Hvordan mad bliver til mere end mætte maver Idékatalog til daginstitutioner, der vil skabe rammer for maddannelse

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hvordan mad bliver til mere end mætte maver Idékatalog til daginstitutioner, der vil skabe rammer for maddannelse"

Transkript

1 Hvordan mad bliver til mere end mætte maver Idékatalog til daginstitutioner, der vil skabe rammer for maddannelse Materialet er udviklet for Københavns Kommune 1

2 Indhold Indledning s Rammer og omgivelser s Overlevering af dagens menu fra køkken til stue s Viden og indsigt under måltidet s Feedback til køkkenet s Den gode måltidsvært s At udvikle madmod s Selvhjulpenhed s At give børnene skéen i egen hånd s. 22 Hygiejne og omtanke s. 24 Bilag s

3 Indledning De fælles måltider i en daginstitution kan være en perfekt ramme for gode spiseoplevelser og maddannelse. Det kræver, at I som voksne har gjort jer overvejelser om, hvordan måltiderne skal foregå og hvad jeres egen rolle skal være. Vi har alle private opfattelser og værdier knyttet til mad og måltider, og det er derfor vigtigt, at I arbejder jer frem til en ensartet måde at håndtere måltiderne på i jeres institution. Det er en vigtig pædagogisk opgave at sørge for, at daginstitutionens mange måltider bidrager til det pædagogiske arbejde, frem for at være en pause fra det pædagogiske arbejde. Kun på den måde kan børnene få det fulde udbytte af maden og måltiderne. Der er rigtig mange spændende muligheder for at arbejde pædagogisk med mad. Dette katalog handler om, hvordan I kan bruge de daglige måltider til at skabe maddannelse. At skabe Maddannelse At skabe maddannelse handler om at maden bliver til mere end bare mad. Børn kan nemlig få meget mere ud af maden og måltiderne end mætte maver. De kan lære en masse om mad og gode råvarer og få vakt en nysgerrighed og begejstring for mad, som er en gave at kunne tage med videre i livet. Vejen frem mod at skabe maddannelse handler om at give børnene gode oplevelser med mad og måltider, og det handler i høj grad om børneinddragelse. Børn kan være med i alle processer omkring dagens måltider og er som regel meget ivrige efter at hjælpe til. At aftale gode måltidsrutiner med fokus på børneinddragelse er vigtigt for, at I kan skabe de bedste forudsætninger for maddannelse. Ydermere kan en bevidst pædagogisk tilgang til jeres måltider sikre, at I husker at indtænke måltiderne i jeres læreplaner, således at de måltider, I under alle omstændigheder bruger tid på hver dag, også bliver en vigtig løftestang for det pædagogiske arbejde. I dette inspirations- og idékatalog har vi i Københavns Madhus samlet en række konkrete idéer til rutiner og handlemåder ved måltidet, der kan understøtte børnenes maddannelse. Idéerne er opstået på baggrund af erfaringer fra vores omfattende samarbejde med daginstitutioner, kombineret med Københavns Madhus egne kvalitetsparametre i forhold til gode måltider med bevidste voksne for bordenden. Kataloget er opdelt i otte områder, der sammen er afgørende for arbejdet med at skabe maddannelse. Der er flere idéer til hvert område, da der ikke findes én bestemt måde at gøre tingene på. Der kan være mange måder at arbejde med måltidet på, det vigtigste er, at arbejdet foregår på et reflekteret grundlag. De otte områder er: 1. Rammer og omgivelser 2. Overlevering af dagens menu fra køkken til stue 3. Viden og indsigt under måltidet 4. Feedback til køkkenet 5. Den gode måltidsvært 6. At udvikle madmod 7. Selvhjulpenhed 8. At give børnene skéen i egen hånd 14 5

4 Indretning Idéer til at diskutere jeres indretning: Sørg for at borde og stole passer til børn og voksne, så alle har mulighed for at sidde ordentligt, mens de spiser. Børn, der ofte skal hjælpes, skal helst sidde med ryggen fri, så den voksne kan stille sig bagved og hjælpe med et godt overblik. Sørg for, at der er lys over bordene, så alle kan se maden, og så lyset er med til at skabe en hyggelig stemning under måltidet. Skab en intim atmosfære ved de enkelte borde ved hjælp af afskærmning, således at børnene ikke skal forholde sig til andre end dem, de sidder til bords med. 1. Rammer og omgivelser Rammer og omgivelser har en afgørende betydning for måltidet. Dette afsnit handler om, hvilke overvejelser der kan være gode at gøre sig, så de fysiske rammer og omgivelser støtter op om det gode måltid. At ændre på de fysiske rammer og omgivelser kræver, at man finder frem til en løsning, der også fungerer i forhold til de andre aktiviteter, der skal foregår, i løbet af dagen. Det gælder både i forhold til indretning af stuen, rutiner og opbygning af dagen. Herunder er der idéer til emner, I kan forholde jer til i forbindelse med rammer og omgivelser. Indeklima Da stuen ofte bliver brugt til mange andre aktiviteter i løbet af dagen, kan stuen og bordene bære præg heraf. Efter en rytmiktime kan stuen være varm, og der kan være dårlig lugt, eller der kan ligge rester på bordene fra diverse kreative aktiviteter fx lerklatter, maling, perler m.m. Det er vigtigt at gøre stuen klar til spisesituationen, da omgivelserne har indflydelse på lysten til at spise. Idéer til at skabe et godt indeklima: Ryd op på stuen inden spisesituationen. Luft ud. Tør bordene af og fjern eventuelle krummer fra forrige måltid, lerklatter fra en kreativ time m.m. Luk døren til toilettet. Støj og afbrydelser Prøv så vidt muligt at undgå støj og afbrydelser under måltidet, så børnene oplever, at der er ro til at spise, og at fokus er på dem og maden. Det er svært at skabe rammer for maddannelse, hvis alt drukner i støj. Eksempel En institution optog deres spisesituation på video, da de gerne ville blive klogere på, hvorfor der var så megen uro under måltiderne. På optagelserne kunne de se, at de voksne hele tiden rejste sig efter den samme køkkenrulle, og at de børn, der var mest urolige, havde siddet til bords i 15 minutter, inden maden ankom. Løsningen blev, at der blev sat køkkenruller på alle borde, og at børnene satte sig til bords tættere på serveringstidspunktet. 61 7

5 Ideer til at undgå afbrydelser og støj under måltidet Scan bordet og tjek om der er service til alle, tagtøj i alle skåle, vand og køkkenrulle på hvert bord, så den voksne ikke skal rejse sig for at hente det glemte. Lav en fast bordplan. Sørg for at alle børn er placeret, så de er trygge og fungerer godt socialt i forhold til andre børn og voksne. Det er med til at give børnene en positiv oplevelse af måltidet. Når man er tryg, er det nemmere at spise og smage nyt. Sæt nok tid af til måltiderne, så måltidet ikke bliver en stressende oplevelse, fordi afrydning skal ske på klokkeslæt. Beslut hvornår man må rejse sig, og hvilken aktivitet man må gå i gang med. Det gør børnene roligere, hvis de ved, hvor længe, de skal sidde, og hvor de skal gå hen bagefter. Anerkend at der er langsomme spisere og hurtige spisere. Læs eventuelt højt af en bog når de hurtige spisere er ved at være færdige. Det kan tit fastholde dem ved bordet, samtidig med at de langsomme spisere har tid til at spise færdig uden forstyrrelser. Aftal hvordan I kan undgå afbrydelser som telefonopkald, planlægning henover hovedet på børnene eller henvendelser fra andet personale under måltidet. Det skaber uro, hvis den voksne forlader bordet eller ikke fokuserer på måltidet. Hvis en voksen rejser sig for at hente mere mad, er det en god idé at se, om andre borde også mangler, så flere voksne ikke behøver at rejse sig for at hente mad. Sæt telefonsvareren til under måltidet. Aftal indbyrdes at I ikke bruger måltidet til at gå rundt på stuerne og give beskeder. Det kan være fristende, fordi I ved præcis, hvor hinanden er, men det forstyrrer måltidet. Borddækning Et veldækket bord indbyder til, at man får en hyggelig spisesituation. Præcis som når man skal have gæster derhjemme. Ideer til borddækning: Beslut hvordan I kan dække et indbydende bord til daglig. Sørg for at tallerkener, bestik og glas passer til børnene. Skåle, fade og kander skal passe til mængden af mad, antallet af borde og til at børnene selv kan sende rundt og skænke op. Ideer til at gøre det ekstra hyggeligt ved bordet: Læg dug på bordet. Dæk op med servietter. Tænd lys på bordet. Bordpynt, fx kogler og flotte blade i efteråret og blomster fra haven om sommeren. 8 9

