Projekt: Grøntsager og applikationer Project: Vegetables and applications

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Projekt: Grøntsager og applikationer Project: Vegetables and applications"

Transkript

1 Projekt: Grøntsager og applikationer Project: Vegetables and applications Modul: 14 - Bachelorprojekt Hold eller studieretning: Ledelse, Fødevarer og Service - LFS Vejledere: Svend Skafte Overgaard, Lis Lak Risager Bilag: 2 se oversigt Navn: Morten Lagstrøm Navn: Nicklas Skov Studienummer: 200F12075 Studienummer: 200F12047

2 2015 Projekt: Grøntsager og appliationer Morten Lagstrøm & Nicklas Skov Professionshøjskolen Metropol Ernæring og sundhed 4. juni

3 Resumé Baggrund: I Danmark er der en lang række offentlige initiativer, som har til formål at forbedre danskernes kostvaner. Formålet med dette Bachelorprojekt er at undersøge, hvorvidt en applikation til smartphones, kan overkomme de mest centrale udfordringer forbundet med at indtagelsen af mere frugt og grønt. Målgruppen i projektet vil være Light familier der bliver defineret fra Gartneribrugets afsætningsudvalgs (GAU) rapport Danskernes frugt & grønt forbrug (2015). Ydermere vil projektet indeholde en markedsanalyse, for at tydeliggøre potentialet og behovet for en applikation. Metode: Vi har i projektet indsamlet egen empiri via en kombination af kvalitative og kvantitative metoder. Formålet var at undersøge danskeres kendskab, brug, og udfordringer forbundet med at spise mere frugt og grønt, samt belyse hvor respondenterne søger inspiration til nye retter. Desuden havde empiriindsamlingen til formål at undersøge, hvor mange der var i besiddelse af en smartphone. Som styreredskab for det videnskabsteoretiske indhold, har vi benyttet os af Ken Wilbers Kvadrantmodel, for at skabe en større videnskabelig helhedsforståelse. Resultater: Resultaterne fra vores empiriindsamling stemmer overens med nogle af de udfordringer der ses i GAU rapporten. Manglende ideer til variation af de grøntsager der normalt spises, og at husstanden ikke vil spise grøntsager var nogle af de mest centrale udfordringer. Andre udfordringer er manglen på tid og kendskab, og er alle faktorer, der begrænser indtaget af frugt og grønt. Resultaterne og bagvedliggende teori er blevet anvendt, til at komme med løsningsforslag til hvordan disse udfordringer kan overkommes. Konklusion: Vi vurderer, at der er belæg for, at light familierne, ved at bruge vores applikation (app) som hjælperedskab, kan overkomme nogle af de mest centrale udfordringer, der er forbundet med at spise mere frugt og grønt. Der er mange aspekter at tage højde for, hvis man vil påvirke light familiernes spisevaner, og vi vurderer, at appen indeholder overvejelser og løsningsforslag, der tager højde for disse aspekter. Teknologien bag apps er i udvikling, og brugen af apps i hverdagen er en stigende tendens, og ved markedsanalysen observerede vi, at der kan være et potentiale for vores app. Der er dog flere barrierer forbundet med brugen af appen. Brugeren skal blandt andet, aktivt selv downloade og benytte sig af appen. Vi har igennem udviklingen taget udgangspunkt i målgruppens behov og kendetegn, og netop dette vurderer vi, kan øge sandsynligheden for, at målgruppen vil benytte sig af appen.

4 Abstract Background: In Denmark, numerous public initiatives aims to increase the Danes understanding of healthy diets, including the intake of fruits and vegetables. This study aims to investigate whether or not an application for smartphones with knowledge about fruits and vegetables can overcome the most central challenges associated with eating more of these. The target group for the project will be "Light families" described in Gartneribrugets afsætningsudvalgs (GAU) report Danskernes frugt & grønt forbrug (2015) Furthermore, there will be a market survey to clarify the potential and need for an application. Method: The empirical data were collected through a combination of qualitative and quantitative methods. The purpose was to examine the Danes knowledge of fruits and vegetables, challenges related to eating more, and an explanation of how they seek inspiration for new courses. Furthermore, it was desired to investigate how many of the respondents that owned a smartphone. We used Ken Wilber Kvadrantmodel as a tool, to create a greater overall scientific understanding. Results: The results from our empirical data are consistent with the main challenges seen in the GAU report. A lack of ideas for variation of the vegetables usually eaten, and that the household will not eat vegetables was seen as some of the key challenges. Other challenges are the lack of time and knowledge, and all of these are factors that limit the intake of fruits and vegetables. The results and underlying theory has been used to propose solutions, as to how these challenges can be overcome, by using an application. Conclusion: We believe that there is evidence that our application as a tool, can overcome some of the key challenges associated with eating more fruits and vegetables for the light families. There are many aspects to take into account if you want to influence the light families' eating habits, and we believe that the app contains reflections and solutions that take these aspects into account. The technology behind apps are in development, and the use of apps in everyday life is a growing trend, and by looking at our market analysis, we observed that there could be potential for our app. However, there are several barriers associated with the use of our app. Users must, e.g. actively download and use the app. The development was however based on the group's needs and characteristics, and therefore we believe that we have increased the likelihood of the target groups use of the app.

5 Forord Denne undersøgelse og opgave er vores Bachelorprojekt, og afslutningen af Professionsbachelor uddannelsen i Ernæring og Sundhed på Professionshøjskolen Metropol. Selve udførslen af empiriindsamlingen, databehandlingen, analysen og udarbejdelse af rapporten er foretaget selvstændigt. Vi vil gerne takke Katrine Terkelsen Roelsgaard for henvisningen til GAU rapporten. Tak til Kvickly på Strandlodsvej, Amager for deres varme modtagelse og for at have ladet os bruge deres faciliteter til vores empiriindsamling. Samt tak til vores vejledere Svend Skafte Overgaard og Lis Lak Risager for inspirerende og lærerig vejledning. Morten Lagstrøm & Nicklas Skov

6 Indholdsfortegnelse 1. Indledning (Fælles) Problemformulering Afgrænsning og præcisering (Nicklas) Redegørelse for målgruppe og målgruppeanalyse (Morten) Sociale klasser og light familier (Morten) Markedsanalyse (Morten) GoCook (Morten) Sæson (Morten) Aftensmad (Morten) Videnskabsteori og Bachelorprojektets metode (Morten) Videnskabsteoretisk udgangspunkt (Morten) Øvre højre kvadrant Positivisme (Morten) Øvre venstre kvadrant Fænomenologi (Morten) Nedre højre kvadrant Social Konstruktion (Morten) Nedre venstre kvadrant Hermeneutik (Morten) Metode (Morten) Undersøgelsens formål (Morten) Undersøgelsen (Morten) Kvantitativt undersøgelses design (Morten) Kvalitativt undersøgelsesdesign (Morten) Metodekritik (Morten) Kvalitetskrav (Morten) Teoretisk ramme (Nicklas) Jette Benns overvejelsesmodel (Nicklas) Ernæring (Niveau 1) (Nicklas) Samfundsmæssige omkostninger (Nicklas) Evidensgrundlag for 600 gram frugt og grønt om dagen (Nicklas) Kostfibre (Nicklas) Føde (Niveau 2) (Nicklas) Sociale klasser (Nicklas) Identitet og Køn (Nicklas) Rangering af fødevarer (Nicklas) Mad (Niveau 3) (Nicklas) Hvad er rigtig mad? (Nicklas)... 23

7 10.2 Rangering af måltider (Nicklas) Convenience (Nicklas) Kost (Niveau 4) (Nicklas) Måltidet sociale betydning (Nicklas) Maddannelse og Food Literacy (Nicklas) Sundhedspædagogik (Morten) Analyse og resultater (Fælles) Kvantitative Resultater (Morten) Kvalitative resultater (Morten) Videnskabsteoretiske overvejelser (Morten) Hermeneutiske overvejelser (Morten) Diskursanalyse (Morten) Analyse af udfordringerne (Fælles) Der er mange grøntsager jeg ikke kender og ikke ved hvordan jeg tilbereder (Fælles) Min husstand vil ikke spise grøntsager (Fælles) Mangler ideer til at variere de grøntsager jeg normalt serverer/spiser (Fælles) Appens koncept (Fælles) Appens overordnede Koncept (Fælles) Løsningsforslag: (Fælles) Diskussion (Fælles) Potentiale og Barrierer (Fælles) Maddannelse og convenience (Fælles) Konklusion (Fælles) Litteraturliste Anvendelsesdel og professionsrelevans Bilagsoversigt Bilag 1 - Tilgængelige grove frugter og grøntsager i Kvickly Strandlodsvej Bilag 2 - Randomiseret rækkefølge af grove frugter og grøntsager i Kvickly Strandlodsvej... 50

8 1. Indledning (Fælles) Menneskers sundhed afhænger i høj grad af den kost der indtages, og siden Statens Husholdningsråd i 1936 begyndte at oplyse befolkningen om den rette kost, har kostrådene lydt meget forskelligt afhængigt af perioden. I de sidste årtier har der været stort fokus på sundhed, og især det sundhedsfremmende aspekt er blevet en vigtig strategi for at forbedre folkesundheden (Carlsson et al. 2009). Dette ses blandt andet i form af mange projekter med målsætning om at øge danskernes mulighed for at træffe de rigtige valg. I 2013 kom der reviderede kostråd, som i sammenspil med måltidsrådene fra 2015, skal hjælpe med at udvikle sundere spisevaner, hos den danske befolkning, og på den måde forbedre folkesundheden i Danmark. Gennem tiden har frugt og grønt været en af de mest centrale dele af kostrådene, da et højt indtag af disse, har en stor positiv sundhedsmæssig effekt. På bagrund af dette lyder et af kostrådene Spis frugt og mange grøntsager, og den konkrete anbefaling lyder på 600 gram om dagen hvoraf halvdelen skal være grøntsager (Tetens et al. 2013). Hvorvidt danskerne lever op til denne anbefaling, er blevet undersøgt i større folkesundhedsundersøgelser. Undersøgelserne viser at danskerne ikke overholdte anbefalingerne, og denne tendens ses også i den nyeste rapport (danskernes kost ), hvilket kan have negative folkesundhedsmæssige konsekvenser (Groth & Sørensen 2012). For at undersøge årsagen til danskernes lave indtag af frugt og grønt, har Gartneribrugets afsætningsudvalgs (GAU) igennem analyseinstituttet GFK, foretaget en undersøgelse omkring danskernes forbrug af frugt og grønt (Gartneribrugets Afsætningeudvalg & GFK 2015). Heri spørges der ind til de udfordringer danskerne forbinder med at spise mere frugt og grønt. GAU rapporten viser, at nogle af de største udfordringer forbundet med større indtag af frugt og grønt er variation, manglende kendskab, og uenighed i husstanden. Da der i Danmark ses et stigende brug af teknologi som hjælperedskab i hverdagen, ønsker vi at undersøge om en applikation til smartphones, ville kunne hjælpe danskerne med at overkomme nogle af de udfordringer forbundet med at indtage mere frugt og grønt. Med afsæt i disse udfordringer, og med vores baggrund som Professionsbachelorer i Ernæring og Sundhed, ønsker vi med dette Bachelorprojekt at komme med løsningsforslag til, hvordan disse udfordringer kan overkommes, i overensstemmelse med de tendenser, der forekommer hos målgruppen. 1 af 50

