RAMMEPLAN. Diætbehandling af irritabel tarm med low FODMAP diet. Udarbejdet af kliniske diætister Mirian Meinertz, Sarah Duncan og Signe Bach

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "RAMMEPLAN. Diætbehandling af irritabel tarm med low FODMAP diet. Udarbejdet af kliniske diætister Mirian Meinertz, Sarah Duncan og Signe Bach"

Transkript

1 RAMMEPLAN Diætbehandling af irritabel tarm med low FODMAP diet Udarbejdet af kliniske diætister Mirian Meinertz, Sarah Duncan og Signe Bach For alle ernæringsprofessionelle

2 INDHOLD KAP. 1 INDLEDNING 3 KAP. 2 TEORETISK BAGGRUND FOR DIÆTBEHANDLING/ ERNÆRINGSVEJLEDNING 3 KAP. 3 HENVISNINGSKRITERIER OG SCREENING 8 KAP. 4 TRIN 1 I NCP/ ERNÆRINGSVURDERING 9 KAP. 5 TRIN 2 I NCP/ ERNÆRINGSDIAGNOSE 10 KAP. 6 TRIN 3 I NCP/ ERNÆRINGSINTERVENTION 11 KAP. 7 TRIN 4 I NCP/ ERNÆRINGSMONITORERING- OG EVALUERING 15 KAP. 8 VEJLEDNINGSFORLØB 16 KAP. 9. PATIENTMATERIALE 16 KAP. 10. DOKUMENTATION I JOURNAL 16 KAP. 11. LITTERATURLISTE 18 2

3 Kap. 1 INDLEDNING Baggrund og relevans Denne rammeplan omfatter diætbehandling vha. low FODMAP diet af irritabel tarm, som også kaldes colon irritabile eller irritabel tyktarm, i det følgende omtalt IBS. Rammeplanen henvender sig til kliniske diætister primært, på sygehuse/hospitaler/ plejehjem i såvel den offentlige som i den private sektor, samt til private praktiserende der har P/K/B i behandling herfor. Behandling med low FODMAP diet skal ses som patientedukation, hvor patienten efter første vejledning af klinisk diætist, bør have opnået en forståelse for hvorfor tarmen giver symptomer, og hvordan disse symptomer forhåbentlig kan reduceres eller fjernes vha. ændrede kostvaner. IBS er en funktionel tarmlidelse, og kan ikke påvises blodprøver eller biopsier. 1 Lidelsen IBS, medfører ofte meteorisme, mavesmerter, borborygmi, slim i afføringen, vekslende afføringsmønster og en følelse af inkomplet tarmtømning efter toiletbesøg. Langt fra alle søger behandling og er derfor ikke registreret, men mere end danskere er diagnosticeret og har periodisk problemer med irritabel tyktarm 2. Tidligere fandtes ingen optimal diætbehandling af irritabel tyktarm. Førhen behandlede man patienterne med enten øgning/reduktion i indtag af kostfibre, øget indtag af væske og øget niveau af fysisk aktivitet. 3 Det er dokumenteret at ca. 74% af patienter med IBS kan have gavnlig effekt af low FODMAP diet 4 og Monash University 5 og FaKD anbefaler diæten som den første behandling til patienter med en grundig udredt IBS. Derudover er det påvist i et pilotstudie, at 70% af patienter med IBD (Inflammatory Bowel Disease, herunder Morbus Crohn og Colitis Ulcerosa) havde gavnlig effekt af diæten. 6 I studiet fremgik det, at 57 % af patienter med Morbus Crohn og 33 % af patienter med Colitis Ulcerosa oplee IBS lignende symptomer, og det er netop disse IBD patienter med IBS symptomer, der kan have gavn af en low FODMAP diet. 7 Kap. 2 TEORETISK BAGGRUND FOR DIÆTBEHANDLING/ ERNÆRINGSVEJLEDNING Metode og empiri Empiri er genereret ud fra litteraturstudie, hvor der er anvendt relevant eksisterende faglitteratur samt søgt videnskabelige artikler via PubMed, hvor søgeordene overvejende har været FODMAP og IBS, enten alene eller i kombination. Derudover er der anvendt supplerende litteratur fra anvendte kilders referencekilder. De anvendte artikler er dog primært fra Monash University af Peter Gibson og Susan Shephard m.fl. I udarbejdelsen af rammeplanen er det lagt til grund, at artikler og forskningsresultater er videnskabeligt valide og der er hosageligt brugt artikler der er peer reviewed. Samlet er der anvendt litteratur fra perioden Hvor der ingen specifikke anbefalinger findes for målgruppen f.eks. i forhold til specifikke makronæringsstoffer, tages udgangspunkt i de Nordiske Næringsstofan-befalinger (NNR 2012) samt De officielle kostråd fra Fødevarestyrelsen rettet mod baggrundsbefolkningen. Ydermere har filmen The Monash University FODMAP Update for Dietitiants, også været en inspirationskillde. Terminologi (specialespecifik) Low FODMAP diet er en eliminationsdiæt, der udelukker specifikke kulhydrater fra kosten i 4-8 uger, 8 9 hvorefter fødevarerne genintroduceres med det formål at finde det individuelle toleranceniveau og for at gøre kosten så varieret som muligt hos den enkelte P/K/B. 1 Moriarty, 2005, s. 4 2 Colitis-Chron Foreningen, 3 Moriarty, 2005 s Barrett og Gibson 2012 s Halmos et al s Gearry et al. 2009, s Gearry et a. 2009, s Barrett og Gibson 2012, s Gibson og Shepherd 2012, s

4 Der er altså meget evidens for, at low FODMAP diet har effekt i diætbehandlingen af IBS. Derudover har diæten vist sig at have effekt IBD i remission, når der er IBS lignende symptomer til stede. 10 Det skal dog understreges at patienter med IBD i aktiv fase skal frarådes low FODMAP diet indtil remission. I den aktive fase anbefales en normal og proteinholdig diæt. På trods af, at ætiologien bag funktionelle tarmlidelser endnu ikke er fuldt ud forstået, menes de underliggende årsager til symptomerne at findes i det enteriske nervesystem (som findes i hele mave-tarm-kanalen 11 ), manifesteret som visceral hypersensitivitet (overfølsomt fordøjelsessystem) og/eller motilitetsforstyrrelser. Andre faktorer kan også have en medvirkende årsag, såsom psykologiske faktorer samt diæt 12 og måltidsmønstre. 13 Den fysiologiske årsag til funktionelle tarmlidelser menes blandt andet at være luminal udspiling som medfører abdominale smerter, oppustethed samt tydelig abdominal distension, men kan også medføre sekundære motilitetsforandringer. Dette er blandt andet en medvirkende årsag til, at en reduktion af de kostfaktorer som medfører luminal udspiling, teoretisk set, medfører lindring af symptomerne - og her bliver low FODMAP diet en relevant behandlingsstrategi. 14 I et studie hvor IBS patienter i en periode af 4 uger dagligt indtog et tilskud af mælkesyrebakterier (præparatet Biogaia) opnåede de hyppigere afføringsfrekvens end kontrolgruppen. Der var dog ingen signifikant forskel i de 2 grupper, hvad angår meteorisme, abdominale smerter, afføringstype og inkomplet tarmtømning efter toiletbesøg 15. Der er altså kun begrænset evidens for positiv effekt af brugen af pre- og probiotika. Der findes endvidere enkelte studier der tyder på en reducering ift. luftdannelse, og evt. kan disse produkter såsom det danske Dicoflor eller lignede, være et supplement, såfremt P/K/B fjerner yoghurt fra den daglige kost. Der er en tendens til, at dem der opstarter med disse produkter opnår minimal effekt hvis produktet anvendes uden pauser. Dog skal det nævnes, at der er en stor placebo effekt. 16 FODMAP er en fællesbetegnelse for de Fermenterbare kulhydrater Oligosakkarider (fruktaner og galaktaner), Disakkarid (laktose), Monosakkarid (fruktose) og (And) Polyoler (sukkeralkoholer). Fødevarer der indeholder disse former for kulhydrater, også betegnet High FODMAPs, forværrer symptomerne hos personer med IBS. Generelt optages disse kulhydrater dårligt i tyndtarmen, er yderst osmotiske og fermenteres hurtigt af bakterierne i tyktarmen, hvilket kan medføre symptomer som meteorisme, borborygmi, udspilet abdomen, oppustethed, mavesmerter, obstipation og diarré. Symptomerne kan komme i perioder og kan variere i hyppighed og styrke. Low FODMAPs er omvendt betegnelsen for de typer af kulhydrater, der ikke er problematiske og som ikke medfører specifik forværring af fordøjelsen. 17 Tyndtarmen står for absorption af madens indhold af kulhydrat. 18 Det er kun monosakkarider med den kemiske opbygning af heksoser, som kan absorberes gennem tyndtarmens epitel. Af denne grund skal alle di- og oligosakkarider hydrolyseres for at kunne absorberes. 19 Oligosakkariderne fruktaner og galaktaner er en gruppe af kulhydrater med op til 20 molekyler, som ikke hydrolyseres i tarmen. Fruktaner og galaktaner vil altid malabsorberes og derfor fermenteres. Tyndtarmen mangler hydrolaser som kan spalte fruktose-fruktose- bindinger. Fruktaner og galaktaner kan derfor ikke transporteres over epitelet. 20 Derfor skal disse kulhydrater altid udelukkes i en low FODMAP periode, hvorefter man vha. genintroduktion af fødevarer forsøger at finde den individuelle tærskelværdi. 21 Disakkaridet laktose består af molekylerne glukose og galaktose. Laktose hydrolyseres normalt af enzymet laktase-florizin-hydrolase, men nogle danner ikke dette enzym eller har nedsat produktion af det, med den konsekvens af laktosen malabsorberes og leveres til mikrobiotaen i den distale del af tyndtarmen og den proximale del af tyktarmen 22. Ofte anvendes gentest i forbindelse med udredning, denne viser om P/K/B, er disponeret for at udvikle mangel på enzymet laktase. Testen siger udelukkende noget om manglende enzymdannelse og ikke direkte om laktose malabsorberes i tarmen Gearry et al. 2009, s Hansen 2003, s Gibson og Shephard 2010 s Klinisk diætist Mette Pedersen, Gentofte Hospital 14 Gibson og Shephard 2010 s Amirimani, B et al. 2013, s Klinisk diætist Mette Pedersen, Gentofte Hospital. 17 El-Salhy, M. et al. 2012, s Sand, 2008 s Shephard et al. 2013, s Gibson og Shephard 2010, s Barrett og Gibson, 2012, s Shephard et al. 2013, s. 710.

