STORT PROBLEM STOR HAMMER, LILLE PROBLEM STOR HAMMER

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "STORT PROBLEM STOR HAMMER, LILLE PROBLEM STOR HAMMER"

Transkript

1 FORSVARSAKADEMIET Institut for Militære Operationer VUT II/L STK Kaptajnløjtnant Jesper Duevang Rasmussen APRIL 2012 STORT PROBLEM STOR HAMMER, LILLE PROBLEM STOR HAMMER ET TEORETISK STUDIE AF DET NIVEAU AF MAGT DANSKE ENHEDER KAN ANVENDE I FORBINDELSE MED OPERATION OCEAN SHIELD Vejleder: Orlogskaptajn Brian Sten Skjold Svendsen Samlet antal ord:

2 Abstract The purpose of this thesis is to conduct a theoretical analysis of the level of force Danish units can apply in their participation in NATO Operation OCEAN SHIELD in an effort to shed light on questions of application of force in the operation. Through an analysis of international conventions and national law, this thesis will establish a benchmark for the level of force that can be applied. This benchmark will consist of a number of factors that will serve in the evaluation of the mandate for the operation, the doctrine of Rules of Engagement, and the special circumstances in the operations area. In so doing, this thesis aims to answer the following research question: What level of force can Danish military units participating in Operation OCEAN SHIELD apply, and will this be an extension or limitation compared to the level of force that the Danish Police would have been able to apply under similar circumstances? The thesis concludes that, as a consequence of international and national law, Danish units are in fact under the same rules in Danish law as the Danish Police. However, because of the National and NATO mandate, combined with the use of Rules of Engagement and the circumstances in the operations area, Danish units will, with a high degree of probability, be limited to apply force to a lesser degree than the Danish Police could have done under similar circumstances. II

3 Resumé Grundlaget for nærværende speciale er danske enheders magtanvendelse i forbindelse med deltagelse i operation OCEANS SHIELD. Således vil specialet undersøge enhedernes mulighed for at anvende magt. Specialet vil derfor besvare følgende problemformulering: Hvilket niveau af magt har danske militære enheder mulighed for at anvende i forbindelse med gennemførelse af operation OCEAN SHIELD, er der tale om en udstrækning eller en begrænsning i forhold til den magt dansk politi ville kunne anvende i en tilsvarende situation? Internationale konventioner og national dansk lov bestemmer hvilket niveau af magt, der kan anvendes i forbindelse med gennemførelsen af anti-piraterioperationer. Således vil specialet udlede af Havretskonventionen af 1982, hvilke internationale aftaler, der er indgået til at regulere den magt der kan anvendes. Af Havretskonventionen udledes det, at dansk national lovgivning fastsætter reglerne for magtanvendelse i forbindelse med bekæmpelse af specielle former for kriminalitet på internationalt farvand. Særligt udledes det, at danske militære enheder er forpligtet til at overholde samme regler som dansk politi, når de anvendes til at bekæmpe pirateri. Således etablerer specialet et målepunkt, bestående af et antal faktorer, der efterfølgende anvendes til at vurdere om der er forhold ved de militære enheders mandat, Rules of Engagement, eller operationsområdets beskaffenhed, der vil betyde, at muligheden for magtanvendelse enten udvides eller begrænses. Specialet finder, at der ikke er konsensus i NATO om den fulde forståelse af begrebet selvforsvar, derfor vil det være sandsynligt, at danske enheder vil blive begrænset i deres mulighed for at anvende magt i forståelsen nødret. Ligeledes finder specialet at, idet NATO styrer eskalation af magt ved Rules of Engagement, er det sandsynligt, at foranstående myndigheder vil have en anden opfattelse af de givne situationer og således pålægge enhederne begrænsninger i forhold til den magt politiet ville kunne anvende. Endelig finder specialet at, uagtet operationsområdets særlige beskaffenhed, er det sandsynligt at en polititjenestemand ville opfatte de givne situationer på samme måde som personellet i de militære enheder, givet at de samme muligheder for adgang til støtteenheder og information var til rådighed. Således findes det sandsynligt, at der ville blive anlagt samme perspektiv i opfattelsen af behovet for magtanvendelse, og der vil således hverken være tale om en begrænsning eller en udvidelse af muligheden for at anvende magt. III

4 Specialet konkluderer: At danske militære enheder maksimalt kan anvende magt til et niveau tilsvarende den magt det danske politi ville kunne anvende, i en tilsvarende situation, når de er under national kommando, og er begrænset til et niveau, der ligger under det niveau, der er gældende for dansk politi, når de er under NATO kommando. Konklusionen belyser et interessant dilemma. Når dansk politi anvender magt er der et substantielt niveau af retspraksis på området. Herudover bliver politiets magtanvendelse prøvet i de efterfølgende retssager. Således er der et højt niveau af empiri en polititjenestemand kan støtte sig til i beslutningssituationen. Dette er ikke tilfældet for den militære beslutningstager. Den militære beslutningstager befinder sig derfor i et etisk og moralsk dilemma i beslutningssituationen. Idet det har vist sig kompliceret at retsforfølge formodede pirater vil der ikke etableres retspraksis på området. I særlige tilfælde gennemfører forsvaret undersøgelser af situationer hvor magt har været anvendt. Disse undersøgelser vil kunne tjene som rettesnore for den militære chef, men kva det begrænsede antal undersøgelser vil det tage tid inden egentlig praksis på området er etableret. Den militære chef befinder sig således i en situation hvor han må prøve sig frem i små skridt for at finde begrænsningerne for magtanvendelsen. Det bliver derfor anbefalet, at der indledes et samarbejde med politiet om at medtage polititjenestemænd i denne type operationer. Således ville der kunne etableres et samarbejde, hvor efterforskere fra politiet ville kunne være behjælpelige med bevisindsamling og retstekniske undersøgelser. Der ville således blive en større sandsynlighed for at der kunne gennemføres retssager mod formodede pirater og en egentlig retspraksis ville kunne etableres på området. IV

5 Indholdsfortegnelse Abstract... II Resumé... III Indholdsfortegnelse... V 1. Indledning og problemdiskussion Problemformulering Afgrænsning Teori Metode Opgavens struktur Kilder Det retslige grundlag Faktum Retsfaktum Internationalt retsgrundlag Nationalt retsgrundlag Magtanvendelse Magtanvendelse generelt Anvendelse af skydevåben Påbegyndt angreb Overhængende og farligt angreb Mistanke Delkonklusion analyse faktorer Organisations analyse Nationalt Mandat NATO mandat Analyse af mandater Delkonklusion Doktrin analyse International Institute of Humanitarian Law V

6 4.2 MC 362/1 NATO Rules of Engagement Analyse i forhold til faktorer Delkonklusion Teknologi analyse Operationsområdet Enhederne Piraterne Analyse i forhold til faktorer Delkonklusion Konklusion, Perspektivering og Anbefaling Konklusion Perspektivering Anbefaling Litteratur Figurer og Billeder VI

7 1. Indledning og problemdiskussion Danske enheder har siden 2008 været indsat i anti-pirateri operationer i regionen omkring Afrika Horn. Indsættelserne har siden start tiltaget i intensitet og der har gennem perioden været et stort antal tilbageholdelser. Således har danske enheder ved flere lejligheder været i ildkamp med pirater hvor både pirater og gidsler er blevet dræbt og såret. Somalia, hvorfra pirateriet hovedsageligt oprinder, er et samfund i opløsning. Der har været, og er stadig en stor indsats fra det internationale samfund i forsøget på at skabe en fungerende stat. Disse tiltag har ikke for nuværende båret frugt og pirateri er blevet en indtægtskilde og basis for en subøkonomi, der påvirker muligheden for skabelse af sikkerhed og fremgang for Somalia. Der synes endvidere ikke at være tegn på at pirateriproblemet vil finde en løsning på kort sigt. Som en stor søfartsnation har Danmark dagligt handelsskibe enten under dansk flag eller med dansk besætning, som sejler gennem området hvor pirateri er et problem. Det betyder, at danske statsborgere lider under følgerne af langvarige tilfangetagelser mens en løsesum forhandles på plads mellem rederier og pirater. Ligeledes lider danske rederier af omkostningerne ved betaling af løsesummer og forhøjede forsikringsrater. Og endelig er der de følger af stress, bekymring og angst der rammer pårørende til tilfangetagne søfolk. Det internationale samfund har gennem FN forsøgt at løse problemet, der er nedsat en kontaktgruppe 1, der varetager opgaven med at finde en langsigtet løsning, ligesom FN i flere omgange har vedtaget sikkerhedsrådsresolutioner, der skal komme pirateriet til livs. Ikke kun Danmark og andre søfartsnationer påvirkes af pirateriet. Et stort antal kyststater i regionen oplever svære økonomiske problemer som følge af pirateri. Således er Seychellerne og Kenya alvorligt påvirket af nedgang i turisme, ligesom deres fiskeri lider 2 skade. Der er igangværende forhandlinger mellem alle involverede parter i forsøget på at skabe muligheder for retsforfølgelse af de pirater der tilbageholdes, men indtil nu har disse forsøg ikke båret frugt på lang sigt. Der har været kortere perioder, hvor bilaterale aftaler har været bragt i stand, men det følgende pres på de involverede stater i regionen har medført, at disse aftaler, ikke har kunnet opretholdes på længere sigt. I den danske offentlighed er problemet også blevet nærværende. Senest har en skudveksling mellem danske styrker og pirater, hvor piraterne efterfølgende måtte 1 2 Strategi for den danske indsats mod pirateri, p.5

