Forslag til dispositionsplan for Fiskeri-, Træskibs- og Lystbådehavnen

Transkript

1 Bilag 2 Resultatet af offentlighedsfasen om Forslag til dispositionsplan for Fiskeri-, Træskibs- og Lystbådehavnen samt arealerne mellem Grenåbanen og Skovvejen/Risskovstien tillæg nr. 2 til Kommuneplan 2009 Hovedemner, kommentarer og anbefalinger Marts 2012

2 INDHOLD Dispositionsplanen generelt 4 Sports- og vinterpladsarealer 4 Arealer og faciliteter for offentligheden 4 Masterplan for vandarealer 5 Opfyldninger 5 Forbindelse på tværs af bassinet 6 Idrætsrambla 7 Økonomi 7 Grenåbanen 8 Hjortholmsvej 9 Inddragelse af brugere - den videre proces 9 Idrætssamvirkets analysemateriale 10 Bevarelse af miljøet i havnen 11 Eventhavn 12 Navneændring 13 Lystbådehavnen 14 Vinterpladsen, herunder sejlsportcenter 14 Området langs Dagmar Petersens Gade 17 Bebyggelsesomfang, byggehøjder m.v. 18 Trafik 19 Opfyldning ved jollehavnen 20 Fiskeri- og Træskibshavnen 21 Hoveddisponering 21 Kanal og sti langs Fiskerivej den rekreative forbindelse 22 Søsporten og beddingen 24 Bebyggelsesomfang, byggehøjder m.v. 27 Trafik 28 Parkering 29 Opfyldninger ved Træskibshavnen 30 Faciliteter til ro- og dykkerklubber 31 Promenade langs Auktions- / Fiskerikajen 32 Erhvervene på Fiskerihavnen 33 Miljø 35 Området ved Skovvejen 36 Bebyggelsesomfang, byggehøjder m.v. 36 Trafik 37 Sidetrækning af Grenåbanen 37 2

3 Emner uden for dispositionsplanen 39 Sejlads i Aarhus Å og Brabrand Sø 39 Gennemgående kanalforbindelse fra Den Permanente til Tangkrogen 39 Småbådsvenlig adgang til og fra land / vand 39 Kajakpolobane og 1000 meters kortbane 40 Nyt bassin ved Østbanetorvet 40 Salg af sokkelgrunde på Fiskerihavnen 41 3

4 DISPOSITIONSPLANEN GENERELT Sports- og vinterpladsarealer 2.4 Idrætssamvirket Århus v/ sekretariatschef Henrik Stampe Idrætssamvirket udtrykker bekymring for, om der er afsat tilstrækkelig plads til vinteropbevaring af sejlbåde på østsiden af havnebassinet. Det anføres at bådene, efter salget af vestgrunden, henvises til det resterende areal på de nuværende opbevaringsarealer samt arealer mellem klubhuse og andre mindre arealer. Det påpeges at det er vigtigt at have sikkerhed og tryghed om mulighederne for vinteropbevaring. 2.6 Havneforeningen FTL Århus v/ formand Palle Holsting Sports- og vinterpladsarealer bliver reduceret og fragmenteret, så mulighederne for at afvikle større events mindskes. I forbindelse med udarbejdelsen af dispositionsplanen og salget af Vestgrunden har der været belyst forskellige muligheder for vinteropbevaring af både på den resterende del af Lystbådehavnens vinterplads og i området langs Dagmar Petersens Gade. En endelig plan for indretningen af vinterpladser skal ske efter dispositionsplanens endelige vedtagelse, i forbindelse med den detaljerede plan for Lystbådehavnens vinterplads, som udarbejdes af Kultur og Borgerservice, Sport og Fritid. Dispositionsplanen giver mulighed for at udvikle Lystbådehavnens nuværende vinterplads til en form for multifunktionel plads, der kan anvendes til opbevaring af både om vinteren og større events og forskellige offentlig tilgængelige aktiviteter om sommeren. Derudover giver dispositionsplanen mulighed for at afholde events i området ud for den centrale bydelsplads og eventuelt på længere sigt i tilknytning til denne. Der synes således ikke umiddelbart at være forringede muligheder for at afvikle større events. Det anbefales at spørgsmålet om vinterpladser og pladser til afholdelse af events henvises til den efterfølgende detaljerede planlægning for Lystbådehavnens vinterplads og området langs Dagmar Petersens Gade. Arealer og faciliteter for offentligheden 2.6 Havneforeningen FTL Århus v/ formand Palle Holsting Der savnes en grundlæggende redegørelse for arealer og faciliteter, der understøtter havnens rekreative funktion for offentligheden (offentlige toiletter, parkeringsforhold, forplejning etc.). 4

5 Dispositionsplanen fastlægger de overordnede rammer for anvendelsen af arealerne og udpeger de områder der kan anvendes til offentligt tilgængelige aktiviteter, events og parkering. Den mere detaljerede anvendelse, indenfor de rammer som dispositionsplanen fastlægger, varetages efterfølgende af Kultur og Borgerservice, Sport og Fritid som administrator i området. Det anbefales at bemærkningen ikke giver anledning til ændringer i dispositionsplanen. Masterplan for vandarealer 2.6 Havneforeningen FTL Århus v/ formand Palle Holsting Havneforeningen anbefaler, at der snarest udarbejdes en masterplan for havnens vandarealer, der forholder sig til såvel en opgradering af havnens nedslidte broer som behovet for en fortætning af vandarealets udnyttelsesgrad. Det anføres at kun med denne masterplan i hånden, kan man tage kvalificeret stilling til fremtidig placering af nye funktioner på land. Det har ikke været hensigten med nærværende dispositionsplan, at regulere anvendelsen af vandarealerne, ud over at give mulighed for nye opfyldninger, udvidelse af promenadearealer og etablering af/og forlængelse af bådebroer. Hvis der er behov for en egentlig masterplan for havnens vandarealer må denne udarbejdes efter vedtagelsen af dispositionsplanen, på initiativ af Kultur og Borgerservice, Sport og Fritid. Det anbefales at bemærkningen ikke giver anledning til ændringer i dispositionsplanen. Opfyldninger 1.1 Kystdirektoratet Kystdirektoratet gør opmærksom på at de dele af planen, der omfatter anlæg på søterritoriet, opfyldning samt uddybning af søterritoriet kræver tilladelse af Kystdirektoratet jf. 16a i kystbeskyttelsesloven og 3 stk. 1, nr. 2 i bekendtgørelse 427 af 9. maj 2007 om Kystdirektoratets opgaver og beføjelser m.v. 2.6 Havneforeningen FTL Århus v/ formand Palle Holsting Udover det afsatte areal for kajak-, ro- og dykkerklubber (på opfyldet ved Træskibshavnen), som allerede er varslet med lokalplan 294 ønsker havneforeningen ikke yderligere reduktion af vandarealet, da tabet af bådpladser vil betyde, at havnens driftsøkonomi forringes yderligere. 5

