Modtagelse og behandling af akut syg patient materiale til print

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Modtagelse og behandling af akut syg patient materiale til print"

Transkript

1 Modtagelse og behandling af akut syg patient materiale til print Dette materiale er en del af e-learningkurset Modtagelse og behandling af akut syg patient, udarbejdet af DIMS og E-learningenheden i samarbejde med Akutmodtagelsen på Herlev Hospital. Sidst opdateret: 21. oktober 2010 Indhold ABCDE systematikken...2 Formålet med ABCDE systematikken...2 Hvorfor bruge ABCDE?...2 Start altid med A (airway)...2 Kliniske tegn:...2 Hvad gør jeg ved et A problem?...3 Når du har løst patientens A problem fortsættes til B (breathing)...3 Kliniske tegn på en vejrtrækningsbesværet patient kan være:...3 Hvad gør jeg ved et B problem?...3 Når du har løst patientens A og B problem fortsættes til C (cirkulation)...3 Kliniske tegn på en cirkulatorisk påvirket patient er:...3 Hvad gør jeg ved et C problem?...4 Når du har løst patientens A, B og C problem fortsættes til D (disability)...4 Kliniske tegn på en bevidsthedspåvirket patient er:...4 Hvad gør jeg ved et D problem?...4 Efter A, B, C og D fortsættes med E (exposure/environment)...5 Hvad gør jeg ved et E problem?...5 Se-føl-lyt...5 Hvad ser jeg?...5 Hvad føler jeg?...5 Hvad lytter jeg til?...5 OBS-kriterier Respiration...6 OBS-kriterier Cirkulation...6 OBS-kriterier Bevidsthedsniveau...6 Triage...7 Formålet med triage...7 Hvad er triage?...7 Hvorfor udføres triage?...8 Hvordan udføres triage?...8 Triagerinsalgoritmen: BSS-patienter...8 Triageringsalgoritmen: FSS-patienter...8 Supplerende risikovurdering...9 1

2 ABCDE systematikken Formålet med ABCDE systematikken ABCDE systematikken er en arbejdsmetode, der bidrager til at skabe overblik ved hjælp af en enkel, ensrettet og systematisk vurdering af patienten. Ved anvendelse af ABCDE systematikken laver du en VURDERING af patienten. Den vurdering er dit udgangspunkt for, hvordan du skal behandle patienten. Med anvendelse af ABCDE systematikken skal du ud fra brugen af dine sanser kunne HANDLE hvis patienten ikke har normal tilstand i ABCDE kriterierne. Ved at handle menes der at stabilisere patientens tilstand, så nærmere undersøgelse, diagnostik og behandling kan påbegyndes under rolige forhold. Diagnosearbejdet har ikke plads i din vurdering af patientens ABCDE problem. Her er det vigtigt, at du, med dine observationer, kan afhjælpe de problematikker du finder, så du kan undgå, at patientens problem forværres. Ud fra din VURDERING og OVERVÅGNING af patienten, skal du nu SKELNE mellem flere problemstillinger, så du først behandler det, som er mest livstruende for patienten! Hvorfor bruge ABCDE? ABCDE systematikken hjælper dig til at prioritere, når du står med en akut dårlig patient, så du først behandler det, som er mest livstruende for patienten! Start altid med A (airway) Patienten med øvre obstruerede luftveje (A-problem) er truet, hvis luften ikke kan passere frit frem og tilbage i luftvejene. Patienten vil dø inden for få minutter, hvis problemet ikke løses. Derfor skal luftvejsproblemer løses først. Der kan være tale om en hel eller delvis øvre obstruktion: hel obstruktion ses ved total aflukning af luftvejene. Der er ingen respirationslyde ved mund eller næse. Delvis obstruktion høres når vejrtrækningslyden er pibende og/eller hvæsende, fordi passagen af luft er delvis blokeret. Som fx hos patienter med inspiratorisk stridor pga. hævelse i øvre luftvej. Kliniske tegn: Hel obstruktion ses når brystkassen bevæger sig paradokst; en bølgende bevægelse af brystkassen fra bryst til abdomen, fordi luften hverken kommer ind eller ud En hel eller delvis obstrueret luftvej er også, når patientens svælg er obstrueret af tungen, madrester, protese, eller andet. Hel obstruktion ses ved total aflukning af luftvejene. Der er ingen respirationslyde ved mund eller næse. Bevidsthedspåvirkning/bevidstløshed hvor patienteningen, eller nedsatte, reflekser har til at kunne afværge opkast i at komme i luftrøret (aspiration), hører også under kategorien truet luftvej. Denne 2

3 situation kræver tracheal-intubation. Hvad gør jeg ved et A problem? 1. Vurderer om patienten er vågen og kan tale. Hvis ikke, ser i munden for fremmedlegemer, skaber frie luftveje og ser-føler-lytter efter vejrtrækning (ser om brystkassen hæver og sænker sig, lytter/føler om der er luftskifte over næse og mund). 2. Fjerner evt. fremmedlegemer (protese, mad, slim, opkast, blod) fra svælget. Sætter patienten op, eller alternativt lægger patienten i sideleje og trækker kæben frem, hvorved tungen ikke falder tilbage og obstruerer svælget (ses specielt hos bevidsthedspåvirkede). 3. Giver 10 liter ren ilt på iltmaske med reservoir. 4. Kalder hjælp. Når du har løst patientens A problem fortsættes til B (breathing) En patient med vejrtrækningsbesvær (B-problem) vil have en påvirket udveksling af ilt (O2) og kuldioxid (CO2) i lungerne. Det kan føre til respiratorisk svigt med cirkulatorisk svigt til følge. Kliniske tegn på en vejrtrækningsbesværet patient kan være: Patienten bruger alle muskler i brystkassen på at trække vejret. Dette ses som indtrækninger ved kravebenet, mellem ribbenene og under ribbens-kurvaturen. Patienten er svedende, rødblussende, perifer kold, bleg eller cyanotisk. Vejrtrækningen er besværet på en sådan måde, at udvekslingen af ilt og kuldioxid sker insufficient. Som fx hos KOL patienter. Deres vejrtrækningsmønster er kendetegnet ved en forlænget ekspiration. På ekspirationen er der en pibende og/eller hvæsende lyd pga. bronchospasme (forsnævret bronchiegrene). Lungerne er fyldt med luft, som patienten kun meget langsomt kan komme af med pga. de forsnævrede bronchiegrene (deraf den forlængede ekspiration og den pibende lyd). Den betændelsesagtige tilstand i bronkiegrene og alveoler medfører, at patienten ofte har en øget dannelse af sekret i luftvejene, hvorfor disse patienter er besværet af sekretionophobning. En del patienter udvikler emfysem, taber i vægt, udvikler tiltagende træthed samt hviledyspnø (åndedrætsbesvær i hvile). Hvad gør jeg ved et B problem? 1. Giver 10 liter ren ilt på iltmaske med reservoir 2. Behandler udløsende faktor (lungeødem, KOL, astma, medicinoverdosering, etc.) 3. Kalder evt. hjælp Når du har løst patientens A og B problem fortsættes til C (cirkulation) En patient med lavt blodtryk (C-problem) vil have nedsat transport af ilt fra blodet til organerne. Det kan føre til cirkulatorisk svigt, men også påvirke vitale organer som hjerne, nyrer og hjerte. Kliniske tegn på en cirkulatorisk påvirket patient er: Patienten er kold og bleg som tegn på en perifer karsammentrækning (vasokonstriktion). Kapilærfyldningstiden er over 2 sekunder efter tryk på huden i 5 sekunder og er et udtryk for en 3

