Årbog om udlændinge i Danmark Status og udvikling

Transkript

1 Årbog om udlændinge i Danmark 2003 Status og udvikling MINISTERIET FOR FLYGTNINGE, INDVANDRERE OG INTEGRATION OKTOBER 2003

2 Årbog om udlændinge i Danmark 2003 Status og udvikling MINISTERIET FOR FLYGTNINGE, INDVANDRERE OG INTEGRATION OKTOBER 2003

3 Årbog om udlændinge i Danmark Status og udvikling Udgiver: Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration Holbergsgade København K Tlf.: Fax: inm@inm.dk Redaktion: Michala Mørup Pedersen (redaktør), Henrik Torp Andersen, Mette Krüger Andreasen, Line Hoelgaard Møller Hansen, Mona Lauritzen, Jens Sperling, Christina Blach Hansen, Anders Holm, Mie Harding Sørensen, Paul Avery Benjamin Hodges og Christine Schmitz. Redaktionen er afsluttet 22. september Tryk og layout: Schultz Grafisk. Forsideillustration: Hage Toke, Polfoto. ISBN: Oplag: stk. Publikationen er tilgængelig på internettet på Elektronisk ISBN: Pris: 150,00 kr. inkl. moms Publikationen kan købes ved henvendelse til: Danmark.dk s Netboghandel Holsteinsgade København Ø Tlf.: sp@itst.dk På baggrund af afrunding af de bagvedliggende tal kan der være mindre forskelle mellem tabellernes tal for den samme befolkningsgruppe. Desuden kan afrunding medføre, at tallene i tabellerne ikke summer til totalen.

4 Indholdsfortegnelse Forord... 5 Indledning Årbogens tema Årbogens opbygning Definition af udlændinge i Danmark Definition af tredjelande Sammenfatning Sammenfatning af årbogens hovedanalyser Sammenfatning af resultaterne i årbogens enkelte kapitler Kapitel 1: Befolkningsstatistik Indvandrere og efterkommere i Danmark Oprindelseslande Alders- og kønsfordelingen blandt indvandrere og efterkommere Opholdstid Naturalisationer Repatrieringer Udlændinges ægteskabsmønstre Vandringer Kapitel 2: Asyl og ophold Asyl- og opholdsstatistik Asylansøgeres vej gennem systemet Asylansøgere i Danmark Meddelte opholdstilladelser Kapitel 3: Bosætning Den geografiske fordeling af indvandrere og efterkommere

5 3.2 Boligplacering af flygtninge Karakteristika for de boligplacerede i Boligens art og størrelse Kapitel 4: Uddannelse Indvandreres og efterkommeres fuldførte uddannelse Indvandreres og efterkommeres igangværende uddannelse Udlændinges overgang mellem folkeskolen og ungdomsuddannelserne Danskundervisning for voksne udlændinge Kapitel 5: Arbejdsmarkedet Definition af arbejdsmarkedsbegreber Arbejdsmarkedstilknytning fordelt på grupper af oprindelseslande Arbejdsmarkedspolitiske tiltag Arbejdsmarkedstilknytning over tid Arbejdsmarkedstilknytning fordelt på køn og generationer Arbejdsmarkedstilknytning og indvandringsalder Arbejdsmarkedstilknytning og brancher Gruppen uden for arbejdsstyrken Sammenhængen mellem opholdstidens længde og beskæftigelse Arbejdsløshed og tilknytning til arbejdsstyrken Kapitel 6: Indkomst og indkomsterstattende ydelser Indkomststatistik Gennemsnitlig personindkomst i Indkomsterstattende ydelser Det lovgivningsmæssige grundlag Modtagere af indkomsterstattende ydelser i Kontanthjælp Bilag A1 A Bilag B1-B Referenceliste Oversigt over love, bekendtgørelser etc INDHOLDSFORTEGNELSE

6 Forord Det danske samfund står over for en stor og vedvarende opgave med integration af udlændinge i Danmark, og bedre integration af udlændinge er en af regeringens centrale politiske målsætninger for den fremtidige udvikling. Årbog om udlændinge i Danmark 2003 Status og udvikling afdækker, hvor langt vi i Danmark er nået med udlændinges integration. Årbogen er et vigtigt bidrag til integrationsdebatten, da den giver mulighed for at føre en saglig debat på grundlag af viden og ny statistik. Endvidere giver årbogen anledning til en vigtig og nødvendig diskussion af, på hvilke områder vi skal gøre en ekstra indsats for at fremme integrationen af udlændinge, og hvor det er vigtigt at sætte ind med nye løsninger. Uddannelse er meget afgørende for en vellykket integration af indvandrerne og deres efterkommere. For det første forbedrer uddannelse mulighederne for beskæftigelse. For det andet giver uddannelse udlændinge større forståelse for og viden om det danske samfund, samtidig med at de får mulighed for at deltage i det sociale liv på uddannelsesinstitutionerne. For det tredje giver uddannelse udlændinge mulighed for at forbedre deres danskkundskaber. Det er derfor af afgørende betydning, at især de unge indvandrere og efterkommere får gode uddannelsesmuligheder og klarer sig godt i uddannelsessystemet. Årbog om udlændinge i Danmark 2003 Status og udvikling sætter derfor i år fokus på, hvordan udlændinge i Danmark klarer sig i uddannelsessystemet. Der ses bl.a. nærmere på udlændinges medbragte uddannelse fra udlandet, på udlændinges deltagelse i det almindelige danske uddannelsessystem samt på de særlige uddannelsestilbud, der tilbydes til udlændinge, herunder danskundervisning. Årbogens analyser viser, at udlændinge fra tredjelande (dvs. lande uden for Norden, EU og Nordamerika) generelt har et lavere uddannelsesniveau end danskere. Efterkommere med baggrund i tredjelande er betydeligt bedre uddannet end de- 5

7 res forældre, men andelen af efterkommere med en erhvervskompetencegivende uddannelse er dog fortsat mindre end andelen blandt danskere. Den befolkningsprognose, som Integrationsministeriets Tænketank har lavet, viser, at antallet af udlændinge fra tredjelande i de yngre aldersgrupper blive øget markant i de kommende årtier. Dette betyder, at integrationen af udlændinge i det danske uddannelsessystem fremover vil blive en stor opgave. Det er derfor meget vigtigt at skabe nogle gode rammer for, at især de unge indvandrere og efterkommere klarer sig bedre i uddannelsessystemet. Regeringen har allerede igangsat en række initiativer på uddannelsesområdet, og regeringen vil styrke indsatsen yderligere for at forbedre udlændinges uddannelsesniveau. I juni 2003 fremlagde regeringen udspillet Regeringens vision og strategier for bedre integration, hvori regeringen har fremsat en række nye initiativer, der skal sikre, at udlændinge gennem uddannelse opnår de nødvendige faglige og sproglige færdigheder, så de kan klare sig på arbejdsmarkedet. Bertel Haarder 6 FORORD