6 3.3 Claus Hansen Det findes uhensigtsmæssigt at lave nye opfyldninger i havnebassinet da det vil vanskeliggøre besejlingen af havnen og forvandle havnen til en kanalhavn. Kystdirektoratets bemærkninger er noteret. I forbindelse med evt. senere realisering af opfyldningsmulighederne m.v. i området vil Kystdirektoratet blive involveret med henblik på indhentning af de nødvendige tilladelser. Dispositionsplanen skitserer forskellige muligheder for opfyldninger i bassinet, som kan realiseres når/hvis mulighederne og behovene opstår. Opfyldningerne ved Træskibshavnen skal skabe plads til oplag af både, klubhuse og værkstedsfaciliteter samt eventuelt en ny bedding. Opfyldningerne er allerede muliggjort med lokalplan nr Udformningen af opfyldningerne forudsættes at ske under hensyntagen til blandt andet besejlingen af havnen. Bemærkningen giver ikke anledning til ændringer i dispositionsplanen. Forbindelse på tværs af bassinet 2.3 Ejerforeningen Langelinieparken v/ Birgit Harving Der udtrykkes betænkelighed ved eventuelle forbindelser på tværs af bassinet, da det hævdes at ville øge trafikmængden væsentligt og dermed støjniveauet i forhold til Langelinieparken. 2.6 Havneforeningen FTL Århus v/ formand Palle Holsting En eventuel forbindelse på tværs af bassinet bør ske fra yderste molehoved øst / vest via en tunnel, der bibeholder nuværende tilsejlingsforhold og vanddybder. 3.1 Kirsten Lynderup Det foreslås at forbindelsen på tværs af vandet bliver i form af en bådtaxa. Eventuelle forbindelser på tværs af havnebassinet vil udelukkende være udformet til bløde trafikanter og til rekreative formål. Sådanne forbindelser kan derfor ikke forventes at medføre en øget biltrafik og dermed et øget støjniveau i området. Det er endnu ikke afklaret om og i givet fald hvornår en forbindelse på tværs af bassinet skal etableres, men forslagene er noteret og vil indgå i forbindelse med den videre planlægning. Det anbefales at bemærkningen ikke medfører ændringer i dispositionsplanen. Det anbefales endvidere at forslagene om bådtaxa og en tunnel mellem de yderste molehoveder henvises til den videre planlægning af forbindelsen på tværs af bassinet. 6

7 Idrætsrambla 2.4 Idrætssamvirket Århus v/ sekretariatschef Henrik Stampe Det påpeges at sejlklubberne i området ønsker at etablere et nationalt/internationalt sejlsportscenter i FTL-havnen samt at Kommunen tidligere har afsat et beløb til udvikling af en Idrætsrambla. Idrætssamvirket ønsker at både sejlsportscenter og Idrætsrambla indgår i udviklingen af eventhavnen og dermed i analysearbejdet og at dette bør indarbejdes i den endelige dispositionsplan (se også under overskriften Eventhavn). Idrætsrambla: Byrådet vedtog i forbindelse med budgetforliget at planlægningen og udviklingen af havneområdet og bymidten skal indtænke faciliteter og aktivitetsmuligheder til idræt og sundhed. Overordnet set er målet at skabe en idrætsrambla fra Den Permanente til Marselisskoven og fra Havnen til Årslev Engsø. Der vil være tale om Danmarks længste sammenhængende park for bevægelse på land og i vand. I forlængelse heraf udarbejdede Kultur og Borgerservice i samarbejde med DGI og Idrætssamvirket et idékatalog, der beskriver visionen og idéer for idrætsramblaen samt en række konkrete forslag til aktiviteter. I Kommuneplan 2009 indgår endvidere en vision om at Aarhus skal være en sund by, hvor der skal være gode muligheder for at bevæge sig i det offentlige rum og dyrke motion og idræt. Det kommer til udtryk ved fastlæggelse af en række længere sammenhængende strøg velegnet til motion og idræt herunder en grøn/blå rekreativ hovedrute fra det bynære landskab ved Brabrand Sø gennem byen til Aarhus Havn, hvor der skabes forbindelse til den kommende blå/rekreative promenade langs De Bynære Havnearealer (den såkaldte idrætsrambla). Dispositionsplanen understøtter idéen om at skabe liv og mangfoldighed i de offentlige byrum gennem fritids-, idræts- og kulturaktiviteter. Visionen om en idrætsrambla er og bliver endvidere indtænkt i forbindelse med planlægningen og udviklingen af De Bynære Havnearealer. Det er således en overordnet idé med udbuddet af naboarealet til Lystbådehavnens vinterplads, den såkaldte Vestgrund, at skabe en publikumsorienteret funktion, som kan rette sig mod idrætsramblaen og som fra starten kan være med til at øge bydelens attraktionsværdi. Det anbefales at bemærkningen ikke medfører ændringer i dispositionsplanen. Økonomi 2.4 Idrætssamvirket Århus v/ sekretariatschef Henrik Stampe 7

8 Der udtrykkes bekymring for om en evt. realisering af muligheden for at udflytte kajkanterne i bassinet vil betyde yderligere omkostninger for den enkelte forening, som i forvejen er hårdt ramt økonomisk i forbindelse med ændringerne på FTL-havnen. 3.5 Ole Refsgaard Det anføres at kommunen har pådraget havnens brugere en årlig udgift på kr. uden at de får noget som helst for det. Det er en ommer! I forbindelse med byrådets beslutning i 2007 om at overdrage FTL-havnen fra Aarhus Havn til Aarhus Kommune, ved Sport & Fritid, blev det besluttet, at kommunens købspris for FTLhavnen på 17,1 mio. kr. skulle finansieres af de løbende driftsindtægter fra havnen. Samtidigt besluttede byrådet, at havnens driftsøkonomi skulle hvile i sig selv. I 2008 vedtog byrådet en indstilling, hvoraf det fremgik, at der var behov for betydelige prisstigninger på bådpladserne, såfremt der skulle skabes balance i havnens driftsøkonomi. Disse prisstigninger er efterfølgende blevet implementeret med virkning fra april FTL-havnens driftsøkonomi og prisstigningernes konsekvenser for foreningerne har ad flere omgange været behandlet i Kulturudvalget. I forhold til muligheden for at udflytte kajkanterne bemærkes det, at en eventuel beslutning herom ikke vil blive taget uden forudgående inddragelse af de berørte foreninger. Det anbefales, at bemærkningen ikke medfører ændringer i dispositionsplanen. Grenåbanen 3.3 Claus Hansen C H anfører at han som daglig betragter af Grenåbanen har konstateret, at der generelt er et meget lille antal passagerer og foreslår at Grenåbanen nedlægges. 3.5 Ole Refsgaard Med henblik på at skabe sammenhæng mellem Fiskerihavnen og det bagvedliggende byområde mener O.R., at det bør undersøges hvad man kan få ud af at bygge hen over banen. Det anføres at Grenåbanen er et problem og som løsning foreslås blandt andet, at der etableres en tunnel for gående og cyklende eller at Grenåbanen omdannes til en sporvognlinje. I forbindelse med det østjyske letbanesamarbejde er der indgået en politisk aftale med kommunerne på Djursland om, at Grenåbanen skal bevares. 8

