MAD TIL HERSKAB OG TJENESTEFOLK PÅ STØVRINGGÅRD KLOSTER

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "MAD TIL HERSKAB OG TJENESTEFOLK PÅ STØVRINGGÅRD KLOSTER 1922-24"

Transkript

1 KULTURHISTORISK MUSEUM ÅRBOG 2003 MAD TIL HERSKAB OG TJENESTEFOLK PÅ STØVRINGGÅRD KLOSTER Af Inge Marie Hyldgård Blandt min mormors efterladenskaber er en tynd, gulnet og laset regnskabsbog. Ryggen er i stykker, en del sider er løse, og papiret er meget mørt, så det er sandelig ikke for udseendets skyld, mormor gemte den gennem et langt liv. Indholdet har været et kært minde fra en tid, der rent arbejdsmæssigt var karrierens højdepunkt, hvis man kan tale om en kokkepiges karriereforløb. I bogen er der nemlig ført regnskab, ikke med penge men med mad, for her ses lister over middagsretter og frokoster lavet i køkkenet og serveret på Støvringgård Kloster i årene 1922 til Listerne er langt fra komplette, måske var det kun i starten, mormor skrev i bogen, eller måske er siderne simpelthen ikke bevarede. Et par løse sider af andet papir er foldet og lagt ind i bogen. Herpå er måltiderne i påsken og julen omhyggeligt noteret. Foruden listerne ses en del opskrifter at være skrevet ind med samme hånd og samme blæk, men også opskrifter med blyant og andet blæk ses. Den lille bog har altså både været kokkepigens opskriftsamling og regnskab med menuerne. Mormor var født 1901 i Bode på Djursland og døbt Marie Bæk Sørensen. Forældrene var solide gårdmandsfolk på en firlænget, grundmuret gård af pæn størrelse. Der var 13 børn, hvoraf to dog døde som ganske små. Tonen i hjemmet beskrev Marie altid som lys og munter, der var ofte sang og mange mennesker i hjemmet. Moderen sagde ofte Vi har altid arbejde og mad nok. Med mange børn måtte man være praktisk. Marie sov i samme seng som sin søster Gudrun, der blot var et år yngre. Skolegangen foregik i landsbyskolen, hvor en enkelt lærer styrede den lille klasse om formiddagen og de store om eftermiddagen. Maries konfirmation blev slået sammen med en ældre søsters bryllup, hvilket ikke var særligt sjovt for konfirmanden, der blev noget overset. Efter konfirmationen blev Marie sendt ud at tjene, for at lære alt hvad en kommende gårdmandskone skulle kunne. Nu fulgte flere pladser, første sted var Lundballegård, senere var hun bl.a. i køkkenet på Hotel Randers som kold jomfru. Den spanske syge, der hærgede som en epidemi i 1918, ramte Marie samt en søster så hårdt, at familien ikke troede, hun overlevede, men hun kom sig og blev af faderen sammen med sin søster sendt på rekreation en hel sommer i et sommerhus hos en fisker på Djursland. Livet gik videre, Marie tog på sykursus og lærte desuden at kniple, og hun tog flere pladser, inden hun kom til Støvringgård Kloster i På Støvringgård Kloster skulle Marie styre køkkenet og fik titlen husjomfru. De ældste daterede optegnelser i bogen er fra 3. november Flere år senere skrev Marie stadig opskrifter ned i den lille bog, men denne artikel handler udelukkende om notaterne fra Støvringgård Kloster. I de ældste opskrifter regnes med kvint, lod, pund og potter ved angivelse af mængder. 1

2 Støvringgård Kloster Foto fra o af klostret, set fra sydøst. Herregårdens historie rækker tilbage i middelalderen, hvor det ældste Støvringgård formodentlig har ligget i Nørreskovens øvre del. Den nuværende placering, på et voldsted med vandfyldte grave omkring, går næppe længere tilbage end 1500-tallet. Den ældste del af de nuværende bygninger er sydfløjen, der blev opført i 1622, den lille tilbygning på sydfløjen er fra De øvrige bygninger er resultatet af en gennemgribende istandsættelse i Stiftelsen Støvringgård Jomfrukloster blev grundlagt i baronesse Fuirens testamente, dateret til hendes dødsdag den 23. november Det var en mild stiftelse, hvortil døtre af mænd i de fem første rangklasser havde adgang. Det varede imidlertid nogle år, før klostret var klar til at modtage sine nye beboere, idet den gamle herregård skulle ombygges og sættes i stand, hvilket skete i 1740 erne. Senere er hovedbygningen blevet restaureret i flere omgange, mest gennemgribende i 1970 erne og 80 erne, hvor sætningsskader nødvendiggjorde en omfattende restaurering af bl.a. bygningens fundering samt en modernisering af beboernes lejligheder til en nutidig standard. Der er naturligvis blevet løbende vedligeholdt gennem årene, men de fleste moderniseringer og større arbejder er fra tiden efter 1920 erne, så på Maries tid stod huset i overvejende grad stadig som det blev indrettet ca. 180 år tidligere. En undtagelse er dog komfuret og måske også køkkenet. Foto fra køkkenet i dag? Køkkenet ligger i kælderen under sydfløjen. På den ældste opmåling af sydfløjen fra o er kælderen delt i tre rum, med tøndehvælv i de to yderste og krydshvælv i det midterste. Der er et kaminildsted i hver gavl, hvor madlavningen fandt sted over åben ild. I 1800-tallet kom jernkomfurerne til, og man byggede om i kælderen. Der blev opført nye, lavere hvælv og indsat skillerum. Trappen op ligger dog på sin oprindelige plads. Køkkenet har først og fremmest været en arbejdsplads, og indretningen har fulgt med de til enhver tid gældende krav om arbejdsplads, opbevaringsmuligheder og den tekniske standard i ildsteder og ovne. Hvordan køkkenet så ud i detaljer i 1920 erne ved ingen mere, men vi får dog glimt af forholdene dengang. Marie omtalte senere sin tid på Støvringgård med en vis stolthed og genså køkkenet i forbindelse med renoveringen i 1980 erne. Blandt minderne dukkede stort og småt op om arbejdet i køkkenet og livet på Støvringgård Kloster. Der boede mange mennesker på Støvringgård, da hun var der: 12 konventualinder, der blev kaldt damerne, en priorinde, syv piger, (en til priorinden, damerne delte en pige to og to), to køkkenpiger, to stuepiger, en husjomfru og en tjener. I alt 26 personer. Men endnu flere var på kost: en kusk, en brændehugger, en hønsemand og postbudet (dog kun frokost). Så der skulle altid laves mad til 30 personer! Om søndagen kom også præsten og degnen. Der blev lavet mad på to komfurer og i to ovne, til herskabet og til tjenestefolkene, hvilket var nødvendigt i en husholdning med både et stort herskab og et stort folkehold. Blandt tjenestefolkene spiste pigerne for sig selv, og de øvrige folk for sig selv, så der var styr på tingene! Til middag skulle damerne normalt have tre retter mad, folkene to retter. Til frokost fik damerne maden anrettet på en bakke og bragt op på værelset, undtagen om søndagen hvor man spiste sammen. Om søndagen serveredes vin til maden. Man holdt strengt på rangfølgen, både til måltiderne og i kirkesalen. Maden skulle fra køkkenet op i spisestuen via en smal trappe midt i sydfløjen. Det var tjenerens arbejde at servere maden, og han var ikke glad, når de skulle have pandekager. Det betød nemlig, at han skulle rende op og ned ad den stejle trappe med to tallerkner ad gangen. Pandekagerne skulle jo serveres frisk fra komfuret! På Maries tid hed tjeneren Peter Jørgensen. Hun beskrev ham som skrap over for folkene, han blev sur, hvis ikke alt gik, som han ville. Folkene betegnede ham som lidt jomfrunalsk, men han var særdeles afholdt af damerne og boede i en pæn stue på samme etage som dem. Husjomfruen havde sit eget værelse i kælderen ved siden af køkkenet, mens pigerne sov på loftet. Der blev jo holdt gæs på Støvringgård, og det kunne give problemer, da gæssene gik 2

3 frit omkring. En særlig hidsig gase holdt en dag Marie inde på dasset noget længere end beregnet, indtil den forsvandt igen. Dasset var et lille træskur ud til voldgraven. Der var som nævnt dobbelt komfur og dobbelte ovne. Bagerst i Maries hefte findes et afsnit forskellige opskrifter, der antagelig er samtidig med de ældste optegnelser. Her ses også stegetider beregnet til de gamle jernkomfurer. Der står naturligvis ikke noget om grader, der jo ikke angives på de gamle komfurer: Foto af de gamle komfurer? Oksesteg, 22 p. steges 3½ time Kalvesteg, 22 p. steges 3½ time Flæskesteg, 22 p. steges 4 timer Dyreryg steges 2 timer Køller og bov steges 3 timer Hare steges 1½ time 1 gås steges i ovn 3 timer 1 and steges i ovn 2 timer Kyllinger steges i gryde 1½ time Duer steges i gryde 1½ time Råvarer og krydderier De retter, der blev lavet på Støvringgård Kloster adskiller sig næppe fra maden på herregårde og andre større husholdninger fra samme tid, hvor husjomfruen skulle sørge for både herskab og folk. Der er et pænt indslag af vildt, hvilket viser, at man havde en god jagt og måske stadig en skytte tilknyttet klostret. I 1959 nævnes om skytten i 1800-tallets midte at han vistnok sorterede direkte under priorinden. Han bar, som legitimation, et jagtskilt af sølv med våben og navnetræk. 1 Senere leverede skovrideren vildt til køkkenet. Det meste frugt og grønt stammede formentlig fra klostrets egen have, hvor man altid har haft en gartner ansat. På herregårdene var det en gammel tradition at dyrke meget frugt og grønt selv, og siden 1700-tallet dyrkede man også en lang række grønsager, der ellers ikke var så almindelige. Først efter 1920 erne blev handelsgartnerierne rigtig udbredte og forsynede byerne med et bredt udbud af friske grønsager. Køkkenet på Støvringgård Kloster var på Maries tid formentlig næsten selvforsynende med frugt og grønt, og med henkogning og syltning med sukker var det ydermere muligt at have forråd af ellers letfordærvelig frugt og grønt. Følgende frugt og grønt nævnes i folkenes mad: æbler, hyldebær, hindbær, jordbær, pærer, kartofler, peberrod, rødkål, selleri, grønkål, porrer, skorzonerrødder, blomkål, rabarber, spidskål, gulerødder. Det er karakteristisk, at selvom folkenes grønsager er varierede, kan det alt sammen sagtens være egen avl. Konventualindernes udvalg af frugt og grønt var mere specielt. Der nævnes: Trøffel, blegselleri, rødkål, kardon, champignon, ærter, asparges, jordskok, kastanjer, citron, appelsin, porrer, kartofler, spinat, tomat, agurk, tyttebær, blomkål, æble, gulerødder og svedsker. Trøffel er en importeret svamp, der har været kendt og eftertragtet siden oldtiden for dens særlige smag og duft. Den kunne fås som konserves. Kardon er en stor tidselplante. Man spiste de blegede bladstilke, der smager som artiskok. De blev tidligere dyrket i herregårdshaver, men er nu næsten glemt. Kardon stammer oprindelig fra middelhavslandene. Blegselleri har været brugt i Danmark siden 1700-tallet, men blev først almindelig i 1960 erne. Og champignon blev i Danmark udelukkende dyrket som herregårdskulturer frem til 1920 erne. Først fra 1929 blev der udbredt handelsdyrkning. Jordskokker blev kendt i Europa i 1600-tallet, men siden næsten glemt, skønt den er let at dyrke. Jordskokker var sjældne i Med rødkål menes den kendte, danske version, der har været brugt som tilbehør siden slutningen af 1800-tallet. Ærterne kunne konserveres ved henkogning, en teknik 3

