Folkesundhed og Folkeoplysning

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Folkesundhed og Folkeoplysning"

Transkript

1 Folkesundhed og Folkeoplysning KOMPENDIUM Forslag til undervisningsplan øvelser m.m. Skoleledere og Undervisere 2015

2 Kompendiet til Tab dig sund materialet er oprindeligt udviklet i et samarbejde mellem Dansk Oplysnings Forbund og Sundhedsministeriet. I 2012 er materialet opdateret og udarbejdet i samarbejde med Cand. brom Regitze Siggaard, Aktivo Aps, Gigtforeningen og konsulent Finn Nevel, Dansk Oplysnings Forbund. Redaktion, foto og layout Finn Nevel, Dansk Oplysnings Forbund Tryk 2014, Dansk Oplysnings Forbund Senest opdateret December 2013 Kontakt Dansk Oplysnings Forbund Foreningskonsulent Anne Refsgaard Ny Østergade 7, 1. sal, 4000 Roskilde /

3 INDHOLDSFORTEGNELSE Tab dig sund inspiration til et kursusforløb i aftenskolen 4 Introduktion til kompendiet 4 Kursusmodeller 5 Forslag til undervisningsplan 5 Kursusgang 1: Om at ændre livsstil opstille målsætning 6 Kursusgang 2: Mad, motion og vejen til vægttab udarbejdelse af kostplan 7 Kursusgang 3 til 5: Fysisk aktivitet 8 Kursusgang 6: Debat om mad, motion og sundhed 9 Kursusgang 7: Fokus på mad og motion til forskellige målgrupper 10 Kursusgang 8: Inspiration til sunde indkøb 11 Kursusgang 9: Evaluering i forhold til målsætning 11 Øvelse 1: Præsentation 12 Øvelse 2: Derfor ikke overvægtig 13 Øvelse 3: Vigtighed, tiltro og parathed 14 Øvelse 4: Ambivalens 15 Øvelse 5: Motivations / balanceskema 16 Øvelse 6: Ændring af mine vaner 17 Øvelse 7: Hvilke vaner vil jeg ændre og hvornår 18 Aktiviteter m.m. 19 Etablering af bevægelsesnetværk 19 6 min gå-test meters konditions-test 20 Styrk deltagernes livsformåen 20 Stavgang 20 Gåture 21 Mad- og motionsdagbog 21 Mulige guidelines til en dagbog 21 Dagbog 22 Forslag til mad, drikke og snacks i kursusforløbet 23 Skridttællerskema 24 3

4 TAB DIG SUND - inspiration til et undervisningsforløb i aftenskolen Introduktion til kompendiet I dette kompendium får såvel skoleleder som underviser nogle forslag til, hvordan man kan tilrettelægge et alment kursus i Tab dig sund. Kompendiet indeholder også eksempler på øvelser til brug ved aktiviteter og præsentationer. Som det fremgår af undervisningsmaterialet, så er Tab dig sund ikke en mirakelslankekur, der lover, at deltagerne har tabt sig %, når kurset er færdigt. Målet med kurset i aftenskolen er, at en proces sættes i gang, hos den enkelte deltager. En proces der godt kan tage længere tid, og som måske kan fastholdes gennem deltagelse i et Tab dig sund forløb fulgt op af deltagelse i et netværk af kursister, der har samme mål. Kendetegnet for kurset er, at den enkelte deltager oplever styrken ved at: Deltage i et fællesskab med andre Få inspiration Modtage opbakning og støtte fra meddeltagere og underviser(-ne). Som underviser er det bl.a. hensigten med undervisningen, at deltagerne får øjnene op for egne barriere og erhverver sig redskaber samt kompetencer til at overkomme barriererne for derigennem varigt at ændre livsstil. I Tab dig sund lægges der meget vægt på, at vægttabet skal baseres på ændringer i deltagerens livsstil og et undervisningsforløb bør derfor indeholde elementer i form af samtaler samt gruppeøvelser, diskussioner, præsentationer, motionsaktiviteter og fælles madlavning. Da det er de færreste undervisere, der har en faglig baggrund indenfor såvel bevægelse som ernæring, er der forskellige forslag til, hvordan et kursus kan bygges op. Ofte vil det være hensigtsmæssigt, at det er 2 undervisere med hver deres faglige baggrund, der på skift gennemfører kurset. Introduktionskursus For at være underviser på et "Tab dig sund aftenskolehold, er det en forudsætning, at man har en relevant faglig baggrund indenfor enten bevægelse eller ernæring. Det vil være en fordel, at undervisere er blevet præsenteret for det udviklede materiale og hensigten med forløbet inden undervisningen sættes i gang. Dansk Oplysnings Forbund afvikler Introduktionskursus til materialet efter behov. For nærmere information kontakt Lis Schlotfeldt på eller på mail Kontakt eventuelt foreningskonsulent Anne Refsgaard, Dansk Oplysnings Forbund for nærmere sparring ved tilrettelæggelse af kursusforløbet. 4

5 Kursusmodeller Herunder beskrives nogle modeller, som et Tab dig sund forløb kan gennemføres under. Model 1 Den første model tager udgangspunkt i, at man finder sammen i et underviserteam bestående af to undervisere, der hver især dækker et område i form af ernæring og fysisk aktivitet. Disse undervisere vil traditionelt få fordelt lektionerne mellem sig og undervise på skift. Model 2 Kurset kan med fordel også gennemføres med to undervisere, hvor begge deltager i undervisningen hver gang. Dette er selvfølgelig en luksusmodel, som umiddelbart adskiller sig fra de normale enkelt-lærer-aftenskolehold. Ekstra udgiften til den fordoblede løn til underviserne kan fx tilvejebringes, enten ved at udgiften lægges oven i kursusprisen, eller ved at kommunens social- og/eller sundhedsafdeling ansøges om at betale den ekstra udgift. Model 3 En tredje måde at tilrettelægge et forløb på er - hvis der er deltagere nok - at skolen opretter 2 hold, og gennemfører disse hold med samlæsning, så der er fuld løn til 2 undervisere. Model 4 Den fjerde mulighed er, at det er muligt, at en enkelt underviser gennemfører hele forløbet, selvom underviseren kun besidder en faglig uddannelse i det ene fagområde. Det gælder fx for aftenskoler i tyndt befolkede områder, hvor det kan være svært at ansætte to undervisere, hvorfor det kan blive nødvendigt, at der udvises fleksibilitet. Underviseren kan ved hjælp af nedenstående forslag og inspirationsmaterialet til undervisere, supplere med elementer fra det område vedkommende er mindre hjemmevant i. Dette kræver dog, at den pågældende underviser er indstillet på at gennemlæse materialet grundigt med formidling for øje. Efter kursus Det er oplagt at benytte åben studiekreds under fleksible tilrettelæggelsesformer til at videreføre deltagerne i et netværk efter endt kursusforløbet. Åben studiekreds er holdbaseret og deltagerne arbejder sammen om at finde mere viden, fx ved på skift at opsøge viden og præsentere det for de øvrige deltagere. Lederen af studiekredsen kan findes blandt en af deltagerne og studiekredslederen får ikke nødvendigvis løn for denne opgave, men dette kan selvfølgelig aftales nærmere. Det vigtigste er, at deltagerne bevarer netværket til at støtte og motivere hinanden samt til at få ny spændende viden om fx sunde madopskrifter, der skal fremstilles osv. Aftenskolen stiller lokale til rådighed. Forhør evt. nærmere om Åben studiekreds hos foreningskonsulent Anne Refsgaard. Forslag til undervisningsplan På de følgende sider gives et forslag til en undervisningsplan med gennemførelse af 9 kursusgange på i alt 26 timer svarende til 34,5 lektioner. Kursusgangene tager udgangspunkt i afsnittene i Inspirationsmateriale for undervisere. For de fleste kursusgange er der afsat et ca. tidsforbrug for de foreslåede delelementer i undervisningen. Dette er naturligvis kun vejledende forslag, og underviser kan selv variere, supplere og bytte rundt på afsnit, som det passer bedst i det praktiske forløb. Den første kursusgang er dog på 3,5 time og dermed den længste, for at skabe forståelse, motivation og god stemning fra start. Den overordnede idé er, at hver deltager i starten af forløbet opstiller sin personlige målsætning, samt at der i løbet af kurset arbejdes målrettet mod en opfyldelse af denne med hjælp og støtte fra de øvrige deltagere og underviseren. Ved afslutningen af kursusforløbet evalueres forløbet og de enkelte deltageres opnåede mål. Der opstilles til sidst guidelines, som skal fremtidssikre en fortsat sund livsstil for den enkelte. Der kan med fordel oprettes et netværk bestående af de, der har deltaget. Et netværk hvor deltagerne udveksler erfaringer og tager sig af hinanden. 5