8 Indledning Årbog om udlændinge i Danmark 2003 Status og udvikling belyser udviklingen i antallet af udlændinge i Danmark samt udlændinges integration i det danske samfund. Årbogen belyser bl.a. den aktuelle situation og de seneste års udvikling i udlændinges integration inden for uddannelsessystemet, på arbejdsmarkedet og på boligområdet. Årbogens analyser bygger primært på registerdata fra Danmarks Statistik samt de nyeste forskningsresultater på udlændingeområdet. 1. Årbogens tema Årbogen er bygget op omkring temaet udlændinges integration i uddannelsessystemet. Uddannelse er et vigtigt element i udlændinges integration i det danske samfund, idet udlændinge gennem uddannelse kan opnå faglige, sproglige og personlige kompetencer, der bl.a. har stor betydning for deres muligheder for at opnå tilknytning til arbejdsmarkedet. I de kommende år vil antallet af unge indvandrere og efterkommere med baggrund i tredjelande blive øget markant, hvilket betyder, at integrationen af udlændinge i det danske uddannelsessystem også vil blive et vigtigt fokusområde i de kommende års integrationsindsats. 2. Årbogens opbygning Af faktaboks 1 fremgår de kapitler, der indgår i årbogen. 7

9 Faktaboks 1: Årbogens opbygning Forord Indledning Sammenfatning 1. Befolkningsstatistik 2. Asyl og ophold 3. Bosætning 4. Uddannelse 5. Arbejdsmarkedet 6. Indkomst og indkomsterstattende ydelser Bilag A1. Definitioner og begreber i udlændingestatistikken Bilag A2. Begreber i arbejdsmarkedsstatistikken Bilag A3. Danmarkskort Bilag B1-B3. Statistiske baggrundstabeller Referenceliste Oversigt over love, bekendtgørelser etc. Årbogen indledes med et baggrundskapitel med befolkningsstatistik. I kapitlet præsenteres bl.a. udviklingen i antallet af udlændinge i Danmark samt udlændinges alders- og kønsfordeling. Endvidere indeholder kapitlet en særlig analyse af ægteskabsmønstrene for forskellige aldersgrupper af udlændinge, der er bosat i Danmark. Formålet med analysen er særligt at belyse, i hvor høj grad unge udlændinge i Danmark er blevet gift med en person bosat i udlandet samt at se nærmere på de unges alder ved indgåelsen af disse ægteskaber. Analysen af udlændinges ægteskabsmønstre viser for det første udlændinges ægteskabsmønstre i 1999 og 2001, dvs. forud for ændringerne af udlændingeloven, der trådte i kraft 1. juli For det andet viser analysen, om der er sket ændringer i udlændinges ægteskabsmønstre i forbindelse med lovændringen i Kapitel 2 om asyl- og opholdsstatistik belyser bl.a., hvor mange personer der ansøger om asyl og familiesammenføring, samt hvor mange personer der har fået ret til ophold i Danmark. 8 INDLEDNING

10 Det følgende kapitel 3 omhandler udlændinges bosætningsmønstre. Kapitlet belyser bl.a. boligplaceringen af udlændinge under integrationsloven samt fordelingen af indvandrere og efterkommere i landets kommuner. Derefter følger et særligt temakapitel om udlændinges integration i uddannelsessystemet. Ud over at gøre status over udlændinges integration i uddannelsessystemet indeholder kapitel 4 en analyse af, hvor stor en andel af de unge udlændinge i kommunerne og inden for forskellige kommunegrupper der fortsætter på en ungdomsuddannelse efter folkeskolen. Analysen er således et forsøg på at sammenligne effekten af kommunernes indsats på uddannelsesområdet. I kapitel 5 om arbejdsmarkedet gives en beskrivelse af indvandreres og efterkommeres tilknytning til det danske arbejdsmarked. Kapitlet vil i høj grad relatere sig til temaet uddannelse, idet kapitlet indeholder en særlig forløbsanalyse af indvandrere, efterkommere og danskeres arbejdsmarkedstilknytning, hvor der fokuseres på sammenhængen mellem uddannelsesniveau og arbejdsmarkedstilknytning. Denne analyse adskiller sig fra årbogens øvrige arbejdsmarkeds- og uddannelsesanalyser, ved at den baserer sig på forløbsdata, hvor de samme personer følges år for år. Denne analyseform gør det muligt at analysere, om indvandrere og efterkommere i større udstrækning end danskere går ind og ud af arbejdsstyrken og ind og ud af beskæftigelse. Endvidere er det muligt at analysere, hvor lang tid ledigheden varer for henholdsvis indvandrere, efterkommere og danskere. Kapitel 6 belyser indvandreres og efterkommeres indkomster og indkomsterstattende ydelser. I kapitlet sættes bl.a. fokus på indkomstniveauet blandt udlændinge med forskellige uddannelsesniveauer. Bagest i årbogen findes bilag med definitioner af de anvendte begreber i udlændinge- og arbejdsmarkedsstatistikken. Endvidere er de væsentligste baggrundstabeller med tal på udlændingeområdet optrykt som bilag. 9

11 3. Definition af udlændinge i Danmark Antallet af udlændinge, der bor i Danmark, kan opgøres på flere forskellige måder. I nærværende publikation anvendes som hovedregel den gængse statistiske definition af udlændinge, der er udarbejdet af Danmarks Statistik. Efter denne definition afgrænses udlændinge som indvandrere og efterkommere. Den del af befolkningen i Danmark, der hverken er indvandrere eller efterkommere, betegnes i denne publikation danskere. Statistikken over indvandrere, efterkommere og danskere er baseret på oplysninger i Det Centrale Personregister CPR, og den statistiske definition af indvandrere, efterkommere og danskere er tilpasset de muligheder, der er for at indhente oplysninger om befolkningen i dette register. Definitionen af en indvandrer, efterkommer og dansker fremgår af faktaboks 2. Faktaboks 2: Definition af en indvandrer, efterkommer og dansker En person er dansker, hvis mindst én af forældrene både er dansk statsborger og født i Danmark. 1 Det har således ikke betydning, om personen selv er dansk statsborger eller født i Danmark. Hvis personen ikke er dansker, er den pågældende: - Indvandrer, hvis personen er født i udlandet. - Efterkommer, hvis personen er født i Danmark. 1 Hvis der ikke findes oplysninger om forældrene, er personen dansker, hvis den pågældende er dansk statsborger og født i Danmark. Personen er indvandrer, hvis den pågældende er født i udlandet, og personen er efterkommer, hvis den pågældende er udenlandsk statsborger født i Danmark. Som det fremgår af faktaboks 2, er en indvandrer en udlænding, der er født i udlandet, mens en efterkommer er født i Danmark. 1 Endvidere fremgår det af faktaboksen, at det ikke har betydning for den statistiske definition, om udlændin- 1 Det er en forudsætning for at blive medregnet i statistikken som indvandrer, at den pågældende har opholdstilladelse i Danmark og dermed er tilmeldt folkeregistret. Asylansøgere, som ikke har opholdstilladelse i Danmark, og som dermed ikke er tilmeldt folkeregistret, indgår derfor ikke i statistikken om udlændinge. 10 INDLEDNING