4 perifer vasokonstriktion med nedsat perfusion (blodgennemstrømning) til det perifere væv. Forlænget kapilærrespons kan være et tidligt tegn på cirkulatorisk svigt. Patienten kan være bevidsthedspåvirket: urolig og kan ikke sidde stille, har akut opstået forvirring, og/eller hallucinationsom tegn på nedsat blodgennemstrømning til hjernen (cerebral hypoperfusion). Ved hypovolæmi (mindsket blod- eller væskevolumen) er blodtryksfald et klinisk tegn der kommer sent i forløbet, hvorfor det er vigtigt at bemærke,om hjertefrekvensen er normal. Hvis den er forhøjet, kan det være et tegn på, at patienten prøver at kompensere for det lave blodtryk. Hvis hjertefrekvensen er for lav, kan det være et tegn på, at patienten ikke længere kan kompensere for det lave blodtryk og erved at gå i cirkulatorisk shock. Hvad gør jeg ved et C problem? 1. Giver 10 liter ren ilt på iltmaske med reservoir 2. Etablerer IV adgang - gerne 2 3. Behandler med IV væske (NaCl) 20 ml/kg såfremt der ikke er tegn på akut lungeødem. Giver evt. yderligere væske. 4. Kalder hjælp. Når du har løst patientens A, B og C problem fortsættes til D (disability) D står for disability (vurdering af neurologisk tilstand). Først når A, B og C er sikret, vurderes patientens bevidsthedsniveau og neurologiske tilstand. Kliniske tegn på en bevidsthedspåvirket patient er: Patienten er ikke klar og relevant mentalt i forhold til eksempelvis tid og sted, har akut opstået forvirring og/eller er hallucineret. Patienten kan have kramper, være motorisk urolig, ude af stand til at sidde stille eller være i ro. At patienten er bevidsthedssløret, kan skyldes, at han/hun har et blodsukker under 3 mmol. Hvis patienten er dybt bevidstløs, er luftvejene truede, og patienten har et A-problem gå straks tilbage til A og løs patientens A-problem. I akutmodtagelsen er fokus primært på de systemiske komplikationer ved cerebral svigt, altså iltmangel i blodet (hypoxæmi), lavt blodtryk (hypotension), forhøjet kuldioxidindhold i blodet (hypercapni), for lavt kuldioxidindhold i blodet (hypocapni), temperatur forhøjelser og på blodmangel (anæmi). Hvad gør jeg ved et D problem? 1. Behandler hypoxæmi (iltmangel i blodet) som under C 2. Behandler hypovolæmi som under C 3. Konstaterer om blodsukkeret er lavt (afslører hypoglykæmi, diabetisk ketoacidose) Samtidig vurderes patientens motoriske uro og mentale tilstand i øvrigt (har han akut opstået 4

5 forvirring, er han hallucineret, svarer han relevant på spørgsmål om tid og sted) for at bedømme cerebral påvirkning, og især ændring af denne, fordi bevidsthedsændringer ofte ses som led i forværring af et sygdomsforløb. Efter A, B, C og D fortsættes med E (exposure/environment) E står for exposure/environment (eksponering/omgivelser). Som det sidste vurderes hele patienten afklædt mhp. hud, sår, trykskader, brud, øvrig sygdom, etc. Samtidig danner man sig et overblik over ydre omstændigheder, der kan have betydning for patienten. Hvad gør jeg ved et E problem? 1. Orienterer dig om patienten har sår, tryk eller brud 2. Måler temperatur. Temperaturforhøjelse ses ofte i forbindelse med en infektion. Temperaturforhøjelse over 38 grader C skal tages alvorligt og fokus skal søges. Se-føl-lyt Du vurderer din patient ved brug af dine sanser: Ved brug af de oplysninger du får fra, det du SER-FØLER-LYTTER, kan du vurdere, om din patient har NORMALE parametre i ABCDE kategorierne. Hvad ser jeg? - Vejrtrækning: Er den besværet/hurtig/langsom? - Hud: Er patienten bleg/ cyanotisk/rødblussende? - Bevidsthedstilstand: Er patienten vågen/sovende/bevidstløs/motorisk urolig/har patienten akut opstået forvirring? Hvad føler jeg? - Hud: føles den kølig/varm /klam /svedig/er der forskel på huden perifert og centralt? Hvad lytter jeg til? - Vejrtrækning: Er vejrtrækningen hvæsende/pibende/hel eller delvis obstrueret? - Bevidsthedstilstand: Er patienten relevant i sin tale/taler patienten uklart (sort)? - Oplysninger fra patienten: Klager patienten over smerter /ubehag/kvalme? På baggrund af den systematiske observation og måling af vitalparametre kan det afgøres, om en patient har tidlige tegn på organsvigt/sepsis og dermed kan være kritisk syg. 5

6 OBS-kriterier Respiration Patienten har en IKKE NORMAL respiration når: - Saturationen hos patienten er under 90 % - Respirationsfrekvensen er under 8/min (hypoventilation) eller over 20/min (hyperventilation). Tæl respirationsfrekvens fordi: En patient med nedsat saturation ofte vil hyperventilere i et forsøg på at øge iltoptagelsen i lungerne. Hyperventilerer patienten i længere tid, opstår der på et tidspunkt udtrætning pga. det store respiratoriske muskelarbejde. Udtrætning vil medføre udsættende respiration og hypoventilation (respirationsfrekvens under 8). En udtrættet patient vil ofte være rødblussende og svedende. Tæl altid respirationsfrekvens når du giver ilt fordi: Får patienten iltbehandling, kan en saturation være normal samtidig med, at patienten ophober kuldioxid pga. lav respirationsfrekvens. Fx pga. medicinpåvirkning. En sådan patient kan udvikle bevidsthedspåvirkning pga. kuldioxidophobning. Iltbehandling af patienter med KOL kan hos mindre end 10 % medføre hypoventilation og dermed stigende pco2. Alligevel skal KOL patienter have ilttilskud i den akutte behandling, da et for lavt iltniveau også kan udvikle bevidsthedspåvirkning pga. kuldioxidophobning. OBS-kriterier Cirkulation Patienten har en IKKE NORMAL cirkulation når: - Systolisk blodtryk er under 90 mmhg eller over 200 mmhg - Puls er over 50/min eller under 90/min. Lavt blodtryk (hypotension) er en alvorlig tilstand, der giver nedsat ilttilførsel til vitale organer som hjerne, nyrer, hjerte, etc. Hypotension kan derfor lede til: - Bevidsthedspåvirkning med risiko for cerebralt infakt - Nedsat urinproduktion med risiko for nyresvigt - Kardiel iskæmi med risiko for AMI - Nedsat blodgennemstrømning (perfusion) af tarmen med risiko for tarmiskæmi og celledød - Nedsat perfusion i hud og ekstremiteter (kolde blege ekstremiteter) med risiko for perifer iskæmi. (Måles der lavt blodtryk hos en patient, skal det altid overvejes, om blodtrykket er for lavt i forhold Til, hvad der er normalt for patienten). OBS-kriterier Bevidsthedsniveau Patienten har et IKKE NORMALT bevidsthedsniveau når: - Patienten ikke er klar og relevant i forhold til eksempelvis tid og sted, når patienten har akut opstået forvirring/hallucination og/eller har motorisk uro. 6