9 2. Problemformulering Hvordan ville en applikation til smartphones, kunne hjælpe Light familier med at overkomme nogle af de mest centrale udfordringer forbundet med at spise mere frugt og grønt? 3. Afgrænsning og præcisering (Nicklas) Bachelorprojektet tager udgangspunkt i de danske anbefalingers andet kostråd Spis frugt og mange grøntsager (Ministeriet for Fødevarer Landbrug & Fiskeri 2013) og det faktum at kun 40 % af de mindre børn og 20 % af den voksne befolkning, får nok frugt og grønt i forhold anbefalingerne (Haastrup 2012) Som Professionsbachelorer i Ernæring og Sundhed, vil projektet og appen bære præg af et tværfagligt sundhedssyn. Dette projekt skal ikke ses som et endeligt koncept, men derimod som et grundlag for videreudvikling af en app. Der vil blive taget udgangspunkt i GAU rapporten fra marts 2015, og målgruppen Light familier og dennes udfordringer. Der vil gennem projektet blive sat lighedstegn ved light familierne og lavere sociale klasser, hvilket vil blive uddybet i den følgende præcisering. 3.1 Redegørelse for målgruppe og målgruppeanalyse (Morten) Der vil i dette afsnit blive præciseret og redegjort for, hvem vores målgruppe er, hvad der kendetegner målgruppen, samt hvilke tendenser der ses omkring kostvaner inden for denne målgruppe. Da vores Bachelorprojekt i høj grad tager udgangspunkt i data fra GAU rapporten, ønsker vi at arbejde videre på GAUs gruppe inddeling, Heavy familierne og Light familierne (Gartneribrugets Afsætningeudvalg & GFK, 2015, 35). Da vores app som nævnt vil være fokuseret mod light familierne, vil denne målgruppeanalyse have samme fokus. Ifølge GAU rapporten er light familierne defineret som dem, der får under 50% af den anbefalede daglige mængde frugt og grønt pr. dag, og ud fra GAUs undersøgelse tilhørte 84,8% af alle børnefamilier denne kategori (Ibid.). Der ses i undersøgelsen ydermere en tendens til, at light familierne var større børnefamilier, med forældre i alderen 30+, og børn i alderen 7+, samt at de i lavere grad var prisbevidste (Ibid.,37.). GAU rapporten viste at købsfrekvensen af frugt og grønt hos light familier, var lavere end hos heavy familierne, og at indkøbsfrekvensen af hakket, snittet og vasket frugt og grønt (convenience) var højere (Ibid., 39, 45). 2 af 50

10 Light familiernes holdninger og barrierer vedrørende frugt: 45,6% af light familierne finder det meget vigtigt at husstanden får nok frugt, og 45,2% finder det vigtigt (Gartneribrugets Afsætningeudvalg & GFK 2015, 49). 9,5% af light familierne finder det meget svært for husstanden at få nok frugt, og 15,4% finder det svært (Ibid., 50) Light familiernes holdninger og barrierer vedrørende grøntsager: 60,3% af light familierne finder det meget vigtigt at husstanden får nok grønt, og 34,5% finder det vigtigt (Gartneribrugets Afsætningeudvalg & GFK 2015, 49). 12,4% finder det meget svært for husstanden at spise mere grønt, og 23% finder det svært (Ibid., 50). Da grøntsagerne ses som den største udfordring hos light familierne, er der efterfølgende i GAU rapporten blevet spurgt ind til, hvilke måltider light familierne finder det væsentligt at grøntsager indgår, samt hvor ofte de indgår: 70,1% af light familierne finder det meget væsentligt at grøntsagerne indgår i aftensmåltidet, og 26,3% finder det i høj grad væsentligt (Gartneribrugets Afsætningeudvalg & GFK 2015, 50). Hos 43% af light familierne indgår grøntsagerne ofte i deres aftensmåltid, og hos 12,1% indgår grøntsagerne sjældent eller aldrig (Ibid., 52) I GAU rapporten undersøges der yderligere, hvordan light familierne søger inspiration til tilberedning og brug af frugt og grønt til husstandens måltider. Her viser resultaterne blandt andet at 66,3% finder inspiration i kogebøger, 50,2% ved udvalget og præsentationen af frugt og grønt i butikkerne og 47,9% fra opskrifter i blade og magasiner. (Gartneribrugets Afsætningeudvalg & GFK, 2015, 56). 3 af 50

11 Udfordringer: Light familiernes største udfordringer i forbindelse med at spise flere grøntsager kan ses i figur 1. Figur 1- Light familiernes udfordringer i forbindelse med at spise flere grøntsager (Gartneribrugets Afsætningsudvalg & GFK, 2015, 53) Her ses at to af de største udfordringer i forbindelse med at spise flere grøntsager, er at light familierne mangler ideer til at variere de grøntsager der normalt serveres/spises, og at husstanden ikke vil spise grøntsager. Andre udfordringer der ses er: Det er svært at købe den præcist den mængde jeg skal bruges Prisen på grøntsager Der er mange grøntsager jeg ikke kender og ikke ved hvordan jeg tilbereder (Gartneribrugets Afsætningeudvalg & GFK 2015, 53) Med en baggrund som Professionsbachelorer i Ernæring og Sundhed, ønsker vi med afsæt i GAU rapporten, at finde en måde at overkomme nogle at disse udfordringer, med henblik på at kunne øge indtaget af frugt og grønt hos målgruppen, light familier. Da vi ikke finder det realistisk at arbejde med alle udfordringerne i dette Bachelorprojekt, eksempelvis prisen på grøntsager, og et begrænset udvalg i butikkerne, vil vi i projektet undersøge, hvordan vi kan hjælpe målgruppen med at overkomme følgende udfordringer: Mangler ideer til at variere de grøntsager jeg normalt serverer/spiser Min husstand vil ikke spise grøntsager Der er mange grøntsager jeg ikke kender og ikke ved hvordan jeg tilbereder (Gartneribrugets Afsætningeudvalg & GFK 2015, 53) 4 af 50

12 Der kan være mange bud på, hvordan man kan forsøge at hjælpe målgruppen med at overkomme netop disse udfordringer og vi vil undersøge om det kan gøres via en applikation til smartphones. 3.2 Sociale klasser og light familier (Morten) Når der ses på hvad der kendetegner light familierne, ses der mange lighedspunkter mellem light familierne og lavere sociale klasser. Sociale forskelle beskrives ofte i relation til uddannelsesniveau, socioøkonomisk status og indkomst, hvor uddannelse er den mest robuste mål (Folkesundhed 2007). Der er ses ydermere en række sundhedsmæssige forbindelser mellem sociale forskelle, hvor de dårligst stillede sociale klasser har tendens til både kortere levetid, og flere år præget af sygdom (Ibid.). Dette kan have mange årsager, men det vurderes, at en forskel i indtaget af frugt og grønt er en stor faktor i dette (Groth & Sørensen 2012). Der er fra et statsligt synspunkt derfor interesse i at øge indtaget af frugt og grønt, særligt hos de lavere sociale klasser. Vi har ikke til hensigt at stigmatisere, hverken vores målgruppe eller gruppen der betegnes lavere sociale klasser. Det er dog en betegnelse som bruges i litteraturen, og der vil derfor i Bachelorprojektet fremover også bruges denne betegnelse. GAU rapporten inkluderer ikke data omkring uddannelse, indkomst, og socioøkonomisk status, så vi kan derfor ikke med sikkerhed udtale os om light familiernes sociale klasser. Der findes en lang række undersøgelser der har undersøgt kostvaner i forhold til sociale forskelle, og vi vurderer, at der er belæg for at sammenligne de lavere sociale klasser, og light familierne. Indtaget af frugt og grønt er mindre hos personer med en lavere uddannelse (DTU Fødevareinstituttet 2015), og der ses et lavere indtag af frugt og grønt hos light familierne i GAU rapporten (Gartneribrugets Afsætningeudvalg & GFK 2015). Købsfrekvensen af frugt og grønt hos light familierne er lavere end hos heavy familierne (Ibid.), og der ses en sammenhæng mellem lavere sociale klasser, og en lavere indkøbsfrekvens af frugt og grønt (Winkler & Turrell 2009). Light familierne har ifølge GAU rapporten en større præference for at købe og bruge convenience frugt og grønt(gartneribrugets Afsætningeudvalg & GFK 2015), hvilket også er en tendens man ser hos lavere sociale klasser(grunert 2012). Der ses i GAU rapporten at især light familierne finder det udfordrende at få familien til at spise mere grønt (Gartneribrugets Afsætningeudvalg & GFK, 2015, 53). Denne uoverensstemmelse i familien, hvor især manden og børnene er imod frugt og grønt, er mere udbredt i familier af lavere social klasse(jensen 2012b; Haastrup 2012). Vi er bevidste om, at light familierne ikke definitivt kan defineres som værende af lavere social klasse, da GAU rapporten ikke har inddraget dette aspekt. Dette kan være et problem for udarbejdelsen af appen, da det muligvis sker på et forkert grundlag. 5 af 50

13 Der ses mange ligheder mellem de omtalte grupper, og derfor vurderer vi, at meget af litteraturen, som er baseret på data omkring lavere sociale klasser, også kan bruges til at beskrive light familierne. 6 af 50

14 4. Markedsanalyse (Morten) I det følgende afsnit vil der redegøres for markedet af lignende apps, og de mest relevante vil blive analyseret og vurderet. Dette vil give os et indblik i, om der findes lignende apps på markedet, og om der vil være et potentiale for vores app. At udvikle apps til smartphones er et stigende fænomen, hvilket skyldes, at det globale forbrug af apps er kraftigt stigende (Statista 2015). Også danskernes brug af apps er stigende, og fra 2010 til 2013 steg brugen af apps i befolkningen fra 14% til 46%(Kulturstyrelsen 2014). Markedet for apps er allerede stort, og forventes at vokse sig større. Eftersom vores app skal ses som sundhedsfremmende, vil vi ikke forsøge at udkonkurrere lignende apps, men supplere dem. Derfor finder vi det vigtigt at foretage en dybdegående markedsanalyse, for at få et billede af, hvilke lignende apps der findes på markedet, hvem de henvender sig til, og hvordan vores app kan henvende sig til en anden målgruppe og skille sig ud. Da markedet for apps der vedrører mad er stort, er den følgende markedsanalyse nedtonet, og kun de mest relevante, og inspirerende apps vil blive inddraget. 4.1 GoCook (Morten) GoCook (Coop Danmark A/S 2015) er efter vores markedsanalyse den app der minder mest om det koncept vi havde forestillet os. Appen er udarbejdet af Coop, og henvender sig til børn. Appen er inddelt i tre overordnede kategorier: Opskrifter hvor der findes hovedkategorier, såsom fisk, salater, og brød. Opskrifterne heri er derefter inddelt i forskellige skridt for at guide børnene, såsom vask hænder og tænd ovnen Kokkeskolen der viser almene køkkenfærdigheder, såsom at stege bøffer, svitse grøntsager, og partere en kylling. Et leksikon med forskellige hovedkategorier, såsom fisk, kød og frugt og grønt. I den valgte kategori findes en alfabetisk oversigt over de forskellige råvarer, med en kort og børnevenlig beskrivelse af smag og holdbarhed. Vurdering: Appen henvender sig til børn, og som nævnt ønsker vi med vores app særligt at henvende os til light familierne. GoCook har en meget pædagogisk tilgang, men denne pædagogik er i særdeleshed henvendt til børn, og vi vurderer at mange voksne brugere vil føle at der tales ned til dem ved denne pædagogik. Appen har en masse godt indhold, såsom simple opskrifter, et leksikon, og videoguides til brug af råvarer. Vi vurderer at det overordnet sundhedsfremmende potentiale i GoCook er stort, da den fokuserer på at få børn inddraget mere i køkkenet, men vi vurderer dog at en lignende app, der henvender sig til vores målgruppe mangler. 7 af 50

