MAD TIL HERSKAB OG TJENESTEFOLK PÅ STØVRINGGÅRD KLOSTER

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "MAD TIL HERSKAB OG TJENESTEFOLK PÅ STØVRINGGÅRD KLOSTER 1922-24"

Transkript

1 KULTURHISTORISK MUSEUM ÅRBOG 2003 MAD TIL HERSKAB OG TJENESTEFOLK PÅ STØVRINGGÅRD KLOSTER Af Inge Marie Hyldgård Blandt min mormors efterladenskaber er en tynd, gulnet og laset regnskabsbog. Ryggen er i stykker, en del sider er løse, og papiret er meget mørt, så det er sandelig ikke for udseendets skyld, mormor gemte den gennem et langt liv. Indholdet har været et kært minde fra en tid, der rent arbejdsmæssigt var karrierens højdepunkt, hvis man kan tale om en kokkepiges karriereforløb. I bogen er der nemlig ført regnskab, ikke med penge men med mad, for her ses lister over middagsretter og frokoster lavet i køkkenet og serveret på Støvringgård Kloster i årene 1922 til Listerne er langt fra komplette, måske var det kun i starten, mormor skrev i bogen, eller måske er siderne simpelthen ikke bevarede. Et par løse sider af andet papir er foldet og lagt ind i bogen. Herpå er måltiderne i påsken og julen omhyggeligt noteret. Foruden listerne ses en del opskrifter at være skrevet ind med samme hånd og samme blæk, men også opskrifter med blyant og andet blæk ses. Den lille bog har altså både været kokkepigens opskriftsamling og regnskab med menuerne. Mormor var født 1901 i Bode på Djursland og døbt Marie Bæk Sørensen. Forældrene var solide gårdmandsfolk på en firlænget, grundmuret gård af pæn størrelse. Der var 13 børn, hvoraf to dog døde som ganske små. Tonen i hjemmet beskrev Marie altid som lys og munter, der var ofte sang og mange mennesker i hjemmet. Moderen sagde ofte Vi har altid arbejde og mad nok. Med mange børn måtte man være praktisk. Marie sov i samme seng som sin søster Gudrun, der blot var et år yngre. Skolegangen foregik i landsbyskolen, hvor en enkelt lærer styrede den lille klasse om formiddagen og de store om eftermiddagen. Maries konfirmation blev slået sammen med en ældre søsters bryllup, hvilket ikke var særligt sjovt for konfirmanden, der blev noget overset. Efter konfirmationen blev Marie sendt ud at tjene, for at lære alt hvad en kommende gårdmandskone skulle kunne. Nu fulgte flere pladser, første sted var Lundballegård, senere var hun bl.a. i køkkenet på Hotel Randers som kold jomfru. Den spanske syge, der hærgede som en epidemi i 1918, ramte Marie samt en søster så hårdt, at familien ikke troede, hun overlevede, men hun kom sig og blev af faderen sammen med sin søster sendt på rekreation en hel sommer i et sommerhus hos en fisker på Djursland. Livet gik videre, Marie tog på sykursus og lærte desuden at kniple, og hun tog flere pladser, inden hun kom til Støvringgård Kloster i På Støvringgård Kloster skulle Marie styre køkkenet og fik titlen husjomfru. De ældste daterede optegnelser i bogen er fra 3. november Flere år senere skrev Marie stadig opskrifter ned i den lille bog, men denne artikel handler udelukkende om notaterne fra Støvringgård Kloster. I de ældste opskrifter regnes med kvint, lod, pund og potter ved angivelse af mængder. 1

2 Støvringgård Kloster Foto fra o af klostret, set fra sydøst. Herregårdens historie rækker tilbage i middelalderen, hvor det ældste Støvringgård formodentlig har ligget i Nørreskovens øvre del. Den nuværende placering, på et voldsted med vandfyldte grave omkring, går næppe længere tilbage end 1500-tallet. Den ældste del af de nuværende bygninger er sydfløjen, der blev opført i 1622, den lille tilbygning på sydfløjen er fra De øvrige bygninger er resultatet af en gennemgribende istandsættelse i Stiftelsen Støvringgård Jomfrukloster blev grundlagt i baronesse Fuirens testamente, dateret til hendes dødsdag den 23. november Det var en mild stiftelse, hvortil døtre af mænd i de fem første rangklasser havde adgang. Det varede imidlertid nogle år, før klostret var klar til at modtage sine nye beboere, idet den gamle herregård skulle ombygges og sættes i stand, hvilket skete i 1740 erne. Senere er hovedbygningen blevet restaureret i flere omgange, mest gennemgribende i 1970 erne og 80 erne, hvor sætningsskader nødvendiggjorde en omfattende restaurering af bl.a. bygningens fundering samt en modernisering af beboernes lejligheder til en nutidig standard. Der er naturligvis blevet løbende vedligeholdt gennem årene, men de fleste moderniseringer og større arbejder er fra tiden efter 1920 erne, så på Maries tid stod huset i overvejende grad stadig som det blev indrettet ca. 180 år tidligere. En undtagelse er dog komfuret og måske også køkkenet. Foto fra køkkenet i dag? Køkkenet ligger i kælderen under sydfløjen. På den ældste opmåling af sydfløjen fra o er kælderen delt i tre rum, med tøndehvælv i de to yderste og krydshvælv i det midterste. Der er et kaminildsted i hver gavl, hvor madlavningen fandt sted over åben ild. I 1800-tallet kom jernkomfurerne til, og man byggede om i kælderen. Der blev opført nye, lavere hvælv og indsat skillerum. Trappen op ligger dog på sin oprindelige plads. Køkkenet har først og fremmest været en arbejdsplads, og indretningen har fulgt med de til enhver tid gældende krav om arbejdsplads, opbevaringsmuligheder og den tekniske standard i ildsteder og ovne. Hvordan køkkenet så ud i detaljer i 1920 erne ved ingen mere, men vi får dog glimt af forholdene dengang. Marie omtalte senere sin tid på Støvringgård med en vis stolthed og genså køkkenet i forbindelse med renoveringen i 1980 erne. Blandt minderne dukkede stort og småt op om arbejdet i køkkenet og livet på Støvringgård Kloster. Der boede mange mennesker på Støvringgård, da hun var der: 12 konventualinder, der blev kaldt damerne, en priorinde, syv piger, (en til priorinden, damerne delte en pige to og to), to køkkenpiger, to stuepiger, en husjomfru og en tjener. I alt 26 personer. Men endnu flere var på kost: en kusk, en brændehugger, en hønsemand og postbudet (dog kun frokost). Så der skulle altid laves mad til 30 personer! Om søndagen kom også præsten og degnen. Der blev lavet mad på to komfurer og i to ovne, til herskabet og til tjenestefolkene, hvilket var nødvendigt i en husholdning med både et stort herskab og et stort folkehold. Blandt tjenestefolkene spiste pigerne for sig selv, og de øvrige folk for sig selv, så der var styr på tingene! Til middag skulle damerne normalt have tre retter mad, folkene to retter. Til frokost fik damerne maden anrettet på en bakke og bragt op på værelset, undtagen om søndagen hvor man spiste sammen. Om søndagen serveredes vin til maden. Man holdt strengt på rangfølgen, både til måltiderne og i kirkesalen. Maden skulle fra køkkenet op i spisestuen via en smal trappe midt i sydfløjen. Det var tjenerens arbejde at servere maden, og han var ikke glad, når de skulle have pandekager. Det betød nemlig, at han skulle rende op og ned ad den stejle trappe med to tallerkner ad gangen. Pandekagerne skulle jo serveres frisk fra komfuret! På Maries tid hed tjeneren Peter Jørgensen. Hun beskrev ham som skrap over for folkene, han blev sur, hvis ikke alt gik, som han ville. Folkene betegnede ham som lidt jomfrunalsk, men han var særdeles afholdt af damerne og boede i en pæn stue på samme etage som dem. Husjomfruen havde sit eget værelse i kælderen ved siden af køkkenet, mens pigerne sov på loftet. Der blev jo holdt gæs på Støvringgård, og det kunne give problemer, da gæssene gik 2

