Kongens Bryghus. af Broyhan Rød.

Transkript

1 henter inspiration til ny hvedeøl med smag som red ale i Christian IV s søslag ved Kolberger Heide i 1644 lancerer 1. juli 2008 sin sjette øl. Den nye øl har det usædvanlige navn - og det er der naturligvis en god historisk forklaring på. Broyhan var en meget populær øltype på Christian IVs tid. Den var den øl Christian IV havde på skibet ved det dramatiske søslag mellem danskerne og svenskerne den 1. juli 1644 ved Kolberger Heide, hvor Christian IV stod i spidsen for den danske flåde og i øvrigt mistede det ene øje. Men søslaget blev vundet, og kongen kunne vende tilbage i triumf. Denne sommer hylder vi den gamle konge, og vi gør det naturligvis ved at brygge en øl som vil have bekommet ham vel. Christian IV er nok den kendteste af de danske konger. Vi kender ham for hans mange bygningsværker, Rosenborg Slot, Børsen og Rundetårn, og for hans ihærdige arbejde med at opbygge en stærk flåde. For Kongens Bryghus har kongen også haft en særlig betydning. For det var Christian IV, der var initiativtager til, at bryghuset samledes under ét tag i den bygning, der i dag er kendt som Chr. IVs bryghus. Kongen hentede også dygtige tyske og nederlandske brygmestre til landet, og de kom til at bidrage med et varigt løft af bryghusets kvalitet og håndværksmæssige kunnen, så ubetinget var rigets førende bryggeri ved kongens død i De fleste danskere forbinder Kongens Bryghus med Christian IV, dels på grund af den store flotte bygning Chr. IVs Bryghus ved Frederiksholms kanal, og dels fordi kongen igennem tiderne har været afbilledet på flere Kongens Bryghus produkter. Nu har vi fundet en historie, hvor vi kan vise den gamle konge ære med brygningen af en helt særlig øl, siger adm. direktør Mads Brinks, Kongens Bryghus. Historien er en vigtig faktor i udviklingen af øl fra, og der arbejdes hele tiden på at finde historiske kilder, der kan inspirerer til nye øl. Ølhistorikeren Bjarke Bundgaard har været med fra starten og bag udviklingen af. Det er et puslespil at forsøge at genskabe historiske øl fra. Nogle gange finder man en enkelt brik hér og dér. Andre gange finder man flere sammenhængende brikker. Det sidste var i høj grad tilfældet med, hvis forbindelse til Christian IV er så velbeskrevet, at vi ikke var i tvivl om, at øllet skulle brygges. Side 1

2 Anledningen blev årsdagen for søslaget ved Kolberger Heide. Vi ved at Christian IV bestilte rigeligt med Broyhan til sit ophold på orlogsskibet Trefoldigheden, og mon ikke han har styrket sig med et krus af det gode øl, efter at han mirakuløst rejste sig fra skibs-kirurgens bord?, siger Bjarke Bundgaard. helt afgørende faktorer i succesen. Men en sådan succes forpligter, og vi kan ikke hvile på laurbærrene. Det er også på den baggrund at vi har valgt at lancere Broyhan Rød den 1. juli. Så må vi håbe, at folk bliver lige så glade for den, som Christian IV øjensynligt var. Morten Ibsen er brygmester på og manden bag alle opskrifter og altså også. bryder med mange af de etablerede øltyper. Det høje indhold af hvedemalt vil nok få mange til at tænke på aromatiske bayriske og belgiske hvedeøl. Men Broyhan er en helt anden øl. Vi har nemlig valgt at arbejde med en altbier gær og en gæringstemperatur, der giver en mere afdæmpet aroma i stil med red ales, og helt uden hvedeøllens karakteristiske nellike- og bananagtige duft. Hvedemalten kommer kun igennem i form af sin bløde mundfylde. Endvidere er øllet sent humlet, hvilket giver det en let citrus og floral aroma. En oplevelse i særklasse og en øl som jeg er sikker på vil falde i sommerfolkets smag, siger Morten Ibsen. er den sjette variant fra. Produktchef for Peter Kreutzfeldt siger: Det er nu mere end et år siden at blev relanceret, og danskerne har taget rigtig godt imod øllet. Jeg tror kombinationen af godt øl, et præsentabelt udseende og ikke mindst gode historier har været Broyhan Rød vil være i handlen i den første uge af juli Vejledende udsalgspris: 39,95 kr + pant. Side 2