7 Bevidsthedsændringer ses hyppigst ved: - Nedsat iltmængde i blodet (hypoxæmi) - Forhøjet kuldioxidindhold i blodet (hypercapni) - Hypotension - Sepsis - Hypoglycæmi - Diabetisk ketoacidose - Apoplexia cerebri - Medicinpåvirkning - Kramper (Observeres der en ændring i patientens bevidsthed, skal den cerebrale tilstand så vidt muligt vurderes i forhold til, hvad der er normalt for patienten). Triage Formålet med triage I triagen sorteres patienterne ud fra en medicinsk risikovurdering, der på baggrund af en kort og præcis beskrivelse af patientens hovedsymptom, henvendelsesårsag og vitale parametre, tildeler patienten et forløb svarende til alvorlighedsgraden i deres sygdom. Når ordet TRIAGE anvendes i akutmodtagelsen, beskriver det den ovennævnte arbejdsmetode. Denne arbejdsmetode er særlig anvendelig i akutmodtagelser, idet personaleressourcerne ofte er begrænsede i forhold til patientflowet, tiden og den fysiske plads i afdelingen. Akutjournalen er et kommunikationsredskab og ADAPT er et risikovurderingssystem. Når disse to redskaber anvendes sammen, er det for at få fokus på øget patientsikkerhed ved hjælp af tre komponenter: en risikovurdering af patienten, en sikring af at patienten tildeles et korrekt behandlingsforløb, og at personalet videreformidler deres viden på en professionel måde (kan kommunikere patientforløb). Hvad er triage? TRIAGE er et spottjek (bedømmelse af patientens helhedssituation) indeholdende en kort ABCDEgennemgang, tjek af vitalparametre (VP) og en beskrivelse af patientens hovedsymptom og henvendelsesårsag. Triage er således en risikovurdering af patienten. Triagen må tage mellem 5-8 minutter. I triageringen foretages ingen diagnostik fx EKG, blodprøver eller andet. 7

8 Hvorfor udføres triage? Fordi patienten skal have den rette behandling til den rette tid. Vi ved, at tidlig indsats/behandling, ved forværring i patientens tilstand, øger overlevelsen hos den kritisk syge patient. Det er derfor vigtigst tidligt at FINDE den kritisk syge patient og ENSRETTE behandlingen, så patienten får den rigtige behandling fra start og tilses i forhold til dennes sygdomsgrad. Hvordan udføres triage? Der arbejdes ud fra vitalparametre, et hovedsymptom og en henvendelsesårsag, som kort beskrives. Der er to overordnede patientforløb patienten kan tildeles: et forløb med et begrænset symptom eller skade (BSS) og et forløb med foranderligt symptom eller skade (FSS). Hvis der er tale om et begrænset symptom eller skade, vil det sige, at patienten er hæmodynamisk stabil. Tildeles patienten et forløb med et foranderligt symptom eller skade, betyder det, at denne vurderes hæmodynamisk ustabil. Alle patienter tilses af en triagesygeplejerske og, afhængig af sygdomsgrad, skal patienterne visiteres til supplerende risikovurdering eller klinisk vurdering. Farvekategorien patienten tildeles, symboliserer hvor syg patienten vurderes at være, og hvor tæt denne skal observeres og revurderes, samt hvor lang tid der må gå inden, der skal laves et tilsyn af læge og sygeplejerske i en supplerende risikovurdering. Triagerinsalgoritmen: BSS-patienter BSS patienter (kategoriseringen er baseret på triagesygeplejerskens kliniske vurdering og kaldes i daglig tale "klinisk vurderings-patienter") har brug for tilsyn af læge men har ikke behov for en supplerende risikovurdering. Farvekategorierne afgør hvor tæt overvågning patienten kræver, og hvor lang tid der må gå, før der er tilsyn fra behandlende læge. Orange patient beskriver et forløb med et begrænset symptom eller skade, der ikke kræver akut overvågning, men som har brug for snarlig tilsyn af læge (inden ½ time) Gul patient beskriver et forløb med et begrænset symptom eller skade, og skal tilses af læge inden 1 time Grøn patient har normale vitalparametre, og behøver ingen umiddelbar behandling, men skal tilses af læge inden 1 time. Triageringsalgoritmen: FSS-patienter FSS patienter skal vurderes i en supplerende risikovurdering. Farvekategorierne afgør hvor tæt overvågning patienten kræver, og hvor lang tid der må gå, før der sker en supplerende risikovurdering af henholdsvis læge og sygeplejerske. Rød patient: patienten er kritisk syg og skal behandles umiddelbart. Rødt alarmforløb og rødt medicinsk forløb foregår primært på akutstuerne. 8

9 Orange patient: patienten mistænkes for at være alvorligt syg og skal overvåges, da det er en ustabil patient. Tilsyn af læge skal ske inden for 30 minutter for 90 % og 60 minutter for 100 % og af sygeplejerske inden 15 minutter. Gul patient: patienten har let påvirkede vitalparametre. Gule patienter skal ikke tilses før grønne, kun ud fra det tidspunkt de er ankommet til akutmodtagelsen. Tages altså efter tur. En gul patient skal tilses af læge inden for 1 time for 90%, 2 timer for 100%. Skal have foretaget supplerende risikovurdering af sygeplejerske inden for 30 minutter. Grønne vitalparametre: patienten har normale vitalparametre og indgår i risikovurderingen på lige fod med de patienter som har gule vitalparametre. Tages altså efter tur. Skal ses af læge inden for 1 time for 90%, 2 timer for 100%. Skal have foretaget supplerende risikovurdering af sygeplejerske inden for 90 minutter. Supplerende risikovurdering Triagering tildeler altså patienten et speciale og en afdeling, som er ansvarlig for den første medicinske risikovurdering, hvis dette vurderes nødvendigt. Den medicinske risikovurdering kaldes i denne sammenhæng en supplerende risikovurdering. Fordeling af et forløb, speciale og afdeling gøres ud fra en symptomliste. Symptomlisten er en Fordelingsnøgle, der indeholder 133 symptomer for sygdomme og skader. Den overvejende del af patientforløbene under TRIAGEN er foranderlige (foranderlig symptom eller skade; FSS), og patientens tilstand kan forværres eller forbedres. En løbende revurdering af ABCDE kriterierne og en supplerende risikovurdering er derfor nødvendig. 9

Når døden nærmer sig. Information til pårørende. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center

Når døden nærmer sig. Information til pårørende. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center Når døden nærmer sig Information til pårørende Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center De sidste levedøgn Når døden nærmer sig hos et alvorligt sygt menneske, opstår der ofte usikkerhed og spørgsmål

Læs mere

Lindrende behandling ved alvorlig sygdom. Når døden nærmer sig. Information til pårørende

Lindrende behandling ved alvorlig sygdom. Når døden nærmer sig. Information til pårørende Palliativt Team Vejle Lindrende behandling ved alvorlig sygdom Sct. Maria Hospice Center Når døden nærmer sig Information til pårørende rev. Marts 2009 De sidste levedøgn Når døden nærmer sig hos et alvorligt

Læs mere

Hjælp til bedre vejrtrækning

Hjælp til bedre vejrtrækning Øre-næse-halskirurgisk Klinik Hjælp til bedre vejrtrækning ved lungekræft Patientinformation Øre-næse-halskirurgisk Klinik Finsensgade 35 6700 Esbjerg Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Lunger og kræftsygdom

Læs mere

De sidste levedøgn Center for Velfærd & Omsorg Center for V

De sidste levedøgn Center for Velfærd & Omsorg Center for V De sidste levedøgn Center for Velfærd & Omsorg De sidste levedøgn De sidste levedøgn Når døden nærmer sig, opstår der tit usikkerhed og spørgsmål hos de nærmeste. Hvad kan man forvente i den sidste levetid?

Læs mere

Kender du din lungefunktion?