5 Når laktose ikke absorberes bindes vand, hvilket kan medføre diarré. Laktosen fortsætter uspaltet til colon og fermenteres af tarmbakterier, som medfører gasudvikling som resulterer i borborygmi, abdominalsmerter og flatus. 23 De fleste Iaktose intolerante IBS P/K/B tåler omkring 2 gram laktose pr. måltid uden gener. 24 Monosakkaridet fruktose er en kulhydrattype, som består af 1 hexose. Fruktose findes som frit monosakkarid, som en del af disakkaridet sukrose og i oligosakkaridet fruktaner. 25 Fruktose findes i frugt. Derudover bliver fruktose i dag i stor udstrækning tilsat som sødemiddel (HFCS, High Fructose Corn Syrups) i forskellige fødevarer da det er betydeligt billigere end hvidt sukker, sukrose. Rundt omkring i verden er der stor forskel på, hvor meget fruktose der indtages, og det er svært at estimere indtaget af fruktose, da det bygger på forbrugerundersøgelser. Dog har man estimeret et indtag worldwide på mellem 11 og 54 g. pr. dag, pr. person, men dette menes at være i underkanten. Indtaget har været stigende de sidste 30 år. 26 Den øgede tilsætning af fruktose er et problem, da halvdelen af befolkningen er ude af stand til at absorbere 25 g. fri fruktose. 27 Fruktose absorberes langsomt faciliteret transport vha. GLUT-5 transportør, som findes i den apikale membran i hele tyndtarmens slimhinde. GLUT-5 er specifik til transport af fruktose. I den basolaterale membran transporteres glukose, galaktose og fruktose via GLUT-2 ud af cellen til interstitial rummet og blodbanen. GLUT-2 transportøren er afhængig af tilstedeværelsen af glukose for at kunne transportere fruktose effektivt, 28 fruktose/glukose ratio skal altså være 1:1. 29 Malabsorption af fruktose sker derfor når der er overskud af fruktose i forhold til glukose i tarmlumen, eller hvis der et lavt antal GLUT-5 transportører i den apikale membran, derudover kan fruktose malabsorberes, hvis transittiden er for hurtig, da optagelse af fruktose sker langsomt. 30 Da absorptionen af fri fruktose er markant forbedret tilstedeværelsen af glukose, anbefales det, at der er ligevægt af fruktose og glukose i den givne fødevare, som f.eks. i bananer eller appelsiner. 31 Evnen til at absorbere fri fruktose varierer fra person til person og begrænsning af fruktose er unødvendig hos P/K/B med normalt fungerende absorption af fruktose. Der er forskellige faktorer, som har positiv eller negativ indflydelse på tarmens evne (antal af GLUT-2 og GLUT-5) til at optage fruktose. Man har i nogle tilfælde fundet GLUT-2 i den apikale membran hvilket kan have positiv indflydelse på fruktoseabsorptionen. Derudover ser man f.eks. diabetes, at antallet af GLUT-5 kan ændres i den apikale membran. 32 GLUT-7 er en tredje transportør af hexoser, som er blevet identificeret, dog menes denne ikke at have den store indflydelse på absorption af fruktose. 33 Fruktosemalabsorption kan bedst testes vha. fruktose pusteprøve, breath test. 34 I praksis er det langt fra alle hospitaler eller praktiserende læger der anvender metoden, og validiteten af testen diskuteres. Ifølge de britiske guidelines anbefaler man pusteprøver, hvor det er muligt. 35 Polyoler (sukkeralkoholer) sorbitol, mannitol, xylitol og maltitol og isomalt bliver alle absorberet langsomt passiv diffusion i tarmepitelet. Optagelse af polyoler er afhængig af deres molekylestørrelse samt varierende størrelse af kanaler i tyndtarmen, de største kanaler er proximalt, som også har indflydelse på hastigheden af absorptionen. I øvrigt afhænger porernes størrelse af, om P/K/B fx har cøliaki. Ved cøliaki reducere porernes størrelse og visse polyoler optages derfor dårligere. Studier på både raske personer og IBS patienter har vist at % ikke kan absorbere 10 g. sorbitol. Det er svært at dokumentere indtaget af polyoler, men i et studie af IBS patienter lå indtaget på <1 g/dag, så de små mængder som normalt findes i vores kost og sukkerfrie produkter giver for den normalt fungerende tarm ikke problemer, men et større indtag vil det give symptomer. Absorptionen af sorbitol er for IBS patienten dårligere end absorptionen af mannitol. 36 Breath tests af sorbitol foretages desværre i mindre grad i Danmark, da meget få hospitaler tilbyder denne undersøgelse. Eksempler på sukkeralkoholer er sorbitol og mannitol som anvendes som søde og konsistensmiddel og findes hhv. under E-nummer 420 og 421 og anvendes ofte i fødevarer som slik og tyggegummi. 37 Diætprincipper Energitilførsel Skal sikre opnåelse og opretholdelse af anbefalede værdier for BMI, hvor energi-behovet beregnes som beskrevet i NNR Det skal understreges at en BMI under 18, frarådes det at overgå til en restriktiv diæt, med mindre der foregår tæt kontrol. 23 Astrup et al s Klinisk diætist Mette Pedersen, Gentofte Hospital. 25 Gibson et al. 2007, s Gibson et al. 2007, s Gibson et al. 2007, s Gibson et al. 2007, s Staudacher et al s Sherhard el al s Magge og Lembo, 2012 s Gibson et al. 2007, s Staudacher et al s Gibson og Shephard, 2010, s Klinisk diætist Mette Pedersen, Gentofte Hospital 36 Staudacher et al. 2014, s Lyhne og Kirkegaard 2006, s og Albrechtsen, s NNR 2012 kap. 8. 5

6 Energiprocentfordeling Der gælder ingen specifikke anbefalinger mht. energiprocentfordeling for målgruppen og derfor følges anbefalingerne fra NNR 2012, som gælder for voksne normalvægtige. Fedt: E% Kulhydrat: E% Protein: E% (> 65 år: E%) 39 Fedt Der findes ingen specifikke anbefalinger r. indtag af fedt, hvorfor NNR s anbefalinger er gældende: Monoumættet fedt E% Polyumættet fedt 5-10 E% Mættet fedt < 10 E% n-3 >= 1 E% Transfedt (så lidt som muligt) 40 Kostens fedtindhold har dog i nogle studier vist en tendens til, at ændre den viscerale hypersensitivitet (overfølsomhed), men det kræver yderligere studier for, at påvise en reel evidens. 41 Kulhydrat Oligosakkarider er en betegnelse for fruktaner og galaktaner, som bl.a. findes i he, rug, byg, løg og hvidløg. Begrænsning af indtag af he i diæten må ikke sidestilles med begrænsning af, proteinet gluten som cøliaki. Man bør være opmærksom på at spelt er tilladt i low FODMAP diet, men at spelt også indeholder gluten. I modsætning til diæt cøliaki, kan fødevarerne afprøves og udfaldet kan observeres. 42 Disakkaridet laktose findes i mejeriprodukter, og hører under de problematiske FODMAPs, hvis P/K/B er laktoseintolerant. Hvis der ikke er laktoseintolerans, er det uproblematisk med indtag af mejeriprodukter, og skal derfor ikke udelukkes i diæten. Grundet mælkeprodukters kvalitet af protein og mikronæringsstoffer tilrådes almindelig laktosefrie produkter. Hvis P/K/B ønsker andre mælke-alternativer som fx soyamælk, skal varedeklarationerne gennemgås ift. andre FODMAPs. 43 Monosakkaridet fruktose findes i flere forskellige typer frugt og grønsager og i varierende koncentrationer, bl.a. i æbler, pærer, vandmelon, mango, honning, asparges og sukkerærter. Polyoler er sukkeralkoholer fremstillet primært industrielt til erstatning af sukrose og findes bl.a. i gajoler og tyggegummi. Polyoler findes som følgende E-numre i fødevarer: Isomalt E 953, mannitol E 421, maltitol E 965, sorbitol E 420 samt xylitol E I øvrigt findes sorbitol naturligt i visse frugter, som f.eks. æbler, pærer, abrikoser, kirsebær, nektariner, ferskner, blommer, svesker og vandmelon. Tabel 1: Oversigt over typiske fødevarer indeholdende FODMAPs. 45 Kostfibre findes primært i korn, frugt, bær og grøntsager, og mange af disse fødevarer indeholder high FODMAPs. Derfor kan der være risiko for insufficient indtag af kostfibre hos P/K/B på en low FODMAP diet. Det er påvist at kostfiberindtaget har en positiv indflydelse i forhold til sænkning af total- og LDL-kolesterol og modvirker forhøjet blodtryk. Studier har ydermere vist, at et tilstrækkeligt kostfiberindtag har en forebyggende effekt i forhold til udviklingen af tyktarmskræft, divertikelsygdom, hjerte-kar-sygdomme og type 2 diabetes. 46 Det er derfor vigtigt at P/K/B informeres om kostfiberrige alternativer, som f.eks gulerod, pastinak, quinoa, fuldkornsspeltmel, hørfrø, macadamianødder og peanuts. 47 Protein Der findes ingen specifikke anbefalinger r. indtag eller type af protein for IBS-patienter, hvorfor NNR s anbefalinger om 0,8-1,5 g/kg/dag gælder NNR 2012 s Lamberg-Allardt et al kap Muir og Gibson 2013, s Gibson og Shephard, 2010, s Klinisk diætist Mette Pedersen, Gentofte Hospital. 44 Astrup 2010, s Gibson og Shephard 2012, s Lamberg-Allardt 2014, s Madlog Vita og The Monash University low FODMAP diet App 48 Lamberg-Allardt 2014 s. 281

7 Tabel 1: Oversigt over typiske fødevarer indeholdende FODMAPs Fødevare Fruktose Laktose Fruktaner Galaktaner Polyoler Frugt Grøntsager Korn og cerealier Æbler, kirsebær, mango, pære, vandmelon. Asparges, artiskokker, sukkerærter. Fersken, sharonfrugt, vandmelon. Artiskokker, rødbeder, rosenkål, cikorie, fennikel, hvidløg, løg, pære. He, rug, byg. Æble, abrikos, pære, avocado, kirsebær, nektarin, blomme, svesker. Rosenkål, champignon, sukkerærter. Nødder og frø Pistacienødder. Mælk og mælkeprodukter Bælgfrugter Andre Honning, High Fructose Corn Sirup (HFCS)/ fruktosesirup/majssirup. Mælk, yoghurt, is, budding, bløde oste. Bælgfrugter, linser, kikærter. Drikkevarer med cikorie. Bælgfrugter, linser, kikærter. Tilsætningsstoffer Inulin, FOS. Sorbitol, mannitol, mantitol, xylitol, isomalt. Alkohol Der gælder samme anbefalinger som for baggrundsbefolkningen. NNR 2012 anbefaler et dagligt indtag af alkohol på mindre end 10 g (< 5 E%) for kvinder og mindre end 20 g (< 5 E%) for mænd. Sundhedsstyrelsen anbefaler et max. indtag på 7 og 14 genstande ugentligt for hhv. kvinder og mænd. Visse typer af øl, vin og spiritus indeholder High FODMAPs, såsom cider og rom. Desuden er det kendt, at nogle mennesker oplever alkohol-mave, i den forstand at efter alkoholindtagelse opleves der mavesmerter og diarré grundet tarmens øget permeabilitet for vand. Dette kan også ske stor indtagelse af stærkt krydret mad eller efter hård motion. Dette har dog ikke noget at gøre med FODMAPs men kan være nyttigt ift. kostanamnesen. 49 Vitaminer, mineraler og væske Der findes ingen specifikke anbefalinger r. indtag af vitaminer og mineraler udover NNR s generelle anbefalinger. 50 Såfremt P/K/B vælger at fortsætte på en low FODMAP diet fremadrettet, kan der være en risiko for calcium, jern, og zink mangel. Studier har vist, at efterlevelse af low FODMAP diet i samarbejde med en klinisk diætist, bør der ikke være risiko for mangel på mikronæringsstoffer, dog med en enkelt undtagelse af calcium. Dette relateres til et nedsat indtag af mælkeprodukter for nogle P/K/B. 51 Et studie, hvor deltagerne ikke har været hos klinisk diætist, men på eget initiativ har undgået high FODMAPs, viste at deltagerne kom i underskud af calcium, magnesium, fosfor, vitamin B2 og Vitamin A. 52 Der kan være behov for en multivitamin pille, også ift. selvvalgt kalorierestriktion, men vigtigst er at P/K/B følges af en diætist og ikke kun får udleveret information om diæten. Det anbefales at indtage l væske pr. dag eller 30ml/kg/dag Klinisk diætist Mette Pedersen, Gentofte Hospital 50 Lamberg-Allardt 2014 s Staudacher et al s Chang 2014, s Lamberg-Allardt 2014 s