9 Dispositionsplanen skitserer en mulighed for at der kan etableres en plads/ et grønt område og en gangforbindelse fra Skovvejen hen over Grenåbanen til Fiskeri- og Træskibshavnen, eventuelt integreret i den nye bebyggelse ved Skovvejen. Grenåbanen som barriere Grenåbanen er foreløbigt planlagt til at køre som en sporvogn eller letbane frem til Nørreport og videre opad Nørrebrogade. Det undersøges stadig, hvilken standard det nuværende spor skal have fra Nørreport og videre langs vandet. På nuværende tidspunkt vides det derfor ikke, om det vil være muligt at fjerne hegnet på denne del af banen. Det er ikke en beslutning, der kan træffes af Aarhus Kommune alene men bunder i regler fastsat og administreret af Trafikstyrelsen. Hjortholmsgades tilslutning til Skovvejen vil dog som nævnt nedenfor også fungere som en ny adgang for bløde trafikanter. Det anbefales at bemærkningen ikke medfører ændringer i dispositionsplanen. Hjortholmsvej 3.5 Ole Refsgaard O.R. foreslår at Hjortholmsvej nedlægges og at der i stedet etableres vejadgang til Lystbådehavnen via en ny vejtilslutning til Kystvejen syd for det nye havnebassin. Hjortholmsgade kan ikke undværes, da den er eneste adgang til Fiskeri- og Træskibshavnen langs Fiskerivej. Trafikanalyser har vist, at det er nødvendigt med en sekundær vejadgang til hele området, og der er Hjortholmsgade vurderet som værende den bedste løsning. Blandt andet giver den direkte adgang til Fiskerivej, så trafik hertil ikke skal via Dagmar Petersens Gade, ligesom bløde trafikanter her får en mere direkte adgang til de mange rekreative faciliteter langs Fiskerivej. Desuden kan den nye tilslutning til Skovvejen samordnes med det eksisterende kryds ved Østbanetorvet, så der kun er én samlet regulering, hvilket sikrer den bedste fremkommelighed på Kystvejen / Skovvejen. Anlægsarbejdet er også i fuld gang, da det har været samordnet med lukningen af Grenåbanen henover sommeren Det anbefales at bemærkningen ikke medfører ændringer i dispositionsplanen. Inddragelse af brugere - den videre proces 2.4 Idrætssamvirket Århus v/ sekretariatschef Henrik Stampe Det påpeges at det ser ud til, at de som skal bidrage til bevarelse af det fantastiske maritime miljø i området ikke tilgodeses i tilstrækkelig grad. Idrætssamvirket opfordrer derfor Kommu- 9

10 nen til at beslutninger træffes i tæt samarbejde med idrætsforeningerne og Idrætssamvirket Århus. 2.6 Havneforeningen FTL Århus v/ formand Palle Holsting Havneforeningen vil gerne inddrages i den videre proces og anfører at den forhåbentligt leder til, at både byens borgere og foreningslivet på FTL-havnen vinder ved udviklingen af området. 2.7 Træskibsforeningen i Aarhus v/formand Jørgen Bargisen Træskibsforeningen ser frem til, gennem Havneforeningen, at deltage i detailplanlægningen af området efter vedtagelsen af dispositionsplanen. 5.1 Bevaringsudvalget Udvalget mener at kommunen bør revurdere planen og evt. søge en mere progressiv rådgivning, der kan tilgodese, at områdets potentiale udnyttes på den bedst tænkelige måde. Kultur og Borgerservice vil i forbindelse med fremtidig udarbejdelse af detaljerede planer for FTL-havnen involvere områdets brugere. Det vil i den forbindelse være op til Kultur og Borgerservice at vurdere om, der er behov for eventuel særlig rådgivning. Det anbefales at bemærkningerne ikke medfører ændringer i dispositionsplanen. Idrætssamvirkets analysemateriale 6.2 Idrætssamvirket Århus v/sekretariatschef Henrik Stampe Idrætssamvirket Århus har i samarbejde med arkitektfirmaet Hasløv og Kjærsgaard udarbejdet en analyse over, idrætsklubbernes og foreningernes ønsker og behov for en kommende dispositionsplan på området. Synspunkterne dækker såvel idrætssamvirkets medlemsforeninger samt de foreninger, som ikke er tilknyttet idrætten på havnen. En oversigt med synspunkter på udviklingen af Fiskeri-, Træskibs- og Lystbådehavnen samt koncentrater af samtaler med klubberne og foreningerne er vedlagt. Det anføres, at analysen er udarbejdet fordi Idrætssamvirket finder det vigtigt, at grundlaget for en dispositionsplan inddrager brugerne af havnen samt at analysen ligeledes er et udtryk for en samlet tilkendegivelse fra klubber og foreninger på Træskibs- Lystbåde- og Fiskerihavnen. Hovedsynspunkterne er: Der er behov for en udviklingsplan for både land- og vandarealer Inddragelse af brugerne i en udviklingsplan En kanal vil beskære de i forvejen begrænsede arealressourcer Havnen er et dynamisk og foranderligt aktivitetsområde 10

11 Det anføres at, analysen peger på enkelte løsningsforslag og at den skal opfattes som et sagligt stykke arbejde, som kan indgå i udarbejdelsen af den kommende dispositionsplan og som en del af grundlaget for den politiske debat. Idrætssamvirket påpeger, at der har været et godt og konstruktivt samarbejde med arkitekt Dan Hasløv, som har stor erfaring med havne rundt om i Danmark og har været involveret i mange udviklingsprojekter. Idrætssamvirket anbefaler, at Dan Hasløv inddrages som rådgiver i udarbejdelsen af dispositionsplanen. Det anføres endvidere, at Idrætsramblaen ikke er indeholdt i analysen, men at Idrætssamvirket stadig ser ramblaen som central i udviklingen af området. Materialet omfatter en detaljeret beskrivelse af de enkelte klubbers nuværende situation og udviklingsønsker, herunder blandt andet: medlemstal og ventelister aktiviteter nuværende faciliteter, såsom antal både, klubhuse, værksteder, udenomsarealer m.v. ønsker til nye faciliteter udviklingsmuligheder og ønsker til fremtiden parkeringsbehov Det er vurderingen at materialet vil danne et godt udgangspunkt for det videre arbejde med den konkrete indretning af området, som skal igangsættes efter dispositionsplanens endelige vedtagelse. Derudover er der udarbejdet et oversigtskort med synspunkter på udviklingen af Fiskeri-, Træskibs og Lystbådehavnen. Oversigtskortet er medtaget i forslaget til dispositionsplan som appendiks B. Da Havneforeningen i forbindelse med høringen af dispositionsplanen har indsendt et nyt samlet høringssvar fra områdets klubber og foreninger kommenteres der ikke på dette tidligere indsendte forslag. Det anbefales at koncentraterne af samtaler med områdets klubber og foreninger indgår i det videre arbejde med den konkrete indretning af Fiskeri-, Træskibs- og Lystbådehavnen. Det anbefales endvidere at synspunkterne ikke giver anledning til ændringer i dispositionsplanen. Bevarelse af miljøet i havnen 3.5 Ole Refsgaard O. R. har følgende synspunkter vedr. bevarelse af de oprindelige miljøer: 11