Kender du din lungefunktion? Kender du din lungefunktion? En pjece fra Danmarks Lungeforening www.lunge.dk Kend dine lunger Sundere lunger - livet igennem Danmarks Lungeforening arbejder for, at endnu flere danskere lever med sundere

Læs mere

NIV i praksis V. S Y G E P L E J E R S K E M A R L E N E V E S T E R G A A R D S Ø R E N S E N O U H S V E N D B O R G S Y G E H U S

NIV i praksis V. S Y G E P L E J E R S K E M A R L E N E V E S T E R G A A R D S Ø R E N S E N O U H S V E N D B O R G S Y G E H U S NIV i praksis V. S Y G E P L E J E R S K E M A R L E N E V E S T E R G A A R D S Ø R E N S E N O U H S V E N D B O R G S Y G E H U S Program Hvad er NIV, og hvorfor behandle med NIV Fysiologi og KOL i

Læs mere

Information til forældre om astma

Information til forældre om astma Information til forældre om astma Børnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Hvad er astma? Astma er en tilstand med en kombination af irriterede og hævede slimhinder i luftrørene og kramper i musklerne

Læs mere

Børnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Boulevarden 9 9000 Aalborg Tlf. 98130100. Information til forældre om astma

Børnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Boulevarden 9 9000 Aalborg Tlf. 98130100. Information til forældre om astma Information til forældre om astma Hvad er astma? Astma er en tilstand med en kombination af irriterede og hævede slimhinder i luftrørene og kramper i musklerne omkring luftrørene. De hævede slimhinder

Læs mere

Mennesker med demens kan sprogligt have svært ved at udtrykke, at de har smerter. Dette præsenterer en betydning plejemæssig udfordring, for at

Mennesker med demens kan sprogligt have svært ved at udtrykke, at de har smerter. Dette præsenterer en betydning plejemæssig udfordring, for at Mennesker med demens kan sprogligt have svært ved at udtrykke, at de har smerter. Dette præsenterer en betydning plejemæssig udfordring, for at forhindre underbehandling af de demente. Der tages udgangspunkt

Læs mere

HJERTESVIGT. (Nedsat pumpefunktion af hjertet) VEJLEDNING TIL PATIENTER

HJERTESVIGT. (Nedsat pumpefunktion af hjertet) VEJLEDNING TIL PATIENTER HJERTESVIGT (Nedsat pumpefunktion af hjertet) VEJLEDNING TIL PATIENTER Pjecen Hjertesvigt er tilegnet patienter med nedsat pumpefunktion af hjertet. Vi håber, den kan være med til at afdramatisere sygdommen

Læs mere

Program. Hvad er mit ærinde? Kort præsentation af dages program. Lad os så komme i gang

Program. Hvad er mit ærinde? Kort præsentation af dages program. Lad os så komme i gang Velkommen til vores workshop Buteyko Program Hvad er mit ærinde? Kort præsentation af dages program Lad os så komme i gang Hvem var Konstantin Buteyko? Russisk professor i fysiologi, med et dødeligt højt

Læs mere

Caspershus. Til den, der står over for at skulle miste en nærtstående.

Caspershus. Til den, der står over for at skulle miste en nærtstående. Caspershus Til den, der står over for at skulle miste en nærtstående. Ud over informationen i denne folder, står vi naturligvis altid til rådighed med støtte, råd og vejledning. Det er meget individuelt,

Læs mere

Principper for sårbehandling og sårtyper

Principper for sårbehandling og sårtyper Principper for sårbehandling og sårtyper Mia Lund Produktspecialist/sygeplejerske Mölnlycke Health Care Wound Care Division Principper for sårbehandling Find årsagen til såret diagnose Primær behandling

Læs mere

Øvelser til gentræning af sygdomsbehandling om bord

Øvelser til gentræning af sygdomsbehandling om bord Øvelser til gentræning af sygdomsbehandling om bord Juni 2008 Formål med øvelser på hjemmeside. Vi lægger nu forslag til øvelser på vores hjemmeside, fordi mange kursister har efterspurgt øvelsesscenarier,

Læs mere

Astmamedicin. lungesygdommen KOL.

Astmamedicin. lungesygdommen KOL. Astmamedicin Denne brochure handler om medicin til behandling af astma. En medicin, der også bliver brugt mod astmatisk bronkitis hos børn og til behandling af voksne med lungesygdommen KOL. Hvad er astma?

Læs mere

Mobilt Akut Team Vejle Sygehus

Mobilt Akut Team Vejle Sygehus Mobilt Akut Team Vejle Sygehus Samarbejde om den kritisk syge patient Version oktober 2013 1 Plan for MAT undervisningen Hvem er MAT arbejdsgruppen Hvad er MAT MAS RRT Basisobservationer og målefrekvens

Læs mere

Grundkursus i førstehjælp

Grundkursus i førstehjælp Bestemmelser for funktionsbestemte uddannelser i redningsberedskabet 5. del, afsnit 6, side 1 Grundkursus i førstehjælp Formål Formålet med uddannelsen er, at deltagerne tilegner sig teoretisk forståelse

Læs mere

Formål: At patientens dyspnø lindres og patientens livskvalitet fysisk, psykisk og socialt øges.

Formål: At patientens dyspnø lindres og patientens livskvalitet fysisk, psykisk og socialt øges. Hospice Sønderjylland Oprettet d.18.03.13 af: JM, TK, BP, EJO, BD. Sidst revideret d. af: Pleje og behandling af patienter med dyspnø Godkendt d. 19.03.2013 af: HLE Skal revideres d. 19.03.2015 af KIG

Læs mere

Værd at vide om Bedøvelse ved operation. Patientinformation. Anæstesi / Operation Afdeling Z

Værd at vide om Bedøvelse ved operation. Patientinformation. Anæstesi / Operation Afdeling Z Værd at vide om Bedøvelse ved operation Patientinformation Anæstesi / Operation Afdeling Z Før bedøvelsen Før du skal opereres, skal du tale med en anæstesilæge om den forestående bedøvelse. Ved denne

Læs mere

Oversigt over teori og forsøg som vil blive gennemgået som hhv. forberedelse og under undervisningen i løbet af undervisningsperioden:

Oversigt over teori og forsøg som vil blive gennemgået som hhv. forberedelse og under undervisningen i løbet af undervisningsperioden: SRP forløb Ingeniørhøjskolen 3D print dit eget spirometer, og vær med til at redde mennesker fra et liv med uopdaget lungesygdomme. (Se også om dine egne lunger er så sunde som du går og tror) Intro: Kom

Læs mere

Tilmelding sker via www.efteruddannelse.dk for AMU-uddannelserne. For de øvrige kurser sker tilmeldingen via skolens hjemmeside www.sosufyn.

Tilmelding sker via www.efteruddannelse.dk for AMU-uddannelserne. For de øvrige kurser sker tilmeldingen via skolens hjemmeside www.sosufyn. Social- og Sundhedsskolen Fyn Efter- og videreuddannelse Vestre Stationsvej 8-10 5000 Odense C Telefon 63 10 27 00 E-mail kursus@sosufyn.dk www.sosufyn.dk Frste hjælp Uddannelser i førstehjælp Vi vil med

Læs mere

KOL. Kronisk Obstruktiv Lungesygdom. KOL (kronisk obstruktiv lungesygdom) er en betegnelse, som omfatter kronisk bronkitis og emfysem.

KOL. Kronisk Obstruktiv Lungesygdom. KOL (kronisk obstruktiv lungesygdom) er en betegnelse, som omfatter kronisk bronkitis og emfysem. KOL skyldes sædvanligvis tobaksrygning. Det er derfor, sygdommen også kaldes for»rygerlunger«. Symptomerne er hoste og kortåndethed. Den vigtigste behandling er ophør med rygning. Forskellig inhaleret

Læs mere

Lungebetændelse/ Pneumoni

Lungebetændelse/ Pneumoni Lungebetændelse/ Pneumoni Information til patienter Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Sengeafsnit M1/M2/M3 Hvad er lungebetændelse? Du er indlagt med en lungebetændelse/pneumoni, som er en

Læs mere

Hypotermi. Hypotermiens faser. Kilde: Fiskeriets Arbejdsmiljøråd

Hypotermi. Hypotermiens faser. Kilde: Fiskeriets Arbejdsmiljøråd Hypotermi Under minutter så hurtigt synker mange skibe. Med så kort varsel skal du på forhånd vide, hvad du skal gøre i en nødsituation. Her følger nogle gode råd om, hvordan du holder varmen, hvis du

Læs mere

Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning

Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning EN TVÆRFAGLIG INDSATS - TIL GAVN FOR ALLE - KAN GODT BETALE SIG! Tidlig Opsporing af Kritisk Sygdom (TOKS) kan forebygge indlæggelser og stoppe skaden.