15 4.2 Sæson (Morten) Sæson (Gartneribrugets Afsætningeudvalg 2015) er GAUs app som fokuserer på, at få danskerne til at spise mere sæson baseret frugt og grønt. Ud over en app, står GAU blandt andet bag Sæson.dk samt det gratis magasin Sæson. Sæsons mission er at øge danskernes indtag af frugt og grønt, særligt hos målgruppen de omtaler som de umotiverede og hos familier med hjemmeboende børn (Gartneribrugets Afsætningeudvalg 2014), og den nyudviklede app Sæson er et led i denne kampagne. Vi finder denne app særligt interessant, da udviklingen af Sæson også tager afsæt i GAU rapporten. Appen sæson er et opslagsværk af forskellige opskrifter som er meget brugervenligt inddelt i eksempelvis tilberedningstid, og type (hovedret, frokost). Noget der dog adskiller Sæson fra andre apps er, at indholdet af frugt og grønt i opskrifterne er øget, med henblik på at få danskerne til at indtage mere af dette, i overensstemmelse med GAUs overordnede mission. Vurdering: Sæson kan på mange punker sammenlignes med andre apps, der fokuserer på at give en række inspirerende opskrifter, dog adskiller den sig ved at indholdet af frugt og grønt er forhøjet i opskrifterne. Vi vurderer dog at Sæson appen rammer en anden målgruppe end den var tiltænkt. Ud fra GAUs egen undersøgelse ses, at det i største grad er de madengagerede som har benyttet Sæson.dk, samt magasinet Sæson (Gartneribrugets Afsætningeudvalg & GFK, 2015 s. 72). Vi vurderer også at appen overordnet henvender sig til de allerede madengagerede, og at opskrifterne henvender sig til dem er allerede besidder gode køkkenegenskaber, da mange af retterne er meget avancerede. 4.3 Aftensmad (Morten) Aftensmad(Coop Danmark A/S 2013) er en app udviklet af Coop, der fokuserer på at give brugeren inspiration til aftensmaden. Opskrifterne er inddelt i kategorierne, Sundt, Hurtigt og Gæster. Opskrifterne som indgår i appen tages fra viskalspise.dk, og der findes over 3000 opskrifter i appen. Appen indeholder et leksikon over råvarer, og man kan ved at klikke på dem, se alle de opskrifter som indeholder denne ingrediens. Vurdering: Aftensmad er en god app, som samler en lang række forskellige opskrifter, og som inddeler opskrifterne godt i de tre kategorier, sundt, hurtigt og gæster. Appen har dog så mange opskrifter, at den kan være uoverskuelig at finde rundt i. Ved at appen samler så mange forskellige opskrifter, henvender den sig reelt til alle, men mangler derfor fokus, da de forskellige opskrifter i appen varierer meget i tid, nødvendige køkkenegenskaber og pris. Leksikonet i appen er meget brugbart, og giver en masse viden omkring råvarer. Men vi vurderer dog, at de mange informationer mangler at fokusere på, hvordan de kan overføres til reel handling. Overordnet indeholder appen Aftensmad mange gode aspekter, men også nogle mindre gode. Særligt har den manglende brugervenlighed, i form af appens layout og uoverskuelighed, forsikret 8 af 50

16 os om, at vores apps design og layout skal prioriteres højt, og at opskrifterne i større grad skal tage udgangspunkt i målgruppens behov. 9 af 50

17 5. Videnskabsteori og Bachelorprojektets metode (Morten) 5.1 Videnskabsteoretisk udgangspunkt (Morten) Der vil i opgavens videnskabsteoretiske overvejelser arbejdes ud fra Ken Wilbers Kvadrantmodel, og den integrative perspektivisme. I den integrative perspektivisme forsøger man at skabe en videnskabelig helhed, hvor kvadrantmodellen er styremodel for dette (Tønnesvang et al. 2013). Kvadranten er inddelt fire grunddimensioner, og der skelnes mellem noget ydre og indre, og mellem entalsform og flertalsform. Det ydre skal ses som det der kan observeres, og det indre som noget det ikke kan observeres (Ibid.). For at beskrive et fænomen kan det ses ud fra hvert perspektiv, men for at få den mest fyldestgørende og reflekterede forståelse af fænomenet, skal alle aspekter inddrages. Dette udgangspunkt har vi valgt i vores Bachelorprojekt, da vi vurderer det giver den mest fyldestgørende forståelse for de udfordringer der er forbundet med et større indtag af frugt og grønt, og desuden er i overensstemmelse med den tværvidenskabelige karakter af Professionsbacheloruddannelsen i Ernæring og Sundhed. Det skal dog nævnes at selvom vi i opgaven inddrager overvejelser om alle disse aspekter, bliver der ikke nødvendigvis lagt lige stor vægt på dem alle. Figur 2 - Kvadrantmodellens fortolknings- og observationsperspektiver. (Tønnesvang et al., 2013) 5.2 Øvre højre kvadrant Positivisme (Morten) Dette perspektiv fokuserer på hvad der kan observeres i forhold til det enkelte individ. Ved dette perspektiv vurderes ting fra et objektivt og målbart synspunkt, og tilgangen ses ofte i naturvidenskaben, og kvantitative undersøgelser har typisk dette perspektiv som udgangspunkt (Tønnesvang et al. 2013). 10 af 50

18 Dette perspektiv drager mange paralleller med positivismen, som er defineret ud fra objektivitet, naturvidenskaben, logisk analyse (Dahlager & Fredslund 2011). Der stilles inden for den positivistiske videnskabsforståelse tre grundlæggende krav til produktionen af videnskabelig viden: Reliabilitet, Validitet og Generaliserbarhed. Reliabilitet stiller krav til selve forskningsprocessen, validitet vedrører vurderingen af denne viden, og generaliserbarheden omhandler denne videns anvendelighed i andre sammenhænge (Ibid.). Positivismen vil bruges i forhold til den kvantitative del af vores undersøgelse, hvor vi vil undersøge, om der er en uoverensstemmelse mellem respondenternes kendskab til frugt og grønt, og deres brug af dette, samt hvor mange der ejer en smartphone. Det positivistiske synspunkt danner ydermere baggrund for den naturvidenskabelig del af opgaven, og bruges til at få en forståelse for den sundhedsmæssige interesse staten har, i at øge indtaget af frugt og grønt hos danskerne. 5.3 Øvre venstre kvadrant Fænomenologi (Morten) Dette ses som et subjektivt perspektiv, hvor der er fokus på den enkelte persons fænomenologi, altså hvordan den enkelte oplever noget der sker(tønnesvang et al. 2013). Fænomenologien står i skarp kontrast til den objektive og positivistiske tilgang til at forstå fænomener, da man med fænomenologien forsøger, at forstå subjektets menneskelige bevidsthed og livsverden, da disse er afgørende for hvordan subjektet forstår verden(kristensen 2011). Derfor er det ved det fænomenologiske perspektiv vigtigt ikke at undlade subjektets levede erfaringer, og i en fænomenologisk analyse må man derfor aldrig tage for givet, at man på forhånd ved, hvad den anden person føler og tænker (Ibid.). For at få en større forståelse for udfordringerne forbundet med frugt og grønt, og hvordan disse kan overkommes, finder vi det uundværligt at inddrage respondenternes subjektive holdning. Vi vil igennem et kvalitativt interview forsøge at få et indblik i netop disse holdninger og meninger omkring frugt og grønt, for derved at kunne udvikle en app der henvender sig bedre til målgruppen. 5.4 Nedre højre kvadrant Social Konstruktion (Morten) Dette perspektiv er et inter-objektivt perspektiv, og ses som alt det, som kan observeres i et flertalsperspektiv. Inden for dette perspektiv ses blandt andet systemer og deres retningslinjer, samt de teknologier og materialer der indgår i systemet. Dette perspektiv inddrager også social interaktion mellem mennesker (Tønnesvang et al. 2013). Beskrivelsen af dette perspektiv, har mange paralleller med social konstruktivismen. Socialkonstruktivismen er baseret på den opfattelse, at al erkendelse er social konstrueret, hvilket vil sige at man ikke kan undgå, at den sociale kontekst påvirker det blik hvor igennem vi beskuer verden (Ditlevsen 2015). Når vi ser noget, ser vi det derved altid igennem et socialt, historisk og kulturelt filter, der afgrænser, hvad vi kan få øje på (Ibid.). 11 af 50

19 Hos os er dette filter, eller linse som vi ser verden igennem, i særdeleshed præget af vores uddannelse i Ernæring og Sundhed, og ved den måde vi har italesat sundhed igennem vores uddannelse. Det er vigtigt at overveje, at den måde vi taler om sundhed og frugt og grønt, ikke nødvendigvis er den måde målgruppen, eller undersøgelsens respondenter gør det. Netop måden at tale om noget på, og særligt hvordan sundhed bliver italesat, ønsker vi at belyse igennem en diskursanalyse. Ved diskursanalysen forsøger man at analysere den måde vi italesætter verden på (Nexø & Koch 2011), og den måde eksempelvis statslige institutioner italesætter sundhed, grøntsager og ernæring på, finder vi særligt relevant for vores Bachelorprojekt. Ydermere ses der en række andre diskurser i samfundet, der er relevante for bachelorprojektet, som vi ønsker at belyse ved en diskurs analyse. Et diskursanalytisk perspektiv kan desuden hjælpe os til bedre at forstå den livsverden vores respondenter og målgruppen befinder sig i, og derved give en større helhedsforståelse, for de udfordringer der er forbundet med at spise mere frugt og grønt. 5.5 Nedre venstre kvadrant Hermeneutik (Morten) Dette perspektiv kan ses som et inter-subjektivt perspektiv, og hører alt det til, der ikke umiddelbart kan observeres, men som kan fortolkes, eksempelvis oplevelser af delt viden eller mening (Tønnesvang et al. 2013). Dette perspektiv inddrager ydermere de meningsgivende træk ved forskellige kulturer og kollektiver, og overordnet kan dette perspektiv ses som de fælles kulturer, delte meninger, normer og tydningshorisonter der eksisterer (Ibid.). I dette perspektiv kan der drages paralleller til den hermeneutisk videnskabelige retning, der bygger på at opbygge en fælles forståelse af et fænomen, og at enhver forståelse bygger på en forforståelse, der ifølge Hans-Georg Gadamer er både uundgåelig og uundværlig (Dahlager & Fredslund 2011). Forforståelsen sætter betingelserne for forståelsen, og vores forforståelse omfatter alt hvad vi på forhånd ved eller tror vi ved, om den anden eller det andet vi ønsker at forstå. Denne forforståelse er uundværlig og uundgåelig i forskningssammenhænge, da vi uden den, ikke ville vide hvilke forskningsspørgsmål vi skal stille, for at svare på undersøgelsens udgangspunkt, nemlig vores problemformulering (Ibid.). Indenfor hermeneutikken er det ifølge Gadamer vigtigt, at man er villig til at sætte sin forforståelse på spil, ved at sætte sig ind i den forståelseshorisont, og den kontekst et fænomen befinder sig i, for herved at opnå et større forståelse for fænomenet (Dahlager & Fredslund 2011). Vi vil i opgaven benytte det hermeneutiske perspektiv, til at analysere hvordan vores forforståelse for emnet er dannet, samt hvordan vores forforståelse har påvirket opgavens indhold, og undersøgelsens tilblivelse. Vi vil ydermere benytte hermeneutikken til at få en bredere forståelse af vores respondenter, og for de indre aspekter der kan have påvirket deres svar. 12 af 50