8 landsættes har skabt stor debat 3. I en efterfølgende episode blev to gidsler dræbt som følge af en dansk enheds anvendelse af magt 4 Den offentlige debat i Danmark er begyndt at være kritisk over for måden danske enheder gennemfører anti-pirateri operationer. Selv om der er en bred accept af behovet for danske enheders deltagelse i operationerne, er der en opstående debat af hvorfor tilbageholdte pirater ikke kan retsforfølges. Herudover er der en debat om enhedernes magtanvendelse. Senest har dagbladet information gennem en artikel serie 5 rejst en debat om danske enheder anvender det at kunne overgå til national kommando til at give større beføjelser for at anvende magt 6. Dette løfter en interessant problemstilling. Man kunne med rette spørge om der ved indsættelsen af militære enheder i operationer hvor modstanderne ikke kan defineres som traditionelle militære modstandere opstår en situation, hvor de militære enheder ser mulige løsninger i et traditionelt lys, et paradigme, hvor hammeren ser alle problemer som søm. Dette vil medføre, at de indsatte enheder vil agere med magt som et virkemiddel til opnåelse af et taktisk mål. Det ville heraf følge, at magtanvendelsen ikke ville stå i et rimeligt forhold til opnåelsen af et hensigtsmæssigt resultat. Der ses en tendens til, at danske enheder anvender potentielt dødelig magt i antipiraterioperationer. Denne magt anvendes ved varselsskydninger og ved skydning direkte mod piraternes fartøjer. Det vil være naturligt at undersøge om denne magtanvendelse er et udtryk for en militær løsning af den pålagt opgave, eller om der er tale om nødvendig magtanvendelse i forbindelse med bekæmpelse af farlig kriminalitet. 1.1 Problemformulering Spørgsmålet om danske enheders magtanvendelse rejser nogle interessante problemstillinger. Af disse er det mest fremtrædende; er militære virkemidler egnede til at bekæmpe kriminalitet og er den militære tilgang til opgaveløsning hensigtsmæssig? Normalt beskæftiger militære enheder sig med opfyldelsen af missioner af militær karakter. I gennemførelsen af traditionelle militære operationer, vurderer den militære chef de forskellige virkemidler han har til sin rådighed og vælger derefter at indsætte det middel han mener bedst kan løse den opgave han er blevet stillet, inden for de regler han er blevet underlagt. Når militære enheder indsættes i civile opgaver kunne man rejse spørgsmålet om det paradigme en militær chef arbejder ud fra vil medfører at der anvendes mere magt end hvad der er rimeligt for at løse den pålagte opgave

9 Danske enheder har anvendt magt over hele spektret i forbindelse med gennemførelse af anti-pirateri operationer ved Afrikas Horn, fra tilbageholdelser til egentlig skudveksling mellem enhederne og pirater. Er årsagen til den megen magtanvendelse en militær tilgang til en politimæssig opgave eller er det et udtryk for at pirater er mere voldelige end andre kriminelle? Dette speciale vil belyse de forhold der er gældende når militære enheder anvendes til politimæssige opgaver. Særligt vil dette speciale søge at analysere om militære enheder anvender mere magt end det danske politi har mulighed for i Danmark. Danske enheder har deltaget og deltager stadig i to forskellige anti-pirateri operationer ved Afrikas Horn. Gennem de senere år synes der at være en tendens til at skibsbidrag bliver indsat i NATO anti-pirateri operation OCEANS SHIELD (OOS). Disse bidrag har siden december 2009 været udgjort af enheder af ABSALON-klassen. Det vil derfor være naturligt at undersøge danske enheders magtanvendelse i netop denne operation. Ovenstående problematikker rejser spørgsmålet: Hvad er rimelig magtanvendelse af danske enheder i forbindelse med deltagelse i Operation OCEAN SHIELD? I betragtningen om hvad der er rimelig magtanvendelse må der anlægges et perspektiv, der kan beskrive et, i danske øjne, rimeligt niveau af anvendt magt i kriminalitetsbekæmpelse. I Danmark gennemføres kriminalitetsbekæmpelse af politiet, således vil det være naturligt at anvendes dansk politi som reference for en rimelig magt anvendelse i forbindelse med OOS. Ved at anvendes denne reference vil det kunne vurderes om danske militære enheder har mulighed for at anvende mere magt, end det vil være tilfældet for dansk politi i tilsvarende situation. Således leder det frem til følgende problemformulering: Hvilket niveau af magt har danske militære enheder mulighed for at anvende i forbindelse med gennemførelse af operation OCEAN SHIELD, er der tale om en udstrækning eller en begrænsning i forhold til den magt dansk politi ville kunne anvende i en tilsvarende situation? Denne problemformulering åbner for et antal underspørgsmål, der må besvares for at give den endelige konklusion. Først må besvares hvilken lov der er gældende på området. Her af må udledes hvilken magt det danske politi ville have mulighed for at anvende i forbindelse med gennemførelsen af OOS. Derefter må besvares hvilke forhold der dimensionerer de militære enheders magtanvendelse. Endelig må besvares om deltagelsen i en NATO 3

10 operation giver enhederne mulighed for at anvende mere eller mindre magt i opgaveløsningen. Således bliver underspørgsmålene til problemformuleringen: Hvilke retningslinjer dimensionerer magtanvendelsen i fm. anti-piraterioperationer? Hvorledes står de militære enheders mandat i forhold til den magt politiet ville kunne anvende? Hvordan kontrolleres de militære enheders magtanvendelse og medfører det en begrænsning eller en udvidelse af beføjelserne? I hvilken udstrækning medfører operationsområdets størrelse, eller særlige forhold ved operationen, at militære enheder vil have en anden opfattelse af behovet for magtanvendelse end dansk politi ville have haft? Derfor vil dette speciale gennem en analyse af gældende lovgivning på området udlede et antal faktorer, der bestemmer lovlig anvendelse af magt i forbindelse med pirateri. Disse faktorer holdes derefter op i mod de forhold, der gør sig gældende for de danske enheder i OOS med henblik på at udlede om der er særlige omstændigheder der taler for, eller imod, anvendelse af magt. Endelig vil specialet udlede om der er særlige forhold i OOS der vil påvirke beslutningen om at anvende magt. 1.2 Afgrænsning Dette afsnit tjener til at beskrive de valg, og de fravalg der er gjort i forbindelse med nærværende speciale. Danske enheder har været, og er stadig indsat i operationer omkring Afrikas Horn. I disse operationer har enhederne været under ledelse af både NATO og USA. Gældende for alle de operationer enhederne har været indsat i er, at de overordnede retningslinjer for magtanvendelse er defineret af Folketinget. Det har således overordnet set været det danske grundlag for magtanvendelse, der har været det juridiske fundament for enhederne. Det vil være interessant at belyse problemfeltet i et fuldt perspektiv dækkende alle de anti-pirateri operationer danske enheder har deltaget i for at skabe det fulde overblik over magtanvendelse, men henset til specialets begrænsninger vil dette ikke være muligt. Nærværende speciale afgrænses derfor til udelukkende at vurdere danske enheders magtanvendelse i forbindelse med deltagelse i OOS. Af danske enheder der har indgået i OOS er udelukkende enheder af ABSALON-klassen. Enhederne har i forbindelse med indsættelse anvendt alle former for magt, strækkende sig fra truslen om at anvende magt, over varselskydninger til anvendelsen af dødelig magt mod pirater. Dette speciale vil begrænses til udelukkende at vurdere anvendelsen af magt, der indebærer anvendelsen af, eller truslen om at anvende, skydevåben. 4

11 Når enhederne anvender magt i forbindelse med OOS er der forskellige magtmidler der kommer i brug. Disse magtmidler er i nogle væsensforskellige fra de magtmidler dansk politi har til rådighed. Det vil være interessant at vurdere om de til rådighed værende magtmidler har indflydelse på måden magt applikeres på. Henset til dette speciales begrænsning vil der dog ikke gennemføres en sådan analyse. Det vil efterlade et område hvor faktiske forhold og begivenheder synes ikke at være i overensstemmelse med specialets resultat. For at imødekomme denne mulighed vil dette speciale udelukkende behandle den gældende teori og de gældende regler på området og ikke behandle faktiske begivenheder. Således bliver dette speciale teoridiskuterende i sin form. Specialet vil anlægge et fundament til at analysere de militære enheders magtanvendelse. Dette fundament findes ved en analyse af gældende jura omhandlende pirateri. Det er dog ikke ambitionen med dette speciale at undersøge lovligheden i danske enheders gennemførelse af anti-piraterioperationer. Specialet kan således ikke opfattes som et juridisk argument for, eller imod, gældende retningslinjer for magtanvendelsen eller historiske begivenheder. 1.3 Teori Til belysning af nærværende problemformulering må etableres et teorifelt hvorfra der kan udledes et antal faktorer, der kan beskrive den lovlige magtanvendelse. Disse faktorer kan derefter applikeres på enhedernes forhold med henblik på at vurdere om der er forskel i den magt politiet ville kunne anvende og den magt militære enheder har mulighed for at anvende. Dette teorifelt etableres ved anvendelsen af de retskilder, der beskriver den lovlige magtanvendelse. De anvendte retskilder tjener således to formål. Indledningsvis analyseres retskilderne med henblik på at udlede gældende ret. Af gældende ret udledes et antal faktorer, der skal belyse hvilke retningslinjer der er gældende for magtanvendelsen. Herefter anlægges en betragtning af i hvilket omfang enhedernes organisation, doktrin og teknologi giver mulighed for at anvende magt, med henblik på at vurdere om enhederne har mulighed for at anvende mere eller mindre magt. Krigsskibes rettigheder og forpligtelser er generelt styret af to internationale konventioner. Disse konventioner gælder i henholdsvis krig og i fredstid. Der er således en skelnen mellem om krigsskibe opererer som part i en væbnet konflikt eller om disse ikke opererer som part i væbnet konflikt. Rettigheder og forpligtelser i disse to tilstande er væsensforskellige. Når krigsskibe opererer som part i en væbnet konflikt er de underlagt Humanitærfolkeret (HFR). Det betyder at krigens love, herunder Geneve Konventionerne, er den overordnede 5