12 gen har dansk statsborgerskab. Dvs. at indvandrere og efterkommere forbliver henholdsvis indvandrere og efterkommere, også selv om de opnår dansk statsborgerskab. I faktaboks 3 er det gennem eksempler søgt illustreret, hvornår en person bliver talt med som indvandrer, efterkommer eller dansker, hvis der findes oplysninger om forældrene. Faktaboks 3: Eksempler på indvandrere, efterkommere og danskere, hvis der findes oplysninger om forældrene Person A B C D (Far: A) E (Mor: C) Personens fødested Personens statsborgerskab Tyrkiet, 1951 Tyrkisk Tyrkiet, 1951 Dansk Danmark, 1972 Danmark, 1975 Danmark, 1995 Tyrkisk Dansk Dansk Forældrenes fødested Far: Tyrkiet Mor: Tyrkiet Far: Tyrkiet Mor: Danmark Far: Tyrkiet Mor: Tyrkiet Far: Tyrkiet Mor: Danmark Far: Danmark Mor: Danmark Forældrenes statsborgerskab Far: Tyrkisk Mor: Tyrkisk Far: Tyrkisk Mor: Tyrkisk Far: Tyrkisk Mor: Dansk Far: Tyrkisk Mor: Dansk Far: Dansk Mor: Tyrkisk Personens statistiske kategori Indvandrer Indvandrer Efterkommer Dansker Dansker Det er væsentligt at understrege, at Danmarks Statistiks definition er en ren statistisk definition af indvandrere, efterkommere og danskere, og at denne definition ikke tager hensyn til, i hvilken grad den enkelte person er integreret i det danske samfund. F.eks. vil gruppen af indvandrere og efterkommere bl.a. omfatte personer, der er fuldt integreret i Danmark og har opholdt sig her i landet i en lang årrække. Omvendt vil der i gruppen af danskere kunne være personer, der ikke er integreret i samfundet. Det er desuden vigtigt at bemærke, at det på baggrund af oplysningerne i CPRregistret ikke er muligt at opgøre præcist, hvor mange flygtninge og hvor mange familiesammenførte der har bopæl i Danmark. Med andre ord er det ikke muligt at sige noget om indvandrernes og efterkommernes opholdsgrundlag. Det skyldes, at man ikke hidtil i CPR-registret har registreret, hvilket opholdsgrundlag udlændinge, der er meddelt opholdstilladelse, har. 11

13 Fra udlændingemyndighedernes administrative sagsstatistikker (Udlændingeregistret) er det muligt at indhente oplysninger om, hvor mange udlændinge der hvert år meddeles opholdstilladelse i Danmark og på hvilket opholdsgrundlag. Derimod vides det ikke, hvad der videre sker med hver enkelt udlænding, dvs. om vedkommende benytter opholdstilladelsen, dør, skifter opholdsstatus, udvandrer osv. Det er således på baggrund af Udlændingeregistret heller ikke muligt at få et samlet overblik over antallet af flygtninge og familiesammenførte i Danmark. Enkelte steder i årbogen anvendes også andre begreber end indvandrere og efterkommere. Det gælder bl.a. i kapitel 2 om asyl og ophold, hvor det, på baggrund af oplysningerne i Udlændingeregistret, belyses, hvor mange udlændinge der hvert år meddeles opholdstilladelse i Danmark. Der henvises til bilag A for en detaljeret beskrivelse af definitioner af gruppen af udlændinge og de anvendte begreber i udlændingestatistikken. 4. Definition af tredjelande I denne publikation er indvandreres og efterkommeres oprindelse opdelt i følgende to landegrupper: - Norden, EU og Nordamerika. - Tredjelande, hvor tredjelande refererer til lande uden for Norden, EU og Nordamerika. I årbogen fokuseres der primært på udlændinge fra tredjelande. Årsagen til, at der primært sættes fokus på denne gruppe af udlændinge, er for det første, at disse udlændinge udgør 75 pct. af alle udlændinge i Danmark, og samtidig kan en stor del af den fremtidige indvandring forventes at komme fra tredjelande. For det andet er udlændinge fra tredjelande den gruppe af udlændinge, der generelt har de største vanskeligheder med at blive integreret i det danske samfund, herunder i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet. Dette kan bl.a. skyldes, at mange udlændinge fra tredjelande kommer fra lande, der både økonomisk og kulturelt adskiller sig væsentligt fra Danmark. 12 INDLEDNING

14 Sammenfatning Årbog om udlændinge i Danmark Status og udvikling indeholder oplysninger om antallet af udlændinge i Danmark, og årbogen belyser, hvor langt vi i Danmark er nået med udlændinges integration. Indholdet af publikationen er primært statistiske opgørelser, som belyser udlændinges integration inden for en lang række områder. I de følgende afsnit sammenfattes årbogens vigtigste resultater. Først beskrives de vigtigste konklusioner fra årbogens store hovedanalyser, og dernæst er de væsentligste resultater fra årbogens enkelte kapitler opstillet i punktform. 1. Sammenfatning af årbogens hovedanalyser Årbogen om udlændinge i Danmark er bygget op omkring temaet udlændinges integration i uddannelsessystemet. Årbogens uddannelsesstatistikker viser, at der er forskelle på uddannelsesniveau og uddannelsesadfærd hos udlændinge fra tredjelande og danskere, og at udlændinge generelt har et lavere uddannelsesniveau end danskerne. Betragtes indvandreres højeste fuldførte danske uddannelse, har indvandrere fra tredjelande i alderen år et lavere uddannelsesniveau end danskere i samme aldersgruppe. Blandt indvandrere fra tredjelande har 12 pct. af mændene og 10 pct. af kvinderne fuldført en dansk erhvervskompetencegivende uddannelse, mens den tilsvarende andel for danske mænd og kvinder er henholdsvis 66 pct. og 62 pct. Efterkommere med baggrund i tredjelande er betydeligt bedre uddannet end deres forældre, men andelen af efterkommere med en erhvervskompetencegivende uddannelse er dog mindre end andelen blandt danskere. Således har 40 pct. af de mandlige efterkommere og 44 pct. af de kvindelige efterkommere en erhvervskompetencegivende uddannelse. Herudover viser uddannelsesstatistikkerne, at der blandt indvandrerne og efterkommerne er en lavere andel, der er i færd med at tage en uddannelse end blandt danskere. På ungdomsuddannelserne er indvandrere fra tredjelande bety