4 der blev anvendt fra anden halvdel af 1800-tallet. Fra samme tid var der en omfattende dyrkning af asparges til konserves, så man har antagelig fået asparges fra dåse om vinteren. Krydderier nævnes næsten ikke bortset fra peberrod, der er en gammel dansk krydderplante. Den er nævnt flere gange til oksebryst og som peberrodssauce. Desuden nævnes boller i karry og skarp sauce. Der er dog ingen tvivl om, at maden har været smagt til med de krydderier, som passede til retterne. Derimod har man ikke kendt de mange eksotiske, udenlandske krydderier, vi bruger i dag. Andre råvarer og retter, der i dag er almindelige, ses slet ikke. Ris a la mande forekommer overhovedet ikke i julen, hverken hos konventualinderne eller folkene. Tomater er kun nævnt nogle få gange. De blev først almindeligt anvendt omkring Salat findes heller ikke på listerne, men den var også på dette tidspunkt mest brugt til smørrebrød, selvom hovedsalat med dressing da var kendt. Marie brugte i øvrigt hele sit liv en salatdressing bestående af fløde smagt til med sukker og citronsaft. Det var en opskrift som kom frem i slutningen af 1800-tallet, da danskerne skulle lære at spise salat, og den var i mange år den mest anvendte salatdressing i Danmark. Der skulle ikke være andet end hovedsalat i salatskålen. Der er ikke overraskende forskel på kosten til folkene og til konventualinderne, men det er svært at sammenligne direkte, da det - bortset fra juleaften - kun er folkenes hverdagsretter, der er noterede, mens det for damernes vedkommende er festmad til jul og påske. Vi får derfor et begrænset sammenligningsgrundlag. Antallet af retter var dog forskellige, og ingredienserne har utvivlsomt også været det, selvom mange råvarer var ens. Men for eksempel forekommer gås slet ikke i folkemaden, den hører til herskabet. Konventualindernes mad, jul nytår og påske På et ark papir, der må stamme fra et andet hefte, står en række middagsretter opført med angivelse af, hvor mange personer der skulle deltage i middagen. Første dag er den 23. december, sidste dag er 5. januar. Her må være tale om herskabsmaden for 14 dage i julen Det er fine menuer med 5-6 retter hver dag. Ud for hver dato er antallet af spisende noteret sammen med menuen. Der boede på klostret som nævnt 12 konventualinder foruden priorinden, altså 13 personer i alt, men de fleste dage var der tilmeldt mellem 14 og 16 personer til middagene. Flest var der nytårsdag, hvor 18 personer spiste middag på Støvringgård Kloster. Hvem gæsterne var vides ikke. Juleaften og 1. juledag er menuerne næsten ens. Damerne har antageligt kunnet vælge mellem suppe og risengrød til forret. Efter tunge a la finaciere serveredes gåsesteg med rødkål. Første juledag fik de desuden æbleskiver til dessert. Frøken Fensmark holdt den 26. december et middagsselskab for 16 personer samtidig med, at der var 15 andre spisende på Støvringgård Kloster denne aften. Det må have givet nogen travlhed i køkkenet med to selskaber med hver sin menu. Menuen ved Frøkens Fensmarks juleselskab så således ud: Suppe med asparges Laks med hollandaise Farserede høns med trøffelsauce Dyreryg med kartofler Kardons, brun sauce Saverin 2 med frugter Søger man efter noget særligt nytårsaften, bliver man skuffet. I modsætning til i dag var middagen 1. nytårsdag en rigtig fin menu med seks retter, hvorimod middagen nytårsaften var fire mere enkle retter. Nytårsdag var der også mange gæster, hvilket understreger at man fejrede helligdagen i stedet for aftenen før. Bemærk at hovedretterne var tre slags fjerkræ. Menuen nytårsdag bestod af: Østers med citron Suppe med osteboller 4

5 Hønsesoufflé med trøffelsauce Sprængt and med gemyse Fasaner med kartofler Kaffeis Julen varede til og med Hellig Tre Kongers aften den 5. januar. Her slutter optegnelserne med disse bemærkninger : Alle dage 2 a 3 retter varm frokost. Nu må vi ordentlig spare for at indhente alt det vi har brugt. Der er flere overordnede træk, som går igen i menuerne. Man startede næsten altid med suppe. I julen på Støvringgård nævnes mange forskellige slags supper, her iblandt suppe af kastanier, brun suppe 3 og kråsesuppe 4, der ikke spises ofte i vore dage. Der er dog dage, hvor måltidet indledes med noget andet, for eksempel juleaften og 1. juledag, hvor damerne kunne vælge grød som forret eller nytårsaften og 1. nytårsdag, hvor de fik henholdsvis risrand med krebssauce og østers med citron. Den 4. og 5. januar lakkede julen mod enden, der blev færre retter i menuerne, og supperne gled helt ud. Efter suppen kom fisken, der ses i 10 ud af julens 14 dage. Her nævnes kabliau, der er et finere navn for en stor torsk. Den blev især anvendt om vinteren og regnet for en stor delikatesse. 5 De øvrige fisk er laks, gedde og rødspætter. Desuden nævnes fisk uden nærmere angivelse. Efter fisken var det tid for hovedretterne. Her ses både kød- og fjerkræretter, indmad og vildt. Der var ofte to hovedretter, for eksempel først koteletter og derefter oksesteg eller først kyllinger og derefter dyreryg. Variationerne var mange, og der ses ikke mindre end seks slags fjerkræ: and, gås, høne, kylling, kalkun og fasan. Kødet fordeler sig nogenlunde jævnt mellem svinekød og oksekød, ligesom herskabet fik en vildtret seks gange i julen. Tilbehøret er klassisk. Der nævnes enkelte grønsager, der har speciel betydning for retten, og ris et par gange, men ellers er kartofler og sauce det gennemgående. Der blev lavet mange fine saucer på Støvringgård Kloster, hvilket understreger kvaliteten og det høje niveau i køkkenet. I julen serveredes følgende saucer: trøffelsauce, mousseline sauce 6, reading sauce 7, brun sauce, vin blanc sauce 8, krebssauce, østerssauce, madeira sauce og fiskesauce. Som afslutning på menuen fik man dessert. Her er bagværk den hyppigste dessert, men frøknerne fik dog is fem gange og budding et par gange. Budding blev i øvrigt lavet helt fra bunden, idet buddingpulveret, der senere blev meget populært, først kom frem i 1930 erne. Men mest besværligt var det dog at lave is. Den var hjemmelavet som alt dengang, selvom man hverken havde køleskab eller fryser. For at fryse sin creme til is brugte man naturis, der blev knust og lagt i bunden af en beholder. Der blev drysset godt med salt for at nedsætte temperaturen yderligere. En mindre beholder eller form placeredes ovenpå isen, der også pakkedes omkring den, så formen blev omsluttet af is. Heri hældte man sin creme, der skulle røres og skrabes af siderne flere gange, inden den til sidst var helt frossen. Man kendte til teknikken med at lave is allerede i 1500-tallet, men is vandt først indpas i Danmark sammen med det franske køkken i 1700-tallet. De første isopskrifter i Danmark findes i Carl Müllers kogebog fra 1785, hvor der bl.a. er en opskrift på rugbrødsis. Det var dog først i tallet, at brugen af naturis gemt i iskældre blev mere udbredt. Man skar blokke af is i fjorde eller søer om vinteren og gemte dem i en godt isoleret iskælder eller et ishus. Det var især på herregårdene, man opførte ishuse og brugte naturis langt op i 1900-tallet, hvilket også var tilfældet på Støvringgård Kloster. Iskælderen lå i kanten af skoven i en slugt ved siden af kirkegården, gravet ind i skrænten. Slugten blev kaldt iskælderhulen. I 1959 sås endnu en stor fordybning, et hul i den nordvendte skrænt. 5