12 lovgivning. HFR bestemmer at der er særlige forhold der skal overholdes mellem parterne i konflikten. Når krigsskibe ikke opererer som part i en væbnet konflikt er de stadig underlagt HFR, men her er det bestemmelserne i Havretskonventionen (HRK), der er gældende. Denne konvention pålægger krigsskibe et internationalt regelsæt, der bestemmer rettigheder og pligter. Dette speciales synsvinkel er danske enheders deltagelse i NATOs anti-piraterioperation OOS. For at behandle problemet må det derfor udledes hvilken overordnede lovgivning, der er retsgrundlag for operationerne. Jfr. Søværnets officielle holdning, som den fremgår af den officielle hjemmeside er, at danske enheders mandat i OOS: bygger bl.a. på FN s Havretskonvention, samt et antal af FN s sikkerhedsrådsresolutioner. 7 Dette speciale vil i kapitel 2 analysere det teoretiske fundament, retskildegrundlaget. Herefter argumenteres at HRK er lex specialis (Nielsen & Tvarnø, 2011, s. 31). Argumentet vil blive diskuteret i kapitel 2.1 hvor det hævdede retsgrundlag vil blive prøvet og de heraf følgende love vil herefter blive identificeret. Endeligt vil der i kapitel 2.2 blive gennemført en analyse af underliggende national lovgivning og faktorer til de følgende analyser vil blive udledt. 1.4 Metode I dette afsnit beskrives metoden som danner grundlag for dette speciale og i afsnittet redegøres for teorien bag den valgte metode, og metodens anvendelse diskuteres. Indledningsvis udledes et antal faktorer, der beskriver hvilke forhold, der danner baggrund for rimelig magtanvendelse. Disse faktorer vil tjene som målepunkter i de efterfølgende analyser i kapitel 3, 4 og 5. Specialet bliver således teoridiskuterende i sin form og hvert kapitel vil indledningsvist redegøre for særlige forhold, hvorefter der analyseres i forhold til de fremkomne faktorer. Endeligt vil hvert afsnit afsluttes med en delkonklusion. Delkonklusionerne samles til den endelige konklusion. Specialets metode bygger på krigsførelsens kredsløb som analyse ramme. Denne analyseramme, der bygger på en antagelse om, at der er en sammenhæng i en nations militære effektivitet i samspillet mellem doktrin, organisation og teknologi set i forhold til det samfund det militære system befinder sig i

13 Krigsførelsens kredsløb er beskrevet i militært tidsskrift 133. årgang nr. 1. april 2004, s og bygger på Carl Von Clausewitz bog Om Krig, Bind III (p. 959). Kredsløbet er en teoretisk nedbrydning af de interne og eksterne faktorer, der påvirker en militær organisations kapacitet. Der bygges således på en antagelse om, at kapaciteten kan bestemmes ved at analysere delelementer, der påvirker det militære system. Krigsførelsens kredsløb er opbygget omkring to individuelle kredsløb der påvirker hinanden. Der er et internt kredsløb der bestemmer systemets kapacitet ved analysen af doktriner, organisation og teknologi. Kapaciteten bestemmes således af den måde det doktrinære grundlag, i form af bestemmelser og reglementer, spiller sammen med den teknologi der er til rådighed, set i forhold til den måde organisationen er organiseret på. Herudover påvirkes den militære styrke af et ydre kredsløb. Dette ydre kredsløb er defineret som samfundets påvirkning på den militære organisation. Det vil således påvirke kapaciteten forskelligt, om organisationen er underlagt et demokratisk samfund eller et diktatur. Det ydre kredsløb beskriver påvirkningerne på den militære styrke af samfundets ideologi, politiske struktur og samfundets generelle udviklingsniveau. 7

14 I dette speciale kunne det være relevant at foretage en analyse af det fulde kredsløb. Herved ville der kunne udledes hvordan forståelsen af enhedernes rimelige magtanvendelse formes i politiske miljø set i forhold til den egentlige gennemførelse i operationsområdet. Omvendt kan det ved anvendelse af kun det indre kredsløb udledes hvordan effekten af det politiske miljø afspejles i praksis i magtanvendelsen. Dette speciale søger specifik at vurdere rimeligheden magtanvendelsen. Naturligvis er det muligt, at den egentlige magtanvendelse, over tid, vil påvirke det politiske niveau og hermed forme lovgivningen og derved hvad der kan fastsættes som rimelig magtanvendelse. Det er dog ikke ambitionen med dette speciale at vurdere hvorledes magtanvendelsen på lang sigt vil påvirke operationerne. Dette speciale ser specifikt på enhedernes ageren indenfor det eksisterende grundlag. Det interne kredsløb beskriver det militære system i samspillet med det omgivende miljø. En vurdering af rimelighed er i sin natur vurderingen af om de gennemførte handlinger er i proportion med det fastsatte rammer. Dette kan beskrives ved at vurdere den gældende lovgivning mod delelementerne i krigsførelsens indre kredsløb. Herved vurderes lovgivningen op mod praktik, hermed kan lovgivningen som teori diskuteres i forhold til de praktiske forhold, udmøntningen af teorien. 1.5 Opgavens struktur For at belyse de faktorer, der indvirker på magtanvendelsen, analyseres de enkelte delelementer. Specialet er således opbygget i syv kapitler. I kapitel 1 indledes til problemfeltet og specialets emne og problem defineres. I tillæg hertil behandles den anvendte teori og metode. Der foretages en afgrænsning og de anvendte kilder diskuteres. Kapitel 2 er en analyse af de anvendte retskilder. I kapitlet applikeres de anvendte retskilder til en forståelse af det juridiske grundlag for danske enheders magtanvendelse. Forståelsen af det juridiske grundlag anvendes til at skabe en betragtning af den magt, der 8

15 rimeligt kan anvendes i en ideal situation i form af et antal faktorer, der anvendes til de følgende analyser. Således tjener kapitel 2 til at belyse problemformuleringens første underspørgsmål ved at besvare hvilke retningslinjer der dimensionerer magtanvendelsen i fm. anti-piraterioperationer. Kapitel 3 er en analyse af Organisation. I dette kapitel analyseres grundlaget for magtanvendelsen som fastsat af de styrende organisationer. Således gennemføres en analyse af opgaven som defineret at Folketinget og NATO i forhold til de udledte analyse faktorer. Kapitlet indeholder en analyse af folketingsbeslutningen for danske enheders deltagelse i OOS som givet i Folketingsbeslutning B59 af 17. december 2009, samt oplysninger om NATO mandat for OOS. Kapitlet tjener således til at belyse problemformuleringens andet underspørgsmål ved at forholde de militære enheders mandat til gældende retningslinjer for magtanvendelse. Kapitel 4 er en analyse af doktrin. I dette kapitel gennemføres en analyse af det doktrinære grundlag for danske enheders magtanvendelse. Dette grundlag findes i en analyse af enhedernes Rules of Engagement doktrin. Analysen vil udlede hvordan Rules of Engagement påvirker enhedernes magtanvendelse, set i forhold til analyse faktorerne. Således besvarer kapitlet problemformuleringens tredje underspørgsmål, ved at belyse hvordan magtanvendelsen kontrolleres. Kapitel 5 behandler teknologien for danske enheder i OOS. I dette kapitel forstås teknologi som de virkemidler, der er til rådighed set i forhold til det operationsområde hvori enhederne opererer og de modstandere enhederne står over for. Således vurderes hvorledes miljøet hvori pirater og enheder opererer, påvirker magtanvendelsen i forhold til analyse faktorerne. Kapitlet vil belyse problemformuleringens fjerde underspørgsmål om der er særlige forhold der vil kunne opfattes forskelligt af militære enheder i forhold til hvordan de ville kunne opfattes af dansk politi. Kapitel 6 er den samlende konklusion. I dette kapitel konkluderes om Søværnets enheder har mulighed for at anvende mere magt end politiet ville kunne under tilsvarende omstændigheder. Kapitel 7 er en perspektivering som vil diskutere hvilken betydning konklusionen vil kunne få i et større perspektiv. 1.6 Kilder Dette afsnit tjener til at beskrive kilderne anvendt i udformningen af specialet og hvorledes de anvendes. Herudover beskrives hvordan noter og referencer er sat op. Specialet anvender flere forskellige typer af kilder. Disse kilder består af lovtekster, internationale konventioner, militære doktriner og egentlige håndbøger. Derfor opsættes noter og kilder som passende for de anvendte kilder. 9

16 Alle kilder anvendt i specialet er officielle dokumenter, eller lovtekst. Kilderne har derfor den højeste validitet og pålidelighed. Hvor der er anvendt tekster på engelsk er citater anført på originalsproget. Er teksten oversat angives dette i parentes. Kildeindsamling er afsluttet 17. februar Kapitel 2 bygger på følgende kilder: 1. Resolutioner fra FNs sikkerhedsråd på original sprog, engelsk 2. Havretskonventionen af 1982 i original sprog, engelsk 3. Lov om politiets virksomhed (Lov nr. 444 af 09/06/2004), inklusiv forarbejder Kapitel 3 bygger på: 1. Folketingsbeslutning B 59 af 17. december 2009, inklusiv forarbejder 2. Oplysninger fra NATO officielle hjemmesider, angivet i fodnoter. Kapitel 4 bygger på: 1. The International Institute of Humanitarian Law publikationen "The Rules of Engagement Handbook. 2. NATO Military Comity Rules of Engagement Doctrine, MC 362/1 Kapitel 5 bygger på: 1. NATO Shipping Centre, Best Management Practices 2. Informationer fra officielle hjemmesider Kilder der er anvendt udover ovenstående er angivet i teksten, eller som fodnote. Anvendt litteratur er angivet i litteraturliste efter MLA-systemet, Retskilder angivet efter juridisk-system. Anvendte figurer og billeder er angivet i med ophavsret i billede- og figurliste. 2. Det retslige grundlag I dette afsnit analyseres retsgrundlaget for anti-pirateri operationer for at afgøre gældende ret på området. I denne analyse fastlægges retsgrundlaget for pirateri med udspring i Somalia. I fastlæggelsen af gældende ret skal der søges hjemmel i en retskilde (Nielsen & Tvarnø, 2011, s. 33). Retsgrundlaget bliver således bestemmende for retsfølgen, der afgør de sanktioner der indtræffer. Retsgrundlaget skal passe til retsfaktum. Retsfaktum er således er de betingelser, der må være opfyldt for at retsfølgen svarer til gældende ret. 10

