STORT PROBLEM STOR HAMMER, LILLE PROBLEM STOR HAMMER

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "STORT PROBLEM STOR HAMMER, LILLE PROBLEM STOR HAMMER"

Transkript

1 FORSVARSAKADEMIET Institut for Militære Operationer VUT II/L STK Kaptajnløjtnant Jesper Duevang Rasmussen APRIL 2012 STORT PROBLEM STOR HAMMER, LILLE PROBLEM STOR HAMMER ET TEORETISK STUDIE AF DET NIVEAU AF MAGT DANSKE ENHEDER KAN ANVENDE I FORBINDELSE MED OPERATION OCEAN SHIELD Vejleder: Orlogskaptajn Brian Sten Skjold Svendsen Samlet antal ord:

2 Abstract The purpose of this thesis is to conduct a theoretical analysis of the level of force Danish units can apply in their participation in NATO Operation OCEAN SHIELD in an effort to shed light on questions of application of force in the operation. Through an analysis of international conventions and national law, this thesis will establish a benchmark for the level of force that can be applied. This benchmark will consist of a number of factors that will serve in the evaluation of the mandate for the operation, the doctrine of Rules of Engagement, and the special circumstances in the operations area. In so doing, this thesis aims to answer the following research question: What level of force can Danish military units participating in Operation OCEAN SHIELD apply, and will this be an extension or limitation compared to the level of force that the Danish Police would have been able to apply under similar circumstances? The thesis concludes that, as a consequence of international and national law, Danish units are in fact under the same rules in Danish law as the Danish Police. However, because of the National and NATO mandate, combined with the use of Rules of Engagement and the circumstances in the operations area, Danish units will, with a high degree of probability, be limited to apply force to a lesser degree than the Danish Police could have done under similar circumstances. II

3 Resumé Grundlaget for nærværende speciale er danske enheders magtanvendelse i forbindelse med deltagelse i operation OCEANS SHIELD. Således vil specialet undersøge enhedernes mulighed for at anvende magt. Specialet vil derfor besvare følgende problemformulering: Hvilket niveau af magt har danske militære enheder mulighed for at anvende i forbindelse med gennemførelse af operation OCEAN SHIELD, er der tale om en udstrækning eller en begrænsning i forhold til den magt dansk politi ville kunne anvende i en tilsvarende situation? Internationale konventioner og national dansk lov bestemmer hvilket niveau af magt, der kan anvendes i forbindelse med gennemførelsen af anti-piraterioperationer. Således vil specialet udlede af Havretskonventionen af 1982, hvilke internationale aftaler, der er indgået til at regulere den magt der kan anvendes. Af Havretskonventionen udledes det, at dansk national lovgivning fastsætter reglerne for magtanvendelse i forbindelse med bekæmpelse af specielle former for kriminalitet på internationalt farvand. Særligt udledes det, at danske militære enheder er forpligtet til at overholde samme regler som dansk politi, når de anvendes til at bekæmpe pirateri. Således etablerer specialet et målepunkt, bestående af et antal faktorer, der efterfølgende anvendes til at vurdere om der er forhold ved de militære enheders mandat, Rules of Engagement, eller operationsområdets beskaffenhed, der vil betyde, at muligheden for magtanvendelse enten udvides eller begrænses. Specialet finder, at der ikke er konsensus i NATO om den fulde forståelse af begrebet selvforsvar, derfor vil det være sandsynligt, at danske enheder vil blive begrænset i deres mulighed for at anvende magt i forståelsen nødret. Ligeledes finder specialet at, idet NATO styrer eskalation af magt ved Rules of Engagement, er det sandsynligt, at foranstående myndigheder vil have en anden opfattelse af de givne situationer og således pålægge enhederne begrænsninger i forhold til den magt politiet ville kunne anvende. Endelig finder specialet at, uagtet operationsområdets særlige beskaffenhed, er det sandsynligt at en polititjenestemand ville opfatte de givne situationer på samme måde som personellet i de militære enheder, givet at de samme muligheder for adgang til støtteenheder og information var til rådighed. Således findes det sandsynligt, at der ville blive anlagt samme perspektiv i opfattelsen af behovet for magtanvendelse, og der vil således hverken være tale om en begrænsning eller en udvidelse af muligheden for at anvende magt. III

4 Specialet konkluderer: At danske militære enheder maksimalt kan anvende magt til et niveau tilsvarende den magt det danske politi ville kunne anvende, i en tilsvarende situation, når de er under national kommando, og er begrænset til et niveau, der ligger under det niveau, der er gældende for dansk politi, når de er under NATO kommando. Konklusionen belyser et interessant dilemma. Når dansk politi anvender magt er der et substantielt niveau af retspraksis på området. Herudover bliver politiets magtanvendelse prøvet i de efterfølgende retssager. Således er der et højt niveau af empiri en polititjenestemand kan støtte sig til i beslutningssituationen. Dette er ikke tilfældet for den militære beslutningstager. Den militære beslutningstager befinder sig derfor i et etisk og moralsk dilemma i beslutningssituationen. Idet det har vist sig kompliceret at retsforfølge formodede pirater vil der ikke etableres retspraksis på området. I særlige tilfælde gennemfører forsvaret undersøgelser af situationer hvor magt har været anvendt. Disse undersøgelser vil kunne tjene som rettesnore for den militære chef, men kva det begrænsede antal undersøgelser vil det tage tid inden egentlig praksis på området er etableret. Den militære chef befinder sig således i en situation hvor han må prøve sig frem i små skridt for at finde begrænsningerne for magtanvendelsen. Det bliver derfor anbefalet, at der indledes et samarbejde med politiet om at medtage polititjenestemænd i denne type operationer. Således ville der kunne etableres et samarbejde, hvor efterforskere fra politiet ville kunne være behjælpelige med bevisindsamling og retstekniske undersøgelser. Der ville således blive en større sandsynlighed for at der kunne gennemføres retssager mod formodede pirater og en egentlig retspraksis ville kunne etableres på området. IV

5 Indholdsfortegnelse Abstract... II Resumé... III Indholdsfortegnelse... V 1. Indledning og problemdiskussion Problemformulering Afgrænsning Teori Metode Opgavens struktur Kilder Det retslige grundlag Faktum Retsfaktum Internationalt retsgrundlag Nationalt retsgrundlag Magtanvendelse Magtanvendelse generelt Anvendelse af skydevåben Påbegyndt angreb Overhængende og farligt angreb Mistanke Delkonklusion analyse faktorer Organisations analyse Nationalt Mandat NATO mandat Analyse af mandater Delkonklusion Doktrin analyse International Institute of Humanitarian Law V

6 4.2 MC 362/1 NATO Rules of Engagement Analyse i forhold til faktorer Delkonklusion Teknologi analyse Operationsområdet Enhederne Piraterne Analyse i forhold til faktorer Delkonklusion Konklusion, Perspektivering og Anbefaling Konklusion Perspektivering Anbefaling Litteratur Figurer og Billeder VI

7 1. Indledning og problemdiskussion Danske enheder har siden 2008 været indsat i anti-pirateri operationer i regionen omkring Afrika Horn. Indsættelserne har siden start tiltaget i intensitet og der har gennem perioden været et stort antal tilbageholdelser. Således har danske enheder ved flere lejligheder været i ildkamp med pirater hvor både pirater og gidsler er blevet dræbt og såret. Somalia, hvorfra pirateriet hovedsageligt oprinder, er et samfund i opløsning. Der har været, og er stadig en stor indsats fra det internationale samfund i forsøget på at skabe en fungerende stat. Disse tiltag har ikke for nuværende båret frugt og pirateri er blevet en indtægtskilde og basis for en subøkonomi, der påvirker muligheden for skabelse af sikkerhed og fremgang for Somalia. Der synes endvidere ikke at være tegn på at pirateriproblemet vil finde en løsning på kort sigt. Som en stor søfartsnation har Danmark dagligt handelsskibe enten under dansk flag eller med dansk besætning, som sejler gennem området hvor pirateri er et problem. Det betyder, at danske statsborgere lider under følgerne af langvarige tilfangetagelser mens en løsesum forhandles på plads mellem rederier og pirater. Ligeledes lider danske rederier af omkostningerne ved betaling af løsesummer og forhøjede forsikringsrater. Og endelig er der de følger af stress, bekymring og angst der rammer pårørende til tilfangetagne søfolk. Det internationale samfund har gennem FN forsøgt at løse problemet, der er nedsat en kontaktgruppe 1, der varetager opgaven med at finde en langsigtet løsning, ligesom FN i flere omgange har vedtaget sikkerhedsrådsresolutioner, der skal komme pirateriet til livs. Ikke kun Danmark og andre søfartsnationer påvirkes af pirateriet. Et stort antal kyststater i regionen oplever svære økonomiske problemer som følge af pirateri. Således er Seychellerne og Kenya alvorligt påvirket af nedgang i turisme, ligesom deres fiskeri lider 2 skade. Der er igangværende forhandlinger mellem alle involverede parter i forsøget på at skabe muligheder for retsforfølgelse af de pirater der tilbageholdes, men indtil nu har disse forsøg ikke båret frugt på lang sigt. Der har været kortere perioder, hvor bilaterale aftaler har været bragt i stand, men det følgende pres på de involverede stater i regionen har medført, at disse aftaler, ikke har kunnet opretholdes på længere sigt. I den danske offentlighed er problemet også blevet nærværende. Senest har en skudveksling mellem danske styrker og pirater, hvor piraterne efterfølgende måtte 1 2 Strategi for den danske indsats mod pirateri, p.5