6 Idéer til overlevering ved serveringen og på andre tidspunkter Tænk overlevering af dagens menu ind tidligere på dagen end ved serveringstidspunktet, hvor der kan være hektisk i køkkenet. Præsentér fx dagens menu på samlingen om morgenen, sådan at alle stuer er orienteret inden spisetid. 2. Overlevering af dagens menu fra køkken til stue En forudsætning for at kunne tale med børnene om maden under måltidet er, at information om dagens menu og hvilke råvarer, der indgår i retterne, er blevet overleveret fra køkken til stue. Hvis man ikke har gode rutiner for denne overlevering, viser erfaringerne, at det nemt kan glippe i travlheden omkring serveringstidspunktet. Arbejdet med maddannelse får ringe kår, når det pædagogiske personale ikke ved, hvad det er for en fisk, der er i fiskepakkerne, eller hvilke rodfrugter, der er i suppen. Sørg for at jeres menuplan er synlig for børn og voksne flere steder i institutionen, fx i personalerummet, og læg den også gerne på intranettet. Skriv rettens rigtige navn og husk alle rettens essentielle råvarer fx ikke blot Rodfrugtsuppe men Rodfrugtsuppe med jordskokker, gulerødder og knoldselleri. Køkkenet anretter en tallerken, som viser, hvordan måltidet er tænkt serveret. På den måde kan pædagogerne og børnene se, hvad der er tænkt ift. mængder og anretning. Den, der møder tidligst på hver stue, kan have ansvaret for at gå i køkkenet og orientere sig om dagens menu og kan derefter informere de andre voksne om menuen. Et eller flere børn går sammen med en voksen i køkkenet og får at vide, hvad der er på menuen. Børnene er med til at præsentere maden for deres venner. Køkkenmedarbejderen går på stuerne og præsenterer maden og spiser evt. med sammen med børnene. Det kan måske ikke lade sig gøre hver dag, men overvej at gøre det en gang imellem. Køkkenmedarbejderen fortæller det pædagogiske personale, hvilke råvarer der er i centrum i retten, så det kan indgå i præsentationen af maden ved bordet. Se et eksempel på hvordan en menuskabelon til overlevering af maden kan se ud bagest i kataloget

7 Idéer til hvad man kan tale med børnene om under måltidet Retten: Hvad hedder retten og hvad består den af? Stammer den måske fra et andet land? Kender børnene retten? Hvad kan de bedst lide/ikke lide? Råvarer: Hvilke råvarer er der i retten? Hvordan ser de ud utilberedte? Hvor kommer råvarerne fra? Vis udvalgte råvarer i utilberedt form, tal om hvor de gror. Hvad kan de ellers bruges til? Kender børnene dem fra andre retter? 3. Viden og indsigt under måltidet Måltidet er en oplagt mulighed for, at børnene kan tilegne sig viden om maden, mens I spiser. Det er kun fantasien der sætter grænser for, hvordan I griber det an. Jo bedre samarbejde I har med køkkenet, jo bedre og sjovere kan læringen ved måltidet blive. Fx kunne I aftale med køkkenet, at maden anrettes, så I har mest muligt at vise og tale med børnene om. Nogle gange kunne den røgede makrel måske komme hel ind på stuen, så børnene kan se den hele fisk. Det er også meget lærerigt at se nogle af de råvarer, der er i maden i uforarbejdet tilstand fx en rå pastinak den dag, der er pastinaksuppe. Det giver på en nem måde masser at tale om rundt om bordet, og det bidrager til børnenes forståelse, at de kan se, røre og måske smage. Hvis I selv er I tvivl om nogle af råvarernes oprindelse, så søg hjælp på internettet. Her kan I også hente billeder af hele fisk, sæsonkalender og meget andet. Nedenfor er der idéer til, hvad man kan tale med børnene om under måltidet, så deres viden og indsigt i maden hjælpes godt på vej. Sæson: Hvilke råvarer i retten er i sæson? Hvorfor er det godt at spise råvarer i sæson? Hvad spiser man ellers meget af i denne sæson? Ernæring: Hvorfor er det godt at spise varieret? Hvad bruger kroppen maden til? Hvorfor kan man ikke bare spise chokolade til frokost? Smag: Hvordan smager maden? Brug de fem grundsmage (Sødt, syrligt, bittert, salt og umami). Lær børnene at smage forskel og at sætte ord på, hvad de kan lide og ikke kan lide. Fx kunne de i stedet for at sige aaaadr! lære at sige, at det smager for bittert. Konsistens: Hvordan er madens konsistens? Tal fx om hvordan madens komponenter føles i munden og om de er bløde, sprøde eller måske cremede. Københavns Madhus har udarbejdet en række madkort, der kan inspirere til, hvordan køkkenet kan anrette en ret, så det er nemt for det pædagogiske personale at fortælle om maden under måltidet. Kortene indeholder også idéer til, hvad man kan tale med børnene om på stuen. Se eksempel på et madkort bagest i kataloget. I kan finde flere kort på Hvis I bliver glade for kortene, kan I også lave jeres egne med jeres opskrifter på

8 4. Feedback til køkkenet Det kan være en god idé at give feedback til køkkenet efter måltidet. Køkkenet er måske særligt nysgerrige efter at vide, hvordan børnene har modtaget en ny ret. Det kan også være, at det pædagogiske personale har nye idéer til anretning eller andet, der kan understøtte, at børnene lærer mest muligt om maden og råvarerne. I afgør i fællesskab om feedbacken skal være daglig. Et godt udgangspunkt er at tale med køkkenmedarbejderen om, hvordan han/hun foretrækker at få feedback. Idéer til rutiner omkring feedback til køkkenet Beslut hvem der indsamler feedback fra stuerne og videregiver den til køkkenet, så det ikke er alle, der gør det. Beslut hvor ofte køkkenet skal have feedback. Tal respektfuldt til hinanden og husk også den positive feedback. Lav et skema til feedback, der fx indeholder hvordan børnene har modtaget maden, ønsker til anderledes anretning eller andet, der er relevant for jer. Køkkenet kan lægge et skema til feedback på madvognen sammen med en ny ret. Etablér et madudvalg med repræsentanter fra køkken, stuer og ledelse, der sammen kan omsætte feedbacken til nye idéer, der kan skabe maddannelse og madmod

9 5. Den gode måltidsvært At være vært for en børnegruppe handler om at sørge for en god stemning, hvor børnene føler sig trygge og oplever sig set, hørt og respekteret i samværet, i snakken og under maden. Værtsrollen kan sammelignes med den rolle du har, når du har gæster derhjemme. Gode og hyggelige måltider er med til at udvikle børnenes madmod og madglæde. Nedenfor giver vi idéer til, hvordan I kan skabe et godt værtsskab omkring jeres måltider. Før måltidet Gør jer bevidst om dagens menu og forbered, hvordan I kan tale om maden med børnene - se afsnittet Viden og indsigt under måltidet. Sørg for at lokalet er gjort klar til måltidet - se afsnittet Rammer og omgivelser. Gør det tydeligt at I skal til at spise, start fx måltidet med at synge en sang, læse højt eller andet. Under måltidet Skab en god stemning ved bordet og mød børnene i øjenhøjde. Vær opmærksom på, om alle ved bordet har det godt, også de mere introverte børn Tal med børnene og involvér alle børnene i samtalen. Undlad at føre samtaler med dine kollegaer henover hovedet på børnene. Sæt dagsordenen for et emne og sørg for, at alle bliver hørt - se afsnittet Viden og indsigt under måltidet. Lad børnene bede om det, de gerne vil have og lad børnene sende skåle eller kander til hinanden, så de selv kan øse op. Vejled børnene i forhold til portionsstørrelser og mængder uden at overtage skeen Gør børnene til aktive deltagere i måltidet fx: Jacob, vil du starte med at sende kartoflerne rundt? Ida vil du præsentere maden?

