen til kommende elever og forældre i 1a Hvem er vi? Karin Waaben (KW). Teamleder for 1a Frederikke & Benedikte (2a). Tutorer for 1a 1. Supersproglig studieretning 1a - Klassens fag 4. Sprog, samfund

Læs mere

KONTAKT 12/13 nr. Indhold: A P R I L

KONTAKT 12/13 nr. Indhold: A P R I L KONTAKT 12/13 nr. A P R I L Indhold: Aktuelt i april s. 2 Fritternyt s. 3 4.a syr slanger s. 3 Besøg af Vejen Musiksko le s. 4 8.årgang i Odense s. 4 A-dage i E 3 s. 5 Foredrag med forfatter s. 6 Skolefest

Læs mere

Ta dine VALGFAG i Ungdomsskolen

Ta dine VALGFAG i Ungdomsskolen Tilmelding til Valgfag 2014/15 Dit navn Din skoles navn Dit klassetrin 1. valgfag 2. valgfag Husk: Din tilmelding skal afleveres på skolens kontor, eller tilmeld dig på www.fusweb.dk 2014 UNGDOMSSKOLEN

Læs mere

Vind. oplevelse. en cykel! Skaf en omdeler: 3.000 point ja tak! Jhessica deltog i MGP 2013 Det var en. Nr. 28 juni 2013

Vind. oplevelse. en cykel! Skaf en omdeler: 3.000 point ja tak! Jhessica deltog i MGP 2013 Det var en. Nr. 28 juni 2013 Nr. 28 juni 2013 Vind en cykel! Jhessica deltog i MGP 2013 Det var en kæmpe oplevelse Skaf en omdeler: 3.000 point ja tak! Kære omdeler Sommeren er lige om hjørnet, og vi håber, du får en fantastisk ferie.

Læs mere

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin Alex Og den hemmelige skat Ordklasser 3. klassetrin Navn: Klasse: 1. Skattekortet Her er Alex. Han er en meget glad dreng, for han har lige fået en ny Nintendo. Eller han har ikke fået den, faktisk er

Læs mere