8 landsættes har skabt stor debat 3. I en efterfølgende episode blev to gidsler dræbt som følge af en dansk enheds anvendelse af magt 4 Den offentlige debat i Danmark er begyndt at være kritisk over for måden danske enheder gennemfører anti-pirateri operationer. Selv om der er en bred accept af behovet for danske enheders deltagelse i operationerne, er der en opstående debat af hvorfor tilbageholdte pirater ikke kan retsforfølges. Herudover er der en debat om enhedernes magtanvendelse. Senest har dagbladet information gennem en artikel serie 5 rejst en debat om danske enheder anvender det at kunne overgå til national kommando til at give større beføjelser for at anvende magt 6. Dette løfter en interessant problemstilling. Man kunne med rette spørge om der ved indsættelsen af militære enheder i operationer hvor modstanderne ikke kan defineres som traditionelle militære modstandere opstår en situation, hvor de militære enheder ser mulige løsninger i et traditionelt lys, et paradigme, hvor hammeren ser alle problemer som søm. Dette vil medføre, at de indsatte enheder vil agere med magt som et virkemiddel til opnåelse af et taktisk mål. Det ville heraf følge, at magtanvendelsen ikke ville stå i et rimeligt forhold til opnåelsen af et hensigtsmæssigt resultat. Der ses en tendens til, at danske enheder anvender potentielt dødelig magt i antipiraterioperationer. Denne magt anvendes ved varselsskydninger og ved skydning direkte mod piraternes fartøjer. Det vil være naturligt at undersøge om denne magtanvendelse er et udtryk for en militær løsning af den pålagt opgave, eller om der er tale om nødvendig magtanvendelse i forbindelse med bekæmpelse af farlig kriminalitet. 1.1 Problemformulering Spørgsmålet om danske enheders magtanvendelse rejser nogle interessante problemstillinger. Af disse er det mest fremtrædende; er militære virkemidler egnede til at bekæmpe kriminalitet og er den militære tilgang til opgaveløsning hensigtsmæssig? Normalt beskæftiger militære enheder sig med opfyldelsen af missioner af militær karakter. I gennemførelsen af traditionelle militære operationer, vurderer den militære chef de forskellige virkemidler han har til sin rådighed og vælger derefter at indsætte det middel han mener bedst kan løse den opgave han er blevet stillet, inden for de regler han er blevet underlagt. Når militære enheder indsættes i civile opgaver kunne man rejse spørgsmålet om det paradigme en militær chef arbejder ud fra vil medfører at der anvendes mere magt end hvad der er rimeligt for at løse den pålagte opgave

9 Danske enheder har anvendt magt over hele spektret i forbindelse med gennemførelse af anti-pirateri operationer ved Afrikas Horn, fra tilbageholdelser til egentlig skudveksling mellem enhederne og pirater. Er årsagen til den megen magtanvendelse en militær tilgang til en politimæssig opgave eller er det et udtryk for at pirater er mere voldelige end andre kriminelle? Dette speciale vil belyse de forhold der er gældende når militære enheder anvendes til politimæssige opgaver. Særligt vil dette speciale søge at analysere om militære enheder anvender mere magt end det danske politi har mulighed for i Danmark. Danske enheder har deltaget og deltager stadig i to forskellige anti-pirateri operationer ved Afrikas Horn. Gennem de senere år synes der at være en tendens til at skibsbidrag bliver indsat i NATO anti-pirateri operation OCEANS SHIELD (OOS). Disse bidrag har siden december 2009 været udgjort af enheder af ABSALON-klassen. Det vil derfor være naturligt at undersøge danske enheders magtanvendelse i netop denne operation. Ovenstående problematikker rejser spørgsmålet: Hvad er rimelig magtanvendelse af danske enheder i forbindelse med deltagelse i Operation OCEAN SHIELD? I betragtningen om hvad der er rimelig magtanvendelse må der anlægges et perspektiv, der kan beskrive et, i danske øjne, rimeligt niveau af anvendt magt i kriminalitetsbekæmpelse. I Danmark gennemføres kriminalitetsbekæmpelse af politiet, således vil det være naturligt at anvendes dansk politi som reference for en rimelig magt anvendelse i forbindelse med OOS. Ved at anvendes denne reference vil det kunne vurderes om danske militære enheder har mulighed for at anvende mere magt, end det vil være tilfældet for dansk politi i tilsvarende situation. Således leder det frem til følgende problemformulering: Hvilket niveau af magt har danske militære enheder mulighed for at anvende i forbindelse med gennemførelse af operation OCEAN SHIELD, er der tale om en udstrækning eller en begrænsning i forhold til den magt dansk politi ville kunne anvende i en tilsvarende situation? Denne problemformulering åbner for et antal underspørgsmål, der må besvares for at give den endelige konklusion. Først må besvares hvilken lov der er gældende på området. Her af må udledes hvilken magt det danske politi ville have mulighed for at anvende i forbindelse med gennemførelsen af OOS. Derefter må besvares hvilke forhold der dimensionerer de militære enheders magtanvendelse. Endelig må besvares om deltagelsen i en NATO 3

10 operation giver enhederne mulighed for at anvende mere eller mindre magt i opgaveløsningen. Således bliver underspørgsmålene til problemformuleringen: Hvilke retningslinjer dimensionerer magtanvendelsen i fm. anti-piraterioperationer? Hvorledes står de militære enheders mandat i forhold til den magt politiet ville kunne anvende? Hvordan kontrolleres de militære enheders magtanvendelse og medfører det en begrænsning eller en udvidelse af beføjelserne? I hvilken udstrækning medfører operationsområdets størrelse, eller særlige forhold ved operationen, at militære enheder vil have en anden opfattelse af behovet for magtanvendelse end dansk politi ville have haft? Derfor vil dette speciale gennem en analyse af gældende lovgivning på området udlede et antal faktorer, der bestemmer lovlig anvendelse af magt i forbindelse med pirateri. Disse faktorer holdes derefter op i mod de forhold, der gør sig gældende for de danske enheder i OOS med henblik på at udlede om der er særlige omstændigheder der taler for, eller imod, anvendelse af magt. Endelig vil specialet udlede om der er særlige forhold i OOS der vil påvirke beslutningen om at anvende magt. 1.2 Afgrænsning Dette afsnit tjener til at beskrive de valg, og de fravalg der er gjort i forbindelse med nærværende speciale. Danske enheder har været, og er stadig indsat i operationer omkring Afrikas Horn. I disse operationer har enhederne været under ledelse af både NATO og USA. Gældende for alle de operationer enhederne har været indsat i er, at de overordnede retningslinjer for magtanvendelse er defineret af Folketinget. Det har således overordnet set været det danske grundlag for magtanvendelse, der har været det juridiske fundament for enhederne. Det vil være interessant at belyse problemfeltet i et fuldt perspektiv dækkende alle de anti-pirateri operationer danske enheder har deltaget i for at skabe det fulde overblik over magtanvendelse, men henset til specialets begrænsninger vil dette ikke være muligt. Nærværende speciale afgrænses derfor til udelukkende at vurdere danske enheders magtanvendelse i forbindelse med deltagelse i OOS. Af danske enheder der har indgået i OOS er udelukkende enheder af ABSALON-klassen. Enhederne har i forbindelse med indsættelse anvendt alle former for magt, strækkende sig fra truslen om at anvende magt, over varselskydninger til anvendelsen af dødelig magt mod pirater. Dette speciale vil begrænses til udelukkende at vurdere anvendelsen af magt, der indebærer anvendelsen af, eller truslen om at anvende, skydevåben. 4

11 Når enhederne anvender magt i forbindelse med OOS er der forskellige magtmidler der kommer i brug. Disse magtmidler er i nogle væsensforskellige fra de magtmidler dansk politi har til rådighed. Det vil være interessant at vurdere om de til rådighed værende magtmidler har indflydelse på måden magt applikeres på. Henset til dette speciales begrænsning vil der dog ikke gennemføres en sådan analyse. Det vil efterlade et område hvor faktiske forhold og begivenheder synes ikke at være i overensstemmelse med specialets resultat. For at imødekomme denne mulighed vil dette speciale udelukkende behandle den gældende teori og de gældende regler på området og ikke behandle faktiske begivenheder. Således bliver dette speciale teoridiskuterende i sin form. Specialet vil anlægge et fundament til at analysere de militære enheders magtanvendelse. Dette fundament findes ved en analyse af gældende jura omhandlende pirateri. Det er dog ikke ambitionen med dette speciale at undersøge lovligheden i danske enheders gennemførelse af anti-piraterioperationer. Specialet kan således ikke opfattes som et juridisk argument for, eller imod, gældende retningslinjer for magtanvendelsen eller historiske begivenheder. 1.3 Teori Til belysning af nærværende problemformulering må etableres et teorifelt hvorfra der kan udledes et antal faktorer, der kan beskrive den lovlige magtanvendelse. Disse faktorer kan derefter applikeres på enhedernes forhold med henblik på at vurdere om der er forskel i den magt politiet ville kunne anvende og den magt militære enheder har mulighed for at anvende. Dette teorifelt etableres ved anvendelsen af de retskilder, der beskriver den lovlige magtanvendelse. De anvendte retskilder tjener således to formål. Indledningsvis analyseres retskilderne med henblik på at udlede gældende ret. Af gældende ret udledes et antal faktorer, der skal belyse hvilke retningslinjer der er gældende for magtanvendelsen. Herefter anlægges en betragtning af i hvilket omfang enhedernes organisation, doktrin og teknologi giver mulighed for at anvende magt, med henblik på at vurdere om enhederne har mulighed for at anvende mere eller mindre magt. Krigsskibes rettigheder og forpligtelser er generelt styret af to internationale konventioner. Disse konventioner gælder i henholdsvis krig og i fredstid. Der er således en skelnen mellem om krigsskibe opererer som part i en væbnet konflikt eller om disse ikke opererer som part i væbnet konflikt. Rettigheder og forpligtelser i disse to tilstande er væsensforskellige. Når krigsskibe opererer som part i en væbnet konflikt er de underlagt Humanitærfolkeret (HFR). Det betyder at krigens love, herunder Geneve Konventionerne, er den overordnede 5