10 6. At udvikle madmod Ved måltidet er den voksne rollemodel. Børn er hurtige til at aflæse de voksnes adfærd og signaler under måltidet. Ansigtsudtryk, kropssprog og den voksnes tilgang til maden får en meget stor betydning for stemningen og børnenes lyst til at spise og mod til at smage nyt. Det er vigtig at være bevidst om, at man er rollemodel for børnene, og at man med sin egen adfærd kan påvirke børnenes madmod. Det er naturligt, at børn skal præsenteres for nye retter/madvarer adskillelige gange, før de bliver fortrolige med dem. Det er vigtigt at inspirere børnene til at smage uden at overskride deres grænser. Tal om hvordan I kan præsentere børnene for ny mad uden at tvinge dem til at smage. En god beskrivelse af dagens mad er altid et godt skridt på vejen. Hvis ingen ved, hvad der er i maden, kan det være grænseoverskridende at putte den i munden. Medmindre at I bevidst gør det til en gætteleg, og børnene er med på den. Idéer til det at være en god rollemodel Vis begejstring og vær med til at vække børnenes interesse for maden ved fx at sige nøj, hvor er jeg sulten eller hvor ser det dejligt ud, duft til maden og hav et positivt kropssprog. Spis selv med af maden og smag på det hele. Tal positivt om maden. Skab god stemning og tryghed ved at være glad, åben og inddrage børnene i samtalen om bordet. Vejled børnene i at tage hensyn til hinandens ønsker og behov fx ved at sige Matilde, vil du sende vandkanden over til Rasmus eller Sofie, hvis du ikke kan nå pastaen, kan du bede Magnus om at række dig den. Idéer til, hvordan man kan få børn til at smage nye ting Start måltidet med det nye og hold det velkendte lidt tilbage. Lad fx børnene spise af linsesuppen, inden du tilbyder dem brød, så de ikke spiser sig mætte i brød uden at smage suppen, eller sæt det mindre velkendte pålæg først ind på bordet til en smør selv dag. Lad de madmodige børn starte med at tage. Måske kan deres tilgang inspirere de andre børn. Tilbyd børnene en smagsprøve, hvis der er noget de ikke vil have op på tallerkenen. Lav evt. små pindemadder eller hav små farverige skéer til formålet. Nogle gange kan man få mod på at smage nye ting, hvis det er en del af en leg fx hvem kan gætte et krydderi i retten, hvem kan gætte en grøntsag, hvem kan spise flest bønner på ét minut, hvem kan først pille rejer til en hel rejemad m.m. Tilbyd børnene smagsprøver af nye ting udenfor spisetid fx om formiddagen. Det kan vække interesse og give lyst til at smage, når børnene bliver tilbudt en happer på et tidspunkt, hvor der normalt ikke er mad på programmet. Lad børnene være så aktive under måltidet som muligt. Jo mere de selv er med til, jo større bliver lysten til putte maden i munden

11 7. Selvhjulpenhed Måltidsituationen rummer utallige muligheder for, at børnene kan udvikle deres selvhjulpenhed. Som pædagogisk personale kan det være lidt af en udfordring at lade børnene hælde vand ved siden af koppen, putte brødet ned i mælken eller lade være at blande sig, når agurkeskiverne til leverpostejmaden pludselig skæres i 2 cm tykke skiver. I skal sammen i institutionen blive enige om, hvad jeres holdninger til selvhjulpenhed ved måltidet er, og hvilke ting, I kan se, giver mening for børnenes udvikling. Her er nogle idéer til, hvad der kan styrke børnenes selvhjulpenhed før, under og efter måltidet Før måltidet: Tælle børnene og hente service i køkkenet. Dække bord. Folde servietter. Fylde kander med vand. Hente maden i køkkenet. Opsætte bål. Under måltidet: Sende maden rundt. Tage sin egen mad op på tallerkenen. Hælde vand op i koppen. Spise med bestik. Tørre fingre i serviet. Tørre sig selv om munden med serviet. Efter måltidet: Skrabe rester fra tallerknen i en spand. Sætte sit service på vognen. Tørre bordet af med klud. Feje gulvet. Køre vognen ud i køkkenet

12 8. At give børnene skeen i egen hånd I en daginstitution har man rige muligheder for at give børn oplevelser med mad, både ved at inddrage dem i dagens madlavning og ved at bruge mad i andre pædagogiske aktiviteter. Mulighederne for at bruge mad i diverse pædagogiske aktiviteter er store og et helt kapitel for sig. Da dette idékatalog har fokus på måltidet, vil vi her begrænse os til at komme med idéer til, hvad børn kan være med til ved tilberedningen af jeres fælles daglige måltider. Både vuggestue- og børnehavebørn kan have stor glæde af at deltage i madlavningen, hvadenten det er i køkkenet, på stuen eller ved bålet. Det vækker børnenes nysgerrighed for mad, og det giver selvværd og stolthed at servere noget for vennerne, som man selv har været med til at tilberede. Dét at få skéen i egen hånd er det allerbedste udgangspunkt for madmod og maddannelse. Så tag børnene med i køkkenet eller tag maden med på stuerne og lad børnene få fingrene i bolledejen, råkosten, i fisken, æggesalaten m.m. Nedenfor er en række idéer til, hvad børn kan være med til at forberede, og hvad de kan være med til under måltidet. Forberede Være med til at købe ind fx fisk fra fiskehandleren. Rense fisk og undersøge fiskens anatomi. Indsamling af urter/frugt i naturen. Dyrke grøntsager/urter, ude og inde. Samle æg, hvis institutionen har høns. Vaske grøntsager. Skrælle grøntsager/kartofler. Afveje ingredienser. Være med til at opsætte bål, hvis man skal lave bålmad. Smuldre gær, ælte dej. Rulle med kagerulle. Forme boller og brød. Piske med piskeris (de ældste børn kan piske med elpisker sammen med en voksen). Pensle. Skære grøntsager (til vuggestuebørn skal grøntsagerne koges og afkøles først). Rive agurk på rivejern. Hakke krydderurter. Skære frugt. Mose kartofler og rodfrugter. Snitte eller rive salat. Røre dressinger. Plukke kødet af høne/kylling. Røre ingredienser sammen fx til pålægssalater. Panere fisk. Komme krydderi i maden og smage maden til. Anrette og pynte maden inden servering. Under måltidet Pille sit eget æg eller dele med naboen, som måske klipper purløg eller karse til begge. Dele æg med æggedeler. Klippe krydderurter. Pille ben fra fisken. Smøre en mad. Skære grøntsager til topping eller gnavegrønt

13 hygiejne og omtanke Når børn deltager i aktiviteter omkring madlavningen i daginstitutionen, er der nogle retningslinjer fra Fødevarestyrelsen, der skal efterleves. Derudover er der almindelig omtanke, som kræver, at personalet tager ansvar. Aktiviteten madlavning, kan foregå i køkkenet, på stuerne, på legepladsen eller i et af institutionens andre rum. Det er vigtigt at instruere børnene i nogle grundlæggende rutiner inden de starter på aktiviteten. følger I disse rutiner, er det intet problem at inddrage børn i madlavningen. Hygiejnerutiner 1. Vaske hænder grundigt før og efter madlavning og altid efter toiletbesøg. 2. Man putter ikke fingre i næse eller mund, når man arbejder med fødevarer. 3. Langt hår sættes i hestehale. 4. Institutionen skal have rene forklæder, t-shirts, kasketter eller kokkehuer klar, som børnene tager på. 5. Voksdug til arbejdsbord, som kun bliver brugt, når der laves mad. 6. Holde råvarer og tilberedte varer adskilt. 7. Man må ikke smage på råvarer som råt kød, kødfars og kagedej med rå æg. Vejledning for hygiejneregler for køkkenet i daginstitutioner kan hentes på Fødevarestyrelsens hjemmeside 24 1