20 6. Metode (Morten) I det følgende afsnit beskrives hvordan den konkrete dataindsamling foregik, samt hvilke videnskabsteoretiske overvejelser undersøgelsen byggede på. Bagvedliggende overvejelser omkring undersøgelsen vil slutvis blive nævnt. 6.1 Undersøgelsens formål (Morten) Formålet med vores undersøgelse, er at få en dybere indsigt i kendskab/brug af frugt og grønt, samt de udfordringer, der forbindes med at spise mere, både som enkelt person og som husstand. Undersøgelsen foretages, da vi vurderer, at den vil give os et bedre grundlag for udviklingen af en app, der skal overkomme de udfordringer der er omtales i problemformuleringen. Vi ønsker også med undersøgelsen at se, hvor der søges inspiration til nye retter og brug af frugt og grønt. Ydermere ønsker vi med vores undersøgelse at undersøge, hvor mange der er besiddelse af en smartphone, for at se om der overhovedet er et potentielt marked for vores app. Vi vurderer, at vi med denne undersøgelse vil få en bredere forståelse for danskernes forhold til frugt og grønt, derved også light familierne. 6.2 Undersøgelsen (Morten) I vores undersøgelse ønskede vi både at inddrage et kvantitativt og kvalitativt aspekt. Når kvalitative og kvantitative undersøgelser kombineres, tales der om metodetriangulering, hvor de to undersøgelser supplerer hinanden, for at opnå en bedre forståelse for et genstandsfelt (Christensen et al. 2011), i vores tilfælde, udfordringerne forbundet med at spise mere frugt og grønt. Undersøgelsen foregik i Kvickly, Strandlodsvej på Amager, d. 7/ i tidsrummet 15:30 til 19:50, og respondenterne var de forbigående kunder der handlede i butikken, og respondenterne blev udvalgt tilfældigt. 6.3 Kvantitativt undersøgelses design (Morten) Det kvantitative aspekt af undersøgelsen var en spørgeskemaundersøgelse, og har et positivistisk udgangspunkt. Spørgeskemaerne blev udfyldt af os på vegne af respondenterne. Vi fremviste 10 grove frugter og grøntsager og spurgte kunderne om, hvor mange af de pågældende frugter og grøntsager de kendte, samt hvor mange de havde brugt i hjemmet inden for den sidste måned. Vi ønskede at fokusere på grove frugter og grøntsager, da både kostrådene anbefaler flere grove frugter og grøntsager (Fødevarestyrelsen 2013), at undersøgelser viser at danskernes indtag af kostfibre er for lavt (DTU Fødevareinstituttet 2015), samt at et højere indtag af grov frugt og grønt er ønskeligt (ibid.). Denne undersøgelse af kendskab/brug havde til formål at undersøge, om der var en uoverensstemmelse mellem disse og om der særligt var et problem med de grove frugter og grøntsager. 13 af 50

21 Vi havde forinden undersøgelsen noteret alle de friske grove frugter og grøntsager, der blev solgt i Kvickly Strandlodsvej, og dernæst ud fra en randomisering, udvalgt hvilke 10 frugter og grøntsager der skulle bruges i undersøgelsen. Denne randomisering blev foretaget, da vi ikke ønskede at påvirke de svar vi fik fra respondenterne, ved eksempelvis at udvælge 10 frugter og grøntsager som vi vurderede de ikke havde kendskab til, for at opnå mere brugbare resultater. Vi ønskede kun at undersøge frugt og grønt der blev solgt i Kvickly Strandlodsvej, da dette principielt gav lige vilkår for brug og kendskab til de 10 frugter og grøntsager, da de alle fandtes i butikken. Efterfølgende spurgte vi respondenterne, om de følte, at husstanden fik nok frugt og grønt, da det kunne være en barriere for brug af appen, hvis de i forvejen følte at husstanden fik nok. Ydermere spurgte vi respondenterne om, hvor mange der ejede en smartphone for at få et indblik i, hvor mange der ville have mulighed for at benytte appen. De 10 grove frugter og grøntsager som blev fremvist var: Frugt/Grøntsag Aubergine Rabarber Røde Linser Porrer Grønne bønner Pastinak Rødbeder Hvidkål Avokado Jordskokker Indhold af kostfibre 2,4 g/100 gram 3,8 g/100 gram 6,2 g/100 gram 2,2 g/100 gram 3,0 g/100 gram 4,5 g/100 gram 2,3 g/100 gram 2,3 g/100 gram 5,2 g/100 gram 2,6 g/100 gram Tabel 1 - Oversigt over de grove frugter og grøntsager som blev fremvist. (DTU Fødevareinstituttet, 2015) Alle de tilgængelige grove frugter og grøntsager i Kvickly Strandlodsvej kan ses i (bilag 1), og den randomiserede rækkefølge kan ses i (bilag 2). Til at bestemme hvorvidt de noterede frugter og grøntsager var grove, har vi benyttet DTU s fødevaredatabank(dtu Fødevareinstituttet 2009). Til randomiseringen har vi benyttet en randomiseringsmaskine(random.org 2015), der har inddelt vores noterede frugt og grønt i tilfældig rækkefølge, hvor vi har benyttet os af de 10 første i den randomiserede rækkefølge. I den kvantitative databehandling har vi benyttet statistikprogrammet IBM SPSS 20(IBM Corporation 2011). 14 af 50

22 6.4 Kvalitativt undersøgelsesdesign (Morten) Den kvalitative undersøgelse er foregået igennem et kort semistruktureret interview, der havde et fænomenologisk udgangspunkt. Undersøgelsen havde til formål at inddrage respondenternes subjektive følelser, holdninger og syn på de udfordringer, der er forbundet med at spise mere frugt og grønt, da problemformuleringen omhandler netop de udfordringer der er forbundet ved frugt og grønt. Ved denne form for interview har forskeren på forhånd fastlagt nogle emner, som ønskes belyst, og det er hensigten, at respondenterne frit fortæller, med egne ord, og at de videre spørgsmål tager udgangspunkt i, hvad respondenten fortæller (Christensen et al. 2011). Selvom vi havde til hensigt at undersøge udfordringerne, kendskab, variation og familie uoverensstemmelser, ønskede vi åbent at høre, hvad respondenterne fandt mest udfordrende. Begyndelsen af vores interview startede derfor med det åbne spørgsmål Hvad finder du mest udfordrende i at spise frugt og grønt?, herefter førte vi en samtale med respondenterne, hvor vi forsøgte at få uddybet hvorfor netop dette var den største udfordring. Problematikken ved forberedelsen af semistrukturerede interviews er at være uden forforståelse. Dette har vi været opmærksomme på undervejs i undersøgelsen, så vi ikke, med vores uddybende spørgsmål, forsøgte at påvirke respondenterne til at svare hvad vi gerne vil høre, men at de rent faktisk svarede hvad de følte og tænkte. 6.5 Metodekritik (Morten) Opgavens overordnede fokus er, ligesom i GAU rapporten, hvordan vi kan få light familierne til at spise mere frugt og grønt. Vi er bevidste om, at vi med vores undersøgelse ikke nødvendigvis kun får empiri fra vores målgruppe, men får det fra den brede befolkning, både heavy og light familier. Vi vurderer dog, at vores undersøgelse stadig er brugbar, da vi får et indblik i hvilke overordnede udfordringer der er forbundet med frugt og grønt. Ydermere nævner GAU rapporten at 84,8% af alle børnefamilier er light familier (Gartneribrugets Afsætningeudvalg & GFK 2015), og derved vil vi unægtelig i vores undersøgelse få en stor del af vores empiri fra respondenter, der tilhører netop denne målgruppe, uden at vi kender til respondenternes faktuelle indtag af frugt og grønt. Det skal nævnes at respondenterne ikke selv udfyldte skemaet med, hvor de fandt inspiration. Dataene er nedskrevet ud fra hvad der blev sagt til os. Dette kan have givet bias, da respondenterne eksempelvis ikke tænkte over at butikken var en inspirationskilde. Det skal nævnes, at vi med vores undersøgelse, ikke kan vide hvorvidt respondenter rent faktisk lever op til anbefalingerne om 600 gram frugt og grønt om dagen. Dette betyder, at selvom respondenter føler, at de og husstanden får nok frugt og grønt, er dette deres subjektive holdning, og viser ikke om de reelt møder anbefalingerne. Denne problematik ses ofte i forbindelse med både kvalitative og kvantitative undersøgelser (Haastrup 2012). 15 af 50

23 6.5.1 Kvalitetskrav (Morten) Validitet: beskriver undersøgelsens gyldighed, og man undersøger forskningsmetodens egnethed til at beskrive det, man ønskede at beskrive, og om man har undgået systematiske fejl (Christensen et al. 2011). Vi har benyttet metodetriangulering i vores undersøgelse, og vi vurderer, at denne kombination af undersøgelsesmetoder har bidraget til en bedre forståelse af respondenterne og deres livsverden, og derved øget undersøgelsens validitet. Vi har med vores undersøgelse ønsket at få et bedre udgangspunkt til at svare på vores problemformulering, hvilket vi vurderer at undersøgelsen har givet os. Som nævnt er ens forforståelse af et fænomen uundgåelig, og vi har forsøgt ikke at lade denne forforståelse påvirke undersøgelsen, i en negativ retning. I udvælgelsen af respondenter valgte vi de forbipasserende tilfældigt, og skelnede ikke mellem unge, gamle, mænd og kvinder, og ved interviewet stillede vi åbne spørgsmål, og prøvede ikke at påvirke respondenterne, til at give os de svar vi håbede på at få. Reliabilitet: Ved reliabiliteten vurderes en forskningsproces pålidelighed, og indenfor kvantitative undersøgelser vurdereres det ofte, hvorvidt en undersøgelse er reproducerbar (Christensen et al. 2011). Vi vurderer generelt at reliabiliteten i vores undersøgelse har været godkendt. Den kvantitative del er undersøgelsen reproducerbar, dog vil det aldrig være muligt at få de samme respondenter til at lave en lignende undersøgelse, da det var forbipasserende kunder i Kvickly Strandlodsvej. Vi noterede de centrale dele af respondenternes udtalelser, og her kunne vi med fordel have optaget deres svar, og efterfølgende transskriberet for at øge reliabiliteten. Det ville dog være vanskeligt at optage udtalelserne af høj kvalitet, da der var meget larm, og mange andre kunder, der kunne forstyrre optagelsen. Hvis vi skulle have optaget udtalelserne havde en mikrofon været nødvendig, og der vurderede vi at det ville påvirke resultaterne for meget, og derfor valgte vi den tilgang som vi gjorde. Generaliserbarhed: Når man ser på generaliserbarhed vurderes der, hvorvidt en viden er anvendelig i en anden sammenhæng (Dahlager & Fredslund 2011). Selvom vores undersøgelse er lille, ser vi mange ligheder mellem GAU rapporten, som havde et langt større omfang end vores. Vi lod selv respondenterne nævne udfordringerne ved frugt og grønt, og overordnet nævnes de samme som i GAU rapporten. Man kunne diskutere, hvorvidt kunderne, der handlede i Kvickly Strandlodsvej, er repræsentative for dem der handler i andre supermarkeder. Men eftersom vi ser de samme tendenser som i GAU rapporten, der ikke kun inkluderer kunder i Kvickly, vurderer vi, at den empiri vi har indsamlet, godt kan bruges i andre sammenhænge. 16 af 50