12 lovgivning. HFR bestemmer at der er særlige forhold der skal overholdes mellem parterne i konflikten. Når krigsskibe ikke opererer som part i en væbnet konflikt er de stadig underlagt HFR, men her er det bestemmelserne i Havretskonventionen (HRK), der er gældende. Denne konvention pålægger krigsskibe et internationalt regelsæt, der bestemmer rettigheder og pligter. Dette speciales synsvinkel er danske enheders deltagelse i NATOs anti-piraterioperation OOS. For at behandle problemet må det derfor udledes hvilken overordnede lovgivning, der er retsgrundlag for operationerne. Jfr. Søværnets officielle holdning, som den fremgår af den officielle hjemmeside er, at danske enheders mandat i OOS: bygger bl.a. på FN s Havretskonvention, samt et antal af FN s sikkerhedsrådsresolutioner. 7 Dette speciale vil i kapitel 2 analysere det teoretiske fundament, retskildegrundlaget. Herefter argumenteres at HRK er lex specialis (Nielsen & Tvarnø, 2011, s. 31). Argumentet vil blive diskuteret i kapitel 2.1 hvor det hævdede retsgrundlag vil blive prøvet og de heraf følgende love vil herefter blive identificeret. Endeligt vil der i kapitel 2.2 blive gennemført en analyse af underliggende national lovgivning og faktorer til de følgende analyser vil blive udledt. 1.4 Metode I dette afsnit beskrives metoden som danner grundlag for dette speciale og i afsnittet redegøres for teorien bag den valgte metode, og metodens anvendelse diskuteres. Indledningsvis udledes et antal faktorer, der beskriver hvilke forhold, der danner baggrund for rimelig magtanvendelse. Disse faktorer vil tjene som målepunkter i de efterfølgende analyser i kapitel 3, 4 og 5. Specialet bliver således teoridiskuterende i sin form og hvert kapitel vil indledningsvist redegøre for særlige forhold, hvorefter der analyseres i forhold til de fremkomne faktorer. Endeligt vil hvert afsnit afsluttes med en delkonklusion. Delkonklusionerne samles til den endelige konklusion. Specialets metode bygger på krigsførelsens kredsløb som analyse ramme. Denne analyseramme, der bygger på en antagelse om, at der er en sammenhæng i en nations militære effektivitet i samspillet mellem doktrin, organisation og teknologi set i forhold til det samfund det militære system befinder sig i

13 Krigsførelsens kredsløb er beskrevet i militært tidsskrift 133. årgang nr. 1. april 2004, s og bygger på Carl Von Clausewitz bog Om Krig, Bind III (p. 959). Kredsløbet er en teoretisk nedbrydning af de interne og eksterne faktorer, der påvirker en militær organisations kapacitet. Der bygges således på en antagelse om, at kapaciteten kan bestemmes ved at analysere delelementer, der påvirker det militære system. Krigsførelsens kredsløb er opbygget omkring to individuelle kredsløb der påvirker hinanden. Der er et internt kredsløb der bestemmer systemets kapacitet ved analysen af doktriner, organisation og teknologi. Kapaciteten bestemmes således af den måde det doktrinære grundlag, i form af bestemmelser og reglementer, spiller sammen med den teknologi der er til rådighed, set i forhold til den måde organisationen er organiseret på. Herudover påvirkes den militære styrke af et ydre kredsløb. Dette ydre kredsløb er defineret som samfundets påvirkning på den militære organisation. Det vil således påvirke kapaciteten forskelligt, om organisationen er underlagt et demokratisk samfund eller et diktatur. Det ydre kredsløb beskriver påvirkningerne på den militære styrke af samfundets ideologi, politiske struktur og samfundets generelle udviklingsniveau. 7

14 I dette speciale kunne det være relevant at foretage en analyse af det fulde kredsløb. Herved ville der kunne udledes hvordan forståelsen af enhedernes rimelige magtanvendelse formes i politiske miljø set i forhold til den egentlige gennemførelse i operationsområdet. Omvendt kan det ved anvendelse af kun det indre kredsløb udledes hvordan effekten af det politiske miljø afspejles i praksis i magtanvendelsen. Dette speciale søger specifik at vurdere rimeligheden magtanvendelsen. Naturligvis er det muligt, at den egentlige magtanvendelse, over tid, vil påvirke det politiske niveau og hermed forme lovgivningen og derved hvad der kan fastsættes som rimelig magtanvendelse. Det er dog ikke ambitionen med dette speciale at vurdere hvorledes magtanvendelsen på lang sigt vil påvirke operationerne. Dette speciale ser specifikt på enhedernes ageren indenfor det eksisterende grundlag. Det interne kredsløb beskriver det militære system i samspillet med det omgivende miljø. En vurdering af rimelighed er i sin natur vurderingen af om de gennemførte handlinger er i proportion med det fastsatte rammer. Dette kan beskrives ved at vurdere den gældende lovgivning mod delelementerne i krigsførelsens indre kredsløb. Herved vurderes lovgivningen op mod praktik, hermed kan lovgivningen som teori diskuteres i forhold til de praktiske forhold, udmøntningen af teorien. 1.5 Opgavens struktur For at belyse de faktorer, der indvirker på magtanvendelsen, analyseres de enkelte delelementer. Specialet er således opbygget i syv kapitler. I kapitel 1 indledes til problemfeltet og specialets emne og problem defineres. I tillæg hertil behandles den anvendte teori og metode. Der foretages en afgrænsning og de anvendte kilder diskuteres. Kapitel 2 er en analyse af de anvendte retskilder. I kapitlet applikeres de anvendte retskilder til en forståelse af det juridiske grundlag for danske enheders magtanvendelse. Forståelsen af det juridiske grundlag anvendes til at skabe en betragtning af den magt, der 8

15 rimeligt kan anvendes i en ideal situation i form af et antal faktorer, der anvendes til de følgende analyser. Således tjener kapitel 2 til at belyse problemformuleringens første underspørgsmål ved at besvare hvilke retningslinjer der dimensionerer magtanvendelsen i fm. anti-piraterioperationer. Kapitel 3 er en analyse af Organisation. I dette kapitel analyseres grundlaget for magtanvendelsen som fastsat af de styrende organisationer. Således gennemføres en analyse af opgaven som defineret at Folketinget og NATO i forhold til de udledte analyse faktorer. Kapitlet indeholder en analyse af folketingsbeslutningen for danske enheders deltagelse i OOS som givet i Folketingsbeslutning B59 af 17. december 2009, samt oplysninger om NATO mandat for OOS. Kapitlet tjener således til at belyse problemformuleringens andet underspørgsmål ved at forholde de militære enheders mandat til gældende retningslinjer for magtanvendelse. Kapitel 4 er en analyse af doktrin. I dette kapitel gennemføres en analyse af det doktrinære grundlag for danske enheders magtanvendelse. Dette grundlag findes i en analyse af enhedernes Rules of Engagement doktrin. Analysen vil udlede hvordan Rules of Engagement påvirker enhedernes magtanvendelse, set i forhold til analyse faktorerne. Således besvarer kapitlet problemformuleringens tredje underspørgsmål, ved at belyse hvordan magtanvendelsen kontrolleres. Kapitel 5 behandler teknologien for danske enheder i OOS. I dette kapitel forstås teknologi som de virkemidler, der er til rådighed set i forhold til det operationsområde hvori enhederne opererer og de modstandere enhederne står over for. Således vurderes hvorledes miljøet hvori pirater og enheder opererer, påvirker magtanvendelsen i forhold til analyse faktorerne. Kapitlet vil belyse problemformuleringens fjerde underspørgsmål om der er særlige forhold der vil kunne opfattes forskelligt af militære enheder i forhold til hvordan de ville kunne opfattes af dansk politi. Kapitel 6 er den samlende konklusion. I dette kapitel konkluderes om Søværnets enheder har mulighed for at anvende mere magt end politiet ville kunne under tilsvarende omstændigheder. Kapitel 7 er en perspektivering som vil diskutere hvilken betydning konklusionen vil kunne få i et større perspektiv. 1.6 Kilder Dette afsnit tjener til at beskrive kilderne anvendt i udformningen af specialet og hvorledes de anvendes. Herudover beskrives hvordan noter og referencer er sat op. Specialet anvender flere forskellige typer af kilder. Disse kilder består af lovtekster, internationale konventioner, militære doktriner og egentlige håndbøger. Derfor opsættes noter og kilder som passende for de anvendte kilder. 9

16 Alle kilder anvendt i specialet er officielle dokumenter, eller lovtekst. Kilderne har derfor den højeste validitet og pålidelighed. Hvor der er anvendt tekster på engelsk er citater anført på originalsproget. Er teksten oversat angives dette i parentes. Kildeindsamling er afsluttet 17. februar Kapitel 2 bygger på følgende kilder: 1. Resolutioner fra FNs sikkerhedsråd på original sprog, engelsk 2. Havretskonventionen af 1982 i original sprog, engelsk 3. Lov om politiets virksomhed (Lov nr. 444 af 09/06/2004), inklusiv forarbejder Kapitel 3 bygger på: 1. Folketingsbeslutning B 59 af 17. december 2009, inklusiv forarbejder 2. Oplysninger fra NATO officielle hjemmesider, angivet i fodnoter. Kapitel 4 bygger på: 1. The International Institute of Humanitarian Law publikationen "The Rules of Engagement Handbook. 2. NATO Military Comity Rules of Engagement Doctrine, MC 362/1 Kapitel 5 bygger på: 1. NATO Shipping Centre, Best Management Practices 2. Informationer fra officielle hjemmesider Kilder der er anvendt udover ovenstående er angivet i teksten, eller som fodnote. Anvendt litteratur er angivet i litteraturliste efter MLA-systemet, Retskilder angivet efter juridisk-system. Anvendte figurer og billeder er angivet i med ophavsret i billede- og figurliste. 2. Det retslige grundlag I dette afsnit analyseres retsgrundlaget for anti-pirateri operationer for at afgøre gældende ret på området. I denne analyse fastlægges retsgrundlaget for pirateri med udspring i Somalia. I fastlæggelsen af gældende ret skal der søges hjemmel i en retskilde (Nielsen & Tvarnø, 2011, s. 33). Retsgrundlaget bliver således bestemmende for retsfølgen, der afgør de sanktioner der indtræffer. Retsgrundlaget skal passe til retsfaktum. Retsfaktum er således er de betingelser, der må være opfyldt for at retsfølgen svarer til gældende ret. 10