12 Ingen udefra har åbenbart gjort sig klart hvad et miljø er og hvordan det fungerer. Et miljø er et område hvor nogen vil noget sammen, størrelsen har ingen betydning, små miljøer er mere mangfoldighed. I den nye sten, glas- og betonørken skal Aarhus Havn netop ikke være pæn. Den skal bugne af miljøer og liv, både med presenning, folk der maler og bander, Pudseole der pudser, Røgeren der halvkremerer fisken og Træskibsjørgen der bokser med træet alt imens det bare bliver værre. 5.1 Bevaringsudvalget Udvalget anfører at Lystbådehavnens attraktivitet hænger nøje sammen med den kulturhistoriske udvikling af området. Lystbådehavnen er et af de sidste steder i Aarhus, hvor der er en nærmest intim kontakt til vandet, smalle passager langs kajkanter, gamle træhuse og interimistiske skure der dufter af tjære og syder af ro- og sejl- og træskibsklubbers frivillige indsats. Et "klondyke" der i høj grad er blevet en vigtig del af aarhusianerens bevidsthed. Udvalget finder således, at planen ikke tager højde for disse kvaliteter på trods af kommunens overordnede intentioner om bæredygtighed i planlægningen. Den sociale og kulturelle bæredygtighed kommer før den energimæssige, og det er særdeles vigtigt, at der tages højde for de iboende kvaliteter, så man ikke mister stedets ånd i den higen efter ikoner som ellers præger udbygningen af de nære havnearealer. Udgangspunktet for dispositionsplanlægningen er, at Fiskeri-, Træskibs- og Lystbådehavnen bevares de nuværende erhvervs- og rekreative formål. Det er endvidere en forudsætning, at en videreudvikling af området skal respektere og tage hensyn til miljøet og funktionerne omkring den gamle Fiskeri- og Lystbådehavn samt Træskibshavnen. Dispositionsplanen fastlægger de overordnede rammer for hvordan området kan anvendes og er ikke til hinder for at ovennævnte miljøer kan bevares og videreudvikles. Det anbefales at bemærkningerne ikke medfører ændringer i dispositionsplanen Eventhavn 2.4 Idrætssamvirket Århus v/ sekretariatschef Henrik Stampe Idrætssamvirket påpeger at der i forbindelse med Sport- og Fritidspolitikken er beskrevet som indsatsområde at der udarbejdes en analyse af mulighederne for at etablere en eventhavn. Det er idrætssamvirkets opfattelse, at dette analysearbejde ikke er foregået og ikke er indarbejdet i forslaget til dispositionsplan. Der efterlyses en tidsplan for udviklingen af eventhavnen. Det påpeges endvidere at sejlklubberne i området ønsker at etablere et nationalt/internationalt sejlsportscenter i FTL-havnen samt at Kommunen tidligere har afsat et beløb til udvikling af en Idrætsrambla. Idrætssamvirket ønsker at både sejlsportscenter og Idrætsrambla indgår i ud- 12

13 viklingen af eventhavnen og dermed i analysearbejdet og at dette bør indarbejdes i den endelige dispositionsplan. Dispositionsplanen har ikke forholdt sig specifikt til spørgsmålet om at etablere en eventhavn udover at udpege arealer hvor event-aktiviteter kan foregå. Det er efterfølgende op til Kultur og Borgerservice, Sport og Fritid at fastlægge hvilke aktiviteter der konkret skal foregå. Det anbefales at bemærkningen ikke medfører ændringer i dispositionsplanen. Navneændring 3.6 Ivan Carsten Petersen I.C.P. foreslår at fiskeri udgår således, at området fremover kun kaldes Træskibs- og Lystbådehavnen samt at Fiskerivej omdøbes til Træskibsvej. En navneændring er p.t. ikke aktuel, men forslaget er noteret. Bemærkningen medfører ikke ændringer i dispositionsplanen. 13

14 LYSTBÅDEHAVNEN Vinterpladsen, herunder sejlsportcenter 2.4 Idrætssamvirket Århus v/ sekretariatschef Henrik Stampe Det påpeges at sejlklubberne i området ønsker at etablere et nationalt/internationalt sejlsportscenter i FTL-havnen samt at Kommunen tidligere har afsat et beløb til udvikling af en Idrætsrambla. Idrætssamvirket ønsker at både sejlsportscenter og Idrætsrambla indgår i udviklingen af eventhavnen og dermed i analysearbejdet og at dette bør indarbejdes i den endelige dispositionsplan. 2.6 Havneforeningen FTL Århus v/ formand Palle Holsting Havneforeningen har en række konkrete ønsker til den fremtidige disponering af området og de trafikale løsninger herunder Lystbådehavnens vinterplads: Afgrænsning af område til Jollehavn, jolleplads og slæbested. Ubebygget og friholdes for vinteroplag. Byggefelt til eks. klubhusområde og grejhuse til sejlklubbernes ungdomsarbejde. Bebyggelse i alt 500 m2. Maks. bygningshøjde på 5 meter. Arealreservation til nationalt sejlsportcenter. Bebyggelse i alt m2. Maks. bygningshøjde på 14 meter. Byggefelt til eks. klubhusområde og grejhuse til sejlklubberne. Bebyggelse i alt m2. Maks. bygningshøjde 8,5 meter. Afgrænsning af sejlklubbernes vinterplads og eventareal. Ubebygget. Arealreservation til sejlklubbernes kølbåde på trailere og opbevaring af kølbåde på land. Ubebygget. 2.8 Århus Sejlklub Århus Sejlklub har udarbejdet et forslag til en række forbedringer af sejlsportsfaciliteterne på den nuværende jolle- og eventplads, som ønskes gennemført i foråret 2011, så faciliteterne er klar til den kommende sæson. Forbedringerne anføres som meget nødvendige og omfatter: Opførelse af en ny pavillon med moderne bade- og omklædningsfaciliteter. Det anføres at pavillonen bliver meget miljøvenlig, bl.a. ved anvendelse af grøn teknologi, såsom varmepumper med havvand, varmeveksler til ventilation, solenergi m.m., således at sejlklubbernes driftsomkostninger (og CO aftryk) kan reduceres betydeligt. Pavillonen er flytbar, således at den kan flyttes til en bedre placering, når SHIP byggeriet og detailplanlægningen for området er afsluttet. Opførelse af en 235 meter lang brygge (lav gangbro) som strækker sig fra mini-12 meterhavnen, via slæbestedet, til fyret ved Lystbådehavnens indsejling. Bryggen er ½ meter høj og 2,5 meter bred. Modernisering af det eksisterende slæbested således at det kan integreres med den nye brygge, og slæbestedets funktionalitet og stævnekapacitet forbedres betydeligt. 14