6 KURSUSGANG 1 (3,5 time/4,6 lektion) Om at ændre livsstil opstille målsætning ½ t. Præsentation af - Kursusform/indhold, formål, kursusmateriale, - Undervisers baggrund - Kort præsentationsrunde (navn, alder, evt. beskæftigelse, familie). Øvelse 1 Præsentation (side 12) kan evt. bruges. ½ t. Oplæg v. underviser baseret på afsnit 1 i inspirationsmaterialet. Om at ændre livsstil: Hvorfor det er så svært at ændre ved mad- og motionsvaner? Hvilke adfærdsændringer er nødvendige? Naturlig bevægelses glæde Slankekure kontra omlægning af livsstil m.m. ½ t. Gruppesnak om: Hvorfor er vi her, hvad er forventningerne, hvad er min historie i forbindelse med mad, motion og vægttab, hvilke områder i min livsstil i dag, vil jeg gerne lave om? 1 t. Lad hver deltager opstille en målsætning for sig selv med kurset. Sæt evt. deltagerne sammen to og to, så de får en allieret på holdet, som de kan stå til ansvar for hvis det virker naturligt. Målsætningen skal omfatte ønske om vægttab og evt. en ønsket reduktion i livvidde og andre kropsmål. Det bør være realistiske målsætninger, så deltagerne får oplevelsen af succes frem for nederlag. Et realistisk vægttab er ca. 1 kg om ugen. I arbejdet med målsætningen kan øvelserne 2, 3 og 4 bruges (side 13 15). Ud over konkret vægttab skal der i målsætningen formuleres: - Hvad vil jeg ændre I forhold til aktiviteter i dagligdagen? - Hvad vil jeg ændre i forhold til mad i dagligdagen? Øvelserne 5, 6 og 7 kan bruges (side 16, 17 og 18) ½ t. Gennemførelse af 6 min. Gå test. (Side 19) eller meters konditionstest (Side 20) ½ t. Oplæg til næste gang: Deltagerne skal i den kommende uge føre mad- og motionsdagbog. I dagbogen skal deltagerne notere alt, hvad de spiser, tidspunkt for måltider og aktiviteter. Det er vigtigt også at huske snacks, mellemmåltider og alle drikkevarer, når man smager maden til, og så lige det andet løse. Det er vigtigt at huske at AL bevægelse tæller, også rengøring, at gå ned med skraldespanden, hente børn osv. Hvis det er muligt, så opfordr deltagerne til at anskaffe sig en skridttæller, som mål for bevægelse i løbet af dagen. Skridttæller skema udleveres til deltagerne (skema findes på side 24). Skema til maddagbog findes på side 22. Formålet med dagbogen er bl.a., at deltagerne får øjnene op for, hvor der kan ændres ved dårlige vaner. Hvornår er det sværest at leve og spise sundt, hvad er godt og dejligt i dagligdagen - som de ikke vil/kan undvære, og hvordan vil det blive muligt at røre sig mere i hverdagen? Det er derfor også en god ide, at deltagerne i dagbogen for de enkelte dage i ugen skriver noget om velbefindende, særlige hændelser, mæthed, tilfredshed, træthed osv. 6

7 KURSUSGANG 2 (3 timer/4 lektioner) Mad, motion og vejen til vægttab udarbejdelse af kostplan Undervisningslokale: Skolekøkken ½ t. Præsentation af program: Deltagerne skal lave sund slankemad 3 forskellige retter - og de skal opstille en realistisk kostplan for de næste 5 uger. Gennemgang af teorien om, hvorfor det virker slankende med et højt proteinindhold i maden og, hvorfor der skal skæres ned på fedt og kulhydrater. Det er vigtigt at understrege, at det kun er nødvendigt i en periode, hvor deltageren ønsker et hurtigere vægttab. Det er ikke aktuelt i forbindelse med en permanent kostomlægning til en sundere livsstil og vedligeholdelse af vægttabet her gælder derimod de 8 kostråd (jf. Afsnittet om Vedligeholdelse af vægttab i inspirationsmaterialet side 19). 1 t. Holdet deles i tre grupper, som fremstiller hver sin ret til det fælles bord Det skal være sunde retter med følgende energifordeling: E% protein og max 20 E% fedt samt masser af frugt og grøntsager. Lav gerne både frokost og middagsretter. (Fx forslag side 23 samt diverse opskrifter fra nettet, kogebøger, dagblade eller andet). ½ t. Gennemgå oplevelser med dagbogen. Hvad har deltagerne lært, hvad skal der sættes fokus på? Diskuter om det betyder, at de må ændre deres målsætning(er). Hver deltager nedskriver beslutninger vedrørende konkrete handlinger/ændringer i dagligdagen mht. fysisk aktivitet og mad. Fx i næste uge skal jeg cykle hver dag til arbejde i stedet for at køre i bil (eller evt. kun 3 gange om ugen osv.). 1 t Der skal udarbejdes en realistisk kostplan. Da kurset lægger op til en livsstilsændring frem for en hurtig slankekur bør undervisningen ikke gå alt for meget op i kalorieberegninger. Der bør lægges vægt på de små ændringer og omlægninger i hverdagen, der kan føre til vægttab og der er realistisk for deltagerne at overholde på sigt (jf. Vægttab på en holdbar måde i inspirationsmappen). For nogle undervisere og deltagere kan det dog være rart med en egentlig kostplan, for at igangsætte livsstilsomlægningen og vægttabet. Hver enkelt deltager skal udarbejde en realistisk kostplan for de næste 5 uger, som sikrer det ønskede vægttab. Energifordelingen skal være E% protein, ca. 20 E% fedt og 50-55E% kulhydrat, og husk at kostplanen skal indeholde en mængde på min. 600 g frugt og grønt hver dag, hvoraf min. 300 g udgøres af fiberrigt grønt (jf. forslag til dagskost i inspirationsmaterialet afsnit Vejen til vægttab side 16). For undervisere, der har lyst til at arbejde med og undervise i energiberegninger, kan der lægges op til, at deltagerne udarbejder deres egen kostplan. Deltagerne skal så beregne deres daglige kaloriebehov, og det daglige kalorieindhold i kostplanen tilpasses deres ønske om vægttab kalorier om dagen vil for de fleste være realistisk. Desuden skal de beregne, hvordan måltiderne skal fordeles. For de fleste vil morgenmad med kcal., frokost med kcal. og aftensmad med kcal. samt kcal. til mellem måltider, og ca. 50 kcal. til andet guf om dagen være passende (jf. forslag til dagskost i inspirationsmaterialet afsnit Vejen til vægttab side 14). Der kan evt. tages udgangspunkt i kostplaner med udregnede energifordelinger. Husk at minde deltagerne om, at de til næste kursusgang skal medbringe omklædnings tøj til fysisk aktivitet (afhænger selvfølgelig af programmet). 7

8 KURSUSGANG 3 til 5 (a 2,5 timer/3,3 lektion) Fysisk aktivitet Sammensætningen af undervisningen er med mange muligheder, og der skal selvfølgelig tages udgangspunkt i deltagernes formåen og motivation. Men det vil være hensigtsmæssigt, at der ved første kursusgang i fysisk aktivitet afprøves ikke-vægtbærende træning, da vægtbærende motion kan give smerter og mindske motivationen for at fortsætte. Fx bør hop, løb og vrid undgås. Hvis det er muligt så gennemføres noget af undervisningen et andet sted end i klasselokalet. Fx i en svømmehal, gymnastiksal el. lign., hvor der er mulighed for at afprøve forskellige bevægelsesformer. Ved hver kursusgang afsættes ½ - 1 time til opfølgning af kostplan samt plan for fysisk aktivitet for den kommende uge. Holder de den valgte kostplan? Hvor kniber det, skal der justeres? Hvordan går det med vægt og livvidde? Kan der suppleres yderligere med fysisk aktivitet i hverdagen? Deltagerne opfordres til evt. at lave hjemmetræning med udgangspunkt i øvelser der bevarer en god bevægelighed. Øvelser der med fordel kan praktiseres derhjemme, fx. foran TV. Som udgangspunkt kan de tre kursusgange om fysisk aktivitet være opdelt på følgende måde: Kursusgang 3. Varighed i alt 2 ½ time. Her kan afprøves ikke-vægtbærende træning i lokalområdet, hvis det er muligt. Dette kan være Aquapunkt klik ind på for at se, hvor der er Aquapunkt i lokalområdet - i den lokale svømmehal, i et varmtvandsbassin eller træning på cykel i det fri. Kursusgang 4. Varighed i alt 2 ½ time. Anden gang kan fx være i en gymnastiksal, hvor der kan undervises i øvelser efter deltagernes formåen. Man kan fx blive inspireret ved at besøge Gigtforeningens hjemmeside Her findes der flere lettere øvelser og de kan printes i en printvenlig version fra hjemmesiden, og kan desuden ses udført i video. Kursusgang 5. Varighed i alt 2 ½ time. Her kan afprøves en lettere vægt-bærende træning i lokalområdet, hvis det er muligt. Dette kan fx være stavgang i lokalområdet eller en almindelig gåtur. Alternativt kan en af de andre ikke-bærende træningsformer afprøves. 8

9 KURSUSGANG 6 (3 timer/4 lektioner) Debat om mad, motion og sundhed 1 t. Afhængig af undervisers faglighed gennemgås seneste debat og viden om ernæring. Temaerne kan være: - Forskel på slankekure og kostråd og andre officielle anbefalinger om sund kost. - Betydningen af kulhydraters Glykæmisk Index, sukker og overvægt (medbring madvarer der illustrerer høj- og lav- GI produkter). - Sundt og usundt fedt er også relevant at drøfte. Fedtprocent kan også gennemgås og der kan evt. tages forskud på kursusgang 8 vedr. fødevaredeklarationer (jf. Afsnit 4 i Inspirationsmaterialet). Hvis underviser ikke selv har ernæringsfaglig baggrund kan der evt. ansættes en ekstern foredragsholder/debattør til denne undervisningsgang. Mad og psyke er et relevant tema. ½ t. Debat og dialog der tager udgangspunkt i ovennævnte, og som kan give deltagerne en afklaring omkring de mange sundhedsmæssige budskaber vedr. ernæring. Der skal være særlig fokus på vægttabsproblematikken. 1 t. Foredrag om sammenhænge mellem sundhed og fysisk aktivitet hvorfor er det så vigtigt med de 30 min. om dagen? Igen afhængig af undervisers faglige baggrund kan ansættes en ekstern foredragsholder (jf. Afsnit 3 om fysisk aktivitet i inspirationsmaterialet). ½ t. Debat om fysisk aktivitet i hverdagen. Hvordan bliver det til naturlige, gode vaner? 9

