5. Tilbedelsens fem søjler

Transkript

1 5. Tilbedelsens fem søjler Faste i Marokko Koranen påbyder muslimerne at faste i måneden ramadan, den 9. måned ifølge den islamiske kalender. Der hersker en ganske speciel stemning i et samfund, hvor alle faster. Arbejdstiden er lagt om - man springer middagspausen over og arbejder i ét stræk fra morgen til tidlig eftermiddag, hvorefter man holder fri og måske får nogle timers søvn før aftenens og nattens måltider skal tilberedes. Gaderne ligger øde hen. Folk må i fastemåneden benytte fortovscaféerne til et hvil eller en snak - uden som ellers at være nødt til at bestille en forfriskning. Skulle nogen komme op at toppes, vil de omkringstående straks forsøge at skille gemytterne ad - man skal helst undgå at mundhugges eller på anden måde lade temperamentet løbe af med sig i fasten. I tiden lige før solnedgang øges aktiviteten. Folk haster hjem til familien og køber lækkerier til aftenens måltider på vejen. Solnedgangen markeres ved kanonskud eller en sirenes gennemtrængende hylen, der dog næsten overdøves af kaldet til bøn, der lyder fra moskéer, i radio og tv. Man bryder fasten med nogle dadler og et glas vand eller et glas kaffe med mælk, og først efter solnedgangsbønnen indtages det egentlige måltid. Det kan f.eks. være en nærende suppe, harira, bestående af linser, kikærter, nudler, lammekød i tern, tomat, løg og en masse grønt. I en halv times tid ligger landet øde hen; men så forvandles gader og stræder som ved et magisk trylleslag til et bølgende menneskehav: Folk myldrer ud af husene - det er som om alt, hvad der overhovedet kan krybe og gå, er i bevægelse. Der hilses, snakkes og les - og de handlende har kronede dage, for børnene skal have nyt tøj og gaver til den store højtid, der markerer fastens afslutning. Man spiser aftensmad - og natmad - og våger ofte lige indtil det sidste måltid indtages før daggry. Måske i opløftet stemning - måske i bøn og meditation, hjemme eller i moskéen. De, der ikke våger hele natten, bliver vækket af kanonslag eller en dump trommelyd, der minder om, at tiden er inde for et sidste måltid før endnu en lang dags faste. Mindre børn, for hvem det endnu ikke er obligatorisk at faste, bliver opmuntret til at faste en enkelt dag eller to, og bliver belønnet med alskens lækkerier ved solnedgang. Fasten sætter også sit tydelige præg på medierne. Radio og tv transmitterer - foruden de sædvanlige tidebønner og den daglige koranrecitation - et væld af opbyggelige foredrag og teologiske diskussioner. Og mange aviser har en daglig rubrik med kendte teologers refleksioner. Nymånens tilsynekomst efter 29 eller 30 dages faste hilses med glæde - og lettelse. Kvinderne får travlt i køkkenet, og alle giver en hånd med for at forberede den fest, der markerer fastens afslutning. Også de fattige skal have mulighed for at fejre fastens afslutning, så nu er det på høje tid at få betalt den frivillige almisse hvad enten man giver penge eller naturalier direkte til en fattig man kender, eller til moskéens ansatte, der sørger for, at de kommer i rette hænder.