6 På et ark papir er der skrevet menuer på begge sider. På den ene side står dagene 8. april til og med 11. april. På den anden side påskedag og 2. påskedag. Der er intet årstal, men et opslag i kalenderen viser, at det må være I hele påsken spiste man frokost sammen, ligesom der påskemorgen var fælles morgenmad. Frokosten bestod af både lune retter og det kolde bord. Blandt frokostretterne er blodpølse med varm kartoffelsalat, pocheret æg med tomatsauce og krustader med tunge og ærter. Krustader minder om tarteletter, det er en skal af bagt dej med fyld indeni. De blev lavet med et krustadejern og kogt i olie. Krustader kunne fyldes med mange forskellige ting og var nævnt i alle tidens kogebøger fra slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet. Middagen om aftenen bestod af tre retter som til hverdag. Påskedag var dog noget særligt: Morgenbordet kl bestod af blødkogte æg, havregrød, kompot, bananer med fløde, appelsinmarmelade, abrikosmarmelade, honning, sødmælk, kærnemælk, kaffe, te, varme horn, franskbrød, rugbrød, kiks. Frokosten, der blev indtaget kl bød på: spinat med æg, varmt/koldt: flæskesteg, sylte, leverpostej, skinke, røræg, majonæse, kalkun, ansjoser, sardiner, camembert ost, svejtserost, tomater, fyldte agurker, tyttebær. Til eftermiddagsteen kl. 16 serveredes te, kakao, småkager, sandkager. Middagen kl. 19 bestod af: blomkålssuppe, laks med ægte hollandaisesauce, dyreryg med stegte kartofler, appelsinfromage og kaffe. Endelig blev der kl. 23 serveret te og smørrebrød. Påskens frokoster med det kolde bord var forholdsvis moderne på denne tid. Her kom Maries erfaringer fra tiden som kold jomfru på Hotel Randers i brug, ligesom morgenbordet sagtens kunne have været serveret som morgenbuffet på en restaurant. Folkemaden Folkenes mad er angivet ved frokostretter og middagsretter i lister fra november og december 1922 samt en uge i juli Middagen bestod af to eller sommetider tre retter, oftest først en ret, der skulle spises med ske efterfulgt af en kød- eller fiskeret. Til forret fik folkene tit mælkemad (for eksempel kærnemælkssuppe, risvandgrød eller sødsuppe) eller suppe (for eksempel suppe med boller, hvidkålssuppe eller gule ærter). Frugtsuppe og frugtgrød ses knap så tit som forret; det var især hyldebærsuppe (en gang om ugen), men æblesuppe og æblegrød findes også på listen ligesom øllebrød. I den lille bog ses opskrifter på forskellige typer grød, for eksempel byggrynssødsuppe: 12 kvint gryn til en pot vand, koges to timer. Eller rødgrød: 12 kvint sagomel til en pot saft. Hovedretten var en kød- eller fiskeret. Fiskeretterne, der ses regelmæssigt en gang om ugen, var kogt torsk, rødspætter eller fiskefrikadeller. Blandt kødretterne ses et pænt indslag af vildt, for eksempel harer, rådyr, ænder samt en enkelt gang duer, hejre og fasan. Selvom farsretterne er i overtal, ses næsten lige så ofte en steg. Dette er egentlig ikke overraskende, idet stegene var både nem mad og retter, der især er knyttet til komfurerne. Farsretter blev nem og dermed billig mad, da kødhakkemaskinen kom frem i 1800-tallet, omtrent samtidig med at jernkomfurerne holdt deres indtog. Når folkene på Støvringgård fik steg, var det oftest oksesteg eller kalvesteg. Svinekam nævnes kun en enkelt søndag og kogt skinke et par gange. Lam ses kun en enkelt gang om sommeren. Det kunne tyde på, at man først og fremmest holdt kreaturer på ladegården. Middagen blev afsluttet med en dessert om søndagen, men også andre dage ses desserter. Hvorfor man sommetider fik dessert en hverdag er uvist, men næsten alle ekstra desserterne var æbleringe, æblekage eller æbleskiver. Søndagsdesserterne var generelt varierede. Der var fløderand 6

7 med karamelsauce, hindbærfromage, napoleonskager, og forskellige konditorkager samt naturligvis æblekage. Det fremgår ikke af listen over frokostretter, om det er folkemad eller konventualindernes mad, men da listen er ført på samme måde som listen over folkenes middage, er det min opfattelse at der er tale om en liste over lune retter på folkenes frokostbord. Det fremgår ikke af listen, hvad der i øvrigt var på frokostbordet, for eksempel brød og smør eller eventuelt pålæg. Måske var der ikke andet end, hvad listen nævner. På de 52 dage, listen omfatter, ses et vist mønster. Retterne er især indmad og restemad fra middagen et par dage før. Hver mandag fik de stegt lever; og brisler var på menuen næsten hver uge. Brisler regnes i dag for fin mad (og dyr), og det har formentlig også været tilfældet på Støvringgård Kloster i 1920 erne, hvor de blev serveret på syv af listens ni søndage. De fleste søndage var der desuden boller, kringle eller anden kage på frokostbordet. Fisk optræder enten som fiskegratin eller som fisk i skaller (en variant af tarteletter og krustader) en eller to dage efter, de fik fisk til middag. Ragout er også en resteret, der følger efter en steg, formentlig lavet af det afskårne kød fra udskæringen af stegen. Dette ses flere gange, ligesom hareragout følger efter en middag med hare. Et andet eksempel er makaroni med hakket skinke, ost og smør. En næsten moderne ret, serveret til frokosten et par dage efter, de fik kogt skinke til middag. Makaroni optræder kun få gange i menuerne i det hele taget, pasta var ikke almindeligt dengang. Kødløse frokoster ses også. En enkelt gang nævnes sellerikoteletter, men ellers var det en grøntret med spidskål, porrer, gulerødder og rørt smør. Frikadeller ses med forskelligt tilbehør og andre farsretter som boller i karry, forloren hare og kødrand optræder også. Det er karakteristisk at disse retter af fars kun figurerer som frokostretter, aldrig som middagsretter. En traditionel frokostret som æggekage med flæsk mangler heller ikke på listen. Det samlede indtryk bliver, at frokostretterne er udtryk for en sparsommelig og fornuftig husholdning, hvor så lidt som muligt gik til spilde. Det er også en typisk landhusholdning, hvor man fik varm mad midt på dagen, i en tid hvor det klassiske danske smørrebrød først var ved at vinde frem. Juleaften bestod folkenes middag af risengrød, andesteg med rødkål og æblekage. Folkenes øvrige middage i julen er desværre ikke noterede. Det er en ganske traditionel julemiddag, men samtidig en middag, der er helt i tråd med de øvrige middage for folkene. Stegte ænder fik de også den 10. november (Mortensaften) og den 30. november. Æblekage fik de tit, mens risengrøden til hverdag var erstattet af risvandgrød. Det ser således ud til, at stegte ænder blev betragtet som mad til særlige lejligheder. To dage i november, onsdag den 22. og torsdag den 30. skiller sig lidt ud fra de øvrige dage. Her fik folkene henholdsvis: suppe med boller - dyresteg - jordbærfromage og suppe - ænder med rødkål, skysauce og brunede kartofler - fløderand med pærer og karamelsauce. Årsagen til denne flothed kendes ikke. Blandt de ældste opskrifter i heftet ses flere småkager, der hører julen til, for eksempel brune kager, pebernødder, klejner, sirupskager og honningkager, men der er også en opskrift på marcipan samt en gulerods- og appelsinkonfekt. Opskriften på denne konfekt ser således ud: Gulerødderne koges til de er møre og hakkes gennem maskine én gang. Til 1½ pund gulerodsmos tages 1½ pund st. melis, kødet af fire og skallen af to appelsiner samt for fem øre citronsyre. Det koges til det er stift. Trilles i kugler, vendes i tesukker og tørres. Laves 14 dage før jul. 7

8 Mad til herskab og tjenestefolk Man taler om forskellige faser af datidens køkkener, og køkkenhistorikerne har døbt tiden fra ca til omkring 1910 komfuralderen. 9 Mange retter blev udviklet eller forfinet i denne periode, hvor også det klassiske, internationale køkken satte sit præg på den danske mad. Det er fra denne tid menuen suppe - steg - kage/is stammer. I haute cuisine er suppe en forret, lavet på hjemmelavet bouillon, der har stået og simret en hel dag på komfuret. Næste forret var som regel fisk, og derefter fulgte hovedretterne. Det var tiden for de store stege samt for sauce og kartofler. Måltidet blev afsluttet med en dessert eller måske frisk frugt. Støvringgård Klosters køkken anno var på alle måder stadig denne type køkken, selvom det var ved at være både gammeldags og lidt for personalekrævende for de fleste husholdninger. Men på Støvringgård holdt man de gamle dyder i hævd længere end så mange andre steder. Julen 1922 bød konventualinderne på menuer, der burde kunne mætte selv de mest sultne, med retter fra det internationale køkken. Men det var samtidig et klassisk, dansk herregårdskøkken med grønsager af egen avl og dyr fra ladegården. Skoven leverede vildt og masser af brændsel til både komfurer og kakkelovne, og man havde egen ishule. Der var behørig forskel på folkenes og herskabets mad, ligesom maden blev tilberedt på to forskellige komfurer. Folkenes mad var på ingen måde ringe, men var naturligvis tilpasset deres stand. Det var en blanding af nye og især gamle, danske retter, en typisk landhusholdning. Der var siden midten af 1800-tallet udkommet mange kogebøger til både små og store husholdninger, med anvisninger på både tarvelig og fin mad. Kogebøgerne var med til at udbrede kendskabet til klassisk gastronomi i Danmark, men de gav også gode råd til hjælp for ukyndige folk i køkkenerne. Det er naturligvis svært at vide, om Marie kendte til datidens kogebøger, og i hvilket omfang hun brugte dem. Der er dog flere træk i herskabets retter fra Støvringgård, der også forekommer hos Louise Nimb. 10 For eksempel kan Tunge a la finansiere være en variant af suppe finansiere, der nævnes i Louise Nimbs kogebog fra Heri indgår nemlig også oksetunge, foruden champignon, trøfler, paprika og madeira. Kabliau er et andet eksempel. Det er ikke utænkeligt, at Marie har lært i et køkken, hvor man kendte Louise Nimbs kogebog eller i det mindste anvendte træk fra hendes bøger. Mange af folkenes retter var ganske almindelige og kan findes i flere af datidens almindelige kogebøger som for eksempel frk. Jensens kogebog. En enkelt noget anderledes ret finder vi dog på folkenes middagsbord den 5. juli Da fik de hejre til middag. Det var faktisk en tradition på Støvringgård, at man i sæsonen fik hejrebryst med nye kartofler og derefter rabarbergrød. Der var i mange år store hejrekolonier tæt ved Støvringgård, hvilket er årsagen til menuen, men særlig godt smagte den ikke. Den var trannet! 11 Fra Støvringgård og videre i livet Efter tiden Støvringgård Kloster kom Marie til Serridtslevgård ved Horsens, hvor hun også var husjomfru indtil Marie blev den 4. oktober dette år blev gift med skolelærer Frede Dyrholm, og herefter var det kun familien, der nød godt af hendes kogekunst. Marie døde den 8. august Og den gamle regnskabsbog? Den indgår nu i Kulturhistorisk Museums samlinger. Liste over middagsmad i julen pers 23 dec. Suppe fra svineryg Macaroni timbal med trøffelsauce 12 Andesteg og kartofler Blegselleri med Mousseline sauce Cellestiner 8

