Modtagelse og behandling af akut syg patient materiale til print

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Modtagelse og behandling af akut syg patient materiale til print"

Transkript

1 Modtagelse og behandling af akut syg patient materiale til print Dette materiale er en del af e-learningkurset Modtagelse og behandling af akut syg patient, udarbejdet af DIMS og E-learningenheden i samarbejde med Akutmodtagelsen på Herlev Hospital. Sidst opdateret: 21. oktober 2010 Indhold ABCDE systematikken...2 Formålet med ABCDE systematikken...2 Hvorfor bruge ABCDE?...2 Start altid med A (airway)...2 Kliniske tegn:...2 Hvad gør jeg ved et A problem?...3 Når du har løst patientens A problem fortsættes til B (breathing)...3 Kliniske tegn på en vejrtrækningsbesværet patient kan være:...3 Hvad gør jeg ved et B problem?...3 Når du har løst patientens A og B problem fortsættes til C (cirkulation)...3 Kliniske tegn på en cirkulatorisk påvirket patient er:...3 Hvad gør jeg ved et C problem?...4 Når du har løst patientens A, B og C problem fortsættes til D (disability)...4 Kliniske tegn på en bevidsthedspåvirket patient er:...4 Hvad gør jeg ved et D problem?...4 Efter A, B, C og D fortsættes med E (exposure/environment)...5 Hvad gør jeg ved et E problem?...5 Se-føl-lyt...5 Hvad ser jeg?...5 Hvad føler jeg?...5 Hvad lytter jeg til?...5 OBS-kriterier Respiration...6 OBS-kriterier Cirkulation...6 OBS-kriterier Bevidsthedsniveau...6 Triage...7 Formålet med triage...7 Hvad er triage?...7 Hvorfor udføres triage?...8 Hvordan udføres triage?...8 Triagerinsalgoritmen: BSS-patienter...8 Triageringsalgoritmen: FSS-patienter...8 Supplerende risikovurdering...9 1

2 ABCDE systematikken Formålet med ABCDE systematikken ABCDE systematikken er en arbejdsmetode, der bidrager til at skabe overblik ved hjælp af en enkel, ensrettet og systematisk vurdering af patienten. Ved anvendelse af ABCDE systematikken laver du en VURDERING af patienten. Den vurdering er dit udgangspunkt for, hvordan du skal behandle patienten. Med anvendelse af ABCDE systematikken skal du ud fra brugen af dine sanser kunne HANDLE hvis patienten ikke har normal tilstand i ABCDE kriterierne. Ved at handle menes der at stabilisere patientens tilstand, så nærmere undersøgelse, diagnostik og behandling kan påbegyndes under rolige forhold. Diagnosearbejdet har ikke plads i din vurdering af patientens ABCDE problem. Her er det vigtigt, at du, med dine observationer, kan afhjælpe de problematikker du finder, så du kan undgå, at patientens problem forværres. Ud fra din VURDERING og OVERVÅGNING af patienten, skal du nu SKELNE mellem flere problemstillinger, så du først behandler det, som er mest livstruende for patienten! Hvorfor bruge ABCDE? ABCDE systematikken hjælper dig til at prioritere, når du står med en akut dårlig patient, så du først behandler det, som er mest livstruende for patienten! Start altid med A (airway) Patienten med øvre obstruerede luftveje (A-problem) er truet, hvis luften ikke kan passere frit frem og tilbage i luftvejene. Patienten vil dø inden for få minutter, hvis problemet ikke løses. Derfor skal luftvejsproblemer løses først. Der kan være tale om en hel eller delvis øvre obstruktion: hel obstruktion ses ved total aflukning af luftvejene. Der er ingen respirationslyde ved mund eller næse. Delvis obstruktion høres når vejrtrækningslyden er pibende og/eller hvæsende, fordi passagen af luft er delvis blokeret. Som fx hos patienter med inspiratorisk stridor pga. hævelse i øvre luftvej. Kliniske tegn: Hel obstruktion ses når brystkassen bevæger sig paradokst; en bølgende bevægelse af brystkassen fra bryst til abdomen, fordi luften hverken kommer ind eller ud En hel eller delvis obstrueret luftvej er også, når patientens svælg er obstrueret af tungen, madrester, protese, eller andet. Hel obstruktion ses ved total aflukning af luftvejene. Der er ingen respirationslyde ved mund eller næse. Bevidsthedspåvirkning/bevidstløshed hvor patienteningen, eller nedsatte, reflekser har til at kunne afværge opkast i at komme i luftrøret (aspiration), hører også under kategorien truet luftvej. Denne 2

3 situation kræver tracheal-intubation. Hvad gør jeg ved et A problem? 1. Vurderer om patienten er vågen og kan tale. Hvis ikke, ser i munden for fremmedlegemer, skaber frie luftveje og ser-føler-lytter efter vejrtrækning (ser om brystkassen hæver og sænker sig, lytter/føler om der er luftskifte over næse og mund). 2. Fjerner evt. fremmedlegemer (protese, mad, slim, opkast, blod) fra svælget. Sætter patienten op, eller alternativt lægger patienten i sideleje og trækker kæben frem, hvorved tungen ikke falder tilbage og obstruerer svælget (ses specielt hos bevidsthedspåvirkede). 3. Giver 10 liter ren ilt på iltmaske med reservoir. 4. Kalder hjælp. Når du har løst patientens A problem fortsættes til B (breathing) En patient med vejrtrækningsbesvær (B-problem) vil have en påvirket udveksling af ilt (O2) og kuldioxid (CO2) i lungerne. Det kan føre til respiratorisk svigt med cirkulatorisk svigt til følge. Kliniske tegn på en vejrtrækningsbesværet patient kan være: Patienten bruger alle muskler i brystkassen på at trække vejret. Dette ses som indtrækninger ved kravebenet, mellem ribbenene og under ribbens-kurvaturen. Patienten er svedende, rødblussende, perifer kold, bleg eller cyanotisk. Vejrtrækningen er besværet på en sådan måde, at udvekslingen af ilt og kuldioxid sker insufficient. Som fx hos KOL patienter. Deres vejrtrækningsmønster er kendetegnet ved en forlænget ekspiration. På ekspirationen er der en pibende og/eller hvæsende lyd pga. bronchospasme (forsnævret bronchiegrene). Lungerne er fyldt med luft, som patienten kun meget langsomt kan komme af med pga. de forsnævrede bronchiegrene (deraf den forlængede ekspiration og den pibende lyd). Den betændelsesagtige tilstand i bronkiegrene og alveoler medfører, at patienten ofte har en øget dannelse af sekret i luftvejene, hvorfor disse patienter er besværet af sekretionophobning. En del patienter udvikler emfysem, taber i vægt, udvikler tiltagende træthed samt hviledyspnø (åndedrætsbesvær i hvile). Hvad gør jeg ved et B problem? 1. Giver 10 liter ren ilt på iltmaske med reservoir 2. Behandler udløsende faktor (lungeødem, KOL, astma, medicinoverdosering, etc.) 3. Kalder evt. hjælp Når du har løst patientens A og B problem fortsættes til C (cirkulation) En patient med lavt blodtryk (C-problem) vil have nedsat transport af ilt fra blodet til organerne. Det kan føre til cirkulatorisk svigt, men også påvirke vitale organer som hjerne, nyrer og hjerte. Kliniske tegn på en cirkulatorisk påvirket patient er: Patienten er kold og bleg som tegn på en perifer karsammentrækning (vasokonstriktion). Kapilærfyldningstiden er over 2 sekunder efter tryk på huden i 5 sekunder og er et udtryk for en 3