10 KURSUSGANG 7 (3 timer/4 lektioner) Fokus på mad og motion til forskellige målgrupper Mænd, mad og motion / Familier, mad og motion / Ældre, mad og motion 3 t. Oplægget til denne kursusgang tager ikke udgangspunkt i et konkret afsnit i undervisningsmaterialet. Det er tænkt, som en mulighed for sammen med deltagerne at drøfte, hvordan ikke bare deres egne, men også andre familiemedlemmers livsstil og vaner bedst ændres. Udgangspunktet er, at forskellige målgrupper tænker og motiveres forskelligt, både med hensyn til, hvad de foretrækker af mad, og hvordan de motiveres til at motionere. Afhængig af holdets ønsker samt den køns- og aldersmæssige sammensætning, sættes der fokus på en eller flere målgrupper. Hvis der fx. primært er kvinder/mødre på holdet, kan det være oplagt med familien som målgruppe. Hvis der er tale om en lidt ældre aldersgruppe, kan det være mere oplagt at arbejde med mænd (altså ham, de har derhjemme) eller ældre som målgruppe. Der skal tilberedes 3 typer slankeretter, som kan defineres som en manderet, en familieret og en ældreret. Desuden sættes fokus på, hvilke motionsformer, der passer til de forskellige målgrupper. Det er vigtigt, at du spørger ind til de ønsker og forventninger deltagerne har til forskellige motionsformer. Ofte er mænd meget interesseret i at kunne teste sig selv og konkurrere på forskellige vis, samtidig med at de har det sjovt, mens kvinder i højere grad lægger vægt på at have det hyggeligt sammen med de øvrige deltagere. Det kan derfor være motiverende for mænd at skulle gennemføre en konditest, hvor resultaterne kan motivere den enkelte samt være med til anspore de øvrige deltagere på holdet. For kvinder er afspænding, yoga, callanetics og tilsvarende motionsformer meget populære. En konditest kan også være motiverende. (Se Aktiviteter m.m. på side 19 og 20). Som afslutning kan tages en drøftelse med holdet om, hvem de hver især med fordel kan involvere i familien og omgangskredsen for at opretholde deres ændrede livsstil. Men også om hvem der kan skabe forhindringer for, at det lykkes. 10

11 KURSUSGANG 8 (3 timer/4 lektioner) Inspiration til sunde indkøb Fokus på den gode smag, fødevarekvalitet, kvalitet frem for kvantitet m.m. 3 t. Denne kursusgang kan arrangeres som en indkøbstur efter kvalitetsfødevarer. I den forbindelse kan underviseren gennemgå, hvordan man læser og forstår varedeklarationer, hvordan man beregner fedtprocenter, hvordan udviklingen er i portions- og måltidsstørrelser, og hvad det betyder for energifordeling m.m. Dette danner udgangspunkt for en debat om: Hvad er sund mad egentlig? (jf. Afsnit 5 Inspiration til sund mad og indkøb i inspirationsmaterialet). Alternativt kunne der arrangeres et virksomhedsbesøg, hvis der findes en interessant fødevareproducent i området. Dette kan evt. suppleres med et oplæg/foredrag v. en ekstern foredragsholder om Den gode smag og Fødevarekvalitet. Foredragsholderen kunne være en kok, madskribent eller lignende. En anden mulighed kunne være via Fødevarestyrelsens Rejsehold at rekvirere et oplæg om sund mad og fødevarekvalitet. KURSUSGANG 9 (3 timer/4 lektioner) Evaluering i forhold til målsætning Justering af kostplan til vedligeholdelsesfasen 15 m. Underviser fremlægger målet med denne sidste kursusgang, som er, at den enkelte deltager får mulighed for at evaluere sit eget forløb og vurdere det i forhold til sin oprindelige målsætning for ændringer i kost og fysisk aktivitet. 45 m. Afsluttende gennemførelse af 6 min. Gå test (Side 19) eller meters konditionstest (Side 20) sammenlign resultaterne fra den 1. mødegang. ½ t. ½ t. ½ t. ½ t. Der udarbejdes en ny kostplan, som skal sikre vedligeholdelse af vægttabet. Dvs. max. 30 E% fedt, E% protein og E% kulhydrat (jf. Afsnit 2, afsnittet om vedligeholdelse af vægttab i inspirationsmaterialet). Deltagerne kan evt. tage udgangspunkt i traditionelle retter, eller retter de plejede at lave, der gøres sundere ved at benytte den viden de har opnået på Tab dig sund - kurset. Deltagerne tilbereder fx et festligt tapas bord hvor retterne er sunde og i overensstemmelse med vedligeholdelsesdiæten (jf. ovenstående energifordeling). Evaluering af ændringer i aktivitetsniveauet. Hvordan er det gået med de opstillede aktivitetsmål? Herunder drøftes, hvordan de bliver til gode vaner. Fremtidssikring af ændret livsstil. Det drøftes i gruppen, hvordan man fastholder de gode vaner i hverdagen. Der afsluttes med, at den enkelte deltager opstiller sin egen målsætning for fremtidssikring fx 7 gode vaner, som den enkelte vil efterleve. Forsøg at få deltagerne til at danne et netværk, hvor de kan mødes jævnligt og dele erfaringer og motivere hinanden til at vedligeholde vægttabet og den nye livsstil. Aftenskolen stiller lokale til rådighed under Åben studiekreds/fleksible tilrettelæggelsesformer. 11

12 Øvelse 1 - Præsentation Fortæl sidemanden om følgende emner - hvad hedder du, og hvad laver du til daglig - fortæl kort hvad der har været din motivation for at melde dig til dette kursus - fortæl hvad du ønsker ved at blive slank - fortæl hvad du forventer, der bliver særligt udfordrende Der er 5 minutter til hver. Underviseren siger til, når der er et minut tilbage. Fælles opsamling. 12

13 Øvelse 2 - Derfor ikke overvægtig Her vil jeg hen: Det vil jeg væk fra: Det vil jeg savne: 13

14 Øvelse 3 - Vigtighed, tiltro og parathed På en skala fra 1 til 10 hvor 1 er lavest og 10 er højest A) Hvor vigtigt vil du sige, at det er for dig at tabe dig? B) Hvor stor er din tiltro så til at du kan gennemføre et vægttab? C) Hvor parat vil du sige, at du er til at springe ud i et vægttab i løbet af dette kursus?

15 Øvelse 4 Ambivalens Ting som jeg må opgive eller ikke kan I samme omfang + Mindre gode ting omkring fysisk aktivitet/sund kost Positive effekter ved fysisk aktivitet/sund kost + Bekymringer og risici ved at forblive inaktiv/spise usundt Motiver til fysisk inaktivitet/usund kost Motiver til at blive fysisk aktiv/sund kost Beskriv: A) Dine mål med deltagelse i kurset: B) Ting som du må opgive eller ikke kan i samme omfang: C) Mindre gode ting omkring fysisk aktivitet/sund mad: D) Positive effekter ved fysisk aktivitet/sund mad: E) Bekymringer og risici ved at forblive inaktiv/spise usundt 15

16 Øvelse 5 Motivations / balanceskema Fordele Vægtstop / tabe mig Ikke vægtstop / ikke tabe mig Ulemper 16

17 Øvelse 6 - Ændring af mine vaner 1. Hvilke udfordringer ser jeg i forhold til at ændre? (skriv din vane) 2. Det bliver let at ændre min vane, hvis jeg 3. Det bliver sværere at ændre min vane, hvis jeg 17

18 Øvelse 7 - Hvilke vaner vil jeg ændre og hvornår? Min vaneændring: Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Lørdag Søndag Min vaneændring: Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Lørdag Søndag Min vaneændring: Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Lørdag Søndag Min vaneændring: Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Lørdag Søndag 18

19 Aktiviteter m.v. Etablering af bevægelses netværk Som underviser kan du også medvirke til at etablere trænings- og bevægelsesnetværk, hvor ligesindede på holdet, og evt. deltagere fra andre hold, kan støtte hinanden i at træne og gennem det opståede netværk holde hinanden fast på egne målsætninger. Gang tests Der findes forskellige typer af gangtests, hvor formålet er at teste deltagerens funktionstilstand og kondition. Vi har valgt at præsentere to. 1. En 6 min. gå test, der viser et billede af den almene funktionstilstand hos mennesker, der er svækkede eller gamle. 2. En meters gang test hvor mennesker kan teste deres kondition. Fælles for de to tests er, at de er måleredskaber, som kan anvendes i undervisningen i løbet af den første og den sidste undervisningsgang. På den måde kan man måle om deltagerne har fået en bedre funktionstilstand eller forbedret deres kondition, altså om der er sket en positiv udvikling under kursusforløbet. 1) 6 min gå test Denne test går ud på at gå så langt som overhovedet muligt på 6 minutter på en 30 meters strækning, der tilbagelægges flere gange, fx en bane eller en gang. Strækningen kan være fra 20 til 50 meter, uden at det påvirker testens resultat. Placer en kegle eller en anden markering i hver ende af strækningen, som deltageren skal gå rundt om. Noter efter endt test, hvor langt deltageren nåede at gå på de 6 minutter. Bemærk, at testen ikke udregner deltagerens kondital, men den holder distancen, som deltageren har gået op mod normalværdier for en tilsvarende aldersklasse. Sådan regner du deltagerens form ud Indtast den tilbagelagte distance og persondata i nedenstående formel og sammenlign med referenceværdien for en tilsvarende rask aldersklasse. Fra ca. 75 % og opefter betragtes som værende indenfor normal området. Kvinder (2,11 x højde i cm) - (5,78 x alder) - (2,29 x vægt i kg) m = (distancen i meter som en alderssvarende, rask kvinde kan gå) Mænd (7,57 x højde i cm) - (5,02 x alder) - (1,76 x vægt i kg) m = (distancen i meter som en alderssvarende, rask mand kan gå) Du kan også indsætte deltagerens distance og data i et online skema som du kan finde på DOF's hjemmeside under 'Inspiration'. 19