3 Faktaark om Hvad er? er en fyldig rødgylden øl brygget på et højt indhold af hvede- og bygmalt. Øllet er tilsat humletypen Hallertauer Mittelfrüh. Øllet er ligesom alle andre øl fra overgæret. Øllet er inspireret af den historiske øltype Broyhan, som oprindeligt stammede fra Hannover i Niedersachsen, men som på Chr. IVs tid bryggedes i Danmark. Hvorfra stammer navnet Broyhan Rød? Broyhan er det historiske navn for en særdeles populær øltype i renæssancens Nordeuropa. Broyhan stammer sandsynligvis fra Hannover i Niedersachsen, hvor flere kilder nævner en virksom brygmester ved navn Cord Broyhan som ophavsmanden. Øltypen spredte sig dog snart fra Hannover. Først til de nordtyske nabobyer og senere til hele Nordeuropa. Den store spredning er muligvis også forklaringen på, at øltypen optræder under flere forskellige navne i de historiske kilder bl.a. Broyhan, Broihan og Bryhan. Christian IV har en stor del af æren for, at Broyhan bryggedes i Danmark. I 1620erne leveredes Broyhan til hoffet fra det kongelige bryghus på Hørsholm Slot, et nu nedrevet slot ved Hørsholm Sø. Men allerede i løbet af 1630erne er brygningen flyttet til København og varetages af brygmesteren Ditlev Hansen. Forklaringen på at man flyttede brygningen, kan meget vel have været, at Christian IV nu foretrak at opholde sig på sit elskede Rosenborg Slot og derfor behøvede en lokal leverandør. Øllet er med al sandsynlighed blevet brygget i den bygning, som vi i dag kender som Christian IVs Bryghus ved Frederiksholms kanal. Ordet rød har ikke en historisk årsag, men er blot taget med for at give forbrugeren en idé om øllets moderne udtryk. Og eftersom indholdet af ristede hvedemalt farver øllet rødligt, er det jo et meget passende tillæg. Hvilken type øl var den historiske Broyhan? Chr. IVs Bryghus i København Der er forskellige bud på, hvordan det oprindelige Broyhan har været brygget - nogle kilder beskriver, at Broyhan udelukkende var brygget på hvedemalt, mens andre mener, at der må have været tale om en øl brygget på en blanding af byg- og hvedemalt. Kilderne fortæller ikke meget om humleindholdet, men det formodes at øllet var tilsat humle, da anvendelsen af humle Side 3

4 var normen på den tid. Men humlen stammede ganske givet fra Braunschweig eller området længere oppe ad Elben. Farvemæssigt har øllet utvivlsomt været mørkt. Dengang var øllet generelt mørkt, fordi man ikke havde helt så nænsomme tørringsmetoder som man har i dag. Det høje indhold af hvedemalt kan dog have haft en lysende effekt på Broyhan, så farven nok har været mere rød end egentlig mørk. En af de ting vi desværre ved meget lidt om, er selve gæringen. Dette led i fremstilling af øl, er generelt meget dårligt beskrevet i renæssancens kilder. Man vidste ganske enkelt ikke særligt meget om gær og gæring, så det var ikke noget, man gik i detaljer med. Meget tyder dog på, at Broyhan var en forgænger for nutidens altbier, og det er derfor overvejende sandsynligt, at man har brugt en gær i slægt med moderne altbier gær. man vandt herredømmet over sundet og bælterne, for ellers risikerede man, at den kompentente og meget krigsvante svenske hær blev landsat på Sjælland og dermed true rigets hovedstad. Den strategiske vigtighed af flådens succes blev understreget af det faktum, at kongen selv tog kommandoen over flåden. Som flagskib valgte han det nyligt byggede orlogsskib Trefoldigheden. Hvad er anledningen for Broyhan Rød? Som altid er på jagt efter gode historier om øl fra bryghusets 450 år lange historie. Med har vi fundet en øl, der relaterer sig til en af Danmarkshistoriens mest spændende konger, nemlig Christian IV. Kildematerialet om Christian IV og hans øl er ganske stort, og da vi ledte efter en øl, der kunne lanceres i løbet af sommeren, dukkede en særlig spændende historie frem fra arkiverne. I slutningen af 1643 var Danmark - endnu engang fristes man til at sige - i krig med Sverige. I foråret 1644 sejlede den danske flåde ud for at møde den svenske med et spinkelt håb om at vinde en afgørende sejr. For Danmark var det helt afgørende, at Trefoldigheden i Sejerø Kirke En skibsmodel af Trefoldigheden er ophængt i Sejerø kirke som kirkeskib. Regnes som Danmarks næstældste kirkeskib. Bærer årstallet 1659 og menes af være bygget at to Sejerø beboerer, der i deres ungdom, havde tjent på orlogsskibet. Billedet må bruges med kildehenvisning og kan erhverves i trykkvalitet. Fotograf: Kristian Kirk ( Side 4