17 Afsnittet indledes med en analyse af pirateri med oprindelse i Somalia. Denne analyse har til formål at fastlægge retsfaktum. I bestemmelsen af retsfaktum vurderes faktum. Faktum er den samlede mængde konkret hændelse, hvorfra retsfaktum udspringer. Herefter fastlægges retsgrundlaget, altså den samlede jus, som er det samlede lovmæssige grundlag i international- og national ret og derved hvilken lov, der danner grundlag for operationerne. Efterfølgende gennemføres en analyse af denne lovgivning med henblik på at udlede et antal faktorer, der kan anvendes til at analysere doktrin, organisation og teknologi. I afsnittets delkonklusion fastlægges disse faktorer, der derefter tjener to formål: at udlede retningslinjerne, der dimensionerer magtanvendelsen i forbindelse med anti-piraterioperationer, samt at tjene som analyse faktorer gennem de følgende analyser. Dette afsnit har til hensigt at fastlægge retsfaktum med henblik på at udlede hvilket retsgrundlag bliver bestemmende for fastlæggelsen af gældende ret (Nielsen & Tvarnø, 2011). Retsfaktum bygger på faktum, altså de handlinger der gøres. Det er således handlingerne og deres konsekvens der afgør om der kan etableres retsfaktum. Retsfaktum er bestemmende for retsfølgen Faktum De formodede pirater i OOS operationsområde er kendetegnet ved, at de har deres oprindelse i Somalia. De stævner ud fra en større eller mindre base på kysten. (Piratlejr, kendt som Great Pumpkin, Somalias østkyst) 11

18 Når de stævner ud medbringer de våben af forskellige typer. Det kan være både håndvåben som AK47 eller raketstyr, de såkaldte RPG 8. Herudover medbringes stiger og kommunikationsudstyr, herunder GPS 9. Endelig medbringes ofte større mængder vand og brændstof. De formodede pirater opererer indledningsvis i enten en skiff, hvilket er en mindre hurtigtgående båd der traditionelt anvendes til fiskeri, eller i en whaler, der er en større langsomtgående motorbåd, med et antal skiffs på slæb de såkaldte PAGs 10. (Skiff med formodede pirater og piratrelateret udstyr) Det er de hurtigtgående skiffs der anvendes til angreb på handelsskibe i området. Fremgangsmåden vil i udgangspunktet være, at én eller flere skiffs angriber handelsskibe. Herfra kravler piraterne om bord, enten ved at anvende de medbragte stiger eller ved hjælp af entringshager 11 (NATO Shipping Centre, 2011). Såfremt piraterne vurderer det angrebne skib som indbringende sejles dette til en ankerplads indenfor Somalias territoriale farvand, hvor skib og besætning tilbageholdes indtil en løsesum udbetales. Såfremt piraterne ikke vurderer at skibet vil være lønnende, anvendes dette ofte som moderskib for kommende angreb (NATO Shipping Centre, 2011). De større langsomtgående Whalers anvendes som base i en PAG. Det er således ved anvendelsen af disse, at de formodede pirater er i stand til at operere langt ud til havs. Når PAG en er kommet ud i de internationale handelsskibsruter gennemfører de deres angreb ved anvendelse af skiffs som de har haft på slæb (NATO Shipping Centre, 2011). 8 Rocket Propelled Granade 9 Gobal Positioning Systen, navigationsudstyr. 10 Pirate Attack Group 11 Tovværk med knuder og krog. 12

19 (Formodet pirat whaler med forsyninger af brændstof, vand og proviant) Hvad enten angreb og subsidiær kapring gennemføres via den ene eller den anden metode gælder, at når et indbringende mål er kapret, bliver dette sejlet til en ankerplads i somalisk territoriale farvand. Mens skibet befinder sig der indledes forhandlinger med skibets rederi om løsesummen. Når en løsesum er aftalt frigives skib og besætning. Piraterne behandler generelt set deres gidsler rimeligt mens de har dem i deres varetægt, selvom der er talrige eksempler på, at gidsler bliver slået eller udsat for andre former for mishandling, hvorefter de bliver givet mulighed for at kontakte rederi eller familie, formodentlig for at lægge pres på disse i forhandlingerne om løsesum. Der har indtil videre kun været ganske få tilfælde, hvor piraterne har slået deres gidsler ihjel eller udført meget grov vold Retsfaktum I etableringen af retsfaktum bliver det afgørende at fastslå hvornår formodede pirater i forståelsen personer mistænkt for at have til hensigt at begå pirateri, retsligt skifter status til egentlige pirater. Denne skelnen afgøres af om et angreb er påbegyndt. Det bliver således nødvendigt at definere hvornår et angreb, i retslig forstand, er indledt. Fælles for alle gennemførte angreb i OOS operationsområde er, at de gennemføres ved at én eller flere skiffs i højfart sejler op på siden af et handelsskib og piraterne fra skiffen kravler om bord i handelsskibet, hvorefter de med magt overtager skibet. I langt den overvejende del af de gennemførte kapringer og de mislykkedes forsøg på kapring affyrer piraterne deres våben mod handelsskibet under deres angreb (NATO Shipping Centre, 2011). Piraterne vil oftest forsøge at fastgøre en stige eller en entringshage på handelsskibets skibsside og anvende denne til at komme om bord. 13

20 En relevant iagttagelse i forbindelse med fastlæggelsen af retsfaktum kunne være at pirateriet er begået når piraterne har kontrol med handelsskibet. Der er i denne situation ikke mulighed for at misfortolke at hensigt nu er blevet omsat til handling. En anden relevant iagttagelse i forbindelse med fastlæggelse af retsfaktum kunne være, at pirateriet er begået når angrebet er indledt. Her er forståelsen, at der nu ikke længere er tale om en formodet hensigt, men aktuelle handlinger, der viser, at hensigten er pirateri. Fastlæggelse af retsfaktum vil således blive selve iværksættelsen af angrebet på handelsskibet. Angrebet kunne starte, når den første pirat er om bord på handelsskibet. Ligeledes kunne angrebet siges at være igangsat, når første pirat er på stigen eller entringshage der giver adgang til handelsskibet. Tilsvarende kan angrebet siges at være i gang, når stige eller entringshage fastgøres til handelsskibet, når der affyres våben mod handelsskibet, når skiffen(erne) går på siden af handelsskibet, når skiffen(erne) bevæger sig ind mod handelsskibet, når skifferne forsøger at ændre kurs for at komme tættere på et handelsskib, når de øger farten for at blive i stand til at manøvrere tæt på et handelsskib, når de befinder i handelsskibsruterne med lav fart i hvad der ligner en venteposition, når de bevæger sig ind mod handelsskibsruterne, når skifferne sejler fra en whaler i en PAG eller fra et moderskib. Der er således mange muligheder der kan bestemme hvornår et angreb er indledt. Afgørende for fastsættelsen af retsfaktum bliver således, når der ikke længere er tale om en hensigt, men indledningen af et aktuelt angreb er indledt. Der må derfor ikke være mulighed for at tage fejl af et angreb og en anden handling, der ikke kan defineres som pirateri. Derfor må ovenstående vurderes enkeltvis for at fastslå, hvorvidt der er mulighed for forveksling med andre lovlige eller ulovlige handlinger. Hvis retsfaktum bestemmes til første pirat om bord på handelsskibet er der ingen mulighed for fejlfortolkning. Der er ingen mulighed for mistolkning om angrebet er indledt idet der ikke findes andre rimelige forklaringer på hvorfor en ikke officiel person skulle tiltvinge sig adgang til et handelsskib end at et angreb er i gang. Med samme argumentation kan retsfaktum bestemmes ved fastgørelsen af stiger eller entringshager til handelsskibet eller første pirat på disse. Mere kompliceret bliver det at fastsætte, hvorvidt et egentligt angreb er i gang, når der er tale om, at de formodede pirater endnu ikke har etableret egentlig fysisk kontakt med handelsskibet. Der er, særligt i Adenbugten, et omfattende tunfiskeri ved anvendelse af skiffs. Kendetegnene for tunfiskeri er at fiskerne vil navigere bestemt af hvor de tror tunen er. I disse tilfælde hvor fiskerne er aktivt involveret i fiskeri vil det fra et handelsskib se ud 14

Arbejdsmiljøets udfordringer. Niels Knudsen & Henrik Pedersen

Arbejdsmiljøets udfordringer. Niels Knudsen & Henrik Pedersen De Psyko-Fysiske Konsulenter Volds- og Konflikthåndtering Arbejdsmiljøets udfordringer mht. vold og trusler Niels Knudsen & Henrik Pedersen WWW.KONFLIKTHAANDTERING.DK Struktur Vores indspark til arbejdspladsen,

Læs mere

COK Magtanvendelse over for børn. Holbæk Kommune Den 12. august 2015

COK Magtanvendelse over for børn. Holbæk Kommune Den 12. august 2015 COK Magtanvendelse over for børn Holbæk Kommune Den 12. august 2015 Dagsorden Hvem bestemmer over barnet Barnet og barnets rettigheder Forældremyndigheden rettigheder og pligter Institutionens overtagelse