8 Specielle mængder af levnedsmidler Frugt anbefales 2-3 stk. dagligt á g under hensyntagen til High FODMAPs. Grøntsager anbefales flere gange dagligt og gerne g, under hensyntagen til High FODMAPs. Måltidsmønster I kostanamnesen skal der være fokus på måltidsmønsteret. Små og regelmæssige måltider anbefales ift. generelle mave-tarm problemer. 54 Medicin/kosttilskud Movicol/Magnesia mod obstipation kan indtages i forbindelse med Low FODMAP diet. Præparater med mælkesyrebakterier er med til at opretholde en naturlig tarmflora, og kan anbefales. Dog er evidensen lav, og produkterne skal efterfølgende fastholdes i kosten. 55 Præparatet Dulcolax er et afføringsmiddel som øger tarmperistaltikken og kan ligeledes anvendes obstipation. Kan dog ikke anbefales til IBD-patienter. 56 Kap. 3 HENVISNINGSKRITERIER OG SCREENING Henvisningskriterier IBS er den typiske årsag til behandling med low FODMAP diet. Derudover kan patienter med IBD i remission have gavn af diæten. 57 Der foreligger endnu ingen specifikke henvisningskriterier for at modtage diætetisk behandling med low FODMAP diet. Det er lægens ansvar at diagnosticere og ordinere behandling. IBS er en positiv symptombaseret diagnose, som stilles på baggrund af P/K/Bs symptomer. Det er vigtigt at udelukke cøliaki, cancer, IBD, intolerancer eller psykisk belastning, som kan være årsagen. Diagnosen kan være stillet ud fra Rom III kriterierne, men disse anvendes ikke af alle læger. 58 Rom III diagnostiske kriterier: Mindst 3 dage pr. måned i mindst 3 måneder med tilbagevendende abdominale smerter og ubehag, som ikke kan forklares på anden vis, og som har mindst to af følgende karakteristika: 1. Lindres defækation. 2. Er forbundet med forandring i afføringsfrekvens. 3. Er forbundet med forandring i afføringens form (udseende). 59 Derudover kan følgende symptomer støtte diagnosen, jo flere symptomer jo mere sikker bliver den kliniske diagnose: n Unormal afføringsfrekvens (>3 x/dag eller <3 x/uge). n Unormal form af afføringen (hård/klumpet eller løs/vandig, bristol skala type 1-2 eller 6-7). n Unormal pressen for at få afføring. n Pludselig afføringstrang. n Følelse af inkomplet tømning. n Slim i afføringen. n Luftgener, oppustethed eller udspilet mave. 60 Typisk vil patienter med IBS, have symptomerne borborygmi, meteorisme, mavesmerter, ufrivillig flatusafgang, diarré, obstipation, følelse af inkomplet tarmtømning efter toiletbesøg mm. Derudover er denne patientgruppe ofte udfordret i sociale sammenhænge, da de ikke kan forudsige hvordan deres symptomer udarter sig dagen igennem. 61 Da det ikke er alle FODMAPs der trigger symptomerne, kan det være en fordel, at lægen har udført breath test af patienterne. Ved breath test kan man sukkerbelastning måle hydrogenindholdet af udåndingsluften. Er breath testen negativ for hydrogen er det tegn på fuldstændig absorption, og P/K/B behøver så ikke, at udelukke det testede kulhydrat, der absorberes. Det er fruktose, laktose og sorbitol det kan være en fordel at der testes for Klinisk diætist Mette Pedersen, Gentofte Hospital. 55 FODMAP ERFA-gruppens erfaringer. 56 pro.medicin. 57 Gearry et al. 2009, s Information om IBS på 59 Rome III Kriterier på 60 Information om IBS på 61 McKenzie, Y.A. et al s. 261

9 Absorption af mannitol kan også påvises vha. breath test, men da denne ikke findes i særlig mange fødevarer er det mere hensigtsmæssigt at teste den udelukkelse og genintroduktion. 62 Diagnosen IBS er en positiv symptombaseret diagnose og den lægelige diagnose kan være stillet ud fra patientens oplyste symptomer. 63 Det er vigtigt at være opmærksom på andre sygdomme kan have samme symptomer som IBS, som f.eks. cøliaki, coloncancer, colitis ulcerosa, morbus Crohn og laktosemalabsorption 64 Ernæringsscreening Ved indlæggelse gælder Den Danske Kvalitetsmodel, Standard Ernæringsscreening. 65 Der foreligger ingen specifikke screeningsskemaer som bruges til patienter med IBS. Kap. 4 TRIN 1 I NCP/ Ernæringsvurdering Dataindsamling Formålet med dataindsamlingen er identificering af ernæringsdiagnose, som anbefales ud fra følgende punkter: n Diagnose n Symptom evaluering n Sygdomsbillede n BMI/vægtudvikling n Social anamnese n Kostanamnese n Bristol skala til vurdering af afføringstyper n Biokemiske data Mad- og ernæringsrelateret anamnese Kostanamnese/kostregistrering med fokus på mængde og type af kulhydrater. Hvis der har været utilsigtet vægttab, så benyttes rammeplanen Individuel diætbehandling med ernæringsterapi (voksne patienter). Relevante fysiske fund NC 1.4 (Ændret GI funktion). Relevante antropometriske målinger NC 3.2 Utilsigtet vægttab. NC 3.4 Utilsigtet vægtøgning. Relevante biokemiske målinger og medicinske undersøgelser Breath test for at måle malabsorption af laktose, fruktose og sorbitol. 66 Blodprøve for at måle for cøliaki, hvor anti-tg2 (vævs - transglutaminase) og eventuelt anti-dgp (deamideret gliadin) måles. 67 Ligeledes malabsorbtionsprofil, magnesium, zink, d- vitamin, B12, ferritin. Ift. IBD kan der måles calprotein, lever og nyrertal kan også anbefales. Desuden fremtræder IBS-d forhøjet stofskifte og IBS-c for lavt stofskifte, så TSH, T4 og T3 kan ligeledes anbefales undersøgt. 68 Relevante retningslinjer NNR 2012 og Sundhedsstyrelsen og lign. 62 Barrett og Gibson, 2012, s Moriarty, Kieran: 2005, Irriteret tyktarm, Libris, s Hansen og Søltoft 2002, s Nationale kliniske retningslinjer på 66 Information om breath test i forb. m. fruktosemalabsorption på 67 Information r. blodprøve for cøliaki på 68 Klinisk diætist Mette Pedersen, Gentofte Hospital 9

10 Kap. 5 TRIN 2 I NCP/ ERNÆRINGSDIAGNOSE For at den kliniske diætist kan stille den mest præcise ernæringsdiagnose og planlægge ernæringsinterventionen, anvendes bl.a. resultater fra breath tests. Se fremgangsmåde for ernæringsintervention. Fremgangsmåde for ernæringsintervention. Diagnose IBS Breath test anbefales af: Laktose, fruktose og sorbitol Laktose og sorbitol. Malabsorption Frutose og sorbitol. Malabsorption Laktose og frutose. Malabsorption Frutose. Malabsorption Laktose. Malabsorption Sorbitol. Malabsorption Laktose, frutose og sorbitol. Malabsorption eller ikke testet Komplet absoption af laktose, frutose og sorbitol Laktose og sorbitol Frutose og sorbitol Laktose og frutose Frutose Laktose Sorbitol Laktose og sorbitol Oligosakkrider (Frukaner og galaktaner) + polyoler (undtagen sorbitol) Kulhydrater som undgås Herunder findes de mest relevante NCP koder relateret til IBS, hvor de hyppigst forekommende er markeret med fed. Se bilag 1 for uddybende liste over ernæringsdiagnoser. Indtag NI Uhensigtsmæssig indtag af specifikke typer af kulhydrat, specificeret fruktaner, galaktaner, laktose, fruktose, sorbitol, maltitol, mannitol, xylitol og isomalt 69. NI Insufficient indtag af kulhydrat. NI Excessivt indtag af kulhydrat. NI Insufficient indtag af kostfibre. NI Excessivt indtag af kostfibre. Klinisk NC 1.4 Ændret GI funktion. NC 3.2 Utilsigtet vægttab. NC 3.4 Utilsigtet vægtøgning. Adfærd/miljø NB 1.1 Manglende viden om mad og ernæring. NB 1.2 Uhensigtsmæssige overbevisninger omkring mad og ernæring. NB 1.3 Ikke klar til ændring af mad og bevægelsesvaner. NB 1.4 Manglende selvmonitorering. NB 1.5 Forstyrrende/uhensigtsmæssige spisemønstre. NB 1.6 Manglende adherence til ernæringsrelaterede anbefalinger. NB 2.3 Manglende evne til egenomsorg. NB 2.4 Nedsat evne til at tilberede mad. NB 2.5 Nedsat livskvalitet Gibson og Shephard 2010, tabel 1 s. 254

11 Kap. 6 TRIN 3 I NCP/ ERNÆRINGSINTERVENTION Første møde med P/K/B Efter at P/K/Bs diagnose, resultater af biokemiske tests, symptomer, vægtudvikling og afføringstype er klarlagt (vha. Bristolskala), er det målet første møde at vejlede P/K/B i kulhydraters indvirkning på tarmen. Herunder hvilke specifikke kulhydrater som er problematiske og hvorfor de giver symptomer. Mål: At P/K/B på sigt får kendskab til de kostmæssige konsekvenser af diagnosen, lærer at læse varedeklarationer og får indsigt i, hvor FODMAPs findes. Delmål Delemner Materialer At P/K/B: - og klinisk diætist etablerer et gensidigt tillidsforhold. - får forståelse for sin egen situation og beretter om forventninger og evt. kendskab til diæten. - får forståelse for vigtigheden af overholdelse af diæten i 4-8 uger (FODMAP-fri periode). - bevidstgøres om egen kost. - Hvad FODMAPs er, og hvordan disse påvirker tarmen og dermed udvikling af symptomer. - Ernæringsmæssige risici (jf. kostfibre og mikronæringsstoffer). - Kostanamnese/ kostregistrering.* - P/K/Bs ernæringstilstand. - Varedeklarationer. Selvvalgt vejledningsmateriale. - informeres om hvor FODMAPs findes i egen kost og alternativer til disse. - informeres generelt om hvilke fødevarer der indeholder FODMAPs. *En forudgående kostregistrering foretaget af P/K/B selv og/eller kostregistrering når low FODMAP diet følges. Anden samtale med P/K/B Mål: At P/K/B får kendskab til diætprincipperne og omsætningen af disse til praksis, i forhold til indkøb og madlavning. Delmål Delemner Materialer At P/K/B: - får evalueret forløbet hidtil mht. symptomudvikling mv. - får uddybet sin viden om baggrunden for diæten. - lærer at læse/tolke varedeklarationer. - rådgives om indkøbsmuligheder og priser. - Hvordan har introduktion af diæten fungeret i hjemmet? - Evaluering af: Viden, forståelse, effekt af behandling, compliance og ernæringsmæssige risici. - Varedeklarationer. - Diætprincipper: Måltidssammensætning og mellemmåltider. Selvvalgt vejledningsmateriale. - får øget varekendskab med det formål selv at kunne vurdere hensigts- og uhensigtsmæssige produkter. - får uddybet valgmuligheder i diæten. - får evalueret sin evne til at omsætte individuelle diætforslag til praksis. - Indkøb. - Produkter. - Madlavning. - Evt. evaluering af P/K/Bs ernæringstilstand. 11

12 Tredje samtale med P/K/B Mål: At P/K/B lærer hvordan forskellige spisesituationer kan tackles. Delmål Delemner Materialer At P/K/B: - får evalueret forløbet hidtil mht. symptomudvikling mv. - får viden om at tackle situationer som rejser (rejsemål/ophold/transport), festlige lejligheder (privat/restaurant) og sygehusophold. - Spisesituationer. - Oplysninger om FODMAP på internettet. - Genintroduktion af kulhydrattyper. Selvvalgt vejledningsmateriale. - får gennemgået fremgangsmåde genintroduktion af kulhydrattyper. Det er vigtigt at klarlægge hvilke High FODMAPs der indtages på daglig basis. Et redskab til at klarlægge dette bedst muligt, kunne evt. være en forudgående kostregistrering foretaget af P/K/B selv samt en grundig kostanamnese, hvilket muliggør optimal diætetisk individuel vejledning. Følgende specifikke instruktioner kunne gives til patienten: - Undgå fødevarer som indeholder betydelige mængder frit fruktose, medmindre komplet fruktose absorption er dokumenteret. - Opmuntre til valg af fødevarer hvor fruktose og glukose er i balance, eller hvor der er overskud af glukose i forhold til fruktose. - Undgå fødevarer som er væsentlige kilder til fruktaner og galaktaner. - Begræns fødevarer indeholdende laktose, hvis laktoseintolerans er dokumenteret. - Undgå polyoler. Implementering af diæt Diæten skal følges 100% i 4-8 uger, 70 alt efter P/K/Bs symptomer og motivation for at sikre at symptomerne er velkontrolleret inden genintroduktion af de forskellige fødevarer. 71 Den/de opfølgende samtale(r) Ved den opfølgende samtale klarlægges hvorvidt P/K/B har oplevet symptomlindring og om P/K/B fortsat er motiveret for at fortsætte diæten. Når diæten er efterlevet i den anbefalede periode og P/K/B er symptomfri, introduceres de respektive kulhydrater igen gruppe for gruppe. 72 Uddybning af genintroduktion af kulhydrater findes i nedenstående afsnit r. ernæringsordination. Ernæringsordination Implementering af low FODMAP diet over en periode på 4-8 uger. 73 Derefter enkeltvis genintroduktion af de forskellige typer af kulhydrater, hvor P/K/B lærer at genindføre kulhydraterne med det formål at finde det individuelle toleranceniveau og samtidig undgå unødvendige restriktioner i diæten. 74 Nedenstående tabel viser eksempler på fødevarer fra de forskellige kulhydratgrupper, som er velegnede som test-fødevarer Barrett og Gibson 2012, s. 264 og Gibson og Shephard 2012 s Gibson og Shephard , s Barrett og Gibson 2012, s Barrett og Gibson 2012 s. 264 og Gibson og Shephard 2012 s Shephard et al. 2013, s. 714.