14 Bilag Madkort BILAG Dagens menu DHAL med naan-brød, creme fraiche og drys af bredbladet persille Dhal indisk linsesuppe 15 børnehavebørn eller 20 vuggestuebørn Ingredienser 1 løg, hakket 1 dl olie karry, spidskommen, hvidløg og salt 1 kg tomater, hakkede 650 g røde eller brune linser 1 ½ l vand Fremgangsmåde Steg det hakkede løg i olien, tilsæt karry og de andre krydderier, lad det stege lidt. Tilsæt de hakkede tomater og lad dem stege lidt, når de begynder at koge ud kommes linserne i. Kom vand på til det dækker godt. Lad det simre ved svag varme til linserne er møre. Tiden afhænger af hvilken type linser det er og hvor gamle de er. Suppen piskes godt ud med et piskeris, eller køres gennem sigten eller blendes. Smag til med krydderier og evt. lidt mere vand hvis suppen er meget tyk. DAGENS MENU Rettens navn: Navngiv retten, så navnet afspejler det, der er i den og husk også at navngive delkomponenter og tilbehør HVAD KAN KØKKENET GØRE Overvej hvor meget dhalen skal blendes. Hvis det er første gang retten serveres, kan det være en god ide at blende dhalen helt glat og så gradvis gøre den grovere i konsistensen, for hver gang den serveres herefter. Anret dhalen i en skål for sig med en ske eller øse, der ikke har for langt et skaft, så børnene selv kan øse op. Server creme fraichen i en lille skål og finthakket persille i en anden. Send det hele brød ind, så børnene selv kan brække af det. Find tre små glas eller bøtter og put en teske krydderi i hver. Der skal karry og spidskommen i hver sit glas. I det tredje kan der fx komme kanel eller kardemomme. Læg film over glassene. Fortæl det pædagogiske personale, hvilke krydderier der er i bøtterne og hvilke, der indgår i dhalen. HVORDAN KAN I GØRE PÅ STUEN Lad børnene selv øse dhal op. Fortæl dem at creme fraiche er til at dryppe ned i retten og persillen kan drysses på toppen, men lad dem selv bestemme, hvordan de vil anrette på tallerkenen. Lad børnene selv brække et stykke af det hele brød. Mens I spiser, kan I lege denne leg : Prik hul i filmen over glassene med krydderier og send glassene rundt. Lad børnene dufte og gætte på, hvilket krydderi der ikke er i maden. Denne øvelse er god til at give børn, der er skeptiske overfor nye retter, lyst til at smage. Fokus bliver flyttet fra, om børnene kan lide eller ikke lide maden og over til at smage for at være med i en leg og et fællesskab. Tal med børnene om krydderier, og hvor de kommer fra. Karry er fra Indien, og spidskommen er fra Mellemøsten. Retten dahl spises blandt andet i Indien. Servering Server suppen med naanbrød og en skål drænet yoghurt til som børnene selv kan komme oveni. Naan 5 brød Ingredienser 1 portion 2 dl mælk 15 g gær 1 tsk sukker 1 æg ½ dl yoghurt naturel 1 tsk groft salt 2 spsk olie Ca. 500 g hvedemel Forslag Naan er indiske fladbrød, som er velegnede til at ledsage et måltid mad. Naan kan krydres, med fx nigellafrø som drysses henover brødene inden bagning. Fremgangsmåde Varm mælken til den er lunken. Rør gær og sukker røres sammen med mælken og lad blandingen stå i 15 min.tilsæt æg, yoghurt, salt og olie. Rør hvedemel i, indtil dejen er så fast, at den kan æltes med hænderne (hold 1 dl mel tilbage). Ælt dejen glat og smidig. Kom mel i, indtil dejen næsten ikke klistrer til bordet mere den skal æltes ca. 200 gange. Form dejen til 5 kugler. Dæk dem til med viskestykke eller plastfilm. Lad dem hæve i 2 timer ved stuetemperatur. Tryk kuglerne ud, så de bliver tynde på midten. Tryk og træk i dem, så de bliver dråbeformede, ca. 20 cm lange og 10 cm brede. Læg dem på en bageplade med bagepapir. Lad naanbrødene efterhæve ca. 20 minutter. Bag brødene ca. 10 minutter ved 250 grader. 1. Grønærtesuppe, hertil drys af hårdkogte æg og purløg samt ristet rugbrød i stedet for Shrek suppe med tilbehør 2. Råkost af rødbede og gulerødder i stedet for råkost 3. Blancherede gulerødder og forårsløg i stedet for grønt Vigtige råvarer: Her kan man vælge at skrive hvilke råvarer, der indgår i retten. Man kan også vælge at skrive hvilken råvare, man kan tage med ind på stuen og vise til børnene. 1. Grønærter, kartofler og løg 2. Rødbede og gulerødder 3. Gulerødder og forårsløg Billede: Her kan man klistre billeder på af den eller de pågældende råvarer, der er nævnt under vigtige råvarer

15 Københavns Madhus Bastbygningen Ingerslevsgade København V t :

Tamilsk, somalisk og arabisk mad

Tamilsk, somalisk og arabisk mad Tamilsk, somalisk og arabisk mad Kyllingecurry fra Sri Lanka Ingredienser: 500 g. kylling, ½ tsk. cayennepeber ½ tsk. kardemomme ½ tsk. stødt nellike ½ tsk. Kanel 1 tsk. paprika 1 spsk.. Garam masala 1

Læs mere

Hokkaidosuppe 1 hokkaido 1 løg 1spsk olivenolie 1l grøntsagsbouillion eller vand 1 rød peberfrugt 1 rød chili 1 spsk. spidskommen 2-3 dl kokosmælk

Hokkaidosuppe 1 hokkaido 1 løg 1spsk olivenolie 1l grøntsagsbouillion eller vand 1 rød peberfrugt 1 rød chili 1 spsk. spidskommen 2-3 dl kokosmælk Hokkaidosuppe 1 hokkaido 1 løg 1spsk olivenolie 1l grøntsagsbouillion eller vand 1 rød peberfrugt 1 rød chili 1 spsk. spidskommen 2-3 dl kokosmælk Skræl græskarret. Hvis skallen er tynd, behøver du ikke

Læs mere

Kartoffelmad klassik og en øl

Kartoffelmad klassik og en øl Kartoffelmad klassik og en øl Personas: Den ældre Relevante opskrifter: Rugbrød, klargøring Majonæse Bløde løg Serveringens indhold til en person: Rugbrød Majonæse Nykogte afkølede kartofler Bløde løg

Læs mere

Sund og varieret kost

Sund og varieret kost Karrysuppe med ris 2 spsk. olie 1-2 løg 3 fed hvidløg 2 spsk. karry 1 tsk. chili 1 bouillonterninger 2 pakker hakkede tomater 1 l. vand 100 g. ris 2 porre i tynde ringe Der kan evt. tilsættes kylling i

Læs mere

VEGANSKE BURGERE MED ÅRSTIDENS GRØNTSAGER

VEGANSKE BURGERE MED ÅRSTIDENS GRØNTSAGER MADOPSKRIFT VEGANSKE BURGERE MED ÅRSTIDENS GRØNTSAGER MADOPSKRIFT Dette er en sund vegansk ret, da der er taget højde for vigtigheden af en varieret og næringsrig kost samtidig med, at der også er tænkt

Læs mere

400 g rodfrugter (f.eks. persillerod, pastinak, gulerod, rødbede) 4 tsk olie 2 tsk citronsaft 1 tsk salt

400 g rodfrugter (f.eks. persillerod, pastinak, gulerod, rødbede) 4 tsk olie 2 tsk citronsaft 1 tsk salt Her er opskrifter, så I kan lave mad derhjemme. Det var fantastisk at møde jer. Jeg håber, I huske at bruge Jeres Mad-talenter i køkkenet derhjemme. I kan finde flere opskrifter på www.diaetist-iskov.dk.

Læs mere

Indisk mad. Indisk buffet 11. November

Indisk mad. Indisk buffet 11. November Indisk mad Indisk buffet Indisk rødløg 6 rødløg ½ l kærnemælk 1 tsk senneps frø Salt og peber Skær løgene i små stykker Læg de 5 løg i kærnemælken Sauter det ene løg og sennepsfrøene i olie Tilsæt det

Læs mere

Kokkelærerens madplan. Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag. Tortilla med oksekød, avocado, dressing og grøn salat

Kokkelærerens madplan. Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag. Tortilla med oksekød, avocado, dressing og grøn salat Kokkelærerens madplan Aftensmad Madpakke - små forslag til, hvordan vi kan bruge vores rester Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Pasta med asparges og parmaskinke Rester fra weekenden Fiskefrikadeller

Læs mere

Husk at læse jeres opskrifter godt igennem inden start. Menuen for i aften er følgende

Husk at læse jeres opskrifter godt igennem inden start. Menuen for i aften er følgende Velkommen til endnu en kokkeskole Velkommen til endnu en kokkeskole. I dag skal vi, som sidst, 3 retter igennem. Grupperne er de samme som sidst. Men der er rotation så vi rykker en ret frem fra sidst.

Læs mere

KLASSISKE RETTER VINTERMAD PÅ NYE MÅDER

KLASSISKE RETTER VINTERMAD PÅ NYE MÅDER KLASSISKE RETTER VINTERMAD PÅ NYE MÅDER KLASSISKE RETTER PÅ NYE MÅDER Det er vinter. Det er koldt der derude, mens varmen breder sig lunt og trygt inden døre, enten fra en knitrende brændeovn eller buldrende

Læs mere

Appelsinmarineret andebryst

Appelsinmarineret andebryst Appelsinmarineret andebryst Ingredienser, 4 port. ca. 150 g gulerødder ca. 300 g rødbeder ca. 200 g løg ca. 600 g andebrystfileter (ca. 2 stk.) 10 stk. Hele nelliker salt og peber Marinade: ca. 150 g appelsinsaft

Læs mere

NEMME ÆG NU NEMME ÆG NU NEMME. Nix pille! Vi har klaret det for dig

NEMME ÆG NU NEMME ÆG NU NEMME. Nix pille! Vi har klaret det for dig NEMME NEMME ÆG ÆG NU NU NEMME ÆG NU Nix pille! 15/01/14 08.56 Vi Vi har har klaret klaret det det for for dig dig Vi har klaret det for dig Salade Nicoise med grillstegt tun 4 personer Ingredienser Grillstegt

Læs mere

Skole madens mange muligheder

Skole madens mange muligheder Skole madens mange muligheder Mad- og måltidsguide til Madskoler Mad- og måltidsguide til madskoler Skolemad kan give eleverne mætte maver og energi til resten af skoledagen men skolemad indeholder også

Læs mere

Menu: Pastinaksuppe med rå kastanjer og timian. Vildsvinebov glaseret i øl med braiserede porrer, kastanjer, kastanjesauce og æble-rødløg kompot

Menu: Pastinaksuppe med rå kastanjer og timian. Vildsvinebov glaseret i øl med braiserede porrer, kastanjer, kastanjesauce og æble-rødløg kompot Menu: Pastinaksuppe med rå kastanjer og timian Vildsvinebov glaseret i øl med braiserede porrer, kastanjer, kastanjesauce og æble-rødløg kompot Ristet kastanjekage med kastanjeis og rehydreret hasselnød

Læs mere

Dette skal du have fast i dit køkken:

Dette skal du have fast i dit køkken: Dette skal du have fast i dit køkken: Olivenolie Eddike (evt. æbleeddike men ikke nødvendigvis) Sukker Salt Peber Hvedemel Dijonsennep Soya BACONWRAPS MED SVAMPE & RØGET SVINEMØRBRAD - 1 pakke wraps (madpandekager)

Læs mere

Kostfibre hvorfor. De tager plads for andre fødevarer. De hjælper med stabilt blodsukker De stjæler kalorier på deres vej

Kostfibre hvorfor. De tager plads for andre fødevarer. De hjælper med stabilt blodsukker De stjæler kalorier på deres vej Kostfibre hvorfor. De mætter De hjælper med stabilt blodsukker De stjæler kalorier på deres vej Maden flyttes hurtigere gennem kroppen De tager plads for andre fødevarer Tager lang tid at spise giver hurtigere

Læs mere

Morgenmad og mellemmåltid

Morgenmad og mellemmåltid Morgenmad og mellemmåltid Morgenmad Vælg mellem Skyr med æblemost kanel og nødder Skyr med ingefær og rugbrød Ristet rugbrød med ost og et blødkogt æg Æggepandekage med skinke og ost Knækbrød med ost Spinat

Læs mere

Inspiration til børnefødselsdage

Inspiration til børnefødselsdage Inspiration til børnefødselsdage Frugt og grønt Frugtpindsvin Udskåret melon Grønne lanser Til 15 børn Du skal bruge 1 hvidkålshoved eller 1 vandmelon 15 træspyd 4-5 forskellige slags grøntsager fra listen:

Læs mere

Vinter 2013. De kliniske diætister 2013-01-02

Vinter 2013. De kliniske diætister 2013-01-02 Vinter 2013 - Blomkålssuppe - Torsk i øldej med urteremoulade - Kylling med kikærter - Linsesalat - Broccoli salat - Klatboller - Rødbedekage med skyr creme Blomkålssuppe - 4 personer 1 lille blomkålshoved

Læs mere

Krydderbøf med dijonsauce og rodfrugtmos 4 personer. Cremet kartoffelsuppe med røget laks 4 personer

Krydderbøf med dijonsauce og rodfrugtmos 4 personer. Cremet kartoffelsuppe med røget laks 4 personer Lad dig bare friste Krydderbøf med dijonsauce og rodfrugtmos 4 personer 400-500 g hakket oksekød 1 spsk. Knorr krydderblanding til Kød og Grill Becel flydende til stegning af bøfferne Rodfrugtmos: 3-4

Læs mere

Vegetar. Auberginesnitsel* Blomkålsvegetter* Bønnepaté*

Vegetar. Auberginesnitsel* Blomkålsvegetter* Bønnepaté* Vegetar Auberginesnitsel* 2 skiver aubergine 1 cm tykke - drysses med ¾ tsk salt trækker i 15 minutter. De skylles derefter i koldt vand - vendes først i æggehvide eller hørslim derefter i rasp - de skal

Læs mere

Kære Spejdere. Kogebogen er lavet således, at der er to forslag til hver kødtype (hakket kød, kylling osv.).

Kære Spejdere. Kogebogen er lavet således, at der er to forslag til hver kødtype (hakket kød, kylling osv.). KOGEBOG Kære Spejdere I sidder nu med Proviantudvalgets forslag til retter til aftensmåltidet, der kan laves ud fra de ingredienser, I kan hente i jeres proviantudlevering. Der kan selvfølgelig laves 10.000

Læs mere

De praktiske. Boller, havregryn, æg, pålæg, mælk, rugbrød Madpandekager m.leftovers, salat, ost, salsa gulerøder, æbler, bananer

De praktiske. Boller, havregryn, æg, pålæg, mælk, rugbrød Madpandekager m.leftovers, salat, ost, salsa gulerøder, æbler, bananer De praktiske Dag Tirsdag aften Onsdag morgen Onsdag frokost snacks Onsdag aften Torsdag morgen torsdag frokost snacks Torsdag aftensmad Fredag morgen Mad Chili con/sincarne Boller, havregryn, æg, pålæg,

Læs mere

Milnersvej 42 3400 Hillerød tel 4820 6000 www.pharmakon.dk

Milnersvej 42 3400 Hillerød tel 4820 6000 www.pharmakon.dk Månedens menu Helleflynder med variation af kartoffel og jordbær Maj 2009 Grillet svinemørbrad og braiseret svinekæbe med pure af gulerødder tilsmagt med estragon, hertil forårsgrønt og kraftig sauce samt

Læs mere

Inspirationshæfte. - udarbejdet af Trine Jensen og Sofie Kongsgaard

Inspirationshæfte. - udarbejdet af Trine Jensen og Sofie Kongsgaard Inspirationshæfte - udarbejdet af Trine Jensen og Sofie Kongsgaard Opskrifterne er udviklet af studerende på Ernæring og Sundhedsuddannelsen i forbindelse med det sociale mad- arrangement Mad Med Muligheder

Læs mere

Hjerm Dagtilbud. KOSTPOLITIK Dagpleje, vuggestue og børnehave TÆT PÅ MENNESKER TEKNOLOGI OG NATUR

Hjerm Dagtilbud. KOSTPOLITIK Dagpleje, vuggestue og børnehave TÆT PÅ MENNESKER TEKNOLOGI OG NATUR Hjerm Dagtilbud KOSTPOLITIK Dagpleje, vuggestue og børnehave TÆT PÅ MENNESKER TEKNOLOGI OG NATUR Hjerm Dagtilbuds kostpolitik Formål Formålet med loven om frokostordning i dagtilbud er, at give alle børn

Læs mere

Amazins! Prøv VIND NYHED! Nemme, hurtige og ernæringsrigtige opskrifter! eksklusivt porcelæn fra Pillivuyt - hver uge!

Amazins! Prøv VIND NYHED! Nemme, hurtige og ernæringsrigtige opskrifter! eksklusivt porcelæn fra Pillivuyt - hver uge! Prøv Amazins! - med flere fibre og færre kalorier end f.eks. rosiner NYHED! Nemme, hurtige og ernæringsrigtige opskrifter! VIND eksklusivt porcelæn fra Pillivuyt - hver uge! Foto: Skovdal.dk Amazins er

Læs mere

Nr. 1 - Michael Pedersen. Forret

Nr. 1 - Michael Pedersen. Forret Råvarer: Pighvar Østers Forskellige Kartofler Kørvel Agurk Persille Purløg Dild Estragon Skalotteløg Perleløg Løg Citron Sukker Æbleeddike Smør Fløde Hønsefond Forret Tatar af pighvar og østers Syltet

Læs mere

til vuggestuebørn Madplan 12 Forår Madplanen viser, hvilken type måltider der kan serveres for vuggestuebørn om foråret.

til vuggestuebørn Madplan 12 Forår Madplanen viser, hvilken type måltider der kan serveres for vuggestuebørn om foråret. Forår Brug forårets friske varer til at give kulør, smag og vitaminer til maden. På side 24 er der en oversigt over forårets billige og næringsrige sæsonvarer. Årstid 11 til vuggestuebørn Madplan Madplanen

Læs mere

Cafe Rend og Hop og Trin for Trin d. 20/05 2015. Lækre og sunde opskrifter

Cafe Rend og Hop og Trin for Trin d. 20/05 2015. Lækre og sunde opskrifter Cafe Rend og Hop og Trin for Trin d. 20/05 2015 Lækre og sunde opskrifter 1 Kartoffel-porresuppe m. røde linser Ingredienser - 4 personer - 400 g. kartofler - 3 persillerødder - 3 gulerødder - 2 porre

Læs mere

Du kan gøre en forskel

Du kan gøre en forskel Scandic klimamenu Du kan gøre en forskel Dit forbrug af mad og drikkevarer påvirker i høj grad klimaet. Ca. 30% af al CO2-udledning kommer fra verdens fødevareproduktion, så du kan gøre en forskel hjemme

Læs mere

MADMOD & ARBEJDSGLÆDE - guide til handleplan i daginstitutioner

MADMOD & ARBEJDSGLÆDE - guide til handleplan i daginstitutioner MADMOD & ARBEJDSGLÆDE - guide til handleplan i daginstitutioner 1 Pjecen Madmod og Arbejdsglæde guide til handleplan i daginstitutioner er udarbejdet af Københavns Kommune, Børne- og Ungdomsforvaltningen

Læs mere

Økologisk, sundt og klimavenligt

Økologisk, sundt og klimavenligt Økologisk, sundt og klimavenligt Opskrifter til groconsult 24. august 2012 v/ Birte Brorson Laksesnack 4 personer (3 stk. til hver). (Dette er en sommerret, agurker og frisk salvie fås i vinterhalvåret