Læs mere

VEJLEDNING TIL INDBERETNING AF FYSISK MAGTANVENDELSE

VEJLEDNING TIL INDBERETNING AF FYSISK MAGTANVENDELSE VEJLEDNING TIL INDBERETNING AF FYSISK MAGTANVENDELSE FORORD Skoleafdelingen har vedtaget fælles retningslinjer for, hvad ledere og medarbejdere i skoler, SFOer, fritidshjem og klubber skal gøre, hvis

Læs mere

Retsudvalget 2014-15 (2. samling) REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 192 Offentligt

Retsudvalget 2014-15 (2. samling) REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 192 Offentligt Retsudvalget 2014-15 (2. samling) REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 192 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Retsforbehold Dato: 8. oktober 2015 Kontor: Retsforbehold

Læs mere

HØRING OVER UDKAST TIL FORSLAG TIL LOV OM CENTER FOR CYBERSIKKERHED SAMT EVALUERING AF GOVCERT-LOVEN

HØRING OVER UDKAST TIL FORSLAG TIL LOV OM CENTER FOR CYBERSIKKERHED SAMT EVALUERING AF GOVCERT-LOVEN Forsvarsministeriet fmn@fmn.dk pah@fmn.dk hvs@govcert.dk WILDERS PLADS 8K 1403 KØBENHAVN K TELEFON 3269 8888 DIREKTE 3269 8805 RFJ@HUMANRIGHTS.DK MENNESKERET.DK J. NR. 540.10/30403/RFJ/MAF HØRING OVER

Læs mere

NÅR BESLUTNING HEROM ER TAGET:

NÅR BESLUTNING HEROM ER TAGET: MARITIME SECURITY MANAGEMENT Managing risk the safe way BEVÆBNEDE VAGTER OMBORD! NÅR BESLUTNING HEROM ER TAGET: EN GENNEMGANG AF PROCES OG ANBEFALINGER VED ANVENDELSE AF BEVÆBNEDE VAGTER OMBORD PÅ SKIBE

Læs mere

Militær straffelov. Kapitel 1 Almindelig del

Militær straffelov. Kapitel 1 Almindelig del LOV nr. 530 af 24/06/2005 Militær straffelov VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov: Kapitel 1

Læs mere

71, stk. 3? 5. juni 1849.

71, stk. 3? 5. juni 1849. Hvad omhandler Grundlovens 71, stk. 1? Hvad omhandler Grundlovens 71, stk. 3? Den personlige frihed er ukrænkelig. Enhver der anholdes, skal inden 24 timer stilles for en dommer. Hvad omhandler Grundlovens

Læs mere

STRATEGI FOR DEN DANSKE INDSATS MOD PIRATERI 2011-2014

STRATEGI FOR DEN DANSKE INDSATS MOD PIRATERI 2011-2014 STRATEGI FOR DEN DANSKE INDSATS MOD PIRATERI 2011-2014 STRATEGI FOR DEN DANSKE INDSATS MOD PIRATERI 2011-2014 RESUMÉ Fraværet af en fungerende centralmagt og sammenbruddet i lov og orden i Somalia, kombineret

Læs mere

Varde Kommunes retningslinjer for magtanvendelse overfor voksne

Varde Kommunes retningslinjer for magtanvendelse overfor voksne Varde Kommunes retningslinjer for magtanvendelse overfor voksne Lov om social service 124-129 Juli 2014 Sagsnr. 12-7795 Dok.nr. 952226-12 1/20 Indholdsfortegnelse INDLEDNING: MAGTANVENDELSE SIDSTE LØSNING....

Læs mere

Illustrationer og fotos: Udenrigsministeriet, Forsvarsministeriet eller Forsvarets Mediecenter, med mindre andet er anført. Foto forside tv og midt:

Illustrationer og fotos: Udenrigsministeriet, Forsvarsministeriet eller Forsvarets Mediecenter, med mindre andet er anført. Foto forside tv og midt: STRATEGI FOR DEN DANSKE INDSATS MOD PIRATERI 2011-2014 Illustrationer og fotos: Udenrigsministeriet, Forsvarsministeriet eller Forsvarets Mediecenter, med mindre andet er anført. Foto forside tv og midt:

Læs mere

Du har søgt om aktindsigt i en sag om A Banks redegørelse om køb og salg af egne aktier sendt til Finanstilsynet i oktober 2007.

Du har søgt om aktindsigt i en sag om A Banks redegørelse om køb og salg af egne aktier sendt til Finanstilsynet i oktober 2007. Kendelse af 13. oktober 2009 (J.nr. 2009-0019579) Anmodning om aktindsigt ikke imødekommet. Lov om finansiel virksomhed 354 og 355 samt offentlighedslovens 14. (Niels Bolt Jørgensen, Anders Hjulmand og

Læs mere

Nye kurser i menneskerettigheder:

Nye kurser i menneskerettigheder: HUMAN RIGHTS IN ACTION Nye kurser i menneskerettigheder: Implementering af Menneskerettigheder i FN (5 timer) At give kursisterne en indføring i hvordan menneskerettigheder implementeres gennem FN organisationerne

Læs mere

EMUCs Jura Netværk Seminar om pirateri den 4. maj 2011. Reders ansvar over for besætningen. Niels Jørn Friborg Gorrissen Federspiel Maj 2011

EMUCs Jura Netværk Seminar om pirateri den 4. maj 2011. Reders ansvar over for besætningen. Niels Jørn Friborg Gorrissen Federspiel Maj 2011 EMUCs Jura Netværk Seminar om pirateri den 4. maj 2011 Reders ansvar over for besætningen Niels Jørn Friborg Gorrissen Federspiel Oversigt Skadelidte besætningsmedlemmers ret til kompensation Den lovpligtige

Læs mere

Offshore service skibe Lovgivning og regler Status og fremtiden

Offshore service skibe Lovgivning og regler Status og fremtiden Offshore service skibe Lovgivning og regler Status og fremtiden Mandag d. 9. marts 2015 Katrine Lee Jørgensen, Skibsteknisk konsulent, Søfartsstyrelsen Oversigt Introduktion Lovgivning for offshore service

Læs mere

Cirkulæreskrivelse om fair behandling af søfarende i forbindelse med skibsulykker i danske farvande

Cirkulæreskrivelse om fair behandling af søfarende i forbindelse med skibsulykker i danske farvande Side 1 af 5 CIS nr 9059 af 18/03/2011 Gældende Offentliggørelsesdato: 19-03-2011 Økonomi- og Erhvervsministeriet Oversigt (indholdsfortegnelse) Bilag 1 Den fulde tekst Cirkulæreskrivelse om fair behandling

Læs mere

Ved skrivelse af 16. marts 1999 har klageren indbragt afgørelsen for Erhvervsankenævnet, idet klageren bl.a. har anført:

Ved skrivelse af 16. marts 1999 har klageren indbragt afgørelsen for Erhvervsankenævnet, idet klageren bl.a. har anført: Kendelse af 12. oktober 1999. 99-67.906 Aktindsigt nægtet Realkreditlovens 98 (Peter Erling Nielsen, Connie Leth og Vagn Joensen) Advokat K har ved skrivelse af 16. marts 1999 klaget over, at Finanstilsynet

Læs mere

I rapporten anmodede jeg om udtalelser fra stationslederen, Politimesteren i Grønland og Justitsministeriet.

I rapporten anmodede jeg om udtalelser fra stationslederen, Politimesteren i Grønland og Justitsministeriet. Folketingets Ombudsmand 1 Den 11. februar 2000 afgav jeg min endelige rapport om min inspektion den 18. august 1999 af Arresten/detention i Qaqortoq. I rapporten anmodede jeg om udtalelser fra stationslederen,

Læs mere

Er der klaget over dig?

Er der klaget over dig? Er der klaget over dig? 1 Vejledning til politipersonale om klager til Politiklagemyndigheden 2 Ved lov nr. 404 af 21. april 2010 om ændring af retsplejeloven er der indført nye regler om behandlingen

Læs mere

UKLASSIFICERET. Fagplan OGUDD TFUAFD RFM NOV 2013 HJEMMEVÆRNSSKOLEN FAGPLAN

UKLASSIFICERET. Fagplan OGUDD TFUAFD RFM NOV 2013 HJEMMEVÆRNSSKOLEN FAGPLAN UKLASSIFICERET Fagplan NOV 2013 HJEMMEVÆRNSSKOLEN Side 1 FAGPLAN A. Langt navn Overgangsuddannelse for reservepersonel, Totalforsvarsunderafdelingen, Regler for magtanvendelse. B. Kort navn C. Formål Formålet

Læs mere

Redegør for problematikken om intelektuelle ophavsrettigheder via en diskussion af de strategier de forskellige sociale aktører benytter.

Redegør for problematikken om intelektuelle ophavsrettigheder via en diskussion af de strategier de forskellige sociale aktører benytter. Redegør for problematikken om intelektuelle ophavsrettigheder via en diskussion af de strategier de forskellige sociale aktører benytter. Indholdsfortegnelse: 1. Problemformulering 2 2. Quinuasagen. 2

Læs mere

Strategi for den danske indsats mod pirateri og væbnet røveri til søs 2015-2018 Marts 2015 Udgiver: Udenrigsministeriet Asiatisk Plads 2 1448

Strategi for den danske indsats mod pirateri og væbnet røveri til søs 2015-2018 Marts 2015 Udgiver: Udenrigsministeriet Asiatisk Plads 2 1448 Udenrigsministeriet Justitsministeriet Forsvarsministeriet Erhvervs- og Vækstministeriet STRATEGI FOR DEN DANSKE INDSATS MOD PIRATERI OG VÆBNET RØVERI TIL SØS 2015-2018 Strategi for den danske indsats

Læs mere

Flyvevåbnets kampfly. - nu og i fremtiden

Flyvevåbnets kampfly. - nu og i fremtiden Flyvevåbnets kampfly - nu og i fremtiden Danmark skal have nyt kampfly for: fortsat at kunne udfylde rollen som luftens politi over Danmark og imødegå evt. terrortrusler. fortsat at råde over et højteknologisk

Læs mere

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske

Læs mere

STRATEGI FOR DEN DANSKE INDSATS MOD PIRATERI OG VÆBNET RØVERI TIL SØS 2015-2018

STRATEGI FOR DEN DANSKE INDSATS MOD PIRATERI OG VÆBNET RØVERI TIL SØS 2015-2018 STRATEGI FOR DEN DANSKE INDSATS MOD PIRATERI OG VÆBNET RØVERI TIL SØS 2015-2018 Indhold 1. Indledning... 4 2. Strategiske overvejelser... 5 3. Afrikas Horn... 7 3.1 Situationen og udfordringerne på Afrikas

Læs mere

Retningslinier for behandling af sager om magtanvendelse.