3 frit omkring. En særlig hidsig gase holdt en dag Marie inde på dasset noget længere end beregnet, indtil den forsvandt igen. Dasset var et lille træskur ud til voldgraven. Der var som nævnt dobbelt komfur og dobbelte ovne. Bagerst i Maries hefte findes et afsnit forskellige opskrifter, der antagelig er samtidig med de ældste optegnelser. Her ses også stegetider beregnet til de gamle jernkomfurer. Der står naturligvis ikke noget om grader, der jo ikke angives på de gamle komfurer: Foto af de gamle komfurer? Oksesteg, 22 p. steges 3½ time Kalvesteg, 22 p. steges 3½ time Flæskesteg, 22 p. steges 4 timer Dyreryg steges 2 timer Køller og bov steges 3 timer Hare steges 1½ time 1 gås steges i ovn 3 timer 1 and steges i ovn 2 timer Kyllinger steges i gryde 1½ time Duer steges i gryde 1½ time Råvarer og krydderier De retter, der blev lavet på Støvringgård Kloster adskiller sig næppe fra maden på herregårde og andre større husholdninger fra samme tid, hvor husjomfruen skulle sørge for både herskab og folk. Der er et pænt indslag af vildt, hvilket viser, at man havde en god jagt og måske stadig en skytte tilknyttet klostret. I 1959 nævnes om skytten i 1800-tallets midte at han vistnok sorterede direkte under priorinden. Han bar, som legitimation, et jagtskilt af sølv med våben og navnetræk. 1 Senere leverede skovrideren vildt til køkkenet. Det meste frugt og grønt stammede formentlig fra klostrets egen have, hvor man altid har haft en gartner ansat. På herregårdene var det en gammel tradition at dyrke meget frugt og grønt selv, og siden 1700-tallet dyrkede man også en lang række grønsager, der ellers ikke var så almindelige. Først efter 1920 erne blev handelsgartnerierne rigtig udbredte og forsynede byerne med et bredt udbud af friske grønsager. Køkkenet på Støvringgård Kloster var på Maries tid formentlig næsten selvforsynende med frugt og grønt, og med henkogning og syltning med sukker var det ydermere muligt at have forråd af ellers letfordærvelig frugt og grønt. Følgende frugt og grønt nævnes i folkenes mad: æbler, hyldebær, hindbær, jordbær, pærer, kartofler, peberrod, rødkål, selleri, grønkål, porrer, skorzonerrødder, blomkål, rabarber, spidskål, gulerødder. Det er karakteristisk, at selvom folkenes grønsager er varierede, kan det alt sammen sagtens være egen avl. Konventualindernes udvalg af frugt og grønt var mere specielt. Der nævnes: Trøffel, blegselleri, rødkål, kardon, champignon, ærter, asparges, jordskok, kastanjer, citron, appelsin, porrer, kartofler, spinat, tomat, agurk, tyttebær, blomkål, æble, gulerødder og svedsker. Trøffel er en importeret svamp, der har været kendt og eftertragtet siden oldtiden for dens særlige smag og duft. Den kunne fås som konserves. Kardon er en stor tidselplante. Man spiste de blegede bladstilke, der smager som artiskok. De blev tidligere dyrket i herregårdshaver, men er nu næsten glemt. Kardon stammer oprindelig fra middelhavslandene. Blegselleri har været brugt i Danmark siden 1700-tallet, men blev først almindelig i 1960 erne. Og champignon blev i Danmark udelukkende dyrket som herregårdskulturer frem til 1920 erne. Først fra 1929 blev der udbredt handelsdyrkning. Jordskokker blev kendt i Europa i 1600-tallet, men siden næsten glemt, skønt den er let at dyrke. Jordskokker var sjældne i Med rødkål menes den kendte, danske version, der har været brugt som tilbehør siden slutningen af 1800-tallet. Ærterne kunne konserveres ved henkogning, en teknik 3

4 der blev anvendt fra anden halvdel af 1800-tallet. Fra samme tid var der en omfattende dyrkning af asparges til konserves, så man har antagelig fået asparges fra dåse om vinteren. Krydderier nævnes næsten ikke bortset fra peberrod, der er en gammel dansk krydderplante. Den er nævnt flere gange til oksebryst og som peberrodssauce. Desuden nævnes boller i karry og skarp sauce. Der er dog ingen tvivl om, at maden har været smagt til med de krydderier, som passede til retterne. Derimod har man ikke kendt de mange eksotiske, udenlandske krydderier, vi bruger i dag. Andre råvarer og retter, der i dag er almindelige, ses slet ikke. Ris a la mande forekommer overhovedet ikke i julen, hverken hos konventualinderne eller folkene. Tomater er kun nævnt nogle få gange. De blev først almindeligt anvendt omkring Salat findes heller ikke på listerne, men den var også på dette tidspunkt mest brugt til smørrebrød, selvom hovedsalat med dressing da var kendt. Marie brugte i øvrigt hele sit liv en salatdressing bestående af fløde smagt til med sukker og citronsaft. Det var en opskrift som kom frem i slutningen af 1800-tallet, da danskerne skulle lære at spise salat, og den var i mange år den mest anvendte salatdressing i Danmark. Der skulle ikke være andet end hovedsalat i salatskålen. Der er ikke overraskende forskel på kosten til folkene og til konventualinderne, men det er svært at sammenligne direkte, da det - bortset fra juleaften - kun er folkenes hverdagsretter, der er noterede, mens det for damernes vedkommende er festmad til jul og påske. Vi får derfor et begrænset sammenligningsgrundlag. Antallet af retter var dog forskellige, og ingredienserne har utvivlsomt også været det, selvom mange råvarer var ens. Men for eksempel forekommer gås slet ikke i folkemaden, den hører til herskabet. Konventualindernes mad, jul nytår og påske På et ark papir, der må stamme fra et andet hefte, står en række middagsretter opført med angivelse af, hvor mange personer der skulle deltage i middagen. Første dag er den 23. december, sidste dag er 5. januar. Her må være tale om herskabsmaden for 14 dage i julen Det er fine menuer med 5-6 retter hver dag. Ud for hver dato er antallet af spisende noteret sammen med menuen. Der boede på klostret som nævnt 12 konventualinder foruden priorinden, altså 13 personer i alt, men de fleste dage var der tilmeldt mellem 14 og 16 personer til middagene. Flest var der nytårsdag, hvor 18 personer spiste middag på Støvringgård Kloster. Hvem gæsterne var vides ikke. Juleaften og 1. juledag er menuerne næsten ens. Damerne har antageligt kunnet vælge mellem suppe og risengrød til forret. Efter tunge a la finaciere serveredes gåsesteg med rødkål. Første juledag fik de desuden æbleskiver til dessert. Frøken Fensmark holdt den 26. december et middagsselskab for 16 personer samtidig med, at der var 15 andre spisende på Støvringgård Kloster denne aften. Det må have givet nogen travlhed i køkkenet med to selskaber med hver sin menu. Menuen ved Frøkens Fensmarks juleselskab så således ud: Suppe med asparges Laks med hollandaise Farserede høns med trøffelsauce Dyreryg med kartofler Kardons, brun sauce Saverin 2 med frugter Søger man efter noget særligt nytårsaften, bliver man skuffet. I modsætning til i dag var middagen 1. nytårsdag en rigtig fin menu med seks retter, hvorimod middagen nytårsaften var fire mere enkle retter. Nytårsdag var der også mange gæster, hvilket understreger at man fejrede helligdagen i stedet for aftenen før. Bemærk at hovedretterne var tre slags fjerkræ. Menuen nytårsdag bestod af: Østers med citron Suppe med osteboller 4

5 Hønsesoufflé med trøffelsauce Sprængt and med gemyse Fasaner med kartofler Kaffeis Julen varede til og med Hellig Tre Kongers aften den 5. januar. Her slutter optegnelserne med disse bemærkninger : Alle dage 2 a 3 retter varm frokost. Nu må vi ordentlig spare for at indhente alt det vi har brugt. Der er flere overordnede træk, som går igen i menuerne. Man startede næsten altid med suppe. I julen på Støvringgård nævnes mange forskellige slags supper, her iblandt suppe af kastanier, brun suppe 3 og kråsesuppe 4, der ikke spises ofte i vore dage. Der er dog dage, hvor måltidet indledes med noget andet, for eksempel juleaften og 1. juledag, hvor damerne kunne vælge grød som forret eller nytårsaften og 1. nytårsdag, hvor de fik henholdsvis risrand med krebssauce og østers med citron. Den 4. og 5. januar lakkede julen mod enden, der blev færre retter i menuerne, og supperne gled helt ud. Efter suppen kom fisken, der ses i 10 ud af julens 14 dage. Her nævnes kabliau, der er et finere navn for en stor torsk. Den blev især anvendt om vinteren og regnet for en stor delikatesse. 5 De øvrige fisk er laks, gedde og rødspætter. Desuden nævnes fisk uden nærmere angivelse. Efter fisken var det tid for hovedretterne. Her ses både kød- og fjerkræretter, indmad og vildt. Der var ofte to hovedretter, for eksempel først koteletter og derefter oksesteg eller først kyllinger og derefter dyreryg. Variationerne var mange, og der ses ikke mindre end seks slags fjerkræ: and, gås, høne, kylling, kalkun og fasan. Kødet fordeler sig nogenlunde jævnt mellem svinekød og oksekød, ligesom herskabet fik en vildtret seks gange i julen. Tilbehøret er klassisk. Der nævnes enkelte grønsager, der har speciel betydning for retten, og ris et par gange, men ellers er kartofler og sauce det gennemgående. Der blev lavet mange fine saucer på Støvringgård Kloster, hvilket understreger kvaliteten og det høje niveau i køkkenet. I julen serveredes følgende saucer: trøffelsauce, mousseline sauce 6, reading sauce 7, brun sauce, vin blanc sauce 8, krebssauce, østerssauce, madeira sauce og fiskesauce. Som afslutning på menuen fik man dessert. Her er bagværk den hyppigste dessert, men frøknerne fik dog is fem gange og budding et par gange. Budding blev i øvrigt lavet helt fra bunden, idet buddingpulveret, der senere blev meget populært, først kom frem i 1930 erne. Men mest besværligt var det dog at lave is. Den var hjemmelavet som alt dengang, selvom man hverken havde køleskab eller fryser. For at fryse sin creme til is brugte man naturis, der blev knust og lagt i bunden af en beholder. Der blev drysset godt med salt for at nedsætte temperaturen yderligere. En mindre beholder eller form placeredes ovenpå isen, der også pakkedes omkring den, så formen blev omsluttet af is. Heri hældte man sin creme, der skulle røres og skrabes af siderne flere gange, inden den til sidst var helt frossen. Man kendte til teknikken med at lave is allerede i 1500-tallet, men is vandt først indpas i Danmark sammen med det franske køkken i 1700-tallet. De første isopskrifter i Danmark findes i Carl Müllers kogebog fra 1785, hvor der bl.a. er en opskrift på rugbrødsis. Det var dog først i tallet, at brugen af naturis gemt i iskældre blev mere udbredt. Man skar blokke af is i fjorde eller søer om vinteren og gemte dem i en godt isoleret iskælder eller et ishus. Det var især på herregårdene, man opførte ishuse og brugte naturis langt op i 1900-tallet, hvilket også var tilfældet på Støvringgård Kloster. Iskælderen lå i kanten af skoven i en slugt ved siden af kirkegården, gravet ind i skrænten. Slugten blev kaldt iskælderhulen. I 1959 sås endnu en stor fordybning, et hul i den nordvendte skrænt. 5