13 Mannitol Sorbitol Laktose Fruktose Fruktaner Ca. 1 dl champignoner. 2 stk. tørrede abrikoser ml mælk eller 200 g syrnet mælkeprodukt. 2 tsk. Honning 2 skiver hebrød eller 1 fed hvidløg. Galaktaner Ca. 1 dl bønner eller linser. 75 Nedenstående flowdiagram illustrerer hvorledes fødevarer kan genintroduceres enkeltvis for at finde P/K/Bs individuelle toleranceniveau. Dag 1 En lille mængde prøves Ingen symptomer Symptomer Dag 2 Dobbelt mængde af dag 1 STOP Ingen symptomer Symptomer Dag 3 Tredobbelt mængde af dag 1 STOP Ingen symptomer Symptomer Patienten tåler denne kulhydratgruppe STOP Ernæringsundervisning I forbindelse med undervisning af patienten i low FODMAP diet, er det hensigtsmæssigt at patienten får forståelse for, hvorfor at denne oplever de klassiske symptomer på IBS. For at patienten kan mestre diæten er det vigtigt, at de oplever den som meningsfuld. Her bliver teorien om oplevelse af sammenhæng af Antonovsky, med de 3 begreber begribelighed, håndterbarhed og meningsfuldhed, vigtig Jensen og Johnsen 2010, s:

14 Begribelighed forstås, at patienterne skal opleve, at IBS-diagnosen, symptomer og indtag af kost er sammenhængende. Derfor er det vigtigt for patienterne at begribe diagnosens karakter og forstå, hvad de selv kan gøre for, at reducere deres symptomer og dermed forbedre deres tilstand. Som kliniske diætister kan vi, som eksperter, byde ind med viden om ernæring om low FODMAP diet til IBS patienter og støtte i forbindelse med diæten. Håndterbarhed skal ses i forhold til de ressourcer patienterne selv har til rådighed for at håndtere deres livssituation. Vi skal motivere patienterne til at finde deres indre ressourcer til at følge diæten. Derudover kan de opfordres til at forsøge, at gøre brug af ydre ressourcer såsom familie og venner for, at opnå støtte og praktisk hjælp til f.eks. madlavning og indkøb. Endvidere kan man opfordre patienten til at drage nytte af gjorte erfaringer fra andre IBS-patienter der er i low FODMAP diet. Den kliniske diætist kan i dialog med patienten skabe nye handlemuligheder, men i sidste ende handler det om, hvad patienterne selv mener, der bør gøres og hvad P/K/B reelt set selv er i stand til at gøre. Oplevelsen af meningsfuldhed hænger nøje sammen med følelser og motivation hvor patienterne føler at livet og dets problemer og udfordringer grundlæggende er værd at investere tid og energi i. Følelser er vigtige i en mestringssammenhæng, fordi følelser påvirker såvel P/K/B indstilling til - og engagement i en sag. 76 Ernæringsvejledning Teoretisk tilgang og teori P/K/B med svære symptomer oplever, at det har en signifikant indflydelse på deres livskvalitet. 77 Et ønske om en forbedret livskvalitet, kan derfor være en motivation for at gennemføre Low FODMAP diet. Motivation For al diætetisk behandling er det vigtigt at afklare graden af motivation hos P/K/B. Dette kan gøres afsæt i Stages of Change modellen. 78 For at fremme P/K/Bs motivation skal diætisten, i vejledning af P/K/B have hold på sin ordne-refleks - det betyder, at diætisten ikke skal være styrende og konfronterende for at få P/K/B til at ændre kostvaner og komme på rette spor. 79 Er P/K/B i overvejelsesfasen (Stages of Change) kan diætisten med fordel gøre brug af Motivationssamtalen af Rollnick og Miller. Hvis P/K/B opleves som motiveret kan diæten påbegyndes. Pædagogiske overvejelser P/K/B har forskellige forudsætninger for at implementere low FODMAP diet, som kan opleves teknisk svær tilgængelig. Det er derfor afgørende at diætisten formidler diætens principper, så man er sikker på at P/K/B kan gennemføre diæten - evt. kan man udlevere vejledningsmateriale med billeder, eller lister med anbefalede/ikke anbefalede fødevarer. Måltidets betydning P/K/B må forvente udfordringer omkring valg/indkøb af fødevarer og måltider i sociale sammenhænge. Måltidet har stor betydning for vores sociale liv og P/K/B kan opleve sine omgivelser som uforstående eller modstand. Det kan være gavnligt at hjælpe P/K/B med strategier for at klare sociale sammenkomster. Dette kunne indbefatte helt lavpraktiske råd som; mad P/K/B nemt kan tage med, formuleringer som hurtigt kan forklare P/K/Bs situation Eide et al. 2009, s Magge og Lembo 2012, s Prescott og Børtveit 2009, kap Miller og Rollnick, 2004 s Holm og Kristensen 2012 s. 24

15 Kap. 7 TRIN 4 I NCP/ ERNÆRINGSMONITORERING- OG EVALUERING Det er altid målet, at diætbehandlingen medfører en positiv effekt hos patienten og derfor er det relevant at vide, hvilke effektmål og kriterier som er vigtige at monitorere og evaluere på i forhold til målgruppen. Nedenfor ses specifikke koder som er særligt relevante i forhold til en vurdering af om diætbehandlingen har den ønskede effekt. I forhold til evaluering af diætens effekt, kunne patienten opfordres til selvmonitorering vha. kostdagbog, 81 hvor patienten noterer dagligt indtag samt evt. symptomudvikling Effektmål og kriterier Indtag NI Uhensigtsmæssig indtag af specifikke typer af kulhydrat, specificeret fruktaner, galaktaner, laktose, fruktose, sorbitol, maltitol, mannitol, xylitol og isomalt. NI Insufficient indtag af kulhydrat. NI Excessivt indtag af kulhydrat. NI Insufficient indtag af kostfibre. NI Excessivt indtag af kostfibre. NI Uhensigtsmæssig aminosyresammensætning/indtag af specifikke proteintyper, specificeret gluten - Et succeskriterie er at patienten undgår de specifikke kulhydrater som er uhensigtsmæssige og dermed undgår forværring i symptomer. - Et succeskriterie er symptomlindring, som vurderes ud fra patientens personlige oplevelse. - Et succeskriterie er at patienter med cøliaki undgår fødevarer hvori proteinet gluten indgår og dermed undgår forværring i symptomer. Fysiske fund NC 1.4 (Ændret GI funktion): - Et succeskriterie er at patienten opnår compliance i forhold til efterlevelse af diæten. - Et succeskriterie er at patienten opnår symptomlindring, som vurderes ud fra patientens personlige oplevelse og evt. skematisk symptom evaluering. Antropometriske målinger NC 3.2 Utilsigtet vægttab. NC 3.4 Utilsigtet vægtøgning. - Et succeskriterie er et vægtstop utilsigtet vægttab - eller øgning, hvorefter en vægt/bmi er indenfor normalområdet tilstræbes. Generelle succeskriterier - At patienten opnår viden omkring low FODMAP diet og dermed bliver i stand til at opnå compliance. - At patienten bliver klar til og opnår en forståelse for vigtigheden af at ændre uhensigtsmæssige spisemønstre og bevægelsesvaner. - At patienten opnår en følelse af øget livskvalitet pga. symptomlindring. 81 Hessov og Bekker s

16 Kap. 8 VEJLEDNINGSFORLØB Tidsforbrug pr. konsultation 1 time til den initiale vejledning (dataindsamling, analyse, planlægning, handling samt dokumentation i form af journalføring). Opfølgninger á ½ times varighed efter behov. Erfaringen viser at P/K/B sædvanligvis har 3-6 opfølgninger, andre har behov for flere opfølgninger, afhængig af responsen/effekten hos P/K/B. 82 Kap. 9. PATIENTMATERIALE Materiale som anbefales at bruges i vejledning af patienter: - Er forskelligt fra sted til sted Materiale som i øvrigt kan anbefales til patienter: Bøger - Low FODMAP Diet - giver ro i maven - Low FODMAP Diet - giver ro i maven 2 - The MONASH University Low FODMAP diet Apps - FODMAP Diet (dansk app, som er konstrueret ud fra bogen Low FODMAP Diet - giver ro i maven og koster 65 kr). - The Monash University LOW FODMAP diet (engelsk sprog og koster 65 kr). Kap. 10. DOKUMENTATION I JOURNAL Journalnotatet skal skrives på dansk og indeholde oplysninger om patientens tilstand, planlagte og udførte behandling samt hvilken information som er givet samt patientens reaktion på denne. I øvrigt gælder flere retningslinjer, som kan læses i Bekendtgørelse om autoriserede sundhedspersoners patientjournaler på 83 Derudover kan journalnotatet bygges op omkring nedenstående 2 NCP-skabeloner til journalføring low FODMAP diet hhv. initial - og opfølgende vejledning. Initial diætvejledning: ERNÆRINGSVURDERING Biokemi/undersøgelser: Vægt: Højde: BMI: Fysiske fund: Fibre: Fisk: Frugt: Grønt: Mælkeprodukter: Drikke: Alkohol: Kosttilskud: Forventning og motivation: ERNÆRINGSDIAGNOSE Et eksempel: Uhensigtsmæssigt indtag af fruktaner og galaktaner, relateret til manglende viden om ernæring IBS, dokumenteret mavesmerter, vekslende afføringsmønster, meteorisme samt kostanamnese som viser stort indtag af he, løg og hvidløg FODMAP ERFA-gruppes erfaringer. 83 Bekendtgørelse om autoriserede sundhedspersoners patientjournaler på

17 ERNÆRINGSINTERVENTION Kostordination: Low FODMAP diet. Prioritering: Målsætning: Ernæringsundervisning: (Et eksempel) Pt. er vejledt i Low FODMAP diet med fokus på hvilke fødevare pt. bør vælge og hvordan kosten sammensættes mhp. sufficient indtag af fibre og næringsstoffer. ERNÆRINGSMONITORERING Effektmål: Kriterier: Tid til opfølgning: Udleveret materiale: Opfølgende diætvejledning: ERNÆRINGSPROBLEM Eksempel fra initial vejledning. Uhensigtsmæssigt indtag af fruktaner og galaktaner. Her er det ikke nødvendigt at skrive relatereret til og dokumenteret. ERNÆRINGSVURDERING Vægt: Siden sidst: Patientens beretning. Evaluering: Den kliniske diætists professionelle evaluering af behandlingen. ERNÆRINGSINTERVENTION Justering af ernæringsplan: OPFØLGNING Udleveret materiale: Opfølgning/plan fremover: Manglende effekt alle på Low FODMAP diet. Det er vigtigt forstoppelse initialt, at diætbehandle dette hjælp af hørfrø, Husk, eller lignende. Ved mavesmerter kan pebermyntedråber forsøges. Er der ingen symptomlindring forstoppelse, diarré eller mavesmerter på en low FODMAP diet, skal P/K/B sendes retur til lægen for at løse problemerne medicinsk vha. Movicol, Magnesia, Immodium eller yderligere udredning, fx ultralydsundersøgelser, skopier, scanninger, blodprøver m.m. Det må kraftigt frarådes at egen læge eller hospitalets læge blot henviser til internettet, apps eller bøger r. diæten. Der er links til diæten online og som det fremgår af studierne, skal P/K/B følges af en diætist for bedst compliance og sufficient kost. Følges diæten ikke korrekt, er der heller ikke den ønskede symptomlindring og P/K/B vil komme tilbage til lægen/hospitalet hvilket er spild af alles ressourcer Klinisk diætist Mette Pedersen, Gentofte Hospital 17