9 16 pers 24 dec. Suppe og grød Kabliau, Reding sauce Tunge a la Finaciere Gåsesteg med rødkål 16 pers 25 dec. Suppe og risengrød Kabliau, Reding Sauce Tunge a la Finaciere Gåsesteg og rødkål Æbleskiver 15 pers 26 dec. Suppe a la Reine Farseret gedde med champignons Svinemørbrad med gemyse Lever musse, ristet brød Fasaner med kartofler Rombudding 14 pers. 27 dec. Kråsesuppe med kråserne Osteboller Røget laks med ærter og asparges Hare med rødkål Rugbrødsis 16 pers 28 dec. Suppe af jordskok Resoller 13 med brisler Koteletter med trøffelsauce Oksesteg og kartofler Frossen Souffle pers? 29 dec. Suppe af kastanier æggerouletter Kablian skinke med gemyse Farstoppe med trøfler Kalkun og kartofler Varm is 9

10 14 pers 30 dec. Suppe med kødboller Rødspættefilet er med vin blance Harekoteletter, kastanier Gås med rødkål Linser 15pers 31 dec. Risrand med krebssauce Salt tunge med gemyse Harer og rødkål Flødehorn 18 pers 1. jan. Østers med citron Suppe med osteboller Hønsesouffle med trøffelsauce Sprængt and med gemyse Fasaner med kartofler Kaffeis pers 2 jan. Klar suppe farce Laks i topper med ærter Kogt kalkun med østerssauce Skinkesouffle og madeira sauce Harer med rødkål Diplomatis, budding 14 pers 3 jan. Brun suppe Fiskekrebinetter Dampede kyllinger med ris Dyreryg med kartofler Kardons, brun sauce Appelsinkage 7 pers 4 jan. Boghvedegrød Tarteletter med fiskesauce Kalvenyresteg 16 med kartofler Kogte porrer med rørt smør 10

11 Mandelkage 6 pers 5 jan. Oksetunge med gemyse Fasaner med kartofler Ost og brød Omelet Soufflé 1 C. Paulsen : Smaatræk af Støvringgaards Skoves Historie Historisk Aarbog fra Randers Amt 1959, s Saverin er en ringformet kage, gennemvædet med rom-sukkervand og serveret med råcreme og frugt. 3 Brun suppe adskiller sig fra klar suppe ved, at kød og urter brunes, førend væsken tilsættes, så suppen får en karakteristisk stegesmag. 4 Kråsesuppe er en ældre resteret, som især var knyttet til gåseopdræt. Findes i flere egnsvarianter. 5 Else Marie Boyhus : Historisk Kogebog, Komfuralderen, 1978 s Mousseline sauce er hollandaise med flødeskum. Bliver oftest brugt til asparges. 7 Det har ikke været muligt at gennemskue, hvad reading sauce er, men den blev serveret til torsk, så der kan muligvis være tale om en engelsk sennepssauce. 8 Vin blanc er en klassisk fiskesauce, lavet af fiskefond, æg og smør, serveret til hvidvinsdampede fisk. 9 Else Marie Boyhus Historiske kogebøger har dannet skole på dette område. 10 Louise Nimb ( ) var kogebogsforfatter og restauratør. Hun udgav flere bøger og betød meget for udbredelsen af klassisk gastronomi i Danmark. 11 Udtalelser om at spise hejren i perioden findes i avisusklip fra 1961 om Støvringgård, på Nørhald Egnsarkiv, mappe 39A nr Minder om Makaroni á l anglaise. 13 Rissoller er butterdejspakker med fyld. 14 Er det samme som issouffle, en luftig ismasse frosset i souffleform. 15 Kaffeis bestod af vaniljeis overhældt med stærk, kold kaffe og flødeskum øverst. Anrettes i høje glas med sugerør. 16 Helstegt nyre med omgivende fedt. Giver en meget fin sauce. Litteratur om Støvringgård: Helle Lebahn Bentzen: I skovens barm, hvor søstrenes aske nyder hvile - kirkegården ved Støvringgård Kloster Kulturhistorisk Museums Årbog 2001, s Maria Kjær: Støvringgård Kloster Historisk Aarbog fra Randers Amt 1998, s C. Paulsen: Smaatræk af Støvringgårds Skoves Historie. Historisk Aarbog fra Randers Amt 1959, s Litteratur om mad: Frøken Jensens Kogebog. Else Marie Boyhus: Historisk Kogebog - Komfuralderen, Else Marie Boyhus: Historisk Kogebog - Steg og is, Else Marie Boyhus: I lære som kokkepige - det danske borgerlige køkken Jørgen Fakstorp og Else Marie Boyhus ed: Gastronomisk Leksikon,

Alfabetisk oversigt over opskrifter

Alfabetisk oversigt over opskrifter A: aftensmad, fra side 53 agurkesalat, side 63 andesteg, side 116 appelsinmarmelade, råsyltet til jul, side 123 appelsinmarmelade, side 123 asparges i tarteletter, side 95 Alfabetisk oversigt over opskrifter

Læs mere

Kokkelærens madplan Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag. Strimler af nakkekotelet. med. kartoffelskiver

Kokkelærens madplan Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag. Strimler af nakkekotelet. med. kartoffelskiver Aftensmad Madpakkeforslag Kokkelærens madplan Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Nakkekoteletter Klassisk med asparges æggekage med og kartofler bacon Laks fra i fredags med agurkedressing Strimler af

Læs mere

Menukort. Uge 35 37 39 41 43 45 47 2015

Menukort. Uge 35 37 39 41 43 45 47 2015 Menukort Uge 35 37 39 41 43 45 47 2015 MANDAG Uge 35 37 39 41 43 45 47 2015 Hjemmelavede frikadeller af svinekød serveres med stuvet hvidkål, syltede rødbeder og hvide kartofler Nudelwok med kylling og

Læs mere

Menukort. Holstebro/Herning

Menukort. Holstebro/Herning Menukort Holstebro/Herning - MANDAG Boller i karry (svinekød) serveret med årstidens økologiske salat og løse ris Kartoffel-porresuppe med bacon Kikærtepilaf serveret med årstidens økologiske salat Koldskål

Læs mere

Buffet. Brunch buffet... 6. Stegebuffet... 7. Herrebuffet... 8. Helaftensbuffet... 9. Traditionelle selskabsmenuer... 10

Buffet. Brunch buffet... 6. Stegebuffet... 7. Herrebuffet... 8. Helaftensbuffet... 9. Traditionelle selskabsmenuer... 10 Menu På Vejlegården serveres der god dansk mad - ærlig mad - i rustikke omgivelser. Der har været restaurant på adressen siden 1961, hvilket gør stedet til en af Vejles ældste restaurationer med stolte

Læs mere

Jeg vil gerne have at I sammensætter min dejlige menu for næste måned

Jeg vil gerne have at I sammensætter min dejlige menu for næste måned side 1/8 Græske frikadeller, tomatsauce, broccoli og kartofler Hakkebøf, bearnaisesauce, bønner og kartofler Henkogt fersken med, vanillecreme Jordbærkompot, vanilleflødeskum Kødsauce, gulerødder og pasta

Læs mere

Kokkelærerens madplan. Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag. med. Rugbrød med kylling og agurkesalat

Kokkelærerens madplan. Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag. med. Rugbrød med kylling og agurkesalat Kokkelærerens madplan Aftensmad Madpakke - små forslag til, hvordan vi kan bruge vores rester Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Spaghetti Kylling med Lakseruller Ribbensteg med med urtekødboller nye

Læs mere

Julefrokost Næsten som vi plejer

Julefrokost Næsten som vi plejer Julefrokost Næsten som vi plejer Jule sild: 8 løg, i skiver Pynt 3 tomater og 1 bd. persille Jule sild med karry salat Sildene skæres i passende størrelse og anrettes i små glasskåle, oven på ligges løgringe

Læs mere

Claes Benthien. Husmoderens. i 50 erne & 60 erne. Forlaget Vandkunsten

Claes Benthien. Husmoderens. i 50 erne & 60 erne. Forlaget Vandkunsten Husmoderens Claes Benthien i 50 erne & 60 erne Forlaget Vandkunsten Indhold 4 Forord 5 Det danske køkken 9 Husmoderen 15 De daglige indkøb 21 Køkkenet og redskaberne 27 Smalhans 35 Mad og sundhed 41 Morsom

Læs mere

Menukort. - Mad ud af huset - Kystvejen 25 9690 Fjerritslev Telefon: 9821 7150 Mail: recep@roennes-hotel.dk www.roennes-hotel.dk

Menukort. - Mad ud af huset - Kystvejen 25 9690 Fjerritslev Telefon: 9821 7150 Mail: recep@roennes-hotel.dk www.roennes-hotel.dk Menukort - Mad ud af huset - Kystvejen 25 9690 Fjerritslev Telefon: 9821 7150 Mail: recep@roennes-hotel.dk www.roennes-hotel.dk Forretter** Klar suppe med urter, kød- og melboller* 45,- Flødelegeret aspargessuppe

Læs mere

Kokkelærerens madplan. Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag. Tortilla med oksekød, avocado, dressing og grøn salat

Kokkelærerens madplan. Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag. Tortilla med oksekød, avocado, dressing og grøn salat Kokkelærerens madplan Aftensmad Madpakke - små forslag til, hvordan vi kan bruge vores rester Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Pasta med asparges og parmaskinke Rester fra weekenden Fiskefrikadeller

Læs mere

Fiske- og forretter. 1) Skal med kogt & stegt fiskefilet med rejer, asparges & hollandaisesauce. kr. 74,00

Fiske- og forretter. 1) Skal med kogt & stegt fiskefilet med rejer, asparges & hollandaisesauce. kr. 74,00 Fiske- og forretter 1) Skal med kogt & stegt fiskefilet med rejer, asparges & hollandaisesauce. kr. 74,00 2) 2 Tarteletter med rejer & asparges. kr. 59,00 3) 2 Tarteletter med høns i asparges eller champignon.