6 På et ark papir er der skrevet menuer på begge sider. På den ene side står dagene 8. april til og med 11. april. På den anden side påskedag og 2. påskedag. Der er intet årstal, men et opslag i kalenderen viser, at det må være I hele påsken spiste man frokost sammen, ligesom der påskemorgen var fælles morgenmad. Frokosten bestod af både lune retter og det kolde bord. Blandt frokostretterne er blodpølse med varm kartoffelsalat, pocheret æg med tomatsauce og krustader med tunge og ærter. Krustader minder om tarteletter, det er en skal af bagt dej med fyld indeni. De blev lavet med et krustadejern og kogt i olie. Krustader kunne fyldes med mange forskellige ting og var nævnt i alle tidens kogebøger fra slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet. Middagen om aftenen bestod af tre retter som til hverdag. Påskedag var dog noget særligt: Morgenbordet kl bestod af blødkogte æg, havregrød, kompot, bananer med fløde, appelsinmarmelade, abrikosmarmelade, honning, sødmælk, kærnemælk, kaffe, te, varme horn, franskbrød, rugbrød, kiks. Frokosten, der blev indtaget kl bød på: spinat med æg, varmt/koldt: flæskesteg, sylte, leverpostej, skinke, røræg, majonæse, kalkun, ansjoser, sardiner, camembert ost, svejtserost, tomater, fyldte agurker, tyttebær. Til eftermiddagsteen kl. 16 serveredes te, kakao, småkager, sandkager. Middagen kl. 19 bestod af: blomkålssuppe, laks med ægte hollandaisesauce, dyreryg med stegte kartofler, appelsinfromage og kaffe. Endelig blev der kl. 23 serveret te og smørrebrød. Påskens frokoster med det kolde bord var forholdsvis moderne på denne tid. Her kom Maries erfaringer fra tiden som kold jomfru på Hotel Randers i brug, ligesom morgenbordet sagtens kunne have været serveret som morgenbuffet på en restaurant. Folkemaden Folkenes mad er angivet ved frokostretter og middagsretter i lister fra november og december 1922 samt en uge i juli Middagen bestod af to eller sommetider tre retter, oftest først en ret, der skulle spises med ske efterfulgt af en kød- eller fiskeret. Til forret fik folkene tit mælkemad (for eksempel kærnemælkssuppe, risvandgrød eller sødsuppe) eller suppe (for eksempel suppe med boller, hvidkålssuppe eller gule ærter). Frugtsuppe og frugtgrød ses knap så tit som forret; det var især hyldebærsuppe (en gang om ugen), men æblesuppe og æblegrød findes også på listen ligesom øllebrød. I den lille bog ses opskrifter på forskellige typer grød, for eksempel byggrynssødsuppe: 12 kvint gryn til en pot vand, koges to timer. Eller rødgrød: 12 kvint sagomel til en pot saft. Hovedretten var en kød- eller fiskeret. Fiskeretterne, der ses regelmæssigt en gang om ugen, var kogt torsk, rødspætter eller fiskefrikadeller. Blandt kødretterne ses et pænt indslag af vildt, for eksempel harer, rådyr, ænder samt en enkelt gang duer, hejre og fasan. Selvom farsretterne er i overtal, ses næsten lige så ofte en steg. Dette er egentlig ikke overraskende, idet stegene var både nem mad og retter, der især er knyttet til komfurerne. Farsretter blev nem og dermed billig mad, da kødhakkemaskinen kom frem i 1800-tallet, omtrent samtidig med at jernkomfurerne holdt deres indtog. Når folkene på Støvringgård fik steg, var det oftest oksesteg eller kalvesteg. Svinekam nævnes kun en enkelt søndag og kogt skinke et par gange. Lam ses kun en enkelt gang om sommeren. Det kunne tyde på, at man først og fremmest holdt kreaturer på ladegården. Middagen blev afsluttet med en dessert om søndagen, men også andre dage ses desserter. Hvorfor man sommetider fik dessert en hverdag er uvist, men næsten alle ekstra desserterne var æbleringe, æblekage eller æbleskiver. Søndagsdesserterne var generelt varierede. Der var fløderand 6

7 med karamelsauce, hindbærfromage, napoleonskager, og forskellige konditorkager samt naturligvis æblekage. Det fremgår ikke af listen over frokostretter, om det er folkemad eller konventualindernes mad, men da listen er ført på samme måde som listen over folkenes middage, er det min opfattelse at der er tale om en liste over lune retter på folkenes frokostbord. Det fremgår ikke af listen, hvad der i øvrigt var på frokostbordet, for eksempel brød og smør eller eventuelt pålæg. Måske var der ikke andet end, hvad listen nævner. På de 52 dage, listen omfatter, ses et vist mønster. Retterne er især indmad og restemad fra middagen et par dage før. Hver mandag fik de stegt lever; og brisler var på menuen næsten hver uge. Brisler regnes i dag for fin mad (og dyr), og det har formentlig også været tilfældet på Støvringgård Kloster i 1920 erne, hvor de blev serveret på syv af listens ni søndage. De fleste søndage var der desuden boller, kringle eller anden kage på frokostbordet. Fisk optræder enten som fiskegratin eller som fisk i skaller (en variant af tarteletter og krustader) en eller to dage efter, de fik fisk til middag. Ragout er også en resteret, der følger efter en steg, formentlig lavet af det afskårne kød fra udskæringen af stegen. Dette ses flere gange, ligesom hareragout følger efter en middag med hare. Et andet eksempel er makaroni med hakket skinke, ost og smør. En næsten moderne ret, serveret til frokosten et par dage efter, de fik kogt skinke til middag. Makaroni optræder kun få gange i menuerne i det hele taget, pasta var ikke almindeligt dengang. Kødløse frokoster ses også. En enkelt gang nævnes sellerikoteletter, men ellers var det en grøntret med spidskål, porrer, gulerødder og rørt smør. Frikadeller ses med forskelligt tilbehør og andre farsretter som boller i karry, forloren hare og kødrand optræder også. Det er karakteristisk at disse retter af fars kun figurerer som frokostretter, aldrig som middagsretter. En traditionel frokostret som æggekage med flæsk mangler heller ikke på listen. Det samlede indtryk bliver, at frokostretterne er udtryk for en sparsommelig og fornuftig husholdning, hvor så lidt som muligt gik til spilde. Det er også en typisk landhusholdning, hvor man fik varm mad midt på dagen, i en tid hvor det klassiske danske smørrebrød først var ved at vinde frem. Juleaften bestod folkenes middag af risengrød, andesteg med rødkål og æblekage. Folkenes øvrige middage i julen er desværre ikke noterede. Det er en ganske traditionel julemiddag, men samtidig en middag, der er helt i tråd med de øvrige middage for folkene. Stegte ænder fik de også den 10. november (Mortensaften) og den 30. november. Æblekage fik de tit, mens risengrøden til hverdag var erstattet af risvandgrød. Det ser således ud til, at stegte ænder blev betragtet som mad til særlige lejligheder. To dage i november, onsdag den 22. og torsdag den 30. skiller sig lidt ud fra de øvrige dage. Her fik folkene henholdsvis: suppe med boller - dyresteg - jordbærfromage og suppe - ænder med rødkål, skysauce og brunede kartofler - fløderand med pærer og karamelsauce. Årsagen til denne flothed kendes ikke. Blandt de ældste opskrifter i heftet ses flere småkager, der hører julen til, for eksempel brune kager, pebernødder, klejner, sirupskager og honningkager, men der er også en opskrift på marcipan samt en gulerods- og appelsinkonfekt. Opskriften på denne konfekt ser således ud: Gulerødderne koges til de er møre og hakkes gennem maskine én gang. Til 1½ pund gulerodsmos tages 1½ pund st. melis, kødet af fire og skallen af to appelsiner samt for fem øre citronsyre. Det koges til det er stift. Trilles i kugler, vendes i tesukker og tørres. Laves 14 dage før jul. 7