24 7. Teoretisk ramme (Nicklas) Det teoretiske udgangspunkt vil være i Jette Benns Overvejelsesmodel over kostens og madens niveauer (Benn 2009). På baggrund af vores tværfaglighed finder vi modellen passende, da den forbinder de forskellige aspekter ved mad og måltider, både de naturvidenskabelige og samfundsvidenskabelige. Observerer man den danske madkultur, giver det et godt billede af, hvorfor vi spiser som vi gør. Ydermere giver det en god forestilling af, at mad er mere end kostens sammensætning og de samlede bestanddele af næringsstoffer. I en større undersøgelse, af spisemønstre og forholdet til mad i de vestlige lande, viste det sig, at de lande med størst overvægt, er de lande hvor spisning er mere individualiseret, og hvor maden bliver omtalt i ernæringsbegreber(holm 2012). Dette viser, at man bliver nødt til at betragte mad og måltider på flere niveauer, og for at forklare dette bedst muligt, vil vi anvende Jette Benns overvejelsesmodel (Benn 2009) 7.1 Jette Benns overvejelsesmodel (Nicklas) Jette Benn udviklede sin overvejelsesmodel i 1996, i forbindelse med sin Ph.d. afhandling (Benn 2009). Modellen er udviklet, for at vise, at mad kan være et genstandsfelt, for mange forskellige forståelser. Det er nødvendigt at kende til disse, for at udvikle de bedste rammer, til at ændre folks kostvaner. Vi vurderer modellen kan benyttes, til at forklare de overordnede problemstillinger, der ses hos vores målgruppe. Benns model er opbygget som en pyramide, med fire begreber, ernæring, føde, mad, og kost. Fødevarerne, kan sammensættes til retter og måltider, som bidrager til den enkeltes ernæring på grund af indholdet af næringsstoffer. Disse begreber udgør de forskellige forståelses niveauer. Det naturvidenskabelig: ernæring, de nødvendige næringsstoffer Det kulturelle: maden, valget, og sammensætningen af levnedsmidler til retter og måltider Det samfundsmæssige: kosten, kostmønstret i forhold til tid, sted og miljø (Benn 2009) Figur 3- Overvejelsesmodel over kostens og madens niveauer (Benn 2009) 17 af 50

25 8. Ernæring (Niveau 1) (Nicklas) Den øverste del af overvejelsesmodellen indeholder begrebet ernæring. Begrebet er placeret her, da langt de fleste næringsstoffer, der findes i frugt og grønt er usynlige, hvilket resulterer i en mindre forståelse og motivation når det gælder indtagelse (Benn 2009). 8.1 Samfundsmæssige omkostninger (Nicklas) Mange danskere spiser i dag mere end kroppen har brug for, eller også spiser de en forkert sammensætning af fødevarer, set i forhold til de danske anbefalinger (Groth & Sørensen 2012). Forkerte kostvaner resulterer i livsstilsygdomme, som hjerte-kar-sygdomme, type-2-diabetes og fedme, samt større risiko for at udvikle kræft (Ibid.). Hvert år bruger det danske samfund en stor del af sundhedsafgifterne på behandling af disse sygdomme, og samtidigt stiger omkostningerne, i form af for tidlig død, tabt arbejdskraft, og tidlig afgang fra arbejdsmarkedet (Ibid.) Ifølge Forebyggelseskommissionens rapport fra 2009 (Ministeriet forsundhed og forebyggelse 2009) kan ca årlige dødsfald, overføres til for højt indtag af mættet fedt og for lidt frugt og grønt (Ibid.). I Danmark lyder kostrådet omkring frugt og grønt, Spis frugt og mange grøntsager (Fødevarestyrelsen 2013) og definition lyder: Grønsager og frugt indeholder mange af de mineraler og vitaminer, som du skal bruge for at holde kroppen sund og rask. Grønsager og frugt indeholder desuden relativt få kalorier, og særligt de grove grønsager indeholder mange kostfibre. Når du spiser frugt og mange grønsager, bliver det derfor nemmere at holde eller opnå en sund vægt. Desuden er det med til at forebygge hjerte-karsygdomme, type 2-diabetes og visse former for kræft. (Ministeriet for Fødevarer Landbrug & Fiskeri 2013) I Danmark er det gennemsnitlige indtag af frugt, grønt og juice blandt voksne danskere omkring 420 gram om dagen, hvor kvinder i gennemsnit indtager 460 gram om dagen og mænd indtager 375 gram om dagen (Tetens et al. 2013). Det er vigtigt at pointere, at der er tale om et gennemsnit af hele befolkningen, og at tallet vil være forskelligt alt efter hvilken social klasse der er tale om (Tetens et al. 2013). Som nævnt tidligere ligger light familiernes indtag under 50% af den anbefalede mængde frugt og grønt pr. dag (Gartneribrugets Afsætningeudvalg & GFK 2015) (Jævnfør kap. 3.1). 8.2 Evidensgrundlag for 600 gram frugt og grønt om dagen (Nicklas) Det er ved kostinterventioner med frugt og grønt, fundet evidens for, at det er muligt at indtage 600 gram frugt og grønt om dagen, uden at gå på kompromis med andre essentielle fødevarer (Hallund et al. 2006). Det er vigtigt at pointere, at indtagelsen af frugt og grønt, ikke må ske på bekostning af kornprodukter og kartofler, da det vigtigste er en balanceret kost. Dog kan det ikke skade direkte at spise for meget frugt og grønt, da der er tale om sikre fødevarer (Ibid.). 18 af 50

26 Da kostrådende i 2013 blev opdateret, var der stadig evidens for at beholde anbefalingerne på 600 gram frugt og grønt om dagen, samlet i én kategori, da det formodes de positive effekter på kroppen skyldes et samspil mellem forskellige indholdsstoffer (Ibid.). Der er flere påvisninger for, at frugt og grønt, har gavnlige effekter på forebyggelsen af hjerte-karsyge, type-2-diabetes, kræft, blodkolesterol, og modvirkning af oxidation af lipider og DNA (Ibid.). Men der er ikke tilstrækkelig evidens for at udpege de bestemte indholdsstoffer i frugt og grønt der har de gavnlige effekter (Tetens et al. 2013, 4). Dog er der tydeligst belæg for, at kostfibre står for en stor del af disse (Hallund et al. 2006, 8). Derfor er det væsentligt at variere indtaget af frugt og grønt, således at frugt og grønt udgør halvdelen hver, og at halvdelen af grøntsagerne bør være grove, da det ellers kan være vanskeligt at få tilstrækkeligt med kostfibre (Tetens et al. 2013, 4). Frugter og grøntsager kan inddeles i fine og grove, baseret på hvor mange kostfibre pr. 100 gram de indeholder. Da vi i Danmark er gode til at spise de fine grøntsager (Ministeriet for Fødevarer Landbrug & Fiskeri 2013), vil vi i empiriindsamlingen fokusere på de grove. De fine indeholder maksimalt 1,5 gram kostfibre pr. 100 gram, og de grove 2-6 gram kostfiber pr. 100 gram (Hallund et al. 2006, 8). 8.3 Kostfibre (Nicklas) Kostfibre stammer fra den del af kostens ikke-stivelsesholdige polysakkarider, eller de kulhydrater som ikke fordøjes i tyndtarmen, men som fermenteres i tyktarmen (Tetens 2011). De mest almindelige ikke-stivelsesholdige polysakkarider er cellulose, hemicelluloser og pektiner, der normalt findes i plante cellevægge og de nedbrydes ikke som stivelsesholdige kulhydrater (Ibid.). Optagelsen af kulhydrater sker ved, at disakkariderne og polysakkariderne spaltes til monosakkarider, inden de optages gennem tarmen. Fra tarmcellernes overflade optages kulhydraterne som monosakkarider og føres derefter ind i organismen. Her vil det findes som blodsukker eller som depotstoffet glykogen i lever og muskler, men da fibrene ikke kan nedbrydes som stivelsen skal det igennem en anden proces (Ibid.). Kostfibre omtales normalt som en samlet enhed, hvor der ikke skelnes mellem de forskellige komponenter, men de har forskellige fysiske og kemiske egenskaber, og alt efter om det er tale om cellulose eller pektiner, vil de have forskellige evner til at binde vand, danne geler, samt binde proteiner og lipider sammen (Ibid.). Bakteriernes fermentering af kostfibre, har meget at gøre med størrelsen på fibrene. Hvis de er fint formalet er cellevæggene blevet ødelagt og fermenteringen er mere effektiv. Gennem tarmsystemet, vil fibrene i tyndtarmen, blive tømt for stivelse og protein, mens skallerne og de intakte cellevægge, vil blive fermenteret i tyktarmen (Ibid.). Når kostfibrene fermenteres, bliver der dannet ATP, kortkædede fedtsyrer, gasser og vand. Dannelsen af de forskellige fedtsyrer og gasser, afgøres af de næringsstoffer som følger med kostfibrene (Ibid.). 19 af 50

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Comwell Care Foods. - konceptet bag. Sundhed er ikke alt, men uden sundhed er alt intet. Arthur Schopenhauer, tysk forsker og filosof. comwell.

Comwell Care Foods. - konceptet bag. Sundhed er ikke alt, men uden sundhed er alt intet. Arthur Schopenhauer, tysk forsker og filosof. comwell. Comwell Care Foods - konceptet bag Sundhed er ikke alt, men uden sundhed er alt intet. Arthur Schopenhauer, tysk forsker og filosof comwell.dk Hvad er det? Med Comwell Care Foods gør vi det nemmere for

Læs mere

Del 2. KRAM-profil 31

Del 2. KRAM-profil 31 Del 2. KRAM-profil 31 31 32 Kapitel 3 Kost Kapitel 3. Kost 33 Mænd spiser tilsyneladende mere usundt end kvinder De ældre spiser oftere mere fedt og mere mættet fedt end anbefalet sammenlignet med de unge

Læs mere

Frugt, grøntsager og fuldkorn Beskyttelse mod kræft? - Set med en epidemiologs øjne. Anja Olsen Institut for Epidemiologisk Kræftforskning

Frugt, grøntsager og fuldkorn Beskyttelse mod kræft? - Set med en epidemiologs øjne. Anja Olsen Institut for Epidemiologisk Kræftforskning Frugt, grøntsager og fuldkorn Beskyttelse mod kræft? - Set med en epidemiologs øjne Anja Olsen Institut for Epidemiologisk Kræftforskning Kræftens Bekæmpelse Frugt og grønt: Historisk Lang interesse (epidemiologiske

Læs mere

5.4 Kost. I Danmark har Ernæringsrådet og Danmarks Fødevareforskning

5.4 Kost. I Danmark har Ernæringsrådet og Danmarks Fødevareforskning Kapitel 5.4 Kost 5.4 Kost Kosten har stor betydning for befolkningens sundhedstilstand. Således kan et usundt være en medvirkende årsag til udviklingen af de store folkesygdomme, såsom hjerte-kar-sygdomme,

Læs mere

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 5. september 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i kvantitative undersøgelser: Validitet og reliabilitet Dataindsamling

Læs mere

Sodavand, kager og fastfood

Sodavand, kager og fastfood Anne Illemann Christensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Sodavand, kager og fastfood Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2013 Sodavand, kager og

Læs mere

Sund mad og kostmodeller

Sund mad og kostmodeller Sund mad og kostmodeller Sund levevis indebærer lødig kost og passende fysisk aktivitet Sund mad og kostmodeller Ilinniarfissuaq 20. maj 2008. HBH. 1 Sund mad i praksis Følger næringsstofanbefalingerne

Læs mere

SUND OG LÆKKER MAD PÅ SU

SUND OG LÆKKER MAD PÅ SU SUND OG LÆKKER MAD PÅ SU Skal du i gang med din egen husholdning for første gang i forbindelse med enten studie, uddannelse eller arbejde? Så har du her den korte lyn guide til, hvordan du let kommer i

Læs mere

KOPIARK 1-13 5.-6. KLASSETRIN

KOPIARK 1-13 5.-6. KLASSETRIN KOPIARK 1-13 5.-6. KLASSETRIN PIA ROSENLUND & CHRISTINE BENDIX KONSULENTER FOR FØDEVARESTYRELSEN. UDDANNEDE FOLKESKOLELÆRERE MED BACHELOR I HJEMKUNDSKAB ET SUNDERE VALG MED NØGLEHULLET Kopiarkene kan hentes

Læs mere

Danskernes fuldkornsindtag 2011-2012

Danskernes fuldkornsindtag 2011-2012 Danskernes fuldkornsindtag 2011-2012 Af Heddie Mejborn, Karin Hess Ygil, Sisse Fagt, Ellen Trolle og Tue Christensen Afdeling for Ernæring, DTU Fødevareinstituttet DTU Fødevareinstituttet har i samarbejde

Læs mere

Kostpolitik i Dagmargården

Kostpolitik i Dagmargården Kostpolitik i Dagmargården Dagmargårdens kostpolitik er baseret på de 8 kostråd. De 8 kostråd De 8 kostråd er hverdagens huskeråd til en sund balance mellem mad og fysisk aktivitet. Lever du efter kostrådene,

Læs mere

KOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN. Indholdsfortegnelse:

KOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN. Indholdsfortegnelse: KOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN Indholdsfortegnelse: 1. Formålet med en kostpolitik på Bødkergården 2. Fødevarestyrelsens anbefalinger for kost til børn. 3. Børnenes energi- og væskebehov

Læs mere

Menuplanerne er tilgængelige på Forældre-Intra samt ved opslag i institutionen.