15 deligt svagere repræsenteret end danske unge, mens efterkommere i lidt mindre omfang end danskere er i gang med en ungdomsuddannelse. Således var kun ca. halvdelen af de unge indvandrere i skoleåret 2001/2002 i gang med en ungdomsuddannelse, mens andelen blandt efterkommere og danskere var henholdsvis 70 pct. og 75 pct. Samme mønster ses også på de videregående uddannelser. I skoleåret 2001/2002 var 12 pct. af de årige indvandrere indskrevet på en videregående uddannelse. Til sammenligning var 26 pct. af efterkommerne og 33 pct. af danskerne i færd med at tage en videregående uddannelse. Årbogens kapitel om uddannelse indeholder endvidere en særlig analyse af, hvor stor en andel af de unge udlændinge i kommunerne og inden for forskellige kommunegrupper der fortsætter på en ungdomsuddannelse efter folkeskolen. Analysen er således et forsøg på at sammenligne effekten af kommunernes indsats på uddannelsesområdet. Analysen viser, at 87 pct. af alle indvandrere og efterkommere fra tredjelande, der forlod folkeskolen i 1999 og 2000, fortsatte på en ungdomsuddannelse inden for 15 måneder efter afslutningen af folkeskolen. Blandt folkeskolens indvandrere fra tredjelande gik 84 pct. videre på en ungdomsuddannelse efter folkeskolen, mens det samme gjorde sig gældende for 93 pct. af efterkommerne fra tredjelande. Til sammenligning er overgangsfrekvensen for danske folkeskoleelever 95 pct. Der er imidlertid stor variation i indvandreres og efterkommeres overgangsfrekvenser mellem kommunerne. I Brøndby Kommune går 96 pct. af de unge indvandrere og efterkommere fra tredjelande videre til en ungdomsuddannelse, mens andelen kun er 80 pct. i Århus Kommune. I Ishøj Kommune, der er den kommune, der har den største andel af tosprogede elever i folkeskolen, er overgangsfrekvensen for de unge udlændinge 91 pct. Disse forskelle afspejler bl.a. forskelle i sammensætningen af gruppen af udlændinge i de pågældende kommuner mht. opholdstid, forældres baggrund osv., men kan også skyldes, at opgaverne løses forskelligt fra kommune til kommune SAMMENFATNING

16 Årbogen viser også, at uddannelsesniveauet har stor betydning for muligheden for at få tilknytning til arbejdsmarkedet. Årbogens forløbsanalyse af indvandrere, efterkommere og danskeres arbejdsmarkedstilknytning, hvor de samme personer følges år for år, viser, at blandt indvandrerne i Danmark er ledighedsomfanget mindst for personer med en videregående uddannelse. I årene fra 1995 til 2000 var indvandrere fra tredjelande med en videregående uddannelse i gennemsnit ledige 84 dage om året, mens det gennemsnitlige antal dage om året var 96 for indvandrere med en erhvervsfaglig uddannelse. Ud over uddannelse sætter Årbog om udlændinge i Danmark 2003 også fokus på ægteskabsmønstrene for forskellige aldersgrupper af udlændinge i Danmark. Årbogen belyser for det første, i hvor høj grad unge udlændinge blev gift med en person bosat i udlandet, inden der blev gennemført en række stramninger i de danske familiesammenføringsregler ved en ændring af udlændingeloven pr. 1. juli For det andet viser årbogen, om der er sket ændringer i udlændinges ægteskabsmønstre i forbindelse med lovændringerne i Dette sker på baggrund af data for antal viede indvandrere og efterkommere i henholdsvis første og andet halvår af Analysen af udlændinges ægteskabsmønstre forud for lovændringen viser, at der fra 1999 til 2001 var en stigende tendens til, at udlændinge blev gift med en person bosat uden for Danmark. I 1999 indgik 47 pct. af de indvandrere og efterkommere fra tredjelande, der blev gift, ægteskab med en person bosat i udlandet, mens andelen var steget til 60 pct. i Herudover viser vielsesstatistikkerne, at alderen på vielsestidspunktet i 2001 spillede en rolle for, hvorvidt både mandlige og kvindelige indvandrere og efterkommere blev gift med en person bosat i udlandet eller en person bosat i Danmark. Sandsynligheden for at blive gift med en person bosat i udlandet var i 2001 generelt faldende, jo ældre indvandreren eller efterkommeren var. Blandt de årige kvindelige indvandrere og efterkommere fra mindre udviklede tredjelande, der blev gift i 2001, blev 68 pct. gift med en person i udlandet, mens andelen blandt de årige var 62 pct. og 55 pct. blandt de årige. Blandt mænd i alderen år indgik 78 pct. ægteskab med en person bosat i udlan

17 det, mens den tilsvarende andel blandt de årige og de årige var henholdsvis 65 pct. og 64 pct. Analysen understreger således, at 24 års-reglen må formodes at føre til, at flere unge udlændinge bliver gift med en person bosat i Danmark. I forbindelse med skærpelsen af reglerne for familiesammenføring pr. 1. juli 2002 er der forekommet markante ændringer i udlændinges ægteskabsmønstre. I første halvår af 2002 blev indvandrere og efterkommere fra tredjelande gift med en person bosat i udlandet. Dette antal var faldet til 289 i andet halvår af 2002, hvilket svarer til et fald på 86 pct. Desuden er der siden 1. juli 2002 sket et kraftigt fald i andelen af udlændinge, der er blevet gift med en person bosat i udlandet. I første halvår af 2002 blev 66 pct. af de indvandrere og efterkommere fra tredjelande, der indgik ægteskab i dette halvår, gift med en person bosat uden for Danmark. I andet halvår af 2002 var denne andel faldet til 28 pct. I forbindelse med ændringerne i udlændingeloven er der blandt udlændinge fra mindre udviklede tredjelande sket store ændringer i ægteskabsmønstrene for både personer under 24 år og for personer i alderen 24 år og derover. I begge aldersgrupper kan der observeres et kraftigt fald i andelen af viede personer, der indgik ægteskab med en person bosat uden for Danmark. Eksempelvis viser vielsesstatistikkerne, at 80 pct. af de mandlige indvandrere og efterkommere fra mindre udviklede tredjelande under 24 år, der indgik ægteskab i første halvår af 2002, blev gift med en person bosat i udlandet. I andet halvår af 2002 var andelen faldet til 27 pct. Blandt mandlige indvandrere og efterkommere på 24 år og derover var de tilsvarende andele for første og andet halvår af 2002 henholdsvis 74 pct. og 32 pct. Dette fald blandt begge aldersgrupper kan bl.a. tænkes at hænge sammen med de skærpede krav i forbindelse med familiesammenføring, der gælder for udlændinge i alle aldre. Dette drejer sig bl.a. om tilknytningskravet og forsørgelseskravet. Det skal dog understreges, at der kan gå et vist tidsrum, før indvandrerne og efterkommerne bliver bekendte med de nye regler på familiesammenføringsom SAMMENFATNING