18 Kap. 11. LITTERATURLISTE Bøger/artikler n Amirimani, B. Et al.:probiotic vs. Placebo in Irritable Bowel Syndrome: A Randomized Controlled Trial. Middle East Journal & Digestive Diseases, nr. 2, 2013 n Astrup, Arne et al.: Menneskets ernæring, 3. udgave 1. oplag, Munksgaard Danmark, 2010 (s. 113). n Barrett, Jacqueline S. og Gibson, Peter R.: Fermentable oligosaccharides, disaccharides, monosaccharides and polyols (FODMAPs) and nonallergic food intolerance: FODMAPs or food chemicals?. Therapeutic Advances in Gastroenterology, 5(4), 2012 (s ). n Chang, Full-Young: Irritable bowel syndrome: The evolution of multi-dimensional looking and multidisciplinary treatments. World Journal of Gastroenterology, nr. 20, 2014 n Eide, Solveig Botnen et al.: Til den andens bedste, Dansk Psykologisk Forlag, 2009 (s. 55). n El-Salhy, M. et al.: The role of diet in the pathogenesis and management of irritable bowel syndrome (Review). International Journal og Molecular Medicine, nr. 29, n Gearry, Richard B. et al, Reduction of dietary poorly absorbed short-chain carbohydrates (FODMAPs) improves abdominal symptoms in patients with inflammatory bowel disease - a pilot study. Journal of Crohn s and Colitis, nr. 3, 2009 (s. 8-9). n Geissler, Cathrine og Powers, Hilary: Human Nutrition, 12. Udgave, Churchill Livingstone Elsevier, n Gibson, Peter R. et al.: Review article: Fructose malabsorption and the bigger picture. Alimentary Pharmacology & Therapeutics, nr. 25, 2007 (s. 352). n Gibson, Peter R. og Shephard Susan J.: Evidence-based dietary management of functional gastrointestinal symptoms: The FODMAP approach. Journal of Gastroenterology and Hepatology, nr. 25, 2010 (s ). n Gibson, Peter R. og Shepherd, Susan J.: Food Choice as a Key Management Strategy for Functional Gastrointestinal Symptoms. The American Journal of Gastroenterology, nr. 107, 2012 (s. 262). n Halmos, Emma P. et al.: A Diet Low in FODMAPs Reduces Symptoms of Irritable Bowel Syndrome.Gastroenterology, nr. 146, 2014 (s ). n Hansen, Mark Berner: Det enteriske nervesystem. Ugeskrift for Læger, nr. 43, 2003 (s ). n Hansen, Ole Hart og Søltoft, Jan: Mave - og tarmsygdomme, 5. udgave 1. oplag, Munksgaard Danmark, 2002 (s. 116). n Hessov, Ib og Jeppesen, Palle Bekker: Klinisk ernæring, 5. udgave 2. oplag, Munksgaard, 2012 (s. 60). n Holm, Lotte og Kristensen, Søren Tange: Mad, mennesker og måltider - samfundsvidenskabelige perspektiver, 2. udgave 2. oplag, Munksgaard Danmark, 2012 (kap. 1). n Jensen, Torben K. og Johnsen, Tommy J.: Sundhedsfremme i Teori og Praksis, 2. udgave 11. oplag, Philosophia, 2010 (s. 88). n Lamberg-Allardt, Christel et al.: Nordic Nutrition Recommendations 2012 Integrating nutrition and physical activity, Norden, 5. Udgave, 2014 (s ). n Lyhne, Niels og Kirkegaard, Elin: Ernærings og fødevareleksikon, 4. udgave 1. oplag, Gads Forlag, 2006 (s ). n Magge, Suma og Lembo, Anthony: Low-FODMAP Diet for Treatment of Irritable Bowel Syndrome; Gastroenterology & Hepatology, nr. 8, 2012 (s ). n McKenzie, Y. A. et al.: British Dietetic Association evidence-based guidelines for the dietary management of irritable bowel syndrome in adults. Journal of Human Nutrition and Dietetics, nr. 25, n Miller, William R. og Rollnick, Stephen: Motivationssamtalen, Hans Reitzels Forlag, n Moriarty, Kieran: Irriteret tyktarm Lægeserien, 1. udgave 1. oplag, Libris, 2005 (s. 4). n Muir, Jane G. og Gibson, Peter R.: The Low FODMAP Diet for Treatment of Irritable Bowel Syndrome and Other Gastrointestinal Disorders. Gastroentorology and Hepatology, nr. 9, 2013 ( s. 452). n Prescott, Peter og Børtveit, Tore: Sundhed og ændring af adfærd, 1. udgave 3. oplag, Dansk Psykologisk Forlag, 2009 (kap. 5). n Sand, Olav et. al.: Menneskets anatomi og fysiologi, 2. udgave 1. oplag, Gads Forlag, 2008 (s. 410). n Shephard, Susan J. et al.: Short-Chain Carbohydrates and Functional Gastrointestinal Disorders, The American Journal of Gastroenterology, nr. 108, 2013 (s. 710). n Staudacher, Heidi M. et al.: Mechanisms and efficacy of dietary FODMAP restriction in IBS. Nature Reviews Gastroenterology & Hepatology, nr. 14, 2014 (s. 258). 18

19 Websider n Nationale kliniske retningslinjer: https://sundhedsstyrelsen.dk/da/sundhed/kvalitet-og-retningslinjer/nationale-kliniske-retningslinjer (hentet ) n Colitis-Crohn Foreningen: n (hentet ) n Pro-medicin: (hentet ) n Vedr. breath test i forb. m. fruktosemalabsorbtion: n https://www.sundhed.dk/sundhedsfaglig/laegehaandbogen/mave-tarm/tilstande-og-sygdomme/tyndtarm/fruktosemalabsorption/ (hentet ) n Vedr. blodprøve for cøliaki: n (hentet ) n Dokumentation af fiberindhold: (hentet ). n Information r. IBS: n https://www.sundhed.dk/sundhedsfaglig/laegehaandbogen/mave-tarm/tilstande-og-sygdomme/tyktarm/irritabel-tarmsyndrom/ (hentet ). n Rome-III Diagnostic Criteria for Functional Gastrointestinal Disorders, Appendix A: Rome III Diagnostic Criteria for FGIDs: (hentet ). n Bekendtgørelse om autoriserede sundhedspersoners patientjournaler: https://www.retsinformation.dk/forms/r0710. aspx?id= (hentet ). Applikationer n The Monash University Low FODMAP diet App. 19

20 Bilag 1. Ernæringsdiagnoser NI Uhensigtsmæssig aminosyresammensætning/ indtag af specifikke proteintyper, specificeret gluten. Fysisk/metabolsk (cøliaki/ glutensensitiv) NI Insufficient indtag af kulhydrat Indtag af kulhydrat, med undtagelse af de FODMAPs som ikke absorberes, er mindre end referenceværdi eller anbefalinger baseret på fysiologisk behov. Indtag af glukose, galaktose, xylose, arabinose, sukrose, maltose, thehalose, maltodextrin, stachyose, isomaltose, xylooligosakkarider, amylose, polydextrose m.fl. er insufficient. Manglende viden om FOD- MAPs. KODE P-PROBLEM Relateret til: E-ÅRSAG/ETIOLOGI Dokumenteret NI Excessivt indtag af kulhydrat. Indtag af fruktaner, galaktaner, laktose, fruktose, sorbitol, maltitol, mannitol, xylitol og isomalt er større end referenceværdi eller anbefalinger baseret på fysiologiske behov. Manglende viden om FODMAPs. KODE P-PROBLEM Relateret til: E-ÅRSAG/ETIOLOGI Dokumenteret : Cøliaki: Blodprøve der viser forhøjet koncentration af transglutaminase eller biopsi af tyndtarmen. Derudover symptomer som diarre, vægttab, træthed, meteorisme og ledsmerter. Optag af kost- og socialanamnese. Optag af kost- og socialanamnese. NI Uhensigtsmæssig indtag af specifikke typer af kulhydrat, specificeret fruktaner, galaktaner, laktose, fruktose, sorbitol, maltitol, mannitol, xylitol og isomalt. Indtag af fruktaner, galaktaner, laktose, fruktose, sorbitol, maltitol, mannitol, xylitol og isomalt er større end referenceværdi eller anbefalinger baseret på fysiologiske behov. Manglende viden om FODMAPs. Optag af kost- og socialanamnese. Symptomer som diarre, obstipation, træthed, vægttab, meteorisme og borborygmi. NI Insufficient indtag af kostfibre Indtag af kostfibre er mindre en referenceværdi eller anbefalinger baseret på fysiologiske behov. Manglende viden om FODMAPs og forekomst af kostfibre i fødevarer. Kostanamese, socialanamnese og obstipation. 20

Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital

Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital Undersøgelse blandt 1800 patienter i 02 viste, at mange ikke havde viden om ernæring ved kræftsygdom og behandling Man ønskede

Læs mere

Hvad betyder FODMAP? FODMAP F D A P Hvad er kulhydrater?

Hvad betyder FODMAP? FODMAP F D A P Hvad er kulhydrater? 27 Low FODMAP diet er udviklet i Australien og har vist lovende resultater på symptomer som oppustethed, udspilethed, mavesmerter, maverumlen og luftudvikling i tarmen. Diæten kan være vanskelig at overholde,

Læs mere

En medlemsside for dig med IBS

En medlemsside for dig med IBS En medlemsside for dig med IBS Hvem er vi? Ditte Stine Ida Stine Junge Albrechtsen Uddannet klinisk diætist (prof.bach klinisk ernæring) Privatpraktiserende med speciale i mave/ tarmsygdomme Forfatter

Læs mere

Guide. Sådan lever du med irriteret tyktarm. sider. Forslag til måltider Majas historie: Kuren hjalp mig

Guide. Sådan lever du med irriteret tyktarm. sider. Forslag til måltider Majas historie: Kuren hjalp mig Foto: Scanpix Guide Marts 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 14 sider Sådan lever du med irriteret tyktarm Forslag til måltider Majas historie: Kuren hjalp mig Irriteret tyktarm: Sådan skal

Læs mere

Guide. Kostråd. Forstoppelse. sider 8 SIMPLE RÅD: SLIP FOR MAVESMERTER. Oktober 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus. Foto: Scanpix/Iris

Guide. Kostråd. Forstoppelse. sider 8 SIMPLE RÅD: SLIP FOR MAVESMERTER. Oktober 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus. Foto: Scanpix/Iris Foto: Scanpix/Iris Guide Oktober 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 18 sider 8 SIMPLE RÅD: SLIP FOR MAVESMERTER Kostråd Forstoppelse INDHOLD: Slip for mavesmerter Slip for mavesmerter...4

Læs mere

Patientvejledning. Irritabel tarm. Tyktarm

Patientvejledning. Irritabel tarm. Tyktarm Patientvejledning Irritabel tarm Tyktarm Irritabel tarm (colon irritable) er en tilstand, hvor tyktarmens normale bevægelser er ændret, så tarmindholdet ikke føres fremad mod ende tarmen på normal vis.

Læs mere

02c STOMI INFO. Spis godt Lev godt ILEOSTOMI

02c STOMI INFO. Spis godt Lev godt ILEOSTOMI 02c STOMI INFO Spis godt Lev godt ILEOSTOMI Gode råd til dig som har en ileostomi Alle mennesker har forskellige behov, uanset om du har en stomi eller ej. De råd, der er indeholdt i denne brochure er

Læs mere

208690 Livet med IBS på Low FODMAP diæt December 2013

208690 Livet med IBS på Low FODMAP diæt December 2013 Resume Formål Formålet med projektet, er at få en fordybelse og forståelse i patofysiologien bag IBS (irritabel tarm syndrom) og hvilke områder der bliver forsket i, for at finde frem til årsagssammenhængen

Læs mere

Artikel 2: Kulhydratkemi

Artikel 2: Kulhydratkemi Artikel 2: Kulhydratkemi Kulhydrater dannes i planter ved hjælp af fotosyntese og er en vigtig kilde til ernæring for mennesket. Navnet kulhydrat dækker over en række forskellige sukkerarter, som inddeles

Læs mere

LOWFODMAPDIET. giver ro i maven 1. Grundbog med opskrifter. Ny opdateret udgave

LOWFODMAPDIET. giver ro i maven 1. Grundbog med opskrifter. Ny opdateret udgave Ny opdateret udgave LOWFODMAPDIET giver ro i maven 1 Grundbog med opskrifter Stine Junge Albrechtsen, Mette Borre, Lisbeth Jensen, Marianna Lundsteen Jacobsen & Cæcilie Gamsgaard Seidel muusmann forlag

Læs mere

02b STOMI INFO. Spis godt Lev godt KOLOSTOMI

02b STOMI INFO. Spis godt Lev godt KOLOSTOMI 02b STOMI INFO Spis godt Lev godt KOLOSTOMI Gode råd til dig som har en kolostomi Alle mennesker har forskellige behov, uanset om du har en stomi eller ej. De råd der er indeholdt i denne brochure er en

Læs mere

Fordøjelse. Søs Wollesen Læge

Fordøjelse. Søs Wollesen Læge Fordøjelse. Søs Wollesen Læge Du bliver hvad du spiser....nej du bliver hvad du fordøjer.. Fordøjelses-besvær Ca. 1,5 mio danskere har symptomer fra deres fordøjelsessystem i løbet af 1 år Mere end ½ mio.