20 2) Konditest - gangtest På Rigshospitalet har man udviklet en speciel gangtest, der gør det muligt for alle at få en forståelse for ens egen kondition på en nem og sjov måde. Testen er baseret på en gåtur på 1,6 km, hvor der gås så hurtigt som muligt. Tiden for gåturen og deltagerens slutpuls noteres. Brug helst et puls-ur. Resultaterne sættes derefter ind i testskemaet. Når man åbner programmet får man en side frem, hvor man taster deltagerens alder, køn og vægt ind. Derefter går man på siden (vist herunder) og taster tiden for de 1,6 km og slutpulsen ind. Herefter vil programmet udregne deltagerens max. iltoptagelse og kondital. Udover, at de fleste mennesker synes, at målinger og test er spændende og motiverende for livsstilsændringer, så kan konditallet bruges som del af Tab dig sund, hvor deltageren gennem to til tre konditest henover kursusforløbet, kan se om livsstilsændringerne med mere fysisk aktivitet giver bonus i form af forbedret kondital. Underviseren kan også gennem konditallet støtte og vejlede deltageren mht. deltagelse i egnede motionstilbud i lokalområdet m gåtest Testen går ud på, at man går en distance på 1,6 km i så raskt tempo som muligt. Gå til Forside Resultatark Notér tiden i sekunder, samt pulsen ved afslutningen af testen. Indtast tiden for 1,6 km: 12 minutter 12 sekunder 732 Indtast slut-puls: 122 slag/min Max. iltoptagelse: 3,41 l/min Kondital: ##### ml/kg/min Noter: Testen kan udføres på en opmålt rute, en 400 m bane eller et løbebånd. Ved anvendelse af løbebånd må man skønne sig frem til en passende starthastighed (3-6 km/t). Testskemaet kan downloades på DOF's hjemmeside under 'Inspiration'. Styrk deltagerens livsformåen Styrketræning er gavnligt for alle i flere sammenhænge. Styrketræning er særdeles effektiv til at forebygge nedslidning som følge af ensidigt arbejde - som fx stillesiddende arbejde - og fysisk hårdt arbejde. Det vil i sig selv øge livskvaliteten på arbejdet og i fritiden. Om man er trænet eller utrænet, så vil styrketræning mindske risikoen for skader. Man vil endvidere med regelmæssig styrketræning modvirke kroppens naturlige aldringsproces. Knogler, led, sener mv. vil svækkes mindre, og man vil til gengæld opretholde en god balanceevne og en god funktionalitet som helhed. Stavgang Stavgang kan give ca. 20% bedre kondition og næsten 50% højere forbrænding end almindelig gang og styrker både knogler og muskler i bl.a. arme, ben, ryg og skuldre. Gangeteknikken er relativ nem at lære så det vil være oplagt at lade deltagerne gå stavgang, ved enten at lade det være en del af kurset eller ved at opfodre deltagerne til at melde sig til et lokalt stavgangshold. 20

21 Gåture Vandringer i naturen eller en gåtur i byen er oplagte aktiviteter for et Tab dig sund kursus. Evt. kan gåturen arrangeres sammen med en naturvejleder eller en by-historiker. Mad- og motionsdagbog For at få øjnene op for egne mad- og motionsvaner, skal deltageren nedskrive alt, hvad han/hun har spist og drukket, samt hvor meget han/hun har bevæget sig over en syvdages periode. Mulige guidelines til en dagbog Nedskriv alt hvad du spiser og drikker Du skal leve som du hele tiden har gjort Skriv antal skiver/stk. på alt, hvad du spiser og drikker Når du bruger smør, margarine, olie, sauce, dressing, skal du huske at skrive mængden ned Skriv antal glas, på det du drikker og angiv gerne størrelsen af glasset husk også vand Husk at halspastiller, is, slik, fast food, og hvad du ellers spiser på vejen, i bilen, i bussen eller i forbifarten også tæller med og skal stå som mellemmåltid Skriv dit aktivitetsniveau så udførligt som muligt. Husk at al bevægelse tæller - også praktiske gøremål som rengøring, havearbejde som græsslåning, ophængning af vasketøj osv. Vær så præcis og grundig som muligt jo større chance er der for at få et overblik over dine mad- og motionsvaner. 21

22 Dagbog Morgenmad kl.: Formiddag kl.: Frokost kl.: Eftermiddag kl.: Middag kl.: Aften kl.: Drukket gennem dagen: Ekstra måltider gennem dagen: Aktiviteter gennem dagen: Velbefindende: Særlige hændelser: 22

23 Forslag til mad, drikke og snacks i kursusforløbet Der er rigtig mange muligheder for at være kreativ sammen med deltagerne. Find selv på de sunde opskrifter lige efter dine og deltagernes smagsløg! Eller find passende opskrifter på nettet, i kogebøger, fra ugeblade m.v. Du kan også basere retter på traditionelle opskrifter, der gøres sundere ved at erstatte fede fødevarer med mindre fede fødevarer og tilsætte ekstra kostfibre eller grønt i retten eller som tilbehør. Her er bare nogle enkle forslag: Frugtspid med eksotiske frugter Forskellige typer frugt f.eks. ananas og kiwi, skæres i store tern og sættes på træspid. Der beregnes 75 g frugt pr. spid. Familie-slankeret Kylling med ovnbagte fritter af rodfrugter og kartofler. Ældre-slankeret Mørbradbøf med linser og forårsgrønt (fx bladselleri, asparges, spinat). Sund dip til grøntsags stave: Basilikum-dressing (til 8 pers) 1 bdt. frisk basilikum 200 g fromage frais 1 spsk. vineddike salt, peber Muhammara (til 8 pers): 2 røde peberfrugter ¼ tsk. hel spidskommen ¼ tsk. hele korianderfrø ¼ tsk. sambal oelek 2 fed hvidløg citronsaft salt, peber Det hele blendes, og der tilsættes evt. vand. 23

24 Skridttællerskema Antal skridt pr. dag Mål uge Noteret 1 Mål uge Noteret 2 Mål uge Noteret 3 Mål uge Noteret 4 Mål uge Noteret 5 Mål uge Noteret 6 Mål uge Noteret 7 Mål uge Noteret 8 Mål uge Noteret 9 Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Lørdag Søndag Dansk Oplysnings Forbund, Foreningskonsulent Anne Refsgaard Ny Østergade 7, 1. sal, 4000 Roskilde /

KOMPLET KOSTPLAN TIL KVINDER VÆGTTAB FOR KVINDER BMI OG DIT ENERGIBEHOV EKSEMPEL PÅ KOSTPLAN VÆGTTAB

KOMPLET KOSTPLAN TIL KVINDER VÆGTTAB FOR KVINDER BMI OG DIT ENERGIBEHOV EKSEMPEL PÅ KOSTPLAN VÆGTTAB Indholdsfortegnelse KOMPLET KOSTPLAN TIL KVINDER VÆGTTAB FOR KVINDER BMI OG DIT ENERGIBEHOV EKSEMPEL PÅ KOSTPLAN VÆGTTAB PERSONLIG PLAN TIL DIG DER VIL HAVE SUCCES MED VÆGTTAB 3 4 5 7 9 Komplet kostplan

Læs mere

Kontakt dit nærmeste Center for Sundhed og Livsstil for yderligere oplysninger samt aftale

Kontakt dit nærmeste Center for Sundhed og Livsstil for yderligere oplysninger samt aftale sfortegnelse Sundhedsprofil Motion i en travl hverdag Sund kost i en travl hverdag Ny livsstil - ny vægt Stresshåndtering Sundhed i 4D Food for Brains - Hjernemad Kostvejledning Individuel coaching Sundhedsambassadør

Læs mere

Vejen til et varigt vægttab

Vejen til et varigt vægttab Vejen til et varigt vægttab Sådan taber du dig hurtigt og effektivt SlankekurDerVirker.dk OM EBOGEN Læs hvordan du opnår et varigt vægttab ved at følge en fornuftig slankekur. Indholdsfortegnelse Hvilken

Læs mere

KOST, MOTION, HYGIEJNE OG SØVN

KOST, MOTION, HYGIEJNE OG SØVN KOST, MOTION, HYGIEJNE OG SØVN TIPSKUPON UDEN SVAR DEBAT OMKRING MAD OG ERNÆRING Ò Hvordan er dine kostvaner? Ò Hvorfor er det vigtigt at få næringsstoffer, vitaminer og mineraler? Ò Det anbefales at leve

Læs mere

Denne bog tilhører: Hej! Navn: Skole: Dette er din personlige bog, som vi håber vil være en hjælp til dig på vejen mod en sjov og sund hverdag.

Denne bog tilhører: Hej! Navn: Skole: Dette er din personlige bog, som vi håber vil være en hjælp til dig på vejen mod en sjov og sund hverdag. MIN AFTALE BOG Denne bog tilhører: Hej! Dette er din personlige bog, som vi håber vil være en hjælp til dig på vejen mod en sjov og sund hverdag. I bogen kan du finde de kost- og motions råd, som vi alle

Læs mere

BLIV SUND OG UNDGÅ OVERVÆGT HVAD MENER EKSPERTERNE?