15 Det anføres, at disse forbedrede faciliteter ikke kun vil gavne sejlklubbernes medlemmer, men også de mange udefra kommende brugere/sejlere, som folkeskoler, ESAA, kraftcenter og landsholdssejlere, kajakker og roklubber m.fl., som sejlklubberne samarbejder med. Det anføres endvidere at sejlklubberne har modtaget 1 mio. kr. i tilskud fra kvalitetsfondsmidlerne, heraf til at renovere og/eller udvide klubbens bade- og omklædningsfaciliteter til børne- og ungdomsarbejdet, og til etablering af en træbrygge langs jollepladsen og slæbestedet. Herudover har klubben søgt Aarhus Kommunes anlægspulje om et tilskud på 1,1 mio. kr. og forventer at Elitefacilitetsudvalget vil skyde kroner i projektet. Klubben selv bidrager med kr. (plus frivilligt arbejde på kr.). 3.4 Beboerne Skovvejen 6 v/ Jens Erik og Gurli Hougesen Der udtrykkes undren over, at en maks. højde på 8,5 meter ikke er tilstrækkelig til et nyt sejlsportscenter på Lystbådehavnens vinterplads. Det anføres at forslaget på den baggrund bør udgå. 4.1 Byggeselskab Olav de Linde Med hensyn til forslaget fra Sailing Århus, sejlklubberne og Dansk Sejlunion om at opføre et større sejlsportcenter, udtrykker byggeselskabet, at man ikke er begejstrede for projektet i den viste form, da det vil ødelægge attraktionen i SHiP-projektet på Vestgrunden. Det anføres at byggeriet, med sin højde og ønskede aktiviteter på tagfladen, vil gøre det svært at udleje de arealer, som er nødvendige for byggeriets gennemførelse. Det foreslås, at Sailing Århus i stedet investerer i lette demonterbare konstruktioner / telte / haller og mindre stationære klubhuse o. lign. i stil med der findes i området i dag. Det anføres, at hvis Aarhus Kommune skulle beslutte sig for at give grønt lys for opførelsen af et sejlsportcenter i stil med det foreslåede, er der tale om bristede forudsætninger for salget af Vestgrunden, idet det aldrig har ligget i kortene at den gamle vinteropbevaringsplads skulle bebygges i det foreslåede omfang. Med Byrådets beslutning om salg af Vestgrunden blev der afsat et beløb til udvikling og forbedringer af vinterpladsen med henblik på, at denne kan indgå som en attraktiv del af et rekreativt område med forskellige funktioner og aktivitetsmuligheder. Det er planen at Kultur og Borgerservice på baggrund af en proces med inddragelse af alle interessenter i området, udarbejder en konkret indstilling til Byrådet om anvendelsen af beløbet. I den forbindelse skal der blandt andet også ske en afklaring af hvor meget og hvor der kan bygges, hvor der kan opbevares både om vinteren og hvordan jollehavnens arealer m.v. kan disponeres. Da vinterpladsen er blevet reduceret som følge af projektet for Vestgrunden er det nødvendigt, at den detaljerede indretning af vinterpladsen ses i sammenhæng med indretningen af arealerne langs Dagmar Petersens Gade og de muligheder der er for vinteropbevaring m.v. her. På den baggrund fastlægger dispositionsplanen, at der efter den endelige vedtagelse af dispositionsplanen skal udarbejdes en ny detaljeret plan for indretningen af vinterpladsen. 15

16 Borgmesterens Afdeling og Teknik og Miljø finder, at flere af forslagene fra Havneforeningen i høj grad vil foregribe denne detaljerede plan for vinterpladsen. Det drejer sig om blandt andet om forslagene om at der i dispositionsplanen indarbejdes byggefelter på Lystbådehavnens vinterplads til klubhuse og grejhuse til sejlklubberne og jollehavnen, et nyt nationalt sejlsportcenter, faciliteter ved jollehavnen, arealreservationer til vinter- og sommeropbevaring af både. Borgmesterens Afdeling og Teknik og Miljø anerkender, at der er behov for hurtigt at få lavet den detaljerede plan for vinterpladsen og hermed at få afklaret sejlklubbernes muligheder for at indrette sig og for at etablere nye bygninger og faciliteter, blandt andet til afholdelse af store events m.v. Borgmesterens Afdeling og Teknik og Miljø er indstillet på, at der i allerede i forbindelse med den endelige vedtagelse af dispositionsplanen signaleres plads til et sejlsportscenter samt at den maksimalt tilladte byggemulighed forhøjes fra til m2 etageareal samlet for vinterpladsen. En forudsætning for udlæg af byggefelter er, at der kan sikres tilstrækkelige arealer til vinteropbevaring af både. Vinterpladsen kan således ikke bebygges mere end hensynet til vinteropbevaring tillader. Planen for indretningen af Lystbådehavnens arealer vil blandt andet skulle forholde sig til: Indretning af vinterpladser på såvel den nuværende vinterplads som i området langs Dagmar Petersens Gade. Disponering af arealer til Jollehavnen og servicefunktioner i relation til sejlklubbernes aktiviteter. Placering af byggefelter på den nuværende vinterplads. Placering af eventarealer m.v. på den nuværende vinterplads. Adgangsforhold, herunder offentlige stier. Parkering. Planen skal forelægges byrådet til godkendelse evt. som grundlag for en ny lokalplan. Med hensyn til Århus Sejlklubs aktuelle ønske om at etablere en pavillon med bade- og omklædningsfaciliteter er det vurderingen, at en pavillon med den viste størrelse og placering vil kunne behandles som en enkeltsag ud fra de retningslinjer som er fastlagt i lokalplan nr Opførelse af en brygge og renovering/udbygning af slæbestedet kræver udelukkende tilladelse fra Kultur og Borgerservice som ejer og evt. Kystdirektoratet og giver ikke anledning til kommentarer. Det anbefales, at der på initiativ fra Kultur- og Borgerservice, i forlængelse af byrådets endelige vedtagelse af dispositionsplanen, igangsættes en detaljeret planlægning for indretningen af vinterpladsen og arealerne langs Dagmar Petersens Gade. 16