18 rådet, hvilket kan betyde, at effekten af ændringerne i udlændingeloven først kan måles præcist efter nogle år. Desuden kan det tænkes, at nogle indvandrere og efterkommere er blevet bekendte med lovændringerne, allerede inden ændringerne trådte i kraft, hvilket kan have påvirket deres ægteskabsmønstre forud for lovændringen pr. 1. juli Sammenfatning af resultaterne i årbogens enkelte kapitler I dette afsnit er de væsentligste resultater fra årbogens enkelte kapitler opstillet i punktform. Befolkningsstatistik - Pr. 1. januar 2003 var der i alt udlændinge i Danmark, hvilket svarer til 8,0 pct. af hele befolkningen i Danmark. Af de udlændinge er indvandrere, og er efterkommere. - 75,6 pct. af alle indvandrere og efterkommere kommer fra tredjelande. Blandt efterkommere er hele 88,4 pct. fra tredjelande. - Igennem de sidste ti år har der været en kraftig stigning i antallet af indvandrere og efterkommere i Danmark. Fra 1994 til 2003 er antallet af indvandrere og efterkommere steget fra til personer. Dette svarer til en stigning på 61,9 pct. - Gruppen af personer af tyrkisk oprindelse er den største befolkningsgruppe blandt indvandrere og efterkommere. I alt personer har oprindelse i Tyrkiet, og de tyrkiske indvandrere og efterkommere udgør 12,4 pct. af alle indvandrere og efterkommere i Danmark. - Blandt indvandrere er andelen af årige markant højere end blandt personer af dansk oprindelse, og blandt efterkommere er der en markant højere andel af børn og unge end blandt danskere. I 2003 er 81,6 pct. af alle efterkommere under 20 år, og 88,2 pct. er under 25 år. - I folketingsåret 2001/2002 blev personer naturaliseret (dvs. fik dansk statsborgerskab ved lov), mens antallet i folketingsåret 2002/2003 var faldet til Dette svarer til et fald på 77 pct. - I alt 170 udlændinge valgte i 2002 at repatriere med støtte fra staten, dvs. vende tilbage til deres hjemland eller tidligere opholdsland. Fra 2001 til 17 17

19 2002 er antallet af repatrieringer faldet med 54, hvilket svarer til et fald på 24,1 pct. - I 1999 indgik 47 pct. af de indvandrere og efterkommere fra tredjelande, der blev gift, ægteskab med en person bosat i udlandet. Denne andel steg til 60 pct. i Af de mænd, der i 2001 indgik ægteskab med en person, der havde bopæl uden for Danmark, var 275 under 24 år, mens 463 af de i alt 880 kvinder, der blev gift med en person bosat i udlandet, var under 24 år. Dette svarer til 21 pct. af mændene og 53 pct. af kvinderne. - Alderen på vielsestidspunktet spillede i 2001 en rolle for, hvorvidt både mandlige og kvindelige indvandrere og efterkommere blev gift med en person bosat i udlandet eller en person bosat i Danmark. Sandsynligheden for at blive gift med en person bosat i udlandet var i 2001 generelt faldende, jo ældre indvandreren eller efterkommeren var. Blandt de årige kvindelige indvandrere og efterkommere fra mindre udviklede tredjelande, der blev gift i 2001, blev 68 pct. gift med en person i udlandet, mens andelen blandt de årige var 62 pct. og 55 pct. blandt de årige. Blandt mænd i alderen år indgik 78 pct. ægteskab med en person bosat i udlandet, mens den tilsvarende andel blandt de årige og de årige var henholdsvis 65 pct. og 64 pct. - I forbindelse med skærpelsen af reglerne for familiesammenføring pr. 1. juli 2002 er der forekommet kraftige ændringer i udlændinges ægteskabsmønstre. I første halvår af 2002 blev indvandrere og efterkommere fra tredjelande gift med en person bosat i udlandet, mens antallet var faldet til 289 i andet halvår af Dette svarer til et fald på 86 pct. - I første halvår af 2002 blev 66 pct. af de indvandrere og efterkommere fra tredjelande, der indgik ægteskab i dette halvår, gift med en person bosat uden for Danmark. I andet halvår af 2002 var denne andel faldet til 28 pct. - Siden 1. juli 2002 er der sket ændringer i ægteskabsmønstrene for både personer under 24 år og for personer i alderen 24 år og derover. Blandt begge aldersgrupper af udlændinge fra mindre udviklede tredjelande er der fra første til andet halvår af 2002 sket et kraftigt fald i andelen, der er blevet gift med en person bosat i udlandet SAMMENFATNING

20 - Blandt unge tyrkere under 24 år er andelen, der er blevet gift med en person bosat uden for Danmark, faldet fra 79 pct. i første halvår af 2002 til 36 pct. i andet halvår af Blandt tyrkere på 24 år og derover er andelen faldet fra 70 pct. til 36 pct. - Erhvervsfrekvensen og beskæftigelsesfrekvensen er lavere for de indvandrere og efterkommere, der udvandrede i 2002, end for den samlede gruppe af indvandrere og efterkommere i Danmark. Blandt udvandrede indvandrere og efterkommere var beskæftigelsesfrekvensen 37,3 pct., mens beskæftigelsesfrekvensen til sammenligning var 52,2 pct. for alle indvandrere og efterkommere i Danmark. - Udvandrede indvandrere og efterkommere med en videregående uddannelse havde forud for deres udvandring en ringere tilknytning til det danske arbejdsmarked end den samlede gruppe af højtuddannede indvandrere og efterkommere i Danmark. Asyl og ophold - I 2002 var der spontane asylansøgere. Heraf havde ca. 30 pct. i forvejen et andet opholdsgrundlag, f.eks. familiesammenførte til flygtninge, som efterfølgende søger asyl. De registrerede spontane asylansøgere kom i 2002 især fra Afghanistan, Irak, Forbundsrepublikken Jugoslavien og Somalia. - I 2002 blev der indgivet 354 asylansøgninger på danske repræsentationer i udlandet. Efter 1. juli 2002 bortfaldt muligheden for at søge asyl i Danmark via en dansk repræsentation i udlandet. - Der blev i 2002 meddelt opholdstilladelser i asylsager mv. Af disse opnåede flygtningestatus, mens 580 opholdstilladelser blev givet af blandt andet humanitære årsager og ganske særlige grunde. - I 2002 blev der meddelt opholdstilladelser til familiesammenføring, heraf familiesammenføringstilladelser til ægtefæller mv. I 2001 fik opholdstilladelse ved familiesammenføring. - Det var især personer fra Irak, Afghanistan, Tyrkiet, Somalia og Thailand, der fik familiesammenføringstilladelse i