8 Mad til herskab og tjenestefolk Man taler om forskellige faser af datidens køkkener, og køkkenhistorikerne har døbt tiden fra ca til omkring 1910 komfuralderen. 9 Mange retter blev udviklet eller forfinet i denne periode, hvor også det klassiske, internationale køkken satte sit præg på den danske mad. Det er fra denne tid menuen suppe - steg - kage/is stammer. I haute cuisine er suppe en forret, lavet på hjemmelavet bouillon, der har stået og simret en hel dag på komfuret. Næste forret var som regel fisk, og derefter fulgte hovedretterne. Det var tiden for de store stege samt for sauce og kartofler. Måltidet blev afsluttet med en dessert eller måske frisk frugt. Støvringgård Klosters køkken anno var på alle måder stadig denne type køkken, selvom det var ved at være både gammeldags og lidt for personalekrævende for de fleste husholdninger. Men på Støvringgård holdt man de gamle dyder i hævd længere end så mange andre steder. Julen 1922 bød konventualinderne på menuer, der burde kunne mætte selv de mest sultne, med retter fra det internationale køkken. Men det var samtidig et klassisk, dansk herregårdskøkken med grønsager af egen avl og dyr fra ladegården. Skoven leverede vildt og masser af brændsel til både komfurer og kakkelovne, og man havde egen ishule. Der var behørig forskel på folkenes og herskabets mad, ligesom maden blev tilberedt på to forskellige komfurer. Folkenes mad var på ingen måde ringe, men var naturligvis tilpasset deres stand. Det var en blanding af nye og især gamle, danske retter, en typisk landhusholdning. Der var siden midten af 1800-tallet udkommet mange kogebøger til både små og store husholdninger, med anvisninger på både tarvelig og fin mad. Kogebøgerne var med til at udbrede kendskabet til klassisk gastronomi i Danmark, men de gav også gode råd til hjælp for ukyndige folk i køkkenerne. Det er naturligvis svært at vide, om Marie kendte til datidens kogebøger, og i hvilket omfang hun brugte dem. Der er dog flere træk i herskabets retter fra Støvringgård, der også forekommer hos Louise Nimb. 10 For eksempel kan Tunge a la finansiere være en variant af suppe finansiere, der nævnes i Louise Nimbs kogebog fra Heri indgår nemlig også oksetunge, foruden champignon, trøfler, paprika og madeira. Kabliau er et andet eksempel. Det er ikke utænkeligt, at Marie har lært i et køkken, hvor man kendte Louise Nimbs kogebog eller i det mindste anvendte træk fra hendes bøger. Mange af folkenes retter var ganske almindelige og kan findes i flere af datidens almindelige kogebøger som for eksempel frk. Jensens kogebog. En enkelt noget anderledes ret finder vi dog på folkenes middagsbord den 5. juli Da fik de hejre til middag. Det var faktisk en tradition på Støvringgård, at man i sæsonen fik hejrebryst med nye kartofler og derefter rabarbergrød. Der var i mange år store hejrekolonier tæt ved Støvringgård, hvilket er årsagen til menuen, men særlig godt smagte den ikke. Den var trannet! 11 Fra Støvringgård og videre i livet Efter tiden Støvringgård Kloster kom Marie til Serridtslevgård ved Horsens, hvor hun også var husjomfru indtil Marie blev den 4. oktober dette år blev gift med skolelærer Frede Dyrholm, og herefter var det kun familien, der nød godt af hendes kogekunst. Marie døde den 8. august Og den gamle regnskabsbog? Den indgår nu i Kulturhistorisk Museums samlinger. Liste over middagsmad i julen pers 23 dec. Suppe fra svineryg Macaroni timbal med trøffelsauce 12 Andesteg og kartofler Blegselleri med Mousseline sauce Cellestiner 8

9 16 pers 24 dec. Suppe og grød Kabliau, Reding sauce Tunge a la Finaciere Gåsesteg med rødkål 16 pers 25 dec. Suppe og risengrød Kabliau, Reding Sauce Tunge a la Finaciere Gåsesteg og rødkål Æbleskiver 15 pers 26 dec. Suppe a la Reine Farseret gedde med champignons Svinemørbrad med gemyse Lever musse, ristet brød Fasaner med kartofler Rombudding 14 pers. 27 dec. Kråsesuppe med kråserne Osteboller Røget laks med ærter og asparges Hare med rødkål Rugbrødsis 16 pers 28 dec. Suppe af jordskok Resoller 13 med brisler Koteletter med trøffelsauce Oksesteg og kartofler Frossen Souffle pers? 29 dec. Suppe af kastanier æggerouletter Kablian skinke med gemyse Farstoppe med trøfler Kalkun og kartofler Varm is 9

10 14 pers 30 dec. Suppe med kødboller Rødspættefilet er med vin blance Harekoteletter, kastanier Gås med rødkål Linser 15pers 31 dec. Risrand med krebssauce Salt tunge med gemyse Harer og rødkål Flødehorn 18 pers 1. jan. Østers med citron Suppe med osteboller Hønsesouffle med trøffelsauce Sprængt and med gemyse Fasaner med kartofler Kaffeis pers 2 jan. Klar suppe farce Laks i topper med ærter Kogt kalkun med østerssauce Skinkesouffle og madeira sauce Harer med rødkål Diplomatis, budding 14 pers 3 jan. Brun suppe Fiskekrebinetter Dampede kyllinger med ris Dyreryg med kartofler Kardons, brun sauce Appelsinkage 7 pers 4 jan. Boghvedegrød Tarteletter med fiskesauce Kalvenyresteg 16 med kartofler Kogte porrer med rørt smør 10

11 Mandelkage 6 pers 5 jan. Oksetunge med gemyse Fasaner med kartofler Ost og brød Omelet Soufflé 1 C. Paulsen : Smaatræk af Støvringgaards Skoves Historie Historisk Aarbog fra Randers Amt 1959, s Saverin er en ringformet kage, gennemvædet med rom-sukkervand og serveret med råcreme og frugt. 3 Brun suppe adskiller sig fra klar suppe ved, at kød og urter brunes, førend væsken tilsættes, så suppen får en karakteristisk stegesmag. 4 Kråsesuppe er en ældre resteret, som især var knyttet til gåseopdræt. Findes i flere egnsvarianter. 5 Else Marie Boyhus : Historisk Kogebog, Komfuralderen, 1978 s Mousseline sauce er hollandaise med flødeskum. Bliver oftest brugt til asparges. 7 Det har ikke været muligt at gennemskue, hvad reading sauce er, men den blev serveret til torsk, så der kan muligvis være tale om en engelsk sennepssauce. 8 Vin blanc er en klassisk fiskesauce, lavet af fiskefond, æg og smør, serveret til hvidvinsdampede fisk. 9 Else Marie Boyhus Historiske kogebøger har dannet skole på dette område. 10 Louise Nimb ( ) var kogebogsforfatter og restauratør. Hun udgav flere bøger og betød meget for udbredelsen af klassisk gastronomi i Danmark. 11 Udtalelser om at spise hejren i perioden findes i avisusklip fra 1961 om Støvringgård, på Nørhald Egnsarkiv, mappe 39A nr Minder om Makaroni á l anglaise. 13 Rissoller er butterdejspakker med fyld. 14 Er det samme som issouffle, en luftig ismasse frosset i souffleform. 15 Kaffeis bestod af vaniljeis overhældt med stærk, kold kaffe og flødeskum øverst. Anrettes i høje glas med sugerør. 16 Helstegt nyre med omgivende fedt. Giver en meget fin sauce. Litteratur om Støvringgård: Helle Lebahn Bentzen: I skovens barm, hvor søstrenes aske nyder hvile - kirkegården ved Støvringgård Kloster Kulturhistorisk Museums Årbog 2001, s Maria Kjær: Støvringgård Kloster Historisk Aarbog fra Randers Amt 1998, s C. Paulsen: Smaatræk af Støvringgårds Skoves Historie. Historisk Aarbog fra Randers Amt 1959, s Litteratur om mad: Frøken Jensens Kogebog. Else Marie Boyhus: Historisk Kogebog - Komfuralderen, Else Marie Boyhus: Historisk Kogebog - Steg og is, Else Marie Boyhus: I lære som kokkepige - det danske borgerlige køkken Jørgen Fakstorp og Else Marie Boyhus ed: Gastronomisk Leksikon,

Menukort. - Mad ud af huset - Kystvejen 25 9690 Fjerritslev Telefon: 9821 7150 Mail: recep@roennes-hotel.dk www.roennes-hotel.dk

Menukort. - Mad ud af huset - Kystvejen 25 9690 Fjerritslev Telefon: 9821 7150 Mail: recep@roennes-hotel.dk www.roennes-hotel.dk Menukort - Mad ud af huset - Kystvejen 25 9690 Fjerritslev Telefon: 9821 7150 Mail: recep@roennes-hotel.dk www.roennes-hotel.dk Forretter** Klar suppe med urter, kød- og melboller* 45,- Flødelegeret aspargessuppe

Læs mere

Kokkelærerens madplan. Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag. Tortilla med oksekød, avocado, dressing og grøn salat

Kokkelærerens madplan. Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag. Tortilla med oksekød, avocado, dressing og grøn salat Kokkelærerens madplan Aftensmad Madpakke - små forslag til, hvordan vi kan bruge vores rester Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Pasta med asparges og parmaskinke Rester fra weekenden Fiskefrikadeller

Læs mere

Claes Benthien. Husmoderens. i 50 erne & 60 erne. Forlaget Vandkunsten

Claes Benthien. Husmoderens. i 50 erne & 60 erne. Forlaget Vandkunsten Husmoderens Claes Benthien i 50 erne & 60 erne Forlaget Vandkunsten Indhold 4 Forord 5 Det danske køkken 9 Husmoderen 15 De daglige indkøb 21 Køkkenet og redskaberne 27 Smalhans 35 Mad og sundhed 41 Morsom

Læs mere

Ønsker du at holde dit selskab på Hotel Nørherredhus, har vores køkkenchef udarbejdet flere dejlige menuer du blot kan vælge ud fra.

Ønsker du at holde dit selskab på Hotel Nørherredhus, har vores køkkenchef udarbejdet flere dejlige menuer du blot kan vælge ud fra. SELSKABSMENU Ønsker du at holde dit selskab på Hotel Nørherredhus, har vores køkkenchef udarbejdet flere dejlige menuer du blot kan vælge ud fra. Maden er veltillavet af friske råvarer. Du er altid velkommen

Læs mere

Portionerne i Menuplanen

Portionerne i Menuplanen Portionerne i Menuplanen I nedenstående skemaer finder du en oversigt over portionsstørrelser til hhv. vuggestue- og børnehavebørnene til dagens måltider; morgenmad, formiddagsmad, frokost og eftermiddagsmad.