BLIV SUND OG UNDGÅ OVERVÆGT HVAD MENER EKSPERTERNE? FYSISK SUNDHED JANUAR 2010 BLIV SUND OG UNDGÅ OVERVÆGT HVAD MENER EKSPERTERNE? Selv blandt danske forskere inden for folkesundhed kan der være forskellige holdninger til sundhed. Denne artikel er fremkommet

Læs mere

Tab to buksestørrelser på 6 uger

Tab to buksestørrelser på 6 uger Tab to buksestørrelser på 6 uger Der er ingen grund til at gå rundt om den varme grød længere. Få de smalle hofter tilbage med en 6-ugers kur, der giver dig synlige resultater og måske blod på tanden til

Læs mere

Skabelon til projektbeskrivelse

Skabelon til projektbeskrivelse Skabelon til projektbeskrivelse 1. Projektets titel: Livsstilsintervention med Løsninger for Livet 2. Baggrund: Beskriv baggrunden for at der er taget initiativ til projektet, samt hvilken viden projektet

Læs mere

Kost og motion til Rygmarvsskadede

Kost og motion til Rygmarvsskadede Kost og motion til Rygmarvsskadede Frugt eller Fritter? Gulerødder eller burgere? Fra sommerhøjskole 2008 på Egmont Højskolen Anna og Victor Anna 38 år, 167 cm, 63 kg, BMI 22,5 Arbejder på kontor Cykler

Læs mere

KOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN. Indholdsfortegnelse:

KOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN. Indholdsfortegnelse: KOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN Indholdsfortegnelse: 1. Formålet med en kostpolitik på Bødkergården 2. Fødevarestyrelsens anbefalinger for kost til børn. 3. Børnenes energi- og væskebehov

Læs mere

Lektion 8 Energiforbrug: fysisk aktivitet

Lektion 8 Energiforbrug: fysisk aktivitet Lektion 8 Energiforbrug: fysisk aktivitet I denne uge ser vi på energiforbrug i form af fysisk aktivitet Uge 1 Måltidsmønster Uge 3 Frokost & aftensmad Uge 5 Væske Uge 7 Energi (kcal/kj) Uge 9 Energiindtag:

Læs mere

Kost & Ernæring K1 + K2

Kost & Ernæring K1 + K2 Kost & Ernæring K1 + K2 Kostens betydning for præstationsevnen At være elitesvømmer kræver meget. Meget træning, men også at være en 24-timers atlet, som ikke kun er svømmer når han/hun er i bassinet.

Læs mere

ER FRISKE GRØNTSAGER SUNDERE END FROSNE?

ER FRISKE GRØNTSAGER SUNDERE END FROSNE? Indeholder de nyopgravede gulerødder flere vitaminer end dem, du graver frem i frysedisken? Er almindeligt sukker mindre usundt end kunstige sødestof- fer? Bør man undlade at drikke mælk, når man er ude

Læs mere

Skejby - trivsel i verdensklasse

Skejby - trivsel i verdensklasse Gør tanke til handling VIA University College Skejby - trivsel i verdensklasse EFTERÅR 2014 VIA University College Efterår 2014 SKEJBY TRIVSEL I VERDENSKLASSE 4 SKEJBY TRIVSEL I VERDENSKLASSE 5 Ambitionerne

Læs mere

1. Hvor mange gange skal du smage på en fødevare, for at vide om du kan lide den? A: 1 gang B: 5 gange C: Mere end 15 gange

1. Hvor mange gange skal du smage på en fødevare, for at vide om du kan lide den? A: 1 gang B: 5 gange C: Mere end 15 gange Alle spørgsmål samlet Spørgsmål til ernæring 1. Hvor mange gange skal du smage på en fødevare, for at vide om du kan lide den? A: 1 gang B: 5 gange C: Mere end 15 gange 2. Er det sundt at spise æg? A:

Læs mere

Mit liv med idræt. Af: Brian Dåsbjerg

Mit liv med idræt. Af: Brian Dåsbjerg Mit liv med idræt Af: Brian Dåsbjerg Hvem er jeg? Brian Dåsbjerg Soldat ved JDR 1997-2000 Bachelor i Idræt ved Københavns Universitet 2003. Studerer p.t. fysioterapi på Skodsborg fysioterapeutskole. Har

Læs mere

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil NYT NYT NYT Kom og få lavet en Sundhedsprofil - en udvidet bodyage Tilmelding på kontoret eller ring på tlf. 86 34 38 88 Testning foregår på hold med max. 20 personer pr. gang; det varer ca. tre timer.

Læs mere

Sådan slipper du af med mormor-armene

Sådan slipper du af med mormor-armene Sådan slipper du af med mormor-armene Med denne guide får du konkrete råd fra personlig træner, Ida Krak, til, hvordan du bedst træner triceps og får flotte, veltrænede arme. Desuden får du en kostguide,

Læs mere

Hvordan bliver sundere mad en del af min hverdag? Hvad er sund mad? Status på mine madvaner

Hvordan bliver sundere mad en del af min hverdag? Hvad er sund mad? Status på mine madvaner 4. MØDEGANG Mad Introduktion Hvordan bliver sundere mad en del af min hverdag? Hvad er sund mad? Status på mine madvaner At diskutere hvad det betyder at spise sundt At kende og forstå Fødevarestyrelsens

Læs mere

Hvordan kommer jeg i gang med et varigt vægttab. Randers Kommune

Hvordan kommer jeg i gang med et varigt vægttab. Randers Kommune Hvordan kommer jeg i gang med et varigt vægttab Randers Kommune Program Ernæringsteori Måltider og mæthed Indkøbsguide Hvordan kommer jeg så i gang? Afrunding og spørgsmål 2 Randers Kommune - Hvordan kommer

Læs mere

AFTENSKOLERNE I KØBENHAVN

AFTENSKOLERNE I KØBENHAVN AFTENSKOLERNE I KØBENHAVN Kurser Foredrag Debat WWW.KURSERKBH.DK Pjecen er udgivet af Aftenskolernes Samråd i København. Se mere på www.kurserkbh.dk Layout og tryk: Eks-Skolens Trykkeri ApS Tak til Københavns

Læs mere

Kostpolitik. Om aftenen er der mulighed for at få et mellemmåltid i form af knækbrød, frisk presset juice, frugt eller lign.

Kostpolitik. Om aftenen er der mulighed for at få et mellemmåltid i form af knækbrød, frisk presset juice, frugt eller lign. Kostpolitik 2017 Indhold Måltiderne... 3 Spis mindre sukker... 3 Medbestemmelse... 4 Egne lejligheder... 4 Fokus på den enkelte... 5 Ikke alle dage er ens... 5 Sociale aktiviteter... 5 Fokus på madspil...

Læs mere

Tips og ideer til et godt vægttab.

Tips og ideer til et godt vægttab. Tips og ideer til et godt vægttab. At skifte til en sundere livsstil betyder, at du skal tænke over den mad, du putter i munden. Kontroller vægten med positiv tænkning Fyld skabe, skuffer og ikke mindst

Læs mere

Viby Løbeklub. Sæsonstart 2009

Viby Løbeklub. Sæsonstart 2009 Sæsonstart 2009 Velkommen til alle nye løbere Introduktion til Viby løbeklub Løbetur for 5 og 10 km holdet Introduktion til nybegyndere Opvarmning Gangtest Dagens program Lidt om Viby Løbeklub Præsentation

Læs mere

Prader-Willi Syndrom og kost. Jannie Susanne Stryhn Klinisk diætist Cand. scient. i klinisk ernæring

Prader-Willi Syndrom og kost. Jannie Susanne Stryhn Klinisk diætist Cand. scient. i klinisk ernæring Prader-Willi Syndrom og kost Jannie Susanne Stryhn Klinisk diætist Cand. scient. i klinisk ernæring 1 INDIVIDUALISERET DIÆT!!! 2 De officielle kostråd 1. Spis varieret, ikke for meget, og vær fysisk aktiv

Læs mere

Kostpolitik i Valhalla.

Kostpolitik i Valhalla. Kostpolitik i Valhalla. Kostpolitikken er udarbejdet i tæt samarbejde mellem personale og forældreråd. Kostpolitikken skal sikre os opmærksomhed på madkultur, for de forskellige aldersgrupper, og til de

Læs mere

Forslag til dagens måltider

Forslag til dagens måltider Forslag til dagens måltider for en kvinde på 31 60 år med normal vægt og fysisk aktivitet, som ikke indtager mælkeprodukter 8300 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 900 kj/dag svarende til 10 % af energiindtaget

Læs mere

Mad, krop og sundhed Opgaver til Spisebogen

Mad, krop og sundhed Opgaver til Spisebogen Mad, krop og sundhed Opgaver til Spisebogen Forfatter Tina Krogh Materialet er støttet af Ministeriet for Børn og Undervisnings Tips- og Lottopulje 2010. Materialet inkl. billeder kan frit anvendes i undervisningssammenhænge

Læs mere

EKSEMPEL PÅ SUNDHEDSFORLØB

EKSEMPEL PÅ SUNDHEDSFORLØB EKSEMPEL PÅ SUNDHEDSFORLØB Udkast til Sundhedsforløb Varighed: 3 måneder. Kontaktperson fra Frokost.dk: Line Eckermann, Sundhedsfaglig konsulent og Projektleder for Firmasund. Måned Aktivitet Tidsforbrug