21 - Der blev i 2002 meddelt andre opholdstilladelser 1 på baggrund af beskæftigelse/erhverv, uddannelse og lignende mod i Endelig blev der i 2002 udstedt EF/EØS-opholdsbeviser mod i Det samlede antal meddelte opholdstilladelser var i mod i Bosætning - Der bor flest indvandrere og efterkommere fra tredjelande i hovedstadsområdet, Århus og Odense. Samlet set har 88 pct. af landets kommuner en andel af indvandrere og efterkommere på under 6 pct. - Ishøj, Brøndby og Albertslund Kommuner er fortsat de tre kommuner, der har den højeste andel af indvandrere og efterkommere fra tredjelande i forhold til indbyggertallet i kommunen. Derimod har de tre kommuner modtaget færrest boligplacerede flygtninge, siden integrationsloven trådte i kraft i De tre kommuner, der har modtaget flest boligplacerede flygtninge i løbet af er Aalborg, Gentofte og Silkeborg Kommuner. Disse kommuner har samtidig oplevet et fald i arbejdsløshedsprocenten blandt indvandrere og efterkommere fra tredjelande. - Halvdelen af de boligplacerede i blev boligplaceret i kommuner med indbyggere. - Kommunerne i Nordjyllands Amt har modtaget flest flygtninge i perioden efterfulgt af kommunerne i Århus og Fyns Amter. Københavns og Frederiksberg Kommuner har modtaget færrest flygtninge i samme periode pct. af de boligplacerede flygtninge i 2002 over 18 år havde ingen medbragt uddannelse fra oprindelseslandet, mens 10 pct. havde en videregående uddannelse. 64 pct. havde erhvervserfaring inden for faglært arbejde, ufaglært arbejde eller militæret. 33 pct. havde ingen erhvervserfaring. Blandt 1 Andre opholdstilladelser på indvandringsområdet (ikke-asyl) omfatter følgende kategorier: A) Tidligere dansk indfødsret. B) Familiemæssig tilknytning o.l. C) Adoption. D) Beskæftigelse/erhvervshensyn (herunder praktikanter, der har ansøgt før 1. juli 2002, specialister/jobkortordning mv.) E) Ganske særlige grunde (herunder uddannelse, au pair, praktikanter, der har ansøgt efter 1. juli 2002, missionærer, dansk afstamning samt danske mindretal og opholdstilladelse af andre ganske særlige grunde) SAMMENFATNING

22 personer med en videregående uddannelse havde 79 pct. haft et arbejde, der var relateret til deres uddannelse pct. af alle indvandrere fra tredjelande bor i etagebolig, og 27 pct. bor i parcelhus. 80 pct. af alle indvandrere og efterkommere fra tredjelande bor på under 50 m 2 pr. person. Uddannelse - 30 pct. af indvandrerne fra tredjelande har grundskolen som højeste fuldførte medbragte uddannelse fra deres oprindelsesland, og 19 pct. har uoplyst/ingen uddannelse. Kun 39 pct. af indvandrerne medbringer en erhvervskompetencegivende uddannelse fra deres oprindelsesland. Der er betydelig variation i det medbragte uddannelsesniveau blandt indvandrere fra forskellige tredjelande. - Hvad angår højeste fuldførte danske uddannelse, har indvandrere fra tredjelande i alderen år et lavere uddannelsesniveau end danskere i samme aldersgruppe. Blandt indvandrere fra tredjelande har 12 pct. af mændene og 10 pct. af kvinderne fuldført en dansk erhvervskompetencegivende uddannelse, mens den tilsvarende andel for danske mænd og kvinder er henholdsvis 66 pct. og 62 pct. Blandt efterkommere med baggrund i tredjelande har 40 pct. af de mandlige efterkommere og 44 pct. af de kvindelige efterkommere en erhvervskompetencegivende uddannelse. - Tosprogede elever har i de senere år udgjort en stadig større andel af eleverne i folkeskolen. I skoleåret 1995/1996 udgjorde de tosprogede elever 7 pct. af det samlede antal elever i folkeskolen. Denne andel er steget til 9,6 pct. i skoleåret 2002/ De tosprogede elever i folkeskolen er koncentreret i hovedstadsområdet og i de større provinsbyer. 36 af landets 271 kommuner har en større andel af tosprogede elever end gennemsnittet på 9,6 pct. - I skoleåret 2001/2002 var kun halvdelen af de unge indvandrere fra tredjelande i alderen år i gang med en ungdomsuddannelse, mens andelen blandt efterkommere fra tredjelande og danskere var henholdsvis 70 pct. og 75 pct

23 - I skoleåret 1992/1993 var 34 pct. af indvandrerne og efterkommerne fra tredjelande i gang med en ungdomsuddannelse, mens denne andel var steget til 54 pct. i skoleåret 2001/ På de erhvervsfaglige uddannelser er indvandrere og efterkommere fra tredjelande overrepræsenteret inden for servicefagene, inden for teknik og industrifag samt handel og kontor. - I skoleåret 2001/2002 var 12 pct. af de årige indvandrere fra tredjelande indskrevet på en videregående uddannelse. Til sammenligning var 26 pct. af efterkommerne fra tredjelande og 33 pct. af danskerne i færd med at tage en videregående uddannelse. - Blandt alle indvandrere og efterkommere fra tredjelande, der forlod folkeskolen i 1999 og 2000, fortsatte 87 pct. på en ungdomsuddannelse inden for 15 måneder efter afslutningen af folkeskolen. Til sammenligning er danske folkeskoleelevers overgangsfrekvens 95 pct. - Der er stor variation i indvandrere og efterkommeres overgangsfrekvenser mellem kommunerne. I Brøndby Kommune går 96 pct. af de unge indvandrere og efterkommere fra tredjelande videre til en ungdomsuddannelse, mens andelen kun er 80 pct. i Århus Kommune. I Ishøj Kommune, der er den kommune, der har den største andel af tosprogede elever i folkeskolen, er overgangsfrekvensen for de unge udlændinge 91 pct. - Samlet set er der ingen forskel i overgangsfrekvensen mellem land- og bykommuner. I begge kommunegrupper starter 87 pct. af indvandrerne og efterkommerne på en ungdomsuddannelse efter folkeskolen. - Fra 1995 til 1997 er antallet af kursister på sprogcentrene steget fra til mere end kursister. Denne udvikling er siden 1997 vendt, og i 2001 var der i alt kursister, som i løbet af året har fulgt undervisningen i dansk på sprogcentrene. Samtidig er antallet af tilbudte lektioner øget, hvilket kan ses som et udtryk for, at den enkelte kursist i gennemsnit har fået tilbudt flere undervisningslektioner. - Langt de fleste kursister på sprogcentrene er henvist til danskundervisning efter integrationsloven. Denne gruppe af kursister udgør 36 pct. af alle kursisterne på sprogcentrene. - Det gennemsnitlige fravær fra danskundervisning udgjorde på landsplan 23 pct. i 2001, svarende til et fald på 1 procentpoint i forhold til året før SAMMENFATNING