Læs mere

Stærkere, gladere, raskere med mad

Stærkere, gladere, raskere med mad Stærkere, gladere, raskere med mad Mia Damhus Cand. pharm., ernæringsterapeut DET Center for Ernæring og Terapi SBCet i 2004 3 hovedakbviteter klinik med 8 behandlere undervisning og kursusvirksomhed forlag

Læs mere

Guide. Foto: Scanpix. Februar 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus. Undgå mavesmerter med denne. superkur. sider

Guide. Foto: Scanpix. Februar 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus. Undgå mavesmerter med denne. superkur. sider Foto: Scanpix Guide Februar 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Undgå mavesmerter med denne 36 sider superkur Undgå mavesmerter INDHOLD: Superkur mod mavesmerter...4 Oversigt: Denne mad giver

Læs mere

Optimal ernæring KVIK TRI, MAJ 2013

Optimal ernæring KVIK TRI, MAJ 2013 Optimal ernæring 1 KVIK TRI, MAJ 2013 Sara Sig Møller Professionsbachelor i Ernæring og Sundhed med speciale i Ernæring & Fysisk Aktivitet (jan. 2009) Underviser Teknisk Skole, 2009-2010 Foredragsholder,

Læs mere

Fakta om danskernes sundhed, ernæring og kostvaner. Af Gitte Gross Afdelingschef, Afdeling for Ernæring

Fakta om danskernes sundhed, ernæring og kostvaner. Af Gitte Gross Afdelingschef, Afdeling for Ernæring Fakta om danskernes sundhed, ernæring og kostvaner Af Gitte Gross Afdelingschef, Afdeling for Ernæring Hvad vil jeg snakke om? Afdeling for Ernæring på Fødevareinstituttet Hvad er nyt ift NNR 2012 Hvad

Læs mere

LOWFODMAPDIET. Irritabel tarm. giver ro i maven 2. Basiskøkkenet og flere opskrifter

LOWFODMAPDIET. Irritabel tarm. giver ro i maven 2. Basiskøkkenet og flere opskrifter Irritabel tarm LOWFODMAPDIET giver ro i maven 2 Basiskøkkenet og flere opskrifter Stine Junge Albrechtsen, Mette Borre, Lisbeth Jensen, Marianna Lundsteen Jacobsen & Cæcilie Gamsgaard Seidel muusmann forlag

Læs mere

Kostvejledning til ileostomipatienter

Kostvejledning til ileostomipatienter Kostvejledning til ileostomipatienter 2 Forord I denne pjece kan du læse en vejledning om mad og drikke, så du kan tage hensyn til, at du har fået en ileostomi. Desuden kan du bruge denne pjece som inspiration

Læs mere

Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter. ind. Spis ikke for store portioner. Bevæg dig min. 30 minutter hver dag.

Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter. ind. Spis ikke for store portioner. Bevæg dig min. 30 minutter hver dag. 1. Spis varieret, ikke for meget og vær fysisk aktiv Varier mellem forskellige typer fisk, magre mejeriprodukter og magert kød hen over ugen. Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter Nøglehulsmærket

Læs mere

Kostvejledning: Til personer, der har problemer med at tåle mælk. Laktoseintolerans

Kostvejledning: Til personer, der har problemer med at tåle mælk. Laktoseintolerans Kostvejledning: Til personer, der har problemer med at tåle mælk Laktoseintolerans Indholdsfortegnelse: Hvad er laktose...3 Hvad er laktoseintolerans...3 Børn og laktose...4 Kostvejledning...4 Gode råd...4

Læs mere

Kostvejledning til ileostomipatienter

Kostvejledning til ileostomipatienter Kostvejledning til ileostomipatienter Pjecen er udarbejdet i oktober 2005 af danske stomisygeplejersker tilhørende det Faglige Selskab for sygeplejersker i stomiplejen www.dsr.dk/msite/fs22. Redigeret

Læs mere

til i r r i t a b e l t y k t a r m

til i r r i t a b e l t y k t a r m Irritabel tyktarm findes hos 1 ud af 5 personer. At vælge den rigtige kost kan give en utrolig lindring af symptomerne. Ekspertviden om hvad symptomer og årsager er for irritabel tyktarm Ideer til enkel

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Helbredende kost af John Buhl www.nomedica.dk

Indholdsfortegnelse. Helbredende kost af John Buhl www.nomedica.dk Indholdsfortegnelse Forord 7 Indledning 8 Helbredende kost kort fortalt 9 Grønsager 13 Frugt 19 Bælgfrugter 26 Fuldkornsprodukter 31 Nødder og frø 35 Spis ofte råkost 37 Drik når du er tørstig men kun

Læs mere

Forslag til dagens måltider

Forslag til dagens måltider Forslag til dagens måltider for en kvinde på 31 60 år med normal vægt og fysisk aktivitet, som ikke indtager mælkeprodukter 8300 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 900 kj/dag svarende til 10 % af energiindtaget

Læs mere

Nedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød

Nedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød Fredensborg kommune vil være en sund kommune. Vi vil skabe gode rammer for at gøre sunde valg til det nemme valg. Sådan lyder forordene til Fredensborg Kommunes kostpolitik der er udarbejdet i foråret

Læs mere

Ernæring & Udholdenhedssport V A L B Y L Ø B E R N E, J A N U A R 2 0 1 5

Ernæring & Udholdenhedssport V A L B Y L Ø B E R N E, J A N U A R 2 0 1 5 Ernæring & Udholdenhedssport 1 V A L B Y L Ø B E R N E, J A N U A R 2 0 1 5 Hvem er jeg? 2 Professionsbachelor i Ernæring og Sundhed med speciale i Ernæring & Fysisk Aktivitet (2005-2009) Master in Human

Læs mere

Anders Sekkelund 23.02.2010. www.gladafmad.dk

Anders Sekkelund 23.02.2010. www.gladafmad.dk Anders Sekkelund 23.02.2010 www.gladafmad.dk 8 råd r d til en sund livsstil 2009 1. Drik masser af vand 2. Dyrk daglig motion 3. Undlad sukker og begræns simple kulhydrater i kosten (hvidt brød, pasta

Læs mere

Prader-Willi Syndrom og kost. Jannie Susanne Stryhn Klinisk diætist Cand. scient. i klinisk ernæring

Prader-Willi Syndrom og kost. Jannie Susanne Stryhn Klinisk diætist Cand. scient. i klinisk ernæring Prader-Willi Syndrom og kost Jannie Susanne Stryhn Klinisk diætist Cand. scient. i klinisk ernæring 1 INDIVIDUALISERET DIÆT!!! 2 De officielle kostråd 1. Spis varieret, ikke for meget, og vær fysisk aktiv

Læs mere

FIF til hvordan. du styrer din trang. til sukker

FIF til hvordan. du styrer din trang. til sukker FIF til hvordan du styrer din trang til sukker af. Hanne Svendsen, klinisk diætist og forfatter 1 Håber du får inspiration og glæde af denne lille sag. Jeg ønsker for dig, at du når det, du vil. Valget

Læs mere

KOST, MOTION, HYGIEJNE OG SØVN

KOST, MOTION, HYGIEJNE OG SØVN KOST, MOTION, HYGIEJNE OG SØVN TIPSKUPON UDEN SVAR DEBAT OMKRING MAD OG ERNÆRING Ò Hvordan er dine kostvaner? Ò Hvorfor er det vigtigt at få næringsstoffer, vitaminer og mineraler? Ò Det anbefales at leve

Læs mere

Varedeklarationer. Og lightprodukter

Varedeklarationer. Og lightprodukter Varedeklarationer Og lightprodukter Varedeklarationer skal være anført på varen eller på en vedhæftet etiket skal indeholde mængdeangivelse af ingredienser varebetegnelse ingrediensliste Varedeklarationer

Læs mere

Kost i hverdagen - til atleter T R I C L U B D E N M A R K, O K T O B E R 2 0 1 4

Kost i hverdagen - til atleter T R I C L U B D E N M A R K, O K T O B E R 2 0 1 4 Kost i hverdagen - til atleter T R I C L U B D E N M A R K, O K T O B E R 2 0 1 4 Sara Sig Møller Professionsbachelor i Ernæring og Sundhed med speciale i Ernæring & Fysisk Aktivitet (2005-2009) Master

Læs mere

Børn med forstoppelse og/eller fækal inkontinens

Børn med forstoppelse og/eller fækal inkontinens Børn med forstoppelse og/eller fækal inkontinens Regionshospitalet Randers/Grenaa Børneafdelingen 2 Rigtig mange børn har problemer med forstoppelse og har brug for professionel hjælp for at komme problemet

Læs mere

Kost og ernæring for løbere

Kost og ernæring for løbere Kost og ernæring for løbere 1 Hvad er sund kost? Kilde: Alt om kost - Fødevarestyrelsen 2 Energikrav til marathon Forbrænder ca. 1kcal/kg/km Løber på 75kg: 3165kcal = 13293kJ Realistisk forhold ved MT(ca.75%

Læs mere

ErnæringsNyt. Ernæringsenheden Hospitalsenheden Vest

ErnæringsNyt. Ernæringsenheden Hospitalsenheden Vest ErnæringsNyt Januar 2014 Torsdag d. 7. november blev der afholdt Ernæringens dag, i Hospitalsenheden Vest. Rigtig mange afdelinger gjorde en stor indsats på dagen. I alt deltog 13 afsnit i dataindsamlingen,

Læs mere

Det glykæmiske indeks.

Det glykæmiske indeks. Af: Tom Gruschy Knudsen Det glykæmiske indeks. Et udtryk for kulhydraters optagelseshastighed og tilgængelighed i blodbanen. Kulhydrattyper Kulhydraters optagelseshastighed har traditionelt været antaget

Læs mere

Støtte under servicelovens 100 til medicin og fødevarer til særlige medicinske formål til patienter med colitis ulcerosa eller irritabel tyktarm

Støtte under servicelovens 100 til medicin og fødevarer til særlige medicinske formål til patienter med colitis ulcerosa eller irritabel tyktarm Nordisk Rebalance Støtte under servicelovens 100 til medicin og fødevarer til særlige medicinske formål til patienter med colitis ulcerosa eller irritabel tyktarm 10-07-2013 Spørgsmål til dette notat kan

Læs mere

Hvad bruges maden til

Hvad bruges maden til Hvad bruges maden til Du skal øve dig i at forklare, hvad kulhydraterne, fedtstofferne, proteinerne og vitaminerne bliver brugt til i din krop. Hvorfor har din krop brug for kulhydrater, fedtstoffer, proteiner

Læs mere

Mad og hjertesvigt. kl. diætist Anette Lange

Mad og hjertesvigt. kl. diætist Anette Lange Mad og hjertesvigt kl. diætist Anette Lange Program Graden af hjertesvigt. Anbefalinger for maden i forhold til graden af hjertesvigt. Vægten? Hvordan handler jeg fornuftigt ind? Aktiv hverdag New York

Læs mere

Hvad indeholder din mad Øvelse 01

Hvad indeholder din mad Øvelse 01 Hvad indeholder din mad Øvelse 1 På de fleste madvarer kan du læse, hvad de indeholder. Heriblandt også hvor meget protein, kulhydrat og fedt madvaren indeholder pr. 1 gram. Beskrivelsen af maden kaldes

Læs mere

Præsentation of SHOPUS-projektet og New Nordic Diet

Præsentation of SHOPUS-projektet og New Nordic Diet Præsentation of SHOPUS-projektet og New Nordic Diet Fødevareplatform Region Sjælland 14. januar 2010 Thomas Meinert Larsen, Lektor, Institut for Human Ernæring, Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet.