2 Næste morgen er der højtidsbøn i moskéerne, der fyldes til bristepunktet. Mange steder flytter man denne dags fællesbøn ud i Guds frie natur for at give plads til alle. Sidst på formiddagen samles familien om et fællesmåltid bestående af sød myntete og forskellige slags pandekager. Det egentlig festmåltid spises nogle timer senere. Børnene får gaver, man går på besøg hos hinanden, og telefonerne gløder. Dagen derpå vender landet atter tilbage til sin normale rytme. Faste i Danmark At faste i Danmark er ikke som at faste i et muslimsk land. Her er der ingen arbejdsgiver, der tager hensyn til de fastende. Mange muslimer vælger at afspadsere eller tage ferie den første uge i ramadanen, indtil kroppen har vænnet sig til den nye døgnrytme. Nogle finder fasten kedelig. Hvis man ikke lige bor i et område med mange muslimer, kan man nemt komme til at savne den opløftede stemning, der ellers præger fastemånedens aftener. For børnene har det været et ekstra plus, at fasten i de seneste år er faldet sammen med julemåneden, for så har de kunnet dele forventningens glæde med deres ikke-muslimske kammerater selvom det ikke er samme højtid, de ser frem til. I nogle muslimske familier med små børn har man taget den danske skik med advents-pakkekalendere til sig blot med 29 eller 30 småpakker i stedet for 24. Det kan forkorte ventetiden frem til årets største højtid, der markerer fastens afslutning. Ved midnatstid kan man måneden igennem hvis man ellers har hybridnet eller satellit følge fællesbønnen fra den store moské i Mekka. I de større byer lejer et eller flere trossamfund en større hal, hvor alle muslimer inviteres til at fejre fastens afslutning i hinandens selskab. Desværre er der tendens til at gøre fasten til en ren fysisk præstation og glemme den åndelige dimension: Hvor mange gange oplever man ikke, at 'fastende' tager revanche for dagens afsavn ved nattens bugnende borde med alskens lækkerier - eller at kvinder beklager sig over, at de tager på i vægt i fasten. Jævnligt støder man på absurde regler om, at en fastende ikke må gå i bad, ikke må børste tænder og end ikke må synke sit eget spyt! Man sætter ligefrem en ære i at have dårlig ånde for at bevise over for omverdenen, at man nu også er en 'god' muslim og overholder fasten. Hverken selvpineri eller selvforherligelse har plads i islam, og personlig hygiejne er af største vigtighed. En århusiansk svømmeklub, der for nogle år siden havde et par rene pige/kvindehold, oplevede ved sæsonstart efter nytår, at kvinder med muslimsk baggrund først mødte op efter fastens afslutning. De påstod i ramme alvor, at deres tro forbød fastende at få vand på kroppen! En absurd regel, der ganske strider imod den klassiske regel om, at handlinger bedømmes efter hensigten. Man går vel ikke i svømmehal for bevidst i

3 smug at bryde fasten ved at drikke klorvand - men for at opnå fysisk og psykisk velvære, og for at bevare og styrke det legeme og det helbred, som Gud har skænket én. I de seneste år har man kunnet observere et ganske kuriøst fænomen: Der er nogle unge, der stik imod traditionel tolkning - i ramme alvor påstår, at man gerne må ryge i fasten eftersom Koranen kun udtrykkelig nævner et forbud imod mad, drikke og sex i dagtimerne! Rent bortset fra disse negative tendenser, burde det være en ganske naturlig ting for mennesket at faste periodevis - ligesom Guds øvrige skabelse gør det - og derved samle kræfter til en ny start: Om efteråret går mange planter til grunde, og andre mister bladene, fordi den lavtstående sol ikke giver energi nok til at holde den livsnødvendige fotosyntese i gang. Jorden ligger i dvale, og dyrene må i den periode nøjes med det vinterforråd, de instinktivt har samlet om efteråret. Andre dyr går i vinterhi og tærer på det fedtlag, de har spist sig til i sommerens løb, og trækfuglene søger mod varmere himmelstrøg og tager kun ringe føde til sig under den flere tusind kilometer lange rejse. Dyr og planter følger naturlovene; men mennesket har frihed til selv afgøre, om det vil følge Guds vejledning eller ej. Hvornår starter og slutter fasten? Muslimer i hele verden er år efter år optaget af spørgsmålet: Hvornår starter og slutter fasten egentlig? Det har nemlig fra Profetens tid været således, at fasten startede og sluttede, når en troværdig person havde set nymånen på himlen. Ikke i alle lande går man så grundigt til værks som i Ægypten, hvor 10 videnskabsmænd sammen med hver én teolog HVER måned på 10 forskellige steder i landet spejder efter nymånen. I Saudi Arabien har der stort set ikke eksisteret noget samarbejde mellem videnskabsmænd og teologer, og det har hidtil været teologerne, der alene har haft til opgave at spejde efter nymånen. Man lægger heller ikke skjul på, at der i de seneste år indimellem fra Saudi Arabien er udgået utroværdige oplysninger om nymånens tilsynekomst, idet lidt for ivrige personer har 'set' nymånen tidligere, end det ifølge astronomiske beregninger skulle være muligt! De forskellige muslimske grupper i Danmark starter og slutter ofte fasten med en dags mellemrum - alt efter, i hvilket land de henter oplysningen om nymånens tilsynekomst. Nogle retter sig efter informationer fra deres oprindelseslande, andre retter sig efter Mekka og andre igen retter sig efter danske astronomers beregninger for månens faser. Dette er meget frustrerende for folkeskoler og andre uddannelses-institutioner, fordi eleverne holder fri på forskellige tidspunkter. For nylig er det blevet foreslået, at skoler med mange muslimske elever skal holde