4 perifer vasokonstriktion med nedsat perfusion (blodgennemstrømning) til det perifere væv. Forlænget kapilærrespons kan være et tidligt tegn på cirkulatorisk svigt. Patienten kan være bevidsthedspåvirket: urolig og kan ikke sidde stille, har akut opstået forvirring, og/eller hallucinationsom tegn på nedsat blodgennemstrømning til hjernen (cerebral hypoperfusion). Ved hypovolæmi (mindsket blod- eller væskevolumen) er blodtryksfald et klinisk tegn der kommer sent i forløbet, hvorfor det er vigtigt at bemærke,om hjertefrekvensen er normal. Hvis den er forhøjet, kan det være et tegn på, at patienten prøver at kompensere for det lave blodtryk. Hvis hjertefrekvensen er for lav, kan det være et tegn på, at patienten ikke længere kan kompensere for det lave blodtryk og erved at gå i cirkulatorisk shock. Hvad gør jeg ved et C problem? 1. Giver 10 liter ren ilt på iltmaske med reservoir 2. Etablerer IV adgang - gerne 2 3. Behandler med IV væske (NaCl) 20 ml/kg såfremt der ikke er tegn på akut lungeødem. Giver evt. yderligere væske. 4. Kalder hjælp. Når du har løst patientens A, B og C problem fortsættes til D (disability) D står for disability (vurdering af neurologisk tilstand). Først når A, B og C er sikret, vurderes patientens bevidsthedsniveau og neurologiske tilstand. Kliniske tegn på en bevidsthedspåvirket patient er: Patienten er ikke klar og relevant mentalt i forhold til eksempelvis tid og sted, har akut opstået forvirring og/eller er hallucineret. Patienten kan have kramper, være motorisk urolig, ude af stand til at sidde stille eller være i ro. At patienten er bevidsthedssløret, kan skyldes, at han/hun har et blodsukker under 3 mmol. Hvis patienten er dybt bevidstløs, er luftvejene truede, og patienten har et A-problem gå straks tilbage til A og løs patientens A-problem. I akutmodtagelsen er fokus primært på de systemiske komplikationer ved cerebral svigt, altså iltmangel i blodet (hypoxæmi), lavt blodtryk (hypotension), forhøjet kuldioxidindhold i blodet (hypercapni), for lavt kuldioxidindhold i blodet (hypocapni), temperatur forhøjelser og på blodmangel (anæmi). Hvad gør jeg ved et D problem? 1. Behandler hypoxæmi (iltmangel i blodet) som under C 2. Behandler hypovolæmi som under C 3. Konstaterer om blodsukkeret er lavt (afslører hypoglykæmi, diabetisk ketoacidose) Samtidig vurderes patientens motoriske uro og mentale tilstand i øvrigt (har han akut opstået 4

5 forvirring, er han hallucineret, svarer han relevant på spørgsmål om tid og sted) for at bedømme cerebral påvirkning, og især ændring af denne, fordi bevidsthedsændringer ofte ses som led i forværring af et sygdomsforløb. Efter A, B, C og D fortsættes med E (exposure/environment) E står for exposure/environment (eksponering/omgivelser). Som det sidste vurderes hele patienten afklædt mhp. hud, sår, trykskader, brud, øvrig sygdom, etc. Samtidig danner man sig et overblik over ydre omstændigheder, der kan have betydning for patienten. Hvad gør jeg ved et E problem? 1. Orienterer dig om patienten har sår, tryk eller brud 2. Måler temperatur. Temperaturforhøjelse ses ofte i forbindelse med en infektion. Temperaturforhøjelse over 38 grader C skal tages alvorligt og fokus skal søges. Se-føl-lyt Du vurderer din patient ved brug af dine sanser: Ved brug af de oplysninger du får fra, det du SER-FØLER-LYTTER, kan du vurdere, om din patient har NORMALE parametre i ABCDE kategorierne. Hvad ser jeg? - Vejrtrækning: Er den besværet/hurtig/langsom? - Hud: Er patienten bleg/ cyanotisk/rødblussende? - Bevidsthedstilstand: Er patienten vågen/sovende/bevidstløs/motorisk urolig/har patienten akut opstået forvirring? Hvad føler jeg? - Hud: føles den kølig/varm /klam /svedig/er der forskel på huden perifert og centralt? Hvad lytter jeg til? - Vejrtrækning: Er vejrtrækningen hvæsende/pibende/hel eller delvis obstrueret? - Bevidsthedstilstand: Er patienten relevant i sin tale/taler patienten uklart (sort)? - Oplysninger fra patienten: Klager patienten over smerter /ubehag/kvalme? På baggrund af den systematiske observation og måling af vitalparametre kan det afgøres, om en patient har tidlige tegn på organsvigt/sepsis og dermed kan være kritisk syg. 5

6 OBS-kriterier Respiration Patienten har en IKKE NORMAL respiration når: - Saturationen hos patienten er under 90 % - Respirationsfrekvensen er under 8/min (hypoventilation) eller over 20/min (hyperventilation). Tæl respirationsfrekvens fordi: En patient med nedsat saturation ofte vil hyperventilere i et forsøg på at øge iltoptagelsen i lungerne. Hyperventilerer patienten i længere tid, opstår der på et tidspunkt udtrætning pga. det store respiratoriske muskelarbejde. Udtrætning vil medføre udsættende respiration og hypoventilation (respirationsfrekvens under 8). En udtrættet patient vil ofte være rødblussende og svedende. Tæl altid respirationsfrekvens når du giver ilt fordi: Får patienten iltbehandling, kan en saturation være normal samtidig med, at patienten ophober kuldioxid pga. lav respirationsfrekvens. Fx pga. medicinpåvirkning. En sådan patient kan udvikle bevidsthedspåvirkning pga. kuldioxidophobning. Iltbehandling af patienter med KOL kan hos mindre end 10 % medføre hypoventilation og dermed stigende pco2. Alligevel skal KOL patienter have ilttilskud i den akutte behandling, da et for lavt iltniveau også kan udvikle bevidsthedspåvirkning pga. kuldioxidophobning. OBS-kriterier Cirkulation Patienten har en IKKE NORMAL cirkulation når: - Systolisk blodtryk er under 90 mmhg eller over 200 mmhg - Puls er over 50/min eller under 90/min. Lavt blodtryk (hypotension) er en alvorlig tilstand, der giver nedsat ilttilførsel til vitale organer som hjerne, nyrer, hjerte, etc. Hypotension kan derfor lede til: - Bevidsthedspåvirkning med risiko for cerebralt infakt - Nedsat urinproduktion med risiko for nyresvigt - Kardiel iskæmi med risiko for AMI - Nedsat blodgennemstrømning (perfusion) af tarmen med risiko for tarmiskæmi og celledød - Nedsat perfusion i hud og ekstremiteter (kolde blege ekstremiteter) med risiko for perifer iskæmi. (Måles der lavt blodtryk hos en patient, skal det altid overvejes, om blodtrykket er for lavt i forhold Til, hvad der er normalt for patienten). OBS-kriterier Bevidsthedsniveau Patienten har et IKKE NORMALT bevidsthedsniveau når: - Patienten ikke er klar og relevant i forhold til eksempelvis tid og sted, når patienten har akut opstået forvirring/hallucination og/eller har motorisk uro. 6