Læs mere

conrad catering Ikke så meget halleluja bare lækker mad.

conrad catering Ikke så meget halleluja bare lækker mad. catering conrad catering Ikke så meget halleluja bare lækker mad. Vi har igennem en periode leveret en smule mad ud af huset. Det syntes vi, at vi er blevet så gode til, at vi gerne vil gøre noget mere

Læs mere

conrad catering Ikke så meget halleluja bare lækker mad.

conrad catering Ikke så meget halleluja bare lækker mad. catering conrad catering Ikke så meget halleluja bare lækker mad. Vi har igennem en periode leveret en smule mad ud af huset. Det syntes vi, at vi er blevet så gode til, at vi gerne vil gøre noget mere

Læs mere

Morgenmad og mellemmåltid

Morgenmad og mellemmåltid Morgenmad og mellemmåltid Morgenmad Vælg mellem Skyr med æblemost kanel og nødder Skyr med ingefær og rugbrød Ristet rugbrød med ost og et blødkogt æg Æggepandekage med skinke og ost Knækbrød med ost Spinat

Læs mere

Slagter Kirkeby. Mad ud af huset Buffeter Forretter og supper Hovedretter Desserter Frokostretter Mødemiddag Pølseborde Smørrebrød

Slagter Kirkeby. Mad ud af huset Buffeter Forretter og supper Hovedretter Desserter Frokostretter Mødemiddag Pølseborde Smørrebrød Slagter Kirkeby 97 35 00 78 Mad ud af huset Buffeter Forretter og supper Hovedretter Desserter Frokostretter Mødemiddag Pølseborde Smørrebrød Buffeter Den moderne slagterbutik med mere på menuen mad med

Læs mere

Vi ruller den røde løber ud

Vi ruller den røde løber ud JULEN 2014 Selskaber & arrangementer Vi ruller den røde løber ud Skal du holde fest, reception eller lignende, har vi mødeog selskabslokalerne til dit næste arrangement. Op til 70 couverter. Vi dækker

Læs mere

Vi ruller den røde løber ud

Vi ruller den røde løber ud JULEN 2015 SELSKABER & ARRANGEMENTER Vi ruller den røde løber ud Skal du holde fest, reception eller lignende, har vi mødeog selskabslokalerne til dit næste arrangement. Op til 70 couverter. Vi dækker

Læs mere

Kostfibre hvorfor. De tager plads for andre fødevarer. De hjælper med stabilt blodsukker De stjæler kalorier på deres vej

Kostfibre hvorfor. De tager plads for andre fødevarer. De hjælper med stabilt blodsukker De stjæler kalorier på deres vej Kostfibre hvorfor. De mætter De hjælper med stabilt blodsukker De stjæler kalorier på deres vej Maden flyttes hurtigere gennem kroppen De tager plads for andre fødevarer Tager lang tid at spise giver hurtigere

Læs mere

FORKÆL DIN SAUCE MED PHILADELPHIA

FORKÆL DIN SAUCE MED PHILADELPHIA FORKÆL DIN SAUCE MED PHILADELPHIA MØD DIN PERFEKTE MADLAVNINGSPARTNER En velsmagende sauce er prikken over i et og kan løfte en ret til nye højder. Men, det kræver sit at lave en sauce, der får smagsløgene

Læs mere

Julemad Julemad december 2012

Julemad Julemad december 2012 Julemad Menu Tilbehør Linsesalat Waldorf med selleri, valnødder, druer og mormor dressing Brune kartofler med honning og rosmarin fennikelsalat, estragon, pink grape og ristede mandler grønkålssalat med

Læs mere

Krav til frokostmåltidet

Krav til frokostmåltidet Krav til frokostmåltidet Her ses Børnehuset Stauninggårdens krav til sammensætning og næringsindhold af frokostmåltidet ud fra de 8 madvaregrupper som er anbefalet af Fødevarestyrelsen. ***** Krav til

Læs mere

Kære Spejdere. Kogebogen er lavet således, at der er to forslag til hver kødtype (hakket kød, kylling osv.).

Kære Spejdere. Kogebogen er lavet således, at der er to forslag til hver kødtype (hakket kød, kylling osv.). KOGEBOG Kære Spejdere I sidder nu med Proviantudvalgets forslag til retter til aftensmåltidet, der kan laves ud fra de ingredienser, I kan hente i jeres proviantudlevering. Der kan selvfølgelig laves 10.000

Læs mere

OM DAGEN. Få gode ideer til frugt og grønt morgen, middag, aften og ind i mellem

OM DAGEN. Få gode ideer til frugt og grønt morgen, middag, aften og ind i mellem OM DAGEN 6 også når du flytter hjemmefra Få gode ideer til hvordan du får 6 om dagen morgen, middag og aften ind i mellem Få gode ideer til frugt og grønt morgen, middag, aften og ind i mellem Et af de

Læs mere

Madpakker til børn. Huskelistens 5 punkter til madpakke-indkøb:

Madpakker til børn. Huskelistens 5 punkter til madpakke-indkøb: Hvorfor Madpakker til børn Ca. 1/3 af den daglige energi skal indtages mens man er i skole eller på arbejde. Derfor er en god og mættende madpakke og mellemmåltider vigtige. Når det man spiser er sundt

Læs mere

KLASSISKE RETTER VINTERMAD PÅ NYE MÅDER

KLASSISKE RETTER VINTERMAD PÅ NYE MÅDER KLASSISKE RETTER VINTERMAD PÅ NYE MÅDER KLASSISKE RETTER PÅ NYE MÅDER Det er vinter. Det er koldt der derude, mens varmen breder sig lunt og trygt inden døre, enten fra en knitrende brændeovn eller buldrende

Læs mere

Sund og varieret kost

Sund og varieret kost Karrysuppe med ris 2 spsk. olie 1-2 løg 3 fed hvidløg 2 spsk. karry 1 tsk. chili 1 bouillonterninger 2 pakker hakkede tomater 1 l. vand 100 g. ris 2 porre i tynde ringe Der kan evt. tilsættes kylling i

Læs mere

Indretning -svar i alt 122. Service og Miljø -svar i alt 114

Indretning -svar i alt 122. Service og Miljø -svar i alt 114 Indretning -svar i alt 122 Fuld tilfredshed 29. Tilfreds 48 Hverken tilfreds/utilfreds 27 Utilfreds 16 Meget utilfreds 2 Service og Miljø -svar i alt 114 Fuld tilfredshed 22 Tilfreds 43 Hverken tilfreds/utilfreds

Læs mere

Fest på Otterup Hotel

Fest på Otterup Hotel Fest på Otterup Hotel Tak fordi De valgte at lade Otterup Hotel komme i betragtning, i forbindelse med afholdelsen af Deres fest/arrangement. Vi har her fornøjelsen at præsentere Dem for vores forslag

Læs mere

Morgenmad Her får du ideer til din morgenmad, som er nemt og hurtigt at lave. De forskellige ideer kan mikses og kombineres med andet.

Morgenmad Her får du ideer til din morgenmad, som er nemt og hurtigt at lave. De forskellige ideer kan mikses og kombineres med andet. Morgenmad Her får du ideer til din morgenmad, som er nemt og hurtigt at lave. De forskellige ideer kan mikses og kombineres med andet. Yoghurt naturel (evt. blandet med fromage fraiche) med fiberdrys og

Læs mere

Det Rullende Køkken. Menukort 2015. God fornøjelse. Vi har sammensat nogle dejlige menuer til fornuftige priser. Med Venlig Hilsen

Det Rullende Køkken. Menukort 2015. God fornøjelse. Vi har sammensat nogle dejlige menuer til fornuftige priser. Med Venlig Hilsen M Det Rullende Køkken Menukort 2015 God fornøjelse E N U K O R T Vi har sammensat nogle dejlige menuer til fornuftige priser. Menuerne er som altid meget gennemtænkte, og håndværket er i orden. Vi håber

Læs mere

THE WORLDS LARGEST HOTEL CHAIN

THE WORLDS LARGEST HOTEL CHAIN SELSKABSMENUER At spise godt er en af livets gaver Simon Peters Velkommen til Kære Gæst Det er os en fornøjelse, at kunne byde jer velkommen på Best Western, hvor vi med denne selskabsbrochure vil tilbyde

Læs mere

Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor.

Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor. Skolens kantine Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor. Derudover arbejder vi med sundheden, og vi tilbyder dagligt sunde alternativer. Du finder disse alternativer

Læs mere

Du kan gøre en forskel

Du kan gøre en forskel Scandic klimamenu Du kan gøre en forskel Dit forbrug af mad og drikkevarer påvirker i høj grad klimaet. Ca. 30% af al CO2-udledning kommer fra verdens fødevareproduktion, så du kan gøre en forskel hjemme

Læs mere

Godt humør, færre forkølelser og influenza

Godt humør, færre forkølelser og influenza Smækre lækre retter og gode råd. Sund mad, vand og motion er opskriften på Godt humør, færre forkølelser og influenza 2 Sådan er DET bare Indhold: Smækker lækker morgenmad.side 3 Kyllingewok...Side 5 Tuna

Læs mere

Frederiksborgvej 101, 3500 Værløse 44956838 / info@marina-en.dk www.marina-en.dk

Frederiksborgvej 101, 3500 Værløse 44956838 / info@marina-en.dk www.marina-en.dk B Lunch Selskab /kun i weekender fra kl. 1100 el. 1200 & buffet i Restauranten Inkl. eget lokale i 4 timer fra kl. 1100 Hjemmebagt brød - Franskbrød, surdejsbrød & rugbrød Croissanter & wienerbrød Dansk

Læs mere

Madpakker til unge unge

Madpakker til unge unge Hvorfor Madpakker til unge unge Ca. 1/3 af den daglige energi skal indtages mens man er i skole eller på arbejde. Når man spiser sundt gavner det helbredet, man får mere energi og en bedre koncentrationsevne

Læs mere

En madplan hvor det tager dig max 30 minutter fra køkkenbord til spisebord, velbekomme

En madplan hvor det tager dig max 30 minutter fra køkkenbord til spisebord, velbekomme Madplan for uge 52 årets sidste uge er i gang, det er JUL En madplan hvor det tager dig max 30 minutter fra køkkenbord til spisebord, velbekomme Mandag: Op af bakke, men det er jo nemt, smil og kys mandagen