Læs mere

Gulerodssuppe med linser

Gulerodssuppe med linser nøglehuls retter 2 Gulerodssuppe med linser Nøglehulsopskrift - 26 juni 2013 Gulerodssuppe med linser Det skal du bruge (4 pers.) 750 g skrællede kartofler 3 store skrællede gulerødder (ca. 255 g) 2 store

Læs mere

Kokkelærens Madplan. Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag. rodfrugter til og pasta. rødbedesalsa. aften Kartoffelsalat med blendet

Kokkelærens Madplan. Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag. rodfrugter til og pasta. rødbedesalsa. aften Kartoffelsalat med blendet Kokkelærens Madplan Aftensmad Madpakke- Små forslag hvordan vi kan bruge vores rester Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Blå laks med kartoffelmos Lasagne med Nakkekotelet Kylling med sellerifritter

Læs mere

Smør din madpakke med Sebastian

Smør din madpakke med Sebastian Smør din madpakke med Sebastian Drejebog, opskrifter og indkøb mv. Mere information, kontakt Lone Bygwraa Coop Foreningssekretariat Tlf: 2775 7531 E-mail:lone.bygwraa@coop.dk Indhold: Drejebog, opskrifter

Læs mere

hurtige gode vegetariske retter

hurtige gode vegetariske retter hurtige gode vegetariske retter Politikens Forlag Politikens Forlag Nem vegetarisk Rigtig hurtig mad God grøn mad Hvorfor? Derfor Sådan Super lækre salater Rigtig hurtig mad Gode grønne gryder Knap så

Læs mere

Overordnet kostpolitik og kosttilbud i Dagtilbuddet Skovvangen. Vuggestuerne

Overordnet kostpolitik og kosttilbud i Dagtilbuddet Skovvangen. Vuggestuerne Overordnet kostpolitik og kosttilbud i Dagtilbuddet Skovvangen I Skovvangen tilbydes der kost i alle afdelingerne - dog ud fra forskellige principper. I vuggestuen Kornbakken og vuggestuen Århusbo er der

Læs mere

SØFF- opskrifter, august 2014. Squashsalat med peberrod

SØFF- opskrifter, august 2014. Squashsalat med peberrod SØFF- opskrifter, august 2014 Squashsalat med peberrod 4 små squash på omkring 12-15 cm 1/2-1 tsk salt 3 spsk eddike (æblecidereddike kan også bruges) 2-3 spsk sukker kværnet peber 1 spsk revet peberrod

Læs mere

Morgenmad Her får du ideer til din morgenmad, som er nemt og hurtigt at lave. De forskellige ideer kan mikses og kombineres med andet.

Morgenmad Her får du ideer til din morgenmad, som er nemt og hurtigt at lave. De forskellige ideer kan mikses og kombineres med andet. Morgenmad Her får du ideer til din morgenmad, som er nemt og hurtigt at lave. De forskellige ideer kan mikses og kombineres med andet. Yoghurt naturel (evt. blandet med fromage fraiche) med fiberdrys og

Læs mere

Uhm, vi faster! Jerk W. Langer og Louise Bruun

Uhm, vi faster! Jerk W. Langer og Louise Bruun Der er skåret ned for kalorierne og op for smagen i Louise Bruuns retter på de næste sider. Du kan faktisk spise det hele og samtidig være på fastekur. Af Louise Bruun FOTO XX Jerk W. Langer og Louise

Læs mere

Smagens Dag 2011. Navn: Klasse:

Smagens Dag 2011. Navn: Klasse: Smagens Dag 2011 Smag på sæsonen Navn: Klasse: Intro Smag på fødevarer i sæson På Smagens Dag skal du opleve smagens 5 grundsmage: Sødt, surt, salt, bittert og umami. Du skal smage på forskellige råvarer

Læs mere

Det er helt vildt - rådyr Torsdag 10/2-11. Det er helt. - Rådyr

Det er helt vildt - rådyr Torsdag 10/2-11. Det er helt. - Rådyr Det er helt vildt - Rådyr Rødvins marineret rådyr m. pamasan og krydderurter Rådyr yderlår + lårtunge 150g pamasan, revet 50g hasselnødder, fint hakkede Basilikum, timian og persille, fint hakkede Marinade:

Læs mere

Eriks Mad og Musik 23. maj 2009

Eriks Mad og Musik 23. maj 2009 Eriks Mad og Musik. maj 009 Saltede citroner Bruges til alt undtagen desserter. Frugtkødet bruges som garniture til stegt kylling eller andet stegt kød. Skrællen bruges fint snittet i salater. Saften bruges

Læs mere

Vores forslag giver mulighed for at arbejde med flere elementer hentet fra bekendtgørelsen (her skrevet med kursiv):

Vores forslag giver mulighed for at arbejde med flere elementer hentet fra bekendtgørelsen (her skrevet med kursiv): Side 1 Sæson Til læreren Didaktisk model Temaet sæson berører områderne fødevarer og miljø. Sæson er grundlag for store dele af arbejdet i køkkenet: Tilgangen til råvarer og efterspørgslen efter måltider

Læs mere

MESTERSLAGTEREN VINTERMAD

MESTERSLAGTEREN VINTERMAD MESTERSLAGTEREN VINTERMAD ØLBRAISERET NAKKEFILET 2 4 PERSONER INGREDIENSER: 1 kg Nakkefilet 100 g røget bacon 3 gulerødder 2 løg 1 porre 4 fed hvidløg 1 mørk øl (Ale eller lign) 1,5 kg kartofler 100 g

Læs mere

Smag på grøntsager i sæson

Smag på grøntsager i sæson Smag på grøntsager i sæson Elevhæfte 2009 Mad - eller hvad? smag på grøntsager i sæson Grøntsager og frugter er modne på forskellige årstider. Det kalder man, at grøntsager og frugter har sæson. I sæsonen

Læs mere

Godt humør, færre forkølelser og influenza

Godt humør, færre forkølelser og influenza Smækre lækre retter og gode råd. Sund mad, vand og motion er opskriften på Godt humør, færre forkølelser og influenza 2 Sådan er DET bare Indhold: Smækker lækker morgenmad.side 3 Kyllingewok...Side 5 Tuna

Læs mere

Supper og sovse Kartoffelsuppe Grønærtesuppe

Supper og sovse Kartoffelsuppe Grønærtesuppe Supper og sovse Her er nogle ca.opskrifter på Lindehusets supper og sovse. Man kan sagtens udelade nogle af grøntsagerne og evt. bruge andre alt efter hvad man lige har ved hånden. Bare suppen/sovsen smager

Læs mere

Julemad Julemad december 2012

Julemad Julemad december 2012 Julemad Menu Tilbehør Linsesalat Waldorf med selleri, valnødder, druer og mormor dressing Brune kartofler med honning og rosmarin fennikelsalat, estragon, pink grape og ristede mandler grønkålssalat med

Læs mere

Julefrokost Menu. Stegte sild

Julefrokost Menu. Stegte sild Julefrokost Menu Stegte sild 8 ferske sildefileter (ca. 600 g) 2 spsk dijonsennep 4 spsk små dildkviste 1½ tsk groft salt friskkværnet peber 3 spsk rugmel 25 g smør Eddikelage ¼ liter lagereddike 150 g

Læs mere

INSPIRATION TIL TILBEREDNING AF INSEKTER. LOPES, BOESEN & MULVAD Teknoantropologi BA April 2015

INSPIRATION TIL TILBEREDNING AF INSEKTER. LOPES, BOESEN & MULVAD Teknoantropologi BA April 2015 INSPIRATION TIL TILBEREDNING AF INSEKTER LOPES, BOESEN & MULVAD Teknoantropologi BA April 2015 Protein dip Protein kiks/knækbrød 2 dl hytteost 1 dl persille 2 spsk mayonnaise 1 spsk hakket løg 2 spk frisk

Læs mere

Ølmenu til fredag d. 6-1-2012. Bouillon af Svampe

Ølmenu til fredag d. 6-1-2012. Bouillon af Svampe Ølmenu til fredag d. 6-1-2012 Bouillon af Svampe Madolie 1 dl Kalvefond 1,5-2 l Barleywine(stærk special øl) 1 dl Blandede svampe 300 g Skalotteløg, i små tern 2 Gulerødder, skrællede, i små tern 2 Porre,

Læs mere

De 2 løg kommes i en kasserolle sammen med - kasserollen sættes på lav varme (fx 2 af 6), og der røres jævnligt.

De 2 løg kommes i en kasserolle sammen med - kasserollen sættes på lav varme (fx 2 af 6), og der røres jævnligt. Lasagne Parmesan = Parmigiano Reggiano! Fem lækre lasagner med hver deres charme gode til både hverdag fest! Klassisk lasagne 4-6 personer 3-4 gulerødder skrælles rives, 4-5 fed hvidløg knuses, 5-6 løg

Læs mere

Opskrifter fra os til dig!