Læs mere

Diætisten - Din hjælp til et sundere liv

Diætisten - Din hjælp til et sundere liv Diætisten - Din hjælp til et sundere liv Udgivet af Foreningen af Kliniske Diætister Redaktion: Lisa Bolting Heidi Dreist Pia Houmøller Udarbejdelse: PRspektiv Layout og design: ekvator ApS Fotos: GettyImages

Læs mere

En sikker vej til mere energi, overskud og vægttab

En sikker vej til mere energi, overskud og vægttab Lev livet kuren #2 En sikker vej til mere energi, overskud og vægttab 4 kvinder og 2 mænd har gennemført Lev Livet kuren til punkt og prikke og du kunne følge dem i efterårssæsonen 2013 i livsstilsprogrammet;

Læs mere

Sundhedskursus. Et kursus for borgere med diabetes, hjertekarsygdom, KOL, kræft eller depression

Sundhedskursus. Et kursus for borgere med diabetes, hjertekarsygdom, KOL, kræft eller depression Sundhedskursus Et kursus for borgere med diabetes, hjertekarsygdom, KOL, kræft eller depression Sundhedskursus Sundhedskursus Vi tilbyder et sundhedskursus, der sætter fokus på at give inspiration og redskaber

Læs mere

KostCoach dag 2. Den motiverende samtale (coaching) Kostråd vs coaching Om at føre en konstruktiv dialog med sin kunde Praktiske redskaber

KostCoach dag 2. Den motiverende samtale (coaching) Kostråd vs coaching Om at føre en konstruktiv dialog med sin kunde Praktiske redskaber KostCoach dag 2 Den motiverende samtale (coaching) Kostråd vs coaching Om at føre en konstruktiv dialog med sin kunde Praktiske redskaber Praktiske Øvelser Øvelser i par og gruppe Øvelser ud fra registrering

Læs mere

FROKOSTFORSLAG fase 2

FROKOSTFORSLAG fase 2 FROKOSTFORSLAG fase 2 Du skal spise mad i starten af dagen og nedsætte indtagelsen i slutningen af dagen. De fleste har opbygget vaner der er modsat; man springer morgenmaden over eller spiser meget lidt

Læs mere

Patientinformation. Kost anbefalinger. Til overvægtige børn og deres familie. Regionshospitalet Randers Børneafdelingen

Patientinformation. Kost anbefalinger. Til overvægtige børn og deres familie. Regionshospitalet Randers Børneafdelingen Patientinformation Kost anbefalinger Til overvægtige børn og deres familie Regionshospitalet Randers Børneafdelingen Sund kost Indledning: Denne pjece handler om nogle kost anbefalinger til dig og din

Læs mere

Kost & Ernæring. K3 + talent

Kost & Ernæring. K3 + talent Kost & Ernæring K3 + talent Kostens betydning for præstationsevnen At være elitesvømmer kræver meget. Meget træning, men også at være en 24-timers atlet, som ikke kun er svømmer når han/hun er i bassinet.

Læs mere

Træningsprojekt på Frb. VUF

Træningsprojekt på Frb. VUF 2009 Træningsprojekt på Frb. VUF Af Thorbjørn Jensen Frederiksberg VUF Idræt 0-B Formalia På Hf og stx s C-niveau er der krav om udarbejdelse og gennemførelse af eget træningsprojekt af henholdsvis 6 og

Læs mere

Velkommen til SlankeDoktor.dk

Velkommen til SlankeDoktor.dk Velkommen til SlankeDoktor.dk 1 Denne startinstruktion skal give dig et hurtigt overblik over det vigtigste, for at du kommer godt i gang med dit vægttab. Du skal læse om: Din vejledning Din kostplan og

Læs mere

Træningsprojekt på Frb. VUF

Træningsprojekt på Frb. VUF 2015 Træningsprojekt på Frb. VUF Af Thorbjørn Jensen Frederiksberg VUF Idræt 0-B Formalia På Hf og stx s B-niveau er der krav om udarbejdelse og gennemførelse af eget træningsprojekt af 5-7 ugers varighed.

Læs mere

Sundhedskursus. For borgere med diabetes, hjertesygdom, KOL, kræft, depression og for borgere som er midlertidigt sygemeldt fra arbejdsmarkedet.

Sundhedskursus. For borgere med diabetes, hjertesygdom, KOL, kræft, depression og for borgere som er midlertidigt sygemeldt fra arbejdsmarkedet. Sundhedskursus For borgere med diabetes, hjertesygdom, KOL, kræft, depression og for borgere som er midlertidigt sygemeldt fra arbejdsmarkedet. Sundhedskursus Sundhedskursus Vi tilbyder forløb med holdundervisning,

Læs mere

Forslag til dagens måltider for en dreng på 6 9 år med normal vægt og fysisk aktivitet

Forslag til dagens måltider for en dreng på 6 9 år med normal vægt og fysisk aktivitet Forslag til dagens måltider for en dreng på 6 9 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 7600 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 550 kj/dag svarende til 7 % af energiindtaget (Svarer til ca. 1815

Læs mere

Forslag til dagens måltider for en kvinde over 74 år med normal vægt og fysisk aktivitet

Forslag til dagens måltider for en kvinde over 74 år med normal vægt og fysisk aktivitet Forslag til dagens måltider for en kvinde over 74 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 7400 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 800 kj/dag svarende til 10 % af energiindtaget (Svarer til 1750

Læs mere

Bakterier i maden. Hvor mange bakterier kan en enkelt bakterie blive til i løbet af seks timer ved 37 grader? a 100 b 1000 c 1.000.

Bakterier i maden. Hvor mange bakterier kan en enkelt bakterie blive til i løbet af seks timer ved 37 grader? a 100 b 1000 c 1.000. www.madklassen.dk Bakterier i maden Hvor mange bakterier kan en enkelt bakterie blive til i løbet af seks timer ved 37 grader? a 100 b 1000 c 1.000.000 X Bakterier i maden Hvordan undgår du at blive syg

Læs mere

Sundhedskursus. Et kursus for borgere med diabetes, hjertekarsygdom, KOL, kræft eller depression

Sundhedskursus. Et kursus for borgere med diabetes, hjertekarsygdom, KOL, kræft eller depression Sundhedskursus Et kursus for borgere med diabetes, hjertekarsygdom, KOL, kræft eller depression Sundhedskursus Sundhedskursus Vi tilbyder et sundhedskursus, der sætter fokus på at give inspiration og redskaber

Læs mere

Sundhedskursus. Et kursus for borgere med diabetes, hjertekarsygdom, KOL, kræft eller depression

Sundhedskursus. Et kursus for borgere med diabetes, hjertekarsygdom, KOL, kræft eller depression Sundhedskursus Et kursus for borgere med diabetes, hjertekarsygdom, KOL, kræft eller depression Sundhedskursus Lev godt med din sygdom Hadsten samt Kultur- og Sundhedscenter InSide, Hammel. Sundhedskursus

Læs mere

ALLERØD KOMMUNE KOSTPOLITIK

ALLERØD KOMMUNE KOSTPOLITIK ALLERØD KOMMUNE KOSTPOLITIK OVERORDNET KOSTPOLITIK FOR ALLERØD KOMMUNE 2016-2019 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Baggrund... 4 kens formål... 5 kens målsætninger... 6 De officielle kostråd... 7 2 Forord

Læs mere

NRUI I BEVÆGELSE. En klub i bevægelse. Aktiv forår i Næsbjerg og Rousthøje. www.nrui.dk

NRUI I BEVÆGELSE. En klub i bevægelse. Aktiv forår i Næsbjerg og Rousthøje. www.nrui.dk Aktiviteterne er tiltænkt hele familien og vi håber på stor deltagelse, også fra folk som ikke tidligere har været aktive. Man behøver ikke at deltage i samme aktivitet hver gang - her er mulighed for

Læs mere

Kost og ernæring for løbere

Kost og ernæring for løbere Kost og ernæring for løbere 1 Hvad er sund kost? Kilde: Alt om kost - Fødevarestyrelsen 2 Energikrav til marathon Forbrænder ca. 1kcal/kg/km Løber på 75kg: 3165kcal = 13293kJ Realistisk forhold ved MT(ca.75%

Læs mere

Kost og måltidspolitik i Galaksen

Kost og måltidspolitik i Galaksen Kost og måltidspolitik i Galaksen Politikken skal medvirke til at udvikle og sikre sunde mad og måltider. Politikken skal endvidere bidrage til at skabe og fastholde sunde mad og måltidsvaner. Kostpolitikken

Læs mere

Kursusforløb for personer med psykologisk betinget fedme/overspisning - næste opstart er september 2013

Kursusforløb for personer med psykologisk betinget fedme/overspisning - næste opstart er september 2013 Kursusforløb for personer med psykologisk betinget fedme/overspisning - næste opstart er september 2013 Baggrund Der findes i dag ganske få behandlingstilbud til personer som lider af fedme, som inddrager

Læs mere

Inspirationsfolder for Sengeløse Skole: Sund mad

Inspirationsfolder for Sengeløse Skole: Sund mad Baggrund for inspirations folder: Inspirationsfolder for Sengeløse Skole: Sund mad I 2008 udarbejdede Høje Taastrup Kommune en kost politik og i opfølgning af denne udarbejdede Sengeløse Skole sin egen

Læs mere

Hvordan kommer jeg i gang med et varigt vægttab og godt igennem julen? Randers Kommune

Hvordan kommer jeg i gang med et varigt vægttab og godt igennem julen? Randers Kommune Hvordan kommer jeg i gang med et varigt vægttab og godt Randers Kommune Del 1 Ernæringsteori Vægttab, måltider og mæthed Hjælp til sundere indkøb Hvordan kommer jeg så i gang? Pause 2 Ernæringsteori Almindelig

Læs mere

I henhold til fødevarestyrelsens anbefaling har vi i Spiloppen besluttet, at der ikke længere serveres riskiks til børnene.