24 Arbejdsmarkedet - Den 1. januar 2002 stod indvandrere og efterkommere til rådighed for det danske arbejdsmarked. Indvandrere og efterkommere udgjorde dermed 4 pct. af den samlede arbejdsstyrke pct. af alle årige indvandrere og efterkommere fra tredjelande var i beskæftigelse den 1. januar 2002, mens 76 pct. af alle årige danskere var i beskæftigelse. - Indvandrere og efterkommere fra Norden, EU og Nordamerika er i højere grad tilknyttet arbejdsmarkedet end indvandrere og efterkommere fra tredjelande. - Efterkommerne er i større udstrækning end indvandrerne tilknyttet arbejdsmarkedet. - En stor andel af de indvandrere og efterkommere, som står uden for arbejdsmarkedet, står midlertidigt udenfor, mens en mindre andel har trukket sig permanent ud af arbejdsmarkedet (efterløn og førtidspension). - Beskæftigelsesfrekvensen er stigende med opholdstidens længde for indvandrere fra tredjelande. - Indvandrere uden en erhvervskompetencegivende uddannelse har sværest ved at få en fast tilknytning til arbejdsmarkedet. - Danskere er gennemsnitligt længere tid i arbejdsstyrken end indvandrere, men forskellen er blevet mindre i perioden fra 1995 til Både blandt indvandrere og danskere er mænd gennemsnitligt længere tid i arbejdsstyrken end kvinder. - I perioden har indvandrere været arbejdsløse i gennemsnitligt 94 dage om året, mens danskere i gennemsnit har været arbejdsløse 32 dage om året. - Den gennemsnitlige varighed af ledighedsperioder var for danskere 290 dage i perioden fra 1995 til 2000, mens den var 460 dage for indvandrere. - Efterkommere har længere ledighedsperioder end unge danskere, men forskellen er betydelig mindre end forskellen mellem indvandrere og danskere. - Indvandrere har i gennemsnit haft 1,33 ledighedsperioder i perioden , mens danskere har haft 0,71 ledighedsperioder

25 Indkomst og indkomsterstattende ydelser - I 2002 var danskernes gennemsnitsindkomst 30 pct. større end indvandrernes og 34 pct. større end efterkommernes. Især indvandrere og efterkommere fra tredjelande havde en lavere gennemsnitsindkomst end danskerne. - I 2001 var der stor forskel i gennemsnitsindkomsten mellem udlændinge fra forskellige oprindelseslande. Indvandrere fra Afghanistan, Somalia og Irak havde den laveste gennemsnitsindkomst blandt de udvalgte lande, mens indvandrere fra det tidligere Jugoslavien havde den højeste. - Den gennemsnitlige indkomst var i 2001 generelt stigende med uddannelsesniveauet for alle persongrupper. - På næsten alle uddannelsesniveauer havde danskerne i 2001 en højere gennemsnitsindkomst end indvandrerne og efterkommerne. En indvandrer med en erhvervsfaglig eller en lang videregående uddannelse tjente henholdsvis 75 pct. og 60 pct. af gennemsnitsindkomsten for en dansker med en tilsvarende uddannelse. Efterkommere med en lang videregående uddannelse tjente i gennemsnit stort set det samme som danskere med en lang videregående uddannelse. Forskellene i indkomstniveau mellem de forskellige persongrupper indsnævres dog ikke med stigende uddannelsesniveau. - Danskerne havde i 2001 generelt en højere gennemsnitlig indkomst inden for de forskellige socioøkonomiske grupper end indvandrere og efterkommere. Selvstændige blandt indvandrerne havde en gennemsnitsindkomst, der udgjorde 57 pct. af de selvstændige danskeres indkomst. - For såvel danskere som indvandrere og efterkommere optrådte den laveste gennemsnitsindkomst inden for handel, hotel og restaurationsbranchen, mens den højeste gennemsnitsindkomst optrådte inden for energi- og vandforsyning. - De indkomsterstattende ydelser omfatter bl.a. kontanthjælp, dagpenge og pensioner. I 2001 modtog 6 ud af 10 indvandrere fra tredjelande indkomsterstattende ydelser, mens ca. 5 ud af 10 danskere modtog indkomsterstattende ydelser. Indvandrere og efterkommere fra Norden, EU og Nordamerika modtog indkomsterstattende ydelser i mindre omfang end danskere. - Indvandrere og efterkommere fra tredjelande modtog i 2001 fortrinsvis midlertidige indkomsterstattende ydelser i form af kontanthjælp som passiv forsørgelse, mens indvandrere og efterkommere fra Norden, EU og Nordamerika 2424 SAMMENFATNING

26 samt danskere overvejende modtog varige indkomsterstattende ydelser i form af folkepension. Forskellene afspejler dels alderssammensætningen i de forskellige persongrupper og for indvandrernes vedkommende dels årsagen til opholdet i Danmark. - Langvarige indkomsterstattende ydelser defineres som ydelser, der modtages i måneder inden for et år. 40 pct. af indvandrerne fra tredjelande, der modtog midlertidige ydelser i form af kontanthjælp og sygedagpenge mv. i 2001, modtog ydelser i måneder, mens den tilsvarende andel var 15 pct. blandt indvandrere fra Norden, EU og Nordamerika og 26 pct. blandt danskere. - Blandt indvandrere fra Somalia i alderen år modtog 70,5 pct. kontanthjælp, og heraf var 72,6 pct. langvarige modtagere. Blandt libanesere modtog 59,8 pct. kontanthjælp, og heraf var 74,1 pct. langvarige modtagere. - Selv efter 9 års ophold i Danmark udgjorde de langvarige kontanthjælpsmodtagere blandt indvandrere fra tredjelande en forholdsvis stor andel. Andelen af langvarige modtagere fra tredjelande er dog faldende med opholdstidens længde