17 Afsnittet indledes med en analyse af pirateri med oprindelse i Somalia. Denne analyse har til formål at fastlægge retsfaktum. I bestemmelsen af retsfaktum vurderes faktum. Faktum er den samlede mængde konkret hændelse, hvorfra retsfaktum udspringer. Herefter fastlægges retsgrundlaget, altså den samlede jus, som er det samlede lovmæssige grundlag i international- og national ret og derved hvilken lov, der danner grundlag for operationerne. Efterfølgende gennemføres en analyse af denne lovgivning med henblik på at udlede et antal faktorer, der kan anvendes til at analysere doktrin, organisation og teknologi. I afsnittets delkonklusion fastlægges disse faktorer, der derefter tjener to formål: at udlede retningslinjerne, der dimensionerer magtanvendelsen i forbindelse med anti-piraterioperationer, samt at tjene som analyse faktorer gennem de følgende analyser. Dette afsnit har til hensigt at fastlægge retsfaktum med henblik på at udlede hvilket retsgrundlag bliver bestemmende for fastlæggelsen af gældende ret (Nielsen & Tvarnø, 2011). Retsfaktum bygger på faktum, altså de handlinger der gøres. Det er således handlingerne og deres konsekvens der afgør om der kan etableres retsfaktum. Retsfaktum er bestemmende for retsfølgen Faktum De formodede pirater i OOS operationsområde er kendetegnet ved, at de har deres oprindelse i Somalia. De stævner ud fra en større eller mindre base på kysten. (Piratlejr, kendt som Great Pumpkin, Somalias østkyst) 11

18 Når de stævner ud medbringer de våben af forskellige typer. Det kan være både håndvåben som AK47 eller raketstyr, de såkaldte RPG 8. Herudover medbringes stiger og kommunikationsudstyr, herunder GPS 9. Endelig medbringes ofte større mængder vand og brændstof. De formodede pirater opererer indledningsvis i enten en skiff, hvilket er en mindre hurtigtgående båd der traditionelt anvendes til fiskeri, eller i en whaler, der er en større langsomtgående motorbåd, med et antal skiffs på slæb de såkaldte PAGs 10. (Skiff med formodede pirater og piratrelateret udstyr) Det er de hurtigtgående skiffs der anvendes til angreb på handelsskibe i området. Fremgangsmåden vil i udgangspunktet være, at én eller flere skiffs angriber handelsskibe. Herfra kravler piraterne om bord, enten ved at anvende de medbragte stiger eller ved hjælp af entringshager 11 (NATO Shipping Centre, 2011). Såfremt piraterne vurderer det angrebne skib som indbringende sejles dette til en ankerplads indenfor Somalias territoriale farvand, hvor skib og besætning tilbageholdes indtil en løsesum udbetales. Såfremt piraterne ikke vurderer at skibet vil være lønnende, anvendes dette ofte som moderskib for kommende angreb (NATO Shipping Centre, 2011). De større langsomtgående Whalers anvendes som base i en PAG. Det er således ved anvendelsen af disse, at de formodede pirater er i stand til at operere langt ud til havs. Når PAG en er kommet ud i de internationale handelsskibsruter gennemfører de deres angreb ved anvendelse af skiffs som de har haft på slæb (NATO Shipping Centre, 2011). 8 Rocket Propelled Granade 9 Gobal Positioning Systen, navigationsudstyr. 10 Pirate Attack Group 11 Tovværk med knuder og krog. 12

19 (Formodet pirat whaler med forsyninger af brændstof, vand og proviant) Hvad enten angreb og subsidiær kapring gennemføres via den ene eller den anden metode gælder, at når et indbringende mål er kapret, bliver dette sejlet til en ankerplads i somalisk territoriale farvand. Mens skibet befinder sig der indledes forhandlinger med skibets rederi om løsesummen. Når en løsesum er aftalt frigives skib og besætning. Piraterne behandler generelt set deres gidsler rimeligt mens de har dem i deres varetægt, selvom der er talrige eksempler på, at gidsler bliver slået eller udsat for andre former for mishandling, hvorefter de bliver givet mulighed for at kontakte rederi eller familie, formodentlig for at lægge pres på disse i forhandlingerne om løsesum. Der har indtil videre kun været ganske få tilfælde, hvor piraterne har slået deres gidsler ihjel eller udført meget grov vold Retsfaktum I etableringen af retsfaktum bliver det afgørende at fastslå hvornår formodede pirater i forståelsen personer mistænkt for at have til hensigt at begå pirateri, retsligt skifter status til egentlige pirater. Denne skelnen afgøres af om et angreb er påbegyndt. Det bliver således nødvendigt at definere hvornår et angreb, i retslig forstand, er indledt. Fælles for alle gennemførte angreb i OOS operationsområde er, at de gennemføres ved at én eller flere skiffs i højfart sejler op på siden af et handelsskib og piraterne fra skiffen kravler om bord i handelsskibet, hvorefter de med magt overtager skibet. I langt den overvejende del af de gennemførte kapringer og de mislykkedes forsøg på kapring affyrer piraterne deres våben mod handelsskibet under deres angreb (NATO Shipping Centre, 2011). Piraterne vil oftest forsøge at fastgøre en stige eller en entringshage på handelsskibets skibsside og anvende denne til at komme om bord. 13

20 En relevant iagttagelse i forbindelse med fastlæggelsen af retsfaktum kunne være at pirateriet er begået når piraterne har kontrol med handelsskibet. Der er i denne situation ikke mulighed for at misfortolke at hensigt nu er blevet omsat til handling. En anden relevant iagttagelse i forbindelse med fastlæggelse af retsfaktum kunne være, at pirateriet er begået når angrebet er indledt. Her er forståelsen, at der nu ikke længere er tale om en formodet hensigt, men aktuelle handlinger, der viser, at hensigten er pirateri. Fastlæggelse af retsfaktum vil således blive selve iværksættelsen af angrebet på handelsskibet. Angrebet kunne starte, når den første pirat er om bord på handelsskibet. Ligeledes kunne angrebet siges at være igangsat, når første pirat er på stigen eller entringshage der giver adgang til handelsskibet. Tilsvarende kan angrebet siges at være i gang, når stige eller entringshage fastgøres til handelsskibet, når der affyres våben mod handelsskibet, når skiffen(erne) går på siden af handelsskibet, når skiffen(erne) bevæger sig ind mod handelsskibet, når skifferne forsøger at ændre kurs for at komme tættere på et handelsskib, når de øger farten for at blive i stand til at manøvrere tæt på et handelsskib, når de befinder i handelsskibsruterne med lav fart i hvad der ligner en venteposition, når de bevæger sig ind mod handelsskibsruterne, når skifferne sejler fra en whaler i en PAG eller fra et moderskib. Der er således mange muligheder der kan bestemme hvornår et angreb er indledt. Afgørende for fastsættelsen af retsfaktum bliver således, når der ikke længere er tale om en hensigt, men indledningen af et aktuelt angreb er indledt. Der må derfor ikke være mulighed for at tage fejl af et angreb og en anden handling, der ikke kan defineres som pirateri. Derfor må ovenstående vurderes enkeltvis for at fastslå, hvorvidt der er mulighed for forveksling med andre lovlige eller ulovlige handlinger. Hvis retsfaktum bestemmes til første pirat om bord på handelsskibet er der ingen mulighed for fejlfortolkning. Der er ingen mulighed for mistolkning om angrebet er indledt idet der ikke findes andre rimelige forklaringer på hvorfor en ikke officiel person skulle tiltvinge sig adgang til et handelsskib end at et angreb er i gang. Med samme argumentation kan retsfaktum bestemmes ved fastgørelsen af stiger eller entringshager til handelsskibet eller første pirat på disse. Mere kompliceret bliver det at fastsætte, hvorvidt et egentligt angreb er i gang, når der er tale om, at de formodede pirater endnu ikke har etableret egentlig fysisk kontakt med handelsskibet. Der er, særligt i Adenbugten, et omfattende tunfiskeri ved anvendelse af skiffs. Kendetegnene for tunfiskeri er at fiskerne vil navigere bestemt af hvor de tror tunen er. I disse tilfælde hvor fiskerne er aktivt involveret i fiskeri vil det fra et handelsskib se ud 14

Magtanvendelse overfor børn og unge

Magtanvendelse overfor børn og unge Magtanvendelse overfor børn og unge Retningslinier vedrørende registrering og indberetning af magtanvendelser overfor børn og unge. Retningslinierne beskriver hvordan og hvornår magtanvendelse overfor

Læs mere

Bevæbnede vagter J U R I D I S K E U D F O R D R I N G E R O G S N U B L E T R Å D E K R I S T I N A S I I G, 4. M A J 2 0 1 1

Bevæbnede vagter J U R I D I S K E U D F O R D R I N G E R O G S N U B L E T R Å D E K R I S T I N A S I I G, 4. M A J 2 0 1 1 Bevæbnede vagter J U R I D I S K E U D F O R D R I N G E R O G S N U B L E T R Å D E K R I S T I N A S I I G, 4. M A J 2 0 1 1 2 Eller... Bevæbnede vagter - juridiske udfordringer og snubletråde Bevæbnede

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om politiets virksomhed

Bekendtgørelse af lov om politiets virksomhed LBK nr 956 af 20/08/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 7. februar 2017 Ministerium: Justitsministeriet Journalnummer: Justitsmin., j.nr. 2012-1112-0004 Senere ændringer til forskriften LOV nr 1722 af 27/12/2016

Læs mere

-Procedurer og retningslinjer i Holbæk februar 2015

-Procedurer og retningslinjer i Holbæk februar 2015 Magtanvendelser -Procedurer og retningslinjer i Holbæk februar 2015 Som udgangspunkt må der ikke anvendes magt og andre indgreb i selvbestemmelsesretten i dagtilbud, skoler, SFO og klubtilbud, ligesom

Læs mere

Alle skoler, specialskoler, fritidshjem og klubber er underlagt samme lovgivning i forhold til anvendelse af magt nemlig Straffeloven:

Alle skoler, specialskoler, fritidshjem og klubber er underlagt samme lovgivning i forhold til anvendelse af magt nemlig Straffeloven: Magtanvendelse Hvad må man? Alle skoler, specialskoler, fritidshjem og klubber er underlagt samme lovgivning i forhold til anvendelse af magt nemlig Straffeloven: Kap. 3 Strafbarhedsbetingelser 13. Handlinger

Læs mere

Børn og Kultur Dagtilbud Sag 15/ Retningslinjer for magtanvendelse på dagtilbudsområdet

Børn og Kultur Dagtilbud Sag 15/ Retningslinjer for magtanvendelse på dagtilbudsområdet Børn og Kultur Sag 15/20159 Retningslinjer for magtanvendelse på dagtilbudsområdet November 2015 Formål Formålet med disse retningslinjer er at sætte fokus på magtanvendelse inden for dagtilbudsområdet.