I henhold til fødevarestyrelsens anbefaling har vi i Spiloppen besluttet, at der ikke længere serveres riskiks til børnene. Spiloppens mad og måltids-politik Vi ønsker med mad og måltids-politikken at sikre at sunde mad- og måltidsvaner bliver en naturlig del af børns hverdag at børnene lærer om alternative, sunde måder at

Læs mere

Der er gemt ca kcal i et kilo kropsmasse og derfor vil du opnå et vægttab på g pr. uge hvis du spiser helt efter planen.

Der er gemt ca kcal i et kilo kropsmasse og derfor vil du opnå et vægttab på g pr. uge hvis du spiser helt efter planen. KOSTPLAN 1400 KCAL Brugsanvisning Denne kostplan på 1400 kcal er beregnet til vægttab. Groft forenklet har de fleste kvinder et dagligt energibehov til vægtvedligeholdelse på ca. 2000 kcal og mænd på ca.

Læs mere

Lektion 7 Energi (kcal)

Lektion 7 Energi (kcal) Lektion 7 Energi (kcal) I denne uge ser vi på Energi i form af kcal/kj Uge 1 Måltidsmønster Uge 3 Frokost & aftensmad Uge 5 Væske Uge 7 Energi (kcal/kj) Uge 9 Energiindtag: Kulhydrater Uge 11 Opsummering:

Læs mere

Og deres resultater er ikke til at tage fejl af; 122 kilo tabte de 6 deltagere på 16 uger.

Og deres resultater er ikke til at tage fejl af; 122 kilo tabte de 6 deltagere på 16 uger. 4 kvinder og 2 mænd har gennemført Lev Livet kuren til punkt og prikke og du kunne følge dem i efterårssæsonen 2013 i livsstilsprogrammet; Lev Livet på TV2 Øst. Og deres resultater er ikke til at tage

Læs mere

Symptomregistreringsskema (ugeskema)

Symptomregistreringsskema (ugeskema) Symptomregistreringsskema (ugeskema) På følgende skema bedes du notere for hver dag og tid på dagen, hvor generende dine symptomer er: Ingen smerte/ gener/følelser 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 Værst tænkelige

Læs mere

Har du KOL? Så er måltider og motion vigtigt. Enkle råd om at holde vægten oppe

Har du KOL? Så er måltider og motion vigtigt. Enkle råd om at holde vægten oppe Har du KOL? Så er måltider og motion vigtigt Enkle råd om at holde vægten oppe 2 Indholdsfortegnelse Side KOL og vægttab 3 Hvilken betydning har energi? 4 Hvilken betydning har protein? 5 Derfor er behovet

Læs mere

Lev dit liv med glæde

Lev dit liv med glæde Lev dit liv med glæde Institut for Sundhed og Livskvalitet Velkommen til Institut for Sundhed og Livskvalitet I dag er den første dag i resten af dit liv. Har du besluttet dig for, at du vil leve sundere,

Læs mere

Børneernæring. Ernæringsfaglig undervisning i CBH. Trine Klindt, Klinisk diætist 1

Børneernæring. Ernæringsfaglig undervisning i CBH. Trine Klindt, Klinisk diætist 1 Børneernæring Ernæringsfaglig undervisning i CBH Trine Klindt, Klinisk diætist 1 Trine Klindt 41 år 2 drenge på 12 og 14 år, gift med efterskolelærer Jakob Klindt Privatpraktiserende diætist i Slagelse

Læs mere

Sommer-slank. vil du ned i vægt hurtigt og effektivt? NYMANNS SLANKESKOLE

Sommer-slank. vil du ned i vægt hurtigt og effektivt? NYMANNS SLANKESKOLE Sommer-slank vil du ned i vægt hurtigt og effektivt? NYMANNS SLANKESKOLE Sommer-slank vil du ned i vægt hurtigt og effektivt? Kick-start dit vægttab og din sunde livsstil på vores 7 dages intensive kom-godt-i-gangmed-vægttabet-kursus.

Læs mere

Kapitel 12. Måltidsmønstre hvad betyder det at springe morgenmaden

Kapitel 12. Måltidsmønstre hvad betyder det at springe morgenmaden Kapitel 12 Måltidsmønstre h v a d b e t y d e r d e t a t s p r i n g e m o rgenmaden over? Kapitel 12. Måltidsmønstre hvad betyder det at springe morgenmaden over? 129 Fødevarestyrelsen anbefaler, at

Læs mere

Sundhedskursus. Et kursus for borgere med diabetes, hjertekarsygdom, kronisk obstruktiv lungesygdom eller kræft

Sundhedskursus. Et kursus for borgere med diabetes, hjertekarsygdom, kronisk obstruktiv lungesygdom eller kræft Sundhedskursus Et kursus for borgere med diabetes, hjertekarsygdom, kronisk obstruktiv lungesygdom eller kræft Sundhedskursus Sundhedskursus Vi tilbyder et sundhedskursus, der sætter fokus på at give inspiration

Læs mere

DBF-MIDTJYLLAND. Breddekonsulent Kirsten Leth. DBF- Midtjylland.

DBF-MIDTJYLLAND. Breddekonsulent Kirsten Leth. DBF- Midtjylland. DBF-MIDTJYLLAND. Hvad betyder kosten og hvorfor??. Det er ikke nok, at du er en dygtig spiller og træner meget. Din kost kan afgøre, om du vinder eller taber en kamp. Rigtig kost kan også sikre at du undgår

Læs mere

Min diabetesdagbog. Livsstilsændring skridt for skridt. Få overblik over hverdagen. Din egen diabetesdagbog

Min diabetesdagbog. Livsstilsændring skridt for skridt. Få overblik over hverdagen. Din egen diabetesdagbog Min diabetesdagbog For at leve et godt liv med din diabetes, er det vigtigt, at du passer godt på dig selv. Ud over at tage din medicin, er der fire vigtige veje, du bør følge: Sund mad Fysisk aktivitet

Læs mere

Sandved Børnegårds Kostpolitik

Sandved Børnegårds Kostpolitik Kostpolitik Sandved Børnegårds Kostpolitik Vi vil, fra børnegårdens side, tage initiativ til at børnenes sundhed gøres til et emne, vi diskuterer og forholder os mere bevidst til. Det, at mange børn spiser

Læs mere

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE Hvis du har udfordringer med: Livsstil - Rygning - Vægten - Kronisk sygdom Angst og depression - Smerter - KOL - Hjertet Kræft - Ryggen - Diabetes Kontakt:

Læs mere

MAD OG MÅLTIDSPOLITIK KARLA GRØN. Revideret den 28.05.15

MAD OG MÅLTIDSPOLITIK KARLA GRØN. Revideret den 28.05.15 MAD OG MÅLTIDSPOLITIK KARLA GRØN Revideret den 28.05.15 Mad og måltidspolitik for Karla Grøn Denne mad og måltidspolitik er lavet på baggrund af Vejle kommunes inspirationshæfte til institutionernes mad-og

Læs mere

Bilag 3: Uddybelse af aktiviteter og indsatser for de fire målgrupper

Bilag 3: Uddybelse af aktiviteter og indsatser for de fire målgrupper Bilag 3: Uddybelse af aktiviteter og indsatser for de fire målgrupper Personer uden for arbejdsmarkedet Arbejdet med målgruppen bør gribes an på en utraditionel og holistisk måde, som tager udgangspunkt

Læs mere

Børneuniverset Vuggestuen Kostpolitik

Børneuniverset Vuggestuen Kostpolitik Børneuniverset Vuggestuen Kostpolitik De gode kostvaner grundlægges i barndommen og følger os hele livet igennem. Børn skal have sund og nærende mad. Kosten har stor betydning for barnets vækst og udvikling.

Læs mere

Økologi. Kommunen har besluttet at alle institutionskøkkener skal have en økologiprocent på 60 % i 2020. Børneinstitutioner skal have 90%.

Økologi. Kommunen har besluttet at alle institutionskøkkener skal have en økologiprocent på 60 % i 2020. Børneinstitutioner skal have 90%. Økologi Kommunen har besluttet at alle institutionskøkkener skal have en økologiprocent på 60 % i 2020. Børneinstitutioner skal have 90%. Økologiprocenten udregnes ud fra et gennemsnit på indkøbte varer

Læs mere

Evaluering af TeenFit, foråret 2015

Evaluering af TeenFit, foråret 2015 Evaluering af TeenFit, foråret 2015 TeenFit er et forløb udbudt af Rebild Ungdomsskole, hvor fokus er at øge motivationen til en sund livsstil, der giver mening for den enkelte, samt støtte vedkommende

Læs mere

Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet

Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 5900 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 300 kj/dag svarende til 5 % af energiindtaget (Svarer til ca. 1435

Læs mere

SKEJBY - VERDENS SUNDESTE ERHVERVSOMRÅDE

SKEJBY - VERDENS SUNDESTE ERHVERVSOMRÅDE SKEJBY - VERDENS SUNDESTE ERHVERVSOMRÅDE SKEJBY VERDENS SUNDESTE ERHVERVSOMRÅDE Ambitionerne er høje, når vi taler om sundhed blandt medarbejdere i Skejby Erhvervsområde. Udover sundhedsfremme vil dette

Læs mere

Kost og sundhedspolitik

Kost og sundhedspolitik Kost og sundhedspolitik Ud fra Slagelse kommunes vejledning har Børnehuset ved Noret, i samarbejde med forældrebestyrelsen sammensat følgende principper for kost og sundhedspolitik. Formål Formålet med