27 1. Befolkningsstatistik I dette kapitel sættes fokus på befolkningsstatistikken på udlændingeområdet. Kapitlet indledes med en præsentation af antallet af udlændinge i Danmark samt udlændinges andel af den samlede befolkning i landet. Dernæst følger en beskrivelse af sammensætningen af gruppen af udlændinge, med hensyn til køn, alder, oprindelsesland og opholdstid. Disse demografiske forhold har stor betydning for de resultater, der lægges frem i bogens øvrige kapitler, da eksempelvis udlændinges opholdstid i Danmark og deres oprindelsesland spiller en rolle for, hvor godt de klarer sig i det danske uddannelsessystem og på arbejdsmarkedet. Dette kapitel om befolkningsstatistik indeholder endvidere en særlig analyse af ægteskabsmønstrene for forskellige aldersgrupper af udlændinge, der er bosat i Danmark. Analysen viser, i hvor høj grad unge udlændinge i Danmark er blevet gift med personer bosat i udlandet samt de unges alder ved indgåelsen af disse ægteskaber. 1.1 Indvandrere og efterkommere i Danmark I 2003 er der i alt udlændinge i Danmark, jf. tabel 1.1. Dette svarer til 8,0 pct. af hele befolkningen i Danmark. Af de udlændinge er indvandrere og efterkommere, svarende til henholdsvis 6,2 og 1,8 pct. af den samlede befolkning i landet. Kategorien af indvandrere og efterkommere omfatter såvel udenlandske som danske statsborgere med en udenlandsk baggrund. I alt har 40,2 pct. af alle udlændingene i Danmark dansk statsborgerskab. Blandt indvandrere er 33,1 pct. danske statsborgere, mens andelen af efterkommere med dansk statsborgerskab er 63,8 pct KAPITEL 1. BEFOLKNINGSSTATISTIK

28 Tabel 1.1: Indvandrere og efterkommere fordelt på henholdsvis udenlandsk og dansk statsborgerskab pr. 1. januar 2003 Personer Indvandrere Efterkommere I alt Udenlandske statsborgere Danske statsborgere I alt Procent Udenlandske statsborgere 66,9% 36,2% 59,8% Danske statsborgere 33,1% 63,8% 40,2% I alt 100,0% 100,0% 100,0% Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, Bef1. Af tabel 1.2 fremgår det, at 75,6 pct. af alle indvandrere og efterkommere i Danmark kommer fra tredjelande, mens øvrige indvandrere og efterkommere fra Norden, EU og Nordamerika udgør i alt 24,4 pct. Blandt efterkommere er hele 88,4 pct. fra tredjelande. Indvandrere og efterkommere fra tredjelande udgør i alt 6 pct. af Danmarks befolkning. Tabel 1.2: Indvandrere og efterkommere fordelt på oprindelseslandegrupper pr. 1. januar 2003 Indvandrere Efterkommere I alt Personer Norden EU Nordamerika Tredjelande I alt Procent Norden 10,7% 4,8% 9,3% EU 15,4% 5,7% 13,2% Nordamerika 2,2% 1,0% 1,9% Tredjelande 71,8% 88,4% 75,6% I alt 100,0% 100,0% 100,0% Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, Bef

29 Figur 1.1 viser udviklingen i antallet af indvandrere og efterkommere i perioden fra 1994 til Figuren illustrerer, at der igennem de sidste ti år har været en kraftig stigning i antallet af indvandrere og efterkommere i Danmark. Fra 1994 til 2003 er antallet af indvandrere og efterkommere steget fra til personer. Dette svarer til en stigning på 61,9 pct. i det samlede antal indvandrere og efterkommere over hele perioden. Af figur 1.1 fremgår det endvidere, at denne udvikling hovedsagelig skyldes en stigning i antallet af indvandrere og efterkommere med oprindelse i tredjelande. I årene 1994 til 2003 er antallet af indvandrere og efterkommere fra tredjelande blevet forøget med 84,9 pct. Til sammenligning er antallet af indvandrere og efterkommere med oprindelse i Norden, EU og Nordamerika steget med 16,8 pct. i samme periode. Betragtes udviklingen i antallet af indvandrere og efterkommere inden for det sidste år, er antallet af indvandrere og efterkommere fra Norden, EU og Nordamerika i 2003 stort set uændret i forhold til året før, mens der har været en tilvækst i antallet af indvandrere og efterkommere fra tredjelande på knap 5 pct KAPITEL 1. BEFOLKNINGSSTATISTIK

30 Figur 1.1: Udviklingen i antal indvandrere og efterkommere fordelt på oprindelseslandegrupper pr. 1. januar Not Indvandrere: Norden, EU og Nordamerika Indvandrere: Tredjelande Efterkommere: Norden, EU og Nordamerika Efterkommere: Tredjelande Indvandrere og efterkommere i alt Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, Bef Oprindelseslande Tabel 1.3 giver et mere detaljeret billede af indvandreres og efterkommeres oprindelseslande. De oprindelseslande, der er angivet i tabellen, er de lande, hvorfra der pr. 1. januar 2003 var flest indvandrere og efterkommere i Danmark. Af tabellen fremgår det, at Tyrkiet er det land, hvor de fleste indvandrere og efterkommere har oprindelse. I alt personer har oprindelse i Tyrkiet, og de tyrkiske indvandrere og efterkommere udgør således 12,4 pct. af alle indvandrere og efterkommere i Danmark

31 Gruppen af personer af tysk oprindelse er den næststørste befolkningsgruppe blandt indvandrere og efterkommere, mens personer fra Irak er den tredjestørste gruppe. Personer fra disse lande udgør henholdsvis 5,9 og 5,6 pct. af alle indvandrere og efterkommere i Danmark. Blandt efterkommerne har langt de fleste personer oprindelse i Tyrkiet ( personer). Derefter følger Libanon med personer og Pakistan med personer. Årsagen til, at gruppen af tyrkere udgør så stor en andel af alle efterkommerne, er, at mange gæstearbejdere kom til Danmark i 1960 erne og 1970 erne, og disse gæstearbejdere har siden hen fået børn i landet eller har fået deres børn her til landet ved en familiesammenføring. Tabel 1.3: Indvandrere og efterkommere fordelt på oprindelsesland pr. 1. januar 2003 Indvandrere Efterkommere I alt Procent af alle indvandrere og efterkommere i Danmark Tyrkiet ,4% Tyskland ,9% Irak ,6% Libanon ,9% Bosnien-Hercegovina ,8% Pakistan ,4% Somalia ,1% Jugoslavien ,1% Norge ,5% Sverige ,3% Iran ,2% Polen ,0% Vietnam ,8% Storbritannien ,7% Sri Lanka ,4% Øvrige lande ,8% Alle lande ,0% Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, Bef2. 1 Personer med Jugoslavien som oprindelsesland har fået opholdstilladelse i Danmark, før borgerkrigen i det tidligere Jugoslavien brød ud KAPITEL 1. BEFOLKNINGSSTATISTIK