7 Bevidsthedsændringer ses hyppigst ved: - Nedsat iltmængde i blodet (hypoxæmi) - Forhøjet kuldioxidindhold i blodet (hypercapni) - Hypotension - Sepsis - Hypoglycæmi - Diabetisk ketoacidose - Apoplexia cerebri - Medicinpåvirkning - Kramper (Observeres der en ændring i patientens bevidsthed, skal den cerebrale tilstand så vidt muligt vurderes i forhold til, hvad der er normalt for patienten). Triage Formålet med triage I triagen sorteres patienterne ud fra en medicinsk risikovurdering, der på baggrund af en kort og præcis beskrivelse af patientens hovedsymptom, henvendelsesårsag og vitale parametre, tildeler patienten et forløb svarende til alvorlighedsgraden i deres sygdom. Når ordet TRIAGE anvendes i akutmodtagelsen, beskriver det den ovennævnte arbejdsmetode. Denne arbejdsmetode er særlig anvendelig i akutmodtagelser, idet personaleressourcerne ofte er begrænsede i forhold til patientflowet, tiden og den fysiske plads i afdelingen. Akutjournalen er et kommunikationsredskab og ADAPT er et risikovurderingssystem. Når disse to redskaber anvendes sammen, er det for at få fokus på øget patientsikkerhed ved hjælp af tre komponenter: en risikovurdering af patienten, en sikring af at patienten tildeles et korrekt behandlingsforløb, og at personalet videreformidler deres viden på en professionel måde (kan kommunikere patientforløb). Hvad er triage? TRIAGE er et spottjek (bedømmelse af patientens helhedssituation) indeholdende en kort ABCDEgennemgang, tjek af vitalparametre (VP) og en beskrivelse af patientens hovedsymptom og henvendelsesårsag. Triage er således en risikovurdering af patienten. Triagen må tage mellem 5-8 minutter. I triageringen foretages ingen diagnostik fx EKG, blodprøver eller andet. 7

8 Hvorfor udføres triage? Fordi patienten skal have den rette behandling til den rette tid. Vi ved, at tidlig indsats/behandling, ved forværring i patientens tilstand, øger overlevelsen hos den kritisk syge patient. Det er derfor vigtigst tidligt at FINDE den kritisk syge patient og ENSRETTE behandlingen, så patienten får den rigtige behandling fra start og tilses i forhold til dennes sygdomsgrad. Hvordan udføres triage? Der arbejdes ud fra vitalparametre, et hovedsymptom og en henvendelsesårsag, som kort beskrives. Der er to overordnede patientforløb patienten kan tildeles: et forløb med et begrænset symptom eller skade (BSS) og et forløb med foranderligt symptom eller skade (FSS). Hvis der er tale om et begrænset symptom eller skade, vil det sige, at patienten er hæmodynamisk stabil. Tildeles patienten et forløb med et foranderligt symptom eller skade, betyder det, at denne vurderes hæmodynamisk ustabil. Alle patienter tilses af en triagesygeplejerske og, afhængig af sygdomsgrad, skal patienterne visiteres til supplerende risikovurdering eller klinisk vurdering. Farvekategorien patienten tildeles, symboliserer hvor syg patienten vurderes at være, og hvor tæt denne skal observeres og revurderes, samt hvor lang tid der må gå inden, der skal laves et tilsyn af læge og sygeplejerske i en supplerende risikovurdering. Triagerinsalgoritmen: BSS-patienter BSS patienter (kategoriseringen er baseret på triagesygeplejerskens kliniske vurdering og kaldes i daglig tale "klinisk vurderings-patienter") har brug for tilsyn af læge men har ikke behov for en supplerende risikovurdering. Farvekategorierne afgør hvor tæt overvågning patienten kræver, og hvor lang tid der må gå, før der er tilsyn fra behandlende læge. Orange patient beskriver et forløb med et begrænset symptom eller skade, der ikke kræver akut overvågning, men som har brug for snarlig tilsyn af læge (inden ½ time) Gul patient beskriver et forløb med et begrænset symptom eller skade, og skal tilses af læge inden 1 time Grøn patient har normale vitalparametre, og behøver ingen umiddelbar behandling, men skal tilses af læge inden 1 time. Triageringsalgoritmen: FSS-patienter FSS patienter skal vurderes i en supplerende risikovurdering. Farvekategorierne afgør hvor tæt overvågning patienten kræver, og hvor lang tid der må gå, før der sker en supplerende risikovurdering af henholdsvis læge og sygeplejerske. Rød patient: patienten er kritisk syg og skal behandles umiddelbart. Rødt alarmforløb og rødt medicinsk forløb foregår primært på akutstuerne. 8

9 Orange patient: patienten mistænkes for at være alvorligt syg og skal overvåges, da det er en ustabil patient. Tilsyn af læge skal ske inden for 30 minutter for 90 % og 60 minutter for 100 % og af sygeplejerske inden 15 minutter. Gul patient: patienten har let påvirkede vitalparametre. Gule patienter skal ikke tilses før grønne, kun ud fra det tidspunkt de er ankommet til akutmodtagelsen. Tages altså efter tur. En gul patient skal tilses af læge inden for 1 time for 90%, 2 timer for 100%. Skal have foretaget supplerende risikovurdering af sygeplejerske inden for 30 minutter. Grønne vitalparametre: patienten har normale vitalparametre og indgår i risikovurderingen på lige fod med de patienter som har gule vitalparametre. Tages altså efter tur. Skal ses af læge inden for 1 time for 90%, 2 timer for 100%. Skal have foretaget supplerende risikovurdering af sygeplejerske inden for 90 minutter. Supplerende risikovurdering Triagering tildeler altså patienten et speciale og en afdeling, som er ansvarlig for den første medicinske risikovurdering, hvis dette vurderes nødvendigt. Den medicinske risikovurdering kaldes i denne sammenhæng en supplerende risikovurdering. Fordeling af et forløb, speciale og afdeling gøres ud fra en symptomliste. Symptomlisten er en Fordelingsnøgle, der indeholder 133 symptomer for sygdomme og skader. Den overvejende del af patientforløbene under TRIAGEN er foranderlige (foranderlig symptom eller skade; FSS), og patientens tilstand kan forværres eller forbedres. En løbende revurdering af ABCDE kriterierne og en supplerende risikovurdering er derfor nødvendig. 9

Vejledning til hvordan en borgers almene tilstand vurderes

Vejledning til hvordan en borgers almene tilstand vurderes Vejledning til hvordan en borgers almene tilstand vurderes SHS-teamet s sygeplejersker benytter altid ABCDE metoden 1 som systematisk gennemgang af alle borgere, når der skal laves en vurdering af borgerens

Læs mere

Pædiatrisk Tidlig Opsporing af Kritisk Sygdom

Pædiatrisk Tidlig Opsporing af Kritisk Sygdom Pædiatrisk Tidlig Opsporing af Kritisk Sygdom BESLUTNINGSALGORITME PTOKS Score Minimums observationsinterval Beslutningsalgoritme 0 Hver 12. time 1-2 Hver 6. time 3-5 Hver 4. time 6 Hver 2. time 7-8 Hver

Læs mere

BØRNE-TOKS handlingsalgoritme

BØRNE-TOKS handlingsalgoritme BØRNE-TOKS handlingsalgoritme TOKSscore Minimumsobservations interval Handlingsalgoritme Plejeansvar 0 Hver 12. Fortsæt scoring hver 12.. Scoringshyppigheden kan øges efter lægeordination. Øget hyppighed

Læs mere

Anafylaksi Diagnosticering & behandling Hans-Jørgen Malling

Anafylaksi Diagnosticering & behandling Hans-Jørgen Malling Anafylaksi Diagnosticering & behandling DAC Hans-Jørgen Malling Dansk AllergiCenter Region Hovedstaden Definition af anafylaksi Anafylaksi er en akut, potentielt livstruende tilstand, der skal erkendes

Læs mere

Multitraume. www.yngreortopaedkirurger.dk

Multitraume. www.yngreortopaedkirurger.dk Multitraume www.yngreortopaedkirurger.dk Multitraume kald Svært traumatiseret patient: En patient som efter fysisk traume har eller kan mistænkes at have livstruende læsion. En patient med betydende skade

Læs mere

Redskaber SCOR DIG SELV. Kvalitet i offentlige velfærdsydelser AMU 46977. Ikke relevant for jobfunktionen. Er på bar bund. Er usikker.