17 Det anbefales endvidere at der i allerede i forbindelse med den endelige vedtagelse af dispositionsplanen signaleres plads til et sejlsportscenter samt, at den maksimalt tilladte byggemulighed forhøjes fra til m2 etageareal samlet for vinterpladsen. Dispositionsplanens tekstafsnit om Lystbådehavnen og rammebestemmelserne for rammeområde RE ændres i overensstemmelse med ovenstående kommentarer. Området langs Dagmar Petersens Gade 2.6 Havneforeningen FTL Århus v/ formand Palle Holsting Havneforeningen ønsker følgende indarbejdet i dispositionsplanen: a) Felt A: hele feltet foreslås udlagt som byggefelt til servicefunktioner for sejl- og motorbådsklubberne. Bebyggelse i alt 800 m2. Maks. bygningshøjde 8,5 meter. b) Felt B: hele feltet foreslås udlagt som byggefelt til klubhuse, båd- og mastehuse, restaurant samt servicefaciliteter for gæstesejlere. Bebyggelse i alt 900 m2. Maks. bygningshøjde 8,5 meter. c) Felt C: den sydlige del af feltet foreslås udlagt som byggefelt til klubhuse. Den nordlige del foreslås anvendt til vinter- og sommeropbevaring af motorbåde. Bebyggelse i alt m2. Maks. bygningshøjde 8,5 meter. d) Felt D: mulighed for klub- og bådehusfaciliteter. Bebyggelse i alt 600 m2. Maks. bygningshøjde 8,5 meter. e) Området mellem felt A og felt B foreslås anvendt til parkering og fælles event areal. Ubebygget. f) Området mellem felt B og felt C foreslås anvendt til vinterplads for motorbåde og eventareal. Ubebygget. g) Området mellem felt C og felt D foreslås anvendt til klargøringsområde for kajakker. Ubebygget. Vedrørende punkt a c: Med hensyn til byggefelterne langs Dagmar Petersens Gade er disse udlagt for at sikre dels, at der vil være udsigtsmuligheder mod havnebassinet for de kommende bebyggelser mod øst dels, at der vil være plads til opbevaring af både og parkering langs med vejen. Derfor er byggefelterne i dispositionsplanen trukket væk fra Dagmar Petersens Gade og det er fastlagt at maks. 30 % af byggefelterne må bebygges. Med forslaget fra Havneforeningen vil der kunne opføres bebyggelse ud mod Dagmar Petersens Gade og det synes uklart om at der er taget højde for hvor vinteropbevaringen af både skal foregå. Forslaget kan derfor ikke anbefales imødekommet. Forslaget om en byggemulighed på i alt 800 m2 i felt A, 900 m2 i felt B og i felt C samt maks. bygningshøjde på 8,5 meter, er i overensstemmelse med forslaget til dispositionsplan. 17

18 Vedrørende punkt d: Den detaljerede plan for indretningen af Lystbådehavnens vinterplads og arealerne langs Dagmar Petersens Gade skal vise, om der eventuelt på længere sigt vil være behov for at disponere over arealerne ved den tidligere grænsekontrol. Arealet forventes overtaget i Forslaget om en byggemulighed på i alt 600 m2 og maks. bygningshøjde på 8,5 meter er i overensstemmelse med forslaget til dispositionsplan. Vedrørende punkt e + g: Områderne er i forslaget til dispositionsplan udlagt som adgangsvej til Lystbådehavnen og områder der skal friholdes for bebyggelse og andet der kan hindre udsigten mod havnebassinet. Havneforeningens forslag om at anvende områderne til henholdsvis parkering/fælles eventareal og klargøringsområde for kajakker kan derfor ikke anbefales imødekommet. Se også under afsnittet Trafik side 20. Vedrørende punkt f: Anvendelsen er i princippet i overensstemmelse med forslaget til dispositionsplan. Borgmesterens Afdeling og Teknik og Miljø anbefaler at forslaget om at ændre på disponeringen af felterne A, B, C og D og de mellemliggende arealer langs Dagmar Petersens Gade, ikke imødekommes. Bebyggelsesomfang, byggehøjder m.v. 2.3 Ejerforeningen Langelinieparken v/ Birgit Harving Byggemuligheden i RE (Lystbådehavnen) er for stor og alle bygninger bør være relateret til Lystbådehavnens funktioner. Vedr. rammeområde RE: Dispositionsplanen fastlægger det samlede maksimale bruttoetageareal på Lystbådehavnen inklusiv vinterpladsen til m 2 (jf. anbefalingen ovenfor vedr. bebyggelse på vinterpladsen). Det giver, ud over den eksisterende bebyggelse til klubhuse, værkstedsbygninger mv. indenfor området, mulighed for at opføre ca m 2 ny bebyggelse. Da området er udlagt til rekreative formål i kommuneplanen forudsættes det som udgangspunkt at områdets bygninger anvendes til det nævnte formål. Det anbefales at bemærkningen ikke giver anledning til ændringer i dispositionsplanen. 18

19 Trafik 2.6 Havneforeningen FTL Århus v/ formand Palle Holsting Havneforeningen ønsker følgende indarbejdet i dispositionsplanen: Der ønskes fordelingsvej via Dagmar Petersens Gade. Der ønskes flere biladgange til området fra Dagmar Petersens Gade. Adgang til vinterpladsområdet skal ske via en ny vejindføring fra Dagmar Petersens Gade syd for Vestgrunden. Intern transport af både skal ske langs kajkanten. Den eksisterende stiforbindelse langs jollehavn og jollepladser ønskes fastholdt af hensyn til sportsaktiviteterne i området. En eventuel forbindelse på tværs af bassinet bør ske fra yderste molehoved øst / vest via en tunnel, der bibeholder nuværende tilsejlingsforhold og vanddybder. Såfremt Søsportens funktioner bibeholdes, ønskes den eksisterende vejadgang ad Kystpromenaden til slæbestedet bibeholdt. 3.5 Ole Refsgaard På Lystbådehavnen, vil det med Dagmar Pedersens Gade som ny adgangsvej være muligt, at lave miljøer omkring klubhusene. Kørevejen/adskillelsen foran er et problem i forhold til dette. Vedrørende fordelingsvej via Dagmar Petersens Gade: I forbindelse med udarbejdelsen af dispositionsplanen har der været skitseret forskellige muligheder for vejbetjening af området langs Dagmar Petersens Gade. Det endelige forslag til dispositionsplan slår fast, at byggefelterne trækkes væk fra Dagmar Petersens Gade, og at areal til parkering og bådoplag placeres langs med vejen. Til betjening af såvel parkeringsarealer som bådoplag etableres en intern fordelingsvej fra vinterpladsen i nord til Søsporten i syd. Da intern transport af både mellem oplag og isætning/optagning er uønsket på Dagmar Petersens Gade, er fordelingsvejen nødt til at være gennemgående. Placeringen af byggefelterne gør en fordelingsvej langs kajkanten til bådtransport/oplag uinteressant, idet bådene fra denne vej skal passere mellem to byggefelter for derefter at skulle fordeles mod nord eller syd i de pågældende byggefelters P-areal /oplagsplads. Denne manøvre vil betyde, at der under alle omstændigheder er brug for en form for intern fordelingsvej på østsiden af byggefelterne, så der i realiteteten vil være to parallelle fordelingsveje. Derfor fastlægges fordelingsvejens placering til værende mellem byggefelterne og Dagmar Petersens Gade, som også vist i forslaget til dispositionsplan. Denne løsning kan også gennemføres, uden en udflytning af kajkanten. Vedrørende vejadgange fra Dagmar Petersens Gade: Med hensyn til placeringen af vejtilslutningerne langs Dagmar Petersens Gade er det vurderet mest hensigtsmæssigt at disse placeres i forlængelse af sidegaderne til Dagmar Petersens Gade. Herved sikres kig mod Lystbådehavnen fra det nye byområde på Nordhavnen og antallet af vejkryds langs Dagmar Petersens Gade minimeres. Vedrørende vejadgang til funktionerne på vinterpladsen: 19