4 lukket på de to store muslimske højtider (offerfesten og fastebrydningsfesten), fordi de muslimske elever alligevel bliver hjemme på disse dage. Hvis skolerne vil være så imødekommende over for muslimske elever, må muslimerne efter min opfattelse - til gengæld fastlægge deres højtider efter astronomernes beregninger. Så er tidspunkterne for højtiderne fastlagt på forhånd, og skolerne kan tilrettelægge deres undervisningsplan herefter. Det kræver nytænkning hos mange muslimer; men man kan ikke tage imod en fremstrakt hånd uden til gengæld at gøre sit til, at ordningen bliver nem at administrere. Man må yde for at kunne nyde. Offerfest i Marokko Offerfesten indgår i pilgrimsfærden og fejres den 10. dag i pilgrimsmåneden dhul-hidja, der er den 12. måned ifølge den islamiske kalender. Hassan, der bor i Casablanca, fortæller: Nogle dage eller uger før offerfesten kan man i alle byer købe væddere til slagtning. Prisen stiger, jo tættere man kommer den store dag, så fordi vort hus har en stor terrasse, hvor dyret kan gå frit rundt, indtil det skal slagtes, køber vi det i god tid. Dyret skal være et sundt og raskt handyr og være mindst ét år gammelt. Hvis man ikke har råd til at slagte en vædder, kan man nøjes med at slagte en hane. Dagen starter med en fællesbøn, der på denne største muslimske højtidsdag foregår på et stort udendørs areal, Mousallaen, hvor der ikke er andet end en lav mur til at markere bederetningen. Når bønnen er slut og imamen har holdt sin prædiken, går vi hjem og spiser dagens første måltid. Det består af sød myntete med flere slags pandekager, som det kræver både håndelag, tålmodighed og tid at tilberede. Derfor står mor meget tidligt op. Hun foretrækker at lave pandekagerne selv - i stedet for at servere købepandekager. Det er far, der forestår slagtningen: Jeg og mine brødre lægger dyret på siden med hovedet imod Mekka, imens far siger: I Guds navn. Gud er stor. Dette kommer fra Dig og tilhører Dig. Slagtekniven er i forvejen blevet slebet af en professionel skærsliber, for den skal være så skarp som overhovedet muligt. Far skærer dyrets halspulsåre over. Jeg og mine brødre hjælpes ad med at holde dyret, så snittet bliver præcist og hurtigt. Blodet løber fra dyret, mens det trækker sine sidste naturlige krampetrækninger. Nu hænger vi dyret op i en kraftig krog i halvtaget og venter nogen tid, for at det sidste blod skal løbe fra dyret. Først derefter flår vi forsigtigt skindet af dyret. Vi har været med til det, siden vi var små, så vi ved nøjagtigt, hvor vi skal skære, for at skindet bliver så helt og pænt som muligt. Nu sprætter mor dyrets mave op. Hun udtager indvoldene og skyller dem i koldt vand. Derefter lægger hun lungerne, hjertet og leveren på en rist over trækulsgrillen og lader dem grille halvvejs. Derefter skærer hun dem i terninger, vikler dem ind i et stykke fedtvæv, krydrer dem og sætter dem på spyd. Vi griller spyddene, men gemmer nogle til senere på dagen, hvor vi får besøg af familie og venner. Vi får sød myntete og hjemmebagt brød til maden. Så ordner vi i ro og mag resten af indmaden og lægger den i køleskabet.