Redskaber SCOR DIG SELV. Kvalitet i offentlige velfærdsydelser AMU 46977. Ikke relevant for jobfunktionen. Er på bar bund. Er usikker. Redskaber SCOR DIG SELV Kvalitet i offentlige velfærdsydelser AMU 46977 Kan i det interne og eksterne samarbejde, medvirke til at understøtte og udvikle medicinhåndteringskvalitet i overgange mellem de

Læs mere

Brugervejledning Danish Emergency Process Triage - DEPT

Brugervejledning Danish Emergency Process Triage - DEPT Brugervejledning Danish Emergency Process Triage - DEPT Introduktion: Ved triage sorteres og prioriteres patienter med akut opstået sygdom efter den alvorlighedsgrad tilstanden præsenterer sig med i forhold

Læs mere

Når døden nærmer sig. Information til pårørende. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center

Når døden nærmer sig. Information til pårørende. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center Når døden nærmer sig Information til pårørende Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center De sidste levedøgn Når døden nærmer sig hos et alvorligt sygt menneske, opstår der ofte usikkerhed og spørgsmål

Læs mere

FØRSTEHJÆLP SKRIFTLIG PRØVE B

FØRSTEHJÆLP SKRIFTLIG PRØVE B Tid til rådighed: Reference: 20 minutter. Førstehjælpsbog anbefalet af Dansk Førstehjælpsråd Besvarelsen skal ske selvstændigt. Hvert spørgsmål indeholder en kort beskrivelse af en problemstilling, samt

Læs mere

De sidste levedøgn... Information til pårørende

De sidste levedøgn... Information til pårørende De sidste levedøgn... Information til pårørende Ældreservice www.skive.dk Denne pjece giver information om de forandringer, man hyppigst ser de sidste døgn i et menneskes liv. Pjecen er tænkt som et supplement

Læs mere

Lindrende behandling ved alvorlig sygdom. Når døden nærmer sig. Information til pårørende

Lindrende behandling ved alvorlig sygdom. Når døden nærmer sig. Information til pårørende Palliativt Team Vejle Lindrende behandling ved alvorlig sygdom Sct. Maria Hospice Center Når døden nærmer sig Information til pårørende rev. Marts 2009 De sidste levedøgn Når døden nærmer sig hos et alvorligt

Læs mere

En landsdækkende triagemodel

En landsdækkende triagemodel En landsdækkende triagemodel en optimering af det samlede patientforløb Jørn Munkhof Møller Ledende overlæge Akut og Traumecenter Aalborg Sygehus Program Introduktion til triage Proces i Triagearbejdsgruppen

Læs mere

Nordsjællands Hospital Anæstesiologisk Afdeling Kan vi lære af dette hjertestop?

Nordsjællands Hospital Anæstesiologisk Afdeling Kan vi lære af dette hjertestop? Anæstesiologisk Afdeling Kan vi lære af dette hjertestop? Mette Østergaard Ovl. Intensiv Afsnit 0531/0633 1 TOKS BOS EWS 2 EWS algoritme i simpel version EWS Handling ved stigende EWS 0 Mål x 2 per døgn

Læs mere

Førstehjælp ved kulilteforgiftning

Førstehjælp ved kulilteforgiftning Førstehjælp ved kulilteforgiftning Kulilte udvikles blandt andet ved ildebrand, udstødningsgasser fra motorer og ved dårlig forbrænding i anlæg, der forbrænder for eksempel gas, olie eller træ. Kulilten

Læs mere

FØRSTEHJÆLP. Hvad vi kan gøre her og nu, når uheldet er ude. Rødding Dyrehospital, Fagdyrlæge Gunnar Gram

FØRSTEHJÆLP. Hvad vi kan gøre her og nu, når uheldet er ude. Rødding Dyrehospital, Fagdyrlæge Gunnar Gram Hvad vi kan gøre her og nu, når uheldet er ude. Shock Kredsløbssvigt, dvs. ikke nok blod og dermed ilt ud i kroppens væv herunder hjernen. Hvis reaktionen ikke stoppes, skades nyrer, lever, hjerte og lunger,

Læs mere

Information til pårørende DE SIDSTE LEVEDØGN

Information til pårørende DE SIDSTE LEVEDØGN Information til pårørende DE SIDSTE LEVEDØGN Kære pårørende Denne pjece giver information om de forandringer, man hyppigst ser de sidste levedøgn i et menneskes liv. Pjecen er tænkt som et supplement

Læs mere

Astma Astmatisk bronkitis hos børn Patientvejledning, af Thomas Greibe.

Astma Astmatisk bronkitis hos børn Patientvejledning, af Thomas Greibe. Astma Astmatisk bronkitis hos børn Patientvejledning, af Thomas Greibe. Vejledning om Astma/Astmatisk bronkitis hos småbørn Astmatisk bronkitis hos småbørn er en meget almindelig sygdom. Ca. 20 % af alle

Læs mere

2.4 AKUTBEREDSKAB OG HJERTESTOP

2.4 AKUTBEREDSKAB OG HJERTESTOP Speciallæger i almen medicin Marit Runge & Helle Middelfart Rudersdalklinikken, Holte. 2.4 AKUTBEREDSKAB OG HJERTESTOP Dagens program: Formål: at sikre hurtig og kvalificeret behandling ved hjertestop

Læs mere

FØRSTEHJÆLP SKRIFTLIG PRØVE 1

FØRSTEHJÆLP SKRIFTLIG PRØVE 1 Tid til rådighed: Reference: 20 minutter. Førstehjælpsbog godkendt af Dansk Førstehjælpsråd Besvarelsen skal ske selvstændigt. Hvert spørgsmål indeholder en kort beskrivelse af en problemstilling, samt

Læs mere

Traumemodtagelse af børn Børneanæstesikursus i Tromsø 2014 Søren Stagelund Anestesiafdelingen UNN

Traumemodtagelse af børn Børneanæstesikursus i Tromsø 2014 Søren Stagelund Anestesiafdelingen UNN Børneanæstesikursus i Tromsø 2014 Søren Stagelund Anestesiafdelingen UNN Indhold Statistik Skadesmekanisme Struktureret tilgang til traumemodtagelse Fysiologiske og anatomiske forskelle fra voksne Radiologi

Læs mere

Hjælp til bedre vejrtrækning

Hjælp til bedre vejrtrækning Øre-næse-halskirurgisk Klinik Hjælp til bedre vejrtrækning ved lungekræft Patientinformation Øre-næse-halskirurgisk Klinik Finsensgade 35 6700 Esbjerg Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Lunger og kræftsygdom

Læs mere

Hvor meget haster det?

Hvor meget haster det? Hvor meget haster det? Målgruppe: Personale Nordjysk Praksisdag 2016 Præsentation Dannebrogsgade 19, 9700 Brønderslev Gitte Pedersen Lægesekretær Henrik Jensen Praktiserende læge Dagens program Hvordan

Læs mere

De sidste levedøgn Center for Velfærd & Omsorg Center for V

De sidste levedøgn Center for Velfærd & Omsorg Center for V De sidste levedøgn Center for Velfærd & Omsorg De sidste levedøgn De sidste levedøgn Når døden nærmer sig, opstår der tit usikkerhed og spørgsmål hos de nærmeste. Hvad kan man forvente i den sidste levetid?

Læs mere

Skader på luftveje og vejrtrækning

Skader på luftveje og vejrtrækning Skader på luftveje og vejrtrækning Åndedrættet anatomi Øvre luftvejr: Læber og næsebor Mund- og næsehule Svælg Strubelåg Nedre luftveje: Strube Stemmelæberne Luftrør Hovedbronkier Den største del af luftvejene

Læs mere

03-06-2013. Dykningens fysiologi Ryst aldrig en dykker! Dykningens minifysiologi

03-06-2013. Dykningens fysiologi Ryst aldrig en dykker! Dykningens minifysiologi Dykningens fysiologi Ryst aldrig en dykker! Dykningens minifysiologi Mål: Gasser i luftform og opløselighed i væsker. Udveksling af gas væv blod luft. Tryk og dybde. Respirationen regulering Hvaler og

Læs mere

Akuttilbud Aalborg - en del af Sygeplejen!