Læs mere

Menukort. Kære gæst. Jakob Beck Wätjen

Menukort. Kære gæst. Jakob Beck Wätjen Menukort Kære gæst Det glæder os at byde Dem velkommen her på Montra Hotel Sabro Kro. Kroens historie går tilbage til 1855, og vi er stolte over nu at kunne sige at vi er Danmarks nyeste kro, der trods

Læs mere

Menukatalog. - mad gør glad. Sovsen fra Svendborg - en fond med kraft og smag..! Madservice a la carte fra det gode madhus

Menukatalog. - mad gør glad. Sovsen fra Svendborg - en fond med kraft og smag..! Madservice a la carte fra det gode madhus Menukatalog - mad gør glad Sovsen fra Svendborg - en fond med kraft og smag..! Madservice a la carte fra det gode madhus Start d. 4. oktober 2010 - Uge 40 Slut d. 9. januar 2011 - Uge 1 KÆRE KUNDER Gitte

Læs mere

De praktiske. Boller, havregryn, æg, pålæg, mælk, rugbrød Madpandekager m.leftovers, salat, ost, salsa gulerøder, æbler, bananer

De praktiske. Boller, havregryn, æg, pålæg, mælk, rugbrød Madpandekager m.leftovers, salat, ost, salsa gulerøder, æbler, bananer De praktiske Dag Tirsdag aften Onsdag morgen Onsdag frokost snacks Onsdag aften Torsdag morgen torsdag frokost snacks Torsdag aftensmad Fredag morgen Mad Chili con/sincarne Boller, havregryn, æg, pålæg,

Læs mere

Nr. 1 - Michael Pedersen. Forret

Nr. 1 - Michael Pedersen. Forret Råvarer: Pighvar Østers Forskellige Kartofler Kørvel Agurk Persille Purløg Dild Estragon Skalotteløg Perleløg Løg Citron Sukker Æbleeddike Smør Fløde Hønsefond Forret Tatar af pighvar og østers Syltet

Læs mere

400 g rodfrugter (f.eks. persillerod, pastinak, gulerod, rødbede) 4 tsk olie 2 tsk citronsaft 1 tsk salt

400 g rodfrugter (f.eks. persillerod, pastinak, gulerod, rødbede) 4 tsk olie 2 tsk citronsaft 1 tsk salt Her er opskrifter, så I kan lave mad derhjemme. Det var fantastisk at møde jer. Jeg håber, I huske at bruge Jeres Mad-talenter i køkkenet derhjemme. I kan finde flere opskrifter på www.diaetist-iskov.dk.

Læs mere

til vuggestuebørn Madplan 12 Forår Madplanen viser, hvilken type måltider der kan serveres for vuggestuebørn om foråret.

til vuggestuebørn Madplan 12 Forår Madplanen viser, hvilken type måltider der kan serveres for vuggestuebørn om foråret. Forår Brug forårets friske varer til at give kulør, smag og vitaminer til maden. På side 24 er der en oversigt over forårets billige og næringsrige sæsonvarer. Årstid 11 til vuggestuebørn Madplan Madplanen

Læs mere

Hokkaidosuppe 1 hokkaido 1 løg 1spsk olivenolie 1l grøntsagsbouillion eller vand 1 rød peberfrugt 1 rød chili 1 spsk. spidskommen 2-3 dl kokosmælk

Hokkaidosuppe 1 hokkaido 1 løg 1spsk olivenolie 1l grøntsagsbouillion eller vand 1 rød peberfrugt 1 rød chili 1 spsk. spidskommen 2-3 dl kokosmælk Hokkaidosuppe 1 hokkaido 1 løg 1spsk olivenolie 1l grøntsagsbouillion eller vand 1 rød peberfrugt 1 rød chili 1 spsk. spidskommen 2-3 dl kokosmælk Skræl græskarret. Hvis skallen er tynd, behøver du ikke

Læs mere

7 dage - 7 måltider. Af Lene Hansson. Opskrifter - indkøbsplan - hygge til weekenden. 7 dage - 7 måltider. Af Lene Hansson.

7 dage - 7 måltider. Af Lene Hansson. Opskrifter - indkøbsplan - hygge til weekenden. 7 dage - 7 måltider. Af Lene Hansson. Kostplan - uge 14 Foto: L&R Indkøb Dette skal du købe i denne uge (ingredienserne til weekendhygge ikke medtaget): Fokusgrønt Tomat Persille Løg Citron Øvrig frugt og grønt Rødløg Forårsløg Porrer Fennikel

Læs mere

Mormors køkken. - lavet efter Mesterslagterens originale opskrifter

Mormors køkken. - lavet efter Mesterslagterens originale opskrifter Mormors køkken - lavet efter Mesterslagterens originale opskrifter Mesterslagterens originale opskrifter Mormors køkken Mørbradgryde med sennepssauce Mørbradgryde med sennepssauce.. 3 Boller i karry...

Læs mere

Vegetar Light. Vegetar Light. Mere. Mere. Karina Schramm FLERE FEDTFAT TIGE VEGETAROPSKRIF TER

Vegetar Light. Vegetar Light. Mere. Mere. Karina Schramm FLERE FEDTFAT TIGE VEGETAROPSKRIF TER Mere Vegetar Light Mere Vegetar Light Uanset om du er kaloriebevidst vegetar, kødspiser på nedtrapning eller bare nysgerrig på afveje, kan du få glæde af denne kogebog. Efter at have bladret lidt i den

Læs mere

Herlevs Herligheder. Kølige Herligheder. Lune Herligheder. Ost og søde Herligheder. Forfriskende Herligheder. side 4-5

Herlevs Herligheder. Kølige Herligheder. Lune Herligheder. Ost og søde Herligheder. Forfriskende Herligheder. side 4-5 Herlev Hospital Herlevs Herligheder I vores nye menukort har det Det Nordiske Køkken virkelig fået lov at folde sig ud. De råvarer tæt på os af ypperste kvalitet er det gennemgående tema bundet sammen

Læs mere

HOVEDGADEN 49 8410 RØNDE Tlf: 86371544-lokal 3 Mail: 075024@superbest.dk. Velkommen til delikatessen I Superbest Rønde

HOVEDGADEN 49 8410 RØNDE Tlf: 86371544-lokal 3 Mail: 075024@superbest.dk. Velkommen til delikatessen I Superbest Rønde HOVEDGADEN 49 8410 RØNDE Tlf: 86371544-lokal 3 Mail: 075024@superbest.dk Bestil venligst 2 dage før De skal bruge det. Ring og få en snak med os i delikatessen. Velkommen til delikatessen I Superbest Rønde

Læs mere

Turmad Hovedretter. Fisk med stærk sauce

Turmad Hovedretter. Fisk med stærk sauce Fisk med stærk sauce -4 5-600 g. friskfanget eller tørret fisk (anykind) Olivenolie til stegning 2 tsk. carry 2 tsk. cayenne- chillipeber 4 fed hvidløg 1 ds. koncentreret tomatpure Evt. soyasauce 5 dl.

Læs mere

Krydderbøf med dijonsauce og rodfrugtmos 4 personer. Cremet kartoffelsuppe med røget laks 4 personer

Krydderbøf med dijonsauce og rodfrugtmos 4 personer. Cremet kartoffelsuppe med røget laks 4 personer Lad dig bare friste Krydderbøf med dijonsauce og rodfrugtmos 4 personer 400-500 g hakket oksekød 1 spsk. Knorr krydderblanding til Kød og Grill Becel flydende til stegning af bøfferne Rodfrugtmos: 3-4

Læs mere

Kartoffelmad klassik og en øl

Kartoffelmad klassik og en øl Kartoffelmad klassik og en øl Personas: Den ældre Relevante opskrifter: Rugbrød, klargøring Majonæse Bløde løg Serveringens indhold til en person: Rugbrød Majonæse Nykogte afkølede kartofler Bløde løg

Læs mere

Vinter 2013. De kliniske diætister 2013-01-02

Vinter 2013. De kliniske diætister 2013-01-02 Vinter 2013 - Blomkålssuppe - Torsk i øldej med urteremoulade - Kylling med kikærter - Linsesalat - Broccoli salat - Klatboller - Rødbedekage med skyr creme Blomkålssuppe - 4 personer 1 lille blomkålshoved

Læs mere

Forslag til dagens måltider

Forslag til dagens måltider Forslag til dagens måltider for en kvinde på 31 60 år med normal vægt og fysisk aktivitet, som ikke indtager mælkeprodukter 8300 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 900 kj/dag svarende til 10 % af energiindtaget

Læs mere

Menukort. m e n u k o r t 2 0 1 0. Sahl minihal & v/lene & Claus Mortensen Ring 40 72 11 23 eller 21 23 98 84 www.kokkekareten.dk

Menukort. m e n u k o r t 2 0 1 0. Sahl minihal & v/lene & Claus Mortensen Ring 40 72 11 23 eller 21 23 98 84 www.kokkekareten.dk Menukort m e n u k o r t 2 0 1 0 F f e s t t i l f a s t p r i s 2 0 1 0 Fest til fast pris i Sahl minihal Velkomst drinks 3 retters menu eller buffet Øl, vand, og husets vin ad libitum Kaffe og småkager

Læs mere

SELSKABSMATERIALE SKOVSHOVED HOTEL

SELSKABSMATERIALE SKOVSHOVED HOTEL SELSKABSMATERIALE SELSKABSPAKKER Selskabspakke 1 Blød bar med øl, vin og vand 1.095,- pr. person Selskabspakke 2 1.195,- pr. person Selskabspakke 3 Snacks Petit Fours Avec Natmad 1.395,- pr. person Selskabspakke

Læs mere

1) Hvorfor kost politik: At sætte ramme for en god kostforplejning.