5 Pressemeddelelse 16. juni 2008 Kongens ophold var nøje planlagt, og vi ved f.eks., at han bad sin kældermester Martin Sorg om at rekvirere ikke færre end seks tønder Broyhan til den kongelig majestæts hofholdnings fornødenhed. En tønde indeholdt på den tid 145 liter øl, så alt i alt medbragte han altså 870 liter øl. Det skulle man mene ville være nok til et par måneders sejlads. Den 1. juli 1644 mødtes de to flåder ved Kolberger Heide ud for Kielerfjorden, og et stort søslag indledtes. Kampen bølgede frem og tilbage uden en egentlig afgørelse. Men pludseligt faldt kongen om på dækket, ramt af et sprængstykke, og alle frygtede at han var omkommet. Det var han heldigvis ikke, og han formåede ligefrem at rejse sig igen og fortsætte kampen. Det er oplagt at tænke sig, at han må have fået et krus Broyhan at styrke sig på oven på en sådan oplevelse! Herefter lykkedes det den danske flåde at tvinge den svenske ind i Kielerfjorden. Kort tid efter overlod kongen kommandoen til den aldrende admiral Peder Galt, der desværre - til kongens store fortrydelse - kun formåede at holde svenskerne indespærret i en måned. Hvorfor kongen ikke selv beholdt kommandoen, ved vi ikke, men det er fristende at tænke sig, at det måske havde noget at gøre med, at forsyningerne af Broyhan var ved at slippe op? Wilhelm Marstrands Christian den 4. på Trefoldigheden Marstrands berømte maleri af Chr.IV ombord på skibet Trefoldigheden under slaget ved Kolberger Heide. Malet Billedet må bruges med kildehenvisning og kan erhverves i trykkvalitet. Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Side 5

6 Hvordan brygges? I fortolkning har vi valgt at kombinere et indhold af lys hvedemalt og lettere ristet hvedemalt med en god portion engelsk Maris Otter pale malt. Gæren, vi arbejder med, er en gammel tysk altbier-gær, og øllet gæres ved middelhøje temperaturer, der giver et diskret frugtigt spil. Humlen er naturligvis vores faste humle, Hallertauer Mittelfrüh, der som bekendt er det tætteste vi kommer på den humle, man brugte på på den tid. Humlen tilsættes både tidligt og sent, så den både giver let citrusagtig og ganske floral aroma. Hvordan ser ud? har en klar rødgylden farve med udvikler et fyldig og cremet skumkrone. Hvordan dufter? dufter overvejende af humle på en baggrund af diskret frugtighed frembragt af gæren. Derudover blander sig strejf af karamel og malt. Hvordan smager? har en velbalanceret maltsødme med en rig mundaroma af karamel. Øllet har en fyldig smag og karakter med gode tørstslukkende evner. Side 6

7 Hvad spiser man til? byder på et væld af muligheder til mad. Øllet kombi-nerer en smagsfuld karakter af karamel med en let drikkelig fylde. Det er ikke svært at forestille sig, at en øl af denne type vil have været yderst velegnet til at slukke tørsten efter indtag af den ofte meget røgede og salte kost, som var normen ombord på flådens skibe. Men Broyhan har nok ikke været den almindelige matros forundt. Øllet har nok nærmere været nydt til den finere skibskost, som blev serveret for kongen og hans medofficerer. Om end disse måltider nok ikke har holdt den standard, man var vant til på landjorden, så har de ikke desto mindre været i den bedre ende af skalaen. Mest sandsynligt er, at det har været velkrydrede retter tilberedt på både langtidsholdbare fødevarer såsom røget kød, ærter, gryn og friske råvarer såsom frisklagte æg, friskfanget fisk og måske endda nyslagtet flæskekød. Man kunne nemlig sagtens have dyr med ombord. Det kan være svært at pege på nutidige retter, der har direkte ligheder med renæssancens skibskost. Men sikkert er det, at maden har været velsaltet og ofte har haft en røget smag, og i den forbindelse er det værd at påpege at går fint i spænd med både røget og saltet kød takket være den milde fylde og maltsødme. Det er også overvejende sandsynligt, at den mad som Christian IV spiste ombord på Trefoldigheden har været ganske velkrydret. Renæssancens fornemste kogekunst har forbløffende mange ligheder med retter fra Nordafrika og Indien. Det vil sige retter krydret rigeligt med peber, koriander, kardemomme, spidskommen, nelliker, in-gefær m.m. Dengang tjente krydderierne et praktisk formål, nemlig at skjule, eller i det mindste dæmpe uønskede smagsindtryk. I dag bruger vi krydderierne for fornø-jelsens skyld og i den forbindelse skal det nævnes, at er yderst velegnet til at modvirke effekten af stærkt mad uden at det frarøver krydderierne deres aroma. kunne således være et godt bud på øl, der passer til nutidens svar på renæssancemad såsom indiske karryretter med linser og kikærter, marokkanske bulgurretter og krydrede stuvninger med ris og bønner, som de kendes fra Andalusien og Portugal. Man kan tilføje at øllet tilmed går godt med en chilikrydret burger, pizza med pepperoni eller spansk tapas med chorizo-pølse. Endvidere går det godt til fed fisk, som grillet tun- og laksesteak. Side 7

8 Kontaktliste Har du yderligere spørgsmål? Bjarke Bundgaard Direkte: Mobil: Peter Kreutzfeldt Direkte: Mobil: HOUSE OF BEER A/S Vesterfælledvej KBH.V Direkte: Fax: Side 8