Menuplanerne er tilgængelige på Forældre-Intra samt ved opslag i institutionen. Kostpolitik I Dr. Alexandrines børnehave vægter vi kosten højt, hvorfor vi har ansat en økonoma, der med sin faglige baggrund har en dybere indsigt i produktionen af mad. Vi har fuldkostordning, hvilket

Læs mere

Karakteristika for familier med 4-6-årige børn, der spiser mindre end 300 gram frugt og grønt om dagen

Karakteristika for familier med 4-6-årige børn, der spiser mindre end 300 gram frugt og grønt om dagen Karakteristika for familier med 4-6-årige børn, der spiser mindre end 3 frugt og grønt om dagen Notat til 6 om dagen Mette Rosenlund Sørensen Sisse Fagt Karsten Kørup Margit Velsing Groth Afdeling for

Læs mere

Version 3.0. Godkendt 16. november 2010 / Revideret 1. november 2011 Gældende fra 1. januar 2011

Version 3.0. Godkendt 16. november 2010 / Revideret 1. november 2011 Gældende fra 1. januar 2011 Formålet med kostpolitikken Kostpolitikken er udarbejdet af bestyrelsen på baggrund af tanken om, at sund kost og en aktiv hverdag giver glade børn. Grundlaget for politikken er gode råd fra sundhedsstyrelsen

Læs mere

Kost og ernæring for løbere

Kost og ernæring for løbere Kost og ernæring for løbere 1 Hvad er sund kost? Kilde: Alt om kost - Fødevarestyrelsen 2 Energikrav til marathon Forbrænder ca. 1kcal/kg/km Løber på 75kg: 3165kcal = 13293kJ Realistisk forhold ved MT(ca.75%

Læs mere

http://www.altomkost.dk/forvaltning_skole_daginstitution/skoler/anbefalinger_for_maden/forside.h tm

http://www.altomkost.dk/forvaltning_skole_daginstitution/skoler/anbefalinger_for_maden/forside.h tm Opslagsværk - skoler I oversigten nedenfor har vi udvalgt nogle af de ernærings-emner, der er gode at blive lidt klogere på eller få genopfrisket, når man laver mad til børn og unge mennesker. Til hvert

Læs mere

Danskernes faktiske kost og oplevelsen af sunde kostvaner. Delrapport. Mette Rosenlund Sørensen, Margit Velsing Groth & Sisse Fagt

Danskernes faktiske kost og oplevelsen af sunde kostvaner. Delrapport. Mette Rosenlund Sørensen, Margit Velsing Groth & Sisse Fagt Danskernes faktiske kost og oplevelsen af sunde kostvaner Delrapport Mette Rosenlund Sørensen, Margit Velsing Groth & Sisse Fagt DTU Fødevareinstituttet, Afdeling for Ernæring, juni 2012 Indhold Sammenfatning...

Læs mere

Ernæringsmærkning i Danmark og Norden

Ernæringsmærkning i Danmark og Norden Ernæringsmærkning i Danmark og Norden Heddie Mejborn Afdeling for Ernæring CBS 15. maj 2008 2 Dansk SPIS-mærke Svensk Nøglehul Finsk Hjertemærke GDA-mærkning 3 Dansk SPIS-mærke Krav Anvendes på alle fødevarer

Læs mere

Nedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød

Nedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød Fredensborg kommune vil være en sund kommune. Vi vil skabe gode rammer for at gøre sunde valg til det nemme valg. Sådan lyder forordene til Fredensborg Kommunes kostpolitik der er udarbejdet i foråret

Læs mere

Grundlæggende metode og. 2. februar 2011

Grundlæggende metode og. 2. februar 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 2. februar 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Validitet og repræsentativitet Stikprøver Dataindsamling Kausalitet Undervejs vil

Læs mere

Fakta om danskernes sundhed, ernæring og kostvaner. Af Gitte Gross Afdelingschef, Afdeling for Ernæring

Fakta om danskernes sundhed, ernæring og kostvaner. Af Gitte Gross Afdelingschef, Afdeling for Ernæring Fakta om danskernes sundhed, ernæring og kostvaner Af Gitte Gross Afdelingschef, Afdeling for Ernæring Hvad vil jeg snakke om? Afdeling for Ernæring på Fødevareinstituttet Hvad er nyt ift NNR 2012 Hvad

Læs mere

FIF til hvordan. du styrer din trang. til sukker

FIF til hvordan. du styrer din trang. til sukker FIF til hvordan du styrer din trang til sukker af. Hanne Svendsen, klinisk diætist og forfatter 1 Håber du får inspiration og glæde af denne lille sag. Jeg ønsker for dig, at du når det, du vil. Valget

Læs mere

Menuplanerne er tilgængelige på Forældre-Intra samt ved opslag i institutionen.

Menuplanerne er tilgængelige på Forældre-Intra samt ved opslag i institutionen. Kostpolitik I Dr. Alexandrines børnehave vægter vi kosten højt, hvorfor vi har ansat en økonoma, der med sin faglige baggrund har en dybere indsigt i produktionen af mad. Vi har fuldkostordning, hvilket

Læs mere

Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter. ind. Spis ikke for store portioner. Bevæg dig min. 30 minutter hver dag.

Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter. ind. Spis ikke for store portioner. Bevæg dig min. 30 minutter hver dag. 1. Spis varieret, ikke for meget og vær fysisk aktiv Varier mellem forskellige typer fisk, magre mejeriprodukter og magert kød hen over ugen. Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter Nøglehulsmærket

Læs mere

Hurtig. Diabetesmad. Velsmagende retter på højst 30 minutter. Louise Blair & Norma McGough. Atelier

Hurtig. Diabetesmad. Velsmagende retter på højst 30 minutter. Louise Blair & Norma McGough. Atelier Hurtig Diabetesmad Hurtig Diabetesmad Velsmagende retter på højst 30 minutter Louise Blair & Norma McGough Atelier First published in Great Britain in 2002 by Hamlyn a division of Octopus Publishing Group

Læs mere

MAD, MÅLTID OG BEVÆGELSE

MAD, MÅLTID OG BEVÆGELSE Vi SPRINGER over sukkeret 1 STRATEGI FOR MAD, MÅLTID OG BEVÆGELSE 0-18 år vi SP RINGER over sukkeret 2 Vi SPRINGER over sukkeret Vi SPRINGER over sukkeret 3 Børn og unges sundhed ET FÆLLES ANSVAR Børn

Læs mere

Sund kost til fodboldspillere Undervisningsmanual

Sund kost til fodboldspillere Undervisningsmanual Sund kost til fodboldspillere Undervisningsmanual Side 1 af 21 Indhold Indledning...3 Hvad er kulhydrat?...4 Hvad er protein?...5 Hvad er fedt?...6 Hvad med væske?...7 Timing af kost...8 Undervisningsmanual...10

Læs mere

KOST, MOTION, HYGIEJNE OG SØVN

KOST, MOTION, HYGIEJNE OG SØVN KOST, MOTION, HYGIEJNE OG SØVN TIPSKUPON UDEN SVAR DEBAT OMKRING MAD OG ERNÆRING Ò Hvordan er dine kostvaner? Ò Hvorfor er det vigtigt at få næringsstoffer, vitaminer og mineraler? Ò Det anbefales at leve

Læs mere

Kostpolitik. Kostpolitik 0-6 år

Kostpolitik. Kostpolitik 0-6 år Kostpolitik Kostpolitik 0-6 år Vesthimmerlands Kommunes kostpolitik - for børn i kommunale dagtilbud Denne pjece indeholder Vesthimmerlands Kommunes kostpolitik for børn i alderen 0 til 6 år i dagtilbud

Læs mere

Pulver - fremtidens mad?

Pulver - fremtidens mad? Pulver - fremtidens mad? Martin Sohn, Indhold Introduktion Menneskets krav Havregryn vs pulvermad Fordele og ulemper Videoklip DIY Pulvermad Smagsprøver Diskussion Indhold Hvad er pulvermad? Indeholder

Læs mere

Danskernes forbrug af kosttilskud

Danskernes forbrug af kosttilskud E-artikel fra DTU Fødevareinstituttet, nr. 2, 2014 Danskernes forbrug af kosttilskud Af Vibeke Kildegaard Knudsen Afdeling for Ernæring DTU Fødevareinstituttet ISSN: 1904-5581 En opgørelse fra DTU Fødevareintituttet

Læs mere

Metode- og videnskabsteori. Akademiet for Talentfulde Unge 13. November 2014

Metode- og videnskabsteori. Akademiet for Talentfulde Unge 13. November 2014 Metode- og videnskabsteori Akademiet for Talentfulde Unge 13. November 2014 1 Hvem er Erik? Erik Staunstrup 2 Program 16.15 (18.30) Erkendelsesteori 16.45 (19.00) Komplementaritet 17.00 (19.15) Videnskabsteori

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Det glykæmiske indeks.

Det glykæmiske indeks. Af: Tom Gruschy Knudsen Det glykæmiske indeks. Et udtryk for kulhydraters optagelseshastighed og tilgængelighed i blodbanen. Kulhydrattyper Kulhydraters optagelseshastighed har traditionelt været antaget

Læs mere

Kvantitative og kvalitative metoder. Søren R. Frimodt-Møller, 19. oktober 2012

Kvantitative og kvalitative metoder. Søren R. Frimodt-Møller, 19. oktober 2012 Kvantitative og kvalitative metoder Søren R. Frimodt-Møller, 19. oktober 2012 Program 1. Forskningsspørgsmål 2. Kvantitative vs. kvalitative metoder 3. Eksempler på konkrete forskningsmetoder 4. Sampling-begrebet

Læs mere

Hvor meget energi har jeg brug for?

Hvor meget energi har jeg brug for? Hvor meget energi har jeg brug for? Du bruger energi hele tiden. Når du går, når du tænker, og selv når du sover. Energien får du først og fremmest fra den mad, du spiser. Den kommer fra proteiner, og

Læs mere

Diætisten - Din hjælp til et sundere liv

Diætisten - Din hjælp til et sundere liv Diætisten - Din hjælp til et sundere liv Udgivet af Foreningen af Kliniske Diætister Redaktion: Lisa Bolting Heidi Dreist Pia Houmøller Udarbejdelse: PRspektiv Layout og design: ekvator ApS Fotos: GettyImages

Læs mere

ER FRISKE GRØNTSAGER SUNDERE END FROSNE?

ER FRISKE GRØNTSAGER SUNDERE END FROSNE? Indeholder de nyopgravede gulerødder flere vitaminer end dem, du graver frem i frysedisken? Er almindeligt sukker mindre usundt end kunstige sødestof- fer? Bør man undlade at drikke mælk, når man er ude

Læs mere

Danskernes faktiske kost og oplevelsen af sunde kostvaner

Danskernes faktiske kost og oplevelsen af sunde kostvaner Danskernes faktiske kost og oplevelsen af sunde kostvaner Fisk Mælk Mad Kød Faktisk kost Danskerne Befolkningen Hygge Madpyramide Sunde kostvaner Fornuft Følelse Lyst Fødevarer Frugt & grønt Hverdag Weekend

Læs mere

Prøve i Dansk 3. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Delprøve 2A: Sundhed og faste. Teksthæfte. Delprøve 2B: Nabohjælp

Prøve i Dansk 3. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Delprøve 2A: Sundhed og faste. Teksthæfte. Delprøve 2B: Nabohjælp Prøve i Dansk 3 November-december 2014 Skriftlig del Læseforståelse 2 Teksthæfte Delprøve 2A: Sundhed og faste Delprøve 2B: Nabohjælp Der er et teksthæfte og et opgavehæfte. Læs først instruktionen i opgavehæftet.