1) Hvorfor kost politik: At sætte ramme for en god kostforplejning. INDHOLD: 1) Hvorfor have en kostpolitik 2) De 10 kostråd 3) Måltids sammensætning 4) Råvarer 5) Indkøb 6) Spisemiljø 7) Køkkenets åbningstider 8) Køkkenets service 9) Elever med i køkkenet 10) Regler for

Læs mere

Menukort for Pension Stenvang. Velbekomme

Menukort for Pension Stenvang. Velbekomme Menukort for Pension Stenvang Velbekomme Kære kunde Stenvang kan tilbyde at holde jeres fest i et hyggeligt lokale med plads til max 65 gæster. Forventningerne er mange, når man skal holde selskab. Vores

Læs mere

Tamilsk, somalisk og arabisk mad

Tamilsk, somalisk og arabisk mad Tamilsk, somalisk og arabisk mad Kyllingecurry fra Sri Lanka Ingredienser: 500 g. kylling, ½ tsk. cayennepeber ½ tsk. kardemomme ½ tsk. stødt nellike ½ tsk. Kanel 1 tsk. paprika 1 spsk.. Garam masala 1

Læs mere

EN RET GO FROKOST. Gode råvarer Godt håndværk Smag Stabilitet Unik service Hjemmebagt brød Variation

EN RET GO FROKOST. Gode råvarer Godt håndværk Smag Stabilitet Unik service Hjemmebagt brød Variation Frokostmenu A uge 38 Mandag Soya og hvidløgs marineret svinefilet, stegt med solsikke crumble og krydderurter Cremede hvedekerner med fløde parmesan, porrer, squash og bagte peberfrugter Fransk landpostej

Læs mere

8 lækre opskrifter på lam

8 lækre opskrifter på lam 8 lækre opskrifter på lam Lammeskank med mørk øl og lakrids 2 store eller 4 små lammeskanke ½ spsk. lakridspulver eller ½ lakridsrod 2 store mørke øl 8 fed hakket hvidløg 3 gulerødder i tern 1 løg i tern

Læs mere

NORDISK LEJRSKOLE & KURSUSCENTER

NORDISK LEJRSKOLE & KURSUSCENTER Side/Page/Seite 1 / 5 Forplejning Maden er det halve ophold Vort køkken, som er sammensat af faglært personale, tilbereder alle måltider af friske råvarer. Der lægges stor vægt på årstidens grøntsager,

Læs mere

Supper og sovse Kartoffelsuppe Grønærtesuppe

Supper og sovse Kartoffelsuppe Grønærtesuppe Supper og sovse Her er nogle ca.opskrifter på Lindehusets supper og sovse. Man kan sagtens udelade nogle af grøntsagerne og evt. bruge andre alt efter hvad man lige har ved hånden. Bare suppen/sovsen smager

Læs mere

Appelsinmarineret andebryst

Appelsinmarineret andebryst Appelsinmarineret andebryst Ingredienser, 4 port. ca. 150 g gulerødder ca. 300 g rødbeder ca. 200 g løg ca. 600 g andebrystfileter (ca. 2 stk.) 10 stk. Hele nelliker salt og peber Marinade: ca. 150 g appelsinsaft

Læs mere

SuperBrugsen Hvalsø MAD UD AF HUSET

SuperBrugsen Hvalsø MAD UD AF HUSET lidt ud over det sædvanlige MAD UD AF HUSET MENUER BUFFET SMØRREBRØD SuperBrugsen Hvalsø Skolevej 1 4330 Hvalsø Delikatessen tlf. 4646 1513 Forretter: (minimum 8 kuverter) Tunmousse med salat, rejer og

Læs mere

Traditioner gennem Generationer

Traditioner gennem Generationer MAD UD AF HUSET - RAMMEN OM DIN FEST - VÆRELSER Traditioner gennem Generationer HARBOØRE HOTEL HOTEL I MERE END 100 ÅR Velkommen på Harboøre Badehotel Sådan var Harboøre Hotel tidligere kendt - ikke kun

Læs mere

SØFF- opskrifter, august 2014. Squashsalat med peberrod

SØFF- opskrifter, august 2014. Squashsalat med peberrod SØFF- opskrifter, august 2014 Squashsalat med peberrod 4 små squash på omkring 12-15 cm 1/2-1 tsk salt 3 spsk eddike (æblecidereddike kan også bruges) 2-3 spsk sukker kværnet peber 1 spsk revet peberrod

Læs mere

Eriks Mad og Musik 23. maj 2009

Eriks Mad og Musik 23. maj 2009 Eriks Mad og Musik. maj 009 Saltede citroner Bruges til alt undtagen desserter. Frugtkødet bruges som garniture til stegt kylling eller andet stegt kød. Skrællen bruges fint snittet i salater. Saften bruges

Læs mere

MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK

MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK Buldervang 2009 MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK Måltidet er ikke bare mad Ud over at skulle dække et fysisk behov, er måltidet en social funktion, som vi vægter højt. Vi spiser sund og varieret kost. Vi spiser

Læs mere

Munkebjerg julefester 2014

Munkebjerg julefester 2014 Munkebjerg julefester 2014 munkebjergs Julefester med underholdning, lækker mad, dans og musik... Julefester Julefesterne foregår fra kl. 18.00 til kl. 01.00. Alle aftener serveres en overdådig julebuffet

Læs mere

Jule-menu 2015: (125 kr. pr. kuvert skal afhentes ved MMK, Hadsundvej 381, Gistrup) Den færdige to go-pakke. Lækker sild med karrysalat

Jule-menu 2015: (125 kr. pr. kuvert skal afhentes ved MMK, Hadsundvej 381, Gistrup) Den færdige to go-pakke. Lækker sild med karrysalat Jule-menu 2015: Juletiden er en stressende, men bestemt også dejlig tid på året. Det er hjerternes og familiens fest, hvor man nyder hinandens selskab med julens mange goder, især den fantastiske julemad.

Læs mere

Smag på grøntsager i sæson

Smag på grøntsager i sæson Smag på grøntsager i sæson Elevhæfte 2009 Mad - eller hvad? smag på grøntsager i sæson Grøntsager og frugter er modne på forskellige årstider. Det kalder man, at grøntsager og frugter har sæson. I sæsonen

Læs mere

Julefrokost Menu. Stegte sild

Julefrokost Menu. Stegte sild Julefrokost Menu Stegte sild 8 ferske sildefileter (ca. 600 g) 2 spsk dijonsennep 4 spsk små dildkviste 1½ tsk groft salt friskkværnet peber 3 spsk rugmel 25 g smør Eddikelage ¼ liter lagereddike 150 g

Læs mere

Menu: Pastinaksuppe med rå kastanjer og timian. Vildsvinebov glaseret i øl med braiserede porrer, kastanjer, kastanjesauce og æble-rødløg kompot

Menu: Pastinaksuppe med rå kastanjer og timian. Vildsvinebov glaseret i øl med braiserede porrer, kastanjer, kastanjesauce og æble-rødløg kompot Menu: Pastinaksuppe med rå kastanjer og timian Vildsvinebov glaseret i øl med braiserede porrer, kastanjer, kastanjesauce og æble-rødløg kompot Ristet kastanjekage med kastanjeis og rehydreret hasselnød

Læs mere

Husk at læse jeres opskrifter godt igennem inden start. Menuen for i aften er følgende

Husk at læse jeres opskrifter godt igennem inden start. Menuen for i aften er følgende Velkommen til endnu en kokkeskole Velkommen til endnu en kokkeskole. I dag skal vi, som sidst, 3 retter igennem. Grupperne er de samme som sidst. Men der er rotation så vi rykker en ret frem fra sidst.

Læs mere

Billedfelt: 8,5 X 9 cm Billedopløsning: 300dpi

Billedfelt: 8,5 X 9 cm Billedopløsning: 300dpi Bydelsmødre Bydelsmødrenes Landsorganisation består af grupper af frivillige kvinder, primært med etnisk minoritetsbaggrund, som vælger at tage en Bydelsmoruddannelse, for at kunne hjælpe andre kvinder,

Læs mere

Indisk mad. Indisk buffet 11. November

Indisk mad. Indisk buffet 11. November Indisk mad Indisk buffet Indisk rødløg 6 rødløg ½ l kærnemælk 1 tsk senneps frø Salt og peber Skær løgene i små stykker Læg de 5 løg i kærnemælken Sauter det ene løg og sennepsfrøene i olie Tilsæt det

Læs mere

Inspirationshæfte. - udarbejdet af Trine Jensen og Sofie Kongsgaard

Inspirationshæfte. - udarbejdet af Trine Jensen og Sofie Kongsgaard Inspirationshæfte - udarbejdet af Trine Jensen og Sofie Kongsgaard Opskrifterne er udviklet af studerende på Ernæring og Sundhedsuddannelsen i forbindelse med det sociale mad- arrangement Mad Med Muligheder

Læs mere

Frokostplus frokostordning

Frokostplus frokostordning Frokostplus frokostordning Frokost+ tilbyder en indbydende og varieret frokostordning med et stort udvalg, som dækker de flestes behov og ønsker. Høj service, gode råvarer og stor variation er det, der

Læs mere

restaurant - Menukort

restaurant - Menukort restaurant - Menukort INDISK SPECIALISTER Restaurant & Take Away VELKOMMEN TIL Taj Mahal Hos Taj Mahal får du den bedste service og altid kvalitetsmad. BESØG OS PÅ www.tajmahal-kolding.dk info@tajmahal-kolding.dk

Læs mere

T: 2049 0676. Jacob Ernst Højvangen 15 3480 Fredensborg. www.jacobernst.dk. T: 2049 0676 E: post@jacobernst.dk www.jacobernst.dk