Læs mere

Indholdsfortegnelse:

Indholdsfortegnelse: Mine yndlingsopskrifter i Eventyrhuset. Kære mor og far I Eventyrhuset får vi serveret meget forskellig mad, og jeg har nogle madretter, som jeg elsker, og spiser rigtig meget af. Jeg har løbende fået

Læs mere

Menukort. Uge 36 38 40 42 44 46 2015

Menukort. Uge 36 38 40 42 44 46 2015 Menukort Uge 36 38 40 42 44 46 2015 MANDAG Uge 36 38 40 42 44 46 2015 Kyllingefarsbrød med chili og krydderurter serveres med tzasiki, sæsonens salat og kartoffelrösti Stegt flæsk med persillesauce serveres

Læs mere

Jeg vil gerne have at I sammensætter min dejlige menu for næste måned

Jeg vil gerne have at I sammensætter min dejlige menu for næste måned side 1/8 Hvid labsskovs(kalve kød), smør og rødbeder Farseret porre, skysauce, karotter og kartofler Appelsinfromage Hindbærsuppe med kammerjunker Kødboller, stuvet selleri og kartofler Stegt kyllingebryst,

Læs mere

Restaurant Klubben DANIELLA ANGELIQUE DALSGÅRD MENUKORT

Restaurant Klubben DANIELLA ANGELIQUE DALSGÅRD MENUKORT Restaurant Klubben DANIELLA ANGELIQUE DALSGÅRD MENUKORT ~ Velkommen~ ~ Frokost~ Gælder indtil kl. 16.00 Biksemad 119,- Med bearnaisesauce og spejlæg. Dansk æggekage 119,- Med bacon, tomat, purløg, sennep

Læs mere

- Spansk/italiensk skinke med melon, feta, oliven, spæde salater og kryddermarinade

- Spansk/italiensk skinke med melon, feta, oliven, spæde salater og kryddermarinade Forretter - Spansk/italiensk skinke med melon, feta, oliven, spæde salater og kryddermarinade - Ferskrøget laks med kaviar, rødløg, asparges, tomat og dildcreme - Kold fisketallerken Varmrøget peberlaks,

Læs mere

Forretter. Menukort. Kontakt Risa Ring på telefon 7445 3484, og hør nærmere om hvad jeg kan gøre for dig og dit arrangement.

Forretter. Menukort. Kontakt Risa Ring på telefon 7445 3484, og hør nærmere om hvad jeg kan gøre for dig og dit arrangement. Hos Risa? Egen forsamlingshus har i årtier dannet rammen om fester af alle slags for beboerne i lokalområdet. Vi har siden skiftet navn, men kvaliteten er stadig den du kender. Hos RIsa er det kun din

Læs mere

Rammen om din næste fest!

Rammen om din næste fest! Rammen om din næste fest! Trappen 6, Guderup, 6430 Nordborg Telefon 74 45 34 84 Menukort Skal I holde fest? Så har vi rammerne her, som vi gerne vil vise frem, så vi kan tale om netop jeres fest, hvor

Læs mere

Aften Menu. serveres alle dage fra 17.30 til 22.00. Forretter

Aften Menu. serveres alle dage fra 17.30 til 22.00. Forretter serveres alle dage fra 17.30 til 22.00 Forretter Dagens suppe med brød og smør - spørg venligst betjeningen 65- Rejecocktail, rejer serveret på sprød salat.. 74- Laksebombe, tilberedt af fersk og røget

Læs mere

Kostråd når appetitten er lille og kroppen har brug for ekstra Patientinformation. Hospitalsenheden Horsens

Kostråd når appetitten er lille og kroppen har brug for ekstra Patientinformation. Hospitalsenheden Horsens Kostråd når appetitten er lille og kroppen har brug for ekstra Patientinformation Hospitalsenheden Horsens Under indlæggelse Spørg plejepersonalet efter ugens menukort - så kan du forberede dig og vælge,

Læs mere

1. Synes du, at du sidder godt når du spiser din mad i caféen? 40. 2. Synes du, at lyset er behageligt når du spiser din mad i cafeen?

1. Synes du, at du sidder godt når du spiser din mad i caféen? 40. 2. Synes du, at lyset er behageligt når du spiser din mad i cafeen? 4 1. Synes du, at du sidder godt når du spiser din mad i caféen? 4 2. Synes du, at lyset er behageligt når du spiser din mad i cafeen? 3 3 3 3 2 2 2 2 1 1 2 2 1 3. Synes du, at der er for meget larm når

Læs mere

SELSKABS MENUKORT. Røget dyrekølle på salatbund med tranebær, svampe, dressing, flutes og smør

SELSKABS MENUKORT. Røget dyrekølle på salatbund med tranebær, svampe, dressing, flutes og smør FORETTER Ananasskive med hønsesalat og flutes Muslingeskal med fiskefilet, rejer, asparges og hummersauce Kogt laks med butterdejssnitte og sauce hollandaise ½ røget ørred med flødestuvet spinat, røræg,

Læs mere

Priser 2016. Smørrebrød uspecificeret Smørrebrød, flere end 50 stykker

Priser 2016. Smørrebrød uspecificeret Smørrebrød, flere end 50 stykker BBBB i Aalborg Bragt eller afhentes ved Bedre Buffet, Bragt eller Bagdør Bagdør til køkkenet (BBBB ApS) (CVR-nr 26 67 58 55) Skydebanevej 50, dk-9000 Aalborg www.bbbb.dk Betagende Borde Bedre Buffet BB@BBBB.dk

Læs mere

Junior Burger 48,- med grillet tyndskåret oksefilet, salat og frugtspyd. Dertil pommes frites og mayonnaise.

Junior Burger 48,- med grillet tyndskåret oksefilet, salat og frugtspyd. Dertil pommes frites og mayonnaise. Børne menu Kyllingespyd 48,- med kyllingestykker & chicken nuggets. Dertil pommes frites, remoulade, ketchup og rodfrugt skjolde. Fiskefilet 48,- Pandestegt fiskefilet med pommes frites og frugtspyd. Dertil

Læs mere

Kokkelærerens madplan

Kokkelærerens madplan Kokkelærerens madplan Aftensmad Madpakke - små forslag til hvordan vi kan bruge vores rester Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Karrysuppe Pizza med Fiskefilet Hamburgerryg Omelet med med kylling fra

Læs mere

Wittrups mad ud af huset 2015

Wittrups mad ud af huset 2015 Selskabsmenu Frit valg mellem følgende forretter, hovedretter og desserter: Forretter Tarteletter (3 stk) med høns i asparges og frisk persille Rejecocktail serveret med traditionel rød sauce Varmrøget

Læs mere

HCA Brunch. HCA Golfbuffet. Brunch Kr. 225, pr couvert. Buffet kr. 195,- pr. couvert. Restaurant H.C. Andersen Golf. Restaurant H.C.

HCA Brunch. HCA Golfbuffet. Brunch Kr. 225, pr couvert. Buffet kr. 195,- pr. couvert. Restaurant H.C. Andersen Golf. Restaurant H.C. HCA Brunch HCA Golfbuffet Brunch Kr. 225, pr couvert Røget laks, serveres med asparges og creme. Rullepølse, anrettet med sky og rødløg. Krosalami anrettet med peberfrugter, agurk, tomat. Røræg, serveres

Læs mere

Hvis du ikke afleverer menuplanen, vil du automatisk modtage mad på de forud aftalte dage. Øllebrød Muffin

Hvis du ikke afleverer menuplanen, vil du automatisk modtage mad på de forud aftalte dage. Øllebrød Muffin side 1/7 Fredag 21-10-2016 Sprængt nakkefilet m.peberrodssauce, kløvet gulerod og kartofler Kalvehjerter med flødesauce, blomkål og kartofler Skovbærdessert Kirsebærgrød med sødmælk Morgenmad Smørrebrød

Læs mere

Vossevang Kro. Hvis De ønsker at se vores lokaler, så er De selvfølgelig altid velkomme til at ringe og aftale en tid for fremvisning.