Læs mere

Diætisten - Din hjælp til et sundere liv

Diætisten - Din hjælp til et sundere liv Diætisten - Din hjælp til et sundere liv Udgivet af Foreningen af Kliniske Diætister Redaktion: Lisa Bolting Heidi Dreist Pia Houmøller Udarbejdelse: PRspektiv Layout og design: ekvator ApS Fotos: GettyImages

Læs mere

guide IRRITABEL PRØV DEN NYE SUPERKUR sider Januar 2015 Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus

guide IRRITABEL PRØV DEN NYE SUPERKUR sider Januar 2015 Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus guide Januar 2015 40 sider IRRITABEL TYKTARM PRØV DEN NYE SUPERKUR Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 2 SUPERKUR TIL DIN MAVE INDHOLD SIDE 4 Low fodmap-diæten har i danske hospitalsforsøg vist

Læs mere

Del 2. KRAM-profil 31

Del 2. KRAM-profil 31 Del 2. KRAM-profil 31 31 32 Kapitel 3 Kost Kapitel 3. Kost 33 Mænd spiser tilsyneladende mere usundt end kvinder De ældre spiser oftere mere fedt og mere mættet fedt end anbefalet sammenlignet med de unge

Læs mere

Irritabel tyktarm og. Peter Bytzer. Høring om funktionelle lidelser, 19. marts 2014

Irritabel tyktarm og. Peter Bytzer. Høring om funktionelle lidelser, 19. marts 2014 Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del Bilag 324 Offentligt Irritabel tyktarm og funktionelle lidelser Peter Bytzer Høring om funktionelle lidelser, 19. marts 2014 30. dec. 2013 www.dr.dk

Læs mere

Madens plads i behandlingen Hvorfor mad spiller en vigtig rolle under stråleterapi

Madens plads i behandlingen Hvorfor mad spiller en vigtig rolle under stråleterapi Undervejs i stråleterapiforløbet kan mange spørgsmål dukke Hoved-halskræftpatienter i stråleterapi op: - Hvorfor opstår bivirkninger ved stråleterapi? - Hvilke bivirkninger kan opstå? - Hvorfor har det

Læs mere

Anbefalinger for frokostmåltidets ernæringsmæssige kvalitet til børn i daginstitutioner

Anbefalinger for frokostmåltidets ernæringsmæssige kvalitet til børn i daginstitutioner Anbefalinger for frokostmåltidets ernæringsmæssige kvalitet til børn i daginstitutioner 1 Anbefalinger for det sunde frokostmåltid til børn i daginstitutionen Det fælles frokostmåltid anbefalinger og inspiration

Læs mere

LIVSSTILS HOLD FORÅR 2013.

LIVSSTILS HOLD FORÅR 2013. LIVSSTILS HOLD FORÅR 2013. Hurtigt optagelige kulhydrater = De hvide djævle Der især sætter sig på maven - Hvide ris - Hvidt brød - Pasta - Sodavand, saftevand, juice + (øl, vin.spiritus) - Brød med stort

Læs mere

Kostformer hos. Favrskov Mad

Kostformer hos. Favrskov Mad Kostformer hos Favrskov Mad Kostformer hos Favrskov Mad For at sikre at borgere, der køber mad hos Favrskov Mad, får mad der er tilpasset individuelle behov, er det vigtigt at tilbyde den rette kostform/diæt,

Læs mere

http://www.altomkost.dk/forvaltning_skole_daginstitution/skoler/anbefalinger_for_maden/forside.h tm

http://www.altomkost.dk/forvaltning_skole_daginstitution/skoler/anbefalinger_for_maden/forside.h tm Opslagsværk - skoler I oversigten nedenfor har vi udvalgt nogle af de ernærings-emner, der er gode at blive lidt klogere på eller få genopfrisket, når man laver mad til børn og unge mennesker. Til hvert

Læs mere

Omega balls. Ingredienser: o kakao o honning o peanut butter (jordnøddesmør) o kokos o omega 3 fedtsyrer. Generelt om ingredienserne

Omega balls. Ingredienser: o kakao o honning o peanut butter (jordnøddesmør) o kokos o omega 3 fedtsyrer. Generelt om ingredienserne Omega balls Sundt slik for slikmunde Snack med omega-3 indhold, antioxidanter, kostfibre og proteiner. Uden sukker Let at lave Både børn og voksne elsker dem God energi før og efter træning Ingredienser:

Læs mere

Den grundige udgave. Med henvisninger til formuleringer, paragraffer og afgørelser på området

Den grundige udgave. Med henvisninger til formuleringer, paragraffer og afgørelser på området 18. september 2013 Den grundige udgave Med henvisninger til formuleringer, paragraffer og afgørelser på området Forkortelser Serviceloven Lov om social service 100-bekendtgørelsen Bekendtgørelse 648 af

Læs mere

Hurtig. Diabetesmad. Velsmagende retter på højst 30 minutter. Louise Blair & Norma McGough. Atelier

Hurtig. Diabetesmad. Velsmagende retter på højst 30 minutter. Louise Blair & Norma McGough. Atelier Hurtig Diabetesmad Hurtig Diabetesmad Velsmagende retter på højst 30 minutter Louise Blair & Norma McGough Atelier First published in Great Britain in 2002 by Hamlyn a division of Octopus Publishing Group

Læs mere

Kommissionen fremsætter forslag om ernærings- og sundhedsanprisninger. Målet er bedre forbrugerinformation og harmonisering af markedet.

Kommissionen fremsætter forslag om ernærings- og sundhedsanprisninger. Målet er bedre forbrugerinformation og harmonisering af markedet. IP/03/1022 Bruxelles, den 16. juli 2003 Kommissionen fremsætter forslag om ernærings- og sundhedsanprisninger. Målet er bedre forbrugerinformation og harmonisering af markedet. Europa-Kommissionen har

Læs mere

Ernæringsmærkning i Danmark og Norden

Ernæringsmærkning i Danmark og Norden Ernæringsmærkning i Danmark og Norden Heddie Mejborn Afdeling for Ernæring CBS 15. maj 2008 2 Dansk SPIS-mærke Svensk Nøglehul Finsk Hjertemærke GDA-mærkning 3 Dansk SPIS-mærke Krav Anvendes på alle fødevarer

Læs mere

KOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN. Indholdsfortegnelse:

KOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN. Indholdsfortegnelse: KOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN Indholdsfortegnelse: 1. Formålet med en kostpolitik på Bødkergården 2. Fødevarestyrelsens anbefalinger for kost til børn. 3. Børnenes energi- og væskebehov

Læs mere

Tab dig 20-25 kg uden kirurgi

Tab dig 20-25 kg uden kirurgi Tab dig 20-25 kg uden kirurgi På Privathospitalet Møn samarbejder den bariatriske speciallæge med dedikerede diætister fra Frk. Skrump om et vægttabsprogram, der sikrer optimalt udbytte af et intensivt

Læs mere

Forberedelsesmateriale til øvelsen Jagten på det skjulte sukker

Forberedelsesmateriale til øvelsen Jagten på det skjulte sukker D E T N A T U R - O G B I O V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Forberedelsesmateriale til øvelsen Jagten på det skjulte sukker Udarbejdet af Marie Damsbo-Svendsen

Læs mere

Sund mad og kostmodeller

Sund mad og kostmodeller Sund mad og kostmodeller Sund levevis indebærer lødig kost og passende fysisk aktivitet Sund mad og kostmodeller Ilinniarfissuaq 20. maj 2008. HBH. 1 Sund mad i praksis Følger næringsstofanbefalingerne

Læs mere

Patientinformation. Kostråd. til hæmodialysepatienter

Patientinformation. Kostråd. til hæmodialysepatienter Patientinformation Kostråd til hæmodialysepatienter Kvalitet Døgnet Rundt Medicinsk Afdeling Indledning Kosten er en vigtig del af behandlingen, når man er hæmodialysepatient Sammen med selve dialysen,

Læs mere

Mad- og måltidspolitik på ældreområdet

Mad- og måltidspolitik på ældreområdet Mad- og måltidspolitik på ældreområdet 1 FORORD Gode måltider er en af de begivenheder, der kan være med til at øge livskvaliteten for den ældre borger. Det er afgørende for oplevelsen, at der spises i

Læs mere

Anette Opstrup, Naturlig Sundhedsplejerske

Anette Opstrup, Naturlig Sundhedsplejerske Anette Opstrup, Naturlig Sundhedsplejerske www.æblebørn.dk ved Anette Opstrup, sundhedsplejerske og behandler Side 1 Med denne guide vil jeg give dig et bud på, hvilke kosttilskud, som du kan styrke dig

Læs mere

Har du KOL? Så er måltider og motion vigtigt. Enkle råd om at holde vægten oppe

Har du KOL? Så er måltider og motion vigtigt. Enkle råd om at holde vægten oppe Har du KOL? Så er måltider og motion vigtigt Enkle råd om at holde vægten oppe 2 Indholdsfortegnelse Side KOL og vægttab 3 Hvilken betydning har energi? 4 Hvilken betydning har protein? 5 Derfor er behovet

Læs mere

Hvad kan du spise, når du har en ileostomi?

Hvad kan du spise, når du har en ileostomi? Hvad kan du spise, når du har en ileostomi? Hvordan virker tarmen efter operationen Når tarmen begynder at fungere, kan der komme op til 2 liter afføring i døgnet fra ileostomien. Det er individuelt hvor

Læs mere

Vitaminer og mineraler

Vitaminer og mineraler Vitaminer og mineraler VITAMINER OG MINERALER Vitaminer og mineraler er nødvendige for at holde alle kroppens funktioner i gang. Mangel på blot et enkelt vitamin eller mineral kan bringe kroppen ud af

Læs mere

Løberens kost og ernæring

Løberens kost og ernæring Løberens kost og ernæring Hvem er jeg? Camilla Birkebæk Master i Fitness og Træning Diætist STOTT pilates instruktør Personlig træner med speciale i udholdenhedsidræt, skader og kropsholdning Camilla.birkebaek@mail.dk

Læs mere

Ernæring for atletikudøvere. Foredrag FIF 4/3 2008

Ernæring for atletikudøvere. Foredrag FIF 4/3 2008 Ernæring for atletikudøvere Foredrag FIF 4/3 2008 Kasper Hansen Kasper Hansen 16 år i BAC Professions bachelor i ernæring og sundhed Speciale: Atletikudøvere og ernæring Tro på mig Sandt eller falsk Hvis

Læs mere

Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor.

Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor. Skolens kantine Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor. Derudover arbejder vi med sundheden, og vi tilbyder dagligt sunde alternativer. Du finder disse alternativer

Læs mere

FLAD MAVE. HVORFOR, HVORDAN og HVOR HURTIGT? Mad, sukker, alkohol, fordøjelse. Fedt på maven, stress, fordøjelse, immunforsvar, lykke

FLAD MAVE. HVORFOR, HVORDAN og HVOR HURTIGT? Mad, sukker, alkohol, fordøjelse. Fedt på maven, stress, fordøjelse, immunforsvar, lykke Birgitte Nymann 2011 02-11-2011 FLAD MAVE HVORFOR, HVORDAN og HVOR HURTIGT? Spis maven flad Mad, sukker, alkohol, fordøjelse Sov maven flad Fedt på maven, stress, fordøjelse, immunforsvar, lykke Afspænd

Læs mere

ALDERSRELATERET ERNÆRING TIL SVØMMERE ERNÆRINGSVEJLEDERE: ANDERS MIKKELSEN RIKKE SCHWANER

ALDERSRELATERET ERNÆRING TIL SVØMMERE ERNÆRINGSVEJLEDERE: ANDERS MIKKELSEN RIKKE SCHWANER ALDERSRELATERET ERNÆRING TIL SVØMMERE ERNÆRINGSVEJLEDERE: ANDERS MIKKELSEN RIKKE SCHWANER PRÆSTATIONSFREMME TRÆNING RESTITUTION ERNÆRING ATK ROADSHOW ERNÆRING TIL SVØMMERE VI KÆMPER FOR GULD TIL DANMARK

Læs mere

Vejledning om ernæring for patienter med sklerodermi Klinisk diætist Mette Borre og professor Klaus Krogh

Vejledning om ernæring for patienter med sklerodermi Klinisk diætist Mette Borre og professor Klaus Krogh Vejledning om ernæring for patienter med sklerodermi Klinisk diætist Mette Borre og professor Klaus Krogh Afdeling for Medicinske Lever og Mave-Tarmsygdomme, Aarhus Universitetshospital 1 Vejledning om

Læs mere

KOPIARK 1-13 5.-6. KLASSETRIN

KOPIARK 1-13 5.-6. KLASSETRIN KOPIARK 1-13 5.-6. KLASSETRIN PIA ROSENLUND & CHRISTINE BENDIX KONSULENTER FOR FØDEVARESTYRELSEN. UDDANNEDE FOLKESKOLELÆRERE MED BACHELOR I HJEMKUNDSKAB ET SUNDERE VALG MED NØGLEHULLET Kopiarkene kan hentes

Læs mere

Type 1 diabetes hos børnb

Type 1 diabetes hos børnb Type 1 diabetes hos børnb Hvordan takler vi det i hverdagen? Børnediabetesambulatoriet, Herlev hospital. Hvad er diabetes? Diabetes er en lidelse/mangeltilstand som er karakteriseret ved et forhøjet blodsukker

Læs mere

Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet

Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 5900 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 300 kj/dag svarende til 5 % af energiindtaget (Svarer til ca. 1435

Læs mere

KOMPLET KOSTPLAN TIL KVINDER VÆGTTAB FOR KVINDER BMI OG DIT ENERGIBEHOV EKSEMPEL PÅ KOSTPLAN VÆGTTAB

KOMPLET KOSTPLAN TIL KVINDER VÆGTTAB FOR KVINDER BMI OG DIT ENERGIBEHOV EKSEMPEL PÅ KOSTPLAN VÆGTTAB Indholdsfortegnelse KOMPLET KOSTPLAN TIL KVINDER VÆGTTAB FOR KVINDER BMI OG DIT ENERGIBEHOV EKSEMPEL PÅ KOSTPLAN VÆGTTAB PERSONLIG PLAN TIL DIG DER VIL HAVE SUCCES MED VÆGTTAB 3 4 5 7 9 Komplet kostplan

Læs mere

Ernæringsmæssig tilgang. Juni. 2011. Diana Høtoft. Jordemoder og ernæringsterapeut.