Læs mere

Trusselsvurdering for pirateri ved Afrika inkl. Rødehavet oktober 2015 til og med december 2015

Trusselsvurdering for pirateri ved Afrika inkl. Rødehavet oktober 2015 til og med december 2015 Trusselsvurdering for pirateri ved Afrika inkl. Rødehavet oktober 2015 til og med december 2015 Afrikas Horn og Rødehavet Generelle forhold De somaliske pirater er ikke aktive, og det er usandsynligt,

Læs mere

Trusselsvurdering for pirateri ved Afrika inkl. Rødehavet januar 2016 til og med juni 2016

Trusselsvurdering for pirateri ved Afrika inkl. Rødehavet januar 2016 til og med juni 2016 Trusselsvurdering for pirateri ved Afrika inkl. Rødehavet januar 2016 til og med juni 2016 Definition af pirateri og væbnet røveri til søs Visse forbrydelser er i henhold til FN s havretskonvention defineret

Læs mere

Trusselsvurdering for pirateri og sørøveri ved Afrika inkl. Rødehavet august til og med november 2013

Trusselsvurdering for pirateri og sørøveri ved Afrika inkl. Rødehavet august til og med november 2013 Trusselsvurdering for pirateri og sørøveri ved Afrika inkl. Rødehavet august til og med november 2013 Afrikas Horn og Rødehavet Generelle forhold Pirateriet ved Østafrika er faldet til det laveste aktivitetsniveau

Læs mere

Ikke-klassificeret trusselsvurdering for pirateri ved Afrika inkl. Rødehavet juli 2015 til og med september 2015

Ikke-klassificeret trusselsvurdering for pirateri ved Afrika inkl. Rødehavet juli 2015 til og med september 2015 Ikke-klassificeret trusselsvurdering for pirateri ved Afrika inkl. Rødehavet juli 2015 til og med september 2015 Afrikas Horn og Rødehavet Generelle forhold FE vurderer på baggrund af den nuværende tendens

Læs mere

Trusselsvurdering for pirateri ved Afrika inkl. Rødehavet januar 2015 til og med marts 2015

Trusselsvurdering for pirateri ved Afrika inkl. Rødehavet januar 2015 til og med marts 2015 Trusselsvurdering for pirateri ved Afrika inkl. Rødehavet januar 2015 til og med marts 2015 Afrikas Horn og Rødehavet Generelle forhold Den igangværende nordøstmonsun begrænser piraternes operationer med

Læs mere

Center for Børn og Undervisning

Center for Børn og Undervisning Center for Børn og Undervisning Forord Disse retningslinjer om magtanvendelse er godkendt af Børne- og Undervisningsudvalget d. 20. august 2012. Med retningslinjerne har vi fået et værktøj for ledere og

Læs mere

Trusselsvurdering for pirateri ved Afrika inkl. Rødehavet juli 2014 til og med september 2014

Trusselsvurdering for pirateri ved Afrika inkl. Rødehavet juli 2014 til og med september 2014 Trusselsvurdering for pirateri ved Afrika inkl. Rødehavet juli 2014 til og med september 2014 Afrikas Horn og Rødehavet Generelle forhold Sommermonsunens kraftige vinde gør det næsten umuligt at gennemføre

Læs mere

Trusselsvurdering for pirateri ved Afrika inkl. Rødehavet oktober 2014 til og med december 2014

Trusselsvurdering for pirateri ved Afrika inkl. Rødehavet oktober 2014 til og med december 2014 Trusselsvurdering for pirateri ved Afrika inkl. Rødehavet oktober 2014 til og med december 2014 Afrikas Horn og Rødehavet Generelle forhold Pirataktiviteten ved Afrikas Horn er fortsat på et meget lavt

Læs mere

RETNINGSLINJER VEDRØRENDE FYSISK MAGTANVENDELSE

RETNINGSLINJER VEDRØRENDE FYSISK MAGTANVENDELSE RETNINGSLINJER VEDRØRENDE FYSISK MAGTANVENDELSE Vedhæftet findes 3 skemaer, som anvendes, når en fysisk magtanvendelse har fundet sted: Skema 1: Skema 2: Skema 3: Registrering af indgreb med brug af fysisk

Læs mere

Trusselsvurdering for pirateri ved Afrika inkl. Rødehavet april 2015 til og med juni 2015

Trusselsvurdering for pirateri ved Afrika inkl. Rødehavet april 2015 til og med juni 2015 Trusselsvurdering for pirateri ved Afrika inkl. Rødehavet april 2015 til og med juni 2015 Afrikas Horn og Rødehavet Generelle forhold Vejrforholdene i Det Indiske Ocean har siden nordøstmonsunens ophør

Læs mere

University of Copenhagen Notat om det danske militære bidrag mod ISIL i Irak

University of Copenhagen Notat om det danske militære bidrag mod ISIL i Irak university of copenhagen University of Copenhagen Notat om det danske militære bidrag mod ISIL i Irak Henriksen, Anders; Rytter, Jens Elo; Schack, Marc Publication date: 2014 Citation for published version

Læs mere

Trusselsvurdering for pirateri og sørøveri ved Afrika inkl. Rødehavet marts 2014 til og med maj 2014

Trusselsvurdering for pirateri og sørøveri ved Afrika inkl. Rødehavet marts 2014 til og med maj 2014 Trusselsvurdering for pirateri og sørøveri ved Afrika inkl. Rødehavet marts 2014 til og med maj 2014 Afrikas Horn og Rødehavet Generelle forhold Med den aftagende nordøstmonsun kan de somaliske pirater

Læs mere

Trusselsvurdering for pirateri ved Afrika februar 2017

Trusselsvurdering for pirateri ved Afrika februar 2017 Trusselsvurdering for pirateri ved Afrika februar 2017 Kastellet 30 2100 København Ø Tlf.: 33 32 55 66 FE s definition af pirateri og væbnet røveri til søs fe@fe-mail.dk Visse forbrydelser er i henhold

Læs mere

Et retssikkerhedsmæssigt perspektiv - når der bliver anvendt magt til omsorg

Et retssikkerhedsmæssigt perspektiv - når der bliver anvendt magt til omsorg Et retssikkerhedsmæssigt perspektiv - når der bliver anvendt magt til omsorg DKDK Årsmøde 2016 Seminar D Del 1 - Oplæg Magtanvendelsens grænser og gråzoner Indhold i dette seminar Hvornår er det lovligt

Læs mere

Efterfølgende redegøres der for reglerne om anvendelse af magt overfor elever i folkeskolen herunder SFO tilbud.

Efterfølgende redegøres der for reglerne om anvendelse af magt overfor elever i folkeskolen herunder SFO tilbud. Vejledning om Bekendtgørelse om foranstaltninger til fremme af god ro og orden i folkeskolen nr. 320 af 26. marts 2010 i medfør at lov om folkeskolen, LBK. Nr. 593 af 24. juni 2009 52. Vejledningen gælder

Læs mere

Arbejdsmiljøets udfordringer. Niels Knudsen & Henrik Pedersen

Arbejdsmiljøets udfordringer. Niels Knudsen & Henrik Pedersen De Psyko-Fysiske Konsulenter Volds- og Konflikthåndtering Arbejdsmiljøets udfordringer mht. vold og trusler Niels Knudsen & Henrik Pedersen WWW.KONFLIKTHAANDTERING.DK Struktur Vores indspark til arbejdspladsen,

Læs mere

COK Magtanvendelse over for børn. Holbæk Kommune Den 12. august 2015

COK Magtanvendelse over for børn. Holbæk Kommune Den 12. august 2015 COK Magtanvendelse over for børn Holbæk Kommune Den 12. august 2015 Dagsorden Hvem bestemmer over barnet Barnet og barnets rettigheder Forældremyndigheden rettigheder og pligter Institutionens overtagelse

Læs mere

Trusselsvurdering for pirateri ved Afrika august 2016 til og med december 2016

Trusselsvurdering for pirateri ved Afrika august 2016 til og med december 2016 Trusselsvurdering for pirateri ved Afrika august 2016 til og med december 2016 FE s definition af pirateri og væbnet røveri til søs Visse forbrydelser er i henhold til FN s havretskonvention defineret

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse

Indholdsfortegnelse. Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Introduktion. Robust mandat og robuste juridiske udfordringer... 11 Af Peter Vedel Kessing og Andreas Laursen Del I. Dansk international aktivisme Kapitel 1. Danmark

Læs mere

3.2. Forhøjede strafminima

3.2. Forhøjede strafminima Normalstrafferammen giver derimod ikke i sig selv nogen vejledning med hensyn til, hvad udgangspunktet for strafudmålingen skal være i normaltilfælde. Det er et generelt anerkendt princip, at strafmaksimum

Læs mere

Vejledning. 1 Indledning Den 25. maj 2011 trådte den nye telelov 1 i kraft.