20 Havneforeningens forslag om at adgangen til vinterpladsen skal foregå via en ny vej fra Dagmar Petersens Gade mellem Vestgrunden og FTL-havnens østside er allerede muliggjort med dispositionsplanen. Vedrørende intern transport af både langs kajkanten: Da fordelingsvejen er fastlagt på østsiden af byggefelterne vil intern transport af både langs kajkanten ikke være mulig. Vedrørende stitrafik langs vinterpladsens nordvestlige kajkant. Kvalitetshåndbogen fastlægger at overalt i området skal arealer langs kaj- og kanalkanter være offentligt tilgængelige. Borgmesterens Afdeling og Teknik og Miljø anbefaler at det fastholdes, at der skal etableres en stiforbindelse langs kajkanten ved jollehavnen, men at denne eventuelt kan kombineres med en brygge, som foreslået at Århus Sejlklub, se også under overskriften Vinterpladsen, herunder sejlsportscenter. Vedrørende vejadgang fra Hjortholmsvej til Slæbestedet ved Søsporten: Såfremt Søsporten bevares, vil der også i fremtiden være vejadgang til slæbestedet ved Søsporten fra Hjortholmsvej. Formentlig vil adgangen være begrænset til at kunne køre højre ind / højre ud. Det anbefales at bemærkningerne ikke giver anledning til ændringer i dispositionsplanen. Opfyldning ved jollehavnen 2.6 Havneforeningen FTL Århus v/ formand Palle Holsting Det anføres at forslaget til dispositionsplan viser et opfyld af sejlklubbernes mini 12-havn og jollebedding. Det bemærkes at disse funktioner er altafgørende for sejlsportens fortsatte eksistens på FTL-havnen, og at den endelige dispositionsplan i stedet bør give mulighed for at denne funktion understøttes gennem bibeholdelse af funktionerne og mulighed for ekspansion, fx gennem nye byggemuligheder. Dispositionsplanen skitserer forskellige muligheder for opfyldninger i bassinet, som kan realiseres når/hvis mulighederne og behovene opstår. Den viste afgrænsning af Lystbådehavnens vinterplads er i overensstemmelse med den opfyldningsmulighed som allerede er muliggjort med lokalplan 294. Derudover medtager dispositionsplanen en mindre opfyldningsmulighed i tilknytning til det gamle molehoved, som er skitseret i forbindelse Appendiks A+B. Det er således ikke intentionen med dispositionsplanen at opfylde sejlklubbernes mini 12-havn og jollebedding mod klubbernes ønske. Det anbefales at bemærkningen ikke giver anledning til ændringer i dispositionsplanen. 20

21 FISKERI- OG TRÆSKIBSHAVNEN Hoveddisponering 2.6 Havneforeningen FTL Århus v/ formand Palle Holsting Havneforeningen ønsker følgende indarbejdet i dispositionsplanen: a) Området mellem Fiskerivej og Grenåbanen foreslås anvendt til eksisterende klubhuse, bådoplag og sommerparkering. Området ønskes ikke reserveret til fremtidig kanal. b) Arealreservation ved Træskibshavnen til værksteds- og klubhusfaciliteter. Der ønskes ikke en opfyldning ud i havnebassinet. c) På opfyldningen syd for Træskibshavnen ønskes afgrænset et byggefelt til klubfaciliteter til ro- og dykkersport. Bebyggelse i alt m2. Maks. bygningshøjde 8,5 meter. Den resterende del af opfyldningen foreslås anvendt til bådoplag og sommerparkering. d) I felt G afgrænses et byggefelt til klubhusfaciliteter. Den øvrige del foreslås anvendt til vinteroplag og eventareal/sommerparkering. Vedr. punkt a: Se kommenterer og anbefaling nedenfor under overskriften Kanal og sti langs Fiskerivej den rekreative forbindelse. Vedr. punkt b d: Dispositionsplanen fastlægger de områder der kan anvendes til bebyggelse, bådoplag og parkering. Derudover er der i illustrationsplanen vist et eksempel på hvordan bebyggelsen vil kunne placeres. Ud over bestemmelsen om at bebyggelsen skal fordeles jævnt indenfor de enkelte byggefelter således, at der sikres udkig fra landsiden mod vandsiden samt at maksimalt 30 % af byggefelterne må bebygges, er det ikke fundet nødvendigt nærmere at præcisere hvor bebyggelsen skal placeres indenfor de enkelte felter. Havneforeningens forslag om et nærmere afgrænset byggefelt ved Træskibshavnen bygger på en forudsætning, om at kanalen og promenaden langs Fiskerivej ikke etableres samt, at muligheden for en opfyldning ud for Træskibshavnen udgår. Forslaget kan ikke anbefales imødekommet jf. kommentarer og anbefaling nedenfor under overskriften Kanal og sti langs Fiskerivej den rekreative forbindelse. Omvendt er der intet til hinder for at Havneforeningens forslag om at fastlægge byggefelter inden for felterne F og G kan imødekommes. Havneforeningens forslag om en bebyggelse på i alt m 2 er i overensstemmelse med forslaget til dispositionsplan. Se i øvrigt også under overskriften Opfyldninger ved Træskibshavnen. Det anbefales at der alene indenfor felt F og G afgrænses byggefelter i princippet som foreslået af Havneforeningen. Det anbefales endvidere at felt E og opfyldningsmuligheden ud for Træskibshavnen fastholdes i dispositionsplanen. 21

22 Kanal og sti langs Fiskerivej den rekreative forbindelse 1.2 DSB Ejendomsudvikling DSB Ejendomsudvikling anbefaler, at Aarhus Kommune undlader at etablere kanal og promenade mellem Østbanegården og Riis Skov og anfører, at man kan give principiel tilslutning til principperne i de to planalternativer der er benævnt A. Det anføres, at etableringen af kanalen betyder at banens nye tracé æder sig ind på Langelinieparken, DSB s areal og på den bevaringsværdige Østbanegård. Herudover vil kanal og promenade beslaglægge areal, der i dag anvendes af bådklubber og virksomheder. Endelig nævnes, at kanal og promenade vil kunne medvirke til, at den barrierevirkning Grenåbanen udgør muligvis forstærkes. Det anføres, at de erfaringer som DSB har fra et lignende projekt i Nyborg har vist, at anlægget af kanal, promenade samt flytning af spor vil medføre en anlægsudgift af en størrelsesorden på mio. kr., som ikke kan finansieres af at der genereres byggeret (i nærområdet). Det er DSB s opfattelse at området ikke vil tabe rekreativ værdi, hvis kanal og promenade undlades, idet cykelruter vil kunne føres parallelt i andre traceer og promenaden vil kunne henlægges til kajkanten. Endelig anføres, at man så vil kunne gennemføre en fortætning i området, der vil understøtte eksisterende og nye funktioner i området. 2.3 Ejerforeningen Langelinieparken v/ Birgit Harving Ejerforeningen finder det helt uigennemtænkt, at der påtænkes etableret en kanal op imod rammeområde BL, for samtidig at udbygge eksisterende kaj ud i havnebassinet og flytte jernbanen. Havnebassinets størrelse og miljøet omkring dette bør bevares som det er, da det er den store attraktion i området. Det anføres at, der er for lidt plads til en kanal og der peges på risikoen for at lavt stilleflydende vand i kanalen vil give lugtgener. Ejerforeningen kan grundlæggende tilslutte sig en promenade ud imod Risskovstien, men den bør være indenfor de eksisterende rammer, hvor belægning, bolværk, kajanlæg og belysning gives et kvalitativt løft. 2.6 Havneforeningen FTL Århus v/ formand Palle Holsting Det påpeges, at der er for mange ikke løsninger på eksisterende problemstillinger i dispositionsplanen, blandt andet muligheden for en kanal langs Fiskerivej, som ingen ønsker og som vil fjerne kostbart landareal. Det påpeges at uvisheden blokerer for udviklingen langs Fiskerivej, fordi arealerne ikke vil kunne bygges varigt, så længe muligheden for kanal ikke skrinlægges. Området mellem Fiskerivej og Grenåbanen foreslås anvendt til eksisterende klubhuse, bådoplag og sommerparkering. Området ønskes ikke reserveret til fremtidig kanal. 22