Opskrifter fra os til dig! Opskrifter fra os til dig! Hér finder du alle opskrifterne til den russiske menu, Buffet Russka, som vi serverede for FSL Kreds 10 i forbindelse med det årlige TR-træf på Hornstrup Kursuscenter. En dejlig

Læs mere

Mad i børnehøjde en eftermiddag med fisk

Mad i børnehøjde en eftermiddag med fisk Mad i børnehøjde en eftermiddag med fisk Indhold: Tips om fisk... 3 Hvor meget fisk spiser børn?... 3 Anbefalinger om fisk... 4 Opskrifter... 5 Torskesalat... 5 Bagt havørred... 5 Bønnefritter... 6 Mango-dadelsalsa...

Læs mere

7 dage - 7 måltider. Af Lene Hansson. Opskrifter - indkøbsplan - hygge til weekenden. 7 dage - 7 måltider. Af Lene Hansson.

7 dage - 7 måltider. Af Lene Hansson. Opskrifter - indkøbsplan - hygge til weekenden. 7 dage - 7 måltider. Af Lene Hansson. Kostplan - uge 14 Foto: L&R Indkøb Dette skal du købe i denne uge (ingredienserne til weekendhygge ikke medtaget): Fokusgrønt Tomat Persille Løg Citron Øvrig frugt og grønt Rødløg Forårsløg Porrer Fennikel

Læs mere

Den lækre. Kartoffel. Opskrifter & inspiration

Den lækre. Kartoffel. Opskrifter & inspiration Den lækre Kartoffel Opskrifter & inspiration Grov kartoffelmos med selleri Til hverdag og fest Den taknemlige kartoffel kan bruges til både hverdag og fest i mange variationer. Kartoflen er og har siden

Læs mere

Turmad Hovedretter. Fisk med stærk sauce

Turmad Hovedretter. Fisk med stærk sauce Fisk med stærk sauce -4 5-600 g. friskfanget eller tørret fisk (anykind) Olivenolie til stegning 2 tsk. carry 2 tsk. cayenne- chillipeber 4 fed hvidløg 1 ds. koncentreret tomatpure Evt. soyasauce 5 dl.

Læs mere

Portionerne i Menuplanen

Portionerne i Menuplanen Portionerne i Menuplanen I nedenstående skemaer finder du en oversigt over portionsstørrelser til hhv. vuggestue- og børnehavebørnene til dagens måltider; morgenmad, formiddagsmad, frokost og eftermiddagsmad.

Læs mere

Opskrifter med lakrids - NYT PIFT TIL VELKENDTE KLASSIKERE

Opskrifter med lakrids - NYT PIFT TIL VELKENDTE KLASSIKERE Opskrifter med lakrids - NYT PIFT TIL VELKENDTE KLASSIKERE Efter afkøling skal du hurtigst muligt gemme dine cookies for børn og barnlige sjæle på et sikkert sted for ellers er holdbarheden på de nybagte

Læs mere

Billedfelt: 8,5 X 9 cm Billedopløsning: 300dpi

Billedfelt: 8,5 X 9 cm Billedopløsning: 300dpi Bydelsmødre Bydelsmødrenes Landsorganisation består af grupper af frivillige kvinder, primært med etnisk minoritetsbaggrund, som vælger at tage en Bydelsmoruddannelse, for at kunne hjælpe andre kvinder,

Læs mere

Sådan laver du sundere juleguf

Sådan laver du sundere juleguf Sådan laver du sundere juleguf Læs Rasmus Fredslunds seks sunde og e-numre-fri opskrifter på julegodter. Orangestænger 3 appelsiner, helst økologiske (lav eventuelt lidt ekstra og gem i køleskabet) 1 liter

Læs mere

Eriks Mad og Musik 23. oktober 2010 Brød, boller og bagværk

Eriks Mad og Musik 23. oktober 2010 Brød, boller og bagværk Eriks Mad og Musik. oktober 00 Brød, boller og bagværk Surdej 0 g gær dl lunkent vand g rugmel eller andet groft mel Rør gæren ud i vandet. Rør / af melet i til en godt klistret dej. Dæk skålen med folie

Læs mere

Madpakker til unge unge

Madpakker til unge unge Hvorfor Madpakker til unge unge Ca. 1/3 af den daglige energi skal indtages mens man er i skole eller på arbejde. Når man spiser sundt gavner det helbredet, man får mere energi og en bedre koncentrationsevne

Læs mere

Spørgeskema: køkken. Serverer køkkenet grønt tilbehør til det varme måltid? Ja, dagligt

Spørgeskema: køkken. Serverer køkkenet grønt tilbehør til det varme måltid? Ja, dagligt Kulinarisk kvalitet Hvor mange køkkenmedarbejdere tilsmager maden i forbindelse med tilberedning af hvert måltid? En To Flere end to Ingen Foretager køkkenet systematisk opfølgning og evaluering af dagens

Læs mere

SMÅ SKRIDT i denne måned er: Sundere Julemåned

SMÅ SKRIDT i denne måned er: Sundere Julemåned SMÅ SKRIDT i denne måned er: Sundere Julemåned Juletid er hygge tid! Der er rigtig mange fristelser i julemåned både for børn og voksne. Hvordan kan I med jeres børn komme sundere igennem alt julehygge?

Læs mere

Oversigt over opskrifter 2 grupper á 3

Oversigt over opskrifter 2 grupper á 3 Oversigt over opskrifter 2 grupper á 3 Hovedret: Fars til kødboller / frikadeller / forloren hare / farseret porre (Fra Omtanke i store gryder) Tilbehør: kartofler efter eget valg Salat / grøntsager: den

Læs mere

Vegetar Light. Vegetar Light. Mere. Mere. Karina Schramm FLERE FEDTFAT TIGE VEGETAROPSKRIF TER

Vegetar Light. Vegetar Light. Mere. Mere. Karina Schramm FLERE FEDTFAT TIGE VEGETAROPSKRIF TER Mere Vegetar Light Mere Vegetar Light Uanset om du er kaloriebevidst vegetar, kødspiser på nedtrapning eller bare nysgerrig på afveje, kan du få glæde af denne kogebog. Efter at have bladret lidt i den

Læs mere

Børnemadsvalget i Lejre Kommune. Udgives af: Center for Dagtilbud, Lejre Kommune

Børnemadsvalget i Lejre Kommune. Udgives af: Center for Dagtilbud, Lejre Kommune Børnemadsvalget i Lejre Kommune Udgives af: Center for Dagtilbud, Lejre Kommune Hvorfor skal jeg læse denne folder? Synes du at dit barn og de andre børn i børnehaven skal spise hjemmelavede madpakker

Læs mere

7 dage - 7 måltider. Af Lene Hansson. Opskrifter - indkøbsplan - hygge til weekenden. 7 dage - 7 måltider. Af Lene Hansson.

7 dage - 7 måltider. Af Lene Hansson. Opskrifter - indkøbsplan - hygge til weekenden. 7 dage - 7 måltider. Af Lene Hansson. KOSTPLAN - UgE 31 Foto: L&R Indkøb Dette skal du købe i denne uge (ingredienser til weekendhygge ikke medtaget): Fokusgrønt Brøndkarse Frugt og grønt: Romainesalat 1 pakke valgfri salat Hvidkål Squash

Læs mere

Appetitvækkeren mad- og måltidspolitik 2015-2017. Sund mad til børn på Bornholm

Appetitvækkeren mad- og måltidspolitik 2015-2017. Sund mad til børn på Bornholm Appetitvækkeren mad- og måltidspolitik 2015-2017 Sund mad til børn på Bornholm Godkendt af Børne- og Skoleudvalget 29. april 2014 Fokus på mad og måltider i Bornholms Regionskommune Bornholms Regionskommune

Læs mere

Opskrifter til produktionsskolekostkursus 2010

Opskrifter til produktionsskolekostkursus 2010 Opskrifter til produktionsskolekostkursus 2010 Morgenmads-idéer Grød 1 dl havregryn 2 spsk. solsikkekerner 1 lille drys salt 1 lille æble i tern eller revet Ovenstående koges op og koger stille et par

Læs mere

KOPIARK 1-13 5.-6. KLASSETRIN

KOPIARK 1-13 5.-6. KLASSETRIN KOPIARK 1-13 5.-6. KLASSETRIN PIA ROSENLUND & CHRISTINE BENDIX KONSULENTER FOR FØDEVARESTYRELSEN. UDDANNEDE FOLKESKOLELÆRERE MED BACHELOR I HJEMKUNDSKAB ET SUNDERE VALG MED NØGLEHULLET Kopiarkene kan hentes

Læs mere

Kostpolitik for Sorø Dagpleje

Kostpolitik for Sorø Dagpleje Kostpolitik for Sorø Dagpleje Forældrebestyrelsen ønsker med kostpolitikken at synliggøre de principper som vi finder vigtigst i forhold til kosten i dagplejen. Disse principper omhandler blandt andet

Læs mere

Antipasta: Grøn salat 10 personer: Antipasto: Peberfrugt og porre 10 personer: Menuen fra Sejlklubbens Generalforsamling lørdag den 17.