Vejledning. 1 Indledning Den 25. maj 2011 trådte den nye telelov 1 i kraft. Vejledning Februar 2012 Vejledning om tilsyn, rimelige anmodninger og alternativ tvistbillæggelse i forhold til den sektorspecifikke konkurrenceregulering på teleområdet 1 Indledning Den 25. maj 2011 trådte

Læs mere

Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K

Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Retsudvalget 2013-14 L 112 endeligt svar på spørgsmål 6 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Politi- og Strafferetsafdelingen Dato: 9. april 2014 Kontor: Strafferetskontoret

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 18. august 2015

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 18. august 2015 HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 18. august 2015 Sag 182/2014 A (advokat Martin Cumberland) mod Den Uafhængige Politiklagemyndighed I tidligere instanser er afsagt kendelse af Retten i Aarhus den

Læs mere

Justitsministeriet Lovafdelingen Strafferetskontoret E-mailes til jm@jm.dk

Justitsministeriet Lovafdelingen Strafferetskontoret E-mailes til jm@jm.dk Justitsministeriet Lovafdelingen Strafferetskontoret E-mailes til jm@jm.dk STRANDGADE 56 DK-1401 KØBENHAVN K TEL. +45 32 69 88 88 FAX +45 32 69 88 00 CENTER@HUMANRIGHTS.DK WWW.MENNESKERET.DK WWW.HUMANRIGHTS.DK

Læs mere

Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K

Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Lovafdelingen Dato: 22. maj 2008 Kontor: Strafferetskontoret Sagsnr.: 2008-730-0618 Dok.: JEE41060 Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 16

Læs mere

Bemærkninger til forordningsforslaget. Almindelige bemærkninger

Bemærkninger til forordningsforslaget. Almindelige bemærkninger 15. august 2008 25. januar 2008 31.07.2007 EM 2008/10 FM 2008/39 EM 2007/39 Bemærkninger til forordningsforslaget Almindelige bemærkninger 1. Indledning Den gældende landstingsforordning om hjælp til børn

Læs mere

HØRING OVER UDKAST TIL FORSLAG TIL LOV OM CENTER FOR CYBERSIKKERHED SAMT EVALUERING AF GOVCERT-LOVEN

HØRING OVER UDKAST TIL FORSLAG TIL LOV OM CENTER FOR CYBERSIKKERHED SAMT EVALUERING AF GOVCERT-LOVEN Forsvarsministeriet fmn@fmn.dk pah@fmn.dk hvs@govcert.dk WILDERS PLADS 8K 1403 KØBENHAVN K TELEFON 3269 8888 DIREKTE 3269 8805 RFJ@HUMANRIGHTS.DK MENNESKERET.DK J. NR. 540.10/30403/RFJ/MAF HØRING OVER

Læs mere

Beslutning i det danske folketing den 14. december 2001:

Beslutning i det danske folketing den 14. december 2001: KAPITEL 7 De internationale konflikter Folketingsbeslutning 2001: Danske soldater til Afghanistan Beslutning i det danske folketing den 14. december 2001: Folketinget meddeler sit samtykke til, at danske

Læs mere

Spørgsmål 3: Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 22. november 2004 fra Jesper Lau Hansen, Københavns Universitet, jf. L 13 bilag 4.

Spørgsmål 3: Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 22. november 2004 fra Jesper Lau Hansen, Københavns Universitet, jf. L 13 bilag 4. ØKONOMI- OG ERHVERVSMINISTEREN 26. november 2004 Besvarelse af spørgsmål 3 (L 13) stillet af Folketingets Erhvervsudvalg den 23. november 2004. Spørgsmål 3: Ministeren bedes kommentere henvendelsen af

Læs mere

Juridisk Tjeneste Til: J.nr.: JT.F, 6.U.591

Juridisk Tjeneste Til: J.nr.: JT.F, 6.U.591 NOTAT Udenrigsministeriet Juridisk Tjeneste Til: J.nr.: JT.F, 6.U.591 CC: Bilag: Fra: Folkeretskontoret Dato: 17. marts 2003 Emne: Det juridiske grundlag for iværksættelse af militære forholdsregler mod

Læs mere

- 93-5.4. Ransagning af kommunikation med vidneudelukkede personer.

- 93-5.4. Ransagning af kommunikation med vidneudelukkede personer. - 93-5.4. Ransagning af kommunikation med vidneudelukkede personer. I retsplejelovens kapitel 18 findes en række regler om vidneudelukkelse og vidnefritagelse. I 170, stk. l f om præster, læger og advokater,

Læs mere

Trusselsvurdering for pirateri og sørøveri ved Afrika inkl. Rødehavet august 2012

Trusselsvurdering for pirateri og sørøveri ved Afrika inkl. Rødehavet august 2012 Trusselsvurdering for pirateri og sørøveri ved Afrika inkl. Rødehavet august 2012 Sydvestmonsunen blæser fortsat i store dele af Det Indiske Ocean, Somalibassinet og Det Arabiske Hav, og den begrænser

Læs mere

Oversigt over Danmarks støtte til Somalia

Oversigt over Danmarks støtte til Somalia Udenrigsudvalget 2012-13 URU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 216 Offentligt Oversigt over Danmarks støtte til Somalia Regeringen har øget sin indsats i Somalia med en samlet ramme påomkring 650 mio.

Læs mere

Retsudvalget 2014-15 (2. samling) REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 192 Offentligt

Retsudvalget 2014-15 (2. samling) REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 192 Offentligt Retsudvalget 2014-15 (2. samling) REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 192 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Retsforbehold Dato: 8. oktober 2015 Kontor: Retsforbehold

Læs mere

Vejledning om magtanvendelse på døgninstitutioner og socialpædagogiske opholdssteder for børn og unge.

Vejledning om magtanvendelse på døgninstitutioner og socialpædagogiske opholdssteder for børn og unge. Vejledning om magtanvendelse på døgninstitutioner og socialpædagogiske opholdssteder for børn og unge. Vejledningen gælder for børn og ungeområdets døgninstitutioner og opholdssteder, men omtaler også

Læs mere

Justitsministeriet Slotsholmsgade København K Danmark. Att. Christian Fuglsang, og

Justitsministeriet Slotsholmsgade København K Danmark. Att. Christian Fuglsang, og Justitsministeriet Slotsholmsgade 10 1216 København K Danmark Att. Christian Fuglsang, cfu@jm.dk og jm@jm.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T

Læs mere

Det juridiske grundlag for iværksættelse af militære forholdsregler mod Irak 18. marts 2003.

Det juridiske grundlag for iværksættelse af militære forholdsregler mod Irak 18. marts 2003. Det juridiske grundlag for iværksættelse af militære forholdsregler mod Irak 18. marts 2003. Udenrigsministeriet om det juridiske grundlag Udgangspunktet for vurderingen af det folkeretlige grundlag er

Læs mere

Justitsministeriet. Civil- og Politiafdelingen Udkast til tale

Justitsministeriet. Civil- og Politiafdelingen Udkast til tale 19-11-04 Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Udkast til tale Dato: 4. november 2004 Dok.: CMA20741 Politikontoret Til brug ved Sikkerhedsdagen 2004 den 9. november 2004 arrangeret af SikkerhedsBranchen

Læs mere

H Ø R I N G S S V A R V E D R. Æ N D R I N G A F S T R A F F E L O V E N

H Ø R I N G S S V A R V E D R. Æ N D R I N G A F S T R A F F E L O V E N Justitsministeriet strafferetskontoret@jm.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 3 2 6 9 8 8 0 3 M O B I L 3 2 6 9 8 8 0 3 C BA@HUMANR I G H T

Læs mere

Enkelte sager af mere generel interesse

Enkelte sager af mere generel interesse BILAG 1 Enkelte sager af mere generel interesse Dette bilag indeholder en beskrivelse af og kommentarer til enkelte sager af mere generel interesse om forsvarerens adgang til aktindsigt. 1. Forsvarerens

Læs mere

Du har søgt om aktindsigt i en sag om A Banks redegørelse om køb og salg af egne aktier sendt til Finanstilsynet i oktober 2007.

Du har søgt om aktindsigt i en sag om A Banks redegørelse om køb og salg af egne aktier sendt til Finanstilsynet i oktober 2007. Kendelse af 13. oktober 2009 (J.nr. 2009-0019579) Anmodning om aktindsigt ikke imødekommet. Lov om finansiel virksomhed 354 og 355 samt offentlighedslovens 14. (Niels Bolt Jørgensen, Anders Hjulmand og

Læs mere

16.11.2011. Dialogisk oplæg. Som udgangspunkt for resten af mit oplæg laver vi nu en undervisningssituation I er eleverne, og jeg er lærer

16.11.2011. Dialogisk oplæg. Som udgangspunkt for resten af mit oplæg laver vi nu en undervisningssituation I er eleverne, og jeg er lærer Dialogisk oplæg At bidrage til øget refleksion over læseundervisningen i danskfaget At skitsere en procesorienteret tilgang til læsning af tekster At præsentere førlæsningsaktiviteter At argumentere for

Læs mere

VEJLEDNING TIL INDBERETNING AF FYSISK MAGTANVENDELSE

VEJLEDNING TIL INDBERETNING AF FYSISK MAGTANVENDELSE VEJLEDNING TIL INDBERETNING AF FYSISK MAGTANVENDELSE FORORD Skoleafdelingen har vedtaget fælles retningslinjer for, hvad ledere og medarbejdere i skoler, SFOer, fritidshjem og klubber skal gøre, hvis

Læs mere

Retningslinjer til forebyggelse og håndtering af grænseoverskridende adfærd

Retningslinjer til forebyggelse og håndtering af grænseoverskridende adfærd Retningslinjer til forebyggelse og håndtering af grænseoverskridende adfærd 3. udgave Godkendt 30. januar 2012 af områdeudvalget for administrationen. Retningslinjerne er revideret af HR-afdelingen forår

Læs mere

Vold mod børn ( )-20

Vold mod børn ( )-20 Vold mod børn ( 244-246)-20 Vold mod børn ( 244-246)-20 Kilde: Rigsadvokatmeddelelsen Emner: vold mod ældre, børn og unge;straf OG ANDRE RETSFØLGER; Offentlig tilgængelig: Ja Dato: 2014-11-28 Aktiv: Historisk

Læs mere

BEK nr 1488 af 20/11/2009 (Historisk) Udskriftsdato: 19. januar Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljømin.