Læs mere

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning?

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? eller knudramian.pbwiki.com www.regionmidtjylland.dkc Indhold Professionsforskning til problemløsning eller som slagvåben? Hvad er forskning? Hvad

Læs mere

Anbefalinger for frokostmåltidets ernæringsmæssige kvalitet til børn i daginstitutioner

Anbefalinger for frokostmåltidets ernæringsmæssige kvalitet til børn i daginstitutioner Anbefalinger for frokostmåltidets ernæringsmæssige kvalitet til børn i daginstitutioner 1 Anbefalinger for det sunde frokostmåltid til børn i daginstitutionen Det fælles frokostmåltid anbefalinger og inspiration

Læs mere

Forslag til dagens måltider

Forslag til dagens måltider Forslag til dagens måltider for en kvinde på 31 60 år med normal vægt og fysisk aktivitet, som ikke indtager mælkeprodukter 8300 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 900 kj/dag svarende til 10 % af energiindtaget

Læs mere

Hvorfor gør man det man gør?

Hvorfor gør man det man gør? Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at

Læs mere

Appetitvækkeren mad- og måltidspolitik 2015-2017. Sund mad til børn på Bornholm

Appetitvækkeren mad- og måltidspolitik 2015-2017. Sund mad til børn på Bornholm Appetitvækkeren mad- og måltidspolitik 2015-2017 Sund mad til børn på Bornholm Godkendt af Børne- og Skoleudvalget 29. april 2014 Fokus på mad og måltider i Bornholms Regionskommune Bornholms Regionskommune

Læs mere

Mediebrug for fremtidens fødevareforbrugere - Antal timer, unge anvender på medier en gennemsnitlig hverdag

Mediebrug for fremtidens fødevareforbrugere - Antal timer, unge anvender på medier en gennemsnitlig hverdag Fremtidens fødevareforbrugere vil have nemme løsninger via mobil og Internet Af chefkonsulent Lise Walbom, licw@di.dk den 14. juli 2010 Fremtidens fødevareforbruger er i dag mellem 13 og 18 år gammel.

Læs mere

Kriterie for at bestå: Deltagelse i undervisningstiden, udarbejdelse af e-magasin, deltagelse i fælles fremlægning.

Kriterie for at bestå: Deltagelse i undervisningstiden, udarbejdelse af e-magasin, deltagelse i fælles fremlægning. 1. E-MAGASINER (Herning) Hvem kan deltage: Studerende i Herning Kriterie for at bestå: Deltagelse i undervisningstiden, udarbejdelse af e-magasin, deltagelse i fælles fremlægning. På kurset lærer du at

Læs mere

Anders Sekkelund 23.02.2010. www.gladafmad.dk

Anders Sekkelund 23.02.2010. www.gladafmad.dk Anders Sekkelund 23.02.2010 www.gladafmad.dk 8 råd r d til en sund livsstil 2009 1. Drik masser af vand 2. Dyrk daglig motion 3. Undlad sukker og begræns simple kulhydrater i kosten (hvidt brød, pasta

Læs mere

Mad og måltidspolitik

Mad og måltidspolitik Mad og måltidspolitik for dagtilbud, SFO, klub og skoler i Albertslund Kommune Albertslund Kommune Nordmarks Allé 2620 Albertslund www.albertslund.dk albertslund@albertslund.dk T 43 68 68 68 F 43 68 69

Læs mere

EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION

EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION 2 Eksklusiv repræsentation Jeg synes bare at alle skal være med. Alle dem, som gerne vil være med, skal være med. Anas Attaheri elev på Kongsholm Gymnasium Tak til Emilie Hededal,

Læs mere

Artikel 2: Kulhydratkemi

Artikel 2: Kulhydratkemi Artikel 2: Kulhydratkemi Kulhydrater dannes i planter ved hjælp af fotosyntese og er en vigtig kilde til ernæring for mennesket. Navnet kulhydrat dækker over en række forskellige sukkerarter, som inddeles

Læs mere

Basisviden kost og ernæring

Basisviden kost og ernæring Basisviden kost og ernæring Hvorfor skal man tabe sig? Der er mange gode grunde til at smide de overflødige kilo. Fysiologisk set er svær overvægt forbundet med en række følgesygdomme som ledsmerter og

Læs mere

Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital

Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital Undersøgelse blandt 1800 patienter i 02 viste, at mange ikke havde viden om ernæring ved kræftsygdom og behandling Man ønskede

Læs mere

En brugerrejse med fokus på ernæring og appetit. Introduktion og oplæring til konceptet

En brugerrejse med fokus på ernæring og appetit. Introduktion og oplæring til konceptet En brugerrejse med fokus på ernæring og appetit Da jeg blev konstateret nyresyg, blev jeg meget hurtig tvunget til at spise helt anderledes end jeg havde gjort tidligere. Før havde jeg ikke i særlig høj

Læs mere

MADSTATIONEN DEN BEDSTE VEJ TIL SUND MAD

MADSTATIONEN DEN BEDSTE VEJ TIL SUND MAD MADSTATIONEN DEN BEDSTE VEJ TIL SUND MAD 1 Indhold BAGGRUND, FORMÅL OG RAMMER GOD KØKKENHYGIEJNE MAD OG ERNÆRING KROPPEN OPSAMLING 2 BAGGRUND, FORMÅL OG RAMMER 3 Socialt og kulturelt dannelsesprojekt At

Læs mere

Figuactiv. Figuactiv Shakes. (Kosttilskud, udviklet i henhold til gældende Bekendtgørelsen, 786 om slankekostprodukter)

Figuactiv. Figuactiv Shakes. (Kosttilskud, udviklet i henhold til gældende Bekendtgørelsen, 786 om slankekostprodukter) Figuactiv (Kosttilskud, udviklet i henhold til gældende Bekendtgørelsen, 786 om slankekostprodukter) Ernæring og nydelse Når du ønsker at tabe dig målrettet, skal to af de daglige måltider normalt erstattes

Læs mere

BLIV SUND OG UNDGÅ OVERVÆGT HVAD MENER EKSPERTERNE?

BLIV SUND OG UNDGÅ OVERVÆGT HVAD MENER EKSPERTERNE? FYSISK SUNDHED JANUAR 2010 BLIV SUND OG UNDGÅ OVERVÆGT HVAD MENER EKSPERTERNE? Selv blandt danske forskere inden for folkesundhed kan der være forskellige holdninger til sundhed. Denne artikel er fremkommet

Læs mere

Læseplan for valgfaget madværksted. 10. klasse

Læseplan for valgfaget madværksted. 10. klasse Læseplan for valgfaget madværksted 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Mad og hygiejne 4 Fødevarebevidsthed 5 Madlavning 6 Uddannelsesafklaring 7 Indledning Faget madværksted

Læs mere

Godkendelse som Firmasundt Køkken. Slowfood-fast Evalueringsrapport

Godkendelse som Firmasundt Køkken. Slowfood-fast Evalueringsrapport Firmasund / Frokost.dk Danneskiold-Samsøes Allé 41 1434 København K. Telefon 39 20 97 00 www.firmasund.dk Godkendelse som Firmasundt Køkken Slowfood-fast Evalueringsrapport 27. februar 2015 Udarbejdet

Læs mere

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard Bachelorprojekt2011 MaleneChristensen,GitteDamgaardogJulieØstergaard Bachelorprojektisocialrådgivningogsocialtarbejde VIAUniversityCollege,SocialrådgiveruddannelseniÅrhus Opkvalificeringafdettværfagligesamarbejdemellemsocialrådgiverne

Læs mere

Næringsdeklaration, en kort og en lang hvordan kan du bruge dem?

Næringsdeklaration, en kort og en lang hvordan kan du bruge dem? Næringsdeklaration, en kort og en lang hvordan kan du bruge dem? # 1 Flere og flere madvarer har en næringsdeklaration, og det er godt, for så kan du undersøge, om det, du spiser, er sundt. Sådan kan du

Læs mere

I nedenstående undervisningsforløb og elevopgaver lægges der vægt på at arbejde med sammenhænge mellem mad, klima og sundhed.

I nedenstående undervisningsforløb og elevopgaver lægges der vægt på at arbejde med sammenhænge mellem mad, klima og sundhed. Side 1 Sundhed Til læreren Didaktisk model Området sundhed relateres specielt til tre af rammens dimensioner. Gennem viden om menneskers behov og råvarernes indhold af næringsstoffer, sammensættes mad

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Fagårsplan 12/13 Fag: hjemkundskab Klasse: 6.a/b Lærer: RL Fagområde/ emne Præsentation af faget + køkkenet samt redskaber Hygiejne

Fagårsplan 12/13 Fag: hjemkundskab Klasse: 6.a/b Lærer: RL Fagområde/ emne Præsentation af faget + køkkenet samt redskaber Hygiejne Fagårsplan 12/13 Fag: hjemkundskab Klasse: 6.a/b Lærer: RL Fagområde/ emne Præsentation af faget + køkkenet samt redskaber Hygiejne Tilberedning af enkle måltider. Æg. Periode Mål Eleverne skal: Uge 33

Læs mere

Om reklame for sund mad på spisesteder

Om reklame for sund mad på spisesteder Om reklame for sund mad på spisesteder Der er regler for, hvad du må skrive, når du markedsfører en fødevare eller en madret med, at den har særlige ernæringsmæssige egenskaber eller en gavnlig effekt

Læs mere

DIABETES OG HJERTESYGDOM

DIABETES OG HJERTESYGDOM DIABETES OG HJERTESYGDOM Diabetes og hjertesygdom Hjertesygdom kan ramme alle mennesker, men når du har diabetes forøges din risiko. Det at have diabetes får dig til at tænke mere på din sundhed, således

Læs mere

Kost i hverdagen - til atleter T R I C L U B D E N M A R K, O K T O B E R 2 0 1 4

Kost i hverdagen - til atleter T R I C L U B D E N M A R K, O K T O B E R 2 0 1 4 Kost i hverdagen - til atleter T R I C L U B D E N M A R K, O K T O B E R 2 0 1 4 Sara Sig Møller Professionsbachelor i Ernæring og Sundhed med speciale i Ernæring & Fysisk Aktivitet (2005-2009) Master

Læs mere

Anbefalinger for sund frokost i daginstitutioner

Anbefalinger for sund frokost i daginstitutioner Anbefalinger for sund frokost i daginstitutioner Hvem skal bruge anbefalingerne? Anbefalingerne for sund frokost i vuggestuer og børnehaver er udviklet til dig, der tilbereder mad i daginstitutionen. Kommuner

Læs mere

Fodboldspillerens kosthåndbog

Fodboldspillerens kosthåndbog Fodboldspillerens kosthåndbog Indholdsfortegnelse Basiskost til fodboldspilleren... 3 Protein... 3 Kulhydrater... 3 Fedt... 4 Vitaminer og mineraler... 4 Væske... 5 Glykæmisk indeks Et redskab til måltidsplanlægning...

Læs mere

SUNDHED V/BENTE GRØNLUND. Livet er summen af dine valg Albert Camus

SUNDHED V/BENTE GRØNLUND. Livet er summen af dine valg Albert Camus SUNDHED V/BENTE GRØNLUND Livet er summen af dine valg Albert Camus Sund livsstil Vær proaktiv når det gælder dit helbred Dyrk motion, og pas på vægten Spis rigtigt Udarbejd strategier for livslang læring

Læs mere

Forbrugerne vil ét men gør noget andet hvorfor?