Retningslinier for behandling af sager om magtanvendelse. Retningslinier for behandling af sager om magtanvendelse. Det generelle lovgrundlag. Reglerne om magtanvendelse fremgår af Lov om Social Service kap. 24. Samt Bekendtgørelse nr. 929 af 5. september 2006.

Læs mere

Sager om menneskehandel efter straffelovens 262 a har gennem de senere år haft en stor bevågenhed.

Sager om menneskehandel efter straffelovens 262 a har gennem de senere år haft en stor bevågenhed. Generelle emner, der bør søges forelagt Højesteret Med henblik på at forbedre mulighederne for en mere koordineret styring af, hvilke sager der på det strafferetlige område søges indbragt for Højesteret,

Læs mere

Strategi for politiets indsats over for æresrelaterede forbrydelser

Strategi for politiets indsats over for æresrelaterede forbrydelser 22. januar 2007 POLITIAFDELINGEN Polititorvet 14 1780 København V Telefon: 3314 8888 Telefax: 3343 0006 E-mail: Web: rpcha@politi.dk www.politi.dk Strategi for politiets indsats over for æresrelaterede

Læs mere

Instruks vedrørende magtanvendelse i ældreområdet.

Instruks vedrørende magtanvendelse i ældreområdet. Instruks vedrørende magtanvendelse i ældreområdet. C:\Documents and Settings\bilar\Skrivebord\SÆS 301111\Instruks for magtanvendelse 2011 DOK934156.DOCbilarSide 1 21-1 Indholdsfortegnelse Indledning side

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov for Færøerne om rettens pleje

Forslag. Lov om ændring af lov for Færøerne om rettens pleje Til lovforslag nr. L 185 Folketinget 2013-14 Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 3. juni 2014 Forslag til Lov om ændring af lov for Færøerne om rettens pleje (Indgreb i meddelelseshemmeligheden,

Læs mere

Definition på voldsudøvelse:

Definition på voldsudøvelse: VOLDS-og BEREDSSKABSPLAN. Indhold: Begrebs afklaring/definition Forståelsesramme Målsætning Overordnet Handleplan Om magtanvendelse Beredskabsplan Når vold er en kendsgerning Beredskabsplan. Når du har

Læs mere

G R U N D O G N Æ R H E D S N O T A T

G R U N D O G N Æ R H E D S N O T A T Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2012-13 UUI Alm.del Bilag 103 Offentligt Udlændingeafdelingen Dato: Kontor: Kontoret for Internationalt udlændingesamarbejde Sagsbeh: Anders Forman Sagsnr.:

Læs mere

Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen

Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Retsudvalget L 65 - Svar på Spørgsmål 13 Offentligt Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Kontor: Civilkontoret Sagsnr.: 2006-156-0047 Dok.: JKA40191 Besvarelse af spørgsmål nr. 13 af 24. februar

Læs mere

Magtanvendelse overfor børn og unge over 18 år, der er anbragt udenfor hjemmet.

Magtanvendelse overfor børn og unge over 18 år, der er anbragt udenfor hjemmet. Magtanvendelse overfor børn og unge under 18 år, der er anbragt udenfor hjemmet Pixi-manual 2012 E-mail: tilsynsenheden@herning.dk Sikker mail: opb.sec@herning.dk www.herning.dk/tilsynsenheden Magtanvendelse

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2013

Trolling Master Bornholm 2013 Trolling Master Bornholm 2013 (English version further down) Tilmeldingen åbner om to uger Mandag den 3. december kl. 8.00 åbner tilmeldingen til Trolling Master Bornholm 2013. Vi har flere tilmeldinger

Læs mere

Forfatter: Pernille Kuld Eriksen. Underskrift:

Forfatter: Pernille Kuld Eriksen. Underskrift: En komparativ analyse af forsikringsdækningen i engelsk, dansk og norsk ret ved pirateri i internationalt farvand med henblik på at afdække danske rederiers muligheder for at anvende juridiske og økonomiske

Læs mere

Retningslinjer til forebyggelse og håndtering af grænseoverskridende adfærd

Retningslinjer til forebyggelse og håndtering af grænseoverskridende adfærd Retningslinjer til forebyggelse og håndtering af grænseoverskridende adfærd 3. udgave Godkendt 30. januar 2012 af områdeudvalget for administrationen. Retningslinjerne er revideret af HR-afdelingen forår

Læs mere

Disse salgs- og leveringsbestemmelser finder anvendelse i det omfang ikke andet følger af en skriftlig aftale mellem parterne.

Disse salgs- og leveringsbestemmelser finder anvendelse i det omfang ikke andet følger af en skriftlig aftale mellem parterne. Salgs- og leveringsbestemmelser for Compfitt A/S 1. Indledning. Disse salgs- og leveringsbestemmelser finder anvendelse i det omfang ikke andet følger af en skriftlig aftale mellem parterne. Salgs- og

Læs mere

Etiske regler for alle medarbejdere i DLBR:

Etiske regler for alle medarbejdere i DLBR: Etiske regler for alle medarbejdere i DLBR: Nedenstående regler skal tjene til vejledning for medarbejderne, kunderne og offentligheden med hensyn til de pligter af etisk art, som medarbejderne ansat i

Læs mere

Vejledning 29. januar 2007

Vejledning 29. januar 2007 Vejledning 29. januar 2007 Vejledning om anvendelse af mobiltelefoner, notebooks mv. i retslokaler 1 Indledning...2 1.1 Baggrund...2 1.2 Vejledningens udformning...2 2 Generelt om brug af mobiltelefoner,

Læs mere

Situations og trusselsvurdering for de danske enheder til sikkerhedsstyrken ISAF i Afghanistan

Situations og trusselsvurdering for de danske enheder til sikkerhedsstyrken ISAF i Afghanistan Situations og trusselsvurdering for de danske enheder til sikkerhedsstyrken ISAF i Afghanistan Frem mod præsidentvalget i 2014 er det meget sandsynligt, at de indenrigspolitiske spændinger i Afghanistan

Læs mere

Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K

Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Retsudvalget 2012-13 L 48, endeligt svar på spørgsmål 3 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Dato: 30. november 2012 Kontor: Formueretskontoret Sagsbeh: Christina Hjeresen

Læs mere

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er Arbejdsspørgsmål til undervisningsbrug Kapitel 1: Terror og film en introduktion 1. Hvori består forholdet mellem den 10., 11. og 12. september? 2. Opstil argumenter for og imod at lave en universel terrorismedefinition.

Læs mere

Magtanvendelse retningslinjer for personalets brug af fysisk magt Indhold

Magtanvendelse retningslinjer for personalets brug af fysisk magt Indhold 1 Magtanvendelse retningslinjer for personalets brug af fysisk magt Indhold 1. Hvorfor retningslinjer om magtanvendelse?...3 2. Det grundlæggende...3 3. Hvad må du?...4 3.1 Den korte version...4 3.2 Den

Læs mere

Verdens Børns Grundlov

Verdens Børns Grundlov Verdens Børns Grundlov Populariseret og forkortet udgave af FNs Børnekonvention 1 I) Bø r n e k o n v e n t i on e n s rettigheder Artikel 1 Aldersgrænsen for et barn I Børnekonventionen forstås et barn

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

H Ø R I N G O V E R U D K A S T T I L F O R S L A G T I L L O V F O R

H Ø R I N G O V E R U D K A S T T I L F O R S L A G T I L L O V F O R Justitsministeriet Udlændingeafdelingen Udlændingekontoret udlafd@jm.dk med kopi til asp@jm.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 3 2 6 9 8 8

Læs mere

Et byggeri kan således være ulovligt på flere måder, idet et byggeri kan være både materielt og formelt ulovligt.