Akuttilbud Aalborg - en del af Sygeplejen! Akuttilbud Aalborg - en del af Sygeplejen! Hvad er Akuttilbud Aalborg? Akuttilbuddet består af: - 10 Akutpladser og 13 selvindskrivningspladser. - Udekørende funktion, hvor praktiserende læger eller hjemmesygeplejersker

Læs mere

Mulige læresituationer på modul 2.1

Mulige læresituationer på modul 2.1 Sydvestjysk Sygehus Mulige læresituationer på modul 2.1 FAM Observation, refleksion og deltagelse i 32 timer Der skal under forløbet udarbejdes en praksisbeskrivelse (praksisbeskrivelsen skal anvendes

Læs mere

Løsningsforslag : Øvelser til gentræning af sygdomsbehandling om bord

Løsningsforslag : Øvelser til gentræning af sygdomsbehandling om bord Løsningsforslag : Øvelser til gentræning af sygdomsbehandling om bord Marts 2015 Svar på øvelse 1. Forbrænding Forhold på skadestedet: Skab kort overblik på scenen og kontakt patienten. Nødflyt til nærmeste

Læs mere

Lungesygdomme. Astma og Kronisk Obstruktiv Lungelidelse

Lungesygdomme. Astma og Kronisk Obstruktiv Lungelidelse Lungesygdomme Astma og Kronisk Obstruktiv Lungelidelse http://www.irf.dk/dk/publikationer/maanedsblad/behandling_af_astma_og_kronisk_obstruktiv_.htm http://www.irf.dk/dk/publikationer/kol_rev.htm http://www.irf.dk/dk/publikationer/maanedsblad/akut_exacerbation_af_kol.htm

Læs mere

Jakob Willesen, Dyrlæge, PhD Hospital for Mindre Husdyrs Sygdomme

Jakob Willesen, Dyrlæge, PhD Hospital for Mindre Husdyrs Sygdomme Akut diagnostik og terapi & Monitorering af den kritiske patient Del II MK 30006 18. januar 2011 Jakob Willesen, Dyrlæge, PhD Hospital for Mindre Husdyrs Sygdomme Intensiv Care Unit (ICU) Courtesy of Bo

Læs mere

BEREDSKABSFORBUNDETS LANDSSTÆVNE

BEREDSKABSFORBUNDETS LANDSSTÆVNE SFORBUNDETS Side: 1/1 Dato: 06-1-011 Generelt: Konkurrencen omfatter korrekt prioritering ud fra princippet om, at standse ulykken herunder personlig sikring og sikre skadestedet. Behandlingen af livstruende

Læs mere

Færdselsrelateret førstehjælp Modul a 4 timer Instruktørvejledning

Færdselsrelateret førstehjælp Modul a 4 timer Instruktørvejledning Instruktøren: Skal selv udarbejde sin egen lektionsplan med en detaljeret planlægning af de enkelte emner, der bør være så aktiverende for kursisten som muligt, der skal lægges vægt på praktiske opgaver

Læs mere

Behandlingsinstruks: Håndtering af patienter med tracheostomi

Behandlingsinstruks: Håndtering af patienter med tracheostomi Behandlingsinstruks: Håndtering af patienter med tracheostomi Gyldig fra: 01-05-2015 Version: 5.0 Revideret: 10-2015 TORB Revideres senest: 10-10-2018 Udarbejdet af: Lægelig Direktør Matthias Giebner Anvendelsesområde:

Læs mere

Guide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme

Guide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme Guide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme Tre simple blodprøver kan forudsige, hvem af de 430.000 danske KOL-patienter, der er i størst risiko for at udvikle de følgesygdomme, der oftest

Læs mere

Information til patienten. Infektioner. - hos nyfødte og for tidligt fødte børn. Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest

Information til patienten. Infektioner. - hos nyfødte og for tidligt fødte børn. Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest Information til patienten Infektioner - hos nyfødte og for tidligt fødte børn Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest Infektioner hos nyfødte og for tidligt fødte Nyfødte børn kan få mange forskellige

Læs mere

Kender du din lungefunktion?

Kender du din lungefunktion? Kender du din lungefunktion? En pjece fra Danmarks Lungeforening www.lunge.dk Kend dine lunger Sundere lunger - livet igennem Danmarks Lungeforening arbejder for, at endnu flere danskere lever med sundere

Læs mere

Sådan træner du, når du er blevet opereret i hjertet og har fået skåret brystbenet op

Sådan træner du, når du er blevet opereret i hjertet og har fået skåret brystbenet op Sådan træner du, når du er blevet opereret i hjertet og har fået skåret brystbenet op Du er blevet opereret i hjertet og har fået dit brystben skåret op. Det betyder, at din vejrtrækning er påvirket efter

Læs mere

Hjertelig velkomme til Basal Hjerte-Lunge redning HLR

Hjertelig velkomme til Basal Hjerte-Lunge redning HLR Hjertelig velkomme til Basal Hjerte-Lunge redning HLR ved Anne Marie Christensen og Vibeke Hai Hjertestopsinstruktører Hyppighed i Danmark Ca. 3500 personer får hvert år hjertestop udenfor sygehusene.

Læs mere

Mennesker med demens kan sprogligt have svært ved at udtrykke, at de har smerter. Dette præsenterer en betydning plejemæssig udfordring, for at

Mennesker med demens kan sprogligt have svært ved at udtrykke, at de har smerter. Dette præsenterer en betydning plejemæssig udfordring, for at Mennesker med demens kan sprogligt have svært ved at udtrykke, at de har smerter. Dette præsenterer en betydning plejemæssig udfordring, for at forhindre underbehandling af de demente. Der tages udgangspunkt

Læs mere

Information til forældre om astma

Information til forældre om astma Information til forældre om astma Børnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Hvad er astma? Astma er en tilstand med en kombination af irriterede og hævede slimhinder i luftrørene og kramper i musklerne

Læs mere

Børnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Boulevarden 9 9000 Aalborg Tlf. 98130100. Information til forældre om astma

Børnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Boulevarden 9 9000 Aalborg Tlf. 98130100. Information til forældre om astma Information til forældre om astma Hvad er astma? Astma er en tilstand med en kombination af irriterede og hævede slimhinder i luftrørene og kramper i musklerne omkring luftrørene. De hævede slimhinder

Læs mere

Morsø kommune Subakut/Akut indsats (voksne)

Morsø kommune Subakut/Akut indsats (voksne) Morsø kommune Subakut/Akut indsats (voksne) Informationspjecen vedrører: Akutte og subakutte ydelser fra Morsø Kommunes hjemmepleje, som tilbud til praksislæger og vagtlæger i samarbejde om forebyggelse

Læs mere

EWS. Seminar ang. den Kritisk Syge Patient. Herlev April 2010. Lajla Vang BOH

EWS. Seminar ang. den Kritisk Syge Patient. Herlev April 2010. Lajla Vang BOH EWS Seminar ang. den Kritisk Syge Patient. Kort præsentation af EWS EWS (Early Warning Score) Alarmeringssystem. Pointudregning efter fastlagte fysiologiske parametre. Handling og involvering af plejepersonale/læge

Læs mere

Principper for sårbehandling og sårtyper

Principper for sårbehandling og sårtyper Principper for sårbehandling og sårtyper Mia Lund Produktspecialist/sygeplejerske Mölnlycke Health Care Wound Care Division Principper for sårbehandling Find årsagen til såret diagnose Primær behandling

Læs mere

NIV i praksis V. S Y G E P L E J E R S K E M A R L E N E V E S T E R G A A R D S Ø R E N S E N O U H S V E N D B O R G S Y G E H U S

NIV i praksis V. S Y G E P L E J E R S K E M A R L E N E V E S T E R G A A R D S Ø R E N S E N O U H S V E N D B O R G S Y G E H U S NIV i praksis V. S Y G E P L E J E R S K E M A R L E N E V E S T E R G A A R D S Ø R E N S E N O U H S V E N D B O R G S Y G E H U S Program Hvad er NIV, og hvorfor behandle med NIV Fysiologi og KOL i

Læs mere

12. semester Efterår 2009 BLOK 19 Den akutte patient, uge 20

12. semester Efterår 2009 BLOK 19 Den akutte patient, uge 20 12. semester Efterår 2009 BLOK 19 Den akutte patient, uge 20 Fredag d. 13. maj Kl. 8.00 15.00 Emil Aarestrup Forelæsninger Pauser og frokost indlagt Mandag d. 16. maj Kl. 8.00 11.10 15. st. aud Forelæsninger

Læs mere

Klinisk retningslinje for lindring af dyspnø hos voksne uhelbredeligt syge kræftpatienter.