Vossevang Kro. Hvis De ønsker at se vores lokaler, så er De selvfølgelig altid velkomme til at ringe og aftale en tid for fremvisning. Vossevang Kro Vossevang kro er en gammel landevejs kro, hvis historie skriver sig tilbage til året 1826. I 1979 startede en æra for den gamle kro. Med nænsom hånd begyndte der en gennemgribende restaurering,

Læs mere

Mad hjem til dig- Plejecentre. Madservice Viborg

Mad hjem til dig- Plejecentre. Madservice Viborg Mad hjem til dig- Plejecentre Madservice Viborg Velkommen og velbekomme Vi er glade for at kunne byde dig indenfor i Madservice Viborg. Velkommen til et køkken med gamle dyder, friske råvarer og mange

Læs mere

Blenstrup Hallens Café. Madkatalog

Blenstrup Hallens Café. Madkatalog Blenstrup Hallens Café Madkatalog Vore 3 retters menuer Udvalg af retter grundpriser Vi har følgende grundpriser til vore retter/menuer - der kan dog forekomme tillægspriser ved enkelte retter. Dette fremgår

Læs mere

Kokkelærens madplan mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag. Ovnbagt laks med squash og agurkedressing. kartofler. surt Kolde hasselbagte kartofler

Kokkelærens madplan mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag. Ovnbagt laks med squash og agurkedressing. kartofler. surt Kolde hasselbagte kartofler Aftensmad Madpakke - små forslag til hvordan vi kan bruge vores rester Kokkelærens madplan mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Nakkekotelet Broccoli og Espressostegt Spaghetti med stegte løgtærte med

Læs mere

Morgenmad og mellemmåltid

Morgenmad og mellemmåltid Morgenmad og mellemmåltid Morgenmad Vælg mellem Skyr med æblemost kanel og nødder Skyr med ingefær og rugbrød Ristet rugbrød med ost og et blødkogt æg Æggepandekage med skinke og ost Knækbrød med ost Spinat

Læs mere

Ønsker du at holde dit selskab på Hotel Nørherredhus, har vores køkkenchef udarbejdet flere dejlige menuer du blot kan vælge ud fra.

Ønsker du at holde dit selskab på Hotel Nørherredhus, har vores køkkenchef udarbejdet flere dejlige menuer du blot kan vælge ud fra. SELSKABSMENU Ønsker du at holde dit selskab på Hotel Nørherredhus, har vores køkkenchef udarbejdet flere dejlige menuer du blot kan vælge ud fra. Maden er veltillavet af friske råvarer. Du er altid velkommen

Læs mere

conrad catering Ikke så meget halleluja bare lækker mad.

conrad catering Ikke så meget halleluja bare lækker mad. catering conrad catering Ikke så meget halleluja bare lækker mad. Vi har igennem en periode leveret en smule mad ud af huset. Det syntes vi, at vi er blevet så gode til, at vi gerne vil gøre noget mere

Læs mere

OMSORG OG SUNDHED MADSERVICE - TIL BORGERE PÅ PLEJECENTRE HER LAVER VI MAD, DU KAN LI`

OMSORG OG SUNDHED MADSERVICE - TIL BORGERE PÅ PLEJECENTRE HER LAVER VI MAD, DU KAN LI` OMSORG OG SUNDHED MADSERVICE - TIL BORGERE PÅ PLEJECENTRE HER LAVER VI MAD, DU KAN LI` 1 INDHOLD Kære beboer 3 Fra jord til bord 4 Den rigtige kost til dig 4 Menuplaner 5 Din kostpakke 6 Tilpasset mad

Læs mere

Kostplan En uge fra Diva Light

Kostplan En uge fra Diva Light Kostplan En uge fra Diva Light Mandag 1 æg ½ avokado Peberfrugt 2 tsk pesto eller nøddeolie 20 gram mandler 1 tomat Kog ægget til det er blødkogt eller hårdkogt, vend peberfrugt og avokado i pesto eller

Læs mere

Træningscenter Gladsaxes menu maj 2015

Træningscenter Gladsaxes menu maj 2015 Oksesteg, med sauce, kartofler Citronfromage 1 Fredag og grøntsagssymfoni 2 Lørdag Helstegt nakkekam med sauce, stegte kartofler og marineret grønt Pærer med mascarponecreme 3 Søndag Stegt kylling persille,

Læs mere

Weekend menu fredag-søndag Ny menu hver uge 1ret... 178,- 2 retter... 218,- 3 retter... 258,- Stegt flæsk Hver torsdag... 125,-

Weekend menu fredag-søndag Ny menu hver uge 1ret... 178,- 2 retter... 218,- 3 retter... 258,- Stegt flæsk Hver torsdag... 125,- Weekend menu fredag-søndag Ny menu hver uge 1ret.................................................. 178,- 2 retter................................................ 218,- 3 retter................................................

Læs mere

Plejecentrene Poppelbo

Plejecentrene Poppelbo Arrangementer. December, jul og nytår Plejecentrene Poppelbo og Lærkebo 2014 Kære beboere og pårørende i Poppelbo og Lærkebo 1 Med denne folder vil vi meget gerne synliggøre de mange fælles arrangementer,

Læs mere

conrad catering Ikke så meget halleluja bare lækker mad.

conrad catering Ikke så meget halleluja bare lækker mad. catering conrad catering Ikke så meget halleluja bare lækker mad. Vi har igennem en periode leveret en smule mad ud af huset. Det syntes vi, at vi er blevet så gode til, at vi gerne vil gøre noget mere

Læs mere

Portionerne i Menuplanen

Portionerne i Menuplanen Portionerne i Menuplanen I nedenstående skemaer finder du en oversigt over portionsstørrelser til hhv. vuggestue- og børnehavebørnene til dagens måltider; morgenmad, formiddagsmad, frokost og eftermiddagsmad.

Læs mere

KRYDRET KØDSAUCE MED BÅNDPASTA

KRYDRET KØDSAUCE MED BÅNDPASTA 2 stilke bladselleri 2 fed hvidløg 2 gulerødder 1 renset rød chili 1 spsk. olivenolie 50 g bacon i små tern 600 g hakket oksekød, 1 ds. flåede hakkede tomater 2 dl bouillon 2 tsk. tørret oregano salt,

Læs mere

Familieudvalgets. Kartoffelopskrifter

Familieudvalgets. Kartoffelopskrifter Familieudvalgets Kartoffelopskrifter Forretter Kartoffelsuppe med karry og rejer 750 g kartofler 3 løg 5 g margarine -2 spsk karry /2 l grønsagsbouillon 2 gulerødder 300 g rejer bdt. purløg Skræl kartoflerne

Læs mere

Vask svampene og del dem i kvarte. Rist svampene og fennikel af på en pande med lidt olie.

Vask svampene og del dem i kvarte. Rist svampene og fennikel af på en pande med lidt olie. Mandag Omelet med friske svampe, ost og fennikel 8 stk. æg 0,5 dl mælk 10 gram smør 100 gram reven parmesan eller cheddar ost 1 stk. fennikel, delt i halve og skåret super tyndt 200 gram svampe, som Karl

Læs mere

Morgenmad og mellemmåltid

Morgenmad og mellemmåltid Morgenmad og mellemmåltid Morgenmad Vælg mellem Skyr med æblemost kanel og nødder Skyr med ingefær og rugbrød Ristet rugbrød med ost og et blødkogt æg Æggepandekage med skinke og ost Knækbrød med ost Spinat

Læs mere

Delikatesse/Slagter tilbyder - mad ud af huset!

Delikatesse/Slagter tilbyder - mad ud af huset! Delikatesse/Slagter tilbyder - mad ud af huset! Ring og få en uforpligtende menusnak på 48 70 62 60 www.spar.dk Vejby Strandvej 7 3210 Vejby Tlf. 48 70 62 60 Åbningstider: Alle dage kl. 7:00-20:00 Sammensæt

Læs mere

BRUNCHBUFFET / MINDEKOMSAMMENBUFFET / SÆRLIGE PAKKER FOR SELSKABER / SÆSONOVERSIGT / VEGETARISK ALTERNATIV / DRIKKEVAREBUFFET / TILKØB TIL

BRUNCHBUFFET / MINDEKOMSAMMENBUFFET / SÆRLIGE PAKKER FOR SELSKABER / SÆSONOVERSIGT / VEGETARISK ALTERNATIV / DRIKKEVAREBUFFET / TILKØB TIL BRUNCHBUFFET / MINDEKOMSAMMENBUFFET / SÆRLIGE PAKKER FOR SELSKABER / SÆSONOVERSIGT / VEGETARISK ALTERNATIV / DRIKKEVAREBUFFET / TILKØB TIL SELSKABSPAKKER VI TILBYDER BRUNCHBUFFET - minimum 20 personer

Læs mere

HCA Menu Serveres mellem kl. 12 00-20 00. HCA Brunch. Brunch Kr. 225, pr couvert. Restaurant H.C. Andersen Golf. Restaurant H.C.

HCA Menu Serveres mellem kl. 12 00-20 00. HCA Brunch. Brunch Kr. 225, pr couvert. Restaurant H.C. Andersen Golf. Restaurant H.C. HCA Brunch Restaurant H.C. Andersen Golf HCA Menu Serveres mellem kl. 12 00-20 00 Brunch Kr. 225, pr couvert Røget laks, serveres med asparges og creme. Rullepølse, anrettet med sky og rødløg. Krosalami

Læs mere

Kokkelærens madplan Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Pitabrød med. Hakkebøf med nye kartofler og sommerdressing. med falafel groft brød

Kokkelærens madplan Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Pitabrød med. Hakkebøf med nye kartofler og sommerdressing. med falafel groft brød Aftensmad Madpakkeforslag Kokkelærens madplan Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Gullaschsuppe Pitabrød med med falafel groft brød og salat Rester fra weekenden Salat sandwich Kartoffelsalat med bøf

Læs mere

Fagrådets Julefrokost Kogebog 2014 ca 100 ps

Fagrådets Julefrokost Kogebog 2014 ca 100 ps Fagrådets Julefrokost Kogebog 2014 ca 100 ps 26. april 2015 Indhold 1 Flødekartofler 3 2 Spinattærte 4 3 Fennikeltærte 5 4 Frikadeller 6 5 Pastasalat 7 6 Rødkålssalat 8 7 Klassisk Rødkålssalat 9 8 Hummus

Læs mere

2. Stjerneskud...71,00 hvidvinsdampet rødspættefilét, ananas med mayonnaise, rejer, kaviar, laks og tomat, flütes.

2. Stjerneskud...71,00 hvidvinsdampet rødspættefilét, ananas med mayonnaise, rejer, kaviar, laks og tomat, flütes. Forretter 1. Tunmoussé...71,00 med rejer og asparges, flütes. 2. Stjerneskud........................71,00 hvidvinsdampet rødspættefilét, ananas med mayonnaise, rejer, kaviar, laks og tomat, flütes. 3.