Læs mere

Astmamedicin til astmatisk bronkitis småbørn

Astmamedicin til astmatisk bronkitis småbørn Astmamedicin til astmatisk bronkitis småbørn Hurtigt virkende anfaldsmedicin Medicinen hedder fortrinsvis: Airomir eller Ventoline, Anfaldsmedicin indeholder B-2 agonist. Musklerne slapper af, så luftvejene

Læs mere

Vikar-Guide. 1. Fælles gennemgang: Vurder om eleverne i klassen kan læse afsnittet om lungerne, eller om det vil være en fordel, at du læser det højt.

Vikar-Guide. 1. Fælles gennemgang: Vurder om eleverne i klassen kan læse afsnittet om lungerne, eller om det vil være en fordel, at du læser det højt. Vikar-Guide Fag: Klasse: OpgaveSæt: Biologi 8. klasse Hvad ved du om lungerne? 1. Fælles gennemgang: Vurder om eleverne i klassen kan læse afsnittet om lungerne, eller om det vil være en fordel, at du

Læs mere

Førstehjælp ved kulilteforgiftning

Førstehjælp ved kulilteforgiftning Førstehjælp ved kulilteforgiftning Kulilte udvikles blandt andet ved ildebrand, udstødningsgasser fra motorer og ved dårlig forbrænding i anlæg, der forbrænder for eksempel gas, olie eller træ. Kulilte

Læs mere

TIL PÅRØRENDE. om hjernedød og organdonation

TIL PÅRØRENDE. om hjernedød og organdonation TIL PÅRØRENDE om hjernedød og organdonation VÆRD AT VIDE At miste en nærtstående er en af de sværeste oplevelser, vi kan komme ud for i livet. Midt i meningsløsheden kan det være vanskeligt at forstå og

Læs mere

ASTMA ASTMA. ved man ikke med sikkerhed. Nogle astmatikere har også allergi.

ASTMA ASTMA. ved man ikke med sikkerhed. Nogle astmatikere har også allergi. Astma ASTMA Astma er en sygdom i luftvejene, der kan starte når som helst i livet oftest som barn, men også som voksen eller ældre. Astma kan være arveligt, men hvad der udløser sygdommen hos nogle og

Læs mere

Kvalitetsudfordringerne på akutområdet.

Kvalitetsudfordringerne på akutområdet. Kvalitetsudfordringerne på akutområdet. Hvad skal der til for at sikre kvaliteten døgnet rundt for den akut syge patient? Er speciallæger i tilstedeværelsesvagt lig med kvalitet? Hvad hjælper det at vi

Læs mere

Idræt og Astma. Information til trænere og idrætslærere

Idræt og Astma. Information til trænere og idrætslærere Idræt og Astma Information til trænere og idrætslærere Hvorfor skal børn og unge med astma træne? Astma Du møder mange, der har astma Som underviser i idræt kan du ikke undgå at møde børn med astma. 7%

Læs mere

Utilsigtede hændelser hos patienter med sepsis

Utilsigtede hændelser hos patienter med sepsis Utilsigtede hændelser hos patienter med sepsis I 2008 og første halvdel af 2009 er der vedrørende patienter med sepsis (blodforgiftning) rapporteret nogle alvorlige utilsigtede hændelser (faktuel SAC-score

Læs mere

håndbog i Sikker mundtlig kommunikation

håndbog i Sikker mundtlig kommunikation håndbog i Sikker mundtlig kommunikation Kommunikation Teamsamarbejde Sikker Mundtlig Kommunikation Indholdsfortegnelse Introduktion 3 Kommunikation Inden du ringer... 4 Kommunikation om patientbehandling

Læs mere

Føling. Hvad, hvorfor og hvordan kan antallet reduceres? www.bayerdiabetes.dk tlf: 45 23 50 37. Blodsukker. mmol/l 8.0. tid. Personer uden diabetes

Føling. Hvad, hvorfor og hvordan kan antallet reduceres? www.bayerdiabetes.dk tlf: 45 23 50 37. Blodsukker. mmol/l 8.0. tid. Personer uden diabetes www.bayerdiabetes.dk tlf: 45 23 50 37 Føling Hvad, hvorfor og hvordan kan antallet reduceres? Blodsukker mmol/l 8.0 7.5 7.0 6.5 6.0 5.5 5.0 4.5 4.0 3.5 tid 3.0 08.00 08.30 09.00 09.30 Personer uden diabetes

Læs mere

HOSPITAL I HJEMMET FOR DEN ÆLDRE MEDICINSKE INDLÆGGELSESKRÆVENDE PATIENT.

HOSPITAL I HJEMMET FOR DEN ÆLDRE MEDICINSKE INDLÆGGELSESKRÆVENDE PATIENT. HOSPITAL I HJEMMET FOR DEN ÆLDRE MEDICINSKE INDLÆGGELSESKRÆVENDE PATIENT. Baggrund Stigende antal ældre 1980 100-109 90-99 80-89 70-79 60-69 50-59 40-49 30-39 20-29 10-19 0-9 2014 100-109 90-99 80-89 70-79

Læs mere

Bispebjerg Hospital. Kerneårsagsanalyse. Intensiv patient desaturerer uobserveret

Bispebjerg Hospital. Kerneårsagsanalyse. Intensiv patient desaturerer uobserveret Bispebjerg Hospital Kerneårsagsanalyse Intensiv patient desaturerer uobserveret Juli 2006 1. Resume af kerneårsagsanalysen Hændelsen Svært lungesyg patient indlagt på intensiv afdeling på grund af pneumoni.

Læs mere

ØDEM (væskeophobning) ved PWS

ØDEM (væskeophobning) ved PWS ØDEM (væskeophobning) ved PWS Af Linda M Gourash, Pittsburg, USA, børnelæge, medlem af PWS-USA kliniske fagråd Oversat af Susanne Blichfeldt, børnelæge, fagrådet i Landsforeningen for PWS i DK Væskeophobning

Læs mere

Førstehjælp ved sygdomme Uddannelsesplan

Førstehjælp ved sygdomme Uddannelsesplan Uddannelsesplan Side 1 af 8 Uddannelsesplan Formål Formålet er at bibringe deltageren den viden, de færdigheder og de holdninger der sætter dem i stand til at kunne yde almindelig førstehjælp ved alvorlige

Læs mere

Porfyriforeningen i Danmark

Porfyriforeningen i Danmark Porfyriforeningen i Danmark På foreningens hjemmeside, www.porfyriforeningen.dk kan du tilmelde dig, læse mere om foreningen og få adgang til porfyriforum. Denne pjece indeholder information om de mest

Læs mere

Pas på dine lunger. Fordi livet kører på luft. Støt Danmarks Lungeforenlng og. Matas l kampen mod lungesygdomme Over 200.000 danskere har syge

Pas på dine lunger. Fordi livet kører på luft. Støt Danmarks Lungeforenlng og. Matas l kampen mod lungesygdomme Over 200.000 danskere har syge Pas på dine lunger Fordi livet kører på luft Støt Danmarks Lungeforenlng og Matas l kampen mod lungesygdomme Over 200000 danskere har syge lunger uden at vlde det Sådan passer du på dlne lunger Det gode

Læs mere

Livet med nyresvigt Hæmodialysepatienter

Livet med nyresvigt Hæmodialysepatienter Livet med nyresvigt Hæmodialysepatienter Guidet Egen-Beslutning til hæmodialysepatienter 2015. Finderup, Bjerre, Søndergaard, Zoffmann. 1 Forløbsoversigt og ark til Livet med nyresvigt Dit liv med nyresvigt-

Læs mere

Projektbeskrivelse, KIH-projekt. Gravide med komplikationer.