Klinisk retningslinje for lindring af dyspnø hos voksne uhelbredeligt syge kræftpatienter. Dyspnoe Udarbejdet af: RN, PS, JG Revideret august 2013 Side 1 af 7 Titel Definition Klinisk retningslinje for lindring af dyspnø hos voksne uhelbredeligt syge kræftpatienter. Dyspnoe er en subjektiv oplevelse

Læs mere

Inspirationsmateriale til undervisning

Inspirationsmateriale til undervisning Inspirationsmateriale til undervisning Akut nødhjælp til ældre og handicappede 42922 Udviklet af: Bjarne Friis Pedersen Århus Social- og Sundhedsskole Olof Palmes Allé 8200 Århus N Tlf.: 87 41 26 26 Oktober

Læs mere

UDKAST 070915. Notat vedr. Tidlig opsporing, herunder TOBS

UDKAST 070915. Notat vedr. Tidlig opsporing, herunder TOBS UDKAST 070915 Notat vedr. Tidlig opsporing, herunder TOBS Indledning Af sundhedsaftalen 2015 2018 fremgår det, at kommunerne i løbet af aftaleperioden skal iværksætte Tidlig Opsporing af Begyndende Sygdom

Læs mere

Center for Sundhed & Pleje, Faxe Kommune.

Center for Sundhed & Pleje, Faxe Kommune. Frederiksgade 9 4690 Haslev Telefon 56 20 30 00 Telefax 56 20 30 01 www.faxekommune.dk Titel: Instruks for sygeplejefaglige optegnelser, inklusiv plan for plejen og behandling Gældende for: Ansvarlig:

Læs mere

Objektiv undersøgelse af lunger stet. p. Færdighedstræning B7, Medicin, bachelor, SDU

Objektiv undersøgelse af lunger stet. p. Færdighedstræning B7, Medicin, bachelor, SDU Objektiv undersøgelse af lunger stet. p. Færdighedstræning B7, Medicin, bachelor, SDU Læringsmål Den studerende forventes efter endt undervisning, selvstændigt at kunne foretage objektiv undersøgelse af

Læs mere

Grundkursus i førstehjælp

Grundkursus i førstehjælp Bestemmelser for funktionsbestemte uddannelser i redningsberedskabet 5. del, afsnit 6, side 1 Grundkursus i førstehjælp Formål Formålet med uddannelsen er, at deltagerne tilegner sig teoretisk forståelse

Læs mere

AT VIDE HVAD MAN IKKE VED, ER DOG EN SLAGS ALVIDENHED

AT VIDE HVAD MAN IKKE VED, ER DOG EN SLAGS ALVIDENHED AT VIDE HVAD MAN IKKE VED, ER DOG EN SLAGS ALVIDENHED SOSU SUN 21/5-2015 At komme i gang med simulationsundervisning PLUDSELIG VAR HAN DER ANBEFALING 1 Definer læringsbehovene først og undersøg så herefter,

Læs mere

Faktaark til pressen HSMR og Operation Life

Faktaark til pressen HSMR og Operation Life N O T A T 21-09-2007 Faktaark - presse 24. september 2007 Faktaark til pressen HSMR og Operation Life HSMR viser antallet af dødsfald på et sygehus eller i en region som procent af det gennemsnitlige antal

Læs mere

Kredsløb. Lungerne, den indre og ydre respiration

Kredsløb. Lungerne, den indre og ydre respiration Kredsløb Under udførelse af arbejde/ idræt skal musklerne have tilført ilt og næringsstoffer for at kunne udvikle kraft/energi. Energien bruges også til opbygning af stoffer, fordøjelse, udsendelse af

Læs mere

FØRSTEHJÆLP SKRIFTLIG PRØVE A

FØRSTEHJÆLP SKRIFTLIG PRØVE A Tid til rådighed: 20 minutter. Reference: Førstehjælpsbog anbefalet af Dansk Førstehjælpsråd Besvarelsen skal ske selvstændigt. Hvert spørgsmål indeholder en kort beskrivelse af en problemstilling, samt

Læs mere

Information fra Ergoterapi- og Fysioterapiafdelingen

Information fra Ergoterapi- og Fysioterapiafdelingen Information fra Ergoterapi- og Fysioterapiafdelingen Information og træning til patienter der er opereret i lungerne Ved den operation du har fået foretaget, har man skåret i brystkassen, og det betyder,

Læs mere

Astmamedicin. lungesygdommen KOL.

Astmamedicin. lungesygdommen KOL. Astmamedicin Denne brochure handler om medicin til behandling af astma. En medicin, der også bliver brugt mod astmatisk bronkitis hos børn og til behandling af voksne med lungesygdommen KOL. Hvad er astma?

Læs mere

Palliativ indsats for personer med demens.

Palliativ indsats for personer med demens. Palliativ indsats for personer med demens. Kunsten at erkende en forestående terminal fase. Connie Engelund Holmegårdsparken copyright Holmegårdsparken www.holmegaardsparken.dk Kort om Holmegårdsparken

Læs mere

Åreknuder i spiserøret

Åreknuder i spiserøret Hillerød Hospital Kirurgisk afdeling Åreknuder i spiserøret Patient og pårørendeinformation Patientinformation Maj 2011 Forfatter: Afdelingslæge Gustav From Kirurgisk Afdeling Hillerød Hospital Kirurgisk

Læs mere

Livreddende førstehjælp Modul a 3 timer Instruktørvejledning

Livreddende førstehjælp Modul a 3 timer Instruktørvejledning Instruktøren: Skal selv udarbejde sin egen lektionsplan med en detaljeret planlægning af de enkelte emner, der bør være så aktiverende for kursisten som muligt, der skal lægges vægt på praktiske opgaver

Læs mere

De sidste levedøgn. Pleje og Omsorg

De sidste levedøgn. Pleje og Omsorg De sidste levedøgn Pleje og Omsorg De sidste levedøgn Sundhedsteamet Når døden nærmer sig hos et alvorligt sygt menneske, oplever de nærmeste ofte usikkerhed. Man kan føle sig fortabt og være angst for

Læs mere

Idræt og Astma. Information til trænere og idrætslærere

Idræt og Astma. Information til trænere og idrætslærere Idræt og Astma Information til trænere og idrætslærere Hvorfor skal børn og unge med astma træne? Astma Du møder mange, der har astma Som underviser i idræt kan du ikke undgå at møde børn med astma. 7%

Læs mere

DE SIDSTE LEVEDØGN. - kendetegn på at døden er nær. Denne pjece er tænkt som en mulig støtte til pårørende i en vanskelig tid.

DE SIDSTE LEVEDØGN. - kendetegn på at døden er nær. Denne pjece er tænkt som en mulig støtte til pårørende i en vanskelig tid. DE SIDSTE LEVEDØGN - kendetegn på at døden er nær Denne pjece er tænkt som en mulig støtte til pårørende i en vanskelig tid. Hospice Djursland Maj 2012 Kære pårørende Ethvert menneskes dødsproces er særegen.