BEK nr 1488 af 20/11/2009 (Historisk) Udskriftsdato: 19. januar Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljømin. BEK nr 1488 af 20/11/2009 (Historisk) Udskriftsdato: 19. januar 2017 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljømin., BLS-466-00122 Senere ændringer til forskriften BEK nr 953 af 27/06/2016

Læs mere

Etiske regler for alle medarbejdere i DLBR:

Etiske regler for alle medarbejdere i DLBR: Etiske regler for alle medarbejdere i DLBR: Nedenstående regler skal tjene til vejledning for medarbejderne, kunderne og offentligheden med hensyn til de pligter af etisk art, som medarbejderne ansat i

Læs mere

Retsudvalget REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 60 Offentligt

Retsudvalget REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 60 Offentligt Retsudvalget 2014-15 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 60 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Lovafdelingen Dato: 16. december 2014 Kontor: Statsrets- og Menneskeretskontoret

Læs mere

Institut for Menneskerettigheder har følgende bemærkninger til udkastet:

Institut for Menneskerettigheder har følgende bemærkninger til udkastet: Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet uibm@uibm.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 3 2 6 9 8 9 7 9 M O B I L 3 2 6 9 8 9 7 9 E M K

Læs mere

NÅR BESLUTNING HEROM ER TAGET:

NÅR BESLUTNING HEROM ER TAGET: MARITIME SECURITY MANAGEMENT Managing risk the safe way BEVÆBNEDE VAGTER OMBORD! NÅR BESLUTNING HEROM ER TAGET: EN GENNEMGANG AF PROCES OG ANBEFALINGER VED ANVENDELSE AF BEVÆBNEDE VAGTER OMBORD PÅ SKIBE

Læs mere

I rapporten anmodede jeg om udtalelser fra stationslederen, Politimesteren i Grønland og Justitsministeriet.

I rapporten anmodede jeg om udtalelser fra stationslederen, Politimesteren i Grønland og Justitsministeriet. Folketingets Ombudsmand 1 Den 11. februar 2000 afgav jeg min endelige rapport om min inspektion den 18. august 1999 af Arresten/detention i Qaqortoq. I rapporten anmodede jeg om udtalelser fra stationslederen,

Læs mere

Definition på voldsudøvelse:

Definition på voldsudøvelse: VOLDS-og BEREDSSKABSPLAN. Indhold: Begrebs afklaring/definition Forståelsesramme Målsætning Overordnet Handleplan Om magtanvendelse Beredskabsplan Når vold er en kendsgerning Beredskabsplan. Når du har

Læs mere

sam- værspolitik Red Barnet Ungdom

sam- værspolitik Red Barnet Ungdom sam- værspolitik Red Barnet Ungdom samværspolitik Red Barnet Ungdoms RED BARNET UNGDOMS SAMVÆRSPOLITIK Enhver borger, som får mistanke om at et barn eller en ung under 18 år udsættes for vanrøgt eller

Læs mere

til at tro, at den sigtede i praksis i langt de fleste tilfælde vil medvirke til gennemførelsen af en konfrontationsparade,

til at tro, at den sigtede i praksis i langt de fleste tilfælde vil medvirke til gennemførelsen af en konfrontationsparade, - 57 - til at tro, at den sigtede i praksis i langt de fleste tilfælde vil medvirke til gennemførelsen af en konfrontationsparade, hvis politiet - som under den gældende retstilstand - kan meddele, at

Læs mere

B8-0146/2016 } B8-0169/2016 } B8-0170/2016 } B8-0177/2016 } B8-0178/2016 } RC1/Am. 2

B8-0146/2016 } B8-0169/2016 } B8-0170/2016 } B8-0177/2016 } B8-0178/2016 } RC1/Am. 2 B8-0178/2016 } RC1/Am. 2 2 Betragtning B B. der henviser til, at libyerne som led i Det Arabiske Forår gik på gaden i februar 2011, hvorefter der fulgte ni måneder med civile uroligheder; der henviser

Læs mere

Uddrag af bekendtgørelse af forvaltningsloven

Uddrag af bekendtgørelse af forvaltningsloven Myndighed: Justitsministeriet Udskriftsdato: 19. september 2016 (Gældende) Uddrag af bekendtgørelse af forvaltningsloven 1-8. (Udelades) Kapitel 4 Partens aktindsigt Retten til aktindsigt 9. Den, der er

Læs mere

Kompassets instruks for kvalitetsmodellens standard vedrørende magtanvendelse

Kompassets instruks for kvalitetsmodellens standard vedrørende magtanvendelse Kompassets instruks for kvalitetsmodellens standard vedrørende magtanvendelse Dokumentoverblik Dokumenttype: Lokal instruks Instruks for: Hvordan magtanvendelser registreres og indberettes Hvordan magtanvendelsesepisoderne

Læs mere

Straffelovrådet anbefaler, at der indsættes en ny 101 a, stk. 1, i straffeloven med følgende ordlyd:

Straffelovrådet anbefaler, at der indsættes en ny 101 a, stk. 1, i straffeloven med følgende ordlyd: Justitsministeriet Strafferetskontoret strafferetskontoret@jm.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 3 2 6 9 8 8 9 6 M O B I L 3 2 6 9 8 8 9 6

Læs mere

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske

Læs mere

Børnevenlig retspleje

Børnevenlig retspleje Børnevenlig retspleje Børns menneskerettigheder i retsplejen Marianne Nørregaard Børnevenlig retspleje. Børns menneskerettigheder i retsplejen Marianne Nørregaard 1. udgave/1. oplag Karnov Group Denmark

Læs mere

Departementet for Familie, Ligestilling, Sociale Anliggender og Justitsvæsen (Grønland) Imaneq 4, Postboks Nuuk Greenland. Att.

Departementet for Familie, Ligestilling, Sociale Anliggender og Justitsvæsen (Grønland) Imaneq 4, Postboks Nuuk Greenland. Att. Departementet for Familie, Ligestilling, Sociale Anliggender og Justitsvæsen (Grønland) Imaneq 4, Postboks 260 3900 Nuuk Greenland Att. inin@nanoq.gl W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T

Læs mere

Retningslinjer til forebyggelse og håndtering af grænseoverskridende adfærd

Retningslinjer til forebyggelse og håndtering af grænseoverskridende adfærd Retningslinjer til forebyggelse og håndtering af grænseoverskridende adfærd 2. udgave Godkendt 30. januar 2012 af områdeudvalget for administrationen. Retningslinjerne er revideret af HR-afdelingen forår

Læs mere

Selvbestemmelse i dagligdagen grundlæggende rettigheder i forhold til selvbestemmelse -----

Selvbestemmelse i dagligdagen grundlæggende rettigheder i forhold til selvbestemmelse ----- FOA - konference Selvbestemmelse, omsorgspligt og omsorgsmagt Selvbestemmelse i dagligdagen grundlæggende rettigheder i forhold til selvbestemmelse ----- Undtagelser adgangen til indgreb i selvbestemmelsesretten

Læs mere

Europaudvalget 2015 KOM (2015) 0352 Offentligt

Europaudvalget 2015 KOM (2015) 0352 Offentligt Europaudvalget 2015 KOM (2015) 0352 Offentligt EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 14.7.2015 COM(2015) 352 final 2015/0154 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om den holdning, der skal indtages på Den Europæiske

Læs mere

Forfatter: Bue Rømer Tidemann. Underskrift: Cpr-nr: Studium: Cand.Merc.Jur, Copenhangen Business School.

Forfatter: Bue Rømer Tidemann. Underskrift: Cpr-nr: Studium: Cand.Merc.Jur, Copenhangen Business School. Ransom Payments and Use of Civilian Armed Guards, on Merchant Vessels, on the High Seas, under Danish and American Law. A Comparative, Proactive, Legal and Economic Risk model. Løsepengebetaling og brug

Læs mere

Lov om visse personalemæssige spørgsmål i forbindelse med de færøske myndigheders overtagelse af sager og sagsområder

Lov om visse personalemæssige spørgsmål i forbindelse med de færøske myndigheders overtagelse af sager og sagsområder 1 FINANSMINISTERIET PERSONALESTYRELSEN Udkast 31. marts 2005 Personalejuridisk Kontor J.nr. 03-204-42 Lov om visse personalemæssige spørgsmål i forbindelse med de færøske myndigheders overtagelse af sager

Læs mere

Militær straffelov. Kapitel 1 Almindelig del

Militær straffelov. Kapitel 1 Almindelig del LOV nr. 530 af 24/06/2005 Militær straffelov VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov: Kapitel 1

Læs mere

EU VAREHANDEL MOMSFRITAGELSE I FORBINDELSE MED EU-VARESALG

EU VAREHANDEL MOMSFRITAGELSE I FORBINDELSE MED EU-VARESALG EU VAREHANDEL MOMSFRITAGELSE I FORBINDELSE MED EU-VARESALG OVERGANGSORDNING ETABLERET I 1993 Mekanismen: Levering indenfor Fællesskabet momsfritages Sælger indrømmes fradragsret Ny afgiftsudløsende begivenhed

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 25. marts 2014

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 25. marts 2014 HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 25. marts 2014 Sag 291/2013 Tårnby Kommune (advokat René Offersen) mod Forenede Danske Motorejere som mandatar for A (advokat Lennart Fogh) I tidligere instanser

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 15. november 2010

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 15. november 2010 HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 15. november 2010 Sag 227/2010 (2. afdeling) Rigsadvokaten mod T (advokat Knud Meden, beskikket) I tidligere instanser er afsagt dom af Københavns Byret den 20. januar

Læs mere

Vold mod børn ( )

Vold mod børn ( ) Vold mod børn ( 244-246) Kilde: Rigsadvokatmeddelelsen Emner: vold mod ældre, børn og unge;grov vold;særlig grov vold;strafskærpelse - nedsættelse og -bortfald; Offentlig Tilgængelig: Ja Dato: 1.7.2016

Læs mere

Ved skrivelse af 16. marts 1999 har klageren indbragt afgørelsen for Erhvervsankenævnet, idet klageren bl.a. har anført:

Ved skrivelse af 16. marts 1999 har klageren indbragt afgørelsen for Erhvervsankenævnet, idet klageren bl.a. har anført: Kendelse af 12. oktober 1999. 99-67.906 Aktindsigt nægtet Realkreditlovens 98 (Peter Erling Nielsen, Connie Leth og Vagn Joensen) Advokat K har ved skrivelse af 16. marts 1999 klaget over, at Finanstilsynet

Læs mere

3. BETALINGSTJENESTELOVENS 63

3. BETALINGSTJENESTELOVENS 63 Dato: 25. november 2014 Sag: FO-13/11801-54 Sagsbehandler: /CKJ Notat om indsigelsesfristen i betalingstjenestelovens 63 1. INDLEDNING Nærværende notat, der alene vedrører forbrugerforhold, er blevet udarbejdet

Læs mere

Anvendelse af GPS og andre personlige alarm- og pejlesystemer over for psykisk handicappede voksne. 29. oktober 2013

Anvendelse af GPS og andre personlige alarm- og pejlesystemer over for psykisk handicappede voksne. 29. oktober 2013 2013-21 Anvendelse af GPS og andre personlige alarm- og pejlesystemer over for psykisk handicappede voksne En far klagede på vegne af sin voksne søn, som han også var værge for, over, at et kommunalt bo-

Læs mere

71, stk. 3? 5. juni 1849.