5 Det er fridag og festdag. Vi har god tid, og vi snakker og fortæller historier alt imens vi ordner det, der skal ordnes. Først på aftenen aflægger vi besøg hos familie og venner eller får selv besøg. Senere kommer min storebror og hans kone og børn. Det er tradition, at vi denne aften spiser couscous med mange grøntsager og med kød fra dyrets venstre kølle. Vi dækker slagtedyret med et rent klæde og lader det hænge på terrassen i den kølige nat. Næste dag står mor tidligt op og laver pandekager og myntete til familien. Derefter hjælper vi mor med at vaske dyrets skind. Urenhederne skal fjernes fra ulden, og vi gnider skindet ind i groft salt og ruller det sammen. Efter tre dage kan ulden uden besvær skilles fra skindet. Vi vasker ulden og breder den ud på terrassen, så den kan tørre i solen. Senere skal den bruges til at væve tæpper eller finere stof til en kofte. Skindet forærer vi til garverne det er forbudt at sælge noget som helst fra de dyr, der slagtes i forbindelse med offerfesten. Til middag spiser vi dyrets hoved eller højre kølle. Også denne dag går med at få besøg og besøge andre. Det er skik, at de yngre børn samles i mindre grupper. De medbringer hver især et lille stykke kød, som de tilbereder sammen, mens de hygger sig, synger og slår på tromme. Vi skal også tage os af offerdyrets kød. Hos os er der tradition for, at man spiser en tredjedel af kødet, konserverer en anden tredjedel til senere fortæring - og forærer den sidste tredjedel til de fattige. Det er lidt nemmere at konservere kødet nu, hvor vi har fået køle-fryseskab; men en del af kødet konserverer vi på den gammeldags facon - dvs. vi skærer det i lange, tynde strimler, salter det og hænger det til tørre i solen på en snor, som vi spænder ud på terrassen. Så kan det holde i måneder, og vi har nogle retter, som vi kun tilbereder med tørret kød. Om aftenen kommer min storesøster på besøg. Det er skik hos os, at en gift kvinde besøger sine svigerforældre på dagen for offerfesten og sine egne forældre dagen derpå. I de tre dage, festen varer, afslutter man de daglige bønner på en lidt speciel måde, idet man siger: Gud er stor tre gange. Offerfest i Danmark Man starter højtiden med fællesbøn i moskéen eller i en større lejet sportshal el. lign.; men herudover foregår offerfesten her i Danmark på en ganske anden måde end i de muslimske lande, fordi hjemmeslagtning er forbudt med mindre man er villig til at betale for en dyrlæge til at overvære slagtningen og kontrollere kødet. I nogle af landets mange private og offentlige slagtehuse er det dog muligt at slagte et offerdyr i forbindelse med offerfesten. Man laver en forhåndsaftale, og dyrene bliver slagtet under dyrlægekontrol. Der

6 er dog ikke tale om en helt rigtig halal-slagtning, eftersom denne bl.a. fordrer, at dyrene ikke bliver bedøvet før slagtningen, og at det enkelte dyr ikke slagtes i andre dyrs nærvær, for at lugten af blod ikke skal skræmme dyrene unødvendigt. Nogle slagtehuse har dog slet ikke kapacitet til at slagte så mange dyr på én gang, så mange muslimer foretager slagtningen hos landmænd hvilket er ulovligt. I mange familier afstår man helt fra at slagte et dyr, men nøjes med at hygge sig med et festmåltid tilberedt af kød købt hos slagteren.