Læs mere

Delikatesse/Slagter tilbyder

Delikatesse/Slagter tilbyder Delikatesse/Slagter tilbyder Færdigretter Menuér Pølseborde Smørrebrød Sandwich Ring og få en uforpligtende menusnak på 98 28 33 00 www.eurosparhjallerup.dk Hjallerup Butikscenter 7 9320 Hjallerup Tlf.

Læs mere

Østjyske opskrifter 1

Østjyske opskrifter 1 INSPIRATIONSMATERIALE Østjyske opskrifter 1 Af Østjyllands Spisekammer i samarbejde med Dansk Landbrugsmuseum 2015 Indhold 1. Om dette materiale 2. En typisk ret til morgenen 3. Valborgblus og fedtboller

Læs mere

Madtilheleugen.dk Opskrifter 22/03/15 16.48

Madtilheleugen.dk Opskrifter 22/03/15 16.48 Madtilheleugen.dk Opskrifter 22/03/15 16.48 Uge 13 Mandag: Glaseret skinke med flødekartofler og karamelliserede løg 5 stk. kartofler 2 stk. løg 1 fed. hvidløg 1 stk. hønsebouillon terning 0,25 l fløde

Læs mere

Kostfibre hvorfor. De tager plads for andre fødevarer. De hjælper med stabilt blodsukker De stjæler kalorier på deres vej

Kostfibre hvorfor. De tager plads for andre fødevarer. De hjælper med stabilt blodsukker De stjæler kalorier på deres vej Kostfibre hvorfor. De mætter De hjælper med stabilt blodsukker De stjæler kalorier på deres vej Maden flyttes hurtigere gennem kroppen De tager plads for andre fødevarer Tager lang tid at spise giver hurtigere

Læs mere

Årstidens Smag. Mad ud af huset. Forår, sommer, efterår og vinter

Årstidens Smag. Mad ud af huset. Forår, sommer, efterår og vinter Årstidens Smag Mad ud af huset Forår, sommer, efterår og vinter Årstidens Smag Gæstemad når det er bedst Menuerne er gældende fra juni 2014 t.o.m. april 2015. mad med mere har sammensat Et lækkert måltid

Læs mere

Opskrifter Oktober 2014

Opskrifter Oktober 2014 Boller i selleri 600 g hakket kalv og flæsk 1 æg 1 dl mel 1 spsk. revet løg 2 dl bouillon el. mælk ½ kg selleri (1 stor selleri) 35 g smør 35 g mel 4 dl suppe Evt. muskat Rør hakket kød med æg, mel, løg

Læs mere

Kyllingefilet med saltkogte kartofler og tzatziki

Kyllingefilet med saltkogte kartofler og tzatziki Kyllingefilet med saltkogte kartofler og tzatziki Mandag d. 20 1,250 kg kyllingefilet 100 g fedtstof 2½ agurk 1 tsk. salt 5 fed hvidløg 5 dl creme fraiche 2 spsk. olie Kartofler Kylling: 1. Krydder kyllingefileterne

Læs mere

--------------------------- 1 flæskesteg 500 g rødbeder 500 g gulerødder 500 g selleri 500 g kartofler 2 bdt. forårsløg

--------------------------- 1 flæskesteg 500 g rødbeder 500 g gulerødder 500 g selleri 500 g kartofler 2 bdt. forårsløg Boller i selleri 600 g hakket kalv og flæsk 1 æg 1 dl mel 1 spsk. revet løg 2 dl bouillon el. mælk ½ kg selleri (1 stor selleri) 35 g smør 35 g mel 4 dl suppe Evt. muskat Rør hakket kød med æg, mel, løg

Læs mere

Vi ruller den røde løber ud

Vi ruller den røde løber ud JULEN 2014 Selskaber & arrangementer Vi ruller den røde løber ud Skal du holde fest, reception eller lignende, har vi mødeog selskabslokalerne til dit næste arrangement. Op til 70 couverter. Vi dækker

Læs mere

Vi ruller den røde løber ud

Vi ruller den røde løber ud JULEN 2015 SELSKABER & ARRANGEMENTER Vi ruller den røde løber ud Skal du holde fest, reception eller lignende, har vi mødeog selskabslokalerne til dit næste arrangement. Op til 70 couverter. Vi dækker

Læs mere

MAD UD AF HUSET. Lods-Kroen kan levere personalet til din fest. De kan sørge for anretning af maden, opdækning, servering, opvask, oprydning mv.

MAD UD AF HUSET. Lods-Kroen kan levere personalet til din fest. De kan sørge for anretning af maden, opdækning, servering, opvask, oprydning mv. MAD UD AF HUSET Min. 10 kuverter. Maden skal bestilles min. 5 hverdage inden afholdelse, smørrebrød dog undtaget, dette kan bestilles samme dag og der er intet minimum antal. Priserne er baseret på at

Læs mere

Mad fra Thailand. Mad fra Thailand. Torsdag d. 27 Januar 2011

Mad fra Thailand. Mad fra Thailand. Torsdag d. 27 Januar 2011 Mad fra Thailand Rød Grøntsags karry 1 spsk olie 1 løg, hakket 1-2 spsk rød karrypasta 3,75 dl kokosmælk 2,5 dl vand 350g kartofler, i tern 200g blomkål, i buketter 6 kaffir lime blade 150g grønne bønner,

Læs mere

Selskab og Diner transportable

Selskab og Diner transportable Selskab og Diner transportable Vi byder dem velkommen til vores nye diner transportable kort Mørkøv Cafes køkken, håber de vil finde vores nye kort bredere og mere spændende, samt åbne en masse nye muligheder

Læs mere

Selskabskort 2012. Forretter: Butterdejsskal med høns i asparges... kr. 61,-

Selskabskort 2012. Forretter: Butterdejsskal med høns i asparges... kr. 61,- Menukortet er et udpluk af, hvad vi blandt andet kan tilbyde. Ønskes andre retter eller sammensætninger, klarer vi også det. Rammerne for den perfekte fest er ideelle hos Restaurant Vigsø, hvor maden,

Læs mere

Menukort. Uge &

Menukort. Uge & Menukort Uge 45 47 49 51 2016 & 1 3 5 7 9 11 13 15 17 2017 MANDAG Flæskesteg serveret med skysauce, gammeldags rødkål HOVEDRET 2 Lasagne af hakket oksekød HOVEDRET 3 (VEGETARRET) Champignonpaté og fuldkornsbrød

Læs mere

FRISKE RÅVARER. Sensommerens. med kød på

FRISKE RÅVARER. Sensommerens. med kød på FRISKE RÅVARER Sensommerens med kød på 2 3 Koteletter i fad med friske urter 4 Koteletter og grønt: 4 svinekoteletter (ca. 5 600 g) 200 g champignon eller shiitake svampe 1 squash Sovs: 1 løg 1 fed hvidløg

Læs mere

Hvis du ikke afleverer menuplanen, vil du automatisk modtage mad på de forud aftalte dage

Hvis du ikke afleverer menuplanen, vil du automatisk modtage mad på de forud aftalte dage side 1/8 Fiskefrikadeller med picklessauce, broccoli og kartofler Svensk pølseret Risengrød med kanelsukker Stikkelsbærgrød med sødmælk Paprikagryde (af oksekød) med ærter og kartofler Stegt skrubbefilet

Læs mere

Dit næste Selskab på Hotel Pejsegården...

Dit næste Selskab på Hotel Pejsegården... Fornøjelse Hygge Afslapning Nydelse Oplevelser Dit næste Selskab på Hotel Pejsegården... Natmad Kaffe Vine Velkomst - Hvidvin m/ Hyldeblomst - Husets vine - Dessertvin (ad libitum under middagen) - Kaffe

Læs mere

fiskbæk gl. mejeri fiskbæk gl. mejeri menukort www.fiskbækglmejeri.dk

fiskbæk gl. mejeri fiskbæk gl. mejeri menukort www.fiskbækglmejeri.dk menukort Festarrangement Jeres næste fest kan blive holdt i mejeriets eksklusive lokaler, hvor vi laver mad til alt lige fra barnedåb, fødselsdage, bryllupper, receptioner, konfirmationer, firmafester,

Læs mere

Den økologiske. madpakke

Den økologiske. madpakke Den økologiske madpakke God smag God dag Den daglige madpakke skal ikke bare være sund, sjov, varieret og velsmagende den skal også være både nem at tilberede og nem at spise. Det er ikke nemt! I dette

Læs mere

Pocherede Limfjordsøsters

Pocherede Limfjordsøsters 5 personer Pocherede Limfjordsøsters af Jens Peter Skov, Sallingsund Færgekro 10 Limfjordsøsters medium størrelse 1 l. fiskefond ½ l. hvidvin ½ fennikel Finthakkede urter (gulerødder, porrer, selleri,

Læs mere

FIND FLERE SAUCEOPSKRIFTER PÅ PHILADELPHIA.DK/ PROFESSIONAL

FIND FLERE SAUCEOPSKRIFTER PÅ PHILADELPHIA.DK/ PROFESSIONAL FORKÆLER DIN SAUCE MØD DIN PERFEKTE MADLAVNINGS- PARTNER En velsmagende sauce er prikken over i et og kan løfte en ret til nye højder. Men, det kræver sit at lave en sauce, der får smagsløgene til at bede

Læs mere

Gør det let for dig selv! Mad ud af huset!