Projektbeskrivelse, KIH-projekt. Gravide med komplikationer. Projektbeskrivelse, KIH-projekt. Gravide med komplikationer. Projektet inkluderer gravide med en, eller flere af følgende graviditetskomplikationer: Gravide med aktuelle- eller øget risiko for hypertensive

Læs mere

Fag, der er placeret på Trin 2B, 6 ugers modul, undervisningen foregår på AMU-Fyn.

Fag, der er placeret på Trin 2B, 6 ugers modul, undervisningen foregår på AMU-Fyn. Fag, der er placeret på Trin 2B, 6 ugers modul, undervisningen foregår på AMU-Fyn. Forflytning og speciallejring 1,0 uge Niveau: Rutineret Hygiejnestandarden 1,0 uge Niveau: Avanceret Brancherelateret

Læs mere

Værd at vide om atrieflimren. 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte

Værd at vide om atrieflimren. 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte Værd at vide om atrieflimren 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte Indhold 3 Hvad er atrieflimren? 4 Er atrieflimren farligt? 6 Hvorfor kan jeg få en blodprop i hjernen, når jeg har en sygdom i hjertet?

Læs mere

Information om strålebehandling efter operation for brystkræft

Information om strålebehandling efter operation for brystkræft Information om strålebehandling efter operation for brystkræft Denne information er et supplement til vores mundtlige information om behandlingen. I pjecen har vi samlet de vigtigste informationer om strålebehandling

Læs mere

Gruppe A Diabetesmidler

Gruppe A Diabetesmidler Vibeke Rønnebech Skift farvedesign Gå til Design i Topmenuen Vælg dit farvedesign fra de seks SOPU-designs Vil du have flere farver, højreklik på farvedesignet og vælg Applicér på valgte slides Gruppe

Læs mere

Vejledning og øvelsesprogram til brug under og efter strålebehandling af hoved/hals

Vejledning og øvelsesprogram til brug under og efter strålebehandling af hoved/hals HovedOrtoCentret Klinik for Ergo- og Fysioterapi Fysioterapien afsnit 8511 Rigshospitalet Blegdamsvej 9, 2100 København Ø 35 45 30 01 Vejledning og øvelsesprogram til brug under og efter strålebehandling

Læs mere

Projektkatalog. Sundhedsteknologi 3. semester

Projektkatalog. Sundhedsteknologi 3. semester Projektkatalog Sundhedsteknologi 3. semester 2013 Bio-feedback system til monitorering af kompensatoriske bevægelser hos apopleksipatienter Baggrund Cirka hver 7. dansker rammes af et slagtilfælde (apopleksi),

Læs mere

REKOMMANDATION FOR ANÆSTESI 2012 Dansk Selskab for Anæstesiologi og Intensiv Medicin (DASAIM)

REKOMMANDATION FOR ANÆSTESI 2012 Dansk Selskab for Anæstesiologi og Intensiv Medicin (DASAIM) REMMANDATIN FR ANÆSTESI 2012 Dansk Selskab for Anæstesiologi og Intensiv Medicin (DASAIM) De enkelte anæstesiologiske afdelinger skal beskrive, hvorledes de opfylder denne standard med hensyn til anæstesiologiske

Læs mere

Vejledning om behand ling af akutte rusmiddelforgiftninger

Vejledning om behand ling af akutte rusmiddelforgiftninger Vejledning om behand ling af akutte rusmiddelforgiftninger 2012 Vejledning om behandling af akutte rusmiddelforgiftninger 1 Vejledning om behandling af akutte rusmiddelforgiftninger Sundhedsstyrelsen,

Læs mere

Hvad er KOL. Kronisk sygdom i luftveje og lunger. KOL er en folkesygdom. Mange navne. KOL er ikke det samme som astma

Hvad er KOL. Kronisk sygdom i luftveje og lunger. KOL er en folkesygdom. Mange navne. KOL er ikke det samme som astma Hvad er KOL Kronisk sygdom i luftveje og lunger KOL er en folkesygdom Mange navne Kronisk bronkitis og for store lunger Rygerlunger KOL er ikke det samme som astma Praktisk definition Vedvarende nedsat

Læs mere

Triagemanual. Team. L æge+spl. Spl(læge) Spl/læge. Beh.spl /l æge

Triagemanual. Team. L æge+spl. Spl(læge) Spl/læge. Beh.spl /l æge Triagemanual Version 4.1, Akutafdelingen i Slagelse, August 2014 R Ø D Resuscitation Team Fast vagt Straks ORANGE Haster L æge+spl Monitorering 10 min GUL Haster mindre Spl(læge) Tilses 60 min GRØ N Haster

Læs mere

Iltbehandling i hjemmet Patientvejledning

Iltbehandling i hjemmet Patientvejledning Iltbehandling i hjemmet Patientvejledning Indholdsfortegnelse Hvad er iltmangel?... 3 Iltbehandling... 5 Iltudstyr - fordele og ulemper... 7 Gener ved iltbehandling... 9 Rejse med ilt... 11 Iltbehandling

Læs mere

HLR-AED kursus. Hjertelungeredning med automatisk ekstern defibrillering

HLR-AED kursus. Hjertelungeredning med automatisk ekstern defibrillering HLR-AED kursus Hjertelungeredning med automatisk ekstern defibrillering Kursusmål Efter dette kursus vil du være i stand til at demonstrere hvordan du: Undersøger en bevidstløs person Giver hjertemassage

Læs mere

Driller maven mere end den plejer? - så kan det være tegn på æggestokkræft...

Driller maven mere end den plejer? - så kan det være tegn på æggestokkræft... Driller maven mere end den plejer? - så kan det være tegn på æggestokkræft... Æggestokkræft rammer kun få, men opdages af færre i tide. Folderen her fortæller dig, hvad du skal være opmærksom på. Lyt til,

Læs mere

Symptomer manglende fysisk funktionalitet hos et barn.

Symptomer manglende fysisk funktionalitet hos et barn. Osteopati ved indlæringsvanskeligheder. Om indlæringsvanskeligheder. Indlæringsvanskeligheder kan hindre et barn i at udvikles optimalt. På trods af at alle børn er selvstændige individer med hver sine

Læs mere

3. udgave. 1. oplag. 2010. Foto: Linda Hansen. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr. 225

3. udgave. 1. oplag. 2010. Foto: Linda Hansen. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr. 225 3. udgave. 1. oplag. 2010. Foto: Linda Hansen. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr. 225 ENDOKARDIT Betændelse i hjertet SYMPTOMER PÅ ENDOKARDIT Symptomerne på endokardit kan variere fra person til person.

Læs mere

Er det allergi? Information om allergi og priktest

Er det allergi? Information om allergi og priktest Er det allergi? Information om allergi og priktest Bi-og hvepseallergi Bier og hvepse reagerer på uventede bevægelser, og de bliver aggressive, når deres bo angribes. De er mere aggressive, når vejret

Læs mere

Børn, allergi,astma. Pia Sønderby Christensen, Børnelæge Aalborg Universitetshospital. Pia Sønderby Christensen

Børn, allergi,astma. Pia Sønderby Christensen, Børnelæge Aalborg Universitetshospital. Pia Sønderby Christensen Børn, allergi,astma, Børnelæge Aalborg Universitetshospital 1 Atopisk dermatitis 2 Kolik? 3 Astmatisk bronchitis 4 Blod i afføringen Spædbarnskolitis? Blodig afføring hos klinisk raskt barn 5 Skolebarn

Læs mere

Hospice Sydfyn. Den sidste tid, når døden nærmer sig. Vejledning til pårørende

Hospice Sydfyn. Den sidste tid, når døden nærmer sig. Vejledning til pårørende Hospice Sydfyn Den sidste tid, når døden nærmer sig. Vejledning til pårørende Døden er det eneste i livet der ikke er til forhandling. Af den lærer vi helt betingelsesløst, at vi er afmægtige overfor noget,