Ernæringsmæssig tilgang. Juni. 2011. Diana Høtoft. Jordemoder og ernæringsterapeut. + Natarbejde Ernæringsmæssig tilgang. Juni. 2011. Diana Høtoft. Jordemoder og ernæringsterapeut. + Natarbejde n Da kvinder ikke kun føder om dagen, tvinges de fleste jordemødre til at arbejde om natten.

Læs mere

SUNDHEDSAFDELINGEN. Gode råd om mad og type 2 diabetes

SUNDHEDSAFDELINGEN. Gode råd om mad og type 2 diabetes SUNDHEDSAFDELINGEN Gode råd om mad og type 2 diabetes Type 2 diabetes er en hyppig forekommende sygdom : Flere end hver 20. dansker har sygdommen og hver dag får 89 danskere konstateret type-2 diabetes.

Læs mere

Comwell Care Foods. - konceptet bag. Sundhed er ikke alt, men uden sundhed er alt intet. Arthur Schopenhauer, tysk forsker og filosof. comwell.

Comwell Care Foods. - konceptet bag. Sundhed er ikke alt, men uden sundhed er alt intet. Arthur Schopenhauer, tysk forsker og filosof. comwell. Comwell Care Foods - konceptet bag Sundhed er ikke alt, men uden sundhed er alt intet. Arthur Schopenhauer, tysk forsker og filosof comwell.dk Hvad er det? Med Comwell Care Foods gør vi det nemmere for

Læs mere

De livsvigtige vitaminer og mineraler af John Buhl www.nomedica.dk

De livsvigtige vitaminer og mineraler af John Buhl www.nomedica.dk 5 Indholdsfortegnelse Forord 6 Indledninig 7 Lidt grundlæggende om vitaminer og mineraler 8 De enkelte vitaminer og mineraler 15 De fedtopløselige vitaminer (A, D, E og K) 16 A-vitamin 16 D-vitamin 19

Læs mere

Kostpolitik i Dagmargården

Kostpolitik i Dagmargården Kostpolitik i Dagmargården Dagmargårdens kostpolitik er baseret på de 8 kostråd. De 8 kostråd De 8 kostråd er hverdagens huskeråd til en sund balance mellem mad og fysisk aktivitet. Lever du efter kostrådene,

Læs mere

Kostpolitik. Kostpolitik 0-6 år

Kostpolitik. Kostpolitik 0-6 år Kostpolitik Kostpolitik 0-6 år Vesthimmerlands Kommunes kostpolitik - for børn i kommunale dagtilbud Denne pjece indeholder Vesthimmerlands Kommunes kostpolitik for børn i alderen 0 til 6 år i dagtilbud

Læs mere

DBF-MIDTJYLLAND. Breddekonsulent Kirsten Leth. DBF- Midtjylland.

DBF-MIDTJYLLAND. Breddekonsulent Kirsten Leth. DBF- Midtjylland. DBF-MIDTJYLLAND. Hvad betyder kosten og hvorfor??. Det er ikke nok, at du er en dygtig spiller og træner meget. Din kost kan afgøre, om du vinder eller taber en kamp. Rigtig kost kan også sikre at du undgår

Læs mere

5.4 Kost. I Danmark har Ernæringsrådet og Danmarks Fødevareforskning

5.4 Kost. I Danmark har Ernæringsrådet og Danmarks Fødevareforskning Kapitel 5.4 Kost 5.4 Kost Kosten har stor betydning for befolkningens sundhedstilstand. Således kan et usundt være en medvirkende årsag til udviklingen af de store folkesygdomme, såsom hjerte-kar-sygdomme,

Læs mere

OM DAGEN. Få gode ideer til frugt og grønt morgen, middag, aften og ind i mellem

OM DAGEN. Få gode ideer til frugt og grønt morgen, middag, aften og ind i mellem OM DAGEN 6 også når du flytter hjemmefra Få gode ideer til hvordan du får 6 om dagen morgen, middag og aften ind i mellem Få gode ideer til frugt og grønt morgen, middag, aften og ind i mellem Et af de

Læs mere

Basisviden kost og ernæring

Basisviden kost og ernæring Basisviden kost og ernæring Hvorfor skal man tabe sig? Der er mange gode grunde til at smide de overflødige kilo. Fysiologisk set er svær overvægt forbundet med en række følgesygdomme som ledsmerter og

Læs mere

Kursusforløb for personer med psykologisk betinget fedme/overspisning - næste opstart er september 2013

Kursusforløb for personer med psykologisk betinget fedme/overspisning - næste opstart er september 2013 Kursusforløb for personer med psykologisk betinget fedme/overspisning - næste opstart er september 2013 Baggrund Der findes i dag ganske få behandlingstilbud til personer som lider af fedme, som inddrager

Læs mere

Løberens kost og ernæring. v/ Master i Fitness og Træning, Diætist Camilla Birkebæk

Løberens kost og ernæring. v/ Master i Fitness og Træning, Diætist Camilla Birkebæk Løberens kost og ernæring v/ Master i Fitness og Træning, Diætist Camilla Birkebæk Kontaktoplysninger Camilla Birkebæk Master i Fitness og Træning, pb. Ernæring og sundhed Personlig træner og Diætist Jernbanegade

Læs mere

Sund kost til fodboldspillere Undervisningsmanual

Sund kost til fodboldspillere Undervisningsmanual Sund kost til fodboldspillere Undervisningsmanual Side 1 af 21 Indhold Indledning...3 Hvad er kulhydrat?...4 Hvad er protein?...5 Hvad er fedt?...6 Hvad med væske?...7 Timing af kost...8 Undervisningsmanual...10

Læs mere

Kosten og dens betydning.

Kosten og dens betydning. MBK 31.august 2009. Det er ikke nok, at du er en dygtig spiller og træner meget. Din kost kan afgøre, om du vinder eller taber en kamp. Rigtig kost kan også sikre at du undgår skader. For at yde må du

Læs mere

MAD, MÅLTID OG BEVÆGELSE

MAD, MÅLTID OG BEVÆGELSE Vi SPRINGER over sukkeret 1 STRATEGI FOR MAD, MÅLTID OG BEVÆGELSE 0-18 år vi SP RINGER over sukkeret 2 Vi SPRINGER over sukkeret Vi SPRINGER over sukkeret 3 Børn og unges sundhed ET FÆLLES ANSVAR Børn

Læs mere

SUNDHEDSAFDELINGEN. Gode råd om sund mad og vægttab

SUNDHEDSAFDELINGEN. Gode råd om sund mad og vægttab SUNDHEDSAFDELINGEN Gode råd om sund mad og vægttab Andelen af overvægtige danskere er støt stigende, både blandt børn og voksne. I Jammerbugt Kommune er 54% af befolkningen overvægtige, og omkring 17%

Læs mere

HØFEBER. Naturlige strategier til din pollenallergi. Sabine Murati Naturopath i biologisk medicin, RAB www.sabinemurati.dk

HØFEBER. Naturlige strategier til din pollenallergi. Sabine Murati Naturopath i biologisk medicin, RAB www.sabinemurati.dk HØFEBER Naturlige strategier til din pollenallergi Sabine Murati Naturopath i biologisk medicin, RAB www.sabinemurati.dk 1 Høfeber er den mest almindelige overfølsomhedssygdom i Danmark og det estimeres

Læs mere

Patientvejledning. Graviditet efter gastric bypass

Patientvejledning. Graviditet efter gastric bypass Patientvejledning Graviditet efter gastric bypass Overvægtsoperation er ingen hindring for, at du kan blive gravid. Tværtimod vil muligheden for at opnå graviditet bedres efter et stort vægttab. Det er

Læs mere

ENTERAL ERNÆRING. Patientinformation. Sondeernæring og ernæringsdrikke

ENTERAL ERNÆRING. Patientinformation. Sondeernæring og ernæringsdrikke ENTERAL ERNÆRING Patientinformation Sondeernæring og ernæringsdrikke Hvis du ikke får tilstrækkeligt med energi, protein, vitaminer og mineraler, kommer du ind i en ond cirkel... Du har mindre appetit

Læs mere

SUND OG LÆKKER MAD PÅ SU

SUND OG LÆKKER MAD PÅ SU SUND OG LÆKKER MAD PÅ SU Skal du i gang med din egen husholdning for første gang i forbindelse med enten studie, uddannelse eller arbejde? Så har du her den korte lyn guide til, hvordan du let kommer i

Læs mere

Pia Ingerslev fysioterapeut og jordemoder

Pia Ingerslev fysioterapeut og jordemoder Pia Ingerslev fysioterapeut og jordemoder Program Præsentation Budskaber og den gravide modtager Forskningsprojektet Livsstil og graviditet Coaching Motivationssamtalen Forandringsspiralen Sammenfatning

Læs mere

SUNDHED V/BENTE GRØNLUND. Livet er summen af dine valg Albert Camus

SUNDHED V/BENTE GRØNLUND. Livet er summen af dine valg Albert Camus SUNDHED V/BENTE GRØNLUND Livet er summen af dine valg Albert Camus Sund livsstil Vær proaktiv når det gælder dit helbred Dyrk motion, og pas på vægten Spis rigtigt Udarbejd strategier for livslang læring

Læs mere

DIÆTISTEN FOKUS. Ny Rammeplan for IBS med Low FODMAP Vi tager temperaturen på Low FODMAP diæten

DIÆTISTEN FOKUS. Ny Rammeplan for IBS med Low FODMAP Vi tager temperaturen på Low FODMAP diæten Nr. 134. April 2015. 23. årgang DIÆTISTEN FOKUS Ny Rammeplan for IBS med Low FODMAP Vi tager temperaturen på Low FODMAP diæten Nutrition Care Proces and Model styrker kliniske diætisters fagidentitet og

Læs mere

Version 3.0. Godkendt 16. november 2010 / Revideret 1. november 2011 Gældende fra 1. januar 2011

Version 3.0. Godkendt 16. november 2010 / Revideret 1. november 2011 Gældende fra 1. januar 2011 Formålet med kostpolitikken Kostpolitikken er udarbejdet af bestyrelsen på baggrund af tanken om, at sund kost og en aktiv hverdag giver glade børn. Grundlaget for politikken er gode råd fra sundhedsstyrelsen

Læs mere

Denne Kostpolitik er udarbejdet i samarbejde mellem forældrebestyrelsen og medarbejdere i dagplejen i Jammerbugt Kommune.

Denne Kostpolitik er udarbejdet i samarbejde mellem forældrebestyrelsen og medarbejdere i dagplejen i Jammerbugt Kommune. Kostpolitik 2 Denne Kostpolitik er udarbejdet i samarbejde mellem forældrebestyrelsen og medarbejdere i dagplejen i Jammerbugt Kommune. Kostpolitikken skal ses som information til forældre i dagplejen,

Læs mere