Gør det let for dig selv! Mad ud af huset! 2015 Gør det let for dig selv! Mad ud af huset! Himmerlandsfondens Kursus- og Feriecenter Her er det kun stilheden og naturen der råber STRANDVEJEN 83. TRANUM STRAND. 9460 BROVST TLF. 98 23 51 00 www.tranumstrand.dk

Læs mere

Morgenmad. Hjemmelavet mysli med yoghurt eller A-38

Morgenmad. Hjemmelavet mysli med yoghurt eller A-38 Morgenmad Hjemmelavet mysli med yoghurt eller A-38 A-38, yoghurt naturel, havregryn, økologiske rosiner, mandler, nødder, bananer, solsikkekerner, hørfrøkerner, græskarkærner, æbler, appelsiner, pærer

Læs mere

Menukort. VILHELMSBORG KRO Ringkøbingvej 139 7620 Lemvig Tlf. 9788 9970

Menukort. VILHELMSBORG KRO Ringkøbingvej 139 7620 Lemvig Tlf. 9788 9970 Menukort VILHELMSBORG KRO Ringkøbingvej 139 7620 Lemvig Tlf. 9788 9970 Vilhelmsborg kro Velkommen til Vilhelmsborg Kro - og for mange et varmt Velkommen Tilbage - til kendte, dog ny renoverede omgivelser

Læs mere

FEST & BRYLLUPS- MENUKORT.

FEST & BRYLLUPS- MENUKORT. FEST & BRYLLUPS- MENUKORT. DIT LIVS FEST TIL KR. 625,00 PR. COUVERT Minimum 20 personer. Velkomstdrink, 3 retters menu/buffet, husets vine samt dessertvin (ønskes der andre vine, spørg da gerne efter andre

Læs mere

viden vækst balance Verden rundt Æg verden rundt 1/9

viden vækst balance Verden rundt Æg verden rundt 1/9 viden vækst balance Æg Verden rundt 1/9 Fakta Æg, egg, ovo, ei, oeuf, ouvo... Overalt i verden er æg en vigtig del af maden. Høns er husdyr, der holdes hvor som helst overalt i verden hos bonden i landsbyen,

Læs mere

Frokost 16.00) (fra kl 12.00-16.00)

Frokost 16.00) (fra kl 12.00-16.00) Frokost (fra kl 12.00-16.00) 16.00) Det klassiske Christian Ø pigens sild med løg og kapers 70,- Karrysild med løg, kapers og æg 70,- Lun stegt sild med brændte skalotter og kapers 70,- Paneret rødspættefilet

Læs mere

BUFFET UFFET BUFFETKONFIRMATION BRUNCH OVERNATNING BUFFET BUFFET BUFFET BUFFET FET BUFFET BUFFET BUFFET BUFFET BUFFET BUFFET

BUFFET UFFET BUFFETKONFIRMATION BRUNCH OVERNATNING BUFFET BUFFET BUFFET BUFFET FET BUFFET BUFFET BUFFET BUFFET BUFFET BUFFET FET B Se også vores øvrige menuforslag og tilbud: FET FESTMENU FET UFFET FET B UFFET KONFIRMATION FET BRUNCH OVERNATNING FET FET B FET B FET B FET B FET B Ørstedvej 10, Jels. DK-6630 Rødding Telefon: +45

Læs mere

Patientvejledning. Kostplan. 1200 kcal

Patientvejledning. Kostplan. 1200 kcal Patientvejledning Kostplan 1200 kcal Kostplan på 1200 kcal/ 5000 kj Morgen Formiddag ½ skive (25 g) rugbrød ½ skive groft franskbrød skrabet minarine 1 skive ost 30+/18% 150 ml skummetmælk Se forslag ½

Læs mere

Kokkelærerens madplan

Kokkelærerens madplan Kokkelærerens madplan Aftensmad Madpakke - små forslag til hvordan vi kan bruge vores rester Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Kylling i karry Sur sød suppe med med ris og svinekødsstrimler salat og

Læs mere

Slagter Kirkeby. Mad ud af huset Buffeter Forretter og supper Hovedretter Desserter Frokostretter Mødemiddag Pølseborde Smørrebrød

Slagter Kirkeby. Mad ud af huset Buffeter Forretter og supper Hovedretter Desserter Frokostretter Mødemiddag Pølseborde Smørrebrød Slagter Kirkeby 97 35 00 78 Mad ud af huset Buffeter Forretter og supper Hovedretter Desserter Frokostretter Mødemiddag Pølseborde Smørrebrød Buffeter Den moderne slagterbutik med mere på menuen mad med

Læs mere

1. Hvor mange gange skal du smage på en fødevare, for at vide om du kan lide den? A: 1 gang B: 5 gange C: Mere end 15 gange

1. Hvor mange gange skal du smage på en fødevare, for at vide om du kan lide den? A: 1 gang B: 5 gange C: Mere end 15 gange Alle spørgsmål samlet Spørgsmål til ernæring 1. Hvor mange gange skal du smage på en fødevare, for at vide om du kan lide den? A: 1 gang B: 5 gange C: Mere end 15 gange 2. Er det sundt at spise æg? A:

Læs mere

Frokost 16.00) (fra kl 12.00-16.00)

Frokost 16.00) (fra kl 12.00-16.00) Frokost (fra kl 12.00-16.00) 16.00) Det klassiske Christian Ø pigens sild med løg og kapers 70,- Karrysild med løg, kapers og æg 70,- Lun stegt sild med løg og kapers 70,- Paneret rødspættefilet med mayonnaise,

Læs mere

Kære Spejdere. Kogebogen er lavet således, at der er to forslag til hver kødtype (hakket kød, kylling osv.).

Kære Spejdere. Kogebogen er lavet således, at der er to forslag til hver kødtype (hakket kød, kylling osv.). KOGEBOG Kære Spejdere I sidder nu med Proviantudvalgets forslag til retter til aftensmåltidet, der kan laves ud fra de ingredienser, I kan hente i jeres proviantudlevering. Der kan selvfølgelig laves 10.000

Læs mere

Indkøbsliste. Ugepakken. inderholder i denne uge. Uge 38-39

Indkøbsliste. Ugepakken. inderholder i denne uge. Uge 38-39 Uge 38-39 Indkøbsliste Ugepakken inderholder i denne uge 600 gram friskhakket oksekød 650 gram oksekødsgyros 8 stk. fadkoteletter 800 gram kyllingestrimler 2 glas champignon (evt. 500 g friske) 7 fed hvidløg

Læs mere

Bryndzové halusky slovakisk bolle ret

Bryndzové halusky slovakisk bolle ret Opskrift til 2-3 personer. Ingredienser: Bryndzové halusky slovakisk bolle ret - 750 g skrællet rå kartofler, fint revet. - salt - 250 g mel - 250 g gæret fåreost (i form af smøreost, kendt som bryndza)

Læs mere

Julemad Julemad december 2012

Julemad Julemad december 2012 Julemad Menu Tilbehør Linsesalat Waldorf med selleri, valnødder, druer og mormor dressing Brune kartofler med honning og rosmarin fennikelsalat, estragon, pink grape og ristede mandler grønkålssalat med

Læs mere

Medarbejderne i køkkenet arbejder til stadighed på at give beboerne en god service, når restauranten besøges.

Medarbejderne i køkkenet arbejder til stadighed på at give beboerne en god service, når restauranten besøges. Restaurant Indholdsfortegnelse Forord... 3 Personalet i køkkenet... 3 Træffetid i køkkenet... 4 Middagsordning... 4 Gæster... 5 Frokost... 6 Smørrebrød/håndmad... 6 Luksus smørrebrød... 6 Platte... 6 Luksus

Læs mere

Madpakker til børn. Huskelistens 5 punkter til madpakke-indkøb:

Madpakker til børn. Huskelistens 5 punkter til madpakke-indkøb: Hvorfor Madpakker til børn Ca. 1/3 af den daglige energi skal indtages mens man er i skole eller på arbejde. Derfor er en god og mættende madpakke og mellemmåltider vigtige. Når det man spiser er sundt

Læs mere

Sundhed er for alle Opskrifter. Maj Sundhed Idræt og Kultur

Sundhed er for alle Opskrifter. Maj Sundhed Idræt og Kultur Sundhed er for alle Opskrifter Maj 2015 Sundhed Idræt og Kultur Forord Denne kogebog er udarbejdet efter afholdelse af et sundhedsfremmende kursus Sundhed er for alle målrettet borgere med medfødt hjerneskade/

Læs mere

Krav til frokostmåltidet

Krav til frokostmåltidet Krav til frokostmåltidet Her ses Børnehuset Stauninggårdens krav til sammensætning og næringsindhold af frokostmåltidet ud fra de 8 madvaregrupper som er anbefalet af Fødevarestyrelsen. ***** Krav til

Læs mere

Vejledning til skolemad

Vejledning til skolemad Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen Vejledningen er en hjælp til at opfylde anbefalingerne og at gøre det sunde valg let for børnene. Udfordringerne er, at børn spiser for

Læs mere

Menuer Håndværker Foreningen. Forret

Menuer Håndværker Foreningen. Forret Menuer Håndværker Foreningen 3 serveringer Forret anrettet Hovedrets buffet Dessert anrettet Forret Lyn stegt tun tang salat og urter og soya reduction Koldrøget Vild laks med ramsløgs aiole og små salater

Læs mere

IndkØbslIste. Ugepakken inderholder kødet. UGe 40-41

IndkØbslIste. Ugepakken inderholder kødet. UGe 40-41 UGe 40-41 IndkØbslIste QR-koden for Ugepakken inderholder kødet 600 gr. friskhakket oksekød Hjemmelavet gullachsuppe 4 stk. skinkeschnitzler 1 stk. Lemvigsteak 600 gr. oksekød i tern Øvrige indkøb: 2 pk.

Læs mere

RETTER HELE ÅRET FORRETTER Side 1 Rabækkevej 1D 3700 Rønne Telefon 20 49 12 84 CVR 11158080

RETTER HELE ÅRET FORRETTER Side 1 Rabækkevej 1D 3700 Rønne Telefon 20 49 12 84 CVR 11158080 RETTER HELE ÅRET FORRETTER Side 1 Rabækkevej 1D 3700 Rønne Telefon 20 49 12 84 CVR 11158080 LILLE OSTETÆRE MED SARRANO SKINKE KARRYSUPPE MED KYLLINGKØD - REJER - PORRER PEBERFRUGT OG FERSKENFILEER DAGENS

Læs mere