Læs mere

S T A N L E Y R O S E N B E R G I N S T I T U T Organmassage

S T A N L E Y R O S E N B E R G I N S T I T U T Organmassage S TA N L E Y R O S E N B E R G I N S T I T U T Organmassage Mave Cardia [C] Pylorus [P] Ptosis Maven er nedsunken. Svært ved at løfte armene over hovedet, hængemave, svært at tømme maven, spiser uden at

Læs mere

Triage-Manual. RegH-Hillerød-Herlev? triage (revideret 4/5 kl. 16.30) Team. Læge+spl. Spl(læge) Spl/læge. Beh.spl /læge

Triage-Manual. RegH-Hillerød-Herlev? triage (revideret 4/5 kl. 16.30) Team. Læge+spl. Spl(læge) Spl/læge. Beh.spl /læge Triage-Manual RegH-Hillerød-Herlev? triage (revideret 4/5 kl. 16.30) RØD Resuscitation Team Fast vagt 0 min ORANGE Haster Læge+spl Monitorering 10 min GUL Haster mindre Spl(læge) Tilses 60 min GRØN Haster

Læs mere

Vurdering efter ABCDE-princippet SE LYT FØL- revurder ved ændring

Vurdering efter ABCDE-princippet SE LYT FØL- revurder ved ændring Vurdering efter ABCDE-princippet SE LYT FØL- revurder ved ændring A(airway): SE LYT FØL Monitorering Tiltag B(breathing): SE LYT FØL Monitorering Er der frie luftveje? Er der sikre luftveje? Ses hævelse

Læs mere

Patientinformation. Pacemakeroperation. Velkommen til Vejle Sygehus. Hjertemedicinsk Afdeling

Patientinformation. Pacemakeroperation. Velkommen til Vejle Sygehus. Hjertemedicinsk Afdeling Patientinformation Pacemakeroperation Velkommen til Vejle Sygehus Hjertemedicinsk Afdeling 1 2 Information om pacemakeroperation Hvorfor pacemaker? Pacemakerbehandling anvendes ved: langsom puls som følge

Læs mere

akut myeloid leukæmi Børnecancerfonden informerer

akut myeloid leukæmi Børnecancerfonden informerer akut myeloid leukæmi i AML (akut myeloid leukæmi) 3 Biologi Ved leukæmi fortrænges den normale knoglemarv af de syge celler, som vokser uhæmmet, og som følge heraf kommer der tegn på knoglemarvssvigt.

Læs mere

Neglesvamp. I n fo r m at i o n o m e t a l m i n d e l i g t p ro b l e m

Neglesvamp. I n fo r m at i o n o m e t a l m i n d e l i g t p ro b l e m Neglesvamp I n fo r m at i o n o m e t a l m i n d e l i g t p ro b l e m Neglesvamp er et almindeligt problem. Fodsvamp forekommer endnu hyppigere og er ofte årsagen til, at man får neglesvampinfektion

Læs mere

Eller med andre ord. Sukkersyge. 6 april 2013. Af Thor Chalmer Rasmussen Læge, Esbjerg sygehus

Eller med andre ord. Sukkersyge. 6 april 2013. Af Thor Chalmer Rasmussen Læge, Esbjerg sygehus Eller med andre ord Sukkersyge 6 april 2013 Af Thor Chalmer Rasmussen Læge, Esbjerg sygehus Læring for alle Hvad forbinder I med sukkersyge? Hvorfor er sukkersyge vigtigt at vide noget om? I forhold til

Læs mere

Naturvidenskabeligt grundforløb. Krop og muskler

Naturvidenskabeligt grundforløb. Krop og muskler 1 Naturvidenskabeligt grundforløb Krop og muskler 2 Naturvidenskabeligt grundforløb om krop og muskler. Kredsløbet Kredsløbet, det vil sige hjertet, blodårerne og lymfekarrene udgør sammen med blodet kroppens

Læs mere

Beskrivelse af Akutsygeplejerskens funktionsområde i akutmodtagelsen Roskilde sygehus

Beskrivelse af Akutsygeplejerskens funktionsområde i akutmodtagelsen Roskilde sygehus Beskrivelse af Akutsygeplejerskens funktionsområde i akutmodtagelsen Roskilde sygehus Revideret af klinisk sygeplejespecialist Lis Rybjer November 2011 1. Akutmodtagelsen - Roskilde sygehus Akutmodtagelsen

Læs mere

Akut beredskab Forelæsning 1

Akut beredskab Forelæsning 1 Akut beredskab Forelæsning 1 Bjarne Dahler-Eriksen Overlæge, klinisk lektor, vicestudieleder, ph.d. Intensivt terapiafsnit Anæstesiologisk afdeling, OUH Introduktion til faget Akut beredskab Studieordningen:

Læs mere

Visionsplan 2020 for dansk nefrologi

Visionsplan 2020 for dansk nefrologi Visionsplan 2020 for dansk nefrologi Kronisk nyresygdom For højt blodtryk Akut nyresvigt Autoimmune nyresygdomme Transplantation Dialyse Medicinsk behandling og lindring af nyresvigt Medfødte og arvelige

Læs mere

Pas på dine tænder. ved kemoterapi

Pas på dine tænder. ved kemoterapi Pas på dine tænder ved kemoterapi Pas på dine tænder ved kemoterapi Bevar din tandsundhed Forebyggelse og tandeftersyn Pleje af tandkød Huller i tænderne Slimhinder i mund og svælg Protese Tør i munden

Læs mere

Afdækning af symptomer og stressfaktorer øvelsen er delt i opgave A og opgave B

Afdækning af symptomer og stressfaktorer øvelsen er delt i opgave A og opgave B Afdækning af symptomer og stressfaktorer øvelsen er delt i opgave A og opgave B Opgave A: Symptomer på stress Et vigtigt skridt i forhold til at forebygge og håndtere stress er at blive opmærksom på egne

Læs mere

kliniske retningslinjer Klinisk retningslinje for fysioterapi til til patienter med Kronisk Obstruktiv Lungesygdom. Danske Fysioterapeuters

kliniske retningslinjer Klinisk retningslinje for fysioterapi til til patienter med Kronisk Obstruktiv Lungesygdom. Danske Fysioterapeuters Kliniske retningslinjer Klinisk retningslinje for fysioterapi til til patienter med Kronisk Obstruktiv Lungesygdom Lungesygdom Dette er en kort oversigt over anbefalinger til fysioterapeuter, der Dette

Læs mere

8. Rygerelaterede sygdomme

8. Rygerelaterede sygdomme 8. Rygerelaterede sygdomme Tobaksrygning udgør den største sundhedsrisiko i vores del af verden. Tobakkens skadelige virkninger viser sig først i kroppen 20-30 år efter rygestart i form af sygdom og død.

Læs mere

Hvor ofte skal jeg lave øvelserne? Det anbefales at lave dit træningsprogram 5 gange dagligt for at få mest muligt ud af det.

Hvor ofte skal jeg lave øvelserne? Det anbefales at lave dit træningsprogram 5 gange dagligt for at få mest muligt ud af det. Udarbejdet af ergoterapeuter, Klinik for Ergo- og Fysioterapi, HOC Rigshospitalet, Afsnit 8511 Oktober 2014 Denne pjece er til dig, som er behandlet for kræft i hoved-hals området enten ved operation eller

Læs mere

Stress Symptomer og årsager

Stress Symptomer og årsager Stress Symptomer og årsager Stress koster penge: Stress koster 10 mia. kr. om året. Ca. 200.000 mennesker på det danske arbejdsmarked har psykiske problemer eller sygdom. Nogle af dem er en direkte følge

Læs mere

1. Udskiller affaldsstoffer (fra stofskiftet)

1. Udskiller affaldsstoffer (fra stofskiftet) Nyrernes funktion Beliggenhed Nyrerne er to bønneformede organer på størrelse med en knyttet hånd. De er beliggende op ad ryggen, beskyttet af ribben og muskler. Man har normalt to nyrer, men kan sagtens

Læs mere

Stress - definition og behandling

Stress - definition og behandling Stress - definition og behandling fra en psykologs vindue Af Aida Hougaard Andersen Stress er blevet et af vor tids mest anvendte begreber. Vi bruger det i hverdagssproget, når vi siger: vi er stressede

Læs mere

Antibiotika? kun når det er nødvendigt!