Læs mere

Opsporing af kritisk syge patienter og træning af personale

Opsporing af kritisk syge patienter og træning af personale Opsporing af kritisk syge patienter og træning af personale Lone Fuhrmann, Anders Perner, Anne Lippert, Doris Østergaard, Dansk Institut for Medicinsk Simulation, og Rigshospitalet, Region Hovedstaden

Læs mere

Evt Furosemid 40 80 mg i.v. ved lungestase og BT > 110

Evt Furosemid 40 80 mg i.v. ved lungestase og BT > 110 Akut koronar syndrom 1. Ring 112 2. IV-adgang: morfin 5-10 mg ved BT > 110 3. Iilt: 10-15 L/min på maske 4. NG subl 1-2 pust (0,4 mg/dosis) ved BT > 110, kan gentages efter behov. OBS! Behandling for erektil

Læs mere

Den akutte patient, Blok 19. Ugekursus 12. semester

Den akutte patient, Blok 19. Ugekursus 12. semester 12. semester Efterår 2009 BLOK 19 Den akutte patient, uge 50 Mandag d. 13. december Kl. 8.00 15.00 Aud. WP 25 Forelæsninger Pauser og frokost indlagt Tirsdag d. 14. december Kl. 8.00 11.10 Aud. WP 25 Forelæsninger

Læs mere

Samarbejde med MAT gør det en forskel for patienten? Ort. konf. marts 2013 MAT 1

Samarbejde med MAT gør det en forskel for patienten? Ort. konf. marts 2013 MAT 1 Samarbejde med MAT gør det en forskel for patienten? Ort. konf. marts 2013 MAT 1 Emner og spørgsmål Hvilken effekt har det haft at måle EWS, TOKS? Hvordan samarbejdet fungerer mellem sengeafdelingen og

Læs mere

Caspershus. Til den, der står over for at skulle miste en nærtstående.

Caspershus. Til den, der står over for at skulle miste en nærtstående. Caspershus Til den, der står over for at skulle miste en nærtstående. Ud over informationen i denne folder, står vi naturligvis altid til rådighed med støtte, råd og vejledning. Det er meget individuelt,

Læs mere

HJERTESVIGT. (Nedsat pumpefunktion af hjertet) VEJLEDNING TIL PATIENTER

HJERTESVIGT. (Nedsat pumpefunktion af hjertet) VEJLEDNING TIL PATIENTER HJERTESVIGT (Nedsat pumpefunktion af hjertet) VEJLEDNING TIL PATIENTER Pjecen Hjertesvigt er tilegnet patienter med nedsat pumpefunktion af hjertet. Vi håber, den kan være med til at afdramatisere sygdommen

Læs mere

ATLS og ABC Initial håndtering af traumepatienter

ATLS og ABC Initial håndtering af traumepatienter ATLS og ABC Initial håndtering h af traumepatienter Lecky F, Bryden D, Little R, Tong N, Moulton C. Emergency intubation for acutely ill and injured patients. Cochrane Database of Systematic Reviews 2008,

Læs mere

Håndtering af tilskadekomne

Håndtering af tilskadekomne Håndtering af tilskadekomne Den gyldne time / den gyldne periode Sene dødsfald - 2 til 5 uger efter ulykkesøjeblikket - Typisk pga. blodforgiftning og organsvigt 20% Umiddelbar dødsfald - I ulykkesøjeblikket

Læs mere

Patientinformation. Iltbehandling. Vælg farve. Kvalitet Døgnet Rundt. Medicinsk Center Klinik for Lungesygdomme og kræftsygdomme

Patientinformation. Iltbehandling. Vælg farve. Kvalitet Døgnet Rundt. Medicinsk Center Klinik for Lungesygdomme og kræftsygdomme Patientinformation Iltbehandling Vælg farve Kvalitet Døgnet Rundt Medicinsk Center Klinik for Lungesygdomme og kræftsygdomme 2 Hvorfor iltbehandling? Når lungefunktionen er så dårlig, at iltindholdet i

Læs mere

TraumeCenter. Rigshospitalets

TraumeCenter. Rigshospitalets Sygeplejen til patienter i akutte og livstruende situationer/tilstande Traumesygeplejerske Heidi Vestergaard Traumesygeplejerske Mads Riise Den 29 marts 2017 Somatiske sygdomme fra A til Z Kend symptomerne

Læs mere

Hospice Sydvestjylland

Hospice Sydvestjylland Formål Definition og terminologi Baggrund At KIG-dyspnoe udarbejder redskaber for god klinisk praksis for pleje og behandling af patient med dyspnoe. Formålet er : - lindre patientens ubehag - afhjælpe

Læs mere

Introduktion for nyansatte læger og sygeplejersker på Sygehus Thy-Mors

Introduktion for nyansatte læger og sygeplejersker på Sygehus Thy-Mors Introduktion for nyansatte læger og sygeplejersker på Sygehus Thy-Mors Plantegning - akutbygningen Akutmodtagelse Én indgang til Sygehus Thy- Mors for akutte patienter 24/ 7/ 365 Specialisten mest mulig

Læs mere

Hypotermi. Hypotermiens faser. Kilde: Fiskeriets Arbejdsmiljøråd

Hypotermi. Hypotermiens faser. Kilde: Fiskeriets Arbejdsmiljøråd Hypotermi Under minutter så hurtigt synker mange skibe. Med så kort varsel skal du på forhånd vide, hvad du skal gøre i en nødsituation. Her følger nogle gode råd om, hvordan du holder varmen, hvis du

Læs mere

Vejrtrækning pust nyt liv og livskraft ind i din krop

Vejrtrækning pust nyt liv og livskraft ind i din krop Vejrtrækning pust nyt liv og livskraft ind i din krop Der er et ordsprog, der lyder: Åndedræt er liv, og det kan ikke siges bedre. Du trækker vejret for at leve, og din livskvalitet bliver påvirket af,

Læs mere

1. udgave. 1. oplag. 2010. Foto: NN. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 1179

1. udgave. 1. oplag. 2010. Foto: NN. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 1179 1. udgave. 1. oplag. 2010. Foto: NN. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 1179 BRYSTSMERTER (ANGINA PECTORIS) OG BLODPROP I HJERTET Kend symptomerne og reagér hurtigt HVAD ER ANGINA PECTORIS? Angina pectoris

Læs mere

Hvilke problemer kan opstå, hvis det trykkede hoved ikke løsnes helt op? En introduktion til Osteopati for spædbørn og større børn

Hvilke problemer kan opstå, hvis det trykkede hoved ikke løsnes helt op? En introduktion til Osteopati for spædbørn og større børn En introduktion til Osteopati for spædbørn og større børn Det er en almindelig opfattelse at spædbørn og børn ikke bør have nogen strukturel stress eller spænding i sin krop, fordi de er så unge. Virkeligheden

Læs mere

Vikar-Guide. 1. Fælles gennemgang: Vurder om eleverne i klassen kan læse afsnittet om lungerne, eller om det vil være en fordel, at du læser det højt.

Vikar-Guide. 1. Fælles gennemgang: Vurder om eleverne i klassen kan læse afsnittet om lungerne, eller om det vil være en fordel, at du læser det højt. Vikar-Guide Fag: Klasse: OpgaveSæt: Biologi 8. klasse Hvad ved du om lungerne? 1. Fælles gennemgang: Vurder om eleverne i klassen kan læse afsnittet om lungerne, eller om det vil være en fordel, at du

Læs mere

Blodtrk. Her i denne rapport, vil jeg skrive lidt om de røde blodlegmer og om ilttilførsel.

Blodtrk. Her i denne rapport, vil jeg skrive lidt om de røde blodlegmer og om ilttilførsel. Blodtrk Her i denne rapport, vil jeg skrive lidt om de røde blodlegmer og om ilttilførsel. Emad Osman 29-10-2007 Indledning I de sidste par uger har vi på skolen haft temaet krop og sundhed, og på grund

Læs mere

Formål: At patientens dyspnø lindres og patientens livskvalitet fysisk, psykisk og socialt øges.