Et byggeri kan således være ulovligt på flere måder, idet et byggeri kan være både materielt og formelt ulovligt. VEJLE DE N DE UDT AL E L SE Juli 2014 Byggeri og energieffektivitet Lovliggørelse af ulovligt byggeri Byggeri, der er ulovligt udført, skal lovliggøres. Udgangspunktet er, at der skal ske retlig lovliggørelse

Læs mere

Retningslinier. for. Video-overvågning i Faxe Kommune

Retningslinier. for. Video-overvågning i Faxe Kommune Retningslinier for Video-overvågning i Faxe Kommune Formål Formålet med i Faxe Kommune er at beskytte kommunens ejendomme og værdier mod kriminelle handlinger samt tilføre tryghed for ansatte i kommunen

Læs mere

Prøve i BK7 Videnskabsteori

Prøve i BK7 Videnskabsteori Prøve i BK7 Videnskabsteori December 18 2014 Husnummer P.10 Vejleder: Anders Peter Hansen 55817 Bjarke Midtiby Jensen 55810 Benjamin Bruus Olsen 55784 Phillip Daugaard 55794 Mathias Holmstrup 55886 Jacob

Læs mere

Militær Straffelov og Retsplejelov Militær Disciplinarlov

Militær Straffelov og Retsplejelov Militær Disciplinarlov Militær Straffelov og Retsplejelov Militær Disciplinarlov med kommentarer This page intentionally left blank Nils Black Militær Straffelov og Retsplejelov Militær Disciplinarlov med kommentarer Jurist-

Læs mere

Kommenteret straffelov Almindelig del

Kommenteret straffelov Almindelig del Kommenteret straffelov Almindelig del Kommenteret af Vagn Greve Poul Dahl Jensen Gorm Toftegaard Nielsen 10. omarbejdede udgave Jurist- og Økonomforbundets Forlag Kommenteret straffelov Almindelig del

Læs mere

Hørsholm Kommune Politisk Administrativt Sekretariat Ådalsparkvej 2 2970 Hørsholm

Hørsholm Kommune Politisk Administrativt Sekretariat Ådalsparkvej 2 2970 Hørsholm Hørsholm Kommune Politisk Administrativt Sekretariat Ådalsparkvej 2 2970 Hørsholm Resumé: Statsforvaltningen finder ikke, at kommunen kan udbetale erstatning til en borger. Statsforvaltningen finder endvidere

Læs mere

TV-overvågning - etiske anbefalinger

TV-overvågning - etiske anbefalinger TV-overvågning - etiske anbefalinger kopiering tilladt med kildeangivelse Network Indledning TV-overvågning er et område i meget stærk vækst - både med hensyn til hvad angår hvor, hvordan og af hvem det

Læs mere

2. Sammenfatning af arbejdsgruppens betænkning

2. Sammenfatning af arbejdsgruppens betænkning 2. Sammenfatning af arbejdsgruppens betænkning Arbejdsgruppens betænkning indeholder en gennemgang af de grundlæggende begreber om blandt andet udvisning og statens sikkerhed samt en beskrivelse af gældende

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 11. december 2015

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 11. december 2015 HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 11. december 2015 Sag 197/2014 Advokat Anne Almose Røpke kærer Vestre Landsrets afgørelse om acontosalær i sagen: Jens Nielsen mod Finansiel Stabilitet A/S. I tidligere

Læs mere

Justitsministeriet Lovafdelingen Strafferetskontoret E-mailes til jm@jm.dk

Justitsministeriet Lovafdelingen Strafferetskontoret E-mailes til jm@jm.dk Justitsministeriet Lovafdelingen Strafferetskontoret E-mailes til jm@jm.dk STRANDGADE 56 DK-1401 KØBENHAVN K TEL. +45 32 69 88 88 FAX +45 32 69 88 00 CENTER@HUMANRIGHTS.DK WWW.MENNESKERET.DK WWW.HUMANRIGHTS.DK

Læs mere

DET TALTE ORD GÆLDER

DET TALTE ORD GÆLDER Forsvarsministerens indlæg ved CMS seminar: En ny realisme principper for en aktiv forsvars- og sikkerhedspolitik den 8. marts 2013 For knap to måneder siden havde vi nogle meget hektiske timer og døgn

Læs mere

Årlig redegørelse fra tilsynsudvalget vedrørende politiets og forsvarets efterretningstjenesters behandling af personoplysninger (Wamberg-udvalget)

Årlig redegørelse fra tilsynsudvalget vedrørende politiets og forsvarets efterretningstjenesters behandling af personoplysninger (Wamberg-udvalget) Oluf Engell Årlig redegørelse fra tilsynsudvalget vedrørende politiets og forsvarets efterretningstjenesters behandling af personoplysninger (Wamberg-udvalget) Partner Tlf 33 34 50 00 oe@bruunhjejle.dk

Læs mere

Lov om ændring af færdselsloven og lov om ungdomsskoler1)

Lov om ændring af færdselsloven og lov om ungdomsskoler1) Lov om ændring af færdselsloven og lov om ungdomsskoler1) (Knallertkørekort og sanktioner ved ulovlig kørsel på knallert m.v.) VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget

Læs mere

Justitsministeriet Udlændingekontoret udlafd@jm.dk mkm@jm.dk

Justitsministeriet Udlændingekontoret udlafd@jm.dk mkm@jm.dk Justitsministeriet Udlændingekontoret udlafd@jm.dk mkm@jm.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 3 2 6 9 8 8 1 6 L U J J @ H U M A N R I G H T

Læs mere

Lodtrækning ved tildeling af stadepladser til salg af juletræer

Lodtrækning ved tildeling af stadepladser til salg af juletræer Lodtrækning ved tildeling af stadepladser til salg af juletræer En kommune havde vedtaget retningslinjer for tildeling af stadepladser til salg af juletræer hvorefter kommunen trak lod mellem ansøgerne

Læs mere

Lov om ændring af retsplejeloven

Lov om ændring af retsplejeloven Lov om ændring af retsplejeloven (Behandlingen af klager over politipersonalet m.v.) VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke

Læs mere

NOTAT. definitionen af sikkerhedshændelse i lovforslaget om Center for Cybersikkerhed (L 192)

NOTAT. definitionen af sikkerhedshændelse i lovforslaget om Center for Cybersikkerhed (L 192) Forsvarsudvalget 2013-14 L 192 Bilag 6 Offentligt NOTAT 30. maj 2014 om definitionen af sikkerhedshændelse i lovforslaget om Center for Cybersikkerhed (L 192) 1. Begrebet sikkerhedshændelse er et centralt

Læs mere

2013 SP1. Konfiguration af koncernindblik. Configuration Guide

2013 SP1. Konfiguration af koncernindblik. Configuration Guide 2013 SP1 Konfiguration af koncernindblik Configuration Guide Intellectual Property Rights This document is the property of ScanJour. The data contained herein, in whole or in part, may not be duplicated,

Læs mere

Offerdirektivet anerkender behovet for individuel beskyttelse af ofrene, og etablerer fire hovedkategorier

Offerdirektivet anerkender behovet for individuel beskyttelse af ofrene, og etablerer fire hovedkategorier CENTRE FOR EUROPEAN CONSTITUTIONAL LAW THEMISTOKLES AND DIMITRIS TSATSOS FOUNDATION Offerdirektivet Victims Protection eu Protecting Victims Rights in the EU: The theory and practice of diversity of treatment

Læs mere

Generelle bemærkninger

Generelle bemærkninger Social- og integrationsministeriet Sendt med e-mail til: jub@sm.dk samt caw@sm.dk Den 18. januar 2013 D.nr. 1171-126 Sagsbeh. Thomas Gruber Vedr.: Høringssvar vedr. forslag til lov om kriminalpræventive

Læs mere

Typer af magtanvendelse: 125 Personlige alarm- og pejlesystemer

Typer af magtanvendelse: 125 Personlige alarm- og pejlesystemer Magtanvendelse psykiatri og handicap 2013 Dato: 26. maj 2014 1. Lovhjemmel I Serviceloven pålægges kommunerne at yde hjælp til borgere med betydelig nedsat psykisk funktionsevne, der ikke kan tage vare

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 25. november 2009

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 25. november 2009 HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 25. november 2009 Sag 125/2009 (1. afdeling) Rigsadvokaten mod T (advokat Gunnar Homann, beskikket) I tidligere instanser er afsagt dom af Retten i Lyngby den 27. oktober

Læs mere

Sammenfatning CTA vurderer, at der fortsat er en alvorlig terrortrussel mod Danmark.

Sammenfatning CTA vurderer, at der fortsat er en alvorlig terrortrussel mod Danmark. Vurdering af terrortruslen mod Danmark 8. januar 2013 Sammenfatning CTA vurderer, at der fortsat er en alvorlig terrortrussel mod Danmark. Det globale trusselsbillede er dynamisk, fragmenteret og komplekst.

Læs mere

RIGSREVISIONEN København, den 12. februar 2002 RN C504/02

RIGSREVISIONEN København, den 12. februar 2002 RN C504/02 RIGSREVISIONEN København, den 12. februar 2002 RN C504/02 Notat til statsrevisorerne om Lønmodtagernes Dyrtidsfonds engagement i Sevryba International Shipping Ltd. (SISL) I. Indledning 1. Statsrevisorerne

Læs mere

Valgfri protokol til konventionen om barnets rettigheder vedrørende inddragelse af børn i væbnede konflikter

Valgfri protokol til konventionen om barnets rettigheder vedrørende inddragelse af børn i væbnede konflikter Valgfri protokol til konventionen om barnets rettigheder vedrørende inddragelse af børn i væbnede konflikter Vedtaget og åbnet for underskrivelse og ratificering den 25. maj 2000 De i denne protokol deltagende

Læs mere

Niels Helveg Petersen 2000: Redegørelse om humanitær intervention

Niels Helveg Petersen 2000: Redegørelse om humanitær intervention KAPITEL 10 Svage stater fejlslagne stater Niels Helveg Petersen 2000: Redegørelse om humanitær intervention Udenrigsminister Niels Helveg Petersen fremlagde i folketinget den 14. marts 2000 en redegørelse

Læs mere

Afgørelse i sagen om udvidelse af Føtex på Viby Ringvej i Århus Kommune

Afgørelse i sagen om udvidelse af Føtex på Viby Ringvej i Århus Kommune NATURKLAGENÆVNET Frederiksborggade 15, 1360 København K Tlf.: 3395 5700 Fax: 3395 5769 X.400: S=nkn; P=sdn; A=dk400; C=dk E-mail: nkn@nkn.dk 19. september 2006 J.nr.:NKN-33-00580 (03-32/650-0003) SNI Afgørelse

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 10. maj 2012

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 10. maj 2012 Lukkede døre HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 10. maj 2012 Sag 129/2011 Anklagemyndigheden mod T (advokat Lars Lindhard, beskikket) I tidligere instanser er afsagt kendelse af retten i Esbjerg den

Læs mere

KAPITAL- OG VENTUREFONDE

KAPITAL- OG VENTUREFONDE KAPITAL- OG VENTUREFONDE NÅR INVESTORER MISLIGHOLDER Af advokat Rebecca Vikjær Sandholt og advokat Jakob Mosegaard Larsen, Nielsen Nør ager 1. INTRODUKTION Kapital- og venturefonde opererer således, at

Læs mere

Hvad vil det sige at blive identificeret som handlet menneske?