Antipasta: Grøn salat 10 personer: Antipasto: Peberfrugt og porre 10 personer: Menuen fra Sejlklubbens Generalforsamling lørdag den 17. Menuen fra Sejlklubbens Generalforsamling lørdag den 17. januar 2015 Antipasta: Grøn salat 1 iceberg salathoved 1 dåse artiskokhjerter 1 dåse palmehjerter 1 glas cornichoner 1 stor fennikel Strimler af

Læs mere

Værdigrundlag og læreplan

Værdigrundlag og læreplan Værdigrundlag og læreplan Fuglereden er en integreret institution, hvor vuggestuen og børnehaven blev sammenlagt i august 2010. At slå to institutioner, to personalegrupper, to kulturer og to faglige kontekster

Læs mere

Den daglige pædagogiske praksis i Børneinstitutionen Frøgården Vuggestueafdelingen.

Den daglige pædagogiske praksis i Børneinstitutionen Frøgården Vuggestueafdelingen. 1 Den daglige pædagogiske praksis i Børneinstitutionen Frøgården Vuggestueafdelingen. 2 Den daglige pædagogiske praksis i Vuggestueafdelingen. I denne folder har vi forsøgt at beskrive vores mål for den

Læs mere

HindbærkageMajspandekager MinimuffinsSvamperoulade SpinatbrødLamGrillburger MinitoastCrostini FYLD SOMMEREN

HindbærkageMajspandekager MinimuffinsSvamperoulade SpinatbrødLamGrillburger MinitoastCrostini FYLD SOMMEREN HindbærkageMajspandekager MinimuffinsSvamperoulade SpinatbrødLamGrillburger MinitoastCrostini FYLD SOMMEREN MED LETTE, LÆKRE RETTER Let og lækkert Sommermad er meget mere end pølser og grillmad. Bliv inspireret

Læs mere

Københavns Madskole Kurser efterår 2014

Københavns Madskole Kurser efterår 2014 Københavns Madskole Kurser efterår 2014 Københavns Madhus Bastbygningen www.kbhmadhus.dk KØBENHAVNS MADSKOLE Skal dine elever være de skarpeste knive i skuffen? Fra 1. september 2014 tilbyder Københavns

Læs mere

Krav til frokostmåltidet

Krav til frokostmåltidet Krav til frokostmåltidet Her ses Børnehuset Stauninggårdens krav til sammensætning og næringsindhold af frokostmåltidet ud fra de 8 madvaregrupper som er anbefalet af Fødevarestyrelsen. ***** Krav til

Læs mere

8 lækre opskrifter på lam

8 lækre opskrifter på lam 8 lækre opskrifter på lam Lammeskank med mørk øl og lakrids 2 store eller 4 små lammeskanke ½ spsk. lakridspulver eller ½ lakridsrod 2 store mørke øl 8 fed hakket hvidløg 3 gulerødder i tern 1 løg i tern

Læs mere

Langhøj dagtilbud og SFO s kostpolitik.

Langhøj dagtilbud og SFO s kostpolitik. Langhøj Dagtilbud og SFO Bækvej 6,Asp 7600 Struer Tlf: 96848940 Langhøj dagtilbud og SFO s kostpolitik. I forbindelse med den stigende interesse og fokus på sundhed og trivsel, skabes indsatser for at

Læs mere

Brød og kager uden gluten, korn og mælk

Brød og kager uden gluten, korn og mælk Brød og kager uden gluten, korn og mælk Dette opskriftshæfte er blevet til på baggrund af det efterhånden store antal danskere, som udviser allergiske reaktioner fysisk som psykisk efter indtagelse af

Læs mere

PHILADELPHIA EN SIKKER VINDER I CHEESECAKE

PHILADELPHIA EN SIKKER VINDER I CHEESECAKE PHILADELPHIA EN SIKKER VINDER I CHEESECAKE PHILADELPHIA SOM SKABT TIL CHEESECAKE TILBEREDNINGSTID ı 80 min. SERVERINGSPORTION ı 264 g kj 2951, kcal 705, protein 11,7 g, fedt 43,3 g, kulhydrat 67,3 g Er

Læs mere

Tunge. Økologisk indmad. Indmad er in. Sprængt oksetunge. Kogt oksetunge 8.1. 1 kg tunge. Saltlage: 20 g sukker 60 g salt 1 l vand

Tunge. Økologisk indmad. Indmad er in. Sprængt oksetunge. Kogt oksetunge 8.1. 1 kg tunge. Saltlage: 20 g sukker 60 g salt 1 l vand Økologisk indmad. Tunge Sprængt oksetunge 1 kg tunge lage: 20 g sukker 60 g salt 1 l vand Sprængning af kød er en mild saltning, som tilfører kødet saftighed og smag. Kog saltlagen sammen, køl ned og læg

Læs mere

Småfolket/Regnbuen Småfolket/Regnbuen. Sundhedspolitik

Småfolket/Regnbuen Småfolket/Regnbuen. Sundhedspolitik Sundhedspolitik I Småfolkets/ Regnbuens sundhedspolitik kan du læse om institutions politikker vedrørende kost, bevægelse, sygdom, søvn og pauser. For at sikre børnenes sundhed og trivsel er det vigtigt

Læs mere

Opskifter med SUPREME oksekød - bøffer og stege i verdensklasse!

Opskifter med SUPREME oksekød - bøffer og stege i verdensklasse! Opskifter med SUPREME oksekød - bøffer og stege i verdensklasse! Indhold Ribeye med stegte peanuts, champignon og sød chili...6 Ribeye på kartoffelmos og stegt agurk...8 Culotte med aubergine, citron,

Læs mere

Udarbejdet af Eventyrhusets kostudvalg

Udarbejdet af Eventyrhusets kostudvalg Udarbejdet af Eventyrhusets kostudvalg Forord Eventyrhuset vil gerne give dit barn en god hverdag med velvære, trivsel, udvikling og en god opvækst med sunde kostvaner. Det er vigtigt med en sund kost,

Læs mere

Hvede, havre, byg og rug

Hvede, havre, byg og rug Planter er også mad Grøntsager, frugt og korn PLANTER er også din mad Tema om Korn Hvede, havre, byg og rug INDSKOLINGen: 1.-3. klasse PLANTER er også mad Tema om korn INDSKOLINGEN: 1.-3. klasse 1 Delemne

Læs mere

Kostpolitik for Helsted Børnehus

Kostpolitik for Helsted Børnehus Kostpolitik for Helsted Børnehus Hvorfor en kostpolitik? Der er fart på i børnenes dagligdag der skal, lege og lærer en masse nyt. Børnene skal vokse og udvikle sig og det er derfor vigtigt at de får,

Læs mere

Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor.

Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor. Skolens kantine Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor. Derudover arbejder vi med sundheden, og vi tilbyder dagligt sunde alternativer. Du finder disse alternativer

Læs mere

SMAGFULDE RETTER FYLDT MED FORÅR DU IKKE KAN MODSTÅ

SMAGFULDE RETTER FYLDT MED FORÅR DU IKKE KAN MODSTÅ SMAGFULDE RETTER FYLDT MED FORÅR DU IKKE KAN MODSTÅ MARINERET FILET ROYAL MED ÆBLER, JORDSKOKKER OG KARRYMARINADE 1 marineret filet royal ÆBLE- OG JORDSKOKKEKOMPOT 4 jordskokker 2 æbler (Cox Orange) 1

Læs mere

Mad- og måltidspolitik for Stavtrup dagtilbud

Mad- og måltidspolitik for Stavtrup dagtilbud Mad- og måltidspolitik for Stavtrup dagtilbud Intro: Denne folder indeholder Stavtrup dagtilbuds mad- og måltidspolitik - som tager udgangspunkt i Århus Kommunes overordnede kostpolitik. (søg evt. links

Læs mere

H H. Madskoler VIL DU MED?

H H. Madskoler VIL DU MED? Madskoler VIL DU MED? 2015 FÅ EN SJOV OG LÆRERIG SOMMERFERIE MED MADSKOLERNE Madskolerne giver børn og unge i alderen 8-12 år viden om mad, måltider og motion på en sjov, lærerig og aktiverende måde -

Læs mere

sommer Hjemmelavet er nemt... supernemt! Opskrift se side 9

sommer Hjemmelavet er nemt... supernemt! Opskrift se side 9 sommer Hjemmelavet er nemt... supernemt! Opskrift se side 9 Det er sommer, himlen er blå, og havens frugtbuske bugner af bær... Vil du fryde dine smagsløg med hjemmelavet saft, marmelade og andre søde

Læs mere

OM DAGEN. Få gode ideer til frugt og grønt morgen, middag, aften og ind i mellem

OM DAGEN. Få gode ideer til frugt og grønt morgen, middag, aften og ind i mellem OM DAGEN 6 også når du flytter hjemmefra Få gode ideer til hvordan du får 6 om dagen morgen, middag og aften ind i mellem Få gode ideer til frugt og grønt morgen, middag, aften og ind i mellem Et af de

Læs mere