Antibiotika? kun når det er nødvendigt! Antibiotika? kun når det er nødvendigt! Brug af antibiotika kan føre til, at bakterierne bliver modstandsdygtige over for antibiotika. Det kan dermed blive sværere at få bugt med en ny infektion. Antibiotika

Læs mere

Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi

Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi Patientinformation Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Hæmatologisk Ambulatorium Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi Polycytæmia betyder mange celler

Læs mere

Fysioterapi mod stress

Fysioterapi mod stress Fysioterapi mod stress Behandling til den Treenige hjerne Annette Sigshøj www.stress-ellertraumer Fysiske symptomer Hovedpine Muskelsmerter Rygsmerter Træthed Forstoppelse Diarre Smerter i brystet Forhøjet

Læs mere

Behandling af brystkræft

Behandling af brystkræft information DBCG 2010-neo-b Behandling af brystkræft Behandling af brystkræft omfatter i de fleste tilfælde en kombination af lokalbehandling (operation og eventuel strålebehandling) samt medicinsk behandling.

Læs mere

Viborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om syning af løftesenen (rotatorcuff-ruptur)

Viborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om syning af løftesenen (rotatorcuff-ruptur) Viborg Privathospital - Patientinformation Alt hvad du bør vide om syning af løftesenen (rotatorcuff-ruptur) Velkommen til Viborg Privathospital Denne vejledning er tænkt som en kort information om sygdommen,

Læs mere

Indhold side Præsentation af lungen 3 Lungens funktion 4 Struben 6 Spiserør og luftrør 10 Når vi trækker vejret 12 I lungerne 14 Afslutning 16

Indhold side Præsentation af lungen 3 Lungens funktion 4 Struben 6 Spiserør og luftrør 10 Når vi trækker vejret 12 I lungerne 14 Afslutning 16 lungen 1 lungen Indhold side introduktion Denne vejledning guider igennem en lungedissektion og er målrettet 7. klassetrin. I vejledningen er der en beskrivelse af lungens forskellige dele og funktioner

Læs mere

Lær HemoCue WBC DIFF at kende

Lær HemoCue WBC DIFF at kende Lær HemoCue WBC DIFF at kende Udfordringen At foretage en klinisk vurdering, teste patienten, diagnosticere og tage beslutning om behandling i løbet af en enkelt konsultation er ofte en udfordring for

Læs mere

Kvalitetsstandarder sygeplejeydelser 2013

Kvalitetsstandarder sygeplejeydelser 2013 Kvalitetsstandarder sygeplejeydelser 2013 1. Lovgrundlag Lovgrundlaget for sygeplejen er 138 i Sundhedsloven, hvorefter kommunalbestyrelsen er ansvarlig for, at der ydes vederlagsfri hjemmesygepleje efter

Læs mere

Opgave 1 (dag 1), På hospital, bedømmelsesskema

Opgave 1 (dag 1), På hospital, bedømmelsesskema Opgave 1 (dag 1), På hospital, bedømmelsesskema Dommer: Deltagere: og 1. Planlægning (i alt maks. 3 ) Maks. 1A: Planlægning og fordeling af arbejdsopgaverne (maks. 10 ) 1B: Arbejdet planlægges i en hensigtsmæssig

Læs mere

Perifer karsygdom Patientinformation

Perifer karsygdom Patientinformation Perifer karsygdom Patientinformation Interventionel Radiologi: Dit alternativ til åben kirurgi www.dfir.dk Dansk Forening for Interventionel Radiologi www.cirse.org Cardiovascular and Interventional Radiological

Læs mere

Kvalitetsstandard for hjemmesygepleje.

Kvalitetsstandard for hjemmesygepleje. Kvalitetsstandard for hjemmesygepleje. Lovgrundlag: Ydelser inden for hjemmesygepleje: 138 i Sundhedsloven. Ved sygepleje forstås opgaver i relation til: Målrettede pædagogiske opgaver. Sygeplejefagligt

Læs mere

Hvordan er det at blive bedøvet?

Hvordan er det at blive bedøvet? Hvordan er det at blive bedøvet? Information til børn og forældre fra Anæstesiafsnittet Regionshospitalet Viborg Anæstesi- og Operationsafdelingen Anæstesiafsnittet ANÆSTESIAFSNITTET Det er hospitalets

Læs mere

Patientinformation vedrørende Brystforstørrende operation

Patientinformation vedrørende Brystforstørrende operation Patientinformation vedrørende Brystforstørrende operation Velkommen til Kysthospitalet Du har henvendt dig til Kysthospitalet med henblik på en brystforstørrende operation. Med denne pjece vil vi gerne

Læs mere

UNG MED SYSTEMISK SCLERODERMI

UNG MED SYSTEMISK SCLERODERMI UNG MED SYSTEMISK SCLERODERMI Afdelingslæge, Ph.d. Mette Mogensen Bindevævsklinikken Dermatologisk afd. Bispebjerg Hospital, København ALT DET DER PÅVIRKER HVERDAGEN Udseende Træthed Bekymring for fremtiden

Læs mere

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger Indhold Stress og Hovedpine Bruno Vinther, Cand. Psych. Aut. Dansk Hovevdpinecenter Neurlogisk afdeling Glostrup Hospital Stress, afklaring, udredning og behandling Trods- og acceptadfærd Den kognitive

Læs mere

Mad og Diabetes. Mad er mange ting. Noget er sundt, og andet er usundt. - Nævn sund og usund mad! Skolebesøg 6. 10. klasse Behandlermodellen

Mad og Diabetes. Mad er mange ting. Noget er sundt, og andet er usundt. - Nævn sund og usund mad! Skolebesøg 6. 10. klasse Behandlermodellen Mad og Diabetes Mad er mange ting. Noget er sundt, og andet er usundt. - Nævn sund og usund mad! Mad og Diabetes Er det mad? Hvad sker der indeni Gennemgang af organernes funktion. Spiserør, mavesæk, tarme,

Læs mere

eportfolio - et samarbejdsredskab Kirsten Nielsen, ph.d.stud., SDU & cand.cur., lektor, sygeplejerskeuddannelsen i Holstebro, VIA UC

eportfolio - et samarbejdsredskab Kirsten Nielsen, ph.d.stud., SDU & cand.cur., lektor, sygeplejerskeuddannelsen i Holstebro, VIA UC eportfolio - et samarbejdsredskab 1 Kort om eportfolioens opbygning Anvendelse Betydning for læringsmiljøet Begrundelser for at den er et godt samarbejdsredskab mellem studerende, vejledere & undervisere

Læs mere

Systemisk Lupus Erythematosus. Præsentation af SLE/Lupus-diagnosenetværk At leve med SLE/Lupus

Systemisk Lupus Erythematosus. Præsentation af SLE/Lupus-diagnosenetværk At leve med SLE/Lupus Systemisk Lupus Erythematosus Præsentation af SLE/Lupus-diagnosenetværk At leve med SLE/Lupus Du har fået stillet diagnosen SLE/Lupus, eller der er mistanke om, at du har sygdommen. Diagnosenetværket Vi

Læs mere

Et simpelt redskab som ikke blot forbedrer din holdning, men også din sundhed. Stræk. Styrke. Stabilitet

Et simpelt redskab som ikke blot forbedrer din holdning, men også din sundhed. Stræk. Styrke. Stabilitet Et simpelt redskab som ikke blot forbedrer din holdning, men også din sundhed Stræk Styrke Stabilitet Rygsøjlen Ryggen består af 24 ryghvirvler, der sammen med de intervertebrale diske, gør rygsøjlen fleksibel.

Læs mere