Læs mere

Mogens Strange Hansen

Mogens Strange Hansen Cykel-Træning Mogens Strange Hansen Speciallæge i ortopædkirurgi, Ph.D Dansk mester i Triathlon 1991 på Ironman distancen Trænings-Fysiologi Kondi test Iltoptagelse Puls A B C Mælkesyre 2 3 4 5 6 7 8 9

Læs mere

Gratis guide. Små skridt til vægttab der holder

Gratis guide. Små skridt til vægttab der holder Gratis guide Små skridt til vægttab der holder Guide til vægttab der holder Spis mindre portioner Køb sundt og smart Lad brødet fylde mest Husk det sunde fedt Leg med maden Spis efter tallerkenmodellen

Læs mere

Træningsdagbog. Hjerteinsufficiens/HIK. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Fysioterapien/MT

Træningsdagbog. Hjerteinsufficiens/HIK. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Fysioterapien/MT Træningsdagbog Hjerteinsufficiens/HIK Regionshospitalet Silkeborg Center for Planlagt Kirurgi Fysioterapien/MT Indhold Hjerteinsufficiens Træning Gode råd i forbindelse med træningen Hjemmeøvelser Andre

Læs mere

Hvorfor overvægt. Stille siddende job i stedet for fysikbetonet job. Elevator i stedet for trapper. Bussen i stedet for cyklen

Hvorfor overvægt. Stille siddende job i stedet for fysikbetonet job. Elevator i stedet for trapper. Bussen i stedet for cyklen Hvorfor overvægt Stille siddende job i stedet for fysikbetonet job Elevator i stedet for trapper Bussen i stedet for cyklen Pizza, Fast food i stedet for sund mad Færdiglavet mad i stedet for hjemmelavet

Læs mere

Gør tanke til handling VIA University College. Skejby trivsel i verdensklasse

Gør tanke til handling VIA University College. Skejby trivsel i verdensklasse Gør tanke til handling VIA University College Skejby trivsel i verdensklasse EFTERÅR 2016 VIA University College 3 Skejby Trivsel i verdensklasse Ambitionerne er høje, når vi taler om sundhed og trivsel

Læs mere

Forslag til dagens måltider for en pige på 10 13 år med normal vægt og fysisk aktivitet

Forslag til dagens måltider for en pige på 10 13 år med normal vægt og fysisk aktivitet Forslag til dagens måltider for en pige på 10 13 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 8000 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 600 kj/dag svarende til 7 % af energiindtaget (Svarer til ca. 1900

Læs mere

Jeg har fundet ud af, at det er helt normalt

Jeg har fundet ud af, at det er helt normalt Følg Rikkes kamp for at tabe 30 kilo Jeg har fundet ud af, at det er helt normalt at sige nej til mad På trods af alle gode intentioner og et solidt team af eksperter i ryggen, har tallet på vægten ikke

Læs mere

Gør tanke til handling VIA University College. Skejby trivsel i verdensklasse

Gør tanke til handling VIA University College. Skejby trivsel i verdensklasse Gør tanke til handling VIA University College Skejby trivsel i verdensklasse FORÅR 2017 VIA University College 3 Skejby Trivsel i verdensklasse Ambitionerne er høje, når vi taler om sundhed og trivsel

Læs mere

Hvad er Slendier pasta?

Hvad er Slendier pasta? Hvad er Slendier pasta? Slendier pasta er lavet af konjac. Konjac planten (Amorphophallus konjac) vokser bl.a. i Kina og er en stor plante med lilla/røde blomster. Roden indeholder glucomannaner og bruges

Læs mere

Kostpolitik Børnehuset Petra

Kostpolitik Børnehuset Petra Kostpolitik Børnehuset Petra Denne kostpolitik er udarbejdet af personalet og godkendt af forældrebestyrelsen. Vi håber, at kostpolitikken vil være til gavn og inspiration. 1 I samarbejde med bestyrelsen

Læs mere

Praktisk madlavning. Vægtstopsgruppen

Praktisk madlavning. Vægtstopsgruppen Praktisk madlavning Vægtstopsgruppen Syddjurs kommune 2010 Af Jette Jensen Program for 1. gang praktisk madlavning Kostændringer og ernæringsforbedringer Gennemgang af menu Opdeling af grupper Praktisk

Læs mere

Patientinformation. Kost anbefalinger. Til overvægtige børn og deres familie

Patientinformation. Kost anbefalinger. Til overvægtige børn og deres familie Patientinformation Kost anbefalinger Til overvægtige børn og deres familie Kvalitet Døgnet Rundt Børneafdelingen Sund kost Indledning: Denne pjece handler om nogle kost anbefalinger til dig og din familie.

Læs mere

FIF til hvordan. du styrer din trang. til sukker

FIF til hvordan. du styrer din trang. til sukker FIF til hvordan du styrer din trang til sukker af. Hanne Svendsen, klinisk diætist og forfatter 1 Håber du får inspiration og glæde af denne lille sag. Jeg ønsker for dig, at du når det, du vil. Valget

Læs mere

Mad- og måltidspolitik

Mad- og måltidspolitik 1 Mad- og måltidspolitik 2 Denne folder er udarbejdet i et samarbejde mellem forældrebestyrelsen og personalet i foråret 2011. Ansvarlig leder: Søren Fynbo Daginstitution Højvang Tyrstedvej 2 8700 Horsens

Læs mere

Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen. Grundlæggende ernæring og måltidsplanlægning

Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen. Grundlæggende ernæring og måltidsplanlægning Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen Grundlæggende ernæring og måltidsplanlægning Nr. 47 397 Udviklet af: Marianne Luther og Ulla Bach EUC-Nord M.P. Kofoedsvej 10 9800 Hjørring Maj 2013

Læs mere

Spørgeskema om. Børns spisevaner og forhold til madlavning

Spørgeskema om. Børns spisevaner og forhold til madlavning Barnets navn... Barnets klasse........ Spørgeskema om Børns spisevaner og forhold til madlavning Spørgeskema ifm. projektet Smag for Livet, der er financieret af Nordeafonden ( www.smagforlivet.dk). FORORD

Læs mere

Information til forældre om konsultationsforløbet for børn med overvægt

Information til forældre om konsultationsforløbet for børn med overvægt Information til forældre om konsultationsforløbet for børn med overvægt Forældrenes rolle: I børnelægeklinikken vil vi give jer råd, vejledning, sparring, opbakning og opmuntring samt en konkret kostplan.

Læs mere

Nedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød

Nedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød Fredensborg kommune vil være en sund kommune. Vi vil skabe gode rammer for at gøre sunde valg til det nemme valg. Sådan lyder forordene til Fredensborg Kommunes kostpolitik der er udarbejdet i foråret

Læs mere

SUNDE VANER - GLADE BØRN

SUNDE VANER - GLADE BØRN Sundhedsplejen sætter spor Hjørring Sundhedscenter SUNDE VANER - GLADE BØRN Anbefalinger til børn over 3 år MÅLTIDER Det er de færreste børn der spiser helt optimalt hvad end der er tale om antal måltider

Læs mere

Afspænding - meditation og mindfulness en uge med fokus på sindsro. Uge 27 29/6 5/7 2014

Afspænding - meditation og mindfulness en uge med fokus på sindsro. Uge 27 29/6 5/7 2014 2014 Afspænding - meditation og mindfulness en uge med fokus på sindsro Uge 27 29/6 5/7 2014 Side 2 Afspænding meditation og mindfulness en uge med fokus på sindsro Med afsæt i det at kikke indad vil du

Læs mere

Evaluering Livsstil for familier

Evaluering Livsstil for familier Evaluering Livsstil for familier Status: December 2015 Baggrund Dette notat samler op på de foreløbige resultater af projektet Livsstil for familier pr. december 2015. Notatet samler således op på de sidste

Læs mere

Dagplejen Nord Fyrparken Esbjerg V Tlf Dagplejen Syd Giørtz Plads Ribe Tlf

Dagplejen Nord Fyrparken Esbjerg V Tlf Dagplejen Syd Giørtz Plads Ribe Tlf Dagplejen Nord Fyrparken 11-6710 Esbjerg V Tlf. 76 16 22 00 Dagplejen Syd Giørtz Plads - 6760 Ribe Tlf. 76 16 87 20 Forældre - dagplejer - samarbejde: Da barnets kost skal ses som en helhed over et døgn,

Læs mere

Madkundskab Årsplan 5.B og 5.D 2014-15

Madkundskab Årsplan 5.B og 5.D 2014-15 Hver hjemkundskabsgang vil jeg indlede med at spørge, hvad eleverne har lavet/hjulpet til med at lave af mad derhjemme siden sidst. Lektien i hjemkundskab er således; Mindst en gang om ugen at være en

Læs mere

En brugerrejse med fokus på ernæring og appetit. Introduktion og oplæring til konceptet

En brugerrejse med fokus på ernæring og appetit. Introduktion og oplæring til konceptet En brugerrejse med fokus på ernæring og appetit Da jeg blev konstateret nyresyg, blev jeg meget hurtig tvunget til at spise helt anderledes end jeg havde gjort tidligere. Før havde jeg ikke i særlig høj

Læs mere

Sund mad og motion. lille indsats hver dag gør en stor forskel for din sundhed. www.pension.dk

Sund mad og motion. lille indsats hver dag gør en stor forskel for din sundhed. www.pension.dk Sund mad og motion lille indsats hver dag gør en stor forskel for din sundhed www.pension.dk Du lever længere, hvis du cykler hver dag. Også havearbejde, lange gåture og motions løb forlænger dit liv med

Læs mere