Forbrugerne vil ét men gør noget andet hvorfor? Fair snak om fødevarer, sundhed, sandhed og sanselighed den 21. maj 2015 Forbrugerne vil ét men gør noget andet hvorfor? Fair-snak hele vejen rundt? Anne Dahl Lassen, Seniorforsker, Afdeling for risikovurdering

Læs mere

Prader-Willi Syndrom og kost. Jannie Susanne Stryhn Klinisk diætist Cand. scient. i klinisk ernæring

Prader-Willi Syndrom og kost. Jannie Susanne Stryhn Klinisk diætist Cand. scient. i klinisk ernæring Prader-Willi Syndrom og kost Jannie Susanne Stryhn Klinisk diætist Cand. scient. i klinisk ernæring 1 INDIVIDUALISERET DIÆT!!! 2 De officielle kostråd 1. Spis varieret, ikke for meget, og vær fysisk aktiv

Læs mere

Mad, krop og sundhed Opgaver til Spisebogen

Mad, krop og sundhed Opgaver til Spisebogen Mad, krop og sundhed Opgaver til Spisebogen Forfatter Tina Krogh Materialet er støttet af Ministeriet for Børn og Undervisnings Tips- og Lottopulje 2010. Materialet inkl. billeder kan frit anvendes i undervisningssammenhænge

Læs mere

DBF-MIDTJYLLAND. Breddekonsulent Kirsten Leth. DBF- Midtjylland.

DBF-MIDTJYLLAND. Breddekonsulent Kirsten Leth. DBF- Midtjylland. DBF-MIDTJYLLAND. Hvad betyder kosten og hvorfor??. Det er ikke nok, at du er en dygtig spiller og træner meget. Din kost kan afgøre, om du vinder eller taber en kamp. Rigtig kost kan også sikre at du undgår

Læs mere

Matematik i AT (til elever)

Matematik i AT (til elever) 1 Matematik i AT (til elever) Matematik i AT (til elever) INDHOLD 1. MATEMATIK I AT 2 2. METODER I MATEMATIK OG MATEMATIKKENS VIDENSKABSTEORI 2 3. AFSLUTTENDE AT-EKSAMEN 3 4. SYNOPSIS MED MATEMATIK 4 5.

Læs mere

Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor.

Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor. Skolens kantine Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor. Derudover arbejder vi med sundheden, og vi tilbyder dagligt sunde alternativer. Du finder disse alternativer

Læs mere

Overblikpapir 2. Morten Jensen, Pædagogisk forskning og udviklingsarbejde forår 2013

Overblikpapir 2. Morten Jensen, Pædagogisk forskning og udviklingsarbejde forår 2013 Overblikpapir 2 Morten Jensen, Pædagogisk forskning og udviklingsarbejde forår 2013 Introduktion...2 Positivisme...2 Triangulering...3 Survey...4 Konvertering til kvantitative data...4 Operationalisering...4

Læs mere

Tak for godt samarbejde til forældre og personale som påbegyndte arbejdet med Klippigårdens kostpolitik foråret 2000.

Tak for godt samarbejde til forældre og personale som påbegyndte arbejdet med Klippigårdens kostpolitik foråret 2000. 1 2 Indhold: Forord og formål Kostpolitik Aldersvarende mad Småt spisende børn Allergi Kontakt med børnehaven Børn fra fremmed kulturer Morgenmad Madpakken Eftermiddag Drikkevarer Fødselsdag Slik Festlige

Læs mere

Naturlig mad hvad er det?

Naturlig mad hvad er det? Naturlig mad hvad er det? Af Birgitte Nymann www.birgittenymann.dk Vidste du at mangel på naturlig mad, øger din insulinproduktion og dermed fedtlagringen på maven? Vidste du at mangel på naturlig mad,

Læs mere

Unges opfattelse af sund mad, deres madvalg og hvordan måltidsmiljøet påvirker deres interesse for madlavning

Unges opfattelse af sund mad, deres madvalg og hvordan måltidsmiljøet påvirker deres interesse for madlavning Professionshøjskolen Metropol Ernærings- og Sundhedsuddannelserne Unges opfattelse af sund mad, deres madvalg og hvordan måltidsmiljøet påvirker deres interesse for madlavning Modul: Bachelorprojekt, 7.semester

Læs mere

Mad, motion og blodsukker

Mad, motion og blodsukker Mad, motion og blodsukker Opgaven I skal have idrætsdag på skolen, og der er forskellige formiddags-aktiviteter, I kan vælge mellem: 1. I skal løbe 8 km i moderat tempo. Efter en kort pause skal I sprinte

Læs mere

Ny Nordisk Skole. Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer

Ny Nordisk Skole. Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer Ny Nordisk Skole Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer Hvorfor følge forandringerne i jeres pædagogiske praksis? 3 Undersøgelse af børns og unges perspektiver 4 Observationer af den

Læs mere

Optimal ernæring KVIK TRI, MAJ 2013

Optimal ernæring KVIK TRI, MAJ 2013 Optimal ernæring 1 KVIK TRI, MAJ 2013 Sara Sig Møller Professionsbachelor i Ernæring og Sundhed med speciale i Ernæring & Fysisk Aktivitet (jan. 2009) Underviser Teknisk Skole, 2009-2010 Foredragsholder,

Læs mere

DET VIDENSKABELIGE PROBLEM og problemformuleringen

DET VIDENSKABELIGE PROBLEM og problemformuleringen Synonym: vidensproblem DET VIDENSKABELIGE PROBLEM og problemformuleringen Lek$on 3 v/ Anne Hvejsel DAGENS PROGRAM 1. Opgaveformalia 2. Pointer fra lek$on 2 3. Fra emne $l problemformulering 4. Hermeneu$k

Læs mere

Omega balls. Ingredienser: o kakao o honning o peanut butter (jordnøddesmør) o kokos o omega 3 fedtsyrer. Generelt om ingredienserne

Omega balls. Ingredienser: o kakao o honning o peanut butter (jordnøddesmør) o kokos o omega 3 fedtsyrer. Generelt om ingredienserne Omega balls Sundt slik for slikmunde Snack med omega-3 indhold, antioxidanter, kostfibre og proteiner. Uden sukker Let at lave Både børn og voksne elsker dem God energi før og efter træning Ingredienser:

Læs mere

Kilde: www.okologi.dk

Kilde: www.okologi.dk Side 1 Omkring en tredjedel af al verdens mad bliver produceret direkte til skraldespanden. Kilde: Rapporten The food we waste af WRAP (Waste & Resources Action programme) tal fra 2008 Du får mad uden

Læs mere

- opgave 3, Semester 2. Gruppe xx - The Cook Club Project/2. Claus Buus Christensen claus.buus@hotmail.com http://cbuus.dk

- opgave 3, Semester 2. Gruppe xx - The Cook Club Project/2. Claus Buus Christensen claus.buus@hotmail.com http://cbuus.dk Responsive Design Mul-a 2013 RAPPORT - opgave 3, Semester 2 Gruppe xx - The Cook Club Project/2 Claus Buus Christensen claus.buus@hotmail.com http://cbuus.dk Ole Jørgen Hansen ohan@post.tele.dk www.gribskovweb.dk

Læs mere

Jeg glemmer at drikke vand i løbet af dagen. Mine udfordringer er. Jeg elsker mad og spiser lige, hvad der passer mig. Jeg spiser foran fjernsynet

Jeg glemmer at drikke vand i løbet af dagen. Mine udfordringer er. Jeg elsker mad og spiser lige, hvad der passer mig. Jeg spiser foran fjernsynet MIne spisevaner opgavekort Mine udfordringer er Jeg glemmer at drikke vand i løbet af dagen 1 Jeg elsker mad og spiser lige, hvad der passer mig Jeg spiser foran fjernsynet 2 3 MIne spisevaner Jeg taber

Læs mere

Guide: Få flad mave på 0,5

Guide: Få flad mave på 0,5 Guide: Få flad mave på 0,5 Er maven lidt for bulet for din smag, så er der masser at gøre ved det og det kan sagtens gøres hurtigt, lover eksperterne. Af Julie Bach, 9. oktober 2012 03 Få den flade mave

Læs mere

KOMPLET KOSTPLAN TIL KVINDER VÆGTTAB FOR KVINDER BMI OG DIT ENERGIBEHOV EKSEMPEL PÅ KOSTPLAN VÆGTTAB

KOMPLET KOSTPLAN TIL KVINDER VÆGTTAB FOR KVINDER BMI OG DIT ENERGIBEHOV EKSEMPEL PÅ KOSTPLAN VÆGTTAB Indholdsfortegnelse KOMPLET KOSTPLAN TIL KVINDER VÆGTTAB FOR KVINDER BMI OG DIT ENERGIBEHOV EKSEMPEL PÅ KOSTPLAN VÆGTTAB PERSONLIG PLAN TIL DIG DER VIL HAVE SUCCES MED VÆGTTAB 3 4 5 7 9 Komplet kostplan

Læs mere

Lær mig om fuldkorn. Et undervisnings-materiale til kantine- og køkkenpersonale

Lær mig om fuldkorn. Et undervisnings-materiale til kantine- og køkkenpersonale Lær mig om fuldkorn Et undervisnings-materiale til kantine- og køkkenpersonale 1 Indhold Fuldkornslogoet side 3 Regler for brug af fuldkornslogoet side 6 Få mere fuldkorn på menuen side 11 Hvad er fuldkorn

Læs mere

o f t e re 6 om dag e n?

o f t e re 6 om dag e n? få r ø ko logiske forbrugere o f t e re 6 om dag e n? Videnskabelig assistent Sigrid Denver Fødevareøkonomisk Institut, Københavns Universitet sd[a]foi.dk Seniorforsker, ph.d. Tove Christensen Fødevareøkonomisk

Læs mere

Get Instant Access to ebook Udleveret PDF at Our Huge Library UDLEVERET PDF. ==> Download: UDLEVERET PDF

Get Instant Access to ebook Udleveret PDF at Our Huge Library UDLEVERET PDF. ==> Download: UDLEVERET PDF UDLEVERET PDF ==> Download: UDLEVERET PDF UDLEVERET PDF - Are you searching for Udleveret Books? Now, you will be happy that at this time Udleveret PDF is available at our online library. With our complete

Læs mere

Ernæring og Sundhedsuddannelsen i Århus

Ernæring og Sundhedsuddannelsen i Århus Ernæring og Sundhedsuddannelsen i Århus Kost Forebyggelse Behandling Sundhed Velkommen til en uddannelse fuld af muligheder Ernæring og Sundhedsuddannelsen i Århus er en spændende og udfordrende uddannelse,

Læs mere

om sukker & sundhed nordic sugar

om sukker & sundhed nordic sugar om sukker & sundhed nordic sugar Om sukker & sundhed! Interessen for sundhed er større end nogensinde. Næsten hver dag kan man læse om sundhed i medierne der refereres til nye undersøgelser, eksperter

Læs mere

Bedømmelse af kliniske retningslinjer

Bedømmelse af kliniske retningslinjer www.cfkr.dk Bedømmelse af kliniske retningslinjer - CLEARINGHOUSE Preben Ulrich Pedersen, professor, phd Center for kliniske retningslinjer er placeret ved. Institut for Sundhedsvidenskab og Teknologi,

Læs mere

UniQ Moments. Food f or uniq dogs. Uniq kvalitet. w w w. u n i q. d k. Mange producenter har har flere flere

UniQ Moments. Food f or uniq dogs. Uniq kvalitet. w w w. u n i q. d k. Mange producenter har har flere flere UniQ Moments Uniq kvalitet Mange producenter har har flere flere kvaliteter, vi vi har har kun kun én én og og det det har har vi vi for for at at leve leve op op til til missionen: missionen: skabe At

Læs mere