Hvad vil det sige at blive identificeret som handlet menneske? Hvad vil det sige at blive identificeret som handlet menneske? 1. Hvad er menneskehandel? Der findes en række forskellige, men relativt ensartede forskellige definitioner af begrebet menneskehandel. Grundlæggende

Læs mere

Jørn Vestergaard, professor i strafferet ved Københavns Universitet. Militær overvågning af danskere i udlandet udhuling af normale retsgarantier

Jørn Vestergaard, professor i strafferet ved Københavns Universitet. Militær overvågning af danskere i udlandet udhuling af normale retsgarantier Det Udenrigspolitiske Nævn, Forsvarsudvalget 2014-15 UPN Alm.del Bilag 186, FOU Alm.del Bilag 80 Offentligt 1 Jørn Vestergaard, professor i strafferet ved Københavns Universitet Militær overvågning af

Læs mere

Risikoanalyse af implikationer for privatlivets fred

Risikoanalyse af implikationer for privatlivets fred Risikoanalyse af implikationer for privatlivets fred Appendiks 5 Håndbog i: Privatlivsimplikationsanalyse IT og Telestyrelsen INDHOLDSFORTEGNELSE Risikovurdering af implikationer for privatlivets fred...

Læs mere

Vejledning i projektledelse

Vejledning i projektledelse Dansk standard DS/ISO 21500 2. udgave 2013-09-27 Vejledning i projektledelse Guidance on project management DS/ISO 21500 København DS projekt: M268368 ICS: 03.100.40 Første del af denne publikations betegnelse

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Nr. 1 16. juli 2014. Vegleiðing til kunngerð um útveiting av týðandi virkisøkjum

Nr. 1 16. juli 2014. Vegleiðing til kunngerð um útveiting av týðandi virkisøkjum Nr. 1 16. juli 2014 Vegleiðing til kunngerð um útveiting av týðandi virkisøkjum (Vejledning til bekendtgørelse om outsourcing af væsentlige aktivitetsområder) 1. Indledning 1.1. Kunngerð nr. 1 frá 16.

Læs mere

Statsforvaltningens brev til en borger. Henvendelse vedrørende Ringkøbing-Skjern Kommunes retningslinjer om private børnepasseres brug af vikarer

Statsforvaltningens brev til en borger. Henvendelse vedrørende Ringkøbing-Skjern Kommunes retningslinjer om private børnepasseres brug af vikarer 2014-190698 Statsforvaltningens brev til en borger Dato: 14-0 8-2015 Henvendelse vedrørende Ringkøbing-Skjern Kommunes retningslinjer om private børnepasseres brug af vikarer Du har den 3. september 2014

Læs mere

RÅD OG VEJLEDNING. Til dig, der er udsat for forfølgelse, chikane eller stalking

RÅD OG VEJLEDNING. Til dig, der er udsat for forfølgelse, chikane eller stalking RÅD OG VEJLEDNING Til dig, der er udsat for forfølgelse, chikane eller stalking Indhold Denne pjece indeholder råd og vejledning til dig, som er udsat for forfølgelse, chikane eller stalking*. Det kan

Læs mere

INATSISARTUT. Selvstyrelovens sprogbestemmelse forbyder ikke anvendelsen af dansk i Inatsisartut

INATSISARTUT. Selvstyrelovens sprogbestemmelse forbyder ikke anvendelsen af dansk i Inatsisartut INATSISARTUT Medlemmerne af Inatsisartut Dato: 23. marts 2015 J.nr.: 01.82-00064 Selvstyrelovens sprogbestemmelse forbyder ikke anvendelsen af dansk i Inatsisartut Formandskabet har fået udarbejdet et

Læs mere

Styrk forældreansvaret for udsatte børn og unge. - et overblik over reglerne om forældre- og ungepålæg

Styrk forældreansvaret for udsatte børn og unge. - et overblik over reglerne om forældre- og ungepålæg Styrk forældreansvaret for udsatte børn og unge - et overblik over reglerne om forældre- og ungepålæg Styrk forældreansvaret for udsatte børn og unge - et overblik over reglerne om forældre- og ungepålæg

Læs mere

Kontraktbilag om sociale og etiske hensyn ved indkøb

Kontraktbilag om sociale og etiske hensyn ved indkøb Kontraktbilag om sociale og etiske hensyn ved indkøb Indhold Parterne... 2 Formålet med kontraktbilaget... 2 1. Generelle krav... 2 2. Specifikke krav... 3 3. Dokumentation... 5 4. Procedure ved begrundet

Læs mere

Tvisten handler alene om de 5.1 mio. kr. (Th. Knudsen, Folketidende 27.3.2015)

Tvisten handler alene om de 5.1 mio. kr. (Th. Knudsen, Folketidende 27.3.2015) Tvisten handler alene om de 5.1 mio. kr. (Th. Knudsen, Folketidende 27.3.2015) Sagen handler om noget mere! - Afgivelse af urigtige oplysninger til kommunalbestyrelsen og pressen - Fejlagtig indberetning

Læs mere

Bekendtgørelse om beskyttelse mod udsættelse for biologiske agenser på offshoreanlæg m.v. 1)

Bekendtgørelse om beskyttelse mod udsættelse for biologiske agenser på offshoreanlæg m.v. 1) Bekendtgørelse om beskyttelse mod udsættelse for biologiske agenser på offshoreanlæg m.v. 1) I medfør af 3, stk. 3, 17, 37 og 43, 50, stk. 4, 52, stk. 1, 55, og 72, stk. 1, i lov nr. 1424 af 21. december

Læs mere

Umiddelbare kommentarer til Erhvervsministerens redegørelse vedr. CIBOR 27/9-2012 Krull, Lars

Umiddelbare kommentarer til Erhvervsministerens redegørelse vedr. CIBOR 27/9-2012 Krull, Lars Aalborg Universitet Umiddelbare kommentarer til Erhvervsministerens redegørelse vedr. CIBOR 27/9-2012 Krull, Lars Publication date: 2012 Document Version Pre-print (ofte en tidlig version) Link to publication

Læs mere

REDEGØRELSE FOR OVERVEJELSER OG F ORSLAG VEDRØRENDE UDLEVERING OG OPBEVARING AF VÅBEN OG AMMUNITION TIL HJEMMEVÆRNSMEDLEMMER.

REDEGØRELSE FOR OVERVEJELSER OG F ORSLAG VEDRØRENDE UDLEVERING OG OPBEVARING AF VÅBEN OG AMMUNITION TIL HJEMMEVÆRNSMEDLEMMER. Redegørelse for overvejelser og forslag vedr. udlevering og opbevaring af våben og ammunition til hjemmeværnsmedlemmer. HJEMMEVÆRNSKOMMANDOEN 4. februar 2002 REDEGØRELSE FOR OVERVEJELSER OG F ORSLAG VEDRØRENDE

Læs mere

Aktstykke nr. 17 Folketinget 2009-10. Afgjort den 5. november 2009. Økonomi- og Erhvervsministeriet. København, den 27. oktober 2009.

Aktstykke nr. 17 Folketinget 2009-10. Afgjort den 5. november 2009. Økonomi- og Erhvervsministeriet. København, den 27. oktober 2009. Aktstykke nr. 17 Folketinget 2009-10 Afgjort den 5. november 2009 17 Økonomi- og Erhvervsministeriet. København, den 27. oktober 2009. a. Økonomi- og Erhvervsministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning

Læs mere

Socialpædagogisk regelsamling

Socialpædagogisk regelsamling Christian Breinholt og Jørgen Christiansen Socialpædagogisk regelsamling nye rammer for det pædagogiske arbejde 4. udgave forord Forord Socialpædagogisk regelsamling nye rammer for det pædagogiske arbejde

Læs mere

(Text with EEA relevance)

(Text with EEA relevance) 24.4.2015 EN Official Journal of the European Union L 106/79 COMMISSION IMPLEMENTING DECISION (EU) 2015/646 of 23 April 2015 pursuant to Article 3(3) of Regulation (EU) No 528/2012 of the European Parliament

Læs mere

KØBSTILBUD TIL AKTIONÆRERNE I DIBA BANK A/S

KØBSTILBUD TIL AKTIONÆRERNE I DIBA BANK A/S Denne Tilbudsannonce og Købstilbuddet, som denne Tilbudsannonce relaterer til, er ikke rettet mod aktionærer, hvis deltagelse i Købstilbuddet kræver udsendelse af et tilbudsdokument, registrering eller

Læs mere

Vejledning til præster vedr. medvirken ved begravelser og bisættelser

Vejledning til præster vedr. medvirken ved begravelser og bisættelser 1 Vejledning til præster vedr. medvirken ved begravelser og bisættelser Indledning ved biskopperne Baggrunden for denne vejledning er, at den kirkebogsførende sognepræst er begravelsesmyndighed i sognet.

Læs mere

Side 1 af 6 UDDRAG AF Ministeriet for Grønlands lovbekendtgørelse nr. 99 af 21. marts 1984 Ajourført med ændringer til og med 12. juni 1996. Kapitel 7 Fuldbyrdelse af domme m.v. A. Civile sager 1. Tvangsfuldbyrdelse

Læs mere

Retsudvalget 2013-14 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1434 Offentligt

Retsudvalget 2013-14 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1434 Offentligt Retsudvalget 2013-14 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1434 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Lovafdelingen Dato: 14. november 2014 Kontor: Forvaltningsretskontoret

Læs mere

VIRKSOMHEDSPLAN 2009

VIRKSOMHEDSPLAN 2009 SYDØSTJYLLANDS VIRKSOMHEDSPLAN 2009 1. Indledning skal i 2009 løse en række vigtige og store opgaver. Politikredsen skal overordnet set virke for tryghed, sikkerhed, fred og orden i samfundet ved at udøve

Læs mere