23 3.4 Beboerne v/ Jens Erik og Gurli Hougesen Det anføres at det vil være skuffende og et stort tab såfremt kanalen fra Træskibshavnen til Midtbyen bliver nedprioriteret. 3.6 Ivan Carsten Petersen Det anføres endvidere, at der bør reserveres areal til kanal/rekreativ forbindelse. 4.1 Byggeselskab Olav de Linde Kanalen bør udgå. Der spørges: hvor er det nødvendige mod hos de ansvarlige? 5.1 Bevaringsudvalget Bevaringsudvalget anfører at kanalmotivet sammen med en gennemgående idrætsrambla fra Marselisskoven i syd til Risskov i nord er et vigtigt hovedgreb, der ligeledes kan vitalisere "mellemrummet" imellem by og vand. Men disse tiltag må ikke ske på bekostning af allerede eksisterende kvaliteter. Det anføres endvidere at det er uforståeligt, at man, på trods af Grenåbanens bevaring (et faktum der modvirker enhver form for tilknytning mellem by og vand og som ganske enkelt burde elimineres af ansvarlige politikere), insisterer på kanalens gennemførelse vest for Fiskerivej og dermed udraderer de eksisterende roklubbers fine træbebyggelser. Kanalen giver ingen mening, så længe banen eksisterer, og kanalen bør placeres i banens trace, når denne fjernes. 6.1 F tech ApS v/ Jens Friis Jensen Det anføres at de erhvervsdrivende på Fiskerihavnen er imod at kanalprojektet kommer til udførelse. Der anføres følgende argumenter imod: Ved Skovvejen opføres et parkeringsanlæg i 1,5 etager med boliger ovenpå og udsigten fra Skovvejen vil således blive et parkeringshus, baneanlæg, en kanal som måske skal højvandssikres? Og på den anden side en vej. Det foreslås i stedet at lade trafikken foregå på Fiskerivej og langs havnebassinet som f.eks. kan flyttes 4-8 meter ud i bassinet og at anvende arealet langs Grenåbanen til bebyggelse, parkering og oplag af både m.v. Kanal og promenade langs Fiskerivej er delelementer af den langsigtede vision for De Bynære Havnearealer om, at etablere en rekreativ forbindelse langs byens havnefront fra badeanstalten Den Permanente i nord til Tangkrogen i syd. Etableringen af en kanal langs Fiskerivej kan først ske når området ved Østbanegården er udviklet og der er etableret bassin og kanal mellem Østbanegården og det centrale havnebassin ud for Domkirken, som skal sikre vandgennemstrømningen i kanalsystemet. Udviklingen af området ved Østbanegården kommer formentlig tidligst til at ske efter 2020 hvor Kommunen efter planen overtager de pågældende arealer. Etableringen af kanalen forudsætter endvidere at Grenåbanens spor sidetrækkes mod vest. Det har indflydelse på afgrænsningen af byggefelterne i området mellem Grenåbanen og Skovvejen. For at Kommunen ikke skal afskære sig fra muligheden for at kunne realisere visionen om den rekreative forbindelse på længere sigt, er det nødvendigt på hele strækningen at 23

24 sikre dels, at der ikke disponeres på en måde så dette umuliggøres, dels at foretage den nødvendige tilpasning af de enkelte konkrete projekter. Det er f.eks. sket i forbindelse med planerne for den nye havneplads og Multimediehuset, projektet for Aarhus Filmby, byggemodningsprojekter for omdannelse af Nordhavnen og projekteringen af Marselistunnel-projektet. Den langsigtede plan forhindrer dog ikke at arealerne langs Grenåbanen kan anvendes til de nuværende formål indtil der tages endelig beslutning om at realisere den rekreative forbindelse. For at arealer og bygninger i den mellemliggende periode ikke skal blive præget af midlertidighed og forfald finder Borgmesterens Afdeling og Teknik og Miljø det væsentligt, at give brugere af bygninger og arealer sikkerhed for anvendelsen i en nærmere afgrænset årrække. Der kan endvidere være behov for at udarbejde en detaljeret plan for og regulere den midlertidige anvendelse af arealerne. Borgmesterens Afdeling og Teknik og Miljø anbefaler at arealreservationen til en fremtidig rekreativ forbindelse i form af en kanal eller lignende vandmotiv og en sti for fodgængere og cyklister fastholdes, idet det samtidig anbefales, at brugere af arealer og bygninger på det reserverede areal efter en konkret vurdering eventuelt kan få sikkerhed for anvendelsen frem til Det anbefales endvidere, at Kultur og Borgerservice efter dispositionsplanens endelige vedtagelse foretager en vurdering af, om der er behov for at udarbejde en detaljeret plan for den midlertidige anvendelse af arealet mellem Fiskerivej og Grenåbanen. Det vurderes i den forbindelse, om en detaljeret plan vil kunne medvirke til at løse nogle af de øvrige pladsproblemer i området. Det anbefales, at bemærkningerne ikke medfører ændringer i dispositionsplanen. Søsporten og beddingen 2.1 Netværk for Ro- og Dykkersport i Århus v/ Tayo Lill Andreasen Netværket foretrækker løsning 1 og 2 fordi der her vil være plads til såvel robåde som kajakker. Men også løsning 4 kunne være en mulighed hvis en kanalbredde på 36,5 meter er en forudsætning rent teknisk for at kunne etablere en flydende roklub. 2.2 Ejerforeningen Dronning Margrethes Vej 21 v/ Paul Erikstrup Hansen Med hensyn til Søsport- og beddingområdet foretrækkes løsning 1, da denne indebærer, at beddingen og spilhuset bevares. 2.3 Ejerforeningen Langelinieparken v/ Birgit Harving Ejerforeningen kan ikke tilslutte sig at den nuværende bedding flyttes til den nye opfyldning ved Træskibshavnen. Det frygtes at ville medføre støj- og lugtgener og øget trafikbelastning af de nærliggende boliger. 24