T: 2049 0676. Jacob Ernst Højvangen 15 3480 Fredensborg. www.jacobernst.dk. T: 2049 0676 E: post@jacobernst.dk www.jacobernst.dk T: Hønsesalat & Leverpostej med saltkød O: Spegepølse med pickles & Kalkun T: Rullepølse med løg & Skinke F: Roastbeef med purløgscreme & Æg med tomat T: Salat O: Courgetter, ærter og rugmelspasta F: Grillede

Læs mere

Dukan Kuren. Vekselfasen

Dukan Kuren. Vekselfasen Anesinha Sev s www.anesinhasev.com Dukan Kuren Vekselfasen Vekselfasen - 2 Dukan Kuren Protein, protein, protein... dette er en kur hvor man ikke sulter, man bliver mæt af protein og det fjerner trangen

Læs mere

Mad ud af huset. Inspiration til selskaber og hygge. Skrågade 5 Nørresundby Tlf. 98 17 28 37

Mad ud af huset. Inspiration til selskaber og hygge. Skrågade 5 Nørresundby Tlf. 98 17 28 37 Mad ud af huset Inspiration til selskaber og hygge Skrågade 5 Nørresundby Tlf. 98 17 28 37 Serveringsklare Gæstebuffetter Hyggebuffet Tunsalat på salatbund Krydderkam Kyllingefilet svøbt i limfjordsskinke

Læs mere

E-vitamin. E-vitamin er en antioxidant og er derfor en af din krops bedste beskyttere

E-vitamin. E-vitamin er en antioxidant og er derfor en af din krops bedste beskyttere e-vitamin E-vitamin er en antioxidant og er derfor en af din krops bedste beskyttere E-vitamin beskytter dig mod røg og forurening i den luft, du indånder Pigen her har brug for mere E-vitamin, end da

Læs mere

Gulerodssuppe med linser

Gulerodssuppe med linser nøglehuls retter 2 Gulerodssuppe med linser Nøglehulsopskrift - 26 juni 2013 Gulerodssuppe med linser Det skal du bruge (4 pers.) 750 g skrællede kartofler 3 store skrællede gulerødder (ca. 255 g) 2 store

Læs mere

Kokkelærens Madplan. Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag. rodfrugter til og pasta. rødbedesalsa. aften Kartoffelsalat med blendet

Kokkelærens Madplan. Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag. rodfrugter til og pasta. rødbedesalsa. aften Kartoffelsalat med blendet Kokkelærens Madplan Aftensmad Madpakke- Små forslag hvordan vi kan bruge vores rester Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Blå laks med kartoffelmos Lasagne med Nakkekotelet Kylling med sellerifritter

Læs mere

Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet

Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 5900 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 300 kj/dag svarende til 5 % af energiindtaget (Svarer til ca. 1435

Læs mere

Landslagteren. Vorupør Slagter www.vorupor-slagter.dk 97 93 80 01

Landslagteren. Vorupør Slagter www.vorupor-slagter.dk 97 93 80 01 Landslagteren 62 61 06 30 www.vorupor-slagter.dk 97 93 80 01 Smørrebrød Håndmadder... Pr. stk. kr. 22,00 Smørrebrød... Pr. stk. kr. 28,00 Pålægskagemand nok til 12 personer....pr. stk. kr. 495,00 Pålægskagemand

Læs mere

SOOFT MEALS TIL PERSONER MED TYGGE OG SYNKEBESVÆR WWW.TOFT-CARE.DK

SOOFT MEALS TIL PERSONER MED TYGGE OG SYNKEBESVÆR WWW.TOFT-CARE.DK SOOFT MEALS TIL PERSONER MED TYGGE OG SYNKEBESVÆR WWW.TOFT-CARE.DK SOOFT MEALS DELIKAT, SMAGFULD OG ENERGITÆT MAD, UDVIKLET SPECIELT TIL MENNESKER MED TYGGE- OG SYNKEBESVÆR EN FORM FOR HAPPY MEALS Toft

Læs mere

Sauce. Den brune. Den hvide. Jævning

Sauce. Den brune. Den hvide. Jævning Sauce Den brune Har man stegt eller kt net kød, kaldes væsken derfra fond (udtales så det rimer på fjong). Til en brun sauce kan man forbedre fonden ved fx at tilsætte et laurbærblad eller et løvstikkeblad

Læs mere

SUND OG LÆKKER MAD PÅ SU

SUND OG LÆKKER MAD PÅ SU SUND OG LÆKKER MAD PÅ SU Skal du i gang med din egen husholdning for første gang i forbindelse med enten studie, uddannelse eller arbejde? Så har du her den korte lyn guide til, hvordan du let kommer i

Læs mere

Sous vide. Vi spiser det også selv... Et godt produkt fra Sørwi - Håndlavet efter stolte nordjyske slagtertraditioner

Sous vide. Vi spiser det også selv... Et godt produkt fra Sørwi - Håndlavet efter stolte nordjyske slagtertraditioner Et godt produkt fra Sørwi - Håndlavet efter stolte nordjyske slagtertraditioner Lammekølle uden ben med hvidløg, persille og enebær Sørwi: 425 Kg: 60764 Ce: 800094 Lammekød, salt, peber, 0,1% hvidløg,

Læs mere

Mad politik for plejecentret Fortegården.

Mad politik for plejecentret Fortegården. Mad politik for plejecentret Fortegården. Mål Fortegårdens mad politik har som formål at sikre den enkelte beboer det bedst mulige tilbud om mad service i forhold til den enkeltes behov og ønsker. Mad

Læs mere

Kostpolitik ved evt. madordning i Hornsyld Idrætsbørnehus

Kostpolitik ved evt. madordning i Hornsyld Idrætsbørnehus Kostpolitik ved evt. madordning i Hornsyld Idrætsbørnehus Forord I Hornsyld Idrætsbørnehus sætter vi fokus på sund kost. Derfor har vi fundet det relevant at udvikle en kostpolitik, idet vi anser barnets

Læs mere

Julefrokost 2015 På Badehotellet

Julefrokost 2015 På Badehotellet Julefrokost 2015 På Badehotellet Alle forslag er gældende fra den 14. november til jul. Julefrokost med ophold (alt inklusive) Julefrokost i eget lokale Jul i Strandpavillonen Jul i Ship Inn Diner Transportable

Læs mere

& 4 8362 8692 1311 8692 3309 CVR.

& 4 8362 8692 1311 8692 3309 CVR. Julefrokost 2015 Julefrokost 2015 på Hørning Kro & Hotel Fredag den 27. & Lørdag den 28. november Vi serverer en traditionsrig men spændende jule buffet, med alt hvad julen har at byde på. Vores DJ Delta

Læs mere

Kød, Åbningstilbud. troværdighed og godt slagterhåndværk. Slagtermester Henrik, Silkeborg

Kød, Åbningstilbud. troværdighed og godt slagterhåndværk. Slagtermester Henrik, Silkeborg Kød, troværdighed og godt slagterhåndværk Åbningstilbud Slagtermester Henrik, Silkeborg Mandag den 21. januar 2013 bliver Kælderslagteren til mad med mere Butikken fortsætter med en kombination af det

Læs mere

Anbefalinger for frokostmåltidets ernæringsmæssige kvalitet til børn i daginstitutioner

Anbefalinger for frokostmåltidets ernæringsmæssige kvalitet til børn i daginstitutioner Anbefalinger for frokostmåltidets ernæringsmæssige kvalitet til børn i daginstitutioner 1 Anbefalinger for det sunde frokostmåltid til børn i daginstitutionen Det fælles frokostmåltid anbefalinger og inspiration

Læs mere

Anbefalinger for sund frokost i daginstitutioner

Anbefalinger for sund frokost i daginstitutioner Anbefalinger for sund frokost i daginstitutioner Hvem skal bruge anbefalingerne? Anbefalingerne for sund frokost i vuggestuer og børnehaver er udviklet til dig, der tilbereder mad i daginstitutionen. Kommuner

Læs mere

Stor sal. Restaurant. Lille sal. Festmenuer

Stor sal. Restaurant. Lille sal. Festmenuer Stor sal Lille sal Restaurant Festmenuer www.friendsnordborg.dk Tlf. 73 63 10 10 / 24 83 90 85 p.g. jan. 2015 Festmenu 1 Forret Tarteletter med høns i asparges Hovedret Buffet med 3 slags kød: Helstegt

Læs mere

Opskrifter fra Høstpicnic 2014

Opskrifter fra Høstpicnic 2014 Opskrifter fra Høstpicnic 2014 Om æbler Æblet er nok den mest anvendelige frugt, vi har i Danmark. Et æble kan gnaskes og smaskes, men kan også bruges både i det søde, sure og salte køkken. Prøv fx revet

Læs mere

Julebord 2015. Hjemmelavet julesylte med sennep og rødbeder. Pris pr. person Kr. 295,-

Julebord 2015. Hjemmelavet julesylte med sennep og rødbeder. Pris pr. person Kr. 295,- Julebord 2015 Marinerede sild med løgringe Kryddersild med løg og kapers Karrysild med æg og løgringe Lune Bornholmske saltstegte sild med bløde løg Rejer med mayonnaise Ferskrøget laks med rygeostcreme

Læs mere

FEST & BRYLLUPS- MENUKORT.

FEST & BRYLLUPS- MENUKORT. FEST & BRYLLUPS- MENUKORT. DIT LIVS FEST TIL KR. 625,00 PR. COUVERT Minimum 20 personer. Velkomstdrink, 3 retters menu/buffet, husets vine samt dessertvin (ønskes der andre vine, spørg da gerne efter andre

Læs mere

Inspiration til børnefødselsdage

Inspiration til børnefødselsdage Inspiration til børnefødselsdage Frugt og grønt Frugtpindsvin Udskåret melon Grønne lanser Til 15 børn Du skal bruge 1 hvidkålshoved eller 1 vandmelon 15 træspyd 4-5 forskellige slags grøntsager fra listen:

Læs mere