Formål: At patientens dyspnø lindres og patientens livskvalitet fysisk, psykisk og socialt øges. Hospice Sønderjylland Oprettet d.18.03.13 af: JM, TK, BP, EJO, BD. Sidst revideret d. af: Pleje og behandling af patienter med dyspnø Godkendt d. 19.03.2013 af: HLE Skal revideres d. 19.03.2015 af KIG

Læs mere

Baggrundsoplysninger (udfyldes for begge patientkategorier)

Baggrundsoplysninger (udfyldes for begge patientkategorier) REGISTRERINGSSKEMA Akut mave-tarm kirurgi Der udfyldes registreringsskema for patient med inklusionskriterierne: Akut øvre gastrointestinal blødning patienter med akutte kliniske symptomer: Hæmatemese,

Læs mere

Iliaca-Femoral Bypass

Iliaca-Femoral Bypass Til patienter og pårørende Iliaca-Femoral Bypass Operation på bækkenpulsåren Vælg billede Vælg farve Karkirurgisk Afdeling Hovedpulsåren løber fra hjertet og ned i bughulen, hvor den forsyner de indre

Læs mere

Astmamedicin til astmatisk bronkitis småbørn

Astmamedicin til astmatisk bronkitis småbørn Astmamedicin til astmatisk bronkitis småbørn Hurtigt virkende anfaldsmedicin Medicinen hedder fortrinsvis: Airomir eller Ventoline, Anfaldsmedicin indeholder B-2 agonist. Musklerne slapper af, så luftvejene

Læs mere

Bliv klogere på din sundhed. Medarbejderens egen sundhedsmappe

Bliv klogere på din sundhed. Medarbejderens egen sundhedsmappe Projekt Sund Medarbejder Bliv klogere på din sundhed Medarbejderens egen sundhedsmappe I samarbejde med Bliv klogere på din sundhed Navn: Dato: Du har nu mulighed for at komme igennem forskellige målinger,

Læs mere

KRISE I AKUTMODTAGELSEN- HAR VI DE RETTE LÆGER? Søren W Rasmussen Ledende overlæge. Akutafdelingen. Holbæk Sygehus

KRISE I AKUTMODTAGELSEN- HAR VI DE RETTE LÆGER? Søren W Rasmussen Ledende overlæge. Akutafdelingen. Holbæk Sygehus KRISE I AKUTMODTAGELSEN- HAR VI DE RETTE LÆGER? Søren W Rasmussen Ledende overlæge Akutafdelingen Holbæk Sygehus 1 CV: Søren W Rasmussen Cand. Med; KU 1984. Speciallæge i Ortopædkirurgi 1997. 2002-2007.

Læs mere

KOL. Kronisk Obstruktiv Lungesygdom. KOL (kronisk obstruktiv lungesygdom) er en betegnelse, som omfatter kronisk bronkitis og emfysem.

KOL. Kronisk Obstruktiv Lungesygdom. KOL (kronisk obstruktiv lungesygdom) er en betegnelse, som omfatter kronisk bronkitis og emfysem. KOL skyldes sædvanligvis tobaksrygning. Det er derfor, sygdommen også kaldes for»rygerlunger«. Symptomerne er hoste og kortåndethed. Den vigtigste behandling er ophør med rygning. Forskellig inhaleret

Læs mere

Tværsektorielt Callcenter. Et samarbejdsprojekt mellem Almen praksis, de tre kommuner i Midtklyngen og Akutafdelingen HE Midt.

Tværsektorielt Callcenter. Et samarbejdsprojekt mellem Almen praksis, de tre kommuner i Midtklyngen og Akutafdelingen HE Midt. Tværsektorielt Callcenter Et samarbejdsprojekt mellem Almen praksis, de tre kommuner i Midtklyngen og Akutafdelingen HE Midt. Tværsektorielt Callcenter 1 årigt projekt Formål: Udbrede kendskabet til de

Læs mere

undersøgelse i lægeuddannelsen?

undersøgelse i lægeuddannelsen? Hvordan optimeres den objektive undersøgelse i lægeuddannelsen? Temadag Det Medicinske Selskab Doris Østergaard, DIMS, Region H Oversigt Hvilke problemer har den objektive undersøgelse? Hvilke fordele

Læs mere

Tilmelding sker via www.efteruddannelse.dk for AMU-uddannelserne. For de øvrige kurser sker tilmeldingen via skolens hjemmeside www.sosufyn.

Tilmelding sker via www.efteruddannelse.dk for AMU-uddannelserne. For de øvrige kurser sker tilmeldingen via skolens hjemmeside www.sosufyn. Social- og Sundhedsskolen Fyn Efter- og videreuddannelse Vestre Stationsvej 8-10 5000 Odense C Telefon 63 10 27 00 E-mail kursus@sosufyn.dk www.sosufyn.dk Frste hjælp Uddannelser i førstehjælp Vi vil med

Læs mere

TIL PÅRØRENDE. om hjernedød og organdonation

TIL PÅRØRENDE. om hjernedød og organdonation TIL PÅRØRENDE om hjernedød og organdonation VÆRD AT VIDE At miste en nærtstående er en af de sværeste oplevelser, vi kan komme ud for i livet. Midt i meningsløsheden kan det være vanskeligt at forstå og

Læs mere

Værd at vide om Bedøvelse ved operation. Patientinformation. Anæstesi / Operation Afdeling Z

Værd at vide om Bedøvelse ved operation. Patientinformation. Anæstesi / Operation Afdeling Z Værd at vide om Bedøvelse ved operation Patientinformation Anæstesi / Operation Afdeling Z Før bedøvelsen Før du skal opereres, skal du tale med en anæstesilæge om den forestående bedøvelse. Ved denne

Læs mere

12. At beskrive et problem specifikt og præcist

12. At beskrive et problem specifikt og præcist 12. At beskrive et problem specifikt og præcist A) Vær specifik, når du beskriver problemet. Hvem var til stede? Hvad skete der nøjagtigt? Hvor var du? Hvornår skete det? Hvordan forløb det? ikke fokusere

Læs mere

Lungebetændelse/ Pneumoni

Lungebetændelse/ Pneumoni Lungebetændelse/ Pneumoni Information til patienter Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Sengeafsnit M1/M2/M3 Hvad er lungebetændelse? Du er indlagt med en lungebetændelse/pneumoni, som er en

Læs mere

ASTMA ASTMA. ved man ikke med sikkerhed. Nogle astmatikere har også allergi.

ASTMA ASTMA. ved man ikke med sikkerhed. Nogle astmatikere har også allergi. Astma ASTMA Astma er en sygdom i luftvejene, der kan starte når som helst i livet oftest som barn, men også som voksen eller ældre. Astma kan være arveligt, men hvad der udløser sygdommen hos nogle og

Læs mere

Kropslige øvelser til at mestre angst

Kropslige øvelser til at mestre angst Fysioterapien 2015 Psykiatrisk Center Nordsjælland Psykiatrisk Center Nordsjælland Kropslige øvelser til at mestre angst Om pjecen I denne pjece kan du læse om, hvad der sker i kroppen, når du får angst,

Læs mere

Sygeplejefaglige kompetencer Akutafdelingen, Hospitalsenheden Vest (HEV)

Sygeplejefaglige kompetencer Akutafdelingen, Hospitalsenheden Vest (HEV) Sygeplejefaglige kompetencer Akutafdelingen, (HEV) Denne skrivelse omfatter et bud på de kompetencer der skal være til stede fremover hos sygeplejersker i Akutafdelinger i Regionen. Det overordnede mål

Læs mere

Forebyggelse af akut kritisk forværring ved hjælpe af et Early Warning Score system

Forebyggelse af akut kritisk forværring ved hjælpe af et Early Warning Score system Forebyggelse af akut kritisk forværring ved hjælpe af et Early Warning Score system Gitte Bunkenborg Ph.d. stud. Lunds Universitet, Udviklingssygeplejerske, Hvidovre Hospital Intensiv Terapiafsnit 542

Læs mere