71, stk. 3? 5. juni 1849. Hvad omhandler Grundlovens 71, stk. 1? Hvad omhandler Grundlovens 71, stk. 3? Den personlige frihed er ukrænkelig. Enhver der anholdes, skal inden 24 timer stilles for en dommer. Hvad omhandler Grundlovens

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 11. december 2015

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 11. december 2015 HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 11. december 2015 Sag 197/2014 Advokat Anne Almose Røpke kærer Vestre Landsrets afgørelse om acontosalær i sagen: Jens Nielsen mod Finansiel Stabilitet A/S. I tidligere

Læs mere

Arbejdstilsynets vurdering af om en arbejdsmiljøovertrædelse skal føre

Arbejdstilsynets vurdering af om en arbejdsmiljøovertrædelse skal føre Supplement til høring i forbindelse med udarbejdelse af redegørelse til Folketingets Arbejdsmiljøfagligt Center Arbejdsmarkedsudvalg om arbejdsgivers begrænsede ansvar m.v. Postboks 1228 0900 København

Læs mere

Vold, voldtægt og våben - Målsætning for sagsbehandlingstider for vold, voldtægt og våben og indberetning herom til Rigsadvokaten-3

Vold, voldtægt og våben - Målsætning for sagsbehandlingstider for vold, voldtægt og våben og indberetning herom til Rigsadvokaten-3 Vold, voldtægt og våben - Målsætning for sagsbehandlingstider for vold, voldtægt og våben og indberetning herom til Rigsadvokaten-3 Kilde: Rigsadvokatmeddelelsen Emner: ;legalitetssikring og indberetning

Læs mere

Lov om visse personalemæssige spørgsmål i forbindelse med de færøske myndigheders overtagelse af sager og sagsområder

Lov om visse personalemæssige spørgsmål i forbindelse med de færøske myndigheders overtagelse af sager og sagsområder 1 FINANSMINISTERIET PERSONALESTYRELSEN Udkast 4. maj 2005 Personalejuridisk Kontor J.nr. 03-204-42 Lov om visse personalemæssige spørgsmål i forbindelse med de færøske myndigheders overtagelse af sager

Læs mere

Emne / tema Materialer Arbejdsformer Skriftligt arbejde. De tre dilemmaer. nedenfor) Dokumentaren On Our Watch.

Emne / tema Materialer Arbejdsformer Skriftligt arbejde. De tre dilemmaer. nedenfor) Dokumentaren On Our Watch. Menneskerettigheder og krigens regler Lektion / dato Emne / tema r Arbejdsformer Skriftligt arbejde 1. 2/2 2. 4/2 3. 16/2 Introduktion til dilemmaerne og gruppearbejde Fortsat arbejde med de forskellige

Læs mere

Kulturudvalget L 25 Svar på Spørgsmål 5 Offentligt

Kulturudvalget L 25 Svar på Spørgsmål 5 Offentligt Kulturudvalget 2009-10 L 25 Svar på Spørgsmål 5 Offentligt Folketingets Kulturudvalg Christiansborg 1240 København K Kulturministeren Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København K Tlf. : 33 92 33 70 Fax

Læs mere

Trusselsvurdering for pirateri og sørøveri ved Afrika inkl. Rødehavet dec. 2013

Trusselsvurdering for pirateri og sørøveri ved Afrika inkl. Rødehavet dec. 2013 Trusselsvurdering for pirateri og sørøveri ved Afrika inkl. Rødehavet dec. 2013 Afrikas Horn og Rødehavet Generelle forhold De somaliske pirater viste i oktober og november 2013, at de fortsat råder over

Læs mere

Dette notat oversendes også til Folketingets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalg.

Dette notat oversendes også til Folketingets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalg. Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2011-12 ERU alm. del Bilag 234 Offentligt GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 23. april 2012 Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om

Læs mere

EMUCs Jura Netværk Seminar om pirateri den 4. maj 2011. Reders ansvar over for besætningen. Niels Jørn Friborg Gorrissen Federspiel Maj 2011

EMUCs Jura Netværk Seminar om pirateri den 4. maj 2011. Reders ansvar over for besætningen. Niels Jørn Friborg Gorrissen Federspiel Maj 2011 EMUCs Jura Netværk Seminar om pirateri den 4. maj 2011 Reders ansvar over for besætningen Niels Jørn Friborg Gorrissen Federspiel Oversigt Skadelidte besætningsmedlemmers ret til kompensation Den lovpligtige

Læs mere

Afgørelse af om henvendelse fra Radio24Syv om indsigt i redegørelse, indberetning mv. vedr. varetægtsfængslet medarbejder

Afgørelse af om henvendelse fra Radio24Syv om indsigt i redegørelse, indberetning mv. vedr. varetægtsfængslet medarbejder KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Center for Politik Radio24Syv Att. Sofie Rye 12-02-2016 Sagsnr. 2016-0028243 Dokumentnr. 2016-0028243-11 Afgørelse af 12-02-2016 om henvendelse fra Radio24Syv om

Læs mere

Er der klaget over dig?

Er der klaget over dig? Er der klaget over dig? 1 Vejledning til politipersonale om klager til Politiklagemyndigheden 2 Ved lov nr. 404 af 21. april 2010 om ændring af retsplejeloven er der indført nye regler om behandlingen

Læs mere

Statsforvaltningens brev af 19. marts 2007 til Danmarks Naturfredningsforening:

Statsforvaltningens brev af 19. marts 2007 til Danmarks Naturfredningsforening: Statsforvaltningens brev af 19. marts 2007 til Danmarks Naturfredningsforening: 19-03- 2007 TILSYNET Danmarks Naturfredningsforening har i skrivelse af 20. maj 2005 rettet henvendelse til Statsamtet Vestsjælland,

Læs mere

1. De følgende spørgsmål handler om Danmarks udenrigs og sikkerhedspolitiske prioriteter.

1. De følgende spørgsmål handler om Danmarks udenrigs og sikkerhedspolitiske prioriteter. Sikkerhedspolitisk Barometer: Center for Militære Studiers Survey 2016 Start din besvarelse ved at klikke på pilen til højre. 1. De følgende spørgsmål handler om Danmarks udenrigs og sikkerhedspolitiske

Læs mere

Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K

Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Retsudvalget 2012-13 L 48, endeligt svar på spørgsmål 3 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Dato: 30. november 2012 Kontor: Formueretskontoret Sagsbeh: Christina Hjeresen

Læs mere

SPØRGSMÅL TIL UDBUD AF SYSTEMUNDERSTØTTELSE AF GEODANMARK PRÆKVALIFIKATIONSFASEN

SPØRGSMÅL TIL UDBUD AF SYSTEMUNDERSTØTTELSE AF GEODANMARK PRÆKVALIFIKATIONSFASEN SPØRGSMÅL TIL UDBUD AF SYSTEMUNDERSTØTTELSE AF GEODANMARK PRÆKVALIFIKATIONSFASEN EU-UDBUD NR. 2016/S 089-156404 (Version 5 af 1. juni 2016) Page 1 of 6 1 ESPD, Teknisk og faglig formåen I ESPD punkt IV,

Læs mere

Den Humanitære Folkeret (IHL) i nye krige

Den Humanitære Folkeret (IHL) i nye krige Den Humanitære Folkeret (IHL) i nye krige v/ Frederik Harhoff; Professor, Dr. Jur., Juridisk Institut Syddansk Universitet Krig krævede i gamle dage en formel krigserklæring, hvilket var upraktisk og ikke

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regionale retningslinjer for: Magtanvendelse på børneområdet

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regionale retningslinjer for: Magtanvendelse på børneområdet Maj 2016 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Regionale retningslinjer for: Magtanvendelse på børneområdet Dansk kvalitetsmodel på det sociale område er igangsat af regionerne og Danske Regioner

Læs mere

Bilag 9 - Samfundsansvar

Bilag 9 - Samfundsansvar Bilag 9 - Samfundsansvar Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 2. INTERNATIONALT ANERKENDTE PRINCIPPER... 3. MATERIELLE KRAV TIL LEVERANDØREN... 4. DOKUMENTATION... 5. LEVERANDØRENS ANSVAR... 6. PROCEDURE

Læs mere

1. INDLEDNING... 1 2. INTERNATIONALT ANERKENDTE PRINCIPPER... 1 3. MATERIELLE KRAV TIL LEVERANDØREN... 2 4. DOKUMENTATION... 3

1. INDLEDNING... 1 2. INTERNATIONALT ANERKENDTE PRINCIPPER... 1 3. MATERIELLE KRAV TIL LEVERANDØREN... 2 4. DOKUMENTATION... 3 Bilag 6: Samfundsansvar Indhold 1. INDLEDNING... 1 2. INTERNATIONALT ANERKENDTE PRINCIPPER... 1 3. MATERIELLE KRAV TIL LEVERANDØREN... 2 3.1 Menneskerettigheder... 2 3.2 Arbejdstagerrettigheder... 2 3.3

Læs mere